Indhold

1.0 Indledning med problemformulering.........................................................................................31.1 Specialets formål........................................................................................................................4

2.0 De metodiske overvejelser...........................................................................................................62.1 Det empiriske materiale..............................................................................................................62.2 Registrering af det empiriske materiale......................................................................................82.3 En komparativ analyse...............................................................................................................92.4 En kvalitativ og kvantitativ metodisk tilgang til analysen.......................................................102.5 Analysepunkter.........................................................................................................................12

2.5.1 Del 1: Den komparative analyse af TV2 News og TV2/Nyhederne..................................132.5.2 Del 2: Den komparative analyse af udvalgte indslag........................................................14

3.0 De teoretiske overvejelser..........................................................................................................163.1 Tv-nyhedsgenren......................................................................................................................16

3.1.1 Nyhedskriterierne..............................................................................................................183.2 Teoretiske overvejelser mht. første del af analysen.................................................................193.3 Teoretiske overvejelser mht. anden del af analysen.................................................................21

4.0 Komparativ analyse af TV2 News og TV2/Nyhederne............................................................234.1 Indholdet i programfladen og udsendelsesstrukturen...............................................................23

4.1.1 Programfladen på TV2 News............................................................................................234.1.2 Udsendelsesstrukturen på TV2 News og i TV2/Nyhederne..............................................27

4.2 De visuelle rammer..................................................................................................................354.2.1 De visuelle rammer i TV2/Nyhederne...............................................................................364.2.2 De visuelle rammer på TV2 News....................................................................................39

4.3 Studieværternes rolle................................................................................................................414.4 De formidlede nyheder på TV2 News og i TV2/Nyhederne....................................................45

4.4.1 Formidlingen af hhv. nationale og internationale nyheder................................................474.4.2 De formidlede emnetyper..................................................................................................524.4.3 Formidlingen af sportsnyheder..........................................................................................594.4.4 Formidlingen af finansnyheder.........................................................................................624.4.5 TV2 News: Først. 24 timer i døgnet – og dog...................................................................65

4.6 Brugen af kilder på TV2 News og i TV2/Nyhederne..............................................................664.7 Journalisterne............................................................................................................................70

5.0 Komparativ analyse af udvalgte nyheder................................................................................72

Side 1

5.1 ”Danmark er tættere på verdensrekord i skattetryk”................................................................735.1.1 Nyhedens opbygning.........................................................................................................745.1.2 Journalisterne.....................................................................................................................765.1.3 De benyttede kilder...........................................................................................................77

5.2 ”Urolig nat på Christiania”.......................................................................................................785.2.1 Nyhedens opbygning.........................................................................................................795.2.2 Journalisterne.....................................................................................................................825.2.3 De benyttede kilder...........................................................................................................83

6.0 Konklusion..................................................................................................................................867.0 English Summary.......................................................................................................................888.0 Litteraturliste..............................................................................................................................90

Side 2

1.0 Indledning med problemformulering

”Der var engang, hvor danskerne måtte vente til kl. 19:30 med at få tv-nyheder. Siden er kommet flere nyhedsudsendelser til, så danskerne nu kan få nyheder på TV 2 op til 12 gange i døgnet. Men med TV 2 NEWS bliver lukkeloven for nyheder helt og aldeles ophævet. Seerne får tv-nyheder døgnet rundt.”

(www.tv2news.dk)

Et af de områder indenfor tv-mediet hvor de sidste 15-20 års betydelige teknologiske fremskridt

samt tv-kanalernes forøgede konkurrence om seernes gunst har sat sine tydelige spor, må siges at

være indenfor tv-nyhedsformidlingen. Takket være eksempelvis satellitteknologien og internettets

bredtfavnende muligheder er der således stort set ikke længere grænser for, hvilke nyheder med

mere eller mindre live-billeder vi som seere kan få serveret på tv-skærmen hjemme i stuen – hvad

enten nyhederne omhandler forhold fra vores egen lille andedam eller forhold på den anden side af

jorden.

Med TV2s lancering af betalingskanalen, TV2 News, den 1. december 2006 forekommer der, som

det fremgår i det indledende citat, endvidere ikke længere nogen tidsmæssige begrænsning i forhold

til, hvornår vi som seere kan få adgang til dansk-formidlede tv-nyheder, idet kanalen viser nationale

og internationale tv-nyheder 24 timer i døgnet. Hvor seerne tidligere har været nødsaget til at

tilrettelægge deres forbrug af tv-nyheder efter, hvornår disse blev vist, så er det med TV2 News

blevet muligt for seerne – mod betaling – at se tv-nyheder, når det passer dem.

I forlængelse heraf kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange danskere, der har et reelt

behov samt lysten til at betale for at kunne se tv-nyheder på alle tider af døgnet, når antallet af

nyhedsudsendelser på moderkanalen, TV2, løbende er steget i en sådan grad, at TV2/Nyhederne

gennem en længere årrække har sendt op til 12 udsendelser om dagen1. Derudover er det endvidere

kendetegnende for TV2/Nyhederne, at der i tilfælde af ekstraordinære nyheder bliver sendt såkaldte

ekstra-nyhedsudsendelser, hvormed nyhedsformidlingen på TV2 må siges at være forholdsvis

omfattende.

Det er således med udgangspunkt i ovenstående, at jeg har indkredset dette speciales fokusområde,

der i korte træk bygger på en overordnet tese om, at nyhedsformidlingen på TV2 News

1 Hertil kan det nævnes, at DR1 i skrivende stund på hverdagene sender fire nyhedsudsendelser, hhv. kl. 12:00, 15:00, 18:30 og 21:00.

Side 3

grundlæggende ikke bidrager med væsentligt mere end det, der allerede formidles i

nyhedsudsendelserne på moderkanalen, TV22. Sagt med andre ord, så er omdrejningspunktet i

specialet en undersøgelse af, hvad seerne får på TV2 News, som de ikke allerede får i

TV2/Nyhederne – altså hvad seerne egentligt får for pengene på TV2 News. Dette leder frem til

følgende problemformulering:

Ved at foretage en komparativ analyse af TV2 News og TV2/Nyhederne af

både kvalitativ og kvantitativ karakter søger specialet at afdække, hvilke

forskelle og ligheder der forekommer i de to kanalers nyhedsformidling

for dermed at udlede, hvad TV2 News bidrager yderligere med set i

relation til TV2/Nyhedernes nyhedsdækning – udover at give seerne

mulighed for at se tv-nyheder døgnet rundt?

Specialets efterfølgende kapitel vil omhandle en nærmere redegørelse af de metodiske overvejelser,

som jeg har gjort med henblik på at besvare ovenstående problemformulering, hvilket vil blive

efterfulgt af et kapitel, hvori der fokuseres på specialets teoretiske fundament. Dernæst følger selve

den komparative analyse af TV2 News og TV2/Nyhederne, hvori der både vil blive foretaget en

analyse på et mere overordnet udsendelsesniveau samt et mere dybdegående indslagsniveau3.

Slutteligt vil de resultater, der bliver affødt af analysen, blive sammenfattet i specialets konklusion.

1.1 Specialets formål

Det overordnede formål med dette speciale er, at det vil fungere som et bidrag til den samlede

forskning indenfor danske tv-nyheder. Således er kanalen, TV2 News, stadig så ny i det danske

mediebillede, at ingen andre i skrivende stund – så vidt jeg er orienteret – har foretaget mere eller

mindre dybdegående analyser af kanalen endnu. Endvidere er jeg af den opfattelse, at den samlede

forskning indenfor danske tv-nyheder generelt er relativt begrænset4, hvorfor jeg mener, at mit

emnevalg – og dermed specialet som helhed – vil behandle forhold, der ikke tidligere er analyseret.

2 Seertallene for TV2 News kan desuden siges at indikere, at kanalen netop ikke har vundet større indpas i de danske tv-seeres nyhedsforbrug, da seertallene generelt må siges at ligge i den lave ende. Se evt.: BILAG 1: Oversigt over seertal for TV2 News. 3 En nærmere redegørelse for strukturen/indholdet af analysen vil forekomme i specialets følgende metodiske afsnit. 4 Denne opfattelse bliver endvidere underbygget af Stig Hjarvard, idet han skriver: ”Det er meget begrænset, hvad der findes af analyser af danske tv-nyheder.” (jf. Hjarvard, 1999, s. 13)

Side 4

2.0 De metodiske overvejelserSom nævnt i indledningen vil dette kapitel indeholde en nærmere redegørelse for de metodiske

overvejelser, som jeg har gjort i forbindelse med udarbejdelsen af specialet og dermed med henblik

Side 5

på besvarelse af problemformuleringen. Indledningsvis vil dette kapitel indeholde en præsentation

af det empiriske materiale, der danner grundlaget for specialets analyse, samt en præsentation af

registreringsskemaer som redskab. Dernæst følger en nærmere gennemgang af den analyseform, der

vil blive benyttet i analysen, hvilket vil blive efterfulgt af en redegørelse af de i specialet benyttede

metodiske tilgange. Slutteligt vil de inddragede analysepunkter i analysen blive præsenteret.

Undervejs vil de fordele og ulemper, der forekommer i forhold til fremgangsmåden i specialet, blive

belyst i afsnittene.

2.1 Det empiriske materiale

Da specialets fokusområde er koncentreret omkring tv-nyhedsformidlingen i hhv. TV2/Nyhederne

og på TV2 NEWS, vil analysen tage udgangspunkt i optagelser af nyhedsformidlingen på de to

kanaler. I den forbindelse har jeg valgt at tage afsæt i tilfældigt valgte optagelsestidspunkter, hvor

der ikke umiddelbart forekommer på forhånd kendte betydningsfulde begivenheder såsom

prinsebryllup eller lignende, idet jeg mener, at dette vil give en bedre karakteristik af den ”daglige”

nyhedsformidling på de to kanaler. Det er således kendetegnende for både TV2/Nyhederne og TV2

News, at nyhedsformidlingens form og indhold ofte ændrer betydelig karakter, når der sker større

begivenheder i ind- og udland, som det eksempelvis kunne opleves, da Prins Joachim forlovede sig

med Marie Cavallier eller terrorangrebet på USA den 11. september 2001.

Selve optagelsestidspunktet af de to kanaler strækker sig over perioden fra mandag den 24.

september til og med søndag den 30. september 2007 (jf. uge 39, 2007) samt torsdag den 3. april

2008, hvormed analyseobjektet samlet set udgøres af i alt otte dages optagelser. Grunden til at jeg

har anset det for nødvendigt at inddrage optagelser fra den 3. april 2008, er, at både TV2/Nyhederne

og TV2 News siden optagelserne i uge 39 2007 har foretaget ændringer i primært den æstetiske

form i nyhedsformidlingen, hvorved jeg kan inddrage disse ændringer i analysen. Således bevirker

dette forhold, at de benyttede optagelser er foretaget med et så relativt langt tidsmæssigt

mellemrum, at jeg derved tillige kan inddrage udviklingsmæssige faktorer i nyhedsformidlingen på

de to kanaler i analysen, hvilket jeg anser som værende både interessant og frugtbart i forhold til

besvarelse af problemformuleringen. Hertil skal det nævnes, at jeg ikke mener, at ændringerne i de

to kanalers nyhedsformidling medfører, at optagelserne fra 2007 er ”forældede”, idet de

Side 6

væsentligste faktorer i forhold til det primære fokus i specialet, efter min overbevisning, ikke har

ændret sig nævneværdigt.

I optagelserne af TV2 News er der foretaget den afgrænsning, at der i de otte optagne dage kun

tages udgangspunkt i kanalens programflade i tidsrummet fra kl. 07:00 til kl. 01:00, mens

optagelserne af TV2/Nyhederne omfatter samtlige daglige nyhedsudsendelser i den optagne periode.

Dette skyldes, at nyhedsformidlingen på TV2 News i tidsrummet 01:00-07:00 primært udgøres af

gentagelser af den forgangne dags nyheder, hvorfor jeg ikke har anset det for nødvendigt at

inddrage dette tidsrum, idet der heri ikke bidrages med yderligere end det, der allerede er formidlet

på kanalen i tidsrummet 07:00 – 01:00. Af den grund mener jeg ikke, at denne afgrænsning vil have

en nævneværdig påvirkning på analyseresultatet5.

Ud fra ovenstående kan det benyttede empiriske materiale ikke påstås at være statistisk validt, idet

dette ville have krævet et langt større korpus af materiale end tilfældet er. På trods af dette mener

jeg dog, at analysen vil afføde et resultat, hvorfra der kan udledes faktorer, der kan siges at indikere

generelle tendenser i nyhedsformidlingen i TV2/Nyhederne og på TV2 News, da det er min

opfattelse, at analysematerialet trods begrænsningen i dette udgør et karakteristisk billede af den

generelle nyhedsformidling på de to kanaler. Endvidere bevirker afgrænsningen i specialets

omfangsmæssige ramme at inddragelsen og bearbejdningen af et større repræsentativt korpus af

analysemateriale – efter min mening – ville være for omfangsrigt og dermed kunne påvirke dele af

analyseresultatet i en negativ retning. Således medfører den fortaget begrænsning i

analysematerialet, at jeg i højere grad kan gå mere dybdegående til værks og forholde mig analytisk

tættere til analyseobjektet, end hvis jeg havde valgt at tage udgangspunkt i et mere omfangsrigt

empirisk materiale, hvilket jeg anser som værende mest analytisk hensigtsmæssigt.

2.2 Registrering af det empiriske materiale

For at kunne skabe og bibeholde det fornødne overblik over specialets analyseobjekt (jf. de otte

dages optagelser af TV2/Nyhederne og TV2 News) har jeg valgt at lave relativt detaljerede

5 Da omdrejningspunktet i specialet er forholdet mellem TV2/Nyhederne og TV2 News, vil der kun blive taget udgangspunkt i selve TV2/Nyhedernes udsendelser, hvormed der ses bort fra eksempelvis nyhedsformidlingen i de regionale udsendelser på TV2 samt de sportsnyheder, der ikke forekommer i TV2/Nyhederne. Endvidere vil de informationer, der forekommer i de såkaldte ”bjælker” nederst i skærmbilledet i nyhedsudsendelserne, ikke blive inddraget i analysen grundet specialets omfangsmæssige ramme.

Side 7

registreringsskemaer af det empiriske materiale. Således er registreringsskemaer som redskab, efter

min overbevisning, nærmest tvingende nødvendige i forhold til udarbejdelsen af dette speciale, idet

jeg – udover at få overblik over de mange timers optagelser – bl.a. gennem arbejdet med

registreringen har observeret analyseobjektet tæt, hvorved viden om forskellige faktorer, der

formodentligt ellers ville forblive uopdagede, blev registrerede.

Som udgangspunkt kan de udarbejdede registreringsskemaer opdeles i tre grupper, hvoraf den første

gruppe udelukkende indeholder overordnede informationer om, hvilke nyhedsemner, der

forekommer i optagelserne. Denne gruppe kan yderligere deles op i to undergrupper, hvoraf den ene

karakteriserer emnerne i de ikke-sportsrelaterede nyheder, samt definerer, hvorvidt disse er

nationale eller internationale, mens den anden gruppe omhandler emnerne i sportsnyhederne samt

en redegørelse for, hvilke sportsgrene de forskellige emner omhandler. Disse registreringsskemaer

er således yderst behjælpelige til f.eks. at skabe et hurtigt overblik over hvilke nyhedsemner, der

behandles i TV2/Nyhederne og på TV2 News6.

Den anden gruppe af registreringsskemaer er mere omfattende og uddybende, idet disse indeholder

registrering af TV2/Nyhederne og TV2 News som helhed, hvilket vil sige, at der i disse både indgår

informationer om udsendelsernes/kanalens indholdsmæssige struktur samt informationer om bl.a.

formidlingen af de enkelte nyheder, hvorunder eksempelvis indslagenes varighed, opbygning og de

benyttede kilder m.v. er klarlagt7. De forskellige informationer i denne gruppe af

registreringsskemaerne vil dermed være særdeles brugbare i forhold til analyse af en række mere

dybdegående faktorer i nyhedsformidlingen i TV2/nyhederne og på TV2 News.

Den sidste gruppe af registreringsskemaer er udarbejdet i relation til en mere detaljeret analyse af to

udvalgte specifikke nyheder, hvorfor disse registreringsskemaer indeholder en oversigt over både

billedsiden af formidlingen og lydsiden - i dette tilfælde det sagte8.

2.3 En komparativ analyse

Med det formål at belyse nyhedsdækningen på TV2 News set i relation til nyhedsdækningen i

TV2/Nyhederne, vil specialets analyse have form som en komparativ analyse, der således, som 6 Disse registreringsskemaer er benævnt: Bilag 2.7 Disse registreringsskemaer er benævnt: Bilag 3.8 Disse registreringsskemaer er benævnt: Bilag 4.

Side 8

definitionen antyder, vil fokusere på en sammenligning mellem de to kanalers nyhedsformidling,

for dermed at kunne karakterisere hvad TV2 News bidrager yderligere med set i forhold til

TV2/Nyhederne – udover at give seerne adgang til danskformidlet tv-nyheder 24 timer i døgnet (jf.

problemformuleringen).

I analysen vil forskellige udvalgte faktorer9 i de to kanalers nyhedsformidling således blive set i

forhold til hinanden, og grundlæggende vil der i analysen blive taget udgangspunkt i faktorer på

både et overordnet kanal/udsendelsesniveau samt et mere detaljeret indslagsniveau, idet jeg mener,

at et fokus på begge af de omtalte niveauer er nødvendigt for at kunne frembringe en fyldestgørende

karakteristik af nyhedsformidlingen på de to kanaler – og dermed viden, der kan benyttes i

forbindelse med en sammenligning af denne.

Således vil den komparative analyse overordnet være todelt, hvor der i den første del udelukkende

fokuseres på forhold vedrørende kanal/udsendelsesniveauet i de to kanalers nyhedsformidling. I

denne analysedel vil der primært blive taget udgangspunkt i de otte optagne dage i helhed, hvorved

det samlede analyseobjekt for den første analysedel vil være samtlige udsendelser af

TV2/Nyhederne samt de optagelser af TV2 News i tidsrummet 07:00-01:00, der er optaget i den

udvalgte periode.

Hertil skal det nævnes, at denne fremgangsmåde medfører, at der tages udgangspunkt i, hvad seerne

får mere på TV2 News end det, der formidles i TV2/Nyhederne, hvis seerne ser samtlige

nyhedsudsendelser på TV2 og størstedelen af formidlingen på TV2 News, hvilket der næppe er

mange seere, der gør. Af denne grund ville analysen måske afføde et andet resultat, hvis der kun

blev taget udgangspunkt i eksempelvis de nyhedsudsendelser på TV2, der har flest seere, samt en

mindre andel af den samlede formidling på TV2 News. Alligevel mener jeg, at den valgte

fremgangsmåde i forhold til omfanget af det empiriske materiale vil være mere frugtbar, idet denne

bevirker, at der tages udgangspunkt i, hvad seerne får mere på TV2 News i forhold til

TV2/Nyhederne på et mere omfattende niveau; således ville væsentlige faktorer i forhold til

besvarelsen af problemformuleringen formodentligt gå tabt ved en yderligere begrænsning af det

empiriske materiale.

9 En nærmere redegørelse for de omtalte faktorer vil forekomme senere i dette kapitel.

Side 9

I den anden analysedel, hvor der, som nævnt, fokuseres på et mere detaljeret indslagsniveau, har jeg

udvalgt to af de forekommende nyheder i optagelsesperioden, hvorved analyseobjektet i denne

analysedel vil være formidlingen af enkelte nyheder i TV2/Nyhederne og på TV2 News. Dermed

skulle denne analysedel afføde et resultat, der kan påvise, hvorledes de to kanaler hver især

formidler specifikke nyheder, og altså herunder hvad TV2 News bidrager med i forhold til det, der

formidles i TV2/Nyhederne. Således vil der i forhold til hver af de udvalgte nyheder blive taget

udgangspunkt i, hvorledes de to kanaler kommunikerer disse til seerne. Da nyheder ofte har for

vane at udvikle sig over tid, vil denne eventuelle udvikling blive inddraget i analysen af de enkelte

nyheder, hvorved analysen tager afsæt i formidlingen af de specifikke nyheder, som de bliver

kommunikeret i sin helhed; altså at formidlingen af de enkelte nyheder vil blive analyseret, som de

forløber samlet set. De nyheder, der er udvalgt som analyseobjekt i den anden analysedel, er

følgende:

Optagelsesdato: Nyhedsemne: National eller International nyhed: 24.09.07 ”Danmark er tættere på verdensrekord i skattetryk”. National03.04.08 ”Urolig nat på Christiania”. National

I denne forbindelse skal det nævnes, at jeg bevidst har bestræbt mig på at udvælge nyheder, der er

fremtrædende og tydeligvis bliver vægtet højt i både TV2/Nyhederne og på TV2 News som

analyseobjekt i den anden del af analysen, idet jeg mener, at denne type nyheder er mere velegnet til

dette formål end mindre væsentlige nyheder, da jeg dermed, efter min vurdering, kan få flere

facetter af formidlingen af specifikke nyheder med i analysen. Endvidere er de to udvalgte nyheder,

efter min vurdering, karakteristiske eksempler på forhold, der ofte er generelle i

nyhedsformidlingen på de to kanaler.

2.4 En kvalitativ og kvantitativ metodisk tilgang til analysen

Da analysens sigte, som det er fremgået i ovenstående afsnit, retter sig mod to forskellige analytiske

niveauer i nyhedsformidlingen på TV2 News og i TV2/Nyhederne, vil den komparative analyse

være af både kvalitativ og kvantitativ karakter. På trods af de to metoders grundlæggende

forskelligheder anser jeg netop metodernes forskellige sigte som værende frugtbart i forhold til

analysen af de to kanalers nyhedsformidling og altså herunder en sammenligning af denne.

I værkerne, Internationale Tv-nyheder (1995) og Tv-nyheder i konkurrence (1999), samt i artiklen,

”Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i medieforskningen” (1997), argumenterer

Side 10

teoretikeren, Stig Hjarvard, netop for, at de to metoder – trods deres forskelligheder – ikke

udelukker hinanden, som det ellers ofte er blevet antaget, men at en kvalitativ og kvantitativ

metodisk tilgang kan komplementere hinanden. Således skriver Hjarvard:

”Netop fordi de to analysemetoder typisk retter sig mod to forskellige dimensioner ved den sociale interaktion, kan de siges at være komplementære: de er ikke i modstrid med hinanden, men producerer viden, der må siges at udgøre gensidige forudsætninger for at forstå den interaktionelle helhed” (jf. Hjarvard, 1997, s. 73).

I samme forbindelse fremsætter Hjarvard en revideret opfattelse af forholdet mellem kvalitative og

kvantitative metoder, hvori han gør op med den traditionelle opfattelse af dette, idet han påpeger, at

begge metoders espistemologi er heumeneutisk – og altså ikke positivistisk for de kvantitative

metoders vedkommende – og at analyseformen i begge tilfælde er fortolkning samt derudover

beregning for de kvantitative metoder:

”Begges metoders espistemologi er heumeneutisk; forståelse af et givent fænomen opnås gennem den reflekterede applicering af en given historisk betinget forståelseshorisont og bestemte procedurer (implicitte som eksplicitte) for etablering af intersubjektiv enighed om en given udlægning om et genstandsfelts beskaffenhed. Analyseformen er fortolkning samt tillige beregning for kvantitative metoders vedkommende” (jf. ibid., s. 75).

Endvidere definerer Hjarvard de væsentligste karakteristika og forskelle ved de to metoder, der i

korte træk opstilles som værende følgende:

”Set i forhold til tekstanalyse vil den kvantitative analyse rette opmærksomheden mod genkomne træk (forskelle og ligheder) på tværs af enkelttekster, hvorimod den kvalitative tekstanalyse ofte vil interessere sig for den enkelte teksts indre struktur.” […] ”Kvalitative analyser adskiller sig fra kvantitative analyser på to punkter: for det første har de to analyseformer ofte (men langt fra altid) et forskelligt sigte; kvantitative analyser vil interesse sig for de genkomne træk på tværs af enkeltsituationer; kvalitative analyser vil afdække de for den enkelte situation unikke træk eller selve strukturen af de prototypiske træk. […] Den anden – og afgørende – forskel er, at kvantitative analyser vil tilskrive talværdier til forskellige, definitorisk fastlagte kategorier for herved at kunne benytte matematikkens/statistikkens egenskaber til bearbejdning af data” (jf. ibid., s. 73 og 76).

Det er således primært de to metoders forskellige sigte, der bevirker, at jeg mener, at en kombineret

kvalitativ og kvantitativ metodisk tilgang vil være ideel til at analysere nyhedsformidlingen på TV2

News og i TV2/Nyhederne, idet analysen jo, som nævnt, beskæftiger sig med to niveauer, hvorved

den valgte metodiske fremgangsmåde vil bidrage med at indkredse forhold, der gør sig gældende på

Side 11

både et mere overordnet kanal/udsendelsesniveau og et mere snævert indslagsniveau. Således vil

anvendelsen af en enkelt af de to metoder, efter min overbevisning, afføde et analytisk resultat, der

ikke vil være dækkende i forhold til problemformuleringen, hvorimod en kombination af en

kvalitativ og kvantitativ tilgang netop vil komplementere hinanden, og dermed afføde et mere

dækkende analytisk resultat.

Således vil den kvantitative metode rette opmærksomheden mod genkommende træk på tværs af det

optagne materiale, hvorved dette anskues som en helhed, hvilket dermed kan være behjælpeligt til

at foretage en sammenligning af de to kanalers nyhedsformidling på kanal/udsendelsesniveauet.

Den kvantitative metode kan således bl.a. benyttes til at belyse de to kanalers prioritering af

nyhedsstoffet, og dermed synliggøre eventuelle forskelle og ligheder på dette område – hvorfra det

eksempelvis kan udledes, om TV2 News bidrager med andet i forhold til prioriteringen af

nyhedsstoffet end TV2/Nyhederne.

Den kvalitative metode vil, som tidligere belyst, bl.a. rette fokus mod de enkelte indslags indre

struktur, men vil også kunne afklare genkommende træk på tværs af enkelte situationer, hvilket

dermed kan belyse faktorer på både kanal/udsendelsesniveauet og indslagsniveauet. Den kvalitative

tilgang vil således være anvendelig i forbindelse med bl.a. den mere dybdegående analyse af

udvalgte nyheder på TV2 News og i TV2/Nyhederne.

2.5 Analysepunkter

Specialets komparative analyse af nyhedsformidlingen på TV2 News og i TV2/Nyhederne vil, som

nævnt, være struktureret ud fra en overordnet todelt analysemodel, hvori der i første omgang

fokuseres på faktorer vedrørende kanal/udsendelsesniveauet og dernæst på faktorer vedrørende et

mere detaljeret indslagsniveau. I det følgende vil det blive præciseret hvilke faktorer, der, efter min

vurdering, er de mest væsentlige at belyse i de to analysedele i forhold til besvarelsen af

problemformuleringen, hvorved selve analysestrukturen dermed tydeliggøres, idet de enkelte

analysepunkter vil blive præsenteret i selvsamme rækkefølge, som de vil forekomme i analysen.

Side 12

2.5.1 Del 1: Den komparative analyse af TV2 News og TV2/Nyhederne

Da der indledningsvis er den åbenlyse forskel på hhv. TV2 News og TV2/Nyhederne, at førstnævnte

er en tv-kanal, finder jeg det oplagt at indlede analysen med at belyse indholdet af programfladen

og udsendelsesstrukturen på TV2 News og udsendelsesstrukturen i TV2/Nyhederne. Således vil der

i første omgang blive fokuseret på programfladen på TV2 News – altså hvorledes samtlige

udsendelser er sammensat på kanalen og derunder en redegørelse for de programmer, som ikke kan

siges at være deciderede nyhedsudsendelser. Hertil skal det nævnes, at der i denne sammenhæng

både vil blive taget udgangspunkt i den optagne uge (jf. uge 39, 2007) samt en ikke-optaget uge af

TV2 News’ programflade10, idet jeg mener, at udviklingen i denne vil påvise forhold, der er

relevante for problemformuleringen.

Dernæst følger en analyse af den såkaldte udsendelsesstruktur på hhv. TV2 News og i

TV2/Nyhederne, hvori der vil blive set nærmere på, hvorledes de to kanaler hver især strukturerer

deres nyhedsudsendelser. I denne analyse vil der således kun blive taget udgangspunkt i de

udsendelser på TV2 News, der kan karakteriseres som deciderede nyhedsudsendelser, hvormed

udsendelser såsom Mogensen & Kristiansen ikke vil indgå. Formålet med dette første analysepunkt

er at klarlægge, hvorledes/om TV2 News på et helt overordnet niveau drager nytte af sin status som

tv-kanal i forhold til at give seerne ”mere for pengene” set i relation til TV2/Nyhederne. Derudover

er målet med det første analysepunkt at belyse de eventuelle forekommende forskelle og ligheder i

de to kanalers nyhedsudsendelsesstruktur for dermed at kunne give en karakteristik af disse.

Det efterfølgende analyseafsnit vil koncentrere sig om de såkaldte visuelle rammer i de to kanalers

nyhedsudsendelser, idet nyhedsstudiets æstetiske fremtoning må siges at være en væsentlig faktor i

forhold til formidlingen af tv-nyheder. I relation hertil finder jeg det ligeledes interessant at

inddrage udviklingen på TV2 News og i TV2/Nyhederne indenfor dette område, idet jeg mener, at

dette vil frembringe nogle betragtninger, der er interessante i forhold til problemformuleringen.

Efterfølgende vil der i analysen blive fokuseret på studieværterne i TV2/Nyhederne og på TV2

News og deres rolle i forhold til formidlingen af nyheder til seerne, idet disse – ligesom

nyhedsstudiet – kan siges at være en bærende faktor, hvorfor jeg finder det interessant at undersøge,

10 Se evt. BILAG 5: Programoversigt for TV2 NEWS uge 19 2008.

Side 13

om der forekommer nogle væsentlige forskelle eller ligheder mht. studieværterne på de to kanaler,

der eventuelt kan have en indflydelse på kommunikationen af nyheder til seerne.

Dernæst følger en omfattende analyse af nyhedsemnerne i de to kanalers nyhedsformidling i den

optagne periode, da det især er gennem en analyse af disse, at det kan udledes i hvilket omfang,

TV2 News bidrager med mere end det, der formidles i TV2/Nyhederne. Således vil det i dette

analyseafsnit kunne udledes, hvilke emner de to kanaler hver især formidler både mht. regulære

nyheder samt sportsnyheder, hvorved en sammenligning af dette forhold kan afsløre eventuelle

forskelle eller ligheder i dette. Ved at se nærmere på de forekomne emner i nyhedsformidlingen på

de to kanaler vil det endvidere kunne udledes, hvorvidt der forekommer nogen væsentlig forskel på,

hvilke emnetyper der kommunikeres til seerne på TV2 News og i TV2/Nyhederne.

En anden væsentlig faktor, der kan påpege centrale forhold i relation til specialets

problemformulering, må siges at være brugen af kilder i hhv. TV2/Nyhederne og på TV2 News, idet

kilder ofte besidder en essentiel funktion i forbindelse med formidlingen af nyheder. Af den grund

mener jeg, at en klarlægning af benyttelsen af kilder i nyhedsformidlingen på de to kanaler vil

kunne bidrage med betydelige forhold i relation til problemformuleringen.

Slutteligt vil den første del af analysen koncentrere sig om, hvilke journalister der indgår i

kanalernes nyhedsformidling for dermed at kunne påpege, om der forekommer nogle betragtelige

forskelle på dette område.

2.5.2 Del 2: Den komparative analyse af udvalgte indslag

Analysens anden del vil, som nævnt, beskæftige sig med en mere dybdegående analyse af udvalgte

nyheder, og i det følgende vil det blive beskrevet hvilke faktorer, der vil blive behandlet i analysen

af disse. Hertil skal det nævnes, at denne analysedel er struktureret således, at de udvalgte nyheder

vil blive analyseret i par – altså at analysedelen vil bestå af individuelle analyser af hver nyhed, som

den forekommer i TV2/Nyhederne og på TV2 News. Endvidere vil kun de faktorer, som jeg anser

som værende de mest fremtrædende og væsentlige i forhold til specialets problemformulering,

indgå i denne analyse.

Side 14

Hver analyse af de udvalgte nyheder vil blive indledt med en kort karakteristik af de udvalgte

nyheder, hvilket vil blive efterfulgt af en præsentation af de emner, der bliver behandlet. Dernæst

følger en udredning af kompositionen i de udvalgte nyheder, hvorefter hver analyse vil fokusere på,

hvilke journalister der indgår i formidlingen af de udvalgte nyheder for på den måde at kunne

belyse, om der forekommer nogen forskel på dette de to kanaler i mellem. Slutteligt vil hver analyse

af de udvalgte nyheder tage udgangspunkt i brugen af kilder i formidlingen af disse, hvilket

ligeledes har til formål at udlede, hvorvidt der er forskel på de to kanalers formidling på dette

område.

Formålet med disse analyser er samlet set at udlede, hvorvidt eller i hvilket omfang TV2 News

bidrager med mere end det, der formidles i TV2/Nyhederne, når fokusset er lagt på formidlingen af

enkelte nyheder.

Side 15

3.0 De teoretiske overvejelserI dette kapitel vil jeg, som nævnt i indledningen, præsentere de teoretiske overvejelser, som jeg har

gjort i forbindelse med udarbejdelsen af specialets analyse af TV2 News og TV2/Nyhederne. Helt

grundlæggende er det benyttet teoretiske grundlag i analysen opbygget ud fra, at dette i større eller

mindre grad tager udgangspunkt i netop tv-nyhedsformidling og endvidere primært formidling af

danske tv-nyheder. Da analysen, som det er fremgået i det forrige kapitel, vil være opdelt i to dele,

hvori der fokuseres på forhold på hhv. et overordnet kanal/udsendelsesniveau og et mere specifikt

indslagsniveau, vil den følgende redegørelse for det teoretiske fundament ligeledes være

struktureret ud fra denne opdeling. I første omgang vil dette kapitel dog blive indledt med et afsnit,

hvori der kortfattet redegøres for selve tv-nyhedsgenren, hvilket har til formål at fungere som en

overordnet ramme på den analytiske del af specialet.

Endvidere skal det her nævnes, at jeg, grundet specialets omfang set i relation til læsevenligheden af

dette, har valgt at redegøre for de enkelte teoretiske begreber de steder i selve analysen, hvor disse

bliver benyttet, hvorfor dette kapitel udelukkende vil fungere som en kortfattet præsentation af de

benyttede teoretiske begreber samt argumentation for valget af disse.

3.1 Tv-nyhedsgenren

I forhold til at karakterisere tv-nyheders genretilhørsforhold fremsætter Lennard Højbjerg følgende

betragtninger, hvori han opsætter en overordnet skelnen mellem de to hovedgenrer, fiktion og fakta:

”Når vi konfronteres med en tv-udsendelse på skærmen eller en film i biografen, er vi som modtagere sikre på, hvad der karakteriserer udsendelsens eller filmens genretilhørsforhold. Modtagerne ved med det samme, om det er en western eller en komedie, man har betalt for, når biografbilletten afleveres – og når TV-Avisens logo og signaturmelodi løber hen over skærmen, så ved man også, at de efterfølgende 25-30 minutter ikke er den rene fiktion. Den institutionssammenhæng, hvori de forskellige audiovisuelle produkter fremføres, betyder meget for, hvorledes modtageren med sikkerhed fastslår, hvilken hovedgenre den kommende film/tv-udsendelse tilhører. Men ud over de institutionaliserede forhold benytter alle film og tv-udsendelser sig af fortælletraditioner til at fastlægge storgenreforholdene, og med storgenrerne mener jeg de overordnede kategorier: Fakta og fiktion.” (jf. Højbjerg, 1996, s. 26)

Side 16

Således mener Højbjerg, at tv-nyheder kan karakteriseres som hørende ind under storgenren, fakta,

hvilket jeg grundlæggende vil tilslutte mig. Dog mener jeg ikke, at man i denne sammenhæng kan

se helt bort fra genren, faktion11, idet indholdet i tv-nyhedsudsendelser jo altid vil være blevet

bearbejdet af redaktionen, hvorved indholdet ikke reelt kan siges at afspejle den virkelige

virkelighed; således er det jo nyhedsredaktionerne, der udvælger, hvorledes en nyhed skal fortælles,

samt hvem der skal inddrages til at fortælle den. At jeg alligevel tilslutter mig Højbjergs definition

af tv-nyheder som hørende ind under storgenren, fakta, skyldes, at selvom der i tv-nyheder bl.a.

benyttes fortælletekniske virkemidler til at gøre formidlingen af disse mere underholdende (jf.

Hjarvard, 1999) set ud fra et modtagerperspektiv, så er tv-nyhedsformidling generelt, efter min

overbevisning, stadigvæk styret af det forhold, som Harms Larsen betegner som ”faktakontrakten”:

”Men uanset ressourcer og uanset kompromisser, så bygger alle faktaprogrammer og alle faktagenrer på en som regel uudtalt overenskomst eller kontrakt mellem afsender og modtager om at det der fortælles om virkeligheden, er autentisk, og at tilrettelæggeren er troværdig – og det hvad enten han har skjult sig bag fremstillingen og kun indirekte kommer til udtryk som det samlede program ”arkitekt” og ”konstruktør”, eller han kommer direkte til udtryk og lader sig repræsentere gennem en speak eller en synlig vært i programmet.” (Larsen, 2003, s. 185)

Dermed bevirker denne ”kontrakt”, at vi som seere har tillid til, at det der formidles i eksempelvis

TV2/Nyhederne eller på TV2 News grundlæggende har rod i faktiske forhold12, og at fremstillingen

af nyhederne er troværdig. Larsen pointerer endvidere, at der er grænser for, hvor meget

nyhedsredaktionerne kan benytte sig af bl.a. fortælletekniske træk fra fiktionens verden uden, at der

er risiko for, at troværdigheden set ud fra modtagerperspektivet går tabt (jf. Larsen, 1990).

11 En definition af genren, faktion, gives bl.a. af Hjarvard, der beskriver genren som følgende: ”dvs. mediernes blanding af fakta- og fiktionselementer i et og samme program eller meddelelse.” (jf. Hjarvard, 1999, s. 26)12 Hvis denne kontrakt bliver brudt har det relativt store konsekvenser for afsenderens troværdighed, hvilket sagen om den kriminelle gruppe, ”Triple A”, er et godt eksempel på. Nyheden om Triple A blev formidlet i TV2/Nyhederne, men det vidste sig senere at dens eksistens var opdigtet, hvorefter TV2/Nyhederne var udsat for skarp kritik fra mange sider.

Side 17

Derudover indgår der i de såkaldte public service-forpligtelser13, som bl.a. TV2 skal leve op til, en

række faktorer, der har indflydelse på tv-nyhedsformidlingen på kanalen, idet der i forhold til dette

”skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed” (jf. Banke m.fl. 2004, s. 122). Således er public

service forpligtelserne ligeledes på sin vis en garant for, at det, der vises i kanalens

nyhedsudsendelser, bl.a. ikke er bearbejdet i en sådan grad, at det ikke stemmer overens med de

faktuelle forhold.

3.1.1 Nyhedskriterierne

Da specialets fokusområde er tv-nyhedsformidling, finder jeg det relevant her at give en kortfattet

redegørelse for de såkaldte nyhedskriterier, idet disse må siges at udgøre kernepunktet i al

nyhedsformidling. I denne forbindelse findes der forskellige definitioner af nyhedskriterierne, der

dog umiddelbart med få undtagelser kan siges at være nogenlunde enslydende14. I forbindelse med

nyhedskriteriernes funktion skriver Larsen følgende:

”Med nyhedskriterierne – uanset i hvilken aftapning – har vi de bærende værdier for alle nyhedshistorier og dermed for al nyhedsjournalistik. Dvs. uanset hvad de konkret fortæller om, og uanset medie, så bæres historierne igennem til publikum med nyhedskriteriernes værdier som fundament og implicit tolknings- og forståelsesramme.” (jf. Larsen, 2003, s. 35)

I forlængelse heraf har jeg valgt at tage udgangspunkt i Mogens Meilbys definitioner af de fem

primære nyhedskriterier, som han fremsætter i artiklen, ”De klassiske nyhedsværdier” (1999), til at

karakterisere disse:

13 Banke m.fl. fremsætter følgende definition af begrebet, public service: ”Der er ikke nogen entydig definition af, hvad der skal forstås ved ”public service”, ligesom der heller ikke findes en dansk ”oversættelse” af begrebet. På engelsk er begrebet flertydigt. På den ene side kan public service betyde ”offentlig tjenesteydelse” eller ”offentlige medier”. På den anden side dækker begrebet noget, som har med almenheden, publikum eller forbrugerne at gøre, dvs. ”betjening af almenheden” eller ”radio og tv i almenhedens tjeneste” […] Det forhold, at der ikke findes en entydig og præcis definition af de programmæssige forpligtelser, er samtidigt et vigtigt kendetegn for public service, idet der er tale om generelle rammebestemmelser, som giver radio- og tv-foretagenderne udstrakt institutionel og programpolitisk frihed for så vidt angår den indholdsmæssige udfyldning af forpligtelserne. […] Mediekommissionens definition af public service indeholder på denne baggrund en række af de målsætninger, som fortsat findes i den gældende lovgivning, nemlig at institutionen skal forsyne almenheden med et alsidigt og afbalanceret programudbud (med passende hensyntagen til minoriteter), som skal være af interesse for alle dele af befolkningen. Institutionen skal bidrage til ytrings- og informationsfrihed og sikringen af en national kulturproduktion samt bevarelse af integritet og uafhængighed i programlægningen i forhold til politiske og økonomiske interesser […] Public service-begrebet har karakter af en generel programpolitisk målsætning og har derfor forandret sig over tid på baggrund af det omgivende samfunds udvikling.” (jf. Banke m.fl., 2004, s. 47-49) 14 Således angiver eksempelvis Møller og Thorsen følgende fem nyhedskriterier: væsentlighed, aktualitet, identifikation, konflikt og det uventede, hvilke er identiske med Meilbys definitioner med undtagelse af kriteriet, ”det uventede”, der af Meilby bliver benævnt ”sensation”.

Side 18

”De nyhedskriterier, danske journalister har stiftet bekendtskab med i den sidste menneskealder, og som blev beskrevet akademisk af Johan Galtung og Einer Østgaard i 1960’erne, er: Sensation: det uventede og det usædvanlige. […] Identifikation: personer, steder og emner i modtagerens kulturelle nærhed, interesse for eliten og personificering, samt relevans (især i form af konsekvenser) for modtageren. Identifikation handler om følelser, især genkendelse og samhørighed eller fællesskab, samt om hvad modtageren kan bruge en nyhed til i sin hverdag. […] Konflikt: strid mellem personer og interesser. […] Aktualitet: netop skete og nært forestående begivenheder samt det, der er eller forventes at kunne blive udbredt samtaleemne. […] Væsentlighed: forstået som samfundsbetydning. Ofte handler samfundsvigtige nyheder om meget generelle eller fjerne begivenheder og problemer, som ikke umiddelbart rummer nyhedsværdi set med modtagerens øjne. Under behandlingen af stoffet skal de derfor tilføjes noget, der kan skabe interesse, for eksempel mere identifikation gennem eksemplificering eller påvisning af konsekvenser for modtagerne.” (jf. Meilby, 1999, s. 39)

Således er det disse fem kriterier, der kan siges at være bestemmende for, hvorvidt en hændelse vil

blive betragtet som en nyhed af de forskellige nyhedsredaktioner; dog må der siges at være forskel

på, hvilke kriterier de enkelte nyhedsredaktioner prioriterer højest, idet man må formode, at

eksempelvis Ekstra Bladet vægter kriteriet, sensation, højt, mens dette formodentligt ikke bliver

vægtet ligeså højt i eksempelvis Kristeligt Dagblad.

På TV2/Nyhedernes hjemmeside angives kriteriet, væsentlighed, som det overordnede kriterium, når

der skal udvælges nyheder til kanalens nyhedsudsendelser:

”Væsentlighed er det overordnede kriterium, når TV2/ Nyhederne udvælger nyheder. Nyheder skal berøre mange mennesker eller indeholde udviklinger af interesse for de fleste. Væsentlighed bliver forstærket af nærhed. Nyheder opleves væsentligere jo tættere på seeren nyheden kommer – geografisk, kulturelt eller politisk.” (jf. nyheder.tv2.dk)

I forlængelse heraf skal det nævnes, at TV2/Nyhedernes beskrivelse af de nyhedskriterier, der bliver

vægtet højt af nyhedsredaktionen på kanalen (jf. hhv. væsentlighed, relevant, og appel), tilsammen

kan siges at udgøre samtlige af de fem omtalte nyhedskriterier15, hvorved der tilsyneladende ikke er

nogen grænser for hvilke hændelser, der kan blive udvalgt som nyheder på kanalen.

15 Se evt.: Bilag 6: Uddrag fra kanalens hjemmeside, hvori nyhedskriterierne og nyhedsværdierne bliver omtalt.

Side 19

3.2 Teoretiske overvejelser mht. første del af analysen

Analysen af det mere overordnet kanal-/udsendelsesniveau indledes, som nævnt, med en analyse af

programfladen på TV2 News og derefter en analyse af, hvorledes selve nyhedsudsendelserne på de

to kanaler er struktureret. Til at definere begrebet, programflade, har jeg valgt at tage udgangspunkt

i Jan Søndergaards udlægning af dette, som det bliver fremsat i artiklen, ”TV2 som hybridkanal”,

fra værket, TV2 på skærmen (2000), idet hans udlægning af begrebet indledningsvis tager

udgangspunkt i et af analyseobjekterne (jf. TV2), og idet Søndergaard, efter min mening, må siges

at være den danske teoretiker, der har behandlet emnet mest gennemgående i nyere tid. Den omtalte

artikel af Søndergaard indeholder endvidere mange forskellige faktorer i relation til TV2’s

programsammensætning m.v., hvorved denne artikel leverer en helhedsmæssig bredde i forhold til

forståelse af dette område.

I forbindelse med analysen af udsendelsesstrukturen i de to kanalers nyhedsudsendelser vil Peter

Harms Larsens betragtninger, som han fremsætter i værket, De levende billeders dramaturgi bind 2

(2003), omkring dette blive taget i anvendelse. Således anser jeg Larsens betragtninger vedrørende

udsendelsesstrukturen i nyhedsudsendelser både, hvad angår strukturen på indslagsniveau og på et

mere overordnet udsendelsesniveau for særdeles brugbare i forhold til analysen af udsendelserne på

TV2 News og TV2, idet Larsens behandling af dette må siges at være relativt detaljeret, hvilket

dermed skaber en grundlæggende forståelse af den strukturmæssige side af nyhedsformidling.

Endvidere er den generelle behandling af dette område i den danske medieforskning, efter min

opfattelse/viden, meget begrænset, idet Larsen, ud fra den viden jeg besidder, er den danske

teoretiker, der har behandlet emnet mest dybdegående.

Ovenstående gør sig ligeledes gældende i forbindelse med analyse af studiescenografien i danske

tv-nyhedsudsendelser, og dens betydning for tv-nyhedsformidling generelt, idet dette område er

relativt ubehandlet i den danske medieforskning. Dog fremsætter Jørgen Stigel nogle interessante

og brugbare betragtninger om dette i artiklen, ”Aesthetics of the Moment in Television” i værket,

The Aesthetics of Television (2001), hvorfor denne artikel vil blive benyttet som teoretisk grundlag i

analysen af de visuelle rammer i de to kanalers nyhedsudsendelser. Derudover vil den tidligere

omtalte værk af Larsen ligeledes blive benyttet i denne forbindelse, idet Larsen tillige omtaler

væsentlige faktorer vedrørende dette forhold.

Side 20

Larsens værk vil ydermere blive anvendt i forbindelse med analysen af studieværterne i de to

kanalers nyhedsudsendelser, og endvidere anser jeg det for udbytterigt at anvende artiklen,

”Mediegenre, identifikation og reception” (2005), af Kirsten Frandsen og Hanne Bruun som

grundlag, idet denne artikel bl.a. indeholder interessante betragtninger vedrørende forholdet mellem

studieværterne og seerne. Således berører Frandsen og Bruun både, hvorledes bestemte medier og

mediegenrer har indflydelse på forholdet mellem værterne og seerne, og endvidere behandles den

såkaldte parasociale interaktionsteori, som jeg mener, vil være frugtbar at inddrage i analysen af

studieværterne. Derudover vil Lars Pynt Andersens artikel, ”Reklamens form og indhold” fra

værket, Kommunikation, mediaplanlægning og reklamestyring bind 1, (2001), blive draget i

anvendelse i analysen af studieværterne på TV2 News og i TV2/Nyhederne, idet Andersen i denne

artikel bl.a. behandler begrebet, celebrity-endorsement, hvilket jeg anser som værende anvendeligt i

forbindelse med en karakteristik af studieværterne og herunder væsentlige faktorer i forbindelse

med forholdet mellem nyhedsværterne og seerne.

I forbindelse med analysen af de formidlede nyheder på TV2 News og i TV2/Nyhederne i den

optagne periode vil Stig Hjarvards betragtninger omkring de forskellige nyhedstyper og

emnekategorier, som han fremsætter i værket, Tv-nyheder i konkurrence (1999), blive anvendt som

teoretisk grundlag, idet Hjarvards betragtninger vedrørende dette område i tv-nyhedsformidling i

omtalte værk må siges at være særdeles omfattende og detaljeret. Således vil det, efter min mening,

være mere analytisk frugtbart at benytte Hjarvards emnekategoriseringer til at analysere de

forekommende nyheder på de to kanaler end de betragtninger, som eksempelvis Lennard Højbjerg

fremsætter i værket, Fortælleteori 1 (1996), idet sidstnævnte, efter min mening, er for overordnet til

dette formål. I modsætning hertil er Hjarvards emnekategoriseringer så omfattende, at anvendelsen

af disse vil bidrage med at få alle facetter af indholdet af de formidlede nyheder på de to kanaler

med i analysen og dermed analyseresultatet.

Det omtalte værk af Stig Hjarvard vil af samme grund endvidere blive benyttet som grundlag i

analysen af de benyttet kilder i de to kanalers nyhedsudsendelser, idet Hjarvards behandling og

karakteristikker af de forskellige kildetyper i tv-nyhedsformidling, efter min vurdering, er

fordelagtig til at udlede faktorer omkring hvilke kilder, der optræder i de to kanalers

nyhedsformidling og dermed herunder, hvorvidt der forekommer nogle væsentlige forskelle og

ligheder de to kanaler i mellem i forhold til inddragelsen af kilder. Således fremsætter Hjarvard

Side 21

forskellige distinktioner af kilder, hvilket dermed analytisk set vil bidrage med et, efter min mening,

mere bredtfavnende analyseresultat.

3.3 Teoretiske overvejelser mht. anden del af analysen

Specialets anden analysedel vil, som nævnt, udelukkende omhandle, hvad jeg anser som værende de

væsentligste forhold i forbindelse med de to kanalers formidling af to udvalgte specifikke nyheder.

Til dette formål anser jeg de omtalte værker af hhv. Hjarvard og Harms Larsen som værende ideelle

at tage udgangspunkt i, idet især Larsen behandler tv-nyhedsformidling på et relativt detaljeret

niveau, hvorfor hans betragtninger er velegnede til at belyse formål på netop et mere konkret

indslagsniveau. Således behandler Larsen bl.a. forhold vedrørende den strukturmæssige side af

formidlingen af specifikke tv-nyheder på en, efter min mening, mere grundig måde end eksempelvis

Højbjerg, hvorfor jeg anser Larsens betragtninger som mere egnede i denne sammenhæng end

Højbjergs. I forhold til at kunne belyse forhold vedrørende de inddragede kilder og emnerne i de to

udvalgte nyheder, vil den tidligere omtalte kategorisering af disse, som den bliver fremsat af

Hjarvard, blive anvendt.

Side 22

4.0 Komparativ analyse af TV2 News og TV2/NyhederneDette følgende kapitel vil være den første analytiske del af specialet, hvori der, som nævnt,

foretages en komparativ analyse af TV2 News og TV2/Nyhederne på et mere overordnet niveau (jf.

kanal/udsendelsesniveau).

4.1 Indholdet i programfladen og udsendelsesstrukturen

Da der, som nævnt, er den indlysende forskel på de to analyseobjekter, TV2 News og

TV2/Nyhederne, at førstnævnte er en tv-kanal, mens sidstnævnte er en udsendelse, vil det følgende i

første omgang være koncentreret omkring programfladen på TV2 News; altså hvorledes

programmerne forekommer på kanalen og herunder især, hvilke programmer – udover deciderede

nyhedsudsendelser – der vises på kanalen. Analysen af dette vil tage afsæt i hhv. den optagne uge

(jf. uge 37, 2007) samt en ikke-optaget uge (jf. uge 19, 2008)16, som den er fremlagt på kanalens

hjemmeside for på den måde at kunne inddrage en eventuel udvikling inden for dette område på

TV2 News.

Efterfølgende vil der blive foretaget en analyse af strukturen i TV2/Nyhederne samt de udsendelser

på TV2 News, der kan karakteriseres som såkaldte deciderede nyhedsudsendelser. I denne analyse

16 Se evt. BILAG 5: Programoversigt for TV2 NEWS uge 19 2008.

Side 23

vil der ligeledes blive taget udgangspunkt i den optagne uge samt det materiale, der er blevet

optaget den 3. april 2008 for på den måde at kunne belyse forskelle og ligheder i

udsendelsesstrukturen på de to kanaler samt en eventuel udvikling i relation til dette.

4.1.1 Programfladen på TV2 News

Da TV2 News bl.a. indgår i den forøgede konkurrence om de danske tv-seeres gunst, og da kanalen

bl.a. er reklamefinansieret, har TV2 News derfor et naturligt ønske om, at seerne bliver hængende

på kanalen. Måden, hvorpå tv-kanaler generelt forsøger at holde på seerne, er gennem en nøje

planlagt programflade, der bl.a. har til formål at sørge for, at seerne eksempelvis ikke zapper videre,

når der er reklamepauser. I artiklen, ”TV2 som hybridkanal”, definerer Jan Søndergaard netop

begrebet, programflade, på følgende vis:

”Udviklingen af en programflade, som kan generere stabile seertal, indebærer for det første brugen af faste ”slots”, der giver optimale muligheder for over tid at indarbejde stabile seermønstre og dermed ”indfange” seerne, og for det andet en placering af programmerne på en sådan måde, at seerne ”fastholdes” dvs. ved at etablere et seerflow, hvor seerne til ét program fortsætter med at se det efterfølgende. I det sidste tilfælde er hensigten ikke blot at opbygge et publikum ved hjælp af flere på hinanden følgende programmer, men også – og måske vigtigere – at begrænse det seertab, der altid opstår, når der skiftes program. På en reklamefinansieret kanal, der som TV2 alene benytter spot-reklamer, er programovergangene også i økonomisk forstand kritiske, da det jo er her reklamerne vises, og derfor stilles der så meget mere krav om kontinuitet mellem programmer, der følger efter hinanden.” (jf. Søndergaard, 2000, s. 53)

Da TV2 News er karakteriseret som værende en nyhedskanal, er det naturligvis primært formidling

af diverse former for nyheder, der udgør størstedelen af kanalens programudbud. Kanalens

programflade kan siges at være koncentreret omkring formidlingen af hovedsageligt tre

nyhedstyper, hhv. nationale/internationale nyheder samt sport- og finansnyheder, hvoraf

førstnævnte må siges at udgøre hovedparten af kanalens nyhedsformidling, idet der bruges

væsentlige mere tid på denne nyhedstype end de to øvrige kategorier. Endvidere indgår der dagligt

et relativt stort antal vejrudsigter, hvor optagelsen fra den 3. april, 2008 kan nævnes som eksempel

på dette, idet der heri indgår ikke færre end 41 vejrudsigter af ca. 1 minut

og 30 sekunders varighed i gennemsnit, hvilket er en generel tendens på

kanalen, eftersom antallet af vejudsigter varierer mellem min. 41 og

max. 50 i det samlede optagne materiale.

Side 24

Ydermere indgår der i hverdagene såkaldte trafikopdateringer, hvor seerne bliver briefet om forhold

i trafikken af en medarbejder fra Vejdirektoratet. Disse

trafikopdateringer er lagt i morgen- og eftermiddagsfladen, hvilket

øjensynligt skyldes, at det er i dette tidsrum, at mange mennesker skal til

og fra arbejde, hvorved belastningen på vejnettet er markant større om

morgenen og om eftermiddagen end på andre tidspunkter af dagen. I forbindelse med

trafikopdateringerne på TV2 News er der tilsyneladende sket en udvikling i den periode, der er gået

mellem optagelserne, idet der i optagelserne fra uge 37 2007 forekommer op til 19

trafikopdateringer pr. dag, mens der i optagelsen fra den 3. april 2008 kun forekommer ni, hvorved

TV2 News altså tilsyneladende har skåret væsentligt ned i antallet af disse. Hertil skal det nævnes,

at sendetidspunkterne for trafikopdateringerne, som de forekommer i den optagne uge, ind i mellem

fremstår mere eller mindre tilfældige, hvormed der ikke kan siges at forelægge nogen streng fastlagt

struktur på formidlingen af disse. Dette kan medføre den ulempe, at seere, der eksempelvis gerne vil

have en trafikopdatering, inden de skal af sted på eller fra arbejde, ikke kan regne med

sendetidspunktet for trafikopdateringerne, hvormed seerne bliver nødt til at vente på disse.

En anden faktor, der må siges at besidde en væsentlig andel af programfladen på TV2 News, er

reklamepauserne, idet disse forekommer hver halve time døgnet rundt på

kanalen17. Således udgør reklamepauserne i hver af de optagne dage (jf. 18

timer pr. dag) ca. 2 timer og 30 minutter, idet der i det optaget tidsrum

forekommer hele 37 reklamepauser af en gennemsnitlig varighed på ca. 4

minutter. Dermed er kanalen relativt sårbar i forhold til at miste seere, når antallet af reklamepauser

er så omfattende, da reklamepauser jo netop er et kritisk punkt i kanalers programflade i forhold til

at bibeholde seerne på kanalen.

På kanalens hjemmeside præsenteres programfladen på følgende vis:

”TV2 NEWS opdaterer fire gange i timen – og dermed får danskerne nyheder, både når de sker, og når de udvikler sig. TV2 NEWS vil sende nyheder, vejr, sport og finans på faste tidspunkter af døgnet – indarbejdet i det såkaldte nyhedshjul med nyheder og opdatering hvert kvarter. […] Morgen- og dagtimerne vil byde på en tæt dækning af blandt andet trafik, politik og erhvervsstof, mens eftermiddagen giver plads til nyt om aktuelle trends og kulturelle strømninger. Om aftenen er der fokus

17 Hertil skal det nævnes, at sendetidspunktet for reklamepauserne i særtilfælde bliver rykket, som det eksempelvis kan ses i det tilfælde, hvor TV2 News sendte live fra De Konservatives Landsmøde fra kl. 10:15-11:24 uden afbrydelse (jf. optagelserne fra lørdag d. 29.9.2007).

Side 25

på debat og interviews, mens weekenden bliver præget af nyheder og resultater fra sportens verden. […] TV2 NEWS er konstant klar til at bryde nyhedshjulet, når der er behov for at sende direkte fra en begivenhed. Kanalen er altid gearet til at dække det uventede og har breaking news som et særligt indsatsområde.” (Jf. www.tv2news.dk)

Ved at sammenholde ovenstående citat med det udvalgte empiriske materiale afsløres det

imidlertid, at dele af kanalens præsentation af sig selv ikke stemmer overens med det, der rent

faktisk formidles på TV2 News. Således bliver der eksempelvis på intet tidspunkt i det optagne

materiale fokuseret på ”aktuelle trends og kulturelle strømninger” i eftermiddagsfladen, idet ingen

af de formidlede nyheder i dette tidsrum omhandler emner inden for dette område. Endvidere kan

man argumentere for, at det i et vist omfang er begrænset, hvor meget fokus der er på ”debat og

interviews” i aftenfladen, idet der eksempelvis i onsdagens programflade fra uge 19 2008 samt de

fire første dage i den optagne uge (jf. uge 37 2007) ikke forekommer noget af denne art. I denne

forbindelse skal det dog her nævnes, at der i programfladen for uge 19 2008, forekommer flere

programmer, der kan siges at indeholde ”debat og interviews” end i den optagne uge. Den generelle

tendens med denne type af programmer er dog, at størstedelen af disse er genudsendelser, og især

weekendfladen i begge af de inddragede uger er præget af et større antal genudsendelser af denne

type programmer.

I optagelserne fra uge 37 2007 forekommer der tre programmer i programfladen af hver en halv

times varighed, der ikke hører ind under den deciderede nyhedsformidling, hvilke er

Finansmagasinet, hvori der fokuseres på aktuelle forhold indenfor

finansverdenen, det politiskprægede program, Mogensen & Kristiansen, der

omhandler aktuelle politiske forhold, samt programmet, Pressemødet, hvori

der tages udgangspunkt i forskellige aktuelle nyheder el.lign.. Alle tre

programmer var programsat til fredag aften, hvorefter hvert program blev

genudsendt gentagne gange i løbet af weekenden. Således blev både

Finansmagasinet og Mogensen & Kristiansen vist i alt syv gange i perioden

fra den 28.-30. september 2007, mens Pressemødet blev sendt fem gange i

samme periode, hvorved der i alt blev brugt ca. ni timer og 30 minutter på at

vise disse programmer i den optagne uge.

Side 26

Tendensen med at genudsende denne type programmer gentagne gange er ligeledes karakteristisk i

programfladen for uge 19 200818, hvor eksempelvis Finansmagasinet blev sendt 12 gange, hvoraf

11 af disse var genudsendelser, mens Mogensen & Kristiansen blev sendt ikke færre end 18 gange,

hvoraf 17 af disse var genudsendelser. I den omtalte uge forekommer der dog to af de såkaldte ikke-

nyhedsrelaterede programmer, hhv. Tirsdagsanalyse med Mogensen & Kristiansen samt

Ambassadørerne – hvoraf sidstnævnte typisk har form som et telefoninterview mellem en af

nyhedsværterne og en dansk ambassadør for forskellige lande – der kun bliver sendt en enkelt gang.

Endvidere indgår programmet, 17-Finans, i programfladen i optagelserne fra 2008. For begge ugers

vedkommende forekommer der i mandagens aftenflade endvidere en kort opdatering af TV2-

programmet, Station2 Efterlyst. Således blev der i uge 19 2008 brugt ca. 15 timer og 45 minutters

sendetid på programmer, der ikke er karakteriseret som værende deciderede nyhedsformidling.

At programmer som Finansmagasinet og Mogensen & Kristiansen bliver genudsendt i et så relativt

stort omfang kan både ses som en seerservice, idet dette giver flere seere mulighed for at se disse

programmer, end hvis de eksempelvis kun blev vist en eller to gange, og som et irritationsmoment

for de seere, der allerede ser programmerne første gang disse bliver vist. Således kan man formode,

at mange af de sidstnævnte seere vil zappe væk fra TV2 News, når de to nævnte programmer bliver

genudsendt.

Hvis man udelukkende ser på de programmer, der ikke kan siges at være deciderede

nyhedsudsendelser, er det, efter min mening, forholdsvis begrænset, hvor meget TV2 News

udnytter sin status som kanal til at give seerne dybdegående journalistisk stof indenfor områder

såsom finans eller politik, hvilket ellers synes oplagt for en kanal som TV2 News. Således er jeg af

den overbevisning, at det formodentligt vil gavne kanalens seertal, hvis der blev skåret radikalt ned

på genudsendelserne af de ikke-nyhedsrelaterede programmer såsom Finansmagasinet for i stedet

at give plads til et mere varieret udbud af denne type programmer, hvorved kanalen dermed kunne

skabe mere bredde i sit programudbud mht. denne type programmer. Således er det jo ikke alle i

den danske befolkning, der finder eksempelvis finans eller politik interessant, så når nu det nævnes i

kanalens præsentation af sig selv, kunne det være oplagt at lave programmer, der tager

udgangspunkt i aktuelle trends eller kulturelle strømninger for dermed at have noget at tilbyde til de

seere med præferencer indenfor eksempelvis dette område.

18 I programfladen for uge 19 2008 figurerer programmet, Pressemødet, ikke.

Side 27

4.1.2 Udsendelsesstrukturen på TV2 News og i TV2/Nyhederne

De deciderede nyhedsudsendelser på TV2 News og nyhedsudsendelserne på TV2 adskiller sig helt

overordnet fra hinanden i forbindelse med varigheden af disse. Således udgøres det samlede daglige

antal nyhedsudsendelser på TV2 af udsendelser af en varighed på mellem ca. 3 og 25 minutter,

mens næsten alle nyhedsudsendelserne på TV2 News kan siges at være af ca. 25 minutters

varighed, der alle – med få undtagelser – bliver adskilt af en reklamepause og en vejrudsigt. På TV2

er det således kun den såkaldte hovednyhedsudsendelse kl. 19:00, der har en varighed på ca. 25

minutter, mens nyhedsformidlingen i kanalens morgenflade udgøres af udsendelser på skiftevis ca.

3 og 15 minutter, mens nyhedsudsendelserne i TV2s formiddags- og eftermiddagsfladen har en

varighed på ca. 10 og 15 minutter. I forbindelse med kanalens udsendelse kl. 22:00 er der i den

mellemliggende periode mellem optagelsestidspunkterne foretaget en tidsmæssig ændring i denne

udsendelse, idet den i uge 37 2007 havde en gennemsnitlig varighed på ca. 11 minutter, mens

udsendelsen fra den 3. april 2008 har en varig på ca. 20 minutter, hvorved den samlede varighed af

nyhedsformidling på TV2 er steget med ca. 10 minutter på de dage, hvor der sendes en udsendelse

kl. 22:00. Den samlede sendetid for TV2/Nyhederne er dermed i skrivende stund således ca. 2 timer

og 36 minutter på ugens første fire dage, mens varigheden for fredagenes nyhedsformidling er ca. 2

timer og 16 minutter, og ca. 45 minutter på lørdage og søndage.

I værket, De levende billeders dramaturgi bind 2, fastslår Harms Larsen, at den overordnede

struktur på alle tv-nyhedsudsendelser er opbygget efter den såkaldte bølgemodel. Således skriver

Larsen:

”Bevæger vi os fra indslagsniveau til udsendelsesniveau, kan man konstatere at bølgemodellen er storform for alle nyhedsprogrammer og de fleste aktualitetsmagasiner: en række indholdsmæssigt skiftende indslag lægges efter hinanden med værtens op- og nedlæg til kameraet som mellemspil. Introen fungerer som anslag, tophistorien som præsentation, vejrudsigten som udtoning. Som regel lægger man et mere underholdende og dermed oplevelsesstærkt indslag som klimaks. I den nuværende TV-avis har man som klimaks indlagt et selvstændigt sportsmodul i denne ”bølge.” (jf. Larsen, 2003, s. 125)

Begge kanalers nyhedsudsendelser indledes således alle med deres respektive

jingles og logoer, der besidder den primære funktion at tilkendegive

begyndelsen af et faktuelt program over for seerne, hvorved der allerede

Side 28

indledningsvis etableres et troværdighedsforhold mellem udsendelsen som helhed og seerne, hvilket

må siges at være fundamentalt indenfor tv-nyhedsgenren (jf. ”Faktakontrakten”). I den periode, der

er gået mellem de inddragede optagelser, har begge kanaler ændrede både logoet og jinglen for

udsendelserne19, men dog ikke i et større omfang end at disse faktorer, efter min overbevisning,

stadig er genkendelige for seerne.

Dernæst er det ligeledes karakteristisk for begge kanalers nyhedsudsendelser – med undtagelse af

de nyhedsudsendelser på TV2, der er af ca. 3 minutters varighed samt enkelte

af udsendelserne på TV2 News – at der følger en introduktion af

udsendelsen, hvori de aktuelle hovednyheder bliver præsenteret og seerne

bydes velkommen, mens den velkendte jingle spilles nedtonet i baggrunden.

Denne introsekvens bliver i begge tilfælde afrundet af udsendelsernes jingle,

mens logoet dominerer skærmbilledet, hvilket dermed tydeliggør

begyndelsen på den egentlige nyhedsformidling20. Hertil skal det dog

nævnes, at udsendelsesintroduktionen på sin vis bliver brudt i flere af

udsendelserne på TV2 News, idet studieværterne ofte foretager yderligere præsentation af

hovednyhederne, samt byder seerne velkommen til kanalen efter visningen af kanalens jingle og

logo, hvorved disse faktorer dermed ikke indikerer begyndelsen på den egentlige nyhedsformidling

men snare fortsættelsen af udsendelsesintroduktionen. Således forekommer der i disse tilfælde ikke

nogen eksplicit indikation på, hvornår introduktionen afsluttes og den egentlige nyhedsformidling

begynder.

Generelt er det kendetegnende for TV2/Nyhederne, at den overordnede struktur i disse udsendelser

umiddelbart fremstår mere fastlagt/streng, end det er tilfældet med udsendelserne på TV2 News,

hvilket synes at medvirke til at skabe en slags strukturgenkendelse hos seerne forstået på den måde,

at seeren dermed ved, hvordan strukturen forløber. At TV2 News har valgt at variere strukturen i

større eller mindre grad, kan måske skyldes et ønske om netop variation i deres udsendelser, samt at

kanalen dermed er ”åben” for de såkaldte breaking news21 uden, at disse skal tilpasses en streng

fastlagt struktur.

19 Dette forhold vil blive nærmere omtalt senere i analysen.20 I de nyhedsudsendelser der forekommer i TV2s morgenflade, indeholder udsendelsesintroduktionen tillige en kort vejrudsigt samt præsentation af den aktuelle hovedsportsnyhed. 21 Hjarvard fremsætter følgende definition på begrebet, breaking news: ”[…] breaking news, d.v.s. nyheder der i udsendelsesøjeblikket er under udvikling” (Jf. Hjarvard, 1999, s. 101).

Side 29

At strukturen i TV2/Nyhederne fremstår som værende mere fastlagt end tilfældet er det i

nyhedsudsendelserne på TV2 News, ses endvidere i relation til formidlingen af de enkelte nyheder,

da det umiddelbart fremstår som om, at studieværtens afsluttende nedlæg efter især de

længerevarende indslag, er mere typisk i førstnævnte, hvorved den samlede nyhedsformidling i hver

udsendelse på TV2 fremstår mere flydende, idet manglen på disse nedlæg på TV2 News bevirker, at

overgangen fra en nyhed til en anden nyhed ind i mellem fremstår abrupt.

I forhold til prioriteringen af nyhederne er det karakteristisk for begge kanalers udsendelser, at selve

nyhedsformidlingen indledes med en eller flere af de hovednyheder, der er blevet præsenteret i

udsendelsesintroduktion. I denne forbindelse skal det nævnes, at det i flere tilfælde er forekommet i

optagelserne af TV2 News, at en af de nyheder, der er blevet præsenteret i

udsendelsesintroduktionen, først er blevet vist i den efterfølgende udsendelse (jf. efter en

reklamepause og vejrudsigt), hvilket ikke umiddelbart fremstår som værende særligt fordelagtigt i

forhold til seerne, idet disse dermed kan risikere at skulle vente relativt længe på at se en bestemt

nyhed. Set med andre øjne, så indikerer dette forhold, at TV2 News netop på denne måde forsøger

at fastholde seerne på kanalen, så de ikke zapper væk, når der eksempelvis vises reklamer.

Da nyhedsudsendelserne på TV2, som nævnt, er af forskellig varighed, påvirker dette naturligvis

strukturen i disse22. Således kan man groft inddele udsendelsesstrukturen i TV2/Nyhederne i tre

variationer, hvoraf den mest benyttede struktur forekommer i udsendelserne af ca. 15 minutters

varighed – altså i syv af de daglige nyhedsudsendelser. I størstedelen af disse udsendelser23 bruges

ca. et minut i begyndelsen til den tidligere omtalte udsendelsesintroduktion, hvorefter der benyttes

ca. otte til ni minutter på at formidle internationale og nationale nyheder –

heriblandt en sektion af såkaldte ”korte nyheder”, hvori studieværten kort

omtaler nyhederne, mens der i højre side af skærmbilledet vises

nyhedsrelaterede stillbilleder.

Dernæst følger enten en kort trafikopdatering eller en finansopdatering/finansnyhedssektion, der har

en varighed på mellem ca. 30 sekunder og et minut, hvilket bliver efterfulgt af en sektion med

22 Analysen af udsendelsesstrukturen i TV2/Nyhederne er foretaget med udgangspunkt i optagelserne fra den 3. april 2008. 23 I de inddragede udsendelser forekommer det i enkelte tilfælde, at der ikke indgår præsentation af hovednyhederne eller sportshovednyhederne i udsendelsesintroduktionen, hvorfor denne udelukkende bliver benyttet til at cementere udsendelsens begyndelse samt byde seerne velkommen til TV2/Nyhederne.

Side 30

sportsnyheder24, der har en varighed på mellem 2 og 4 minutter. I udsendelserne kl. 7:00, 8:00 og

18:0025 efterfølges sportssektionen af en kort præsentation af indholdet i dagens udgave af

programmerne, Go’ morgen Danmark og Go’ aften Danmark, hvor

nyhedsværten taler med værten i disse. Slutteligt bliver udsendelsen

afrundet af et afsluttende nedlæg af studieværten samt TV2/Nyhedernes

jingle og logo.

Nyhedsudsendelsen kl. 22:00 på TV2 er med få undtagelser stort set opbygget på selvsamme måde.

Dog forekommer der i denne udsendelse to sektioner af de såkaldte ”korte nyheder”, men ingen

sportsnyhedssektion. Derimod opfordres seerne til at se med i den efterfølgende udgave af

programmet, LPS, idet indholdet i dette program bliver præsenteret af studieværten og LPS-værten.

Formidlingen af internationale og nationale nyheder er endvidere mere omfattende end i de

føromtalte udsendelser, hvilket skyldes, at der i 22:00-udgaven er mere tid til formidlingen af disse.

I de nyhedsudsendelser på TV2, der har en varighed på 2-3 minutter, er udsendelsesintroduktionen

kun af ca. 5 sekunders varighed, idet der i denne ikke forekommer nogen præsentation af

hovednyhederne. Således udgøres udsendelsesintroduktionen i disse korte nyhedsudsendelser kun af

TV2/Nyhedernes jingle og logo, samt at seerne bydes velkommen til udsendelsen af studieværten.

Selve formidlingen af internationale og nationale nyheder forløber over en varighed på kun ca. 2-3

minutter, og samtlige af nyhederne formidles kortfattet af studieværten primært i form af en voice-

over til indslagsrelaterede billeder. Disse udsendelser afsluttes ligeledes af et kortfattet nedlæg af

studieværten og TV2/Nyhedernes jingle og logo.

Hovednyhedsudsendelsen kl. 19:00 på TV2 indledes tillige med en udsendelsesintroduktion, men i

denne er det kun aftenens primære hovednyhed, der præsenteres af studieværten, hvilket bliver

efterfulgt af en forholdsvis dybdegående behandling af hovednyheden. Den

primære hovednyhed er således oftest den nyhed, der bruges længst tid på at

formidle i 19-udgaven af TV2/Nyhederne. Præsentationen af aftenens øvrige

hovednyheder forekommer dog efterfølgende, hvorved seerne på den måde

24 I enkelte tilfælde i de optagne udsendelser den 3. april 2008 forekommer det, at finansnyhederne er lagt før sportsnyhedssektionen, og i udsendelsen kl. 18:00 indgår der både finansnyheder og trafikopdateringer, hvilke er lagt hhv. før og efter sportsnyhederne. 25 I søndagens udsendelse kl. 18:00 forekommer der dog ingen præsentation af Go’ aften Danmark, hvilket skyldes, at dette program ikke bliver sendt om søndagen.

Side 31

stadigt bliver gjort opmærksomme på udsendelsens primære indhold (jf. de øvrige hovednyheder).

De er endvidere karakteristisk i TV2/Nyhederne, at de øvrige hovednyheder, der præsenteres efter

formidlingen af den primære hovednyhed, er af forskelligt tematisk indhold, hvilket indikerer et

forsøgt på at fastholde seerne ud fra et ”noget for enhver smag”-princip.

Dernæst følger formidling af internationale og nationale nyheder både i form af længerevarende

indslag og kortfattet omtale af nyheder fremsat af studieværten i form af dennes voice-over til

indslagsrelaterede billeder. Optakten til afslutningen af udsendelsen begynder med en kort

vejrudsigt, hvor studieværten stiller om til en metrolog, der videreformidler den aktuelle

vejrprognose, hvorefter der følger et såkaldt ”blødt” indslag, hvilket i udsendelsen fra den 3. april

2008 omhandler, at Odense Zoo har fået en ny tiger. At afslutte udsendelsen kl. 19:00 med et

”blødt” indslag lige inden visningen af udsendelsens jingle og logo har været karakteristisk for

TV2/Nyhederne i en lang årrække, og man kan formode, at dette skyldes, at eftersom mange af de

nyheder, der formidles i udsendelsen, er præget af emner såsom krig, terror og andre mindre

positive forhold, så bevirker det bløde og afsluttende indslag, at seerne derved gøres klar til at

fortsætte aftenen i underholdningens tegn på TV2. Således kan man formode, at nogle seere ville

opfatte det som værende en for brat overgang at gå fra nyheder om krig m.v. til eksempelvis et

underholdningsprogram såsom Gi’ mig 5 el.lign., der ofte er programsat i kanalens såkaldte prime

time26, som 19-udgaven af TV2/Nyhederne indleder27.

Som tidligere nævnt bliver de deciderede nyhedsudsendelser på TV2 News adskilt af både en

vejrudsigt og en reklamepause ca. hver halve time, og sammen med hhv. udsendelsesintroduktionen

og udsendelsesafrundingen, hvoraf sidstnævnte oftest udgøres af et oplæg til den efterfølgende

vejrudsigt, udgør dette en overordnet ramme omkring hver udsendelse. Udover denne

forekommende ramme er det relativt svært at øjne en gennemgående struktur i nyhedsformidlingen

på TV2 News, idet elementer i denne, som nævnt, ofte fremstår mere eller mindre tilfældig placeret.

Således forekommer der eksempelvis i udsendelserne fra den 3. april 2008 i tidsrummet 07:00-

10:00 – udover formidlingen af diverse internationale og nationale nyheder – tillige vejrudsigter i

disse samt særskilte vejrudsigter før reklamepauserne, hvilket ikke er

26 Jf. tidsrummet fra kl. 19:00-22:00, hvor det antages, at der er flest mennesker, der ser tv (jf. Søndergaard, 1994).27 Nyhedsudsendelsen kl. 19:00 på TV2 efterfølges af de regionale nyheder, der ikke kan siges primært at formidle nyheder, der er lige så barske, som visse af de emner, der formidles i TV2/Nyhederne, idet størstedelen af indslagene i de regionale nyhedsudsendelser mere har form som ”bløde” indslag, hvilket kunne konstateres ud fra en tidligere gennemført analyse af de regionale nyheder foretaget af undertegnet.

Side 32

tilfældet i resten af dagens programflade. Endvidere forekommer der i disse udsendelser ligeledes et

enkelt tilfælde, hvor nyhedsværterne gennemgår hovednyhederne i udenlandske aviser, hvilket ikke

forekommer på andre tidspunkter. Dog er det karakteristisk for den tidligere morgenflade på TV2

News, at der i hver udsendelse optræder både trafikopdateringer og finansopdateringer, hvor

studieværterne stiller om til medarbejdere fra hhv. Vejdirektoratet og Dagbladet Børsen. I

udsendelsen kl. 9:00 indgår der ydermere en sektion, som studieværterne omtaler som

”Finanskvarteret” med en varighed på ca. seks minutter og 30 sekunder, der omhandler diverse

finansnyheder.

I forbindelse med formidlingen af sportsnyheder på TV2 News synes visse af disse sektioner

ligeledes at være placeret ret tilfældigt, hvilket kan illustreres i følgende tabel, der er en oversigt

over den tidsmæssige placering af sportsnyhederne, som de fremkommer i optagelserne af de fem

første dage i uge 37 2007 samt optagelserne i april 2008 i tidsrummet fra kl. 07:00 til 01:0028:

Mandag 07: Tirsdag 07: Onsdag 07: Torsdag 07: Fredag 07: Torsdag 08:07:11 07:11 07:11 07:06 09:39 08:5107:43 08:15 07:50 07:39 11:09 09:5108:53 09:40 08:12 11:11 11:39 10:1909:22 10:13 08:51 11:41 12:44 10:5009:42 10:40 10:14 12:15 13:48 11:1912:13 11:14 10:44 13:47 14:21 11:4912:41 11:44 11:12 14:12 15:11 12:0813:11 12:13 11:41 14:42 15:41 12:5013:40 12:39 12:11 15:14 17:47 13:2114:07 13:11 12:44 15:51 18:14 13:5114:37 13:38 13:48 16:54 18:51 14:0615:15 15:07 14:16 18:18 19:26 14:4915:44 18:33 14:38 18:34 19:51 15:2116:16 18:52 15:08 18:49 22:08 15:5116:53 19:52 16:17 19:31 23:19 16:2317:16 20:13 17:18 19:51 00:22 16:5217:54 20:52 17:48 20:52 00:52 17:5218:52 21:53 18:16 21:09 18:2019:31 (22:11) 18:51 (22:10) 19:2321:32 00:23 19:28 22:52 20:20(22:11) 00:53 19:53 00:24 20:4922:50 20:14 00:54 22:5100:22 20:52 23:5000:52 21:10 00:20

(22:11) 00:5022:5000:2400:54

28 Den indsatte parentes omkring visse af tidspunkterne indikerer, at sportsnyhederne her ikke er deciderede nyheder, men snare en præsentation af indholdet i hhv. Sportsnyhederne og LPS på TV2.

Side 33

Som ovenstående tabel viser, så er der stor variation i både sendetidspunkterne og antallet af de

sportssektioner, der vises på TV2 News, hvoraf den eneste struktur, der synes at forekomme i disse,

er, at størstedelen af sportsnyhederne bliver formidlet lige før vejrudsigten og reklamepausen.

Denne variation i sendetidspunkterne for sportsnyhederne bevirker, at sportsinteresserede seer skal

have et relativt gennemgående kendskab til disse sendetidspunkter, der tilmed varierer fra dag til

dag, for at være kunne se sportsnyheder på TV2 News29. Variationen i sendetidspunktet for

sportsnyheder skyldes dog formodentligt også, at TV2 News på denne måde forsøger at forhindre at

seerne zapper væk.

I modsætning hertil er TV2/Nyhedernes formidling af sportsnyheder, idet både antallet af samt

sendetidspunktet for disse er langt mere fastlagte, som det kan anskueliggøres i følgende tabel, der

viser sendetidspunkterne for sportsnyhederne i TV2/Nyhederne, som de er forekommet i

optagelserne fra hhv. de fem første dage i uge 37 2007 samt optagelserne fra den 3. april 2008:

Mandag 07: Tirsdag 07: Onsdag 07: Torsdag 07: Fredag 07: Torsdag 08:07:08 07:08 07:08 07:07 07:08 07:0908:09 08:09 08:09 08:09 08:10 08:1109:10 09:09 09:09 09:10 09:10 09:1110:10 10:10 10:09 10:10 10:10 10:0912:07 12:08 12:07 12:09 12:08 12:0814:07 14:06 14:06 14:07 14:05 14:0616:04 16:05 16:04 16:05 16:05 16:0518:08 18:08 18:08 18:07 18:07 18:10(22:11) (22:11) (22:11) (22:10) (22:19)

Optagelserne af TV2 News fra den 3. april 2008 er endvidere et karakteristisk eksempel på, at

kanalens udsendelsesstruktur i de deciderede nyhedsudsendelser i den nuværende form bliver brudt

dagligt på bestemte tidspunkter, hvilket skyldes, at udsendelserne på TV2 News ligeledes bliver

sendt på TV2 hhv. kl. 12:00 og 14:00 i hverdagene30. Således er disse to udsendelser fastlagt til at

vare ca. 10 minutter på TV2, hvormed den halve time lange udsendelsesvarighed på TV2 News

bliver brudt, idet disse udsendelser er struktureret efter TV2/Nyhedernes udsendelsesstruktur.

Dermed bliver udsendelserne afrundet efter ca. 10 minutter, hvorefter der bliver vist en vejrudsigt

og en reklamepause på TV2 News allerede efter ca. 10 minutter frem for de ellers normale ca. 25

29 I denne forbindelse skal det nævnes, at variationen i sendetidspunkter af sportsnyhederne ikke umiddelbart skyldes en fokusering på eksempelvis breaking news, idet denne nyhedstype ikke forekommer i samtlige af de optagne dage af TV2 News. 30 At TV2 News bliver vist på TV2 kl. 12:00 og 14:00, er en udvikling, der er forekommet i den mellemliggende periode af optagelserne, idet dette ikke var tilfældet i uge 37 2007. Således blev nyhedsudsendelserne på TV2 på disse tidspunkter formidlet af TV2/Nyhederne selv – og altså ikke af TV2 News, som det er tilfældet i skrivende stund.

Side 34

minutter. Ud fra dette fremstår det umiddelbart som om, at TV2/Nyhederne er mere

dominerende/bestemmende strukturmæssigt end udsendelserne på TV2 News, hvilket endvidere

bliver underbygget af, at det er TV2/Nyhedernes jingle og logo, der udgør rammen omkring

udsendelserne kl. 12:00 og 14:00 på TV2 News.

Samme tendens ses endvidere i relation til TV2/Nyhedernes hovedudsendelse kl. 19:00, idet denne

vises samtidigt på TV2 News på alle ugens dage, hvilket ligeledes medfører et brud i TV2 News’

udsendelsesstruktur, idet der efter visningen af TV2/Nyhederne kl. 19:00 ikke er indsat en vejrudsigt

eller reklamepause, hvilket ellers ville være oplagt, eftersom 19-Nyhederne på TV2 varer lige så

lang tid, som nyhedsudsendelserne generelt gør på TV2 News – nemlig ca. 25 minutter31. Således

bliver der efter visningen af 19-Nyhederne gået direkte videre til en længere sektion med

sportsnyheder på TV2 News, hvorved der ikke bliver vist nogen vejrudsigt, men kun en ”forsinket”

reklamepause, hvorefter den efterfølgende udsendelsesintroduktion først forekommer kl. 19:39. På

de dage (jf. mandag-torsdag), hvor TV2/Nyhederne sender kl. 22:00, vises denne ligeledes på TV2

News, hvorved det samme brud i udsendelsesstrukturen på TV2 News gentager sig – dog med den

forskel, at der ikke indgår nogen mellemliggende reklamepause, idet afrunding af TV2/Nyhedernes

udsendelse kl. 22:00 bliver direkte efterfulgt af en udsendelsesintroduktion på TV2 News. Dermed

forekommer der ingen reklamepause på kanalen i tidsrummet 22:00 til 23:00.

At udsendelsesstrukturen på TV2 News er langt mindre fastlagt i forhold til i TV2/Nyhederne,

indebærer, at der dermed ”brydes” med en struktur, som mange seere er vant til, hvilket

formodentligt kan have en negativ indflydelse i forhold til at tiltrække seere til TV2 News, idet

nogle seere måske vil finde den mere løse udsendelsesstruktur for anderledes i forhold til den

struktur, som disse kender fra den øvrige tv-nyhedsformidling.

4.2 De visuelle rammer

Dette analyseafsnit vil, som tidligere nævnt, koncentrere sig om de visuelle rammer i de to kanalers

nyhedsudsendelser, da nyhedsstudiets æstetiske fremtoning må siges at være en væsentlig faktor i

forhold til formidlingen af tv-nyheder, idet denne må siges at være medvirkende til at underbygge

troværdigheden i udsendelserne. Således kan man sige, at studiescenografien i nyhedsudsendelserne

udgør en ydre, kunstig ramme omkring disse. I forbindelse med analysen af dette område vil

31 Dog synes denne tilgang at underbygger, hvad man kan kalde en fælles identitet kanalerne i mellem – på samme måde som det ses, når TV2 og stationens søsterkanaler henviser til hinandens udsendelser el.lign.

Side 35

udviklingen på TV2 News og i TV2/Nyhederne, som de er forekommet i den mellemliggende

periode af optagelsestidspunktet, indenfor dette område blive inddraget, idet jeg mener, at dette vil

frembringe nogle betragtninger, der er interessante i forhold til problemformuleringen.

I værket, The Aesthetics of Television (2001), behandler Stigel studiescenografien i bl.a. tv-

nyhedsudsendelser, og således skriver han følgende om de mest fundamentale træk ved

studiescenografien i tv-nyhedsudsendelser – at studiet som helhed underbygger troværdigheds

aspektet i forhold til modtagerne:

”Due to the fact that they share the studio as the place where the event takes place, and due to the role of the studio host, there are, strangely enough, certain common elements between, for example, news broadcasts and game shows, quiz shows and talk shows (GQT shows). Both the television news, and the GQT shows are an-chored in televisions’s own constructed world and created space. In concrete terns their anchor point is the studio, the studio host and the set up – the rules and bound-aries for the conduct of participants which are represented by him (the concept). In common they have an artificial space, or an artificial delimitation of space, as their point of departure. […] In addition, they share the trait that for each their reference to reality is vital. The people must be who they claim to be, and the actions, course of events, and places which are shown must be in accordance with something that really exists. This is not fiction.” (jf. Stigel, 2001, s. 32-33).

Larsen behandler ligeledes de visuelle rammer, idet han skriver følgende vedrørende kravene til

både nyhedsværtens og nyhedsstudiets udtryk:

”Krav til nyhedsværtens og nyhedsstudiets udtryk er at det skal: signalere troværdighed og indgyde respekt i forhold til de informationer der givesgive seerne mulighed for identifikationvære neutralt eller associere til nyhedsproduktionens fascinerende vilkår og egenart.

Troværdigheden signaleres typisk ved farverne i studiet – ofte blåtonet, men aldrig spraglede […] Med hensyn til nyhedsstudiets rumlige udtryk er tendensen gået mod at øge fascinationen ved at fremvise den arbejdende redaktion som baggrund for nyhedsværten – frem for den tidligere så udbredte neutrale og abstrakte baggrund som understøttede nyhedsværten i en mere ophøjet og autoritativ position.” (jf. Larsen, 2003, s. 128)

4.2.1 De visuelle rammer i TV2/Nyhederne

I den periode, der er gået mellem optagelserne af TV2/Nyhederne fra hhv. september 2007 og april

2008, er der forekommet ændringer i studiedekorationerne i TV2s

nyhedsstudie32, om end disse ikke kan siges at være omfattende. Således

32 Disse forandringer i TV2/Nyhedernes studiescenografi fandt sted den 1. april 2008.

Side 36

består nyhedsstudies æstetiske fremtoning i optagelserne fra 2007 primært af en ret fremtrædende

rødlig baggrundsfarve, hvorpå der er indsat, hvad der umiddelbart ligner et verdenskort i hvidt, samt

en beige farve i venstre side af skærmbilledet, hvorpå der er forefindes et ur med skriften,

”NYHEDERNE”, nedenunder. Endvidere har det i en årrække været karakteristisk for

TV2/Nyhederne, at baggrunden i skærmbilledet udgøres af den arbejdende nyhedsredaktion, hvilket

er medvirkende til at gøre udsendelsernes visuelle fremtoning mindre ophøjet og mere dynamisk

uden at dette, efter min overbevisning, tager seernes opmærksomhed væk fra selve formidlingen af

nyheder. Således er den arbejdende nyhedsredaktion i baggrunden nedtonet, idet lyssætningen i

studiet er koncentreret omkring det, der vises forrest i skærmen, nemlig studieværten, hvorfor de

øvrige medarbejdere i skærmbilledet fremstår som mørke silhuetter, der ikke tager noget – eller i

hvert fald kun meget lidt – af seernes opmærksomhed. Den dominerende rødlige farve i

studiescenografien er gennemgående i alle de optagne udsendelser fra 2007, og således benyttes

denne farve tillige i TV2/Nyhedernes logo og i de indsatte ”bjælker” med eksempelvis personnavne

el.lign. nederst i skærmbilledet.

Udover at fungere som en ydre, kunstig ramme på udsendelserne som en helhed, fremstår det

endvidere tydeligt, at TV2/Nyhederne tillige benytter variation i studiescenografien til at indikere

overfor seerne, hvilken udsendelse, der er tale om, forstået på den måde, at der benyttes forskellige

scenografiske setups i de udsendelser, der varer 10-25 minutter, 2-3 minutter eller 22-nyhederne.

Det er således kendetegnende for de udsendelser med en varighed på mellem 10 og 25 minutter, at

den visuelle fremstilling er, som det er blevet beskrevet ovenfor, mens der de korte

nyhedsudsendelser er foretaget den ændring i studiescenografien, at studieværten er placeret

længere tilbage i studiet, hvorved det karakteristiske ur og dele af den

arbejdende redaktion i baggrunden er langt mere fremtrædende i disse

udsendelser end i de øvrige udsendelser. Det er ydermere kendetegnende

i de korte nyhedsudsendelser, at studieværten står ved noget, der

umiddelbart kunne være hans eller hendes skrivebord under hele udsendelsens varighed. At

nyhedsværten står op under udsendelsen er ligeledes karakteristisk i 22-udgaven af TV2/Nyhederne,

men her udgøres baggrunden hovedsageligt af to sammensatte storskærme, hvorpå der vises grafik

eller billeder. I disse udsendelser er den omtalte røde farve dog tillige

særdeles fremtrædende, idet den både går igen i toppen af skærmbilledet

samt på den pult, som studieværten ind imellem står ved. Dog er det

Side 37

karakteristisk for studiescenografien i 22-nyhederne, at den arbejdende redaktion ikke er at finde i

skærmbilledet, hvilket øjensynligt skyldes, at størstedelen af redaktionen har fri på denne tid af

døgnet, hvorved den dynamiske effekt ved at have en arbejdende redaktion i baggrunden

formodentligt ikke er til stede.

En anden interessant faktor i forhold til benyttelsen af studiescenografien som adskillelsesmarkør

er, at denne tillige ændres i slutningen af nyhedsudsendelserne kl. 19:00, hvor der som hovedregel

formidles et såkaldt ”blødt” indslag. Således ændres kameravinklen, så der fokuseres mod studiets

venstre side, hvorved højre side af skærmbilledet er præget af den røde

farve, mens venstre side udgøres af et vindue ud til noget, der umiddelbart

ligner en have med potteplanter m.v. På den måde opnås der en

scenografisk adskillelse mellem de mere seriøse nyheder og de mere bløde

nyheder, hvilket, efter min vurdering, er med til at underbygge de bløde indslags karakter, og

dermed er studiescenografien medvirkende til at afslutte udsendelsen på en mere

blød/underholdende måde.

Den 1. april 2008 blev der foretaget visse ændringer i studiescenografien i TV2/Nyhederne, hvor de

mest i øjenfaldende ændringer i de længere udsendelser på nær 22-Nyhederne er, at den arbejdende

nyhedsredaktion synes at være blevet langt mere fremtrædende, samt at den røde farve ikke længere

er så dominerende, eftersom den beige farve er blevet den primære baggrundsfarve. Således indgår

den røde farve eksempelvis ikke længere konsekvent i skærmbilledet i

større eller mindre grad, men den forefindes dog ind imellem i venstre side

af skærmbilledet afhængigt af kameravinklen samt i de indsatte ”bjælker”

nederst i skærmbilledet. Derimod udgøres baggrunden i skærmbilledet efter

de foretagne ændringer primært af den arbejdende redaktion, der med lyssætningen er blevet mere

fremtrædende samt af noget, der umiddelbart ligner producerrummet, idet der ses en hel del tv-

skærme i forskellige størrelser dog uden, at seerne kan se, hvad der vises på disse skærme, da de er

nedtonet af en matteret rude. Efter ændringerne i studiescenografien forefindes uret og skriften,

”NYHEDERNE”, heller ikke længere i baggrunden, men i stedet er TV2/Nyhedernes logo fast

placeret nederst i venstre hjørne af skærmbilledet, hvorved denne identitetsmarkør er blevet mere

tydelig, idet skriften, ”NYHEDERNE”, ikke var gennemgående i samtlige af udsendelserne i 2007.

Side 38

I de korte udsendelser og den forlængede udsendelse kl. 22:00 er den røde farve dog stadig den

mest fremtrædende farve, eftersom denne benyttes som baggrundsfarve på den storskærm, der

udgør hele baggrunden i disse udsendelser. Det er endvidere kendetegnende

for disse nyhedsudsendelser på TV2, at nyhedsværten stadigvæk står op i

disse i modsætning til de længere udsendelser, hvor værten er placeret

siddende bag en pult.

Det sted i nyhedsudsendelserne på TV2, hvor ændringerne i studiescenografien er mest i

øjenfaldende, må siges at være i forhold til formidlingen af sportsnyheder. Således var

adskillelsesmarkøren fra formidlingen af internationale og nationale nyheder til formidlingen af

sportsnyheder tidligere hovedsageligt den skiftende studievært, mens den i udsendelserne fra 2008

ydermere udgøres af en skiftende baggrundsfarve, idet den primære farve

under formidlingen af sportsnyheder er blå. I forhold til formidlingen af

finansnyheder i udsendelserne fra april 2008 udgøres adskillelsesmarkøren

af nyhedstyperne udelukkende af en skiftende baggrundsfarve, der i dette

tilfælde er en grønlig farve, da det er nyhedsværten, der ligeledes formidler finansnyhederne.

Ud fra ovenstående fremgår det således, at TV2 overordnet har været relativt tilbageholdende med

at ændre for meget i studiescenografien i TV2/Nyhederne, om end der dog er foretaget visse

ændringer, hvilket formodentligt skyldes, at nyhedsgenren generelt må siges at være en forholdsvis

konservativ genre, forstået på den måde, at ændringer inden for denne genre skal ske gradvist for

ikke at have en negativ konsekvens i forhold til seerne. I denne forbindelse kan TV2/Nyhedernes lidt

kaotiske begyndelse nævnes, idet TV2 formede nyhedsudsendelserne på en markant anderledes

måde, end den seerne var vant til på DR, hvorfor det bl.a. først var, da TV2s nyhedsudsendelsers

form blev ændret, så udsendelserne var mere i stil med det, som seerne allerede kendte fra DR, at

TV2/Nyhederne for alvor slog igennem, som danskernes foretrukne tv-nyhedsformidler (jf.

Hjarvard, 1999, s. 71).

4.2.2 De visuelle rammer på TV2 News

I modsætning til TV2s relativt begrænsede forandringer i studiescenografien er ændringerne i denne

på TV2 News stort set altomfattende. I kanalens første år på tv-markedet

Side 39

var studiet således præget af de samme farver, der blev brugt i kanalens logo, hhv. blå, hvid og sort

samt orange. Endvidere indgik der ind imellem en stærkt nedtonet arbejdende nyhedsredaktion som

en del af baggrunden, men i modsætning i TV2/Nyhederne, så var redaktionen på TV2 News

forholdsvis skjult af en sløret skærm, hvilket gjorde det mindre tydeligt at se selve

redaktionsmedarbejderne. Brugen af relativt stærke farvekontraster, såsom hvid og blå, i

udsendelserne på TV2 News bevirkede endvidere, at scenografien i studiet fremstod mere

klinisk/ophøjet i forhold til de mere varme farver, der blev og stadigt bliver benyttet i

TV2/Nyhederne.

Dette ændrede sig dog, da kanalen kunne fejre et års fødselsdag den 1. december 2007, idet denne

dag blev markeret med en total fornyelse af alt lige fra studiescenografien til kanalens logo. Således

er det nu karakteristisk for studiescenografien og logoet på TV2 News, at disse har ændret sig i en

sådan grad, at de er gået fra at være særegent for kanalen til at være endog meget lig med

TV2/Nyhedernes scenografi og logo. Eksempelvis er TV2 News’ logo

blevet ændret, så det nu er identisk med TV2/Nyhedernes, idet TV2s sort

og hvide logo er placeret i venstre del af logoet, mens navnet, ”NEWS”

står skrevet med hvidt på en rød baggrund i højre side af logoet, hvorved

det kun er navnene i det røde felt, der adskiller TV2 News’ og

TV2/Nyhedernes logoer i modsætning til tidligere, hvor navnet,

”NEWS”, var skrevet med hvidt på en blå baggrund. Ligeledes bliver den

selvsamme røde og beige farve, som forekommer i TV2/Nyhederne,

tillige benyttet i nyhedsudsendelserne på TV2 News som dominerende

farver, og endvidere optræder der i modsætning til tidligere nu en langt

mere fremtrædende nyhedsredaktion som en væsentlig del af

baggrundsbilledet.

På baggrund af dette kan man således udlede, at de visuelle rammer på TV2 News har bevæget sig i

en retning, hvor de er blevet endog meget lig med dem i TV2/Nyhederne i modsætning til tidligere,

hvor disse faktorer var grundlæggende forskellige fra nyhedsudsendelserne på TV2. Man kan

formode, at denne ændring i den æstetiske form på TV2 News skyldes, at der dermed ikke

forekommer så store forskelle i netop studiescenografien og logoet i de tilfælde, hvor de to kanaler

sender hinandens nyhedsudsendelser. Dette bevirker således, at der visuelt ikke længere er den store

Side 40

forskel på, om seeren får formidlet nyheder fra TV2 News eller TV2/Nyhederne, hvorimod det i

optagelserne fra 2007 var særdeles tydeligt, når TV2 News sendte TV2s nyhedsudsendelser hhv.

19:00 og 22:00. Endvidere kan man også formode, at ændringerne i studiescenografien på TV2

News er foretaget for på den måde at give seerne en æstetisk form, som de allerede er bekendte med

fra TV2/Nyhederne – i stedet for den tidligere langt mere ophøjet og lidt sterile studiescenografi.

4.3 Studieværternes rolle

I forbindelse med formidling af tv-nyheder må et af de mest bærende elementer i dette siges at være

studieværterne, idet disse besidder rollen som den personificerede ramme i og omkring

udsendelserne, hvorved studieværterne kan siges at være udsendelsernes og på sin vis tillige

kanalernes ansigt udadtil. I dette analyseafsnit vil der således blive fokuseret på studieværterne i

TV2/Nyhederne og på TV2 News33 og deres rolle i forhold til formidlingen af nyheder til seerne, og

herunder, hvorvidt der forekommer nogle betydelige forskelle på de to kanaler inden for dette

område, der eventuelt kan have en indflydelse på kommunikationen af nyheder til seerne.

Larsen behandler i det tidligere omtalte værk netop nyhedsværtens rolle, og således skriver kan bl.a.

følgende:

”Dramaturgisk set er nyhedsværten kendetegnet ved at han er en eksplicit iscenesat karakter som seerne skal tro på som faktisk person. Studiet er tydeligvis en scenografi – en kunstig ramme om nyhedsudsendelsens bærende karakter: værten. Og enhver seer er opmærksom på værtens kostume og samlede fremtræden skal svare til hans eller hendes karakterfunktion, nemlig som troværdig fortæller af nyt og formidler af sande oplysninger. Afvigelser fra normen bemærkes straks – og forstyrrer opmærksomheden og koncentrationen hos seerne. Nyhedsværtens visuelle fremtræden er ansigtet og større eller mindre dele af overkroppen vendt frontalt mod seerne – og med illuderet øjenkontakt med dem.” (jf. ibid., s. 127)

Både på TV2 News og i TV2/Nyhederne udgøres det samlede værtskorps af en nogenlunde ligelig

fordeling af både mænd og kvinder34, hvilket i øvrigt ligeledes gør sig gældende for de medvirkende

metrologer, ansatte ved Vejdirektoratet og Dagbladet Børsen m.fl.. Helt overordnet er

studieværternes primære funktion at føre seerne igennem udsendelserne, hvilket hovedsageligt 33 I forbindelse med dette skal det nævnes, at der i denne analyse udelukkende vil blive taget udgangspunkt i de værter, der optræder i de deciderede nyhedsudsendelser på TV2 News. 34 Hertil skal det påpeges, at der forekommer en lidt større aldersmæssig spredning i studieværterne i TV2/Nyhederne i forhold til studieværterne på TV2 News, idet sidstnævnte alle er relativt unge, mens eksempelvis Per Christiansen tilhører en lidt ældre generation. Dog skal det nævnes, at Poul Erik Skammelsen, der ligeledes må siges at tilhøre en lidt ældre generation, optræder som vært i optagelserne af TV2 News fra april 2008.

Side 41

gøres i form af udsendelsesintroduktionen, hvor studieværterne præsenterer udsendelsens primære

indhold (jf. hovednyhederne), udsendelsesafrundingen, de korte op- og nedlæg, der forekommer før

og efter de enkelte nyheder samt oplæg til eventuelle sportsnyheder, vejrudsigter el. lign. Derudover

varetager studieværterne på begge kanaler ofte rollen som primære nyhedsformidlere, hvilket

eksempelvis ses i de tilfælde, hvor nyheden udelukkende formidles gennem værtens oplæg samt

værtens voice-over til nyhedsrelaterede billeder eller i de situationer, hvor en nyhed omtales af

værten i studiet med eller uden brug af stillbilleder i siden af skærmbilledet. Endvidere er det

kendetegnende for de to kanalers nyhedsværter, at disse tillige varetager rollen som interviewer

både når det gælder interview af personer i selve nyhedsstudiet, pr. telefon eller via splitscreen.

Da troværdighed i relation til seerne, som nævnt, er fundamentalt indenfor formidlingen af tv-

nyheder, er det endvidere essentielt, at studieværterne underbygger

denne troværdighed, hvorfor det bl.a. er karakteristisk for

nyhedsværterne i såvel TV2/nyhederne og på TV2 News som

nyhedsværter generelt, at disse altid er i klædt jakkesæt og slips for de

mandlige værters vedkommende og en ikke for i øjenfaldende klassisk

stil for de kvindelige værters vedkommende. Således er værternes

påklædning medvirkende til at underbygge troværdigheden, idet en

sådan påklædning må siges at udstråle mere troværdighed, end hvis

værterne eksempelvis var iklædt et langt mere afslappende outfit35.

Netop forholdet mellem studieværter og seere bliver behandlet i artiklen, ”Mediegenre,

identifikation og reception” (2005), af Kirsten Frandsen og Hanne Bruun, hvori det bl.a. fremgår, at

de to forfattere er af den overbevisning, at en medieteksts genre har en betydningsfuld indflydelse

på forholdet mellem tv-værten og modtagerne, hvilket jeg kun kan tilslutte mig. Således skriver

Frandsen og Bruun:”Relationen mellem medietekstens personer og modtageren kunne derfor i høj grad være præget af såvel det specifikke medie som den specifikke mediegenre, der kommunikeres ved hjælp af.” (jf. Frandsen og Bruun, 2005, s. 53)

35 Hertil skal det dog nævnes, at det i de kortere nyhedsudsendelser på TV2 forekommer, at eksempelvis studieværten, Henrik Skovgaard, ind i mellem er iklædt jeans og uden habitjakke, hvilket dog, ud fra min vurdering, ikke synes at have nogen betydning i forhold til hans troværdighed. Derimod synes dette at medvirke til at skabe en adskillelsesmarkør mellem de længerevarende og de korte udsendelser.

Side 42

Med udgangspunkt i ovenstående mener jeg, at relationen mellem tv-værten og seerne må siges at

blive særdeles påvirket af, hvorvidt værten optræder i eksempelvis et underholdningsprogram a la

Gi’ mig 5 eller i forbindelse med formidlingen af tv-nyheder, idet sidstnævnte især har

troværdighed som et styrende element i værtsrollen36. Således er det essentielt, at seerne har en

grundlæggende tro på, at det der formidles i nyhedsudsendelserne stemmer overens med

virkeligheden, og da nyhedsværterne er den personificerede ramme på udsendelserne, er det

fundamentalt, at han eller hun fremstår troværdig i seernes øjne. Denne form for interaktion mellem

nyhedsværterne og seerne mener jeg bedst kan beskrives ud fra den såkaldte ”parasociale

interaktionsteori”, der med udgangspunkt i Horton og Wohls teori fra 1956 bliver defineret på

følgende vis af Frandsen og Bruun:

”Tv-mediet giver mulighed for en særlig form for interpersonel interaktion som er analog til almindelig interaktion i primærgrupper, men adskiller sig med hensyn til grad. De kalder denne form for interaktion for parasocial, og den opstår i forholdet mellem tv-værter – personaen – og seerne. […] Forudsætningen for, at det parasociale kan opstå, er, at kontakten mellem personaen og seerne er regelmæssig og stabil, og at personaens opførelse er relativ forudsigelig. […] Der insisteres på at give seerne en oplevelse af kontakt til personaen. Det kan ske ved, at seerne tiltales via kamerakontakten, at den uformelle interaktions gestik, konversationsstil og eventuelle miljø bruges i programmerne. […] Alt dette har til hensigt at sløre afstanden mellem personaen og seerne, og sløre programmet som en formel optræden og seerne som en anonym masse.” (jf. ibid., s. 57)

Forudsætningen for at det parasociale kan opstå mellem nyhedsværterne og seerne, bliver således

opfyldt gennem den regelmæssige sending af nyhedsudsendelser på TV2 News og i

TV2/Nyhederne, samt at værternes opførelse i udsendelserne må siges at være relativt forudsigelig.

Endvidere er det karakteristisk for nyhedsværterne på både TV2 News og i TV2/Nyhederne, at der

gennem øjenkontakt til kameraet forsøges at skabe en illusion om, at værten sidder ”her og nu” og

taler direkte til den enkelte seer – og altså dermed ikke til et kamera. I TV2/nyhederne bliver denne

illusion således kun brudt, når værten interagerer med eksempelvis

værten for sportsnyhederne, medarbejderen fra Vejdirektoratet eller

metrologoen, samt når værten påtager sig rollen som interviewer. Det

samme gør sig ligeledes gældende for værterne på TV2 News, men

derudover forekommer der tillige ofte et illusionsbrud i de udsendelser,

hvor der er to personer, der varetager rollen som nyhedsvært i kanalens

nyhedsudsendelser. Således ses det jævnligt i disse situationer, at 36 I denne forbindelse skal det påpeges, at Jes Dorph Petersen tidligere har været vært for underholdningsprogrammet, Hvem vil være millionær, uden at dette tilsyneladende har påvirket seernes opfattelse af ham som værende troværdig.

Side 43

værterne interagerer med hinanden frem for med seerne, hvorved den omtalte illusion, der bl.a. har

til formål at sløre afstanden mellem værterne og seerne, brydes oftere på TV2 News end i

TV2/Nyhederne.

I forbindelse med værternes personlige fremstilling, så er det karakteristisk for TV2/Nyhederne, at

der er en indlysende variation i disse, idet værternes personlighed får lov til at træde tydeligt frem,

hvilket dermed sætter et mere personligt præg på nyhedsudsendelserne. Således er det eksempelvis

kendetegnende for værter som Henrik Skovgaard, Jes Dorph-Petersen og Per Christiansen, at disse

ofte inddrager humor37 i forbindelse med formidlingen af de mindre seriøse nyheder, overgangen til

sportsnyhederne eller når der f.eks. sker tekniske fejl el.lign., hvorimod værter som Caroline

Boserup eller Johannes Langkilde er mere seriøse igennem hele udsendelsen. I relation til dette

fremstår nyhedsværterne på TV2 News, efter min mening, mere som en anonym masse, eftersom

deres personligheder ikke umiddelbart synes at skinne betydeligt igennem, hvorved værterne på

TV2 News fremstår som værende mere fastlåst i den traditionelle og lidt upersonlige værtsrolle.

Dette bevirker, at selve værtsrollen på TV2 News fremstår som mindre væsentlig/fremtrædende i

forhold til i TV2/Nyhederne forstået på den måde, at det udelukkende er nyhedsformidlingen og

ikke studieværten som sådan, der er i fokus på TV2 News, mens værtsrollen i TV2/Nyhederne synes

at være markant.

Dette på trods af at TV2 News allerede inden lanceringen af kanalen gjorde en større indsats for at

fremvise værterne som personligheder, hvilket primært kunne ses ud fra, at visse af kanalens

nyhedsværter allerede var kendte tv-personligheder såsom Natasja Crone. At TV2 News lige fra

begyndelsen valgte at benytte sig af allerede velkendte tv-personligheder som nyhedsværter, kan

betegnes som værende, hvad Pynt Andersen omtaler som ”celebrity-endorsement” (jf. Andersen

2004, s. 249), der i korte træk går ud på, at man ved brug af kendte mennesker kan overføre deres

såkaldte etos-appel til et givent produkt – i dette tilfælde TV2 News. Således bevirker dette, at alt

efter hvilken populærstatus en given berømthed, som eksempelvis Natasja Crone, har, vil brugen af

berømtheden kunne fungere som et slags kvalitetsstempel af produktet. Denne fremgangsmåde kan

dog ligeledes have den modsatte effekt, hvis en modtager af den ene eller anden grund eksempelvis

ikke bryder sig om berømtheden – eller ikke anser personen som troværdig, hvilket, som nævnt, er

37 I relation til dette skriver Larsen følgende: ”En vigtig forudsætning for at publikum opnår en særlig stærk identifikation med nyhedsværten, er at han eller hun indimellem lader et glimt af humor komme til udtryk, både i mimik og i spib og spab – vel at mærke når det er begrundet i karakteren af indslaget.” (jf. Harms Larsen, 2003, s. 128)

Side 44

fundamentalt indenfor tv-nyhedsformidling – for så kan det tænkes, at modtageren vil distancere sig

til berømtheden og altså dermed til produktet, der i dette tilfælde er TV2 News38.

Endvidere kan man sige, at værtsrollen er mere skarpt defineret i TV2/Nyhederne end på TV2

News, idet de to værter (jf. hhv. nyhedsværten og sportsnyhedsværten), der indgår i nogle af

kanalens nyhedsudsendelser, ikke overlapper hinandens roller forstået på den måde, at man som

seer aldrig oplever, at eksempelvis Per Christiansen formidler sportsnyheder eller Heidi Frederikke

Rasmussen formidler internationale og nationale nyheder39. I modsætning

hertil er det karakteristisk på TV2 News, at det er de selvsamme værter, der

formidler alle slags nyheder. At der i bl.a. morgenfladen på hverdagene

bliver benyttet to personer til at varetage nyhedsværtsrollen på TV2 News,

medfører, efter min vurdering, både fordele og ulemper. Således skaber samspillet mellem de to

værter ind imellem en dynamisk effekt, idet de to studieværter til tider supplerer hinanden i de

tilfælde, hvor formidlingen af en enkelt nyhed bliver gjort af begge værter, som det eksempelvis

kan ses, når der er formidles breaking news. Samtidigt bevirker brugen af to nyhedsværter dog, at

formidlingen af visse nyheder fremstår relativt kaotisk, idet værterne ind imellem taler i munden på

hinanden, og endvidere er det kendetegnende for de nyhedsudsendelser, hvori der indgår to

nyhedsværter, at der oftere laves fejl i nyhedsformidlingen fra værternes side. På grund af dette

fremstår det relativt ofte, at samspillet mellem de to værter er mere til gene end gavn for seerne, idet

dette helt overordnet ofte medfører en mere rodet fremstilling af nyhedsformidlingen, end tilfældet

er i TV2/Nyhederne.

4.4 De formidlede nyheder på TV2 News og i TV2/Nyhederne

Dette analyseafsnit vil omhandle en nærmere analyse af de nyheder, der formidles på de to kanaler i

den optagne periode, da det, efter min vurdering, især er gennem en analyse af disse, at det kan

udledes, i hvilket omfang TV2 News bidrager med mere end det, der formidles i TV2/Nyhederne.

Således vil det i dette analyseafsnit kunne udledes, hvilke nyheder de to kanaler hver især formidler

både mht. regulære nyheder, finansnyheder samt sportsnyheder, hvorved en sammenligning af dette

38 Som et skræmmeeksempel på, at denne fremgangsmåde ikke altid har en positiv effekt, kan nævnes TV2 Radio, hvor en hel hær af mere eller mindre velkendte værter ikke kunne forhindre, at radiokanalen aldrig fik succes blandt lytterne. 39 Dog er det karakteristisk, at TV2 ofte ”genbruger” de mest populære værter i forskellige programmer såsom nyhedsværten, Jes Dorph-Petersen, der, som nævnt, tidligere har været vært i Hvem vil være millionær, og derudover er det primært Dorph-Petersen, der er i front under dækningen af eksempelvis kongelige begivenheder.

Side 45

kan afsløre forskelle og ligheder indenfor dette område. Ved at se nærmere på de forekomne

emnetyper i nyhedsformidlingen på de to kanaler vil det endvidere kunne udledes, hvorvidt der

forekommer nogen væsentlig forskel på hvilke emnetyper, der kommunikeres til seerne på TV2

News og i TV2/Nyhederne.

Indledningsvis vil der i den følgende analyse blive fokuseret på formidlingen af hhv. internationale

og nationale nyheder i de to kanalers nyhedsudsendelser, hvorved der redegøres for, om der

forekommer nogle markante forskelle i prioriteringen af disse nyhedstyper på TV2 News og i

TV2/Nyhederne. Efterfølgende vil der med samme øjemed blive foretaget en analyse af de

formidlede sportsnyheder. Disse analyser vil tage afsæt i det samlet empiriske materiale (jf. de otte

dages optagelser) for på den måde at kunne undersøge, om der tegner sig en generel tendens i de to

kanalers nyhedsformidling inden for disse områder, samt undersøge om der er sket nogen udvikling

i forhold til dette i den mellemliggende periode mellem optagelsestidspunkterne. Dernæst følger en

analyse af de formidlede finansnyheder, som de forekom på de to kanaler fredag den 28. september

200740. Denne analyse vil således blive foretaget på grundlag af et meget begrænset empirisk

materiale, men jeg er dog af den overbevisning, at selvom materialet er yderst begrænset, så vil der

på trods af dette kunne udledes forhold, der er karakteristiske for formidlingen af finansnyheder på

de to kanaler.

Dette analyseafsnit vil blive afsluttet med en mere dybdegående analyse af de emnetyper, der

formidles i de to kanalers nyhedsudsendelser, hvori der ligeledes tages udgangspunkt i det samlet

empiriske materiale. Således vil en analyse af de forekommende emnetyper kunne udlede, om der

forekommer nogle markante forskelle i forhold til, hvorledes TV2 News og TV2/Nyhederne hver

især prioriterer nyhedsemnerne.

Hertil skal det nævnes, at kategoriseringen af visse af de forekommende forskellige nyhedstyper og

nyhedsemner er foretaget ud fra en personlig vurdering, hvor nyheder, der f.eks. både rummer et

internationalt og nationalt indhold, er blevet kategoriseret ud fra, hvilket af de to

nationalitetsforhold, der skønnes at være dominerende. Endvidere er de nyheder, der kan

karakteriseres som værende videreførelse af en anden nyhed ikke talt med, hvorved en nyhed med

dertil hørende eventuelle videreførelser kun bliver medregnet som en samlet nyhed i statistikken.

40 Se evt. BILAG 2.

Side 46

4.4.1 Formidlingen af hhv. nationale og internationale nyheder

Ud fra de otte dages optagelser af TV2 News og TV2/Nyhederne fremgår det, at der i antallet af

viste nyheder ikke forekommer nogen markant forskel i dette, når det samlede antal ses i forhold til

det faktum, at TV2 News har langt mere sendetid til rådighed end TV2/Nyhederne – hvilket kan

tydeliggøres med følgende tabel over det samlede antal af formidlede nyheder på de to kanaler:

Mandag 07 Tirsdag 07 Onsdag 07 Torsdag 07 Fredag 07 Lørdag 07 Søndag 07 Torsdag 08

TV2 News 40 46 44 38 38 41 38 46

TV2/

Nyhederne

34 24 27 26 21 13 15 38

Således sendte TV2 News i den optagne periode samlet 331 nyheder, mens dette antal er 198 for

TV2/nyhedernes vedkommende, hvilket dermed er en forskel på 133 nyheder. Hertil skal det

nævnes, at der i TV2/Nyhederne oftere end på TV2 News formidles nyheder, der forekommer i

relation til en anden nyhed, hvilke, som nævnt ovenfor, kun er medregnet som en samlet nyhed,

hvorved det samlede antal af viste nyheder på TV2 ville være højere, hvis disse var medregnet i

statistikken41. Således indgår der eksempelvis i optagelserne af TV2/Nyhederne den 25. september

2007 hele fire nyheder, der kan siges at være relateret til hinanden (jf. demonstrationerne i

Myanmar), der kun er medregnet som en enkelt samlet nyhed.

Som det fremgår af tabellen, så forekommer den væsentligste forskel i antallet af viste nyheder på

de to kanaler i weekenden, hvilket skyldes, at TV2/Nyhederne i weekenderne kun sender tre

udsendelser af en samlet varighed på ca. 45 minutter pr. dag, samt at morgenfladen på TV2 News

lørdag og søndag er relativt stærkt præget af genudsendelser af gårsdagens nyheder, der dermed er

medregnet i tabellen to gange, hvormed det reelle samlede antal nyheder, der er formidlet på TV2

News, er mindre, end det er angivet i tabellen42, idet 27 nyheder kan betegnes som værende

genudsendelser, hvorved den reelle forskel i antallet af viste nyheder på de to kanaler kun er 106. I

modsætning hertil kan det nævnes, at TV2/Nyhederne i de optagne dage ikke ”genbruger” nyheder

fra den foregående dag. Det er dermed kendetegnende for antallet af de formidlede nyheder på de to

41 Det samme gør sig naturligvis tillige gældende for antallet af formidlet nyheder på TV2 News, men dog ikke i så høj grad som tilfældet er med TV2/Nyhederne. 42 Således er eksempelvis de første tolv viste nyheder i optagelserne af TV2 News fra lørdag d. 29. september 2007 med en enkelt undtagelse alle nyheder, der ligeledes blev formidlet dagen før.

Side 47

kanaler, at den relativt beskedne forskel i disse set i relation til den sendetid TV2 News og

TV2/Nyhederne hver i sær har til rådighed, efter min mening, ikke afspejler den store forskel i de to

kanalers forbrug af sendetid på formidling af tv-nyheder.

Ved at sammenholde de to kanalers formidling af hhv. internationale og nationale nyheder fremgår

det, at begge kanaler prioriterer nationale nyheder væsentligt højere end internationale nyheder set

ud fra antallet af disse, om end det umiddelbart fremgår i optagelserne, at TV2 News prioriterer

internationale nyheder højere end TV2/Nyhederne, hvilket kan illustreres med følgende tabel:

Mandag 07 Tirsdag 07 Onsdag 07 Torsdag 07 Fredag 07 Lørdag 07 Søndag 07 Torsdag 08

TV2 News:

Internationale 12 17 11 7 15 20 17 24

Nationale 28 29 33 31 23 21 21 22

TV2/Nyhederne:

Internationale 10 7 7 6 5 5 3 13

Nationale 24 17 20 20 16 8 12 25

Således udgøres 194 (= 63,8 %) nyheder ud af de samlede 304 viste nyheder på TV2 News – hvori

genudsendelser af nyheder ikke er medregnet – af nationale nyheder, mens 110 (= 36,2 %) er af

international karakter – altså en forskel på 8443. I TV2/Nyhederne er antallet af formidlede nationale

nyheder 142 (= 71,7 %), mens antallet af internationale nyheder er 56 (=28,3 %), hvormed der i den

optagne periode er formidlet 86 flere nationale nyheder end internationale nyheder i TV2s

nyhedsudsendelser.

Ser man nærmere på, hvor meget tid der benyttes i TV2/Nyhederne og på TV2 News til at formidle

nationale og internationale nyheder, underbygger dette, at nationale nyheder prioriteres højest, om

end der i optagelserne af TV2 News fra 2008 bliver brugt mere tid samlet set på at formidle

internationale nyheder end nationale nyheder44. Således bruges der i TV2/Nyhederne på hverdagene

ca. en time på at formidle nationale nyheder og ca. en halv time på formidlingen af internationale

43 Ud af de i alt 215 viste nationale nyheder på TV2 News er 13 af disse genbrugte nyheder fra den foregående dag, mens antallet for de internationale er 128, hvoraf 14 af disse er genbrugte nyheder. 44 Ud fra det empiriske materiale kan det ikke udledes, hvorvidt dette er en ændring i prioriteringen af det nationale og internationale nyhedsstof på TV2 News, idet analysematerialet kun omfatter en enkelt dag i 2008, men eftersom der i denne forbindelse ikke umiddelbart forekommer nogle ekstra markante internationale nyheder på optagelsesdagen i april 2008, kan dette ikke udelukkes.

Side 48

nyheder, hvilket kan illustreres med følgende tabel, der angiver det samlede tidsforbrug på

formidlingen af hhv. nationale og internationale nyheder i TV2/Nyhederne i optagelsesperioden:

Optagelsesdag og dato: Tid brugt på nationale nyheder: Tid brugt på internationale nyheder:Mandag 24/9 2007 1 time 0 min. 25 sek. ca. 19 min. ca.Tirsdag 25/9 2007 56 min. ca. 30 min. 40 sek. ca.Onsdag 26/9 2007 56 min. 45 sek. ca. 26 min. 55 sek. ca.Torsdag 27/9 2007 1 time 11 min. 45 sek. ca. 25 min. 15 sek. ca.Fredag 28/9 2007 1 time 1 min. 35 sek. ca. 26 min. 43 sek. ca.Lørdag 29/9 2007 26 min. 10 sek. ca. 10 min. 30 sek. ca.Søndag 30/9 2007 25 min. 45 sek. ca. 6 min. 25 sek. ca.Torsdag 3/4 2008 1 time 34 min. 45 sek. ca. 31 min. 30 sek. ca.

Da TV2 News har den fordel at have langt mere sendetid til rådighed til nyhedsformidling end

TV2/Nyhederne, bruges der naturligvis mere tid på netop formidling af nationale og internationale

nyheder på kanalen, som det fremgår i følgende tabel, der angiver tidsforbruget på formidling af

nationale og internationale nyheder i optagelsesperioden. Hertil skal det nævnes, at det samlede

tidsforbrug, som tidligere påpeget, kun er udregnet med udgangspunkt i de otte dages optagelser i

tidsrummet 07:00-01:00, hvorved de seks timers mellemliggende udsendelser i tidsrummet fra kl.

01:00-07:00 ikke er inkluderet i tabellen:

Optagelsesdag og dato: Tid brugt på nationale nyheder: Tid brugt på internationale nyheder:Mandag 24/9 2007 5 timer 57 min. 50 sek. ca. 3 timer 50 min. 50 sek. ca.Tirsdag 25/9 2007 5 timer 50 min. 50 sek. ca. 3 timer 53 min. 5 sek. ca.Onsdag 26/9 2007 5 timer 8 min. 55 sek. ca. 3 timer 56 min. 35 sek. ca.Torsdag 27/9 2007 7 timer 36 min. 50 sek. ca. 2 timer 3 min. 0 sek. ca.Fredag 28/9 2007 7 timer 15 min. 10 sek. ca. 2 timer 37 min. 55 sek. ca.Lørdag 29/9 2007 5 timer 42 min. 10 sek. ca. 2 timer 22 min. 10 sek. ca.Søndag 30/9 2007 5 timer 9 min. 45 sek. ca. 2 timer 34 min. 35 sek. ca.Torsdag 3/4 2008 4 timer 55 min. 25 sek. ca. 5 timer 47 min. 50 sek. ca.

Således bruges der på TV2 News – med undtagelse af optagelserne fra 2008 – ligeledes betydeligt

mere tid på formidling af nationale nyheder end af internationale nyheder. I denne forbindelse er

det, efter min mening, dog overraskende, at TV2 News ud af 18 timers optagelser pr. dag kun

benytter ca. halvdelen af tiden på formidling af nationale og internationale nyheder, hvorved der

altså bruges næsten ligeså meget tid på at formidle finans- og sportsnyheder, vejret,

trafikopdateringer, reklamer m.v.

I forhold til specialets problemformulering er den mest interessante betragtning i denne forbindelse

dog antallet af de internationale og nationale nyheder, der formidles på både TV2 News og i

Side 49

TV2/Nyhederne, idet en sammenligning af disse tal afslører, at hovedparten af nyhederne samlet set

bliver formidlet på begge kanaler, som det fremgår i følgende tabel45:

Optaget dag: Antal nyheder der vises på begge kanaler:

Antal nyheder, der kun vises på TV2 News:

Antal nyheder, der kun vises i TV2/Nyhederne:

Mandag 07 30 10 4Tirsdag 07 23 23 1Onsdag 07 27 17 0Torsdag 07 20 18 7Fredag 07 20 19 (2) 1Lørdag 07 13 27 (13) 1Søndag 07 13 25 (12) 1Torsdag 08 33 13 5I alt: 178 126 u. gentagelser 20

Således formidles hele 178 af det samlede antal nyheder på begge kanaler, hvilket svarer til 58,6 %

for TV2 News’ vedkommende og 89,9 % for TV2/Nyhedernes vedkommende, hvormed over

halvdelen af de 304 viste nyheder på TV2 News tillige formidles i TV2/Nyhederne46, hvilket, efter

min vurdering, må siges at være et betragteligt antal set i forhold til den tid, som hver kanal har til

rådighed i forbindelse med nyhedsformidling. At TV2 News kun formidler 126 nyheder, der ikke

vises i TV2/Nyhederne, skal ses i relation til, at der i sidstnævnte ligeledes formidles 20 nyheder,

der ikke vises på TV2 News. Det er endvidere interessant at bemærke, at der i optagelserne fra april

2008 forekommer hele 33 nyheder, som formidles på begge kanaler, hvilke indikerer en stigning i

antallet af de nyheder, som begge kanaler formidler i forhold til i optagelserne fra 2007. Dette

hænger øjensynligt sammen med, at der i optagelserne fra 2008 forekommer fire udsendelser, der

vises samtidigt på begge kanaler i modsætningen til optagelserne fra 2007, hvor det kun var

TV2/Nyhedernes udsendelser kl. 19:00 og 22:00, der ligeledes blev sendt på TV2 News. Således

fremstår det som om, at delingen af nyheder de to kanaler i mellem er blevet mere omfattende,

selvom det allerede i 2007 var relativt betydeligt.

En af grundene til at TV2 News ikke sender væsentligt flere nyheder end TV2/Nyhederne, skyldes,

efter min overbevisning, at nyhedsformidlingen på TV2 News dagligt er præget af et utal af

genudsendelser af allerede formidlet nyheder, hvori der i nogle af disse dog forekommer en

videreudvikling af den enkelte nyhed, men det er ikke et særsyn på TV2 News, at kanalen viser et

45 De steder i tabellen, hvor der er indsat en parentes, angiver antallet af genudsendelser på TV2 News, hvilke ikke er medregnet i statistikken. 46 Da begge kanalers nyhedsredaktioner formodentligt har adgang til det samme nyhedsstof, er det ikke overraskende, at de formidler mange af de samme nyheder, da dette ligeledes er karakteristisk i eksempelvis Tv-avisen set i relation til TV2s nyhedsdækning. Det overraskende er nærmere, at TV2 News på trods af sin status som nyhedskanal ikke formidler langt flere nyheder i forhold til TV2/Nyhederne.

Side 50

større antal genudsendelser af allerede formidlet nyheder, hvori der ikke forekommer nogen nye

oplysninger.

Som et karakteristisk eksempel herpå kan nævnes nyheden om åbningen af den cypriotiske grænse,

der forekommer i optagelserne fra april 2008. Denne nyhed bliver omtalt to gange i TV2/Nyhederne

hhv. kl. 8:31 og 22:13, hvor den første omtale udgøres af studieværtens oplæg og voice-over til

nyhedsrelaterede billeder, hvori han informerer seerne om, at grænsen er blevet åbnet, mens

nyheden i 22-Nyhederne bliver formidlet som en del af en kortenyheder-sektion, hvori studieværten

via en voice-over til nyhedsrelaterede billeder bekendtgør, at den cypriotiske grænse igen er blevet

lukket. Samme nyhed formidles ikke færre end 17 gange på TV2 News, hvor seerne allerede i den

første visning kl. 8:34 bliver bekendt med nyhedens indhold, hvorefter de efterfølgende 15

visninger af nyheden ikke bidrager med yderligere informationer, idet disse udelukkende er

gentagelser, mens den sidste visning af nyheden på TV2 News er den fra 22-udgaven af

TV2/Nyhederne, hvori det, som nævnt, oplyses, at grænsen igen er lukket. Således er dette et

eksempel på, at selvom TV2 News på kanalens hjemmeside tilkendegiver, at der opdateres fire

gange i timen, så seerne ”får nyheder - både når de sker, og når de udvikler sig”, så er nyheden om

åbningen af den cypriotiske grænse et fremtrædende eksempel på, at den omtalte opdatering ikke

forekommer i alle nyheder, men at disse nyheder alligevel vises løbende gennem dagens

nyhedsformidling uden, at der sker nogen udvikling i disse. Derudover er kanalens morgenflade i

weekenderne, som nævnt, præget af et relativt stort antal af dagsgamle nyheder.

Det er endvidere kendetegnende for en større andel af de nyheder, der kun vises på TV2 News, at

disse har karakter som mere ”bløde” indslag, der ikke umiddelbart synes at rumme en større

nyhedsværdi. Et eksempel på dette er, efter min vurdering, formidlingen af DM i 100 meter løb i

højhælede sko fra fredag den 28. september 2007. Således brugte TV2 News ni minutters samlet

sendetid på at formidle denne nyhed, hvilket både blev gjort ved, at en udsendt journalist

rapporterede direkte fra begivenheden, samt at studieværten lavede voice-over til billeder fra løbet.

Hertil kan det endvidere nævnes, at størstedelen af de ”bløde” indslag, der vises i TV2/Nyhederne,

ligeledes efterfølgende vises på TV2 News, mens det omvendte ikke forekommer i samme grad.

I forbindelse med formidlingen af nationale og internationale nyheder på de to kanaler er det

ydermere betegnende, at de nyheder, der formidles på begge kanaler, oftest er identiske, hvad angår

Side 51

indslag eller indholdet i studieværternes voice-overs47, hvorved der i forhold til dette ikke

forekommer nogen betydelige forskelle på de to kanaler. Det punkt, hvor de to kanaler ind imellem

afviger betydeligt fra hinanden i forhold til formidling af de samme nyheder, er ofte ved brug af

forskellige kilder, om end der ligeledes ”lånes” fra hinanden i denne sammenhæng, samt at TV2

News har den fordel, at der kan bruges langt mere sendetid på at interviewe diverse kilder end i

TV2/Nyhederne48.

4.4.2 De formidlede emnetyper

Ved at inddele de nationale og internationale nyheder, der formidles i TV2/Nyhederne og på TV2

News i optagelsesperioden, i emnekategorier kan det udledes, hvorvidt der er nogen forskel på,

hvilke emnetyper de to kanalers nyhedsredaktioner prioriterer højeste, og dermed om der

forekommer nogle væsentlige forskelle i dette. I værket, Tv-nyheder i konkurrence (1999), har Stig

Hjarvard således udarbejdet en sådan emnekategorisering49, hvori han inddeler nyheder i

femogtredive kategorier, hvoraf de alle hører ind under syv forskellige sociale sfærer, der

tilsammen dækker hele den samfundsmæssige totalitet. Hjarvards emnekategorisering er opstillet på

følgende vis:

Magt- og retsudøvelsePoliti, retsvæsen og kriminalitet, militær og terrorisme

Velfærdsstatens reproduktionUddannelse, bolig, forskning og teknik, bistand og sundhed, ulykker og redningsvæsen, forvaltning og skat, flygtninge, folkevandring, racisme, økonomi og samfundsforhold generelt.

NaturafhængighedVejret og natur, miljø og økologi.

Statslig repræsentation og handlenCeremoni og symbolske handlinger, diplomati og forhandling, international konflikt.

Erhvervsliv og arbejdsmarkedIndustri, landbrug, finansielt, arbejdsmarked, arbejdsløshed, handel, transport.

Politisk offentlighed

47 Dette forhold vil blive nærmere behandlet i specialets anden analysedel. 48 De benyttede kilder i de to kanalers nyhedsudsendelser vil, som tidligere nævnt, blive nærmere omtalt senere i analysen.49 Hjarvards emnekategorisering er inspireret af Jürgen Habermas’ analyse af det moderne samfunds opdeling i hhv. den offentlige sfære og den private sfære (jf. Hjarvard, 1999, s. 106).

Side 52

Parlamentarisme og konstitutionelle forhold, internationale organisationer, menneskerettigheder, politiske aktører, pressen, borgerlig uro.

Kultur og almenmenneskelige emnerKunst, massekultur, levet kultur, religion, filosofi, almen menneskeligt, sport.

(jf. Hjarvard, 1999, s. 105)

Følgende tabel angiver således antallet af de emnekategoriserede nyheder, der formidles i

TV2/Nyhederne og på TV2 News i optagelsesperioden, og ud fra antallet af disse fremgår det, at det

især er de tre kategorier, ”Magt- og retsudøvelse”, ”Velfærdsstatens reproduktion” og ”Politisk

offentlighed”, der bliver prioriteret højeste i de to kanalers nyhedsformidling:

Emne kategori: TV2/Nyhederne: TV2 News:Magt- og retsudøvelse 50 (25,3 %) 85 (28,0 %)Velfærdsstatens reproduktion 55 (27,8 %) 78 (25,7 %)Naturafhængighed 15 (7,6 %) 26 (8,6 %)Statslig repræsentation og handlen 06 (3,0 %) 7 (2,3 %)Erhvervsliv og arbejdsmarked 18 (9,1 %) 28 (9,2 %)Politisk offentlighed 31 (15,7 %) 43 (14,1 %)Kultur og almenmenneskelige emner 23 (11,6 %) 37 (12,2 %)

Således viser antallet af de emnekategoriserede nyheder, at der i de to kanalers emneprioritering

ikke forekommer nogen væsentlig forskel på hvilke emner, der bliver vægtet højest på de to

kanalers nyhedsredaktioner.

Ved at sammenholde, hvor meget tid de to kanaler hver især benytter på formidling af nyheder

indenfor de forskellige emnekategorier, tegner der sig dog et billede af, at prioriteringen af nyheder

i store træk naturligvis bunder i, hvilke nyheder, der fra dag til dag er mest markante, og endvidere

afspejler de to kanalers tidsforbrug, at stort alle hovednyheder bliver vist på begge kanaler, hvilket

nyheden om, at to danske soldater var blevet dræbt i Afghanistan fra torsdag den 27. september

2007, er et tydeligt eksempel på. Således er denne nyhed en af de væsentligste årsager til, at der på

denne dag blev brugt intet mindre end 53,8 % på formidling af nyheder indenfor kategorien, ”Magt-

og retsudøvelse”, i TV2/Nyhederne, mens det tilsvarende tal for TV2 News’ vedkommende er hele

64,5 %.

Nedenstående tabeller angiver således, hvor stor en andel ud af det samlede tidsforbrug der bliver

brugt på de enkelte emnekategorier på hhv. TV2 News og i TV2/Nyhederne i optagelsesperioden:

Side 53

Mandag 07:

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 2 timer 13 min. 20 sek. 22,7 %Velfærdsstatens reproduktion: 2 timer 17 min. 30 sek. 23,4 %Naturafhængighed: 0 timer 37 min. 35 sek. 6,4 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 04 min. 40 sek. 0,8 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 34 min. 00 sek. 5,8 %Politisk offentlighed: 3 timer 32 min. 40 sek. 36,1 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 28 min. 55 sek. 4,9 %I alt: 9 timer 48 min. 40 sek.

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 18 min. 50 sek. 23,7 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 31 min. 10 sek. 39,2 %Naturafhængighed: 0 timer 02 min. 30 sek. 3,1 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 02 min. 20 sek. 2,9 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 03 min. 40 sek. 4,7 %Politisk offentlighed: 0 timer 16 min. 05 sek. 20,3 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 04 min. 50 sek. 6,1 %I alt: 1 timer 19 min. 25 sek.

Ovenstående tabel viser således, at det er de tre primære kategorier, der, som nævnt, er hhv. ”Magt-

og retsudøvelse”, ”Velfærdsstatens reproduktion” og ”Politisk offentlighed”, er de emnekategorier,

der bliver benyttet mest tid på i optagelserne fra mandag den 24. september 2007, men der er dog

den forskel på de to kanaler, at TV2 News procentmæssigt benyttede mere tid på formidling af

nyheder indenfor kategorien, ”Politisk offentlighed”, end TV2/Nyhederne, mens sidstnævnte

benyttede mere tid procentmæssigt på nyheder, der hører ind under kategorien, ”Velfærdsstatens

reproduktion”.

I optagelserne fra tirsdag den 25. september 2007 er det primært nyheder indenfor kategorierne,

”Velfærdsstatens reproduktion” og ”Politisk offentlighed”, der dominerede nyhedsformidlingen på

de to kanaler, hvoraf der igen blev brugt lidt mere tid procentmæssigt på førstnævnte kategori i

TV2/Nyhederne end på TV2/News:

Tirsdag 07:Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 2 timer 04 min. 35 sek. 21,3 %Velfærdsstatens reproduktion: 3 timer 11 min. 55 sek. 32,9 %Naturafhængighed: 0 timer 37 min. 30 sek. 6,4 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 14 min. 00 sek. 2,4 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 38 min. 35 sek. 6,6 %Politisk offentlighed: 2 timer 45 min. 40 sek. 28,4 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 11 min. 40 sek. 2,0 %I alt: 9 timer 43 min. 55 sek.

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 14 min. 25 sek. 16,6 %

Side 54

Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 34 min. 00 sek. 39,2 %Naturafhængighed: 0 timer 01 min. 30 sek. 1,7 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 00 min. 00 sek. 0 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 09 min. 30 sek. 11,0 %Politisk offentlighed: 0 timer 24 min. 45 sek. 28,6 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 01 min. 30 sek. 1,7 %I alt: 1 timer 26 min. 40 sek.

Som nedenstående tabeller viser, så var nyhedsformidlingen på de to kanaler i optagelserne fra hhv.

onsdag og torsdag i september 2007, stærkt domineret af nyheder, der hører ind under kategorien,

”Magt- og retsudøvelse”, hvilket hovedsageligt skyldes, at hovednyhederne på disse to dage

omhandlede situationen i Myanmar samt, at to danske soldater var blevet dræbt i Afghanistan.

Hertil skal det nævnes, at TV2 News i de to omtalte dage kun i meget begrænset omfang formidlede

nyheder, der hører ind under kategorien, ”Politisk offentlighed”, mens denne kategori blev vægtet

relativt højt i TV2/Nyhederne:

Onsdag 07:Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 5 timer 25 min. 50 sek. 59,7 %Velfærdsstatens reproduktion: 2 timer 13 min. 50 sek. 24,5 %Naturafhængighed: 0 timer 11 min. 00 sek. 2,0 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 05 min. 00 sek. 0,9 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 22 min. 50 sek. 4,2 %Politisk offentlighed: 0 timer 20 min. 30 sek. 3,8 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 26 min. 30 sek. 4,9 %I alt: 9 timer 05 min. 30 sek.

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 48 min. 45 sek. 58,3 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 16 min. 20 sek. 19,5 %Naturafhængighed: 0 timer 02 min. 50 sek. 3,4 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 01 min. 20 sek. 1,6 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 02 min. 20 sek. 2,8 %Politisk offentlighed: 0 timer 09 min. 15 sek. 11,1 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 02 min. 50 sek. 3,4 %I alt: 1 timer 23 min. 40 sek.

Torsdag 07:Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 6 timer 13 min. 50 sek. 64,5 %Velfærdsstatens reproduktion: 1 timer 32 min. 00 sek. 15,9 %Naturafhængighed: 0 timer 00 min. 00 sek. 0 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 00 min. 00 sek. 0 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 33 min. 40 sek. 5,8 %Politisk offentlighed: 0 timer 38 min. 50 sek. 6,7 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 41 min. 30 sek. 7,2 %I alt: 9 timer 39 min. 50 sek.

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 52 min. 10 sek. 53,8 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 13 min. 35 sek. 14,0 %

Side 55

Naturafhængighed: 0 timer 00 min. 20 sek. 0,3 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 00 min. 00 sek. 0 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 03 min. 15 sek. 3,4 %Politisk offentlighed: 0 timer 24 min. 40 sek. 25,4 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 03 min. 00 sek. 3,1 %I alt: 1 timer 37 min. 00 sek.

I optagelserne fra hhv. fredag den 28. september og lørdag den 29. september 2007 er det primært

nyheder i kategorien, ”Politisk offentlighed”, der er mest fremtrædende i nyhedsformidlingen på de

to kanaler, og igen er det ligeledes kategorierne, ”Magt- og retsudøvelse” og ”Velfærdsstatens

reproduktion”, der er de primære kategorier i nyhedsformidlingen i TV2/Nyhederne. I modsætning

hertil er de mest fremtrædende nyheder på TV2 News i fredagens og lørdagens optagelser – udover

nyheder i kategorien, ”Politisk offentlighed” – nyheder, der hører ind under kategorierne,

”Naturafhængighed”, ”Erhvervsliv og arbejdsmarked” og ”Kultur og almenmenneskelige emner”,

hvormed der især på disse to dage forekommer en væsentlig forskel på emneprioriteringen i de to

kanalers nyhedsformidling, hvilket kan anskueliggøres med følgende tabeller:

Fredag 07:Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 53 min. 20 sek. 8,9 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 44 min. 00 sek. 7,4 %Naturafhængighed: 1 timer 14 min. 10 sek. 12,5 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 09 min. 20 sek. 1,6 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 54 min. 35 sek. 9,2 %Politisk offentlighed: 5 timer 22 min. 10 sek. 54,4 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 35 min. 30 sek. 6,0 %I alt: 9 timer 53 min. 05 sek.

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 16 min. 30 sek. 18,7 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 21 min. 15 sek. 24,1 %Naturafhængighed: 0 timer 03 min. 25 sek. 3,9 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 00 min. 40 sek. 0,8 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 03 min. 45 sek. 4,2 %Politisk offentlighed: 0 timer 38 min. 25 sek. 43,5 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 04 min. 20 sek. 4,9 %I alt: 1 timer 28 min. 20 sek.

Lørdag 07:Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 39 min. 00 sek. 8,1 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 24 min. 50 sek. 5,1 %Naturafhængighed: 0 timer 18 min. 50 sek. 3,9 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 04 min. 00 sek. 0,8 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 07 min. 30 sek. 1,5 %Politisk offentlighed: 5 timer 43 min. 40 sek. 70,9 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 46 min. 30 sek. 9,6 %I alt: 8 timer 04 min. 20 sek.

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:

Side 56

Magt- og retsudøvelse: 0 timer 04 min. 40 sek. 12,7 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 03 min. 50 sek. 10,5 %Naturafhængighed: 0 timer 01 min. 50 sek. 5,0 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 00 min. 00 sek. 0 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 00 min. 20 sek. 1,0 %Politisk offentlighed: 0 timer 23 min. 40 sek. 64,5 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 02 min. 20 sek. 6,4 %I alt: 0 timer 36 min. 40 sek.

I optagelserne fra søndag den 30. september 2007 er det ligeledes kategorierne, ”Magt- og

retsudøvelse”, ”Velfærdsstatens reproduktion” og ”Politisk offentlighed”, der dominerer

nyhedsformidlingen på begge kanaler, men hvor der i TV2/Nyhederne benyttes mest tid

procentmæssigt på nyheder indenfor de to førstnævnte kategorier, er det sidstnævnte kategori, der

benyttes mest tid på procentmæssigt på TV2 News:

Søndag 07:Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 1 timer 35 min. 20 sek. 20,5 %Velfærdsstatens reproduktion: 1 timer 55 min. 35 sek. 24,9 %Naturafhængighed: 0 timer 16 min. 30 sek. 3,6 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 00 min. 00 sek. 0 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 48 min. 40 sek. 10,5 %Politisk offentlighed: 2 timer 46 min. 55 sek. 35,9 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 21 min. 20 sek. 4,6 %I alt: 7 timer 44 min. 20 sek.

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 11 min. 20 sek. 35,2 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 08 min. 35 sek. 26,7 %Naturafhængighed: 0 timer 01 min. 20 sek. 4,1 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 00 min. 00 sek. 0 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 00 min. 00 sek. 0 %Politisk offentlighed: 0 timer 06 min. 55 sek. 21,5 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 04 min. 00 sek. 12,4 %I alt: 0 timer 32 min. 10 sek.

At de to kanaler især formidler nyheder indenfor de tre kategorier, ”Magt- og retsudøvelse”,

”Velfærdsstatens reproduktion” og ”Politisk offentlighed”, er endvidere tydeligt i optagelserne fra

april 2008, og på den pågældende dag er nyheder indenfor kategorien, ”Erhvervsliv og

arbejdsmarked”, ligeledes fremtrædende i nyhedsformidlingen på både TV2 News og i

TV2/Nyhederne:

Torsdag 08:Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 3 timer 48 min. 35 sek. 35,5 %Velfærdsstatens reproduktion: 1 timer 33 min. 50 sek. 14,6 %Naturafhængighed: 0 timer 10 min. 20 sek. 1,6 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 21 min. 30 sek. 3,3 %

Side 57

Erhvervsliv og arbejdsmarked: 1 timer 11 min. 50 sek. 11,1 %Politisk offentlighed: 3 timer 31 min. 20 sek. 32,5 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 05 min. 50 sek. 0,9 %I alt: 10 timer 43 min. 15 sek.

Emnekategori: Tidsforbrug: Tidsforbrug i %:Magt- og retsudøvelse: 0 timer 41 min. 50 sek. 44,2 %Velfærdsstatens reproduktion: 0 timer 13 min. 50 sek. 14,6 %Naturafhængighed: 0 timer 01 min. 55 sek. 2,0 %Statslig repræsentation og handlen: 0 timer 01 min. 10 sek. 1,2 %Erhvervsliv og arbejdsmarked: 0 timer 14 min. 30 sek. 15,3 %Politisk offentlighed: 0 timer 19 min. 20 sek. 20,4 %Kultur og almenmenneskelige emner: 0 timer 02 min. 10 sek. 2,3 %I alt: 1 timer 39 min. 00 sek.

Således synes de to kanalers prioritering af nyhedsemnerne at afspejle det faktum, at størstedelen af

de formidlede nyheder i optagelsesperioden bliver vist på både TV2 News og i TV2/Nyhederne, da

det fremgår i analysen af emneprioriteringen, at begge kanaler som udgangspunkt vægter nyheder

indenfor de samme emnekategorier højest samlet set. Samtidigt viser analysen af emneprioritering

dog, at den store forskel i forhold til den tid, som de to kanaler hver især har til rådighed til

formidling af nationale og internationale nyheder, bevirker, at TV2 News i det store hele formidler

nyheder indenfor alle syv overordnede kategorier dagligt, mens TV2/Nyhederne i større grad ikke

bringer nyheder i kategorien, ”Statslig repræsentation og handlen”. Således forekommer der i det

empiriske materiale fire dage, hvor nyheder indenfor denne kategori ikke figurerer i den samlede

nyhedsformidling på TV2, mens dette kun forekommer i to af optagelsesdagene på TV2 News.

Hertil skal det dog nævnes, at den omtalte kategori generelt er meget nedprioriteret på begge

kanaler samt, at det i TV2/Nyhederne tilsyneladende ligeledes tilstræbes, at der formidles nyheder

indenfor alle syv kategorier dagligt – om end dette, som nævnt, forekommer i lidt mindre grad end

på TV2 News. Endvidere viser analysen af emneprioriteringen, at der i TV2/Nyhederne samlet set

lægges mere vægt på nyheder indenfor kategorien, ”Velfærdsstatens reproduktion”, i forhold til

TV2 News’ nyhedsformidling – om end denne forskel ikke kan siges at være markant.

Med udgangspunkt i ovenstående, så besidder TV2 News i kraft af sin status som kanal den fordel,

at der kan bruges langt mere tid på formidling af nationale og internationale nyheder indenfor de

syv kategorier i forhold til TV2/Nyhederne, men analysen af emnerne synes at påvise en tendens til,

at både det store antal genudsendelser af de enkelte nyheder på TV2 News samt det forhold, at

størstedelen af de samlede antal nyheder vises begge kanaler, medfører, at netop TV2 News’ status

som (betalings-) kanal ikke afspejles i større grad i relation til dette.

Side 58

4.4.3 Formidlingen af sportsnyheder

Ser man nærmere på formidlingen af sportsnyheder på TV2 News og i TV2/Nyhederne, tegner der

sig ligeledes et billede af, at størstedelen af de formidlede sportsnyheder bliver vist på begge

kanaler50, selvom der på TV2 News bliver brugt væsentligt mere tid på formidling af denne type

nyheder, hvilket kan anskueliggøres med følgende tabel, der viser det daglige tidsforbrug på

formidling af sportsnyheder på TV2 News og i TV2/Nyhederne, som det er forekommet i

optagelsesperioden:

Optagelsesdag: TV2/Nyhederne: TV2 News:Mandag 07 00 timer 19 min. 15 sek. 01 timer 10 min. 05 sek.Tirsdag 07 00 timer 20 min. 15 sek. 00 timer 57 min. 45 sek.Onsdag 07 00 timer 22 min. 55 sek. 01 timer 35 min. 40 sek.Torsdag 07 00 timer 23 min. 25 sek. 01 timer 00 min. 55 sek.Fredag 07 00 timer 23 min. 00 sek. 01 timer 14 min. 30 sek.Lørdag 07 00 timer 06 min. 50 sek. 02 timer 25 min. 30 sek.Søndag 07 00 timer 08 min. 00 sek. 02 timer 13 min. 50 sek.Torsdag 08 00 timer 25 min. 25 sek. 01 timer 47 min. 40 sek.I alt: 02 timer 29 min. 05 sek. 12 timer 25 min. 55 sek.

Således bliver der på TV2 News benyttet næsten ti timer mere på formidling af sportsnyheder end i

TV2/Nyhederne, og endvidere indikerer tidsforbruget, at der er sket en mindre udvikling i dette i

den mellemliggende periode af optagelsestidspunkterne, idet der forekommer en mindre stigning i

tidsforbruget på sportsnyheder på begge kanaler i hverdagene i optagelserne fra april 2008 set i

relation til optagelserne fra september 2007. Som det tidligere blev omtalt i analysen af

programfladen på TV2 News, så forekommer placeringen af sportsnyheder på kanalen relativt

tilfældigt, hvilket tidsforbruget i forbindelse med formidlingen af sportsnyheder synes at

underbygge, da dette er relativt varieret. Således benyttes der eksempelvis i optagelserne fra tirsdag

den 25. september 2007 kun ca. 58 minutter på formidling af sportsnyheder, mens der dagen efter

blev benyttet over en halv time mere.

50 Hertil skal det naturligvis nævnes, at der i analysen af sportsnyhederne, som tidligere nævnt, udelukkende er taget udgangspunkt i de sportsnyheder, der formidles i selve nyhedsudsendelserne på TV2 i optagelsesperioden, hvorved de sportsnyheder, der formidles i selvstændige sportsudsendelser på TV2, ikke er talt med. Således ville antallet af sportsnyheder, der bliver formidlet på begge kanaler formodentligt være højere, hvis analysen gik udover indholdet i TV2s nyhedsudsendelser, men eftersom specialet er koncentreret omkring forholdet mellem TV2/Nyhederne og TV2 News, har jeg fundet det mest hensigtsmæssigt udelukkende at inddrage indholdet i TV2s nyhedsudsendelser – på trods af at det er TV2/Nyhedernes sportsredaktion, der står bag de selvstændige sportsudsendelser på kanalen.

Side 59

Ligesom det var tilfældet med de formidlede nationale og internationale nyheder, så er det ligeledes

karakteristisk for begge kanaler, at der i forbindelse med formidlingen af sportsnyheder lægges

størst vægt på nyheder, der er af national karakter. I de otte dages optagelser er 70,1 % af

sportsnyhederne i TV2/Nyhederne således af national karakter, mens dette tal er 60,5 % på TV2

News. Hertil skal det nævnes, at visse af de formidlede sportsnyheder, der er blevet karakteriseret

som internationale nyheder, i større eller mindre grad indeholder nationale aspekter51. På grund af

dette kan der argumenteres for, at antallet af nationale sportsnyheder på de to kanaler er højere end

angivet, idet andre måske ville vælge at karakterisere disse nyheder som værende nationale i stedet

for internationale. Dette forhold har dog, efter min overbevisning, ikke umiddelbart nogen

betydning for resultatet af analysen af formidlingen af de nationale og internationale sportsnyheder,

da det væsentligste forhold i denne sammenhæng jo er, at begge kanaler vægter nationale

sportsnyheder højere end internationale sportsnyheder.

At der på TV2 News bliver brugt næsten ti timer mere på formidling af sportsnyheder i forhold til i

TV2/Nyhederne, afspejles, som nævnt, ikke i antallet af sportsnyheder på de to kanaler, idet TV2

News kun formidler 30 sportsnyheder flere end TV2/Nyhederne. Således blev der i

optagelsesperioden formidlet i alt 155 sportsnyheder på kanalen, hvoraf 22 af disse er

genudsendelser, hvorved det reelle antal er 133, mens der i TV2/Nyhederne blev formidlet 107

sportsnyheder, hvoraf fire af disse er genudsendelser, hvormed det samlede antal sportsnyheder var

103. Ud af det samlede antal sportsnyheder er det langt størstedelen af disse, der formidles på begge

kanaler, idet hele 71, 4 % af de formidlede sportsnyheder på TV2 News ligeledes formidles i

TV2/Nyhederne, mens kun 28,6 % af disse er nyheder, der udelukkende formidles på TV2 News. I

TV2s nyhedsudsendelser er det hele 88,3 % af det samlede antal sportsnyheder, der ligeledes

formidles på TV2 News, hvorved det kun er 11,7 %, der formidles ”eksklusivt” i TV2/Nyhederne.

Dette forhold har derfor ligeledes indflydelse på, hvilke sportsgrene de to kanaler primært formidler

nyheder om, idet der ikke er nogen væsentlig forskel på dette, hvilket kan anskueliggøres med

følgende tabel, der angiver de forekommende sportsgrene, antallet af nyheder indenfor de enkelte

sportsgrene som er blevet formidlet på TV2 News og i TV2/Nyhederne, samt dette antal udregnet i

procenter. Kategorien, ”Andet”, karakteriserer de nyheder, der ikke hører til en bestemt sportsgren,

men derimod omhandler forhold såsom politiske forslag el.lign.:

51 Eksempelvis er sportsnyheden, der omhandler den danske amerikanskfodboldspiller Morten Andersens comeback, således blevet karakteriseret som en international nyhed på trods af det stærke nationale aspekt i nyheden.

Side 60

Sportsgren: Antal nyheder på TV2 News:

Antal nyheder i %:

Antal nyheder i TV2/Nyhederne:

Antal nyheder i %:

Fodbold: 52 39,1 % 42 40,8 %Håndbold: 25 18,8 % 19 18,4 %Ishockey: 9 6,8 % 5 4,9 %Cykling: 13 9,8 % 14 13,6 %Motorsport: 6 4,5 % 6 5,8 %Speedway: 1 0,8 % 1 1,0 %Am. Fodbold: 2 1,5 % 1 1,0 %Golf: 3 2,3 % - -Tennis: 5 3,8 % 3 2,9 %Badminton: 4 3 % 3 2,9 %Boksning: 3 2,3 % 2 1,9 %Petanque: 1 0,8 % - -Softball/Baseball: 2 1,5 % 1 1,0 %Skak: 1 0,8 % - -OL: 1 0,8 % - -Maraton: 1 0,8 % 1 1,0 %Svømning: - - 1 1,0 %Bordtennis: - - 1 1,0 %Andet: 4 3 % 3 2,9 %I alt: 133 100,4 % 103 100,1 %

Ud fra ovenstående tabel fremgår det tydeligt, at begge kanaler vægter nyheder indenfor fodbold,

håndbold og cykling højeste, idet antallet af disse nyheder er mærkbart højere i forhold til nyheder

om andre sportsgrene. Tabellen viser dog endvidere, at TV2 News i optagelsesperioden sendte

nyheder, der omhandler 17 sportsgrene, mens der i TV2/Nyhederne blev sendt nyheder om 15

sportsgrene, hvilket formodentlig skyldes netop den store forskel i tidsforbruget på sportsnyheder,

der er på de to kanaler. Således har TV2 News mulighed for både at formidle nyheder om de

såkaldte store sportsgrene såsom fodbold og håndbold, og de mindre kendte sportsgrene som

eksempelvis petanque og skak, men som tabellen viser, så forekommer dette kun i et meget

begrænset omfang på kanalen, idet der i de otte optaget dage kun er blevet vist en enkelt nyhed om

hver af de to nævnte sportsgrene.

Med udgangspunkt i dette viser analysen af de formidlede sportsnyheder på TV2 News og i

TV2/Nyhederne, at der ikke forekommer nogen væsentlig forskel i dette de to kanaler i mellem,

selvom TV2 News benytter næsten ti timer mere på formidling af denne type nyheder i forhold til

TV2/Nyhederne. At antallet af nyheder, som begge kanaler formidler, er så højt, viser, efter min

mening, at TV2 News i denne sammenhæng netop ikke bidrager med væsentligt mere end det, der

formidles i TV2/Nyhederne, idet der, som nævnt, kun formidles 30 sportsnyheder mere på TV2

News end i sidstnævnte.

Side 61

4.4.4 Formidlingen af finansnyheder

Det område, hvor forskellen mellem TV2 News og TV2/Nyhederne umiddelbart må siges at være

mest markant, er i forhold til formidlingen af finansnyheder, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem

det antal af sektioner indeholdende finansnyheder, der formidles dagligt på de to kanaler. Således

blev der i de otte dages optagelser bragt ikke færre end 146 af disse sektioner på TV2 News, mens

antallet var 29 i TV2/Nyhederne.

I optagelserne fra 2007 er finansnyhedssektionerne i TV2/Nyhederne placeret i udsendelserne kl.

12:00, 14:00, 16:00, 18:00 og 22:00 i hverdagene med undtagelse af

torsdagens udsendelser, hvor der ikke formidles finansnyheder i

udsendelsen kl. 12:00, samt i fredagens udsendelse hvor der ikke

forekommer nogen 22-udgave af nyhedsudsendelserne på TV2. Dermed er

det daglige antal finansnyhedssektioner på TV2 i hverdagene hhv. fire og fem i optagelserne fra

200752, men optagelserne fra april 2008 indikerer en mindre stigning i dette, idet der her sendes seks

finansnyhedssektioner placeret i udsendelserne kl. 10:00, 12:00, 14:00, 16:00, 18:00 og 22:00,

hvorved der altså er placeret en ekstra finansnyhedssektioner i udsendelsen kl. 10:00.

I modsætning til det relativt lave antal finansnyhedssektioner i TV2/Nyhederne, så er det store antal

af disse på TV2 News fordelt over stort set hele den daglige programflade, idet den første sektion

med finansnyheder bliver formidlet allerede omkring kl. 7:00 i fire af hverdagene fra 2007 og kl.

8:22 i torsdagens udsendelser fra 2007 og kl. 7:18 i optagelserne fra 2008, mens den sidste udgave

af finansnyhederne bliver sendt ved 22-tiden med undtagelse af fredagens programflade, hvor den

sidste sektion med finansnyheder bliver formidlet kl. 17:43. Det sidstnævnte forhold skyldes

formodentligt, at der i fredagens programflade indgår programmet, Finansmagasinet, der med en

ca. halvtimes varighed når relativt vidt omkring finansområdet. Hertil skal det dog nævnes, at

antallet af sektioner med finansnyheder på TV2 News er særdeles skiftende fra dag til dag, idet

dette varierer fra min. 15 sektioner (jf. optagelserne fra fredag den 28. september 2007) til max. 31

sektioner (jf. optagelserne fra tirsdag den 25. september 2007 og onsdag den 26. september 2007).

Endvidere er placeringerne af disse på TV2 News ligeledes varieret til tider i en sådan grad, at det

formodentligt er svært for nogle seere at vide, hvornår de kan få formidlet finansnyheder på TV2 52 For begge kanalers vedkommende sendes der ikke finansnyhedssektioner i weekenden, hvilket øjensynligt hænger sammen med, at finansmarkedet ligger stille i dette tidsrum.

Side 62

News i modsætning til i TV2/Nyhederne, hvor placeringen ligger nogenlunde fast. I denne

forbindelse kan det nævnes, at der eksempelvis i optagelserne fra torsdag den 27. september 2007,

kun indgår 20 sektioner med finansnyheder på TV2 News, hvilket synes at hænge sammen med, at

der på denne dag indgår nyheden om, at to danske soldater er blevet dræbt i Afghanistan, hvilket

der bruges længere tid på at formidle. Således fremstår det som om, at netop sektionerne med

finansnyheder bliver nedprioriteret i sådanne situationer (jf. når der opstå nyheder, der bliver

formidlet som breaking news), idet der denne dag sendes langt færre af disse end i de tre første

ugedage i uge 37, 2007. I modsætning hertil bliver sektionerne med sportsnyheder på den omtalte

dag vist i samme omfang som på de øvrige dage.

At antallet af sektioner med finansnyheder er langt højere på TV2 News end i TV2/Nyhederne kan

endvidere ses i relation til den tid, som de to kanaler hver især benytter på finansnyhedsformidling,

hvilket kan anskueliggøres i nedenstående tabel:

Optagelsesdag: Tidsforbrug på TV2 News: Tidsforbrug i TV2/Nyhederne:Mandag 07: 01 timer 30 min. 20 sek. ca. 00 timer 05 min. 10 sek. ca.Tirsdag 07: 01 timer 59 min. 40 sek. ca. 00 timer 04 min. 20 sek. ca.Onsdag 07: 01 timer 37 min. 50 sek. ca. 00 timer 04 min. 35 sek. ca.Torsdag 07: 01 timer 37 min. 00 sek. ca. 00 timer 04 min. 20 sek. ca.Fredag 07: 00 timer 54 min. 20 sek. ca. 00 timer 04 min. 00 sek. ca.Lørdag 07: 00 timer 00 min. 00 sek. ca. 00 timer 00 min. 00 sek. ca.Søndag 07: 00 timer 00 min. 00 sek. ca. 00 timer 00 min. 00 sek. ca.Torsdag 08: 00 timer 57 min. 00 sek. ca. 00 timer 07 min. 30 sek. ca.I alt: 08 timer 36 min. 10 sek. ca. 00 timer 29 min. 55 sek. ca.

Således blev der benyttet over otte timer mere på finansnyhedsformidling på TV2 News i forhold til

i TV2/Nyhederne, hvilket dog ikke i sig selv er ens betydende med, at indholdet i formidlingen af

denne type nyheder er mere omfattende på TV2 News, som de tidligere analyser har vist. Det

interessante i denne forbindelse er dog, at selvom der, som i tilfældet med hhv. de nationale og

internationale nyheder samt sportsnyheder, bliver vist en større mængde gentagelser af de daglige

finansnyheder på TV2 News, så indgår der ydermere ofte en direkte opdatering af børsmarkedet,

hvilke dermed ikke kan siges at være gentagelser53. I finanssektionerne i TV2/Nyhederne

forekommer der dog ligeledes direkte opdateringer af børsmarkedet, men dette antal er langt lavere

end på TV2 News.

53 Hertil skal det dog nævnes, at der i visse af de situationer, hvor der gives børsopdateringer fra en medarbejder på Dagbladet Børsen, ofte bliver omtalt forhold, der tidligere er blevet formidlet.

Side 63

Udover de deciderede finansnyhedssektioner så indgår der i programfladen på TV2 News, som

tidligere nævnt, ydermere programmer, der ikke kommer i forbindelse med

den egentlige nyhedsformidling; nemlig Finansmagasinet og 17 Finans. I

den optagne uge fra 2007 blev der således – udover sektionerne med

finansnyheder i selve nyhedsudsendelserne – ydermere benyttet tre timer og

30 minutter på at sende programmet, Finansmagasinet, hvoraf tre timer af dette tidsforbrug dog er

genudsendelse af programmet. I uge 19 2008 indgår der udover Finansmagasinet tillige

programmet, 17 Finans, hvorved den samlede varighed for disse finansrelaterede programmer var

hele syv timer og 30 minutter – hvoraf størstedelen af dette tidsforbrug dog ligeledes blev brugt på

genudsendelse af Finansmagasinet.

Ved at sammenholde de formidlede finansnyheder på TV2 News54 med de formidlede

finansnyheder i TV2/Nyhederne, som de forekom i optagelserne fra fredag den 28. september

200755, fremgår det, at selve antallet af finansnyheder ikke er markant større på TV2 News set i

forhold til TV2s nyhedsudsendelser, selvom der bruges væsentligt mere tid på formidling af denne

nyhedstype på førstnævnte. Således blev der i alt formidlet 13 finansnyheder på TV2 News, hvoraf

seks af disse ligeledes formidles i TV2/Nyhedene, mens der samme dag blev formidlet syv

finansnyheder på TV2, hvorved kun en enkelt af disse blev vist ”eksklusivt” i TV2/Nyhederne,

hvilket kan illustreres med følgende tabel, der angiver de formidlede finansnyheder på de to

kanaler:

TV2 News:

Nr. Finansnyhedsemner:1 Amerikanske markeder lukkede i plus: Positivt for det danske aktiemarked.2 Den britiske bank, Northern Rock, ser ud til at forny kredit-uroen.3 Ansatte i den finansielle sektor er de mest tilfredse medarbejdere, mens ansatte i sundhedssektoren er mindst. 4 Der kommer vigtige nøgletal fra USA.5 Det danske aktiemarked starter i et lille minus. 6 Topchefen i den svenske bank, Carnegie, er blevet fyret pga. insiderhandel.7 Stigning i antal klager over ejendomsvurderinger. 8 Friværdi krymper: Flere års boligfest er over.9 Størstedelen af de danske aktier ligger i minus. 10 SAS: Dash-fly flyver igen.11 Forbrugertillid i Europa stærkt nedadgående. 12 De fleste europæiske børser ligger i minus.13 Den amerikanske dollar faldt.

54 I dette tilfælde bliver der kun taget udgangspunkt i de finansnyhedssektioner, der forekommer i kanalens nyhedsudsendelser, hvorved programmet, Finansmagasinet, ikke er medregnet. 55 Denne dag er tilfældigt udvalgt, men er dog karakteristisk for, hvorledes formidlingen af finansnyheder forekommer generelt på de to kanaler.

Side 64

TV2/Nyhederne:

Nr. Finansnyhedsemner: 1 Den britiske bank; Northern Rock, mangler penge, og har derfor lånt et større beløb.2 Analyse: Hvilke banker er i risikozonen mht. økonomisk kollaps: Ingen danske banker er blandt.3 Direktøren for den svenske bank; Carnegie, er blevet fyret.4 Flere års boligfest er slut, hvilket kan ses på boligejernes friværdi: Den er faldet med 13.000 kr.5 Dollar kursen er helt i bund – nogle danske virksomheder taber på det, mens andre har gavn af det.6 Danmarks mest tilfredse medarbejdere findes inden for finanssektoren, flyselskaber og ingeniører. 7 De danske aktier er faldet en smule i løbet af dagen.

Ud fra ovenstående fremstår det umiddelbart som om, at det primært er gennem det større antal

direkte børsopdateringer med medarbejdere fra Dagbladet Børsen og programmerne,

Finansmagasinet og 17 Finans, at TV2 News formår at formidle flere finansnyheder end

TV2/Nyhederne, men samtidigt er denne forskel dog mærket af, at store dele af

finansnyhedsformidlingen på TV2 News – ligesom det har været tilfældet med de øvrige

nyhedstyper – er præget af at være gentagelser/genudsendelser, hvorfor TV2 News, efter min

vurdering, ikke kan siges at formidle markant mere finansstof i forhold til TV2/Nyhederne, hvis man

ser bort fra de utallige genudsendelser m.v.. Dog er det i relation til finansnyhedsformidlingen, at

der, som nævnt, forekommer den vel nok største forskel på de to kanalers formidling af nyheder.

Spørgsmålet er så, om de fleste danskere ikke får dækket deres behov for finansnyhedsformidling i

TV2/Nyhederne, da det, efter min overbevisning, er et mindretal af befolkningen, der har finansielle

interesser/præferencer.

4.4.5 TV2 News: Først. 24 timer i døgnet – og dog

Lige fra begyndelsen har TV2 News markedsført sig selv med, at kanalens seere får nyheder, mens

de sker i modsætning til andre danske tv-nyhedsformidlere, hvor seerne må vente til, at der vises

nyhedsudsendelser. Således bliver der i skrivende stund jævnligt bragt

en såkaldt ”egenreklame” (jf. Stigel, 2004) på kanalen, der afsluttes med

skriften, ”TV2 News: Først. 24 timer i døgnet”, der dermed

tilkendegiver, at TV2 News er først, når det gælder nyhedsformidlingen.

Analysen af de formidlede emner på de to kanaler har dog ydermere afført den iagttagelse, at dette

ikke er tilfældet, idet TV2/Nyhederne i mange tilfælde formidler enkelte nyheder inden disse er at

finde i nyhedsformidlingen på TV2 News. Som et eksempel herpå kan nævnes nyhedsformidlingen

på de to kanaler, som den forekom torsdag den 3. april 2008, idet 16 ud af de 33 nyheder, der blev

formidlet på begge kanaler, blev formidlet i TV2/Nyhederne før de blev formidlet på TV2 News,

Side 65

mens seks af nyhederne blev formidlet samtidigt på begge kanaler, hvilket skyldes at visse af

udsendelserne bliver vist samtidigt på både TV2 og TV2 News. Således er det altså kun 11 af de

samlede 33 nyheder, der blev formidlet på begge kanaler, der først blev formidlet på TV2 News,

hvorved seerne i et større omfang får nyheder leveret først i TV2/Nyhederne – og altså ikke som den

omtalte egenreklame ellers påstår – på TV2 News.

Endvidere har registreringen af de optagede udsendelser bidraget med den interessante iagttagelse,

at visse af nyhedsudsendelserne på TV2 News i modsætning til samtlige nyhedsudsendelser på TV2

ikke er live, men båndede genudsendelser af foregående udsendelser. Denne påstand kan

underbygges med, at visse af udsendelserne på TV2 News er identiske både hvad angår indhold og

tillige de forekommende tekniske fejl samt fejl i studieværternes verbale nyhedsformidling m.v.

Som eksempel herpå kan nævnes optagelserne fra april 2008, hvor udsendelserne kl. 15:30 og kl.

00:30, der er fuldstændige identiske med de udsendelser, der blev vist før hver af disse. Således

stemmer dette forhold ikke overens med det, som TV2 News selv har bekendtgjort på kanalens

hjemmeside, nemlig at der opdateres fire gange i timen på kanalen. Endvidere bryder dette forhold

med den for tv-nyhedsformidling karakteristiske illusion, at studieværten sidder ”her og nu” og taler

til seerne.

4.6 Brugen af kilder på TV2 News og i TV2/Nyhederne

En anden væsentlig faktor, der kan påpege centrale forhold i relation til specialets

problemformulering, må siges at være brugen af kilder i hhv. TV2/Nyhederne og på TV2 News, idet

kilder oftest besidder en essentiel funktion i forhold til formidlingen af tv-nyheder. Således vil der i

følgende analyse blive taget udgangspunkt i de kilder, der optræder i nyhedsformidlingen på de to

kanaler i de otte dages optagelser for dermed at klarlægge, hvorvidt – eller i hvilket omfang – der

forekommer nogle væsentlige forskelle i forhold til benyttelsen af kilder.

Hjarvard tydeliggør den centrale rolle, som brugen af kilder har i forhold til nyhedsformidling

generelt, idet han skriver:

”Kilderne udgør et helt centralt omdrejningspunkt i journalistikken. Det er i mødet med kilderne, at indsamlingen og bearbejdningen af information om virkelighedens hændelser tager sit afsæt. […] Optrædende og refererede kilder fungerer som andre

Side 66

kilder som ophav til og/eller hjemmel for, at der kan berettes om et givent forhold. I et tv-nyhedsindslag gælder det videre, at en optrædende kilde opfylder tre forskellige funktioner: For det første udgør den optrædende kilde en dokumentation for, at en påstand er blevet fremsat; vi kan eksempelvis se og høre statsministeren sige, at der ikke er fejet noget ind under gulvtæppet; det er ikke kun noget, som journalisten refererer. For det andet fungerer den optrædende kilde som et citat, d.v.s. som en viderebringelse af et udsagn, der har sin oprindelse uden for nyhedsinstitutionen selv. Endelig udgør den optrædende kilde et montageelement i konstruktionen af en større og samlet meddelelse – hele nyhedsindslaget – som journalisten er ansvarlig for. […] Udvælgelsen af bestemte kilder til at optræde eller blive refereret i tv-nyhederne afspejler en bestemt prioritering af, hvilke sociale aktører i samfundet nyhedsredaktionen finder væsentlige. (jf. Hjarvard, 1999, s. 118-119)

Ved at sammenholde antallet af de forekommende kilder i analysematerialet fremgår det, at TV2

News’ status som kanal synes at have en indflydelse på dette, da det samlede antal af kilder er

betydeligt højere på TV2 News end i TV2/Nyhederne, hvilket kan anskueliggøres med følgende

tabel, der både angiver det samlede antal kilder på begge kanaler og antallet af kilder, der

forekommer eksklusivt på hver af de to kanaler56:

TV2 News: Angivet i %: TV2/Nyhederne: Angivet i %:Antal kilder: 455 261Antal eksklusive: 206 45,3 % 12 4,6 %Fælles: 249 54, 7 % 249 95,4 %

Ovenstående tabel viser dermed, at der blev inddraget 194 flere kilder i nyhedsformidlingen på TV2

News end i TV2/Nyhederne, men samtidigt fremgår det af tabellen, at over halvdelen af de udvalgte

kilder på TV2 News ligeledes benyttes i nyhedsformidlingen på TV2. Således benytter begge

kanaler 249 af kilderne, hvorved samtlige af de benyttede kilder i TV2/Nyhederne med undtagelse

af 12 ligeledes benyttes på TV2 News. Grunden til, at de to kanaler benytter sig af mange af de

samme kilder, skyldes bl.a., at der ”lånes” fra hinandens nyhedsformidling, således at der i

TV2/Nyhederne eksempelvis ofte vises uddrag af interviews, der er foretaget på TV2 News og

omvendt. Endvidere bliver enkelte af de to kanalers udsendelser – som eksempelvis 19-udgaven af

TV2/Nyhederne – vist samtidigt på begge kanaler.

Dette synes dermed at afspejle det forhold, at størstedelen af de formidlede nationale og

internationale nyheder formidles på begge kanaler, men et nærmere blik på analysematerialet viser 56 Hertil bør det nævnes, at der i antallet af kilder på begge kanaler er medregnet kilder, der optræder i optagelserne flere gange, hvorved disse kilder er medregnet flere gange i tabellen. Som et fremtrædende eksempel herpå er brugen af generelsekretær for Den Danske Burma Komite, Anette Berentzen, som kilde, idet hun benyttes i to af optagelsesdagene i TV2/Nyhederne, mens hun bruges som kilde i fem af de otte dages optagelser på TV2 News.

Side 67

dog, at der i nyhedsformidlingen på TV2 News ofte inddrages flere kilder i relation til hver enkelt

nyhed end i TV2/Nyhederne. Som eksempel på dette kan nævnes nyheden om Louise Freverts skifte

til partiet, CD, (jf. optagelserne fra fredag den 28. september 2007), hvor TV2 News inddragede

ikke færre end 11 kilder i forbindelse med formidlingen af denne nyhed, mens der i TV2/Nyhederne

kun blev inddraget to kilder. Dette eksempel illustrerer således en tendens på TV2 News i forhold

til brugen af kilder, der medfører en vis forundring hos mig, idet jeg umiddelbart tvivler på, at den

overvejende del af befolkningen reelt har interesse i eller behov for at høre et større antal kilder, der

taler om den samme nyhed – medmindre modtageren eksempelvis fagligt set har en interesse i dette.

For at karakteriserer brugen af forskellige kilder i de to kanalers nyhedsformidling for dermed at

kunne belyse eventuelle forskelle i dette er alle de forekommende kilder i optagelserne blevet

inddelt ud fra Hjarvards kategorisering af kildernes sociale roller, der er defineret på følgende

måde57:

”Til at belyse, hvilke sociale roller kilder optræder i, skelnes der i det følgende mellem: politiker, aktør, ekspert, journalist og andet. Ved en aktør forstås en person, der er involveret i den konkrete sag, men som ikke er det qua en politisk rolle eller status som ekspert eller journalist.” (jf. ibid., s. 120)

Inddelingen af de forekommende kilder i de to kanalers nyhedsformidling i optagelsesperioden

viser således, at kilder indenfor kategorien, ”ekspert”, er mest benyttet, hvilket øjensynligt hænger

sammen med, at eksperters udsagn i forbindelse med nyhedsformidling – efter min mening – vægter

højt i forhold til troværdigheden og vidensdelingen, idet eksperter – groft sagt – må formodes at

vide, hvad de taler om. Således repræsenterer denne type kilder næsten halvdelen af de

forekommende kilder på TV2 News, mens dette tal er næsten 40 % for TV2/Nyhedernes

vedkommende, hvilket kan anskueliggøres med følgende tabel:

Kildernes sociale rolle: TV2 News: Angivet i %: TV2/Nyhederne: Angivet i %:Politiker: 118 25,9 % 75 28,7 %Aktør: 122 26,8 % 83 31,8 %Ekspert: 211 46, 4 % 102 39,1 %Journalist: 4 0,9 % 1 0,4 %I alt: 455 100 % 261 100 %

Dette samme forhold gør sig ligeledes gældende for den anden mest benyttede kilde-kategori,

”aktør”, idet de to kanaler ved at inddrage mennesker, der er involveret i en konkret sag/nyhed, 57 Denne inddeling er foretaget ud fra min vurdering, og endvidere er de journalister, der er knyttet til de to kanaler ikke talt med som kilder, hvorved det kun er journalister fra andre medier, der er medregnet i tabellen.

Side 68

opnår troværdighed i kildernes udsagn, idet man som seer får nyheden leveret fra den/de

involverede. At det er disse to kilde-typer, der er mest benyttet i de to kanalers nyhedsformidling,

synes dermed ikke overraskende, idet formålet med inddragelsen af kilder netop bl.a. er at

underbygge et givent forhold.

Udover at definere kilders sociale rolle har Hjarvard ydermere opsat en skelnen mellem kildernes

status, der dermed er medvirkende til at karakterisere de benyttede kilder yderligere. Således skriver

Hjarvard: ”Til at belyse spørgsmålet om [kildernes] status skelnes der mellem to kategorier af kilder: elite og almindelige mennesker. Til elite-kategorien henregnes de kilder, der besidder en væsentlig økonomisk eller politisk magt, eller som i kraft af deres profession, ansættelse eller uddannelse er i besiddelse af en væsentlig diskursiv definitionsmagt (eksperter, ledere o.lign.). Til elite henregnes tillige kilder med medieskabt status, d.v.s. kendte personer.” (jf. ibid., s. 121)

Denne skelnen mellem kildernes status kan således benyttes til at belyse, om der forekommer nogen

forskel på, hvilke mennesketyper nyhedsredaktionerne på TV2 og på TV2 News vægter højeste,

men som nedenstående tabel viser, så er langt størstedelen af de benyttede kilder på begge kanaler

kategoriseret som hørende ind under kategorien, ”elite”, hvilket bl.a. dermed synes at afspejle det

forhold, at størstedelen af kilderne på begge kanaler er såkaldte ”eksperter”, som det fremgik i

ovenstående:

Kildetype: TV2 News: Angivet i %: TV2/Nyhederne: Angivet i %:Elite: 395 86,8 % 215 82,4 %Almindelige mennesker: 60 13,2 % 46 17,6 %

I denne forbindelse skal det dog nævnes, at inddelingen af kildernes status viser, at der er en mere

udbredt tendens i TV2/Nyhederne i forhold til på TV2 News til at benytte almindelige mennesker

som kilder i nyhedsformidlingen – om end denne forskel ikke kan siges at være betydelig.

Analysen af de benyttede kilder i de to kanalers nyhedsformidling viser dermed, at der inddrages et

betragteligt større antal kilder på TV2 News set i forhold til TV2/Nyhederne, men samtidigt viser

analysen ligeledes, at størstedelen af kilderne indgår i begge kanalers nyhedsformidling. Endvidere

kan det udledes af ovenstående analyse, at der ikke er nogen betydelig forskel på, hvilke typer af

kilder, som de to kanaler prioriterer højest, idet begge kanaler vægter kilder, der hører ind under

Side 69

kategorien, ”elite”, højeste samt kilder, der kan siges at være eksperter indenfor for et givent

område.

4.7 Journalisterne

I dette analyseafsnit vil der, som tidligere nævnt, kortfattet blive taget udgangspunkt i de

journalister, der indgår i nyhedsformidlingen på de to kanaler. Formålet med dette analyseafsnit er

at redegøre for, i hvilket omfang det er de samme journalister, der står bag nyhedsformidlingen på

de to kanaler.

Således er det fremgået tidligere i analysen, at størstedelen af de formidlede nyheder vises både på

TV2 News og i TV2/Nyhederne, og et nærmere blik på de forekommende journalister på de to

kanaler viser med al tydelighed, at det primært er selvsamme korps af journalister, der formidler

nyhederne på begge kanaler, hvilket kan anskueliggøres med følgende tabel, der både angiver det

samlede antal af de forekommende journalister på begge kanaler, antallet af journalister, der kun

optræder på en enkelt af de to kanaler, samt det antal journalister, der optræder i begge kanalers

nyhedsformidling:

TV2 News: Angivet i %: TV2/Nyhederne: Angivet i %:Antal journalister: 102 92Antal eksklusive: 15 14,7 % 5 5,4 %Fælles: 87 85,3 % 87 94,6 %

Tabellen viser, at hele 87 af det samlede antal forekommende journalister i optagelsesperioden

optræder på begge kanaler, hvilket dermed utvivlsomt indikerer, at der nærmest er tale om et stort

samlet journalist-korps frem for to individuelle – på trods af den fysiske adskillelse mellem de to

nyhedsredaktioner58. Den sammen tendens kan endvidere ses i forhold til det samlede antal af de

forekommende sportsjournalister, der dermed kan siges at underbygge ovenstående, hvilket kan

anskueliggøres med følgende tabel:

TV2 News: Angivet i %: TV2/Nyhederne: Angivet i %:Antal sportsjournalister: 27 24Antal eksklusive: 5 18,5 % 2 8,3 %Fælles: 22 81, 5 % 22 91,7 %

58 TV2/Nyhederne er således placeret i Odense, mens TV2 News har base i København.

Side 70

Både hvad angår de journalister, der indgår i kanalernes formidling af internationale og nationale

nyheder samt de journalister, der indgår i formidlingen af sportsnyheder, er det endvidere

kendetegnende, at det i de tilfælde, hvor der rapporteres fra en begivenhed, er de samme

journalister, der optræder som formidlere på begge kanaler. Som et karakteristisk eksempel herpå

kan nævnes nyheden om, at der har været uro på Christiania (jf. optagelserne fra torsdag d. 3. april

2008), da det er journalisten, Henrik Schultz, der rapporterer direkte fra København på både TV2

News og i TV2/Nyhederne. Dette – sammen med størstedelen af de øvrige analyseresultater –

underbygger dermed, at der er et meget tæt samarbejde mellem de to kanalers nyhedsredaktioner.

Dette tætte samarbejde er formodentligt en af de primære årsager til, at jeg opstillede den

indledende tese om, at TV2 News ikke umiddelbart synes at bidrage med væsentligt mere end det,

der allerede formidles i TV2/Nyhederne, da det, som analysen indtil videre har vist, er stort set de

samme journalister, der formidler mange af de samme internationale-, nationale- og sportsnyheder,

og endvidere at der benyttes mange af de samme kilder i nyhedsformidlingen på begge kanaler. For

at underbygge dette vil følgende analysedel, som nævnt, koncentrere sig om forhold på et mere

dybdegående indslagsniveau.

Side 71

5.0 Komparativ analyse af udvalgte nyhederI dette kapitel vil der, som nævnt, blive fokuseret på et mere detaljeret indslagsniveau i

nyhedsformidlingen på TV2 News og i TV2/Nyhederne. Formålet med dette kapitel er primært at

underbygge de resultater, der blev affødt i specialets første analysedel og heraf navnlig, at

samarbejdet mellem de to kanaler må siges at være endog meget tæt, hvilket – efter min

overbevisning – netop bevirker, at seerne i det store hele ikke får særligt meget mere på TV2 News

end det, der formidles i TV2/Nyhederne – især hvad angår de nyheder, der formidles på begge

kanaler. For at underbygge denne påstand vil følgende analyse være koncentreret omkring

formidlingen af to af de nationale nyheder, der blev formidlet på begge kanaler; nemlig nyheden om

at Danmark er ved at have verdensrekord i skattetryk, der indgik i de to kanalers nyhedsformidling

mandag den 24. september 2007, samt nyheden om natligt uro på Christiania, der indgik i

nyhedsformidlingen torsdag den 3. april 2008.

At disse nyheder er blevet udvalgt som analyseobjekt i den følgende komparative analyse

begrundes med, at indholdet i førstnævnte nyhed for det første omhandler et emne, som langt

størstedelen af befolkningen berøres af, samt for det andet at formidlingen af begge nyheder må

siges at være karakteristiske eksempler på, hvorledes formidlingen af de samme nyheder

forekommer på de to kanaler generelt. Således må udvælgelsen af netop de omtalte nyheder som

analyseobjekt siges at være relativt tilfældig, idet størstedelen af de nationale og internationale

nyheder, der formidles på begge kanaler, helt overordnet rummer de selvsamme karakteristika,

hvorfor jeg mener, at de to udvalgte nyheder kan fungere som et illustrativt eksempel på faktorer

vedrørende nyhedsformidlingen på de to kanaler generelt.

I den følgende analyse vil der primært blive fokuseret på den verbale formidling af de udvalgte

nyheder, hvorved den visuelle formidling kun vil blive berørt i et begrænset omfang, hvilket

skyldes, at lydsiden overordnet må siges at udgøre den væsentligste bestanddel af

nyhedsformidling, som Hjarvard tillige er inde på:

”I tv-nyheder er der sædvanligvis tale om, at billedsiden supplerer de verbalsproglige udsagn (fra journalister, kilder, kommentatorer etc.) snarere end omvendt. Som regel er det muligt at forstå et tv-nyhedsindslag, selvom man kun hører lydsporet, hvorimod det kan være vanskeligt at forstå bare hovedtemaet, hvis man alene har billedsiden at forholde sig til. Det skyldes, at nyheder sædvanligvis behandler hændelser og handlinger af en betydelig abstraktionsgrad, således at

Side 72

billedernes afbildning af den konkrete, fysiske verden først og fremmest fungerer som et supplement, der informerer om aktørers og steders fysiske fremtoning.” (jf. ibid., s. 35)

Således er jeg af den overbevisning, at billedsiden i de to udvalgte nyheder udelukkende fungerer

som et supplement til lydsiden, hvorfor jeg mener, at det er gennem en analyse af lydsiden, at det

kan udledes, hvorvidt TV2 News bidrager med mere end TV2/Nyhederne i denne sammenhæng59.

5.1 ”Danmark er tættere på verdensrekord i skattetryk”

Den første udvalgte nyhed blev af begge kanalers nyhedsredaktioner karakteriseret som værende en

såkaldt hovednyhed, hvilket kan udledes ud fra, at nyheden i flere tilfælde indgik i begge kanalers

udsendelsesintroduktion, hvori tophistorierne netop præsenteres, og endvidere hører nyheden ind

under emnekategorien, ”Velfærdsstatens reproduktion” (jf. Hjarvard, 1999), idet nyheden

omhandler skattemæssige forhold.

Med hensyn til den samlet tid, som de to kanaler hver især benyttede på formidling af nyheden, og

herunder det antal gange nyheden blev formidlet på de to kanaler, er der en betydelig forskel i dette,

idet TV2 News omtalte nyheden ikke færre end 13 gange med en samlet varighed på 27 minutter og

30 sekunder, mens TV2/Nyhederne kun formidlede nyheden fem gange med en samlet varighed på

fem minutter og 30 sekunder, hvilket kan anskueliggøres med følgende tabel:

TV2 News: TV2 News: TV2/Nyhederne: TV2/Nyhederne:Sendetidspunkt: Varighed: Sendetidspunkt: Varighed:

07:04 1:00 min. ca. 07:02 1:00 min. ca.07:34 1:00 min. ca. 08:04 1:00 min. ca.08:33 1:00 min. ca. 09:03 1:00 min. ca.09:39 4:00 min. ca. 10:02 1:00 min. ca.10:06 3:00 min. ca. 22:02 1:30 min. ca.10:49 5:00 min. ca.11:18 2:00 min. ca.11:48 2:00 min. ca.12:39 1:30 min. ca.14:04 2:00 min. ca.14:34 2:00 min. ca.18:49 1:30 min. ca.22:02 1:30 min. ca.

59 Hertil kan det dog nævnes, at de forekommende billeder i de to kanalers formidling af de to udvalgte nyheder stort set er identiske.

Side 73

Som det vil fremgå i det følgende, så medfører det større antal visninger af nyheden samt brugen af

mere sendetid på formidlingen af denne nyhed på TV2 News i forhold til i TV2/Nyhederne dog

ikke, at seerne får væsentligt flere informationer på først nævnte.

5.1.1 Nyhedens opbygning

I værket, De levende billeders dramaturgi (2003), omtaler Larsen blandt meget enkelte tv-nyheders

opbygning, hvorunder han udover den skandinaviske berettermodel ydermere fremsætter en

definition på den mere forenklede canadiske udgave af selvsamme – den såkaldte

nyhedsberettermodel (jf. Larsen, 2003, s. 169). Nyhedsberettermodellen udgøres af kun fire faser –

hvor den skandinaviske berettermodel udgøres af syv faser – og bliver anskueliggjort af Larsen med

følgende model:

Nyhedsberettermodellen:

Således svarer fasen, ”Hook”, til faserne, ”Anslag” og ”Præsentation”, i berettermodellen, mens

”Context” svarer til ”uddybning”, ”Development” til ”point of no return” og ”Konfliktoptrapning”

og sidst svarer ”Wrap” til berettermodellens ”Klimaks” og ”Udtoning”.

Samtlige visninger af den første udvalgte nyhed på begge kanaler kan således inddeles

strukturmæssigt ud fra nyhedsberettermodellen, hvor studieværternes indledende oplæg og første

del af journalistens voice-over må siges at udgøre fasen, ”Hook”. Det er således her, at nyhedens

tema bliver slået fast og de væsentligste informationer bliver fremsagt; Danmark er ved at overhæle

Sverige i skattetryk. I denne forbindelse er det interessant, at i fire ud af de fem visninger af

nyheden i TV2/Nyhederne samt i 12 ud af de 13 visninger af selvsamme på TV2 News er

studieværternes oplæg stort set identiske, hvilket synes at underbygge at der forekommer et meget

Side 74

tæt samarbejde mellem de to nyhedsredaktioner60. Kun i 22-udgaven af TV2/Nyhederne der – som

nævnt – ligeledes vises på TV2 News, er oplægget anderledes end de øvrige visninger, om end det

stadigt er nogenlunde de samme oplysninger, der gives heri.

Fasen, ”Context”, udgøres i samtlige visninger på begge kanaler med undtagelse af visningen i 22-

Nyhederne af journalistens voice-over, mens det sagte bliver illustreret grafisk, og i denne fase

bliver seerne informeret om, at ”nye tal viser, at det svenske skattetryk

ligger på 48 %, mens det danske skattetryk ligger på 47,7 %. Det giver

en forskel på kun 0,3 %”. I nyhedsudsendelsen kl. 22:00 fremsiges der

lagt flere informationer af journalisten i denne fase, hvilket kan

anskueliggøres med følgende tabel, der angiver både billedsiden og lydsiden af indholdet i fasen,

”Context”:

Billede: Lyd:Billeder af Olav Christensen + Den svenske ambassade.

Journalist, Olav Christensen:”Stedet herinde har forpost for, at folk der år efter år hårdnakket har holdt fast i, at de var de mennesker i hele verden, der ville betale mest i skat. Men nu er svenskerne – for det er dem, vi taler om – ved at give op. De sætter skatten ned. Så om få år er det muligvis ikke herinde på den svenske ambassade, at man skal henvende sig, hvis man vil vide, hvordan man får verdensrekord i skattetryk.”

Billeder af finansministeriet + billeder af den svenske finansminister.

Voice-over af journalist, Olav Christensen:”Et sted man kunne spørge er her i det danske finansministerium. Ganske vist har regeringen aftalt skattelettelser i 2008 og 2009 med Dansk Folkeparti, men de er langt mindre end det beløb, som den svenske finansminister, Anders Borg, har lagt frem i sit budget.

Grafik. Voice-over af journalist, Olav Christensen:”Sammenligner man skattetrykket – det er skatter og afgifter målt i % af bruttonationalproduktet – kan man på figuren her se, at Sverige ligger foran Danmark i både 2006 og 2007. Sverige er verdensmester i skattetryk. I 2008 står landene præcis lige på 47,7 % - et delt verdensmesterskab. For 2009 er tallet 47,3 % for Sverige. Det danske finansministerium har ikke offentliggjort tallet for Danmark, men regner man med, at skattetrykket daler ligesom det gjorde i 2008, ender Danmark på 47,4 %. Det er 0,1 % mere end Sverige. Så Danmark er ny verdensmester.”

Dernæst følger fasen, ”Development”, og det er udelukkende i denne fase, at de to kanalers

formidling af nyheden adskiller sig markant fra hinanden. Således udgøres denne fase i de fire

første visningerne i TV2/Nyhederne af hhv. journalistens voice-over og uddrag af telefoninterviews

60 For et overblik over studieværternes oplæg: Se evt.: Bilag 4.

Side 75

med to ud af de i alt fire inddragede kilder, mens dette i to af visningerne af nyheden på TV2 News

ydermere udgøres af interviews med to af de inddragede kilder foretaget af studieværten i

nyhedsstudiet61. Således bevirker det forhold, at TV2 News har inviteret to af kilderne ind i studiet,

at der åbnes op for muligheden for at stille uddybende spørgsmål til disse og på den måde at levere

flere informationer om den pågældende nyhed til seerne. I begge tilfælde bruges denne fase til at

pointere og underbygge de konsekvenser, som det høje skattetryk her i landet kan have både i

forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til velfærden i Danmark. I udsendelsen kl. 22:00 udgøres

denne fase af journalistens voice-over, der fungerer som en form for oplæg til det efterfølgende

uddrag af et interview med en af de inddragede kilder samt dette interviewuddrag.

I de fire første visninger af nyheden i TV2/Nyhederne og i ti af visningerne på TV2 News udgøres

fasen, ”Wrap” af en afsluttende voice-over af journalisten, hvori det oplyses, at ”der har været

skattelettelser både i Danmark og i Sverige, men Sverige er altså det land, der har sænket skatten

mest”. På den måde ender historien på sin vis, hvor den startede, men indholdet i denne fase

forklarer endvidere det forhold, at selvom der jo rent faktisk allerede har

været skattelettelser i Danmark, så opvejer disse ikke de skattelettelser,

der er foretaget i Sverige, hvorved hovedpointen i nyheden slås fast

endnu engang; altså at vi her i landet er ved at slå verdensmestrene i

skattetryk. I 22-Nyhederne udgøres den afsluttende fase af journalistens voice-over, der lægger op

til det efterfølgende interviewuddrag med en af de benyttede kilder, Lars Barfoed, med ordene: ”Og

reaktionen hos Danmarks mest ihærdige skattesænkerparti – De Konservative – var her til aften:

Hvad sagde vi!”, efterfulgt af et interviewuddrag med Barfoed. Dermed fungerer Barfoeds

udtalelser som en afslutning på formidlingen af nyheden i helhed, idet denne visning af nyheden er

den sidste på begge kanaler.

5.1.2 Journalisterne

Formidlingen af den første udvalgte nyhed er for begge kanalers vedkommende centreret omkring

to indslag, hvoraf det første har journalist, Mette Ziwes, i rollen som den primære formidler, hvilket

hun gør i form af en voice-over, hvorved Ziwes på intet tidspunkt bliver synlig for seerne. Ud af

samtlige antal visninger af nyheden på de to kanaler er det dette indslag, der er det mest benyttet,

idet fire af visningerne i TV2/Nyhederne indeholder Mette Ziwes’ indslag, mens hele 12 ud af de 13 61 De inddragede kilder vil blive nærmere behandlet senere i analysen.

Side 76

visninger på TV2 News indeholder dette indslag. Således er det kun i

TV2/Nyhedernes udsendelse kl. 22:00, der ligeledes vises på TV2 News,

at nyheden formidles af journalist, Olav Christensen, der i dette indslag

både optræder i form af en visuelt usynlig voice-over og visuelt synlig i

skærmbilledet, idet han rapporterer stående foran den svenske ambassade i København. Dermed er

denne nyhed et eksempel på, at størstedelen af de formidlede nyheder på de to kanaler bliver

formidlet af de samme journalister.

5.1.3 De benyttede kilder

Ser man nærmere på de kilder, der indgår i formidlingen af denne nyhed, så er der heller ikke på

dette område nogen forskel mellem de to kanaler, da det er de samme fire kilder, der benyttes i

formidlingen; nemlig hhv. Vicedirektøren for Dansk Industri, Tine Roed, Cheføkonom for CEPOS,

Mads L. Madsen, Direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen og

Skatteordfører for De Konservative, Lars Barfoed. Således kan alle fire kilder karakteriseres som

værende, hvad Hjarvard betegner ”elite”-kilder, og endvidere må tre af kilderne siges at være

såkaldte ”eksperter”, mens Lars Barfoed ud fra Hjarvards skelnen indgår i formidlingen i kraft af

sin status som ”politiker” (jf. Hjarvard, 1999, s. 120-121).

Hertil skal det dog nævnes, at der forekommer en forskel i, hvorledes og i hvilket omfang hhv. TV2

News og TV2/Nyhederne inddrager visse af de fire kilder. Således

inddrager begge kanaler eksempelvis et citat af Tine Roed, der stammer

fra Dagbladet Børsen samt uddrag af et telefoninterview med Roed. Men

på TV2 News er Roed endvidere inviteret ind i studiet, hvor

studieværten, Mark Stokholm, foretager et mere dybdegående interview med hende. I forhold til

brugen af cheføkonom, Mads L. Madsen, som kilde, er forskellen mellem de to kanaler endnu mere

fremtrædende, idet han udelukkende inddrages kortfattet i formidlingen

af den omtalte nyhed i 22-udgaven af TV2/Nyhederne og dermed ikke i

de øvrige visninger på TV2. I modsætning hertil bliver Mads L.

Madsens ekspertise benyttet i højere grad på TV2 News, idet han –

ligesom Tine Roed – bliver interviewet af studieværten i nyhedsstudiet. Dermed får seerne flere

informationer af de to omtalte kilder i TV2 News’ formidling af nyheden i forhold til i

Side 77

TV2/Nyhederne. Hertil skal det dog nævnes, at den viden som opstår som følge af de

studieinterviews, der bliver foretaget på TV2 News i denne sammenhæng, ikke umiddelbart

bidrager med væsentligt mere end det, der ligeledes bliver fremsat i de inddragede citatuddrag,

uddrag af telefoninterviews og uddraget af interviewet med Mads L. Madsen i 22-udgaven af

TV2/Nyhederne62. Endvidere er det interessant at bemærke, at selvom TV2 News bruger længere tid

på at foretage de omtalte studieinterviews, så bliver uddrag fra disse ikke benyttet i den senere

formidling af nyheden på kanalen, hvorved seerne skal se de omtalte interviews på det tidspunkt,

hvor disse bliver foretaget for at opnå den viden, der forekommer i disse.

I modsætning til ovenstående er brugen af hhv. Lars Andersen og Lars Barfoed som kilder

forskelsløs på begge kanaler, idet inddragelsen af disse to udelukkende udgøres af hhv. et identisk

uddrag af et telefoninterview med førstnævnte og et identisk uddrag af et interview med

sidstnævnte.

I relation til de to kanalers udvælgelse af de fire kilder er det interessant at bemærke, at dette

medfører, at det grundlæggende ”objektivitetsprincip” (jf. Højbjerg, 1996, s. 60), der normalt er

kendetegnende for vinklingen af de forskellige historier i tv-nyheder, synes at blive relativt

tilsidesat i denne sammenhæng, idet seerne umiddelbart kun får en side af historien; nemlig fra

nogle af dem, der anser det høje skattetryk som et stort problem. Således bliver den såkaldte

modpart i sagen – såsom de mennesker der finder det danske skattetryk acceptabelt eller nødvendigt

– ikke hørt.

5.2 ”Urolig nat på Christiania”

Den anden udvalgte nyhed kan ligeledes siges at være en såkaldt hovednyhed på begge kanaler, idet

denne tillige flere gange bliver præsenteret i udsendelsesintroduktionerne63. Endvidere kan dette

forhold ydermere ses ud fra det antal gange, som nyheden om uroen på Christiania bliver formidlet i

TV2/Nyhederne og på TV2 News, idet førstnævnte har otte visninger af nyheden, mens sidstnævnte

har fjorten visninger af selvsamme; således bruger TV2/Nyhederne samlet 11 minutter på formidling

af nyheden, mens TV2 News bruger 32 minutter, hvilket kan anskueliggøres med følgende tabel: 62 Se evt.: Bilag 4. 63 Denne nyhed kan endvidere siges at høre ind under kategorien, ”Magt- og retsudøvelse” (jf. Hjarvard, 1999), der, som det fremgik i analysen af de formidlede emner på de to kanaler, var en af de kategorier, der blev formidlet flest nyheder indenfor både i TV2/Nyhederne og på TV2 News.

Side 78

TV2 News: TV2 News: TV2/Nyhederne: TV2/Nyhederne:Sendetidspunkt: Varighed: Sendetidspunkt: Varighed:

07:13 3:00 min. ca. 07:01 2:00 min. ca.07:32 2:00 min. ca. 07:30 0:30 min. ca.08:01 2:00 min. ca. 08:01 1:30 min. ca.08:19 4:00 min. ca. 08:30 0:30 min. ca.08:32 2:00 min. ca. 09:01 1:30 min. ca.09:09 1:00 min. ca. 10:01 1:30 min. ca.09:32 1:00 min. ca. 16:03 1,00 min. ca.10:01 2:00 min. ca. 22:01 2,30 min. ca.10:37 1:30 min. ca.11:05 2:00 min. ca.11:35 2:00 min. ca.12:45 1:30 min. ca.16:40 6:00 min. ca.22:01 2:30 min. ca.

Selvom der benyttes 21 minutter mere på formidlingen af denne nyhed på TV2 News set i forhold

til TV2/Nyhederne, så bevirker dette ikke, ligesom i tilfældet med nyheden om skattetrykket, at

seerne opnår meget mere viden om nyheden på TV2 News, hvilket vil fremgår i de følgende afsnit.

5.2.1 Nyhedens opbygning

Formidlingen af nyheden om uroen på Christiania er strukturmæssigt forskellig, idet varigheden af

de enkelte visninger på begge kanaler er relativt varierende. Således bruges der eksempelvis i

TV2/Nyhederne mellem ca. 30 sekunder og ca. to minutter og 30 sekunder på formidlingen af

nyheden, mens dette på TV2 News varierer fra ca. et minut og 30 sekunder til ca. seks minutter.

Dermed kan man sige, at ud af de otte visninger af nyheden i TV2/Nyhederne, så er fem af disse af

længere varighed, altså et minut eller mere, mens tre af disse har en varighed på et minut eller

mindre, og på TV2 News har hele 12 ud af de fjorten visninger en varighed på over et minut.

Selve indholdet i formidlingen af nyheden på begge kanaler kan endvidere opdeles, idet de to sidste

visninger af nyheden på begge kanaler indeholder et andet fokus end nattens uroligheder, eftersom

der i disse visninger fokuseres mere på de politiske konsekvenser af uroligheder; nemlig at De

Konservative m.fl. kræver, at christianitterne tager afstand fra urolighederne, hvorved disse

visninger må siges at være en såkaldt videreførelse af nyheden.

I samtlige visninger af nyheden på både TV2 News og i TV2/Nyhederne udgøres fasen, ”Hook” (jf.

Larsen, 2003), af de respektive studieværters oplæg og i enkelte tilfælde ydermere af

studieværternes voice-overs til indslagsrelaterede billeder eller grafik. I disse oplæg bliver seerne

Side 79

oplyst om de væsentligste fakta om uroen, samt at De Konservative kræver

en afstandtagen til uroligheder af christianitterne, og i denne forbindelse

forekommer der ikke nogen betragtelige forskelle på indholdet i

oplæggene på de to kanaler64. I oplægget kl. 16:40 på TV2 News indgår

der dog oplysninger, der ikke gives i TV2/Nyhederne; nemlig at tilhængerne af Ungdomshuset

demonstrerer, og at deres rute går forbi Christiania.

Fasen, ”Context” (jf. ibid.), i nyhedsberettermodellen udgøres i de fleste visninger af et indslag,

hvor journalist, Christine Bille Sørensen, i en voice-over fremsætter flere

oplysninger om uroen samt uddrag af et telefonisk interview med den

centrale vagtleder ved Københavns Politi, John Hansen, hvori han giver et

kort referat af forløbet, der var anledning til urolighederne; nemlig at

politiet skød og dræbte en hund. Denne information bliver gengivet i samtlige visninger på begge

kanaler med undtagelse af visningen kl. 16:40 på TV2 News, hvilket indikerer, at netop denne

information anses som væsentlig i forhold til vinklingen af historien, da det netop er denne

information, der bevirker, at seerne opnår en forståelse for, hvorfor

omkring 100 mennesker gik amok og smadrede butikker m.v. Indholdet i

journalistens voice-over er identisk på begge kanaler, og det samme gør sig

ligeledes gældende for uddraget af telefoninterviewet med John Hansen. I

visningen af nyhederne kl. 16:40 på TV2 News udgøres denne fase dog af studieværtens – i dette

tilfælde Divya Das – voice-over, hvori hun kortfattet omtaler de centrale forhold – at De

Konservative kræver, at christianitterne tager afstand fra uroligheder. Denne fase udgøres i

visningen kl. 22:01 på begge kanaler af en voice-over af journalisten, Lasse Sjørslev, samt kortfattet

interviewuddrag med fem af de inddragede kilder.

I forhold til fasen, ”Development” (jf. ibid.), er det ligeledes i denne, som det var tilfældet med

nyheden om det høje skattetryk i Danmark, at der forekommer nogle væsentlige forskelle mellem

de to kanalers formidlingen af nyheden om uro på Christiania. Således er det i denne fase, at TV2

News i to af visningerne inddrager to af de udvalgte kilder, hhv. Lars Barfoed og Tanja Zabell, i en

relativ omfattende grad, idet der bruges længere tid på at foretage interview af disse. Således er

disse to interviews stort set det eneste forhold, der adskiller formidlingen af nyheden på begge

64 For et overblik over studieværternes oplæg: Se evt.: Bilag 4.

Side 80

kanaler, da det kun er i forbindelse med disse interviews, at seerne opnår viden, der ikke gives i

TV2/Nyhederne. Men som det var tilfældet med nyheden om skattetrykket, så benytter TV2 News

sig ikke af de foretaget interviews af Barfoed og Zabell i den videre formidling af nyheden.

Endvidere indgår interviewuddrag af de to omtalte kilder ligeledes i formidlingen af nyheden i

TV2/Nyhederne, hvor deres primære holdninger el.lign. kommer til udtryk.

Den afsluttende fase, ”Wrap” (jf. ibid.), udgøres i tre af visningerne i TV2/Nyhederne og i seks af

visningerne på TV2 News af studieværternes nedlæg, hvori det oplyses, at Christianias

pressegruppe har udsendt en pressemeddelelse, hvor de beder politiet om at holde sig væk fra

Christiania, hvilket senere bliver anledning til videreførelsen af nyheden, da det netop er denne

pressemeddelelse, der får De Konservative m.fl. til at kræve, at christianitterne tager afstand fra

nattens uroligheder.65

I visningen af nyheden kl. 07:01 på TV2 fremsætter studieværten ikke noget nedlæg, hvorfor det er

den sidste del af journalisten, Henrik Schultz’ rapport, hvori han oplyser, at situationen på

Christianshavn er ”ved at køle ned”, der fungerer som afslutning på visningen. Tre af visningerne

på TV2 News afsluttes med, at studieværten eller Henrik Schultz takker den medvirkende kilde for

sin deltagelse i formidlingen66. I visningen kl. 8:01 på TV2 News indeholder den afsluttende fase i

form af studieværtens nedlæg informationen om, at der senere på kanalen vil blive foretaget et

interview med en christianit, der ”giver sin version af situationen i går aftes”, hvilket må siges at

være en seerservice, idet seerne dermed bliver bekendt med, hvornår de kan se dette interview, men

ligeledes fungerer dette som en måde, hvorpå TV2 News forsøger at få seerne til at blive på

kanalen; man kan således sige, at denne information har karakter som en form for appetitvækker i

forhold til seerne.

I visningen kl. 22:01 er der af naturlige grunde ikke nogen forskel på indholdet i den afsluttende

fase, idet denne visning vises på begge kanaler. Det interessante ved den afsluttende fase i denne

visning er dog, at denne udgøres af et interviewuddrag med Christine Antorini fra Social

Demokraterne, hvori hun bekendtgør, at hun ikke er enig i De Konservatives krav om, at hvis ikke

christianitterne tager afstand fra nattens uroligheder, så vil det få store konsekvenser for den

65 I visningerne kl. 8:01 og 9:01 i TV2/Nyhederne indeholder studieværtens nedlæg ligeledes en opfordring til seerne om, at de kan se billeder og video af nattens uroligheder på nyhederne.tv2.dk. 66 I visningen kl. 7:13 bliver Henrik Schultz takket for sin rapport fra Christianshavn af studievært, Lotte Mejlhede.

Side 81

fremtidige forhandling om lovliggørelse af Christiania. Dermed afsluttes den sidste visning på

begge kanaler med at fremstille nyheden fra, hvad man kan en minoritets synspunkt, idet Antorini

dermed står som modpol til de øvrige folketingsmedlemmer, der indgår i formidlingen af nyheden67.

Som det er fremgået i ovenstående, så er den eneste forskel på de to kanalers formidling af nyheden

om uroen på Christiania, at to af kilderne i større grad inddrages der i TV2 News’ formidling i

forhold til formidlingen i TV2/Nyhederne. Både hvad angår de benyttede billeder fra aftenens

uroligheder, interviewuddragende med kilderne, journalisternes voice-overs og til dels også

studieværternes op- og nedlæg er stort set identiske på begge kanaler, hvorved det eneste, som

seerne får på TV2 News, som de ikke får i TV2/Nyhederne, er de omtalte interviews med Lars

Barfoed og Tanja Zabell.

5.2.2 Journalisterne

Som det var tilfældet med den første udvalgte nyhed, så er det ligeledes de samme journalister, der

formidler nyheden om uroen på Christiania på begge kanaler, idet formidlingen af denne primært

udgøres af indslag, hvor journalisten, Christine Bille Sørensen, i en voice-over informerer seerne

om de væsentligste fakta vedrørende uroen. I denne forbindelse skal det dog nævnes, at det i enkelte

tilfælde på begge kanaler er de respektive studieværter, der fungerer som primære formidlere af

nyheden, idet dette udelukkende gøres af studieværtens omtale af nyheden eller dennes voice-over

til indslagsrelaterede billeder68. I 22-udgaven af TV2/Nyhederne er det

dog journalisten, Lasse Sjørslev, der har overtaget rollen som den

primære formidler af nyheden, idet denne visning har et indslag

bearbejdet af Lasse Sjørslev som omdrejningspunkt.

Udover de to nævnte journalister, så indgår journalisten, Henrik Schultz, ligeledes i formidlingen af

nyheden, men hans rolle er mere karakteriseret som kilde, idet han rapporterer direkte fra

Christianshavn. Af den grund vil Henrik Schultz og hans rolle blive omtalt nærmere i det følgende

afsnit.

67 De inddragede kilder vil blive nærmere behandlet senere i denne analyse. 68 Som eksempler på dette kan nævnes visningen af nyheden i TV2/Nyhederne kl. 16:03, hvor det er studieværten, Jes Dorph-Petersen, der udelukkende formidler nyheden, samt visningen af nyheden på TV2 News kl. 09:09.

Side 82

5.2.3 De benyttede kilder

I forhold til brugen af kilder, så er nyheden om uroen på Christiania, ligesom den første udvalgte

nyhed, ligeledes et karakteristisk eksempel på, at det ofte er de samme kilder, der benyttes på begge

kanaler. Således indgår der på begge kanaler de samme otte kilder i formidlingen af denne nyhed,

nemlig den centrale vagtleder ved Københavns Politi, John Hansen, journalisten, Henrik Schultz,

christianitterne, Tanja Zabell og Marta Rubin, Christianiaordførerne, Lars Barfoed (De

Konservative) og Christine Antorini (Soc. Dem.), samt retsordførerne, Kim Andersen (Venstre) og

Peter Skaarup (DF.). Seks af de inddragede kilder kan dermed siges at være ”elite”-kilder, mens de

to christianitter må siges at være ”almindelige mennesker”, og endvidere kan de otte kilder

karakteriseres ud fra deres sociale roller, hvorved størstedelen af kilderne (jf. fire) medvirker

grundet deres politiske status, de to christianitter medvirker i kraft af deres status som aktører, den

centrale vagtleder, John Hansen, grundet hans rolle som ekspert, og Henrik Schultz i kraft af sin

rolle som journalist (jf. Hjarvard, 1999).

I modsætning til nyheden om skattetrykket i Danmark, så bliver denne nyhed vinklet på en sådan

måde, at seerne får begge sider af sagen, idet kilderne kan siges at udgøre hver sin pol, der har

divergerende meninger om sagen69. Således kan John Hansen, Lars Barfoed, Kim Andersen og

Peter Skaarup siges at udgøre den side, der er imod christianitterns reaktion på drabet af hunden,

mens Tanja Zabell, Marta Rubin samt Christine Antorini på sin vis taler christianitternes sag.

Inddragelsen af kilderne på de to kanaler adskiller sig dog fra hinanden på samme måde som i den

første udvalgte nyhed, idet TV2 News også i dette tilfælde inddrager visse af kilderne i et større

omfang end TV2/Nyhederne. Således indgår der i TV2 News’ formidling af nyheden kl. 16:40 et

længere varende studieinterview med Lars Barfoed, og endvidere bliver

christianitten, Tanja Zabell, interviewet af journalisten, Henrik Schultz, i

visningen af nyheden kl. 8:19, mens de øvrige kilder benyttes i samme

omfang på begge kanaler i form af hhv. kortfattet uddrag af

telefoninterviews og kortfattet uddrag af interviews. Hertil skal det nævnes, at indholdet af Henrik

Schultz’ rapporter fra Christianshavn ikke kan siges at være helt identiske, men indholdet i disse er

dog nogenlunde ensartet, idet han omtaler de samme forhold og faktuelle informationer vedrørende

69 I denne forbindelse er Henrik Schultz naturligvis undtaget, idet han i kraft af sin status som journalist skal fremstå objektiv i formidlingen.

Side 83

nattens uroligheder, som det kan ses i følgende tabeller, der angiver, hvad Schultz siger i de

forskellige rapporter:

TV2/Nyhederne kl. 07:01:

Henrik Schultz + billeder fra Prinsessegade i billedet.

Journalist, Henrik Schultz, rapporterer:”Tak skal du have. Først og fremmest kan man konstatere, at der stadigvæk er mange tegn efter nattens uroligheder. Her kan man se resterne af et af bålene ude midt på kørebanen. Derude blev der antændt møbler, som blev hevet ud af vinduerne her hos Vestergaards Møbler. En stor møbelforretning, der ligger her i Prinsessegade. Man kan tydelig se, hvordan der er blevet smidt sten ind, og hele forretningen er fyldt med glasskår og ødelagte ting. Og hvis man kigger lidt længere ned af Prinsessegade, så er der ødelagte vejskilte, der er trafiklys, der er blevet smadret, gadebelysningen er smadret. Men når man taler med folk, det er jo en meget hærget gade, kan man sige. Den har jo været i skudlinjen flere gange. Når man taler med folk, så siger de, at det er trods alt ikke så voldsomme ødelæggelser, som dem der var her under kampen om Ungdomshuset. Men i øvrigt så er der roligt her. Der er ikke nogen folk nede ved Christiania, og vi har været her i to timer uden at se, at politiet er til stede. Så meget tyder på, at det er ved at køle ned efter nattens uroligheder.

TV2 News kl. 07:13:

Henrik Schultz + billeder fra Prinsessegade i billedet.

Journalist, Henrik Schultz, rapporterer:”Jamen, situationen den er normaliseret her i området. Det der står tilbage, det er en masse oprydning. Som man kan se her, så er der blevet begået voldsomt hærværk mod det, der hedder Vestergaard Møbler, altså en stor møbelforretning på hjørnet. Hele forretningen den er fyldt med glasskår og affald, og nogle af de møbler, som i nattens løb blev trukket ud på gaden og antændt, nogle af dem ligger derinde også. Så det er omfattende ødelæggelser, der er sket der. Herhenne på midten kan man se nogle af de sorte afmærkninger på asfalten fra nogle af de mange bål, der blev tændt. Og hvis man kigger ned af Prinsessegade, så tror jeg godt, at man heroppe fra kan se, at i hvert fald vejskiltene er blevet ødelagt. Nogle er blevet hevet helt op og andre er blevet bøjet. Trafiklysene er blevet smadret, og gadebelysningen er også smadret. Men det er jo et hårdt prøvet kvarter, og jeg har fået talt med en af beboerne for lidt siden, og hun sagde, at i forhold til de uroligheder, der var her med Ungdomshuset, så er det trods alt ikke så voldsomt. Der er ikke brændt biler af, og det er ikke så voldsomt hærværk som dengang. Men tilsyneladende er situationen på vej ned. Der er ikke folk samlet henne ved indgangen til Christiania og i de to timer, vi har stået her, der har vi ikke set nogen politibiler. Så altså situationen er ved at blive normaliseret.”

TV2 News kl. 8:19:

Henrik Schultz + billeder fra Prinsessegade i billedet.

Journalist, Henrik Schultz, rapporterer:”Ja, vi har jo stået her de sidste tre timer, og man kan sige det på den måde, at kvarteret er normaliseret. Det der er tilbage er en masse oprydning. Der er en masse vinduer, der er blevet smadret herude, og man kan se en masse folk gå rundt og tager mål, der er graffiti-folk, der tager graffiti af. Så på den måde er alt normaliseret.”

At det er Henrik Schultz, der besidder rollen som ”journalisten på stedet” i begge kanalers

formidling af nyheden, underbygger, efter min mening, kraftigt det endog meget tætte samarbejde

mellem de to nyhedsredaktioner.

Side 84

Med udgangspunkt i ovenstående, så er denne nyhed ligeledes et karakteristisk eksempel på, at det,

som nævnt, primært udelukkende er i omfanget af brugen af kilder, at seerne får mere på TV2

News, end det der formidles i TV2/Nyhederne mht. de nyheder, som begge kanaler formidler.

Side 85

6.0 KonklusionMed det formål at afdække hvad TV2 News bidrager yderligere med set i forhold til

TV2/Nyhederne udover at give seerne mulighed for at se tv-nyheder døgnet rundt, har jeg foretaget

en komparativ analyse af TV2 News og TV2/Nyhederne af både kvalitativ og kvantitativ karakter ud

fra et empirisk grundlag på otte dages optagelser.

Indledningsvis fremsatte jeg således tesen om, at TV2 News grundlæggende ikke bidrager med

væsentligt mere end det, der formidles i TV2/Nyhederne, men ud fra de resultater, der er blevet

affødt af analysen, synes denne tese både at kunne be- og afkræftes. Således viste analysen

overordnet, at TV2 News rent faktisk bidrager med mere end det, der formidles i TV2/Nyhederne,

idet kanalen bl.a. viser programmer, der ikke er direkte knyttet an til den deciderede

nyhedsformidling, hvorved seerne tilbydes programmer, der omhandler mere dybdegående forhold

indenfor især finansmarkedet og politik. Endvidere blev det udledt af analysen, at TV2 News

formidler flere nationale og internationale nyheder samt sportsnyheder end TV2/Nyhederne,

hvorved kanalen på dette område ligeledes bidrager med mere end det, der formidles i

moderkanalens nyhedsudsendelser. Den sammen tendens gør sig ydermere gældende i forhold til

brugen af kilder i nyhedsudsendelserne, idet analysen afslørede, at der inddrages væsentligt flere

kilder i nyhedsformidlingen på TV2 News end i TV2/Nyhederne.

På trods af ovenstående mener jeg alligevel, at den indledende tese overvejende bør bekræftes set

ud fra de samlede analyseresultater, idet disse viste, at det er relativt begrænset, hvad seerne får for

pengene på TV2 News, idet langt størstedelen af de formidlede nyheder inkl. sportsnyheder

ligeledes bliver formidlet i TV2/Nyhederne. Endvidere afslørede analysen, at begge kanalers

nyhedsredaktioner prioriterer nationale nyheder højest, hvilket ligeledes gør sig gældende i forhold

til prioriteringen af nyhedsemnerne, idet der i denne forbindelse tillige ikke forekommer nogle

væsentlige forskelle på dette de to kanaler i mellem.

Selvom TV2 News, som nævnt ovenfor, inddrager flere kilder end TV2/Nyhederne, så viste

analysen imidlertid, at størstedelen af de samlede forekommende kilder bliver benyttet i begge

kanalers nyhedsformidling, samt at det hovedsageligt er de samme kildetyper, der inddrages i

nyhedsformidlingen på begge kanaler, idet størstedelen af kilderne er såkaldte eksperter og aktører,

Side 86

hvorved der primært inddrages kilder, der hører ind under kategorien, ”elite”. Således forekommer

der på dette område heller ikke nogle væsentlig forskel mellem de to kanaler.

Ved at have foretaget en mere dybdegående analyse af to udvalgte nyheder, der blev formidlet på

begge kanaler, blev de ovenstående forhold underbygget, idet analysen af disse netop viste, at det

kun er i et relativt begrænset omfang, at TV2 News bidrager med mere end TV2/Nyhederne. Således

kunne det ud fra analysen af de to udvalgte nyheder udledes, at det hovedsageligt er i forhold til

inddragelsen af kilder, at TV2 News bidrager med yderligere i relation til nyhedsformidlingen, idet

kanalen ofte inddrager kilderne i et større omfang end TV2/Nyhederne.

Samlet set så afslørede analysen, at der er et endog meget tæt samarbejde mellem de to kanalers

nyhedsredaktioner, hvilket især kunne udledes ud fra det forhold, at det ofte er de samme

journalister, der formidler de nyheder, som begge kanaler viser, hvilket, som nævnt, er størstedelen

af de formidlede nyheder. Endvidere fremgik det af analysen, at TV2 News visuelt har bevæget sig i

en retning, hvor kanalen i modsætning til tidligere nu i høj grad ligner de visuelle rammer, der

omgiver nyhedsudsendelserne på TV2. Ved at have inddraget den udviklingsmæssige side af

nyhedsformidlingen på de to kanaler i analysen bevirkede, at dette affødte resultater, der synes at

påvise, at samarbejdet mellem de to nyhedsredaktioner er blevet endnu tættere med tiden. Dette

kunne udledes ud fra, at antallet af nyheder, som begge kanaler formidler umiddelbart er steget,

samt at der er sket en stigning i antallet af udsendelser, der sendes simultant på begge kanaler.

Ud fra ovenstående kan det således konkluderes, at TV2 News på mange områder bidrager med

mere end det, der formidles i TV2/Nyhederne, men samtidigt bevirker bl.a. det tætte samarbejde

mellem de to nyhedsredaktioner, at mængden af det, der formidles på begge kanaler, er så

omfattende, at man, efter min vurdering, kan formode, at langt størstedelen af den danske

befolkning får dækket deres behov for tv-nyheder udelukkende ved at se TV2/Nyhederne. Således

fremstår det som om, at det primært er ved at give seerne mulighed for at se nyheder døgnet rundt,

at TV2 News kan finde sit ståsted, men da TV2/Nyhederne sender op til 12 daglige udsendelser, så

kan TV2 News synes at være en relativt overflødig tv-kanal i det danske mediebillede.

Side 87

7.0 English SummaryOn the first of December 2006 the Danish TV-station, TV2, launched the news channel, TV2 News,

and thereby opened up the possibility for the Danish TV-audience to watch news 24 hours a day.

The economic foundation of TV2 News is partially based on user’s fee; however it seems that what

the viewers get on the channel does not in any major way separate itself from what they can get for

free in the dissemination of news on TV2. It is this circumstance, that formed the basis for this ex-

tended paper, as I introduced a thesis which implied, that TV2 News does not contribute with any-

thing more than what is available in the news on TV2 (TV2/Nyhederne) – beyond giving the view-

ers an opportunity to watch the news around the clock.

By carrying out a comparative analysis of qualitative as well as quantitative character of TV2 News

and the TV2/Nyhederne, based on an empiric foundation of eight days of recordings, the results of

the analysis lead to, that the thesis was confirmed as well as disproved, because TV2 News in quite

a few areas actually does contribute with more than the TV2/Nyhederne. However the analysis

showed that it is quite limited, what the viewers get from watching TV2 News compared to the

TV2/Nyhederne, as the majority of the disseminated news is shown on both channels and further-

more, that there was no major difference in how the two channels prioritize the news. Even though

TV2 News often involve more sources in the dissemination of news compared to the TV2/Nyhe-

derne, the analysis revealed, that the majority of the sources also are being used in the TV2/Nyhe-

derne and in addition, that is it the same type of sources that the two channels use in the dissemina-

tion of news, and therefore is it also very limited what TV2 News contributes more with than the

TV2/Nyhederne is this area.

To substantiate the above an analysis of two selected news that was shown on both channels was

also carried out. This analysis showed that it is primarily in relation to the extent of the use of

sources that TV2 News contributes with more than the TV2/Nyhederne – other than that there was

no essential differences on how both channels disseminated the two selected news.

In all the analysis revealed that there is a very close collaboration between TV2 News and the

TV2/Nyhederne, which primarily could be deduced from the fact, that it in almost every case is the

same journalists that disseminate the news on both channels – which as earlier mentioned is the

majority of these. The analysis also showed that TV2 News visually has moved towards a direction

Side 88

where the channel unlike earlier now is similar the visual frame in the TV2/Nyhederne. By includ-

ing the development in some areas of the dissemination of news on both channels in the analysis

lead to, that it appears that the collaboration between TV2 News and the TV2/Nyhederne has be-

come even closer with time. This could be lead from the fact, that the number of news that both

channels disseminate seems to have increased over time, and furthermore due to the fact that the

number of news-programmes that is transmitted simultaneous on both channels also have increased.

Therefore it was concluded, that even though TV2 News in many areas do contribute with more

than the TV2/Nyhederne, the close collaboration between the two cause, that the number of news

etc., that both channels disseminate is so extensive, that one could assume, that the majority of the

Danish viewers get their need for news covered solely by watching the TV2/Nyhederne. Thus it ap-

pears, that it primarily is by giving the Danish viewers the possibility to watch news around the

clock, that TV2 News can find its place in the Danish media-landscape, but seeing that the TV2/

Nyhederne broadcast up to twelve programmes a day, it seems that TV2 News is a relatively unne-

cessary TV-channel in the Danish media-landscape.

Side 89

8.0 Litteraturliste

Andersen, Lars Pynt: ”Reklamens form og indhold”In Kommunikation, mediaplanlægning og reklamestyring bind 1Samfundslitteratur, 2001, København

Banke, Lars M. m.fl.: Radio- og tv-lovgivningForlaget Thomsen A/S, 2004, Vojens

Bruun, Hanne m.fl.: TV2 på skærmen – analyser af TV 2’s programvirksomhedSamfundslitteratur, 2000, Gylling

Drotner, Kirsten m.fl.: Medier og kulturBorgen, 2002, Valby

Frandsen, Kirsten og Bruun, Hanne: ”Mediegenre, identifikation og reception”In Mediekultur nr. 38, 2005Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, 2005, Aarhus

Hjarvard, Stig (red.): News in a Globalized SocietyNordicom, 2001, Kungälv

Hjarvard, Stig: Tv-nyheder i konkurrenceSamfundslitteratur, 1999, Gylling

Hjarvard, Stig: Internationale TV-nyhederAkademisk Forlag A/S, 1995, Aarhus

Hjarvard, Stig: ”Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i medieforskningen”In Norsk medietidsskrift nr. 2, 1997Novus Forlag, 1997, Oslo

Højbjerg, Lennard: Fortælleteori 1Akademisk Forlag, 1996, Århus

Jensen, Klaus Bruhn: Dansk mediehistorie bind 3Forlaget Samfundslitteratur, 2001, Gylling

Jensen, Klaus Bruhn: Dansk mediehistorie bind 4Forlaget Samfundslitteratur, 2003, Gylling

Larsen, Peter Harms: Faktion – som udtryksmiddelAmanda, 1990, København

Larsen, Peter Harms: De levende billeders dramaturgi bind 2

Side 90

DR, 2003, Danmark

Larsen, Peter Harms: ”Virkeligheden på spil”In Mediekultur nr. 24Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, Aarhus

Meilby, Mogens: ”De klassiske værdier” In Nye nyhederForlaget Ajour, 1999, Viborg

Møller, Hans-Georg og Thorsen, Michael: Tv-journalistikForlaget Ajour, 1992, Viborg

Stigel, Jørgen: ”Aesthetics of the Moment in Television”In The Aesthetics of TelevisionAalborg University Press, 2001, Gylling

Stigel, Jørgen: ”Tv’s egenreklame og kanalstemmen – en kvalitativ undersøgelse”In Mediekultur nr. 37, 2004Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, 2004, Aarhus

Søndergaard, Henrik: DR i tv-konkurrencens tidsalderSamfundslitteratur, 1994, Gylling

Søndergaard, Henrik, Public service i dansk fjernsyn Medieudvalget, Statsministeriet, 1995, Danmark

Sekundærlitteratur

Eco, Umerto: Kunsten at skrive specialeAkademisk Forlag, 1997, Danmark

Postman, Neil og Powers, Steve: How to watch TV NEWSThe Penguin Group, 1992, USA

Hjemmesider

www.tv2news.dk www.tv2.dk www.tns-gallup.dk

Side 91