81105 nn pixi a5 - novonordisk.com · dansk life science er en klynge af forskningsbaserede...

15
SUND VÆKST Bidrag til en strategi for dansk life science

Upload: nguyenkiet

Post on 13-May-2019

212 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

SUND VÆKSTBidrag til en strategi for dansk life science

3

Sund vækstRegeringens vækstteam for life science har leveret 17 ambitiøse anbefalinger under overskriften "Life science i verdensklasse".

Vi bakker fuldt op om anbefalingerne. Dansk life science er allerede en markant succes, men har potentiale til langt mere. Det bør vi udnytte. Både for at kunne tilbyde danske patienter bedre behandlinger og for at skabe vækst og velstand i Danmark: attrak-tive arbejdspladser, højere skatteindtægter, øget eksport og fl ere udenlandske investeringer i Danmark. Vi kalder det sund vækst.

Som store lægemiddelvirksomheder vil vi gøre vores for at indfri ambitionen om at fordoble life science-eksporten frem mod 2025. Det kommer ikke af sig selv. En fordobling kræver både politiske prioriteringer og off entlige investeringer. Vi skal som samfund og som industri tænke langsigtet, men også handle her og nu.

At Danmark får sin første nationale strategi for life science er et afgør ende skridt på vejen mod sund vækst. Dette hæfte præ-senterer vores bud på, hvad sådan en strategi som minimum bør indeholde.

Indhold

Sund vækst ...........................................................................................................................3

Dansk life science................................................................................................................5

En national strategi .......................................................................................................... 10

Off entlig forskning er fundamentet for innovation ....................................... 13

Ingen vækst uden kvalifi ceret arbejdskraft ...................................................... 17

En aktiv lægemiddelstyrelse baner vej for dansk eksport ........................... 21

Dansk life science lever af velfungerende global handel ............................. 25

Dansk life science

Biotekindustrien

Med

icoi

ndus

trie

n

Lægemiddelindustrien

FERRING

MSD DANMARKNOVO NORDISK

ABBVIE

ALK-ABELLO

LEO PHARMA

VELOXIS

PFIZER

XELLIABAVARIANNORDIC

SYNTESEH.LUNDBECK

BIOGEN IDEC BRISTOL-MYERSSQUIBB DANMARK

PHARMACOSMOS

ROCHE TAKEDA PHARMA

NOVARTIS

GUBRA

GENMAB

ZEALANDPHARMA

ACESION PHARMA

SYMPHOGEN

ROCHEINNOVATION

ORPHAZYME

EGALET DANMARK

ASCENDISPHARMA

EXIQON

IMMUNITRACK

SANIONA

ONXEO

GALECTO BIOTECH

GE HEALTHCARE

RADIOMETER

ABBOTT

IMMUDEX DANMARK

GN HEARINGDANMARK

FERROSAN MEDICAL

BIOTRONIKDANMARK

OTICON

MEDICAL PROGNOSIS

COLOPLAST

BAXTER

BIOSENSE SOLUTIONS

5

Dansk life science er en klynge af forskningsbaserede produk-tionsvirksomheder inden for lægemidler og medico udstyr1. Mest kendt er store virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, LEO Pharma, Coloplast m.fl., men klyngen består også af en lang række dygtige specialiserede underleverandører samt et spirende vækstlag af mindre life science-virksomheder.

Samlet set udgør dansk life science en stærk og innovativ klynge, der sam-arbejder tæt med både myndighederog forskningsinstitutioner om at ud -vikle de bedste lægemidler og løs-ninger til gavn for både patienter, sundhedsvæsen og hele samfundet.

Foruden selve udviklingen af nyttige produkter smitter succesen i dansk life science positivt af på hele sam-fundet på fem andre måder; det er med til at begrunde, at industrien bør have en meget høj erhvervs-politisk prioritet.

1 I den bredeste defi nition omfatter life science-klyngen alle produktionsvirksomheder, der arbejder forskningsbaseret med biologisk materiale (fx også Novozymes, Carlsberg og Arla). Regeringens vækstteam og den nationale strategi for life science fokuserer på lægemiddel- og medicoområdet.

Fem gode grunde til prioritere life science politisk

1.  Markant og voksende økonomisk betydning

2.  Mange attraktive og mangfoldige jobs

3.  Sidegevinster i hele landet

4.  Overskud til forskning og sundhed

5.  Stærkere sundhedsteknologisk innovation

Note: Illustrationen viser eksempler på life science-virksomheder i Danmark fordelt på industrier, men er ikke udtømmende. Baseret på tre størrelseskategorier. Kilde: Novo Nordisk og årsrapporter.

Den danske life science-klynge

Udvalgte virksomheder

76

2,3 Kilde: "Life science i verdensklasse", regeringens vækstteam for life science, marts 2017 4 Note: opgjort i løbende priser. Der kan være usikkerhed ved tal for 2016.

Kilde: "Life science i verdensklasse", regeringens vækstteam for life science, marts 2017.

5 Kilde: "Life science i verdensklasse", regeringens vækstteam for life science, marts 20176 Kilde: Lif.

1. Markant og voksende økonomisk betydning

Life science er en af de industrier, der bidrager mest til dansk økonomi. Branchen omsætter for 170 mia. kr., og den genererer masser af eks - port, skatteindtægter og højproduk-tive jobs. Produktiviteten indenfor life science er næsten dobbelt så høj som i in du strien generelt; hver med-arbejder skaber i gennemsnit værdi for 1,7 mio. kr. om året. 2

De sidste to-tre årtier er branchens betydning for dansk økonomi øget markant. Eksporten er steget med

10 pct. om året, og bare siden 2009 er den mere end fordoblet, så dansk life science nu årligt eksporterer for over 100 mia. kr. Det er godt en sjette del af den samlede danske vareeksport – i 1989 var det kun 4 pct.3

Hertil kommer, at et stærkt dansk life science-miljø over en årrække har været i stand til at tiltrække udenland-ske virksomheder og investe ringer, der også har bidraget positivt til dansk økonomi.

2. Mange attraktive og mangfoldige jobs

Life science-virksomhederne beskæf-tiger godt 38.000 fuldtidsansatte i Danmark, heraf ca. 28.000 inden for lægemiddelproduktion og ca. 10.000 inden for medicobranchen.5 Reg ner man de afledte job hos under leve-randører med, beskæftiger 90.000 an satte sig direkte eller indirekte med lægemiddelproduktion.6

Det er en udbredt misforståelse, at life science kun beskæftiger forskere

og andre akademikere. For der er brug for dygtige medarbejdere med en bred vifte af stærke faglige kompe-tencer til at forske, udvikle og produ-cere lægemidler og medicoprodukter. Personalet spænder lige fra ufag-lærte, faglærte og administrative med-arbejdere over laboranter, teknikere og ingeniører til ph.d.-uddannede ke mi kere og biologer.

19901992

19941996

19982000

20022004

20062008

20102012

20142016

120

Mia. kr.

100

80

60

40

20

0

25 års vækst i eksporten4

Ikke kun for højtuddannede

Uddannelsesbaggrund for medarbejderne i produktionen

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort/mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Hver medarbejder i life science-industrien skaber værdi for godt

1,7 MIO. KR.Det er dobbelt så meget som i andre brancher.

Kilde: Lif og "Life science i verdensklasse", regeringens vækstteam for life science, marts 2017.

5MIA. KR.

98

4. Overskud til forskning og sundhed

Privatejede fonde bidrager i stigende grad til samfundsnyttig life science- forskning i Danmark. Fondsejede virk somheder som Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma er med til at understøtte dansk forskning, da en betragtelig del af virksom hedernes overskud via fonde ud deles til en lang række forskellige formål, der gavner forskningen og sundhedsvæsenet i Danmark – og dermed patienter både her og i resten af verden.

I 2016 uddelte Novo Nordisk Fonden mere end 4 mia. kr., Lundbeck fonden knap en halv mia. kr. og LEO Fondet godt 90 mio. kr. Disse i alt 5 mia. kr. er en betydelig årlig saltvandsindsprøjt-ning til dansk forsk ning, innovation, uddannelse og sundhed.7

8 Kilde: EU-Kommissionen: Digital Economy and Society Index (DESI) 2017.9 Kilde: Accenture & World Economic Forum: Unlocking digital Value to Society in Denmark. Casestudie til Digitalt Vækstpanel, 2017.7 Kilde: Årsrapporter

3. Sidegevinster i hele landet

Danske life science-virksomheder skaber ikke blot job i egne rækker. De køber stort ind hos dygtige, specialiserede underleverandører over hele landet – alt fra råvarer til kontor artikler, håndværkerydelser og it- services. Det skaber omsætning og job – også hos små og mellemstore virksom-heder rundt om i Danmark. Alene Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma pla cerer ordrer for 12 mia. kr. årligt i andre danske virksomheder.

Tre life science-virksomheders økonomiske fodaftryk i Danmark

Lundbeck – har knap 2.000 ansatte i Danmark fordelt på Valby og Lumsås. Bidrog i 2016 til omsætningen hos danske underleve randører med 800 mio. kr.

LEO Pharma – ca. 2.000 ansatte i Danmark, primært i Ballerup. Bidrog i 2016 til omsætningen hos danske underleverandører med 1.200 mio. kr.

Novo Nordisk – ca. 18.000 ansatte i Danmark med Bagsværd, Kalundborg, Måløv, Gentofte, Hillerød og Søborg som de største lokationer. Bidrog i 2014 til omsætningen hos danske under leverandører med 10.600 mio. kr.

5. Stærkere sundhedsteknologisk innovation

En stærk life science-industri er en afgørende medspiller, hvis Danmark skal udnytte de mange nye sundheds- teknologiske muligheder, der følger med den hastigt voksende digitalise-ring: mobile sundhedsapplikationer, (tele)medicinsk udstyr, personlig medi-cin samt en langt mere avanceret brug af sundhedsdata til at forstå, diagno-sticere og behandle sygdomme. For bare at nævne nogle. Danmark har på dette område en enestående mulig-hed for at blive foregangsland. Dels

er vi det mest digitaliserede land i EU.8 Dels giver vores unikke sundheds-registre og biobanker særlige mulig-heder for forskning i forebyg gelse og behandling, der kan effek tivisere udviklingen af nye lægemidler.

At realisere de sundheds- og sam-fundsmæssige potentialer kræver en koordineret indsats og en høj grad af fælles innovation på tværs af myndig-heder, forskningsinstitutioner og life science-virksomheder.

Gevinster ved digitalisering i sundhedssektoren i 20259

1 MIA. KR.

5 MIA. KR.

13 MIA. KR.

Gevinster for borgerne

Gevinster for virksomheder

Gevinster for samfund

Gevinster i alti 2025

7 MIA. KR.

En national strategi

10

Det går godt for dansk life science, og vækstpotentialet er stort, men den globale konkurrence mellem virksomheder, klynger og nationer er intens. Ingen kan hvile på fortidens succes. Danmark er nødt at gøre mere for at etablere bedre ramme betingelser for life science i verdensklasse.

Som opfølgning på anbefalingerne fra regeringens vækstteam bør der formuleres en ambitiøs og langsigtet national strategi for dansk life science.

Blandt de 17 gode anbefalinger er særligt fire indsatsområder helt afgørende for at realisere de ønskede målsætninger:

Offentlig forskning.

Kvalificeret arbejdskraft.

En aktiv lægemiddelstyrelse.

Velfungerende global handel.

Disse hjørnesten præsenteres på de følgende sider med:

hovedargumenterne for, hvorfor de er afgørende for strategien

konkrete eksempler på deres betydning

bud på henholdsvis lavthængende frugter og mere krævende politiske prioriteringer.

Offentlig forskning er fundamentet for innovation

13

Danmark skal forøge, forbedre og fokusere den offentlige life science-forskning samt øge den private forskning. Det er grundlaget for innovationskraften i dansk life science.

Alle life science-virksomheder er forskningsbaserede, og mange har et intensivt samspil med den offentlige forskning. Samspillet foregår langs hele værdikæden – lige fra spæde idéer i laboratoriet til højteknologisk forskning i nye produktionsteknikker. Den offentlige forskning er kort sagt afgørende for innovation og ny vækst i dansk life science.

Koblingen mellem offentlig forskning og privat forskning og produktion er særlig tæt i et land som Danmark, hvor omkost ningerne ved at drive virksomhed er relativt høje. Selv store private virksomheder driver ikke egen

grundforskning, men er afhængige af at kunne bygge kreativt videre på det vidensfundament, den offentlige forskning støber.

Kombinationen af et stærkt inno-vations miljø og højteknologisk produk-tion har været en vinderopskrift for dansk life science – og bør også være det fremover. Men danske virksomhe-der konkurrerer med de allerbedste i verden, så for at gøre en forskel skal den offentlige forskning være en partner i verdensklasse. Det kræver flere langsigtede investeringer og et mere vedholdende politisk fokus.

14

HVAD BØR DANMARK GØRE?

Her er de oplagte steder af starte:

Skab et bedre overblik over den offentlige forskning inden - for life science: Hvad bruger vi pengene på, og hvor meget understøtter det virksomhedernes innovation?

Saml koordinationen af al klinisk forskning i Danmark under det nuværende NEXT-samarbejde til et NEXT 2.0.

Her er der et særligt behov for politisk handlekraft:

Øg de offentlige investeringer i life science-forskning.

Indfør et forhøjet og konkurrencedygtigt skattefradrag for private investeringer i forskning og udvikling i Danmark.

Fokuser og koncentrer life science-forskningen, så højkvalitetsforskningen samles i de allerstærkeste universitetsmiljøer.

Forskning og produktion går hånd i hånd

At kunne tilbyde diabetesbehandling i tabletform har i mange år været et højt prioriteret udviklingsområde. Det vil være et stort fremskridt for menne-sker med type 2-diabetes i hele verden at kunne tage en tablet i stedet for at skulle stikke sig til medicinen.

I 2015 annoncerede Novo Nordisk starten af fase 3-kliniske studier med oral semaglutid (en GLP-1- analog i tabletform). De lovende resultater byg ger på et årelangt, intensivt sam-

arbejde med offentlige forskere fra ind- og udland.

Den tætte kobling til danske forsk nings -miljøer under den komplicerede ud vik-ling af tabletten har gjort det natur-ligt også at investere i produk tions -faciliteter i Danmark. Novo Nordisk etablerer således en helt ny fabrik i Måløv med omkring 100 arbejds-pladser til at formulere og pakke den orale semaglutid.

Ny teknologi gør Danmark mere attraktiv for produktion

Lundbeck indviede i 2016 et nyt pro-duktionsanlæg i Lumsås på Odden i Vestsjælland for at kunne trække out-sourcet produktion hjem fra Indien og fastholde cirka 180 arbejds pladser i Danmark. Det er muligt takket være en ny metode, "kontinuert produk-tion", hvor man producerer hele tiden og dermed udnytter dyrt udstyr døg-net rundt.

Der er tale om en fundamental ænd-ring af produktionsformen i me di ci-nalindustrien. Med kontinuert pro-

duk tion foregår den globale kon-kurrence om industrijobbene ikke længere kun på lønniveau, men også på innovation og smartere teknologi – og den offentlige forskning, der understøtter dette.

Produktionsteknologien er således udviklet i samarbejde med forskere på DTU. Den betyder, at Lundbeck vil kunne producere hele det aktive stof i sit nyeste antidepressiv, Brintellix, fra start til slut i Danmark inden 2020.

“ De lovende resultater bygger på et årelangt, intensivt sam arbejde med offentlige forskere fra ind- og udland.

Ingen vækst udenkvalificeret arbejdskraft

17

Danmark skal uddanne, tiltrække og fastholde medarbejdere i verdensklasse til alle led i værdikæden i dansk life science. Mangel på arbejdskraft risikerer at bremse den forventede vækst.

Dansk life science er afhængig af mange forskellige kompetencer på højt niveau. For kvalitet og værdi-skabelse i virksomhederne er baseret på danske og internationale med-arbejdere med den rette, specialise-rede viden. Life science kan slet ikke trives og vokse i Danmark uden let adgang til en højt kvalificeret arbejds-kraft i hele værdikæden – fra forskere og laboranter i R&D til ingeniører og teknikere i produktionen.

Life science er en specialiseret indu-stri, og både lægemiddel- og medico-produktion har bud efter mange af de samme talenter. Det gælder blandt andre de læger og biostatistikere, som er helt afgørende for, at de store glo-bale kliniske forsøg kan orkestreres fra Danmark. Men også erfarne teknikere

og produktionsingeniører, der skal sikre en effektiv og fejlfri produktion.

Hvis der ikke løbende uddannes nok dygtige folk på disse områder, er der alvorlig risiko for mangel på arbejds-kraft i nøglefunktionerne i mange life science-virksomheder. Det kan give flaskehalse, som kan forsinke udviklings projekter, reducere produk-tionen og tage lang tid at afhjælpe.

En stor del af de nødvendige talenter kan og bør Danmark selv uddanne og levere. Men som global life science- virksomhed med hovedkvarter, forsknings- og produktionsfaciliteter i Danmark, må man også have gode muligheder for at kunne tiltrække og fastholde internationale kompe-tencer og profiler.

18

Multinationale medarbejdere i Danmark

Novo Nordisks produktion i Danmark foregår ikke med danske hoveder og hænder alene. Ikke mindre end 70 forskellige nationaliteter bidrager til, at Novo Nordisk fra sin fabrik i Kalundborg kan producere godt halv - delen af verdens insulin. Her sam-arbejder danske ingeniører, it- specia-lister, procesoperatører og fer men-teringseksperter hver dag med dygtige

kolleger fra Armenien, New Zealand, Zimbabwe og resten af verden.

Det internationale mix af højt kvalifi-ceret arbejdskraft er ganske enkelt en forudsætning for, at Novo Nordisk kan producere så effektivt, innovativt og konkurrencedygtigt i Danmark, at virk-somheden kan klare sig på et stærkt konkurrencepræget globalt marked.

HVAD BØR DANMARK GØRE?

Her er de oplagte steder af starte:

Gennemfør et servicetjek af de videregående life science- uddannelser: Uddanner vi de rigtige faglige profiler? Uddanner vi nok? Har uddannelserne et tilstrækkeligt digitalt fokus?

Gentænk den måde, hvorpå danske myndigheder modtager og integrerer internationale medarbejdere og deres familier, herunder fjerne unødige bureaukratiske barrierer.

Forlæng forskerskatteordningen fra de nuværende fem år til de otte-ti år, der er det typiske forløb i udviklingen af nye produkter.

Her er der et særligt behov for politisk handlekraft:

Styrk forskningselementet i den danske ph.d.-uddannelse. Overvej fx at forlænge den eksisterende ph.d.-uddannelse inden for life science til fire år.

Lav en ambitiøs national elitestrategi, som udvikler og driver de dygtigste kandidat- og ph.d.-studerende til det yderste af deres potentiale; det kan fx være via tværgående elite-ph.d.-skoler, særlige talentspor og tæt forskertilknytning.

Iværksæt en målrettet, løbende efteruddannelse/opkvalificering af medarbejdere i life science-industrien, så den hurtigt kan til passe sig nye udviklinger inden for fx digitalisering, sundheds teknologi og regulatory science.

“ Det internationale mix af højt kvalificeret arbejdskraft er ganske enkelt en forudsætning for, at Novo Nordisk kan producere så effektivt, innovativt og konkurrencedygtigt i Danmark ...

En aktiv lægemiddelstyrelse baner vej for dansk eksport

21

Et smidigt, stabilt og rationelt dansk hjemmemarked kan fremme innovation og være et internationalt udstillings- vindue. Derfor skal Lægemiddelstyrelsens kompetencer og kapacitet være i den absolutte europæiske top.

LEO Pharma, Lundbeck og Novo Nordisk afsætter hver blot mellem 0,5 og 2 pct. af deres globale produk-tion på det danske marked. Hjemme-markedet er derfor ikke så afgør ende i et snævert økonomisk perspek tiv. Alligevel er et velfungerende hjemme-marked en betydelig fordel i den glo-bale konkurrence.

Det danske marked har stor værdi som udstillingsvindue for danske pro dukter. Det skyldes bl.a., at sund-heds myndigheder i en lang række lande tager forhold vedrørende i brug tagning, tilskudsstatus og pris på hjemmemarkedet (country of origin) med i deres vurdering af et produkt. Det er med andre ord en fordel for eksporten, at lægemidlet allerede er ud bredt i Danmark, og det forudsætter

typisk, at det er omfattet af et generelt, offentligt tilskud.

Nye produkter kommer først ud til patienterne, når effekt og sikkerhed er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og medicoprodukter er mærket. Derfor er det afgør ende, at den dan-ske lægemiddelstyrelse er i euro pæisk top og har tilstrækkelig kapacitet til at behandle ansøgninger fra virksom-hederne hurtigt og effektivt. Det gav-ner både dansk life science og danske patienters adgang til nye lægemidler og nyt medicinsk udstyr.

En stærk og kompetent lægemiddel-styrelse styrker den danske life science- klynges samlede faglige kompetencer og dermed også dens mulighed for at indgå i internationale samarbejder.

22

Aftale om gensidig anerkendelse af GMP-inspektioner

Hvert år tager de amerikanske og euro pæiske myndigheder på inspek-tion i lægemiddelvirksomheder i EU, USA og andre steder i verden. For- målet med inspektionen er at sikre,

at virksomhedernes produktion fore-går i overensstemmelse med reglerne for god fremstillingspraksis for læge-midler (GMP).

Lægemiddelmyndighederne i EU og USA indgik i foråret 2017 en aftale om at anerkende hinandens inspek-tioner af lægemiddelvirk somheder på det humanmedicinske område. De danske myndigheder spillede en stor rolle i at få aftalen på plads. For virk-somhederne ventes aftalen at betyde væsentlig færre inspektioner, mens det meget høje kontrol niveau fasthol-des til gavn for patient sikkerheden.

Behov for rådgivning om morgendagens løsninger

LEO Pharmas LEO Innovation Lab udvikler sundhedsapps og digitale services, der skal give patienter med hudlidelser bedre kontrol over deres sygdom og behandling, forbedre interaktionen mellem læge og patient samt spare tid for læger og andet sundhedspersonale. Det gælder fx apps, hvor patienten kan undersøge ændringer i huden over tid eller kon-sul tere sin dermatolog.

Når det kommer til test og godkend-else af morgendagens løsninger, er

den europæiske lovgivning meget ofte uklar. Det gælder fx digitale sundheds løsninger og produkter, der går på tværs af skellet mellem læge-midler og medico. Hvis Danmark skal udnytte sit potentiale som fore-gangsland inden for personlig sund-hedsteknologi, må danske virksomhe-der have adgang til kompetent viden-skabelig rådgivning og evaluering. Derfor skal Lægemiddel styrelsen være førende i Europa også inden for nye digitale sundhedsløsninger.

HVAD BØR DANMARK GØRE?

Her er de oplagte steder af starte:

Understøt den rationelle ibrugtagning af nye innovative læge-midler og medicoprodukter, så det danske hjemmemarked kan fungere som et globalt udstillingsvindue.

Gør Danmark til foregangsland for en praksis, som tilgodeser alle aspekter ved indkøb og evaluering af innovative life science-produkter.

Intensivér Lægemiddelstyrelsens dialog med life science-industrien, fx ved at etablere en referencegruppe, og styrk styrelsens aktive deltagelse i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Lad Lægemiddelstyrelsen øge sit europæiske og internationale engagement – og her inddrage life science-industriens behov.

Her er der et særligt behov for politisk handlekraft:

Gør Lægemiddelstyrelsen til førende i Europa, når det gælder kompetent og dialogbaseret videnskabelig rådgivning om og evaluering af lægemidler, medicinsk udstyr, kombinations-produkter og personlig sundhedsteknologi.

Sørg for, at Lægemiddelstyrelsens sagsbehandlingstid for kliniske forsøg, godkendelse af lægemidler og mærkning af medicinsk udstyr bliver den korteste i Europa.

Tilfør Lægemiddelstyrelsen tilstrækkeligt med ressourcer til, at styrelsen kan løfte de ambitiøse mål, der sættes for dens arbejde.

Dansk life science lever afvelfungerende global handel

Der skal udarbejdes en national eksportstrategi for life science med den målsætning, at eksporten af løsninger og produkter fordobles frem mod 2025. Strategien skal blandt andet omfatte stærke myndighedssamarbejder.

I 2016 eksporterede dansk life scien ce for 107 mia. kr. – svarende til 17 pct. af den samlede vareeksport fra Danmark. Eksporten er mere end fordoblet siden 2009, og der er potentiale for endnu en fordobling frem mod 2025.10

For virksomheder som LEO Pharma, Lundbeck og Novo Nordisk ligger helt op til 99 pct. af den samlede omsæt-ning i udlandet, og det vil også være eksportmarkederne, der skal drive

fremtidens vækst. Men eksporten af life science-løsninger og -produkter er helt afhængig af, at rammebeting-elser og politisk regulering understøt-ter den globale efterspørgsel. Derfor er en national eksportstrategi med fo kus på myndigheds samarbejder på tværs af kontinenter samt offentlige- private partnerskaber nogle af forud-sætningerne for yderligere at styrke den danske eksport af life science- produkter.

10 Kilde: "Life science i verdensklasse", regeringens vækstteam for life science, marts 2017

Samlet omsætning

OMSÆTNING I UDLANDET: 99

OMSÆTNING I DANMARK: 1 %

26

Samarbejde letter adgang til det kinesiske marked

Det danske Sundheds- og Ældre-ministerium samt Miljø- og Fødevare-ministeriet underskrev sammen med China Food and Drug Administration i maj 2017 en samarbejdsaftale, der skal bane vej for et nyt kinesisk-dansk center, der blandt andet skal arbejde med at forbedre og effektivisere god-kendelsesprocesser for lægemidler og medicinsk udstyr.

Aftalen skal styrke samarbejdet mel-lem myndighederne i de to lande. Den kan på længere sigt gøre det nem mere og hurtigere at få eksem-pel vis danskproduceret medicin og medi cinsk udstyr ind på verdens næst største marked for medicinske produkter.

Danmark hjælper Mexico med at styrke sin primærsektor

Målet med det strategiske sektor-samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet og det mexicanske sundhedsministerium (SALUD) er at styrke den primære sundhedssektor i Mexico samt skabe rammer for inspi-ration, dialog og erfaringsudveksling.

Lundbeck og Novo Nordisk bidrager til myndighedssamarbejdet ved at stille viden om relevante sygdoms -områder til rådighed for de involverede beslutningstagere i begge lande.

HVAD BØR DANMARK GØRE?

Her er de oplagte steder af starte:

Etablér et eksportforum i Udenrigsministeriets regi med deltagelse af Sundheds- og Ældreministeriet, Erhvervsministeriet samt repræ-sentanter for life science-industrien.

Sørg for, at ministerrejser og eksportfremstød bliver koordineret, så de matcher life science-industriens behov.

Her er der et særligt behov for politisk handlekraft:

Udarbejd en eksportstrategi for dansk life science – med øremærket finanslovsfinansiering.

Styrk samarbejdet med sundhedsmyndighederne på markeder, hvor der er særlig efterspørgsel efter danske myndigheds-erfaringer; det kan fx omfatte udsendelse af flere vækst - rådgivere og sundhedseksperter til de danske ambassader og repræsentationer i udlandet.

Opret et offentligt-privat life science-partnerskab, der skal øge dansk eksport, arbejde for at tiltrække internationale investeringer samt bidrage til en styrket forståelse af life science-industriens betydning for Danmark.

De fire anbefalingerOffentlig forskning er fundamentet for innovation

Danmark skal forøge, forbedre og fokusere den offentlige life science-forskning samt øge den private forskning. Det er grundlaget for innovationskraften i dansk life science.

En aktiv lægemiddelstyrelse baner vej for dansk eksport

Et smidigt, stabilt og rationelt dansk hjemme-marked kan fremme innovation og være et inter-nationalt udstillingsvindue. Derfor skal Læge-middelstyrelsens kompetencer og kapa citet være i den absolutte europæiske top.

Ingen vækst uden kvalificeret arbejdskraft

Danmark skal uddanne, tiltrække og fastholde medarbejdere i verdensklasse til alle led i værdi-kæden i dansk life science. Mangel på arbejds-kraft risikerer at bremse den forventede vækst.

Dansk life science lever af velfungerende global handel

Der skal udarbejdes en national eksportstrategi for life science med den målsætning, at ekspor-ten af løsninger og produkter fordobles frem mod 2025. Strategien skal blandt andet om fatte stærke myndighedssamarbejder.

August 20171. oplag Udgivet afLEO Pharma A/S , H. Lundbeck A/Sog Novo Nordisk A/S. KontaktNovo Nordisk A/SGovernment & Industry RelationsNovo Allé, 2880 Bagsværd

TekstKlartekst, Ola Jørgensen

LayoutZUPA TrykPartner Print