afgiftsvejledning 2019 samlet overblik over afregning og ... · 6 pwc s afgiftsvejledning 2019...

Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter

Afgiftsvejledning 2019

DKARQ

Pencil

Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 HellerupProduktion: M&C 0378-18Tryk: Cool Gray A/SOplag: 5.000ISBN: 87-91837-72-3 ISSN: 2246-6975

Redaktionen er afsluttet december 2018. Afgiftsvejledning 2019 omhandler konkrete emner og forhold, som vi har udvalgt. Bogens indhold er derfor vejledende, og konkrete forhold kan kræve konsultation.

Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplys-ninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen.

© 2018 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettig heder forbeholdes. I dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Stats autoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af Pricewaterhouse Coopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

Kopiering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervisning. Erhvervsmæssig udnyttelse af materiale i bogen kræver skriftlig tilladelse af PwC. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at PwC har rettighederne til materialet.

3PwC’s Afgiftsvejledning 2019

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

PwC’s afgiftsgruppe – kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Hvilke afgifter har vi i Danmark? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Energiafgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Opdeling af forbruget af elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Elektricitet anvendt til proces – det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling . . . . . . . . . . . . . . . 14 Måling af elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Liberale erhverv – specielle regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Brændsler – olie, kul og gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Brændsler anvendt til proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Brændsler anvendt til ”særlige processer” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Måling af energi fra brændsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Udlejningvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Motorbrændstof . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Landbrug m .m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Væksthuse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Afgift på affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Forbrænding af affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Affaldsvarmeafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Tillægsafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 CO2-afgift på affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Deponering af affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

NOX-afgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Metanafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Svovlafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Overskudsvarme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Indhold

4 PwC’s Afgiftsvejledning 2019

Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 El- og varmefremstilling – kraftvarmeproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Stilstandsvarme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Elfremstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Elfremstilling til eget forbrug på små elproduktionsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m .v . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

CO2-kvoter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Vandafledningsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Spildevandsafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Privatforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Angivelse og betaling af energiafgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Forældelse af afgiftskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53


Bilag

Bilag 1 – Godtgørelse af elafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Bilag 2 – Godtgørelse af energiafgift på brændsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Bilag 3 – Godtgørelse af energiafgifter ved ”særlige processer” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Bilag 4 – Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m .m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Bilag 5 – Godtgørelse af vandafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Bilag 6 – Satser for energi- og CO2-afgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Bilag 7 – NOX-afgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Bilag 8 – Metanafgift på naturgas og biogas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Bilag 9 – Max . afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Bilag 10 – Bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68


Indledning

Vi har udarbejdet denne afgiftsvejledning til støtte for virksomheder, der ønsker et overblik over reglerne for energiafgifter. Vores formål med vejledningen er at beskrive de primære regler om, hvilke energiafgifter virksomhederne kan få godtgjort og hvor-dan. I vejledningen har vi også kommenteret på reglerne for enkelte miljøafgifter.

Vi har valgt at udarbejde vejledningen som et opslagsværk. Derfor giver den ikke svar på alle afgiftsmæssige spørgsmål vedrørende energiafgifter.

Afgiftsvejledningen beskriver de regler, som er gældende for 2019.

Du kan også finde den elektroniske version af afgiftsvejledningen samt kontaktoplysninger på www.pwc.dk/afgifter

Du er også velkommen til at kontakte vores team af specialister, som er fordelt på PwC’s kontorer i Aarhus og København.

Aarhus København8932 0000 3945 3945


Michael Joan Faurskov Mette Lund Anne Neerup Troelsgaard Cordtz Hansen Jensen Aarhus København Aarhus Aarhus E: michael .troelsgaard E: joan .faurskov .cordtz E: mette .lund .hansen E: anne .neerup .jensen @pwc .com @pwc .com @pwc .com @pwc .comT: 8932 5516 T: 3945 9463 T: 6314 4244 T: 8932 0006

PwC’s afgiftsgruppe – kontaktoplysningerHvis din virksomhed har specielle forhold, anbefaler vi, at du kontakter os for oplysninger om, hvilke problemstillinger netop din virksomhed bør være særlig opmærksom på. Du kan kontakte os på www.pwc.dk/afgifter, eller via neden-stående kontaktoplysninger:

Maria RaabyeFüchselKøbenhavnE: maria .raabye .fuechsel @pwc .comT: 3945 3149

Simone Jull JørgensenKøbenhavnE: simone .jull .jorgensen@pwc .comT: 3945 3374

Simon Skovsgaard PedersenKøbenhavnE: simon .skovsgaard . pedersen@pwc .comT: 3945 9857

Christian BeringMorsø WindbergKøbenhavnE: christian .windberg @pwc .comT: 3945 3494

Charlott BoldrupKøbenhavnE: charlott .boldrup @pwc .comT: 3945 9710

Christian Kjær KristensenKøbenhavnE: christian .kjaer . kristensen@pwc .comT: 3945 9727


Hvilke afgifter har vi i Danmark?

I Danmark er der afgift på en lang række varer og produkter. Afgifterne deles traditionelt op i følgende kategorier (listen er ikke udtømmende):

• Elektricitet• Naturgas• Olieprodukter (benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie m .m .)• Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks m .m .) .

• Affald• Batterier (lukkede NiCd-batterier)• Bekæmpelsesmidler (pesticider)• Blyakkumulatorer (startbatterier)• Bæreposer af papir og plast• Dæk til motorkøretøjer (gebyr på dæk)• Emballager til drikkevarer• Engangsservice (bestik, tallerkener m .m .)• Glødelamper og sikringer• Kvælstof i gødning• Kvælstofoxider (NOX)• Kuldioxid (CO2)• Metan• PVC og ftalater (blødgøringsmidler)• Smøreolie• Spildevand• Svovl• Vand .

Energiafgifter

Miljøafgifter

• Chokolade og sukkervarer• Cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå, snus, cigaretter og røgtobak• Kaffe• Is (konsumis)• Øl• Vin• Mandler, nødder, kokos, kerner m .m .• Spiritus .

Afgift på nydelsesmidler (punktafgifter)

• Registreringsafgift (på biler)• Spil (konkurrencer, lotterier, væddemål, online kasino og spilleautomater)• Skadesforsikringer• Sand, sten, grus m .m . (råstofafgift) .• Elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

Andre afgifter og gebyrer


Vi beskriver i denne afgiftsvejledning udelukkende reglerne vedrørende godtgørelse af energiafgifter og visse miljøafgifter. Har du behov for vejledning i forhold til afgif-ter på nydelsesmidler (punktafgifter) eller andre afgifter, er du altid velkommen til at kontakte én fra afgiftsgruppen.

EU-harmoniserede afgifterNogle afgifter er EU-harmoniserede. Det betyder, at produktet er afgiftspligtigt i alle EU-lande og er reguleret af fælles EU-regler.

Dette gælder for følgende afgifter:

• Energiafgift af mineralolieprodukter m.v.• Energiafgift af naturgas• Energiafgift af kul• Energiafgift af elektricitet• Afgift af spiritus• Afgift af vin• Afgift af øl• Afgift af tobaksvarer.

Elektronisk ledsagerdokument (EMCS)Registrerede virksomheder kan inden for EU fremstille, opbevare og handle ind-byrdes med varer omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, uden at afgiften skal betales. Afgiften skal således først betales, når varen overgår til forbrug.

For at sikre en vis kontrol med ovenstående, skal varerne sendes via det fælles euro-pæiske elektroniske EMCS-system. Dette medfører, at der til hver forsendelse mellem to EU-lande skal udarbejdes et elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet. Det er vigtigt, at man er opmærksom på dette både som vareafsender (sælger) og varemod-tager (køber).

EU’s minimumsafgifterFor de EU-harmoniserede afgifter er der i EU fastsat minimumsafgifter. Dette med-fører, at den af det enkelte land fastsatte afgiftsbetaling aldrig kan være under de i EU fastsatte minimumsafgifter. Det enkelte medlemsland kan dog vælge, at afgiften er højere end EU’s minimumsafgifter.


Energiafgifter

De fleste virksomheder har et forbrug af elektricitet og brændsler (fx naturgas) og betaler derfor energiafgifter. Betalingen af afgifter sker typisk via fakturaen fra forsyningsselskabet.

Energiprodukterne kan opdeles i følgende:

Brændsler• Olieprodukter som benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie, gasolie m.v.

(mineralolieafgiftsloven).• Kulprodukter som stenkul, jordoliekoks, affaldsvarme m.v. (kulafgiftsloven).• Naturgas, biogas og bygas (gasafgiftsloven).

Brændsler er som udgangspunkt belastet med både energi- og CO2-afgift. Derudover skal der ofte betales NOX-afgift og i nogle tilfælde svovlafgift og metanafgift.

Elektricitet• Elektricitet (elafgiftsloven).

Ændring af afgiftssatserneSatserne for elafgift, energi- og CO2-afgifter på de enkelte energiprodukter fremgår af bilag 6. Afgiftssatserne på svovl fremgår også af bilag 6. Afgiftssatserne på NOX af bilag 7 og afgiftssatserne på metan af bilag 8.

Afgiftssatserne bliver som udgangspunkt ændret hvert år 1. januar enten ba-seret på afgiftssatser fastsat i lovgivningen eller på baggrund af ændringer i nettoprisindekset.

Godtgørelse af energiafgifterVirksomheder, der er momsregistrerede, kan ofte få godtgjort en andel af energiafgifterne.

En del virksomheder kan også få godtgjort CO2-afgift og i visse tilfælde svovlafgift, NOX-afgift og metanafgift.


Hovedbetingelser for godtgørelse af energiafgifterI afgiftslovene er der fire hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan få godtgjort en andel af energiafgiften:

1. Energien skal være forbrugt af virksomheden, og omkostningerne hertil skal være afholdt af virksomheden.

2. Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget.3. Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof.4. Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning

af vand eller komfortkøling.

Der er stor forskel på, hvor meget virksomheder kan få godtgjort i energiafgifter alt efter virksomhedens aktiviteter, hvad energien anvendes til osv. Hvor stor en andel af energiafgiften, virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1-5.

Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden er den reelle forbruger af energien, og at virksomheden afholder omkostningerne .

Energi, som ikke kan anses for at være forbrugt af virksomheden, er fx:

• Energi, der videresælges .• Energi, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom

– dette gælder uanset, hvem der betaler for energien .• Energi, der anvendes til fremstilling af varme eller kulde, som efterfølgende afsættes .

- dog mulighed for delvis godtgørelse af elafgift og særlige regler for visse kraftvarmeværker .

Det er som udgangspunkt en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden har fradrag for moms . Dette skyldes, at virksomheder kan få godtgjort energiafgifter i sam-me omfang, som den enkelte virksomhed har fradrag for moms på fakturaen . Det vil sige, at en virksomhed med delvist fradrag for moms kan få godtgjort energiafgifter delvist .

Det er som udgangspunkt en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden ikke har anvendt energien til motorbrændstof . Dette gælder alle former for motorbrændstof – også motorbrændstof, der anvendes i stationære motorer .

Virksomheder kan dog få godtgjort afgift af elektricitet, der anvendes i eldrevne motorer .

Se afsnittet ”Motorbrændstof” og ”Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker” .

Derudover gælder der specielle regler for virksomheder inden for landbrug – herunder jord-brug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl . Se afsnittet ”Landbrug” .

Endelig gælder der særlige regler for brændstof til skibe, fly og tog .

Ad 1) Energien skal være forbrugt af virksomheden

Ad 2) Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget

Ad 3) Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof


Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort energiafgift af brændsler, der anvendes til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling . Dette gælder, uanset om energi-forbruget er baseret på olie, gas eller kul .

Virksomheder, der anvender elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller til komfortkø-ling, kan dog få godtgjort en andel af elafgiften, se bilag 1 . Der er således forskel på, om en virksomhed anvender brændsler eller elektricitet til rum-varme, opvarmning af vand eller komfortkøling .

Ad 4) Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling


Elektricitet

Afgiften på elektricitet (elafgiften) har siden 1. januar 2014 kun bestået af én afgift kaldet ”elafgift”. Tidligere bestod afgiften på elektricitet af energiafgift, tillægsafgift, energispareafgift, eldistributionsbidrag og energieffektiviseringsbidrag.

Elafgiftssatsen, der er gældende for 2018 og 2019, fremgår af bilag 6.

Opdeling af forbruget af elektricitetVirksomheders forbrug af elektricitet anses som procesenergi, medmindre elektrici-teten er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling.

Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften af forbruget af elektricitet til proces. For den del af virksomhedernes elforbrug, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand (fx i elradiatorer og elvandvarmere), eller anvendt til komfortkøling, kan virksomhederne få godtgjort en reduceret andel af elafgiften.

Elektricitet anvendt til proces – det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilationVirksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften for elektri-citet anvendt til proces. Se hvor stor en andel virksomheder kan få godtgjort i bilag 1.

Hvornår er der tale om procesenergi?Procesenergi er fx:

• Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg.• Belysning og edb-udstyr.• Pumper og motorer.• Ventilation i virksomhedernes lokaler (dog ikke rumvarme og komfortkøling).• Elektricitet anvendt til pumper og ventilatorer i forbindelse med levering

af varme og kulde.


Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkølingVirksomheder kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften for elektricitet, der anvendes:

• til opvarmning af varmt vand i vandvarmere og varmepumper, • i elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varme-

pumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning og/eller• til fremstilling af komfortkøling (fx aircondition).

Den andel af elafgiften, som virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1.

Midlertidig rumvarmeVirksomheder, der anvender elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov, kan få godtgjort afgift af elektricitet efter de almindelige regler for procesenergi. For at rumvarmen kan anses for midlertidig, er det en betingelse, at den midlertidige rumvarme supplerer den eksisterende rumvarme (varmeforsyning), eller at der er tale om opvarmning af lokaler, hvor der normalt ikke er behov for rumvarme.

Elektricitet anvendt til varmetæpperVirksomheders opvarmning af indgangspartier i fx forretninger og portsluser til lagerlokaler med luftvarme – såkaldte varmetæpper – anses for rumopvarmning, og virksomhederne kan få godtgjort en reduceret andel af elafgiften af elektricitet anvendt hertil.

Elektricitet anvendt til airconditionanlægVirksomheder kan ligeledes få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet, som anvendes til nedkøling i fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, når nedkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort.

Der vil ikke være tale om elektricitet anvendt til komfortkøling, hvis der sker nedkø-ling af et rum, hvor der ikke opholder sig medarbejdere, fx serverrum og lignende, samt lokaler, hvor kølingen sker af hensyn til varerne. Der vil dog skulle foretages en konkret vurdering af formålet med køling i det enkelte lokale.

Elektricitet anvendt til hårde hvidevarer m.v.Virksomheder kan efter procesreglerne få godtgjort afgift af elektricitet, der er anvendt til drift af elapparater og hårde hvidevarer, fx almindelige vaske- og opva-skemaskiner, og til opvarmning af vand, hvis varmelegemet er en integreret del af vaske- eller opvaskemaskinen.


Måling af elektricitetHvis virksomheder anvender elektricitet til både rumvarme, opvarmning af vand, komfortkøling og proces, skal de, for at få godtgjort elafgiften af elforbruget til proces, som udgangspunkt kunne opdele deres elforbrug efter måling. Forbruget skal kunne opdeles i:

• proces og• rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling.

Ved en manglende måling kan der anvendes en standardmetode fastsat i lovgivnin-gen. Anvendes en standardmetode, vil det ofte medføre, at virksomheden kun får godtgjort en mindre del af elafgiften i forhold til, hvis forbruget af elektricitet var målt. Se afsnittet ”Standardmetoder”.

Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkølingVirksomheder, der har et blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling, og som ikke kan foretage en fordeling ved måling af elforbruget, kan ved hjælp af standardmetoder beregne det afgiftsbeløb, som de ikke kan få godtgjort.

StandardmetoderVirksomheder, som ikke måler elforbruget til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling, kan i stedet vælge at opgøre elforbruget efter standardmetoder.

Der er fem standardmetoder til at opgøre den elafgift, som virksomhederne ikke kan få godtgjort:

1. Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i 12 måneder – dækker både rumvarme og komfortkøling, men ikke opvarmning af vand.

2. Den fremstillede mængde varme/kulde opgjort efter måler, ganget med 1,1 og omregnet til kWh.

3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder – dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling.

4. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid – dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling.

5. Forbruget af elektricitet til opvarmning af vand kan skønnes, når forbruget til varmt vand er under 50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til 0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned (håndvask) og 0,4 GJ pr. ansat pr. måned (håndvask og bad).


Det vil ofte koste op til tre gange så meget at anvende metode 1-3 i forhold til, hvis virksomhederne vælger at måle forbruget af elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Denne løsning giver således ikke en optimal godtgørelse af elafgift, hvorfor vi anbefaler, at disse standardmetoder kun anvendes, hvis etablering af målere er dyr og/eller teknisk/administrativt vanskelig.

Komfortkøling i sommermånederneVirksomheder, der kun anvender komfortkøling i maksimalt fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår, og som ikke samtidigt anvender elektricitet til rumvarme i samme lokaler, kan vælge kun at betale 10 kr. pr. m2 i månederne maj, juni, juli og august for de rum, hvor der anvendes komfortkøling. Dette gælder uanset, at virksomhederne anvender elektricitet til komfortkøling i andre kalendermåneder, så længe de maksimalt anvender komfortkøling i fire kalendermåneder i løbet af et ka-lenderår. De fire kalendermåneder fastsættes ud fra påbegyndte kalendermåneder. Det vil sige, at anvender virksomhederne komfortkøling to dage i juli, vil virksomhe-derne have anvendt komfortkøling i juli måned, altså én kalendermåned.

Virksomheder, der anvender denne standardmetode, skal kunne dokumentere, at der kun er foretaget komfortkøling i fire måneder i kalenderåret. Dette kan ske ved en log eller ved en erklæring fra en energikonsulent eller lignende.

Måleresultater kan anvendes for tidligere perioderVirksomheder, der har anvendt ovennævnte standardmetoder til at opgøre den andel af forbruget af elektricitet, virksomhederne ikke kan få godtgjort, eller virksomheder som ikke har fået godtgjort elafgift, har mulighed for efterfølgende at opsætte målere og anvende 12 måneders måleresultater til at få godtgjort yderligere elafgift for de tre foregående år.

Betalt elafgift (100 .000 kWh · 0,884 kr . pr . kWh) = 88 .400 kr .

Andel af elafgiften, der ikke kan godtgøres (100 .000 kWh · 0,004 kr . pr . kWh) = ÷ 400 kr .

Fradrag for rumvarme (2 .000 Watt¹ / 1000 · 350 timer · = ÷ 7 .392 kr . 12 mdr . · 0,88 kr . pr . kWh)

Tillæg for rumvarme (2 .000 Watt1 / 1000 · 350 timer · = 5 .250 kr . 12 mdr . · 0,625 kr . pr . kWh)

Elafgift virksomheden kan få godtgjort = 85 .858 kr .

1) Effekt

Eksempel efter punkt 3 (2019-satser)


Ønsker virksomheden at anvende denne mulighed, skal følgende betingelser være opfyldt for, at en regulering kan finde sted:

• Regulering kan kun ske efter forudgående tilladelse fra Skattestyrelsen.• Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftspe-

riode, hvori der først foretages korrekt måling.• Reguleringen skal være baseret på en måling af mindst 12 måneders varighed.• Virksomheden skal betale 10.000 kr. for at foretage en regulering – det vil sige,

at det kun vil være beløb over 10.000 kr., der udbetales.• Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor.• Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågæl-

dende 12-måneders-periode.• Virksomhedens produktions og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede.

For virksomheder, der tidligere har fået godtgjort for meget i elafgift, er det en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den elafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Dette betyder, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder, vil de som udgangspunkt have fået godtgjort for lidt i elafgift, og betingelsen vil derfor altid være opfyldt.


Liberale erhverv – specielle regler

Følgende virksomheder (liberale erhverv) kan som udgangspunkt ikke få godtgjort elafgiften af deres elforbrug.

• Advokater• Arkitekter• Bureauer (dog ikke rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration)• Landinspektører• Mæglere• Reklamevirksomheder• Revisorer• Rådgivende ingeniører.

Hidtil har også forlystelser, herunder teatre, været omfattet af listen over liberale erhverv. Fra og med 1. januar 2017 har de dog kunnet få godtgjort elafgift på samme vilkår som andre momsregistrerede virksomheder.

Hvis virksomhederne både har ovenstående aktiviteter og andre aktiviteter, kan virksomhederne få godtgjort en del af elafgiften. Der skal derfor ske en fordeling af forbruget af elektricitet mellem de ovenstående aktiviteter og de andre momspligtige aktiviteter.

Hvis virksomhederne ikke har foretaget en fordeling af forbruget ud fra måling, kan en fordeling som udgangspunkt ske ud fra omsætningen.

Liberale erhverv kan dog få godtgjort en del af elafgiften af den elektricitet, der anvendes til opvarmning af vand, rumvarme og komfortkøling, se afsnittet ”Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling”.

Af regeringens lovprogram for 2018/2019 fremgår et ønske om, at liberale erhverv skal have ret til godtgørelse af elafgift i lighed med øvrige momsregistrerede virk-somheder. Denne mulighed forventes gradvist indfaset frem mod 2023. Der er dog endnu ikke fremsat lovforslag herom.

Se satserne vedrørende godtgørelse af elafgift i bilag 1.


Brændsler – olie, kul og gas

Hvilke afgifter er der på brændsler?Brændsler er i de fleste tilfælde belastet med både energi- og CO2-afgift. Derud-over vil brændsler ofte være belastet med NOX-afgift, og i nogle tilfælde svovl- og metanafgift.

Opdeling af forbruget af brændslerBrændsler betragtes som udgangspunkt for anvendt til rumvarme og opvarmning af vand. Kun hvis anvendelsen er direkte beskrevet i loven som procesenergi, kan virk-somheder få godtgjort energiafgiften.

Brændsler anvendt til procesVirksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften på brændsler, der an-vendes til procesformål.

Hvornår er der tale om procesenergi?Et brændsel vil som udgangspunkt være anvendt til procesformål, såfremt energien er anvendt til følgende:

• energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og• energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning.

Eksempler på procesforbrugEnergi anvendt til følgende formål anses blandt andet for procesenergi:

• Produktion og forarbejdning af varer.• Opvarmning af særlige rum eller særlige procesanlæg.• Nedkøling af serverrum og andre lokaler, hvor kølingen sker af hensyn til maskiner

og produkter.

Hvor meget kan man få godtgjort i energiafgift?Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Den del af energiafgif-ten, som virksomhederne ikke kan få godtgjort, fremgår af bilag 2.

Kan man få godtgjort CO2-afgift?Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort CO2-afgift på brændsler.

Dog godtgøres CO2-afgiften, når brændslerne anvendes til procesformål i virksom-heder, der har tilladelse til udledning af CO2 (i henhold til CO2-kvoteordningen).


Tilsvarende godtgøres CO2-afgiften af varmeleverancer fra kvoteomfattede virksom-heder, når varmen anvendes til procesformål (fx opvarmning af malekabiner med fjernvarme). Se afsnittet ”CO2-kvoter”.

CO2-afgiften kan i visse tilfælde godtgøres ved anvendelse af brændsler til skibe, fly og tog.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder omfattet af proceslisten har mulighed for at få et bundfradrag i betalingen af CO2-afgift på brændsler, se bilag 10.

Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkølingVirksomheder kan som udgangspunkt ikke få godtgjort afgiften på brændsler, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling.

Hvis en række specifikke forhold er opfyldt, behandles brændsler, der anvendes til fx opvarmning af rengøringsvand, som anvendt til proces. Og virksomhederne kan få godtgjort energiafgiften efter de almindelige regler, se afsnittet ”Brændsler anvendt til proces”.

Brændsler anvendt til rumvarme Ved rumvarme forstås brændsler, som virksomheder anvender til at opvarme lokaler, der anvendes til fx:

• Produktion• Lager• Salg• Kontorer• Pakkerier.

Brændsler anvendt til opvarmning af vandVed opvarmning af vand forstås i denne forbindelse vand, som virksomheder sælger eller fx anvender til:

• Rengøring af lokaler og produktionsanlæg• Bad• Opvask• Vask af hænder.

Brændsler anvendt til komfortkølingVed komfortkøling forstås fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, hvor kølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort.


Brændsler anvendt til ”særlige processer”Virksomheder kan som nævnt ovenfor få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Der skal ikke ske en nedsættelse af virksomhedernes godtgørelse, hvis der er tale om ”særlige processer”.

Hvornår er der tale om ”særlige processer”?Der er anvendt brændsler til ”særlige processer”, når brændslet er anvendt til føl-gende processer:

• Kemisk reduktion og i elektrolyse.• Direkte til opvarmning i metallurgiske processer.• Direkte til opvarmning i mineralogiske processer.

Ved ovenstående processer kan virksomheder få godtgjort energiafgiften fuldt ud. Det er dog yderligere en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af proceslisten, se bilag 10.

Vedrørende godtgørelse af CO2-afgift, se afsnittet ”Kan man få godtgjort CO2-afgift?”.

Kemisk reduktion og elektrolyseVed kemisk reduktion forstås elektronoptagelse, der sker som et led i produktionsprocessen (pkt. 23 på proceslisten). Ved elektrolyse udskilles stoffer ved hjælp af elektricitet, fx ved aluminiumsfremstilling (fx pkt. 23 på proceslisten).

Metallurgiske processerVed metallurgiske processer forstås opvarmning af metaller, hvor der sker en foran-dring af metallets indre fysiske struktur (pkt. 30 på proceslisten).

Mineralogiske processerDe mineralogiske processer omfatter fx fremstilling af glas og glasprodukter, frem-stilling af keramiske produkter, fremstilling af mursten, teglsten og bygge-materialer af brændt ler, fremstilling af cement, kalk og gips samt fremstilling af produkter af beton, gips og cement m.m. (punkt 10, 11a og b, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten).

Måling af energi fra brændslerNår energiforbruget anvendes både til proces og rumvarme mv., skal virksom-hederne som udgangspunkt måle sit samlede energiforbrug samt energiforbruget til procesformål, for at få godtgjort energiafgiften af energiforbruget til procesformål. Dette er fx tilfældet, hvis virksomhederne anvender brændsler i anlæg, som fremstil-ler varme/kulde, der anvendes til både:

• proces og• rumvarme, opvarmning af vand og/eller komfortkøling.


Ved manglende måling vil virksomhederne som hovedregel ikke være berettiget til at få godtgjort energiafgifter.

Der er dog en række undtagelser, hvor virksomhederne kan undgå at opsætte målere og i stedet anvende standardmetoder til at opgøre energiafgifter af energiforbruget til rumvarme eller opvarmning af vand og/eller komfortkøling.

StandardmetoderVirksomheder kan i nogle tilfælde undlade at opsætte målere og i stedet vælge at op-gøre energiafgiften af forbruget til rumvarme og komfortkøling eller energiafgiften af forbruget til opvarmning af vand efter følgende standardmetoder:

• Rumvarme og komfortkøling: Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned (omfat-ter ikke energiforbruget til opvarmning af vand).

• Opvarmning af vand: Forbruget af varmt vand kan skønnes, når forbruget til varmt vand er under 50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til 0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned. Hvis det varme vand også bruges til bade-faciliteter, skal der regnes med et større forbrug.

På baggrund af ovenstående standardmetoder kan virksomhederne beregne det beløb, som deres godtgørelse af energiafgift skal reduceres med.

Måleresultater kan anvendes for tidligere perioderVirksomheder, der ikke tidligere har målt det godtgørelsesberettigede energiforbrug, har mulighed for at opsætte målere og anvende et helt års måleresultater til at få godtgjort yderligere energiafgifter for de tre foregående år. De tre foregående år fast-sættes fra det tidspunkt, hvor der første gang sker en korrekt direkte måling.

Ønsker virksomheden at anvende denne mulighed, skal følgende betingelser være opfyldt, for at en regulering kan finde sted:

• Regulering kan kun ske efter forudgående tilladelse fra Skattestyrelsen.• Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftspe-

riode, hvori der først foretages korrekt måling.• Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders

varighed.• Virksomhederne skal betale 10.000 kr. for at foretage en regulering – det vil sige, at

det kun vil være beløb over 10.000 kr., der udbetales.• Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor.• Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågæl-

dende 12-måneders-periode.• Virksomhedernes produktions og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede.


Det er desuden en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved må-ling, udgør mindst 75 % af den energiafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Denne betingelse vil reelt set kun være aktuel, såfremt virksomhederne har fået godtgjort for meget i energiafgifter. Dette skyldes, at har virksomhederne an-vendt en af ovenstående standardmetoder, vil de som hovedregel have fået godtgjort for lidt i energiafgifter, og betingelsen vil derfor være opfyldt.

Særregel for fordelingDer kan ses bort fra hovedreglen om måling af energiforbruget til procesformål, hvis:

• anlægget har en fremløbstemperatur på over 90° C (hedtvandsanlæg og dampanlæg)

• energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, varmt vand og kulde, som ikke kan godtgøres, udgør under 10 % af den samlede fremstillede mængde energi

• energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, opvarmning af vand og produktion af kulde, som ikke kan godtgøres, udgør mindre end 200 GJ årligt, og energiforbruget skal kunne sandsynliggøres.

Der gælder helt særlige regler for opgørelse af energiforbruget i disse anlæg, som ikke beskrives i denne vejledning.


Udlejningsvirksomhed

Virksomheder, der udlejer fast ejendom, kan ikke få godtgjort afgifter af fx elektrici-tet og vand, som forbruges af lejerne. Dette uanset, om lejerne betaler for forbruget eller ej.

Det er den virksomhed, der forbruger vand og energi, der kan få godtgjort afgiften. Det er derfor lejer, der i givet fald kan få godtgjort afgifter.

Virksomheder, der som led i erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom leverer elek-tricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation af afgifterne til lejeren, herunder det seneste års forbrug.

Det er herefter forholdene ved lejer, der er afgørende for, om lejer kan få godtgjort afgifter helt eller delvist.

Fakturering af elektricitet og vand direkte fra forsyningsvirksomhed Hvis lejeren modtager en faktura på sit el- og vandforbrug direkte fra forsynings-virksomheden, gælder de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter.

Elektricitet og vand opkrævet via huslejenHvis lejer bliver opkrævet betaling for elektricitet, vand m.v. via huslejen, kan lejer anvende den specifikation af energiforbruget eller afgiftsbeløbene, som udlejer frem-sender minimum én gang årligt til at få godtgjort el-, vand- og energiafgifter.

Udlejers godtgørelseUdlejer kan få godtgjort el- og vandafgift for forbruget på fællesarealer – fx trappeop-gange og p-plads – hvor udlejer ikke har udspecificeret afgifterne for lejer.

Feriehoteller, svømmehaller, forsamlingshuse m.m.Feriehoteller, feriecentre, hoteller, moteller, idrætshaller, svømmehaller, udstillings-haller, forsamlingshuse og medborgerhuse, som har forbrugt elektricitet og vand i forbindelse med momspligtig udlejning, kan få godtgjort el- og vandafgift efter de almindelige regler i samme omfang, som de har fradrag for moms. Dette uanset, at der er tale om udlejning.


Motorbrændstof

Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort miljø og energiafgifter af olie, LPGgas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof.

Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes godtgørelse, er drift af:

• Registrerede motorkøretøjer, fx person-, vare- og lastbiler• Stationære motorer, fx kølemaskiner• Entreprenørmateriel m.v.• Trucks• Motorkompressorer.

TrucksVirksomheder kan ikke få godtgjort miljø og energiafgifter af motorbrændstof, som anvendes i trucks. Virksomheder kan dog få godtgjort elafgift for forbrug af elektrici-tet i eldrevne trucks efter de almindelige regler, se afsnittet ”Elektricitet”.


Landbrug m.m.

Elektricitet anvendt til landbrug m.m.Virksomheder inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, som anvender elektricitet til dette formål, kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet ”Elektricitet” samt bilag 1.

Brændsler anvendt til landbrug m.m.For energiforbrug inden for ovenstående typer erhverv nedsættes godtgørelsen af energiafgiften for forbrug til procesformål med en mindre procentandel, se bilag 4.

Der bør foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en virksomheds aktiviteter kan henføres til en af ovenstående typer erhverv.

Motorbrændstof anvendt til landbrug m.m.Virksomheder, der har momspligtige aktiviteter inden for landbrug m.m., er omfattet af specielle regler i forhold til godtgørelse af energiafgifter på motorbrændstof.

Dette medfører, at disse landbrugsvirksomheder m.m. kan få godtgjort energiafgif-ten på motorbrændstof efter særlige regler, der gælder for landbrugssektoren m.m. Disse virksomheder kan dog ikke få godtgjort afgifter på motorbrændstof, der er anvendt i fx personbiler og lastbiler.

Virksomhederne kan ikke få godtgjort CO2-afgift, svovlafgift og NOX-afgift af energi-produkter, der anvendes som motorbrændstof.


Væksthuse

Elektricitet anvendt til væksthuseVæksthuse kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet ”Elektricitet” samt bilag 1.

Brændsler anvendt til væksthuseNedsættelsen af godtgørelsen af energiafgift af brændsler i forbindelse med pro-cesformål gælder ikke for energiforbrug af brændsler i væksthuse. Væksthuse kan i stedet få godtgjort hele energiafgiften undtaget den andel der udgør EU’s mini-mumsafgift. EU’s minimumsafgift afhænger af hvilket type brændsel der anvendes. Dette skyldes, at der gælder særlige regler for brændsler, anvendt til opvarmning af væksthuse.

CO2afgiften på brændsler godtgøres som udgangspunkt ikke. Væksthuse kan i stedet opnå et fast bundfradrag i betalingen af CO2-afgift på brændsler, som baseres på hi-storiske data. Er væksthuset kvoteomfattet, kan væksthuset få godtgjort CO2-afgiften på brændsler anvendt til proces. Dette gælder ligeledes for CO2-afgift af varme an-vendt til proces, der leveres fra en produktionsvirksomhed eller et fjernvarmeselskab med tilladelse til udledning af CO2, se afsnittet ”CO2-kvoter”.


Afgift på affald

Afgift på affald kan deles op i følgende:

• forbrænding af affald og• deponering af affald.

Forbrænding af affaldBrændbart affald betragtes i dag som et brændsel på lige fod med fx olie, kul eller gas. Afgiften på affald, der forbrændes, er derfor fastsat med udgangspunkt i ni-veauet for de fossile brændsler som fx olie, kul og gas.

Afgiften på forbrænding af affald er opdelt i tre afgifter:

• Affaldsvarmeafgift – afgift på den mængde varme, der leveres fra affaldsfor-brændingsanlægget, og den varme, som virksomheden selv anvender fra anlægget til rumvarme og varmt vand.

• Tillægsafgift – der skal betales en tillægsafgift pr. GJ produceret varme. Tillægs-afgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald.

• CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald – der skal betales en afgift af mængden af CO2-indholdet i affaldet. Afgiften beregnes i princippet ud fra energi-indholdet i det brændbare affald.

Der skal desuden beregnes NOX-afgift og i mange tilfælde svovlafgift ved forbræn-ding af affald, se afsnittene ”NOX-afgift” og ”Svovlafgift”.

AffaldsvarmeafgiftVarme produceret ved forbrænding af affald pålægges affaldsvarmeafgift. Der er så-ledes tale om en afgift på den leverede eller udnyttede varme. Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag 6.

Fritaget for affaldsvarmeafgiftUnder visse forudsætninger er følgende affald fritaget for affaldsvarmeafgift:

• Biomasseaffald• Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald• Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning• Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineralolieprodukter

mv.) i hele selvstændige læs.


Kan man få godtgjort affaldsvarmeafgiften?Virksomheder, der anvender varme til procesformål, kan få godtgjort affaldsvarmeafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene ”Brændsler anvendt til proces” og ”Brændsler anvendt til ”særlige processer”.

TillægsafgiftTillægsafgiften er en afgift på den brændværdi, der er i affaldet, og skal betales, uan-set om energien udnyttes eller ej. Som eksempel skal der også betales tillægsafgift af bortkølet varme.

Den effektive afgiftssats er fastsat på baggrund af den producerede mængde varme, se bilag 6.

Fritaget for tillægsafgiftFølgende affald er under visse forudsætninger fritaget for tillægsafgift:

• Biomasseaffald.• Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald.• Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning• Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineraloliepproduk-

ter mv.) i hele selvstændige læs.• Talolie og VEaffald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.).

Kan man få godtgjort tillægsafgiften?Visse virksomheder, der anvender varme til procesformål og som indgår en aftale med varmeproducenten, kan få godtgjort tillægsafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene ”Brændsler anvendt til pro-ces” og ”Brændsler anvendt til ”særlige processer””.

CO2-afgift på affaldDer skal betales CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel. Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag 6.


Fritaget for CO2-afgiftFølgende affald er under visse forudsætninger fritaget for CO2-afgift:

• Biomasseaffald.• Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald.• Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning.• Talolie og VEaffald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.).• Affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 %.

Deponering af affaldDer skal ligeledes betales afgift ved deponering af affald. Afgiften fremgår af bilag 6.

Afgiften ved deponering af affald gælder ligeledes for affald, der deponeres med henblik på senere forbrænding.


NOX-afgift

Udledning af NOX

Der skal betales NOX-afgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af NOX (NO2-ækvivalenter) til luften. Størstedelen af udledningerne af NOX kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer som fx naturgas og afbrænding af biomasse, som eksempelvis sker i en række forskellige produktionsprocesser.

Registrering for NOX -afgift og måling af udledningen af NOX

Energi- og affaldsanlæg samt industrianlæg med en indfyret effekt på mere end 10 MW, der forbrænder kvælstofholdige produkter, skal som udgangspunkt regi-stres for NOX-afgift hos Skattestyrelsen. Disse virksomheder skal foretage måling af udledningen af NOX til luften og betale NOX-afgift på baggrund af den udledte mængde, se bilag 7.

Målergrænsen på 10 MW er dog kun gældende, hvis en lignende målergrænse skal overholdes efter Miljøstyrelsens regler.

Standardsatser og ingen måling af udledningen af NOX

Hvis virksomheder ikke foretager (og ikke skal foretage) måling af den udledte mængde NOX, betales NOX-afgiften ud fra standardsatser på de enkelte brændsler, se bilag 7.

Godtgørelse af NOX -afgiftVirksomheder kan normalt ikke få godtgjort NOX-afgift.

Virksomheder, der igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag foretager en reduktion af deres udledning af NOX, kan dog anmode om at få godtgjort en del af NOX-afgiften.

Endvidere er der i særlige tilfælde mulighed for at opnå et bundfradrag i betalingen af NOX-afgift. Denne mulighed er pr. 1. juli 2016 ophævet.


Metanafgift

Der skal betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes som motorbrænd-stof i stationære stempelmotoranlæg. Metanafgiften er bl.a. relevant for kraft-varmeværker. Gasturbiner anses ikke for at være stempelmotorer, hvorfor forbrug af natur- og biogas i gasturbineanlæg ikke er berørt af metanafgiften.

Godtgørelse af metanafgiftDet er i visse tilfælde muligt for virksomheder at få godtgjort en andel af den betalte metanafgift, såfremt virksomhedernes faktiske emission af uforbrændt metan ligger under de standarder, som er fastsat i lovgivningen.

Metanafgift af naturgasMetanafgift af naturgas opkræves af leverandøren af naturgas, medmindre virksom-hederne er registreret for metanafgift. I sidstnævnte tilfælde skal virksomhederne selv afregne metanafgiften.

Metanafgift af biogasVirksomheder, der anvender biogas, skal registreres hos Skattestyrelsen og afregne metanafgift.

AfgiftssatsenSe bilag 8 for en oversigt over afgiftssatserne på metan.


Svovlafgift

Udledning af svovlDer skal betales svovlafgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af svovl til luften. Der skal alene betales afgift af brændsler med et svovlindhold på over 0,05 %. Omfattet af afgiftspligten er bl.a. kul- og mineralolieprodukter, affald, halm, træpiller med et svovlholdigt bindemiddel og andre brændsler, der har et svovlind-hold på over 0,05 %.

AfgiftssatsenAfgiftssatsen afhænger af produktet og kan beregnes efter produktets vægt, ind-holdet af svovl i brændslet eller af den mængde svovl, der rent faktisk udledes ved forbrænding af produktet, se bilag 6.

Godtgørelse af svovlafgiftVirksomheder kan normalt ikke få godtgjort svovlafgiften. Hvis der sker binding af svovl, kan virksomhederne dog få godtgjort en andel af svovlafgiften.

Virksomheder, der forbruger kul eller olieprodukter til energitunge processer, kan i visse tilfælde opnå et særligt bundfradrag ved beregning af svovlafgiften.


Overskudsvarme

Udnyttelse af overskudsvarme fra procesformålVirksomheder skal betale afgift af overskudsvarme, hvis de ved særlige installationer udnytter overskudsvarme fra procesformål til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller opvarmning af vand. Der er således tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, som efterfølgende udnyttes til ikke-procesformål. Der kan eksempelvis være tale om overskudsvarme fra damp an-vendt til papirfremstilling eller overskudsvarme fra virksomhedens procesovne.

Udnyttelse af overskudsvarme i samme rum, som varmen produceres iVirksomheder skal ikke betale afgift af overskudsvarme, som stammer fra proces-formål, motorer eller køleanlæg, når varmen umiddelbart anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen produceres i. Der er specielle regler for opgørelse af afgiftsbeløb for varm procesluft, der nyttiggøres i andre lokaler, se bilag 6.

Betaling af overskudsvarmeafgiftVirksomhedernes betaling af overskudsvarmeafgift sker ved at modregne afgift af overskudsvarme i den afgift, som virksomhederne ellers kan få godtgjort til proces-formål. Afgiftens størrelse er afhængig af, hvilken proces overskudsvarmen vedrører. De forskellige afgiftssatser fremgår af bilag 6.

Kun betaling af overskudsvarmeafgift i vinterhalvåretVirksomheder skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme i vinterhalvåret, det vil sige i perioden fra 1. oktober til 31. marts.

I sommerhalvåret er der ikke et ret stort varmeforbrug til rumvarme, men der for-bruges ofte varmt vand, fx til rengøring, bad m.v. Afgiftsmæssigt er det derfor ofte en stor fordel at anvende overskudsvarmen til fremstilling af varmt brugsvand i fx administrationsbygninger.

Salg af overskudsvarmeDer skal afregnes overskudsvarmeafgift hele året, hvis overskudsvarmen sælges, og virksomheden dermed modtager et vederlag for varmeleverancen.

Ved afsætning af overskudsvarmen udgør afgiften ofte en fast procentdel af det veder-lag, som virksomhederne får for varmeleverancen. Procentdelen fremgår af bilag 6.

Som en del af vederlaget skal også indregnes fjernvarmeselskabets eventuelle betaling af investeringsomkostninger til visse anlæg til nyttiggørelse af varmen.


Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker

El- og varmefremstilling – kraftvarmeproduktionDer gælder særlige regler for kraftvarmeværker, der fremstiller elektricitet og fjern-varme. Nedenfor har vi kort beskrevet reglerne.

Der gælder andre regler for anlæg, der udelukkende producerer elektricitet, se afsnittet ”Elfremstilling”.

Fordeling af forbruget af brændsler til el- og varmeproduktionFordelingen af forbruget af brændsler (fx naturgas, olie eller kul) til henholdsvis el- og varmeproduktion udgør grundlaget for kraftvarmeværkernes betaling af miljø- og energiafgifter.

Kraftvarmeværkerne kan vælge mellem to metoder til at foretage fordelingen af brændsler. De to metoder er benævnt:

1. Varmevirkningsgrad 1,202. Elvirkningsgrad 0,67.

Godtgørelse af energiafgift på brændslerKraftvarmeværkerne kan få godtgjort hele energiafgiften på brændsler, som kan henføres til elproduktionen. Derimod skal der betales fuld energiafgift på brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen.

Godtgørelse af CO2-afgift på brændslerFor alle kraftvarmeværker skal der betales fuld CO2-afgift af brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen.

For brændsler, som kan henføres til elproduktionen, er det afgørende for godtgø-relsen af CO2-afgiften, om kraftvarmeværket er omfattet af CO2-kvoteordningen. Kraftvarmeværker inden for kvotesektoren er fritaget for CO2-afgift af brændsler til elproduktion. Kraftvarmeværker uden for kvotesektoren skal derimod betale fuld CO2-afgift af brændsler til elproduktion.


Elforbrug til fremstilling af elektricitet ved samtidig produktion af varmeElforbrug, der anvendes direkte til elfremstilling, er fritaget for elafgift. Dette gælder bl.a. for elforbrug, der kan henføres til elfremstilling på kraftvarmeværker.

For det elforbrug, der kan henføres til varmefremstilling, godtgøres elafgiften efter de almindelige procesregler.

Godtgørelse af NOX - og metanafgiftDet er i visse tilfælde muligt for værkerne at få godtgjort NOX-afgift og metanafgift. Der henvises til afsnittene ”NOX-afgift” og ”Metanafgift”.

StilstandsvarmeStilstandsvarme og opvarmning af kedler og olietanke m.v. anses for procesenergi. Det betyder, at kraftvarmeværker og fjernvarmeværker kan få godtgjort energiafgif-ter af dette energiforbrug efter de almindelige regler vedrørende procesforbrug. Det kræves dog, at forbruget er målt.

Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumperKraftvarmeværker kan få godtgjort en del af elafgiften og energiafgiften på brænd-sler, der anvendes til fremstilling af varme på andre anlæg end kraftvarmeenheden (den såkaldte ”elpatronordning”).

Der vil typisk være tale om varmefremstilling på spidslastkedler og elkedler eller i varmepumper.


Krav til værkerneFor at opnå godtgørelse af elafgift og energiafgift på brændsler gælder der følgende krav:

1. Momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet Virksomheder har kraftvarmekapacitet, når den samlede varmeleverance i mindst 75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 % af energiproduktio-nen i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.

2. Anlægget leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller andre lignende fjernvarmenet

Ordningen kan således ikke anvendes for interne varmenet m.v.

3. Anlægget drives af den virksomhed, der har kraftvarmekapaciteten Det er således et krav, at den virksomhed, som råder over kraftvarmeenheden,

står for indkøb af brændsler og er ansvarlig for driften af det varmeproducerende anlæg (fx spidslastkedler). Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om samme juridiske enhed.

Hvis værkerne opfylder alle ovenstående krav, kan værkerne få godtgjort en andel af elafgiften og energiafgiften på brændsler samt eventuelt en andel af CO2-afgiften.

Godtgørelse af miljø- og energiafgifter – opgørelsenDer skal ske en opgørelse af den andel af elafgiften eller energi- og CO2-afgiften på brændsler, som værkerne kan få godtgjort. Der skal ikke længere foretages en mod-regning i godtgørelsen af energiafgiften i de tilfælde, hvor grænsen for godtgørelse af CO2-afgift er højere end den betalte CO2-afgift for det anvendte brændsel. Se bilag 6 og bilag 9 for de aktuelle satser.


Elfremstilling

Elfremstilling til eget forbrug på små elproduktionsanlæg

Ingen elafgift af elektricitetDer skal ikke betales elafgift af elektricitet, som fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW.

Der er fx tale om elfremstilling på små dieselgeneratorer.

I disse tilfælde kan virksomhederne dog ikke få godtgjort energiafgift og CO2-afgift af de brændsler, som anvendes til elfremstilling, fx dieselolie.

Mulighed for registrering for elafgiftSkattestyrelsen kan efter anmodning tillade, at der skal betales elafgift af elektrici-tet, der fremstilles på:

• anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produk-tion på mere end 50.000 kWh, eller

• stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet.

Det er en betingelse, at den fremstillede elektricitet er helt eller delvist godtgørelses-berettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift, se afsnit ”Elektricitet”.

Hermed kan virksomheder få godtgjort energiafgiften på brændsler, der anven-des til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den elektricitet, virksomheden fremstiller. Virksomheder kan ikke få godtgjort CO2-afgiften på brændsler, der medgår til fremstilling af elektricitet, med mindre elfremstillingen er CO2-kvotereguleret.

Pligt til registrering for elafgiftVirksomheder, der fremstiller elektricitet på anlæg med en kapacitet på over 150 kW, skal registreres for elafgift og betale elafgift til Skattestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om et anlæg, der fremstiller elektricitet på baggrund af vedva-rende energi, fx et solcelleanlæg.

Derudover skal virksomheder (net- og transmissionsvirksomheder), der leverer elek-tricitet til forbrug i Danmark, registreres for og betale elafgift.


Hvornår er en registrering relevant?Det kan være en fordel for momsregistrerede virksomheder med anlæg til fremstil-ling af elektricitet til eget brug på fx byggepladser m.v. at blive frivilligt registreret som elproducent.

I denne situation vil virksomhederne skulle betale elafgift af den fremstillede elek-tricitet. Ved forbrug til procesformål, opvarmning eller komfortkøling skal der kun betales elafgift af den del, som virksomhederne ikke kan få godtgjort. Se satsen for elafgift i bilag 6 samt satserne for godtgørelse i bilag 1.

Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v.Hvis man fremstiller elektricitet ved vindkraft, solcelleanlæg eller anden vedvarende energi, skal man som hovedregel ikke betale elafgift, såfremt man selv anvender elektriciteten. Det er et krav, at udnyttelsen foregår direkte. Elektriciteten må således ikke sendes gennem det offentlige elnet.

Reglerne er imidlertid for komplekse til at beskrive i denne vejledning. Vi anbefaler, at der tages kontakt til PwC for yderligere rådgivning.


CO2-kvoter

Kort sagt er formålet med kvoteordningen at begrænse udledningen af drivhusgasser ved hjælp af et system med omsættelige emissionskvoter.

Hvem er omfattet?Kvoteordningen omfatter bl.a. følgende typer af virksomheder:

• Energiproducerende anlæg med en indfyret effekt på over 20 MW, herunder kraft-varmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og industrianlæg.

• Raffinaderier og koksværker.• Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over

en vis størrelse.• Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse.• Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse.

En CO2-kvote er en ret til at udlede 1 ton CO2 pr. år.

Godtgørelse af CO2-afgiften – kvoteomfattede virksomhederVirksomheder omfattet af kvoteordningen kan få godtgjort CO2-afgiften af brænd-selsforbruget til procesformål, der er anvendt i produktionsenheder med tilladelse til udledning af CO2.

Godtgørelse af CO2-afgiften – ikke-kvoteomfattede virksomhederLigeledes kan ikkekvoteomfattede virksomheder få godtgjort hele CO2-afgiften af CO2-kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesenergi (fx opvarmning af malekabiner med fjernvarme).


Vand

Vandafgift og drikkevandsbeskyttelsesbidragVirksomheder kan få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget i samme omfang, som de har fradrag for moms – se bilag 5. Se de aktuelle afgiftssatser i bilag 6.

Det er underordnet for godtgørelsen, hvad virksomhederne anvender vandet til. Virksomheder kan således få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget, uanset om vandet er brugt til produktion af varer, til bad, til rengøring eller til kaffe m.v.

Liberale erhverv – også mulighed for godtgørelseVirksomheder med liberalt erhverv kan modsat elafgiften også få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget. Se desuden afsnittet ”Liberale erhverv – specielle regler”.


Vandafledningsbidrag

Virksomheder betaler vandafledningsbidrag af den mængde vand, der ledes til klo-akken. Vandafledningsbidraget beregnes normalt af den samme mængde som mæng-den af ledningsført vand. Vandafledningsbidraget opkræves af forsyningsselskabet, og størrelsen varierer fra kommune til kommune.

Mulighed for at få godtgjort vandafledningsbidragetVirksomheder med erhvervsmæssig aktivitet kan få godtgjort vandafledningsbidra-get for vand, der medgår i produktionen af varer eller af anden grund ikke ledes til kloaksystemet.

Betingelsen for at virksomheder kan få godtgjort vandafledningsbidraget, er, at virksomhederne kan måle, opgøre eller beregne den vandmængde, hvoraf virksom-hederne ønsker at få godtgjort vandafledningsbidraget.

Virksomheder skal anmode den, der administrerer spildevandsanlægget, om at få godtgjort en del af vandafledningsbidraget.

Trappemodel for betaling af vandafledningsbidragDer er indført en trappemodel for betaling af den variable del af vandaflednings-bidraget. Trappemodellen medfører, at virksomheder med et årligt vandforbrug over 500 m3 kan opnå en reducering af deres betaling af vandafledningsbidrag i tre ”trap-per” alt afhængig af, hvor stort et vandforbrug virksomhederne har. Trappemodellen blev indført i 2014, og reduktionen i betalingen er gradvist blevet større frem til 2018, hvor trappemodellen er fuldt indfaset.

Virksomhederne skal selv tilmelde sig trappemodellen, og tilmeldingen skal ske for hver af virksomhedernes ejendomme. Det er også muligt at tilmelde sig trappemodel-len, hvis man lejer en ejendom. I denne situation skal der dog indgås en aftale (fx via en fuldmagt) med udlejer omkring tilmelding til trappemodellen. Det er en betin-gelse for at kunne tilmelde sig trappemodellen, at virksomhederne sælger varer eller tjenesteydelser mod vederlag fra ejendommen.

Tilmeldingen sker via www.trappetilmelding.dk


SpildevandsafgiftVirksomheder skal betale spildevandsafgift af hus og industrispildevand, der enten:

• udledes i søer, vandløb, havet eller• nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning.

Godtgørelse af spildevandsafgift – proces med stort vandforbrugMomsregistrerede virksomheder kan i særlige tilfælde få godtgjort en andel af spilde-vandsafgiften. Dette gælder for virksomheder, der har processer med et større vand-forbrug, eksempelvis virksomheder i fiskeindustrien og virksomheder der fremstiller vitaminer eller papir.


Privatforbrug

Man kan ikke få godtgjort afgifter af energiforbrug til private formål. Det kan eksempelvis være relevant i forbindelse med landbrugsvirksomhed eller frisør-saloner, som drives fra privaten.

Der er ikke krav om, at virksomheder skal måle energiforbruget til privatforbrug, hvis der udelukkende skal ske en fordeling af energiforbruget mellem energi, der er anvendt til privat og erhvervsmæssigt forbrug.

Fordeling af energiforbruget – standardsatserVirksomheder kan derfor foretage en fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse med udgangspunkt i følgende standardsatser:

Elektricitet til opvarmning 80 kWh pr . m2 til opvarmning

Elektricitet til opvarmning af vand 3 .000 – 3 .600 kWh til opvarmning af vand for 1-4 personer

Elektricitet til belysning 2 .000 kWh til lys og husholdning for lejligheder 4 .000 kWh til lys og husholdning for parcelhuse

Olieforbrug 2 .500 liter for et enfamiliehus på 120 – 130 m2

Gasforbrug 2 .200 m3 for et enfamiliehus på 120 – 130 m2

Energitype Standard privatforbrug pr . år

Hvis boligen er større eller mindre, skal virksomhederne foretage en forholdsmæssig beregning ud fra ovenstående standardsatser.

Der er ikke fastsat et standardforbrug for privatforbrug af vand. Virksomheder kan dog normalt fastsætte privatforbruget af vand til 170 m3 pr. år for en helårsbolig.


Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter

Virksomheder kan udelukkende få godtgjort energiafgifter og vandafgift, hvis virk-somhederne kan fremlægge fakturaer, der opfylder fakturakravene. Fakturakravene er blevet udvidet, således at bl.a. også virksomhedens (elkundens) eget CVRnr. skal fremgå af elfakturaen.

Dokumentation – udlejningVirksomheder, der som led i udlejning leverer elektricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation, der kan danne grundlag til brug for de momsregistrerede lejeres godtgørelse af energiafgifter.

AcontofakturaerElleverandører må fra 1. april 2016 ikke forudfakturere elafgift på en acontofaktura. Virksomheder kan derfor ikke længere få godtgørelse af elafgiften ved acontofaktu-rering af elforbruget. Virksomheder kan få godtgørelse, når elleverandøren sender en faktura med opgørelse af det endelige elforbrug og elafgift for perioden. Virksom-heder kan dog også få godtgjort elafgift, i det tilfælde elleverandøren på eksempelvis 2. acontoregning har faktureret elafgift for 1. acontoperiode. Det afgørende er, at der er faktureret en elafgift.

For brændsler og vandforbrug gælder som hidtil, at virksomheder, som kun får aflæst forbrugs-/afregningsmåler én gang om året, løbende kan få godtgjort afgifterne på baggrund af acontofakturaer. Disse virksomheder skal foretage en korrektion af de afgifter, de har fået godtgjort, når årsopgørelsen modtages.


Angivelse og betaling af energiafgifter

Godtgørelse af energiafgifterVirksomheder får i praksis energiafgifter og eventuelt CO2-afgift godtgjort ved et fradrag i momstilsvaret på momsangivelsen. Fristen for at angive og betale moms afhænger af virksomhedens årlige omsætning. Derudover kan virksomhederne fore-tage en regulering af deres godtgørelse af energiafgifter og eventuelt CO2-afgift ved hjælp af efterangivelser til Skattestyrelsen.

Afregning af miljø- og energiafgifterDet vil i de fleste tilfælde være forsyningsvirksomhederne, der varetager afregningen af miljø- og energiafgifter til Skattestyrelsen. Derfor vil de fleste virksomheder også betale deres miljø- og energiafgifter til forsyningsvirksomhederne via en faktura fra forsyningsvirksomhederne. ForbrugsregistreringVirksomheder med et stort energiforbrug til proces har mulighed for at blive for-brugsregistreret og foretage en nettoafregning af miljø- og energiafgifter af gas, elektricitet og varme til Skattestyrelsen. Dette indebærer, at virksomheden kan få leveret energien uden miljø og energiafgifter. Virksomheden skal herefter afregne de miljø- og energiafgifter, som virksomheden ikke kan få godtgjort.

Der er to betingelser, der skal være opfyldt for at blive forbrugsregistreret:

1. Virksomhederne skal have et årligt forbrug over 75.000 m3 gas, 100.000 kWh elektri-citet, 4.000 GJ varme eller have en lagerkapacitet til olie eller kul på over 1.000 m³.

2. Godtgørelsen af energiafgift af gas-, varme-, olie- eller kulforbruget skal udgøre mindst 80 % af energiforbruget, og mindst 30 % af virksomhedens energiforbrug anvendes til aktiviteter omfattet af bilag 1 til CO2-afgiftsloven (”proceslisten”), se bilag 10. Godtgørelsen af elafgift af elforbruget skal udgøre mindst 87 % af den samlede elafgift.


Forældelse af afgiftskrav

VirksomhederFor afgiftskrav gælder en 3-årig forældelsesfrist regnet fra momsangivelsesfristens udløb. Det vil sige, at fx en godtgørelse af elafgift for elektricitet faktureret i marts 2016 forælder 25. april 2019 (såfremt der er tale om en virksomhed, der afregner moms hver måned).

I særlige tilfælde kan virksomheden søge om genoptagelse ud over 3-års-fristen. Dette gælder fx, hvis hidtidig praksis ændres.

MyndighederDer gælder også en 3-årig forældelsesfrist for myndighedernes mulighed for at kor-rigere et afgiftskrav tilbage i tiden. Myndighederne har dog mulighed for at korrigere et afgiftskrav 10 år tilbage i tiden, hvis det vurderes, at virksomheden har handlet groft uagtsomt. Dette vil specielt være tilfældet for områder, hvor myndighederne mener, at afgiftsreglerne er klare og præcise, og at virksomhederne derfor burde være bekendte med reglerne og overholde disse. Denne opfattelse har Skattestyrel-sen i stigende omfang fået vedrørende reglerne for godtgørelse af energiafgifter.


Bilag 1

Godtgørelse af elafgift

Elektricitet Procesformål - Rumvarme - Opvarmning af vand - Komfortkøling

2018 2019 Januar-april 2018

maj-december 2018

2019

Elafgift Hele elafgiften undtaget 0,004 kr . pr . kWh

Hele elafgiften undtaget 0,004 kr . pr . kWh

0,507 kr . pr . kWh

0,657 kr . pr . kWh

0,625 kr . pr . kWh


Bilag 2

Godtgørelse af energiafgift på brændsler

Olie, kul og naturgas

Procesformål - Rumvarme - Opvarmning af vand - Komfortkøling

2018 2019 2018 2019

Energiafgift Hovedregel: Godtgørelsen nedsættes med 4,50 kr . pr . GJ . Alternativt kan anvendes 8,10 %

Hovedregel: Godtgørelsen nedsættes med 4,50 kr . pr . GJ . Alternativt kan anvendes 8,01 %

– –

CO2-afgift1 Mulighed for bundfradrag

Mulighed for bundfradrag

– –

1 . Gælder kun ikke-kvoteomfattet brændselsforbrug . Ved kvoteomfattet brændselsforbrug godtgøres 100 % af CO2-afgiften .


Bilag 3

Godtgørelse af energiafgifter ved ”særlige processer”

”Særlige processer”1

2018 2019

Elektricitet

Elafgift Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr . kWh

Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr . kWh

Brændsler

Energiafgift 100 % 100 %

CO2-afgift2 Mulighed for bundfradrag Mulighed for bundfradrag

1 . Elektricitet og brændsler anvendt til kemisk reduktion og i elektrolyse samt opvarmning i metallurgiske og mineralogiske processer .

2 . Gælder kun ikke-kvoteomfattet brændselsforbrug . Ved kvoteomfattet brændselsforbrug godtgøres 100 % af CO2-afgiften .


Bilag 4

Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m.m.

”Landbrug m .m .”1

2018 2019

Elektricitet

Elafgift Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr . kWh

Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr . kWh

Brændsler

Energiafgift2 98,20 % 98,20 %

CO2-afgift 0 % 0 %

1 . Elektricitet og brændsler til processer inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl .

2 . Godtgørelsen gælder også for brændsler anvendt til motorbrændstof til formål nævnt i note 1 . Det er en betingelse, at der anvendes farvet brændstof .


Bilag 5

Godtgørelse af vandafgift

Godtgørelse af vandafgift

2018 2019

Vandafgift 100 % 100 %

Drikkevandsbeskyttelsesbidrag 100 % 100 %


Bilag 6

Satser for energi- og CO2-afgifter

Energitype

2018 2019

Vand

Vandafgift kr ./m3 6,18 6,18

Drikkevandsbeskyttelsesbidrag kr ./m3 0,19 0,19

Elektricitet

Elafgift kr ./kWh 0,914 0,884

Gas Energiafgift CO2-afgift Energiafgift CO2-afgift

Naturgas og bygas (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr ./Nm3 2,199 0,391 2,225 0,396

Bygas i særlige bygasnet (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr ./Nm3 2,199 0,391 2,225 0,396

Naturgas, der anvendes som motorbrændstof (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr ./Nm3 3,010 0,391 3,046 0,396

Biogas (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr ./Nm3 0,098 – 0,098 –

Mineralolie – satser ved dagtemperatur Energiafgift CO2-afgift Energiafgift CO2-afgift

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof kr ./l 3,054 0,460 3,090 0,465

Anden gas- og dieselolie kr ./l 1,992 0,460 2,016 0,465

Let dieselolie (max . 0,05 % svovl) kr ./l 2,936 0,460 2,970 0,465

Svovlfattig dieselolie (max . 0,005 % svovl) kr ./l 2,725 0,460 2,757 0,465

Svovlfri dieselolie (max . 0,001 % svovl) kr ./l 2,725 0,460 2,757 0,465

Svovlfri dieselolie med 6,8 % biobrændstoffer (svovlindhold max . 0,001 %) kr ./l 2,711 0,428 2,742 0,433

Fuelolie kr ./kg 2,257 0,549 2,284 0,556

Fyringstjære kr ./kg 2,032 0,494 2,056 0,500

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof kr ./l 3,054 0,460 3,090 0,465

Anden petroleum kr ./l 1,992 0,460 2,016 0,465

Autogas (LPG) kr ./l 1,848 0,279 1,870 0,282

Flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof kr ./kg 3,398 0,518 3,438 0,524

Anden flaskegas (LPG) kr ./kg 2,555 0,518 2,585 0,524

Raffinaderigas kr ./kg 2,555 0,514 2,585 0,520

Smøreolie og lign . kr ./l 1,992 0,460 2,016 0,465

Bioolie kr ./l 1,992 – 2,016 –

Methanol kr ./l 0,876 – 0,887 –


Energitype

2018 2019

Vand

Vandafgift kr ./m3 6,18 6,18

Drikkevandsbeskyttelsesbidrag kr ./m3 0,19 0,19

Elektricitet

Elafgift kr ./kWh 0,914 0,884

Gas Energiafgift CO2-afgift Energiafgift CO2-afgift

Naturgas og bygas (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr ./Nm3 2,199 0,391 2,225 0,396

Bygas i særlige bygasnet (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr ./Nm3 2,199 0,391 2,225 0,396

Naturgas, der anvendes som motorbrændstof (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr ./Nm3 3,010 0,391 3,046 0,396

Biogas (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr ./Nm3 0,098 – 0,098 –

Mineralolie – satser ved dagtemperatur Energiafgift CO2-afgift Energiafgift CO2-afgift

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof kr ./l 3,054 0,460 3,090 0,465

Anden gas- og dieselolie kr ./l 1,992 0,460 2,016 0,465

Let dieselolie (max . 0,05 % svovl) kr ./l 2,936 0,460 2,970 0,465

Svovlfattig dieselolie (max . 0,005 % svovl) kr ./l 2,725 0,460 2,757 0,465

Svovlfri dieselolie (max . 0,001 % svovl) kr ./l 2,725 0,460 2,757 0,465

Svovlfri dieselolie med 6,8 % biobrændstoffer (svovlindhold max . 0,001 %) kr ./l 2,711 0,428 2,742 0,433

Fuelolie kr ./kg 2,257 0,549 2,284 0,556

Fyringstjære kr ./kg 2,032 0,494 2,056 0,500

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof kr ./l 3,054 0,460 3,090 0,465

Anden petroleum kr ./l 1,992 0,460 2,016 0,465

Autogas (LPG) kr ./l 1,848 0,279 1,870 0,282

Flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof kr ./kg 3,398 0,518 3,438 0,524

Anden flaskegas (LPG) kr ./kg 2,555 0,518 2,585 0,524

Raffinaderigas kr ./kg 2,555 0,514 2,585 0,520

Smøreolie og lign . kr ./l 1,992 0,460 2,016 0,465

Bioolie kr ./l 1,992 – 2,016 –

Methanol kr ./l 0,876 – 0,887 –


Energitype

2018 2019

Kul Energiafgift CO2-afgift Energiafgift CO2-afgift

Kulprodukter efter brændværdi eller kr ./GJ 55,50 –1 56,20 –1

- Stenkul, koks, cinders og koksgrus kr ./ton 1 .555,00 460,70 1 .573,00 466,10

- Jordoliekoks kr ./ton 1 .833,00 525,80 1 .855,00 532,00

- Brunkulsbriketter og brunkul kr ./ton 1 .056,00 312,60 1 .068,00 316,30

- Talolie, trætjære m .v . kr ./ton – – – –

Afgift af overskudsvarme Energiafgift Energiafgift

Fra tung og let proces kr ./GJ 51,00 51,60

Fra ”særlige processer” beskrevet i loven2 kr ./GJ 55,50 56,20

Fra tung og let proces (eget industrielt kraftvarmeværk) kr ./GJ 42,50 43,00

Fra ”særlige processer” beskrevet i loven2 (eget industrielt kraftvarmeværk) kr ./GJ 46,30 46,80

Salg af overskudsvarme (%-andel af vederlaget ekskl . afgift) % af kr . 33,00 33,00

Svovlafgift Afgift Afgift

Opgjort efter svovlindholdet i afgiftspligtige brændsler kr ./kg 23,40 23,70

Opgjort efter udledt svovldioxid i luften kr ./kg 11,70 11,90

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel kr ./ton 47,00 47,50

Halm kr ./ton 27,00 27,30

Affald kr ./ton 10,60 10,70

Opgjort for nyttiggjort varme eller elproduktion – forbrug af eget træaffald m .v . kr ./GJ 0,825 0,835

Affald Afgift CO2-afgift Afgift CO2-afgift

Affaldsafgift ved deponering kr ./ton 475,00 – 475,00 –

Affaldsafgift ved deponering, farligt affald kr ./ton 475,00 – 475,00 –

Affaldsvarmeafgift3 kr ./GJ 19,80 – 20,30 –

Tillægsafgift kr ./GJ 26,50 – 26,50 –

CO2-afgift pr . ton udledt CO2 ved afbrænding af affald4 kr ./ton – 173,20 – 175,30

1 . Satsen afhænger af kulproduktet .2 . Overskudsvarme fra bl .a . kemisk reduktion og elektrolyse samt opvarmning i metallurgiske og mineralogiske processer .3 . Er beregnet som affaldsvarmeafgift med fradrag af tillægsafgiften divideret med 1,20 .4 . Gælder dog ikke affald, der er bionedbrydeligt . For virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, anvendes

en standardemissionsfaktor på 28,34 kg . CO2 pr . GJ affald .


Bilag 7

NOX -afgift

NOX-afgift

2018 2019

Afgift pr . kg NO2-ækvivalenter udledt til luften kr ./kg 5,10 5,20

Standardsatser – satser ved dagtemperatur

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,90 0,90

Anden gas- og dieselolie øre/l 0,90 0,90

Svovlfri dieselolie øre/l 0,90 0,90

Fuelolie øre/kg 2,90 2,90

Fyringstjære øre/kg 2,60 2,70

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,90 0,90

Anden petroleum øre/l 0,90 0,90

Autogas øre/l 1,70 1,80

Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof

øre/kg 3,30 3,30

Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie øre/kg 0,90 0,90

Naturgas, dog ikke til motorer øre/Nm3 0,80 0,80

Naturgas til motorer (inklusive stationære) øre/Nm3 2,90 2,90

Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr ./GJ 0,50 0,50

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) øre/l 0,80 0,80

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) øre/l 0,80 0,80

Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr ./ton 16,20 16,40

Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW kr ./GJ 1,00 1,00

Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW

kr ./GJ 0,30 0,30

Halm og anden fast biomasse bortset fra træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW

kr ./ton eller kr ./GJ

6,80 eller 0,50 6,90 eller 0,50

Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW kr ./GJ 0,50 0,50


NOX-afgift

2018 2019

Afgift pr . kg NO2-ækvivalenter udledt til luften kr ./kg 5,10 5,20

Standardsatser – satser ved dagtemperatur

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,90 0,90

Anden gas- og dieselolie øre/l 0,90 0,90

Svovlfri dieselolie øre/l 0,90 0,90

Fuelolie øre/kg 2,90 2,90

Fyringstjære øre/kg 2,60 2,70

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,90 0,90

Anden petroleum øre/l 0,90 0,90

Autogas øre/l 1,70 1,80

Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof

øre/kg 3,30 3,30

Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie øre/kg 0,90 0,90

Naturgas, dog ikke til motorer øre/Nm3 0,80 0,80

Naturgas til motorer (inklusive stationære) øre/Nm3 2,90 2,90

Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr ./GJ 0,50 0,50

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) øre/l 0,80 0,80

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) øre/l 0,80 0,80

Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr ./ton 16,20 16,40

Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW kr ./GJ 1,00 1,00

Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW

kr ./GJ 0,30 0,30

Halm og anden fast biomasse bortset fra træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW

kr ./ton eller kr ./GJ

6,80 eller 0,50 6,90 eller 0,50

Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW kr ./GJ 0,50 0,50


Bilag 8

Metanafgift på naturgas og biogas

Satser ved dagtemperatur

2018 2019

Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr . Nm3, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motor-brændstof i stationære stempelmotoranlæg

øre/Nm3 6,70 6,80

Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1 .000 kW

kr ./GJ 1,20 1,20


Bilag 9

Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk

Max . afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk

2018 2019

Energiafgift

Brændsler kr ./GJ 46,30 46,80

Elektricitet kr ./MWh 216,00 219,00

CO2-afgift

Brændsler kr ./GJ 13,80 13,90


Bilag 10

Bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten)

Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling.

1. Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartneriet dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.

2. Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid.

3. Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfat-tet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,1 kWh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tørstofindhold på mindst 90 pct., højst 0,7 kWh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold på mindst 90 pct. og højst 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstof-indhold på mindst 90 pct.

4. Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø. Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foder-stof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof.

5. Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU’s kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde.

6. Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttør-ret grønt. Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebeta-ling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof.


7. Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU’s kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position 3505 i EU’s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgato-rer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer.

8. Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed frem-stilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær.

9. Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- og papmasse eller

andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring.

10. Der anvendes direkte ved fremstilling af glas.

11. Der anvendes direkte ved fremstilling afa) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit,

ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede nomenklatur,

b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s kombine-rede nomenklatur,

c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU’s kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller

d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarm-ning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstil-lingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer fore-går. Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld samt de under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale.

12. Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående tørring af varer be-stemt hertil samt til fremstilling af porebeton.

13. Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, gips,


moler, bentonit og andre ler-arter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbo-natprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calcium-carbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet. Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. t færdigt materiale.

14. Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elek-tricitet ved ekstraktion eller presning af olie fra frugter og nødder m.v. samt ved ekstraktion eller presning af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet.

15. Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat.

16. Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 2301.20 i EU’s kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiske-olien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles.

17. Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 17.01 i EU’s kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør.

18. Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 11.08 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct.

19. Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt.

20. Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 22.01 i EU’s kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en


eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskat-ningslovens § 4, stk. 2, anses for en og samme person.

21. Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og af-faldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herun-der efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet.

22. Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspa-pir og pap.

23. Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitro-gen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.

24. Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstof-fer henhørende under kapitel 31 i EU’s nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position 28.34.21 og position 28.33.21 i EU’s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling.

25. Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position 29.36 i EU’s kombinerede nomenklatur.

26. Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position 35.07 i EU’s kombinerede nomenklatur.

27. Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position 29.37 i EU’s kombinerede nomenklatur.

28. Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter

samt stenkuls-tjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf.


29. Der anvendes direkte til fremstilling af cement.

30. Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smelte-de metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbej-det ved fx sandblæsning m.v., til metalvarme-behandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

31. Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position 38.08 i EU’s kombinerede nomenklatur.

32. Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pul-ver eller granulat på baggrund af plasticaffald m.v. eller direkte ved fremstilling af gummipulver på baggrund af brugte dæk (gummiaffald).

33. Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under 1-16 nævnte varer, i det omfang elektriciteten anvendes i inddampningsanlæg, hvor mindst 40 pct. af væsken for-dampes ved en temperatur på under 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt tryk, dog højst 4 kWh pr. t bortdampet væske.

34. Der anvendes direkte til blanding m.v. af forskellige gummiarter med henblik på fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gum-miblandinger, samt fremstilling af kalandrede transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end vulkaniseret.

35. Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmenter og frem-stilling af præparater hermed.

36. Der anvendes direkte til fremstilling af katalysatorer under position 38.15 i EU’s kombinerede nomenklatur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling i følgende omfang: Op til 4.000 kWh pr. t produceret ammoniakkatalysator, op til 2.000 kWh pr. t produceret røgrensnings-katalysator, op til 2.500 kWh pr. t produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til 1.500 kWh pr. t produceret øvrig katalysator. Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer efter dette nummer udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag.

37. Der anvendes direkte til fremstilling af aminosyrer ved en aerob fermenterings-proces, dog højst 2 kWh elektricitet pr. kg aminosyrer.

www.pwc.dk

Revision. Skat. Rådgivning. Succes skaber vi sammen ...

afgiftsvejledning 2019 samlet overblik over afregning og ... · 6 pwc s afgiftsvejledning 2019...

Documents