nonuser oplæg

-

1Michel Steen-Hansen, 25. nov. 2012 www.db.dk

-

2

Vi ved en masse…………….

-

3

Der er flere

besøgende

Der er få unge der

bruger biblioteketDe unge

er vi

lde med

bibliote

ket

90 % kommer for at låne materialer

Der er fæ

rre der

bruger biblio

teket

under ½ kommer for at låne

Statistik LØGN?

-

4

Hvem skaber sandheden?

-

5

"Statistik er en stor løgn, der består af lutter små sandheder." (Lionel Strachey)

Lad os se nærmere på påstanden

-

-

Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de

De fleste låner bøger og blade: 89%

Ca. 13% bruger tilbud på nettet:

19% får råd og vejledning

15% bruger borgerservice – lidt flere mænd (m:17% vs. k: 14%)

29% ledsager børn –

-

8

Trafikanalyse Brugerne på Hovedbiblioteket i Århus 2005

-

9

-

10

I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011 (En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings- og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)

-

Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hovedpointer

Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet

For biblioteker:

Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker er faldet siden 2004:

54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt biblioteket mindst en gang det mindst det seneste år.

-

12

-

13

-

Kulturvaneundersøgelse 2012 – De unge

Årsager til ikke brug:

Manglende interesse:

”Biblioteket interesserer ikke de helt unge og dem med laveste uddannelsesniveau”Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49% Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang videregående: 31,9%

Tid: ”De helt unge, voksne fra 30-39 år og højt uddannede har ikke tid til at gå på biblioteket”Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23% Uddannelse: Llang videregående udd.: 38,9%

-

Hvad er biblioteket?• Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar?• Og hvorfor gør brugerne ikke?

15

-

Er biblioteket…

Bogens hellige hal?

16

-

Er biblioteket…

Borgernes indgang til samfundet?

17

-

Er biblioteket ….

18

Eller skal vi overlade det til andre?

Digitalt?

-

Har BIBLIOTEKET tilbuddet til de

”digitalt indfødte”?

-

20

-

Generation C

Change

Connect

Communicate

-

-

23

-

Det Digitale Danmarks Bibliotek

Alle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgerePå tværs af kommunegrænser og sektorer

-

Findes det ikke på nettet, findes det ikke!

-

26

-

27

-

28

-

29

-

30

-

Gratis det nye sort

31

-

32

De 3 vigtigste tendenser på 3 minutter i 3 mandsgrupper

-

Hvem er jeg?

Michel Steen-Hansen– Direktør i Danmarks Biblioteksforening– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted– Fortidsforsker fra RUC

Michel Steen-Hansen msh@dbf.dkwww.dbf.dk Biblioteksdebat.dk

-

Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.

-

Udfordringer• At skabe adgang til de digitale der skabes nu

• At skabe fornuftige forretningsmodeller

• At organisere og finansiere digital brug

• At få digitaliseret kulturarven

-

-

En ny verden i Danmarkproportioner

Udlån• Bogudlån = 77.000.000• E-bogsudlån = 700.000

Bestand• Bogbestand = 400.000• E-bøger på eReolen = 4.000

2.000

-

E-bogen har ringe markedsandel

38

-

Når den ”digitalt indfødte” læser?

-

-

41

Har vi så brug for det fysiske rum?

-

42

-

Derfor har vi brug for det fysiske rum

• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested

• Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere

• Det efterspørges af brugerne

• Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt

-

-

Kulturværftet i Helsingør

-

Multimediehus i Århus:

Schmidt Hammer Lassen architects, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps, ALECTIA A/S, Bosch & Fjord aps, Bibliotekskonsulenter Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen

-Hjørring Bibliotek - Bosch & Fjord

-

-

49db.dk

-

50

-

51

-

Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre biblioteker

Der er nu 482 betjeningssteder (en halvering siden 1980, men der er oprettet 62 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)

I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011 (En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings- og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)

I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Der har siden 2007 været en stigning i udlånet, væksten skyldes dog udelukkende fornyelser. Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie og udgør over 60% af de samlede udlånsaktiviteter)

Læring på biblioteketEn aktivitet i kraftig stigning. I 2010 blev der f.eks. holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne, herunder intro til Nem ID

-

53

Der er nu 482 betjeningssteder (en halvering siden 1980, men der er oprettet 62 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)

-

54

I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011 (En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings- og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)

-

Meget mere åbent

123 ”åbne biblioteker” (dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjente åbningstid) og otte af dem er drevet udelukkende af frivillige

-

I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Der har siden 2007 været en stigning i udlånet, væksten skyldes dog udelukkende fornyelser. Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie og udgør over 60% af de samlede udlånsaktiviteter)

-

-

58

-

Digitalt forbrug

59

-

60

Har biblioteket sejret sig ihjel?

-

Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hovedpointer

Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet

Den teknologiske udvikling har ændret borgernes kulturvaner. De traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.

For biblioteker:

Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker er faldet siden 2004:54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt biblioteket mindst en gang det mindst det seneste år.

Køn: Kvinder kommer oftere end mænd1 gang/måned eller oftere: Kvinder: 32% & mænd: 18%

Uddannelse: Højtuddannede kommer oftere end lavt uddannede1 dag/måned eller oftere: Lang videregående: 35%

Kort videregående: 23% Grundskole: 20%

Andel af nydanskere, der bruger biblioteket jævnligt er større end den samlede befolkning36% vs. 25%

Indtægt: Personer med laveste indkomster, under 300.000 kommer oftere på bibl. end personer med indtægter over 600.000

-

Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de

De fleste låner bøger og blade: 89%

Ca. 13% bruger tilbud på nettet:

19% får råd og vejledning

15% bruger borgerservice – lidt flere mænd (m:17% vs. k: 14%)

29% ledsager børn –

-

63

-

64

Trafikanalyse Brugerne på Hovedbiblioteket i Århus 2005

-

Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hvem kommer ikke og hvorfor

46% kommer sjældent eller aldrig (mænd: 53%, kvinder: 38%) heraf 49 % pga. manglende interesse23% pga. tid

Årsager til ikke brug:

Manglende interesse: ”Biblioteket interesserer ikke de helt unge og dem med laveste uddannelsesniveau”Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49% Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang videregående: 31,9%

Tid: ”De helt unge, voksne fra 30-39 år og højt uddannede har ikke tid til at gå på biblioteket”Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23% Uddannelse: Llang videregående udd.: 38,9%

-

”Statistik er kunsten med præcise termer at fastslå det, man ikke ved”

William Kruskal

66

-

67

”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).

36 mio kan ikke tage fejl! ……..eller?

”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes mere systematisk med at tilvejebringe aktuel evidensbaseret viden gennem undersøgelse af brugere, ikke-brugere og forskellige segmenters interesser og behov. Mange af de tilgængelige undersøgelser giver desværre ikke et fuldt og tilfredsstillende billede af målgrupperne.”(”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”)

-

Fremtidens Biblioteker

-

Tænketanke det nye sort?

Mandagmorgen

KRAKA

DEA

Musiktænketank

Social Innovations Forum (SIF)

Antal tænketanke i DK

2011: 27 2012: 43

Antal tænketanke i:USA: 1816Frankrig: 176UK: 278Tyskland: 191

Forstædernes Tænketank

-

Opgaven

I løbet af 2 år:

Sætte det moderne bibliotek til debat

Skabe politisk opmærksomhed på bibliotekets rolle og funktion i videnssamfundet

Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker med fokus på:

• Services/tilbud • Brugerne• Fri og lige adgang til viden & information• Rummet (Realdania Modelprogram )

I kontekst af

• Folkebiblioteket• Skolebiblioteket• Fag- og forskningsbiblioteket

-

71

-

Organisering

Styregruppe

Tænketank

Advisory Board/panel

Brugerpanel

Partnere

-

Organisering/ressourcer

Styregruppe: Danmarks Forskningsbiblioteksforening (Michael Cotta-Schønberg)Kommunernes Skolebiblioteksforening (Gitte Frausing)Bibliotekschefforeningen (Mogens Vestergaard)Danmarks Biblioteksforening /administrator (Michel Steen-Hansen)

Deltagere d.d.:28 Folkebiblioteker 3 private aktører4 organisationer

-

Niveau 3: Radikal innovation

Niveau 2: Service innovation

Niveau 1: Raffinering

Model for TT Fremtidens Bibliotek

Spor 1:Viden/indsigt

Undersøgelse & analyse

Spor 2 ’Innovation’

6 caseprojekter(min. et folkeskole oget Forskninsgbibl. )

Spor 3Debat

Synlighed & debat

-

Perspektiver

Biblioteker/Fagprof.

Politikere

Borgere/brugere Erhvervsliv/andre samfundsaktører

-

Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?

-

77

-

Michel Steen-Hansen msh@db.dkwww.db.dk Biblioteksdebat.dk

Let's Link?:     linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels

Se oplægget på

biblioteksdebat.dk

-

Måske bliver vi bare klogere af biblioteket

79Se oplægget på biblioteksdebat.dk

-

80

Michel Steen-Hansen, 25. nov. 2012 www.db.dk