konstruktiv konflikthåndtering

Konstruktiv konflikthåndtering

Kontrakten

Langsigtede effekter

At skolens elever bliver i stand til at håndtere egne og andres aggressioner, vrede, konflikter og følelser på en hensigtsmæssigt måde til gavn for alle.

At skolens personale i praksis naturligt anvender processens strategier og handlemuligheder konstruktivt, i konflikt med elever.

At skolens personale er bevidste om, og anvender konfliktforebyggende initiativer i mødet med elever og forældre.

Hvordan dokumenteres disse effekter

At der i hverdagen opleves et fald i omfanget af konflikter.

Opståede konflikter (op)løses samlet set hurtigere og mere effektivt end tidligere; får ikke lov til at udvikle sig.

Uenigheder får ikke lov til at udvikle sig til konflikter, men afklares

FormålHvad vil vi gerne opnå?

At lærere og pædagoger øger deres bevidsthed omkring konfliktforebyggende initiativer i mødet med elever og forældre

At lærere og pædagoger får kendskab til strategier og handlemuligheder, som de kan tage i anvendelse i situationer, når de er i konflikt med elever

At lærere og pædagoger kan undervise elever i konstruktiv konflikthåndtering

Konstruktiv konflikthåndteringDato Indhold

18/9 Fælles for de professionelle voksne

konfliktforebyggende initiativer i mødet med elever og forældre.Strategier og handlemuligheder.

Lærere og pædagoger får kendskab til strategier og handlemuligheder, som de kan tage i anvendelse i situationer, hvor de er i konflikt med en elev.

28/10 Fase 3

29/10 Fase 2

31/10 Fase 1

Arbejde i faserne med fokus på eleverne

Sparring til undervisning i sociale færdigheder. Herunder konstruktiv konflikthåndtering.

27/11 Fælles for de professionelle voksne

Faserne og det fælles fundament for konstruktiv konflikthåndtering på Skads Skole

Drøftelse på fasemøde før vi ses igen.

På baggrund af det I kommer til at høre i dag:

”Hvad i jeres egen praksis og i kulturen på Skads Skole understøtter, at I kan arbejde konfliktforebyggende.”

Definition af en konflikt

I konflikter er der altid en:

• Sag• Spænding i relationen• ”afhængighed”

Begrebsafklaring

• Konflikt og mobning

Konfliktstile• Hvordan reagerer du på en

konflikt?• Flugt• Kamp• Undersøgelse

Den tredelte hjerne

Den neomammale hjerne:Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv

Den paleomammale hjerne:Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner

Reptilhjernen:Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

-Susan Hart, 2009-

Børn & KulturPædagogisk Psykologisk RådgivningAKT uddannelsen 13. oktober 2011 v/ Anders Lundsgaard

Hjernepåvirkning

• Jo mere stressede vi er som individer jo dybere i hjernen henter vi vores adfærd.

• Jo dybere i hjernen vi befinder os jo mere primitiv bliver den adfærd vi har adgang til.

Børn & KulturPædagogisk Psykologisk RådgivningAKT uddannelsen 13. oktober 2011 v/ Anders Lundsgaard

• ”…..Det handler om at skabe en bevægelse fra spændingsfelt til sammenhæng”

Hertz 2011

Drøftelse i teamet

Konfliktstile.Fælles refleksion i teamet over jeres egne oplevelser i skolen, med tanke på undersøgende adfærd, flugt og kamp.

Clearing House.

Metaforskning i hvilke lærerkompetencer somkan øge elevernes læring?

• Klasseledelse (struktur/adfærdsledelse) • Relation til eleverne • Didaktik (læringsledelse)

Nordenbo 2008

Dansk Skolekultur

• Klare og forvaltede spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning

• Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole og jo bedre selvopfattelse, jo højere fagligt udbytte

• Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning

Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.),Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved:• God lærer-elev-relation• Elevens oplevelse af at blive støttet af læreren• Klare spilleregler i klassen• Arbejdsro• Forældrestøtte • Kammeratskab

Hermansen 2007

TRADITIONENS VOGTERIkke involveret i elevernes sociale liv/ klassemiljøetGår primært op i faglighedTror ikke på nyere didaktiske teorier om, at læring understøttes af anerkendelseGår ikke ind for, at elevsamarbejde, inddragelse, udfordrende og opfindsomme opgaver er lærings- og motivationsinstrumenter

DE FIRE LÆRERTYPERILDSJÆLEN

Særdeles involveret i elevernes sociale liv i klassen

Betoner inddragelse/demokrati og opfindsomhed i læringen

”Læring understøttes bedst hvis eleverne føler sig hjemme i klassen”

Undervisningsdifferentiering

DEN HARMONISKE LÆRERBruger særdeles lidt tid på problemer med

uro/larm i klassenModerat involveret i elevernes sociale liv/

klassemiljøModerat fortaler for at lade eleverne

bestemme indholdet i klassenBetoner diskussion og elevsamarbejde lige så

meget som ildsjælen

PROBLEMKNUSERENInvolveret i elevernes sociale livBruger overordentligt meget tid på uro management”Opfindsomhed er vigtigt for læring””Det er vigtigt at begrunde årsagen til undervisning”Elevsamarbejde undgås

Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.),Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

Prob

lem

løsn

ing

Stra

m p

æda

gogi

k

Høj grad

Medbestemmelseinvolvering

Høj gradLav grad

Problem-knuseren

Den harmoniske

lærer

Den traditions-bundne

lærer

Ildsjælen

”Det er her

det sner”

Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.),Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

Uddrag af SIF rapporten ”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen” (2013)

Undersøgelsens resultater viser, at eleverne i gennemsnit opnår de bedste faglige resultater, når lærerne har følgende faglige karakteristika:

• De udtrykker tydelige og høje faglige forventninger til eleverne• De udøver stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold

til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen• De afholder mange undervisningstimer med effektiv udnyttelse af

undervisningstiden. • De har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer

mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt.

At være tydelig handler om, at man som lærer eller pædagog,

vil noget med sig selv, som stemmer overens med det

man vil med børnene.

ForventningsskemaForventning til eleverne Forventninger til lærere/pædagoger

Jeg kan holde mig til de arbejdsformer vi har i klassen

Er tydelig omkring dagroden til hver enkelt lektion

Er tydelig omkring hvilken arbejdsfrom eleverne skal være i.

Er tydelig omkring skift i arbejdsformerne

Skifter arbejdsformer, således at eleverne i hver enkelt arbejdsform i et passende tidsrum

Er tilgængelig for hjælp til eleverne, ved hjælpebordet.

Giver eleverne luftepauser mellem hver lektion.

Pause

Konflikttrappen

Den instrumentelle konflikt

Interessekonflikten

Værdi konflikten

Den personlige konflikt

• ”Den der bevarer roen. Er altid den der har kontrollen…..”

Mike Mckeon

Konfliktdimensioner

Tænk på forskellige konflikter I har haft med elever.Drøft hvilke konfliktdimensioner I og eleven/eleverne har kommunikeret med afsæt i.

Formålet er at kommunikere bevidst, genkende de forskellige dimensioner og dermed undgå, at gå i den personlige dimension i konfliktsituationer.

Personlig dimension

Værdidimension

Instrumentel

dimension

Interessedimension

Konstruktiv konflikthåndteringDato Indhold

18/9 Fælles for de professionelle voksne

konfliktforebyggende initiativer i mødet med elever og forældre.Strategier og handlemuligheder.

Lærere og pædagoger får kendskab til strategier og handlemuligheder, som de kan tage i anvendelse i situationer, hvor de er i konflikt med en elev.

28/10 Fase 3

29/10 Fase 2

31/10 Fase 1

Arbejde i faserne med fokus på eleverne

Sparring til undervisning i sociale færdigheder. Herunder konstruktiv konflikthåndtering.

27/11 Fælles for de professionelle voksne

Faserne og det fælles fundament for konstruktiv konflikthåndtering på Skads Skole

Drøftelse på fasemøde før vi ses igen.

”Hvad i jeres egen praksis og i kulturen på Skads Skole understøtter, at I kan arbejde konfliktforebyggende.”

Tak for i dag!