afvisteasylansøgere ogandreudlændinge iudsendelsesposition … · 2020. 3. 27. · miske ydelser...

Afviste asylansøgereog andre udlændingei udsendelsesposition

i Danmark

Udredning nr. 6

Institut for Menneskerettigheder2009

2

Nat

iona

leko

ntro

lorg

aner

3

Afviste asylansøgereog andre udlændingei udsendelsposition

i Danmark

Udredning nr. 6

Institut for Menneskerettigheder2009

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

Kolofon

Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition iDanmarkUdredning nr.6/2009

Institut for Menneskerettigheder 2009Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Udredning om af-viste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark ellerdele heraf skal ske med fuldstændig kildeangivelse.

Redaktion: Lisbeth Garly Andersen (Cand.Scient.Anth.), Anette Faye Ja-cobsen (Cand.Phil., Ph.d.), Birgitte Kofod Olsen (Cand.Jur., Ph.d., Ansv.)

Følgende fra Institut for Menneskerettigheder har bidraget til udrednin-gen udover ovennævnte:

Fra Institut for Menneskerettigheder:

Jonas Christoffersen, (Dr.Jur.)Martine Zeuthen Hansen (Stud.Scient.Anth.)Kim U. Kjær (Cand.Jur., Ph.d.)Stephaníe Lagoutte (Cand.Jur., Ph.d.)Frej Klem Thomsen (Cand.Mag., Ph.d.-studerende)Huriye Aydemir Varisli (Cand.Jur.)

Forlagsredaktør: Klaus Slavensky

Layout: Carsten Schiøler

Produktion: Handy-Print A/S, Skive

Trykt i Danmark 2009

Tak til alle de, der har villet fortælle om deres liv som afviste asylansøgerei Danmark og dele deres erfaringer med os.

ISBN 87-91836-33-6

4

Kol

ofon

5

Indho

ldIndholdsfortegnelse

Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Kapitel 1. Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131.1. Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131.2. Formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141.3. Perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151.4. Indsamling af materiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151.5. Hvem er omfattet af udredningen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

1.5.1. Afviste asylansøgere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201.5.2. Udlændinge udvist administrativt eller ved dom. . . . . . . 211.5.3. Tålt ophold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

1.6. Retlig ramme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221.6.1. Opholdspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221.6.2. Fysiske indkvarteringsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231.6.3. Økonomiske og andre ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231.6.4. Arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241.6.5. Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241.6.6. Sundhedsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

1.7. Oversigt over udredningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Kapitel 2. Udlændinge i udsendelsesposition . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272.1. Hindringer i forbindelse med udsendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

2.1.1. Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272.1.2. Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282.1.3. Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282.1.4. Kosovo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292.1.5. Statsløse palæstinensere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292.1.6. Udsendelsesværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

2.2. Frivillig udrejse af Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302.3. Udsendelsesfremmende foranstaltninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312.4. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322.5. Menneskeretlige betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

2.5.1. Tvangsmæssig udsendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322.5.2. Frivillig udrejse på trods af udsendelsesværn . . . . . . . . . . 332.5.3. Effektiv beskyttelse og respekt for værdighed . . . . . . . . . 34

6

Indho

ld Kapitel 3. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre . . . . . . . . . 363.1. Opholdspligt på udrejsecentre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363.2. Meldepligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383.3. Konsekvenser af opholdspligten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

3.3.1. Personer med udvisningsdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403.3.2. Afviste asylansøgere med ønske om privat bopæl . . . . . . 423.3.3. Overholdelse af meldepligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

3.4. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443.5. Menneskeretlige betragtninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

3.5.1. Opholdspligt og meldepligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 453.5.2. Opholdspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463.5.3. Meldepligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Kapitel 4. Privatliv og famililiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 534.1. Center Sandholm, Center Kongelunden og Kvindecenteret . . . 53

4.1.1. Center Sandholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 534.1.2. Center Kongelunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 544.1.3. Kvindecenteret / Center Fasan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

4.2. Fysiske indkvarteringsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 544.2.1. Køkken- og toiletforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 554.2.2. Kantine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 564.2.3. Atmosfære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

4.3. Centerliv og privatliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 574.3.1. Relationer og parforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 574.3.2. Privatsfære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 584.3.3. At være underlagt andres beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . 59

4.4. Konsekvenser af frihedsberøvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 614.4.1. Frihedsberøvelse i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61


4.6.1. Boforhold og placering af asylcentrene. . . . . . . . . . . . . . . . 654.6.2. Centerliv og privatliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 684.6.3. Frihedsberøvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Kapitel 5. Levestandard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 745.1. Økonomiske ydelser og andre ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

5.1.1. Selvhushold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 745.1.2. Kantineordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 755.1.3. Uddeling af tøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

5.2. Indtægter og udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 755.2.1. Selvhushold og ernæring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

7

Indho

ld5.2.2. Oplevelse af selvhushold og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . 765.3. Supplement til økonomiske ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 795.4. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 795.5. Menneskeretlige betragtninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Kapitel 6. Arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 826.1. Arbejdets betydning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

6.1.1. Selvværd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 836.1.2. At have et normalt liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84


Kapitel 7. Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 887.1. Interne kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

7.1.1.Dansk som andetsprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 897.1.2. Ungeundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 907.1.3. Omsorgsundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 907.1.4. Begrænsninger i forhold til de interne kurser . . . . . . . . . . 917.1.5. Et vanskeligt læringsmiljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

7.2. Ekstern uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 947.2.1. Ekstern praktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 947.2.2. Eksterne kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 957.2.3. Anden kompetencegivende undervisning . . . . . . . . . . . . . 957.2.4. Frisørskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

7.3. Begrænsninger i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 977.4. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 997.5. Menneskeretlige betragtninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

Kapitel 8. Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1018.1. Sundhedsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

8.1.1. Adgang til sundhedsydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1028.1.2. Tandpleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1048.1.3. Anonymitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1048.1.4. Oplevelse af sundhedssystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

8.2. Psykiske sundhedsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1058.2.1. Typer af psykiske og psykosomatiske lidelser. . . . . . . . . . 1058.2.2. Vurderinger fra Røde Kors . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1068.2.3. Forværret sundhedstilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1078.2.4. At miste mening med livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1118.2.5. Pres fra myndighederne – en stressfremkaldende faktor 1128.2.6. Betydning af oplevelser i hjemlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

8

Indho

ld 8.3. Danske og udenlandske undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1158.3.1. Rapport fra Udlændingeservice om udvikling

af sundhedsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1168.3.2. Undersøgelse af opholdslængde og mental sundhed . . . 1178.3.3. Undersøgelse af livsvilkår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1178.3.4. Undersøgelse fra Holland af irakiske asylansøgere . . . . . 1188.3.5. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

8.4. Selvopretholdelsesstrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1198.5. Positive faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1208.6. Menneskeretlige betragtninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

Kapitel 9. Effekt af de udsendelsesfremmende foranstaltninger . . 125

Kapitel 10. Sammenfattende bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12710.1. Udsendelse af afviste asylansøgere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

10.1.1. Effektiv beskyttelse og respekt for værdighed. . . . . . . . . 12910.1.2. Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene . . . 129

10.2. Opholdspligt og meldepligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13010.2.1. Retten til bevægelsesfrihed og til familieliv . . . . . . . . . . . 13110.2.2. Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene . . . 131

10.3. Privatliv og familieliv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13210.3.1. Retten til familieliv og retten til

en tilstrækkelig levestandard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13310.3.2. Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene . . . 134

10.4. Levestandard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13510.4.1. Retten til en tilstrækkelig levestandard . . . . . . . . . . . . . . 13510.4.2. Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene . . . 135

10.5. Arbejde og uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13610.5.1 Retten til arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13610.5.2 Retten til uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13710.5.3. Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene . . . 137

10.6. Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13910.6.1. Retten til sundhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14010.6.2. Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene . . . 140

English summary . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

9

Indho

ldBilag 1 – Indstilling til omsorgspladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Bilag 2 – Rapport: Delundersøgelse af afviste asylansøgeres levevilkår 150

10

Res

umé Resumé

Gennem de seneste år har der været stigende fokus på asylansøgeres for-hold i Danmark, herunder længden af asylansøgeres ophold i asylcentre ogasylansøgeres psykiske og fysiske helbred. Særligt situationen for de afvi-ste asylansøgere, herunder den politik, der sigter på at motivere dem til ud-rejse, har været genstand for megen diskussion.

Formålet med Institut for Menneskerettigheders (IMR’s) udredning er delsat belyse forholdene for afviste asylansøgere i Danmark og andre udlænd-inge i udsendelsesposition, dels at skabe et bedre vidensgrundlag for at af-hjælpe nogle af de mulige uhensigtsmæssige konsekvenser, lovgivningenhar for afviste asylansøgere i dag.

Udredningen er baseret på en kombination af datakilder, først og fremmest60 kvalitative interviews med afviste asylansøgere og andre udlændinge iudsendelsesposition, gennemført i perioden oktober 2007 til februar 2008,samt interviews med Dansk Røde Kors personale, Rigspolitiet, frivillige or-ganisationer og myndigheder. Herudover har IMR gennemgået udvalgtesagsakter, vagtbøger på asylcentrene, statistisk materiale samt relevante un-dersøgelser. Analysen af interviews og udarbejdelsen af de empiriske ka-pitler blev afsluttet i efteråret 2008. Herefter er de menneskelige betragtnin-ger blevet udarbejdet.

Udredningen fokuserer på forhold vedrørende bolig, privat- og familieliv,økonomiske, uddannelses- og arbejdsmæssige forhold samt sundheds-mæssige forhold.

Udredningen indeholder herudover analyser af de menneskeretlige for-pligtelser, der er indeholdt i FN’s konventioner om civile, politiske, økono-miske og sociale rettigheder samt i den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention og andre bindende dokumenter fra Europarådet.

Udredningen indeholder en række konkrete forslag til ændringer af dendanske retlige regulering og iværksættelse af andre initiativer til forandringaf de faktiske forhold. Disse forslag er samlet i udredningens afsluttende ka-pitel.

11

Res

uméUndersøgelsens hovedresultater

Pr. 30. august 2008 er der 653 afviste asylansøgere og andre udlændinge iudsendelsesposition, hvoraf de største grupper består af irakere, iranere,somaliere, statsløse palæstinensere og personer fra Kosovo. Langt største-delen frygter en tilbagevenden til hjemlandet og ønsker ikke frivilligt atmedvirke til en sådan. Mange af de afviste asylsøgere m.fl. kan af forskel-lige årsager ikke tilbagesendes med tvang, eller deres udsendelse er kom-pliceret af andre årsager. Udredningen viser også, at ikke alle afviste asyl-ansøgere m.fl, der opholder sig i Danmark, kan rejse hjem, selvom de måtteønske det. Ovennævnte forhold er bl.a. medvirkende til den relativt langeopholdsperiode, der ved udgangen af 2006 gennemsnitligt udgjorde tre årog to måneder.

For at fremskynde udsendelsen af de afviste asylansøgere m.fl., er deriværksat en række udsendelsesfremmende foranstaltninger, herunder re-duktion af økonomiske ydelser, påbud om ophold på udrejsecentre, melde-pligt hos politiet og risiko for frihedsberøvelse.

Udredningen viser, at de udsendelsesfremmende foranstaltninger griberind i privat-, familie- og uddannelsesliv og medfører et stort psykisk presfor mange. De udsendelsesfremmende foranstaltninger har ingen doku-menteret effekt i forhold til atmotivere dem, der ikke kan tilbagesendesmedtvang, til at udrejse. Dette er i særlig grad betænkeligt overfor de personer,der er beskyttet af udsendelsesværnet, fordi det skønnes, at de ved eventueltilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, tortur eller anden umenne-skelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Undersøgelsen viser endvidere, at specielt frihedsberøvelse er en belastningfor det psykiske helbred. Frihedsberøvelse har store konsekvenser med bl.a.psykiske sammenbrud, selvmordsforsøg og mistrivsel blandt børnene tilfølge.

Atmosfæren på asylcentrene er præget af frustrationer og konflikter mellembeboere indbyrdes og mellem beboere og personale. Boforholdene er trangeog, især for de enlige, præget af mangel på privatliv. I forhold til opholds-pligt på udrejsecentre viser undersøgelsen, at denne er belastende, især forpersoner med relationer udenfor asylcenteret, herunder familiemæssig til-knytning. En del personer opholder sig i praksis udenfor asylcenteret i læn-gere eller kortere perioder.

12

Res

umé I udredningen bliver de økonomiske ydelser til selvhushold gennemgået.

Her fremgår det, at de afviste asylansøgere opfatter de tildelte beløb somvanskelige at klare sig for. For dem, der ikke er på selvhushold, men spiseri kantinen, er de økonomiske ydelser endnu mere begrænsede, hvilket op-leves som en klar belastning. Mange vælger derfor at supplere de økono-miske ydelser med indtægter fra “sort” arbejde, ofte under dårlige forholdtil meget lav løn.

Med hensyn til uddannelse viser undersøgelsen, at den interne undervis-ning i Røde Kors-regi har en række begrænsninger i forhold til udbuds-mængde, kvalitet og læringsmiljø. Udover Røde Kors’ interne kurser harafviste asylansøgere m.fl. mulighed for at få kompetencegivende undervis-ning. Selvom lovgrundlaget i et vist omfang tillader ekstern kom-petencegivende undervisning af afviste asylansøgere m.fl., er der en rækkebegrænsninger af bl.a. administrativ, organisatorisk og budgetmæssig art,som gør, at det er de færreste, der reelt kan benytte sig af undervisnings-tilbuddene.

Over halvdelen af de afviste asylansøgere m.fl., som IMR har interviewet,lider af psykiske og psykosomatiske sygdomme, og mange oplever, at de-res sundhedstilstand er blevet dårligere. At sundhedstilstanden forværresgradvist, og at der sker en akkumulering af sundhedsproblemer over tid,bekræftes også af Røde Kors’ vurderinger samt af nationale og internatio-nale undersøgelser. Herudover viser tal fra Udlændingeservice øgede ud-gifter til sundhedsbehandling for de enkelte asylansøgere i takt med, at op-holdsperioden forlænges. Statistikken viser, at antallet af selvmord ikke ermarkant anderledes i forhold til den øvrige befolkning, men at antallet afselvmordsforsøg er en del større.

Udredningen viser samtidigt, at en række personer klarer sig relativt godt.Det drejer sig bl.a. omdem,der er beskæftigetmedarbejde eller uddannelse.Muligheden for i praksis at opholde sig privat, selvom dette i de flestetilfælde ikke er tilladt, er også en faktor, der bidrager til trivsel og oplevelseaf livskvalitet. Materialet viser generelt, at de afviste asylansøger m.fl., derklarer sig bedst sundheds- og trivselsmæssigt, er dem, der er aktive og ikkereagerer passivt på de foranstaltninger, de er underlagt, men selv finder enrække pragmatiske løsninger og udveje, der ikke altid er indenfor lovensrammer.

13

Intr

oduk

tionKapitel 1. Introduktion

1.1. BaggrundGennem de seneste år har der været stigende fokus på asylansøgeres for-hold i Danmark. Nogle af de problemstillinger, der har været fokus på i deninternationale kritik, i de danske medier og i den generelle debat er læng-den af asylansøgeres ophold på asylcentre, asylansøgeres psykiske og fysi-ske helbred, børnenes forhold og situationen for afviste asylansøgere.Særligt situationen for de afviste asylansøgere, herunder myndighedernestiltag, der sigter på at motivere dem til udrejse, har været genstand for me-gen opmærksomhed.

Opholdsperioden i asylcentrene er steget i løbet af de senere år. Ifølge Ud-lændingeservice erdengennemsnitlige opholdstid for en asylansøger iDan-mark steget fra ti måneder i 2001 til tre år og to måneder ved udgangen af2006.1 Den lange opholdstid skyldes primært, at en del afviste asylansøgere,der har fået endeligt afslag på asyl, ikke kan sendes hjem med tvang og ikkefrivilligtmedvirker til at tage tilbage. I august 2008 befandt der sig 1640 asyl-ansøgere i Danmark, hvoraf 653 var i udsendelsesposition. I denne gruppeindgår personer på tålt ophold og personer med udvisningsdom (se afsnit2.1. for en definition af de enkelte grupper).

Efter dansk lovgivning er der ikke nogen øvre grænse for, hvor længe enperson kan befinde sig i udsendelsesposition. Flere undersøgelser, interna-tionale såvel som danske, peger på, at et længere ophold i et asylcenter erbelastende bl.a. for den mentale sundhed, og at asylansøgernes sundheds-tilstand forringes i takt med tiden i asylsystemet2. At tidsaspektet er en cen-

1) Udlændingestyrelsen 2005, Opdateret analyse af udviklingen i udgifterne til asylansøgernessundhedsbehandling i perioden 2001 til 1. halvår 2005.Udlændingeservice 2007, Analyse af udgifterne til asylansøgernes godkendelseskrævendesundhedsbehandlinger i perioden 2003 til 1. halvår 2006.

2) Se fx Laban et al 2004. Problematikken omkring opholdstid er herudover blevet rejst af for-skellige internationale organer. Her kan bl.a. nævnes: Commissioner for Human Rights,Memorandum to the Danish Government, Assessment of the progress made in implement-ing the 2004 recommendations of the Council of Europe Commissioner for Human Rights,CommDH (2007) 11, Committee on the Elimination of Racial Discrimination, Considerationof Reports Submitted by States Parties under Article 9 of the Convention, August 2006,CERD/C/DEN/CO/17, Committee Against Torture, Consideration of Reports Submittedby States Parties under Article 19 of the Convention, Conclusions and recommendations ofthe Committee against Torture, Denmark, 16 May 2007, CAT/C/DNK/CO/5, Committee onCivil Liberties, Justice and Home Affairs, Draft Report of the Committee on Civil liberties,Justice and Home Affairs on the delegation to Denmark, Rapporteur: Mrs Martine Roure.

14

Intr

oduk

tion tral faktor påpeges også i en undersøgelse af asylcentre i Danmark gen-

nemført af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2007 (SFI). SFIgiver bl.a. eksempler på familier, der ved ankomsten til Danmark var rela-tivt velfungerende, og hvor forældrene på trods af deres svære vilkår var istand til at tage vare på børnene, efter to, tre, fire, fem års ophold i asyl-systemet bryder sammen.3

1.2. FormålFormålet med denne udredning er at undersøge forholdene for afvisteasylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark, her-under udlændinge med udvisningsdom og udlændinge på tålt ophold. Iden forbindelse vil udredningen se på en række af de konsekvenser, somlovgivningen, herunder de udsendelsesfremmende foranstaltninger, har ipraksis. I undersøgelsen fokuseres på forhold vedrørende bolig, privat- ogfamilieliv, økonomiske, uddannelses- og arbejdsmæssige forhold samtsundhedsmæssige forhold. Der er særligt fokus på den gruppe af afvisteasylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition, der ikke ønskerat udrejse frivilligt, og som ikke kan tilbagesendes med tvang.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) vil med denne udredning bidragetil at give et mere detaljeret og nuanceret billede af en gruppe, der ofte fi-gurerer i medier og debat, men som der alligevel er begrænset viden om.

Foruden at beskrive forholdene for de afviste asylansøgere m.fl. i Danmarkog i den forbindelse også de menneskeretlige forpligtelser, der knytter sigtil opholdet, er målet med undersøgelsen også at skabe et bedre videns-grundlag for konkrete forslag til, hvad der kan – og eventuelt skal – gøresfor at afhjælpe nogle af de mulige uhensigtsmæssige konsekvenser, lovgiv-ningen har for afviste asylansøgere m.fl. i dag.

Udredningen fokuserer på oplevelsen hos afviste asylansøgeresm.fl. af, hvor-dan dansk lovgivning og praksis påvirker dem i det daglige. IMR har såle-des valgt et perspektiv, der sætter individet i centrum, for dermed at belyseog anskueliggøre, hvordan den enkelte person i udsendelsesposition ople-ver sit liv med de basale rettigheder, der skal sikres også for denne gruppe,samt hvordan begrænsningerne i disse rettigheder påvirker hans eller hen-des dagligdag og liv.

3) Se Christensen og Andersen, 2006.

15

Intr

oduk

tionI det følgende anvendes for enkelhedens skyld, og fordi de afviste asyl-

ansøgere udgør den største gruppe af interviewpersoner, fællesbetegnelsen’afviste asylansøgere’ som dækkende for hele gruppen af udlændinge i ud-sendelsesposition. Hvis formålet er at beskrive et særligt forhold, der kungør sig gældende for en af grupperne, vil dette blive præciseret4 (se i øvrigtafsnit 1.5. for en nærmere gennemgang af de forskellige grupper).

1.3. PerspektivSelv om IMR i udredningen fokuserer på individets forhold, må det tages ibetragtning, at afviste asylansøgere på grund af deres særlige opholdssta-tus ikke nyder samme beskyttelse af deres menneskerettigheder som stats-borgere og andre personer, der opholder sig i Danmark. Der følger såledesnogle begrænsninger i deres rettigheder, som er en naturlig konsekvens af,at de har modtaget afslag på deres ansøgning om asyl eller af anden grundikke har opholdstilladelse i Danmark.

På trods af dette har de dog en række grundlæggende menneskerettigheder,der skal sikres, ligesom de indgreb, der gøres i deres personlige integritet ogfrihed, må ske med respekt for de menneskeretlige krav til nødvendighedog proportionalitet.

Menneskerettighederne anvendes på denne måde som standard for den en-kelte afviste asylansøgers liv og udfoldelsesmuligheder, for de fysiske ram-mer, som de afviste asylansøgere lever indenfor, samt de øvrige vilkår, somer afgørende for deres trivsel og dagligdag.

Vurderingen af forholdene for de afviste asylansøgere hviler dermed påmenneskerettighederne med det indhold, de er givet i internationale kon-ventioner og i den praksis, der er udviklet først og fremmest af den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), men der tages også hensyn tilpraksis fra andre internationale kontrolorganer, der har til opgave at over-våge staternes overholdelse af deres internationale forpligtelser, herunderFN-komitéer og Europarådsorganer.

1.4. Indsamling af materialeMetode og datagrundlagUdredningens datagrundlag udgøres i første række af en empirisk under-søgelse, der er udført med udgangspunkt i kvalitative metoder. De kvalita-

4) Se tilsvarende valg af terminologi hos Rigspolitiet.

16

Intr

oduk

tion tive metoder, der er benyttet, er især semi-strukturerede interviews, men

også uformelle ophold i centrene samt besøg de forskellige steder, hvor deafviste asylansøgere har en del af deres hverdag.5

Undersøgelsen er foretaget med tilladelse fra Dansk Røde Kors og med friadgang til alle centre. I en periode på ca. fem måneder (oktober 2007 – fe-bruar 2008) blevder udført 60 interviews, primærtmedafviste asylansøgere,men også med udlændinge med udvisningsdom og udlændinge på tålt op-hold. Der er udelukkende foretaget interviews med voksne. Udover disseinterviews er der foretaget ca. 20 interviews med Røde Kors-personale, Rigs-politiet og forskellige frivillige organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Interviewene er blevet foretaget på Center Sandholm (30 interviews), påCenter Fasan (syv interviews), Center Kongelunden (seks interviews), påRøde Kors-huset (syv interviews), på en frisørskole i København (ni inter-views) og på en videregående uddannelsesinstitution (et interview).

Datamaterialet omfatter desuden data fremkommet ved gennemgang afRøde Kors-journaler og udtalelser, statistik fra Rigspolitiet, sagsakter fraFlygtningenævnet og Udlændingeservice, vagtbøger på Center Sandholmog forskellige oplysninger fra Udlændingeservice mv. Herudover indgårsåvel andre danske som internationale undersøgelser på området i udred-ningen.

Interviewpersoner / informanterUdvælgelsen af interviewpersoner/informanter afspejler undersøgelsensfokus på de personer i udsendelsesposition, der ikke medvirker frivilligt tilat udrejse og ikke kan tilbagesendes tvangsmæssigt eller på anden måde erforhindret i at blive udsendt. Sammensætningen af den udvalgte informant-gruppe er ydermere karakteriseret af et ønske om at sikre så meget breddeog variation i gruppen som muligt. I det følgende beskrives gruppen af in-formanter nærmere.

LandespredningDe personer, som IMR har talt med, kommer fra 22 lande. Størstedelen af deinterviewede er fra Irak. Iranere, somaliere og statsløse palæstinensere er

5) To antropologer fra IMR har udført den kvalitative undersøgelse. Den semi-struktureredeinterviewform er valgt fordi den er velegnet til at indsamle informationer om personers op-levelser, synspunkter og selvforståelse. Der er udarbejdet en interviewguide med grund-spørgsmål, for at kunne identificere hvor udbredte de forskellige mønstre er og for hvem.

17

Intr

oduk

tionderudover stærkt repræsenteret i mængden af interviewpersoner. Disse af-

viste asylansøgere er samtidig dem, der har opholdt sig længst i Danmark.6

Begge køn40 mænd og 27 kvinder er blevet interviewet. Sammensætningen af in-formanter afspejler fordelingen i den samlede gruppe af afviste asyl-ansøgere, hvor mænd er i overtal.

Alder over 18 årYngre såvel som ældre er blevet interviewet, primært yngre afviste asyl-ansøgere. Yngre afviste asylansøgere (mellem 20 og 40 år) er i overtal i densamlede gruppe af afviste asylansøgere.

Familier såvel som enligeDer er interviewet enlige såvel som familier, med en overvægt af interviewsmed enlige. Enlige er også stærkest repræsenteret i den samlede gruppe afafviste.7

Opholdstid i DanmarkInformanternes opholdstid varierer fra ét til syv år. To tredjedele af inform-anterne har opholdt sig i Danmark i mere end fire år. Den gennemsnitligeopholdsperiode for alle asylansøgere er tre år og to måneder, for afviste erden længere, men der er ingen opgørelser over dette.

Juridisk statusLangt hovedparten af interviewene er med afviste asylansøgere (53 perso-ner). Herudover er syv personer med udvisningsdom blevet interviewet ogén person på tålt ophold. Seks ikke-afviste asylansøgere er ydermere blevetinterviewet. Flere personer har fået ændret juridisk status i løbet af under-søgelsen.8

6) Interview oversigt i personer:Afghanistan (1),Algeriet (2) Congo (1), Eritrea (1), Etiopien (1),Iran (7), Irak (29), Kina (1), Kosovo (1), Libanon (5), Liberia (1), Libyen (1), Marokko (1), Mon-tenegro (1), Rusland (1), Serbien (1), Somalia (5), Sri Lanka (2), Statsløsepalæstinensere, Li-banon (1), Statsløse palæstinensere, Syrien (1), Syrien (2), Tjetjenien (1).

7) Der er blevet interviewet 12 familier, 35 enlige, 10 personer, der er kommet til Danmark sam-men med familien, men nu er over 18 år og syv personer, der har familie- eller kæreste rela-tioner i Danmark udenfor asylcenteret.

8) Interviewerne har kendskab til to familier, der i interviewperioden har fået opholdstilladelseog en enkelt, der har fået genoptaget sin sag. Efter interviewperiodens afslutning har inter-viewerne kendskab til, at fire af familierne og tre enlige har fået opholdstilladelse. Inter-viewerne har ikke fulgt alle interviewpersoner i hele perioden og nogle har interviewernekun mødt en enkelt gang. Flere kan derfor have ændret status end IMR har kendskab til.

18

Intr

oduk

tion Igangværende aktiviteter

Der er forskel på informanternes aktivitetsniveau. Hovedparten af de inter-viewede er i gang med enten Røde Kors-kurser, praktik, uddannelse eller“sort” arbejde. Andre opholder sig primært på asylcentrene i løbet af dagenog har et lavere aktivitetsniveau.

HelbredInformanternes mentale såvel som fysiske helbred varierer. Der er ikke spe-cifikt fokus på syge afviste asylansøgere. Center Kongelunden, der er et cen-ter for bl.a. omsorgskrævende asylansøgere, er det sted, hvor færrest inter-views er blevet gennemført (seks ud af 60 interviews).Der er ikke gennemført interviews med frihedsberøvede afviste asyl-ansøgere i Ellebæk, men derimod enkelte interviews med tidligere indsatteog deres pårørende.9

Kontakt til interviewpersonerIMR har i hovedparten af tilfældene selv skabt kontakten med inter-viewpersonerne, og interviewernehar i periodennæstendagligt opholdt sigi de forskellige asylcentre, særligt Center Sandholm. Røde Kors har væretbehjælpelig med at skabe kontakt til enkelte informanter, f.eks. identificeretafviste asylansøgere under uddannelse, eller hjulpet med at skabe kontakttil informantgrupper, som interviewerne ikke selv havde kunnet få kontaktmed, eller som ikke var stærkt nok repræsenteret i gruppen af informanter.10

Ved at foretage interviews på en række steder og deltage i forskellige akti-viteter har interviewerne mødt afviste asylansøgere i forskellige situationer,hvor de har været mere eller mindre aktive, hvilket afspejler sig i breddenaf informanternes udsagn.11 Selve adgangen til informanterne har været be-tinget af deres lyst til at tale med interviewerne, nogle har selv kontaktet os,andre har IMR selv opsøgt.

9) Ellebæk er en institution for asylansøgere, der er frihedsberøvet i henhold til Udlændin-geloven. Ellebæk ligger ved siden af Center Sandholm. Interviews med frihedsberøvedeasylansøgere blev fravalgt dels af tidsmæssige årsager, dels fordi forholdene under Krimi-nalforsorgen ikke er i fokus i udredningen.

10) Røde Kors hjalp f.eks. med at skabe kontakt med en familie, som opholdt sig på CenterSandholm på tålt ophold (udelukket fra asyl pga. krigsforbrydelse, jf. § 10 i Udlændinge-loven). På Center Fasan, hvor der var få afviste, hjalp Røde Kors også med den indledendekontakt til enkelte informanter.

11) Interviewerne har mødt de afviste asylansøgere og skabt kontakt med dem på en rækkesteder. På centrene: Til meldepligten, i kantinen, i systuen, til fodboldkamp og i forbindelsemed lommepengeudbetaling. Udenfor centrene: På uddannelsesstederne, i Røde Kors-hu-set, til demonstration på Christiansborg, i forbindelse med private besøg osv.

19

Intr

oduk

tionVed således at være til stede i asylcentrene og på bl.a. uddannelsesstederne

over tid er det lykkedes dels at skabe tillid, dels at opklare eventuelle tvivls-spørgsmål om interviewernes rolle. De afviste asylansøgere er blevet grun-digt informeret om, hvad IMR er, og i den forbindelse også gjort opmærk-som på, at IMR ikke kan være direkte behjælpelig med deres sag. Interview-erne har generelt oplevet stor imødekommenhed og har ikke haft problemermed at skabe kontakt til informanterne. I de tilfælde, hvor Røde Kors harskabt kontakten for IMR, har de afviste asylansøgere også altid været villigetil at tale med interviewerne.

Interviewene er typisk af to timers varighed og har som regel fundet sted påde afviste asylansøgeres værelser eller i lokaler, IMR har fået stillet til rådig-hed. Flere personer er blevet interviewet to-tre gange, men disse interviewstæller kun med som ét interview. I enkelte tilfælde er familier blevet inter-viewet sammen, eller to personer, der bor sammen, hvorfor antallet af in-terviewpersoner er større end det samlede antal interviews. Interviewene erikke båndede, men fremgår af noter skrevet under interviewet. Der har ty-pisk været to personer til stede fra IMR under hvert interview, en inter-viewer og en, der har skrevet noter. Enkelte interviews er blevet gennemførtvia tolk, i de tilfælde hvor informanterne hverken kunne udtrykke sig påengelsk eller dansk.12 Alle interviews er efterfølgende blevet anonymiseret.Centerledere og Røde Kors-medarbejdere er for at sikre anonymitet allebetegnet som Røde Kors-medarbejdere. Ingen interviews er foretaget undertilstedeværelse af børn.

ObservationerDe afviste asylansøgeres beskrivelser af deres forhold virkede til tider ensi-dige, og det var en særlig udfordring at komme om bag denne fremstillingfor at sikre et nuanceret billede.13 Det har i den forbindelse været vigtigt, atinterviewene har været forholdsvis lange, typisk to timer, med mulighed forat spørge ganske detaljeret, ligesom flere informanter er blevet interviewetmere end én gang.

12) Mange afviste asylansøgere, specielt de, der har et længerevarende ophold bag sig i Dan-mark, taler enten engelsk eller dansk, og det sproglige har således ikke udgjort en væsent-lig begrænsning i forhold til kommunikationen.

13) Selvom alle interviewede blev informeret om, at IMR ikke har indflydelse på behandlin-gen af deres sag, kan det ikke udelukkes, at informanterne alligevel håber, at IMR kan gøreen forskel og derfor primært præsenterer deres situation ud fra dette perspektiv. Herud-over ved informanterne, at IMR laver en udredning, der vil blive præsenteret for Folke-tinget, og har derfor en interesse i først og fremmest at fremhæve de forhold, som de me-ner, bør ændres.

20

Intr

oduk

tion Interviewerne har herudover mødt de afviste asylansøgere i en række ufor-

melle sammenhænge, ikke kun i interviewsituationen, og har derved fåeten række informationer og gjort en række observationer, som yderligere kanbidrage til at nuancere billedet. Informationerne, som IMR har modtaget ide mere uformelle sammenhænge, og de observationer interviewerne hargjort i hele perioden, er vigtige supplementer til de interviews, der er fore-taget. Herudover bidrager adgangen til sagsakter og samtaler med andre in-formanter end de afviste asylansøgere til dataenes validitet.

CasesI analysen indgår flere cases, i form af eksempler på interviewpersoners for-hold og livssituation. Cases skal således ikke læses som gennemsnitlige sa-ger, men som enkelte eksempler på, hvordan det daglige liv i det danskeasylsystem kan tage sig ud.

1.5. Hvem er omfattet af udredningen?IMR’s undersøgelse omfatter afviste asylansøgere og andre udlændinge iudsendelsesposition, herunder udlændinge med udvisningsdom og ud-lændinge på tålt ophold.I det følgende vil de enkelte grupper blive defineret nærmere:

1.5.1. Afviste asylansøgereMed afvist asylansøger menes en udlænding, der har fået endeligt afslag påasyl i henhold til § 7 i udlændingeloven. Afviste asylansøgere vil som ho-vedregel skulle tage ophold i et udrejsecenter, enten Center Avnstrup ellerCenter Sandholm. Asylbehandlingen kan naturligt opdeles i tre faser. Afvi-ste asylansøgere befinder sig i fase tre. De tre faser beskrives i det følgende:

Fase et:Fase et er den fase, hvor Udlændingeservice på baggrund af politiets under-søgelser om rejserute mv. tager stilling til, om en asylansøger enten skaloverføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-forordningens reg-ler eller afvises til et sikkert tredjeland (udenfor EU). Den første fase hand-ler således udelukkende om at fastslå, hvilket land der skal realitetsbe-handle ansøgningen om asyl og ikke om, hvorvidt ansøgeren kan anerken-des som flygtning eller ej.

Fase to:Er der ikke grundlag for at overføre/tilbageføre eller afvise asylansøgeren,bliver sagen realitetsbehandlet i Danmark, og udlændingemyndighederne

21

Intr

oduk

tion(Udlændingeservice, Integrationsministeriet og Flygtningenævnet) skal nu

tage stilling til, om ansøgeren er berettiget til opholdstilladelse i Danmarksom flygtning i henhold til udlændingelovens § 7.

I henhold til § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlænding, som eromfattet af FN’s Flygtningekonvention (de såkaldte konventionsflygt-ninge), og efter § 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvisudlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf ellerat blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende be-handling eller straf (normalt kaldet beskyttelsesflygtninge eller B-flygt-ninge).

Fase tre:Hvis myndighederne vurderer, at asylansøgeren ikke er berettiget til asyl,vil vedkommende få afslag på opholdstilladelse og blive pålagt udrejse.Hermed er asylansøgeren overgået til fase tre. Det er som nævnt personer idenne fase, udredningen fokuserer på. Når der er grund til at fokusere påafviste asylansøgere, der er pålagt at udrejse, skyldes det, at en række afvi-ste asylansøgere ikke kan udsendes tvangsmæssigt af forskellige årsager (senærmere afsnit 2.1.)

Udover de almindelige, afviste asylansøgere omfatter udredningen ogsåudlændinge, som er udvist på grund af kriminalitet el.lign. efter dom elleradministrativ beslutning:

1.5.2. Udlændinge udvist administrativt eller ved domUdlændinge, der er udvist ved dom som følge af kriminalitet begået i Dan-mark, jf. udlændingelovens §§ 22-24, eller udvist administrativt, jf. ud-lændingelovens §§ 25-25 c, mister i forbindelse med deres dom/administrative udvisning deres lovlige opholdsgrundlag i Danmark ogpålægges at udrejse af landet.Udviste veddom/administrativt udviste skal,indtil de udrejser, opholde sig på Center Sandholm. Nogle udviste er fri-hedsberøvet op til udsendelsen. Af fremstillingstekniske årsager vil begre-bet udlænding med udvisningsdom i det følgende også dække over admi-nistrativt udviste.

Disse udlændinge vil ofte kunne udsendes uden videre, men i nogle tilfældekompliceres udsendelsen af praktiske årsager, og i andre tilfælde kan ud-sendelse ikke finde sted på grund af risikoen for forfølgelse m.v. i modta-gerlandet. Se nærmere herom i det følgende.

22

Intr

oduk

tion 1.5.3. Tålt ophold

Nogle udlændinge har ikke opholdstilladelse og kan ikke udsendes tvangs-mæssigt på grund af risikoen for forfølgelse m.v. i modtagerlandet (beskyt-telsesværnet). Det gælder personer, der er udelukket fra asyl på grund afudlændingelovens § 10, for eksempel fordi vedkommende har begået enkrigsforbrydelse, men som samtidig er beskyttet mod udsendelse, fordi ud-sendelsesværnet, § 31 i udlændingeloven, forhindrer en sådan. Dette kanskyldes, at udlændingen risikerer at blive forfulgt i sit hjemland eller vil ri-sikere dødsstraf, eller blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende be-handling eller straf. Udlændinge på tålt ophold pålægges som hovedregelat opholde sig på Center Sandholm.Tilsvarende kan beskyttelsesværnet hindre udsendelse af udviste udlænd-inge, herunder udviste ved dom eller administrativt udviste.

For enkelhedens skyld vil vi – som nævnt i afsnit 1.2. – i udredningen brugeterminologien ’afviste asylansøgere’ for alle ovenstående grupper, medmindre vi vil beskrive et særligt forhold, der gør sig gældende for en af grup-perne, hvilket så vil blive præciseret.

1.6. Retlig rammeI det følgende beskrives den retlige ramme for henholdsvis afviste asyl-ansøgere, udvisningsdømte og personer på tålt ophold.14

1.6.1. OpholdspligtAfviste asylansøgere har påbud om ophold i et udrejsecenter, pt. enten Cen-terAvnstrup eller Center Sandholm (§ 42 a, stk. 8, i udlændingeloven). Detteer en del af de udsendelsesfremmende foranstaltninger. Hvis de har særligebehov, kan de få tilladelse til at bo i f.eks. Center Kongelunden. Der er en-kelte situationer, hvor en afvist asylansøger kan få lov til at bo privat. Detgælder bl.a., hvis vedkommende allerede boede privat i fase to (inden med-delelse af endeligt afslag) og f.eks. har et lille barn med den person, ved-kommende er privat indkvarteret hos. I disse tilfælde kan udlændingenfortsætte med at bo privat på trods af, at den pågældende er i udsendelses-position. Anmodninger om privat ophold afgøres af Udlændingeservice.

14) 1.6. er en kort opsummering af den retlige ramme på de forskellige områder, der uddybesnærmere i de forskellige kapitler.

23

Intr

oduk

tionI 2008 besluttede regeringen, at op til 50 familier, der havde opholdt sig mere

end tre år i asylcentre efter endeligt afslag, kunne få tilbud om at bo i ensærlig bolig udenfor asylcentrene.15

For udvisningsdømte gælder det, at de ifølge udlændingeloven har pligt til atbo på Center Sandholm. For de udvisningsdømte er der ifølge Udlændin-geservice ingen undtagelser fra denne pligt. Se nærmere om opholdspligt ikapitel tre.

For personer på tålt ophold gælder det, at de skal opholde sig på Center Sand-holm. Hvis de har særlige behov, kan de få tilladelse til at bo i f.eks. CenterKongelunden. Dette blev vedtaget som led i en ændring af udlændingelo-ven i 2002.16 I særlige tilfælde kan personer på tålt ophold få tilladelse til pri-vat indkvartering, f.eks. hvis de har en ægtefælle med opholdstilladelse iDanmark, som de kan bo hos. Der er i april 2008 en til to personer, der haropnået en sådan tilladelse.17 De pågældende personer boede allerede privatinden lovens skærpelse i 2002. Se nærmere herom i kapitel 3.

1.6.2. Fysiske indkvarteringsforholdIndkvarteringsforholdene varierer fra center til center, ligesom der på hvertcenter er forskellige rumstørrelser. I Center Sandholm indkvarteres familieri enten et værelse, der varierer fra 11 m2 op til 20 m2 (sidstnævnte bruges tilfamilier på op til fire medlemmer), eller to værelser (42 m2) og nogle få tre-værelses lejligheder (53 m2).18 I løbet af 2007 blev der bygget nye boliger tilfamilier på Sandholm med to sammenhængende værelser. Indkvarterings-forholdene afhænger ikke af, om der er tale om en afvist asylansøger, en per-son på tålt ophold eller en person med en udvisningsdom. Se nærmere omindkvarteringsforholdene i kapitel fire.

1.6.3. Økonomiske og andre ydelserDe fleste afviste asylansøgere er på selvhushold, hvilket vil sige, at de får ud-betalt penge til mad og daglige fornødenheder og selv skal lave mad. Derer en gruppe af afviste asylansøgere, der midlertidigt ikke er på selvhus-hold, fordi de på grund af forskellige typer regelbrud er blevet overflyttettil Sandholm.19 Ydelserne til afviste asylansøgere på selvhushold består i en

15) Se herved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, notat 16. januar 2008.16) Lov nr. 365 af 6. juni 2002.17) Oplyst af Udlændinge Service i telefonsamtale april 2008.18) Røde Kors hjemmeside.19) Udlændingeservice, Mad fra eget køkken, august 2007.

24

Intr

oduk

tion grundydelse på ca. 45 kr. pr. dag pr. voksen og ca. det samme beløb pr. barn.

Hertil kommer en mindre tillægsydelse på knap otte kr. pr. dag, der udbe-tales, såfremt den afviste asylansøger overholder sin kontrakt med asylcen-teret, herunder forskellige rengøringsforpligtelser.20

Udviste ved dom og personer på tålt ophold er ikke omfattet af selvhusholds-ordningen, men har mulighed for at spise i kantinen i Center Sandholm. Demodtager ingen kontante ydelser bortset fra en ydelse på ca. 8 kr. pr. dag pr.person, hvis den enkelte er berettiget hertil via overholdelse af kontraktmedasylcenteret. Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelsen om, hvilkebeboere der skal på selvhushold. Afgørelser herom kan påklages til Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Udviste ved dom, personer på tålt ophold og de enkelte afviste asylansøgere, derikke er på selvhushold, modtager hver fjortende dag en hygiejnepakke ogen børnepakke, hvis de har mindreårige børn.

Afviste asylansøgere, udviste ved dom og personer på tålt ophold er berettiget tiludlevering af tøj og sko to gange årligt, uafhængigt af om de er på selvhus-hold eller ej. Udleveringen er baseret på et pointsystem. Med udgangspunkti et fastsat antal point kan asylansøgerne vælge mellem forskellige pro-dukter. Se nærmere om husholdsform og sociale ydelser i kapitel fem.

1.6.4. ArbejdeAfviste asylansøgere, udviste ved dom og personer på tålt ophold må ikke arbejdei Danmark. Se nærmere om arbejde i kapitel seks.

1.6.5. UddannelseAfviste asylansøgere og personer på tålt ophold har i et begrænset omfang ret tilat modtage forskellige former for undervisning. Udviste ved dom har kun rettil at modtage undervisning, såfremt de samarbejder om deres udsendelse.Se nærmere herom i kapitel syv.

1.6.6. SundhedsbehandlingAfviste asylansøgere, udviste ved dom og personer på tålt ophold i Danmark erikke omfattet af det danske sygesikringssystem og har derfor ikke adgangtil samme sundhedsydelser som andre borgere i Danmark. Sundhedsbe-handlingen varetages af Røde Kors indenfor retningslinjer udstukket af Ud-

20) BEK nr. 1402, 2007, § 3 stk.5, 6 og 7.

25

Intr

oduk

tionlændingeservice. Betingelserne for behandling er, at den skal være nødven-

dig, uopsættelig eller smertelindrende for at kunne blive bevilget.21 Se nær-mere herom i kapitel otte.

1.7. Oversigt over udredningenI kapitel to gives et overblik over antallet af afviste asylansøgere og andreudlændinge i udsendelsesposition, herunder udviste ved dom og udlænd-inge på tålt ophold. Kapitlet redegør bl.a. for de specifikke hindringer, dergør sig gældende i forhold til hjemsendelse til nogle af de lande, hvor ho-vedparten kommer fra. Herudover beskrives udsendelsesværnet og forhol-dene for udlændinge på tålt ophold. Kapitlet gennemgår endelig de udsen-delsesfremmende foranstaltninger. Kapitlet beskriver forholdene inden derblev indgået hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder.

I kapitel tre redegøres for udlændingelovens bestemmelser vedrørende op-holdspligt på udrejsecentre for afviste asylansøgere og deres anvendelse ipraksis, samt den meldepligt som afviste asylansøgere er pålagt. Konse-kvenserne af opholdspligten på asylcentre for personer med familie uden-for centeret belyses via en række eksempler. Herudover redegøres for over-holdelsen af opholdspligten og meldepligten i praksis.

I kapitel fire beskrives de asylcentre, hvor interviewene er blevet gennem-ført, herunder de fysiske indkvarteringsforhold. Herudover gennemgåscentrale aspekter vedrørende privat- og familieliv. I kapitlet gennemgåsendvidere den lovmæssige ramme for brugen af frihedsberøvelse og nogleaf de konsekvenser, som frihedsberøvelsen har i praksis. Kapitlet indehol-der endelig en diskussion af muligheden for privatliv på et asylcenter.

I kapitel fem redegøres for de økonomiske og andre ydelser, somafviste asyl-ansøgere modtager. Disse ydelser sammenholdes med en opgørelse af deudgifter, afviste asylansøgere må antages at have for bl.a. at sikre en til-strækkelig kost. Kapitlet belyser endvidere, hvordan afviste asylansøgeresøger at supplere de statslige ydelser.

I kapitel seks beskrives reglerne omkring afviste asylansøgernes forbud modat tage arbejde. Kapitlet behandler de arbejdsforhold, som afviste asyl-ansøgere trods forbuddet er involveret i, og giver en beskrivelse af de vil-

21) Udlændingeservice, Retningslinier for sundhedsbehandling af voksne asylansøgere mv.,20. december 2006.

26

Intr

oduk

tion kår, dette arbejde foregår under. I kapitlet behandles endvidere den betyd-

ning, det har at have et arbejde.

I kapitel syv gennemgås den lovmæssige ramme for undervisning og ud-dannelse af afviste asylansøgere. Endvidere belyses nogle af de begræns-ninger, der er for uddannelse i praksis. I kapitlet behandles herudover deenkeltes oplevelse af at være i gang med en uddannelse.

I kapitel otte gennemgås sundhedsbehandling og nogle af de sundheds-mæssige problematikker, der gør sig gældende og de tendenser, der visersig sundhedsmæssigt. Herudover refereres undersøgelser af bl.a. vente-tidsbelastninger, der er foretaget i dansk såvel som international kontekst.

Kapitel ni indeholder en samlende oversigt over de menneskeretlige kon-sekvenser af regulering og praksis i forhold til afviste asylansøgere samt for-slag til overvejelser om forbedring af forholdene.

27

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

nKapitel 2. Udlændinge i udsendelsesposition

I august 2008 befandt der sig 1.640 asylansøgere i Danmark på centre drevetaf Dansk Røde Kors. Heraf var 653 afviste asylansøgere i udsendelsesposi-tion. De største grupper af afviste asylansøgere er irakere (317), iranere (67),somaliere (49), statsløse palæstinensere (22) og personer fra Kosovo (18).22

IMR har i denne udredning valgt særligt at fokusere på den del af udlænd-inge i udsendelsesposition, der ikke frivilligt medvirker til udrejse og ikkekan udsendes tvangsmæssigt, samt de grupper, hvor udsendelse er kom-pliceret af andre årsager. Tilsammen udgør disse udlændinge langt flertal-let af de personer, der er i aktuel udsendelsesposition.Disse udlændinge er samtidig blandt dem, der har opholdt sig længst i detdanske asylsystem, og for manges vedkommende gælder, at der ikke umid-delbart er udsigt til, at de udrejser af Danmark – frivilligt eller ved tvang.De personer, der udrejser frivilligt eller kan tvangshjemsendes af myndig-hederne, og som følge heraf kun opholder sig kort tid i Danmark som afvi-ste, er ikke i samme omfang genstand for undersøgelsen.

2.1. Hindringer i forbindelse med udsendelseI det følgende vil de specifikke hindringer, der gør sig gældende i forhold tiltvangshjemsendelse til Irak, Iran, Somalia ogKosovo, blive beskrevet, dadeter disse lande, hovedparten af de afviste asylansøgere kommer fra. Andreudsendelseskomplikationer, især i forhold til statsløse palæstinensere, vilherudover kort blive beskrevet. Endelig vil det generelle udsendelsesværn,der beskytter mod udsendelse i særlige tilfælde, kort blive gennemgået.

2.1.1. IrakDe irakiske myndigheder i Bagdad har siden magtovertagelsen i 2004 medhenvisning til levevilkårene og sikkerhedssituationen i Irak indtil for nyligtafvist at modtage irakiske statsborgere, der er blevet hjemsendt med tvang.Det betyder, at det kun er de irakere, der frivilligt medvirker til udrejse, der

22) Rapport fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling august 2008. Siden august 2008, altså efterundersøgelsestidspunktet, er tallene faldet. De seneste tal per april 2009 er følgende: ira-kere (282), iranere (69), somaliere (47), statsløse palæstinensere (15) og personer fra Kosovo(12). Ifølge en orientering fra Rigspolitiet om udsendelse af afviste asylansøgere til Irak erantallet af afviste irakere i aktuel udsendelsesposition per 23. maj 2009 faldet yderligere til244 personer (Rigspolitiets Udlændinge Afdeling, Orientering om udsendelse af afvisteasylansøgere til Irak 28. maj 2009).

28

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

n har kunnet sendes tilbage til Irak. Tilbagesendelsen har været stillet i bero iflere år, men i februar 2008 begyndte forhandlingerne med de irakiske myn-digheder at blive intensiveret. I maj 2008 blev der åbnet op for hjemsendelseaf ti irakere med udvisningsdom. Sagerne var ikke del af en større hjem-sendelsesaftale med Irak, og udsendelserne fandt sted, selv om UNHCR fra-rådede det bl.a. med henvisning til sikkerhedssituationen.23 Herudover erenkelte afviste irakere blevet udsendt, selv om de ikke har medvirket frivil-ligt, og flere er blevet frihedsberøvet med henblik på udsendelse. I detilfælde, hvor udsendelserne er blevet gennemført, beror udsendelsen på in-dividuelle aftaler mellem Rigspolitiet og de irakiske myndigheder. Langtstørstedelen af de afviste irakere ønsker ikke frivilligt at udrejse. Udrednin-gen er færdiggjort inden der blev indgået en hjemsendelsesaftale med deirakiske myndigheder med henblik på hjemsendelse af irakere.

2.1.2. IranTvangsmæssig udsendelse af iranske statsborgere kan kun ske i de tilfælde,hvor de afviste asylansøgere er i besiddelse af et gyldigt pas. Det er et ufra-vigeligt krav fra de iranske myndigheder, at en iransk statsborger selv skalansøge om udstedelse af et pas. Hvis en afvist asylansøger ikke ønsker atmedvirke til dette, kan en udsendelse ikke gennemføres. I Rigspolitiets rap-port fra april 2008 fremgik det, at kun én af de afviste iranske asylansøgerei udsendelsesposition ønskede at medvirke til udsendelse.24 Rigspolitiet op-lyser endvidere i et interview med IMR, at situationen i forhold til Iran ermeget fastlåst, og at der ikke pågår forhandlinger om hjemsendelser med deiranske myndigheder.25

2.1.3. SomaliaPå grund af borgerkrig og mangel på en central regering og myndigheds-personer i Somalia til drøftelse af hjemsendelsesspørgsmålet er det ikke mu-ligt for de danske myndigheder at tilbagesende afviste asylansøgere medtvang, bortset fra til Somaliland. Rigspolitiet konstaterede i sin rapport fraapril 200826, at ingen af de afviste asyl ansøgere i aktuel udsendelsespositionønskede at medvirke til udsendelse. Mht. Somalia anfører Rigspolitiet i et in-terview med IMR, at situationen er fastlåst, og at man pga. situationen i lan-det ikke forventer nogen ændringer i praksis indenfor den nærmeste tid.27

23) Jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 2.5.24) Rigspolitiets Udlændingeafdeling april 2008.25) Møde med Rigspolitiet 24/1/2008.26) Rigspolitiets Udlændingeafdeling april og august 2008.27) Møde med Rigspolitiet 24/1/2008.

29

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

n2.1.4. KosovoEtniske serbere og romaer har ikke tidligere kunnet tvangstilbagesendes tilKosovo, da dette ikke har været accepteret af FN’s midlertidige admini-stration i Kosovo (UNMIK). I februar 2008 blev Kosovo imidlertid aner-kendt somen selvstændig stat, og situationenkanderfor komme til atændresig. Rigspolitiet har endnu ingen erfaringer med udsendelser til Kosovo ef-ter selvstændigheden, men forventer, at der hurtigt vil blive fastlagt proce-durer for samarbejdet med myndigheder i Kosovo om udsendelser. Indtilvidere forhandles udsendelser til Kosovo fortsat med UNMIK.28

2.1.5. Statsløse palæstinensereUdover de komplikationer, der er i forhold til tvangsmæssig hjemsendelsetil ovennævnte lande, er der også komplikationer for personer, der frivilligtønsker at medvirke til udrejse. For statsløse palæstinensere gælder det, atudsendelse til f.eks. Libanon og Syrien kan være vanskelig, især hvis depågældende personers tilhørsforhold skal godtgøres på anden måde endvia statsborgerskab. Rigspolitiet oplyser dog i sin rapport af april 2008, atudsendelse til Libanon er blevet gradvis nemmere. Over halvdelen af destatsløse palæstinensere i udsendelsesposition samarbejder med politiet omudrejse. For dem, der samarbejder om udrejse, gælder det, at flere har søgtom opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, hvorefter op-holdstilladelse kan gives til personer, der har samarbejdet i 18 måneder omudsendelse, men hvor politiet betragter udsendelsen som udsigtsløs.Mange får dog afslag på opholdstilladelse efter denne bestemmelse, fordipolitiet på trods af vanskelighederne i forbindelse med gennemførelsen afudrejsen, fortsat ikke betragter udrejsen som udsigtsløs. Der er som lovener i dag, ikke nogen øvre grænse for, hvor længe Rigspolitiet kan fortsættemed at anse udsendelse som ikke-udsigtsløs med den konsekvens, at denpågældende ikke kan få opholdstilladelse.

2.1.6. UdsendelsesværnUdsendelsesværnet efter udlændingelovens § 31 beskytter mod udsendelsetil forfølgelse iht. Flygtningekonventionens artikel 1A samt mod udsen-delse, hvor den enkelte vil risikere dødsstraf eller tortur eller anden umen-neskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I gruppen beskyttet afudsendelsesværnet indgår personer, der har fået afslag på deres asylansøg-ning i Danmark, eller er udelukket fra asyl, men som samtidig ikke kan til-bagesendes tvangsmæssigt på grund af risiko for overgreb i hjemlandet.

28) Rigspolitiets Udlændingeafdeling april og august 2008.

30

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

n Dette kan f.eks. være udlændinge, der er dømt som krigsforbrydere i dereshjemlande.Gruppenomfatter også personer, der er udvist veddomeller ad-ministrativt, jf. udlændingelovens § 22-25c.

Disse udlændinge er således i en position, hvor de er beskyttet mod tvangs-mæssig udsendelse, men de kan ikke få opholdstilladelse i Danmark, hvor-ved de befinder sig på et såkaldt tålt ophold i Danmark på ubestemt tid. Enaf de muligheder, de har, er at søge om genbosættelse i et andet land end de-res hjemland. Dette sker dog stort set aldrig. En anden mulighed af mereteoretisk karakter er at udrejse frivilligt, til deres hjemland med den dertilknyttede risiko for overgreb.

Gruppen omfattede i februar 2009 19 personer.29

2.2. Frivillig udrejse af DanmarkHvis de afviste asylansøgere ikke frygtede en hjemsendelse og ville med-virke til en sådan frivilligt, ville en del afviste asylansøgere fra henholdsvisIran, Irak, Somalia og Kosovo kunne hjemsendes. Hjemsendelses-spørgsmålet ville dog, somvist ovenfor, ikke være løst i forhold til flere stats-løse palæstinensere eller de personer, der er beskyttet af udsendelsesvær-net. Ikke alle afviste personer, der opholder sig i Danmark, kan rejse hjem,selvom de måtte ønske det.

Langt størstedelen af de afviste asylansøgere ønsker dog ikke at udrejse fri-villigt og begrunder i interviewene deres ønske om ikke at udrejse på for-skellig vis. Mange er urolige for deres personlige sikkerhed. Mange irakere,herunder det kristne mindretal, og somaliere henviser til den ustabile situ-ation i deres hjemlande og i den forbindelse mangel på sikkerhed. Reporta-ger i medierne fra deres hjemlande forstærker ofte deres frygt for at tage til-bage, også selvomde er stærkt utilfredsemedderes vilkår iDanmark ogdensituation, de befinder sig i. Andre har også bekymringer over deres sikker-hed af mere individuel art. Forlydender om, hvad der venter dem, der erblevet udsendt med tvang, mindsker heller ikke de afviste asylansøgeresfrygt for at tage tilbage. Flere tilbagesendte ringer til dem, der fortsat op-holder sig i Danmark, og beretter bl.a. om deres mistrivsel og ønske om igenat forsøge at komme til Danmark, eller et andet land. Sådanne beretningerbestyrker manges beslutning om ikke frivilligt at medvirke til en tilbage-sendelse.

29) Oplyst af Rigspolitiet marts 27/2/2009

31

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

nUdover bekymringer om sikkerhed er problemet for mange, at de har væreti Danmark i op til ti år. Flere familier har børn, der er født og går i skole iDanmark, og som er bedre til dansk end til forældrenes modersmål. Andrehar forladt deres hjemland på et meget tidligt tidspunkt i livet og har hver-ken netværk, familie eller kontakter i hjemlandet. Derfor har de kun en me-get vag idé om, hvordan det ville være at vende tilbage og etablere en ny til-værelse. Deres udgangspunkt for at vende hjem er derfor svagt. I nogletilfælde er familiemedlemmer flygtet til nabolande, Europa eller USA og ersåledes ikke længere bosat i hjemlandet.

For udvisningsdømte med familie i Danmark, herunder børn, er det ikkekun den personlige sikkerhed og elementer af ovennævnte faktorer, delægger vægt på. Det er også afgørende for deres beslutning om ikke frivil-ligt at udrejse, at de ved udrejse i nogle tilfælde ville miste samværet medderes børn, eller få et meget begrænset samvær, især i de tilfælde, hvor def.eks. er skilt fra deres ægtefælle, og hvor den tidligere ægtefælle ikke øn-sker at følge med til hjemlandet. For andre udvisningsdømte, der ikke harbørn, gælder det, at de i mange tilfælde i praksis ville blive skilt fra denøvrige familie ved tilbagevenden, herunder nære relationer som forældreog søskende. Dette forhold vil typisk også være afgørende i forhold til de-res ønske om at forblive i Danmark.

2.3. Udsendelsesfremmende foranstaltningerDe styrende principper for politikken overfor afviste asylansøgere er, at deskal udrejse, fordi de af myndighederne er uønskede i Danmark: De har fåetendeligt afslag på deres ansøgning og skal dermed ikke længere opholde sigi Danmark (udlændingeloven § 30, stk. 1 og stk. 2). For dem, der ikke udrej-ser frivilligt og ikke kan udsendes tvangsmæssigt, er princippet, at de skalpålægges strenge vilkår, der ikke er attraktive, for at de således skal blivemotiveret til at udrejse frivilligt eller medvirke til at gøre en udsendelse mu-lig.

For at få den afviste asylansøger til at udrejse anvendes de såkaldte “udsen-delsesfremmende foranstaltninger”.30 I de udsendelsesfremmende foran-staltninger indgår opholdspligt på et udrejsecenter, dvs. CenterAvnstrup el-ler Center Sandholm, reduktion af de økonomiske ydelser, reduktion af deuddannelsesmæssige tilbud samt meldepligt hos politiet en til to gange omugen. Herudover kan politiet med hjemmel i udlændingeloven under nær-

30) Indføjet i Udlændingeloven ved lov nr. 291 af 30. april 2003

32

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

n mere angivne omstændigheder frihedsberøve afviste asylansøgere som enudsendelsesfremmende foranstaltning.

De udsendelsesfremmende foranstaltninger anvendes overfor alle afvisteasylansøgere, der ikke samarbejder med politiet om udrejse af landet. For-anstaltningerne gælder også for de personer, der er beskyttet af udsendel-sesværnet ogdermedbefinder sig i landet på tålt ophold, omend i en særligttilpasset form. Samtidig med, at de er beskyttet mod tvangsmæssig udsen-delse, er de underlagt de udsendelsesfremmende foranstaltninger og til-skyndes til at udrejse frivilligt til deres hjemland eller et tredjeland.

De udsendelsesfremmende foranstaltninger har stor betydning for de afvi-ste asylansøgere, hvilket vil blive beskrevet nærmere i de følgende kapitler.Herudover vil den effekt, de udsendelsesfremmende foranstaltninger har iforhold til reelt at motivere til udrejse, blive diskuteret særskilt i kapitel 9.

2.4. OpsummeringEn række specifikke hindringer gør sig gældende i forhold til tvangshjem-sendelse til Iran, Somalia, Irak og Kosovo. Herudover er der en række kom-plikationer forbundet med udsendelse af statsløse palæstinensere. Udsen-delsesværnet, der beskytter mod udsendelse til forfølgelse, er ydermere enhindring for udsendelse.

Ikke alle afviste kan rejse hjem, selvom de måtte ønske det. Undersøgelsenviser samtidig, at hovedparten af de afviste asylansøgere af forskelligegrunde frygter en hjemsendelse og derfor ikke frivilligt ønsker at medvirketil en sådan. Samtidig viser gennemgangen, at de afviste asylansøgere op-lever et psykisk pres for at udrejse gennem de udsendelsesfremmende for-anstaltninger, og at dette pres også rammer dem, der ellers er beskyttet modudsendelse af udsendelsesværnet.

2.5. Menneskeretlige betragtninger

2.5.1. Tvangsmæssig udsendelseTvangsmæssig udsendelse af afviste asylansøgere kan give anledning tilkrænkelse af refoulementsforbuddet, dvs. forbuddet mod at tilbagelevereeller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde til atantage, at han eller hun vil være i fare for at blive underkastet tortur.

33

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

nForbuddet er indeholdt i såvel FN’s konvention om civile og politiske ret-tigheder artikel 7 som FNs Torturkonvention artikel 3 og Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3.

UNHCR har opfordret Danmark til at undlade udsendelse af afviste asyl-ansøgere til Irak. UNHCR har således udtalt kritik af den danske praksis ogtilkendegivet, at samtlige irakere fra den centrale og sydlige dele af landetbør anses som flygtninge i henhold til FN’s Flygtningekonvention. Medhensyn til irakiske asylansøgere fra den nordlige, kurdisk kontrollerede delaf landet, har UNHCR opfordret til, at deres behov for beskyttelse vurdereskonkret og individuelt efter Flygtningekonventionen.31

Det afgørende efter den internationale menneskeret er, at der skal indgå enkonkret vurdering af de forhold, som personen vil skulle leve under i mod-tagelseslandetmedhenblik på at sikre, at der ikke består en risiko for, at ved-kommende vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig, nedværdi-gende eller grusom behandling eller straf. Denne vurdering foretages i Dan-mark af Flygtningenævnet.

2.5.2. Frivillig udrejse på trods af udsendelsesværnDen særlige opholdsretlige status som afvist asylansøger på tålt ophold eren følge af det udsendelsesværn, der er beskrevet i afsnit 2.5.1. I dansk reter udsendelsesværnet indeholdt i udlændingelovens § 31.

Tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold er således en umiddelbarkonsekvens af de danske myndigheders anerkendelse af, at udsendelse vilindebære en konventionskrænkelse. Samtlige sådanne afgørelser fra Flygt-ningenævnet indeholder en passus om, at det påhviler udlændingen at ud-rejse straks, men at tvangsmæssig udsendelse dog ikke kan ske til hjemlan-det, jf. udlændingelovens § 31.

Det tålte ophold må efter Instituttets opfattelse indebære en de facto-ret tilophold i Danmark, idet tålt ophold netop er karakteriseret ved fraværet afet andet land, hvortil den pågældende kan udsendes tvangsmæssigt, og ideten frivillig tilbagevenden til det hjemland, hvor udlændingen risikerer atblive udsat for tortur eller andre grove overgreb, hverken kan forventes el-ler forlanges.

31) Addendum to UNHCR’s eligibility guidelines for assessing the international protectionneeds of Iraqi asylum seekers, dec. 2007.

34

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

n Tålt ophold her i landet må derfor karakteriseres som et lovligt ophold, hvil-ket også er lagt til grund af Integrationsministeriet i forslag til lov om æn-dring af udlændingeloven i 2008.

Det er behæftet med tvivl, om afviste asylansøgere er omfattet af bevægel-sesfriheden i EMRK 4. tillægsprotokol artikel 2. Det forudsætter, at deres op-hold i Danmark er lovligt i EMRK’s forstand.

Det har almindeligvis været antaget, at afviste asylansøgere, herunder ud-viste personer på tålt ophold, ikke har lovligt ophold i Danmark, men Inte-grationsministeriet har i bemærkningerne til lov nr. 1397 af 27. december2008 antaget, at personer på tålt ophold er omfattet af bevægelsesfriheden.Ministeriet har ikke begrundet fortolkningen, hvorfor det er vanskeligt atvurdere, om synspunktet også må antages at gælde andre personer, der ikkekan udsendes af Danmark.

IMR er tilbøjelig til at mene, at de pågældende er omfattet af bevægelsesfri-heden. For det første straffes de ikke for at opholde sig i Danmark, hvilketmå formodes at skyldes, at de anses for at have den fornødne tilladelse til atopholde sig i Danmark, jf. udlændingelovens § 59, stk. 1. Det kan siges atgælde, uanset om opholdet skyldes folkeretlig nødvendighed (tålt ophold)eller andre grunde (før, under og efter behandling af asylansøgning). For detandet er de regler om processuelt ophold, der normalt påberåbes til at af-grænsedet lovlige opholdsudstrækning, ikke lovfæstede, hvorfor nogendi-rekte regulering af opholdets karakter ikke ses at foreligge. Spørgsmålet erikke afklaret i praksis eller teori.32 IMR vil derfor i denne udredning læggetil grund, at alle de af udredningen omfattede personer er omfattet af be-vægelsesfriheden.

Såfremt det antages, at andre afviste asylansøgere end dem på tålt opholdikke nyder nogen beskyttelse af deres bevægelsesfrihed, så vil de kunnepålægges vilkårlige og uproportionale opholdspligter, ligesom deres rets-beskyttelse vil være begrænset, navnlig til beskyttelsemod frihedsberøvelseog af retten til privat- og familieliv.

2.5.3. Effektiv beskyttelse og respekt for værdighedSamlet set giver den retlige og faktiske behandling af afviste asylansøgerepå tålt ophold og i udsendelsesposition og for hvem, der iværksættes ud-

32) Jens Vedsted-Hansen i Udlændingeret, 3. udgave, JØP, (2006), s. 14 ff.

35

Udlæ

ndin

geiu

dse

ndel

sesp

ositio

nsendelsesfremmende foranstaltninger anledning til at fremhæve, at afvisteasylansøgere har krav på effektiv beskyttelse, dvs. såvel retligt som faktisk,af deres grundlæggende menneskerettigheder, men dog under visse be-grænsninger på grund af deres opholds særlige karakter. Når der i konkretetilfælde gøres indgreb i beskyttede rettigheder, skal det derfor sikres, atmenneskerettens krav om nødvendighed og proportionalitet er opfyldt.

Så længe afviste asylansøgere opholder sig lovligt i Danmark, eller deres op-hold her i praksis accepteres, bør de sikres vilkår, der sikrer dem et værdigtliv med adgang til faktisk at udøve og nyde deres menneskerettigheder. Dethar især betydning i forhold til opfordringer og foranstaltninger om frivil-lig udsendelse, når de afviste asylansøgere er beskyttet af udsendelsesvær-net, men det gælder i forhold til alle øvrige rettigheder.

36

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e Kapitel 3. Opholdspligt og meldepligt på udrejsecentre

De personer, der er interviewet i forbindelse med udredningen, opholdersig henholdsvis på Center Sandholm, Center Kongelunden og Center Fasan(nu Kvindecenteret). De nærmere forhold på centrene er beskrevet i kapitel4. I det følgende beskrives henholdsvis opholds- og meldepligt på de for-skellige centre, hvordandet opleves at væreundergivet pligten samtdekon-sekvenser, det har for bl.a. familie- og privatliv.

3.1. Opholdspligt på udrejsecentreAfviste asylansøgere har påbud om ophold i et udrejsecenter (§ 42 a, stk. 7og 8, i udlændingeloven), dvs. enten i Center Sandholm eller Center Avn-strup. Dette er en del af de udsendelsesfremmende foranstaltninger. Der erenkelte situationer, hvor en afvist asylansøger kan få lov til at bo privat. Detgælder bl.a., hvis vedkommende allerede boede privat i fase to (inden med-delelse af endeligt afslag) og f.eks. har et lille barn med den person, ved-kommende er privat indkvarteret hos. I disse tilfælde kan udlændingenfortsætte med at bo privat på trods af, at den pågældende er i udsendelses-position. I realiteten gælder dette en til to personer. Anmodninger om pri-vat ophold afgøres af Udlændingeservice.

For personer på tålt ophold gælder det, at de skal opholde sig på CenterSandholm. Dette blev vedtaget som led i en ændring af udlændingeloven i2002.33 I særlige tilfælde kan personer på tålt ophold få tilladelse til privatindkvartering, f.eks. hvis de har en ægtefælle med opholdstilladelse i Dan-mark, som de kan bo hos. Der er p.t. en til to personer, der har opnået ensådan tilladelse34. De pågældende personer boede allerede privat inden lo-vens skærpelse i 2002.

For udvisningsdømte gælder det ligeledes, at de ifølge udlændingelovenhar pligt til at bo på Center Sandholm. For de udvisningsdømte er der ifølgeUdlændingeservice ingen undtagelser fra denne pligt.

Det anføres i forarbejderne til 2002-loven,35 at grunden til, at det netop er påCenter Sandholm, udvisningsdømte og personer på tålt ophold skal op-

33) Lov nr. 365 af 6. juni 2002.34) Oplyst af Udlændingeservice i telefonsamtale april 2008.35) Se herved lovforslag nr. L 152/ 2001-2002 (2. samling).

37

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

eholde sig, er, at Center Sandholm er indhegnet med adgangskontrol og po-lititilstedeværelse. I forarbejderne anføres det desuden, at disse person-grupper er uønskede i Danmark, og at det med ophold i Center Sandholmsikres, at de afviste asylansøgere opholder sig et sted, som myndighederneer bekendt med, og som man kan kontrollere. Herudover anføres det, at detmed ophold på Center Sandholm bedst sikres, at de pågældende vil kunneblive udsendt af landet, så snart det viser sig muligt.

Det er således de udvisningsdømte, der i praksis har mindst mulighed forat kunne bo privat. Hvis situationen anskues fra de udvisningsdømtes per-spektiv, vil det samtidig være de personer, der typisk har størst ønske om atbo privat, fordi de inden de blev dømt til udvisning i mange tilfælde havdeet almindeligt familieliv med ægtefælle/samlever og/eller børn bosid-dende i Danmark.

Der er indført forskellige kontrolmekanismer for at sikre, at bestemmelserneom ophold på asylcentre overholdes. Tilsynet med overholdelsen af reg-lerne føres dels af Rigspolitiet gennem meldepligten (se nedenfor), dels afRøde Kors med en ordning om postafhentning hver tredje dag, samt kon-trol med opfyldelse af f.eks. rengøringsforpligtelser. Herudover skal de en-kelte underskrive for modtagelsen af lommepenge hver 14. dag på centeret,en ordning Røde Kors administrerer i samarbejde med Udlændingeservice.Hvis de ikke møder op og skriver under, vil deres værelser blive tømt og depågældende efterlyst. Reglerne om postafhentning på asylcentrene består i,at hvis posten ikke er afhentet indenfor tre dage eftermodtagelsen, vil adres-saten blive meldt udeblevet og hans/hendes værelse også her blive tømt.36

Det er dog muligt at give andre personer fuldmagt til at modtage sin post.

I 2008 besluttede regeringen, at op til 50 familier, der havde opholdt sig mereend tre år i asylcentre efter endeligt afslag, kunne få tilbud om at bo i ensærlig bolig udenfor asylcentrene.37 I juni 2008 var to familier flyttet ud afasylcentrene.38

Kontrollen med opholdspligtens overholdelse blev skærpet ved lov nr. 1397af 27. december 2008, men reglerne om opholdspligt for personer på tålt op-hold skulle fortsætte uændret, jf. dog nærmere afsnit 3.4.

36) Røde Kors er pålagt af Udlændingeservice at melde en eventuel udeblivelse, da deresmånedlige afregning afhænger af antal beboere i de forskellige centre.

37) Se herved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, notat 16. januar 2008.)38) Dansk Røde Kors’ hjemmeside maj 2008.

38

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e 3.2. MeldepligtMeldepligt er også en del af de udsendelsesfremmende foranstaltninger.39

Målet med meldepligten er dels at motivere de afviste asylansøgere til ud-rejse, dels bl.a. at kontrollere, at de opholder sig i det fastlagte udrejsecenter(§ 34, stk. 3).

I april 2008 var der 450 personer på meldepligt i henholdsvis Center Avn-strup og Center Sandholm.40 Grunden til, at det ikke er alle afviste, der harmeldepligt, er dels at de afviste asylansøgere, der samarbejder om udsen-delse, ikke har meldepligt, dels at børn ikke har meldepligt. Herudover erenkelte psykisk og fysisk syge undtaget fra meldepligten. For de udvis-ningdømte og personer på tålt ophold gælder det, at de pga. deres bopæls-pligt på Center Sandholm også har meldepligt der.

Meldepligt vil i de fleste tilfælde betyde, at de afviste asylansøgere skalmøde op hos politiet en til to gange om ugen. Politiet oplyser de afviste asyl-ansøgere om, at hvis dette ikke overholdes, kan der idømmes bøde eller fri-hedsberøvelse.Dagene og tidspunkterne fastlægges af politiet og er ikke ensfor alle. F.eks. kan meldepligten betyde, at en afvist asylansøger hver tirs-dag og torsdag kl. 10.30 skal melde sig hos politiet i Center Sandholm. Po-litiet noterer, at de har overholdt deres meldepligt med et kryds i et skema,og med jævne mellemrum kaldes de afviste asylansøgere ind til en samtale.Politiets standardopfordring til de afviste asylansøgere, når de møder op tilmeldepligten, er, at de skal tage tilbage til deres hjemland. Meldepligten fo-regår som regel uden kødannelse, dels udenfor politiets kontor, der fysisker placeret på centerområdet, dels udenforEllebæk , der er placeret efter ind-gangen til Center Sandholm. En del afviste asylansøgere oplever melde-pligten som krænkende og belastende.

BOX Nr. 3.2 Oplevelser med meldepligten

Uddrag af notater fra interviewundersøgelsen i Center Sandholm: Det eraftalt med A., at IMR skal med ham ned at melde sig hos politiet klokkenhalv elleve om formiddagen, for at se hvordan det foregår. Interviewernefølges med A. ned til politiets kontor, der ligger inde på området i Sand-holm. Kontoret er lukket ved ankomsten. Det sker tilsyneladende tit, bl.a.når der er sygdom. Der er et skilt på jernporten om, at meldepligten er af-

39) Afsnit 3.1. angår en beskrivelse af meldepligten inden lovens skærpelse i januar 2009 vedlov L 69/2008-2009

40) (Rigspolitiets Udlændingeafdeling april 2008)

39

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

elyst i dag. A. bliver rigtigt sur og fortæller, at han også i torsdags havdeoplevet, at der var lukket.

“Jeg kom i torsdags hos politiet, men der var lukket. Jeg havde brugt tid på det,forberedt mig til at skulle komme derover, og så var de der ikke. Jeg havde spurgtom mandagen, om jeg kunne undlade at komme, men det sagde de nej til. Så komjeg om torsdagen, for jeg vil gerne overholde reglerne, og så var der lukket. Jegspurgte dem så igen om mandagen hvorfor der havde været lukket og de sagde, atder havde været sygdom. De sagde også ’hvad er problemet, du bor her jo. Du la-ver jo ikke noget, så kan du vel godt komme herover.’ Men jeg har noget at lave imit liv, hvorfor vil de få mig til at føle som om jeg ikke har noget at lave i mit liv.Jeg er et menneske, hvorfor behandler de mig sådan. Jeg havde følelsen af, at han[politimanden] ikke mener jeg har et liv. Jeg tror ikke, han kan sætte sig ind i, hvor-dan jeg har det.” A. fortsætter: “Det er det, jeg siger til dig, de leger med os, deter så irriterende. Jeg kan godt sige dig, jeg kommer simpelthen ikke næstegang….”(Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR).

Et par uger senere følges interviewerne igen medA. over til meldepligten.Denne gang er der åbent, og A. bliver krydset af. Det eneste, politiet sigertil ham denne dag, er, at han skal huske, at han skal komme næste gangtorsdag kl. 10.30. Men det ved A. godt, for sådan har det været rigtiglænge, og det er også derfor, at denne bemærkning ophidser ham. Han harsvært ved at acceptere sin underordnede position. Han har været ni år iDanmark, har mange danske venner, taler et næsten flydende nordjysk oger aktiv deltager i det kulturelle miljø i København. På den måde funge-rer han på mange måder som en almindelig borger i samfundet. Han fø-ler sig imidlertid med meldepligten behandlet som en kriminel og ikkesom en almindelig borger: “Jeg hader dem, jeg hader dem. De taler altid ned-ladende, som om man er skyldig. Du har i dag set, hvordan de behandler mig, deter psykisk, psykisk…man bliver presset psykisk, det er værre end fysisk…han harsmadret min dag, jeg tænker hele tiden på det…vi skal ikke ha’ det godt, det er det,der er meningen.” A. har nu fået opholdstilladelse i Danmark.

3.3. Konsekvenser af opholdspligtenOpholdspligten og meldepligten på asylcenteret giver en række problemeri forhold til privat- og familieliv. Det gælder især for dem, der har et samlivmed partnere, ægtefæller og/eller børn udenfor centrene. Herudover kanopholdspligten være problematisk for dem, der ønsker at etablere et samlivmed en partner udenfor centeret. I det følgende vil de implikationer, op-holdspligten har, blive nærmere beskrevet.

40

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e 3.3.1. Personer med udvisningsdomMange af de udvisningsdømte havde, før de blev dømt til udvisning, op-holdstilladelse i Danmark og levede et normalt liv med arbejde eller ud-dannelse, privat bopæl, indtægt og et socialt liv. Mange har boet i Danmarki en række år, nogen siden deres barndom. Flere af dem har ægtefælle ogbørn i Danmark, som de før deres udvisning havde et almindeligt familie-liv med. I nogle tilfælde var de før udvisningen separeret fra deres ægte-fælle, men havde fortsat samvær med deres børn.

For de udvisningsdømte med familie udenfor Center Sandholm betyder op-holdspligten på centeret, at et samliv med familien ikke kan opretholdes pånormal vis. Alle udvisningsdømte med familie udenfor centeret peger påopholds- og meldepligten som forhindringer for at få et familieliv til at fun-gere. Mange udvisningsdømte føler, at opholdspligten går ud over deresbørn, og de savner samværet med børnene. De synes, det er meningsløstikke at kunne være sammen med familien så længe, de fortsat opholder sigi Danmark, og for nogles vedkommende ikke kan tvangsudsendes af lan-det.

En udvisningsdømt, M. der har siddet i fængsel i tre år, men nu er løsladt,synes opholdspligten og meldepligten på Center Sandholm går hårdt udover hans samvær med børnene og siger: “De [myndighederne] ødelægger mig,min kone og mine børn…Mine børn ved, at jeg nu er ude af fængslet, og de vil gernehave, jeg er hos dem…Børnene var glade for, at jeg kom ud af fængslet, og at vi kunnevære sammen igen. Jeg var hjemme et par dage, men så blev jeg nødt til at tage til-bage til Sandholm pga. meldepligten. Børnene kan ikke forstå det… Når jeg tagerafsted for at komme til meldepligt, er de bange for, at det er fordi, jeg skal i fængseligen…Det er derfor, jeg siger, at det er bedre at sidde i fængsel [for så ville børneneikke forvente at kunne være sammen med ham]. Børnene har store problemer…detrives ikke…jeg tror, det ødelægger deres uddannelse og deres liv.” (Bemærkningeri kantet parentes tilføjet af IMR.) Se i øvrigt box. Nr. 3.3.A.

Flere udvisningsdømte opholder sig på trods af opholdspligten ikke hele ti-den på centeret, fordi de ønsker at opholde sig så meget sammen med fa-milien som muligt, så længe de fortsat er i Danmark. De oplever derfor enopdeling mellem et liv privat med familien og et liv på centeret.

Udover at have indvirkning på familielivet, indebærer opdelingen også etøkonomisk problem, bl.a. fordi det kan være svært at dække udgifterne tiltransport mellem centeret og den private bopæl. Mange har ikke økonomiskmulighed for at rejse frem og tilbage mellem deres private bopæl og Center

41

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

eSandholm, og økonomien sætter således også en begrænsning i forhold tilsamvær med familien. Udlændingeservice har med muligheden for atansøge om bevilling til dækning af transportudgifter én gang om månedenfrem og tilbage fra den private bopæl forsøgt at imødekomme dette behov.Et besøg en gang om måneden dækker dog som regel ikke de enkeltes be-hov for at være sammen med familien, da de som udgangspunkt gerne vilkunne opholde sig hos familien hele tiden.

Det er karakteristisk for manges udtalelser, at de har svært ved at håndtere,at manglen på samvær med familien er på ubestemt tid. Z, der er dømt tiludvisning,men samtidig er beskyttet af udsendelsesværnet (tålt ophold), si-ger: “Jeg har spurgt om, hvor lang tid dette tålte ophold skal fortsætte. De siger, atdet er på ubestemt tid. Hvorfor skal jeg bo her [på Center Sandholm]? Jeg får at vide,at det er fordi, jeg er udvist. Hvis jeg ikke kan udsendes tvangsmæssigt, hvorfor skaljeg så bo her? Jeg vil ikke have gratis mad. Jeg kan selv finde en lejlighed, jeg kansproget. Det er som et åbent fængsel at være her. Jeg er stabil psykisk nu. Men depresser mig. Så der er en chance for, at jeg får depression igen. Jeg kan ikke se minebørn, jeg har ikke arbejde. Jeg fortsætter i den samme situation. Og det er ikke ri-meligt. Jeg er en rask mand nu, men jeg synes, jeg bliver behandlet som en for-bryder.” (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR. Se i øvrigt box 3.3.B. påside 42)Flere udvisningsdømte har bedt om tilladelse til at undgå opholdspligtenog bo privat, ligesom de har bedt om at kunne overholde meldepligten vedat melde sig på den lokale politistation. Udlændingeservice har dog indtilvidere givet afslag på dette med henvisning til bestemmelserne i udlænd-ingeloven.

BOX 3.3.A.Opholdspligt på Center Sandholm og implikationer for familieliv

En udvisningsdømt, M. har boet i Danmark over 10 år og har sin familie,herunder flere børn, i Jylland. Han har afsonet en dom og er dømt til ud-visning, men kan ikke tvangsudsendes. Som udvisningsdømt har M.påbud om at opholde sig i Sandholm, også selvom han kunne bo privatsammen med familien i Jylland. Han fortæller, at han er belastet af op-holdspåbuddet og meldepligten to gange om ugen. Han kan ikke forstå,hvorfor han ikke bare kan melde sig på den lokale politistation, når hanellers har ret til at bevæge sig frit, foretage telefonopkald osv. M. opholdersig ikke på centeret hele tiden, selvom han har påbud om det, men over-holder som regel meldepligten af frygt for de konsekvenser det vil havefor ham, hvis han ikke gør det. Meldepligten gør, at M. er nødt til at være

42

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e til stede i Center Sandholm to gange om ugen, mere specifikt tirsdag ogtorsdag, og fordi hans familie bor så langt væk, betyder meldepligten ipraksis, at han som regel overnatter i Center Sandholm mellem tirsdag ogtorsdag. Mellem tirsdag og torsdag har han ikke andet at foretage sig endat vente på, at meldepligten er overstået, og han kan tage af sted igen. IJylland er hans kone til gengæld meget arbejdspresset. Husholdningen ogde børn, der bor hjemme, kræver hende fuldt ud. Herudover er hun sygog har fået besked fra sin læge om at slappe af så meget som muligt. I ste-det for intet at foretage sig i Sandholm ville M. hellere kunne aflaste sinkone, hente og bringe børnene og generelt være til stede i familien. Bør-nene savner ham og har svært ved at forstå, at han ikke kan være hos demhele tiden. M. synes, at meldepligten er ødelæggende for hans familieliv,men samtidig betyder det ikke noget for hans planer om en tilbageven-den. For tilbage til sit hjemland vil han under ingen omstændigheder. M.kan ikke tvangsudsendes, som forholdene er i hans land p.t., og vil såle-des fortsat kunne opholde sig i Danmark, men på grund af reglerne ikkehave tilladelse til at opholde sig privat med sin familie. Se i øvrigt casebe-skrivelse to under kapitel 10.

Box 3.3.B.

Z. har en udvisningsdom og havde før dette både arbejde, lejlighed og fa-milielivmed tobørn.Hanudtrykker i en af de samtaler, IMRharmedham,et stærkt savn i forhold til at være sammen med sine børn og synes, at op-holdet i Sandholm er meningsløst. Z. har afsonet en behandlingsdom ogerdømt til udvisning,mener samtidig omfattet af udsendelsesværnet.Detbetyder, at han ikke kan tilbagesendes til sit hjemland, men heller ikke kanfå ophold i Danmark. Sammen med de danske myndigheder afsøger Z.derfor p.t. muligheden for at blive repatrieret til et tredjeland, hvor hanville kunne genoptage sit samliv med børnene, der p.t. er i familiepleje.Han har fået afslag fra flere lande, men prøver stadig, fordi han ser detsom den eneste mulighed for, at familien kan komme til at bo sammen.For Z. betyder opholdspligten i praksis, at han i vidt omfang opholder sigpå Center Sandholm. Hans børn er i familiepleje, hvor han ikke kan bo, oghans økonomiske begrænsninger og forbudet mod at arbejde gør, at hanikke selv kan finansiere en alternativ bolig, hvilket han som udvisnings-dømt i øvrigt heller ikke ville kunne opnå tilladelse til at benytte.

3.3.2. Afviste asylansøgere med ønske om privat bopælAfviste asylansøgere, der er privat indkvarteret, inden deres sag bliver af-gjort, påvirkes også af opholdspligten på Center Sandholm i forhold til pri-

43

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

evat- og familieliv. For de afviste asylansøgere, der får påbud om at flytte fraderes private bopæl til Center Sandholm i forbindelse med, at de får tildeltendeligt afslag og kommer i fase tre, betyder reglen, at de principielt må af-bryde deres samliv med en eventuel partner og i stedet henlægge daglig-dagen til udrejsecenteret.

Undersøgelsen viser, at opholdspligten kun delvist overholdes af dennegruppe, især på grund af de implikationer denne pligt har for privat- og fa-milieliv. Nogle overholder påbuddet, andre opholder sig kun mere ellermindre regelmæssigt på centeret. For dem, der overtræder påbuddet, gæl-der det ofte, at de til en vis grad fortsætter med at bo privat sammen medderes samlever, samtidig med at de forsøger at overholde de forskellige reg-ler og forpligtelser, der er knyttet til opholdspligten, f.eks. postafhentninghver tredje dag, lommepengeafhentning hver 14. dag og evt. rengøring påcenteret. Nogle har (lovlige) fuldmagtsaftaler med asylansøgere, der bor påcenteret, om at afhente deres post, andre henter posten selv. Ved at over-holde de forskellige regler og forpligtelser undgår de i mange tilfælde sank-tioner fra myndighedernes side og kan i vidt omfang i praksis opholde sigudenfor centeret.

En yngre afvist asylansøger, som har nogle venner, hun uformelt bor hos,og en kæreste, hun er meget sammen med, siger om sit parallelle liv og sinmodstand mod at opholde sig på centeret:Jeg vil have et liv, selvom jeg er i fase tre. Jeg er ung og har en fremtid…. Der er ikkenogen på min alder på centeret. Jeg vil ikke bare sidde på centeret. Jeg vil hellere væresammen med min ven. De siger, jeg skal komme og gøre rent, men det vil jeg ikke,jeg bruger det jo ikke.”

En anden kvinde, G., fortæller, at hun er ked af at have fået afslag på atfortsætte med at være privat indkvarteret med en mand, som hun har boethos i flere år. Hun ønsker ikke at bo på et værelse til fire og dele køkken ogbad med andre personer, når hun kunne være sammen med sin samlever,bo der og have en mere almindelig hverdag. G. trodser også påbuddet omat bo på asylcenteret og opholder sig meget af tiden sammen med sin mandudenfor centeret. Hun siger om den følelse, foranstaltningerne efterladerhos hende:

I Danmark er det som at blive hængt. Det er samme fornemmelse. Det handler omat vente og vente, stresse og stresse. Tælle dagene. Vente på politiet… Jeg ved ikke,hvad jeg skal lave. Vi elsker hinanden og vil bare gerne blive sammen.”

44

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e 3.3.3. Overholdelse af meldepligtHvis meldepligten ikke overholdes, er der hjemmel i udlændingelovens §36 til at benytte frihedsberøvelse. De afviste asylansøgerne ved, at nogle erfrihedsberøvet og frygter, at det samme kan ske for dem, hvis de ikke op-fylder meldepligten. Hjemlen i loven til frihedsberøvelse, samt en generelusikkerhed om eventuelle andre konsekvenser, gør, at størstedelen som ho-vedregel overholder meldepligten. Ifølge Rigspolitiet overholdes melde-pligten oftere af familier, fordi de som regel allerede er på centrene pga. bør-nenes skole. De udvisningsdømte og dem på tålt ophold overholder somregel også meldepligten. De enlige mænd har mindst respekt for melde-pligten, og blandt dem forekommer der ifølge politiet udeblivelser.41 Over-trædelse af meldepligten har så vidt vides ikke givet anledning til friheds-berøvelser.

Flere søger om dispensation fra opholdspligten såvel som meldepligten ogbeder om tilladelse til at kunne melde sig på den lokale politistation, hvil-ket de som hovedregel har fået afslag på. Der indgives herudover en rækkeforespørgsler om dispensation fra meldepligten, og her gives som regel ogsåafslag. F.eks. fik en udvisningsdømt afslag på at blive undtaget fra at skullemelde sig til politiet, den dag hans datter skulle døbes, en anden fik at vide,at han skulle møde op til meldepligten, selvom han gerne ville undtages påsit barns fødselsdag, hvor han helst ville være sammen med familien, derbor udenfor centeret. Den eneste dispensation, som IMR har modtaget op-lysninger om, og som angik samtlige afviste asylansøgere, var dagene mel-lem jul og nytår. Her blev alle meddelt, at de ikke behøvede at møde op tilmeldepligt.

3.4. OpsummeringUdredningen viser, at opholds- og meldepligten på udrejsecentre giver enrække problemer for afviste asylansøgeres privat- og familieliv. Opholds-pligten er især en belastning for dem, der har familie, herunder børn, uden-for centrene. Problemet med opholdspligten skærpes af, at det for dem, derikke kan udsendes ved tvang, er en omstændighed, de må leve med på ube-stemt tid. Undersøgelsen viser også, at mange afviste asylansøgere omgåropholdspligten og i praksis opholder sig med deres familier eller nære rela-tioner uden for asylcentrene, og at Røde Kors såvel som Rigspolitiet konti-nuerligt kan notere en række udeblivelser.

41) Interview med Rigspolitiet januar 2008.

45

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e3.5. Menneskeretlige betragtninger

3.5.1. Opholdspligt og meldepligtOpholds- og meldepligten giver anledning til at overveje, om pligten griberind i den menneskeretligt beskyttede ret til et privatliv og et familieliv samti retten til bevægelsesfrihed.

Retten til privatliv og familieliv er beskyttet i FN’s konvention om civile ogpolitiske rettigheder, artikel 17 og i EMRK artikel 8.

CCPR Artikel 171. Ingen må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat-liv eller familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller for ulovlige an-greb på sin ære og sit omdømme.2. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding ellersådanne angreb.

EMRK Artikel 8.Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem ogsin korrespondance.Stk. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denneret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og ernødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sik-kerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for atforebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæde-ligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Retten til bevægelsesfrihed er beskyttet ved CCPR artikel 12 og EMRK, 4.tillægsprotokol, artikel 2 bevægelsesfriheden sikrer, at den enkelte kan fær-des frit og frit vælge opholdssted.

CCPR artikel 121. Enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, skal inden for dettehave ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted.2. Enhver skal have ret til at forlade et hvilket som helst land, herundersit eget.3. Ovennævnte rettigheder må ikke underkastes andre begrænsningerend sådanne, som er fastsat ved lov og er nødvendige for at beskytte sta-tens sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), den offentlige sund-hed eller sædelighed eller andres rettigheder og friheder, og som er for-enelige med de øvrige i denne konvention anerkendte rettigheder.

46

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e EMRK 4. tillægsprotokol, artikel 2Stk. 1. Enhver, der lovligt opholder sig på en stats territorium, har indenfor dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit op-holdssted.Stk. 2. Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herundersit eget.Stk. 3 Udøvelsen af disse rettigheder skal ikke være underkastet andrebegrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven, ogsom i et demokratisk samfund er nødvendige af hensyn til den nationalesikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde ordre public, forat forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighedeneller for at beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder.Stk. 4. De i stk. 1 nævnte rettigheder kan endvidere inden for særlige om-råder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et de-mokratisk samfund tjener almenvellet.

Bevægelsesfriheden gælder kun for personer med lovligt ophold på statensområde. Om opholdet er lovligt er overladt til den enkelte stats egen vur-dering. For udlændinge betyder det, at deres lovlige ophold kan være be-grænset til et særligt geografisk område, hvilket medfører, at ophold udenfor dette område betragtes som ulovligt og dermed ikke i strid med be-stemmelsen om bevægelsesfrihed.42 Derudover vil der kunne gøres be-grænsninger i deres bevægelsesfrihed under lovligt ophold, hvis legalitets-kravet er opfyldt, og det er nødvendigt og proportionalt. For personer medtålt ophold må der tages udgangspunkt i, at deres ophold her i landet er lov-ligt. For så vidt angår afviste asylansøgere må deres tilstedeværelse efter af-gørelsen om afvisning anses for faktisk accepteret. 43

3.5.2. OpholdspligtOpholdspligten må menneskeretligt set vurderes som en begrænsning i ret-ten til privatliv og familieliv samt i bevægelsesfriheden, og spørgsmålet erherefter, om begrænsningen er lovlig, nødvendig og proportional. Under-søgelsen viser derudover et konkret behov for en nærmere vurdering af deopholdsbetingelser, afviste asylansøgere er underlagt.

Problemstillingen består således i, at de afviste asylansøgere, der ikke kanudsendes af landet, pålægges at opholde sig på et bestemt indkvarterings-

42) Se herom i Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiskemenneskerettighedskonvention – for prak-tikere, 2. udgave 2008, (s. 681)

43) Se nærmere om forudsætningerne herfor i afsnit 2.5.2.

47

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

ested ud fra den tankegang, at de er på vej til at blive udsendt, men det vilfor nogles vedkommende være udsigtsløst i efter omstændighedernemange år. Der er derfor anledning til at rejse spørgsmålet, dels om op-holdspligten er undtagelsesfri, dels hvilke betingelser de afviste asyl-ansøgere er underlagt, såfremt de undtages fra opholdspligten.

Særlig opholdspligt for afviste asylansøgere mv.Den almindelige opholdspligt findes i § 42a, stk. 7. De persongrupper, derer omfattet af udredningen, er imidlertid underlagt en særlig opholdspligtfor afviste asylansøgere i udlændingelovens § 42a, stk. 8.

Opholdspligten i henhold til udlændingelovens § 42a, stk. 8 har et hoved-formål, nemlig at sikre myndighederne kendskab til de pågældendes op-holdssted, således at de kan udsendes af landet, så snart dette viser sig mu-ligt, og et delformål, nemlig at myndighederne i alle tilfælde bør være op-mærksomme på risikoen for kriminalitet, herunder kriminalitet rettet modstatens sikkerhed.

Hovedreglen om opholdspligt kan efter lovforarbejderne fraviges, hvis detfindes at være helt ubetænkeligt. Der lægges vægt på følgende hensyn i denforbindelse:

– om der er fare for, at udlændingen vil skjule sig for myndighederne,– om der er fare for, at den pågældende vil begå kriminalitet– om politiet skal anvende større ressourcer, f.eks. til beskyttelse af ud-

lændingen, og– om udlændingen har en ægtefælle eller mindreårige børn her i landet

Ifølge motiverne til lovændringen vedtaget i slutningen af 2008 var detikke tilsigtet at ændre anvendelsen af opholdspligt, men under Folketin-gets behandling af lov nr. 1397 af 27.december 200844 blev beskrevet enrække undtagelser til opholdspligten af hensyn til Danmarks internatio-nale forpligtelser.

De beskrevne undtagelser er forholdsvis markante og går med sikkerhed vi-dere end den praksis, der var fulgt indtil lovændringen. Såfremt de nugæl-dende undtagelser anses for udtryk for Danmarks internationale forpligtel-

44) L nr. 1397 af 27. december 2008 gjaldt ikke i undersøgelsesperioden. IMR har dog undta-gelsesvist valgt at inddrage loven pga. dens relevans i forhold til den fremtidige admini-stration af opholds- og meldepligt.

48

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e ser, må den indtil lovændringen beskrevne praksis anses i strid hermed.IMR finder derfor, at Integrationsministeriet bør iværksætte en uvildig un-dersøgelse af, om opholdspligten har været administreret i strid med Dan-marks internationale forpligtelser.

Opholdspligt i tilfælde af ikke-udsendelseHovedformålet med opholdspligten er, at udlændingemyndighederne vilsikre sig, at de pågældende kan udsendes, når dette viser sig muligt. Det erimidlertid karakteristisk for nogle grupper afviste asylansøgere, at de ikkekan udsendes hverken frivilligt eller tvangsmæssigt. Der kan derfor stillesspørgsmålstegn ved, hvor længe behovet for at udsende de enkelte kan be-grunde opholdspligt, når og så længe Danmark ikke kan gennemføre en ud-sendelse.

Opholdspligten sikrer ikke i sig selv de pågældende udlændinges tilstede-værelse, såfremt det på et tidspunkt måtte vise sig muligt at udsende dem,idet de til enhver tid kan undlade at opfylde opholdspligten. Stedlig mel-depligt, eventuelt kombineret med en løbende oplysningspligt om bopæls-forhold, må i praksis anses tilstrækkelig til at sikre myndighederne oplys-ninger om, hvor den pågældende udlænding opholder sig, således at myn-dighederne kan antræffe de pågældende i tilfælde af foreståendeudsendelse.

Det kan være oplysende at sondre behørigt mellem forskellige tilfælde-grupper, fordi dette er nødvendigt for at kunne vide, hvilket mål proporti-onaliteten skal bedømmes i forhold til. Afviste asylansøgere, der af prakti-ske årsager ikke kan hjemsendes, f.eks. fordi de ikke har tilstrækkelig rejse-dokumentation, er i en situation, hvor der fortsat tages skridt til udsendelse.Disse personer kan derfor i princippet underkastes frihedsberøvelse og li-geledes indgreb i bevægelsesfriheden med henblik på udsendelse.

På den anden side findes afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes pågrund af Flygtningenævnets afgørelse om, at de risikerer forfølgelse mv. ihjemlandet. De er i en anden situation, fordi der efter dette tidspunkt ikkeaktuelt tages skridt til udsendelse. De kan derfor ikke frihedsberøves, med-mindre udlændingemyndighederne på et senere tidspunkt vurderer, at ud-sendelsesmulighederne er til stede, hvorefter de pågældende (eventuelt påny) kan frihedsberøves med henblik på udsendelse.

Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det skal tillægges, at der over fordenne gruppe afviste asylansøgere ikke aktuelt kan tages skridt til udsen-

49

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

edelse. Det er uomtvistet, at der ikke kan frihedsberøves med henblik på ud-sendelse, men det er i praksis uafklaret, om der kan foretages indgreb i be-vægelsesfriheden med henblik på udsendelse.

Det må anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forplig-telser, såfremt der foretages en behørig sondring mellem de bærende hen-syn bag meddelelse af opholdspligt i hvert enkelt tilfælde, således at for-skelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere så vidt muligtundgås.

KriminalitetsforebyggelseHensynet til at undgå fremtidig, alvorlig og gentagen kriminalitet er om-gærdet af meget betydelig uklarhed. Ud over at være et mere generelt hen-syn bag vedtagelsen af opholdspligten angiver lovforslagene ikke, i hvilketomfang en præventiv foranstaltning som opholdspligt kan anvendes medhenblik på kriminalitetsforebyggelse.

IMR finder, at der kan rejses spørgsmål om anvendelse af opholdspligt tilkriminalitetsforebyggelse over for udlændinge, når tilsvarende regler ikkegælder for danske statsborgere.45

Særligt om statens sikkerhedSåfremt opholdspligten i det enkelte tilfælde er båret af hensynet til den na-tionale sikkerhed, hvilket efter IMRs opfattelse reelt må være tilfældet,såfremt en administrativt udvist person har fået meddelt tålt ophold,kræves det, at Udlændingeservice fremlægger oplysninger, der viser, at derer et rimeligt grundlag for opholdspligten.46 Det kan imidlertid være van-skeligt for Udlændingeservice, såfremt der efter udlændingelovens § 45 beller på andet grundlag er truffet bestemmelse om at undtage alle eller devæsentligste oplysninger aktindsigt.

IMR påpeger i denne forbindelse, at de processuelle retsgarantier, der gæl-der på andre områder, også gælder i forhold til indgreb i bevægelsesfrihe-den, jf. EMRK artikel 13, der sikrer adgang til effektive retsmidler, og/eller4. tillægsprotokol artikel 2.47

45) Jacob Mchangama, Tålt ophold: (u)berettiget frihedsberøvelse eller indgreb i bevægelses-friheden?, UfR 2009B.23.

46) Se L 69/2008, Almindelige bemærkninger, afsnit 447) Se hertil Jonas Christoffersen, Indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse,

UfR 2008B.17, og Domstolsprøvelse af terrorsager m.v. (II) UfR 2008 B.131.

50

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e IMR finder efter en samlet vurdering, at anvendelse af opholdspligt somud-gangspunkt må anses for forenelig med Danmarks internationale forplig-telser, men at det efter en vis periode, hvis varighed ikke kan fastslås ab-strakt, kan blive nødvendigt at ophæve opholdspligten. Det vil dels væretilfældet, hvor opholdets længde i det konkrete tilfælde må anses for forlangvarig, dels – i tilfælde af opholdspligt meddelt som følge af hensynet tilstatens sikkerhed –på grund af forskelsbehandlingmellemdanske oguden-landske statsborgere.

IMR bemærker i den forbindelse, at der ikke er indført særlig regulering afforholdene for de personer, som på grund af Danmarks internationale for-pligtelser ikke (længere) kan underlægges opholdspligt. IMR anbefaler der-for, at en særlig regulering overvejes nærmere, jf. nærmere kapitel 9.

Opholdspligt og retten til familielivSom anført navnlig i forslaget til 2002-lovændringen kan afviste asyl-ansøgere undtages fra opholdspligten af hensyn til retten til privat- og fa-milieliv.

Det fremgår således af forarbejderne, at det tillægges vægt, såfremt den af-viste asylansøger har ægtefælle eller mindreårige børn i Danmark. Ifølgelovforslaget betyder tilstedeværelsen af sådanne familiemedlemmer, at det“i almindelighed [vil] tale for, at Udlændingestyrelsen undlader at træffe af-gørelse om, at udlændingen skal tage ophold i Center Sandholm”. Dettilføjes imidlertid, at dette forhold dog ikke “skal” tillægges betydning,såfremt øvrige hensyn taler for anvendelse af opholdspligt.

IMR bemærker hertil, at dette står i klar kontrast til det i lovforslaget anførteom, at retten til privat- og familieliv i menneskerettighedskonventionens ar-tikel 8 “normalt” ikke kan føre til, at udlændinge på tålt ophold, og som har“ægtefælle og mindreårige børn her i landet”, ikke kan pålægges ophold iCenter Sandholm. På dette grundlag fremstår det som om, Integrationsmi-nisteriet i perioden mellem 2002 og 2008 har nedprioriteret betydningen afretten til familieliv.

Der er ikke i tilknytning til udredningen foretaget selvstændige under-søgelser af Udlændingeservices praksis. Udredningen viser imidlertid, atafviste asylansøgere med mindreårige børn og ægtefælle i Danmark ikke ialle tilfælde er undtaget fra opholdspligten (se afsnit 3.2.). Derudover erIMR i forbindelse med udarbejdelsen af udredningen ikke kommet i besid-delse af oplysninger, der tyder på, at der er gjort undtagelser fra opholds-

51

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

epligten i det omfang, der følger af bemærkningerne til 2002-lovændringen,ligesom der heller ikke ses at være gjort undtagelser, der modsvarer de ju-steringer, som ifølge Justitsministeriet er nødvendige for at respektere ret-ten til privat- og familieliv samt hindre uforholdsmæssige indgreb i be-vægelsesfriheden.48

Begrundelse for pålæg af opholdspligtDer er i bemærkningerne til lov nr. 1397 af 27. december 2008 lagt til grundbåde i lovgivningens forarbejder og i administrativ praksis, at Udlændin-gemyndighederne skal begrunde pålæg af opholdspligt i de konkretetilfælde og fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlagfor opholdspligten.

Det vil være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelseralene at pålægge afviste asylansøgere at tage ophold i Center Sandholm,såfremt konkrete oplysninger viser, at dette er rimeligt. Det skyldes, at deraltid kan henvises til behovet for at sikre tilstedeværelsen af afviste asyl-ansøgere med henblik på udsendelse, hvorfor en konkret begrundelse alenekan siges at foreligge, hvis den baserer sig på oplysninger af relevans for denenkelte sag.

3.5.3. MeldepligtUdredningen indeholder eksempler på, at meldepligten for afviste asyl-ansøgere har betydning for asylansøgernes oplevelse af respekt for deresprivatliv og familieliv. Pligten til at melde sig hos politiet i asylcenteret entil to gange om ugen har således indflydelse både på kontinuiteten i sam-været med familiemedlemmer uden for centeret og på den enkelte asyl-ansøgers mulighed for at tilrettelægge sin hverdag og færdes frit.

Spørgsmålet er derfor, om disse begrænsninger har en sådan karakter, at demå betragtes som indgreb i retten til privatliv og familieliv samt i retten tilbevægelsesfrihed.

Meldepligten er som nævnt ovenfor en del af de udsendelsesfremmendeforanstaltninger og målet hermed at motivere de afviste asylansøgere til ud-

48) Udkast af 22. december 2008 til “Instruks vedrørende styrket kontrol med overholdelse afpåbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for personer der opholder sigher i landet på tålt ophold”, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Alm. del –Bilag 67, fra integrationsministeren af 15. januar 2009.

52

Oph

oldsp

ligto

gm

eldep

ligtp

åud

rejsec

entr

e rejse såvel som at kontrollere, at de opholder sig i det fastlagte udrejsecen-ter. Såvel den retlige som den faktiske begrænsning i udøvelsen og nydel-sen af privatliv, familieliv og bevægelsesfrihed må dermed anses som reel.

IMR finder, at begrænsningerne som udgangspunkt er retfærdiggjort afhensynet til den samfundsmæssige interesse i udsendelse af afviste asyl-ansøgere mv. Spørgsmålet er imidlertid om den skærpede meldepligt efterlovændringen i 2008 udgør en sådan begrænsning i retten til frit at bevægesig omkring at den på grund af sin karakter og intensitet udgør et indgreb,der ikke opfylder kravet om nødvendighed og proportionalitet. Svaretherpå afhænger i vid udstrækning af de konkrete forhold, som den afvisteasylansøger lever under, herunder fx om vedkommendes familie er bosid-dende i større afstand fra centeret og denne afstand reelt afskærer samværmed partner og børn.

I de konkrete tilfælde, hvor den afviste asylansøger i praksis tillades opholduden for centeret, vil det være bedst stemmende med retten til bevægelses-frihed, at vedkommende kan opfylde sin meldepligt på den lokale politi-station eller via en ordning om telefonisk meldepligt.

53

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivKapitel 4. Privatliv og familieliv

4.1. Center Sandholm, Center Kongelunden og Kvindecenteret

4.1.1. Center SandholmCenter Sandholm er et udrejse- og indrejsecenter for nyankomne og afvisteasylansøgere. Herudover er Center Sandholm det center, hvor udlændingemed udvisningsdom eller udlændinge på tålt ophold skal tage ophold. Cen-ter Sandholm ligger tæt ved Allerød, cirka 30 km nord for København oghar kapacitet til indkvartering af 828 personer. Centeret rummer tre typerbeboelse: En familiebygning, to bygninger med fire personers værelser ogseks nyopførte bygninger med dobbeltværelser. Center Sandholm var op-rindeligt et militært område, og selve asylcenteret består i dag af gamle ka-sernebygninger, såvel som nogle nyopførte bygninger. Udenfor CenterSandholmholdermilitæret stadig øvelser.Der er et hegn rundt omheleCen-ter Sandholm, og alle skal vise identitetskort for at komme ind. Indgangentil Center Sandholm er markeret ved et indgangsparti med overvågnings-kameraer. Selve indgangen til asylcenteret sker igennem en port, der kanåbnes af Røde Kors-portvagten. Lige op ad Center Sandholm ligger Ellebækomkranset af et pigtrådshegn.

Inde på asylcenterets område er der, udover bygningerne til beboelse, di-verse Røde Kors-kontorer, reception, vaskefaciliteter, hygiejne- og tøjbutik,to kantiner (til henholdsvis beboere og Røde Kors-ansatte). Der er et områdeudenfor til boldspil, et sted hvor man kan spille billard, info café, systue,børnehave og fritidsklub. Derudover er der en sundhedstjeneste, en internarbejdsformidling, et netværkskontor med to socialrådgivere og en postud-deling. Politiet og Udlændingeservice har endvidere kontorer på området.Foruden disse formelle institutioner findes der mere uformelle, beboer-organiserede steder, såsom frisør, et sted til køb af telefonkort, et andet stedtil køb af cigaretter, et tredje sted til køb af cola osv. Sandholm udgør pådenne vis et lille samfund i sig selv. Besøgende skal have en aftale med enbeboer for at komme ind og skal afhentes af denne beboer ved indgangenaf Center Sandholm. De besøgende skal som udgangspunkt forlade asyl-centeret senest kl. 22.49

49) Der kan opnås tilladelse til overnatning i op til tre dage, men der skal ansøges om det.

54

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv 4.1.2. Center Kongelunden

Center Kongelunden er ikke et ind- og udrejsecenter, men et specialcenterprimært for asylansøgeremedbehov for ekstra og særlig omsorg, f.eks. i for-bindelse med sygdom.

Kongelunden ligger på Amager, tæt ved skov og kyst, ca. 16 km fra Køben-havns centrum med busafgange to gange i timen. Center Kongelunden, derligger tæt ved Kastrup lufthavn med de deraf afledte regelmæssige over-flyvninger, er en tidligere flyvestation. ForCenterKongelundengælderdet,at området ikke er indhegnet. Herudover er der ikke det samme niveau afkontrol ved ind- og udgang som på Center Sandholm. Asylcenteret er medplads til 160 beboere en del mindre end Center Sandholm. Centeret beståraf en hovedbygning og fire beboelseskorridorer. Ligesom på Center Sand-holmerder forskellige faciliteter, såsomcykelværksted, café, børnehave osv.Omsorgscenteret har ligesom Center Sandholm egen sundhedsklinik medlæger og sygeplejersker, og derudover er der ansat psykologer og en fysio-terapeut på centeret.

4.1.3. Kvindecenteret / Center FasanKvindecenteret, som før hed Center Fasan, er Røde Kors’ særlige opholds-center for enlige kvinder med og uden børn. Centeret er placeret på sammeområde som Center Kongelunden, dog i separate bygninger og som en selv-stændig enhed. Center Fasan lå indtil marts 2008 centralt på Frederiksberg,og det var således på Frederiksberg, interviewene foregik. Placeringen påFrederiksberg var mange glade for, fordi centrale steder kunne nås i gåaf-stand, bl.a. Røde Kors-huset på H.C. Ørstedsvej, hvor de kan modtage un-dervisning. Herudover var mange glade for atmosfæren og aktivitetsni-veauet på centeret. Kvindecenteret består nu af fire huse, hvoraf personaletholder til i det ene, mens kvinder og børn bor i de øvrige tre.

4.2. Fysiske indkvarteringsforholdIndkvarteringsforholdene varierer fra center til center, ligesom der på hvertcenter er forskellige rumstørrelser. I Center Sandholm indkvarteres familieri enten et værelse, der varierer fra 11 m2 op til 20 m2 (sidstnævnte bruges tilfamilier på op til fire medlemmer), eller to værelser (42 m2) og nogle få tre-værelses lejligheder (53 m2).50 I løbet af 2007 blev der bygget nye boliger tilfamilier på Sandholm med to sammenhængende værelser.

50) Røde Kors hjemmeside.

55

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivFamiliernes indkvarteringsforhold afhænger af, hvor stor belægning der er

på asylcentrene. I den periode hvor interviewene blev gennemført, havdede fleste familier to rum til deling. I februar 2009, hvor IMR har adspurgtRøde Kors om indkvartering af familier, var der imidlertid otte familier iSandholm, der boede på ét rum.

For enlige gælder, at de typisk bliver indkvarteret op til fire personer på étværelse. Værelser, der kan rumme én til tre personer, er på 15,6 m2, mens derfindes et stort antal værelser på 20 m2, hvor to til fire personer indkvarteres.De største af værelserne, der har en kapacitet på fire til fem personer, er på40 m2 fordelt på to rum.

De enlige indkvarteres med andre enlige af sammekønog, hvis muligt, ogsåaf sammenationalitet. Beboernehar somudgangspunkt ikke indflydelse på,hvem de bliver placeret sammen med, men kan ansøge Røde Kors om atflytte værelse, eller bo en gruppe sammen. Værelserne er spartansk indret-tet med jernsenge, der kan sættes sammen til køjesenge, og jernskabe, derkan aflåses. Herudover er der på hvert værelse et par stole og et lille bord.På Center Sandholm har de fleste familier såvel som enlige både eget badog toilet til værelset. På Center Kongelunden deler cirka halvdelen af fami-lierne bad og toilet med andre familier.

Enkelte beboere indkvarteres alene på et værelse. Dette ses i Kongelundenaf helbredsmæssige årsager, og det ses på Center Sandholm, bl.a. begrundeti adfærdsproblemer, sygdom eller sociale forhold mv.

Behovet for enkeltværelser er større, end man p.t. kan imødekomme. RødeKors har derfor indgivet en række indstillinger til Udlændingeservice om,at enkelte beboere tildeles enkeltværelse. Blandt begrundelserne figurerermisbrugsproblemer, afvigende adfærd, dårlig personlig hygiejne, at ved-kommendes nuværende værelse ikke fremstår rent og ordentligt, urolig ogturbulent adfærd samt ekstra behov for ro og privatliv af sundhedsmæssigeårsager. Som det fremgår af Røde Kors’ begrundelser for behov for ene-værelse, er det både under henvisning til hensynet til medbeboerne og tilden enkelte beboer selv, at det anbefales, at de pågældende får enkelt-værelse. I bilag et ses en anonymiseret oversigt over 10 indstillinger, RødeKors har indgivet til Udlændingeservice i 2007.

4.2.1. Køkken- og toiletforholdPå Kongelunden tilbereder de enkelte selv mad i et fælleskøkken, som de-les med andre familier. Dette gælder også for kvindecenteret. På Center

56

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv Sandholm har de fleste efterhånden fået installeret et lille køkken, hvor de

selv laver mad, hvis de ikke er på kantineordning, jf. nedenfor. For de, derhar fået installeret et køkken, består faciliteterne af to kogeplader, en ovn ogbasalt køkkenudstyr.

4.2.2. KantinePå Center Sandholm er der en kantine med åbningstider tre gange om da-gen. Personer, der ikke er på selvhushold (se nærmere herom i kapitel 5) harmulighed for at spise i kantinen.Udenfor kantinens faste åbningstider er derikke mulighed for bespisning.

4.2.3. AtmosfæreAtmosfæren på Center Sandholm er til tider præget af høj grad af beboer-nes frustration. Interaktionen beboerne imellem, samt mellem beboere ogpersonale, er til tider præget af reaktioner af både aggressiv og voldelig ka-rakter. I Røde Kors’ vagtbog fra Center Sandholm, som IMR har fået ano-nymiseret indsigt i (over en tre måneders periode december 2007 til februar2008), er der beretninger om smadrede ruder, tyverier, forskellige former forhærværk og slagsmål på asylcenteret. Der er herudover en række eksemplerpå trusler mod Røde Kors-personale og trusler beboere imellem. Det frem-går af Røde Kors bemærker i vagtbogen, at psykisk sygdom, alkohol og stof-misbrug ofte er med i billedet.

Beboerkonflikterne medfører ofte, at beboerne bliver flyttet til andre værel-ser og afføder også behov for enkeltværelser.

Interviewerne oplevede også selv flere gange både aggressiv optræden ogoptakt til slagsmål, f.eks. i kantinen. Kantinen og lommepengeuddelingener typiske steder, hvor der ses sammenstød mellem beboerne eller mellembeboere og personale. Herudover kan sundhedsklinikken i nogle tilfældevære et sted, hvor der opstår konflikter mellem beboere og personale, spe-cielt hvis der er uenighed om behandling, tildeling af medicin osv.

For nogle familier med børn gælder det, at de problematiserer miljøet påasylcenteret.De afviste asylansøgere vurderer atmosfæren på Center Sandholm forskel-ligt. Nogle problematiserer det ikke, andre, herunder familier med børn, ud-trykker, at de ikke ønsker, at deres børn skal lege uden opsyn på området,fordi det ikke er et trygt miljø.

57

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv4.3. Centerliv og privatliv

4.3.1. Relationer og parforholdFor dem, der opholder sig på asylcentrene, er der forskellige hindringer forprivatlivet, hvilket vil blive nærmere beskrevet i det følgende. Mange afvi-ste asylansøgere udtrykker et savn efter egne private rammer. Der er for-skellige hindringer for et partnerskab forbundet med at opholde sig på etasylcenter. Dels er der en regel i Center Sandholm om, at gæster skal forladeområdet senest klokken 22.00, dels deler mange enlige som nævnt værelsemed andre, hvilket begrænser deres privatliv. Reglen om, at gæster skal for-lade området senest kl. 22.00, overholdes ikke altid, men principielt betyderdet, at man som afvist asylansøger kun kan have overnattende gæster,såfremt man søger om det, og det kan lade sig gøre pladsmæssigt. En per-son, interviewerne besøger, der tilfældigvis har fødselsdag samme dag, sva-rer, da han bliver spurgt om, hvad han ønsker sig til fødselsdag: “Jeg ønskermig en dansk kæreste, jeg ønsker mig at være sammen med hende. Jeg ønsker mig etprivatliv. Ville du ikke blive sindssyg, hvis du ikke havde kunnet gå i seng mednogen i ti år? Hvis vi møder nogen, kan vi ikke tage dem med hjem…vi har ikkenogen steder at være. Så det er det, vi tænker på.”

Afviste asylansøgere mødes dog med partnere, både på centeret og uden-for. Begge løsninger kan imidlertid være forbundet med vanskeligheder. S.fortæller f.eks. om sin kæreste, der kommer på besøg, og hvordan han hånd-terer det i forhold til sin bofælle: “Jeg har sagt til ham [bofællen], at min kære-ste kommer i dag, og at han bare har at holde sig væk herfra, mens hun er her... Hankan ikke være her….Jeg er vant til at være alene, og det vil jeg gerne fortsættemed.”(Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR).

I de tilfælde, hvor de afviste asylansøgere vælger at opholde sig hos part-neren, kan der imidlertid også være en økonomisk begrænsning og efter-følgende afhængighed forbundet med dette. K. siger: “Jeg har en kæreste påFyn. Hun plejer at betale min billet, men jeg kan ikke lide det. Det er hendes penge.Jeg vil hellere købe noget til hende, det føles ikke godt. Og hvis jeg bruger mine egnepenge til en billet, så er jeg afhængig af, at min mor laver mad til mig, og det kanjeg jo heller ikke….Min kæreste, hun kommer her for min skyld. Jeg kan ikke lide,at hun skal komme her. Hendes familie har været her. De syntes, det lignede etfængsel.”

Flere udtrykker også, at de trækker sig ud af forhold, fordi de ikke synes, dehar noget at tilbyde partneren. Andre, der er i parforhold, fortæller, at def.eks. ikke ønsker at få børn. I materialet indgår desuden flere informanter,

58

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv som har et ønske om at gifte sig, eller har giftet sig, men venter på legalise-

ring af giftermålet.

4.3.2. PrivatsfærePå asylcenteret kan det på flere andre områder være vanskeligt at sikre etprivatliv. Hvis man modtager gæster på Center Sandholm, skal de registre-res ved indgangen, og for kantinebrugere gælder det, at maden i kantinenindtages sammen med andre beboere, såvel som andre eventuelle be-søgende den enkelte dag. I forbindelse med rundvisninger går besøgende(studerende, gæster fra udlandet, andre myndighedsrepræsentanter) igen-nem fælleskøkkener og griber her ind i den private sfære.

Røde Kors foretager løbende reparationer og andet i beboernes værelser ogbruger i den forbindelse en hovednøgle, der giver adgang til samtlige værel-ser og lejligheder. Det betyder, at man til enhver tid kan få adgang til bebo-ernes opholdssted. Foranstaltningen er rationel og nødvendig for at få asyl-centeret til at fungere logistisk, men er samtidig et indgreb i den enkeltesfølelse af egenkontrol og selvbestemmelse over deres private sfære.

Kontrollen og muligheden for overvågning kan for nogle bidrage til følel-sen af udleverethed. Z., der har boet fire år i Sandholm, siger f.eks: “…they[Røde Kors] knock the door. If you don’t open, because you are in the bathroom forexample, they can open. They have the master key. Maybe they need to do some-thing, and they will just enter. Sometimes we discover that they have been here.Sometimes they will say that they will come at nine o’clock tomorrow, but some-times they will just come suddenly... They will sometimes leave a note on our doorso that we know that we have to go [f.eks. til kontoret eller sygeplejeklinikken]. Youfeel that they can know anything about you. They just do their duty, but we haveno privacy.”(Bemærkninger i kantet parantes tilføjet af IMR)

S., som har været i Sandholm syv år, refererer sin syv-årige datters erken-delse af familiens mangel på ejerskab og selvbestemmelse over egen bolig:“This is not our home, mother. It is the house of the office.”

Begrænsning af privatlivet ses også i forbindelse med mangel på adskillelsemellem forskellige udfoldelsesområder. En del afviste asylansøgere har ak-tiviteter udenfor asylcentret og dermed adskillelse mellem deres familielivindenfor centeret og aktiviteter udenfor centeret. Andre har næsten kun ak-tiviteter indenfor asylcenteret, og disse er alle underlagt Røde Kors’ myn-dighed. For nogle småbørns mødre, der hverken går til undervisning ellerer i ekstern praktik, gælder det, at næsten alle aspekter ved deres liv foregår

59

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivpå et og samme sted. Deres rutiner er skemalagt efter børnehavens, konto-

rets, kantinens og klinikkens åbningstid, og afhænger af medarbejdere tilrådighed de enkelte steder. På denne måde er deres dagligdag stærkt påvir-ket af den struktur, som henholdsvis Røde Kors og Udlændingeservice haretableret.

4.3.3. At være underlagt andres beslutningerBeboere på et asylcenter er underlagt en overordnet styring på mange for-skellige områder, og det indenfor nogle bestemte institutionelle rammer,som de hverken selv har nogen kontrol over eller bestemmelsesret i forholdtil, hvilket vil blive nærmere belyst i det følgende.

Mest afgørende for de afviste asylansøgere i forhold til mangel på indfly-delse er myndighedernes sagsbehandling og afgørelsen om, hvorvidt dekan få opholdstilladelse i Danmark eller ej. Disse afgørelser fra Udlændin-geservice og Flygtningenævnets side har en grundlæggende og afgørendebetydning for hele deres livssituation og ligger udenfor deres indflydelse.Stort set alle afviste asylansøgere håber fortsat på at få opholdstilladelse påden ene eller anden måde, eller de håber på en generel amnesti. Hertil kom-mer håb om ændring af specifikke forhold, såsom dispensation fra op-holdspligten, at de kan være på selvhushold i stedet for kantineordning, atde kan få bevilget en tandbehandling, som de har fået afslag på, at de ikkeskal flytte center, at de får enkeltværelse m.v.

Det er dog ikke kun Udlændingeservice og Flygtningenævnets afgørelser,de er underlagt, men også Røde Kors’ rammer for dagliglivet. Som deres be-skrivelser af boligforholdene indikerer, har afviste asylansøgere kun be-grænset indflydelse på forholdene angående deres indkvartering. Herudo-ver oplever mange også flytninger mellem de forskellige centre. IMR’s ma-teriale viser, at ud af de asylansøgere, interviewerne har talt med, er de flesteflyttet tre-fire gange, mens otte af dem er flyttet mere end otte gange.51 Somfølge af det faldende antal asylansøgere i Danmark er en række asylcentreblevet nedlagt, hvilket har afstedkommet en del flytninger. Flytninger sker

51) Ifølge tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der har lavet en systematisk under-søgelse af antallet af flytninger, var det gennemsnitlige antal flytninger mellem asylcentrei 2006 seks flytninger (Nielsen,Norredam,Christiansen,Obel,Hilden,Krasnik 2008). I 2008er tallet faldet til to flytninger.

60

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv tillige som led i Udlændingeservices system med opdeling i henholdsvis

indrejse-, opholds- og udrejsecentre.52

Mulighed for selvhushold eller kantinebespisning fastlægges af Udlændin-geservice, og afviste asylansøgerne har derfor ingen indflydelse på, om deselv skal købe ind, eller de skal spise i kantinen. Er den afviste asylansøgerpå kantineordning, har det betydning for deres hverdag, idet de daglige ak-tiviteter skal tilrettelægges i forhold til kantinens åbningstid. Hermed er deafviste asylansøgere underlagt en kollektiv tidsplan, hvis fastsættelse de in-gen indflydelse har på.Mange andre forhold i de afviste asylansøgeres hver-dag er præget af andres planlægning og styring. I forhold til boforhold gørdet sig f.eks. gældende ved, at hvis et værelse skal renoveres, eller hvis derskal ske beboerrokeringer af pladshensyn, vil den eller de enkelte blive bedtom at flytte et andet sted hen. Flere afviste asylansøgere beskriver manglenpå kontrol og selvbestemmelse med: “what can I say”, “what can I do”, “I can’tdo anything about it, they decide”, “they tell me to move, I will move, what can Isay”, “this is about waiting, always waiting for the decision of others.” M., somer en ulykkelig og frustreret mor til to, der har været i Danmark i knap otteår og er afvist, siger om følelsen af at være blive sat ud af spil: “They thinkfor us, they choose for us, for seven years we don’t think ourselves.”

De forskellige beslutninger fra myndighedernes side er rationelle set fra etadministrativt og et institutionelt perspektiv. Undersøgelsen viser dog, atbeslutningerne medfører, at de afviste asylansøgere sættes uden for indfly-delse og berøves muligheden for selv at planlægge deres dagligdag og liv.Dette medfører for nogles vedkommende, at de reagerer ved ikke at for-vente at have eget ansvar.

Udover manglende kontrol på en række områder oplever de afviste asyl-ansøgere også, at de regler, der griber ind i deres privatliv, nogle gange eruforståelige. F.eks. var flere afviste asylansøgere oprørt over, at de, før selv-husholdet blev indført (se kapitel fem for nærmere redegørelse), havdepåbud om at spise deres mad i kantinen. Røde Kors havde indført forbudmod at tage maden med over på værelserne, bl.a. for at dæmme op for af-faldsophobning på området og pga. lav hygiejnestandard på nogle af værel-serne som følge af gamle madrester mv. Senere blev selvhushold genindført.De skiftende forhold er blot et eksempel på, hvordan de enkelte oplever sig

52) Ved ankomst indkvarteres en asylansøger på et indrejsecenter, senere overflyttes vedkom-mende til et opholdscenter, og ved eventuel bestemmelse om udrejse overflyttes vedkom-mende som hovedregel til et udrejsecenter.

61

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivunderlagt myndighedsbeslutninger og skemaer, som de ikke har nogen ind-

flydelse på.

Fra politisk niveau er afviste asylansøgerne desuden påvirket af en rækkeskiftende udmeldinger. Et eksempel er debatten om indkvarteringsmulig-heder udenfor asylcentrene. De skiftende udmeldinger betyder, at de ikkeved, hvad de kan regne med og i perioder håber på, at deres vilkår bliverforbedret, for så senere at blive skuffet. Konsekvenserne er her igen følelseaf mangel på kontrol og mulighed for at foretage egne dispositioner.

4.4. Konsekvenser af frihedsberøvelse

4.4.1. Frihedsberøvelse i praksisEn afvist asylansøger kan blive frihedsberøvet som en del af de udsendel-sesfremmende foranstaltninger (udlændingelovens § 36, stk. 5 og stk. 6) somintroduceret i afsnit 2.3. Der er endvidere hjemmel i loven til at frihedsbe-røve afviste asylansøgere hvis de f.eks. udebliver fra afhøring uden rimeliggrund, eller ikke efterkommer Udlændingeservices bestemmelse om at tageophold et angivet sted (§ 36, stk. 2). Der kan endvidere ske frihedsberøvelsesometmiddel til at sikre, at depågældende er til stedepåudrejsetidspunktet(§ 36, stk.1).

I 2007 var der flere end 400 personer (fase et og fase tre), der blev udsat forfrihedsberøvelse.53 Gennemsnitlig periode som frihedsberøvet er ca. 65dage, men der er store variationer.54 Enkelte har været frihedsberøvet læn-gere end et år. Opgørelser viser, at det i langt overvejende grad er mænd,der frihedsberøves.55 Hvis der er tale om en familie, vil frihedsberøvelsen ty-pisk angå familiefaderen, mens resten af familien fortsat vil opholde sig pået indkvarteringssted.56

I det følgende vil der blive givet fem eksempler på den betydning, en fri-hedsberøvelse konkret har haft. Eksemplerne illustrerer, hvordan en ad-skillelse i forbindelse med frihedsberøvelse opleves i familien, og den men-

53) Der foreligger ikke nærmere oplysninger om hvor stor en andel af de frihedsberøvede varafviste asylansøgere.

54) Cirkatal modtaget fra Ellebæk.55) Ibid.56) Hvis frihedsberøvelsen f.eks. benyttes for at sikre en families tilstedeværelse forud for en

forestående udsendelse, kan frihedsberøvelse af et familiemedlem, typisk faderen, fore-komme. Denne praksis begrundes af myndighederne med antagelsen om, at så længe fa-deren er frihedsberøvet, vil resten af familiens tilstedeværelse også være sikret.

62

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv tale belastning en frihedsberøvelse udgør, hvor den tages i anvendelse. Det

første eksempel er en familie, interviewerne selv har kendskab til, de øvrigeeksempler beror udelukkende på oplysninger fra Røde Kors. De fire ek-sempler fra Røde Kors indgår ikke som en del af IMR’s interviewmateriale.Dette ses også ved, at familierne ikke falder inden for de opstillede kriteriertil informanter, idet flere f.eks. er udrejst eller har fået opholdstilladelse. Derforeligger ikke oplysninger om hvilken fase familierne i Røde Kors’ eksem-pler er i, men problemstillingen er den samme i forhold til implikationer affrihedsberøvelse for familieliv.

BOX. 4.4. Frihedsberøvelse og familieliv

Familie 1 (information opnået gennem IMR interview)Eksemplet angår en familie med fire børn. Familien indrejste første gangi september 2005, udrejste i december 2006 og genindrejste i september2007. Ved genindrejsen blev faderen frihedsberøvet og resten af familienindkvarteret i Center Sandholm. Faderen var frihedsberøvet i forbindelsemed udrejseforberedelsen i ca. to måneder, indtil familien skulle haveværet tvangsudsendt i oktober 2007 under ledsagelse af politiet. I luft-havnen valgte flykaptajnen ikke at medtage familien. Familien blevsamme dag genindkvarteret i Sandholm, og faderen blev genindsat i El-lebæk. Begge gange, faderen blev frihedsberøvet, reagerede familienstærkt på adskillelsen. Ifølge Røde Kors, som i perioden havde kontaktmed familien, bl.a. via støttepersoner, reagerede børnene med adskillel-sesangst, utryghed, ængstelighed, appetitløshed, søvnproblemer, isola-tion og vrede. De to ældste påtog sig voksenansvar for moderen og de yn-gre søskende. De to ældste gav endvidere ved flere lejligheder udtryk foret ønske om at dø. Moderen tog også adskillelsen tungt og var på et tids-punkt tæt på indlæggelse pga. en stærk sorgreaktion. Det oplyses endvi-dere af Røde Kors, at både moderens og hvert enkelt barns tilstand og re-aktion blev tiltagende værre og mere krisepræget. Allerød KommunesBørne- og Ungerådgivning blev underrettet fire gange, herunder fleregange akut i forbindelse med bl.a. børnenes reaktioner og bekymring for,om moderen kunne varetage ansvaret og omsorgen for børnene. Faderen,som efterfølgende blev løsladt i forbindelse med genoptagelse af famili-ens sag, siger til IMR: “Det var meget svært at være i fængslet. Jeg havde ikkeværet væk fra mine børn før. Da jeg var i fængslet, var min kone rigtig ked af det.Hun råbte og skreg og fik en depression. To måneder er lang tid. Da jeg endeligblev løsladt, og min kone så mig, så fik hun et chok og gik ind og lagde sig. Så sadjeg her med børnene alene.”

63

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivModeren i familien fortæller selv om frihedsberøvelsen, at hun havde me-

get svært ved at klare adskillelsen. Det var et psykisk pres ikke at vide,hvor længe frihedsberøvelsen ville vare, og det var i det hele taget sværtat være adskilt fra manden i den kriseprægede situation umiddelbart optil udsendelsen og al den usikkerhed, der var forbundet dermed. Oven-stående familie har efterfølgende fået humanitær opholdstilladelse.

De følgende fire eksempler stammer fra oplysninger, som er videregivetaf Røde Kors:

Familie 2 (information modtaget af Røde Kors)Faderen indsættes i Ellebæk i forbindelse med snarlig udsendelse. Mode-ren, der er psykisk syg, kan ikke overskue at være alene med børnene, oghun indlægges på psykiatrisk afdeling samme aften. De to børn på hen-holdsvis seks og to et halvt år anbringes akut på en institution. Moderenudskrives efter to uger, og børnene hjemgives til moderen efter 15 dage påinstitution. Faderen løslades efter enmåneds tid, og familien flyttes tilbagetil opholdscenter. Familien har efterfølgende fået opholdstilladelse.

Familie 3 (information modtaget af Røde Kors)En familiefar frihedsberøves og indsættes i Ellebæk i forbindelsemed gen-indrejse til Danmark. Moderen og to børn på henholdsvis 15 og 12 år ind-logeres i Sandholm. Efter ca. 14 dage oplyses moderen om, at faderen skalvære i Ellebæk i tre uger mere. Da moderen ikke magter dette, tager hunen overdosis medicin og bliver indlagt akut på Hillerød sygehus. Allerødkommune tilkaldes og vurderer, at børnene kan passes af deres onkel ogtante, der også bor i Sandholm. Moderen udskrives sent om aftenen, ogbørnene hjemgives. Faderen rejser hjem i januar 2007, resten af familienrejser i februar 2007.

Familie 4 (information modtaget af Røde Kors)Familien indkvarteres i Sandholm i marts 2007 efter i en periode at haveværet meldt forsvundet. To dage efter indkvarteringen bliver faderen ind-sat i Ellebæk. Moderen reagerer meget følelsesmæssigt på afhentningen affaderen. Et par timer efter faderens indsættelse i Ellebæk forsøger mode-ren selvmord ved hængning. Moderen indlægges efterfølgende på psyki-atrisk afdeling. Børnene anbringes viaAllerødkommunepå en institution.Moderen udskrives efter tre dage. Børnene forbliver på institutionen, dakommunen vurderer, at moderen ikke er i stand til at tage vare på dem.Efter yderligere en uge genforenes hele familien i lufthavnen og udrejsertil hjemlandet.

64

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv Familie 5 (information modtaget af Røde Kors)

Familien består af forældre og tre børn. Faderen, der er psykisk syg, ind-sættes i Ellebæk ved genindrejse til Danmark, mens moderen og børneneindlogeres i Sandholm. Under faderens ophold i Ellebæk bliver moderenindlagtmeddet yngste barn, der lider af svær astma.De toældre børnpas-ses af en anden børnefamilie i Sandholm, som moderen angiveligt kun harkendt i to dage. Moderen og den yngste pige udskrives efter to dage, ogbørnene flytter hjem igen. Familien har nu fået opholdstilladelse.

Hvis man ser på eksemplerne i boks nr. 4.4., er der flere fællestræk. Et trækved flere af sagerne er, at moderen i familien reagerer meget stærkt på fri-hedsberøvelsen. Dette viser sig ved indtagelse af overdosis medicin, ind-læggelse på psykiatrisk afdeling og selvmordsforsøg. Hos børnene ses ogsåstærke reaktioner, herunder adskillelsesangst, sorg og vrede. Nogle af dekonsekvenser, faderens frihedsberøvelse får for børnene, er akutte anbrin-gelser på institution, overværelse af selvmordsforsøg og midlertidig ind-kvartering hos naboer, som familien kun har kendt meget kort. Det er såle-des tydeligt, at frihedsberøvelse har alvorlige implikationer på familielivet,herunder især på børns trivsel og adfærd.

4.5. OpsummeringPladsforholdene kan – med indkvartering af op til fire personer på etværelse på 20 kvadratmeter – være yderst beskedne. Der er et større behovfor enkeltværelser, endder for tiden imødekommes. Især personermedmis-brugsproblemer, psykiske sygdomme eller andet har brug for bedre mulig-hed for privatliv, ligesom deres bofæller har behov for at blive adskilt fradem. Undersøgelsen viser endvidere, at atmosfæren, i hvert fald på CenterSandholm, hvor flest interview har fundet sted, og hvor IMR bl.a. havde ad-gang til Røde Kors’ vagtbog, er præget af høj grad af beboerfrustration medreaktioner af både voldelig og aggressiv karakter til følge.

Undersøgelsen viser generelt, at der er en række hindringer for privatliv.Det er f.eks. vanskeligt at have et parforhold med en person såvel på somudenfor centeret, bl.a. fordi de afviste asylansøgere ikke har eget værelse ogmulighed for at være alene med en eventuel partner. Undersøgelsen viserendvidere, at centerlivet overordnet set, medfører en række indgreb i denprivate sfære.

65

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivUndersøgelsen viser endelig, at frihedsberøvelse kan have alvorlige impli-

kationer for privat- såvel som familieliv, herunder indvirke negativt på deimplicerede børns tarv.

4.6. Menneskeretlige betragtningerDe afviste asylansøgeres oplevelse af deres tilværelse i asylcentrene og isærderes mulighed for at udfolde og udvikle et privatliv og familieliv giver an-ledning til at se nærmere på de menneskerettigheder, der beskytter afvisteasylansøgere.

Udredningen peger på to områder, hvor den menneskeretlige beskyttelse afprivat- og familielivet samt den personlige frihed er relevant, nemlig 1) for-holdene på asylcentret og 2) frihedsberøvelsen.

Der foreligger så vidt ses ikke materiale fra de internationale kontrolorga-ner, herunder navnlig EMD og FN’s Menneskerettighedskomité, der speci-fikt forholder sig til indholdet og udstrækningen af privat- og familielivs-beskyttelsen for afviste asylansøgere. Integrationsministeriet og Justitsmi-nisteriet har imidlertid i forbindelse med ændring af udlændingeloven i200857 anlagt fortolkninger af rettighederne for personer på tålt ophold.Disse fortolkninger har IMR lagt til grund i det følgende.

4.6.1. Boforhold og placering af asylcentreneI menneskeretlig forstand knytter afviste asylansøgeres boligforhold an tilretten til en tilstrækkelig levefod.Denne sociale rettighed er indeholdt i FN’sKonvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR), arti-kel 11.

ØSKR 111. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menne-skes ret til en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv ogvedkommendes familie, herunder passende ernæring, beklædning ogbolig og til fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. De delta-gende stater vil træffe passende foranstaltninger til at sikre virkelig-gørelsen af denne ret, idet de anerkender, at internationalt samarbejdepå frivilligt grundlag er af væsentlig betydning i denne henseende.

57) L 69/2008-2009

66

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv Konventionens bestemmelser er undergivet såkaldt progressiv realisation,

og de fleste materielle bestemmelser er da også formuleret meget vagt ogtypisk i mål/middel kategorier. Mange bestemmelser følger således den op-skrift, at staterne indledningsvis anerkender ethvert menneskes ret til denhøjest mulige standard med hensyn til levefod, bolig, til sundhed, socialeydelser m.fl. Herefter forpligter staterne sig til at træffe forholdsregler, somanses for egnede til at realisere rettighederne og gøre dette i videst muligudstrækning.58

Efter ordlyden er artikel 11 ikke en individuel rettighed i traditionel for-stand, men statens forpligtelse til at sikre rettighedens virkeliggørelse er be-skrevet med ordene “træffe passende foranstaltninger” til at sikre en til-strækkelig levefod, herunder en passende bolig.

Formuleringen afspejler ikke et fravær af statslige forpligtelser og deraf føl-gende individuelle rettigheder, men derimod det forhold, at de faktiske mu-ligheder for at gennemføre forpligtelsen er overordentligt forskellige blandtde stater, der har ratificeret konventionen. Det forhold, at Danmark har etudbygget social- og sundhedssystem, er derfor ikke nødvendigvis ensbety-dende med, at landet efterlever konventionen i større grad end lande, hvorbeskyttelsesniveauet er lavere. Danmark har flere ressourcer, og efterlevel-sen af konventionen skal derfor ikke vurderes ved hjælp af transnationalesammenligninger, men snarere ved nationale sammenligninger over tid.59

Rettighederne i ØSKR skal gennemføres uden forskelsbehandling. I prin-cippet har alle – også afviste asylansøgere – de rettigheder, som konventio-nen garanterer. Ganske vist bestemmer artikel 4, at rettighederne “kan un-derkastes begrænsninger, der er fastsat ved lov” dog kun “for så vidt detteer foreneligt med disse rettigheders art og udelukkende tjener til at fremmealmenvellet i et demokratisk samfund.”

Efter Komiteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheders opfattelseskal retten til en passende bolig ikke fortolkes i snæver forstand som blothusly eller et tag over hovedet. Snarere skal retten ses som en ret til at levei sikkerhed og værdighed, uanset økonomisk formåen. Med til retten til enbolig hører også retten til privatliv, passende plads, sikkerhed, lys og venti-lation.

58) Se herved ØSKR artikel 2.59) Jf. Ida Elisabeth Koch, ’Internationale sociale menneskerettigheder i dansk ret’ i Ida Elisa-

beth Koch og Hatla Thelle, Sociale Menneskerettigheder, Akademisk Forlag, 2006, s. 26 ff.

67

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivI sin General Comment No. 4, The right to adequate housing, omtaler Ko-

miteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder endvidere spørgs-mål som sikkerhed for lejere, tilstedeværelse af serviceydelser og faciliteter,som er væsentlige for sundheden, sikkerheden og ernæringen. Det inde-bærer blandt andet, at den enkelte bør have adgang til rent drikkevand, va-skemuligheder, kogemuligheder etc.

Boligen bør også være tilgængelig for alle grupper, inklusive børn, handi-cappede, syge og ældre. Og endelig kan der rejses spørgsmål om beliggen-hed, idet det bør være muligt at komme til og fra skole, arbejde, læge etc.

Indretningen af asylcentrene giver næppe i sig selv anledning til problemermed hensyn til opfyldelse af ØSKR artikel 11. Der kan dog rejses spørgsmålommulighed for privatliv i de enkelte boliger, både i forhold til familiermedbørn, der i perioder er henvist til at bo i ét rum, og i forhold til enlige, dermå bo op til fire personer sammen. Udredningen viser endvidere, at dele-værelser kan være særligt problematiske for udlevelsen af et kærlighedsliv,og for beboere med særlige behov, f.eks. på grund af sygdom.

Asylcentrenes geografiske placering bidrager i nogen grad til at skabe enoplevelse af isolation, der over tid kan have en belastende effekt for den en-kelte afviste asylansøger og dennes eventuelle familie. En sådan oplevelseaf isolation kan – når den sammenholdes med de begrænsninger i transport-muligheder, som er en følge af de økonomiske midler, den enkelte afvisteansøger har til rådighed – indvirke på dennes faktiske udøvelse og nydelseaf sine økonomiske og sociale rettigheder.

Den langvarige tilknytning til et asylcenter og det institutionsliv, der udfol-der sig der, kan over tid føre til krænkelser af konventionen, når der foreta-ges en samlet vurdering af de øvrige begrænsende faktorer for livsudfol-delse, herunder begrænset plads, manglende privat- og kærlighedsliv mv.Det er de kumulerede virkninger af de forskellige elementer, der over tidkan føre til krænkelse af konventionen.

IMR kan ikke nærmere indkredse problemstillingerne, da det må bero på enkonkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde, om det beskyttelsesniveau, der erknæsat i de internationale konventioner, er overtrådt.

68

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv 4.6.2. Centerliv og privatliv

Undersøgelsen viser en række eksempler på, hvordan livet i et asylcenterinfluerer på asylansøgerens dagligdag, herunder på muligheden for at ud-folde et privatliv, der omfatter parforhold og andre nære eller intime relati-oner, adgangsforhold til værelse, samt indtagelse og tilberedning af målti-der. Dele heraf nyder menneskeretlig beskyttelse under retten til respekt forprivatliv. Det gælder f.eks. udvikling af relationer til andre mennesker ogretten til beskyttelse af ens hjem.

De begrænsninger, som de afviste asylansøgere i undersøgelsen oplever iforhold til disse områder, skal vurderes på samme måde som redegjort fori afsnit 4.6.1. og dermed opfylde kravet om nødvendighed og proportiona-litet.

For så vidt angår opfyldelse af proportionalitetskravet, må de begræns-ninger i privatlivet, der er knyttet til opholdet i asylcenteret, i princippet an-ses for at være proportionale, men situationen bliver mere problematisk ogproportionalitetsvurderingen mere usikker, når udsigten til udsendelse for-svinder med tiden, og udlændingen og hans familie er underlagt disse be-grænsninger over længere tid.

IMR kan ikke nærmere indkredse problemstillingerne, da det må bero på enkonkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde, om det internationale minimums-niveau er overtrådt.

4.6.3. FrihedsberøvelseFrihedsberøvelse af udlændinge i udsendelsesposition er reguleret i ud-lændingeloven og skal respektere de krav, der er indeholdt i bl.a. FN’s kon-vention om civile og politiske rettigheder artikel 10 og EMRK artikel 5:

CCPR artikel 10Alle, der berøves deres frihed, skal behandles humant og med respektfor menneskets naturlige værdighed.

EMRK Artikel 5Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må fri-hedsberøves undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse medden ved lov foreskrevne fremgangsmåde; …f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hin-dre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, modhvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.

69

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivSom det fremgår af bestemmelsens ordlyd er der hjemmel til frihedsbe-

røvelse af “en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udle-vering”. Frihedsberøvelsen skal være hjemlet ved lov, og der skal være ad-gang til domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens iværksættelse og oprethol-delse med jævne mellemrum. Disse betingelser er opfyldt i Danmark.

Det er ydermere en betingelse, at “der tages skridt til udvisning” af depågældende, hvorved EMRK artikel 5 begrænser varigheden af frihedsbe-røvelser af udlændinge i udsendelsesposition, idet frihedsberøvelser kunkan opretholdes, så længe der er en rimelig udsigt til, at udsendelsen kangennemføres.60 I dansk retspraksis gælder en tommelfingerregel om fri-hedsberøvelse i op til omkring 18 måneder, men der foretages en konkret af-gørelse i hver enkelt sag. Frihedsberøvelser kan indbringes for domstolene,normalt hver 4. uge.

Selv om udredningen peger på den intensive virkning af frihedsberøvelserfor de frihedsberøvede og deres familier, giver udredningen ikke i sig selvanledning til at rejse spørgsmål i forhold til artikel 5.

Frihedsberøvelse medfører dog uundgåeligt begrænsninger i frihedsbe-røvede personers ret til familieliv, og enhver lovlig frihedsberøvelse inde-bærer i medfør af EMRK artikel 5 i sagens natur begrænsninger i den fri-hedsberøvedes privat- og familieliv.61 EMRK Artikel 8, som er beskrevetovenfor i kapitel 3, kan både påberåbes af familiemedlemmer og den fri-hedsberøvede person.

Retten til privat- og familieliv kan derfor give den frihedsberøvede afvisteasylansøger ret til samvær/kontakt med familiemedlemmer – og omvendt.De fleste afgørelser fra EMD handler om besøg fra ægtefælle/kæresteog/eller børn eller om udgangstilladelse for at være sammen med familienunder særlige omstændigheder.62 EMD’s praksis viser, at der normalt kunforeligger krænkelser i tilfælde, hvor et besøgsforbud er absolut,

63eller hvor

frihedsberøvelsen af en person langt fra dennes familie gør muligheden forbesøg umulig eller så vanskelig, at opretholdelsen af et familieliv reelt erumuliggjort.

60) EMD Chahal v. United Kingdom, 15. november 1996.61) EMD Messina v. Italy(2), 28. september 2000, par.61.62) Se bl.a. EMD Lavents v. Latvia, 28. november 2002 om besøg og EMD Schemkamper v. France,

18. oktober 2005 om afslag på udgang.63) EMD Lavents v. Latvia, 28. november 2002, par. 138-143; EMD Nowicka v. Poland, 3. decem-

ber 2002, par.69-77.

70

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv Udredningen peger på, at frihedsberøvelse af særligt familiefædre og søn-

ner kan have intensiv virkning for både de frihedsberøvede og deres fami-liers mulighed for at have et familieliv sammen. I tilfælde, hvor frihedsbe-røvelsen afskærer en familie fra samvær og bevirker usikkerhed med hen-syn til tidspunktet for familiens genforening, bør der foretages en konkretvurdering af de samlede konsekvenser af en frihedsberøvelse. I en sådanhelhedsvurdering64 bør det indgå, om frihedsberøvelsen er nødvendig ogproportional for at sikre den afviste asylansøger og hans eller hendes op-hold i centeret, herunder om børnenes og ægtefællens tilstand og trivsel eraf en sådan karakter, at det er muligt eller sandsynligt, at familien samletforlader centeret inden udrejse.

Myndighederne skal imidlertid også særskilt vurdere, om en foranstaltningkan have negative konsekvenser for de børn, der berøres af den. Danmarkhar tiltrådt FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen(BK)), som skal sikres for alle børn på dansk grund.

BK, artikel 2 lyder:1. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsati denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, udenforskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettesforældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske el-ler anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formuefor-hold, handicap, fødsel eller anden stilling.2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre,at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf pågrund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling,virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.

Den danske stat har altså en forpligtelse til at sikre Børnekonventionens ret-tigheder for ethvert barn inden for sin jurisdiktion, og artikel 2,1 opregneren række forhold, som ikke må give anledning til forskelsbehandling, her-under national oprindelse. I det efterfølgende stk. 2 går beskyttelsen etskridt videre til at omfatte alle former for forskelshandling eller straf pga.bl.a. forældres stilling. Det er ikke entydigt, at formuleringerne ’national op-rindelse’ og forældres ’stilling’ omfatter afviste asylansøgere. Men det bli-ver understreget i vigtige fortolkningsbidrag, som f.eks. FN’s Menneskeret-

64) Domstolens krav om helhedsbetragtninger kommer til udtryk i en række domme om fri-hedsberøvelse, se fx EMD Vasileva v Danmark, 25. september 2005.

71

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivtighedskomités General Comment nr. 17,65 at diskriminationsbeskyttelsen

også omfatter børn, som ikke er statsborgere i den pågældende stat: Detfremhæves i dokumentets punkt 5, at staten skal sikre børn mod diskrimi-nation på alle områder “particularly as between children who are nationalsand children who are aliens”. FN’s Børnekomité, der overvåger Børnekon-ventionen, har ydermere i sine retningslinjer til staterne mhp. deres rap-portering om opfyldelsen af kravene i Børnekonventionen udbedt sig op-lysninger om, hvordan ikke-diskriminationskravet i Børnekonventionensartikel 2 opfyldes for ethvert barnunder statens jurisdiktion “includingnon-nationals, refugees and asylum-seekers.”66

Børnekonventionen rummer en række bestemmelser, som derfor også måformodes at gælde børnene i asylcentrene. De vigtigste er

BK, artikel 3.1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af of-fentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvalt-ningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme iførste række.2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg,der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettighederog pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personermed juridisk ansvar for barnet, og skalmedhenblik herpå træffe alle pas-sende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer medansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstem-melse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder,særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnet-hed samt sagkyndigt tilsyn.

BK, artikel 61. Deltagerstaterne anerkender, at ethvert barn har en naturlig ret til li-vet

65) General Comment No 17 Rights of the Child. 10/11/89. Kommentaren er formuleret, førBørnekonventionen var trådt i kraft og relaterer sig da også til artikel 24 i FN’s Konventionom Borgerlige og Politiske Rettigheder. Netop derfor er dokumentet ment som et sæt ret-ningslinjer, der understreger, at konventionens rettigheder også gælder for børn.

66) General Guidelines regarding the form and contents of periodic reports to be submitted byStates Parties under article 44, paragraph 1(b), of the convention. 20/11/96. CRC/C/58.Punkt 25.

72

Priv

atliv

ogfa

mili

leliv 2. Deltagerstaterne skal i videst muligt omfang sikre barnets overlevelse

og udvikling.

Børnekomiteen har karakteriseret artiklerne 3 og 6 som grundlæggendeprincipper, staterne skal bestræbe sig på at efterleve i sammenhæng medsamtlige af Børnekonventionens rettigheder i øvrigt.67 Artikel 3 er især be-regnet på situationer, hvor myndighederne træffer foranstaltninger for bar-net, men må også have relevans, når der træffes beslutninger vedr. barnetsforældre, som får indgribende betydning for barnet. Børnekomiteen harydermere valgt at fortolke artikel 6,2 sådan, at barnets udvikling skal for-stås meget bredt, så forpligtelsen omfatter forhold, der, som det siges, til-godeser barnets fysiske, mentale, åndelige, moralske, psykologiske og soci-ale udvikling i overensstemmelse med den menneskelige værdighed ogmed sigte på et individuelt liv i et frit samfund.68

Når der således skrides til indgreb i familielivet i asylcentrene, som kan for-ventes at få voldsomt negative effekter for børnene, som når en familiefarfængsles, skal det derfor nøje overvejes, om indgrebet er proportionalt i for-hold til en sikring af børnenes rettigheder, især om barnets trivsel kan fast-holdes (artikel 3,2), og om dets udvikling i videste forstand er betrygget. Ifamilier, hvor man har formodning om, at den tilbageværende forælder, ty-pisk moderen, er psykisk skrøbelig og kan risikere at reagere voldsomt el-ler blive psykisk syg, som der er eksempler på i materialet, er det tvivlsomt,om det kan forsvares at gribe til frihedsberøvelse af en familiefar, uanset atder kan være forståelige grunde til at gøre det for at sikre sig mod, at fami-lien forsvinder for at undgå at blive tilbagesendt. Her må andre indgrebs-muligheder nøje overvejes, så børnene ikke udsættes for unødigt utryggeforhold.

Børnekonventionen pålægger også myndighederne at beskytte barnet modvanrøgt.

BK artikel 19,1 siger:Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, admini-strative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse afbarnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug,

67) General Guidelines regarding the form and contents of initial reports to be submitted byStates Parties under article 44, paragraph 1(a), of the convention. 30/10/90. CRC/C/5.Punkt 14.

68) Samme dokument som i note 66, punkt 40.

73

Priv

atliv

ogfa

mili

lelivvanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse,

herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens el-ler andre personers varetægt.

Hvis den tilbageværende forælder er tydeligt psykisk skrøbelig og står i farefor at blive psykisk syg, hvis familiefaderen tilbageholdes og fjernes fra fa-milien, så kan børnene udsættes for så stor utryghed, at det kan udarte tilvanrøgt og forsømmelig behandling. Derfor må det være en nødvendig for-beredelse af et så drastisk indgreb i familielivet, at den tilbageværende fa-milies forhold, og herunder børnenes rettigheder som nævnt ovenfor, bliverundersøgt grundigt for at sikre indgrebets proportionalitet.

74

Lev

esta

ndar

d Kapitel 5. Levestandard

Langt hovedparten af de afviste asylansøgere har siden august 2007 væretpå selvhushold. Det vil sige, at de får udbetalt penge til mad og daglige for-nødenheder og ikke længere skal spise i kantinen.De, der ikke er omfattet af selvhusholdsordningen, er udviste ved dom ogudlændinge på tålt ophold. Herudover er der en gruppe af afviste asyl-ansøgere, der midlertidigt ikke får udbetalt penge til mad, fordi de på grundaf forskellige typer regelbrud er blevet overflyttet til Sandholm.69 Det er Ud-lændingeservice, der træffer afgørelsen om, hvilke beboere der skal på selv-hushold. Afgørelser herom kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration.

5.1. Økonomiske ydelser og andre ydelser

5.1.1. SelvhusholdFor de personer, der er på selvhushold, vil ydelsen afhænge af, hvor de er iasylprocessen. Asylansøgere, hvis sag endnu ikke er afgjort, vil få et højerebeløb udbetalt end afviste asylansøgere. Ydelserne for afviste asylansøgerepå selvhushold består i en grundydelse på ca. 45 kr. pr. dag pr. voksen ogca. det samme beløb pr. barn. Hertil kommer en mindre tillægsydelse påknap otte kr. pr. dag, der udbetales, såfremt den afviste asylansøger over-holder sin kontrakt med asylcenteret, herunder forskellige rengørings-forpligtelser.70 Udbetalingen af tillægsydelsen forudsætter herudover, at denafviste asylansøger samarbejder med myndighederne om udrejse, hvilketlangt størstedelen ikke gør.En enlig mor med et barn, der ikke samarbejder om udsendelse, vil såledesråde over omkring 90 kr. pr. dag til egne udgifter såvel som udgifter til bar-net. Beløbet skal dække mad, transport og daglige fornødenheder. Ydel-serne udbetales hver fjortende dag af Røde Kors. Udbetalingerne sker ved,at de afviste asylansøgere først stiller sig i kø, og Røde Kors så efterfølgendedeler de forskellige beløb ud. Udbetalingen tager som regel flere timer.71

69) Udlændingeservice, Mad fra eget køkken, august 2007.70) BEK nr. 1402, 2007, § 3 stk.5, 6 og 7. Ovenstående beløb er for 2008. Beløbene satsreguleres

årligt.71) Der var på et tidspunkt en ordning med betalingskort, som asylansøgerne fik indsat penge

på. Dette system er nu afskaffet, og asylansøgerne modtager kontant betaling hver fjor-tende dag indenfor et afgrænset tidsrum.

75

Lev

esta

ndar

d5.1.2. KantineordningFor dem, der ikke er på selvhushold, gælder det som nævnt, at de ikke fårudbetalt et beløb til dækning af mad og daglige fornødenheder, men i ste-det får udleveret mad tre gange om dagen i kantinen. Hertil kommer mu-lighed for at få udbetalt tillægsydelse på ca. 8 kr. pr. dag pr. person, hvis denenkelte er berettiget hertil via overholdelse af kontrakt med asylcenteret.

For dem, der er på kantineordning, gælder det endvidere, at de hver fjor-tende dag modtager en hygiejnepakke og en børnepakke, hvis de har min-dreårige børn. De, der ikke modtager tillægsydelse, vil således ingen pengefå udbetalt og har dermed ingen indtægt.

5.1.3. Uddeling af tøjAlle er berettiget til udlevering af tøj to gange årligt, både de, der er på selv-hushold, og de, der ikke er. Udleveringen er baseret på et pointsystem. Medudgangspunkt i et fastsat antal point kan afviste asylansøgere vælge mel-lem forskellige produkter. Stedet, hvor tøjuddelingen foregår, råder overbukser, trøjer, overtøj, t-shirts, sko osv. i forskellige størrelser og design.

I5.2. Indtægter og udgifter

5.2.1. Selvhushold og ernæringIMR har gennemført en delundersøgelse, hvor de udbetalte ydelser til selv-hushold er sammenholdt med opstillede minimumsbudgetter for udvalgtehusstandstyper. Delundersøgelsen er vedlagt i bilag to. I det følgende vilkonklusionerne fra delundersøgelsen blive opridset.

De opstillede budgetter indeholder udgifter til mad, transport i forbindelsemed indkøb, personlig hygiejne, sundhed og dagligvarer. Budgetterne ersammenholdt med de indtægter, de tilsvarende husstandstyper er tildeltmed henblik på deres selvhushold. Til den analyse, IMR har foretaget, er be-nyttet en budgetmetode, som bl.a. er blevet anvendt af Center for Alterna-tiv Samfundsanalyse (CASA) og senest af Københavns Kommune i 2008 iforbindelse med en undersøgelse af fattigdom.72 Budgetmetoden tager ud-gangspunkt i at undersøge en række konkrete behov, som den relevantegruppe kan antages at skulle have dækket for at sikre en tilstrækkelig og va-rieret kost samt en acceptabel hygiejnestandard.

72) Se nærmere bilag to.

76

Lev

esta

ndar

d Opgørelsen af nødvendige indkøb sammenlignet med de tildelte midler tilde udvalgte husholdningstyper (enlige såvel som familier) viser, at det fornogle af disse vil være umuligt at foretage alle nødvendige indkøb for dettildelte beløb.

Delundersøgelsen viser således, at en enlig, voksen mand vil mangle et an-slået beløb på 262 kr. pr. måned i et budget på 1.378 kr., eller ca. 19 %. Til-svarende vil en familie med to voksne og to store børn mangle et anslået be-løb på 418 kr. pr. måned i et budget på 4.937 kr., eller ca. 8 %. Beregningernegælder afviste asylansøgere, der ikke samarbejder omudrejse, hvilket er dengrupper, der er i fokus i denne udredning.

Resultaterne fra delundersøgelsen viser, at det ikke kan udelukkes, at detkan være umuligt at få dækket behovet for tilstrækkeligt alsidig og nærendekost. Det betyder, at visse husstande enten må leve med en utilstrækkeligtsammensat kost, der på længere sigt må forventes at føre til en dårligeresundhedstilstand, eller husstandene kan forsøge at skaffe sig supplerendemidler. Indenfor dengældende lovgivning, er det ikke tilladt for demat sup-plere deres indkomst med arbejdsindtægter.

5.2.2. Oplevelse af selvhushold og økonomiDe afviste asylansøgere, der er omfattet af selvhusholdsordningen, ser påtrods af ydelsernes størrelse som hovedregel selvhusholdsordningen somen væsentlig forbedring af deres levevilkår i forhold til at være henvist til atspise i kantinen. Langt hovedparten er glade for muligheden for selv atkunne lave egen mad, selv at bestemme hvad de ønsker at spise, selv at til-rettelægge egne indkøb, ikke at være afhængige af kantinens åbningstid, atkunne lave mad som børnene kan lide og i det hele taget være mere selv-forvaltende. På trods af denne glæde peger langt hovedparten dog på, at dehar meget svært ved at få pengene til at slå til. En afvist asylansøger sam-menligner med kantineforholdene og siger: “Det er bedre nu fordi vi får lom-mepenge…før skulle man til kantinen tre gange om dagen, nogle gange kunne bør-nene ikke lide maden, nogle gange var man syg, nogle gange var man bare ikke sul-ten…så det er meget bedre nu…de penge, vi får, er ok til mad, men ikke også tilshampoo, rengøringsmidler, transport, så er det ikke nok…”.

Enkelte afviste asylansøgere udtaler, at de økonomiske ydelser er nok til, atde kan dække deres omkostninger, men langt de fleste mener, at ydelserneikke er høje nok, hverken til at sikre de basale fornødenheder eller til en ac-ceptabel livskvalitet. Nogle peger på, at de ikke kan leve sundt nok med såfå penge og f.eks. have råd til grøntsager og frugt. Andre siger, at de bruger

77

Lev

esta

ndar

dpengene ret hurtigt og bliver nødt til at låne penge i slutningen af periodenfor at få pengene til at slå til. En afvist asylansøger siger: “Det kan ikke ladesig gøre at klare sig med så få penge. Man kan jo ikke lave spaghetti hver dag! Ogman vil ikke have råd til at gå udenfor, bare sidde...” En ung afvist asylansøgersiger: “Nurse say to you that we had to eat good food, but how can I with only 600DKK. With 600 DKK I can eat food at McDonalds, but not fruit and vegetables.”

En anden afvist asylansøger peger på, at hanhellere ville sidde i fængsel endvære i Center Sandholm, fordi han synes det er vanskeligt at få økonomientil at hænge sammen. Han siger: “…Jeg bliver så træt af det. Jeg har ikke nogenpenge. Det er ikke til, når man ikke har nogen penge. Jeg vil gerne bo i byen. Der erså kedeligt her, men jeg har ikke penge til at gå ud, ingenting…”

Adskillige peger på problemet med at få dækket transportudgifter. Flere op-lever, at det kan være vanskeligt reelt at kunne bevæge sig frit, når de råderover så begrænsede midler. I forbindelse med deltagelse i forskellige akti-veringstilbud, herunder undervisning på Røde Kors-huset på Frederiks-berg, udleveres buskort med to klip af Røde Kors, således at kursister ikkeskal belastes økonomisk af at deltage i undervisningen. Det samme kan be-vilges, hvis man f.eks. skal til en læge udenfor asylcenteret. Klippekortet hardog sine begrænsninger. En afvist asylansøger siger om den begrænsning,de oplever af deres bevægelsesfrihed: “Hvis man skal til lægen, kan man få toklip, et klip til at tage derover, et andet klip til at tage tilbage. Man bliver nødt tilat tage direkte. Måske har man lyst til lige at stoppe op et sted, men det kan manikke.”

Flere familier, der er blevet interviewet, fortæller, at de kun meget sjældentkommer ud af asylcenteret via offentlige transportmidler, fordi de ikke harråd til det. I stedet går de ture på centerområdet eller i omegnen. De villegerne kunne bevæge sig længere væk, tage en tur med børnene eller besøgebekendte, der har fået opholdstilladelse og opholder sig udenfor centrene,men økonomien giver nogle meget snævre begrænsninger for denne typeudfoldelser.

For dem, der er på kantineordning og derfor i nogle tilfælde ingen økono-miske ydelser modtager, peger flere på det grænseoverskridende i slet ikkeat have nogen penge. En udvisningsdømt siger til spørgsmålet om, hvordandet er ikke at have nogen penge overhovedet: “Det er en speciel oplevelse, jegkan ikke fortælle det. Det er slemt. Mere kan jeg ikke sige…Jeg kan ikke leve sådan.Jeg er berøvet et normalt liv. Jeg kan ikke lide det, men jeg kan ikke gøre noget. Førvar jeg frihedsberøvet, nu er jeg livsberøvet.”

78

Lev

esta

ndar

d Beklagelserne blandt afviste asylansøgere på selvhushold går ikke kun påmangelen på det mest basale, men drejer sig også om manglen på ting, derer med til at give kvalitet i tilværelsen.

I den forbindelse er det typisk børnenes behov, der bliver fremhævet, ogforældrenes trang til at tilfredsstille disse. Blandt en del afviste asylansøgereer der bl.a. et stort ønske om ikke at skille sig ud. For nogle bliver tilegnel-sen af enkelte materielle ting i den forbindelse derfor helt afgørende. F.eks.fortæller en far til en pige, der går i folkeskole, hvordan han lå vågen omnatten, da hans datter gerne ville have en mobiltelefon, fordi alle de andrehavde en. Det betød tydeligvis meget for ham at være i stand til at kunnegive hende en mobiltelefon, så hun på det punkt ikke ville skille sig ud fraandre. I en længere periode samlede faderen flasker forskellige steder og fiktil sidst sparet nok sammen til at købe en mobiltelefon. Han siger om sin fø-lelse af ikke at kunne slå til som far og de bekymringer, han har gjort sig:“Hun skal ikke mangle noget i skolen. Det med ikke at have penge nok til barnet, detbrænder, og derfor kan jeg ikke sove. Man står op med de samme tanker, indtil deter lykkedes. Det kan være selv de mindste ting, der betyder noget, andre, der borudenfor, kan ikke forstå det.”

Det er betegnende for flere af udsagnene, at det materielle spiller en rollespecielt i forhold til børnene, og at det er her, de økonomiske begrænsnin-ger har størst betydning. Som påvist i det ovenstående vidner flere udsagnfra forældre om, at det er specielt vanskeligt ikke at kunne tilfredsstille bør-nenes behov fuldt ud. Dette gælder dels basale behov, såsom mad, de godtkan lide, på tidspunkter, der passer dem, (hvis de er på kantineordning),men også behov som legetøj, tøj, penge med i skole til at købe mad for, ga-ver til fødselsdage, penge til bussen, hvis børnene skal besøge en lege-kammerat, eller penge til at tage på tur hele familien sammen, eller blotpenge til en gang imellem at gøre noget, der afviger fra normalen. Flereforældre fortæller om det svære i meget tit at skulle sige nej til børnenesønsker og skulle forklare dem, hvorfor de ikke kan få eller gøre de sammeting, som nogle af deres kammerater kan.

Z. siger:“Nogle gange kommer min datter og vil have en ny bluse eller sko, men vihar ikke råd…min datter vil også have 15 kroner med i skolen lige som de andre [tilat købe mad for på skole], men det har vi ikke råd til, nogle gange bliver jeg nødt tilat sige ja…jeg køber ind i butikkerne, når min datter er i skole, fordi så ser hun ikkealle tingene og spørger mig, om hun kan få det…Man kan ikke bare sige nej hvergang, det er simpelthen ikke muligt…”(Kantet parentes tilføjet af IMR).

79

Lev

esta

ndar

dDe økonomiske ydelser og de rammer, der er for afviste asylansøgerne, be-tyder, at de kan overleve og har det allermest nødvendige. Hvad de fysiskerammer angår, er den nye familieindkvartering på Center Sandholm af godstandard. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at mange føler, at de er berøvetlivskvalitet, og at de ikke har de forhold, der gør livet værd at leve. Somovenstående viser, taler flere om, at de blot overlever, men ikke lever. De kandække deres mest basale behov for kost og husly, men har derudover me-get begrænset økonomisk råderum og derved også begrænset handlerum(se i øvrigt kapitel 6 om arbejde).

5.3. Supplement til økonomiske ydelserSom beskrevet ovenfor, oplever langt de fleste vanskeligheder med at klaresig for de ydelser, de tildeles, samtidig med at de har meget begrænset rå-derum og mulighed for at foretage sig forskellige ting.

Interviewene viser samtidig, at langt størstedelen af de afviste asylansøgeresupplerer de økonomiske ydelser på forskellig vis. Ydelserne suppleres en-ten ved hjælp fra venner og bekendte eller familie i Danmark, eller ved for-skellige former for indtægt, herunder videresalg af varer, forskellige formerfor snyderi eller tyveri eller gennem “sort” arbejde, hvilket vil bliver be-skrevet nærmere i det følgende kapitel. En måde at supplere ydelserne påer f.eks. videresalg af telefonkort, sodavand eller cigaretter på asylcentereteller ved salg af ydelser på asylcenteret, f.eks. som frisør.

Herudover er der afviste asylansøgere, der forsøger at supplere deres ind-komst ved ikke at betale for ydelser eller produkter, de skulle have betaltfor. F.eks. rejser nogle i tog uden billet og risikerer derved at komme til atskylde store beløb i bøder, eller nogle begår tyveri af f.eks. mad i supermar-keder. IMR har ikke selv talt med nogen, der har stjålet i et supermarked,men har hørt det omtalt af andre afviste asylansøgere, at det forekommer.

Atter andre fristes til at låne penge og kommer derved i gæld, som de kanhave vanskeligt ved at betale. Når afviste asylansøgere fortæller om det atsnyde i toget, giver de udtryk for, at det ikke er noget, de er stolte af, menforklarer det som deres måde at overleve på med så begrænset en økonomi.

5.4. OpsummeringMaterialet viser, at det tildelte beløb til afviste asylansøgere, der ikke sam-arbejder om deres udsendelse, er meget beskedent og kan være vanskeligtat klare sig for, herunder at få dækket behovet for tilstrækkeligt nærende ogalsidig kost. Samtidig viser undersøgelsen, at de alligevel er glade for mu-

80

Lev

esta

ndar

d ligheden for selvhushold, frem for at være på kantineordning. For at sikreen højere indkomst vælger mange at supplere deres indkomst på den eneeller anden måde, nogle gange ved småkriminalitet andre gange ved at lånepenge eller modtage hjælp af anden art af f.eks. familie eller bekendte.

5.5. Menneskeretlige betragtningerRetten til en tilstrækkelig levestandard er indeholdt i FN’s konvention omøkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i artikel 11 og skal gennem-føres uden forskelsbehandling. I princippet har alle – også afviste asyl-ansøgere – de rettigheder, som konventionen garanterer og nyder derforogså den beskyttelse, der følger af retten til en tilstrækkelig levestandard.

ØSKR artikel 111. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menne-skes ret til en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv ogvedkommendes familie, herunder passende ernæring, beklædning ogbolig og til fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. De delta-gende stater vil træffe passende foranstaltninger til at sikre virkelig-gørelsen af denne ret, idet de anerkender, at internationalt samarbejdepå frivilligt grundlag er af væsentlig betydning i denne henseende.

Artikel 11 anerkender ethvert menneskes ret til en levefod, som er tilstræk-kelig for vedkommende selv og vedkommendes familie. Hermed tænkesblandt andet på passende ernæring, beklædning og til en fortsat forbedringaf vedkommendes levevilkår. Ernæringsrigtig kost har særlig betydning forafviste asylansøgere, da de modtager en særligt lav ydelse på grund af de-res udsendelsesposition.

I forhold til afviste asylansøgeres levestandard betyder dette, at de be-grænsninger, der følger af livet på et asylcenter, skal vurderes i forhold tilbeskyttelse af en tilstrækkelig levefod, somartikel 11 indeholder og i forholdtil samfundets interesse i at fastsætte en bestemt levefodsstandard for afvi-ste asylansøgere.

Som undersøgelsen viser, kan det på grund af denne særligt lave ydelsevære umuligt at få dækket behovet for tilstrækkeligt alsidig, nærende kostog anden nødvendig forplejning. I sådanne tilfælde er det tvivlsomt, omDanmark opfylder den forpligtelse, der følger af artikel 11, når forholdene

81

Lev

esta

ndar

dvurderes i forhold til den generelle danske levestandard og omkostningsni-veauet i Danmark.73

I FN komitéen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheders GeneralComment No. 12, The right to adequate food, understreger komiteen blandtandet, hvorledes retten til en passende levefod er en grundlæggende betin-gelse for realiseringen af en del andre menneskerettigheder.

Undersøgelsen viser netop eksempler på, at levestandarden for familier iasylcentre har konsekvenser for andre af deres rettigheder. Det kan ikkeudelukkes, at det med den særligt lave ydelse, der tildeles afviste asyl-ansøgere, kan være umuligt at få dækket behovet for alsidig og nærendekost, hvilket over tid kan have negativ indvirkning på den sundhedsmæs-sige tilstand.

Derudover har den lave ydelse betydning for afviste asylansøgeres be-vægelsesfrihed efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions til-lægsprotokol 4, artikel 2 og FN’s konvention om civile og politiske rettig-heder, artikel 12, idet muligheden for at bevæge sig rundt med især offent-lige transportmidler er begrænset, fordi ydelsen i mange tilfælde ikkerækker til dækning af transportudgifter.

Samlet set udgør de begrænsninger i såvel økonomiske som sociale og ci-vile rettigheder en væsentlig udfordring for de afviste asylansøgere for atleve et værdigt liv i overensstemmelse med de mindstekrav til beskyttelsen,der er indeholdt i menneskerettighedskonventionerne.

Den langvarige tilknytning til et asylcenter under de levevilkår, der eksi-sterer dér, vil således over tid kunne føre til krænkelser af konventionen, nårder foretages en samlet vurdering af de øvrige begrænsende faktorer forlivsudfoldelse, herunder begrænset plads, manglende privat- og kærlig-hedsliv m.v. Det er dermed de kumulerede virkninger af de forskellige ele-menter, der over tid kan føre til krænkelse af konventionen. IMR kan ikkenærmere indkredse problemstillingerne, da det må bero på en konkret af-gørelse i hvert enkelt tilfælde, om det beskyttelsesniveau, der er knæsat i deinternationale konventioner er overtrådt.

73) Se nærmere herom ovenfor under kap. 3.6.

82

Arb

ejde Kapitel 6. Arbejde

Asylansøgere må ikke arbejde i Danmark, hverken efter endeligt afslag, el-ler mens deres sag behandles. Mange afviste asylansøgere er utilfredse meddette forbud og oplever det som meget begrænsende.

Materialet viser, at bestemmelsen overtrædes af mange af de afviste asyl-ansøgere. De, der overholder loven, har ofte et ønske om, at det med tidenbliver muligt at arbejde i Danmark og mener, at det ville betyde en forbed-ring af deres vilkår på en række områder.

Når nogle afviste asylansøgere vælger at arbejde på trods af forbuddet, erdet primært for at tjene penge og for at få indhold i hverdagen. Materialetviser, at de hovedsageligt udfører ufaglært arbejde, både for private og forvirksomheder. Eksempler på arbejde, der udføres, er privat rengøring, ud-deling af reklamer, gulvvask, trappevask, rengøring på hotel, arbejde påpizzeria, restaurant, café eller diskotek. Andre har arbejdet i et mekaniker-værksted, på byggepladser, i butikker eller har malet huse. Atter andre be-retter om arbejde i marken på et landbrug og arbejde i skoven.

Det er karakteristisk, at der er tale om kortere, uformelle arbejdsforløb udenkontrakt og faste aftaler. Dette medfører, at de afviste asylansøgere ikke eromfattet af nogen sikkerhed fra arbejdsgivers side mht. arbejdsforhold ogikke har nogen klagemulighed ved f.eks. manglende lønudbetaling. De erdermed i meget vidt omfang underlagt arbejdsgiveren og kan f.eks. havesvært ved at sige nej til arbejdsopgaver.Udover det ulighedsforhold, der gørsig gældende overfor arbejdsgiveren, er det kendetegnende, at de afvisteasylansøgere er bange for de danske myndigheder. Fordi de er bange for dekonsekvenser, deres lovovertrædelse potentielt kan få, er selve udførelsenaf arbejdet ofte forbundet med angst for at blive opdaget.

S., der ikke arbejder i øjeblikket, fortæller om noget af det arbejde, han harprøvet:“Jeg har arbejdet på en kyllingefarm, på restaurant og delt reklamer ud. Jeg har ogsåarbejdet på en café, på et diskotek og med rengøring. Jeg har fået mellem 200 og 300pr. dag, men man skal også betale transport. Pengene er bare til at klare sig for. Jeghar ikke kunnet spare op.” En anden afvist asylansøger siger: “Der er mange,der arbejder sort… De har brug for at tjene penge…Det er både de enlige og demmed familie…Det kan ikke lade sig gøre at klare sig med så få penge. 600 kan bru-

83

Arb

ejdeges på fem dage måske, hvis man både skal købe cigaretter, alle-zoners kort og tale-

tidskort og så selvfølgelig mad…”.

Materialet viser, at lønnen for sort arbejde kan være på ned til 15 kroner i ti-men. Mange får en timeløn på mellem 25 og 30 kroner, og en dagløn på 200kroner er ikke ualmindelig. De bedste lønforhold, IMR informeredes om, erved et relativt fast arbejde på 150 kroner i timen. Arbejdstiden kan noglegange være lang, f.eks. 12-13 timer om dagen og kan ligge på skæve tids-punkter, trappevask mellem kl. 21 og 24, natlig rengøring, natlig uddelingaf reklamer osv.

6.1. Arbejdets betydningI materialet indgår ikke faglige begrundelser fra afviste asylansøgeres sidefor at udføre en bestemt type arbejde eller et særligt engagement. I det fo-regående afsnit fremgår, at der hos de fleste familier udtrykkes et behov forindtægt til basale fornødenheder. Sort arbejde udføres for at tjene penge,men det at arbejde handler ikke kun om penge, det drejer sig også om livs-kvalitet og om at have et mere “normalt liv.”

Materialet viser, at de penge, afviste asylansøgere tjener på arbejde, går tilmad og husholdning, men også til betaling af transport, mobiltelefon og ci-garetter. Hertil kan f.eks. komme betaling af advokat, tandlæge, særligehjælpemidler, håndkøbsmedicin osv. Enkelte bruger en del af deres indtægttil at betale udgifter til en bolig udenfor asylcenteret. Indtægten såvel sombehovene spænder derfor vidt og afhænger af alder, om det er familier medbørn osv. Specielt de unge taler om det at have penge til ordentligt tøj somvigtigt for deres identitet, de fleste har en mobiltelefon, og mange er rygere.En yngre afvist asylansøger siger, at hun med sin indtjening fra arbejde kantillade sig ting, hun ikke har kunnet før, som f.eks. cafébesøg, og i det heletaget kan gøre noget af det, hun holder af.

6.1.1. SelvværdBehovet for en indtægt hænger også sammen med graden af selvværd. Ma-terialet viser, at der hos mange afviste asylansøgere er et stærkt generelt øn-ske om at klare sig selv og råde over egen indtægt. Flere udtrykker en fø-lelse af uværdighed i forhold til at være passive modtagere af ydelser. De vilgerne være selvforsørgende og selvforvaltende og i øvrigt bidrage til sam-fundet.Afviste asylansøgeres hverdag erpræget afmodtagelsen af en rækkeydelser. Denne modtagerposition er tydeligvis belastende for flere og blivergradvist mere og mere belastende, som tiden går. Udtalelser lyder: “Vi skalhele tiden tigge om ting,’just a little more’.” En anden siger …folk møder os hele

84

Arb

ejde tiden med medlidenhed, som nogen der kommer fra Sandholm, som det er synd for.

De ønsker at hjælpe, men jeg bryder mig ikke om det. Der kom en gang nogen medlegetøj til mine drenge, men det var ikke rart, for jeg vil gerne selv kunne give bør-nene noget.” En tredje siger: “Don’t give this free money, it makes me lazy, itmakes me stupid, I want to work”.

At have noget at foretage sig udenfor asylcenteret er også en af begrundel-serne for at ønske at arbejde. Udsagnene lyder bl.a.: “Jeg bliver nødt til atkomme ud af Center Sandholm, jeg bliver skør af at være her hver dag”, “ I loose mymind and my power” [når jeg ikke laver noget] og “jeg har meget energi, hvorforskal jeg ikke bruge den, jeg kan arbejde, jeg er stærk, jeg er glad for at tage med bus-sen, glad for kollegaerne og for at lave sjov, det er ikke et liv at sove, se fjernsyn ogspille kort.”(Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR).

Flere kvinder udtrykker, at det er uvant for dem, at mændene opholder sigi husholdet hele dagen. De peger i den forbindelse på, at hvis mændenehavde arbejde, ville det betyde en klarere opdeling mellem arbejde og fri-tid, og hverdagen ville have mere struktur. En kvinde siger f.eks. om sinmand, der sover meget dårligt om natten og går sent i seng: “Hvis han havdeet arbejde, var det bedre, for så var han træt om aftenen.”

6.1.2. At have et normalt livEn del afviste asylansøgere kæder det at have arbejde sammen med det athave et “normalt liv” og det, de kalder at være et “rigtigt menneske.” Mangehar været vant til at arbejde i deres hjemlande, og flere af dem har længere-varende uddannelser bag sig.74 De føler sig tvunget til lediggang og ønskerat bruge deres kompetencer, eller bare have formel beskæftigelse. Udtalel-ser i denne sammenhæng lyder: “Leve livet, det betyder at arbejde og handle.Mad og sove er ikke et liv, det er ikke at leve”- “Det er jo ikke et menneskeligt livman lever her. Det man laver er at spise og sove, og så er der problemerne…Jeg me-ner, at man ikke føler, at man er et menneske. Man kan ikke gå på arbejde eller i skolepå normal vis. Man er isoleret. Vi har ikke nogen rettigheder. Vi kan ikke rigtigt leve.Vores liv er Sandholm. Det er meget begrænset.”

Når de afviste asylansøgere skal beskrive de begrænsninger, de er under-lagt ved ikke formelt at kunne arbejde, og derfor for nogles vedkommendehar enmeget lav levestandard, udtaler flere, at de har følelsen af blot at over-

74) Enkelte asylansøgere venter på svar på ansøgning om opholdstilladelse igennem jobkort-ordningen. Andre asylansøgere har en videregående uddannelse, men ikke en af de ud-dannelser, der falder ind under jobkortordningen.

85

Arb

ejdeleve, at de ikke føler sig som mennesker men, for nogles vedkommende, fø-

ler sig som dyr. En afvist asylansøger siger: “Jeg vil gerne leve, jeg vil gerne ar-bejde, gifte mig…jeg vil gerne leve som et menneske…her lever man som et dyr…despiser og sover ligesom os…vi har ikke nogle rettigheder, vi føler os ligesom stats-løse…det her er et åbent fængsel.”

En anden siger: “Vi har været her syv år, men fem år i Sandholm. Vi kom uden no-get som helst. Det har været som at leve som et dyr. Hvis jeg havde opholdstilladelse,så ville jeg have lært sproget, jeg ville have været i praktik.”

En udvisningsdømt siger, at han ikke vil kunne udholde de begrænsninger,han er underlagt i længden, og udtaler: “I Sandholm er det en helt anden mådeat leve på, du har bare mad og en seng og så selvfølgelig 100 kr. Du får mad, så duikke dør af sult.”

At kunne arbejde betyder således meget for de afviste asylansøgere. At ar-bejde handler ikke kun om indtægt, men også om livskvalitet. Når nogle af-viste asylansøgere anvender dyremetaforen, når de skal beskrive deres si-tuation, er det typisk, når de taler om de begrænsninger, de oplever af de-res rettigheder og dermed også af deres livskvalitet. De beklager det megetbegrænsede handlerum, marginaliseringen og den trivialitet og mangel påvariation i hverdagen, de oplever.Herudover peger depå, at de ikkehar haftmulighed for at udvikle sig i løbet af deres ophold i asylcentrene. Livskva-litet knyttes således både til en højere levestandard med flere materielle go-der, større udfoldelsesmuligheder og til aktiv deltagelse i samfundet, og herindgår arbejde som et vigtigt aspekt.

6.2. OpsummeringMaterialet viser, at på trods af at afviste asylansøgere ikke har tilladelse tilat arbejde, arbejder mange alligevel. Lønnen er oftest meget lav og vilkårenedårlige. Samtidig viser undersøgelsen, at det at arbejde er meget vigtigt formange. Det er dels en måde at sikre en supplerende indkomst på, dels enselvopretholdelsesstrategi, der bidrager til den enkeltes livskvalitet.

6.3. Menneskeretlige betragtningerRetten til arbejde er omtalt i FN’s konvention om økonomiske, sociale ogkulturelle rettigheder, artikel 6, og skal gennemføres uden forskelsbehand-ling. I princippet har alle – også afviste asylansøgere – de rettigheder, somkonventionen garanterer, og nyder derfor også den beskyttelse, der følgeraf retten til arbejde.

86

Arb

ejde ØSKR Artikel 6

1. De i denne konvention deltagende stater anerkender retten til at ar-bejde, herunder ethvert menneskes ret til at kunne tjene til livets opholdved beskæftigelse, som det selv frit vælger eller påtager sig, og vil træffeegnede foranstaltninger til at sikre denne ret.2. De skridt, en deltager i denne konvention skal tage for at opnå denfulde virkeliggørelse af disse rettigheder, skal omfatte teknisk vejledningog erhvervsvejledning såvel som uddannelsesprogrammer og frem-gangsmåder til opnåelse af en støt økonomisk, social og kulturel udvik-ling samt fuld og produktiv beskæftigelse under forhold, der tilsikrerden enkelte politisk og økonomisk frihed.

Artikel 6 foreskriver, at staterne anerkender ethvert menneskes ret til atkunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som det selv frit vælger el-ler påtager sig. Staterne forpligter sig endvidere til at træffe egnede foran-staltninger til at sikre denne ret.

Gennemførelsen af bestemmelsen skal ske efter princippet om progressivrealisering, som er beskrevet ovenfor i kap. 4.6.1. En del af denne forplig-telse er udmøntet i artikel 6. stk. 2, som bl.a. nævner teknisk vejledning oguddannelse som midler til at opnå den fulde virkeliggørelse af retten til ar-bejde. Heri ligger ikke en egentlig garanti om arbejde til alle, men derimoden pligt for staten til at føre en politik, der sigter mod rettens fulde virkelig-gørelse.

Selv om der i princippet gælder en ret til arbejde, kan der indføres be-grænsninger i adgangen til arbejde “for så vidt dette er foreneligt med disserettigheders art og udelukkende tjener til at fremme almenvellet i et demo-kratisk samfund.”75

Afviste asylansøgere er underkastet væsentlige begrænsninger i deres ad-gang til at skaffe sig arbejde. Derimod har de i en vis udstrækning adgangtil teknisk vejledning og udannelsesprogrammer, fx Røde Kors’ egne kurserog kompetencegivende uddannelser i andet regi.

Som det fremgår af undersøgelsens empiriske del ovenfor har adgang til ogudførelse af arbejde afgørende betydning for afviste asylansøgeres selvfor-sørgelse, men i høj grad også for oplevelsen af selvopretholdelse og selv-værd. Retten til arbejde er således knyttet til realiseringen af andre rettighe-

75) Se herved ØSKR, artikel 4.

87

Arb

ejdeder, fx retten til sundhed og tilstrækkelig levefod. Den, der kan forsørge sig

selv gennem arbejde, har bedre muligheder for at opnå en række goder,mens afviste asylansøgere må leve af begrænsede sociale ydelser og derforudsættes for yderligere marginalisering. Det udgør dog ikke en krænkelseaf retten til arbejde, men er en faktor, der må tages i betragtning ved en sam-let vurdering af de pågældendes forhold.

Undersøgelsen viser, at mange afviste asylansøgere søger “sort” arbejdeudenfor det regulerede arbejdsmarked på grund af presset for at øge ind-tjeningen til familiens underhold. Dette arbejde udføres i langt de flestetilfælde under ugunstige løn- og arbejdsvilkår og under forhold, som eruden den kontrol, der sædvanligvis udføres af myndigheder og fagforenin-ger. Tilknytningen til det “sorte” arbejdsmarked er således med til at bringeden pågældende i en forstærket udsat position.

Udover at give anledning til en række personlige konsekvenser, betyder det“sorte” arbejde, at arbejdsvilkår og forhold ikke altid opfylder internatio-nale standarder, herunder rimelig løn og samme vederlag for arbejde afsamme værdi. Endvidere foreskriver bestemmelsen blandt andet, at ar-bejdstagerne skal have sikre og sunde arbejdsforhold, herunder hvile, fritidog rimelig begrænsning af arbejdstiden samt regelmæssig ferie med løn,såvel som vederlag for søgnehelligdage, hvilket ikke altid er tilfældet, nårde pågældende påtager sig “sort” arbejde.

88

Uddan

nels

e Kapitel 7. Uddannelse

Afviste asylansøgere har ret til interne Røde Kors kurser og ekstern kom-petencegivende undervisning. Det har personer på tålt ophold også. Udvi-ste veddomhar imidlertid kun ret til henholdsvisRødeKors kurser ogkom-petencegivende undervisning såfremt de samarbejder om deres udsen-delse, hvilket de personer, der er i fokus i denne udredning ikke gør. Ret tilundervisning er således fælles for alle afviste asylansøgere, bortset fra per-soner dømt til udvisning, der ikke samarbejder.76

Rammerne for Røde Kors undervisningen er fastsat af Integrationsministe-riet i bekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 2003.

Røde Kors varetager den interne undervisning og aktivering, mens den eks-terne undervisning varetages af forskellige uddannelsessteder i Danmark,men primært formidles af Røde Kors.77 I det følgende vil det blive gennem-gået, hvilke fag der tilbydes, samt hvordan undervisningen foregår i prak-sis og opleves af de enkelte.

7.1. Interne kurserRøde Kors gennemfører undervisning i dansk som andetsprog, engelsk, ogPC samt ungeundervisning for de 17-21-årige. Ungeundervisningen omfat-ter undervisning i dansk som andetsprog, engelsk, matematik og sam-fundsorientering. Undervisningen foregår bl.a. i Røde Kors-huset på Fre-deriksberg. Alle afviste asylansøgere over 21 år, har ret til at deltage i en-

76) Rammerne for Røde Kors undervisningen er fastsat af Integrationsministeriet i bekendt-gørelse nr. 622 af 30. juni 2003.

77) Det følgende afsnit om Røde Kors undervisning bygger på besøg i Røde Kors-huset på Fre-deriksberg samt interviews med Røde Kors lærere og elever på Røde Kors-huset i sep-tember 2007. I afsnittet påpeges en række problemområder i forhold til læringsmiljø, til-rettelæggelse af og indhold i undervisning. Ved en efterfølgende samtale i september 2008forklarer Røde Kors, at nogle af de omtalte problemer bl.a. kan tilskrives ledelses- og sam-arbejdsproblemer samt en generel omstrukturering, herunder flytning af skolen fra Chri-stianshavn til Frederiksberg. Røde Kors oplyser samtidig, at skolen er i en udvik-lingsproces, og at der siden september 2007 er gjort en række tiltag til forbedring. Nogle afde vigtigste skal her kort nævnes: Indførelse af vejledende modultests i lighed med tests,der anvendes på sprogcentre og diplomer for bestået modultest. Større grad af niveauind-deling og bedre visitering for at undgå for stor spredning niveaumæssigt på holdene, op-kvalificering af lærere samt opfølgning på fravær fra klasserne. Røde Kors oplyser endvi-dere, at de er i dialog med Rigspolitiet om ændring af tidspunkter for meldepligten, så denikke griber ind i undervisningen.

89

Uddan

nels

egelskundervisning (ca. ti lektioner om ugen) og tage PC-kørekort, og allemellem 17 og 21 år har ret til ungeundervisning. Personer med udvisnings-dom har som nævnt ikke denne ret, med mindre de samarbejder om ud-sendelse.78 Kun enkelte afviste asylansøgere har ret til danskundervisning.Røde Kors-skolen på H.C. Ørstedsvej har i alt ca. 150 asylansøgere som ele-ver, hvoraf under en tredjedel er afviste asylansøgere.79

7.1.1. Dansk som andetsprogSom udgangspunkt har afviste asylansøgere over 21 år ikke ret til at bliveundervist i dansk som andetsprog. Imidlertid er der dog enkelte tilfælde,hvor danskundervisning tillades. Der er mulighed for at få dansk-undervisning af bl.a. psykosociale grunde, eller hvis den afviste asyl-ansøgeres uddannelse er på positivlisten (liste over stillinger, der normaltberettiger til opholdstilladelse). Der er herudover mulighed for danskun-dervisning for de afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse, og hvordet skønnes, at danskundervisning er nødvendig, for at de enkelte vil kunnestarte selvstændig virksomhed eller opnå beskæftigelse ved en tilbageven-den til hjemlandet.80 I praksis er det meget få afviste asylansøgere, der op-fylder ovennævnte kriterier, og antallet af afviste asylansøgere, der modta-ger kurser i dansk, er derfor meget lavt. Ifølge oplysninger fra Røde Korsvar der i skoleåret 2007-2008 19 afviste asylansøgere, der modtog dansk-undervisning.

En del afviste asylansøgere udtrykker beklagelse over ikke at kunne bliveundervist i dansk, og mange reagerer ved at søge alternative undervis-ningsmuligheder, såsom forskellige former for frivillig undervisning, in-klusivden frivillige undervisningRødeKors ermed til at organisere på asyl-centrene.

En del af de afviste asylansøgere, der har opholdt sig flere år i Danmark, ta-ler mere eller mindre godt dansk og nogle af dem, der har været i Danmarki endnu længere tid, taler sproget godt. Der er imidlertid også en del, derikke taler sproget særligt godt, eller næsten intet dansk kan, også selv omde har været i Danmark i lang tid. Flere af de afviste asylansøgere, der trods

78) Denne undtagelse gælder i alle forhold i den følgende tekst hvor afviste asylansøgere an-vendes som fællesbetegnelse.

79) Tallet stammer fra september 2007, hvor interviewene blev gennemført i Røde Kors-huset.Det samlede tal er nu på 300, mens antallet af afviste asylansøgere ikke er steget.)

80 Bemærkninger i lovforslag nr. 218 af 16. maj 2007 (Kontraktordning for afviste asylansøgere,der samarbejder om udrejse)

90

Uddan

nels

e en lang opholdsperiode i landet taler et meget begrænset dansk, udtrykkerdels flovhed over det, dels frustration. Manglen på danskkundskaber bety-der for nogle af dem begrænset kontakt med danskere, og begrænsede kon-takter udenfor centrene i det hele taget. En mor med en søn i dansk skole si-ger: “We need contact with other Danish people. I don’t like to go outside the cen-ter. We get to know Danish people through my son [fra skolen]…I feel ashamed thatI cannot talk Danish.”(Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR).

7.1.2. UngeundervisningAfviste asylansøgere mellem 17 og 21 år kan deltage i et kursusforløb påtyve lektioner ugentligt. Undervisningen foregår på dansk og indeholderbl.a. dansk som andetsprog, samfundsorientering, matematik, engelsk ogPC kørekort. Undervisningen er ikke kompetencegivende.

Ifølge en aftale om vilkårsforbedring for bl.a. afviste asylansøgere, der blevindgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti i starten af 2008, er detimidlertid besluttet at styrke undervisningen for de 17-21-årige. Undervis-ningen skal udvides til yderligere at omfatte IT og fremmedsprog. Vægtener lagt på netop disse fag, fordi de skønnes at ville være de mest gavnligeved tilbagevenden til hjemlandet.81

Udover styrkelsen af undervisningen internt i Røde Kors vil unge mellem17 og 21 år ifølge aftalen få mulighed for at deltage i en ungdomsuddan-nelse, herunder gymnasie- og skolepraktikforløb, som led i en erhvervsud-dannelse, såfremt deres danskkundskaber er tilstrækkelige.Aftalen har bl.a.betydet, at Røde Kors har måttet udvide skolens kapacitet fra to til fem un-geklasser.

7.1.3. OmsorgsundervisningUdover undervisningen i Røde Kors-huset organiserer Røde Kors også det,man kalder “omsorgsundervisning.” Omsorgsundervisningen foregår påCenter Kongelunden og i Center Avnstrup og er målrettet de beboere, deraf forskellige årsager ikke kan deltage i undervisningen i Røde Kors-huset,typisk på grund af psykiske problemer.

Omsorgsundervisningens primære formål er at give bl.a. afviste asyl-ansøgere meningsfulde aktiviteter i hverdagen og støtte dem i at få hverda-gen til at fungere og om muligt motivere dem til at deltage i undervisningen

81) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, notat 16. januar 2008. Faktaark – af-tale om vilkår for asylansøgere.

91

Uddan

nels

ei Røde Kors-huset. Undervisningen kan indeholde alt fra ture ud af husetog praktiske aktiviteter til teoretisk belysning af et bestemt emne. Indholdeter afhængigt af de ønsker, der er blandt eleverne, elevernes forudsætningerog lærernes idéer. Omsorgsundervisningen bærer præg af at henvende sigtil elever med svære mentale problemer og af deraf følgende lav forudsige-lighedmedhensyn til undervisningens forløb.Omsorgsundervisningenharkun et begrænset deltagerantal.82

7.1.4. Begrænsninger i forhold til de interne kurserHvis man ser på det interne undervisningsudbud, er viften af forskellige fagreelt begrænset, især for afviste asylansøgere over 21 år. Udover dansk somandetsprog, som bliver tilbudt til relativt få afviste asylansøgere, kan afvi-ste asylansøgerne over 21 år kun vælge mellem PC-kørekort og engelsk. Ni-veauet i engelsk svarer på højeste niveau maksimalt til det, der ville svaretil første gymnasieår. Der er flere afviste asylansøgere, der har gode kom-petencer i engelsk i forvejen, og nogle har engelsk på studentereksamens-niveau, bl.a. afviste asylansøgere fra visse afrikanske lande. Afviste asyl-ansøgere med højt niveau i f.eks. engelsk vil således reelt kun have PC-køre-kort som mulighed, og i få tilfælde dansk som andetsprog.

De interne tilbud har indtil videre været de samme, så hvis man som afvistasylansøger opholder sig en årrække i Danmark, vil Røde Kors’ udbud ikkevære tilstrækkeligt. Røde Kors erkender denne begrænsning i de interne til-bud, og en lærer udtaler i den forbindelse: “Når man har prøvet de forskelligetilbud nogle gange, så gider folk ikke rigtig længere.” Hvis man ser på, hvem derreelt deltager i de interne kurser, er langt den overvejende del af kursisterneda også asylansøgere, der har været iDanmark i kortere tid, og typisk endnuikke afviste asylansøgere.

Bortset fra PC-kørekort er de forskellige undervisningstilbud ikke kompe-tencegivende og følger ikke et egentligt pensum. Der findes ingen doku-mentation af indholdet af undervisningen, og der gives ikke diplomer. Så-ledes adskiller tilrettelæggelsen af undervisningen sig fra de standarder, derer i de kommunale sprogcentre eller påVoksenUndervisningscentre (VUC).

Undervisningen er ikke tilrettelagt langsigtet og bærer præg af lærerensidéer og elevernes ønsker, forudsætninger og behov. Ifølge Røde Kors er det

82) Da intervieweren deltog i omsorgsundervisningen på Center Kongelunden var der mel-lem fire og fem kursister til stede. Røde Kors oplyser, at der gennemsnitligt er 15 deltagerepr. undervisningssted.

92

Uddan

nels

e ikke kun det faglige indhold i undervisningen, der er det afgørende, mendet er også vigtigt at de afviste asylansøgere skal have indhold i hverdagenog få dagen til at gå på en fornuftig måde. En Røde Kors lærer siger f.eks.:“Det er selvfølgelig rart, hvis de lærer noget, men det er ikke det vigtigste,” og “Jeghar ikke en slutmålsætning. Folk ville synes jeg var gal, hvis jeg talte med dem om,hvad vi skulle lave efter jul. Jeg kan godt tænke 14 dage frem, men ikke længere.”

Den langsigtede planlægning forhindres bl.a. af det kontinuerlige indtag afnye kursister og den deraf afledte skiftende sammensætning i klassen. Nyekursister tages potentielt set ind hver uge året igennem, mens andre stop-per undervisningen på tilfældige tidspunkter, afhængigt af om de skal skiftecenter, står overfor snarlig udrejse eller f.eks. i en periode bliver frihedsbe-røvet.

Flere pointerede, at det løbende indtag og den jævnlige udskiftning af ele-ver i klassen var meget frustrerende. De oplevedemange gentagelser og oftemangel på fremdrift i undervisningen. Flere gav udtryk for, at undervisnin-gen gik i ring, og påpegede i den forbindelse, at de hyppige centerskift van-skeliggjorde progression i læringen. Centerskiftene medførte afbræk i ind-læringen og pga. mangel på struktur i undervisningen, f.eks. ved modul-opdeling, desuden ofte mangel på kontinuitet og/eller gentagelser. Udover,at sammensætningen på holdet løbende ændres, er tilslutning til undervis-ningen i nogle tilfælde svingende og uregelmæssig. En vurdering fra enengelsklærer på skolen er, at kun ca. halvdelen af hendes kursister møderop hver gang.

En af de problemstillinger, der ydermere er knyttet til Røde Kors-undervis-ningen, er ifølge Røde Kors selv, at niveauinddelingen ikke er klarere. Påsprogcentrene gælder det f.eks., at der er et statsstyret kontrolsystem med18 indplaceringsniveauer. En sådan niveaudeling gør sig ikke gældende iRøde Kors-undervisningen, og der er derfor stor niveauspredning på hol-dene. Indenfor Røde Kors’ egne rækker er der en del kritik af undervisnin-gen. En Røde Kors-ansat mener f.eks., at hvis kvaliteten af undervisningenvar bedre, ville det være lettere at fastholde de enkelte på holdene, og flereville møde op. En anden lærer mener, at man bør overveje at kalde under-visningen en aktivitet i stedet for. Som begrundelse giver hun mangel påtests, struktur og kontrol og implikationerne heraf for undervisningens kva-litet. Hun siger endvidere: “Det, vi kører her, er i nogle tilfælde nul undervisning.Vi forsøger at favne bredt, men ender med at lave nul undervisning. Den gamle le-delse havde f.eks. fået idéen om, at nu, da praktikdansk og fremrykket dansk var tosmå hold, så kunne man lige så godt slå dem sammen, men det kan man ikke.” [For

93

Uddan

nels

eder er alt for stor forskel på deres niveau].(Bemærkninger i kantet parentes tilføjetaf IMR).

7.1.5. Et vanskeligt læringsmiljøSamtaler med flere Røde Kors-lærere viser, at de står overfor store udfor-dringer i forhold til den målgruppe, undervisningen er rettet imod og deressourcer, der er tildelt. En Røde Kors-ansat siger f.eks. om nogle af de ud-fordringer, de møder i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen:“Der er meget få lærerressourcer her på skolen. Der kan godt sidde 15-20 trauma-tiserede på et hold. De fleste her har PTSD [post traumatic stress disorder] i et ellerandet omfang. Ude i sprogcentrene ville det være tre til fire på et hold, nogen gangeene-undervisning…Der er mange, der af den grund ikke lærer ret meget.” Pågrund af de problemstillinger flere på holdene står overfor, kan der f.eks.være brug for at tale personlige ting igennem i undervisningsregi. En RødeKors-lærer siger f.eks.: “Det er meget svært at have et målrettet forløb. Folk sid-der og fortæller nogle forfærdelige ting, så det kan være svært at opretholde en kon-centration.” (Bemærkninger i kantet parentes indsat af IMR).

At vilkårene for læring er vanskelige, bekræftes af manges udsagn. Flere afde afviste asylansøgere, der deltager i undervisningen i Røde Kors-huset,beretter således f.eks. om koncentrationsproblemer. Både på grund af dengenerelt usikre situation, de er i her i Danmark, og på grund af tidligere op-levelser.

K. fra ungeklassen siger: “Når jeg er i klassen, så har jeg det ikke altid så godt.Jeg sidder bare og tænker og er bange. Når jeg hører om nogle, der er taget tilbage,bliver jeg bange…”

Der er imidlertid også andre grunde til, at forudsætningerne for læring ikkealtid er optimale. De afviste asylansøgere peger på forhold som uro i klas-serne, mangel på respekt for mødetider og mangel på kontinuitet i det heletaget.

D., der går i ungeklassen, siger: “Der er ikke ro i klassen. Der er nogen, der ikketager undervisningen særligt alvorligt. Det er rigtig svært at lære noget. Der er formeget uro, og der bliver lavet for meget sjov.”

Flere afviste asylansøgere påpeger, at fraværet af struktur og pensum samtden manglende mulighed for at få et kompetencegivende diplom eller eneksamen er medvirkende til, at mange afviste asylansøgere ikke tager un-dervisningen så alvorligt og ikke sørger for at møde regelmæssigt op eller

94

Uddan

nels

e møde til tiden. En elev, der nu går på en frisørskole og er rigtigt glad for det,ser tilbage på Røde Kors-undervisningen og siger: “Lærerne på Røde Korspresser ikke eleverne…de stiller ikke nogle krav…hvis jeg var lærer, ville jeg værehård…hvis man kommer for sent, siger de ikke noget, de giver aldrig lektier for. Mangår i samme klasse med folk, der lige er kommet til Danmark, jeg har været her treår, jeg kan godt tale dansk, man gider ikke lære alfabetet igen og igen…”

Enandenproblemstilling, der knytter sig til læringsmiljøet, er, at RødeKors-systemet opleves som en lukket cirkel bestående af Røde Kors-center ogRøde Kors-skole. Flere foretrækker at uddanne sig udenfor Røde Kors-sy-stemet for ikke altid kun at omgås folk med samme slags problemer og frasamme miljø, men derimod få større kendskab til det omgivende samfund.En afvist asylansøger, der bor privat, siger om behovet for at være uden forRøde Kors-regi: “We are in a negative environment. We only talk about our case,about being deported and this creates fear. When I come here in the morning [tilRøde Kors-skolen] I change. I leave home with a free spirit, but when I come here, Istart to think about the problems.” (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet afIMR).

Udsagnene fra lærere såvel som elever og interviewernes observationer vi-ser således, at den interne Røde Kors-undervisning har en del begrænsnin-ger i forhold til udbudsmængde, kvalitet og læringsmiljø. Det er tydeligt, atde afviste asylansøgere ønsker at supplere Røde Kors’ kurser med egentligtkompetencegivende undervisning. Forskellige muligheder for uddannelseudenfor Røde Kors’ regi, og hvordan de opleves, vil blive belyst i det føl-gende.

7.2. Ekstern uddannelse

7.2.1. Ekstern praktikAfviste asylansøgere kan komme i ekstern praktik, hvis de samarbejder omudrejse med politiet, er mulige kandidater til jobkortordningen eller har enpsykisk lidelse.

Røde Kors arrangerer eksterne praktikforløb i mange forskellige brancher,f.eks. i bygge- eller levnedsmiddelbranchen, hos frisører og indenfor detpædagogiske område. Forløbene skal ifølge loven være ulønnede og kanstrække sig over en periode fra 13 uger til max. 26 uger. For at gælde sompraktik, skal en kontrakt indgås med det pågældende praktiksted, og derskal være et uddannelseselement i forløbet.

95

Uddan

nels

eIfølge tal fra Røde Kors var der i maj 2008 ca. 25 i ulønnet praktik, primærtindenfor butik og service. Brugen af ekstern praktik er således begrænset.Dette skyldes dels, at kriterierne for at benytte tilbuddet er meget stramme.Især det kriterium, at den afviste asylansøger skal samarbejde med politiet,gør, at ekstern praktik er en rettighed, hovedparten ikke benytter. Herud-over gælder det, at flere afviste asylansøgeres niveau i dansk ikke er højt noktil, at Røde Kors kan skaffe dem praktikpladser.

7.2.2. Eksterne kurserSom led i et samarbejde med kommunen har Røde Kors f.eks. fået tilbudtmaksimum 15 pladser på Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration(CBSI) afhængigt af, hvor mange tilmeldinger, der ellers er på produktions-skolen. Det er kun afviste asylansøgere, der kan deltage i skolens kurser. Dertilbydes kurser i f.eks. hygiejne og rengøring, og disse kurser er ikke kom-petencegivende.

7.2.3. Anden kompetencegivende undervisningI bekendtgørelsen af 30. juni 2003 heddet, at afviste asylansøgere ikke havderet til ekstern undervisning. Dette vilkår blev imidlertid lempet i ændrings-bekendtgørelse nr. 882 af 21. august 2006. Af denne bekendtgørelse fremgårdet, at afviste asylansøgere nu kan deltage i ekstern undervisning udenforRøde Kors’ regi. Dog foregår den konkrete formidling af potentielle ud-dannelsessteder i Røde Kors’ regi. Røde Kors har kontakt til forskellige ste-der, såsom VUC, en frisørskole og forskellige tekniske skoler.

Ifølge Røde Kors var ca. 40 i maj 2008 i gang med eksterne uddannelsesfor-løb, heraf var 12 i gang med en et-årig frisøruddannelse, og ni gik på VUC,hvor de tog henholdsvis 9. klasse og HF. Herudover var ganske få i gangmed en længerevarende, videregående uddannelse

Af udlændingeloven fremgår det ikke, hvem der er ansvarlig for afholdelsenaf udgifter i forbindelse med den eksterne uddannelse. Røde Kors opererermed en budgetramme på ca. en million danske kroner, men forlader sig ogsåpå, at uddannelsesinstitutioner giver enten friplads eller nedslag i prisen.Budgetrammen er ikke stor nok til, at de afviste asylansøgere, der i henholdtil loven gives mulighed for at få en uddannelse i Danmark, reelt kan få det.Den begrænsede budgetramme betyder i nogle tilfælde, at de blot får afslageller bliver bedt om at vente til et nyt budgetår. Herudover kan budget-rammen få den betydning, at de kun delvist kan få finansieret deres uddan-nelsesforløb, f.eks. enkelte semestre, uden at kunne være sikre på, at der erfinansiering til, at de kan afslutte et uddannelsesforløb (se f.eks. box 7.2.B).

96

Uddan

nels

e

7.2.4. FrisørskoleEt af de populære uddannelsestilbud er en et-årig frisøruddannelse, somfinder sted på en frisørskole. Frisørskolen har igennem årene både tilbudtfripladser og reducerede priser. Frisøruddannelsen består af fem moduler,der skal bestås enkeltvis, og en afsluttende eksamen bestående af fire prak-tiske prøver og en teoretisk prøve. Selvom uddannelsen på frisørskolen kuner et-årig, inden for frisørfaget den kortest mulige, og således ikke giver ad-gang til de mest eftertragtede frisørjobs i Danmark, var alle deltagende af-viste asylansøgere glade for uddannelsen. De lagde vægt på, at den varkompetencegivende, at der var klar struktur, indhold og god disciplin. Devar glade for at have danske kunder og tilfredse med frisørskolens megetkonkrete og resultatorienterede tilgang.Herudover betyder det åbenlyst no-get for mange, at de indgår på lige fod med danskere.

BOX 7.2.B Oplevelser af at gå på frisørskolen

Udtalelser lyder:“Her på frisørskolen føler jeg mig som et rigtigt menneske…her er der ikke for-skel…jeg har oplevet, at jeg faktisk nogle gange er bedre end danskere…jeg møderen masse mennesker, jeg har personlige kunder, og jeg har ikke tid til at tænke påproblemer. Når folk spørger, hvor jeg kommer fra, siger jeg Roskilde…jeg vil bareglemme, at jeg er asylansøger…bare leve lidt for mig selv…”

En anden siger:“Frisørskolen giver mig mulighed for at følge en normal uddannelse. Jeg får etdiplom…jeg kan bruge det overalt…jeg føler mig som en normal dansker…jeg gørnoget for mig selv”, “…Det er rigtig dejligt at gå på frisørskole, vi har det rigtig

IMR talte med en af de få afviste asylansøgere, der er i gang med en vi-deregående uddannelse. Han har været otte år i Danmark og har gået toår på en teknisk skole, hvilket kvalificerede ham til en plads på en vide-regående uddannelse. Han er blevet optaget på den videregående ud-dannelse og har fået betalt ét semester af Røde Kors. Han mangler dogendnu fire semestre for at færdiggøre uddannelsen, og dem har han ikkefået lovning på at kunne gennemføre. Uddannelsen ville give ham ad-gang til at søge opholdstilladelse med udgangspunkt i jobkortordningen,men han har indtil videre fået oplyst, at de resterende fire semestre ikkekan blive finansieret.

BOX 7.2.A Økonomiske begrænsninger ift. videregående uddannelse

97

Uddan

nels

egodt…jeg har mødt en masse mennesker…på centeret sidder man bare og ser TVog tænker på fremtiden, man lever ikke i nuet…” “Jeg kan godt lide at gøre folkglade, når de siger wauu, når de ser deres hår, så bliver jeg rigtig glad…jeg vilgerne starte en salon og hjælpe min mor…vi har mistet en masse penge…alle øn-sker at få et diplom og starte en frisørsalon op…”

“Her er du et almindeligt menneske, her får du en følelse af, at man kan, at maner god…man får at vide, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert…på Røde Kors-skolen får man hele tiden sympati, de spørger hele tiden…, det ønsker jeg ikke, jegvil bare være et almindeligt menneske. Her snakker vi ikke om asyl-ting, det er enforretning, her lærer vi ting, det kan jeg meget bedre lide…”

De positive udtalelser fra de afviste asylansøgere på frisørskolen indikerer,hvad det betyder at være i gang med en uddannelse. Flere havde ikke op-rindeligt frisørskolen som deres prioritet, men har alligevel været glade forat være på skolen og opfatter det som meningsfuldt og brugbart – ogsåselvom de ikke kan påtage sig et formelt arbejde som frisør bagefter. De op-lever uddannelsen som en kærkommen kontrast til Røde Kors’ interne kur-ser og peger her især på, at uddannelsen er kompetencegivende, at det harkonsekvenser, hvis man ikke møder op, at det er et blandet miljø med dan-skere, og at man kan distancere sig fra rollen som afvist asylansøger i løbetaf dagen og være på linje med almindelige danskere.

7.3. Begrænsninger i praksisUdover de budgetmæssige begrænsninger i forhold til uddannelsesmulig-hederne i praksis, der blev nævnt indledningsvist, er der begrænsninger afmere administrativ karakter og begrænsninger, der hænger sammen medde enkeltes status i øvrigt. F.eks. kan det, at afviste asylansøgere ikke har etCPR-nummer, betyde, at de ikke kan blive optaget på en uddannelsesinsti-tution. Nogle uddannelsesinstitutioner tillader brugen af fiktive CPR-numre for at kunne tage afviste asylansøgere ind, men ikke alle.

En anden hæmsko i forhold til gennemførelse af et undervisningsforløb ermanglen på tilladelse til at tage lønnet praktik. En del uddannelser, herun-der tekniske og håndværksmæssige og f.eks. social- og sundhedshjælper-uddannelser, indeholder lønnet praktik, men den må de enkelte ikke tage,netop fordi den er lønnet. Det betyder, at de kun kan gennemføre de indle-dende uddannelsesforløb, men ikke færdiggøre uddannelsen og få et kom-petencegivende bevis.

98

Uddan

nels

e Meldepligten er også en hindring for, at afviste asylansøgere kan følge enuddannelse på lige fod med andre. Selvom afviste asylansøgere er inde i etgodkendt uddannelsesforløb, både ekstern uddannelse og den undervis-ning, Røde Kors er ansvarlig for i Røde Kors-huset på Frederiksberg, skalde stadig overholde meldepligten. For bl.a. de afviste asylansøgere, der ertilmeldt det nævnte uddannelsesforløb som frisører, betyder meldepligten,at de må have fri fra undervisning indtil flere gange om ugen. Det sammegælder for afviste asylansøgere i godkendt praktik og for de enkelte afvisteasylansøgere, der følger fag på Universitetet. Også her må de afbryde prak-tikken og undervisningen på de dage, hvor der er meldepligt.

Rigspolitiet har givet enkelte uddannelsessøgende, afviste asylansøgeredispensation fra meldepligten. At dette kan lade sig gøre, hvis man ansøgerom det, er ingen af dem, IMR har talt med, klar over. Dispensationer er så-ledes meddelt, uden at andre afviste asylansøgere er blevet gjort bekendtmed, at muligheden eksisterer, og de enkelte tilfælde har derfor heller ikkedannet præcedens. Fravær på grund af meldepligten kan have betydningfor de afviste asylansøgeres evne til at kunne gennemføre en uddannelse. Iforhold til mekanikeruddannelsen betyder meldepligten og det fravær fraundervisningen, den medfører, at de afviste asylansøgere i nogle tilfældeoptages på den gren af mekanikeruddannelsen, der er oprettet for danskeremed særlige behov.

Børnepasningen i Røde Kors’ regi udgør tilmed et problem for uddannel-sesmulighederne. Børnehaven på Center Sandholm er lukket mellem kl. 12og 13. Det betyder, at forældre med små børn, der ellers gerne ville have del-taget i undervisningen, ikke er i stand til det, fordi børnene ikke kan blivepasset i middagsstunden. Røde Kors’ egen organisering af aktivitets- ogpasningstilbud udgør derved også en forhindring. Børnepasningstilbuddeter pr. 1. august 2008 blevet lavet om for at imødekomme denne begræns-ning, og det er nu muligt at få børnene passet mellem 12 og 13.

Endelig medfører manglende danskkundskaber en begrænsning af de afvi-ste asylansøgeres adgang til det danske uddannelsessystem. Nogle afvisteasylansøgere kan pga. mangelfulde sprogfærdigheder på dansk ikke følgeundervisningen på tilfredsstillende vis, og hverken leve op til de skriftligeeller de mundtlige krav på de forskellige uddannelser.

99

Uddan

nels

e7.4. OpsummeringTal og praksis viser, at kun et begrænset antal afviste asylansøgere deltageri såvel interne Røde Kors-kurser som ekstern undervisning og/eller eksternpraktik.

Selvom lovgrundlaget tillader undervisning af afviste asylansøgere i et vistomfang, er der en række begrænsninger af bl.a. administrativ, organisato-risk og budgetmæssig art, der gør, at de færreste afviste asylansøgere reeltkan benytte sig af undervisningstilbuddene. Herudover er der ikke til-strækkeligt samarbejde mellem de forskellige myndigheder, f.eks. i form affritagelse fra meldepligten, hvis man samtidig deltager i et uddannelses-forløb, eller tilladelse til at tage lønnet praktik, hvis den er en del af et god-kendt uddannelsesforløb.

Samtidig med alle begrænsningerne viser undersøgelsen, at de afviste asyl-ansøgere, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse, er gladefor det. Det betyder noget for deres kompetencer, for deres selvværd og forderes oplevelse af fremtidsudsigter og er således meget positivt for deres si-tuation i Danmark, såvel som givende i forhold til eventuel tilbagevendentil oprindelseslandet.

7.5. Menneskeretlige betragtningerRetten til uddannelse er fastlagt i FN’s konvention om økonomiske, socialeog kulturelle rettigheder i artikel 13. Som konventionens øvrige rettighedergælder den for alle personer indenfor statens jurisdiktion, men kan be-grænses med henvisning til en samfundsmæssig interesse, og når det ernødvendigt og proportionalt.

ØSKR artikel 13, stk. 11.De i denne konventiondeltagende stater anerkender enhvers ret til ud-dannelse. De er enige om, at uddannelsen skal tage sigte på mennesketsfulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed samt på atstyrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheds-rettigheder. De er endvidere enige om, at uddannelsen skal gøre det mu-ligt for alle at gøre en nyttig indsats i et frit samfund, at medvirke til for-ståelse, fordragelighed og venskab mellem alle nationer og alle race-grupper, etnologiske grupper eller religiøse grupper og at fremme Deforenede Nationers arbejde for fredens opretholdelse.

100

Uddan

nels

e Retten til uddannelse anses som et middel til at opnå andre menneske-rettigheder. Uddannelse er således en betingelse for, at mennesker kan løftesig selv ud af fattigdom og blive i stand til at deltage på lige fod i sam-fundslivet. Uddannelse er endvidere en betingelse for, at et samfund kan be-skytte svage grupper.83

Generelt om statens forpligtelse til at sørge for undervisning har FN komi-téen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder bemærket, at den un-dervisning, der skal udbydes (availability), skal være tilgængelig (accessi-bility), den skal have et vist fagligt niveau (acceptability), og endelig skalden løbende kunne tilpasses den enkeltes behov og formåen (adaptability).84

Artikel 13 indeholder en særlig bestemmelse om de forskellige former forundervisning på mellemtrin, herunder teknisk og faglig undervisning.Sådanne undervisningsudbud skal efter bestemmelsen gøres alment til-gængelige ved alle dertil egnede midler og i særdeleshed ved gradvis ind-førelse og gratis undervisning, jf. artikel 13 (2)(b).

En tilsvarende bestemmelse foreskriver, at højere undervisning skal gøresligeligt tilgængelig for alle på grundlag af evner, ved alle dertil egnede mid-ler og i særdeleshed ved gradvis indførelse af gratis undervisning.

Som undersøgelsen viser, oplever mange af de interviewede afviste asyl-ansøgere, at meningsfulde undervisningstilbud bidrager til øget glæde ogtrivsel. Undersøgelsen viser dog også, at det af FN Komitéen udtrykte prin-cip om fagligt niveau og individuel tilpasning af undervisningsniveau ipraksis ikke sikres med det nuværende system. Efter undersøgelsens af-slutning er der dog sket fremskridt i forhold til vilkårene på undersøgelses-tidspunktet, idet undervisningen for de 17-21-årige er udvidet bl.a. medyderligere undervisning i IT og fremmedsprog.

Der er således klare indikationer på, at såfremt passende undervisningstil-bud skal tilbydes den enkelte, er visse forbedringer nødvendige i de under-visningstilbud, der gives til afviste asylansøgere, fx sikring af kvalitetsni-veauet i den interne Røde Kors undervisning og adgangen i praksis til kor-tere eller længerevarende kompetencegivende uddannelser.

83) Se nærmere herom i General Comment No. 13 om The right to education.84) Ibid.

101

Sund

hedKapitel 8. Sundhed

8.1. SundhedsbehandlingVed at spørge de afviste asylansøgere om deres sundhedstilstand, samt gen-nem samtaler herom med sundhedsfagligt Røde Kors-personale og vedgennemgang af enkelte sygejournaler og sagsakter,85 har IMR opnået et ind-tryk af de sundhedsmæssige problematikker, der gør sig gældende.

IMR’s mål med interviewene er primært kvalitativt, nemlig at afdække deproblemstillinger, der gør sig gældende, og danne sig et indtryk af de ten-denser, der viser sig sundhedsmæssigt for de afviste asylansøgere, og hvor-dan sundhedstilstanden udvikler sig over tid.

I undersøgelsen indgår således ikke en systematisk kortlægning eller medi-cinsk vurdering af afviste asylansøgeres sundhedstilstand.86 Interviews,hvor sundhedsmæssige forhold er blevet berørt, er foretaget på alle de asyl-centre, IMR har inddraget i udredningen. Der har i sammensætningen afgruppen af interviewede ikke været en særlig vægtning af syge afviste asyl-ansøgere. På Center Kongelunden, som formelt set er det sted, hvor sygeafviste asylansøgere indkvarteres, fordi de er mere omsorgskrævende, blevder kun gennemført seks interviews, og Kongelunden er således det sted,hvor interviewerne har talt med færrest afviste asylansøgere (se i øvrigt af-snit 1.4. om metode og datagrundlag).

På trods af, at interviewerne har understreget overfor informanterne, at deringen relation er mellem asylbehandlingen og deres fremlægning af deressundhedstilstand, samt at deres udtalelser vil blive anonymiseret, er IMRopmærksomt på, at de afviste asylansøgeres udtalelser kan være præget af

85) F.eks. svar fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på genoptagelse af sa-ger, svar fra Flygtningenævnet, kopi af udtalelser fra speciallæger, Røde Kors-sund-hedsjournaler samt skrivelser fra advokater.

86) Trods den store bevågenhed på området, findes der ikke en systematisk lægelig under-søgelse af den sundhedsmæssige tilstand blandt asylansøgere i Danmark, herunder ud-viklingen over tid. Amnesty International har dog taget de første skridt til at lave en sådanundersøgelse ved i 2007 og 2008 at have undersøgt en række nyankomne asylansøgeressundhedstilstand. Denne undersøgelse vil om nogle år blive gentaget med de samme per-soner for at se, hvilke mulige forandringer der er i sundhedstilstanden (Amnesty Interna-tional 2008). Institut for Folkesundhedsvidenskabhar lavet enundersøgelse af udviklingenaf det psykiske helbred over tid, men undersøgelsen begrænser sig til børns psykiske hel-bred (Nielsen, Norredam, Christiansen, Obel, Hilden, Krasnik 2008).

102

Sund

hed ønsket om at opnå asyl eller et håb om, at IMR på anden vis kan hjælpe dem.

For at sikre de nødvendige nuancer i undersøgelsen og undgå en stereoty-pisering af forholdene har IMR kombineret interviewene med de afvisteasylansøgere med andre datakilder, herunder samtaler med sundhedsfag-ligt personale såvel som med sagsakter. IMR’s egne observationer over enfem måneders periode bidrager yderligere til resultaternes validitet. Hertilkommer det forhold, at interviewerne har mødt informanterne i uformellesammenhænge uden for interviewsituationen, og for nogle informantersvedkommende ydermere har opnået en vis fortrolighed.

8.1.1. Adgang til sundhedsydelserAfviste asylansøgere i Danmark er ikke omfattet af det danske sygesik-ringssystem og har derfor ikke adgang til samme sundhedsydelser som an-dre borgere i Danmark. Dette gælder for afviste såvel som ikke afviste. Af-snittet her beskriver forholdene for sundhedsbehandling i de danske asyl-centre.

Sundhedsbehandlingen varetages af Røde Kors indenfor retningslinjer ud-stukket af Udlændingeservice. Betingelserne for behandling er, at den skalvære nødvendig, uopsættelig eller smertelindrende for at kunne blive be-vilget.87 Hermed menes en smertebehandling eller behandling, der ikke kanvente, da tilstanden ellers kan indebære ikke ubetydelige risici for varigemén, udvikling af sygdommen eller at tilstanden bliver kronisk. En læge-faglig vurdering skal afgøre, om behandlingen skal iværksættes omgående,eller om den kan vente til efter eventuel opnåelse af opholdstilladelse i Dan-mark eller til efter tilbagevenden til hjemlandet. Herunder vurderes det, omudlændingen igennem en årrække har levet med det forhold, der søges be-handlet, og om der er tale om en forværring af tilstanden. Lægebehand-lingen har således begrænsninger, og det vurderes f.eks. i de givne sager omenmindre – eventueltmidlertidig behandling – kan træde i stedet for en om-fattende og dyr behandling.

Afviste asylansøgere er således ikke sikret samme ret til behandling af kro-niske sygdomme som herboende personer. Udlændingeservice anerkenderikke behandling på privathospital i tilfælde af ventetid på et offentligt ho-spital. Afviste asylansøgere er således heller ikke omfattet af ventelistega-rantier.88

87) Udlændingeservice, Retningslinier for sundhedsbehandling af voksne asylansøgere mv.,20. december 2006.

88) Ibid.

103

Sund

hedAfviste asylansøgere har desuden ikke adgang til behandling på Rehabili-

teringscenteret for Torturofre, men kan først eventuelt få en sådan adgang,når de måtte have opnået opholdstilladelse i Danmark. Rehabiliterings-centeret for Torturofre ønsker ikke at indgå i et behandlingsforløb med farefor at forløbet bliver afbrudt i forbindelse med en eventuel udsendelse.

Når en afvist asylansøger møder i sundhedsklinikken på asylcenteret for atfå behandling, bliver det vurderet, hvad der skal foretages. I vurderingenindgår ovennævnte økonomiske overvejelser af, hvem der skal betale sund-hedsbehandlingen. Den afviste asylansøger kan ikke komme direkte til kon-sultation hos lægen i asylcenteret, men skal først have været i konsultationhos en sygeplejerske. Denne vil i samråd med personen vurdere, om kon-sultation hos lægen er nødvendig. Den enkelte kan dog selv insistere på etmøde med en læge, og der vil efterfølgende blive booket en tid. Ofte løsesproblemet umiddelbart af sygeplejersken med håndkøbsmedicin, ellers be-stilles der en tid hos den centertilknyttede læge. Den afviste asylansøger kanikke, som andre borgere, selv vælge en læge udenfor centeret, men skal be-nytte asyllægen i Røde Kors-centeret. Hvor ofte lægen er til stede, variererfra center til center, og hvis asyllægen af en eller anden grund er fraværende,bliver der ikke nødvendigvis henvist til en læge udenfor centeret, men pa-tienterne må vente. På Center Kongelunden var der i den periode, IMR vartil stede, en ventetid på to til tre uger for at komme til læge, fordi asyllægenhavde været fraværende i nogen tid.

Visse sundhedsydelser kan iværksættes af Røde Kors’ sundhedspersonaleuden forud indhentet godkendelse fra Udlændingeservice. Eksempler påsådanne ydelser er lægebesøg, vagtlæge, visse speciallæger, indledendepsykologbehandling, smertelindrende tandbehandling op til 3.000 kr. ogjordemoderkonsultation. Ved behov for akut behandling, er det den pågæl-dende Røde Kors-afdeling, der iværksætter nødvendige initiativer som til-kaldelse af ambulance mv. Herefter varetager det almindelige sundheds-system den videre behandling.

Hvis lægen eller det sundhedsfaglige personale vurderer, at en behandlingskal foretages udenfor asylcenteret, men ikke er akut, udfærdiger RødeKors-personalet en ansøgning om dækning af udgifter til behandling in-denfor de af Udlændingeservice udstukne retningslinjer. Ifølge Røde Korsselv godkendes langt de fleste af de ansøgninger, der angår fysiske lidelser.Der er dog en række ansøgninger, som ikke går igennem, f.eks. fertilitets-behandlinger, en del tandbehandlinger og psykoterapi. I stedet for psyko-terapi gives som regel medicinsk behandling.

104

Sund

hed 8.1.2. Tandpleje

I asylsystemet gøres der også forskel på tandpleje og anden sundhedsbe-handling, da der er et prisloft for tandpleje. Hvis en behandling koster over3.000 kr., eller hvis en person har brug for yderligere behandling, efter atdette maksimumbeløb er opbrugt, kan der søges herom hos Udlændinge-service. Omfanget af behandlingen fastsættes, ligesom ved anden sund-hedsbehandling, ud fra kriteriet om “nødvendigt, uopsætteligt og smerte-lindrende”. Dertil kommer, at de afviste asylansøgere selv skal betale fortandbehandlinger så vidt, det er muligt. Resultatet heraf er, at der sjældentforetages forbedringer af tandsituationen, f.eks. indsættes en bro,men at derkun foretages smertelindrende behandling, så som udrykning af dårligetænder. I særlige tilfælde, hvor en behandling er nødvendig, for at personenskal kunne bevare tyggefunktionen, anses behandlingen af Udlændinge-service for nødvendig og uopsættelig, og den bliver bevilget. De økonomi-ske beløb, der er til rådighed til tandbehandling, ændres ikke over tid. Detvil sige, at personer, der har opholdt sig i længere tid iDanmark oghar værettil tandlægen flere gange, typiskvil haveopbrugt budgettet og efterfølgendehave svært ved at få bevilget tandbehandling.

8.1.3. AnonymitetVed en ændring af udlændingeloven i 2005 blev det tilladt Udlændinge-service, uden samtykke fra den pågældende, at indhente oplysninger omden enkeltes helbredsforhold i forbindelse med vurdering af, om humani-tær opholdstilladelse er berettiget.89 Dette er blevet kritiseret af både DenDanske Lægeforening og den danske afdeling af Amnesty International.90

Lægerne peger i den forbindelse på det problem, at fortrolighedsforholdetmellem læge og patient bliver sat over styr. De fremhæver, at den lægeligetavshedspligt er fundamental for lægegerningen, og at fortrolige oplysnin-ger kun må indhentes med en patients udtrykkelige samtykke.

8.1.4. Oplevelse af sundhedssystemetIMR har i løbet af undersøgelsen hørt en del kritik af sundhedssystemet iRøde Korsregi. Flere klager over manglen på mulighed for at vælge læge ogdet faktum, at de skal kontakte en sygeplejerske for at få adgang til lægen.Flere peger desuden på den mangel på fleksibilitet, der ligger i, at alle be-handlinger skal gå gennem Røde Kors og godkendes af Udlændingeservice,idet de mener, at denne procedure forsinker sagsgangen.

89) Lov nr. 324 af 18. maj 2005.90) (Bro, Hartling, Kamm, Knudsen, Thorup, Vedsted-Hansen m.fl. 2007)

Lovforslag nr. L 78/2004-05 (2. samling), bilag 2.

105

Sund

hedEn del afviste asylansøgere har endvidere beklaget sig over den begrænsede

adgang til tandbehandling. Et budget på 3.000 kr. opfattes som utilstrække-ligt, især for dem, der har opholdt sig i centrene i en årrække. Nogen ople-ver en besked om, at tandbehandling ikke kan bevilges, mens en tandud-trækning godt kan, som krænkende. En kvinde, der kæmper hårdt for at fåforetaget en tandbehandling, siger: “Jeg har 3.000 kroner til tandpleje over syvår. Jeg har prøvet at skrive til Udlændigestyrelsen, men der er ingen penge. Men jeger et menneske, nogle gange tror jeg de ønsker mig død…” IMR får senere at vide,at hun efterfølgende fik bevilliget behandling af Udlændingeservice efterflere anker, og ikke fik trukket tænder ud.

En anden afvist asylansøger fortæller om de problemer, familien har ople-vet i forhold til udækkede tandlægeregninger, og at de må bede venner ogfamilie om hjælp til dækning af udgifter til tandpleje: “Vores venner i Dan-mark samlede penge sammen [til tandlægeregningen], så vi fik råd, men det er ikkealle, der kan det…min mand har fået trukket fire tænder ud før…Nu er der en an-den tand, det er galt med. Denne gang kan vi ikke spørge familien igen, så nu vedjeg ikke, hvad vi gør.” (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR)

8.2. Psykiske sundhedsforholdPå Kongelunden interviewede IMR nogle af de afviste asylansøgere, derpsykisk havde det værst. Denne gruppe omfatter beboere, der dagligt ind-tager antidepressiv medicin, medicin mod søvnløshed, beroligende og an-tipsykotisk medicin samt diverse smertestillende midler. Gruppen indbe-fatter endvidere dem, der har forsøgt selvmord. På Center Sandholm ogCenter Fasan var en del af beboerne imidlertid også i en dårlig tilstand. PåSandholm mødte IMR således både personer, der havde forsøgt selvmord,enkelte, der havde haft et decideret sammenbrud og var sengeliggende ogflere, der tog medicin mod depression.

I det følgende skitseres forskellige psykiske og psykosomatiske lidelser ogproblemer, afviste asylansøgere oplever på det sundhedsmæssige område.Herudover sammenlignes resultaterne fra IMR’s undersøgelse med data fradanske såvel som internationale undersøgelser.

8.2.1. Typer af psykiske og psykosomatiske lidelserUd af de 60 personer, IMR har foretaget interviews med, led 33 af psykiskeog psykosomatiske lidelser i mere eller mindre svær grad, at dømme ud fraderes medicinering, sundhedsjournaler, egne udsagn og sagsakter. Der varklager over lidelser såsom hukommelsesbesvær, vægttab, træthed og uop-lagthed, søvnbesvær, hovedpine, ondt i musklerne, ondt i maven, rastløs-

106

Sund

hed hed og koncentrationsbesvær. Stress var også en udbredt plage. Mange kla-

gede over angst og nervøsitet, og flere var aggressive. En del var deprime-rede, og enkelte fik medicin mod depression. Nogle enkelte fik anti-psyko-tisk medicin. Flere af familierne var indelukkede og isolerede sig fra andre.Fem af de interviewede havde selv forsøgt at begå selvmord, mens én for-talte, at hans bror havde haft et selvmordsforsøg,91 og tre personer talte omselvmordstanker.

Som det fremgår, viser materialet, at cirka halvdelen af de interviewede haren eller flere af ovennævnte lidelser. Eftersom sundhed ikke var i fokus un-der samtlige interviews, og der ikke systematisk under hvert interview blevspurgt til medicinering, er det muligt, at der er flere typer psykiske såvelsom psykosomatiske lidelser, der gør sig gældende, og at flere personer, enddet fremgår, har disse lidelser.

I forhold til selvmord og selvmordsforsøg viser tal indhentet fra Udlænd-ingeservice, at der i 2000-2006 årligt var mellem 31 og 78 selvmordsforsøgblandt asylansøgere.Antallet af selvmord svinger mellem 0-2 årligt i sammeperiode. Disse tal skal holdes op imod antallet af asylansøgere, der er faldetsiden 2000. Mens antallet af selvmord ikke forholdsvis er markant anderle-des end blandt den øvrige befolkning, er antallet af selvmordsforsøg en delstørre.92

8.2.2. Vurderinger fra Røde KorsI samtaler med Røde Kors blev det bekræftet, at både psykiske og psykoso-matiske lidelser er udbredt. Især i Center Kongelunden, der bl.a. husersærligt mentalt belastede personer, men også i Center Sandholm, er dette enproblematik, der gør sig gældende. Røde Kors-personale mener, at mangeaf beboernes lidelser er psykosomatiske og hænger sammen med den pres-sede situation, mange oplever som afviste asylansøgere, lang tids ophold icentrene og den usikkerhed, mange føler med hensyn til deres fremtid:

En sygeplejerske siger: “Mange klager f.eks. over ondt i maven. Man kan fåondt i maven af at spekulere. Nogle af dem har været i behandling i enormt langtid, men det virker ikke. De har fået mavesårsbehandlinger, men bliver ved medat have det skidt.” (Sygeplejerske Center Sandholm)

91) Et af selvmordsforsøgene har IMR set bekræftet på skrift i officielle papirer. Et andet selv-mordsforsøg er blevet bekræftet af andre asylansøgere. De øvrige selvmordsforsøg ernogle, asylansøgerne selv har fortalt om.

92) Tal modtaget fra Udlændinge Service via skriftlig korrespondance marts / april 2008.

107

Sund

hedSygeplejerskerne har også eksempler på, at mødre får det meget dårligt,

hvilket går ud over deres børn: “Folk reagerer forskelligt på det pres, de har væretudsat for. Vi har oplevet flere eksempler på, at mødre har mistet deres forældreevne,lagt sig i sengen og kigger ind i væggen, uden at være i stand til at tage sig af deresbørn. Jeg har kunnet se den forandring. De har mistet troen på, at de har en frem-tid.” (Sygeplejerske Center Sandholm)

Udover de afviste asylansøgeres situation, som afgørende for deres mentaleog fysiske tilstand, peger Røde Kors på mere konkrete faktorer i forhold tilf.eks. hovedpine og utilpashed. De nævner f.eks. forkerte spisevaner, vita-minmangel, væskemangel og mangel på motion som faktorer, der har be-tydning.

8.2.3. Forværret sundhedstilstandLangt hovedparten af de, der klagede over psykiske og psykosomatiske li-delser, udtalte, at deres tilstand var blevet forværret over tid. Denne grad-vise ændring giver sig til udtryk i generelt dårligere almen og gradvist meredeprimeret tilstand, større behov for psykologbistand, øget pilleforbrug,selvmordstanker og selvmordsforsøg. Karakteristisk for nogle af de afvisteasylansøgeres beskrivelser er også, at de har ændret sig fra at være aktivtdeltagende i hverdagsaktiviteter, praktik og uddannelse, til at blive merepassive og inaktive i forhold til omverdenen. Forværringen af deres sund-hedstilstand, der har forskelligt udtryk, beskrives ikke kun af dem selv, menbekræftes også af Røde Kors-personale, som har fulgt nogle af de afvisteasylansøgere over tid. Herudover støttes informanternes udsagn af sags-akter, herunder f.eks. afslag på humanitær opholdstilladelse. Det er ikkekun i Center Kongelunden, der er eksempler på, at afviste asylansøgere harfået det tiltagende værre, samtalerne viser, at det samme er tilfældet i Cen-ter Sandholm og i Center Fasan (det nuværende kvindecenter).

Et eksempel er S. fra Kongelunden, der har fået psykisk sammenbrud og harforsøgt selvmord. Hun siger: “Da jeg fik afslag i retten, var det som om, de skub-bede mig ud fra en meget høj bygning. Siden afgørelsen fik jeg det værre og værre.Ikke engang humanitær opholdstilladelse gav de mig. Jeg var aktiv på Center Fasanefter afslaget, men efter få måneder blev jeg træt og så ingen grund til at gøre mere.”

RødeKors-personale, somhar kendt S. igennemårene, er chokeret over hen-des udvikling og udtaler: “Jeg kendte S., dengang hun var på SoSu kurset [so-cial og sundhedshjælper kurset]. Da var hun meget aktiv og en stor ressource. Hunvar også i praktik på et plejehjem på et tidspunkt, og de ville rigtigt gerne have an-sat hende. Da jeg så hende herude på Kongelunden, kunne jeg først ikke kende hende.

108

Sund

hed Jeg fik et chok, da jeg så, hvordan hun så ud. Pludseligt blevet en gammel dame med

halvgråt hår. Sådan så hun ikke ud før. Hun er gået helt i stykker nu. Hun er blevetdybt afhængig.” (Se box 8.2.A). (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet afIMR).

Et andet eksempel er H., der også bor på Kongelunden, fordi hendes mandhar fået psykisk sammenbrud. Hun siger om sig selv og sin egen reaktionpå syv års ophold på asylcentre i Danmark, heraf flere som afvist asyl-ansøger: “Jeg får både antidepressiv medicin nu og sovemedicin. Før fik jeg en lilledosis, nu er den blevet forøget. Jeg havde ikke de problemer, da jeg ankom, det er no-get, der har udviklet sig med tiden. Jeg er blevet syg af at vente, ikke at lave nogetog ikke at vide, hvad der kommer til at ske.”

Andre udtalelser, efter hvilke at dømme forværringen af den sundheds-mæssige tilstand er knap så markant, lyder: “Sit, sleep, eat. Why? They can useme. I had so many activities in my country. Now I am sick and use tablets againstdepression every day.” En anden afvist asylansøger siger: “Nogle gang tror jeg,at jeg er ved at blive skør, alle de tanker…Jeg har fået det dårligere i løbet af de sid-ste to år….Efter afslaget er jeg blevet syg. Jeg har fået en masse piller til at sove med,til at dæmpe uroen. Når jeg er ked af det og ikke spiser, så er det, at jeg får det dårligt.”En tredje udtalelse lyder: “Jeg føler mig deprimeret. Jeg går til samtale hos en psy-kolog, men det er ikke nok. Jeg vil også gerne i medicinsk behandling. Jeg er begyndtat få ondt alle mulige steder, i mit hoved, i min mave. Det er pga. al stressen.”

Hvis man ser på Røde Kors-personalets vurderinger, bekræftes billedet afen gradvis forværring og akkumulation af problemer igennem årene. RødeKors har i løbet af sit arbejde set en række tidligere velfungerende familierbryde sammen.

En sygeplejerske i Sandholm beskriver den betydning, tiden har for de fle-ste asylansøgeres sundhedstilstand: “…Jeg tror, de fleste ville kunne klare detét år. Det er uvisheden, der ødelægger folk allermest, det er håbløsheden. Vi kan sim-pelthen se derouten derned ad, det starter med hovedpine og søvnløshed, de blivertriste, isolerede, de isolerer børnene. Vi kan mærke, at de ikke aner, hvad de skal stilleop, de kan ikke tage stilling mere til, hvad de skal med deres liv. De kan ikke tage stil-ling til at rejse hjem… De venter på, at andre skal tage stilling for dem. ..de misterevnen til at planlægge deres liv. Det påvirker børnene meget, at de ikke har foræl-dre, de kan læne sig op ad (Sygeplejerske, Center Sandholm).

En anden siger: “Det, der specielt betegner den gruppe [afviste asylansøgere], eren form for udbrændthed. Jeg synes, der er mange paralleller til folk, som er brændt

109

Sund

hedud på deres arbejde. De sover dårligt, er utilpasse, har smerter, kan ikke koncentrere

sig. Noget af det er også vitaminmangel, har vi erfaret. Og så synes jeg en modløs-hed, det er det, der er noget af det mest triste her. De kommer tilbage her til Sand-holm, ryger til fase tre og anker deres sag og prøver en gang til. De kommer og ervrede og har en vis form for energi. Men så bliver mødrene mere og mere triste.Mange falder fra hinanden over tid.” (Sygeplejerske, Center Sandholm). (Be-mærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR).

En Røde Kors-medarbejder siger med reference til, at størstedelen af Kon-gelundens beboere er afviste asylansøgere: “Kongelunden er en slags endesta-tion for afviste asylansøgere. Det er her, de ender, når de ikke kan klare det mere. Dethar vi set en del eksempler på.”

BOX 8.2.A Kvinde, Kongelunden

S. kom til Danmark med sin datter for otte år siden. I interviewet fortæl-ler S., at hun i de første år i Danmark, hvor hun stadig ventede på af-gørelsen i sin sag, var meget aktiv. Hun blev ret hurtigt en nøgleperson iRøde Kors-regi med ansvar for en række beboerrelaterede opgaver i for-hold til dagligdagen på det center, hun boede på. Hun deltog i kurser ogpraktik og var involveret i en række ting. Hun fik endeligt afslag på sinasylansøgning efter tre års ophold i Danmark. Inden afslaget var hungradvist begyndt at få det dårligere og tog forskellige typer medicin. Ef-ter det endelige afslag blev hendes tilstand forværret. Hun begyndte i sti-gende grad at miste motivationen og engagementet i forhold til de for-skellige aktiviteter og isolerede sig mere og mere. Hun siger, at hun i desidste tre et halvt år bare har fået det værre og værre.

P.t. har hun det bedst på sit værelse, hvor hun er det meste af dagen. I desidste par år har S. haft meget svære perioder, og ifølge de psykologer, derhar behandlet hende, har der været perioder, hvor der var tegn på, at S.reelt har været psykotisk. I sagsakterne om S. står der, at hun i de senereår har udvist hyppig selvskadende adfærd, hvor hun har snittet sig meden kniv eller brændt sig selv. Der står også, at hun er svært deprimeret,forpint og angst, at hun viser tegn på flashbacks og lider af PTSD. Her-udover har hun kroniske rygsmerter pga. en diskusprolaps, som ikke harkunnet opereres. I 2006 blev S. indlagt på hospitalet pga. selvmordsforsøg.Hun har været indlagt seks-syv gange i alt.

110

Sund

hed Efter udskrivelsen i 2006 modtog S. ifølge sagsakterne medicinsk be-

handling med antidepressiv medicin, medicin mod søvnløshed, beroli-gende og antipsykotisk, mavesyrepumpehæmmende og smertestillendeog enkelte andre medicinpræparater mod fysiske symptomer. S. siger un-der interviewet, at var det ikke for hendes datter, ville hun begå selvmord.

BOX 8.2.B Kvinde, Center Sandholm

Interviewerne møder S. på Center Sandholm. S. har været syv år i Dan-mark sammen med sin mand og deres to børn, heraf fem år i Sandholm.For nogle måneder siden har hendes mand fået det mærkbart dårligere.Ifølge Røde Kors har han “lagt sig.” Det er det interne udtryk for en formfor psykisk sammenbrud. S’ mand får medicin nu og går til psykolog-behandling. Han sover typisk fra kl. seks om morgenen til kl. to-tre om ef-termiddagen og er oppe det meste af natten. Hun fortæller, at hun har op-levet manden meget vred, og at han flere gange har været ved at splittehjemmet ad. Da jeg spørger S., hvorfor han er blevet syg, siger hun: “Deter bare det hele. Han var aktiv før, havde bil og job. Her da laver han husarbejde.Han har været meget flink til at hjælpe mig, men til sidst kunne han ikke holdedet ud mere.”

Manden har i løbet af årene både været i praktik og deltaget i undervis-ning i Røde Kors-skolen. Hans aktiviteter blev gradvist mindre, og til sidstholdt han helt op med at deltage i noget. S. selv forsøger at holde sig oppe.Børnene er påvirket af familiens tilstand. Specielt den store pige på otte erpåvirket af problemerne i familien og har bl.a. afføring i sengen om natten.S. er bekymret for pigen, der går til psykolog, og forsøger at gøre, hvadhun kan for at få familien til at fungere. Det er hende, der klarer alt husligtog sørger for børnene. Selvom hun forsøger at holde sig oppe og indtil vi-dere klarer dette, siger hun at hun er “full.” For at hun ikke skal få et sam-menbrud ligesom sin mand, har Røde Kors bevilget nogle støttetimer tilhende, og hun får derfor hjælp til bl.a. at hente og bringe børnene.S. bor fortsat på Center Sandholm med sin familie og har, fordi familien erpå tålt ophold, ikke umiddelbar udsigt til hjemsendelse.

BOX 8.2.C Mand, Center Sandholm

A. er 39 år og har været i Danmark i syv år, heraf 4½ i Sandholmlejren. Hanhar været afvist i mere end fire år. A. har kone og børn, som han er adskiltfra. Tidligere var A. aktiv i Sandholms kantine som led i Røde Kors’ in-terne aktiveringsprogram. For tiden deltager han ikke og laver i det hele

111

Sund

hedtaget meget lidt. IMR besøger ham tre i Sandholm, hver gang ligger han i

sengen og ser fjernsyn. Om sin hverdag, og hvordan det er gået med hami løbet af årene, siger han: “Jeg går til cafeteriet og tilbage, sover, går tilbage tilcafeteriet og tilbage til værelset… Nu har jeg fået hjerteproblemer, jeg tager pil-ler, før havde jeg ingen problemer, men nu har jeg, fordi man sidder og sidder heletiden…alle bliver syge, mit liv er blevet ødelagt, nej det er færdigt…et år mere, ogjeg tror jeg dør…kan du leve uden dit barn i bare et år?...jeg ser gammel ud, menjeg er bare et år ældre end dig….jeg kunne godt tænke mig, at du boede her i et år,og så vil jeg tage et billede, og du ville se gammel ud…at bo her er en langsommåde at dø på..”

8.2.4. At miste mening med livetInformanternes beretninger viser, at forværringen af deres sundhedstil-stand kan ske gradvist, men også som reaktion på nogle konkrete skift i de-res situation, f.eks. et afslag på opholdtilladelse og overgang til status somafvist asylansøger.

Dette reaktionsmønster er kendt fra undersøgelser,93 hvor det anføres, at detforhold, at asylansøgerne får afslag på asyl, og at det sker gentagne gange,kan ses som et eksistentielt tab, der fører til, at man mister mening med li-vet. Der kan være forskellige reaktioner på et sådant tab, herunder bl.a. de-pression, aggression eller selvmordstanker. Disse er alle reaktionsmønstre,der indgår i IMR’s materiale.

Ser vi nærmere på de afviste asylansøgeres udtalelser, er der dog flere an-dre faktorer, der går igen, som bestemmende for deres helbred og trivsel. Deproblemer, de bl.a. nævner, er manglen på meningsfuld beskæftigelse, etlangt ophold i Danmark uden reelle perspektiver, begrænsninger i forholdtil familieliv og privatliv, herunder problemer med deres børns trivsel. Her-til kommer usikkerhed og uvished.

Disse faktorer relaterer sig til de rammer, afviste asylansøgere i Danmark eromfattet af, herunder forbud mod at arbejde, begrænsede muligheder for atuddanne sig og begrænsningerne i forhold til generelt i større grad at væreen del af det danske samfund. Hertil kommer de restriktioner i forhold tilprivatlivet, som f.eks. opholdspligten i udrejsecentre udgør for nogle. Derer ofte tale om en kombination af flere problemer på en gang og akkumula-tion af disse problemer over tid.

93) (Christensen og Andersen 2006)

112

Sund

hed 8.2.5. Pres fra myndighederne – en stressfremkaldende faktor

Usikkerheden og det kontinuerlige pres fra myndigheder er ydermere fak-torer af stor betydning, og for nogle både stressfremkaldende og nedbry-dende. Meldepligt, frihedsberøvelse og den potentielle hjemsendelse er allefaktorer, der har betydning. Dette vil blive beskrevet nærmere i det føl-gende.

Det forhold, at politiet i forbindelse med meldepligten principielt vil kunnefrihedsberøve en afvist asylansøger og efterfølgende potentielt udsendevedkommende, udgør et pres for mange. De føler en usikkerhed i forholdtil, hvad der kan ske i konsekvens af meldepligten.

De afviste asylansøgere ved, at frihedsberøvelse og/eller hjemsendelse kanske. Ellebækt støder op til asylcenteret og er med sin placering på områdetsynligt for asylansøgerne på Center Sandholm. Dette har en symbolsk be-tydning for mange og udgør en stressfaktor.

A., der er udvisningsdømt og fra Irak, er påvirket af den overhængendetrussel om frihedsberøvelse og efterfølgende udsendelse, der kan ske i for-bindelse med, at han melder sig til politiet. Herudover fortæller han om an-dre, der har det ligesom ham. Han opholder sig mest hos sin kæreste, og hunkan godt mærke forskel på hans humør de dage, han skal til meldepligt.Hun kalder dagene, hvor han ikke skal til meldepligt for “fridage.” Selv si-ger A., at han hellere ville have en bipper om foden end at skulle melde sighver tirsdag og torsdag. A. siger: “ Jeg er paranoid i forhold til det. Nogen gangeser jeg efter, om der holder busser [til at køre de afviste asylansøgere væk med]… Jegvil gå under jorden, hvis det ser ud som om, der går skub i hjemsendelserne… Jegkender en, som er bange for at blive fanget. Han ringer altid til folk [for at tjekke omder sker anholdelser] og kommer altid til allersidst”94(Bemærkninger i kantet pa-rentes tilføjet af IMR).

Meldepligten udgør også andre former for psykisk pres. For nogle handlerdet blot om det ubehagelige i to gange om ugen at skulle konfronteres medsin udsendelsesposition og hver gang blive opfordret af politiet til at tagehjem.M. siger: “De stresser os hele tiden…de presser og truer os til at underskrive på, atvi vil tage hjem. De truer med, at vi ellers vil blive lukket inde…”

94) Det viser sig senere, atA.’s frygt bliver til virkelighed.A. bliver, sammen med en række an-dre personer med udvisningsdom, frihedsberøvet i forbindelse med meldepligten og der-efter tilbagesendt til Irak.

113

Sund

hedEn anden afvist asylansøger er også ked af meldepligten. Udover, at den for-

hindrer ham i at være hos sin kæreste på Fyn, oplever han også meldeplig-ten som et psykisk pres: “I andre lande, da tæver de en i fængslet. Her er det merepsykisk pres, de øver. Der er specielt en politikvinde, der er rigtig strid og taler me-get hårdt til os, min mor kan ikke klare det. Hun er så nervøs hver gang.”

I forbindelse med meldepligten bliver de afviste asylansøgere med jævnemellemrum indkaldt til afhøringer. Disse afhøringer handler typisk om,hvad status er på den afviste asylansøgeres hjemrejsesituation. Flere afvisteasylansøgere fortæller, at de føler sig presset under afhøringerne, og at deter ubehageligt. En person fra Irak, med udvisningsdom, men som samtidigter beskyttet af udsendelsesværnet, fortæller:

“Jeg havde lige fået afgørelsen fra Flygtningenævnet om, at jeg ville være i fare, hvisjeg blev tilbagesendt til Irak. Alligevel kaldte de mig ind dagen efter, da jeg kom tilmeldepligten. Det var meget ubehageligt. De var fem mand, og jeg blev ret forskræk-ket. De blev ved med at sige, at jeg selv skulle tage til Irak frivilligt. De sagde, at jegskulle kontakte Care4You [en organisation, der assisterer med tilbagevenden tilIrak]. De pressede mig meget, indtil jeg sagde, at jeg nok skulle kontakte organisa-tionen.”95 (Bemærkninger i kantet parentes tilføjet af IMR).

Forholdene omkring udrejse er også et psykisk pres for mange afviste asyl-ansøgere. En del af dem, der ikke ønsker at samarbejde med politiet, fryg-ter, at en udsendelse alligevel vil ske en dag, uden at de har deltaget i plan-lægningen af den.

En del af de udrejser, der sker fra Danmark, er planlagt sammen med denafviste asylansøger og sker enten frivilligt eller med politiledsagelse. Der erimidlertid også situationer, hvor afrejsen udelukkende er planlagt af Rigs-politiet, og hvor den afviste asylansøger ikke kender den specifikke dato forafrejsen, men blot bliver hentet af politiet. Afhentning uden at den afvisteasylansøger (enlige såvel som familier med børn) er orienteret om det, prak-tiseres ifølge Rigspolitiet dog kun i begrænset omfang. Tidlig afhentning fo-rekommer som regel i de tilfælde, hvor politiet skønner, at der ellers er ri-siko for, at de afviste asylansøgere vil forsvinde umiddelbart forud for ud-sendelsen, og hvor de afviste asylansøgere ikke har ønsket at medvirke til

95) Det personen med udvisningsdom her beskriver, er de udsendelsesfremmende foranstalt-ninger, der pålægges asylansøgere, der er beskyttet mod tvangsmæssig udsendelse pga.udsendelsesværnet (jf. afsnit 2.3.).

114

Sund

hed udrejsen.96 En andengrund til, at politiet kanvælge at hente afviste asylansø-

gere tidligt om morgenen, er, at det opfattes som et bedre alternativ endf.eks. at frihedsberøve et medlem af en familie, typisk faderen, op til afrej-sen.

Samtalerne med de afviste asylansøgere tyder på, at politiets praksis i for-hold til tidlige afhentninger, uden at de afviste asylansøgere kender dennøjagtige dato, udgør et psykisk pres og skaber usikkerhed og utryghed.Herudover skaber det usikkerhed om de sociale relationer, fordi man sombeboer ikke ved, om ens nabo eller børnenes legekammerat pludselig for-svinder.

En mor fra Iran med to børn siger: “Jeg vågner hver morgen kl.5.00, fordi det erder, politiet kommer. Man ved aldrig, hvornår det er vores tur…[græder]…jeg ermeget træt.” To statsløse palæstinensere fortæller om en af deres venner, somde har boet sammen med i lang tid på Kongelunden: “Vores ven var pludse-lig væk i morges. Vi havde været sammen aftenen før og siddet og spist og snakkettil langt ud på natten. Vi kunne ikke finde ham og spurgte så til sidst Røde Kors. Defortalte så, at han var blevet hentet tidligt samme morgen. Vi fik ikke sagt farvel tilham.” Den ene statsløse palæstinenser siger bagefter med henvisning til sinven, som stadig er på Kongelunden: “N. er rigtig bange for, at det kan ske medham også, han har det ikke ret godt.”

Ved udsendelserne sker det, at børn og forældre græder og modsætter sig,hvilket ikke kun er en voldsom oplevelse for dem selv, men også for de be-boere, der overværer det. De ved, som den iranske mor giver udtryk for, atdet kan ske for dem også, hvis ikke de samarbejder med politiet om plan-lægning af en evt. udrejse. I andre tilfælde er de tilbageblevne ikke vidnertil udsendelsen, men erfarer hændelsen ved, som i eksemplet ovenfor, at deudsendte personer eller familier ikke længere er der.

Politiets praksis med frihedsberøvelse i forbindelse med meldepligten op tilenudsendelse er også et pres. En afvist iraker fortæller omdenmorgen, hansven blev trukket til side ved meldepligten, for dagen efter at blive tilbage-sendtmed tvang til Irak:97“Vi kom sammen til meldepligten. Jeg fik bare mit kryds,men A. blev bedt om at komme ind på fængselsområdet. Det blev flere af de andre

96) Se også Besvarelse af spørgsmål nr. 1, stillet af Udvalget for Udlændinge og Integrations-politik til Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration d. 4. oktober 2006.

97) 11 irakere med udvisningsdom blev anholdt samme morgen i forbindelse med meldeplig-ten eller på deres private bopæl. To af dem blev tvangsudsendt dagen efter.

115

Sund

hedogså. Pludselig gik det op for mig, at de ikke kom ud igen. Jeg blev nervøs og gik til-

bage for at spørge, hvad der blev af dem. Politiet sagde bare bestemt til mig, at jegskulle gå. Dagen efter sad A. i et fly på vej til Bagdad.”

Endelig udgør forlydender om, hvordan det går nogle af de hjemsendte, etpres for mange. En iraker fortæller om nogle af de telefonsamtaler, han harhaft med en af sine venner, der er blevet tilbagesendt til Irak ved tvang: “A.ringede, og han har det rigtig dårligt. Han fortalte, at han er blevet slået af politieti fængslet i Irak og er blevet bestjålet… Han er meget bange… Han bor nu i en lejri det nordlige Irak, men føler sig ikke sikker der. De kalder ham er forræder. En dagvar der én, der smed en spand vand i hovedet på ham, da han sov. Nu sover hanudenfor lejren om natten”.... Han refererer endvidere til nogle af de andre, hankender, som er blevet sendt tilbage og nu er i det sydlige Irak: “J. han baregræd og græd i telefonen.”

8.2.6. Betydning af oplevelser i hjemlandetIMR kan på baggrund af nærværende undersøgelse ikke afgøre, hvor storbetydning afviste asylansøgeres tidligere oplevelser har for deres almene til-stand. De afviste asylansøgere kæder selv deres psykisk dårlige tilstandsammen med de forhold, de har i Danmark og den situation, de nu befin-der sig i.Meget få taler om fortidenogdeoplevelser, de har haft i deres hjem-land. Der er dog ingen tvivl om, at tidligere oplevelser i hjemlandet, f.eks.af traumatisk art såsom tortur, kan have indflydelse på den mentale sund-hed, også selv om de afviste asylansøgere ikke selv anfører det som en be-grundelse. Andre undersøgelser tyder dog på, at pre-migrationsfaktorernehar mindre indflydelse på den mentale sundhed, end de faktorer, der erknyttet til deres vilkår i værtslandet. En undersøgelse i Norge viser f.eks., atpost-migrationsfaktorerne er væsentligere end de faktorer, der vedrørte denenkelte, før de blev asylansøgere, herunder negative hændelser i deres livs-forløb.98

8.3. Danske og udenlandske undersøgelserSom tillæg til IMR’s undersøgelse er det relevant at inddrage andre under-søgelser af opholdstidsbelastninger, der er foretaget i både dansk og inter-national kontekst, især undersøgelser med et mere kvantitativt fokus. I detfølgende vil resultater og analyser fra Udlændingeservice, Røde Kors, In-stitut for Folkesundhedsvidenskab, SFI og en undersøgelse fra Holland,kort blive refereret. Disse undersøgelser kan bidrage med relevante per-spektiver, men ingen af dem udgør en systematisk undersøgelse af hverken

98) (Thapa et al. 2007)

116

Sund

hed den generelle sundhedstilstand eller udviklingen i sundhed over tid blandt

asylansøgerne i centrene. En sådan er, som tidligere nævnt, endnu ikke ergennemført i Danmark.

8.3.1. Rapport fra Udlændingeservice om udvikling af sundhedsudgifterUdlændingeservice udarbejder løbende analyser af udviklingen i udgiftertil asylansøgernes sundhedsbehandling.99 Tallene analyseres for at vurdereudgifterne og dermed også vurdere udviklingen i asylansøgernes generellesundhedstilstand. De seneste års undersøgelser100 viser overordnet, at ud-gifterne til sundhed er stigende på trods af, at antallet af asylansøgere er fal-dende. De seneste officielle analyser fra 2001-2006 viser, hvordan udgifternehar forandret sig over tid. Det viser sig for eksempel, at den gennemsnitligeudgift pr. indkvarteret årsperson er steget fra 2.700 kr. i 2001 til 16.300 kr. iførste halvår af 2006. Det samlede beløb er steget fra 29,4 mio. kr. i 2001 til38,3 mio. i 2005. Udlændingeservice understreger, at udgiftsstigningen ikkeumiddelbart kan henføres til praksisændringer, da retningslinerne ikke erblevet lempet i perioden. Det er særligt udgifter til døgnforanstaltninger oghospitalsbehandlinger, der er steget i perioden fra 2001 til første halvår af2006.Derudover er udgifter til specialbehandlinger, psykologer/psykiatere,støttepersoner og øvrige ydelser stadig store udgiftsposter.

I rapporterne sammenfattes en række mulige forklaringer på de stigendeudgifter som: Stigende opholdstid (f.eks. er den gennemsnitlige opholdstidinklusiv personer, der har forladt centersystemet, steget fra 26 måneder i2003 til 38 måneder i 2006), dyrere behandlinger, højere procentvist antal af“tunge” asylansøgere, samt et højt antal i udsendelsesposition. Disse udgif-ter skal holdes op mod, at der samlet set er et faldende antal indkvarteredeasylansøgere i perioden, samt at flere tildeles humanitær opholdstilladelse.Analysen konstaterer, at der i gennemsnit pr. indkvarteret asylansøger sesflere godkendte ansøgninger til humanitært ophold, jo længere den gen-nemsnitlige opholdstid i centeret er. Dette indikerer ifølge Udlændingeser-vice, at opholdstidens længde påvirker asylansøgernes sundhedstilstand.

99) Denne opgørelse og de følgende undersøgelser, der refereres i afsnit 8.3.2., 8.3.3. og 8.3.4.skelner ikke mellem afviste asylansøgere og asylansøgere, hvis sag stadig er under be-handling.

100) Udlændingestyrelsen 2005, Opdateret analyse af udviklingen i udgifter til asylansøgernessundhedsbehandling i perioden 2001 til 1. halvår 2005.Udlændingeservice 2007, Analyse af udgifterne til asylansøgeres godkendelseskrævendesundhedsbehandlinger i perioden 2003 til 1. halvår 2006.

117

Sund

hed8.3.2. Undersøgelse af opholdslængde og mental sundhed

I dansk sammenhæng blev der i oktober 2007 udgivet en artikel, der analy-serer sammenhængen mellem opholdstid og mental sundhedstilstand forasylansøgere i Danmark. Undersøgelsen er foretaget af sundhedsfagligeeksperter101 for at kortlægge, hvorvidt denne sammenhæng gør sig gæl-dende hos en stor multietnisk gruppe af asylansøgere i Danmark. Oplys-ningerne til undersøgelsen af asylansøgernes sundhedstilstand er indhen-tet i samarbejde med Røde Kors’ sundhedspersonale. Undersøgelsen byg-ger på en analyse af de ansøgninger, Røde Kors har indgivet tilUdlændingeservice over en 18 måneders periode i 2001-2002 om dækningaf forskellige behandlinger. Resultaterne af analysen viser, at antallet afmentale sygdomme stiger markant, jo længere opholdet i asylcenteret er formajoriteten af de undersøgte nationaliteter. Således støtter denne under-søgelse antagelsen af, at længere ophold i asylcentre er en risikofaktor formental sundhed. Konklusionen kan ikke forklares med, at raske asyl-ansøgere får opholdstilladelse, da der er samme problemer blandt de asyl-ansøgere, der senere opnår asyl, som blandt dem, der ikke gør.

8.3.3. Undersøgelse af livsvilkårSFI gennemførte i 2006 en undersøgelse af bl.a. livsvilkår for børn med fa-milie på danske asylcentre. Et element i den valgte metode til undersøgel-sen var en gennemgang af 20 tilfældigt udvalgte journaler. 14 af de 20 fa-milier havde boet på asylcenteret mere end to år. I 13 af de 14 familier er deroplysninger om fysiske eller psykiske lidelser hos forældrene med brug afsmertestillende medicin og/eller psykofarmaka. Journalerne er ikke re-præsentativt udvalgt, men SFI peger ikke desto mindre på, at når der er såstore problemer i 13 ud af 14 familier, bør det være forhold, man bør væreopmærksom på.102 I de tyve journaler, der bliver tilfældigt udplukket til SFIsundersøgelse, er der flere eksempler på, at familier, der var velfungerendeved ankomsten, nu er brudt sammen. I løbet af blot to et halvt år er en fami-lie, der først bliver beskrevet som velfungerende, ramt af, at faderen har enalvorlig lidelse og beskrives som selvmordstruet. I en anden familie har deri løbet af seks års ophold udviklet sig et alkoholmisbrug hos faderen, og mo-deren er alvorligt psykisk syg. SFI konstaterer på baggrund af dette, at derer sket en forandring af forældrens/forældrenes psykiske tilstand, som “påafgørende vis forringer forældrenes evne til at tackle hverdagen og dens ud-fordringer/opgaver.”103

101) Hallas, Hansen, Stæhr, Munk-Andersen ,2007102) Christensen og Andersen, 2006:12103) Ibid:50

118

Sund

hed 8.3.4. Undersøgelse fra Holland af irakiske asylansøgere

En hollandsk undersøgelse fra 2004 af irakiske asylansøgere viser, at antal-let af psykiske lidelser blandt asylansøgerne stiger i løbet af opholdsperio-den. I 2004 foretog hollandske sundhedsspecialister en undersøgelse af ira-kiske asylansøgeres helbred over tid i hollandske asylcentre.104 Undersøgel-sens formål var at afdække, hvordan omfanget af psykiske lidelser blandtasylansøgerne påvirkes af opholdstiden.

Den metodiske tilgang i den hollandske undersøgelse var at sammenligneto grupper af asylansøgere fra det samme oprindelsesland på baggrund afforskellige opholdsperioder i Holland. Forskerne valgte irakiske asyl-ansøgere, da denne gruppe udgør en af de største grupper af asylansøgerei Holland. De to grupper blev delt op efter ophold i asylcenter i mindre endseks måneder (gruppe et) og over to år (gruppe to). Den første gruppe be-stod af 143personer ogden anden af 151, der varmed i analysen.De to grup-per, der blev sammenlignet, var meget ens mht. sociodemografiske faktorer,herunder uddannelse, børn, religion og ægteskabsstatus.

Analysen af undersøgelsen viste, at antallet af psykiske sygdomme i gruppeto, der udgjorde 66,2 %, var markant højere end antallet i gruppe et, der ud-gjorde 42,2 %. Særligt angstrelaterede sygdomme, depressive sygdomme,PTSD og somatiske sygdomme var højere i gruppe to. Derudover optrådtealkoholafhængighed kun i gruppe to.105

Undersøgelsen viser således, at blandt dem, der har opholdt sig længst iasylsystemet, er der højere forekomst af psykisk sygdom. Undersøgelsen vi-ser endvidere, at kvindelige ansøgere er mere udsatte end mænd. Under-søgelsen fokuserede på tiden som primær årsag til de psykiske lidelser, mennævner også en række post-migration stress-faktorer som for eksempel:Angst for udsendelse, usikkerhed omkring tidshorisonten for behandling afeventuelle verserende asylansøgninger samt udfaldet, mangel på arbejde,

104) Laban et al., 2004105) I rapporten nævnes, at der kan forekomme mulige fejlfaktorer, såsom at asylansøgerne

kan have en forestilling om, at de har bedre chancer for at få opholdstilladelse, hvis de do-kumenterer flere mentale komplikationer. Denne fejlfaktor afvises ikke totalt af de an-svarlige for undersøgelsen, men de antager, at det formentlig ikke har påvirket den bety-deligt, fordi antallet af psykiske sygdomme i gruppe 1 er på højde med antallet i den al-mene hollandske befolkning. Herudover bliver det fremført, at hvis det var tilfældet, villedet påvirke begge grupper og derfor have marginal betydning for sammenligningen. Der-udover er undersøgelsesdeltagerne blevet oplyst om, at der ingen relation er mellem un-dersøgelsen og asylsagsbehandlingen, samt at undersøgelsen er fuldstændigt anonym.

119

Sund

hedmangel på penge, mangel på ordentlig indkvartering, savnet af familien el-

ler bekymring for tilbageblevne familiemedlemmer samt bekymringer forbørnene.

8.3.5. OpsummeringIMR’s resultater på baggrund af interviews og andre kilder som nævntovenfor indikerer, at opholdstiden påvirker sundhedstilstanden. Dette un-derstøttes også af tal fra bl.a. Udlændingeservice, der viser øgede udgiftertil sundhedsbehandling for den enkelte asylansøger over tid. Internationaleundersøgelser bekræfter dette billede og viser bl.a. for Hollands vedkom-mende, at for dem, der har opholdt sig længst i asylsystemet, er der højereforekomst af psykisk sygdom.

De faktorer, som IMR’s interviewpersoner har fremhævet som betydnings-fulde, f.eks. i forhold til oplevelse af stress, er også faktorer, der fremhævesi f.eks. den hollandske undersøgelse.

Undersøgelserne og de officielle tal på området, støtter således samlet setbilledet af, at et længere ophold i asylcentre er en risikofaktor for den psy-kiske sundhed. Datamaterialet viser også, at livet i et asylcenter ikke sjæl-dent opleves som en voksende meningsløshed med dertil hørende stigendepassivitet (se. f.eks. box 8.2.C), og at denne proces hos nogle medfører en af-vikling frem for en udvikling af handlekompetencer.106 Idet de afviste asyl-ansøgere, er de, der typisk opholder sig længst i asylcentre, er de, hvadsundhed angår, særligt udsat.

8.4. SelvopretholdelsesstrategierSomanført indledningsvis, skerder ikke enmærkbar forværring af detmen-tale helbred hos alle afviste asylansøgere, og i de tilfælde, hvor der sker enforværring, er den ikke altid lige markant. Blandt de afviste asylansøgere,der fungerer bedst, udtrykker flere imidlertid angst for, at de med tiden vilfå det dårligere og måske bryde sammen. De ser deres naboer, personer dedeler værelse med, eller andre bekendte få det gradvist dårligere og har i in-terviewene reflekteret over dette:

31-årige A. fra Irak er afvist og har været ni år i Danmark. Indtil videre harhan klaret sig relativt godt. Han har en del danske venner og er især aktivinden for musik og kunst. Han går tit på biblioteket, læser bøger og skriverdigte. A. drømmer om at have et normalt liv ligesom alle andre og er bange

106) (Se også Stausnæs 1998)

120

Sund

hed for, at han ikke i længden vil kunne holde til at deltage i det danske sam-

fund, uden at være en deltager med samme rettigheder. Han siger: “Jegdrømmer bare om et godt liv, hvor jeg ikke er stresset. Jeg stresser hele tiden. Jeg tror,jeg går ned af det her. Indtil videre holder jeg mig oppe. Men jeg er bange for, at jegkommer til at gå ned.”

Sønnen på 22 i en iransk familie, som er overbevist om, at politiet ikke vilkunne sende dem tilbage [det er imod iransk lovgivning at modtage tvangs-udviste iranske statsborgere], siger: “Vi er ikke bange for at blive sendt tilbage.Men vi er bange for, at vi bliver for syge og deprimerede af at være her.” (Bemærk-ninger i kantet parentes tilføjet af IMR). D. får i løbet af undersøgelsen op-holdstilladelse, hans mor venter stadig.

D. som kom fra Sri Lanka som 16-årig og nu er tyve år, udviser gåpåmod ogkampgejst. Hun har en kæreste og bor en del af tiden uden for centeret. Påtrods af, at hun i flere omgange har været meget tæt på at blive tilbagesendttil Sri Lanka, er hun overbevist om, at hun nok skal klare sig og på den eneeller anden måde opnå opholdstilladelse i Danmark. Hun holder fast i, atCenter Kongelunden ikke skal være hendes endestation: Hun siger:“I havelearned many things in Denmark – if I don’t help myself, no one is going to care.They think and think in Kongelunden – I don’t want to be crazy like them. I havemy dream. I just want to stay in Denmark and get an education. I want to be alawyer. Now I am twenty, and I am behind my plan.”Jeg møder senere D. på Sandholm, hvor hun glædestrålede fortæller, at pga.nogle personlige forhold i Sri Lanka, har myndighederne genåbnet hendessag.

Som eksemplerne viser, er der en bevidsthed blandt afviste asylansøgereom, at nogen bryder sammen i løbet af opholdet i Danmark, og der er sam-tidig et stærkt ønske blandt mange om at klare sig igennem på den ene el-ler anden måde. Det er karakteristisk for ovennævnte eksempler, at de alleer unge, mellem 20 og 31 år. De har alle været over fire år i Danmark, menhar bevaret håbet og er stadig relativt velfungerende. To af dem har en kære-ste, men ingen af dem har børn eller andre familiære forpligtelser. De er allerelativt aktive på forskellige måder (ungdomsuddannelse, arbejde, interes-ser) og har stadig et stædigt håb om, at fremtiden vil bringe dem noget godt.

8.5. Positive faktorerMaterialet viser således, at endel afviste asylansøgere klarer sig relativt godtog trives i det danske samfund. Dette fremgår i nærværende afsnit om sund-hed, foruden i afsnittene om uddannelse og arbejde. De faktorer, der synes

121

Sund

hedat have en positiv indflydelse på deres evne til at klare sig, er graden af de-

res aktivitet, om de har netværk eller familie i Danmark, og om de har øko-nomisk hjælp og social støtte.

Af interviewene om uddannelse fremgår det meget klart, at uddannelse eren faktor, der har stor betydning for afviste asylansøgeres trivsel. Mange varglade for at være i gang med noget meningsfuldt og påskønnede, at de ud-nyttede deres tid på en konstruktiv måde. De afviste asylansøgere, der ud-fører “sort” arbejde, holder sig tydeligvis også oppe derigennem. Med hen-syn til opholdspligten på centrene, viser materialet ydermere, at privat op-hold, dvs. udenfor centrene, selv om det ikke er tilladt, er en positiv faktorog bidrager til trivsel og oplevelse af livskvalitet. I det hele taget viser ma-terialet, at nogen af de afviste asylansøgere, der klarer sig bedst, er de, derer aktive og ikke reagerer passivt på de regler og den praksis, de er under-lagt, men selv finder en række pragmatiske løsninger og udveje.

8.6. Menneskeretlige betragtningerDet følger af artikel 12, stk. 1, i FN’s konvention om økonomiske, sociale ogkulturelle rettigheder, at staterne anerkender ethvert menneskes ret til atnyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed.

Artikel 121. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menne-skes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed.2. De foranstaltninger, deltagerne i denne konvention skal træffe for atopnå den fulde virkeliggørelse af denne ret, skal omfatte sådanne som ernødvendige for ata) mindske antallet af dødfødsler og dødeligheden blandt småbørn samtfremme barnets sunde udvikling;b) forbedre alle sider af de hygiejniske forhold i det menneskelige miljøog på arbejdspladsen;c) forebygge, behandle og bekæmpe epidemiske og endemiske syg-domme samt erhvervs- og andre sygdomme;d) skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kurog pleje under sygdom.

Efter artikel 12, stk. 2, skal staterne træffe en række konkrete foranstaltnin-ger for at opnå den fulde virkeliggørelse af denne ret.Artikel 12 indeholder både friheder og rettigheder. Frihederne indeholderretten til at kontrollere ens sundhed og krop, herunder ret til seksuel og re-produktiv frihed og retten til at blive fri for indgriben, så som retten til at

122

Sund

hed blive fri for tortur, ikke-anerkendt medicin og eksperimenter. Rettighederne

indeholder en ret til et system af sundhedsbeskyttelse, som sikrer en lige retfor alle til at nyde den højest opnåelige standard for sundhed.107

FN-komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har i en ge-nerel kommentar til artikel 12 om retten til den højest opnåelige standardfor sundhed108 blandt andet udtalt, at bestemmelsen ikke alene indeholderen ret til sundhedshjælp (health care), men at retten til sundhed også om-fatter en bred vifte af socioøkonomiske faktorer, som understøtter vilkår,hvorved personer kan føre et sundt liv og omfatter grundlæggende deter-minanter af sundhed, så som mad, næring, husly, adgang til sikkert og drik-keligt vand, tilstrækkelig sanitet, sikre og sunde arbejdsforhold samt etsundt miljø.109

FN-komitéen anfører, at retten til sundhed indeholder indbyrdes forbundneog grundlæggende elementer som “availability” og “accessibility”. For såvidt angår “availability” udtaler komiteen, at sundhedsydelser, behand-lingsfaciliteter og sundhedsprogrammer skal være sikret i et tilstrækkeligtomfang. Kravet om “accessibility” fordrer, at sundhedsfaciliteter, -hjælpe-midler og -service skal være tilgængelige for alle uden diskrimination indenfor statens jurisdiktion. Dette betyder, at sundhedsfaciliteter m.m. skal væreinden for sikker fysisk rækkevidde for alle grupper af befolkningen, isærsårbare og marginaliserede grupper, så som etniske minoriteter og indfødte,kvinder, børn m.fl.

Derudover skal sundhedsfaciliteterne være økonomisk tilgængelige for alle(affordability), og der skal være informationstilgængelighed for den en-kelte, det vil sige retten til at søge, modtage og meddele informationer ogidéer vedrørende sundhedsspørgsmål.

Herudover skal alle sundhedsfaciliteter m.m. respektere lægelig etik ogvære kulturelt korrekte og respektere fortrolighed samt forbedre sundhedenfor den pågældende (acceptability). Endelig skal sundhedsfaciliteternevære videnskabeligt og medicinsk passende og af god kvalitet (quality).

110

107) General Comment No. 14 (2000), paragraf 8108) Substantive issues arising in the implementation of the international covenant on eco-

nomic, social and cultural rights. General Comment No. 14 (2000) The right to the highestattainable standard of health (article 12 of the International Covenant on Economic, Socialand Cultural Rights)

109) General Comment No. 14 (2000), paragraf 4.110) General Comment No. 14 (2000), paragraf 12.

123

Sund

hedStaterne har ifølge komitéens kommentar til artikel 12 en særlig forpligtelse

til at respektere retten til sundhed ved blandt andet at afstå fra at nægte el-ler begrænse lige adgang for alle personer, herunder fængselsindsatte, mi-noriteter, asylansøgere og illegale immigranter, til præventiv, helbredendeog lindrende sundhedshjælp.111 Udtalelsen må betragtes som ganske vidt-gående og synes ikke at være på linie med den generelle accept af, at der ibeskyttelsen af asylansøgeres rettigheder må tages højde for de begræns-ninger, der følger af deres status og ophold her i landet som asylansøgere.Hvis en sådan betragtning også lægges til grund i forhold til afviste asyl-ansøgere og udlændinge i udsendelsesposition, er det efter instituttets op-fattelse muligt i et vist omfang at begrænse adgangen til sundhedsydelser,således at ydelser til afviste asylansøgere ikke er af samme omfang, somdem, der tilbydes herboende personer.

Efter udlændingelovens regler om sundhedsbehandling112 dækker Ud-lændingeservice udgiften til sundhedsbehandling, hvis der er tale om be-handling, som er nødvendig (i modsætning til kosmetisk) uopsættelig (dvs.behandling, som ikke kan vente) og smertelindrende.

Tilsvarende angiver Udlændingeservice’s retningslinier for sundhedsbe-handling,113 at det må vurderes i konkrete tilfælde, om der skal iværksættesenmidlertidig behandling frem for enmere omfattendebehandling. Spørgs-målet her er, om konventionens krav om behandling af passende og godkvalitet er opfyldt.

ØSKR-komitéen har ikke i dens vurderinger af forholdene i Danmark for-holdt sig til asylansøgeres adgang til de her beskrevne sundhedsydelser, ogIMR har ikke grundlag for at vurdere, om retten til sundhed respekteres ialle tilfælde. IMR finder imidlertid anledning til at fremhæve det uhen-sigtsmæssige i, at adgangen til tandbehandling er begrænset på grund af detfastsatte maksimumsbeløb på 3.000 kr., som ikke ændres i takt med den tids-mæssige udstrækning af asylansøgeres ophold iDanmark.Kravet vil i prak-sis ofte give anledning til, at tandbehandling er midlertidig eller alene smer-telindrende. Personer, der har opholdt sig i Danmark i flere år og har op-brugt beløbet, har således ikke adgang til behandling, med mindre der

111) General Comment No. 14 (2000), paragraf 34.112) Jf. udlændingelovens §§ 42 a, stk. 1. 1. pkt., stk. 3, og 4, § 43 samt bekendtgørelse nr. 1085

af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. og tilhørende retningslinier, seherom ovenfor i afsnit 8.1.1.og 8.1.2.

113) Se herved ovenfor under afsnit 8.1.1.

124

Sund

hed træffes afgørelse hos Udlændingeservice om, at behandling er nødvendig

og uopsættelig.

Undersøgelsen giver også anledning til at overveje den nugældende ord-ning, hvorefter Udlændingeservice kan indhente sundhedsoplysningeruden den enkeltes samtykke til brug for en afgørelse om humanitær op-holdstilladelse. Sundhedsoplysninger udgør følsomme personoplysningerog er derfor undergivet begrænsninger med hensyn til videregivelse efterbåde dansk ret og menneskeretten, se herved EMRK artikel 8, EuroparådetsPersondatakonvention, EU charter om grundlæggende rettigheder, artikel8. Samtykke skal således indhentes til videregivelse af sundhedsoplysnin-ger med mindre væsentlige samfundsmæssige hensyn eller interesser givergrundlag for at tilsidesætte hensynet til den enkelte person. Sådanne hen-syn kan måske forekomme i konkrete tilfælde, men forekommer ikke atkunne begrunde en generel tilsidesættelse af samtykkekravet. Problemstil-lingen kan imidlertid let løses ved at stille krav om, at den afviste asyl-ansøger på sin ansøgning om humanitær opholdstilladelse skal give sam-tykke til indhentelse af oplysninger.

Når de nævnte begrænsninger i adgangen til sundhedsydelser ses i sam-menhæng med de sundhedsmæssige konsekvenser, der er knyttet til dentidsmæssige udstrækning af ophold i udsendelsesposition, herunder angstfor udsendelse, usikkerhed med hensyn til tidshorisont og udfaldet afansøgning, savnet af familien eller bekymring for tilbageblevne familie-medlemmer og børn her i landet, mangel på arbejde, penge, og ordentligindkvartering, er belastningen på den enkelte person meget stor. Blandtdem, der har opholdt sig længst i asylcentrene, viser undersøgelsen således,at der er en højere forekomst af psykisk sygdom, samt indvirkning på triv-sel. Disse forhold kan med tiden føre til krænkelse af retten til sundhed.

125

Effek

tafd

eud

send

elsf

rem

men

de

fora

nsta

ltni

ngerKapitel 9. Effekt af de udsendelsesfremmende

foranstaltninger

Materialet viser overordnet, at de udsendelsesfremmende foranstaltningerhar store konsekvenser for de afviste asylansøgere på en række områder,hvilke vil blive opsummeret i det følgende. Herudover giver undersøgelsenmulighed for at vurdere, i hvilket omfang de udsendelsesfremmende for-anstaltninger virker som tilsigtet.

Reaktionerne på de udsendelsesfremmende foranstaltningerne varierer,men alle afviste asylansøgere er bevidst om, at formålet er, at de skal ud-rejse, og at de ikke er ønsket i Danmark af myndighederne.

De udsendelsesfremmende foranstaltninger, såsom meldepligten og op-holdspligten på asylcentre, er, som tidligere belyst, belastende for asyl-ansøgerne og griber bl.a. ind i privat- og familieliv. Samtidig har disse for-anstaltninger indflydelse på den mentale sundhed, fordi de rammer, de af-viste asylansøgere er underlagt, udgør et pres i dagligdagen. I afsnittet omfrihedsberøvelse fremgik det, at også frihedsberøvelse er en klar belastningfor de enkelte og familien og har store konsekvenser bl.a. for den mentalesundhed med negativ indvirkning på børnene. I analysen af levevilkårfremgik det, at trods glæden ved selvhushold medfører de nedsatte økono-miske ydelser for afviste asylansøgere en økonomi, der er meget stram, ogsom betyder, at mange kan have svært ved at dække de nødvendige udgif-ter for at kunne sikre en tilstrækkelig og varieret kost. Herudover er øko-nomien begrænsende for bevægelsesfriheden og for oplevelse af livskvali-tet generelt.

Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at de udsendelsesfremmende for-anstaltninger kun har meget begrænset virkning i forhold til at motivere tiludrejse. For de afviste asylansøgere, der ikke kan tilbagesendes ved tvang,planlægger kun én af dem, IMR taler med, frivilligt at tage tilbage til Irak.Alle andre afviser hjemsendelse, på trods af det pres de er underlagt. Rigs-politiets egne tal over afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes tvangs-mæssigt,menønsker at udrejse frivilligt, viser ligeledes, at kunganske få øn-sker at udrejse frivilligt, trods de udsendelsesfremmende foranstaltninger.

M. siger bl.a., at han føler sig hårdt presset, men at han trods dette pres endikke overvejer at udrejse til Somalia: “Politiet kan ikke sende mig ud med tvang.

126

Effek

tafd

eud

send

elsf

rem

men

de

fora

nsta

ltni

nger Jeg tror, de venter på, at jeg rejser frivilligt ved at presse mig. Presse mig ved ikke

at have nogle penge, ved ikke at kunne se børnene og ved ikke at kunne noget somhelst…Men jeg rejser ikke til Somalia. Der er jeg sikker på, at jeg bliver slået ihjel”

I forhold til meldepligt og frihedsberøvelse erkender Rigspolitiet, at disseforanstaltninger ikke har nogen effekt i forhold til hjemsendelse af de afvi-ste asylansøgere, der ikke kan sendes tilbage ved tvang. Rigspolitiet siger idenne forbindelse:“Vi mente i starten, at meldepligten var vigtig, men nu må jegkonstatere, at det ingen effekt har.”114 I Rigspolitiets rapport fra oktober 2007hedder det også:“..Det er samtidig Rigspolitiets erfaring, at anvendelsen af meldepligt reelt er udeneffekt i forhold til afviste asylansøgere, som ikke vil kunne udsendes tvangsmæssigt.Det drejer sig om statsborgere fra Irak, Somalia (bortset fra Somaliland) og i vid ud-strækning statsborgere fra Iran og Kosovoprovinsen i Serbien (romaer). Disse ud-lændige udgør langt hovedparten af de afviste asylansøgere, som er pålagt melde-pligt som udsendelsesfremmende foranstaltning.”115 Rigspolitiet konstaterer isamme rapport, at frihedsberøvelse efter § 36, stk. 5 og 6 ikke er anvendt,fordi det har vist sig ikke at have nogen effekt og ikke har motiveret de af-viste asylansøgere til at udrejse af Danmark.

I stedet for at fremme udrejse bevirker de udsendelsesfremmende foran-staltninger i en række tilfælde, at de afviste asylansøgere tilskyndes til atfinde andre udveje til en forbedring af deres livskvalitet. Dette sker f.eks.ved at forsøge at sikre en supplerende indtægt, eller ved at skabe rammernefor en højere grad af privat- og familieliv, tiltag der i mange tilfælde med-fører lov- og regelbrud.

114) (Rigspolitiets Udlændingeafdeling Oktober 2007)115) Ibid.

127

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

erKapitel 10. Sammenfattende bemærkninger

Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition, herunderpersoner udvist administrativt eller veddomogpersoner på tålt ophold, op-lever i sagens natur en række begrænsninger i deres liv og dagligdag.

Disse begrænsninger griber ind i en række menneskerettigheder, herunderretten til privatliv og familieliv, retten til personlig frihed og bevægelsesfri-hed, som retten til arbejde, retten til uddannelse, retten til en tilstrækkeliglevestandard og retten til sundhed.

Der er tale om begrænsninger, som er tæt forbundet med karakteren af detophold, de afviste asylansøgere har i Danmark. Opholdet er således under-givet begrænsninger, der har som formål at sikre, at de udrejser af landet ioverensstemmelse med den beslutning, udlændingemyndighederne m.v.har truffet om afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse eller om ud-visning.

Den kumulerede effekt af begrænsningerne i civile såvel som økonomiskeog sociale rettigheder og den tidsmæssige udstrækning af opholdet i ud-sendelsesposition kan dog efter IMR’s opfattelse i konkrete tilfælde med-føre, at krænkelse forekommer.

I et tilfælde kan det være boforholdene, der bør forbedres, mens det i andretilfælde kan være sundhedsforhold. IMR kan imidlertid pege på et genereltproblem, nemlig at der savnes en generel regulering af forholdene for depersoner, som–af forskellige årsager – ikkepålægges ophold i et center. Somforudsat i lov nr. 1397 af 27. december 2008, kan årsagen være, at den tids-mæssige udstrækning af opholdspligten og dermed indgrebet i bevægel-sesfriheden bliver uproportional. Hvis en person ikke længere er omfattetaf opholdspligten, hvordan er den pågældendes rettigheder da reguleredeog hvilke rettigheder har den pågældende?

En væsentlig menneskeretlig pointe er derfor, at de forhold, som afvisteasylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition lever under, overtid kan føre til krænkelser af konventionen, når der foretages en samlet vur-dering af de samlede begrænsende faktorer for livsudfoldelse, herunderbl.a. begrænset plads og bevægelsesfrihed, manglende privat- og kærlig-

128

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er hedsliv m.v. Det er dermed de kumulerede virkninger af de forskellige ele-menter, der over tid kan føre til krænkelse af konventionen.

IMR vil i det følgende pege på en række forslag til overvejelser om forbed-ring af forholdene, som vil kunne medvirke til at reducere risikoen for, aten sådan kumuleret effekt fører til krænkelse af menneskerettighederne ikonkrete sager.

Fremstillingen vil følge udredningens opbygning og inddrage konkrete ek-sempler til illustration af problemstillingens kompleksitet.

10.1. Udsendelse af afviste asylansøgere

Eksempel

Familien indrejste første gang i september 2005, udrejste i december 2006og genindrejste i september 2007. Ved genindrejsen blev faderen friheds-berøvet og resten af familien indkvarteret i Center Sandholm. Faderen varfrihedsberøvet i forbindelse med udrejseforberedelsen i ca. to måneder,indtil familien skulle have været tvangsudsendt i oktober 2007 under led-sagelse af politiet. I lufthavnen valgte flykaptajnen ikke at medtage fami-lien, fordi flere af børnene var meget kede af det og græd, og der i det heletaget var meget postyr. Familien blev samme dag genindkvarteret i Sand-holm, og faderen blev genindsat i Ellebæk. Begge gange, faderen blev fri-hedsberøvet, reagerede familien stærkt på adskillelsen. Ifølge Røde Kors,som i perioden havde kontakt med familien, bl.a. via støttepersoner, rea-gerede børnene med adskillelsesangst, utryghed, ængstelighed, appetit-løshed, søvnproblemer, isolation og vrede. De to ældste påtog sig voksen-ansvar formoderen ogde yngre søskende.De toældste gav endvidere vedflere lejligheder udtryk for et ønske om at dø. Moderen tog også ad-skillelsen tungt og var på et tidspunkt tæt på indlæggelse pga. en stærksorgreaktion. Det oplyses endvidere af Røde Kors, at både moderens oghvert enkelt barns tilstand og reaktion blev tiltagende værre og mere kri-sepræget. Allerød Kommunes Børne- og Ungerådgivning blev underret-tet fire gange, herunder flere gange akut i forbindelse med bl.a. børnenesreaktioner og bekymring for, om moderen kunne varetage ansvaret ogomsorgen for børnene.

129

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er10.1.1. Effektiv beskyttelse og respekt for værdighedUdredningen viser, at det er vanskeligt at tilbagesende visse grupper blandtde afviste asylansøgere. Det gælder dem, der af praktiske eller retlige årsa-ger ikke kan udsendes med tvang og dem, der ikke frivilligt medvirker tiludrejse.

� Afviste asylansøgere har krav på at kunne udøve og nyde en rækkegrundlæggende menneskerettigheder under visse begrænsninger. Nårder i konkrete tilfælde gøres indgreb i beskyttede rettigheder, skal detsikres, at menneskerettens krav om nødvendighed og proportionalitet eropfyldt.

� Så længe afviste asylansøgere opholder sig i Danmark, bør de sikres vil-kår, der sikrer dem et værdigt liv med adgang til respekt for deres men-neskerettigheder.

10.1.2. Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene

1) Udrejse bør ske med iagttagelse af et skånsomhedsprincipUdredningen viser, at frygten for tvangsmæssig udsendelse udgør et stortpsykisk pres for mange afviste asylansøgere. Såfremt tvangsudsendelse ernødvendig, bør den foregå på en måde, som er sikker, værdig og menne-skelig og dermed opfylder et krav om skånsomhed.

IMR foreslår, at det overvejes, at:� personer i udsendelsesposition så vidt muligt gøres bekendt med afrej-

setidspunktet.� brugen af frihedsberøvelse med henblik på tvangsmæssig udsendelse så

vidt muligt begrænses af hensyn til den enkelte og familiemedlemmer,herunder eventuelle børn, ligesom den tidsmæssige udstrækning børminimeres.

2) Øvre tidsmæssig grænse som afvist asylansøgerUdredningen viser, at de menneskelige, trivsels- og sundhedsmæssige kon-sekvenser og den belastning, der er forbundet med livet som afvist asyl-ansøger, stiger i takt med varigheden af opholdet i Danmark under asylsy-stemet.

Med henblik på at reducere de negative konsekvenser af opholdet i asylsy-stemet, foreslår IMR, at det overvejes, at:� der fastsættes en øvre vejledende grænse for, hvor længe afviste asyl-

ansøgere normalt kan være i udsendelsesposition. Efter et fastlagt tids-

130

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er rum, hvor udsendelse ikke har været mulig i praksis, bør der foretagesen konkret vurdering af den reelle fremtidige mulighed for udsendelseog sikkert ophold i hjemlandet eller et tredjeland.

� afviste asylansøgere, der efter denne vurdering reelt ikke har nogen ri-melig udsigt til udsendelse, meddeles en særlig opholdstilladelse.

10.2. Opholdspligt og meldepligt

Eksempel

M. flygtede i sin tid på grund af borgerkrig i hjemlandet. I 1999 fik hantidsubegrænset opholdstilladelse. Hans kone har dansk statsborgerskab.M. blev separeret fra sin hustru kort tid efter ankomsten til Danmark, menbibeholdt en tæt kontakt med hustruen såvel som børnene. M. har afsoneten dom og er dømt til udvisning.

M. er ulykkelig over sin udvisningsdom. Han ønsker ikke at forlade sinkone og børn og regner med, at han på grund af forholdene i hjemlandetville blive slået ihjel, hvis han tog tilbage. Hans angst for tilbagevendengrunder primært i de generelle uroligheder, der hersker i landet og i, athan hverken har familie eller bekendte tilbage i hjemlandet. Udover fryg-ten for sin sikkerhed er der en anden væsentlig faktor, der piner M. i for-hold til sin potentielle udvisning til hjemlandet. Hans kone og børn, derer danske statsborgere, ønsker ikke at følge med til hjemlandet. De synes,det er alt for usikkert, og de føler sig som danske og vil fortsætte deres livi Danmark. Hvis M. på et tidspunkt bliver tvunget til at tage tilbage tilhjemlandet, vil han således i praksis blive adskilt fra sin familie.

M. har pligt til at opholde sig på Center Sandholm, fordi han er dømt tiludvisning. Han opfatter det som en hård ekstra straf at skulle opholde sigi Sandholm, når han har eks-kone og børn i Jylland, der har brug for ham,som han savner hver dag og ønsker at være sammen med, mens han er iDanmark. En ting er at sidde i fængsel og afsone sin straf, en anden tinger, efter afsoningen, ikke at kunne være sammen med familien pga.påbuddet om at opholde sig i Sandholm og meldepligten. Børnene harikke været på i Sandholm. M. ønsker ikke, at de skal se hans nøgne værelsemed fire senge. Familien har heller ikke råd til at komme til Sandholm, li-gesom de har svært ved at finansiere M.’s rejse til Jylland.

131

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er10.2.1. Retten til bevægelsesfrihed og til familielivOpholdspligten griber ind i den menneskeretligt beskyttede bevægelsesfri-hed, men også i retten til familieliv, i det omfang opholdspligten betyder ad-skillelse fra ens nære familie. Beskyttelsen i den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8 om familieliv og i protokol 4, artikel 2 om be-vægelsesfrihed samt de tilsvarende bestemmelser i FN’s konvention omcivile og politiske rettigheder, artikel 17 og 12 betyder, at:

� opholdspligtens nødvendighed må vurderes konkret, og at det herundersærligt bør vurderes, om opholdspligtens varighed har sådanne konse-kvenser for den afviste asylansøger, at det vil være nødvendigt at op-hæve opholdspligten.

� der ved meddelelse bør foretages en behørig sondring mellem debærende hensyn bag meddelelse af opholdspligt i hvert enkelt tilfælde,ligesom det så vidt muligt må undgås, at der forskelsbehandles mellemdanske og udenlandske statsborgere.

� det alenebørpålægges afviste asylansøgere at tageophold iCenter Sand-holm, såfremt konkrete oplysninger viser, at dette er rimeligt.

Meldepligt på asylcentrene medfører begrænsninger i den enkelte afvisteasylansøgers bevægelsesfrihed og i vedkommendes mulighed for at opret-holde et familieliv. Meldepligten kan anses for

� unødvendig i forhold til at sikre, at den afviste asylansøgers opholdssteder kendt af myndighederne. En stedlig meldepligt, eventuelt kombine-ret med en løbende opholdslysningspligt om bopælsforhold, forekom-mer i højere grad at udgøre et tilstrækkeligt og relevant middel.


3) Forbedring af mulighederne for indkvartering udenfor centreneUdredningenviser, at opholdet i centrene samt opholdstidsbelastningenharnegative sundhedsmæssige konsekvenser for mange afviste asylansøgerne,idet asylcentrene er indrettet til midlertidig indkvartering og udgør særde-les beskedne rammer at leve under.

IMR anerkender, at det førte til en forbedring af afviste asylansøgeres vil-kår, da det i 2008 blev vedtaget, at afviste asylansøgere, der har opholdt sigmindst tre år i asylcentre efter endeligt afslag, har mulighed for indkvarte-ring udenfor asylcentre.

132

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er I det lys foreslår IMR, at det indgår i overvejelser om forbedring af ind-kvarteringsmuligheder, at� forholdene for afviste asylansøgere, der efter tre års ophold får adgang

til ophold uden for centrene, nøje undersøges løbende med henblik påat vurdere, om den maksimale opholdstid i asylcentrene bør begrænsesyderligere, inden privat indkvartering bør tilbydes

� mulighederne for privat indkvartering generelt forbedres, så privat op-hold er muligt, også for afviste asylansøgere

� eventuel meldepligt i den forbindelse gennemføres på den lokale politi-station eller som telefonisk meldepligt

4) Opholdspligt i udrejsecentre for udviste ved dom bør afskaffesUdlændinge, der er udvist ved dom, har som regel haft bopæl i Danmarkinden deres frihedsberøvelse. Mange ønsker at genoptage deres privatliv påbopælen og med familien efter udstået straf, og indtil de udrejser af Dan-mark. Udredningen viser, at påbuddet om ophold på et udrejsecenter inde-bærer væsentlige omkostninger for privat- og familielivet. I de tilfælde, hvorden udviste har børn, går opholdspligten ud over barnets samvær med denpågældende forælder. Udredningen viser samtidig, at påbud om ophold pået udrejsecenter ikke har dokumenteret effekt i forhold til at motivere til fri-villig udrejse.

IMR foreslår derfor, at det indgår i fremtidige overvejelser, at� udlændinge, der er udvist ved dom, kan fritages for opholdspligt på ud-

rejsecentre, og gives tilladelse til at opholde sig privat med deres fami-lier, såfremt deres familie har bopæl i Danmark

� meldepligt i den forbindelse kan gennemføres på den lokale politistationeller som telefonisk meldepligt.

10.3. Privatliv og familieliv

Eksempel

L. har en mand og to børn. De kom til Danmark for otte år siden. Mandenvar politisk aktiv, hvilket i sin tid førte til, at de flygtede til Danmark. Debor alle sammen på Center Sandholm og er afviste asylansøgere på fjerdeår. Fordi Danmark ikke kan tvangsudsende familien, og hun og familienikke ønsker at tage hjem frivilligt, bor de i princippet på Sandholm på ube-stemt tid. På trods af alle de problemer, de oplever i deres nuværende til-værelse som afviste asylansøgere, har de ingen planer om frivillig tilba-gevenden til deres hjemland, fordi de er bange for evt. konsekvenserderaf.

133

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

erBåde hendes mand og hun selv er universitetsuddannet og arbejdede ihjemlandet. Siden de har opholdt sig i Danmark, har de ikke arbejdet. Iperioder har de deltaget i enkelte kurser og praktikophold.

L. er seks til syv gange i løbet af sit ophold i Danmark flyttet rundt på for-skellige centre. I de otte år, hun har været i Danmark, har hun opholdt sigfire år på Sandholm. Hun synes det er hårdt at være udsat for så stor be-grænsning i sine rettigheder. Ikke at kunne arbejde, ikke at kunne be-stemme egen bopæl, og dengang familien var på kantineordning, kunnede endda ikke selv bestemme, hvilken mad de skulle have.

L. synes det er svært at have et almindeligt familieliv og savner at kunnegøre noget sammen med børnene udenfor centeret. Hele familien bor p.t.i ét værelse. I den forbindelse problematiserer hun nogle af de fælles RødeKors-arrangerede ture og siger, at hun som forældrer primært har brug forat gøre ting alene med sine børn, og ikke altid sammen med andre.

10.3.1. Retten til familieliv og retten til en tilstrækkelig levestandardOpholdet og livet i et asylcenter har indvirkning på den afviste asylansøgersret til en tilstrækkelig levestandard efter FN’s konvention om økonomiskeog sociale rettigheder, artikel 11 og retten til familieliv efter FN’s konventionom civile og politiske rettigheder, artikel 17 og EMRK artikel 8. Børn i asyl-centre har derudover ret beskyttelse af deres familieliv, udvikling og modudsathed i hjemmet.

� Asylcentrenes geografiske placering bidrager i nogen grad til at skabe enoplevelse af isolation, der over tid kan have en belastende effekt for denenkelte afviste asylansøger og dennes familie.

� Den langvarige tilknytning til et asylcenter og det institutionsliv, der ud-folder sig der, kan over tid føre til krænkelser af retten til en tilstrække-lig levestandard og retten til familieliv, når der foretages en samlet vur-dering af de begrænsende faktorer for livsudfoldelse, herunder begræn-set plads, manglende privat- og kærlighedsliv mv. Det er de kumuleredevirkninger af de forskellige elementer, der over tid kan føre til krænkelse.

� De begrænsninger i privatlivet, der er knyttet til opholdet i asylcenteret,må i princippet anses for at være proportionale, i hvert fald i en afgræn-set overgangsperiode. Situationen bliver mere problematisk og propor-tionalitetsvurderingen mere usikker, når udsigten til udsendelse forsvin-der med tiden, og udlændingen og hans eller hendes familie er under-lagt disse begrænsninger over længere tid.

134

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er 10.3.2. Forslag til overvejelser om forbedring af forholdene

5) Eneværelse til enlige / to rum til familier med børnUdredningen viser, at afviste asylansøgere lever under meget beskedne for-hold. Særligt de enlige, der lever op til fire personer sammen i ét værelse,har begrænsede muligheder for privatliv. Disse forhold kan ses som pro-portionale i en begrænset overgangsperiode, men situationen bliver mereproblematisk, når udsigten til udsendelse med tiden forsvinder, og perso-nen samt hans eller hendes familie er underlagt begrænsninger i længeretid. Familier med børn, der kun har et værelse til deling, oplever endviderebegrænsede muligheder for privatliv og samliv.

IMR foreslår, at det overvejes at forbedre disse forhold, således at� alle efter en afgrænset periode får mulighed for eneværelse, alternativt,

at der maksimalt indkvarteres to personer på samme værelse.� mulighed for privatliv generelt bør forbedres på asylcentrene, herunder

således at hensyn bør tages til særligt udsatte beboere.� familier med børn indkvarteres i to rum.

6) FrihedsberøvelseUdredningen viser, at frihedsberøvelse har alvorlige menneskelige konse-kvenser for den enkelte og griber ind i privat- og familieliv. Herudover harfrihedsberøvelsen i nogle tilfælde konsekvenser for den psykiske sundhedfor den enkelte og de nærmeste pårørende. Frihedsberøvelse bør derfor ge-nerelt begrænses og udelukkende anvendes, såfremt mindre indgribendetiltag er forsøgt, ligesom der bør være opmærksomhed på særligt sårbaregrupper.

IMR forslår, at det overvejes, at:� der iværksættes en undersøgelse af brugen af frihedsberøvelse overfor

afviste asylansøgere og en nærmere vurdering af proportionaliteten mel-lem frihedsberøvelsen og det mål, der ønskes opnået med anvendelse afdette middel.

135

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er10.4. Levestandard

Eksempel

A. har boet i Danmark i ni år. Han har i løbet af den periode, han har væreti Danmark, opholdt sig på forskellige asylcentre, og bor nu i Center Sand-holm på værelse med to andre på omtrent samme alder, som også er hansvenner. A. ønsker ikke frivilligt at tage tilbage til sit hjemland og har hid-til ikke kunnet blive tilbagesendt tvangsmæssigt.A. har endel sociale kon-takter med danskere og føler sig i det hele taget hjemme i Danmark. Hanholder sig aktiv, er kulturelt interesseret, går på biblioteket og læser bøger.Han er glad for sine aktiviteter, der holder ham oppe i hverdagen. Det, A.taler meget om er, at han så gerne vil have et normalt liv som alle andreA. er rask både fysisk og psykisk, men han er bange for, at det måske ikkevarer ved. Han betragter det at bevare sit gode helbred som en af sinestørste udfordringer.A’s dage begynder som regel først ved 11-tiden. Hanog hans bofæller går sent i seng og står sent op. Når de står op, spiser demorgenmad, og det næste, de spiser, er aftensmad. De synes ikke, at dehar råd til mere end to måltider. Der er en af dem, der er bedst til at lavemad, A. er typisk den, der vasker op. De hjælper også hinanden med atgøre rent og gør lidt rent hver dag. Om aftenen ser de fjernsyn, spiller tableog ryger vandpibe.

10.4.1. Retten til en tilstrækkelig levestandardDen særligt lave ydelse, der tildeles afviste asylansøgere, har betydning forden faktiske nydelse af retten til en tilstrækkelig levestandard efter FN’skonvention om økonomiske og sociale rettigheder, artikel 11.

� Ydelsens lave niveau kan gøre det umuligt for den enkelte asylansøgerat få dækket behovet for alsidig og nærende kost. Dette kan over tid havenegativ indvirkning på vedkommendes sundhedsmæssige tilstand.

� Muligheden for at bevæge sig rundt med især offentlige transportmid-ler er begrænset, fordi ydelsen i mange tilfælde ikke rækker til dækningaf transportudgifter.


7) SelvhusholdUdredningen viser, at mange afviste asylansøgere foretrækker selvhushold.Selvhusholdet giver en bedre fornemmelse af selvbestemmelse og oplevelseaf personlig frihed, ligesom det fremmer familielivet og børnenes trivsel.

136

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er IMR foreslår derfor, at det overvejes, at:� kantineordningen fortsat skal være en mulighed, men at selvhushold til-

bydes alle, der ønsker dette.

8) Økonomi til selvhusholdUdredningen viser, at det kan være umuligt at få dækket behovet for til-strækkelig alsidig, nærende kost og anden nødvendig forplejning med denuværende økonomiske ydelser, hvilket kan have konsekvenser for bl.a.den sundhedsmæssige tilstand, herunder børns sundhed. Herudover kanstørrelsen af de økonomiske ydelser medføre begrænsning af bevægelses-friheden, da udgifter til transport kan være svære at dække.

IMR foreslår, at det overvejes, at� de økonomiske ydelser øges for at sikre mulighed for alsidig og nærende

kost samt den enkeltes bevægelsesfrihed.� afviste asylansøgere skal have samme ydelser som de asylansøgere, der

har deres sag under behandling, da deres behov for basale fornødenhe-der ikke er forskellige.

� en mere fleksibel ordning af den praktiske udbetaling af lommepengeindføres, f.eks. i form af mulighed for hæve-/betalingskort.

10.5. Arbejde og uddannelse

Eksempel

I. har været i Danmark i mere end fem år. Hun og familien frygter at ud-rejse til hjemlandet og har hidtil ikke kunnet udsendes tvangsmæssigt.Hun har deltaget i Røde Kors undervisning, gået i folkeskole, og har numed bevilling fra Røde Kors fuldført en et-årig uddannelse. Hun var ikkebegejstret for Røde Kors’ undervisning, men meget glad for at have fåeten kompetencegivende uddannelse. Hun siger, at uddannelsen har fåethende til at føle sig som et “rigtigt menneske” og givet hende en masseselvtillid. Hun er imidlertid ked af ikke at kunne bruge uddannelsen iDanmark til at få sig et job og er bange for den lediggang, afslutningen afuddannelsen betyder for hende. Hun tager af og til ”sort arbejde”, dels forat tjene penge, dels for at foretage sig noget meningsfyldt.

10.5.1 Retten til arbejdeAfviste asylansøgere er afskåret fra at søge arbejde med henblik på at sikreindtægt til egen og eventuelt familiens forsørgelse. Den manglende adgang

137

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

ertil selvforsørgelse har betydning for såvel selvopretholdelse som selvværdog øger risikoen for marginalisering, men udgør ikke i sig selv en krænkelseaf retten til arbejde i FN’s Konvention om økonomiske og sociale rettighe-der, artikel 6.� Fraværet af adgang til selvforsørgelse gennem arbejde er en faktor, der

må tages i betragtning ved en samlet vurdering af, om den enkelte afvi-ste asylansøgers forhold giver anledning til menneskerettigheds-krænkelser.

� Afviste asylansøgeres arbejde uden for det regulerede arbejdsmarked(“sort arbejde”) kan indebære arbejdsforhold, der ikke opfylder interna-tionale standarder, herunder rimelig løn og samme vederlag for arbejdeaf samme værdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder hvile, fritid ogrimelig begrænsning af arbejdstiden samt regelmæssig ferie med løn,såvel som vederlag for søgnehelligdage.

10.5.2. Retten til uddannelseRetten til uddannelse omfatter efter FN’s konvention om økonomiske og so-ciale rettigheder, artikel 13, krav til staten om at sikre tilgængelighed til un-dervisning samt et fagligt niveau og en individuel tilpasning af undervis-ningen.

� Adgang til undervisning kan yderligere forbedres.


9) Adgang til arbejdeUdredningen viser eksempler på, at adgang til at udføre arbejde har stor be-tydning for aktivitetsniveauet hos den enkelte person. Oplevelsen af atkunne forsørge sig selv og kapaciteten til selvopretholdelse bidrager der-udover positivt til hans eller hendes trivsel

IMR foreslår derfor, at det overvejes om:� der kan åbnes for adgang til arbejde for afviste asylansøgere.

10) Udvidelse af “jobkort-ordningen”Udredningen viser eksempler på, at det har positiv indflydelse på den en-kelte asylansøgers trivsel og liv, at afviste asylansøgere med et konkret ar-bejdstilbud inden for visse erhvervsgrene har mulighed for at få en særligopholdstilladelse.

138

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er I lyset heraf, foreslår IMR, at:� det overvejes at udvide ordningen om jobkort til at omfatte en række an-

dre fagområder og erhvervsgrene.

11) Interne Røde Kors-kurserUdredningen viser, at meningsfyldte aktivitetstilbud er til stor glæde for af-viste asylansøgere. Det er derfor et fremskridt i forhold til vilkårene på un-dersøgelsestidspunktet, at undervisningen for de 17-21-årige er udvidetbl.a. med yderligere undervisning i IT og fremmedsprog. Det er imidlertidvigtigt generelt at sikre en ensartet kvalitet af undervisningen, der lever optil gældende standarder i det almindelige uddannelsessystemudenforRødeKors-regi.

IMR foreslår derfor, at:� tilbuddene for gruppen over 21 år udvides og forbedres.� eksisterende tilbud i danske kommuner generelt benyttes i større om-

fang, herunder visitering af så mange som muligt til sprogcentre uden-for Røde Kors-regi, især til steder, der har pædagogisk rehabilitering ikombination med sprogundervisning.

� kvalitetsniveauet i undervisningen sikres, ved at kommunerne foreståralmindelig undervisning, mens Røde Kors kun er ansvarlig for under-visning af personer med særlige undervisningsbehov.

12) Kompetencegivende uddannelseKompetencegivende uddannelse er vigtig, da det giver mulighed for atopnå nye kvalifikationer, bruge tiden meningsfyldt under opholdet i Dan-mark og samtidig være bedre rustet i forhold til potentiel tilbagevenden tilhjemlandet.Det er derfor af stor betydning, atmulighederne for uddannelsenu er blevet forbedret, både med hensyn til bredden i udbuddet og kvalite-ten af undervisningen.

IMR foreslår, at ordningerne overvejes udbygget med henblik på at sikre, at:� kortere eller længerevarende kompetencegivende uddannelse i praksis

tilbydes alle, der har et ønske om at kvalificere sig. Forbedringer bør skebl.a. i form af sikring af tilstrækkelige midler til dette formål, samt ad-ministrativ bistand og vejledning ved indskrivning på de forskellige ud-dannelser.

� de pågældende undtages fra meldepligt, hvis de er tilmeldt et kompe-tencegivende uddannelsesforløb.

139

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er13) Ekstern praktikUdredningen viser, at der er i praksis forekommer begrænsninger i forholdtil at få adgang til praktikforløb.

IMR foreslår, at det overvejes:� at praktikforløbene udvides til også at omfatte afviste asylansøgere, der

ikke samarbejder om udsendelse.� at afviste asylansøgere gives mulighed for at indgå i ordninger om løn-

net praktik, når denne praktik er en del af et kompetencegivende ud-dannelsesforløb og en forudsætning for at fuldføre uddannelsen.

10.6. Sundhed

Eksempel

S. kom til Danmark for knap otte år siden sammen med sin datter. Hen-des mand og søn opholder sig fortsat i hjemlandet.

I løbet af de otte år S. har været i Danmark, er hun blevet syg, mentalt såvelsom fysisk. Hun har flere selvmordsforsøg bag sig og er nu i medicinskbehandling med bl.a. anti-depressiv medicin. S. sidder nu for det mesteindepå sit værelse.Omsorgsundervisningenpå centeret deltager hun ikkei for tiden. Hun går først ud af værelset hen ad aftenstid, når de andre be-boere ikke benytter køkkenet mere og er gået til ro. Hun bryder sig ikkeom at stå op om morgenen og vide, at hun ikke skal lave noget den dag.De bedste timer er hen på eftermiddagen, når hun ved, at andre menne-sker er færdigemedderes arbejde. Så føler hun, at hun er normal somdem.S. er bekymret for sin datter, der nu bor i Sandholm. Hun har det ikke godtmed, at hun bor derude. Hendes datter er 24 år nu, men ligner ifølge S. enperson på 40 år. Hun har forandret sig meget og har det ikke særligt godt.Datteren tager dog ikke noget medicin og er i det hele taget meget afvi-sende over for behandlingssystemet med henvisning til, hvordan hendesmor har fået det.På trods af sin situation i Danmark frygter S. sit hjemland mere end sin til-værelse i Danmark. Hun er stadig bange for myndighederne i hjemlandetog ønsker ikke at tage tilbage. Hun har derfor heller ikke skrevet under påfrivillig hjemsendelse, som de danske myndigheder har bedt hende om,og som forholdene er nu, kan hun ikke sendes tilbage ved tvang. Hun si-ger til IMR: “Jeg underskriver ikke, indtil jeg dør. Jeg kommer til at dø på detteværelse.”

140

Sam

men

fatten

de

bem

ærk

ning

er 10.6.1. Retten til sundhed� Retten til sundhed stiller efter FN’s konvention om økonomiske og so-

ciale rettigheder, artikel 12 krav til staten om at sikre adgang til sund-hedsydelser i tilstrækkeligt omfang og af en god kvalitet, ligesom de skalvære økonomisk tilgængelige og opfylde lægelige krav til etisk korrektbehandling.

� Udlændingelovens nødvendigheds- og uopsættelighedskrav, hvis op-fyldelse er en betingelse for afviste asylansøgeres adgang til sundheds-behandling, er ikke ganske i overensstemmelse med denne forståelse afretten til sundhed.

� Begrænsningerne i adgangen til sundhedsydelser sammenholdt med desundhedsmæssige konsekvenser, der er knyttet til den tidsmæssige ud-strækning af ophold i udsendelsesposition, herunder angst for udsen-delse, usikkerhed med hensyn til tidshorisont og udfaldet af ansøgning,savnet af familien eller bekymring for tilbageblevne familiemedlemmerog børn her i landet, mangel på arbejde, penge, og ordentlig indkvarte-ring, kan med tiden føre til krænkelse af retten til sundhed.


14) Offentlig sygesikringUdredningen viser, at afviste asylansøgere ikke på lige fod med personermed opholdstilladelse har adgang til sundhedsydelser, men er underlagtforskellige begrænsninger. Det er kun behandlinger, der anses som nød-vendige, uopsættelige eller smertelindrende, der bevilges. Hermed udeluk-kes afviste asylansøgere i nogle tilfælde fra en række behandlinger somtandbehandling, kiropraktor, fysioterapeut, psykolog mv.

Med henblik på at højne sundhedstilstanden hos afviste asylansøgere, fo-reslår IMR derfor, at det overvejes, at:� afviste asylansøgere gives adgang til sundhedsydelser på det sted, hvor

de opholder sig, dvs. i asylcenteret eller i tilknytning til en bopæl uden-for centeret.

� afviste asylansøgere gives adgang til det danske sundhedsvæsen på ligefod med andre herboende og omfattes af den danske sygesikring for atsikre en mere optimal sundhedsbehandling i overensstemmelse medden enkeltes behov, dog således, at visse behandlinger (herunder særligtomkostningskrævende forløb) konkret kan nægtes.

� beløbene afsat til behandlinger, der ikke er omfattet af den offentlige sy-gesikring, såsom tandpleje, bør forøges med opholdstiden for den en-kelte afviste asylansøger.

143

Eng

lish

sum

mar

yEnglish summary

In recent years there has been an increasing focus on asylum seekers in Den-mark, and especially on topics such as the length of their stay in asylum cen-tres and their mental and physical health. There has also been a great dealof public debate about the situation of rejected asylum seekers and policieswhich aim to encourage them to return to their home countries.

The purpose of the study carried out by Danish Institute for Human Rights(DIHR) is to clarify the situation of rejected asylum seekers and other for-eigners facing deportation from Denmark and to create a databank to alle-viate some of the possible adverse consequences the law has on asylumseekers today.

The study is based on 60 qualitative interviews with rejected asylum seek-ers which took place between October 2007 and February 2008 as well as in-terviews with staff from the Danish Red Cross, the Danish National Police,voluntary organizations and others. In addition, DIHR reviewed selectedfiles, logbooks fromasylumcentres, statistics andother relevant studies. Theconclusions are based therefore on a combination of data sources. The studyfocuses on matters relating to housing, private and family life, economic,educational and working conditions and health.

The report contains moreover analysis of the applicable international stan-dards and principles in relation to the selected areas.

The report resulted in a number of proposals for legislative change and anumber of other initiatives. These recommendations can be found at the endof the report in Chapter 10.

The Main Results of the StudyOn 30 August 2008, there were 653 asylum seekers facing deportation fromDenmark. The largest groups consisted of Iraqis, Iranians, Somalis, statelessPalestinians and Kosovans and the vast majority were fearful of being sentback to their homeland and did not wish to voluntarily return there. Manyrejected asylum seekers cannot be returned by force, or there are other rea-sons that complicate repatriation. The data also reveals that not all rejectedasylum seekers who reside in Denmark can go home, even if they so wished.This situation helps to explain the relatively long period of residence which

144

Eng

lish

sum

mar

y many asylum seekers experience. At the end of 2006, for example, an aver-age stay was three years and two months.

In order to accelerate the repatriation of rejected asylum seekers and otherforeigners, the Danish authorities implemented a series of measures aimedat encouraging these people to return to their native country. The measuresincluded reducing social welfare payments, insisting that rejected asylumseekers stay at special departure centers, and requiring them to report regu-larly to the police, and risk of being taken into custody. The study shows thatthese measures, which had an adverse effect on the private lives and edu-cational opportunities of asylum seekers, as well as exposing them to sig-nificant psychological pressure, had no motivational effect on those whocould not be returned by force. As a result these measures are dispropor-tionate to the goal which they were designed to achieve. This is especiallytrue with regard to asylum seekers who cannot be sent home because theywould risk persecution, torture or other inhuman or degrading treatment orpunishment.

The study also shows that detention in particular places a great strain on thepsychological health of the detainees. Detention causes a number of signi-ficant negative consequences including mental breakdowns, suicide at-tempts and reduced wellbeing among children.

The atmosphere in asylum centres is often plagued by frustration and con-flict between residents and between residents and staff. Living quarters arecramped and there is a general lack of privacy, especially for single people.With regard to the obligation to reside within departure centres the studyshows that that this is particularly burdensome for rejected asylum seekerswith ties outside the asylum centre especially for those with family mem-bers on the outside. In reality, some asylum seekers spend longer or shorterperiods living outside the asylum centre.

The study analyses the welfare payments which asylum seekers received.Rejected asylum seekers consider it difficult to live on the amounts offered,andmany choose to supplement this incomebyworkingblack, often inpoorconditions for very low wages.

With regard to education, the study shows that the internal courses offeredby the Red Cross are limited with regard to choice, quality and the learningfacilities available. Besides the Red Cross’ internal courses rejected asylumseekers have the opportunity to obtain training which offers recognized

145

Eng

lish

sum

mar

yqualifications. Although there is a legal framework which allows asylumseekers to gain vocational skills in this way, a number of barriers of an ad-ministrative, organizational and budgetary nature, means that only a smallminority actually takes advantage of such training opportunities.

Over half of the rejected asylum seekers interviewed by DIHR suffer frommental and psychosomatic illnesses, and many feel that their health has de-teriorated. The fact that detainees experience a gradual deterioration of theirhealth and that there is an accumulation of health problems over time is alsoconfirmed by assessments carried out by the Red Cross as well as nationaland international studies. In addition, figures released by the Danish Immi-gration Service reveal that spending on health care for individual asylum-seekers increases exponentially the longer they remain in asylum centres.Statistics show that the number of suicides does not significantly divergefrom the rest of the population, but that the number of asylum seekers whoattempt suicide is significantly higher than average.

The study also shows that a number of rejected asylum seekers are doingrelatively well. This figure includes asylum seekers who are engaged inwork or training. The opportunity to live outside the asylum centre in a pri-vate residence, although this is not allowed in most cases, is also a factorwhich contributes to asylum seekers’ wellbeing and quality of life. The dataindicates that the rejected asylum seekers who manage best from a healthand wellbeing perspective tend to be those that are most active. They do notsimply react passively to their situation but find ways and means to cir-cumvent the measures they are subject to. Some of the solutions they adopthowever are not quite legal.

146

Litte

ratu

r Litteratur

Amnesty International, Asylansøgere i Danmark. En undersøgelse af nyankomneasylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad. 2008.

Bro, Jørn, Hartling, Ole, Kamm, Andreas, Knudsen, Anne, Thorup, Kirsten,Vedsted-Hansen, Jens m.fl., I vej – eller i vejen – asylsagens dilemmaer. Rapportfra symposium 2007

Christensen og Andersen, Livsvilkår for børn på danske asylcentre, SFI, 2006

Commissioner for Human Rights, Memorandum to the Danish Government,Assessment of the progress made in implementing the 2004 recommendations of theCouncil of Europe Commissioner for Human Rights, CommDH (2007) 1

Committee on the Elimination of Racial Discrimination, Consideration of Re-ports Submitted by States Parties under Article 9 of the Convention, August 2006,CERD/C/DEN/CO/17

Committee Against Torture, Consideration of Reports Submitted by States Par-ties under Article 19 of the Convention, Conclusions and recommendations of theCommittee against Torture, Denmark, 16 May 2007, CAT/C/DNK/CO/5

Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs, Draft Report of theCommittee on Civil liberties, Justice and Home Affairs on the delegation to Den-mark, Rapporteur: Mrs Martine Roure.

Hallas, Peter, Hansen, Anne R., Stæhr, Mia A, Munk-Andersen, Ebbe, Jør-gensen, Henrik L., Length of stay in asylum centres and mental health inasylum seekers: A retrospective study from Denmark. I: BMC Public Health2007

Laban et al: “Impact of a Long Asylum Procedure on the Prevalence of Psy-chiatric Disorders in Iraqi Asylum Seekers in The Netherlands”, The Journalof nervous and mental disease, 2004, vol. 192, nr. 12, pp. 843-851.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, notat 16. januar 2008.Faktaark – aftale om vilkår for asylansøgere.

147

Litte

ratu

rNielsen, SS, Norredam M, Christiansen, Kl, Obel, C., Hilden J, Krasnik, A,Mental health among children seeking asylum in Denmark – the effect oflength of stay and number of relocations: A cross-sectional study. I: BMCPublic Health 2008

Rigspolitiets Udlændingeafdeling, Status på arbejdet med udsendelse af afvisteasylansøgere, april 2008

Rigspolitiets Udlændingeafdeling. Landebeskrivelser, august 2008.

Stausnæs, D., Transitliv. Andre perspektiver på unge flygtninge. Forlaget Poli-tisk Revy 1998

Thapa et al., Psychological distress among immigrants from high- and low-income countries: Findings from the Oslo Health Study. I: Nordic Journal ofPsychiatry, 2007, 61 (6)

Udlændingeservice, Mad fra eget køkken, august 2007.

Udlændingestyrelsen, Opdateret analyse af udviklingen i udgifterne til asyl-ansøgernes sundhedsbehandling i perioden 2001 til 1. halvår 2005. 2005

Udlændingeservice, Analyse af udgifterne til asylansøgernes godkendel-seskrævende sundhedsbehandlinger i perioden 2003 til 1. halvår 2006. 2007

UNHCR, Addendum to UNHCR’s eligibility guidelines for assessing the interna-tional protection needs of Iraqi asylum seekers, dec. 2007.

Udlændingeservice, Retningslinier for sundhedsbehandling af voksne asyl-ansøgere mv., 20. december 2006.

148

Bila

g1 Bilag 1 – Indstilling til omsorgspladser

Røde Kors har foretaget 10 indstillinger til Udlændingeservice omhand-lende behov for enkeltværelse. IMR har fået lov til at se indstillingerne i ano-nymiseret form. Indstillingerne er her gengivet i forkortet, lettere redigeretform.

1.Afvist, udvisningsdømt mand. Alder: 46. Har været i Danmark 7 år.Veluddannet, gået i opløsning, misbrugsproblemer. Udvisning kan ikke ef-fektueres. Venlig, men nærliggende desperation. Svært ved at styre nerver.Meget på værelset.

2.Afvist. 37. Har været i Danmark 6 år. Afvigende adfærd, kan ikke bo medandre. Psykiske problemer og problemer med hygiejne. Fængselsopholdbag sig.

3.Person, der har været i Danmark fem år.Når påvirket, urolig og turbulent adfærd. Tiltagende misbrug, voldsom oghøjtråbende. Sammenstød med beboere og personale. Vanskeligt for ham atmodtage meddelelser.

4.Person, der har været i Danmark 4 år. Forsøg på at bo med andre er mis-lykkedes. Misbruger. Konfliktfyldt adfærd. Vanskelig kommunikation.

5.Person på 58 år, boet 8 år i Danmark. Lav tålmodighed over for andre.Dårligt hjerte og brug for ro. Tager blodtryksregulerende medicin. Humør-svingninger muligvis pga. medicinen. Har været akutindlagt med årefor-kalkning i halspulsåren, brug for mere medicin. Behov for omsorg og ro.

6.Afvist asylansøger med udvisningsdom. Opholdt sig i Danmark i 11 år. Harværet indlagt i 2-3 år på psykiatrisk institution som led i behandlingsdom.Stadig i medicinsk behandling. Svært ved at tage vare på sig selv mht. hy-giejne og en fornuftig hverdag. Træt af sit liv, men kan ikke overskue anden

149

Bila

g1fremtid. Opgivende og tendens til selvdestruktion. Standser periodisk me-

dicinindtag, holder op med at spise, søvnproblemer. 2007 tvangsindlagt i enmåned. Ensom med kontaktbehov.

7.Person på 57 år. Mangler evne til at bo med andre pga. sygdom. Meget al-ene. Er diagnostiseret paranoid skizofren. For at holde spinkle kontakt sesdet som den bedste løsning, at omsorgspladsen er i Sandholm.

8.Person på 43 år, med 7 års ophold i Danmark. Brug for eneværelse pga. ad-færd/ritualer.

9.Afvist asylansøger, alder 52. Været i Danmark i 20 år. Har vanskeligt ved atacceptere forholdene i Dansk Røde Kors.Asocial adfærd, konflikter med an-dre beboere.

10.Afvist asylansøger på 38 år. Har været i Danmark 13 år. Har yderst vanske-ligt ved at acceptere forholdene i Sandholm. Han har været i mange og al-vorlige konflikter med personalet. Der har været mange konflikter omkringindkvartering, og det har vist sig meget vanskeligt at indkvartere ham sam-men med andre.

150

Bila

g2 Bilag 2 – Rapport: Delundersøgelse af afviste asylansøgeres

levevilkår

Frej Klem Thomsen, Institut for Menneskerettigheder – August 2008

1 Resumé af rapportens hovedkonklusioner ................................... 1512 Metode ................................................................................................ 1522.1 Sammenlignelige undersøgelser..................................................... 1532.2 Nærværende undersøgelse..............................................................3 Udgiftsposter...................................................................................... 1563.1 Udgifter for en familie med to voksne og et barn ........................ 1564 Indtægter for forskellige husstandstyper ...................................... 1574.1 Baggrunden for de kontante ydelsers normering........................ 1594.2 Husstandenes beregnede indtægter............................................... 1605 Budget og konklusioner ................................................................... 1615.1 Prisstigninger i løbet af 2008............................................................ 1625.2 Etableringsudgifter ........................................................................... 1625.3 Ekstra udgifter ................................................................................... 1636 Henvisninger...................................................................................... 164

151

Bila

g2Bilag 2 – Resumé

IMR har lavet en delundersøgelse, hvor de ydelser til selvhushold, som ud-betales til afviste asylansøgere, der ikke samarbejder om udsendelse, er sam-menholdt med opstillede minimumsbudgetter for udvalgte husstandstyper.

I delundersøgelsen er opstillet husstandsbudgetter, der indeholder udgiftertil mad og øvrige dagligvarer, transport i forbindelse med indkøb, person-lig hygiejne og sundhed. Budgetterne er sammenholdt med de indtægter,tilsvarende husstandstyper er tildelt til selvhushold. Til den analyse, IMRhar foretaget, er benyttet en budgetmetode, der bl.a. har været anvendt afCASA og senest af Københavns Kommune i 2008 i forbindelse med en un-dersøgelse af fattigdom.116 Denne budgetmetode tager udgangspunkt i atprissætte en række konkrete behov, som den relevante gruppe kan antagesat skulle have dækket for at sikre en tilstrækkelig og varieret kost samt ac-ceptabel hygiejnestandard.

Det budget, som er opstillet, er et konservativt budget, hvor alle udgifter erforsøgt holdt på et minimum. Særligt i forhold til den tungeste udgiftspost,kosten, er der tale om et budget, som sandsynligvis ville være vanskeligt atrealisere i praksis, idet det ville forudsætte omhyggelig planlægning, mini-malt spild og særdeles priseffektive indkøb.

Beregningerne viser, at for nogle af de udvalgte husholdningstyper (fami-lier og enlige) vil det være umuligt at foretage de nødvendige indkøb for dettildelte beløb. Delundersøgelsen viser, at en enlig, voksen mand vil mangleet anslået beløb på 262 kr. per måned i et budget på 1.378 kr., eller ca. 19%.Tilsvarende vil en familie med to voksne og to store børn mangle et anslåetbeløb på 418 kr. pr. måned i et budget på 4.937 kr., eller ca. 8%. En enligkvinde med et mellemstort barn vil ifølge undersøgelsen derimod ikkeoverskride budgettet.117

Når tages i betragtning, at der i budgettet kun er medtaget basale nødven-digheder, så er selv små månedlige underskud alvorlige, og det kan ikkeudelukkes, at det kan være umuligt at få dækket behovet for tilstrækkeligtalsidig og nærende kost.

116) CASA 2002A, 2002B, 2004A; Københavns Kommune, 2008117) Se tabel 5.

152

Bila

g2 2. Metode

Til undersøgelse af økonomiske vilkår for lavindkomstgrupper findes derto klassiske metoder: den statistiske sammenligning og budgetmetoden.

Ved en statistisk sammenligning kontrasteres vilkårene mellem den under-søgte gruppe på den ene side, og enten befolkningen som helhed eller an-dre relevante grupper i befolkningen på den anden side. Typisk defineres isådanne undersøgelser en grænse for egentlig fattigdom som enten 50% el-ler 60% af medianindkomsten (se fx De Økonomiske Råd, 2006; Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd 2007). Problemet med denne tilgang er dels, at deter vanskeligt at korrigere for de særlige vilkår, der gør sig gældende for denundersøgte gruppe, fx det forhold at de afviste asylansøgere ikke skal be-tale for logi, og dels at det er kontroversielt, hvornår og om ulige vilkår erudtryk for urimelige vilkår, jf. de tilbagevendende diskussioner af, hvordanog om en officiel fattigdomsgrænse skal fastsættes som en procentdel af me-dianindkomsten (se fx Socialforskningsinstituttet, 2004; CASA, 2004; Fi-nansministeriet, 2004B).

Budgetmetoden tager udgangspunkt i at undersøge en række konkrete be-hov, som den relevante gruppe kan antages at skulle have dækket. Det gørdet relativt nemmere at afgøre, om og hvornår en grænse for, hvad der er ri-meligt, bliver overskredet, fordi det kan knyttes til helt konkrete udgiftspo-ster, som fx besøg hos tandlægen eller gaver til børnefødselsdage. Det kannaturligvis stadig være genstand for diskussion, om det fx er urimeligt, hvisen person ikke har økonomisk mulighed for at gå til tandlæge, men dette erdog en mindre diffus problematik end dem, der kan knytte sig til statistiskesammenligninger.

Denne undersøgelse har derfor anvendt budgetmetoden, hvor et gennem-snitligt forbrug af forskellige produkter anslås og sammenholdes med degældende priser på produkterne. De gennemsnitlige udgifter, der genereresaf denne analyse, sammenlignes med de indtægter, som forskellige hus-stande i gruppen af afviste asylansøgere har. Diskrepansen mellem udgifterog indtægter kan illustrere, hvilke behov de afviste asylansøgere har ellerikke har mulighed for at købe sig til dækning af.

153

Bila

g22.1. Sammenlignelige undersøgelser

Der er foretaget en række undersøgelser af husstandsøkonomi i Danmarkbaseret påbudgetmetoden.De første blev lavet afCenter forAlternativ Sam-fundsanalyse for Forbrugerstyrelsen i begyndelsen af 1990’erne og løbendeopdateret frem til år 2001 (CASA, 2002B). Efterfølgende har CASA på egenhånd opdateret og fremskrevet resultaterne fra disse undersøgelser i flereundersøgelser af fattigdom i Danmark (CASA2002A, 2002B og 2004). Senesthar Københavns Kommune opdateret CASAs undersøgelser og benyttetbudgetmetoden i en undersøgelse af fattigdom i København (Københavnskommune, 2008).

Fælles for disse undersøgelser er, at de ikke i sig selv er anvendelige somsammenligningsgrundlag for undersøgelsen af afviste asylansøgeres for-hold. Det skyldes, at der i de budgetter, undersøgelserne opererer med, erganske store udgiftsposter til ydelser, som de afviste asylansøgere får dæk-ket, først og fremmest tøj og logi. De afviste asylansøgere modtager tøj fraRødeKors, bor indkvarteret i RødeKors’ asylcentre oghar således ingenud-gifter til disse poster. Endvidere er budgetterne i CASAs undersøgelser ba-seret på en livsstil svarende til en anslået gennemsnitlig etnisk dansk fami-lies. Det betyder, at fx kostbudgetterne til dels er baseret på indkøb af andrefødevarer end dem, der vil være normale for de fleste af de afviste asylansø-gere. Endelig indeholder disse budgetter poster, der kan synes nødvendigefor, hvad CASA kalder en “acceptabel” livsstil, såsom fx muligheden for atdyrke idræt og adgang til mobiltelefon (CASA, 2004, s.56ff). Der er i dissetilfælde tale om en økonomisk meget beskeden livsstil sammenlignet med,hvad mange borgere i Danmark tager for givet, men samtidig en livsstil derpå visse områder ligger et stykke over et niveau, hvor manglende adgangtil dækning af de inkluderede behov nødvendigvis risikerer at være hel-bredsnedbrydende.

Ikke desto mindre kan det forventede minimumsforbrug for gennemsnit-lige danske borgere tjene som illustration, når det senere sammenholdesmed det mulige forbrug for afviste asylansøgere. Nedenunder er vist en op-gørelse over relevante månedlige udgiftsposter for tre husstandstyper hen-tet fra CASAs discountbudget (CASA, 2002A, s.19). Priserne for 2001 er ju-steret med forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik for perioden 2002/01til 2007/12.

154

Bila

g2

2.2. Undersøgelsen opbygningDenne undersøgelse består af tre dele: Opstilling af et gennemsnitligt bud-get med de udgiftstyper, som gruppen af afviste asylansøgere antages atskulle have dækket for at sikre en tilstrækkelig og varieret kost samt accep-tabel hygiejnestandard (se også bilag A). Dertil en prisundersøgelse af deforskellige produkter, baseret på tjek af priserne i forskellige discountsuper-markeder (se også bilag B). Og endelig en sammenligning mellem indkom-sten for tre husstandstyper og det estimerede forbrug for hver hussstands-type, herunder den anslåede diskrepans mellem udgifter og indtægter.

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i at udarbejde en liste over de ydel-

118) Forbrugerprisindeks for Fødevarer: 105 til 119,9 = +14,2%119) Til sammenligning anslår cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, at en gennemsnitlig

dansk familie med to voksne og to børn i 2007 skulle bruge mellem 60.000 og 70.000 kr.om året på fødevarer, dvs. mellem 5.000 og 5.800 kr. om måneden (Berlingske Tidende,2008).

120) Forbrugerprisindeks for Sundhed og Personlig pleje: 103 til 109,6 = +6,4%; 105,4 til 119,7= 13,6%. CASAs 2001 priser justeres her med gennemsnittet af de to, dvs. +10%

121) Forbrugerprisindeks for Transport: 101,5 til 120,5 = +18,7%122) CASAs opførte pris er egentlig 4.564 (CASA, 2002A, s.15). Denne pris for transport for par

er baseret på den præmis, at parret har en lille bil. Hvis man fastholder, at de benytter of-fentlig transport, kan det i stedet anslås til to gange forbruget for enlige voksne med etbarn, dvs. 1.212 kr.

123) Den justerede pris med bil, jf. note 9, er 5.417 kr.124) Forbrugerprisindeks for boligudstyr og husholdningstjenester: 102,3 til 111,4 = +8,9%

Udgiftspost Enlig mand Enlig kvinde Par med to Enlig mand Enlig kvinde Par med to30-49 år med barn børn 3-6 år, 30-49 år med barn børn 3-6 år,

3-6 år 11-14 år 3-6 år 11-14 år

Mad- og drik-kevarer118 2.034 2.272 4.562 2.322 2.595 5.210119

Sundhed ogHygiejne120 362 606 1.140 398 667 1.254

Transport121 590 606 1.212122 700 719 1.439123

Daglig-varer124 274 245 423 298 267 461

Samet udgift 3.260 3.729 7.337 3.718 4.248 8.364

Tabel 1: CASAs acceptable leveniveau2001 priser i DKK 2008 priser i DKK

155

Bila

g2ser, som afviste asylansøgere skal dække for de penge, der udbetales af sta-

ten. Der er tale om:� Mad� Transport� Personlig hygiejne� Sundhed� Dagligvarer

Der er udført i alt tre pristjek, ét i januar, ét i februar og ét i marts 2008. Devarer, der denpågældendedag kunne købes i et discountsupermarked (hhv.Netto, Fakta eller ALDI) er noteret med prisen dér. De varer, der ikke denpågældende dag kunne købes i et discountsupermarked, er i stedet noteretmed prisen i Brugsen. Et gennemsnit af priserne fra de tre tjek er benyttet tilat beregne de samlede udgifter.

Sandsynligheden af de anslåede gennemsnitlige forbrugssammensætnin-ger er tjekket ved at blive sammenholdt med det faktiske forbrug for en fa-milie af afviste asylansøgere med to voksne og et barn, der registrerede de-res udgifter i perioden fra 25. februar til 7. marts 2008, dvs. 12 dage.

Endelig er der indhentet oplysninger fra Udlændingeservice om de kon-tante ydelsers omfang. Ydelserne er første gang defineret i 2002,125 men sats-reguleres årligt.126

125) Lovforslag nr. L 157, 2002.126) Senest med BEK nr. 1402, 2007.

156

Bila

g2 3. Udgiftsposter

Udgifterne er beregnet på månedsbasis (30 dage) for tre husstandstyper: enenlig voksen mand (31-60 år), en enlig voksen kvinde (31-60 år) med et mel-lemstort barn (6-9 år), samt et voksent par med to store børn (pige 10-13 år;dreng 14-17 år).

Udgifterne til mad skal dække en tilstrækkelig, sund og varieret kost. Etstandard-kostbudget på ca.11,2MJ/dag er beregnet ved hjælp af data fraDansk Fødevareinstituts database for næringsindhold samt det anbefaledeindtag fra de Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 (Fødevareinstituttet,2008; Nordisk Ministerråd, 2004). Kostbudgettet er konstrueret ved at kom-binere et udvalg af almindelige og billige fødevarer i anslåede gennemsnit-lige mængder. Budgettet har i udgangspunktet et dagligt energiindtag på11,2MJ/dag, fordelt i en sund balance mellem fedt, protein og kulhydrater.Endvidere efterlever kostbudgettet rådet om et sundt niveau af frisk frugt

127) Udgifterne til mad er baseret på et justeret standard-kostbudget. Se tabel 3.128) Udgift til hygiejnebind fraregnes for mænd og børn under 11, udgift til barbergrej for børn

under 15, og udgift til deodorant for børn under 11.129) Spildprocenten sættes til 10% for enlige, 7,5% for en forælder med et barn og 5% for en fa-

milie med to børn og to voksne. Den procentvise forskel simulerer de stordriftsfordele,der knytter sig til større husstande.

130) Det antages, at kun voksne køber ind.131) Beløbene er her, for overskuelighedens skyld, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. De

samlede udgifter er imidlertid summen af de ikke afrundede beløb. Det giver en mindrediskrepans mellem summen af de afrundede beløb og den samlede afrundede udgift.

Tabel 2: Budget for tre husstandstyper - udgifter

Enlig mand Enlig kvinde med et Familie 2 voksne,mellemstort barn 2 store børn

Mad127 1.212 kr. 1.735 kr. 4.302 kr.

Personlig hygiejne128 63 kr. 102 kr. 258 kr.

Dagligvarer 33 kr. 65 kr. 131 kr.

Medicin 13 kr. 26 kr. 52 kr.

Spild129 132 kr. 145 kr. 237 kr.

Transport130 188 kr. 188 kr. 375 kr.

Samlede udgifter131 1.640 kr. 2.260 kr. 5.354 kr.

157

Bila

g2og grønsager (ca. 600g/dag). Det antages i budgettet, at de afviste asyl-

ansøgere forsøger at leve så billigt som muligt, inden for de grænser kra-vene til sund og nærende kost stiller, herunder at de spiser forholdsvist lidtkød, bagerderes eget brødog spiser beskednemængder frisk frugt.Udgiftertil slik, sodavand og alkohol er ikke inkluderet i budgettet.

For at beregne de faktiske udgifter til kost for de tre familietyper er basis-kostbudgettet justeret i forhold til det nødvendige gennemsnitlige energi-indtag for forskellige personer.

Tabel 3: Justeret kostbudget for forskellige persontyper132

Gennemsnitligt dgl. Omregnings- Dagligt kost-energiforbrug133 faktor budget

(Forbrug / 11,2MJ) (Faktor x 38,3kr)

Enlig mand,31-60 år 11,8MJ 1,054 40,4 kr.

Enlig kvinde,31-60 år 9,2MJ 0,821 31,4 kr.

Barn, 6-9 år 7,7MJ 0,688 26,4 kr.

Pige, 10-13 år 8,6MJ 0,768 29,4 kr.

Dreng, 14-17 år 12,3MJ 1,098 42,1 kr.

Udgifterne til transport skal dække regelmæssige indkøbsture med bus fraasylcenteret til nærmeste supermarked. Der er ikke inkluderet udgifter tilanden transport, såsom til kultur- eller fritidsaktiviteter, i budgettet.

Udgifterne til personlig hygiejne skal dække sæbe og shampoo, deodorant,barbergrej, hygiejnebind samt tandbørste og -pasta.

Udgifterne til medicin skal dække udgifter til ikke-ordineret medicin oglægemidler, herunder plastre, vitamintilskud, hovedpinepiller og halstab-letter.134 Det inkluderer ikke udgifter til tandlægebesøg eller tand-behandling.

132) Bemærk at afrunding af tallene i tabellen kan skabe mindre uoverensstemmelser med tal-lene i tabel 2.

133) Nordisk Ministerråd 2004, s.8f. Tallene er for personer med lavt fysisk aktivitetsniveau.Det daglige energiindtag for yngre voksne (18-30 år) er en smule højere.

134) I praksis vil en del af udgifterne til ikke-ordineret medicin ofte blive dækket af Røde Kors.Principielt er det imidlertid sådan, at de afviste asylansøgere selv skal afholde de fuldeudgifter, hvorfor de optræder her.

158

Bila

g2 Udgifterne til dagligvarer dækker en række mindre forbrugsvarer, såsom

opvaskesæbe, affaldsposer, bagepapir, m.fl.

3.1. Udgifter for en familie med to voksne og et barnDer blev i forbindelse med udredningen om de afviste asylansøgeres vilkårtaget kontakt til en familie i Center Sandholm, der indvilgede i at gemmekvitteringerne fra sine indkøb, med henblik på at disse kunne indgå som do-kumentation i undersøgelsen. Kvitteringerne dækker perioden fra 25. fe-bruar til 7. marts 2008, dvs. 12 dage.

De samlede udgifter i perioden beløber sig til 1.692,40 kr. De væsentligsteudgifter er til mad, fortrinsvis kød, grøntsager, brød o.lign., om end der ogsåoptræder varer som fx slik og sodavand. Omregnet til de anvendte 30-da-ges perioder svarer det til et forbrug på 4.231 kr.

Der er ikke beregnet et budget for denne familietype, men summen af deanslåede udgifter til mad og dagligvarer (inklusiv spild) for en enlig mandog en kvinde med et mellemstort barn (jf. tabel 2), er på 3.322 kr. Når denbegrænsede datamængde tages i betragtning, synes det rimeligt at mene, atstikprøven er en tentativ bekræftelse af, at de anslåede budgetter er realisti-ske, om end meget konservative, i forhold til det nødvendige forbrug.

159

Bila

g24. Indtægter for forskellige husstandstyper

Indtægterne for de tre husstandstyper følger af de i Udlændingeloven fast-satte satser.135 Ydelserne fastsattes i 2002 på baggrund af en rapport fra en ar-bejdsgruppe under Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen.136 Dekontante ydelser, der indførtes ved den lejlighed, erstattede den hidtil eksi-sterende kostpengeordning.

4.1. Baggrunden for de kontante ydelsers normeringDet er påfaldende, at arbejdsgruppen i sine forslag til ydelsernes omfangikke foretog vurderinger af, hvilke økonomiske behov gruppen havde, ellerhvorvidt de eksisterende og foreslåede ydelser rakte til at dække disse be-hov. Den styrende overvejelse forud for fastsættelsen af de kontante ydel-sers omfang synes at have været, at: “[det ikke forekommer] hensigtsmæs-sigt, at der ermulighed for at have et større rådighedsbeløb somasylansøgeri præasylfasen, end tilfældet vil være i en evt. efterfølgende integrationsfase,hvor der modtages introduktionsydelse.”137 De kontante ydelser fastsattespå denne baggrund som runde beløb, der lå et stykke under de introdukti-onsydelser, som asylansøgerne ville blive kvalificeret til, såfremt de op-nåede asyl.138

Denne baggrund for ydelsernes omfang er bekymrende af to årsager: delsfordi de kontante ydelser bliver arbitrært bestemt i forhold til de reelle øko-nomiske behov hos modtagergruppen. Og dels fordi introduktionsydel-serne selvstændigt har været genstand for kritik, idet det har været disku-teret, om de økonomiske vilkår, som modtagerne af introduktionsydelserunderlægges, er rimelige (se fx CASA 2004B). Når de kontante ydelser tilasylansøgere sættes lavere end introduktionsydelserne, må det antages, atde problemer, modtagerne af introduktionsydelser evt. møder, vil rammede afviste asylansøgere endnu hårdere. Oveni disse problemer kommer, at

135) Bemærk, at det betyder, at de nuværende satser ikke forhøjes i løbet af 2008, mens prisernepå forskellige varer med stor sandsynlighed vil fortsætte den almindelige udvikling. Enhusstandstype vil således have bedre økonomi i januar end i december måned.

136) Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsens arbejdsgruppe, 2002; Lovforslag nr. L157, 2002.

137) Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsens arbejdsgruppe, 2002, s.68.138) Konkretmellemca. 200 kr. og 5000 kr. underde tilsvarendeydelser for husstandedermod-

tager introduktionsydelse, jf. tabel 6.3, Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsensarbejdsgruppe, 2002, s.70.

160

Bila

g2

139) Bemærk at andre grupper asylansøgere har adgang til ydelser på højere niveauer samt entillægsydelse. Afviste asylansøgere mister imidlertid muligheden for at få disse, når deikke samarbejder om udrejse af Danmark og det er denne gruppe IMR primært fokusererpå.

140) BEK nr. 1402, 2007, § 3 stk.7.141) Ibid., § 3 stk.6.142) Ibid, § 3 stk.5.143) Disse beløb er, som hvad angår udgiftsbeløbene, afrundet til nærmeste hele krone.

de afviste asylansøgere, i modsætning til modtagere af introduktionsydel-ser, ikke har mulighed for at kompensere, enten ved at spare på en række afde udgifter, som de kontante ydelser ikke skal dække (fx tøj og bolig), ellerved at øge deres indtægter gennem lønnet arbejde.

4.2. Husstandenes beregnede indtægterFor gruppen af afviste asylansøgere gælder det, at enkelte husstande vilkunne trække på andre indtægter, nogle i form af økonomisk bistand fra fa-milie, andre fx fra ulovligt arbejde. Sådanne indtægter regnes ikke med i detnærværende budget, da det forudsættes, at de statslige ydelser skal kunnedække udgifterne. De nuværende ydelser er:139

� Grundydelse: 45,92 kr. pr. dag140

� Grundydelse for samlevere: 36,36 kr. pr. dag141

� Reduceret forsørgertillæg: 45,92 kr. pr. barn pr. dag142

Ydelserne udbetales hver 14. dag, men er her udregnet på månedsbasis (30dage).

Tabel 4: Budget for tre husstandstyper - indtægter

Enlig mand Enlig kvinde med et Familie 2 voksne,mellemstort barn 2 store børn

Grundydelse 1.378 kr. 1.378 kr. -

Ydelse til samlevere - - 2.182 kr.

Red. forsørgertillæg - 1.378 kr. 2.755 kr.

Samlet indtægt143 1.378 kr. 2.755 kr. 4.937 kr.

161

Bila

g25. Budget og konklusioner

Når de beregnede udgifter sammenholdes med indtægterne, danner der siget billede af en meget stram økonomisk situation. Indtægter og udgifter kanyderligere sammenholdes med CASAs budget (jf. afsnit 2.1), som perspek-tiv på, hvad der i en almindelig dansk kontekst vil blive opfattet som et ac-ceptabelt leveniveau.

Tabel 5: Samlet budget for tre husstandstyper

Enlig mand Enlig kvinde Familie 2 voksne,med et mellem- 2 store børnstort barn

Månedlig indtægt 1.378 kr. 2.755 kr. 4.937 kr.

Månedlig udgift ÷1.640 kr. ÷2.260 kr. ÷5.354 kr.

Nettobudget144 ÷262 kr. 495 kr. ÷418 kr.

Diskrepans mellemIndtægt og udgift ÷19% +18% ÷8%

CASAs acceptableleveniveau 3.718 kr. 4.248 kr. 8.364 kr.

Afstand fra indtægtltil CASAs acceptableleveniveau ÷2.340 kr. ÷1.493 kr. ÷3.427 kr.

Det synes på baggrund af ovenstående klart, at det kan være svært for vissehusstande i gruppen af afviste asylansøgere at få råd til basale ydelser un-der udgiftsposterne kost, personlig hygiejne og sundhed.145 Det kan fx ikkeudelukkes, at det kan være umuligt at få dækket behovet for tilstrækkeligtalsidig og nærende kost. Det betyder, at visse husstande enten må leve meden utilstrækkeligt sammensat kost, der på længere sigt må forventes at føretil en dårligere sundhedstilstand eller må forsøge at skaffe sig supplerendemidler. Hvad lønnet arbejde angår, er det imidlertid ikke tilladt inden forgældende lovgivning.

144) Som for de andre budgetter er beløbene afrundet til nærmeste hele kr., hvilket kan med-føre mindre diskrepanser.

145) Det vil sandsynligvis ikke være muligt at skære ned på dagligvarer og transport, da detvil forhøje andre udgiftstyper, hvis man fx er nødt til at købe dyrere ind, fordi man ikkehar transport til de billigste indkøbsmuligheder.

162

Bila

g2 Oveni dette grundlæggende problem – de kontante ydelsers utilstrække-

lighed – knytter der sig tre ekstra problematikker til spørgsmålet om de øko-nomiske vilkår: prisstigninger, etableringsudgifter og ekstra udgifter.

5.1. Prisstigninger i løbet af 2008Som tidligere nævnt satsreguleres de økonomiske ydelser årligt, og satsernevil i forhold til undersøgelsestidspunktet stige næste gang i januar 2009.Men priserne på varer følger den almindelige udvikling og stiger løbende.Dermed kan det forudses, at de nuværende udgifter, som er vurderet for be-gyndelsen af 2008, vil være steget til december 2008,146 hvilket yderligere for-værrer den økonomiske situation for de husstande, der i forvejen ikke kanfå pengene til at slå til.

Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at satsreguleringen betyder,at indtægterne ikke følger den almindelige pris- og lønudvikling, hvorforder er grund til bekymring for, at ydelserne også på længere sigt kan udhu-les, hvilket yderligere vil forværre den økonomiske situation for de trængtehusstandstyper.

5.3. EtableringsudgifterEndnu en problematik knytter sig til etableringen af de enkelte husstandeskøkkener. Familierne har været forsynet med mad fra kantinen og kan der-for ikke forventes at have et etableret køkken, ligesom det er usandsynligt,at de har nogen væsentlig opsparing, når de skifter til selvhushold. Det be-tyder, at hver enkelt husstand har en betydelig etableringsudgift, når denovergår til selvhushold.

Udgiften ved indkøb af én enhed af hver vare, der skal til for at opfylde hus-standens behov, beløber sig til over 1.300 kr. Heraf udgør hygiejneartikler90-100 kr.Af det resterende beløb er godt 900 kr. kost, hvoraf en del vil væreetableringsudgift (olie, krydderier, hvedemel, ris, etc.), og en del kan ud-skydes, til der opstår et konkret behov. Tilbage er lidt over 300 kr. til posternesundhed, øvrige dagligvarer og transport.

Det betyder fx for en husstand med en enlig mand, at han ikke har råd til atdække hele etableringen af sin første indtægt (643 kr. for de første 14 dage).Hvis han i første omgang dækker etableringsudgiften for sundhed, daglig-varer og transport, har han lidt over 300 kr. tilbage.Af disse vil en del skulle

146) Inflationen blev i februar 2008 vurderet til 3,1%, men stigningen på de i denne sammen-hæng centrale varegrupper føde- og drikkevarer var hele 7,0% (Politiken, 2008)

163

Bila

g2gå til at dække etableringsudgiften til kost på op til 900 kr. En evt. resterende

del skal dække løbende kostog hygiejneudgifter de 14 dage indtil næsteudbetaling.

Overordnet ser det ud til, at det i overgangsfasen kan være vanskeligt forhusstandene at dække deres etableringsudgifter.

5.3. Ekstra udgifterOveni de udgifter, der er medregnet i budgetterne, kunne en række øvrigeudgifter regnes med, som yderligere ville belaste husstandenes økonomi.Fx:� Børnebleer� Gaver, bl.a. til børn i forbindelse med højtider og mærkedage� Tandlæge, både rutinebesøg og omfattende behandlinger147

� Skønhedsprodukter, herunder makeup, hårprodukter, m.m.� Tobak� Frisør� Mobiltelefon� Kulturelle og sociale aktiviteter (sportsudstyr, middagsselskaber, ud-

flugter, svømmehal, biograf, museum, etc.)� Specialkost, fx til diabetikere og allergikere� Advokathjælp

Ingen af disse udgiftstyper er inkluderet i de her beregnede budgetter, en-ten fordi de ikke er relevante for de gennemsnitlige husstandstyper, ellerfordi det antages, at de ikke ukontroversielt kan regnes for nødvendige. Deanføresdels for at påpege, at en række af deudgifter, husstandeofte vil sparepå i økonomisk pressede situationer, ikke kan gøres til genstand for bespa-relser, simpelthen fordi de i forvejen er uden for rækkevidde for gruppen afafviste asylansøgere. De anføres også for at påpege, at i den udstrækning,en eller flere af disse udgiftstyper, er nødvendige, vil de skulle indføres ibudgettet.

147) Den nuværende tandlægeordning for afviste asylansøgere dækker ikke rutinebesøg, menkun akut behandling for op til 3000 kr. årligt.

164

Bila

g2 Litteratur – Delrapport

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2007: Fordeling og levevilkår 2007, kapitel3: Fattigdom og lavindkomst

BEK nr. 1358, 2005: Bekendtgørelse om udlevering af naturalieydelser til asyl-ansøgere m.fl., af 15. december 2005, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrereog Integration

BEK nr. 1402, 2007: Bekendtgørelse om regulering af beløbene i henhold til ud-lændingeloven, af 4. december 2007, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrereog Integration

Berlingske Tidende, 2008: Dyrt: Prishop på fødevarer koster familier 5.000 kr.,Skovgaard, Lars Erik; 28. januar

CASA, 2002A: Hvad koster det at leve? – standardbudget for familier, Hansen,Finn Kenneth

CASA, 2002B: Social årsrapport 2002, Hansen, Finn Kenneth, Nielsen, Hen-ning J., Abrahamson, Peter & Posborg, Rikke (red.)

CASA, 2004A: “At eksistere eller at leve”, Fattigdom og lave indkomster i Dan-mark – hvordan måler man fattigdom?, Hansen, Finn Kenneth & Hansen, Hen-ning

CASA, 2004B: Starthjælp og introduktionsydelse – hvordan virker ydelserne?,Hansen, Finn Kenneth og Hansen, Henning

De Økonomiske Råd, 2006: Dansk Økonomi, Efterår 2006, kapitel II: Fattigdomi Danmark

Finansministeriet, 2004A: Fordeling og incitamenter 2004

Finansministeriet, 2004B: Lavindkomstgruppen – mobilitet og sammensætning

Fødevareinstituttet, 2008: Fødevareinstituttets fødevaredatabank version 6.02;Danmarks Tekniske Universitet (data hentet januar 2008)

165

Bila

g2Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsens arbejdsgruppe, 2002: Rap-

port om en styrket aktiverings- og undervisningsindsats på asylcentrene, Kapitel 6– Ydelser til asylansøgere

Københavns Kommune, 2008: Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavnskommune; Socialforvaltningen, Projektkontoret

LBK nr. 1044, 2007: Udlændingeloven, af 6. august, Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration

Lovforslag nr. L157, 2002: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, frem-sat d. 29. januar, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Nordisk Ministerråd, 2004: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 – med im-plementering af fysisk aktivitet

Politiken, 2008: Højeste inflation siden 2000, 10. marts

Rådet for Socialt Udsatte, 2003: Sociale ydelser set i et fattigdomsperspektivSocialforskningsinstituttet, 2003: Levevilkår blandt folkepensionister uden sup-plerende indkomst,Arendt, Jacob Nielsen, Hansen, Eigil Boll, Olsen, Henning,Rasmussen, Martin, Bentzen, Jeanet & Rimdal, Brian

Socialforskningsinstituttet, 2004: Fattigdom og social eksklusion – tendenser iDanmark over et kvart århundrede, Larsen, Jørgen Elm og Søndergaard, Jørgen

Socialforskningsinstituttet, 2006: Livsvilkår for børn med familie på danske asyl-centre, Christensen, Else & Andersen, Kathrine Vitus

Udlændingeservice, 2007: Kontrakt mellem Udlændingeservice og Dansk RødeKors Asylafdelingen om indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. af 20. juni2007

Udlændingestyrelsen, 2004: Retningslinjer for tilvejebringelse og afregning afnaturalieydelser

166

Bila

g2 Bilag A: Udgiftsposter

Fødevarer Anslået dagligt Dagligt energi-forbrug i 100g bidrag i kJ

Agurk 0,3 12,825Appelsin 1,15 175,5475Aubergine 0,3 18,45Boullion (kylling) 0,01 6,76Broccoli 0,3 43,758Bulgur 0,15 225,45Bønner, grønne, frosne 0,2 28Bønner, hvide, tørrede 0,15 196,95Chili, tørret, stødt 0,01 0Chili, knust på glas 0,05 0Citron 0,3 26,532Citronsaft 0,05 7,65Cous-cous 0,15 225,3Dadler 0,1 118,422Fetaost 0,3 319,8Fløde (piske) 0,05 74,8Flåede tomater 0,5 45Forårsløg 0,2 22,848Grønkål 0,2 23,2Gulerødder 0,3 41,31Gær 0,125 0Hakket oksekød (10-14% fedt) 0,5 400Havregryn 0,2 308,4Hvedemel 1 1481Hvidløg 0,1 58,899Ingefær (frisk) 0,02 5,6358Kaffe 0,75 96,795Kardemomme 0,01 0Karry 0,01 15,73Kartofler 0,2 58,14Kikærter 0,15 231Koriander 0,01 13,4Kylling, fillet 0,25 139,725Kylling, hel 0,25 128,35

167

Bila

g2Fødevarer Anslået dagligt Dagligt energi-

forbrug i 100g bidrag i kJLinser 0,15 220,2Løg 0,3 51,57Majs 0,2 85,6Mandler 0,05 105,165Mælk (letmælk) 4 808Nødder (hassel) 0,05 127,775Olie, oliven 0,3 1110Olie, solsikke 0,5 1850Oliven 0,1 46,5Paprika 0,01 0Pasta (spaghetti, tørret) 0,15 230,85Peber 0,01 15,21Peberfrugt 0,2 14,08Persille 0,05 10,15Porrer 0,2 16,432Ris (parboiled) 0,15 228,9Rosiner 0,05 70,6Salat (iceberg) 0,2 12,35Salt 0,07 0Sesamfrø 0,2 475,2Smør 0,1 303,1Spidskommen 0,01 0Spinat (frosset) 0,2 17,2Squash 0,2 12,06Sukker 0,1 169,8Syltetøj 0,1 113,5The 0,05 20,101Timian 0,01 0Tomat puré 0,1 38,1Tomater 0,2 21,4Yoghurt, sødmælks 0,15 39,3Æbler 1,15 222,525Æg, skrabe 0,3 171,147Ærter (frosne) 0,2 63,6Totalt indtag: 18,155 11220,0923

168

Bila

g2 Personlige hygiejne Periode Bemærkninger

Tandbørste 90 1 tandbørste anslås at holde 90 dageTandpasta 0,33 1 person anslås at bruge 3ml tandpasta

om dagen, prisen er udregnet pr. ml.Deodorant 30 1 deodorant anslås at holde 30 dageSæbe 0,1 1 person anslås at bruge 10 ml sæbe om

dagen, prisen er udregnet pr. ml.Shampoo 0,1 1 person anslås at bruge 10 ml shampoo

om dagen, prisen er udregnet pr. ml.Hygiejnebind 2 1 kvinde anslås at bruge ½ bind om

dagenBarbergrej - skraber 7 1 skraber anslås at holde 7 dageBarbergrej - skum 0,2 1 person anslås at bruge 5ml skum om

dagen, prisen er udregnet pr. ml.DagligvarerOpvaskebørste 180 1 børste anslås at holde 180 dage per

personOpvaskesæbe 0,1 1 person anslås at bruge 10ml om dagen,

prisen er udregnet pr. ml.Servietter/køkkenrl. 0,66 1 person anslås at bruge 1½

serviet om dagenAffaldsposer 2 1 person anslås at bruge ½ affaldspose

om dagenKaffefiltre 1 1 person anslås at bruge 1 kaffefilter

om dagenThefiltre 1 1 person anslås at bruge 1 thefilter om

dagenSølvpapir/hush-film 4 1 person anslås at bruge 1/4m sølvpapir

om dagen, prisen er udregnet pr. m.Bagepapir 2 1 person anslås at bruge ½m bagepapir

om dagen, prisen er udregnet pr. m.Klude 14 1 person anslås at bruge en klud hver

14 dageMedicinPlaster 6 1 person anslås at bruge et 5cm plaster

per 30 dageHovedpinepiller 7 1 person anslås at bruge 1 pille om ugenHalstabletter 14 1 person anslås at bruge 1 tablet hver 14.dagVitaminpiller 2 1 person anslås at bruge ½ pille om dagen

169

Bila

g2Transport Periode Bemærkninger

Blåt klippekort 20 1 person anslås at bruge ½ klip(10 klip) om dagen

170

Bila

g2 Bilag B: Udgifter

Fødevarer Gennemsnitlig pris Anslået daglig udgifti KR pr. 100 gram i KR

Agurk 1,685294118 0,505588235Appelsin 0,865833333 0,995708333Aubergine 2,390625 0,7171875Boullion (kylling) 9,686111111 0,096861111Broccoli 1,396666667 0,419Bulgur 2,066666667 0,31Bønner, grønne, frosne 4,14 0,828Bønner, hvide, tørrede 3,5 0,525Chili, tørret, stødt 12,11944444 0,121194444Chili, knust på glas 8,39 0,4195Citron 2,03 0,609Citronsaft 2,151666667 0,107583333Cous-cous 2,066666667 0,31Dadler 3,5 0,35Fetaost 4,623333333 1,387Fløde (piske) 3,16 0,158Flåede tomater 0,7875 0,39375Forårsløg 5,113095238 1,022619048Grønkål 3,383333333 0,676666667Gulerødder 0,653333333 0,196Gær 1,966666667 0,245833333Hakket oksekød(10-14% fedt) 4,78625 2,393125Havregryn 0,766666667 0,153333333Hvedemel 0,499166667 0,499166667Hvidløg 3,73 0,373Ingefær (frisk) 9,725 0,1945Kaffe 4,079166667 3,059375Kardemomme 58,8 0,588Karry 8,292592593 0,082925926Kartofler 0,556 0,1112Kikærter 3,666666667 0,55Koriander 58,25 0,5825Kylling, fillet 6,385185185 1,596296296Kylling, hel 2,308333333 0,577083333

171

Bila

g2Fødevarer Gennemsnitlig pris Anslået daglig udgift

i KR pr. 100 gram i KRLinser 3,666666667 0,55Løg 0,449166667 0,13475Majs 1,997777778 0,399555556Mandler 10,5 0,525Mælk (letmælk) 0,7 2,8Nødder (hassel) 11,16 0,558Olie, oliven 5,497777778 1,649333333Olie, solsikke 1 0,5Oliven 3,746296296 0,37462963Paprika 6,25 0,0625Pasta (spaghetti, tørret) 0,666666667 0,1Peber 7,5 0,075Peberfrugt 2,396666667 0,479333333Persille 18,0625 0,903125Porrer 2,51 0,502Ris (parboiled) 0,825 0,12375Rosiner 1,66 0,083Salat (iceberg) 2,521212121 0,504242424Salt 0,431666667 0,030216667Sesamfrø 3,73 0,746Smør 4,86 0,486Spidskommen 48,54166667 0,485416667Spinat (frosset) 1,101851852 0,22037037Squash 2,775757576 0,555151515Sukker 0,849166667 0,084916667Syltetøj 1,812962963 0,181296296The 9,478333333 0,473916667Timian 60,46875 0,6046875Tomat puré 1,390952381 0,139095238Tomater 1,996666667 0,399333333Yoghurt, sødmælks 0,366666667 0,055Æbler 1,053333333 1,211333333Æg, skrabe 2,604848485 0,781454545Ærter (frosne) 1,994444444 0,398888889Total, fødevarer: 38,33229452

172

Bila

g

Bila

g2Personlige hygiejne Gennemsnitlig pris Pris pr. dag i KR

i KR pr. stk./ml/g/mTandbørste 9,975 0,110833333Tandpasta 0,143166667 0,433838384Deodorant 21,875 0,729166667Sæbe 0,02195 0,2195Shampoo 0,027083333 0,270833333Hygiejnebind 0,50234375 0,251171875Barbergrej - skraber 0,985 0,140714286Barbergrej - skum 0,040921053 0,204605263

DagligvarerOpvaskebørste 7,975 0,044305556Opvaskesæbe 0,014 0,14Servietter/køkkenrulle 0,038886719 0,058919271Affaldsposer 0,29875 0,149375Kaffefiltre 0,03975 0,03975Thefiltre 0,235 0,235Sølvpapir/hush-film 0,2645 0,066125Bagepapir 0,58625 0,293125Klude 0,995 0,071071429

MedicinPlaster 0,1295 0,021583333Hovedpinepiller 0,995 0,142142857Halstabletter 1,25 0,089285714Vitaminpiller 0,36 0,18

TransportBlåt klippekort (10 klip) 125 6,25

Samlet total: 48,4713463

Institut for Menneskerettigheder blev oprettet vedLov om etablering af Dansk Center for Internationale Studierog Menneskerettigheder af 6. juni 2002.Instituttet er dansk centrum for opsamling og fremme af videnom menneskerettigheder i Danmark, i Europa og internationalt.Dette omfatter forskning, udredning, information, uddannelseog dokumentation om danske, europæiske og internationaleforhold.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

afvisteasylansøgere ogandreudlændinge iudsendelsesposition … · 2020. 3. 27. · miske ydelser...

Documents