genforeningen december kronikker i - dcbib.dk · 12/29/2012 · havde gjort ham berømt over hele...

FLENSBORG AVIS — Lørdag 29. december 2012 — 10

STATS-

MINISTEREN

KRONIK

Har du et eller andet emne,som du gerne vil fortælle an-dre om - eventuelt om Syd-slesvig?Så skriv en kronik til avisen.

Send den til kronik@fla.de.Størrelsen skal være max.

8000 tegn - inklusive mellem-rum. Forsyn teksten med etpar linjer om dig selv, et fotoog et kontonummer til det lillehonorar. Vi forbeholder os rettil lettere redigering.

Skriv en kronik

Flensborg Avis har valgt atbringe følgende kronikker idecember:- Lørdag den 1. december:

Karikaturtegninger og Dan-markshistorie - af MogensRostgaard Nissen- Mandag den 3. decem-

ber: Jul rimer på Wham ogde kanariske øer - af AnneBlume Futtrup- Tirsdag den 4. december:

Tigeren er måske uddød omti år - af Andreas Nilaus Lar-sen- Onsdag den 5. decem-

ber:Hermans håbløse romanblev en succes - af Jette Vi-beke Madsen- Torsdag den 6. decem-

ber: Det glade budskab omdøden ? af Calli Vollertsen- Fredag den 7. december:

Ny læseværdig bog om Le-ning - af Thomas Petersen- Lørdag den 8. december:

Kvinderne bestiger jernhe-sten - af Berit Vang Aagaard- Mandag den 10. decem-

ber: Respekt og tillid - afJens Christian Krause- Tirsdag den 11. decem-

ber: Lære af historien - afBent Liholm - Onsdag den 12. decem-

ber: Storlockout og forlig -af Gitte Bünning Jørgensen- Torsdag den 13. decem-

ber: Mo Di og den universel-le kærlighed - af Sønke Bü-sen- Fredag den 14. decem-

ber: Stærk og vidunderlighistorie - af Thomas Peter-sen- Lørdag den 15. decem-

ber: Regering hængt til tør-re - af Stine Godsk Pedersen- Mandag den 17. decem-

ber: Grimsby menighed 1.del - af Lars Skjødt-Jakob-sen- Tirsdag den 18. decem-

ber: Grimsby menighed 2.del - af Lars Skjødt-Jakob-sen- Onsdag den 19. decem-

ber: Benzinduftende Roserbag Rattet - Helle Juhl- Torsdag den 20. decem-

ber: Det man ikke må sige -af Bine Madsen- Fredag den 21. decem-

ber: Er jeg mig - af GertBehnke- Lørdag den 22. decem-

ber: Pølsedanskere i Berling- af Mogens Rostgaard Nis-sen- Mandag den 24. decem-

ber: Evighedens øjeblik - afHenrik Bang-Møller- Torsdag den 27. decem-

ber: Arbejder- og Soldater-råd - af Mogens RostgaardNissen- Fredag den 28. decem-

ber: 100 års Balkankrig - afUffe Andersen- Lørdag den 29. decem-

ber: Genforeningen - af Mo-gens Rostgaard Nissen

Kronikker idecember

Grænsedragningen.I juli 1920 blev Søn-derjylland genfor-enet med Danmark,efter at det siden1864 havde hørt un-der Tyskland. Det eren af de store begi-venheder i den nye-re danmarkshistorie.Billedet af ChristianX, der på sin hvidehest red over dengamle grænse vedTaps mellem Koldingog Christiansfeld,står klart i mangedanskeres erindring.Men der var ogsåsamtidige karikatur-tegnere, der havdeen mere ironisk di-stance til begiven-heden.

Af MogensRostgaard Nissen

Da Christian X red ind i Søn-derjylland den 10. juli 1920var det en meget stor begi-venhed. Hans ridt på denhvide hest var symbolet på,at Sønderjylland igen kom tilat høre med til Danmark, ef-ter at det i mere end et halvtårhundrede havde hørt un-der Preussen og fra 1871 un-der Tyskland. Begivenhedener lige siden blevet fejret år-ligt, og rundt omkring i heleDanmark er der bygget talri-ge nationale mindesmærker,som symboliserer genfor-eningen.

Afstrafning af TysklandAt Sønderjylland igen bleven del af Danmark skyldtes,at Tyskland var den store ta-ber efter Første Verdenskrig.De vindende stormagterFrankrig, Storbritannien ogUSA ønskede at straffe Tysk-land, der blev tvunget til atafgive landområder til nabo-landene. Et af disse områdervar Sønderjylland. Den ame-rikanske præsident, Woo-drow Wilson, opstillede i ja-nuar 1918 sine berømte 14punkter om fredsbetingelser-ne efter krigens afslutning,og heri understregede han,at de nye landegrænser skul-le drages ud fra afstemnin-

ger om det nationale tilhørs-forhold. Dermed blev der åb-net for, at befolkningen iNordslesvig skulle stemmeom, hvilket land man ønske-de at høre under - Danmarkeller Tyskland. Derom varnæsten alle enige i Danmarkog blandt de dansksindede iSlesvig. Problemet var blot atafgøre, hvordan afstemnin-gen skulle finde sted. Allere-de fra oktober-november1918 lovede de førende tys-ke socialdemokrater - somefterhånden fik etableret enrevolutionsregering i Tysk-land - de dansksindede sles-vigere, at man ville støtte enfolkeafstemning i Nordsles-vig. Underhånden fik man atvide, at den nye grænseskulle drages så retfærdigtsom muligt, hvilket havdestor betydning for Flensborg.

ZonerneAlle vidste at der var stortdansk flertal i den nordligedel af Slesvig, mens der varet lige så stort tysk flertal iden sydlige del af hertug-dømmet. Efter lange diskus-sioner på dansk side, hvorden førende dansksindedepolitiker i Sønderjylland, H.P. Hanssen, fik gennemførtsine planer, blev man enigeom, at der skulle være en af-stemningszone 1, som gik fraden gamle Kongeå-grænsened til den nuværendedansk-tyske grænse. Herskulle der stemmes en bloc,hvilket vil sige, at der skullevære et samlet afstemnings-resultat for hele zonen. Af-stemningen i denne zonefandt sted den 10. februar1920, og der var en markantovervægt af danske stemmerpå 75 procent imod 25 pro-cent tyske stemmer. Detteklare resultat skjulte, at dervar tysk flertal i byerne Tøn-der, Aabenraa, Sønderborgog Højer og i de mindre sog-ne Ubjerg og Tinglev. I afstemningszone 2 - der

altså lå syd for den nuvæ-rende dansk-tyske grænse ?fandt afstemningen sted den14. marts 1920, og der var etmeget klart tysk flertal på 80procent af stemmerne. IFlensborg havde man fradansk side håbet, at der villevære mange danske stem-mer, men også her var der etstort dansk nederlag i for-holdet 75 procent tyske og25 procent danske stemmer.I ingen af sognene eller by-erne i afstemningszone 2 varder dansk flertal.

Opløb af kunstnereDa genforeningen fandt stednogle måneder senere, varder som nævnt stor festivitasi Sønderjylland og i Dan-mark. Men skal man tro kari-katurtegneren ValdemarMøller, var der måske knapså meget at være stolt af.Tegningen »Hurtig Udryk-ning. Gerda Christophersengaar over Grænsen« er me-get ironisk over for de tvivl-somme kulturelle fordele,sønderjyderne ville have vedat komme ind under Dan-mark. Gerda Christophersenvar en af datidens størstedanske skuespillerinder, oghun var fra 1912 teaterdirek-tør i Casino. På teatret vardet især inden for operette-genren at hun var kendt,men hun var samtidig enpioner inden for danskstumfilm. Fra 1919 var hundirektør i det rejsende teater,og det er det, som er motivetpå Valdemar Møllers tegning.I hælene på Gerda Christo-phersen fulgte Holger Ras-mussen, der »kommer medDen sorte Panter«. Han varogså en samtidig dansk sku-espiller, der ligeledes i for-skellige perioder havde væ-ret direktør for Casino. Ras-mussen havde i 1910 omar-bejdet romanen »Den rødeKansler« til teaterstykket»Den sorte Panter«, hvilkethavde gjort ham berømt

over hele landet. I 1920 blevhan udnævnt til direktør forDet Sønderjyske Teater, ogdet er baggrunden for, athan er med på Møllers teg-ning. Tegningen viser, at danske

kunstnere havde travlt medat komme til Sønderjyllandumiddelbart efter genfor-eningen. Og billedet illustre-rer, hvordan dansk kultur oghistorie skulle spredes til dennye landsdel. Omvendt virkerdet mildt sagt ikke, som omValdemar Møller havde sær-lig stor fidus til Danmarkskulturelle formåen. Det ud-trykkes blandt andet ved detomskrevne udtog fra Elver-høj, der citeres nederst på si-den: »Nu saa afsted! Vel er viej de første i Kunsten - men iSønderjylland vi ej de sidstevære ville. Og saa afsted tilHaderslev!«

Tysk ringeagtTegningen indikerer altså, atdansk kunst og kultur var rettilbagestående. Noget tilsva-rende blev der givet udtrykfor på tysk side. Her var deralmindelig enighed om, atDanmark var Tyskland langtoverlegen i økonomisk hen-seende. Til gengæld blev derfra forskellig side argumen-teret for, at den tyske rege-ring skulle sende penge tilgrænseområdet for at støttetysk kultur, der angiveligtklart distancerede den dan-ske. Som historikeren MortenAndersen har fremhævet,udtrykte rektor Sellin veduniversitetet i Kiel dettesynspunkt meget klart imarts 1922 i en ansøgnings-skrivelse til den tyske rege-ring; »Penge har danskerneflere af end os, men kulturelter vi de rigeste, og kan, nårvi udnytter alle vore bedstekræfter, tilkæmpe os sejren.«Det var klar tale og et udtrykfor en tysk ringeagt fordansk kultur. At den danske regering og

opposition i 1920 var enigeom, at den nye grænse skulledrages ud fra folkeafstem-ninger, var noget nyt i for-hold til tidligere tider. Kun fåyderliggående dansknationa-le argumenterede for etDanmark til Ejderen, hvilkethang sammen med et ideo-logisk skifte siden midten af1800-tallet. Lige så vigtigtvar det dog, at der blandt dedanske toppolitikere var enforventning om, at Tysklandpå et eller andet tidspunktville blive stærkt igen, selvom det var kraftigt svækketefter Første Verdenskrig.Derfor ville det blive et

stort problem i fremtiden,hvis der inden for Danmarksgrænser var et stort tysksin-det mindretal. I 1920 var dersåledes ikke noget politiskønske om at få en større delaf Slesvig med til Danmark.1920erne var en relativt af-spændt periode i Europa,hvilket især illustreres vedindgåelsen af Locarno-afta-len i 1925, hvis formål var atskabe fred mellem Tysklandog Frankrig. Men efter denøkonomiske krise brød ud islutningen af 1920erne, be-gyndte det internationalespændingsniveau igen at sti-ge. Og her blev 1920-græn-sen et stigende problem forDanmark. Men grænsespørgsmålet

eksisterede allerede indenden nazistiske magtoverta-gelse i Tyskland i 1933. Detofficielle Tyskland anerkend-te aldrig 1920-grænsen imellemkrigstiden. Det nazis-tiske regimes angreb pågrænsen fra 1933 og fremvar således mere en ændringaf de midler, der blev brugt,end det var en ændring afselve målet, som var at fåNordslesvig tilbage. Det ersåledes først nogle år efterafslutningen af Anden Ver-denskrig - og især med desåkaldte København-Bonnaftaler fra1955 - at man kansige, at 1920-grænsen lå en-deligt fast.Den sidste artikel fra e-bo-

gen »Karikaturtegninger ogDanmarkshistorie«, som brin-ges i Flensborg Avis den 2.januar 2013, er også skrevetaf Mogens Rostgaard Nissen.Det er en artikel om Land-mandsbankens krak i 1922 -et emne, der igen er blevetaktuelt.

Mogens Rostgaard Nissen erleder af Studieafdelingen

ved Dansk Centralbibliotekfor Sydslesvig.

Genforeningen

Valdemar Møllers karikaturtegning af danske kunstnere parat til at invadere det hjemvendteland.