Du er vist ikke her fra byen? – refleksioner om arbejdet med udstillingen At blive KøbenhavnerJakob Ingemann Parby, Københavns Museum – jakobp@kff.kk.dk

Rig og varieret database

De unges cykelløb rundt om Christiansborg, 1918,

Forskning i og formidling af migration som del af museumstransformation

• Overordnet målsætning: at blive mere relevante og vedkommende for vores brugere, københavnerne

• Nye strategier og metoder ift formidling og brugerinddragelse

•Bruge byens ramme og historie som en linse, der kunne sætte et fremherskende essentialistisk syn på immigration og identitet i perspektiv

• I byen er migration mere normen end undtagelsen, også historisk set.

• Forskning til dels inspireret og drevet frem af museets overordnede policy – et problem?

Om museers arbejde med diversitet og identitet

“If the nation-state and the kind of ‘public’ with which it was associated are on the brink of obsolescence, then what future is there for museums? Are museums perhaps too intimately linked up with material- and place-rooted, homogenous and bounded, conceptions of identity to be able to address some of the emerging identity dilemmas of the ‘second modern age’ or ‘’late modernity’?”

Sharon MacDonald: “Museums, national, postnational and transcultural identities” in Museum and Society 1 (1), pp. 1-16,

2003.

Kulturens tingsliggørelse

Gennem deres missioner, fokus på materialitet og topografiske og nationale forankring har museer spillet en central rolle i “kulturens tingsliggørelse” – har de været en central spiller i forhold til at gøre kultur og identitet til en ting: en naturlig genstand eller entitet skabt af andre genstande og identiteter, der kan indfanges, indrammes, udstilles.(frit efter Handler: ??, 1988)

”Rather than thinking of identities as having clear edges and as trying to point out what is persistent and coherent about them across time and space, we will come to think of them more as endlessly in the process of creation […] defined by [...] the endlessly deferred Derridean ’differànce’” (Macdonald, 2003, p. 6)

Gentænkning af mobilitet og identitet

Complex, multifocal, non-territorialised identities(Castells 1997)

Re-theoritization – hybriditisation, transnationalism, transculturalism, cosmopolitanism

Policy-driven by EU o.a.

Men samtidig en øget artikulering af national identitet som forsvar mod denne udvikling.

How does this affect exhibition practices? And the reflexivity of museums and its users?

Reception and use

At blive københavner – afsnittet Ønsket-Uønsket Foto: Anne Marie Kruse, 2010

1. Migrationens musealisering – temaet som en ny tilgang til en eksisterende samling og samlingsstrategi

2. Udstillingens konceptualisering – De fleste københavnere er ikke født i København, byens sociale felter som en kontinuerlig forhandling af identitet og alteritet

3. Receptionen af udstillingen

Forskning i samlingerne

Velkomst fra børstenbinderlauget og gravsten fra børnegrav i tidligere kierkegård i Borgergade, 18. århundrede.

Forskning i samlingerne

Researching the collection

Den norskfødte, parisisk uddannede

billedkunstner og senere professor på

Kunstakademiet, Stephan Sinding,

under udførelsen af skulpturen Elektra til

Store Nordiske administrationsbygnin

g på Kgs. Nytorv i København, 1880erne.

Forskning i samlingerne

Model af bondefangerlejlighed, ca. 1910.

Samtidsindsamling

Ankomstgenstande, sydafrikansk-født kvindelige kunstner, kom til København 1998, indsamlet 2010.

Samtidsindsamling

Samarbejde med Immigrant Image Archive

http://immigrantimagearchive.wordpress.com/2012/12/06/farouk-haffar/

Historicering af tidligere migration og migrant-identiteter

Overdødelighed i byerne – europæiske byer, inkl. Kbh afhængig af migration for at bevare og udbygge sin population.

Borgerskabsbreve i 1700-tallet

Af 24.098 nye borgerskabe 1699-1796

• 20 % indfødte københavnere

• 22,8 % indvandret fra udlandet, især nutidens Tyskland, Sverige, men også andre europæiske stater. Få ikke-europæiske migranter.

•8,5 % fra Schlesvig-Holsten, 5 % fra Norge

•20 % fra Jylland.

Grundgreb –inklusion af hvemsomhelst

“Vi kommer til byen, fordi vi er forelsket i dens gader og bygninger eller måske i nogle af indbyggerne. På jagt efter arbejde, uddannelse, venskaber, kærlighed eller en ny identitet. Nogle af os ender her, fordi det var dér, fingeren standsede på globussen ,eller fordi det var den eneste mulighed. Men alle os der kommer, begynder, hvad enten vi vil det eller ej, at blive københavnere. Byens kvarterer bliver vores, vi knytter bånd og udvikler os selv og byen.”

Udstillingsplan

Lag af historie, betydning og materialitet

Kuratering og design

Erfaringslag – forskellige betingelser for sameksistens

Historicering af inklusion/eksklusion

Descendants of the socalled Amager-Dutch in 1904 almost 400 years after first arrival. Satirical drawing from

the socalled Whig strife in 1787.

Historicering af inklusion/eksklusion

Romas on the Amager Common, 1972

Kunst og flerstemmighed

Kunst og flerstemmighed

Daniel Svarre: Portraits of Danish Male Teens with Hip-Hop Attitude, 2007

Kuratering og design - tidslinien

Forbindelser mellem urbant hverdagsliv, museums samling og migration

Urban Communities

Dexter Gordon i sin have i Valby, 1972. Foto: Jørgen Bo

Ungdomshuset, 1985.

Modtagelser og brug

Photo: Anne Marie Kruse, 2010

Brugerreaktioner

Visitors in the exhibition.

Photo: Anne Marie Kruse, 2010