aarsberetning 2009
DESCRIPTION
Odder KommuneTRANSCRIPT
Årsberetning 2009
Odder Rådhus Rådhusgade 3 . 8300 Odder Telefon 87 80 33 33 . Telefax 87 80 33 20 email: [email protected] hjemmeside: oddernettet.dk
Åbningstider på rådhuset:Mandag - onsdag 10.00 - 15.00Torsdag 10.00 - 17.00Fredag 10.00 - 14.00
BRUHN Graf isk håndværk ApS, t l f . 2815 0065 · www.bruhn.as
1
Indholdsfortegnelse
Kommunalbestyrelse, Direktion, Revision ................................................................................. 2
Forord ............................................................................................................................................ 3
Sektorbeskrivelser:
Økonomiudvalget ........................................................................................................................... 5
Miljø- og Teknikudvalget ............................................................................................................. 12
Børn-, Unge- og Kulturudvalget ................................................................................................... 19
Social- og Sundhedsudvalget........................................................................................................ 22
Økonomisk beretning ................................................................................................................. 26
Hoved- og nøgletal ...................................................................................................................... 30
Anvendt regnskabspraksis ......................................................................................................... 31
Driftsregnskab ............................................................................................................................ 36
Balance......................................................................................................................................... 38
Noter til driftsregnskab og balance:
Note 1, Omregningstabel .............................................................................................................. 40
Note 2, Skatter, tilskud og udligning ............................................................................................ 41
Note 3, Byudvikling, miljø og trafik ............................................................................................ 41
Note 4, Undervisning og kultur .................................................................................................... 42
Note 5, Sundhedsområdet ............................................................................................................. 42
Note 6, Sociale opgaver og beskæftigelse .................................................................................... 42
Note 7, Fællesudgifter og administration m.v. ............................................................................. 43
Note 8, Personaleoversigt ............................................................................................................. 43
Note 9, Anlægsarbejder (ekskl. forsyningsområdet) .................................................................... 44
Note 10, Anlægsarbejder forsyningsområdet ............................................................................... 47
Note 11, Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb ..................................................................... 48
Note 12, Anlægsoversigt .............................................................................................................. 53
Note 13, Langfristede tilgodehavender ........................................................................................ 53
Note 14, Aktier, andelsbeviser og ejerandele ............................................................................... 54
Note 15, Finansieringsoversigt ..................................................................................................... 54
Note 16, Udvikling i egenkapital .................................................................................................. 55
Note 17, Langfristet gæld ............................................................................................................. 55
Note 18, Kautions- og garantiforpligtigelser ................................................................................ 56
Note 19, Swap-aftaler ................................................................................................................... 58
Bemærkninger til regnskabet:
Oversigt over forbrug i forhold til bevillinger .............................................................................. 59
Omkostningskalkulationer ............................................................................................................ 62
Opgaver udført for andre myndigheder ........................................................................................ 63
2
Odder Kommune
Regnskabsår 1. januar 2009 – 31. december 2009
Adresse: Odder Kommune
Rådhusgade 3
8300 Odder
Telefon: 8780 3333
Telefax: 8780 3320
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.oddernettet.dk
Kommunalbestyrelse: Elvin J. Hansen (A) borgmester, fmd. for Økonomiudvalget
Lars Grønlund (A) fmd. for Børn-, Unge- og Kulturudvalget
Rie Ramsdal Jensen (A)
Vera Bruus Jørgensen (A)
Kim Nørgaard (A)
Sanne Rubinke (F) 1. viceborgmester, fmd. for Social- og Sundhedsudvalget
Marianne Hundebøll (F)
Theis Rubinke Sørensen (F)
Morten Piil Grau (F)
Hanne Broe (L) fmd. for Miljø- og Teknikudvalget
Niels-Ulrik Bugge (V) 2. viceborgmester
Uffe Jensen (V)
Anne Bonefeld (V)
Bent Jacobsen (V)
Finn Thranum (V)
Per Ringgaard (V)
Niels Rosenberg (C)
Hans Hammann (C)
Anette Møller (C)
Direktion: Jesper Hjort, kommunaldirektør
Jette Rud Knudsen, socialdirektør
Søren Hjortsø Kristensen, teknisk direktør
Gerda Pedersen, kulturdirektør
Revision: BDO Kommunernes Revision
3
Forord
Svære tider for Odder Kommune
Mens disse linjer skrives, er Odder Byråd ved at forberede den skrappeste spareplan i kommunens historie.
Budgettet for 2011 skal forbedres med 90 mio. kr., og vi undgår desværre ikke at skulle afskedige en række
dygtige og samvittighedsfulde medarbejdere. Dertil kommer, at der også skal spares for at holde budgettet
for 2010.
Det er svære tider for Odder Kommune.
Et tilbageblik fortæller, at de gule lamper blev tændt i foråret 2008, da ubalancen i økonomien første gang
blev synlig i forbindelse med budgetlægningen for 2009. I løbet af efteråret 2008 slog finanskrisen igennem,
og dermed accelererede udviklingen.
Den efterfølgende globale økonomiske krise har bl.a. betydet, at Danmark blev 5 % fattigere i 2009 målt på
bruttonationalproduktet. Dette betyder alt andet lige, at beskatningsgrundlaget i kommunen blev 5 % ringere,
og vi må forudse, at regering og folketing vil være tvunget til at føre en meget restriktiv finanspolitik i de
kommende år.
Der er andre årsager til den voksende ubalance i kommunens økonomi, som blev mere og mere synlig i løbet
af 2009:
underkompensation for nye sociale opgaver i forbindelse med kommunalreformen,
en udligningsreform, der i stigende omfang udhuler økonomien,
et stærkt stigende udgiftspres på det specialiserede sociale område og ældreområdet,
et stort demografisk udgiftspres, hvor fald i børnetallet modsvares af en økonomisk væsentlig større
stigning i antallet af plejekrævende ældre.
Budgettet viste sig ikke at svare til virkeligheden, og vi kom ud af året med en negativ kassebeholdning,
fordi grundsalget gik helt i stå, på grund af krisen.
Den økonomiske udvikling betød en nødvendig opbremsning i 2009. Vi fik færdiggjort de nødvendige
udvidelser af Vestermarkskolen og Skovbakkeskolen, men derudover blev der beordret anlægsstop, og en
række anlægsarbejder blev udsat til bedre tider.
2009 var således på mange måder et ”annus horribilis” for Odder Kommune. Men der skete også en række
positive ting i kommunen i løbet af året:
Byrådet vedtog – med en vis succes – at nedsætte prisen på byggegrunde, for igen at gøre det attraktivt at
købe grunde i Odder Kommune.
Byrådet vedtog en helt ny Kommuneplan for årene 2009-2021, en kommuneplan, der udmærker sig ved at
være 100 % digital, og som giver både borgere og planlæggere nye muligheder i planlægningen af
kommunens fremtid.
De nye plejeboliger på Bronzealdervej blev taget i brug ved en festlig markering, der tiltrak mange af byens
borgere.
Den 1. august 2009 overtog Odder Kommune den statslige del af Jobcenteret. Dermed har vi nu fået et
enstrenget system, til gavn for de ledige og de virksomheder, der har brug for dem.
4
Endelig har Byrådet vedtaget nye politikker for Kommunikation og Borgerinddragelse og for
Kultur og Fritid.
2009 var som bekendt valgår, og valget medførte et politisk systemskifte. Vi håber, at fremtidige
årsberetninger vil bære præg af dette systemskifte.
Elvin J. Hansen
Borgmester
Maj 2010
5
Økonomiudvalget
Servicestrategi
Odder Kommune vil løse opgaverne bedst og billigst. Det gælder ikke mindst den service, der tilbydes
borgerne. Det er byrådets klare målsætning, at borgerne skal have så meget service for pengene som
overhovedet muligt. Derfor videreudvikles kvaliteten og effektiviteten i ydelserne hele tiden.
Videreudviklingen gælder ikke kun serviceydelsernes antal, omfang og kvalitet, men også det
informationsniveau og den grad af valgfrihed og brugerindflydelse, der knytter sig til ydelserne.
Et af de midler som kommunen vil tage i anvendelse er at udsætte den kommunale serviceproduktion for
konkurrence. Kommunens servicestrategi for 2006-2009 indeholder således overvejelser om, hvordan og på
hvilke typer opgaver udbud skal anvendes.
Som led i servicestrategien for kommunen indtænkes også de muligheder, der følger med digital forvaltning.
Odder Kommunes vision på IT-området er, at digitaliseringen skal være identitetsskabende. Borgerne og
erhvervslivet skal således se brugen af IT som en naturlig kontakt med Odder Kommune, hvor IT bidrager til
at skabe en åben, effektiv og helhedsorienteret service.
Regionalt samarbejde
Om Kommunekontaktrådet
Kommunekontaktrådet (KKR) i Midtjylland blev etableret i forbindelse med kommunalreformen og består af
borgmestre fra de 19 kommuner i regionen samt udvalgte byrådsmedlemmer. Formålet med KKR er at skabe
et stærkt samarbejde om de nye opgaver på blandt andet social-, sundheds-, trafik- og erhvervsområdet. KKR
mødes fem gange om året og derudover mødes borgmestrene med regionsrådsformanden i Kontaktudvalget
to-fire gange om året.
Sundhedsaftaler
Regionen har truffet beslutninger med stor betydning for kommunerne: dels en større sparerunde i
hospitalssektoren, bl.a. en akutplan, en hospitalsplan og en psykiatriplan. Specialisering og effektivisering i
hospitalsvæsenet ser desuden ud til at fortsætte. Der er risiko for ufinansieret opgaveglidning til
kommunerne, og derfor vedtog KKR i 2009, at man vil følge opgaveglidningen tæt. Sundhedsaftalerne
mellem kommunerne og Region Midtjylland regulerer samarbejdet, og de beskriver bl.a., hvordan
sundhedsvæsenet skal håndtere patienters overgange mellem sektorer – fx ved hospitalsindlæggelse,
udskrivning, genoptræning i kommuner osv. Der er lagt op til, at de næste aftaler skal danne grundlag for
politisk dialog mellem regionale og kommunale politikere om fremtidens sundhedsvæsen.
Det specialiserede socialområde
Kommunerne og Region Midtjylland indgår hvert år en rammeaftale om kapacitet og takster for tilbud på det
sociale område. Med rammeaftalen for 2010 blev det tydeligt, at alle kommuner har en økonomisk
udfordring, fordi udgifterne til det specialiserede sociale område og specialundervisning stiger væsentligt
mere end priser og lønninger generelt. Det er derfor en hovedudfordring fremover at sikre en strammere
økonomisk styring og et tættere samarbejde om at tilpasse kapaciteten til de aktuelle behov.
6
Infrastruktur og bustrafik
Den kollektive bustrafik i Region Midtjylland drives af trafikselskabet Midttrafik, der ejes af kommuner og
region i fællesskab. Færre passagerer og større udgifter har udgjort en stor udfordring for den kollektive
trafik. Kommunerne og regionen er sammen med Midttrafik i gang med en trafikplan for hele den kollektive
bustrafik og KKR er et centralt organ for disse drøftelser. De 19 kommuner og Region Midtjylland har
desuden sammen henvendt sig flere gange til nationale beslutningstagere omkring regionens fremtidige
infrastruktur, herunder en evt. Kattegat-forbindelse.
Vækst, arbejdskraft og uddannelse
Vækstmuligheder, erhvervsudvikling og pendling følger ikke kommunegrænser – og derfor giver det god
mening at samarbejde om at skabe vækst. Det er visionen, at regionen skal være en international førende
vækst-region. KKR har etableret et fælles Væksthus, der tilbyder erhvervsservice til iværksættere og
virksomheder. KKR har desuden i samarbejde med bl.a. social- og sundhedsskolerne og FOA gennemført en
rekrutteringskampagne på SOSU-området. Årsagen er, at der vil blive øget mangel på arbejdskraft i
kommunerne på dette område.
Planlægning
Jordforsyning, jordsalg og salg af bygninger
Der har i 2009 ikke været den store efterspørgsel på parcelhusgrunde, hverken i Odder by eller i oplandet.
Der er solgt 5 parcelhusgrunde i Hørkærs Ager.
Der er fortsat grunde til salg ved Hørkærs Ager, Smedegade, Rasmus Larsens Vænge og Torupvej.
I 2009 blev tre plejecentre i oplandet sat til salg efter ibrugtagning af nyt plejecenter på Bronzealdervej.
Hou ældrecenter blev solgt i 2009, og Ørting og Gylling plejecentre er fortsat til salg.
Landsplanlægning
Den østjyske byregion
Odder Kommune fortsatte i 2009 samarbejdet med de øvrige kommuner om den Østjyske byregion. I
oktober 2009 har Miljøministeren i den sammenhæng meldt ud, at han vil sætte sig i spidsen for udarbejdelse
af et politisk papir om en udviklingsstrategi for Østjylland.
Landsplandirektiv om udlæg af nyt sommerhusområde ved Saksild
Miljøministeren har i 2009 med vedtagelsen af et landsplandirektiv for nye sommerhusområder i Danmark
åbnet mulighed for, at der på et areal på ca. 21,8 ha ved Saksild Strand kan lokalplanlægges for op til i
størrelsesordenen 156 nye sommerhuse. På nuværende tidspunkt er der med vedtagelsen af lokalplan 3025
åbnet op for etableringen af ca. 1/3 af disse – se nedenfor.
Kommuneplan
Den 11. maj 2009 vedtog Byrådet den første digitale kommuneplan i Odder Kommunes historie –
Kommuneplan 2009 - 2021. Samtidig vedtog Byrådet, at der i forlængelse af kommuneplanen skal
gennemføres en planlægning for vindmøller, udarbejdes en politik for landbrugets udvikling og nedsættes et
fagligt sammensat Kultur- og Miljøudvalg, som skal udarbejde en temaplan for Kulturmiljøer i Odder.
Tillæg nr. 1 til kommuneplan 2009 – 2021 (forslag) for område til centerformål ved Søndergade i den
centrale del af Hov by.
7
Befolkningsprognoser
I 2009 er gennemført en befolkningsprognose. Prognosen er baseret på et bolig- og byggeprogram for Odder
Kommune fra 2009, der afspejler de arealudlæg, der er foretaget i Kommuneplan 2009 - 2021. I bolig- og
byggeprogrammet forudsættes, at der er etableret i alt 1.410 nye boliger 1. januar 2021.
Hov Havn – strandvillagrund ved det gamle renseanlæg
”Strandvillagrunden” i Hov, som er den del af de samlede planer for byfornyelse af Hov Havn blev sendt i
udbud med frist den 27. februar 2009. Efter udløb af fristen var der ikke kommet bud. På den baggrund blev
planerne sat i bero indtil videre.
Byudvikling og byggemodning i Odder vest – del af rammeområde 1.B.38
I forlængelse af strukturplanen for byudvikling af Odder vest/nordvest er i 2009 godkendt et forslag til
lokalplan (1110). Lokalplanen omfatter ca. 9,3 ha svarende til omkring 1/3 af hele rammeområdet 1.B.38.
Området er planlagt til blandet boligbebyggelse med en overvægt af åben/lav bebyggelse. Lokalplanen
forventes godkendt primo 2010 med henblik på efterfølgende byggemodning og salg af grunde i foråret
2010.
Varmeplanlægning
Projektforslag om tilslutnings- og forblivelsepligt til Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk
Projektforslaget blev endeligt godkendt på byrådsmøde den 10. nov. 2008. Projektforslaget blev herefter
påklaget fra flere sider. Energiklagenævnet har efterfølgende stadfæstet Odder Kommunes afgørelse af 17.
nov. 2008 vedrørende den generelle beslutning om indførelse af tilslutnings- og forblivelsespligt.
Energiklagenævnet har derudover hjemvist syv sager til fornyet behandling. I de to af de hjemviste sager har
klagerne ved fornyet behandling fået medhold. Behandling af de resterende hjemviste sager pågår.
Derudover afventes Energiklagenævnets afgørelse for endnu én klagesag.
Forundersøgelse til ny varmeplan for Odder Kommune
Det blev besluttet at igangsætte en forundersøgelse til en ny varmeplan for Odder Kommune på
økonomiudvalgsmøde den 30. nov. 2009. Forundersøgelsen forventes afsluttet medio/ultimo 2010.
Kort
De eksisterende grundkort og adressetemaet er løbende blevet ajourført. Adressetemaet er klargjort til det
nye BBR.
I 2008 og 2009 har Odder Kommune gennem FOTdanmark deltaget i tilvejebringelse af et samlet, ensartet
kortværk i Danmark, som kan fungere som ”fælles” administrationsgrundlag. Kortværket skal ajourføres i
2011.
Geografisk informationssystem – GIS
I 2009 blev Kommuneplan 2009 – 2021 godkendt. Rettelser i Kommuneplanens GISlag er indarbejdet i den
digitale Kommuneplan, Desktop GIS og WebGIS.
GISlagene er suppleret med links og direkte kobling til Danmarks ArealInformations GIS, samt til de nyeste
ortofotos og FOT-grundkortet.
Der er etableret og etableres stadig flere lag til GIS. Den daglige brug får brugerne til at se nye muligheder
for anvendelse af GIS.
Efter kommunalreformen er behovet for og brugen af GIS øget betydelig, især på det tekniske område.
I 2010 forventes GIS at nå endnu længere ud til daglig anvendelse i Odder Kommune og af borgerne. Der
arbejdes især med at få Borgerservice i gang med brugen af GIS.
8
Byggeri
Byggesager
I 2009 er der modtaget 356 ansøgninger om byggetilladelse – antallet er, efter en stor stigning første halvdel
af dette årti, faldet siden 2005.
Byggesager fordelt på bygningskategorier:
Bygninger m.m. Antal sager 2008 Antal sager 2009
Erhvervsbygninger – Institutioner 45 43
Stalde, gylletanke og siloer 14 5
Enfamiliehuse, sommerhuse og tilbygninger 236 166
Carporte, udhuse og lign. 111 85
Andre 71 57
Udstykninger og skelændringer 72 38
Landzonetilladelser til byggeri/udstykning 40 35
Landzonetilladelser til nedsivningsanlæg 3 26
I 2009 er der i alt meddelt byggetilladelse til 19 nye boliger og sommerhuse. I skemaet kan antallet af nye
boliger sammenlignes for de sidste 5 år.
År Enfamiliehuse Etageboliger,
dobbelthuse mm Sommerhuse
I alt nye boliger
og sommerhuse
2004 52 82 24 158
2005 70 20 41 131
2006 49 131 32 212
2007 88 92 9 189
2008 24 34 15 73
2009 7 0 12 19
9
Generelle sager
IT
Odder Kommunes IT strategi har som vision, at:
”Digitaliseringen i Odder Kommune skal være identitetsskabende. Borgerne og erhvervslivet ser brugen af
IT som en naturlig kontakt med Odder Kommune, hvor IT bidrager til at skabe en åben, effektiv og
helhedsorienteret service. ”
Arbejdet med OdderNettet prioriteres derfor højt i kommunen. Årets absolut største indsats på OdderNettet
var dette års kommunalvalg. Valget blev intenst dækket på hjemmesiden, hvor der bl.a. var baggrundsstof,
information om partier/kandidater og løbende nyheder.
På OdderNettets debatforum om valget kunne borgerne give deres mening til kende eller stille spørgsmål til
kandidaterne. Det resulterede i ikke mindre end 420 indlæg mellem borgere og politikere.
Samtlige kandidater fik tilbudt at præsentere sig via en kort videosekvens på kommunens hjemmeside.
Baggrund for videopræsentationer var at gøre flere borgere interesserede i at orientere sig om kandidaternes
synspunkter i de sager, som spillede en rolle i den lokale valgkamp.
På valgaftenen sendte Odder NetTV live fra valgaftenen med interviews, analyser og resultater.
En gruppe på facebook med navnet ’Kommunalvalg i Odder Kommune 2009’ var med til at gøre
kommunalvalget mere interessant og levende for de yngre målgrupper.
Man kunne desuden følger OdderNettets valgdækning på Twitter.
Odder Kommune afholdt et digitalt prøvevalg for unge i alderen 16-17 år i forbindelse med kommunalvalget.
Formålet var at give de unge mulighed for at få viden om lokaldemokrati og kommunalpolitik og at øge
deres opmærksomhed og engagement.
Satsningen på kommunalvalget gav bonus.
Der blev sat ny besøgsrekord på OdderNettet med hele 6095 besøgende på dagen efter kommunalvalget.
Odder Kommune sluttede som nr. 2 i årets Bedst På Nettet konkurrence, hvor Videnskabsministeriet
bedømmer offentlige hjemmesider.
De kommunale hjemmesider er blevet bedømt i flere omgange. I første omgang blev Odder Kommune
nomineret til prisen sammen med fire andre kommuner, og i anden omgang blev to kommuner – Odder og
Gentofte – udvalgt til en finale, hvor de skulle til en slags eksamen foran et dommerpanel.
Løn- og personaleadministration
2009 har især været præget af 3 forhold.
Pr. 1. maj 2009 blev økonomifunktionen og personaleadministrationen opdelt i henholdsvis Økonomi og HR.
I fortsættelse heraf er der med stor medvirken fra HR udarbejdet en fælles HR-strategi for hele Odder
Kommune, der beskriver de indsatser på HR området Odder Kommune skal arbejde med de kommende år. I
dette arbejde vil HR komme til at spille en meget central rolle.
Dernæst har året været præget af, at lønadministrationen nu er overgået til KMD Lønservice, hvilket har
medført ændrede arbejdsrutiner især på institutionerne, men også i HR´s vejledning til ledere og
administrative medarbejdere på institutionerne.
Endelig blev Odder Kommune arbejdsmiljøcertificeret den 28. oktober 2009.
10
Beskæftigelsesområdet
Ny jobcenterstruktur pr. 1. august 2009
Som en del af aftalen om finansloven for 2009 blev det besluttet, at kommunerne d. 1. august 2009 skulle
overtage ansvaret for de statslige opgaver i jobcentrene. Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem,
hvor kommunerne har ansvaret for opgaverne i forhold til alle ledige, har været et kommunalt ønske siden
opgave- og strukturreformen. Med aftalen om finansloven har kommunerne nu fået det samlede ansvar for
opgaven fra 1. august 2009.
De statslige medarbejdere blev ansættelsesmæssigt overført til kommunerne fra denne dato, og 2009
handlede i høj grad om at skabe den rigtige integration af medarbejdere og opgaver.
En første opgave var at skabe en fælles IT-platform og sagsstyring, herunder indførelse af IT-system til at
håndtere sagsbehandling for de forsikrede ledige. Derudover er der især i sekretariats- og
modtagelsesfunktionen etableret en høj grad af fælles opgaveløsning, og der er løbende fokus på at
understøtte en enstrenget indsats.
Jobcentret, der fysisk fortsat er placeret på Odder Rådhus, huser 30 medarbejdere inklusive de nye
medarbejdere fra den statslige del af jobcentret. Hertil kommer de eksterne projekter Beskæftigelsesprojektet
”Højmarken” samt et sygedagpengeprojekt.
Jobcentrene løser nu alle de beskæftigelsesrettede opgaver for alle målgrupper i et tæt samarbejde med
Borgerbutikken, der varetager de økonomiske forsørgelsesydelser, og Social Service, som varetager sociale
ydelser efter Serviceloven. Det lykkes i vidt omfang at sikre en god parallelitet og sammenhæng i indsatsen
for både borgerne og kommunen i de tilfælde, hvor en borger vil have brug for både en økonomisk, social og
en arbejdsmarkedsrettet indsats.
Ledigheden
Medio 2008 var ledigheden på ca. 1 pct. i Odder Kommune, i december 2008 på 1,6 pct. og november
måned 2009 er ledigheden steget til 3,5 pct. Der er stadig tale om en lavere ledighed end på landsplan (3,7
pct.) og også lavere end i regionen (3,6 pct.). Over 600 personer er nu hver måned berørt af ledighed, og
selvom mange hurtigt kommer i arbejde igen, er der en stigende andel af de ledige, der har længerevarende
ledighed og dermed skal have tilbud om aktivering.
Især personer med lavt uddannelsesniveau og personer, der i forvejen var på kanten af arbejdsmarkedet er
blevet ledige og / eller har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Mange af de jobs, de ledige
kommer fra, vil ikke blive genetableret, og der er derfor en stor udfordring i at medvirke til, at de ledige får
de kvalifikationer, der fremtidigt er brug for på arbejdsmarkedet og medvirke til, at de ledige også bliver
yderligt mobile i.f.t jobsøgning.
Jobcentret har i 2009 haft svært ved at leve op til rettidighed i forhold til samtaler og tilbud, strategien har
været i første omgang at komme på plads i.f.t. sagsgange og systemer, hvilket nu er på plads og der vil i
første halvår af 2010 derfor blive sat fokus på at hæve kommunens indsat til et acceptabelt niveau i forhold
til lovens krav om rettidighed for samtaler og tilbud.
Sygedagpengeområdet
Sygedagpengeområdet er kendetegnet ved igennem årene op til 2009 at have et stigende antal sygemeldte,
hvilket blandt andet skyldtes den usædvanligt høje beskæftigelse, hvor også marginalarbejdskraften får
mulighed for at komme i arbejde, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, og at arbejdsstyrken generelt
bliver ældre. Hertil kommer et højt antal fleksjob, ca. 300 personer i Odder Kommune, hvor arbejdsgiver har
ret til sygedagpengerefusion fra 1. sygedag.
I 2009 er det samlede antal af sygemeldte faldet en anelse, medens det langvarige sygefravær (over 26 ugers
fravær) er faldet med over 10 %, hvilket er meget tilfredsstillende, da langvarigt sygefravær ofte resulterer i
varig offentlig forsørgelse i fleksjob eller førtidspension.
11
Regeringen vedtog en række tiltag i 2009 for at styrke indsatsen i.f.t. sygefravær, som både er rettet mod
arbejdspladsernes, lægernes, A-kassernes og kommunens indsats, og som for de flestes vedkommende træder
i kraft i 2010.
Et af tiltagene er aktive tilbud til sygemeldte, som kommunerne fra 2010 får mulighed for at tilbyde
sygemeldte borgere. I den forbindelse ændrede Odder Kommune sit hidtidige sygedagpengeprojekt til et
projekt med fokus på aktive tilbud til sygemeldte. Projektet er nyetableret sidst i 2009 og består af ”aktiv
tirsdag”, et 4 ugers kursusforløb samt individuelt tilrettelagte moduler med mulighed for motion, coaching
og udarbejdelse af erhvervsprofiler.
Fokus er at holde borgerne aktive under sygemeldingen samt øge borgerens egen medvirken til at se nye
muligheder, hvis man ikke kan fortsætte i sit hidtidige job.
Kontanthjælps- / aktiveringsområdet
Medio 2007 gik Odder Kommune med i initiativet ”Bro til arbejdsmarkedet”. Initiativet handler om et
styrket samarbejde mellem jobcenter og virksomheder om indslusning af ledige, der ikke på egen hånd kan
finde plads på arbejdsmarkedet. Initiativet har fokus på samarbejdsformer mellem jobcenter og virksomheder
og på de metoder og redskaber, som jobcentret og virksomhederne kan anvende, når der skal indsluses
medarbejdere, som har brug for særlige hensyn.
”Bro til arbejdsmarkedet” har givet anledning til særlig fokus på en række indsatsområder, blandt andet
systematisk arbejde med at indsluse ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, øget brug af mentorordning, og et
intensiveret samarbejde med læger. Denne tilgang er velintegreret i den daglige sagsbehandling og i
kommunens beskæftigelsesprojekt – og selvom mulighederne for at skaffe arbejde til de svageste ledige er
besværliggjort af finanskrisen og afskedigelser i især virksomheder med ufaglært arbejdskraft, er det fortsat
et stort fokus at skabe en værdig indslusning til de svageste på arbejdsmarkedet.
Førtidspensionsområdet
I 2008 kunne der noteres en lille stigning i antallet af personer, der er blevet tilkendt førtidspension, i forhold
til 2007. I 2008 blev 58 personer tilkendt førtidspension.
I 2009 er der kun tilkendt 48 nye førtidspensioner, hvilket er det laveste antal i mange år og formodentlig
også et niveau, der vil være svært at holde. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det lave tal ikke
skyldes strammere praksis eller manglende behandling af ansøgninger.
Fleksjobområdet
I 2009 har der været en stigning af personer på fleksjobordning på 15 personer svarende til 5 %.
Stigningen er dog mindre end stigningen de foregående år og på niveau med udviklingen i sammenlignelige
kommuner og på landsplan.
12
Miljø- og Teknikudvalget
Miljø
Kommunen varetager en række opgaver på natur og miljøområdet. Varetagelsen sker med udgangspunkt i en
videreførelse af intentionerne i den tidligere regionplan og amtets administrationspraksis på området.
Regionplanens intentioner er indarbejdet i Kommuneplan 2009-2021 som er godkendt af Byrådet i 2009.
Opgaver med pleje af natur varetages af Miljø, med kommunens Driftscenter som udførende. Målsætningen
med denne konstellation er at fastholde den viden der opnås via det praktiske arbejde med plejeopgaverne i
kommunen, og sikre hurtig og effektiv dialog mellem den ansvarlige myndighed – og det udførende led og
dermed bedre service for brugerne.
Miljømålsloven
Kommunerne og Staten arbejder med Vand og naturplanlægning. Byrådet vedtog på møde d. 14. januar 2008
kommunens egen indmelding til Idéfasen, en indmelding for Horsens Fjord der er udarbejdet i samarbejde
med Horsens og Hedensted kommuner samt en fælles indmelding for Gudenå kommunerne som kommunen
er en begrænset del af.
Arbejdet med Vand- og naturplanerne er efterfølgende blevet forsinket – blandt andet af regeringens arbejde
med Grøn Vækst på landbrugsområdet - således, at de statslige miljøcentre først primo 2010, med et års
forsinkelse i forhold til tidsplanen, har sendt et forslag til målsætning for vand og naturområder i høring. De
endelige vandplaner vil derfor først blive vedtaget og offentliggjort ultimo 2010.
Kommunerne skal i 2011 udarbejde handlingsplaner for den lokale indsats for at nå de målsætninger der
endeligt vedtages.
Realisering af målene i planerne vil medføre betragtelige økonomiske udgifter til dækning af f.eks. opkøb af
jord, erstatninger til landbruget, etablering af naturforbedrende foranstaltninger m.v. Finansieringen –
herunder fordelingen mellem staten og kommunerne – er fortsat ikke endeligt på plads. Byrådet forventer, at
Kommunernes Landsforening og Staten sammen finder en løsning, og samtidigt anviser mulighed for
fleksible og attraktive støtteordninger, som understøtter de nødvendige virkemidler.
Der er i 2009 ikke foretaget større investeringer i naturforbedrende projekter, da det vurderes
hensigtsmæssigt, at afvente det kommende arbejde med handlingsplaner og målopfyldelse således, at en
mere målrettet indsats sikres.
Af mindre projekter på naturområdet, som er iværksat i 2009, kan nævnes renovering af sløjfede
branddamme med henblik på at skabe rekreative gadekær i lokalsamfund, som kan fungere som levesteder
for et naturligt dyre- og planteliv. Arbejdet sker i samarbejde med lokale interessenter.
Planer for spildevand og vandforsyning
Der er påtænkt en proces, hvor en revision af spildevands- og vandforsyningsplanerne ses i sammenhæng
med vandplanerne med henblik på at sikre en optimal proces og hensigtsmæssig sammenhæng mellem
planerne.
Affaldsplan
Odder kommune skal i samarbejde med Renosyd I/S udarbejde og vedtage ny affaldsplan i 2010. En
affaldsplan der fastlægger rammerne for affaldsbortskaffelsen, herunder alle anlægsinvesteringer i en 4-årig
periode og desuden indeholder perspektiver for de efterfølgende 8 år.
Der påtænkes en planproces, som skal sikre en enkel og dynamisk plan, hvor borgere og brugergrupper har
muligheder for at komme med input.
13
Fra 1. januar 2010 kan alle virksomheder (som er registreret i CVR) på baggrund af en lovændring aflevere
affald på genbrugspladsen. Virksomhederne skal derfor fremover betale gebyr uanset om virksomheden
bruger genbrugspladsen eller ej. Gebyrstørrelsen, som vil blive opkrævet af Renosyd I/S, er endnu ikke
fastsat.
Indsatsplanlægning for grundvand
Kommunens arbejde med indsatsplaner for beskyttelse af grundvand finansieres via et gebyr, som opkræves
hos vandværkerne. Fra 2009 er det ene og alene Staten, som opkræver gebyret, som kommunen så får andel
af via bloktilskud.
Fra 2009 opkræver staten 8,6 øre/m3 til dækning af kommunernes udgifter. Gebyret må ikke anvendes til
andet formål end indsatsplanlægning. Der har kun været begrænsede udgifter til indsatsplanlægningen, og
der overføres et overskud til budgettet for 2010.
Sløjfning af gamle boringer og brønde
I 2006 satte Odder Kommune med økonomisk bidrag fra de lokale vandværker en kampagne i gang med
sløjfning af gamle brønde og boringer. Kampagnen går ud på, at få opsporet og sløjfet gamle brønde og
boringer så de ikke giver anledning til risiko for forurening af grundvandet.
Odder Kommune tilbyder at sløjfe de gamle brønde og boringer uden udgift for ejeren. Der sløjfes ca. 10
gamle brønde og boringer om året. Arbejdet prioriteres i samarbejde med vandværkerne.
Virksomheder og landbrug – tilsyn og godkendelse
Der opkræves gebyrer for tid forvaltningen anvender til tilsyns- og godkendelsesopgaver efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og 9 (både landbrug og virksomheder). Beløbet opkræves til dækning af
tilsynsmyndighedens udgifter i forbindelse med tilsyn og godkendelser. For 2009 er der opkrævet ca.
520.000 kr., hvor der i 2008 blev opkrævet ca. 180.000 kr., mod ca. 45.000 kr. i 2007.
Kommunens udgifter til inddragelse og konsulentbistand i arbejdet dækkes med ca. halvdelen via
gebyrordningen.
Områdeklassificering
Byrådet vedtog i december 2007 et regulativ for jordflytning i Odder Kommune. Regulativet klassificerer
den ældre bykerne af Hov og Odder by som lettere forurenet samt angiver regler for, hvorledes forurenet og
lettere forurenet jord skal håndteres.
Til administration og fornyelse af regulativet har kommunen siden 2008 opkrævet ca. 10 kr. pr. ejendom fra
samtlige grundejere i kommunen.
Kvalitetsstyringssystem på natur og miljøområdet
Kommunen har indført et kvalitetsstyringssystem på natur og miljøområdet. Systemet blev den 18. december
2009 certificeret af Force Certifikation, som er akkrediteret af DANAK.
Processen medfører en udgift til inddragelse, konsulentbistand og til certificeringen.
Lokalplanlægning
Lokalplan nr. 1110 (forslag) for område til blandet boligbebyggelse med en overvægt af åben/lav
bebyggelse.
Lokalplan nr. 3023 (forslag) for et boligområde ved Rudevej i Saksild
Lokalplan nr. 3025 (endelig) for et sommerhusområde ved Kystvejen i Saksild
14
Lokalplan nr. 5029 (forslag) for et område til centerformål ved Søndergade i Hov.
MV - Miljøvurdering af planer og programmer
Alle lokalplaner screenes efter lov og om miljøvurdering af planer og programmer. Der er ikke udarbejdet
miljøvurdering/miljørapport for lokalplan i 2009.
Byggemodning
Forundersøgelser af strukturplan 1.b38, Odder Vestby
I foråret 2009 blev de sidste arkæologiske og geotekniske forundersøgelser gennemført indenfor
kommuneplanens rammeområde 1.B.38. I 2010 forventes der påbegyndt en byggemodning med 29 nye
grunde i området mod Søkrogen, Lokalplan nr. 1110.
Ved Vestermarken nr. 5 til nr. 9 er der i efteråret 2009 flyttet et 60 kv-kabel til en ny placering langs
Vestermarken. Flytningen blev foretaget som en forberedelse til den kommende udstykning mod Søkrogen,
jf- ovenfor.
Kommunale byggemodninger
I 2009 blev byggemodningerne Espelunden samt Tingsteds Ager og Uldhøjs Ager færdiggjort.
Vedligeholdelse af områderne er afleveret til grundejerforeningen, jf. lokalplanen.
Færdiggørelsesarbejde af følgende byggemodninger blev begyndt; Rønhøjs Ager, Hørkærs Ager &
Langholts Ager, Smedegade, Østerlunden, Lystgårdsparken, samt Torupvej. Arbejderne forventes forsat i
2010. Beplantningsbælterne ved Smedegade, Rønhøjs Ager, Hørkærs Ager blev anlagt i 2009.
Løkkegårdsvej er færdig og overtages af Driftscentret i 2011.
Private byggemodninger
Der er ikke givet tilladelser til nye private byggemodninger i 2009.
Midtbyplan – Polititorvet
Der er udarbejdet et detailprojekt for Polititorvet i 2009. Selve realiseringen af projektet er imidlertid sat i
bero indtil videre på grund af kommunens økonomiske situation.
Administration af helårsbeboelse i sommerhusområder
I 2009 har der været 19 sommerhussager. Derudover har afdelingen rådgivet en række sommerhusejere, som
har henvendt sig til afdelingen.
Teknisk Udvalg har meddelt:
1 dispensation på ansøgning fra 8 års ejerskabsreglen
1 afslag på dispensationsansøgning til helårsbeboelse i sommerhus
Administrativt er der meddelt:
4 dispensationer fra 8 års ejerskabsreglen
Kollektiv Trafik
Odder Kommunes udgift til kollektiv trafik i 2010 er budgetteret til 7,7 mio. kr.
De godt 7 mio. kr. er fordelt på 5,7 mio. kr. til busdrift, 0,9 mio. kr. til handicapkørsel og 0,6 mio. kr. til
busselskabet. Cross border leasing 0,8 og lønsumsafgift til trafikselskabets administration.
I 2009 blev antallet af taxatilladelser fastholdt på 12. En af tilladelserne er dog på opfordring af Odder Taxa
deponeret på grund af svigtende omsætning.
15
I 2009 er der visiteret 32 personer til handicapkørsel og givet et afslag.
Trafiksikkerhed
Den 14. december 2009 vedtog byrådet en digital Trafiksikkerhedsplan. I den forbindelse blev det besluttet,
at Teknisk Udvalg hvert år skal vedtage en prioriteringsliste over trafiksikkerhedsmæssige aktiviteter, der
skal udføres i det kommende år. Forslag til prioriteringslisten udarbejdes af forvaltningen i samarbejde med
en følgegruppe, der blev nedsat den 22. september 2009. Følgegruppen består af repræsentanter fra
forskellige foreninger, skoler, politi m.m. Formanden for Miljø- og Teknikudvalget er formand for gruppen.
I 2009 blev der etableret venstresvingsbane på Rådhusgade ved Bisgårdsvej og helleanlæg på Nørregade ved
Teglbakken.
Administration af Vejlovgivningen
Nedklassificering af offentlige veje
Byrådet besluttede på møde den 11. maj 2009, at nedklassificere del af de offentlige veje Nørreled,
Lerdrupvej, Alrøvej, Gosmervej og Halkærvej. Vejstykkerne blev overdraget til grundejerne den 27. maj
2009.
Rathlousdals Alle
Den 28. september 2009 modtog kommunen en afgørelse fra Fredningsnævnets, hvori der fastsattes en frist
på 1 år til at genplante samtlige fældede træer i alléen (ca. 40 stk.). Denne afgørelse har kommunen den 14.
oktober 2009 påklaget til Naturklagenævnet med påstand om ugyldighed. Subsidiært med krav om, at fristen
for genplantning forlænges til minimum 3 år.
Kommunen afventer en afgørelse fra Naturklagenævnet.
Forlængelse af byggelinje-servitutter ved den fremtidige omfartsvej øst om Odder by
Som følge af en lovændring kan vejbyggelinjer kun pålægges en ejendom med 10 års varighed. Derfor skulle
deklarationer (lyst den 23.12.1970) omhandlende vejbyggelinjer for den fremtidige omfartsvej øst om Odder
by fornys.
Alle lodsejere blev ved brev den 18. maj 2009 orienteret om forlængelse af varigheden.
Deklarationerne blev påtegnet den 14. juli 2009, og skal fornys igen i 2019.
Vintervedligeholdelse
Byrådet vedtog den 14. december 2009 ”Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og
pladser”, regulativet trådte i kraft den 28. december 2009.
Vejsyn
I 2009 har der været 2 vejsynssager vedrørende vedligeholdelse af privat fællesveje på landet, på
Østermarksvej 114-156 og Halen 50-54.
Afdelingen har desuden rådgivet en række grundejere, som har henvendt sig med spørgsmål omkring private
fællesveje.
Tunø
Lystbådehavnen blev besøgt af 10.200 både, hvilket er en tilbagegang på 5% i forhold til året før.
Færgen har transporteret 49.963 personer, hvilket er en tilbagegang på 2%.
Tunø Teltplads har haft 5.000 overnatninger, hvilket er en tilbagegang på 17%.
16
Anlæg og kommunale ejendomme
Lundevej
I maj 2009 blev den nye bygning på Lundevej 35 klar til indflytning. Lundevej - eller ”Krogen”, som det
kaldes, hører under Fabos, som er et bo- og aktivitetscenter for voksne udviklingshæmmede som kommunen
overtog fra amtet, ifm. Kommunalreformen i 2007. De 10 beboere og personalet holdt til i fire gamle
lægeboliger, der var i meget dårlig stand. Af den grund havde det daværende Århus Amt igangsat en
renoveringsproces. Bygningen indeholder 10 boliger hver med to rum, kogeniche og bad samt fælles
områder med bl.a. køkken.
Bronzealdervej
Det nye plejecenter på Rude Havvej stod klar til indflytning i januar 2009 med 6 boligenheder og en
servicebygning, som rummer de i alt 60 beboere og personale. Bronzealdervej, som det blev døbt, erstatter
de gamle plejecentre i oplandet.
Egespiren
Egespiren er en del af Egholmgård, som er en børnehave med plads til ca. 30 børn. På baggrund af såvel
arbejdsmiljømæssige og bygningsmæssige problemer blev det besluttet at gennemføre en totalrenovering af
den gamle bygning. Der udført nyt køkken, handicaptoilet, ny tilbygning og gulvvarme overalt.
Renoveringen stod færdig i juni.
Vestermarkskolen
Udbygning af Vestermarkskolen blev påbegyndt juni 2008. Tilbygningen, der har et areal på 2300 m2,
indeholder 9 klasselokaler, faglokaler til håndarbejde, billedkunst og musik, samt fællesrum og multisale.
Tilbygningen blev taget i brug 19. okt. 2009. I den gamle del af skolen gennemføres nogle mindre
ombygninger, som afsluttes primo marts 2010.
Skovbakkeskolen
Projektet med udbygning af Skovbakkeskolen blev genoptaget og igangsat november 2008.
Tilbygningen på 1018 m2 blev taget i brug i september 2009 og ombygning og modernisering af den
eksisterende indskolingsbygning på ca. 1060 m2 blev taget i brug en måned senere.
Under ombygningen er der indrettet naturfagslokale i indskolingen. Der er søgt tilskud fra pulje til
forbedring af naturfagslokaler.
Retablering af udearealer og delvis omlægning af P-plads vil blive gennemført primo 2010 som en del af
anlægssagen.
Parkeringsplads ved Spektrum Odder
Anden etape til udbygning af parkeringsforholdene til Spektrum Odder blev gennemført i 2009. P-pladsen
ved idrætscenteret er udvidet til ca. 220 pladser og ved spidsbelastning kan p-arealer på Bisgårdsvej og
”cirkuspladsen” på Parkvej anvendes. Et samlet antal p-pladser på ca. 290 pladser.
17
Energimærkning
Den lovpligtige energimærkning af kommunale bygninger er sat i gang. Ved årets afslutning var ca. 40 % af
bygningerne mærket. Resultatet af energimærkningen vil give et brugbart billede af de mest rentable
energiforanstaltninger/-renoveringer og vil blive brugt til at styre og prioritere disse arbejder fremadrettet.
Energisparepulje
Det er i 2009 besluttet at arbejde mere målrettet med minimering af energiforbrug i kommunens bygninger.
Der arbejdes i 2010 videre med målsætninger og model for energistyring, der skal fastlægges i en
energihandleplan.
Administration af kommunens ejendomme
Ejendomsadministrationen omfatter ca. 80 lejeforhold med en indtægt på kr. 5.054.872.
Husleje- og Beboerklagenævn
I 2009 er der behandlet 9 sager i huslejenævnet og 1 sag i beboerklagenævnet.
Hegnsyn
I 2009 er der behandlet 3 sager i sekretariatet for Hegnsyn.
Spildevandsområdet
Der har i årets løb været arbejdet med mange forskelligartede opgaver. Traditionelt er det nyanlæg og
renoveringsprojekter, som kendetegner området, men 2009 har været noget anderledes.
I foråret kom endelig den lov, som har været undervejs i 3-4 år, nemlig vandsektorloven. Loven trådte i kraft
1. juli 2009 og stiller krav om, at landets kommuner skal udskille vand- og spildevandsforsyningerne i enten
forbrugerejede selskaber eller kommunale aktieselskaber med virkning fra 1. januar 2010. I Odder Kommune
er alle vandforsyninger private, så der er således kun krav til spildevandsområdet. Byrådet besluttede efter
moden overvejelse at udskille spildevandsområdet som et kommunalt aktieselskab, men beslutningen
revurderes i begyndelse af 2012.
Arbejdet med at danne Odder Spildevand A/S er således i fuld gang og selskabet får til huse på
Spildevandscenteret på Rude Havvej 9, som i forvejen er hjemsted for kommunens største renseanlæg.
Fra 2010 varetager Odder Kommune således udelukkende myndighedsopgaverne på spildevandsområdet, da
selskabet forestår alle driftsopgaver herunder opkrævning af spildevandsafgiften.
Et væsentligt element i vandsektorloven er indførelsen af et prisloft. Der nedsættes et forsyningssekretariat
under konkurrencestyrelsen, som skal holde øje med, at vand- og spildevandsforsyningerne gør deres arbejde
ordentligt og effektivt. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år et prisloft for den enkelte forsyning og
grundlaget for prisloftet er dels driftsudgifterne og dels de nødvendige investeringer til nyanlæg og
renoveringer.
For at være godt rustet til at tage højde for kommende investeringer, blev der i 2009 iværksat udarbejdelsen
af en perspektiv- og strukturplan, som rækker 25 år frem. Den foreløbige konklusion er, at der fremadrettet
kun skal være 1 centralt renseanlæg i Odder Kommune. Renseanlæggene i Gylling og Torrild er i god stand,
hvorimod anlægget i Hundslund forventes nedlagt indenfor en 5-årig periode.
Den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke har siden midt i firserne været udført af lokale
virksomheder med slamsuger. Som følge af nye aktører på markedet, har vi været nødsaget til at udbyde
opgaven og da værdien af arbejdet overstiger EU’s tærskelværdi for tjenesteydelser, har opgaven været i EU-
18
udbud. Lavestbydende var Simon Moos fra Sønderborg, som fra 2010 derfor forestår opgaven for det nye
spildevandsselskab.
I 2007 og 2008 påbegyndte kommunen arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land, hvor der
blev udstedt 761 påbud til de ejendomme, som i spildevandsplanen var udlagt med krav om forbedret
rensning. Som følge af påbuddene, valgte 74 ejendomme at indgå kontraktligt medlemskab med
kloakforsyningen, som herefter har forpligtelsen med at forbedre rensningen af spildevandet. Kommunen har
derfor indgået aftale med et rådgivende ingeniørfirma om at udarbejde forslag til løsning for hver enkelt
ejendom. Vi har givet os selv samme frist som lodsejerne til at få løst opgaven – ét år og det betyder, at vi
skal være færdige med alle anlæg omkring sommerferien 2010.
De ejendomme, som valgte selv at klare opgaven, er langt overvejende færdige, idet 450 sager er afsluttet.
Enkelte ejendomme har desværre valgt ikke at efterkomme påbuddene, hvorfor der i 2009 er indgivet 20
politianmeldelser.
Der mangler stadig færdigmelding fra ca. 200 ejendomme, men langt hovedparten er færdige eller har
indgået aftaler med entreprenører om at få opgaven udført, så med udgangen af 2010 forventes der kun at
være ganske få uafklarede sager.
19
Børn-, Unge- og Kulturudvalget
Politik for Børn og Unge
Byrådet vedtog 11. maj 2009 Politik for Børn og Unge.
Visionen for politikken lyder således:
”I Odder Kommune ønsker vi, at børn og unge udvikler positivt selvværd og udfordres i de
miljøer, de indgår i. Samtidig skal børn og unge opleve værdien af at bidrage til og være del af fællesskabet.”
Arbejdet med politikken startede med interviews med byrådsmedlemmerne i starten af 2008. Interviewene
blev gennemført ud fra 8 overordnende temaer, som var formuleret af en arbejdsgruppe sammensat af
fagfolk fra de forskellige delområder, fx skoler, børnehaver, dagpleje, SFO og Børne- og Familiecenter.
Materialet fra interviewene blev efterfølgende drøftet og viderebearbejdet på et temamøde i Børn-, Unge- og
Kulturudvalget og endeligt vedtaget af Byrådet 11. maj 2009.
Politikken kan se i sin helhed på Odder Kommunes hjemmeside: www.odder.dk eller via følgende link:
http://www.oddernettet.dk/dokumenter/boern_ungepolitik_odderkom_2008_11.pdf
Daginstitutioner
Kompetenceudvikling med International Child Development Program (ICDP)
Hele daginstitutionsområdet har i 2009 arbejdet videre med relationskompetencer. Professionel
relationskompetence handler om evnen til at vise omsorg ved at etablere, fastholde (og afvikle) en
udviklingsstøttende kontakt. Og ud fra denne kontakt at tage ansvaret for at skabe et lærende og opdragende
samspil med barnet.
Der er blandt andet blevet arbejdet med 8 samspilsrelationer inden for tre overordnede dialogformer:
• Den følelsesmæssige dialog
• Den meningsskabende og udvidende dialog
• Den regulerende og grænsesættende dialog.
Pædagogiske læreplaner
Daginstitutionerne har i 2009 særligt arbejdet med de pædagogiske læreplaner i forhold til temaerne:
• Social kompetence
• Natur og naturfænomener
Arbejdet med læreplanerne involverer både personalet og forældregruppen. I læreplanerne beskriver de
enkelte institutioner selv, hvordan de ønsker at dokumentere arbejdet. Det indsamlede
dokumentationsmateriale danner udgangspunkt for evalueringen af læreplanerne.
Mad- og Måltidspolitikken
Daginstitutionsområderne har i 2009 implementeret den Byrådsvedtagne Mad- og Måltidspolitik i
institutionerne. Forældrebestyrelserne har i den forbindelse arbejdet med den endelige udmøntning i de
enkelte institutioner.
20
Dagplejen
Byrådet vedtog d. 14. december 2009 at dagplejen i en forsøgsperiode på to år kan holde to ugers
sommerferielukning. Ferielukningen bakkes op af både Dagplejens bestyrelse og af samarbejdsudvalget.
Skoleområdet
Aftaler og rammer
I marts blev der indgået en aftale med lærerkredsen om en ny arbejdsaftale. Arbejdstiden er et opgør med
tankerne bag den tidligere arbejdstidsaftale, hvor meget skulle tælles og registreres. Målet med den nye aftale
er at flytte fokus fra ”regler og rettigheder til rammer og muligheder”. Den nye aftale giver både ledere og
lærere et professionelt råderum, og fordrer dialog og samarbejde.
Børn-, Unge- og Kulturudvalget vedtog i december en ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet. Den nye
styrelsesvedtægt afspejler de mange nye love og bekendtgørelser inden for skoleområdet, som kommunerne
har skullet efterleve de sidste 10 år.
Læringsmiljøer og trivsel
Alle skolerne samt Børne- og familiecentret deltager i et stort forskningsbaseret udviklingsarbejde omkring
læringsmiljøer (LP-modellen). Formålet er at skabe mere ro og trivsel på skolerne, samt udvikle metoder til
at inkludere børn i vanskeligheder. Med LP-modellen arbejder man med miljøerne omkring det enkelte barn:
klassen, undervisningen, forældresamarbejdet mm. Arbejdet med LP-modellen er meget gennemgribende,
idet lærere, pædagoger, ledelse og psykologer alle er organiseret i LP-grupper. Grupperne drøfter og
analyserer løbende vigtige problemfelter i skole og SFO, samt afprøver nye metoder til at forbedre
læringsmiljøet.
Skoleudviklingskontoret har i tidsrummet 2009-2011 fået bevilget ressourcer fra EU for at understøtte og
kvalificere arbejdet med LP-modellen i samarbejde med to norske kommuner. Ressourcerne anvendes på
udveksling, konferencer og kurser. Kurser og konferencer er medfinansieret af skoleudviklingspuljen.
Læsning
Skolerne godkendte i efteråret en kommunal handleplan for læsning på normalområdet. Handleplanen
medfører, at eleverne på alle klassetrin skal testes en gang årlig med samme testmateriale. Skolerne skal i
2010 lave deres egen handleplan, hvori der redegøres for læseindsatser på den enkelte skole. Handleplanen
er medfinansieret af skoleudvikling, som har udbudt kurser for lærere, nedsat læsevejledernetværk og
bidraget i udvikling af forældrekurser.
I forlængelse af læseplanen for normalområdet er der nedsat flere projektgrupper, der arbejder med
udarbejdelsen af læsehandleplan 2. Læsehandleplan 2 omfatter børn med læsevanskeligheder. Arbejdet
forventes færdiggjort til juni 2010.
Indholdsbeskrivelser
Skolerne indledte i samarbejde med skoleudvikling en proces primo august, hvor der skal laves mål- og
indholdsbeskrivelser for alle SFO’erne. Mål- og indholdsbeskrivelserne skal indeholde mål og beskrivelser
for syv temaer i SFO’en, heriblandt samarbejde mellem undervisning og fritid, sociale og personlige
kompetencer mm.
I den anledning har der været afholdte korte inspirationsaftner for bestyrelser og personale.
21
Fritid og kultur
Ny Fritids- og kulturpolitik
Den 7. september 2009 godkendte Byrådet en ny fritids- og kulturpolitik. Forud for dette var gået en proces,
der startede i efteråret 2008 med udsendelse af elektroniske spørgeskemaer til foreninger og kulturelle
aktører i Odder Kommune. Ud fra det indkomne materiale udarbejdede forvaltningen et udkast til en ny
politik. Dette udkast blev politisk behandlet og derefter fremlagt på en konference 21. marts for
repræsentanter for foreninger og kulturelle institutioner.
Konferencen gav anledning til visse justeringer, og politikken blev i sin endelig form vedtaget af Byrådet 7.
september 2009.
Kulturring Østjylland, underskrivelse af aftale og igangsætning
Siden efteråret 2007 har Odder Kommune samarbejdet med kommunerne Samsø, Skanderborg, Favrskov,
Syddjurs og Norddjurs om at lave en regional kulturaftale med Kulturministeriet. Forhandlingerne med
Kulturministeriet blev afsluttet den 25. august 2009 med at Kulturminister Carina Christensen besøgte
Spektrum Odder for at underskive den færdige aftale. Som del af aftalen er der nedsat seks arbejdsgrupper,
som har udviklet kulturelle projekter, blandt andet har Museet afviklet et projekt om krig i Østjylland, mens
Musikskolen er med i et projekt, hvor børn kan deltage i forskellige kreative aktiviteter.
Nedlæggelse af Folkeoplysningsudvalg
Ved debatten ved fritids- og kulturkonference 21. marts 2008 blev der efterlyst en ny struktur for at få
foreningerne i tættere kontakt med Byrådets politikere. Derfor besluttede Byrådet at nedlægge
Folkeoplysningsudvalget med virkning fra 1. januar 2010 og i en to-årig forsøgsperiode erstatte det med fire
råd inden for områderne idrætsforeninger, aftenskoler, uniformerede korps og kulturelle aktører. I løbet af
efteråret 2009 er der blevet afholdt stiftende møder i idrætsrådet og kulturrådet, hvor der er blevet valgt
repræsentanter.
Indvielse af Odder Musikskole
Odder Musikskolen fik egne lokaler i 2009. Musikskolen har til huse i SPEKTRUM ODDER og blev indviet
lørdag den 25. april. Ca. 500 Odderborgere overværede indvielseskoncerten, der bød på et bredt udvalg af
musikskolens solister, kor og orkestre. Musikskolen uropførte ved lejligheden et større værk ”CONCERTO
GRASSO” med ca. 100 medvirkende musikskolelever.
22
Social- og Sundhedsudvalget
Handicapområdet
Der har i 2009 været en stagnation i antallet af sager. Der er som de foregående år fortsat stor tilgang af nye
sager, men denne tilgang er i 2009 blevet opvejet af en tilsvarende afgang af sager.
1. juni 2008 startede et nyt tilbud i kommunen. Et nyt støtteteam under fælles ledelse med Rosenhuset.
Herfra ydes hjemmevejledning til unge med særlige problemstillinger i samarbejde med Jobcentret.
Støtteteamet har nu konsolideret sig, og det har vist sig i høj grad at leve op til formålet om så vidt muligt at
fremtidssikre opgaveløsningen, så nye brugere tilbydes foranstaltninger, der er organiseret lokalt. Det har
yderligere medført en faglig opkvalificering af kommunens egne tilbud og har forbedret styringen af
opgaven.
I forbindelse med kommunalreformen overtog Odder Kommune en mængde myndighedsopgaver fra det
tidligere Århus Amt, herunder alkoholbehandling, misbrugsbehandling, specialundervisning,
kommunikationsområdet, krisecentre, forsorgshjem og tilsyn med private opholdssteder og tidligere
amtsinstitutioner.
På stofmisbrugsområdet har Odder Kommune i 2007 og 2008 købt den ambulante behandling af Region
Midtjylland. På alkoholområdet havde Odder Kommune i 2007 og 2008 en samarbejdsaftale med Århus
Kommune. Odder Kommune har pr. 1.1.2009 indgået en partnerskabsaftale med Horsens Kommune, som fra
1.1.2009 varetager hele misbrugsbehandlingen. Behandlingen foregår lokalt i Odder by af personale fra
Horsens Kommune. Et samarbejde der på alle måder fungerer efter hensigten. På alkoholområdet er antallet
af personer i behandling steget markant i løbet af 2009, efter at der nu er kommet et lokalt tilbud.
Der er i 2009 gennemført en analyse af psykiatriområdet. Analysen skal danne afsæt for Byrådets
overvejelser om udvikling af indsatsen til sindslidende borgere i den kommende årrække. I analysen indgår
bl.a. brugerundersøgelse i Rosenhuset og et afsnit om de pårørendes aktuelle ønsker og anbefalinger til
kommunens indsats. Analysen afsluttes med, at forvaltningen fremsætter en række anbefalinger til
udviklingen af indsatsen på psykiatriområdet.
Ældreområdet
Socialområdet dækker også det store ældreområde, som er organiseret i Visitationsteamet og Ældreservice.
Visitationsteamet
Visitationsteamet har ansvar for visitation til en lang række sundheds- og serviceydelser til handicappede
børn, voksne og ældre.
Ydelserne vedrører pleje og praktisk bistand, træning, sygepleje, personlige hjælpemidler,
genbrugshjælpemidler, ældre- og plejeboliger, madservice, daghjem, biler, boligindretning, ældretransport,
handicapsvømning, orlov til pasning af nærtstående med handicap eller alvor sygdom samt plejevederlag til
pasning af nærtstående døende i eget hjem.
Herudover varetages opgaver omkring tilsyn i plejeboliger, demenskoordinator, sundhedsvejledere til
forebyggende hjemmebesøg, samt konsulentbistand i forhold til jobcenter. Endelig varetages driften af
kommunens hjælpemiddeldepot.
23
Der er frit valg til hjemmehjælp i eget hjem, plejeboliger samt madservice. Udover den kommunale
ældreservice har borgerne mulighed for at vælge blandt en række godkendte private leverandører. Ved
udgangen af 2009 har 44 % af brugerne, svarende til 32 % af de samlede antal visiterede timer, valgt en
privat leverandør inden for pleje og praktisk bistand.
I 2009 har de store udfordringer været:
Èn indgang
Fortsat implementering af Sundhedsaftalen, med særligt fokus på sikring af sammenhæng og helhed i
patientforløbene. Der er derfor, implementeret visitation til sygepleje og træning, således at vi som kommune
i højere grad tilbyder borgere og samarbejdspartnere én indgang til sundhedsydelserne.
Ud fra princippet om ”de bedste kompetencer i front” er der indført fremskudt visitation, således at
elektroniske og telefoniske henvendelser på hverdage, kan håndteres løbende samt akut af medarbejdere med
sundhedsfaglig baggrund.
IT – kommunikation
For at tilgodese regionen og kommuners krav om elektronisk kommunikation via sunhedsdatanetværket
MedCom, er der i 2009 oprustet med såvel flere ressourcer som kompetencer.
Der er arbejdet intenst med at optimere arbejdsgange, teknik mv. ift. adviser i forbindelse med indlæggelse
og udskrivelse. I 2010 forventes en implementering af korrespondancemeddelelser som f.eks.
genoptræningsplaner.
Herudover har Odder Kommune igangsat projekt med apoteket, om elektronisk medicinbestilling.
Økonomi
Økonomien er fortsat under et vældigt pres, hvor årsagen blandt andet kan tilskrives demografien med flere
ældre samt opgaveglidning fra region til kommune. Det har været muligt at holde antallet af brugere i bero.
Til gengæld opleves så en øget plejetyngde såvel i plejeboliger som i hjemmeplejen med et øget timeforbrug
til følge.
Herudover medfører den teknologiske udvikling øgede behov og udgifter på hjælpemiddelområdet.
Der er i 2009 gjort følgende indsatser for at imødegå den økonomiske situation
Visitationsteamet er i 2009 udvidet med en økonom. Herved forventes at kunne skabe en bedre
ressourcestyring, samt et større overblik og grundlag for fremtidige administrative og politiske
prioriteringer
Styrkelse af kompetencer - alle sagsbehandlere / visitatorer har gennemgået Servicestyrelsens
sagsbehandlerkursus, herudover er indført kollegial supervision
Politisk godkendelse af kvalitetsstandarder til sygepleje og træning. Formålet er at sikre helhed,
kvalitet og forebyggelse i ydelsestildelingen, samt en styrkelse af en øget økonomisk styring og
indsigt i serviceniveauet på områderne
Udbud af diabetesartikler
Udbud af genbrugshjælpemidler i indkøbsfællesskabet JYFI
Politisk beslutning om effektivisering af såvel plejeboligpakker samt ydelsen ”medicingivning” til
borgere i eget hjem.
24
Ældreservice
Ældreservice har gennemført store organisatoriske ændringer i 2009. Plejeboligerne på Bronzealdervej blev
taget i brug i januar 2009. Flytningen er gået over alt forventning og såvel beboere som personale er faldet
godt til.
I forbindelsen med lukningen af de gamle plejecentre i oplandet er der etableret samlingssteder for
pensionister hhv. i Hou, Gylling og Ørting.
Kommunens tilbud om døgntræning og korttidsophold er slået sammen og midlertidigt flyttet ind på det
gamle sygehus. Korttidsafsnittet har en kapacitet på 11 fleksible døgnpladser og 1 akutplads.
I hjemmeplejen blev implementeringen af en tværfaglig organisering igangsat ved årets start med henblik på
at optimere den tværfaglige indsats overfor borgeren i eget hjem. Yderligere er hjemmeplejen i december
måned flyttet ind i lokaler på det tidligere Odder sygehus som følge af konstateret skimmelsvamp i de gamle
lokaler. Det at være samlet under ét tag har vist sig at være en stor hjælp i forhold til at få alle gevinster ved
den nye organisering med.
Såvel på Bronzealdervej som på Stenslund arbejdes der fortsat med implementeringen af EDEN-værdig
tankegangen som er en kulturforandringsproces. Kulturforandringen går fra at være sygdoms- og medicinsk
orienteret til at være livsbekræftende og udviklingsorienteret, hvor der fokuseres på medindflydelse og et
meningsfuldt hverdagsliv med spontanitet, opdyrkelse af venskaber og oplevelsen af at være til nytte og
kunne udvikle sig gennem hele livet.
Ligeledes arbejdes der begge steder med at implementere det nye fleksible madtilbud, som er udviklet i
samarbejde med Det Danske Madhus i Odder.
På sygepleje- og træningsområdet er der udarbejdet kvalitetsstandarder som grundlag for visitation af ydelser
indenfor området. Der bliver fremover således kun én indgang til Odder kommune, da alle ydelser visiteres
gennem Visitationsteamet. Der er overgået en række ansvarsområder fra regionerne, ligesom det opleves at
borgere udskrives langt tidligere end før fra sygehusene. Ved indførelse af BUM-model på sygepleje og
træningsområdet bliver der fremover større gennemsigtighed i hvordan ressourcerne anvendes og dermed
mulighed for at følge udviklingen tæt.
Alle enheder i Ældreservice er blevet arbejdsmiljøcertificeret i 2009. Der pågår til stadighed indsatser for at
fremme trivslen. Et pilotprojekt på Stenslund om indførelse af fleksible arbejdstider blev afsluttet i 2009,
hvor evalueringen viste at 60% af de medarbejdere, som anvender systemet, finder at der er bedre
sammenhænge mellem arbejdsliv og familieliv. Den fleksible arbejdstidstilrettelæggelse indføres på øvrige
enheder i Ældreservice i løbet 2010 og 2011. Herudover er udviklet et internt introduktions- og kompetence
udviklingsprogram for alle ansatte i Ældreservice, som sikrer at personalet er fagligt klædt på. Programmet
igangsættes fra 2010.
Sundhedsområdet
I 2009 fortsatte arbejdet med at implementere kommunens sundhedspolitik, der har særligt fokus på kost og
bevægelse og på målgrupperne børn og unge og borgere med kroniske lidelser. Indsatsen omkring tilbud til
kronisk syge knytter sig til den sundhedsaftale, Odder Kommune har indgået med Region Midtjylland.
I forhold til borgere med kroniske sygdomme fortsatte Odder Kommune med at afprøve et tilbud til borgere
med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Formålet med kurset er, at borgere bliver bedre til at mestre
livet med sygdommen. Ud over generel sygdomslære byder kurset på motion under kyndig vejledning.
Samtidig er kommunen ved at udvikle et tilsvarende kursus til borgere med diabetes. Som optakt til de to
kurser blev der i december afholdt en sundhedsdag i Kvickly. Her havde borgere mulighed for at få målt
blodsukker, blodtryk og lungefunktion og høre mere om de to kurser.
Også på Tunø blev der som noget nyt afholdt sundhedsdag. Odder Kommune fortalte om kommunes tilbud
og var i dialog med borgerne om, hvordan sundhedstilstanden på Tunø kan blive bedre. Samtidig var det
muligt at få målt lungefunktion mv.
Endelig deltog Odder Kommune i et forskningsprojekt om hverdagslivet med kronisk sygdom. Projektet gav
nyttig viden, der skal bruges i den videre udvikling af tilbud til borgere med kronisk sygdom.
25
I 2009 var der stor søgning til kommunens gratis rygestopkurser, der blev afviklet på Odder Apotek. Der var
ekstra stor søgning sidst på året, hvor kommunen deltog i den landsdækkende kampagne ”Hver eneste
cigaret skader dig”.
Arbejdet med at udmønte den mad- og måltidspolitik, der blev vedtaget i 2008, var en vigtig opgave for
skoler, daginstitutioner og dagpleje. Bestyrelserne skulle udarbejde lokale handlingsplaner og herunder tage
stilling til, hvornår de eventuelt ville gøre undtagelse fra den nul-sukkerpolitik, der er en del af mad- og
måltidspolitikken.
I foråret blev der for første gang uddelt penge fra puljen til borgerdrevne sundhedsinitiativer. Midlerne blev
blandt andet brugt til at støtte oprettelse af en løbeklub i Hou, herunder til opmærkning af lokale løberuter.
Kommunen støttede endvidere et samarbejde mellem Odder Museum og turistbureauet, som indkøbte
GPSere, der kan bruges til at tage på ture i lokalområdet. Museet afholdt hen over sommeren flere ture,
blandt andet for handicappede børn og deres forældre.
I 2010 fortsætter arbejdet med at implementere sundhedspolitikken. Der vil blandt andet blive udviklet en
hjemmeside med en oversigt over kommunens sundhedstilbud, ligesom der vil blive foretaget effektmåling
af konkrete mål i mad- og måltidspolitikken.
26
Økonomisk beretning
Regnskabsresultatet Da budgettet for 2009 ikke baserer sig på omkostningsbaserede principper, og da økonomistyring og
-rapportering hidtil er foretaget i forhold til den udgiftsbaserede model, kommenteres regnskabsresultatet ud
fra denne model.
Regnskabsresultat (-angiver indtægt/overskud) mio. kr. afrundede tal
Budget
2009
Regnskab
2009
Afvigelse
2009
Skatter, generelle tilskud og bidrag til regionen -981,4 -989,5 -8,1
Driftsudgifter 956,7 985,7 29,0
Jordforsyning - drift 3,3 0,4 -2,9
Driftsudgifter i alt 960,0 986,1 26,1
Anlægsudgifter 43,5 79,3 35,8
Jordforsyning - anlæg -25,8 -1,5 24,3
Anlægsudgifter i alt 17,7 77,8 60,1
Renter 7,3 11,7 4,4
Resultat af det skattefinansierede område 3,6 86,1 82,5
Takstfinansieret område 0,4 -8,3 -8,7
Resultat før finansiering 4,0 77,8 73,8
Låneoptagelse -11,0 -47,6 -36,6
Afdrag på lån 11,6 11,4 -0,2
Øvrige finansforskydninger 0 24,9 24,9
Nettoændring likvide aktiver 4,6 66,5 61,9
Der var for 2009 budgetteret med et kasseforbrug på 4,6 mio. kr.
Regnskabsresultatet viser et kasseforbrug på 66,5 mio. kr.
Driftsudgifter viser en merudgift på 26,1 mio. kr. Merudgifterne er overvejende indenfor tilbud til ældre og
handicappede, børn og unge med særlige behov, folkeskolen samt stigende udgifter på overførselsområdet.
Oversigt over forbrug i forhold til politiske bevillinger (incl. tillægsbevillinger) fremgår af
regnskabsforklaringer i afsnittet ”Bemærkninger til regnskabet” side 59.
Anlægsudgifter viser et merforbrug på 60,1 mio. kr., hvoraf 35,8 mio. kr. hovedsageligt skyldes overførte
uforbrugte anlægsmidler fra 2008 til 2009, som er afholdt i 2009. Jordforsyningen viser en afvigelse på 24,3
mio. kr., som skyldes, at salg af byggegrunde og udgifter til byggemodning har været mindre end budgetteret
og manglende salg af bygninger.
På det takstfinansierede område er der et nettooverskud på 8,3 mio. kr., hvilket er 8,7 mio. kr. mere end
budgetteret. Driften udviser et overskud på 11,1 mio. kr., og anlægsudgifter udgør 2,8 mio. kr.,
da en række budgetterede anlægsarbejder ikke er færdiggjort i 2009.
Låneoptagelsen afviger med 36,6 mio. kr. i forhold til budgettet. Det skyldes optagelse af lån til ombygning
af Hou havn, ældreboliger på Lundevej og kompensationsbeløb ved låneomlægning.
Øvrige finansforskydninger er udtryk for årets ændringer i korte og langfristede tilgodehavender og
kortfristede gældsforpligtelser.
27
Kassebeholdningens udvikling
Der er oprindeligt budgetteret med et forbrug af kassebeholdningen på 4,6 mio. kr.
Udgangspunktet den 1. januar 2009 var en kassebeholdning på 59,3 mio. kr.
I årets løb har der været et forbrug af kassebeholdningen på 66,5 mio. kr.
Kassebeholdningen er således negativ ved regnskabsafslutningen og udgør -7,2 mio. kr.
Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2009 var på 43,7 mio.kr.
I kassebeholdningen indgår uforbrugte anlægsbeløb på 27,4 mio. kr. ved udgangen af 2009.
De uforbrugte anlægsbeløb henligger kun i kommunekassen, indtil der disponeres over dem.
På driftsbudgettet er en lang række institutioner m.fl. omfattet af overførselsadgang. Det vil sige, at over-
eller underskud i forhold til budgetterne overføres til næste regnskabsår.
I 2009 havde institutionerne m.fl. samlet set et nettounderskud på 11,8 mio. kr., som overføres til 2010.
9 institutioner har fået overført underskudsbeløb, der overskrider grænsen for overførsel af underskud,
svarende til 9,3 mio. kr., og 4 institutioner m.fl. har fået reduceret i overførslen af overskud på i alt 3,9 mio.
kr.
For 2 institutioner med et samlet underskud på 0,2 mio. kr. afventes beslutning om overførsel til budget
2010.
Fra 2008 til 2009 blev der overført et nettooverskud på 4,6 mio. kr.
Kassebeholdningens udvikling i mio. kr. (-fortegn = gæld)
Regnskabsår Kassebeholdningen
pr. 31.12 Spildevandsområdet
2000 14,1 -15,7
2001 7,9 -9,9
2002 8,9 -7,9
2003 11,6 -5,7
2004 6,3 -10,9
2005 23,8 -3,7
2006 73,5 -1,4
2007 100,8 - 2,7
2008 59,3 -5,6
2009 -7,2 -13,8
28
Låneoptagelse Opgørelse af låneramme:
Skolerenovering (18,67 % er låneberettiget) 9,1 mio. kr.
Ombygning af Hou havn 16,1 mio. kr.
Kompensationsbeløb ved låneomlægning 6,2 mio. kr.
Ældreboliger på Lundevej 13,6 mio. kr.
Tilvækst i indefrosne ejendomsskatter 2,6 mio. kr.
I alt låneramme 47,6 mio. kr.
Anvendelse af lånerammen:
Låneoptagelse til Hou havn 20,0 mio. kr.
Lån til dækning af kompensationsbeløb ved låneomlægning 6,2 mio. kr.
Låneoptagelse til ældreboliger på Lundevej 13,6 mio. kr.
Restlåneramme (lån optages i 2010, men bogføres i regnskab 2009) 7,8 mio. kr.
I alt anvendelse 47,6 mio. kr.
Udskrivningsgrundlag
I forbindelse med budgetlægningen har kommunen mulighed for at vælge et statsgaranteret
udskrivningsgrundlag eller selv at skønne over udskrivningsgrundlaget.
I 2009 og 2010 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag valgt, mens Odder Kommune i perioden 2000 –
2008 valgte selv at skønne over udskrivningsgrundlaget.
Statens udbetalinger til Odder Kommune sker på baggrund af udskrivningsgrundlaget for personlige skatter i
kommunen. I 2009 er der udbetalt 699,2 mio.kr. til Odder Kommune.
Indkomstår Udskrivningsgrundlag
i mio. kr.
Stigning i
udskrivningsgrundlag
Kommunal
skatteprocent
2000 2.079 1,5 % 20,1
2001 2.148 3,2 % 20,1
2002 2.229 3,6 % 20,1
2003 2.305 3,5 % 20,1
2004 2.344 1,7 % 20,1
2005 2.512 7,2 % 20,4
2006 2.593 3,2 % 20,4
2007 2.663 2,7 % 24,12 **)
2008 *) 2.731 2,6 % 24,9
2009 *) 2.808 2,8 % 24,9
2010 *) 2.901 3,3 % 24,9
*) Prognosetal
**) Fra 2007 har Odder Kommune overtaget 3,72 % af den tidligere amtskommunale skatteprocent.
Udskrivningsgrundlaget er et udtryk for de samlede skattepligtige indkomster hos kommunens borgere efter
personfradrag. De årlige stigningsprocenter er udtryk for dels indkomstniveaustigning, dels at der påregnes
vækst i antallet af skatteydere.
29
Befolkningsudvikling
Odder kommune har siden 2000 haft en befolkningstilvækst på 1.820 personer eller ca. 9,1 %.
Fra 1.1.2009 til 1.1.2010 har tilvæksten været 128 personer eller ca. 0,6 %.
Frem til 2020 forventes en tilvækst i befolkningstallet på ca. 4,5 %.
For aldersgruppen 0-5 år forventes en tilvækst til 2020 på ca. 2,9 %,
for aldersgruppen større børn/unge forventes et fald på ca. 1,1 %,
for aldersgruppen 17-64 år forventes et fald på ca. 1,8 %,
for aldersgruppen 65 år og derover forudsiger prognosen en tilvækst på 32,3 %.
Aldersgruppe
år 1.1.2007 1.1.2008 1.1.2009 1.1.2010
Prognose
2020
0 – 5 år 1.647 1.646 1.612 1.536 1.581
6 – 16 år 3.322 3.316 3.288 3.333 3.297
17 – 64 år 13.075 13.081 13.104 13.123 12.884
65 år + 3.425 3.519 3.589 3.729 4.933
I alt 21.469 21.562 21.593 21.721 22.695
Personaleforbrug
I 2009 udgjorde personaleforbruget 1.560 personer (omregnet til fuldtidsstillinger) ekskl. personer i fleksjob.
I 2009 er antallet af fuldtidsstillinger steget med 79 i forhold til 2008.
Stigningen ligger væsentligst indenfor ældreområdet med ca. 46 stillinger og øvrige sociale opgaver med ca.
25 stillinger herunder børnepasning og forebyggende indsats for ældre og handicappede og ledige ansat i
kommuner.
Der er en stigning på ca. 10 fuldtidsstillinger indenfor folkeskoler, SFO og kommunale specialskoler, og en
stigning på 6 stillinger i administrationen indenfor sekretariat/forvaltninger samt jobcenter.
Nedgangen ligger væsentligst indenfor dagpleje og integrerede daginstitutioner med 5 stillinger, 1 stilling
indenfor botilbud og 2 stillinger indenfor pædagogisk psykologisk rådgivning og ungdommens
uddannelsesvejledning.
Udviklingen i personaleforbruget kan ses i note 8.
30
Hoved- og nøgletal
Oversigt over væsentlige
økonomiske nøgletal i mio. kr.
Regnskab
2006
Åbningsbalance 1.1.2007
Regnskab
2007
Regnskab
2008
Regnskab
2009
Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret):
Resultat af ordinær driftsvirksomhed
Resultat af skattefinansierede område
Resultat af forsyningsvirksomheder
-25,7
-39,9
-2,1
-20,4
73,0
-4,1
-30,9
184,9
-2,8
8,0
86,2
-8,3
Resultatopgørelse (omkostningsbaseret):
Resultat af ordinær driftsvirksomhed
Resultat af skattefinansierede område
Resultat af forsyningsvirksomheder (drift)
-0,7
-63,3
-2,1
22,7
30,5
-3,5
-9,2
-23,3
-4,6
42,9
41,8
-4,7
Balance (aktiver):
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
Likvide beholdninger
783,6
182,5
73,5
934,3
37,7
73,5
952,6
-14,8
100,8
1.169,5
-6,6
59,3
1.189,1
39,3
-7,2
Balance (passiver): Egenkapital
Hensatte forpligtigelser
Langfristet gæld (inkl. legater m.v.)
- heraf ældreboliger
Kortfristet gæld *)
675,3
78,2
131,7
80,9
834,8
105,8
131,7
0,2
756,3
106,1
140,5
35,6
783,1
105,9
325,2
81,6
7,9
655,0
99,5
362,7
93,8
104,0
Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen)
45,0
107,8
129,7
43,7
Likvide aktiver pr. indbygger (kr.)
3.424 4.671 2.747 -333
Langfristet gæld pr. indbygger (kr.)
6.134
6.473 15.071 16.664
Skatteudskrivning:
Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.)
Udskrivningsprocent kommuneskat
Grundskyldspromille
120.768
20,4
13,5
123.499
24,12
23,5
126.252
24,9
27,5
129.274
24,9
27,4
Indbyggertal pr. 31.12.
21.469
21.579
21.593
21.721
*) Pr. 1. januar 2009 er indregnet feriepengeforpligtigelser for 75,9 mio. kr.
31
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Odder Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er
fastlagt af Indenrigs- og Socialministeriet (ISM) i Budget og Regnskabssystem for Kommuner.
Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter.
Der udarbejdes 2 regnskabsopgørelser en udgiftsbaseret og en omkostningsbaseret.
I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som
kommunen har driftsoverenskomst med.
Fastlæggelse af regnskabspraksis er sket i samarbejde med Kommunernes Revision.
God bogføringsskik
Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.
Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt
kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.
Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner
samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.
Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af
bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og
fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er
nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.
Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år
Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af nye udmeldinger fra Indenrigs- og Socialministeriet (ISM)
ændret på følgende områder:
Fra og med regnskab 2009 skal private donationer af aktiver eller modtagne tilskud på 100.000 kr. eller
derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion optages i
regnskabet. I 2009 har Odder Kommune ikke modtaget donationer, som har krævet indregning.
Feriepengeforpligtelse
Fra regnskab 2008 blev det obligatorisk at indregne feriepengeforpligtelsen, men da feriemodulet i
lønsystemet ikke var ajourført ved regnskabsafslutningen i 2008, var det ikke muligt at beregne en korrekt
opgørelse.
Feriepengeforpligtelsen er derfor først blevet indregnet primo 2009.
Primo 2009 er der optaget en forpligtelse på 75,9 mio. kr. Modposten hertil er egenkapitalen.
Ændringen i forpligtelsen fra primo til ultimo er også som noget nyt indregnet i omkostningsregnskabet for
2009 med en samlet virkning på 2,3 mio. kr.
Bortset fra ovennævnte ændringer er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Driftsregnskab
Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger
Indtægter indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i
regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf.
32
transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der
slutter 28. februar i det nye regnskabsår.
Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I
resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller
endelig færdigopført og klar til anvendelse.
Præsentation i udgiftsregnskabet
Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets
primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede
principper.
Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens
væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau.
Præsentation i omkostningsregnskabet
Det omkostningsbaserede regnskab er en central del af det samlede kommunale regnskab. Årsregnskabet
indeholder en overordnet præsentation af kommunens regnskab opgjort efter omkostningsbaserede
principper.
Formålet med resultatopgørelsen er at specificere årets resultat som årets indtægter fratrukket årets
periodiserede ressourceforbrug.
Ekstraordinære poster
Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår.
Der sondres mellem indtægter og udgifter afledt af kommunens primære og ekstraordinære aktivitet.
Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, som ikke har sammenhæng til
den ordinære aktivitet, f.eks. ekstraordinære tab afledt af naturkatastrofer, ekstraordinær afhændelse af
aktiver, ekspropriationer e.lign.
Bemærkninger til regnskabet
Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det oprindelige budget på minimum
bevillingsniveau.
Der udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs-
og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er
realiseret.
Balancen
Præsentation af balancen
Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret
og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser.
Der er af Indenrigs- og Socialministeriet (ISM) fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.
Materielle anlægsaktiver
Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid efter den
lineære metode. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v.
Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede
tingbogsattester.
Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder – samt aktiver under 100.000 kr. – afskrives straks og
registreres således ikke i anlægskartoteket.
Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
33
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt,
hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig
forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye
levetid. Udgifter til mindre reparationer o.lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller
egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.
Grunde og bygninger
Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for
ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007.
Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af
afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Øvrige materielle anlægsaktiver
Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.
Aktiver til over 100.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil
især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når
der er tale om en start/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse.
Levetider
Levetider er fastlagt af Indenrigs- og Socialministeriet (ISM) og ligger i følgende intervaller:
Bygninger 15 – 50 år
Installationer 10 – 30 år
Tekniske anlæg, maskiner m.v. 8 – 15 år
Inventar, it-udstyr m.v. 3 – 10 år
For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives.
Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning
over anlæggets forventede levetid.
Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer
til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen.
Afskrivninger
Der foretages afskrivninger fra 1. januar i anskaffelsesåret. Der afskrives én gang årligt ved
regnskabsaflæggelsen pr. 31. december.
Finansielt leasede anlægsaktiver
Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Odder Kommune har alle væsentlige risici og fordele
forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen.
Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv (det beløb aktivet forventes at
kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter) eller nutidsværdien af minimumsleasing-
ydelserne med tillæg af omkostninger (minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige
leasingydelser, som kommunen er forpligtet til at betale i leasingperioden). Ved beregning af nutidsværdien
anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers
anvendes kommunes alternative lånerente).
Finansielt leasede anlægsaktier afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv.
Scrapværdier
Der foretages kun registrering af scrapværdier på over 100.000 kr. og kun i de tilfælde, hvor kommunen ved
anskaffelsen af et aktiv forventer et senere salg af aktivet.
Negativ scrapværdier – hvilket vil sige udgifter til bortskaffelse/reetablering – registreres kun i
anlægskartoteket som en noteoplysning.
34
Materielle anlægsaktiver under udførelse
Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på
balancetidspunktet.
Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes
så vidt muligt den gældende kontraktperiode.
Finansielle anlægsaktiver – Tilgodehavender
Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der
nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.
Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet.
Finansielle anlægsaktiver – Aktier og andelsbeviser
Andele af interessentskaber, som Odder Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af
virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel
(den indre værdi svarer til selskabets egenkapital).
For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december, og for ikke noterede aktier og
andre kapitalandele (andelsbeviser o.lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode.
Omsætningsaktiver – varebeholdninger
Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på
anskaffelsestidspunktet.
Fra 2007 registreres varebeholdninger over 1 mio. kr., og eller beholdninger med væsentlig forskydninger i
lagerets størrelse fra år til år.
Varebeholdninger under 1 mio. kr. registreres, såfremt forskydninger i varelageret – fra primo året til ultimo
året – udgør mere end 100.000 kr.
Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet.
Omsætningsaktiver – Opskrivninger og nedskrivninger
Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivninger af omsætningsaktiverne.
Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdien, hvor denne er lavere.
Hvis et omsætningsaktiv vurderes at være væsentligt forringet i forhold til registreringerne i
anlægskartoteket, foretages nedskrivning. Der skal være tale om en varig forringelse af værdien.
Alle op- og nedskrivninger skal godkendes af økonomiudvalget.
Likvide aktiver samt omsætningsaktiver – værdipapirer
Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes
til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer.
Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på
balancedagen.
Egenkapital
I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst
med.
Hensatte forpligtigelser
Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk
forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre
et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af
forpligtigelsen.
35
Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og
ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser.
Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Indenrigs- og
Socialministeriet (ISM). Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen
vedrørende tjenestemænd. Sidste aktuarmæssige beregning er foretaget pr. 31.12.2007.
Indenrigs- og Socialministeriet (ISM) har fastlagt standardforudsætninger om en pensionsalder på 62 år og
opgørelsesrente på 2 %.
Fra regnskab 2008 er indregnet hensatte forpligtelser, der overstiger 100.000 kr. vedrørende miljøforurening,
indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav på
balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse.
Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de
indgåede aftaler.
I forhold til miljøforpligtigelserne, åremålsansættelserne og øvrige forpligtelser er årets ændring i
forpligtelserne omkostningsregistreret på driften på de relevante funktioner.
Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af
grundværdien.
Langfristede gældsforpligtigelser
Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på
balancetidspunktet.
Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen
som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i
resultatopgørelsen.
Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles
til nominel værdi.
Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen på balancetidspunktet.
Kortfristet gæld
Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på
balancetidspunktet.
Fra og med regnskab 2009 indregnes kommunens feriepengeforpligtelse under den kortfristede gæld.
Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og
særlige feriedage.
Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo indregnes i omkostningsregnskabet.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til.
Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for
året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo.
Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditet for både det skatte- og brugerfinansierede område.
Noter til driftsregnskab og balance
Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold,
som bør belyses, eller Indenrigs- og Socialministeriet (ISM) har stillet krav om noteoplysninger.
36
Driftsregnskab
Udgiftsbaseret resultatopgørelse
Noter
1
Regnskabsopgørelse i mio. kr. (afrundede tal)
Budget
2009
Korrigeret
Budget
Regnskab
2009
2 A. Det skattefinansierede område
Indtægter
Skatter
Tilskud og udligning
Indtægter i alt
-794,3
-187,1
-981,4
-793,4
-196,3
-989,8
-793,5
-196,0
-989,5
3
4
5
6
7
Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)
Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Fællesudgifter og administration
Driftsudgifter i alt
33,3
236,3
58,8
503,1
125,3
956,7
35,8
240,0
55,4
523,4
115,8
970,5
34,7
243,1
57,3
535,1
115,5
985,7
Driftsresultat før finansiering -24,7 -19,3 -3,8
Renter mv. 7,3 7,7 11,7
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -17,4 -11,6 8,0
9
Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og Kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Fællesudgifter og administration
Anlægsudgifter i alt
-17,3
55,8
0
1,0
4,1
43,5
21,4
59,6
0
15,7
3,8
100,4
15,3
49,7
0
12,2
2,1
79,3
9
Jordforsyning
Drift (indtægter – udgifter)
Anlæg (indtægter ved salg af jord/ forpagtning)
Anlæg (udgifter til byggemodning)
Jordforsyning i alt
3,3
-36,6
10,8
-22,5
1,5
-3,6
12,7
10,6
0,4
-6,6
5,1
-1,1
Ekstraordinære poster
RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 3,6 99,5 86,2
10 B. Forsyningsvirksomheder
Drift (indtægter – udgifter)
Anlæg (indtægter – udgifter)
RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
-9,8
10,2
0,4
-9,4
14,8
5,4
-11,1
2,8
-8,3
C. RESULTAT I ALT (A + B) 4,0 104,9 77,9
Negative tal angiver indtægter
Positive tal angiver udgifter
37
Omkostningsbaseret resultatopgørelse
Noter
1
Resultatopgørelse i mio. kr. (afrundede tal)
Regnskab
2008
Regnskab
2009
A. Det skattefinansierede område
2 Indtægter
Skatter
Tilskud og udligning
Indtægter i alt
-784,9
-156,9
-941,8
-793,5
-196,0
-989,5
Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)
Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Fællesudgifter og administration *)
Driftsudgifter i alt
27,9
243,7
51,0
509,8
97,0
929,4
43,2
261,1
57,5
550,2
108,7
1020,6
Driftsresultat før finansiering -12,4 31,1
Renter mv. 3,2 11,7
REULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -9,2 42,9
Jordforsyning (netto) -14,1 -1,0
RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE -23,3 41,8
B. Forsyningsvirksomheder
Driftsudgifter (netto)
RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
-4,6
-4,7
C. RESULTAT I ALT (A + B) -27,9 37,2
Negative tal angiver indtægter
Positive tal angiver udgifter
*) I henhold til ændringerne i Budget og regnskabssystem for kommuner er der i 2009 foretaget overførsel af
administrative omkostninger (andel af udgifter til central ledelse og administration) fra hovedkonto 6 til
hovedkonto 5 for serviceydelser, der er omfattet af reglerne om omkostningsbaserede tilbud. Overførslen
udgør 1,7 mio. kr.
38
Balance
Noter
Balance i 1000 kr.
Ultimo
2008
Ultimo
2009 AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
12 Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Tekniske anlæg mv.
Inventar
Anlæg under udførelse
I alt
509.660
387.568
11.047
200.398
1.108.673
515.320
382.433
10.355
232.916
1.141.024
Immaterielle anlægsaktiver
14
13
Finansielle anlægsaktiver
Aktier og andelsbeviser m.v.
Langfristede tilgodehavender
Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder (gæld)
I alt
31.461
34.893
-5.558
60.796
23.541
38.334
-13.838
48.037
OMSÆTNINGSAKTIVER - VAREBEHOLDNINGER 0 0
OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG 40.217 45.960
OMSÆTNINGSAKTIVER - TILGODEHAVENDER -46.850 -6.612
15 LIKVIDE BEHOLDNNGER 59.309 -7.237
AKTIVER I ALT 1.222.145 1.221.172
PASSIVER
16 EGENKAPITAL
Modpost for takstfinansierede aktiver
Modpost for selvejende institutioners aktiver
Modpost for skattefinansierede aktiver
Reserve for opskrivninger
Balancekonto
I alt
365.005
33.987
749.898
0
-365.805
783.085
361.294
32.436
793.254
0
-531.978
655.006
HENSATTE FORPLIGTIGELSER 105.933 99.518
17 LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER 324.609 361.954
NETTOGÆLD - FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. 638 715
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER 7.880 103.979
PASSIVER I ALT 1.222.145 1.221.172
18 Kautions- og garantiforpligtelser udgør 1.588 mio. kr.
19 Swapaftaler
Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge ISM`s regler ikke værdiansættes i balancen.
Indskuddet udgør 55,2 mio. kr. ultimo 2009.
39
Pengestrømsopgørelse (afrundede mio. kr.)
2008
2009
Årets omkostningsbaserede resultat -27,9 37,2
Afskrivninger:
Skattefinansieret område
Brugerfinansieret område
-43,9
-6,6
-39,5
-6,7
Forskydninger andre forpligtelser 10,1 7,1
Finansforskydninger 44,9 25,2
Driftens likviditetsvirkning -23,3 23,3
Investeringer
Investeringer i materielle anlægsaktiver:
Skattefinansieret område
Brugerfinansieret område
135,4
-0,1
Aktiver (udgiftsført under driften):
Skattefinansieret område
Brugerfinansieret område
106,7
8,3
76,8
3,0
Investeringer i alt 250,4 79,7
Finansiering
Lånoptagelse -195,2 -47,6
Afdrag på lån 9,3 11,4
Kursreguleringer 0,4 - 0,3
Finansiering i alt netto -185,5 -36,5
Ændringer af likvide aktiver 41,5 66,5
Likvide aktiver primo -100,8 - 59,3
Likvide aktiver ultimo -59,3 7,2
Fra driften af kommunen er der i 2009 hentet 23,3 mio. kr. idet underskuddet fra resultatopgørelsen på 37,2
mio. kr. i pengestrømsopgørelsen skal korrigeres for omkostninger, der ikke umiddelbart har nogen
likviditetsvirkning.
Det gælder for afskrivningerne på ca. 46 mio. kr. og hensættelser på ca. 7 mio. kr.
Der er brugt 79,7 mio. kr. til investeringer til anlæg.
Forskydninger i gæld og tilgodehavender udgør 25,2 mio. kr.
Sammenlagt er der i alt forbrugt 66,5 mio. kr. af kommunens likvide konti, der således er ændret fra 59,3
mio. kr. til en negativ kassebeholdning ultimo året på 7,2 mio. kr.
40
Noter til driftsregnskab og balance
Note 1
Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse mio. kr. Årets resultat efter regnskabsopgørelsen - aktiverede anskaffelser, inkl. køb af jord og byggemodning
+ af- og nedskrivninger
- andre reguleringer
- overført ikke aktiverede anlægsudgifter
Årets resultat ifølge resultatopgørelsen
77,9
-79,7
46,1
-7,1
0
37,2
Omregningstabel fra udgiftsbaseret til omkostningsbaseret resultatopgørelse i mio. kr. (afrundede tal)
Regnskabsopgørelse Udgifts regnskab
Anskaf-
felser
art 0.0
Afskriv-
ninger
art 0.1
Andre
reguler. art. 02-08
Overførte
ikke akt.
anlægsudg.
Omkostn. regnskab Resultatopgørelse
(A) Skattefinansieret: (A) Skattefinansieret:
Skatter
Generelle tilskud
Indtægter i alt
-793,5
-196,0
-989,5
-793,5
-196,0
-989,5
Skatter
Generelle tilskud
Indtægter i alt
Driftsudgifter (ekskl. forsyn.)
Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Social- og sundhedsvæsen
Administration
Driftsudgifter i alt
34,7
243,1
57,3
535,1
115,5
985,7
0,1
-0,3
2,8
2,6
9,3
16,6
0,3
9,4
3,8
39,5
-0,2
1,6
-0,2
2,3
-10,6
-7,0
-0,9
0,1
0,6
-0,1
43,2
261,1
57,5
550,2
108,7
1020,6
Driftsudgifter (ekskl. forsyn.)
Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Social- og sundhedsvæsen
Administration
Driftsudgifter i alt
Driftsresultat før
finansiering -3,8 2,6 39,5 -7,0 -0,1 31,1
Driftsresultat før
finansiering
Renter mv. 11,7 11,7 Renter mv.
Resultat af ordinær drift 8,0 2,6 39,5 -7,0 -0,1 42,9 Resultat af ordinær drift
Anlægsudgifter ekskl. forsyn.
Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Social- og sundhedsvæsen
Administration
Anlægsudgifter i alt
15,3
49,7
12,2
2,1
79,3
-16,2
-49,6
-11,6
-2,1
-79,4
0,9
-0,1
-0,6
0,1
0
0
0
0
(Anlægsudgifter og
jordforsyning medtages i
resultatopgørelsen under
driftsomkostninger) Jordforsyning
Drift
Anlæg
Jordforsyning i alt
0,4
-1,5
-1,1
0,9
-0,8
0,1
1,3
-2,3
-1,0
Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster
(A) Resultat af det skatte-
finansierede område 86,2 76,7 39,5 -7,0 0 41,8
(A) Resultat af det skatte-
finansierede område
Forsyningsvirksomhed: Forsyningsvirksomhed:
Drift (indtægt – udgift)
Anlæg (indtægt – udgift)
-11,1
2,8
-0,2
-2,8
6,7 -0,1 -4,7
0
Drift (indtægt – udgift)
Anlæg (indtægt – udgift)
(B) Resultat af
forsyningsvirksomhed -8,3 -3,0 6,7 -0,1 0 -4,7
(B) Resultat af
forsyningsvirksomhed
Resultat i alt (A+B) 77,9 -79,7 46,1 -7,1 0 37,2 Resultat i alt (A+B)
41
Note 2
Skatter, tilskud og udligning (afrundede mio. kr.) Budget Korrigeret
budget Regnskab
Kommunal indkomstskat -699,2 -699,2 -699,2
Selskabsskat -7,4 -7,4 -7,4
Anden skat pålignet visse indkomster 0 0 -0,1
Grundskyld -86,8 -85,9 -85,7
Anden skat på fast ejendom -0,9 -0,9 -1,0
Øvrige skatter og afgifter 0 0 0
Samlede skatter i alt -794,3 -793,4 -793,5
Udligning og generelle tilskud -216,3 -221,6 -221,6
Udligning og tilskud vedr. udlændinge 7,7 7,7 7,7
Kommunale bidrag til regionerne 28,0 28,0 28,0
Sektorspecifikke udligningsordninger 0 0 0
Særlige tilskud -6,6 -10,5 -10,5
Tilskud og udligning i alt -187,1 -196,3 -196,3
Refusion af købsmoms 0 0 0,3
Skatter, tilskud og udligning i alt -981,4 -989,8 -989,5
Note 3
Byudvikling, miljø og trafik (afrundede mio. kr.) Budget Korrigeret
budget Regnskab
Faste ejendomme -1,1 -1,1 -1,4
Fritidsområder 0,7 0,7 1,4
Fritidsfaciliteter 5,8 5,7 6,9
Naturbeskyttelse 0,6 0,6 1,0
Vandløbsvæsen 0,6 0,6 0,5
Miljøbeskyttelse 0,4 1,3 1,2
Diverse udgifter og indtægter -0,1 -0,1 0
Redningsberedskab 2,7 2,5 2,5
Trafik og infrastruktur 23,7 25,8 22,6
Byudvikling, miljø og trafik i alt 33,3 35,8 34,7
42
Note 4
Undervisning og kultur (afrundede mio. kr.) Budget Korrigeret
budget Regnskab
Folkeskolen 215,1 218,8 222,6
Ungdomsuddannelser 1,4 2,1 1,6
Folkebiblioteker 6,4 6,4 6,5
Kulturel virksomhed 4,2 4,3 4,0
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 9,1 8,4 8,5
Regional udvikling vedr. uddannelse 0 0 0
Undervisning og kultur i alt 236,3 240,0 243,1
Note 5
Sundhedsområdet (afrundet mio. kr.) Budget Korrigeret
budget Regnskab
Sundhedsudgifter m.v. 58,8 55,4 57,3
Sundhedsområdet i alt 58,8 55,4 57,3
Note 6
Sociale opgaver og beskæftigelse (afrundede mio. kr.) Budget Korrigeret
budget Regnskab
Dagtilbud til børn og unge 99,3 100,8 102,0
Tilbud til børn og unge med særlige behov 32,0 33,2 38,1
Tilbud til ældre og handicappede 151,6 176,6 177,8
Rådgivning 3,2 1,6 2,5
Tilbud til voksne med særlige behov 60,4 52,2 52,3
Tilbud til udlændinge 0,6 2,0 3,1
Foranstaltninger for voksne handicappede 0 0 0
Førtidspensioner og personlige tillæg 61,6 58,6 56,7
Kontante ydelser 56,3 57,2 59,6
Revalidering og fleksjob 33,7 34,3 37,5
Arbejdsmarkedsforanstaltninger 3,9 6,1 5,0
Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 0,7 0,7 0,6
Sociale opgaver og beskæftigelse i alt 503,1 523,4 535,1
43
Note 7
Fællesudgifter og administration m.v. (afrundede mio.kr.) Budget Korrigeret
budget Regnskab
Politisk organisation 4,3 4,8 4,9
Administrativ organisation 89,6 94,2 98,0
Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 2,5 2,4 2,4
Lønpuljer 29,0 14,4 10,3
Fællesudgifter og administration m.v. i alt 125,3 115,8 115,5
Note 8
Personaleoversigt over antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte
Område 2005 2006 2007 2008 2009
Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger
Forsyningsvirksomheder m.v.
Transport og infrastruktur
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Fællesudgifter og administration m.v.
I alt
8,9
9,1
48,1
403,9
-
853,4
135,1
1458,5
9,4
9,6
49,0
399,9
-
811,9
130,6
1410,4
9,4
9,4
52,1
409,7
33,5
805,4
147,1
1466,6
9,2
8,9
52,0
425,0
34,5
798,8
153,0
1481,3
10,2
7,9
52,5
433,9
35,3
861,2
159,4
1560,4
De samlede lønudgifter i 2009 udgjorde 583 mio. kr.
Personer der er i fleksjob eller modtager introduktionsydelser og kontanthjælp er ikke medtaget i
oversigten.
44
Note 9
Anlægsarbejder ekskl. forsyningsområdet
Igan
gvæ
ren
de
Afs
lutt
et
U:U
dg
ift
/ I:
Ind
tæg
t
Forbrug i 2009
Forbrug i alt
Rådigheds- beløb 2009
Anlægs- bevilling
i alt
Bem
ærk
nin
g
Salg Rosensgade x U 247.728 247.728 0 0
Renov. bad Handelssk x U 1.552.335 1.552.335 1.765.000 1.765.000 1)
Renov. tag Handelssk x U 375.330 375.330 350.000 350.000
Rådgivning, anlæg x U 0 0 200.000 200.000
Espelunden, 1. etape x U 98.460 2.176.676 122.000 1.600.000 2)
Espelunden, 24 grund x U 88.304 7.733.850 255.000 7.900.000
Forundersøgelse bygg x U 45.000 45.000 45.000 300.000 3)
Færdigg. 2 erhv. Hou x U 121.306 1.350.829 730.000 2.346.700
Færdigg. Gylling x U 174.670 3.878.865 275.000 5.328.500
Færdigg. Smedegade x U 15.726 1.416.001 966.000 3.450.000
Hundslund by, byggem x U 92.869 195.689 16.200 188.000
Jernaldervej x U 29.340 1.304.067 0 1.220.000 4)
Krabbes Ager x U 337.716 8.278.419 400.000 10.380.000
KV-kabel, Vesterm. x U 326.952 326.952 325.000 325.000
Langholts Ager, Hørk x U 1.732.401 13.466.404 3.360.000 15.240.000
Lystgårdparken 12 gr x U 0 1.921.980 918.000 3.080.000
Odder Vestby - 29 gr x U 0 0 175.000 175.000
Rønhøjs Ager x U 446.564 4.897.358 840.000 5.560.000
Smedgade, byggemodn. x U 106.962 3.159.990 1.065.000 4.950.000
Tingsted Ager/Uldhøj x U 417.830 6.396.406 466.000 7.560.000 5)
Torupvej, 7 grunde x U 266.405 1.597.138 875.000 2.795.000
Torupvej, byggemodn. x U 0 0 100.000 0
Vestbyen forundersøg x U 253.715 512.083 854.000 1.112.000 6)
Østerlunden, 8 grund x U 0 1.225.522 595.000 2.130.000
Helleanlæg, Nørregad x U 376.465 400.658 256.000 280.000 7)
Krydset Nørreg./T.Kø x U 0 72.948 0 125.000 8)
LMK, vejvedligehold. x U 2.376.671 2.376.671 2.550.000 29.250.000
Midtbyplan - torvet x U 164.052 447.084 100.000 1.370.000
Parkering Spektrum x U 1.231.507 2.238.724 1.090.100 2.097.100 9)
Renovering fortorve x U 450.000 450.000 450.000 450.000
Spektrum, grønne omr x U 4.500 4.500 300.000 300.000
Sti ved Teglbakken x U 336.794 336.794 300.000 300.000 10)
Trafiksikkerhedsplan x U 18.062 95.562 415.000 800.000
Transportvej Tunø x U 0 0 95.000 95.000
V.svingsbane Bisgård x U 661.965 863.701 618.000 820.000
Vedligeholdelse veje x U 2.100.000 2.100.000 2.123.000 2.000.000
Energimærkning x U 370.650 370.650 500.000 500.000
Toiletbygn.Chr.Peder x U 12.404 17.504 345.000 340.000
Toiletbygning Hou x U 355.830 355.830 368.000 368.000
Lysanlæg idrætsbaner x U 2.400 2.400 160.000 160.000
Odder Museum,stråtag x U 0 0 1.160.000 1.160.000
45
Odder Musikskole x U 4.578 254.807 4.800 255.000
Spektrum Odder x U 51.855 35.906.099 35.900 35.890.100
T. Køhls Tårn x U 189.555 751.511 238.000 700.000
T. Køhls Tårn x I -450.000 -450.000 -450.000 -350.000
Tagvinduer Bibliotek x U 194.000 196.955 194.000 197.000
AT Hundslund skole x U 9.098 9.098 400.000 400.000
AT Randlev sk. sløjd x U 322.606 322.606 400.000 400.000
AT Randslev sk. Vent x U 0 0 230.000 230.000
Gylling skole -tag x U 635.596 635.596 640.000 640.000
Leasingyd. skole-IT x U 187.615 3.888.496 8.900 4.904.000 11)
Leasingyd. skole-IT x I 0 -954.000 0 -954.000
Naturfagsmidler x U 458.431 458.431 0 0
Parkvejens sk. -loft x U 1.029.005 1.029.005 1.100.000 1.100.000
Renov./udbygn.skoler x U 0 0 300 0
Skovb.sk. -indeklima x U 9.225 9.225 615.000 615.000
Skovbakkesk.Tandklin x U 82.438 82.438 99.500 99.500
Skovbakkeskolen x U 13.995.648 17.619.742 16.651.400 20.275.700
Skovbakkeskolen x I -401.819 -401.819 0 0
Specialklasselokaler x U 257.540 257.540 525.000 14.954.000
Tunø skole - Toilet x U 380.000 380.000 380.000 380.000
Vestermarksk. 3. spo x U 32.791.754 38.577.669 37.382.700 42.695.000
Bhv. Vennelund, Gaia x U 85.000 1.828.180 85.000 2.535.000 3)
Bhv. Østermarken x U 43.080 2.668.219 43.100 3.060.000 3)
Fugtskader Egholmgår x U 2.554.870 2.644.565 2.938.300 3.028.000
Gaia, Ventilationssy x U 552.506 552.506 700.000 700.000
Parkvejens bvh. AT x U 402.821 402.821 490.000 490.000
Bronzealdervej, ældr x U 2.297.350 89.962.414 3.586.227 89.833.000
Bronzealdervej, ældr x I -266.450 -266.450 0 0
Flytteomk./Kompetanc x U 600.000 600.000 600.000 600.000
Ombygn. ældreboliger x U 182.067 182.067 1.000.000 0
Plan for plejebolige x U 49.906 258.959 49.906 500.000
Plejecenter, omkostn x U 718.766 3.010.623 846.143 3.138.000 12)
10 handicapboliger x U 5.090.653 14.595.899 5.890.754 15.000.000
10 handicapboliger x I -112.000 -112.000 0 0
Bronzealdervej, serv x U -1.235.748 4.633.618 358.033 4.666.000
Bronzealdervej, serv x I 0 0 -2.400.000 -2.400.000
Lundevej, serviceare x U 450.059 1.130.000 518.059 1.198.000
Lundevej, serviceare x I 0 0 -400.000 -400.000
Solafskærmn. Fabos x U 1.950 1.950 130.000 130.000
Aptering af båd x U 143.933 143.933 142.000 142.000
Arbejdsmiljøkrav U 0 0 500 0
Diverse jordsalg I -521.635 -521.635 0 0
Færdigg. 2 erhv. Hou x U 29.950 45.950 0 0
Færdigg. 2 erhv. Hou x I -1.221.018 -2.118.498 0 0
GIS x U 183.726 998.217 185.814 500.000 13)
Gunnar Madsensvej U 9.625 195.920 0 0
IT-plan 06 Leasing x U 0 0 555.000 555.000
IT-udviklingsplan x U 0 3.082.096 0 2.495.000
Jernaldervej U 35.097 41.147 0 0
Køb Ballevej 132 U 17.319 6.178.275 0 6.600.000
Køb Bondesvadvej202 U 1.940 3.410.430 0 3.470.000
46
Køb Havnegade 2,Hou U 12.000 7.882.898 0 8.000.000
Køb Havnegade 2CD U 9.386 6.443.372 0 6.450.000
Køb jord i Gylling U 0 2.907.611 0 3.000.000
Køb Maltheseje U 49.000 18.494.676 0 18.350.000
Køb Nygaard Tværvej U 17.319 3.362.608 0 3.433.000
Køb Snærildvej 178 U 132.010 82.949.058 0 83.325.000
Køb Vestermarken 5 U 5.644 7.575.253 0 7.500.000
Køb Vestermarken 9 U 78.802 5.741.902 0 5.780.000
Langholts Ager, Hørk U 129.387 910.038 0 0
Langholts Ager, Hørk I -4.962.500 -93.645.852 0 0
Rådhuset, renov. tag x U 739.405 4.246.443 1.077.864 4.585.000
Salg af byggegrunde U 0 0 270.000 0
Salg af byggegrunde I 0 0 -3.600.000 0
Salg af jord på Tunø x U 0 0 11.000 11.000
Salg af plejecentre x U 162.512 162.512 0 0
Salg af plejecentre x I -10.000.000 -10.000.000 -10.000.000 -10.000.000
Salg Blichergården x U 18.654 18.654 0 0
Salg Rosensgade x I -1.000.000 -18.157.504 -750.000 -18.530.000
Smedgade, byggemodn. U 45.284 753.968 0 0
Smedgade, byggemodn. I 66.834 -6.751.539 0 0
Solafskærmning Rådh. x U 1.163.906 1.163.906 1.300.000 1.300.000
Hou Færgehavn, ombyg x U 17.022.521 35.055.517 21.967.000 43.000.000
Hou Færgehavn, ombyg x I -932.528 -932.528 0 0
Total 77.789.441 352.495.246 109.577.500 532.845.600
1) Tilbuddet i licitation blev billigere end budgetteret.
2) I budget 2003 var der afsat 600.000 i rådighedsbeløb – anlægsbevilling er ikke søgt.
3) Økonomioversigt nr. 1-2009.
Mindreforbruget er inddraget jfv. Byrådsbeslutning af 15. juni 2009.
4) Anlægssag afsluttet 2007. Udgift til landinspektør vedr. udstykning er bogført efterfølgende.
5) Der er til anlægssagen i alt givet rådighedsbeløb på 6.660.000 kr.
I forbindelse med genbevilling af uforbrugte rådighedsbeløb i 2004 blev 328.000 kr.
tilført kassen.
6) De faktiske udgifter til geotekniske- og arkæologiske undersøgelser blev væsentlig billigere
end budgetteret.
7) Økonomioversigt 1-2009 – besluttet at arbejdet udføres indenfor budgettet til trafiksikkerhed.
8) Økonomioversigt 1-2009 – besluttet at arbejdet udføres indenfor budgettet til trafiksikkerhed.
9) Merudgift til parkeringsareal ved Odder Spektrum skyldes asfaltopretning og tilpasning af
eksisterende arealer.
10) Merudgift skyldes uforudsete udgifter til bortskaffelse af forurenet jord, deponeringsafgift.
11) Uforbrugt rådighedsbeløb er overført til drift fra og med 2010.
12) Mindreforbrug på loftlifte.
13) I budgetårene 2007 og 2008 var der disponeret rådighedsbeløb på i alt 500.000 kr.
Anlægsbevillingerne er ikke søgt.
47
Note 10
Anlægsarbejder Forsyningsområdet
Igan
gvæ
ren
de
Afs
lutt
et
U:U
dg
ift
/ I:
Ind
tæg
t
Forbrug i 2009
Forbrug i alt
Rådigheds- beløb 2009
Anlægs- bevilling
i alt
Bem
ærk
nin
g
Efterslæb kloakrenov U 0 0 1.915.000 0
Enkeltligg.ejendomme U 153.591 154.391 500.000 0
Espelunden, regnv.ba U 0 2.250 148.000 150.000
Kloakering Assedrup U 184.240 184.240 3.566.000 3.566.000
Kloakering Assedrup I -653.794 -653.794 -654.000 -654.000
Nølev, sep. kloakeri U 234.104 5.085.607 349.000 5.200.000
Nølev, sep. kloakeri I 40.095 -557.321 -616.000 -1.213.000
Ondrup, seperatkloak U 1.105.105 1.105.105 1.170.000 1.170.000
Ondrup, seperatkloak I -4.300 -4.300 0 0
Ondrup, transportled U 1.257.433 1.257.433 2.750.000 2.750.000
Rensningsanlægsgrund U 99.000 101.860 147.000 150.000
Selskabsdann. kloakf U 135.791 135.791 500.000 500.000
Sep. Guldagervej U 139.429 2.045.998 85.000 1.991.922
Sep.kloakering Rude U 113.290 113.290 5.955.000 5.955.000
Sep.kloakering Rude I 0 0 -1.069.000 -1.069.000
Spildevand åbne land U 32.244 32.244 0 0
Spildevand åbne land I -43.850 -43.850 0 0
Total 2.792.378 8.958.944 14.746.000 18.496.922
48
Note 11
Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb, der er overført mellem årene
Drift:
Til 2009
Til 2010
Institutioner med kontrakt:
Dagplejen *)
Randlev Børnehave
Krible Krable Huset
Hou Børnehave
Børneinstitutionen Skovbakken
Bifrost
Børnehuset Saxild
Børnehaven Vennelund
Stjernehuset *)
Parkvejens Børnehave *)
Børnehuset Gylling
Solstrålen *)
Blæksprutten / Ørting vuggestue
Egholmgård / Egholm Børnehave / Egestammen
Gylling skole
Hou skole / Tunø skole
Hundslund skole
Parkvejens skole
Randlev skole
Saxild skole
Skovbakkeskolen *)
Ørting skole
Vestermarkskolen
Folkebiblioteket
Odder Musikskole
Ungdomsskolen
Tandplejen *)
Børne- og familiecentret *)
Ældreservice *)
Fabos *)
Rosenhuset
Åhusene (bofællesskaberne)
Tunø Færgen, Tunø Havn, Teltplads
Spildevandscentret
Driftscentret
Redningsberedskabet
Rådhuset
Visitation, hjælpemiddelområdet
-233.000
138.200
283.800
171.600
571.000
-92.400
178.900
613.900
301.300
-277.500
232.400
-111.600
119.900
75.800
-290.700
544.300
-188.300
1.568.400
63.300
147.500
-571.300
494.400
-500.000
27.200
93.800
-383.900
-318.100
-360.500
-1.000.000
102.900
600
395.000
-200.000
724.000
-34.300
-79.100
-1.000.000
-1.000.000
-1.194.100
231.000
-48.800
149.700
355.800
-375.600
21.000
396.000
-387.900
-421.400
135.200
-432.300
-359.900
268.500
-325.700
-60.000
-243.200
-752.900
51.200
72.500
-1.203.200
190.000
-352.200
35.400
242.600
-126.200
-520.400
-8.603.800
-2.597.500
-1.142.000
12.900
-37.000
0
382.400
7.100
-248.500
-1.848.000
49
Social Service / Voksen Handicap området **)
Vejbelysning **)
Hou Havn
Kloakrotter
I alt kontraktområder:
-800.000
-592.500
0
0
0
-64.500
-18.793.800
Områder uden kontrakt, men med overførselsadgang:
Folkeoplysningsudvalget
Kunstpulje til renovering
Vedligeholdelse af ejendomme
Kloakrenovering
Miljø under Miljø- og Teknikudvalget
Vejbelysning (vedligeholdelsesopgaver)
I alt områder uden kontrakt: ***)
-197.700
15.000
-179.300
-367.400
736.200
521.100
527.900
0
Områder udenfor regler om overførselsadgang:
Erhvervsfremme og turisme
Forsøgs- og udviklingspulje
IT i folkeskolen
Opgradering Office 2000
Sundhedsfremme og forebyggelse
Skolebiblioteket
Pulje arbejdsskadeforsikring
Pulje løsøreforsikring (delvis dækning af selvrisiko)
Barselsfond
Trepartsmidler
Støtte til frivilligt socialt arbejde
LBR – Lokale beskæftigelsesråd
Kompetenceudvikling
PAU-elever
Lønpuljer
Ungdomsuddannelsesvejledning
I alt området udenfor reglerne om overførselsadgang:
-48.500
207.300
623.200
190.500
278.100
70.100
1.649.000
418.000
72.000
914.000
32.400
300.000
4.706.100
328.700
543.300
585.100
96.300
93.800
2.192.300
-416.000
2.861.900
196.400
195.700
49.200
99.300
146.400
6.972.400
I alt overførte driftsbevillinger:
*) Institutioner hvor underskud (svarende til 9,3 mio.kr.)
ligger udover de aftalte maksimale grænser i 2009.
Underskuddet overføres fuldt ud til 2010.
**) Institutioner hvor der er reduceret i overførslen af
overskud med 3,7 mio. kr. til budget 2010.
***) Nettooverskuddet udgør 230.800 kr. Beløbet
inddrages og overføres ikke til 2010.
4.641.500
-11.821.400
50
Anlæg:
Til 2009
Til 2010
Økonomiudvalget:
Tagrenovering rådhuset og tagrenovering kantineområde
GIS
Ombygning Hou Færgehavn
IT-plan 2006, leasingudgifter
Rådhuset, solafskærmning
I alt Økonomiudvalget:
1.077.900
185.800
1.263.700
338.500
5.877.000
555.000
136.100
6.906.600
Miljø- og Teknikudvalget:
Rønhøjs Ager
Tingsteds Ager / Uldhøjs Ager
Krabbes Ager
Østerlunden, byggemodning af 8 grunde
Gylling by, 10 grunde
Espelunden, 1. etape, 2. del
Espelunden, 24 grunde
Byggemodning, Smedegade 8 grunde
Byggemodning, Smedegade 13 grunde
Byggemodning, Lystgårdsparken 12 grunde
Byggemodning, Torupvej
Byggemodning, Torupvej 7 grunde
Byggemodning, Odder Vestby 29 grunde
Røddalsminde 16 grunde
Færdiggørelse byggem. Langholts Ager og Hørkærs Ager
Færdiggørelse af 2 erhvervsgrunde i Hou
Midtbyplan, omlægning af torvet
Nølev
Spildevandsanlæg på enkeltliggende ejendomme
Seperatkloakering i Nølev
Espelunden, regnvandsbassin
Rensningsanlægsgrunden beliggende Hou Havn
Kloakrenovering af sep. i Guldagervej og del af landevej
Etablering af transportledning fra Ondrup til Odder
Trafiksikkerhedsplaner og stier
Vedligeholdelse af veje
Transportvej affaldsstation, Tunø
Energimærkning af kommunens bygninger
Ombygning af Hou Færgehavn
Forundersøgelser ved byggemodning og lokalplanlægning
Forundersøgelser af byudviklingsområder i vestbyen
Byggmodningsområde i Hundslund by
Hou – udstykning af 2 erhvervsgrunde
Toiletbygning Chr. Pedersensvej
Parkeringsanlæg Spektrum Odder
609.000
466.000
400.000
595.000
275.000
122.000
255.000
969.000
1.247.000
918.000
100.000
875.000
3.455.000
750.000
-616.000
500.000
349.000
148.000
147.000
85.000
2.750.000
358.000
1.967.000
239.000
854.000
85.000
558.000
345.000
-7.000
393.000
62.000
595.000
100.000
167.000
950.000
958.000
918.000
609.000
175.000
1.628.000
609.000
232.000
23.000
95.000
129.000
333.000
51
Kontrakt med LMK om vejvedligeholdelse
Helleanlæg Nørregade
Venstresvingsbane ved Bisgårdsvej
Krydset Nørregade / T. Køhlsvej
Rådgivningsbistand til gennemførelse af anlægsarbejder
I alt Miljø- og Teknikudvalget:
123.000
256.000
618.000
52.000
19.847.000
173.000
200.000
8.349.000
Børn-, Unge- og Kulturudvalget:
Multihal
Skovbakkeskolen
Leasing af IT i folkeskolen
Renovering / udbygning af skoler
3. spor Vestermarkskolen
T. Køhls tårn
Børnehaven Vennelund – tilbygning vedr. Gaia
Bifrost – personalefaciliteter
Udskiftning af tagvinduer - bibliotek
Musikskole - inventar
Fugtskader – Egespiren
Specialklasselokaler – Parkvejens skole
AT-påbud Parkvejens skole, lofter
AT-påbud Tandklinikken, Skovbakkeskolen
AT-påbud Skovbakkeskolen, indeklima
AT-påbud Randlev skole, ventilation og sløjdlokale
AT-påbud Hundslund skole, ventilation
AT-påbud Gaia, ventilation
AT-påbud Parkvejens Børnehave
Lysanlæg kommunale idrætsbaner
Odder Museum, nyt stråtag på stuehus
I alt Børn-, Unge- og Kulturudvalget:
35.900
241.400
-146.100
496.300
-312.300
-212.000
791.700
434.500
194.000
4.800
3.168.300
4.696.500
3.057.600
4.590.900
48.400
2.000
267.500
71.000
17.100
605.800
307.400
390.900
147.500
87.200
157.600
1.160.000
10.910.900
Social- og Sundhedsudvalget:
Udarbejdelse af plan for plejeboliger
Ældreboliger, Bronzealdervej
Servicearealer, Bronzealdervej
Servicearealtilskud, Bronzealdervej
10 handicapboliger, Lundevej
Servicearealtilskud, handicapboliger, Lundevej
Serviceareal, handicapboliger, Lundevej
Kommunale omkostninger, Bronzealdervej
Flytteomkostninger og kompetenceudvikling Bronzealdervej
Projektering og ombygning af ældreboliger, Ålykkecentret
Fabos, solafskærmning
I alt Social- og Sundhedsudvalget:
49.900
3.586.200
-2.042.000
6.008.900
846.100
600.000
9.049.100
555.300
1.593.800
-2.400.000
912.100
-400.000
68.000
817.900
128.100
1.275.200
52
Overførsler i alt:
Driftsbevillinger:
Kontraktområder
Områder uden kontrakt
Områder udenfor reglerne om overførselsadgang
I alt overførte driftsbevillinger
Anlægsbevillinger:
Økonomiudvalget
Miljø- og Teknikudvalget
Børn-, Unge- og Kulturudvalget
Social- og Sundhedsudvalget
I alt overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb
Til 2009
-592.500
527.900
4.706.100
4.641.500
1.263.700
19.847.000
4.696.500
9.049.100
34.856.300
Til 2010
-18.793.800
0
6.972.400
-11.821.400
6.906.600
8.349.000
10.910.900
1.275.200
27.441.700
53
Note 12
Anlægsoversigt i 1.000 kr. (afrundede tal)
Grunde
og
bygninger
Tekniske
anlæg
mv.
Inventar
mv.
Materielle
anlægs-
aktiver
under
udførelse
Immate-
rielle
anlægs-
aktiver
I alt
Kostpris 1.1.2009 656.070 539.718 50.235 200.398 0 1.446.421
Tilgang 3.939 3.586 2.790 82.604 0 92.919
Afgang -20.559 -127 -106 -5.409 0 -26.201
Overført 36.098 2.353 3.414 -44.677 0 -2.812
Kostpris 31.12.2009 675.548 545.530 56.333 232.916 0 1.510.327
Ned- og afskrivninger 1.1.2009 -146.410 -152.149 -39.188 0 0 -337.747
Årets afskrivninger -28.195 -11.044 -6.895 0 0 -46.134
Årets nedskrivninger 0 0 0 0 0 0
Af- og nedskrivninger afhændede aktiver 14.377 96 106 0 0 14.579
Ned- og afskrivninger 31.12.2009 -160.228 -163.097 -45.977 0 0 -369.302
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2009 515.320 382.433 10.355 232.916 0 1.141.024
Finansielt leasede aktiver udgør: 551 8.083 2.165 5.043 0 15.842
Værdi af aktiver tilhørende:
Selvejende institutioner
Det takstfinansierede område
Det skattefinansierede område
21.861
15.670
477.789
10.335
333.743
38.355
240
0
10.115
0
11.881
221.035
0
0
0
32.436
361.294
747.294
Afskrives over 15-50 år 1)
8-100 år 2)
3-10 år ingen 1) Omfatter kun anvendt afskrivningsperioder for bygninger, da der ikke afskrives på grunde.
2) Kun kloakledninger fra og med 1980 afskrives over 100 år.
Sammenholdt med Årsberetning 2008 er der afvigelser på den overførte kostpris og ned- og
afskrivninger pr. 1.1.2009 på +/- 2,7 mio. kr. Afvigelserne, som er fremkommet ved overgang til
nyt økonomisystem, modvirker hinanden og har ingen indflydelse på den samlede
regnskabsmæssige værdi ved overførslen.
Ejendomsværdi for fast ejendom er 862,6 mio. kr. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering
1.10.2009.
Note 13
Langfristede tilgodehavender i mio. kr. 2008 2009
Udlån til beboerindskud *) 2,7 2,8
Deponering af budgetteret overskud på spildevandsområdet 4,1 5,1
Andre langfristede udlån og tilgodehavender *) 28,1 30,4
Langfristede tilgodehavender i alt 34,9 38,3
*) Udlånet er beregnet ud fra tilgodehavendets størrelse i forhold til omsætningshastighed og
konstateret tab de sidste 6 år.
Tabet er beregnet til 0,551 mio. kr. på beboerindskud og 0,058 mio. kr. på lån ydet til invalidebiler.
54
Note 14
Aktier, andelsbeviser og ejerandele
2009
Ejerandel
Indre værdi
i kr.
Kommunal
andel i kr.
Naturgas Midt-Nord I/S 0,5379 % 169.800.000 913.436
Renosyd i/s 25,8 % 48.404.579 12.472.203
Kommunernes Pensionsforsikring a/s 1/800 del 6.562.000.000 8.202.500
Det Danske Madhus A/S *) 40,00 % 4.842.199 1.936.880
Kommune Holding 16.180
I alt 23.541.199
Beregningerne er foretaget på baggrund af selskabernes årsregnskab for 2008.
Note 15
Finansieringsoversigt i mio. kr. Budget Regnskab Budget vs.
regnskab
Likvide beholdninger primo -59,3 -59,3 0
Tilgang af likvide aktiver:
Årets resultat
Låneoptagelse
Øvrige finansforskydninger
4,0
-11,0
77,9
-47,6
25,2
73,9
-36,6
25,2
Anvendelse af likvide aktiver:
Afdrag på lån
Kursregulering
11,6
11,4
-0,4
-0,2
-0,4
Likvide beholdninger ultimo -54,7 7,2 61,9
55
Note 16
Udvikling i egenkapital
(1.000 kr.)
Egenkapital 31.12.2008
783.085
Primokorrektioner:
Hensættelser skyldige feriepenge
Korrektion for tidligere års fejlposteringer vedr. refusioner
Neutralisering af nedskrivning på boligindskudslån
Indskud i Landsbyggefonden - tilbageført
Primokorrektioner i alt:
Egenkapital 1.1.2009
-75.912
727
146
55.207
-19.832
763.253
Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 3.711
Udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 1.550
Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver -43.356
Udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0
Udvikling på balancekontoen:
Resultat iflg. resultatopgørelsen
Direkte posteringer på balancen
Indskud i Landsbyggefonden - neutraliseret
Regulering vedr. forsyningsvirksomhedernes finansielle resultat
Ændring af egenkapital – fysiske aktiver
Årets bevægelser på balancekontoen i alt:
-37.161
-6.916
-55.207
-8.963
38.095
-70.152
Egenkapital 31.12.2009 655.006
Note 17
Langfristet gæld mio. kr. 2008 2009 Hovedstol Afdrag i
2009 Udløb år
Kommunekredit 114,3 162,2 163,5 10,0 2016 - 2035
Jordkøbslån 116,8 93,5 93,5 afdragsfrit afdrages ved jordsalg
Ældreboliger 81,6 93,8 95,4 1,5 2037 - 2043
Færgedrift 0,8 0 0,8 2009
Finansielt leasede aktiver 11,1 12,5
Langfristet gæld i alt 324,6 362,0
56
Note 18
Kautions- og garantiforpligtigelser vedr. boligforanstaltninger m.v.
Debitor Matr. nr.
Dato for
Amtets
tilladelse
Oprindeligt
beløb
Restgæld
31.12.-2009
Kommune-
garanti
Oprindeligt
beløb
Kommune-
garanti
omfatter
8 Andelsboligforeningen 26 ba 05-03-1958 700.000,00 165.297,40 70.265,08 6.611,90
11 Andelsboligforeningen 12 ac 410.000,00 178.062,04 211.150,00 91.701,95
12 Andelsboligforeningen 21 k 14.578.000,00 1.274.889,43 3.863.170,00 168.922,85
12 Andelsboligforeningen 21 k 2.042.000,00 183.646,54 541.130,00 24.333,17
15 Andelsboligforeningen 25 f 11.102.000,00 577.216,63 1.038.037,00 107.939,51
Enghaven 24 fv 5.712.000,00 130.910,30 1.068.144,00 39.899,76
Skovparken 5 kn Halling 4.020.000,00 24.773,65 755.760,00 11.567,28
Privat person 28 d 1.813.100,00 207.315,42 973.634,70 131.891,30
17 Andelsboligforeningen 1 bæ 12.978.000,00 1.483.944,23 1.213.443,00 329.898,15
Kløvermarken 1 br 10.766.400,00 828.308,83 10.766.400,00 386.104,93
16 Andelsboligforeningen 47 c 7.693.000,00 1.729.699,74 719.295,50 177.702,20
Abf. saloparken 50 al 11.396.000,00 2.308.086,98 2.131.052,00 377.821,09
18a Andelsboligforeningen 51 c 37.363.200,00 10.965.279,82 4.390.176,00 2.942.270,36
Vennepunktet 39 bh 11.600.300,00 3.155.941,08 2.169.256,10 604.131,09
Andelsboligforeningen 16 ae 3.970.000,00 1.083.435,64 746.360,00 201.078,99
Andelsboligforeningen 16 ae 1.515.900,00 395.758,07 284.989,20 78.287,64
Andelsboligforeningen 7 ag Spøttrup 7.496.000,00 1.528.264,84 1.415.997,99 366.511,93
Chr. lund 1 no 6.864.000,00 755.368,48 1.238.568,00 358.840,74
19 Andelsboligforeningen 17 ds Saxild 11.814.700,00 1.959.125,77 1.388.227,25 584.792,05
21a Andelsboligforeningen 24 a/e Gylling 2.421.000,00 763.577,50 568.935,00 227.409,68
18b Andelsboligforeningen 27 ba/b 62.651.400,00 20.472.877,30 8.699.146,89 3.604.925,30
18b Andelsboligforeningen 27 ba/b 2.723.300,00 872.038,61 378.538,70 140.736,00
20 Andelsboligforeningen 5 ds 7.222.990,00 2.346.286,44 1.699.026,50 700.801,41
Andelsboligforening 1 bs Rodst.eje 5.847.200,00 1.653.274,86 1.093.426,40 386.407,01
Andelsboligforening 1 bs Rodst.eje 2.952.300,00 909.196,20 552.080,10 224.583,27
Bo.kollev 24 gb 7.020.800,00 2.741.383,00 1.649.888,00 501.877,28
Seniorbo 7 æ 7.127.700,00 5.897.496,94 1.293.441,60 1.456.998,22
22 Andelsboligforeningen 1 pz 7.241.700,00 6.152.484,60 1.704.267,00 1.465.688,63
Privatperson 26 ad 407.927,91 379.783,65 47.012,00 34.071,90
Andelsboligforening Seniorbo 50bd 12.932.000,00 11.164.062,36 2.424.750,00 2.352.755,57
Andelsboligforening Seniorbo 50bd 255.000,00 221.614,11 47.812,50 45.197,55
Odder håndværkerfore. 1 q Odder 1.311.400,00 517.583,14 1.311.400,00 668.399,76
23 Andelsboligforeningen 25 lg Odder 38.680.900,00 32.897.167,82 38.841.660,31 6.152.260,27
24 Andelsboligforeningen 5 kv Halling 16.941.400,00 15.269.045,23 4.840.157,98 4.906.447,55
Boligselskabet Lejerbo/Odder 3 bs Odder 6.567.000,00 2.748.677,11 3.413.203,00 3.548.885,25
Boligselskabet Lejerbo/Odder 3 bs Odder 850.400,00 348.010,86 425.200,00 449.325,46
Boligselskabet Lejerbo/Odder 3 go Odder 15.780.000,00 6.363.746,14 5.187.099,00 4.699.775,44
Boligselskabet Lejerbo/Odder 3 gp Odder 17.482.000,00 7.170.433,63 5.089.656,00 5.295.533,02
Boligselskabet Lejerbo/Odder 3 gt Odder 7.688.000,00 6.779.097,67 2.253.161,35 1.935.819,81
Boligselskabet Lejerbo/Odder 1 qa Odder 33.986.400,00 31.893.563,80 7.687.723,68 9.549.760,64
Boligselskabet Lejerbo/Odder 1bg Odder 11.940.000,00 9.267.261,67 2.792.766,00 2.289.693,89
Andelsforeningen Østerlund 24fy Odder 6.015.200,00 5.398.215,95 1.127.850,00 1.106.371,37
Andelsboligforeningen Rathloushus29x Odder 13.479.200,00 12.257.574,13 2.527.350,00 2.497.502,22
21B Andelsboligforeningen 24h Gylling 3.509.500,00 3.216.647,27 793.848,90 749.879,25
21B Andelsboligforeningen 24h Gylling 5.640.600,00 5.169.916,11 1.275.903,72 1.205.234,06
25 Andelsboligforeningen 1br Torup 4.504.000,00 4.105.063,32 1.018.804,80 956.990,79
25 Andelsboligforeningen 1br Torup 1.401.100,00 1.277.218,40 316.928,82 297.750,89
Stenslund Plejecenter 24GF Odder 31.544.000,00 24.907.806,72 7.128.944,00 5.629.164,32
Andensboliforeningen 25AI Odder 46.177.000,00 23.759.208,49 10.445.237,40 5.362.000,36
Andensboliforeningen 5lt Halling 14.560.000,00 12.596.561,04 4.159.792,00 3.807.188,02
Andensboliforeningen/banegårdsgade3 ck Odder 15.044.000,00 15.044.000,00 3.511.269,60 3.514.785,90
Odder Boligselskab, Gersdorffsgade31x Odder 28.815.000,00 26.690.754,51 8.232.445,50 7.660.856,98
Odder Boligselskab, Gersdorffsgade31x Odder 518.000,00 491.949,13 147.992,60 140.227,34
Hou søsportscenter 20B Halling 1.791.000,00 1.195.780,18 1.791.000,00 1.232.685,50
Thunø Museum Tunø 300.000,00 272.067,39 300.000,00 272.067,39
Ialt 92.060.364,18
57
Almindelig kautions- og garantiforpligtelser
Debitor Kreditorer
Dato for
tilladelse
Oprindeligt
beløb
Restgæld
31.12.-2009
Kommunegaranti
omfatter
Sammenslutningen Kreditf. Danmark 20-12-1995 8.796.100,00 8.012.478,05 2.656.068,67
af diakonhjem 304.800,00 285.317,27 106.966,99
Odder Roklub Kreditf. Danmark 21-12-2006 700.000,00 700.000,00 700.000,00
Fensten Vandværk Km-kredit 20-03-1990 431.000,00 74.530,92 74.530,92
Odder Varmeværk Km-kredit 06-09-2005 5.000.000,00 5.000.000,00 5.000.000,00
Odder Varmeværk Km-kredit 03-10-2006 7.300.000,00 7.300.000,00 7.300.000,00
Odder Varmeværk Km-kredit 24-09-2009 8.804.079,13 8.804.079,13 8.804.079,13
Odder Varmeværk Km-kredit 24-09-2009 8.747.058,49 8.747.058,49 8.747.058,49
Hundslund-Oldrup kraftvarmeværk Km-kredit 10.017.000,00 7.087.445,00 7.087.445,00
Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmev. Km-kredit 10-03-1995 41.894.000,00 14.889.065,00 14.889.065,00
Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmev. Km-kredit 1.040.000,00 596.009,65 596.009,65
Boulstrup-Hou Kraftv. Km-kredit 24.826.606,00 20.127.340,69 20.127.340,69
Boulstrup-Hou Kraftv. Km-kredit 24-04-2006 2.000.000,00 1.000.001,00 1.000.001,00
Boulstrup-Hou Kraftv. Km-kredit 16-10-2007 1.000.000,00 714.284,00 714.284,00
Boulstrup-Hou Kraftv. Km-kredit 09-10-2009 7.000.000,00 7.000.000,00 7.000.000,00
Hundslund Vandværk Km-kredit 1.072.000,00 101.089,08 101.089,08
Hundslund Vandværk Km-kredit 800.000,00 775.963,25 775.963,25
Reno syd Km-kredit 38.425.000,00 11.606.285,04 11.606.285,04
Reno syd Km-kredit 37.855.000,00 14.214.897,30 14.214.897,30
Den Økologiske have Region Midtjylland 106.000,00 106.000,00 106.000,00
Den Økologiske have Nordea 550.000,00 550.000,00 550.000,00
Biografforeningen Nordea 450.000,00 262.098,44 220.343,14
Odder Civile Hundeførerforening BG-bank/DDB 205.000,00 104.000,00 104.000,00
Naturgas Midt-Nord I/S *) Km-kredit *) 29-03-2005 110.450.000,00 110.450.000,00 110.450.000,00
Naturgas Midt-Nord I/S *) Km-kredit **) 30-12-2005 559.537.500,00 558.112.500,00 558.112.500,00
Naturgas Midt-Nord I/S *) Km-kredit *) 28-08-2006 100.000.000,00 100.000.000,00 100.000.000,00
Naturgas Midt-Nord I/S *) Km-kredit **) 28-08-2006 180.000.000,00 179.537.349,75 179.537.349,75
Naturgas Midt-Nord I/S *) Km-kredit **) 435.000.000,00 435.000.000,00 435.000.000,00
Ialt 1.495.581.277,10
*) solidum med andre kommuner
**) lån i udenlandsk valuta (kurs 31.12.09)
Opgørelse over kautionslåneforpligtelser pr. 31.12.2009
Pengeinstitut Antal lånere Kautions-
låneforpligtelse
Morsø Sparekasse 1 4.478
Århus Lokalbank 1 8.794
Arbejdernes Landsbank - Århus 1 204
Arbejdernes Landsbank - Herning 1 3.715
Sparekassen Kronjylland 1 14.198
Jyske Bank 3 20.797
Nordea Bank 22 217.267
Danske Bank 14 152.294
I alt 44 421.747
58
Note 19
Odder kommune har indgået 2 renteswapaftaler (aftaler om omlægning af rentevilkår)
Swap-aftaler Rente Restløbetid Valuta Restgæld
Nordea – lån nr. 877459/1082573 1,70 % til år 2014 DKK 48 mio. kr.
Nordea – lån nr. 877470/1082584 1,70 % til år 2019 DKK 32 mio. kr.
59
Bemærkninger til regnskabet
Oversigt over forbrug i forhold til politiske bevillinger
Bevillingsområde (1.000 kr.) Oprindelig
bevilling
Tillægs-
bevillinger Regnskab
Regnskab vs.
bevilling
1 Forsyningsområdet -9.801 402 -11.072 1.673
2 Byudvikling, miljø og trafik 33.267 2.577 34.727 1.117
3 Undervisning og kultur 236.272 3.730 243.089 -3.087
4 Sundhedsområdet 58.800 -3.357 57.334 -1.891
5 Sociale opgaver og beskæftigelse 503.088 20.313 535.060 -11.659
6 Fællesudgifter og administration 125.275 -9.500 115.527 248
1. Forsyningsområdet
Omlægninger af ledninger viser i 2009 et overskud på 826.000 kr., som skyldes igangsatte projekter
pga. at personaleressourcerne er brugt på myndighedsopgaver.
2. Byudvikling, miljø og trafik (se også note 3)
Tunø Færgen, Tunø Havn og Tunø teltplads har i 2009 et merforbrug på i alt 1.166.000 kr.
Vintertjeneste udviser et merforbrug på 600.000 kr., hvor især december blev dyr.
Hou Havn har i 2009 et mindreforbrug på 930.000 kr., som er opnået ved tilbageholdenhed, da
driftscenteret forventede, at der ville blive store udgifter i slutningen af året pga. den nye havn.
Havneprojektets forsinkelse har derfor bevirket dette overskud.
3. Undervisning og kultur (se også note 4)
Merforbruget skyldes primært overførte underskud på skoleområdet, samt et merforbrug indenfor
Børne- og Familiecentrets kontraktområde.
4. Sundhedsområdet (se også note 5)
Sundhedsområdet budget blev i 2009 reduceret med 2 mio. kr. Reduktionen viste sige ikke at være
holdbar.
5. Sociale opgaver og beskæftigelse (se også note 6)
Dagplejen
Merforbruget skyldes en manglende strukturtilpasning. Flere faktorer har gjort tilpasningen svær:
Usikkerheden om, hvorvidt den private pasningsordning Myretuen ville blive lukket pga. af
manglende etablering af den lovbefalede ventilation. Dagplejen har virket som en bagstopper ved en
evt. lukning.
Derudover er der i løbet af 2009 blevet oprettet flere private pasningsordninger og dagplejen har
derved oplevet en faldende efterspørgsel.
60
Ny overenskomst pr. 1. april 2009 har medført merudgifter ifm benyttelse af gæstedagplejen.
Sommerferieplanen for 2009 kunne ikke nå at ændres i forhold til den nye overenskomst.
Tilbud til børn og unge med særlige behov:
Merforbruget kan delvis tilskrives en stigning i antallet af svært handicappede børn, der er visiteret
til aflastning på døgninstitution, samt en stigning i følgeudgifterne i forbindelse med anbringelserne.
Ældreområdet:
Området dækker bl.a. Ældreservice og Visitationsteamet.
Ældreservice: Merforbruget vedrører dels manglende elevrefusioner (pga ATP`s omlægning til nyt
udbetalingssystem), dels stigende sygefravær i 2009 med store vikarudgifter til følge. En flytning af
Hjemmeplejen til nye lokaler pga. indeklimaproblemer medførte også en ekstraudgift.
Visitationsteamet: Merforbruget vedrører hovedsagelig pleje- og praktisk bistand, både i plejebolig
og på frit-valgs området. På plejeboligområdet har belægningsprocenten været højere i 2009,
hvilket medfører merudgifter.
Voksne handicappede:
Området dækker Social Service, Fabos, Rosenhuset og Åhusene.
Social Service: På baggrund af økonomioversigt 1-2009 blev der givet en tillægsbevilling på 6,7
mio. kr. i regnskabsår 2009. Forbruget blev knap 3 mio. kr. mindre end forventet. Der har i 2009
været færre udgifter end forventet til handicaphjælpere og voksenuddannelse og på forsorgs og
misbrugsområdet. Endvidere har der været engangsindtægter fra andre kommuner i sager med
refusionstilsagn.
Fabos: Fabos kom ud af 2009 med et underskud på ca. 1,1 mio.kr., delvis p.g.a. en ledig plads samt
fastholdelse af en høj personalenormering af sikkerhedsmæssige årsager.
Førtidspensioner og personlige tillæg:
Mindreforbruget skyldes primært færre nytilkendelser end de foregående år.
Kontante ydelser:
Merforbruget skyldes et højere antal ledige kontanthjælpsmodtagere end forventet både vedrørende
de aktiverede og de ikke aktiverede.
Revalidering:
Merforbruget skyldes dels et fortsat højt antal nytilkendelser af fleksjob, flere der afventer
etablering af fleksjob p.g.a. udviklingen af ledigheden samt en stigning i ikke-refusionsberettigede
udgifter (den særlige fleksjobgennemgang).
Arbejdsmarkedsforanstaltninger:
Mindreforbruget skyldes det højere antal ledige, hvilket har givet ret til et større rammebeløb, som
der kan opnås refusion fra.
6. Fællesudgifter og administration (se også note 7)
Administrativ organisation:
Merforbruget skyldes hovedsagelig merudgifter til lægeerklæringer, datatransmission og
tjenestemandsforsikringer/pensioner. Desuden indgår et merforbrug på Børne- og Familiecentret på
61
1,4 mio. kr. samt et merforbrug på Visitationsteamet på 1,1 mio. kr. Visitationsteamets merforbrug
modsvares af et mindreforbrug på andet udgiftsområde under Visitationsteamet.
Puljer:
Der har været et mindreforbrug vedr. puljer i forbindelse med arbejdsskadeforsikringer (2,2 mio.
kr.) og trepartsaftalen (2,8 mio. kr.)
På barselsfondspuljen har der modsat været et merforbrug på 1,2 mio. kr.
62
Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand
Beregnede takster Efterkalkulerede
takster 2009 2007 2008 2009
Fritvalgs takster i kr.:
Praktisk hjælp 303 354 366 360
Personlig pleje i dagtimer 315 376 382 381
Personlig pleje i dagtimer, weekend 357 421 440 443
Personlig pleje, aften 357 421 440 443
Personlig pleje, nat 357 421 440 443
Madservice (borgers egenbetaling):
Almindelig hovedret 46 47 49
Lille hovedret 44 45 46
Biret 16 17 17
Udbringning af mad 22 22 23
Kørsel til dagcenter t/r, egenbetaling 15 16 16
Kompensationsbeløb til leverandører på grundlag af efterkalkulationerne for år 2009 vil blive
udbetalt medio 2010.
63
Opgaver udført for andre myndigheder
Kalkulation for Åhusene, Rosenhuset og Fabos 2007 2008 2009
Åhusene:
Direkte omkostninger
Indirekte omkostninger
Indtægter andre myndigheder
Forkalkulation i alt for Åhusene
(1.000 kr.)
7.347
442
982
6.807
(1.000 kr.)
7.739
944
959
7.724
(1.000 kr.)
8.046
1.007
860
8.193
Rosenhuset:
Direkte omkostninger
Indirekte omkostninger
Indtægter andre myndigheder
Forkalkulation i alt for Rosenhuset
3.872
229
1.507
2.594
3.904
231
1.263
2.872
4.074
241
1.229
3.086
Fabos:
Direkte omkostninger
Indirekte omkostninger
Indtægter andre myndigheder
Forkalkulation i alt for Fabos
21.670
2.429
23.827
272
22.230
2.604
11.760
13.074
23.661
3.694
12.743
14.612
Efterkalkulation vil blive foretaget i 2011, hvor et eventuelt over- eller underskud over 5 % vil blive
indregnet i taksterne.
Årsberetning 2009
Odder Rådhus Rådhusgade 3 . 8300 Odder Telefon 87 80 33 33 . Telefax 87 80 33 20 email: [email protected] hjemmeside: oddernettet.dk
Åbningstider på rådhuset:Mandag - onsdag 10.00 - 15.00Torsdag 10.00 - 17.00Fredag 10.00 - 14.00
BRUHN Graf isk håndværk ApS, t l f . 2815 0065 · www.bruhn.as