12068 beredskab / tryk · målopfyldelse vægt af krav samlet resultat værnepligtsuddannelse og...
Post on 01-Jun-2020
0 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Å R S R A P P O R T2003
APRIL 2004
1. Forord 1
2. Beretning 2
Mission og vision 2
Hovedopgaver 2
Overordnede resultater 3
3. Målrapportering 6
Indledning 6
Afrapportering på udvalgte resultatkrav 8
4. Regnskab 15
Driftsresultat 15
Driftsregnskab 15
Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 16
Indtægtsdækket virksomhed 17
Anlægsregnskab 18
Indtægtsbevilling 19
Sektorprogrammer 20
Aktstykke 19 10/10 2001 og 60 12/12 2001 21
Personale 23
Påtegning 24
Opfyldelsen af resultatkrav Forreste flap
Årets resultat Forreste flap
Det niveaudelte beredskab Bagerste flap
Organisation / Adresser Bagerste flap
Produktionsoversigt Bagerste flap
Mission og vision Bagside
I N D H O L D
Redningsberedskabet er omfattet af den folkeretlige beskyttelse
i den IV. Genèvekonvention af 1949 artikel 63, stk. 2, hvorefter
særlige organisationer af ikke-militær karakter, som har til
formål at sikre civilbefolkningens levevilkår, bl.a. ved fordeling
af hjælp og tilrettelæggelse af redningsvirksomhed af en
besættelsesmagt skal sikres samme rettigheder som anerkendte
Røde Kors-selskaber.
Ved tillægsprotokol I af 1977 til Genèvekonventionerne af 1949
vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede
konflikter, blev beskyttelsen af civilforsvarsorganisationerne
udbygget. I Danmark varetages civilforsvarsopgaverne af
redningsberedskabet.
Der blev ved denne tillægsprotokol indført et internationalt
kendemærke til identifikation af den organisation, der med
udførelsen af de i protokollerne nævnte humanitære opgaver har
krav på den folkeretlige beskyttelse. Mærket anvendes til
beskyttelse af organisationer og disses personel, bygninger og
materiel samt til markering af civile beskyttelsesrum.
Kendemærket er en ligesidet blå trekant på orangefarvet
baggrund.
Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
DK-3460 Birkerød
Telefon: +45 45 90 60 00
Fax: +45 45 90 60 60
E-mail: brs@beredskabsstyrelsen.dk
www.beredskabsstyrelsen.dk
Årsrapport 2003
Beredskabsstyrelsen
B: 2076-ØKO/2004
ISSN: 1600-1354
ISBN: 87-91133-66-1
forsiden:
værnepligtige under indsats i forbindelse
med olieforureningen der ramte bornholm og
ertholmene sommeren 2003.
foto: christiansø feltstation
Målopfyldelse Vægt af krav Samlet resultat
Værnepligtsuddannelse og operativt beredskab 30 27,0
1.1 ■ Uddannelse af 750 værnepligtige skal afvige mindst muligt 722 6 3,0
1.2 ■ Mindst 80 pct. af de værnepligtige skal bestå
den kompetencegivende brandmandsuddannelse 85% 5 5,0
1.3 ■ Mindst 50 pct. af de værnepligtige skal bestå
funktionsuddannelsen i redningstjeneste 69,7% 7 7,0
1.4 ■ 70 pct. af rekvirenterne skal være meget tilfredse
med beredskabscentrenes assistancer 70.0% 6 6,0
1.5 ■ Styrkelse af grundlaget for at yde international indsats Opfyldt 6 6,0
Skoleområdet 15 13,8
2.1 ■ Brugertilfredshed med kursusvirksomheden 3 ud af 3 skoler
opfylder kravet 4 4,0
2.2 ■ 2002-niveauet for kapacitetsudnyttelsen af
Beredskabsstyrelsens skoler skal fastholdes 81,5% 4 2,8
2.3 ■ Oplæg om udvikling af skoleområdet Opfyldt 7 7,0
Myndighedsområdet 30 28,3
3.1 ■ Udvikling af modeller og værktøjer til brug for indførelse
af risikobaseret dimensionering Opfyldt 7 7,0
3.2 ■ Initiativer til styrkelse af videns- og dataindsamling Opfyldt 7 7,0
3.3 ■ Øget antal af frivillige med 6-mdr. værnepligts baggrund 160 7 7,0
3.4 ■ Initiativer til styrkelse af den tværgående koordination
og gennemførelse af sårbarhedsudredning Delvist opfyldt 7 5,3
3.5 ■ Servicemål for sagsbehandlingstider 4 ud af 4 delmål
er opfyldt 2 2,0
Organisation og personale 25 25,0
4.1 ■ Analyse og reduktion i udgifter til administration Opfyldt 4 4,0
4.2 ■ Revision af Beredskabsstyrelsens langsigtede styringsgrundlag Opfyldt 5 5,0
4.3 ■ Analyseværktøj og ledelsesrapportering til lønstyring Opfyldt 3 3,0
4.4 ■ Etablering af fælles løndriftscenter Opfyldt 3 3,0
4.5 ■ Implementering af fælles koncernindkøbspolitik Opfyldt 3 3,0
4.6 ■ Redegørelse for Beredskabsstyrelsens stillingsstruktur Opfyldt 4 4,0
4.7 ■ Revision af Beredskabsstyrelsens IT-handlingsplan Opfyldt 3 3,0
Samlet opfyldelse 100 94,0
Det bemærkes, at resultatkrav 1.5 er blevet ændret i 2003 efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Temaer
■ Effekter og produkter
■ Ressourcer
■ Udvikling
O P F Y L D E L S E N A F R E S U L T A T K R A V
af resultatkontr akt for 200 3-2006
Å R E T S R E S U L T A T
fordelt på hovedopgaver og hovedformål
Oversigt over Beredskabsstyrelsens udgifter og indtægter i 2003
2003 priser Netto 2003 Udgifter 2003 Indtægter 2003
§16.61.01. Redningsberedskabet 430.366.562 512.459.169 -82.092.606
driftsopgaver 1)
1. Dagligt beredskab 38.162.570 41.271.858 -3.109.288
2. Uddannelse af værnepligtige 150.941.187 155.176.932 -4.235.745
3. Eksternt samarbejde og udvidet beredskab 29.226.671 30.908.240 -1.681.570
4. Uddannelse af personel fra det statslige
og det kommunale beredskab 52.742.604 59.299.047 -6.556.443
I alt 271.073.032 286.656.078 -15.583.046
st yrelsesopgaver5. Forebyggelse 8.940.437 8.962.979 -22.542
6. Tilsyn og beredskabsplanlægning 13.753.663 13.806.476 -52.813
7. Tilsyn med nukleare anlæg 10.098.914 10.177.280 -78.366
8. Varslingsberedskabet 30.292.210 30.292.210 -
9. Kemisk beredskab 9.033.093 9.045.342 -12.249
10. Internationalt beredskab 5.447.219 6.628.843 -1.181.624
11. Beredskabsudviklingsenhed 4.577.063 4.601.191 -24.128
I alt 82.142.598 83.514.320 -1.371.722
øvrige opgaver12. Uddannelse af frivillige mv. 13.922.360 14.037.732 -115.372
13. Tilskud til informationsvirksomhed 303.766 303.766 -
14. Kommunale støttepunkter 12.946.150 12.946.150 -
I alt 27.172.275 27.287.647 -115.372
støtteopgaver15. Hjælpefunktioner 4.147.032 4.167.913 -20.881
16. Generel ledelse og administration 48.120.011 50.464.581 -2.344.570
I alt 52.267.043 54.632.494 -2.365.451
17. Indtægtsdækket virksomhed -2.834.468 58.726.604 -61.561.072
18. Kommunal dimensionering 546.082 546.082 -
19. Korrektion mellem SCR og Navision Stat 2) - 1.095.943 -1.095.943
Afstemning mellem SCR-regnskaber og Navision Stat-regnskabet
Netto Udgifter Indtægter
2003 priser 2003 2003 2003
Konto 65 (SCR) og 55 (Navision Stat) Overførsler fra EU - 97.663 -97.663
Konto 67 (SCR) og 57 (Navision Stat) Renteindtægter og udbytter - 2.605.177 -2.605.177
Konto 15.80 (SCR) og 16.80 (Navision Stat) Afhændelse af brugt materiel - -1.524.314 1.524.314
Konto 15.70 (SCR) og 16.70 (Navision Stat) Afhændelse af transport materiel - -82.583 82.583
I alt - 1.095.943 -1.095.943
1) Beredskabscentre og skoler.
2) Afstemning mellem
SCR-regnskabet og Navision
Stat-regnskabet skyldes,
at konteringen af indtægter
varierer mellem de to
regnskabssystemer, jf.
nedenfor.
1 . F O R O R D
1
I denne årsrapport redegøres for Beredskabsstyrelsens
virksomhed i 2003. Fokus i årsrapporten er rettet mod
resultatkontrakten for 2003-2006, der indeholder
resultatkravene til styrelsen for 2003 – det første år i
den politiske aftale om redningsberedskabet efter
2002, der blev indgået af samtlige Folketingets partier
den 21. juni 2002.
Den helt centrale opgave for styrelsen i 2003 har
været at sikre en hurtig og effektiv opfølgning på de
mange nye initiativer i den politiske aftale om rednings-
beredskabet. Det gælder bl.a. ophævelsen af de krigs-
mæssige bestemmelser i beredskabsloven, tilpasning
af værnepligtsuddannelsen til det øgede fokus på
varetagelsen af rednings- og miljøopgaver, afvikling af
Beredskabsstyrelsen Nordsjælland, etablering af 2 nye
kommunale støttepunkter i hovedstadsområdet. End-
videre kan der peges på gennemførelsen af en natio-
nal sårbarhedsudredning. Endelig kan nævnes igang-
sættelsen af projekter vedrørende øget anvendelse af
frivillige i redningsberedskabet, risikobaseret dimen-
sionering af de kommunale redningsberedskaber,
udvidet data- og vidensindsamling og etablering af en
udredningsgruppe, som skal stå for bl.a. erfarings-
opsamling i forbindelse med forskellige typer ulykker.
Det statslige redningsberedskab har i 2003 ydet ca.
300 indsatser inden for brand, redning og miljø mv.
Indsatserne har vist, at der inden for alle opgave-
områder er behov for den assistancemulighed, som
det statslige redningsberedskab udgør. I forhold til
brandslukning deltog det statslige redningsberedskab
bl.a. i bekæmpelsen af flere store naturbrande, der
opstod som følge af det varme, tørre vejr i sommeren
2003. På miljøområdet medførte forliset af det kinesisk
registrerede fragtskib Fu Shan Hai den 31. maj 2003 en
omfattende indsats i forbindelse med olieforurenings-
bekæmpelse på Bornholm og Ertholmene. Endelig var
der også internationalt brug for redningsberedskabet.
Som følge af det voldsomme jordskælv i Bam i Iran i
juledagene blev Danmark anmodet om at yde
assistance. Beredskabsstyrelsen sendte herefter en
redningsstyrke på 57 mand sammensat af personel fra
det statslige og kommunale redningsberedskab, her-
under frivillige, til Bam medbringende redningshunde
samt avanceret rednings- og eftersøgningsudstyr.
Beredskabsstyrelsens medarbejdere, værnepligtige
og frivillige har således i årets løb lagt en betydelig
arbejdsindsats i at sikre gennemførelsen af de mål og
arbejdsopgaver, der følger af den politiske aftale, og
som for en stor dels vedkommende indgår som kon-
krete resultatkrav i resultatkontrakten. Denne indsats
har resulteret i, at kontrakten altovervejende er blevet
opfyldt. Dette er naturligvis tilfredsstillende i sig selv.
Men mindst lige så vigtigt er det, at resultatet betyder,
at styrelsen er kommet godt fra start i opfølgningen
på den politiske aftale om redningsberedskabet og
allerede i løbet af 2003 har fået realiseret centrale
elementer i aftalen. Med henblik på at understøtte
opgavevaretagelsen bedst muligt har Beredskabs-
styrelsen i november 2003 gennemført en tilpasning af
styrelsens organisationsstruktur. Tilpasningen inde-
bærer bl.a., at der er tilvejebragt en klarere opdeling
mellem myndighedsopgaverne og de operative opga-
ver, og at de nye opgaver og enheder, der er blevet
etableret som led i opfølgningen på den politiske
aftale, er blevet hensigtsmæssigt indplaceret i organi-
sationen.
2003 blev – ud over arbejdet med opfølgningen på
den politiske aftale og varetagelsen af opgaverne
inden for det statslige redningsberedskab – især
præget af, at der i det supplerende regeringsgrundlag
“Vækst, Velfærd – Fornyelse II” fra august 2003 indgik
et punkt om en samling af det civile beredskabs og
forsvarets opgaver med henblik på at sikre den bedst
mulige samordning af det militære og civile beredskab.
Styrelsen deltog i efteråret 2003 i en tværministeriel
arbejdsgruppe om opfølgning på dette punkt i det
supplerende regeringsgrundlag. På baggrund heraf er
det den 19. januar 2004 blevet besluttet, at ressort-
ansvaret for bl.a. Beredskabsstyrelsen pr. 1. februar
2004 overføres fra indenrigs- og sundhedsministeren
til forsvarsministeren.
De opgaver og initiativer, der fremgår af den poli-
tiske aftale, påvirkes ikke af ressortoverførslen. Der er
således sikret et godt fundament for, at der – i et kon-
struktivt samspil med forsvarets mange forskellige
kompetencer og kapaciteter – kan ske en yderligere
styrkelse af beredskabsområdet.
Jeg ser derfor frem til, at Beredskabsstyrelsen kan
yde sit bidrag til en fortsat udvikling af det samlede
beredskab inden for disse nye rammer.
Frederik Schydt
Direktør
mission og vision
Det indgår i Beredskabsstyrelsens resultatkontrakt for
2003-2006, at det langsigtede styringsgrundlag for
styrelsen skal revideres i 2003. I løbet af 2003 har
styrelsen derfor arbejdet med at formulere styrelsens
mission og vision samt opstille de strategiske udfor-
dringer, som styrelsen skal forholde sig til i de kom-
mende år for at kunne realisere sin vision. Revisionen
af det langsigtede styringsgrundlag er sket i lyset af
den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002
og erfaringerne med det hidtidige styringsgrundlag.
Beredskabsstyrelsen har herudfra formuleret føl-
gende mission og vision:
missionDet er Beredskabsstyrelsens mission at sikre samfun-
dets robusthed over for følgerne af ulykker og kata-
strofer, herunder terrorhandlinger, og samtidig undgå,
at skader på personer, ejendom og miljø opstår.
vision Det er Beredskabsstyrelsens vision, at det kommunale
og det statslige redningsberedskab fungerer som et
sammenhængende beredskab, samt at den tværgående
koordination af den civile sektors beredskab styrkes.
Beredskabsstyrelsen skal forholde sig til følgende
strategiske udfordringer for, at denne vision kan være
realiseret i 2006:
1. Kommuner og stat skal arbejde endnu bedre sam-
men om at sikre den bedst mulige forebyggende
og afhjælpende indsats gennem en optimal
arbejdsdeling, fordeling af ressourcer og priorite-
ring af opgaver.
2. Der skal ske en øget nyttiggørelse af de frivilliges
potentiale for redningsberedskabet.
3. Redningsberedskabet skal tilrettelægges mere
fleksibelt på grundlag af lokale risikovurderinger
og en styrket indsamling af data og erfaringer.
4. Samfundets sårbarhed skal analyseres, og der skal
på baggrund heraf etableres et dynamisk redskab
til at følge udviklingen i sårbarheden med henblik
på løbende at tilpasse beredskabet.
5. Fokus skal ændres fra tilsyn med til rådgivning af
kommunerne, herunder aktiv dialog om forebyg-
gende og afhjælpende tiltag.
6. På det operative område skal Beredskabsstyrelsen
målrette ressourcerne med særlig fokus på løsnin-
gen af rednings- og miljøopgaver.
7. Det samlede beredskabs muligheder for endnu
bedre at leve op til Danmarks internationale for-
pligtelser og bidrage til at afhjælpe humanitære
katastrofer i udlandet skal styrkes gennem øget
koordination og hurtigere respons.
Ovennævnte mission og vision vil danne udgangs-
punkt for Beredskabsstyrelsens virksomhed i de kom-
mende år. For en oversigt over Beredskabsstyrelsens
langsigtede styringsgrundlag, se årsrapportens bag-
side.
hovedopgaver
Ifølge beredskabsloven er redningsberedskabets
hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe
skader på personer, ejendom og miljø, såvel ved ulyk-
ker som katastrofer.
Styrelsen varetager forebyggende aktiviteter og
generel udvikling på det beredskabsfaglige område
samt løser en række operative opgaver, herunder
ledelsen af atomberedskabet. Ligeledes varetager
styrelsen tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til
de kommunale redningsberedskaber og andre myndig-
heder m.fl., koordineringen af planlægningen af den
civile sektors beredskab og gennemfører de opgaver
vedrørende den civile sektors beredskab, der ikke er
henlagt til de enkelte ministerier. Beredskabsstyrelsen
deltager i en række nationale og internationale sam-
arbejdsfora i bl.a. FN-, NATO- og EU-regi.
Endvidere leder Beredskabsstyrelsen det statslige
regionale redningsberedskab, som er placeret på
Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i Thisted,
Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. Beredskabs-
centrene har som hovedopgave at uddanne værneplig-
tige til redningsberedskabet samt at varetage statens
operative opgaver i det samlede redningsberedskab,
herunder de internationale opgaver. Herudover råd-
giver beredskabscentrene om redningsberedskabet,
planlægger og koordinerer det regionale mobilise-
ringsberedskab til indsættelse under katastrofer samt
deltager i det regionale totalforsvarssamarbejde.
Sidstnævnte opgaver løses også af Beredskabs-
styrelsen Fyn i Middelfart, der tillige løser opgaver for
Udlændingestyrelsen i forbindelse med indkvartering
af asylansøgere.
På Beredskabsstyrelsens skoler, dvs. Beredskabs-
styrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff
Slot i Gentofte, Beredskabsstyrelsens Højskole i
Snekkersten og Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole
i Tinglev, gennemføres en omfattende og bredt sam-
mensat vifte af beredskabsfaglige uddannelser for
personel i det kommunale og statslige redningsbered-
skab, politiet, frivillige i beredskabet m.fl.
Beredskabsstyrelsen var i 2003 en styrelse under
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Styrelsen blev pr.
1. februar 2004 overført til Forsvarsministeriet ved
kongelig resolution af 19. januar 2004.
2 . B E R E T N I N G
2
2 . B E R E T N I N G
3
overordnede resultater
Resultatkravene i Beredskabsstyrelsens resultatkon-
trakt 2003-2006 og er opstillet med udgangspunkt i
“Balanced Scorecard”-modellen med følgende temaer:
Effekter og produkter, ressourcer og udvikling.
Beredskabsstyrelsen har opfyldt hovedparten af alle
resultatkravene i kontrakten for 2003-2006 svarende til
en målopfyldelse på 94 pct. Overordnet vurderer
Beredskabsstyrelsen, at dette resultat er tilfreds-
stillende.
faglige resultaterDen høje målopfyldelse af styrelsens resultatkontrakt
er et udtryk for en positiv udvikling i Beredskabs-
styrelsens opgaveløsning. I 2003 er der således inden
for myndighedsområdet – sideløbende med de almin-
delige driftsopgaver – blevet gennemført en række
udviklingsprojekter. Det drejer sig for det første om
udvikling af risikobaseret dimensionering af de kom-
munale redningsberedskaber. Som led heri er der i et
tæt samarbejde med et stort antal kommuner bl.a.
blevet udviklet og afprøvet modeller til risikoidentifi-
kation og analyse af identificerede risici samt udarbej-
det materiale om kommunal risikopolitik.
For det andet er der i 2003 i et samarbejde med de
centrale aktører på beredskabsområdet blevet arbejdet
med at styrke dataindsamling og formidling af viden.
Beredskabsstyrelsen har herudover i 2003 udviklet en
ressourcedatabase, som gør det muligt for en aktør på
et større skadested og/eller en vagt/alarmcentral at
finde frem til, hvor en eller flere konkrete, relevante
ressourcer er allokeret og herefter rekvirere disse efter
behov. I ressourcedatabasen indgår såvel materielle
1. juledag 2003 blev Iran ramt af et voldsomt jordskælv, der blev målt til 6,5 på
den åbne Richterskala, og som ifølge de iranske myndigheder kostede ca. 26.000
mennesker livet og gjorde ca. 90.000 mennesker hjemløse.
I redningsindsatsen deltog redningsfolk fra en lang række lande herunder
Danmark. Det danske eftersøgnings- og redningshold udsendt af Beredskabs-
styrelsen var sammensat af personel fra det kommunale og statslige rednings-
beredskab samt frivillige. Udsendelsen blev finansieret af Udenrigsministeriet.
Beredskabsstyrelsens indsats var i høj grad et resultat af, at der i forbindelse
med den politiske aftale om redningsberedskabet 1998-2001(2002) blev fastlagt,
at redningsberedskabet fortsat skal yde en indsat i udlandet, og planlægningen
heraf skal styrkes. Der blev således i aftaleperioden udviklet og etableret et
redningskoncept, der opfylder internationale standarder for eftersøgnings- og
redningshold til internationalt brug. Indsatsen i Iran opfyldte Beredskabsstyrel-
sens forventninger til konceptet. Foto: Nanna Lise Vester og Beredskabsstyrelsen.
2 . B E R E T N I N G
4
ressourcer – for eksempel pumper, køretøjer eller
sandsække – som funktionelle specialister.
For det tredje er der blevet udarbejdet en hand-
lingsplan om etablering af en udredningsgruppe.
Udredningsgruppen skal indsamle, evaluere og for-
midle erfaringer fra udvalgte typer af hændelser eller
fra indsatser, som har givet særlige erfaringer.
Handlingsplanen vil danne grundlag for styrelsens
videre arbejde hermed. I forlængelse heraf blev der i
december 2003 etableret et kontaktudvalg vedrørende
udredningsgruppen med de relevante interessenter på
beredskabetsområdet. Også i forhold til forebyggelses-
området er der i 2003 blevet udarbejdet en handlings-
plan med henblik på at styrke indsatsen og sikre et
forstærket fokus på rådgivning af kommunerne.
Der er endelig for det fjerde på baggrund af
Frivilligenhedens handlingsplan fra december 2002
om øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet
i løbet af 2003 blevet gennemført en række initiativer
på frivilligområdet. Fælles for disse initiativer er, at de
har til formål at nedbryde barrierer, fremme fleksibel
uddannelse, formidle gode erfaringer og lette arbejdet
med hvervning og administration af frivillige i rednings-
beredskabet. Endvidere er der blevet etableret et
pilotprojekt med etablering af en frivillig indsats-
styrke, benævnt DFI, på Beredskabsstyrelsen Midt-
jylland. Pilotprojektet skal – som forudsat i den politi-
ske aftale – danne grundlag for en politisk beslutning
om etablering af en frivilligstyrke med særlig bered-
skabsfaglig kompetence til indsættelse ved langvarige
og mandskabskrævende indsatser.
Herudover stod Beredskabsstyrelsen i november
2003 for gennemførelsen af en national krisestyrings-
øvelse – KRISØV 03. Øvelsens overordnede formål var
at øve de nationale krisestyringsprocedurer, såvel
interne som eksterne, med hovedvægten lagt på
aktivering/forøgelse af beredskabet samt presse- og
informationstjeneste. Statsministeriets krisebered-
skabsgruppe samt et bredt udsnit af ministerier og
styrelser samt andre centrale myndigheder deltog i
øvelsen som øvelsesdeltagere.
Inden for det operative område er der i 2003 i over-
ensstemmelse med den politiske aftale sket en lukning
af Beredskabsstyrelsen Nordsjælland i Hillerød. Sam-
tidig er der af hensyn til den beredskabsmæssige dæk-
ning af hovedstadsområdet etableret to nye kommunale
støttepunktsberedskaber i henholdsvis Helsingør/-
Fredensborg-Humlebæk og i Greve kommuner.
Endvidere er uddannelsen af 3-måneders værne-
pligtige ophørt og 6-måneders værnepligtsuddannel-
sen er blevet tilpasset det nye antal værnepligtige og
det øgede fokus på varetagelse af opgaver inden for
redning og miljø. Det er derfor også positivt, at det
første år med gennemførelse af en fuld kompetence-
givende funktionsuddannelse i redning har resulteret
i, at ca. 70 pct. af de værnepligtige i 2003 har bestået
denne uddannelse. Samtidig viser styrelsens bruger-
tilfredshedsundersøgelser blandt de værnepligtige, at
brugertilfredsheden er steget fra 2002 til 2003.
Til styrkelse af indsatsen på ledelses- og kommuni-
kationsområdet ved større ulykker og katastrofer har
Beredskabsstyrelsen anskaffet to mobile kommunika-
tionscentre, der kan stilles til rådighed for relevante
beredskabsaktører. Anskaffelserne er et led i opfølg-
ningen på de initiativer til styrkelse af beredskabet,
der blev sat i værk efter terrorhandlingerne i USA den
11. september 2001.
Det landsdækkende sirenevarslingssystem gennem-
gik en omfattende modernisering som følge af, at TDC
nedlagde det såkaldte “Datapaknet”, som blev anvendt
til kommunikation mellem de forskellige komponenter.
Der blev foretaget en ombygning af kommunikationen
mellem styrecomputerne og sirenerne tilpasset TDC’s
nye “Alarmnet”, og programmellet i styresystemet
blev fornyet. Moderniseringen opfylder bl.a. et ønske
om, at der overalt i landet kan varsles med sirenerne
såvel enkeltvis som i klynger. Moderniseringen, der vil
give et fald i de årlige driftsudgifter, blev finansieret af
salget af beredskabscentret i Hillerød.
Beredskabsstyrelsen har også i 2003 fortsat arbej-
det med at øge mulighederne for at kunne yde huma-
nitær bistand i udlandet. Dette er dels sket gennem
samarbejdet i internationale organisationer som FN,
EU og NATO, dels gennem et bredt tværgående sam-
arbejde med nationale samarbejdspartnere, herunder
de kommunale redningsberedskaber. Som led heri har
Beredskabsstyrelsen i juni 2003 afholdt en temadag
om styrkelse af grundlaget for at yde international
indsats med deltagelse af politiet og forsvaret. I 2003
Efter en brand på virksomheden
Coloplast A/S i Nordsjælland
rekvirerede Helsingør Politi den
13. februar 2003 Beredskabs-
styrelsen Sjælland til at assi-
stere politiets tekniske afdeling
i forbindelse med udredning af
brandårsager.
Foto: Beredskabsstyrelsen
2 . B E R E T N I N G
5
deltog Beredskabsstyrelsen i flere internationale
humanitære opgaver, herunder navnlig i forbindelse
med jordskælvet i Bam i Iran og den humanitære ind-
sats i Irak.
Ud over drifts- og udviklingsopgaverne var 2003
præget af arbejdet med den nationale sårbarheds-
udredning og med opfølgningen på punktet i det sup-
plerende regeringsgrundlag vedrørende en samling af
det civile beredskab og forsvaret.
Med de opnåede resultater i 2003 er grundlaget
tilvejebragt for Beredskabsstyrelsens videre arbejde i
resten af den 4-årige periode, som den politiske aftale
om redningsberedskabet efter 2002 omfatter.
økonomisk resultat
Driftsregnskab 2003 16.61.01. Redningsberedskabet
2003 priser (mio. kr.)
Udgifter 512,5
Indtægter 82,1
Resultat (brutto) 430,4
Nettobevilling FL + TB 432,6
Resultat (netto) 2,2
Opsparing fra 2002 25,2
Til videreførsel 27,4
Som det ses, havde Beredskabsstyrelsen i 2003 et
mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til den tildelte
nettodriftsbevilling, svarende til et videreførelsesbe-
løb ultimo 2003 på 27,4 mio. kr. Videreførelsesbeløbet
skyldes flere forhold:
• Beredskabsstyrelsen Nordsjælland blev afviklet
hurtigere end forudsat.
• Der blev i 2003 afsat et beløb på 7 mio. kr. til ind-
førelse af digital forvaltning i 2004.
• 6,1 mio. kr. skyldes mindreforbrug i relation til
opfølgning på den politiske aftale om rednings-
beredskabet efter 2002, heraf et mindreforbrug på
4,5 mio. kr. i forbindelse med risikovurdering mv. i
det kommunale redningsberedskab.
Mindreforbruget på 4,5 mio. kr. er i overensstem-
melse med det planlagte, idet uddannelsesvirk-
somheden især vil ligge i 2005-2006.
• 9,2 mio. kr. skyldes mindreforbrug i relation til
Akt 19 10/10 2001 og Akt 60 12/12 2001 “terror-
aktstykkerne”. Mindreforbruget findes uddybet i
kapitel 4.
Videreførelsesbeløbet er således i høj grad disponeret
til konkrete projekter i årene 2004-2006.
Udover hovedkonto 16.61.01. Redningsberedskabet
administrerer Beredskabsstyrelsen hovedkontoen
16.61.03. Anlægsprogram, Redningsberedskabet. Der
redegøres nærmere for denne hovedkonto i kapitel 4.
vurderinger og forventninger til de kommende årRessortoverførelsen til Forsvarsministeriet indebærer
nye vilkår og muligheder for den fremtidige udvikling
på beredskabsområdet. Disse nye udviklingsmulig-
heder vil jævnsides med arbejdet med implementering
af den gældende politiske aftale komme til at præge
arbejdet i styrelsen i de kommende år. Et arbejde, der
vil være fokuseret på, hvorledes de nye muligheder
bedst kan nyttiggøres med henblik på at opnå en
yderligere styrkelse af hele beredskabsområdet.
Arbejdet med opfølgningen på den politiske aftale
vil ske i et samarbejde med alle relevante parter, her-
under ikke mindst kommunerne. Et centralt eksempel
herpå er overgangen til risikobaseret dimensionering
af de kommunale redningsberedskaber. Forberedel-
sen heraf i styrelsen forventes afsluttet ultimo 2004,
og kommunerne vil herefter på baggrund af risiko-
analyser skulle udarbejde de nye beredskabsplaner,
der udmønter den fremtidige risikobaserede dimen-
sionering af redningsberedskabet i de enkelte kom-
muner.
Et andet centralt eksempel er opfølgningen på den
nationale sårbarhedsudredning, der blev offentliggjort
i januar 2004. Den nationale sårbarhedsudredning
indeholder en række anbefalinger om at styrke såvel
overvågningen af samfundets sårbarhed som den
tværgående koordinering af den civile sektors bered-
skabsplanlægning. Mange af anbefalingerne ligger i
naturlig forlængelse af de opgaver vedrørende den
civile sektors beredskab, der bl.a. følger af ændringen
af beredskabsloven i 2003. Det må således forventes
at blive et centralt udviklingsområde for styrelsens
opgavevaretagelse i de kommende år.
I den politiske aftale indgår en midtvejsevaluering
af aftalen i 2004. Resultatet af denne evaluering vil få
stor betydning for udviklingen af styrelsens opgave-
varetagelse på en række områder. Det gælder ikke
mindst i forhold til frivilligområdet, hvor der bl.a. skal
træffes politisk beslutning om den fremtidige anven-
delse af frivillige i redningsberedskabet, herunder om
etablering af Den Frivillige Indsatsstyrke – DFI.
Endelig vil udviklingen blive præget af resultatet af
arbejdet i den arbejdsgruppe under Forsvarsministe-
riet, der inden udgangen af 2004 skal udarbejde et
oplæg til samling af det statslige redningsberedskab
og forsvaret.
I dette kapitel er der foretaget en målrapportering på
opfyldelsen af resultatkontrakten mellem Beredskabs-
styrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for
2003-2006.
Indledningsvis gives en generel orientering om
resultatkontrakten for 2003-2006 og dens sammen-
hæng til andre vigtige dele af Beredskabsstyrelsens
styringsgrundlag, herunder den politiske aftale om red-
ningsberedskabet efter 2002. Dernæst foretages en
afrapportering på udvalgte resultatkrav, herunder de
resultatkrav, det ikke er lykkedes at realisere fuldt ud.
indledning
Resultatkravenes fordeling på temaerne effekter og
produkter, ressourcer samt udvikling viser, at temaet
udvikling er vægtet højere end de to andre temaer.
Resultatkontrakten er således i høj grad en afspejling
af de krav, der blev stillet til Beredskabsstyrelsen som
følge af den politiske aftale om redningsberedskabet
efter 2002.
Beredskabsstyrelsen har i 2003 opfyldt hovedpar-
ten af resultatkravene – kun tre krav er ikke opfyldt
fuldt ud – svarende til en målopfyldelse på 94 pct.,
hvilket Beredskabsstyrelsen finder tilfredsstillende,
særligt fordi resultatkontrakten dækker ca. 85 pct. af
den samlede driftsbevilling i 2003.
En oversigt over samtlige resultatkrav og opfyldel-
sen af disse fremgår af omslaget til årsrapporten.
I det følgende gives en kort gennemgang af
Beredskabsstyrelsens resultatkontrakt for 2003-2006
opdelt efter hovedområderne i kontrakten: Værne-
pligtsuddannelse og operativt beredskab, skoleområ-
det, myndighedsområdet samt organisation og perso-
nale – herunder hovedområdernes sammenhæng med
andre dele af Beredskabsstyrelsens styringsgrundlag.
Som det fremgår, har Beredskabsstyrelsen i 2003
været på 298 indsatser.
værnepligtsuddannelse og oper ativt beredsk ab
Indsatser i 2002 og 2003
Antal indsatser Nettoudgifter Gennemsnitsudgift
(mio. kr.) pr. indsats (kr.)
2003 priser 2003 2002 2003 2002 2003 2002
Indsatser (ekskl. inter-
nationale indsatser) 298 386 4,7 5,7 15.786 14.870
Antal indsatser i 2003 fordelt efter type og niveau 1)
Brand Redning Miljø Diverse 2) I alt
Niveau 2 36 3 10 49
Niveau 3 68 31 75 75 249
I alt 104 34 85 75 298
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
6
skoleområdet
Udgifter i relation til uddannelse af kursister ved Beredskabsstyrelsens skoler 2002 og 2003
Gennemsnitsudgift Gennemsnitsudgift
Bruttoudgifter Nettoudgifter pr. kursisttime pr. kursisttime
(mio. kr.) (mio. kr.) Kursisttimer Brutto Netto
2003 priser 2003 2002 2003 2002 1) 2003 2002 2003 2002 2003 2002
Ledelse og organisation 5,0 5,5 4,7 5,7 13.532 12.825 369,5 425,7 347,3 444,4
Operation 38,6 33,2 34,1 29,3 91.878 82.137 420,1 403,8 371,1 356,7
Pædagogik 8,6 9,6 7,6 8,5 23.287 25.673 369,3 374,7 326,4 331,1
Forvaltning 1,0 2,6 1,0 2,5 2.684 6.898 372,6 371,1 372,6 362,4
Forbyggelse 4,4 6,1 3,7 5,3 10.339 8.474 425,6 721,0 357,9 625,4
Efteruddannelse af holdledere 2,2 2,5 2,2 2,5 3.360 11.184 654,8 222,6 654,8 223,5
I alt 59,8 59,4 53,3 53,8 145.080 147.191 412,2 403,6 367,4 365,5
1) Det bemærkes, at nettoudgiften ikke er i overensstemmelse med den i årsrapporten for 2002 anførte,
idet der er konstateret en opgørelsesfejl i tallene i 2002-årsrapporten.
1) For en oversigt over det niveaudelte beredskab, se årsrapportens omslag.
2) Niveauopdeles ikke. Diverse indsatser er udført i medfør af andre love end beredskabsloven,
f.eks. havmiljøloven.
Det ses, at udgifterne i forbindelse med uddannelse af
kursister på Beredskabsstyrelsens skoler stort set er
konstante i årerne 2002 og 2003, det gælder både
brutto- og nettoudgifter. Endvidere ses det, at antallet
af producerede kursisttimer ligeledes ligger på et sta-
bilt niveau i de to år.
Det konstante antal kursisttimer dækker dog over
nogle bevægelser mellem de forskellig brugergrupper.
Eksempelvis ses det, at antallet af kursisttimer i rela-
tion til frivillige er steget relativt kraftigt, hvilket må
betegnes som positivt set i lyset af, at der i den politi-
ske aftale om redningsberedskabet efter 2002 bl.a.
fokuseres på en øget nyttiggørelse af potentialet af
frivillige, herunder at frivillige skal udgøre en reel ope-
rativ del af beredskabet.
Endvidere ses det, at antallet af kursisttimer i rela-
tion til kommunale kursister er faldet fra 2002 til 2003,
hvilket skyldes at langt den største del af den særlige
efteruddannelse af holdledere, der blev besluttet iværk-
sat efter terrorangrebet på USA den 11. september
2001, blev afholdt i 2002. Ses der bort fra efteruddan-
nelse af holdledere er antallet af kursisttimer for kom-
munale kursister nærmest konstant i årerne.
På skoleområdet blev der i 2003 udarbejdet et
oplæg om struktur, indretning, samarbejdsformer mv.
på Beredskabsstyrelsens skoler. Som led i udarbejdel-
sen heraf blev der gennemført en evaluering af red-
ningsberedskabets chef- og lederuddannelse. Evalue-
ringen viste bl.a. en relativ stor tilfredshed med såvel
udbuddet af beredskabsorienterede kurser som ind-
hold mv. i kurserne. Endvidere viste evalueringen, at
det ikke-statslige kursistgrundlag for de mindre bered-
skabsorienterede kurser under områderne forvaltning
og ledelse fortsat forventes at være særdeles begræn-
set. Med udgangspunkt i evalueringen har Beredskabs-
styrelsen derfor iværksat en omprioritering af kursus-
udbudet med henblik på en reduktion af kurser inden
for de mindre beredskabsorienterede områder.
Herudover har Beredskabsstyrelsen gennemført en
analyse af de tre skolers udgifter til kursusaktiviteter.
Analysen har givet anledning til interne overvejelser
vedrørende bl.a. fastsættelse af kursuspriser i relation
til såvel prisniveau som til de forskellige grupper af
kursister. Overvejelserne pågår fortsat.
myndighedsområdetPå myndighedsområdet er der i resultatkontrakten
2003-2006 fem krav. Hovedparten af disse er en
direkte udløber af den politiske aftale om redningsbe-
redskabet efter 2002. Det gælder grundlag for risikob-
aseret dimensionering (resultatkrav nr. 3.1), udvikling
af Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver (3.2),
øget anvendelse af frivillige (3.3) og grundlag for styr-
kelse af samfundets beredskab (3.4), der alle afspejler
en række nye aktiviteter som led i den ved aftalen
ønskede udvikling af beredskabet. For en uddybning
af de nævnte krav se nedenfor
organisation og per sonaleI resultatkontrakten for 2003-2006 er der syv resultat-
krav, der vedrører organisation og personale. Disse
syv krav er alle opfyldt, hvilket underbygger Bered-
skabsstyrelsens bestræbelser på at være en veldrevet
organisation. Eksempelvis sikrer opfyldelsen af resul-
tatkrav nr. 4.2 om revidering af Beredskabsstyrelsens
langsigtede styringsgrundlag, at Beredskabsstyrelsen er
ajour med – og styrer efter – de nye styringsbegreber og
-koncepter i staten. Endvidere understøtter visionerne
i det reviderede styringsgrundlag – jf. bagsiden – de
aktiviteter, der er blevet iværksat på baggrund af den
politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002.
Udover de ovenfor nævnte fastsatte mål har
Beredskabsstyrelsen i 2003 arbejdet med udviklingen
af et tidsregistreringssystem for samtlige ansatte i det
statslige redningsberedskab. Systemet implementeres
i 2004, hvorefter det vil være muligt for Beredskabs-
styrelsen at fordele lønudgifter på hovedprodukter på
baggrund af det reelle tidsforbrug. Det betyder, at
Beredskabsstyrelsen vil opfylde kravene til niveau 4
om balanceret resultatstyring i Økonomistyrelsens
model for udvikling af statsinstitutionernes økonomi-
styring.
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
7
Gennemførte kursisttimer fordelt på brugergrupper i 2002 og 2003
Antal I procent
2003 2002 2003 2002
Frivillige 18.526 10.979 12,8 7,5
Ansatte i det statslige redningsberedskab 50.985 56.136 35,1 38,1
Ansatte i det kommunale redningsberedskab 51.373 60.376 35,4 41,0
Ansatte ved politiet 10.483 5.464 7,2 3,7
Ansatte ved private firmaer 6.616 8.820 4,6 6,0
Andre kursusdeltagere 7.097 5.416 4,9 3,7
I alt 145.080 147.191 100,0 100,0
I dette afsnit vil blive givet en afrapportering på
udvalgte resultatkrav, herunder de tre resultatkrav der
ikke er realiseret fuldt ud.
En farvemarkering viser resultatkravenes opdeling
i temaerne ressourcer, effekter og produkter og
udvikling.
resultatkr av nr. 1 .1
Måltallet om uddannelse af 750 værnepligtige til
6-måneders tjeneste skal afvige mindst muligt.
Resultatkravet er delvist opfyldt, idet der i 2003
blev uddannet 722 værnepligtige. Målopfyldelsen er
50 pct.
Udgifterne forbundet med uddannelse af værneplig-
tige udgjorde i 2003 150,9 mio. kr. Dette svarer til en
enhedspris pr. værnepligtig på 209.060 kr.
Ifølge den politiske aftale om beredskabet efter 2002
skal Beredskabsstyrelsen årligt færdiguddanne 750
værnepligtige. For at opnå dette har styrelsen et mål
om et fremmøde på 800 værnepligtige om året. I 2003
mødte 799 værnepligtige.
Hovedårsagen til, at måltallet på 750 værnepligtige
ikke blev opnået, var et uventet og større antal efter-
kassationer samt frafald sent i uddannelsesperioden.
Erfaringerne fra før medio 2002 viste, at der skulle
indkaldes et overskud på ca. 7 pct. på et hold for at
opfylde målet vedrørende færdiguddannede værne-
pligtige. Allerede på de tre første hold i perioden viste
denne procent sig utilstrækkelig, hvorfor der blev ind-
kaldt og mødte særligt mange værnepligtige på de tre
efterfølgende hold. Dette havde dog ikke den ønskede
effekt, idet frafaldet på disse hold – på grund af usæd-
vanligt mange efterkasssationer på to af holdene – blev
væsentligt over det normale niveau – nemlig 11 pct.
Beredskabsstyrelsen har efterfølgende drøftet
udsvingene i efterkassationen med de beredskabs-
centre, der har haft store afvigelser, og med centrenes
lægekonsulenter på et seminar for disse i efteråret
2003. Konklusionen på disse drøftelser er, at udsvin-
get må karakteriseres som tilfældigt.
Beredskabsstyrelsen har efterfølgende hævet frem-
mødenormen, og udviklingen i frafaldsprocenten
følges tæt.
resultatkr av nr. 1 .3
Mindst 50 pct. af de værnepligtige, der gennemfører
tjenesten, skal bestå den afsluttende prøve i funktions-
uddannelsen i redningstjeneste.
De værnepligtige gennemgår i løbet af deres
tjenestetid bl.a. en redningsuddannelse, som de får
mulighed for at afslutte med en prøve i funktions-
uddannelsen. Det følger af den politiske aftale om
redningsberedskabet efter 2002, at der fortsat skal
lægges vægt på en styrkelse af bl.a. det statslige red-
ningsberedskabs redningskapacitet. Resultatkravet for
2003 og de kommende år skal således ses i sammen-
hæng med den løbende udvikling af redningsuddan-
nelsen, herunder af øvelsesfaciliteter og materiel, der
vil ske for at sikre gennemførelsen af målsætningen
om at styrke redningskapaciteten. For 2003 var kravet
en beståelsesprocent på 50 – for årene 2004, 2005 og
2006 har Beredskabsstyrelsen som målsætning, at
kravene til beståelsesprocenterne skal være på hen-
holdsvis 65, 70 og 75 pct.
Resultatkravet er opfyldt. Den samlede beståelses-
procent var 69,7 pct. i 2003.
Den opnåede beståelsesprocent i 2003 er markant
højere end kravet for året. Dette indikerer, at
Beredskabsstyrelsen hurtigere end forventet har kun-
net omsætte de politiske intentioner om at øge fokus
på redning og miljøindsats gennem en ny og vel-
tilrettelagt funktionsuddannelse i redning. Kravs-
opfyldelsen dækker over en spredning i beståelses-
procenten mellem enkelte centre på mellem 58 pct. til
84 pct. Spredningen kan blandt andet forklares ved, at
der på nogle beredskabscentre er en relativt lille andel
af de værnepligtige, som vælger at gå op til prøven.
Et andet aspekt til vurdering af beståelsesprocenten
er, at udelukkende de værnepligtige, som har bestået
prøven i brandmandsuddannelsen, kan tage prøven i
redningstjeneste, og dermed reduceres antallet som
indstilles til prøven i redningsuddannelse yderligere.
Gennemsnitligt består ca. 93 pct. af de værnepligtige,
som vælger at tage prøven.
Målet for 2003 var et realistisk udgangspunkt for
en ny prøveform. Ved forbedring af den fremtidige
målopfyldelse bør der blandt andet fokuseres på en
større ensartethed i beståelsesprocenterne centrene
imellem og lægges større vægt på at motivere de
værnepligtige til at gå til eksamen, mens det tages i
afr apportering på udvalgteresultatkr av
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
8
Værnepligtige 2002 og 2003
Antal Nettoudgifter Gennemsnitsudgift
værnepligtige (mio. kr.) pr. værnepligtig (kr.) 1)
2003 priser 2003 2002 2003 2002 2003 2002
6-måneders værnepligtige 722 516 150,9 98,4 209.060 190.698
1) Det ses, at gennemsnits-
omkostningen for produktion
af en 6-måneders værnepligtig
er steget fra 190.698 kr. i 2002
til 209.060 kr. i 2003. Dette
skyldes, at der i 2002 tillige
blev uddannet 900 3-måneders
værnepligtige, hvorfor dele af
fællesudgifterne kunne henføres
hertil.
Den 31. maj 2003 sank den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai ud for Bornholmsnordspids efter en kollision med et containerskib, hvorefter ca. 500 tons afskibets brændstof (heavy fuel) flød ud i Østersøen, hvilket bl.a. resulterede i at3 kilometer kyststrækning blev ramt af olieforurening samt at 1.000-1.500 fugledøde. I forbindelse med uheldet og den efterfølgende olieforurening varetogBeredskabsstyrelsen en lang række opgaver, herunder bl.a.:
• Den samlede logistikopgave med tilvejebringelse og transport af materiel
og personel
• Oprettelse af midlertidige nøddeponering – Rønne havn – for miljøskibenes
opsamlede olie fra havet
• Afværgeforanstaltninger i Ertholmenes kystnære områder – i samarbejde
med SOK
• Transport og håndtering af 4 kilometer flydespærringer
• Opsamling af olie langs Ertholmenes klippekyster – i samarbejde med
Christiansø’s Forvaltning/Forsvarsministeriet og Bornholms Regionskommune
Beredskabsstyrelsen indsatte 185 værnepligtige med ledere og holdledere, svarende til i alt 15.395 timer.Foto: Beredskabsstyrelsen
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
9
betragtning, at en bestået prøve endnu ikke er direkte
kompetencegivende i relation til de kommunale bered-
skaber. På baggrund af den høje målopfyldelse i 2003
har Beredskabsstyrelsen som målsætning at forhøje
kravet for beståelsesprocenten i 2004 med 10 pct. fra
55 pct. til 65 pct.
resultatkr av nr. 1 .4
Mindst 70 pct. af rekvirenterne skal være “meget til-
fredse” med beredskabscentrenes assistancer.
Beredskabsstyrelsen har siden 2001 gennemført
tilfredshedsmålinger af beredskabscentrenes assistan-
cer. Der udsendes således – umiddelbart efter indsat-
sen – et spørgeskema til den rekvirerende myndighed,
hvor det dels er muligt at give en generel bedømmelse
(ikke tilfredsstillende, mindre tilfredsstillende, tilfreds-
stillende og meget tilfredsstillende), dels er muligt at
oplyse om eventuelle fejl eller mangler ved centrenes
assistancer. Oplysningerne anvendes især til kvalitets-
udvikling af centrenes ydelser, men kan også anven-
des som en generel indikator for tilfredsheden med og
kvaliteten af centrenes assistanceydelser. Der lægges
med resultatkravet op til at fastholde et højt tilfreds-
hedsniveau.
Resultatkravet er opfyldt. 70 pct. af rekvirenterne er
“meget tilfredse” med indsatserne, og 99 pct. af rekvi-
renterne er enten “meget tilfredse” eller “tilfredse”.
Besvarelse af skemaet er frivilligt for rekvirenterne,
og antallet af besvarelser, der ligger til grund for den
samlede tilfredshedsmåling og opfyldelse af kravet,
er dermed langt fra det samlede antal indsatser fra
beredskabscentrene. For 2003 er ca. halvdelen af ind-
satserne evalueret. Der evalueres ikke på indsatser,
hvor rekvirenten ikke har været til stede under ind-
satsen, hvilket betyder at antallet af besvarelser er
væsentligt lavere end det samlede antal indsatser.
Der udtrykkes i tilbagemeldingerne generelt stor
tilfredshed med alarmeringsfasen, mandskabets
optræden og med imødekommenhed og synlig
ledelse fra Beredskabsstyrelsens leder på skade-
stedet.
Tilfredshedsmålingerne giver Beredskabsstyrelsen
mulighed for yderligere at forbedre samarbejdet med
samarbejdspartnere på indsatsstedet, og dermed
understøtte Beredskabsstyrelsens mission om at sikre
befolkningen bedst muligt mod ulykker og katastrofer.
Målet om, at 70 pct. af respondenterne skal være
meget tilfredse med Beredskabsstyrelsens indsatser,
er som udgangspunkt tilfredsstillende.
Beredskabsstyrelsen har i 2003 afholdt nettoudgif-
ter på 38,2 mio. kr. til opretholdelse af et dagligt
beredskab.
resultatkr av nr. 2 .2
2002-niveauet for kapacitetsudnyttelsen af skolerne
skal fastholdes.
Beredskabsstyrelsen tilstræber, at samfundet og
beredskabet får størst mulig gavn af de faciliteter og
kompetencer, som skolerne kan tilbyde. Resultat-
kravet fordrer dels et stadigt fokus på markedsførings-
tiltag, fleksibel planlægning og samarbejde såvel
internt som eksternt på skoleområdet, dels udbud og
gennemførelse af relevante kurser og seminarer mv. I
2002 blev der opnået den hidtil højeste kapacitetsud-
nyttelse på 86,8 pct.
Resultatkravet er delvist opfyldt. Kapacitetsudnyttel-
sen i 2003 var 81,5 pct.
For 2002 var der forventet en lav kapacitetsudnyttelse
på skolerne som følge af en meddelt lav kursusdelta-
gelse fra politiet i forbindelse med EU-formandskabet i
2. halvår 2002. Men stik imod forventningerne blev
den faktiske kapacitetsudnyttelse den hidtil højeste,
hvilket ikke mindst skyldtes udnyttelsen af ledig kapa-
citet til den særlige efteruddannelse af holdledere, der
blev besluttet iværksat efter terrorangrebet på USA
den 11. september 2001.
Der var derfor et meget ambitiøst krav for 2003, at
kapacitetsudnyttelsen skulle fastholdes på 2002-
niveau. Den faktiske kapacitetsudnyttelse blev 81,5
pct. (hvilket giver en målopfyldelse på 93 pct.).
Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole har haft en
stabil kapacitetsudnyttelse. Faldet på Beredskabs-
styrelsens Højskole i 2003 kan forklares med, at
kapacitetsudnyttelsen i 2002 var meget høj som følge
af den særlige efteruddannelse af holdledere. Faldet
for Bernstorff Slot er et udtryk for, at det ikke er lykke-
des at få øget kommunal deltagelse i ledelses- og
forvaltningskurserne på den fælles chef- og leder-
uddannelse. Hertil kommer et fald i antallet af stats-
lige deltagere i forvaltningskurser.
Den gennem flere år konstaterede lille kommunale
interesse for de mindre beredskabsfaglige dele af den
fælles chef- og lederuddannelse bør medføre en til-
pasning af kursusudbudet, ligesom det kan overvejes
om der bør ske en tilpasning af skolestrukturen for at
opnå nødvendige effektiviseringer i budgetoverslags-
årene. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet et oplæg
til en ny skolestruktur i henhold til resultatkrav 2.3.
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
10
resultatkr av 3.1
Der skal i samarbejde med de kommunale parter
udvikles modeller og værktøjer mv. til brug for ind-
førelse af risikobaseret dimensionering i kommunerne.
Arbejdet med risikobaseret dimensionering er en
direkte udløber af den politiske aftale om rednings-
beredskabet efter 2002, hvoraf det fremgår, at der
inden udgangen af 2004 skal sikres indførelse af risi-
kobaseret dimensionering i kommunerne. Resulta-
terne opnået på området i 2003 er vigtige forudsæt-
ninger for, at denne målsætning kan opfyldes.
Resultatkravet er opfyldt, idet der i 2003 blev nedsat
en følgegruppe, gennemført projektseminarer og
projektmøder for udvalgte stifinderkommuner,
gennemført temadage, udviklet og afprøvet modeller
til risikoidentifikation og analyse af identificerede
risici samt udarbejdet oplæg om national og kommu-
nal risikopolitik.
Arbejdet med indførelse af risikobaseret dimensione-
ring i kommunerne har været kendetegnet ved et tæt
samarbejde med kommunerne. Beredskabsstyrelsen
har sammen med 14 stifinderkommuner arbejdet med
at udvikle en række metoder, kommunerne fremover
kan bruge til at skræddersy deres beredskaber efter
lokale risici. Et særligt aspekt i udviklingsarbejdet har
været beredskabets forebyggende indsats, da det er et
væsentligt element i redningsberedskabets virksomhed.
Herudover har Beredskabsstyrelsen og stifinder-
kommunerne arbejdet på at komme med et oplæg til
de regler, kommunale redningsberedskaber fremover
skal dimensioneres efter og til den uddannelse i risiko-
baseret dimensionering, kommunale beredskabs-
medarbejdere vil blive tilbudt.
Der blev i 2003 anvendt 2,8 mio. kr. i Beredskabs-
styrelsen til arbejdet med risikobaseret dimensione-
ring.
resultatkr av 3.2
Der skal i 2003 gennemføres initiativer til styrkelse af
videns- og dataindsamling på beredskabsområdet.
Arbejdet med styrkelse af videns- og dataindsam-
ling på beredskabsområdet er en direkte udløber af
den politiske aftale om redningsberedskabet efter
2002, hvoraf det fremgår, at der inden udgangen af
2004 skal sikres indførelse af elektronisk registrering
og indberetning af redningsberedskabets udryknings-
aktivitet. Resultaterne opnået på området i 2003 er
vigtige forudsætninger for, at denne målsætning kan
opfyldes. Styrket videns- og dataindsamling støtter
endvidere andre områder, eksempelvis indførelse af
risikobaseret dimensionering.
Resultatkravet er opfyldt, idet der i 2003 er etableret
en udredningsgruppe, udarbejdet en handlingsplan for
udvikling af forebyggelsesindsatsen, nedsat en
kontaktgruppe samt udarbejdet en rapport bl.a.
omhandlende parametre for obligatorisk elektronisk
indrapportering.
I 2003 har Beredskabsstyrelsen endvidere påbegyndt
specifikationen af et nyt registrerings- og indberet-
ningssystem for indsatsrelevante data – et arbejde,
som er gennemført i tæt samarbejde med især kom-
munerne.
I forbindelse med større og specielle hændelser har
det lokale redningsberedskab ofte behov for materiel
eller ressourcer, som almindeligvis ikke anvendes i det
daglige beredskab, og som der derfor ikke altid er et
umiddelbart overblik over. RessourceDatabasen er et
nyt operationsstøtteværktøj, udviklet af Beredskabs-
styrelsen. Værktøjet kan være med til at give dette
overblik.
Der anvendtes i 2003 3,5 mio. kr. i Beredskabs-
styrelsen til arbejdet med styrkelse af videns- og data-
indsamling på beredskabsområdet.
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
11
Kapacitetsudnyttelse 1)
I procent 2003 2002 2001 2000
Bernstorff Slot 75,1 85,0 86,4 69,2
Beredskabsstyrelsens Højskole 84,6 98,9 87,7 66,2
Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole 84,3 84,6 80,0 80,0
I alt 81,5 86,8 83,5 73,8
1) Kapacitetsudnyttelsen er
opgjort efter den ressource-
relaterede model. Modellen
tager udgangspunkt i skolernes
fysiske ressourcer (lokaler,
værelser mv.) Beredskabs-
styrelsen arbejder sideløbende
med en model, der tager
udgangspunkt i det antal kurser,
som udbydes i den samlede
kursusplan.
resultatkr av 3.3
Ultimo 2003 skal antallet af frivillige, tidligere 6-måne-
ders værnepligtige udgøre i alt 150 på Beredskabs-
styrelsens fem centre med værnepligtsuddannelse.
Med udgangen af 2002 var 97 sådanne frivillige til-
knyttet Beredskabsstyrelsens centre med værnepligts-
uddannelse. Formålet med resultatkravet er at øge
dette antal, således at det statslige redningsbered-
skab aktivt medvirker til at søge målsætningen på fri-
villigområdet realiseret. Arbejdet med en øget nyttig-
gørelse af det potentiale, som de frivillige udgør for
redningsberedskabet, er en direkte udløber af den
politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002.
Resultatkravet er opfyldt. Der er ved udgangen af
2003 skrevet kontrakt med i alt 203 frivillige, heraf 160
med 6-måneders værnepligtsbaggrund.
Opfyldelsen af målet er i høj grad et resultat af opret-
telsen af en særlig frivilligenhed i Beredskabsstyrelsen
og af den handlingsplan, enheden har udarbejdet.
Handlingsplanen fokuserer på anvendelse af frivillige i
redningsberedskabet, på anvendelse af frivillige i
Beredskabs-Forbundets regi, på sikring af sammen-
hæng mellem de frivilliges opgaver og uddannelse, på
etablering af regionale samlingspunkter for frivillige
på Beredskabsstyrelsens centre samt på etablering af
en permanent, central personelreserve af frivillige.
Frivilligenheden blev etableret i efteråret 2002 på
baggrund af den politiske aftale om redningsbered-
skabet efter 2002 og har folketingsmedlem Jens
Vibjerg som formand. I enheden deltog i 2003 repræ-
sentanter for de kommunale parter, Beredskabs-
Forbundet, Beredskabsstyrelsen og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Frivilligenheden indledte sit
arbejde med at pege på i alt 30 initiativer, der tilsam-
men sigter mod nedbrydning af barrierer mellem
beredskabets komponenter, formidling af forslag til
nye opgaver og motivering af redningsberedskabet til
at anvende frivillige i øget omfang. Et centralt element
i Frivilligenhedens arbejde består i at tilvejebringe det
fornødne grundlag for en politisk beslutning om
etablering af en central permanent personelreserve af
frivillige.
I 2003 har hovedopgaven for Frivilligenheden
bestået i at følge op på disse initiativer. Vedrørende
den centrale personelreserve er dette bl.a. sket gen-
nem etablering af et pilotprojekt på Beredskabs-
styrelsen Midtjylland, hvori såvel statslige som kom-
munale frivillige indgår. Status ved udgangen af 2003
for Frivilligenhedens arbejde er, at opfølgningen for-
løber planmæssigt, og at Frivilligenheden dermed i
2003 er nået langt i opfølgningen på initiativerne til at
øge anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet.
resultatkr av 3.4
Der skal iværksættes initiativer med henblik på en
styrkelse af den tværgående koordination inden for
den civile sektors beredskab og gennemførelse af en
national sårbarhedsudredning.
Arbejdet med bedre koordination og udfærdigelse
af en national sårbarhedsudredning er en direkte
udløber af den politiske aftale om redningsberedska-
bet efter 2002 samt en del af de initiativer, der er ret-
tet mod etablering af en ændret regional struktur på
det civile beredskabsområde.
Resultatkravet er delvis opfyldt, idet der i 2003 er
etableret en særlig sårbarhedsenhed, udarbejdet en
national sårbarhedsudredning, udarbejdet en national
beredskabsplan – der dog alene foreligger i udkast –
samt udarbejdet en plan for en krisestyringsøvelse
efter 2003.
Årsagen til, at den nationale beredskabsplan er forsin-
ket, og dermed alene foreligger i udkast, er blandt
andet, at der i november 2003 afholdtes en national
krisestyringsøvelse, KRISØV 2003. Kriseberedskabs-
gruppen, som har iværksat arbejdet med beredskabs-
planen, accepterede, at den endelige godkendelse af
planen afventede afholdelsen af krisestyringsøvelsen,
således at et arbejdsudkast kunne afprøves under
øvelsen, samt at erfaringerne fra øvelsen kunne indgå
i den endelige plan. Et revideret udkast til beredskabs-
plan forelå ved udgangen af 2003.
Det overordnede formål med sårbarhedsudrednin-
gen har været at kortlægge samfundets sårbarhed og
foreslå redskaber, der fremover kan sikre løbende vur-
deringer af sårbarheder inden for samfundsvigtige
områder. Udredningen inddrager derfor undersøgelser
af sårbarheder og beredskab på en række områder
som bl.a. energiforsyning, IT, teleinfrastruktur, føde-
varer, sundhedsvæsenet og CBRN.
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
12
Frivillige i det statslige redningsberedskab 2002 og 2003
Antal Nettoudgifter Gennemsnitsudgift
frivillige (mio. kr.) pr. frivillig (kr.)
2003 priser 2003 2002 2003 2002 2003 2002
Frivillige med kontrakt
med beredskabscentrene 203 154 3,4 0,4 16.653 2.409
Heraf med 6-måneders
værnepligtsbaggrund 160 97 2,7 0,2 16.653 2.409
Den store forskel på netto-
udgifterne i 2002 og 2003 skyldes,
at der i 2003 – på baggrund af den
politiske aftale om rednings-
beredskabet efter 2002 – blev
oprettet en særlig frivilligenhed i
Beredskabsstyrelsen med en
tilhørende økonomisk ramme
på 3 mio. kr.
Udredningen peger på, at trusler og risici i dag er
mere dynamiske og uforudsigelige end tidligere, og
dette stiller øgede krav til beredskabets samlede
omstillingsevne og koordinationen på tværs af sekto-
rer. Sårbarhedsudredningen fremkommer på den bag-
grund med en række anbefalinger med henblik på at
skabe et mere robust samfund gennem et mere hel-
hedsorienteret og koordineret sikkerheds- og bered-
skabsarbejde.
Samlet set konkluderes, at Danmark har et velfun-
gerende beredskab.
Beredskabsstyrelsen er hovedansvarlig for 17 ud af
de 33 anbefalinger i udredningen og forventer at
skulle bidrage til hovedparten af de resterende anbe-
falinger. Beredskabsstyrelsen indtager således en cen-
tral rolle i forbindelse med implementeringen af og
opfølgningen på størsteparten af anbefalingerne.
Opgaverne skal løses i et samspil med styrelsens eksi-
sterende opgavesæt og med udgangspunkt i eksiste-
rende kompetencer.
Den nationale sårbarhedsudredning blev afleveret
til regeringen den 31. oktober 2003 og offentliggjort
den 20. januar 2004.
Der anvendtes i 2003 1,9 mio. kr. i Beredskabs-
styrelsen til arbejdet med udfærdigelse af en national
sårbarhedsudredning.
resultatkr av 3.5
Servicemål for sagsbehandlingstider.
Resultatkravet er fastlagt med henblik på at yde en
god service ved at fastholde en lav sagsbehandlingstid
på centrale borger- og virksomhedsrettede områder.
Resultatkravet er opfyldt. 13 pct. af sagerne (kravet er
højst 20 pct.) om skriftlig rådgivning vedrørende red-
ningsberedskaberne er besvaret efter mere end 21
dage, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har
været 12 dage (kravet er højst 14 dage). Ved behand-
lingen af ansøgninger om godkendelse i relation til de
administrative forskrifter fastsat i medfør af bered-
skabslovens §33, stk. 1, er 10 pct. af sagerne (kravet er
højst 20 pct.) afgjort efter mere end 21 dage, og den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været 13 dage
(kravet er højst 14 dage).
resultatkr av 4.1
Reduktion i udgifter til administration.
Der skal i 2003 gennemføres en analyse af udgifter
til administration med henblik på at optimere de admi-
nistrative rutiner og udarbejdes en handlingsplan for
reduktion af udgifterne hertil i hvert af årene 2004-
2006.
Resultatkravet er opfyldt. Analyse og handlingsplan er
udarbejdet.
Beredskabsstyrelsens kontering af udgifter til admini-
stration er efter analysen i overensstemmelse med
Finansministeriets regler, således som de fremgår af
økonomi-administrativ vejledning. Andelen af udgifter,
der anvendes til generel ledelse og administration,
udgør således 11 pct. af Beredskabsstyrelsens sam-
lede udgifter. Formålet med den udarbejdede hand-
lingsplan er, at denne andel skal reduceres i perioden
2004-2006.
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
13
3 . M Å L R A P P O R T E R I N G
14
Værnepligtige øver skumudlægning som led i deres
uddannelse. Skumudlægning er et af de mange elementer,
som indgår i den kompetencegivende brandmandsuddannelse.
De værnepligtige er iført fuld åndedrætsbeskyttelse,
der anvendes ved brand og ved uheld med farlige stoffer.
Foto: Lars Holm
driftsresultat
driftsregnsk ab
1) Udarbejdet efter de almindelige
regnskabsprincipper, der
anvendes i staten.
Udgiftsbaseret regnskab.
Kilde: Regnskab for virksomhed.
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
15
Beredskabsstyrelsen fik i 2003 et samlet mindre-
forbrug på 18,2 mio. kr. Årsagerne hertil er følgende:
• Beredskabsstyrelsen Nordsjælland blev afviklet
hurtigere end forudsat.
• Der blev i 2003 afsat 7 mio. kr. til gennemførelse af
projekt til indførelse af digital forvaltning i 2004.
• Et videreførelsesbeløb på 6,1 mio. kr. i relation til
den politiske aftale om redningsberedskabet efter
2002, hvoraf de 4,5 mio. kr. skyldes et mindre-
forbrug i forbindelse med risikovurdering i det
kommunale redningsberedskab mv. Mindre-
forbruget på 4,5 mio. kr. er i overensstemmelse
med det planlagte, idet uddannelsesvirksomheden
især vil ligge i perioden 2005-2006.
Videreførelsesbeløbet er således i høj grad knyttet til
konkrete projekter i perioden 2004-2006. Beredskabs-
styrelsen har i 2003 afholdt udgifter på 11,2 mio. kr.
til styrkelse af redningsberedskabet som led i opfølg-
ningen på terrorangrebene i USA, jf. Akt 19 10/10 2001
og Akt 60 12/12 2001. Korrigeres herfor er det samlede
forbrug i 2003 på 430,4 mio. kr. svarende til et samlet
videreførelsesbeløb ultimo 2003 på 27,4 mio. kr.
For en mere uddybende redegørelse for forbruget på
aktstykkerne, se sidst i dette afsnit.
I 2003 havde Beredskabsstyrelsen et samlet mindre-
forbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til nettodriftsbevillin-
gen på 432,6 mio. kr. Mindreforbruget kan forklares
ved en hurtigere afvikling af beredskabscentret i
Hillerød end forventet. Mindreforbruget svarende til
0,4 pct. af bruttodriftsudgiften giver ikke anledning til
yderligere regnskabsmæssige forklaringer, jf. Rigsrevi-
sionens brev af 13. november 2003 vedrørende oplys-
ninger til bevillingskontrollen for finansåret 2003.
Af tabellen fremgår endvidere, at Beredskabs-
styrelsen i 2003 havde indtægter på 82,1 mio. kr., sva-
rende til en merindtægt på 10,4 mio. kr. i forhold til
Finanslov 2003. Årsagen hertil er bl.a. følgende:
• En indtægt på 1,0 mio. kr. i relation til indsatsen i
Irak.
• En indtægt på 1,4 mio. kr. vedrørende salg af
materiel i forbindelse med lukningen af beredskabs-
centret i Hillerød.
• En indtægt på 3,9 mio. kr. i forbindelse med olie-
forureningsindsatsen ved Grønsund i 2001. For en
uddybning heraf se nedenfor.
Herudover har diverse ekstraordinære indtægter i
2003, herunder overskud på den indtægtsdækkede
virksomhed, medvirket til forskellen mellem budget
og regnskab.
Driftsresultat: 16.61.01. Redningsberedskabet
2003 priser (mio. kr.) FL+TB 2003 Forbrug 2003 Difference
Bevilling 432,6 419,2 13,4
Opsparing fra 2002 (ekskl. Akt 19 og 60) 4,8 4,8
Resultat (ekskl. Akt 19 og 60) 437,4 419,2 18,2
Akt 19 og 60 (opsparing fra 2002) 20,4 11,2 9,2
Samlet resultat (inkl. Akt 19 og 60) 457,8 430,4 27,4
Driftsregnskab: 16.61.01. Redningsberedskabet 1)
Budget 2003
Løbende priser (mio. kr.) Regnskab 2003 FL+TB Difference Regnskab 2002 Budget 2004
Udgifter 512,5 504,3 8,2 505,0 486,1
Heraf løn 247,1 256,6 -9,5 246,3 251,4
Indtægter 82,1 71,7 10,4 83,1 73,8
Resultat, brutto -430,4 -432,6 2,2 -421,9 -412,3
Bevilling (netto) 432,6 432,6 - 408,7 412,3
Resultat (netto) 2,2 - 2,2 -13,2 -
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
16
Endelig ses det, at Beredskabsstyrelsen i 2003 har
afholdt udgifter for 512,5 mio. kr. svarende til et mer-
forbrug på 8,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes,
at Beredskabsstyrelsen har afholdt udgifter i relation
til Akt 19 10/10 2001 og Akt 60 12/12 2001, der finan-
sieres af opsparing fra tidligere år.
Ultimo 2003 er der et akkumuleret overskud på 27,4
mio. kr. Af overskuddet er 9,2 mio. kr. knyttet til Akt 19
10/10 2001 og Akt 60 12/12 2001, 6,1 mio. kr. er knyt-
tet til aktiviteter i relation til den politiske aftale om
redningsberedskabet efter 2002, mens 7 mio. kr. er
knyttet til projekt til indførelse af digital forvaltning.
Hertil kommer, at der vil blive afsat et beløb til på-
trængende bygningsvedligeholdelsesarbejder i 2004.
Endvidere ses det, at der er overført 8,8 mio. kr. fra
løn til finansiering af merforbrug på øvrig drift på
16.61.01.10. Almindelig virksomhed, jf. Budgetvejled-
ning 2001 punkt 2.6.5.
Bevillingsafregning: 16.61.01. Redningsberedskabet
Nettoudgifter
2003 priser (mio. kr.) Lønsum Øvrig drift i alt
1. Bevilling (B+TB) 256,6 176,0 432,6
2. Regnskab 247,1 183,3 430,4
3. Årets overskud 9,5 -7,3 2,2
4. Evt. overskud som bortfalder - - -
5. Akkumuleret overskud primo 2002 21,4 3,8 25,2
6. Dispositionsmæssige omflytninger -8,8 8,8
7. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2003 22,2 5,3 27,4
Akkumuleret resultat 2000-2003
Løbende priser (mio. kr.) 2003 Årets resultat 2002 2001 2000
27,4 2,2 25,2 38,4 13,1
Årets resultat fordelt på hovedopgaver (eksklusiv indtægtsdækket virksomhed)
2003 priser (1.000 kr.) Indtægter Udgifter Resultat
Driftsopgaver 15.583 286.656 271.073
Styrelsesopgaver 1.371 83.514 82.143
Øvrige opgaver 116 27.288 27.172
Hjælpefunktioner 21 4.168 4.147
Generel ledelse og administration 2.345 50.465 48.120
16.61.01.50 Risikovurdering mv. - 546 546
Korrektion mellem SCR og Navision Stat 1) 1.096 1.096
I alt 20.532 453.733 433.201
Bevilling (Netto) 432.600
Resultat (Netto) -601
bevillingsafregningog akkumuleretresultat
Kilde: Bevillingsafregning 2003,
statens budgetsystem, tabel 10150.
1) Afstemning mellem SCR-regn-
skabet og Navision Stat-regn-
skabet skyldes, at konteringen
af indtægter varierer mellem de
to regnskabssystemer. En uddyb-
ning heraf fremgår af omslaget
til årsrapporten, hvor fordeling af
udgifter på hovedformål er vist.
Kilde: Navision Stat. Bemærk at
tallene er eksklusiv overskuddet
på indtægtsdækket virksomhed
på 2,8 mio. kr.
Faldet i udgifter til driftsopgaver skyldes lukningen af
beredskabscentret i Hillerød og omlægningen af værne-
pligtsuddannelsen. Der har været en relativ markant
stigning i udgifterne til styrelsesopgaver, idet en stor
del af udgifterne til de aktiviteter, der i 2003 er igang-
sat på baggrund af den politiske aftale om rednings-
beredskabet efter 2002, skal henføres hertil.
Udgiftene til støtteopgaver i 2003 er væsentligt
lavere, end det var tilfældet i 2002. Beredskabs-
styrelsen har i 2003 – som led i opfyldelsen af resultat-
kravet vedrørende analyse af udgifter til administra-
tion – gennemført en konteringsanalyse, hvorefter
Beredskabsstyrelsens fordeling af udgifter på hoved-
opgaver er undergået mindre justeringer, således at
fordelingen er i overensstemmelse med Finans-
ministeriets regler og definitioner herfor.
Udgifterne til ledelse og administration af de de-
centrale enheder henføres herefter til støtteopgaver.
Hertil kommer, at udgifterne til IT og bygningsvedlige-
holdelse henføres til de hovedopgaver, de vedrører,
i stedet for som hidtil til støtteopgaver. Endelig har
Beredskabsstyrelsen i 2003 gennemført besparelser
i relation til de udgifter, der henføres til støtteopgaver.
Alt i alt er udgifterne til støtteopgaver således faldet i
forhold til 2002.
Stigningen i udgifter vedrørende øvrige opgaver i
forhold til 2002 skyldes oprettelse af Frivilligenheden
(2,4 mio. kr.) samt oprettelsen af støttepunkterne i
Helsingør/Fredensborg-Humlebæk og Greve kommu-
ner (7,1 mio. kr.). Begge opgaver er et led i opfølgnin-
gen på den politiske aftale om redningsberedskabet
efter 2002.
16.61 .01 .90. indtægtsdækketvirk somhedBeredskabsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed
påtager sig over for virksomheder, institutioner mv.
opgaver, der er afledt af redningsberedskabets almin-
delige virksomhed. Det drejer sig primært om assi-
stanceydelser, kursusvirksomhed, udlejning af kursus-
faciliteter og udlejning af beredskabsmateriel. Over-
skuddet udgør i 2003 2,7 mio. kr. og ligger således på
niveau med tidligere års overskud.
Det omkostningsbaserede driftsregnskab tager
udgangspunkt i tallene fra det udgiftsbaserede drifts-
regnskab. Udgifterne tillægges omkostninger til for-
rentning og afskrivning. Disse omkostninger udregnes
ved at multiplicere med en beregnet procentsats.
Det bemærkes, at i tallene for 2002
og 2003 er udgifterne til Akt 19
10/10 01 og Akt 60 12/12 01 fordelt
på de fire hovedopgaver, hvilket
ikke er tilfældet for 2001, hvor
udgifterne i relation til de to akt-
stykker optræder separat.
Kilde: Navision Stat og
årsregnskab 2002. Tallene er
eksklusiv indtægtsdækket
virksomhed.
indtægtsdækketvirk somhed
Kilde: Bevillingsafregning 2003,
Statens Budgetsystem, tabel
10152, Navision Stat og årsrapport
2002.
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
17
Oversigt over udgiftsudviklingen i Beredskabsstyrelsens hovedopgaver
2003 priser (1.000 kr.) 2003 2002 2001 2000
Driftsopgaver 271.073 282.557 295.848 295.350
Styrelsesopgaver 82.143 66.058 64.782 62.982
Øvrige opgaver 27.172 21.734 13.525 29.772
Støtteopgaver 52.267 65.136 66.994 68.388
16.61.01.50. Risikovurdering mv. 546
Akt 19 10/10 01 og Akt 60 12/12 01 8.747
I alt 433.201 435.485 449.896 456.492
Driftsregnskab: Indtægtsdækket virksomhed (udgiftsbaseret)
Akkumuleret
2003 priser (1.000 kr.) 2000-2003 2003 (R) 2003 (FL) 2002(R) 2001 (R) 2000 (R)
Indtægter 33.116 8.976 6.000 9.706 7.505 6.929
Udgifter 22.206 6.308 6.000 6.601 4.493 4.804
Nettoindtægt 10.910 2.668 - 3.105 3.012 2.125
Driftsregnskab: Indtægtsdækket virksomhed
(omkostningsbaseret)
2003 priser (1.000 kr.)
Indtægter 8.976
Udgifter 6.308
Forrentninger 252
Afskrivninger 315
Nettoindtægt 2.100
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
18
16.61 .01 .91 . indtægtsdækketvirk somhed, indkvarteringscentreEfter aftale med Udlændingestyrelsen driver
Beredskabsstyrelsen indkvarteringscentre for asyl-
ansøgere som indtægtsdækket virksomhed. De sam-
lede driftsudgifter modsvares af indtægterne, så der
budgetteres ikke med dækningsbidrag.
udgiftsbevillingBeredskabsstyrelsen fik på Finanslov 2003 tildelt en
udgiftsbevilling på 5,4 mio. kr. Hertil skal lægges en
merbevilling – jf. Akt 193 12/8 2003 – på 15,0 mio. kr.
Som det ses har Beredskabsstyrelsen i 2003
afholdt udgifter for i alt 15,9 mio. kr., svarende til et
mindreforbrug på 4,5 mio. kr.
Med det nævnte forbrug fås et videreførselsbeløb
ultimo 2003 på 19,6 mio. kr. Herfra skal trækkes 4,0 mio.
kr., idet Beredskabsstyrelsen kun har oppebåret indtæg-
ter for 21 mio. kr. i 2003, og ikke 25,0 mio. kr. som anført
på Tillægsbevillingsloven 2003. Årsagen til den mang-
lende indtægt er, at det indkomne tilbud på mobilise-
ringsstationen i Fredensborg ikke var tilfredsstillende,
hvorfor salget først forventes gennemført i 2004.
Beredskabsstyrelsen forventer – med henvisning til Akt
193 12/8 2003 – at genanvende indtægterne ved salget.
De 15,0 mio. kr. fra TB2003 skal, ifølge aktstykket,
anvendes til udbygning af garage- og depotkapacite-
ten ved Beredskabsstyrelsen Sjælland, udbygning af
øvelsespladsen ved Beredskabsstyrelsen Sjælland
samt afvikling af øvelsesanlæg i Nordsjælland. Der er i
2003 ikke udgiftsført større beløb på de nævnte pro-
jekter i 2003, idet de 15,0 mio. kr. først blev stillet
Beredskabsstyrelsen til rådighed på et relativt sent
tidspunkt. Mindreforbruget, og størstedelen af videre-
førselsbeløbet, er således allerede reserveret til de
nævnte projekter i 2004.
Kilde: Bevillingsafregning 2003,
Statens Budgetsystem,
tabel 10152, Navision Stat og
Årsrapport 2002.
anlægsregnsk ab
Kilde: Bevillingsafregning 2003,
Statens Budgetsystem,
tabel 10150.
Driftsregnskab: Indtægtsdækket virksomhed, indkvarteringscentre
2003 priser (1.000 kr.) 2003(R) 2003(FL) 2002(R) 2001(R) 2000(R)
Indtægter 52.585 53.800 52.721 74.364 73.666
Udgifter 52.418 53.800 52.778 73.641 73.692
Nettoindtægt 167 - -57 723 -26
Overskuddet i 2003 videreføres til driften i 2004, jf. anmærkningerne til FL2003.
Bevillingsafregning: 16.61.03. Anlægsprogram, Redningsberedskabet
2003 priser (mio. kr.) Udgifter Indtægter
1. Bevilling (B+TB) 20,4 25,0
2. Regnskab 15,9 21,0
3. Årets overskud 4,5 4,0
4. Overskud som bortfalder 4,0
5. Akkumuleret overskud primo 2003 15,1
6. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2003 15,6
Beredskabsstyrelsen havde ikke nogen indtægtsbevil-
ling på Finanslov 2003, men fik via Akt 193 12/8 2003
vedrørende salg af beredskabscentret i Hillerød og
mobiliseringsstation Fredensborg en indtægtsbevilling
på 25,0 mio. kr., hvoraf de 15,0 mio. kr. kunne gen-
anvendes på 16.61.03. Anlægsprogram, Rednings-
beredskabet, mens de resterende 10,0 mio. kr. blev
overført til 16.61.01. Redningsberedskabet for gen-
anvendelse til renovering af varslingssystemet. Som
det fremgår af bevillingsafregningen, har
Beredskabsstyrelsen kun oppebåret indtægter for
21 mio. kr. i 2003. Den regnskabsmæssige forklaring
herpå er, at det indkomne tilbud på mobiliserings-
stationen i Fredensborg ikke var tilfredsstillende,
hvorfor den ikke blev solgt i 2003.
Beredskabsstyrelsen har modregnet den mang-
lende indtægt i det akkumulerede videreførselsbeløb
på udgiftsbevillingen, jf. ovenfor. Mobiliserings-
stationen vil blive solgt i 2004.
indtægtsbevilling
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
19
Igangværende anlægsprojekter
Forventet Årets
2003 priser (mio. kr.) Start afslutning udgift Totaludgift
Etablering af brandøvelsesplads. Beredskabsstyrelsen Bornholm 2002 2004 9,6 10,9
Udbygning af recirkulationsanlæg. Beredskabsstyrelsens Teknisk Skole 2003 2004 0,1 0,9
Udbygning af øvelsesplads. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2003 2004 0,5 4,0
Afvikling af øvelsesanlæg i Nordsjælland. Beredskabsstyrelsen 2003 2004 0,1 3,0
Udbygning af garage- og depotkapacitet. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2003 2005 - 8,0
Renovering af garagepladsbelægning mv. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2003 2004 - 4,0
Indkvarteringsfaciliteter. Beredskabsstyrelsen Bornholm 2003 0,1 10,0
Midlertidige fritidsfaciliteter. Beredskabsstyrelsen Bornholm 2003 2004 0,1 2,2
I alt 10,5 43,0
Etablering af brandøvelsesplads ved Beredskabsstyrelsen Bornholm har været forelagt Finansudvalget.
Afsluttede anlægsprojekter
Forventet Faktisk Årets
2003 priser (mio. kr.) Start aflsutning afslutning udgift Totaludgift
Diverse mindre projekter ved centre og skoler 2002 2003 2003 0,6 0,6
Etablering af facilitetsbygning. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2002 2002 2003 1,2 2,0
Ombygning af administrationsbygning. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2002 2002 2003 0,3 0,5
Kloakseparering. Beredskabsstyrelsen Sydjylland 2003 2003 2003 1,3 1,3
Kloakseparering. Mobiliseringsstation Hjallese 2003 2003 2003 0,7 0,7
Nedbrydning af kommandocentral. Århus 2003 2003 2003 1,3 1,3
I alt 5,4 6,4
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
20
Beredskabsstyrelsen har siden 1994 gennemført pro-
jekter i de baltiske lande, Polen og Rusland. Den over-
ordnede målsætning for disse projekter har været at
forebygge nukleare ulykker samt at minimere effekten
af en eventuel nuklear ulykke med henblik på at redde
menneskeliv og miljø. Projekterne har været gennem-
ført som led i den sektorintegrerede miljøindsats i
Østeuropa. I 2003 har Beredskabsstyrelsen admini-
streret følgende programmer:
I årsrapport 2002 fremgik det, at der på underkontiene
16.51.12.76, 16.51.12.79 og 16.51.12.80 var et merforbrug
på henholdsvis 100.000 kr., 500.000 kr. og 400.000 kr.
Merforbruget på de tre konti skyldtes, at administra-
tionsbidraget, der overføres fra sektorprogramkontiene
til hovedkonto 16.61.01. Redningsberedskabet, fejlagtigt
var blevet udgiftsført på programkontiene. Denne fejl er
i 2003 blevet rettet, hvorefter videreførselsbeløbene på
de fire ovenstående konti er nulstillet.
Det ses, at alle fire sektorprogrammer er igangsat
før 2003. De fulde tilsagnsrammer er således udgifts-
ført i tidligere finansår, jf. Akt 212 12/5 2000 vedrø-
rende omlægning af budget og regnskabsprincipperne
for statslige tilsagn på tilskudsområdet. Der er således
ikke afholdt udgifter i 2003, men blot trukket på de
hensættelser, som tilsagnene har givet anledning til.
Alle fire programmer er forløbet planmæssigt i 2003.
Det bemærkes dog, at Beredskabsstyrelsen har
besluttet, at programmet 16.51.12.76. først evalueres i
2004, på trods af at evalueringen oprindeligt var plan-
lagt til at finde sted i 2003.
Beredskabsstyrelsens sektorprogrammer i 2003
Udbetalinger
2003 priser (1.000) Periode Tilsagnsramme i 2003 Udgiftsført
16.51.12.76. 2000-2002 3.000 100 3.000
16.51.12.77. 2001-2003 15.000 6.623 15.000
16.51.12.78. 2001-2003 3.000 1.175 3.000
16.51.12.79. 2000-2002 15.000 761 15.000
I alt 36.000 8.659 36.000
sektorprogrammer
aktst ykke 19 10/10 2001 og60 12/12 2001
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
21
Aktstykke 19 10/10 2001
Udgifter
Løbende priser (mio. kr.) Budget ultimo 2003 Restbudget Resultat Aktiviteter i 2004
To mobile kommunikationscentre 4,0 4,4 -0,4 Er færdiggjort. Afsluttet.
Et center har mødefaciliteter.
Tværgående kommunikation 3,2 0,6 2,6 Der er indkøbt to kommunikations- Der anskaffes yderligere fire mobile
enheder, der er indsat i kommunikationsenheder.
kommunikationscentrene. Udgift 2,6 mio. kr.
Afstivningsmateriel og sikkerhedsudstyr 1,3 1,4 -0,1 Er anskaffet. Afsluttet.
Særligt skumslukningsudstyr 1,1 0,7 0,4 2 sæt er anskaffet. Afsluttet.
Termisk eftersøgningsudstyr 0,3 0,3 0,0 1 sæt er anskaffet. Placeret ved støtte- Afsluttet.
punktet i Odense. Det bemærkes, at
der er anskaffet et sondekamera, idet
det har vist sig mere hensigtsmæssigt.
Kemikaliebeskyttelsesdragter mv. 2,8 2,7 0,1 100 stk. er anskaffet. Afsluttet.
Opgradering af det nukleare måleberedskab 6,6 7,2 -0,6 Opgradering foretaget. Afsluttet.
Øvelser i komplekse indsatssituationer 1,2 1,1 0,1 Er afholdt. Afsluttet.
Terrorforskning 5,0 2,2 2,8 Der er bl.a. udarbejdet følgende rapporter: Følgende projekter forventes bl.a.
• Analyse af redningsindsater ved gennemført i 2004-2006:
udvalgte terrorhandlinger. • Ph.D. projekt – løber over en tre-årig
• Beredskab, risikokommunikation periode – om risikokommunikation.
og reaktionsmønstre. • Tilsagn til Ministeriet for Fødevarer,
• Vejledning om redningsberedskabets Landbrug og Fiskeri om finansiering
indsats i højhuse, der er udsat for af et projekt vedr. det tværministerielle
ekstreme påvirkninger. beredskab på fødevareområdet.
Udgift 3,1 mio. kr.
I alt 25,5 20,6 4,9
Som en konsekvens af terrorangrebet på USA den 11.
september 2001 blev Beredskabsstyrelsen – via Akt 19
10/10 2001 og Akt 60 12/12 2001 – tildelt en bevilling
på i alt 49,3 mio. kr. til styrkelse af redningsbered-
skabet. I det følgende redegøres for anvendelsen
heraf.
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
22
Aktstykke 60 12/12 2001
Udgifter
Løbende priser (mio. kr.) Budget ultimo 2003 Restbudget Resultat Aktiviteter i 2004
Regionale samarbejdsøvelser 2,0 0,2 1,8 Samarbejdsøvelser i alle regioner, Restbudgettet forventes anvendt
undtagen Bornholm. på øvelser i 2004-2005.
Udgift 1,8 mio. kr.
Efteruddannelse af holdledere 6,7 3,6 3,1 Der er uddannet 1.770 holdledere. Afsluttet. Restbudgettet overført til
andre aktstykkerelaterede aktiviteter.
Dimensioneringssekretariat 1,0 0,3 0,7 Overført til den oprettede Afsluttet. Restbudgettet overført til
dimensioneringsenhed. andre aktstykkerelaterede aktiviteter.
Materielanskaffelser (støttepunkter) 11,7 11,8 -0,1 Der er bl.a. andet anskaffet: Afsluttet.
• 14 nødstrømsgeneratorer.
• 68 kemikaliebeskyttelsesdragter,
hvoraf de 40 stk. er placeret ved
udvalgte trin 2 kommuner.
• 3 rensepladser.
Etablering af database 1,0 0,9 0,1 Ressourcedatabase færdiggjort. Restbudget anvendes til udgifter
på serversoftware.
Styrkelse af kemikalieberedskabsvagten 1,0 0,7 0,3 Styrkelsen er realiseret. Styrkelsen videreføres.
Udgift 0,3 mio. kr.
Styrkelse af kendskabet til niveau 2 0,2 0,1 0,1 Der er bl.a. udarbejdet pjece Endnu ikke fastsat
om niveau 2 beredskabet. Udgift 0,1 mio. kr.
Tværkommunal ressourcepulje 0,2 0,1 0,1 Der er indgået en økonomisk aftale Der gennemføres bl.a.:
mellem Københavns Brandvæsen, • Opstartsseminar.
Beredskab Storkøbenhavn og • Øvelse.
Beredskabsstyrelsen. • Evalueringsseminar.
Udgift 0,3 mio. kr.
I alt 23,8 17,8 6,0
I 2003 blev der afsat yderligere 2,8 mio. kr. til materie-
lanskaffelser, der blev finansieret af mindreforbrug i
forbindelse med andre aktiviteter på de to aktstykker,
jf. ovenstående tabeller. Af dette beløb blev der i 2003
anvendt 1,7 mio. kr., bl.a. til trykluftapparater, spore-
udstyr og lytteudstyr. Det resterende beløb på 1,1 mio.
kr. anvendes i 2004 til kemikaliebeskyttelsesdragter.
Alt i alt fås således et samlet videreførelsesbeløb
ultimo 2003 på (4,9 + 6,0 – 1,7) 9,2 mio. kr.
olieudslip ved grønsundI 2001 var Beredskabsstyrelsen indsat i forbindelse
med olieforureningen ved Grønsund. I den forbindelse
afholdt Beredskabsstyrelsen direkte udgifter for 19,9
mio. kr., der blev udgiftsført på en beholdningskonto,
hvorfor de ikke indgik i regnskabet for 2001. I forbin-
delse med indsatsen var der udover de direkte udgifter
indirekte udgifter såsom administrationsudgifter og
renteudgifter (grundet det store udlæg). Disse blev
ikke udgiftsført på beholdningskontoen, men indgik i
regnskabet for 2001 og efterfølgende år for så vidt
renteudgifterne.
I 2003 fik Beredskabsstyrelsen fra rederiets forsik-
ringsselskab et aconto-beløb på 25,4 mio. Herfra skal
trækkes udgifter vedrørende skyldig moms på 0,3 mio.
kr. og et skyldigt beløb på 1,3 mio. kr. til Forsvarets
ingeniørregiment. Beredskabsstyrelsen har således en
indtægt på 23,8 mio. kr. i 2003. Heraf anvendes de
19,9 mio. kr. til at udligne beholdningskontoen. Alt i
alt får Beredskabsstyrelsen således en nettoindtægt
på 3,9 mio. kr. i 2003 pga. udgifter, der er udgiftsført i
tidligere regnskabsår.
4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E
23
olieforurening ved bornholmPå samme måde har Beredskabsstyrelsen i forbin-
delse med olieindsatsen ved Bornholm i 2003, efter
forliset af Fu Shan Hai, udgiftsført en række udgifter
på en beholdningskonto, således at regnskabet for
2003 ikke påvirkes af disse. Der er tale om et beløb på
5,5 mio. kr. Forsvarskommandoen forestår opkrævnin-
gen fra forsikringsselskabet.
per sonale
1) Der er ikke registreret specifik
årsværksfordeling for ansatte
under socialt kapitel i årene
før 2001.
Årsværksforbrug
2003 2002 2001 2000 FL2004
Antal årsværk, almindelig 637,9 672,8 674,7 649,9 624,0
heraf ansatte under socialt kapitel 1) 31,8 33,0 25,0 30,0
Antal årsværk, indtægtsdækket virksomhed 115,0 120,7 113,7 110,2 106,0
Indtægtsdækket virksomhed generelt 4,8 6,2 5,8 4,8 6,0
Indkvarteringscentre 110,2 114,5 107,9 105,4 100,0
Årsværk i alt 752,9 793,5 788,4 760,1 730,0
Til- og afgang af medarbejdere
2003 2002 2001 2000 2004(B)
Tilgang af medarbejdere 73 85 133 103 70
Afgang af medarbejdere 111 116 96 104 75
Nettotilgang -38 -31 37 -1 -5
Antallet af årsværk, samt den store afgang af med-
arbejdere i forhold til tilgang, afspejler lukningen af
beredskabscentret i Hillerød.
Der er løbende sket en tilpasning af medarbejder-
staben, så der er tilført personaleressourcer til de
udviklingsområder, der er defineret i den politiske
aftale om beredskabet. Ikke mindst opgaverne i
forbindelse med dimensionering af det kommunale
redningsberedskab, dataindsamling og statistik samt
national sårbarhedsanalyse har krævet særlige res-
sourcer. Samtidigt har Beredskabsstyrelsen arbejdet på
at tilpasse ressourceforbruget på det administrative
område. Der er således i 2003 etableret et fælles drift-
center for lønudbetaling ved Beredskabsstyrelsens
center i Thisted, og der er foretaget en personale-
tilpasning vedr. administrationen af værnepligtige.
På personaleområdet er der i 2003 bl.a. gennem-
ført en revision af Beredskabsstyrelsens koncept for
medarbejderudviklingssamtaler, og der er gennemført
forhandlinger om overgang til nyt lønsystem med det
uniformerede personales faglige organisationer.
Aftalerne er efterfølgende godkendt i Personale-
styrelsen. Endvidere er der udviklet et nyt koncept for
lønstyring – herunder indført et nyt lønbudgetterings-
system og et ledelsesrapporteringssystem, der mulig-
gør en individuel målretning af personaleressourcerne
ved styrelsens decentrale enheder.
Beredskabsstyrelsen aflægger hermed årsrapport for
2003 udarbejdet i overensstemmelse med Økonomi-
styrelsens vejledning om årsrapporter. Der er søgt
givet et dækkende billede af Beredskabsstyrelsens
resultater, aktiviteter og økonomiske situation samt
redegjort for bl.a. de regnskabsmæssige oplysninger,
herunder det samlede finansielle resultat.
Beredskabsstyrelsens årsrapport for 2002 er frem-
lagt i henhold til Akt 63 af 11/12-2002.
Årsrapporten giver et retvisende billede af
Beredskabsstyrelsens økonomi og faglige resultater,
jf. §41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af
18. marts 2001 (Regnskabsbekendtgørelsen).
For så vidt angår de dele af regnskabet, der svarer til
det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabs-
bekendtgørelsens §39 opfyldt.
Birkerød, den 26. marts 2004
Frederik Schydt
Direktør
København, den 26. marts 2004
Ib Valsborg
Departementschef
Beredskabsstyrelsens og redningsberedskabets
opgaver er fastlagt i beredskabsloven, beskyttelses-
rumsloven, loven om nukleare anlæg, loven om
sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved
atomanlæg mv., loven om våben og eksplosivstoffer,
bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods samt
udlændingeloven. Indtil udgangen af 2003 varetog
Beredskabsstyrelsen endvidere opgaver i henhold til
fyrværkeriloven.
L O V G R U N D L A G
P Å T E G N I N G
24
Kommunalt støttepunkt
Statsligt støttepunkt / statsligt beredskabscenter
Beredskabsstyrelsen
Nordjylland
Beredskabsstyrelsen
Midtjylland
Beredskabsstyrelsen
Sydjylland
Beredskabsstyrelsen
Sjælland
Beredskabsstyrelsen
Bornholm Aalborg
Århus
Kalundborg
Nykøbing Falster
Greve
Fredensborg
Odense
FredericiaEsbjerg
D E T N I V E A U D E L T E B E R E D S K A B
pr. 01.01 .2004
Brand og redning
Niveau 1
Den enkelte kommune evt. suppleret med
assistance fra nabokommune
Niveau 2
Fem statslige beredskabscentre og ni kommunale
støttepunktsstationer med en geografisk dækning
på ca. 1 time
Niveau 3
Fem statslige beredskabscentre med mulighed for
indsættelse af specielt redningsmateriel og store
mandskabsstyrker
Miljø
Niveau 1
Den enkelte kommune
Niveau 2
Ca. 50 beredskaber med udrykningstid på
ca. 1/2 time med base på statslige beredskabs-
centre og visse kommunale beredskabsstationer
Niveau 3
Fem statslige beredskabscentre med mulighed for
indsættelse af specialudstyr til forurenings-
bekæmpelse og store mandskabsstyrker
Direktør
Direktionssekretariat
Operativ Afdeling
Operativt Beredskab
Nukleart Beredskab
Kemisk Beredskab
Tilsyn- og Rådgivningsafdeling
Forebyggelse
Civil Sektors Beredskab
Uddannelse
Data og Statistik
Udredning og Analyse
Dimensionering
Beredskabsstyrelsens centre
Beredskabsstyrelsen Nordjylland
Beredskabsstyrelsen Midtjylland
Beredskabsstyrelsen Sydjylland
Beredskabsstyrelsen Fyn
Beredskabsstyrelsen Sjælland
Beredskabsstyrelsen Bornholm
Administrativ Afdeling
Økonomi
Personale
IT
Bygninger og Intern Service
Beredskabsstyrelsens skoler
Bernstorff Slot
Beredsskabsstyrelsens Center
for Lederuddannelse
Beredsskabsstyrelsens Højskole
Beredsskabsstyrelsens
Tekniske Skole
O R G A N I S A T I O N
■ Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon: +45 45 90 60 00
Fax: +45 45 90 60 60
E-mail: brs@beredskabsstyrelsen.dk
www.beredskabsstyrelsen.dk
▲ Beredskabsstyrelsen Nordjylland
Simons Bakke 25
Postboks 80
7700 Thisted
Telefon: 96 17 72 00
Fax: 96 17 72 05
▲ Beredskabsstyrelsen Midtjylland
H.P. Hansensvej 100
7400 Herning
Telefon: 96 26 76 00
Fax: 96 26 76 05
▲ Beredskabsstyrelsen Sydjylland
Vilstrupvej 55
6100 Haderslev
Telefon: 73 52 74 00
Fax: 73 52 74 05
▲ Beredskabsstyrelsen Fyn
Viaduktvej 28
5500 Middelfart
Telefon: 63 41 05 30
Fax: 63 41 05 31
▲ Beredskabsstyrelsen Sjælland
Bag Bakkerne 26
4700 Næstved
Telefon: 55 75 37 00
Fax: 55 75 37 05
▲ Beredskabsstyrelsen Bornholm
Rønnevej 1-3
3770 Allinge
Telefon: 56 44 58 00
Fax: 56 44 58 05
● Bernstorff Slot
Beredskabsstyrelsens
Center for Lederuddannelse
Jægersborg Allé 93
Postboks 89
2820 Gentofte
Telefon: 39 96 57 00
Fax: 39 96 57 05
● Beredskabsstyrelsens Højskole
Strandvejen 250
3070 Snekkersten
Telefon: 49 12 20 00
Fax: 49 12 20 05
● Beredskabsstyrelsens
Tekniske Skole
Nørremarken 21
6360 Tinglev
Telefon: 45 90 69 00
Fax: 74 64 40 72
A D R E S S E RBeredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsens centre
Beredskabsstyrelsens skoler
Beredskabsstyrelsen
Nordjylland
Beredskabsstyrelsen
Midtjylland
Beredskabsstyrelsen
Sydjylland
Beredskabsstyrelsen
Fyn
Beredskabsstyrelsen
Sjælland
Beredskabsstyrelsen
Bornholm
Bernstorff Slot
Beredskabsstyrelsens
Center for Lederuddannelse
Beredskabsstyrelsens
Højskole
Beredskabsstyrelsens
Tekniske Skole
det statsligeredningsberedskabsorganisation pr. 1 . januar 2004
Oversigt over Beredskabsstyrelsens produktion
Budgetteret Faktisk
B. Produkter Finanslov 2003 produktion 2003
1.1 Dagligt beredskab
1.1.1 Antal indsatser i alt 200 298
1.1.2 Antal mødeplaner 200 263
1.2 Uddannelse, værnepligtige
1.2.1 Færdiguddannede værnepligtige 6 mdr. 750 722
1.3 Eksternt samarbejde
1.3.1 Samarbejdsøvelser 140 120
1 3.2 Konsultationer 200 349
1.3.3 Temadage m.v. 14 32
produkter ved skolerne1.4 Uddannelse af personel fra det statslige og det kommunale beredskab
1.4.1 Antal deltagende kursister 2.900 3.393
produkter i beredsk absst yrelsen2.1 Forebyggelse
2.1.1 Brandforebyggelse 450 379
2.1.2 Fyrværkeri og eksplosivstoffer 200 123
2.1.3 Tankvognsgodk. (farligt gods) 400 578
2.1.4 Chaufføreksamen (transport af farligt gods) 1.000 676
2.2 Tilsyn og beredskabsplanlægning
2.2.1 Antal godkendte aftaler om brandslukning mv. 45 71
2.2.2 Antal kommunale beredskabsplaner til gennemsyn 50 2
2.2.3 Antal tilsynsbesøg 100 91
2.2.4 Antal amtskommunale planer til gennemsyn 3 -
2.3 Tilsyn med nukleare anlæg og atomberedskab
2.3.1 Antal inspektioner og besigtigelser 5 7
2.3.2 Antal aktivering af beredskab 10 1) -
2.4 Varslingsberedskab
2.4.1 Antal varslinger 2 -
2.5 Kemikalieberedskab
2.5.1 Kemiske analyser (antal prøver) 150 139
2.5.2 Vurderinger, fyrværkeriansøgninger mv. 500 697
2.5.3 Publikationer, udgivelser 3 10
2.5.4 Rådgivninger, kemikalieberedskabsvagt (antal henvendelser) 400 388
2.5.5 Udvikling 25 91
2.6 Internationalt beredskab
2.6.1 Antal indsatser 3 2
2.6.2 Udsendte delegater 3 2
2.7 Beredskabsudviklingsenhed
2.7.1 Antal projekter 9 8
3.1 Uddannelse af frivillige
3.1.1 Antal elevtimer 125.000 135.000
3.2 Tilskud til informationsvirksomhed
3.2.1 Antal projekter 6 5
3.3 Kommunale støttepunkter
3.3.1 Antal støttepunkter i drift 9 9
1) Der forventedes ingen aktivering i 2003, med der står fejlagtigt 10 på FL2003.
P R O D U K T I O N S O V E R S I G T
M I S S I O N O G V I S I O ND
ES
IGN
: DE
SIG
NG
RA
FIK
/ 1
20
68
· RE
PR
OD
UK
TIO
N O
G T
RY
K: Q
UIC
KL
Y T
RY
K
missionDet er Beredskabsstyrelsens mission at sikre samfundets
robusthed overfor følgerne af ulykker og katastrofer, herunder
terrorhandlinger, og samtidig undgå, at skader på personer,
ejendom og miljø opstår. Målrettet rådgivnings- og
forebyggelsesindsats.
vision 2003-06
Det er Beredskabsstyrelsens vision, at det kommunale og det
statslige redningsberedskab fungerer som et sammenhængende
beredskab, samt at den tværgående koordination af den
civile sektors beredskab styrkes.
Følgende udfordringer skal håndteres, for at visionen kan være
realiseret i 2006:
værnepligts-uddannelsen og det operative beredskabVisionen er fortsat at tilbyde
en kompetencegivende
værnepligtsuddannelse, der
er nyttig for samfundet og
redningsberedskabet, og som
samtidig opleves som anven-
delig, interessant og tidssva-
rende af den værnepligtige.
Som en del af det niveaudelte
beredskab ønsker det stats-
lige rednings-beredskab at
fremstå som en rettidig kom-
petent deltager i samfundets
beredskab ved større ulykker
og katastrofer, herunder
terrorhandlinger. Det statslige
redningsberedskab vil være
førende i udvikling af indsats-
koncepter over for større
ulykker, katastrofer og terror-
handlinger, såvel nationalt
som internationalt.
intern opgave- tilrettelæggelse
Beredskabsstyrelsen skal
fremme sin mission og efter-
leve sine værdier med en
ressourcebevidst effektivitet.
Organisationen skal være let
at over-skue og fleksibel i
forhold til opgaverne. Den
skal være fremadrettet og
tiltrækkende for engagerede,
dygtige og ansvarsbevidste
medarbejdere, der kan lide at
skabe resultater, og som
ønsker en konstant og mål-
rettet kompetenceudvikling.
skoleområdet
Visionen er at øge samfundets
robusthed ved at udvikle og
gennemføre beredskabs-
faglige uddannelser tilpasset
både beredskabets og sam-
fundets behov. Uddannel-
serne skal baseres på en
systematisk indsamling af
viden fra ind- og udland.
Formidlingen skal ske efter
tidssvarende pædagogiske
principper og undervisnings-
former.
myndigheds-området
Visionen er at udvikle og mål-
rette rådgivnings- og fore-
byggelses-indsatsen samt
koordineringen af beredskabs-
planlægningen inden for den
civile sektor på alle niveauer
gennem en systematisk
indsamling, bearbejdning og
formidling af viden.
de 10 værdier
Optimal arbejdsdeling, ressourcefordeling og prioritering af
opgaver; endnu bedre samarbejde mellem det kommunale
og det statslige redningsberedskab
Øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet
Fleksibilitet gennem risikobaseret dimensionering og
styrket dataindsamling
Etablering af et dynamisk redskab til løbende analyse af
samfundets sårbarhed
Fra tilsyn med til rådgivning af og aktiv dialog med
kommunerne
Målretning af operative ressourcer med særlig fokus på
redning og miljø
Bedre bidrag til afhjælpning af humanitære katastrofer
i udlandet
Drivkraft for faglig
udvikling
Forebyggelse gennem
dialog og samarbejde
Målrettet rådgivning
Aktuel og præcis
information
Hurtig, effektiv og
fleksibel operativ indsats
Målrettet uddannelse af
høj faglig kvalitet
Ressourcemæssig
ansvarlighed
Synlig og motiverende
ledelse
Kompetente medarbejdere
Attraktiv arbejdsplads
det kortsigtede styringsgrundlag beredskabsstyrelsens resultatkontrakt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
1
2
3
4
5
6
7
10
som internationalt.
det kortsigtede styringsgrundlag beredskabsstyrelsens resultatkontrakt
top related