program dag 5 - ostenfeld|baden 3/slides... · 2020-03-31 · 1 introduktionsuddannelsei kognitiv...
Post on 11-Jul-2020
1 Views
Preview:
TRANSCRIPT
1
INTRODUKTIONSUDDANNELSE IKOGNITIV ADFÆRDSTERAPI
3. modul, dag 5v/ psykolog Niels Baden
Program dag 5
9.00 –10.20 Opsamling fra sidst
Feedback på hjemmearbejde – øvelse
10.20 – 10.40 Kaffepause
10.40 – 12.00 Depression
12.00 – 12.45 Frokost
12.45 – 14.10 Øvelser
14.20 – 14.30 Kaffe og kage
14.30 – 15.15 Flere øvelser
15.15 – 15.30 Afrunding på dagen
2
FEEDBACK PÅ HJEMMEARBEJDE
3
Øvelse (fra sidst): Hjemmeopgave
• Gå sammen to og to• Interview hinanden omkring 2. modul:1. Hvad kan du tage med dig fra modulet?
A. Hvordan kan du arbejde videre med det derhjemme?B. Hvordan kan du bruge det, indtil vi mødes igen?
2. Hvis du skulle afprøve, øve, eksperimentere med det derhjemme...A. Hvordan kunne du så gøre det?B. Med hvem, hvornår?
3. Hvilke barrierer kan du støde på?A. Ressourceknaphed, modvilje, hukommelse...
4
2
Feedback på hjemmearbejde
• Positiv feedback– Vær opmærksom på leveregler– Giv kredit og æren til klienten
• Undersøg klientens erfaringer med hjemmearbejdet– Hvad får du ud af dine oplevelser med...?
• Hvordan kobler det sig til sagsformuleringen?– Hvad fortæller det dig om din leveregel, at ...?
• Kan erfaringerne generaliseres til andre områder?– Hvordan kan du bruge det i andre sammenhænge?
– Hvad betyder det for din måde at tænke om ... på?
• Opmærksom på forklaringsstil (indre, stabil, global)
5
Feedback på adfærdseksperiment
• Relatér til sagsformulering– Vedligeholdende adfærd– Skemata– Leveregler– Med den erfaring, du har gjort dig, hvad tænker du så
om...?
• Relatér til målsætninger – Hvis du kan gøre sådan fremover, i andre situationer
også, hvad kan du så opnå?
– Kan dine erfaringer hjælpe dig tættere på målet?
6
Feedback ved non-compliance
• Undersøg barrierer for hjemmearbejde - om der er negative tanker eller antagelser forbundet med opgaverne– Kan vi prøve at undersøge, hvad der gjorde, at du ikke har fået det lavet?
– Indsigten i disse tanker kan være lige så værdifulde som hjemmearbejdet...
• Eller var det for svært/ambitiøst?– Problemløs på næste uges hjemmearbejde– Undersøg ressourcer
• Tag ansvaret– Det er dig som terapeut, der skal sikre matchet med klienten.
OBS: Spring aldrig over feedback. Vis, at hjemmearbejdet er vigtigt! Og brug det som en hver anden information.
7
Øvelse: Feedback på hjemmearbejde
• Gå sammen 2 og 2 og giv hinanden feedback på jeres individuelle hjemmeopgave fra sidst
• Relater erfaringerne ved til f.eks.:– Hvad har du lært ved at lave opgaven?– Hvad siger det om dig, at du var i stand til at...?– Hvordan kan dine erfaringer bruges på andre områder?– Hvad betyder det for din måde at arbejde med ...?
• Undersøg non-compliance og/eller negative erfaringer (husk at være nysgerrig og interesseret)
• Design en fortsættende (eller ny) opgave med inddragelse af jeres feedback
8
3
9
DEPRESSION En folkesygdom
• 15-20% risiko i løbet af sin levetid
• Ca. 4-5% ramt lige nu (250.000 danskere)
• Kønsfordeling: Kvinder 2-3 gange oftere end mænd
• Ansvarlig for 80% af alle selvmord
Personlige omkostninger
• Ekstremt lidelsesfuldt, kan resultere i selvmord
• Nedsat livskvalitet
• Nedsat arbejdsevne
• Social isolation
Samfundsmæssige omkostninger
• Tabt arbejdsfortjeneste – sygedage, nedsat præstation, samt omkostninger til behandling– Samlet ca. 14 milliarder pr. år i DKK (2005)*– € 92 milliarder i EU (2010)**
• I 2004 blev depression vurderet til at være den 3. største økonomiske byrde i verden og den spåes til at blive den største i 2020 (WHO)– Foran hjerte/kar-sygdomme og cancer.
* Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet, Danske Regioner, marts 2009** Sobocki et al.: Cost of depression in Europe, J Ment Health Policy Econ. 2006 Jun;9(2):87-98
4
For få får behandling...
• Ca. 50% går ikke til læge– ‘Kan man få hjælp for det her?’
– ‘Jeg bør da kunne klare det selv’ (og ellers skamfuld)– ‘Det er ikke nødvendigt, det går nok over’
– ‘Hvis jeg går til lægen, så ramler det da først for mig’
• Hos lægen– Fokus på fysiske klager: ‘Jeg har tabt mig, sover dårligt,
nedsat energi, smerter...’
• Mænd: har evt. sværere ved at genkende symptomer (som tegn på depression), benytter sig mere af selvmedicinering, oplever det mere tabubelagt eller tager sagen i egen hånd...
Oversigt over oplæg
• Depression– Hvad er depression? – diagnose og symptomer– Forståelse af depression – årsager og mekanismer– Evolutionær vinkel på depression– Behandlingsstrategi ved depression
• Øvelser– At identificere vedligeholdende mønstre og lave aktivitetsplanlægning
– At udfordre depressive leveregler
14
HVAD ER DEPRESSION?diagnose og symptomer
Depression – en affektiv lidelse
• Forandring i stemningsleje
• Forandring i aktivitetsniveau
• Episodisk optræden
• De enkelte episoder kan ofte sættes i forbindelse med en begivenhed eller situation– Det vil sige: depression hænger tæt sammen med stress
5
Depressionsdiagnosen I
Ud fra ICD-10, WHOs diagnosesystem, anvendes følgende. I de seneste 14 dage, har du oplevet:
A: Depressive kernesymptomer
• nedtrykthed• nedsat lyst eller interesse• nedsat energi eller øget træthed.
Depressionsdiagnosen II
B: Depressive følgesymptomer
• nedsat selvtillid eller selvfølelse• selvbebrejdelser eller skyldfølelse• tanker om død eller selvmord• tænke- eller koncentrationsbesvær• agitation eller hæmning• søvnforstyrrelser• appetit- eller vægtændring
Depressionsdiagnosen III
Let depression: Du har mindst 2 symptomer fra A + mindst 2 fra B.
Moderat depression: Du har mindst 2 symptomer fra A + mindst 4 fra B.
Svær depression: Du har alle 3 symptomer fra A + mindst 5 fra B.
Graden af depression
• Let: Patienten er sædvanligvis påvirket af tilstanden, men vil oftest være i stand til at fortsætte med sædvanlige aktiviteter, herunder arbejde.
• Moderat: Patienten kan have vanskeligt ved at fortsætte sædvanlige aktiviteter.
• Svær: Symptomerne er til stede i udtalt og pinefuld grad med lav selvagtelse, skyldfølelser og ringhedsideer. Selvmordstanker og handlinger optræder hyppigt.
6
Sygdomsforløb
• Stor variation – ikke to depressioner er ens!
• Oftest ½-1 år ubehandlet• Ikke sjældent (ca. 20%) varer længere og kan blive kronisk – ender evt. ved selvmord
• 50% risiko for ny episode efter den første• 80% risiko for flere episoder efter den anden• Ubehandlet vil de senere episoder ofte blive tiltagende forværret
Depression – og ikke tristhed...
• Tristhed, sorg og krise er en forventlig reaktion på tab – af en person tæt på, af arbejde, ved økonomisk tab, ved sygdom...
• Ved klinisk depression optræder blandt andet:– Hukommelsesproblemer– Forvrænget tænkning/informationsbearbejdning– Koncentrationsproblemer– Svært ved at planlægge og tage beslutninger– Ligegyldighed, følelsesløshed
Men det kan være svært at skelne!
Vinterdepression
SYMPTOMER
• Tristhed, nedtrykt, dårligt humør• Hurtigere træt, mindre energi, • Behov for at sove mere• Appetit større
– særligt efter sødt, kulhydrater
BEHANDLING
• Lysterapi i 7-14 dage, 1 time ved 10000 lux• Virker for 75% af patienter – resten behandles medicinsk
eller med psykoterapi• Prøv generelt at komme ud og få lys – både i arb. og fritid.• Rejs sydpå!
Opsamling
• Depression er meget udbredt• Depression er en sygdom, og ikke blot tristhed
– Men grænsen kan være svær at etablere
• Depression kan være svær at genkende, for den fremstår meget forskelligt fra person til person
• For få får hjælp for deres depression, og det er ærgeligt, fordi...:
Behandling af depression er effektiv!!!
7
FORSTÅELSE AF DEPRESSIONårsager og mekanismer
26
Biologisk sårbarhedBiologisk
sårbarhed
Udefra-kommende
stress
Udefra-kommende
stress
Sygdom, hormonerSygdom,
hormoner
Svære vilkår i opvæksten
Svære vilkår i opvæksten
Sårbarhed og stress
Psykologisk
• Tab, nederlag, svigt i opvækst – lavt selvværd• Mangel på tilknytning, omsorg og autonomiBiologisk
• Familiær disposition – genetisk • Neurotransmittere (serotonin, kortisol)Sårbare personlighedstyper
• Perfektionisme, afhængighed, indadvendthedMetakognitiv teori: NAT-/ruminationstendens
Tidligere depression(er)
8
Sårbarhed og stress
• Sygdomstilfælde af alvorlig karakter– Blodpropper, kronisk sygdom, cancer
• Andre psykiske sygdomme
• Hormonelt – ved fødsel, overgangsalder
• Belastende begivenheder (varighed og styrke)– Ægtefælles død, utroskab, skilsmisse– Arbejdsliv (afskedigelse, for meget arbejde, manglende kontrol eller indflydelser, for meget ansvar)
– Bryllup, graviditet, fødsel– Ulykker og traumatiske oplevelser– Ændringer i døgnrytmen
… OG ALT MULIGT ANDET!
Udviklingen af depression
SÅRBARHED(Tidlige) erfaringer / biologisk
Negative skemata
Leveregler
Kritiske
hændelser
STRESS
DEPRESSION
Den kognitive triade i skemata
Negativ opfattelse af sig selv
Negative forventninger til fremtiden
Negative opfattelser af
omgivelser/andre
Aktive skemaer påvirker...
SkemaSkemaTankerTanker
AdfærdAdfærd
HukommelseHukommelse PerceptionPerception
FokusFokus
9
Aktive skemaer påvirker...
”Jeg er værdiløs”
”Det bliver aldrig
bedre”
”Jeg er værdiløs”
”Det bliver aldrig
bedre”
Negative automatiske tanker, rumination
Negative automatiske tanker, rumination
Passivitet, tilbagetrækningPassivitet, tilbagetrækning
Erindring af negative oplevelse, fiasko
Erindring af negative oplevelse, fiasko
Negativ og pessimistisk fortolkningsstil
Negativ og pessimistisk fortolkningsstil
Lægger mærke til fejl og de negative detaljer
Lægger mærke til fejl og de negative detaljer
Forvrænget forventning
(Det kommer til at gå galt!)
Forvrænget forventning
(Det kommer til at gå galt!)
Forvrænget perception
(De ser meget kritiske ud!)
Forvrænget perception
(De ser meget kritiske ud!)
Forvrænget fortolkning
(Jeg har lavet en alvorlig fejl!)
Forvrænget fortolkning
(Jeg har lavet en alvorlig fejl!)
Forvrænget hukommelse
(Det var en katastrofe!)
Forvrænget hukommelse
(Det var en katastrofe!)
Forvrængede skemata
(Jeg er ikke god nok, andre er bedre)
Kognitive forvrængninger
• Hæften sig ved det negative• Overgeneralisering• Overdrivelse af negative detaljer• Sort – hvid tænkning• Katastrofetænkning• Fra mulighed til garanti• Tankelæsning• Personalisering
Negativ forklaringsstil: indre, stabil, global
Den kognitive diamant
Tanker
Følelser
Krop
Adfærd
10
Tanker
Depressive tanker
Følelser
Krop
Adfærd
Jeg duer ikke til noget!Jeg er svag!Intet giver mening længere!Jeg har ingen fremtid mere!Andre gider mig ikke mere!Ingen vil hjælpe mig, verden er et koldt sted!
Depressive følelser
Tanker
Følelser
Krop
Adfærd
Tristhed
Tomhed
Skyldfølelse
Ked af det
Afmægtig
Hjælpeløs
Opgivende, ligegyldighed
Manglende lystfølelse
Depressiv krop
Tanker
Følelser
Krop
AdfærdTræthed
Ændret søvn
Ændret appetit
Svækket styrke
Udmattelse
Lavere smertetærskel
Depressiv adfærd
Tanker
Følelser
Krop
Adfærd
Nedsat aktivitetsniveau
Passiv
Indadvendt
Social isolation
Selvkritik
Bekymring (rumination)
Selvmedicinering
Emotionel undvigelse
11
Depressionens onde cirkel
• Der opstår en ond cirkel– Tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd påvirker hinanden negativt og selvforstærkende.
• Et ‘filter’, som verden ses igennem, og klienten handler efter, for at få den til at passe i det ‘skema’, som der er etableret i hovedet...
• Hvor blev de reelle problemstillinger af? Dem som udløste depressionen i første omgang...– Hvis de er svære at finde, er det tegn på, at klienten er deprimeret
– Tendens til emotionel undvigen fra de reelle problemer kan være et vigtigt fokuspunkt
EVOLUTIONÆR VINKEL PÅ DEPRESSION
Paul Gilbert
Compassion-Focused Therapy• 3. bølge af KAT• Fokus på medfølelse, omsorg, restitution...
• og forståelsen af vilkårene for dette i den vestlige verden befolket af vestlige mennesker med vestlige hjerner...
44
12
Hvad er mennesket for et dyr?
• Skabt til at overleve
– Vi reagerer hurtigt og automatisk på trusler med vrede og angst (kamp/flugt/frys)
DERFOR: Højtudviklet trusselssystem• Flokke med hierarki
– Brug for tilknytning, søge mage, forplantning– Livsnødvendigt ikke at blive udstødt af flokkenDERFOR: Sociale kompetencer og tilpasningsevne
• Yngelpleje
– For at overleve måtte vi udvikle os som art i form af mere komplekse hjernestrukturer. Hjernens udvikling kræver, at vi er i spædbarnsstadiet længere tid, som igen kræver stærk bonding.
Motivation
Fokus på ressourcer, resultater, succes
Energisk, begejstret
Omsorg
Tilknytningsfokus, nærvær, nærhed,
beroligende
Tilfreds, tryg
Trussel
Søge beskyttelse og sikkerhed
Vrede, angst
Gilberts model for følelsesregulering
13
Evolutionær forståelse...
Hvorfor er ‘depression’ en god idé, hvis man skal overleve?
• En antilope, som er blevet jagtet af en tiger, og har brug for at restituere...
• Kroppen reagerer med udmattelse, manglende lyst, træthed.
MEN...
• Genetisk levn fra andre tider, som vi ikke vil acceptere
• Vi vurderer vores passivitet negativt ud fra ‘nutidens jagtmarker’
14
Nutidens jagtmarker
• ONLINE – konstant alarmberedskab/stress…• Stigende kompleksitet og højere tempo
– Uendelige muligheder… for ikke at slå til
• Omstilling og foranderlighed– Individet skal tilpasse sig
• Selvudviklingstankegang– Vi kan blive til hvad som helst. Det er bare med at komme igang...
– Jeg er ikke, som jeg er, men som jeg kan blive
• Femina-kultur– Perfekt hjem, perfekte børn, perfekt krop, perfektpartner, perfekt sexliv…
Sindets balance
Restitution Præstation
Forskel på menneske og antilope
Den gamle hjerneFølelser: vrede, angst, glæde, lystAdfærd: kamp, flugt, gå til og fra
Relationer: status, tilknytning, tilpasning
Den nye hjerneForestillingsevne, se frem og tilbage, planlægning,
integration, selvbevidsthed
Om systemerne
• Trusselssystemet har altid forrang– Vigtigere at overleve end at tilfredsstille behov– Det er vores ‘fabriksindstilling’– Hurtig, umiddelbar og automatiske reaktion
• Den nye hjerne giver os mulighed for at– Reflektere over tanke- og adfærdsmønstre (som lige nu)– Styre vores opmærksomhed mod det, vi ønsker– Langsom og krævende proces
Med den nye del af hjernen kan vi iagttage og bedømme vores reaktion, men ikke fjerne den!
15
Evolutionen indhenter os
• Nutidens jagtmarker levner måske mindre plads til at hvile, koble fra og restituere:
• ”Jeg har ikke tid til at have det dårligt”
• ”Det er for ringe af mig, at jeg ikke kan klare det”
• ”Hvad nu hvis jeg ikke får det bedre...”
Vi vil restituere hurtigst muligt – ‘Fix me, doctor’!
MEN vores negative selv-evaluering stikker en kæp i hjulet... DEN HAR DYRENE IKKE!
BEHANDLINGSSTRATEGIER VED DEPRESSION
Behandling af depression
LetLet
ModeratModerat
SværSvær
Ingen behandling
Støttende samtaler
Samtaleterapi og evt. medicin
Medicin + samtaleterapi afpasset efter patientens tilstand
ECT – elektro konvulsiv terapi
Figur inspireret af Videbech, 2011
Medicinsk
behandling
Samtaleterapi
Behandlingsindsatsområder
Tanker
Følelser
Krop
Adfærd
16
Depressions-interventions-motto
”Man skal gøre noget,
før man får det bedre.
Ikke have det bedre,
før man kan gøre noget...”
61
Terapeutens tilgang
Empati + handlingsorienteret = håb
“Du er i en svær situation. Lad os prøve at gørenoget, som kan hjælpe dig (og heldigvis ved jeg
noget om dét…)”
Engagere klienten med:
• Specifikke procedurer + psykoedukation – Fokus på konkret handling, her og nu. Ikke abstrakt forståelse.
• Resultater, der viser, at tilstanden kan rykkes– Håb kommer fra oplevelse frem for forståelse.
Terapeutens tilgang
Adfærdsterapeutiske før kognitive metoder
Den depressive klient har
• Nedsatte kognitive funktioner– Overblik, koncentration, opmærksomhed, hukommelse
• Øget trætbarhed / lavt energiniveau– Svært ved at holde fokus i længere tid af gangen
Metafor for processen:– ”Komme i form til et marathon-løb”– ”Et trin ad gangen op af en trappe”
64
17
65
Ramme for KAT ved depression
• Identifikation af klientens særegne tanke-og adfærdsmønstre ud fra konkrete oplevelser
• Problemliste og målsætning• Vedligeholdende faktorer og sagsformulering
• Interventioner
Intervention med KAT
1.Adfærdsterapeutiske metoder
2.Kognitive metoder
3.Modificering af leveregler/skemata
4.Forebyggelse af tilbagefald
1. Adfærdsterapeutiske metoder I
• Aktivitetsskema– registrering, planlægning og forandring
Hvorfor?
• Indsigt i adfærdsmønstre (indsamle rådata)• Omgå negativ kognitiv forvrængning• Øge eller reducere aktivitetsniveau• Øge frekvensen af nærende aktiviteter• Opnå stabilitet og balance
18
Aktivitetsskema
69
Nyttige spørgsmål
• På hvilket tidspunkt af døgnet har klienten det bedst? Værst?• Hvilke aktiviteter er associeret med hhv. stigning og fald i
humør?• Er der en fornuftig blanding af pligtbetonede, nærende,
sociale og afslappende aktiviteter? Er der en god balance mellem opbyggende og krævende aktiviteter?
• Hvordan ser aktivitetsmønstret ud sammenlignet med før, klienten blev depressiv? Hvad er evt. blevet droppet? Hvad er nu mindre tilfredsstillende? Hvilke årsager er der til dette?
• Er der forskel på, hvad man kunne forvente, og hvad klienten registrerer? Hvis dette er tilfældet, hvad er så på spil?
• Hvad fortæller registreringen dig om klientens tænkning og antagelser?
Aktivitetsplanlægning
Ofte ‘glemmer’ folk, der er ramt af depression, hvad de plejer at finde glæde eller ro ved at foretage sig. Og ofte er netop de aktiviteter blevet sorteret fra...
• Hvilke aktiviteter plejer du at finde glæde og nydelse ved (som ikke er pligtbetonet)?
• Hvilke aktiviteter giver dig mest ro og tilfredshed (den mest afslappende følelse i kroppen)?
1. Adfærdsterapeutiske metoder II
• Problemløsning / gradueret opgaveløsning– Fokus på kun ‘det næste trin’– Skabe små succes’er, undgå nederlag
• Adfærdseksperimenter– Teste negative tankemønstre
Hvorfor?
• Modvirke uoverkommelighedsfølelse• Modvirke modløshed, håbløshed• Omstrukturere tanker, leveregler, skemata
19
Adfærdsaktivering som behandling
Adfærdsaktivering: • ”bringe klienten i kontakt med positive
forstærkere, som vil opretholde eller yderligere forøge antidepressiv aktitivet”.
• Men også: ”evaluere udfaldet, virkningen på sindstilstanden, virkningen på klientens mål og så videre”.
Formål i KAT:• Teste og forandre tænkningen
73
Intervention med KAT
1.Adfærdsterapeutiske metoder
2.Kognitive metoder
3.Modificering af leveregler/skemata
4.Forebyggelse af tilbagefald
2. Kognitive metoder
• Socialisering til den kognitive diamant• Omstrukturering af tanker med sokratisk dialog• Tankejournal som hjemmeopgave
Hvorfor?
• Psykoedukation - den kognitive diamant• Lære at identificere og omstrukture negative tanker
• Opøve metakognition – ikke lade sig rive med af tanker
75
2. Kognitive metoder
• Aflednings- og distraktionsteknikker• Bekymringstid• Positiv dagbog
Hvorfor?
• Begrænsning af rumination (grublen) og bekymring, som vedligeholder depression
• Modarbejde negative tankeforvrængninger• Opøve metakognition og ‘kontrol’ over tanker: ‘Jeg er i stand til at gøre noget’
76
20
Distraktion
• Ydre fokus – fra inde i hovedet til ud i verden– Lyt til radioen/musik så intenst som muligt– Observer detaljer ved en genstand
• Mental afledning– Start ved 300 – træk 7 fra– Visualisér din rute fra hjem til arbejde i så mange detaljer som muligt
• Mindfulness-øvelser – koble sig på nuet!– Tælle tanker– Fokus på åndedræt, krop...
77
Bekymringstid
• Skriv bekymringer ned på en liste i løbet af dagen
• Afsæt et tidsrum f.eks. 20.00-20.20, hvor listen gennemgås
• Omfang og strategi aftales med klienten• Motiveres godt af analyse af fordele og ulemper ved at bekymre sig
• Modarbejde tendens til at give efter for uro ved at bekymre sig
78
Intervention med KAT
1.Adfærdsterapeutiske metoder
2.Kognitive metoder
3.Modificering af leveregler/skemata
4.Forebyggelse af tilbagefald
3. Modifikation af leveregler/skemata
• Identificere leveregler og skemata• Udfordre med kognitive teknikker
– Sokratisk dialog, beviser for og imod, lagkagemetode, analyse af fordele og ulemper
• Adfærdseksperimenter
Hvorfor?
• Ændre de grundlæggende mønstre, der er med til at udløse og vedligeholde depression
80
21
Nytte <> værdi
• Hvordan vurderer klienten sin nyttighed og værdi?
• Hvad indebærer det for dig at være nyttig? Hvor nyttig er du?
• Hvad indebærer det for dig at være værdifuld? Hvor værdifuld er du?
• Skal man være nyttig for at have værdi? Hvor nyttig/værdifuld er katte? Spædbørn? God musik?
Gammelt � nyt system
Intervention med KAT
1.Adfærdsterapeutiske metoder
2.Kognitive metoder
3.Modificering af leveregler/skemata
4.Forebyggelse af tilbagefald
4. Forebyggelse af tilbagefald I
Kognitiv terapi reducerer tilbagefald formentlig ved at:
• Øge opmærksomhed på tidlige tegn• Træne redskaber til at modvirke blandt andet NAT• Omstrukturere skemata og leveregler• Styrke metakognition og ændre forholdet til tanker (en tanke er bare en tanke)
22
Plan for forebyggelse
• Opmærksom på potentielle triggere i fremtiden
• Opmærksom på tidlige advarselssignaler
• Hensigtsmæssige tanker, strategier og metoder
Forebyggende tiltag
Regelmæssighed, balance og aktivitet• Søvn og hvile• Ordentlig kost• Motion• Hyppig og stabil kontakt til andre• Omsorg/kærlighed/nærhed/intimitet• Meningsgivende aktiviteter
– Job– Fritidsinteresser
Robusthed overfor depression
• Selvværd– At tro på, at man er lige så meget værd som andre og handle derefter (f.eks. ved at sige til og fra)
• Self-efficacy– At stole på, at man gennem sine handlinger har indflydelse på sin tilværelse
• Selv-omsorg– At tage sig godt af sig selv– At acceptere sig selv, som man er
ET GODT NETVÆRK – social forbundethed...
TROUBLESHOOTINGPas på dig selv...
88
23
Undgå at blive smittet
Klientens negative tankestil også vil blive aktiveret i klient/terapeut relationen og overfor behandlingen!
• Forhold dig empatisk, men hold hovedet klart med faglig refleksion.
• Forsøg ikke at pace i positiv retning. Læg dig ‘bagved’ – så er klienten mere tilbøjelig til at reflektere selv! Nysgerrighed og åbenhed...
• Tålmodighed – ambitioner på klientens vegne kan tolkes som pres og give en oplevelse af nederlag!
Mødet med en depressiv klient
• Gør abstrakte klager konkrete – så kan I arbejde med det og udvikle strategier!
• Brug visuelle modeller og skemaer, som er nemme at huske for klienten
• Bed klienten skrive ned• Hold strukturen – dagsorden, hjemmearbejde...• Tal langsomt og få løbende feedback• Vær opmærksom på, hvilken målestok klienten benytter for at vurdere sig selv og sin progression – husk på: et skridt ad gangen.
Øvelse: Vedligeholdende adfærd
Grupper af 3:– 1 depressiv klient (samarbejdsvillig, men opgivende), 1 terapeut, 1 co-terapeut/observatør, skift gerne roller undervejs
Case Anna – 1. samtale1. Brug diamanten sammen med Anna og identificer en
konkret situation, hvor Anna udviser et depressivt mønster. Tegn og fortæl – få Anna til at reflektere over mønstret og vedligeholdende faktorer
2. Tag udgangspunkt i Annas nuværende adfærd og aftal en konkret nærende aktivitet (evt. ud fra målsætning)• (Tip: Få hjælp fra principper fra problemløsning og design
af hjemmearbejde)
Fælles
• Sagsformulering på tavlen
92
24
Øvelse: Omstrukturering af leveregler
Grupper af 3:– 1 depressiv klient (samarbejdsvillig, men opgivende), 1 terapeut, 1 co-terapeut/observatør, skift gerne roller undervejs
Case Anna – 5. samtaleAnna har fået det bedre, og I har fået talt om de mønstre, der ligger bag hendes depressive mønster.1. Tag udgangspunkt i én af Annas leveregler2. Afprøv teknikker til at omstrukturere den
• Analyse af fordele og ulemper, 5 gode spørgsmål, tankejournal, adfærdseksperimenter, lagkagemetoden
Afrunding på dagen (5. dag)
• Læringscirkel
• Hvad tager jeg med mig? (oplevelser – teori)• Hvordan vil jeg gerne prøve det af i mit daglige arbejde? (analysere – planlægge)
• Næste modul:– Mere om målsætning, indkredsning af problemstillinger, udfordring af problemer (verbal udfordring og adfærdseksperimenter) og design af hjemmearbejde.
94
top related