arbejdsmiljø
Post on 28-Mar-2016
216 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Hvad er psykisk arbejdsmiljø ?
Tekst til denne folder er hentet fra forskellige hjemmesider. Derfor er den kun en lille vej- ledning om psykisk arbejdsmiljø.
Annie Petterson
I Arbejdstilsynets Håndbog om Psykisk Ar-bejdsmiljø (2004) defineres psykisk arbejds-miljø på følgende måde:
„Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen, bl.a. arbej-dets organisering og indhold samt forholdet mellem kolleger og mellem ledelse og med-arbejdere.
Det psykiske arbejdsmiljø har betydning for medarbejderens psykiske og fysiske hel-bred, selvopfattelse og sociale liv.
Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø kan vurderes ud fra medarbejdernesrisici for be-lastninger i arbejdet positive udviklingsmulig-heder i arbejdet
Om arbejdet påvirker medarbejderens psyke positivt eller negativt, afgøres af ba-lancen mellem de krav, der stilles til medar-bejderen og de ressourcer, medarbejderen råder over.
Indflydelse på eget arbejde spiller en vigtig rolle for, hvor sundhedsskadeligt eller -frem-mende arbejdet er.“
Påvirkninger, som er cen-trale for det psykiske ar-bejdsmiljø
Arbejdstilsynet opstiller i håndbogen en række på-virkninger, der er centrale for det psykiske arbejds-miljø:
Ulykkesrisiko
Problemer relateret til dår-ligt psykisk arbejdsmiljø. Det er ikke nemt at defi-nere helt klart, hvad der kendetegner et dårligt psy-kisk arbejdsmiljø, da det er individuelt.
Og da vi ikke udviklet en klar terminologi mel-lem os, hvor vi kan give udtryk for problemerne direkte, så giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø sig
• Du har svært ved at koncentrere dig og bevare overblikket
• Du har mistet lysten til at gå på arbejde• Du har mistet lysten til at være sammen
med andre og trækker dig tilbage.
Stimulanser
• Du spiser mere mad, slik og kager end du plejer
Dit forbrug af alkohol, cigaretter, hovedpine-piller m.v. er steget
Forholdet til andre
• Du er begyndt at blive irriteret og utål-
modigt overfor kolleger, kunder/bor-gere, familie.
• Du er begyndt at tage flere chancer, f.eks. i trafikken
• Du har fået en negativ indstilling til nye forslag og forandringer
Der bliver ligeledes gjort klart opmærksom på at der er en verden uden for arbejds-pladsen.
Derfor indskærper de følgende:
„Ovenstående faresignaler indikerer, at du ikke har det godt. Erfaringerne viser, at det ofte er disse signaler, der viser sig, når man
ofte til udtryk i øgede sygemeldinger, ag-gression, stress, angst mv. På hjemmesiden Psykisk Arbejdsmiljø på Kontoret har Brancearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA) opstillet en række tegn, som du skal være opmærksom på, da de kan være udtryk for et dårligt psykisk arbejdsmiljø:
Forholdet til dit arbejde
• Du er ikke længere glad for dit arbejde• Du føler ikke længere, at du skaber de
resultater, du ønsker• Du føler ikke længere så stort et ansvar
for dit arbejde
• Du får ikke længere lavet nok• Det du laver er ikke længere godt nok• Du er begyndt at kontrollere dit eget
arbejde igen og igen• Du er oftere sygemeldt
Humør og psyke
• Du er begyndt at blive passiv og uen-gageret
• Du bliver træt midt på dagen, men har svært ved at falde i søvn om aftenen.
• Du bliver oftere trist og får måske af og til angstanfald
• Du glemmer aftaler og din hukommelse svigter generelt.
Påv
irkn
inge
r so
m e
r ce
ntr
ale
for
det
psy
kisk
e ar
bej
dsm
iljø
Opt
imal
e fo
rhol
dB
elas
tend
e fo
rhol
d
Kra
vK
lare
mål
og
krav
Udf
ordr
ende
kra
v
Kra
vU
klar
e m
ål o
g kr
avSm
å kr
avM
odst
ride
nde
krav
Meg
et h
øje
og u
over
skue
lige
krav
Udv
iklin
gsm
ulig
hede
rFæ
rdig
hede
r og
vid
en b
ruge
s og
ud
vikl
es m
ed jæ
vne
mel
lem
rum
Udv
iklin
gsm
ulig
hede
rTa
b af
vid
en o
g ta
lent
Blo
keri
ng a
f fæ
rdig
heds
udvi
klin
gFo
r st
ore
krav
til n
ye fæ
rdig
hede
r og
vid
en
Arb
ejde
ts ti
lret
telæ
ggel
seV
aria
tion
i opg
aver
og
bevæ
gels
er
Hel
hed
og s
amm
enhæ
ng i
opga
-ve
rne
Kla
rhed
i ar
bejd
srol
len.
Ove
rens
-st
emm
else
mel
lem
egn
e og
and
res
forv
entn
inge
rTy
delig
feed
back
på
arbe
jdsr
esul
-ta
ter
Opl
evel
se a
f tilf
reds
hed
med
mål
op-
nåel
seIn
dflyd
else
på
mål
, arb
ejds
ford
elin
g,
tilre
ttelæ
ggel
se o
g va
lg a
f arb
ejds
-m
etod
erA
rbej
dsop
gave
r fu
ldfø
res
Arb
ejde
ts ti
lret
telæ
ggel
seEn
sidi
ge o
pgav
er o
g be
væge
lser
O
pspl
itted
e op
gave
r, de
r ik
ke h
æn-
ger
sam
men
For
meg
et k
larh
ed o
g sn
æve
rhed
i ar
bejd
srol
len
Usi
kker
hed
i arb
ejds
rolle
nR
olle
konfl
ikt
Man
glen
de e
ller
mod
sige
lses
fyld
t fe
edba
ck p
å ar
bejd
sres
ulta
ter
Man
glen
de o
plys
ning
er o
m fr
em-
tidsu
dsig
ter
og -
plan
erM
angl
ende
indfl
ydel
seFo
r st
ort o
g be
last
ende
ans
var
Uaf
slut
tede
og
udfly
dend
e op
gave
r
Sam
arbe
jde
Tyde
lig o
g om
sorg
sful
d le
dels
eR
elev
ant h
jælp
Støt
te ti
l sel
vvæ
rd V
ærd
sætte
lse
og
aner
kend
else
fra
andr
e i a
rbej
det
Med
lem
af e
n væ
rdsa
t gru
ppe
Soci
al k
onta
kt/s
tøtte
og
tyde
ligt
grup
petil
hørs
forh
old
Sam
men
hold
i gr
uppe
nÅ
benh
ed o
ver
for
andr
e gr
uppe
rTy
delig
og
vigt
ig g
rupp
eopg
ave
Sam
arbe
jde
Uty
delig
og
„ure
tfærd
ig“
lede
lse
Man
glen
de s
tøtte
fra
lede
lsen
M
angl
ende
væ
rdsæ
ttels
e og
ane
r-ke
ndel
se fr
a an
dre
i arb
ejde
tN
edvu
rder
ing
fra
én e
ller
flere
kol
-le
ger
Ale
ne o
m o
pgav
er/s
tor
afst
and
fra
andr
eM
angl
ende
ufo
rmel
kon
takt
Ude
lukk
else
fra
grup
pen
For
man
ge o
g/el
ler
skift
ende
kon
-ta
kter
Split
tels
e og
alli
ance
r in
den
for
grup
pen
Usi
kre
elle
r m
odst
ride
nde
norm
er
inde
n fo
r gr
uppe
nLu
kket
hed
og s
tere
otyp
e fo
rdom
me
over
for
andr
e gr
uppe
rU
dflyd
ende
græ
nser
til a
ndre
gru
p-pe
rU
klar
e sa
mar
bejd
srel
atio
ner
Væ
rdsæ
ttels
eO
plev
et b
etyd
ning
af o
pgav
en fo
r an
dre
og fo
r or
gani
satio
nen
som
he
lhed
Sam
men
hæng
mel
lem
inds
ats
og
resu
ltat
Væ
rdsæ
ttels
e
Ukl
arhe
d om
opg
aven
s m
enin
gM
angl
ende
vid
en o
m, h
vord
an e
ns
inds
ats
bidr
ager
til a
ndre
s ar
bejd
e og
vel
befin
dend
e
Fysi
sk a
rbej
dsm
iljø
Fysi
sk s
ikke
rhed
Fysi
sk a
rbej
dsm
iljø
Usi
kker
hed
om fy
sisk
e og
kem
iske
på
virk
ning
erU
lykk
esri
siko
blevet mødt med store krav fra ledelsen og studerende. Stress og udbrændthed er omfattende problemer og er udførligt be-handlet på hjemmesider.
Du brænder for dit job. Men pludselig har du brændt lidt for længe og lidt for meget. Du er med andre ord „udbrændt“.
Modeord
Udbrændthed er blevet et mo-deord. Man bliver imidlertid ikke udbrændt blot efter en som-merferie med for mange fester. Men selv om ordet ofte bliver misbrugt, viser kontrolundersø-gelser, at der er en god forklaring på så godt som alle tilfælde af sygemeldinger for depression.
har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis har noget med dit arbejde at gøre. Du kan jo være sygemeldt ofte, fordi du lider af en kronisk sygdom, og faresignalerne kan også skyldes problemer uden for arbejds-pladsen, f.eks. turbulens i ægteskabet.”
Flere på listen
Man fristes til at bidrage med et yderligere faresignal til listen. Nemlig det at man føler, at man ikke bliver informeret nok, eller at man bliver overinformeret. Begge dele kan selvføl-gelig være et reelt problem, men ofte så viser
det sig, at det er et udtryk for, at man føler sig fremmedgjort på sin egen arbejdsplads.
Stress og udbrændthed
I forbindelse med arbejde omtales stress ofte som et af de væsentlige problemer, som i sidste ende kan ende i udbrændthed.Stress er ikke det samme som at have travlt men kan opstå, hvis man over en længere periode ikke føler, at man kan magte de opgaver, man bliver stillet overfor.
Stress kan i den yderste konsekvens føre til udbrændthed, som er en fysisk og psykisk meget belastende tilstand, der kræver lang tids sygemelding, behandling og for fleres vedkommende, at de helt trækker sig fra arbejdsmarkedet.
De personer, som rammes af udbrændt-hed, har typisk haft et stort personligt enga-gement i deres arbejde, men bliver over en længere periode ramt af udmattelse, mang-lende selvværd og taber arbejdsevnen. De har haft høje krav til sig selv og er også
måde at forbedre de ansattes velbefindende er at uddanne cheferne.
Jeg ved præcis, hvornår det begyndte
En udmattelsesdepression bliver i så godt som alle tilfælde forvarslet af fysiske symptomer, for eksempel hovedpine eller rygproblemer. Men man er kun sjældent opmærksom på det. Flertallet af dem, der bliver sygemeldt med en udmattelsesdepression, kan sige, præcis hvornår det begyndte.
Da de pludselig ikke længere kunne gen-kende deres egne rapporter, da de brød sam-men og stortudede foran arbejdskollegerne, da svimmelhed eller trykken for brystet gjorde det umuligt at blive ved med at gå
på arbejde. Først derefter kommer depres-sionssymptomerne, følelsen af håbløshed og sortsyn – og ofte også selvmordstanker.
Vejen tilbage
Rehabiliteringen efter en udmattelsesdepres-sion kan omfatte:• depressionsbehandling (lægemidler,
samtaleterapi, enten individuelt eller i grupper)
• afspændingsøvelser (for eksempel Chi-gong eller mental træning
• stresshåndtering• psykoterapiDesuden kan der være brug for, at der sker forandringer på arbejdspladsen og i livsstilen i det hele taget.
Symptomerne er for en stor del de samme som ved depressivt syndrom. Det gælder for eksempel symptomer som nedtrykthed og ligegyldighed.
Ufølsom og ineffektiv
Udbrændthed er bl.a. kendetegnet ved:• følelsesmæssig udmattelse• ufølsomhed over for andre mennesker• lav præstationsevne„Faktisk er ‚udmattelsesdepression‘ et bedre ord for denne tilstand“, siger Maria Åsberg, professor i psykiatri ved Karolinska Institutet, Sveriges medicinske universitet, Solna.
„Udbrændthed signalerer på en eller an-den måde støv og aske, at det er umuligt at
komme tilbage. Sådan er det naturligvis ikke. Selvfølgelig findes der en vej tilbage, selv om det som regel også tager lang tid at komme igen“, siger hun.
Den engagerede bliver ramt
Omkring to ud af tre personer, der får stillet diagnosen depression, peger på deres ar-bejdssituation, når de skal forklare proble-merne. Den, der bliver ramt af udmattelses-depression, er ofte idealet af en medarbejder: pålidelig og engageret. Han eller hun arbej-der som regel med mennesker.„Vejen tilbage er lang, så det er bedst, hvis man kan forebygge depressionen“, mener Marie Åsberg. Ny forskning viser, at en god
top related