akkorden 2013-2014 #2

AKKORDEN DECEMBER 2013 1

EN ANDERLEDES JUL

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - DECEMBER 2013

2 AKKORDEN DECEMBER 2013

2 I mindet om Nelson Mandela. Forstanderen har ordet. 4 ”- og dette års tema er…” Reportage fra ”Fødsel og Fordærv”, årets musikteater. 8 Skriv din egen sang - komponer din egen musik. 11 Julens budskab. 12 ”- og siden skal det spises” - undgå madspild.

14 Et arbejde med mening. I4nterview med Mejse Knørr 16 En anderledes jul. 18 Pagten - 4 år efter. 19 Det bedste... 20 OE’s look alikes.

REDAKTION Emma Fredslund Hansen Karen Møller Jørgensen Katrine Eskesen Louise Mandrup Bach Maria Højrup Sofie Frandsen Eller REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk [email protected]

FORSIDEFOTO Carlo Janusz Becker Lauritsen, fra ”Fødsel og Fordærv” Fotograf: Ulrich Klostergaard

10

18

14


Af Jesper

Vognsgaard,

Forstander

Lyset er gået ud for et af de allerstør-

ste fyrtårne, der haft sin gang på jor-

den. Ny lyser kun mindet om Nelson

Mandela, der døde den 5. december.

Men det lyser heldigvis så stærkt, at

vi næsten ikke kan undgå at se lyset.

Nelson Mandela var noget ganske

særligt. Han besad et ufatteligt posi-

tivt menneskesyn og kæmpede en

utrættelig og evige kamp for menne-

skeheden og for, at vi skal behandle

hinanden godt – uanset hvem vi er,

og hvordan vi ser ud. Mandelas men-

neskesyn vil også fremover være en

uvurderlig inspiration til at leve i

(bedre) balance med vores medmen-

nesker.

Nelson Mandelas livsforløb er gan-

ske usædvanligt. Han voksede op

med en bevidsthed om, at han skulle

være høvding i et lille samfund i en

lille landsby i Sydafrika. Han lærte at

løse konflikter (nogle gange før de

blev til rigtige konflikter), når han sad

sammen med de voksne mænd på

tinge - rundt om det store træ midt i

landsbyen. Her talte man sammen og

fandt løsninger.

Inspireret af denne opvækst beslutte-

de Mandela sig for at læse jura. Da

han var færdig med sine studier åb-

nede han i 1952 det første sorte ad-

vokatkontor i Sydafrika sammen med

vennen Oliver Thambo. Sammen

kæmpede de for de sortes rettighe-

der. Og der var som bekendt meget

at kæmpe for. Apartheid blev indført

ved lov i Sydafrika i 1948*. Apartheid

betød, at alt blev opdelt i sort og

hvidt. Der var skoler for sorte og sko-

ler for hvide, der var sygehuse for

sorte og sygehuse for hvide, der var

busser for sorte og busser for hvide,

der var bænke i parken for sorte og

bænke i parken for hvide. Sydafrika

var et gennemreguleret samfund,

hvor de sorte var frataget stort set

alle rettigheder.

27 år bag tremmer

Mandela kæmpede alt hvad han kun-

ne – mod det urimelige apartheid, og

blev efterhånden en (for) stor trussel

mod det hvide styre. Til sidst blev

han anholdt og beskyldt for landsfor-

ræderi. I retssalen kæmpede Mande-

la sin egen sag, som han samtidig

hævede til at gælde de sortes sag,

de undertryktes sag i Sydafrika/hele

verden. Mandela blev et billede og en

personificering af kampen mod un-

dertrykkelse og på kampen mod

apartheid. Den hvide domstol dømte

ham i 1965 efter de hvides lov. Man-

dela blev dømt til fængsel på livstid.

Det blev til 27 år bag tremmer. De

første 17 år som straffefange på

Robben Island

Kampen for frihed i Sydafrika og for

Mandelas frihed blev med tiden me-

get tilspidset. Til sidst nærmede det

sig undtagelsestilstand. Regimet

måtte give op. Mandela blev løsladt i

1990. Fire år senere blev han valgt

som præsident. Valget repræsentere-

de et skifte fra apartheid til demokra-

ti, fra mindretalsstyre (diktatur) til

flertalsledelse – fra straffefange til

præsident.

Mandela er for længst blevet en

myte

Mandela blev en myte mens han sad

i fængsel. Hans historie gik verden

rundt, hans betydning for de sorte i

Sydafrika blev formidlet gennem bø-

ger (der blev bl.a. smuglet manu-

skripter fra Mandelas hånd ud af

fængslet), og gennem musik af først

og fremmest de tre sydafrikanske

musikalske kæmper: Hugh Maseke-

la, Abdullah Ibrahim og Miriam Make-

ba. Små kassettebånd spredte bud-

skaber som ”Hit and run – freedom

comes through the battle of a gun”

eller “Mandela, Bring him back home

to Soweto”. Kassettebånd blev

nøglen til at mobilisere den sydafri-

kanske befolkning til kamp. Mandela

var den samlende kraft.

Mandelas ideal om at man skal kun-

ne leve sammen som ligeværdige

uanset sin baggrund, tro, eller race,

kostede ham mere end 10.000 dage i

fængsel. Ud af fængslet kom et men-

neske, der ikke bar nag til undertryk-

kerne (de hvide), men forsat kæmpe-

de for frihed til alle. Han gjorde sig fra

første dag i frihed til talsmand for

forsoning. Fortidens smerte skulle

forsones i stedet for at slå tilbage.

Mandela samlede ikke kun sydafrika-

nere. I årene efter sin løsladelse og

under hans fire år som præsident

stod verdens ledere og verdens stør-

ste kulturpersonligheder nærmest i

kø for at hilse på ham, for at blive set

sammen med ham og for at trykke

hans hånd.

Det er i sandhed meget inspirerende

at tænke på Mandela. Han var en

ener, der samlede, der talte til det

bedste i os alle, der nægtede at give

op, der talte om forening, der talte

om forsoning og gav alle en styrke og

tro på, at det nytter at kæmpe for en

god sag.

* det er noget af et paradoks, at man

indførte apartheid i Sydafrika i en tid,

hvor stort set alle andre kolonilande

opnåede selvstændighed og frihed.

18/7 1918 – 5/12 2013


Af Emma Fredslund og Maria Højrup Når man som tilskuer til forestillingen kom-mer ind i hovedgården, er det første man oplever, lyden af en masse trommer der dunker i ørerne, og det syn der springer i øjnene, er en homo sapiens der danser ild-dans. Flammerne lyser op i mørket, og man er hermed budt velkommen til Musikteateret på Ollerup Efterksole 13/14. Fødsel og fordærv Hele skolen er samlet nede i Symfonien. Der er en spændt stemning blandt os. Det er nu, at vores emne for hele musikteatret skal præsen-teres. Folk snakker opstemt med hinanden, og den sitrende begejstring er til at tage og føle på. Nu går det i gang. Marco og Kim, som er de to lærere der i år dirigerer musikteatret, træ-der op foran eleverne. Alle øjne er rettet mod dem. "Dette års tema er: fødsel og fordærv!" Lyden af bragende klapsalver indtager salen, og der går et stykke tid, før vi kan komme videre. Vi bliver delt op i 4 grupper: Grøn, Rød, Blå og Orange. Alle grupper skal lave to billeder hver, som varer ca. syv minutter, et billede om fødsel og et om fordærv. Derudover har alle grupper to eller tre lærere knyttet til sig, som kan hjælpe i processen, men det er hovedsageligt eleverne der står for det, og hvert hold har fået tildelt et klassevæ-relse som de skal være i, så efter præsentatio-nen af temaet og hvordan formen på vores endelige stykke skal være, går vi ud i grupper-ne, og går i gang med at brainstorme om idéer til billeder. Når vi alle er kommet med input, sorterer vi lidt ud i det, og ud fra de ord vi er kommet op med, dannes der løbende nogle halve historier, som vi sagtens kan brygge vi-


dere på. Til sidst bliver vi enige om fire historier: to med temaet "fødsel" og to "fordærv", som vi vil præ-sentere for de andre grupper. Idéerne præsenteres en for en Vi sidder inde i et af klasselokalerne og skal til at hø-re hinandens idéer. Én for én bliver de præsenteret, og til sidst sidder vi med 16 forskellige billeder foran os. Herfra skal vi igen gå ud i grupperne og beslutte os for, hvilke af de forskellige historier vi helst vil ha-ve. Vi kan frede én af vores egne idéer, enten på fød-sel eller fordærv siden, så det er helt klart lettere at få et af sine egne billeder end ét af de andres. Når vi har besluttet hvilke to billeder vi vil have (én fødsel og én fordærv), går vi ud og fortæller det til de andre. Lærerne noterer de forskellige ønsker ned, for at de kan se, om det hele går op. Efter lidt debat om nogle forskellige billeder, går vi tilbage til vores klasseloka-lerne, med de to billeder som knytter sig til vores gruppe, der i løbet af de næste to uger skal gøres til et konkret stykke med skuespillere, kostumer, musik og hele molevitten. Musikteatret er i den grad skudt i gang. Utrolig velskrevet musik Til et musikteater skal der naturligvis skrives noget godt musik! Det hele skal være originalt, så det er bare om at komme i gang. Allerede fra dag nummer to er de forskellige grupper så småt gået i gang med at skrive, hvad der nu skal skrives til de forskellige stykker. Hver gruppe har fået ét stykke musik som de skal skrive - enten en tango, et mash-up, en odd-time eller en accapella. Udover det skal vi finde ud af, hvil-ke scener i billederne som skal have underlægnings-musik, og hvilke der skal understøttes af musik med tekst. Derfra fordeler vi opgaverne ud sådan, at de som har lyst til at skrive musik kommer til det. Al mu-sik skal være færdigt til at kunne spilles lørdag i før-ste uge, så det er bare om at få det skrevet tids nok, så musikerne kan nå at lære det. Det virker ikke til at være et stort problem, der er selvfølgelig stress på, men al musik er klappet og klart lørdag formiddag, hvor hele skolen sidder nede i Symfonien (som i mel-lemtiden var blevet omdannet til en teatersal), og vi kan høre hinandens musik. Al musik er utroligt vel-skrevet, og de forskellige komponister har virkelig sat deres præg på musikken. Med forhåbningerne i vejret går vi på weekend til om mandagen, hvor vi - glade, men udkørte, fortsætter på fuld skrue, for at få det hele stablet på benene. Lærerne har givet alle grupper seks benspænd, både mht. musik, replikker og rekvisitter som skal være med på scenen. Der skal bl.a. bruges en computer, skrives et acapella nummer, der skal være et kys og replikken “Har du fået nok nu?” skal være med i en af scenerne. De forskellige grupper bruger deres for-skellige benspænd på meget forskellige måder. En gruppe valgte at bygge hele deres stykke op omkring hovedtelefoner, som er en af deres benspænd, hvor en anden gruppes benspænd bare er noget de skulle have med. Mandag i anden uge har vi godt styr på både rekvisit-ter, kostumer og makeup, og al musik og skuespil er


skrevet færdig, så vi er godt klædt på til vores første øver på scenen, hvor vi alle er spændte på at høre Mar-co og Kims reaktioner og rettelser til vores stykker. Alle er godt i gang, men som lærerne også siger, mangler der stadig en del arbejde på de forskellige billeder, så de sidder helt i skabet. Alt samlet til en enhed Vi sidder alle samlet i Symfonien. Lærerne har kaldt os der ned, og ingen ved hvorfor. De annoncerer, hvad vi alle har håbet på - vi får lov at se hinandens stykker. Det er første gang i Ollerup Efterskoles musikteaterhistorie, at dette sker. Det virker måske som en lille ting, men når vi en uge har været splittet op, og vi har vidst, at de an-dre også har arbejdet med noget lignende, så er det stort at se otte separate stykker blive samlet til en en-hed. Vi har haft en idé om de andre gruppers billeder , men vo har arbejdet så intensivt med vores eget, at vi ikke har tillagt det yderligere opmærksomhed. Det er sjovt at se hvad de tre andre grupper end den vi selv har været i, har fået ud af de to ord "fødsel" og "fordærv". Onsdag aften er der premiere. Vi kunne bag scenen mærke spændingen fra alle sider. Hvis man tænker på at det er vores første forestilling, går det rigtig godt og da vi er færdige, er der et kæmpe smil på alles læber. Lige pludselig slår det os at vi fak-tisk, næsten på egen hånd, ud fra to ord og nogle benspænd som udgangspunkt, har stykket en hel forestilling sammen med en varighed på over en time, på kun halvan-den uge. Meget forskelligt publikum De næste dage er det nogle meget forskel-lige publikummer vi har, og det kan også mærkes. Fredag aften spiller vi for de gam-le elever, og det gør en mærkbar forskel. De er alle meget opstemte, og det er fanta-stisk at opleve et så dedikeret publikum.

Det giver utroligt meget energi på scenen, og vi slår os helt klart lidt mere løs end vi ellers har gjort til de andre forestillinger. Vi har også et publikum fra Langelands Efter-skole torsdag aften, og meget overraskende får vi fredag morgen at vide, at Den rytmiske Efter-skole i Båring skal udgøre vores publikum til formiddagsforestillingen. Alle publikummer bi-drager til at gøre hver forestilling noget særligt. Den sidste sang Den sidste forestilling var for forældrene, og det blev et kæmpe brag af en fest! Alle ydede deres absolut bedste, og man kunne se på forældre-

nes smil, at de ikke blev skuffede. Ved det sidste om-kvæd af den afslutningssang som vi efterhånden havde sunget så mange gange, kunne vi alle mærke at denne fantastiske uge nu var ved sin ende. Ved vores sidste feedback og opsamling på forestillingen var både Kim og Marco meget tilfredse med forløbet af de to uger, og Marco var nærmest rørt til tårer. Vi fik alle en lille klump i halsen og et stort smil på vores læber, og da vi skulle sigefarvel til hinanden og musikteatret i det hele taget, løb følelserne for alvor af med os, og mange af åbnede op for vores tårekanaler. Det har været en helt fantastisk uge, hvor vi er kommet tættere på hinanden. Det har været stressende og udfor-drende, men det har været det hele værd. vi har lært hinanden meget bedre at kende - socialt, men også mu-sisk, og der er virkelig nogen der er trådt i karakter i de her to uger, og har vist hvad de har at byde på. alle har fået lov til at byde ind, og alle har givet deres bedste! Vi kommer ud af musikteatret med et andet elevhold, end vi gik ind med. Årgang 13/14 har endeligt indtaget OE!


Mælkebøttebørn: Samfundet har ikke tid til omveje. Økonomisk tænk-ning og effektivitet skal præge ethvert menneskes liv. Vi skal leve rationelt og ikke lade os forstyrre af de udefrakommende påvirkninger, som forsøger at frisæt-te individet. For hvis først vi opdager et liv uden for systemet, så... Det perfekte menneske Mennesket er en fantastisk maskine, og maskiner kan perfektioneres. Gennem kemi og byggesten fra det periodiske system sigter vi mod skabelsen af det per-fekte menneske. Mennesket som ikke lader sig distra-here, som ikke kan såres og som er skabt til at skabe fred og orden. Tankens fordærv Jeg så mig i spejlet i dag. Eller også var det spejlet, der så sig i mig. Måske var mit selvbillede ikke helt tilfreds. Det begyndte at hviske. Hviske om de ting, som ikke så helt godt ud. Hviske om de ting, som godt kunne gøres bedre. En hvisken, der langsomt tiltog i styrke. Et spil om liv Det er ikke global opvarmning, som er den største trussel mod menneskeheden. Det er overbefolkning. Vi har ikke brug for så mange mennesker, og slet ikke så mange dumme og grimme mennesker. Man skal gøre sig fortjent til at føde et barn, og du er dommeren. Den lige vej Kig lige frem. Vejen mod det rigtige voksenliv med pænt studset liguster, Webergrill, golf og hvidvin ligger lige fremme. Ikke se til siderne. Ikke lade dig lokke. Lyt ikke til den indre stemme, som konstant prøver at få dig til at ændre kurs. For hvis du ændrer kurs, kan det være du farer vild. Hvad fatter gør Maske kan en særlig udtale af ordene "hold din kæft, kælling" betyde "jeg elsker dig". Måske råber de inde ved siden af, fordi de er ved at øve et skuespil. Måske gik hun virkelig ind i døren. Måske går drengen så tit i bad, fordi han sveder meget. Eller måske er det noget andet. Reinkarnation Var du nærig? Var du ubetænksom? Brugte du tid på facebook i stedet for familien? Bare rolig. Hvis ikke du klarede livet perfekt i denne omgang, så får du en chance til. Vi viser dig hvilke muligheder, di har for dit næste liv, fortæller om fordele og ulemper, og til sidst vælger du. Præcis ligets, sidst. Ringe i vandet Man kunne godt tænke sig, at det gode humør smitte-de, ikke? Man kunne godt tænke sig, at man turde vise sit sande jeg, ikke? I dag er måske dagen, hvor en af os starter, og hvor den næste tager imod. Hvor livet langsomt folder sig ud og til sidst omslutter os alle med alt, hvad det har at byde på.

Dramaturgiske:

Et kys

Et håndholdt lys

Involver publikum

Et dødsfald

Replikbenspænd:

"Vil du være sød at vente udenfor"

"Er du sikker på, at det er din mor?"

"Hvorfor sagde du det ikke med det samme?"

"Er der plads til en mere her?"

"Hvorfor smager du ikke bare på den?"

"Synes du bare, vi skal droppe det?"

"Har du fået nok nu?"

"Hvorfor beder du?"

Musikbespænd:

Accapella

Odd-time

Tango

Mash-up

Rekvisitter:

En køleboks

En bog

Et sæt hovedtelefoner

En bærbar


Af Maria Højrup

Man kan, hvad man vil. Hvis du vil skrive en sang, så

kan du også. Om den bliver god, det er en anden sag,

men der er kun én vej frem: prøv. På et eller andet tids-

punkt skal det nok lykkes. Blandt tyve af mine sange, er

der måske kun fem som jeg føler jeg kan stå 100% inde

for. Det fede ved det er, at der ikke er nogen konsekvens

ved at skrive en dårlig sang. Hvis ikke du synes du kan

stå inde for den, kan du jo bare lade være med at synge

den for nogen.

Det skal lige siges, at der altså ikke findes nogen opskrift

for hvordan du skriver en god sang, det varierer fra per-

son til person. Jeg skriver ud fra mine erfaringer, men

jeg ved at der er nogen som ikke har det på samme må-

de overhovedet.

Der er nogle der bedst kan lide at skrive en tekst først,

andre vil helst starte med musikken. Selv foretrækker jeg

at lade tekst og musik følges ad. Det er op til dig selv,

hvad du helst vil starte med.

TEKST Idéen til en tekst kan komme på mange forskellige må-

der. Man kan lige pludselig komme i tanke om en linje

der lyder godt, eller man kan lede efter tekst i fx tv-

serier, noget din ven siger eller endda på offentlige toilet-

ters døre. Det væsentlige er, at når du finder et godt

stykke tekst, så er det vigtigt at skrive det ned, så du

ikke glemmer det. Jeg har før prøvet at komme i tanke

om en fed linie, lade være med at skive det ned, og der-

efter glemme det. Det er rigtig ærgerligt når man ikke

kan huske en linie, som måske kunne være grobund for

en sang. Så sørg for, at lige så snart du finder et stykke

tekst som kan bruges, så skriv det ned! Det vil sige, at

hvis du vågner om natten med en fed idé, så sørg for at

have en notesbog og en blyant ved siden af dig, så du

lynhurtigt kan få nedfældet dine tanker. Det er så irrite-

rende at tænke "jeg husker det nok", vågne om morge-

nen og så have glemt det hele.

Når du fundet en linie eller nogle nøgleord og har en

form for idé om hvordan sangen skal formes (altså fx.


temaet), skal du til at videreudvikle det til en konkret

tekst. Måden jeg gør det på er at starte med at finde

ud af hvilke slags rim det skal være - altså parrim,

krydsrim, enderim osv. Som regel ender jeg med

krydsrim, da jeg synes det er lettest at arbejde med.

Det behøver ikke at være fuldstændig perfekte rim (fx

mig - dig), det kan også sagtens bare rime nogenlun-

de (fx out - doubt), eller slet ikke rime hvis du føler at

det passer bedst ind i sangen. Når du har fundet ud

af hvilke slags rim det skal være, kan du begynde at

finde ud af hvilke ord der rimer på det du har indtil

videre, og så sætte noget tekst ind imellem som du

synes passer ind i sammenhængen.

Hvis ikke du skriver melodi samtidigt med tekst, så er

det en god idé at finde en nogenlunde stabil rytme i

teksten, så du uden de store problemer kan lægge en

melodi til senere uden at skulle ændre for meget i

teksten.

MELODI Mine melodi-idéer kommer typisk af, at jeg tager mig

selv i at nynne en melodi (nogen gange med lidt tekst

til). Ellers kan idéen til en melodi komme ved at sidde

og prøve nogle akkorder og akkordrunder af på et

instrument (her vil jeg anbefale guitar eller klaver).

Hvis jeg er gået i stå med en melodi, kan det også

hjælpe mig bare at lade mine fingre køre som de vil

på mit klaver og slå hjernen lidt fra. Det kan være der

lige pludselig kommer en melodilinie ud af det. Det

vigtige er (igen) at når du har fundet nogle akkorder

som klinger godt sammen, eller en melodilinie, så

husk at skrive det ned, eller optag lyden! Hvis du står

i et supermarked mens du kommer i tanke om en god

melodi, så tag din mobil og skynd dig at optage det,

så du ikke glemmer det.

Jeg synes noget af det sværeste er at skrive melodi

"Can I move a little closer, please?

Do you mind to have me near?

Love is a disease

To be cured I need "I do" to hear"

Maria Højrup

AKKORDEN DECEMBER 2013

til omkvædet, fordi det både skal være catchy og øre-

hængende, men det må ikke blive kedeligt for hurtigt.

Derfor prøver jeg altid at lave nogle variationer i omkvæ-

det anden eller tredje gang i sangen det bliver sunget

(alt efter hvor mange gange det skal synges). Noget der

som regel virker, er at sætte omkvædet en halv tone op

til allersidst, en anden mulighed er at lade sangeren im-

provisere. Dette gælder for mig specielt i omkvædet,

men det kan lige så vel gælde i resten af sangen.

SAMMENSÆTNING Nu er teksten og melodien færdig, og sangen skal sæt-

tes sammen. Nu er man færdig med det at skulle skabe

nogt selv, nu skal du "bare" bende at tage stilling til det

du har skrevet. Du har melodi og tekst til verset, omkvæ-

det, et evt. C-stykke, outro og intro. Hvis du også har en

stabil rytme i teksten, kan du uden de store problemer

lægge melodien til og synge sangen. Men der skal nok

rettes noget hist og her; en sang kan nemt få lidt sit eget

liv, og så må man bare følge med. Hvis rytmen i melodi-

en ikke passer med stavelserne i teksten, så må man

ændre på noget af det, for at det passer ordentligt sam-

men. Der er ikke andet for end at prøve sig frem.

FINPUDSNING Nu har du en hel sang, hvor tekst og melodi hænger

sammen, men helt færdig er den ikke: den skal finpud-

ses. Det er nu du skal kigge på hele sangen og finde ud

af, om der er noget du vil ændre: måske er der en sta-

velse for meget i den linie, eller det ville måske fungere

bedre med dét ord i stedet for det andet? Der er mange

muligheder. Det jeg bruger længst tid på i

"finpudsningsafdelingen" er at finde ud af hvordan for-

men på min sang er, fordi jeg vil gerne undgå, at den

bliver for lang. Den typiske sang er: vers, omkvæd, vers,

omkvæd, B-stykke, dobbeltomkvæd. Men den behøver

man under ingen omstændigheder at bruge. Jeg har fx

brugt en form der hedder: vers, vers, bro, omkvæd, B-

stykke, C-stykke, omkvæd, omkvæd, vers, vers. Ofte

korter jeg mine sange lidt ned, fx ved at tage et omkvæd

mindre på, fordi jeg hellere vil have en kort sang man

gerne vil høre mange gange, end en lang sang som man

kun synes er god de første tre gange man hører den.

Jeg kan også godt lide at bruge et vers som en outro,

især hvis min tekst handler lidt om at gå i cirkler og ikke

komme videre, så du slutter hvor du starter. På den må-

de kan formen være med til at formidle sangen.

Nu har du en hel sang, men det skal lige siges, at

det ikke er en afslutning at være færdig med en

sang. Du kan altid gå tilbage og ændre i den, hvis du

synes, at der er noget som bør ændres. Man kan

altid videreudvikle.

"A songwriter writes songs all the time,

whereas just writing a song can be done by anyone, anytime."

Bryan Adams

"You're playing my heart, well

it's a piece of art It's not just

a toy, that you can use for joy.”

10


Af Louise Mandrup

ø å å

æ å

æ æ

å æ å

æ å

ø æ

æ å ø æ å

ø ø

ø æ æ

å æ

å ø ø å å

æ ø æ

å

å æ

æ æ æ

ø

æ

å æ å å

æ ø å å å

ø å å

å

ø

å ø å ø

æ å ø

ø ø


Madspild. Du hører om det i aviserne, i ugebladene, i fjernsynet… men

hvad kan man egentlig - som enkeltperson eller familie - gøre ved det?

Af Sofie Frandsen Eller

Har du nogensinde tænkt på, at alt det mad, du spiser,

efter du er blevet mæt, faktisk kan defineres som

madspild? Og hvem spiser ikke mere, end man kan hol-

de til en gang i mellem, måske endda ofte? Det er især i

julen, at maden bare ryger ned, uden at man tænker

videre over det. Ingen af os er perfekte mennesker, der-

for spiser vi, hvad vi lyster, og vigtigere; lige så meget vi

lyster. Men vidste du, at vi i Danmark har et madspild på

1,4 mio. ton, som udgør en samlet sum på 16 milliarder

kroner om året? Og at hele verdens madspild tilsammen

kan brødføde hele den sultende del af verdens befolk-

ning tre gange?

I gamle dage var madspild ikke et problem. Man passe-

de på de ting, man havde og udnyttede alt til sidste drå-

be. Men vi er pludselig blevet så forbrugsfikserede, og

har fået storhedsvanvid når det kommer til at købe ind.

Vi vil bare ha’ det hele. Specielt hvis vi skal have familie-

sammenkomst, kan det tit ske, vi kommer til at lave lidt

for meget mad.

Der er faktisk rigtig mange ting, man gør, mens man la-

ver mad, som også er madspild. Såsom ikke at bruge

endeskiven af agurken, at skralde nye kartofler, når de

bare kan pilles, at smide frugter og grøntsager ud, hvis

de bare har en enkelt brun plet, osv. Der er næsten altid

noget, man kommer til at overse i farten.

Verdens madspild

Hvis vi snakker madspild på verdensplan, er der tre sto-

re syndere: producent, detailhandel og forbruger, som

alle kasserer maden, hvis den bare fejler det mindste.

Madspild er blevet til en af verdens store problemer i og

med, det er en årsag til bl.a. forurening, samt både fed-

me og sult på samme tid. Derfor er det vigtigt, der bliver

sat mere fokus på bekæmpelsen af madspild.

Efterskolen opdrager

På efterskole lærer vi os selv og livets udfordringer at

kende. Selvom man som efterskoleelev får maden sat

på bordet hver dag, hvor kun et par elever skiftevis del-

tager i madlavningen, er det stadig praktisk, skolen lærer

os lidt om mad og madbrug. For om lidt er vi voksne

mennesker, der flytter hjemmefra og skal leve på SU og

et lille fritidsarbejde. Og der kan det med økonomien

godt vise sig som én af livets små udfordringer. Derfor er

det godt, hvis vi allerede nu er bevidste om madspild.

Madspild på OE

Jeg har hørt, at OE’s køkken er meget opmærksomme

på det med madspild. Derfor har jeg spurgt køkkenlede-

ren, Grethe, om hvad de gør for at bekæmpe det.

Hvad gør I for at undgå madspild?

- Vi anvender så mange madrester som muligt.

F.eks. i franskbrød kommer vi rester af ris,

gulerod, havregrød, hytteost, eller dres-

sing i. Vi kan sågar finde på at komme

persillesovs i brødet. Det er jo bare mel,

mælk og krydderi.

12


Jeg har hørt, I har en tønde nede i køkkenet, en såkaldt

grisetønde med madaffald, I giver til dyr. Er det rigtigt?

- Hvis vi går 15 år tilbage, da skolen startede, blev grise-

tønden bragt ud og brugt som dyrefoder til lokale dyr, for

eksempel mink og grise (deraf navnet). Men for 10 år

siden gik man over til at bruge madaffaldet til forbræn-

ding i stedet. Det var ikke noget, vi var med til at bestem-

me, men det var en beslutning fra Miljøministeriets side,

der blev taget af miljømæssige grunde. Men vi giver ikke

nogen madrester til dyr, for det må man simpelthen ikke

mere.

Når I handler ind til skolen, tænker I på sådan noget med

at handle lokalt eller hvordan?

- Jamen, det tænker vi da også på. Blandt andet kom-

mer alt vores fra Hesselager, der ikke ligger så langt

herfra. Hvis vi snakker om svinekødet, så er det fra fri-

landsgrise, der går rundt dernede og bliver slagtet sam-

me sted. Så det kan næsten ikke blive mere miljøvenligt.

Vores frugt, lige på nær mandariner og bananer, er fra

lokale frugtavlere. På denne her årstid får vi mest æbler,

som er fra en frugtavler i Ulbølle. Vores grøntsager er fra

Skårup. Vores mælk er fra Dagli’ Brugsen lige nede ad

vejen. Så det er faktisk kun vores kolonialvarer, vi får fra

Odense.

Hvorfor er bekæmpelsen af madspild vigtig for jer?

- Jamen, det har jo flere aspekter. Det er både af miljø-

mæssige og økonomiske grunde, at vi passer på de res-

sourcer, vi har. Det er en helt naturlig ting for os at gå op

i, og det har vi altid gjort, lige fra da vi startede. Sådan er

vores politik.

Er der et bestemt budskab, I gerne

vil sende til eleverne med alle de

ting, I gør for at bekæmpe

madspild?

- Ja, der er vel på en måde et lidt

skjult budskab i det, vi gør. I år

har vi også appelleret til, at I ikke

øser mere mad op, end I kan

spise. For det er jo uhyggeligt at

tænke på alt det mad, der bliver

smidt ud. Hvis man tænker på,

hvor mange man kunne brødføde,

hvis vi var noget bedre.

Men det kan nogen gange virke

uoverskueligt; når der er så meget madspild

i verden, hvor skal jeg så starte henne?

Her er nogle forslag:

udnyt de ressourcer du har, udnyt den mad, du har

ved hånden

sørg for at bruge maden optimalt, helt til den sidste

rest. Selv den mindste rest fra gårsdagens aftensmad

kan bruges til en gryderet eller med på madpakke

sørg for at fryse det mad ned, du ved, du ikke kommer

til at bruge indenfor den næste tid

køb ind sammen eller koordinerer jeres indkøb, så der

ikke bliver købt for meget eller det samme to gange

Alternativt indkøb

Hvis det kniber med pengene, og man tæn-

ker, det er via madindkøbet, man vil spa-

re, er der en helt anden ting, man kan

gøre, både som ung og som familie;

nemlig at skralde. Det er mest fornuftigt

at tage sådan noget som frugt og grønt

og kolonialvarer. Men man kan faktisk

skabe et helt måltid med mad, du ikke har

betalt en krone for ved at skralde, og man

sparer rigtig mange penge på længere sigt.

Der er så mange muligheder for at gøre noget ak-

tivt imod madspild. Nogen gange kan det endda være så

simpelt som at kigge i sit køleskab. Og kigge ordentligt

efter. Helt inde bagerst gemmer der sig ofte noget på-

læg, en lille rest smør eller et gammelt marmeladeglas,

som heller ikke skal snydes, og som sagtens stadig kan

bruges. Det er ikke så vigtigt, hvad man gør for at be-

kæmpe ens madspild, bare man gør det.

”

Begrebet at skralde er det danske ord for en

amerikansk trend kaldet "dumpster diving".

Det går ud på, at man besøger offentlige

skraldespande, ofte tilhørende et super-

marked, og helst efter lukketid og gennem-

roder skraldet efter spiselige madvarer.

Det lyder måske ulovligt, men det er det

rent faktisk ikke. Så længe det er en offent-

lig skraldespand, at man ikke bryder låsen

op, hvis der er sådan én, og at der ikke

begås hærværk. Det er først dér, det bliver

ulovligt.

Så tænker du nok også, at det lyder da

ulækkert. Det er selvfølgelig en vurderings-

sag. Men maden, man skralder er selvfølge-

lig stadig pakket ind og er for det meste i

præcis samme tilstand, som den var i, i

supermarkedet.

Verdens madspild

kan tilsammen brødføde

hele den sultende del

af verdens befolkning

tre gange.


Af Karen Møller Jørgensen I august startede Mejse Knørr som ny lærer på Ollerup Efter-skole. Akkorden har mødt hende til et interview. Hvilke fag underviser du i, og hvor-for dem? - Jeg underviser i engelsk, historie og kristendomskundskab, hvor en-gelsk er mit linjefag, så det er me-get naturligt, og jeg synes det er et spændende fag, fordi det kan være med til at lave nogle ting, der rela-terer til den virkelige verden og gø-re, fx har vi lige lavet en masse om menneskerettigheder, hvor vi også har været i kontakt med nogle men-nesker fra Afghanistan som vi har stillet spørgsmål til omkring deres liv, og det synes jeg er med til at række ud i verden og udforske. I historiefaget har vi lige haft om 2. verdenskrig, hvor vi skulle ud og

interviewe ældre mennesker, der levede under det, om hvordan det var, hvor vi inddrog lokalhistorien. Hvad lavede du før du blev lærer på Ollerup Efterskole? - Først og fremmest har jeg rejst en hel del blandt andet til Asien, hvor jeg uddannede mig som yogalærer i Indien. Ellers har det bare været for at se og udforske verden. Så tog jeg en uddannelse som ke-ramiker i Aarhus, hvor jeg har ar-bejdet på en højskole. Jeg har og-så taget en 5-årig uddannelse fra Den frie Lærerskole, som ligger lige ovre på den anden side af vejen, hvor jeg så i dag er lærer herovre på Ollerup Efterskole. Hvorfor har du valgt at være lærer på en efterskole og ikke en almin-delig folkeskole? - Jamen altså, på Den Frie Lærer-skole uddanner man lærere til de frie skoler, så det er jo meget natur-ligt for mig, at det er en efterskole

jeg gerne vil arbejde på. Og det fede på en efterskole er, at man ikke bare går hjem, bare slipper eleverne, når de har fri, men man oplever eleverne om aftenen og får et tættere forhold til dem, end man ville få på en almindelig folkeskole. Det der med, at jeg ikke kun er hende der, der underviser, men også kan være med til at støtte dem. På den måde synes jeg, det er et arbejde, der giver rigtig meget mening. Hvordan synes du stemningen er her på OE? Kan du lide at være her? Jeg synes stemningen her på OE, er rigtig dejlig, jeg elsker at være her. Det er så fedt at komme om morgenen, og eleverne møder en med et smil og siger godmorgen, det er sådan en tæt kontakt og det er vildt dejligt. Som lærere er det rart, at vi ikke kun har den rolle med “at løfte pegefinger” af elever-ne, men at vi mere kan snakke

Interview

14


”

sammen på sådan en fortrolig må-de. Har du selv gået på efterskole? - Nej, det har jeg ikke, for jeg tog faktisk et helt år til USA - jeg var meget i tvivl, om det skulle være efterskole eller rejsen, men det endte med at blive rejsen til USA. Det tror jeg egentlig, jeg har lidt fortrudt, fordi da alle mine venner kom hjem fra deres efterskoler, fortalte de også, hvor fedt det hav-de været, så jeg var jo nødt til at blive efterskolelærer for at kunne prøve det… haha ej, jeg har også været på højskole, da jeg blev lidt ældre, og der blev jeg ret vild med den skoleform der. Hvorfor en musikefterskole – spiller du selv? - Jeg spiller faktisk ikke selv, men det jeg synes er det fede ved efter-skolen er, at eleverne er så kreati-ve, og det gør, at det er lidt nem-mere ved at komme ud af de vante rammer og turde folde sig mere ud og lave lidt sjovt i timerne, med nogle sociale lege. Man tør at være med og tænke utraditionelt, og det kan jeg mærke gør noget, at I ele-ver har den der kreativitet fra mu-sikken. Hvad har du af planer for fremti-den? - Altså, det er jo det store spørgs-mål... Det er jo desværre kun et års vikariat, jeg har her på efterskolen, og min plan er sådan set, at jeg gerne vil arbejde videre på efter-skoler. Og det kunne være super fedt, hvis det var her, jeg kom til at blive.

Det er jo svært at sige, men jeg er selvfølgelig åben for, hvad der kommer til at ske. Hvad laver du i din fritid? - Jeg har jo min kæreste Balder og min søn Birk som jeg bruger rigtig meget tid sammen med, specielt ude i naturen fordi vi er virkelig na-turmennesker, hvor vi godt kan lide at overnatte ude i naturen og sejler når det ellers er sæson til det. Hvad er det mest spændende, du har oplevet i dit liv? - Åh ja… det mest spændende... Der er sket mange spændende ting i mit liv. Det har nok været på nogle af alle mine rejser, jeg har på et tidspunkt boet i Indien i et helt år, og jeg underviste en tibetansk munk i engelsk, det var ret sjovt. Jeg boede hos en indisk familie, sådan oppe på deres loft og neden-under boede de samt deres ged. De var så super søde men desvær-re også fattige. Jeg kan huske, at hver morgen sad konen med et lille fedtet spejl og prøvede at skubbe en løs tand på plads i gummerne, der var ved at falde ud, fordi hun

ikke havde råd til at gå til en tand-læge, og det var rigtig spændende at være med til at bo sammen med dem. Selvom de var meget fattige, var de utroligt glade og fyldt med livsglæde.

FAKTA

Mejse Knørr

Alder: 33 år

Bopæl: Ollerup

Uddannelse: Den frie

Lærerskole

Fag på OE: Engelsk, histo-

rie, kristendomskundskab

og inklusionslærer

Kæreste: Balder

Børn: Birk, 3 år

Jeg har oplevet mange

spændende ting på mine

rejser til Indien og Nepal.


Isabella Castro Jørgensen Isabella Castro og hendes familie holder også dansk jul som alle andre danske familier, men hvert

tredje år rejser hun og hendes familie til Mexico. Isabellas mor er mexicaner, så hele hendes familie,

på hendes mors side, bor i Mexico.

Der holder de en helt traditionel mexicansk jul, som indebærer en masse anderledes traditioner,

som vi ikke er vant til her i Danmark. I Mexico er man katolsk, og de holder også en noget mere kri-

sten jul, end vi gør her i Danmark.

Det handler ikke om julemanden der

kommer med gaver og der er ingen dansen og juletræ.

Det hele starter med at man laver et slags ”teaterstykke”,

hvor man genskaber historien, som vi alle kender den,

hvor Josef og Maria søger efter husly. Det gør hver fami-

lie, ved at de går rundt i byen, med lys i hånden, og ban-

ker på, hvorefter de får det svar, at der ikke er plads nok.

Til sidst bliver man lukket ind, (ofte af en familie, som

man har aftalt det med på forhånd) og så udspiller der sig

et lille teaterstykke, hvor der bliver sagt ”replikker” fra

biblen. Og så går hele familien ind og spiser mexicansk

middag. Derefter udspilles der endnu en scene hvor Je-

sus fødes; to personer spiller Maria og Josef, de står

med en figur af Jesus, som de fleste mexicanske familier

har, som bliver pakket ind i et klæde og vugges af Josef

og Maria. Derefter bliver der holdt en kæmpe fest med

musik og dans og gaverne åbnes.

Den danske jul står i de fleste hjem på flæskesteg, dansen om juletræet

og gaver. Den er fyldt med traditioner, som mange familier hvert år gør

brug af, men det er dog ikke alle. Akkorden har talt med tre elever, om

hvordan det er at holde en anderledes jul. Af Katrine Eskesen

Amalie-Kirstine Bjarnholt Amalie Bjarnholt er kvart grønlænder og har holdt grønlandsk jul ni gange, i de ni år hun boede

med sin familie i Grønland. Den grønlandske jul ligner til forveksling den danske, men der er dog

små forskelle.

Den 23. december bliver juletræet hentet, og pyntet af børnene, hvorefter de hver får en gave.

Den 24. bliver der leget i sneen, og maden bliver handlet ind og gjort klar. Den består ofte af kar-

tofler, brun sovs, rødkål og and, ligesom den gør i mange hjem her i Danmark, men udover and

bliver der også serveret rensdyr. Inden der spises bliver der set både grønlandsk og dansk julekalender. Derefter sætter

man sig til bords, og imens kommer de travle nisser fra julemandens gave-kontor og lægger gaver på juletræets gre-

ne. Så bliver der danset om juletræet og sunget grønlandske julesange, hvorefter alle åbner pakker, og så bliver ris á la

mand’en spist.


Benedicte Schorling

Hemmingsen Benedicte Schorling Hemmingsen

holder helt normal dansk jul sam-

men med sin familie. De danser om

juletræet, åbner gaver osv. Den

eneste forskel der er på hendes og

de fleste andres jul er maden. Be-

nedicte og hendes familie er nemlig

vegetarer, men det er ikke noget nyt, for det har de altid

været. Og gæsterne der spiser med juleaften ved og er

også indstillet på at det ikke bliver en jul med flæske-

steg og and. Hos dem bliver kødet erstattet med nødde-

paté, som også kaldes ’pinsvinesteg’. Det består af en

masse nødder blandet med blandt andet mel, så det

bliver til en slags nøddedej. Tilbehøret er derimod det

som vi alle sammen kender til, nemlig kartofler, en mas-

Verdens bedste nøddesteg

Hak nødder og mandler fint. Evt. i en blender

Skyl og istandgør guleroden og pil løget.

Riv begge dele (guleroden) på den grove side af

et råkostjern.

Opløs bouillonen i kogende vand

Smør en sandkageform med fedtstof og drys

sesamfrøene rundt i formen.

Forvarm ovnen til 200° C.

Rør nødder, mandler, gulerod, løg (pulver), bouillon,

krydderier, rasp, salt og peber sammen.

Rør til sidst æggene i et ad gangen.

Skræl æblet, del det i kvarte, fjern kernehuset og

skær det i tynde både.

Hæld halvdelen af farsen i formen, læg æblebådene i

en lang stribe på midten og nogle krydderier og rosi-

nerne ovenpå.

Læg resten af farsen henover og tryk den godt ned.

Kom et par klatter fedtstof på toppen.

Stil den i ovnen og bag den midterst i ca. 45 min.

Kom stanniol over når den bliver brun.


Af Maria Højrup

Når klokken slår 19:30 på Ollerup Efterskole, er

filmrummet (Prima Vista) fuldstændig proppet. Vi

sidder alle og følger med i DR1's julekalender,

"Pagten". Når det sidste navn i introen ruller over

skærmen, lyder der lige lidt ekstra hujen og klap-

salver - blandt os sidder nemlig Andrea Heick Ga-

deberg, som spiller Maltes lillesøster "Karla".

Hvordan fik du rollen som "Karla" i "Pagten"?

- Jeg gik til auditions sammen med 4.500 andre, og så

blev jeg bare ved med at gå videre til nogle castings,

indtil jeg stod tilbage med rollen.

Hvordan var det at optage "Pagten"?

- Det var supersjovt og meget spændende, og jeg blev

modnet meget i det trekvarte år vi optog, dels på grund

af alle de rigtig gode oplevelser jeg fik ud af det. Det

var rigtig hårdt, og det fyldte en stor del i mit liv, men

det var det værd.

Snakker du stadig med dine medskuespillere?

- Ja, vi har det rigtig godt med hinanden.

Vi er gode venner, og vi har rigtig meget

med hinanden at gøre.

Hvordan er det at se sig selv i tv'et?

- Jeg synes det er meget underligt, fordi det er

så lang tid siden. Man kan slet ikke kende sig

selv, og man finder alle fejlene ved skuespillet.

Kunne du forestille dig en karriere som

skuespiller i fremtiden?

- Nej, det interesserer mig ikke nok. Jeg føler mig bed-

re tilpas i andre ting - fx musik, så det er ikke noget jeg

satser på.

Hvordan synes du, at folk fra efterskolen har reageret

på det hele?

- Jeg synes det er lidt vildt at se så mange mennesker

nede i Prima Vista om aftnen, og det er da lidt sjovt og

mærkeligt, men også fedt, at der bliver hujet og klap-

pet så meget af mig.


Af Elias Oliviera Graversen, gæsteskribent Der er mange ting, som man kan sætte en etiket på, hvor på der står,

at det er ”Det bedste”, der er sket i ens liv. Men det er nok ikke de største mirakler i vores liv man kommer i tanke om, når man tænker på de lykkeligste minder, man har. Jeg har boet i fire forskellige lande, og i alle de lande har der været noget unikt, som jeg har taget med mig. Det er nok også det, der er det bedste i livet: At have muligheden for at blive en del af så mange forskellige kulturer, og at lære at acceptere forskellige måder at se på verden på. Så lærer man også, at ens egen holdning aldrig vil være den eneste rigtige. Jeg ville aldrig have mødt nogle af mine bedste venner og veninder, hvis jeg var blevet i Danmark fra starten, og den mulighed er no-get af det bedste i mit liv. Noget af det bedste i livet, det er ventetiden, når man glæder sig til noget. For eksempel, så er det alle kalen-derlysdagene, hvor man føler sig mest juleagtig, hvor man føler sig mest glad, fordi der er noget at se frem til. Det er som en ildkugle med en glødende hale bag sig. Halen er det stykke, hvor man er ivrig og glad og går og fantaserer om det store, der skal ske. Sådan har hver eneste jul, jeg kan huske, været. Og det har altid været noget af det bedste, der ske-te hvert år. I femten år har jeg holdt jul på næsten sam-me måde, i samme stue, med næsten det samme sel-skab hvert år. Mine bedsteforældres hus er rigtigt pyntet op, med en eller anden nisse, som min olde-mor har lavet, siddende i hvert hjørne, man får øje på. Der er selvfølgelig nisseland-skab med bomuld og ski-nisser og en lille træhytte med orange lys i og nissepi-gen, der sidder på dørtrinnet

og skræller kartofler. Det er lunt, og der dufter trygt af noget fra køkkenet. Man mærker straks den omsorgsful-de, venlige varme, som man kommer ind ude fra den triste grå, og våde kulde, ind i det gullige skær fra lavthængende lamper, slæbende på kufferter fyldt med gaver, snestøvler, vanter og en sulten hund. Huset ser mindre ud end sidste jul. Det gør det hver gang. Jeg kig-ger efterhånden også mere ned ad, når jeg bliver omfav-net af min kvikke, korthårede mormor. Min morfar kom-mer roligt luntende ind efter os og lukker døren. Min mors lillebror er der også. Han er lidt tykkere, men ellers er han bare gode gamle Søren. Når man går i seng den aften, er man træt af rejsen til Sønderjylland fra Rom, eller Maryland, eller måske endda Bolivia, og man er mæt. Næste dag kommer enten min anden onkels halvsven-ske familie, eller også kommer min ældgamle oldemor. De skiftes til at holde jul med os. Og den nat er man så tæt på juleaften, at man nærmest drømmer om det. Det er den snurrende følelse af, at næste dag bliver en god dag lige meget hvad. Det kan godt være, at selve juleaf-ten er der, man deler mest og har det mest sjovt, der er mest grandduft i luften, men for mig har det altid været natten før, hvor man ligger vågen og glæder sig, mens sokkerne hænger uden for døren. Selv om jeg bliver æl-dre, skifter det ikke. Jeg vil altid ligge vågen, i min nyred-te seng og tænke på, hvad der skal ske næste dag, mens min mor og min bror snorker i samme gæsterum, og himlen uden for bliver iskold og stjerneklar. Hvis det er et romantisk år, så kan det også være, at der falder nogle få snefnug, og så er den der ellers. Julen.


Af Emma Fredslund Hansen

og Sofie Frandsen Eller

akkorden 2013-2014 #2

Documents