it, medie & industri 3 - 2012

it, medie & industri 3|2012

16Egmont lukker – en epoke slutter

2

it, medie & industriUdgives af HK it, medie & industri HovedstadenArtillerivej 30, 2300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dkwww.imi.hk.dk

Oplag: 17.500

Faglig afdelingTlf. 33 30 29 45

Medlemsservice/kontingentTlf. 33 30 29 31

Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingentMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

A-kassen · Tlf. 70 10 67 89Telefontider:Mandag - torsdag kl. 8-17Fredag kl. 16

A-kassens JobformidlingTlf. 33 30 29 39

Personlig henvendelse i A-kassenMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

it, medie & industriUdkommer næste gang 31. august 2012Deadline 2. august 2012

Ansv.: Ulla JeppesenJournalist: Ulla NygaardFoto: Sonja Iskov

Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76Tryk: ColorPrintSkrift: Signa

Kobbercylinderne til den store dybtryk-presse skiftes imellem to produktioner på Egmont trykkeriet. Foto: Sonja Iskov

Send regningen det rigtige sted henTo overenskomstforhandlinger i træk har fagbevægelsens medlemmer accepteret

historisk ringe overenskomstfornyelser. Senest da medlemmerne for kort tid siden

stemte ja til overenskomster, der betød reallønstilbagegang. Alligevel var blækket på

topforhandlernes underskrifter knap tørt, da regeringen meldte ud, at lønmodtagerne

stadig ikke havde blødt nok.

I 2010 vedtog de borgerlige den såkaldte genopretningsplan, hvor et af elementerne

var, at man halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Selvom både Socialdemo-

kraterne og SF var imod, eksisterer begrænsningen stadig efter mere end et halvt år

med den ny regering ved magten. Regeringen har heller ikke ændret på reglen om, at

der kræves et helt års arbejde, før man er dagpengeberettiget, og efterlønsreformen

har yderligere forringet lønmodtagernes vilkår.

Såkaldte eksperter hævder, at Danmark i 2020 vil mangle arbejdskraft. For ti år

siden hævdede andre eksperter, at der i dag ville være mangel på arbejdskraft, og

vi kan konstatere, at de tog fejl. Hvorfor skal vi så tro på de “eksperter”, som i dag

fremlægger beregninger for, hvordan situationen vil være om 10 år?

Regeringen kræver 20.000 flere hænder på arbejdsmarkedet på trods af mere end

160.000 ledige, hvoraf mange om få måneder risikerer at miste dagpengeretten,

fordi de ikke kan finde arbejde. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen taler igen

og igen om “Ret og pligt”, men indtil nu har hendes fokus kun været på pligten til

at arbejde, mens hun ignorerer det faktum, at jobbene ikke findes. Arbejdsgiverne

pålægges nemlig ingen pligt til at skaffe de nødvendige job.

Jagten på dem, der er så heldige at have et arbejde, er også gået ind. Aktuelt står både

Store Bededag og andre helligdage eller feriedage – sammen med de offentligt ansat-

tes betalte frokostpause – for skud i de trepartsforhandlinger, som står for døren.

I Socialdemokraternes og SF’s valgoplæg sidste år talte man om millionærskat.

I stedet sendes regningen nu igen til de svageste: Arbejdsløse, fleks-

jobbere, førtidspensionister og unge kontanthjælpsmodtagere er

blevet jaget vildt. At man i den situation vil have fagbevægelsen

til at sikre flere arbejdstimer og flere hænder er absurd, og det

er en hån mod vores ledige medlemmer.

I de kommende trepartsforhandlinger må fagbevægelsen

kræve, at dagpengeperioden rulles tilbage til fire år, at optje-

ningsperioden atter bliver et halvt år, og at der igen

indføres fuldt fradrag for fagforeningskontingenter.

Og ikke mindst må der stilles krav om, at det nu er

arbejdsgivernes og velhavernes tur til at betale.

Ulla Jeppesen

01uj@hk.dk

3

4

9

14

INDHOLD

ARTIKLER

4 1. MAJ. Til brunch i HK Hovedstaden og med

HK i Fælledparken.

5 FLEKSJOB. Politikerne ville ikke mødes i HK

Hovedstaden til debat om fleksjobreformen.

6 OK. Forvirring kostede på deltagelsen, da

medlemmer af HK/Privat skulle stemme om

overenskomstresultatet.

8 DANSKE FRIMÆRKER. Fremover skal danske

frimærker trykkes i Stockholm som en konse-

kvens af fusionen til PostNord.

9 TRÆNING MINDSKER SMERTER. Du kan

hjælpe forskerne videre, hvis I vil træne

skuldre og nakke på din arbejdsplads.

10 TO TILLIDSREPRÆSENTER. På medicinalvirk-

somheden Lundbeck har laboranterne fået to

tillidsrepræsentanter.

11 FAGLIG KLUB. Konsulenterne hos Speciali-

sterne har fået overenskomst og faglig klub.

12 BORNHOLM. Fire HK-medlemmer mistede

deres arbejde da Lokalavisen Bornholm luk-

kede i september 2011. Nu er alle fire i gang

igen.

14 RYGNING. Med det nye forlig mellem rege-

ringen og Enhedslisten skal rygerne helt ud i

kulden.

16 FRÆTRÆDELSE. De sidste ugeblade trykkes

på Egmonts trykkeri i Skovlunde, som lukker

til efteråret. Medarbejderne har fået en god

aftale om fratrædelse.

KURSER & ARRANGEMENTER

18 WORKSHOP. Den organiserende klubbesty-

relse er et tilbud til faglige klubber, der vil

arbejde mere målrettet og stå stærkere.

19 MØDER. Møder for brancheklubber.

BAGSIDEN

ALT FOR HOLDET. Engagementet startede på

fodboldbanen for den nye formand for Dansk

Laborant-Forening.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Medlemmerne ar-bejder på indu strivirksomheder, herunder i medici-nalindustrien, på it-virksomheder og inden for den

grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til tryk-kerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 22 medarbejdere, som er klar til at bistå medlem-merne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medar-bejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri

4

5

Brunch og Fælledparken 1. majMedlemmer og medarbejdere mødtes i fagforeningen til brunch og igen i Fælledparken,

hvor HK Hovedstadens telt og pladsen foran trak fulde huse

FOTO: SONjA ISKOv

For tredje år i træk åbnede HK Hovedsta-

den dørene for medlemmer, medarbejdere

og husets naboer til politisk brunch 1. maj.

Flere hundrede deltagere sang med på de

røde sange, mens Annie Lynge sang for

og Filt og Arne spillede til. Talere var Britta

Thomsen, medlem af Europaparlamentet

for Socialdemokraterne, Ayfer Baykal, tek-

nik- og miljøborgmester, København, SF

og Frank jensen, overborgmester i Køben-

havn. Frank jensen uddelte også »Årets

Anker« som gik til hospitalsklovnene. I

Fællesparken havde teltet besøg af Stig

Møller Band, mens minister for børn og

uddannelse, Christine Antorini og Enheds-

listens johanne Schmidt-Nielsen talte.

Politikerne ville ikke mødes med fleksjobbere om reformEn fyldt mødesal til debat om fleksjobreformen i HK Hovedstaden i april, men Folketingets politikere

havde meldt afbud. Kun Finn Sørensen fra Enhedslisten ville i dialog med HK og Landsforeningen af

Fleks- og Skånejobbere, LAFS

AF ULLA NygAARD | FOTO: SONjA ISKOv

Manglende job til personer i fleksjob er

reformforslagets helt store problem, me-

ner næstformand i HK Mette Kindberg.

I dag er ledigheden 25 procent, og ledige

i fleksjob skal ned på 60 procent af dag-

pengene efter to år.

– vi klapper ikke i vores små hænder

i HK, for det er ikke rimeligt, at nogen

skal ned på 60 procent af dagpengene,

sagde Mette Kindberg.

170 deltog i HK Hovedstadens store

sal, da LAFS og HK Hovedstaden holdt

debatmøde om fleksjobreformen 26.

april. Partierne i Folketinget var inviteret

til debatten, men Finn Sørensen fra En-

hedslisten var eneste politiker, der ville

i dialog med fleksjobberne.

Fleksjobbere på social ydelseFinn Sørensen savnede flere møder som

dette i fagbevægelsen:

– Fordi reformforslaget vil ramme de-

res egne, og det eneste, der kan rokke

ved reformforslaget er, hvis der kommer

pres udefra. Der er ikke mange i fagbe-

vægelsen, der deltager i debatten, sagde

Finn Sørensen og tilføjede:

– I har været med i debatten, og har væ-

ret med til at oplyse om, at der er noget

galt. Det skal vi huske på, hvis det lykkes

at ændre nogle kommaer, sagde han.

Merete Hornecker fra LAFS gav udtryk

for, at der ikke er grund til at ændre på

ordningen, som fungerer udmærket.

Reformforslaget vil fjerne virksomhe-

dernes tilskud, som i dag betyder, at

fleksjobbere er på lønningslisten som

alle andre medarbejdere i virksomheden,

dog som regel på områdets mindsteløn.

Fremover skal fleksjobbere være deltids-

ansatte og have sociale ydelser for de

timer, de ikke kan arbejde på grund af

nedsat erhvervsevne.

– jeg tror ikke, at arbejdsgiverne vil

ansætte en halv-invalid som mig i 12 ti-

merom ugen, når der er mange raske

medarbejdere, som gerne vil tage jobbet,

sagde Merete Hornecker.

170 til debat om fleksjobreformen i HK

Hovedstadens runde mødesal.

Merete Hornecker fra LAFS, Mette Kindberg

fra HK og ordstyrer Frede Jakobsen fra

Svendborg netavis.

6

Forvirring kostede stemmer om overenskomsterneForskellige meldinger om overenskomstresultatet kostede på temmedeltagelsen,

hvor kun en tredjedel af medlemmerne valgte at stemme. For to år siden stemte

knapt halvdelen af medlemmerne om de kommende løn- og arbejdsvilkår

AF ULLA NygAARD | FOTO: LARS WITTROCK

Deltagelsen i afstemningen omkring

overenskomstresultatet er nede på det

sløve 2007-niveau blandt medlemmerne

i HK/Privat. Det gælder også stemmedel-

tagelsen i HK it, medie & industri, som

denne gang lå på linje med landsgen-

nemsnittet på 34 procent.

I 2010 var stemmedeltagelsen i afde-

lingen den højeste i hele HK/Privat, nem-

lig 49,9 procent mod det landsdækkende

46,1 procent.

Formand for HK it, medie & industri

Ulla jeppesen vurderer, at den lave stem-

medeltagelse har to årsager.

– For det første er det ikke underligt,

hvis medlemmerne blev forvirrede. Stem-

mematerialet fra HK/Privat indeholdt

en entydig anbefaling af at stemme ja,

selvom sektorbestyrelsen på det nær-

mest var delt midt over i holdningen til

overenskomstresultat. Efter at have mod-

taget stemmesedlerne med sektorens

anbefaling, fik medlemmerne så en an-

befaling af at stemme nej fra afdelingen.

For det andet er det nok et udtryk for

frustration. HK/Privat har nu to gange

ført overenskomstkampagne, hvor fjer-

nelsen af 50 %-reglen var hovedkravet,

og selvom man gjorde sig stor umage

med at få det til at se ud som om, der

er kommet indrømmelser på dette krav,

kan de fleste medlemmer jo godt læse

indenad, og jeg tror, de har følt sig snydt.

Den største modstandAlligevel havde HK it, medie & industri

den højeste nej-procent i hele HK/Pri-

vat. Hvert tredje medlem af afdelingen

stemte nej, mens kun 17,6 procent stemte

nej på landsplan.

– At vi var den afdeling med flest nej-

stemmer hænger uden tvivl sammen

med, at vi gjorde os stor umage med at

få vores nej-anbefaling ud. vi havde des-

værre ikke økonomi til at sende breve til

samtlige medlemmer, men vi skrev til alle

vores tillidsrepræsentanter, vi udsendte

elektroniske nyhedsbreve, og vi ringede

rundt til medlemmer, der ikke er overens-

komstdækket på grund af 50 %-reglen.

Selvom afstemningen ikke gav det øn-

skede resultat, mener Ulla jeppesen ikke,

at de mange kræfter, der har været brugt

på både overenskomstkampagne og nej-

kampagne har været spildt.

– Faglige aktiviteter giver altid nogle

gevinster, og de er med til at styrke det

faglige sammenhold. Under vores over-

enskomstkampagne blev der etableret

nogle gode netværk, som vil kunne bru-

ges i andre sammenhænge, og telefon-

samtalerne med medlemmerne førte

både til gode snakke og til fremsendelse

af krav om overenskomst på en række

virksomheder, hvor vi gennem samta-

lerne fandt ud af, at mere end halvdelen

på HK’s område var i fagforening, og vi

derfor opfyldte 50 %-kravet.

Nogle områder stemte nejI HK it, medie & industri stemte både

it-området og emballageområdet nej til

overenskomstresultatet.

– På KMD har der været stor aktivitet

for at få medlemmerne til at engagere sig

og stemme om resultatet, og det førte

til et meget klart nej fra KMD-medlem-

merne, siger Ulla jeppesen.

Også på emballageområdet var der et

stort nej-flertal. Her stemte to ud af tre

medlemmer nej. Der var også mange nej-

stemmer på det grafiske timelønsområde

og blandt medlemmerne på Danske Me-

diers Arbejdsgiverforenings område.

– Hverken overenskomstresultatet el-

ler afstemningsresultatet blev, som af-

delingen havde ønsket, men nu skal vi

videre. Når vi ikke fik fjernet 50 %-reglen

ved overenskomstforhandlingerne, må vi

bare fortsætte arbejdet med at få tegnet

overenskomst med de enkelte virksom-

heder, siger Ulla jeppesen.

– Vi skal bruge den mulighed, vi trods alt fik i overenskomsten, nemlig adgangen til at

besøge virksomheder uden overenskomst, siger Ulla Jeppesen.

7

Overenskomsterne er en fælles opgaveHK it, medie & industri har indgået et samarbejde med 3F Nordøstsjælland i Helsingør for at få

administrative medarbejdere organiseret i HK, så overenskomsten kan tiltrædes

På en række virksomheder i det nordlige

Sjælland arbejder HK og 3F sammen om

at få flere organiseret i HK, så funktio-

nærerne kan blive omfattet af overens-

komsten.

– vi har holdt det første møde med til-

lidsfolkene i 3F og aftalt, hvordan tillids-

repræsentanterne kommer i dialog med

de funktionærer, som ikke er i fagfor-

ening. Det er nemlig et problem for alle,

at det stigende antal funktionærer ikke

har overenskomst. Det svækker styrken

på hele arbejdspladsen, siger faglig se-

kretær Peter jacques jensen.

50 %-reglen forhindrer tilslutning til

overenskomsten, når ikke mindst halv-

delen af HK’erne er organiseret.

De seks udvalgte virksomheder er alle

i arbejdsgiverforening, og det betyder, at

de skal tilslutte sig den overenskomst,

arbejdsgiverforeningen har aftalt med

HK, så snart halvdelen på HK’s område

er i fagforening. De øvrige faggrupper

på alle seks virksomheder er omfattet af

overenskomst.

I gang på fem virksomheder50 %-reglen gælder kun for HK’s område.

Det har været et hovedkrav ved de to

seneste overenskomstforhandlinger, at

reglen skal afskaffes, så HK’erne ligestil-

les med alle andre faggrupper.

Men det er ikke sket endnu.

– vores opgave med at få skabt flere

overenskomster er altså den samme som

før overenskomstforhandlingerne. Der-

for har vi indgået en alliance med 3F, og

det er ikke første gang. Sidste år fik vi

både overenskomst og valgt to tillids-

repræsentanter med hjælp fra 3F Nord-

østsjælland, siger Peter jacques jensen.

Mødet i april handlede om at få dialog

på arbejdspladsen. HK it, medie & indu-

stri udarbejder en folder, der fortæller om

goderne i overenskomsten, og det skal

sammen med dialogen få flere ind i HK.

– vi ved, at kontorfunktionærerne på

nogle af disse virksomheder ikke engang

har en pensionsordning. Det kan blive

dyrt for dem senere i livet, siger Peter

jacques jensen.

De nye HK-overenskomster 2012 gi-

ver HK mulighed for at komme ind på

virksomheder uden overenskomst, når

virksomheden er i arbejdsgiverforening.

– Vi har indgået i en alliance med 3F, siger Peter Jacques Jensen.

HK-tillidsfolk markerede hovedkravet, da overenskomstforhandlingerne startede i januar.

8

En fusion i 2009 mellem Post Danmark A/S og det svenske Posten AB til PostNord betyder, at

frimærketrykkeriet i Ballerup lukker. Produktionen af danske frimærker skal fremover foregå i Stockholm

AF ULLA NygAARD | FOTO: SONjA ISKOv

Frem til september 2012 lukker trykkeriet

Post Danmark Frimærker, og hele pro-

duktionen flyttes til den svenske hoved-

stad. Post Danmark Frimærker har haft 85

medarbejdere, men der er tyndet godt

ud i staben. Den grafiske afdeling er flyt-

tet til Købmagergade i København, hvor

det grafiske kunsthåndværk fortsætter i

fremstillingen af nye, danske frimærker.

Men selve produktionen skal rykke til

Stockholm i løbet af sommeren.

– vi udfaser produktionen her og be-

gynder at pille maskinerne ned fra maj

måned og indtil september, fortæller til-

lidsmand for trykkerne Carsten jedig.

Alle har fået deres opsigelseDe fem trykkere og tre bogbinderias-

sistenter er en del af de cirka 40 medar-

bejdere, der endnu arbejder i Ballerup.

Alle har fået deres opsigelse, og der er

indgået aftaler om, hvornår de fratræder.

Enkelte medarbejdere fortsætter i Bal-

lerup indtil marts næste år for at rydde

op pille ned.

– virksomheden har været rundhån-

det med at tilbyde efteruddannelse til

dem, der er interesseret. Alle, der har

rakt hånden op, har fået mulighed for

at uddanne sig, fortæller tillidsmanden,

som selv er i gang med et merkonomfag

i projektledelse.

En helt særlig teknik– Det er kedeligt, at trykkeriet skal lukke,

både fordi det koster arbejdspladser,

men også fordi det er en ganske særlig

produktion, vi laver, siger Carsten jedig

om det helt specielle trykkeri.

Frimærker trykkes med en stålstiktek-

nik, der gør det vanskeligt at efterligne.

Carsten jedig fortæller, at det er meget

dyrt at trykke frimærker både på grund af

det store grafiske forarbejde og på grund

af den særlige trykteknik.

Det er ikke mange år siden, at Post

Danmark investerede i nye maskiner,

men de skal nu gøre gavn på den anden

side af Sundet.

– Frimærkeproduktionen er langt mindre

i dag end tidligere, fordi der jo ikke sendes

så mange breve længere, så jeg kan godt

forstå virksomhedens bevæggrunde for at

samle produktionen, siger tillidsmanden.

Danske frimærker skal fremstilles i Sverige

Nye danske frimærker på vej igennem trykpressen.

Post Danmark Frimærker vil være fortid, når

produktionen rykker til Stockholm.

9

Du kan forebygge skaderi skuldre og nakkeJævnlige øvelser med motionselastik kan forebygge skader i skuldre og nakke. Det viser forskning fra

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som nu vil hjælpe ildsjæle på arbejdspladser med at

sætte gang i forebyggelse

Få minutters træning jævnligt kan fjerne

smerter og forebygge skader i skuldre

og nakke, viser dansk forskning. Det

er ikke vanskeligt selv at arbejde med

træningen, og forskerne vil gerne følge

med i udviklingen hos smerteplagede

danskere.

– Hvis man vil træne på arbejdsplad-

sen og har lyst til at indberette til for-

skerne, formidler jeg kontakten til forsk-

ningscentret, siger arbejdsmiljøsekretær

Hanne B. Landt i HK it, medie & industri.

Træningen kræver, at man har en mo-

tionselastik, som kan købes i sportsfor-

retninger.

Hanne B. Landt kan formidle instrukser

om øvelserne samt link til registrering af

deltagernes gener. Hver deltager udfylder

et spørgeskema om deres oplevede smer-

ter før og efter en periode med træning.

– Træningen er velegnet for alle, der

får smerter i nakke og skuldre under ar-

bejdet. ved at sætte træningen i system

på arbejdspladsen, kan man holde gej-

sten oppe hos hinanden, siger Hanne.

B. Landt.

Forskerne følger op– vores undersøgelse viser, at man får

mindre ondt i skuldre og nakke ved at

træne med elastik, siger seniorforsker

Lars L. Andersen fra Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø.

Lars L. Andersen vil gerne indsamle

endnu mere viden om, hvordan træningen

påvirker, når forskerne ikke er inde over.

– vi tror, at man kan få lige så meget

ud af at træne selv, men vi vil gerne have

konkret viden. Derfor forsøger Hanne B.

Landt og jeg at få virksomhederne til selv

at rapportere. vi tildeler de deltagende

virksomheder et link igennem Hanne,

som står for kontakten til os. Med et

link til undersøgelsen vil virksomhe-

derne have adgang til deres egne

samlede resultater, dog uden at

man kan se enkelte medarbej-

deres besvarelser (anonymitet),

siger han.

Lige inden træningen starter på

virksomheden, udfylder delta-

gerne et skema med spørgs-

mål om, hvor ondt de har, om

de træner med elastik, og

hvis de ikke gør, hvor meget

de så gerne vil træne.

– Efter tre måneder

følger vi op med endnu

et spørgeskema. På den

måde kan vi registrere ef-

fekten. Hvis der er tilstræk-

keligt mange deltagere, er

det interessant at arbejde vi-

dere med forskningsmæssigt,

siger Lars L. Andersen.

Evaluerer projekt på Novo NordiskHos Novo Nordisk i Måløv

har laboranterne været med

i et projekt med elastiktræ-

ning, og det er nu ved at

blive evalueret.

Træningen har foregået

på to forskellige måder, dels med

instruktør og dels via selvtræning

ud fra videoillustrationer på job og

Krop’s hjemmeside. Forskerne skal

se, om selvtræning har ligeså stor

effekt som træning med hjælp fra

instruktør.

AF ULLA NygAARD

FOTO: SONjA ISKOv

Vil du vide mere?Kontakt arbejdsmiljøsekretær

Hanne B. Landt, hvis I vil træne sy-

stematisk med elastik og give jeres

erfaringer videre til forskerne.

Tlf. 33 30 23 52

Mail: 01hbl@hk.dkTræningen med motionselastik kan

forebygge smerter og skader.

10

På medicinalvirksomheden Lundbeck har laboranterne fået en ekstra tillidsrepræsentant i Rikke Kruse

Andreasen. – Det er en god model at være to om opgaven, og vi er glade for, at ledelsen gav os

muligheden, siger Marianne Borberg, som tidligere var eneste laborant-tillidsrepræsentant

AF ULLA NygAARD | FOTO: SONjA ISKOv

Laboranternes tillidsrepræsentant gennem

11 år Marianne Borberg har fået en mak-

ker på posten. Det er laborant Rikke Kruse

Andreasen. Hun har tidligere været arbejds-

miljørepræsentant igennem fem-seks år.

– Nu har jeg fået overskud igen. Derfor

overvejede jeg at stille op på generalfor-

samlingen, da bestyrelsen skrev, at der

manglede nye kræfter, og at Marianne

ikke ville være tillidsrepræsentant for

evigt, siger Rikke Kruse Andreasen.

Efter generalforsamlingen, hvor Rikke

blev suppleant, blev klubbens medlem-

mer spurgt om deres holdninger til gode

aktiviteter, og hvad en god tillidsrepræ-

sentant er.

– På den baggrund holdt vi endnu en

generalforsamling for at sætte skub i tin-

gene. Her blev Rikke valgt som næstfor-

mand, og vi troede, at det var en forma-

litet at meddele valget til virksomheden,

siger Marianne Borberg.

Generalforsamling igen igenvirksomheden accepterede, men tilken-

degav, at næstformanden skulle vælges

som tillidsrepræsentant, hvis hun skulle

have beskyttelse.

– vi var glade for den tilkendegivelse,

og derfor holdt vi endnu en generalfor-

samling og fik Rikke valgt til tillidsrepræ-

sentant, siger Marianne Borberg.

Det samlede antal tillidsrepræsen-

tanter hos Lundbeck ændres ikke, for

medlemmerne af Teknisk Landsforbund

står uden, efter at den seneste rejste fra

virksomheden.

Derfor forhandler Laborantklubben også

for medlemmer af Teknisk Landsforbund.

– Det er endnu en god grund til at være

to. Desuden skylder vi en ny tillidsrepræ-

sentant at komme stille og roligt ind i

opgaverne, siger Marianne Borberg, som

er valgt for en sidste periode. Hun mener,

at der skal yngre kræfter til.

– jeg kan nå at få føling med opgaverne,

hvis det er mig, der skal fortsætte, hvor Ma-

rianne slipper, siger Rikke Kruse Andreasen.

Nye lokalforhandlingerDe to tillidsrepræsentanter har travlt.

Der er lokalforhandlinger i foråret, og de

handler ikke blot om den årlige lønregu-

lering, men også om efteruddannelse.

Lundbeck har egen kompetenceud-

viklingsfond (IKUF), hvor en procentdel

af lønomkostningerne indbetales til

medarbejdernes kompetenceudvikling.

Brugen af fondens midler vil indgå i lo-

kalforhandlingerne.

– Klubben skal i højere grad på banen

om efteruddannelse. Den nye overens-

komst åbner mulighed for, at man kan

overføre sin ret til efteruddannelse til føl-

gende år og samle seks ugers uddannelse

sammen. Det kan jeg se gode muligheder

i, siger Rikke Kruse Andreasen, der er me-

get opmærksom på at få løftet og vedlige-

holdt laboranternes kvalifikationer.

– Det er vigtigt for mig at fastholde

de daglige jobrutiner, selvom jeg er ble-

vet tillidsrepræsentant, og samtidig vil

jeg gerne efteruddannes. jeg har 30 år

endnu på arbejdsmarkedet, så det hand-

ler om at følge med, siger hun.

To er en god model– Det er godt at være to, for det gør op-

gaverne mere overkommelige, og vi får

ressourcer til at kunne tilbyde medlem-

merne noget mere. vi håber at kunne til-

trække flere ved at starte vores møder al-

lerede kl. 15.00, ikke mindst når vi kalder

medlemmerne sammen for at stemme

om lokalaftalen. Det er en tradition hos

os, siger Marianne Borberg.

Hun anbefaler modellen med to til-

lidsrepræsentanter til andre.

– Posten bliver mere attraktiv, når man

har en makker, og det er godt at være

to, siger hun.

Rikke blev den ekstra

11

Specialisterne har fået klub og tillidsrepræsentantVerdens første virksomhed,

der har opdaget ressourcerne

i mennesker med autisme, har

indgået overenskomst med HK.

Medarbejderne har dannet en

faglig klub, og Helle Frederiksen

er deres tillidsrepræsentant

AF ULLA NygAARD | FOTO: SONjA ISKOv

En aprildag holdt medlemmerne af den

faglige klub hos Specialisterne møde i

HK it, medie & industri om deres nye

lønaftale.

– vi har også inviteret ikke-medlem-

mer, så de kan blive orienteret om løn-

aftalen, men kun i første del af mødet.

Næste del handler om vores muligheder

for at få efteruddannelse. Det fortæller

uddannelseskonsulent Henning jørgen-

sen om, og den del er kun for medlem-

mer, siger Helle Frederiksen.

Hun fik stillet en asperger-diagnose

meget sent som 45-årig i 2006, året efter

at hendes søn var blevet diagnosticeret.

– Det var godt at få en diagnose, for det

betød, at jeg blev lidt mere rar ved mig

selv. Ellers har jeg gennem årene virkelig

basket til mig selv.

Helle Frederiksen fik bevilget fleksjob

i 2008 og kom til Specialisterne i 2009.

Alle 34 konsulenter i virksomheden

har en diagnose inden for asperger og

autisme i øvrigt. Konsulenterne har sans

for detaljerne og har stærk logisk og

analytisk tankegang og løser opgaver

inden for it, programmering, testning,

datakonvertering, data-logistik og regi-

strering og journalisering.

– Alle med autisme er ansat i en el-

ler anden form for løntilskud, de fleste i

fleksjob. vi løser opgaver både på hoved-

kontoret i Ballerup og hos vores kunder,

fortæller Helle Frederiksen, som for tiden

er på KMD, hvor hun scanner fysiske

personalemapper, så de kan gemmes

elektronisk.

De mødes i klubbenDe fleste medarbejdere er ude af huset og

løser opgaver for kunderne. Derfor har de

ikke kontakt med hinanden dagligt.

– vi kan mødes i vores klub og holde

kontakt med hinanden. Det er nyt for

os, og det er nyt for mange, at der er en

fagforening og en faglig klub. Selv har jeg

altid været i fagforening, blandt andet

i Dansk Magisterforening, da jeg læste

antropologi og forhistorisk arkæologi.

Men det er uvant at være så aktiv, som

jeg er blevet, og heldigvis er jeg ikke

alene om opgaven. jeg har en aktiv sup-

pleant i Daniel Alfastsen, og vi supplerer

hinanden godt, siger Helle Frederiksen.

Hun er i gang med TR-uddannelsen og

har taget første del.

– For sådan en som mig betyder struk-

tur og faste rammer rigtig meget i min

tilværelse. jeg har ikke en intuitiv forstå-

else af, hvad der foregår socialt. Det gør

mig meget træt, og det er den træthed,

som fører til, at mange kommer i fleksjob,

siger Helle Frederiksen.

FAKTASpecialisterne blev stiftet af Thorkil

Sonne i 2003 efter hans søn som

treårig var blevet tildelt en autis-

mediagnose. Specialisterne findes i

dag i Danmark og Skotland, og har

kontakt med cirka 60 lande, der

ønsker at etablere Specialisterne i

deres land.

– Struktur og faste rammer betyder rigtig meget i min tilværelse, siger tillidsrepræsentant

Helle Frederiksen.

12

Netværk og vedholdenhed var vejen til nyt jobDet så ikke lovende ud for tre bornholmske annoncesælgere og en salgsassistent, da Lokalavisen

Bornholm drejede nøglen om i september 2011. Men i dag er alle fire i gang igen.

AF ULLA jEPPESEN | FOTO: PRIvAT FOTO

49-årige Ole Bolin er oprindelig udlært

butiksassistent, og efter endt uddan-

nelse havde han egentlig mulighed for

at tage til København for at arbejde, men

så blev hans kone gravid, og de endte

med at blive på Bornholm.

Ole Bolin havde mod på nye udfordrin-

ger, og da Bornholms Tidende i slutnin-

gen af 1985 søgte en medarbejder til at

sælge annoncer til aviser, distriktsblade

og andre trykte udgivelser, søgte han

jobbet.

– De søgte en medarbejder, der var

handelsuddannet, udadvendt, havde

gode danskkundskaber og kørekort, så

jeg var ikke i tvivl om, at jeg var lige den

person, de søgte.

Ole Bolin fik da også jobbet, og det

førte til en mangeårig ansættelse på

Bornholms Tidende, der først stoppede,

da han og tre andre kolleger i august

2008 blev headhuntet til den nystartede

ugeavis Lokalavisen Bornholm.

– vi havde i nogen tid set en række ud-

viklingspotentialer på ugeavisområdet,

og dem ville vi gerne prøve af. Det fik vi

mulighed for i det nye job, og jeg afslut-

tede derfor mit ansættelsesforhold på

Bornholms Tidende efter 22 år på avisen,

fortæller Ole Bolin.

Opgav efter tre årEn af de to ejere af den nye ugeavis havde

en fortid som bladchef inden for Berling-

ske-koncernen, og han ejede i forvejen

to ugeaviser på henholdsvis Østerbro og

Amager. Det var altså en erfaren blad-

mand, der kom til at stå i spidsen for

den nye ugeavis, og økonomien og den

redaktionelle linje var da også på plads,

da Lokalavisen Bornholm gik i luften den

8. oktober 2008. Til gengæld viste det sig

at være meget svært at sælge annoncer

til avisen. De fleste annoncører holdt fast

i at annoncere i den »gamle« avis Ryt-

terknægten, som udgives af Bornholms

Tidende, og som også kunne tilbyde

kombiløsninger mellem de to udgivelser.

I juni 2010 købte Berlingske Media

sig ind i ugeavisen med en ejerandel på

60 procent. Det ny partnerskab gav en

række stordriftsfordele, men lige meget

hjalp det. Efter tre år valgte ejerne i sep-

tember 2011 at lukke avisen på grund af

manglende indtjening. Lukningen fore-

gik eksemplarisk. Der var ikke tale om

konkurs, og medarbejderne fik løn i for-

hold til deres opsigelsesvarsler.

Vanskeligere end forventet– Det var første gang i mit liv, at jeg prø-

vede at blive arbejdsløs, og jeg brugte

den første tid til »at falde ned« og vænne

mig til den nye virkelighed. Alligevel følte

jeg mig temmelig sikker på, at jeg inden-

for kort tid ville kunne finde mig et nyt

arbejde, fortæller den tidligere annonce-

sælger, der dog snart blev klogere.

– jeg søgte en lang række job, og jeg

nøjedes ikke med at sende ansøgnin-

ger, men opsøgte også selv virksomhe-

derne. I starten søgte jeg måske 4-5 job

om ugen, men efterhånden blev det lidt

færre. Når man får afslag på afslag, bli-

ver det lidt svært at bevare optimismen

og fastholde gejsten. I løbet af fire må-

– Selvom det på et tidspunkt så sort ud, er

tidligere annoncesælger Ole Bolin hurtigt

kommet i arbejde igen. De to biler er hans

primære arbejdspladser. Den ene bruges til

salgsturene og den anden til vareturene.

13

neder fik jeg i alt 32 afslag, konstaterer

Ole Bolin.

VejledningDe fire opsagte HK’ere blev tilbudt for-

skellig vejledning af HK. Blandt andet

var HK Hovedstadens uddannelseskon-

sulent Henning jørgensen på besøg i

fagforeningshuset på Paradisvej i Rønne.

– Henning jørgensen var god til at give

os informationer om vores uddannelses-

muligheder, og han var i stand til at få os

til at tro på, at det nyttede noget, siger

Ole Bolin, som også fremhæver besøget

af en coach som et af de HK-tilbud, der

var en god hjælp.

Til gengæld er Ole Bolin utilfreds med,

at stramme regler gjorde det svært at

få hjælp, så længe han ikke var tilmeldt

som ledig.

– jeg oplevede en masse begrænsnin-

ger. jeg meldte mig til et kursus inden

for turisme på Campus Bornholm, men

blev afvist, fordi jeg stadig modtog løn

fra Lokalavisen Bornholm og derfor ikke

blev betragtet som »rigtig« arbejdsløs.

Heldigvis blev der alligevel plads, så det

endte med at jeg alligevel blev optaget

på kurset, siger han.

Nyt jobOle Bolin er nu i arbejde igen som sælger

for engrosvirksomheden Øens engros,

der handler med, alt fra kontormaterialer

over souvenirs til fastfoodemballage.

– Som annoncesælger ved jeg, at man

ikke kan nøjes med at pleje kunderne og

tilbyde dem det, de altid har fået. Man

skal selv udvikle nye tilbud til kunderne.

jeg har altid været god til at få nye ideer,

og det stoppede ikke, fordi jeg blev ar-

bejdsløs. jeg fik en ide, som jeg forsøgte

at sælge til ejeren af Øens Engros, som

var en af mine gamle samarbejdspart-

nere. Han var længe om at beslutte sig,

men jeg pressede på, og det var tilsyne-

ladende min vedholdenhed, som førte

til mit nye job. Han kunne ikke bruge

min ide, men da jeg kom igen for tredje

gang, tilbød han mig jobbet som sælger,

fortæller Ole Bolin, der startede i det nye

job i begyndelsen af marts.

Også de tre øvrige HK’ere fra Lokal-

avisen Bornholm er i gang igen. En er

blevet kontorassistent i en transportvirk-

somhed, en anden har fået arbejde som

fastholdelseskonsulent på det lokale

jobcenter, og den tredje er begyndt på

en uddannelse som SoSu-assistent.

Netværk kan gøre forskellenHvilke gode råd kan Ole Bolin give andre,

der kommer i samme situation?

– Begrebet netværk kan ikke overvur-

deres. Kender du 10 mennesker, kender

de hver 10 andre, og jo flere der hører, at

du leder efter et job, jo større er chancen

naturligvis for at finde et. Man skal også

gøre brug af alle de tilbud om vejledning

og kurser, man får. jeg var selv til fire

forskellige arrangementer i HK. Ikke alt

var lige relevant, men der er altid noget

af det, der kan bruges.

Glæde i den lokale HK-afdelingPå fagforeningskontoret i Rønne glæder faglig kon-

sulent Line Andersen sig over, at alle de opsagte

medarbejdere fra Lokalavisen Bornholm er kommet

enten i arbejde eller under uddannelse.

– jobbene hænger ikke ligefrem på træerne på

Bornholm, og derfor er det jo fantastisk glædeligt,

at alle fire er kommet i gang igen på så kort tid. Først

og fremmest er jeg naturligvis glad på medlemmer-

nes vegne, men jeg synes også, det viser noget om

nytten af de kurser og tilbud, vi giver vores ledige

medlemmer, siger Line Andersen.

Ud over besøget af uddannelsessekretær Hen-

ning jørgensen fremhæver Line Andersen især de jobsøgningskurser og kurser

i personlig gennemslagskraft, som den bornholmske afdeling har gennemført.

Netværk og vedholdenhed er Ole Bolins

råd til andre jobsøgende. Her ses han på

varelageret sammen med en af de popu-

lære trolde, som fås i flere størrelser.

14

Rygerne skal helt ud i kuldenIngen rygning på arbejdspladsen. Heller ikke rygning på enkeltmandskontorer på arbejdspladser og

uddannelsesinstitutioner for voksne, fremgår det af forliget om ny rygelov mellem regeringen og

Enhedslisten. Men hvad betyder det for arbejdspladser i HK it, medie & industri?

AF ULLA NygAARD | FOTO: SONjA ISKOv

I april tog regeringen og Enhedslisten

fat om den varme kartoffel for at æn-

dre rygeloven, som skal revideres i år.

I virkeligheden skulle rygeloven fra 2007

revideres allerede i 2010, men det ud-

satte tidligere sundhedsminister jakob

Axel Nielsen (K). I foråret startede for-

handlingerne igen, og de førte til et forlig

mellem regeringen og Enhedslisten.

Tillidsrepræsentanter på tre store virk-

somheder i hovedstadsområdet fortæl-

ler her om de rygeregler, som gælder på

deres arbejdspladser, før forliget skrives

ind i en lovtekst.

Rygerne er allerede udeHos Chr. Hansen i Hørsholm accepteres

absolut ingen rygning indendørs.

– Alle kontorer er røgfri, og alle områ-

der indendørs er absolut »non smoking

areas«, fortæller laboranternes tillidsre-

præsentant, Dina vanell.

Hos Chr. Hansen, som udvikler og pro-

ducerer naturlige farvestoffer til fødeva-

rer, er der ikke mange rygere på arbejds-

pladsen, men de findes.

– virksomheden består af fire byg-

ninger, og ved hver bygning har vi en

indgang med atriumgård, der vender

modsat den officielle indgang. Her sid-

der rygerne. Om vinteren er det koldt,

og de vil gerne have nogle bedre vilkår.

vi kan se rygerne, og vi kan lugte dem,

siger hun.

Dina vandell får ind imellem henven-

delser om rygning eller rygernes forhold,

men hun henviser dem til arbejdsmiljø-

organisationen.

– jeg tager mig af løn- og arbejdsvilkår

og synes ikke, at rygning hører med til

mine opgaver. Men som tidligere stor-

ryger kan jeg da godt forstå dem,

siger hun.

Rygningen er ikke et stort

spørgsmål hos Chr. Hansen.

– Der kan ind imellem

falde nogle bemærknin-

ger, når spørgsmålet

har været i medierne.

Men det er helt i or-

den, at folk går ud

og ryger. Andre ta-

ler privat i telefon

med deres børn,

når de trænger til

at koble af.

Tænk på, hvordan

vi gjorde før i ti-

den. jeg sad på kontor med fem andre.

vi var fire, der røg, og to som ikke gjorde.

Men de to måtte bare tåle røgen, siger

Dina vandell, som har været 25 år hos

Chr. Hansen.

Altaner til rygerne I mediekoncernen jP/Politikens Hus på

Rådhuspladsen i København er der for-

skellige rygeregler indendørs, oplyser

HK-tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet,

Uffe Ring-Petersen.

– De enkelte afdelinger kan selv be-

stemme deres rygeregler inden for lo-

vens rammer. På Ekstra Bladet er det

stadigvæk sådan, at der kan ryges på

enkeltmandskontorer. Der er et enkelt

rygerum, og så har vi ryge-altaner.

På Politiken blev rygning på enkelt-

mandskontorer afskaffet, fordi nogle

medarbejdere følte sig generet af det,

fortæller tillidsrepræsentanten.

Uffe Ring-Petersen er selv ryger. Han

mener, at rygerne har den fordel, at de

får rejst sig i løbet af dagen og strakt

benene.

– Der er ingen dårlig stemning omkring

det, og hvis nogen skulle have ondt af

det, vil jeg sige, at de selv burde rejse sig

fra skærmen. Ikke-rygerne bør også tage

nogle pauser, så de ikke sidder med ho-

vedet tæt på skærmen hele tiden, siger

Uffe Ring-Petersen.

Ikke-rygerne kan gå medI Frederiksværk på NLMK DanSteel A/S,

som producerer stålplader, tolererer man

ikke rygning indendørs.

- Heller ikke i de kæmpe haller, hvor

produktionsfolkene omtrent er ude i det

15

Kort om rygeforligetRegeringen og Enhedslisten indgik forlig den 21. april 2012 om

at stramme rygereglerne.

• På institutioner og skoler for børn og unge under 18 år må der ikke ryges

indendørs og udendørs. Formålet er at udbrede røgfri miljøer ikke mindst

i forhold til børn og unge.

• På institutioner og tjenesteboliger, der tjener som private hjem, kan der

ryges. Det samme gælder dagplejen.

• På arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner for voksne bliver det frem-

over forbudt at ryge på enkeltmandskontorer. Det er dog tilladt at ryge

i firmabiler, førerhuset i en lastbil, i et lokomotiv eller førerkabinen i en kran

mv., hvis det er arbejdsplads for én person ad gangen.

• Der kan etableres rygerum eller rygekabine på arbejdspladser, men ar-

bejdspladsen skal opsætte advarselsskilte, som viser, at indånding af luften

i omgivelserne uden for rummet eller kabinen kan forårsage sygdom.

• Bødestørrelserne for overtrædelse af rygeloven hæves til 5.000 kr., 10.000

kr. og 20.000 kr. for henholdsvis 1., 2. og 3. gangstilfælde.

• Samme bødestørrelser ved salg af tobak til unge under 18 år.

• Loven revideres igen i folketingssamlingen 2014-2015, så eventuelle nye

regler kan sættes i kraft den 15. august 2015.

fri. De må godt gå i stålstøv, men ikke

i røg, siger HK-tillidsrepræsentant jytte

Schouw Rasmussen.

Hun er selv ryger og må forlade stor-

rumskontoret for at gå udenfor og ryge.

– vi skal helt ud i guds frie natur. Om

vinteren er det lidt besværligt, for så skal

vi have masser af tøj på.

jytte Schouw Rasmussen oplever ikke

problemer omkring rygningen, selvom

spørgsmålet ind imellem tages op af

medarbejdere, der gerne vil diskutere

røg.

– vi har haft det oppe i samarbejds-

udvalget, fordi nogen har ønsket, at der

skulle strammes op, men det er lagt hen

igen. jeg er heller ikke den, der tager

spørgsmålet op.

Hos os går vi ud og ryger efter behov.

vi kan sagtens fornemme, om der er tid,

og vi bruger også røgpauserne til noget

arbejdsmæssigt og til social snak. Min

chef og jeg går sammen ned for at ryge.

Man siger til den anden: »Skal vi gå ud og

ryge og lige tage en snak om det her?«

Tidligere havde virksomheden et ryge-

rum i administrationen med udluftning,

men det er blevet inddraget.

– Derfor går vi udenfor, og det er fint.

Alle skal jo rejse sig og tage en pause

helst en gang i timen. Det sker også, at

ikke-rygere går med ud, hvis de vil tale

med mig om en ting, der ikke vedkommer

andre, fortæller tillidsrepræsentanten på

NLMK DanSteel A/S.

Laboranternes tillidsrepræsentant på Chr.

Hansen Dina Vanell beretter om absolut

»non smoking« indendørs.

Jytte Schouw Rasmussen må gå udenfor i

al slags vejr, når hun får trang til en smøg.

Tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet Uffe

Ring-Petersen må vente med smøgen, til

han har drukket kaffen.

16

God fratrædelse når Egmont lukker trykkeriNår Egmonts Trykkeri i Skovlunde drejer nøglen om til efteråret, kan medarbejderne gå derfra med

pæne fratrædelsesbeløb. De får mulighed for kompetenceafklaring og uddannelse frem til lukningen

AF ULLA NygAARD | FOTO: SONjA ISKOv

Tillidsrepræsentanterne på Egmonts

Trykkeri har indgået en aftale med virk-

somheden om fratrædelsesvilkår for de

cirka 50 medarbejdere. Egmont har valgt

at lukke sine trykkerier i Danmark og

Norge, fordi det ikke længere kan be-

tale sig at producere selv. Dybtrykkeriet

i Skovlunde er gammelt og er ikke blevet

opdateret i de senere år.

– vi har vidst, at der ville ske noget,

fordi der ikke blev investeret. vi vidste

bare ikke hvornår, fortæller fællestillids-

mand Filip Katz.

– Når der skal stilles om til en ny

produktion på trykmaskinen tager det

op til to timer. Det er en anderledes

tung arbejdsgang end ved offsettryk,

siger trykkernes tillidsmand Roald

Lundgren.

Med lukningen af Egmonts Trykkeri

slutter epoken for store dybtrykkerier

i Danmark. Dybtryk er velegnet til at

trykke meget store oplag, men det er

ikke den udvikling, som dansk magasin-

presse er præget af. Tværtimod er op-

17

lagene for ugebladene stærkt faldende

fra 300.000-400.000 for de største i

1990’erne til under 200.000 i dag.

Afklaring og uddannelseMange af medarbejderne på trykkeriet

har været der i mange år. gennemsnits-

alderen er 50 år, og ledigheden er rigtig

stor for trykkere og bogbindere.

Derfor har tillidsrepræsentanterne lagt

stor vægt på, at de ansatte får god hjælp

og opbakning til at finde deres fremtidige

levevej. Kun ganske få har alder til at gå

på efterløn, men selvom de har alderen,

er det ikke alle, der ønsker at stoppe på

arbejdsmarkedet.

– vi har også et godt samarbejde

med HR-chefen, som gør sit til at få

hver enkelt godt igennem. Fagforenin-

gen har hjulpet os fint igennem for-

handlingerne og hjælper os også med

at afsøge markedet og mulighederne

for uddannelse uden for aftalen. Des-

uden får vi hjælp af kursuskonsulent

i HK Henning jørgensen og af faglige

sekretærer i HK it, medie & industri

Carsten Frisch og Peter jacques jen-

sen, siger trykkernes tillidsmand Roald

Lundgren.

Filip Katz siger, at langt de fleste med-

arbejdere er godt tilfredse med aftalen.

– De fleste medarbejdere er tilfredse

med aftalen. Ud over det økonomiske

vil vi få mulighed for at tage uddannelse

i opsigelsesperioden, så vi kan komme

videre hver især, siger han.

FratrædelsesgodtgørelseMedarbejderne siges op 31. august og

skal maksimalt arbejde i 63 dage af deres

opsigelsesperiode. Desuden får de en

fratrædelsesgodtgørelse på 2-11 måne-

ders løn.

– Det var vigtigt, at der var noget til

alle, også dem med mindst anciennitet,

som tilgodeses med to måneders løn,

siger Roald Lundgren og oplyser. at mere

end halvdelen vil få 8-11 måneders løn.

En håndfuld medarbejdere har været

ansat siden 1993 og endnu før, og de får

desuden et beløb på 100.000-400.000

i kraft af en tidligere tryghedspulje.

Den medarbejder, som har længst an-

ciennitet, har været ansat i trykkeriet

i 39 år.

Kobbercylinderne til den store dybtrykpresse skiftes imellem to produktioner.

– Vi kan komme videre hver især, siger fællestillidsmand Filip Katz.

– Fagforeningen har hjulpet os gennem forhandlingerne, siger trykkertillidsmand Roald

Lundgren.

18

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

40 års jubilæum på CCL LabelsTirsdag den 8. maj 2012 fejrede

Erik geisborg 40 års jubilæum

hos CCL labels i Brøndby.

Erik kom i lære som trykker den 2. januar 1964 hos Ekspe-

dit. Efter at have aftjent sin værnepligt havde han forskel-

lige småjobs bl.a. Hos Christtreu’s Bogtrykkeri og Møller

og Landschultz. Han prøvede også at være kassetømmer

hos Post Danmark.

Efter et par år på Konvolutfabrikken Danmark kom han i

maj 1972 til Iwaco A/S, som dengang lå på Tomsgårdsvej.

Iwaco blev købt af Avery A/S og senere overtaget af CCL

Labels.

Erik har altid været en dygtig og kvalitetsbevidst trykker og

en god kollega. Han var i en årrække kasserer i trykkerklub-

ben, hvor han holdt styr på kontanterne med hård hånd.

Den grafiske fællesklub på CCL Labels ønsker Erik et stort

tillykke med dagen.

Formand for fællesklubben

Jimmy Bay Christensen

Styrk dit netværk og din jobsøgning med LinkedInForedrag for alle medlemmer ved Morten vium mandag 11.

juni kl. 17.00 i HK-Huset, Artillerivej 30, 2300 København S.

LinkedIn er et globalt online-netværk, hvor du både kan

udstille din professionelle profil og danne nye relationer,

baseret på dine kompetencer, relationer og dine evner til

at skabe nye netværk.

Mange har netværket sig til et nyt job på LinkedIn.

Morten vium vil blandt andet komme ind på:

• Sådan udfylder du din LinkedIn profil, så den er synlig

og professionel

• Sådan plejer du dit eksisterende netværk på LinkedIn

• Sådan kan du skabe nye netværksrelationer på LinkedIn

Morten vium er stifter og redaktør på Modernejobsøger.dk

og har stor viden om online marketing og sociale medier

samt hands-on erfaring med brugen af disse værktøjer.

Tilmelding via afdelingens hjemmeside www.imi.hk.dk under

»kurser og arrangementer«.

Afdelingens ledighedstal januar 2012 – april 2012jANUAR MARTS APRIL

Funktionærer Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) 230 5,8 219 5,5 231 5,8

Regnskab og beregn.arbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) 28 5,4 23 4,5 28 5,4

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere) 49 4,9 51 5,2 58 5,9

grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) 185 11,9 185 11,2 187 11

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) 56 4,5 55 4,3 59 4,5

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter) 25 7,2 26 7,6 26 7,7

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere) 64 2,5 68 2,5 66 2,4

Total funktionærer 637 5,7 627 5,5 655 5,6

Timelønnede

Bogbindere 46 15,9 39 14 40 14,9

grafisk trykkere + Trykkeriarbejdere pr. oktober 2011 / retur pr. marts 2012 78 13,7 66 13,3 63 12,7

Serigrafer 15 29,4 14 31,1 15 34,1

Trykkeriarbejdere (nu under gruppe 9 pr. oktober 2011) (retur pr. marts 2012) 12 17,9 11 16,9

Total timelønnede 139 15,3 131 14,8 129 14,8

Total afdelingen 776 6,4 758 6,1 784 6,3

19

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden

i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30 kl. 10,00

indgang fra »Den Røde Plads« gustav Bangs gade 28

Cykeltur torsdag den 14. juni

Efterårets program 2012:

29. august: grafisk Museum, Slagelse

26. september: Kegler, grøndalscenter

24. oktober: jødiske Synagoge, Krystalgade

23. november: julefest, Borgbjergsvej

28. november: Dukke og legetøjsmuseet Olgas Lyst

APFEL

KONTORKLUBBEN

Generalforsamling

onsdag den 26. september 2012 kl. 17.00

i lille mødesal, HK Hovedstaden, Artillerivej 30.

Dagsorden:

1. valg af dirigent

2. Beretning og fremtidigt virke

3. Indkomne forslag

4. valg til bestyrelsen

5. valg af formand

6. valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for to år

7. valg af 3 suppleanter for et år

8. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen under

pkt. 3, skal være Kontorklubben, att. Anne Berggren i hænde

senest en uge før generalforsamlingen, det vil sige onsdag den

19. september 2012.

Tilmelding til en lækker menu efter generalforsamlingen til

Anne Berggren 01anb@hk.dk senest fredag den 14. september

2012.

Bemærk, at tilmelding til selve generalforsamlingen ikke er nødvendig.

KONTORKLUBBEN

Istedgade overgi’r sig aldrig

Byvandring med Hanne Fabricius onsdag den 6. juni 2012.

vi mødes ved Reventlowsgade foran Hovedbanegården ud for

Istedgade kl. 17.

Herefter vil vi vandre op ad Istedgade og de nærmeste gader

og høre om værtshuslivet, slagterne, prostitutionen, den stin-

kende Rosenå, Badeanstalten venedig og meget andet.

vi slutter af på Restaurant Al-Diwan med en buffet.

Arrangementet er gratis for Kontorklubbens medlemmer, men

du er velkommen til at tage en ledsager med, som må betale

kr. 290 for at deltage.

Tilmelding på www.mitHK.dk eller via afdelingens hjemmeside

www.imi.hk.dk under brancheklubber inden den 1. juni 2012,

hvorefter du vil høre fra os.

vi forbeholder os retten til at trække lod om pladserne.

TYPOGRAFERNES STIFTELSER

Typografernes Stiftelser inviterer på skovtur torsdag den 21.

juni klokken 10 fra Tagensvej 200. Hjemkomst klokken 17.

Billetter til en pris af 100 kroner kan købes på vort kontor man-

dag, onsdag og fredag mellem klokken 11 og 12.

Den organiserende klubbestyrelseHK it, medie og industri Hovedstaden tilbyder en skræd-

dersyet workshop for klubbestyrelser, der ønsker at ar-

bejde målrettet på at få en stærkere og bedre organiseret

klub.

I bliver præsenteret for grundlæggende organiserings-

værktøjer og får ideer til det fremadrettede arbejde

i klubben. I får tid til at gå i dybden med de udfordringer,

I har på jeres arbejdsplads.

Workshoppen kan strække sig fra 4 timer op til 24 timer.

Den kan foregå på jeres arbejdsplads, i HK eller eventuelt

på et kursussted.

Workshoppen skræddersyes efter jeres ønsker og behov.

Underviser er afdelingens organiser Pia Michelsen.

Spørgsmål og ønsker kan rettes til: Pia Michelsen

HK it, medie og industri Hovedstaden

Direkte telefon: 33 30 24 08. E-mail: pia.michelsen@hk.dk

www.imi.hk.dk | imi@hk.dk | 33 30 29 45

Det startede på fodboldbanenSusanne Bahne Hansen er ny formand for Dansk Laborant-Forening, DL-F. Hun har været med i fagligt

arbejde siden uddannelsestiden på Laborantskolen i Slagelse, hvor hun kom med i elevrådet, men

engagementet fik hun allerede som fodboldspiller

AF ULLA NygAARD | FOTO: SONjA ISKOv

Laborant Susanne Bahne Hansen blev

valgt til formand for den tværgående

landsforening DL-F for cirka 10.000 la-

boranter i HK på delegeretmødet sidst

i marts.

– Laboranter har en tradition for at

være velorganiserede og stå sammen.

De har lidt den samme holdånd og fæl-

lesskab som et fodboldhold, siger den

nyvalgte formand.

Til daglig arbejder 36-årige Susanne

Bahne Hansen i Novozymes i en forsk-

ningsafdeling inden for bio-business.

Hun udvikler blandt andet analysemeto-

der til kundernes specifikke ordrer.

Susanne Bahne Hansen startede på

den to et halvt år lange laborantuddan-

nelse i Slagelse i 1997. Det sidste år af

uddannelsen pendlede hun fra Slagelse

til Odense, da hun fik praktikplads på

Syddansk Universitet i Odense.

Som nyudlært fik hun job på Lundbeck

og flyttede til København, og i 2006 ryk-

kede hun til sit nuværende job i Bag-

sværd.

Det er også her Susanne spiller fod-

bold, når hun ellers er skadefri og har tid.

En del af fællesskabet– jeg ønskede mere samspil mellem læ-

rere og elever på skolen, og derfor hav-

nede jeg i elevrådet, og jeg blev talsper-

son på vores frokostmøder med lærerne.

Så var der studietræf i DL-F og det var

jo meget naturligt at deltage i, fortæl-

ler hun.

Den aktive studerende kom ind i DL-F’s

uddannelsesudvalg som repræsentant

for de studerende.

– Og så blev det rigtig skægt, for det

var jo noget med at præge vores uddan-

nelse og gøre noget godt for de næste,

siger Susanne, som har dét med at gøre

alt for holdet med i sin bagage.

Susanne Bahne Hansen blev i uddan-

nelsesudvalget som uddannet, og hun

kom med i den lokale brancheklubs be-

styrelse og i afdelingsbestyrelsen i den

lokale HK-afdeling. I 2004 kom hun des-

uden i landsforeningens bestyrelse.

– Det var jo mange ting, men der opstår

en synergi mellem den lokale synsvinkel

og den landsdækkende, hvor 1 + 1 pludse-

lig bliver tre. Den synergi vil jeg tage med

i posten som landsformand, siger hun.

Fokus på fagetMed sin viden og erfaring mente Susanne

Bahne Hansen at have noget at byde ind

med, da landsforeningen skulle have ny

formand efter Marianne vind, som blev

næstformand i HK/Privat.

– Foreningen skal turde tilpasse sig

det, som medlemmerne ønsker af for-

eningen. Derfor skal arbejdsformen være

smidig. vi har projektgrupper om uddan-

nelse og arbejdsmiljø, og vi kan oprette

flere om emner, der optager laboranter.

For eksempel en gruppe, der skal stå for

lønstatistikken. Det er en opgave, der

løber fra oktober til marts, og den kan

være attraktiv for laboranter, som ikke

orker flere år i faste udvalg.

Susanne Bahne Hansen tror, at flere

laboranter kan trækkes med i det faglige

arbejde, hvis de kan gå til og fra opgaver,

som de brænder for.

Den nye formand vil desuden gerne

vil holde møder dér, hvor laboranterne

er: På deres arbejdspladser og på de ni

laborantskoler.

Susanne Bahne Hansen vil gøre alt for holdet.