426. Beretning fraStatens Husdyrbrugsforsøg

Th. Lykke, Axel Nielsen og A. OvergårdLandøkonomisk Forsøgslaboratoriumsafd. for forsøg med kvægKristen Kousgaard og Lis BuchterSlagteriernes Forskningsinstitut

Avlsstationer forKødproduktion 1973-74

With English Summary and Subtitles

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag,Rolighedsvej 26, 1958 København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1975

Beretninger fra forsøgslaboratoriet vil fremtidigblive publiceret som beretninger fra statens hus-dyrbrugsforsøg.

Nærværende beretning "Avlsstationer for kødproduktion 1973-74"

omfatter afprøvningsresultater fra avlsstationerne EGTVED og LANG-

AGERGÅRD.

På EGTVED er gennemført "Individprøver af kombinations- og

malkeracetyre", "Afkomsprøver for kødproduktion" samt afprøvning af

kalve fra forsøget "Import af arveanlæg til RDM". Desuden er gennem-

ført afprøvning af tyre fra krydsningsforsøget med europæiske kødra-

cer, men resultaterne herfra omtales ikke i denne beretning. På

LANGAGERGÅRD er gennemført "Individprøver for kødracetyre".

Ved individprøverne for kombinations- og malkeracetyre er der i

årets løb gennemført ændringer i afprøvningsreglerne. Disse er om*

talt i afsnit 3.1.. Ved afkomsprøverne for kødproduktion har kalve-

ne for første gang i stationens virketid fået tildelt, kraftfoder

fra automat.

Individprøverne for kødracetyre er fra 1/10-1972 gennemført ef-

ter nye regler, og i denne beretning offentliggøres de første resul-

tater.

Den daglige ledelse af forsøgsarbejdet på avlsstationerne fore-

stås af Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, mens EGTVED1s sekretari-

at forestår de driftsmæssige forhold. Afkomsprøverne på EGTVED udfø-

res i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut, der forestår

arbejdet vedrørende slagte- og kødkvalitetsundersøgelserne.

Medarbejderne ved Slagteriernes Forskningsinstitut, Kristen

Kousgård og Lis Buchter, har skrevet beretningens afsnit 5.3.3. og

5.3.4.

Afkomsinspektør Morten Ege Thomsen, Landskontoret for Kvæg,

har velvilligt bidraget med afsnit 3.2.5. om eksteriørvurdering af

individprøvetyre.

Dyrlæge Hans Philipsen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles

Institut for Husdyrenes Reproduktion, har foretaget undersøgelser

vedrørende individprøvetyrenes reproduktionsevne og har skrevet af-

snit 3.2.8.

Axel Nielsen har skrevet afsnit 5.2. og 5.3.2., og Th. Lykke

og A. Overgård beretningens øvrige afsnit.

Udover de nævnte forfattere har forsøgsassistenterne Niels Ga-

de, Svend Erling Brink, Svend Üdesen og Tage Møller Jensen udført

et stort arbejde i forbindelse med registrering af data på EGTVED,

mens Mogens Poulsen har gennemført registreringen på LANGAGERGÅRD.

Georg S. Andersen har forestået ultralydmålingerne og endvidere ud-

ført et stort arbejde i forbindelse med datamaterialets bearbejd-

ning på EDB samt ved korrekturlæsning.

Manuskriptet er renskrevet af fru J. Dalfoss.

Alle beregninger er gennemført på NEUCC, Lyngby.

København, marts 1975. A. Neimann-Sørensen

Indholdsfortegnelse.

1. Sammendrag og hovedresultater 7

2. Indledning 222.1. Bygningsændringer på EGTVED stationen , 22

3. Individprøver. Kombinations- og malkeracetyre 253.1. Afprøvningsregler 253.1.1. Regler for indsættelse 253.1.2. Regler for afprøvning 253.2. Resultater 283.2.1. Tilvækst og T-tal 283.2.2. Foderudnyttelse 363.2.3. Sundhedstilstand 373.2.4. Ultralydmål 373.2.5. Princippet i eksteriørvurderingen 433.2.6. Kropsmål 453.2.7. Hormonundersøgelser 513.2.8. Andrologisk undersøgelse 523.3« Særlige undersøgelser 553.3.1. Tyrenes anvendelse og brugsmæssige egenska-

ber 553.3.2. Tyrefædrenes P, R og K-tal 56

4. Individprøver. Kødracetyre 584.1. Afprøvningsregler 584.2. Resultater 594.2.1. Tilvækst og T-tal 594.2.2. Foderudnyttelse „ „. 624.2.3. Sundhedstilstand 624.2.4. Ultralydmål 634.2*5. Kropsmål 63

5. Afkomsprøver for kødproduktion 67

5.1. Afprøvningsregler 67

5.2. Sundhedstilstand og udsættelsesårsager .......... 68

5.3. Resultater 71

5.3.1. Tilvækst og foderudnyttelse 71

5.3.2. Krop smal 80

5.3.3. Slagtekvalitet 85

5.3.4. Kødkvalitet 89

Summary 96

Appendix • 100

1. Sammendrag og hovedresultater.

Beretningen omfatter afprøvningsresultaterne for prøveåret

1973/74 ved institutionen EGTVED "Avlsstationer for kødproduktion".

På hovedstationen EGTVED er der gennemført individafprøvning

af 59 RDM tyre, 35 SDM tyre, 3 DRK tyre og 2 Jersey tyre.

Individafprøvningen har for tyre født før 1/4-73 omfattet al-

dersperioden 6 uger til 12 måneder og for de øvrige tyre 6 uger -

11 måneder. Ved individprøven opnås resultater for vækstevne, fo-

derudnyttelse, slagtekvalitet og eksteriør.

Vækstevnen udtrykkes dels ved den gennemsnitlige daglige til-

vækst i prøveperioden, og dels ved et T-tal, der angiver tyrens

avlsværdi i forhold til racens gennemsnit.

Under afprøvningen foretages en nøje registrering af de enkel-

te tyres foderoptagelse, og ved periodens afslutning beregnes det

samlede forbrug af f.e. og ligeledes foderudnyttelsen udtrykt som

f.e. pr. kg tilvækst.

Slagtekvaliteten bestemmes på de levende tyre ved en ultralyd-

måling af lænderegiorien. Herved fås et fotografi, der viser omrid-

set af den lange rygmuskel og det talglag, der ligger mellem hud og2

muskel. Muskelarealet udtrykkes dels i cm og dels som et ultralyd-

tal, der angiver den enkelte tyrs kødareal i procent af racens gen-

nemsnit.

Tyrenes eksteriør beskrives dels ved hjælp af en række krops-

mål og dels ved en eksteriørvurdering efter en 10 x 10 skala.

Med de standardiserede afprøvningsforhold vil en stor del af

de fundne forskelle i ovennævnte egenskaber være arveligt betinge-

de og vil dermed kunne overføres til eventuelt afkom.

De opnåede hovedresultater fremgår af tabel 1. Tyrene er ran-

geret efter T-tal, og for tyre med samme T-tal da efter ultralyd-

tal. Inden for racerne er adskillelsen mellem tyre afsluttet ved

henholdsvis 12 og 11 måneder markeret med en stiplet linie.

Tabel 1. Hovedresultater for individprøver. Kombinations- og malkeracer.

Table 1. Main results for performance tests. Dual purpose- and dairybreeds.

Kalv nr. Født Fader T-tal Ultralydtal Anvendelse Kvægavlsforening

Calf No. Bom

RDM

ÎÔ931076

1085

1074

1083

1106

1094

1095

1107

1098

1091

1075

1097

1096

1081

1111

1087

1078

1104

11021109

6/12 72

22/10 72

16/10 72

24/10 72

16/11 72

3/ 3 73

15/12 72

13/ 1 73

12/ 3 73

23/ 1 73

25/12 72

28/10 72

21/ 1 73

18/ 1 73

31/10 72

30/ 3 73

27/11 72

27/10 72

25/12 72

3/ 2 73

25/ 3 73

Father

Horsens Ras

Horsens Ras

Ø.J.Y. Buster

Hj. Ring

Horsens Ras

Nordfyns Dam

Horsens Ras

Nordfyns Lød

Bornholms Ydan

Horsens Holm

ØoJ.Y. Buster

Nordfyns Lød

Morsø Ras

Horsens Ras

Holb. Runolf

Horsens Ras

Horsens Ras

Djurs Bitz

Horsens Ras

Ø.J.Y. Buster

Ålborg Dau

Ultrasonic x)T-index index Selection A.I. Association

107

106

105

105

103

102

102

102

101

101

101

101

101

100

100

100

100

99

99

99

98

81111104

9589121

9787118116110

10410098

939387111

109103117

avlavlavlavlslagtet

avlslagtet

avlslagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

avl

slagtet

slagtet

solgt

slagtet

KoldingkredsensVestjyden

Maribo Amts

Nordvestfyns

Vestjyden

Langelands

Koldingkredsens

Præstø Amts

Ringkøbing

Sønderjydsk

Nordvestfyns

Sydfyn

Ringkøbing

Præstø Amts

Nordøstsjæl.

Maribo Amts

Maribo Amts

Vestjyden

Nordjyden

Nordvestfyn

Hjørring Amt

00

Tabel 1.

Table 1.

Kalv nr.

Calf No.

RDM (cont.

169O10791103108211081084

1089106910701110

110510861088

10731134

1117111911141112

11381128

(fortsat)(continued)

Født

Born

)22/12 72

9/11 722/ 3 7311/11 7214/ 3 738/11 7213/12 722/10 723/10 7226/ 3 73

2/ 3 7323/11 725/12 726/10 72

29/ 9 736/ 6 73

25/ 7 7324/ 4 735/ 4 7321/10 73

29/ 8 73

Fader

Father

Horsens Ras

Horsens Holm

Ringk. Holm

Bornh. Banko

Svf. Massa

Randers Lind

Bornholms Ydan

Kasper

Rudme Dyb

Centrums Jeff

Rudme Dyb

Bornh. Banko

Rudme Dyb

Rudme Dy_b

Horsens Ras

Horsens Ras

Århus Ek

Give Allan

Horsens Ras

Djurs Bitz

Nordfyns Dam

T-tal

T-index

98989898

979797979796

95939190

107107104101101100100

Ultralydtal

Ultrasonicindex

109105104

87114

10598

957710394100

87

77109108

86102100

119107

Anvendelse

Selection

slagtet

slagtet

avlslagtet

slagtet

avlslagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

avlslagtet

avlavlavlslagtet

solgt

avlsolgt

Kvægavlsforening

A.I. Association

Nordvestfyns

Koldingkredsens

Vestjyden

Nordvestfyn

Ringkøbing

Han Herreds

Sønderjydsk

Nordvestfyns

Nordvestfyns

Ringkøbing

Sønderjydsk

Holbæk Amts

Sydfyn

Sydfyn

Midtsjælland

Sønderjydsk

Hjørring Amt

Ringkøbing

Nordjyden

Holbæk Amts

Sydfyn

Tabel 1.

Table 1.

Kalv nr.

Calf No.

RDM (cont,

iiii11151120

1125112711181124112111221116

11351123113911131126

11371129

SDM204220232022

(fortsat)(continued)

Født

Born

.)22/10 738/6 7318/ 8 73

1/ 9 7319/ 9 7330/ 6 7321/ 8 734/ 8 7314/8 7314/ 6 7329/ 9 7319/ 8 7329/10 739/ 4 734/ 9 7321/10 73

10/ 9 73

16/ 2 73

15/10 72

14/10 72

Fader

Father

Fåborg Ozon

ØcJ.Y. Buster

Nordfyns Dam

Centrums Lux

Horsens Ras

SDJ. Ling

Djurs Bitz

Horsens Ras

Sydfyns Nova

Djurs Bitz

Horsens Ras

Sydfyns Nova

Horsens Ras

Rudme Dyb

Horsens Holm

Ålborg Nor

Horsens Ras

Var Ingstrup

Hornshøj Pau

Plasnew. Leo

T-tal

T-index

1009999999998989898

9797959594949390

105104

103

Ultralydtal

Ultrasonicindex

102111

1091089410294820

104

97110

99100918778

105102102

Anvendelse

Selection

slagtet

avlavlavlslagtet

avlavlavlslagtet

slagtet

slagtet

slagtet

avlslagtet

slagtet

slagtet

slagtet

avlslagtet

slagtet

Kvægavlsforening

A.I. Association

Midtsjælland

Nordvestfyn

Koldingkredsens

Nordvestfyn

Sønderjydsk

Sønderjydsk

Maribo Amts

Sydvestsjæl.

Nordvestfyns

Sønderjydsk

MidtSjælland

Nordvestfyns

MidtSjælland

Hjørring Amt

Vestjyden

Ringkøbing

Hjørring Amt

Sønderjydsk

Ringkøbing

Hjørring Amt

Tabel 1.

Table 1.

Kalv nr.

Calf No.

SDM (cont,

2021

2038

2031

2024

2044

2040

2037

2025

2028

2036

2032

2026

2027

2030

2029

2033

2045

2035

2039

2046

2020

(fortsat)

(continued)

Født

Born

9/10

20/ 1

18/11

16/10

24/ 2

11/ 2

16/ 1

22/10

12/11

6/124/11

5/11

8/11

2/12

18/11

6/12

6/ 3

3/ 1

24/ 1

10/ 3

7/10

72

737272

7373737272

73727272727272

7373

73

7372

Fader

Father

HHJ Frans

Viborg Ernst

Viborg Ernst

Viborg Ernst

Ålborg Frans

Pan 57

Ålborg Frans

Plasnew. Leo

Sdj. Kjær

Morsø Frans

Var Ingstrup

Skovly Ernst

Viborg Ernst

Pan 57

P.F. Arlinda

Viborg Ernst

HHJ Frans

Poul

P.F. Arlinda

Bl.Sk. Keimpe

Var Ingstrup

T-ta

T-ind

103102102101101101100100100

99999898989898

9797

979796

T-tal Ultralydtal Anvendelse Kvægavlsforening

Ultrasonicindex Selection A.I. Association

8211593106

9583110

10990

114

1031151031039074120

107

9187112

slagtet

avlslagtet

slagtet

avlavl

slagtet

avlslagtet

avlavlslagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

slagtet

solgt

avlavl

Sønderjydsk

Sønderjydsk

Vestjyden

Ringkøbing

Hjørring Amt

Nordjyden

Hjørring Amt

Holbæk Amts

Sønderjydsk

MidtSjælland

Sønderjydsk

Hjørring Amt

Holbæk Amts

Nordjyden

Hjørring Amt

Vestjyden

Ringkøbing

Sønderjydsk

Hjørring Amt

Nordjyden

Ringkøbing

Tabel 1.

Table 1.

Kalv nr.

Calf No.

SDM (cont,• o •

2047

2043

2048

2050

2052

2051

2057

2058

2055

2053

2054

DRK

4009

4008

4010

Jersey

3013

3012

(fortsat)

(continued)

Født Fader

Born Father

.)

15/ 3 73 Pan 57

26/ 2 73 HHJ Frans

8/ 4 73 Viborg Ernst

16/ 4 73 Bl.Sk. Keimpe

28/ 6 73 Pan 57

6/ 5 73 Morsø Bryl

25/9 73 Pan 57

25/ 9 73 HHJ Frans

12/ 9 73 Sdj. Magic

20/ 8 73 Hj. Rockmann

27/ 8 73 Var Ingstrup

20/ 2 73 Holger

18/ 2 73 Jan-Heiko

17/ 4 73 Tønder Tiet

8/ 9 73 Brutus Syd

10/ 8 73 Horsens West

T-tal

T-index

9595108

105105102101100

999894

Ultralydtal

Ultrasonicindex

96

919311190

91999692106122

Anvendelse

Selection

slagtet

slagtet

slagtet

avlsolgt

slagtet

avlavlavlavlavl

solgt

, solgt

solgt

Kvægavlsforening

A.I. Association

Nordjyden

Sønderjy_dsk

Nordjyden

Nordjyden

Nordjyden

Hjørring Amt

Nordjyden

Sønderjydsk

Sønderjydsk

Ringkøbing

Sønderjydsk

Vestjyden

S,gnd.gr.jy.d.s.k.Sønderjydsk

Holbæk AmtsSdj. Jersey

IV)

x) avl = kept for breeding, slagtet = slaughtered, solgt = sold.

13

Pâ individprøvestationen "LANGAGERGÂRD" er der gennemført indi-

vidafprøvning af kødracetyre. Det er danske kødkvægavlere, der gen-

nem deres respektive raceforeninger indsætter tyre til afprøvning.

Individprøven er siden 1. oktober 1972 gennemført efter nye

regler, og der er i den forløbne periode færdigafprøvet 35 tyre, der

fordeler sig på racer som følger: 18 Charolais, 8 Dansk Brunkvæg, 6

Hereford, 2 Limousine og 1 Aberdeen Angus.

Individafprøvningen foregår i aldersperioden 7-13 måneder, og

der opnås resultater vedrørende tyrenes vækstevne, foderudnyttelses-

evne, slagtekvalitet (ultralydmål) og konstitution.

Vækstevnen udtrykkes dels ved den gennemsnitlige daglige til-

vækst og dels ved et T-tal, som beregnes ud fra såvel tyrens indsæt-

telsesvægt som dens tilvækst i prøveperioden. For Limousine og Aber-

deen Angus tyre har det dog ikke været muligt at beregne noget

T-tal.

I hovedresultaterne er foruden T-tallet anført arealet af den

lange rygmuskel målt med ultralyd. Der er ikke som hos kombinations-

racerne beregnet et ultralydtal. Årsagen er, at der er afprøvet for

få tyre til, at de nødvendige beregninger kan gennemføres.

De opnåede hovedresultater fremgår af tabel 2. Rangeringen af

tyrene er foretaget efter T-tal.

Resultaterne viser, at der er forskelle mellem racerne, men det

må især bemærkes, at der er stor forskel mellem de enkelte tyre in-

denfor racerne. Dette understreger, at individprøven er en effektiv

avlsforanstaltning til forbedring af kødracernes produktionsegen-

skaber.

Tabel 2. Hovedresultater for individprøver. Kødracer.

Table 2.

Kalv nr.

Calf No.

Charolais

717

723

724

722

721

730

731728

726

720

718

716

725

729

712

727715719^Gns. af1§ tyre

Main results

Eødt

Born

8/11-72

5/ 5-73

7/ 5-73

30/ 4-73

24/ 3-73

22/ 5-73

14/ 5-73

23/ 4-73

11/ 5-73

17/ 3-73

24/ 1-73

8/10-72

8/ 5-73

11/ 5-73

10/ 6-72

22/ 5-73

17/ 9-72

21/ 2-73

for performance tests. Beef

T-tal

T-index

113

103

103

103

102

102

102

100

100

100

100

999998

96

959490

Ultralyd

kød, cm

Ultrasonicarea ^

meat, cm

82.4

88.3

93.5

71.9

98.9107.797.1101.383.2100.2

83.790.480.0

98.785.769.166.9

67.4

87.0

breeds.

Opdrætter

Breeder

Caj Christensen, Tærø

H.C. Andersen, Tipperupsminde

H H

Brdr. Hesseldahl, Dolleruplund

l/S Mølholm, Bramminge

Caj Christensen, Tærø

Preben Snedgård, Herlufmagie

H.C. Andersen, Tipperupsminde

Brdr. Hesseldahl, Dolleruplund

Caj Christensen, Tærø

P. Breuning-Hansen, Nykøb. Sj.

H.C. Andersen, Tipperupsminde

Viggo Jensen, Østbirk

Caj Christensen, Tærø

H.C. Andersen, Tipperupsminde

P. Breuning-Hansen, Nykøb. Sj.

Preben Snedgård, Herlufmagle

Dansk Brunkvæg•DO

9

10

1511

13

12

14Gns. af8 tyre

Hereford

635633634636632

631Gns. af6 tyre

Limousine

803

804Gns. af2 tyre

Aberdeen

502

1/ 4-73

16/ 4-73

20/ 4-73

11/ 6-73

15/ 5-73

16/ 5-73

13/ 5-73

25/ 5-73

17/ 5-73

30/ 4-73

1/ 5-73

18/ 5-73

23/ 4-73

28/ 3-73

14/ 8-72

24/10-72

Angus

14/ 5-Z3 .

109

104

104

100

9998

9393

102

102

101

101

100

94

84.3

83.8

84.9

70.6

71.6

81.1

71.6

58.0

75.7

75.8

73.5

90.2

79.9

68.6

59.6

74.6

68.0

72.5

70.3

67..Z

Vilhelm Christensen, Borreti i* ii

« n n»

G. Brebøl, Langebæk

Vilhelm Christensen, Borre

G. Brebøl, LangebækH H »

H H ti

Charles Mark, Karup

Sandra Lass, Roslev

Charles Mark, Karup

Sandra Lass, Roslev

Viggo Carstensen, Haderslev

Viggo Bertelsen» Tim

Bent Gram, Rødding

Nis Jørgen Ravn, Rødding

Frede Lundstenx Måløv

VJl

16

Ved "Afkomsprøverne for kødproduktion" på EGTVED er der af de

forskellige racer afprøvet følgende antal tyre: 8 Rød Dansk Malke-

race, 9 Sortbroget Dansk Malkerace, 1 Dansk Rødbroget Kvæg, 4 Cha-

rolais, 1 Limousine og 1 Holstein-Friesian. Desuden er der afprøvet

60 kalve fra forsøget "Import af arveanlæg til RDM".

Afkomsprøverne gennemføres,fra kalvene er 28 dage gamle, og

indtil de vejer 300 kg. Der opnås resultater vedrørende insemine-

ringstyres avlsværdi for vækstevne, foderudnyttelse, slagtekvalitet

og kødkvalitet.

Ved vurderingen af resultaterne bør der lægges størst vægt på

egenskaberne nettotilvækst, procent pistolkød og kødkonsistens:

1. Større nettotilvækst er ensbetydende med en hurtigere

og dermed arbejdsmæssig og fordermæssig billigere op-

fodring af såvel fedekalve som opdræt.

2. Større procent pistolkød er ensbetydende med en bedre

slagtekvalitet og dermed en bedre afregning af fede-

kalve, fedekvier og udsætterkøer.

3. Kødkonsistensen er den vigtigste kødkvalitetsfaktor.

Egenskaben har i dag ingen større økonomisk betydning

for producenten; men fremtidens afregningssystemer

vil utvivlsomt blive udformet således, at der ved ra-

ce- og tyrevalg også bør lægges vægt på de arvelige

forskelle i konsistens.

I tabel 3 er anført hovedresultaterne. Inden for racerne er ty-

rene rangeret efter K-tal.

17

Tabel 3. Beregnet K-tal samt nettotilvækst, % pistolkød og kødkon-sistens for tyre afprøvet på EGTVED 1973-74.

Table 3. Calculated K-index and carcass gain, % pistollean, andmeat tenderness for bulls tested at EGTVED 1973-74.

Kalvenes fader 1

Siresof bull calves I

RDMØstjydens Centa

Ulse Skov

M.A. Sten

Kolding Klos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Øst.ivdens Chef

£-talx)

.-indexx

105

103

102

101

100

979696

Netto-tilvækstCarcass

\ gain; g per day

693685684

659685

660

653

639

% Pistolkød

% pistollean

31.8

31.8

31.4

32.1

30.9

31.2

31.3

31.3

Kød-konsisténs, kg

Meattenderness, kg

6.77.8

6.77.17.67.2

7.45.4

Gns. (Average) 670 31.5 7.0

SDMHan Herreds Foch

Østjydens Gornic

Varde Pau

Ålborg Horn

Mjy. Black

Varde Plov

Ålborg Bast

Give Stefan

Jvdens Pan

104

102

102

102

101

100

100

9593

684

697673687671697662654648

33.7

33.0

33.8

33.8

33.4

32.5

33.4

33.1

32.7

5.8

7.0

7.1

11.1

6.0

7.15.8

9.49.3

Gns. (Average) 675 33.3

DRK

Varde Selm 693 33.2 8.2

18

Tabel 3.

Table 3.

(fortsat)

(continued)

x)Kalvenes fader K-tal 'Sires of ybull calves K-index '

Charolais x Jersey

Fakir de Hess 105

Eg de Hess 102

Sydvestfyns Fox 101

Ferdinand 92

Gns. (Average)

Limousine x Jersey

N.iv. Farceur

Import af arveanlæg til SDM

Telpabst

Import af arveanlæg til RDM

Finsk Ayrshire

Maas-Rhijn-Ijssel

Svensk rot og vit Boskap

RDM-kontrolgruppe

Netto-tilvækstCarcassgain

g per day

674

665

670

597

652

623

734

684712

673

667

% Pistolkød

% pistollean

33.3

33.4

32.7

33.6

33.3

34.3

33.5

32.3

32.9

31.5

32.5

Kød-konsistens, kg

Meattenderness, kg

7.2

9c5

7.7

9.2

8.4

9.1

7.0

10.7

9.4

10.3

7.2

19

Rød Dansk Malkerace.

t.jvdens Centa. s. 29973. F. Ringkøbing Holm. Kvf. Østjyden.

Meget god vækstevne, ret god slagtekvalitet og kødkvalitet.

K = 105.

se Skov, s. 29968. F, Ringkøbing Holm. Præstø Amts Kvf.

Ret god vækstevne og slagtekvalitet., ret dårlig kødkvalitet.

K = 103.

k. Sten, s. 29983. F. Kolding Holm 36. Maribo Amts Kvf. .

Ret god vækstevne, middelgod slagtekvalitet og ret god kød-

kvalitet. K = 102.

lding Klos, s. 30084. F. Fåborg Wano. Koldingkredsens Kvf.

Vækstevnen lidt under middel, slagtekvaliteten meget god og

kødkvaliteten middelgod. K = 101.

srup Unik, s. 29933. F. Rudme Unik. Kvægavlssamarbejdet Hærvej.

Ret god vækstevne, ret dårlig slagtekvalitet og kødkvalite-

ten lidt under middel. K = 100.

ivestfyns Støt, s. 30030. F. Ringkøbing Holm. Sydvestfyns Kvf.

Vækstevnen og slagtekvalitet lidt under middel, kødkvalite-

ten middelgod. K = 97.

rde Lom, s. 30109. F. Rudme Unik. Kvf. Vestjyden.

Ret dårlig vækstevne, middelgod slagtekvalitet og kødkva-

liteten lidt under middel. K = 96.

:.jydens Chef, s. 29871. F. Ringkøbing Sortemose. Kvf. Øst jyden.

Dårlig vækstevne, middelgod slagtekvalitet og fortrinlig

kødkvalitet. K = 96.

20

Sortbroget Dansk Malkerace.

Han Herreds Foch. s. 8802. F. Hjørring Foch. Han Herredernes Kvf.

Ret god vaakstevne og slagtekvalitet, kødkvaliteten meget god.

K = 104.

Øst.ivdens Qornic. s. 8746. F. Skokie Black Magic. Kvf. Østjyden.

Meget god vækstevne, slagtekvaliteten lidt under middel, og

kødkvaliteten ret god. K = 102.

Varde Pau, s. 8602. F. Bjerringbro Frans. Kvf. Vestjyden.

Middelgod vækstevne, ret god slagtekvalitet og middelgod kød-

kvalitet. K = 102.

Ålborg Horn, s. 8689. Hornshøj Frans. Kvf. Nordjyden.

Ret god vækstevne og slagtekvalitet, dårlig kødkvalitet.

K = 102.

Midt.jvdens Black, s. 8744. F. Skokie Black Magic. Kvf. Midt jyden.

Middelgod vækstevne og slagtekvalitet, meget god kødkvalitet

K = 101.

Varde Plov, s. 8979. F. Hjørring Ernst. Kvf. Vestjyden.

Meget god vækstevne, ret dårlig slagtekvalitet og middelgod

kødkvalitet. K = 100.

Ålborg Bast, s. 8803, F. Skjern Foch. Kvf. Nordjyden.

Vækstevnen lidt under middel, slagtekvaliteten middelgod og

kødkvaliteten meget god. K = 100.

Give Stefan, s. 9006. F. Stefan. Kvægavlssamarbejdet Hærvej.

Ret dårlig vækstevne, middelgod slagtekvalitet og ret dårlig

kødkvalitet. K = 95.

Jydens Pan, s. 9120, F. Pan 50. Kvf. Jyden.

Ret dårlig vækstevne, slagtekvalitet og kødkvalitet. K = 93.

21

Dansk Rødbroget Kvæg.

irde Selm. s. 43385. F. Sergant. Kvf. Vestjyden

Ret god vækstevne, middelgod slagtekvalitet og kødkvalitet.

(K-tal ikke beregnet).

Charolais x Jersey.

akir de Hess, s. 70212. F. Corsaire. Thy Jerseyforening.

Meget god vækstevne, middelgod slagtekvalitet og meget god

kødkvalitet. K = 105.

g de Hess, s. 70168. F. Bjørn de Hess. Sydjydsk Jersey-Kvf.

Ret god vækstevne, middelgod slagtekvalitet og ret dårlig

kødkvalitet. K = 102.

ydyestfvns Fox, s. 70221. F. Ben Hur. Sydvestfyns Kvf.

Meget god vækstevne, ret dårlig slagtekvalitet og ret god

kødkvalitet. K = 101.

srdinand. s. 70224. F. Borello. Holbæk Amts Kvf.

Dårlig vækstevne, ret god slagtekvalitet og ret dårlig kød-

kvalitet. K = 92.

Limousine x Jersey.

ord.jydens Farceur, s. 75006. F. Joyeux. Kvf. Nordjyden.

Ret god vækstevne, fortrinlig slagtekvalitet og kødkvalitet

lidt under middel. (K-tal ikke beregnet).

Import af arveanlæg til SDM,

élpabst. s. 82014. F. Roybrook Telstar. Sæden importeret af Ho-

vedforeningen for SDM. Fortrinlig vækstevne og slagtekvali-

tet, middelgod kødkvalitet. (K-tal ikke beregnet).

22

2. Indledning.

Aktiviteter under institutionen "EGTVED, Avlsstationer for

kødproduktion" er i det forløbne år fortsat i næsten uændret omfa

på hovedstationen i EGTVED og på individprøvestationen LANGAGERGÅ

Individprøverne for kombinations- og malkeracer blev påbegyn

i 1971 og har siden været fulgt med stor interesse fra kvægavls-

kredse såvel her i landet som i udlandet. Individprøvens centrale

placering i avlsplanen har i vid udstrækning vundet tilslutning,

ligesom princippet bag prøven er blevet accepteret. Det er dereft

et avispolitisk spørgsmål, hvorledes man ved individprøvens prakt

ske udformning skal prioritere hensynet til de forskellige egensk

ber, der søges fremmet gennem individprøven, og netop reglerne fo

prøvens gennemførelse er i året løb blevet grundigt debatteret.

I efteråret 1973 blev der fra kvægavlskredse fremsat et ønsk

om at være mere direkte repræsenteret ved fastlæggelse af afprøv-

ningsreglerne. På initiativ af De samvirkende danske Kvægavisfore

ninger blev der nedsat et udvalg med repræsentanter for de kvæg-

avlsforeninger, der gjorde brug af individprøverne. Dette udvalg

skulle i samarbejde med Landøkonomisk Forsøgslaboratorium søge ud

formet de fremtidige regler for individprøvernes gennemførelse, c

resultatet blev de ændringer, der er omtalt under afprøvningsreg-

1erne side 25. I sommeren 1974 blev ovennævnte udvalg afløst af

nyt udvalg, nemlig "Opdrætnings- og individprøveudvalget", der ei

sammensat af repræsentanter for De samvirkende danske Kvægavlsfoi

ninger, de landsdækkende raceforeninger og Landøkonomisk Forsøgs]

boratorium.

2.1. Bygningsændringer på EGTVED stationen.

Ændringerne i afprøvningsreglerne for individprøven gjorde

etableringen af en motionsgård nødvendig, og den blev indrettet 1;

stationens nordvestlige længe og taget i anvendelse i juni 1974«

23

Fra arealet, hvor motionsgården placeredes, blev afgravet ca.

i m jord, og der "blev udlagt et rigeligt antal drænledninger. På

det afgravede område blev først udlagt et lag grus, og dernæst

fyldtes op med sand, som udgør overfladen. Motionsgården er indheg-

net med cementstolper og vandretgående jernrør samt tre elektriske

tråde (se fig. l).

I stald 1 og 2, hvor afkomsprøverne for kødproduktion gennem-

føres, blev i sommeren 1973 opsat foderautomater udformet med hen-

blik på tildeling af kraftfoder. Der er opsat én automat pr. kalv,

men dog således at automaterne er sammenbyggede to og to.

Foderautomatens opbygning er meget enkel, idet den udelukkende

består af en kasse til opbevaring af kraftfoder samt et rør, der

fører herfra og ned i en foderskål. Med henblik på at undgå foder-

spild må det nævnte rør monteres tæt ned til skålens bund, således

at der kun opbevares en lille mængde foder i skålen. Kalven kan fra

foderskålen optage kraftfoder efter ædelyst.

F gur 1 Motionsgården.

24

v -.

Figur 2. Foderautomaternes placering

i afkomsprøvestalden.

Figur 3. Foderautomat.

3. Individprøver. Kombinations- og malkeracetyre.

En individprøve er en afprøvning af et individs egenskaber

målt ud fra egne præstationer. For egenskaber med en høj arvbarhed

kan prøven give værdifulde oplysninger om individets avlsværdi.

Begrundelsen for at inddrage individprøven, i kvægavlen er, at

man på et tidligt tidspunkt i potentielle avlstyres liv ønsker at

have kendskab til deres arvelige anlæg for kødproduktion samt til

deres konstitutionelle status. Herved er det muligt at foretage en

selektion for disse egenskaber, inden tyrene tages i brug til avl.

Skal individprøven virke efter sin hensigt, er det nødvendigt

at afprøve et stort antal tyre samt at foretage en stærk selektion.

Selektionen må baseres på de oplysninger, der fås fra individprøven

om tyrenes vækstevne, slagtekvalitet, foderforbrug, eksteriør, kon-

stitution m.v.

Ved en rigtig anvendelse af individprøven sikres en avlsmæssig

fremgang, der medvirker til udvikling af produktive og robuste dyr.

Dette er grundlaget for en god produktionsøkonomi.

5.1. Afprøvningsregler.

Individprøverne er i beretningsåret gennemført i overensstem-

melse med det uddrag af "Regler for indsættelse", som var anført i

414. beretning fra forsøgslaboratoriet "Avlsstationer for kødpro-

duktion 1972-73".

2•ii2i_Regler_for afprøvnings

Med virkning fra februar-marts 1974 er der gennemført en række

ændringer af de regler for afprøvning, der var anført i 414. beret-

ning.

Foderplan for individprøver. (Kombinationsracer).

Rations for performance tests. (Dual purpose breeds).

Alderi dage

Agein days

15- 2728- 41

42- 5556- 6970- 8384- 9798-111

112-125

126-139

140-153

154-167

168-181

182-195

196-209

210-237

238-265

266-293

294-321

322-336

Sødm.«r\erst. ;

(kg)

W. milksubst.(ke)

5542

2

Skm.-mælk(kg)

Skim-milk(kg)

1

2

4668

8

8

8

8

6664

Kraft-foder(kg)

Concen-trates(kg)

0.1

0.4

0.6

1.0

1.1

1.4

1.92.3

2.43.0

3.13.4

3.74.04.54.75.25c2

5.7

(kg)

Hay(kg)

0.2

0.30.6

0.8

0.9

1.0

1.0

1.51.5

2.0

2.0

3.0

3.0

3.0

3.0

3.03.0

3.0

Ug)Sugarbeets(kg)

0.5

1.0

2.0

2.0

2.0

2.0

3.03.0

3.0

3.0

4.0

5.0

5.06.0

6.0

laitf.e.

Totalf.u.

1.0

1.5Io8

2.2

2.52.8

3.53.8

4.2

4.75.0

5.2

6.0

6.1

6.2

6.56.97.17.5

g ford,råprot.pr. dag

g digest,crudeprot.per day

169249

318

398

429485552

595647711

705736851

819

750

111830

836889

g ford,råprot.pr. f.e.

g digest,crudeprot.per f.u.

169166

177181

172

173158

157154

151

141142142134121

120

120

118

119

Cag

Cag

8

13

1622

24

2732

353944

454856565658

6262

67

Pg

P

6

912

16

1720

242628

32

32

34

393938

40

434347

A-vit.^I. enh.

A-vit.I. Units

1600

6400

9600

16000

17600

22400

30400

36800

38400

48000

49600

54400

59200

64000

72000

75200

83200

83200

91200

D-vit.3^I. enh.

D-vit.I. Units

160

6409601600

1760

2240

3040

3680

3840

4800

4960

5440

5920

6400

7200

7520

8320

8320

9120

1) Sødmælkserstatning fremstilles af 10 dele Kaivital + 90 dele vand. 2) Hø tildeles efterædelyst, og de anførte mængder er vejledende» 3) Omfatter kun de A- og D-vitaminmængder, somtildeles med kraftfoderet. Desuden er kraftfoderet tilsat 20 mg E-vit. pr. kg. 4) I den tids-periode, hvor det er umuligt at skaffe roer, tildeles kosetter.

27

Kraftfoderets sammensætning.

100 kg indeholder

3.00

2.00

5.00

10.00

40.0036.801.00

1.00

0.80

0.40

Pr. k|=

kg sojaskrå„ ekst. -,}

sildemelx''" hørfrøkager„ klid- 2 N

melasse '" havre" byg" foderkridt„ dicalcium-

fosfat„ mikromine-

„ vitamin-,\præparat '

: kraftfoder

f.e.

3.66

2.67

5.50

7.75

33.90

35.73

0.89

'Ekstraheret sildemel med

kg ford.råprot.

1.29

1.38

1.36

0.91

3.082.61

0.106

maximalt

gCa

8.1

47.6

22.5

27.0

32.018.4

390.0

235 o 0

112.8

8,9

g I. enh.P A-vit,

18.9

38.6

39.0

51.0

132.0121.4

180.0

84.4

1.600.000

6.7 16.000

1% sildeolie.

I. enh.D-vit.

160.000

1.600

2 ) *no/, hvedeklid + 50% melasse.-*' Vitaminpræparat: 4.000 I. enh. A-, 400 I. enh. D,-vit. og

5 mg E-vit. pr. gram.

' Mikromineralblanding: 60.00% dicalciumfosfat38.00% natriumklorid1.00% manganoxid0.60% kobbersulfat0.20% koboltsulfat0.18% zinkoxid0.02% kaliumjodid

28

Afprøvningsperioden omfatter nu aldersintervallet 1^-11 måne-

der mod før 1^-12 måneder. Prøven afsluttes den morgen, kalven er

336 dage gammel.

Tyrene går i enkeltbokse i hele prøveperioden, hvor de tidli-

gere blev bundet i båse de sidste 2 måneder af prøvetiden.

Tyrene får fra 4 måneders alderen dagligt motion i en fælles

løbegård.

Foderplanen er ændret, så der nu indgår fodersukkerroer i

mængder indtil 6 kg, og der er desuden fastsat maximumsgrænser for

kraftfodertildéling (se foderplanen side 26).

Mulighederne for en frasortering af dårlige tyre i prøvetiden

er forøget, idet en tyr nu kan udtages af prøven, hvis

a. en erklæring fra stationens tilsynsførende dyrlæge

tilkendegiver, at kalven af sundhedsmæssige årsager

er uegnet til videre afprøvning.

b. kalven ved halvårsalderen er i den dårligste fjerde-

del med hensyn til daglig tilvækst.

c. der opnås enighed mellem den enkelte kvægavlsforening

og Forsøgslaboratoriet om, at afprøvning ud over

halvårsalderen vil være formålsløs.

3,2. Resultater»

Antallet af kalve indsat i individprøverne har i lighed med

tidligere år varieret stærkt med årstiden. I fig. 4 er opstillet

et søjlediagram, der angiver antallet af individprøvekalve født i

de forskellige måneder gennem de to seneste prøveår. Diagrammet

viser også den racemæssige fordeling, og der er i beretningsåret

i modsætning til tidligere flere SDM end RDM kalve.

Seks kalve er i henhold til de nye afprøvningsregler udéat ved

halvårsalderen på grund af for lav tilvækst.

I tabel 4 er anført resultater for de enkelte tyre. Der er

29

p

s•CO

a

disto

|oo| i l "

0 0 0 0 OOo o o o o oK

O

•cO

30

foretaget en opdeling efter alderen ved prøvens afslutning, som

har været henholdsvis 12 og 11 måneder. Rangeringen af tyrene er

foretaget efter T-tal, og inden for samme T-tal efter ultralydtal.

Racernes gennemsnitlige tilvækstresultater viser, at SDM for

tyre afsluttet ved 12 måneder har en daglig tilvækst på 1338 g mod

RDM-tyrenes 1296 g. For tyre afsluttet ved 11 måneder er forskellen

mellem de to racer betydeligt større, men det må tages i betragt-

ning, at der her kun indgår få SDM-tyre. De tre DRK-tyre har opnået

pæne tilvækster, og det samme må siges om de to tyre af Jerseyrace,

når man tager denne races avlsmål i betragtning.

En sammenligning af tilvækstresultater inden for racerne vi-

ser, at der er store variationer i de enkelte dyrs vækstevne. Hos

RDM er forskellen mellem bedste og dårligste tyr, afsluttet ved 12

måneder, 368 g, mens forskellen hos SDM er 229 g.

Tilvækstresultaterne kan dog ikke sammenlignes direkte på

grund af de omfattende ændringer i afprøvningsreglerne. Den reduce-

rede foderstyrke og den daglige motion i løbegård har bevirket et

fald i den daglige tilvækst,og'da kalvene er indsat på forskellige

tidspunkter af året, er de følgelig ikke påvirket ens af ændringer-

ne.

Med det formål at få elimineret disse forskelle er vækstevnen

udtrykt ved et T-tal, der angiver, hvor mange procent avlsværdien

for en given tyr kan forventes at være bedre eller dårligere end

racens stationsgennemsnit for tyre afprøvet inden for samme tids-

rum.

Baggrunden for, at T-tallet er uafhængigt af årstidsbestemte

forskelle, er, at sammenligningen sker med tyre afprøvet inden for

samme tidsrum.

Den gennemsnitlige daglige tilvækst for hver enkelt tyr bereg-

nes som:

g dgl. tilv. = Slutvæflt ( g g ^ ^ g g 8 ^ ^ , ^ ) x 1000

31

TabelTable

Kalv

Calf

RDM

1093

1076

1085

1074

1083

1106

1094

1095

1107

1098

1091

1075

1097

1096

1081

1111

1087

1078

1104

1102

1109

1090

1079

1103

1082

1108

4,4.

nr.

No.

TilvækstGain and

T-tal

T-index

107106

105105103102102102101101101

101101100100100100

9999999898989898

97

og foderudnyttelse for individprøverne.food conversion for performance

Dagligtilvækst

.sDailygain

g per day

1467

1446

1424

1430

1384

1341

1372

1344

1316

1322

1341

1331

1325

1300

1307

1307

1337

1294

1307

1269

1263

1282

1272

1254

1291

1232

Vægt42

dage

Weightat 42days

74

7372

7561647264

575564

597054

6566

7549675777686466

6556

Slutvægt

finalweight

548540532537508

497515498482482

497489498474

487488

507467489467485482

475471482454

test bulls

F.e. pr.kg

tilvækst

P.u. perkg gain

4.24

4.35

4.37

4.42

4.36

4.61

4.49

4.81

4.62

4.62

4.74

4.52

4.97

4.80

4.60

4.60

4.46

4.81

4.35

4.77

4.85

4.54

4.68

4.86

4.76

4.91

F.e.ialt

F.u.total

2011

2032

2012

2043

1950

1996

1990

2085

1965

1974

2054

1944

2127

2016

1941

1941

1926

2011

1837

1955

1979

1880

1925

1970

1985

1659

32

Tabel U.

Table 4.

Kalv nr.

Calf No.

(fortsat)

(continued)

T-tal

T-index

RDM (cont.)

1084

1089

1069

1070

1110

1105

1086

1088

1073

Gns. (12Av. (12

1134

1117

1119

1114

1112

1138

1128

1141

11151120

1125

1127

1118

1124

1121

9797979796

959391

90

mdro)n&th's.)

107

107

104

101

101

100

100

100

99

99

9999

98

98

98

Dagligtilvækst

g

Dailygain

g per day

1266

1257

1257

1248

1204

1186

1180

1111

1099

1296

1418

1429

1378

1306

1306

1262

1279

1269

1259

1245

1245

1252

1224

1231

1231

Vægt42dage

Weightat 42days

7370

5762

63

61

52

61

80

65

52

7568

61

72

71

65556774646462

71

70

Slutvægt

finalweight

482

476

463465452444

433420

435

483

469495473445456442441428

437

440

430

432

422

433

432

F.e. pr.kg

tilvækst

F.u. perkg gain

4.73

4.84

4.14

4.72

4.69

5.16

4.96

4.77

5.1.6

4.67

3.56

3.67

3.70

4.48

4.49

4.06

3.85

3.95

4.15

3.93

4.05

4.05

4.15

4.06

4.01

F.e.ialt

F.u.total

1934

1963

1683

1904

1823

1975

1889

1713

1833

1941

1484

1540

1498

1721

1726

1507

1449

1475

1536

1438

1483

1490

1495

1471

1452

33

Tabel 4.

Table 4,

Kalv niv

Calf No.

(fortsat)

(continued)

T-tal

T-index

RDM (cont.)

Ü221116

1135

1123

1139

1113

1126

1137

112?

Gns. (11Av. (11

SDM

2042

2023

2022

2021

2038

2031

2024

2044

2040

2037

2025

2028

2036

98

97

97

95

95

94

94

9390

mdr.)mths,2

105

X04

103

103

102

102

101

101

101

100

100

10099

Dagligtilvækst

g

Dailygain

g per day

1228

1211

1207

1177

1150

1146

1,136

1126

1065

1241

1458

1433

1418

1427

1396

1406

1375

1368

1356

1341

1347

1359

1322

Vægt42dage

Weightat 42days

70

66

7966

62

68

85

64

62

67

7770

81

73

66

5776

63

75

67

7458

65

Slutvægt •

finalweight

431422

434

412

400

405

419

395

375

432

548

533

539

534517

511

520

505

513

500

509

497

492

F,e. pr.kg

tilvækst

F.u. perkg gain

4.07

4.23

4.18

4.23

4.42

4.79

4.39

4.45

4.73

4.15

4.59

4.29

4.3S

4.30

4.54

4.46

4.36

4.72

4.82

4.79

4.60

4.64

4.72

F.e.ialt

F.u.total

1470

1507

1485

1464

1494

1613

1468

1472

1482

1509

2162

1986

2005

1982

2046

2023

1935

2036

2111

20732001

2037

2016

34

Tabel 4.Table 4.

Kalv nv.

Calf No.

(fortsat)

(continued)

T-tal

T-index

SDM (cont.)

2032

2026

2027

2030

2029

2033

2045

2035

2039;

2046

2020

2047

2043

Gns. (12Av. (12

2048

2050

2052

2051

2057

2058

2055

2053

2054

Gns. (11Av..... (11

9998

98

98

98

98

9797

;., .9797

- 969595

mdr. )mths.)

108

105

105

102

101

' 100

9998

94mdr. )mthso)

Dagligtilvækst

g •,

Daily-gain

g per day

1337

1319

1331

1303

1319

1316 -

1282

1282

-L272

1285 ..

1269

1238

1229

, 1338

' 1503

1418

1429

13541330

1293

1289

• 1269

' II77

1340

Vægt42

: dage

Weightat 42days

: 716458

586369635960 -

57 ,775368

66

74

6767796 1 •

6970

83

70

71 '.

Slutvægt

finalweight

503- 490

488

... 479

489494

477473471472"

487453465

;498

516484

487477452

449449456416

465

F.e. pr.kg

tilvækst

F.u. per• k g gain

4.63

• 4.57

4.56

4.80

4.69

4.75

4.74

4.66

4.94

4.82"

'./...; 4 . . 8 2 . •..

4.98

4.91

4.66

4.114.17

3.67

4.36

3.83

3.86

3.96

4.00

4.29

4.03

F.e.ia^.t

F.u.total

2002

1948

1962

2019

19972020

1964

1928

2030

'2OOI

.1975

1990

1948

201p;

1819

1740

1542

1733 '

1497

1466 '

1501

1492

1484

1586 '

35

Tabel 4.

Table 4.

Kalv nr.

Calf No.

DRK

4009

4008

Gns. (12Av. (12

4010

Jersey

3013

3012

Gns. (11Av. (11

(fortsat)

(continued)

T-tal

T-index

mdr. )mths.)

;mdr.)mths.)

Dagligtilvækst

g

Dailygain

g per day

1458

' 1390

1424

1405

918

1017

968

Vægt'42 .dage

Weightat 42days

61

73

67

73

34 •

44

39

Slut .vægt

final'weight

532

522

527

486

304

343

324

F.e. pr.kg

tilvækst

F.u. perkg gain

4.29

4.56

4.43

4.01

3.58

.. 3.18

3.38

F.e.ialt

F.u.total

2018

2049

2034

1656

968

952

960

36

T-tallet beregnes som;

T = h2 (Px - V) +¥, hvorh 2 = heritabilitetskoefficienten for daglig tilvækst » 0,6,

P x = tyrens tilvækst i procent af stationens racegennemsnit

på opgørelsestidspunktet,

V = stationens racegennemsnit (sættes =? 100),

Resultaterne viser, at de bedste røde tyre har en avlsværdi

for daglig tilvækst på 107, altså 7% over racens gennemsnit, mens

den dårligste er 10% under gennemsnittet. For SDM er den bedste tyr

8% over, mens den dårligste er 6% under gennemsnittet,

I tabel 4 er også anført resultater for kalvenes vægt ved

prøvens påbegyndelse og afslutning.

Fodringen er indtil 1, februar 1974 gennemført efter den op-

rindelige foderplan (anført i 414. beretning). Efter denne dato er

anvendt den nye foderplan, der er anført i nærværende beretning si-

de 26« For tyre af Jerseyrace er anvendt en foderplan med reducere-

de fodermængder.

Begrundelsen for at ændre foderplanen var et stærkt ønske fra

kvægavlsforeningerne om en mindre belastning af tyrene under af-

prøvningen. Dette ønskedes gennemført ved at fastsætte maximums-

grænser for kraftfodertildelingen samt ved at lade roer indgå i fo-

derplanen.

I tabel 4 er anført resultaterne for tyrenes foderudnyttelse

(f.e. pr. kg tilvækst) og det totale foderforbrug. Tabellen viser,

at det gennemsnitlige foderenhedsforbrug pr, kg tilvækst for RDM-

tyre, afsluttet ved 12 måneder, har været 4,67, mens det for SDM

har været 4„62. For tyre, afsluttet ved 11 måneder, har forbruget

været henholdsvis 4,15 og 4.03 f.e. pr. kg tilvækst.

Resultaterne for de enkelte tyre viser i lighed med mange tid-

ligere undersøgelser, at der er en god foderudnyttelse hos tyre med

en høj arveligt betinget daglig tilvækst. Da forbruget af f.e. pr.

37

kg tilvækst har en afgørende indflydelse på produktionsøkonomien,må

det understreges, at der i avlsarbejdet kun bør anvendes tyre med

en god vækstevne og dermed en god foderudnyttelsesevne.

Individprøvekalvenes sundhedstilstand har stort set været til*»

fredsstillende, men der har dog været et betydeligt antal kalve med

lungelidelser. Eri kalv er død af denne årsag, mens en anden har

måttet aflives.

To kalve har i årets løb brækket et forben og har måttet nød-

slagtes. En kalv er ved halvårsalderen slagtet på grund af spastisk

pareselignende lidelse.

Den stærke fodring og de høje tilvækster har medført en be-

lastning af dyrenes organisme, og der har været enkelte tilfælde af

fordøjelsesforstyrrelser. Tre kalve er døde af trommesyge.

Ved individprøvens afslutning er en del tyre slagtet på grund

af for svage lemmer, men det er netop i overensstemmelse med foran-

staltningens idé, at der sker en sådan frasortering af svage indi-

vider. Herved hindres en spredning af dårlige arvelige anlæg på det-

te område.

Ved en ultralydmåling fås et fotografi af et tværsnit af dyre-

nes lænderegion. Fotografiet viser omridset af den lange rygmuskél

og det talglag, som ligger mellem hud og muskel. Ved hjælp af dette

billede kan der foretages en opmåling af, hvor meget af lænden der

er udfyldt med muskulatur, og hvor meget der er fedt.

Baggrunden for at foretage en ultralydmåling er, at undersø*-

gelser har vist, at man herved opnår en forholdsvis stor sikkerhed

i beskrivelsen af slagtekvaliteten på levende ungtyre. Følgelig kan

resultaterne fra målingerne anvendes i avlsarbejdet i bestræbel-

38

Tabel 5. Ultralydmâl og eksteriørvurdering for individprøvetyre.

Table 5. Ultrasonic measurements and conformation scores for per-

mance test bulls. .

u3 CD-P . :.-. v . -..: . w

Ultra- Vægtkorr. ^ Ø H U CDKalv lyd- kødareal * <» *%' "-£ £ f > o £nr. t a l cm2 -..g1 * ^ un £ £ . 1 o g ,g

, Pu co g; m g; a & ^ J ^ H M

SH , ' . . . . - • • • .

Ultra- Meat area | H | «Calf sonic cm^ corr. Ä eu s 3 Æ wNo. index for weight ! £ ^ '-g £ % g | T' Ü o p, N

o cö c ö - P c ö ^ 3 Ä CD o • • • > » • -H . .h fq fflio W S Di E - I . - 1 X EH M

R D M • : . • ; . : - . • . .

ÎQ93 81 .. 45.3 8 8 7 8 7 9. .7 7 8 8,1076 111 61.8 7 7 .7 6 .7 8 6 8 8 81085 104 58.2 8 7 7 7 7 7 5 7 , 7 81074 95 52.9 8 9 8 7 7 6 4 6 8 91083 89 50.0 7 8 8 6 7 7 6 7 7 71106 121 67.5 8 8 8 7 8 8 8 7 8 8

1094 97 54.1 8 7 7 6 7 8 6 7 7 81095 87 48.8 8 7 7 6 6 8 7 7 7 81107 118 65.8 8 6 7 7 7 8 6 7 7 7 .

1098 116 64.8 7 6 5 6 5 8 5 7 6 7

1091 110 61.3 6 6 7 5 6 7 7 6 6 7

1075 104 58.4 6 6 6 7 7 7 6 7 6 8

1097 100 56.1 ' 5 5 6 5 5 7 7 6 5 8

1096 98 - 5 4 . 6 7 6 • 7 5 6 7 7 7 6 6

1081 93 5 2 . 3 5 4 5 6 5 7 7 "7 4 6

1111 93 .•51.9; , • ,• 8. ; 7 . 8 ,7 7: 8 7 .-. 7 7 8

1087 Q 7. . 4 8 . 7 , 7 8 ; 7 8 ; . ,7 8 : 6 7 B 8, ;

1078 111 , 6 2 . 1 ••-....., 7 ' 7 7 . 7 . 5, 8: 7 ,6 6 7

1104 109 .60.8 ..-•;... 8 7 . 7 , ; 6 . 6, 8 ; 6 7 • 7 7 .

1102 103 5 7 . 7 6 7 6 7 7 7 6 7 7 7

1109 117 6 5 . 7 8 8 7 8 8 8 7 7 8 8

39

Tabel 5. (fortsat) , . : _ ^Table 5. (cont.)

u-p M

Ult ra - Vægtkorr. - u <D H • • • • & øKalv l y d - k ø d a r e a l •§, "• » « " S ' - ä -S i > a> £n r . xaj.. cm o .H >>-P £» 3 k «ca CD H K - P

-••.••-•. .-•••.:;. . . . . • . , , fa,....... CÛ.. . Q l , M . P S . a . fccj ,-q . HJ ^ ËH CO

-d Æ -PÜ -P CO

Ult ra - Meat area Jj .. H tø H --M- ^ .Calf sonic cm^ cor r . ® u x CD X O Q, M CO (H Ø <Ui.MO. i n a e x i o r w e i g m ; o cd CÖ-P cd 3 3 Æ a> o ?-. -H

tt, p q p q w p q a a ; EH J H! EH CORDM (fortsat)1090 109 60.9 .6 6 6 6 6 7 7 6 . 6 61079 105 58.7 7 7 6 8 6 7 7 7 6 71103 104 58.2 8 8 8 7 7 8 6 7 8 81082 87 48.6 7 6 5 7 7 7 5 6 6 71108 114 63.7 7 6 7 7 7 8 7 7 7 71084 105 58.8 10 9 10 9 9 9 8 8 10 91089 98 55.0 6 5 6 7 8 7 5 7 6 6.1069 95 52.9 6 5 5 7 5 6 7 7 5 51070 77 43.3 6 5 5 6 6 6 7 7 5 61110 103 57.6 8 7 7 8 8 7 6 8 8 81105 94 52.8 7 '6 6 7 6 7 7 7 7 71086 100 55.9 7 ' 6 6 6 7 5 6 7 7 51088 87 48.8 7 7 6 8 9 8 6 7 7 71073 77 43.2 7 6 6 6 5 5 6 7:, 5 -6Gnis, (12 mdr.) ' 'Av. (12 months) 55.9 7.1 6.7 6.7 6.7 6.7 7.3 6.4 6.9 6.7 7.21134 109 64ol 7 ,6 6 7 6 7 7 8 7 71117 ^108 65»Zf 1 0 1 0 9 8 8 8 8 8 9 10U19 -: •., 86 5Q.5 7 ; 6 ~"T'."'".5" 7 "" 1 ""]"§'•••'""•?> ' '& ' f : ;

•'1114 '"102 ' '-'59.6 7 - . Q ..7̂ .,B 8,,. Q.V. 7. ; 8.. -Q 8..,1112 100 5 8 . 3 7 8 7 7 8 8 6 7 7 81138 119 7 0 . 0 7 7 6 8 6 8 6 8 7 7

40

Tabel 5, (fortsat)Table 5. (cont.)

P Q)•P W

U l t r a - Vægtkorr, fø ® d fe «• 2Kalv l yd - kødareal p, • © «15 «H -o a > © &n r . tax em p ,H ^.p >,3 L »co © H £ +*

fa co os; M çr; a i3 .-3 ,-1 M fri co

13 JÜ -PÖ -P. cfl

Ultra- Meat area ^ H WJ rH m w

Calf sonic cm 2 corr. eu j L , j < j < u ^ ) o p , h o M «M eu ©l\Tr> irtHpy fr>r» wpi rrht ^ :t4 Ü ̂ Ü M g -H . W) O & Nw o è m a e j t x o i w t s i g a L o o J n J - P c ö 3 3 j î © o > » - H

t u p q p q w p q a o î H t J M 6 H W

RDM ( f o r t s a t )1128 107 ' 62.5 6 6 6 6 8 7 6 7 6 71141 102 59.8 6 6 6 7 7 7 7 7 7 71115 111 65.2 7 7 6 6 7 8 7 8 7 8 '1120 109 63.8 7 7 5 7 8 7 6 6 6 71125 108 63.4 7 7 7 6 7 7 7 8 8 81127 94 55.3 7 6 7 8 5 6 5 7 6 61118 102 59.5 . 6 6 6 7 8 7 7 7 6 61124 94 54.9 7 6 5 7 5 7 5 7 5 71121 82 48.1 8 8 7 6 8 8 5 8 7 81122 0 0.0 7 7 5 6 4 7 7 7 5 61116 104 60.9 6 7 6 7 7 8 7 6 7 71135 97 57.0 8 7 8 6 6 6 6 8 7 71123 110 64.7 7 7 5 8 6 8 8 8 7 61139 99 58.2 8 7 7 7 7 7 7 7 7 6 .1113 100 58.3 7 6 7 6 6 8 6 7 6 71126 91 53.4 6 5 6 6 7 7 5 7 5 71137 87 51.3 7 7 6 6 6 7 7 7 7 61129 78 45.9 6 6 4 7 ,?..• 7 6 7 5 6Av. (11 months) 58.6 7.0 6.8 6.3 6.8 6.8 7.3 6.4 7.3 6.6 7.0

41

(fortsat)

(coni.)

Ultra- Vœgtkorr,Kalv lyd- kødarealnr. tal cm^

CalfNo.

SDM2042

2023

2022

2021

2038

2031

2024

2044

2040

2037

2025

2028

2036

2032

2026

2027

2030

2029

2033

2045

2035

Ultra-sonicindex

10510210282

11593106

9583110

1D990114

103115103

1039074120

107

Meat areacm2 corr.tot weight

57.4

55.9

56.2

45.0

63.4

51.0

58.4

52.2

45.7

60.2

59.8

49.3

62.6

56.5

63.1

56.4

56.749.5

40.4

66.1

58.8

42

Tabel <=,.Table 5.

(fortsat)(cont.)

Ultra- Vægtkorr.Kalv lyd- kødarealnr. tal cm2

Ultra- Meat areaCalf sonic cm2 corr.No. index for weight

SDM (cont.)2039 912046 87202020472045

1129691

49.847.561.652.950.1

Gns. 1T2 mdr.;Av. (12 months) 54.9204820502052205120572058205520532054

9311190

91999692106122

52.963.251.251.756.254.852.560.069.2

Gns. (11 mdr.;Av. (11 months) 56.9

DRK4009 1024008 98

69.365.9

Gns.Av.

(TZ mdr8;(1212 months) 67.6

4010 100 67.6

43

serne på at forbedre racernes slagtekvalitet.

Målingerne, udføres, når tyrene er 10^-11 måneder og gennemfø-

res som beskrevet i 414. beretning.

Resultaterne i tabel 5 viser, at for RDM tyre, afsluttet ved. . . . . o

12 måneder, er det gennemsnitlige kødareal 55.9 cm , mens det foro • . . . . . . . . .

SDM tyre er 54»9 cm . For tyre afsluttet ved 11 måneder er arealer-ne henholdsvis 58.6 og 56.9 cm .

En sammenligning af de enkelte tyres udtralydmål kan ikke fo-

retages direkte, da der er en'sammenhæng mellem dyrets vægt og dets

areal af rygmusklen. Med henblik på at gøre ultralydarealerne sam-

menlignelige korrigeres de til samme vægt,og der beregnes et ultra-

lydtal for hvert enkelt tyr.

U") tralvdtal = yæg"tkorrig;eret kødareal x 100" Racens gennemsnitlige kødareal

Ultralydtallet er et relativt tal, og er det f.eks. 110, angi-

ver det, at den pågældende tyr har et ultralydareal, der er 10%

større end racens gennemsnit.

I tabel 5 ses det, at der er store variationer i tyrenes ul-

tralydtal, og da der samtidig er en høj arvbarhed for rygmusklens

areal, er der gode muligheder for en avlsmæssig forbedring af slag-

tekvaliteten ved at inddrage ultralydtallet i tyreudvælgelsen.

i__eks teriørvurderingen^

Ved afkomsinspektør Morten Ege Thomsen

Landskontoret for Kvæg, RDM afdelingen

Kongsgårdsvej 28, 8260 Viby J.

Vel vidende, at en tyr først har bestået sin eksamen, når den

har givet afkom, der udmærker sig på de bedst ønskelige måder, bå-

de eksteriørmæssigt og ydelsesmæssigt, er det en naturlig ting at

følge tyrene under opvæksten for til slut i afprøvningstiden på

Egtved individprøvestation at bedømme øderes eksteriør,.,;

Eksteriørbedømmelsen foretages udfra en 10 x 10 skala.

EJER: Forsags'^

Tyr afmk. fedt y/*Lf*f> %.¥o>trt>. MF.

Moder: 7O fadt & .'O . lo s %

EKSTERIØR £1 - lo points)

Dato/år

1. Forpart

2. Side

3. Ry9. styrke

4. Ryg. muskulatur

5. Kryds

6. Lår

7. Lemmer

8. Klove

9- Type

lo. Størrelse

y7i7

7Ù7<y$

HAL

Hejde

Brystd,

Hoftebr.

Omdr.br.

FARVETEGNING

Bemærkninger:

A F V I G E L S E R :

groft hov«d

grov hals

las bov

dybt brlet lyl

H h.j kam 4o FJ lav k*iB 4) FH vigende kam «2 '^

Stram land

Smal lfnd

uj«vn ryg

vigende ryg

_j rette haser 80 V

I krogede hiser 81 f

"Ü-t.tstill. haser

harp ka«

uskelfattig ryg

uskeifatttg land

t/nde klove

smile klove

!_, fyldte ha5er

I blade koder

ette kode

abelbenet

grov type

f Intbygget

t«t type

Iben type

lavstammet

htjstillet

udp

Fig. 5. Bksenipel på eKsteriiør vurdering,

Udsnit af en sådan ses i fig. 5.

Karakteren 7 er tilfredsstillende, mens over 7 er godt. For

karakterer urider 7 gøres en bemærkning i de dertil afsatte felter

under koder for afvigelser. I det illustrerede eksempel har tyren

en god forpart, en god overlinie, men tætstillede haser og er lidt

over middelstor. Ellers er de øvrige eksteriørtræk omkring middel.

I tabel 5 ses de enkelte tyres resultater fra eksteriørvurde^

ringenf Spredningen på resultaterne kunne ønskes større, men de

dårligste kalve udsættes ofte inden forsøgsperiodens ophør og uden

bedømmelse.

Udfra bedømmelsen udtrykt i tal og brug af afvigekoder kan

man let forestille sig tyrens udseende. I praksis er det en afløs-

ning for de tidligere beskrivelser af tyre.

Ved at følge nogle af de først bedømte tyre på store dyrskuer

- tyrestationer, ændres nogle eksteriørtræk i ønskelig retning,mens

andre desværre Udvikles i uheldig retning. En naturlig tendens, som

vi kender i forvejen.

Bedømmelsesudvalget består af 1 folkevalgt person og forfatte-

ren.

Formålet med at gennemføre kropsmåliriger er at få en så objek-

tiv beskrivelse af tyrenes eksteriør som muligt. Målene giver et

godt udtryk for dyrets størrelse, og særlig karakteristiske byg-

ningstræk vil give sig udslag i afvigende kropsmål.

Målingerne er gennemført umiddelbart før individprøvens af-

slutning ved henholdsvis 12 og 11 måneder. Der er gennemført de sæd-

vanlige målinger, hvor:

Skulderhøgden er den lodrette afstand fra forklovenes neder-

ste rand til midten af skulderbladets øverste rand.

Brystdybden er afstanden fra brystets underflade, hvor denne

har sin største afstand fra gulvet til dyrets ryg i samme

lodrette plan.

46

TabelTable

Kalv

Calf

RDM ••'

10931076

1085.1074

108311061094

109511071098

10911075109710961081:1111

108710781104

1102110910901079110310821108

6.6.

rir.

No.

Individprøvetyrenes kropsmåJBody measurement

Skulder-højde

cm

Heightat withers

cm

128 .

127131129125126

127131121

123124

123126122

•• 1 2 0

' 125 ,127121

. 122

1231251231251241 2 5

122

I i cm. -3 of performance test

; Bryst- ...dybde

' cm

Depthof chest

cm

6 5 • •••

68

6769 -66 .. ; ..66

67' 66

64

6564

656564

= 666466 .

: 646764 :,646662

67

' 6562

Hofte-bredde

cm

Widthat hips

cm

45 •

46

494846 ,484646

454648 -, ..

4346464446

454646

454746

^4646

43

bulls in cm.

Omdrejer-bredde

cm

Widthof thurls

cm

• • 48

49

5°50

^9504848

474750484846 , .

: 48 ;47494548504 9 ;484848•4648

Bryst-omfang

cm

Heartgirth

cm

188

187187190

183184186181182180

183179182.182180

179183179185.176

178,179

• 178181181176

47

Tabel 6. (fortsat)

Table 6. (continued)

Kalv nr.

Calf No.

RDM (cont.)

iÔ84'1089

1069.

1070 :

1110 <

1105

1086.

1088

IO73:.

•• Skulder- ;: højde.;. ...

cm ;

... Height. ••• ;.-,,at withers ' •

cm ' ;r •

126

125 :

120

124

124

124

126

125 ;.

124

Gns. (12 mdr. ) i ?/, 7Àv, (12 months) ^^''

1134

1117,

1119;

1114

II3.2.-

1138

112,8

1141.

1115 .;

1120 '

1125

11271118

1124

1121

127

127

123

121

• 124

124

122

122

119 :."..124 .!:'

124 .

123

119 7.120

126

Brys.trdybde

cm •.-

Depthof chest

cm

66 .

65 ,.-.

65 ;

64 .:-;

6 3 • •

64

65

62

66 .

65.1.

6565 -66 .""

60

62 .

6562 .64 .

60

65 .,

63 :.

65 .;'"61 ."

61

66

.;; Hoften ...-•-•• b r e d d e •

cm

Width,~-of hips-

cm

47 v:

474 3 .:•.

464544 ;

46

43 ,-. ;

44

45.8

45^646 : ..

^7 ;;;

^545 ;..

45 ..."'

4446

45 ;';

45 ':;.

45 ; :

43 :;'

44 ./;.'

46

Omdrejer-:.'bredde

cm

"c,' Width,of, thurls

cm

; 49

49

,: 47

••.: 4 8

.•;. 4 6

4745

. • 46

47

47 -9. •

4949

: 50

48

•; 4 8

494748

49; 49

49474748

Bryst-omfang... c m

Heartgirth

cm

184 :.

180

179:

179

1 7 5 , •

177 •

174".

168

172,

180.5

178

179

185

171

173 '

174 ;'

177.;

1727'

167 ;.

177/177';J

178' ]

170'"

Ï70";"'

175; ,

48

Tabel 6.Table 6,

Kalv nr.

(fortaat)(continued)

Skulder-højdecm

Calf No..

RDM (cont.)1122

1135112311391113112611371129

Heightat withers

cm

122121124119122120127120124

Bryst-dybdecm

Hofte-bredde

cm

Omdrejer-breddecm

Depthof chest

cm

646165626362656363

Widthof hipscm

44454446

4344444242

Widthof thurls

cm

494847494845474646

cm

Heart

cm

176170175171168170181168169

Gns. (11 mdr.)Av. (11 months) 63,3 44.6 47,8

SDM2042202320222021203820312024204420402037202520282036

128121127125127122124

131129122121126125

69656768

676466

6566656666

67

4946464948

474748

5146464948

51495050515050494950

514950

193190185191188180184182185187183186

185

Tabel 6.

Table 6.

Kalv nr.

Calf No.

(fortsat)

(continued)

Skulder-højde

cm

Heightat withers

cm

SDM (cont.)

2032

2026

2027

2030

2029

2033

2045

2035

2039

2046

2020

2047

2043

Gns. (12Av. (12

2048

2050

2052

2051

2057

2058

2055

2053

2054

125

120

120

123

121

126

122

125

126

128

122

123

129

mdr.) . 124 5months) L^-?

123

125

125

123

121

122

123

125

120

Bryst-dytide

cm

Depthof chest

cm

66

636664

6564

69666664

656366

65.7

6565656464

65656464

Hofte-bredde

cm

Widthof hips

cm

474746

47.48464648

46

4746

4547

47.2

4746

45474748

46

4546

Omdrejer-bredde

cm

Widthof thurls

cm

5152

4948

50

4950

4948

50

514948

49.7

52

50

4950

50

52

494950

Bryst-omfang

cm

Heartgirth

cm

187

184

184

180

182

181

184

186

181

180

185

177179

184.2

182

183

182

182

177

177

178

178

175

Gns. (11 mdr.)Av. (11 months) 64.6 46.3 50.1 179.3

50

Tabel 6.

Table 6.

Kalv nr.

Calf No.

(fortsat)

(continued)

Skulder-højde

cm

Heightat withers

cm

Bryst- Hofte- Omdrejer- Bryst-dybde bredde bredde omfangcm cm cm cm

Depthof chest

cm

Widthof hips

cm

Widthof thurls

cm

Heartgirth

cm

DRK4009

4008

Gns.Av.

4010

(12 mdr.)(12 months)

124

122

123.0

116

63

66

64.5

60

47

48

47.5

44

50

51

50.5

50

185

184

184.5

177

Jersey

3013"

3012

110

117

58

60

38

40

38

41

154

157

Gns.(il mdr.)Av. (11 months) 59.0 39.0 39.5 155.5

51

Brystomfang måles, hvor brystet har det mindste omfang.

Hoftebredden er afstanden mellem de udvendige hoftehjørner.

Omdrejerbredden er afstanden mellem de store omdrejerudvæk-

ster.

Resultaterne er anført i tabel 6, og vi ser, at den gennem-

sntilige skulderhøjde for RDM og SDM tyre har været næsten ens,

mens SDM har haft de største mål for alle øvrige egenskaber. Dette

skyldes i en vis udstrækning, at SDM tyrene har haft den højeste

kropsvægt.

Hos tyrene, der er afsluttet ved 11 måneder, er hoftebredden

ca. 7% mindre end omdrejerbredden, mens den hos tyre, der er af-

sluttet ved 12 måneder, kun er ca. 5% mindre. Det bekræftes altså

her, at hoftebredden tiltager mere end omdrejerbredden med stigen-

de alder.

3. 2^7 _. .Hormonundersøgelser^

I beretningsåret har lic.agro. V. Kruse i lighed med tidlige-

re år foretaget målinger af de enkelte tyres hormonaktivitet.

Formålet med at foretage disse målinger er at få påvist even-

tuelle arvelige forskelle i tyrenes hormonaktivitet. Der formodes

nemlig at være en sammenhæng mellem en tyrs egen hormonale aktivi-

tet og dens eventuelle døtres mælkeydelse. Denne formodning er be-

kræftet i norske undersøgelser.

Målingernes betydning for avlsarbejdet kan ikke vurderes, før

der foreligger ydelsesresultater for døtregrupper efter de målte

tyre.

52

3.2.8._Andrologisk

Ved lektor, dyrlæge Hans Philipsen

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Institut for Husdyrenes Reproduktion

BUlowsvej 13, 1870 København V.

Den andrologiske undersøgelse er desværre ikke gennemført for

alle tyre, der har afsluttet individprøven men har omfattet ialt

66 fordelt på racer således: RDM 40 tyre, SDM 22 tyre, DRK 3 tyre

og Jersey 1 tyr. Antal tyre med bemærkninger har været henholdsvis

23, 14, 2 og 1.

Den andrologiske undersøgelse har omfattet en klinisk bedøm-

melse af ydre og indre kønsorganer samt lemmer, led og hud. Hvor

det er muligt, er målet for organernes størrelse blevet opgivet.

Efter hvert besøg er der udfærdiget en udførlig journal (i 4

ekspl.) for hver tyr, tilstillet avlsstationen EGTVED.

Ifølge hosstående oversigt har der været bemærkninger (mrkt.

X) for ialt 40 tyres vedkommende. Der er givet den tilsynsførende

dyrlæge en oversigt over de tyre, som skal behandles, samt forslag

til behandling.

Jo ældre tyrene er, desto sikrere er bedømmelsen af den klini-

ske undersøgelse. Tyre yngre end 10 måneder er ikke blevet under-

søgt andrologisk.

Oversigten omfatter kun de tyre, hvor der har været bemærknin-

ger, og de anførte bogstaver dækker følgende bemærkninger:

A. Hud

B. Forhuden (Regio præputii)

C. Pungen (Skrotum)

D. Testikler (Testis)

E. Bitestiklens haleparti (Cauda)

F. Bitestiklens hoved (Caput)

G. Sædstrengen (Funiculus sp.)

H. Sædblære (Vesicula sem.)

53

Prøvenr.

RDM

"*10731078

1079

108210841085108910911093109610981102

110311041105110711091111

111311141120

11231124

SDM"*2022

20232024

20252027

A

X

X

X

X

X

X

X

B

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

c D

X

X

X

X

X

X

X

X

E

X

X

X

X

X

X

BemærkningerF

X

G H

X

]

I

X

X

J

X

K

X

L

X

. . . !

M

X

X

X

N

X

54

Bemærkninger (fortsat)Prøvenr.

SDM (forts«

2035

2039

2040

2042

2043

20452046

2047

2048

DRK4009

4010

Jersey

3012

A

it)

X

X

X

B

X

X

I.J.K.L.M.N.

C D

X

X

X

E

X

X

F G H

X

i | ,

X

K L

X

X

X

M N

X

X

LedØjne

Penis

Krop

Navleregionen

Lemmer

Undersøgelsen har desuden omfattet følgende, der ikke har gi-

vet anledning til bemærkninger:

Den S-formede penisbøjning (Regio flexura)

Sædlederens udvidede afsnit (Ampulla)

Sædlederen (Ductus def.)

Kønsorganernes bækkendel (Pars pelvica can. urog.)

Seneskeder

55

3.3» Saerlipe undersøgelser.

3.3.li_TYrenes_anvendelse_og_brugsmæssige_egenskaber^

Det er individprøvens formål at måle de kommende avlstyres

vækstevne, foderudnyttelsesevne, konstitution og udvikling under

kontrollerede og ensrettede opdrætningsbetingelser.

Efter prøvens afslutning bør foretages en sortering af tyrene

på grundlag af de resultater, der er opnået i prøvetiden.

Det er af interesse at have kendskab til, hvorledes sorterin-

gen af tyrene er foretaget i praksis, ligesom det er vigtigt at få

oplysninger om de individafprøvede tyres brugsmæssige egenskaber.

På denne baggrund er der én gang i kvartalet udsendt spørgeskemaer

til bestyrerne på tyrestationerne hos de implicerede kvægavlsfore-

ninger. Undersøgelsens resultater er anført i tabel 7 og 8.

Tabel 7» Tyrenes anvendelse.

RDMSDMDRKJersey

Af-prøvet

593532

Slagtet fraEGTVED

Antal

23500

Hjem-taget

3630

32

Afhændetsenere

15153?

TilAntal

21

15??

avl

°/°36

43

9

Af tabellen fremgår, at 61% af RDM tyrene og 86% af SDM tyre-

ne er taget hjem til kvægavlsforeningernes tyrestation. Af de hjem-

tagne tyre er henholdsvis 42% og 50% senere afhændet (slagtet eller

solgt). Blandt de afprøvede tyre har ca. 40% på opgørelsestidspunk-

tet været bevaret til avl.

56

Tabel 8. Tyrenes brugsmæssige egenskaber.

Andel iUndernormal Normal

Overnormal

Springvillighed

Sædkvalitet

Appetit ved hjemkomst

Temperament

Kondition ved h.jemkomst

514

29

1414

12

353552

33

83

513634

53

Resultaterne i tabel 8 viser, at tyrenes springvillighed har

været meget god, ligesom sædkvaliteten har været tilfredsstillen-

de. Appetitten ved hjemkomst har ikke været tilfredsstillende,men

dette skyldes, at der er store forskelle i foderets sammensætning

på EGTVED og på tyrestationerne. Tyrenes temperament har været til-

fredsstillende, og det samme gælder deres kondition ved hjemkomst.

Tabel 9. Gennemsnitligt T-tal for forskellige grupper af tyre.

Tyre, der eranvendelse

Tyre, der erEGTVED

Tyre, der erhjemkomst

Tyre, der erte fra EGTVED

bevaret til

taget hjem fra

slagtet

slagtet

efter

direk-

Antal

21

36

12

23

RDMGns.

100

100

98

97

T-tal

.8 .

.1

.8

ro

Antal

15

30

13

VJl

SDM

Gns.

99

100

100

98

T-tal

.8

IV)

.5

.2

Af tabel 9 fremgår, at de RDM tyre, der er bevaret til anven-

delse, har et betydeligt højere T-tal end de tyre, der er slagtet

direkte fra EGTVED. Hos SDM tyrene er denne forskel mindre markant.

Blandt de hjemtagne RDM tyre er det fortrinsvis tyre med et lavt

T-tal, der er slagtet, men dette gælder ikke hos SDM.

3.3^2^ Tjrrefædrenes_PJL_R_og_K-tal.

Med henblik på at få klarlagt hvilke oplysninger, der danner

grundlag for tyrefædreudvælgelsen, er der i tabel 10 opstillet en

57

oversigt vedrørende årets tyrefædre. Opgørelsen omfatter både det

tidspunkt, hvor individprøvetyrens moder er blevet insemineret, og

det tidspunkt, hvor tyren selv er født.

Tabel 10. Tvrefædrenes P. R og K-tal.

Opgørelse på insemineringstidspunkt Antal

RDM

P-tal 40 67.8 44.6

R-tal 22 37.3 106.8

K-tal 27 45.8 100.8

% aftyrefædre

SDM (danskfødte tyre)

P-tal

R-tal

K-tal

21

12

6

87.5

50.0

25.0

Gennem-snitstal

45.5

109.0

98.0

Opgørelse på fødselstidspunkt

RDM

P-tal

R-tal

K-tal

SDM (danskfødte tyre)

P-tal

R-tal

K-tal

473341

23

18

14

79.7

55.9

69.5

95.8

75.0

58.3

45.7107.8

100.5

45.5

108.9

101.7

Af tabel 10 fremgår, at der er en større procentdel af SDM ty-

refædre end RDM tyrefædre, som har haft et P og R-tal på såvel in-

seminerings- som fødselstidspunkt. Det er også hos SDM, at P og R-

tallene har de højeste gennemsnitsværdier.

K-tallet inddrages hos RDM oftere i tyrefædreudvælgelsen, end

det er tilfældet hos SDM. Gennemsnitsværdien for K-tallet er på in-

semineringstidspunktet størst hos RDM, mens forholdet er omvendt på

fødselstidspunktet.

58

4o Individprøver. Kødracetyre.

Ved individprøverne for kødracetyre på indidividprøvestationen

"LANGAGERGÅRD", Avnbøl, har kapaciteten i det forløbne år været

godt udnyttet, idet der er færdigafprøvet ialt 35 tyre,, Tyrene er

fordelt på de forskellige racer, som følger: 18 Charolais, 8 Dansk

Brunkvæg, 6 Hereford, 2 Limousine og 1 Aberdeen Angus.

Formålet med individprøven er uændret at måle kommende avlsty-

res vækstevne, foderudnyttelsesevne, slagtekvalitet (med ultralyd)

og konstitution, før de tages i brug til avl.

Prøven gennemføres under standardiserede forhold, og de frem-

komne forskelle vil i høj grad være arveligt betingede. En selek-

tion på grundlag af prøveresultaterne vil medvirke til at fremme de

produktionsøkonomisk vigtige egenskaber hos racerne.

4.1, Afprøvningsregler.

Individprøverne er gennemført efter de retningslinier, der er

anført i 414« beretning fra forsøgslaboratoriet "Avlsstationer for

kødproduktion 1972-73", idet der dog under "Regler for afprøvning"

er foretaget en ændring vedrørende de beregninger, der gennemføres

ved prøvens afslutning.

Der beregnes ikke mere noget vækstindex, men derimod et T-taloT-tallet beregnes ud fra følgende formel:

T = h 2 ((0.25 x INDVGT + 0.75 x TILV) - P) + P, hvor

h2= heritabilitetskoefficienten for daglig tilvækst = 0.5.

INDVGT = indsættelsesvægten i procent af racens stations-

gennemsnit på opgørelsestidspunktet.

TILV = daglig tilvækst fra 7-13 måneder i procent af ra-

cens stationsgennemsnit på opgørelsestidspunktet.

F = stationens racegennemsnit for T-tallet (sættes = 100).

T-tallet beregnes på grundlag af dels tyrens indsættelsesvægt

og dels dens tilvækst på stationen. Der lægges størst vægt på tilvæk-

59

sten i Stationsperioden, da der findes højere heritabilitetskoeffi-

cienter for denne end for tilvæksten i ammeperioden. Dette er forår-

saget af de store miljøforskelle i ammeperioden.

T-tallet er et udtryk for de enkelte tyres avlsværdi for til-

vækst i forhold til racens stationsgennemsnit på opgørelsestidspunk-

tet, som er sat lig ,100. Et T-tal på f.eks. 105 angiver derfor, at

denne tyrs avlsværdi for tilvækst er 5% bedre end racens gennemsnit.

4,2. Resultater.

I tabel 11 er anført tyrenes daglige tilvækst i afprøvningsperi-

oden samt det beregnede T-tal. Af resultaterne fremgår, at der er en

meget stor forskel mellem de enkelte tyre inden for racerne. Hos

Charolais er en forskel i daglig tilvækst på 1064 g mellem bedste

og dårligste tyr, mens forskellen hos Dansk Brunkvæg er 489 g og

hos Hereford 284 g. Årsagen til den mindre forskel hos de to sidst-

nævnte racer må delvist tilskrives et lavere antal afprøvede tyre»

Gennemsnitsresultaterne for racerne viser, at Charolais tyrene

har haft den højeste daglige tilvækst 1624 g, mens Dansk Brunkvæg

har 1539 g og Hereford 1276 go For Limousine og Aberdeen Angus er

der afprøvet så få tyre, at der ikke er grundlag for en nærmere

vurdering af racegennemsnittet.

En direkte sammenligning af de enkelte tyre inden for en race

kan ikke foretages alene på grundlag af den daglige tilvækst, idet

forskelle i indsættelsesvægt påvirker tilvækstresultaterne. Ved be-

regning af T-tallet er der taget hensyn til denne påvirkning, hvor-

f«r en sammenligning af tyrenes vækstevne bør foretages ud fra det-

te avlsværdital. Hos Charolais ses, at den bedste tyr har en avls-

værdi for tilvækst, der er 13% bedre end gennemsnittet, mens den

dårligste er ca„ 10% under gennemsnittet. Hos Dansk Brunkvæg er dis-

se forskelle henholdsvis 9 og 7, og hos Hereford 2 og 6. For tyre

af racerne Limousine og Aberdeen Angus er der ikke beregnet T-tal,

60

Tabel 11.Table 11.

Kalv nr«

Calf No.

TilvækstGain and

Ttal

Tindex

og foderudnyttelsefood conversion for

Dagligtilvækst

g

Dailygain

g per day

Vægt7

mdr.

Weightat 7months

for individprøvetyre.performance test bulls.

Vægt13

mdr.

Weightat 13months

F.e. pr.kg

tilvækst

F.u. perkg gain

F.e.ialt

F.u.total

Charolais

717723724722

721

730

731728

726

720

718

716

725729

712

727715719

113

103

103

103

102

102

102

100

100

100

100

999998

96

959490

2195

1817

1756

1783

1600

1639

1682

1683

1694

1556

1550

1572

1711

1461

1459

1506

1433

1131

270

257278

255346312

297256

251

315

313

291

218

323

271

229

243311

665584

594576634

607

600

559556

595592

574526586

534500

501

515

4.28

4.24

4.56

4.23

5.61

4.93

4.79

4.13

4.28

5.16

5.48

4.83

4.11

5.47

4.79

4.46

4.34

7.00

1691

1385

1442

1358

1615

1455

1451

1252

1306

1445

1529

1368

1266

1439

1260

1209

1119

1428

Gns. (Average) 1624 280 572 4.82 1390

61

Tabel 11.

Table 11.

Kalv nr.

Calf No.

(fortsat,

(continued)

Ttal

Tindex

Dansk Brunkvæg

8

910

15

11

13

12

14

109

104

104

100

9998

9393

Dagligtilvækst

g

Daily-gain

g per day

1306

1633

1561

1611

15531494

1335

1317

Vægt7

mdr.

Weightat 7months

343338

361

250

263

273

239

254

Vægt13

mdr.

Weightat 13months

668

632

642

540

543542

479491

F„e. pr.kg

tilvækst

F.u. perkg gain

5.456.02

6.43

4.97

5.39

5.40

5.64

5.81

F.e.ialt

Fou.total

1773

1769

1806

1441

1509

1453

1354

1377

Gns. (Average) 1539 290 567 5.64 1560

Hereford

635 102

633 102

634 101

636 101

632 100

631 94

1294

1367

13111306

1306

1083

279

224

238

245

225

238

512

470

474480

460

433

6.21

5.24

5.67

5.79

5.46

5.81

1446

1290

1338

136I

1284

.. 1133Gns. (Average) 1278 242 472 5.70 1309

Limousine

803

804

Gns. (Average)

Aberdeen Angus

502

1420

12671344

1022

249

265

257

233

505

493

499

417

4.73

5.78

5.26

5.62

1211

I3191265

1035

62

idet der ikke er afprøvet et tilstrækkeligt antal tyre til at danne

et sikkert racegennemsnit,,

Fodringen er gennemført udelukkende med kraftfoder og hø, som

er tildelt efter ædelyst» Hos Charolais-tyrene er dog maximalt til-

delt 1.8 kg kraftfoder/100 kg legemsvægt.

Der er foretaget regelmæssige kemiske analyser af fodermidler

ne, og resultaterne viser, at foderet har været af tilfredsstillen

de kvalitet.

g ford, råprot.f.e„ pr o kg pr, kg

Kraftfoder 0.89 114

Hø 0.62 Jl

I tabel 11 er anført forbruget af f.e. pr. kg tilvækst og det

totale forbrug af f.e. i prøveperioden» Racernes gennemsnitsresul-

tater viser, at Charolais har haft det laveste foderenhedsforbrug,

men Hereford-tyrene har i forhold til tilvækstens størrelse også

haft en god foderudnyttelse.

Der er en betydelig forskel mellem de enkelte tyres forbrug

af f.e. pre kg tilvækst. I tidligere undersøgelser er det vist,at

dette forbrug ret nøje følger størrelsen af den daglige tilvækst,

således at tyre med en høj tilvækst har et lavt foderenhedsforbrug.

Tyrenes sundhedstilstand har stort set været tilfredsstillen-

de, men der har dog været enkelte sygdomstilfælde.

I december 1973 var de fleste af tyrene meget forkølede, og

de havde som følge deraf nedsat ædelyst. 1 tyr har i året løb haft

en lettere lungebetændelse.

Der har været enkelte tilfælde af klovbrandbylder, men tyrene

er efter behandling hurtigt kommet over det.

63

Den stærke fodring med koncentrerede fodermidler har givet en

hård belastning af organismen, men det er netop i overensstemmelse

med foranstaltningens idé. Belastningen har hos enkelte tyre givet

vanskeligheder med fordøjelsesapparatet og lemmerne. Tre tyre har

haft vomlammelse, og to har måttet udsættes af prøven på grund af

trommesyge.

Med hensyn til lemmernes styrke er der konstateret store indi-

viduelle forskelle, og hos mange af tyrene er svaghederne tydeligt

kommet til udtryk. Dette muliggør, at tyre med uheldige arvelige

anlæg på dette område kan frasorteres, inden de tages i brug til

avl. Herved opfyldes et ønske fra avlsledelsen, nemlig at hindre

spredning af sådanne uheldige arvelige anlæg inden for racerne.

Målingernes formål og udførelse er beskrevet under individprø

ver for kombinationsracer (side 37)0

Resultaterne fremgår af tabel 2 (side 14)» De anførte ultra-

lydmål er ikke korrigeret for forskelle i tyrenes vægt, da antal-

let af tyre pr. race ikke er tilstrækkeligt til beregning af de

nødvendige regressionskoefficienter.

Af tabellen fremgår, at Charolais-tyrene har haft det højeste2areal med 87,0 cm i gennemsnit. Dansk Brunkvæg og Hereford ligger

o

næsten på linie med ca. 75 cm . Inden for de enkelte racer er der

en stor variation i tyrenes ultralydareal. Da der samtidig er en

høj heritabilitet for rygmusklens areal, er der gode muligheder

for en avlsmæssig fremgang ved i avlsarbejdet at tage hensyn til

ultralydarealet o

I tabel 12 er anført tyrenes kropsmål ved 13 måneders alderen

Målingerne er gennemført som ved individprøver for kombinationsra-

cer (se side 45).

64

Tabel 12. Individprøvede kødracetyres kropsmâl i cm.

Table 12. Body measurements of performance test beefbreed bulls in

cm.

Kalv nr.og race

Calf No.and breed

Skulder-højde

cm

Heightat withers

Bryst-dybdecm

Hofte-bredde

cm

Omdrejer-bredde

cm

Depthof chest

cm

Widthat hips

cm

Widthof thurls

cm

Bryst-omfangcm

Heartgirthcm

Charolais

717723724722721730

731728726720

718

716

725729

712

727715719Gns. (Average)

119

113

120

122

112118

118

117115118116121

122

U.9115117118

ns117.7

656567646662

646662

6565676466

636161

6364.2

4752

52

49485450

4748

4748

4749

494846

47

m

53535550

54

57515354

534953525452

48

475152.2

192

191

199

185

188

184

193191

181

188

190

190

182

188

178

179184

178

186.7

65

Tabel 12.

Table 12.

Kalv nr.og race

(fortsat)

(continued)

Skulder-højde

cm

Bryst-dybde

cm

Hofte-bredde

cm

Omdrejer-bredde

cm

Bryst-omfangcm

Calf No,and breed

Dansk Brunkvæg

8

910

1511

131214

Gns. (Average)

Hereford

635633634636632

631Gns. (Average)

Limousine

803804Gns. (Average)

Aberdeen Angus

502

Heightat withers

cm

128132126124121121

119121124.0

112

108108

109109108109.0

120

119119.5

111

Depthof chest

cm

6770

69636564626465.5

656462595960

61.5

606261.0

60

Widthat hips

cm

5552

5149

4749474949.9

484648

47474747.2

474345.0

45

Widthof thurls

cm

58575354

50

51514952.9

50484848

474347.3

495049.5

41

Heartgirthcm

191191192185

185180172

179184.4

184182181

175179175179.3

177181179.0

179

66

Der er store variationer mellem racerne, men også inden for

racerne er der betydelig forskelle. Tyre af Dansk Brunkvæg har und-

tagen for brystomfang haft de iørste kropsmål. Charolais-tyrene,

der har haft den højeste vægt, har ganske naturligt det største

brystomfang,, Omdrejerbredden er 3-4 cm større end hoftebredden,und-

tagen hos Hereford, hvor de to mål er næsten ens»

67

5. Afkomsprøver for kødproduktion.

Nærværende afsnit omhandler resultaterne fra den ottende år-

gang kalve ved afkomsprøverne for kødproduktion samt første årgang

kalve fra forsøget "Import af arveanlæg til RDM", hvor tyre af

Finsk Ayrshire (FA), Maas-Rhijn-Ijssel (MRIj) og Svensk röt og vit

Boskap (SRB) anvendes til RDM køer.

Afkomsprøvens formål er at fastlægge insemineringstyres avls-

værdi for vækstevne, foderudnyttelse, slagtekvalitet og kødkvali-

tet.

Udpegning af tyre til afkomsprøverne foretages for kombina-

tionsracernes vedkommende på grundlag af tyrenes avlsværdi for mæl-

keproduktion. Avlsværdien beregnes ud fra afkommets mælkeproduk-

tionsevne, og kun tyre, der har givet afkom med en høj mælkeydelse,

kan indgå i afkomsprøverne.

Det er følgelig potentielle tyrefædre, der afprøves, og af-

komsprøveresultatet bør anvendes ved den endelige udvælgelse af nye

tyrefædre. Kun herved nås avlsmålet, nemlig at udvikle racer, der

foruden en høj mælkeydelse også har den bedst mulige vækstevne, fo-

derudnyttelsesevne, slagtekvalitet og kødkvalitet.

For kødracernes vedkommende afprøves unge avlstyre, der forud-

sat et tilfredsstillende afkomsprøveresultat ønskes anvendt som in-

semineringstyre, fortrinsvis til brugskrydsning.

5.1. Afprøvningsregler.

Afkomsprøverne er i det forløbne år gennemført efter de reg-

ler, der er anført i 409. beretning fra forsøgslaboratoriet "Af-

komsprøver for kødproduktion VI", idet der dog er gennemført enkel-

te ændringer som anføres nedenstående.

Tildelingen af kraftfoder er for første gang i stationere vir-

ketid foregået fra automat. Udvejningen af kraftfoderet foregår på

den måde, at der for hver kalv én gang daglig afvejes et kvantum

68

kraftfoder (hele kg), som overføres til automaten. Kalvene skal til

enhver tid have fri adgang til kraftfoder, hvorfor der skal 1fyl-

des så store mængder, at en automat aldrig bliver helt tom. Når en

kalv leveres til slagtning eller udgår af andre årsager, skal den

mængde kraftfoder, der efterlades i automaten, vejes tilbage og

fratrækkes den samlede mængde, som kalven er tildelt.

Slagtning og opskæring af kalvene er ved beretningsårets be-

gyndelse flyttet fra Holstebro Exportslagteri A/S til henholdsvis

Sydvestjyske Andelsslagteriers afdeling i Ansager og Bedømmelses-

centralen for forsøgssvin i Horsens.

I modsætning til tidligere flækkes kalvene i forbindelse med

slagtningen, og nyre + nyretalg fjernes under slagtningen, således

at vægten heraf ikke indgår i vægten af kold slagtekrop.

5.2. Sundhedstilstand og udsættelsesårsager.

Til årets afkomsprøvehold samt forsøget vedrørende import af

arveanlæg til RDM modtog stationen ialt 302 kalve.

Alle kalvene blev underkastet en klinisk dyrlægeundersøgelse

ved ankomsten til stationen, ligesom de fik en injektion bestående

af 500.000 i.e. A- og 100.000 i.e. D-vitaminer.

12 kalve måtte behandles for navlebetændelse og 9 kalve for

navlebrok straks efter ankomsten. Det svarer til henholdsvis 4,0%

og 3f0%, hvilket er af samme størrelsesorden som i foregående år.

1 kalv. døde,før den skulle indgå i prøven, og 7 kalve døde i løbet

af prøvetiden. Det giver tilsammen en dødelighedsprocent på 2,6.

I oversigten over afgangsårsager m.m. for de enkelte hold er

dødsårsagen angivet med et kodetal, hvor

1) angiver død af hjertelammelse - ialt 4 kalve

2) " " " tarmbetændelse - " 2 kalve

3) " " " kronisk lungebetændelse - " 1 kalv

4) " " " fejlsynkning - " 1 kalv

Antal af dødsfald

RDM

Østjydens Centa

Ulse Skov

M.A. Sten

Kolding Klos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Øst.ly dens Chef

Antal Antal tilfælde af

Antal før inds. i forsøgs- udsatte Navle- Navle-indsatte i forsøget perioden dyr betændelse brok

1010

10

10

10

11

10

10

00

0

0

0

0

0

0

00

0

0

0

0

0

0

00

0

2a)

0

xd)

lf)

0

00

0

2

0

1

1

1

0

0

0

0

0

0

0

0

lait 81

SDM

Han Herreds Foch

Østjydens Gornic

Varde Pau

Ålborg Horn

Midtjydens Black

Varde Plov

Ålborg Bast

Give Stefan

Jydens Pan

1010

10

10

10

10

10

10

10

00

0

0

0

0

0

0

0

00

0

0

I1)0

0

0

0

0la>

o0

0

la>

02ab)

0

10

0

0

0

0

1

0

0

11

2

0

1

1

1

1

0

cr\

lait 90

DRK

Varde Selm_ 10 c)

Antal af dødsfald Antal tilfælde af

Charolais x Jersey

Fakir de Hess

Eg de Hess

Sydvestfyns Fox

Ferdinand

AntalAntal før inds„ i forsøgs- udsatte Navle- Navle-

indsatte i forsøget perioden dyr betændelse brok

1010

12

11

00

1

0

1) Da)

lait

Limousine x Jersey

N,iy. Farceur

Import af arveanlæg til SDM

Telpabst

43

7

11

1

0

0

4

1 ^

0

1

0

Ie)

2

0

0

1

0

0

-oo

Import af arveanlæg til RDM

Finsk Ayrshire

Maas-Rhijn-Ijssel

Svensk rød og hvid Boskap

RDM-kontrolgruppe

1515

1515

00

0

0

00

0

00

0]_c)

0101

0000

Alle hold 302 1(0,3%) 7(2,330 12(4.0?é) 12(4,0%) 9(3,'

71

Hjertelammelsestilfældene gik især ud over holdet efter Syd-

vestfyns Fox med 3 kalve, der døde af denne årsag.

12 kalve blev udsat af prøven i løbet af prøveåret. Det giver

en udsættelsesprocent ialt på 4,0. Heri er dog medregnet 6 kalve,

som ifølge faderskabsundersøgelsen ikke kunne være efter den angiv-

ne tyr og derfor måtte udelades af de pågældende hold. Hvis disse

6 kalve ikke medregnes, bliver udsættelsesprocenten kun 2,0.

I førnævnte oversigt er udsættelsesårsagerne angivet ved et

kodebogstav, hvor

a) angiver

b) »

c) "

d) "

e) "

f) "

ikke efter angiven tyr - 6 kalve

spastisk pareselignende lidelse - 1 kalv

andre benlidelser - 2 kalve

ondartet navlebyld - 1 kalv

dårlig konstitution v. ankomst - 1 kalv

urinsten (aflivet) - 1 kalv

Det samlede antal døde og udsatte kalve blev 20 (6,6%), såle-

des at 282 dyr gennemførte prøven.

5.3. Resultater.

I lighed med tidligere år er fodringen i år gennemført med

mælk og hø efter alder samt kraftfoder efter ædelyst. Kraftfoderet

er for første gang tildelt fra foderautomat.

Af omstående foderplan fremgår hvilke mængder, der tildeles

på de enkelte alderstrin. For kraftfoder angiver de anførte mæng-

der den forventede optagelse.

Kraftfoderblandingen er pelleteret, og dens sammensætning er

som ved individprøverne for kombinations- og malkeracer (se side

27).

Den anførte foderplan er specielt udformet med det formål at

sikre den bedst mulige afprøvning af tyrene for de aktuelle egen-

Foderplan for afkomsprøver.

Rations for progeny tests.

Alderi dage

Agein days

15- 2728- 4142- 5556- 6970- 83

84- 97

98-111

112-125

126-139

140-153

154-167

168-181

182-195

196-209

210-223

224-237

238-251

252-265

266-279

280-293

294-

Sødm.-erstatn.

(kg)

Whole milksubstitute

(kg)

5542

2

Skm.-maelk(kg)

Skim-milk(kg)

1

2

4666666444444444444

Kraft-foder(kg)

Concen-trates(kg)

0.2

0.4

0.50.8

1.2

1.8

2.32.8

3.43.8

4.65.0

5.56.0

6.46.67.0

7.17.37.37.4

Hø(kg)

Hay(kfi)

0.1

0.2

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

0,3

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

0.3

Ialtf.e.

Totalf.u.

1.1

1.5

1.7

1.9

2.3

2.5

2.9

3.4

3.94.0

4.75.1

5.56.0

6.36.56.97.0

7.1

7.17.2

g ford,råprot.pr. dag

g digest,crudeprot.per day

180

241

299

352

395386461514

577556640

683736

789831852

895

905

927

927

937

g ford,råprot.pr. f.e.

g digest,crudeprotper f.u.

164

161

176185

172

168

159151

148

139

136

134

134

132

132

131

130

129

131

131

130

Cag

.Ca

9

12

1518

22

23

29

34

3940

4751

5560

63656970

717172

Pg

Pg6

911

14

16

17

22

25

29

30

3538

41

4548

495252

545454

A-vit.I.enho ,

A-vit.I.Units

3200

6400

8000

12800

19200

25600

36800

44800

54400

60800

73600

80000

88000

96000

102400

105600

112000

113600

116800

116800

118400

D-vit.I.enh.

D-vit.I.Units

32

6480

128

192256368 -<,

448544608

736800

880

960

1024

1056

1120

1136

1168

1168

1184

73

Tabel 13. Holdenes gennemsnitlige foderforbrug.

Table 15. The groups average feed consiamption.

f.e.

Kalvenes faderSødmælks-erstatning Skm.mælk

f

Kraftf.-blanding

.u.

Hø +halm lait

Siresof bull calves

RDMØstjydens Centa

Ulse Skov

M,A. Sten

Kolding Klos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Øst.ivdens Chef

Whole milksubstitute

32

333632

31

3730

31

Skimmilk

123

119122

123

122

125

127

125

Concen-trates

677645718

717719704

695714

Hay +straw

4240

42

42

41

434344

Total

873837918

914

912

909

895

914

Gns. (Average) 33 125 42 896

SDM

Han Herreds Foch 34

Østjydens Gornic 34

Varde Pau 34

Ålborg Horn 35

Mjy. Black 31

Varde Plov 30

Ålborg Bast 32

Give Stefan 35

Jydens Pan 3_2_

119

121

118

120118119121125124

633650636644614620645675668

40

40

3940

393940

4342

825846

827

840

802

809

838

878

866

Gns. (Average) 33 121 643 40 837

DRK

Varde Selm 31 122 659 41 853

74

Tabel 13.

Table 13.

(fortsat)

(continued)

f.e.

Kalvenes faderSødmælks-erstatning Skm.mælk

f

Kraftf.-blanding

.u.

Hø +halm lait

Siresof bull calves

Charolais x Jersey

Fakir de Hess

Eg de Hess

Sydvestfyns Fox

Ferdinand

whole milksubstitute

3232

3131

Skimmilk

125131128

139

Concen-trates

679733680696

Hay +straw

43464450

Tota

879942

883916

Gns. (Average) 31 131 697 46 905

Limousine x Jersey

N.iv. Farceur 37 133 824 52 1045

Import af arveanlæg til SDM

Teipabst 33 117 657 39 845

Import af arveanlæg til RDM

Finsk Ayrshire 30

Maas-Rhijn-Ijssel 32

Svensk rot og vit Bosk^>31

RDM-kontrolgruppe 34

120120121

125

684702

743702

41404244

875894938

905

75

skaber og må ikke betragtes som en økonomisk optimal plan med hen-

syn til valg af fodermidler.

Fodermidlerne er rutinemæssigt underkastet kemiske analyser

for at vurdere og kontrollere kvaliteten samt fastlægge den kemi-

ske sammensætning med henblik på en beregning af foderenhedsforbru-

get.

Fodermidlernes indhold af foderenheder og fordøjeligt råprote-

in fremgår af nedenstående oversigt:

Kaivital

Syrnet skummetmælk

Kraftfoder

Hø

f.e„ pr. kg

0.17

0.130.90

0.51

g ford, råprotein•pr. kg

26

111

63

Fodermidlernes kvalitet har været tilfredsstillende, og deres

energi- og proteinindhold svarer ret nøje til de foregående års re-

sultater.

I tabel 13 er anført holdenes forbrug af de enkelte fodermid-

ler. Af gennemsnitstallene fremgår, at energibehovet dækkes på

følgende måde: sødmælkserstatning 4%, syrnet skummetmælk 14%,

kraftfoder 77% og hø + halm 5%.

Tabel 14 viser de enkelte holds og racers gennemsnitlige til-

vækst og foderudnyttelse. Der er i år opnået bruttotilvækster på

100-120 g højere end sidste år, og nettotilvæksterne er 60-80 g

højere. Årsagen hertil er, at fodertildelingen er sket fra automat,

hvorved den daglige foderoptagelse er blevet større end tidligere.

Ved vurdering af resultaterne må det også tages i betragtning,

at holdenes gennemsnitsvægt ved slagtningen har været ca. 10 kg hø-

jere end foregående år. Dette skyldes, at der har været kapacitets-

problemer på slagteri og opskæringscentral i den tid, hvor der var

mange dyr til slagtning«

Forøgelsen af nettotilvæksten var forventet relativt lavere

end forøgelsen af bruttotilvæksten, idet nyrer og nyretalg ikke

Tabel 14. Tilvækst og foderudnyttelse for skummetmælkskalve.

Table 14. Gain and food

Kalvenes fader

Siresôf bull calves

RDMØstjydens Centa

Ulse Skov

M.A. Sten

Kolding Elos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Øst.ivdens Chef

Gns « (Average)

SDM

Han Herreds Foch

Østjydens Gornic

Varde Pau

Ålborg Horn

Mjy. Black

Antalkalve

No. ofcalves

10

10

10

8

10

10

910

10

910

10

9

conversion

Vægt28

dagefins.

Weightat 28daysav.

4950

51

4948

53495550

5752

52

52

57

for bull

Alder v.slut,dagegns.

Finalagedaysav.

232

227

234

234

229

237

239

241

234

224

227

222

227

222

calves

Daglignettotil-vækst, ggns. .£

Carcassgain

g per dayav. s

693685684

659

685660

653

639

670

684

697

673

687

671

32

397346

4938

6383

6740

42

4957

Dagligtilvækst

ggns.

Dailygainin gav.

1282

1294

1295

1238

1324

1224

1239

1217

1264

1299

1284

1325

1297

1264

f.e.pr. kgnetto-tilvsekst

gns.

f.u.per kgcarcassgainav.

6.18

6.17

6.59

6.76

6.66

6.60

6.55

6.82

6.54

6.20

6.10

6.36

6J.4

6.18

f.e.pr. kgtilvækst

gns.

f.u.per kggainav.

3.34

3.26

3.48

3.58

3.44

3.56

3.43

3.57

3.46

3.26

3.32

3.22

3.25

3.27

Varde Plov

Ålborg Bast

Give Stefan

Jydens Pan

910

3

10

55554954_

222" •

228

237233

697662654648

47413041

130b

1273

1241

1237

5.yy

6.376.446.54

3.31

3.40

3.42

Gns.

DRK• • •Varde

(Average)

Selm 9

54

51

227

231

675

693 29

1281

1286

6.26

6.08

3.

3.

29

28

Charolais x Jersey

Fakir de Hess

Eg de Hess

Sydvestfyns Fox

Ferdinand

99910

49444737 __..

237249241

265

674

665670

597

5270

5952

1261

1237

1253

1153

6.29

6.48

6.25

6.50

3.353.473.343.36 ^

Gns. (Average)

Limousine x Jersey

N.iv. Farceur

Import af arveanlæg

Teluabst

6

til SDM

10

44

38

53

248

273

221

651

623

734

49

73

1226

1127

1377

6

6

6

.38

.89

.04

3

3

3

.38

.81

.22

Import af arveanlæg til RDM

Finsk Ayrshire * 2.5" 48

Maas-Rhijn-Ijssel 15 50

Bosklp rÖt ° S Vit " <*RDM-kontr ol grupp e 13 50

229

226

235

240

683 69

712 48

67354

667 76

1318

1321

1295

1238

6.446,36

6.77

6.48

3*33

3.42

3.52

3.47

78

mere indgår i vægten af den kolde slagtekrop. Denne ændring skulle

alt andet lige betyde et fald i nettotilvæksten på ca. 15 g. Resul-

taterne viser imidlertid, at nettotilvæksten er steget relativt me-

re end bruttotilvæksten. Begrundelsen herfor er, at den stærkere

fodring har bevirket en stigning i slagteprocenten.

Forbruget af f„e0 pr. kg bruttotilvækst og nettotilvækst er

forøget i forhold til foregående år på trods af den store forbed-

ring af den daglige tilvækst. Årsagerne hertil er;

1. En større foderstyrke giver en dårligere udnyttelse af det

optagne foder.

2. En større foderstyrke giver et lavere kød/fedt forhold i

slagtekroppen, hvilket forøger energibehovet.

3. Kalvenes levende vægt før slagtning er forøget ca. 10 kg.

Omkostningerne ved den nævnte forøgelse af tilvæksten gennem

stærkere fodring har i dette tilfælde været ca. 0.2 f.e. pr. kg

tilvækst. Dette er i god overensstemmelse med danske fodringsfor-

søg (Refsgård Andersen, 1974).

Ved produktion af en kalv på 300 kg bliver merforbruget af fo-

der ca. 50 f.e., svarende til en omkostning på ca. 50 kr.

Hosstående afkomsprøveresultater viser, at den forøgede foder-

styrke har forbedret slagteprocenten. Dette kendes også fra tidli-

gere danske forsøg (Refsgård Andersen, 1974), hvor det endvidere

er vist, at klassificeringsresultatet med det nuværende klassifi-

ceringssystem forbedres med stigende foderstyrke. Forbedringen af

slagtekvalitetsegenskaberne kan tillægges en værdi af samme stør-

relsesorden som meromkostningerne ved den stærkere fodring.

Produktionen af en 300 kg1s kalv kan med den anførte forøgelse

af foderstyrken gennemføres med ca. 20 foderdage færre, og herved

opnås besparelse af arbejde, husleje og forrentning af kalven. Føl-

gelig må det under praktiske forhold anbefales at fodre så stærkt

som muligt med et givet fodermiddel.

79

I det følgende er givet en kort omtale af brutto- og nettotil-

vækster inden for de enkelte racer. løvrigt henvises til hovedre-

sultaterne, hvor der er givet en karakteristik af de enkelte holds

tilvækst, slagtekvalitet og kødkvalitet,,

Rød Dansk Malkerace

Holdet efter Skærup Unik opnåede den højeste bruttotilvækst,

og holdene efter Ulse Skov og M.A0 Sten var næstbedst med ca. 30 g

mindre. De dårligste resultater opnåedes af holdene efter Østjy-

dens Chef og Sydvestfyns Støt med ca. 100 g lavere bruttotilvækst

end det bedste hold. Holdet efter Skærup Unik havde en lav slagte-

procent og opnåede derfor ikke den højeste nettotilvækst. Det

gjorde derimod holdet efter Østjydens Centa. Kun holdet efter Øst-

jydens Chef havde en nettotilvækst betydeligt lavere end de øvrige

hold.

Sortbroget Dansk Malkerace

Holdet efter Varde Pau opnåede med 1325 g den højeste brutto-

tilvækst, men også holdene efter Varde Plov, Han Herreds Foch og

Ålborg Horn klarede sig godt. Holdene efter Jydens Pan og Give

Stefan havde tydeligt ringere vækstevne end de øvrige hold. Holde-

ne efter Østjydens Gornic og Varde Plov opnåede på grund af høje

slagteprocenter den højeste nettotilvækst, men holdene efter Ål-

borg Horn og Han Herreds Foch har også nået gode nettotilvækster.

Også med hensyn til nettotilvækst er holdene efter Jydens Pan og

Give Stefan ringere end de øvrige hold.

Dansk Rødbroget Kvæg

Holdet efter Varde Selm nåede en god bruttotilvækst såvel som

nettotilvækst.

. 80

Charolais x Jersey

Gennemsnitsresultatet for de 4 hold er noget lavere end gen-

nemsnittet for RDM og SDM, men det skyldes især, at holdet efter

Ferdinand havde en meget dårlig vækstevne0 Holdene efter Fakir de

Hess og Sydvestfyns Fox nåede de bedste brutto- såvel som netto-

tilvækster, mens holdet efter Eg de Hess havde en lidt lavere

vækstevne.

Limousine x Jersey

Holdet efter Njy. Farceur havde en ret lav bruttotilvækst,

men på grund af en høj slagteprocent opnåedes en pæn nettotilvækst,

Import af arveanlæg til SDM

Holdet efter Telpabst opnåede højere brutto- og nettotilvækst

end samtlige SDM-hold.

Import af arveanlæg til RDM

Samtlige 3 importerede racer har givet en forbedring af brut-

to tilvæksten, der er 60-80 g højere end for RDM-kontrolgruppen.

Kalve efter tyre af racen Maas-Rhijn-Ijssel har haft en høj slagte-

procent, hvilket har bevirket en høj nettotilvækst, der klart ad-

skiller sig fra den hos RDM-kontrolgruppen. For SRB og Finsk Ayr-

shire har slagteprocenterne været relativt lave, og racernes net-

totilvækster ligger næsten på linie med RDM-kontrolgruppen.

Inden de enkelte kalve afgår til slagtning måles deres skul-

derhøjde, brystdybde, omdrejerbredde og brystomfang. De 3 først-

nævnte mål tages med stangmål,det sidste med båndmål. Efter at

kalvene er slagtede, måles tillige kropslængden på den flækkede

slagtekrop. Dette mål er bestemt som afstanden fra skambenets for-

reste rand til bageste kant af forreste ribbensmidte.

81

Resultatet af målingerne er vist i tabel 15.

Kropsmålene er gennemgående større i år end de tilsvarende

mål i foregående år, men holdenes gennemsnitsvægt ved slagtningen

er også steget fra ca, 300 kg til ca. 310 kg, hvilket er forårsaget

af, at slagtetidspunktet for en stor del af kalvene har måttet ud-

skydes 1 à 2 uger.

Rød Dansk Malkerace

Holdet efter M,A. Sten havde den største - og holdet efter

Skærup Unik den mindste skulderhøjde. Største og mindste brystdyb-

de fandtes hos henholdsvis Sydvestfyns Støt og Ulse Skov. Holdet

efter Varde Lom var det RDM-hold, der havde den største omdrejer-

bredde, mens holdene efter Skærup Unik og Sydvestfyns Støt var på

linie med det mindste omdrejermål. Derimod havde holdet efter Syd-

vestfyns Støt det største brystomfang, men det havde som nævnt

også stor brystdybde. Sønnerne efter Kolding Klos havde det mind-

ste brystomfang. Med hensyn til kropslængde havde holdet efter

Østjydens Centa de største mål og M.A8 Sten-holdet de mindste»

Sortbroget Dansk Malkerace

Blandt de 9 SDM-hold fandtes det største - henholdsvis mind-

ste gennemsnitsmål for skulderhøjde hos sønnerne efter Ålborg Bast

(stor spredning) og Varde Pau. For brystdybde havde holdene efter

Jydens Pan og Han Herreds Foch de største mål og holdene efter

Varde Plov og MJY Black de mindste mål (lille spredning hos sidst-

nævnte hold)„

Det største omdrejermål havde holdene efter Han Herreds Foch

og Varde Plov, mens Ålborg Bast sønnerne havde det mindste.

Største og mindste brystomfang havde henholdsvis Give Stefan

og Varde Plov-holdene. Ålborg Bast-holdet havde den længste og MJY

Black den korteste krop.

Holdet efter Telpabst, der har Roybrook Telstar som far og

Pabst Ideal som morfar, er ikke medregnet i omtalen af SDM-holdene,

Tabel 15. Kalvenes kropsmål i

Table 15. Body measurements of

Kalvenes fader

Siresof bull calves

RDMØstjydens Centa

Ulse Skov

M.A. Sten

Kolding Klos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Øst.ivdens Chef

Gns. (Average)

SDM

Han Herreds Foch

Østjydens Gornic

Varde Pau

Ålborg Horn

Mjy. Black

Varde Plov

Lev. vægtfør slagtn.

Live weightbeforesiaught

310

307

315

304

313

309

309312

310

310

307

309

309

302

307

cm.calves in

Skulder-højde

Heightat withers

112.7111.2

113.5

112.0

110.2

111.7

111.2

111.1

111.7

109.9

110.4

108.9

110.8

109.8

110.2

cm. :

LevendeBryst-dybde

AliveDepth

of chest

55.1

54.6

55.7

54.9

55.2

56.5

55.4

55.4

55.4

55.5

54.3

55.2

55.1

53.6

53.6

Omdrejer-bredde

Widththurls

40.9

40.9

40.6

40.6

40.3

40.3

41.340.6

40.7

42.1

41.8

41.6

41 = 7

41.7

42.1

Bryst-omfang

Heartgirth

152.9

152.0

154.2

150.8

153.1

154.5

153.1

152.3

152.9

154.2

152.9

153.8

153.6

152.0

150.6

SlagtetKrops-længde

Slaughtered

Body length

111.0

110.0

109.0

109.8

109.6

110.5

109.4

109.9

109.9

107.6

107.0

106.3

106.3

105.3

107.6

Ålborg Bast

Give Stefan

Jvdens Pan

308

307

306

111.0

109.9

110.6

54.4

55.0

55.5

4141

41

.4

.5

.9

151.2

154.4

154.1

107.8

106.8

105.6

Gns.

DRK

Varde

(Average)

Selm

307

312

110

107

IV)

.8

54.

53 »

7 41

41

.8

.1

153.

151.

0

9

106

107

.7

.7

Charolais x JerseyFakir de Hess

Eg de Hess

Sydvestfyns Fox

Ferdinand

311

315311

309

Import af arveanlæg til RDM

Finsk Ayrshire 310

Maas-Rhijn-Ijssel 311

Svensk rot og vitBoskap

RDM-kontrolgruppe 310

109.7

107.7

107.7

107.2

5352

5454

.7

.8

.0

.0

39.6

39.7

39.6

38.7

152.4

151.9

151.7

151.6

110.2

109.1

111.8

110.9

Gns. (Average)

Limousine x Jersey

N.jy. Farceur

Import af arveanlæg

Telpabst

312

313

til SDM

315

108.1

110.8

111 „ 3

53

55

55

.6

.0

.2

39

39

42

.4

.5

.3

151

155

154

.9

.7

.6

110

109

108

VJl

.2

.1

109

109

111

111

.9

.5

o9

.8

54.6

54,0

54.7

55.0

40.5

41.3

40.6

41.2

153.1

151.9

152.9

152.6

110.6

107.3

109.9

109.1

00VjJ

men det er nærliggende at drage sammenligninger mellem dette holds

kropsmål og SDM-holdenes. Man bør dog bemærke, at Telpabst-kalvenes

slagtevægt lå 8 kg over gennemsnittet af de 9 SDM-hold.

Telpabst-kalvene havde som gennemsnit større skulderhøjde, om-

drejerbredde, brystomfang og kropslængde end nogen af SDM-holdene,

og med hensyn til brystdybden havde kun holdene efter Han Herreds

Foch og Jydens Pan større mål.

Dansk Rødbroget Kvæg

Kalvene efter Verde Selm havde i gennemsnit mindre skulderhøj-

de og brystdybde end nogen af RDM- og SDM-holdene i år. Omdrejer-

bredden var mindre end for SDM men større end for RDM-holdene, når

undtages holdet efter Varde Lom. Brystomfanget var mindre end gen-

nemsnittet for såvel de røde som de sortbrogede hold. Kalvene var

gennemgående lange af krop, sammenlignet med de 2 rødbrogede hold,

der afprøvedes i det foregående år og havde da også større krops-

længde end de fleste af SDM-holdene men mindre end RDM-holdene„

Charolais x Jersey

Største og mindste mål for skulderhøjde og brystomfang fandte;

hos holdene efter henholdsvis Fakir de Hess og Ferdinand. Brystdyb-

den var størst hos afkommet efter Sydvestfyns Fox og Ferdinand og

mindst hos Eg de Hess-sønnerne. Sidstnævnte hold havde de bredeste

omdrejere og Ferdinand de smalleste. Kropslængden var størst hos

holdet efter Sydvestfyns Fox og mindst hos Eg de Hess-sønnerne, Må-

lene for såvel brystomfang som kropslængde var generelt større end

hos det foregående års hold„

Limousine x Jersey

I sammenligning med gennemsnittet for Charolais x Jersey-hol-

dene havde holdet efter NJY Farceur større mål for skulderhøjde,

brystdybde, omdrejerbredde og - i særdeleshed - brystomfang, men

mindre mål for kropslængde.

85

Import af arveanlæg til RDM

Største skulderhøjde havde SRB-krydsniixgerne, derefter kom

RDM, Finsk Ayrshire og MRIj. Rækkefølgen fra største til mindste

brystdybde for kalvene var følgende: RDM, SRB, F.A. og MRIj. For

omdrejerbredde: MRIj, RDM, SRB og F.A. For brystomfang og krops-

længde var rækkefølgen den samme, nemlig: F.A., SRB, RDM og MRIj.

Undersøgelserne af slagtekvaliteten har omfattet de samme

egenskaber som de to foregående år.

Der er dog grund til at fremhæve et par mindre ændringer,

som er nævnt under afprøvningsregler: Nyre og nyretalg fjernes nu

i modsætning til tidligere under slagtningen, således at den kol-

de slagtevægt er excl. nyre og nyretalg. Dette medfører - alt an-

det lige - at slagteprocenterne bliver ca. 1 mindre og pistolkød—

procenterne ca. 0.5 højere end ved den tidligere anvendte frem-

gangsmåde. Endvidere flækkes kalvene nu i forbindelse med slagt-

ningen, hvorfor klassificeringen udføres på flækkede kroppe. Prin-

cipielt skulle dette ikke medføre nogen ændring i klassificerings-

resultaterne, men der synes dog at være en terriens til, at det

trækker i nedadgående retning.

Gennemsnit og spredning for hold og racer fremgår af tabel 16

for klassificering, slagteprocent, kold slagevægt, % pistolkød og

areal af filet.

Rød Dansk Malkerace

Det øverst placerede hold, Østjydens Centa, opnåede som det

eneste hold resultater over racens gennemsnit for såvel klassifi-

cering, slagteprocent, % pistolkød og areal af filet. For de øvri-

ge hold gælder, med undtagelse af holdene M.A. Sten og Skærup Unik,

at de har een eller to af egenskaberne over racens gennemsnit. In-

gen af de afprøvede hold har skilt sig særligt markant ud, hverken

til den ene eller anden side, men ligger tæt op af det for racennormale.

Tabel 16. Klassificering, slagteprocent, kold slagtevægt, % pistolkød og areal affilet. _

Tabler 16. Classification, dressing percentage, carcass weight, % pistollean andarea of L. dor si „ .

Kalvenes fader

Sires ofbull calves

Østjydens Centa

Ulse Skov

M.A. Sten

Kolding Klos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Øst.ivdens Chef

Gns. (average)

Han Herreds Foch

Øjy. Gornic

Varde Pau

Ålborg Horn

Mjy. Black

Varde Plov

Antalkalve

No. ofcalves

101010810

10910

10

91010

99

Klassifi-ceringgns. s

Classifi-cation

av. s• #

5.04.64.64.84.74.95.15T24.5

6.57.16.56.97.06.7

0.70.8

0.70.50.71.00.90.90.8

1.51.51.11.51.51.2

Slagte«procentgns. s

Dressingpercentageav. s

53.4

52.5

52.3

52.7

51.4

53.3

52.2

52.0

52.5

52.2

53.6

50.7

52.5

52.5

52.8

1.31.70.82.11.4i.a2.01.51.6

1.51.11.51.51.91.8

Kold slag-tevægt kggns. s

Carcassweight kgav. s

165.7

160.9

164.6

160.1

161.1

164.&

161.1

162.1

162.5

161.8

164.7

156.3

162.4

158.6

162.1

4.64.74.37.73.64,84,95.25,2

5.64.95.76.77,06.6

% pistolkødgns. s

% pistolleanav. e

31.8

31.8

31.4

32.2

30,9

31,2

31.3

31,3

31.5

33.7

33.0

33.8

33.8

33.4

32.5

1.30.71.31.00,31.00.71.1lT0

1.41.31.61.11.01.0

Arealfiletgns.

Areadorsiav.

49.947.145.4

44.944,446.6

48.6

43.1

46.9

47.449.347.850.148.748.0

af2cms

of L.cm2s

3.9£.84.94.52,53.62.33.84,4

5.62.95.33.53.64.6

CD

Give Stefan

Jvdens Pan

Gns. (average)

DRK

Varde Selm

Charolais x Jersey

Fakir de Hess

Eg de Hess

Sydvestfyns Fox

Ferdinand

Gns, (average)

8

10

9

9

9

9

10

7.3

6.3

6.7

7.4

5.7

6.6

5.7

5.96.0

0.91.81.21.3

1.2

1.1

1.3

0.71'P1.2

51.6

52.3

52.0

52.2

53.3

52.8

53.2

53.0

51.6

52.7

0.7

0.9

1.5

1.6

1.1

1.0

1.8

1.5

2.7

1.9

159.1

160.6

159.4

160.6

166.1

164.3

167.6

164.9

159.6

164.1

3.15.26.26.0

4.05.7

6.8

?|Ö

7tl

33.4

33.1

32.7

33.3

33.2

33.3

33.4

32.7

33.6

33.3

1.00.80.81.2

1.01.80.61.81.4

48.3

47.5

45.7

48.1

46.5

54.2

53.8

51.4

52.3

52.9

3.9

3.2

4.5

4.2

3.5

5.5

6.4

5.4

5.2

5.5

Limousine x Jersey

N.îv.'Farceur 6 7.7 1.0 54.6 0.8 170.9 6.0 34T3 0.9 56.4 3.4

Imp.af arveanl. SDM

Teipâbst"8"0 10 7.2 1.0 52.8 1.7 166.5 7.2 33.5 0.9 49.7 5.0

00

Imp.af arveanl. RDM

Finsk'Ayrshire 15 5.3 1.1 51.6 2.2 160.0 7.3 32.3 0.7 50.0 5.0

Maas-Rhijn-Iassel 15 5.9 1.0 53.3 1.5 165.5 7.2 32.9 1.1 51.4 3.3

Sv. rot og vit B. 15 5.1 1.0 51.7 1.0 161.6 4.0 31.5 1.2 43.7 3,3

RDM-kontrolgruppe 13 5.8 1.2 53.2 1,6 164,9 6.4 32.5 0.7 51.6 3.2

88

Sortbroget Dansk Malkerace

De sortbrogede hold var som sidste år meget ensartede, og med

undtagelse af holdet efter Jydens Pan havde de øvrige hold en ellei

flere af slagtekvalitets egenskaberne over racens gennemsnit. Holde-«

ne efter Aalborg Horn og M^y. Black opnåede som de eneste to hold

resultater over gennemsnittet for såvel klassificering, slagtepro-

cent, % pistolkød og areal af filet* Holdet efter Han Herreds Foch

nåede kun over racens gennemsnit for % pistolkød, mens holdet eftei

Øjy* Gornic nåede over gennemsnittet for de øvrige tre egenskaber.

Dette hold skiller sig iøvrigt lidt ud fra de øvrige med hensyn ti]

en god slagteprocent. Der kan endvidere være grund til at bemærke,

at slagteprocenten for SDM ligger en smule under RDM, hvilket ikke

er forekommet tidligere.

Dansk Rødbroget Kvæg

Holdet efter Varde Selm opnåede et for racen pænt gennemsnits-

resultat - måske dog med den tilføjelse, at areal af filet var lid-

lavt.

Charolais x Jersey

Holdet efter Fakir de Hess opnåede - bortset fra en lidt

dårlig klassificering - et pænt resultat, som dog overgås af Eg de

Hess holdet, hvor også klassificeringen var i orden. Holdet efter

Sydvestfyns Fox opnåede med undtagelse af slagteprocenten ikke re-

sultater over gennemsnittet» Holdet efter Ferdinand opnåede et pæn

resultat for % pistolkød, men havde en lav slagteprocent.

Limousine x Jersey

De seks krydsningskalve efter Njy. Farceur opnåede et særdele

pænt resultat, idet såvel klassificering, slagteprocent, % pistol-

kød og areal af filet blev de bedste af samtlige afprøvede hold i

dette år.

89

Import af arveanlæg til SIM

Telpabst-holdet opnåede et væsentligt bedre resultat, end hvad

der hidtil er set ved anvendelse af sortbrogede nordamerikanske ty-

re, idet alle slagtekvalitetstallene ligger lidt over gennemsnittet

for SDM. Det kan kun glæde, at der også inden for de nordamerikan-

ske tyre findes nogle, som trækker i den rigtige retning i slagte-

kvalitetsmæssig henseende.

Import af arveanlæg til RDM

Disse første resultater fra dette krydsningsforsøg viser en

svag forbedring i slagtekvaliteten ved anvendelse af MRIj-tyre,

mens anvendelse af F.A.-tyre og især anvendelse af SRB-tyre fører

til en forringelse af slagtekvaliteten.

Kødkvalitetsundersøgelserne på modnet filet har omfattet labo-

ratoriemæssige bestemmelser af kødfarve, konsistenstal, % fedt og %

tørstof samt smagsbedømmelser. Gennemsnit og spredning for hold og

racer fremgår af tabellerne 17 og 18.

Der kan være grund til at gøre opmærksom på, at overgangen til

automatfodring har bevirket en ret stærk øgning af % fedt i kødet,

hvilket vil fremgå ved en sammenligning med sidste års resultater.

Rød Dansk Malkerace

Såvel kvalitetsundersøgelserne som

samtlige røde hold ligger på et meget ensartet og højt niveau.

Stigningen i % fedt i kødet er meget betydelig, idet den i år er

1.54 mod 1.05 sidste år.

Sortbroget Dansk Malkerace

Kødkvaliteten her ligger med undtagelse af % fedt, som er no-

get lavere, på næsten samme niveau som hos RDM, men der er dog en

del forskel holdene imellem. Således er holdene efter Aalborg Horn,

Tabel 17. Sammensætning os egenskaber af

Table 17. Composition and properties of m

Kalvenes fader

Sires ofbull calves

RDMO S O

Østjydens CentaUlse Skov

M.A. Sten

Kolding Klos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Øst.ivdens Chef

Gns. (average)

SDMo o •

Han Herreds FochØjy. Gornic

Varde Pau

Ålborg Horn

Mjy. Black

Varde PlovÅlborg Bast

Give Stefan

Antalkalve

No. ofcalves

10101081010

910

10810999108

Farvetal R535

gns.

Colourav.

15.8

15.8

16.516.816.1

16.515.915.916.2

16.715.516.715.715.916.415.915.6

s

indexs

0.91.11.21.0

1.10.8

0.50.81.0

1.4

1,31.20.91.4

1.51.21.2

hø .1 reb.. long. dorsi.

Konsistens kgWolodkewitsch

gns. s

Consistencyav.

6.77.8

6.77.17.77.27.45.47.0

5.87.0

7.111.16.0

7.15.8

9.5

s

2.1

3.33.52.43.11.51.91.32.5

2,0

3.93.02.42.92.11.43.1

% fedtgns. s

% fatav.

1.551.42

1.651.321.66

1.471.571.681.54

1.08

1.25

1.04

0.85

1.22

1.401.26

1.06

s

0.36

0.32

0.35

0.20

0.41

0.41

0.38

0.41

0.36

0.33

0.20

0.14

0.12

0.23

0.400.36

0.31

% tørstofgns.

% dryav.

25.2

24.9

24.7

24.6

25.1

25.1

24.7

24.9

24.9

24.6

24.9

24.6

24.5

24.5

24.624.8

24.9

s

matters

0.50.30.30.40.60.4

0.30.30.4

0.80.60.40.30.50.60.70.3

VO

o

Jvdens Pan

Gns. (average)

DRK« • «Varde SeIm

10

9

16

16

f?.0

t?

11

1

t*.3

9.7.

8.

36

2

3.13.2

3.0 1

,36

,26

00

0

f?3

t??

,27

2424

24

t8

.7

,4

0*4...

0.5

0.4

Charolais^ Jersey

Fakir de Hess

Eg de Hess

Sydvestfyns Fox

Ferdinands

99910

1515

>515

.8

.5

.8

.9

0011

.7

.8

.1

.5

7979

.2

.5

.7• 2

2.4.3.3.

4341

1.67

1.55

1.75

1.37

0.0.0.0.

3242

234§

25.325.4

25.2

24.9

0.40.6

0.30.7

Gns. (average)

Limousine x Jersey

N1v. Farceur 5

15.

14.

7

9

If

Ov

0 8

$

3

6

1t??

«99

0.

0.

??

32

2?

25

t2

f3

0.

°f

6

Imp«af arveanl.SDM

Teipàbst 10 16.2 1.2 7.0 2.3

Imp.af arveanl.RDM

FÎnsk'Âyrshirê"** 15 15.9 1.3 10.6 4.5

Maas-Rhijn-Iössel 15 16.2 0.8 9.4 4.8

Sv. röt og vit B. 15 15.8 0.7 10.3 4.8

RDM-kontrolgruppe 13 16.1 0.8 7.2 2.5

1.15 0*18 24.6 0.5

1.40 0.28

1.27 0.28

1.47 0.34

1.49 0.26

24.7 0.5

24.6 0.5

25.0 0.3

25.0 0.3

Tabel 18. Smagsbedømmelser.

Table 18. Taste panel evaluation.

Kalvenes fader

Sires ofbull calves

RDM

Østjydens Centa

Ulse Skov

M.A. Sten

Kolding Klos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Øst.ivdens Chef

Gnso (average)

SDM• e «

Han Herreds FochØjy« Gornic

Varde Pau

Ålborg Horn

Mjy. Black

Varde Plov

Ålborg Bast

Antalkalve

No. ofcalves

10

10

10

8

10

10

910

10

8

10

9 :

9 \9io ;

Farve,gns.

stegts

Colourav. s

3.39

3.29

3.39

3.33

3.24

3.19

3.45

3.32

3.32

3.53

3.42

3.47

3.42

3.32

3.49

3.32

0.19

0.41

0.33

0.22

0.35

0.28

0.45

0.36

0.33

0.32

0.310.20

0.28

0.38

0..26

0.29

Smaggns. s

Flavourav. s

2.71

2.67

2.82

2.39

2.75

2.89

2.16

3.00

2.67

2.50

2.93

2.39

2.68

1.94

2.77

2.72

0.56

0.58

0.49

0.57

0.48

0.33

0.80

0.58

0.59

0.84

0.61

0.59

0.91

1.15

0.49

0.51

Mørhedgns. s

Tendernessav. s

3.49

3.28

3.46

2.96

3.19

3.36

3.11

4.00

•3.36

3.773.62

3o79

2.69

3.71

3.78

3.53

0.89

0.90

1.46

0.77

0.87

0.61

0.97

0.33

0.91

1.01

0.88

0.94

0.94

0.88

1.03

0.69

Saftighedgns. s

Juicenessav. s

2.97

2.63

3.31

2.98

2.86

2.74

2.81

3.21

2.94

2.85

2.69

3.10

2.93

2.78

2.98

2.61

0.27

0.59

0.38

0.53

0.38

0.42

0.67

0.46

0.50

0.65

0.60

0.36

0.55

0.38

0.72

0.61

Helheds-indtryk

gns. s

Totalimpressionav. s

2.73

2.71

2.76

2.24

2.68

2.80

2.09

3.20

2.65

2.55

2.932.66

2.262.11

2.95

2.74

0.60

0.58

1.03

0.70

0.55

0.34

0.78

0.51

O.7I

0.90

0.57

0.73

0.90

1.13

0.74

0.38

VOIVJ

Give Stefan 8 3.32 0030 2.43 0.52 2.43 1.35 2.83 0.58 2.13 0.95

Jydens Pan 10 3.47 0.24 2.79 0.37 2.82 0.51 2.85 0.49 2.58 0.33

Gns.

DRK...Varde

(average)

Selm 9

3

3

.42

.37

0.

0.

29

29

2

2

•57

.53

0

0

.72

.61

3

2

.35

.56

1

1

oOl

.32

2

3

.85

.04

0.

0.

55

47

2

2

.55

.27

0

1

.79

.04

Charolais x Jersey

Fakir'de*Hess#*#C* 9 3.44 0024 3.01 0o58 3.10 0.74 2.94 0.86 2.62 0.59

Eg de Hess 9 3.57 0,18 2.59 0.57 3.14 1.27 2.90 0.37 2.59 0.79

Sydvestfyns Fox 9 3.46 0.35 2.86 0081 3.81 0.61 2.96 0.40 2.91 0.72

Ferdinand 10 3.40 0.33 2.85 0.52 2.97 1.28 2.68 0.59 2.60 1.07

Gns. (average)

Limousine x Jersey

N.iy. Farceur

Imp.af arveanloSDM

Telpabst

5

10

3.

3.

: 3.

47

31

33

0.

0.

0.

28

23

45

2

2

2

.83

.60

.72

0

0

0

.62

.37

.62

3

2

3

.25

.51

.54

1

1

1

.04

f45

.01

2

3

2

.87

.07

.95

0.

0,

0.

57

50

73

2.

2.

2.

68

33

88

0

0

0

.80

.93

.77

2

2

2

.89

.90

.60

0.

0.

Qc

3532

51

1

2

1

.90

.39

.98

0

0

0

.53

.58

.38

1

2

1

.98

.02

.02

1

1

1

.73

.21

.74

2.

2.2.

3642

07

0.0.0.

435741

111

.67

.90

.04

111

.20

.01

.21

Imp.af arveanl.RDM

Finsk Ayrshire x 15

Maas-Rhijn-Ijssel xl5

Sv. rot og vit Bo xl5

RDM-kontrolgruppe Xj5 2.91 0.36 2.36 0.73 2.61 1.32 2.45 0.53 2.16 1.05

Iikke samme smagsholdjsom for de øvrige

voVjJ

Give Stefan og Jydens Pa» lidt mindre møre end de øvrige hold, men

de ligger dog alligevel på et meget acceptabelt niveau. Endvidere

har kalvene efter Mjy. Black fået en lidt dårligere karakter for

egensmag end de øvrige hold, hvilket skal tilskrives tre kalve

slagtet 2. maj, hvor egensmagen af en eller anden grund er væsent-

ligt dårligere end for de øvrige.

Dansk Rødbroget Kvæg

Kalvene efter Varde Selm havde tilfredsstillende kødkvalitet,

men ligger lidt under gennemsnittet for ROM og SDM i konsistens og

mørhed.

Charolais x Jersey

Kødkvaliteten næsten som hos RDM og meget ens for de fire

hold.

Limousine x Jersey

Njy. Farceur kalvene havde en lidt mørk kødfarve, og kødet in-

deholdt næsten 2% fedt. Smagskaraktererne var pæne, men nåede ikke

helt på linie med RDM og SDM gennemsnittene for mørhed og helheds-

indtryk.

Import af arveanlæg til SDM

Holdet efter Telpabst opnåede også i kødkvalitet et særdeles

fint resultat.

Import af arveanlæg til RDM

Af resultaterne for kødkvalitetsanalyserne fremgår det, at

farvetal, % fedt og % tørstof ligger på linie med de øvrige race-

gennemsnit, mens konsistenstallene er lidt høje for såvel F.A.-,

MRIj- og SRB-krydsningerne• Hvad smagsbedømmelserne angår, så må

de ikke sammenholdes med resultaterne fra de øvrige afkomsprøve-

hold, idet det er et andet smagshold, som har foretaget bedømmel-

95

serne. Resultaterne viser, at karaktererne mørhed og helhedsind*

tryk er bedst for de rene RDM-kalve og dårligt for SRB-krydsninger-

ne, som er v»sentligt dårligere end MRIj- og F.A.-krydsningerne.

96

This report includes test results for the test year 1973/74 by

the foundation EGTVED "Breeding Stations for Beef Production".

At the main station EGTVED 59 RDM bulls (Red Danish Cattle),

35 SDM bulls (Black and White Danish Cattle), 3 DRK bulls (Red and

Shite Danish Cattle) and 2 Jersey bulls are performance tested.

The performance test capacity for dual purpose - and dairy

breeds is available for The Danish A.I. Associations.

Bulls born before 1/4-1973 are tested in the period 6 weeks -

12 months and all other bulls from 6 weeks to 11 months.

During the test the calves are fed restricted amounts of milk,

concentrates and sugar beet, and hay ad. lib.

The growth capacity is expressed by the average of daily gain,

and the breeding value of the bulls for daily gain by a T-index.

At the end of the test the development of the musculature in

the back is measured by ultrasonic, which gives an indirect measure

for the carcass quality of the animal. The meat area is expressed

in cm and as a relative figure (ultrasonic index),

During the test period the total amount of food is registered,

and the food conversion is expressed as f.u. per kg gain.

The average of daily gain for the breeds was, when the bulls

were tested until 12 months: RDM 1296 g and SDM 1338 g. For bulls

tested until 11 months the average was: RDM 1241 g and SDM 1340 g.

The area of the longissimus dorsi measured by ultrasonic was

in average for the different breeds, when the bulls were tested

until 12 months: RDM 55.9 cm2 and SDM 54.9.

Table 1 includes the main results for the performance test and

the bulls are ranged according to the T-index and the ultrasonic

index.

97

At the test station LANGAGERGÂRD performance tests for beef

breed bulls have been carried out. The test period is 7 to 13

months. The bulls are fed concentrates and hay ad lib. (Charolais

max. 1.8 kg of concentrates per 100 kg of body weight).

In this test year 35 bulls finished the performance test. It

was 18 Charolais, 8 Danish Brown Cattle, 6 Hereford, 2 Limousine

and 1 Aberdeen Angus.

The average of daily gain for the breeds was: Charolais 1624

Danish Brown Cattle 1539 g, Hereford 1278 g and Limousine 1344 g.

There is a big variation within the breeds.

Table 2 includes the main results, and the bulls are ranged

according to the T-index.

During this test year 24"sires were progeny tested for meat

production at EGTVED. The progeny groups were distributed on the

following breeds: 8 RDM, 9 SDM, 1 DRK, 4 Charolais, 1 Limousine and

1 Holstein-Friesian. In addition to these progeny groups 60 calves

from the research project "Import of genes to Red Danish Cattle"

were tested.

Sires of RDM, SDM and DRK were previously selected for milk

production according to their field tests. The Charolais and Limou-

sine sires were tested on Jersey cows.

Each group consists of 10 bull calves. The test began, when

the calves were 28 days old, and they were slaughtered at a living

weight of 300 kgs.

During the test the calves were fed concentrates ad lib. from

a feed box and restricted amounts of milk, hay and straw.

Before slaughtering some body-measurements were taken. After

slaughtering the carcasses were classified, and the pistol (back

and hindquarter) of right side of each carcass was dissected in

lean, fat, and bones. The carcass quality was expressed by: Amount

98

of pistollean in percent of £ carcass weight (% pistollean). Meat

quality was evaluated on M. long, dorsi, by a taste panel, and with

measurements of consistency and colour.

Among the characteristics, which are recorded, the following

are considered as the most important: Carcass gain, % pistollean,

and meat consistency. These three characteristics are combined to

an index for meat production ability (the K-index). It is standard-

ized to have mean = 100, and standard deviation = 5. In all tables

the bulls are ranged according to this K-index.

For RDM, SDM and Charolais the averages of daily carcass gains

were 670 g, 675 g and 651 g respectively. For % pistollean part the

breed averages were 31.5%, 33.3% and 33.3% respectively, and for

meat consistency 7.0, 7.6 and 8.4.

Table 3 includes the main results for the progeny tests.

99

100

A P P E N D I X

Oversigt for tyre af kombinationsracer.

Test results for bulls of dual purpose breeds.

Tyr P-tal R-tal K-tal

Bull

RDMØstjydens Centa

Ulse Skov

M.A. Sten

Kolding.Klos

Skærup Unik

Sydvestfyns Støt

Varde Lom

Østjydens Chef

SDMHan Herreds Foch

Østjydens Gornic

Varde Pau

Ålborg Horn

Midtjydens Black

Varde Plov

Ålborg Bast

Give Stefan

Jydens Pan

P-index1^

4142454746444543

444543444743434545

R-index2^

100

103

113110104106

103

104

109103 .

109111102

105108104

K-index

105103102101100

979696

104102102102101100100

9593

' P-index = progeny test result for 130 days butterfat yield.2)' R-index = progeny test result for 305 days butterfat yield.