overskudsvarmeafgiftens indvirkning på industrien. · 2015-06-01 · kasper jensen & claus...
Post on 10-Jul-2020
4 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Der er et gigantisk grønt potentiale i
overskudsvarmeprojekter. Desværre er der en
stor mængde overskudsvarmeprojekter, der ikke
bliver til noget primært pga. afgifter. Det er
super-ærgerligt, da det er en gevinst for
samfundet at udnytte overskudsvarmen fra
industrien i stedet for at bortkøle den”(Koch,
Jesper, 2014)
Overskudsvarmeafgiftens
indvirkning på industrien. Et bachelorprojekt om konsekvenserne af
overskudsvarmeafgiften.
Af: Claus Buus A12001 & Kasper Jensen A12020 Opgavetype: Bachelorprojekt Vejleder: ES Afleveringsdato: 1/6 2015
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 1 1
Forfattere: Claus Buus & Kasper Jensen
Studienummer: A12001 & A12020
Titel: Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien.
Undertitel: Et bachelorprojekt om konsekvenserne af
overskudsvarmeafgiften.
Fagområde: Termiske Maskiner, Erhvervsøkonomi, Administrativ ledelse.
Projekttype: Bachelorprojekt.
Uddannelse: Maskinmester, Professionsbachelor.
Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C.
Bachelorvejleder: Esben Sørensen
Afleveringsdato: 1. juni 2015
Antal normalsider: 49,5. (118.763 Tegn, med mellemrum)
Antal bilag: 23
Link forside billede: http://a.bimg.dk/node-images/113/8/940x528-c/8113785-
historie-om-danske-afgifter.jpg
Aarhus d. / 2015
________________________ & ___________________________
Claus Buus, A12001 Kasper Jensen, A12020
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 2 2
Abstract In the political world more focus has been raised on energy demand and therefor also
energy waste. To reduce energy waste the government imposes excise to lead industrial
companies not to waste energy. One of these excises is the excess heat tax.
Through the project it has been observed that many people have a negative attitude towards
reusing excess heat in the industry because of the excess heat tax. It was decided that the
purpose of this project was to investigate the consequences of excess heat tax when
companies want to reuse heat.
The report is divided into four main sections. Each section contributes to answer the
problem statement. The first section gives the reader an insight in the overall methods that
have been used to collect and validate data through the report. The second section explains
the purpose of the tax system and how it works. Furthermore the tax section points out and
explains the excises and the tax reductions that surround this project. It can be hard to fully
understand when and where taxes and reductions are imposed through a company. To
improve the understanding an illustration sums up the chapter in the end. To contribute to
the understanding an expert on the area was interviewed.
The third part investigates the attitudes towards heat recovery. In the beginning of the
report the reader is presented for the hypothesis; people in the industry think that heat
recovery is not profitable because of the excess heat charge. The hypothesis is partly
confirmed in this chapter. And the survey helps to understand why it is confirmed. The
fourth section is a practical investigation preformed on Hammel Furniture. In this section,
three different methods to heat recovery are explained. The purpose of the methods is to
reuse excess heat from a compressor in different ways. The tax system is included in
calculations on all three methods to investigate the economical consequence of the
investment.
The report concludes that one of the main consequences is that people in the Danish
industry often have unnecessary preconceived negative attitudes towards dealing with heat
recovery. These attitudes are often based on ignorance surrounding tax reductions. The
case study on Hammel Furniture shows that, in some cases there is an economical benefit
in reusing the excess heat depending on the chosen method. To determine the correct
method it is necessary to make a thorough background research of the company to find out
where, when and how much of the energy that can be recovered.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 3 3
Indholdsfortegnelse Abstract ........................................................................................................................................ 2
Bilags oversigt .............................................................................................................................. 6
Forord .......................................................................................................................................... 7
1. Indledning ................................................................................................................................ 8
1.1 Formål ...................................................................................................................................... 8
1.2 Baggrunds historie ................................................................................................................... 8
1.3 Problemstilling ......................................................................................................................... 9
1.4 Problemformulering ............................................................................................................... 10
1.5 Afgrænsning ........................................................................................................................... 11
1.6 Læsevejledning ....................................................................................................................... 12
1.6.1 Rapportens opbygning .................................................................................................... 12
1.6.2 Forkortelser ..................................................................................................................... 12
1.6.3 Citater .............................................................................................................................. 13
1.6.4 Referencer ....................................................................................................................... 13
1.6.5 Definitioner ..................................................................................................................... 14
2. Metode .................................................................................................................................... 15
2.1 Videnskabeligtilgang .............................................................................................................. 15
2.2 Indsamling af empiri ............................................................................................................... 16
2.2.1 Kvantitativ undersøgelse ................................................................................................. 16
2.2.2 Kvalitativ undersøgelse ................................................................................................... 17
2.2.3 Litteratur ......................................................................................................................... 18
2.2.4 Sekundære data .............................................................................................................. 18
2.3 Metodekritik........................................................................................................................... 19
2.4 Casestudie .............................................................................................................................. 19
3. Afgiftsforhold og tilskud. ...................................................................................................... 20
3.1 Metode ................................................................................................................................... 20
3.2 Interview ................................................................................................................................ 20
3.2.1 Indledende kontakt ......................................................................................................... 20
3.2.2 Udførelsen af interviewet ............................................................................................... 20
3.2.4 Præsentation ................................................................................................................... 21
3.3 Politisk tilgang ........................................................................................................................ 22
3.4 Afgift systemet ....................................................................................................................... 23
3.4.1 Elafgift ............................................................................................................................. 23
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 4 4
3.4.2 Godtgørelse ..................................................................................................................... 24
3.4.3 Delvis godtgørelse ........................................................................................................... 24
3.5 Overskudsvarme .................................................................................................................... 25
3.5.1 Overskudsvarmeafgiftens indførelse .............................................................................. 25
3.5.2 Hvornår skal man betale overskudsvarmeafgift? ........................................................... 26
3.5.3 Lempelser ........................................................................................................................ 27
3.6 Opsummering ......................................................................................................................... 28
3.7 Tilskud .................................................................................................................................... 29
3.7.1 VE til Proces ..................................................................................................................... 29
3.7.2 Energiselskabernes energitilskud .................................................................................... 31
3.9 Metodekritik........................................................................................................................... 31
4. Holdninger til varmegenvindingen ...................................................................................... 32
4.1 Metode survey-undersøgelse ................................................................................................ 32
4.2 Præsentation for respondenterne ......................................................................................... 32
4.3 Opbygning af spørgsmålene ................................................................................................... 33
4.4 Analyse af survey-undersøgelsen........................................................................................... 35
4.5 Opsummering ......................................................................................................................... 39
4.6 Metodekritik........................................................................................................................... 39
5. Case ........................................................................................................................................ 41
5.1 Case virksomhed Hammel Funiture ....................................................................................... 43
5.2 Drift Hammel Furniture .......................................................................................................... 45
5.2.1 El pris ............................................................................................................................... 45
5.2.2 Produktionstid ................................................................................................................. 45
5.2.3 Fjernvarmeforbrug .......................................................................................................... 45
5.2.4 Komfortopvarmningen .................................................................................................... 46
5.2.5 Tørrerummet ................................................................................................................... 46
5.2.6 Metodekritik .................................................................................................................... 46
5.3 Trykluftsystemet .................................................................................................................... 47
5.3.1 Kompressor opbygning ................................................................................................... 47
5.3.2 Energifordelingen i kompressoren .................................................................................. 49
5.3.3 Lækager i trykluftsystemet .............................................................................................. 50
5.3.4 Metodekritik .................................................................................................................... 52
5.4 Målemetode/databehandling ................................................................................................ 53
5.4.1 Temperaturer .................................................................................................................. 53
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 5 5
5.4.2 Luftflowmålinger ............................................................................................................. 55
5.4.3 Effektoptag ...................................................................................................................... 57
5.5 Overskudsvarme .................................................................................................................... 58
5.5.1 Energi tilførsel til luften ................................................................................................... 58
5.5.2 Energi i olien .................................................................................................................... 58
5.6 Løsningsforslag 1 .................................................................................................................... 59
5.6.1 Investering ....................................................................................................................... 60
5.6.2 Tilskud ............................................................................................................................. 60
5.6.3 Varmeafsætningsmulighed ............................................................................................. 61
5.6.4 Afgifternes indvirkning på investeringen ........................................................................ 62
5.6.5 Opsummering af løsningsforslag 1 .................................................................................. 63
5.7 Løsningsforslag 2 .................................................................................................................... 64
5.7.1 Investering ....................................................................................................................... 65
5.7.2 Tilskud ............................................................................................................................. 65
5.7.3 Varmeafsætningsmulighed ............................................................................................. 66
5.7.4 Årlige omkostninger ........................................................................................................ 67
5.7.5 Afgifternes indvirkning på investeringen ........................................................................ 67
5.7.6 Opsummering af løsningsforslag 2 .................................................................................. 70
5.8 Løsningsforslag 3 .................................................................................................................... 71
5.8.1 Luft temperatur ............................................................................................................... 72
5.8.2 Valg af varmepumpe ....................................................................................................... 73
5.8.3 Investering ....................................................................................................................... 74
5.8.4 Tilskud ............................................................................................................................. 74
5.8.5 Varmeafsætningsmulighed ............................................................................................. 75
5.8.6 Årlige omkostninger ........................................................................................................ 76
5.8.7 Afgifternes indvirkning på investeringen ........................................................................ 78
5.8.8 Opsummering af løsningsforslag 3 .................................................................................. 81
5.9 Opsummering af casen .......................................................................................................... 82
5.10 Metodekritik af casen .......................................................................................................... 83
6. Konklusion ............................................................................................................................. 84
7. Perspektivering ...................................................................................................................... 86
8. Litteratur- og figurliste ......................................................................................................... 88
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 6 6
Bilags oversigt Bilag 1: Interview guide Sider: 3
Bilag 2: Illustration af spørgeskema Sider: 1
Bilag 3: Survey data Sider: 4
Bilag 4: Mailkorrespondance Jacob Helveg Sider: 4
Bilag 5: Mailkorrespondance Phillip Zierau Sider: 5
Bilag 6: Mailkorrespondance Karsten Pedersen Sider: 3
Bilag 7: Fjernvarmaflæsning Sider: 1
Bilag 8: Dagsprofiler Sider: 11
Bilag 9: Kalibreringscertifikat temp. logger Sider: 2
Bilag 10: Kalibreringscertifikat flowmåler Sider: 3
Bilag 11: Måleusikkerhed Sider: 1
Bilag 12: Tilbud løsningsforslag 1 Sider: 1
Bilag 13: Tilbud Oliekit Sider: 5
Bilag 14: Cirkulationspumpe løsning 2 Sider: 1
Bilag 15: Energitilskuds aftale med oliekøler Sider: 4
Bilag 16: Data varmepumpe Sider: 1
Bilag 17: Køleflade Sider: 1
Bilag 18: Energitilskuds aftale med varmepumpe Sider: 4
Bilag 19: Cirkulationspumpe til vandkredsen Sider: 1
Bilag 20: Cirkulationspumpe til centralvarmesystemet Sider: 1
Bilag 21: Tryk leveret ag blæseren Sider: 1
Bilag 22: Trykfald over køleflade Sider: 1
Bilag 23: Regneark til Casen
Til denne rapport er der vedlagt en USB-nøgle, der indeholder lydoptagelse fra interviewet,
sekundære data og regneark til casen. Dette skyldes, at filerne er for store eller på andre
måder ikke kan udskrives.
Mappefordeling USB-nøgle:
Usb-nøgle oversigt, eget arkiv
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 7 7
Forord Den følgende rapport undersøger konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften og dens
indvirkning på varmegenvindingsprojekter til interne opvarmningsformål i industrien.
Rapporten er skrevet som afsluttende bachelorprojekt på Aarhus Maskinmesterskole.
Der skal rettes stor tak til følgende personer og virksomheder, der har deltaget i
undersøgelsen og været behjælpelig med udlevering af data:
o Jacob Helweg, produktionschef, Hammel Furniture A/S
o Jan Paakjær Service leder, Kemp og Lauritzen A/S
o Esben Sørensen, Lektor, vejleder AAMS
o Phillip Zierau, Ingeniør/salg, Kaeser Kompressorer A/S
o Thomas Busk Rohde, Energirådgiver, Energi midt energi A/S
o Steffan Lohff Nielsen, Energirådgiver, NRGi
o Karsten Pedersen, Teknisk chef, Cronborg Aps
Derudover skal der lyde et stort tak til alle de personer, der har medvirket i
spørgeskemaundersøgelsen.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 8 8
1. Indledning
1.1 Formål Dette bachelorprojekt har til formål at belyse, hvilke konsekvenser overskudsvarmeafgiften
har for industriens incitament til at investere i varmegenvinding og deraf undersøge de
holdninger, der florerer i industrien. Der er taget udgangspunkt i en casevirksomhed,
Hammel Furniture for at demonstrere afgifternes indvirkning i praksis. Projektet henvender
sig primært til momsregistret energiintensive industrivirksomheder.
Bachelorprojektet har derudover til formål at opfylde ”undervisningsplan modul 31,
bachelorprojekt V1” (AAMS, 2014)
1.2 Baggrunds historie Baggrunden for dette bachelorprojekt har taget udspring i vores praktikperiode hos Kamp
og Lauritsen, hvor vi har haft fokus på at finde energibesparelser. Under praktikforløbet
har vi været på besøg på Hammel Furniture, på en rundtur i produktionen bemærkede vi et
kompressoranlæg. På Hammel Furniture bruger de pneumatik til styring af de forskellige
aktuatorer på produktionsmaskinerne. Det er blevet observeret, at virksomheden ikke
udnytter deres overskudsvarme fra kompressoren. Sidenhen har vi stiftet bekendtskab med
afgifterne, der berører varmegenvinding. Under undersøgelsen af afgifterne har vi mødt
mange påstande omkring, hvad der kan genvindes, og hvad der ikke kan.
Vi er blevet opmærksomme på det gentagende gange lyder, at varmegenvinding ikke kan
betale sig på grund af overskudsvarmeafgiften.
Denne artikel ”Fyr for mennesker – ikke for gråspurve1”, 16. april 2014 skrevet af Jesper
Koch, analysechef, Grøn Energi, bekræfter, at der findes et samfundsmæssigt problem i, at
overskudsvarmen ikke bliver udnyttet bedre, han skriver bl.a.
”Der er et gigantisk grønt potentiale i overskudsvarmeprojekter. Desværre er
der en stor mængde overskudsvarmeprojekter, der ikke bliver til noget
primært pga. afgifter. Det er super-ærgerligt, da det er en gevinst for
samfundet at udnytte overskudsvarmen fra industrien i stedet for at bortkøle
den”(Koch, Jesper, 2014)
1 http://www.energy-
supply.dk/article/view/128179/klumme_fyr_for_mennesker_ikke_for_graspurve#.VSwdxfmsVUM
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 9 9
Artikler som denne findes der mange af, da mange fagfolk er klar over problematikkerne
med varmegenvinding.
Disse problematikker danner en solid samfundsmæssig baggrund for denne rapport.
1.3 Problemstilling Gennem de seneste år har der været et øget fokus på klimaområdet, herunder de danske
energiafgifter og virksomhedernes forhold til disse, samt politiske reformer. Der er blevet
diskuteret på kryds og tværs. Rigtig mange fagfolk har en mening om de danske
energiafgifter og ligeledes en holdning til, hvor høje de bør være. Den danske energipolitik
påvirker det danske erhvervslivs konkurrenceevne.
I et ønske om et grønnere Danmark frem mod 2030, er der ved klimaaftale i EU vedtaget
en fælles målsætning om at reducere CO2 udledningen med 40 % fra år 1990 og frem til
2030 (2030 Energy Strategy, 2015)2. Dette bliver gjort ved diverse reformer, ved at
regulere på afgifter og godtgørelser. ”Vi lægger afgifter på det, vi ikke vil have og reducere
afgifter på det, vi vil have mere af”(Anders Fogh, 2006). Det er op til den enkelte
virksomhed at spare på energien og varetage deres egen økonomi. Afgifterne vanskeliggør
virksomhedernes overblik over en mulig investering i varmegenvinding. Der er et hav af
afgifter, godtgørelser og lempelser, som driftslederne i virksomhederne skal forholde sig
til. Mange steder bliver investeringen aldrig en realitet, fordi det ikke virker rentabelt.
”Varmen blev engang blæst ind i bygningen, men nu blæser vi det bare ud, fordi de sagde,
at afgifterne ville gøre det urentabelt”(Jacob Helweg, 2015). I nogle virksomheder rundt i
Danmark bliver det ikke engang undersøgt, om det overhovedet kan betale sig at investere
i varmegenvinding. I disse virksomheder bliver afgifterne opfattet som noget negativt og
noget, man helst skal holde sig fra.
En undersøgelse viser, at der skønnes at være et potentiale i at genvinde yderligere 5.000
TJ/år inden for fjernvarmeformål (Viegand Maagøe, 2013). Trods det store potentiale er
det først de seneste år, at der er kommet mere opmærksomhed på udnyttelse af
overskudsvarmen.
Det er vores erfaringer igennem praktikforløbet, at det ikke er nået ud til alle virksomheder
endnu, og mange ser stadig overskudvarmeafgiften som en barriere.
2 http://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-strategy/2030-energy-strategy
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 10 10
Ud fra overstående er det valgt at antage følgende hypotese:
- Danske industrivirksomheder har en negativ holdning til, at varmegenvinde på
grund af afgifterne på området.
1.4 Problemformulering På baggrund af overstående problemstilling er der udarbejdet følgende
problemformulering, som danner rammerne for undersøgelsen i dette projekt.
Hovedspørgsmål
Hvilke konsekvenser har overskudsvarmeafgiften på virksomhedernes incitament
for at investere i varmegenvinding?
Under besvarelse af hovedspørgsmålet vil følgende underspørgsmål også blive besvaret.
Underspørgsmål
Hvordan påvirkes en investering af overskudsvarmeafgiften?
Hvilke tiltag findes der, som giver incitament for at realisere en energibesparende
investering?
Hvordan kan Hammel Furniture udnytte deres overskudsvarme?
Hvad er den generelle holdning til varmegenvinding hos industrivirksomhederne?
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 11 11
1.5 Afgrænsning I henhold til ovenstående problemformulering er det i dette afsnit hensigten at afgrænse
faktorer, der kan spille ind på gennemsigtigheden af rapporten. Grunden til dette er den
afsatte tid til rapporten.
Da Hammel Furniture ikke bruger olie eller gasfyr, ses der i denne undersøgelse bort fra
CO2, NOx, SOx og andre miljøafgifter.
Der er ikke redegjort for hvor meget, der bliver reduceret i 𝐶𝑂2 udledning i de forskellige
løsningsforslag.
Der vil ikke blive taget hensyn til graddage korrektion, da der tages udgangspunkt i
fjernvarmeaflæsninger fra 2014. Aflæsningerne bliver derfor fastsat som generel gældende
som et normalår til fremtidige beregninger.
Der vil ikke blive undersøgt, om afkølingen forbliver overholdt efter implementeringen af
løsningsforlagene. Den overskudsvarme der leveres til centralvarmesystemet kan i værste
fald føre til strafafgift fra fjernvarmeselskabet.
Mulighederne for ekstern afsætning af overskudsvarmen vil ikke blive undersøgt.
Der vil ikke blive redegjort for opbygning og virkemåde af en kompressor. Dertil vil der
ikke blive taget hensyn til tabene i trykluftsystemet.
I casen vil opbygning og virkemåde af styringen i de forskellige løsningsforslag ikke blive
beskrevet, da det ligger uden for formålet af dette projekt.
Der vil ikke blive taget hensyn til prisudvikling af:
El priser, afgifter eller tiltagene.
Derudover er rapporten baseret på love og bekendtgørelser, der er gældende i 2015. Der
tages derfor ikke højde for ændringer i disse.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 12 12
1.6 Læsevejledning I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvordan rapporten er opbygget og skal læses. Heraf
hvordan kilder og henvisninger er anvendt, samt hvilke forkortelser og definitioner der er
gennemgående i rapporten.
Dette bachelorprojekt er skrevet af dimitterende på Aarhus Maskinmesterskole og bør
læses af fagfolk med mindst samme tekniske niveau.
1.6.1 Rapportens opbygning
Kapitel 1 Indledning: Formål, baggrund samt hvilken konkret problemstilling, der er i
projektet, fastlægges og udarter sig i en problemformulering og afgrænsning.
Kapitel 2 Metode: Den videnskabelige tilgang og overordnet metode for rapporten
begrundes.
Kapitel 3 Afgiftsforhold og tilskud: Redegøre for afgifter, der påvirker
varmegenvindings projekter. Derudover gives der en forklaring af lempelserne,
godtgørelser og tilskud, som er vedtaget.
Kapitel 4 Holdninger til varmegenvindingen: Undersøgelse af industriens holdning til
projekter med overskudsvarme samt, hvad overskudsvarmeafgiften har haft af
konsekvenser for dem.
Kapitel 5 Case: Den viden, som er opsamlet igennem rapporten, vil blive afprøvet på
Hammel Furniture som case virksomhed i tre løsningsorienterede forslag.
Kapitel 6 Konklusion: Her afrundes projektet med en samlet konklusion.
Kapitel 7 Perspektivering: Hvem kan bruge resultatet, og hvad kan det bruges til.
Kapitel 8 litteratur- og figurliste: De forskellige kilder brugt igennem rapporten er listet
op.
1.6.2 Forkortelser
Der er igennem rapporten anvendt forkortelser, da ordet eller betegnelsen ofte går igen.
Forkortelserne er vist herunder:
HF Hammel furniture.
VE Vedvarende energi.
COP Coefficient of performance.
LBK Lovbekendtgørelse.
LOV Love.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 13 13
1.6.3 Citater
Til at underbygge den viden, der er erhvervet igennem rapporten, vil der blive anvendt
citater fra interview og spørgeskemaundersøgelsen. Disse citater vil være markeret med
kursiv, og der vil være henvisning til personen bag citatet, efter den citerede tekst med
parentes. (Navn, år)
1.6.4 Referencer
Igennem rapporten vil der blive henvist til bilag. Disse bilag er placeret i en bilagsrapport.
Bilagene har nummer efter den rækkefølge, de bliver nævnt i rapporten.
Kildehenvisninger igennem rapporten er udarbejdet efter ”Harvard-metoden”. Ved denne
metode bliver der henvist med parenteser (forfatter, evt. sidetal, år). Derudover findes alle
referencerne på kilderne i en samlet litteraturliste bagerst i rapporten.
Figurer indeholder illustrationer, billeder og tabeller, der gør det lettere for forståelsen i de
respektive afsnit, hvor de forekommer. Figurerne har nummer efter rækkefølgen i
rapporten. Billedteksten under hver figur forklarer, hvad der ses på billedet, samt en kilde.
I tilfælde af at kilden er ”eget arkiv”, menes der, at billedet enten er taget eller produceret
af skribenterne selv.
Igennem arbejdet med casen har flere personer bidraget til analysen. Med mange af dem
har der været løbende kontakt i form af mailkorrespondancer, disse findes under bilag på
samme måde som beskrevet ovenfor.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 14 14
1.6.5 Definitioner
I dette afsnit er der, for overskuelighedens skyld, redegjort for en række af de definitioner,
der optræder igennem rapporten. Ved at lave et sammendrag af de mest omtalte
definitioner undgås der, at læseren mistolker indholdet af projektet.
Når der i rapporten refereres til et ”kapitel”, skal det forstås som en reference til et
overordnet afsnit i rapporten. Der findes i alt 8 kapitler i rapporten.
Med reference til et ”afsnit” menes der underafsnit til kapitlerne.
”Industri virksomhed” skal forstås som en fællesbetegnelse for
produktionsvirksomheder, forsyningsvirksomheder m.m. Altså alle virksomheder
der enten fremstiller eller bearbejder et produkt. Derudover skal de være
momsregistreret.
Til beregning af tilbagebetalingstiden af investeringerne omtalt her i projektet er
der anvendt den ”Simple tilbagebetalingstid metode”, som ikke tager hensyn til
levetid, scrapværdi, kapitalværdi osv. Hvor dette ikke er gældende, vil det være
nævnt.
”Tiltag” vil blive brugt som et overordnet synonym for godtgørelser, lempelser og
tilskud.
Med en ”lempelse” menes der, at man letter på nogle allerede opstillede krav.
En ”godtgørelse” er en tilbagebetaling af midler, der allerede er brugt. En
godtgørelse er med andre ord en refusion af en del af den betalte afgift.
Når der i rapporten nævnes ”kalkule”, menes det, at der er opstillet en økonomisk
betragtning af resultaterne.
Med ”komfortvarme” menes varme brugt til rumvarme, opvarmning af vand samt
komfortkøling.
”Proces” bruges i det omfang, at overskudsvarme bliver brugt i produktions
sammenhæng ved, at den bidrager til fremstilling eller bearbejdning af et produkt.
Med ”Afkastluft” menes der den luft, som bliver blæst ud i udblæsningskanalen og
væk fra kompressoren.
I dette projekt vil ordet ”Survey” hovedsageligt blive brugt som en betegnelse for
spørgeskemaundersøgelse.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 15 15
2. Metode Formålet med dette kapitel er at redegøre for de metodemæssige valg, der er blevet
anvendt i projektet for, at læseren kan opnå indsigt i, hvordan dokumentationen forbindes
med konklusionen (Rienecker & Jørgensen, 2011, s. 306). Afsnittet afdækker ligeledes
tankerne og vurderingerne bag, hvorfor og hvordan metodevalget kommer til udtryk samt
hvilken empiri, der har været relevant for udfærdigelsen af rapporten og arbejdet gennem
bachelorprojektet. Dette muliggør, at der igennem projektet kan svares på de spørgsmål,
der bliver stillet i problemformuleringen, samt at projektet kan gentages med samme
resultat, og derved opnås der gennemsigtighed i rapporten.
Kritik af de faglige metoder og deres fremgangs måde vil blive nærmere beskrevet i de
respektive kapitler, hvor dataene bliver dyrket.
Formålet med opgaven er at undersøge konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften. Dertil
vil der blive brugt en kvantitativ metode ved at lave en spørgeskemaundersøgelse. Derved
bliver virksomhedernes holdninger til afgiften belyst. På baggrund af de holdninger kan
der dannes et indblik i, hvordan virksomhederne bliver påvirket, og hvilke konsekvenser
overskudsvarmeafgiften har for dem.
Derudover vil det blive undersøgt, hvad overskudsvarmeafgiften ligger til grund for, og
hvilke godtgørelser, lempelser og andre tiltag der findes. Denne undersøgelse vil blive
udført i form af et kvalitativt interview med en ekspert. På baggrund af undersøgelserne
bliver indvirkningen af overskudsvarmeafgiften og de tiltag, der er blevet indført,
undersøgt. Denne undersøgelse vil blive udført ved brug af et Case-studie på HF.
2.1 Videnskabeligtilgang Det vil i det følgende blive beskrevet, hvilken videnskabsteoretisk retning der er anvendt til
at løse denne opgave. Denne opgave tager sit udgangspunkt i det positivistiske paradigme,
som har sit udspring i naturvidenskaben (Thurén, 2008, s. 18-24), da der i projektet
undersøges en formodning ved at analysere og løse problemformuleringen. Det ønskes at
opnå så sikker en viden som muligt ved at bruge ekspertviden og holdninger til at komme
med et logisk bud på, hvordan virkeligheden er. Til det bruges den hypotetiske-deduktive
metode, da der opstilles en hypotese, antagelser og spørgsmål. (Thurén, 2008, s. 33-37).
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 16 16
2.2 Indsamling af empiri I dette afsnit opnår læseren indsigt i hvilke metodiske overvejelers, der ligger til grund for
opsamling af empiriske data. Til undersøgelse af overskudsvarme genvinding og
holdningerne på området, vil der blive benyttet henholdsvis en kvalitativ og en kvantitativ
tilgang. Der vil blive beskrevet ”hvorfor”, de nævnte metoder til indsamling af empiri er
valgt. ”Hvordan” de bliver udført i praksis, vil blive beskrevet i de respektive kapitler, hvor
de anvendes.
Dataindsamling vil blive inddelt i primær- og sekundærdata. Primærdata er eksempelvis
interview, spørgeskema, observationer og målinger. De primære data udspringer her i
projektet som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, et kvalitativt interview samt
mailkorrespondancer i casestudiet. De sekundære data er allerede eksisterende data, som
f.eks. statistiker, rapporter og interne databaser. Brug af primærdata er altså mere
tidskrævende. Derfor er der brugt sækundere data, som er beskrevet i afsnit 2.2.4.
2.2.1 Kvantitativ undersøgelse
Til surveyen er det valgt at benytte to bøger. Den ene er bogen Spørgeskemaundersøgelser
skrevet af Merete Watt Boolsen og omfatter udelukkende spørgeskemaundersøgelser.
Bogen går meget i dybden med, hvilke videnskabelige sammenhænge forskellige
spørgeskemaer der produceres og hvorfor. Til gengæld bidrager den ikke til vejledning af,
hvordan man opbygger et spørgeskema. Til det formål er der benyttet bogen Den
skinbarlige virkelighed skrevet at Ib Andersen.
For at belyse holdningen på den mest reliabel måde, vil her blive benyttet et survey. Et
survey er en undersøgelsesmetode, hvor man relativt simpelt kan nå ud til mange individer
med forholdsvist få variabler på kort tid. Belysningen af undersøgelsen sker på relativt
overfladisk niveau (Boolsen, 2008, s. 14).
For at få det mest valide datasæt fra undersøgelsen vil det optimale være at nå ud til
samtlige industrivirksomheder i Danmark, det vil sige 20.227 virksomheder (Danmarks
statistik, 2012). For at nå ud til personer, som har en holdning til overskudsvarmeafgiften,
vil det være nødvendigt at kontakte personerne på forhånd. Ellers ville surveyen med stor
sandsynlighed drukne blandt andre mails eller ende som spam. Da der er en tidsfrist på
dette projekt, vil det ikke være hensigtsmæssigt at kontakte alle 20.227 virksomheder på
forhånd, og udvælgelsen af en del af virksomhederne blev vurderet, som værende for
tilfældig. Der er i stedet valgt at benytte sig af maskinmesternetværket3, der består af ca.
3 Maskinmesternetværket er et online netværk af maskinmestre på Facebook, og LinkedIn.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 17 17
3500 medlemmer. Ved at benytte sig af et koncentreret netværk stilles der et mindre krav
til baggrundsvariable4, da netværket må antages at være et netværk af kompetente teknisk
hoveder, der kan sætte sig ind problemstillingen. Vores udvælgelse af respondenter kan
kategoriseres som klyngeudvælgelse (Boolsen, 2008, s. 122).
Survey-undersøgelsen er konstrueret i det positivistiske paradigme, det vil sige, at man
arbejder objektivt og neutralt i forhold til respondenterne (Boolsen, 2008, s. 39).
Spørgsmål konstrueret i det positivistiske paradigme er erfaringsmæssige-holdnings
spørgsmål og kan blandt andet bruges til at undersøge hypoteser empirisk. Der kræves til
disse spørgsmål ikke uddybende svar, hvilket simplificerer senere databehandling
betydeligt. Surveyen vil være anonym for respondenterne. De er på den måde frit stillet til
at ytre deres virkelige politiske holdning.
2.2.2 Kvalitativ undersøgelse
Der er benyttet en kvalitativ undersøgelsesmetode for at opsamle primærdata. Den
kvalitative undersøgelsesmetode er blevet udført i form af et semistruktureret interview,
dvs., at der er lavet en interviewguide med åbne spørgsmål. (Andersen, 2006, s. 152-153)
Dette giver os mulighed for, at interviewpersonen kan inddrage de erfaringer, han har gjort
sig uden at være låst fast til nogle specifikke spørgsmål. Dog er det stadig med de
overordnede rammer, som er beskrevet i interviewguiden.
Opbygning og udførsel af interviewet er udført i henhold til (Kvale & Brinkmann, 2009, s.
122-123) , hvor et interview opstilles i syv faser. Formålet med de syv faser er at hjælpe
den uerfarne interviewer gennem de potentielle genvordigheder, der kan opstå under
”interviewrejsen”.
Det semistrukturerede interview er benyttet til indsamling af viden fra en ekspert inden for
projektets rammer. Ved at interviewe en ekspert inden for projektets rammer, opnår
interviewet og dets opsamlede data en pragmatisk validitet (Kvale & Brinkmann, 2009, s.
283). Ved at udføre interviewet er der opnået en viden, som gør det lettere for forståelsen
af overskudsvarmeafgiften samt de tiltag, som er på området.
Den indsamlede viden fra interviewet vil igennem rapporten blive brugt til at validere den
viden, skribenterne har erhvervet i praktikperioden. Citater fra interviewet vil igennem
rapporten blive brugt til at understøtte pointer.
4 Baggrundsvariable er spørgsmål, der belyser, hvem respondenterne er.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 18 18
Interviewet er blevet foretaget telefonisk. Dette er gjort på baggrund af, at den viden, der
skulle indsamles, udelukkende er faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Derfor er det
vurderet, at den interviewedes kropssprog og ansigtsudtryk ikke spiller nogen rolle for
forståelsen af svarene.
Derudover bliver der brugt mailkorrespondancer i casen. Dette er valgt i stedet for et fysisk
interview, da det menes at være mere praktisk i henhold til skriveperioden. Det ville være
tidskrævende at udføre flere fysiske interviews, da der arbejdes ud fra løbende at få
besvaret nye spørgsmål for at forsøge at afdække området bedst muligt.
2.2.3 Litteratur
Der vil hovedsageligt blive anvendt anerkendt faglitteratur, som findes i lærebøger. Nogle
lærerbøger er kendt fra maskinmesterskolen, imens anden litteratur er fundet nødvendig
igennem projektet. Det antages, at anvendte metoder nævnt i faglitteraturen kan anses som
valide. Som udgangspunkt vil der ikke blive brugt internetsider som litteratur, dette
skyldes, at det kan være svært at vurdere validiteten og kvaliteten af sider tilgået på
internettet. Dog vil der blive benyttet internet som videns indsamling til offentlige
instanser med love og bekendtgørelser, dette skyldes, at skat og retsinformation generelt
kan anses som valide kilder.
2.2.4 Sekundære data
De sekundære data bruges til at underbygge forståelsen af et område og til at bearbejde og
støtte en argumentation med (Rienecker & Jørgensen, 2011, s. 238). Disse sekundærdata
hjælper med at opnå en tilstrækkelig viden inden for emnet. På baggrund af de sekundære
data formår man også at stille de rigtige spørgsmål, som kan ende ud i en dybere
emneforståelse.
De sekundærdata, der er blevet benyttet, er følgende:
-Afgiftsvejledning 2015, Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter.
Denne vejledning er udarbejdet af PriceWaterhouseCoopers i 2014. Vejledningen er
udformet som et opslagsværk og har til formål at hjælpe virksomheder til et bedre overblik
af energiafgifterne.
-Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.
Denne rapport er udarbejdet af Viegand Maagøe i 2013. Rapporten er udarbejdet for
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 19 19
Energistyrelsen og har til formål at kortlægge vilkårene for udnyttelse af overskudsvarme i
industrien samt at belyse, om reglerne for overskudsvarmen evt. skal justeres.
De sekundære data er placeret under mappen ”Sekundær data”, som kan findes på USB-
nøglen.
2.3 Metodekritik Udledning af den indsamlede empiri udgør underlaget for dette projekts validitet (Thurén,
2008, p. 30). De anvendte kilder må derfor tilgås kritisk med henblik på at vurdere,
hvorvidt de er anvendelige i forhold til at besvare problemformuleringen.
Der er forsøgt at skabe så godt et grundlag for projektets validitet som muligt. Det er dog
altid risikofyldt at anvende så få undersøgelser, som er tilfældet, da det kan resultere i en
grov generalisering. Det vil være mest optimalt at gennemføre flere gentagne
undersøgelser.
2.4 Casestudie Det er valgt at anvende en specifik virksomhed, som casestudie for at vise påvirkningen af
overskudsvarmeafgiften, tiltag der findes, og hvad de har af betydning i praksis. Denne
virksomhed skal repræsentere alle de energiintensive virksomheder.
Derved opnås der også indsigt i, om der er grundlag for de holdninger til
overskudsvarmeafgiften, der eventuelt hersker hos virksomhederne.
I denne case vil konsekvensen af overskudsvarmeafgiften blive synliggjort i forskellige
løsnings orienterede forslag til HF. Yderligere er ideen bag denne case at opstille
forskellige eksempler, der viser hvilken indflydelse godtgørelser, lempelser og tilskud har
på tilbagebetalingstiden. Ved at anvende en casevirksomhed er der mulighed for, at styrke
besvarelse af problemformuleringens spørgsmål.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 20 20
3. Afgiftsforhold og tilskud. I dette kapitel vil det blive undersøgt, hvilke afgifter der bliver pålagt, når man genvinder
på overskudsvarmen. Afgiftssatserne er ens for alle, men det interessante ligger i, hvad den
enkelte virksomhed skal betale, deraf hvad de kan blive fritaget for, få godtgjort eller få
tilskud til. Dette kapitel vil give svar på, hvor meget virksomhederne reelt skal betale samt
på hvilket grundlag, de forskellige tiltag er opstået.
3.1 Metode Til denne undersøgelse vil den viden, der er blevet erhvervet i et interview med Thomas
Busk Rohde, blive brugt. Dertil vil der også blive benyttet sekundære data som PWC5 og
en rapport af Viegand Maagøe. Derudover vil der blive benyttet love, bekendtgørelser,
punktvejledning fra SKAT og energistyrelsen som reference. Den tillærte viden vil blive
understøttet med citater fra interviewet.
3.2 Interview I dette afsnit beskrives det, hvordan interviewet med Thomas Busk Rohde, energirådgiver
hos Energimidt, er udført.
3.2.1 Indledende kontakt
Thomas blev kontaktet under praktikforløbet, da der var begyndt at rejse sig spørgsmål til
afgifter på varmegenvinding.
Under søgning af energirådgivning kom Energimidt i søgelyset. Energimidt er en stor aktør
på energimarked. Der blev derfor taget kontakt d. 23/2 2015. Efter en dialog med Thomas
indvilligede han i at afholde et telefonisk interview onsdag d. 25/2 2015.
3.2.2 Udførelsen af interviewet
Introduktionen er blevet fremsendt i form af en mail med en kort briefing og formålet med
interviewet. Udover briefingen er der også fremsendt en interviewguide se bilag 1.
Interviewguiden er fremstillet ud fra (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 148-154).
Interviewguiden har været hos den interviewede mindst et døgn før, interviewet er blevet
foretaget. Dette er gjort for at give den interviewede mulighed for at forberede sig. I
briefingen er den interviewede blevet gjort opmærksom på, at interviewet ønskes
dokumenteret med lydoptagelse til senere analyse. Dette vil medføre en mere glidende
samtale, da man undgår at skrive det hele ned. Muligheden for at gå tilbage og høre
samtalen har vist sig at være et stort plus, da man kan få det forklaret flere gange og derved
5 PricewaterhouseCoopers
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 21 21
opnå en bedre forståelse. Samtidig minimeres fejlrisikoen, da man ved at skrive det ned
hurtig kan få noteret noget forkert. Lydoptagelserne er først blevet dokumenteret efter
samstykke fra den interviewede - før interviewets begyndelse.
3.2.4 Præsentation
For at validere at Thomas er den rigtige at interviewe, blev han bedt om at præsentere sig
selv.
”Jeg er uddannet Maskinmester og har været ansat som energirådgiver hos
Energimidt i ca. 8 år. Jeg har lavet energirådgivning på større industrielle
virksomheder i Danmark, og lige nu arbejder jeg på større energiprojekter i
Bulgarien og Polen. Igennem min tid som energirådgiver har jeg arbejdet
med alle mulige forskellige teknologi arter og har også haft en del med
energiafgifter at gøre. Jeg er lige for nylig blevet certificeret som energisyns
konsulent.” ( Thomas Busk Rohde, 2015)
Ud fra interviewet med Thomas bekræftes det, at han er den rette ekspert at spørge til råds.
Thomas har mange års erfaring på netop det område, der undersøges.
Der vil blive vendt tilbage med citater fra interviewet flere gange i kapitlet.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 22 22
3.3 Politisk tilgang I forbindelse med genvinding af varme til komfort eller proces er det vigtigt at have
afgifter med i tankerne, når man skal undersøge, om en eventuel investering vil være
rentabel.
Mange virksomheder udvikler overskudsvarme, som har potentiale til at kunne blive
genvundet. Fra en artikel læst i Ingeniøren6 (Wittrup, 2011) fortæller Peter Bjørn, at der
udledes 5000TJ overskudsvarme hvert år fra industrien i Danmark, energi som potentielt
kunne genvindes. Noget af den varme, som udledes fra industrien, er af så høj kvalitet, at
den direkte kan udnyttes. I andre tilfælde er varmen af så lav kvalitet, at det er nødvendigt
at benytte sig af varmepumper for at kunne udnytte varmen. Ved anvendelse af
varmepumper tillægges der yderligere afgift, godtgørelser, lempelse og i nogle tilfælde
støtte.
Der er ingen tvivl om, at afgifter spiller en stor rolle, når man skal undersøge, om en
investering i et varmegenvindingsanlæg er rentabelt. Ligeså svært er det at fastslå. om en
investering er rentabel på længere sigt. Regeringen justerer afgifterne på baggrund af to
hovedfaktorer. Den ene er, at regeringen prøver at skære ned på udledningen af CO2 og
varmespild ved at gøre det, som forurener, økonomisk uattraktivt.
”Anders Fog sagde: ”Vi lægger afgifter på det, som vi ikke vil have, og vi
fjerner afgifter fra det, som vi gerne vil have”. Vi ønsker ikke fossilt
energiforbrug, så derfor har vi øget energiafgifterne der, og vi har lettet dem
fra varmepumper.”( Thomas Busk Rohde, 2015)
Den anden politiske faktor, der spiller ind på reguleringen af afgifterne, er den økonomiske
fordel, som regeringen kan benytte sig af ved at pålægge offentlige eller private afgifter.
”De omkostninger, der ligger i den danske statskasse, skal jo dækkes, og det
bliver de blandt andet som følge af energiafgifterne. Hvis man ikke havde en
varmegenvindingsafgift, så ville der blive købt mindre energi, og så ville
skatteindtægtsgrundlaget være mindre, og hvor skulle de penge så komme
fra. Man har så reguleret varmegenvindingsafgiften, så prisen ikke er nær så
høj, som hvis man køber energi. På den måde er der en økonomisk gevinst i,
for virksomhederne, at genvinde på varmen.” ( Thomas Busk Rohde, 2015)
6 Ingeniøren er et fagblad
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 23 23
Afgifterne er derfor regeringens måde at beskytte miljøet på samt at opretholde balance i
den danske statskasse.
3.4 Afgift systemet Afgifterne i Danmark er opdelt i 4 følgende kategorier: energiafgifter, miljø afgifter, afgift
på nydelse midler og andre afgifter. Elafgiften, som bliver behandlet herunder, udspringer
af energiafgiften.
3.4.1 Elafgift
Afgiftssatserne for energi i form af elektricitet udspringer af LBK nr. 310 af
01/04/2011 bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet.
Der findes to afgiftssatser for elektricitet, ”Elvarmeafgift”, som er den afgift, der bliver
pålagt helårsboliger, og ”Afgiftssats for andet forbrug af elektricitet”, som er den afgift, der
bliver pålagt øvrige. Da denne rapport udelukkende omhandler erhvervsmæssig brug,
anvendes derfor kun satserne for ”Afgiftssats for andet forbrug af elektricitet”.
Der blev for første gang ved lov nr. 89 af 9. marts 1977 indført en afgift på elektricitet
(elafgift) på 2 øre/kWh. Momsregistrerede virksomheder kunne få godtgørelse af den del
af elafgiften, der oversteg 100.000 kr. (SKAT E.A.4.3.2, 2015)
Elafgiften er sidenhen blevet omdøbt til energiafgift og reguleret, så den i dag udgør 87,8
øre/kWh, som det ses på figur 1.
1. jan. -
31. dec.
2015
1. jan. -
31. dec.
2016
1. jan. -
31. dec.
2017
1. jan. -
31. dec.
2018
1. jan. -
31. dec.
2019
Energiafgift øre/kWh 87,8 87,8 89,8 89,8 89,8
Figur 1 Energiafgift, (SKAT E.A.4.3.6.1)
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 24 24
3.4.2 Godtgørelse
Ved lov nr. 292 af 29. juni 1979, blev reglerne ændrede for at opnå godtgørelse af
energiafgiften. Efter lovændringen kunne momsregistrerede virksomheder kun få
godtgørelse af den elektricitet, der blev brugt til virksomhedens drift. Dette gælder stadig
den dag i dag, dog med små ændringer.
Momsregistrerede virksomheder har i dag ret til fuld eller delvis godtgørelse af
energiafgiften på elektricitet. For at opnå fuld godtgørelse af energiafgiften skal forbruget
af elektricitet anvendes til proces f.eks. pumper, maskiner, kontormateriel, belysning osv.
(SKAT E.A.4.3.8, 2015)
Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 er reglerne for godtgørelse af elafgift til proces forenklet,
således at afgiften brugt til proces fra 1. januar 2014 godtgøres fuldt ud, bortset fra 0,4
øre/kWh som er EU´s minimumsafgift, der skal betales. (SKAT E.A.4.6.1.7, 2015)
3.4.3 Delvis godtgørelse
Momsregistrerede virksomheder har derimod ikke ret til fuld godtgørelse af elafgift, hvis
elektriciteten anvendes til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling. Virksomheder
har dog i stedet ret til delvis godtgørelse af elforbruget til overnævnte formål. Fra den 1.
januar 2012 har momsregistrerede virksomheder haft mulighed for af få delvis godtgørelse
af energiafgiften. Ses på figur 2.
År Delvis godtgørelse
2015 49,8 øre/kWh
Figur 2 Delvis godtgørelse, (SKAT E.A.4.6.4.3)
Der er krav om, at hvis virksomheden har mulighed for at opnå godtgørelse af elafgiften,
skal de måle deres forbrug af elektricitet. Forbruget skal opdeles i proces og komfort. Hvis
dette ikke er muligt, kan man anvende en standardmetode til at beregne det afgiftsbeløb, de
ikke kan få godtgjort. Det har den konsekvens for virksomhederne, at de får godtgjort en
mindre del af afgiften.
Virksomhederne kan vælge mellem følgende metoder (SKAT E.A.4.6.13.4, 2015)
1. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1 og omregnet til
kWh.
2. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.
3. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 25 25
3.5 Overskudsvarme
Begrebet overskudsvarme beskrives ud fra følgende definition:
”Overskudsvarme er, energimæssigt set, den varme, som ikke kan anvendes yderligere i
produktionsprocesserne, når en virksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine
processer”. (Viegand Maagøe, 2013, s. 9)
Hvis varme eller varmt brugsvand fra en produktionsproces udnyttes ved konstellationer,
der er beregnet på genindvinding, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte
overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt brugsvand. Grundlaget for
indførelsen af overskudsvarmeafgiften er, at det er muligt at opnå fuld godtgørelse af
elafgiften. Overskudsvarmeafgiften skal derfor sikre, at virksomhederne ikke opnår
økonomisk fordel i at udnytte den afgiftsfri elektricitet til rumopvarmning.
”Virksomhederne bliver hindret i at spekulere i overproduktion af
overskudsvarme, i form af dårlige virkningsgrader.”(Thomas Busk Rohde,
2015)
Udfordringen ligger så i, at overskudsvarmeafgiften ikke skal være så høj, at
virksomhederne ikke kan drage fordele af at genvinde overskudsvarme og i stedet vælger
at benytte sig af fjernvarme forsyningen, olie, gas fyr osv. til opvarmningsformål.
Når overskudsvarmen er defineret som overstående, betyder det også, at restmængden af
energi, der er tilovers, ofte er ved relative lave temperature på <100 °C
3.5.1 Overskudsvarmeafgiftens indførelse
Overskudsvarmeafgiften blev indført ved lov nr. 418 af 14/06/1995 og skete på samme tid
som indførelsen af regeringens afgift pakke fra 1995, hvor man indførte, at
rumopvarmning i erhvervsbygninger afgiftsmæssigt skulle koste det samme som i
helårsboliger.
Ved lov nr. 70 af 30/01 2013 blev energiafgiften på fossile brændsler forhøjet.
Som følge af stigningen i afgiften på fossile brændsler anvendt til rumvarme er
overskudsvarmeafgiften også forhøjet. Da overskudsvarmeafgiften er sat efter et niveau på,
hvad rumvarme skal koste.
Ved lov nr. 1174 af 5/11 2014 er der sket en reduktion af energiafgiften på fossile
brændsler. Som følge af reduktionen i afgiften på fossile brændsler anvendt til rumvarme
er satserne for overskudsvarmeafgiften også reduceret. Hvilket også er det niveau, der er i
dag. Overskudsvarmeafgiften er 50 kr. pr. GJ. = 18 Øre/kWh (SKAT E.A.4.6.10.3,
2015)
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 26 26
3.5.2 Hvornår skal man betale overskudsvarmeafgift?
Overskudsvarmeafgiften bliver fratrukket den godtgørelse, virksomheden ellers ville kunne
opnå, hvis de ikke udnyttede overskudsvarmen.
Hvornår, der skal betales overskudsvarmeafgift, og hvornår der ikke skal, er illustreret på
figur 3
Der skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme udviklet i en proces og
som genvindes til rumopvarmning.
Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes til rumvarme i
samme rum, som processen foregår i. Det samme gælder, hvis energien føres ud af
rummet og tilbage til rummet i form af radiatorvarme.
Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes fra rumvarme
til rumopvarmning.
Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes til proces.
Figur 3 Overskudsvarmeafgift, (Viegand Maagøe, 2013)
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 27 27
3.5.3 Lempelser
Der er vedtaget nogle lempelser, som har til formål at give virksomheder et øget incitament
til at genvinde overskudsvarme.
3.5.3.1 Varmepumpelempelse
Hvis varmen bliver genvundet ved hjælp af en varmepumpe, så skal der kun betales
overskudsvarmeafgift af den nyttiggjorte varme, som overgår en COP-factor på 3. Det vil
sige, at virksomheden kan få godtgjort den del af overskudvarmeafgiften, der ækvivalerer
tre gange det eloptag, varmepumpen bruger til drift af kompressoren. (LBK nr. 310 af
01/04/2011 § 11 stk. 9, 2011) Ved en COP-factor på højere end 3 skal der betales
overskudsvarmeafgift af det resterene.
3.5.3.2 Sommerhalvårslempelse
Virksomheden skal ikke betale overskudsvarmeafgift af overskudsvarme udnyttet internt i
virksomheden i perioden 1.april til 30.septemer. Det samme er gældende for varme
udnyttet til varmt brugsvand. (LBK nr. 310 af 01/04/2011 § 11 stk. 9, 2011)
Dette fører dog ikke til en stensikker økonomisk gevinst, da man skal huske på, at behovet
for komfortopvarmning er lav i denne periode.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 28 28
3.6 Opsummering Med udgangspunkt af gennemgangen i afsnit 3.4 og 3.5 vil det i dette afsnit blive
opsummeret hvor og hvornår, afgifterne pålægges energien igennem virksomheden.
På figur 4 ses det, hvordan afgift og godtgørelser bliver pålagt energistrømningen igennem
en industrivirksomhed. Energien kommer ind i virksomheden som el energi, hvorefter det
bliver konverteret til varmeenergi igennem en proces. Herefter bliver varmen udnyttet
enten ved direkte genvinding eller med en varmepumpe. Figuren skal fungere som en
samlet opsummering af afgifter og tiltag.
El Afgiften: Pålægges prisen på el og kan blive godtgjort i momsregistrerede
virksomheder. El afgiften udgør 0,878 Kr./kWh.
Fuld godtgørelse af elafgift: En virksomhed vil kunne få fuld godtgørelse af elafgiften,
hvis varmen ikke genvindes eller, hvis den genvindes til en anden proces. Dog skal der
altid betales EU´s-minimums afgift på 0,004 Kr./kWh.
Delvis godtgørelse af elafgift: Virksomheder kan opnå delvis godtgørelse af elafgiften
brugt til rumopvarmning på 0,498 Kr./kWh. Det kan eksempelvis være el optaget til en
varmepumpe. Den brugte el vil blive konverteret til varme i kompressoren.
Overskudsvarmeafgiften: Pålægges den nyttiggjorte overskudsvarme fra en proces, hvis
den genvindes til komfortvarme.
Sommerhalvårslempelse: Den andel af overskudsvarmen, der bruges fra 1. april – 30.
september, skal der ikke betales overskudsvarmeafgift af.
Varmepumpelempelse: Den andel af den nyttiggjorte overskudsvarme fra varmepumpen,
der svare til 3 * el optaget på varmepumpen, er afgifts frit.
Figur 4 Oversigt over afgifter og godtgørelser, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 29 29
3.7 Tilskud En barriere for virksomhederne til at gennemføre et energibesparende projekt er ofte prisen
på investeringen. En investering af et nyt anlæg kan koste mange penge og kan resultere i,
at virksomhederne bliver bekymrede for, om de kan hente pengene hjem igen.
For at få flere virksomheder til at gennemføre energibesparende projekter er der blevet
indført tilskudsordninger, som er med til at lette på investeringsbeløbet for
virksomhederne.
Et tilskud vil gøre en investering mere attraktiv for virksomhederne, og
tilbagebetalingstiden vil blive forkortet.
Der er to muligheder for at opnå tilskud.
VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål med VE
eller fjernvarme.
Tilskud fra energiselskaber: Projekter som medfører energibesparelser hos
slutbrugere – Både procesenergi og rumvarme.
3.7.1 VE til Proces
VE til Proces er en ny tilskudsordning, som er trådt i kraft d. 1. juli 2013, og er en
opfølgning på Energiaftalen, som blev vedtaget af energistyrelsen i foråret 2012.
For at opnå tilskuddet skal omlægning være af procesenergi, hvilket vil sige, at tilskuddet
kun ydes til en investering, der har til formål at optimere eller omlægge en proces, og ydes
derfor ikke til komfort.
For at kunne betegnes som procesenergi, skal følgende betingelser være opfyldt (Energi
styrelsen, 2012):
1. Energien skal være anvendt til en produktion, hvor varen indgår i en forandring.
2. Energien skal være anvendt til at fremstille en vare.
For kunne søge tilskuddet, skal konverteringen ydermere være fra fossilt brændstof til
vedvarende energi eller fjernvarme. Hvis processen i forvejen bliver forsynet fra
fjernevarmenettet eller fra vedvarende energikilder som sol, vand, vind, bio energi, ydes
der ikke tilskud.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 30 30
”Det kunne for eksempel være fra naturgas til Flis fyring, hvis man nu
tænker sig til, at man ændre en naturgas fyret dampkedel til en flis fyret
dampkedler. VE er jo så varmepumper, forskellige former for bio masse, det
kan også være konvertering til fjernvarme”(Thomas Busk Rohde, 2015)
En investering om at spare på f.eks. fjernevarmeforbruget bliver reguleret på andre måder.
Fjernvarmeværkerne har nogle andre krav om at finde miljøbesparende tiltag. Det er
derved nemmere og billigere at lave energioptimering på værkerne, da det så også berører
alle virksomheder, der er tilsluttet det fjernvarmenet.
Beløbet, man kan opnå ved en konvertering, er afhængig af virksomhedens størrelse og
typen af projektet. Den maksimale støtte, der gives til et projekt, beregnes ud fra 3
forskellige parametre (Energi styrelsen, 2012) som er følgende:
1. Eu´s maksimale statsstøttesatser.
Figur 5 Statsstøttesatser, (Energi styrelsen, 2012)
Thomas Busk Rohde er blevet spurgt om: ”Hvad er grunden til, at man skal have mindre i
tilskud i en stor virksomhed?”
”Det er fordi, at omkostningen ikke vægter så tungt for en stor virksomhed, det
betyder jo ikke så meget for en stor virksomhed, som omsætter for mere end 50 mio.
Euro. hvis investeringen er på 700.000 Euro i et proces anlæg. Der vægter det jo
ikke ret hårdt til forskel for en lille virksomhed, de skal være fra 50-250 ansatte
omsætte fra 10 -50 mio. Euro.” (Thomas Busk Rohde, 2015)
2. Projektets energieffektivitet.
Den maksimale støtte beregnes som mængden af energi, der omlægges i GJ, ganget
med 230 kr.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 31 31
3. Tilbagebetalingstid.
Det betyder, at den simple tilbagebetalingstid for projektet inkl. støtte, mindst skal
være 2 år.
3.7.2 Energiselskabernes energitilskud
Staten har indgået en aftale med energiselskaberne, som forpligter dem til at hjælpe med at
reducere danskernes energiforbrug. Energiselskaberne har pligt til at sikre, at der
gennemføres energibesparelser i Danmark på 12,2 PJ/årligt i 2015-20. Derved kan de yde
tilskud eller rådgivning til at fremme energibesparende tiltag hos forbrugerne og derefter
indrapportere det til Energistyrelsen.
Det varierer fra energiselskab til selskab hvor meget i tilskud og rådgivning, der ydes. Men
som udgangspunkt har energiselskaberne mulighed for at returnere op til 40 øre/kWh.
(Krogsgård, 2012)
Hvordan man søger tilskuddet:
1. Indhent tilbud på optimeringen.
2. Indgå aftale med energiselskabet/håndværker.
3. Udfør det energibesparende tiltag.
4. Færdigmeld tiltaget til energiselskabet.
5. Energi selskabet indberetter besparelsen til energistyrelsen, og tilskuddet udbetales til
forbrugeren.
Man kan kun indgå en aftale med ét energiselskab, og tilskuddet kan ikke kombineres med
VE-Proces ordningen. Tilbagebetalingstiden af investeringen skal derudover, efter
tilskuddet er fratrukket, være på over 1 år. (BEK nr. 1452 af 16/12/2013, § 10, stk. 3,
2013)
3.9 Metodekritik
Afgiftssatserne er hentet fra SKAT´s juridiske vejledning af punktafgifter. Denne
vejledning er generelt en valid kilde, men ved at have brugt den mange gange er det
observeret, at mange af de love, SKAT henviser til, er historiske. På baggrund af den
erfaring opstår der tvivl om, hvor tit SKAT´s vejledninger bliver opdateret. Dermed kunne
man med fordel have henvist til love og bekendtgørelser i stedet. Derpå vil man ikke være i
tvivl, om kilden er historisk.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 32 32
4. Holdninger til varmegenvindingen På baggrund af samtaler med personer igennem projektet, som alle mere eller mindre har
med overskudsvarme at gøre i dagligdagen, er der flere gange udvist negative holdninger
til overskudsvarmeafgiften.
”Varmen blev engang blæst ind i bygningen, men nu blæser vi det bare ud,
fordi de sagde, at afgifterne ville gøre det urentabelt”(Jacob Helweg, 2015).
Afsnittet har til formål at klargøre, om holdningen er generelt gældende i den danske
industri samt en uddybning af, hvorfor de har den holdning. Til dette er der valgt at benytte
sig af en survey-undersøgelse.
4.1 Metode survey-undersøgelse I metodeafsnittet blev der redegjort for den valgte metode til indsamling af kvantitativt
data. I det følgende beskrives opbygning og udførsel af survey-undersøgelsen. Opbygning
og udførsel af undersøgelsen er lavet ud fra (Andersen, 2006, s. 173-181). Undersøgelsen
blev sendt ud til det i metodeafsnittet nævnte maskinmesternetværk som en online
spørgeskemaundersøgelse. Her var den tilgængelig i en uge fra den 15/04-2015 til den
22/04-2015. Der er visse fordele forbundet med at bruge et online spørgeskema. Af fordele
kan der bl.a. nævnes, at det er hurtigere at distribuere, samt hurtigere at lave statistik over.
Respondenterne indtaster deres svar på nettet, derved er de allerede gemt i en datadase,
man har adgang til. Derudover er det også billigere, da man sparer postomdelingen +
trykning af spørgeskemaet. (Andersen, 2006, s. 180-181)
Der er benyttet googles ”Forms”, som er en online open source7 tjeneste, der hjælper med
udførelsen af surveyen. Der er bl.a. valgt en funktion, der sikrer at alle JA/NEJ spørgsmål
SKAL udfyldes, før besvarelsen kan sendes afsted. Derved opnår man, at der bliver taget
stilling til alle spørgsmålene.
Undersøgelsen kan findes på følgende link: http://goo.gl/forms/BTjHi76NJY
4.2 Præsentation for respondenterne Indledningsvist blev surveyen præsenteret for respondenterne ved en præsentation af, hvad
der ønskes med undersøgelsen, samt hvilken målgruppe man ønskede at ramme. Dette blev
gjort for at mindske mængden af personer, der uden den rette kompetence deltog i
undersøgelsen.
7 Gratis tjeneste
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 33 33
4.3 Opbygning af spørgsmålene
For et bedre overblik over survey-undersøgelsen kan man med fordel benytte bilag 2,
illustration af spørgeskema. I det indledende spørgsmål fik respondenterne mulighed for at
præsentere deres nuværende titel/profession - dette er igen gjort for at validere, at det er en
”kompetent” person, der deltager. De fleste spørgsmål i surveyen er lavet som JA/NEJ
spørgsmål, men der er i alle spørgsmålene mulighed for at tilføje en kommentar.
Som det første spørgsmål i selve undersøgelsen blev respondenterne præsenteret for en
holdning.
Spørgsmål 1: ”Vi er et par gange stødt på personer, der har den holdning; på
baggrund af overskudsvarmeafgiften kan det ikke betale sig at genvinde
overskudsvarmen. Er du enig?”
Hvorefter de kunne svare JA/NEJ til deres enighed. Spørgsmål 1 virker både som et
spørgsmål, der skal hjælpe til en bekræftelse/afkræftelse, om holdningen er generelt
gældende, men samtidig som et såkaldt ”filterspørgsmål” (Andersen, 2006, s. 175) .
Filterspørgsmålene bruges for at lede respondenterne videre til et mere dybdegående
spørgsmål.
Efter spørgsmål 1 ledes de til endnu et JA/NEJ spørgsmål på baggrund af deres første svar.
Bekræfter de den opstillede holdning, altså de svare JA til spørgsmål 1, så ledes de til
spørgsmål 2.
Spørgsmål 2: ”Er du opmærksom på lempelser og godtgørelser, der kan
opnås, når vi taler overskudvarmeafgift?”
Dette spørgsmål skal undersøge, om respondenterne har været opmærksomme på de tiltag,
der findes. Derved kan der undersøges, om det f.eks. er mangel på information, som danner
grundlag for deres holdning.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 34 34
Svare de NEJ til spørgsmål 1, så ledes de til spørgsmål 3.
Spørgsmål 3: ”Har du oplevet en økonomisk besparelse ved at genvinde på
overskudsvarmen?”
Spørgsmål 3 er stillet for, at undersøge om de har haft en positiv oplevelse med
varmegenvinding, for derved at forstå om den positive oplevelse med varmgenvinding
danner grundlag for, at de ikke deler holdningen i spørgsmål 1.
Spørgsmål 2 og 3 virker både som mere dybdegående spørgsmål, men også som
filterspørgsmål. Disse dybdegående spørgsmål bliver stillet på baggrund af deres tidligere
svar og virker derpå som en redegørelse for, hvorfor deres holdning er blevet ledt i den
retning.
Svares der JA i spørgsmål 2, ledes de til spørgsmål 4.
Spørgsmål 4: ” Hvilke komplikationer har du oplevet, der danner grundlag
for din holdning?”
I spørgsmål 4 får de mulighed for at beskrive, hvad komplikationen har været, siden de
deler holdningen i spørgsmål 1, og på samme tid godt er klar over de tiltag, der er blevet
gjort. Altså hvad gør, at det ikke er attraktivt for dem.
Svares der NEJ i spørgsmål 2, antages det, at respondenten ikke er tilstrækkeligt
informeret omkring tiltagene.
Svares der JA i spørgsmål 3, ledes de til spørgsmål 5.
Spørgsmål. 5 ” Er det din opfattelse, at det var på grund af "lempelser og
godtgørelser" af afgiften, der gjorde det rentabelt?”
I spørgsmål 5 bliver respondenterne spurgt, om de mener, det var på grund af tiltagene, at
de opnåede økonomisk fordel. Dertil kan de svare JA/NEJ.
Svares NEJ til spørgsmål 3 deler de ikke holdningen i spørgsmål 1 og har ikke opnået
nogen besparelse ved at genvinde varme.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 35 35
4.4 Analyse af survey-undersøgelsen
Survey-undersøgelsen har i alt modtaget 32 besvarelser på den uge, der blev afsat til
undersøgelsen.
Survey-undersøgelsens data er vedlagt i bilag 3. Analysen af survey-undersøgelsen vil i
dette afsnit foregå, som en redegørelse og diskussion af besvarelserne i hvert spørgsmål.
Indledende spørgsmål.
I det indledende spørgsmål blev respondenterne bedt om, at skrive deres
”baggrund/profession/titel?” med det formål at skille ”fårene fra bukkene8”. Det kan
derfor konkluderes, at der ikke var nogle af respondenterne, som faldt uden for kategorien
”Maskinmester”. Baggrunden for respondenterne er meget forskellige. Alt lige fra en
studerende, der har beskæftiget sig med varmegenvinding til en maskinmester, der er ejer
af en fabrik, som producerer forbedringer til vindmøllevinger.
Spørgsmål 1.
Vi er et par gange stødt på personer, der har den holdning, at det på baggrund af
overskudsvarmeafgiften ikke kan betale sig at genvinde overskudsvarmen.
Deler du denne holdning?
Figur 6 Svarprocent spørgsmål 1, eget arkiv.
21 af de deltagende respondenter svarer ja til, at de deler den opstillede holdning til
overskudsvarmeafgiften. Det kan ikke endeligt bekræftes ud fra de 32 besvarelser, der er
opnået i undersøgelsen, om holdningen er generelt gældende i industrien. Men det kan ses,
at holdningen eksisterer, og når 21 ud af 32 svarer ja til spørgsmålet, så er den generelt
gældende blandt respondenterne i denne undersøgelse. De resterende 11 ud af 32, der ikke
deler holdningen, udgør mindretallet.
8 Udskillelse
Ja 21 65.6 %
Nej 11 34.4 %
I alt 32 100 %
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 36 36
Spørgsmål 2.
Er du opmærksom på lempelser og godtgørelser, der kan opnås, når vi taler
overskudvarmeafgift?
Figur 7 Svarprocent spørgsmål 2, eget arkiv.
Ud af de 21, der svarede ja i spørgsmål 1, har 14 af dem svaret nej til, om de er klar over
tiltagene, som kan opnås. Det vil sige, at 66,7 % af dem, der deler holdningen i spørgsmål
1, slet ikke er klar over, hvad der ellers rører sig på området. Det kan eksempelvis være,
fordi de er uniformerede, og det kan være derfor, de deler holdningen i spørgsmål 1. De 7,
der svarer ja, er klar over tiltagene, men deres holdning er ikke blevet ændret på grund af
dette. I spørgsmål 4 får de lov at uddybe, hvad der ligger til grund for deres holdning.
Spørgsmål 4.
Hvilke komplikationer har du oplevet, der danner grundlag for din holdning?
De 7 respondenter, der svarede ja i spørgsmål 1 og 2, er blevet stillet et uddybende
spørgsmål. Spørgsmålet er stillet for at opnå indsigt i, hvorfor de deler holdningen i
spørgsmål 1, når de godt er klar over de tiltag, der kan opnås. Herunder er der opstillet
eksempler på to af besvarelserne. Resten af besvarelserne kan ses i bilag 3 under spørgsmål
4.
”Skat har tidligere givet bindende tilsagn om lempelig beskatning. Disse er
så ændret efterfølgende. Lovgivning/tilskud ændres konstant.
Fjernvarmeselskaber er oftest styret af lokalpolitiske hensyn fremfor
varmeforbrugeres hensyn. Energistyrelsen opfører sig som pigesure tøser.”
(Anon. 2015)
I citatet beskriver respondenten sin frustration over den konstante ændring, der omfatter
tiltagene.
Ja 7 33,3 %
Nej 14 66,7 %
I alt 21 100 %
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 37 37
”Mit bachelorprojekt tager udgangspunkt i at etablere et varmepumpeanlæg
som varmegenvindingsmiddel til at genvinde varmen fra varm afkastluft. Den
genvundne varmeenergi afsættes til fjernvarmeformål, men projektet er ikke
særlig rentabel pga. varmeoverskudsafgiften og dels pga. elafgiften. Som
resulter i en alt for langt tilbagebetalingstid på investeringen.” (Anon. 2015)
I citatet beskriver respondenten, hvordan en mulig investering i en varmepumpeløsning
ikke har været rentabel på grund af overskudsvarmeafgiften og elafgiften.
Begge respondenter bekræfter, at de har erfaring med overskudsvarmeafgiften og tiltagene.
Deres erfaringer med overskudsvarmeafgiften må siges at være en dårlig oplevelse, og det
kan forklare, hvorfor deres holdning er, at varmegenvinding ikke kan betale sig.
Spørgsmål 3.
Har du oplevet en økonomisk besparelse ved at genvinde på overskudsvarmen?
Figur 8 Svarprocent spørgsmål 3, eget arkiv.
Alle respondenterne, der ikke deler holdningen fra spørgsmål 1, har efterfølgende svaret ja
til, at de har opnået en besparelse ved at genvinde på overskudsvarmen. Det kan ses i
kommentarerne til spørgsmålet, at dem der har opnået en økonomisk besparelse, har opnået
det på baggrund af forkalkulationer på, om investeringen kan betale sig. Nedenstående citat
bekræfter dette.
”Har lavet mange energioptimeringer. Vi gennemfører jo kun disse
projekter, hvis de forrenter sig selv inden for en kort årrække.” (Anon. 2015)
Da alle respondenterne har svaret ja i spørgsmålet, kan det altså konkluderes, at det er
fordi, de har opnået økonomiskfordel, at de ikke deler holdningen i spørgsmål 1.
Ja 11 100 %
Nej 0 0 %
I alt 11 100 %
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 38 38
Spørgsmål 5.
Er det din opfattelse, at det var på grund af "lempelser og godtgørelser" af afgiften, der
gjorde det rentabel?
Af de 11 respondenter, der har oplevet en økonomisk fordel, har 3 svaret, at de mener
fordelen var på grund af tiltagene, der kan opnås. 8 af respondenterne har svaret, at det
ikke er deres opfattelse, at den økonomiske fordel var på grund af tiltagene.
De 8, der har svaret nej, kan eksempelvis have oplevet økonomiskfordel, fordi de har haft
en dyr varmeforsyning, og at overskudsvarmeafgiften derfor ikke gjorde varmegenvinding
urentabel. Igen kan det tyde på, at det afhænger af besparelsen, som de kan opnå.
Ja 3 27,3 %
Nej 8 72,7 %
I alt 11 100 %
Figur 9 Svarprocent spørgsmål 5, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 39 39
4.5 Opsummering I spørgsmål 1 bekræftes det, at en stor del af de personer, der sidder ude i virksomhederne,
har den holdning, at det ikke kan betale sig at varmegenvinde på grund af
overskudsvarmeafgiften. De efterfølgende spørgsmål tyder dog på, at der er en
sammenhæng mellem holdninger, oplevelser og hvor meget de har sat sig ind i tingene. Ses
der først på oplevelser, så bekræftes det, at ALLE dem, der mener, det godt kan betale sig,
har opnået en økonomisk fordel på den ene eller den anden måde. Af dem, der har
holdningen, at det ikke kan betale sig, ses det, at 33 % har kendskab til tiltagene. Af de 33
% kan det så konkluderes, at de har haft dårlige erfaringer med varmegenvinding, og det er
derfor, de ikke mener, det kan betale sig.
Det kan yderligere konkluderes, at de 66 %, der ikke har kendskab til tiltagene, ikke
mener, det kan betale sig at genvinde på varmen, fordi de ikke har den nødvendige viden.
Det kan derfor konkluderes, at overskudsvarmeafgiften har haft den konsekvens på mange
virksomheder, at de ikke finder det attraktivt at beskæftige sig med varmegenvindings
projekter. Men der findes også nogle, der har opnået besparelser på baggrund af
varmegenvindings projekter.
Hvordan disse holdninger kan være opstået og hvilke økonomiske konsekvenser, der er
ved varmegenvinding, vil blive belyst i det næste kapitel med flere løsningsorienteret
forslag til et varmegenvindingsprojekt i en Case-virksomhed.
4.6 Metodekritik Der er i undersøgelsen fokuseret på maskinmesternetværket, men man kunne med fordel
have fokuseret på en branche i stedet for at højne kvaliteten af survey-undersøgelsen. Det
er valgt, at undersøge den generelle holdningerne i danske industrivirksomheder, og deraf
er der kun spurgt maskinmestre, derved mangles der den procentdel af ikke-maskinmestre,
der har deres hverdag på en dansk industrivirksomhed.
Som beskrevet ville det optimale være, hvis man kunne formidle surveyen ud til samtlige
industrier i Danmark. Det skal dog nævnes, at der har været kontakt til Dansk Industri i
håbet om, at de havde et forum, der kunne benyttes. Det havde de desværre ikke, i stedet
kunne man have valgt at sende surveyen ud på mail til mange af de store
industrivirksomheder.
Ved 32 besparelser ud af 3500 i netværket er det svært at vurdere surveyens succes. Der
blev i metodeafsnittet understreget, at maskinmesternetværket blev valgt pga. det tekniske
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 40 40
synspunkt, det besidder. På samme tid var det vigtigt, at det kun var respondenter, der
havde arbejdet med varmegenvinding, som svarede på surveyen. Ved at opstille denne
forudsætning, bliver det svært, at vurdere hvor stor en svarprocent, der kunne opnås, da det
ikke vides, hvor mange i netværket, der har beskæftiget sig med varmegenvinding før.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 41 41
5. Case I dette kapitel vil indvirkningen og konsekvensen af den omtalte overskudsvarmeafgift og
tiltagene blive belyst. Til det er HF valgt som casevirkosomhed. HF skal repræsentere
industrien. Til casen vil afgiftsystemet, som beskrevet i kapitel 3, blive inddraget og
afprøvet. De faktuelle resultater, der er kommet frem i casen, vil hjælpe til at belyse
konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften. Ideen bag casen er at udnytte
overskudsvarmen fra HF´s kompressoranlæg.
Casen er opbygget således, at drift- og varmeforhold på HF kortlægges først. Dertil vil der
bliver redegjort for de metodemæssige korrekte målninger på kompressorens afkastluft.
Med de målte data vil den overskydne varme fra kompressoren blive bestemt. Den
overskudsvarme, der er til rådighed, vil blive opstillet i 3 forskellige løsningsforslag:
Direkt varmegenvinding til rumopvarming
Varmegenvinding med en varmeveksler
Varmegenvinding med en varmepumpe
I de forskellige løsningsforslag vil man kunne se, hvordan overskudsvarmeafgiften og
tiltagene påvirker besparelsen ved forskellige varmegenvindingsmuligheder, dertil vil der
blive lavet en opsummering af casen.
Ud over den primære kvalitative data, der er samlet i kapitel 3, vil der i casen blive
benyttet mailkorrespondancer som vidensindsamling.
Personvalidering
Igennem casen har der været en dialog med følgende:
Jacob Helweg, Produktionschef på HF, mailkorrespondance se bilag 4.
På baggrund af Jacobs faglige kompetencer og stilling vurderes det, at han kan
agere som sparringspartner på virksomheden. Informationer fra Jacob vurderes at
være valide, da han også har interesse i at danne et realistisk billede af, hvor meget
HF kan spare.
Phillip Zierau, ingeniør/salg, Kaeser Kompressorer A/S, Mailkorrespondance se
bilag 5. Phillip er en erfarn salgingenør hos Kaeser, oplysningerne fra Phillip
vurderes at være valide på bagrund af hans erfaring og stilling. På trods af det er
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 42 42
Phillip også sælger, og han kan have interesse i sælge det produkt, der gavner
Kaeser økonomisk bedst.
Karsten Pedersen, Teknisk chef, Cronborg Aps, Mailkorrespondance se bilag 6.
Karsten arbejder til dagligt med varmepumper og vurderes derfor at have en god
indsigt i, hvordan overskudsvarmen udnyttes bedst muligt med en varmepumpe.
Cronborg er et firma, der har specialiseret sig i komplette varmepumpeløsninger,
og er, efter egen udtalelse, dem i Danmark, der har solgt flest
varmepumpeløsninger.
Jan Paakjær, Service leder, Kemp og Lauritzen A/S
Jan er serviceleder i køleafdelingen hos Kemp og Lauritzen, hvor han også arbejder
med salg og tilbudsgivning. Jan har fungeret som vejleder og har vist stor interesse
for projektet, hvor han har forholdt sig objektivt. På trods af det kan han være
fristet af sin stilling som sælger til at opnår økonomisk fordel for Kemp og
Lauritzen.
Steffan Lohff Nielsen, Energirådgiver, NRGi
Steffan er ansat ved et andelshaver-ejet-forsyningsselskab, hvilket gør, at han er
forpligtet til ikke at yde ”diskriminerende adfærd”. Dermed kan han eksempelvis
ikke tilbyde HF en højere eller lavere pris, fordi han godt kan lide dem frem for
andre. Dette giver en sikkerhed i, at oplysningerne fra NRGi er valide.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 43 43
5.1 Case virksomhed Hammel Funiture HF blev grundlagt i 1961 og forkuserer på at
skabe kvalitets træmøbler til
konkurrencedygtige priser se figur 10. De
håndterer møbler fra A til Z, producerer, sliber,
maler, samler og pakker møblerne. HF er total
afhængig af kundeefterspørgelsen, da de
befinder sig i ”red ocean”, hvilket betyder, at de
ikke er enerådige over at producere træmøbler i
Danmark. Træmøbler er i dag blevet rigtig
populære igen, hvilket har sat gang i produktionen. Virksomheden lider under manglende
vedligehold. Det afspejler sig i, at de har et højere energiforbrug end nødvendigt. Grundet
den store efterspørgelse på træmøbler, har de travlt med at producere.
Produktionsmaskinerne har 1. priotet for virksomheden, da de har nogle budgetter, der skal
overholdes. Derfor er der ikke brugt mange kroner på at investere i varmegenvinding af
deres tunge processer eller optimering på andre måder.
HF er ejet af en ejerkreds på 5 personer med Jens Ole Staghøj, som adm. direktør, og Hans
Houlind, som bestyrelsesformand.
Omsætning ca. 100 mio. kr.
Total ca. 65 medarbejdere.
25.000 m2 administration og produktion, 5000 𝑚2 tilhører administrationen, og de
resterende er produktion.
HF defineres som en mellemstor virksomhed efter SMV9 EU-retten ved henstilling
2003/361
Figur 11 Inddeling af virksomheder(Europa, 2013)
9 Små og mellemstore virksomheder.
Figur 10 Eksempel på reolsystem (Hammel furniture, 2015)
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 44 44
Oversigt Hammel funiture:
Figur 12 Oversigt, (Google Maps, 2015)
Produktionsprocessen på HF er som følgende i 6 trin:
1. Materialerne bliver købt hjem og opbevaret på materialelageret.
2. I produktionen opskærer man træet, bore huller og fræser riller i møblerne. Så de
får den rigtige størrelse og funktionalitet.
3. Næste step foregår i slibeafdelingen, hvor de tilpassede trævarer bliver slebet og
pudset.
4. Derefter bliver varerne malet og tørret i hhv. malekabiner og tørrekabiner.
5. Møblerne bliver samlet og pakket i de respektive kasser.
6. Derefter bliver de færdige møbler kørt på færdigvarer lager og venter på at blive
distribueret.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 45 45
5.2 Drift Hammel Furniture I dette afsnit vil der blive gennemgået og bearbejdet de data, der findes relevante for casen.
Dataene er fra tidligere målinger/aflæsninger og viden på HF. Disse data er fra
mailkorrespondancen med Jacob Helweg, Se bilag 4.
5.2.1 El pris
HF el pris er 1,33 kr./kWh inkl. afgifter.
5.2.2 Produktionstid
Arbejdes tiden i produktionen er fra kl. 06.30 til 15.00, dog er fredag kun til 12.25. Samlet
40 timer om ugen.
Produktionen holder lukket i tre uger i sommerferien og to uger til jul, derudover holder de
lukket på de ca. 7 helligdage om året. På bilag 23, ark produktionstid, kan det ses, hvor
mange produktionstimer de har pr. måned og i alt på et år. HF har ca. 1856
produktionstimer på et år. Arbejdsdagene er taget ud fra kalenderåret 2014.
5.2.3 Fjernvarmeforbrug
HF bliver opvarmet med fjernvarme leveret fra Hammel fjernvarmeværk. Temperaturen på
fjernvarmevandet er blevet målt til 30 °C, inden det returneres til Hammel fjernvarme.
Dette er aflæst på fjernvarmemåleren hos HF. Fremløbstemperaturen på HF afhænger af
udetemperaturen og ændrer sig alt efter vejrforhold. I denne case fastsættes den til 70 °C.
Fjernvarmeforbruget dækker over komfortvarme, forbrugsvand og procesvand. Der har
ikke været tilstrækkelig aflæsninger eller muligheder for at måle på, hvor stor en andel af
forbrugsvandet, der udgør fjernvarmeforbruget. Det er derfor valgt at antage, at andelen af
forbrugsvand er så lille, at den ikke har nogen indvirkning på resultatet, og andelen vil
fremadrettet indgå under ”komfortvarmeforbruget”. Dette vil ikke have nogen betydning
for formålet med dette projekt, da afgift reglerne er de samme for både komfortvarme og
forbrugsvand.
HFs årlige fjernvarmeforbrug er 1108 MWh bilag 23, ark varmeforbrug.
Fjernvarmeforbruget er regnet ud fra fjernvarmeaflæsninger af Jacob Helweg se bilag 7.
Aflæsningerne er fortaget fra april 2014 - april 2015. Der tages forbehold for
fejlaflæsninger. HF har en fjernvarmepris på 355 kr./MWh. Det giver en årlig omkostning
på 1108 ∗ 335 = 393.340 kr.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 46 46
0,0
50,0
100,0
150,0
200,0
250,0
Mw
h
Måneder
Fjernvarmeforbrug
Komfortvarme
Tørreprocessen
5.2.4 Komfortopvarmningen
Der sidder kaloriferer oppe under loftet. Disse fungere ved, at der blæses luft igennem en
varmeflade, der er forsynet fra fremløbet på fjernvarmen. Derved sker der en opvarmning
af luften, inden den bliver blæst ud i produktionen. Det meste af fjernvarmeforbruget er
komfortopvarmningen. Se figur 14
5.2.5 Tørrerummet
I Fjernvarmeforbruget ligger også en andel af fjernvarmen, der går til proces. HF har et
tørrerum i deres maleafdeling, som bruges til tørring af behandlede overflader. Tørringen
foregår ved at blæse varm luft på de behandlede overflader. Som tidligere nævnt i kapitel 3
skal man ikke betale overskudsvarmeafgift, når overskudsvarmen bliver brugt i proces. På
siden af tørre rummet er der monteret en bi-måler10
,
se figur 13. På bi-måleren kan der aflæses den
periode, hvor måleren har siddet der samt hvor
mange MWh fjernvarme, der er blevet brugt.
Ud fra dataene på bi måleren kan det udregnes hvor meget fjernevarme, tørreprocessen står
for ud af fjernevarmeforbruget bilag 23, ark varmeforbrug: 51,62 MWh/år
På figur 14 ses fordelingen af fjernvarmeforbruget pr. måned - samlet og opdelt i
komfortvarme og tørreproces.
Figur 14 Forbrug fjernvarme, eget arkiv.
5.2.6 Metodekritik
Det er valgt ikke at benytte graddage korrektion. Graferne for fjernvarmeforbruget er lavet
for 2014, det vil sige, at det kun er vejledende for forholdet mellem fjernvarmeforbrug og
overskudsvarme i 2015.
10
En bi-måler er en måler som sidder og måler på eksempelvis en proces
Figur 13 Bi måler på tørrerum, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 47 47
Figur 15 Opbygning CSDX 165, (Kaeser Kompressor, 2015)
5.3 Trykluftsystemet I Produktionen, som er step 2 for proceduren på HF afsnit 5.1, bliver trævareren skåret,
boret osv. Til fremstillingen af det rå møbel, benytter HF sig af styreluft til styringen af
deres pneumatikkomponenter, som er alt fra ventiler til stempler, der sidder i
produktionsmaskinerne. Anlægget består af to kompressorer samt en stor akkumulerings
tank for at holde systemtrykket konstant, da forbruget varierer i løbet af dagen. De to
kompressorer forsyner samme luftstreng. Derudover bruger HF også pneumatik til styring
af virksomheden brandspjæld. ATEX11
Produktionsmaskinerne bruger ca. 13 𝑚3
𝑚𝑖𝑛 trykluft i
gennemsnit på en produktionsdag se bilag 8, dagsprofiler.
5.3.1 Kompressor opbygning
Trykluftsystemet har 2 kompressorer til at forsyne det med trykluft - begge fra Kaeser,
CSDX 165 SFC og SK 22.
Kaeser CSDX 165 SFC(Figur 15) er
bygget i 2007. Kompressoren er
frekvensstyret, så det er muligt at justere
mængden af trykluft fra kompressoren.
Motoreffekten varierer med forbruget af
trykluft, derfor kan motoreffekten være
svær at fastsætte, men motoren er
opgivet til 90 kW ved 3000 omdr/min.
CSDX 165 SFC har et max tryk på 8,5
bar og har et driftstryk på 7,5 bar. Ved 7,5 bar er den opgivet til at kunne levere mellem
3,84-15,84 𝑚3
𝑚𝑖𝑛. Trykluft. (Kaeser Kompressor PDF CSDX 165, 2015, s. 10)
Kaeser SK 22 er også bygget i 2007 og er styret af et on/off 10 v signal. Så for at holde
trykket på en bestemt værdi, stopper og starter motoren. Hvor tit kommer an på lækager og
forbrug. Motorens nominelle ydelse er på 11 kW ved 2950 omdr/min. SK 22 har et max
tryk på 11 bar og et driftstryk på 10 bar. Ved dette tryk kan SK 22 levere 1,68 𝑚3
𝑚𝑖𝑛.. (Kaeser
kompressor PDF SK22, 2015, s. 5).
11
Eksplosiv atmosfære
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 48 48
Begge kompressorer er af typen skruekompressor, som bruger en tynd oliefilm til at køle
og smøre skruerne med. Derudover hjælper olien også med at danne en pakning i mellem
skruerne. Oliens temperatur skal gerne ligge på 40 grader i fremløb til skruren og 70 grader
i retur fra skrugen.
Den varme olie og trykluften bliver luftkølet ved hjælp af en blæser, se figur 15 Pkt.
6,9,11. Når trykluften forlader kompressoren, er den blandet op med olien. Den føres
derfor igennem en olieseparator, hvor olien og trykluften separeres, se figur 15 pkt. 5.
Herefter genbruges olien i kompressoren efter, den har været igennem oliekøleren.
Trykluften køles først i den indbyggede luftkøler og fortsætter dernæst til en køletørre.
Olien og trykluften bliver kølet af kompresser rummets friskluft indtag. Rummet ligger op
til en ydervæg, og der er lavet en masse friskluftindtag i væggen (rister osv.) På den måde
undgår man, at kompressoren kan komme til at stå og suge i sin egen afkastluft, da det i
værste fald kan føre til, at kompressoren falder ud pga. manglende afkøling af olien. Jo
lavere temperatur indsugningsluften har, jo bedre afkøling af olien opnår man. For at
undgå, at afkastluften medfører, at kompressorens olie bliver for varm, kan man føre
afkastluften ud i det fri via en rørstrækning. Dette er også løsningen, man har valgt på HF.
SK 22 bliver kun brugt til at hjælpe CSDX ved spidsbelastninger og på at holde tryk på
brandspjældene om natten. På en uges produktion (40 timer) er SK 22 kun inde og hjælpe
CSDX med spidsbelastninger i sammenlagt 2 timer, hvor den leverer mellem 0,5-1,5 𝑚3
ℎ se
bilag 8, dagsprofiler.
Med den tidligere nævnte effekt 11 kW, på SK 22, i 2 timer om ugen bliver der ikke
produceret meget overskudsvarme i kompressoren, og da formålet er, at genvinde varme
fra kompressorerne, vil vi fremadrettet i rapporten kun kigge på varmen fra CSDX 162.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 49 49
Figur 16 CSDX 165 Energi fordeling, (Kaeser compressor, 2015)
5.3.2 Energifordelingen i kompressoren
I dette afsnit vil energifordelingen i kompressoren blive undersøgt for at overskueligøre,
hvad den tilførte el effekt bliver til. Det er nødvendigt at kortlægge energien i olien og
luften for at se hvor meget overskudsvarme, der kan anvendes.
Den tilførte el effekt bliver brugt til at komprimere trykluften. At komprimere trykluft er
en termisk proces, der udvikler meget varme, så meget at det faktisk kun er 2 % af den
tilførte effekt, der er tilbage i trykluften efter afkølingen, når den forlader systemet.
Af den tilførte effekt bliver 5 % til varme fra
motoren.
Ca. 15 % varme kommer fra trykluften, da
trykluften har behov for at blive afkølet pga.
vandindholdet. Når man kigger på energien i
smøreolien, er det ca. 76 % af den tilførte el
effekt, der bliver ført væk i olien i form af
varme, og derved virker olien som afkøling på
skruen i kompressoren.
Alt den overskydende varme bliver fjernet ved
hjælp af varmevekslere. Vekslerne bliver kølet
af luften og bliver derefter ført væk ved hjælp
af en blæser.
Som det ses på figur 16, bliver 96 % af den
tilførte energi fjernet via afkastluften, resten
forsvinder via trykluften(2 %) og som
varmestråling fra kompressoren til omgivelserne(2 %).
I princippet er det altså muligt at genvinde op til 96 % af den tilførte energi, i praksis er det
dog lidt mindre se bilag 5.
Hvis man vælger at udnytte varmen, der er i olien, kan man altså udnytte de 76 % af den
tilførte effekt, og 20 % vil gå tabt med mindre, man udnytter afkastluften.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 50 50
5.3.3 Lækager i trykluftsystemet
Før man begynder at genvinde på den varme afkastluft fra kompressoren, vil det være
hensigtsmæssigt først at undersøge trykluftsystemet for lækager. Er der lækager i
trykluftsystemet, vil det bevirke at kompressoren skal levere et unødvendigt forbrug af
trykluft. Hvis der er lækager i systemet, vil dette merforbrug betyde, at man kommer til at
genvinde på en del unødvendig energi.
For at sikre sig, at der ikke er lækager i systemet vil den optimale målemetode være at
montere trykloggere. På den måde kan man kontrollere, om systemet holder tryk, når
kompressoren er slukket. Er der lækager i systemet, vil trykket falde. Det har af
økonomiske årsager ikke været muligt at fremskaffe det nødvendige måleudstyr til logning
af trykluften.
Figur 17 Tab ved lækage (Dansk Trykluft Industri A/S)
På figur 17 ses omkostningen af lækager ved 7 bar. I trykluftsystemet på HF er der et
driftstryk på 7,5 bar.
Kaeser har været ude på fabrikken i 2013 for at gennemgå kompressoren og
trykluftsystemet. Under gennemgang af trykluftsystemet lavede de logninger for blandt
andet at kunne se, om der var lækager i systemet. På figur 18 ses data fra en dags logninger
og er et uddrag af bilag 8.
HF har nogle brandspjæld, der skal være forsynet med trykluft i løbet af natten. Dette er
nødvendigt for sikkerheden. Det kan ses på grafen, at uden for arbejdstiden er der et
forbrug på 1,5𝑚3/min = 1500liter/min. Det fremgår derfor, at alt det forbrug,
kompressoren leverer om natten, er lækager, da systemet ikke kan holde på trykket.
Da det ikke har været muligt at gennemgå systemet med trykloggere og på den måde få
nogle opdaterede grafer, blev der derfor lavet en gennemgang af trykluftsystemet i
produktionen. I en spisepause blev den produktionsansvarlige bedt om at slukke for alle
maskiner og stoppe alt udsugning i produktionen. Derved kunne man ved gennemgang af
produktionen lytte efter luftudslip og på den måde lokalisere og vurdere, om der er
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 51 51
lækager, som kan repareres. Der blev fundet flere lækager under gennemgangen af
produktionen. På figur 19 er vist en lækage. Denne type lækage blev der fundet flere af.
Jo mere kapacitet der er i trykluftssystemet, både i akkumuleringstanken og i
rørstrækninger, jo færre udsving vil kompressoren have. Hvis systemet ikke har kapacitet
nok, vil al trykluften blive brugt, når en af processerne starter op. CSDX 165 varierer i
luftmængden. Dette har betydning for kompressorens energioptag. På figur 18 ses tydelige
udsving i trykket. Dette vil muligvis kunne forbedres med en større akkumuleringstank.
I denne situation ville første step til at energioptimere på HF være at udbedre alle
lækagerne. Derved får man et nyt billede af, hvor meget energi kompressoren egentlig skal
bruge, når der ikke skal producers spildluft til lækagerne. Udbedringen af dette er ikke
formålet med projektet, og der vil forsat blive arbejdet med den overskudsvarme,
kompressoren producerer i dag.
Da formålet er at vise konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften, vil størrelsen af den
overskydende energi være underordnet for forståelsen af overskudsvarmeafgiftens
påvirkning.
Figur 18 Dagsprofil trykluftforbrug (Kaeser kompressor, 2013)
Figur 19 Lækage, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 52 52
5.3.4 Metodekritik
Dagsprofilerne for trykluften er modtaget fra Kaeser og er fra 2013. Det kan derfor være
misvisende at analysere på dem. Det er alligevel valgt at inddrage dem, fordi det giver et
godt billede af, at man er nødt til at kigge på lækagerne først. Hvis der ikke bliver lavet
udbedringer af lækagerne før der investeres i varmegenvinding, vil gevinsten ved
optimeringen muligvis falde til jorden den dag, lækagerne bliver udbedret.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 53 53
5.4 Målemetode/databehandling I dette afsnit vil der blive redegjort for korrekt metode ved dataopsamling og validering af
målingerne. Som tidligere nævnt i afsnit 5.3.2, er det størstedelen af den elektriske energi,
der bliver tilført, som bliver konverteret til varme. Det er energien i afkastluften, der bliver
målt og behandlet for at bestemme, hvor meget overskudsvarme HF kan genvinde.
5.4.1 Temperaturer
For at validere temperaturmålingerne på indsugningen
og udblæsning, er der valgt en kvantitativ
fremgangsmåde. Der er blevet opsamlet en stor
mængde data over en uge. Dette er både gjort for at få
kendskab til i hvilke tidsrum, det er muligt at genvinde
på varmeenergien, og for at fastsætte en valid
gennemsnitstemperatur til senere beregninger. Det har
ikke været muligt at hente data på temperatuerne i
Kaeser-kompressorens Sigma Control 2 styresystem.
Der er derfor, med samstykke fra HF, blevet monteret
to styk EL-USB-2 DATA logger12
. Se figur 20.
12
EL-USB-2 er en data logger, som kan monteres i systemer, hvor den kan logge temperatur over en periode.
Figur 21 Temperaturforløb over en arbejdsdag, eget arkiv.
Figur 20 EL-USB-2, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 54 54
På figur 21 ses temperatuerne på indsugning og udblæsning over en hel produktionsdag,
den 25/02-2015. På grafen over indsugningstemperaturen kan det ses, at temperaturen
falder, når kompressoren startes op. Dette skyldes, at luften bliver suget ind udefra, og at
temperaturen fra de omliggende rum har varmet kompressorrummet op i løbet af natten. På
grafen over udblæsningstemperaturen kan det ses, at kompressoren starter op kl.06:30 og
lukker ned kl.15:00 fra mandag til torsdag. Om fredagen kører kompressoren fra kl.06:30
til kl.12:30. De store temperaturfald der ses to gange om dagen, kl.9 og kl.12, er
henholdsvis frokost- og middagspause. I disse perioder udvikles der stadig varme, og
temperaturene i pauserne er medregnet i temperaturgennemsnittet.
Da der er logget temperatur for en hel uge, se bilag 23, ark temperatur målinger, er
gennemsnitstemperatur for hele ugen:
𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑠 𝑡𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟𝑓𝑜𝑟𝑠𝑘𝑒𝑙 𝑜𝑣𝑒𝑟 𝑘𝑜𝑚𝑝𝑟𝑒𝑠𝑠𝑜𝑟 = 21,86𝐾
Måleusikkerhed på temperaturmålingerne
Der medfølger et program til EL-USB-2 temperatur-loggerne, der gør det muligt at
indstille antallet af logninger. Det er loggernes interne hukommelseslager, der sætter
grænsen for antallet af logninger. Der er derfor valgt at logge hvert minut, da der var
mulighed for det. Den tilfældige fejl, der kan opstå under målinger, er, på grund af de
mange logninger, derfor reduceret (Sørensen, Stampe, & Ludvigsen, 2008, s. 459).
Temperatur-loggerne bliver ikke løbende kalibreret, men kommer i kaliberet stand fra
fabrikken. Man har mulighed for ved køb af temperaturloggerne at tilkøbe sig et
kalibreringscertifikat, se bilag 9.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 55 55
Figur 24 Alternativ målemetode med flere målepunkter, eget arkiv.
5.4.2 Luftflowmålinger
Flowmålingerne er blevet lavet med et varmetrådsanemometer af typen Velocy Cal Plus,
se figur 23. Under optimale omstændigheder vil man kunne have brugt den
rekommanderede metode. Optimale omstændigheder vil sige, at afstanden fra måleplanet
til foran og efterfølgende strømforhindring skal være opfyldt, se figur 22. Kan de anførte
afstande ikke opnås, benyttes der en alternativ metode, som vil sige en forøgelse af
målepunkter i forhold til den rekommanderede. (Sørensen, Stampe, & Ludvigsen, 2008, s.
464). Til denne måling er benyttet en alternativ metode se figur 24.
Flowmålingerne er loggede over to gange, dette gælder for alle 27 målepunkter. Det er
gjort for at nedsætte den tilfældige usikkerhed og for at bekræfte, at blæseren kører med
konstant hastighed. Det er en afgørende faktor for senere beregninger, om luft flowet er
konstant. For at bekræfte en konstant hastighed på blæseren, er der derfor lavet målingerne
før middagspausen, hvor der bruges en stor mængde trykluft. Herefter er den samme
måling lavet ti minutter inde i spise pausen, hvor der ikke bliver brugt noget trykluft.
Målingerne fremgår af bilag 23, ark flowmålinger. Gennemsnittet på de to målinger vises
her.
Gennemsnit før pausen = 12.807m3/h
Gennemsnit i pausen = 13.407m3/h
Det konkluderes ud fra de beregnede gennemsnit, at blæseren kører med konstant
hastighed.
Figur 22 Illustration af optimale placering (Sørensen, Stampe, & Lundingensen, 2008 s.464)
Figur 23 Varmetrådsanemometer, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 56 56
Når der ikke produceres samme mængde trykluft i pausen, så må det antages, at
kompressoren derfor også afgiver en mindre effekt. Da blæseren kører med konstant
hastighed, må den mindre effekt altså afspejle sig i temperaturen, se figur 21.
For at mindske den tilfældige usikkerhed beregnes der fremadrettet med et samlet
gennemsnit.
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡 = 13107𝑚3/ℎ
Måleusikkerhed på flowmålingerne
Ifølge (Sørensen, Stampe, & Ludvigsen, 2008, s. 459) reduceres den systematiske fejl ved
kalibrering. Instrumentet er ISO 9001 certificeret, se bilag 10. Den systematiske fejl kan
hermed siges at være reduceret, men stadig eksisterende. Den totale usikkerhed er beregnet
ud fra den systematiske usikkerhed og den tilfældige usikkerhed.
Den totale usikkerhed = 7,93 %
Den totale usikkerhed bruges i en helhedsvurdering af de målinger, der er blevet foretaget.
Dette vil fremgå i afsnit 5.5. For yderlig uddybning af usikkerheden se bilag 11.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 57 57
5.4.3 Effektoptag
Det har ikke været muligt at skaffe valide data omkring effektoptaget på kompressoren.
Det skyldes bl.a.:
Kompressoren er frekvensstyret, så effektoptaget variere fra tid til anden. Derfor
kan man ikke gå ud fra motorens nominelle effekt optag.
Kaeser har lavet service på kompressoren i 2013 og har logget det svingende effektoptag.
Ved behandling af de data, der er modtaget fra Kaeser, har der ikke været
overensstemmelse med de målinger, der er foretaget på afkastluften. Dette kan skyldes
følgende.
Behovet for trykluft er steget siden 2013
Måle usikkerhed
Forplantning af rystelser i kanal systemet
Lækage i systemet
Dårligere virkningsgrad
Det er derfor valgt at se bort fra Kaesers gamle servicerapport.
Hvis man skulle logge effektoptaget, vil der være en del vanskeligheder forbundet med
dette:
Montering af logningsudstyr fører til produktionsstop.
Indkøb af udstyr
Laus Arbejde
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 58 58
5.5 Overskudsvarme Det er vurderet, at de temperaturer og flowmålinger, der blev foretaget, er udført med
omtanke, og at usikkerheden, efter vores vurdering, er meget lille. Ud fra redegørelse af
korrekt måleudførsel og databehandling i de forrige afsnit, vil overskudsvarmen i
henholdsvis afkastluften og oliekøleren nu blive bestemt.
5.5.1 Energi tilførsel til luften
Det antages, at temperaturforskellen i luften har den samme gennemsnitsværdi hen over
året, deraf at olien og trykluften bliver kølet med den samme effekt, uanset om det er
sommer eller vinter. Teoretisk vil effektoptaget på kompressoren være lidt højere om
sommeren, da varmluft fylder mere end koldluft, og derfor skal kompressoren bruge mere
energi på komprimeringen. Ved det øgede effektoptag skal der derfor også fjernes mere
energi i olie- og luftkøleren. Baggrunden for dette valg er, at forskellen vil være minimal
og uden betydning for belysning af konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften.
Ved beregninger antages det, at luften er tør, og at trykket i afkastkanalen er ved
atmosfærisk tryk.
Densiteten ved 20 °C (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007)Tabel 10.4𝜌 = 1,18[𝑘𝑔
𝑚3]
Varmekapaciteten af luft ved 20 °C (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007) Tabel 10.4
𝐶𝑝 = 1,007[𝑘𝑗
𝑘𝑔∗°𝐶]
𝑄𝑙𝑢𝑓𝑡 = 𝑉 ∗ 𝜌 ∗ (𝑡𝑢 − 𝑡𝑖) ∗ 𝐶𝑝
𝑄𝑙𝑢𝑓𝑡 =13107
3600∗ 1,18 ∗ 21,86 ∗ 1,007 = 94,57 𝑘𝑊
5.5.2 Energi i olien
Det har ikke været muligt udelukkende at måle på oliekølerens varmeenergi.
Det er i stedet valgt at regne på energien i olien. Dette er gjort på baggrund af
oplysningerne fra Kaeser om, hvor stor en procentdel af energien, der bortledes med
henholdsvis olien og luften, som tideligere nævnt i 5.3.1 energifordeling.
Når man kigger på energien i olien, svarer det som tidligere nævnt, til 76 % af den tilførte
energi.
𝑄𝑜𝑙𝑖𝑒 =𝑄𝑙𝑢𝑓𝑡
%𝐿𝑢𝑓𝑡∗ %𝑂𝑙𝑖𝑒 =
94,57 𝑘𝑊
96%∗ 76% = 74,87 𝑘𝑊
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 59 59
5.6 Løsningsforslag 1 Dette løsningsforslag vil omhandle anvendelse af overskudsvarmen fra kompressorers
afkastluft til rumopvarmning i produktionshallen. Der vil blive gennemgået, hvornår
overskudsvarmen kan bruges, og hvornår den ikke kan, samt hvilke påvirkninger afgifterne
har på investeringen.
Figur 25 Oversigt kompressorrum, eget arkiv.
Som det ses på figur 25 bliver afkastluften ført ud i det fri via et kanalsystem. Ved
etablering af et nyt kanalsystem ført ud i hallen, vil den varme luft bidrage til
komfortvarme. Som tidligere beskrevet i afsnit 3.5.2 skal der nu betales
overskudsvarmeafgift.
Da overskudsvarmen skal bruges til rumopvarmning, og der ikke er behov for varmen om
sommeren, vil den gamle kanal blive, hvor den er i dag. Så det stadig er muligt at føre
luften ud i det fri.
Til det er der brugt et spjæld. Dette spjæld skal placeres i røret ud til produktionen. Derved
kan man, med en temperaturstyring, lave et set punkt for den ønskede temperatur inde i
produktionen. Når temperaturen overstiger set punktet, lukker spjældet i, og varme
forsvinder ud i det fri.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 60 60
5.6.1 Investering
For at undgå støj og træk skal luften i ventilationskanalen have en hastighed på i mellem 6-
9 m/s (Boolsen, 2008, s. 338).
Figur 26 Lindab målestok, eget arkiv.
Som det ses på figur 26 skal en cirkulær kanal have en diameter på 1000 mm. ved 7 m/s og
13.107 𝑚3
ℎ for at overholde kravende om støj og træk. Rør, fittings, spjæld og styring er
blevet dimensioneret ud fra et cirkulært ventilationsrør på 1000 mm.
Tilbuddet på investeringen er udarbejdet i samarbejde med Jan Paakjær, Kemp og
Lauritzen. På bilag 12 ses salgsprisen regnet ud fra materialeindkøb og montering på i alt
9796 𝑘𝑟.
5.6.2 Tilskud
VE til proces er ikke muligt, da der ikke bliver sparet på fossilt brændstof, men i stedet på
fjernevarmen.
Energiselskabernes sparerindsats kan ikke opnås. Efter samtale med Steffan Lohff Nielsen
fra NRGi er det gjort klart, at tilbagebetalingstiden skal være på mere end 1 år, efter
tilskuddet er blevet modregnet, for at opnå tilskud.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 61 61
5.6.3 Varmeafsætningsmulighed
I dette afsnit vil det blive kortlagt, hvornår det er muligt at afsætte overskudsvarmen. På
figur 27, kan det ses, hvordan overskudsvarmen fra kompressorens afkastluft er fordelt ud
på året. Kompressoren producerer overskudsvarme i alle driftstimer løbende igennem hele
året. Overskudsvarmen skal kunne afsættes på samme tid, som den bliver produceret, ellers
vil den gå tabt.
Figur 27 Varmeforbrug, eget arkiv.
På figur 27 er fjernvarmeforbruget holdt op mod den producerede overskudsvarme. Ud fra
forbruget af komfortvarme pr. måned kan der ses, at der ikke er behov for alt
overskudsvarmen i sommermånederne juni, juli, august og september. Summen af den
producerede overskudsvarme er 175,52MWh/år, og tabet, der opstår fordi varmen ikke kan
udnyttes, udgør 37,9MWh/år se bilag 23, ark løsningsforslag 1. Det vil derfor kun være
muligt at udnytte følgende.
Resterende overskudsvarme = 175,52 – 37,9 = 137,62MWh/år
0,00
50,00
100,00
150,00
200,00
250,00
Mw
h
Måneder
Komfort varme forbrug
Overskudsvarme
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 62 62
5.6.4 Afgifternes indvirkning på investeringen
For at belyse afgifternes indvirkning på løsningsforslaget er der opstillet to kalkuler for
beregning af tilbagebetalingstiden. En med fuld afgift og en, hvor der kan opnås lempelse.
De følgende kalkuler er et uddrag fra Excel, bilag 23, ark løsningsforslag 1.
Eksempel 1.1
Ved at holde fjernvarmeprisen op imod den energi, der bliver leveret af kompressoren, kan
man se, hvad der kan spares på fjernvarmeregningen hvert år. I afsnit. 5.6.3 blev det
bestemt, hvor stor en del af overskudsvarmen, der kan udnyttes. Dette tal er indsat i figur
28. I dette eksempel beregnes der ikke med lempelser, det vil sige, der betales fuld
overskudsvarmeafgift.
Ved at bruge overskudsvarmen til opvarmningen af produktionen kan der spares 24.083 kr.
på fjernvarmeregningen hvert år, efter der er betalt overskudsvarmeafgift. Investeringen
må siges at være meget rantabel, da der er en tilbagebetalingstid på.
Tilbagebetalingstid=𝐼𝑛𝑣𝑖𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔
𝐵𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒=
9796
24.083= 0,407 ≈ 4 𝑚å𝑛𝑒𝑑𝑒𝑟, 26 𝑑𝑎𝑔𝑒
Overskuds varme til rumopvarmning uden sommerhalvårslempelse
Kr./kWh kW Timer/år MWh/år Kr.
Overskudsvarme CSDX 165 94,57 1856 175,52
Overskudsvarme tab 37,9
Resterende overskudsvarme 137,62
Pris fjernvarme 0,355 137,62 48.855
Afgifter
Overskudsvarmeafgift 0,18 137,62 24.771
Besparelse 24.083
Investering og tilskud
Investering 9.796
Tilbagebetalings tid 0,407
Figur 28 Kalkule over fjernvarmebesparelse, og overskudsvarmeafgift, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 63 63
Eksempel 1.2
I eksempel 1.2 medregnes sommerhalvårslempelse i forslaget. HF skal derfor ikke betale
overskudsvarmeafgift af følgende.
Sommerhalvårslempelse = 45,3MWh/år
Dette indsættes i tabellen herunder.
Overskuds varme til rumopvarmning med sommerhalvårslempelse
Kr./kWh kW Timer/år MWh/år Kr.
Overskudsvarme CSDX 165 94,57 1856 175,52
Overskudsvarme tab 37,9
Resterende overskudsvarme 137,62
Pris fjernvarme 0,355 137,62 48.855
Afgifter
Sommerhalvårslempelse 45,3
Overskudsvarmeafgift 0,18 92,3 16.614
Besparelse 32.241
Investering og tilskud
Investering 9796
Tilbagebetalings tid
0,304
Figur 29 Kalkule over økonomien, når sommerhalvårslempelse medregnes, eget arkiv.
Ved at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af de 45,3 MWh om året, giver det en
yderligere besparelse på 32241 − 24083 = 8158 𝑘𝑟/å𝑟. Tilbagebetalingstiden bliver
reduceret til 3 måneder og 7 dage.
5.6.5 Opsummering af løsningsforslag 1
I dette løsningsforslag vil investeringen være attraktiv, uanset om der er lempelser på
overskudsvarmeafgifterne eller ej, pga. den korte tilbagebetalingstid. I det større perspektiv
kan man sige, at sommerhalvårslempelsen vil give øget incitament til at realisere
investeringen. Grunden til den korte tilbagebetalingstid er, at omkostningerne for at kunne
udnytte overskudsvarmen har været meget lave.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 64 64
5.7 Løsningsforslag 2 I løsningsforslag 2 bliver det undersøgt, om det kan betale sig, på trods af
overskudsvarmeafgiften, at investere i en oliekøler til køling af den separerede olie. For
bedre at kunne forstå opbygningen af løsningsforslag 2, kan man med fordel se på figur 30.
Ideen med løsningen er, at den separerede olie er så varm, at den direkte kan opvarme en
del af fjernvarmevandet fra retur siden og lukke den tilbage på fremløbssiden. Princippet i
løsningen er sådan set en separat blandekreds13
, som sidder på virksomhedens
centralvarmesystem.
Figur 30 Princip skitse, eget arkiv.
Til varmegenvinding af energien i olien vil der blive benyttet et oliekølerkit.
Oliekølerkittet er valgt i samarbejde med Phillip fra Kaeser. Dette er gjort, da
oliekølerkittet passer på Kaeser kompressoren. Data på kølerkittet kan ses i bilag 5.
13
En blandekreds (blandesløjfe), er en styring der sørger for korrekt køling af returvandet, internt i en varmekreds.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 65 65
5.7.1 Investering
Der er indhentet et tilbud på oliekøleren fra Kaeser. Oliekittet køler olien fra 70 til 45 °C
ved et vand flow på 2,74𝑚3
ℎ se bilag 5.
Tilbuddet fra Kaeser indeholder kun oliekølerkittet. Det vil sige, at der er en yderlig
investering på diverse og montering. Prisen på den yderligere investering er udarbejdet i
samarbejde med Jan Paakjær, Kemp og Lauritzen.
Kaeser Oliekølerkit (bilag 13 side 3) 41.488 kr.
Pumpe, Magna 3 25-120 50 Hz (bilag 14) 6000 kr.
Bi-måler Kamstrup 6500 kr.
Rør, fittings, ventiler 10.000 kr.
Montering 13.500 kr.
I alt 77.488 kr.
5.7.2 Tilskud
I dette løsningsforslag er det muligt at opnå tilskud til energibesparelsen under navnet
Energiselskabernes energitilskud. Efter samtale med Steffan Lohff Nielsen fra NRGi er der
udarbejdet en aftale omkring salg af den energibesparelse, der er opnået. NRGi kan derved
indberette energibesparelsen. Aftalen kan ses på bilag 15. NRGi har kvitteret med at yde
tilskud til investeringen på 330 kr. pr. sparet MWh. Det er dog et krav, at
tilbagebetalingstiden skal være på mere end 1 år efter, tilskuddet er blevet modregnet.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 66 66
0,0
50,0
100,0
150,0
200,0
250,0
Mw
h
Måneder
Fjernvarme forbrug
Overskudsvarme
Tørreprocessen
5.7.3 Varmeafsætningsmulighed
Ved implementeringen af den nye oliekøler er det kun en procentvis mængde af energien,
der kan bruges. Effekten, som bliver ledt væk med olien, er 74,87 kW se afsnit 5.5.2.
På figur 31 er fjernvarmeforbruget holdt op mod den producerede overskudvarme. Det er
gjort for at illustrere, hvornår det er muligt at afsætte overskudsvarmen. Forbruget i
tørreprocessen er også illustreret for at vise, hvor stor en del af overskudsvarmen, der er
afgiftsfrit.
Figur 31 Varmefordeling over et år, eget arkiv.
På grafen kan det ses, at stort set det meste af overskudsvarmen kan genvindes. I
månederne juli, august og september, hvor varmebehovet ikke er stort, bliver det meste af
overskudsvarmen brugt til tørreprocessen og forbrugsvandet. Den resterende
overskudsvarme i de 3 måneder er tab, da der produceres for meget overskudsvarme, som
ikke kan afsættes. Den meget lille overskudsvarme i juli skyldes ferie. Summen af den
producerede overskudsvarme er 138,96MWh/år. Tabet, som opstår, fordi varmen ikke kan
afsættes, udgør 11,87MWh/år. Tallene og grafen er hentet fra bilag 23, ark løsningsforslag
2. Ud fra det kan den resterende overskudsvarme beregnes.
Resterende overskudsvarme = 138,96MWh/år - 11,87MWh/år = 127,10MWh/år.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 67 67
5.7.4 Årlige omkostninger
Cirkulationspumpen til cirkulering af fjernvarmevandet i blandekredsen optager en el
effekt på 180W, se bilag 14. Pumpen kører 1856Timer/år bilag 23, ark produktionstid. Det
antages, at pumpen vil køre, selvom der ikke er brug for varmen i sommermånederne. Tryk
og flow til dimensionering af pumpen er hentet fra oliekøleren se bilag 5.
Drift af cirkulationspumpe = 1856𝑇𝑖𝑚𝑒𝑟/å𝑟 ∗ 0,180𝑘𝑊 ∗ 1,33𝐾𝑟/𝑘𝑊ℎ =
444 𝐾𝑟/å𝑟
5.7.5 Afgifternes indvirkning på investeringen
I dette afsnit vil der på baggrund af tilbuddet fra Kaeser og beregningerne lavet i tidligere
afsnit blive opstillet to kalkuler. Kalkulerne opstilles for at forstå, hvilken konsekvens
overskudsvarmeafgiften har på investeringen. Derefter vil lempelser, godtgørelser og
tilskud modregnes. Dette gøres for at undersøge betydningen af tiltagene, når der
varmegenvindes med en oliekøler.
De følgende tabeller er et uddrag er fra regneark. For yderligere uddybning se bilag 23, ark
løsningsforslag 2.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 68 68
Eksempel 2.1
I det første eksempel bliver den overskudsvarme, som anvendes i tørreprocessen, ikke
afgiftsfritaget, det samme gælder sommerhalvårslempelse. Der skal med andre ord betales
fuld overskudsvarmeafgift. Derudover modtages der ikke tilskud til investeringen i dette
eksempel.
Besparelse ved fuld overskudsvarmeafgift
Kr./kWh kW Timer/år MWh/år Kr./år
Overskudsvarme CSDX 165 (I
olien) 74,87 1856 138,96
Tab i sommermånederne 11,86
Resterende overskudsvarme 127,10
Pris fjernvarme 0,355 127,10 45.121
Afgifter
Overskudsvarmeafgift 0,18 127,10 22.878
Drift
Drift cirkulationspumpe 444
Besparelse 21.798
Investering og tilskud
Investeringen 77.488
Tilbagebetalingstid 3,55
Figur 32 Kalkule over fjernvarmebesparelse, og overskudsvarmeafgift, eget arkiv.
På figur 32 ses det, at på trods af drift- og afgiftsomkostninger, er besparelsen stadig høj.
Tilbagebetalingstiden findes som forholdet mellem samlet årlig besparelse og den samlede
forventede anlægsomkostning. Det ses, at tilbagebetalingstiden bliver 3 år og 7 måneder.
Eksempel 2.2
I det andet eksempel bliver der inddraget afgiftsfritagelse af tørreprocessen og
sommerhalvårslempelse. Derudover bliver der medregnet tilskud til investeringen.
I sommerhalvåret skal der ikke betales overskudsvarmeafgift. Det vil sige, at der kan opnås
afgift fritagelse af følgende.
Sommerhalvårslempelse = 54,03MWh/år
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 69 69
Der bliver dannet nok overskudsvarme i alle vintermånederne til at dække tørreprocessens
forbrug, se figur 31. Det vil sige, at der kan opnås afgiftsfritagelse af følgende.
Afgift fritagelse til tørreproces = 27,15MWh/år
Tilskuddet, der kan opnås, er et engangsbeløb, som består af følgende. Se afsnit 5.7.2.
Tilskud: = 330 * 127,10 =41944kr.
Disse tal indsættes i tabellen herunder.
Figur 33 Kalkule over besparelsen, når der medregnes diverse tiltag, eget arkiv.
Det ses i kalkulen, på baggrund af tiltagene, at der nu kan opnås en besparelse på 34.952kr.
Denne besparelse må siges at være attraktiv for HF. På grund af tilskuddet bliver
investeringen reduceret til 35.544Kr. På baggrund af den øgede besparelse og den
reducerede investering bliver tilbagebetalingstiden ca. 1 år.
Besparelse når tiltagene modregnes overskudsvarmeafgiften
Kr./kWh kW Timer/år MWh/år Kr./år
Overskudsvarme CSDX 165 (I olien) 74,8 1856 138,96
Tab i sommermånederne 11,86
Resterende overskudsvarme 127,10
Pris fjernvarme 0,355 127,10 45.121
Afgifter
Sommerhalvårslempelse 54,03
Afgift fritaget til proces (vinterhalvår) 27,15
Overskudsvarmeafgift 0,18 45,93 9.725
Drift
Drift cirkulationspumpe 444
Besparelse 34.952
Investering og tilskud
Investeringen 77.488
Tilskud
41.944
Investering – Tilskud 35.544
Tilbagebetalingstid 1,02
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 70 70
Fuldoverskudsvarmeafgi
ft
Overskudsvarmeafgifts fritagelse til
proces
Sommerhalvårslempelse +
overskudsvarmeafgift fritagelse til
proces
Besparelse 21798,48 31090,56 34951,64
0,00
5000,00
10000,00
15000,00
20000,00
25000,00
30000,00
35000,00
40000,00
Kr.
/år
Indvirkning på besparelsen
5.7.6 Opsummering af løsningsforslag 2
På figur 34 ses påvirkningen af besparelsen. Det kan ses, at hvis der skulle betales fuld
overskudsvarmeafgift, så ville besparelsen stadig være attraktiv, selvom der foreligger høje
afgiftsomkostninger. Tiltagene gør det blot mere attraktivt for HF at investere i
varmegenvinding. Når man ser på de samlede tiltag i eksempel 2.2, så er
tilbagebetalingstiden så lav, at investeringen vil kunne betale sig hjem på lidt over 1 år.
Figur 34 Oversigt over lempelsernes påvirkning på besparelserne, eget arkiv.
I løsningsforslag 2 kan man udnytte en mindre del af overskudsvarmen fra kompressoren,
da man kun kan udnytte den energi, der er i olien. Men ved brug af en oliekøler, koblet
direkte på fjernvarmen, har man mulighed for at lede overskudsvarmen til tørreprocessen
og på den måde opnå overskudsvarmeafgiftsfritagelse. Denne metode giver en besparelse
på 9293Kr/år.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 71 71
5.8 Løsningsforslag 3 I løsningsforslag 3 undersøges det, hvordan overskudsvarmeafgiften påvirker
investeringen, når man varmegenvinder på afkastluften med en varmepumpe. For bedre at
kunne forstå, hvordan løsningsforslag 3 er bygget op, kan man med fordel se figur 35.
Ideen med løsningsforslaget er at ved brug af en varmepumpe til varmegenvinding, kan
afkastluften udnyttes både fra oliekøleren og fra trykluftluftkøleren - ligesom i
løsningsforslag 1. Forskellen er, at med en varmepumpe kan energien løftes op på et højere
niveau og ledes ud i virksomhedens fjernvarmekreds. På den måde kan energien udnyttes
til andre formål end komfortvarme og med et større energiindhold end i løsningsforslag 2.
Figur 35 Løsning med varmepumpe, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 72 72
5.8.1 Luft temperatur
For at vælge en varmepumpe skal energien, der er i afkastluften, bestemmes.
For at finde energien i luften er det nødvendigt at kigge på, hvordan temperaturen på
afkastluften varierer med udeluftens temperatur i løbet af året. Udetemperaturen kan ses
på bilag 23, ark temperatur afkastluft. Kompressoren opvarmer i gennemsnit luften med ca.
21,86 °C, se afsnit 5.4.1. Dette forårsager, at udeluften varmes op til en temperatur, som er
illustreret på figur 36. På årsbasis har afkastluften en gennemsnitstemperatur på 35 °C.
Temperaturen er beregnet ud fra DMI’s observationer af dagsmiddel temperatur pr. måned
over et år. Vejrdata omkring den relative fugtighed ikke er tilgængelig i DMI’s vejrarkiv
på deres hjemmeside. DMI skal have flere tusinde kroner for at udlevere yderligere data.
Så der tages udgangspunkt i en tør køling af afkastluften, hvilket ikke gør den helt store
forskel, da luften efter kompressoren er varmet så meget op, at den relative fugtighed er
faldet. Stiger luftfugtigheden, vil det alligevel resultere i, at der kan trækkes mere energi ud
af luften. Antagelsen trækker derfor i en retning, der gør, at løsningsforslaget kun bliver
bedre.
0
10
20
30
40
50
Temperaturforløb afkastluft
Afkast temperatur fra kompressoren Gennemsnit
Figur 36 Temperatur på afkastluften, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 73 73
5.8.2 Valg af varmepumpe
Varmepumpen WWH130 er valgt i samarbejde med Cronborg (Cronborg, 2015, s. 2).
Varmepumpen er en vand/vand varmepumpe. Grunden til dette valg er, at vand har en
højere varmekonduktivitet end luft, og at varmepumpeløsningen derfor bliver mere
kompakt. Dette betyder også, at man er nødt til at investere i en separat vandkreds til
varmepumpen og en dertil hørende køleflade til at køle på afkastluften. Se figur 35.
Varmepumpens driftspunkt
Varmepumpen har til opgave at overføre energien fra afkastluften til
centralvarmesystemet. Energien bliver igennem varmepumpen løftet op på et højere
niveau, så det kan udnyttes i centralvarmekredsen. For at opnå den bedste
varmevirkningsgrad, skal den lave og den høje temperatur i henholdsvis fordamper og
kondensator være så tætte som mulig (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007, s. 73). For at
opnå dette, er der valgt et driftspunkt for varmepumpen, som stemmer overens med
temperaturen efter kølefladen og temperaturen til fjernvarmevandet, se bilag 16.
Lufttemperaturen efter kølefladen er 10 °C i gennemsnit. Denne teoretiske temperatur er
blevet valgt i samarbejde med Karsten Pedersen fra Cronborg. Kølefladens væske
temperaturforskel er på +5/+10 °C, det er ved denne temperaturforskel og et væske flow på
17,3𝑚3
ℎ muligligt at overføre den ønskede energi fra luften.
På bilag 17 ses kølefladen ved den gennemsnitlige driftsindstilling, der er valgt, hvilket
giver mulighed for at overføre 105,1kW til varmepumpen.
Det er i samarbejde med Jacob Helweg fra HF blevet bestemt, at en temperatur på 55 °C er
en passende temperatur at lede over i centralvarmesystemet.
I det valgte driftspunkt kan varmepumpen optage 104,47kW fra vandkredsen. Dette kræver
en kompressoreffekt på 38,4kW, hvilket giver os en afgiven effekt på 142,87kW fra
kondensatoren, se bilag 16. Denne energi kan overføres til centralvarmesystemet.
Varmevirkningsgraden bliver derfor:
𝑄𝑘𝑜𝑛𝑑
𝑄𝐸𝑙=
142,87 𝑘𝑊
38,4 𝑘𝑊= 3,72
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 74 74
5.8.3 Investering
I dette afsnit fremgår priserne på alle de dele, der skal til for at realisere ideen om en
varmepumpeløsning.
Varmepumpe WWH-130 (Cronborg, 2015, s. 2) 487.000 kr.
Køleflade (Bilag 6 s. 4) 25.000 kr.
2 stk. cirkulationspumper, flowvagt, 2 stk. snavse filter, ca. 10 stk.
afspærringsventiler, 20 meter kølerør, 20 meter varmerør, kølebuffer og
varmebuffertank på hver 2 m3. (Bilag 6, s. 3)
170.000 kr.
Montering (Bilag 6, s. 3) 80.000 kr.
I alt 762.000 kr.
5.8.4 Tilskud
I dette løsningsforslag er det muligt at opnå et tilskud til energibesparelsen under navnet
Energiselskabernes energitilskud. Efter samtale med Steffan Lohff Nielsen fra NRGi er der
udarbejdet en aftale omkring salg af den energibesparelse, der er opnået. NRGi kan derved
indberette energibesparelsen, se bilag 18. NRGi har kvitteret med at yde et tilskud til
investeringen på 350 kr. pr. sparet MWh. Det er dog et krav, at tilbagebetalingstiden skal
være på mere end 1 år, efter tilskuddet er blevet modregnet.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 75 75
0,00
50,00
100,00
150,00
200,00
250,00
MW
h
Måneder
Fjernvarme forbrug
Overskudsvarme
Tørreprocessen
5.8.5 Varmeafsætningsmulighed
På figur 37 er fjernvarmeforbruget holdt op mod den producerede overskudsvarme på
142,87kW, som beskrevet i afsnit 5.8.2. Det er gjort for at illustrere, hvornår det er muligt
at afsætte overskudsvarmen. Forbruget i tørreprocessen er også illustreret for at vise, hvor
stor en del af overskudsvarmen, der er afgiftsfrit.
Figur 37 Varmefordeling over et år, eget arkiv.
På grafen ses det, at det stort set er det meste af overskudsvarmen, som kan genvindes. I
månederne juni, juli, august og september, hvor varmebehovet ikke er stort, bliver det
meste af overskudsvarmen brugt til tørreprocessen og forbrugsvandet. Den resterende
overskudsvarme i de 4 måneder er tab, da der produceres for meget overskudsvarme, som
ikke kan afsættes.
Summen af den producerede overskudsvarme, som ikke kan afsættes, er 49,89MWh/år.
Summen af den producerede overskudsvarme over hele året er 265,17MWh/år. Tallene og
grafen er hentet fra bilag 23, ark løsningsforslag 3.
Ud fra disse tal kan der regnes et forhold. 49,89/265,17 = 0,1881≈ 19%
Forholdet udgør den del af overskudsvarmen, som ikke kan udnyttes. Den resterende del,
der kan udnyttes, kan derfor beregnes.
Resterende overskudsvarme = overskudsvarme * forhold = 265,17*(1-
0,1881)=215,28MWh/år
Den resterende overskudsvarme bliver beregnet med et forhold i dette løsningsforslag, da
forholdet skal bruges på samme måde i senere beregninger.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 76 76
5.8.6 Årlige omkostninger
Varmepumpe:
Effektoptaget i varmepumpens kompressor i det valgte driftspunkt er som førnævnt 38,4
kW. I og med at varmepumpen ikke er i drift alle produktions timerne pga. stilstand i
sommerperioden, er der regnet med et forhold på 0,1881 se forrige afsnit. Produktionstid
og elpris er beskrevet i afsnit 5.2.
Derfor bliver den årlige omkostning til drift af varmepumpen følgende:
Drift varmepumpe = 38,4kW * 1856 Timer/år *1,33 Kr./kWh * (1-0,1881)=
76956Kr/år. inkl. Elafgift.
Vedligehold af varmepumpe = 6500 Kr./år (Karsten Pedersen, 2015)
Cirkulationspumpe vandkreds:
Det antages, at cirkulationspumperne til vandkredsen og fjernvarmekredsen skal
overkomme en trykhøjde på 11 m.
Densiteten ved 5 °C (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007)Tabel 10.4𝜌 = 1,2[𝑘𝑔
𝑚3]
Varmekapaciteten af luft ved 5 °C (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007) Tabel 10.4
𝐶𝑝 = 1,006[𝑘𝑗
𝑘𝑔∗°𝐶]
Flow = 𝑄
𝜌∗𝐶𝑝∗∆𝑡=
104,47
1,2∗1,006∗(10−5)= 17,3
𝑚3
ℎ
Grundfoss Magna 3 65-150 F N bilag 19 P1=848 W
Drift af cirkulationspumpe = 0,848 𝑘𝑊 ∗ 1856 ∗ 1,33𝑘𝑟
𝑘𝑊ℎ∗ (1 − 0,1881) =
1699,5Kr/år
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 77 77
Cirkulationspumpe fjernvarmekreds:
Densiteten ved 35 °C (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007)Tabel 10.4𝜌 = 1,13[𝑘𝑔
𝑚3]
Varmekapaciteten af luft ved 35 °C (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007) Tabel 10.4
𝐶𝑝 = 1,007[𝑘𝑗
𝑘𝑔∗°𝐶]
Flow = 𝑄
𝜌∗𝐶𝑝∗∆𝑡=
142,87
1,13∗1,007∗(55−35) 6,24
𝑚3
ℎ
Grundfoss Magna 3 40-120 F bilag 20 P1=387 W
Drift af cirkulationspumpe = 0,387 𝑘𝑊 ∗ 1856 ∗ 1,33𝐾𝑟
𝑘𝑊ℎ∗ (1 − 0,1881) =
775,6Kr/år
Blæseren i kompressoren.
Blæseren i kompressoren leverer et overtryk på 60 Pa. til afkastluften, se bilag 21. Da
kølefladen på 105 kW genererer et trykfald på 92 Pa., se bilag 22, vil der i praksis skulle
investeres i en større blæser, før kompressoren kan komme af med alt varmen. Dette er der
valgt at se bort fra, men det vil være en yderligere investering, som skal tages i betragtning,
før løsningen bliver aktuel. Derudover vil der være en forhøjet årlig omkostning til drift af
den nye blæser.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 78 78
5.8.7 Afgifternes indvirkning på investeringen
For at belyse overskudsvarmeafgiftens indvirkning på investeringen af løsningsforslaget er
der valgt at inddrage et eksempel, hvor der bliver betalt fuld overskudsvarmeafgift af den
energi, der kan udnyttes fra varmepumpen. For derefter at vise et eksempel, hvor der
bliver modregnet diverse tiltag. Dette vil blive udført på baggrund af investeringen i
varmepumpen og beregningerne lavet i de tidligere afsnit.
Den årlige besparelse
Den årlige besparelse på fjernvarmen og de årlige omkostninger vises herunder. Alle
tallene for de årlige omkostninger samt den resterende overskudsvarme er indsat i tabellen
herunder. For yderligere uddybning kan bilag 23, ark løsningsforslag 3, benyttes.
Varmegenvinding med varmepumpe
Kr./kWh kW Timer/år MWh/år kWh/år Kr.
Overskudsvarme CSDX 165 +
varmepumpe 142,87 1856 265,17
Tab i sommermånederne 49,89
Resterende overskudsvarme 215,28
Pris fjernvarme 0,355 215,28 76.425
Drift varmepumpe
Effektforbrug 38,4 1856 71.270
Stilstand i sommermånederne 13.408
El til varmepumpen - stilstand 57.862
Pris El + afgift 1,33 57.862 76.957
Drift og vedligehold
Cirkulationspumpe Vandkreds 1.700
Cirkulationspumpe Fjernvarme 776
Vedligehold 6.500
Før overskudsvarmeafgift og tiltag
Sum -9.507
Figur 38 Kalkule over besparelsen i fjernvarme, og driftsomkostninger, eget arkiv.
På figur 38 ses den økonomiske besparelse, som vil kunne fratrækkes fjernvarmeregningen
”Pris fjernvarme”, hvis overskudsvarmen blev udnyttet med en varmepumpe.
Omkostningerne bliver fratrukket besparelsen i fjernvarmen, og i de følgende eksempler
vil summen blive videre behandlet.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 79 79
Eksempel 3.1
Skulle HF betale fuld overskudsvarmeafgift af alt den overskudsvarme, der kan udnyttes,
så ville den økonomiske kalkule se ud som i tabellen herunder.
Fuld overskudsvarmeafgift
Kr./kWh kW Timer/år MWh/år kWh/år Kr./år
Overskudsvarmeafgift 0,18 215,28 38.750
Besparelse -48.257
Investering og tilskud
Investeringen 762.000
Tilbagebetalingstid ∞
Figur 39 Kalkule over tilbagebetalingstiden ved fuld overskudsvarmeafgift, eget arkiv.
Det ses på figur 39, at tilbagebetalingstiden vil være uendelig. Det vil derfor ikke give
nogen meningen at realisere ideen om at genvinde på overskudsvarmen med en
varmepumpe, hvis der ikke indføres tiltag. Overskudsvarmeafgiften består af næsten 50 %
af den sparede fjernvarme. Alene driftsomkostningerne er højere end den besparede
fjernvarme, inden der bliver pålagt overskudsvarmeafgift.
Eksempel 3.2
I eksempel 3.2 kan det ses, hvordan virkeligheden vil se ud, hvis der indføres en
varmepumpeløsning på HF. Her inddrages en økonomisk kalkule, hvori det kan ses,
hvordan lempelser, godtgørelser og tilskud påvirker investeringen. Tiltagene er beskrevet i
afsnittet omkring overskudsvarmeafgift, se afsnit 3.5.3.
Udregningerne af lempelserne er komplekse, da man selvfølgelig kun kan få lempelse af
afgiften én gang.
Dvs., at når man f.eks. opnår sommerhalvårslempelse, kan der ikke yderligere blive
godtgjort for den del af overskudsvarme, der bliver brugt til tørreprocessen i
sommerhalvåret. Den del af overskudsvarmen, som kommer fra el optaget til
varmepumpen og bliver brugt i sommerhalvåret eller i tørreprocessen hele året, kan ikke
godtgøres, da de nævnte lempelser allerede er fratrukket. Beregningerne er udført i Excel
på bilag 23, ark løsningsforslag 3. Nedenstående er en kort opsummering af beregningerne.
Af det el optag, der går til drift af varmepumpe, kan der opnås delvis godtgørelse
på 0,498 Kr./kWh af elafgiften. Den delvise godtgørelse udgør en besparelse på
28.815,39 Kr.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 80 80
Varmepumpelempelsen gør, at der kun skal betales overskudsvarmeafgift af den
overskudsvarme, der er over COP >3. Der kan altså opnås varmepumpelempelse
for 3 * el optaget til varmepumpen. Derved skal der ikke betales afgift af 90,55
MWh/år.
Med sommerhalvårslempelsen er HF fritaget for at betale overskudsvarmeafgiften
fra april til september. Det betyder, at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af
75,85 MWh/år.
Fritagelse af overskudsvarmeafgiften, der går til tørreprocessen i vinterperioden, er
på 27,15 MWh/år.
Tilskuddet, der kan opnås, er et engangsbeløb, som består af 350 Kr./MWh og
udgør i alt 75.348Kr.
De ovenstående lempelser er tilføjet i tabellen herunder, hvor de er fratrukket den
overskudsvarme, som der i det første eksempel skulle betales fuld overskudsvarmeafgift af.
Overskudsvarmeafgift fratrukket, COP < 3 varmepumpelempelse, afgift fritagelse til proces,
sommerhalvårs-lempelse, og delvis godtgørelse af el.
Kr./kWh kW Timer/år MWh/år kWh/år Kr./år
Delvis godtgørelse 0,498 57.862 28.815
Varmepumpe lempelse
COP < 3 (vinterhalvår) 90,55
Afgift fritaget til proces
(vinterhalvår) 27,15
Sommerhalvårslempelse 75,84
Overskudsvarmeafgift 0,18 21,75 3.914
Besparelse 15.393
Investering og tilskud
Investeringen 762.000
Tilskud
75.348
Investering - Tilskud 686.652
Tilbagebetalingstid 44,61
Figur 40 Kalkule over økonomien, når der medregnes diverse tiltag, eget arkiv
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 81 81
Fuldafgift
Varmepumpelemp
else
Afgiftsfrittil proces
Sommerhalvårslem
pelse
Delvisgodtgørel
se af EL
Besparlsen -48257,79 -17012,18 -15212,56 -13421,99 15393,40
-60000,00
-50000,00
-40000,00
-30000,00
-20000,00
-10000,00
0,00
10000,00
20000,00
Kr/
år
Indvirkning på besparelsen
Der skal på baggrund af tiltagene kun betales overskudsvarmeafgift af 21,75 MWh/år. Som
det ses, er tilbagebetalingstiden på over 44 år. Der opnås nu en besparelse på 15.393 kr.
hvert år. Denne besparelse bliver dog ikke attraktiv, da der skal investeres 686.652 kr.,
efter der er opnået tilskud for at realisere løsningen. Dog er det værd at bemærke, at
besparelsen går fra negativ til positiv på baggrund af de tiltag, der er blevet gjort. Der
opnås nu en delvis godtgørelse af elafgiften på 28.815 Kr. og overskudvarmeafgiften er
reduceret med ca. 35.000 Kr. Hvis der havde været mere overskudsvarme til rådighed, ville
løsningen være mere attraktiv. Men i dette tilfælde vil løsningen aldrig blive realiseret pga.
den lange tilbagebetalingstid.
5.8.8 Opsummering af løsningsforslag 3
På figur 41 er besparelsen på investeringen af en varmepumpe grafisk illustreret.
Illustrationen er opstillet for at give et overskueligt billede af, hvordan investeringen
påvirkes af tiltagene.
Det ses på grafen, at hvis HF vælger at investere i et varmepumpeanlæg og samtidig blev
pålagt at skulle betale fuld overskudsvarmeafgift, så ville besparelsen være negativ. Det vil
sige, at de skulle betale mere end, hvis de ikke udnyttede overskudsvarmen. Dertil kan man
se, hvordan lempelserne gør det mere rentabelt ved, at de får vendt besparelsen fra negativ
til positiv.
Figur 41 Oversigt over tiltagnes påvirkning på besparelserne, eget arkiv.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 82 82
-800000
-600000
-400000
-200000
0
200000
400000
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Sam
let
be
spar
els
e o
ver
år.
År
Sammenfatning af løsningsforslagene
Løsning 1
Løsning 2
Løsning 3
5.9 Opsummering af casen For en overskuelig opsamling er der herunder vist en illustration af den statiske
tilbagebetalingstid på de tre løsningsforslag. Dette gøres for at illustrere rentabiliteten i
forhold til hinanden. Se bilag 23, ark case opsamling.
Figur 42 Oversigt over løsningsforslagene i forhold til hinanden, eget arkiv.
På figur 42 ses tilbagebetalingstiden som det punkt, hvor kurverne skærer x-aksen. Som
det fremgår af grafen, så har kurverne forskellige hældninger, dette skyldes forskellen i den
årlige besparelse.
Den årlige besparelse blev bestemt ud fra hvor meget overskudsvarme, der kunne udnyttes,
holdt op imod driftsomkostninger og hvor meget overskudsvarmeafgift, der skulle betales.
Det ses, at løsningsforslag 1 vil være det mest rentabel løsningsforslag på kort sigt, det
skyldes, at investeringen er meget lille.
Løsningsforslag 2 er lidt længere om at betale sig tilbage, da investeringen er højere end i
løsningsforslag 1. På sigt vil løsningsforslag 2 til gengæld være mere rentabel, fordi den
årlige besparelse er højere. Grunden til den højere besparelse i løsningsforslag 2 er, at
noget af overskudsvarmen kan bruges i tørreprocessen, og derved opnås der
afgiftsfritagelse. Løsningsforslag 2 vil være mere rentabelt end løsningsforslag 1 - cirka 10
år fra implementeringen. Dette ses som punktet, hvor de to kurver skærer hinanden.
Løsningsforslag 3 skærer først x-aksen 44 år efter implementeringen. Dette skyldes den
store investering i varmepumpen. Derudover er den årlige besparelse ikke så stor som i de
andre løsningsforslag.
Det er på trods af de mange tiltag ikke muligt at opnå en større årlig besparelse, selvom der
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 83 83
betales overskudsvarmeafgift af en mindre del af overskudsvarmen end i de andre
løsningsforslag. Grunden til den lavere årlige besparelse skyldes, at driften af
varmepumpen er for høj i forhold til, hvad der kan spares i overskudsvarmeafgift.
Det kan konkluders, at det er vigtigt at undersøge, hvordan overskudsvarmen kan udnyttes,
hvornår den kan udnyttes, og hvad den kan udnyttes til for at opnå en besparelse.
5.10 Metodekritik af casen Ved beregning af besparelser antages det, at afgiftssatser og energipriser holdes konstant.
Dette er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, da satserne jævnligt svinger, hvilket
betyder, at beregninger på besparelser kan være misvisende.
I casen er der anvendt en metode, hvor vi selv udfører dataindsamlingen i form af at måle
os frem til flow og temperatur på afkastluften for derefter at bruge dataene som grundlag
for vores løsningsforslag. Der ligger dog nogle usikkerheder i denne fremgangsmåde.
Alternativt kunne man have målt effektoptaget på kompressoren.
Temperaturforskelle på luften til kølingen af kompressoren er fastsat til den samme værdi
hele året, hvilket ikke er helt rigtigt, da der skal fjernes mere energi fra kompressoren om
sommeren.
Det vurderes dog at løsningsforslagene giver et retvisende billede for konsekvenserne af
overskudsvarmeafgiften.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 84 84
6. Konklusion Problemformuleringen rapporten ønsker at besvare:
Hvilke konsekvenser har overskudsvarmeafgiften på virksomhedernes
incitament for at investere i varmegenvinding?
Lige fra starten af projektet er der opstået situationer, hvor der er udvist negative
holdninger til overskudsvarmeafgiften. Dette har medført denne hypotese;
Danske industrivirksomheder har en negativ holdning til at varmegenvinde
på grund af afgifterne på området.
Hypotesen kan delvis bekræftes på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, da 21 ud af 32
svarer ja til spørgsmål 1.
Det fremgår af rapporten, at en af konsekvenserne ved overskudsvarmeafgiften er, at den
medfører en del unødvendige forudindtagede holdninger.
Mange virksomheder finder det ikke tiltalende at genvinde på overskudsvarmen. Dette
skyldes nødvendigvis ikke, at investeringen vil være urentabel, men derimod at
virksomhederne ikke er klar over, hvad overskudsvarmeafgiften omfatter, og hvilke tiltag
der kan opnås. Dette blev bekræftet i rapportens spørgeskemaundersøgelse, da 14 ud af 21
svarede, at de ikke var klar over de tiltag, som kan opnås i forbindelse med
varmegenvinding.
Igennem undersøgelsen af afgifterne er det klargjort, hvordan afgiftssystemet er bygget op.
Her fremgår det, at regeringen benytter afgiften til at regulere skatteindtægtsgrundlaget, og
at lempelser og godtgørelser er indført for at øge virksomhedernes incitament til
varmegenvinding. Det kan også ses på løsningsforslagene, at tiltagene virker. Men i
survey-undersøgelsen udtrykkes der frustration over de konstante ændringer af tiltagene,
som har til følge, at tilbagebetalingstiden bliver svær at fastlægge. Den negative holdning
vil muligvis kunne ændres, hvis bestemmelserne fastlåses over en længere periode.
I rapporten anvendes en case fra HF, hvor der i 3 løsningsorienterede eksempler bliver
dimensioneret forskellige varmegenvindings muligheder. Løsningsforslagene
eksemplificerer konsekvensen af overskudsvarmeafgiften på baggrund af de politiske
tiltag, der er gjort på området. Det fremgår af rapporten, at tilbagebetalingstiden er den
afgørende faktor for om et varmegenvindingsprojekt gennemføres.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 85 85
Det ses i casen, at løsningsforslag 1 og 2 er rentable i og med, at deres tilbagebetalingstid
er hhv. 4 måneder og 1 år. I de to løsningsforslag kan det ses, at selvom der skal betales
fuld overskudsvarmeafgift, kan det betale sig at investere i varmegenvinding, og tiltagene
blot er med til at gøre investeringerne mere rentable. Oplevelsen med løsningsforslag 1 og
2 kan sammenlignes med besvarelserne af spørgsmål 5 i surveyen. I spørgsmålet har 8 ud
af 11 svaret, at de ikke mener, at det var på baggrund af tiltagene, at deres investering var
rentabel. Det kan derfor konkluderes, at tiltagene ikke altid er altafgørende for
rentabiliteten af investeringen, og at overskudsvarmeafgiften derfor ikke har haft nogen
større konsekvens for investeringen af varmegenvinding i disse tilfælde.
Bliver varmen udnyttet som i løsningsforslag 2, så er det en mindre del af varmen, som kan
udnyttes. Men til gengæld kan varmen udnyttes til tørreprocessen, og der opnås derved
lempelse af en større del af overskudsvarmeafgiften. På den måde bliver besparelsen større,
og løsningsforslag 2 vil på sigt blive mere indbringende.
I løsningsforslag 3 viste det sig, at en varmepumpeløsning ikke er rentabel for HF. I det
første eksempel i løsningsforslaget kunne det ses på tilbagebetalingstiden, at investeringen
aldrig vil blive aktuel, hvis der skulle betales fuld overskudsvarmeafgift. Tiltagene var
skyld i, at besparelsen blev vendt fra negativ til positiv. På trods af det blev
løsningsforslaget aldrig rentabelt, da tilbagebetalingstiden blev 44,6 år. I survey-
undersøgelsen fremgår det, at et lignende projekt med en varmepumpe ikke har været
rentabelt. En varmepumpe løsning vil først være aktuel i det tilfælde, at overskudvarmen er
af så lav kvalitet, at den ikke kan genvindes på andre måder. Dette skyldes, at
varmepumper ofte er en dyr investering, og tilbagebetalingstiden derfor bliver lang. Den
årlige besparelse med varmepumpeløsningen er dog stadig større end den årlige pris på
fjernvarmen.
Det kan konkluderes, at hvis en baggrundsundersøgelse af et varmegenvindingsprojekt
ikke bliver foretaget grundigt og med viden om alle de tiltag, der kan opnås, så vil
overskudsvarmeafgiften have en større konsekvens for investeringens rentabilitet.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 86 86
7. Perspektivering Rapporten har til formål at oplyse omkring konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften og
er derfor en analyse, der har relevans for energistyrelsen, da den er med til at oplyse, om
der bliver udført varmegenvindingsprojekter i industrien. Rapporten giver indblik i, hvilke
barriere virksomhederne slås med for at realisere energibesparende projekter. Rapporten
kan med fordel læses af andre industrivirksomheder, da den kortlægger hvilke tiltag, der er
med til at reducere overskudsvarmeafgiften, og deraf hvordan de opnås.
Fælles for virksomhederne og energistyrelsen er at reducere det energispild, der er i dag,
og deraf kunne fremstå med en grønnere profil. Dette vil hjælpe regeringen på vej til at
opnå målene for 2020, 2030 og 2035 planen - ved at få 𝐶𝑂2 udslippet bragt ned. For
virksomhederne har det en økonomisk gevinst, at de skal købe mindre energi til deres
produktion. Derved reduceres omkostningerne, hvilket vil give en øget konkurrenceevne.
Rapporten kortlægger blot konsekvenserne ved varmegenvinding, men tager ikke hånd om,
hvordan det kan løses.
Heraf nogle mulige løsninger, der er blevet overvejet og skal analyseres yderligere:
Virksomhederne har som det er i dag høje krav til en kort tilbagebetalingstid. Som
regel skal investeringen være betalt tilbage inden for 2-3 år, alt efter virksomhedens
størrelse. Man kunne med fordel have en afgiftsfri periode på op til 4 år. Derved
opnår man, at investeringen hurtigere betaler sig tilbage, og projekterne vil virke
mere attraktive for virksomhederne.
Energi, der har en temperatur på under 40 °C, har ingen værdi for virksomhederne
og bliver ofte ledt ude i det fri. Man kan bruge en varmepumpe til at hæve
energiniveauet, så energien kan anvendes. Dette er dog sjældent en rentabel
løsning. I stedet kunne man lave en lempelse af overskudsvarmeafgiften på
overskudsvarme med en temperatur på under 40 °C.
”Overskudsvarmeafgift”. Navnet i sig selv er frastødende, da det fremstår som en
yderligere omkostning og bidrager på den måde ikke til, at virksomhederne får lyst
til at investere i varmegenvindingsløsninger. Havde den i stedet heddet noget andet
som f.eks. ”reduktion af (EL)afgiften”, altså reduktion af elafgiften til den proces,
der afgiver overskudsvarme, så kunne det være, at flere genvindingsløsninger ville
blive etableret.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 87 87
Man kunne med fordel have mere fokus på hvilke tiltag, der kan opnås. Mange
virksomheder ser det som en jungle at finde rundt i. F.eks. kan man lave nogle
oplysningskampagner igennem de forskellige brancheforeninger, der
overskueliggøre, hvad der findes af tiltag.
Det ville have været interessant at lave flere interviews med industrivirksomhederne i
Danmark for at kunne danne et mere overordnet resultat af branchen. På nuværende
tidspunkt antydes det kun, at der er frustration over overskudsvarmeafgiften, deraf er
virksomhederne generelt uoplyste om de tiltag, der er gjort fra regeringens side. Det kunne
være spændende at snakke med virksomheder, der allerede genvinder overskudsvarme, for
at høre deres opfattelse af overskudsvarmeafgiften.
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 88 88
8. Litteratur- og figurliste
Andersen, I. (2006). Den skinbarlige virkelighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
BEK nr. 1452 af 16/12/2013, § 10, stk. 3. (16. December 2013). Retsinformation.dk. Hentede 20.
April 2015 fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160629
Boolsen, M. W. (2008). Spørgeskemaundersøgelser. København: Hans Reitzels Forlag.
Cronborg. (2015). Cronborg. Hentede 7. april 2015 fra
http://cronborg.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fDownloa
ds%2fProduktkatalog2015-1.pdf
Danmarks statistik. (2012). Hentede 15. April 2015 fra
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/virksomheder-generelt/firmastatistik.aspx
Dansk Trykluft Industri A/S. (u.d.). Hentede 16. Marts 2015 fra http://www.dti-
trykluft.dk/service/energioptimering.html
Energi styrelsen. (22. Marts 2012). Hentede 21. April 2015 fra http://www.ens.dk/politik/dansk-
klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012
Kaeser Kompressor PDF CSDX 165. (2015). Hentede 17. Marts 2015 fra
http://www.kaeser.dk/Images/P-651-28-DK-tcm28-310684.pdf
Kaeser kompressor PDF SK22. (2015). Hentede 24. Marts 2015 fra
http://www.kaeser.dk/Images/P-651-10-DK-tcm28-6761.pdf
Krogsgård, J. (6. September 2012). Energihjem.dk. Hentede 22. April 2015 fra
http://www.energihjem.dk/energiselskaber-med-tilskud/
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk. København: Hans
Reitzels Forlag.
Lauritsen, A. B., Gundtoft, S., & Eriksen, A. B. (2007). Termodynamik. Nyt Teknisk Forlag.
LBK nr. 310 af 01/04/2011 § 11 stk. 9. (2011). Retsinformation.dk. Hentede 20. April 2015 fra
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133843
Rienecker, L., & Jørgensen, P. s. (2011). Den gode opgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
SKAT E.A.4.3.2. (31. Januar 2015). SKAT. Hentede 20. April 2015 fra
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061602&chk=210252
SKAT E.A.4.3.8. (31. Januar 2015). SKAT. Hentede 20. April 2015 fra
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061608&chk=210252
SKAT E.A.4.6.1.7. (30. Januar 2015). SKAT. Hentede 20. April 2015 fra
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2062215&chk=210252
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 89 89
SKAT E.A.4.6.10.3. (30. Januar 2015). SKAT. Hentede 20. April 2015 fra
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2062257
SKAT E.A.4.6.13.4. (30. Januar 2015). SKAT. Hentede 20. April 2015 fra
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2062277&chk=210252
Sørensen, H. H., Stampe, O. B., & Ludvigsen, F. H. (2008). Ventilation Ståbi. Nyt Teknisk Forlag.
Thurén, T. (2008). Videnskabsterori (2 udg.). København K: Rosinante.
Viegand Maagøe. (2013). ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF
OVERSKUDSVARME FRA INDUSTRIEN. København K.: Viegand Maagøe.
Wittrup, S. (29. Maj 2011). Ingenøren. Hentede 15. Marts 2015 fra
http://ing.dk/artikel/hojtemperatur-varmepumper-gor-industriens-spildvarme-vaerdifuld-
119528
Figurer
Figur 1 Energiafgift, (SKAT E.A.4.3.6.1) ....................................................................................... 23
Figur 2 Delvis godtgørelse, (SKAT E.A.4.6.4.3) ............................................................................. 24
Figur 3 Overskudsvarmeafgift, (Viegand Maagøe, 2013) ............................................................... 26
Figur 4 Oversigt over afgifter og godtgørelser, eget arkiv. .............................................................. 28
Figur 5 Statsstøttesatser, (Energi styrelsen, 2012) ........................................................................... 30
Figur 6 Svarprocent spørgsmål 1, eget arkiv. .................................................................................. 35
Figur 7 Svarprocent spørgsmål 2, eget arkiv. .................................................................................. 36
Figur 8 Svarprocent spørgsmål 3, eget arkiv. .................................................................................. 37
Figur 9 Svarprocent spørgsmål 5, eget arkiv. ................................................................................... 38
Figur 10 Eksempel på reolsystem (Hammel furniture, 2015) .......................................................... 43
Figur 11 Inddeling af virksomheder(Europa, 2013) ......................................................................... 43
Figur 12 Oversigt, (Google Maps, 2015) ......................................................................................... 44
Figur 13 Bi måler på tørrerum, eget arkiv. ....................................................................................... 46
Figur 14 Forbrug fjernvarme, eget arkiv. ......................................................................................... 46
Figur 15 Opbygning CSDX 165, (Kaeser Kompressor, 2015) ............................................................ 47
Figur 16 CSDX 165 Energi fordeling, (Kaeser compressor, 2015) .................................................... 49
Figur 17 Tab ved lækage (Dansk Trykluft Industri A/S) .................................................................... 50
Figur 18 Dagsprofil trykluftforbrug (Kaeser kompressor, 2013) ...................................................... 51
Figur 19 Lækage, eget arkiv. ............................................................................................................ 51
Figur 20 EL-USB-2, eget arkiv. .......................................................................................................... 53
Figur 21 Temperaturforløb over en arbejdsdag, eget arkiv. ............................................................ 53
Figur 22 Illustration af optimale placering (Sørensen, Stampe, & Lundingensen, 2008 s.464) ....... 55
Figur 23 Varmetrådsanemometer, eget arkiv. ................................................................................. 55
Figur 24 Alternativ målemetode med flere målepunkter, eget arkiv. ............................................. 55
Figur 25 Oversigt kompressorrum, eget arkiv. ................................................................................ 59
Figur 26 Lindab målestok, eget arkiv. ............................................................................................. 60
Figur 27 Varmeforbrug, eget arkiv. ................................................................................................. 61
Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien
Side 90 90
Figur 28 Kalkule over fjernvarmebesparelse, og overskudsvarmeafgift, eget arkiv. ....................... 62
Figur 29 Kalkule over økonomien, når sommerhalvårslempelse medregnes, eget arkiv. ............... 63
Figur 30 Princip skitse, eget arkiv.................................................................................................... 64
Figur 31 Varmefordeling over et år, eget arkiv. ............................................................................... 66
Figur 32 Kalkule over fjernvarmebesparelse, og overskudsvarmeafgift, eget arkiv. ....................... 68
Figur 33 Kalkule over besparelsen, når der medregnes diverse tiltag, eget arkiv. .......................... 69
Figur 34 Oversigt over lempelsernes påvirkning på besparelserne, eget arkiv. .............................. 70
Figur 35 Løsning med varmepumpe, eget arkiv. .............................................................................. 71
Figur 36 Temperatur på afkastluften, eget arkiv. ............................................................................ 72
Figur 37 Varmefordeling over et år, eget arkiv. ............................................................................... 75
Figur 38 Kalkule over besparelsen i fjernvarme, og driftsomkostninger, eget arkiv. ...................... 78
Figur 39 Kalkule over tilbagebetalingstiden ved fuld overskudsvarmeafgift, eget arkiv. ................ 79
Figur 40 Kalkule over økonomien, når der medregnes diverse tiltag, eget arkiv ............................ 80
Figur 41 Oversigt over tiltagnes påvirkning på besparelserne, eget arkiv. ...................................... 81
Figur 42 Oversigt over løsningsforslagene i forhold til hinanden, eget arkiv. ................................. 82
top related