aftagerpanelmøde school of ict - sict.aau.dk · deltagelse i mega-projekter (satellitter,...

AFTAGERPANELMØDE

SCHOOL OF ICT

13. DECEMBER 2013

UFFE KJÆRULFF

Dagsorden

• 9.00 Velkomst og orientering

• 9.30 Afrapportering fra aftagergruppemøder

• 10.00 Institutionsakkreditering

• 10.20 Strategi for School of ICT

• 11.15 Ændringer af studieordningen for bacheloruddannelsen i

Medialogi

• 12.00 Frokost

• 12.45 It-sikkerhedsuddannelse

• 13.30 Evt.

• 13.45 Afrunding

Orientering

Siden sidst

• Optag mm.

• Økonomiske udfordringer

• Strategiarbejde – mere herom senere

• Nye uddannelser

• Rekruttering til elektronikuddannelser

• Epinion-undersøgelse

• Solution Camp

• Sommerskole

• Internationalisering – balanceproblematik

• Institutionsakkreditering – mere herom senere

Optag: Udvikling relativt

• Optaget på bachelor- og kandidatuddannelser på AAU er steget med 120 %

siden 2008

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

2008 2009 2010 2011 2012

KU

AU

SDU

RUC

AAU

DTU

CBS

ITU

Kilde: Danske Universiteter

Optag: Udvikling absolut

• Tre “konkurrerende” par: KU/AU, SDU/AAU, DTU/RUC

-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

KU

AU

SDU

RUC

AAU

DTU

CBS

ITU


Bestand: Fordeling mellem fakulteter og campusser

• Bestand 2008: 13.500 studerende

• Bestand 2013: 21.600 studerende

• Campus København: Fra 830 til 3.300 studerende (stigning på 300 %)

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Økonomiafdelingen på Aalborg Universitet

Frafald

• Trods voldsom stigning i optaget har frafaldet været faldende på AAU

5%

10%

15%

20%

25%

30%

2010 2011 2012

HUM

SAMF

SUND

TEKNAT

Total

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

12%

13%

14%

15%

2010 2011 2012

HUM

SAMF

SUND

TEKNAT

Total

Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser


Studieeffektivitet

• Trods voldsom stigning i optaget har studieeffektiviteten været stigende på

AAU (defineret som studenterårsværk divideret med bestand pr. 1/10)

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

2009 2010 2011 2012

HUM

SAMF

SUND

TEKNAT

Total


Studietid

• Faldende gennemsnitlig studietid for et typisk universitetsforløb (bachelor

plus kandidat)

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

2008 2009 2010 2011

År

KU

AU

SDU

RUC

AAU

DTU

CBS

ITU

Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser

Studietid: Reduktionsmål

• Ministeriet stiller krav til alle andre end AAU om markante reduktioner i

studietiden i 2020

Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

(orienteringsmøde om studietidsmodellen 21. august 2013)

Økonomiske udfordringer

• Har fyldt og fylder meget

• 2012: -33 mio. kr. blev til -165 mio. kr.

• 2013: -32 mio. kr. forventes at blive til -65 mio. kr.

• 2014: Der budgetteres med overskud på 20 mio. kr.

Basisforskningsmidler

• AAU har den laveste indtjening i basisforskningsmidler pr. videnskabelig

medarbejder

300

400

500

600

700

800

900

1.000

1.100

2007 2008 2009 2010 2011 2012

1.0

00 k

r.

KU

AU

SDU

RUC

AAU

DTU

CBS

ITU


Eksterne forskningsmidler

• AAU halter efter med hjemtagning af eksterne forskningsmidler – målt pr.

VIP-årsværk i 2012-priser

100

200

300

400

500

600

700

2007 2008 2009 2010 2011 2012

1.0

00 k

r.

KU

AU

SDU

RUC

AAU

DTU

CBS

ITU


AAU er meget afhængig af uddannelsesindtægter

• 35 % af AAU’s indtægter kommer som taxametertilskud

• Til sammenligning udgør denne kun 11 % af DTU’s indtægt

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

KU

AU

SDU

RUC

AAU

DTU

CBS

ITU


Samlet indtægt pr. VIP-årsværk

• AAU har den laveste samlede indtægt pr. videnskabelig medarbejder – er

kun 72 % af den tilsvarende for Københavns Universitet

• ... men har den dyreste undervisningsmodel... PBL-modellen er udfordret...

1.100

1.300

1.500

1.700

1.900

2.100

2.300

2007 2008 2009 2010 2011 2012

1.0

00 k

r.

KU

AU

SDU

RUC

AAU

DTU

CBS

ITU


Nye uddannelser (godkendte, ikke godkendte, forslag)

• Akkrediterede (starter i september 2014)

• Interaktionsdesign (BSc + cand.scient. (2017))

• Robotteknologi (BSc-Eng (engelsk))

• Lyd- og musikteknologi (cand.polyt.) +

• Lysdesign (cand.scient.)

• Søgt men ikke fået

• Produkt- og designpsykologi (BSc-Eng + cand.polyt.)

• Cognitive Science (cand.scient.)

• Forslag

• It-sikkerhed (cand.scient. + master) – mere herom senere

• Audiologi (BSc-Eng?)

Nye uddannelser: AAU holder sig ikke tilbage...

• 164 nye universitetsuddannelser akkrediteret positivt i perioden 2008–2012.

• Aalborg Universitet har en andel på 30 %

0

10

20

30

40

50

60

KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU

2012

2011

2010

2009

2008

Kilde: akkrediteringsraadet.dk

Rekruttering til bachelor-

uddannelser i elektronik (1)

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen

• Kendskabet til uddannelserne er lavt blandt potentielle studerende.

• Uddannelserne fremstår nørdede, men dette er ikke nødvendigvis et problem for de

potentielle studerendes interesse i uddannelserne.

• Generelt har hverken studerende på EIT, ITC eller de potentielle studerende et

specielt klart billede af, hvad man specifikt kan forvente at beskæftige sig med

efterfølgende.

• Markedsføringsmaterialet fremstår overvejende misvisende i forhold til indholdet af

uddannelserne, desuden bedømmes det som uprofessionelt og useriøst.

• Elektronik og IT-industrien anses ikke som en ”solnedgangsindustri”, hverken blandt

nuværende eller potentielle studerende.

Samlet peger analysen således ikke på, at uddannelserne har et imageproblem, men

snarere at kendskabet skal højnes, og at det eksisterende markedsføringsmateriale

ikke formår at appellere til målgruppen. Der synes desuden umiddelbart at være et stort

potentiale i at satse på at øge optaget i det lettest tilgængelige kernesegment, frem for

eksempelvis at satse på en bredere målgruppe.



Solution Camp (10. juni 2013)

• Formål: Ideer til en klarere profil af EIT & ITC

• Ca. 40 deltagere: Industrien, gymnasieelever, studerende, AAU-ansatte

• Mål: Konkrete løsningsmodeller eller koncept-/produktidéer

• Indsats overfor potentielle studerende/målgruppen og gymnasiekontakter

• Uddannelsens struktur og indhold

• Eksterne relationer

• Markedsføring

• Instituttet



Status på arbejde

• Gymnasiekontakt

• Arbejdsgruppe nedsat

• Optagelseskrav / adgangsbegrænsning

• Evt. sammenhæng mellem frafald og karaktergennemsnit fra gymnasiet skal

undersøges

• Motivation og refleksion blandt 1. årsstuderende

• Individuel refleksion over uddannelsesvalg

• Uddannelsens struktur og indhold

• Tanker: Revitalisering af projektarbejde, erfaring med internationalt

samarbejde, gruppesammensætning, mega-projekter, ...

• Sammenlægning af EIT og ITC?

Sommerskole 2013

• 64 deltagere fordelt på 4 spor

• Multimedia Information and Signal Processing – 9 studerende

• Mobile Phone Programming – 32 studerende

• Future Smart Grid – 17 studerende

• Structural Health Monitoring – 6 studerende

• Ca. en håndfuld indtil nu

• Sprede budskab om AAU

Fremtid: Samarbejde med virksomheder?

Internationalisering – balanceproblematik

• Staten vil / må ikke betale for ubalance mellem studerende på

udvekslingsophold (gæstestuderende)

• AAU – og særligt TEKNAT – har tjent godt på ubalance (flere udenlandske

studerende på AAU end omvendt)

• I 2012 måtte fakultetet tilbagebetale 14 mio. kr.

• Særlig indsats for at sende studerende på udlandsophold

• Skal være på aftale og meritgivende for at tælle i balancen

• Mange studerende på ophold udenom officiel aftale og uden merit

• Fast tracks (aftale og merit)

• Skisma

• Kompetencemæssigt spiller det ingen rolle om de studerende rejser ud

via aftale og merit, men det tæller kun i balanceopgørelsen, hvis de gør

Kommende reformer

• Institutionsakkreditering – mere herom senere

• SU-reform

• Studiefremdriftsreform

• Kvalitet og relevans i uddannelserne

Afrapportering fra aftagergruppemøder

Institutionsakkreditering

Ny akkrediteringslov

• Ny akkrediteringslov gældende fra 1. juli 2013

• Hovedvægt på akkreditering af institutioner

• Institutionerne skal selv fastlægge system, der sikrer kvalitet og

relevans

• AAU forventes akkrediteret i 2015

• Nye uddannelser skal prækvalificeres: Vurdering af relevans

• Så længe positiv institutionsakkreditering ikke er opnået:

• Efterfølgende institutions- eller uddannelsesakkreditering inden for

fastsat frist (i udgangspunktet 1 år)

Bekendtgørelser foreligger endnu ikke

Prækvalificering

• Kriterium 1: Behov og relevans

• Samfundsmæssigt behov skal dokumenteres

• Dokumenteret inddragelse af aftagere i vurderingen af behov og

relevans

• Kriterium 2: Sammenhæng i uddannelsessystemet

• Redegørelse for at den nye uddannelse bidrager til sammenhæng i

uddannelsessystemet

Institutionsakkreditering – kvalitetssikring

Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser består af

• Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelserne

• Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

• Evalueringsguide

• Procedure for semesterbeskrivelser

• Skabelon for semesterbeskrivelser

Udarbejdet af kvalitetssikringsgruppe bestående af 3 studieledere, 2 institutledere, 3 kvalitetssikringsmedarbejdere fra fakulteterne, 1 fra Studiekontoret, 1 fra Statistikkontoret, 1 fra VBN og 2 centrale kvalitetssikringsmedarbejdere

Kvalitetssikringsstyregruppe bestående af prorektor, prodekanerne, 2 studerende og en central kvalitetssikringsmedarbejder

Kvalitetssikringspolitikken

• AAU’s kvalitetssikringspolitik (som er under udarbejdelse) består af en

række delområder:

• Pædagogik

• Monitorering og styring af eksisterende uddannelser

• Nye uddannelser

• Vejledning af studerende og læringsmiljø

• Dialog med dimittender, aftagere og øvrige eksterne

samarbejdspartnere

Selvevaluering

• Erstatter den nuværende turnusakkreditering af uddannelser

• Gennemføres hvert 3. år på baggrund af

• de studerendes evalueringer

• nøgletal

• dimittenders vurdering

• aftageres holdninger

• censorers holdninger osv.

• Der inddrages eksterne faglige eksperter

Selvevaluering

Strategi- og

handlingsplan

Strategimøde

År 1

Opfølgning på strategi- og

handlingsplan

År 2 + 3 År 4

Opfølgning og afslutning på

strategi- og handlingsplan

Selvevaluering og ny

strategi- og handlingsplan

New Public Management død? – Nej!

Strategi for SICT

Strategi for School of ICT

Workshops i maj og oktober med deltagelse af studienævnsmedlemmer og

øvrige institutrepræsentanter/-ledelser

Tre hovedfokuspunkter:

• Fastholdelse og udskillelse

• Internationalisering

• Øge optag på elektronikuddannelser

23 KPI’er (reduceres måske lidt) og ca. 65 forslag til korrigerende handlinger

Konkret handlingsplan forventes i begyndelsen af 2014

KPI’er for fastholdelse og udskillelse

1. Refleksion over uddannelsesvalg og karriereplan – evt. som portfolio, der opdateres gennem studieforløbet

2. Uddannelses- og semesterbeskrivelser for alle uddannelser

3. Høj andel af studerende, som giver udtryk for, at deres forventninger til uddannelsen matcher deres oplevelse af den

4. Gæsteforedrag fra erhvervslivet (øget bevidsthed om, hvilke professioner uddannelsen kan føre til) + højere andel af studerende, der laver projekt med virksomhed

5. Udelukkende VIP’er med solid PBL-erfaring på første studieår

6. Ældre studerende som mentorer for førsteårsstuderende

7. Særligt Aalborg: Førsteårsstuderende deltager i faglige og sociale arrangementer på campus i Sdr. Tranders

8. Høj grad af variation i didaktiske virkemidler (fx peer-learning, fælles øvelser i forelæsningslokalet, miniprojekter, seminarer, …)

9. Aktiv deltagelse i øvelser / opgaveregning

10. Anvendelse af projektstyringsmetoder i projektarbejde

11. Deltagelse i mega-projekter (satellitter, robotter, racerbil, etc.), både som semester- og fritidsprojekter

12. Variation i projektarbejdsformer gennem studiet

13. Høj tilgængelighed af godt informationsmateriale om den decentrale studievejlednings tilbud

14. Aktivt opsøgende decentrale studievejledere på 1. studieår

15. Få anmærkninger i SMV om dårligt psykisk og/eller socialt studiemiljø

16. Høj overgangsfrekvens fra BSc i medialogi til en IT-kandidatuddannelse på AAU

Eksempel på forslag til realisering

4. Gæsteforedrag fra erhvervslivet (øget bevidsthed om, hvilke professioner

uddannelsen kan føre til) + højere andel af studerende, der laver projekt

med virksomhed • Brug AAU Alumni (tidl.: KandidatNet) aktivt – opbyg kernegruppe af tidligere studerende

alumnenetværk, der kan trækkes på i forbindelse med gæsteundervisere, blanding af faglige

og sociale arrangementer, censorer, projektforslag, osv.

• Skriv ind i semesterstyringsdokument, at koordinator og vejledere opfordres til at udbyde

projekter i samarbejde med virksomheder

Andel af studenterprojekter med virksomheder

• Andelen af studenterprojekter i samarbejde med offentlige og private

virksomheder er relativt lavt på SICT’s uddannelser

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80% Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning

Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser

Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi

Skolen for Ingeniør- og Naturvidenskab

Skolen for Jura

Skolen for Kommunikation, Æstetik og Oplevelsesteknologi

Skolen for Kultur og Globale Studier

Skolen for Medicin og Sundhed

Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde

Skolen for Statskundskab

Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier

Kilde: Statistisk Kontor, Aalborg Universitet

Eksempel på forslag til realisering (2)

10.Anvendelse af projektstyringsmetoder i projektarbejde • Lys over, hvad der læres desangående i PV-kurset

• Læringsmål om projektstyring i læringsmålene for (udvalgte) projektmoduler

• Alle vejledere bør have godt kendskab til projektstyringsmetoder

• Måske fri studieaktivitet senere på uddannelsesforløbet (gerne med ekstern underviser fra

erhvervslivet)

12.Variation i projektarbejdsformer gennem studiet • Individuelle afleveringer i stedet for gruppeprojekt.

• To projekter på et semester, hvor den ene er individuel (test i at arbejde selvstændig) – gerne

med samme tema (af hensyn til vejledningsindsatsen).

• Projekter på tværs af projektgrupper. Forskellige eller inden for samme faglighed.

• Pitch talks / pecha kucha etc.

KPI’er for internationalisering

17. Høj andel af kandidatstuderende på udlandsophold (helst ikke på udlandsstipendieordning)

• Tag udgangspunkt i nuværende aftaler og person-til-person-netværk.

• Opsaml erfaringer fra studerende, der har været på ophold – fx i form af skriftlig afrapportering.

• Informationsmøder om udlandsophold

• ”Omvendte” fast-tracks

• Undersøg hvorfor de studerende ikke tager af sted.

• Flere aftaler (Erasmus eller ej)

• ”Internationale” decentrale studievejledere – fx hyre en studerende sammen med en ansvarlig ansat

18. Passende andel af udenlandske degree-studerende på engelsksprogede uddannelser

• Bedre til at screene ansøgere – fagligt og sprogkundskaber.

• Krav til ansøgninger (formen skal justeres) – fx personlig ansøgning, mere information.

• Industristipendier

• Studenterjobs til degree-studerende

• Markedsføring via mega-projekter og lignende

• Sats på AAU-Cph som internationalt kandidatuniversitet

• Bed IK om at give mulighed for at søge elektronisk

• Sommerskoler

KPI’er for øget optag på elektronikuddannelser

19.Optag på bacheloruddannelserne svarende mindst til kapaciteten

20.Stor trafik på uddannelsesspecifikke web sites

21.Stort antal gymnasiekontakter (foredrag, støtte til SRP, mm.)

22.Stort antal elever i studiepraktik

23.Høj andel af udenlandske degree-studerende

Ændringer af studieordningen for

bacheloruddannelsen i Medialogi

It-sikkerhedsuddannelse(r)

It-sikkerhedsuddannelse / cyber-kriminalitet

• Hvorfor? – Hvorfor først nu!?

• Spredte uddannelsestilbud:

• DTU: 8 eksisterende kurser omkring it-sikkerhed indgår i en pakke på en kandidatuddannelse med specialisering i it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv

• IT-Vest: 3 kurser om it-sikkerhed udbudt af AU

• AU: Kurser i kryptologi samt enkelte kurser i it-sikkerhed

• SDU: Enkelte kurser i it-sikkerhed + opslået lektorat i it-sikkerhed

• KU: Enkelte kurser i it-sikkerhed

• ITU: Alle kandidatlinjer har deres egen version af et it-sikkerhedskursus (sikkerhed sammen …)

• CBS: Enkeltkurser i it-governance, it-sikkerhed, it-compliance og it-revision

• AAU: Enkelte kurser i it-sikkerhed

Flerfagligt perspektiv

• Brugeradfærd og -etik

• It-sikkerhedsteori og -modeller, SW-udvikling med fokus på sikkerhed,

penetration testing

• Applikationssikkerhed

• Netværkssikkerhed (trafikanalyse, maskinlæring)

• Jura (persondataret, strafferet, jurisdiktion, erstatningsret)

• Kriminologi

• It-governance

To uddannelser: Kandidat og master

• Kandidatuddannelse (cand.scient. eller cand.polyt.) – 120 ECTS-point

• Målgruppe: It-tekniske bachelorer (datalogi, software, elektronik)

• Masteruddannelser – 60 ECTS-point

• Målgruppe: Folk ansat i stilling med fokus på it-sikkerhed (politiet,

retsvæsenet, militæret, økonomer/revisorer, softwarevirksomheder med

fokus på sikkerhed, it-sikkerhedsfirmaer, osv.)

• Begge tænkes udbudt i København

Opbygning af kandidatuddannelsen (første skud)

Semester Projekttema Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3

1 Brugeradfærd, etik,

kriminologi Network security

Software

security Jura

2 Application security Hacker space Application

security

Criminal

behaviour

3 Network security Traffic analysis Machine learning IT Governance

4 Kandidatspeciale

Feedback fra Gitte Klitgaard Hansen og Søren Bech

Gitte: Jeg synes, at det er en god ide med en uddannelse i it-sikkerhed, da det

vil være noget, der vil blive mere og mere brug for.Mht. masteruddannelsen

er min umiddelbare bekymring, at hovedmålgruppen er så differentieret som

den er. Vil man kunne lave en masteruddannelse, hvor alle kan følge med i alle

fag uden at det bliver for trivielt for nogle af dem.

Søren: Jeg synes det ser interessant ud – specielt at inddrage andre end de

tekniske aspekter, men jeg tror, at det måske kunne blive svært at tiltrække

studerende til kandidatuddannelsen, da det let kunne se ud som om man

sætter sig mellem to stole? Det vil kræve en krystalklar kommunikation mht.

indhold til potentielle studerende på de forskellige retninger, der kunne tænkes

at levere studerende.

Afrunding af mødet

Afrunding

• Evaluering

• Næste møde

• Medlemsperioder – status

• Formand/kontaktperson

• Bedre udnyttelse af hinanden

• ...

aftagerpanelmøde school of ict - sict.aau.dk · deltagelse i mega-projekter (satellitter,...

Documents