af e er - region h · udenlandske studier har vist, at det for både børn og voksne er en mindre...
TRANSCRIPT
Bø
rns b
rug a
f regio
nale
sundhed
sydels
er
Indhold
1. Indledning .................................................................................................................................................. 2
2. Resumé ...................................................................................................................................................... 3
3. Baggrund.................................................................................................................................................... 4
4. Formål ........................................................................................................................................................ 6
5. Metode ...................................................................................................................................................... 7
5.1. Data ................................................................................................................................................... 7
5.2. Analyser ............................................................................................................................................. 8
6. Resultater ................................................................................................................................................ 11
6.1. Koncentration i brug af sundhedsydelser........................................................................................ 11
6.2. Mulige målgrupper i forhold til en intervention ............................................................................. 12
De mest omkostningstunge børn ............................................................................................................ 12
Børn med mange akutte kontakter ......................................................................................................... 12
Børn med øvre luftvejsbesvær ................................................................................................................ 17
6.3. Faktorer associeret til et stort forbrug af akutte sundhedsydelser ................................................ 18
7. Diskussion ................................................................................................................................................ 24
8. Bilag ......................................................................................................................................................... 27
8.1. Medlemmer af referencegruppen ................................................................................................... 27
8.2. Supplerende resultater .................................................................................................................... 28
1
1. Indledning
Udenlandske studier har vist, at det for både børn og voksne er en mindre gruppe, som modtager
en meget stor del af de samlede sundhedsydelser1. På voksenområdet er dette også vist i en
dansk undersøgelse2. Analyser af forbrugsmønstre i forhold til sundhedsydelser kan give viden
om, hvorvidt der for nogle patientgrupper kan ske en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af
indsatsen, så den enkelte patient oplever et bedre forløb samtidig med, at der tænkes på en
hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsnet.
Da der i Danmark ikke er foretaget analyser af forbrugsmønsteret af sundhedsydelser for børn,
valgte Region Hovedstaden at få foretaget en sådan analyse, som præsenteres i nærværende
rapport. Analysen er også en opfølgning på en tidligere analyse fra Region Hovedstaden, som
pegede på, at der i forhold til indlæggelser af børn kan være et forebyggelsespotentiale i forhold til
udvalgte diagnoser3.
Rapporten er udarbejdet af Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Center for Sundhed på baggrund af
analyser udført af Health Navigator for Region Hovedstaden. Der har været nedsat en faglig
referencegruppe, som har bidraget væsentligt til at kvalificere analysearbejdet. Medlemmerne
heraf fremgår af bilaget.
1 Edgren G. European Journal of Emergency Medicine 2016, 23:344–350 samt ikke publiceret material fra “Health Navigator” (www.healthnavigator.se). 2 Analyse af forudsætninger for øget patientkvalitet og ressourceeffektivitet gennem aktiv patientstøtte i Region Sjælland. Produktion, Forskning og Innovation. Region Sjælland 2014. 3 Dataanalyse af forekomsten af livsstilrelaterede sygdomme hos børn. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden 2013.
2
2. Resumé
Analysen har vist, at forbruget af sundhedsydelser er meget skævt fordelt, da en lille gruppe børn
modtager en meget stor andel af de samlede ydelser. Det sås også, at denne gruppe af børn
havde diagnoser, som tyder på alvorlige sundhedsproblemer, og dermed må forventes at have
behov for de mange kontakter til sundhedsvæsnet. Ved at se på børn kendetegnet ved mange
akutte kontakter (≥ 4 per år) sås et andet diagnosebillede. Disse børn havde typisk diagnoser
relateret til øvre luftvejsbesvær, mave-tarminfektioner og urinvejsinfektioner. Det var særligt de
mindste børn, som havde mange akutte kontakter. Tidsanalyser viste dog, at børn tilsyneladende
vokser sig fra et forbrugsmønster præget af mange akutte kontakter. Det samme sås, når børn
med luftvejslidelser blev fulgt over tid. Analysen har således ikke kunnet pege på, at der kan
udpeges særlige målgrupper, hverken ud fra forbrugsmønster eller diagnoser, for hvem en
målrettet intervention kunne forventes at medføre et mere hensigtsmæssigt forbrug af
sundhedsydelser.
Herudover har analysen vist en række sammenhænge mellem børns brug af sundhedsydelser
samt deres forældres eget forbrug af sundhedsydelser og uddannelsesniveau. Det fandtes, at
risikoen for at børnene havde et stort akutforbrug var markant øget såfremt deres forældre også
havde det, samt hvis forældrene var kortuddannede. Det er viden, som suppleret med yderlig
kvalitativ viden om sammenhængene, kunne danne baggrund for familierettede indsatser i forhold
til at øge vidensniveauet om, hvornår der i børnefamilier er behov for at opsøge især de akutte
sundhedsydelser.
3
3. Baggrund
Analyser i bl.a. Danmark og Sverige1 har vist, at forbruget af ydelser i sundhedsvæsenet ofte er
ulige fordelt, idet en mindre gruppe af patienter lægger beslag på en stor del af ressourcerne. En
national dansk analyse har vist, at 10 pct. af borgerne står for 74 pct. af de regionale
sundhedsomkostninger, og at 1 pct. af borgerne står for 29 pct. af omkostningerne2. Tilsvarende
sås i en analyse fra Region Sjælland3, hvor det endvidere blev beskrevet, at de diagnoser som
borgere med et stort forbrug af sundhedsydelser havde typisk var lungesygdomme,
hjertekarsygdomme og psykiatriske diagnoser.
På baggrund af blandt andet disse analyser og med inspiration fra erfaringer fra Sverige er der i
Danmark igangsat et større nationalt initiativ, hvor der skal afprøves et patientstøtteprogram
målrettet borgere, som allerede har et stort forbrug af sundhedsydelser. Patientstøtteprogrammet
skal baseres på den svenske model ”Aktiv Patientstøtte”, som betyder, at relevante patienter med
mange kontakter i sundhedsvæsnet får en støtteperson i form af en eksternt ansat sygeplejerske,
som kan støtte, vejlede og rådgive patienten på samme måde som en ressourcestærk pårørende
kan.
Der blev i 2013 i Region Hovedstaden udarbejdet en analyse4 på børneområdet omkring antal
skadestuebesøg, ambulante besøg og indlæggelser på det somatiske område fordelt på
diagnoser, alder, kommuner, og hospitaler. Baggrunden for analysen var, om der kunne peges på
områder, hvor et forbedret tværsektorielt samarbejde kunne forventes at føre til færre
indlæggelser. De diagnoser, for hvilke det blev vurderet, at der kunne være et
forebyggelsespotentiale, var astma, mave-tarm-infektioner, urinvejsinfektioner og
ernæringsproblemer hos nyfødte. Samlet var disse diagnoser årsag til ca. 9 % af indlæggelserne
på børneområdet. Analysen viste også, at det særligt var de yngste børn, som blev indlagt med
disse diagnoser, og at der var en del børn, som blev indlagt flere gange med samme diagnose. På
kommuneniveau blev der påvist en sammenhæng mellem antallet af forebyggelige indlæggelser
og kommunens socialgruppe, idet der var færrest indlæggelser i kommuner med høj
socialgruppeplacering. Brug af almen praksis og psykiatrien indgik ikke i analyserne.
Samlet er der dermed en række analyser på voksenområdet, som viser et mønster, hvor en mindre
gruppe borgere modtager størstedelen af ydelserne i sundhedsvæsnet. På børneområdet findes
ikke en tilsvarende dansk analyse af forbrugsmønsteret, hvorfor det i Region Hovedstaden blev
valgt at udføre en sådan analyse. For at beskrive børn med et stort forbrug af sundhedsydelser er
der inddraget en række mulige forklarende/associerede faktorer som alder, køn, diagnoser,
socioøkonomisk baggrund samt forældrenes forbrugsmønster. Hensigten har, udover en
beskrivende analyse, været en analyse, som kunne danne baggrund for at vurdere, om der kan
identificeres særlige målgrupper, som ved en intervention kunne få et mere hensigtsmæssigt
1 Edgren G. European Journal of Emergency Medicine 2016, 23:344–350 samt ikke publiceret materiale fra “Health Navigator” (www.healthnavigator.se). 2 Ikke publicereret analyse udført af Health Navigator for Finansministeriet 2012. 3 Analyse af forudsætninger for øget patientkvalitet og ressourceeffektivitet gennem aktiv patientstøtte i Region Sjælland. Produktion, Forskning og Innovation. Region Sjælland 2014. 4 Dataanalyse af forekomsten af livsstilsrelaterede sygdomme hos børn. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden. 2013.
4
forbrug af sundhedsvæsnet. Formålet skulle primært være et bedre forløb for barnets/familiens
perspektiv med fx færre akutte kontakter, og sekundært et mere hensigtsmæssigt forbrug af
sundhedsvæsnets ressourcer. Der har været tænkt på en intervention, hvor målgruppen
identificeres ud fra deres aktuelle forbrug af sundhedsydelser, hvorefter den rette indsats
(intervention) kunne hjælpe til et mere hensigtsmæssigt forbrug. Det vil sige en model svarende til
konceptet Aktiv Patientstøtte. En sådan intervention vil kun være relevant såfremt, at der er tale
om et barn, for hvem brugen af sundhedsydelser fremstår uhensigtsmæssig, og hvis
barnet/familien kan identificeres tidligt i et forløb med et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster.
Der bruges i rapporten begrebet ”uhensigtsmæssig brug af sundhedsydelser”, hvilket er en følsom
terminologi i forhold til børn. Som udgangspunkt er det ikke er uhensigtsmæssigt, at forældre, der
oplever et behov herfor, søger sundhedsfaglig hjælp til deres barn. Det skal derfor understreges, at
den forståelse, der ligger bag brugen af ”uhensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser”, i denne
rapport går på, om et andet forbrugsmønster kunne have været mere hensigtsmæssig for barnet.
Fx hvis et barn med astma gennem flere planlagte kontrolundersøgelser eller større viden hos
forældrene om medicinering havde behov for færre akutte konktakter. Det er erfaringen blandt
klinikere, at der er børnefamilier, som har mange kontakter til sundhedsvæsnet, som fra et
sundhedsfagligt synspunkt ikke er nødvendige. Fx ved lettere tilfælde af feber. Et
uhensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser kan således også dække over, at forældrene ikke
har de nødvendige forudsætninger for at afgøre, hvornår der er behov for at søge sundhedsfaglig
hjælp.
Børns brug af sundhedsvæsnet er som førnævnt selvfølgelig forældrestyret, og en bedre forståelse
af hvilke faktorer, der er associeret hertil, kan være med til at forklare forbrugsmønstre for børn.
Disse sammenhænge er som et mere sekundært formål derfor også undersøgt i nærværende
rapport, hvor der er foretaget en række analyser af sammenhængen mellem børns brug af
sundhedsydelser og en række socioøkonomiske variable samt forældrenes eget brug af
sundhedsydelser.
5
4. Formål
Nærværende analyse havde overordnet til formål, at:
• Kortlægge det regionale sundhedsforbrug og omkostninger hertil for alle børn samt
relevante mål- og diagnosegrupper i Region Hovedstaden.
• Afdække faktorer associeret til et stort forbrug af særligt akutte sundhedsydelser blandt
børn.
• Danne baggrund for at kunne vurdere, hvorvidt der med udgangspunkt i diagnoser eller
forbrugsmønster findes målgrupper, for hvem der kunne være et
forebyggelsespotentiale i form af fx en familierettet intervention.
• Undersøge hvilke faktorer som er associeret til og potentielt set kan bidrage til at
forklare børns forbrugsmønstre.
Der nævnes i diskussionen enkelte relevante andre studier/litteraturgennemgange, men det har
ikke været et formål at lave en egentlig litteraturgennemgang af området.
6
5. Metode
5.1. Data
Population og periode Analysen omfatter perioden 1. januar 2009 til 31. december 2013. Analyserne er opdelt på
kalenderår, dvs. 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013. År 2013 udgør basisåret.
Analyserne omfatter alle børn under 18 år ved udgangen af året (dvs. i alt 18 årgange for hvert
kalenderår) med bopæl i Region Hovedstaden per 1. januar. Bopælskommune er ligeledes
defineret ud fra bopælsadressen per 1. januar. Børn og unge som døde i løbet af analyseperioden
blev medregnet indtil dødsdatoen. Børn og unge som udrejste i løbet af perioden blev ekskluderet
fra og med det år, hvor de udrejste.
Registerdata Analyserne omfatter registerdata på individniveau, som omfatter familierelationer, sundhedsforbrug
på kontaktniveau for børnene og deres forældre samt socioøkonomiske variable for forældrene.
Populationen er defineret ud fra CPR-registeret. Herudfra er der foretaget udtræk/kobling med
oplysninger om:
• Forbrug i sygehus og praksissektoren via registrene:
o DRG (Det DRG- og DAGS grupperede landspatientregister med oplysninger om
somatiske kontakter).
o LPR-PSYK (Landspatientregisteret for psykiatriske kontakter).
o SSIK (Sygesikringsregisteret). Herfra fås oplysninger om kontakter til egen læge
samt speciallæge.
• Forældre via CPR-registeret.
• Forældrenes forbrug af sundhedsydelser (på samme måde som for børnene).
• Forældrenes etnicitet via Befolkningsregisteret (BEF) i Danmarks Statistik. Variablene
”efterkommer” og ”indvandre” anvendes.
• Forældrenes socioøkonomiske forhold via Familieindkomstregisteret (FAIK),
Familieforholdsregisteret (FAM), Uddannelsesregisteret (UDDA) og Registerbaseret
arbejdsløshedsstatistik (RAS), alle fra Danmarks Statistik.
• Familiestatus via Familieforholdsregisteret (FAM) i Danmarks Statistik.
Definitioner af kontakter i sundhedsvæsnet I analysen anvendes følgende definitioner for kontakter i sundhedsvæsnet:
• Ambulant besøg: Fysisk besøg på et sygehusambulatorie, dog maksimalt 1 per patient per
dag per afdeling.
• Indlæggelse: Sammenhængende indlæggelse på sygehus (1 eller flere
afdelingsindlæggelser)
• Akutte kontakter: Akut indlæggelse, akut ambulant besøg på sygehus (besøg på
akutmodtagelse eller besøg på ambulatorie, hvor der mangler henvisningsmåde eller hvor
henvisningsdato er den samme som besøgsdato) eller akutbesøg i almen praksis (fysiske
kontakter i almen praksis uden for dagtiden eller hos vagtlæge). Der foreligger kun
7
diagnoseregistreringer på den ca. 1/3 af de akutte kontakter, som er foregået i hospitalsregi.
Omkostninger Analyserne af omkostninger omfatter de omkostninger, som kan nedbrydes til den enkelte patient.
Kalenderårets takster er anvendt for alle kontakter (sygehus) og ydelser (sygesikring). DRG- og
DAGS-takster er anvendt for somatisk sygehusbehandling. Sengedags og ambulanttakster er
anvendt for psykiatrisk sygehusbehandling. Bruttohonoraret er anvendt for ydelser i
praksissektoren.
Godkendelse Projektet ”Analyse af børn og unge forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden” er anmeldt
til Datatilsynet under Region Hovedstadens paraplyanmeldelse for sundhedsvidenskabelige
forskning med j.nr.: 2007-58-0015.
5.2. Analyser
Det overordnede mål med analysen var at undersøge, hvordan børn benyttede sundhedsvæsnets
ydelser, og om der er grundlag for indsatser målrettet børn med et uhensigtsmæssigt forbrug.
Koncentration af forbruget af sundhedsydelser Der blev først foretaget en analyse af, hvordan sundhedsomkostningerne fordelte sig indenfor
børnepopulationen. Det blev gjort ved, at de samlede omkostninger per barn blev opgjort, hvorefter
børnene blev rangordnet, så fordelingen kunne ses. Koncentreringen blev så beskrevet ud fra,
hvor stor en andel af de samlede omkostninger, som kunne henføres til de dyreste 2 og 10 % af
børnene.
Målgruppeanalyser Der er foretaget analyser af potentielle målgrupper i forhold til en intervention rettet mod et mere
hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser. Følgende 3 grupperinger blev analyseret nærmere:
• De mest omkostningstunge børn (”2 procentgruppen”). De er defineret som de 2 % dyreste af
børnene.
• Børn med mange akutte kontakter (”storforbrugere”). De er, baseret på svenske erfaringer,
defineret som børn med ≥ 4 akutte kontakter1. Kontakter relateret til cancer, fødsel og ulykker
er ekskluderet2.
• Børn med øvre luftvejsbesvær. De er defineret som børn med diagnoserne: ”Pseudocrop og
akut epiglottis”, ”akut bronkitis”, ”akut halsbetændelse”, ”akutte infektioner i øvre luftveje med
flere og ikke specificerede lokalisationer”, ”virus-lungebetændelse IKA”, ”lungebetændelse
1 Akutte kontakter omfatter: akutte indlæggelser, akutte ambulant besøg på sygehus (besøg på akutmodtagelse eller besøg på ambulatorie, hvor der mangler henvisningsmåde eller hvor henvisningsdato er den samme som besøgsdato) eller akutbesøg i almen praksis (fysiske kontakter i almen praksis uden for dagtiden eller hos vagtlæge).
2 Kontakter med følgende aktionsdiagnoser er ekskluderet: DC*, DD0*, DD4*, DD37-DD39 (Cancer), DZ38* (fødsler) og DS*, DX*, DY*, DT0-DT2*, DT6-7*, DT9*, DT30-35*, DT51-DT59* (ulykker).
8
forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme”, ”høfber” og ”allergisk rinitis” og
”respirationsinsufficiens IKA”.
Disse målgrupper er udvalgt på baggrund af indledende analyseresultater, erfaringer fra Sverige
og fra den tidligere analyse fra Region Hovedstaden1 samt drøftelse i referencegruppen. De
overvejelser, der indgik, var at målgrupperne potentielt set kunne være relevante ift. en
intervention. Det vil sige, at en eller flere karakteristika var opfyldt:
• Det er børn med et forbrugsmønster, som må forventes at være uhensigtsmæssigt for
barnet/familien. Det kan fx være børn med mange akutte kontakter (”storforbrugere”), hvis de
ikke har sundhedsproblemer, som umiddelbart kan forklare, at de har behov herfor.
• Det er omkostningstunge børn. Her tænkes på de samlede udgifter, hvilket kan skyldes enten
få børn med høje udgifter per barn, eller at det er en stor gruppe af børn uden, at udgifterne per
barn er meget høje (fx børn med luftvejsbesvær). Herved indgår også, at indlæggelser betyder
mere for omkostningerne end antallet af kontakter.
• At det forventes, at det er et mønster, som i en vis grad er forebyggeligt (fx ”storforbrugere” og
”børn med luftvejsbesvær”). Her tænkes, at der for en lang række diagnoser, som fx kræft, ikke
vil være et forebyggelsespotentiale.
• At forbrugsmønsteret er vedvarende over fx flere år. Såfremt en intervention igangsættes på
baggrund af et aktuelt forbrug af sundhedsydelser for at påvirke dette, skal det vurderes op i
mod, hvordan forbruget ellers kunne have forventet at udvikle sig.
De 3 grupperinger blev derefter, hvor det var relevant, undersøgt grundigere mht. følgende
aspekter for at afdække yderligere, om det var grupperinger, som kunne være relevante i forhold til
en intervention:
• Diagnoser
• Køn og alder
• Geografi (barnets bopælskommune)
• Forbrug af sundhedsydelser.
• Udvikling over tid.
Forklarende faktorer i forhold til et højt forbrug af akutte sundhedskontakter Som nævnt var tilgangen i analyserne, om der kunne peges på mulige målgrupper ift.
interventioner, hvor barnet identificeres ud fra sit forbrugsmønster. En anden tilgang er, om der kan
skabes en bedre forståelse af barnets forbrugsmønster af sundhedsydelser. Der blev derfor
foretaget en række mere hypotesegenererende analyser af, hvordan en række variable var
associeret til et stort akutforbrug. Nedenstående variable er inkluderet:
• Søskendeposition
• Mors alder ved fødsel
• Forældrenes etnicitet
• Forældrenes uddannelsesniveau
1 Dataanalyse af forekomsten af livsstilrelaterede sygdomme hos børn. Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden 2013.
9
• Forældrenes forbrug af sundhedsydelser. Der er som for børnene foretaget en
kategorisering, hvor minimum 4 akutte kontakter per år beskrives som ”storforbrug”.
Analyserne blev udført som logistiske regressioner med ovenstående variable som forklarende
variable i modeller, som var justeret for de øvrige variable. Som outcomevariabel indgik barnets
status som ”storforbruger”.
10
6. Resultater
Beskrivelse af data Analysen omfattede i 2013, som var basisåret, 355.525 børn < 18 år i Region Hovedstaden. De
samlede omkostninger til deres sundhedsforbrug var 2,3 mia. kr. og omfattede:
• 57.000 indlæggelse
• 294.000 ambulante besøg
• 1,2 mio. fysiske kontakter i praksissektoren
Hvor ikke andet er nævnt, er de præsenterede resultater for 2013.
6.1. Koncentration i brug af sundhedsydelser
Fordelingen af sundhedsomkostningerne blandt børn i 2013 fremgår af figur 1. Der ses en
fordeling, hvor en lille gruppe børn modtog ydelser svarende til en meget stor del af det samlede
forbrug. De dyreste 2 % (n=7.105 børn) og 10 % (n=35.525 børn) modtog ydelser svarende til hhv.
46 % og 76 % af de samlede sundhedsudgifter, og stod for hhv. 72 % og 100 % af alle
indlæggelserne.
Figur 1. Koncentration af omkostninger til sundhedsforbrug blandt børn i Region Hovedstaden.
11
6.2. Mulige målgrupper i forhold til en intervention
De udvalgte 3 grupperinger (de mest omkostningstunge børn, børn med mange akutte kontakter
samt børn med øvre luftvejsbesvær), beskrives her nærmere i forhold til diagnoser, forbrug af
sundhedsydelser og udvikling i forbrug over tid.
De mest omkostningstunge børn ”2-procentgruppen” er de dyreste 2 % af alle børn, når der ses på sundhedsudgifterne per barn.
Diagnoser Først er der set på, hvilke diagnoser (aktionsdiagnoser1) disse børn har. Det er gjort i forhold til
antal indlæggelsesdage. De fem diagnoser som forklarer det største antal indlæggelsesdage ses i
tabellen herunder:
Tabel 1. De 5 hyppigste aktionsdiagnoser1 hos børnene i ”2 procentgruppen” (n=7.105) med flest sengedage. Det samlede antal sengedage for gruppen var 104.394, og de samlede omkostninger til alle regionale sundhedsydelser til denne gruppe af børn var 1.072 mio. kr.
Aktionsdiagnose1 Antal sengedage i % af det samlede antal sengedage (104.394)
Omkostninger i % af de samlede omkostninger (1.072 mio. kr.)
Antal børn i % af alle børn (7.105)
Tilstande hos nyfødt ved tidlig fødsel og lav vægt IKA
18 12 11
Gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser
6 3 3
Spiseforstyrrelser 4 2 2
Skizofreni 3 1 1
Depressiv enkeltepisode 3 1 2
I bilaget (figur 1) ses de 30 diagnoser i ”2 procentgruppen”, som forklarede det største antal
indlæggelsesdage samt hvilke omkostninger, der var forbundet med disse diagnoser. Ud fra disse
diagnoser var det vurderingen, at det var børn med svære sundhedsproblemer og dermed behov
for behandling, mens forebyggelsespotentialet er begrænset i forhold til den interventionstype,
som var udgangspunktet for nærværende analyse. Der blev derfor ikke foretaget en yderligere
karakterisering af denne gruppering.
Børn med mange akutte kontakter Ud af de 355.254 børn som udgjorde undersøgelsespopulationen i 2013, var 8.754 børn (2,5 %)
”storforbrugere”. Det vil sige, at de havde haft ≥ 4 akutte kontakter i løbet af året. I alt havde de
47.552 akutte kontakter, hvoraf der var oplysninger om diagnose på den ca. 1/3 af kontakterne,
som fandt sted i hospitalsregi. Kontakter med aktionsdiagnoser relateret til fødsel, cancer og
ulykker blev ekskluderet.
1 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram.
12
Diagnoser Den hyppigst forekomne diagnose1 i ”storforbrugergruppen” var ”akut bronkitis”, som i 2013 gav
anledning til 753 akutte kontakter. Børnene indgik i denne opgørelse med alle deres registrerede
aktionsdiagnoser, men antallet af unikke børn med den enkelte diagnose fremgår også af tabellen
(tabel 2).
Tabel 2. De 5 hyppigste aktionsdiagnoser2 hos børnene i ”storforbrugergruppen” (n=8.754). I alt havde denne gruppe 47.552 akutte kontakter, men kun den ca. 1/3 af kontakterne (15.060) med diagnoseregistrering indgår i opgørelsen.
Aktionsdiagnose1 Akutte kontakter (%)
Antal unikke patienter
Akut bronkitis 753 (5) 571
Virussygdom (ikke specificeret årsag eller lokation) 659 (4) 587
Kramper IKA 547 (4) 367
Smerter i bughule og bækken 537 (3) 425
Anden gastroenteritis og colitis (ikke specificeret årsag eller lokation)
488 (3) 433
De øvrige hyppige diagnoser i ”storforbrugergruppen” ses i bilaget (figur 2). Det ses, at de hyppigst
forekomne aktionsdiagnoser blandt ”storforbrugernes” akutkontakter kan omfattes af
diagnosegrupperingerne: Øvre luftvejsbesvær, mave/tarminfektioner, urinvejsinfektioner og
neurologi.
Forbrug af sundhedsydelser ”Storforbrugerne” stod for 28 % (47.452) af alle akutte kontakter og havde i gennemsnit 5,7 akutte
kontakter per år. Størstedelen af disse kontakter (58 %) foregik dog hos vagtlægen. Udover at
storforbrugerne havde flere akutte kontakter, havde de også et større forbrug af andre
sundhedsydelser. De blev oftere indlagt, de havde flere indlæggelsesdage, flere ambulante besøg
og flere konsultationer i almen praksis (bilag, figur 3). Det betyder, især forklaret af de akutte
indlæggelser, at de gennemsnitlige omkostninger til sundhedsydelser til ”storforbrugerne” var
58.000 kr. per år. Det er ca. 10 gange mere end de gennemsnitlige omkostninger til
sundhedsydelser til børn. De samlede sundhedsomkostninger til ”storforbrugerne” var 504 mio. kr.
svarende til 22 % af de samlede sundhedsomkostninger til børn.
Alder og køn Blandt ”storforbrugerne” var der en mindre overrepræsentation af drenge (54 %), og børnene var
yngre sammenlignet med hele børnepopulationen (bilag, figur 3). Medianalderen var 2,9 år, og 70
1 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Alle aktionsdiagnoser for børn i ”2 procentgruppen” er inkluderet, hvilket vil sige, at samme barn kan indgå med flere aktionsdiagnoser. 2 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram.
13
% af børnene var under 4 år i ”storforbrugergruppen”. Medianalderen i hele børnepopulationen var
7,3 år.
Kommuneforskelle I gennemsnit var 2,5 % af børnene i Region Hovedstaden ”storforbrugere”, men der var en
markant geografisk variation (figur 2). Det var særligt kommunerne på Vestegnen, som havde en
høj forekomst af ”storforbrugere”, men også i den nordligste del af regionen sås en høj forekomst.
Der er i denne opgørelse ikke taget højde for forskelle i alderssammensætning mellem
kommunerne, som evt. kan forklare noget af forskellen, idet det især var de yngste børn, som
havde mange akutte kontakter1.
Figur 2. Andel (i procent) af ”storforbrugere”* (børn med ≥ 4 akutte kontakter*) i kommunerne i Region Hovedstaden i 2013.
Udvikling over tid Såfremt de børn som er ”storforbrugere” forbliver ”storforbrugere” de efterfølgende år, kunne det
være en mulig målgruppe i forhold til en intervention. Det blev derfor undersøgt, hvordan
udviklingen over 3 år var for ”storforbrugergruppen”. Her blev taget udgangspunkt i
”storforbrugerne” i 2012 (n=8.766). Heraf var, som det fremgår af figur 3, kun 22 % også
”storforbrugere” i 2013. Det ser dermed ud til, at ”storforbrugerne” er en omskiftelig gruppe.
1 Ved at se på befolkningssammensætningen på Danmarks Statistik kan der ses nogen sammenhæng mellem en høj andel af akutforbrugere og en stor andel småbørn (0-5 år). Ishøj, Glostrup og Brøndby har fx en høj andel af småbørn, men der er også kommuner med en stor andel småbørn som ikke har så stor mange ”storforbrugere”, fx København, Gladsaxe og Frederiksberg. Reference: Nyt fra Danmarks Statistik 2015. nr. 535.
14
Figur 3. Udviklingen over tid i ”storforbrugergruppen” (≥ 4 akutte kontakter). Figuren viser for ”storforbrugere” i år 2012, hvor mange akutte kontakter de har det efterfølgende år.
Jo yngre ”storforbrugerne” var, desto større var sandsynligheden for, at de også var
”storforbrugere” det efterfølgende år. For 0-årige ”storforbrugere” (n = 1056 i 2012) var 41 % også
”storforbrugere” det efterfølgende år. Dette faldt jævnt med alderen (data ikke vist) og for 13 til 17-
årige børn (n = 835 i 2012) var det kun 13 %, som også var ”storforbrugere” det efterfølgende år.
Udviklingen over tid for ”storforbrugergruppen” er yderligere undersøgt ved at følge
”storforbrugerne” over flere år. I figur 4 ses, at når der defineres en kohorte af alle 1-årige
”storforbrugere” i 2009 ses et markant aftagende akutforbrug over de efterfølgende år.
Akutforbruget var dog efter 4 år stadig signifikant øget i forhold til akutforbruget hos børn, som ikke
var storforbrugere i 2009, men forskellen var meget beskeden sammenlignet med udgangspunktet.
15
Figur 4. Antallet af akutte kontakter for ”storforbrugere”. Udgangspunktet var alle 1-årige som i 2009 var ”storforbrugere” (≥ 4 akutte kontakter), som så er fulgt frem til 2013 og sammenlignet med børn med færre akutte kontakter.
Der fandtes et lignende billede for de øvrige aldersgrupper (2-3 årige, 4-6 årige og 7-12 årige, bilag
figur 4).
For yderligere at undersøge for eventuelle sammenhænge mellem ”storforbrugerstatus” et år og
det efterfølgende blev betydningen af børnenes diagnoser undersøgt. Som tidligere nævnt, var det
kun for ca. 1/3 af kontakterne, at der var en diagnoseregistrering. Den hyppigst forekomne
diagnose hos børn, som både var ”storforbrugere” i 2012 og 2013 (n = 1.929) var akut bronkitis,
som 6 % af børnene havde. Ved gruppering af diagnoser (bilag, figur 5), sås også kun beskeden
variation mellem børnene i de forskellige diagnosegrupperingers risiko for at være ”storforbruger”
det efterfølgende år. Den største variation var mellem ”storforbrugere” med mave-tarminfektioner
(811 akutte kontakter i 2012) og ”storforbrugere” med urinvejsinfektioner (410 akutte kontakter i
2012), hvor det var hhv. 31 % og 20 % af de akutte kontakter i 2012, som sås hos børn/unge, som
også var storforbrugere i det efterfølgende år.
Samlet tyder det således på, at det især var de mindste børn som var ”storforbrugere” to år i træk,
men at børn ser ud til at vokse sig fra at være ”storforbrugere”. Dette ser ud til at være uafhængigt
af diagnosen.
16
Børn med øvre luftvejsbesvær Med udgangspunkt i en række generelle overvejelser samt de 4 diagnosegrupperinger, som
kendetegnede ”storforbrugergruppen”, beskrives børn med øvre luftvejsbesvær her nærmere.
Gruppen omfatter en række diagnoser1, og det skal igen nævnes, at der kun indgik diagnoser fra
kontakter i hospitalsregi. Af de 8.632 børn som indgik i gruppen af børn med øvre luftvejsbesvær,
var det 22 %, som også var ”storforbrugere”.
Forbrug af sundhedsydelser Børn med øvre luftvejsbesvær havde i gennemsnit 2,6 akutte kontakter per år svarende til i alt
22.442 akutte kontakter. Heraf var 47 % var indlæggelser, 46 % vagtlægekontakter og 7 %
skadestuekontakter. Forbruget af akutte kontakter var skævt fordelt, idet 26 % af børnene stod for
62 % af de akutte kontakter, som børn med øvre luftvejsbesvær havde (dvs. 13.872 akutte
kontakter). Herudover havde børn med øvre luftvejsbesvær 8,5 årlige planlagte kontakter, hvoraf
56 % var kontakter i almen praksis, 27 % ambulante besøg, 2 % indlæggelser og 15 %
speciallægekontakter.
Aldersfordeling Børn med øvre luftvejsbesvær (n=8.632) havde en medianalder på 4 år.
Diagnoser • De hyppigst forekomne diagnoser i gruppen af børn med øvre luftvejsbesvær var ”astma”
(n=3344), ”akut bronkitis” (n=1510) og ”pseudocrop og akut epiglottis” (n=1142). Der var
begrænset overlap mellem forekomsten af de enkelte inkluderede diagnoser for øvre
luftvejsbesvær. Der var fx 7 % af børnene med ”astma”, som også havde diagnosen ”akut
bronkitis”.
• De fleste akutte kontakter sås for diagnoserne ”akut bronkitis”, ”pseudocrop og akut
epiglottis” samt ”mikrobakteriel lungebetændelse”.
• Det var børn som typisk havde flere diagnoser. Når der ses på alle aktionsdiagnoser, havde
børn med øvre luftvejsbesvær i gennemsnit 2,6 diagnoser.
Udvikling over tid For at se på om børn med øvre luftvejsbesvære vedvarende havde mange akutte kontakter blev
der defineret en kohorte omfattende alle børn på 1 år i 2009 med mindst en kontakt med de
pågældende diagnoser (n=1004). Denne kohorte blev så fulgt frem til og med 2013 med hensyn til
antallet af akutte kontakter. Børn med astma (n=252) indgår i kohorten af børn med øvre
luftvejsbesvær, men er desuden vist separat på grund af gruppens størrelse.
Det ses (figur 5), at 1-årige børn med øvre luftvejsbesvær ved udgangspunktet i 2009 havde
markant flere akutte kontakter end børn uden disse diagnoser. Forskellen blev udlignet over de
efterfølgende år, så forskellen fremstod meget beskeden, men dog signifikant i 2013.
1 Følgende diagnoser er indeholdt i definitionen: Pseudocrop og akut epiglottis, akut bronkitis, akut halsbetændelse, akutte infektioner i øvre luftveje med flere og ikke specificerede lokalisationer, virus-lungebetændelse IKA, lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme, høfber og allergisk rinitis og respirationsinsufficiens IKA.
17
Figur 5. Antallet af akutte kontakter for børn med øvre luftvejsbesvær over tid. Udgangspunktet er alle 1-
årige i 2009 med en diagnose fra denne gruppe, som så er fulgt frem til 2013 og sammenlignet med børn
uden disse diagnoser. Forbruget er desuden vist separat for børn med diagnosen astma, som også indgå i
diagnosegrupperingen øvre luftvejsbesvær.
På tilsvarende vis blev der defineret kohorter for 2-3 årige, 4-6 årige og 7- 12 årige som i 2009
havde en diagnose hørende til diagnosegrupperingen øvre luftvejsbesvær (bilag, figur 6). Dette
viste, at for børn over 4 år med øvre luftvejsbesvær så der ud til at være et mere varigt øget antal
akutte kontakter, men forskellen fremstod begrænset sammenlignet med forskellen ved baseline i
2009.
Samlet er vurderingen, at forebyggelsespotentialet er begrænset i forhold til en intervention
målrettet børn, som allerede har mange akutte kontakter på grund af øvre luftvejsbesvær.
6.3. Faktorer associeret til et stort forbrug af akutte sundhedsydelser
Der blev udført en række analyser af, hvilke faktorer som var associeret til risikoen for, at barnet
var ”storforbruger” (≥ 4 akutte kontakter per år). De inkluderede faktorer var: søskendeposition,
mors alder ved fødsel, forældrenes etnicitet, forældrenes uddannelsesniveau samt forældrenes
eget forbrug af sundhedsydelser. Der blev for forældrene som for børnene foretaget en
kategorisering, hvor minimum 4 akutte kontakter per år blev defineret som ”storforbrug”.
18
Der fandtes en række signifikante associationer mellem de ovennævnte faktorer og risikoen for, at
barnet var ”storforbruger” (figur 6). Efter at der var justeret for barnets alder og køn og for de øvrige
mulige forklarende variable sås, at
• Forældrenes uddannelsesniveau havde stor betydning. Børn med forældre uden
uddannelse udover grundskolen havde en markant øget risiko for at være ”storforbrugere”.
Såfremt begge forældre ikke havde en uddannelse havde barnet 78 % større risiko for at
være ”storforbruger”.
• Børnenes søskendeposition havde betydning. Førstefødte børn havde 33 % større risiko
for at være ”storforbrugere” sammenlignet med børn, der var født som nr. 3 i en familie.
Morens alder ved fødslen var også af betydning. Børn med unge mødre (16-25 år ved
fødslen) havde 37 % større risiko for at være ”storforbrugere”.
• Forældrenes herkomst havde betydning. Børn med en eller begge forældre, som var
indvandrer1 eller efterkommer1 havde en øget risiko for at være ”storforbruger” med hhv.
28 og 10 %.
• Begge forældres eget akutforbrug var af stor betydning idet risikoen for, at barnet var
”storforbruger” var øget 2,5 gang, hvis moren selv var ”storforbruger”, og 2 gange hvis
faren var ”storforbruger”.
Der sås således en række sammenhænge, der kunne tyde på, at der findes et familiemønster
blandt især familier uden uddannelse, hvor både børn og voksne har mange akutte kontakter.
1 Baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsforhold. Der er ikke skelnet mellem vestligt og ikke vestligt oprindelsesland.
19
Figur 6. Betydningen af socioøkonomiske variable og forældrenes akutforbrug for barnets risiko for at være storforbruger (≥ 4 akutte kontakter per år). Resultaterne er fra en logistisk regressionsanalyse, hvor der desuden er justeret for de viste variable samt barnets alder og køn.
Der sås også betydning af forældrenes kontakter i almen praksis. Børn, hvis forældre havde
mange kontakter i almen praksis (≥ 10 kontakter per år), var oftere ”storforbrugere” end børn, hvis
forældre havde færre kontakter. Her sås ligeledes betydning af begge forældres brug af almen
praksis (figur 7). Et barn, hvis mor havde ≥ 10 kontakter hos almen praksis, havde knap 3 gange så stor risiko for at være ”storforbruger”, som et barn, hvis mor havde ≤ 5 kontakter. Denne risiko blev yderlig øget, såfremt faren også havde mange kontakter. I samme figur præsenteres også
sammenhængen mellem forældrenes akutforbrug og barnet risiko for at være ”storforbruger”. Her
ses, at såfremt moren havde mange akutte kontakter (≥ 4) var barnets risiko for at være
”storforbruger” øget knap 5 gange. Såfremt faren var ”storforbruger” var barnets risiko for at være
”storforbruger” øget 4 gange. Disse associationer mellem barnets risiko for at være ”storforbruger”
og forældrenes akutforbrug er stærkere end de førnævnte (side 20, dot 3). Det skyldes, at der i
analysen i figur 7 ikke er justeret for forældrenes uddannelsesniveau, herkomst, søskendeposition
samt morens alder ved fødslen.
20
Figur 7. Betydningen af forældrenes forbrugsmønster for barnets risiko for at være storforbruger (≥ 4 akutte kontakter per år). Resultater fra logistiske regressionsanalyser, hvor der også er justeret for barnet alder og køn. Der er udført en analyse angående akut forbrug og en anden analyse angående kontakter i almen praksis.
Disse stærke sammenhænge mellem børn og deres forældres forbrugsmønster kan tænkes at
skyldes, at familierne er mere sygdomsramte på grund af arvelige sygdomme, og dermed har
behov for flere sundhedsydelser. Derfor blev diagnosemønsteret (hyppigste diagnoser ved
akutkontakt) sammenlignet mellem forældre, hvor en eller begge var ”storforbrugere” i forhold til,
om barnet også var ”storforbruger”. Dette viste et ensartet mønster, hvor diagnosen ”lægelig
observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom” var den hyppigst forekomne
diagnose hos forældre med ”storbrug” uanset om deres barn/unge også var storforbruger (figur 8).
Der tyder således ikke på, at var et specifikt sygdomsmønster præget af fx arvelige sygdomme i
familier, hvor både børn/unge og deres forældre er ”storforbrugere”.
21
Figur 8. Diagnoser ved akutkontakt (20 hyppigste) blandt forældre med storforbrug (≥ 4 akutte kontakter) opdelt efter om deres barn/unge også er storforbruger.
De stærke associationer mellem barnets akutforbrug og både forældrenes eget akutforbrug samt
uddannelsesniveau kunne tænkes at indgå som inklusionskriterie ved en eventuel intervention. Der
blev derfor også lavet en række analyser, hvor der med basis i år 2009 blev foretaget en opdeling
af alle 1-årige med hensyn til forældrenes uddannelsesniveau og akutte sundhedskontakter. Som
forventet, havde de 1-årige i 2009 flere akutte kontakter, hvis deres forældre ikke havde en
uddannelse, men når de blev fulgt de efterfølgende år forsvandt denne effekt (figur 9). Ligeledes
sås med udgangspunkt i 1-årige i 2009 opdelt i forhold til forældrenes forbrug af sundhedsydelser,
at der var en markant effekt heraf i 2009, men at denne effekt aftog meget/forsvandt over de
kommende år (bilag, figur 7).
Barn og en eller begge forældre er ”storforbrugere” Ikke barnet, men en eller begge forældre er ”storforbrugere”
22
Figur 9. Antallet af akutte kontakter for 1-årige børn i 2009 opdelt i forhold til forældrenes uddannelsesniveau samt udvikling i forbrug frem til og med år 2013.
Det tyder således ikke på, at det vil være relevant med interventioner, som inkluderer familier på
baggrund af uddannelsesniveau eller forældrenes eget forbrugsmønster, da det også ser ud til, at
børnene i vid udstrækning vokser sig fra deres øgede antal akutte kontakter.
23
7. Diskussion
Udgangspunktet for analysen var at undersøge, om der kunne identificeres specifikke målgrupper
(fx mht., alder, diagnoser eller forbrugsmønster), som kunne danne grundlag for en målrettet
intervention, som skulle tilstræbe et mere hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser. Dette var
med inspiration i tilsvarende analyser og erfaringer på voksenområdet. Den overordnede
konklusion var, at der ikke kunne peges på sådanne specifikke målgrupper, især fordi det var
alvorlige diagnoser, som sås hos de børn, der modtog flest sundhedsydelser. Desuden fandtes, at
børns forbrugsmønster var meget både aldersafhængigt, hvor de mindste børn modtog flest
sundhedsydelser, og også dynamisk i det de fleste børn voksede fra deres store forbrug.
Koncentration af forbrug af sundhedsydelser blandt børn Det sås tydeligt i analysen, at der blandt børn var en lille gruppe, som modtog mange
sundhedsydelser. Det tydede dog også på, at det var børn med alvorlige sundhedsproblemer, og
de må derfor formodes at have brug for den hjælp, som de fik. Diagnosebilledet var desuden
relativt bredt, hvorfor det formentlig vil være flere forskellige interventioner/målgrupper der ville
skulle tænkes i. Det er således umiddelbart ikke noget der tyder på, at der kan være et
forebyggelsespotentiale ift. denne gruppe.
Børn med mange akutte kontakter Generelt anses et stort forbrug af akutte sundhedsydelser som uhensigtsmæssigt, da det ikke
sikrer samme grundlag for et sammenhængende forløb, som der fx er mulighed for ved egen læge.
I denne undersøgelse sås, at en stor gruppe børn havde mange akutte kontakter uden, at de
umiddelbart havde alvorlige diagnoser. Der var her udelukket diagnoser relateret til fødsel, cancer
og ulykker, og de hyppigste diagnoser som børnene med mange akutte kontakter havde, var
relateret til øvre luftvejsbesvær, mave-tarminfektioner og urinvejsinfektioner.
Selvom børnene var identificeret ud fra deres mange akutte kontakter, havde de også et større
forbrug af øvrige regionale sundhedsydelser og var således dyre. De gennemsnitlige årlige
omkostninger til et barn med mange akutte kontakter var 58.000 kroner. Det var ca. 10 gange
mere end den gennemsnitlige omkostning til sundhedsydelser til børn.
Det er således en interessant gruppe at få en større forståelse af. Det der kunne ses i analyserne
var, at ”storforbrugerne” typisk var mindre børn, 70 % var under 4 år, og i løbet af få år ændrede
deres mønster sig, så deres forbrug blev normalt (svarende til gennemsnittet). Det sås også, at
børn med mange akutte kontakter typisk havde yngre mødre, forældre uden uddannelse, og
forældre som også selv havde 4 eller flere årlige akutte kontakter i sundhedsvæsnet. Det sås også,
at flere førstefødte børn havde mange akutte kontakter. Hertil kom, at der sås stor geografisk
variation mellem forekomsten af ”storforbrugere” mellem kommunerne i Region Hovedstaden,
hvilket formentlig er en afspejling af de stærke sammenhænge mellem social baggrund og risikoen
for at være storforbruger.
Det vurderes, at ”storforbrugergruppen” dækker over forskellige situationer:
o At børnene er syge, men at de kunne have undgået den akutte kontakt. Er
forældrene fx ikke vejledt tilstrækkeligt i medicinering af astma, diabetes eller allergi,
kan det forværre sygdommen og give anledning til en akut kontakt.
24
o At børnene er syge, men ud fra et sundhedsfagligt perspektiv ikke behøves akut
professionel hjælp. Det kan fx dreje sig om børn med let feber, ondt i maven eller
forkølelser.
o At børnene er mere syge end gennemsnittet, og den akutte kontakt er nødvendig.
Der kan ikke på baggrund af denne undersøgelse gives en vurdering af omfanget af akutte
kontakter, som fra et sundhedsfagligt synspunkt er unødvendige. Det synes dog at være
opfattelsen blandt fagfolk på børneområdet, at der er en ikke ubetydelig andel kontakter, som ikke
var nødvendige, såfremt forældrene var bedre rustede i forhold til at håndtere almindelig sygdom
hos deres børn.
Forældrenes sociale position og børns sundhed og sygelighed Det er velbeskrevet, at der for voksne er en sammenhæng mellem lavere socialstatus, dårligere
sundhedstilstand og øget forekomst af en lang række kroniske sygdomme1. Tilsvarende er det
også velbeskrevet, at sammenhængen mellem social position og sundhed etableres tidligt i livet2.
Allerede ved fødslen ses store sociale forskelle idet spædbarnsdødeligheden er større blandt børn
født af mødre med kort uddannelse ligesom risikoen for for tidlig fødsel samt lav fødselsvægt er
større. Der tegner sig også et billede af, at der er sammenhæng mellem udbredelsen af kroniske
sygdomme hos børn og deres sociale baggrund3, og for en livsstilssygdom som overvægt er
sammenhængen veldokumenteret4. Omkring børns brug af sundhedsvæsenet er der også tegn på
sociale forskelle. De forebyggende børneundersøgelser bruges i større grad af familier med høj
social baggrund5. Det kunne således også være på grund af en større forekomst af sygdom hos
både forældre og børn i socialt mindre velstillede familier, at der sås sammenhæng mellem børn
og deres forældres forbrug af akutte sundhedsydelser. Ud fra den sammenligning af diagnoser,
som blev lavet mellem forældre med et stort akutforbrug alt efter, om deres barn også havde et
stor akutforbrug, sås dog ikke en sådan forskel. Så det tyder mere på, at der er tale om et
adfærdsmønster med mange akutte kontakter uden, at det kan tilskrives en ophobning af sygdom i
socialt dårligt stillede familier. Det må dog her bemærkes, at der er tale om en relativ simpel
sammenligning, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der også er tale om forskelle i
sygdomsmønsteret.
Analysens begrænsninger Det skal især bemærkes, at der kun indgik oplysninger om diagnoser for kontakter i
hospitalsvæsnet. Kontakter hos egen læge samt vagtlæge indgik, men ikke med diagnoser. Det er
derfor ikke det fulde diagnosebillede, der beskrives. Det må formodes, at det er de lidt alvorligere
diagnoser, som er med, mens de mindre alvorlige diagnoser, fx omkring feber i almen praksis ikke
er med. Det vurderes dog ikke at påvirke de overordnede konklusioner.
Analysen omfattede de regionale sundhedsudgifter. Det kunne have været relevant også at
inkludere oplysninger om brug af kommunale sundhedsydelser. Især tænkes på den kommunale
sundhedspleje, da det var de yngste børn, som havde mange akutte kontakter. Det kunne dels
1 Sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2013. Region Hovedstaden 2014. 2 Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen 2011. 3 Sociale forholds betydning for håndtering af børn med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen 2012. 4 Overvægt blandt børn i Region Hovedstaden (ny rapport fra SIF) + evt. supplerende referencer 5 Non-participation in preventive child health examinations at the general practioner in Denmark: a register based study. Scandinavian journal of primary health care 2008; 26(1): 1-5.
25
være interessant i forhold til, om det var muligt at bruge oplysninger fra sundhedsplejen til at
identificere de børn, som blev/var fx ”storforbrugere”. Desuden ville det ud fra et overordnet
perspektiv være interessant også at se sammenhængen mellem forbrug i alle sektorer, da det
samfundsøkonomisk er billigere, hvis fx lidt flere besøg af sundhedsplejen kunne føre til færre
regionale sundhedskontakter.
Det skal også bemærkes, at analysen er udført på data fra 2013 og dermed før 1813 kom til.
Analysen giver derfor ikke viden om, hvordan ophør af lægevagtordningen og indførsel af 1813
eventuelt ændrer disse mønstre.
Videre perspektiver Analysen peger som nævnt ikke i retning af at arbejde videre med målgruppe specifikke
interventioner. Derimod sås meget stærke sammenhænge mellem forældrenes
uddannelsesniveau og børnenes brug af akutte sundhedsydelser, som det vil være spændende at
få mere viden om. Når uddannelsesniveauet har så stor en betydning tyder det på, at der kan være
tale om, at øget almen viden om børns mere almindeligt forekomne sygdomme kan betyde et
andet adfærdsmønster i forhold til at søge akut hjælp i sundhedsvæsnet. Det er en opfattelse, som
stemmer overens med fagfolks mere subjektive oplevelser af, at der fra et sundhedsfagligt
synspunkt er mange unødvendige akutte kontakter på børneområdet.
For at blive klogere på årsagerne til børns akutte kontakter, er der derfor igangsat en kvalitativ
undersøgelse, hvor fagpersoner fra forskellige sektorer interviewes om deres oplevelser samt
eventuelle forslag til, hvad der eventuelt kunne gøres for at fremme et mere hensigtsmæssigt
forbrug. Denne undersøgelse afsluttes i maj 2017, og hvorvidt det kunne være relevant at afprøve
en intervention på området, bør beror på en samlet vurdering af denne kvantitative registeranalyse
samt den igangværende kvalitative undersøgelse.
26
8. Bilag
8.1. Medlemmer af referencegruppen
Klaus Børch, ledende overlæge, Hvidovre og Amager Hospital
Anne Brødsgaard Madsen, klinisk forsker, Hvidovre og Amager Hospital
Annelise Lisbeth Berthelsen, ledende oversygeplejerske, Nordsjællands Hospital
Susanne Vinkel Koch, overlæge, Region Hovedstaden Psykiatri
Marika Møller, praktiserende læge, KAP-H
Susanne Dahl, ledende sundhedsplejerske, Frederiksberg Kommune
Merete Eshøj Thomsen, ledende oversygeplejerske, Herlev Gentofte Hospital
Ann-Britt Kiholm Kirkedal, afd. Læge, Herlev Gentofte Hospital
27
8.2. Supplerende resultater
Figur 1. De hyppigste aktionsdiagnoser
1 hos børnene i ”2 procentgruppen” (n=7.105) med flest indlæggelser.
Det samlede antal sengedage for gruppen er 104.394 dage, og de samlede omkostninger er 1.072 mio. kr.
1 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Alle aktionsdiagnoser for børn og unge i ”2 procentgruppen” er inkluderet, hvilket vil sige at samme barn/unge kan indgå med flere aktionsdiagnoser.
28
Figur 2. De hyppigste aktionsdiagnoser1 hos børnene i ”storforbrugergruppen” (n=8.754). I alt havde denne gruppe 47.552 akutte kontakter, men kun den ca. 1/3 af kontakterne (15.060), hvor der er diagnoseregistrering indgår i opgørelsen.
1 Aktionsdiagnoser. Det vil sige den diagnose, der ved udskrivning eller afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Alle aktionsdiagnoser for børn og unge i ”2 procentgruppen” er inkluderet, hvilket vil sige at samme barn/unge kan indgå med flere aktionsdiagnoser.
29
Figur 3. Forbrug af sundhedsydelser blandt ”storforbrugerne” (≥ 4 akutte kontakter) samt alders- og kønsfordeling.
Figur 4. Antallet af akutte kontakter per år for ”storforbrugere” (≥ 4 akutte kontakter). Udgangspunktet er alle 1-årige, 2 til 3-årige, 4 til 6-årige og 7 til 12-årige som i 2009 var ”storforbrugere”, som så er fulgt frem til 2013 og sammenlignet med børn med færre akutte kontakter.
30
Figur 5. Betydningen af diagnoser (grupperet) for at være ”storforbruger” (≥ 4 akutte kontakter per år) to år i træk.
31
Figur 6. Antallet af akutte kontakter for børn med øvre luftvejsbesvær over tid. Udgangspunktet er forskellige aldersgrupper i 2009 med en diagnose fra denne gruppe, som så er fulgt frem til 2013 og sammenlignet med børn uden disse diagnoser.
32
Figur 7. Antallet af akutte kontakter for 1-årige børn i 2009 opdelt i forhold til forældrenes eget forbrug af akutte sundhedsydelser samt udvikling i forbrug frem til og med år 2013.
33