herfra hvor jeg står

Den ufuldendte - på hjørnet til fremtiden, ved indgangen til svineryggen sad min fremtid og jeg og hørte på skønsang fra en tandløs - bag den ufuldendte ligger Wembley, stadig - en arena for drømme, fodbold og tidspunkter hvor livet bare var perfekt!

Er livet virkelig sort/hvidt?.. og er vi så farverne som lyser op? - jeg er mere end almindelig overbevist om, at interaktion mellem mennesker er limen i livet - husker vi det, husker vi at låne en kop sukker eller bygger vi opmagasinering?

Alle har brug for at kunne ”stuve noget af vejen” - men mange har ikke muligheden. De presser sig ind hos familie og venner, eller betaler sig fra besværlig opmagasinering i en fjern og utilgængelig container.For dem er et depotrum hos HAVBLIK et godt alternativ.

Når livet bliver trukket ud i vandet begynder tankerne at flytte sig på en anden måde - farverne, lyden er anderledes - ikke kun blå Måske kunne fristaden være vandbåret med husbåde - flydene friheden! Koloniherrerne på Svineryggen tvinger sjælen ud på vandet - fremgang ?

For snart mange år siden kørte jeg om kap på cykel, på bunden af olie siloer. Siden sad jeg på toppen sammen med havmanden... Så ud over fremtiden.. Så den sådan her ud?

Et mellem-råb mellem tider her i havets katedral - øver mig stadig i storhed og urekflekteret vækst. Jeg flakker i tanken - mild var brisen der hvor jeg kom fra, hænderne blødte og halsen var tør..Hvad gør jeg?

Valløsegade 16 st.tv. (version 4) Her er der mange blinde vinkler og tænkte tanker - grinene sidder i væggene, læg øret på og hør historierne i fugerne - stadig er Østerbo i blodet.

På et tidspunkt var der 16 unger i den opgang jeg boede i - jeg har været med til OL - kæmpet mod indianere - spillet de vigtigste fodboldkampe i mit liv - leget gemme i kælderen, været med til S,P el-ler K, alt var bare fantastisk i de unge år - og der var sol og varme hele sommeren, og flere meter højt sne hver vinter...nu er mange af de som flyttede ud, flyttet tilbage. De er knap så unge mere - der er meget stille i gaderne nu.

Jeg lærte det meste i gaderne rundt om hjørnet - her var en lomme, ikke kun i tiden, men også mellem mennesker.East bronx forever og for det meste

Nogle gange er omstigningen opstigning... næsten religiøst - andre gange føre den til forstandens kirke - indgangen til helvedes port. Et mærke for livet!

Forstandens kirke! Her er mængden af minder i virkeligheden alt for stor - Her var der alt for få øjeblikke som var enestående.. og så igen er det et sted, som har været med til at skabe enestående mennesker og venskaber.

Der er så meget jeg ikke forstår - her mange år efter leder jeg stadig efter svar. Vi var kun børn - men når jeg ser tilbage på det, er det måske ikke så mærkeligt,at vi blev mærket for livet af livet - Vi var kun børn - jeg har forsøgt mig - det var ikke vores skyld - Der er så meget jeg ikke forstår!

Frelse var der ikke meget af, på bagerste række - måske var det fordi det kun var juleaften og andre højtider jeg kom i Guds hus - led mig gennem fristelsen, gennem livet og uden om gejstlige fordomme

Flyv Johnatan! Tag os med op over tagryggene! Måske vi skal lære at se det hele lidt fra oven?

Her lugter det af tjære, olie - maling og bajere. Brostenene emmer stadig af mænd som levede af hændernes kunnen. Man river vel ikke bare sin historie ned, for at lade livet passere hurtiger igennem...

Kulturhvalen i Vadestedet har lagt sig til kaj, før den rustrøde vamluftsballon fandt sin plads. Mangfoldighedsstræde med stedmorblomster, hængebroer og bibliotek - analogt som digitalt.

tid er det som gør fremtid til fortidalting forandre sigmusikken ligger under ordeneprøv ikkeat ta’ tidenprøv at giv!

Her kom de største helte med de største drømme - her har der været rigtig meget fint og stort - Her er også de største nederlag. Det er ikke hvordan man falder det er måden man får sig rejst!

Varetegn for en blomstrene by i en rivendene udviklig, en by med vilje!

Handel uden kæder - de bredeste skulder, det tungeste læs!

Jeg rejste på min hest gennem gaderne...opløftet af telefons ringen - Jeg havede netop beklaget min nød til min ven - stemmen i den anden ende sagde ”vil du have mit gamle udstyr” - jeg røg næsten over mit styr.

Nogle gange møder man noget i livet - stort eller småt - det skal man ikke sige nej til...

Side om side, skulder ved skulder rejser vi nogengange sammen, andre gange alene. - isoleringen er rundt om, inden i.Sammen kan vi mere!

Rumeligheden er en underlig størrelse - det er også den som gør os urummelige!

Vækst er det vigtigste - frem frem - yde yde - mere og mere fart på - Jeg ser farver - vi har brug for alle farver!

Nogen ser farver andre en gentagende forlængelse - jeg ser sort hvid, bevægelse på stedet!

Vi lever længere - men det er som om livet bliver korter - mere fart på bare vi når færgen!

Nogle gange kan det være udfordrene og meget vanskeligt at finde inspiration - andre gange er det lige rundt om hjørnet.

Ordne næsten druknede i sølvregn og motorstøj - sølv var der intet af, på det ur som viste 1500 - Både tøjet og støjen klæbede til huden og med armen hængende efter mig, var spørgsmålet ikke dårligt! ”Hvorfor har vi ikke en rullene bekvemlighed?”Solisterne sad i kø - horne fortalte om utålmodighed - travlhed med at komme hjem og sætte hyggen i gang. Intet rullede her, kun tommeltotten hen over mobiltelefonen som lyste ansigterne op - flittigt blev de brugt til at fordrive tiden og måske ensomheden - jeg husker min fars formaniger ”telefonen er kun til korte beskeder” vi arver så meget som ikke er vores;-)

når du holder op med at se det smukke omkring digbegynder du at blive gammel!linier i dit ansigt er kort til din sjæl!når du holder op med at tage chancerbliver du hvor du er!du vil ikke leve længeremen det vil føles som om du har levet evigt!det er ikke det at du løbermen hvor du løber hen!det er ikke hvor du kommer framen hvor du hørere til!det er ikke hvad du drømmer ommen hvad du vil gøre!det handler ikke om hvad det erder gør dig svagmen hvad der vil gøre dig stærk!

An untested hypothesis suggestingthat the

chemical (in our brains) by which weare able to

experience thesensation of being in love is the samechemical that caused the “big bang”

that was the birth of theaccelerating universe