5. sem huminf - 1 forelæsning - vidensformer

Læring, Netværksdannelse og organiseringAnden kursusgang

Thomas Ryberg (ryberg@hum.aau.dk)

Overblik

• Først: Lille undskyld for mangel på oplysninger om, hvordan I skal forholde jer til kursuslitteratur

– Hvorfor al den teori – akademia som praksisfællesskab

• Lidt opsummerende og lidt tilføjelse

• Begrebet om viden

• Lidt om behaviorisme som eksempel (og en test!)

• To metaforer for læring

• Relation til sociale medier

Læring

• “O this learning, what a thing it is!” Shakespeare, Taming of the Shrew, Act 1, Scene 2

• Hvad er læring og hvor sker det?• Er læring:

– Et neuralt fænomen – noget hvor hjernen bliver “stærkere”?

– Noget at gøre med “kognition”– Noget der er knyttet til individet?– Noget der eksisterer imellem os?– Noget der er indlejret i fysiske

artefakter?– Kan en organisation lære?– Er læring det hele?

Læring

• Hvor sker læring?– I klasseværelset/auditoriet?– På arbejdspladsen?– På museet? (klassisk vs.

eksplorerende)– På farten med mobilen?– I hjemmet?– Er det noget der kræver

instruktion og tilrettelæggelse eller kan læring ske af sig selv?

– Formel, non-formel, uformel

Læring

• Forskellige teorier giver forskellige bud• Retter lyset forskellige steder hen og belyser dele af et

samlet billede• En læringsteori kan sjældent favne læring i al sin

kompleksitet– Fokus på hvad læring er neuralt – kan overse hvad socio-

økonomisk klasse betyder for den lærendes muligheder– Fokus på de samfundsmæssige betydninger f.eks.

muligheder og barrierer for læring kan overse de kognitive processer involveret i læring

• ”Læring” er i den forstand et ‘smølfeord’ der kan dække over, at man kigger på læring fra forskellige vinkler og i forskellige kontekster

Opsummerende

• De forskellige tilgange til læring kan betyde meget for hvordan man ‘designer for læring’– Ser man læring som memorering af facts

– Som noget hvor information skal tilpasses bestemte, fastlagte kognitive processer

– Noget hvor individet selv skaber sin egen individuelle konstruktion af verden

– Som deltagelse i og omskabelse af en virksomhed / praksis

eLærings generationer

Årti Type Teknologi begreb Læringsforståelse 

1960’erne Computer baseret træning Teknologien som enAutomat

Behaviorisme 

1970’erne Intelligent computer baseret træning

Teknologien som”intelligent” automat

Kognitivisme 

1980’erne Mikro verdener / computeren somProduktivt Værktøj

Teknologien som redskabfor produktion, teknologiensom legetøj

Konstruktivisme (Piaget) / Konstruktionisme (Papert)

1990’erne Computer Supported Collaborative Learning(CSCL)

Asynkrone værktøjer forkommunikation ogsamarbejde

Social konstruktivisme,Den kulturhistoriske traditionSitueret læring 

2000’erne Virtuelle læringsmiljøer/blended learning

Virtuelle Læringsmijøer(vle og LMS) - teknologier.

Social læringsteoriIkke-institutionel læring 

2000’erne Netværk, Flydende, sammensatte systemer, der er aggregeringer af services

Social Software and Web 2.0 – Kollektioner af ’interoperable’ komponenter og service – letter – PLE’s ”personal” learning environments

Networked Learning – multimembership and boundary crossing – formal/informal – online/offline

Andre mappings af læringsfeltet

• Læringsforståelser som dækkende eller udspændt mellem forskellige modpoler

• Forskellige teorier beskæftiger sig med forskellige aspekter

• Kan bruges som refleksionsværktøj til at designe eller analysere/reflektere over læring

• Hvor meget variation? Og hvad vil man gerne fremme gennem forskellige aktiviteter

• Mere konkrete eksempler på forskellige aktiviteter med forskelligt teoretisk ophav

Another way of re-presenting learning orientations

Report 2Literature Review in Thinking Skills, Technology and LearningDr Rupert WegerifSchool of Education, Open University

http://www.futurelab.org.uk/research/lit_reviews.htm#lr02

Læring og viden

• I forhold til læring er det svært at komme uden om diskussion af begrebet ”viden”?– Dels som ‘hvad er viden’ (vide at, vide hvorfor)– Dels som ‘hvad tæller som viden’ (kongerække vs.

arbejderperspektiv)• Viden som social og politisk slagmark (”fagligheden”)

• Viden og videnskaben som forskellige rationaliteter– Naturvidenskaben har en meget stærkt begrundet hypotese om,

at vi løber ind i store klima-problemer – men giver ingen forståelse af hvorfor mange folk ikke tror på dette og hvorfor der ikke sker noget (SAMF-HUM)

– Naturvidenskaben har en usædvanligt stærkt begrundet hypotese om udviklingslæren – men giver ingen forståelse af hvorfor 40% af Amerikanerne ikke tror på denne (SAMF-HUM)

BEHAVIOURISMEN OG ET EKSEMPEL

Behaviorisme

• En af de tidligste ‘videnskabelige’ teori-bygninger om læring• I forhold til at studere relationer mellem individ og den ‘ydre

verden’ er beh. Et skridt væk fra introspektiv eller spekulativ teori eller psykologi, der ellers var dominerende

• Udgangspunkt i positivismen – empirisk verificerbare eller analyserbar dvs. at tale om motivation, oplevelse og lign. begreber giver ikke mening

• I stedet kigger behaviorismen på relationer imellem stimuli og respons (i nyere teori også konsekvens af respons)

• Et af formålene er også videnskabeligt at kunne forudsige, hvilke typer af respons der i fremtiden vil forekomme på bestemte stimuli

Klassisk betingning (Pavlov)

• Pavlov og hundene – begynder at savle når klokken ringer (hundene altså)

• En tillært funktion, der giver sig udtryk i et fysiologisk fænomen – derfra kom Pavlov til:

• Man lærer noget, når det man gør tidsmæssigt falder sammen med en ny impuls fra miljøet og hændelsen derefter gentages et antal gange - Dvs. En observerbar ændring af adfærd

• Den tillærte reaktion stimulerer til en bestemt respons, som er affødt af stimulus

• En gentagen af stimuli indtil korrekt respons er indlært er det pædagogiske mantra

• Man kan næsten tænke på det indlærte som refleksmæssigt som f.eks. Med gange-tabeller, An, auf, hinter etc.

Operant Betingning (Skinner, Thorndike)• Thorndike og Skinner – arbejdede med

adfærdsmodifikation – igen ikke med, hvad der foregår i hovedet – ikke empirisk iagttageligt

• Mantra: Det der belønnes, det indlæres – trial-and-success

• Positiv feedback eller belønning fungerer som reinforcer, der øger sandsynligheden for at den hensigtsmæssige adfærd vil forekomme igen

• Heroverfor kan man bruge negativ feedback til at fjerne ikke hensigstmæssig adfærd

• Positiv adfærd der ikke belønnes henfalder over tid (extinction)

Nogle begreber fra behaviorismens værktøjskasse (eller skræk-kabinet om man vil)

• Udslukning (extinction) – ved at ignorere eller ikke belønne adfærden kan man gradvis udslukke den uhensigstmæssige adfærd

• Token economy – vedvarende positive belønninger og hurtig feedback på rigtig adfærd – små stjerner i karakterbogen, månedens elev, point, studietur som belønning for god klasseadfærd (persuasivt design? Gamification? Foursquare…)– Adfærd ændres, men gør overbevisning?

• ”Positiv feedback på elevers stilfærdige arbejde med deres lektier og deres succesfulde løsning af opgaverne vil med tiden gøre denne hensigtsmæssige adfærd til en permanent del af elevernes adfærd og den positive stemning vil gøre undervisningssituationer til ønskværdig og behagelig stimuli for eleven, så læring bliver en behagelig aktivitet”

Undervisningspraksis

• Slag over fingrene når barn vil røre ved stikkontakt, kogeplade etc.

• Programmerede undervisningsforløb – SCORM, Learning Objects

• Quiz og test (multiple choice)• Adfærdsmodifikation via belønning, udslukning og tokens -

læreren kan belønne eleven• Adfærdsmodifikation, der retter sig imod at ændre adfærden så

den ønskede respons fremkommer ved stimuli• Opøve og fremme hensigtsmæssig adfærd• Lad os prøve et eksempel – for nu skal vi have en test!

Test – SP1

• Spørgsmål 1:– Grundlæggeren af behaviorismen (klassisk betingning)

hed:• A: Jean Piaget• B: Ivan Petrovich Pavlov• C: E.L. Thorndike

Test - SP1

• Spørgsmål 1:– Grundlæggeren af behaviorismen (klassisk betingning)

hed:• A: Jean Piaget• B: Ivan Petrovich Pavlov• C: E.L. Thorndike

Test – SP2

• Spørgsmål 2:– Den mentale operation i Piagets teori, hvor noget

tilføjes/indpasses til et eksisterende skema• A: Kumulation• B: Akkomodation• C: Assimilation

Test – SP2

• Spørgsmål 2:– Den mentale operation i Piagets teori, hvor noget

tilføjes/indpasses til et eksisterende skema• A: Kumulation• B: Akkomodation• C: Assimilation

Test – SP3

• Spørgsmål 3:– Hvilken af følgende eksempler på brainstorm aktiviteter

er nævnt i teksten om ‘mapping pedagogies’ (table 5)• A: Seminar• B: Cal-tutorial• C: Peer-assessment

Test – SP3

• Spørgsmål 3:– Hvilken af følgende eksempler på brainstorm aktiviteter

er nævnt i teksten om ‘mapping pedagogies’ (table 5)• A: Seminar• B: Cal-tutorial• C: Peer-assessment

Test – SP4

• Spørgsmål 4:– På hvilken side i Wenger teksten finder man

sætningen: ”Mening: en måde hvorpå vi kan tale om vores (skiftende) evne til”

• A: 151• B: 153• C: 155

Test – SP4

• Spørgsmål 4:– På hvilken side i Wenger teksten finder man

sætningen: ”Mening: en måde hvorpå vi kan tale om vores (skiftende) evne til”

• A: 151• B: 153• C: 155

Test – SP5

• Spørgsmål 5:– Højremargen på de ulige sider i Illeris’ bog er:

• A: 2,3 cm• B: 2,5 cm• C: 2,9 cm

Test – SP5

WHO THE FUCK CARES!!!!

•Men relevant spørgsmål er – hvad er der galt med denne test!!!

Kritik

• Der er en veldefineret ’body of knowledge’, som eksisterer derude – denne er der enighed om, og det er den vi kan give videre til elever/studerende

• Viden er veldefinerede pakker, der skal indlæres• KRITIK:

– Hvem bestemmer hvad den ‘rigtige eller relevante viden’ er – er klassikerne Platon og Aristoteles…hvis nu man kommer fra Kina?!

– Bygger på (u)synlige, ulige magtstrukturer, som reproduceres og reinforces – der er nogle der har viden og kan give det til andre i et 1 til 1 forhold

– Hvad er det man lærer og hvad er værdien af det? Giver det der læres nogen mening.

– Stum omkring diskussion af, hvilken viden der kan være nyttig – tager for givet at den eksisterende er det der ér.

– Kreativitet – hvordan kommer ny viden til? Hvordan popper den gode, kreative ide op?

• Top-down view:Ministry: National curriculum - Samfund

University – eller organisation/ledelse

Faculty - Afdeling

Department - Afdeling

Education - Kurser

Lecturers - Undervisere

Student or groups of students

Der er en veldefineret sum af viden som skal overleveres, styres og ‘manages’ til de lærende gennem uddannelses føde-kæden – fra ministerielle planer til de studerende eller fra ledelse der responderer på “nødvendigheder” til planlægning af medarbejderkurser – Nationale strategier, materiale databaser, learning objects, pensum.

Vidensforståelse: “Delivery or transmission of knowledge”

• Diffusionsmodellen

Der er en vagt defineret og massiv sum af viden som intet individ eller institution kan håndtere selv. Videns konstruktion kan ses som diffusion af viden mellem forskellige ‘noder’ I netværk hvor nogle er mere centrale (magtfulde) end andre. Viden skabes i praksisfællesskaber (med særlige ideer om hvad kompetence er) gennem overskridelse af ‘boundaries’, indsamle, distribuere og aggregere bidder af viden ind i regimer af kompetence

Vidensforståelse: “Kaotisk diffusion af viden og viden som kontinuerlig proces”

TO METAFORER FOR LÆRING

Two metaphors - Sfard

• To fundamentale metaforer: acquisition (AM) (tilegnelse) & participation metaphor (PM) (deltagelse)

• Tilegnelsesmetafor rodfæstet i ideen om ‘acts of gaining knowledge’ og udvikling af koncepter. – Viden ses som entitetet individet kan akkumelerem

raffinere og kombinere til rigere mentale strukturer kognitive strukture – som container der fyldes

– Viden kan ejes og holdes ligesom materielle goder

• Ikke spørgsmål om individuel vs. social læring

Generel opfattelse af læring

Viden

Find det Undervis

Lær det Test det

Brug det i alle andre kontekster

Ay, There’s the rub

Transfer-problematikken

• Internaliseringsbegrebet problematisk – antyder (som Sfard udpeger) at noget kommer ind i hovedet, ejes og kan tages frem (almen ’neutral’ viden der senere kan anvendes i virkeligheden)

• Oversættelsen er ofte vanskelig• ”Vi øger vores evne til at forstå, hvordan sociale

aktiviteter er strukturerende, og hvad de indebærer; der er ikke noget i det ”ydre” som kommer ind i det ”indre”

Deltagelsesmetafor

• Deltagelses metafor– Tøver med brug af termer som ‘viden’ og ‘koncepter’ – focus på

‘knowing’ som indikerer handling– Knowing in practice – kompetence som kompetent handlen i et

praksisfællesskab– I stedet for fokus på internalisering tales der om læring som ‘process of

becoming a member of a community’– Koncept af viden som ‘besiddelse’ kan trække uvelkomne

problematikker som social position og og ulighed– Men kan vi leve uden ideen om noget der ‘overføres’ eller ‘lagres’

mentalt• Pointen måske nok mere et opgør med universalisme og generelle

kognitive mekanismer – forståelse af situation, kontekst og kultur (det en maskine faktisk ikke kan!)

– Påviser og salter såret med ‘transfer-problematikken’ (løsningsmønster overføres ikke fra én opgave til en anden)

Wenger (og Lave)

• Læring som ‘Legitim Perifer Deltagelse’ – gradvis indlemmelse i et ”praksis-fællesskab”

• Læring som det ”at blive” og knyttet til identitet

• Meningsfuldhed som pædagogik• Praksisfællesskab? (konkrete og

forestillede) Arbejdsgruppe, fodboldhold, vin-kendere (purple in the nose), skoleelev (making the mark)

– Mutual engagement– Joint enterprise– Shared repertoire

• Fælles historiske og sociale ressourcer

• Særlige ‘regler’ for anerkendelse af kompetence

Jean Lave - Cognition in Practice

• Lave, 1988• Understanding mathematics in everyday

life• JPFs – regnede som 12 årige (iflg Piagets

stadieteori og teoretisk ideal)• Discussion with Cognitive Psychology –

main-stream psychology

Lave and Wenger – Situated Learning

• Lave and Wenger, 1991• Communities of practice• Informal learning through apprenticeships• Ethnographic studies of Yucathan midwives

and many others – Goa Tailors

Wenger – Communities of Practice

• Further developed ideas initially taken up in Situated Learning

• CoPs – “informal” groups for sharing and developing knowledge – and coping with life

• Learning, Meaning and Identity

RELATIONEN TIL SOCIALE MEDIER

Praksisser– ikke teknologier

• Brug af sociale medier ikke kun brug af teknologi – handler også om at adoptere bestemte prakisser og idealer

• Men, den underliggende logik kan være svær at inkorporere i uddannelse

”The centrality of participation, production, dialogue, and collaboration in Web 2.0 practices seemingly make them ideal as elements in programmes focusing on the learner’s active engagement, individually and/or collaboratively, as a prerequisite for learning. On the other hand, from the practice perspective, the fact that one uses certain technologies, for example, wikis, blogs, tagging, and so forth, in one’s teaching does not in itself make the resulting educational practice “Web 2.0”” (Dohn, 2009)

To forskellige logikker

• To logikker eller metaforer for læring bearbejdet af (Dohn, 2009) baseret på (Sfard, 1998)

• Tilegnelse vs deltagelse (Acquisition vs. participation)• Uddannelse falder inden for den første• Web 2.0 inden for den anden• Ligner diskussioner om:

– Formel vs. uformel

– Teori vs. praksis (theory-practice gap)

Tilegnelse

• Uddannelse fundamental baseret indenfor en tilegnelses-logik:– Mål for uddannelse er at individer tilegner sig særlige ‘ting’

(egenskaber, kompetence, viden, attitude) som vil forberede denne til fremtidig deltagelse i en praksis

– Disse ‘ting’ kan tilegnes i en (ude-af) kontekst og appliceres i mange andre

– Tilegnelsen af disse ting kan bedømmes/eksamineres– Motivation og mål er at tilegne sig disse ting som

forudsætninger for at deltage i en praksis – få adgang til virkelig, fremtidig deltagelse

– Læring er (individuel) tilegnelse af ‘ting’ som appliceres I praksis andetssteds

– Læring er eksplicit mål og præmis for aktiviteten

Deltagelse

• Web 2.0 og sociale medier brug formet inden for en deltagelses logik– Mål og motivation er praksis-intern – deltagelse,

kommunikation og vidensproduktion for ‘egen skyld’ (ikke for at opnå eksterne mål)

– Viden er dynamisk og distribueret – viden er at vide sammen I praksis – ikke begrænset til individet

– Kompetence er lig kompetent deltagelse i en særlig praksis – kompetent handlen som anerkendt af andre inden for denne praksis

– Viden er situeret – relativ til situation eller praksis – forskellige vidensformer

– Læring er et udfald af at engagere sig i praksis og I en aktivitet, snarere end det er et mål - læring er deltagelse

Can’t liiiiiive - if living is without you

• Mens mange anerkender problemet med tilegnelses-metaforen er det svært at leve uden den

• Selvom vi ved der er et teori-praksis gab – så lader uddannelse jo til at virke – Så ‘noget’ må ske eller overføres mellem kontekster

som personlige ’somethings’ (eller kapabilitet til at engagere sig med forskellige praksisser)

• Men, sammenstødet mellem logikker kan være problematiske

Spørgsmål i uformelt forum

• Imaginary question: ”I never really understood the notion of constructivism – can anyone help”

• Answer: ”The description on Wikipedia gives a good introduction but also you can consult the edutech wiki, which I think is a great ressource – read more here: http://edutechwiki.unige.ch/en/Constructivism”

• Helt fornuftigt svar – stille ressourcer til rådighed for andre• Patchwork tekster er OK• Deltagelse i wiki kan også betyde et par små edits og

opdatering af links• Blog posts kan være personlige (unsupported) synspunkter

Eksamens spørgsmål til elev

• Question: ”Please explain: what is constructivism?”

• Answer: ”Dear Prof – thanks for your excellent question - I think the description on Wikipedia gives a good introduction but also you can consult the edutech wiki, which I think is a great ressource – read more here: http://edutechwiki.unige.ch/en/Constructivism”

• Well…du skulle skrive noget som:– Andre allerede har beskrevet meget bedre– Som ikke bidrager til nogen eksisterende praksis og ikke

hjælper andre end dig med at komme igennem en eksamen– Og mange af eksemplerne fra før ville være problematiske

Centrale spændinger (fra Dohn, 2009; Dohn og Johnsen, 2009)• Hvad sker der når:

– Interne mål om deltagelse, kommunikation, videnskonstruktion lægges under det eksterne mål om at tilegne sig viden og kompetence for fremtidig deltagelse I arbejdsliv

– Dynamiske og distribuerede syn på viden indrulleres I en individualistisk forståelse af viden og kompetence

– Learning as participation understood as a means for realising learning as acquisition

– Kilde: Dohn, 2009; Dohn og Johnsen, 2009)– Eller når begreber som bruger-drevet og båddum-op kastes

ind i dybt hierarkisk organisation?• Forskellige logikker for hvad der konstituerer meningsfuld,

relevant og tilfredsstillende deltagelse og bidrag