Variation i plantematerialet

De indsamlede planter viser stor variation i egenskaber, bl.a. bærstørrelse og bærrig-dom, bladstørrelse, vækstkraft og vækst-form, formeringsegenskaber i vævsforme-ring og ved frø, sundhed, tolerance for højt gødningsindhold i jorden og blomstring. Udvikling af en effektiv metode til at stiklin-geformere gør det muligt måske at dyrke de bedste sorter i fremtiden i bærplantager og i private haver.

Videre udvikling i nyt projekt

Her udvikles endnu mere effektiv forme-ring af blåbærplanterne og optimal gødsk-ning af planterne for at opnå hurtigt vækst. Modeller for dyrkning af bær i plantager beregnet til mekanisk høst undersøges og muligheden for såning af blåbærfrø direkte i skove forsøges, såkaldt ’ecological engi-neering’ for at forøge de rekreative værdier i skovene. Genbevaringsprojektet blev finansieret af Fødevareministeriets genressource pro-gram.

Martin JensenAarhus Universitet, Institut for Fødevarer, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev, Danmark.

AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR FØDEVARER

AARHUS UNIVERSITET AU

Genressourcer og variation i vilde danske blåbær

Ma

rtin.

Jens

en@

ag

rsci

.dk

Tel:

+458

715

8331

Blåbær er værdsat for deres smag og er farmaceutisk interessant på grund af et højt indhold af formodet bioaktive indholds-stoffer. Vild almindelig blåbær har en mere intens smag, stærkere farve og højere ind-hold af antioxidanter end storfrugtede blå-bær (V. corymbosum). Almindelig blåbær er en hjemmehørende art, der gror vildt i Danmark på sure jorder, på heder, i højmo-ser og i gamle egeskove.

Indsamling af planter og bær

Vi har indsamlet sunde og bærrige enkelt-planter fra i alt 57 lokaliteter dækkende hele Danmark. Planterne blev formeret op ved urteagtige stiklinger og vævsformering og 113 udvalgte kloner er nu etableret i to genbevaringsplantninger, en i Jylland og en på Fyn. Disse fungerer både som leven-de genbank, som afprøvning for at finde de bedste kloner til dyrkning og som kilde til at sprede frø og stiklinger i fremtiden.

Variation mellem kloner

Frøspiring Underjordiske rodskud

Indsamlingssteder. Størrelsen af symbolet indikerer udbredelsen af blåbær indenfor lokaliteten.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Sten

holt

Sten

holt

Sten

holt

Sten

holt

Kolle

mor

ten

Krat

Kolle

mor

ten

Krat

Kolle

mor

ten

Krat

Kolle

mor

ten

Krat

Svan

emos

enSv

anem

osen

Svan

emos

enSv

anem

osen

Drav

ed S

kov

Drav

ed S

kov

Drav

ed S

kov

Drav

ed S

kov

Mol

s Bje

rge

Mol

s Bje

rge

Mol

s Bje

rge

Mol

s Bje

rge

Håru

p Sa

nde

Håru

p Sa

nde

Håru

p Sa

nde

Håru

p Sa

nde

Rørb

æk

søRø

rbæ

k sø

Rørb

æk

søGr

ene

Sand

eGr

ene

Sand

eGr

ene

Sand

eGr

ene

Sand

eGr

ene

Sand

eTi

nnet

Kra

tTi

nnet

Kra

tTi

nnet

Kra

tTi

nnet

Kra

tTi

nnet

Kra

tGu

denå

ens u

dspr

ing

Gude

nåen

s uds

prin

gGu

denå

ens u

dspr

ing

Gude

nåen

s uds

prin

gM

useb

akke

rne

Mus

ebak

kern

eM

useb

akke

rne

Mus

ebak

kern

eM

useb

akke

rne

Ulv

shal

eU

lvsh

ale

Ulv

shal

eU

lvsh

ale

Legi

nd b

jerg

eLe

gind

bje

rge

Legi

nd b

jerg

eLe

gind

bje

rge

Legi

nd b

jerg

e

Rodn

ing,

%

Kloner fra 13 populationer

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Indh

olds

konc

entr

atio

n

KlonerTitrerbar syre, æblesyre, mg/g Brix Total anthocyanin mg/g

0

5

10

15

20

25

30

1 5 9 13 17 21 25 29 33 37 41 45 49 53 57 61 65 69 73 77 81 85 89 93 97 101 105 109 113

Gns

. høj

de a

f 20

plan

ter,

cm

kloner

0

5

10

15

20

25

0.05 -0.1

0.1 -0.15

0.15 -0.2

0.2 -0.25

0.25 -0.3

0.3 -0.35

0.35 -0.4

0.4 -0.45

0.45 -0.5

0.5 -0.55

0.55 -0.6

0.6 -0.65

0.65 -0.7

0.7 -0.75

Proc

ent a

f pla

nter

Gennemsnitlig bær vægt (g)

Fordeling af bærvægt fra 135 kloner indsamlet i naturen.

Rodningsprocent i sommerstiklinge fra forskellige lokaliteter og kloner.

Kvalitet af bær: titrerbar syre, Brix opløseligt tørstof (sukker) og farve (total anthocyanin indhold).

Variation i gennemsnitlig plantehøjde i ca. et år gamle planter (gennemsnit af ca. 20 planter). Skuddyrkning i vævskultur