akkc 60 års jubilæumsbog

Fra Aalborghallen i 1953

til Aalborg Kongres & Kultur Center

2013

Fra A

alborghallen i 1953 til Aalborg K

ongres & K

ultur Center 2013

1953-2013

60 år – ingen alder!60 år er jo ingen alder - især ikke, når man til stadighed formår at forny sig og følge med tiden. Sådan er det med Aalborg Kongres og Kultur Center. Som alle andre glæ-der jeg mig hver gang, jeg besøger AKKC. Jeg glæder mig over alle de positive oplevelser, der altid er forbundet med stedet - uanset om jeg er til et kulturarrangement, et møde, en kongres eller en udstilling.

Aalborg Kongres og Kultur Center er et af Aalborgs og Nordjyllands store aktiver. Her er arrangementer for ung og gammel, her er arrangementer af lokal, nationalt og internationalt karakter. AKKC er med til at gøre Aal-borg kendt som en by - både i Danmark og i udlandet.

Aalborg er en glad og festlig by, og vi holder meget af at have gæster. Hvert år er der titusinder af mennesker, der vælger at besøge os - og mange lægger også vejen omkring AKKC.

I Aalborg Kongres og Kultur Center har man mod på meget og er altid klar til at tage nye udfordringer op. Er kulturcentret for eksempel for lille til en stor koncert - ja, så flytter Trillingsgaard og hans personale bare til Gigan-tium.

Mens vi fejrer 60 års jubilæet for Aalborg Kongres og Kultur Center, er en ny kulturinstitution på vej til Aal-borg - Musikkens Hus - på havnen. En institution, som jeg glæder mig meget til. Musikkens Hus bliver ikke en konkurrent til AKKC. Tværtimod. Det bliver en tæt sam-arbejdspartner. Musikkens Hus vil kunne huse mange af de koncerter, som ikke kan fylde den store hal i AKKC, og på den måde bliver hallen frigjort til andre arrange-menter til gavn for vores by og vores landsdel.

Jeg vil gerne afslutte med at takke alle de, der i de første 60 år har været med til at gøre Aalborg Kongres og Kultur Center til det, det er i dag. En kendt, anerkendt og særdeles veldrevet institution. Jeg vil glæde mig meget til også at følge AKKC i de næste mange år.

Hjertelig tillykke med de første 60 år- og god vind i årene fremover!!

Henning G. JensenBorgmester, Aalborg Kommune

Til gavn og glæde i 60 årDet var modige og meget fremsynede byrådspolitikere, der endnu inden 2. Verdenskrig var slut, besluttede den kæmpeinvestering, det var at bygge Aalborghallen. Og det var modige politikere, der holdt fast ved de oprin-delige planer og ved byggeriets kvalitet, selv om mange kritiserede den store investering, fordi prisen løb fra bud-getterne. ”Prisen stiger hvert kvartal”, sagde daværende borgmester Marius Andersen (den første) i 1950. Prisen blev cirka det dobbelte af budgettet.

Men det mod, politikerne viste dengang, har Nordjyl-land nu haft glæde og gavn af i 60 år. Glæde ikke alene ved, at vi kan opleve international kunst som i en af Euro-pas hovedstæder - men absolut også i form af de mange arbejdspladser, som Aalborg Kongres & Kultur Center skaber i Aalborg og i Nordjylland i kraft af centrets man-ge gæster til kunst og kultur og til messer og konferencer.

AKKC’s bestyrelse ønsker ikke kun centrets ledelse og dygtige medarbejdere tillykke med jubilæet - lykønsk-ningerne går til alle nordjyder. Uden dygtige og engage-rede medarbejdere samt mange trofaste sponsorer var vi ikke, hvor vi er i dag. Og medarbejderne og alle andre glade nordjyder, som tager godt imod de titusinder af gæ-ster, der hvert år er i AKKC, er med til, at vi kan ryste på hovedet, når nogen snakker om Udkants-Danmark.

Tillykke til medarbejderne - og tillykke til Aalborg og Nordjylland med denne flotte og velfungerende 60-årige.

Kurt Tinus NielsenBestyrelsesformand

60 år på bagenMed 60 år på bagen er den første ungdom forsvundet. Men takket været fornuftige investeringer gennem alle årene er Aalborg Kongres & Kultur Center klar til frem-tiden.

Ved et jubilæum skal man kikke tilbage og glæde sig over fortiden. Men man skal især kikke fremad.

Vi har netop afsluttet en omfattende renovering af det meste af huset, så vi er både bygningsmæssigt og teknisk klar til at tage imod selv de mest krævende gæstespil på vore scener. Vi er også klar til at huse de store kongresser, der foruden de to store mødesale også kræver 30-40 min-dre møderum. Og husets Restaurant Papegøjehaven kan klare både frokost og dinér. Vi har et stort og moderne First Hotel Europa bygget sammen med centret - foruden alle de andre hoteller i Aalborg. AKKC står godt rustet til fremtiden.

Kunder skal passes og plejes. Det ved vi i AKKC. Derfor vil jeg her ved 60 års jubilæet i Aalborg Kongres & Kultur Center især takke vore dygtige medarbejdere. De har æren for, at AKKC står så stærkt i konkurrencen om store kulturbegivenheder og om danske og internatio-nale kongresser og udstillinger.

Tak også til Aalborg Byråd, som gennem alle årene har været os en god medspiller med et årligt driftstilskud og som ejer af bygningerne altid har haft forståelsen af nødvendige nybygninger og renoveringer.

Jeg vil også takke vore sponsorer og andre samar-bejdspartnere, som er med til at gøre det muligt at fastslå: Aalborg Kongres & Kultur Center er klar til fremtiden!

Ernst TrillingsgaardDirektør

Udgivet ved årsskiftet 2012/2013 af Aalborg Kongres & Kultur Center i anledning af 60 året for centrets indvielse 15. januar 1953.

Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Lars Brix.

Grafisk produktion: PRinfo Aalborg

Billederne er fotograferet af blandt andre: Jørgen Anker Kirkegaard, Harry Dalby, Clausen Foto, Svend Aage Kühl, Viggo Kragmann, Preben Veiby, Jens Morten, Grete Dahl, Leif Nielsen, Max René, Søren Schnoor, Palle Hedemann, Lars Horn, Per Kolind, Jens Astrup, Michael Bygballe, Bent Madsen, Tage Nielsen, Michael Bo Rasmus-sen, Brems Foto, Henrik Bo, Steen Troensgaard, Anne Mette Welling, Ane Marie Jensen, Flemming Lodberg, Peter Halskov, Martin Damgaard, Nord-jyske Medier.

Vi mener at have afklaret alle fotorettigheder. Skulle det ikke være tilfældet, bedes pågældende fotografer kontakte AKKC.

Tak til Aalborg Stadsarkiv, Nordjyske Mediers redaktionsarkiv - og AKKC’s medarbejdere for hjælp til fremskaffelse af billeder og research. Alle har fundet sig pænt i forfatterens utålmodighed.

Aalborg Kongres & Kultur Center,Europa Plads 4,9000 Aalborg.99.35.55.55E-mail: [email protected]

1

Fra Aalborghallen i 1953til Aalborg Kongres & Kultur Center 2013

Flere end 25 millioner mennesker har besøgt Aalborg Kongres & Kultur Center siden starten som Aalborghallen for 60 år siden.

De har været i centret til kunst og kultur, til møder og kongresser, til udstillinger og messer.

Vi har forsøgt at give et bredt billede af den mangfoldighed, der har kendetegnet centret i de 60 år. Ofte har der været flere end

1000 arrangementer i centret om året, så det er umuligt at beskrive det hele.

Men vi fortæller her om mange af de begivenheder, der gennem 60 år har været med til at gøre

Aalborg Kongres & Kultur Center til et stort nationalt og internationalt multihus.

Af LArs Brix

1953-2013

2

Aalborg Kongres &Kultur Center 1953-2013

Efteråret 1944: Aalborg Byråd udskriver arkitektkonkurrence om den nye Aalborghallen. Den gamle fra 1933 - som lå cirka, hvor nu Nordjyllands Kunstmuseum er - brændte i 1941. Den nye hal skal bygges i Pape-gøjehaven (nu Kildeparken).

Juni 1945: Arkitekterne Arne Kjær, Preben Hansen og Otto Frankild vinder arkitektkonkurrencen. Der er 33 forslag. Nordens største hal får et bebygget areal på 8000 kvm., hovedhallen får en loftshøjde på 14 meter. Blandt de små rariteter bør nævnes, at kælderen får keglebaner - og Danmarks første bowlingbane.

1946: Kaptajn R. O. Løvschall knyttes til projektet. Han bliver senere direktør for Aalborghallen.

Marts 1949: Byggeriet starter. Knapheden på byggematerialer - ikke mindst cement - efter krigen gør det først muligt nu. Budgettet er på knap 9 mio. kr., cirka det halve af Aalborg Kommunes skatteindtægt det år.

Den gamle hal, som også hed Aalborg-hallen, blev bygget i grusgraven neden for Aalborgtårnet til Nordjysk Udstil-ling i 1933. Den blev brugt til udstillinger og koncerter. I 1940 satte besættelses-magten sig på hallen og brugte den til indkvartering af tyske soldater. Hallen brændte i januar 1941. Brandårsagen blev aldrig opklaret, men det var sandsyn-ligvis en kakkelovn (1933).

I slutningen af 1940’erne og begyn-delsen af 1950’erne lavede Aalborg reklame for det nye kæmpebyggeri hver gang, mulig-hed bød sig. Aviser og ugeblade også i vore nabolande blev inviteret, og Aalborg deltog i udstillinger. Her er det i Göteborg, hvor Aalborg viste en model af hallen for 125.000 gæster. Den svenske Kong Gustav VI Adolf får her fortalt om projek-tet af blandt andre borgmester Marius Andersen til venstre (1950).

3


3. december 1949: Grundstensnedlæggelse, som foregår på den måde, at statsminister Hans Hedtoft, borgmester Marius Andersen (den første) og landboforenings-formand Hans Pindstrup vipper hver sin trillebør-fuld beton ned oven på grundstensdokumentet.

Sommeren 1950: Budgettet skrider og har nu rundet 10 mio. kr. ”Prisen stiger hvert kvartal”, siger borgmeste-ren. Kritikere snakker om, at hallen er ”betydelig større end strengt nødvendigt” og at ”drejescenen i samme størrelse som Det Kgl. Teaters er overdi-mensioneret”. Få måneder senere er prisen steget til 13 mio. kr.

Vinteren 1950-1951: Cementrationering og en hård vinter forsinker byggeriet.

24. april 1951: Rejsegilde.

15. januar 1952: En navnekonkurrence giver mest stemning for Aalborghallen. Det Jyske Kongreshus er også på tale.

Der gik mere end fire år fra vindeprojektet til Aal-borgs nye stolthed, Aalborghallen, var fundet, og til byggeriet kunne markere grundstensnedlæg-gelsen. De tre unge arkitekter Arne Kjær, Preben Hansen og Otto Frankild tegnede det projekt, som et modigt og fremsynet Aalborg Byråd besluttede sig for i sommeren 1945. Men først i foråret 1949 kunne der i rationeringstiderne skaffes byggemate-rialer, sådan at byggeriet kunne gå i gang.

Det betød mange nye og velkomne arbejdsplad-ser i Aalborg. Flere end 160 virksomheder var invol-veret i byggeriet. Men manglen på byggemateria-ler - og måske manglen på tilladelser til at bruge byggematerialer til andet end boliger - gjorde, at byggeriet kun skred langsomt fremad.

3. december 1949 blev grundstenen lagt. Det foregik på den måde, at statsminister Hans Hedtoft, folketingsmand og formand for Aalborg Amts Landboforening Hans Pindstrup og Aalborgs borg-

mester Marius Andersen (den første) hver vippede en trillebørfuld beton ned i et hul.

Det var en markant begivenhed. Ikke kun for Aalborg men for hele Danmark. Det var grundste-nen til Nordens største forsamlingshus, der her blev lagt. Og som det ses på billedet herover, var begi-venheden så stor, at den dengang allestedsnærvæ-rende Gunnar Nu Hansen havde forladt Sporten og rapporterede i mikrofonen. Det er statsminister Hans Hedtoft, der vipper med børen

Men Aalborghallen kaldte også mange pande-rynker frem. Især på grund af økonomien. For også dengang løb de offentlige byggeprojekter ofte løbsk. Aalborghallen var oprindelig budgetteret til 9 mio. kr. Da bygningerne stod færdige i 1952-1953, lød regningen på omkring 17 mio. kr. Et beløb, som var meget tæt på Aalborg Kommunes samlede ind-tægter i et helt år!

4


20. januar 1952:Det første arrangement afvikles i Aalborghallen. Aalborg Politiorkester giver en hurtig - og kold - koncert midt i hallen, der endnu ikke har fået tag på.

4. juli 1952: Hotellet bag Aalborghallen (i dag skuespillergar-derober) tages i brug i forbindelse med Rebild-festen. Flere af værelserne er udstyret med køje-senge - men med toilet og bad til hvert værelse.

16. oktober 1952: Aalborghallen er officielt i brug for første gang til Den Danske Købstadsforenings årsmøde. Aviser-ne fortæller, at Københavns overborgmester H.P. Sørensen blegner, da han træder ind i Aalborghal-len. ”Den måtte godt have ligget i København….”, siger han. Købstadsforeningen, som senere bliver til Kommunernes Landsforening, bliver en tro-fast gæst i Aalborghallen.

Endnu inden der var kommet tag på Aalborghallen, var prisen steget til mere end 13 millioner kroner - hvilket dengang cirka svarede til Aalborg Kom-munes buget for skolerne i fem år. Det blev kriti-seret kraftigt af mange aalborgensere - og flere og flere kom til efterhånden, som budgetterne skred. De havde hellere set de kommunale skattekroner brugt til andre ting, der ”kommer aalborgenserne til gavn”, som der blev sagt.

Men der kom også ret hurtigt kritik af Aalborg-hallens indretning. Overretssagfører Knud Grün-wald rettede i et langt indlæg i Aalborg Stiftstiden-de en kraftig kritik af blandt andet Aalborghallens store scene og scenetårnet.

”Naar vi derfor spørger, om der i denne Sag er begaaet nogen Fejl, saa er jeg bange for, at jeg som min Opfattelse maa udtale, at der er begaaet næ-sten alle de Fejl, som det overhovedet har været muligt at begaa, og at Teatret i den form, det har nu, paa Forhaand er dømt til at blive en Fiasko”, skrev overretssagfører Grünwald.

Han forudså i artiklen også, at antallet af kunst-neriske gæstespil i Aalborghallen ville blive meget, meget begrænset, fordi kommunen hver gang måtte betale underskuddet.

”Et Gæstespil fra Paris vil komme til at koste Kommunen et Beløb på mellem 150.000 og 200.000 Kr.”, skrev han.

- Aalborghallen var Nordens største hal i 1953 - en kongresbygning, en udstillingshal og en kæmpe teatersal i ét og samme hus. Og med en stor scene og en drejescene med præcis de samme mål som i Det Kgl. Teater. Det må dengang have været helt fantastisk.

Direktør Ernst Trillingsgaard er i dag fuld af lov-ord og roser til de lokalpolitikere i Aalborg, som dengang alene med kommunekassens penge turde bygge så stort og flot.

- Selv om det heldigvis har vist sig, at overrets-sagførerens kritik ikke var berettiget, så kan man jo godt forstå, at mange rynkede panden over de mange penge. Det var meget modigt gjort af Aal-borg Byråd, at man endnu inden krigen var slut udskrev arkitektkonkurrencen - og ikke mindst, at byrådet holdt fast i planerne i efterkrigsårene, hvor

der var nok af problemer, blandt andet udbredt bo-ligmangel, siger Ernst Trillingsgaard.

Skeptikere var der masser af dengang - overrets-sagfører Grünwald var kun en af dem. Den store scene stod for skud i meget af kritikken. De fær-reste kunne se, at en by som Aalborg skulle have behov for en scene som på Det Kgl. Teater.

- Men der er ikke tal på, hvor mange gange hallen i de 60 år har været propfyldt med glade mennesker. Og netop det, at scenen har de store mål fra Det Kgl. Teater, har været årsagen til, at vi har kunnet få ad-skillige store gæstespil til Aalborg. Ikke kun fra Det Kgl. Teater, men selv i dag kommer scenemestre fra de store ballet- eller koncerthuse i Europa med an-erkendende nik, når de skal se og godkende scenen og hallen, inden vi skriver kontrakt, siger Ernst Tril-lingsgaard.

5


19. oktober 1952: Aalborg By-Orkester med Victor Schiøler som solist giver sin første koncert i Aalborghallen. Et par uger forinden har orkestret med glæde afprø-vet akustikken. Koncerten bliver transmitteret i Danmarks Radio, som samtidig indvier studiefa-ciliteterne i Aalborghallen. Orkestret - nu Aalborg Symfoniorkester - har siden spillet omkring 3000 koncerter i hallen.

20. november 1952: Den italienske tenor Benjamino Gigli samler cir-ka 3400 mennesker til koncert. Den berømte tenor roser akustikken i hallen som enestående.

November 1952: De nyeste biler vises frem ved en stor biludstilling i hallen.

December 1952: Efter to en halv måned gøres status: Besøgstal-let til forskellige arrangementer og udstillinger i Aalborghallen runder allerede inden den officielle åbning 250.000 - over tre gange Aalborgs indbyg-gertal.

December 1952: Byggeregnskabet viser en totalt udgift på cirka 17 mio. kr., tæt ved det dobbelte af det budgetterede. Så der skal spares. Byrådet beslutter, at byens honoratiores ved indvielsesfesten få uger senere selv skal betale for soupéen. Og lokale inviterede gæster skal selv betale for eventuelt ledsagende ægtefæller. Nogle steder bliver der grinet af denne nordjyske sparsommelighed. En københavneravis mener dog, at det er udmærket at få ”stoppet det utidige Spiseri på det offentliges Regning!”

Datidens største sanger, Benjamino Gigli, var begejstret for Aalborg-hallen. Gigli havde optrådt i den

gamle hal i 1934, men da han kom tilbage i den nye Aalborghallen i

1952, lød hans uforbeholdne kom-pliment til hallens akustik ifølge

aviserne: ”Det er det eneste Lokale i Verden, hvor jeg ikke faar den sidste Tone tilbage i Hovedet!”

Berlingske Aftenavis fortalte, at Gigli var så glad for Aalborghal-

len og de knap 3400 publikummer, at han blev ved med at synge og

bogstavelig talt måtte rives væk fra scenen for at nå Aalborgbåden i

rette tid.

Der blev sandelig ikke ruttet med pen-gene, da Aalborghallen blev indviet i 1953. Og i invitationen blev fortalt, at inviterede lokale gæster kunne købe billet til ”en kvindelig ledsager”.

6


10. januar 1953: Inden den officielle åbning bliver de enorme køk-kenfaciliteter for alvor afprøvet. 1608 medlemmer af Arbejderforeningen af 1853 fejrer 100 års ju-bilæum. Menuen er suppe, fisk, steg og dessert. Den nyudnævnte restauratør Hans Jørgen Peter-sen, meddirektør hos naboen, Restaurant Kilden, er tilfreds. Det samme er alle gæsterne.

15. januar 1953: Aalborghallen indvies officielt med indvielsestale af udenrigsminister Ole Bjørn Kraft, som kalder hallen for Skandinaviens største forsamlingshus. Det Kgl. Kapel og Det Kgl. Teater med ballet-ten ”Coppelia” medvirker. På forreste række Ole Bjørn Kraft, borgmester Marius Andersen og frue og radiorådsformand Julius Bomholt.

Premiereaftenens store opstilling med de in-

viterede gæster på de første rækker. Noget

af indvielsesfesten blev sendt direkte i radioen,

så publikum ventede pænt på, at den røde lampe lyste - lampen

som viste, at radiotrans-missionen var begyndt.

Det var med Det Kgl. Kapel, som spillede

”Vølund smed”.

Skuespilleren Ib Schøn-berg var en af de po-pulære kunstnere, som optrådte ved Aalborg-hallens fire dage lange indvielsesfest. Her er han omgivet af nogle af de tusinder af aalbor-gensiske skolebørn, der var inviteret til festen. Ib Schønberg fik hele salen til at gynge med på den populære vise om båden, der kommer med bananer.

7


15. januar 1953:”Jeg vil gerne bringe en tak til de største givere, byens mange skatteydere, baade store og smaa. Fremtiden skal nok vise, at pengene er godt an-vendt. Derfor haaber jeg, at skatteyderne - i hvert fald med tiden - vil svare mig med et selv-tak”, siger borgmester Marius Andersen (den første) blandt andet i sin indvielsestale.

15. januar 1953:Scenens store Harlekin-fortæppe bliver officielt afsløret af blandt andre solodanser ved Det Kgl. Teater Frank Schaufuss, der har siddet model til Helge Refn’s Harlekin fortæppe.

15.-18. januar 1953Den fire dage lange indvielsesfest er ”Kongelig kunst og en borgerlig fest”, som Aalborg Stiftsti-dende skriver. Foruden den første aftens musik og ballet fra Det Kgl. Teater er der i de efterfølgende dage både folkefest og sportsstævne. Både konge-lig kunst og folkefest med ”aalborghumøret, det berømmede og forkætrede i al sin umiddelbarhed, dets smitsomhed og dets formløshed”, som Stift-stidende fornemt beretter på avisens forside. Den flere dage lange indvielsesfests budget er på 57.500 kr. Godt 50.000 kr. kommer ind ved billetsalget.

Aviserne dækkede natur-ligvis indvielsen bredt. Også de udenbys dag-blade. Her er det Jyllands-Posten 16. januar 1953.

1800 løse stole blev kørt frem sat op enkelt-vis til den store åbningsaften. Når der var

disse store publikumsopstillinger, blev sto-lene stak for stak hentet i depotet og kørt

ind i hallen på sækkevogne.

8


31. marts 1953: Med få timers varsel melder Kong Frederik på fe-rie i Trend sin ankomst. Kongen vil gerne se det nye bygningsværk.

4. juni 1953 Kongen kommer igen - denne gang sammen med Dronning Ingrid. Regentparret ankommer til Aal-borg med Kongeskibet Dannebrog og bliver på kajen budt velkommen af bl.a. borgmester Marius Andersen. Kongen og Dronningen kører gennem en flagsmykket by til Aalborghallen i Krone 1-li-mousinen. Borgmesteren kører i en politibil for at nå frem før Krone 1. Men også dengang opstår trafikpropper på Vesterbro i Aalborg. For Krone 1 når planmæssigt frem, men borgmesterens poli-tibil sidder fast i trafikken. Så Kaptajn Løvschall er ene om at byde Kongeparret velkommen til Aalborghallen. Da borgmesteren når frem, er det Kong Frederik, der står for enden af den røde lø-ber og byder borgmesteren velkommen. Her er Kongeparret kommet ind i hallen og vises rundt af borgmesteren og haldirektøren.

Tirsdag den 31. marts 1953 først på formiddagen nærmest sprang direktør R. O. Løvschall op fra sin kontorstol. Der var nemlig telefon fra borgmester-kontoret, som var blevet ringet op fra den konge-lige jagthytte i Trend i Himmerland. Kong Frederik ville gerne samme eftermiddag klokken 15 se det nye flotte kæmpebyggeri i Aalborg.

Et par måneder tidligere var Aalborghallen blevet officielt indviet med et hav af prominente gæster. Men ingen fra Kongehuset - dengang var det abso-lut ikke sædvane, at Kongehuset deltog i sådanne begivenheder. Og slet ikke i provinsen langt fra Kø-benhavn.

Sådan er det heldigvis ikke mere. I de sene-ste årtier har medlemmer af Kongehuset gæ-stet Aalborg Kongres & Kultur Center adskillige gange - ikke kun til store koncertarrangementer

men også som protektorer ved udstillinger og konferencer.

Tilbage til tirsdag den 31. marts 1953. Direktør Løvschall var tidligere officer, så han fik hurtigt ar-rangeret besøget. Hallens tre arkitekter, Arne Kjær, Otto Frankild og Preben Hansen, skulle vise Kong Frederik rundt. Men Frankild og Hansen boede i København. Kaptajnen - som Løvschall hed i daglig tale - fik organiseret afhentning med privatfly fra København til Aalborg. Absolut ikke en hverdags-begivenhed i 1953.

Men både arkitekter og hallens direktør stod klar, da Kong Frederik ankom kl. 15. Rundvisningen varede godt en halv time, inden Kongen returne-rede til Trend. Besøget blev planlagt så hurtigt og var så uofficielt, at end ikke byens pressefotografer nåede at blive orienteret.

Prins Joachim og Prinsesse Alexandra besøgte AKKC i 1996 få måneder efter deres bryllup.

Prins Axel (nummer to fra højre) besøgte Food Fair i Aalborghallen i 1963. Ved siden af ham land-brugsminister Karl Skytte.

Dronning Ingrid ved Food Fair i 1961.

Prinsesse Benedikte sammen med direktør Trillingsgaard i 1994.

9

Parate var både fotografer og resten af byens befolkning, og den røde løber var rullet ud et par måneder senere, da Kong Frederik og Dronning Ingrid var på officielt besøg. Den røde løber har væ-ret rullet ud foran Aalborg Kongres & Kultur Center adskillige gange siden da. Der har næppe været et eneste royalt besøg i Aalborg uden, at AKKC er ble-vet besøgt. Og skiftende borgmestre bortset fra den første Marius Andersen har været der til tiden!

Det har også været en glæde for Aalborg Kon-gres & Kultur Center, at Dronning Margrethe og Prins Henrik flere gange har overværet de store in-ternationale gæstespil, der har været i AKKC.

- Og Kongehusets engagement i konferencer og udstillinger har givet AKKC uvurderlige fordele i markedsføringen. Vi er stolte og glade hver gang, vi har besøg af Kongehusets medlemmer, og når de

royale på andre måder viser interesse for vore ar-rangementer, siger direktør Ernst Trillingsgaard.

Kongefamilien har været - og er - protektorer for adskillige af de internationale arrangementer i Aalborg Kongres & Kultur Center. Blandt andet var det markant midt i 1990’erne, da fem medlemmer af Kongehuset var protektorer for fem af de EU-te-makonferencer, som AKKC arrangerede. Det er ikke sket hverken før eller siden, at fem medlemmer af Kongehuset har engageret sig så kraftigt i en privat organisation eller institution som AKKC.

At være protektor for f.eks. en konference be-tyder, at protektoren bliver en slags ærespræsident for konferencen. Protektoren har ikke noget ansvar for konferencens tilrettelæggelse eller afvikling. Men et kongeligt protektorat er en garanti for, at arrangementet har en vis karat.

Og et royalt protektorat for et internationalt ar-rangement i Aalborg Kongres & Kultur Center bli-ver bemærket i Europa - både når arrangementet skal markedsføres og under afviklingen.

- Når f.eks. Prins Joachim er protektor for en stor udstilling og konference, engagerer han sig i arran-gementet. Prinsen åbner udstillingen og bruger et par timer på at hilse på deltagerne. Det sætter ar-rangementet et par klasser op, siger Ernst Trillings-gaard.

Og det giver AKKC den medieomtale, der er så nødvendig for at slå husets navn fast som et af Dan-marks førende konference- og udstillingscentre.

Prins Henrik var på besøg i AKKC i august 2000. Samme dag havde Ernst Trillingsgaard invite-ret Cirkusrevyens personale til at kører travløb. Prinsen blev inviteret med og sagde straks ja. Her griner han sammen med Ulf Pilgaard af præstatio-nerne på travbanen.

Dronning Margrethe ankommer her til Lauritz Melchior International Singing Competition i november 2010.

Kronprinsparret på besøg i Aalborg kort efter deres bryllup i 2004.

10


7. juli 1953: Herman Gellins Teaterselskab skal spille i Aalborg-hallen, og teaterdirektørens regissør anmoder nogle uger forinden på et postkort haldirektøren om, at hallen har mandskab klar: en elektriker til at sætte dekorationer op og to mand til aflæsning af kulisser.

Januar 1954:Aalborghallen fejrer 1 års jubilæum. Den Jyske Opera opfører uddrag af ”Barberen i Sevilla” og ”La Bohème” med Aalborg By-Orkester. På tårnet mellem selve hallen og kontorbygningen markeres det med et stort skilt. Siden dengang er pladsen en fast plads for Hallens egenreklame. De seneste mange år er det blevet til levende lysrekla-mer. Men funktionen er den samme.

To mand til aflæsning af dekorationer bad teaterdirektør Herman Gellin om i 1953. I dag er det noget helt andet, når AKKC har gæstespil. Ofte kommer der flere store last-vognstog med kulisser og andet udstyr. Og det kan godt tage et halvt hundrede mand en dags tid at læsse af og gøre scenen klar.

I 1954 fejrede Aalborg Teater 75 års jubilæum. Teatret gik i samarbejde med Aalborghallen, og fra 24. april og 16 dage frem spillede teateret operetten ”Som-mer i Tyrol” for fulde huse. 1600 gæster så hver aften operetten og Jens Schrøder og Aalborg By-Orkester. Avi-serne roste både operette, musik, scene og hal. Her reportagen fra Ny Tid.

11


31. marts1954:Stor Påskemesse i Aalborghallen. Det er en for-brugermesse a la de senere så populære Forårs-udstillinger. Gæst nummer 25.000 får et stort på-skeæg af direktør Løvschall.

11. november 1954: Teaterdirektør Herman Gellin meddeler pr. brev haldirektør Løvschall, at han skal sørge for tre journalister med fotografer på Hotel Phønix tre dage senere til at interviewe Marguerite Viby og Preben Mahrt inden deres optræden i farcen ”Himmelsengen”. Herman Gellin er en af da-tidens store arrangører af teater og revyer, som turnerer rundt i landet. Han har et mangeårigt tæt samarbejde med Aalborghallen. Herman Gellin kommunikerer næsten udelukkende med åbne postkort. Sjældent med breve - og med telegram-mer, når det skal gå hurtigt.

Medierne har altid været en vigtig samarbejdspartner for Aalborghal-len. Omtale om kommende publi-kums-arrangementer er guld værd for hallen. Men at en teaterdirektør sådan ligefrem bestiller tre stk. jour-nalister med hver sin fotograf hører til sjældenhederne. Men i provins-byen Aalborg er det i 1954 en begi-venhed, at to berømte skuespillere kommer til byen. Så det fremgår af håndskrevne notater, at haldirektør Løvschall skam fik fat i tre journali-ster fra byens aviser.

12


November 1954:Endnu et år efter den officielle åbning af Aalborg-hallen fryder aalborgensere og nordjyder sig lidt over den misundelse, der specielt er i København. Her linier fra Berlingske Aften Avis.

31. december 1954: Aalborghallen har i 1954 været udlejet i 218 dage - siden åbningen i 1953 har hallen været udlejet i 523 dage.

Juli 1955: Da halbyggeriet starter, bliver der lagt togspor fra banegården til hallen til transport af byggemate-rialer. Da hallen er færdig, bliver sporet bevaret og brugt til transport af udstillingsmateriel. Det bliver også sagt, at Kongeparrets salonvogn kan køre direkte ind i hallen. Det sker dog aldrig. Men derimod bruges sporet til at køre hallens gæster helt til døren.

September 1955:Cirkus Ib’s besøg i hallen aflyses. Revyen fra Bak-ken har i år været uden den populære skuespiller Ib Schønberg. Han er syg og sengeliggende hele sommeren og dør den 24. september 1955.

Skuespilleren Ib Schønberg var en kær og populær gæst i Aalborghallen ved åbningsfesten i 1953. Han skulle have været med sin Cirkus Ib-revy i Aalborg i september 1955. Men gæstespillet blev aflyst på grund af Ib Schønbergs sygdom.

Et selskab fra Frederiks-havn, som skulle overvære ”Flagermusen” i Aalborg-hallen, blev kørt direkte til døren af DSB. Toget havde endestation lige uden for hallens store sideport. Be-givenheden i 1955 var stor nok til, at Aalborg Stiftsti-dende ofrede fotograf på historien. Året efter var der en weekend parkeret sovevogne på sporet. Her overnattede deltagere i et stort sangerstævne.

13


26. september 1955: Aalborghallen modtager det første russiske opera- og ballet gæstespil med blandt andre dansere fra Bolshoi. Som et ekstra nummer sang en af opera-ens medvirkende ”Nu er dagen fuld af sang” - på dansk.

Oktober 1955: Cirkus Schumann, der er fast årlig gæst i Aalborg-hallen siden åbningen, har denne gang elefanter med. De indvier den store port mod p-pladsen. Si-den da hedder porten Elefantporten. Der hænger oven i købet en elefant over porten.

December 1955: Juletræsfester for især de store fagforeninger trækker folk til hallen. Mellem jul og nytår er der i alt 16.000 børn, forældre og bedsteforældre til juletræsfesterne.

Aalborghallen tog en ordentlig bid af Papegøje-haven - Kildeparken. Der var ikke så mange biler i begyndelsen af 1950’erne, så parkeringspladserne kom lidt efter lidt, efterhånden som DSB og andre flyttede fra arealerne, og de gamle bygninger bag hallen blev tomme. I første omgang blev det til godt 100 p-pladser, nogle år senere 250. Først i 1976 kom der 500 p-pladser.

Aalborg By-Orkester var - og er - en kær gæst i Aalborghallen. Orkestret, der blev dannet 1943,

har spillet i Aalborghallen siden før den officielle åbning både med egne koncerter og sammen med kunstnere og gæstespil. Orkestret kom i 1992 til at hedde Aalborg Symfoniorkester og flyttede i egne lokaler i den tidligere Europa Bio i Kjellerupsgade.

Symfonien, som stedet hedder, har egen scene, men Aalborghallen bruges fortsat af symfonior-

kestret til koncerter flere gange om måneden. Når Musikhuset står færdigt på havnen i Aalborg i

2013, flytter Aalborg Symfoniorkester dertil.

14


30. august 1956: Cirkusrevyen gæster for første gang Aalborghal-len. Cirkus Revyen 1957, 1958 og 1960 bliver også opført i Aalborghallen. I 1960’er er Helsin-gør Revyen og Stig Lommers ABC-Revyerne på gæstespil. Og fra 1986 og fremover er Cirkus-revyerne publikumsmagneter.

25. marts 1957: Det storslåede isshow Holiday On Ice for første gang i Aalborghallen.

20. november 1957: Besøgstallet i Aalborghallen runder 1,5 mio. Det svarer til mere end 100 hver dag siden de første arrangementer i 1952 før den officielle åbning.

Februar 1958: En koncert med den amerikanske jazzmusiker Lionel Hampton og hans orkester bliver en så stor succes, at hallen både i 1958 og i de efterfølgende år har mange store jazz-navne på plakaten.

I marts 1957 prøvede Aalborghallen noget helt nyt: Det store isshow Holiday On Ice rykkede ind i hallen. I ni dage trak showet fulde huse, og den succes gjorde, at showet vendte tilbage de efterfølgende fem år.

Den Gyldenblonde, Povl Sabroe, var direktør og iscenesætter af Cirkus Revyen 1956. Med revyen var blandt andet 10 balletdansere ”Baronesserne fra Paris”. Den Gyldenblonde optrådte naturligvis i pro-grammet sammen med to af pigerne fra Paris.

15


26. marts 1958: Tommy Steele giver to koncerter i hallen, hver propfyldt med 3000 tilskuere.

23. januar 1959: Louis Armstrong og hans orkester trækker to ful-de huse.

Januar og april 1959: Professionelle boksestævner i hallen.

August 1959:Dirch Passer henrykker for fulde huse i fire dage med komedien ”Charleys Tante”.

10. december 1959: Håndboldlandskamp Damark-Vesttyskland.

3. juni 1960: Tronfølgeren Prinsesse Margrethe åbner den 10 dage lange udstilling Danish Food Fair, der fylder ikke blot alle kvadratmeter i halkomplekset men også forpladsen og dele af Kildeparken, hvor der er opstillet pavilloner. Food Fair-udstillingerne bliver gentaget i 1961 og 1963.

I 1959 var der jubilæum i Aalborghallen. Sådan forstået, at det var 25 år siden, at Det Kgl. Teater første gang var i Aalborg-hallen med et gæstespil. Det var i den gamle hal på Skovbakken. 21.-23. april markerede Det Kgl. Teater og Aalborg-hallen de 25 år med ”Som man behager” iscenesat af John Price. Skuespiller Bendt Rothe, der i 1959 var turneleder på Det Kgl. Teater, kikker på hallens lille udstilling sam-men med borgmester Jens Jensen.

Aalborg Stiftstidende ryddede hele forsiden, da Tronfølgeren var i Aalborghallen i 1960.

16


19. november 1960: Det Unge Aalborg trækker næsten 3000 unge nordjyder til dans - uden alkohol. I de efterfølgen-de år holdes fem-seks lignende arrangementer om året med 2500-3000 deltagere hver gang.

25. december 1960:Aalborg Boksealliance holder boksestævne - og starter en tradition, som kører i årevis.

21. februar 1961: Louis Armstrong og hans jazzband er tilbage. Men ikke med så stor succes som i 1959. Kun godt halvdelen af billetterne til de to koncerter sælges.

Juni 1961:Kong Frederik og Dronning Ingrid besøger den store Food Fair messe i hallen og i Kildeparken. Kongen bliver vist rundt af bryggeridirektør Hen-rik Sander.

Der var populær musik i en propfyldt Aalborghallen 21. januar 1961. Schla-ger Parade med Volmer Sørensen ved mikrofonen og Otte Franckers Septett og blandt andre Blue Boys, Jan & Kjeld, Lill-Babs, Dorthe, Grete Sønck, Natt Russel - og en meget ung itali-ener i korte bukser, Robertino (Loreti)

I sommeren 1962 var der diskussioner om at flytte Tyren fra Vesterbro ud foran Aalborghallen. Det blev som bekendt ikke til noget - Tyren står

fortsat på Vesterbro. Måske som et udslag af sommerens agurketid kli-

strede pressefotograf J. A. Kirkegaard i Stiftstidende to billeder sammen og

illustrerede en flytning.

17


Januar-februar 1962:De nordjyske mesterskaber i indendørs fodbold - som er seks store stævner - trækker i årets to før-ste måneder knap 15.000 gæster i hallen. I 1962 var tv-modtagerne få, men tv transmitterede med Gunnar Nu ved mikrofonen. Mesterskaberne har været spillet i Aalborghallen hvert år siden 1955.

4. juli 1962:Kongeparret og Tronfølgeren er igen på besøg. De deltager i 4. juli-festlighederne, der ikke alene er festen i Rebild Bakker men traditionelt også aftenfest i Aalborghallen. Den amerikanske ho-vedtaler, den dengang tidligere vicepræsident og senere præsident, Richard Nixon, deltager også.

Marts 1963:Et forsøg på at flytte en tekstilmesse fra Midtjyl-land til Aalborg mislykkes. Texfair afvikles gan-ske vist over ni dage arrangeret af et lokalt firma, som lejer Aalborghallen. Men publikum udebli-ver, og messeselskabet går konkurs. Aalborghal-len overtager udstillingsmaterialet og får derved dækket lidt af tabet.

31. maj 1963:Food Fair er tilbage. Statsminister Jens Otto Krag åbner den 10 dage lange udstilling, som igen er en publikumssucces. Men med så mange udstil-lere, at der bruges mange ressourcer og penge på at lave udstillingsområder i Kildeparken. Aalborg er for lille til den store Food Fair - og udstillingen kommer ikke igen. Den første Food Fair udstilling er i 1960, og da stifter nordjyske erhvervsfolk et aktieselskab udelukkende med det formål at køre Food Fair udstillingerne. Det er Aalborgs hidtil største satsninger på at gøre byen og landsdelen kendt og på at fortælle verden, at Aalborg har et stort internationalt messecenter.

Sådan forestillede erhvervsfolkene bag Danish Food Fair udstillingerne sig, at det samlede messeareal skulle se ud. Nederst til venstre er Restaurant Kilden, øverst halkomplekset. Resten af bygningerne er midlertidige pavilloner og telte. Trappen til højre fører over jernbanen og cirka til arealet, hvor der i dag er rutebilstation (1963).

En tv-transmission med Gunnar Nu Hansen

ved mikrofonen var i 1962 en langt større

publikumstrækker end det ellers så populære Nordjysk Mesterskab i

indendørs fodbold. Det var kun få år siden, at

tv kunne modtages i hele Danmark, og nord-

jyderne var ikke særlig hurtige til at købe en

modtager.

18


Oktober 1963:”Teenagerlove” spiller med stor succes en hel uge. Preben Neergaard, Birgitte Reimer og Buster Lar-sen har nogle af hovedrollerne.

9.-11. januar 1964. 70-årige Osvald Helmuth gæstespiller med Hel-singør Revyen, som også er Osvalds 50 års jubi-læum. Udsolgte huse tre aftener i træk - billigste billet koster 4,90 kr.

Februar 1964: For første gang bruges hallen til et gocart-stævne.

5.-10. maj 1964:Egentlig er Scan Fair de skandinaviske isenkræm-meres indkøbsmesse. Men i tre af dagene åbnes for publikum. Der er masser af mennesker, selv om politiet forbyder, at udstillerne må sælge deres varer. Dog sådan at forstå, at de kan optage bestil-linger og levere varerne efter udstillingens afslut-ning. Scan Fair kommer igen i maj 1965.

December 1964: Aalborg Filmklub får hjemsted i Det Lille Teater i Aalborghallen. En aften om måneden holder film-klubben et arrangement i salen, der har plads til 272 gæster.

Tre aftener med hver 1392 tilskuere trak Helsingør Revyen i Aalborghallen i januar 1964. Den abso-lutte hovedkraft var 70-årige Osvald Helmuth, der blev hyldet for sit 50 års jubilæum på de skrå bræd-der. Egentlig var jubilæet 6. september 1963 - men revyen kom først til Aalborg året efter.

Det var den dengang meget aktive turneteater-mand Herman Gellin, der sendte Helsingør Revyen på turne. Gellin kaldte sig i øvrigt ikke teaterdirek-tør, derimod chefdirektør!

Der var flere andre stærke kræfter med i Hel-singør Revyen - Elga Olga, Peter Kitter, Jytte Abild-strøm og instruktøren Gunnar Lemvigh. Men re-vyen var Osvalds, og det er fra den, at ikke helt unge fortsat kan huske og synge med på viserne ”En grimasse der ka’ passe” og ”Opad eller nedad”. Den sidstnævnte er Osvald sminket til på billedet herover. Det var under besøget i Aalborg, at Osvald fastslog om hallen, at ”Det er ikke en hal. Det er en hel”.

Herman Gellin slog meget på, at TV midt i de-cember havde vist glimt fra revyen, og alle billetter til de tre forestillinger i Aalborghallen var da også solgt på få dage. De bagerste pladser kostede 4,90 kr., de forreste i midten - orkesterplads - kostede 16,90 kr. Men så var det også med gaderobegebyr.

Elga Olga

Gunnar Lemvigh

19


4.-12. september 1965:Danmarks første egentlig byggeudstilling holdes i Aalborghallen og på forpladsen. Byggeri for Mil-liarder, kaldes udstillingen, der er mere en publi-kumsudstilling end en fagudstilling. Der bygges boliger i massevis, og nordjyderne er interesse-rede i både byggeri og indretning. Trods stor suc-ces kommer udstillingen ikke igen - den flyttes til København.

6. oktober 1966:Borgerbal i Aalborghallen med Teddy Petersen og hans 14 mands danseorkester. En uges tid tidlige-re var naboen, Restaurant Kilden, lukket. Kilden var kendt for de populære danseaftener, der ofte blev sendt i radioen. Kaj Julian og Teddy Petersen muciserede i Kilden - og Aalborghallen var hur-tig til at indbyde til ”Borgerbal med familiedans og liegstouw til gammelkendte toner” med Teddy Petersen.

28. og 29. oktober 1966: Vienna Operetta Company gæstespiller med ope-retten ”Sommer i Tyrol”. Operettekompagniet møder med hele 10 tons dekorationer og kostumer - den hidtil største mængde udstyr til et gæstespil i Aalborghallen.

Dronning Ingrid be-ærede udstillingen Byg-

geri for Millarder med sit besøg. Dronningen blev vist rundt på den

store udstilling - men det var nu mest udstillings-

områderne med møbler og ting til hjemmet, der interesserede Dronnin-

gen (1965).

”Sommer i Tyrol” kom til Aalborghallen fra Falkoner Centret i Kø-benhavn, hvor operet-ten var blevet opført tre gange. I Aalborg var der to forestillinger, og Wiens operettekom-pagni’s turné i Dan-mark var arrangeret af en direktør, der se-nere skulle blive meget kendt i Aalborg, Ingvar Blicher-Hansen. ”Som-mer i Tyrol” fortsatte til Holstebro Hallen, hvor operetten spillede to gange. Direktøren i Holstebro Hallen hed Ernst Trillingsgaard (1966).

20


December 1966: Aalborghallen bruges til mange forskellige ting: Postvæsenet mangler plads til sortering af julens pakkepost og lejer hallen i adskillige dage op til jul. Det gentager sig i de efterfølgende år.

19. og 20. oktober 1967:Turneteatrene har gode dage i Aalborghallen. Scenen er kæmpestor, skuespillergarderoberne perfekte, hallen har masser af tilskuerpladser - og hvis det er mere intimt, er der plads i Det Lille Teater på 1. sal over Restaurant Papegøjehaven. Harald Jørgensen Tourneen er et selskaberne. Her med ”Det suser i Sassafras’en” med Hans W. Pe-tersen, der netop har rundet de 70 år, i hovedrol-len.

Januar 1968: Aalborghallen får en biograf. Efter at blandt an-det Aalborg Filmklub jævnligt har brugt Det lille Teater på 1. sal til filmvisning i nogle år, indret-tes Teater Bio i teatersalen. Der er plads til 272 biografgængere, og der spilles hver aften. I dag-timerne bruges salen til andre formål. Driften er kommunalt sikret, og Teater Bio skal spille lidt smallere film. Biografen drives sammen med den kommunalt ejede Europa Bio i Kjellerupsgade. Overskuddet herfra dækker underskuddet i Teater Bio.

1. januar 1969: Restaurationsforpagteren siden åbningen, H. J. Petersen, opsiger kontrakten og Torkild og Peter Mouritzen - far og søn - overtager forpagtningen. Et par måneder senere bliver Peter Mouritzen ene-ansvarlig.

Det var en hastigt voksende møde- og kongres-forretning, Torkild og Peter Mouritzen overtog i 1969. Men selv om forretningen også udviklede sig til restaurant for både selskaber og a la carte, er det alligevel de store selskaber, som der set udefra har været mest fokus på.

Alle, der har været til store møder eller kongres-ser med 1000, 2000 eller måske 3000 til spisning, kender det: Sovsen er kold, grøntsagerne slaskede - og øllet er varmt.

Men ikke i Aalborg!For siden den første store spisning i Aalborghal-

len i januar 1953 har det været en lov, at både mad og drikke skal være i topkvalitet. Og hallens gæster skal have en høflig og første klasses behandling fra start til slut. I januar 1953 var det 1608 medlemmer af Arbejderforeningen af 1853, der spiste suppe, fisk, steg og dessert til foreningens 100 års jubi-læum. Siden da har der været massevis af spisende selskaber på 1000, 1500, 2000 - ja, 3000 og somme tider lidt til. Aalborg Kongres & Kultur Centers re-staurant Papegøjehaven kan klare både det kolde og varme og den kæmpe logistik, der skal til, når nogle tusinde gæster både skal holde møder, spise frokost og senere middag.

Forpagterne af Papegøjehaven har været få. Hans Jørgen Petersen, der også var restauratør i Kilden, var forpagter til 31. december 1968. Tor-kild Mouritzen fra smørebrødsforretningen og re-stauranten Favoritten i Vesteraa i Aalborg - og før det restaurant Ritz Safari - blev bedt om at søge forpagtningen. 1. januar 1969 overtog far og søn, Torkild og Peter Mouritzen, forpagtningen. Allere-de efter et par måneder blev Peter Mouritzen ene ansvarlig. Det var han til 1. januar 2004, hvor søn-nen Lars tog over. Både Torkild og Peter Mouritzen var uddannede som isenkræmmere og selvlærte re-stauratører. Lars har en hotel-uddannelse bag sig og flere års erfaring fra blandt andet Herninghal-lerne, inden han blev inspektør i Papegøjehaven og nogle år senere direktør. Billedet herover med de tre generationer Mouritzen er fra 1996.

- Massevis af Aalborgs gæster spiser og fester i Aalborg Kongres & Kultur Center og i Papegøjeha-ven. Vi skal altid huske, at vi på den måde tit er byens ansigt udadtil, siger Lars Mouritzen. Han er stolt over at være 3. generation i Papegøjehaven. Men han ved også, at det forpligter.

- Vi skal levere kvalitet. Og det skal vi hver ene-ste gang - lige fra folk kommer ind i huset, til de

21

forlader det igen. Vore gæster skal altid mærke, at de får en god behandling, og det uanset om det er fire til et bestyrelsesmøde eller 3000 til en kongres, siger Lars Mouritzen.

- Maden og serveringen har stor betydning, når en kongresarrangør skal bedømme, om arrange-mentet har været i orden - og om kongressen skal tilbage til Aalborg, supplerer direktør Ernst Tril-lingsgaard. Det kan godt være, at nogle kongres-deltagere har glemt noget af det, der blev sagt fra talerstolen. Men de kan huske, hvis maden ikke var i orden.

De mange små og store mødelokaler i Aalborg Kongres & Kultur Center bliver også brugt af Pape-gøjehaven til private fester. Her bliver holdt masser af firmafester og fødselsdage, konfirmationer og så videre. Desuden har Papegøjehaven udviklet en om-fattende forretning med Diner Transportable. Begge dele er med til at sikre, at restauranten kan have en dygtig og solid fast stab i køkkenet og restauranten.

Restaurant Papegøjehaven beskæftiger 64 års-værk. Når der skal serveres en tre retters middag til f.eks. en kongres med 1000 eller 1200 gæster, er der over 150 på arbejde i køkken og restaurant.

Lars Mouritzen er tredje generation i Papegø-jehaven. Her er han (til venstre) i det store køkken i hallens kælder sammen med køkken-chef Kristian Mikkelsen. På billedet til højre er en god ven af Aal-borghallen, sanger og skuespiller Ove Verner Hansen, hoppet i kok-ketøjet og får lov til at servere Papegøjefrokost for Ernst Trillingsgaard og Peter Mouritzen.

- De første år var så absolut op ad bakke. Vi havde ingen penge, hallen havde ingen penge, kommunen havde ingen penge. Så det var småt med de nødvendige investeringer. Meget foregik nærmest på feltfod, og i dag vil jeg godt erken-de, at jeg de første år ikke altid var særlig stolt af det, vi leverede. Men det blev heldigvis hurtigt meget bedre.

Restauratør Peter Mouritzen er en af de få, der har arbejdet tæt sammen med alle fem direktører i Aalborghallen. 1. januar 1969, da Peter Mouritzen sammen med sin far Torkild Mouritzen overtog for-pagtningen, hed direktøren R. Løvschall, derefter I. Blicher-Hansen, Sven Bengtson, den konstituerede Anni Walter og senest Ernst Trillingsgaard. Peter Mouritzen er i dag en travl pensionist, mens sønnen Lars som tredje generation har overtaget forpagt-ningen af Papegøjehaven.

De første år bestod Papegøjehaven kun af re-staurationslokalet og det lille Papegøjeburet.

- Og det var næsten umuligt at have den nød-vendige og erfarne kapacitet til de store møder i hallen, når der ikke var en daglig drift, som kunne betale de dage, hvor der ikke var arrangementer i hallen, siger Peter Mouritzen.

Først sidst i 1970’erne fik Papegøjehaven lov til at bruge nogle af de andre lokaler. Kælderen var dengang indrettet lidt primitivt, men lidt efter lidt blev lokalerne forbedret, og det gav flere selskaber. Da Peter Mouritzen i 1982 solgte restaurant Favo-ritten på Vesteraa i Aalborg, flyttede han forret-ningsdelen med Mad-ud-af-huset til Papegøjeha-ven. Det hele var med til at sikre, at Papegøjehaven altid kunne have det erfarne personale, der er nød-vendigt for at kunne give det bedste til møde- og kongresgæsterne.

- Det var også i 1982, vi lancerede Papegøjefro-kosten - et koncept, som kører videre i dag, siger Peter Mouritzen.

Men ét er god mad og et erfarent personale. Logistikken, når en hal skal ryddes efter et møde og dækkes op til mange hundrede, som skal have serveret tre retter mad, er lige så vigtig. Logistikken holder sovsen varm, og en flere retters menu kan serveres med præcision.

- Den logistik, vi udviklede i midten af 1980’erne, er den samme logistik, der bruges i dag. Og jeg ny-der da fortsat at se, at vi i Aalborg kan noget, andre kongreshuse har svært ved, siger Peter Mouritzen.

22


6. og 10.-18. maj 1969:Limfjordstunnelen åbnes 6. maj af Kong Frede-rik, og om aftenen er der åbningsfest i Aalborg-hallen. Nogle dage senere er hallen ramme om en stor E3-udstilling. E3 for Europavej 3, motorvejen gennem Europa, som den nye Limfjordstunnel er en del af.

23.-26. oktober 1969:Den første fiskerimesse i Aalborghallen har ud-stillere fra 15 lande og fylder både hallen og for-pladsen. Den første messe er starten på en stor international udstillingssucces.

4.-6. april 1970: Den første egentlige forårsmesse trækker 35.000 besøgende. Messen er en blanding af forbrugerud-stilling og underholdning - og det koncept bruges forsat.

Februar 1971: Hallens direktør siden start, R. Løvschall, dør, og Sven Bengt-son (billedet), der har været ansat siden 1956 og inspektør i et års tid, konstitueres.

1. september 1971: I. Blicher-Hansen tiltræder som direktør. Blicher-Hansen kender Aalborghallen - som impresario har han i årevis leveret kunstnere og gæstespil. Bl.a. var han impresario for den første store kunst-ner i hallen i 1952 lige inden den officielle indvi-else, Benjamino Gigli.

Ingvar Blicher-Hansen var 60 år og netop fratrådt stillingen som direktør for Falconer Centret i Kø-benhavn, da han startede som direktør for Aal-borghallen 1. september 1971. Hans ansøgning kom i sidste øjeblik, for faktisk havde Blicher - som han hed i daglig tale - ikke tænkt sig at søge stil-lingen i Aalborg, der blev opslået efter direktør R. Løvschalls død i februar. Men i løbet af sommeren blev Blicher så uenig med bestyrelsen for Falconer Centret, at han besluttede sig for at søge direktør-stillingen i Aalborg.

Blicher kendte både byen og hallen. Fra helt til-bage til omkring 1950 havde Blicher som impresa-rio skaffet kunstnere til Aalborgs forlystelsessteder. Det tog for alvor fat, da Aalborghallen var færdig, og Blicher havde siden åbningen haft et tæt samar-bejde med direktør R. Løvschall, og siden 1956 også med Sven Bengtson, da han blev ansat i hallen.

Med Blicher-Hansen i Aalborghallen kom der et lidt mere internationalt snit over hallens arran-gementer. Uden på nogen måde at forklejne den kæmpe indsats, Kaptajn Løvschall havde gjort for Aalborghallen, siden han blev ansat helt tilbage fra hallen var et byggeprojekt, så havde Blicher i kraft af sin erfaring og sine bekendtskaber bedre muligheder for at skaffe internationale kunstnere til Aalborg. Blicher færdedes også mere på de bo-nede gulve i København og havde bedre adgang til politikerne. Det resulterede blandt andet i, at han

ret hurtigt skaffede et rente- og afdragsfrit lån på en lille million til et nyt lydanlæg.

Blicher havde også et tæt samarbejde med Hol-stebro Hallens unge direktør siden 1965, Ernst Tril-lingsgaard. Mange af Blichers turnéer fra ind- og udland var også omkring Holstebro. Og Ernst Tril-lingsgaard er stadig i dag fuld af beundring for Ing-var Blicher-Hansen.

- Han lærte mig utroligt meget. Han kendte stort set alle i faget, og han var glad for at lære fra sig. Jeg er ham meget taknemmelig for de mange timer, vi har brugt sammen - uanset om det var mø-der her i Danmark, eller vi var rundt i Europa for at finde kunstnere til vore scener, siger Trillingsgaard.

Og i dag vil han godt fortælle noget, som han ellers er gået meget stille med. Trillingsgaard var nemlig en af de ansøgere, der ikke fik jobbet som direktør for Aalborghallen i 1971.

- Joh, det er rigtigt nok. Jeg søgte stillingen den-gang, og det var faktisk på kraftig opfordring net-op fra Blicher-Hansen. Han anbefalede mig også til stillingen - men det var inden, han selv besluttede at søge. Han ringede og fortalte mig, at han var blevet så træt af Falconer Centret, at han ville til Aalborg. Og så var jeg jo godt klar over, at det job kunne jeg ikke få. Men Blicher og jeg var lige gode venner for det. Vi udbyggede vores venskab, og jeg havde endnu flere pragtfulde år i Holstebro, siger Ernst Trillingsgaard.

Ingvar Blicher-Han-sen nød altid at være i godt selskab - her sammen med to af de kunst-nere, der optrådte i Aalborghallen. Billedet er taget 8. marts 1972 inden balletdanserne Kirsten Simone (til venstre) og Anna Lærkesen samme aften skulle på scenen i Flemming Flindts ”Svane-søen” fra Det Kgl. Teater.

23


September 1971: Musical’en Hair bliver en af hallens største publi-kumssucceser i årtier. 18.000 ser musicalen i Aal-borghallen.

2. oktober 1971:Victor Borge er på scenen i Aalborghallen, hvor han på sin vanlige festlige facon er dirigent for Aalborg By-Orkester. Kontrakten om Victor Bor-ges optræden i Aalborg - og turné flere andre ste-der i landet - er Blicher-Hansens første kontrakt som direktør for Aalborghallen.

Januar-februar 1972: Aalborghallen renoveres. Hallen males indvendig. De harlekinfarvede vægge bliver dybrøde, og der indsættes 600 nye stole. Scenen får nyt fortæppe i stedet for det Harlekin-fortæppe, der har været i brug siden hallens åbning.

8. marts 1972:Balletten fra Det Kgl. Teater danser Flemming Flindts ”Svanesøen”.

31. oktober 1972:Renoveringen af Aalborghallen med ny maling, stole og fortæppe markeres af kulturminister Niels Matthiasen og den sovjettiske Bolshoi ballet.

13. november 1972: Roger Whittaker er på Aalborghallens scene for første gang. Han vender tilbage adskillige gange, ikke mindst takket være et personligt venskab mellem ham og Ernst Trillingsgaard, der på denne turné også havde besøg af Whittaker i Holstebro.

Harlekin-farverne, der havde været på hallens vægge siden åbningen,

blev malet over, og væg-gene fik en varm dybrød

farve i stedet. Der blev lavet en lille model - og

Blicher var igen hurtig til at fange pressefotogra-fernes opmærksomhed

(1972).

Blicher-Hansen forstod at fange mediernes interesse. Hvordan kommer man i aviserne, når der ikke er andet at fortælle, end at nu starter den ”ny og hidtil største sæson” i Aalborghallen? I sommeren 1972 dækkede Blicher op med borde og stole på forpladsen, samlede ”hallens faste personale og vennerne fra Restaurant Papegøjehaven” - og ringede efter en fotograf. Forrest fra venstre er det kontorelev Hanne Jørgensen (i dag bookingchef og med efternavnet Frennesen), kontorassistent Bodil Søgaard Olsen, direk-tionssekretær Tove Sørensen, direktør Ingvar Blicher-Hansen, inspektør Sven Bengtson, assistent Kathrine Andersen, restauratør Peter Mouritzen, overtjener Frode M. Udengaard og køkkenchef Kurt Hansen. Bag dem fra venstre kontrollør Bendt Axelsen, rørlægger Aksel Rank, belysningsmester Harry Gregersen, tone-mester Niels Jørgen Andersen, forvalter Poul Villadsen og maskinmester Angelo Mortensen.

24


10. januar 1973: Politimester Elmar Nyborg meddeler, at der ikke vil blive givet flere tilladelser til beatkoncerter i hallen før, at de unge mennesker lærer at opføre sig ordentligt. I fem-seks år har der været flere store beatkoncerter i den stoleløse hal. Senest med blandt andet Gasolin. Men med for meget alkohol og ”speciel tobak” er grænsen nået for politime-steren. Trods protester fra byens unge sanktioner Aalborg Byråd senere på året et stop for beatkon-certer i hallen. I 1975 ophæver byrådet dog for-buddet igen.

12. august 1973: En russisk rumfartsudstilling med bl.a. en kopi af Juri Gagarins rumskib trækker over 38.000 besø-gende.

16. august 1973:Et over 500 kvadratmeter stort kunstværk afsløres i Aalborghallens foyer. Det er billedkunstneren Richard Mortensen, der har udsmykket den store væg. Statens Kunstfond betaler 50.000 kr.

September 1973:Der er næsten 40.000 gæster til den 10 dage lange udstilling BYG 73. En del af udstillingen består af 31 nybyggede enfamilieshuse i Gistrup, og der er direkte bus mellem hallen og Gistrup.

2. oktober 1973:Tommy Steele er tilbage - dyreste billet helt frem-me ved scenen koster 48 kr.

17. oktober 1973:Les Humphries Singers spiller og synger for 1796 publikummer. Koncerten er arrangeret af Knud Thor bjørnsen, som betaler 5000 kr. for leje af hal-len - plus 1 krone pr. solgt billet.

27. marts-1. april 1974:Endnu en forårsmesse med over 40.000 gæster.

Blicher-Hansen drog ofte til udlandet for at skaffe gæstespil til Aalborghallen. For det meste var det af økonomiske grunde nødvendigt at få andre danske kulturhuse med, sådan at der kunne laves en turné. Og i Østlandene var det tit en fordel at have hjælp til at åbne døre til de statslige scener. Her er vi i Leningrad - nu Skt. Petersborg - i foråret 1974. Til venstre for Blicher står Hol-stebro Hallens direktør Ernst Trillingsgaard. Yderst til højre H. Spengler fra Falconer Centret - i midten Ingmar Wagner, kaldet Ingmar Laksko, formand for Landsfor-eningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen.

Borgmester Marius Andersen var popu-lær. Også hos pressefotograferne. Marius Andersen var nemlig altid klar til at posere. Her er han lige efter åbningen af årets for-årsmesse, hvor han øver bowlingspil på en udendørs bane fra Løgstør (1974).

Billedkunstneren Richard Mortensen signe-rer det store vægmaleri i Aalborghallens

foyer. Vægmaleriet skulle i de efterfølgen-de år give problemer. For Aalborghallen

”satte sig” og væggen slog revner (1973).

25


November 1974: Nordisk Råd holder i Aalborghallen sin første ses-sion uden for en hovedstad. Aalborg Kommune giver over 50.000 kr. til arrangementet og udlåner hallen gratis for at gøre byens kendt.

Vinteren 1974/1975: På Restaurant Parnas i København sker noget, som på det tidspunkt ikke har noget med Aalborghal-len at gøre. Men det giver genlyd i hele showbizz-Danmark. Holstebro Hallens direktør Ernst Tril-lingsgaard laver - meget sent på natten…. - aftale med Danmarks revykonge Dirch Passer, som i de to efterfølgende år optræder i Holstebro Revyen. Indtil nu har unge Trillingsgaard mest været kendt i Vestjylland og naturligvis i kunstnerkredse. Men kontrakten med Dirch, der har sagt nej til andre store revyer, er et kæmpe scoop, som gør Tril-lingsgaard kendt i hele landet.

12. april 1975:Den svenske Kong Carl XVI Gustaf og Dronning Margrete og Prins Henrik er på bybesøg i Aal-borg. Efter en byrundtur er der modtagelse i Aal-borghallen efterfulgt af frokost.

Maj 1975: En stribe p-bøder giver ballade. LO holder kon-gres, og 400 af deltagerne må bo uden for Aalborg på grund af mangel på hotelværelser. Mange kører til og fra Aalborghallen, hvor de 250 p-pladser er alt for få. Men Aalborgs politimester Nyborg har beordret p-pladsen holdt under opsyn og udskriv-ning af bøder til de bilister, der parkerer uden for båsene. Det får borgmester Marius Andersen til at tale om politimesterens herskesyge - og Marius erklærer offentligt, at han ser frem til politimeste-rens pensionering senere på året. Måske er bal-laden årsag til, at p-pladsen i 1976 udvides til det dobbelte.

De absolut alvorlige miner til trods var det et tilfreds Nordisk Råd, som i 1974 holdt sin første session uden

for en hovedstad. Rådet med svenske Johannes Antonsson i spidsen var

særdeles glad for faciliteterne i Aal-borghallen. Kommunen havde udlånt

hallen gratis og havde oven i købet lagt 50.000 kr. til udgifterne. Det var

første gang, at kommunen betalte så meget i direkte støtte til ét arrange-ment. Til gengæld fastslog turistchef P. E. Jensen, at de godt 400 delegere-de havde brugt 250.000 kr. i byen. Og

at Aalborg fik masser af reklame.

Borgmester Marius Andersen var altid god for en vittighed og en historie. Her har han i 1975 i Aalborghallen

besøg af Danmarks Dronning Margre-the og Sveriges Kong Carl XVI Gustaf - og borgmesteren har åbenbart lige

fyret en go’ historie af. Pressefotogra-fen i midten er Stiftstidendes Preben Veiby, og mellem majestæterne anes

antydning af et smil i politimester Elmar Nyborgs ansigt. Marius og Me-

ster var ikke altid gode venner - mildt sagt - og helt galt gik det en måneds

tid senere, da politimesteren lod udskrive stribevis af parkeringsbøder til ulovligt parkerede biler under LO’s

kongres i Aalborghallen.

Parkeringspladser har altid været en udfordring for Aalborghallen og ikke mindst senere, da den som Aalborg Kongres & Kultur Center kunne have en stor udstilling og måske en teater-forestilling og flere møder på samme tidspunkt. Først var der 100, så 250 parkeringspladser, i 1976 blev det 500 - i dag er der 700, hvoraf de 180 er i P-huset, der var færdigt i 2002. Billedet her er fra en forårsudstilling, hvor bilerne holder tæt på skovarea-let mellem kirkegården og Hobrovej over for Hotel Hvide Hus.

26


18. januar 1976:3000 boksetilskuere ser for første gang en Ugan-da-bokser ved navn Ayub Kalule i ringen. Han bokser kun et minuts tid, inden hans engelske modstander må stoppe på grund af en øjenskade. Men Kalule kommer igen som professionel med Danmark som base.

25.-30. januar 1976:Fem aftener i træk fylder i alt 6000 nordjyder Aal-borghallen til Det Kgl. Teaters operette ”Flager-musen”. Flemming Flindt har instrueret. Han er Aalborg en god mand, mener borgmester Marius Andersen og haldirektør Ingvar Blicher-Hansen. Så efter femte og sidste forestilling overrækker Maris Andersen ”Aalborghallens Gyldne Nøgle” til Flemming Flindt. En lignede hæder er allerede overgået billedkunstneren Richard Mortensen, som i øvrigt næsten samtidig er i Aalborghallen for at reparere revner i det kun tre år gamle kunst-værk i foyeren.

27. april 1976:Prins Henrik er hovedtaler ved Dansk Røde Kors’ 100 års jubilæum.

Oktober 1976: Holstebro Revyen med bl.a. Dirch Passer og Elga Olga gæstespiller i Aalborghallen.

26. februar 1977: En musikfestival for amatører fylder i 10 timer hallen med musik fra over 1000 unge musikere. Festivalen kommer igen året efter, og indirekte bliver festivalen grundlaget den kæmpe musikfe-stival for unge, som fortsat er i hallen hvert år, og som trækker tusindvis af unge fra hele landet.

1. maj 1977:Årets forårsudstilling er endnu en publikumssuc-ces. 45.028 går gennem tælleapparaterne.

Forårsudstillingerne i 1970’erne træk-ker massevis af publikummer til Aal-borghallen. Udstillingerne betragtes også i dag som nordjydernes sikre for-årstegn. Det er hallens absolut største succes gennem alle årene, når måles på antallet af gæster, og for mange er det fortsat i dag en årlig tradition at besøge Forårsudstillingen. Det er næsten en lige så fast tradition, at byens borgmester åbner udstillingen. Her er vi i 1976. Borgmester Marius Andersen har lige åbnet udstillingen og poserer her i samme båd som haldirektør Blicher-Hansen, souschef Sven Bengtson med købmand Leo Eriksen bagved.

Dirch Passer var tilbage i Holstebro Revyen i 1976 - og revyen gæstespil-

lede i Aalborghallen. Her er det fra venstre Lone Helmer,

Dirch Passer, Elga Olga og John Mar-tinus; foran dem Lizzie Varencke og

Ernst Trillingsgaard

Forår 77 havde 45.028 besøgende. Andelssvineslagteriet i Nørresundby og Pandrup Brød havde en fælles-stand, hvorfra der blev uddelt cirka 25.000 smagsprøver i form af snit-ter med pålæg samt slagteriets nye frankfurterpølser. Dem blev der spist 12.000 af.

27


8. maj 1977:Skuespillerparret Lise Ringheim og Henning Mo-ritzen modtager ”Aalborghallens Gyldne Nøgle”.

20.-26. oktober 1977:200 udstillere fra 14 nationer deltager i ”Den 9. Internationale Fiskerimesse.” Messen åbnes af fi-skeriminister Svend Jakobsen.

18. december 1977:Igen er man i Aalborghallen glade for, at arkitek-terne byggede hallen med den store elefantport. For den er præcis stor nok til, at de store postbiler kan køre ind og ud af hallen, som igen er udlejet til postvæsnets sortering af julens pakkepost.

9. januar 1978:Som en del af festen ved Aalborghallens 25 års jubilæum er der boksekampe i hallen. Et udvidet Aalborg-hold bokser mod USA’s landshold. Spea-ker er Gunnar Nu Hansen.

”Det koster os 360 kr. pr. kvadratmeter plus ekstra for hver eneste lampe og sådan. Men det er pengene værd at være med.” Sådan sagde en af de 200 udstillere ved den ”9. Internationale Fiskerimesse” i Aalborghallen i oktober 1977 til Stiftstidendes udsendte reporter. Han havde også talt med et par af messegæsterne, to fiskere fra Esbjerg, der var med deres skipper på udstilling for at se radioudstyr. ”Ja, vi skal da også se på Aal-borgs natteliv”, som de bemærkede. Der var knap

20.000 gæster på messen; stort set alle var fagfolk. Messen blev åbnet af fiskeriminister Svend Jakob-sen, som herover (i midten) kikker på nybygninger uden for hallen. Nederst serverer en elev fra kok-keskolen i Aalborg, Lilian Madsen, fiskespecialite-ter for ministeren, borgmesteren og haldirektøren. Hertil havde Spritfabrikkerne venligst doneret nogle pæne smagsprøver på den helt nye snaps, Havstryger.

28


10. januar 1978: Få dage før Aalborghallens 25 års jubilæum be-kræfter Blicher-Hansen i Aalborg Stiftstidende, at han har meddelt kommunen, at han trækker sig tilbage med udgangen af august, selv om borg-mester Marius Andersen har meddelt ham, at han kan blive så længe han vil. Blicher har haft syv år som succesrig direktør. Han nærmer sig de 67 og vil flytte til Tisvildeleje, hvor en af sønnerne bor. Han er læge, og Blicher siger til avisen, at ”han har sagt, at når jeg er 67, er jeg kommet i repara-tionsalderen, og så skal jeg bo i nærheden af en god læge”.

15. januar 1978: Den store jubilæumsfest er tæt ved at ende i et me-diekaos. Danmarks Radio laver direkte tv-trans-mission. En del af programmet er, at borgmester Marius Andersen skal overrække hallens gyldne nøgler til arkitekterne bag hallen. Men dagen før vil DRs Jakob Nielsen og Carsten Fischer have det strøget fra den del af festen, der sendes i tv. Det nægter Blicher. Efter heftige telefondiskussioner bøjer DR sig få timer før. Men nu er borgmester Marius Andersen blevet sur. Så han vil ikke op-træde i tv og bliver siddende på sin plads i salen. I øvrigt giver jubilæumsfesten også dønninger rent kunstnerisk. Nordjyder brokker sig over, at festen er så godt som uden lokale kunstnere.

I dagene omkring ju-bilæet var der nogen surhed især blandt nordjyske kunstnere. Man knurrede over, at de fleste af de kunst-nere, der optrådte ved den ugelange jubilæ-umsfest, var hentet uden for Nordjylland. Det satte tegneren Henry Lauritzen i streg. Nederst til højre har vi hunden Plyds, som altid var med på Henrys tegninger. Plyds står mellem dirigent Jens Schrøder og borgmester Marius Andersen. Bemærk, at Plyds i dagens anledning har fået en gylden nøgle i hals-båndet.

På jubilæumsaftenen 15. januar 1978 fik Aalborg-hallens tre arkitekter hver overrakt ”Aalborghal-lens Gyldne Nøgle”. Preben Hansen, Arne Kjær og Otto Frankild blev kaldt på scenen, mens tv transmitterede. Men det var ikke borgmester Marius Andersen, der overrakte hæderen, derimod

Blicher-Hansen. Borgmesteren bliver arrigt sidden-de på sin plads i salen, fordi tv-folkene først havde sagt nej til, at han skulle overrække. Godt nok sagde de ja alligevel nogle timer før festens start - men da var Marius Andersen blevet vred.

29

Fra jubilæumsdagene i januar 1953: Øverst til venstre jubilæumsafte-nens program.

På billedet til højre får Flemming Flindt over-rakt en blomsterkurv efter balletten ”De tre Musketerer”.

Herunder til venstre kikker Marius Andersen og billedkunstneren Per Arnoldi på sidstnævntes store billede - en jubi-læumsgave fra Aalborgs pengeinstitutter.

Til højre fra eftermid-dagens reception, hvor aftenens festtaler, kul-turminister Niels Mat-thiasen, Ruth Hansen og Marius Andersen synger med på ”Skipper Lars”. Niels Matthiasen kaldte i øvrigt besøget i Aalborg for en mæg-tig familiefest i landets største forsamlingshus. Marius Andersen drak kun vand - han var nemlig her på tredje måned på slankekur, som medierne fulgte!

Nederst til venstre Lise Ringheim og tegneren Hans Bendix. Til højre Niels Matthiasen og Henning Moritzen.

30


15. januar 1978: Ved 25 års jubilæet har hallen haft over 8.750.000 besøgende siden den officielle åbning i 1953.

12. april 1978:Direktøren for Danmarks Turistråd, Ernst Klæbel, taler, og Dirch Passer underholder ved åbningen af Forår 78. Der er 175 udstillere i hallen og på forpladsen og cirka 53.000 gæster.

21.-23. august 1978:Det russiske statscirkus trækker masser af men-nesker i tre dage

1. september 1978: Efter Blicher-Hansens farvel bliver den hidtidige inspektør, Sven Bengtsson, 51, direktør. Han kon-stitueres i første omgang. Året efter fastansættes Bengtson, der har været i hallen siden 1956.

3. september 1978:Aalborghallen og Aalborg siger farvel og tusind tak til I. Blicher-Hansen, der flytter til Nordsjæl-land og til et job som international konsulent i ARTE.

Efter lidt gimmick på scenen sprang Dirch Pas-ser direkte ud i det svømmebassin, som et af de deltagende firmaer i Forår 78 havde opstillet i Aalborghallen. Dirch skulle åbne messen. Han var i smoking, og der var efterfølgende lidt snak, om det var forberedt eller en pludselig indskydelse, komikeren fik, da han opdagede bassinet. Efterføl-

gende sagde Dirch Passer til aviserne: ”Hver gang, jeg er i Aalborg, falder jeg i….. så kan jeg lige så godt selv hoppe.” Det var måske en hentydning til en episode en lille halv snes år tidligere, hvor Dirch Passer en morgen troppede op på Stiftstidendes redaktion - direkte fra et af byens morgenværts-huse og temmelig overrislet.

Der blev sagt farvel til Blicher-Hansen med maner, da Aalborg Kommune og Aalborghallen holdt afskedsreception for ham 3. september 1978, få dage efter, at han officielt var fratrådt. Borgme-ster Marius Andersen overrakte Blicher-Hansen

”Aalborghallens Gyldne Nøgle” og uddelte også store verbale roser. På det andet billede er der mere tæt snak mellem Marius, Blicher og hans efterfølger, Sven Bengtson.

31


16. januar 1979:Holiday on Ice er tilbage i Aalborghallen i form af det nye Hollywood Ice Revue, som laver otte forestillinger. Det er Bengtsons første store kon-trakt som chef for hallen. Da han i 1956 startede som overassistent, var en af hans første opgaver at lave kontrakt netop med Holiday on Ice, der var i hallen 1957-1962.

April 1979:Kongeligt gæstespil i hallen. Flemming Flindts ballet ”Salome” med seks opførelser.

16. juli 1979:Premiere på sommerrevyen ”Skålborgrevyen” i Aalborghallen. Teaterproducenten og tøjmanden Erik Hostrup laver en treårig kontrakt om årlige sommerrevyer i hallen. I månederne forinden var oplægget, at Malene Schwartz skulle instruere og blandt andre Jørgen Ryg og norske Rolf ”Fleks-nes” Wesenlund medvirke. Ingen af dem er med, da premieren går over scenen. Publikummer er der for få af, og revyselskabet går hurtigt konkurs med en gæld på flere hundrede tusinde kroner, og der er stor ballade om økonomien mellem alle in-volverede. Kontrakten for de to næste år annulle-res. Og forsøget på at gøre Aalborg til selvstændig revy-by bliver ved forsøget i denne omgang.

6. november 1979: Endnu en stor mærkedag for Aalborghallen - og ikke mindst for Aalborg By-Orkester. Orkestrets dirigent siden starten i 1943, Jens Schrøder, gi-ver afskedskoncert med orkestret. Jens Schrøder er netop fyldt 70 år. Han hædres med ”Aalborg-hallens Gyldne Nøgle” og en indsamlet gave på 36.000 kr.

31. december 1979:Året slutter med et besøgstal i 1979 på i alt 365.000 og en belægningsprocent på knap 80.

En sikker succes på alle for-årsmesser i Aalborghallen er

uddeling af diverse smagsprø-ver. Det skaber kø. Billedet her

er fra Forår 1979 - 3.-7. april - men det er dog ikke kø for

smagsprøver. Derimod er det alle udstillerne, der efter lukke-

tid får en gang røde pølser m. brød ved en interimistisk buffet

midt i udstillingen. Publikums-mæssigt satte Forår 79 rekord

med 54.031 besøgende.

Sådan endte revyholdet til ”Skålborgrevyen” i Aalborghal-len i sommeren 1979 med at se ud. Danny Drags - Poul-Kristian (Jensen) og Bendt Reiner - yderst og Kirsten Lehfeldt, Willy Rathnov og Sonja Oppen-hagen i midten.

Efter 36 år med dirigentstok-ken og Aalborg By-Orkester trak 70-årige Jens Schrøder sig i 1979 tilbage. Orkestret

har været en fast gæst i hal-len siden start. Billedet af or-kestret er fra omkring 1960.

32


Marts 1980:Aalborg Stiftstidendes chefredaktør, Alf Schiøttz-Christensen, er stolt, da han byder velkommen til nordisk avisteknisk kongres. Chefredaktøren, der er en af de avischefer, der ligger forrest i udvik-ling og indførelse af ny avisteknik, har fået sin or-ganisation til at holde sin kongres i Aalborg.

31. marts 1980:Det er et surt forårsvejr, og det lokker ekstra man-ge til Forår 80 i Aalborghallen på denne sidste åb-ningsdag. På et tidspunkt er der så mange i hallen, at Aalborg Brandvæsen lukker for flere. Efterføl-gende må gæsterne lukkes ind i hold. 49.146 har været i hallen i udstillingens fem dage.

9. juni 1980:Aalborg Byråd har i årevis holdt byrådsmøder i Aalborghallen, men denne dag bliver anderledes. Nogle hundrede hjemmehjælpere og pensionister protesterer over forslag om fyring af 13-14 pro-cent af kommunens hjemmehjælpere. Demon-stranterne følger med ind i hallen, op ad trappen og står og synger og råber lige uden for den sal, hvor der er byrådsmøde. Borgmesteren forlanger, at politiet skal smide dem ud - det lykkes nogle tilkaldte politibetjente at tale dem ud.

19. september 1980:Eric Clapton optræder for 2300 i den store hal. Nogle timer forinden underholder Ebbe Rode med Storm P.-tekster for 250 i Det Lille Teater.

9. oktober 1980:Aalborg Byråd flytter fra Aalborghallen. Det nye medborgerhus er færdigt, og her tages en ny by-rådssal i brug.

14. december 1980:Teater Bio viser film for allersidste gang. Biogra-fen, der om aftenen har brugt Det Lille Teater, luk-ker dagen efter.

Stiftstidendes chefredaktør, Alf Schiøttz-Christensen sad på første række, da han havde fået sin avistekniske fagorganisation ”Nordgraf” til konference i Aalborghal-len (1980).

Aalborg Brandvæsen havde hovedrollen på sidste udstillingsdag for For-år 80. Den kolde og blæsende søndag trak nemlig så mange til forbru-gerudstilling, at gæsterne måtte lukkes ind i hold. Det gav lange køer på forpladsen helt ud til Vestebro. 24.531 var inde om søndagen.

Aage Lassen, formand for Pensionistklubben i Byg-ge & Anlæg, er før byrådets møde en af talerne ved demonstrationen foran Aalborghallen mod fyringen af hjemmehjælpere. Nordjyllands Radios Johannes Mortensen laver reportage (1980).

Mel Brooks-filmen ”Forår for Hitler” blev den sidste film i Teater Bio. Kommunen lukkede biografen i Aalborghallen blandt andet med den begrundelse, at den privatejede biograf i Nørresundby viste samme type film. Og kommunen ville ikke konkur-rere med private. Kommunen lukkede samtidig Europa Bio i Kjellerupsgade, der havde økonomisk sammenhæng med Teater Bio. Europa Bio bliver hjemsted for Aalborg By-Orkester. Europa Bio bliver til det, vi dag kender som Symfonien. Og Teater Bio bliver igen Det Lille Teater. Også om aftenen (1980).

33


9.-14. april 1981:Den 11. internationale fiskeriudstilling - den tred-je i Aalborg - arrangeret af det private udstillings-selskab UFESAS har udstillere fra 14 lande.

23.-24. maj 1981:En nordisk fredskonference arrangeret af faglige tillidsfolk i Aalborg og omegn trækker over 1300 deltagere fra hele landet, især fagforeningsfolk og politikere. En af parolerne er ”Norden som Atom-fri Zone”.

August 1981:Chefen for Den Jyske Opera, Otto Halstrøm, træk-ker sig tilbage. Som tak for mange års godt sam-arbejde får han ”Aalborghallens Gyldne Nøgle”.

11.-15. september 1981:International udstilling og konference, Handi-cap-81 i samarbejde med Muskelsvindfonden. Med kort varsel er Dronning Margrethe en af gæ-sterne - hun ferierer med familien i jagthytten i Trend.

23.-24. september 1981:Det Jyske Opera med to opførelser af ”Trubadu-ren”.

Richard Mortensens malerier på den store væg i foyeren giver fortsat knuder - eller rettere: revner. Væggen, som blev malet i sommeren 1973 efter Richard Mortensens tegninger, bliver ved med at slå revner. Nu bliver der lagt en nylonbeklædning på væggen, og det hele males igen. I øvrigt har

hallens arkitekter aldrig været begejstrede for, at den over 500 kvadratmeter store væg skulle males. ”Det var vores mening, at væggene skulle stå hvide og ubehandlede. Men Richard Mortensen burde have samarbejdet med os, det ville have givet et bedre resultat”, har arkitekt Otto Frankild sagt.

I forsommeren 1981 øjnede direktør Sven Bengt-son muligheder for at få endnu mere kunst fra Det Kgl. Teater til Aalborghallen. Teatret skulle nemlig lukkes i to år på grund af ombygning, og Bengt-son mobiliserede, hvad han kunne inden for kunst og politik for at få flyttet forestillinger til Aalborg - ikke mindst i kraft af, at Aalborghallen som det eneste kulturhus i Danmark har en scene af samme størrelse som Det Kgl. Teaters. Men det lykkedes ikke. Kulturminister Lise Østergaard var enig i, at

Aalborghallen er det eneste egnede sted. Men det vil være for dyrt, sagde ministeren. Det Kgl. Teater brugte koncertsalen i Tivoli i stedet. Nordjyderne måtte nøjes med to gæstespil. I februar spillede ”Komedie i Grænselandet” med Ebbe Rode og Erik Mørk i hovedrollerne. Og i september opførte Det Kgl. Teaters ballet ”Coppelia” - i øvrigt den samme ballet, som teatret opførte til Aalborghal-lens åbningsfest i 1953.

34


September 1981:Tre store politiske partier, Socialdemokratiet, Venstre og Det Radikale Venstre, holder landsmø-der i Aalborghallen i løbet af september.

20.-22. oktober 1981:Udstillingen Ung-81 viser i den sidste weekend af efterårsferien lidt af hvert. Der reklameres blandt andet med Danmarks største diskotek, 15 mode-shows og masser af biler og motorcykler.

23. april 1982:Dronningens Livregiment fejrer 325 års fødsels-dag. Om eftermiddagen er der parade i Skovdalen, og to dronninger, Dronning Ingrid og Dronning Margrethe, slår de to første søm i en ny fane. Om aftenen festes der i Aalborghallen.

27.-28. august 1982:Dansk Skotøjsarbejderforbund holder i Aalborg-hallen sin sidste kongres. Forbundets medlemmer flytter fra næste årsskifte over i Beklædnings- og Textilarbejdernes Fagforening.

14. oktober 1982: Cliff Richard giver på sin 42 års fødselsdag kon-cert i en stuvende fyldt Aalborghal.

22. november 1982:Eddie Skoller giver koncert. Showet er arrangeret af Scleroseforeningen.

Danmarks Radio og Aalborghallen har været tæt forbundet siden hallen blev bygget. Radioen havde både studier og fast personale på 1. sal i hallen. Men i oktober 1982 var det slut. Danmarks Radio besluttede at bygge et nyt radiohus til 30 mio. kr. på Fredrik Bajers Vej i Aalborg - dengang langt ude på landet omgivet af kornmarker. For at spare arki-tekt- og udviklingsudgifter besluttede DR at bygge et hus præcis magen til i Odense. Senere kom end-nu et i Vejle. Husene blev dimensioneret sådan, at der også var plads til de regionale tv-stationer, po-litikerne var begyndt at snakke om. De fleste anså det dengang for ganske naturligt, at de skulle være en del af Danmarks Radio. De endte få år senere i TV2-systemet. Men det er en hel anden historie.

Tilbage til Aalborg. Allerede i 1949 tog Aalborgs borgmester Marius Andersen (I) de første kontakter til radiorådsformand Julius Bomholt. Borgmesteren skrev til radiorådets formand, at Aalborg skulle i gang med at bygge nyt kulturhus - og at huset ville være et oplagt sted at lave ”radiofoniske installa-tioner, der gør Hallen til Provinsens første Radio-hus”, eller i hvert fald at få ”udstyret nogle Rum formaalstjentligt”, som borgmesteren skrev.

Julius Bomholt var afvisende - Danmarks Radio havde økonomisk rigeligt at gøre i hovedstaden. Og det var jo alligevel her, det meste skete. Des-uden havde Radiohuset allerede et lillebitte tale-studie oven på posthuset i Algade i Aalborg.

Men borgmester Marius Andersen var både stæ-dig og en god forhandler. Her taler vi historisk om den første - men begge dele gælder faktisk både Marius Andersen I og II……

Så i 1949, 1950 og 1951 inden Aalborghallen var bygget, forhandlede Marius Andersen (I) videre med Danmarks Radio. Dengang foregik den slags pr. gammeldaws brev og med sjældne møder - fy-sisk var der trods alt en natlig rejse med Aalborg-København båden imellem de to parter.

Men det lykkedes. Da Aalborghallen stod fær-dig i 1952/1953, var Radiosalen - eller Radiofoni-salen, som den dengang hed - indrettet på 1. sal i Aalborghallen. Desuden var indrettet et hørespils-studie, et talestudie samt naturligvis de nødven-dige kontorer, som Danmarks Radio i 1953 skulle betale 3000 kr. i årlig leje for. Der var også lavet installationer, så der kunne laves transmissioner fra både Restaurant Papegøjehaven og fra de forskel-lige møderum i hallen.

Selve hallen blev indrettet efter den nyeste aku-stiske viden. Borgmester Andersen forsøgte at få 300.000 kr. af Radiorådet til at lave ordentlig aku-stik i hovedhallen. Forhandlingerne sluttede med, at radioen betalte 100.000 kr. Og det var borg-mesteren efter sigende svært godt tilfreds med!

Så på 1. sal blev indrettet lokaler til radioens ful-de brug, og faktisk blev en del af studierne allerede taget i brug få dage før juleaften 1952, da der blev sendt julehilsner til Færøerne.

Fra 1960 lavede Danmarks Radio regionalradio fra studierne i Aalborghallen. Først en enkelt gang om ugen; senere flere gange om dagen.

Men i 1982 blev det lejemål, som havde eksiste-ret mellem Danmarks Radio og Aalborghallen siden 1952, sagt op med virkning fra efteråret 1984.

Dengang ville DR og Nordjyllands Radio gerne beholde et kontor inde i Aalborg, nu studierne flyt-tede ”helt ud til Aalborg Øst”. Men Aalborghallen havde brug for pladsen, så direktør Sven Bengtson sagde nej og fik i stedet fundet penge til at gøre de frigjorte arealer til mødelokaler og dermed til en mere integreret del af halkomplekset.

Danmarks Radio flyttede ind i det nye radiohus på Fredrik Bajers Vej 1. oktober 1984. Men heldig-vis fortsatte et glimrende samarbejde mellem Aal-borghallen og Danmarks Radio - et samarbejde, som fortsat udbygges år for år.

35


December 1982: Aalborghallen har for alvor markeret sig som Jyl-lands kongreshus. I 1982 afvikles et stort antal kongresser, som giver over 10.000 overnatninger på byens hoteller. Det er ikke så sært, at byrådet bevilger en god halv million kroner til udskiftning af hallens gulv. Der er også brugt en kvart million kroner til ombygning af de lokaler, Aalborg Sym-foniorkester tidligere har brugt.

1. januar 1983:Året starter med kommunalt besluttede prisstig-ninger i Aalborghallen. En udstillingsdag koster nu 18.000 kr., en koncertdag med fuld stoleopstil-ling og plads til 2400 tilskuere koster 13.400 kr.

22. januar 1983:Landsforeningen Ungdomsringen afvikler sin fe-stival med 63 amatørbands. Der var tilmeldt 120, men hallens scener har kun plads til de 63, der er fundet ved lodtrækning. Festivalen bliver en fast årlig gæst i Aalborghallen.

27.-28. februar 1983:Malmø Stadsteater har to opførelser af Elsa-Mari-anne von Rosens opsætning af balletten ”Napoli”. Men nordjyderne bliver væk. Kun godt halvdelen af billetterne er solgt. Der tales om fiasko, og Stifts-tidende starter en artikelserie om Aalborg som kul-turby. Det giver stor debat. Komponist og organist Erling Bjerno, der også er lærer ved Nordjysk Mu-sikkonservatorium, fastslår, at ”Aalborg kulturelt set er et hul i jorden” i forhold til f.eks. både Odense og Århus, der har bygget koncerthuse. Derfor er det på tide, at Aalborg beslutter sig for et koncerthus, mener Bjerno. Arkitekt Claus Bonderup fastslår, at Aalborgs havneområde er en god placering for nye kulturinstitutioner. Han kritiserer også Aalborghal-len for manglende lyst til at eksperimentere.

20.-24. marts 1983:Nordjyderne fylder ikke hallen til alle kulturelle arrangementer. Det gør de derimod til den tradi-tionelle forårsmesse.

Forårsudstillinger-ne fylder meget i Aalborghallens historie. Hvert år trækker de tu-sindvis af gæster. Men også udstil-lerne er tilfredse, og mange bruger store beløb på at deltage. I 1983 blev der bygget fritidshuse på forpladsen - huse, som få dage se-nere blev trans-porteret væk.

Sammenslutningen af Sociale Udvalg holdt årsmøde i Aal-borghallen 9.-10. maj 1983.

Sammenslutningen var og er i årevis en god kunde. Og som

alle andre store kongresser ikke alene en god kunde for hallen men for hele Aalborg.

Hoteller, restauranter, for-retninger og taxa. Billedet til

højre er socialudvalgsmed-lemmer, der i 1983 venter på

taxaer til enten en bytur eller turen tilbage til hotellet. Bil-

ledet herunder er fra sammen-slutningens årsmøde 16.-17.

maj 1984.

36


September 1983:To koncerter med hvert sit publikum: Bandet Tø-sedrengene og Harry Belafonte.

Efteråret 1983:Det store scenetårn isoleres og beton facaden bli-ver renoveret. Pris cirka 6,3 mio. kr.

6. januar 1984:Victor Borge, netop fyldt 75, er tilbage - igen med stor succes. Han får hæderen ”Aalborghallens Gyldne Nøgle”.

30. marts-3. april 1984:Den 13. forårsmesse fylder hallen. Over 55.000 gæster og Sven Bengtson oplyser, at alt allerede er udlejet til næste års forårsmesse.

Foråret 1984: Aalborg laver kampagner for kongresbyen med de 300 restauranter og 1600 hotelsenge. Men antallet af hotelsenge imponerer ikke. Arbejdernes Fæl-lesorganisations formand, byrådsmedlem Frank Iversen, kan fortælle, at Aalborg har mistet både LO’s og SiD’s kongresser, fordi byen ikke har ho-telsenge nok. Kongresdeltagerne vil ikke indloge-res langt væk i nabobyerne eller i sommerlandet. Han foreslår et nyt hotel med 200 værelser ved siden af Aalborghallen. Borgmester Kaj Kjær be-buder, at kommunen vil tage initiativ til et hotel-byggeri, hvis private ikke vil. Kaj Kjærs provoka-tion giver ikke et nyt hotel her og nu (det kommer senere) - men byens andre hoteller både udvider og renoverer i de efterfølgende år

1.-7. september 1984:Smedene lader sig ikke skæmme af snakken om for få hotelværelser. Dansk Metalarbejderforbund holder sin kongres nummer 44, den første i Aal-borghallen.

Både LO og SiD valgte i begyndelsen af 1980’erne andre byer til deres kongresser på grund af for få hotelværelser i Aalborg. Det anfægtede dog ikke

Dansk Metalarbejderforbund, der i september 1984 holdt en ugelang kongres i Aalborghallen.

Det var forbundets første i Aalborg. Forbunds-formand Georg Poulsen bød velkommen (øverst

til højre), og borgmester Kaj Kjær (herover) og formanden for Socialdemokratiet, tidligere stats-minister Anker Jørgensen, hilste kongressen. Og

Aalborghallens og Papegøjehavens personale viste igen, at der samme dag kan holdes stort møde,

spises - og stilles om til aftenunderholdning i samme hal.

37


30. september 1984:Danmarks Radio flytter fra Aalborghallen til det nye radiohus i Aalborg Øst. Aalborg Lokal-TV overtager dele af radioens studier og sender lokal tv til aalborgenserne via Stofas kabelnet.

9. november 1984:Fiskeminister Henning Grove åbner den internati-onale fiskeriudstilling. Udstillingen har massevis af gæster fra ind- og udland.

Januar 1985:Cirka Arena har flere forestillinger i Aalborghal-len. Det er Arenas første besøg i hallen side 1968.

3. april 1985:Turistforeningens formand, Louise Støtt, foreslår, at Aalborghallen udvides med yderligere et par store møderum, sådan at der kan være flere større arrangementer i hallen samtidig. Hun glæder sig også over, at der nu er flere hotelværelser på vej.

9. april 1985: Direktør Sven Bengtson dør, 58 år. Han får et hjertestop i hjemmet. Borgmesterkontorets kon-torchef, Anni Walther, konstitueres kort efter.

20. april 1985:Aalborg Byråd starter jagten på en ny direktør. Nogle uger senere har et halvt hundrede søgt, kun én indstilles. Hvem det er forsøges hemmelig-holdt. Borgmester Kaj Kjær frygter, at kommunen ikke får kvalificerede ansøgere til topjobs, hvis kommunen ikke kan hemmeligholde ansøgeres navne. Hr. X kaldes favoritten. Flere aviser gæt-ter - og Stiftstidende fastslår ”fra velunderrettet kilde”, at hr. X ganske sikkert er Holstebro Hal-lens direktør, Ernst Trillingsgaard.

14.-15. maj 1985:Det Kgl. Teater gæstespiller i to dage med Verdis opera ”La Traviata”.

Fiskeriminister Henning Grove smager fiske-lækkerier efter den officielle åbning af den internationale fiskeriudstilling (1984).

9. april 1985 dør Aalborghallens direktør Sven Bengtson pludselig. Han har været ansat i Aalborghallen siden 1956 som souschef og har været direktør siden 1978. Borgmesterkontorets kontorchef Anni Walther konstitueres som haldirektør.

38


20. juni 1985 Holstebro Hallens direktør gennem 20 år, den 45-årige Ernst Trillingsgaard, skriver kontrakt med Aalborg Kommune. Han skal tiltræde 1. no-vember.

Sommeren 1985: Ikke nok med, at Ernst Trillingsgaard får nyt job i Aalborg. Få måneder inden kontrakten underskri-ves, indgår Trillingsgaard et tæt samarbejde med Torben Træsko Pedersen, der netop har overtaget Cirkusrevyen på Bakken i Klampenborg. Tril-lingsgaard bliver kunstnerisk konsulent - og har været det lige siden. Hvilket også fornøjer i Aal-borg: Hvert år siden 1986 har Cirkusrevyen sluttet sæsonen i Aalborg for fulde huse.

20.-25. august 1985:Nordjysk Udstilling 85 åbnes af statsminister Poul Schlüter. Udstillingen har Dronning Margre-the som protektor. 130 udstillere viser nordjysk erhvervsliv. Logoet fra Nordjysk Udstilling 1933 bruges som skulptur foran hallen - men 1985-ud-stillingen får slet ikke samme succes som forgæn-geren i 1933. Besøgstallet i de fem dage er under 18.000.

Hvis Ernst Trillingsgaard selv var med til at skabe mediemystik om Aalborghallens nye direktør i for-året 1985, så var det utilsigtet. Men Trillingsgaard erkender i dag gerne, at han dengang ikke - igen - ville stå som den ansøger, der ikke fik jobbet.

- Jeg var glad for Holstebro Hallen og Holstebro. Og jeg ville ikke over for bestyrelsen og kommunen fremstå som en direktør, der gerne ville væk, siger Ernst Trillingsgaard.

Han søgte direktørstillingen i Aalborghallen i 1971, men Blicher-Hansen blev uenig med sin ar-bejdsgiver Falconer Centret i København, søgte i sidste øjeblik og fik jobbet. Da han sagde op i 1978, anbefalede han Trillingsgaard at søge. Men det gjorde Trillingsgaard ikke - han havde det godt i Holstebro, og hallen var blevet kendt som et godt sted for både kongresser og scenekunst.

- Og da stillingen blev slået op efter Sven Bengt-sons død, søgte jeg heller ikke. Først da jeg fik en henvendelse fra Aalborg Kommune i 1985, kom de store overvejelser. Det har ikke noget med krukkeri at gøre, men jeg ville ikke risikere at irritere min be-styrelse, hvis det igen glippede. Så da jeg søgte, var min betingelse, at min ansøgning blev holdt hem-melig, fortæller Ernst Trillingsgaard.

Ansøgningsproceduren endte med, at han var den eneste, der var indstillet til jobbet.

Men hvorfor forlade Holstebro Hallen, når tin-gene dér kørte så fint?

- Aalborghallen var jo også dengang langt større og med mange flere udfordringer. Jeg kendte Aal-borg både fra min soldatertid på flyvestationen

og HH-studierne, og jeg kendte Aalborghallen fra nært samarbejde gennem mange år med både Bli-cher og Bengtson. Og vel var jeg superglad for at arbejde i Holstebro Hallen. Men drømmejobbet var Aalborghallen, fastslår Ernst Trillingsgaard i dag.

Men en ekstra ting skulle han helst have ind i sin nye kontrakt i Aalborg. Få måneder forinden fik han nemlig i Holstebro lov til at være konsulent på Cirkusrevyen.

- Det gik Aalborg Kommune heldigvis med til, siger Trillingsgaard.

I 1985 havde Torben Træsko Pedersen overtaget den skrantende Cirkusrevyen, og han bad Trillings-gaard om hjælp.

- Vi kendte ikke hinanden dengang, men mine betingelser var, at min bestyrelse gav lov - og at jeg kunne få Lisbet Dahl med, siger Trillingsgaard.

Han kendte Lisbet Dahl fra flere års medvirken i Holstebro Revyen og vidste, at hun havde det, der skulle til.

Lisbet Dahl sagde ja, og de fik sammen sat et revyhold. Revyen blev en succes. Det har den fak-tisk været lige siden. Med nogle få undtagelser har Lisbet Dahl enten været på scenen eller instruktør - eller begge dele - på Cirkusrevyen siden 1985.

Konsulenten hedder fortsat Ernst Trillingsgaard og direktøren Torben Træsko Pedersen.

Hvert år siden 1986 har Cirkusrevyen med fulde huse sluttet sæsonen i Aalborg. Undtagen én gang. Da var hallen optaget af en stor kongres, som var aftalt flere år forinden.

En glad - og stolt - Ernst Trillingsgaard på sin første arbejds-dag som direktør for Aalborg-hallen.

39


21. oktober 1985:Tre år efter sin første koncert i Aalborghallen er Cliff Richard tilbage. Selvfølgelig trækker han igen fulde huse.

1. november 1985: Aalborghallens nye direktør Ernst Trillingsgaard tiltræder sit nye job.

7.-10. januar 1986:I fire dage fyldes Aalborghallen med glade pen-sionister til Socialforvaltningens nytårsfester med underholdning. Dagen efter en hel anden slags musik: Ungdomsringens årlige fest for amatør-bands.

28. januar 1986:Violinisten Gideon Kremer og Aalborg Symfoni-orkester kan ikke trække mange gæster i hallen - kun godt halvdelen af billetterne sælges.

11. marts 1986:Den Jyske Opera med ”Madame Butterfly”. 4. og 5. oktober er Den Jyske Opera tilbage med ”Czar-dasfyrstinden”.

29. august 1986: Udstillingen Custom Cars viser hurtige biler af de typer, vi ikke ser til dagligt. Hallen er fyldt af et interesseret publikum - mest unge mænd.

1986:I løbet af året snakker flere byrådspolitikere om at gøre den kommunalt ejede Aalborghallen til en selvejende institution. Og både borgmester Kaj Kjær og den nyvalgte formand for Aalborg Turist-forening, politimester Jørgen Andreasen, nævner flere gange i årets løb ønsket om at lave en mindre hal i tilknytning til den nuværende, sådan at der kan holdes flere større arrangementer på samme tid. ”Der skal kunne være for eksempel opera og 300 mennesker til møde i Aalborghallen samme aften, uden at de forstyrrer hinanden”, mener tu-ristforeningsformanden.

Cirkusrevyen anno 1985 - den første med suscces efter nogle års fiaskoer. Fra venstre Torben Pedersen (som ikke er revydirektøren), Lisbet Dahl, Bjørn Puggaard-Müller, Kirsten Lehfeldt, Kirsten Rolffes og Erik Paaske.

Custom Car-udstillin-gen viste anderledes biler. Custom Cars er

biler, som er blevet ændret til at yde

mere, eller som er ændret til ejerens

helt personlige stil (1986).

40


9. oktober 1986: Den første forestilling med økonomisk sikkerhed fra sponsorerne er på hallens scene. Det er New York Harlem Opera Ensemble med ”Carmen Jo-nes”.

21. november 1986:Jomfru Ane Gades restauranter er populære hos gæsterne i Aalborghallen. Og gadens restauratør-forening er med i holdet af sponsorer. Så naturlig-vis etableres der en hotline fra hallen til bordbe-stilling i gaden.

Et godt kulturliv er vigtigt for en by som Aalborg. Gode kulturelle tilbud giver et positivt billede af Aalborg og Nordjylland. Det er med til at tiltrække studerende til universitetet og de andre uddannel-sesinstitutioner - og det er med til at tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere i de nordjyske virksomheder.

Med mere end 100 musik- og teaterarrange-menter om året er Aalborg Kongres & Kultur Cen-ter en af Skandinaviens største udbydere af kultur. Og kultur dækker fra rockkoncert til opera, fra revy til teater. Aalborg skal have det udbud af kulturelle begivenheder, der giver alsidighed.

Men det koster mange penge. Den tidligere hal-direktør Blicher-Hansen lærte den nuværende Ernst Trillingsgaard, at der ikke kan tjenes penge på at vise kunst. Lidt firkantet sagt, måske. Men alligevel rigtigt. Hvis der skal vises udenlandsk scenekunst af

verdensklasse i Aalborg, koster det mere, end der kan hentes ind i billetindtægter.

Skatteyderne skal ikke betale for en dyr opera eller en dyr berømthed på scenen i Aalborg Kon-gres & Kultur Center.

- Her skal vi have hjælp fra sponsorer, der forstår vigtigheden af at vise god kunst i Aalborg, siger di-rektør Ernst Trillingsgaard.

Derfor gik han i aktion i 1986 få måneder efter, at han startede som direktør i Aalborghallen. Han havde prøvet noget tilsvarende i mindre målestok i Holstebro, og i løbet af en måneds tid havde Tril-lingsgaard fundet 10 sponsorer, som hver stillede 40.000 kr. til rådighed om året.

Og ”stillet til rådighed” er det helt rigtige ud-tryk. For sponsorerne blander sig aldrig i, hvad pengene bruges til. Og det har heller aldrig været meningen. Det hænder, at en sponsor har haft en

Det er en festdag, når kultursponso-rerne samles i AKKC. Og hvert år har Ernst Trillingsgaard fundet en ny situation, som sponsorerne skal fotograferes i. Det giver mange grin - og det giver gode muligheder for, at billedet kommer i pressen. Her er spon-sorerne i 1987.

Her er sponsorholdet fra 1996.

41

kulturel oplevelse i udlandet, som sponsoren me-ner, at AKKC skal interessere sig for. Men den slags ideer kommer lige så tit fra ikke-sponsorer. Og sponsorerne forventer ikke et regnskab hvert år. De kan se på plakaten, at deres penge er blevet brugt til at købe store navne til Aalborg - og ikke til den almindelige daglige drift af Aalborg Kongres & Kul-tur Center.

Dengang i 1986 var kultursponsorer noget nyt. Sponsorer var kendt i sportsverdenen - men i dag bruges den aalborgensiske model af mange af lan-dets kulturinstitutioner.

- Der er ingen tvivl om, at vi fik mange musik-huse til at tænke anderledes, siger Ernst Trillings-gaard.

For med pengene fra sponsorerne som et sikker-hedsnet tør Trillingsgaard tage chancer. Han kan skrive kontrakt med f.eks. et verdensberømt opera-

kompagni eller store solister, hvor det er tvivlsomt, om omkostningen kan dækkes af billetsalget.

- Heldigvis sker det ofte, at økonomien holder. Og så har vi pengene til det næste store gæstespil. Men der er også eksempler på, at vi på forhånd kan se, at et stort navn enten i hallen eller i Gigantium simpelt-hen ikke kan give overskud, selv om der er udsolgt. Men takket være sponsorerne kan vi alligevel vise så-danne verdensnavne i Aalborg, siger Trillingsgaard.

AKKC bruger ikke pengene fra sponsorerne til at sælge billetterne billigere end det niveau, som billetter til den pågældende kunstner koster andre steder i Europa. Men prisen for en topkunstner er ofte den samme uanset antallet af solgte billetter. Så når der ikke kan være for eksempel 12.000 til en optræden i Aalborg, må der ekstra penge til for at holde billetpriserne på et realistisk og acceptabelt niveau. Og det var aldrig gået uden sponsorerne.

De første sponsorer i 1986 blev selvfølgelig kon-taktet. Det er også sket nogle gange siden, at Tril-lingsgaard har været i gang med de overbevisende overtalelsesevner. Men de fleste gange er det spon-sorerne selv, der er kommet til Aalborg Kongres & Kultur Center.

Det startede i 1986 med 10 sponsorer. Et par år senere var det 12. De seneste års økonomiske krise har kunnet mærkes, men sponsorerne er trofaste. I dag er der i alt 112 sponsorer i forskellige grup-per. De får nogle få fordele. Der er et antal billet-ter til de forskellige sponsorgrupper. Som i sportens verden plejes de store sponsorerne lidt mere. Men det er absolut ikke det, der får en eneste af spon-sorerne til at betale år efter år - det er fornøjelsen ved at medvirke til, at Aalborg bliver kendt som en dygtig og driftig kulturby.

Sponsorholdet 1998 klar til regnvejr.

I juni 1986 er det første hold sponsorer klar til at sende borgmester Kaj Kjær og direktør Ernst Tril-lingsgaard til vejrs.

I 1997 blev sponsorhol-det vist frem med mu-sikledsagelse fra hallens husorkester Anker Møl-ler og Rudi Lykkegaard.

42


5. januar 1987:Det nye år starter flot med Johann Strauss Ope-rette Ensemble med ”Cirkusprinsessen”.

12. januar 1987:Den store tyske sanger med de russiske folkeme-lodier, Ivan Rebroff, gæster hallen.

28. februar 1987:Roger Whittaker er tilbage. Ham vil det nordjyske publikum møde flere gange i de efterfølgende år.

9. april 1987:Den traditionelle forårsudstilling åbnes af skue-spilleren Per Pallesen, der straks finder hvile i po-litiets favn. Politiets store udstilling på forårsmes-sen er i øvrigt særdeles populær. Her kan gæsterne blandt andet prøve den nye teoretiske køreprøve. Manden på billedet bestod. Det er nemlig vicepo-litikommissær Jørgen Larsen.

Sponsorpengene blev der brug for sidst i maj 1987, da det sovjetiske Bolshoi Teater gæstede Aalborg-hallen med operaen ”Tosca”. Der var omkring 325 medvirkende på og bag scenen i Bolshoi’s første optræden i Danmark. Økonomisk ville det være en umulighed at se Bolshoi-operaen i Aalborg uden sponsorer. Gæsterne i den fyldte hal kom fra hele Norden - og de fik en kæmpe oplevelse.

Alle betingelser med det sovjetiske kulturmini-sterium var et halvt år forinden forhandlet på plads af den danske impresario Gösta Schwarck, der havde prøvet det før. Men alligevel var det nær gået galt.

Hele ensemblet med kulisser og det hele var vel ankommet til Aalborghallen. Men om eftermidda-gen nægtede russerne pludselig at gå på scenen. Der var et eller andet galt i kommunikationen mel-lem de russiske teknikere og deres kolleger i hallen. Hvad, der præcis var årsagen, er aldrig opklaret.

- Men vore folk var forskrækkede over russer-nes vrede, fortæller Ernst Trillingsgaard. Og ingen vidste rigtigt, hvad vi skulle gøre. Så vi fandt en stribe gaver frem, som russerne fik overrakt. Det var i øvrigt gaver, de skulle have haft efter forestil-lingen. Nu kom de straks på scenen, og vi skålede med spidserne i Bolshoi-kompagniet i adskillige store vodkaer, mens vi diplomatisk snakkede om det gode kulturelle venskab mellem Sovjetunionen og Danmark. Så fik vi heldigvis det hele blødt op, sådan at publikum fik den flotte forestilling.

I 1986-87 be-gyndte Aalborg-hallen jævnligt at annoncere de kommende måneders arrangementer. Og sponso-rerne fik deres logoer med i annoncerne.

43


2.-5. september 1987:Cirkusrevyen er tilbage i Aalborghallen efter som-meren på Bakken. Men det er ikke det hold, som oprindelig blev præsenteret i forsommeren 1987. På billedet er det fra venstre Claus Ryskjær, Lily Broberg, Ulf Pilgaard, Jørgen Buckhøj og Lisbet Dahl med Torben Træsko Pedersen og Ernst Tril-lingsgaard foran. Men endnu inden prøverne på revyen startede, meldte Lily Broberg fra af hel-bredsmæssige grunde. I stedet trådte Lene Funder til. .

27. september-2. oktober 1987:Kort tid efter, at Aalborghallen har lagt scene og stor stoleopstilling til Cirkusrevyen, viser hallen, at det er en multihal. Senere i september kommer udstillingen UNG 87 med 32.072 gæster og ud-stillingen Mad og Gæster med 24.928. Måneden slutter med international lægekonference. 1350 eksperter fra hele verden diskuterer osteoporose (knogleskørhed). Konferencen er arrangeret af læge Claus Christiansen, der er opvokset i Aal-borg.

Cliff Richard er tilbage i Aalborghallen 28. november 1987. Han spiller - naturligvis - for en fyldt hal. Cliff Richard planter et egetræ i Kildeparken bag ved hallen. Cliff Richard starter dermed en tradition. Siden da er det lykkedes direktør Ernst Trillingsgaard af få så godt som alle internationale berømtheder i Aalborghallen til at plante et træ. 25 år senere, 6. juni 2012, er Cliff Richard - nu Sir Cliff - tilbage. Han tager turen fra England til Aalborg en eftermiddag for at indvie Park of Music i Kildeparken. 78 kunstnere har plantet træer, og nu er der kommet musik på. Parkens gæster kan trykke sig til et medley med træplanterens musik. 48 blev færdige i 2012, de resterende bliver klar i 2013.

44


30. oktober 1987:Jazztrompetisten Miles Davis spiller i Aalborghal-len. Direktør Trillingsgaard henter Miles Davis i lufthavnen. Men da Trillingsgaard rækker hånden frem for at sige pænt goddag, beholder berømthe-den hænderne dybt i lommen, tier og skuler en del. Hallen og gæsterne kan heller ikke få at vide, hvor lang tid aftenens koncert vil vare. ”Det afhænger af hans humør”, lyder svaret fra impresarioen. Hu-møret er heldigvis godt, da Miles Davis først kom-mer på scenen - koncerten varer cirka tre timer.

16. november 1987:”Tosca” kan igen opleves på Aalborghallens sce-ne. Denne gang er det Compagnia d’Opera Ita-liana.

31. december 1987: For første gang runder besøgstallet i Aalborghal-len en halv million på et år.

Da Blicher-Hansen i 1972 renoverede Aalborghal-len, blev det store Harlekin-fortæppe fra 1953 rul-let sammen oppe under loftet i scenetårnet. Der hang det til december 1987, hvor Stiftstidendes Ove Lilleør i spalterne undrede sig over det hen-gemte kunstværk. Artiklen fik Ernst Trillingsgaard til at finde scenetæppet frem. 16. december skulle DR’s tv-producere Pia og Peter Borgward optage ønskekoncert med juletoner med Aalborg By-Or-kester. Producerne og teknikerne så fortæppet og sagde straks ja til ideen. Fortæppet blev brugt i de

efterfølgende år og bruges fortsat, når det passer til forestillingerne. Takket være hallens sponsorer blev det renoveret i 1993. Fortæppet, der er på 146 kvadratmeter, er tegnet af teatermaleren Helge Refn. Billedet herunder til venstre er fra Kong Fre-derik og Dronning Ingrids besøg i hallen i 1953. Kongeparret anes nederst til højre. Det andet bil-lede herunder er fra 1952. Sadelmagermester Frode Fredgaard og hans folk syer på tæppet, overvåget af Helge Refn.

45


23. marts 1988:Borgmester Kaj Kjær åbner årets forårsudstilling. Kok Bent Kryger får Kaj Kjær til at skære for i dagens specielle borgmesterkringle.

April 1988: En renovering af det nu 35 år gamle halkompleks påbegyndes. Det koster 28 mio. kr. og er en lang-varig affære - først året efter er den færdig. Men til gengæld har det ikke været nødvendigt at aflyse et eneste arrangement. I de 16 måneder, renoverin-gen står på, besøger over 700.000 gæster hallen til blandt andet næsten 100 teater- og musikarran-gementer.

April 1988: Efter at have været på ønskesedlen i flere år har Aalborg Byråd sagt ja til at bygge Hal 2. Så sam-tidig med renoveringen af Aalborghallen gøres der klar til at bygge den nye hal på arealet mel-lem Aalborghallen og Hobrovej. Den nye hal skal have en sal med plads til 600-700 gæster og vil aflaste den store hal, idet mange arrangementer - både kongresser, musik og teater - ikke kræver de mange pladser i den store hal. Pris: 40 mio. kr. Vinderprojektet blev fundet blandt 42 forslag. Ar-kitekter Hans Dall & Torben Lindhardtsen tegner den nye hal.

- Man skal behandle sine gæster ordentligt. Og der skal så lidt til at give dem lige præcis den eks-tra gode behandling, der gør, at de er glade for at komme igen.

Direktør Ernst Trillingsgaard betragter alle som gæster. Ikke kun dem, der køber billet til en fore-stilling eller deltager i møder og kongresser - men også alle på scenen og alle de teknikere, der skal til for at lave en forestilling. Derfor er der tit efter en stor forestilling en lille bid natmad og en øl eller et glas vin. Ofte laver Papegøjehavens personale en hurtig buffet på bagscenen.

- Det behøver slet ikke at være det store kolde bord. Et par snitter eller lignende er fint. Det er hverken dem på scenen eller teknikere vant til - men de kan huske den positive oplevelse i Aalborg, siger Ernst Trillingsgaard.

Ofte inviteres sponsorer med bag scenen efter tæppefald. På billedet herover er det dansere og teknikere fra Bolshoi balletten 1988, der slutter da-gen ved buffeten.

De fem store og fem små skabslåger på Ernst Trillingsgaards kontor beundres altid af gæster-ne. Da Trillings gaard kom til hallen, var lågerne

af den almindelige grå slags. Trillings gaard over-talte Aalborgmaleren Knud Erik Færgemann til at sætte masser af kulører på. I første omgang

kun de fem nederste låger. Dem brugte Færge-mann på en udstilling, inden de kom plads. De

øverste skulle også males, men der gik tre år og mange godmodige drillerier mellem Tril-

lingsgaard og Færgemann, inden de små låger blev malet. Mens lågerne var hos kunstmaleren,

blev skabenes indhold dækket med et gardin. Gardinstangen hænger i øvrigt fortsat i loftet - til nogen undren for dem, der opdager den, og

som ikke kender historien.

46


9. november 1988: Det Ungarske Nationalteater gæstespiller med ”Wienerblod”.

14. november 1988:Den franske sangerinde Mireille Mathieu og hen-des hold af musikere fylder hallen. Ernst Tril-lingsgaard har hørt, at Mireille Mathieu har sagt, at hun kender Aalborg fra akvavitterne - så i af-skedsgave får hun en flaske af hele sortimentet fra spritfabrikkerne. Snapseflasker har siden været en meget værdsat gave til kunstnere og andre gæster i Aalborghallen.

6. februar 1989:Danzig Statsopera gæster AKKC med operaen ”Lucia di Lammermoor”. Det er hallens første gæstespil fra Polen og er starten på et tæt samar-bejde mellem hallen og polske kulturinstitutioner.

Den Bulgarske National-opera Plovdiv gæstespil-lede i Aalborghallen 22. maj 1989 med operaen ”Aida”. Det var en stor opsætning, og bulgarerne havde omkring 200 med-virkende på scenen. Men for at spare på omkost-ningerne blev nogle af statisterne hjemme i Bul-garien. I stedet blev hyret godt et halvt hundrede sergentelever fra Nr. Ut-trup Kaserne, der med-virkede som ægyptiske soldater. En af soldaterne var Stiftstidendes Johan-nes Mortensen, der fik sin debut som skuespiller i Aalborghallen - og som i avisen dagen efter lavede en hel ny form for teater-reportage. På billedet er det soldat Mortensen, der truer med sin økse.

Jazzpianisten Oscar Pe-terson og hans trio gav koncert i Aalborghallen 8. november 1988, og den berømte jazzmusiker plantede naturligvis sit træ i Kildeparken. I en stille stund spurgte Tril-lingsgaard den berømte jazzmusiker om årsagen til en passus i kontrakten. Her stod nemlig, at ”ar-rangøren skal garantere, at der til alle koncerter er adgang for negre og an-dre farvede”. Med et smil forklarede Oscar Peterson, at det ikke er et problem her, men den klausul blev indført efter en koncert i det sydlige USA, hvor der var skiltet med ”For Whites Only”.

47

29. september 1989 blev en af Aalborghallens store mærkedage. Den dag blev der nemlig symbolsk taget første spadestik til Hal 2 - som senere skulle komme til at hedde Europahallen.

Med vanlig sans for at lave gode pressebilleder arrangerede Ernst Trillings-gaard, at borgmester Kaj Kjær oppe fra en kran tog første spadestik med en 7,5 meter lang spade. Og op fra hullet kom en lang kineser, dog i skikkelse af en til lejligheden udklædt Ulf Pilgaard. Trillingsgaard opnåede det han ville: Billederne gik landet rundt. Aalborg kom i aviserne.

Budgettet for den nye hal var på 40 mio. kr. Hallen skulle være en selvstæn-dig bygning på 3350 kvadratmeter med en møde- og teatersal til godt 600 gæ-ster og med store panoramavinduer mod Kildeparken. Hallen fik en stor scene med de nødvendige teknikrum og skuespillergarderober bagved.

- Med den nye hal fik Aalborghallen tre scener, som der kunne spilles på samtidig - den store i hovedhalen, Det Lille Teater og i den nye hal. Eller vi kunne have en stor kongres i den ene hal og musik eller teater i den anden. Det var ret fantastisk, siger Ernst Trillingsgaard.

Men Europahallen frigjorde også plads i hovedhallen. Så ikke nok med, at Aalborghallen fik muligheder for flere arrangementer - der blev også mulighe-der for en bedre udnyttelse af hovedhallen.

- Her er der plads til 3000 gæster, men mange af arrangementerne har ikke brug for plads til flere end de 600-650, der kan være i Europahallen. Så nu fik vi mulighed for at lave arrangementer for 500-600 gæster uden at sætte skiltet med optaget på den store hal, siger Trillingsgaard.

Straks efter spadestikket gik byggeriet i gang. Billedet herunder er fra de-cember 1989.

48


15.-18. marts 1989:Den årlige forårsudstilling er fortsat en publi-kumssucces. En del af underholdningen sørger ra-diokendisserne Jørn Hjorting og Georg Julin for.

18. oktober 1989: Den Bulgarske Nationalopera Plovdiv spiller ”La Traviata”. Operaen spiller kun i Aalborghallen og i Falconer Centret i København.

10. november 1989:Den Czekiske Statsopera Usti gæstespiller med ”Figaros Bryllup”.

15. december 1989:Hallen fyldes med julestemte nordjyder til det svenske danseband Vikingarna. De kommer igen med julebal i 1990, 1991 og 1992.

16.-30. december 1989:Fire fagforeningers juletræsfester fylder hallen med 6000 børn og voksne.

31. december 1989: Fra nogle få i 1985 vokser antallet af udenland-ske gæstespil og internationale sangstjerner i Aal-borghallen til 20 i 1989. Aalborghallen omsætter for 50 mio. kr. i 1989, og byrådet beslutter at for-høje tilskuddet fra 6 til 9 mio. kr. om året med virkning fra 1990. Turistforeningen vurderer, at hallens gæster bruger omkring 75 mio. kr. på ho-teller, restauranter og i byens butikker.

I 1989 kom der kom fest og farver på en af Aalborghallens store vægge ud mod Kildepar-ken. Den 4. november var den officielle dag for afsløring af Knud Erik Færgemanns over 20 kvadratmeter store udsmyk-ning. Det er her, kunstnerne og udstillerne slapper af enten på terrassen eller lige inden for vinduerne. Udsmykningen blev mulig takket været en donati-on fra logen Veritas, der havde 50 års jubilæum. Fra venstre Knud Erik Færgemann, direk-tør Ernst Trillingsgaard, borg-mester Kaj Kjær og logemester Jørgen Brønnum.

Det var en for ham helt uvant negativ mediestorm, direktør Ernst Trillingsgaard røg ind i på grund af Europahallen. For budgettet holdt ikke. Aalborg-hallen var dengang en kommunal institution, og byggeregnskaberne kørte i kommunalt regi. En budgetoverskridelse på fem millioner kroner var en byrådssag. Og en sag, der gav masser af medieom-tale og kritik af haldirektøren.

- Det var ikke rart, siger Ernst Trillingsgaard nu godt en snes år senere. Bogføringen lå uden for hu-set her, og der er mange forklaringer på, at det løb løbsk, men det kan vi ikke bruge til noget i dag. Heldigvis er Europahallen blevet en succes. Måske

en endnu større succes, end vi dengang turde håbe på.

Overskridelsen betød, at der skulle spares. Så en overdækket bro mellem de to haller samt en reno-vering af forpladsen blev sparet væk, sådan at bud-gettet kunne holdes.

Men Trillingsgaard fik både sin bro og sin nye forplads alligevel. Ib Nielsen, Kreditforeningen Danmark (t.h.), og Ole Jørgensen, Sparekassen Nordjylland, overrakte 9. maj 1990 en pæn stor check til Ernst Trillingsgaard og borgmester Kaj Kjær, og forpladsen blev doneret af Kroghs Stensi-loer og IBF Nord.

49


26. januar 1990:Årets første jazz arrangement er Mr. Acker Bilk med band, som spiller i Aalborghallens foyer. Men det er tæt ved at gå i vasken. Bandet flyver fra England til Tirstrup og skal herfra til Aalborg med bus. Men vejret driller. Flyet omdirigeres til Billund. Men her er også problemer. Til sidst di-rigeres flyet heldigvis til Aalborg, og en lille time før koncertens planmæssige begyndelse lander bandet i Aalborg. Koncerten starter næsten til ti-den.

20.-23. marts 1990:En hotel- og restaurationsmesse mest for fagfolk trækker over 10.000 gæster til Aalborghallen. Der er så mange udstillere, at en udstillingspavillon sættes op i Kildeparken.

14.-17. april 1990:Forårsmessen åbning er lagt i hænderne på Var-næs-familiens kokkepige Laura alias Elin Reimer.

10.-17. september 1990:Udstillingen Mad & Mennesker har over 20.000 besøgende.

18. april 1990 er der fest i Aalborghallen. Der er kom-

bineret rejsegilde og grund-stensnedlæggelse til Hal 2, som

efter en navnekonkurrence kom til at hedde Europahallen. Nogle år før var Aalborg blevet

kåret som Årets By i Europa og tidligt i foråret udnævnt til Europas Reneste By, så navnet passede fint, når der i Europa skulle trækkes kongresser og kunst til Aalborg. Billedet her er taget et par uger før rejse-

gildet.

Borgmester Kaj Kjær og direk-tør Ernst Trillingsgaard var i gang med mursten og mørtel assisteret af Harlekin og Co-lumbine. Grundstensdokumen-tet var svejset ind i en metal-cylinder sammen med dagens gangbare mønter og Harlekins fløjte.

Som traditionen byder, var der røde pølser og håndbajere til

håndværkere og inviterede gæster ved rejsegildet. I dagens anledning var menuen udvidet

til blandt andet også frika-deller, som Papegøjehavens navnkundige Mutter Struds,

Karen Strudsholm Sørensen, og hendes kolleger serverede.

50


September 1990: Ernst Trillingsgaard kan konstatere, at antallet af teatergæster i Aalborghallen er tredoblet på fire år. Og samtidig har Aalborg Teater bevaret sin belæg-ningsprocent.

18.-21. oktober 1990:Fiskerimessen åbnes af fiskeriminister Kent Kirk, der vises rundt af borgmester Kaj Kjær. Fiskeri-messen har 248 udstillere, så Europahallen tages også i brug. Godt 18.000 fagfolk besøger messen.

3.-4. november 1990:Det Konservative Folkeparti holder landsråd med 1800 deltagere.

8. december 1990:Der er boksning i Aalborghallen. Mogens Palle arrangerer VM-kamp mellem nordmanden Magne Havnå og argentineren Daniel Netto.

31. december 1990:Året bød på 21 internationale gæstespil, blandt andet for første gang Den Norske Operas Ballet med ”Vølven”.

Et år efter første spadestik - på nær nogle få dage - tages Europahallen i brug. 28. september bliver den nye hal indviet med festmiddag for godt 400 læger til kongres i hovedhallen. Papegøjehavens tjenere var også på nye områder, men som altid fungerer det hele. Nogle dage senere er der offi-

ciel indvielsesreception med over 500 gæster. Den nye Europahallen har fra salen og trappetårnet store vinduer ud mod Kildeparken. Foruden den store sal er der mindre konferencerum på 1. sal. Adgangen til hovedhallen skete dengang i det fri eller via den lille gangbro.

14. november 1990 var der igen fast revy i Aalborg. Ernst Trillingsgaard, som i de samme dage fejrede 25 års jubilæum som revydirek-tør, havde i flere år tænkt revytanker. Men først med Europahallen var de rigtige ram-mer til stede. Han havde sat Ulf Pilgaard og Thomas Eje sammen i Aalborg Vinterrevy ”Bar for Sjov”. De to er sjove hver for sig, men senere måtte også Trillingsgaard erkende, at de havde forskelligartet kemi. Det havde dog intet med kemien at gøre, at Ulf Pilgaard ved en af opførelserne i december fik et blackout. Han kunne pludselig ikke huske teksterne. Thomas Eje gav sammen med pianisten pub-likum nogle timers underholdning, og Ulf Pil-gaard var tilbage i sædvanlig form ved næste revyaften. Publikum blev gratis inviteret til en af de følgende forestillinger. Med forskellige kunstnere er Aalborg Vinterrevy blevet en tradition. Og efter samme recept: Gæsterne får Papegøjehavens store julebord, revy og bagefter dans.

51


15. januar-4. februar 1991:Der er travlt i Europahallen. 20 musik- og teater-arrangementer på tre uger sluttende med en god gæst i Aalborg, Roger Whittaker.

15.-20. februar 1991:Der er Slaraffenland med blandt andet Bubber og Pjerrot som trækplastre for de ferierende børn. Herover er det dog ingen af dem, der gør klar til Slaraffenland, derimod haldirektøren, Grethe Tel-lefsen (t.v.) og Lotte Thomsen

12. marts 1991:Victor Borge er tilbage og dirigerer Aalborg By-Orkester til stor morskab for både musikere og publikum.

11.-12. april 1991:Amtsrådsforeningen er en trofast gæst i Aalborg-hallen. 650 deltager i årsmødet.

18. april 1991:Gdansk Statsoperas ballet og orkester med ”Cop-pelia” - samme ballet, som Det Kgl. Teater opfør-te ved Aalborghallens officielle åbning 15. januar 1953. Gdansk Statsopera er tilbage igen i okto-ber med Verdis opera ”Nabucco”, og 8. december med balletten ”Nøddeknækkeren”.

Victor Borge har tidligere fået ”Aalborghallens Gyldne Nøg-

le”, og efter koncerten i marts 1991 planter han et træ. Ernst Trillingsgaard og Victor Borge bekræfter bekendtskabet og

samarbejdet, der startede med Borges optræden i Holstebro

Hallen 20 år tidligere.

Kvindeligt Arbejderforbund holder fagforeningens 30.

ordinære kongres i Aalborghal-len i dagene fra 29. september til 5. oktober 1991. Der er 650

kongresdeltagere. Som ved flere andre fagkongresser

viser Aalborghallen igen den fleksibilitet, der gør, at f.eks. fagforeninger kommer igen.

Hallen har mange små og store møderum til gruppearbejder, og sammen med Papegøjeha-ven klarer hallen både møder, frokost og aftendinér i samme

hus.

Euro Traffic 17.-20. oktober 1991 med Kronprins Frederik som protektor er den første spæde start på Aalborghal-lens Euro-arrangementer - kombinerede fagudstillinger og konferencer. Med kun 60 udstillere og godt 400 delta-gere er udstillingen i 1991 ikke imponerende. Men det bliver Euro-arrangementerne de efterfølgende år.

52


25.-28. april 1991:Lions Club holder biludstilling med over 10.000 gæster.

15.-21. september 1991:Murerforbundet i Danmark har kongres med godt 400 deltagere.

10.-13. oktober 1991:”Hold på hat og briller” skal tages bogstaveligt. Deltagerne i Nordisk Magiker Festival optræder ikke kun i Europahallen - også på Aalborgs torve og pladser. Der sker i samarbejde med Aalborg City Forening.

17.-21. oktober 1991:Euro Traffic er Aalborghallens første fælleseuro-pæiske udstilling og konference. Året før havde Aalborghallen og Aalborg Kongres Bureau (tu-ristbureauets kongresafdeling) sammen ansat Lise Lotte Christiansen som lobbyist i Bruxelles, og hun var medvirkende til, at Euro Traffic fik op-mærksomhed i EU.

13. november-14. december 1991:Flemming Jensen spiller Aalborg Vinterrevy sam-men med Sort Teater fra Prag. Mens han var i Aal-borg, fejrede Flemming Jensen 25 års skuespiller-jubilæum.

Den krøllede tanke på det rigtige tidspunkt - og i det rigtige selskab.

En tanke, som måske i første omgang bare krad-ses ned på en lap papir eller en halvbrugt serviet. Men som senere via snak, grin og gerne store arm-bevægelser bliver til en idé, som udvikles seriøst og prøves af på såvel fagfolk som menigmand.

Og som bliver en succes.Sådan er mange af de store arrangementer i

Aalborg Kongres & Kultur Center blevet til. De internationale EU-konferencer og -udstillin-

ger er et flot eksempel på det.I Forår 89 deltog trafikeksperter fra Rådet for

Større Færdselssikkerhed sammen med Mister Tra-fikradio, Lars E. Christiansen, der sendte direkte ra-dio. Lars E. var en god ven af Huset, og han tog folkene fra Rådet for Større Færdselssikkerhed med ind på direktør Ernst Trillingsgaards kontor, der har lagt stole og borde til mange gode snakker.

Under trafik-besøget luftede Trillingsgaard ide-en om en europæisk - eller måske international - trafikkonference i Aalborg. I tre-fire-fem dage skul-le eksperter diskutere det seneste nye og sammen med udstillerne videreudvikle tiltag til en mere sik-ker trafik. Lige fra f.eks. en ny type autoværn til bedre lys i trafikken.

Tanker og ideer til en sådan konference var der masser af. Derimod kneb det med at få økonomien til at hænge sammen. Trafikministeriet blev kon-taktet. Det samme blev Kommunernes Landsfor-ening, Amtsrådsforeningen, Vejdirektoratet, EU-

kontoret i København, og det danske EU-kontor i Bruxelles. Alle var positive og lovede hjælp i form af lidt manpower. Ingen ville være med økono-misk.

Men ideen havde bidt sig så meget fast hos Ernst Trillingsgaard og hans medarbejdere, at det blev besluttet at prøve alligevel. Aalborg skulle på Euro-pas trafik-kort. Og i 1991 arrangerede Aalborghal-len en international trafikkonference kombineret med udstillinger. Aalborghallen har gennem årene været vært ved utallige konferencer og udstillinger, hvor arrangører lejer sig ind - men her skulle huset ikke bare være vært. Hallen skulle selv være hoved-arrangør og økonomisk ansvarlig.

Det første Euro-arrangement i 1991 blev ikke en ubetinget succes. Der deltog fagfolk, men også mennesker ”fra gaden”, altså ikke-fagfolk, havde adgang til både konference og udstilling. Det mix var ikke vellykket.

- Men fagfolkene var alligevel så glade for ar-rangementet, at vi ret hurtigt besluttede at prøve igen - men denne gang som en ren lukket konfe-rence og fagmesse. Den blev arrangeret i 1993, og Euro Traffic 1993 blev en succes med deltagelse af over 300 inviterede trafikeksperter fra store dele af verden. Samtidig trak messen omkring 4000 invite-rede - alle med speciel interesse for trafikforhold, fortæller Ernst Trillingsgaard.

Normalt er det messen eller udstillingen, der bærer konferencen. Her var det omvendt: Konfe-rencerne trak udstillerne til. Aalborghallens opbyg-

Trafikradioen sender direkte fra Aalborghal-len. Her er Lars E. Christiansen i midten omgivet af radiofolk og trafikeksperter, bl.a. Aalborgs po-litiinspektør Paul Wrobel (til højre i uniform) (1992).

53

ning var også ideel - de mange små og store møde-lokaler og sale gjorde muligt at afholde adskillige konferencer og møder.

Euro Traffic 1993 blev også bemærket hos EU i Bruxelles. Men det var alligevel svært at åbne de rigtige og ofte meget tunge EU-døre.

I december 1993 var Ernst Trillingsgaard i Luxem-bourg og Bruxelles med dette års Aalborg Vinter-revy - ”Nød i Præstegården”. De fleste af tilskuerne var knyttet til EU, og efter premieren i Bruxelles blev revyholdet inviteret hjem i privaten hos EU-kommissær Henning Christophersen og hans kone Jytte. Over natmaden bragte Ernst Trillingsgaard - naturligvis, vil de fleste sige - Aalborghallens Euro-planer på banen. Henning Christophersen kendte Euro Traffic 1993, og han blev så interesseret i konceptet, at han, da han godt et år senere gik af som EU-kommissær, blev tilknyttet som konsulent for Aalborghallen. Han skulle være manden, der kunne skaffe Aalborghallen de rigtige kontakter i EU-systemet.

Successen med Euro Traffic 1993 betød også, at konceptet med EU-fagkonferencer kombineret med fagudstillinger nu var så gennemarbejdet, at Trillingsgaard og Co. fandt planerne om de andre Euro-emner frem.

Så i 1994 arrangerede Aalborg Kongres & Kul-tur Center - som huset nu var kommet til at hed-de - Euro Handicap. I 1995 endnu en Euro Traffic, og i 1996 både Euro Education (uddannelse), Euro Sport, Euro Point (embedsmænd fra regionale og

lokale myndigheder), og Euro Environment (miljø). I 1997 Euro Communications og Euro Brain (forsk-ning), i 1998 Euro Environment, Euro Food og Euro Education. I 1999 Euro Brain, i 2000 Euro Food og Euro Environment, som kom igen også i 2002 og 2005.

I alt 18 store internationale arrangementer efter samme koncept: En konferencedel med eksperter fra hele verden og en udstillingsdel, hvor udstil-lerne kan vise det seneste nye for specielt indbudte fagfolk. Og med relevante ministerier, institutioner, organisationer - og ikke mindst EU - som medtilret-telæggere.

Alle deltagerne var inviterede, og både konfe-rencer og messer var lukket for alle andre.

Kongehuset gav Euro-konferencerne et eks-tra plus i markedsføringen. Kronprins Frederik var protektor for Euro Traffic, Prinsesse Benedikte for Euro Handicap, Prins Henrik for Euro Education, Prins Joachim for Euro Sport og Prinsesse Alexan-dra for Euro Communication. Fem medlemmer af Kongehuset som protektorer for samme konferen-ce-koncept i samme private institution var ikke set før. Den royale interesse og tilstedeværelse var guld værd for Euro-konferencerne.

- En anden væsentlig årsag til EU-konferencer-nes succes var de styregrupper, der blev nedsat. Fagfolk fra institutioner, ministerier, organisationer og store private firmaer var med i styregrupperne. Det gav ikke kun stort fagligt indhold - det sikrede også adgang til de eksperter, der var nødvendige

for den høje standard på konferencerne, siger Tril-lingsgaard.

Og successerne betød også, at både Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og EU nu leverede lidt økonomisk opbakning til Euro-messerne.

Som alle andre arrangementer i Aalborg Kon-gres & Kultur Center havde Euro-konceptet især to hovedformål:

For det første at gøre Aalborg og Nordjylland mere kendt i Europa og resten af verden. Dengang var det misvisende og frygtelige ord ”udkants-Dan-mark” endnu ikke opfundet, men netop i 1995 var der en ekstra grund til at hamre Aalborgs navn fast som kongresby. Århus var nemlig klar med et nyt stort kongrescenter, og selv om ingen i Aalborg rig-tigt ville erkende det, så frygtede man, at det nye hus i Århus ville løbe med nogle af kongresserne. Derfor var det også dengang vigtigt, at Aalborg er kendt som et kongresmødested, hvor både det fag-lige og det fysiske er i top. Konferencerne og den store faglige aktivitet - uanset emne - er også med til at trække nye virksomheder til landsdelen.

For det andet at give indtægter til landsdelen. En konference- eller udstillingsdeltager fra udlan-det brugte i midten af 1990’erne et par tusinde kroner pr. døgn. Så 5000-6000 deltagere i en Euro konference og messe betød altså en ekstra om-sætning i byen og landsdelen på et stort million-beløb.

Til højre daværende EU-kommissær Henning Christophersen og Ernst

Trillingsgaard til nat-mad hos Christophersen

i Bruxelles i december 1993. I baggrunden Aal-

borghallens inspektør Børge Sørensen.

Falck har gennem årene deltaget i mange udstil-linger i Aalborghallen.Til venstre er direktør Nels Petersen på Euro Traffic-udstillingen.

54


1. januar 1992: Aalborghallen bliver efter en byrådsbeslutning fra efteråret 1991 en selvejende institution. Formand for bestyrelsen bliver borgmester Kaj Kjær. Be-styrelsen får 10 medlemmer, der er bredt sammen-sat fra det politiske og kulturelle liv.

18.-19. januar 1992:7000 unge er til året Amatør Musik Festival i Aal-borghallen. Der ung er musik i hele komplekset.

29. februar 1992: Efter lange og seje forhandlinger over flere år lyk-kedes det for første gang Ernst Trillingsgaard at få Danmarks Radio til at lave Melodi Grand Prix i Aalborg. Vindersangen blev ”Alt det som ingen ser” med Kenny og Lotte. 2,8 mio. fulgte med i tv. De så også en flot film om Aalborg og Aalborg-hallen. En næsten uvurderlig reklame for byen og hallen.

20. marts 1992:The American Music Company i den store hal med ”Oklahoma”.

På forårsudstillingen 1992 er der kø ved lidt usædvanlige smagsprøver. Kommunen vil levere frostmad til de ældre, og økonoma Bodil Brandt udle-verer prøver. Ifølge Stiftstiden-des reportage blev prøverne positivt modtaget.

Selv om Aalborghallens mange brugere ikke mær-kede det direkte, blev 1. januar 1992 en markant mærkedag for både Aalborg Kommune og Aal-borghallen. For efter at have været en del af den store kommunale driftsøkonomi siden åbningen i 1953 blev Aalborghallen en selvejende institution.

Aalborg Kommune fortsatte med at give sam-me årlige tilskud til Aalborghallen - men fra nu af er der ingen underskudsgaranti. Får hallen under-skud et år, må hallen selv sørge for, at det hentes hjem via efterfølgende besparelser eller merindtje-ning.

- Der er naturligvis fortsat stærk kontrol af både budgetter og regnskaber, men som selvejende in-stitution har bestyrelsen frihed under ansvar til at drive hallen, som bestyrelsen beslutter, siger Ernst Trillingsgaard.

Og skiftet fra kommunalt drevet til selvejende institution betyder også, at hallen kan overføre et overskud til efterfølgende år.

- Det betyder, at der er penge til at satse på f.eks. gæstespil eller store solister, som vi ikke turde før, fordi tallene i de kommunale budgetter ses i de en-kelte poster og ikke i det store hele. Det er ikke ment som en kritik, og det skal heller ikke opfattes som om, at vi bare kaster penge til højre og venstre - men det er en kendsgerning, at det er svært at drive show-bizz og et sted som Aalborg Kongres & Kultur Center efter de kommunale regnskabsprincipper, siger Ernst Trillingsgaard i dag en snes år efter ændringen.

Formand for bestyrelsen i den selvejende institu-tion fra starten i 1992 bliver borgmester Kaj Kjær. I dag hedder formanden Kurt Tinus Nielsen, og be-styrelsen har i alt 11 medlemmer, der er bredt sam-mensat fra det politiske og kulturelle liv. Kun tre af medlemmerne udpeges af byrådet. Desuden af VisitAalborg, Dansk Industri, LO, Erhverv Norddan-mark, Region Nordjylland og landsdelens kulturliv. Og centrets medarbejdere er i bestyrelsen med to repræsentanter.

55


9.-12. april 1992:Der er gået for meget Klovtoftekrydset i Trafikra-dioen - så i stedet for at tale meget og længe om det store trafikkryds ved Roskildevej i Taastrup sender Trafikradioen med Lars E. Christiansen (øverst til venstre) fredag eftermiddag direkte fra forårsudstillingen i Aalborghallen. Selve åbnin-gen af den populære folkefest er lagt i hænderne på Hr. Vejr, meteorologen Henrik Voldborg, som i hvert fald i påklædningen lover sommer og sol.

I 1992 var årets højdepunkt for både Aalborg og Aalborghallen besøget af Dronning Margrethe og Prins Henrik den 24. maj. Regentparret var i Aalborg i anledning af byens 2X650 års jubi-læum. Efter modtagelse i byrådssalen og en kort spadseretur i Aalborg kørte parret til Aalborghallen. Her var der rundvisning og frokost. Det var menin-gen, at Dronningen skulle have afsløret et nyt kunstværk på forpladsen. Men værket var blevet et forsinket. Direktør Ernst Trillingsgaard forsøgte i stedet at få Dronningen til at plante et træ i Kunstnerlunden i Kildeparken. Men Dronning Margrethe afslog høfligt med et smil og med ordene: ”Det selskab er vist for fint for mig”.På det øverste billede modtages Dron-ningen uden for Aalborghallen af borg-mesterparret Britta og Kaj Kjær og af Else og Ernst Trillingsgaard. Prins Henrik er skjult bag Dronningen.Til venstre vises regentparret rundt i Aalborghallen.

56


27. juli-4. september 1992:Udstillingen Fantastiske Fremtid trækker mere end 22.000 gæster. EU-kommissær Henning Christophersen (t.v.) åbner udstillingen og er en interesseret gæst hos messens udstillere af ny tek-nologi.

September, oktober, november 1992:Fire store kongresser har i alt over 4000 deltagere. Socialdemokratiet i 6 dage, Husligt Arbejderfor-bund 8 dage, Danmarks Lærerforening 3 dage og BUPL i 3 dage. Byens hoteller glæder sig over de mange overnatninger og byens restauranter og de-tailhandel over de mange mennesker, der bruger kongressernes fritid i byen.

12. november-19. december 1992:Årets vinterrevy i Europahallen er et one-man show med Danmarks revydronning, Lisbet Dahl. Det er samtidig hendes 25 års jubilæum.

31. december 1992:Endnu et succesår for Aalborghallen - hallens før-ste som selvejende institution. 15 store kongresser og en stribe kulturarrangementer, blandt andet 15 udenlandske gæstespil. Det resulterede i 512.000 gæster og et overskud i forhold til budgettet på næste samme antal kroner.

I forbindelse med Aalborghallens 40 års jubilæum i 1993 besøgte Ny Carlsberg Fondets direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen hallen. På en rundtur til Aalborghallens kunstværker genså han blandt an-det billedhuggeren Henrik Starckes ”Livsglædens Herold” i forhallen. Den blev i 1956 skænket af Ny

Carlsbergfondet. I mange år - og også i 1993 - var ”Livsglædens Herold” delvis dækket af spindel-trappen til 1. sal. I dag er trappen væk (til højre) og kunstværket igen fuldt synligt, så snart man træder ind i forhallen.

16. oktober 1992 krones flere års arbejde fra Ernst Trillings gaards side med held: Den spanske tenor José Carracas står på Aalborghallens scene. Det lykkes takket være støtte både fra hallens faste sponsorer og andre. Carracas havde i ugerne forin-den aflyst to koncerter på grund af dårlig hals, og Aalborghallen vidste faktisk først på selve dagen,

om han kunne optræde. Men det kunne han! Publikum stod op og klappede efter næsten hvert nummer. Verdens-tenoren sagde ja til at plante et træ. Men han ville beskytte sin hals mest muligt, så træ-plantningen foregik i en stor balje i Aalborg-hallens foyer.

57


11. januar 1993:Første gæst i flere måneders jubilæumsarrange-menter i Aalborghallen er den spanske sopran Montserrat Caballé. Hun og hendes pianist bli-ver afhentet ved privatflyet i Aalborg Lufthavn af haldirektør Trillingsgaard, som i bilen undervejs mod hallen forsøger at overtale hende til at bruge mikrofon i den store hal, der for længst er udsolgt. Verdenssopranen nægter. Det viser sig, at frygten for, at hun ikke kan synge salen op, var helt ube-grundet! Koncerten slutter med mere end 10 mi-nutters klapsalver.

15. januar 1993: Aalborghallen fejrer 40 års jubilæumsdagen med gæstespil fra Det Kgl. Teater med balletten ”Na-poli”.

15. januar 1993: På jubilæumsdagen afsløres billedhuggeren Anita Jørgensens vandkunst på forpladsen, ”Mur med tårne”, der finansieres af Statens Kunstfond og Aalborg Kommunes Kunstfond.

Jubilæumsdagen blev også fejret med borgerbal og dans for alle - unge som gamle. Og herunder tre af Aalborghallens trofaste venner til jubilæ-umsfest, tryllekunstner og impresario Paul Arland (t.v.), sangeren Bjørn Tidmand og kapelmester Anker Møller.

Sponsorerne giver i anledning af jubilæet i januar 1993 et ekstra beløb, som bruges til at renovere det 40 år gamle scenetæppe. Selv om det har været gemt lidt væk nogle år, trænger det til opfriskningen. Det fik det, og tæppet bruges fortsat, når forestillin-gen passer til det.

På selve jubilæumsaftenen var der gæstespil fra Det Kgl. Teater i en

fyldt hal. På billedet forrest til højre rådmand og senere borgmester

Henning G. Jensen.

58


28. januar 1993:The American Musical Company med ”Annie Get Your Gun” er en del af jubilæumsfestlighederne.

17. marts 1993:Gdansk Statsopera opfører ”Madame Butterfly”.

1.-4. april 1993:Den traditionelle succes Forårsudstillingen by-der i år på et sjældent syn: Stiftstidendes reporter Mads Stenstrup smider det meste af tøjet og in-terviewer en af udstillerne, direktør Jørgen Munk-holt Kristensen, der sælger spabade.

18. april 1993: Den engelske musicalstjerne Elaine Paige fylder hallen.

September-oktober 1993:Oplevelserne i hallen spænder vidt. Mandestrip-pergruppen Chippendales, Den Polske Statsopera med ”Den Flyvende Hollænder”, Poznan Stats-opera med ”Skæbnens Magt”, det finske rock-band Leningrad Cowboys, den svenske sanger og skuespiller Tommy Körberg og Den Schlesiske Statsopera med ”Tosca” er blandt det, gæsterne kan opleve i de to efterårsmåneder.

Selv om Storm P ved indvielsen i 1953 i en vittig-hedstegning lod en af sine vagabonder sige, at en ”hal’ Aalborg” lyder dejligt, så blev navnet Aal-borghallen mere og mere besværligt at forklare, når der skulle hentes et udenlandsk gæstespil eller en international kongres til Aalborg. Der blev brugt megen energi på at forklare, at en hal i Danmark ikke nødvendigvis er en sportshal med streger på gulvet og sportsreklamer på væggene.

Så 10. februar 1993 besluttede bestyrelsen, at hallen skal skifte navn til Aalborg Kongres & Kultur Center. På engelsk: Aalborg Congress and Culture Center.

- Det var nødvendigt. Hal-navnet gjorde, at vi havde besvær med at overbevise udlændinge om, at vi er et stort og fuldt moderne multihus med både scenefaciliteter til kultur og kapacitet og mø-derum til store kongresser, siger direktør Ernst Tril-lingsgaard. Jeg har absolut ikke noget mod sports-

haller - men det er bare noget andet, vi skal sælge i udlandet.

Trillingsgaard skynder sig dog at erkende, at det nye navn måske er blevet lige langt nok.

- Men nu blev det altså sådan. Det virker, som det skal, og AKKC bruger vi jo også.

Selv om det gamle navn forsvandt, så hænger Aalborghallen stadig fast i den gamle hal og Euro-pahallen i den nye. Og det er fint nok. Men sam-men er det Aalborg Kongres & Kultur Center.

Navneskiftet betød også nyt logo. Her kom min-derne frem. Harlekin fra Helge Refns fortæppe fra 1953 indgår nu i centrets logo.

Direktør Ernst Tril-lingsgaard viser, at

han er en høflig mand! Trafikminister

Helge Mortensen besøger forårsudstil-

lingen i april 1993, hvor han skal med-virke i den direkte

Trafikradio. Inden da vises han rundt i hal-

len - nu uden risiko for at falde i de løse

snørebånd.

59


10.-13. november 1993:Den anden EU-udstilling og konference om trafik afvikles over fire dage. Omkring 5000 fagfolk fra hele Europa deltager i Euro Traffic 1993.

15. november 1993:Radiounderholdningsorkestret med koncertopfø-relse af ”La Boheme”. Blandt de medvirkende er Barbara Hendricks.

21. november 1993:Cliff Richard er endnu en gang tilbage i en fyldt hal.

14. december 1993:DR optager TV-sportens årsrevy med 1500 til-skuere i hallen. Blandt sportsfolkene på scenen er cykelrytteren Bjarne Riis og håndboldpigernes VM-hold.

December 1993: Vinterrevyen har lige spillet ”Nød i Præstegår-den”, og hele revyholdet drager med forestillin-gen til Luxembourg og Bruxelles. Dog ikke i kane men med fly.

DanFish International er et typisk eksempel på, hvordan Aalborg Kongres & Kultur Center med gode samarbejdspartnere kan udvikle en regional præget udstilling til en stor international udstilling med til-hørende seminarer og konferencer. På trods af at det er i Aalborg og ikke i en hovedstad eller en storby.

Oven i købet er fiskerimesserne i Aalborg blevet så anerkendte i branchen, at AKKC også arrangerer Polar Fish-udstillingerne i Sisimiut i Grønland.

Fiskerimesserne i Aalborghallen startede i 1974. Siden har der med to eller tre års mellemrum væ-ret holdt messe og udstilling med fokus på fiskerne, skibene og fangstredskaberne. Fiskernes Egen Mes-se blev udstillingen i Aalborg kaldt.

Danmark havde op gennem 1980’erne en anden stor fiskerimesse. Det var i København.

- Men Nordjylland er centrum for store dele af dansk fiskeri, så i 1993 besluttede vi selv at være arrangør og at gøre Fiskernes Egen Messe større og mere international. Vi gik i samarbejde med Uden-rigsministeriet for via ambassader og konsulater at invitere udenlandske indkøbere til messen i Aal-borg. Det gik over al forventning, og i 1996 skifte-de messen navn til DanFish International, fortæller Ernst Trillingsgaard.

AKKC satte en god halv million kroner på høj-kant i markedsføringen af DanFish og Aalborg. En lille snes lande var største målgruppe - delegationer fra 16 af dem deltog i messen.

Samarbejdet mellem AKKC, Udenrigsministeriet, fiskerisektionen i Dansk Eksportforening og fiskeri-ets egne organisationer er siden intensiveret. I 2011 var der delegationer og indkøbere fra 45 lande.

AKKC bruger ved hver DanFish-udstilling et stør-re beløb til at invitere udenlandske indkøbere til

Aalborg. De får opholdet og en del af rejseudgif-terne betalt. De repræsenterer ikke tilfældige virk-somheder i fiskeribranchen - de bliver fundet i tæt samarbejde med blandt andet Danmarks Eksport-forening og dens medlemmer og især de første år også med hjælp fra de danske ambassader.

Og antallet af udstillere viser, at det virker at invitere toneangivende indkøbere. Det gør messen attraktiv for udstillerne, og de mange udstillere be-tyder, at messearealet nu er udvidet med en kæmpe mobilhal i Kildeparken. Trods finanskrise i verden blev DanFish 2011 en af verdens førende fiskeriud-stillinger, og Aalborg er for alvor blevet porten til fiskeriets virksomheder i Nordeuropa.

I 2011 valgte Aalborg Kongres & Kultur Center også at gennemføre en ny messe, DanAqua, rettet mod fiskeopdræts sektoren. Det er planen at ud-vikle denne messe til at blive Danmarks internatio-nale messe for hele opdrætsindustrien. DanAqua vil fremover blive afholdt hvert andet år samtidig med DanFish.

Aalborg har altid haft tætte relationer til Grøn-land, og da kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kom-munia i Grønland bad AKKC om at være arrangør af en fiskerimesse i Grønlands næststørste by Sisi-miut, sagde AKKC straks ja. Den første Polar Fish var i 2006, og siden har messen været holdt hvert andet år.

AKKC laver al salg af udstillingsstande, arrange-rer konference, lavet PR for messen og så videre. Og selv om det på grund af transportudgifterne er noget sværere at få udstillerne til Sisimiut end til Aalborg, så er Polar Fish også blevet en succes.

DanFish International 2013 i Aalborg Kongres & Kultur Center finder sted i dagene 9.-11.oktober.

Fiskeriudstillingerne i Aalborg er anerkendt

som en af verdens føren-de fiskeriudstillinger, og

skiftende fiskeministre har altid officielt åbnet

udstillingerne. Her er det fiskeminister Bjørn Westh (t.h.) i oktober 1993 sam-men med borgmester Kaj

Kjær og direktør Ernst Trillingsgaard.

60


12. januar 1994:Den Polske Statsopera gæster Aalborg Kongres & Kultur Center med ”Tryllefløjten”.

1. februar 1994:Finn Nørbygaard og Jette Torp med ”Musik og fis”.

6.-11. februar 1994:Euro Handicap er endnu en kombineret konferen-ce og fagudstilling.

22. marts 1994:Ulla Henningsen er i Europahallen med ”Kald mig Liva”.

24.-26. marts 1994:Spabadet på forårsmessen trækker igen kunder og fotografer til. Her er radiomanden Georg Julin hoppet i, mens hans kollega Lars E. Christiansen rapporterer.

28. marts 1994:Den græske sangerinde Nana Mouskouri er for 10. gang på AKKC’s store scene, hvor hun synger for et trofast publikum. ”Amazing Grace” og ”The White Rose of Athens” kan hele hallen nynne og synge med på.

Prinsesse Benedikte var protektor for konferencen Euro Handicap i februar 1994. Prinsessen åbnede konferencen, der blev holdt i Euro-pahallen.

Dronning Margrethe og Prinsesse Diana åbnede Forår 94 i marts. Det var i skikkelse af Ulf Pilgaard og en engelsk skuespillerinde, som i de år rejste rundt som Lady Di. Ulf Pilgaard på høje hæle blev pænt fulgt op til scenen af Ernst Trillingsgaard.

61


25.-27. maj 1994:Repræsentanter fra 27 lande og 20 europæiske hovedstæder deltager i den internationale konfe-rence om bymiljø. Bæredygtighed er nøgleordet. Konferencen udformer et ”Aalborg Charter” som en fremtidserklæring.

28. august 1994:En modemesse gæstes af 2500 - kun få af gæster-ne var mænd.

5. september 1994:Røde Kors holder stort indsamlingsshow i Aal-borghallen. Det transmitteres i tv. På scenen er blandt andre Joe Cocker og Stig Rossen (t.h.), her sammen med Røde Kors’ generalsekretær Jørgen Poulsen.

16. september 1994:Selv om ordet hal er væk fra navnet for at undgå forvekslinger med en sportshal, så er der naturlig-vis fortsat passende sportsarrangementer i AKKC. Mogens Palle afvikler stævne med 20 professio-nelle boksere, og i juledagene arrangerer Sparta boksestævne.

30. september-2. oktober 1994:Den udstilling, der i efteråret 1994 får flest gæster gennem tælleapparaterne, er årets erotikmesse. Over 10.000 besøgte messen.

I 1994 slog Aalborg Kongres & Kultur Center for alvor sit navn fast som importør af kultur. Da Den Polske Statsopera i januar 1994 gæstede AKKC med ”Tryllefløjten”, var det gæstespil nummer 50 siden 1985, som var direkte importeret af AKKC. Og med Istanbul Statsoperas ”Turandot” (billedet) passe-rede AKKC udenlandsk gæstespil nummer 75 siden 1985.

Sponsorerne er hovedårsagen til, at Nordjylland kan få disse store gæstespil til landsdelen. De er den økonomiske sikkerhed for, at AKKC tør binde an med store gæstespil, hvis forestillinger enten giver en stor økonomisk risiko - eller måske på forhånd aldrig vil kunne løbe rundt endsige give overskud. En fyldt hal kan ikke sælge billetter nok.

Men en anden væsentlig årsag er, at Aalborg Kongres & Kultur Center er blevet kendt i Europa. De store scener er ikke afvisende, når AKKC dukker op og snakker gæstespil i Aalborg.

- Vi kan mærke, at de kender os, og at de ved, at forholdene for både dem på scenen og alle dem bagved er i orden. De ved, at vi betaler til tiden, og at vi kommer igen, når forestillingerne holder, hvad de lover, siger Ernst Trillingsgaard.

Men det er økonomisk nødvendigt, at de store opera- og balletforestillinger vises andre steder end i Aalborg. Ellers ville det være helt umuligt at se dem på scenen i AKKC.

- Derfor sælger vi ofte en eller flere forestillin-ger videre til andre af landets musik- og teaterhu-se. På den måde kan vi få nogle af omkostninger-ne hjem. Vi har et godt netværk mellem de store kulturhuse - og efterhånden er der også groet et personligt venskab frem mellem direktørerne. Det hjælper gevaldigt, at man kender hinanden godt, når en svær kontrakt skal forhandles færdig, siger Ernst Trillingsgaard.

Gennem alle årene er det pigerne, som Trillingsgaard siger, der har gennemført forhandlingerne med import af udenlandske gæstespil såsom ballet, opera og musicals. Disse gæstespil er i de fleste tilfælde blevet videreformidlet til andre koncert- og kulturhuse i Dan-mark. Direktionssekretær Tove Sørensen (t.h.) stoppede i 2007, og hendes job blev overtaget af Anne-Stine Kjær Lyng.

62


6.-9. oktober 1994:Antikvitetsmessen i Europahallen trækker knap 6000 gæster i de fire dage. Det er nok til, at antik-vitetsmessen kommer igen de følgende år.

29. oktober 1994:Dronning Ingrid gæster AKKC. Hun er protektor for Røde Kors og deltager i organisationens re-præsentantskabsmøde.

30. september 1994:Chris Barber og hans jazzband spiller jubilæums-koncert i Europahallen.

25.-26. oktober 1994:Det Kgl. Teater gæstespiller i to dage med ballet-ten ”Sylfiden”.

8.-11. november 1994:Danmarks Lærerforening har 600 deltagere i den fire dage lange kongres.

11. november 1994:Otto Brandenburg underholder i Europahallen.

13. november 1994:Den Jyske Opera opfører ”Orfeus i Underverde-nen”.

Aalborg Symfoniorkesters store julekoncert få dage før jul trækker fulde huse i AKKC’s store hal 17. decem-ber 1994. Symfoniorkestret spiller julemelodier sammen med børn fra flere af Aalborgs kor og orkestre.

Det Lille Teater er per-fekt til forestillinger, hvor publikum er tæt på skuespillerne på scenen. Her leger børnene sig gennem årets julefore-stilling ”Jul i Købmands-gården” i december 1994.

63


16. november 1994:Skansespillet 1994 er i AKKC. Det er med mu-sicalen ”The Sound of Music” instrueret af Ebbe Trenskow.

17. november-17. december 1994:Søs og Kirsten spiller årets Vinterrevy i Europa-hallen.

22. november 1994: Under meget sjov og rappe replikker plantes ege-træ nummer 25 i Kunstnerparken i Kildeparken. Dame Edna og Trillingsgaard griner sig gennem ceremonien. Madge var naturligvis med på scenen - men ikke til træplantningen.

23. november 1994:Logen ”Ørkenens Sønner” fyrer for første gang finurligheder af fra Europahallens scene. Niels Olsen, Henrik Koefoed, Søren Pilmark og Asger Rehrer er i topform foran det grinende publikum. Skuespillerne var så meget i topform, at flere pub-likummer udvandrede. De fandt showet plat og sjofelt.

29. november 1994:20 udenlandske kunstnere og gæstespil besøgte AKKC i 1994. Den polske statsopera slutter året med Verdis ”Nabucco”.

3.-4. januar 1995:To dage i træk fyldes den store hal med glade pensionister. Social- og Sundhedsforvaltningen inviterer til nytårskoncert med Aalborg Symfoni-orkester, Lasse og Mathilde, Bjørn & Okay, Kim Sjøgren og Pensionistorkestret. Konferencier er Finn Magnussen.

22.-25. februar 1995:Slaraffenland henrykker igen vinterferierende børn og deres forældre og bedsteforældre. Knap 25.000 gæster den store legeplads.

Roger Whittaker er en kær gæst i AKKC. Men da han 7. februar 1995 gav koncert, varede den kun nogle få numre - så blev hallen indhyllet i røg. Det kom fra en brand i et teknikrum i kælderen. Branden blev hurtigt sluk-ket, og der blev luftet ud. Men røgen var alligevel generende både for publikum og for sangerens hals. Så han opgav at gennemføre koncerten. Ernst Trillingsgaard har arrangeret mange koncerter med Whittaker, og de to har efterhånden opbygget et personligt venskab, så Trillingsgaard lover fra scenen, at Whittaker kom-mer tilbage og laver en ny koncert. Det gør han to år senere.

Danske Fjernvarmeværkers Forening er en af AKKC’s trofaste gæster - 1200 delta-

ger i årsmødet 27.-28. oktober 1994

BUPL har knap 500 delta-gere til ordinær kongres

i den store hal 25.-27. november 1994.

64


2.-5. marts 1995:”Den Grønne Elevator” kan fortsat trække fulde huse. Det er Privatteatret, der er på turné med far-cen. På scenen er blandt andre Lisbet Dahl, Claus Ryskjær og John Martinus.

8.-9. juni 1995:En af centrets rigtige gode kunder er tilbage. Kommunernes Landsforening holder kongres, som også markerer foreningen 25 års jubilæum. Kommunernes Landsforening hed tidligere Den Danske Købstadsforening og var den forening, som 16. oktober 1952 tog Aalborghallen i brug endnu inden den officielle åbning.

14. september 1995:Røde Kors laver igen underholdnings-tv med indsamling. I år medvirker blandt andre Aalborg Symfoniorkester. Line Baun Danielsen og Jes Dorph-Petersen er værter.

22. oktober 1995:Harry Belafonte giver koncert og planter bagefter træ nummer 26 i Kunstnerlunden i Kildeparken.

Cirkusrevyen mange gæster nikker genkendende til billedet fra Cirkusrevyens besøg i Aalborg i 1995. Det var det år, at Lisbet Dahl kunne lave Claus Ryskjærs strudsehals. Bag dem Ditte Gråbøl og Niels Olsen. Med i revyen var også Ulf Pilgaard og Britt Bendixen Balletten

”Dansk sommer- norsk vinter” lød udfordringen til Aalborgs børn i en plakatkonkurrence forud for Norske Dage i Aal-borg i sommeren 1995. På billedet herunder kikker Norges Dronning Sonja på nogle af plakaterne med vinderen øverst. På bil-ledet til venstre modtages Dronning Sonja af direk-tør Ernst Trillingsgaard og borgmester Kaj Kjær.

65


November 1995: AKKC og Ernst Trillingsgaard kan ved Trillings-gaards 10 års direktør-jubilæum i Aalborg Kon-gres & Kultur Center blandt andet glæde sig over disse ord fra kulturminister Jytte Hilden: ”Tiden med kulturelt krukkeri og berøringsangst over pri-vat kapital er forbi. Fremtiden er fastholdelse af samarbejde mellem de offentlige og private kul-turkasser. Ikke mindst Aalborg Kongres & Kultur Center har vist vejen på dette område. Et suc-cesfuldt og fremragende samarbejde med lokale, private virksomheder har sikret nordjyderne en række enestående kulturelle oplevelser.”

16. november 1995:Margrethe Koytu, Anne Herdorf og Dario Campe-otto er på scenen og Thyge Thygesens Trio spiller til årets vinterry.

22.-24. november 1995: Kronprins Frederik åbner som protektor den tred-je Euro Traffic udstilling og konference i AKKC. 5000-6000 internationale trafikeksperter deltager. Udstilling og konference er kun for inviterede.

10. januar 1996:Brno National Teater med balletten ”Svanesøen” på den store scene.

21.-22. januar 1996:Ungdomsringens årlige musikarrangement for amatørbands fylder hele halkomplekset. De 238 amatørbands spiller på alle scener - og hvor der ellers er plads.

16. februar 1996:AOF’s Syng-Med er en tilbagevendende begi-venhed, som mange aalborgensere ser frem til. I årets første arrangement synges der sammen med blandt andre Bjørn & Okay, Anne Herdorf og Sangforeningen Brage. Konferencier er Lise Sæderup.

Elefanten, som står over den store Ele-fantport fra p-pladsen til Aalborghallen, blev sluppet løs, da hallen i 1996 fik nyt gulv. Og det bragte straks minder frem fra byggeriet af Aalborghallen i 1950.

En af arkitekterne, Preben Hansen, fortalte engang, at han og kollegerne beregnede understøtningen af hallens

gulv sådan, at det kunne bære en cirkus-elefant. Men også scenen skulle have

samme understøtning, sådan at scenen også kunne bære cirkuselefanten.

- Men en dag kom jeg pludselig til at tænke - hvad nu, hvis elefanten er dres-seret til at stå på ét ben….? Det kræver

en hel anden vægtberegning af trykket. Så den gik ingeniørerne i gang med.

Og scenen blev lavet, så den kan bære en elefant på ét ben, fortalte Preben

Hansen.

Den 11. november 1995 ville AKKC have komponeret en ny EU-march til hallens Euro-arran-

gementer. Der blev udskrevet en konkurrence og nedsat et dommerpanel, som her istemmer de ind-

leverede forslag. Fra venstre Ernst Trillingsgaard, Anker Møller og Evan-Thore Vestergaard samt

pianist Lone Brix Hessellund.

Til venstre er direktør Trillingsgaard i maj 1995 ste-get til vogns sammen med oberst Bruno Schnoor i anledning af Jyske Trænregiments udstilling Fra Tros til Træn. Hestevognen er en ambulance fra 1878.

66


Marts 1996:Euro Point hedder en konference for nordiske lokalpolitikere. Konferencen er som de andre Euro-konferencer arrangeret i samarbejde med EU-organisationerne og AKKC’s EU-konsulent, tidligere EU-kommissær Henning Christopher-sen.

Maj 1996:Uddannelseskonferencen Euro Education med Prins Henrik som protektor har deltagere fra 18 lande.

7. maj 1996:Den amerikanske sanger Willie Nelson trækker ung som gammel til koncert. Han planter dagen efter træ nummer 30 i Kunstnerlunden i Kildepar-ken.

6. juni 1996:Der var masser af grin og skæg og ballade, da Dr, Hook - som hedder Tom Sawyers - planter sit træ i Kunstnerlunden. Damen er ifølge Dr. Hook ”The Daughter of Sylvia’s Mother”.

Nordjyderne stod i kø langt ud på parkerings-pladsen for at komme ind til forårsudstillingen 21.-24. marts 1996. Kirsten Hüttemeier, 81 år, fik af direktør Ernst Trillingsgaard overrakt Forårsprisen, der i år var udbygget med et par skåneærmer a la dem, Kirsten Hüttemeier var blevet så kendt for i de hyggelige tv-udsendelser fra køkkenet i Ska-gen. Udsendelserne var lavet af TV2 Nord, men de var så populære, at TV2 senere sendte dem i hele landet.

For at få nordjyderne til at hjælpe med at få flere internationale kongresser til landsdelen lavede Aal-borg Kongres & Kultur Center og turistforeningens kongresafdeling den 11. april 1996 et korps af Aal-borg-ambassadører. Det var erhvervs- og organisa-tionsfolk, som fik til opgave at argumentere for, at deres organisation skal have den næste kongres i Aalborg. Baggrunden var den stigende konkurren-ce, som - selv om det var tilfældigt - illustreres ved,

at ambassadør-korpset blev dannet næsten samti-dig med, at social- og sundhedsudvalgenes årsmø-de var i Aarhus og Kommunernes Landsforenings i Odense. Begge organisationer plejer at være i Aal-borg. I medierne fik det næsten mere opmærksom-hed, at alle 32 ambassadører var mænd. Seks måne-der senere blev korpset udvidet med yderligere 50, hvoraf de 35 var kvinder.

67


17. august 1996:Aalborg Symfoniorkester prøver lidt af hvert. For første og eneste gang dirigeres orkestret af multi-kunstneren Jens Jørgen Thorsen. Som tak for di-rigentstokken skænker han AKKC et stort maleri. Det hænger i gaderobegaden.

22.-25. august 1996:Udstillingen og konferencen Euro Sport er årets tredje EU-konference. Euro Sport har Prins Joa-chim som protektor.

23. august 1996:Lisbet Dahl arbejder bag scenen i Cirkusrevyen. På scenen er Ulf Pilgaard, Ulla Henningsen, Niels Olsen, Thomas Mørk, Tina Christiansen og Jes In-gerslev. Et af Ulf Pilgaards numre vækker ekstra jubel - han optræder som Kirsten Hüttemeier med flotte skåneærmer.

20. september 1996:De Nattergale giver koncert - dog ikke med sam-me besætning, som nogle få år tidligere gav en-gelsklærerne grå hår på grund af sproget i ”The Julekalender”. Uffe Rørbæk holder pause, og Viggo Sommer og Carsten Knudsen suppleres af Søren Dahl og Henning Amstrup.

1. oktober 1996:Istanbuls Statsopera med Strauss-operaen ”Salo-me”. Det er et af de gæstespil, som Aalborghallen tør købe, fordi sponsorpengene giver økonomisk sikkerhed.

10.-13. oktober 1996:Aalborghallen sætter en halv million kroner på højkant til den første fiskeriudstilling under nav-net DanFish International. Men det er en god in-vestering. DanFish bliver en succes. Der er 225 udstillere fra 14 lande og mange opkøbere. Ud-stillingen fylder hele halkomplekset, og der må opstilles en pavillon i Kildeparken.

Vinterrevyen 1996 er skuespilleren Jan Schou i et one-man-show. Dog har han selskab af en kapelmester, en tryllekunstner og fire nissepiger fra Dance Action i Aalborg.

Den rumænske pan-fløjtespiller Gheorghe

Zamfir gæstespiller 30. september 1996. Han betragtes som meste-ren på instrumentet, der har helt op til 30

piber. Zamfir hører ikke til blandt de billigste

verdenssolister, så sponsorerne er med til

at betale.

Socialdemokratiet har ofte holdt partiets årlige

kongresser i Aalborg. I september 1996 var

det partiets 125 års jubilæumskongres. Der

var 1250 delegerede, og kongressen varede

seks dage. Det er gode gæster for hallen men

også for byens hoteller, restauranter og butikker.

Som det også er tilfæl-det, når fagforeninger har kongres i Aalborg,

skal byens restauranter dog kun vente besøg af kongresdeltagerne, hvis restauranterne har over-enskomst. På billedet er statsminister Poul Nyrup

Rasmussen i gang med sin tale til kongressen.

68


19. oktober 1996:Elvis er på besøg. Dog i form af et stort udstoppet hoved af en elg sammen med Finn Nørbygaard i musikshowet ”Mig og Elvis”. Showet er hurtigt udsolgt og kommer igen 7. december og igen i oktober 1997.

31. januar 1997:Cirkus Arena laver vintercirkus i Aalborghallen.

23. februar 1997:Musikerne fra Smokie fylder endnu en gang Aal-borghallen. 2600 fans synger med.

24. februar 1997: Dagen efter Smokie sættes ny rekord i hallen. Det hidtil største mødearrangement, Den Danske Banks aktionærmøde, har 3400 deltagere, hvoraf 400 følger med på storskærm i Europahallen. Re-staurant Papegøjehaven har den hidtil største ser-vering i AKKC: Buffet til de 3400 deltagere.

26. marts 1997:Den Jyske Opera med ”Greven af Luxembourg”.

2. april 1997:Seniorfest i hallen med Ove Verner Hansen, Aal-borg Pensionist Orkester og Hanna Vig.

23. april 1997 Roger Whittaker, der forsvandt i røgen i februar 1995, holder sit og Trillingsgaards løfte om en ny koncert.

Juli 1997:Sommerpausen udnyttes til lidt opfriskning. For-hallen renoveres. Det blev den også i 1989 men har ellers stort set stået urørt siden 1953 blandt andet med gamle plakater klistret på hele den ene endevæg. Der installeres samtidig brandalarmer i samtlige rum.

Spabade tiltrækker på forårsmesserne. 17. april 1997 åbner Ib Grønbech årets messe og griber straks ka-meraet for at filme borgmester Kaj Kjær og direktør Ernst Trillingsgaard, der hilser på Susanne i badet.

Tre gode venner af Aalborg Kongres & Kultur Center. Ove Verner Hansen (i mid-ten) som Christian IV bliver akkompagne-ret af Anker Møller (t.v.) og Rudi Lyk-kegaard. I nogle år optrådte de sammen flere steder i Europa, hvor de gjorde rekla-me for Aalborg som turist- og kongresby. På billedet har Ove Verner Hansen mi-krofon, men det var normalt ikke nødven-digt. Hans stemme klarer selv store forsamlinger uden elektronik. (1997)

69


27. juli 1997:Prins Henrik åbner kongres for reserveofficerer fra 25 lande.

6. oktober 1997:Istanbuls Statsopera med ”Carmen”.

25. oktober 1997:Danmarks Radios TV optager udsendelsen ”Dans på Tværs” i Europahallen.

26.-28. november 1997:Forsker konferencen Euro Brian er den sidste af årets tre Euro konferencer. Euro Communication blev afviklet 14.-16. maj og Euro Traffic 12.-14. november.

12.-13. december 1997:Birthe Kjær fylder to aftener i træk Europahallen. Publikum synger med på masser af julemelodier.

31. december 1997:Året bød på 11 internationale gæstespil og ver-denskendte solister - de fleste skaffet til Danmark af AKKC, som sælger forestillinger til andre dan-ske koncerthuse. Det spænder vidt - fra ”Barberen i Sevilla” med Warszawa Kammeropera til den amerikanske bluesmusiker B. B. King.

7. februar 1998:Der swinges til big band musik med Glenn Miller Orchestra.

23. februar 1998:Ballet Galla med Den Ukrainske Statsopera og Orkester. Det er et af de store gæstespil i 1998, som AKKC selv skaffer til Danmark med økono-misk sikkerhed fra centrets sponsorer.

Aalborg Vinterrevy er i 1997 lagt i hænderne på Niels

Hausgaard. Med premiere 20. november er han er på scenen

med egne tekster og musik, og revyen er mere et show end en

revy. Med i showet er guita-risten Christian Alvad. Niels

Hausgaard har gæstet AKKC adskillige gange - og kommer

igen hvert år med flere og flere forestillinger.

Det er ikke kun de store udenlandske gæstespil, der be-søger AKKC. Her er det i januar 1998 Det Danske Teater med ”Pinafore”. I midten Kaja Phil som Lille Forglemmigej omgi-vet af blandt andre Michael Moritzen, Lars Uhrenfeldt og Christine Schøtt.

70


Succesen fra starten af 1960’erne genoplives. Food Fair

98 i dagene 7.-11. juni 1998. Udstillingen kombineres med lidt dyrskue på forpladsen og

i et telt i Kildeparken, efter at Aalborg Amts Landboforening

har opgivet det ellers tradi-tionelle dyrskue i Skalborg.

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen åbner Food Fair 98.

Euro Education blev afviklet to gange i AKKC - i maj 1996 og maj 1998. Som de øvrige Euro-ar-rangementer var det en udstilling samt en faglig konference. Skole- og uddannelsesfolk fra hele

Europa diskuterede undervisning. Men der blev ikke kun set fremad. En flok elever fra Aalborg fik ved udstillingen i 1996 lov at prøve en gammel-dags undervisning.

26.-27. marts 1998:Amtsrådsforeningen i Danmark holder stort års-møde. Senere kommer blandt andre Kommuner-nes Landsforening to gange, skatteankenævnene, biblioteksforeningen og Dansk Sygeplejeråd, så 1998 bliver et af de største kongresår i AKKC.

3. maj 1998: En koncert med den amerikanske sopran Barbara Hendricks er ved at gå i vasken. Der er strejke i lufthavnene, og Tivoli i København har derfor måt-tet aflyse. Men i Aalborg hyrer AKKC et privatfly, som henter Barbara Hendricks i Göteborg, hvor hun bor. Direktør Trillingsgaard tager i mod i luft-havnen, og Barbara Hendricks og hendes pianist giver et par timer senere koncert i en udsolgt hal.

17.-18. september 1998:I løbet af to dage besøger næsten 20.000 unge Danmarks største musikfestival for skolelever. På AKKC’s scener er der i de to dage tæt ved 100 små og store koncerter med professionelle solister og bands, der vil vise, hvad de kan. Nordjyllands Amt er vært for festivalen.

71


Vinterrevyen 1998 i Europahal-len er med Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard og Finn Nielsen med Jens Krøyers Trio på scenen. Der var premiere 23. november 1998, og det var her, revygæsterne kunne opleve tryllekunstneren og hans as-sistent fra det fallerede polske statscirkus.

Nordjyllands Amt var vært for en af de store

successer i AKKC i 1998. Skolemusikfestivalen havde 39 solister og

orkestre i to dage, og selv om der var næsten 20.000

gæster, var der flere tu-sinde, der ikke fik plads.

Amtsborgmester Orla Hav og formanden for amtets

skole- og kulturudvalg Gudrun Bach Nielsen

åbnede festivalen.

23.-25. september 1998:Endnu en Euro-konference med royalt protek-torat. Prinsesse Alexandra er protektor for Euro Invi ronment. Over 300 industrichefer fra flere end 25 lande drøfter bæredygtig udvikling.

1.-4. oktober 1998:Danmarks Radios TV optager i Europahallen otte udsendelser i serien ”Dans på Tværs”.

28. oktober 1998:Der er igen mulighed for at høre og se en af de store operaer. Tatarstan Statsopera præsenterer ”Tosca”.

6. november 1998:Jomfru Ane Teatret flytter i Europahallen med ”Baskervilles Hund”. 9. november 1998:Bent Fabricius Bjerre spiller 50 års jubilæums-koncert i Europahallen.

16. og 17. november 1998:På to dage er der mulighed for at opleve to solister i verdensklasse men med hvert sit repertoire. Græ-ske Nana Mouskouri optræder 16. november, og 17. november er det den New Zealandske sopran Kiri Te Kanawa, der synger hele hallen op akkom-pagneret af en pianist. Efter koncerten hilser Kiri Te Kanawa på nogle af de sponsorer, der gjorde koncerten mulig, og direktør Trillingsgaard.

72


23. november 1998:Victor Borge gæster igen Aalborg. Den næsten 90-årige entertainer underholder med sit flygel på AKKC’s store scene.

26. november 1998:Den Norske Opera og Aalborg Symfoniorkester med ”Barberen i Sevilla”.

28. november-13. december 1998:Morskabs-Theatrets juleforestilling i Det Lille Teater er ”Nøddebo Præstegaard”.

8.-10. december 1998:Nytåret kommer tidligt til Aalborg Kongres & Kultur Center. TV2 udstyrer et publikum med skralder og hatte og optager over et par dage Nyt-årsbal med blandt andre Sweetharts og Bamses Venner. Stationen sender nytårsballet som første udsendelse i det nye år.

16. april 1999:Endnu en unik musikoplevelse i AKKC: Komi-scher Oper Berlin, hvis ledelse direktør Ernst Tril-lingsgaard har opbygget et professionelt bekendt-skab med, er i Aalborg med operaen ”Orpheus og Eurydike” sammen med Aalborg Byorkester og Philharmonisk Kor.

30. april 1999:Den engelske sopran Sarah Brightman giver kon-cert for 2000 publikummer. Hun kommer igen året efter.

19. august 1999:Cutty Sark Tall Ships Race sætter Aalborg på den anden ende med et besøgstal i byen, der slår alle rekorder. I AKKC afvikles byens fest med Cap-tains Dinner med 400 gæster fra de flotte sejlskibe.

”Var det nu også nødven-digt” var der nogen, der sagde, da fire bøgetræer

i Kildeparken nærmest hallen blev fældet inden fi-skerimessen DanFish 7.-10. oktober 1999. Men det var

det. Messen blev så stor, at der skulle opstilles store teltpavilloner til udstillere.

Messen blev en kæmpe succes, og både den og de

efterfølgende DanFish-udstillinger er anerkendte

som værende blandt de væsentligste i faget. Og

træerne er for længst er-stattet af 78 nye plantet af

gæstende kunstnere.

Der er både kunst og jazz i AKKC 20. januar 1999. Med udstilling nummer 70 fejrer en af AKKC’s måske mindre kendte afdelinger 10 års jubilæum. Siden 1989 har skiftende kunstnere udstillet i Gal-leri Aalborghallen i den store foyer på 1. sal over Restaurant Papegøjehaven. Dronning Margrethes ceremonimester Christian Eugen-Olsen åbner jubi-

læumsudstillingen og underholder bagefter med sit Uptown Jazzband, som er gode gæster i AKKC. Blandt andet er orkestret fast underholder ved udstillerfesten ved fiskerimesserne. Eugen-Olsen er ved pianoet, og bandet har her lokale gæster fra centrets husorkester, Ib Bøg på bas og Rudi Lykke-gaard på harmonika.

73


30. oktober 1999Nordjyderne kan igen takke sponsorerne for en unik musikoplevelse. To af stjernerne fra Metro-politan Operaen, Roberto Alagna og Angela Ghe-orghiu giver deres eneste koncert i Danmark. Det koster AKKC omkring halvanden million og er et af de arrangementer, direktør Ernst Trillingsgaard på forhånd ved, vil give et betragteligt underskud. Det hentes hjem fra sponsorernes bidrag.

18. november 1999:Vinterrevy nummer 10 er med Søs & Kirsten - Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt. Eller Carsten & Hel-ge. Eller Finn & Gunner. Eller Dikael og Moster Elly.

31. december 1999:Året slutter med gallafest. Lions Club Aalborg har i samarbejde med AKKC arrangeret festlig ind-gang til det nye årtusinde. Hallen og Papegøjeha-ven har indkaldt personale, som langt ind i det nye år servicerer de 1300 spisende gæster. Aalborg Symfoniorkester spiller, og blandt andet Keld & Hilda er på scenen.

31. december 1999:Gæsterne nytårsaften slutter et rekordår for AKKC. 519.582 gæster til 1045 forskellige arran-gementer. I gennemsnit næsten 3 arrangementer hver eneste dag. Godt 150.000 af gæsterne var til kulturelle begivenheder med blandt andet 23 udenlandske gæstespil og internationale solister.

Januar 2000:Efter at Aalborg Kommune i 1999 har vedtaget en lokalplan, der tillader byggeri af et seks eta-ger højt hotel ved AKKC, går det hurtigt. Hotel-let skal bygges sammen med centret, sådan at både kunstnere, kongresgæster og publikum kan gå tørskoet fra hotel til arrangementer. I 1988 var der også planer om et hotel ved hallen. Det var entreprenør Kay Wilhelmsen, der ville bygge 26 etager. Det gav masser af protester, og projektet blev senere skrinlagt.

41 år efter sin første optræden i Aalborg er Tommy Steele tilbage. Også han planter træ i

Kildeparken og får små akvavitter som tak.

Sponsorerne løfter i flok -

men her er de selv kommet til

vejrs over en lille svensk pige. Det

er sponsorholdet 1999, som Pippi

Langstrømpe løfter.

To store stjerner kan i efterårskulden glæde sig over en stribe Aalborg-akvavitter efter træplant-ningen. Det er Metropo-litan Operaens Angela Gheorghiu og Roberto Alagna.

74


Januar 2000:Samtidig med hotellet rykker planerne om at sam-menbygge de to haller med et glasparti nærmere. Den oprindelige gruppe af kultursponsorer er ud-videt, sådan at der nu er hovedsponsorer, kultur-sponsorer og erhvervssponsorer, og sponsorerne indvilger i, at nogle af deres penge kan bruges til den gavn og glæde, det vil være, at centrets 40 store og små mødelokaler reelt er i én og samme bygning.

14.-15. januar 2000:Traditionen fortsætter: Ungdomsringen arrange-rer musikfestival for amatører. Musikere og tilhø-rere fylder samtlige husets lokaler.

28.-30. januar 2000:Den store campingmesse giver nordjyderne mu-ligheder for at se nyhederne inden sæsonen.

8.-10. februar 2000:Endnu en Euro udstilling, Euro Education.

3. marts 2000:En fyldt hal danser til Vikingarna, Thorleifs og Kandis.

7. marts 2000:Endnu en stor forestilling for operaelskere: Kiev Statsopera med ”Rigoletto”.

11. marts 2000:Sopranen Kiri Te Kanawa er tilbage. Denne gang sammen med Aalborg Symfoniorkester.

4.-5. maj 2000:Der er nogen murren i krogene hos AKKC’s kolle-ger i hovedstadsområdet. Københavns Kommune sender 350 medarbejdere på konference inklusiv festmiddag i Europahallen.

En af gaverne, da di-rektør Ernst Trillings-gaard 27. marts 2000 fyldte 60 år, var et par guldboksehand-sker. Borgmester Henning G. Jensen stillede op til næve-kamp. Men kun til ære for fotografen. Begge har nemlig samme holdning: Når det går godt for Aalborg Kongres & Kultur Center, går det godt for Aal-borg. Og omvendt.

Forårsmessen fylder begge haller hvert år. Dagene 30. marts - 2. april 2000 var ingen undtagelse. Halvan-det døgn inden forårudstillingen åbnede, havde sangeren Joe Cocker underholdt en fyldt hal, så AKKC’s personale havde travlt med at ændre fra koncertsal til udstillingshal.

75


15. august 2000:Europahallens 10 års jubilæum fejres med fest. Nordjysk kulturliv inviteres til at komme med ideer, og resultatet er 2000 på scenen og 5000 til-skuere i den ugelange kulturfest.

18.-20. oktober 2000:Euro Environment - udstilling og konference for fagfolk fra uddannelsesområdet i hele Europa.

16. november 2000:Pernille Schrøder og Henrik Lykkegaard er til-bage i Vinterrevyen. Denne gang har de Thomas Mørk med som tredjemand.

31. december 2000: Med 41 kongresser og i alt 18.000 deltagere er 2000 det hidtil største kongresår for AKKC. I alt har der været 1197 arrangementer med 543.532 besøgende i AKKC.

9.-12. marts 2001:AKKC laver Danmarks første operafestival. På fire dage er der fem operaforestillinger. Blandt andet Gdansk Statsopera med ”Madame Butter-fly”, Kiev Statsopera med ”Eugene Onegin” og Det Nordjyske Operakompagni med ”Tyven og Enken”.

6. april 2001:Den hollandske violinist og grundlægger af Jo-hann Strauss Orchestra, André Rieu, spiller for fulde huse.

19. april 2001:Peter Schaufuss Balletten gæster AKKC flere gange hvert år. Her er det med forestillingen ”H.C.Andersen”.

Broen mellem Europahallen og Aalborghallen blev hvert år i en lille snes år brugt til en ceremo-ni, hvor AKKC udnævnte Årets Aalborg Europæer. Det er en person, som har gjort en ind-sats for at gøre Aalborg kendt i Europa. Nummer 11 i rækken fik prisen i foråret 2001. Det var den professionelle fodboldspil-ler Jesper Grønkjær, der ganske viste er thybo men har spillet for AaB i flere sæsoner. I 2001 spillede han for Chelsea, men i hele sin udenlandske kar-riere beholdt han sin lejlighed i Aalborg. Prisen blev uddelt i samarbejde med Kreditforenin-gen Danmark og Spar Nord, og bankdirektør Henrik Schou ser til i baggrunden til højre sam-men med turistchef Kaj Hand-berg, mens borgmester Henning G. Jensen får en autograf.

Aalborg Pensionistorkester har deltaget i mange arrangementer i Aalborg Kongres & Kultur Center. Kapelmester Anker Møller grundlagde orkestret i 1978 i regi af AOF. Han var 52 år og pudsigt nok dengang orkestrets yngste. Gennem årene

har orkestret spillet i hallen blandt andet ved de populære Syng-Med-arrangementer og de lige så populære Lørdagstimen. Her er orkestret omkring 2002 sammen med sangerinde Hanna Vig.

76


5.-11. oktober 2001:I syv dage har fagforbundet HK lejet hallen og mange af centrets mindre mødelokaler til den år-lige kongres.

21. november 2001:Niels Hausgaard er tilbage i vinterrevyen i Euro-pahallen. I år har han selskab af Anne Christina Poulsen, der er musikstuderende i Aalborg. Hun blev hasteindkaldt nogle dage før, fordi Haus-gaard og Trillingsgaard syntes, at revy-showet manglede noget…. Tidligere på året har Haus-gaard tre forestillinger med sit årlige show.

27. november 2001:Den 71-årige jazz og blues musiker Ray Charles giver koncert og planter derefter træ nummer 45. Det sker indendørs i en stor potte. Sangeren vil ikke ud i Kildeparken i det sure efterårsvejr.

4. december 2001:Lene Siel og Jesper Lundgaard synger julen ind.

31. december 2001:I løbet af 2001 har AKKC tilbudt gæsterne blandt andet 22 udenlandske gæstespil og store interna-tionale solister. Der har også været 25 store kon-ferencer, møder og udstillinger.

17. januar 2002:Det Kgl. Teater gæstespiller med Rossinis opera ”Rejsen fra Reims”.

28. februar-4. marts 2002:Sidste års succes med operafestival udvikles og udvides. I AKKC er der flere store forestillinger med danske og udenlandske solister, og andre ste-der i Aalborg og omegn synges der opera. Også på flere virksomheder og på den kunstige skøjtebane på C. W. Obels Plads. Operafestivalen bliver en årlig tilbagevendende begivenhed.

Det er guld værd at få omtalt AKKC i medierne. Der er ikke ret langt mellem Aalborg og København. Der er til gengæld utrolig langt mellem København og Aalborg. Det synes så godt som hele den københavn-ske medieverden. I hvert fald ifølge Aalborg Kongres & Kultur Centers direktør, Ernst Trillingsgaard.

Utallige er de gange, hvor han har revet sig selv i håret, slået i bordet og skældt ud på medierne. Især hovedstadens men så sandelig også de store jyske og de lokale.

”Sådan noget pjat, Trillingsgaard er da i avisen hele tiden”, vil nogle nordjyder måske sige.

Men det er ikke ham selv, han vil have i medi-erne. Det er Aalborg og Aalborg Kongres & Kultur Center. For god medieomtale gør, at endnu flere får lyst til at besøge Aalborg og de forestillinger, AKKC tilbyder.

Trillingsgaard bliver vred, når de store køben-havnske aviser og de store TV-stationer ikke vil omtale de store internationale kunstneriske begi-venheder i Aalborg. Når store ensembler optræder i Aalborg Kongres & Kultur Center som det eneste sted i Danmark - ja, ofte som det eneste sted i Skan-dinavien, fortælles det i medierne i Gøteborg og Oslo. Men i de store københavneraviser bliver det i bedste fald til nogle få linier. Og Danmarks tv-stati-oner ignorerer det.

”Jamen, er I da ikke klar over, at der laves sto-re kulturbegivenheder andre steder end i Køben-havn? Tror I, at Nordjylland er et uland?” Et vredt telefonopkald fra AKKC’s direktør kender de fleste af de skiftende københavnske mediechefer efter-hånden.

- For sort på hvidt kan vi jo konstatere, at væ-sentlig mindre kulturelle arrangementer i Køben-

havn får masser af medieomtaler i både aviser og TV, mens de samme medier kun sjældent og i givet fald meget begrænset beskæftiger sig med f.eks. et stort internationalt gæstespil i Aalborg, siger Ernst Trillingsgaard.

Han er ikke alene om den opfattelse - flere an-dre nordjyske kulturinstitutioner giver ham fuld-stændig ret.

I de seneste godt 25 år har Aalborg Kongres & Kultur Center haft en presse- og informationsmed-arbejder. Altså flere år før det blev anset som pas-sende, at store virksomheder har medarbejdere, som kun skal tage sig af kontakten mellem virksom-heden og medierne.

Det var helt fra start en erkendelse af, at Aal-borg og AKKC kun med kraftig medieomtale bli-ver kendt i resten af landet. Og det er en væsentlig nødvendighed for at trække mennesker til AKKC, til Aalborg og til Nordjylland - mennesker som ska-ber omsætning på hoteller, i restauranter og for-retninger, uanset om de deltager i en kongres eller overværer et kunstnerisk arrangement.

Men Ernst Trillingsgaard kan også fare i blæk-huset eller i telefonen, når de regionale medier bruger for lidt spalteplads eller for få minutter på Aalborg Kongres & Kultur Centers arrangementer. Det kender Nordjyllands mediechefer alt til.

Og når Ernst Trillingsgaard bliver rigtig sur over, at aviserne ikke vil, som han gerne vil have dem til, indrykker han en halv eller en hel sides annonce, hvor tekst og billeder ofte forsøges opsat så tæt på redaktionel tekst som muligt.

For danskerne skal altså have budskabet om, hvad der foregår af store begivenheder i Aalborg Kongres & Kultur Center!

Her er der tv på. Otto Brandenburg er på be-søg i AKKC, og som alle andre venner af huset er han på visit på Tril-lingsgaards kontor.

77


23. maj 2002:Kiri Te Kanawa er glad for Aalborg - og nordjy-derne for hende. Hun er tilbage med koncert i en fyldt hal.

24. oktober 2002:Den amerikanske sanger og musiker Prince giver en tre timer koncert i den store hal.

9. november 2002:Opera interesserede får en drømmeaften med en af de rigtig store stemmer, den argentinsk fødte tenor José Cura.

16. november 2002:Leif Maibom, Arne Lundemann og Pia Rosen-baum er på scenen i årets vinterrevy. Henrik Krogsgaard er kapelmester. Med sig har de ballet-ten fra Dance-Action i Aalborg.

28. november 2002: For femte gang siden 1982 optræder Cliff Richard på hallens store scene.

7. januar 2003:De Fem Italienske Tenorer serverer opera i den store hal.

11. januar 2003:Som en del af 50 års jubilæumsfestlighederne gæ-ster et berømt orkester Aalborg: London Philhar-monic Orchestra giver koncert.

Wiener Philharmonikernes kon-cert i Aalborg Kongres & Kultur Center 8. april 2002 blev en af årtiets største begivenheder for AKKC. Det var 21 år siden, at Philharmonikerne senest var i Danmark - og det hører absolut til sjældenhederne, at orkestret spiller i byer af Aalborgs størrelse. Det var mange års forsøg fra AKKC, som lykkedes. Sponsorerne trådte til, og det var en kunst-nerisk oplevelse, som trak gæ-ster fra både Norge og Sverige. Blandt gæsterne var også Prins Joachim og Prinsesse Alexandra, som (til venstre) blev modtaget foran AKKC af borgmesterparret, Birgit og Henning G. Jensen, og direktørparret, Else og Ernst Tril-lingsgaard.

78


14. januar 2003:Mr. Acker Bilk & The Paramount Jazzband er til-bage og spiller i Europahallen.

14.-16. februar 2003:For tredje år i træk arrangerer AKKC en messe og udstilling for det grå guld - de +50-årige.

20. februar 2003:Den belgiske sanger Helmut Lotti er på sit andet besøg i AKKC.

13. maj 2003:Den tyske violinist - og modtager af Sonnings Musikpris i 2001 - Anne-Sophie Mutter giver koncert.

25. maj 2003: Den engelske sanger Tom Jones planter egetræ nummer 51 i Kunstnerparken.

9.-11. oktober 2003:DanFish International fylder igen alle lokaler i AKKC samt den nærmeste del af Kildeparken, hvor der er opstillet pavilloner.

12. november 2003:Søs & Kirsten er tilbage i vinterrevyen. Denne gang kommer publikum også i selskab med blandt andet John og Libber på camping og Claus og Lone.

I jubilæumsåret blev et stort og mangeårigt ønske for Aal-borg Kongres & Kultur Center endelig en realitet. Et nyt hotel, som er bygget sammen med centret, blev indviet. Quality Hotel - i dag First Ho-tel Europa - med 168 værelser bliver en kæmpe fordel for AKKC, når der skal skaffes kongresser til centret. Cirkus-revyens skuespillere var straks med på at klippe snoren, da der var åbningsceremoni for hotellet.

I anledning af centrets 50 års jubilæum blev der indstiftet en ny pris, Harlekinprisen. Den skal hvert år ”Tildeles en dansk skuespiller, som har tilført skuespillerkunsten et væsentlig bidrag via sit årelange engagement eller nytænkende skuespil-lerkunst, og som har været en levende ambassadør for skuespillerfaget - ikke mindst som ideal for

skuespilleraspiranter og yngre skuespillere”. Prisen består af en Harlekinstatuette lavet af billedhug-geren Thorvald Odgaard samt 15.000 kr. Første modtager var Frits Helmuth. Han og de efterføl-gende modtagere hædres på en væg mellem hotel og forhal.

De har fået Harlekinprisen: Frits Helmuth, Lisbeth Dahl,

Ulf Pilgaard, Søren Østergaard, Kurt Ravn, Niels Olsen, Malene

Schwartz, Susse Wold, Ghita Nørby og Tommy Kenter.

79

Januar 2003 blev en festmåned for Aal-borg Kongres & Kultur Center. 50 års jubilæet blev fejret med pomp og pragt og Det Kgl. Teater med en opera festfore-stilling sammen med Aalborg Symfonior-kester. Prinsesse Benedikte sad på første række, og præcis som ved indvielsen 15. januar 1953 (side 6) blev der taget et bil-lede fra scenen. Men også bygningsmæssigt var der grund til glæde. Kort forinden var de to haller bygget sammen, og med det nye hotel var Aalborg Kongres & Kultur Center nu ét stort kompleks. Med Hotel Hvide Hus som nabo var der nu 336 værelser i og tæt ved centret. Det er en stor fordel, når der

skal tiltrækkes kongresser og andre store arrangementer.Af praktiske grunde var den store jubilæ-umsfest 24. januar. Men på selve dagen var Den Kgl. Ballet på scenen med ”Ody-seen”.Aalborg Kongres & Kultur Centers mang-foldighed illustreres af, at centret i week-enden mellem de to store jubilæumsar-rangementer var fyldt med nogle tusinde musikglade unge. Ungdomsringens Musik-festival for amatørbands betød ung musik på og ved siden af alle scener.Og i ugerne efter kunne centrets gæster også møde blandt andre Nana Mouskouri og André Rieu.

80


31. december 2003:Jubilæumsåret blev et travlt år for Aalborg Kon-gres & Kultur Center. Der var besøg af 36 uden-landske gæstespil og store solister. Fra Den Rus-siske Marines Kor over ”Carmen” med Tatarstan Statsopera til Lisa Nelson. Hallerne havde syv store messer og udstillinger og 15 store kongres-ser. Desuden et væld af andre teaterforestillinger og koncerter på alle tre scener.

25. februar 2004:Den Jyske Opera spiller ”Hoffmanns Eventyr”.

14. marts 2004:Deutsches Nationaltheater und Staatskapelle Wei-mar opfører Wagners opera ”Den Flyvende Hol-lænder”.

6. juni 2004:Efter mange og lange forhandlinger - og takket være sponsorernes penge - lykkedes det at få El-ton John til at give koncert i AKKC.

12. oktober 2004:Flying Danish Superkids, de unge danske gymna-ster der turnerer verden rundt, er i Aalborg.

18. november 2004:Tryllerierne fra det polske statscirkus er tilbage i årets vinterrevy. På scenen er Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard med Jens Krøyer som kapelmester.

Wiener Philharmonikernes koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center i 2002 var ikke kun en stor kunstnerisk succes. Arrangementet var også så vellykket bag scenen, at orkestret i 2004 bad AKKC om at arrangere en tilsvarende koncert i København. Trillingsgaard fik mobiliseret blandt andet Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt samt en række nordjyske virksomheder. Falkoner Centret blev lejet, og 29. november 2004 lavede

Aalborg og Nordjylland et kæmpe stort erhvervs- og kulturfremstød i København. Wiener Philhar-monikerne med dirigent Michael Tilson Thomas gav koncert blandt andet for en række inviterede. På billedet her er det fra venstre Susan Moody og John Donaldson, Aalborgs borgmesterpar Birgit og Henning G. Jensen, amtsborgmester Orla Hav, Kronprinsparret samt Else og Ernst Trillingsgaard.

Storhertugparret af Luxembourg Henri og Maria Teresa besøgte i oktober 2003 sammen

med Kronprins Frederik Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor de tre royale

gæster blev modtaget af direktør Ernst Tril-

lingsgaard. Men også af Luxembourgs konsul. For Trillingsgaard var nemlig

i 2002 blevet udnævnt til honorær konsul for

Luxembourg. Det var han til 2009, hvor han mente, at det var tiden at skære ned på de ting, der ikke har noget med AKKC at

gøre.

81


31. december 2004:AKKC kan igen se tilbage på et travlt år med langt over 500.000 gæster i centret. De var blandt andet til 28 udenlandske gæstespil, 8 store messer og udstillinger og 16 store kongresser. Alle kongres-serne er af mere end en dags varighed, så det giver mange overnatninger på byens hoteller.

10. marts 2005:Tenoren José Caracas har ved sin anden optræden i Aalborg selskab af Nuova Quartetto Italiano.

1.-3. april 2005:Der trylles i Europahallen, hvor der er magisk konference for tryllekunstnere.

7.-8. april 2005:Kommunernes Landsforening fylder igen hallen og byens hoteller til det årlige landsmøde.

10. juni 2005: Rod Steward giver koncert i den store hal i AKKC.

31. august-3. september 2005:Cirkusrevyen slutter som altid sæsonen i Aalborg. I år medvirker Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær, Henrik Lykkegaard, og Maria Askehave. Kapelmester er James Price.

9.-11. september 2005:Velkommen igen kan AKKC’s personale sige til Socialdemokratiets medlemmer, der holder en ugelang kongres, som fylder både hal og mødelo-kaler og giver travlhed i byen.

12. september-14. september 2005:Den danske musical ”Atlantis” spiller i en opsæt-ning fra Musikteatret i Vejle og Musikhuset i År-hus. Den kommer igen 2. og 3. oktober.

24.-15. september 2005:Det Konservative Folkeparti holder årets landsråd.

Kylie Minogue, den australske sanger og sangskri-ver, fik Aalborg Kongres & Kultur Center mulighed for at få til Aalborg i foråret 2005. Men det var en dyr gæst. Sangeren, hendes show og showets tek-nik kostede så mange penge, at besøget ville koste alle årets sponsorpenge.

Så AKKC flyttede ud i byen. Koncerten blev ar-rangeret i Gigantium i Aalborg Øst med over 7000 gæster. Den første koncert i Gigantium blev en suc-ces, og siden har AKKC lejet Gigantium adskillige gange, når store stjerner eller shows har været i Aalborg.

- Det er en god løsning, fordi vi kan have så mange gæster. Men det er hamrende dyrt, så vi skal være sikre på, at vi kan sælge de billetter, der er nødvendige, inden vi lejer os ind, siger Ernst Tril-lingsgaard.

Det koster det meste af en million kroner at leje Gigantium og alt det, der også er nødvendigt, tek-nik, toiletter og så videre. Der er involveret cirka 200 medhjælpere ved hver koncert.

- Men det er det eneste måde, vi kan få så store navne til Aalborg på, når vi skal være inden døre, siger Trillingsgaard.

Kylie Minogue optrådte med sit show for ud-solgte huse. Og der var lang kø foran billetkontoret i AKKC, da billetsalget startede.

82


5. oktober 2005:Jazz fans har en stor aften i AKKC med Chris Bar-ber og hans jazz musikere.

16. november 2005:Hans Holtegaard, Jeanne Boel og Leif Maibom underholder i årets vinterrevy.

22.-23. november 2005:DR optager det store juleshow. To afteners under-holdning i AKKC bliver klippet sammen til én ud-sendelse i DR TV. Det er dyrt at få DR til at lave så omfattende tv-optagelser i Aalborg, så kommu-nen yder et ekstraordinært tilskud. Til gengæld får Aalborg masser af reklame i tv - og nordjyderne får to fine shows i AKKC. DR føler sig så godt behandlet, at der optages juleshows igen i Aalborg i 2007, 2008, 2009, 2010.

26.-28. januar 2006: Uddannelse Uden Grænser hedder en stor messe og udstilling, som hvert år i januar har mange unge gæster.

1. februar 2006:Dansk Melodi Grand Prix i Gigantium. 6000 til-skuere overværer showet på selve aftenen, hvor kameraerne ruller. Og næsten lige så mange er til generalprøven aftenen før.

3. februar 2006:Det lykkes AKKC at få DR til at lave nytårskon-cert i Aalborg. Det har ellers været forbeholdt København og Århus. Det er Radiounderhold-ningsorkestret med The Bootleg Beatles. DR’s nytårskoncert kommer igen de følgende år.

18. februar 2006:Norske Sissel Kyrkjebö giver koncert. Sissel Kyrkjebö har besøgt AKKC adskillige gange og har et trofast publikum i Aalborg.

Efter adskillige om- og tilbygninger er der stor forskel på Aalborghallen i 1950’erne og Aalborg Kongres & Kultur Center efter årtusindskiftet. På det øverste billede fra 2005 er Europahallen nederst bygget sammen med hovedhallen. Øverst til venstre det nye hotel, og øverst til højre det

nye parkeringshus. Det gamle vandtårn mellem scenetårnet og jernbanen, som også skimtes på det nederste billede fra begyndelsen af 1950’erne, stod der også inden halbyggeriet gik i gang efter krigen.

83


12. april 2006:Direktør Ernst Trillingsgaard hædres af det polske kulturministerium med en polsk orden, Merits for the Polish Culture. Årsagen er, at haldirektøren er den person i Europa, der har importeret flest gæstespil fra polske kulturinstitutioner. Operaen ”Der Rosenkavalier” fra Danzig Statsopera en måneds tid forinden er gæstespil nummer 43 si-den 1989.

28. april 2006:Robertino underholdt ved Schlagerparade i Aal-borghallen 21. januar 1961. Nu er han tilbage til AOF’s Syng-med-arrangement sammen med blandt andre Dario Campeotto.

3. oktober 2006:Elaine Page fylder endnu en gang hallen.

15. november 2006:Wiener Sängerknaben - det berømte drengekor underholder.

17. november 2006:Leif Maibom er tilbage i vinterrevyen. Denne gang i selskab med Kirsten Price og Jan Schou samt den italienske akrobat Annalisa Catena.

17.-19. november 2006: AKKC arrangerer den første fiskerimesse i Grøn-lands næststørste by Sisimiut. 20.-22. april arran-gerer AKKC også fiskerimesse i Bergen.

31. december 2006:Året bliver et stort kongresår for AKKC. Fagfor-bundene FOA, Finansforbundet, Dansk Metal, Skolelederforeningen, Lærerforeningen, Maler-forbundet, El-forbundet, 3F og tandlægeforenin-gen holder deres kongresser og årsmøder. For-uden blandt andre Kommunernes Landsforening, amterne, skolebibliotekerne, Indre Mission og Socialdemokratiet.

Da Aalborghallen blev indviet i 1953, var et af de store slagnumre, at hallen fik Danmarks før-ste bowlingbane. Den er for længst væk. Men i kælderen er fortsat Danmarks måske sidste kegle-baner med levende keglerejsere. Kælderen under

foyeren er indrettet med mødelokaler men også med en pub og de tre originale keglebaner. Baren er dog kun åben under arrangementer i AKKC, når det på forhånd er aftalt.

Melodi Grand Prix 2006 bliver optaget

til tv i Gigantium. Det er samtidig en

stor begivenhed for Aalborg, fordi

showet altid tiltræk-ker masser af fans fra hele Danmark. Her er deltagerne

fra 2006 på scenen i Gigantium ved gene-

ralprøverne.

Når Danmarks Radio skal op-tage f.eks. det store juleshow, rykker teknikere og scenefolk ind i hallen flere dage før, så-dan at de sammen med centrets egne teknikere med sceneme-ster Henrik Hansen i spidsen kan opstille kulisser og sikre, at både lys og lyd fungerer, som det skal.

84


31. december 2006:Der var besøg af 18 udenlandske gæstespil og in-ternationale solister i 2006. Syv af dem er købt til Danmarks af AKKC og de fleste af dem vide-resolgt til andre koncerthuse i Danmark. En god forretning for AKKC.

11.-12. januar 2007:Kommunernes Landsforening laver skolerigsdag i hallen og mange af de mindre mødelokaler. To måneder senere er landsforeningen tilbage med årsmødet og senere på året med endnu to store møder.

9. marts 2007:Columbianske Shakira - sanger, sangskriver og meget mere - fylder Gigantium.

17. marts 2007:Cliff Richard er tilbage i Aalborg - denne gang i Gigantium.

5. maj 2007:Den amerikanske sanger og sangskriver Beyoncé i Gigantium.

19. august 2007:AKKC rykker udendørs i samarbejde med RIM/Skråens Venner. Den georgisk fødte 24-årige sangerinde og sangskriver Katie Melua synger i Skovdalen blandt andet om de ni millioner cykler i Beijing.

9.-10. november 2007:Den engelske gruppe Take That er på Europa-turné. I Aalborg laver gruppen to store koncerter i Gigantium, som trækker især unge tilskuere fra hele landet og vore nabolande.

14. november 2007: Kendte ansigter i årets vinterrevy: Pernille Schrø-der, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard sam-men med kapelmester Jens Krøyer.

Hvert år i august, når Cirkusrevyen slutter sæsonen i Aalborg, forsøger AKKC at lave en lille udflugt for skuespillerne som en slags afslutning på deres travle sæson og samtidig en fotomulighed for pressen. I 2007 var holdet en tur i Aalborg ZOO, hvor Ulf Pilgaard og Ditte Hansen mødte ”nogen, der er højere end dem selv”, som det blev udtrykt. Billedet herunder er taget ved den traditionelle natmad efter premieren i Aalborg, æggekage, som indtages på scenen efter tæppefald. Fra ven-stre Henrik Lykkegaard, Gitte Hansen, Andreas Bo, Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl.

Shakira fylder Gigantium i marts 2008. Beyoncé var i Gigantium i maj 2008.

85


23.-24. november 2007:DR optager igen årets juleshow i AKKC. Denne gang blandt andet med engelske Paul Potts den første aften og italienske Andrea Bocelli den an-den aften. TV-seerne oplever de to koncertaftener klippet sammen til én udsendelse.

30. november 2007:Årets vinterrevy var forestilling nummer 3000 i dansk shiwbizz, som der står Ernst Trillingsgaard på.

1. december 2007:Radiomanden Søren Dahl optager Café Hack’s Julekoncert i den store hal. Det er levende radio fra den store scene i AKKC.

8.-10. februar 2008:Den årlige campingmesse fylder hallen. Fire uger senere er der forårsmesse - to sikre forårsbebudere for nordjyderne.

27. marts 2008:Aalborg Symfoniorkester arrangerer en koncert med Wagner Galla.

22.-23. april 2008:Ørkenens Sønner kommer igen. Og i modsætning til logens første optræden i Aalborg i 1994 er der vist ingen, der denne gang forlader salen i protest mod det platte og sjofle.

18. maj 2008:AKKC rykker sammen med Skråen i Skovdalen med en koncert med den engelske sanger Paul Potts.

11.-16. august 2008:I fem dage holder Tupperware forhandlerkonfe-rence.

16.-19. september 2008:Fagforbundet NNF holder kongres.

Den 30. november 2007 fik Ernst Trillingsgaard selv lov til at plante et træ - som dog ikke er flyttet ud i Kildeparken. Anledningen var, at dette års Vinterrevy er forestilling nummer 3000, som Ernst Trillingsgaard har sat op i dansk showbizz. Efter forestillingen kom overraskelsen fra bankdirektør

Erik B. Hansen på vegne af Aalborg Industri- og Handelskammer. Erik B. Hansen er også næstfor-mand i AKKC’s bestyrelse. Han huskede også buket og lykønskninger til Else Trillingsgaard, der dagen før fejrede rund fødselsdag. Med til fejringen af det hele var også sønnen Claus Trillingsgaard (t.h.)

Dansk Melodi Grand Prix 2007 blev afviklet på den måde,

at der var to semifinaler og en finale. DR TV optog den ene finale i Holstebro, den

anden i Aalborg. Finalen var i Horsens. Efter semifinalen i Aalborg er der Grand Prix

lagkage til fra venstre Jørgen Olsen (”Vil elsker bare danske

piger”), Aud Wilken (”Husker du”) og Stig Rossen

(”Så nær som nu”) sammen med borgmester Henning

G. Jensen. Finalevinder blev sangen ”Drama Queen”.

86


17. september 2008:Den blinde amerikanske sanger og sangskriver Stevie Wonder spiller i Gigantium.

14. oktober 2008:Wiener Philharmonikerne er i Aalborg for anden gang. De var her i 2002, og desuden har AKKC arrangeret koncert med philharmonikerne i Fal-coner Centret i København i 2004.

31. december 2008:Et år med mange verdenssolister i Aalborg Kon-gres & Kultur Center, i Gigantium og i Skovdalen. Foruden de allerede nævnte blandt andre Barbara Hendricks, Willie Nelson, Roger Whittaker og Sissel Kyrkjebø.

31. december 2008:I 2008 skabte centrets aktiviteter en afledt om-sætning på 271 mio. kr. og en beskæftigelse, der svarer til 791 fuldtidsstillinger på hoteller, restau-ranter og i detailhandlen. 523.474 gæster i besøgte centret i 2008, heraf 208.474 til kulturarrange-menter. Gæsterne købte blandt andet 5540 flybil-letter mellem Aalborg og København

10. februar 2009:Wiener Johann Strauss Galla Konzert.

11.-13. marts 2009:Danmarks Biblioteksforenings årsmøde og udstil-ling.

14. marts 2009: Det er en stor festdag på kontoret. Efter fire års intense forhandlinger lykkes det AKKC at skrive kontrakt med ledelsen af det verdenskendte ope-ra- og balletteater i Milano, La Scala - Teatro alla Scala - om seks store forestillinger i Aalborg Kon-gres & Kultur Center. Men det giver også lidt sved på panden: Budgettet er på over 10 mio. kr.

Den store mur ud mod parke-ringspladsen ved AKKC’s kon-torbygning og First Hotel Euro-pa har i årevis irriteret både gæster og personale. Muren til Vesterbro-ejendommenes gårde har mildt sagt set for-færdelig ud. Nogle år tidligere udsmykkede kunstnergruppe Sæhrimmer muren, men vejr, slid og graffiti har ødelagt maleriet. Kunstnerne Bruno Kjær og Thorvald Odgaard blev hyret til at lave muren om til et mere solidt kunstværk. Det blev til ”Mur med Skibe”, som i eftersommeren 2008 blev afslø-ret af Aalborgs teknikrådmand Mariann Nørgaard.

I 2008 kunne den gamle scene-elevator ikke klare mere. Den gennemgik en omfattende reparation, som løb op i cirka 12 mio. kr. Det havde dog ikke noget med sceneelevatoren at gøre, at der blev savet et stort hul i scenegulvet. Det var nødvendigt i et af numrene i årets cirkusrevy, hvor Ditte Hansen og Henrik Lykkegaard lavede synkronsvømning. En af hallens håndværkere måtte i gang med saven, men inden da havde scenemester Henrik Han-sen været en tur på Bakken for at, hvordan hans kollega der, Gert Pedersen, havde løst det.

87


16. marts 2009:Kiev Statsopera gæstespiller med operaen ”Boris Godunov”. Kiev Statsopera har gæstespillet i Aal-borg en halv snes gange med stor succes.

Maj 2009: De cirka 500.000 gæster om året slider. En omfat-tende indvendig renovering til omkring 70 mio. kr. sættes i gang. Arbejdet gennemføres i 2009, 2010 og 2011. Renoveringen laves i respekt for hallens historie - men også med fokus på halkom-pleksets energiforbrug.

27. august 2009: AKKC skriver kontrakt om DRs Melodi Grand Prix, som for tredje gang kommer til Aalborg i fe-bruar 2010. Det bliver i Gigantium - og der skal findes mellem en halv og en hel million kroner i sponsorpenge.

18.-24. oktober 2009.La Scala fra Milano er i Aalborg og optræder for første gang i Norden. Der er 200 medvirkende, og teatret har først tre forestillinger med balletten ”En Skærsommernatsdrøm”, og efter en pause-dag er der tre forestillinger med operaen ”Viva La Mama”. Økonomisk er det AKKC’s hidtil største satsning. Budgettet er på 10,6 millioner kroner. Foruden centrets sponsorer har Ernst Trillings-gaard fået støtte fra tre store fonde og fra Region Nordjylland. Inden kunstnere og teknik ankommer til Aalborg, har teknikerne fra la Scala været her flere gange for at se scene og teknik. De seks store forestillinger trækker gæster ikke kun fra Danmark men fra hele Skandinavien og fra Nordtyskland.

10. november 2009:Søs og Kirsten - Egelind og Lehfeldt - er tilbage i Vinterrevyen i Europahallen. Det er revy nummer 20, og mere end 100.000 har i de år været til revy og til Papegøjehavens store julebord i Europahal-len.

Det traditionelle træ blev naturligvis plantet i Kunstner-lunden i Kildeparken. Fra ven-stre dirigent Marco Guidanni,

Ernst Trillingsgaard, generaldi-rektør Maria di Freda, sceno-

graf Laila Eteita og påklæder-ske Clara Sarti, der planter træ

nummer 67.

Alle medvirkende på og bag scenen ved la Scala’s besøg i AKKC blev efter forestillin-gerne inviteret på lidt natmad. Det sker jævnligt, når der er store kulturbegivenheder i AKKC, og det er ikke noget, de medvirkende er vante til. Derfor giver det dem et ekstra positivt minde om Aalborg.

Dronning Margrethe overværede en af la Scala’s balletforestil-linger ”En Skærsommer-natsdrøm”, og i pausen hilste hun på gæsterne fra la Scala.

88


December 2009: Omkring en halv million gæster har besøgt AKKC i 2009. Flere store kongresser, konferencer og ud-stillinger giver Aalborgs forretningsliv den hidtil højeste afledte omsætning i hallens historie: 318,2 mio. kr.

6. februar 2010: Knap tre fjerdedele af de 6600 gæster til Dansk Melodi Grand Prix i Gigantium har bopæl uden for landsdelen. Det betyder en kæmpe omsætning i Aalborgs forretninger og hoteller.

7. marts 2010:Den italienske sanger Eros Ramazzotti skuffer fle-re tusinde gæster i Gigantium. Ramazzotti har 40 i feber og må aflyse. AKKC må refundere samtlige solgte billetter. Men på Ramazzotti’s næste ver-densturné planlægges en ny koncert i Gigantium. Det er 19. maj 2013.

Sommeren 2010: Den omfattende renovering og modernisering af AKKC og Papegøjehaven fortsætter hele somme-ren. Det startede i 2009 og fortsætter i 2011. Men kun om sommeren for at forstyrre AKKC’s gæster mindst muligt.

6.-13. november 2010:Aalborg Symfoniorkester arrangerer The Lauritz Melchior International Singing Competition, der har som mål at finde nutidens bedste Wagner san-gere. Unge fra hele verden konkurrerer, og symfo-niorkestret spiller. Dronning Margrethe overværer finalen den 13. november.

December 2010: Krisen kradser i Danmark. Men ikke i AKKC. Trods et stramt år i hele samfundet nåede besøgs-tallet i hallerne næsten 500.000. Det er et lille fald i forhold til året før - men slet ikke i et omfang som frygtet.

Direktøren demonstrerede både evner som kanonér hos Aalborg Kanonlaug og stortrommeslager hos Sigfreds Fodvarmere, da han 25. oktober 2010 fejrede sit 25 års jubilæum i Aalborg Kongres & Kultur Center. Ernst Trillingsgaard startede ganske vist en uge senere i 1985. Men når AKKC den rigtige ju-bilæumsdag og de nærmeste dage omkring dagen er optaget af to kongresser, en opera og en koncert, ja, så må direktørens jubilæumsre-ception naturligvis flytte!

AKKC er arrangør af fi-skerimessen i Grønlands næststørste by, Sisimiut, nord for Polarcirklen. Messen holdes hvert andet år, og AKKC står for alt det praktiske. Med det er AKKC med til at binde det bånd, der knytter Aalborg sammen med Grønland. Borgmester Hermann Bertelsen åbner messen.

89


Januar 2011: AKKC rykker i bogstavelig forstand i marken. Der laves nemlig aftaler med organisationerne omkring Hjallerup Marked - Hjallerup Event - om en kæmpe koncert på markedspladsen i Hjallerup med gruppen Eagles 15. juni 2011. Faciliteterne, der er i brug ved Hjallerup Marked, gør det muligt at konkurrere med de andre store udendørs kon-certpladser i Danmark.

26.-27. januar 2011:Konferencen og udstillingen Uddannelse uden Grænser er blevet en årlig tilbagevendende be-givenhed, som tiltrækker mange af Nordjyllands uddannelsessøgende,

11.-13. februar 2011: Der er flot besøg på to nye messer i AKKC, Out-door 2011 og Nordjysk Natur 2011. Naturen er flyttet ind i hallen. Ideen til messen, som AKKC selv arrangerer, opstod under Forårsudstillinger-ne, hvor naturhjørner trak mange til.

1. marts 2011:André Rieu og hans orkester er tilbage i Aalborg. Denne gang fylder de Gigantium.

3.-4. marts 2011: Papegøjehaven leverer mad-ud-af-huset - og nu starter AKKC med messer-ud-af-huset. Danske Kloakmestre skal holde messe og udstilling i Brædstrup, og foreningen køber hele arrangemen-tet af AKKC. Huset leverer alt udstyr, som opstil-les af AKKC’s erfarne messefolk til en fast pris. Et nyt forretningsområde for AKKC, som er langt mere omfattende end Polar Fish i Grønland.

5. marts 2011 Uge 10 betyder Operafestival i Aalborg og om-egn. Der synges opera på gader og torve og hos virksomheder. Kiev Statsopera gæster AKKC med operaen ”La Bohéme” og Det Kgl. Teater med ”Madame Butterfly”.

Den hollandske violinist og dirigent André Rieu og hans

Johann Strauss Orchestra har besøgt Aalborg adskillige

gange med sit flotte musik-show. Senest i Gigantium 1.

marts 2011. Og showet kom-mer igen. Det er også i Gigan-

tium den 3. maj 2013.

Det er ikke alle kulturarrangementer i AKKC, der giver overskud. Men det rettes der op på via hjælp fra sponsorerne – og via det overskud, som andre af centrets arrangementer giver. En af overskuds-forretningerne er kongresser og store møder. Der er stor konkurrence på det marked mellem danske kongreshuse, så derfor skal der ydes noget sær-ligt for at sikre, at de gamle kunder kommer igen

og at nye kommer til. I AKKC holdes der jævnligt såkaldte ”site inspections”, hvor kommende kon-greskunder vises rundt centret. Her er det i januar 2011 yderst til venstre konferenceassistent Tanja Markussen og yderst til højre bookingchef Hanne Frennesen, der sammen med direktøren har kom-mende kongresarrangører på besøg.

90


1. april 2011: For 25. gang uddeler AKKC Forårsprisen til en person eller organisation, som gennem sin indsats har formået at gøre Nordjylland kendt - og som har været med til at skabe glæde og sammenhold i større dele af Nordjylland. Prisen uddeles på den årlige forårsudstilling, og som altid til overraskel-se for modtageren. I år er modtageren lufthavns-direktør Søren Svendsen, der troede, han skulle til forretningsmøde i hallen.

Sommeren 2011: Den omfattende renovering fortsætter, bl, a. med nye stole. 3000 faste stole og de fleste teaterstole er nu udskiftet. De gamle stole er foræret væk til forsamlingshuse, teaterforeninger og lignende. Gulvet i forhallen udskiftes, og tæpperne erstat-tes med fliser. Det nye AKKC fejres ombygningen med et stort Åbent-Hus-arrangement i eftersom-meren.

August 2011: Aalborg er nu Danmarks Melodi Grand Prix by. Direktør Ernst Trillingsgaard underskriver kon-trakt med Danmarks Radio om Grand Prix i ja-nuar 2012. Det bliver femte gang, at Danmarks prestigefyldte musikarrangement laves i Aalborg.

September 2011: Så er der sang og musik i Kildeparken. Ved ni af de træer, som gæstende kunstnere har plantet i den del af Kildeparken, som kaldes Kunstnerparken, er der opsat en stander. Og når forbipasserende trykker på en knap på standeren, kommer nu kunstnerens musik. Ideen fik centrets pressechef Susanne Kabel.

12.-14. oktober 2011: Rekordstor tilslutning til DanFish International. 300 udstillere fra 24 lande og knap 14.000 besø-gende fra 45 lande til udstilling og konference.

DanFish 2011 blev åbnet af Prins Joachim, der også brugte et par timer sammen med udstillere og

gæster. Udstillingen var så stor, at både forplads og en del af Kildeparken måtte tages i brug.

Østrigske Hansi Hinterseer be-gejstrer et propfyldt Gigantium 27. marts 2011. Han kommer igen et års tid senere, og ved begge koncerter kommer tro-faste fans fra både hele Dan-mark og fra vore nabolande.

Gruppen The Eagles er på Hjallerup Marked. Næsten da. 15. juni 2011 arrangerer AKKC og Hjallerup Event stor uden-dørs koncert på det område,

hvor der hvert år er Hjallerup Marked.

91


7. december 2011: Gæst nummer 5.000.000 de seneste 10 år fejres i AKKC. Erling Nielsen fra Roslev ved Skive overværer sammen med sin veninde Anna-Grethe Sperling fra Farsø Tartarstan Ballettens opførelse af ”Nøddeknækkeren”. Inden forestillingen bliver Erling Nielsen kaldt på scenen og hædret som ju-bilæumsgæst.

31. december 2011:Trods den almene økonomiske krise bliver 2011 besøgsmæssigt det bedste år i AKKC’s historie. Der er 524.086 gæster til i alt 1354 forskellige arrangementer. Antallet af gæster er 20 procent større end i 2010. 20.-21. januar 2012: Ungdomsringen gæster AKKC for 30. gang. 260 ungdomsbands underholder hele weekenden de-res jævnaldrende i AKKC.

23.-25. marts 2012: Efter et par år med stilstand og lidt tilbagegang i antallet af gæster til den traditionelle forårsud-stilling vender billedet. Forår 2012 har besøg af 26.635 gæster på trods af, at messens sidste dag, søndag, er årets hidtil varmeste forårsdag.

April 2012:Efter mange års fravær er boksning tilbage i AKKC. DM i amatørboksning afvikles i påske-dagene. Det er 20 år siden, der senest var DM i Aalborg.

6. juni 2012:25 år efter, at han plantede det første træ i AKKC’s kunstnerpark i Kildeparken, vender Cliff Richard tilbage for at indvie det, der nu kaldes Park of Mu-sic. Til nu har 74 kunstnere siden 1987 plantet et træ. 48 af dem har fået musik, resten får det i som-meren 2012. Et tryk på en knap ved træet afspiller et lille medley med kunstneres musik. (Se side 43)

87 mio. kr. til renovering på få år er mange penge. Men centrets mange gæster får glæde af de nye omgi-velser. Med investeringens størrelse i tankerne er der her lige inden 60 års jubilæet grund til at fortælle en spare-historie fra hallens indvielse i 1953. Dengang blev der i kontorbyg-ningen lavet elevator - i hvert fald elevatorskakt og elevatordøre med runde glasvinduer og i teaktræ, som vi kender dem fra 1950’erne. Men elevatoren blev sparet væk. I dag er der lagt dæk ind på hver etage, så gæster, der vil tage elevatoren, en-der på hver etage i et depot!

26. februar 2012 arran-gerer AKKC for tredje

gang koncert med Wie-ner Philharmonikerne.

Første gang var i hallen i 2002, så i Falconer Cen-tret i København i 2004

- og nu er det verdensbe-rømte orkester igen til-

bage i Aalborg. Dirigent er Lorin Maazel

Den omfattende reno-vering af store dele af AKKC nærmer sig sin afslutning Der er siden 2007 investeret omkring 87 mio. kr. i renoverin-gen. Arbejdet har strakt sig over flere år, fordi det er lavet i sommer-månederne, hvor centret alligevel har lukket eller kører for nedsat blus.

92


12. juni 2012:Den russiske opera stjerne Anna Netrebko optræ-der kun i verdens storbyer. Det regnes Aalborg ikke som, så AKKC lejer sammen med koncertar-rangør Horsens & Friends DR Byens koncertsal i København. 1798 publikummer får en kunstne-risk oplevelse af de sjældne. Og AKKC viser, at Nordjylland kan og vil - i håb om, at den russiske opera superstjerne næste gang, hun er i Danmark, regner Aalborg som en storby.

August 2012:Den omfattende renovering af AKKC, som star-tede i 2009, er færdig. Gulvet i foyeren var det sid-ste - de 1500 kvm. fliser blev sat fast med 4500 kg lim. Renoveringen har kostet omkring 87 mio.kr.

26. august 2012:For første gang arrangerer AKKC koncert i Møl-leparken i Aalborg. Leonard Cohen optræder for 9000. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Skråen og Musikkens Venner. Den 77-årige Leo-nard Cohen planter naturligvis et træ i kunstner-lunden i Kildeparken. Hans manager har oprin-delig sagt nej, men centrets pressechef Susanne Kabel får klemt direktør Ernst Trillingsgaard forbi sikkerhedsvagterne, hvor han får fat i Cohen, som straks siger ja.

September 2012:Med fem store kongresser bliver september 2012 AKKC’s hidtil største kongres-måned. De mange kongres-gæster betyder en meromsætning i Aal-borg på over 25 mio. kr.

1. oktober 2012:For første gang giver Købmand Herman Sallings Fond en donation uden for Aarhus. Herman Sal-lings enke, Karin Salling, indvier AKKC’s nye teaterstole, der har kostet fire millioner kroner. Virksomheden Gabriel i Aalborg, der laver mø-beltekstiler, har leveret stoffet til stolene.

21. januar 2012 blev dansk Melodi Grand Prix afviklet i Gigantium. Omkring to millio-ner tv-seere fulgte udsendelsen fra Aalborg. Billedet er fra generalprøven med værterne Emil Thorup og Louise Wolff samt direktør Ernst Trillingsga-ard foran solisterne.

De gamle teaterstole blev foræret væk til små og store

sale i hele landet. Frivillige fra mindre teatersale fik lov

til at hente enten et antal løse stole eller - som her -

stole i rækkevis.

Nye røde stolerækker i den store hal med rødt møbelstof fra Gabriel i Aalborg og done-ret af Herman Sallings Fond. De indvies her af Karin Salling sammen med chefen for Salling i Aalborg, Michael Deluran, og Ernst Trillingsgaard.

93


4. oktober 2012:De tre scener i AKKC får nye fortæpper skænket af Ny Carlsbergfondet. Det største scenetæppe er til Aalborghallens scene. Det har krævet 400 me-ter velour og 300 timer ved sybordet. Tæppet er lavet af kunstneren Malene Landgreen. Tekstil-gruppen Illusion bestående af Anne Mette Larsen, Anne Louise Bang og Helle Trolle har lavet tæp-pet til Europahallen. Det er i uld med glødetråde, der lyser et kort øjeblik, når lyset i salen slukkes. Scenetæppet i Det lille teater er lavet af kunstne-ren Mikael Thejll.

10. november 2012:Den tyske schlagerdronning Helene Fischer træk-ker gæster fra hele Jylland til Gigantium. Lige in-den koncerten planter Hele Fischer træ nummer 78. På grund af årstiden bliver det i en stor balje til senere udplantning.

20.-22. november 2012:Staatsoper Unter den Linden Berlins gæstespiller med operaen ”Barberen i Sevilla”. Berlins stats-opera har Staatskapelle Berlin med sig. Hele en-semblet er i Aalborg i fem dage, og der skal være en hviledag mellem de to forestillinger. Det har taget flere år at få gæstespillet aftalt. Teknikere har været i Aalborg tre gange for at studere scenefor-holdene. Det er Berliner-operaens første gæstespil i Skandinavien. Muligheden for at få gæstespillet opstod, fordi Staatsoper’s teater i Berlin er under ombygning.

December 2012:Med udgangen af december har AKKC i 2012 haft over 500.000 gæster til kultur, kongresser, messer og udstillinger. Året har budt på 19 udenlandske gæstespil og verdenskendte solister. Og med de seneste års investeringer på 87 mio. kr. er Aalborg Kongres & Kultur Center klar til fremtiden.

Linie 3 fyldte den store hal i AKKC fem gange i oktober 2012 med deres nye show ”Linie 3 Live”. De har været der før - massevis af gange.

Der er næste 30 år mellem disse to billeder af de tre kunstnere og direktør Ernst Trillingsgaard.

Der var 2,4 mio. kr. i sponsorpenge til Staatsoper Berlin’s to opførelser af ”Barberen i Sevilla” i Aal-borg. Uden sponsorpengene ville gæstespillet være umuligt. Foruden centrets egne sponsorer er det Den Danske Forskningsfond, Spar Nord Fonden, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond samt Region Nordjylland. Regionens støtte var til 700 unge nordjyske studerende, som gennem AKKC’s projekt Ung i Opera var til en af forestillin-gerne og brugte gæstespillet i undervisningen.

Alle forestillinger i Vinterrevyen 2012 var udsolgt inden premieren 15. november. Kapelmester Jens Krøyer står for musikken. Henrik Lykkegaard, Jes-per Asholt, Vicki Berlin og Pernille Schrøder er på scenen - efter at publikum har nydt Papegøjeha-vens store julebord. Og så er der bal bagefter.

Jesper Asholt

Pernille Schrøder

Vicki Berlin

HenriKLykkegaard

94

Aalborg Kongres & Kultur Centers

og Restaurant Papegøjehavens medarbejdere

ved 60 års jubilæet 2013.

95

Bestyrelsen for Aalborg Kongres & Kultur Center. Fra venstre Peter Rindebæk, Mogens Gade, Elin Møller, Henrik Thomsen, Lars Hellerup, Erik B. Hansen (næstformand), Kurt T. Nielsen (formand), Helge Søgaard, Hermann Blanks-chøn samt direktør Ernst Trillingsgaard. To af bestyrelsesmedlemmerne, Peter Reinau og Carsten Wosylus, var fraværende.

Aalborg Kongres & Kultur Center er et af Skan-dinaviens største kongrescentre. Der er to store haller, 40 små og store mødelokaler og tre scener. Der er siddepladser til over 4000 gæster, hvoraf de 2414 er i Aalborghallen, de 625 i Europahal-len og resten i mindre lokaler. Ved forestillinger, hvor publikum står op, kan der være 3250 gæster i Aalborghallen.

Centret besøges hvert år af over 500.000 gæster fra ind- og udland til forskellige arrangementer.

Fra den nyrenoverede forhal er der adgang til alle haller og lokaler i stueetagen samt til mødelo-kaler og andre faciliteter i kælder og på 1. sal.

Foyeren med store vinduer ud mod Kildeparken bruges som pauseareal ved forestillinger. Men der kan også dækkes op til 925 spisende.

Hovedhallen er 72 meter lang og 32 meter bred. Hallen kan deles i to ved hjælp af to lydisolerede

vægge, der hver er 30 centimeter tykke. De vejer hver 32 tons og kører på stålskinner. Foran scenen findes tre elevatorer, der transporterer stole til og fra lagerrum i kælderen.

Scenen er 600 kvadratmeter. Sceneåbningen er 14 meter bred. Scenen er en nøjagtig kopi af sce-nen på Det Kgl. Teater i København. Der er 77 tæp-petræk. Bag scenen er garderober og andre rum og faciliteter til kunstnere og teknikere.

På 1. salen er der mødelokaler. Det største har plads til 240 gæster. Desuden Det Lille Teater, der efter en renovering nu har plads til 224. Scenen her er 50 kvadratmeter.

I de ni garderober i Gaderobegaden i kælderen er der plads til mere end 4000 stk. overtøj.

Europahallen har plads til op mod 625 gæster alt efter stole- og bordopstilling. Scenen er 80 kva-dratmeter.

Restaurant Papegøjehaven er en del af centret. Restauranten, der hører til blandt Danmarks stør-ste, er bortforpagtet. Papegøjehaven kan bespise mere end 5000 gæster til frokost og middag om af-tenen. Der serveres over 125.000 måltider mad om året - og der serveres mere end 50.000 flasker vin. Cirka halvdelen af omsætningen kommer fra arran-gementer i centret. Resten er fra a la carte serverin-ger, private selskaber og mad-ud-af-huset.

I kælderen har Restaurant Papegøjehaven tre selskabslokaler med plads til fra 16 til 36 spisende. Større selskaber benytter lokalerne på 1. sal.

I kælderen er desuden en pub samt blandt an-det keglebaner.

Centret med 2 haller og 40 mødelokaler

96

ww

w.a

kkc.d

k

1

2

34

5

67

8

9

10

11

12 141516

1718

19

2021

22

23 24 25

26

27

28 29

303132

33

35

36

37

34

1 Administrationsfløj/ mødelokalerpå2.sal Administrationwing Meetingrooms2.floor

2 Indgangtil AalborgKongres&Kultur

Center Entrance AalborgCongres&CultureCentre

3 Arrangørkontor Organizeroffice

4 Billetkontor Boxoffice

5 Indgangtil AalborgKongres&Kultur

Center Entrance AalborgCongres&CultureCentre

6 “Skipperstuen” Mødelokalemedpladstil10 Meetingroom,seating10

7 “Kræmmerstuen” Mødelokalemedpladstil22 Meetingroom,seating22

8 “Bondestuen” Mødelokalemedpladstil66 Meetingroom,seating66

9 “Latinerstuen” Mødelokalemedpladstil78 Meetingroom,seating78

10“Laugsstuen” Mødelokalemedpladstil98 Meetingroom,seating98

11“Papegøjeburet” Restaurantmedpladstil

264gæster Restaurant,seating264diners

12Forhalmedinformation,billetkontor,“CaféOasen”ogarrangørkontor

Vestibulewithinformationdesk,boxofficeand“CaféOasen”andorganizeroffice

14Mellemgangfra“Papegøjeburet” til“Gæstesalen” Passagefrom“Papegøjeburet” to“Gæstesalen”

15“Gæstesalen” Mødelokalemedpladstil160 Meetingroom,seating160

16Foyerpå1.sal 1stfloorfoyer

17Garderobe Cloakroom

18“Musiksalen” Mødelokalemedpladstil160 Meetingroom,seating160

19“Radiosalen” Mødelokalemedpladstil240 Meetingroom,seating240

20“DetlilleTeater” Teatersalmed

224lænestolspladser(“ThelittleTheatre”)

Auditoriumwith224fixedseats

21Sceneni“DetlilleTeater”,40m2 Stageof“ThelittleTheatre”,40m2

22“Aalborghallen” Teater,koncert-ogkongressal medpladstil2430

Auditoriumandcongresshall,seating2430

22AHalØst22BHalVest

23Skydevægge,tilopdelingaf“Aalborghallen”

Slidingwalls,dividing“Aalborghallen”

into2separatehalls

24Forscene/orkestergrav Forestage/orchestrapit

25Scene,600m2 Sceneåbning13,8x8m

Stage,600m2 Stageopening13.8x8m

26Scenetårn Stagetower

27Skuespillergarderobe/kontorer Dressingrooms/offices

28FoyermedaltanadgangtilKildeparken

Foyerwithbalconyaccesstopark

29Selskabslokalerogkeglebaner Receptionroomsandbowling

alleys

30Restaurant“Papegøjehaven” medpladstil200spisende

gæster Restaurant“Papegøjehaven”, seating200diners

31“Europahallen” Teater-,koncert-ogkongressal medpladstil550 Auditoriumandcongresshall,

seating550

32Scene,90m2,sceneåbning9x5,5m

Stage,90m2, stageopening9x5.5m

33“Harlekinsalen” Mødelokalemedpladstil48 Meetingroom,seating48

34“Columbinesalen” Mødelokalemedpladstil30 Meetingroom,seating30

35Foyermedpausebaroggarderobe

Foyerwithbarandcloakroom

36Glasoverdækketgangbro mellem“Europahallen”og

“Aalborghallen” Glasscoveredcorridorconnecting “Europahallen”and“Aalborghallen”

37FirstHotelEuropamed168værelser.Direkteadgangtil

AalborgKongres&KulturCenter FirstHotelEuropawith168rooms Directaccessto AalborgCongres&CultureCentre

22B

22A

GR

UN

DP

LA

N/F

LO

OR

PLA

N

Aalborghallen

FirstHotelEuropa

Europahallen

DetlilleTeater

60 år – ingen alder!60 år er jo ingen alder - især ikke, når man til stadighed formår at forny sig og følge med tiden. Sådan er det med Aalborg Kongres og Kultur Center. Som alle andre glæ-der jeg mig hver gang, jeg besøger AKKC. Jeg glæder mig over alle de positive oplevelser, der altid er forbundet med stedet - uanset om jeg er til et kulturarrangement, et møde, en kongres eller en udstilling.

Aalborg Kongres og Kultur Center er et af Aalborgs og Nordjyllands store aktiver. Her er arrangementer for ung og gammel, her er arrangementer af lokal, nationalt og internationalt karakter. AKKC er med til at gøre Aal-borg kendt som en by - både i Danmark og i udlandet.

Aalborg er en glad og festlig by, og vi holder meget af at have gæster. Hvert år er der titusinder af mennesker, der vælger at besøge os - og mange lægger også vejen omkring AKKC.

I Aalborg Kongres og Kultur Center har man mod på meget og er altid klar til at tage nye udfordringer op. Er kulturcentret for eksempel for lille til en stor koncert - ja, så flytter Trillingsgaard og hans personale bare til Gigan-tium.

Mens vi fejrer 60 års jubilæet for Aalborg Kongres og Kultur Center, er en ny kulturinstitution på vej til Aal-borg - Musikkens Hus - på havnen. En institution, som jeg glæder mig meget til. Musikkens Hus bliver ikke en konkurrent til AKKC. Tværtimod. Det bliver en tæt sam-arbejdspartner. Musikkens Hus vil kunne huse mange af de koncerter, som ikke kan fylde den store hal i AKKC, og på den måde bliver hallen frigjort til andre arrange-menter til gavn for vores by og vores landsdel.

Jeg vil gerne afslutte med at takke alle de, der i de første 60 år har været med til at gøre Aalborg Kongres og Kultur Center til det, det er i dag. En kendt, anerkendt og særdeles veldrevet institution. Jeg vil glæde mig meget til også at følge AKKC i de næste mange år.

Hjertelig tillykke med de første 60 år- og god vind i årene fremover!!

Henning G. JensenBorgmester, Aalborg Kommune

Til gavn og glæde i 60 årDet var modige og meget fremsynede byrådspolitikere, der endnu inden 2. Verdenskrig var slut, besluttede den kæmpeinvestering, det var at bygge Aalborghallen. Og det var modige politikere, der holdt fast ved de oprin-delige planer og ved byggeriets kvalitet, selv om mange kritiserede den store investering, fordi prisen løb fra bud-getterne. ”Prisen stiger hvert kvartal”, sagde daværende borgmester Marius Andersen (den første) i 1950. Prisen blev cirka det dobbelte af budgettet.

Men det mod, politikerne viste dengang, har Nordjyl-land nu haft glæde og gavn af i 60 år. Glæde ikke alene ved, at vi kan opleve international kunst som i en af Euro-pas hovedstæder - men absolut også i form af de mange arbejdspladser, som Aalborg Kongres & Kultur Center skaber i Aalborg og i Nordjylland i kraft af centrets man-ge gæster til kunst og kultur og til messer og konferencer.

AKKC’s bestyrelse ønsker ikke kun centrets ledelse og dygtige medarbejdere tillykke med jubilæet - lykønsk-ningerne går til alle nordjyder. Uden dygtige og engage-rede medarbejdere samt mange trofaste sponsorer var vi ikke, hvor vi er i dag. Og medarbejderne og alle andre glade nordjyder, som tager godt imod de titusinder af gæ-ster, der hvert år er i AKKC, er med til, at vi kan ryste på hovedet, når nogen snakker om Udkants-Danmark.

Tillykke til medarbejderne - og tillykke til Aalborg og Nordjylland med denne flotte og velfungerende 60-årige.

Kurt Tinus NielsenBestyrelsesformand

60 år på bagenMed 60 år på bagen er den første ungdom forsvundet. Men takket været fornuftige investeringer gennem alle årene er Aalborg Kongres & Kultur Center klar til frem-tiden.

Ved et jubilæum skal man kikke tilbage og glæde sig over fortiden. Men man skal især kikke fremad.

Vi har netop afsluttet en omfattende renovering af det meste af huset, så vi er både bygningsmæssigt og teknisk klar til at tage imod selv de mest krævende gæstespil på vore scener. Vi er også klar til at huse de store kongresser, der foruden de to store mødesale også kræver 30-40 min-dre møderum. Og husets Restaurant Papegøjehaven kan klare både frokost og dinér. Vi har et stort og moderne First Hotel Europa bygget sammen med centret - foruden alle de andre hoteller i Aalborg. AKKC står godt rustet til fremtiden.

Kunder skal passes og plejes. Det ved vi i AKKC. Derfor vil jeg her ved 60 års jubilæet i Aalborg Kongres & Kultur Center især takke vore dygtige medarbejdere. De har æren for, at AKKC står så stærkt i konkurrencen om store kulturbegivenheder og om danske og internatio-nale kongresser og udstillinger.

Tak også til Aalborg Byråd, som gennem alle årene har været os en god medspiller med et årligt driftstilskud og som ejer af bygningerne altid har haft forståelsen af nødvendige nybygninger og renoveringer.

Jeg vil også takke vore sponsorer og andre samar-bejdspartnere, som er med til at gøre det muligt at fastslå: Aalborg Kongres & Kultur Center er klar til fremtiden!

Ernst TrillingsgaardDirektør

Udgivet ved årsskiftet 2012/2013 af Aalborg Kongres & Kultur Center i anledning af 60 året for centrets indvielse 15. januar 1953.

Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Lars Brix.

Grafisk produktion: PRinfo Aalborg

Billederne er fotograferet af blandt andre: Jørgen Anker Kirkegaard, Harry Dalby, Clausen Foto, Svend Aage Kühl, Viggo Kragmann, Preben Veiby, Jens Morten, Grete Dahl, Leif Nielsen, Max René, Søren Schnoor, Palle Hedemann, Lars Horn, Per Kolind, Jens Astrup, Michael Bygballe, Bent Madsen, Tage Nielsen, Michael Bo Rasmus-sen, Brems Foto, Henrik Bo, Steen Troensgaard, Anne Mette Welling, Ane Marie Jensen, Flemming Lodberg, Peter Halskov, Martin Damgaard, Nord-jyske Medier.

Vi mener at have afklaret alle fotorettigheder. Skulle det ikke være tilfældet, bedes pågældende fotografer kontakte AKKC.

Tak til Aalborg Stadsarkiv, Nordjyske Mediers redaktionsarkiv - og AKKC’s medarbejdere for hjælp til fremskaffelse af billeder og research. Alle har fundet sig pænt i forfatterens utålmodighed.

Aalborg Kongres & Kultur Center,Europa Plads 4,9000 Aalborg.99.35.55.55E-mail: [email protected]

Fra Aalborghallen i 1953

til Aalborg Kongres & Kultur Center

2013

Fra A

alborghallen i 1953 til Aalborg K

ongres & K

ultur Center 2013

1953-2013

akkc 60 års jubilæumsbog

Documents