klimasikring: kysterneøren.dk/sites/default/files/spor_2.2_-_klimasikring_-_carlo...figure 11a+b:...

Fagligt møde6. februar 2019, Nyborg

Klimasikring: Kysterne

R e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r o g k l i m a f o r a n d r i n g e r

Carlo Sørensen

Kystdirektoratet

E: cas@kyst.dk

Fagligt møde6. februar 2019, Nyborg

Klimasikring: Kysterne

R e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r o g k l i m a f o r a n d r i n g e r

Carlo Sørensen

Kystdirektoratet

E: cas@kyst.dk

Risiko og klimaforandringers påvirkning kan ikke adskilles

Ekstreme vandstande er i vores klima

Kysterosion er en naturlig proces

Klimaforandringer fører til hyppigere og kraftigere stormfloder og

øget erosion. Grundvandet stiger.

Klimasikring er en utopisk tanke

Her er en kyst…

Her er en kyst…

http://www.nordfynskommuneplan.dk/page.asp?sideid=6641&zcs=4

534

Sommerhusene er i mange tilfælde opført på

lejet grund, på parceller ned til 160 m2 og

grundbredder helt ned til 6 m. Oprindeligt har

bebyggelsen været små hytter bygget af

appelsin- og sildekasser, så folk fra

lokalområdet og inde fra Odense, havde et

sted at gå i læ, når de var ved vandet.

Senere hen er det blevet attraktivt at have et

rigtigt sommerhus nær kysten. Området har

gradvist skiftet karakter, og der er

investeret større værdier i bygningerne.

Efter bygningsvedtægten i 1971 afgrænsede

området som sommerhusområde, og

bygningsreglementet kom til som middel til at

regulere bebyggelsen, er området blevet

byggesagsbehandlet mere eller mindre

konsekvent og lovløsheden og

bygningernes omfang har bredt sig lige

så stille.

[cm]

[timer]

1872: 24 timer over max vandstand i januar 2017

Åbenrå

”Med en havvandstand på de 3,62m, som anvendt i jeres screening, er der ikke meget at stille op

andet end at redde værdier – slukke for strømmen og forlade de udsatte områder”. Aabenraa Kommune, 2011

OversvømmelsesdirektivetAnden planperiode, 1. plantrin

Fotograf: AT LuftfotoOversvømmelse fra Kongeåen ved Gredstedbro, Esbjerg. 28. december 2015.

Risikostyringsplaner; Oversvømmelsesdirektivet

Skal overveje:

langtidsudviklingen

inklusiv klimaforandringer

og bæredygtig arealanvendelse

Risikostyringsplanerne fokuserer på

Forebyggelse,

Beskyttelse,

Beredskab

Tæt kontakt mellem kommuner

og Kystdirektoratet

- og mange gode erfaringer

Proces for national risikovurdering

Fem risikoklasser

Den nationale risikovurdering

Fareanalysen

Vurdere oversvømmelse fra hav og vandløb for hele landet→ Arbejder med simple modeller

Tre vigtige faktorer• Udbredelsen• Dybden• Sandsynligheden

• Bygger på måledata og historiske hændelser

Vigtigt at faren kan sammenlignes på tværs af landet.

Klimaændringernes effekt på faren for oversvømmelse inkluderes i andet plantrin, i den nærmere kortlægning af faren i de udpegede områder.

Oversvømmelser fra vandløb

Ny model udviklet i samarbejde med SCALGO.

Alle kategori 2 og 3 vandløb

Bygger på GEUS’ Q statistik fra 2013.

Q og H varierer langs vandløbene.

Model fås pt. kun for en 100 års hændelse

Eksponeringsindikatorer

1. Arealanvendelse

2. Befolkningstæthed

3. Kulturarv

4. Trafik- og transportinfrastruktur

5. Kritisk infrastruktur

6. Risikovirksomheder

7. Beredskab

8. Økonomisk aktivitet

Data er fundet hos og/eller i samarbejde med

MST, GEUS, Beredskabsstyrelsen, Slots- og

Kulturstyrelsen, Energi- og Klimaministeriet,

OIS-Databasen

Eksponeringsindikatorer

Arealanvendelse

Befolkningstæthed

Beredskab

Samlet sårbarhedsindeks

Gennemsnittet af alle sårbarheder i hver celle

Risikoberegningen

Risiko = Sårbarhed × Fare

Risiko

Da det er en national risikovurdering, vil der

være usikkerheder og fejlkilder i resultatet,

som et lokalt kendskab og mere detaljerede

modeller vil kunne gøre mere retvisende.

De enkelte kommuner vil med dette

kortmateriale få et hurtigt overblik over

risikoen for oversvømmelse fra hav og

vandløb, og kunne vurdere om der er behov

for nærmere analyser af denne.

Identifikation af risikoområderne

1. Identificer områder med høj risiko

2. Større sammenhængende klynger

3. Frasortere små områder (areal mindre end 0,5 km²)

4. Summere den høje risikoværdi

5. Histogram over risikoværdi og kvartilinddeling

6. Afgrænsning af risikoområder med klimaforandringerne

Identifikation af risikoområderne

Risikoområderne

1. planperiode (2010 – 2015)• 10 risikoområder• 22 kommuner

2. planperiode (2016 – 2021) • 14 risikoområder• 26 kommuner

Alt kortmateriale kan tilgås via webgis:oversvommelse.kyst.dk/webgis

Processen fremadrettet

Oversvømmelsesrisiko – Systematisk tilgang (2. Plantrin kortlægning)

Kilde Rute ModtagerSource Pathway Receptor

Planer for kortlægningen

Kilde Rute ModtagerSource Pathway Receptor

• Kombinerede hændelser

• Statistik

• Opdatere klimascenarier

Planer for kortlægningen

Kilde Rute ModtagerSource Pathway Receptor

• Kombinerede oversvømmelser

• Digebrud

• Kombinerede hændelser

• Statistik

• Opdatere klimascenarier

Planer for kortlægningen

Kilde Rute ModtagerSource Pathway Receptor

• Kombinerede oversvømmelser

• Digebrud

• Kombinerede hændelser

• Statistik

• Opdatere klimascenarier

• Konsekvenser for virksomheder

• Kaskadeeffekter

• Integreret risikokortlægning

Flood map

Total damage map

Risk map

Kortmaterialet fra første planperiode

Figure 11a+b: Original maps showing the flood risk for a 1/100 year probability in 2100 in and Korsør (11a, left) and Vejle (11b, right). The maps show the risk as a monetary damage in a grid pr. year.

Figure 13a+b: Risk maps integrating tangible and intangible losses. For Korsør (left) changes is mainly identified along the coastline. For Vejle the high risk areas has shifted towards the northern part of the city.

Integration af håndgribelige og uhåndgribelige værdier

Risikostyringsplaner – lovgivning (udtræk)

• Kommunalbestyrelsen udarbejder en

risikostyringsplan i overensstemmelse med lovens

bilag 2 for hvert af de udpegede risikoområder

• Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering

forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger

heraf.

• Samtidig med offentliggørelsen sendes forslagene til

de statslige, regionale og kommunale myndigheder,

hvis interesser berøres af forslagene.

• Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte nærmere

regler om kravene til offentliggørelse og offentlig

tilgængelighed af de vedtagne risikostyringsplaner.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen digitalt skal fremsende

risikostyringsplanen, herunder bestemte oplysninger

fra risikostyringsplanen, i bestemte it-systemer,

særlige digitale formater el. lign.

• Kommunalbestyrelsen er ved udøvelse af beføjelser

medfør af lovgivningen bundet af

risikostyringsplanerne og skal herunder sikre

gennemførelsen af disse.

Anbefalinger fra Kommissionen

1. Anbefalinger, som skal efterkommes

Oplysninger om prioritering af de risikonedsættende foranstaltninger

Risikostyringsplanernes gennemførelse og opfølgning

Oplysninger om miljøvurdering af tiltagene

Oplysninger om koordinering mellem VRD og OD

Oplysninger om overvågning af gennemførelsen af planernes tiltag

2. Anbefalinger, som kan efterkommes

Detaljerede oplysninger om omkostningerne ved tiltagene

Hvordan bemærkninger modtaget under offentlig høring og gennem aktiv

inddragelse af interessenter har påvirket planernes udvikling

Flere tværkommunale risikostyringsplaner

Risikosyringsplaner er forskellige i form og omfang

Digebrud

/ Kystdirektoratet / Oversvømmelsesdirektivet, Anden planperiode, 1. plantrin / KL d. 12. oktober 201846

Proces for digebrud

Data

• Identificer diger

• Identificer sårbarheder i beskyttede områder

• Udtrækning af tværsnitsprofiler fra højdemodel

Screening

• Vurder vedligeholdelsestilstand

• Frasorter lav-risiko diger

Styrke

• Styrkeberegninger

• Resultat: Sandsynligheder for hver svigtform og tilhørende vandføring

Scenarier

• Scenarier udvikles til MIKE-modeller ud fra styrkeberegningen.

• Sandsynlighed for scenarierne bruges til endelig total risikovurdering

Eksempel: 100 års storm scenarier

Scenarie 1• 1 brud på diget• 26% sandsynlighed

Konsekvens = 25 mio. kr

Scenarie 2• 2 brud på diget• 4% sandsynlighed

Konsekvens = 37 mio. kr

Total Risiko

= 80.000 kr./år

Scenarie 0• ingen brud på diget• 70% sandsynlighed

Konsekvens = 0 mio. kr

1%

å𝑟∙ 0 + 26% ∙ 25 𝑚𝑖𝑜. 𝑘𝑟 + 4% ∙ 37 𝑚𝑖𝑜. 𝑘𝑟

Sårbarhed

Skadesmodeller

Sårbarhed – Type og ændringer

Type Ændringer

Afgrøder Justering ift. priser på afgrøder

Bygninger og Indbo Hvis mulig forbedres skadesmodellen på baggrund af data fra Stormrådet

Risikovirksomheder Justering så den reflekterer data brugt i screeningen

Husdyr Justering ift. priser på husdyr

Infrastruktur Justering så den reflekterer data brugt i screeningen

Miljø Ikke afklaret endnu

Kritisk infrastruktur Ikke afklaret endnu

Kulturarv Som tidligere

Indbyggere Som tidligere

Tab for virksomheder Ny model

Total økonomisk skade Som tidligere

Risiko Som tidligere

Vægtet risiko Kombination af direkte og in-direkte skader

1. Modellen er en funktion af vanddybde og typen af afgrøde.

2. Funktionen beregner både direkte og indirekte skader.

3. De direkte skader omfatter tab af fortjeneste, gensåning og forbrug af gødning

4. Den indirekte skade omfatter økonomisk tab de efterfølgende år.

5. Det antages, at vandet bliver i området mere end 1 måned på grund af overløb over diger.

6. Det antages, at oversvømmelsen finder sted i perioden mellem oktober og marts.

Skader – Afgrøder

Skaden på bygninger beregnes som en

lineær funktion der inkorporerer værdien af

bygningen og vanddybden (>20 cm).

Skaden på indbo der en lineær funktion der

kombinerer en procentdel af bygningens

værdi (5 kategorier) med vanddybden (> 20

cm).

Skader – Bygninger og indbo

Direkte skader på bygninger, indbo, maskineri,

beholdning

Direkte skader som følge af forstyrrelse af

virksomhedens drift

Tager ikke højde for indirekte skader – for komplekst

Modellen bygger på statistisk økonomisk data fra DK-

Statistik. De økonomiske statistikker angiver de

nødvendige parameter for at kunne beregne skaderne

så som værdi af maskiner, omsætning etc., for

virksomheder inddelt i 127 sektorer. Værdien bliver

herefter opgjort pr. antal ansatte. Metoden bruges af

den hollandske stat.

Modellen er en funktion af vanddybden.

Skader - Virksomheder

Langt de fleste af vores skader lader sig ikke gøre op i kroner og er både indirekte og

uhåndgribelige. Denne type skader er ofte vigtige for mennesker. Inddragelse af disse tab er i tråd,

hvad der foregår indenfor ‘Disaster Risk Management, international udvikling og i

overensstemmelse med en række aftaler og “konventioner” som Danmark har underskrevet og

deltager i som; the Sendai Framework for Disaster Risk Reduction (SFDRR), Parisaftalen og FNs

Bæredygtighedsmål

Indirekte skader

Indirekte skader

Kaskadeeffekter ved nedbrud af kritisk infrastruktur

Beredskaber

Påvirkning af miljøet som følge af forurening

Kort

Flood map

Total damage map

Risk map

Integreret risiko

Integration af direkte og indirekte skader

Figure 11a+b: Original maps showing the flood risk for a 1/100 year probability in 2100 in and Korsør (11a, left) and Vejle (11b, right). The maps show the risk as a monetary damage in a grid pr. year.

Figure 13a+b: Risk maps integrating tangible and intangible losses. For Korsør (left) changes is mainly identified along the coastline. For Vejle the high risk areas has shifted towards the northern part of the city.

Fotograf: AT LuftfotoOversvømmelse fra Kongeåen ved Gredstedbro, Esbjerg. 28. december 2015.

Tak for opmærksomheden!