3Nr. 13 . 2001

blev psykolog i 1953, betragte-des psykologien som et brødløst fag.Af de godt 150 psykologer i Danmark– i dag er der 7-8.000 – var størstede-len beskæftigede som skolepsykolo-ger, hvad der dog forudsatte, at manhavde en lærereksamen. Det havdejeg ikke, så det så håbløst ud. Det lyk-kedes mig dog at få et lærervikariat,og året efter blev jeg ansat som psy-kolog på ”Psykopatanstalterne i Her-stedvester” (1954-60).

Det var heldigt, for Herstedvesterblev internationalt af mange betragtetsom et af foregangsstederne og che-fen, overlæge Stürup, som en af fore-gangsmændene med hensyn til be-handling af sociale afvigere og ”psy-kopater”, og stedet blev besøgt afmange internationale koryfæer. Og så

1950’erne og 1960’erne var socialpsykologiens

pionérår. Wulff Feldman var dengang

en ung psykolog, men med sine ansættelser

i kriminalforsorgen m.fl. centralt placeret

i forhold til socialpsykologiens praksis.

�������������� � Af Wulff Feldman

Da jeg

Forandring udviklingF u&&

4 Nr. 13 . 2001

interesserede man sig oven i købet forgrupper og socialpsykologi.

I forvejen var der ansat en erfarenog dygtig psykolog (og jurist) ErikHoeck Gradenwitz, som skulle super-visere mig den første tid. Det var i sigselv ret usædvanligt i de år. Hanskrev i øvrigt den første danske tekst-bog i socialpsykologi i 1959: ”Individ,gruppe og samfund”, som kom i flereudgaver og stadig må betragtes somen god og gedigen klassiker på områ-det.

1950’erne og 1960’erne blev megetaktive år. Verden og psykologien (ik-ke mindst den anvendte psykologi)var ung, og meget af det, jeg kom igang med, var relativ nyt.

Den danske psykologi var på dettidspunkt præget af en fænomenolo-gisk, kvalitativt beskrivende tradition.Rubin, der havde været eneste profes-sor i faget i mere end en menneskeal-der, men da netop var gået af, sagde

noget i retning af, at man som psyko-log skulle sætte sig i et hjørne og ob-servere, hvad der skete omkring énog siden spørge om folks oplevelseraf det, der var foregået.

Den første danske disputats sidenRubins om ”Synsoplevede figurer”fra 1915 kom netop i 1953. Det varFrantz Froms: ”Om oplevelsen af an-dres adfærd – et bidrag til den men-neskelige adfærds fænomenologi”.Han indleder disputatsen med føl-gende ord:

”Andre mennesker og deres adfærder ved at blive dominerende temaer ivor tids psykologi � i en vis modsæt-ning til den ældre psykologis interes-se for den enkelte og hans indre liv”.Og han fortsætter: ”Afhandlingendrejer sig ikke om, hvordan andre i eneller anden forstand faktisk er, menom, hvordan de fremtræder i vor op-levelse”. Endelig noterer From, at”der er langt igen, før psykologien be-

4 Nr. 13 . 2001

5Nr. 13 . 2001

Kan man lære af fortiden? Har erfaringer, under-

søgelser og andet praktisk psykologarbejde fra

tidligere årtier � dvs. for 30, 40 og 50 år siden �

anden interesse end den historiske? På disse si-

der leveres et svar, der kan sammenfattes til ’ja’.

Nærværende artikel af psykolog Wulff Feld-

man omhandler den danske psykologis pionérår

� men med afgjorte perspektiver til her-og-nu.

Psykolog Nyt er ikke et arkiv- eller museums-

tidsskrift, og artiklen er optaget, netop fordi re-

daktionen vurderer, at den formidler vigtige erfa-

ringer fra en epoke til en anden. Som det vil

fremgå undervejs, er der en tendens til, at nuti-

den overser helt centrale resultater og initiativer,

fortiden har skabt.

Dansk psykologi i moderne forstand blev til i

1940’erne, samtidig med psykologuddannelsens

tilblivelse og etableringen af Dansk Psykolog

Forening. Den nåede langt de følgende tyve år.

OverleveringOOOOO

sidder en præcis, alment anvendt ter-minologi, og indtil videre tror jeg, atman står sig ved i videst mulig ud-strækning at anvende dagliglivetssprog.”

En del af de danske psykologiskeafhandlinger blev nok i en årrækkepræget af disse programmatiske ord.

Bortset fra nogle forelæsninger afFrom i de år om udvalgte socialpsy-kologiske emner, og den omstændig-hed, at Kurt Lewins topologi ofte blevnævnt på psykologistudiet, indtog so-cialpsykologien en relativt beskedenplads i den danske psykologi på dettidspunkt.

I Sverige kom der omkring 1950-51et par introduktioner til socialpsyko-logien, bl.a. Gunnar Boalts ”Tolv ka-pitel om människa och miljö” (Ge-

bers 1950) og Sven Wermlunds”Människan som samhälsvarelse”(Gleerup 1951). Sidstnævnte bekla-ger, at ”socialpsykologien ännu intefått en erkänd och självständig platsens i det högra undervisningsväsneti vort land.”

Socialpsykologiens placering frem-gik også tydeligt af David Katzs store”Handbok i psykologi” (Bonniers1949), hvor socialpsykologien fylderca. 1/15 af den ellers omfangsrigebog. Han giver dog i et kapitel om”de vigtigasta riktningerne inom denmoderna psykologien” to sider ud afkapitlets 40 til Kurt Lewins Topologi.

Den ”antikriminelle”gruppePå Herstedvester var jeg efter den før-ste tid, hvor jeg bl.a. forsøgte migmed en ”Kvalitativ prognoseskala”(1955), kommet i gang med forskelli-ge former for individual- og gruppe-terapi. Det var en god start at begyn-de med det vanskeligste klientel: kri-minelle psykopater, der af mange be-tragtedes som ubehandlelige. Detkunne ikke blive meget sværere, ogselv små fremskridt måtte betragtessom en stor gevinst.

I øvrigt noterer jeg i beskrivelsen afforsøget (Feldman 1956), at ”jeg imodsætning til flere psykoanalytiskorienterede gruppeterapeuter vil me-ne, at de nyere socialpsykologiskeforskningsresultater og erfaringer ihøj grad kan udnyttes i gruppeterapi-en, at terapigruppen er en strukture-ret gruppe med leder, eget normsætosv., og at jeg i særlig grad har benyt-tet mig af alle de daglige og tilsynela-dende ubetydelige episoder og sam-menstød, der karakteriserer den en-kelte gruppedeltager, og som har vistsig at være særdeles frugtbare i tera-peutisk henseende, når de fremdragesi gruppen.”

Ud fra en socialpsykologisk model(Lewin, Sherif m.fl.) var det også na-turligt at se på anstalten som et sam-fund med to hovedgrupper, fangerneog personalet, med hver deres norm-sæt, der stod over for hinanden. Selv

6 Nr. 13 . 2001

om man gjorde meget på Herstedve-ster for at mindske spændingernemellem de to grupper og skabe engod atmosfære og behandle de ind-satte på en menneskelig måde, vardet stadig et fængsel med ubestemttid, høje mure og mange frustrerendeoplevelser for både fanger og perso-nale.

Fangegruppens ”lov”, dens normer,var i høj grad samfundsfjendtlige.Kriminalitet i almindelighed – måskelige bortset fra seksualkriminalitet ogmord – regnedes ikke blot for væren-de acceptabel, men jo større og mereprofessionel kriminalitet, jo højere vil-le vedkommendes status være i grup-pen.

I fangegruppens normsæt er ogsåinkluderet forholdet til ”outgroup”,der i institutioner for kriminelle førstog fremmest er funktionæren, og detsamfund han repræsenterer. Ifølge”loven” er det absolut ikke værdsat athave for godt et forhold til funktionæ-ren, medmindre man da vil bruge detgode forhold til at bluffe ledelsen.Fangegruppen holdes først og frem-mest sammen ved trykket udefra, vedstraffens deklasserende indflydelseog ved den enkelte institutions mereeller mindre rigoristiske foranstalt-ninger over for fangerne. Graden afsolidaritet i fangegruppen, dens mo-ral, er som regel høj � ikke mindst ide institutioner, hvor trykket udefraer størst, hvor de iværksatte foran-staltninger er mest rigoristiske.

I hvor høj grad en gruppes normer ogmål internaliseres i det enkelte grup-pemedlem, afhænger som bekendtbl.a. af graden af solidaritet i grup-pen, og derfor er det naturligvis kata-strofalt, at graden af solidaritet i fan-gegruppen er så høj. At bryde dennegruppe må i hvert fald være en væ-sentlig forudsætning for al behand-ling.

To af metoderne til at bryde grup-pen er :

1: En øget demokratisering af selve in-stitutionen, så at ”den enkelte fange iså høj grad, som det overhovedet er ❝❝

❞❞At en person udviser

marginalsymptomer under enbehandling, må nærmest

betragtes som et positivt tegn.Det tyder på, at behandlingen

har haft effekt.

7Nr. 13 . 2001

muligt inden for de givne rammer,behandles som menneske og ikkesom et nummer.” (1956, p. 119). Pud-sigt nok: netop som disse linjer skri-ves, bringer tv-nyhederne en rapportfra Santé-fængslet i Paris, hvor denkvindelige cheflæge ved fængslet hargivet en usædvanlig skarp kritik afforholdene der. Fangernes centraleklagepunkt er, ”at de behandles somnumre og ikke som mennesker.” –Der sker ikke så meget på 45 år.

2: Dannelsen af grupper med socialtacceptable normer og med en lige så højeller helst endnu højere grad af soli-daritet i fangegruppen.

Det vigtigste middel til at opnådenne solidaritet specielt i den førstevanskelige tid var tavshedspligten.Den blev prøvestenen på, hvor me-get det enkelte gruppemedlem turdestole på de andre i gruppen, og denskabte forholdet til den øvrige fange-gruppe og samtidig en ingroup-følel-se over for denne gruppe.

I tidens løb opstod der adskilligeepisoder med medlemmer fra den al-mindelige fangegruppe, men terapi-gruppens medlemmer viste sig at væ-re mere solidariske med terapigrup-pen end med fangegruppen. Medhvert nyt møde øgedes solidariteten igruppen og dermed muligheden forinternalisering af gruppens normer.Der var hele tiden en stærk følelse afgensidigt ansvar, og man vogtedeover, at normerne blev overholdt. Såsnart en gled lidt ud, var de andre derstraks, og de var hyppigt dygtigere ogmere vågne end terapeuten over forde små afslørende episoder, der blevbenyttet i behandlingen.

Arbejdsformen i gruppen var en mo-dificeret kombination af Rogers (1942)nondirektive, klientcentrerede model(som gruppelederen fortrinsvis benyt-ttede) og Reichs (1932) holdningsbe-arbejdning, hvor gruppedeltagerne”spejler” den ydre holdning hos hin-anden (arrogancen, klynkeriet, selv-hævdelsen, det rethaveriske osv.)(Feldman 1956, p. 129-33). Også psy-kodrama og indlæringspsykologiske ele-menter indgik som en vigtig del af te-

rapien (Feldman 1960). Det var i øv-rigt tydeligt, at når det enkelte med-lem kom i vanskeligheder, blev detstøttet og hjulpet af de andre .

Efter fire til seks måneders forløbvar der i gruppen opstået en ret højgrad af solidaritet, og dermed varmuligheden for internalisering afgruppens normer skabt.

Behandling – enmarginalkonfliktDenne internalisering gav sig bl.a. ud-slag i, at deltagerne begyndte at visetydelige ”marginaltegn”. En terapeu-tisk proces er bl.a. en modningspro-ces, der involverer, at den, som er ibehandling, er ved at skifte normerog referensgruppe � dvs. befinder sigi det, Lewin, Sherif m.fl. efter sociolo-gen Stonequist (1937) ville kalde enmarginalposition. Der optræder somregel i en sådan marginalposition develkendte pubertetsfænomener: intel-lektuel og emotionel letbevægelighed,selvoptagethed, tendens til oprør ogsværmeri og til at gå til excesser. In-derlige venskaber etableres i denneperiode, der er trang til at posere ogdramatisere. Et vigtigt karakteristi-kum er endvidere tendensen til atholde fast ved enten den gamle ellerden nye gruppes normer på en megetdemonstrativ måde.

Allerede kort tid efter at gruppenvar dannet, begyndte disse marginal-fænomener hos de enkelte gruppedel-tagere. Inderlige venskaber etablere-des, de velbegavede skrev digte osv.Efterhånden kom flertallet af delta-gerne med, således at alle medlem-mer et halvt år efter gruppeterapiensbegyndelse viste tydelige marginalt-egn. Der var også den nævnte ten-dens til at holde særligt fast ved dennye gruppes normer og optræde de-monstrativt moralsk og antikriminelt,som ”de sidste dages hellige”, lige-som der hos størstedelen af gruppenvar en vis intolerance over for fange-gruppen � den gruppe, de tidligerehavde tilhørt, og som endnu ikke varfrelst.

I Feldman (1965, kap. 5) gives en

detaljeret beskrivelse af behandlin-gen set som en marginalkonflikt. Detpåvises her, hvordan mange trækved personer i behandling først kanforstås, når man betragter behandlin-gen på denne måde, og uheldige bi-virkninger ved visse behandlingsfor-mer vil kunne afhjælpes ved anven-delse af nogle relativt enkle forebyg-gende foranstaltninger.

At en person udviser marginal-symptomer under en behandling, månærmest betragtes som et positivttegn. Det tyder på, at behandlingenhar haft effekt. Den pågældende skalimidlertid helst løse konflikten, ellersvil der være risikomomenter forbun-det ved situationen. Stonequist (1937)taler om to løsningsmuligheder:1.”Nationalisme” og 2. ”Assimilation”.

Ved den første løsningsmåde vilpersonen, der føler sig afvist af dennye gruppe, hvis normer og værdi-vurderinger han til en vis grad haroptaget i sin personlighed, trække sigforbitret og såret tilbage til den grup-pe, han tidligere tilhørte, til den gam-le adfærdsform og holde krampagtigtfast på den. Han har løst konflikten,men han er blevet endnu mere socialtafvigende, end han var før behandlin-gen.

Den anden måde at løse marginal-konflikten på vil være assimilation;dvs. at den nye gruppe efterhåndenhelt accepterer den pågældende, deroptager denne gruppes ”sociale,””sunde” adfærd i sin personlighed,han er blevet ”rask”.

I behandlingen kan marginalkon-flikten både forekomme hos den nyeklient, hos den, der er midt i en effek-tiv behandling og hos den, der skalforlade institutionen og skal tilbage tilden normale tilværelse. Ofte vil den al-vorligste marginalkonflikt imidlertiddukke op, nogen tid efter at klientenhar forladt institutionen. De fleste til-bagefald sker som regel i det første år,efter at klienten er udskrevet. Derfor erdet så væsentligt, at klienten følges ogstøttes tæt efter at behandlingen tilsy-neladende er slut.

Marginalmenneskets situation er så-

8 Nr. 13 . 2001

ledes præget af megen usikkerhed,han kender ikke facetterne og træderderfor let forkert. Han er sårbar, har ik-ke sjældent et fortegnet tidsperspektiv oghandler derfor undertiden impulsivt.Det alvorligste symptom er imidlertidnok den øgede selvmordsrisiko. (En nystor dansk undersøgelse af psykiatri-ske patienter viser således en mange-doblet selvmordsrate hos patienterne iden første tid efter udskrivningen,hvor der tilsyneladende ikke havdeværet tilstrækkelig opfølgning.)

Metoder til at afhjælpe marginal-konfliktens ulemper:

1. Oplysning om marginalkonflikten ogdens virkninger. Hjælpe med at diffe-rentiere området og vise de mange fa-cetter. Ved udskrivningen blive forbe-redt på det, som personen skal ud tilud fra hans egen og familiens/netvær-kets ændrede situation.

2. Institutionstilværelsen må i højeregrad ligne den normale tilværelse, så kli-enten ikke pludselig står uforberedt ogforsvarsløs, når han udskrives.

3. Mindskelse af barrierer til det ”nor-male” liv både hos klienten selv og iklientens familie, arbejdssituation ogøvrige netværk.

4. Betydningen af en referensgruppe iovergangsperioden � en gruppe af lige-stillede, hvor han kan opleve anerken-delse og tryghed. Forskellige formerfor foreninger, selvhjælpsgrupper ogbehandlingsgrupper, der afvikles am-bulant, vil være nogle af de måder,hvorpå man kan skabe en referens-gruppe i overgangsperioden. Det sid-ste var bl.a. tilfældet i de grupper, somer beskrevet ovenfor.

Ambulant afvikling afkriminelle grupperGrupperne fungerede til en vis gradefter ”Ring i ring-systemet”, hvor del-tagerne hjalp hinanden, når de var ivanskeligheder.

På daværende tidspunkt (1955/56)havde den ambulante behandling aflovovertrædere – både i Danmark ogi udlandet – hovedsagelig koncentre-ret sig om en individuel støttebe-handling, medens ambulant behand-

ling i grupper blev anset for en altfor risikabel metode. Man mente, atde kriminelle ville være for svage, ogat en sådan gruppe ville udvikle sigtil en regulær bande, hvor man hjalphinanden med kriminalitet.

Ud fra en socialpsykologisk tanke-gang kan en gruppe af tidligere kri-minelle imidlertid godt være social –vel at mærke, hvis dens normer ogmålsætning er det, og det var netoptilfældet for de ovennævnte behand-

lingsgruppers vedkommende. Dehavde under opholdet på institutio-nen udviklet en høj grad af solidari-tet omkring sociale normer og mål(rettet imod kriminalitet, misbrugetc.), og derfor vovede man at afvikledem ambulant, det vil sige, at delta-gerne fik mulighed for at mødes igruppen, efter at de var udskrevetfra institutionen. Da de ikke alle blevudskrevet på én gang, bestod grup-perne i en overgangsperiode af en

9Nr. 13 . 2001

blanding af udskrevne og indsatte,og deltagerne mødtes på anstalten.

Det viste sig, at den loyalitet og an-svarsfølelse, der tidligere havde gi-vet sig udtryk over for de asocialegrupper, nu fandt udtryk på en so-cial måde over for gruppens med-lemmer. Gang på gang var gruppe-deltagerne i vanskeligheder, som dereddede hinanden ud af. Havde deikke haft hinanden at støtte sig til,var de fleste af dem sandsynligvis rethurtigt faldet tilbage i ny kriminali-tet. Grupperne var blevet deres refe-rensgrupper, som bragte dem nogen-lunde helskindet gennem marginal-konflikten.

Jeg havde lejlighed til at følge man-ge af dem i flere år efter udskrivnin-gen, og jeg var ofte forbløffet overden usædvanlige hjælpsomhed, somdisse ”følelseskolde” m.m. psykopa-ter viste over for hinanden i svære ogbelastende situationer. Psykopaterkan altså behandles!

Group counselling idansk kriminalforsorgI 1963 fik jeg mulighed for at udvikleen ny arbejdsform i et helt forsorg-sområde, da chefen for den danskekriminalforsorg Tetens bad mig om atsætte group counselling (samtale-grupper hovedsagelig ledet af de me-nige betjente) i gang på alle landetskriminalanstalter.

Det var ikke nogen let opgave i destrengt hierarkisk opbyggede krimi-nalanstalter, hvor de fleste betjenteovervejende havde haft bevogtnings-opgaver. Nu skulle de smide uni-formsjakken og sætte sig i en gruppefanger og være behandlere.

Der var megen modstand, somskulle overvindes, men i løbet af et-toår var samtalegrupperne gledet ind idet daglige arbejde i næsten alle lan-dets kriminalanstalter. I 1968, fem årefter starten, havde ca. 6.000 indsattedeltaget i ca. 600 grupper under ledel-se af 150 gruppeledere. På mange an-stalter havde mere end halvdelen afde indsatte deltaget i sådanne samta-ler, og på det tidspunkt var Danmark

nok det land i Europa, der havde dentætteste dækning med hensyn tilgruppesamtaler i anstalterne.

Den vigtigste effekt af samtalegrup-perne var en mindskelse af murenmellem indsatte og ansatte og deri-gennem en mulighed for at reducereden skadelige virkning af opholdet påen kriminalanstalt. Hele projektet varfra etableringen tilrettelagt som et for-søg, hvor der lige fra begyndelsenforelå deltaljerede beskrivelser fragruppelederne og fangerne om deresoplevelser. Desuden forelå der refera-ter fra de ledende medarbejdere, somsuperviserede arbejdet på den enkelteanstalt og fra direktoratet.

Den hurtige iværksættelse hangførst og fremmest sammen med, atindsatsen fra begyndelsen foregik påbasis af en socialpsykologisk model.Her var det vigtigste nok, at deltager-ne i projektet, (direktoratet, anstaltsle-derne, gruppelederne og de indsatte)selv besluttede, om de ville deltage, atforandringerne både var forankredeoppe og nede i organisationen, og atarbejdet kom i gang på mange anstal-ter på samme tid.

IntroduktionenInden projektet påbegyndtes, blev al-le anstaltslederne inviteret sammenmed direktoratets folk til en dag, hvorde blev grundigt informeret om me-ningen med projektet, samtidig medat de fik lejlighed til selv at prøve denuddannelses-/træningsform (blandtandet ”spejlgrupper”), som gruppele-derne skulle gennemgå.

De fleste blev meget interesserede iarbejdsformen, men flere nærede dogtvivl om betjentenes mulighed for atkapere uddannelsen.

Lederne blev yderligere instrueretom, at der ved det første kursus forgruppeledere skulle deltage mindstén fra ledelsen af den enkelte anstalt,og at den pågældende siden skullehave ansvaret for arbejdet og sørgefor regelmæssige supervisionsmødermed gruppelederne på anstalten.(Bl.a. i Sverige mente man ikke, at det

var muligt at have repræsentanter fraledelsen sammen med de menige be-tjente!). Sluttelig fik alle lejlighed til attage stilling til deltagelse i projektetved håndsoprækning, og næsten allevar positive.

Man enedes ligeledes om, at de del-tagere, som den enkelte anstalt sendtetil det første kursus, skulle være vellid-te og respekterede af det øvrige perso-nale. Endelig diskuteredes betydnin-gen af at afholde personalemøder omprojektet, hvor jeg eventuelt kunnekomme ud og fortælle om det, ligesombetjentenes organisation og fagpresseskulle orienteres ret tidligt om forløbet,helst af nogle af de betjente, der selvhavde deltaget i det første kursus.

UddannelsenDer skulle gennemføres en uddannel-se, som blev benyttet i praksis, såledesat deltagerne efter kursus så vidt mu-ligt alle kom i gang med gruppearbej-de på deres institutioner. Det var nogetaf det, der ikke havde fungeret i andrelande. Uddannelsen skulle være kort �der var kun afsat syv dage � den skul-le være praktisk anvendelig, selv omgruppelederne dog også skulle haveen vis teoretisk indsigt i socialpsykolo-gi, gruppedynamik og institutionspsy-kologi. Det var vigtigt, at de fik lejlig-hed til at opleve gruppearbejdet oggruppedynamikken på deres egenkrop, således at de blev følelsesmæs-sigt engageret og uddannelsen ikkebare blev af intellektuel karakter.

Princippet i metoden, som jeg inden1963 havde anvendt på flere andregrupper, bl.a. psykologer, socialråd-givere, medarbejdere i børne- ogungdomsforsorgen, er at anvendegruppeteknikken til at undervise i grup-peteknik og gruppedynamik.

Deltagerne på det enkelte kursus,som regel ca. 20, deles op i fire ar-bejdsgrupper. Man skiftes til at lede,og gruppen får opgivet en række em-ner, som den skal gennemarbejde.

Emnerne behandler 1) Væsentligesider af socialpsykologien. 2) Institu-tionernes socialpsykologiske struk-tur, 3) Praktiske og teoretiske proble-

10 Nr. 13 . 2001

mer i forbindelse med samtalegrup-pens metodik og ledelse. Gruppernearbejder ca. et kvarter med emnet, ogderefter nedskriver deltagerne deresoplevelse af gruppens funktion i det-te kvarter: hvad der hæmmede ogaktiverede gruppens arbejde, deresegen indsats, lederens indsats, rela-tionerne indbyrdes osv. Dette varerfem til ti minutter, og til sidst drøftesbeskrivelserne i den enkelte gruppe.De fire gruppers resultater refereresog udveksles i plenum suppleretmed de iagttagelser, der er fremkom-met i spejlgrupperne.

Metoden giver mulighed for 1) Atdet nødvendige teoretiske gruppe-tekniske stof gennemarbejdes. 2) Detbliver samtidig praktisk anskuelig-gjort gennem arbejdet i spejlgrup-pen. 3) Deltagerne får selv lejlighedtil i praksis at lede en gruppe. 4) Defår mulighed for at få kritik af deresledelse fra ligestillede. 5) De kommertil at se andre lede. 6) De gennemle-ver på forhånd de praktiske vanske-ligheder, der dukker op i grupper.7) De gennemprøver eventuelt meto-der til at afhjælpe vanskelighederne.8) Deres kendskab til disse fænome-ner bliver ikke blot af teoretisk art.9) Den store gruppes arbejde giveryderligere stof til illustration af grup-pedynamiske processer i en størregruppe.

Metoden har vist sig at engagereog aktivere deltagerne på en udmær-ket måde, og den kan i øvrigt varie-res i det uendelige ud fra den aktuel-le socialpsykologiske situation.

For at sikre en nogenlunde effektivsupervision, og at alle deltagerne ikursus etablerede grupper efterhjemkomsten til de respektive anstal-ter, blev introduktionskursets syvdage delt i fire dele: Først fire dagesundervisning i den ovenfor beskrev-ne træningsgruppeform og dereftermed en til to måneders mellemrumtre supervisionsmøder, hvor delta-gernes erfaringer gennemdrøftedes.

Inden det første kursus’ afslutningblev man enige om, at alle deltageretil det første supervisionsmøde skul-

le have gennemført en samtalegrup-pe strækkende sig over otte til fjortenmøder. Man skulle tage detaljeredereferater af de enkelte møder, og det-te referat skulle inden næste møde iDirektoratet for Kriminalforsorgenudsendes til deltagerne i den ar-bejdsgruppe, man havde arbejdet iunder kursus, samt til undertegnede.Desuden bad man om, at gruppele-derne lod de indsatte give en ano-nym beskrivelse af deres oplevelse afarbejdet i gruppen, og denne beskri-velse blev også vedlagt referatet.

Ved det første supervisionsmødehavde enkelte ikke gennemført grup-per, og de blev udsat for et mildt,men effektivt pres fra de øvrige del-tageres side. Til det andet supervisi-onsmøde havde næsten alle gennem-ført grupper. Deltagerne var på enforholdsvis smertefri og effektiv må-de blevet skubbet over den alminde-lige barriere af angst for at komme i

gang. Efter at have arbejdet medgrupperne i ca. et halvt år fortsattede fleste.

ResultaterI de indsattes egne beskrivelser næv-nes en række af de almindeligt anfør-te fordele ved gruppearbejdet. I sær-lig grad synes de at lægge vægt påden mulighed, de her har fået for atmøde personalemedlemmer på enanden måde, de opleves mere som”almindelige mennesker”. Mulighe-den for at få luft for kritik nævnesogså ret hyppigt, og de fleste betrag-ter gruppearbejdet som en meget re-levant behandling.

Gruppelederne giver udtryk for, atde gennem gruppearbejdet har opnå-et ”større tilfredshed med arbejdetog fået mere tillid til sig selv og stør-re viden om andre mennesker.” ”Un-der enhver af kollegerne at få del idette ved bl.a. at uddanne flere til

11Nr. 13 . 2001

gruppeledere.” ”Virker afspændendebåde på funktionærer og indsatte.””De fleste har lært meget undergruppearbejdet, det har givet detdaglige arbejde større indhold. Manhar ikke fået ”missionærfornemmel-ser”, men alligevel en fornemmelseaf at være med i et arbejde, som manofte ser resultatet af.” ”Har styrkettroen på, at det dog alligevel kannytte noget.” Og som en af lederneudtrykker det : ”I det sidste halve årsom gruppeleder har jeg lært mereend i de foregående 16 år i fængsels-væsenets tjeneste. For første ganghar jeg haft fornemmelsen af virkeligat have udrettet et stykke arbejde.”

Supervisionssystemet synes at haveafbødet de værste belastninger, ogdet har været vigtigt, at det har væ-ret en repræsentant for ledelsen påden enkelte anstalt, der har stået forsupervisionen. På nogle anstalter harman mødtes hver fjortende dag, og

alt i alt har det betydet en bedre kon-takt mellem de menige betjente og le-delsen.

I Feldman (1966 og 1967) beskrivesforsøget detaljeret.

AfviklingenEfter 1968 ophørte uddannelsen afgruppeledere, og de supervisionsmø-der, der regelmæssigt havde været iDirektoratet. Ude på anstalterne fort-satte arbejdet endnu nogle år, men dadet ikke fra centralt hold blev stimule-ret, ebbede det langsomt ud, så at derfem år senere kun var ganske få sam-talegrupper i gang.

I en forespørgsel fra Direktoratet tilanstalterne i 1969 om synet på gruppe-samtaler og behovet for mere gruppe-lederuddannelse var 10 ud af 13 insti-tutioner positive, og fem var endogmeget positive. Men på trods herafkom der ikke flere gruppelederuddan-nelser i gang, ligesom den centrale su-pervision var helt ophørt.

Baggrunden for, at lederuddannel-sen og de større supervisionsmøderstoppede, var bl.a., at lederen af perso-naleskolen på dette tidspunkt mente,at gruppeledelse ligeså godt kunneindgå i skolens grunduddannelse. Dervar samtidig kommet en ny direktør iDirektoratet, group counselling-pro-grammet var ikke hans, og den be-handlingsoptimisme, der havde væreti 1950’erne og 1960’erne på området,var ved at blive afløst af en mere skep-tisk holdning.

Da anbefalingen fra EuroparådetsCommittee on Crime Problems omværdien af Group Counselling over forkriminelle i september 1973 nåedefrem til ministrenes bord, var toget al-lerede kørt.

EfterskriftI 1992 begyndte et nyt forsøg med be-handlingsgrupper i den danske krimi-nalforsorg. Man havde købt et ”cogni-

tive skill”-program fra Canada (meddetaljerede manualer til gruppeleder-ne, ikke altid lige godt oversat), oggruppelederne fik nu en uddannelsepå ca. tre uger.

I 1999 blev Kriminalforsorgen hårdtangrebet i den danske presse bl.a. formanglende behandlingsindsats, ogman henviste til de kognitive grupper,som der netop var blevet lavet en un-dersøgelse af. I de seks år det havdeeksisteret, var der uddannet ca. 50gruppeledere, og i alt havde ca. 500indsatte deltaget i ”cognitive skill”-grupperne. Ingen, heller ikke den for-sker, der havde lavet undersøgelsen,kendte noget til group counselling-projektet fra 1960’erne, hvor 6.000 ind-satte i løbet af seks år havde deltaget ica. 600 grupper under ledelse af ca.150 gruppeledere, og hvor målet ikkeblot var resocialisering af de indsatte,men en påvirkning af atmosfæren i he-le institutionssamfundet.

Den næsten dramatiske forskel påprojektet i 1960’erne og 1990’erne be-ror bl.a. på den konsekvente anvendel-se af elementære socialpsykologiskearbejdsformer i det tidlige projekt.

Social koordineringHvordan skaber man et bedre samarbejdemellem de sociale og pædagogiske instituti-oner i en storby?

I slutningen af 1957 blev jeg psyko-logisk konsulent ved KøbenhavnsKommunes Børne- og ungdomsinsti-tutioner. Der var mange spændendeopgaver, og jeg havde lejlighed til atfølge og udvikle både daginstitutio-ner, vuggestuer, børnehaver, fritids-hjem, ungdomsklubber og døgninsti-tutioner for børn og unge. (Feldman,1996)

1960-61 foreslog den daværende so-cialborgmester i København UrbanHansen, at man skulle gennemføre enform for ”opsøgende ungdomsfor-sorg”, hvor man prøvede at få tag i de

12 Nr. 13 . 2001

truede unge, der ikke kom i ung-domsklubberne. Klubberne var til-tænkt en central rolle i dette arbejde,og vi startede med at invitere dem tilet stort anlagt weekendmøde i Hel-singør.

Første koordineringsmødeTanken om at etablere et ”socialt koor-dineringsarbejde”, et samarbejde mel-lem de sociale og pædagogiske institu-tioner, var så småt begyndt at opstå.

Et af de største problemer i det so-ciale arbejde var det mangelfuldesamarbejde mellem de forskellige so-ciale og pædagogiske organer: skole,socialforvaltning, ungdomsorganisa-tioner, børneværn, politi m.v. i de en-kelte københavnske distrikter. Det varikke usædvanligt, at repræsentantenfor én social institution kom ind adfordøren hos en familie, medens re-præsentanten for en anden institutionmåske samtidig gik ud ad bagdørenhos den samme familie � uden at deindbyrdes var klar over det. Og varde klar over det, arbejdede de ikke al-tid sammen og med familien om atløse problemerne. Det blev ikke lette-re ved, at de enkelte organer havdehver deres opdeling af storbyen.

Derfor lagde jeg på weekendmødetop med en række spørgsmål, derskulle gennemdrøftes i arbejdsgrup-per. De tilstedeværende klubfolk hav-de det nærmeste kendskab til depraktiske problemer og skulle foreståen eventuel opsøgende virksomhed,så det var naturligt, at de fik lejlighedtil at tage stilling til det fremtidige ar-bejde. Der blev i spørgsmålene efter-lyst svar på, hvordan samarbejdetmellem de enkelte kvarterers klubberskulle foregå med henblik på en koor-

dinering af opsøgningen, hvordanman kunne tænke sig at opbygge etsystem, så man indbyrdes kunne læreaf hinandens erfaringer, hvordansamarbejdet skulle etableres med an-dre sociale institutioner, og om et så-dant samarbejde skulle ske distrikts-vis eller centralt.

Af gruppernes referat fremgik ty-deligt, at det opsøgende arbejde, somdet oprindelig var planlagt, ikkekunne blive hovedopgaven. Manmåtte begynde med en intensiveringaf det ”opsøgende ” arbejde i klub-berne over for de unge, som man ik-ke havde tilstrækkelig kontakt med,og over for de unges familier.

En forudsætning for dette varimidlertid, at samarbejdet imellemklubberne og mellem klubberne ogde øvrige sociale organer kom igang. Dette udvidede samarbejdekunne efter deltagernes meningbedst organiseres distriktsvis. De en-kelte kvarterer dannede mere over-kommelige enheder, hvor man havdeen vis mulighed for at lære hinandenat kende, og hvor man kunne arbejdemed de helt specielle problemer, dereksisterede i det enkelte distrikt.

I referaterne kom deltagerne ogsåind på den praktiske organisation afdette distriktsarbejde. Det blev fore-slået, at man skulle mødes regelmæs-sigt to til fire gange om måneden forat drøfte de opståede problemer iområdet, og efterhånden kunne dermåske ansættes en ”formidler” ellerkoordinator i det enkelte distrikt.

Samarbejdet med de øvrige socialeorganer blev stærkt understreget, ogman ville fra klubbernes side tageinitiativ til at etablere et sådant sam-arbejde i de enkelte kvarterer. Man

foreslog at oprette studiekredse meddeltagelse af repræsentanter for deforskellige institutioner i distriktet.Arbejdsgrupper, hvor man kunnedrøfte de muligheder, man havde foren samlet social og pædagogisk ind-sats over for de vanskeligt stilledeunge og deres familier i kvarteret.Gennem et sådan arbejde ville dervære mulighed for at lære de andrehjælpeorganisationers folk at kende.Man ville komme til at stå som ensamlet gruppe, der var i stand til atgøre en samlet, effektiv indsats.

Mødedeltagerne opfordrede Direk-toratet for børne- og ungdomsinsti-tutionerne til at fremsætte forslag tilen mere hensigtsmæssig distriktsop-deling af byen og derefter indkaldeklubberne.

Med disse konklusioner var linjenfor det fremtidige sociale koordine-ringsarbejde lagt, og den var lagt afde mennesker, der selv kendte pro-blemerne og selv skulle gennemførearbejdet i den kommende tid.

Efter dette første arbejdsmøde skit-serede man i Direktoratet en di-striktsopdeling, der var fælles for desociale organer i det enkelte distrikt,og som også tilgodeså de sociale pro-blemer i kvarteret.

Kort efter indkaldte man som aftaltklublederne i hvert enkelt distrikt, ogder blev siden organiseret weekend-møder, hvor de ledende repræsentanterfor skole og politi, socialforvaltning,børneinstitutioner og børneværn m.fl.kom med. Det var her vigtigt, at dervar mere end én repræsentant frahvert organ til stede, således at manhavde nogen at støtte sig til og ud-veksle erfaringer med ved hjemkom-sten fra mødet.

12 Nr. 13 . 2001

❝❝❞❞ I 1955/56 begyndte jeg en mere aktiv

behandling af familien ifamiliegruppen. Udgangspunktet er(var), at man ikke kan nøjes med at

behandle den enkelte klient.

13Nr. 13 . 2001

Ved weekendmøderne arbejdedeman på samme måde som ved det op-rindelige Helsingør-møde i arbejds-grupper på tværs. Spørgsmålene varher: Hvad tror vi om hinanden, oghvad ved vi om hinanden, og hvadkan vi i praksis gøre for at hjælpe hin-anden med at løse de sociale opga-ver? Man lærte hinanden at kende, fiknedbrudt skranker og lærte langsomtat hjælpe hinanden til en bedre løs-ning af de sociale opgaver i det enkel-te distrikt.

Og det var ikke blot en kriminalpræ-ventiv indsats over for de unge, men enindsats over for familiernes samlede situ-ation. (Feldman, 1965, kap. 14).

Distriktsarbejdet forsatte en rækkeår, men ebbede derefter langsomt ud.Efter endnu en række år dukkede detop igen i 1975 ( i København i 1983)under et nyt navn � SSP. I dag funge-rer det mange steder i landet.

I en større undersøgelse af SSP-samarbejdet fra 1999 foretaget af Me-rete Watt Boolsen er distriktsarbejdetfra 1960’erne ikke nævnt.

Behandling aftotalsituationenI 1955/56 begyndte jeg en mere aktivbehandling af familien i familiegruppen.Udgangspunktet er (var), at man ikkekan nøjes med at behandle den enkel-te klient. Man må arbejde med klient-ens totalsituation, dvs. med alle defaktorer, der influerer og har influeretpå klienten � familien, skolen, ar-bejdssituationen, kvarteret og netvær-ket i det hele taget � og som klientenselv influerer tilbage på. Skal situatio-nen ændres, må man også forsøge atændre relationerne, herunder ogsåanlægge et helhedssyn på udviklin-gen over tid, dvs. anvende lige såmange kræfter på at forberede en ind-sats og siden følge denne indsats op(jf. ovenfor om marginalkonflikten).

Initiativet til behandlingen af fami-lien i familiegruppen kom som så me-get andet af det, der skete i grupperne,fra deltagerne selv. De mente, at deresproblemer ikke bare var hos dem selv,men lige så meget i deres relationer til

familien, og de spurgte, om jeg ikkekunne lave en gruppeterapi af familienhjemme i deres egen familie.

Jeg tøvede lidt, det var stadig midt i1950’erne før Satir m.fl., men jeg kun-ne godt se logikken i deres argumen-ter. I hjemmet ville man få et mere rea-listisk billede af det, der havde virketpå den enkelte. Man ville se familie-mønsteret i funktion i den sammestue, blandt de samme møbler, hvor såmange konflikter måske var blevet le-vet ud.

Det viste sig i øvrigt, at når jeg komud i hjemmene var ikke blot kernefa-milien til stede, men også en kamme-rat, en tante, en morfar og måske enenkelt nabo – men de var naturligvisogså en del af virkeligheden i hjem-met.

I nogle af gruppemøderne på insti-tutionen deltog også familiemedlem-mer og bekendte, kontaktpersonerm.v. Efter udskrivningen kunne detvære gruppemøder med par i delta-gernes eget hjem. (Feldman, 1960 og1965, kap. 10 og 12.)

Sideløbende med arbejdet på Her-stedvester var jeg beskæftiget med

gruppebehandling forskellige andresteder, bl.a. af alkoholmisbrugere påOverførstergården i København(Feldman 1959) og med psykiatriskepatienter og deres pårørende i grup-per på statshospitalet Nordvang iGlostrup. Arbejdsformen i grupper-ne var lidt forskellig fra den ovenfornævnte på Herstedvester, men ud-gangspunktet var også her en social-psykologisk analyse af situationenpå det pågældende sted.

Samtalegrupper ogselvhjælpsgrupperFra begyndelsen af 1950’erne til om-kring 1960 havde jeg en række samta-legrupper med såkaldte ”sovebyhus-mødre”. Målsætningen var at forbed-re deres situation i familien med børnog mand, og ikke mindst at prøve atbryde deres isolation.

Udgangspunktet for grupperne varen diskussion blandt psykologer om,hvad man fagligt etisk kunne tilladesig at give folk af psykologisk videnpå korte kurser uden at skade. Folkgår ikke til psykologi på et aftenkur-sus på samme måde, som de går til

14 Nr. 13 . 2001

sprog og astronomi. Det er ikke blotviden, de er ude efter. Meget ofte erdet mennesker med personlige van-skeligheder af forskellig art, som prø-ver psykologiundervisningen somsidste udvej for at klare nogle af deresvanskeligheder.

Grupperne kom til at udvikle sig tilen form for selvhjælpsgrupper, hvordeltagerne mødtes og støttede hinan-den, i adskillige år efter at jeg varholdt op med grupperne. (Feldman,1959. Se også ”Forældregrupper, selv-hjælpsgrupper og samtalegrupper”,Munksgaard, 1983.)

1957 blev i øvrigt et temmelig ak-tivt år. Blandt andet skulle vi i Oslopå den nordiske kriminologkongresfremlægge erfaringerne fra gruppete-rapien på Herstedvester. På kon-gressen blev der en diskussionmed den norske professor ipsykiatri Ødegård (ellervar det Langfeldt?), omde kriminelle afvigerekunne betragtes som fortrinsvis”psykopatologiske” eller ”socialpato-logiske”. Jeg mente det sidste. På kon-gressen mødte jeg i øvrigt GunnarMarnell, der på det tidspunkt var di-rektør på Hall i Sverige, svarende tilHerstedvester i Danmark, og hanmente det samme, så det blev et in-spirerende bekendtskab.

NordiskSommeruniversitet1957 og 1958I 1957 var jeg leder af Københavner-kredsen ved Nordisk Sommeruniver-sitet omkring temaet forsorgs- og be-handlingsinstitutionernes struktur.Der var i kredsene i Norden forskelli-ge modeller at anskue temaet ud fra,bl.a. et socialpolitisk og et sociologisk,men i Københavnerkredsen vedtog viat anvende et konsekvent socialpsy-kologisk syn, og det slog igennem påsommermødet i Ljungskile i Sverige.

Mødet blev en vigtig begivenhed.Der var anledning til at møde andrefaggrupper fra Skandinavien, som be-skæftigede sig med de samme pro-blemstillinger, men ud fra lidt andre

referensrammer. Bl.a. mødet med so-ciologerne Torben Agersnap og Ver-ner Goldschmidt fra Danmark, Ma-thiesen og Galtung fra Norge og medJørgen Dich, der var professor i so-cialpolitik i Århus og forfatter til enmeget omtalt bog: ”Den herskendeklasse” (om bl.a. akademikergrup-pens magt).

Det var også på dette møde, at en afde danske deltagere P.H. Kühl på sitnavneskilt for første gang havde skre-vet ”socialpsykolog”. Jørgen Dichskulle på mødet holde et plenumfore-drag om de forskellige videnskabersindbyrdes relationer, og han fremhæ-vede efter at have siddet i instituti-onsgruppen en uges tid, at så vidthan kunne se, måtte den centralesamfundsvidenskabelige model væresocialpsykologien!

Der var også en meget livlig dialogmed Galtung, der kort forinden hav-de siddet som militærnægter i Bots-fængslet i Oslo, og vi kunne udveksleerfaringer om kriminalforsorg fra beg-

ge sider af muren. Han var netop ble-vet færdig med sit arbejde om fæng-selssamfundet.

Min egen opsamling fra kredsen”Institutionen i socialpsykologisk be-lysning” (Feldman, 1960) vandrede si-den rundt i mange forskellige fagbladei Skandinavien repræsenterende man-ge forskellige forsorgs- og behandling-sområder.

Det overbeviste mig � hvis jeg ikketidligere havde været klar over det �om den socialpsykologiske models an-vendelighed til en generel beskrivelseaf institutionsforhold, og artiklen blevda også første kapitel i bogen ”Institu-tionslivets psykologi og pædagogik”(Munksgaard ,1969, svensk ”Miljøtera-pi”) � og udgangspunkt for ”Hospi-talspsykologi” (Munksgaard, 1975)

1958 ledede jeg en ny kreds i Nor-disk Sommeruniversitet, denne gangmed temaet ”nødvendige og tilstrækkeli-ge forudsætninger for forandring af perso-ner.”

Manden bag den nondirektive kli-

14 Nr. 13 . 2001

❞❞❝❝

Efter nogen tidsdrøftelse i gruppen

standser man samtalenog beder deltagerne

notere deres oplevelse

15Nr. 13 . 2001

entcentrerede behandlingsform CarlRogers (1957) havde på baggrund afegne erfaringer og sammenlignendeundersøgelser af behandlingsproces-sen opsat ”seks nødvendige forudsæt-ninger for konstruktiv personligheds-ændring”:

1) Klienten og behandleren må værei psykologisk kontakt.

2) Klienten er i en tilstand af dishar-moni, sårbarhed og angst.

3) Behandleren må være veltilpasset,”sig selv” og harmonisk i denne situa-tion.

4) Behandleren må have en ubetin-get positiv holdning (accept) overfor klienten.

5) Behandleren må have enempatisk forståelse for kli-entens psykiske situationog må kunne meddeledenne forståelse til kli-enten.

6) Behandlerensempatiske forståelseog ubetinget positive

accept må til en vis grad opleves afklienten.

Ingen andre forudsætninger er nød-vendige, hævder Rogers. Det vil væretilstrækkeligt, at disse seks foreliggerog fortsætter med at foreligge over envis tid. Processen med konstruktivpersonlighedsforandring vil følge. (Seogså Feldman, 1966, side 42-44)

I kredsen deltog personer, der udfra en forskellig uddannelse (psykia-tere, pædagoger, socialrådgivere ogpsykologer m.v.). Ved gennemgangenaf en række konkrete cases, som del-tagerne havde haft i behandling, vistedet sig, at Rogers’ seks kriterier ihvert fald havde været nødvendige for-udsætninger for, at den gunstige æn-dring havde kunnet finde sted hos depågældende klienter (jf. Esben Hou-gaards arbejder samt Carsten RenéJørgensens beretning fra den interna-tionale konference om psykoterapi-forskning (Psykolog Nyt 18/00 og10/01). Hvorvidt kriterierne også vartilstrækkelige, var der derimod ikkeenighed om.

1959: Sammen med Gustav John-son og Sven Larsson indledte vi påNordisk Kriminologi Seminar i Sigt-una om gruppen og specielt gruppe-terapi som undersøgelsesinstrument.Jeg var også i den periode begyndt atanvende gruppen til brug for udvæl-gelse, bl.a. af ulandsarbejdere og tilmotivanalyse.

Det var på Sigtunamødet, at Sveriog Andenæs præsenterede deres un-dersøgelse om 125 norske jurastude-rendes skjulte kriminalitet og konklu-derede, at så godt som alle drenge op

til 15-16-årsalderen havde

begået mere eller mindre alvorligekriminelle handlinger. Det gav mangeintense diskussioner den aften – ogudviklede sig efterhånden til et Ox-ford-møde!

AktionsforskningArbejdsformen og forskningsmeto-den i de mange aktiviteter, jeg kom igang med i 1950’erne og 1960’erne måvel nærmest betragtes som en formfor det, Kurt Lewin ville kalde akti-onsforskning.

De praktiske aktiviteter sættes igang ud fra meget konkrete behov iden enkelte gruppe, institution ellerorganisation, som oftest for at forbed-re situationen i gruppen. Deltagerne iaktiviteten bliver siden spurgt om de-res oplevelser (Rubins gamle model),og de beretter mundtligt og skriftligt,bl.a. i form af breve og dagbøger, omderes tanker og følelser vedrørendeaktiviteten. Også båndoptagelser afmøder og samtalerindgår, og ligele-des mine egne observationer og nota-ter. Det hele samles og analyseres oggives siden ofte tilbage til gruppen. Idet hele taget foregår der en stadigdialog med den enkelte gruppe.

I 1955 fik jeg bevilget en båndopta-ger (!) af Videnskabsfonden. En tungTandberg, som jeg slæber rundt medde følgende år i de forskellige grup-per. Jeg har ingen bil på det tids-

punkt, så det er lidt af en sportspræ-station.

Møderne bliver ofte optagetpå bånd og bl.a. i terapeutisk

øjemed undertiden afspilletfor gruppen, eventuelt fle-

❝❝

❞❞ Møderne bliver ofteoptaget på bånd og bl.a. i

terapeutisk øjemed undertidenafspillet for gruppen,

eventuelt flere gange medfx et halvt års mellemrum

16 Nr. 13 . 2001

re gange med fx et halvt års mellem-rum, og den efterfølgende diskussioner også af og til blevet optaget. Jegtror sjældent, at Videnskabsfondenhar fået så meget ud af en meget lilleinvestering � det var den eneste of-fentlige støtte, jeg har fået til arbejdet.Resultatet blev siden offentliggjort idiverse rapporter og artikler (se over-sigten) og siden samlet til større arbej-der.

I 1960’erne kom foruden ”Familie-rådgivning” og ”Institutionspsykolo-gien” en bog om ”Arbejdspsykologi”(i samarbejde med Carl Einar Jørgen-sen og Bent Ranning) og ”Socioterapi� fremtidens sociale og psykologiskearbejdsmetoder”. At flere af bøgerneblev meget anvendt, var måske ikkeså mærkeligt, da de jo delvis blevskrevet – eller fortalt – af klienter ogmedarbejdere på de forskellige områ-der.

I slutningen af 1950’erne blev jegringet op af englænderen Maxwell Jo-nes, som var en af fædrene til miljø-

terapien. Han havde arbejdet med etlignende klientel, men ud fra en mereanalytisk model. Han spurgte mig,hvorfra jeg havde det, jeg havde skre-vet om i ”Gruppe- og individualtera-pi af psykopater.” (1956), som på dettidspunkt bl.a. blev brugt til at intro-ducere group counselling i den engel-ske kriminalforsorg.

Som sandt var måtte jeg sige: ”Frapsykopaterne”!

Jægerspris 1960-63Fra 1960 til 1963 var jeg souschef pådet nystartede socialpædagogiske(miljøterapeutiske) seminarium foruddannelse af personale og ledere ibørne- og ungdomsforsorgen i Dan-mark. Det var vist nok det førsteskandinaviske uddannelsessted, hvorman arbejdede ud fra en overvejendesocialpsykologisk (miljøterapeutisk)model. De mange forskellige formerfor gruppeaktiviteter og gruppearbej-de var den centrale del af pædagogik-ken. (jf. Lewins husmødre).

Seminariet var etableret på detsmukke gamle slot og lå i en dejligpark op til Jægerspris By og skovene,ca. 50 km fra København. Stedet fun-gerede som en form for ”close group-living” a la ”Bennington”, som New-comb har beskrevet. Alle studerendeog lærerpersonalet med deres familierboede på slottet, og det tætte samværmellem elever og lærere var en vigtigdel af uddannelsen.

Lederen H.C. Rasmussen og hanskone Liss Rasmussen var begge psy-kologer, hun børnepsykolog, han sko-lepsykolog og socialpsykolog, havdebl.a. været en drivende kraft bag star-ten af ”Nordisk Psykologi”.

Det var et meget aktivt sted med enentusiastisk pionérstemning både ilærergruppen og i gruppen af stude-rende, og det satte nok sit præg påden danske børne- og ungdomsfor-sorg i de følgende år. I Danmark hav-de børneforsorgen i en årrække væretdomineret af en patriarkalsk/matriar-kalsk tradition, men der var så småtved at ske et holdningsskift med flereyngre forstandere og en øverste ledel-se med en mere progressiv indstilling.

En væsentlig del af uddannelsenforegik i praktik på institutionerne.Det kunne let blive problematisk foreleverne, hvis de, der i forvejen var ien form for marginalsituation, blevmødt af en praksis, der var stik mod-sat det, de havde lært på seminariet.Derfor bestod en vigtig del af uddan-nelsen i at påvirke institutionerne(der i forvejen var udvalgt ud fra de-res arbejdsform) i samme pædagogi-ske retning som eleverne lærte på se-minariet � samtidig med, at man hav-de en tæt personlig kontakt med destuderende, mens de var i praktik påinstitutionerne. (Feldman 1961).

Påvirkningen af institutionerne ske-te dels ved en lignende gruppemæs-sig indsats i form af efteruddannelseaf medarbejderne og regelmæssigemøder med institutionernes forstan-derpar. Vi havde endog specielle for-standerhustrukurser, idet de ofte be-fandt sig i en ganske svær situation. Iøvrigt blev de studerende fulgt tæt,

17Nr. 13 . 2001

mens de var i praktik. Som en del afmit arbejde besøgte jeg dem regel-mæssigt og havde mulighed for at gi-ve dem en vis supervision og støtte. Imøderne med forstanderne sørgedevi i øvrigt for, at de studerende så vidtmulig havde lejlighed til at være med.

Mens jeg arbejdede på Jægerspris,var jeg samtidig konsulent på noglebørne- og ungdomsinstitutioner. Herarbejdede jeg med børnene og de un-ge individuelt og i grupper, menkom også i gang med en gruppe forforældrene til de børn, der var påhjemmet. Udgangspunktet for grup-pen var en række situationer, somforstanderen for institutionen gavforslag til. Denne forældrekreds, sompå mange måder følte sig stigmatise-ret, oplevede det som en stor aflast-ning at få bearbejdet deres specielleproblemer i denne gruppe, og dervar meget stor opslutning. Kredsenfortsatte i flere år, også efter at jegforlod den, med Per Rindom som le-der. (Se kap. 13 i ”Familierådgivningog klientbehandling”).

SpejlgruppenI 1950’erne begyndte jeg at anvende”spejling” og ”spejlgrupper” både iterapigrupperne (dog i en lidtspeciel form) og senere i demange uddannelses-, udvik-lings- og træningsgrupper,som jeg arbejdede med i1950’erne og 1960’erne (og iøvrigt århundredet ud) iDanmark og Sverige.

Spejlgruppen var en slags forsk-ningsinstrument, som skulle hjælpedeltagerne til at få indsigt i nogle afde socialpsykologiske processer i ogmellem grupper, og i de ”cirkler”,som de enkelte deltagere og lederensætter i gang med hinanden.

I spejlgruppen arbejder man konse-kvent med her og nu-situationer, somalle i gruppen har haft lejlighed til atobservere, og reflekterer over de pro-cesser, der foregår eller lige er foregå-et i gruppen. Ikke i stil med: ”Nu skaljeg fortælle dig, hvordan det forhol-der sig, eller hvordan du er”, menmere i retning af: ”i den situation, dadet og det skete, da du sagde/gjordedet og det, oplevede jeg det sådan ogsådan, hvordan oplevede du detselv/og hvordan oplevede de andre igruppen det?”

Der er hele tiden tale om en ud-forskning og udveksling af subjektiveoplevelser, og ikke af ”objektive”sandheder. Og man prøver at være såkonkret som muligt. Man sidder igruppen for at lære af hinanden, deter en fælles opgave, hvor man søgerat ”hjælpe hinanden med at hjælpesig selv.” Kontakt, en afspændt atmo-sfære, indlevelse, forståelse og støtte

er de vigtigste ingredienser. (jf.Rogers, 1957).

I praksis kan spejlingen fxforegå, ved at den store grup-pe, hvad enten det er en træ-ningsgruppe på 15 til 20 per-soner eller en ”storgruppe”på 100 til 200 deltagere, de-les op i 3-5 mandsgrupper,hvor man begynder at ud-veksle erfaringer om førstegang man har mødt en ar-bejdsplads, en ny svigerfa-

milie o.lign. Efter nogen tids drøftelsei den lille gruppe standser man sam-talen og beder deltagerne notere de-res oplevelser fra den lille gruppesstart, og efter 5-10 minutter sætterman sig tilbage i den lille gruppe ogudveksler oplevelserne med de andre� med understregning af de ovenfornævnte spilleregler. Siden sætter mansig tilbage i den store gruppe og ud-veksler oplevelserne fra de små grup-per og fra den store gruppes start.

Det viser sig ikke sjældent, at blotdet første minut i gruppen kan disku-teres og reflekteres i den store gruppei meget lang tid, undertiden i timer.Det giver en smuk illustration af deuendelig mange facetter og oplevel-ser, der forekommer i selv en ganskekort gruppesituation. Det er også ka-rakteristisk, at al fagterminologi igruppen i løbet af få minutter faldertil jorden som ubrugelig, når det dre-jer sig om at udveksle personlige op-levelser.

”Spejlgruppeformen”, dette at mansammen kan stoppe op og spejle ogsåbesværlige situationer, betyder samti-dig en følelse af tryghed og sikkerhedi gruppen. Selv den mest komplicere-de, besværlige og pinlige situationkan man som oftest ved hjælp afspejlmetoden komme igennem ogoven i købet blive klogere, få indsigtog lære af. Spejlgruppen bliver pådenne måde et vigtigt instrument tilat lære om inter- og intragrupperelati-oner, om lederadfærd m.v. Men detforudsætter naturligvis, at man me-strer arbejdsformen og holder sig tilspillereglerne.

Spejlgruppen blev en vigtig del afde mange træningsgrupper og work-shops m.v. som jeg havde i de år. Serjeg fx på Sveriges-kortet, er det ikkemange steder her, som ikke er blevetplaget af denne arbejdsform. Det be-tød naturligvis mange rejser, og bør-nene i familien begyndte at tale om,at ”nu skulle far igen ud med psyko-logsækken!”

Spejlgruppen blev næsten en auto-graf. I de år var der ikke mange, derarbejdede med grupper og gruppe-

18 Nr. 13 . 2001

træning i Skandinavien, og det varnaturligt at benævne de forskellige ar-bejdsformer efter navnet på lederen/instruktøren. Man talte fx om”Kemplergrupper” (gestalt),”Sjølundgrupper” (gruppedynamik),”Hjelholtgrupper” (sensitræning) ogaltså også om ”Feldmangrupper”. Jegfølte mig lidt mærkelig, første gangjeg hørte det, men man vænnede sigtil det.

I en periode blev bl.a. Kempler-grupperne forbudt eller i hvert faldblacklisted af den svenske socialsty-relse (dansk sundhedsstyrelse) pågrund af nogle ”uheld”, og jeg var na-turligvis tilfreds med, at ”spejlgrup-perne” ikke blev betragtet som ”farli-ge”. Det kunne naturligvis også tydepå, at de måske var for overfladiske!Men det hang nok mere sammenmed, at man i spejlgruppen læggervægten på relationer og ikke på per-soner. Og så de mange års erfaringmed egentlige terapigrupper, bl.a.med de såkaldt ubehandlelige, hvorjeg virkelig lærte, hvad vi naturligvisalle ved, at der bag den tilsyneladen-

de robuste, stærke og rolige personkan være (er ofte) et sensitivt og nær-tagende menneske.

Blandt de mange tidlige erfaringeri Sverige var bl.a. et weekendseminari 1968 med ”Miljøterapeutiske For-eningen” i Stockholm. Det var enstor forsamling (ca. 100), som Gun-nar Øberg, Gøran Ahlin, Krister Bå-ge, Clarence Craford og Bo Sigrellstod i spidsen for. Gunnar Øberg ogjeg skulle den første aften introduce-re til det, vi havde kaldt ”sociodyna-miske arbejdsformer”.

Medlemsskaren bestod dels af engruppe kendte (meget velformulere-de) psykologer og psykiatere og enstørre gruppe mindre talende ”fod-folk”. Alle var naturligvis lige, det varen gennemført demokratisk forsam-ling, men efterhånden som weeken-den skred frem, blev forskellen påden verbaliserende ”elite” og det”tavse fodfolk” mere og mere udtalt.Stemningen blev trykket. Lørdagenblev lang og ”munter”, men det gære-de voldsomt under overfladen. Søn-dag morgen kunne jeg kort resumere,

hvad alle følte, og folk satte sig i små-grupper og fik ”spejlet” den pinligesituation og taget bladet fra munden.På et par timer var hele gruppen énstor familie, hvor alle talte i mundenpå hinanden. Og det holdt vist, fortalteman mig siden, i nogen tid derefter!

1968, 1969, 1970 - og årene derefter- blev meget aktive bl.a. i Sverige.Skolepsykologerne og kuratorerne,alle PBU (psykiatrisk børne- og ung-doms-) klinikkerne, Psykoterapeuti-ske Foreningen i Linköping ogJönköbing, Børne- og ungdomsfor-sorgen i Stockholm, Socialforvaltnin-gen i Gøteborg og Malmø osv., osv.

Der gik i de år noget nær en social-psykologisk vækkelse igennem deleaf Skandinavien. I 1969 måtte jeg tageorlov fra mit lektorat på Socialhøjsko-len i København, og jeg har siden væ-ret praktiserende psykolog.

Og G.F., Gruppeterapeutisk Forumi Sydsverige, blev etableret efter enbevæget Marienlyst-træningsweek-end i 1968, og knap 400 medlemmer,hovedsagelig psykologer, psykiatereog kuratorer satte grupper i gang.

19Nr. 13 . 2001

En ellers jordbunden del-tager beskriver efter Mari-enlyst sin oplevelse af spejl-gruppen: ”Indlärning avgruppfunktioner, genomegna upplevelser. Speglingistället for förelæsninger. –Kunskaper inforlivadas påett organiskt sätt gennomgruppdiskussioner och fö-reläsninger, som inte varföreläsninger – utan an-knytningar av ”stoff” til detaktuelle upplevandet – alt-så ”man upplevda” kunns-kap i stället för at sova sigigenom foreläsninger ochpaneldiskussioner – et dy-namisk inlärande. � Menman blev kanske lite tröttom söndagen och tyckta atläreren pratade lite mycketden dagen!”

Ja, ja, træerne skal jo ikkevokse ind i himlen!

Universitetet efter”revolutionen”Fra 1971 til 1975 havde jeg et eksterntlektorat i socialpsykologi på Køben-havns Universitet. Det var lige efterrevolutionen på universitetet, hvornetop de psykologistuderende jo hav-de været særdeles aktive, og en afdem som bekendt næsten havde afsatMogens Fog korporligt.

De studerende havde også væretdirekte medvirkende ved min ansæt-telse, og det føltes naturligvis lidtsmigrende. De havde gjort oprør modsystemet, og nu stod der en megetstor gruppe studerende, der skullehave eksamen i socialpsykologi, og deønskede en anden form for socialpsy-kologi.

Det første møde med gruppen blevganske morsomt. Jeg begyndte at for-tælle om træningsgrupper, spejlgrup-per (procesanalyse) og om, at under-visning i socialpsykologi naturligtkunne ske gennem anvendelse af so-cialpsykologiske metoder. Og detsyntes de studerende lød ganskespændende, men: ”Hvad har du så

tænkt med eksamen?” Jeg blev lidtforbløffet � det var jo ikke lige det, jeghavde troet en gruppe revolutionærestuderende ville beskæftige sig med.

Et af de første problemer var over-hovedet at finde passende lokaler,hvis man (i modsætning til de sæd-vanlige to timers forelæsning) skullekunne arbejde frit i grupper i en til tohele dage. Lokaleinspektøren på uni-versitetet afviste blankt og forarget:”Det her var jo ikke nogen folkehøj-skole!”.

Det lykkedes dog de studerende atfinde egnede lokaler, bl.a. på DTU,Det Tekniske Universitet på Lundtof-tesletten, vi kunne være i cafeteriet ogendda overnatte efter behov i sovepo-ser!

Det første hold indledte med et pardage, hvor vi arbejdede i små og storegrupper med spejling etc. og demon-strerede og beskrev de socialpsykolo-giske processer, der dukkede op igruppen. Det teoretiske lærebogsstof,de godt og vel 2000 sider udvalgte ar-bejder måtte de studerende selv læseog kunne referere til og anvendepraktisk. Der blev valgt små grupper,som hver skulle stå for en undervis-ningsdag, hvor de skulle sætte social-psykologiske aktiviteter i gang medde medstuderende og siden indhentederes evaluering. Situationen skullespejles og det hele skulle sættes i ensocialpsykologisk ramme ud fra bl.a.den socialpsykologiske litteratur.

Eksamen kunne siden bestå af ensocialpsykologisk analyse af hele pro-cessen, inklusive samspillet i deresegen arbejdsgruppe. Selve eksamenkunne fx foregå ved, at den lille grup-pe gik op sammen ud fra en synopsiseller en større afhandling. Lærerensrolle var konsulentens, der havde an-svaret de første dage, der kunne giveforslag, komme med ideer og eventu-elt litteratur og naturligvis hele tidenstod til rådighed. Men det var de smågrupper, der bestemte på undervis-ningsdagen. Problemer omkring lære-rens rolle, som bestemt ikke var heltnem, blev også taget op og analyseretefter behov. Målet var at skabe en

gruppecentreret, oplevelsescentreretundervisningssituation, hvor den so-cialpsykologiske teori og metodikblev søgt anvendt i selve undervis-ningen og om muligt i evalueringen,så den blev en meningsfuld del af læ-reprocessen.

Hvad kan vi så lære …Entusiasmen og pionérånden var natur-lige dengang. Vi var få psykologer ogganske få socialpsykologer, og vikendte næsten alle hinanden. Det be-tød en vældig stimulans og inspirati-on. Flere af os arbejdede med mangeforskellige områder, vi var alle mereeller mindre generalister. Midt i1950’erne var jeg fx med til at stifteklinisk sektion (med bl.a. Lise Øster-gård, Wenja Rothe, Nina Koeller,Johnna Wittrup og Hoeck Graden-witz) og kriminalpsykologisk sektion(med bl.a. Karen Berntsen, AsgerHansen, Hoeck Gradenwitz, Kurt Pal-svig og John Andersson) � og i 1963socialpsykologisk sektion (med PoulVidriksen, Carl Einar Jørgensen, Gra-versen, Hjelholt og Bo Tendal).

Der var ingen skarpe grænser, ogdet betød, at man kunne bruge det,man arbejdede med, og lærte på detene område, det ene sted, til at udvik-le og inspirere på det andet område.Entusiasmen smittede naturligvis og-så af på de klienter og grupper, manarbejdede med.

Klienten og gruppen som læremestervar ikke en floskel. Meget var nyt, og

19Nr. 13 . 2001

❞❞

❝❝

Der blev valgt små grupper,som hver skulle stå foren undervisningsdag,hvor de skulle sætte

socialpsykologiske aktiviteter i gangmed de medstuderende

og siden indhente deres evaluering

20 Nr. 13 . 2001

derfor var man nærmest tvunget tilat spørge klienten eller gruppen ellerde studerende om deres oplevelserog deres tanker om det, man satte igang med dem.

Rubins enkle råd om at spørge omfolks oplevelser var en nødvendig-hed, hvis man skulle undgå at arbejdei blinde. Det gav en mere ligeværdigdialog med vore klienter og grupper,og Lewins aktionsforskning blev ennaturlig forskningsform. Vi taler i dagmeget om kvalitetssikring, men detbliver let til store forkromede spørge-skemaundersøgelser, og Lewins skep-sis over for denne arbejdsform havdevi jo lært.

Indhold og form må følges ad. I ud-dannelsen i fx socialpsykologi skulleform og indhold også gerne stemmeoverens, dvs. at man blandt andetmå anvende socialpsykologiske me-toder (spejling, procesanalyse m.v.)til at give indsigt i og illustrere so-cialpsykologiske begreber og ar-bejdsformer. Bortset fra enkelte holdpå universiteterne i Linköping ogLund og et par andre steder synesdet desværre ikke særligt alminde-ligt i dag.

Nødvendigheden af det socialpsykolo-giske helhedssyn, arbejdet med totalsi-tuationen etc. illustreres måske bedstaf group counceling-projekterne frahenholdsvis 1960’erne og 1990’erne.

I det tidlige forsøg fra 1960’erne ar-bejder man ud fra et helhedssyn påorganisationen, i modsætning til dekognitive grupper i 1990’erne, hvorder i højere grad fokuseres på indivi-det.

I forsøget i 1960’erne er alle nøgle-personer- og grupper, formel og ufor-mel ledelse med til at beslutte. En re-

præsentant for den formelle ledelsepå hver anstalt har ansvaret for su-pervisionen. Ledere og ”fodfolk” ersammen i hele uddannelsesforløbet.Man anvender ”spejlede” konkrete si-tuationer � ikke rollespil.

Projektet drøftes på personalemø-der og omtales positivt i medarbejder-nes eget blad. Personalegrupper, derikke før har været behandlende, er nublevet det, arbejdet opleves mere me-ningsfyldt, og fængselsbetjentene harfået mere prestige. Kursusformen la-der gruppen til en vis grad selv tageafgørelse, også om tekniske detaljer.

Lederne vænnes ved gruppesuper-visionen til at bruge hinanden til at fåstøtte og inspiration. Den øverste ad-ministrative ledelse har været yderstpositivt indstillet, har støttet og fulgtop, og arbejdet er gået i gang på man-ge anstalter samtidig. Og – ikkemindst – hele forløbet er til en vis

grad foregået som et ”eksperiment”,hvor man fra starten har indhentetoplevelser fra alle involverede og ergået videre på basis heraf, i modsæt-ning til forsøget i 1990’erne, hvor manventer 5 år med en større evaluering.

Franz Froms bemærkning fra 1953om betydningen af at beskrive ogsåde vanskeligste emner på en enkelforståelig måde og undgå ”giraf-sprog” må stadig være et centralt ide-al. Også for at nedbryde hierarkietmellem forskellige grupper og områ-der.- - -Endelig skal det nævnes, at en heltbanal vanskelighed ved at lære af tid-ligere erfaringer er, at de fleste under-søgelser fra fx 1950’erne og 1960’erneikke er tilgængelige på edb!

Wulff Feldman er cand.psych.,privatpraktiserende psykolog

� og fra årgang 1926

21Nr. 13 . 2001

1. Feldman, W.: Gruppe- og individualterapi af

psykopater. (Nord.T.krim. 1956, p.114-38)

2. Rogers, C.: Councelling and Psychotherapy (Bo-

ston 1942).

3. Reich, V.: Charakteranalyse. (Berlin 1933).

4. Feldman, W.: Employment of Learning Theo-

ries in Psychotherapy. The Use of Psychodrama, Continuance and

Breaking off in Grouptherapy. (Bulletin of Criminological Science, Me-

lun 1959).

5. Stonequist, E.: The Marginal Man. (New York 1937).

6. Feldman, W.: Familierådgivning og klientbehandling. (Munksgaard

1965 og Almquist og Wichsel 1974).

7. Feldman, W.: Indføring af group councelling i den danske kriminal-

forsorg. (Danish Foreign Office Journal 1966 og Council of Europe:

Group councelling in certain european countries. Strassbourg 1967).

8. Feldman, W.: Forsøg med familiebehandling i gruppeform. Eksempel

på behandling af totalsituationen. (Nord.t.krim. 1960, p. 27-44).

9. Feldman, W.: Forsøg med forskellige former for gruppebehandling af

alkoholister på Overførstergården. (Ugeskrift for læger 1959, p.1-20).

10. Feldman,W: Psykologiundervisning eller mentalhygiejniske rådgiv-

ningsgrupper. (Nord. psykologi 1959 p. 155-82).

11. Feldman, W.: Institutionen i socialpsykologisk belysning (Mentalhy-

giejne nr. 5, 1960, p.149-67).

12. Feldman,W: Gruppearbejdets anvendelse ved personale- og leder-

uddannelse. (Sociologiske meddelelser, 6.serie, 1961, p. 52-73).

13. Rogers, C.: Necessary and sufficient conditions of therapeutic perso-

nalitychange. (Journal of concult. Psychology, vol. 21, nr. 7, 1957).

14. Feldman, W.: Behandling – en marginalkonflikt. Familierådgivning og

klientbehandling, 1966 og 1974, kap. 5.

15. Feldman, W.: Institutionslivets psykologi og pædagogik, (Munksgaard)

1969). Miljöterapi, (Almquist og Wichsel 1969).

16. Feldman, W.: Socioterapi – Fremtidens sociale og psykologiskebehand-

lingsmetoder. (Munksgaard 1970).

17. Feldman, W.: Konflikt eller samarbejde på arbejdspladsen. (Høst og Søn

1970) m. Carl Einar Jørgensen og Bent Ranning. (Svensk og norsk udg,

1970).

18. Feldman, W.: Hospitalspsykologi. (Munksgård 1975) Sjukhuspsykologi.

(Natur och Kultur 1975).

19. Feldman, W.: Föräldrautbildning i samtalsgrup. (Almquist och Wichsel

1981) Forældregrupper, samtalegrupper, selvhjælpsgrupper. (Munksgaard

1983).

20. Feldman, W.: Samvær med svage ældre. (Frydenlund 1995)

Litteratur

Artiklen er en udbygning og

redigering af Wulff Feldman:

„Studies of Groups and

Change. Procedings from a

Conference on Group

and Social Psychology“.

Lund Universitet, maj 2001