pædagogik og pædagogisk innovation...den oplevelsesorienterede tilgang er for mig en kombination...
Post on 31-Jan-2020
2 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
1
Titelblad ANVENDELSE AF HESTE-ASSISTERET LÆRING - som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
Udarbejdet af: Jette Andersen Studienummer: 20014476 Uddannelsessted: Aalborg Universitet Semester: 8. semester Specialisering: Pædagogik og pædagogisk innovation Vejleder: Maziar Etemadi Afleveringsdato: 01. august 2011 Rapportens art: Projektrapport Rapportens omfang: 41 normalsider inklusive figurer og tabeller Fortrolighed: Der er tale om en fuldt fortrolig rapport Underskrift: Jette Andersen
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
2
Indholdsfortegnelse
1 Indledning ............................................................................................................................................ 4
1.1 Tema ............................................................................................................................................ 5
1.2 Problemstilling ............................................................................................................................. 8
1.2.1 Om PTSD og behandlingsresultaterne indenfor området ....................................................... 9
2 Problemformulering og afgrænsning ...................................................................................................12
2.1 Projektets succeskriterier ............................................................................................................12
2.2 Problemformulering ....................................................................................................................13
2.3 Metode indenfor problemstillingen .............................................................................................13
2.3.1 Afgræsning ..........................................................................................................................13
2.3.2 Definition på nyhedsværdi? .................................................................................................13
2.3.3 Lene Tanggaards definition på kreativitet ............................................................................13
2.3.4 Preben Bertelsens - fænomenologisk empiri som kreativt fundament ..................................14
3 Teoretisk vinkel på problemstillingen ..................................................................................................15
3.1 PTSD – forsvarsmekanismer i ubalance ........................................................................................15
3.2 Forløb omkring opstart af projekt ................................................................................................17
3.3 Vurdering af egen-indsats som en kreativ, innovativ proces .........................................................19
3.3.1 Rammer ...............................................................................................................................19
3.3.2 Teoretisk fundament ...........................................................................................................20
3.3.3 Graden af innovation ...........................................................................................................24
3.4 Projekt og afvikling ......................................................................................................................25
3.4.1 Indhold i forløb for tidligere udsendte med PTSD .................................................................25
3.4.2 Målgruppen .........................................................................................................................27
3.5 Læringsteori ................................................................................................................................27
3.5.1 Det konstruerede billede af omverden og af selvet ..............................................................27
3.5.2 Signifikant læring – modstand mod forandringer .................................................................27
3.5.3 Forsvar mod læring ..............................................................................................................28
3.5.4 Erfaringspædagogikken som oplevelsespædagogik ..............................................................28
3.5.5 Læringens tre dimensioner ..................................................................................................29
3.6 Kreativitetsteori ..........................................................................................................................30
3.7 Metodeteori ................................................................................................................................31
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
3
4 Didaktisk struktur som grundlag for mål og rammer ............................................................................31
4.1 Didaktisk struktur ........................................................................................................................31
4.1.1 Den didaktiske relationsmodel .............................................................................................31
4.1.2 Illeris videreførelse af Kolbs didaktiske model ......................................................................35
5 Designforløb .......................................................................................................................................35
5.1 Dag 1 – Introduktion ....................................................................................................................35
6 Designforløb .......................................................................................................................................36
6.1 Dag 1 – introduktion til arbejdet med hest...................................................................................36
6.2 Dag 2 - Etablering af relation .......................................................................................................36
6.3 Dag 3 – Nærvær - formiddagsøvelse ............................................................................................38
6.4 Dag 3 - Åbne for dialog (eftermiddagsøvelse i team) ....................................................................38
6.5 Dag 4 – Åbne for dialog ...............................................................................................................39
6.6 Dag 5 - Anvendelse af forsvarsmekanismer ..................................................................................39
7 Etik .....................................................................................................................................................40
8 Konklusion ..........................................................................................................................................42
9 Litteraturliste ......................................................................................................................................45
10 Bilag 1 .............................................................................................................................................46
11 Bilag 2 .............................................................................................................................................48
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
4
1 Indledning
Selve opbygningen af dette projekt under specialiseringen ”Pædagogik og pædagogisk innovation” tager sit
udgangspunkt i en tematisk redegørelse omkring et nyskabende læringsrum, og den innovative tanke der
ligger bag anvendelsen.
Det leder mig til spørgsmålet – hvorfor ønsker man grundlæggende at lave innovation? Hvordan definerer
man innovation? Innovation ses ofte defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller
tjenester, der er bragt til markedet. Innovation kan dermed betragtes som processen fra ide til faktura.
Den del af innovation som der fokuseres på i dette projekt, er Imidlertid den afgrænsede tilgang i
innovationsprocessen, som omhandler begrebet kreativitet og definitionen af denne.
Definitionen på kreativitet1 beskrives blandt andet som: ”nyskabende aktivitet eller evne”. Årsagen til den
kreative afgrænsning under begrebet innovation, er dermed muligheden for at undersøge mere
dybdegående hvordan man kan arbejde kreativt og ansvarligt med en idé på et niveau hvor kreativiteten
kan skabe værdi for måden at anskue løsninger på.
Feiwel Kupferberg2 (2006) beskriver (Kreative tider s. 37), kreativitet som en radikal grad af innovation. Det
synes derved at man kan gradbøje innovation fra ”forbedring” til radikal ændring skabt gennem kreativitet3.
I den kreative tænkning kan man skelne mellem fire komponenter4:
1. lethed ved at komme på nye ideer
2. bevægelighed
3. originalitet
4. konstruktiv bearbejdning
Disse fire punkter tilsammen, korresponderer med innovationslitteraturen fra området, hvor f.eks. John
Deweys refleksionsprocesser5 består af en kobling af dels kognitive tankeprocesser, dels praktisk
hypoteseafprøvning gennem handling, der tilsammen kan afstedkomme originalitet i form af ny erkendelse,
og er derfor i denne forbindelse egnede som ramme til at behandle området.
Kreative mennesker har en vilje og en evne til at ville opgive konventionelle billeder af virkeligheden og
aktivt afprøve andre billeder og perspektiver 6.
Denne specialisering beskæftiger sig med den komponent der hedder 1. ”bevægelighed” forstået som
evnen og viljen til at ville bevæge sig indenfor eksisterende viden og evidensbaseret forskning, som kan
lede til andre tilgange indenfor allerede kendte metoder. Samtidig beskæftiger jeg mig implicit med den
1 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s. 312. 2 Feiwel Kupferberg – Professor hos Danmarks Pædagogiske Universitet. 3 Kreative tider – at nytænke den pædagogiske sociologi, Feiwel Kupferberg, 2006, s. 37. 4 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s. 312. 5 Demokrati og uddannelse, John Dewey 2006, s. 93.
6 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s. 312.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
5
komponent som hedder 4. ”konstruktiv bearbejdning”, idet denne komponent i netop denne forbindelse er
en forudsætning i forhold til at arbejde med ansvarlighed og holde sig problemstillingen for øje. Uden den
konstruktive bearbejdning, ville risikoen være at ende op med et resultat der var dårligere end
udgangspunktet, og fordi den valgte problemstilling har så store konsekvenser for livskvalitet hos den
målgruppe jeg arbejder med, ligger en vigtig del af kreativiteten i den konstruktive bearbejdning.
Lene Tanggaard skriver7: ”Det er ikke sådan at vi bare kan beslutte os for at være kreative”(i betydningen
”udvikle en idé der anerkendes af andre”). ”Der må være faktorer tilstede, som muliggør kreativitet”. Det
kan dermed give grundlag for drøftelse at hvorvidt man som forsker, underviser eller behandler er parat til
at opgive nogle billeder og perspektiver, eller i stedet gerne vil have andre til at overveje om de kan opgive
deres. Det forklarer også ”hvorfor” man kan have ønsket om at arbejde kreativt, eller i det mindste have
manglende modstand på at være i det ”kreative rum”. Med udgangspunkt i Wilhelm Reichs (1897-1957)
tanker omkring ”forsvar mod læring”, hvor det er forbundet med en vis ”smerte” at opgive et billede og
tage et nyt, må det menneske som ikke har lagt sig fast på sit billede, ikke nødvendigvis opleve samme
”smerte”8.
Disse faktorer kan findes i social sammenhæng, i et læringsrum som giver plads for kreativiteten eller
motivation i form af tryghed i den kreative zone. Den plads kan f.eks. skabes gennem samarbejde med
tværfaglige kompetencer som sammenbringer forskellige ”billeder” og alene i mødet med hinanden får
nedbrudt billeder og derved muliggjort nye.
Jeg har i den forbindelse gjort mig en del overvejelser, og talt med fagfolk om etikken i at arbejde innovativt
indenfor mit område, i forhold til konsekvenser for de deltagende parter.
Der er i skrivende stund gennemført første del af et forløb, der bygger på det innovative design, som jeg
også beskæftiger mig med i specialiseringen. Problemstillingen er dermed opstået på baggrund af et
arbejdsrelateret forløb, og ikke omvendt. Forløbet er gennemført med tanke for at jeg og mit hold etisk og
kompetencemæssigt kunne stå inde for forløbet, og med tanke for at succeskriterierne ikke var mine, men
deltagernes, og derfor skulle mødes som sådan. Disse vil blive belyst under afsnit 2.1 i forbindelse med
oplægget til problemformuleringen.
1.1 Tema
Jeg beskæftiger mig i dette projekt under overskriften ”pædagogik og pædagogisk innovation” med
personlig udvikling i forhold til at håndtere en diagnose; PTSD; i denne forbindelse defineret som en slags
transformativ læring, hvor”bevidst eller ubevidst erkendelse omkring egne handlinger, situation og
relationer, vil kunne afstedkomme dannelsen af nye billeder af andre handlinger, situation og relationer,
som en slags konstrueret billede der læringsteoretisk lægger sig op af Jean Piagets akkomodative
læringsforståelse (Illeris f. 1939)9 og Jack Mezirows (1941) transformative læringsforståelse (Illeris s. 60)10.
7 Kreativitet skal læres, Tanggaard, 2008, s. 15. 8 Læring, Illeris, 2006, s. 167.
9 Læring, Illeris, 2006, s. 47-55.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
6
Rammerne for innovation i projektet går på at skabe grundlag for læring i et nyskabende læringsrum;
defineret som et læringsrum, der under normale omstændigheder ville have andet formål, anden kontekst
eller anden pædagogisk tilgang.
Projektet tager udgangspunkt i det nyskabende læringsrum som kan skabes, når man anvender og arbejder
med heste-assisteret læring / terapi.
For den heste-assisterede læring gælder det, at den læring der kan iværksættes, sker gennem den lærendes
refleksion, og ikke som det ofte ville gælde i en situation omkring læring med hest; læring i
praksisfællesskab11. Lave & Venger12 , hvor viden overføres fra ”fagperson” til uerfaren person. I det
nyskabende læringsrum gælder det som hovedregel at der instrueres overordnet i omgangen med hest,
men at selve håndteringen og øvelserne tager udgangspunkt i den lærendes egne ideer. Således kan den
lærende vælge at sætte grimen omvendt på uden at blive korrigeret, og der tages i stedet udgangspunkt i
baggrunden for valg, overvejelser i forbindelse med det, følelsen der opstår omkring tvivl osv. i forhold til
overførsel til den lærendes eget liv, situation og adfærd.
Den læring der kan skabes grundlag for, er dermed ikke faglig betinget, men udelukkende en
refleksionsmulighed, som kan give grundlag for erkendelse på egen situation og livsverden, relationer og
adfærd. Teoretisk understøttes denne tilgang af Kolbs læringscirkel som illustreret herunder (efter Kolb
1984), hvor en konkret oplevelse efter refleksion kan begrebsliggøres på abstrakt plan; det som kan
opfattes som ”overførsel til eget liv, situation, relationer og adfærd.
Kolbs læringscirkel:
Det er mit mål at der efter erkendelsen, vil kunne skabes grundlag for genkendelse, når den lærende møder
situationer, relationer og adfærd, der vækker minder om oplevelser i det skabte læringsrum, og at disse
minder vil kunne vækkes bevidst eller gennem kropslig sanselighed og fysisk genkendelse.
10 Læring, Illeris, 2006, s. 60. 11
Seks aktuelle læringsforståelser, Illeris 2006 s. 121. 12 Situated Learning, Lave & Wenger, Gyldendal, 1991.
Konkret
oplevelse
Reflekterende
observation
Abstrakt
begrebsliggørelse
Aktiv
eksperimenteren
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
7
Jarvis’ læringsmodel fra 1987 (Illeris 2006 s. 43):
Teoretisk understøttes dette synspunkt af litteraturen13, hvor Jarvis (Illeris 2007) gør brug af sin
læringsmodel fra 1987 som illustreret ovenfor. Han beskriver i den en sammenhæng mellem det at
eksperimentere i praksis imellem faserne ”evaluering” og ”overvejelse / refleksion”, og hvordan denne
proces kan frembringe ”genkaldelse” som medvirkende faktor til ændret eller ny praksis og derfra personlig
ændring, som f.eks. en forandret eller mere erfaren person.
Den heste-assisterede læring som jeg arbejder med, præges dermed af at være hovedsageligt
oplevelsesorienteret, hvor jeg som hesteperson / coach er ligeværdig med den lærende, og lægger vægt på
at lade den lærende opleve og udtrykke følelser, reaktioner og potentialer som opstår igennem arbejdet
med hesten. Dette uddybes under bearbejdningen af Kolbs didaktiske model under afsnit 4.1.6, hvor fokus
ligger på at skabe en divergerende erkendelse for den lærende.
Den oplevelsesorienterede tilgang er for mig en kombination af Carl Rogers (1902-1987) tilgang til den
klientcentrede metode, som har som mål at opbygge en form for indre motivation for adfærdsændring, og
John Deweys erfaringspædagogik, hvor den lærende kan afprøve, fejle, sammenholde information, og
13 Seks aktuelle læringsforståelser, Illeris 2007 s. 42
Personen 1 Situation 2
Erfaring 3
Personen
Bekræftet men
relativt
uforandret 4
Praksis
eksperimenteren
5 Evaluering 8
Overvejelse og
refleksion 7
GENKALDELSE 6
Personen 9
Forandret og
mere erfaren
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
8
fremsætte ny strategi for løsning. Væsentlighedskriteriet er i denne forbindelse at undgå at overskride den
lærendes integritet og autonomi, ved at lade fokuset være på den lærendes tagen udgangspunkt i egne
succeskriterier og livsforståelser.
Grundlæggende er temaet i forhold til problemstillingen dermed en nysgerrighed omkring hvorvidt man
med denne tilgang kan skabe erkendelse og genkendelse hos det enkelte menneske i en læringssituation,
og derigennem grundlaget for en transformativ læring / oplevelsesorienteret udvikling for mennesker –
også mennesker med psykisk ubalance.
Dertil kommer at målgruppen som jeg arbejder med i projektet; tidligere udsendte med PTSD, har det vilkår
at deres forsvarsmekanismer er i højt beredskab. Dette faktum har jeg fundet meget interessant i forhold til
arbejde med hest, idet hesten som er et byttedyr, har det vilkår at den kan veksle mellem meget højt
beredskab på mikrosekunder og mellem en dyb ro, tillid og afslappethed.
Dette har afstedkommet nogle ideer om hvordan hestens forsvarsmekanismer kan synliggøres, og hvordan
arbejdet med at sænke dem kan synliggøres, og påvirkes gennem interaktion mellem menneske og hest. Og
det er blandt andet denne betragtning, der er et af omdrejningspunkterne i graden af innovation i det
forløb som dette projekt skildrer.
1.2 Problemstilling
Problemstillingen tager sit fænomenologiske udgangspunkt i egne erfaringer. Det vil sige at min
nysgerrighed er vækket igennem oplevelser som jeg har haft og kædet sammen med erfaringsgrundlag.
Jeg læste for ca. 6 måneder siden en artikel i Jyllandsposten om Morten Mathiasen14, som havde været
udsendt som soldat for Det Danske Forsvar til Afghanistan. Morten var under sin udsendelse blevet ramt af
en kugle i hovedet, og var efter hjemsendelse og længere behandlingsforløb i Danmark, stadig tilknyttet sin
kaserne på Sjælland; nu i rullestol og med stærkt beskadiget korttidshukommelse, samt psykiske mén.
Jeg havde tidligere i 2010 startet min virksomhed; eXmplar, som arbejder med at skabe personlig udvikling
med udgangspunkt i nyskabende læringsrum. Et konkret eksempel på et nyskabende læringsrum, som
netop er min kernekompetence, er det at benytte heste til at skabe erkendelse og genkendelse for
mennesker og for organisationer.
Jeg har ikke selv hverken en psykologisk eller terapeutisk baggrund, men derimod erfaring som konsulent
indenfor organisation, samt en forretningsmæssig baggrund via en eksamen i Markedsøkonomi, og en HD i
afsætningsøkonomi; herunder organisation. Dertil på det private plan flere års arbejde og professionelle
kurser i hestepsykologi ved danske og udenlandske trænere.
14 Morten Mathiasen, tidligere udsendt krigsveteran med fysisk og psykisk mén efter beskydning fra snigskytte. Kilde:
http://www.berlingske.dk/krigen/forsvaret-er-kontakten-til-livet
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
9
Jeg har siden etablering indgået samarbejde med 2 forskellige psykoterapeuter som arbejder med hvert
deres udgangspunkt; henholdsvis eksistentialistisk og somatisk, samt en psykolog med speciale i
pædagogisk psykologi fra AAU, og endelig en familiekonsulent med erfaring i at arbejde med hele familier i
forhold til misbrug, sociale problemer og opdæmning for tvangsfjernelser.
I forbindelse med artiklen om Morten, som oplevede psykisk mén som en konsekvens af hans skader, fik jeg
den tanke at undersøge om man kunne gøre en forskel for mennesker i hans situation ved at anvende heste
til heste-assisteret læring / terapi. Artiklen beskrev hvordan Morten havde svært ved at lave accept på hans
nye livssituation; han måtte komme på kasernen og arbejde 1 dag om ugen, og han følte sig værdiløs, og
kunne ikke finde mening i sit liv. Dertil kom stærke smerter fra skader i hovedet, og en stor frustration over
ikke at kunne bruge sin hukommelse som før.
Konkret gjorde jeg mig tanker om at et af de områder jeg ville kunne gøre en forskel på, gennem den heste-
assisterede læring var accept af vilkår, samt øget selvtillid og selvværd, samt det terapeutiske udbytte der
ligger i at arbejde med hesten.
Samtidig valgte jeg i første omgang at afgrænse målgruppen til tidligere udsendte med ikke-fysiske skader,
men med psykiske skader som f.eks. PTSD. Dette valg var begrundet i at der er nogle homogene træk for
gruppen, som gør at man kan arbejde systematisk med læringen og terapien.
1.2.1 Om PTSD og behandlingsresultaterne indenfor området
Kendetegnende for PTSD er, at den diagnosticerede har været i situationer, som vedkommende har oplevet
som ekstremt farefulde, og som har sat underbevidstheden i højeste beredskab; angst, stress, rådvildhed,
ofte en tilstand af at være handlingslammet, og efterfølgende oplever at det psykiske beredskab bliver på
højeste niveau.
Den tidligere udsendte oplever at tilstanden er permanent også efter hjemsendelse og efter at være
kommet tilbage i omgivelser, der for andre er at betragte som normaliserede. Det vil sige at den ramte
oplever angstanfald; ofte flere gange hver vågen time, mareridt i sovende tilstand, hvor den ramte
gennemlever det passerede igen og igen, samt oplever stærk overfølsomhed overfor uventet lys, lyde og
lugte15.
15 PTSD Foreningens definition på PTSD: www.ptsd-foreningen.dk
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
10
Disse symptomer bevirker at den ramte ofte vil søge at undgå situationer og mennesker, hvor deres
”beredskab” vil slå stærkere ud, og som følge af denne angst ofte vælger en høj grad af isolation, samt en
høj grad af planlægning i forhold til at forsøge at forudse situationer, som de ikke selv har fuld kontrol over
og indflydelse på16. En PTSD ramt vil derfor ofte kunne berette at meget af hans vågne tid går med at
planlægge, forsøge at forudse, samt dæmme op for situationer, hvor de vil kunne opleve angstanfald,
svede- og rysteture, en følelse af afmagt og fremmedgjorthed17.
Tilbud, der medvirker til at arbejde med og afhjælpe PTSD i Danmark er forholdsvis begrænsede. Center for
Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, som arbejder med PTSD, samt rehabiliteringscentrene for
flygtninge i Århus og Aalborg, som henholdsvis forsker og arbejder metodisk med afhjælpning af PTSD
beskrives af PTSD foreningens formand 18 som de primære. Der bliver givet udtryk for at
tilbagemeldingerne til PTSD Foreningen går på, at PTSD ramte oplever at kun et lille udsnit af det generelle
behandlersystem besidder den specifikke viden som der er behov for i forhold til behandling af diagnosen.
I forhold til behandlingsmetoder og effekten af disse, ligger der især fra australsk, engelsk og norsk side evidensbaseret arbejde og forskning. Organisationen ”International Society for Traumatic Stress Studies”
16 PTSD diagnosticeringstest ved opstart af forløb, anonymiseret 17
PTSD diagnosticeringstest ved opstart af forløb, anonymiseret. 18 Kilde: Anne Mygind, formand for PTSD Foreningen
Forskning peger på, at PTSD patienter opfatter en lang række almindelige eller tvetydige stimuli i dagligdags situationer som truende og farlige. Stimuli, der for patienten har en sansemæssig lighed med stimuli fra de traumatiske begivenheder. Selv om en sådan opfattet trussel ikke reelt er til stede i nutiden, kan den hos PTSD patienten udløse en mobiliserende kamp/flugt reaktion eller immobiliserende dissociative tilstande. Personen kan derved rammes af invaderende billeder, flashbacks, hyperarousal (primær dissociation) eller følelsesmæssigt fjerne sig, forlade sin krop, blive følelsesløs (sekundær dissociation). Fælles for disse reaktionsmønstre er en overaktivering af amygdala. Hos PTSD patienter er reguleringen af den hyperaktive amygdala forringet, og den dæmpende indflydelse fra den mediale præfrontale cortex (PFC) er alvorligt svækket. Et konsistent fund hos PTSD patienter er herudover mangler i hippocampal struktur og funktion og dermed i
eksplicitte kognitive- og hukommelsesfunktioner.
Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008) Behandling og
rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge.
Region SydDanmark. Fulde rapport 378 sider.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
11
har i 1997 etableret ”PTSD Treatment Guideline Task Force” med det formål at udvikle ensartede retningslinjer for forskning og behandling. Man kan vælge at behandle medicinsk, psyko-socialt eller fysioterapeutisk, eller sammensætte en kobling af disse behandlingsmetoder. Mere end 50 % af de behandlede har stadig alle PTSD symptomerne efter afsluttet psyko-social behandling19. Det kan dermed se ud, som om der er generelle vanskeligheder med at opnå resultater ved hjælp af blandt andet kognitiv Adfærdsterapi (CBT) og Narrativ Eksponeringsterapi (NET). Forskning tyder desuden på at tilbud om en systematisk behandling har lige så stor effekt som typen af behandlingstilbud. Patienter med PTSD har nedsat aktivitet i medial præfrontale cortex (pandelappens forreste partier i begge hjernehalvdele20), hvilket blandt andet forklarer den nedsatte evne til at berolige og regulere sig selv eller blive reguleret af andre. Forskning tyder på, at en hovedbestanddel af de traumatiske erindringer er repræsenteret i hjernen som uforarbejdede og uafsluttede kropslige sanseindtryk21. Den amerikanske professor Van der Kolk 22har med mere end 40 års erfaring indenfor området undersøgt effekten af den kropsorienterede terapiform sammenlignet med CBT (Cognitive Behavioural Therapy). Resultatet af undersøgelsen var, at den kropsorienterede terapiform så ud til at være dobbelt så effektiv, hvilket har understøttet mit kreative udgangspunkt om at anvende hest til heste-assisteret læring og terapi, som en kropsorienteret terapiform (BAT23).
19 MTV Rapporten, år 2000, fra ”International Society for Traumatic Stress Studies” 20 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005 21 Van der Kolk, Boston Trauma Center - biological, psychodynamic and interpersonal aspects of the impact of trauma and its treatment 22 Van der Kolk, Boston Trauma Center - biological, psychodynamic and interpersonal aspects of the impact of trauma and its treatment 23 BAT = forkortelse for Behaviourial Awareness Therapy.
De mest overbevisende resultater er fundet i en undersøgelse med BAT (Body Awareness Therapy) som tillæg til sædvanlig behandling. Ud over forbedret kropsbevidsthed, søvn og fysiske coping-ressourcer, var der forbedringer i forhold til bl.a. kropslig stabilitet og balance,vejr trækning, muskelspænding, psykiske symptomer, fysisk coping og self-efficacy.
Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008)
Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder
traumatiserede flygtninge. Region SydDanmark.
Fulde rapport 378 sider.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
12
2 Problemformulering og afgrænsning
Ovenstående problemstilling omkring pædagogik og pædagogisk innovation i et designforløb for tidligere
udsendte med PTSD, skal ses i lyset af succeskriterierne for forløbet. Der er ikke noget belæg for at påstå at
man kan afhjælpe PTSD symptomer i et to ugers forløb samt opfølgning efter 3 mdr.
De fleste behandlere arbejder over måneder eller år med at afhjælpe symptomer fra PTSD, hvilket også
underbygges af at vores deltagere har haft diagnosen PTSD mellem 3 og 8 år, hvor de løbende har fået
timer hos psykiater / psykologer og varierende medicinsk behandling uden at føle nogen egentlig udvikling.
Begrænsninger først og fremmest i form af økonomi, gør at vi har fået finansieret et afgrænset forløb på to
uger, og et opfølgningsforløb uge 35.
To af de deltagende er indenfor en periode på 3 mdr. blevet vurderet som i stærk psykisk og livstruende
ubalance, hvilket har afstedkommet et ønske fra deres psykolog / psykiater om et struktureret forløb med
fokus på behandling af deres klienter. Optimalt ville et sådant struktureret forløb ligge hos et traumecenter,
hvor man udelukkende arbejder indenfor problematikken. Der har ikke været noget tilbud til gruppen
indenfor denne kategori, med henvisning til at økonomien ikke har været til stede. Samtidig udtrykker de
deltagende at de ikke kommer videre i deres forløb med eksisterende behandlingstilbud.
2.1 Projektets succeskriterier
Ønsket om at deltage i forløbet med hestene, og succeskriterierne herfor er derfor blevet drøftet med
deltagerne og deres pårørende, idet forløbet er for kort til at blive betragtet som behandlingsforløb, og
metoden ny og dermed ikke evidensbaseret. Forventningsafstemningen er dermed gået på at skabe et
forløb med et element af livskvalitet, bevidsthed og erkendelse på diagnosen og dens virkning, samt en
mulighed for at arbejde i næste del af forløbet med deres nærmeste pårørende omkring et fælles
forståelsesbillede af det at have PTSD.
Jeg har samtidig valgt at tage udgangspunkt i forløbet i forhold til projektet omkring min specialisering, idet
man kan betragte det at skabe et pædagogisk innovativt designforløb, som en afgrænset
problemformulering.
Med henvisning til min indledning, peger første del af problemformuleringen på ”bevægelighed” forstået
som evnen og viljen til at bevæge sig indenfor eksisterende viden og evidensbaseret forskning, og
underspørgsmålet i problemformuleringen på ”den konstruktive bearbejdning”, der skal ligge i selve
rammerne for øvelserne med tanke for etik og konsekvenser for den deltagende.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
13
2.2 Problemformulering
2.3 Metode indenfor problemstillingen
Det pædagogiske innovative design i dette projekt er taget ud af en større kontekst i et samlet forløb hvor
første del af kurset er afviklet uge 19, og næste del består af et forløb, hvor den tidligere udsendte
medbringer sin nærmeste relation, og arbejder med udgangspunkt i hestene med at opbygge fælles
referenceramme.
Indholdet i dette projekt er afgrænset til at omfatte forløbet for uge 19, og er dermed allerede afviklet. Det
giver det perspektiv at jeg her kan inddrage både den tiltænkte planlægning og program, samt de
ændringer, og grundlaget for ændringer, som jeg har tilpasset undervejs.
2.3.1 Afgræsning
Metodisk er en afgrænsning den kreative vinkel, som designet tager sit udgangspunkt i.
2.3.2 Definition på nyhedsværdi?
I forbindelse med definition på nyhedsværdi, diskuteres to tilgange; Lene Tanggaards definition på
kreativitet og Preben Bertelsens almene psykologiske opfattelse af den frie vilje, bevidstheden og selvet.
Relevansen af anvendelse af disse to er blandt andet at den ene ikke på nogen måde udelukker den anden,
idet abstraktionsniveauet er divergent.
2.3.3 Lene Tanggaards definition på kreativitet
Lene Tanggaards bearbejdning af emnet kreativitet24 som Kreativitet = nyhed + værdi, skaber grundlag for
at arbejde videre med de to komponenter ”bevægelighed” og ”konstruktiv bearbejdning” i den kreative
24 Kreativitet skal læres, Tanggaard 2006, s. 13
Hvordan vil et behandlingsforløb for tidligere udsendte soldater med PTSD baseret på heste-assisteret
læring kunne opbygges således at den implementerer innovative elementer der er i stand til at
transformere den eksisterende viden og skabe nye behandlingsmetoder, i overensstemmelse med
pædagogisk innovation?
Herunder undersøges det, hvordan vil der kunne sættes rammer op for øvelserne i den heste-assisterede
læring / terapi i forhold til at arbejde primært kropsorienteret, og sekundært kognitivt adfærdsorienteret.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
14
proces. Relevansen af at bruge Lene Tanggaard i denne forbindelse er dermed sammenkædningen til en
problemstilling som stiller store krav til etik, ansvarlighed, når der arbejdes innovativt.
Definitionen ”nyhedsværdi” i forbindelse med specialiseringen bliver dermed omkranset af den
pædagogiske tilgang i den lærendes arbejde med at få erkendelse på egen situation og adfærd, samt
bevidsthed omkring ønsket situation og adfærd. Selve kernen i definitionen er pædagogisk innovation i
forbindelse med arbejdet omkring redskaber til egen-håndtering af PTSD.
Jeg har adresseret Dewey metodisk i selve anvendelsen af erfaringspædagogik som oplevelsespædagogik i
forbindelse med det nyskabende læringsrum under afsnit 3.5.4. Anvendelsen af Dewey korresponderer,
som beskrevet i indledningen under afsnit 1 omkring den kreative tænkning, fint med anvendelsen af
Tanggaard. Hendes beskrivelse af nyhedsværdi på eksisterende værdi sikrer i denne forbindelse
ansvarlighed i forhold til en sårbar målgruppe og den forskning der allerede ligger indenfor eksisterende
behandlingsmetoder på gruppen.
På samme måde har jeg gjort anvendelse af Deweys refleksionsprocesser (Dewey 1916) i forbindelse med
deltagernes personlige udvikling25 på en måde, hvor dels de kognitive tankeprocesser, dels den praktiske
hypoteseafprøvning gennem handling, kan afstedkomme originalitet i form af ny erkendelse, og er derfor i
denne forbindelse egnet som ramme til at behandle området.
I forhold til anvendelse af Tanggaards kreativitetsteori som kreativ tilgang, er selve de to komponenter;
bevægelighed og konstruktiv bearbejdning i fokus og kan på den baggrund skabe struktur og ansvarlighed.
2.3.4 Preben Bertelsens - fænomenologisk empiri som kreativt fundament
Den anden teoretiker der tages udgangspunkt i, er sociologen Preben Bertelsen26 og hans almene
psykologiske opfattelse af den frie vilje, bevidstheden og selvet27, som uddybes under afsnit 3.6 under
Kreativitetsteori.
De teoretiske styrker hos Bertelsen giver anledning til at arbejde med kreativitet i den knap så
resultatorienterede form, hvor det ikke er helbredelse og den kvantificer- og målbare målsætning, der
sætter dagsordenen, men i stedet en oplevelses-orienteret tilgang for de deltagende i forhold til bevidsthed
for egen situation, ansvarstagen for håndtering og frit ligeværdig tilgang til at tilvælge redskaber til den
håndtering. Endelig giver Bertelsens fænomenologiske empiriske tilgang mulighed for at arbejde
oplevelsesorienteret i tråd med det den deltagende virkelig oplever, og ikke den kvantificerbare
målsætning der er resultatet ved videnskabelig måling før og efter og på lang sigt. Fænomenologisk giver
denne afgrænsning altså mulighed for at arbejde med kreativitet som resulterende i øjeblikslivskvalitet
snarere end langtidseffekt.
I forhold til anvendelse af Bertelsens fænomenologiske empiri som kreativ tilgang, er selve deltagerens
oplevelse snarere end forbedringsresultater i fokus. I forhold til finansiering af forløb for tidligere udsendte,
er det et krav fra blandt andet Soldaterlegatet og SSOP at varig og synlig bedring i tilstand kan
25 Kreative tider – at nytænke den pædagogiske sociologi, Feiwel Kupferberg, 2006, s. 37. 26
professor MSO og studieleder ved Psykologisk institut på Aarhus Universitet. 27 Personlighedspsykologi, Preben Bertelsen, Frydenlund, 2001, s. 18.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
15
dokumenteres. I forhold til oplevet livskvalitet for den tidligere udsendte vil enhver pause fra en
belastningsreaktion opleves som en ferie.
I forhold til den innovative proces i dette projekt, er netop den teoretiske redegørelse vældig vigtig som
belæg for at anvende en ikke-anerkendt metode som heste-assisteret læring og terapi i forbindelse med
PTSD.
Den kreative afgrænsning mod netop disse to definitioner skal dermed søges i at selve feltet som vi
arbejder i, medfører nogle begrænsninger jf. etiske og moralske konsekvenser. Der findes områder hvor
man kan lege frit indenfor, men når det handler om mennesker og deres trivsel, og som her; deres
overlevelsesinstinkter, vil jeg mene at kreativiteten skal give mening og derfor tage sit udgangspunkt i
noget bestående, som har vist sit værd, og samtidig i noget der volder kvaler; som f.eks. at der er ringe
prognoser på resultaterne af eksisterende behandlinger.
I tråd med denne tænkning peger litteraturen (AnneMette Digmann, Henrik W. Bendix, Jens Peter Jensen,
Kirsten Engholm Jensen 2008) på den værdi der kunne ligge i at arbejde, ikke kun på den måde vi ved der
virker, men med øjne for hvad der kunne virke bedre28, hvor forfatterne peger på at innovation i sit
udgangspunkt handler om at stille spørgsmål og bygge videre på en undren over tingenes aktuelle tilstand.
Anvendelse af tænkning om next practice snarere end best practice giver dermed grundlag for en undren i
forbindelse med eksisterende behandlingsmetoder af tidligere udsendte med PTSD. Man kan pege på at
innovation ligger i at man ikke alene i fokuserer på at udvikle de få kendte behandlingsmetoder indenfor
psykologien, men ligeledes at man måler kvantificerbart på permanent forbedring i tilstanden og ikke i
kortsigtet eller her og nu oplevet livskvalitet.
3 Teoretisk vinkel på problemstillingen
3.1 PTSD – forsvarsmekanismer i ubalance
I overensstemmelse med den forskning som er lavet indenfor området ”afhjælpning af PTSD symptomer”,
viser resultater som nævnt at den kropsorienterede terapeutiske tilgang har vist sig dobbelt så effektiv som
den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang.
Efter at have kørt første del af forløbet for tidligere udsendte med PTSD, er jeg blevet bekræftet i at det
tyder på at den deltagende kan skabe kontakt og etablere tillid igennem den heste-assisterede læring og
terapien, ved primært at arbejde med forsvarsmekanismerne, som autonomt er styret af
underbevidstheden, og derpå arbejde kognitivt med refleksion i forhold til bl.a. forsvarsmekanismerne.
Det fremgår af forskningen omkring behandling af PTSD, at det at etablere en tillidsfyldt relation imellem
klient og behandler har vist sig som en afgørende faktor i forhold til at opnå bedring i tilstanden29, ligesom
forskningsresultater tyder på at inddragelse af familiemedlemmer og støttepersoner er afgørende. Af
28
Principper for offentlig innovation, Digmann, Bendix, Jensen og Engholm 2008 29 MTV Rapporten, år 2000, fra ”International Society for Traumatic Stress Studies”
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
16
samme årsag har vi valgt at den
tidligere udsendte så vidt muligt
medbringer nærmeste relation i næste
del af forløbet.
Det har dermed været forudsætningen at arbejde med en helhedsløsning, hvor der veksles mellem den
fysiske dimension med hestene (Behaviourial Awareness Therapy), kognitiv adfærdsterapi (Cognitive
Behaviourial Therapy) og det ubevidste niveau; sanser og følelser.
Struktur for pædagogisk indsats og målsætning i forløbet:
Udgangspunkt
Ønsketilstand
Arbejde med symptomer (under øvelser) Ubevidst sanselighed og vejrtrækning (kropsorienteret terapi) Arbejde med at sænke forsvaret bevidst (kognitiv adfærdsterapi)
De konkrete symptomer på PTSD – højeste beredskab. De deltagende sidder ude på kanten af stolen, markerer verbalt, og ønsker fysisk afstand til mennesker, oplever angstanfald, mareridt, flash-backs, panik ved mange mennesker, lyde, lys, uventede begivenheder, søger at planlægge så de undgås, undvigelsesstrategi
At den deltagende kan lave fysisk manifestation af en erkendelse – f.eks via øvelser med fokus på vejrtrækning og kroppens tyngdepunkt – kan styres og til en vis grad kontrolleres, og at denne erkendelse kan resultere i genkendelse ved kommende situationer, hvor forsvarsmekanismerne vil resultere i angstanfald og flash-backs o.l.
Arbejde med
Fremmedgjorthed, meningsløshed,
At den deltagende kan etablere
” Forskningen tyder på, at psykoedukation og
supportative tiltag er den bedste behandling til denne gruppe. Selve behandlingsrelationen og fokusering herpå er afgørende her. En behandling med dette indhold – evt. i hjemmet og med inddragelse af familie og støttepersoner – efterfulgt af en mere vedvarende edukativ og supportativ indsats i det primære kommunale system, er efter den foreliggende viden den bedste.”
Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008)
Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder
traumatiserede flygtninge. Region SydDanmark.
Fulde rapport 378 sider.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
17
følgevirkninger af PTSD Samtale efter øvelser (kognitiv adfærdsterapi)
ensomhed, fanget i egen krop, svært at formulere, selvbillede og andres billede – erkendelse på situation før der kan arbejdes med at sætte handling på, kommunikere, relationer, selvbillede osv.
tilstrækkelig tillid til hesten og derigennem behandlerteamet til at ville arbejde med bevidstheden omkring situation, konsekvenser af isolation, behovet for at indgå dialog og derigennem entrere en positiv cirkel. Det indgår i den kognitive adfærdsterapi at oplevelsen af at etablere en tillidsfyldt relation til hesten, reflektorisk kan overføres til evnen og troen på at der tilsvarende kan opbygges tillidsfyldte relationer til andre mennesker.
3.2 Forløb omkring opstart af projekt
Faktuelt er der antalsmæssigt blevet udsendt mere end 46.000 personer i Forsvaret på internationale
missioner de seneste 10 år; herunder missioner på Balkan, Irak, Afghanistan, Afrikas Horn og Libanon30.
Gennemsnitsalderen har været faldende fra 31,37 år til 27,50 år og senest en let stigning til 29, 62 år. Man
kan gøre sig overvejelser om hvordan selve alderen, modenhed, erfaringsgrundlag og uddannelse spiller ind
på hvor stor risikoen er for at blive ramt af PTSD under operation. Ud af denne gruppe, er det ca. 5 - 10 %
(10 % fra Irak, 5 % fra Afghanistan) som kommer hjem med psykiske eftervirkninger efter voldsomme
oplevelser; herunder traumer som f.eks. PTSD31. Jeg vil nøjes med at påpege at det er et højt antal skadede
personer der kommer tilbage til os efter udsendelse på internationale missioner.
I den forbindelse er der flere personer, både indenfor Forsvaret og i det civile liv blandt de pårørende, som
har efterlyst behandlingstilbud til tidligere udsendte, som oplever psykiske skader efter udsendelse.
Jeg kontaktede derfor Soldaterlegatet32, som er en selvstændig fond, som er etableret for at give støtte til
tidligere udsendte og deres pårørende. Jeg præsenterede min idé og muligheden for at skabe et projekt til
at arbejde med livskvalitet og forsvarsmekanismer for de tidligere udsendte, samt inkludere samarbejde
med deres nærmeste pårørende i forsøget på at skabe et fælles billede af den situation, som den tidligere
udsendte nu befinder sig i.
Soldaterlegatet arbejder ved at give legater til den enkelte tidligere udsendte gennem indstilling fra nær
relation, og det var derfor ikke muligt for dem at indgå samarbejde med private. Efter måneders dialog,
30 Kilde: http://forsvaret.dk/FPT/Nyt%20og%20Presse/tal/intops/Pages/default.aspx 31 Artikel i Information: Haves: Psykisk skadede soldater – Ønskes: Traumecenter 32
Soldaterlegatet.dk – en selvstændig fond, støttet af private, under protektion af HKH Kronprins Frederik, uddeler årligt 5 mil. DKK.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
18
hvor fonden gav udtryk for at det var et meget interessant og relevant projekt, afgav de skriftlig tilsagn om
støtte, såfremt indstillingen til legatet kom fra uvildig part som socialrådgiver i Forsvaret eller i det
offentlige, eller psykolog / psykiater, hvor den tidligere udsendte allerede havde været i forløb, og endelig
såfremt den indstillede levede op til kriterierne for at modtage støtte; hvilket vil sige at det kunne
dokumenteres at han havde deltaget i internationale missioner, og at han havde tilegnet sig psykisk mén,
og f.eks. havde fået diagnosen PTSD33.
Sekretariatet og uddelingskomiteen for Soldaterlegatet består af personer tilknyttet Forsvaret, mens
bestyrelsen hovedsageligt består af fremtrædende personer i dansk erhvervsliv; direktøren for BRF Kredit
osv.
Jeg kontaktede Forsvaret, og forhørte mig hos deres afdeling af psykologer, hvorledes de håndterer
tidligere udsendte med PTSD, og havde en dialog, hvor de klart gav udtryk for at behandlingen var sat i
rammer hos dem, og at man ønskede at holde den internt i Forsvaret.
Jeg forsøgte derefter at etablere kontakt til andre funktioner i deres organisation, bl.a. hos deres lokale
afdeling af socialrådgivere på Aalborg Kaserne. Disse socialrådgivere sidder også med gruppen af tidligere
udsendte, som oplever psykiske problemer efter hjemsendelse, og to af dem gav udtryk for stor begejstring
for tilbuddet om at arbejde med deres tidligere udsendte ved hjælp af heste-assisteret læring / terapi, og
overgav mig kontakt til to soldater, der begge var tilknyttet kasernen, men langtidssygemeldte med PTSD34.
eXmplars egen psykolog; Maria Gavigan lavede derefter et personligt interview med de to tidligere
udsendte, som begge redegjorde for en omfattende udsendelseshistorik, og efterfølgende PTSD
symptomer, samt en kronisk tilstand af PTSD i deres nuværende situation. De gav begge udtryk for et stort
ønske om at deltage i vores projekt. Ønskerne blev begrundet i arbejdet med hest som en appellerende
tanke frem for samtaleterapi i kliniske omgivelser, samt muligheden for samvær med andre PTSD ramte.
Samtidig kontaktede jeg jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Mors og Odense, som
formidlede kontakten til deres socialrådgivere, hvilket resulterede i at Mors og Odense Jobcenter vendte
tilbage med kontakt til to tidligere udsendte, som begge havde PTSD i svær grad, var langtidssygemeldte og
interesserede i et forløb med fokus på PTSD sammen med andre tidligere udsendte.
Kort opsummeret havnede sagen omkring de to deltagere henvist fra Forsvaret, på et niveau højere i
Forsvaret, hvorefter jeg blev kontaktet af øverste ansvarlige for socialrådgiverne, som fortalte mig at de
ikke ønskede ekstern hjælp, og at de havde kontaktet Soldaterlegatet for at sikre sig at de ikke støttede
vores forløb. De tidligere udsendte, som havde hjemsøgt legater til vores forløb, fik derpå skriftligt afslag
med posten med begrundelsen ”eksperimentel behandling”.
Jeg modtog derefter flere opringninger fra pårørende til de tidligere udsendte, som fortalte at afslaget
påvirkede dem meget, og at de i stedet havde taget kontakt til SSOP35, som havde givet tilsagn om støtte;
fuld støtte for den enes vedkommende og halv støtte for de andres.
33 PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder – en stress relateret tilstand. 34
Her anonymiserede. 35 Støtte til Soldater og Pårørende – privat forening bemandet af frivillige værnepligtige.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
19
De to soldater, som stadig var tilknyttet Forsvaret fik en melding fra deres socialrådgiver, at deltagelse i
vores forløb ville betyde, at de efterfølgende ikke kunne vente sig mere hjælp fra psykologerne hos
Forsvaret. Den ene valgte derpå at trække sig, mens den anden insisterede på at deltage i forløbet hos os,
og deltagerantallet i mit første pilotprojekt var dermed på 3 personer; alle tidligere udsendte med
diagnosen PTSD; de to stadig tilknyttet Forsvaret på nedsat tid, den tredje uden tilknytning til Forsvaret og
med en 8 års historik på PTSD efter sidste udsendelse.
3.3 Vurdering af egen-indsats som en kreativ, innovativ proces
I forhold til at overveje mine og holdets kompetencer, inden vi har bevæget os ind i et komplekst område
som arbejde med PTSD diagnosticerede personer, har jeg spurgt flere psykoterapeuter i og udenfor min
bekendtskabskreds, omkring deres holdning til at gennemføre et projekt med tilstedeværende
kompetencer hos teamet36 fra eXmplar. Specifikt har drøftelserne gået på etik og værdi i det at skabe et
læringsrum med Deweys erfaringspædagogik, og arbejde aktivt med motivation og forsvar mod læring
gennem anvendelse af heste i arbejdet med tidligere udsendte med PTSD diagnoser.
Jeg har mødt en del skepsis fra gruppen af psykoterapeuter, som har haft svært ved at se værdien i at bruge
en hest til at imødegå et psykisk traume. Den psykoterapeut jeg valgte at knytte til projektet har en
anerkendende, oplevelsesorienteret, eksistentiel tilgang, og arbejder med accept og erkendelse på de vilkår
det enkelte menneske har. Hun har været positiv overfor perspektivet med at arbejde med kognitiv
adfærdsterapi ovenpå forløbet med heste-assisteret læring / terapi.
Jævnfør Piagets læringsforståelse omkring energiforbrug i de akkomodative læringsprocesser i modsætning
til de assimilative læringsprocesser, kan dette i nogen grad understøtte, at det kan ”koste” noget for en
behandlerfaggruppe at opgive billeder eller perspektiver på hvordan man arbejder med klienter med
bestemte diagnoser. Det kan ligeledes understøtte i forhold til behandlergruppen, at denne skal kunne se
”gevinsten” for at det er værd at opgive et forsvar overfor en ny behandlingsmetode og derigennem tage et
eller flere nye skemaer til sig i en transformativ læring. ”Gevinsten” som skaber denne motivation, kunne
være at indgå i et kreativt samarbejde med et hold fagpersoner, som alle brænder for at undersøge om
koblingen af netop deres kompetencer kan gøre en forskel resultatmæssigt.
I forhold til det at arbejde med skrøbelige mennesker; defineret som mennesker der er stillet en trauma
diagnose, og som har valgt at isolere sig, og udtrykker at de ikke kan overkomme praktiske ting som at tage
telefonen, gå i Brugsen og handle, tage til familiefester, tage bussen ud til vennerne osv. har jeg gjort mig
overvejelser om rammerne og indhold i forløbet.
3.3.1 Rammer
Jeg har forsøgt at afskærme antallet af personer, som de kommer i berøring med undervejs i forløbet; dvs.
indskrænke antallet af personale undervejs i opholdet også i forhold til personale på Dronninglund Slot, og
36 Består af en psykolog, en familieterapeut, en psykoterapeut og undertegnede med heste-assisteret læring
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
20
forsøgt at lave gennemsigtig planlægning i aktiviteterne, så de deltagende på forhånd og undervejs kunne
forholde sig til programmet.
3.3.2 Teoretisk fundament
Jeg har ligeledes søgt at gøre mit forarbejde vedr. den teoretiske baggrund for at anvende heste
læringsmæssigt.
Heste-assisteret læring og terapi tager for mig sit udgangspunkt i Illeris 37 ”Læringens tre dimensioner”
(Illeris s. 38).
Selve den pædagogiske innovation i dette projekt, er også struktureret omkring læringen tre dimensioner,
hvor”Indholdsdimensionen” betyder innovation i form af de øvelser, som udgør en kombination af en
”kropsorienteret terapi” (BAT38) og en kognitiv adfærdsterapi / læring (CBT39), som dog adskiller sig ved at
have et reflektorisk udgangspunkt drevet af den lærende og heste-fagpersonen i en ligeværdig dialog, hvor
dialo
gen
forbli
ver
centr
eret
med
udga
ngsp
unkt i
heste
n,
dens
spejling af den lærende og dens reaktioner, samt de følelser, tanker og sanser som denne spejling
resulterer i hos den lærende.
Selve ”Drivkraftdimensionen” er en anden hjørnesten i mit arbejde, idet mine erfaringer fra sessionerne
med hestene viser, at deltagernes udbytte ved at arbejde med hest rummer mange spektre; nysgerrighed,
tryghed, tillid, angst, fordomme, drømme og ønsker. Jeg har i uge 19 i afviklingen af første del af forløbet
med de tidligere udsendte soldater med PTSD diagnoser oplevet udsagn som:
37 Knud Illeris, Dansk professor, forfatter, verdensanerkendt indenfor læring, ansat fra 2005 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole som professor i Livslang Læring 38
BAT – Body Awareness Therapy 39 CBT – Cognitive Behaviorial Therapy
”Hvis han bider mig, så klapper jeg ham en” (tolkning: fordom)
”Den skal ikke komme tættere på end den er nu” (tolkning: angst)
”Jeg har lyst til at springe op på ham og galoppere væk” (tolkning: ønske)
”Jeg tror at han (hesten) tænker… ” (tolkning: tillægger motiver, evt. projicering)
”Jeg føler mig nu helt i ro.. jeg kan ikke huske jeg sidst har haft sådan en ro” (tolkning:
tillid)
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
21
Netop det der ovenfor defineres som ”fordomme”, kan betragtes som eksisterende ”billeder”, som
deltagerne medbringer, og som nødvendigvis må blive konfronteret i det nyskabende læringsrum, hvor den
lærende bliver tvunget til at forholde hesten og deres egen angst, glæde, drømme og ønsker.
I forhold til Piagets læringsforståelse kan deltageren således få en oplevelse gennem øvelserne, som leder
ham til an akkomodation hvor han forkaster sit eksisterende billede (fordom), og dermed undergår en
ændring som kan få ham til at betragte sine egne forsvarsmekanismer40 med større bevidsthed eller anden
tilgang (Illeris 2006). Alternativt kan deltageren ”vælge” at fordreje sin oplevelse i det som Piaget benævner
”en fordrejet assimilation”, hvor den lærende finder at det oplevede er uforeneligt med de
forståelsesmæssige strukturer han allerede har udviklet.
Jeg har i forløbet erfaret, at for netop denne gruppe tidligere udsendte med diagnosen PTSD, har hestene
virket som ”magneter” i forhold til at ønske om at arbejde med hestene, ”overtage” aftenfodringen, være
hos hestene i luftefolden når der har været pauser i programmet o.l. Netop denne erfaring betragter jeg
som støttende for at se hesten som en motivationsfaktor eller en ”drivkraft”.
Samtidig har balancen været hårfin, idet deltagerne de første to dage gav udtryk for utryghed omkring især
det at være nær bagben og bagpart på hestene, og forskrækkelse når hestene reagerede med flugtinstinkt
på udefrakommende faktorer som f.eks. en jogging løber, som kom lydløst rundt om hjørnet. Det at have
heste, der er tilstrækkeligt veltrænede til at eliminere frygt, har jeg betragtet som essentielt i forhold til at
kunne skabe et ”trygt læringsrum”, jf. Illeris´læringens tre dimensioner41 hvor tryghed spiller en rolle for
motivationen til at lære (Illeris 2006).
Endelig er der den faktor, som hedder ”forsvar mod læring”, og som flere psykoanalytikere 42 påpeger som
værende af afgørende betydning i forhold til anvendelsen af heste-assisteret læring.
40 Læring, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, 2006, s. 169. 41
Læring, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, s. 39-41. 42 Joseph Carcia, psykoanalytiker og certificeret terapeut indenfor Equine assisted Growth Association.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
22
”Kropsligt beskriver Knud Illeris det som at forsvarsmekanismerne medfører en afvisning af det lærte; dvs.
den lærende lader ikke impulserne trænge ind i bevidstheden, og ønsker enten ikke at høre dem, eller
overhører dem ubevidst.
Illeris nævner den østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reichs43 (1897-1957) begrebsdefinition på forsvar
mod læring som et ”kropspanser” eller ”karakterpanser”44.
Illeris beskriver hvorledes den tyske socialpsykolog Thomas Leithäuser (f. 1939) påpeger andre typer af
forsvarsmekanismer, der er almindelige i aktuelle læringsmæssige sammenhænge45; og beskriver hvordan
disse først og fremmest medfører en ”afvisning”; dvs. man lader ikke de pågældende impulser trænge ind i
bevidstheden. Der sker dermed ingen læring.
Illeris peger på at i modsætningsforholdet, hvor individet står for at skulle lave en læring ved
akkomodation, for derigennem at bringe de mentale strukturer på plads i overensstemmelse med
virkeligheden (Piagets læringsforståelse), kan der i stedet ske en afvisning, eller en ”fordrejning” af
læringen, der gør at den kan gå ind under en assimilation. Illeris beskriver hvordan en afvisning eller
fordrejet assimilation oftest finder sted i forbindelse med det vi kalder ”fordomme”46.
Det ”koster” noget at opgive forsvaret. I forhold til læringens tre dimensioner henviser Illeris til at afvisning
eller fordrejning oftest ligger i dimensionen for drivkraft; den individuelle tilegnelsesproces, og at det
kræver tryghed og motivation at opgive dette forsvar, idet selvværdet og identiteten er afhængigt af det”.
Netop det at det ”koster” noget at opgive forsvaret har jeg anvendt som den røde tråd gennem første del
af forløbet for de tidligere udsendte; at få bevidsthed (kognitiv adfærd) på de omkostninger som hesten
betaler ved at opgive forsvaret, og gevinsten ved det vundne. Et konkret eksempel kan være synlighed og
erkendelse på hesten, som står med den deltagende og er årvågen; dvs. udviser en flugtaktiveret adfærd;
højt rejst hoved; Ørerne let bagud, strakte ben, buet ryg, halen trykket ind. Jeg synliggør sammen med den
deltagende hvordan hesten har det; hvilken situation den befinder sig i. Hvordan ser dens
forsvarsberedskab ud? Hvad kan vi vente at den vil gøre?
Derpå får deltageren først en hjulpen, derpå en uhjulpen øvelse hvor han får lejlighed til at se / eller selv
hjælpe hesten med at sænke sit forsvar, hvorefter vi italesætter hvad det koster hesten at sænke sit
forsvar? Er prisen f.eks. at den går glip af chancen for at kunne flygte? At den må blive i den
angstfremkaldende situation mens den kommunikerer med os om at sænke forsvaret? Jeg oplever i
forløbet at de tidligere udsendte med PTSD alle er i stand til at italesætte hvad det f.eks. kan koste hesten
at opgive forsvaret. Det bliver afgivet subjektive bud som ”Det koster den at være i frygt længere tid”, ”det
koster den ubehag”.
Vi sænker hestens forsvar ved hjælp af vores kropssprog og lader derpå den deltagende selv afprøve
hvordan han med sin vejrtrækning og sit kropssprog kan sænke hestens forsvar. Derpå itale-sætter vi hvad
hesten vinder ved at opgive sit forsvarsberedskab, og jeg oplever også her at de tidligere udsendte er i
43 Østrigst-amerikansk psykoanalytiker, anerkendt for sit arbejde med Sigmund Freud. 44 Læring, Illeris, 2006, s. 167. 45
Læring, Illeris, 2006, s. 168. 46 Læring, Illeris, 2006, s. 169.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
23
stand til at sætte udsagn på hvad hesten vinder. De itale-sætter at ”hesten vinder tryghed”, ”hesten vinder
tillid”, ”hesten vinder at kunne være ved mig”.
Det interessante ved den øvelse, er om den deltagende læringsmæssigt og terapeutisk vil kunne overføre
den konklusion til sig selv og sin egen oplevelse af sit forsvar og de følelser der er forbundet dermed, jf.
Illeris tolkning af spejling som enten efter-refleksion eller som spejling af en oplevelse igennem en andens
reaktion47.
Jeg ønsker at arbejde konsistent og systematisk med at gentage øvelsen over variationer, og dermed give
den tidligere udsendte muligheden for at overveje med sin bevidsthed hvad det vil koste ham at sænke sit
forsvar, og hvad gevinsten kan være. Samtidig ved vi at PTSD er styret via underbevidstheden og at den
ramte ikke kan tage en bevidst beslutning om at sænke sit forsvar. Han kan derimod få en bevidsthed på at
hans forsvar giver udslag i angstanfald og lignende, og bevidst og aktivt forsøge at anvende sin vejrtrækning
og tyngdepunkt mod jorden, som han har prøvet det fysisk i øvelserne med hesten.
En af de tidligere udsendte beretter onsdag morgen uge 19 at han har fået et angstanfald i brusebadet om
morgenen, og har formået at få ro på kroppen og forsvaret ved at lave de vejrtrækningsøvelser han har
øvet med hestene og under meditationen, som er en del af ugens program. Der er dermed en mulighed for
at personer med PTSD aktivt og bevidst kan anvende deres kropslige bevidsthed til at sænke deres
autonome forsvar48.
I forhold til det at arbejde med tidligere udsendte med PTSD, indgår det ligeledes som en del af forløbet at
nogle af samtalerne med vores psykoterapeut foregår i vores samtalerum på den gamle Hovedgaard.
Rummet er indrettet med stole, sofaer og blomster. Der er vand og chokolade til ganen, og umiddelbart ser
det indbydende ud. Alligevel giver de deltagerne udtryk for at de føler ubehag ved samtalerne i det intime
rum, og italesætter at de føler at det er ”konfronterende”. Dette understøtter min teori om at der i
læringsrummet med hestene kan skabes forudsætninger for mindre forsvar mod læring. Der kan være
andre fordele ved at arbejde i samtalerummet med hensyn til fokus, ro og dialog.
Jeg har undervejs i selve afviklingen af forløbet i uge 19 korrigeret lidt på det tredje ben af ”læringens tre
dimensioner; ”Samspilsdimensionen”, idet det har vist sig at de tidligere udsendte ikke var i stand til, havde
behov for, eller kunne se udbyttet i at arbejde indenfor samme ”læringsrum”.
Mens de deltagende de første to dage i høj grad søger hinandens selskab, og giver udtryk for at de har en
fælles referenceramme via deres fortid i en fælles organisation ”Forsvaret”, at de er ”grønne” 49og at de
generelt ikke bryder sig om civilister, viser det sig at de efter de første par dage giver udtryk for at de får
mere ud af at arbejde individuelt med hestene. Der er noget der tyder på at de på det tidspunkt har fået
opbygget en relation med hesten og behandleren, som er stærkere end den relation de har til de andre via
fælles referencerammer. Årsagen kan også ligge i at den tidligere udsendte arbejder med sårbare områder
af sig selv, og derfor ønsker at holde arbejdet i det private læringsrum.
47 Læring, Illeris 2006 s. 78. 48 Et forsvar, som ikke styres af bevidstheden kognitivt, men af underbevidstheden – jf. Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Forsvarsmekanismer_og_psykoterapi.htm forelæsning fra Aalborg Universitet med emnet ”Forsvarsmekanismer og Psykoterapi” med Cand. Psych. og Phd. Claus Haugaard Jacobsen 49 Underforstået henvisning til Forsvaret.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
24
Jeg har sammensat et forløb, hvor jeg søger langsomt at opbygge tillid mellem de deltagende og deres
behandlerteam, og ikke mindst mellem de deltagende og hestene. Forløbet er lagt i Bilag 1, og jeg vil under
afsnit 6 redegøre for opbygningen i forløbet jf. didaktiske overvejelser og struktur.
Det jeg har hæftet mig ved har været det gennemgående træk i forhold til PTSD, er at der er tale om et
traume med en ekstrem grad af hævet forsvarsberedskab; forsvarsmekanismerne hos den ramte bevirker
at vedkommende sidder ude på kanten af stolen, parat til flugt, som det også er tydeligt at se på de
tidligere udsendte med PTSD, som vi har kørt forløb med i uge 19.
Man taler om at forsvarsmekanismer opnår en vis form for selvstændighed; man kan kalde det
”autonomi”50. Konkret kan det, at et menneske oplever en voldsom ukontrollerbar angst, som en soldat kan
opleve i krig, forårsage, at hans forsvarsmekanismer vælger deres egne veje for at håndtere angsten, og
derefter er ubevidst ”tillærte” på en måde, hvor soldaten ikke selv kan ”aflære” dem igen med sin
bevidsthed. Eftersom forsvarsmekanismerne giver sig fysisk udslag i form af svedeture, rystelser, tårer,
rødmen, svimmelhed o.l. kan det tyde på at de via underbevidstheden er blevet ”funderet i kroppen”.
Det at arbejde terapeutisk med en hest, vil naturligvis have høj grad af subjektivitet; ser og oplever vi det
samme? Kan det dokumenteres? Års interessebaseret arbejde med hest har givet mig baggrunden for at
bruge kommunikationen med hesten til at interagere med den. Det vil sige at man uden brug af fysiske
virkemidler eller fysisk overtag, arbejder med sit kropssprog og får hesten til at standse, følge, regulere
tempo, vende, sænke hovedet, gå over forhindringer som presenninger o.l. gennem interaktion imellem
hestens kropssprog og sit eget. Det der populært i folkemunde kaldes horsemanship51. Det er denne teknik
og mekanisme, som jeg vil tage udgangspunkt i for den læringsmæssige del af forløbet; det der
efterfølgende kan reflekteres over, og som både psykolog og psykoterapeut på vores hold kan forfølge via
den kognitive adfærdsterapi.
3.3.3 Graden af innovation
I forhold til det at arbejde med hest, er den innovative tilgang, at det kunne være en vej at arbejde kropsligt
med bevidstheden og derfra nå underbevidstheden og derpå manifestere den læring fysisk i kroppen.
Jeg har derpå overvejet den mulighed, at en ændring i den kropslige læring og adfærd efterfølgende kan gå
modsat; give sig udslag i fysisk genkendelse af en situation, manifestere sig på det ubevidste plan og derfra
tilbage til det bevidste; dvs. ønskesituationen er en åbning til en mulighed for at den diagnosticerede
erkender at han reagerer anderledes end forventet; at PTSD symptomerne f.eks. giver et andet eller mindre
udslag og at denne erkendelse kan bane vej for mindre angst, større følelse af kontrol osv. i en positiv
cirkel.
Det er klart at graden af innovation i forløbet med anvendelse af heste-assisteret læring gør at jeg ikke på
forhånd har kunnet vurdere hvilke resultater det var muligt at opnå med øvelserne. Vi ved på nuværende
50 http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Forsvarsmekanismer_og_psykoterapi.htm forelæsning fra Aalborg Universitet med emnet ”Forsvarsmekanismer og Psykoterapi” med Cand. Psych. og Phd. Claus Haugaard Jacobsen 51 Kilde: Wikipedia: Natural horsemanship is the philosophy of working with horses by appealing to their instincts and herd instincts.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
25
tidspunkt, efter første del af forløbet, at de deltagende giver udtryk for at opleve tryghed, ro, kontrol over
vejrtrækning, afslapning og tillid under og efter øvelserne, men vi kan ikke vide om innovationen vil
resultere i at de også vil opleve at kunne genkende den fysiske fornemmelse senere når de møder
angstfremkaldende situationer, og om en fysisk genkendelse vil kunne fremkalde fornemmelsen af ”en
læring i kroppen”.
Vi har skabt grundlaget for evidensbaserede undersøgelser ved at afdække de tidligere udsendtes diagnose
og konkrete symptomer i et kvantitativt spørgeskema. Ved kursets begyndelse, og vil dermed kunne
sammenholde informationen og afdække om der er udvikling på de enkelte punkter, når vi laver opfølgning
uge 35.
3.4 Projekt og afvikling
Jeg havde i forhold til forløbet sat et hold på projektbasis bestående af en psykolog, en psykoterapeut, en
familiekonsulent og jeg selv med læringsperspektivet og erfaringen i at anvende hest til læring.
Det gav mig en problemstilling at være projekt-ejer på et behandlingsforløb, uden at have en egentlig
behandlerbaggrund, hvorfor jeg var nødt til at læne mig op af kompetente og erfarne personer, som
tilsammen kunne udgøre en helhed.
Selve rammerne for forløbet er Dronninglund Slot og Hovedgaard, hvor eXmplar har kontorfællesskab med
3 andre iværksættervirksomheder, og hvor jeg har lejet stalden på Hovedgaarden til mine to heste, og
ydermere har adgang til to låneheste.
Hestene vi anvender, er henholdsvis en ret veltrænet dressurhest som jeg har haft i 4 år, og en forholdsvis
nyafskaffet tidligere ridehest med skade. Begge heste er meget følsomme og venlige heste. Mine to
låneheste er også store heste, og også forholdsvis rolige.
Jeg har navngivet forløbet som et ”Kursusforløb”, og de deltagende som ”kursister”. Det valg skyldtes
hovedsageligt at der kunne tænkes at ligge nogle løfter om en bedring i en tilstand, såfremt det var
navngivet ”behandlingsforløb”. Jeg har tænkt at det var urimelige løfter at stille de deltagende i udsigt,
deres situation og lange sygdomsforløb taget i betragtning.
Selve indlogeringen og den fulde forplejning finder sted på Dronninglund Slot, og selve kursusforløbet bliver
afviklet i Tårnsalen på Slottet for den teoretiske del, samt meditationsdelen, mens den praktiske del
omkring arbejdet med hestene finder sted i den indhegnede træningsfold ved stalden, samt i stalden.
Første del af projektet er blevet afviklet i uge 19 i 2011.
3.4.1 Indhold i forløb for tidligere udsendte med PTSD
Selve øvelserne omkring den hesteassisterede læring / terapi har været planlagt med følgende indhold:
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
26
Øvelse 1 Introduktion Observation af hesteflokken – reaktionsmønster og adfærd indbyrdes og i forhold til os
Øvelse 2 Etablering af relation Øvelse med åndedræt, kontakt, jordforbindelse, tyngdepunkt, sænke hestens FM 52, øve afslapning og sanse, mærke hesten
Øvelse 3 Nærvær Være med hesten, på stedet eller gå tur, samtale eller være stille, sanse og mærke, fokus på åndedræt og hestens FM
Øvelse 4 Åbne dialog – team Teamøvelse – 3 personer; 3 funktioner i samspil; 1 må tale verbalt, 1 må bruge sit kropssprog og 1 må røre hesten – konkret øvelse hvor hesten skal ledes over forhindring i samspil
Øvelse 5 Åbne dialog – individ Individuel øvelse, hvor hesten skal ledes over en forhindring uden at tov og grime og hjælpemidler, men gennem kropslig kommunikation og tillid
Øvelse 6 Bevidsthed på Forsvarsmekanisme
Lade deltageren være ”hjemme i sig selv” i en ring på 1 meter i diameter, hvor FM53 tættest på deltageren er helt sænket og afslappet, og længst væk fra deltageren er i højeste beredskab. Deltageren bruger hesten som metafor for sin FM – når FM fungerer hensigtsmæssigt er den ”en ven” – når FM slår uforholdsmæssigt ud, bliver den en belastning. Deltageren vælger hvor han kunne tænke sig at have sin FM, og arbejder med hvor tæt han kunne få den ”hjem” til sig selv – trækker hesten forsigtigt ”hjem” til sig i et langt tov, og ”lokker” den til at an bringe forhovene hos ham i ringen, hvorefter han hjælper den med at sænke sit forsvar (hoved ned) og slappe af med ham – forplante ro. (lære gennem spejling af en ”andens” reaktion) Søge at etablere den fornemmelse fysisk i kroppen og
52
FM: Forkortelse for ”Forsvarsmekanisme”. 53 FM: Forkortelse for ”Forsvarsmekanisme”.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
27
nyde at ”være ven” med sin forsvarsmekanisme.
3.4.2 Målgruppen
Målgruppen for pilotprojektet er repræsenteret ved 3 tidligere udsendte med diagnosen PTSD i svær grad.
De har haft PTSD mellem 3 og 8 år, og har ikke gennemgået egentlige behandlingsforløb, men fået tildelt
psykologtimer 2 * 10 timer, samt telefonsamtaler og møder med psykiater omkring medicinering.
Fællestræk for målgruppen er at de alle har en høj selvvalgt grad af isolation, og at de beretter om
overspringshandlinger for at undgå bestemte begivenheder. De har alle angstanfald, og har svært ved at
håndtere relationer, og finde mening i livet. De giver udtryk for at savne at være en del af Forsvaret som
arbejdsplads, og giver også udtryk for ikke at have nogen egentlig identitet.
De giver alle tre ved begyndelsen af forløbet udtryk for at de ønsker fysisk afstand mellem mig og dem, og
mellem hesten og dem, og italesætter udsagnet ”Vi kan ikke li´civilister.. hesten må godt være lidt tættere
på end du”.
Ved afslutningen af første uge af vores forløb oplever vi som behandlerteam at der er etableret en form for
relation og høj grad af fortrolighed. De vælger nu at komme og kontakte os, vælger at dele fortrolige
forhold, vælger at invitere os med til kaffe ved bålpladsen om aftenen, italesætter at de vil finde det svært
at skulle hjem indtil næste del af forløbet, og lukker os ind ”i deres fortrolige rum”.
Vi taler om hvilke redskaber de har fået med i forløbet til nu, som de vil kunne anvende frem til næste
forløb til at imødegå angstanfald; både på det kropslige niveau (BAT) og på det bevidste niveau (CBT).
3.5 Læringsteori
3.5.1 Det konstruerede billede af omverden og af selvet
Jeg vil gerne pege på nogle teoretiske vinkler omkring baggrunden for at anvende hest i et nyskabende
læringsrum.
Herunder blandt andet Jean Piaget (1896-1980), omkring det at ”konstruere sin verden”, Thomas Nissen
(1970) omkring kumulativ læring, hvor individet i den kumulative læreproces støder på et nyt område, som
den lærende ikke har beskæftiget sig med før, og hvor der ikke kan tilføjes eller ændres på de ”skemaer”,
som man ud fra et konstruktivistisk synspunkt kunne argumentere for at der kan eksistere.
3.5.2 Signifikant læring – modstand mod forandringer
Samtidig har jeg anvendt Carl Rogers (1902-1987) omkring hans udbygning af Jean Piagets akkomodative
læring; signifikant læring. Carl Rogers læringsteori omkring signifikant læring kan iflg. Den danske professor
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
28
indenfor læring; Knud Illeris betragtes som et af de første gennembrud for en læringstype af en mere
vidtgående og kompliceret karakter end den, som Piaget hidtil har betegnet som akkomodativ læring54.
Begrebet ”signifikant læring” er iflg. Knud Illeris bredere relateret til personlighedsudviklingen og nuancerer
begrebet akkomodativ læring, ved at tydeliggøre modstanden mod forandringer. Rogers beskriver, at den
signifikante læring indebærer en ændring i selvets organisation, idet både følelsesmæssige og kognitive
aspekter indgår. Det er en gennemtrængende læring, der vil have indflydelse på alle dele af individets
tilværelse. Han beskriver at sådanne læreprocesser ”er truende og tilbøjelige til at fremkalde modstand” –
”al signifikant læring til en vis grad er smertefuld og indebærer uro (forstyrrelser) både i individet og i
systemet.” 55.
3.5.3 Forsvar mod læring
Netop ”forsvar mod læring” betegnes af flere behandlere indenfor psykoterapien og psykologien som
centralt og lidt af et omdrejningspunkt; blandt andet har den amerikanske psykoterapeut Joseph Lancia
som anvender heste-assisteret læring i USA gjort sig personlige og dokumenterede erfaringer med at han
opnår større åbenhed fra klienten i arbejdet med hestene, end når de samtaler i rent kliniske omgivelser56.
3.5.4 Erfaringspædagogikken som oplevelsespædagogik
Der gøres brug af John Dewey (1859-1952) og hans erfaringspædagogik. Omkring anvendelsen af Deweys
erfaringsbegreb i forhold til hans pædagogiske praksis – og teoriudvikling af erfaringspædagogikken (Dewey
1938) vil jeg citere følgende:
”Man refererer ofte til John Deweys teoretiske vinkler og hans pragmatiske tilgang ved begrebet ”learning
by doing”.
Hans idé om at praktisk problemløsning og teoretisk indlæring bør gå hånd i hånd, har haft en enorm
indflydelse på undervisningen; blandt andet i Danmark. Dewey har opfattet erfaringen som grundlag for
individets tilegnelse af viden. Han har været optaget af erfaringsprocessen, der for ham opfattes som en
kontinuerlig udvikling. Lærerens primære opgave består dermed i at styrke kvaliteten af de erfaringer, som
individet gør sig i undervisningssammenhæng.
I forhold til den konstruktivistiske tilgang har Dewey set erfaring som en indlæring skabt med relation til en
eksisterende viden hos individet; og dermed i forhold til Piagets læringsforståelse; assimilation eller såfremt
eksisterende viden må forkastes og danne plads for nye skemaer; en akkomodation.
Dewey har formuleret følgende løsningsmetode bestående af disse 5 faser:
1) Blokeres handleforløb, kommer individet op med et løsningsforslag. Hvis løsningsforslaget ikke
duer, bliver individet søgende.
54 Læring, Illeris 2000, s. 32-34 55
Læring, Illeris 2000, s. 59 56 http://www.youtube.com/watch?v=8qCBMNA33yk&feature=related
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
29
2) Individet søger at lokalisere og definere problemet ved at reflektere.
3) Ved hjælp af metoder, teknikker og erfaring indsamles relevante oplysninger.
4) De indsamlede oplysninger sammenfattes til et løsningsforslag på hypotetisk plan
5) Hypoteserne (løsningsforslag) afprøves ved hjælp af direkte observation eller eksperiment (erfaring
= læring).
John Dewey har beskrevet evalueringen som en vigtig del af erfaringspædagogikken. John Dewey har i den
forbindelse sagt ”Den reflekterende tænkning frigør os fra blot og bar impulsive og rutinemæssige
handlinger (Dewey 1938 s. 17). Hvis vi ikke reflekterer over vores opgaver, kommer de til at bære
præg af impulser, traditioner og autoriteter.
Evalueringen bruges i erfaringspædagogikken som en afsluttende bedømmelses- og
opsummeringsfase. Erfaring plus refleksion giver dermed vækst.
Dewey har endvidere arbejdet med motivation som en væsentlig faktor for at der kan ske læring og udtrykt
at det vigtigste i læringen er individets holdning og lyst til at lære mere”.
3.5.5 Læringens tre dimensioner
Illeris beskriver læringens tre dimensioner som den indholdsmæssige, den drivkraft-mæssige og den
samspilsmæssige dimension. Det er Illeris’ tese, at al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre
dimensioner altid må tages med i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation skal
være fyldestgørende (Illeris s. 38). Illeris beskriver, hvordan den indholdsmæssige og drivkraft-mæssige
dimension relaterer sig til den individuelle tilegnelsesproces, hvorfor det netop for individet der skal lære
kan gælde forskellige forudsætninger og tilegnelsesvilkår.
Netop det at arbejde struktureret med Illeris læringstrekant (Illeris s. 38); læringens tre dimensioner, har
for mig vist sig som en gennemgribende hensigtsmæssig måde at arbejde med struktur, idet jeg efter
gennemarbejdning har fundet at det er helt centralt for heste-assisteret læring at den lærende i lighed med
den indholdsmæssige, den drivkraftmæssige og samspilsmæssige dimension, er i stand til at få synliggjort
et ”indhold, der giver mening”, motivation gennem et ”trygt” læringsrum med ”mindsket forsvar mod
læring”, og endelig læring i den ”sociale kontekst”, som den lærende, hesten og træneren udgør.
Det er Illeris’ tese, at al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre dimensioner altid må tages
med i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation skal være fyldestgørende (Illeris s.
38). Den indholdsmæssige og drivkraft-mæssige dimension relaterer sig til den individuelle
tilegnelsesproces.
I mit arbejde med at få forskellige psykoterapeuters vinkler på at anvende heste-assisteret læring til
gruppen af tidligere udsendte med PTSD, er den skepsis der er blevet udtrykt, blevet begrundet med at
”det er tvivlsomt hvorvidt heste kan udgøre et trygt læringsrum, i og med at de er byttedyr, der med en
vægt på 400-600 kg. kan forvolde stor skade på den lærende”, samt at tidligere udsendte med PTSD er
ekstremt skrøbelige, i og med at deres forsvarsmekanismer er i højeste beredskab, og at de dermed fysisk
er styret i højere grad af deres underbevidsthed, end af deres egentlig bevidsthed.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
30
Dette synspunkt har jeg holdt mig for øje, mens jeg har arbejdet videre med konceptet og udformning af
forløb. Vi startede med en formodning om at vi ville anvende erfaringsopsamlingen, øvelserne og manualen
fra vores amerikanske ”kollegaer” indenfor læring med hest57. Den mulighed har jeg forkastet undervejs i
forløbet. Jeg vil ikke gå i dybden med årsagerne hertil, men understrege at de hang sammen med de
didaktiske overvejelser i forhold til målsætning og udbytte samt målgruppe, hvor jeg med den amerikanske
model blev trængt på alle læringens tre dimensioner; Indholdsdimensionen blev for abstrakt og
kompliceret, Drivkraftdimensionen blev tynget af et utrygt læringsrum, og Samspilsdimensionen betød at
den lærende skulle forholde sig til tre løse heste på en gang.
Samtidig tager den amerikanske model sit udgangspunkt i en kognitiv adfærdsterapeutisk
forståelsesramme, snarere end i en læringsteoretisk forståelsesramme, hvilket betyder at der i den
amerikanske model ”samtales” frem til problemstillingen, mens der i vores koncept ”eksperimenteres”
frem til erkendelse.
3.6 Kreativitetsteori
Som indledningsvist nævnt vil jeg med hensyn til kreativitet fokusere på to tilgange. Den ene er Tanggaards
”Kreativitet = nyhed + værdi”58, hvor jeg definerer værdi som allerede eksisterende evidensbaseret
forskning indenfor behandlingsmetoder, og hvor nyhed er anvendelse af alternativ metode indenfor den
kropsorienterede terapiform, som i dette tilfælde tager sit udgangspunkt i heste-assisteret terapi.
Den anden kreative tilgang kommer fra Preben Bertelsens59 tanker omkring antropologisk psykologi60,
karakteriseret ved at dens empiriske materiale i højere grad består af fænomenologiske og naturalistiske
observationer, og samtidig kendetegnet ved den antropologiske tre-deling; det biologiske, det individuelle
og det kulturhistoriske.
Denne tilgang er mere abstrakt i sin diskussion, men tager for mig sit udgangspunkt i den evolutionære
psykologi, hvor der er fokus på de psykiske processers udvikling fra de tidligste livformer for 5-6 millioner år
siden til mennesket, som det fremstår i dag. Mennesket har i sine bestræbelser for at overleve, skullet
besidde ekstreme evner for omstilling, som kan tolkes som kreative evner. Kreativitet er altså ikke
nødvendigvis en evne der opstår alene af lyst, men også af nødvendighed.
I forhold til relevansen for min problemformulering, vil jeg her henlede opmærksomheden på den
fænomenologiske empiri61. I forbindelse med at undersøge om man berettiget kan arbejde med nye
metoder i forhold til tidligere udsendte med PTSD, peger denne tilgang på, at verden somme tider opleves
som den fremgår; dvs. at den tidligere udsendte med PTSD, som oplever at være ramt af angstanfald og
søvnløshed, mareridt og højt blodtryk, vitterlig oplever at befinde sig i en krig, og at hvert minut, time, dag
eller uge, hvor han kan få etableret ro, tillid, afslappethed og balance, er en pause fra det mareridt der
opleves som virkeligt – også selv om tilstanden ikke er blivende.
57 EAGALA – Equine Assisted Growth and Learning Association, USA, non-profit organisation for heste-assisteret læring 58Kreativitet skal læres, Tanggaard 2006 s. 15 59 Preben Bertelsen, professor i antropologi ved Psykologisk Institut i Århus. 60
Personlighedspsykologi, Preben Bertelsen, Frydenlund, 2001, s. 18. 61 Edmund Husserl (1859-1938), tysk matematiker og filosof, grundlæggeren af den fænomenologiske tradition.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
31
Dette er en anden udlægning af den kreative værdi i projektet. Hvilken af de to udlægninger, der er mest
berettiget kan drøftes. I forhold til finansiering af forløb for tidligere udsendte, er det et krav fra blandt
andet Soldaterlegatet og SSOP at varig og synlig bedring i tilstand kan dokumenteres. I forhold til oplevet
livskvalitet for den tidligere udsendte vil enhver pause fra en belastningsreaktion opleves som en ferie.
3.7 Metodeteori
Det empiriske grundlag for designet i dette projekt ligger i høj grad i case studier som det jeg anvendte i mit
projekt på 7. semester, og i case studier som jeg selv har udført med test personer op til forløbet.
Vi har metodeteoretisk benyttet os af diagnosticeringsskema på PTSD, samt evalueringsskema ved
midtvejsforløb. Jf. Kvale62, er de kvalitative interviews tilblevet ved hjælp af spørgeguides og udført ved
selvstændig udfyldelse af skema af de tidligere udsendte.
Selve indsamlingen af information omkring effekten af metoden ”heste-assisteret læring” er sket gennem
pilotprojekt, hvor de deltagende har været informeret om at de har været den første gruppe med PTSD,
som vi har arbejdet med indenfor metoden heste-assisteret læring og terapi, mens vi hver især arbejder
professionelt både med grupper som ikke har haft psykisk ubalance, samt privatpersoner med psykisk
ubalance.
4 Didaktisk struktur som grundlag for mål og rammer
4.1 Didaktisk struktur
Jeg har i planlægningen af forløbet gjort mig overvejelser omkring såvel struktur for indhold, mål og
rammer, og har derfor anvendt Himm og Hippes relationsmodel, også kaldet ”Helhedsmodellen”. Jeg har
samtidg anvendt Illeris’ videreførelse af Kolbs didaktiske model, idet den på glimrende vis illustrerer
hvordan det kan give mening at gå ind og arbejde problemorienteret, og med udgangspunkt i den lærende,
ikke i underviseren. Jeg uddyber herunder modellernes relevans.
4.1.1 Den didaktiske relationsmodel
Den didaktiske relationsmodel af Himm og Hippe indeholder 6 grundlæggende faktorer der alle spiller en
rolle når der skal tilrettelægges et undervisningsforløb. De 6 faktorer er:
Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål
62 En introduktion til det kvalitatitve forskningsinterview, Steiner Kvale, Hans Reitzels Forlag, s. 159-165
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
32
Indhold Læreprocessen Evaluering
Kort omkring de 6 faktorer:
4.1.1.1 Læringsforudsætninger
Læringsforudsætninger defineret som:
De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer eleven har på forskellige områder i forhold
til den aktuelle undervisning.
Det essentielle i relationsmodellen er netop relationer. Hver gang man foretager en ændring omkring en af
faktorerne, påvirker det de andre faktorer. Et konkret eksempel på dette har været øvelsen 2 den anden
dag i forløbet med heste-assisterede læring, hvor jeg stadig var i fasen hvor jeg forsøgte at fornemme hvad
de enkelte deltagere kunne overkomme rent kognitivt.
Jeg oplevede, at en af deltagerne gav udtryk for at han ikke forstod øvelsen. Jeg forsøgte derpå at
omformulere ved at anvende andre ord, og fik samme tilbagemelding, hvorefter jeg antog at øvelsen var
for abstrakt og som respons valgte at ændre øvelsen til en meget konkret opgave, hvilket fungerede fint.
Man kan dermed sige at den lærende kom med andre forudsætninger abstraktionsmæssigt, end jeg havde
forventet, og jeg derfor var nødt til at reagere og justere på indhold og mål i selve øvelsen. Det påvirkede
samtidig læreprocessen, som gjorde at jeg et øjeblik blev nødt til at tænke og vurdere, og rammerne hvor
hesten blev brugt på anden vis. Endelig har det påvirket evalueringen, idet jeg har noteret hændelsen og
ændret i forløbet efter oplevelsen. Det kan også have påvirket den deltagendes evaluering, i det øjeblik
hvor han ikke forstod hvad øvelsen gik ud på, eller hvad hans opgave var. Han kan f.eks. have følt sig
”forkert”, ”misforstået”, ”langsom” eller lignende, eller han kan – mere berettiget – have valgt at antage at
jeg ikke var helt forberedt på den lærendes forudsætninger.
Vi talte efterfølgende om hændelsen som læreproces, idet jeg redegjorde for at jeg faktisk ikke helt var klar
over hvilke forudsætninger deltagerne kom med i forhold til måden at tænke konkret eller abstrakt, og jeg
søgte dermed at tage konsekvensen for ændringen på ”mit bord”. Samtidig søgte jeg at bevare
tillidsrelationen ved at sikre at han fik udbytte af erstatningsøvelsen.
4.1.1.2 Rammefaktorer
Rammefaktorer defineret som:
”Rammefaktorer er forhold som kan fremme eller hæmme undervisning og læring på mange forskellige måder”
Netop rammefaktorerne spiller i vores forløb en fantastisk vigtig rolle, idet det høje forsvarsberedskab som er PTSD diagnosens symptomer, betyder at deltagerne reagerer med alle sanser vakt.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
33
I vores rammer omkring Dronninglund Slot og Hovedgaard, har de responderet positivt på den smukke natur, de smukke omgivelser, hestene der græsser, de gamle bygninger og den daglige forplejning fra kokken. Vi har søgt at fremme læringen ved at skabe ro og en atmosfære af fredfyldthed og benyttet os af hele billedet på ”noget bestående”. At tillægge det betydning at slottet er 400 år gammelt, og at der har været heste på stedet i stort set alle årene. At man indgår i noget der er større og blivende, og at det kan sætte perspektiv på ting.
4.1.1.3 Mål
Mål defineret som:
”Målene siger noget om hensigten med undervisningen”
Vi har været meget specifikke omkring målsætningen i vores introduktion ved forløbets begyndelse, blandt andet ved at redegøre for symptomerne ved diagnosen; det høje forsvarsberedskab, og udfordringerne med at arbejde med forsvarsmekanismer. Vi har talt om det eksperimentelle i at anvende heste til arbejdet med forsvarsmekanismer, og derigennem fået gensidig forventningsafstemt hvilke succeskriterier vi arbejder for. Vi har afstemt at ”worst case” var 14 dage på et slot i selskab med andre tidligere udsendte, heste og god mad, og at ”best case” kunne være en åbning til at arbejde bevidst eller ubevidst med at få opmærksomhed på og sænke forsvarsmekanismerne kropsligt.
4.1.1.4 Indhold
Indhold defineret som:
”indholdet udtrykker hvad undervisningen drejer sig om”
Vi har inden kursusforløbet udleveret programmet for alle dagene, idet der er tale om en gruppe, som har behov for at have tryghed i at kende indholdet. Vi har i selve indholdet skabt en vekselvirkning imellem hesteassisteret terapi / læring, samtaleterapi og sanselighedsøvelser samt meditation. Aftenerne er indgået som en del af programmet, hvor de deltagende har lavet bålaftener og gennemgået dagens indhold og læring, samt udtrykt spørgsmål til indholdet.
4.1.1.5 Læreprocessen
Læreprocessen defineret som:
Læreprocessen definerer hvordan læringen skal foregå”
I vores læreprocesser er der fra begyndelsen lagt op til en ligeværdig dialog mellem behandlerholdet og de deltagende. Det samme har gjort sig gældende for dialogen imellem de deltagende og hestene, hvor selv metodikken er at skabe grundlaget for at kunne overføre dialogen og læreprocessen, metaforisk til relationer mellem mennesker.
4.1.1.6 Evaluering
Evaluering defineret som:
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
34
”Evaluering af undervisningen”
Der har ikke i vores forløb været tale om nogen form for ”undervisning”, hvilket jeg vil komme ind på omkring brugen af Illeris’ videreførelse af Kolbs didaktiske model.
Vi har valgt at vurdere evalueringen på løbende udsagn fra deltagerne igennem forløbet, og i en kort kvalitativ undersøgelse efter første uge, i forhold til indhold, fordeling og rammer inden gennemførelse af anden del.
Den skriftlige evaluering har vist at de deltagende havde sværest ved opfølgende samtale i det kliniske rum med psykoterapeut, og havde svært ved at se relevansen. De ønskede desuden mere individuelt arbejde med hestene, og mindre gruppebaseret arbejde med hestene.
For min egen evaluerings vedkommende, har jeg gjort mig overvejelser om hvordan jeg skal anvende deltagernes evaluering.
I det overordnede perspektiv er jeg bevidst om at det at samtale i det kliniske rum med psykoterapeut er hvad man kan betegne som ”den svære samtale”, mens arbejdet med hestene og efterfølgende gåtur med psykolog i skoven og ved søen, opfattes som en ”forlængelse” af det at arbejde med hest.
Samtidig er jeg klar over at det er nogle forskellige niveauer vi arbejder på, og at det giver mening at få fat i kropsligheden (BAT), den samtaleterapeutiske refleksion som følge af arbejdet med hestene og kropsligheden, og den kognitive adfærdsterapi.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
35
4.1.2 Illeris videreførelse af Kolbs didaktiske model
Forløbet ligger i sin opbygning op af Illeris didaktiske model63, som illustreret herunder.
5 Designforløb
Øvelserne er opbygget over tema, ventet psykisk effekt, ventet kropslig effekt og forventet tilstand /
udbytte, idet jeg på forhånd forsøger at tænke mig frem hvilken tilstand deltageren er i, og hvilken vi
ønsker at han skal kunne opnå.
5.1 Dag 1 – Introduktion
Øvelsen for første dag har haft sigte på at være en introduktion til det at arbejde med hestene (og
derigennem indirekte arbejde med mig), og har primært været en heste-assisteret læring frem for en
terapi. Jeg har præsenteret hestene for deltagerne og forsøgt at skabe tryghed (Drivkraftdimensionen64)
ved at synliggøre hvordan man kan røre dem over hele kroppen, og hvordan man kan aflæse hvordan de
kommunikerer; ørernes stilling, hovedets position, halsens drejning, ryggens bue, halens løft, benenes
stilling osv.
Anvendelsen af Illeris’ didaktiske model, styrker grundlaget for at arbejde med en divergerende65 og
akkomodativ erkendelse for den tidligere udsendte med PTSD, i forhold til dennes ”låste” udgangspunkt
omkring konsekvenserne af forsvarsmekanismer som de virker når personen ikke selv har bevidsthed eller
styring på dem.
Samtidig harmonerer modellen med min beskrevne tilgang til at anvende kombinationen af Carls Rogers
indre motivation til ændring af adfærd og John Deweys erfaringspædagogik og pragmatiske tilgang, som
understøtter at vi lærer gennem noget ”vi gør”, altså et projekt- og problemorienteret udgangspunkt, hvor
det er deltageren der arbejder aktivt med sin problemstilling.
63Seks aktuelle læringsforståelser, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, 1995, s. 131 64
Læring, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, s. 39 65 Divergent tækning – tankevirksomhed rettet mod forskellige opfattelser og kreative idéer – Psykologisk Leksikon.
Illeris didaktiske model:
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
36
6 Designforløb
6.1 Dag 1 – introduktion til arbejdet med hest
De kreative tanker bag introduktionen til den heste-assisterede læring kunne illustreres således:
Tema Ventet psykisk effekt Ventet kognitiv refleksion (CBT)
Forventet adfærd
Udgangspunkt Mangle tillid (til både hestene og personen med hestene – undertegnede)
Angst, frygt Dårlig erfaring med at skabe relationer
Holde afstand
Øvelse (oplevelses-orienteret læreproces)
Fornemmelse af at hestene faktisk har et non-verbalt kropssprog
Beroliget, støtter sig op af de andre deltagere
Nysgerrighed, motivation, lyst til at afprøve..
Turde nærme sig hesten (1 meter afstand)
Læring efter øvelse
Refleksion – ”hvis den ikke sparkede og bed i dag.. ”
Mindre angst i forhold til næste lærings session
”Måske jeg klarer mig igennem opgaverne”
Intimdistancen mellem hest og deltager er mindre
6.2 Dag 2 - Etablering af relation
Anden dag i forløbet er bygget på individuelt arbejde, for at give hver deltager fornemmelsen af at kunne
opbygge en en-til-en relation til hesten. Temaet var etablering af relation (deltagerens til hesten, men også
via hesten til mig og psykologen, som overtog efterrefleksion under gåtur med den deltagende.
Vi ved fra første dag, at deltageren forsøger at holde afstand (1 meter til hesten og 2 meter til mig), og
målsætningen har derfor været at opnå en tilstand hvor han har sænket sine forsvarsmekanismer, er i ro og
kan være med hesten.
Fra denne ”ønsketilstand” har jeg forsøgt jeg at skabe en øvelse, der går på at deltageren skal mærke sig
selv, åndedræt, tyngdepunkt kropsligt, røre ved hesten, mærke at dens forsvar er oppe, se hvordan den ser
ud når jeg har hjulpet dens forsvar ned (berolige plus sænke hestens hoved), og derpå fået en konkret
øvelse hvor han har skullet lægge grime og tov på hesten og gå lidt med den.
Derved har deltageren oplevet at hesten har fulgt ham, at den har haft tillid og ikke gjort modstand.
Øvelser afsluttet. Jeg har oplevet at deltagerne i forhold til hesten har udtrykt glæde, overraskelse, sagt at
de er ”i ro”, og at de bagefter har rørt ved hesten og kropsligt set mere afslappede ud.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
37
Den terapeutiske målsætning og udbytte i forhold til øvelsen:
Tema Ventet psykisk effekt Ventet kropsorienteret effekt (BAT)
Forventet tilstand/ udbytte
Udgangspunkt Mangle tillid Højt forsvarsberedskab, flugtinstinkt, angst
Hjertebanken, spændinger, kort vejrtrækning
Søger at undvige / holde afstand
Øvelse (oplevelses-orienteret terapi)
Konstrueret terapeutisk øvelse: Fokus på åndedræt (dybe vejrtrækninger) Fokus på tyngde (Mærke krop og fødder) Hånden på hestens ryg, (mærke varmen og aktivere sanser) Mærke sitren under hestens hud (sanser aktiveret) Mærke hestens åndedræt gennem dens ryg (udveksle non-verbalt)
Opleve at mærke sig selv, i live, håb, at der er mening
afspænding, glæde Ro, kan være i øvelsen uden flugtaktivering = sænkede forsvars-mekanismer
Læring efter øvelse
Ny uventet situation Mulighed for at huske åndedræt og tyngde, genkalde at kunne føle tillid, ro og glæde
Øve og genanvende, lade ”læringen” / fornemmelsen ”sidde” i kroppen
Mindre behov for isolering
Den læringsmæssige målsætning og udbytte i forhold til øvelsen med hesten:
Tema Ventet psykisk effekt Ventet kognitiv refleksion (CBT)
Forventet adfærd
Udgangspunkt Mangle tillid Angst, frygt Dårlig erfaring med at skabe relationer
Holde afstand
Øvelse (oplevelses-orienteret læreproces)
Etablere relation Opleve ny kompetence, uventet, ro, glæde
Er i stand til at etablere relation til levende væsen – at tro på – og vække tillid
Være sammen i relationen
Læring efter øvelse
Metaforisk overførsel – ”hvis jeg kan etablere relation til en hest..”
Opleve nyt håb, mening, at der er mere..
”Måske der er mennesker der er værd at have tillid til – måske jeg kan skabe / re-etablere
Søge mindre grad af isolering
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
38
6.3 Dag 3 – Nærvær - formiddagsøvelse
Tredje dag har jeg sat et program sammen hvor deltageren skal være alene med hesten i 45 minutter. Han
kan vælge at være alene med den i indhegningen, eller at gå en tur med den / sidde på banen og være med
hesten. Derved er det deltagerens egne succeskriterier og målsætning der bestemmer udfaldet. De
arbejder individuelt og der er kun hesten, deltageren og jeg selv tilstede. Jeg trækker mig lidt ud af billedet
og sidder på en stol ved stalden. Deltagerne vælger selv om de vil tale med hesten, eller være stille. Jeg
fortæller dem at sådan en hest faktisk er god til at lytte, og at den kan rumme at høre alt det som man kan
synes er for svært eller voldsomt at fortælle et andet menneske.
Tema Ventet psykisk effekt Ventet kropsorienteret effekt (BAT)
Forventet tilstand/ udbytte
Udgangspunkt Forventning, er i ro Lavt forsvarsberedskab
Lav spænding, afslappet
Er i ro
Øvelse (oplevelses-orienteret terapi)
Konstrueret terapeutisk øvelse: Være med hesten i 3 kvarter – alene – på fold, eller i grime og tov, gå en tur på træningsbanen eller sidde / mulighed for at fortælle den sin historie
Opleve at mærke sig selv, fortrolighed, varme, imødekommenhed fra hesten
afspænding, glæde Ro, kan være i øvelsen uden flugtaktivering = sænkede forsvars-mekanismer
Læring efter øvelse
Ny situation, nyt billede Mulighed for at huske åndedræt og tyngde, genkalde at kunne føle tillid, ro og glæde
Øve og genanvende, lade ”læringen” / fornemmelsen ”sidde” i kroppen
Mulighed for at der er kommet ”orden” på tankerne / har fået fortalt sin historie, jf. teorien bag narrativ adfærdsterapi.
6.4 Dag 3 - Åbne for dialog (eftermiddagsøvelse i team)
Eftermiddagens øvelse er at arbejde i team i lighed med det samarbejde gruppen allerede kender til
gennem en fælles referenceramme fra forsvaret. Gruppen får en konkret øvelse, hvor en hest skal ledes
over en forhindring (en presenning på jorden) uden grime og uden tov; altså udelukkende gennem
kropssprog. De får tildelt roller og kan arbejde kognitivt med deres kommunikation. Den ene må tale
verbalt, den anden må anvende sit kropssprog, den tredje må røre ved hesten fysisk.
Det lykkes gruppen at føre hesten over forhindringen ved hjælp af dialog alene, og vi taler efterfølgende
om frustrationen undervejs, og opridser punkterne hvor hesten går i forsvar. Vi diskuterer derpå hvad det
har kostet hesten at opgive sit forsvar hver gang (at den f.eks. må stole på dem), og hvad den har vundet
ved at opgive det (ro, ros, omsorg, fysisk berøring). Det er hele tiden deltagerne der fortæller mig hvad de
ser. Når jeg er uenig, korrigerer jeg ikke. Det er deres subjektive vurdering der er interessant – ikke min.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
39
6.5 Dag 4 – Åbne for dialog
Jeg har oprindeligt sammensat et program for dag 4 formiddag, hvor deltageren skal åbne for dialogen ved
rent faktisk at interagere med hesten og begynde at forlange noget af den. Men dagen før har jeg gjort mig
nogle overvejelser om at ændre målsætningen. Det er nogle tunge emner de arbejder med, og man
fornemmer lidt tristhed og træthed. Behandlerteamet ændrer derfor på programmet og kobler
sansearbejdet sammen med hestearbejdet om den fjerde dag om formiddagen. Vi flytter frokosten ud af
rammerne på slottet, og sætter temaet ”lethed” på dagsordenen.
Må man f.eks. smile og grine når man er syg? Hvordan får man lyst til leve? Hvornår føler man sig i live? Vi
lader deltagerne arrangere bål og lave frokost af kylling på spyd. Imens er hestene omkring os. Vi har lavet
”fingermaling” af natursæbe med frugtfarve, og deltagerne får opgaven at bruge deres sanselighed og lade
drengedrømmen tage over – lave en indianerhest. De får en fredspibe, og stopper den med tobak, ryger
piben og dekorerer hestene. Der bliver ikke talt meget imens. De ser ud som om de ikke helt ved om de
synes det er for grænseoverskridende, men beslutter sig for at gå ind i opgaven og maler hestene med blå,
lilla, røde, gule og hvide mønstre over hele kroppen. Derpå hygger de sig med frokosten og er med til at
spule hestene rene igen med slangen.
Jeg spørger deltagerne om det er lige på kanten at sætte rammerne således for voksne mænd? De
udtrykker stor tillid og udtaler at det føles som om verden er ude af kontekst i netop disse rammer.
Tema Ventet psykisk effekt Ventet kropsorienteret effekt (BAT)
Forventet tilstand/ udbytte
Udgangspunkt Tunghed / depression tristhed Kropssprog tungt, langsomt, snublende
Tager ikke initiativ, taler ikke, smiler ikke
Øvelse (oplevelses-orienteret terapi)
Konstrueret terapeutisk øvelse: En mand og hans hest – sanselighed og drengedrøm – mal hesten, være i naturen med frokosten, piben som er maskulin, identitet, nærvær
Opleve at mærke sig selv, i live, håb, at der er mening, at det er ok at have det sjovt, at lege
afspænding, glæde Lidt lettere humør
Læring efter øvelse
Ny uventet situation Mulighed for at huske letheden kognitivt
Øve og genanvende, lade ”læringen” / fornemmelsen ”sidde” i kroppen
Mindre behov for isolering / ændret følelse af identitet i dette øjeblik – føle sig mere som andre, ikke så fremmedgjort
6.6 Dag 5 - Anvendelse af forsvarsmekanismer
Dag 5 er hovedsageligt en kognitiv øvelse, som jeg gør mig forhåbninger om kan øge bevidstheden om egne
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
40
forsvarsmekanismer og måske resultere i en læring, som kan ”sætte sig i kroppen”. Deltageren står i en ring
på en meter i diameter. Hesten er i grime og tov. Vi taler om rammerne for øvelsen, og drøfter hvorvidt
forsvarsmekanismen er ven eller fjende? Deltageren siger at det afhænger vel af om det fungerer normalt?
I så fald er forsvaret jo en ven. Jeg spørger deltageren om vi kan ”lege” at hesten er hans forsvar? Grunden
til dette er at han og hesten på nuværende tidspunkt har etableret en relation, og at det vil være muligt for
ham at opfatte hesten som ”en ven”. Jeg spørger derpå om en bestemt situation, hvor han ved at hans
forsvar vil slå ud, og beder ham fortælle mig hvor jeg skal ”anbringe” hesten (metaforisk hans forsvar) mens
han bliver ”hos sig selv” – i ringen.
Derpå beder jeg ham trække hesten så langt ”hjem” til sig som han tror det ville være muligt at sænke
forsvaret. Endelig spørger jeg ham om han kunne tænke sig at mærke hvordan det er, hvis man forestiller
sig at hesten er helt ”hjemme hos ham og forsvaret er sænket?
Han trækker derpå hesten helt ind i ringen, så den står med sine forben derinde. Han arbejder med hesten
til den sænker hovedet, og dermed sænker sit forsvar. Han bliver stående så længe han har lyst og mærker
hvordan det er fysisk at forestille sig at man har sænket sit forsvar og er tryg i at have det ”hjemme hos
sig”.
7 Etik
Med henvisning til Niels Thomassens 66, hvor han behandler kommunikationsetiketten, har jeg overvejet
hvorledes man kan arbejde indenfor dette felt med personlige forhold, og stadig uddrage en læring, der
giver anledning til at drøfte metoden. Han drøfter blandt andet hvordan normer skal anvendes, og jeg
finder med hans henvisning til hans kommunikationsetik sikkerhed i at jeg med anonymisering af gruppen,
og med en afgrænsning fra henvisninger til fortrolige udtalelser, som ikke har nogen relevans for
metodeværdi, kan sikre mig at undgå moralkonflikter og lægge mig op af kodeks for hvordan normerne bør
anvendes.
Omkring det at anvende denne case og konstruktion af designforløbet som grundlag for dette projekt, har
jeg efter aftale og accept anonymiseret deltagerne, og behandlet dem under et som gruppe.
Der er tale om en ekstremt sårbar gruppe, og som jeg i optakten i mit forløb bliver gjort opmærksom på fra
flere sider fra etablerede behandlere, ville rigtig mange vælge ikke at røre denne gruppe med andet end
evidensbaserede behandlingsmetoder, og i flere tilfælde selv ikke med disse.
Læren om hvad der er tilladt og ikke tilladt, og som i forskningsetikken beskrives som ”omgang med
hinanden”, hvor grundtanken er ikke at krænke eller skade andre, har i denne sag ligget ekstra meget på
sinde, både i forhold til at udveksle information med deres tilknyttede behandlere, og i forhold til at
sammensætte et forløb, hvor det ikke er mine succeskriterier men de deltagendes, som har været i fokus.
Sidstnævnte har ikke voldt store vanskeligheder. Netop arbejdet med hestene giver på så mange niveauer,
uanset hvilken den deltagende vælger at gå ind i, en stor glæde og bekræftelse på at heste kan noget med
66 Etik, En Introduktion, Niels Thomassen, Gyldensdals Forlag, 1993.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
41
mennesker. Winston Churchill er kendt for at have udtalt: ”There is something about the outside of a horse
– that is good for the inside of a man”.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
42
8 Konklusion
Hvordan vil første del af et behandlingsforløb for tidligere udsendte soldater med PTSD baseret på heste-
assisteret læring / terapi kunne opbygges på en måde, der indeholder en nyhedsværdi baseret på
eksisterende viden om behandlingsmetoder?
Svar:
Efter gennemførelse af første del af forløbet med anvendelse af heste-assisteret læring og terapi, vil jeg
gerne konkludere og opsummere det gennemgåede.
Eksisterende behandlingsmetoder tager deres udgangspunkt i psyko-sociale behandlingsmetoder som
”kognitiv adfærdsterapi”, ”narrativ eksponeringsterapi” og ”kropsorienteret terapi”. Med evidensbaseret
baggrund i at ”kropsorienteret terapi” viser dobbelt så effektive resultater som de andre metoder, har jeg
valgt at tage udgangspunkt i et læringsrum, som indeholder det fysiske aspekt og som giver mulighed for at
lade den lærende ”eksperimentere” frem for at blive behandlet.
I modsætning til eksisterende behandlingsmetoder, har jeg valgt at tage udgangspunkt i at anvende et
læringsteoretisk perspektiv frem for et rent psykologisk perspektiv, i forhold til at arbejde innovativt med
behandling af PTSD. Herunder har jeg konkret behandlet Deweys erfaringspædagogik; hvor Deweys 5 faser
giver mulighed for at afprøve, fejle, sammenholde information, skabe tese og ny læring. Endvidere har jeg
anvendt Kolbs læringscirkel, hvor en konkret oplevelse gennem refleksion kan begrebsliggøres abstrakt og
resultere i aktiv praksisafprøvning og endelig Peter Jarvis læringsmodel fra 1987, hvor han arbejder med
muligheden for at den lærende kan genkalde sig det lærte, når han møder en situation eller gør sig en
erfaring som minder ham om læringssituationen.
Læringsmæssigt har jeg med udgangspunkt i blandt andet Illeris’ didaktiske model konkluderet at man med
henblik på at skabe en akkomodativ læring / bevidsthed for den tidligere udsendte, med fordel kan lade
den tidligere udsendte lære ”ved at gøre”, og derigennem skabe grundlaget for divergent læring omkring
sænkning af forsvarsmekanismer. Samtidig har jeg søgt at opretholde en balance mellem de deltagende og
behandlerteamet, hvor behandler og deltager har en ligeværdig dialog, og hvor refleksionen tager sit
udgangspunkt i den oplevelsesorienterede læring, og ikke i den dagsorden som behandleren måtte sætte.
Jeg har søgt at opbygge forløbet didaktisk med baggrund i Illeris didaktiske model for problemorienteret
læring, så de tidligere udsendte har kunnet indgå aktivt i øvelser med heste-assisteret læring og terapeutisk
relaterede øvelser, og derigennem har kunnet få udbytte i forhold til deres tilstand; refleksivt på det
bevidste plan (kognitive), sanseligt på det ubevidste plan og kropsligt på det fysiske plan.
Jeg har ikke opbygget forløbet for at skabe en nyhedsværdi – det vender omvendt – med baggrund i
Tanggaards tanker omkring kreativitet, bygger nyhedsværdien på viden fra eksisterende
behandlingsmetoder og har formålet at skabe livskvalitet med PTSD og evt. en åbning mod bedre og mere
resultatgivende behandling.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
43
Samtidig vil jeg konkludere at man med baggrund i Preben Bertelsens antropologiske tilgang kunne
overveje, om en værdifuld kreativ proces også kunne være at give den PTSD ramte øget livskvalitet i
behandlingsperioder, på trods af at metoden ikke nødvendigvis giver permanent mindsket
belastningsreaktion, og stiller derfor spørgsmålstegn ved det videnskabelige udbytte af at måle på før-efter
effekt?
Jeg kan kvalitativt opsummere på baggrund af tilbagemeldingerne fra de deltagende, at det foreløbige
forløb har givet dem udbytte på det de opfatter som livskvalitet; at være i ro, finde glæde, kontakt til
hestene, opleve at de kan etablere relationer, at de kan tage initiativ og lykkes med det. Dermed oplever de
et udbytte på det bevidste plan og på det fysiske plan.
Om det har givet udbytte på det ubevidste plan, som er der hvor det autonome nervesystem styres fra, har
vi til gode at se. Vi arbejder videre i opfølgningsforløb og igen i uge 35, men måske allervigtigst har
deltagerne selv fået redskaber og bevidsthed om hvad de kan sætte i værk når de kan mærke
angstanfaldene nærme sig. Dvs. at de i deres vågne timer har redskaber, og giver udtryk for at bruge disse.
Søvnløsheden, mareridtene og de mange opvågninger over natten kan ikke styres med bevidstheden. Der
er det mit håb at de tidligere udsendte kan starte en positiv cirkel ved at genkende situationen når de
befinder sig i den, og bruge deres vejrtrækning og afslapningsøvelser (tyngdepunkt nedad) til at finde ro og
balance, og at den tillid der er etableret og som gør dem i stand til at arbejde med deres
forsvarsmekanismer, kan give grundlaget for at der er motivation til at arbejde videre med den kognitive
adfærdsterapi og samtaleterapi.
Underspørgsmål i problemformuleringen: ”Herunder, hvordan vil der kunne sættes rammer op for
øvelserne i den heste-assisterede læring / terapi i forhold til at arbejde primært kropsorienteret, og
sekundært kognitivt adfærdsterapeutisk?”
Svar:
Jeg har erfaret, at de rammer for øvelser som jeg har fået sat op for første uge af forløbet er værd at
gentage, når og hvis vi modtager et nyt hold. At det giver mening at arbejde med øvelser indenfor
introduktion af hestene, etablering af relation, arbejde med nærvær, åbning af dialog, lyst til at lege og
være, og endeligt arbejde med bevidsthed og genkendelse på forsvarsmekanismer.
Jeg har fået lejlighed til at afprøve gennem egen læring, at arbejdet med hestene giver mulighed for at
arbejde kreativt på en række spektre, hvor der stadig er tid til at fornemme hvor den deltagende er, under
selve øvelsen, og at det er muligt at ændre i øvelsen om nødvendigt, dog med tanke for at udbyttet så
bliver et andet, jf. mine overvejelser i forhold til Himm og Hippes relationsmodel.
Jeg må konkludere at der er noget der tyder på, at jeg for gruppen ”tidligere udsendte” er blevet bekræftet
i at det er muligt at arbejde med et læringsteoretisk udgangspunkt i samarbejde med behandletteamet af
psykolog og psykoterapeut. Jeg vil ikke kunne bekræfte denne antagelse endeligt, før afsluttende
evaluering med kvalitative spørgeskemaer efter uge 21, og igen efter uge 35. Endelig kan en evaluering
efter et år være relevant.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
44
Der er tale om en gruppe, som for en stor dels vedkommende har mistet tilliden til andre mennesker og til
dem selv, og det tyder på at de vil have svært ved at arbejde primært kognitivt, uden at der først er
etableret en base for tillid.
Vi har som behandlerteam drøftet, om grunden til at vi er nået så langt med de tidligere udsendte på en
uge, er at hestene har banet vejen for os, og etableret en tillidsfyldt base, og at vi har fået den implicit via
omgangen med deltagerne og hestene.
Det vil vi vide mere om, når forløbet og senere opfølgning er gennemført, og deltagerens evaluering er
gennemgået og sammenholdt med alternative behandlingsmetoder med udgangspunkt i samme
diagnosticeringsvurdering.
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
45
9 Litteraturliste
Litteratur Titel Forlag / udgiver År Forfatter Artikel Haves: psykisk skadede
soldater – ønskes: traumecenter
Jyllandsposten 2010-07-08 Asger Westhlars Nørgaard Pedersen
Faglitteratur En introduktion Gyldendals Forlag 1993 Niels Thomassen
Faglitteratur En introduktion til det kvalitative forskningsinterview
Hans Reitzels Forlag
2004 Steiner Kvale
Leksikon Psykologisk Leksikon Hans Reitzels Forlag
2005 Henry Egidius
Faglitteratur Kreativitet skal læres Aalborg Universitetsforlag
2008 Lene Tanggaard
Faglitteratur Erfaring og Opdragelse Christian Ejlers Forlag
1974 John Dewey
Faglitteratur Læring Roskilde Universitetsforlag
2006 Knud Illeris
Faglitteratur Situated Learning Gyldendal 1991 Lave & Wenger
Faglitteratur Kvalitative Forskningsmetoder
Dansk Psykologisk Forlag
1996 Emil Kruuse
Faglitteratur Indlæring og Pædagogik Roskilde Universitetsforlag
1970 Thomas Nissen
Rapport Medicinsk Teknologivurdering (2008) Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge.
Region Syddanmark
2008 Region Syddanmark. Rapporten er blåstemplet med forord af Peter Berliner, Lektor, mag. art. ved Københavns Universitet
Faglitteratur Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser
Roskilde Universitetsforlag
2007 Knud Illeris, Peter Jarvis, Etienne Wenger, Yrjö Engeström, Jack Mezirow, Thomas Ziehe
Faglitteratur Pragmatism as Post-postmodernism – Lessons from John Dewey
Fordman University Press
2007 Larry A. Hickman
Faglitteratur Læring i praksis i et sociokulturelt perspektiv
Bogforlaget Prisma / Hans Reitzels Forlag
2000 Roger Saljö
Faglitteratur Dewey – Beginners Guides
Oneworld Publications
2008 David Hildebrandt
Faglitteratur John Dewey, Confusius, and Global Philosophy
State University of New York Press
2004 Joseph Grange
Faglitteratur Demokrati og Uddannelse
John Dewey
Faglitteratur Principper for offentlig innovation
Digmann, Bendix, Jensen og Engholm
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
46
10 Bilag 1
Forløb uge 19
Mandag
9-10 Ankomst, velkomst, præsentation, morgenmad
10-11 Fremvisning af værelser, konferencerum, samtalerum, stald og heste
11-12 Introduktion – Jette omkring forløbet og det at anvende heste, Maria omkring meditation
12-13 Frokost
13-15 Intro til arbejde med heste, første kontakt til heste – at tage sig tid / observere - Jette
15-17 Afslapning
17-18 Udfyldelse af skema omkring den enkeltes PTSD (udfylder selv, både kvantitativt /kvalitativt)
18-19 Middag slottet
19-21.30 Præsentation af Birgit, Psykoterapeut og Lone, familiekonsulent
Tirsdag
8-9 Morgenmad
9-12 Arbejde med hest individuelt – Jette (3*45 min) Samtale og gåtur efterfølgende – Maria (3*45 min)
Etablere relation (observere, kontakte, bruge kropssprog, insistere, være med).
12-13 Frokost
13-15 Afslapning – selv disponering
15-17 Gennemgang af case i Tårnværelset - Maria
17-18 Meditation for gruppen i Tårnværelset – Maria (rum på slottet)
18-19 Middag
19-20 Afslapning – selvdisponering
19-22 Kaffe over bålsted / samtale / hestene er med, Lone er til rådighed til samtale
Onsdag
8-9 Morgenmad (gruppen spiser selv)
9-12 Arbejde med heste individuelt (3*45) – Jette Samtale og gåtur efterfølgende (3*45) – Maria
Nærvær / tillid (observere, kontakte, sanse, være med, hos og nær)
12-13 Frokost
13-16 Arbejde med hest gruppe
16-18 Om forsvarsmekanismer - refleksion
18-19 Middag
19-20 Meditation – Maria
20-22 Aftenfodre / være med hver sin hest (opmærksom på hestenes forsvarsmekanismer) + Lone medv.
Torsdag
8-9 Morgenmad (gruppen spiser selv)
9-12 Arbejde med heste individuelt – Jette (3*45) Samtale og gåtur efterfølgende – Maria (3*45)
Åbne dialog, forsvarsmekanisme, fysisk erfare andre veje non-verbalt, Maria tager over - italesætte
12-13 Frokost
13-14 Sansearbejdeog meditation - Maria
14-30-15.30 Birgit psykoterapeutisk samtale
16-17 Birgit psykoterapeutisk samtale
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
47
17.30-18.30 Birgit psykoterapeutisk samtale
18.30-19.30 Middag
19.30-20 Meditation – Maria udleverer mp3 fil med meditation, plus instruktion i hjemmemeditation
20-22 Lone er til rådighed til samtale
Fredag
8-9 Morgenmad (Maria og Jette spiser med gruppen)
9-12 Individuelle opfølgende samtaler med Birgit
12-13 Frokost
13-15 Arbejde med heste – Jette (3*30 min) Samtale og gåtur efterfølgende – Maria (3*30 min)
Aktivere forsvarsmekanismen, ring om sig selv, hesten er symbolik, gøre fjende til ven
15-16 Kaffe, kort spørgeskema og kort om forløbet uge 21, afrejse
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
48
11 Bilag 2
Kort spørgeskema vedr. uge 19
Vi vil gerne forsøge at skabe bedst mulige rammer og indhold omkring vores kursustilbud til hjemvendte
soldater og vil derfor sætte pris på at høre jeres mening om forløbet i uge 19.
Du skal skrive dine bemærkninger til nedenstående punkter og gerne uddybe, om der er mangler, uklarhed
eller noget vi kan gøre bedre.
(Du kan tilføje flere linjer på bagsiden af papiret, hvis det bliver nødvendigt, husk blot at skrive bogstavet
ned på spørgsmålet - f.eks. Spørgsmål B: Jeg synes….”
1. Indhold: A) Introduktion til forløb (f.eks. beskrivelser, forklaringer, præsentationer, rundvisning)
B) Arbejde med hest og øvelser – Jette (f.eks. introduktion, forståelse af formålet, viden vedr.
omgang med hest, udbytte)
C) Arbejde med meditation, case og samtale – Maria (f.eks. introduktion, forståelse af formålet,
udbytte)
D) Arbejde med familiekonsulent - Lone (f.eks. introduktion, forståelse med formålet, udbytte)
E) Arbejde med psykoterapeut – Birgit (f.eks. introduktion, forståelse med formålet, udbytte)
F) Indhold i aftenprogram (f.eks. udbytte, rammer, aktiv medvirken)
G) Antallet af pauser (f.eks. varighed, placering i løbet af dagen, rygeforhold)
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
49
H) Alenetid/reflektionstid (f.eks. er der for lidt eller for meget, rammer, udbytte)
I) Dine forventninger generelt set (f.eks. dagslængde, aktiv medvirken, udbytte)
2. Fremadrettede tanker for det videre arbejde med dig selv.
Hvilke af følgende områder kunne du tænke dig at arbejde videre med efter forløbet:
Sæt kryds:
Bolig_____ Økonomi______ Arbejde______ Venner______ Familie______ Kæreste______
”SSOP” (Støt Soldater & Pårørende) har tilbudt økonomisk støtte til hjælp fra deres eksterne
konsulenter indenfor områderne: Økonomi, uddannelse, arbejde og pension.
Ønsker du at modtage vejledning fra en af SSOP’s konsulenter, indenfor et af disse områder?
Sæt kryds:
Økonomi______ Uddannelse______ Arbejde______ Pension______
3. Tanker omkring hvordan du vil bruge udbyttet fra kurset derhjemme?
J)
Vi ser frem til det videre forløb i uge 21.
Med venlig hilsen eXmplar
Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD
01. august 2011
50
top related