alexandra modellen erfaringer med forskningsbaseret innovation · netværks- og matchmaking...

Alexandra modellen Erfaringer med forskningsbaseret innovationVersion 1 November 2012

1

Erfaringer med forskningsbaseret innovation – Alexandra-modellen

ALEXANDRA-MODELLEN // INDLEDNING

I debatten om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, indgår som et væsentligt ele-ment betragtninger om, hvordan den viden og teknologi, der opstår som resultaterne af forskning, kan omsættes til værdi for samfundet herunder erhvervslivet.

Denne beskrivelse samler de erfaringer, Alexandra Instituttet har haft gennem mere end 10 år som brobygger mellem offentlig forskning og private og offentlige virksom-heder 1. Målgruppen for notatet er personer der beskæftiger sig med offentlig/privat samarbejde i forbindelse med at omsætte forskning til værdi.

Instituttet har gode erfaringer med, at det direkte samarbejde mellem virksomheder, universiteter og Godkendt Teknologisk Service (GTS) omkring anvendelsesorien-teret forskning og innovation er et effektivt redskab til at omsætte forskning til værdi. I en rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation 2 dokumenteres, at man med direkte samarbejde kan påvise en

produktivitetsstigning for virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, hvorimod køb af ydelser ikke kan måles på produktiviteten.

Der har i mange år været fokus på techtrans-funktionen på universiteterne som hovedredskabet til at omsætte forsk-ning til værdi. Her har hovedfokus været på patenter og licenser samt på salg af disse til private virksomheder men kun med en begrænset effekt.

Instituttet anbefaler, at man undersøger mulighederne for at etablere rammer, der styrker mulighederne for offentlig/privat samarbejde omkring anvendelsesorienteret forskning og innovation i et samspil mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter.

Dette skal ses som et supplement til den grundforskning og (langsigtede) anven-delsesorienterede forskning, der allerede finder sted på universiteterne, ligesom det

heller ikke skal erstatte den brede indsats omkring videnspredning til specielt små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) som GTS’erne varetager. Vi er sikre på, at en styrkelse af rammerne for anvendelsesori-enteret forskning og innovation kan bidrage til at skabe bro mellem den basale forskning og konkrete anvendelser samt virksom-hedernes behov for adgang til den nyeste viden og teknologi.

1 Med mindre andet fremgår dækker betegnel-

sen virksomhed fremover private og offentlige

virksomheder herunder offentlige institutioner

som f.eks. hospitaler, kommuner og regioner.2 fi.dk/publikationer/2011/oekonomiske-effek-

ter-af-erhvervslivets-forskningssamarbejde-

med-offentlige-videninstitutioner

http://www.fi.dk/publikationer/2011/oekonomiske-effekter-af-erhvervslivets-forskningssamarbejde-med-offentlige-videninstitutioner

2 3

ALEXANDRA-MODELLEN // OM ALEXANDRA INSTITUTTET

Redia er en design- og softwarevirksom-hed, som udspringer af forsknings- og innovationsarbejdet på Alexandra In-stituttet. Redia hjælper kulturlivet og større virksomheder med at kommunikere levende. Med udgangspunkt i brugerdrevne processer skaber virksomheden digitale formidlingsløsninger til blandt andet mu-seer og oplevelsescentre. Redia arbejder i et spændingsfelt mellem rum, design og teknologi og skaber helhedsløsninger, hvor fysiske installationer og digitale virkemidler ofte smelter sammen.

Redia har i samarbejde med Alexandra In-stituttet udviklet flere løsninger heriblandt en interaktiv oplevelsesinstallation sammen med Vestas Wind Systems A/S og Designit.

Installationen blev udstillet i forbindelse med den danske pavillon under Verdensud-stillingen EXPO 2012 i den sydkoreanske by Yeosu. Når de besøgende pustede til mo-dellerne af Vestas´ møller på en 11 meter lang stand, tændtes lysene i visualiseringen af EXPO-byen Yeosu’s skyline på bagvæg-gen. På den måde fik budskabet om, at 10 Vestas vindmøller kan forsyne byen og dens knapt 300.000 indbyggere med strøm, en ganske særlig gennemslagskraft.

Alexandra Instituttet udvikler interaktive installationer og forskellige skærmbaserede løsninger med datterselskabet Redia

Kronprinsparret blæste udstillingen i gang.

Installationen var en del af den samlede danske

indsats, der skulle demonstrere, hvordan danske

virksomheder arbejder innovativt og bæredygtigt.

Den Danske Pavillon repræsenteredes foruden

Vestas af A.P. Møller Mærsk, Grundfos og LEGO.

Instituttet er en almennyttig virksomhed og har status som et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS).

Instituttets væsentligste opgave er at fremme samarbejdet mellem offentlig forskning og virksomheder og derigennem omsætte den nyeste viden og teknologi til værdi i form af nye innovative ikt-baserede produkter, services og processer, samt medvirke til at forskningen inspireres af relevante samfundsmæssige problemstil-linger.

Instituttets primære ydelse er forsknings-baseret innovation i form af fælles forsk-nings- og innovationsprojekter, levering af forskningsbaserede ydelser på kom-mercielle vilkår samt bred videnoverførsel – det sidste bl.a. i form af vidennetværk og matchmaking mellem forskere og virksom-heder.

Vores aktiviteter er i høj grad baseret på modeller for gensidigt samarbejde mellem forskere, virksomheder og brugere, hvor alle partnere bidrager til resultaterne og er sikret et fornuftigt udbytte.

Tværfagligt samarbejde er endvidere cen-tralt for vores projekter, og dette afspejles i instituttets medarbejderkreds, der dækker over en bred vifte af discipliner.

Instituttet beskæftiger pt. ca. 100 medar-bejdere og har hovedkontor i IT-byen Katri-nebjerg i Aarhus. Instituttet har en afdeling på IT-Universitetet i Ørestaden.

Instituttet er en almennyttig virksomhed, hvilket betyder, at der ikke skal genereres overskud til instituttets ejere.

Et evt. overskud anvendes til at investere i forskning og innovation herunder udvikling af nye teknologiske serviceydelser samt til at opbygge en egenkapital, der kan sikre instituttets drift fremadrettet.

Baggrund for arbejdet på Alexandra Instituttet

Instituttet er stiftet på initiativ af Center for IT-forskning (CIT) – www.cit.dk – som var et center under Videnskabsministe-riet, der havde til formål at styrke dansk it-forskning med udgangspunkt i de bedste forskningsmiljøer og i samarbejde med dansk erhvervsliv. CIT eksisterede i perio-den 1996-2002. CIT var et eksempel på en effektivt dynamisk organisation og fik for alvor gang i offentlig/privat samarbejde. CIT havde hovedkontor i Aarhus med afdelinger i København, Ålborg og Aarhus.

Bl.a. som resultat af CIT’s arbejde nedsatte man et It-råd for Aarhus-regionen med borgmestrene for Aarhus Kommune og Aar-hus Amt som formænd, repræsentanter fra en række virksomheder og organisationer, samt Aarhus Universitet og andre uddan-nelsesinstitutioner. Formålet var at styrke Aarhus-regionen mht. vækst på ikt-områ-det gennem offentlig/privat samarbejde. Et helt afgørende resultat af It-rådets arbejde var etableringen af IT-byen Katrinebjerg.

I forbindelse med etableringen af IT-byen Katrinebjerg blev der givet en præsentation af Viktoria-Instituttet fra Göteborg, og der var bred enighed blandt erhvervsfolk, poli-tikere og forskere om, at det ville være en god ide med et tilsvarende institut i Aarhus.

Dette ledte til etableringen af Alexandra Instituttet – som nævnt på initiativ af CIT 3. Det oprindelige formål med instituttet var at være katalysator for offentlig/privat samarbejde i Aarhus-regionen herunder Katrinebjerg.

Organisering og faglig profil

I de første år arbejdede Alexandra Institut-tet primært med matchmaking og etab-lering af fælles F&I-projekter og var ikke selv aktiv deltager i projekterne. Senere, da antallet af projekter voksede, blev der ansat egentlige projektmedarbejdere og

instituttets karakter ændrede sig fra en ren netværks- og matchmaking organisation til et anvendelsesorienteret forsknings- og innovationsinstitut. I 2007 opnåede insti-tuttet GTS-status.

Instituttet arbejder med ikt, specielt med fokus på pervasive computing, som handler om, at ikt i stigende grad bliver indlejret i vores omgivelser, at brugen af mobile enheder (laptop, tablet, mobiltelefon) er i stærk stigning, og flere og flere enheder kommer på nettet. Vi forventer adgang til data og applikationer uanset hvor vi er, på ethvert tidspunkt og fra enhver enhed. Dette stiller store krav til den tekniske såvel som den brugsmæssige del af stort set et-hvert ikt-baseret system. Udviklingen inden for ikt har betydet, at vi lever i et digitalt samfund, som er gennemsyret og stærkt afhængigt af ikt.

Instituttet er organiseret i 4 forretnings-områder, som hver består af et eller flere faglige labs, der dækker ikt-feltet bredt. Herudover er der afdelinger, der håndte-rer kommunikation og sekretariat samt økonomi.

Instituttets labs er bemandet med en række F&I-specialister, der alle er specialister inden for deres område, og tilsammen spænder fagligheden over en bred vifte af kompetencer, som omfatter datalogi, inge-niørfag, informations- og medievidenskab, antropologi, industriel design, forretnings-forståelse, samfundsfag og sundhedsfag.

Det er endvidere afgørende, at institut-tets medarbejdere har erfaring i at arbejde i interdisciplinære teams, da innovation typisk sker, når flere fagligheder arbejder sammen. Det gælder også på tværs af virksomheder, brugere, universiteter og GTS’er. Se også afsnittet om tværfagligt samarbejde på side 11.

3 CIT anbefalede, at der blev lavet sådanne

institutter flere steder i Danmark.

Alexandra Instituttet arbejder med anvendt forskning og innovation inden for IKT

4 5

Sammen med udviklere fra B&O har Ale-xandra Instituttet været med til at skabe mobile medieoplevelser til en luksusbil.

Konceptbilen blev præsenteret på biludstil-lingen Beijing Motor Show 2012. Luksus-bilen er designet til, at en chauffør kan transportere to passagerer i en overdådig kabine med en 40 tommer B&O-skærm og et lydanlæg i verdensklasse. Alt kan styres fra en App på en iPad eller iPhone, så kabi-nen enten kan fungere som luksusbiograf og koncertsal eller højteknologisk kontor med videokonference og direkte link til passagerernes arbejdscomputere.

Startskuddet til dette projekt var Mobile Home Center-projektet støttet af Højtek-nologifonden, hvor der blev udviklet en infrastruktur og en række applikationer, der gør det muligt at gøre hjemmets medier mobile og indrette sig med disse medier, uanset hvor man er.

Så hvad enten det gælder tv-kanaler, sam-lingen af film, musik og billeder til privat eller forretningsbrug, så skal de aldrig være længere væk end mobiltelefonen og der-med til rådighed i sommerhuset, på hotellet eller i bilen.

B&O, Institut for Datalogi - Aarhus Univer-sitet og Alexandra Instituttet var partnerne i Mobile Home Center.

B&O samarbejder med Alexandra om mobile medier til luksusbil

ALEXANDRA-MODELLEN // FORSKNINGSBASERET INNOVATION

Instituttets primære ydelse er forsknings-baseret innovation. Formålet bidrager med at skabe nye værdier baseret på forskning til gavn for borgere og virksomheder gen-nem udvikling af nye innovative ikt-basere-de produkter og services.

Det handler om at hjælpe virksomhederne med at bruge forskningen til at tilføre værdi til nye produkter, services og processer. Omvendt skal det sikres, at forskningen inspireres af relevante problemstillinger fra samfundet/virksomhederne.

Det er velkendt, at der er et gab mel-lem forskning og nye anvendelser, ofte benævnt ’dødens dal’. Danmark scorer højt på EU’s barometer mht. innovation, hvilket i høj grad skyldes, at vi har et velfunge-rende forskningssystem, men vi kunne være bedre til at omsætte forskning til nye produkter og services.

Forskernes opgave er selvsagt at levere nye forskningsresultater, hvilket betyder, at målet for et forskningsprojekt ofte er at kunne levere et proof-of-concept på f.eks. en ny teknologisk mulighed.

I praksis er der lang vej fra proof-of-concept til en egentlig anvendelse, og ofte skal man igennem en række faser med udvikling og afprøvning af prototyper og mere forskning, før man rammer rigtigt. Alexandra fungerer som katalysator i dette samspil mellem forskning og nye innovative anvendelser.

Instituttet arbejder med forskningsbaseret innovation inden for følgende tre områder:

• Fælles forsknings- og innovationspro-jekter

• Forskningsbaserede kommercielle ydelser

• Bred videnoverførsel

Fælles forsknings- og innovations-projekter

Formålet med fælles forsknings- og in-novationsprojekter er at skabe et direkte samarbejde mellem virksomheder, brugere, og forskere om at bruge den nyeste viden og teknologi til at skabe innovative produk-ter og services.

Instituttets rolle er her at bringe de rette partnere sammen og sikre et ligeværdigt samarbejde mellem alle partnere, så alle får et fornuftigt og konkret udbytte af projekterne.

På den ene side har man virksomheder og brugerorganisationer, der har en konkret problemstilling, hvor man har behov for nye innovative løsninger. Formålet med at samarbejde med forskere er behovet for ny viden og teknologi eller en forventning om, at ny viden og teknologi kan løfte in-novationshøjden af løsningerne. Derudover er der forventning om, at samarbejdet med forskerne kan generere ny viden til virksomheden uafhængigt af, om projektet giver basis for nye produkter eller services. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne og brugerorganisationerne kan se et formål i forhold til deres forretningsområde, for at samarbejdet kan blive en succes.

Forskerne på den anden side er generelt interesseret i at arbejde med projekter, hvor der kan opnås ny viden, som kan publi-ceres i internationale tidsskrifter eller ifm.konferencer. Mange forskere er, på trods af diverse myter, stærkt interesseret i, at den forskning, de laver, leder til konkrete anvendelser. Erfaringen fra instituttet er, at deltagelse i samarbejdsprojekter er en god kilde til at inspirere til ny forskning.

F&I-projekter, som instituttet involverer sig i, tager altid udgangspunkt i samfunds-mæssige problemstillinger og/eller konkrete

behov hos én eller flere virksomheder. Det er endvidere et krav, at der skal være et forskningsbehov, der retfærdiggør, at man etablerer et F&I-projekt.

Instituttets opgave er derfor ofte at vurde-re, om der er basis for et fælles F&I-projekt, hjælpe med at formulere et sådant projekt og bringe de rette forskningskompeten-cer ind i projektet. Det kan være i form af samarbejdspartnere på universiteterne eller egne medarbejdere.

For instituttet gælder endvidere, at ho-vedparten af F&I-projekterne er basis for udviklingen af forskningsbaserede kom-mercielle ydelser, der kan tilbydes en bred kreds af virksomheder.

De fleste F&I-projekter har behov for ekstern finansiering, da hovedparten af virksomhederne ikke har mulighed for at stå for hele finansieringen. Instituttets rolle er derfor ofte at rådgive om, hvilke råd, organer, eller andre finansieringskilder der evt. kan søges om finansiering, ligesom Alexandra Instituttet medvirker til at udar-bejde selve ansøgningen.

Instituttet har deltaget i et stort antal F&I-projekter. Hovedparten af projekterne er beskrevet på instituttets webside – alexan-dra.dk, under projekter. Alle projekter følger den samme skabelon som omfatter: En be-skrivelse af projektet, forskningsresultater, forretningsresultater, anvendte metoder og teknikker, samarbejdspartnere, finansie-ringskilder, samt kontaktpersoner.

I afsnit 4 beskrives de samarbejdsmodel-ler, som Alexandra anvender for at sikre et effektivt udbytte for alle partnere.

Forskningsbaseret innovation skaber nye værdier til gavn for borgere og virksomheder

F&I projekter/

kommercielle

udviklingsprojekter

Forprojekter,

rådgivning og konsulentbistand

Innovationstjek, videnkuponer,

kommerciel rådgivning

Brede videnspredningsarrangementer,

innovationsnetværk

6 7

iKRAFT (it som innovativ drivkraft) er et tilbud til alle små og mellemstore virksom-heder i Region Midtjylland, uanset branche. Formålet er at skabe yderligere vækst og udvikling i regionen ved at fremme den in-novative anvendelse af it.

Fokus er på udvikling af nye it-baserede forretningsmodeller, produkter og proces-ser til gavn for virksomheder. iKRAFT er igangsat af Vækstforum og støttes af Region Midtjylland i samarbejde med kom-muner i regionen. Formålet med iKRAFT er at bygge bro, inspirere, sparre med virksomhederne, hjælpe dem med at finde midler og skubbe til dem for at få skabt forretningsmæssig innovation gennem øget brug af it.

En vigtig del af iKRAFT er at gøre den nyeste it-viden lettere tilgængelig for re-gionens virksomheder - med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete situation og

behov. Projektet råder over en række net-værksagenter, der har til opgave at øge de lokale virksomheders fokus på at bruge it til at udvikle deres forretning. Netværksa-genterne er placeret rundt om i regionen i henholdsvis Silkeborg, Horsens/Hedensted, Viborg, Randers og Midt-Vest. iKRAFT kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med blandt andet:

• Kontakt til relevante it-videnmiljøer • Matchmaking • Projektsamarbejde • Formidling af nyeste internationale viden på it-området

Bag projektet står Alexandra Instituttet, In-novation Lab og vidensnetværket it-forum midtjylland. Projektet er af 5 års varighed og udløber juni 2013.

iKRAFT tilbyder små og mellem-store virksomheder den nyeste forskningsbaserede viden om it, mulighed for netværk, matchmaking og innovative projektsamarbejder


Forskningsbaserede kommercielle ydelser

Instituttet er leverandør af en række ydelser baseret på den nyeste viden og tekno-logi. Disse er i mange tilfælde baseret på resultaterne af instituttets F&I-projekter og er derfor af natur ofte foran eller nye for markedet hvilket er i tråd med, at vi som GTS-institut har en forpligtigelse til at kunne levere sådanne ydelser til dansk erhvervsliv.

Instituttet medvirker dermed til, at ny viden og teknologi fra forskning bliver hurtigere tilgængelig for virksomhederne. Ydelserne leveres på alm. kommercielle vilkår, så der ikke opstår konkurrenceforvridning i forhold til andre udbydere på markedet.

Instituttets ydelser falder i flg. kategorier:

• Konsulentydelser som omfatter rådgivning, teknologivurdering, studier af brugeradfærd, idégenereringsworkshops, effektvurdering, udviklingsassistance m.m.

• Kompetenceudvikling som omfatter efteruddannelse, foredrag, operatør på faglige netværk etc.

• Løsninger og produkter rettet mod specifikke problemstillinger.

• Spin-off virksomheder

Bred videnoverførsel

Instituttet arbejder generelt med formidling af ny viden og teknologi til danske virksom-heder, offentlige institutioner og befolknin-gen i almindelighed.

Formålet er at gøre virksomheder og andre interessenter opmærksomme på de mulig-heder, der er for at anvende nyeste viden og teknologi i nye produkter og services.

Dette omfatter derfor også perspektiverne ved forskningsbaseret innovation i form af at anskueliggøre, hvad en virksomhed kan få ud af at samarbejde med en videninsti-tution. Og i den forbindelse informere om hvilke muligheder og rammer, der er for at samarbejde med videninstitutioner.

Det er her væsentligt at påpege, at det ikke er en envejs kommunikation, da aktiviteter-ne også i høj grad er med til at identificere problemstillinger, der er relevante for forsk-ningen og et GTS-institut som Alexandra.

Ud over gensidig videnudveksling er det afgørende, at aktiviteterne leder til konkrete samarbejder mellem virksomheder, forskere og GTS’er. Således er aktiv matchmaking med henblik på at afdække mulighederne for samarbejde helt central. Samarbejde kan være i form af fælles F&I-projekter eller ved køb af ydelser hos en videninstitution.

Instituttet har som andre GTS’er speciel fo-kus på SMV’er mhp. at sikre, at den nyeste teknologi er til rådighed for dem. Det kræ-ver en speciel indsats, da de har begræn-sede resurser til at deltage i aktiviteter med videninstitutioner, hvad enten det gælder deltagelse i netværk, fælles F&I-projekter og/eller køb af forskningsbaserede ydelser.

De konkrete aktiviteter omfatter:

• Faglige netværk, f.eks. innovationsnet-værk finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), hvor der fokuseres på en bestemt målgruppe af virksomhe-der og et specifikt fagområde.

• Innovationsagenter, også finansieret af RTI, hvor SMV’er tilbydes besøg af en konsulent med henblik på at vurdere virksomhedens muligheder for at deltage i innovationsprojekter.

• Regionale erhvervsfremmeprojekter, fi-nansieret af regionernes vækstfora, hvor formålet er at fremme erhvervsudviklin-gen vha. samarbejde med videninstitu-tioner. Et eksempel på dette er IKRAFT-agenterne, finansieret af Region Midt og kommunerne i regionen, hvor SMV’er tilbydes besøg af en agent / konsulent med henblik på at inspirere og skabe kontakter til videninstitutioner for at bruge IKT som innovativ drivkraft. Målet er at skabe øget forretningsudvikling ved at tænke IKT ind i processer, produkter eller forretningsmodel.

• Deltagelse i konferencer, workshops, arbejdsgrupper med det formål at præ-sentere ny viden og teknologi og arbejde med mulighederne i disse.

• Formidling af ny viden og teknologi ved brug af hele viften af medier fra web, nyhedsbrev, nyhedsmedier, tidsskrifter etc

• Foredrag og besøg hos eller af virksom-heder, brancheforeninger etc.

Fra Forsknings & Innovationsprojekter samt

kommercielle udviklingsprojekter kan viden

bogstaveligtalt sprede sig som ringe i vandet

gennem mange typer af videnspredningsakti-

viteter.

Vi giver dig et forspring med

it-innovation

Partner

Development of the solar elements was initiated by Swiss embroidery company Forster Rohner AG and conducted

in a joint research project between the Hochschule für Technik Rapperswil (CH) and the NTB Buchs (CH). The

Solar Handbag was created by Diffus Design (DK), in collaboration with the Swiss partners and The Alexandra

Institute (DK) and Center for Software Innovation (DK).

D i f f u s D e s i g n :

The Danish design studio DIFFUS is working with interactive tangible technologies and is always in an ongoing

investigation to exploit new and traditional materials and ways to handle those. Within our journey with Forster Rohner and the Alexandra Institute the focus has been on textiles, computer generated systems and sensor technology in the field of solar energy, soft circuits and low energy light. This exploration have been driven by

curiosity and a need for investigation in the different fields, so we thereby can create new, different and unique design solutions such as as the Climate Dress (www.diffus.dk/pollutiondress/movie/climate-dress-text.mov) and the Solar Handbag..

Hanne-Louise Johannesen and Michel Guglielmi, Owners

T: +45 6126 7062 / +45 60831920

E: [email protected]

W: www.diffus.dk

Blog: www.diffus.dk/wordpress

Twitter: diffusdesign

Photography: Lisbeth Holten / www.lisbethholten.dk

8 9

Spin-off virksomheder

Instituttet har i en række tilfælde medvirket til opstart af nye virksomheder baseret på resultaterne af F&I-projekter. Her kan der være tale om nystiftede virksomheder, som deltager i et fælles F&I-projekt med det formål at tilføre værdi til den forretningside, som virksomheden er stiftet på grundlag af. Som eksempler kan nævnes Liwas og Goalref (se side 10).

I fælles F&I-projekter er der ofte flere partnere, der har fælles ejerskab til resulta-terne. Det kan være forskningsinstitutioner, virksomheder og Alexandra Instituttet selv. Her kan det være hensigtsmæssigt at stifte en ny virksomhed, der får ansvaret for en egentlig produktudvikling, forretnings-udvikling og markedsføring og salg. Som eksempel kan nævnes Partisia, der ejes af en kreds af de forskere, der var med i F&I-projektet og Alexandra Instituttet.

Der er eksempler, hvor de deltagende forskere har stiftet en ny virksomhed, og der er ligeledes eksempler, hvor instituttet sammen med forskerne har stiftet en ny virksomhed. Her kan nævnes eBag Solu-tions og Cetrea. Cetrea har sidenhen haft stor succes med at udvikle og sælge sine produkter.

I et enkelt tilfælde har der ved afslutnin-gen af et F&I-projekt været et produkt, som blev efterspurgt af en kundegruppe, men hvor der ikke har været et forret-ningsgrundlag for at stifte en selvstændig virksomhed. Her blev der lavet en aftale om at etablere virksomheden som en afdeling af Alexandra Instituttet, indtil der var et for-retningsgrundlag. Alexandra Instituttet har i disse tilfælde fungeret som ’kuvøse’ for en start-up virksomhed – dette uddybes på side 31.

Målgrupper

Ikt er den væsentligste driver af økono-misk udvikling, innovation, vækst, velfærd, bæredygtighed og kan skabe en sammen-hængskraft i samfundet både nationalt og internationalt. Det gælder en lang række brancher som f.eks. social- og sundheds området, energi, landbrug og fødevarer, transport, finanssektoren, kulturområdet samt den offentlige sektor. Der gælder endvidere, at ikt-sektoren er et erhverv i sig selv, som har behov for at være på forkant med den nyeste udvikling.

Der er derfor på den ene side behov for ydelser rettet mod specifikke brancher og på den anden side meget specifikke tek-niske ydelser på tværs af brancher. Dette

afspejles i instituttets faglige labs som både dækker over brancher og spidskom-petencer. Pervasive Healthcare og Smart City er brancheorienterede, mens de øvrige labs primært er fagspecifikke. Instituttet har derudover en del erfaring og ydelser rette mod brancher som f. eks. energi og service. Det er et led i instituttets strategi at udbygge kompetencer og ydelser både i forhold til brancher og de fagspecifikke områder.

Da ikt er relevant for stort set alle brancher, er målgruppen for instituttets ydelser meget stor. Der er også meget stor forskel på typen af de virksomheder, som instituttet samarbejder med – det kan være både små, mellemstore og store virksomheder, private og offentlige virksomheder, og etablerede såvel som nystartede firmaer. Der er også stor variation i, hvordan ikt indgår i virksom-hederne, og dette spænder over virksom-heder, der er brugere af ikt til virksomheder, der har egen udvikling af (dele af) deres ikt-systemer. I den sidste kategori er der stor forskel på niveauet i forhold til at være i frontlinje mht. state-of-art.


Infinit er et landsdækkende innovations-netværk finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Netværket er forankret i en række af Danmarks stærkeste it-forsk-ningsmiljøer og drives af et konsortium bestående af CISS - Aalborg Universitet, DTU Informatik - Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Datalogi - Aarhus Universitet, Knowledge Lab, Center for Software Innovation - a part of DELTA, IT-Universitetet i København og Alexandra Instituttet.

Den primære form for samarbejdsprojekter, som InfinIT tilbyder, er miniprojekter. Her samarbejder mindst to virksomheder med en række af forskningskompetencerne i InfinIT om et samarbejdsprojekt af kortere varighed med udgangspunkt i en konkret

udfordring eller et specifikt behov, virk-somhederne står med.

Eksempelvis har Alexandra Instituttet i samarbejde med Diffus og det schweiziske broderifirma Forster Rohner i InfinIT-regi udviklet en række produkter baseret på intelligente it-tekstiler. Heriblandt en solcelletaske, hvis hundrede solcellepail-letter indgår i et sirligt broderi, der via strømførende tråde sørger for, at der bliver genereret energi til at oplade en mobiltele-fon og lagre mere energi på et lille batteri gemt i tasken. Når tasken åbnes, aktiveres en række optiske fibre, der udsender et lysskær, som hjælper taskeejeren til lettere at finde sine nøgler, pung etc.

InfinIT, Innovationsnetværk for IT, har iværksat samarbejds-projektet Solcelletasken

When High Tech Becomes Fashion

Luxury handbag becomes a portable power station when miniaturized solar cells and

embroideries are combined

With the boom of environmental consciousness, bags with integrated solar cells to charge your mobile phone or

laptop have become commonplace. The usual approach of placing flexible thin film solar modules onto

messenger type bags, however, has primarily led to products in a outdoor/leisure category. Diffus Design has

teamed up with e.g. Swiss embroidery specialist Forster Rohner and Alexandra institute (DK) to challenge this

approach.

A handbag that charges your mobile, helps you find your keys and looks amazing!

In the daytime hours one hundred small solar power stations distributed on The Solar Handbag generate enough

electricity to charge a mobile device and a powerful lithium ion battery hidden in a small compartment. At night

or in dark surroundings, opening the bag activates optical fibres attached to the inside of the bag that give a

diffuse glow and assist in the search for keys, purse or other objects of vital importance.

P r e s s R e l e a s e

For The Solar Handbag

B y F o r s t e r R o h n e r ,

A l e x a n d r a I n s t i t u t e

and Di f fus Des i gn.

Copenhagen June 2011

An aesthetic approach to function

The desire to create a solar energy harvesting surface that offers maximum design freedom while still being

highly efficient is the driving force behind The Solar Handbag. Working around existing technologies is not an

option: Most textile-based products have limited surface areas available and therefore thin film solar cells have

limitations regarding efficiency and aesthetics. The technology behind The Solar Handbag is based on

miniaturizing the currently most efficient photovoltaic material, monocrystalline silicon, into oversized sequins

and processing them through traditional textile techniques.

The shape of the bag resembles the story between the relationship between the sun and moon – between light

source and enlightened. Therefore the shape mimics an eclipse where the moon – the enlightened – interfere or

interact with the sun – the light source. The surface is embroidered with an integrated combination of normal

embroidery and conductive embroidery that is able to convey the energy harvested for the solar sequins to the

rechargeable battery.

Promise of a powerful future

The Solar Handbag illustrates the first development step towards highly efficient, textile based solar cell

surfaces. The first generation of solar elements shows an efficiency of 9% when converting solar energy into

electrical energy. Overall, the solar elements distributed on The Solar Handbag are able to generate 2 Watts,

more than enough energy to charge a mobile device, even at low daily exposure to sunlight. The next generation

of solar elements are already promising - the new developments will double the efficiency.

For further Information please contact: Diffus Design, [email protected] , +45 6126 7062 / +45 60831920

10 11

Samarbejde er nøglen til arbejdet med at udvikle nye produkter, serviceydelser og processer. Brugerinddragelse og tvær-faglighed er to af ingredienserne, som er nødvendige i Alexandra Instituttet projekt-model.

Forskningsbaseret brugerdreven in-novation

For at sikre innovationshøjden i nye produkter er det væsentligt, at der er et effektivt samarbejde mellem virksomheder, forskere og brugere. Instituttet har stor erfaring i at etablere projekter, hvor disse tre grupper arbejder sammen.

Det er væsentligt at:

• Virksomhederne deltager for at sikre den kommercielle tilgang.

• Forskerne deltager for at sikre at den nyeste viden og teknologi inddrages.

• Brugerne er med for at sikre anvendelig-heden af resultaterne.

Brugere skal her forstås bredt og omfatter aftagere af resultaterne, medarbejdere hos aftagerne og evt. kunder hos aftagerne. Hvis der arbejdes med virksomheder inden for sundhedssektoren, kan det f.eks. være sundhedspersonale, administrativt per-sonale, patienter, pårørende, politikere og

personale i regioner, kommuner og staten alt efter projektets indhold.

Brugerinddragelse foregår på mange for-skellige måder, der spænder over etnogra-fiske feltstudier, workshops og lab-test med brugere, afprøvninger af prototyper i praktiske omgivelser, lead-users etc. De metoder, der anvendes går under betegnel-sen brugerdreven innovation. Teknikkerne til brugerinddragelse er i høj grad baseret på den forskning der er bygget op ved bl.a. Institut for Datalogi og Institut for Infor-mations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet gennem de sidste 30-40 år.

I mangel af bedre anvendes betegnelsen forskningsbaseret brugerdreven innovation for at understrege, at det er innovation baseret på den nyeste forskning (og tek-nologi), samt at brugerne involveres som aktive deltagere i projektet.

Tværfagligt samarbejde

Tværfaglighed er helt afgørende for, om set lykkes at skabe nye innovative produk-ter. Det er sjældent, at en enkelt faglig disciplin er tilstrækkelig. Udvikling af et nyt produkt eller service kræver for det meste både teknologiske, brugerorienterede og forretningsmæssige kompetencer ligesom fysisk design i stigende grad er væsentlig. Instituttet kan tilbyde kompetencer inden for alle disse områder.

Dette omfatter et bredt spektrum af teknologiske spidskompetencer, der sikrer effektive, pålidelige og sikre løsninger. De brugerorienterede kompetencer omfat-ter brugerinddragelse, anvendelighed, interaktionsdesign og fysisk design. Vores forretningsmæssige kompetencer dækker elementer af forretningsudvikling, forret-ningsmodeller, effektvurdering, og strate-gisk rådgivning om innovation.

Tværfaglighed betyder i denne sammen-hæng ikke, at alle skal kunne lidt af hvert. Alle vore medarbejdere skal være specia-lister inden for deres eget faglige felt men have træning og erfaring i at samarbejde med folk fra andre discipliner herunder at kunne forstå og respektere, hvad andre fagligheder kan bidrage med og forstå sine egne begrænsninger.

Instituttet har medarbejdere inden for en bred vifte af discipliner, bl.a. datalogi, ingeniørfag, informationsvidenskab, medie-videnskab, antropologi, industriel design, samt erhvervs- og samfundsvidenskab. Herudover har instituttet et samarbejde med en lang række forskere fra primært universiteterne, der dækker spidskompe-tencer, som instituttet ikke besidder. Dette samarbejde er med til at sikre at Alexandras medarbejdere altid er på højde med den nyeste forskning.

Samarbejdsmodeller på Alexandra Instituttet

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER

Det Interaktive Hospital var et projekt, hvor man fokuserede på, hvordan it kunne un-derstøtte arbejdet på en operationsstue og kommunikationen mellem operationsstuen, operationsafdelingen og resten af hospita-let. Projektets oprindelige formål var at ud-vikle en prototype, der kunne afprøves på Regionshospitalet Horsens. Afprøvningen af prototypen var dog så vellykket, at de involverede forskere fra Aarhus Universitet dannede virksomheden

Cetrea A/S, der siden har udviklet proto-typen til et egentligt produkt og fortsat udvikler nye innovative løsninger til hospi-talssektoren. I dag har Cetrea mere end 30 ansatte og har leveret løsninger til 4 ud af 5 regioner i Danmark.

Projektet blev gennemført i regi af det jysk-fynske it-kompetencecenter ISIS Katrinebjerg, som Alexandra Instituttet var operatør på.

Det internationale fodboldforbund FIFA har godkendt brugen af mållinjeteknologi i international fodbold. Den ene af de to godkendte løsninger er Goalref fra Aarhus-virksomheden Mercon.

GoalRef har været undervejs i næsten 12 år, og den første prototype blev udviklet i regi af det jysk-fynske it-kompetencecen-ter ISIS Katrinebjerg.

Allerede ved starten af projektet havde man en forventning om, at FIFA ville indføre mållinjeteknologi, men først i sommeren 2012 tog FIFA en beslutning og godkendte to teknologier, hvoraf GoalRef er den ene. Det ultimative mål i form af det blå stempel fra FIFA er således nået.

GoalRef-løsningen består i korte træk af en bold, der ved hjælp af kobberspoler og antenner kan kommunikere med anten-ner på målet samt en it-infrastruktur, som analyserer data om boldens placering og sender det krypterede signal videre til en modtager på dommerens arm. Alt sammen inden for 0,4 sekunder.

I efteråret 2011 indgik Mercon på vegne af GoalRef en licensaftale med Fraunhofer Institute i Tyskland. Fraunhofer skal bringe løsningen på markedet. For århusianske Mercon ser innovationssatsningen nu ud til at kunne give afkast i form af licensind-tægter.

Det interaktive hospital som basis for virksomheden Cetrea A/S

GoalRef er den intelligente fodbold

12 13

Hvis arbejdet er mobilt, skal værktøjet også være det. Sundhedsprofessionelle sidder sjældent ved skrivebordet. Derfor er det en udfordring, at deres it-værktøj befinder sig dér. Alexandra Instituttet har været med at finde ud af, hvordan data fra Systematics EPJ-system Columna og Capgeminis Book-Plan kan være tilgængelige på mobilenhe-der som smartphones og tablets.

Sundhedspersonalet kan nu se og opdatere den vigtige information mobilt. Udviklin-gen af den mobile løsning er foregået i en iterativ proces mellem etnografer, udviklere og sundhedspersonale.

Den mobile patientjournal er et vigtigt skridt på vejen til at frigøre læger og sygeplejersker fra computeren på kontoret, så de i stedet kan være hos patienterne og samtidig have de vigtigste informationer lige ved hånden. Det er også med til at styrke den rettidige og hurtige behandling, der er særlig vigtig for de akutte patienter og giver dermed en endnu større patient-sikkerhed.

Projektet er gennemført i regi af Caretech Innovation som er finansieret af Region Midtjylland og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Den mobile EPJ gør sundhedsarbejdet fleksibelt


Virksomheder

Brugere Forskning

Brugerne udgør den ene spids i trekanten, som

illustrerer metoden for forskningsbaseret bru-

gerdreven innovation på Alexandra Instituttet.

De tre parter – brugere, virksomheder

og forskere – indgår alle i forsknings-

og innovationsprojekterne.

14 15

The Visible Ear Simulator er en simulator, der træner ørekirurger i at udføre komplicerede og risikofyldte kirurgiske indgreb. Simula-toren er udviklet af Alexandra Instituttet i samarbejde med overlæge dr.med. Mads Sølvsten Sørensen fra Rigshospitalets øre-næse-halskirurgiske klinik og er støttet af Oticon-fonden.

Der findes allerede et antal øresimulatorer på markedet, men The Visible Ear Simulator har nogle klare fordele: Den største fordel er den meget realistiske visualisering af anatomien omkring tindingebenet og de indre øreorganer. Det er helt unikt, at man kan gengive knoglernes gennemsigtighed. Det betyder, at man rent faktisk kan se de organer inde bag ved knoglerne, som man skal styre udenom. Derudover er VES baseret på standardkomponenter, så hvis

man har en fornuftigt udstyret pc, et godt grafikkort og en Phantom Omni joystick, kan man umiddelbart begynde at anvende softwaren. Interaktionen foregår via det avancerede joystick Phantom Omni fra fir-maet SensAble. Joysticket er udformet som en pen i et bevægeligt ophæng, og når man ’borer’ med pennen på skærmbilledet af tin-dingebenet, får man en tydelig fornemmelse af den modstand, som knoglevævet giver.

OUTSMART er et EU-projektsamarbejde mellem private og offentlige virksomheder om fremtidens internetservices og -tek-nologier på miljø- og forsyningsområdet i smarte byer.

Målet med OUTSMART er at bidrage til fremtidens internet (FI) gennem udvikling af fem innovative økosystemer. Disse øko-systemer skal bane vej for en lang række pilotservices og -teknologier, der skal bidrage til optimering af energiforsyningen og lette adgangen til services og ressourcer i byområder. Dette vil sikre en mere bære-dygtig forsyning, hvorved belastningen på ressourcer og miljø mindskes. OUTSMART services og teknologier vil være baseret på en åben og standardiseret serviceinfra-struktur udviklet til miljø- og forsynings-området.

OUTSMART ledes af et konsortium af offentlige og private virksomheder fra Dan-mark og udlandet. Omdrejningspunktet for

aktiviteterne i projektet er fem europæiske byer og byområder kaldet klynger:

• Aarhus, Danmark: Vand og spildevand • Berlin, Tyskland: Affaldshåndtering • Birmingham, Storbritannien: Transport og miljø • Trento, Italien: Vandforvaltning • Santander, Spanien: Gadebelysning

Alexandra Instituttet står i spidsen for Aarhus-klyngen og arbejder sammen med Amplex og Aarhus Vand om at levere in-novative offentlige services inden for vand og spildevand. Disse services vil stille en række udfordrende krav til Fremtidens Internet.

Alexandra Instituttet er ligeledes ansvarlig for generelle formidlingsaktiviteter i projek-tet og for samarbejde med andre projekter under EU-programmet Future Internet Private Public Partnership, som OUTSMART er en del af.

VES træner ørekirurger i at udføre komplicerede kirurgiske indgreb

EU-projektet OUTSMART gør tilværelsen lettere for europæiske borgere


Galileo-projektet fokuserer på opbygning af viden og kommerciel udnyttelse af Galileo – den europæiske pendant til det amerikanske GPS-system. Når Galileo-infrastrukturen er på plads i 2014, giver systemet både større nøjagtighed end GPS og bedre muligheder for indendørs lokalise-ring.

Galileo åbner mulighed for at introducere positionsbestemmelse overalt, og meget tyder på, at positionsbestemmelse bliver en ny ’general purpose technology’ på linje med dampmaskinen eller internettet. Der har de seneste år været en rivende udvikling inden for brugen af elektroniske landkort og udendørs positionering med GPS.

Med den nye europæiske Galileo-sa-tellitnavigation bringer projektet denne udvikling indendøre, bl.a. illustreret i cases om indendørs navigation og overvågning af brandmænd i aktion.

Projektet foregår mellem følgende partnere: Videncentret for Landbrug, Terma A/S, Systematic Software Engineering, Aalborg Universitet, Institut for Datalogi - Aarhus Universitet, Business and Social Sciences – Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet og er den del af Højteknologifond-platfor-men.

Forskning og innovations-projektet Galileo åbner muligheder for at indbygge positioneringsbestemmelse i næsten alting

Case

s i a

nven

dels

esdi

men

sion

en

Temaer i forskningsdimensionen

TEMA

CASE

CASE

CASE

TEMA TEMA

Forr

etni

ngsr

esul

tate

r

F.ek

s. p

roto

typer

af

it-s

yste

mer

, des

ign

elle

r ko

mpet

ence

udvi

klin

g

Forskningsresultater

F.eks. inspiration, videnskabelige artikler

eller teoriudvikling

16 17

Samarbejdsmodellen

Der er nogle overordnede krav, der er gældende når, der etableres et fælles F&I-projekt med deltagelse af virksomheder og forskere fra universiteterne:

• Der skal være forskningsudfordringer på et niveau, der gør, at de deltagende for-skere kan publicere deres resultater i vel-anskrevne internationale tidskrifter og/eller konferencer. Det er her afgørende, at forskerne ikke ’bare’ fungerer som konsulenter men udfører reel forskning.

• Der skal være en klar erhvervsmæssig interesse. Det betyder, at virksomhe-den skal have en interesse i at udnytte de resultater, der måtte fremkomme i projektet. Et mål for interessen er ofte, hvor meget virksomheden vil investere i projektet i form af virksomhedens egne ressourser eller kontante midler.

• Der skal udvikles ny viden og teknologi, der kan danne basis for udvikling af forskningsbaserede kommercielle ydelser, som Alexandra Instituttet kan levere til en bred kreds af virksomheder.

Instituttets forsknings- og innovationspro-jekter tager altid udgangspunkt i problem-stillinger hos de deltagende virksomhe-der – i tråd med, at instituttet bedriver anvendelsesorienteret forskning.

Projekterne organiseres efter en model der sikrer både virksomhedernes og forskernes interesser:

• Virksomhedsdimensionen: Her er pro-jektet organiseret som et udviklingspro-jekt, hvor man med udgangspunkt i den enkelte virksomheds særlige udfordringer og behov opstiller en række relevante cases. I mødet med de forskningsmæs-sige temaer munder de forskellige cases i sidste ende ud i resultater som f.eks. analyser, prototyper og design – disse danner ofte basis for nye produkter, ser-vices eller processer hos de deltagende virksomheder.

• Forskningsdimensionen: Her er pro-jektet organiseret som et forskningspro-jekt, hvor der vælges forskellige temaer, som er interessante fra et forsknings-mæssigt synspunkt og selvfølgelig relevante for projektet. Når de forsk-ningsmæssige temaer i løbet af projektet bliver bragt i spil i forhold til virksomhe-dernes behov, kan dette f.eks. munde ud i nye teorier, teknologier og metoder.

For virksomheden fungerer projektet som et udviklingsprojekt organiseret i arbejds-pakker med milepæle og endelige leve-rancer. Forskerne indgår som en form for specialkonsulenter, men i og med at de ikke er betalt af virksomheden, indgår de på en anden måde og er med til at sikre at virksomheden faktisk udfordres i forhold til produktudviklingen.

For forskerne gælder, at projektet fungerer som et forskningsprojekt med et højt ele-ment af empirisk afprøvning og studier af brugssituationen. Og da virksomhederne er med som selvstændige partnere, er de med til at sikre, at projektet faktisk leverer

resultater, der kan anvendes af virksomhe-den. Og hvor forskerne udfordrer virksom-hederne, gælder tilsvarende at forskningen udfordres af problemstillinger fra anvendel-sesområdet.

I modellen fokuseres på samspillet mellem virksomhederne og forskerne. Brugernes behov kommer her ind på linje med virk-somhederne, dvs. anvendelighed i forhold til brugerne indgår i de enkelte cases. Og ligesom forskere og virksomheder gensidigt udfordrer hinanden, gælder det samme selvfølgelig i forhold til brugerne.

Matrix-organiseringen betyder ikke, at pro-jekterne kører som separate aktiviteter med henholdsvis forskning og udvikling. Det er væsentligt, at et projekt består af en inte-greret gruppe af personer fra de deltagende partnere, der arbejder sammen, selvfølgelig med hvert sit udgangspunkt og fokus.

Modellen fungerer på flere niveauer alt afhængig af, om samarbejdet er et konkret projekt med en enkelt virksomhed, en fami-lie af projekter med en eller flere virksom-heder eller et center.

For et projekt med en enkelt virksomhed vil de enkelte cases ofte handle om udvikling af en specifik prototype. For større projekter eller centre med flere virksomheder og forsknings-institutioner kan en case omhandle et specifikt anvendelsesområde, hvor der undervejs identificeres konkrete udviklingsprojekter. Det afgørende er, at virksomhedsdimensionen ta-ger udgangspunkt i faktiske anvendelser (do-mæner, temaer), og at forskningsdimensionen tager udgangspunkt i forskningsområder.


Alexandra Instituttets projektmodel bygger på

den anvendelsesorienterede tilgang til forskning

og innovation. Modellen tilgodeser både virk-

somheds- og forskningsinteresser ved at samle

projektets delelementer i to dimensioner

- en virksomhedsdimension og en

forskningsdimension.

Anvendelsesinspireret

Tidsdimensionen

Langt sigt

Mellem sigt

Kort sigtAnvendelsesorienteret

Anvendelser

Søgnin

g e

fter

ny

viden

NEJ

JA

NEJ JA

Inspiration for forskning

Ren grundforskning (Bohr) Anvendelsesinspireret

forskning (Pasteur)

Ren anvendelsesinspireret

forskning (Edison)

18 19

og teknologi i anvendelse til gavn for sam-fundet. Men måske i modsætning til Edison ser instituttet det også som en væsentlig opgave at dokumentere de forskningsre-sultater, der kommer ud af projekterne; ligesom det er en væsentlig opgave for instituttet at bidrage til, at forskningen ved universiteterne inspireres af relevante problemstillinger i samfundet.

Det er vigtigt, at der er en tæt integration mellem forskning og innovation, så der ikke opstår adskilte aktiviteter. Det kan være svært i praksis alt afhængig af de delta-gende virksomheder og forskere.

Som nævnt er alle projekterne rettet mod specifikke anvendelser/behov for løsninger inden for relevante områder. Ofte foregår projekterne i samspil med andre forsk-ningsprojekter på universiteterne, som kan

have mere langsigtede mål. Det enkelte projekt kan også indgå som et delprojekt på vej mod et større mål. Figuren viser tidsdimensionen for de forskellige typer af projekter, som instituttet kan være med i.

F&I-projekter, der kører i regi af institut-tet, er som nævnt fokuseret på konkrete anvendelser og har derfor ofte et kort sigte – fra få måneder til 2-3 år, men sjældent en længere horisont. Det betyder, at det er vigtigt at kunne opnå synergi mellem de forskellige projekter, så de enkelte projekter ikke optræder som isolerede øer men hæn-ger sammen. Det gælder både for projekter, der kører i forlængelse af hinanden og for projekter, der overlapper i tid.

Når der samarbejdes med universitetsfor-skere, er det selvfølgelig helt afgørende, at man kan se en progression i forskningen

over en længere tidsperiode. På den anden side er det selvfølgelig vigtigt at sikre, at hvert enkelt projekt yder et bidrag og ikke blot er en forsættelse, hvor man ikke kom-mer med væsentlige nye bidrag.

4 Donald E. Stokes: Pasteur’s Quadrant – Basic

Science and Technological Innovation, Brookings

Institution Press, Washington DC, 1997. Bogens

primære formål er at gøre op med den udbredte

forestilling om at alle teknologiske fremskridt

starter med basal forskning, anvendelsesinspi-

reret forskning, anvendelsesorienteret forsk-

ning og egentlig udvikling.

Tidsperspektivet mellem anvendelsesinspireret

og anvendelsesorienteret forskning


Anvendelsesorienteret forskning

Som nævnt er instituttet karakteriseret som et anvendelsesorienteret forskningsinstitut, og det er derfor vigtigt at præcisere, hvad der i den forbindelse forstås ved forskning.

Alle F&I-projekter, der udføres i regi af instituttet, er baseret på problemstillinger hos de deltagende virksomheder. Institut-tet udfører ikke forskning udelukkende med det formål at udvide erkendelsen (finde ny viden), dvs. ingen forskning for forsknin-gens skyld.

Pasteurs Kvadrant 4 illustrerer på udmærket vis forholdet mellem forskning, der er moti-veret af henholdsvis ønsket om at finde ny viden og/eller inspireret af anvendelser.

I øverste venstre hjørne finder vi Bohr, der eksemplificerer forskning, hvor man pri-mært tager udgangspunkt i ønsket om at

opnå ny viden uden nødvendigvis at have mulige anvendelser i tankerne. Niels Bohr bruges ofte som et eksempel på denne type forsker.

I øverste højre hjørne finder vi Pasteur, hvor man både er drevet af interessen for ny vi-den og mulige anvendelser. Den er opkaldt efter Louis Pasteur, der på den ene side ønskede at forstå de fundamentale mikro-biologiske processer og samtidig ønskede at kontrollere disse, f.eks. i forbindelse med gæringsprocesser i bl.a. vin og øl, ligesom han var optaget af udvikling af vaccina-tioner og sera mod sygdomme udløst af bakterieinfektioner.

I nederste højre hjørne finder vi Edison. Her er man primært drevet af nye anvendelser og Thomas Edison nævnes ofte som et eksempel her, da han i forbindelse

med at opfinde, udvikle og udbrede brugen af det elektriske lys, herunder en væsentlig forbedring af glødepæren, udelukkende havde interesse i anvendelserne og ikke de underliggende fundamentale principper.

Det er ikke sådan, at forskningen i Bohr-hjørnet ikke kan lede til anvendelser - eller at forskning i Edison-hjørnet ikke leder til nye viden. Det er i høj grad tilfældet, at ren grundforskning leder til (ofte revolu-tionerende) nye anvendelser; ligesom ren anvendelsesorienteret forskning leder til grundlæggende ny erkendelse. Kvadranten illustrerer udelukkende, hvilke motiver der primært driver forskningen.

Som anvendelsesorienteret forskningsinsti-tut fokuserer Alexandra Instituttet primært på den nederste højre rubrik, hvor det handler om at bringe den nyeste forskning

Pasteurs Kvadrant øverst til højre illustrerer

forholdet mellem forskning, der er motiveret af

både ønsket om at finde ny viden og samtidig er

inspireret af konkrete ønsker om anvendelser.

Behovsafdækningog idégenerering



Overgang til‘real life’

Des

ign

Eva

luering

Implementation

Des

ign

Eva

luering

Implementation

Des

ign

Eva

luering

Implementation

20 21

nem samarbejdet og ofte nye produkter og services baseret på de prototyper, der udvikles.

Instituttet opbygger tilsvarende nye kom-petencer, der leder til rådgivningsydelser og i mange tilfælde nye løsninger/produkter.

Resultater

Når der arbejdes med at definere og igang-sætte et projekt, er det væsentligt at sikre, at alle deltagende partnere får udbytte af projektet, ligesom man bør forholde sig til det samfundsmæssige udbytte.

Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt gælder generelt at:

• Man sikrer relevant forskning i og med, at projekterne tager udgangspunkt i samfundsmæssige/erhvervsmæssige problemstillinger

• Der udvikles nye produkter og services til

gavn for borgerne og erhvervsudviklingen

• Der genereres ny viden og teknologi, som kan formidles til en bred kreds af virksomheder.

For de deltagende virksomheder gælder at:

• Projekterne er målrettet virksomhedernes problemstillinger

• Virksomhederne udfordres i forhold til nye ideer gennem samarbejdet med forskerne

• Virksomheden får tilført ny viden og kan i mange tilfælde baserede en videre produktudvikling på prototyper udviklet i projektet.

For forskerne gælder at:

• Forskningen er baseret på et solidt empi-risk grundlag

• Der kommer inspiration til yderligere

forskning baseret på relevante sam-funds- og erhvervsmæssige problemstil-linger

• Forskningen er af høj kvalitet og har stor relevans. Mht. kvalitet kunne man frygte at samarbejdet med virksomheder måske ville medføre at ambitionsniveauet sæn-kes – det er ikke vores erfaring at dette er tilfældet.

For instituttet gælder at:

• Projekterne kan danne basis for udvikling af nye ydelser, løsninger og produkter der kan tilbydes en bred kreds af virksomhe-der på kommercielle vilkår.

Faserne i den iterative og inkrementelle proces,

som alle projekterne er organiseret i.


Metode

Instituttets forskningsmetode er baseret på en eksperimentel tilgang, hvor udvikling af ideer, teorier, teknologier etc. er baseret på et samspil mellem observationer af praksis og afprøvning.

Brugerinddragelse er helt central og omfatter en række aktiviteter som f.eks. etnografi-ske feltstudier, workshops i felten og i labs, afprøvning af prototyper i labs og i felten.

Udvikling og afprøvning af prototyper er ligeledes central og omfatter alt fra indledende mock-ups over prototyper, der demonstrerer brugergrænseflader og funktionalitet til industrielle prototyper (de-monstratorer), der kan anvendes i praktiske forsøg og er tæt på et egentligt produkt.

Arbejdet i projekterne er organiseret som en iterativ og inkrementel proces, hvor man gennemløber et større antal forholdsvis korte faser bestående af

1) en afprøvning/evaluering af resultaterne fra den forudgående fase, 2) en kravsspecifikation for den næste faste, 3) design og 4) implementation af næste fase.

En fase vil typisk omfatte udvikling af den næste version af prototypen, hvor der tilfø-jes ny funktionalitet og/eller nye elementer af grænsefladen, ligesom der kan være ændringer af funktionalitet og grænseflade fra tidligere udgaver af prototypen.

En fase kan også omfatte ændringer og/eller udvidelser af den underliggende soft-warearkitektur. Hvis projektet omhandler fysiske installationer, vil en fase kunne omfatte det fysiske design af installationen. Det er vigtigt, at hver iteration udgør en helhed, der kan afprøves/demonstreres i samspil kunder/brugerne.

Parallelt med udviklingen af prototyper vil der ofte være aktiviteter, der omfatter

yderligere brugerstudier, forretningsoverve-jelser samt formulering/udvikling af teorier, metoder og teknikker.

Prototyperne danner ofte basis for en videre-udvikling til et egentligt produkt enten hos en eller flere af de deltagende virksomheder eller af instituttet selv. Instituttet har derigennem bl.a. opbygget en portefølje af løsninger/pro-dukter, der kan markedsføres kommercielt.

Erfaringen er, at den eksperimentelle form er med til at sikre, at der konstant er fokus på, at resultaterne kan anvendes til det formål, de er tiltænkt, at der er fokus på det forretningsmæssige potentiale, og at der laves forskning af høj kvalitet.

Som det fremgår, er det en del af institut-tets metode/arbejdsform, at virksom-heder og brugere deltager i projekterne. Metoden bidrager dermed til en effektiv videnudveksling mellem virksomhederne, instituttet og evt. deltagende universiteter. Virksomhederne opnår ny viden gen-

22 23

Installationen kombinerer fysisk aktivi-tet med lyd og lys. Ti gynger hænger i et stort stillads, delt op i forskellige zoner og forsynet med bl.a. blå og grønne LED-lyskilder, som tændes, når man gynger. Samtidig aktiverer bevægelserne i hver zone en del af et større lydunivers. I det blå område aktiveres varierende beats, og i de grønne områder aktiveres klangtoner. Hvis besøgende i flere zoner begynder at gynge i takt, opstår en lydmæssig harmoni, som unikt kan opleves fra alle pladser i instal-lationen. PIXLSWING er udviklet af Alexandra In-

stituttets Center for Interactive Spaces i samarbejde med lys- og lyddesigner Rune Wehner, også kendt fra bandet Spleen United. PIXLSWING havde premiere på Ros-kildes Ånd- & Videnfestival i februar 2010. Til Roskilde-festivalen blev installationen tilpasset til de nye omgivelser.

Den interaktive installation PIXLSWING byder op til leg


ABC4Trust startede i november 2010 og løber over fire år. Det er et større forsk-ningsinitiativ, der ved hjælp af kryptografi-ske teknologier skal sikre bedre beskyttelse af borgernes privatliv og personlige oplys-ninger. Det er baseret på privatlivsfrem-mende teknologier, og Alexandra Instituttet bidrager med bl.a. en undersøgelse af, hvordan de forskellige kryptografiske byg-geklodser kombineres, en sammenligning af de konkrete bud på løsninger fra IBM og Microsoft samt udvikling af en fælles åben arkitektur for ABC-løsninger.

Målet med ABC4Trust er at demonstrere, at systemer baseret på Attribute-Based Credentials (ABC) kan understøtte både sikker identifikation og beskytte privatlivet, f.eks. i forbindelse med elektroniske ID-kort (eID), afstemninger, meningsmålinger osv. ABC4Trust sigter mod at etablere en samlet arkitektur og en fælles platform for

eksisterende ABC-systemer og teste disse i en række pilotforsøg.

ABC4Trust er et EU-finansieret projekt med et budget på 13,5 millioner Euro, hvoraf 8,85 millioner Euro kommer fra EU’s 7. rammeprogram, FP7. Konsortiet ledes af Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt am Main, Tyskland. De øvrige konsortiepartnere er: Alexandra Instituttet; Research Academic Computer Technology Institute, Grækenland; IBM Research-Zu-rich, Schweiz; Miracle A/S, Danmark; Nokia Siemens Networks, Tyskland; Technische Universität Darmstadt, Tyskland; Unab-hängiges Landeszentrum für Datenschutz, Tyskland; Eurodocs AB, Sverige; Cryp-toExperts, Frankrig; Microsoft Research and Development France SAS, Frankrig og Söderhamns Kommun, Sverige.

EU-projektet ABC4Trust skal øge borgernes sikkerhed på nettet

Forskning

Forr

etnin

g

IKT

Brugere og anvendelser

24 25

Service Platform er et landsdækkende in-novationsnetværk finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Netværket skaber stærke og varige forbindelser mellem virksomheder, forskere og videnmiljøer og sikrer virksomheder adgang til de nyeste landvindinger inden for serviceudvikling.

Service Platform sikrer udbredelse af de nyeste og mest effektive innovationsfor-mer, modeller for fremtidens serviceleve-rancer og forretningsmodeller, samt ikke mindst introduktion af de nyeste digitale muligheder og løsninger.

Service Platform drives af et konsortium, som omfatter i alt fem GTS-institutter, fem universiteter og to videnmiljøer. Konsor-tiets partnere har alle stor viden om og erfaring med service og serviceinnovation. De er bredt funderet inden for forsknings- og videnmiljøer og erhvervslivet og dækker geografisk bredt.

Hertil kommer tætte relationer til inter-nationale forskningsmiljøer som Stanford Humanities Lab, UC Berkely Center CITRIS, Manchester Business School og Stenden University.

Innovationsnetværket Service Platform bringer virksomheder og forskere tættere på hinanden


Helhedsorienteret innovationsproces

Instituttets primære opgave er at hjælpe virksomheder med at udnytte den nyeste viden og teknologi inden for ikt.

Dette indebærer dels hjælp til at definere og implementere relevante innovations-processer i virksomheden; dels hjælp til at idégenerere og implementere konkrete innovationer.

Det er instituttets erfaring, at det for at opnå succes med innovation er nødvendigt at samtænke tre væsentlige aspekter: a) forretning, b) ikt og c) brugere og anven-delser, således at disse er en integreret del af innovationsprocessen.

Instituttets kompetencer og ydelser dæk-ker alle tre aspekter og er baseret på den nyeste viden og forskning i alle områder. Disse kompetencer og ydelser bringes i spil i forbindelse med virksomhedernes innova-tion, som vist i ovenstående figur.

Der er dels nogle tværgående ydelser vedr. strategisk rådgivning, forretningsforståelse og forretningsudvikling, dels faseopdelte ydelser i forbindelse med at generere gode idéer og til at komme fra idé til et egentligt produkt.

Instituttet arbejder med at udvikle en egentlig helhedsorienteret innovations-proces, dækkende alle tre aspekter på en struktureret og fuldt integreret måde. Dette vil især komme virksomheder til gode, som ikke traditionelt har nogen ikt-erfaring, men som får behov for at integrere ikt ind i deres produktudvikling. Antallet af denne type virksomheder er kraftigt stigende, og en stor del af dem er SMV’er.

Det er vigtigt at understrege, at innovation ikke blot handler om at tage ny teknologi i brug og/eller indbygge ny teknologi i eksi-sterende produkter. Ny viden og teknologi kan være basis for at tilføre ny værdi, så

formålet med innovation er at identificere, hvordan ny viden og teknologi kan tilføre værdi.

Et godt eksempel er mobiltelefoner hvor de fleste producenter over en årrække har tilføjet ny teknologi i form af kamera, GPS etc., men uden at dette har givet nogen synlig gevinst for virksomhederne – tværtimod har profitten været faldende 5. Apple har derimod med iPhone formået at innovere mht. brugen af teknologi, lækkert design og smarte forretningsmodeller og dermed opnået en synlig gevinst.

Instituttet dækker et bredt spektrum af ak-tiviteter i forhold til innovationsprocessen. Instituttet har aktiviteter, der skal motivere virksomheder til at samarbejde med viden-institutioner omkring innovation.

For at opnå succes med innovationsprocessen

er det afgørende at integrere forretning, infor-

mations- og kommunikationsteknologien samt

brugere og anvendelser i forskningen.

Idegenerering

Forsknings- og innovationsprojekt

Udviklingsprojekt

Produktudvikling

Forretningsforståelse og forretningsudvikling

Stra

tegi

sk råd

givn

ing

Motivering

26 27

Dette projekt er en resultatkontrakt med Rådet for Teknologi og Innovation. Formålet er at udvikle nye it-baserede software-komponenter, interaktionsteknikker og udviklingsværktøjer, således at:

• Dansk erhvervsliv bliver i stand til ud-vikle moderne produkter og tjenester, der kobler it til den fysiske og brugsmæssige kontekst og leverer relevante informatio-ner, tjenester og oplevelser til brugerne i en given situation – såvel indendørs som udendørs.

• De udviklede ydelser, softwareværktøjer og interaktionsteknikker, vil kunne benyt-tes direkte i erhvervslivets innovation og produktudvikling fremadrettet. Dette illu-streres ved, at der konkret udvikles ydelser inden for to udvalgte anvendelsesområder: oplevelsesøkonomi i byrum samt energi og miljø.

I projektet arbejdes der med sensor-aktuator software-komponenter (her-under 6LowPAN integration), indendørs lokationsbaseret web-tjeneste og udvidet AR-tag komponent, design af tjenester til anvendelser i bymæssige og andre offent-lige omgivelser, design af kontekstsensitive tjenester og interaktion til bevidstgørelse om energiforbrug og miljøpåvirkning. De nye teknologier har være anvendt i en række udviklingsprojekter med private og offentlige virksomheder.

Som en væsentlig del af projektet er der afholdt en lang række videnudvekslingsak-tiviteter med virksomheder for at informere om mulighederne med de nye teknologier.

Kontekst-baserede tjenester og interaktionsteknikker


For mange virksomheder er det ikke oplagt, at de kan have udbytte af et sådant samar-bejde. Det er derfor vigtigt, at der laves en indsats for at synliggøre nytten af et sådant samarbejde. For mange virksomheder gælder, at de er motivereret for et samarbejde, da de kan se, at der er et potentiale for at anvende ny viden og teknologi i deres produkter. De ved dog ikke nødvendigvis hvordan.

Instituttet arbejder derfor med idégenere-ringsworkshops, hvor virksomheden (eller flere fra samme branche) præsenterer egne ideer og planer, og hvor forskerne præsen-terer projekter, der kan inspirere virksom-heden.

Resultatet af en sådan workshop er et idékatalog til nye produkter, som evt. kan danne grundlag for fælles projekter, alter-nativt kan virksomeden selv gå videre med ideerne.

I mange tilfælde gennemføres et fælles F&I-projekt som beskrevet tidligere.

Efter afslutningen af et F&I-projekt er det op til virksomheden at arbejde videre med resultaterne og omsætte disse til produkter gennem et udviklingsprojekt og efterføl-gende produktudvikling.

I mange tilfælde fravælger virksomheden dette – det kan være af forretningsmæs-sige grunde eller fordi, man måske ikke har de nødvendige kompetencer til at udvikle et egentligt produkt.

I de tilfælde vurderer instituttet om, man skal forsøge at ’sælge’ resultaterne til andre virksomheder, etablere en ny virksomhed, der kan arbejde videre med resultaterne, el-ler fortsætte udviklingen i regi af instituttet. Der er eksempler på alle tre muligheder.

Uanset om de deltagende virksomheder ønsker at gå videre med resultaterne, så gennemfører instituttet forretningsudvik-lingsaktiviteter under og efter projektet med henblik på at identificere mulige rådgivningsopgaver og løsninger/produkter baseret på de resultater, der er opnået i et givet projekt. Se næste afsnit.

5Kilde Erik Stridbæk

I arbejdet med den helhedsorienterede innova-

tionsproces kommer alle Alexandra Instituttets

kompetencer i spil fra motivering til egentlig

produktudvikling.

28 29

Hvis man skal være på forkant med ud-viklingen inden for forskning og teknologi og samtidig have forståelse for virksom-hedernes behov og selv drive kommerciel virksomhed, skal man balancere mellem ikke at være for forskningsorienteret og ikke fungere som en ’almindelig’ kommerciel virksomhed.

Videnopbygning

Da instituttet arbejder i krydsfeltet mellem forskningen og virksomhederne, er det afgørende, at instituttet har et højt viden-niveau og forståelse for, hvilke forsk-ningsmæssige tendenser, der kan blive erhvervs- og samfundsmæssigt relevante og tidsrammen for dette.

I modsætning til universiteterne har insti-tuttet ikke basismidler, der gør det muligt at finansiere en forskningsindsats, der kan sikre, at medarbejderne er på niveau med den nyeste forskning og teknologi og derigennem bidrager til forskningen. Dette sikres i stedet via et stærkt netværk til forskere og gennem F&I-projekter med deltagelse af universitetsforskere.

Det har også været helt afgørende for instituttet, at man fysisk er placeret tæt på universitetsmiljøerne – IT-byen Katrinebjerg i Aarhus og IT-Universitetet i København – hvilket sikrer den daglige kontakt til forskerne.

Mht. rekruttering har instituttet også været i stand til at tiltrække de bedste kandidater, ligesom det har været muligt at ansætte et stort antal ph.d.’er.

Instituttet er ikke og skal ikke være et universitet – på mange måder fungerer instituttet som de forskningslaboratorier, man ser hos private firmaer som IBM, Sun Microsystems, Microsoft og Xerox Parc. Her er der fokus på anvendelsesorienteret forskning rettet mod nye produkter. De ansatte er ofte personer, der brænder for at arbejde med udviklingen af nye avancerede teknologier, men som ikke er motiveret for en traditionel akademisk karriere.

En væsentlig del af videnopbygning er in-ternationalt samarbejde. Her har instituttets strategi hidtil været, at personlige relatio-ner til internationale forskere og konkrete samarbejdsprojekter er den meste effektive form for international videnhjemtagning. Endvidere gælder, at de fleste af institut-tets medarbejdere har stor føling med, hvad der foregår internationalt inden for deres område. Og endelig er de gode relationer til danske forskere en effektiv kilde til at nå internationale miljøer.

Instituttet har gennem sine EU-projekter været i kontakt med mere end 250 virk-somheder og universiteter i Europa – enten i igangværende projekter eller via ansøg-ninger.

Instituttet overvejer pt. de næste skridt omkring internationalisering.

Hvis man skal være på forkant med den forskningsmæssige og teknologiske udvik-ling, er det nødvendigt med en F&U-tilgang, som man f.eks. finder i de førnævnte forskningslaboratorier. Det er dog tilsva-rende nødvendigt, at instituttet besidder

forretningsmæssige kompetencer, der gør det mulig at forstå virksomhedernes behov. Denne balancegang kan være vanskelig men er nødvendig.

Den anvendelsesorienterede tilgang til forskning med innovation hos virksom-hederne som det primære mål gør, at der generelt er stort fokus på virksomhedernes behov og dermed, at forskningen skal tjene et formål.

Nye og nyuddannede medarbejdere ’op-drages’ derfor i den kultur, men mange af dem har ofte erfaring med erhvervspro-jekter fra deres (ph.d.-)studium. Mange medarbejder skifter ofte mellem at deltage i F&I-projekter og kommercielle projekter.

Instituttet rekrutterer også medarbejdere, der har erhvervserfaring. Det gælder både mht. overordnet ledelse, projektledelse og forretningsudvikling. Dette er så den omvendte situation, hvor der skal skabes forståelse for en forskningsmæssig tilgang.

Instituttet har endvidere prioriteret for-retningsforståelse som et vigtigt emne med (som beskrevet nedenfor) det formål at opnå en større forståelse for, hvordan for-retningsudvikling indpasses i F&I-projekter.

Videnopbygning handler også om forstå-else for virksomhedernes behov. Dette opnås i høj grad gennem fælles projekter, men den brede forståelse opnås gennem de netværksaktiviteter, som instituttet er involveret i.

Videnopbygning og udvikling af ydelser

ALEXANDRA-MODELLEN // VIDENOPBYGNING OG UDVIKLING AF YDELSER

”Digitale tråde over landskabet” er en app udviklet af Alexandra Instituttet til Museum Midtjylland. App’en skal give interesserede nye oplevelser og levende fortællinger uden for museet. App’en er skræddersyet til museets ønsker om at formidle på en ny måde. Resultatet er et formidlingsværktøj, der kobler fortid med nutid i den fysiske og digitale verden.

På mobiltelefonen bliver de usynlige histo-riske spor i landskabet synlige ved hjælp af lokationsbaseret mobil software og augmented reality – et digitalt lag oven på virkeligheden. Løsningen er baseret på gps, accelerometer og kompas, som findes i alle smartphones.

App’en er udviklet fra idé til produkt og testet sammen med en række brugere. Alexandra Instituttet har stået for den tekniske udvikling men har også været med i aktiviteter omkring brugerinddragelse og specifikation af app’en.

Mobilapplikationen Digitale Tråde udviklet til Museum Midtjylland skal få museumsgæsten op af sofaen

Resultater af projekter

Udvikling af ydelser

Ny videnNye teknologiske muligheder

Nye kompetencer

Prototyper

KonsulentydelserKompetenceudvikling

LøsningerPlatforme/modeller

30 31

De prototyper, der er udviklet i projektet, danner ofte basis for løsninger og/eller platforme/moduler, der kan indgå i konkre-te produkter. Dette kan ske i regi af en eller flere af de deltagende virksomheder, eller at instituttet selv udvikler disse. Det er en del af aftalegrundlaget for et givet projekt, hvem der måtte have rettighederne til at gøre dette efterfølgende – ofte er rettighe-derne delt, og der skal derfor laves en aftale om en kommercialisering af resultaterne.

Og endelig afhænger det selvfølgelig af modenhedsgraden i en given prototype og markedsmulighederne, om man går videre med at udvikle løsninger og/eller produkter.

Instituttets strategi på dette område er at tilbyde løsninger inden for et givet domæne, hvor prototypen har været udviklet og/eller afprøvet. En løsning er baseret på en teknologisk platform ofte i form af nogle softwaremoduler.

Et konkret salg omfatter (dele af) platfor-men og som regel en større eller mindre tilpasning rettet mod den givne kunde. Forretningsmodellen er en kombination af licenser, betaling for tilpasning samt en driftsaftale.

En løsning kan være mere eller mindre tæt på et færdigt produkt (hyldevare), men strategien er at for hvert salg udbygges platformen – dels med ny funktionalitet og dels tættere på et færdigt produkt.

I situationer, hvor rettighederne er delt, kan det komme på tale at lave en fælles produktudvikling for nogle af projektdelta-gerne – instituttet har dog ikke eksempler på dette.

Kuvøsemodellen

Et andet alternativ er at oprette en ny virksomhed, som deltagerne ejer i fælles-skab. Instituttet er medejer af sådanne to virksomheder, Partisia og Redia, hvor der er etableret en fælles virksomhed sam-men med de forskere, der har deltaget i projektet.

I tilfældet med Redia har instituttet afprø-vet en model for at fungere som kuvøse for et start-up, hvor det oprindelige forret-ningsgrundlag gjorde det vanskeligt at finde investorer til at etablere en virksomhed, der også havde midler til videreudvikling.

Der var på det tidpunkt allerede kunder til ’virksomhedens’ løsninger og instituttet var overbevist om, at der var et forretning-mæssigt potentiale. Der blev derfor lavet en aftale med de oprindelige udviklere om, at de blev ansat i instituttet og produktet blev videreudviklet (efter modellen beskrevet ovenfor) og markedsført af instituttet. I det omfang, der ikke har været nok kunder, har instituttet kunnet bruge dem på andre opgaver, ligesom andre af instituttets med-arbejdere har kunnet levere arbejdsopgaver til virksomheden. Instituttet har derfor fungeret som kuvøse indtil virksomheden blev bæredygtig.

Det var en del af aftalen, at når der var et passende forretningsgrundlag, skulle man etablere et fælles firma, hvilket var tilfældet efter 3 år, og Redia blev stiftet per 1.1.2010. Redia ejes i fællesskab af de personer der har deltaget i udviklingen og instituttet.

Det er en del af instituttets strategi at udvikle på kuvøse-modellen, idet F&I-pro-jekterne qua deres natur gør det svært at finde kapital hos de traditionelle investorer til at finansiere en ny virksomhed.

ALEXANDRA-MODELLEN // VIDENOPBYGNING OG UDVIKLING AF YDELSER

Resultaterne fra projekterne omsættes til

ydelser.

Udvikling af ydelser

Når man arbejder med forskningsbaseret innovation, ligger man forholdsvis tidligt i innovationsprocessen. Dvs. det kan være svært at identificere de konkrete produkter og services, der måtte komme ud af aktivi-teterne, ligesom et muligt marked først skal opdyrkes.

Det er i sagens natur svært at lave en markedsundersøgelse for et endnu ikke ek-sisterende produkt, specielt hvis man ikke kender slutproduktet.

På den anden side er man nødt til i et anvendelsesorienteret forskningsprodukt at have gjort sig forestilling om, hvad der evt. kan komme ud af et projekt i form af mulige produkter og services.

Der er selvfølgelig et betydeligt spænd fra F&I-projekter med en lang horisont, til projekter, der er rettet mod at udvikle et specifikt produkt og til køb af forsknings-baserede kommercielle ydelser. Men også for det sidste bevæger man sig ofte i de tidlige faser, hvor det kan være svært at vurdere markedspotentialet.

Instituttet har derfor stigende fokus på at inddrage forretningsudvikling på en syste-matisk måde i alle instituttets aktiviteter.

Det betyder, at alle projekter fremover skal have aktiviteter, der fokuserer på at identificere mulige ydelser og vurdere et evt. marked. Ved projektets start skal der være et første overordnet bud og dette konkretiseres løbende under projektet, og ved afslutningen skal der være en række konkrete ydelser, som man kan arbejde videre med efterfølgende.

De forskningsmæssige resultater af et F&I-projekt er ny viden (erkendelse) og nye teknologiske muligheder i form af teo-rier, metoder, teknikker, principper, ideer, algoritmer, processer, nye teknologiske muligheder, design/design principper etc.

De konkrete anvendelsesmæssige resulta-ter for de deltagende virksomheder/brugere er i form af: Prototyper af nye produkter der spænder fra mockups til industrielle prototyper (demonstratorer), der kan afprøves i praksis, udvikling af koncepter/løsninger, design af nye produkter, services og eller processer, analyser af f.eks. ar-

bejdsprocesser, it-sikkerhed eller software-arkitektur, evalueringer etc.

En væsentlig type af resultater fra et projekt er de kompetencer, som deltagerne opnår gennem deres deltagelse i projektet. Disse spænder fra kendskab og erfaring med at bruge den viden og teknologi, der anvendes og udvikles i projektet til erfa-ringer med de metoder og teknikker, der anvendes i projektet herunder offentlig/privat samarbejde.

Under og efter et projekt arbejdes der systematisk med at omsætte resultaterne til konkrete kommercielle ydelser.

Resultaterne af projektet – forskning, resultater og kompetencer – omsættes til konsulentydelser og kompetenceudvikling.

Konsulentydelserne er typisk i form af rådgivning, studier af brugeradfærd, udvik-lingsassistance, idégenerering, teknologi-vurdering og effektvurdering.

Kompetenceudvikling er typisk i form af efteruddannelseskurser, foredrag og pub-likationer.

32 33

ALEXANDRA-MODELLEN // OMSÆTNING AF FORSKNING TIL VÆRDI

EcoSense projektet skal udvikle metoder til omfattende måling, modellering og analyse af de komplekse faktorer, der påvirker vores CO2-fodaftryk.

Hypotesen er, at den rette kombination af mobil sensorteknologi, positionering og kollektive målinger i kombination med miljøanalyser og brugerinddragelse kan give os svaret.

Projektet EcoSense benytter f.eks. smartphones som en slags miljø-sensorer til gennem kollektive målinger at skabe passende anonymiserede billeder af folks bevægelses- og adfærdsmønstre i byer, i offentlige institutioner og i virksomheder.

Mønstrene skal bruges til at kortlægge CO2 fodaftryk og præsentere analyser for indi-vider og beslutningstagere på en forståelig måde med visuelle værktøjer.

Projektet kombinerer to niveauer af data: en bred kvantitativ datadel, der omfat-ter sensordata fra kollektive målinger og statistik. Disse data kan give os svar på, hvad mennesker gør og skal kombineres med kvalitative data, der kan give os svar på, hvorfor mennesker gør, hvad de gør.

Denne viden bruges blandt andet til at designe løsninger, som er relevante og brugbare for de mennesker, der skal bruge dem – løsninger, som har den ønskede effekt. De indsamlede data bruges også at lave kvantitative og kvalitative effektmå-linger og til at undersøge, hvordan projek-tets deltagerne oplever at bruge projektets løsninger.

Projektets partnere er Aarhus Universi-tet, Alexandra Instituttet, Insero Busi-ness Services, Grundfos, MARIMATECH, GridManager, Aarhus Kommune, Klimabe-vidst, Project Zero, ETH Zürich, Technische Universität Dortmund, Linköping Univer-sity og Københavns Kommune. Projektet er delvist finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

Forsknings- og innovations-projektet EcoSense udvikler metoder til at måle vores CO2-aftryk

Vi har i dette notat redegjort for nogle af Alexandra Instituttets erfaringer med forsk-ningsbaseret innovation og de modeller for offentlig/privat samarbejde, der er udviklet og afprøvet over en periode på mere end 10 år.

Hvis det skal lykkes med en effektiv omsætning af forskning til værdi, er det selvfølgelig en forudsætning, at der på uni-versiteterne findes forskningsmiljøer af høj international klasse, ligesom der skal være et stærkt og innovativt erhvervsliv, der kan samarbejde med forskerne.

Ud over private virksomheder kan en lang række offentlige institutioner fungere som samarbejdspartnere og medvirke til udvik-ling af nye produkter og services.

Det er endvidere en forudsætning, at der findes et miljø – på universiteter, GTS’er el-ler andre videninstitutioner – der på effektiv vis kan virke som katalysator for anven-delsesorienteret forskning og innovation. Her er det vigtigt, at man har forståelse og indsigt i, hvordan forskning foregår på universiteterne (som ikke er virksomheder) og hvordan virksomhederne fungerer for-retningsmæssigt.

I Danmark er vi godt stillet med hensyn til forskning, innovative virksomheder og et velfungerende GTS-net. Herudover har vi nogle styrkepositioner, der er forholdsvis unikke for Danmark.

Det gælder evnen til at samarbejde virk-somheder, brugere og videninstitutioner som beskrevet i afsnit 4. Jo længere man

fjerner sig fra Nordeuropa, desto mindre tradition har man for den form for sam-arbejde. Det gælder specielt alle de nye økonomier som f.eks. BRIK-landene.

Vi har endvidere en lang tradition for inter-disciplinært samarbejde. Som nævnt har instituttet medarbejdere med en bred vifte af baggrunde. Også her skiller Danmark og Nordeuropa sig ud.

Vi har derfor i Danmark de bedste chancer for at etablere anvendelsesorienterede forsknings- og innovationsmiljøer i et samarbejde mellem universiteter, GTS’er og private og offentlige virksomheder.

Forudsætninger for en effektiv omsætning af forskning til værdi

GTS

34 35

ALEXANDRA-MODELLEN // MERE OM OS

Alexandra Instituttet har også indsendt et bidrag til det arbejde, der pt. foregår med at udarbejde en ny innovationsstrategi for Danmark. Her foreslår vi konkrete tiltag til at styrke rammerne for anvendt forskning og innovation i et samarbejde mellem uni-versiteter, virksomheder og GTS’er.

Forslaget kan findes på www.alexandra.dk/indspil

FORSK2020-kataloget www.fi.dk/publi-kationer/2012/forsk-2020 er resultatet af en omfattende proces, hvorigennem en bred kreds af interessenter fra universite-ter, forskningsråd, ministerier, branche- og interesseorganisationer mv. har været involveret i at identificere de væsentligste og mest løfterige strategiske forsknings-områder for Danmark.

I den forbindelse har Institut for Datalogi og Institut for Informations- og Medievi-denskab - Aarhus Universitet, Datalogisk Institut – Københavns Universitet, DTU Informatik, samt Alexandra Instituttet og IT-Universitetet i København udarbejdet et høringssvar, hvor hovedbudskabet er, at vi lever i et digitalt samfund – på godt og ondt – og det danske samfund er dybt afhængigt af it.

Dette gælder stort set inden for alle sektorer af samfundet, hvor it både er en nødvendighed og en driver for vækst og velstand. It er samtidigt et selvstændigt område, hvor det er nødvendigt med en indsats for at sikre den it-infrastruktur, som samfundet er dybt afhængig af, lige-som it er et vigtigt erhverv.

Som konsekvens mener vi, at it burde have været et hovedområde i FORSK2020 på linje med de øvrige hovedområder, ligesom det bør sikres at it-forskning indgår som en væsentlig komponent i de øvrige områder.

Høringssvaret kan findes på www.alexandra.dk/detdigitalesamfund

Regeringens innovationsstrategi

FORSK2020 – Strategiske forskningshorisonter

Alexandra Instituttet er et almennyttigt aktieselskab med hovedsæde i IT-byen Katrinebjerg i Aarhus samt en afdeling på IT-Universitetet i København.

Instituttet driver anvendelsesorienteret it-forskning og innovation samt sælger it-ydelser og produkter til dansk erhvervs-liv. Instituttet er 100 procent ejet af den private erhvervsdrivende fond Aarhus Universitets Forskningsfond.

De godt 80 medarbejdere arbejdede i 2011 på 90 projekter, skabte en omsætning på 79 millioner kroner og et overskud på 2,6 millioner kroner efter skat. Overskuddet reinvesteres i it-forskning og innovation.

Omsætningen stammer fra:

• Offentlige projektmidler fra EU, stat, region og kommuner.

• Privat medfinansiering af udviklingsak-tiviteter.

• Salg af kommercielle ydelser til erhvervs-livet.

Alexandra Instituttet har siden 2007 været et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut – eller GTS-institut. GTS-institutterne er for-ankret i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der via Rådet for Teknologi og Innovation indgår treårige resultatkontrakter med GTS-institutterne om støtte til konkrete forsknings- og ud-viklingsprojekter.

De ni GTS-institutter varetager tre funk-tioner: 1) opbygning af forsknings- og udviklingskompetencer 2) udvikling og vedligehold af teknologisk infrastruktur og 3) videnspredning.

• Læs mere om Alexandra Instituttet generelt på

www.alexandra.dk

• Læs mere om instituttets ydelser på

www.alexandra.dk/dk/vi_tilbyder

• Læs mere om instituttets igangværende og

afsluttede F&I-projekter på

www.alexandra.dk/dk/projekter

• Læs mere om instituttets videnspredningsakti-

viteter på www.alexandra.dk/dk/vidennetvaerk

• Læs mere om instituttets faglige labs på

www.alexandra.dk/dk/labs

• Find kontaktinformation og biografier af alle

medarbejdere på

www.alexandra.dk/dk/medarbejdere

Mere information om Alexandra Instituttet

http://www.fi.dk/publikationer/2012/forsk-2020

http://www.fi.dk/publikationer/2012/forsk-2020

36

Direktør Ole Lehrmann Madsen +45 2015 4451 [email protected]

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S Åbogade 34 · DK-8200 Aarhus N · +45 7027 7012 Rued Langgaards Vej 7, 5B · DK-2300 København S · +45 7027 7091

www.alexandra.dk

KontaktAlexandra Instituttet

Udgiver: Alexandra Instituttet

Forfatter: Ole Lehrmann Madsen

Bidragyder: Michelle Bach

Foto: Side 2, 5, 8, 11, 12, 16, 20, 21 26, 27, 35, 25, 22, 23, 28, 29, 31, 32, 33, 36 og 37: Jesper

Voldgaard. Side 18: © Diffus Design, Lisbeth Holten. Model: Stina Resting, Hår og makeup: Annette Collin,

Tøjdesign: Mette Lindberg. Foto side 34 og 35: Rune Wehner

Grafisk design og layout: Tine Kaag Raun, Susanne Brøndberg

www.facebook.com/thealexandrainstitute

www.twitter.com/@alexandrainst

Alexandra modellen Erfaringer med forskningsbaseret innovationVersion 1 November 2012

http://www.alexandra.dk

alexandra modellen erfaringer med forskningsbaseret innovation · netværks- og matchmaking...

Documents