realdania årsmagasin 2011
Post on 26-Mar-2016
227 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
1 året i glimt
Vores engagerede medlemmer er kernen IntervIew med bestyrelsesformand Jesper nygård s. 2 / Vi kan noget, staten ikke kan IntervIew med adm.
dIrektør flemmIng borreskov s. 4 / Vi skal tjene filantropien realdanIas nye InvesterIngsstrategI s. 54 / Vi støtter også projekter, der kommer
lige fra hjertet reportager fra årets valgmøder s. 32 / på arbejde med filantropien et IndblIk I realdanIas maskInrum s. 18 /
året i glimt rundtur blandt nogle af realdanIas proJekter s. 6 og s. 66 / det lokale potentiale s. 26 / på jagt efter byens
tørre pletter s. 38 / den bæredygtige forstad s. 44 / byggeriets ildsjæle s. 30 / datterselskabernes liV s. 48, s. 52 og s. 64
ÅRSMAGASIN2011
bevægelsei byen
en god omveJ – veJen tIl et sundere og sJovere lIv
2 året i glimt
02 Vores engagerede medlemmer
er kernen
Interview med bestyrelsesformand
Jesper Nygård
04 Vi kan noget, staten ikke kan
Interview med adm. direktør
Flemming Borreskov
16 Realdania sætter fokus på
den tredje sektor
I krydsfeltet mellem staten, markedet
og civilsamfundet
indhold2210 år i det byggede miljø
Byen, byggeriet og bygningsarven
gennem 10 år
32 Vi støtter også projekter, der
kommer lige fra hjertet
Realdanias medlemsdemokrati i praksis
– reportager fra årets valgmøder
54 Vi skal tjene filantropien
Interview med investeringschef
Gert Poulsen
02
04
reAlDANiA – 10 år i FilANtrOPieNS tJeNeSte
Vores engagerede medlemmer er kernen
Når omvejeN er eN fordel
44
50
iNDhOlD
eFFeKtiV FilANtrOPi i PrAKSiS
18 På arbejde med filantropien
Strategisk fokus i hverdagen
– et indblik i Realdanias maskinrum
26 Det lokale potentiale
De stedbundne ressourcer i yder
områderne skal i spil
30 De forandrer verden en lille smule
Når lysten driver værket
– byggeriets ildsjæle
38 På jagt efter byens tørre pletter
Social bæredygtighed i det
byggede miljø
44 Den bæredygtige forstad
Fokus på udviklingen af fremtidens
forstæder
50 Når omvejen er en fordel
Hvordan skaber man sund bevægelse
i hverdagen for små midler?
62 Når bygningsarven får nye klæder
Tietgens Ærgrelse spejler fortid og
samtid
6 / 66Året i glimt
Rundtur blandt nogle af de mange
projekter, som Realdania har engageret
sig i gennem de seneste år
BY – BYgNiNg – BOlig
42 Boligøkonomien
har betydning for alle
Boligøkonomisk Videncenter
48 Mellem udvikling og bevaring
Realdania Byg
52 Borgerne er med i byudviklingen
Realdania By
64 Ekspertsvar i øjenhøjde
Bolius Boligejernes Videncenter
INVESTERINGSCHEFEN:
Vi skal tjene filantropien m
edle
ms-
dem
okra
ti
54
01
året i glimt
38
3226
6 · 66
datterselskabernes liv48 · 52 · 64
02 iNterView meD JeSPer NYgårD
Vores engagerede medlemmer er kernen
realdania er det enzym, som får ting til at ske, siger realdanias bestyrelsesformand, Jesper Nygård, og understreger samtidig betydningen af enga gerede medlemmer.
I 2010 kunne Realdania markere sine første 10 år som aktør i
det byggede miljø. Rigtig mange resultater er skabt på kort
tid. Rosende ord har lydt om indsatsen, men kritiske røster
har også hævet sig. Derfor spurgte vi Jesper Nygård, hvor
dan det er at være formand for det, som professor Steen
Thomsen fra CBS har kaldt ”en kolos af velgørenhed”?
”Jeg opfatter bestemt ikke Realdania som en kolos. Vi er
nærmere det enzym, der kan få ting til at ske. Derfor er det
også utroligt spændende at være formand for en filantropisk
virksomhed, som gør en forskel og løser opgaver, der ellers
ikke ville være blevet løst. Og gør det på en socialt balanceret
måde.
Realdania er ikke en erstatning for hverken stat, marked eller
kommune og ikke en femte magt i samfundet. Vi er en kata
lysator, der i samarbejde med andre kan få ting til at ske.”
Steen Thomsen sagde også, at ingen har bedt om Realdania?
”Jeg vil tro, at de fleste i dag kan se, at det var nyttigt, at de
mange penge ikke bare endte f.eks. i opkøb af en ny finansiel
virksomhed, men kom til at arbejde til gavn for os alle. Vores
arbejde er præget af den ordentlighed, der for mig er et vær
dimæssigt kerneord.”
Nyttigt demokrati
Realdania er en forening med medlemsdemokrati – fungerer
det?
”Ja, og det er meget vigtigt, at vi ikke bare lukker os om os
selv. Medlemsdemokratiet er en rammebetingelse for vores
arbejde – og en som vi både holder af og dyrker. Det er forry
gende, at flere tusinde mennesker deltager i valgmøderne, at
de er engagerede, interesserede, har holdninger – og udtryk
af ole brandt
03 iNterView meD JeSPer NYgårD
vilsamfundet, der kan tænke nyt og sætte ting i gang, vi leve
rer viden, bringer erfaring videre fra projekt til projekt og ska
ber demonstrationsværdi. Det er en ny måde at arbejde på.
Allerede nu står mere end 1.100 projekter til en værdi af 11
mia. kr. og gør gavn rundt om i Danmark sammen med al
den nye viden, der er skabt. Nogle af projekterne er så store
og synlige, at de er kendt landet over. Men nok så vigtige er
de mange små og mindre projekter, der ofte gør en stor for
skel lokalt – også på den måde bidrager Realdania til mang
foldigheden.”
Ny livskraft
Hvor vil Realdania markere sig stærkest i de kommende år?
”Vi skal yde en stor indsats der, hvor ’limen’ – sammen
hængskraften – er udfordret. De mindre samfund langt væk
fra storbyerne. Yderområder, hvor der er helt andre potentia
ler end de steder, hvor der allerede er vækst. Der er mulighe
der, men også store udfordringer. Vi kan hjælpe disse områ
der med at finde deres særlige identitet og få skabt ny
fremdrift på egne præmisser.
Vi ser bæredygtighed i et helhedsorienteret perspektiv, og
gennem vores særlige indsatsområder engagerer vi os på
flere niveauer: Social- og sundhedsmæssigt og miljø- og res
sourcemæssigt.
Vi vil gerne være med til at udvikle og finde løsninger på de
mange udfordringer, som samfundet står over for, når det
handler om at skabe en bæredygtig fremtid. Og derfor arbej
der vi også med en gentænkning af forstæderne, som har
masser af kvaliteter, men hvor der ofte savnes sammen
hængskraft.
Vi har altså fokus på at skabe ny livskraft og ny livskvalitet
ved at rette lyset mod muligheder og potentialer og handle,
når forudsætningerne er til stede eller skabt gennem kreativ
tænkning.”
hvad siger medlemmerne?Medlemmerne mødte talstærkt op ved Realdanias seneste valgmøder i Vejle, Hillerød og København, hvor interessen og spørgelysten var stor. Læs reportagen på side 32.
De særlige indsatsområderLæs mere om Realdanias særlige indsatsområder her i magasinet, f.eks. i artiklerne ”Det lokale potentiale” på side 26, ”På jagt efter byens tørre pletter” på side 38 eller ”Den bæredygtige forstad” på side 44.
ker dem. Alene det faktum, at der på to af de tre valgmøder i
2010 var kampvalg, hvor medlemmer, der kandiderede til re
præsentantskabet på linje med bestyrelsens kandidater, blev
valgt.
Det er meget tilfredsstillende, at bestyrelsen bliver udfordret
på den måde. Og hver gang har de valgte været dygtige og
kvalificerede personer med et ønske om at styrke og for
bedre Realdanias arbejde. Medlemmernes engagement er
helt afgørende, det er faktisk hele kernen i vores forenings
demokrati, det som vores virksomhedsstyring bygger på.”
Dydens smalle sti
Kan repræsentantskabet udøve tilstrækkelig demokratisk
kontrol med direktion og bestyrelse?
”Vi er ekstremt opmærksomme på, at vores handlinger skal
kunne forstås og forklares. De første 10 års virksomhed viser,
at kombinationen af en kompetent direktion, en vågen besty
relse, et pligtopfyldende repræsentantskab, offentlighedens
søgelys og en presse, der holder øje også med os har skabt
en virkelighed, hvor jeg ikke synes, at der kan rettes nogen
berettiget alvorlig kritik mod os. Vi har i handling vist, at vi
holder os på dydens smalle sti.
Vi har fået styr på strategierne, er blevet dygtige til at få pen
gene til at yngle og har fokus på at dele penge, viden og er
faring ud. Vi har haft en god opvækst. Nu er vi på vej ind i
vores teenage-år som filantropisk forening. Den næste udfor
dring bliver, hvordan vi skal videreudvikle vores medlemsbe
greb.”
Hvis Realdania ikke fandtes
Hvad ville vi som borgere savne mest, hvis Realdania ikke ek
sisterede?
”Uden Realdania vil en lang række spændende projekter i
brydningsfladen mellem marked, stat og civilsamfund ikke
blive til noget, bl.a. fordi pengene mangler. Vi er en del af ci
04 iNterView meD FlemmiNg BOrreSKOV
hvad går moderne filantropi egentlig ud på? Og hvad vil det sige, at være en del af det civile samfund? Adm. direktør Flemming Borreskov gør status efter realdanias første ti år.
erhvervslivet, men det er vi, fordi vores
investeringer skal tjene filantropien.
Her minder vi meget om de humani
tære organisationer, der også må have
styr på deres økonomi og investeringer
for at kunne yde en optimal hjælpeind
sats,” siger han.
Flemming Borreskov peger på, at det
civile samfunds aktører kan supplere
både hinanden, det kommercielle mar
ked og staten på flere måder: ”De filan
tropiske virksomheder kan komme med
finansielle ressourcer, men vores ar
bejde handler om mere end store pre
stigeprojekter, og derfor er pengene
kun ét af elementerne. Vi har brug for
kreative samarbejder med lokale pro
jektmagere og ildsjæle, der stiller op
med frivillig arbejdskraft og gode idéer
til samfundsudviklingen.”
De filantropiske fonde og foreninger i
Danmark står stærkere end nogensinde
før. Trods finanskrise og smalhals er for
muerne siden 2009 vokset, størrelsen af
uddelinger er steget – og indflydelsen
på hele samfundets udvikling er blevet
større. Og blandt de mest aktive fonde
finder vi Realdania, der nu har arbejdet
for at skabe livskvalitet for danskerne
gennem det byggede miljø siden 2001.
Flemming Borreskov har stået i spidsen
for Realdania fra etableringen til den
første runde fødselsdag, og han er ikke
i tvivl om, hvilken vej udviklingen går:
”I det 21. århundrede vil det civile sam
fund komme til at spille en større rolle i
samarbejdet mellem staten og det pri
vate marked – og Realdania er en del af
det civile samfund eller den tredje sek
tor. Naturligvis er vi kommercielle som
05 iNterView meD FlemmiNg BOrreSKOV
Godt omdømme er ikke gratis
Flemming Borreskov vedkender sig på
Realdanias vegne et betydeligt sam
fundsansvar – det kommer, når man
har store finansielle muligheder: ”Vi er
her for at gavne samfundet som hel
hed, og det gør vi ud over pengene
med vores viden, rådgivning og net
værk. Derfor omtaler vi os selv som en
filantropisk virksomhed, men vi ved
godt, at mange opfatter ordet filantropi
som meget altmodisch,” siger han.
Den klassiske definition af begrebet
filantropi er ”næstekærlighed uden for
ventning om modydelse.” Men hvordan
udvikler forholdet sig mellem den, der
giver, og den, der tager imod i en mere
moderne udgave, hvor kollektivet sna
rere end individet kommer i fokus?
”Der er et stort samfundsmæssigt be
hov for at få løst opgaver, som ikke kan
finansieres uden de virksomheder, der
har store filantropiske ressourcer. De
filantropiske virksomheder kan noget,
som staten ikke kan – men det forud
sætter, at vi tænker og handler langsig
tet og begavet,” siger han.
Flemming Borreskov forudser derfor, at
de seneste års debat om god rege
ringsførelse – public governance – og
god ledelse i erhvervslivet – corporate
governance – kommer til at knopskyde
med en debat om behovet for god og
gennemsigtig ledelse i de filantropiske
virksomheder – philanthropic gover
nance, der på mange måder har fået
lov til at leve deres eget lukkede liv.
Han understreger, at et godt om
dømme er lige så vigtigt for en filan-
tropisk virksomhed som for en kom
merciel, og at man ikke får et godt
omdømme gratis, bare fordi man er
filantropisk – man skal gøre sig fortjent
til det.
Flemming Borreskov har selv måttet
svare for sig, når nysgerrige journalister
er gået tæt på Realdania, men han an
erkender fuldt ud pressens ret og pligt
til at rette et kritisk søgelys mod en fi
lantropisk fond eller forening, der fylder
meget i gadebilledet og i den offentlige
debat:
”Siden Realdania blev etableret, er der
nu gået ti år. I den periode har vi op
nået gode og synlige resultater, og der
for er interessen og kravene fra omgi
velserne hele tiden steget – og dermed
er behovet for en åben og ærlig kom
munikation også blevet øget. Medierne
og offentligheden holder heldigvis
mere og mere øje med os, og vi lægger
derfor meget vægt på en kommunika
tion, hvor vi forklarer og argumenterer
for vores strategi – og samtidig reflek
terer vi meget over kommentarer og
kritik, og vi spørger tit os selv, om vi
har lært noget, der skal få os til at æn
dre adfærd.”
”Den eneste farbare vej er åbenhed –
det følger med, når man har et sam
fundsansvar. Det ligger i tidens ånd, at
alle dele af samfundet må være åbne
og kommunikerende. De filantropiske
virksomheder skal være gode til dialo
gen med projektmagerne og til at kom
munikere med offentligheden,” siger
Flemming Borreskov.
Han understreger, at de magtfulde
fonde og foreninger skal være sig deres
ansvar bevidst, og han tager initiativ til
en debat om moderne filantropi: ”I tra
ditionelt lukkede fonde er der ikke valg
til bestyrelserne, og der er ingen åben
hed om strategiske beslutninger. Det
er altså formen, der er afgørende for,
hvordan man styrer en filantropisk virk
somhed. Vi er derfor nødt til at stille to
spørgsmål: Hvad er filantropi i dag? Og
hvordan styres filantropi i dag?”
Strategien skal stå skarpt
Efter ti år har Realdania bidt sig fast.
Godt 30 pct. af de voksne danskere
kender virksomheden for dens filantro
piske arbejde med at gøre noget for
byen, byggeriet og bygningsarven. Det
kalder Flemming Borreskov en meget
tilfredsstillende kendskabsmåling. Selv
lægger han meget vægt på, at virksom
heden hele tiden skal høste ny viden
og erfaring i at organisere og styre en
fonds virksomhed.
”Hvis ikke man har en helt klar mission
og strategi, så hopper man rundt som
en korkprop på åbent havn. I alle vores
projekter og i hele vores overordnede
strategi, skal vi altid have en klar ret
ning. Strategien i en filantropisk virk-
somhed skal være nøjagtig lige så mål
rettet som i en kommerciel virksom
hed,” mener Flemming Borreskov.
af klaus rothsteIn
realdania sætter fokus på den tredje sektor”Filantropiske fonde og foreninger” dækker over erhvervsdrivende fonde, almennyttige fonde og foreninger, der driver filantropisk virksomhed. Læs mere om civilsamfundets filantropiske stemmer i interviewet med professor Anker Brink Lund på side 16.
Investeringer og effektiv filantropiPå side 54 kan du læse mere om Realdanias investeringsstrategi i interviewet med investeringschef Gert Poulsen. ”På arbejde med filantropien” – på side 18 fortæller Realdanias direktør Hans Peter Svendler om effektiv filantropi og det daglige praktiske arbejde i Realdania.
06 året i glimt
Så skal faaborgenserne finde badebuk
serne frem – og håbe på høj sol hver
sommer. Den historiske købstad får
nemlig et helt nyt havnebad, hvor byens
småbørn kan soppe og andre bade
glade borgere kan tage hovedspring.
Faaborgs kommende havnebad skal
ligge i en nyanlagt havnepark, og fak
tisk er det ikke kun til de varme som
merdage. Også om vinteren skal der
være mulighed for at tage en dukkert
og en tur i saunaen. Og så bliver der
mulighed for at dyrke vandpolo, kajak
polo m.m. for både klubfolk og private
vandhunde. På den måde kommer
Faaborgs moderne havnebad til at
skabe et aktivt byliv og inspirere til
sport, leg, bevægelse og sundhed til
gavn og glæde for borgere og turister.
hOVeDSPriNg i hAVNeN
I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede
miljø. Vi deler vores projekter op i tre fokusområder, tre B’er:
Byen, Byggeriet og Bygningsarven
Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation,
gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet,
bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget
mere.
De seneste par år har vi også arbejdet med en række særlige indsatsområ
der. Konkret vil det sige, at vi i en periode sætter ekstra fokus på aktuelle
problemstillinger i det byggede miljø – problemstillinger, som har betydning
for samfundet generelt. I 2011 prioriterer vi projekter, der falder inden for
fire områder:
• Sundhed og social bæredygtighed
• Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed
• Forstaden version 2.0
• Yderområdernes potentialer
året i glimt
med året i glimt præsenterer vi nogle af de mange aktiviteter og projekter, som realdania har
engageret sig i og støttet økono-misk gennem de seneste år.
Hvis du har lyst til at vide mere om vores projekter, så klik ind
på www.realdania.dk, hvor du kan læse projekt beskrivelser,
downloade rapporter, læse pressemeddelelser og nyheder
eller se flere billeder, illustrationer og film.
Læs mere: www.reaLdania.dk
af dorte bÜlow
07 året i glimt
BOBle PlADS Og NY tAP BriNger liV til CArlSBerg
Den sidste øl er brygget på Carls
berg i København, og det store, at
traktive område bliver omdannet til
en ny by i byen. Der vil dog gå
mange år, før de første beboere er
klar til at flytte ind i, men en masse
midlertidige aktiviteter har allerede
nu gjort det gamle bryggeriområde
til en magnet for byens brugere.
Carlsberg, Københavns Kommune,
Lokale og Anlægsfonden og Real
dania stillede sig selv et par spørgs
mål: Hvordan skaber vi byliv og ak
tivitet på det gamle bryggeri, mens
det ligger hen som en byggegrund?
Hvordan kan vi gøre det store om
råde brugbart for folk i overgangs
perioden mellem planlægning, byg
geri og realisering af den nye
bydel?
Svaret blev fundet i et samarbejde
med to arkitektteams, som står bag
en række byrum, der inviterer til
både uformel sport, leg og bevæ
gelse, musik, spisning og andet ak
tivt udeliv.
Boble Plads er blevet indrettet som
en inspirerende legeplads med
orange klatrestativ, boldmur, opteg
nede felter i asfalten m.m. Og på
Ny Tap er et halvtag på hele 1.000
m² blevet udnyttet med en kunstne
risk idé: her hænger 3.500 fem me
ter lange hvide klatrereb ned fra lof
tet. I denne store regnskov af reb
finder man både stier og bløde un
derlag, projektører der tænder og
slukker med menneskernes bevæ
gelser og nogle små rum, der er op
stået ved forkortelse af nogle reb.
De nye byrum adskiller sig fra alt an
det i byen og bringer dermed liv, ak
tivitet og kvalitet til Carlsberg i nogle
år, mens byggeriet udvikler sig.
Læs mere: www.carLsbergbyen.dk
Både børn og voksne har genoplivet deres indre Tarzan på rekordtid gennem installationen "Under Halvtaget" med 3.500 reb ophængt i et gigantisk halvtag på Ny Tap.
London har Big Ben. Paris har Eiffeltårnet. Og nu har Aarhus
sin helt egen regnbue.
Olafur Eliassons værk Your Rainbow Panorama står som en
fantastisk kunstnerisk afslutning på schmidt, hammer og
lassens kubistiske ARoSbygning. Alle aarhusianere og byens
besøgende kan nu se frem til, at værket bliver indviet i foråret
2011 og i fremtiden står som et vigtigt arkitektonisk land
mærke i Aarhus, der afslører ellers uopdagede dimensioner i
relationen mellem byen, bugten og himmelrummet.
Læs mere: www.aros.dk
regNBue OVer AArhuS
08 året i glimt
Publikum får adgang til Your Rainbow Panoramas cirkulære glasrundgang, der er formet i lysets farvespektrum. De besøgende kan bevæge sig rundt i den 150 meter lange glasrundgang med 360º udsyn til den omkringliggende by.
09 året i glimt
Udendørs bordtennisborde, øvefacilite
ter til lokale bands, bålpladser, fælles
motionsrum, oplyste gangstier, nye
funktioner til den lokale kiosk eller no
get helt syvende. Det er måske nogle af
de elementer, der skal til for at skabe
en positiv udvikling af de almene bolig
områders kvaliteter og ressourcer, om
dømme og ikke mindst beboernes op
levelse af at bo godt og trygt. Det skal
en ny kampagne sætte fokus på.
Det ligner næsten en lille, kompakt middelalderborg, eller
måske en bornholmsk rundkirke – men det er nu bare et gam
melt, udtjent vandtårn fra 1936, som har stået ubenyttet hen i
mere end 30 år.
Men nu er der kommet nyt liv til den interessante bygning i
Rønne, der nu formidler viden om miljø og ressourcer.
Affaldstårnet – som er det gamle vandtårns nye navn – tager
imod skoleklasser, der gennem miljørollespil bliver undervist i
at fremstille genbrugspapir, skille elektronik ad og sortere det
bornholmske affald rigtigt.
På den måde bliver en interessant del af bygningsarven, der ikke
længere bruges til sit oprindelige formål, sikret ved at blive brugt
på en ny måde, som bidrager til et bæredygtigt miljø.
Læs mere: www.bofa.dk
Realdania har afsat 100 mio. kr. og er
gået sammen med AlmenNet og Bolig
selskabernes Landsforening om kam
pagnen, der skal bidrage til at nytænke
de fysiske rammer for det sociale liv i
almene boligbebyggelser.
I løbet af de næste fem år igangsættes
totre udbudsrunder, hvor boligorgani
sationer og kommuner kan søge støtte
og medfinansiering. Dels til ”Den vilde
idé” – mindre projekter, som eksempel
vis kan være igangsat af lokale ildsjæle.
Og dels til egentlige demonstrations
projekter – altså større projekter, hvor
kommune eller boligorganisation selv
bidrager med 50 pct. af finansieringen.
Grundtanken med hele kampagnen er,
at der skal gives plads og rum til for
skellige interesser, aktiviteter og socialt
fællesskab, så børn og voksne har mu
lighed for at mødes på tværs af alder,
køn og social og etnisk baggrund.
Læs mere: www.reaLdania.dk
BeDre rAmmer – BeDre BOligliV
BOrNhOlm hAr Fået et AFFAlDStårN
Der skal hentes inspiration fra eksisterende gode eksempler, og erfaringer og resultater fra kampagnens projekter vil senere blive formidlet, bl.a. via kampagnens kommende hjemmeside.
Mange børn har allerede lært om affald, genbrug og miljø i Affaldstårnet, der tilbyder gratis undervisning og rundvisninger for både børnehaver, skoler, fritidsinstitutioner, borgergrupper og virksomheder.
10 året i glimt
SkateCity i Haderslev bliver et slaraf
fenland for alle med interesse for at
skate, klatre, dyrke parkourløb, free
style på BMXcykler, spille street ba
sket, sejle i kajak m.m.
Realdania og Lokale og Anlægsfonden
har sammen med Haderslev Kommune
støttet SkateCityprojektet, som bliver
en del af byudviklingen på Haderslevs
havnearealer. Skatecity bliver stedet i
Sønderjylland, hvor især de mange
unge mennesker, der elsker at dyrke
sport, men ikke nødvendigvis har lyst
til at være medlem af en forening, kan
se frem til et unikt indendørs anlæg,
hvor de kan boltre sig med deres ufor
SlArAFFeNlAND FOr SKAtere
Hvert år rammes tusindvis af danskere
af stress, og for mange er vejen tilbage
til en normal hverdag både lang og be
sværlig. Men erfaringer fra Sverige vi
ser, at 98 pct. af alle stresspatienter får
forbedret deres livskvalitet betydeligt
efter et ophold i en såkaldt terapihave,
og 75 pct. kommer tilbage i job og ud
dannelse.
Nu får Danmark så også en terapihave,
der både skal fungere som behand
lingssted for stressramte personer og
som laboratorium for forskning og ud
dannelse i relationer mellem menne
sker, natur, design og sundhed.
Terapihaven Nacadia bliver anlagt i
Aboretet i Hørsholm, som er Skandina
viens største forskningssamling af
træer og buske. I den nordamerikanske
afdeling, hvor der er store områder af
skovagtig karakter og åbne områder
med vand, får patienterne mulighed for
at opholde sig i rolige omgivelser, der
understøtter deres stressterapi.
Udover de smukke og rolige naturom
givelser består terapihaven også af en
gartnerbygning og et drivhus, der er
indrettet til bl.a. forskning og undervis
ning. På den måde bliver haven både et
behandlingssted og et forskningscenter
for det byggede miljøs betydning for
sundhed og livskvalitet.
Læs mere: www.sL.Life.ku.dk
terAPihAVeN hJælPer OS AF meD StreSS
Læs mere: www.skatecity.dk
melle idræt. Og samtidig får de også et
spændende byrum, hvor man kan
hænge ud med vennerne, klatre på
siloer, dyrke kajaksejlads i havneløbet
og arrangere koncerter – kun fantasien
sætter grænser.
11 året i glimt
NYt leDelSeSNetVærK tAger OVer FrA NeDlAgt CeNter
Der er stor forskel på om man laver fejl eller tager fejl. Det før
ste kan skyldes mangel på dygtighed, det andet kan skyldes
en misforståelse. Og sådan er det også på en byggeplads,
hvor fejlene ofte skyldes mangelfuld information. Sådan lyder
en af erfaringerne fra Center for ledelse i byggeriet, der siden
2005 har undersøgt byggebranchens udfordringer med at
lede projekter. Centerets planlagte levetid er nu til ende, men
dets indsamlede viden bliver fastholdt og udviklet i et løsere
ledelsesnetværk i et samarbejde mellem branchens aktører,
forskere og CBS Handelshøjskolen og Realdania.
Erhvervsmanden Thomas B. Thrige (1866
1938) var en driftig herre, der satte sit mar
kante spor i hjembyen Odense, hvor han
bl.a. fik skabt en legendarisk industrivirk
somhed, der helt op til 1960’erne var en af
Danmarks største arbejdspladser.
Desværre bærer byen også et markant
spor, som Thomas B. Thrige ufrivilligt for
bindes med – nemlig den stærkt trafikerede
gade, der skærer midt gennem byen og ad
skiller det historiske kvarter fra resten af
centrum.
Men nu skal den travle gade lukkes for gen
nemkørende biltrafik, og et omfattende
byomdannelsesprojekt skal samle Odense
og give plads til et helt nyt byområde med
boliger, butikker, spisesteder, torve og åbne
karakterfyldte byrum.
De ca. 30.000 biler, der hver dag kører ad
Thomas B. Thriges Gade (halvdelen er gen
nemkørende), mister altså magten over det
50.000 m² store areal. Til gengæld vinder
mangfoldigheden, fodgængerne, cykli
sterne og den bæredygtige trafik, når der
samtidig afsættes plads til en miljørigtig
letbane og etableres panlæg, så bilerne
kommer væk fra gaden.
Bag det omfattende projekt – et af de mest
ambitiøse, markante og udfordrende by
omdannelsesprojekter i Danmark – står et
enigt byråd i Odense og Realdania.
Læs mere: www.fragadetiLby.dk
Det gamle fiskerleje Skovshoved nord for København mi
stede kontakten med havet i 30’erne, da kystvejen langs Øre
sund blev anlagt. Nu skal en række arkitektfirmaer komme
med bud på, hvordan byen får adgang til vandet igen.
Når københavnerne skal nordpå mod skov, strand og rutsje
banen eller børnekarussellen på Bakken, tager de gerne ve
jen langs vandet mod Dyrehaven og Bellevue. Midt på ruten
åbner en skøn udsigt over Øresund sig til højre, mens de
flotte Skovshoved-villaer ligger som perler på snor på venstre
hånd. Og midt i det hele ligger altså en spærreballon i fire
spor, der skiller det gamle fiskerleje fra vandet.
Hvad kan man gøre for at skabe sammenhæng mellem byen
med de gamle, stemningsfulde fiskerhuse på den ene side af
vejen og havnen og vandet på den anden side? Og hvordan
kan den befærdede vej lægges om, så kystvejen kommer til
at hænge bedre sammen som et rekreativt område, hvor det
er rart at være for skovserne og de mange gæster, der skal
frem og tilbage?
Problemet med en by, der er blevet skilt fra havnen og van
det af en vej, er ikke unikt for Skovshoved, men kendes fra
mange kystbyer i Danmark – derfor kan gode løsninger her
fra bruges som inspiration andre steder i landet.
Læs mere: www.reaLdania.dk
NY BYDel På VeJ i ODeNSeS CeNtrum
hAVNeN tilBAge til FiSKerBYeN
Læs
mer
e: w
ww
.cLi
byg
.org
12 året i glimt
FiNN JuhlS åND går igeN i møDeSAl i FN
Et sandt klenodie i dansk arkitektur og
bygningsarv i udlandet bliver nu renoveret,
nemlig Formynderskabsrådssalen i FN
bygningen i New York. Den blev opført
som Danmarks bidrag til verdensorganisa
tionens domicil efter tegninger af den ver
densberømte arkitekt Finn Juhl i 1949-52.
I salen mødtes The Trusteeship Council,
Formynderskabsrådet, for at overvåge
overgangsprocessen fra kolonistyre til selv
stændighed for en række især afrikanske
lande – og arbejdet foregik i det gennem
tænkte rum, hvor Finn Juhls design og stil
sans omfattede alt fra de asketræsklædte
vægge til loftets farverige lyskasser, tæp
per, lamper, specialtegnede mødestole
m.m.
Efter et par ombygningsprojekter i 60’erne
og 70’erne, og mange års slitage (alene i
2008 blev salen brugt til 399 forskellige
møder og kulturbegivenheder og 400.000
turister kommer forbi hvert år på rundtur
gennem FNbygningen), er tiden nu inde til
at renovere salen i Finn Juhls ånd.
Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og
Realdania har sammen med FN besluttet at
føre salen tilbage til dens oprindelige ud
tryk og genskabe store dele af det originale
interiør. Samtidig skal salen indrettes til
nutidens FN, hvis medlemstal er fire gange
så stort som da Formynderskabsrådssalen
blev tegnet og taget i brug.
Renoveringen omfatter bl.a. genskab else
af salen med en hesteskoformet bordop
stilling på et forsænket gulv niveau, som
var Finn Juhls grundidé, samt nyproduk
tion af 250 Finn Juhl stole, der blev tegnet
specielt til denne sal.
Læs mere: www.reaLdania.dk
Sådan så Formynderskabsrådssalen ud ved indvielsen i 1952. Finn Juhl var 38 år, da han tegnede salen, der i dag står som et hovedværk i hans karriere.
13 året i glimt
I et velbevaret stationsmiljø fra 1897 i Rungsted ”bor” nogle
smukke, gamle damplokomotiver fra dengang oldemor var
dreng. Men værkstederne, hvor kulturinstitutionen Nordsjæl
lands Veterantog vedligeholder de gamle tog, trænger til
istandsættelse. Derfor bidrager Realdania til at bevare dette
unikke kystbanemiljø, der både har arkitektonisk, kulturel og
social betydning. Så nu vil de 40.000 togglade turister, som
hvert år tager en tur med veterantoget og strømmer til for at
se de gamle lokomotivkæmper, vandkraner, læssekran, dreje
skiven m.m., også fremover få mulighed for at opleve ægte
jernbanehistorie.
Læs mere: www.veterantoget.dk
Kulturarv rimer godt på autenticitet og
uforanderlighed – men i dag bliver der
også stillet moderne krav om ligevær
dig tilgængelighed alle steder for men
nesker med handicap. Spørgsmålet er
derfor, hvordan får vi det uforanderlige
forandret, så det ikke mister sit oprinde
lige udtryk, men dog bliver tilgængeligt
for alle. Og svaret skal findes i Viborg,
der sammen med byer i Spanien,
Italien, Frankrig og Portugal nu deltager
i et internationalt projekt om øget til
gængelighed til kulturarven.
Når man ankommer til den historiske
domkirkeby, bliver man straks overvæl
det af dens storslåede arkitektur og de
karakterfulde bygningsværker, der har
været vidner til så mange vigtige begi
Livø i Limfjorden har tre fastboende
familier, og de har en plan: at sikre en
fremtidig bæredygtig drift, så øens
unikke bygnings og kulturmiljø beva
res og øen forsynes med egen bære
dygtig energi. Derfor støtter Realdania
nu Naturstyrelsen Himmerlands og Mil
jøstyrelsens udarbejdelse af en analyse
af øens bygninger, kulturmiljø, turisme,
energiforsyning og stofkredsløb.
venheder fra Danmarks fortid, både ro
yale og politiske. Og Viborg er stadig et
økonomisk og juridisk knudepunkt som
hjemsted for landsretten og hovedstad
for regionen. Men det historiske Viborg
er ikke nemt at bevæge sig rundt i for
mennesker med handicap.
Arbejdet med at gøre de historiske
bykerner mere tilgængelige sker i et
samarbejde mellem Bevica Fonden,
Arbejdsmarkedets Feriefond, Vanføre
fonden og Realdania. European
Foundation Center – den europæiske
fondssammenslutning – står for ko
ordineringen af det internationale
samarbejde.
Læs mere: www.reaLdania.dk
Målet er i første omgang at kortlægge
tre punkter:
• Kan der etableres lokal, bæredygtig
energiforsyning?
• Kan øens bygninger gøres mere
attraktive og moderne uden at ændre
på det eksisterende kulturmiljø?
• Kan øens potentiale for turisme og
erhverv øges, f.eks. ved at bruge de
tomme bygninger i vinterhalvåret?
De fleste bygninger på Livø stammer
fra begyndelsen af 1900tallet og var
indtil 1960’erne hjemsted for den
Kellerske Åndssvageanstalt. I dag er
her feriecenter, lejrskole, et økologisk
demonstrationslandbrug og lidt skov
drift under Naturstyrelsen, som Livø
hører under. Øen bliver hvert år besøgt
af 30.000 turister.
Læs mere: www.Livo.dk
tOgglADe turiSter Strømmer til remiSeN i ruNgSteD
Nemmere ADgANg til hiStOriSKe BYKerNer
grøN ø: liVø
Den historiske del af Viborg skal fungere som eksempel for andre danske og europæiske byer på, hvordan man kan skabe ligeværdig adgang for alle til historiske bykerner.
14 året i glimt
Gode gamle Ribe Domkirke ligger af
historiske årsager i et ”hul”, fordi byen
omkring kirken har udviklet sig gennem
mange hundrede år.
Men nu bliver hele området omkring
domkirken lagt om, så niveauforskellen
forsvinder og kirkepladsen bliver en
mere integreret del af byen. Der skal
bl.a. graves 30 cm terræn af ved de
omkringliggende husfacader, så indlø
bet til pladsen bliver udjævnet. På den
måde er det nemmere at se kirkens
base og sokler, når man nærmer sig
pladsen – og dermed bliver byrummet
mere harmonisk.
Det er landskabsarkitekterne Schønherr
KS, der har udtænkt projektet, så plad
sen indbyder til ophold og giver ripen
serne mulighed for at nyde livet om
kring kirken i små byoaser med caféer
under fuldkronede træer.
Læs mere: www.reaLdania.dk
DOmKirKePlADSeN BliVer eN OASe i BYeN
Alle er på jagt efter ny vækst og grønne
løsninger, og vi kan opnå gode resulta
ter, hvis vi kan inspirere hinanden til
gode løsninger gennem eksemplets
magt.
Det er logikken bag projekt Green
Growth Leaders, der er et partnerskab
i kølvandet på COP15 mellem Køben
havns Kommune, DONG Energy,
Mandag Morgen og Realdania. Målet
er at vise veje til økonomisk vækst og
udvikling på en måde, der sikrer de
grønne interesser og bryder afhængig
heden af fossil energi.
Green Growth Leaders blev lanceret
i efteråret 2010, og det er ikke et
tilfæl de, at det er et dansk initiativ.
Danmark har mange erfaringer med at
designe og bygge bæredygtige byer, og
partnerne vil gerne give viden videre og
samarbejde med internationale videns
centre og institutioner om grønne
vækstmodeller.
DANSK DeSigN AF BæreDYgtige BYer
Læs mere:
www.greengrowthLeaders.0rg
15 året i glimt
Udover Den A. P. Møllerske Støttefond, VILLUM FONDEN og Realdania har også Augustinus Fonden, Bevica Fonden og Vanførefonden bidraget økonomisk til husets udvikling og realisering.
Find de tre modelprogrammer på modelprogram.dk og få sidste nyt om de kommuner, der afprøver modelprogrammerne i ti konkrete cases.
Frem til 2018 skal der bruges 22 mia.
kr. fra regeringens kvalitetsfond til
medfinansiering af renovering og ny
byggeri af daginstitutioner, folkeskoler
og plejeboliger. Men hvordan bruger
man pengene bedst og mest effektivt?
Det skal tre modelprogrammer hjælpe
kommuner, planlæggere og bygherrer
med at finde ud gennem nytænkende
inspirationskataloger med den nyeste
viden om arkitektur og totaløkonomi,
energi, indeklima, trivsel og brugernes
behov, hvad enten vi taler om småbørn,
skolelever eller de gamle i plejeboli
gerne.
Modelprogrammerne udspringer af
Erhvervs og Byggestyrelsens og Real
danias fælles projekt Institutioner for
Fremtiden. Gennem casestudier fra syv
kommuner, der er udpeget som pione
rer, skal vanetænkningen brydes ned
og skabe nye muligheder og løsninger,
der kommer institutionsbyggeri for
børn, unge og ældre over hele landet
til gode.
Bygherrer, rådgivere og arkitekter kan
finde viden og inspiration til deres
arbejde på hjemmesiden modelpro
gram.dk. Læs mere:
www.modeLprogram.dk
Integreret tilgængelighed for alle vil stå som nøgleord, når
Danske Handicaporganisationer tager deres nye kontor og
konferencehus i brug i september 2012. Det nye fællesdomi
cil i HøjeTaastrup bliver nemlig verdens mest tilgængelige
bygning, der sikrer mennesker med alle slags handicap en let
og ligeværdig adgang til at arbejde uden forhindringer.
Når huset står færdigt, vil det være verdens første hus af sin
slags. I hele processen – fra idéudvikling over totalenterprise
konkurrence og til opførelsen – har målet være at sikre 100
pct. tilgængelighed for alle. Eksempelvis tilfredsstiller den
valgte bygningsform – i form af en søstjerne med fire arme
samlet om et centralt atrium – behovet for et hus, der er
overskueligt og nemt at finde rundt i. På den måde bliver hu
set både en praktisk arbejdsplads i hverdagen og et mønster
eksempel, som andre kan lade sig inspirere af.
Handicaporganisationernes Hus bliver arbejdssted for med
arbejderne i de 32 forskellige organisationer, der er samlet i
Danske Handicaporganisationer. Tilsammen repræsenterer
organisationerne 320.000 mennesker med forskellige
handicap.
Læs mere: www.handicap.dk
FremtiDeNS iNStitutiONer – uDeN VANetæNKNiNg
VerDeNS meSt tilgæNgelige KONtOrhuS
16 reAlDANiAS rOlle i CiVilSAmFuNDet
Sådan sagde Dronning Margrethe i sin nytårstale. Men hvad
er det egentlig for en størrelse, Majestæten taler om?
Det har vi bedt professor ved CBS, Copenhagen Business
School, Anker Brink Lund om at forklare. Han står nemlig i
spidsen for et forskningsprojekt, som Realdania har taget ini
tiativ til, og som bl.a. vil resultere i en bog og en konference
i efteråret om civilsamfundets rolle i dagens Danmark.
”Dronningen og mange andre taler i disse år om civilsamfun
det – også kaldet ”den tredje sektor.” De to andre sektorer er
staten og markedet. Mange af civilsamfundets værdier har
deres udgangspunkt i familien og kan suppleres gennem
gensidighed og frivillighed, bl.a. i form af filantropisk fonds
virksomhed. Forenklet sagt holder de civile dele af samfun
det stat og marked i balance,” siger Anker Brink Lund og
fortsætter:
”De lærde strides stadig om, hvad der kom først – stat, mar
ked eller civilsamfund. De synspunkter har vi ingen illusioner
om at forlige. Formålet med forskningsprojektet er mere
praktisk. Vi forsøger at skabe opmærksomhed og dialog om
de værdier, der knytter sig til almennytte i samfundslivet, og
særligt den rolle som privat fondsvirksomhed med filantropi
ske formål spiller i den forbindelse.
Stat og marked breder sig
I Danmark er kreditforeninger og sygekasse eksempler på
civile organisationer i samfundet. De voksede ud af et behov,
som hverken familie, stat eller marked tog sig ordentligt af.
Fremsynede mennesker fandt ud af, at de kunne øge deres
egen og andres livskvalitet ved at gå sammen om at løfte
disse opgaver. Kreditforeningerne var baseret på frivillighed,
solidarisk hæftelse og med et internt demokrati, som vi også
kender det fra andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen.
Efterhånden overtog markedet kreditforeningerne, og syge
kasserne blev eksproprieret af staten. Tilbage blev en fælles
formue – som i tilfældet Realdania – der viderefører den ci
vilsamfundsmæssige side af Realkredit Danmark i en fonds
lignende, filantropisk forening.
Den udvikling, vi har set i Danmark, er, at staten fra efter
krigstiden og frem til 1980’erne har ekspanderet ganske
voldsomt på civilsamfundets bekostning. Derefter har vi
gennemlevet en periode, hvor mange beslutningstagere har
opfattet markedet som løsningen på alle problemer. Civil
samfundet er derved blevet tømt for nogle institutionelle
funktioner, men det lever stadig i bedste velgående,” siger
Anker Brink Lund.
Det er disse sider ved samfundslivet, som Realdania har bedt
CBS om at forske i: Hvordan skaber vi større opmærksomhed
om de værdier og organisationer, der nu og i fremtiden skal
sikre balancen mellem hensyn til stat og marked?
En trekant i balance
”Jeg ser civilsamfundet, staten og markedet som en trekant,
der gerne skulle være nogenlunde ligesidet. Civilsamfundet
rummer i sig selv tre dimensioner, der udgør endnu en tre
kant, nemlig: gensidigheden, frivilligheden og familien.
I konkret form bliver civilsamfundet i Danmark først og frem
mest understøttet af foreningslivet – specielt den idealistiske
del – men også almennyttige fonde og foreninger med et
filantropisk sigte. Og ligesom stat og marked påvirker civil-
samfundet, virker det også den anden vej. Når Realdania
f.eks. tager initiativ til en debat om at etablere en letbane
langs den københavnske Ring 3 fra Lundtofteparken i nord til
Ishøj station i syd, er man ikke alene med til at bestemme og
reAlDANiA Sætter FOKuS På DeN treDJe SeKtOr
”Vi mennesker lever i gensidige afhængighedsforhold. Det gælder i dag, som i går og til alle tider… (men) i dag har vi overladt til samfundet at klare mange af de forpligtelser, som engang var hver enkelts opgave. Ofte går det så vidt, at vi helt glemmer eller overser, at samfundet jo egentlig er os selv, og at det slet ikke kan fungere, hvis vi ikke hver især gør en indsats og føler en forpligtelse...”
af ole brandt
17 reAlDANiAS rOlle i CiVilSAmFuNDet
betale. Man indgår i partnerskaber og lægger samtidig pres
på de 10 kommuner, der skal finde et fælles fodslag sammen
med staten.
På den måde bliver samfundsaktøren Realdania en katalysator
for processen af stor betydning for stat og marked. Initiativer
som dette skaber debat, og man risikerer at møde modstand,
fordi der altid vil være borgere og brugere, der føler deres in
teresser trådt for nær, når der skal ske forandringer i det byg
gede miljø, hvor de bor og færdes. Realdania, Trygfonden og
andre filantropiske fonde og foreninger har høstet både posi
tive og negative erfaringer gennem sådanne initiativer. Dem
vil vi gennem forskningsprojektet gerne destillere, så beslut
ningstagerne kan blive bedre til at agere strategisk på en
måde, der fastholder demokratiske værdier, giver stemme til
dem, der bliver berørt, og mere alment kvalificerer debatten
om den civile almennytte,” forklarer Anker Brink Lund.
Civilsamfundet blomstrer på internettet
”Et sted, hvor civilsamfundet virkelig blomstrer i dag, er på
internettet – et fællesskabernes fællesskab – hvor der hver
ken er international eller statslig regulering. Den interessante
krølle på dette er, at mange af de mennesker, der er blevet
meget rige på disse nye sites, kaster sig ud i filantropisk virk
somhed.
Lige nu ser vi en rigtig spændende udvikling, som man på
amerikansk kalder PhilanthroCapitalism. Bill Gates og hans
kone har ikke bare doneret milliarder af dollars til filantropisk
virksomhed, de har også fået andre milliardærer til at donere.
Disse filantro-kapitalister driver filantropi efter forretnings
mæssige principper, f.eks. som mikrolån i ulandene på ci
vilsamfundets betingelser. Kreditgivningen sker ud fra en
vurdering af, hvad der skaber maksimal almennytte. Man kan
sige, at de trækker på deres erhvervserfaring fra internettet
og oversætter den til strategisk filantropi. I stedet for bare at
give til værdigt trængende, ser de fondsvirksomheden som
hjælp til selvhjælp – samme drivende princip som lå til grund
for de danske sygekasser og realkreditforeninger.
Større værdi af hver krone
Modtagerne skal selv investere noget – f.eks. deres arbejds
kraft i de filantropiske projekter – og målet er på sigt, at be-
villingerne skal skabe såkaldte multiplikatoreffekter. Tilsva
rende i andre sammenhænge, hvor den der giver, stiller
betingelser og går ind og styrer bl.a. ved at anvende partner
skabsmodeller. På den måde får man den investerede filan
tropiske krone til at mangfoldiggøre sig mange gange og
dermed skabe endnu større værdi. Det er det princip, jeg
også ser, at Realdania praktiserer for at opnå synergier,
så der skabes størst mulig almennytte også på langt sigt,”
konstaterer Anker Brink Lund.
”Gennem forskningsprojektet søger vi systematisk at kort
lægge, hvad det er for nogle økonomiske, sociale og kultu
relle kapitaler, der bliver stillet til rådighed for civilsamfundet
af de 50 største fonde og foreninger med almennyttige for
mål. Mange af dem er meget forsigtige med at fortælle, hvor
meget eller lidt, de rent faktisk deler ud, og hvilke konse
kvenser det måtte have. Faktisk har en tredjedel af de organi
sationer, vi undersøger, ikke engang egne hjemmesider på
internettet.
Der forestår derfor et stort stykke dokumentationsarbejde.
Og staten gjorde det ikke lettere, da den i 1991 nedlagde
fondsregisteret. Men som forsker er det naturligvis herligt,
for det kan give arbejde til mig og mine kolleger i rigtig lang
tid,” siger professor Anker Brink Lund med et glimt i øjet.
Staten, markedet og civilsamfundet fremstilles ofte som en ligesidet trekant, hvor alle tre parter optimalt set er ligevægtige. Samtidig består civilsamfundet i sig selv af tre dimensioner: gensidigheden, frivilligheden og familien.
Læs mere om Realdanias rolle i det civile samfund i interviewet med Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov på side 04.
Frivilligheden
marked
gensidigheden
Stat
Familien
Civilsamfundet
18 eFFeKtiV FilANtrOPi
på arbejde med filantropienPengene kommer sjældent alene, men følges med viden og erfaringer, når Realdania bevilger støtte til et projekt.
Realdania uddeler ikke blot støttekroner, men også erfarin
ger. Siden starten i 2000 har Realdania støttet over 1.600
projekter, og lige nu er der gang i knap 500. Det giver et stort
erfaringsgrundlag, der er udgangspunktet, når man går ind i
et projekt. ”Vi rådgiver bl.a. om, hvordan man programmerer,
forbereder processer og organiserer et projekt. Det er måske
lige så vigtigt som vores penge,” siger direktør i Realdania,
Hans Peter Svendler. Han fortæller, at man især er opmærk
som på at skabe værdi i starten af et projekt, så kvaliteten
bliver sikret ved en ordentlig programmering. ”Vi arbejder
med det, vi kalder effektiv filantropi, hvor Realdanias støtte
penge følges af en kvalitetssikring med sigte på at alle pro
jekter skal være bæredygtige, målrettede og skabe udvikling
og forandring i det byggede miljø. Vi deltager næsten aldrig i
den daglige projektledelse, men det er helt almindeligt, at vi i
opstarten af et projekt bruger en del tid på at overføre vores
erfaringer fra andre projekter om det organisatoriske, proces
planlægning osv. til det nye projekt. Vi prøver således at
hjælpe projekterne bedst muligt på vej, ud fra vores erfarin
ger med hvordan og hvor forskellige projektsetups virker
bedst. I cirka en fjerdedel af projekterne bliver vi ved med at
følge udviklingen og overføre erfaringer gennem vores pro
jektlederes deltagelse i styregrupper og lignende,” siger
Hans Peter Svendler.
Realdanias strategiske arbejde med filantropi er inspireret af
amerikanske fonde, hvor uddeling af viden er mindst lige så
vigtig som penge. Realdania har tilsluttet sig ”Principles for
social investments (PSI)” under FNs Global Compact, der ar
bejder for, at sociale investeringer har et bestemt formål, er
regnskabsmæssigt ansvarlige, respektfulde og etiske. Udover
at uddele erfaringer tager Realdania også i vid udstrækning
initiativ til projekter, som vi ser et behov for. ”Det gælder for
eksempel Mulighedernes Land, hvor vi i samarbejde med
Thisted, Lolland og Bornholms kommuner er med til at dyrke
mulighederne i nogle af Danmarks yderområder,” siger Hans
Peter Svendler. Realdania lancerer også løbende en række
større kampagner, der sætter fokus på et bestemt område in
den for Realdanias tre fokusområder Byen, Byggeriet og
Bygningsarven. Den senest lancerede kampagne er Fremti
dens Forstæder, hvor kommunerne indbydes til at komme
med visioner for, hvordan man bedst håndterer en fremtid
med blandt andet klimaforandringer, øget biltrafik og flere
ældre. I kampagnen Fremtidens Herregårde har man fokus
på bevarelse og udvikling af herregården som inspirator for
udviklingen i landområderne, mens man i Fremtidens Land
brugsbyggeri søger at fremme nytænkning og eksperiment i
landbrugsbyggeriet.
Netop nytænkning er et nøgleord i Realdanias projekter.
”Vores tilgang er, at projekterne skal virke i forhold til en
af sIgne kIerkegaard CaIn
19 eFFeKtiV FilANtrOPi
konkret situation, men også have et stærkt element af udvik
ling i sig. Derfor støtter vi ikke fem ens projekter. Når vi for
eksempel en gang har givet penge til omdannelse af én bon
degård med ét bestemt sigte, giver vi ikke igen støtte til et
lignende projekt, for vores ambition er at skabe demonstrati
onsprojekter, hvor graden af innovation er høj. Det er vores
opgave at støtte projekter med fokus på udvikling, eksperi
ment og nytænkning, ikke bare at bidrage til projekter, som
ligner alle andre,” siger Hans Peter Svendler. Han peger på,
at Realdania lægger meget tydeligt frem, hvad man støtter.
”Det gør, at vi får mange præcise ansøgninger. Vi får ca. 600
ansøgninger om året, hvoraf det ender med – ofte efter en
dialog med ansøgeren – at vi kan støtte cirka 25 pct. og kun
10 pct. falder slet ikke ind under vores formål. Det er vigtigt i
forhold til at sikre effektivitet i vores sagsbehandling,” siger
han.
hAr Du eN gOD iDé?
Har du en god idé til et projekt, som du kunne tænke dig at søge støtte til hos Realdania? Så klik ind på realdania.dk. Her finder du både ansøgningsskema, vejledning og oplysninger om et typisk ansøgningsforløb.
På vores hjemmeside finder du også en oversigt over, hvilke ting du bør overveje inden du søger om støtte. Samtidig kan du også se en liste over, hvad vi ikke støtter – det kan ind imellem spare både dig og os tid og kræfter. Og endelig har vi samlet en række af de typiske spørgsmål, som vi får i forbindelse med ansøgninger om støtte til projekter.
Læs mere: www.reaLdania.dk
Når Realdania får ansøgninger om støtte til projekter, bliver ansøgningerne behandlet af vores Filantropiafdeling. Her sidder arkitekter, ingeniører og andre fagfolk og vurderer og kvalificerer – ofte i samarbejde med eksterne rådgivere – de mange projekter inden Realdanias direktion eller bestyrelse tager stilling til, om et projekt skal have støtte.
Langt det meste af tiden bruger projektlederne i Filantropi dog på igangværende projekter. Her er projektledernes opgave bl.a. at bidrage med erfaringer i form af sparring i forhold til projekternes organisering, råd og vejledning
om økonomistyring, evaluering, valg af rådgivere, udarbejdelse af konkurrenceprogrammer og meget andet.
Projektlederne i Filantropi spiller også en stor rolle i udviklingen af de projekter, som Realdania selv initierer. Det kan f.eks. være kampagner, forundersøgelser eller tiltag indenfor Realdanias aktuelle indsatsområder. Du kan læse mere om indsatsområderne i interviewet med Realdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård på side 02.
FRA ANSøGNING TIL FæRDIGT PROJEKT
”I det daglige deltager vi i at udvikle og gennemføre de projekter, vi går ind i, og vi tager aktivt ansvar for at kvalificere dem, så vi skaber en langsigtet effekt af projekterne,” siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.
2020
Hvad er dine primære arbejdsopgaver
i Realdanias Filantropiafdeling?
Jeg er projektleder i fokusområdet ”Byggeriet” og mine op
gaver har primært med byggeriets udvikling, innovation og
forskning at gøre. Jeg håndterer bl.a. henvendelser om pro
jektidéer, drøfter idéer med projektmagere og behandler an
søgninger. Derudover tager jeg mig af opfølgning på bevil
gede projekter, f.eks. udbetalinger eller overvejelser om
diverse ændringer i projekterne, og taler ofte hver dag med
projektejerne om driften af deres projekter. Desuden sidder
jeg i bestyrelser og styregrupper for en række større initiati
ver, f.eks. forskningscentre under Realdania Forskning, og
følger med i udviklingen ved at indgå i faglige netværk, del
tage i konferencer og seminarer osv.
Hvordan er du involveret i udformningen af projekterne?
I mange mindre projekter giver jeg input og forslag til præci
seringer mht. projektformål og kommer med forslag til pro
jektdeltagere om for eksempel muligheder for samarbejde
med andre initiativer, som vi har kendskab til.
I en del tilfælde har vi selv identificeret et vigtigt tema med
udgangspunkt i vores filantropiske strategier og går ind og
igangsætter små forundersøgelser for at afdække status på
det pågældende felt: hvad er udfordringerne, hvor er proble
merne, hvem er berørt, hvad kan der gøres osv. Lige nu har
vi for eksempel et tema om støjproblematikker i boliger. Her
går vi i første omgang ind og igangsætter en lille undersø
gelse, hvor Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i løbet af
Hvad er dine primære arbejdsopgaver
i Realdanias Filantropiafdeling?
Jeg behandler indkomne ansøgninger og svarer på henven
delser, vejleder ansøgere og bistår ansøgere med projektud
vikling og kvalificering af ansøgninger. Derudover indstiller
jeg ansøgninger til Realdanias direktion og bistår med forbe
redelse af indstillinger til Realdanias bestyrelse. Når der er
truffet beslutning om bevilling, skal projekterne sættes på
skinner med erfaringsoverførelse fra andre lignende projekter
med hensyn til organisering, procesplanlægning mv. Den
almindelige administration af bevillingerne skal varetages,
der skal udbetales penge, udsendes pressemeddelelser og
sørges for webtekster, og det skal sikres, at ansøger gen
nemfører projekterne som aftalt.
Hvordan er du involveret i
udformningen af projekterne?
Som projektleder i Realdania er man ikke udførende projekt
leder. Typisk vil der være koblet en kommunal projektleder og
en konsulent på, som sikrer fremdriften og er de egentlige
udførende. Vores rolle er mere at bidrage med sparring i for
hold til bl.a. projekternes organisatoriske setup, udarbejdelse
af konkurrenceprogrammer, råd og vejledning om økonomi
styring, evaluering, valg af rådgivere etc. Vi følger projek
terne og fungerer som kontakt til Realdanias organisation,
og dermed er vi med til at kvalificere projekterne, så de får
den ønskede demonstrationsværdi.
Lige nu bruger jeg rigtig meget tid på projektet Fra gade til
by, omdannelse af Thomas B. Thriges Gade i Odense. Her
sidder jeg med i en projektledergruppe, hvor min rolle er at
følge projektet, sparre om udvikling af projektet, herunder bi
drage til udviklingen af konkurrenceprogrammet, og bidrage
med mine og ikke mindst Realdanias erfaringer og viden i
forhold til at udvikle et så stort og kompliceret projekt.
Der kan være meget stor spændvidde i vores daglige ar
bejde. Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges
Gade er et projekt til over 700 mio. kr., hvor Realdania har
bevilget en økonomisk ramme på 255 mio. kr. Den ene dag
kan jeg her være involveret i drøftelser af, hvordan der på
den mest bæredygtige måde skabes nye byområder, og i den
anden ende af skalaen arbejder jeg med et projekt som Syd
havnsCompagniet, et værested for socialt sårbare mennesker
i Sydhavnen i København, hvor jeg den anden dag kan være
involveret i drøftelser af muligheden for at Realdania vil give
en merbevilling til istandsættelse til omkring en halv million
kroner.
PrOJeKtleDer KAreN SKOu, ARKITEKT MAA
PrOJeKtleDer leNNie ClAuSeN, CIVILINGENIøR OG PH.D.
Karen Skou er projektleder i det team, som arbejder med Realdanias fokusområde Byen.
eFFeKtiV FilANtrOPi
21 21
foråret 2011 skal kortlægge problemets omfang, og på dette
grundlag vil vi så tage stilling til, hvad et eventuelt Realdania
initiativ kan gå ud på.
I 2010 har jeg desuden været involveret i et nyt innovations
initiativ, der overordnet har til formål at udvikle/skabe et in
novationsmiljø i byggesektoren. Forud er gået et længere
forløb, hvor jeg i samarbejde med en ekstern innovations
konsulent har gennemført forskellige undersøgelser af inno
vationsproblematikker i dansk byggeri, og hvor vi har fundet
frem til nogle afgørende barrierer for innovation osv.
Hvad er dine primære arbejdsopgaver
i Realdanias Filantropiafdeling?
Jeg sidder i det team, som arbejder med fokusområdet
Bygningsarven. Her behandler vi ansøgninger om støtte
til projekter på især fredede og bevaringsværdige bygnin
ger og anlæg. Vi indgår i en dialog med ansøgere, hvor
usikkerheder afklares og justeringer foretages. Så disku
terer vi projekterne i teamet og udarbejder indstillinger til
direktion og bestyrelse.
Desuden følger vi en række igangværende projekter ved
at deltage i styregrupper, ved at gennemgå og godkende
projektmateriale og gennem anvisning af udbetalinger.
Hvordan er du involveret i udformningen
af projekterne?
Ved en del af ansøgningerne går vi ind og sparrer med
ansøger og dennes rådgivere om optimering ud fra vores
erfaringer fra lignende problemstillinger for eksempel om
restaureringstilgange, materialevalg og solide traditionelle
håndværksløsninger. I andre tilfælde kan det være æn
dringer i det organisatoriske setup eller valg af konkur
renceform. En del opgaver initierer vi selv – f. eks. ved at
bestille forundersøgelser eller udredninger. Endelig ud
tænker og udvikler vi – i samarbejde med eksterne kon
sulenter – kampagner og indsatser inden for forskellige
aktuelle indsatsområder.
”Bygningskultur 2015” er et større initiativ, som Realdania
gennemfører sammen med Kulturarvsstyrelsen og KL. Initi
ativet forløber over fem år og indeholder primært en ind
sats for at forbedre håndteringen af landets fredede og be
varingsværdige bygninger. I Realdania vægtes en tiltrængt
opgradering af den kommunale håndtering af de beva
ringsværdige bygninger og udviklingspotentialerne i de lo
kale bygningskulturelle arv højt. Det betyder blandt andet,
at der udvikles bedre værktøjer, ny viden og øget bevidst
hed for kommunale teknikere og politikere, som i sidste
ende også kommer ejere og selvfølgelig de bevaringsvær
dige huse til gavn.
Vi har også flere mindre formidlings projekter hvor Realda
nia med sin støtte medvirker til at øge bevidstheden og
kendskabet til arkitektur både i Danmark og i udlandet.
PrOJeKtleDer eSKe møller, MURER OG ARKITEKT MAA FRA RESTAURERINGSAFDELINGEN På ARKITEKTSKOLEN I AARHUS.
Eske Møller er projektleder i det team, som arbejder med Realdanias fokusområde Bygningsarven.
Lennie Clausen er projektleder i det team, som arbejder med Realdanias fokusområde Byggeriet.
eFFeKtiV FilANtrOPi
22 10 år i Det BYggeDe milJø
i 2010 rundede Realdania sine første ti år. i løbet af de ti år har vi uddelt mere end 11 mia. kr. til over 1.600 projekter rundt om i landet. Afsættet for vores filantropiske arbejde er Byen, Byggeriet og Bygningsarven, og de projekter, som vi støtter, afspejler en stor mangfoldighed – lige fra det omfattende byudviklingsprojekt omkring Thomas b. Thriges gade i Odense til restaureringen af det lillebitte sandhus på ærø.
Vi har fra vores første ti år samlet
ti eksempler på projekter, der
bredt repræsenterer det, som
Realdania står for: at skabe livs-
kvalitet gennem det byggede
miljø. Vi kunne have skrevet om
mange andre projekter – dem må
du læse om på realdania.dk, hvor
du også finder masser af billeder,
tegninger og videoklip om pro-
jekterne og det liv, der leves i og
imellem husene.
10 år i deT byggede miljø
Et universitet, en forskerpark, en koncertsal
og en togstation bundet sammen af en stil
fuld havnepromenade har siden 2007 ud
gjort et harmonisk byrum i Sønderborg og
et arkitektonisk vartegn for hele Syddan
mark. Alsion – tegnet af 3xN – er et viden
og kulturcenter af høj kvalitet, hvor forskere
og studerende fra Syddansk Uni ver sitet kan
boltre sig, og publikum bl.a. kan opleve
verdensklassekunstneren Olafur Eliassons
foyerudsmykning, inden de skal ind i den
smukke koncert og teatersal i europæisk
topklasse og nyde en koncert med Sønder
jyllands Symfoniorkester.
Læs mere: www.aLsion.dk
Da industrialiseringen buldrede frem, var Vejle Danmarks
svar på Manchester. Her larmede de store spinderimaskiner,
mens bomuldsstøvet hang i luften i de store haller. Nu er de
gamle maskiner for længst sendt på pension, men de gamle
industrihaller er blevet genanvendt som et hjemsted for kul
tur og kreativ hjerneaktivitet – ja, tankespind er tilladt. I Spin
derierne arbejder i dag nemlig skabende folk inden for lyd
og lysdesign, foto, video, web, arkitektur, animation, reklame
m.m. Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen har i samar
bejde med NIRAS og landskabsarkitekt Jeppe Aagaard
Andersen genskabt de gamle, rustikke bygninger i en ny far
verig udgave, der har givet nyt liv til hele området. Fortidens
industrialisering er bundet sammen med nutidens kreative
vækstbrancher med bygningsarven som bindeled.
Læs mere: www.spinderihaLLerne.dk
et VArtegN FOr SYDDANmArK her er tANKeSPiND tillADt
23 10 år i Det BYggeDe milJø
I 2007 blev Danmarkskortet tegnet
om, så antallet af kommuner dalede fra
271 til 98. To år efter skulle de nye
kommunalbestyrelser være klar med
deres kommuneplaner, og det gav an
ledning til, at Realdania i Partnerskab
med By og Landskabsstyrelsen igang
satte projekt Plan09, der hjalp de nye
kommuner med at komme helskindet
ind i den kommunale planlægning.
Gennem eksempelprojekter og formid
ling af viden i netværk, gav Plan09 de
kommunale planlæggere mulighed for
at fokusere på de værdifulde bymiljøer,
bebyggelser og attraktive landskabers
betydning for det gode liv. Kommu
nerne har gennem Plan09netværket
også kunnet udveksle erfaringer, om
hvordan man sikrer et højt niveau af
faglig, professionel og innovativ plan
lægning, som politikerne engagerer sig
i og tager ansvar for.
Læs mere: www.pLan09.dk
Mange danske gårdejendomme funge
rer ikke længere som produktionsgårde
samtidig med, at mange mennesker
flytter fra land til by – og derfor får en
stor del af den danske bygningsarv in
den for landbruget desværre lov at for
falde. Men tendensen kan bremses.
Det er Skødtgården i Vestrup et godt
eksempel på. Den næsten 250-årige fir
længede gård er blevet restaureret og
ombygget, så den nu indeholder 14 al
mene boliger. På den måde er en ellers
fremtidsløs, nedslidt landbrugsejendom
genopstået med et mylder af liv – og
for beboerne er det blevet muligt at
blive boende på landet. Skødtgården
demonstrerer dermed, at gode reno
veringsprincipper og byggemetoder
kan redde de gamle gårde fra tomhed
og forfald, og at nye boliger sikrer liv
i de landsbyer, der ellers risikerer at
ende som spøgelsesbyer på grund af
fraflytning.
Læs mere:
www.genanvendgaarden.dk
”At sige verden ret farvel,” kaldte
Grundtvig en af sine salmer i 1845, og
det kunne også være overskriften for
de nye hospicer, der er begyndt at spire
frem i Danmark. Et hospice er ikke et
hospital og ikke et plejehjem, men en
institution, hvor der både fysisk og
mentalt er skabt rum, til at uhelbrede
ligt syge kan leve den sidste tid i nær
kontakt med deres pårørende. Derfor er
det vigtigt, at hospicet både har det,
der skal til for at lindre og skabe om
sorg og det, der skal til for at skabe
tryghed, ro og rummelighed – og her
spiller arkitekturen, indretningen, belys
ningen, farvevalget, møblementet og
udearealerne en afgørende rolle. Ho
spice Djursland er et smukt eksempel,
for det er tegnet og indrettet, så det
minder mere om hjemlige omgivelser
end om en institution. Hospice Djurs
land er skabt ud fra principperne i
Modelprogram for Det Gode Hospice,
som Realdania har udarbejdet sammen
med Kræftens Bekæmpelse, Hospice
Forum Danmark og flere palliative or
ganisationer. Siden er Hospice Svane
vig, Hospice Filadelfia og Hospice Søn
dergård fulgt efter.
Læs mere: www.hospicedjursLand.dk
hOSPiCe DJurSlAND – et gODt SteD At Dø
SKøDtgårDeN geNOPStår Og SKABer liV På lANDet
KVAlitet i DeN KOmmuNAle PlANlægNiNg
24 10 år i Det BYggeDe milJø
På Vestjyllands stolteste herregård,
Nørre Vosborg, er der intet mindre end
500 år mellem den ældste bygning og
den yngste! Det skyldes, at borganlæg
get består af flere bygninger fra 1542
(men anlæggets historie kan føres helt
tilbage til 1200tallet!) plus helt mo
derne tilføjelser, der er kommet til i
forbindelse med den gennemgribende
restaurering og nyindretning, der har
fundet sted fra 2003 til 2008. Det
fantas tiske herregårdsanlæg ved den
lille by Vemb, 30 km fra Holstebro, er
på den måde blevet reddet fra langsomt
forfald og sikret en fremtid, der yder
stedet og dets kulturhistorie retfædig
hed. Nørre Vosborg, der nu også rum
mer hotelfaciliteter, er et vartegn for
egnen og en magnet for kultur og er
hvervslivet, ikke bare lokalt og regionalt,
men for hele Danmark. Som sådan er
herregården med den lange fortid et
skoleeksempel på, hvordan en umistelig
del af vores bygningsarv også kan sik
res en tryg fremtid.
Læs mere: www.nrvosborg.dk
og www.reaLdaniabyg.dk
I 1950 blev Vesterø Havnekirke på Læsø
bygget, og fra begyndelsen så den æl
dre ud, end den var – den var nemlig
opført i middelalderstil. Men kun godt
50 år efter var der ikke længere efter
spørgsel på gudstjenester og barnedåb,
og kirken risikerede at stå tom hen,
som så mange andre danske kirker.
Men på Læsø havde man en vision og
en ambition. Arkitektfirmaet Friis &
Moltke fik idéen til at rive kirken ned,
bortset fra tårnet, der så til gengæld fik
en ny og moderne underkrop, der af
spejler øens klitlandskaber. I den nye
arkitektoniske helhed har man siden
2008 kunnet besøge Læsø Kur, der er
blandt Skandinaviens førende udbydere
af salt og thalassoterapi, der særligt
bruges af psoreasispatienter. Læsø Kur
er et demonstrationsprojekt på to felter.
Den gamle kirke er et mønstereksempel
på, hvordan bygningsarven kan genan
vendes på en intelligent måde, der
skaber sundhed gennem det byggede
miljø. Og samtidig er Læsø Kur et ek
sempel på, hvordan et øsamfund i et
udkantsområde kan styrke sin position
ved at udnytte sin naturlige ressource,
saltet.
Læs mere: www.saLtkur.dk
Det upåagtede Nordvestkvarter i
København rummer en masse god og
interessant arkitektur, både solide lejlig
hedskomplekser og udtjente industri
bygninger, der skriger på at blive brugt
til nye formål. I sådan en bygning fra
1938 har det socialpædagogiske pro
jekt Sjakket holdt til siden 1991, hvor
det åbnede som et frivilligt tilholdssted
for utilpassede unge. Siden udviklede
Sjakket det sociale arbejde til også at
omfatte undervisning af unge, som de
normale skoler har opgivet. I 2004 var
den gamle trykfarvefabrik så nedslidt
og decideret usund at opholde sig i, at
der var brug for en gennemgribende
renovering. PLOT tegnede projektet,
og en række fonde påtog sig finansie
ringen, og tre år efter genopstod Sjak
ket med fremragende lokaler til skole,
administration, køkken og multihal –
og med tagoase, gårdrum og øvelokale
i en knaldrød kæmpe container, der ba
lancerer på toppen af taget. Og natur
ligvis kan institutioner, foreninger o.a.
fra bydelen gøre brug af de gode facili
teter, der viser, hvordan bygningsarven
kan genanvendes på en måde, der støt
ter udsatte unge og sætter kulør på et
stort lokalområde.
Læs mere: www.sjakket.dk
Nørre VOSBOrg er SiKret eN trYg FremtiD
SJAKKet Sætter Kulør På gAmmel trYKFArVeFABriK
KirKe uDeN meNigheD BleV til KurBAD meD hAVuDSigt
25 10 år i Det BYggeDe milJø
Mellem Bispebjerg Hospital og Stogets sporareal lå i mange år
en stor, ubrugt grund, som i 1997 tiltrak sig nysgerrige blikke fra
Haandværkerforeningen og kunstneren Bjørn Nørgaard. Kunne
man ikke skabe et byggeri her, hvor kunst og bygningshåndværk
gik op i en højere helhed, spurgte de sig selv? I 2001 kom Real
dania ind i billedet, i 2003 blev grunden købt, og i 2007 var der
åbningsfest for det spektakulære boligbyggeri, hvor arkitektur,
kunst, håndværk og industrielt byggeri er blevet integreret –
og allerede inden de første beboere ankom med flyttevognene,
begyndte både medierne og busser med arkitekturturister at
strømme til fra ind og udland, ligesom naboer og andre nysger
rige lagde vejen forbi. Byggeriet har tiltrukket sig massiv inte
resse fra fagfolk inden for byggebranchen, og projektet har gjort
vigtige erfaringer med muligheder for at bruge gamle hånd
værksbaserede metoder uden at sætte den økonomiske konkur
renceevne over styr. Bispebjerg Bakke er et originalt kvalitets
byggeri, der sætter helt nye standarder for, hvordan man kan
tænke kreativt, kunstnerisk og med respekt for de gamle hånd
værkstraditioner, når man bygger lejeboliger.
Læs mere: www.bispebjergbakke.dk og www.reaLdaniabyg.dk
BiSPeBJerg BAKKe
Da den engelske arkitekt Tony Fretton
vandt den internationale konkurrence
om byggeriet af Fuglsang Kunstmu
seum på Lolland, fandt et enigt dom
merpanel, at projektet i overbevisende
artistisk tolkning respekterer og styrker
det gamle herregårdsanlæg, som det er
bygget i tilknytning til – ja, det bringer
Fuglsang ind i en ny epoke baseret på
treenigheden mellem kunst, kultur og
natur. Fuglsang Kunstmuseum rummer
kunstsamlingen fra det gamle Stor
strøms Museum i Maribo, primært
guldalderkunst, landskabsmalerier og
kunst fra 20’erne og 30’erne. Den fine
samling har ikke tidligere haft mulighed
for at komme til sin ret, men det sker
nu i den 2500 m² store udstillingsbyg
ning, der er anlagt i et elegant samspil
med godsets historiske nabobygninger,
den omliggende park og det smukke
landskab. Det smukke museum blev
indviet ved et besøg af Dronning Mar
grethe i 2008, og med det samme til
trak det sig opmærksomhed fra medier
og kunstelskere, der strømmede til i så
stort antal, at museet på blot tre måne
der havde haft lige så mange gæster,
som det ellers havde på et helt år i de
gamle bygninger. Fuglsang Kunst
museum er en vellykket symbiose mel
lem gammelt og nyt og kunst og kultur
i en arkitektur af internationalt format,
der har medvirket til at styrke hele
Lolland.
Læs mere:
www.fugLsangkunstmuseum.dk
FuglSANg På lOllAND FOreNer AKiteKtur, Kultur Og NAtur
SJAKKet Sætter Kulør På gAmmel trYKFArVeFABriK
26 YDerOmråDerNeS POteNtiAler
Strandene ved Klitmøller har fået tilnavnet Nordens Hawaii, og det aktive surfermiljø tiltrækker både sportsfolk, turister og fastboende familier.
27 YDerOmråDerNeS POteNtiAler
Filosofien er at dyrke det, der er unikt ved hvert enkelt sted
Vesterhavet er et slaraffenland for sur
fere, og det bliver nu udnyttet til fulde
i Klitmøller i Thisted Kommune. Her er
man som en del af projektet Mulighe
dernes Land ved at bygge bedre klub
faciliteter til surferne og i det hele taget
skabe bedre adgang til strandpromena
den. ”Vi vil gerne styrke både bosæt
ning og turisme og sætter fokus på
det gode liv ved kysten,” siger Lene
Kjel gaard Jensen, der er borgmester
i Thisted. Hun understreger, at man
med projektet er med til at facilitere
de muligheder, der findes i området
i forvejen.
Det er netop meningen med Mulighe
dernes Land, der er et samarbejde mel
lem Thisted, Bornholm og Lolland kom
muner og Realdania. Projektet løber fra
2007 til 2012, og Realdania har bevilget
105 mio. kr., mens hver kommune bi
drager med 30 mio. kr.. Realdania har
generelt fokus på mulighederne i Dan
marks yderområder og støtter en lang
række projekter, der tager fat i det lo
kale potentiale. ”Målet er at styrke
stedbundne potentialer ved at lave pro
jekter, der giver identitet, selvtillid og
ny tro på et område,” siger Hans Peter
Svendler, direktør i Realdania. Han
nævner for eksempel Læsø, hvor man
med Læsø Kur, der ligger i og omkring
en ombygget kirke, har taget udgangs
punkt i øens stolte salttradition og vide
refører den til bl.a. psoriasisbehandling.
Filosofien er at dyrke det, der er unikt
ved hvert enkelt sted. Om projektet i
Klitmøller siger Lene Kjelgaard Jensen:
”Der er ikke så let tilgængelighed til
stranden, men med projektet her bliver
der skabt bedre forhold for surferne,
bedre adgang for de badende, og også
gangbesværede får en chance for at
komme til vandet. Samtidig bliver der
lavet kystsikring, så vi også tager hen
syn til naturen. Det er rigtig vigtigt, at
man eksponerer området på en bære
dygtig måde.” Optimeringen af strand
promenaden og de øvrige tiltag giver
bedre vilkår for turister, og samtidig til
trækker surfermiljø og havsport unge
familier til området. ”I 2010 afholdt vi
World Cup, og det har betydet ekstra
stor interesse. Ejendomsmæglerne har
kunnet registrere en større efterspørg
sel efter ejendomme i området,” siger
Lene Kjelgaard Jensen. Hun oplever, at
projektet betyder meget for de lokale:
”De, der har været med til at komme
med ideer, oplever, at de bliver ført ud i
livet. Deres forslag bliver til virkelighed,
og det kunne vi ikke have gjort alene.
Det har stor betydning for, hvor meget
man engagerer sig i det lokale demo
krati, at man oplever, at det lykkes.”
Over hele Danmark
Klitmøller er ikke det eneste sted, hvor
det bliver nemmere at komme til stran
den. ”I Hjerting ved Esbjerg har man
skabt en træpromenade med trin, man
kan sidde på, og ude i vandet står be
tonpæle i en skulpturel formation. De
forskellige tiltag binder stranden bedre
sammen,” siger Hans Peter Svendler.
Lidt syd for Esbjerg ligger Ribe med et
af de bedst bevarede kulturmiljøer ved
domkirken. Her skal Ribe Domkirke
plads omformes, så der bliver bedre
plads til byliv. I Faaborg får borgere og
gæster bedre muligheder for en bade
tur med Faaborg Havnebad, som fem
teams nu byder ind med løsninger på.
Tanken er, at Faaborg Havnebad skal
være tilgængeligt for alle og danne
rammen om aktiviteter hele året rundt
– for eksempel vil det også få faciliteter
til vinterbadning. På Ærø er det det
gamle skibsværft, der står for fornyel
sen. Det bliver omdannet til et arbej
dende kulturbevarings og formidlings
center, der samtidig fungerer som
turistattraktion og uddannelsestilbud
for unge med særlige behov. Andre ste
der i landet har man udnyttet beva
ringsværdig arkitektur til at skabe ny
identitet i et område. Det gælder for ek
sempel Nørre Vosborg – en gammel
herregård, der er blevet indrettet til
kongrescenter. ”Vi ville ikke støtte et
Surferkultur, dansk landskabsmaleri eller noget helt tredje. Flere af Real danias projekter har fokus på at dyrke potentialerne i Danmarks yderområder.
af sIgne kIerkegaard CaIn
28
kongrescenter på et tilfældigt sted for
at skabe vækst i et område. Nørre Vos
borg har en anden dimension. Det er
afgørende, at vi her er med til at bevare
et sted, samtidig med, at det så bevæ
ger sig ind i fremtiden som del af et of
fentlig tilgængeligt sted,” siger Hans
Peter Svendler. Også på Lolland spiller
herregårdene en central rolle. Som en
del af Mulighedernes Land sætter Lol
land Kommune fokus på formidlingen
af herregårdslandskabet og der etable
res udstillinger og cykelruter mellem
herregårdene.
Kunsten midt i naturen
På Lolland fik lokale og turister også for
tre år siden en helt ny mulighed for at
kombinere kultur og naturoplevelser.
Da åbnede Fuglsang Kunstmuseum,
som er tegnet af den engelske arkitekt
Tony Fretton. Kunstmuseet ligger midt i
den natur, der optræder på mange af
malerierne i museets samling af dansk
landskabskunst. ”Man kan sige, at mu
seet er flyttet ud i sit motiv,” siger mu
seumsdirektør Anne Højer Petersen og
uddyber: ”Skejten, den lille odde, der
rager ud i Guldborgsund, optræder i
mange malerier i museets samling. Og
mange af vores gæster kombinerer
kunsten og naturen. Når de har set mu
seet, skifter de fodtøj og går en tur i
parken eller langs stranden.” Anne Hø
jer Petersen fortæller, at arkitekturen
også er en stor del af oplevelsen: ”Vo
res gæster kan tydeligvis godt lide at
være her og bruger ofte mere tid her,
end de havde planlagt hjemmefra. Det
er et meget menneskeligt hus, og selv
om det er bygget i et traditionsrigt kul
turmiljø med en gammel herregård, har
vi ikke mødt kritik af museumsarkitek
turens modernitet.” I 2010 havde mu
seet ca. 25.000 besøgende, og ca. halv
delen kom fra andre steder i landet end
LollandFalster, især fra Sjælland og Kø
benhavnsområdet.
Der er dog også udfordringer ved at
drive kunstmuseum på landet, siger
Anne Højer Petersen: ”Vejret betyder
for eksempel meget – de seneste vintre
med rigtig meget sne inviterer ikke lige
til, at man tager ud til os. Og så er det
økonomisk en udfordring, at vi startede
op i kølvandet på finanskrisen, hvor
pengene blandt tilskudsgiverne er ble
vet færre. Også derfor er det vigtigt, at
vi hele tiden formidler, hvad vi gør. Men
efter min opfattelse er vi et meget posi
tivt profileret kultursted, og vores sær
udstillingsvirksomhed oplever også stor
synlighed i de landsdækkende medier.
Vi oplever, at man er stolt af os i lokal
området, og vi bakkes bl.a. op af ca.
1.000 medlemmer af Fuglsang Kunst
museums Venner,” siger Anne Højer
Petersen. Også Karen Skou, projektle
der i Realdania, peger på Fuglsang
Kunstmuseum som et godt eksempel
på en stor lokal succes: ”Med parken
og landskabet er det ikke bare en
kunstoplevelse, men også et udflugts
sted. Man opfatter det som noget, der
er fremtid i for hele området. Det kan
bl.a. være afgørende, hvis man vil til
trække unge, veluddannede familier,”
siger Karen Skou og fortsætter: ”For
unge akademikere kan det være afgø
rende, at der er kulturelle tilbud der,
hvor de bosætter sig. På Lolland er der
rigtig mange godser og herregårde med
en fornem historie og potentiale for en
positiv udvikling. Det er de mange posi
tive historier, der er brug for, at vi får for
YDerOmråDerNeS POteNtiAler
Langs kystsikringen i Klitmøller skal der etableres en promenade, kaldet Foreningsvejen. Derudover får Klitmøller et nyt vartegn og udflugtsmål i form af en totalombygning af det nuværende Hummerhus.
29
talt.” Karen Skou understreger, at yder
områderne ikke skal konkurrere med de
store byer, men slå på det, der er sær
ligt for dem: ”Mange af yderområderne
er blandt de smukkeste i Danmark og
har særlige potentialer. For eksempel
kan man bo meget billigere, i yderom
råderne produceres kvalitetsfødevarer,
kystområder kan byde på surfermulig
heder, og bygninger, der er blevet til
overs skal finde ny anvendelse osv. Der
er mulighed for en positiv udvikling på
trods af den manglende vækst, og der
er behov for, at yderområderne finder
en ny identitet og udnytter de potentia
ler, der er de enkelte steder.”
YDerOmråDerNeS POteNtiAler
ribe DomkirkepladsPladsen omkring Ribe Domkirke bliver genskabt som et aktivt byrum – et byrum, der både kan matche og spille sammen med Danmarks ældste domkirke.
Læs mere på side 14
Faaborg havnebadEt nyt havnebad centralt i Faaborg skal være med til at skabe et aktivt byliv og styrke sundheden i den historiske købstad.
Læs mere på side 06
øhavets restaureringscenterDet gamle skibsværftsområde i ærøskøbing Havn bliver omdannet til et arbejdende kulturbevarings og formidlingscenter, der samtidig fungerer som uddannelsestilbud for unge med særlige behov.
Læs mere på side 71
Læs mere om muLighedernes Land på
www.muLighedernesLand.dk
Læs mere om fugLsang kunstmuseum
på www.fugLsangkunstmuseum.dk
I oktober 2010 blev Fuglsang Kunstmuseum valgt som vinder af Guld
borgsund Kommunes Arkitekturpris i kategorien "Nybyggeri
og tilbygninger". Læs mere om arkitekten
Tony Fretton på side 25 og
side 62.
30 BYggerietS ilDSJæle
Det byggede miljø har også sine ild
sjæle. I Realdania møder vi ildsjælene
i mange af de projekter, vi går ind i.
Projektleder Christian Andersen siger
om ildsjælenes værdi for Realdanias ar
bejde: ”I mange af de projekter, vi støt
ter, møder vi engagerede ildsjæle. De
har stor ejerskabsfølelse og de skaber
stor lokal forankring. Det er meget po
sitive træk, som bidrager til projekter
nes levedygtighed og bæredygtighed i
det hele taget.”
Han uddyber, at ildsjælene ofte har rod
i det lokale foreningsliv. Det er menne
sker, som skaber rammer for samvær
og kulturliv. I nogle tilfælde kan de
også være med til at skabe økonomiske
muligheder, fordi deres projekter ofte
skaber nye aktiviteter og dermed også
nye brugere: ”Det er til stor gavn for et
lokalmiljø og for bygningsarv. I sidste
ende er det til gavn for os alle. Ildsjæ
lene er jo med til at fastholde relationer
og sammenhæng i lokalsamfundet. De
er levende beviser på borgerengage
ment, og de skaber en merværdi, som
langt overstiger den frivillige arbejds
indsats, de lægger i projekterne. Med
enkle midler er de med til at skabe for
andring og øget livskvalitet. Det er no
get, vi vægter rigtig højt i Realdania.”
Positiv forandring
Ildsjæle motiveres af den positive for
andring, de kan skabe gennem en frivil
lig indsats sammen med andre. Det,
der driver dem, er glæden ved at gøre
en konkret forskel. For en bygning eller
et lokalsamfund. Eller ved at sætte nye
standarder for, hvordan man kan ar
bejde med det byggede miljø.
Det er også en af grundene til, at
ildsjælenes indsats ikke kan erstattes. I
mange tilfælde sikrer ildsjælenes enga
gement nemlig, at et projekt ”kan stå
på egne ben,” når fondsmidlerne en
dag er brugt.
Et andet kendetegn er ildsjælenes mod
på at prøve noget nyt. De går ofte nye
veje. Veje, som mange gange viser sig
at være vigtige brikker i at udvikle og
forandre et lokalsamfund, som måske
præges af nedgangsstemning.
Derfor er det også karakteristisk, at
byggeriets ildsjæle ofte giver sig i kast
med bygninger og byggerier, som bety
der noget for fællesskabet og kulturli
vet i det enkelte lokalsamfund. Både
når det handler om at sætte i stand og
omdanne gamle bygninger. Og når
ildsjælene går forrest i at bygge nyt
eller skabe et nyt, tiltrængt liv i gaden.
Modet til at afprøve noget nyt gør
også, at ildsjælenes projekter som regel
er svære at sætte på formel. De spæn
der nemlig vidt. Lige fra økologiske ha
veprojekter i storbyen til at sikre, at en
ældgammel kystkultur på den jyske
vestkyst holdes i live.
Det varierer, hvem der er med i et
ildsjæleprojekt. At gennemføre et pro
jekt kræver nemlig både personer, som
er gode til at få ideer og til at overbe
vise andre om dem. Men det kræver
også nogle, som kan klare det lange,
seje træk – fra idé over byggeforløb til
når huset engang står færdigt og skal
drives videre.
Realdania har netop taget hul på et pro
jekt, som frem til 2012 skal styrke det
professionelle potentiale hos byggeriets
ildsjæle. Det handler overordnet om at
opbygge viden, bygge bro og styrke
dialogen mellem de frivillige ildsjæle og
de professionelle samarbejdspartnere.
Der bliver bl.a. oprettet en digital
ildsjælsbørs, hvor man kan hente gode
råd og finde inspiration, og der bliver
afholdt en række netværksmøder og
workshops rundt om i landet.
De FOrANDrer VerDeN eN lille Smule
De findes overalt i Danmark. Ildsjælene. De tusindvis af engagerede mennesker, som hvert år lægger masser af timer i det, de brænder for. hvad enten det er sport, socialt arbejde eller noget helt tredje – i byen eller på landet – som enkeltpersoner eller i foreninger.
Af Mette Geilø
“Ildsjæleprojekter er bl.a. kendetegnet ved, at de værdier, der skabes, langt overstiger de midler og det arbejde, der lægges i dem,” siger Christian Andersen, projektleder I Realdania.
Du kan læse mere om ildsjælenes projekter på Realdanias hjemmeside og i bogen “Når lysten driver værket – byggeriets ildsjæle”, som Realdania udgav i 2010. Bogen kan købes gennem Dansk Bygningsarv www.bygningsarv.dk
31 31
I halvfemserne så det skidt ud for fiskerierhvervet i Nordvest
jylland. Konfiskering af fangstret, privatisering af kvoter og
præmie for bådeophugning truede en kystkultur, der har
præget området i århundreder. I Hanstholm var bådeværftet
tæt på at lukke, og den sidste bådebygger på egnen, Peder
Madsbøll, var for længst holdt op.
Snart ville der ikke være flere, som mestrede det gamle hånd
værk at bygge havbåde. Slettestrand, hvor Han Herred Hav
både i dag holder til, var blevet en badestrand, der lå øde hen
uden for sæsonen.
Men lokale kræfter fik en god ide: at restaurere de gamle,
klinkbyggede havbåde. Dermed var Han Herred Havbåde
født.
Peder Madsbøll er en central drivkraft i projektet, som har an
sat en formidlingsmedarbejder og to bådebyggere. Alle andre
arbejder frivilligt. Lige nu restaureres bådene i en gammel
redningsstation. Men snart kan medarbejdere og bådelaug
tage et splinternyt og moderne værksted i brug, som også
har administrations og udstillingslokaler. Byggeriet sker i et
fredet klitområde, så der er strenge krav til æstetik og place
ring, ligesom man trækker på lokale byggetraditioner og ma
terialer.
Sidste sommer var der stor interesse blandt lokale og turister
for at se Han Herred Havbåde, og det er godt på vej til at
blive områdets nye turismefyrtårn.
Læs mere: www.havbaade.dk
Siden 1986 har Sidegadeprojektet overtaget butikkerne i
Saxogade på Vesterbro og omdannet dem til butikker,
værksteder og cafeer, der drives af frivillige og arbejds
løse.
Projektet fungerer som et aktiveringstilbud for Vesterbros
arbejdsløse og hører under Kristeligt Studenter Settle
ment, der driver en række aktiviteter primært baseret på
frivillighed på Vesterbro.
I 2002 fik Johannes Berthelsen, forstander for Studenter
Settlementerne ideen til at indrette Saxogade som gåstrøg
og udsmykke butikkerne, så de danner en helhed. Gaden
skulle lukkes for biltrafik og facaderne udsmykkes, så der
kunne komme mere liv i gaden.
Projektet fik tidligt tilsagn fra Københavns Kommunes by
udviklingspulje og Realdania om støtte, mens andelsfor
eningerne i gaden var kede af planerne om at lukke ga
den. Det krævede dialog mellem projektets folk og de
lokale i området. Kompromiset blev en ensretning af ga
den, så parkeringspladserne blev bevaret og biltrafikken
reduceret.
Filminstruktør, forfatter og kunstmaler Erik Clausen og
kunstmaler Christian Hansen har stået for udsmykningen,
der giver identitet til projektet, som sætter fokus på det
skæve og anderledes. Der bliver lagt mærke til gaden nu,
hvor den visuelt skiller sig ud fra områdets andre gader og
butikker.
Læs mere: www.sidegaden.dk
Han Herred Havbåde
saxogade
BYggerietS ilDSJæle
32 reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti
Premieren på årets tre geografiske
valgmøder fandt sted i Vejle. Uden for
Torvehallerne havde vinterkulden
denne dag sidst i november allerede
bidt sig godt fast. Men hverken her el
ler nogle dage senere i Hillerød og Kø
benhavn, kunne det strenge vintervejr
holde Realdanias medlemmer hjemme.
Der var over 2.500 tilmeldte – det stør
ste antal tilmeldte i Realdanias historie.
Kommer for at få viden
Medlemmerne kommer til valgmøderne
for at være med til at bestemme, hvem
der skal vælges til repræsentantskabet.
Men de kommer også for at hente vi
den. Som Jin Golan fra Vejle udtrykte
det:
”Valgmøderne er gode, fordi de er me
get oplysende og giver mulighed for at
stille spørgsmål til ledelsen og få svar.
Det er jo i en vis forstand vores penge,
Realdania anvender til filantropi. Derfor
er det rart at følge med.”
Og medlemmerne kommer i god tid.
Allerede halvanden time før møderne
begynder, finder de første forventnings
fulde og lidt forfrosne vej, hvor de bli
ver modtaget af smilende medarbej
dere fra Realdania. Inden længe går
samtalen livligt mellem bordene, hvor
man nyder lidt kaffe og kage.
Styrke mangfoldigheden
Der er trængsel foran storskærmen.
Her vises korte film om nogle af de
mange projekter, som Realdania støt
ter. Det er både projekter til få tusind
kroner til de helt store i millionklassen.
Som bestyrelsesformand Jesper
Nygård sagde på valgmødet:
”Det er vigtigt, at vi også har øje for det
store i det små. For os handler det ikke
om beløbsstørrelser, men om at gøre
en positiv forskel og styrke mangfoldig
heden. Vi prøver at se potentiale frem
for begrænsninger uanset hvor i landet,
vi engagerer os. Vi vil gerne være med
til at udvikle og finde løsninger på de
mange udfordringer, som samfundet
står over for, når det handler om at
bygge en bæredygtig fremtid.”
Kamp om pladserne
På valgmøderne vælger man medlem
mer til repræsentantskabet, som er
Realdanias øverste myndighed. Repræ
sentantskabets opgaver er at vælge
bestyrelse og revision, godkende års
rapporten og fungere som ambassadør
og sparringspartner for bestyrelsen.
10 stillere er alt, hvad der skal til, for at
man kan stille op som kandidat til re
præsentantskabet. De seneste år har
flere medlemmer benyttet sig af mulig
heden for at kandidere på valgmøderne
rundt om i landet. I Vejle og Hillerød
blev der begge steder valgt en kandi
dat, der var stillet op af medlemmer.
Valgmøderne er medlemsdemokrati i
praksis, og mange deltager i debatten
Vi støtter også projekter, der kommer lige fra hjertet
medlems-demokrati
af ole brandt
sådan sagde for-manden for realdanias
bestyrelse, jesper nygård på årets valgmøder, der
trods det strenge vintervejr satte ny deltagerrekord.
året i glimt
på mødet. I København tog f.eks. om
kring 20 fremmødte ordet i spørgerun
den med bestyrelsesformand Jesper
Nygård og adm. direktør Flemming
Borreskov, som i øvrigt varede over en
time.
Som Steen Thomsen fra Frederikssund
sagde efter valgmødet i Hillerød:
”Realdania råder over enorme midler,
som kommer samfundet til gode. Valg
mødet giver en god forståelse for, hvad
det er for værdier, der ligger til grund
for foreningens arbejde. Positiv var
også den rigtig gode debat efter talerne
med mange spørgsmål og kommenta
rer fra medlemmerne – og præsentatio
nen af kandidaterne til kampvalget til
repræsentantskabet. De har stor indfly
delse, og derfor er det rart at vide,
hvem de er, og hvad de står for.”
Mange spørgsmål
Dirigenten ved alle tre valgmøder var
studievært på TV Avisen, Klaus Bund
gaard Povlsen. Han sørgede med hu
mor og fasthed for, at alle spørgsmål
blev besvaret. Og man kom langt om
kring.
Nogle ville vide, hvordan arkitekterne
bliver valgt i forbindelse med realiserin
gen af konkrete projekter. Andre
spurgte til, om Realdaniaprojekter kan
risikere at blive en økonomisk belast
ning for modtagerne. En ville vide, om
det projekt, der for nogle år siden blev
skabt for at løse problemet med en lov
liggørelse af Christiania, stadig kunne
realiseres. Andre spurgte til det nye
Danmarks Akvarium – Den Blå Planet,
til hospiceprogrammet, bevaring af
gamle stationsbygninger og opførelse
af handicapboliger.
Flere ville gerne høre nærmere om prin
cipper og strategi for Realdanias inve
stering af sin store formue, ligesom der
blev spurgt, om Realdania har nedfæl
det etiske retningslinjer for sine inve
steringer.
Der var også interesse i at få belyst,
hvad der skal til for at få en ansøgning
om et projekt godkendt. Men da det i
høj grad afhænger af det konkrete pro
jekt, er der ikke et entydigt svar. Et
godt sted at begynde er dog Realda
nias hjemmeside. Her står beskrevet,
både hvad Realdania støtter og ikke
støtter. Der er svar på de mest stillede
spørgsmål, og der er et ansøgnings
skema, man kan udfylde og sende
direkte via hjemmesiden.
Ring og hent hjælp
Bestyrelsesformand Jesper Nygård
opfordrede også interesserede med
en projektidé til at ringe til Realdania
og tale med en medarbejder
i Filantropi.
34 reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti
”Vi ønsker at støtte projekter over hele
landet og gerne projekter, der kommer
lige ”fra hjertet.” Derfor hjælper vi med
glæde ansøgere med at udvikle og kva
lificere deres projekter,” sagde Jesper
Nygård og tilføjede:
”Gjorde vi ikke det, ville vi jo alene
komme til at støtte de projekter, der
kommer fra ”professionelle” – og dem
vi selv tager initiativ til. Sådan skal det
ikke være. Alle med en god idé skal
have en fair chance, og derfor giver vi
gerne en hånd med, i den proces det er
at få afklaret og gjort præcist rede for
et projekt.”
En af deltagerne i mødet, Marietta Ko
lind fra Værløse, havde følgende kom
mentar til denne del af mødet:
”Dirigenten var skarp, hurtig og gen
nemførte spørgerunden med herlig hu
mor. Præsentationerne af de opstillede
gav et meget nuanceret billede af deres
personligheder og baggrund. Jeg var
meget positivt overrasket over, at de
kandidater, der blev valgt, var så for
skellige. Og både Realdanias direktør
og formanden for bestyrelsen svarede
virkelig godt på spørgsmålene fra sa
len.”
10 mia. kr. på 10 år til mere end 1.000 projekter
Før der blev åbnet for spørgsmål og de
bat, havde Jesper Nygård og Flemming
Borreskov fortalt om forskellige sider af
Realdanias virksomhed.
Jesper Nygård fortalte bl.a. om Realda
nias økonomi, at det hele begyndte
med en formue på 10,5 mia. kr.
”På bare 10 år har vi bidraget med 10
mia. til over 1.000 filantropiske projek
ter i Danmark, ligesom vi har betalt to
mia. kr. til skat. Og ved udgangen af
2009 stod der 19 mia. kr. ”på bank
bogen,” konstaterede Jesper Nygård.
”Hvis nogen skulle undre sig over,
hvordan ”bankkontoen” tilsyneladende
ikke tømmes med årene, men tvært
imod vokser – selv om vi bruger flittigt
af den – skyldes det, at vi har placeret
pengene i en række kommercielle inve
steringer fordelt på mere end 40 porte
føljer. I 2009 kastede vores investerin
ger i alt 6,6 mia. kr. af sig. Det svarer til
45,5 procent og ligger i den rigtig pæne
ende af skalaen, sammenlignet med re
sten af markedet.”
Filantropi som profession
De kommercielle investeringer skal
sikre grundlaget for Realdanias filantro
piske uddelinger. Det er filantropien og
projekterne, der er kernen i vores virk
somhed. I øjeblikket er vi involveret i
mere end 500 projekter,” fortalte Real
danias bestyrelsesformand.
Han understregede, at Realdania be
tragter filantropi som en profession.
”Det vil sige, at vi arbejder strategisk
og langsigtet med vores projekter, og
at uddelingerne sker inden for disse
strategiske rammer og overordnet in
den for tre fokusområder: Det er Byen,
Byggeriet og Bygningsarven. Desuden
koncentrerer vi os nu og i de kom
mende år om projekter, der på den ene
eller anden måde handler om bæredyg
tighed.
Vi vil gerne være med til at udvikle og
finde løsninger på de mange, mange
udfordringer, som samfundet står over
for, når det handler om at bygge en
bæredygtig fremtid. Lige fra energifor
brug over sygdomsfremkaldende livs
stil og til en indsats over for dem i vo
res samfund, der på den ene eller
anden måde har det svært, og hvor en
forbedring af de fysiske rammer kan
hjælpe med at give et bedre og mere
indholdsrigt liv,” sagde Jesper Nygård,
før han gav ordet videre til Flemming
Borreskov, som primært talte om bære
dygtighed i sit indlæg.
Bæredygtighed over alt
”Vi ved alle, at flere og flere rammes af
sygdomme, der skyldes usund og inak
tiv livsstil. For nylig læste jeg om en un
dersøgelse, der viser, at mennesker,
som bor i en bydel, der er æstetisk at
traktiv og interessant, bevæger sig mere
end mennesker i bydele, der er mindre
smukke eller mere kedelige. Byen skal
indbyde til bevægelse,” sagde Realda
nias adm. direktør og fortsatte:
På realdania.dk kan du se videoindslag fra valgmøderne og høre kommentarer fra medlemmerne. her kan du også se, hvilke kandidater, der blev valgt ind i repræsentantskabet.
Medlemmerne vælger repræsentantskabet på faglige
og geografiske valgmøder:
• På valgmøder i de 10 geografiske valggrupper vælges
60 medlemmer af repræsentantskabet.
• På valgmøder i de 6 faglige valggrupper vælges 42
medlemmer af repræsentantskabet.
• Repræsentantskabet vælger selv 7 medlemmer til
repræsentantskabet efter indstilling fra 11 særlige
interesseorganisationer.
Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler en
række forskellige hensyn til Realdanias mangeartede inte
ressenter – de geografiske i relation til den brede med-
lemsskare, de faglige i relation til det faglige netværk
samt de særlige inte ressenter, som ikke har en direkte
tilknytning til Realdania, men som har indsigt og viden,
der er vigtig for virksom heden.
Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker og krav
til de kvalifikationer, som kan sikre, at det enkelte repræsen
tantskabsmedlem både har interesse for Realdanias arbejde
og har nogle kvalifikationer, der gør det muligt at følge
arbejdet i bestyrelsen. Det drejer sig om ledelsesmæssige
kvalifikationer, faglige kvalifikationer samt det enkelte med
lems netværk. De kvalifikationer er vigtige, fordi det også
er blandt repræsentantskabets medlemmer, at de fleste
nye bestyrelsesmedlemmer findes.
Læs mere om repræsentantskabet på www.realdania.dk
eller i Realdanias Årsrapport 2010.
I 2011 holder vi fire valgmøder:
• Valggruppen for Ejere af landbrugsejendomme
den 3. november
• Valggruppen for Ejere af erhvervsejendomme
den 9. november.
• Valggruppen for Område 4 (Billund, Esbjerg, Fanø,
Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa)
den 17. november.
• Valggruppen for Område 8 (Brønderslev, Frederikshavn,
Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Rebild,
Vesthimmerland, Aalborg) den 24. november.
Læs mere om valg i 2011 på www.realdania.dk
FAKtA Om reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti
På Realdanias hjemmeside kan du se videoklip og flere billeder fra valgmøderne. Her kan du også downloade turguiden ”Har du set?”, der fortæller om nogle af Realdanias projekter i de enkelte valgområder.
35 reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti
36
”Måske kræver det i virkeligheden ikke
så meget kroner og øre som fantasi og
initiativ for at sætte gang i benene. Der
for inviterede vi sammen med Kommu
nernes Landsforening og Lokale og
Anlægsfonden alle landets kommuner
til at give deres bud på, hvordan man
kan skabe gode omveje – både for hel
bredet og for pengepungen. Det kom
der rigtig mange gode forslag til, og de
bedste bliver realiseret (læs mere om
EN GOD OMVEJ på side 50).
Bæredygtighed handler naturligvis
også om miljø og ressourcer og om at
finde løsninger – også på vores enorme
forbrug af energi og ressourcer.
Etagebyggeri der producerer energi
Både miljøet, klimaet og vores egen
pengepung kunne nyde godt af, at vi
f.eks. kastede et kritisk blik på vores
eget energiforbrug. Det kan godt betale
sig at gå boligen igennem. Lofter, tag,
vinduer, ydervægge, brændeovne og
andre ting kan vise sig at være rigtig
store energislugere. Det har vi lært af et
forsøg, som vi i øjeblikket er i gang med
i fire 70’er-parcelhuse i Tilst ved Aarhus.
På havnefronten i Aalborg er Realda
nias datterselskab Realdania Byg sam
men med et lokalt entreprenørfirma i
gang med at bygge lejligheder, som
ikke blot holder på energi og varme,
men også selv producerer al energi og
el. Det bliver Danmarks første energi
neutrale og energiproducerende etage
byggeri. Og det skal ikke være dyrere
at få en lejelejlighed eller købe en ejer
lejligheden her end i andre nybygge
rier,” fortalte Flemming Borreskov.
Mødet blev afrundet med et tankevæk
kende, inspirerende og provokerende
indlæg med mange skønne billeder af
journalist Peter Olesen. Og dermed var
der lidt både at tænke over og tale om,
da deltagerne fortsatte til spisning
bagefter.
På de geografiske valgmøder blev der valgt i alt 19 medlem
mer til Realdanias repræsentantskab. Der blev valgt syv med
lemmer i Område 1 – København, fire medlemmer i Område
5 – Trekantsområdet og otte medlemmer i Område 9 – Nord
sjælland. Otte af de valgte kandidater var nyvalgte.
2010 bød også på et enkelt fagligt valgmøde, nemlig i valg
gruppen for Byudvikling. Valgmødet blev afholdt i forbindelse
med forårets debatmøde i regi af Realdania Debat.
Valggruppen står for at vælge syv medlemmer til Real
danias repræsentantskab. Efter inspirerende debatindlæg
og veloplagte diskussioner med fokus på bæredygtigt by
design og planstrategier kunne valggruppen tage fat
på selve valghandlingen og med applaus vælge de
opstillede kandidater. Fire af dem var nyvalgte.
meDlemmer VAlgt På åretS VAlgmøDer
Køges borgmester Marie Stærke – her i selskab med Poul Lindor Nielsen, borgmester i Roskilde og Flemming Eskildsen, borgmester i Skive – blev på valgmødet i Byudviklingsforum indvalgt i Realdanias repræsentantskab. Læs mere om Byudviklingsforum og Realdanias Debats øvrige faglige debatfora på www.realdaniadebat.dk
reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti
37 reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti
”Vi meldte os ind i Realdania, fordi vi syntes godt om
formålet med at skabe livskvalitet i det byggede miljø.
Og siden har vi også set, at der er blevet givet støtte til
rigtig mange gode og fremsynede projekter. Hvad var
der f.eks. blevet af Christiansfeld, hvis ikke Realdania
var trådt til? Jeg er også rigtig glad for støtten til den
danske kulturarv – jeg tænker bl.a. på slotte og herre-
gårde, herunder herrehårdshaverne.”
Mona Larsen, Kolding
”Det var et meget veltilrettelagt og lærerigt valgmøde,
hvor man efterfølgende følte sig særdeles velinforme-
ret. De små film, der blev vist før mødet, med en for-
tælling i lyd og billeder om nogle af de projekter, Real-
dania har støttet, er virkelig med til at give os indsigt i
Realdanias brede virke. Det samme gælder det lille
hæfte: ”Har du set….”
Niels Holmer Johansen, Hillerød
”Interesse for byen og dens indretning er årsagen til,
at jeg er medlem. Og netop på det område mener jeg,
at Realdania gør noget, som er i alles interesse. Valg-
mødet er en god anledning til at høre både om opnå-
ede resultater og om planer for fremtiden. For mig er
det vigtigt, at Realdania bevarer sin folkelige opbak-
ning og derfor undgår politiske konflikter.”
Bo Dalsby, Frederiksberg
”Det var vores bankrådgiver, der for et par år siden
gjorde os opmærksom på Realdania, fordi hun mente,
at det kunne være interessant for os at blive medlem-
mer. Vi meldte os ind, og hun havde helt ret. Vi er til
vores første valgmøde og mærker virkelig ”suset.” Det
er dejligt at se så mange mennesker, der deler vores
interesse for Realdanias filantropiske arbejde.”
Iben Andersen, Fredericia
38 SOCiAlt eNgAgemeNt
Vi mødes på Blågårds Plads, hvor Henrik Svale har tilbragt en
meget stor del af sit 48 år lange liv. Her hang han ud med
sine ældre brødre som dreng, og her kommer han næsten
dagligt som aktiv i Brugerforeningen for stofbrugere. ”Jeg
starter mine ture her og fortæller som noget af det første om
Brugerforeningen og vores arbejde,” siger Henrik Svale, der
er byguide i projektet Poverty Walks, som Projekt UDENFOR
står bag. Realdania støtter projektet, hvor nuværende og tidli
gere hjemløse viser byen frem set fra deres synsvinkel. Henrik
Svale har været afhængig af heroin de sidste tyve år, og var
hjemløs i tre år. Han er tidligere professionel musiker, optræ
der stadig gerne med sin guitar, og han er et naturtalent til at
fortælle. Hans blik fanger de mange små detaljer i byen, man
ellers ofte overser. Foran en af Danmarks ældste helsekostfor
retninger peger han på fortovet, hvor en mosaik fuld af farve
Realdania støtter sociale projekter med lokale ildsjæle, der bl.a. viser byen frem fra hjemløses synsvinkel, driver seniorcafé i Sydhavnen, hjælper voldsramte kvinder og børn i Dannerhuset og driver veteranhjem for hjemvendte soldater og pårørende.
af sIgne kIerkegaard CaIn
39 SOCiAlt eNgAgemeNt
rige blomster lyser op. ”Den har været her lige så længe, jeg
kan huske. Jeg ved ikke, hvem der har lavet den, men jeg sy
nes, det er et flot stykke arbejde. Og så indeholder den min
yndlingsblomst, valmuen,” siger han og griner. ”Jeg mødte
heroinen for første gang her i Blågårdsgade 37 mellem 1. og
2. sal,” fortæller han så.
Henrik Svales egen historie er en stor del af turen gennem
Nørrebro og indre Frederiksberg. Turen bevæger sig fra Blå
gårds Plads over Åboulevarden ned til Forum, til Thorvald
sens vej, forbi hans fødested på H.C. Ørstedsvej og tilbage til
Nørrebro. Undervejs udpeger han bl.a., hvor han boede med
sin kæreste og spæde datter, før forholdet gik i stykker som
følge af de løgne, der blev en del af livet som stofbruger. Og
han viser vej til de tørre pletter i parken foran Forum, hvor han
ofte overnattede, da han var hjemløs. ”Det her var en af mine
fedeste matrikler. Når man bor på gaden, er det utrolig afgø
rende at have steder som her, hvor der er en tør plet, og der
kommer lidt varme op af skakten. Det kan så være nok så
idyllisk at vågne op her i parken, og fuglene kvidrer måske,
men så opdager man sine behov for bl.a. fred og ro, toiletbe
søg og stoffer, og dem kan man ikke bare lige sådan få op
fyldt. Man har ikke mulighed for at trække sig tilbage fra ver
den, og det er meget belastende,” siger han, mens vi går
videre ned mod hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé,
hvor han blev født. ”Kontrasten mellem Nørrebro og Frede
riksberg var også meget tydelig dengang, og vi boede i Fre
deriksbergs første og sidste slumhus,” fortæller Henrik Svale.
Soldatersammenhold
Fælles for mange af de sociale projekter, Realdania støtter in
den for indsatsområdet ”Sundhed og social bæredygtighed”
er, at frivilliges store indsats spiller en afgørende rolle. Det
gælder i særlig grad for projektet Danske Veteranhjem, der
står bag åbningen af tre veteranhjem i Fredericia, Aalborg og
på Frederiksberg. Realdania har støttet projektet med 4,6
mio. kr. ”Vi har været meget imponerede over det arbejde,
som en række ildsjæle har lagt i de tre projekter rundt om i
landet. Realdania har udover penge bl.a. bidraget med konsu
lentbistand i forhold til at få dannet en fond og derigennem få
den grundlæggende organisation bag veteranhjemmene op at
stå, og som kan understøtte en yderligere udbygning,” siger
Carsten Kjær Sørensen, der er projektleder i Realdania. De tre
veteranhjem ligger i eksisterende bygninger, der er blevet ind
rettet til formålet. Her er bl.a. computerrum, handicaptoiletter
og billardborde. Og uformelle rammer, hvor både veteraner
og frivillige kan få sig en snak og være en del af et fællesskab.
”Formålet med veteranhjemmene er at skabe et sted, hvor
man både kan komme, hvis man er blevet styrket af sin ud
sendelse som soldat, og hvor veteraner og deres pårørende
kan komme og søge den hjælp, de ikke mener at finde i det
etablerede system. Grundlæggende behandles der ikke på ve
teranhjemmene, men der formidles kontakt til dem, der kan
hjælpe, og der støttes med den praktiske kontakt, når man
skal tale med for eksempel kommunen, lægen eller bilfor
handleren,” siger Jan Brun Andersen, der er bestyrelsesfor
mand i Danske Veteranhjem.
Krisecenter flyttet
Bag arbejdet med social bæredygtighed ligger den grund
tanke, at de fysiske rammer er afgørende for den indsats, der
kan gøres i forhold til udsatte grupper. I det legendariske og
fredede Dannerhuset er voldsramte kvinder og børn og hu
sets ansatte og frivillige godt på vej til at få meget bedre ram
mer. I oktober 2010 flyttede kvindekrisecentret ind i det
gamle musikkonservatorium på H. C. Andersens Boulevard,
hvor de skal bo, mens huset fra 1870’erne bliver totalrenove
ret. I forbindelse med flytningen blev der arrangeret et flytte
kasseløb, der skulle markere overgangen til det nye hus og
gøre voldsramte kvinder opmærksomme på den nye adresse.
”Det lader til, at kvinderne har opdaget, at Danner er flyttet
midlertidigt, og det går godt på den nye adresse,” fortæller
Henrik Svale er en engageret guide. På sin tur blander han
fortællinger om byens arkitektur og byrum med oplevelser og ind
tryk fra sit eget liv på gaden.
40 SOCiAlt eNgAgemeNt
Marianne Kofoed, projektleder i Realdania. ”Nu er arbejdet
med det fredede hus godt i gang. Taget bliver skiftet, facaden
bliver renset, alle installationer udskiftes, og der bliver i det
hele taget arbejdet med alle rum for at sikre, at husets fre
dede detaljer og rum igen kommer i spil. Når Danner flytter
tilbage i 2012, vil rammerne i meget højere grad tilfredsstille
de behov der er, når man driver et moderne krisecenter. Et
stort plus er blandt andet, at kvinderne får langt bedre for
hold, da alle værelserne nu får eget bad og toilet og et lille
tekøkken,” siger Marianne Kofoed.
Mødested for seniorer
I Sydhavnen i København har Kvartershuset eksisteret i lang
tid, men nu har kvarterets mange ældre borgere fået bedre
mulighed for at komme indenfor. Der er nemlig blevet indret
tet seniorcafé lidt længere oppe ad gaden, og den ligger i
stueetagen ud mod gaden. ”Sydhavnen er et rigtigt arbejder
kvarter, og der er meget sammenhold i bydelen. Det bygger
det her projekt videre på,” siger Lars Autrup, som er projekt
leder i Realdania. Kvartershuset ligger på 1. sal, men med en
seniorcafé i gadeplan er det nemmere at komme i kontakt
med de ældre borgere. ”Tilgængeligheden bliver meget
bedre, og samtidig er caféen med til at skabe mere byliv,” si
ger Lars Autrup, der er imponeret over det store frivillige ar
bejde, der har fået projektet til at lykkes. ”For eksempel er det
hele malet af Aage, som er over 80 år. Og i det hele taget er
der en gruppe ildsjæle fra lokalområdet, der har gjort en
kæmpe indsats. Kombinationen af professionelle håndvær
kere og frivillige har gjort det rigtig sjovt at følge processen
med at få skabt seniorcafeen,” siger han. Caféen arrangerer
bl.a. internet og smskurser, ture ud af huset og udlandsrej
ser, og man laver også opsøgende arbejde. ”Det hele er base
ret på, at de velfungerende ældre bager nogle kringler og la
ver noget kaffe. Der kommer også efterlønnere, som føler en
glæde ved at hjælpe dem, der har det sværere end dem selv,”
siger Lars Autrup.
Terapi at være guide
Tilbage på det indre Frederiksberg fortæller Henrik Svale med
stor entusiasme og væver sin egen historie sammen med by
ens historie og de mange små detaljer. Han har sammen med
fire andre gadefolk været guide i Poverty Walks siden som
meren 2010 og har aldrig misset en tur. ”Det har været rigtig
godt, og det har vist sig, at det næsten er fast arbejde. Det
gode er, at jeg også får en masse ud af det. Jeg genopdager
noget hver gang – for eksempel kom jeg til at tænke på det
med, hvor vigtige de tørre pletter er, når man er hjemløs, en
dag jeg var ude med en gruppe. Det er terapi for mig at gå de
her ture,” siger han. Med på turene er bl.a. social og sund
hedsassistenter, skoleelever, eksbetjente osv. ”Jeg rykker på
nogle fordomme, når folk er med. De ser for eksempel, at
pæne mennesker også kan tage stoffer, og at stofbrugere
ikke behøver ligge med en nål i armen i en vandpyt. Man kan
godt tage et ansvar. Og det giver mig i høj grad livsindhold at
lave det her,” siger Henrik Svale.
Vil du med på tur i København?Har du fået lyst til at få en guidet tur af Henrik Svale eller en af hans kolleger, så læs mere om hvordan du kan komme ud at gå med Poverty Walks.
Læs mere: www.udenfor.dk
mere om DannerhusetPå Realdanias hjemmeside kan du læse mere om restaureringen og nyindretningen af Dannerhuset. Her kan du også se film fra ”det gamle hus” og fra flyttekasseløbet. Læs mere om Danners arbejde med at hjælpe voldsramte kvinder og børn.
Læs mere: www.dannerhuset.dk
Indvielsen af Seniorcaféen i Sydhavnen i december 2010 var et lokalt tilløbsstykke. Det nye mødested for kvarterets ældre åbner muligheder for at videreudvikle og understøtte det sociale fællesskab, som Kvartershuset øvrige aktiviteter allerede giver.
41 SOCiAlt eNgAgemeNt
”Interessen for veteranhjemmene har været stor, ja næsten
overvældende,” siger Jan Brun Andersen, der er bestyrelses
formand i Fonden Danske Veteranhjem og uddyber: ”Det
gælder både brugerne, der er veteraner og pårørende, de fri
villige, de mange sponsorer og fra politisk hold. Vi er utrolig
taknemmelige for de mange, der har lagt kræfter og penge i
projektet – ikke mindst Realdania, der med deres støtte har
gjort det muligt at anskaffe og ombygge de tre hjem. Des
uden så Forsvarets tre fagforeninger meget indlysende områ
der, hvor vi kunne støtte op om deres medlemmer og den
indsats, de gjorde. Hærens Konstabel og Korporalforening
bruger aktivt hjemmene i deres opsøgende og forebyggende
arbejde, og Officerernes fagforening er begyndt at udvikle en
række seminarer, hvor officerer – på tværs af udsendelse –
mødes for at drøfte oplevelser og konsekvenser. Til vores
store glæde er veteranhjemmene blevet en integreret del af
Forsvarets indsats og af Regeringens veteranpolitik”.
Jan Brun Andersen har arbejdet næsten 40 år i Forsvaret, og
ligesom for mange andre soldater virker det naturligt for ham
at udføre frivilligt arbejde. Han fortæller: ”Veteranhjem Tre
kantsområdet (Fredericia) og Veteranhjem København (Frede
riksberg) blev åbnet i sommeren 2010, mens veteranhjemmet
i Aalborg åbnede i november. Der er i gennemsnit 12-15 bru
gere om dagen i hvert af de tre veteranhjem – i Aalborg er der
dog lidt færre, men det skyldes muligvis, at det er åbnet for
så kort tid siden, eller at vi ikke har præcise nok tal. Brugerne
er primært veteraner fra Balkan med psykiske handicap. På
veteranhjemmene hjælper vi især med formidling af kontakt
til socialrådgivere, psykologer, psykiatere, kommuner og an
dre offentlige myndigheder, med at finde bolig og arbejde og
ved at tilbyde hyggelige rammer, der kan aflede brugerne i
deres frustrerende hverdag. Vi holdt for eksempel jule og
nytårsarrangementer på alle tre veteranhjem, og der var me
get stor tilslutning. Der er nu etableret en fast rytme, hvor alle
hold, der kommer hjem fra mission, tilbydes et besøg på ve
teranhjemmene, og det bliver flittigt brugt.” Desuden er der
mulighed for at overnatte på hjemmene, og også her har inte
ressen vist sig at være overvældende: ”Behovet overstiger
klart vores indledende vurderinger i både Fredericia og
København. Der er som regel to overnattende på Frederiks
berg og tre-fire i Fredericia, og i Fredericia bliver den fulde
kapacitet, sekssyv overnattende, ofte brugt,” slutter Jan
Brun Andersen.
Læs mere: www.veteranhjem.dk og www.reaLdania.dk
Overvældende interesse for veteranhjem
Veteranhjemmene giver en fysisk ramme for samvær og støtte for det personel, som har været udsendt i Danmarks tjeneste. En ramme, som kan hjælpe med at give mere livskvalitet i en til tider frustrerende hverdag.
42 BOligøKONOmiSK ViDeNCeNter
Boligøkonomisk Videncenter blev i ef
teråret 2009 etableret af Realdania som
et treårigt projekt, der skal sætte fokus
på boligøkonomi, søge at kvalificere
den boligøkonomiske debat og styrke
det boligøkonomiske analyse
og forskningsmiljø i Danmark.
”2010 blev et år, hvor Danmark – lige
som resten af den vestlige verden – be
vægede sig ud af recessionen og ind i
et tøvende opsving. På boligmarkedet
er truslen om en ny afmatning dog ikke
ovre,” fortæller sekretariatschef Curt
Liliegreen, der står i spidsen for Bolig
økonomisk Videncenter. Han følger ud
viklingen og siger videre: ”Eksperterne
er enige om, at boligpriserne fortsat
kan være overvurderede med 10 til 15
pct. Det er ikke sikkert, at vi får et nyt
prisfald, men risikoen er til stede, fordi
den korte rente i de næste år må for
ventes at stige. Et sådant prisfald udgør
en trussel mod genskabelsen af den
økonomiske vækst i Danmark.”
For at kunne vurdere denne potentielle
trussel er det afgørende, at økono
merne får bedre teorier og modeller til
at forstå, hvordan boligpriserne påvir
kes af ændringer i finansielle instru
menter og i forbrugernes forventninger.
Her er vi inde på Boligøkonomisk Vi
dencenters kerneområde, og centret
har flere initiativer, der vedrører netop
boligpriserne og deres udvikling.
I sit første leveår har videncentret
fokuseret på fire indsatsområder:
• den fremtidige boligefterspørgsel
i Danmark
• boligejernes konvertering af real-
kreditlån
• usikkerheden om boligprisernes ud
vikling
• reguleringen af markedet for
private udlejningsboliger
Fokus på boligmarkedets udvikling
”Vi har hyret forskningsinstitutionen
DREAM til at analysere udviklingen i
boligefterspørgsel og boligforsyning
frem til år 2050. DREAM’s analyse vil
være færdig i slutningen af 2011,” for
klarer Curt Liliegreen og fortsætter med
at fortælle om et andet af videncentrets
indsatsområder: ”Konvertering af real
kreditlån er et forhold af stor betydning
boligøkonomien har betydning for alle
af dorte bÜlow
I gennem det seneste år har Boligøkonomisk Videncenter igangsat nye forskningsprojekter og præsenteret offentligheden – ikke mindst de danske boligejere – for centrale nøgletal om boligmarkedets udvikling. Dermed har videncentret fået rejst vigtige diskussioner om boligmarkedet.
43 BOligøKONOmiSK ViDeNCeNter
analyse af prognoser om den fremti
dige rente. På begge områder viste der
sig at være store forskelle mellem prog
noser og virkelighed – lidt af en advar
sel for boligejerne!
”Hvert kvartal får vi Danmarks Statistik
til at foretage målinger af bl.a. forvent
ningerne til boligpriserne på 1 års og 5
års sigt. Samtidig undersøges de for
hold, som befolkningen lægger vægt
på, når de udtaler sig om priserne,” si
ger Curt Liliegreen. Undersøgelsen skal
afdække, hvilke grupper i befolkningen,
der er henholdsvis mest og mindst op
timistiske – og også hvilke forhold, som
udløser ændringer i forventningsdan
nelsen. Og netop forventningsdannel
sen har betydning for de faktiske priser.
De seneste målinger fra december
2010 afslører, at danskerne er blevet en
anelse mere pessimistiske vedrørende
en stigning i boligpriserne i de kom
mende år.
Curt Liliegreen er generelt skeptisk, når
det drejer sig om boligprisernes udvik
ling: ”Det er spørgsmålet, om de eksi
sterende økonomiske modeller, der
anvendes af blandt andre Det Økono
miske Råd og Nationalbanken, er i
stand til at forudse boligpriserne, når
boligfinansieringen i dag er en anden
end tidligere.” Det er baggrunden for,
at Boligøkonomisk Videncenter har
iværksat et PhDstudie ved Institut for
Økonomi på Aarhus Universitet. Projek
tet skal se på, om disse modellers evne
til at forudsige og forklare udviklingen
på boligmarkedet kan forbedres.
Også fokus på udlejningsmarkedet
Det seneste projekt, som videncentret
har sat i søen, handler om reguleringen
af markedet for private udlejningsboli
ger. Her skal University of Cambridge
og London School of Economics fore
tage en sammenlignende analyse af
reguleringen af det private udlejnings
marked i Danmark i forhold til en række
europæiske lande gennem de sidste 30
år. Projektet løber gennem hele 2011
og vil blive fulgt op med rapporter, vi
denskabelige artikler og konferencer i
både Danmark og udlandet.
Boligøkonomisk Videncenter er et fag
ligt, upartisk og neutralt initiativ. Viden
centret medvirker til at give beslut
ningstagerne en hurtig og god
information om boligmarkedets udvik
ling. Det er samtidig målet at give den
enkelte borger en bedre forståelse af
boligøkonomien i forbindelse med an
skaffelse af bolig, belåning og konver
tering af boliglån.
Boligøkonomisk Videncenter består af
et økonomiskfagligt sekretariat, hvor
den daglige ledelse af bliver varetaget
af cand.polit. Curt Liliegreen.
I tilknytning til videncentret er der
etableret et advisory board med tre
internationalt anerkendte økonomer,
der fungerer som rådgivere og spar
ringspartnere for sekretariatet:
• Professor Torben M. Andersen,
Danmark, Aarhus Universitet
• Professor Christine Whitehead,
England, London School of
Economics
• Professor Peter Englund, Sverige,
Stockholm School of Economics
og Universiteit van Amsterdam
Læs mere om Boligøkonomisk Viden
center og tilmeld dig centrets nyheds
brev på www.bvc.dk.
for den enkeltes økonomi. Desværre
har debatten i relation til konvertering
ofte været præget af tilfældige udmel
dinger og ’tommelfingerregler’ frem for
samlede overvejelser baseret på egent
lige modeller for, hvordan boligejeren
kan optimere sin situation. Derfor har
vi også igangsat et projekt, hvor man
siden foråret 2010 har kulegravet den
hidtidige praksis og holdt den op mod
de modeller, som specialister i finansiel
matematik har udviklet i de seneste år.
Analysen peger på store potentielle ge
vinster, såfremt konverteringsrådgiv
ningen lægges om.”
Rapporten om konvertering af realkre
ditlån findes på Boligøkonomisk Viden
centers hjemmeside.
Boligpriserne følges tæt
Et af de områder, hvor debatten om bo
ligmarkedet i medierne har været mest
kontroversiel, er forudsigelser om bolig
markedet knyttet til prognoser for bo
ligpriser og rente. Som en af sine første
opgaver gennemførte videncentret en
kritisk analyse af boligprisprognoser,
og i 2010 fulgte man op med en kritisk
om b
olIg
økon
omIs
k vI
den
Cen
ter
Boligøkonomisk Videncenter samarbejder med flere andre videncentre
og deltager i internationale netværk om boligøkonomi. Videncentrets
samarbejdspartnere og netværk tæller i dag European Network for Hou
sing Research, Cambridge University, Danmarks Statistik, Aarhus Univer
sitet, DREAM institutionen og Statens Byggeforskningsinstitut.
Sekretariatschef Curt Liliegreen
44 FremtiDeNS FOrStæDer
”Realdania vil gerne bidrage til debatten om forstædernes ud
vikling, så forstæderne er bedre rustet til en fremtid med bl.a.
mere regnvand og global opvarmning,” siger Astrid Bruus
Thomsen, der er projektleder i Realdania. I starten af 2011
lancerede Realdania kampagnen Fremtidens Forstæder – her
inviteres kommunerne til at komme med bud på forstadsom
råder, hvor de ønsker at tænke nyt. Fem kommuner får så
muligheden for via arkitektkonkurrencer at få bud på bære
dygtige løsninger i forstadsområderne. ”Det kan for eksempel
være konkurrencer, der fokuserer på håndtering af større
regnvandsmængder, mangfoldige og levende byområder kon
centreret om kollektiv trafik eller større social bæredygtighed
i udsatte boligområder. Arkitekterne skal tænke i bæredygtig
hed, bevaringsværdier og i, hvordan man kan videreudvikle
forstaden fra de oprindelige strukturer, der blev skabt i
1960’erne og 1970’erne,” siger Astrid Bruus Thomsen.
Furesø kommune er allerede udvalgt som den ene af de fem
kommuner og får som en del af kampagnen mulighed for at
udvikle bymidten. ”I Furesø har man et meget konkret projekt
med omdannelse af bl.a. ’Bybækgrunden’ med en nedlagt
skole. Grunden ligger mellem Farum Midtpunkt, som er et so
cialt sårbart boligområde, og bycentret Farum Bytorv. Formå
let er her at skabe bedre integration og forbindelse mellem
Farum Midtpunkt og resten af byen og komme med bud på
udfordringen med store trafikårer, der så at sige skærer byen
over,” siger Astrid Bruus Thomsen.
Realdania engagerer sig også i en række andre projekter med
fokus på det mere bæredygtige forstadsliv. Det gælder bl.a.
Ringbyen, hvor ti kommuner i hovedstadsområdet er gået
sammen om en samlet byvision for en letbane langs Ring 3.
Realdania har været med til at kvalificere processen, hvor et
team med bl.a. tegnestuen BIG er kommet med forslag om
Loop City. Loop City går på tværs af Øresund – ind i det syd
lige Sverige – med letbanen som den trafikale rygrad. Visions
arbejdet fokuserer desuden på temaer som opsamling af
regnvand og transformation af tidligere erhvervsområder, og
der er givet bud på omdannelsesstrategier for bestemte om
råder i de ti kommuner, der nu arbejder videre med forsla
gene.
Tanker om forstaden
”Forstæderne har generelt rigtig stort potentiale, og rigtig
mange mennesker bor der. Bl.a. er der her mulighed for at få
glæde af både nærheden til bykernen og til landområderne,
men vi har brug for mere viden om, hvordan forstæderne bli
ver mere bæredygtige,” siger Astrid Bruus Thomsen. Blandt
de øvrige initiativer i Realdanias indsats i forhold til forstæ
dernes udvikling er en tænketank, der er nedsat i samarbejde
med Naturstyrelsen i Miljøministeriet. Tænketankens for
med bl.a. en kampagne og en tænketank sætter realdania fokus på det store potentiale for bæredygtig udvikling i Danmarks forstæder.
af sIgne kIerkegaard CaIn
45 FremtiDeNS FOrStæDer
mand er Jens Kvorning, der er professor på Kunstakademiets
Arkitektskole, og blandt de øvrige medlemmer er eksperter
fra bl.a. Aalborg Universitet og Kommunernes Landsfor
ening. Udover Furesø byder fire kommuner undervejs ind
med konkrete projekter, og tænketanken skal komme med
bud på, hvordan den mere bæredygtige forstad kan skabes
med for eksempel energioptimering af boliger, bedre
transportmuligheder for cyklister og gående, grønne tage
og mere byliv.
Når der skal bygges bæredygtigt, handler det også om at for
holde sig kvalificeret til de bygningsmæssige kvaliteter, der
allerede findes i forstæderne. Derfor har Dansk Bygningsarv
udarbejdet analysen ”Forstadens bygningskultur 1945-89 –
På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier’ på initiativ
af Realdania. Den belyser, hvordan de bevaringsværdige byg
ninger i forstæderne kan integreres i en bæredygtig udvik
ling. Eske Møller, der er projektleder i Realdania, siger: ”Ned
slidning, forældelse og ændrede bosætnings og levemønstre
kommer sammen med nye krav til energirenovering og re
duktion af biltrafik til at betyde store forandringer i forstæ
derne de kommende år. Men inden bulldozere og byggekra
ner transformerer hidtil oversete bygninger eller kvarterer til
ukendelighed, er det vigtigt at få overblik over forstadens
bygningskulturelle kvaliteter”.
”Forstadens bygningskultur 1945-89 – På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier” kan rekvireres i trykt udgave hos Dansk Bygningsarv www.bygningsarv.dk.
Analysen kan også downloades på www.realdania.dk Her kan du også læse om andre af Realdanias projekter, der sætter fokus på forstaden – f.eks. udviklingen af Greve Midtby.
Kampagnen Fremtidens Forstæder er en del af Realdanias særlige indsatsområde Forstaden. Læs mere om kampagnen på www.forstaden.dk
Som en del af kampagnen Fremtidens Forstæder bliver der udvalgt op til fem kommuner, som i samarbejde med Realdania gennemfører arkitektkonkurrencer om hvordan visioner for en bæredygtig udvikling af forstæderne kan håndteres konkret i et udvalgt byområde.
Resultaterne af konkurrencerne formidles gennem udstillinger, debatarrangementer og med udgivelsen af en visions og erfaringsopsamling. De deltagende kommuner inviteres desuden til at indgå i et netværk, hvor der udveksles erfaringer på tværs af projekterne.
”Med kampagnen Fremtidens Forstæder ønsker vi at rejse en debat om, hvordan vi får truffet de rigtige beslutninger i tide, så vi får udviklet forstæderne i en mere bæredygtig retning,” siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder i Realdania.
46 FremtiDeNS FOrStæDer
Fremtidens byer bliver formet af nuti
dens beslutninger. Derfor er det nød
vendigt at tænke i bæredygtige helhe
der for at finde friske svar på nye
udfordringer. Det er baggrunden for,
at ti kommuner er gået sammen med
Region Hovedstaden, Transportministe
riet, Naturstyrelsen om at formulere en
vision for en grøn, social og moderne
byudvikling omkring København. Real
dania har bidraget til at kvalificere pro
cessen omkring udarbejdelsen af
denne vision.
Visionen – der rækker mange årtier
frem i tiden og gælder et areal og et
økonomisk omfang på niveau med
Ørestad – går under navnet Ringbyen,
fordi den handler om en omfattende
udvikling af arealerne langs Ring 3,
hvor en kommende miljøvenlig letbane
skal ligge.
Men Ringbyens navn har en dobbeltbe
tydning. Al udvikling omkring hoved
staden har siden 1947 nemlig fulgt den
såkaldte Fingerplan, hvor en hånds fem
fingre – fra tommelfingeren i syd til lil
lefingeren i nord – udstikker rum og
ruter for en byudvikling udefra og ind
mod centrum. Og nu sørger en tværgå
ende trafikal løsning så for, at de fem
fingre får ringe på….
De ca. 30 km fra Lundtofte i nord via
Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup
til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i
syd bliver i fremtiden bundet sammen
af letbanen. Det skaber helt nye mulig
heder for bosætning og erhverv i for
stæderne vest for hovedstaden. Og så
kan de ti omegnskommuner desuden
forbindes med Øresundsbroen og fær
gen mellem Helsingør og Helsingborg.
Derfor går visionen også under navnet
Loop City.
Bag visionen for Loop City og fremti
dens byudvikling i og omkring Køben
havn ligger en analyse og kortlægning
af moderne urbanitet, som et team
med bl.a. BIG, Bjarke Ingels Group, har
udarbejdet. Det er meningen, at de
danske erfaringer med omformning af
forstadsområder til selvstændige byom
råder af høj kvalitet skal kunne bruges i
byer over hele verden.
47 FremtiDeNS FOrStæDer
48 DAtterSelSKABer
Realdania byg
MelleM udvikling og bevaring
Realdania Byg er et helejet
Realdaniaselskab. Realdania
Bygs formål er at opbygge
og formidle en samling af
unikke ejendomme. Real
dania Byg har til huse i Oluf
Bagers Mødrene Gård i
Odense. Læs mere om Real
dania Byg og de historiske
og nybyggede ejendomme
på www.realdaniabyg.dk
om r
eald
anIa
byg
”Bæredygtighed skal hos os forstås
bredt. Social bæredygtighed, økono
misk bæredygtighed og selvfølgelig
miljø og ressourcemæssig bæredygtig
hed er alle vigtige aspekter i vores pro
jekter. Og selvom de enkelte projekter,
vi igangsætter, ikke alle sammen kan
løfte alle aspekter af bæredygtighed, så
bidrager de hver især – og på tværs af
samlingen dækker vi bæredygtigheds
begrebet i sin bredeste betydning,” for
klarer adm. direktør i Realdania Byg,
Peter Cederfeld.
Med et af de seneste projekter, Tang
tage på Læsø, vil Realdania Byg vise
fremtiden for tang som et bæredygtigt
byggemateriale i eksperimenterende
nybyggeri og sikre overlevelse for øens
flere hundrede år gamle byggeskik.
”Tangtagene på Læsø er håndgribelige
eksempler på håndværksmæssige tra
ditioner og erfaringer opsamlet gen
nem flere hundrede år og kan være en
vigtig inspiration til at løse problematik
ker inden for bæredygtighed, som vi i
dag står overfor. Forfald truer tanghu
sene, og der skal gøres en indsats nu
for at udvikle denne unikke egnsbygge
skik, så den kommer styrket ind i frem
tiden,” siger Peter Cederfeld.
Med et andet markant nyt projekt, BO
LIG+, opføres Danmarks første aktivt
energiproducerende, energineutrale
etageboligbyggeri langs havnefronten i
Aalborg. ”Vi går ind i dette projekt,
fordi BOLIG+ projektet er en betyd
ningsfuld isbryder for udviklingen af
aktivt energiproducerende og energi
neutralt byggeri. Vi glæder os til at vise
og efterprøve, om man kan få energi
hensyn og livskvalitet til at gå op i en
højere enhed med en helt almindelig
boligøkonomi,” siger, Peter Cederfeld.
Nye projekter
Realdania Byg arbejder i spændingsfel
tet mellem udvikling og bevaring. Og
det betyder, at der løbende købes og
igangsættes restaureringsprojekter.
Senest har selskabet købt to af landets
fine eksempler på historicistiske råd
huse i provinsen, Sorø gamle Rådhus
og Esbjerg Ting og Arresthus og et
statshusmandsbrug nær Haderslev. Her
vil Realdania Byg vise vejen for, hvor
dan man fremtidssikrer denne byg
ningstype ved at balancere kulturarv og
Der er fokus på bæredygtighed i bredeste forstand i realdania Bygs arbejde med at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Samlingen skal give eksempler på eksperimenterende nybyggeri, der kan vise nye veje for dansk bygningskultur samt bevare væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. Den tæller i dag 42 ejendomme og repræsenterer et tidsspænd på mere end 500 års byggekultur og håndværk i Danmark – fra prikborter og relieffer til bæredygtige byggematerialer.
Af Anne Dorthe WAlther
49 DAtterSelSKABer
moderne krav til komfort på et bære
dygtigt grundlag. Således vil husets
fremtidige energiforsyning ske i bagha
ven med jordvarmeanlæg og vindmølle.
Kom indenfor
Året igennem åbner Realdania Byg ad
skillige døre over hele landet. Og for de
mange interesserede, der tager imod
Realdania Bygs tilbud om at kigge in
denfor i nogle af samlingens ejen
domme og projekter, venter der et væld
af oplevelser.
I løbet af det seneste år har Realdania
Byg kunnet byde indenfor på Hindsgavl
Slot i Middelfart på Fyn, hvor den tidli
gere svinestald er blevet transformeret
til moderne hotelværelser og konferen
cefaciliteter. En forvandling, der skal
være med til at sikre økonomisk bære
dygtighed for hotellets drift.
Interesserede danskere har også haft
mulighed for at opleve så forskellige
bygninger som f.eks. Bindesbølls Råd
hus i Thisted, Rosenhuset i København,
Arne Jacobsens eget hus på Gotfred
Rodes vej i Charlottenlund og ikke
mindst projektet ”EnergiParcel – ny
energi til dit hus” i Tilst, hvor resulta
terne af et toårigt projekt med energi
renovering af danskernes yndlingsbo
lig, parcelhuset, viste, at det kan betale
sig at gøre noget ved de eksisterende
huses energiforbrug.
Endelig har interesserede danskere
kunnet se selskabet lægge den sidste
brik i en 260 år gammel plan for Frede
riksstaden med opførelsen og indviel
sen af ”Tietgens Ærgrelse” ved Mar
morkirken i København.
I 2011 inviterer Realdania Byg bl.a. in
denfor på Hindsgavl Slot med et week
end åbent hus arrangement, for at fejre
afslutningen af Realdania Bygs hidtil
største restaureringsprojekt, der efter
syv års arbejde igen troner med vær
dighed i det smukke, historiske land
skab på Hindsgavlhalvøen.
Læs mere og se nyheder
og arrangementer
på www.reaLdaniabyg.dk
BOLIG+ som vision opstod i forbindelse med EnergyCamp05 i 2005, da en række repræsentanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse opgaven: "Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning?"
Efter 150 års tro tjeneste trænger tangtaget på Kalines Hus på Læsø til omsorg, og hele bygningen restaureres derfor nu, så den bevares for eftertiden.
Rundvisninger, åbent hus arrangementer, foredrag og bøger om arkitektur. Det er nogle af ingredienserne i Realdania Byg Klubben, som i dag tæller flere end 700 medlemmer. I 2010 blev også virksomhederne inviteret med i den landsdækkende klub.
50 BeVægelSe i Det BYggeDe milJø
EN GOD OMVEJ blev sat i gang, da alle landets kommuner i
starten af 2010 blev opfordret til at komme med idéer til,
hvordan de fysiske rammer kan understøtte det sunde og ak
tive hverdagsliv. Hele 59 kommuner bød ind med i alt 78 visi
oner. ”Vi er imponerede over den kreativitet, som alle de del
tagende kommuner lagde for dagen i arbejdet med at udvikle
nye rammer for leg og bevægelse,” siger projektleder Mari
anne Kofoed fra Realdania og uddyber: ”EN GOD OMVEJ
omfatter en meget bred vifte af projekter, hvor der opstår nye
muligheder i en type områder, som findes i stort set alle
kommuner, men ikke bliver brugt i særlig høj grad. Det gæl
der for eksempel stationsområder, mellemrum mellem bolig
områder, støjvolde, parkeringspladser og ældre idrætsanlæg,
der bliver udstyret med for eksempel stier, bakker, klatrereb
og forhindringsbaner.”
Blandt de 78 visioner blev 15 valgt ud og yderligere bearbej
det. I december 2010 blev de ni vinderprojekter præsenteret,
og i vinderkommunerne, Fredericia, Gladsaxe, Kolding, Mid
delfart, Odsherred, Ringkøbing, Roskilde, Solrød og Sønder
borg, går man nu i gang med at føre visionerne ud i livet.
Aktivt sidespor i Middelfart
I stationsbyen Nørre Aaby ved Middelfart skal projektet ’Si
desporet ved Nørre Aaby Station’ skabe nyt liv i et traditio
nelt stationsområde. ”Stationsområdet er det aktive sted i
byen, og flere gange om dagen er der ret mange menne
sker,” siger landskabsarkitekt Hanne Bat Finke fra LAND+,
der er rådgivere på projektet. ”Det er et efterladt, asfalteret
område, som vi alle sammen kender det fra stationsbyer
rundt om i Danmark med bl.a. hegn, lysmaster og skiltning.
Det hele handler om, at man skal skynde sig fra a til b. Det
vil vi gerne udfordre ved at gøre området attraktivt og sjovt.
Vi bruger det visuelle udtryk fra banen og stiller bl.a. rustne
galger op i et portforløb, så de ligner dem, der står på skin
nerne,” siger hun. Inspirationen fra togets verden bliver også
brugt på skilte, der er inspireret af stationsnavne som for ek
sempel ”Nørre Aabold”, ”Birkebakken” osv. Området inspi
rerer til at bruge ventetiden på at lege og bevæge sig. Ned
ad skrænterne kommer der for eksempel til at være reb, man
kan hive sig op ved.
Målgruppen er primært de unge, og de er i høj grad blevet
inddraget i arbejdet med at udforme projektet, fortæller plan
og projektkonsulent i Middelfart Kommune, Vibeke Nørby:
”Vi har et ungdomsråd i kommunen, og to af de unge fra rå
det har siddet med i projektgruppen. De har givet os mange
gode perspektiver på, hvad der var for kedeligt osv. Vi har
også lavet workshops med niende klasserne fra både byens
fire efterskoler og en lokal skole, og på den måde har vi fået
input fra både unge fra resten af landet og de, der er vokset
op i byen. Det har været afgørende for projektet.” Arbejdet
med projektet er desuden foregået på tværs af flere forvalt
ninger. Teknik og miljøforvaltningen, hvor Vibeke Nørby sid
der, har samarbejdet med både sundhedsforvaltningen og
børne og ungdomsforvaltningen, og politisk har både tek
nisk udvalg og social og sundhedsudvalget været involveret
i projektet. Vibeke Nørby peger på, at projektgruppen i en EN
GOD OMVEJ er blevet tvunget til at være kreative: ”Vi har
haft mulighed for at slå os løs med at tænke i nogle lidt mere
utraditionelle måder at indrette pladser på. Det var et krav. Vi
kunne ikke bare sætte gynger op, men skulle tænke nyt i for
hold til bevægelse.”
Innovation for små midler
EN GOD OMVEJ handler i det hele taget om at skabe innova
tive projekter for relativt små midler. Projektleder AnneMette
Gjeraa fra Realdania siger: ”I EN GOD OMVEJ har vi haft fo
kus på at skabe indgreb, der hverken er for komplekse eller
alt for dyre, og som andre kommuner derfor let kan lade sig
inspirere af. Projekterne i EN GOD OMVEJ har budgetter på
mellem 700.000 og 3,5 mio. kr., og vi ønsker at vise, at man
relativt enkelt kan sparke gang i en positiv udvikling.”
Når omvejeN
er eN fordel
For forholdsvis små midler bliver der med projektet eN gOD OmVeJ skabt nye muligheder for bevægelse og leg i ni danske kommuner.
af sIgne kIerkegaard CaIn
Hvorfor stå stille mens man venter på toget?! Et hidtil ubenyttet asfalteret areal ved Nørre Aaby skal lokke til bevægelse på vejen til og fra toget, eller når man hænger ud med sine venner.
På hjemmesiden www.engodomvej.dk kan du se alle de ni vinderprojekter og finde inspiration fra andre projekter, der har fokus på den sunde og uformelle bevægelse i hverdagen.
Her kan du også følge med i den forskningsbaserede evaluering, der begynder samtidig med igangsættelsen og fortsætter seks måneder efter projekternes realisering. Alle ni kommuner får en evalueringsrapport, der omhandler deres projekt og selve processen.
Som en del af EN GOD OMVEJ blev der holdt en 24timers workshop, hvor bl.a. Streetmovement viste eksempler på særdeles aktiv bevægelse i byrummet.
Realdanias projektledere AnneMette Gjeraa og Marianne Kofoed er imponerede over kommunernes mange kreative bud på EN GOD OMVEJ.
51 BeVægelSe i Det BYggeDe milJø
52 DAtterSelSKABer
Realdania by
FredericiaC og Køge Kyst. To af Dan
marks helt store byudviklingsprojekter
er nu i fuld gang i kraft af partnerskaber
mellem Realdania By og kommunerne i
de to byer. Begge steder er 5-6 visions
punkter retningsgivende for de næste
20-25 års byudvikling, men ét visions
punkt, som går igen i de to projekter, er
allerede synlig virkelighed: Borgere og
øvrige aktører deltager aktivt.
Dialogen med borgere og interessenter
er nemlig i udstrakt grad indarbejdet i
de to store internationale konkurrencer,
som i den senere tid har skabt fokus på
byudviklingen i de to byer – og de kon
krete udtryk er mange:
Hundredvis af borgere har deltaget i
borgermøder og udstillinger af konkur
renceforslag, og inviterede repræsen
tanter for detailhandel, trafik, forenin
ger mv. har deltaget i møder om de
konkurrerende holds idéer. Nogle bor
gere har benyttet sig af chancen for at
tale direkte med konkurrencedelta
gerne, og andre har givet deres besyv
med på projekternes digitale dialog
platforme. De to byudviklingsprojekter
eksperimenterer nemlig med en ny
tværfaglig konkurrenceform – parallel
konkurrencen – som bl.a. indtænker
dialogen på en ny og radikal måde.
Den lærende konkurrence
Det er ikke usædvanligt med indle
dende og afsluttende borgermøder i
store konkurrenceforløb. Men i parallel
konkurrencen er deltagerne som led i
selve arbejdsprocessen i dialog med
både bygherren og hinanden – og bor
gere og interessenter kan følge og
kommentere de konkurrencebidrag,
som løbende bliver gjort offentligt til
gængelige i deres fulde udstrækning.
”Hvis dialogen virkelig skal give me
ning, skal den finde sted på tidspunk
ter, hvor vi kan nå at lade os inspirere
gensidigt af hinandens synspunkter. På
den måde er det på den ene side et til
bud til borgerne om mulighed for at
blive hørt, og på den anden side giver
det bygherren en mulighed for at blive
klogere på ønsker og behov i omverde
nen. Vi kalder det en ’lærende konkur
rence’,” fortæller Mette Lis Andersen,
direktør for Realdania By.
Det er nemlig karakteristisk for parallel
konkurrencen, at konkurrenceprogram
met udvikles undervejs, hvis dialogen
mellem bygherre, hold, borgere og in
teressenter tilsiger det – og når holdene
har afleveret deres forslag, indhentes
kommentarer fra borgere og interes
senter, så dommerkomitéen kan tage
omverdenens tanker med i betragtning.
Vel at mærke inden de bedømmer for
slagene.
borgerne er med i byudviklingen
Realdania By er et helejet Re
aldaniaselskab, som arbejder
for at føre Realdanias mission
om at øge livskvaliteten i det
byggede miljø ud i livet, når
det handler om byudvikling
og byomdannelse. Det gør
Realdania By ved at involvere
sig i beslutningsprocesserne
i de allertidligste faser, når
rammerne for et nyt byom
råde skabes – med det ho
vedformål at sikre kvalitet og
bæredygtighed i byudviklin
gen i bredeste forstand.
Læs mere:
www.reaLdaniaby.dk
om r
eald
anIa
by
af peder lInd pedersen
Dialog og aktiv deltagelse fra borgere og interessenter er blandt nøgleordene, når realdania By arbejder med byudvikling.
53 DAtterSelSKABer
Køge Kyst skal over de næste ca. 20 år skabe en helt ny
bydel mellem Køges bykerne og vandet – og derigennem få
hele bymidten til at hænge bedre sammen. Det ca. 24 hektar
store område forventes at rumme ca. 1.500 nye boliger og
op mod 3.500 arbejdspladser. Centralt i Køge Kyst er bl.a.
kulturen som drivkraft for udviklingen, arkitektur med kvali
tet, en betydelig satsning på detailhandel og infrastruktur, in
volvering af borgere og interessenter – og bæredygtighed i
bredeste forstand.
Borgerinvolvering handler ikke kun om konkurrencebidrag. I FredericiaCprojektet er borgerne aktivt involveret i, hvordan området kan anvendes i årene inden det skal bebygges. Her ses en skaterrampe, som er blevet til virkelighed efter idé fra borgerne selv.
Køgeborgere studerer de fem holds forslag til udviklingsplan ved et borgermøde i august 2010. Mødet var samtidig indvielsen af en udstilling om Køge Kyst, der nåede at blive set af næsten 800 mennesker.
I maj 2010, hvor Køge Kystkonkurrencens fem hold var midtvejs i processen, mødte ca. 150 køgensere op til et borgermøde for at møde holdene og sætte sig ind i deres tanker om byudviklingen.
fredericiac skal over de næste 20-25 år åbne den gamle
fæstningsby mod vandet ved at omdanne et ca. 20 hektar
stort område til en moderne bydel med ca. 1.000 boliger og
2.800 nye arbejdspladser. Centralt i projektet er bl.a., at den
nye bydel skal spille sammen med den historiske bykerne på
en både respektfuld og nytænkende måde, og der skal være
stærkt fokus på byliv, involvering af borgere og interessenter
– og bæredygtighed i bredeste forstand. Endelig skal projek
tet være med til at gøre Fredericia til en katalysator for Tre
kantområdets udvikling.
Læs mere: www.fredericiac.dk
Læs mere: www.koegekyst.dk
investering
af dorte bÜlow
Vi skal tjene filantropien
mio. kr. DKK Værdi pr. 31/122010 Afkast 2010 Afkast 2010 %
Investeringer i alt 23.361 3.645 18,2 %
reAlDANiAS SAmleDe AFKASt 2010
54 iNVeSteriNg
med et investeringsafkast på 3,6 mia. kr. kan realdania betegne 2010 som tilfredsstillende for investeringsaktivitet erne. Samtidig giver en ny investeringsstrategi fremadrettet bredere rammer for investeringsvirksomhedens målsætning: at muliggøre realdanias filantropiske arbejde.
”Vores resultat af de samlede kommercielle investeringer i
2010 er tilfredsstillende,” konstaterer investeringschef Gert
Poulsen. ”Men det er endnu mere tilfredsstillende, at vi nu
virkelig kan se effekten af den taktiske fordeling af vores
aktiver.”
Og netop den taktiske fordeling af aktiverne har der fortsat
været fokus på i 2010, hvor der blev etableret 10 nye porte
føljer, mens en eksisterende portefølje blev nedlagt. Det be
tyder, at investeringsaktiverne ved udgangen af 2010 var pla
ceret i 46 porteføljer – det er ni mere end i 2009. Særligt
porteføljen indenfor Private Equity er udvidet, og her er resul
tatet i 2010 værd at bemærke med et afkast på 418 mio. kr.
svarende til 49 %. Det skyldes ikke mindst investeringen i
Axcel, hvis salg af smykkefirmaet Pandora faldt særdeles po
sitivt ud. I det hele taget har alle aktivklasserne givet positive
afkast. Selv Fast Ejendom, der endnu ikke har genvundet
styrken efter finanskrisen. Gert Poulsen tror dog på, at netop
Fast Ejendom vil klare sig bedre i de kommende år.
Gert Poulsen forventer da også at etablere nye porteføljer i
2011 indenfor både Fast Ejendom, Private Equity og Aktier.
”Vi følger konjunkturudviklingen konstant og tilpasser den
taktiske fordeling af formuen løbende gennem året. Væksten
i de såkaldte Emerging Markets – altså de ikkevestlige øko
nomier som f.eks. Rusland, Kina, Indien og Brasilien – er af
gørende. Disse lande blev kun i ringe grad ramt af den finan
sielle krise, og samtidig har de generelt ikke ret meget gæld,
en gennemsnitlig ung befolkning og en øget politisk stabili
tet. Og så har en række af landene store forekomster af råva
rer. Alt dette gør tilsammen, at disse landes vækstrater for
ventes at være dobbelt så høje som i de udviklede lande,”
forklarer investeringschefen.
Ny investeringsstrategi
Realdanias bestyrelse har i 2010 vedtaget en ny investerings
strategi. Den understreger i høj grad samhørigheden mellem
Realdanias filantropiske virksomhed og investeringsvirksom
heden.
”Vores investeringsstrategi bygger på det grundlag, at vi
gennem vores investeringer skal maksimere grundlaget for
de filantropiske aktiviteter. Eller sagt på en anden måde, vi
skal tjene filantropien,” siger Gert Poulsen, og fortsætter:
”Når det så er sagt, så giver den nye investeringsstrategi os
bredere rammer og nye muligheder for yderligere at øge af
kastet. Det er vigtigt for os, at vi KAN slå til, hvis muligheden
opstår.”
Realdanias nye investeringsstrategi er også udvidet med en
ekstra aktivklasse i form af såkaldte alternative produkter.
Det dækker over bl.a. Hedge Fonde, forsikringsprodukter og
råvarer. Endnu er der ikke etableret porteføljer indenfor de al
ternative produkter, men Gert Poulsen afviser bestemt ikke,
at det vil ske i løbet af 2011. ”Det skal naturligvis gøres un
der hensyntagen til risici på både lang og kort sigt. Det gæl
der alle aktivklasserne, hvor disse lange og korte risici over
våges og styres – og de har ledelsesmæssig fokus,” uddyber
han.
Falder talen på det etiske aspekt af Realdanias investeringer
er Gert Poulsen klar i sine udmeldinger. ”Vi tror på, at de virk
somheder, som på lang sigt giver de højeste afkast, også har
en høj etik. Og helt basalt skal de naturligvis overholde såvel
national som international lovgivning samt FN og ILOchar
ters. Vi er i løbende dialog med vores managers og gennem
går regelmæssigt nye virksomheder i porteføljerne.”
tiLfredsstiLLende resuLtatInvesteringschef Gert Poulsen kan se tilbage på et godt år for Realdania, hvor investeringsresultatet var tilfredsstillende til trods for den generelle uro på de finansielle markeder.
55 iNVeSteriNg 55
”Vores investerings
strategi bygger på det grundlag, at
vi gennem vores investeringer skal maksimere
grundlaget for de filantropiske aktiviteter. Eller sagt på en anden måde, vi skal tjene filantropien,”
siger investeringschef Gert Poulsen.
Vi følger konjunkturudviklingen konstant og tilpasser den taktiske fordeling af formuen løbende gennem året.
Forventninger til 2011
”Efter de seneste års økonomiske nedtur er markedet stabili
seret, faktisk er væksten vendt hurtigere tilbage i de vestlige
lande end forventet – og den er også større. Så vi kan nu for
vente nogle år med relativt gode afkast. Det er dog stadig i
de ikkevestlige økonomier, at væksten buldrer derudaf.
Vores fokus er derfor fortsat vendt mod vækstlandene,” vur
derer Gert Poulsen og peger på vigtigheden af, at Realdanias
mandater er aktive: ”Det kan ikke nytte, at vi læner os tilbage
og tænker, at det jo går godt, og der er styr på formuen. Vi
skal hele tiden være aktive og finde de porteføljemanagers,
som virkelig kan vise gode resultater. Vi vil afgjort stadig in
vestere i Emerging Markets og de virksomheder, der handler
med disse markeder. Og så skal vi sørge for at spotte de un
dervurderede produkter, der potentielt giver det højest mu
lige afkast – og helst før alle andre,” slutter Gert Poulsen med
et underfundigt smil.
aktiVfordelingen
renteprodukter 26,0 %Obligationer Investment Grade 20,1 %Obligationer Non Investment Grade 5,9 %
fast ejendom 6,7 %
aktier 67,3 %Børsnoterede Aktier 19,1 %Private Equity 5,1 %Danske Bank 43,1 %
investeringer i alt 100,0 %
Danske Bank
Obligationer (inv.gr.)
Obligationer (non-inv.gr.)
Fast ejendom
Børsnoterede Aktier
Private Equity
43 %
20 %
7 %
19 %
6 %
5 %
56 iNVeSteriNg
iNVeSteriNger: BehOlDNiNg Og BruttOAFKASt
FOr POrteFølJerNe i 2010 og 2009
beholdningens
værdi pr. 31/12-2010 afkast 2010 afkast 2010 afkast 2009 afkast 2009
aktivklasser mio. kr. mio. kr. % mio. kr. %
renteprodukter 6.080 466 7,7 594 10,6
– Obligationer Inv. Grade 4.708 281 5,8 356 6,9
– Obligationer Non Inv. Grade 1.372 185 15,9 238 50,1
fast ejendom 1.571 94 6,9 -249 -15,5
aktier 15.710 3.085 24,5 6.233 86,0
– Børsnoterede Aktier 4.447 908 26,4 913 37,9
– Private Equity 1.199 418 49,0 -278 -27,8
– Danske Bank 10.064 1.759 21,2 5.598 143,4
investeringer i alt 23.361 3.645 18,2 6.578 45,5
57 iNVeSteriNg
RentepRodukteRrealdanias obligationsporteføljer inVestment grade
Realdania har pr. 31. december 2010 fem obligationsporteføljer Invest ment Grade. Der er i 2010 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer.
Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte referencebenchmark.
Den 31. december 2010 var værdien af obligationsporteføljer Investment Grade 4,7 mia. kr.
mArKeDet FOr OBligAtiONer 2010
til trods for at sensommeren 2010 viste tegn på et ”dobbelt dip,” så blev de
negative tendenser hurtigt vendt, og generelt var verdensøkonomien ved ud-
gangen af 2010 i bedre form end, hvad de fleste kunne have håbet på ved
årets begyndelse. baggrunden for det kan bl.a. tilskrives en vækstorienteret
politik i usa og dele af europa kombineret med en underliggende styrke i
asien og andre emerging markets lande. det er dog værd at bemærke, at
2010 også bød på endnu uløste problemer i forhold til de europæiske landes
gældsproblemer samt dramatiske prisstigninger på råvaremarkedet.
den europæiske centralbank eCb holdt fast i den meget lave rente på 1 %
igennem hele året. overordnet har eCb som centralbank udviklet sig til at
være hovedkilden til at sikre likviditet i de lande, hvor banksektoren fortsat er
under stort pres. derudover foretager eCb støtteopkøb af obligationer i mar-
kedet for de lande, hvor ”gældskrisen” raser mest.
den økonomiske udvikling i 2010 har medført en todeling af europa, hvor de
sydeuropæiske lande samt Irland, belgien og storbritannien udgør den ene
del. disse lande har de største gældsproblemer og er tvunget til at spare kraf-
tigt på de offentlige finanser – og derfor har landene ikke mulighed for at
gennemføre finanspolitiske lempelser, som ellers kunne hjælpe på væksten.
den anden del af europa udgøres af de nordeuropæiske lande, som har haft
glæde af Tysklands økonomiske volumen og store finanspolitiske råderum,
der har fungeret som motor for hele området. den store forskel i gældsstør-
relse for de europæiske lande har også bevirket, at renterne i de enkelte
lande har været vidt forskellige. I løbet af 2010 har renteforskellen mellem
tysklands og grækenlands 10-årige statsobligationer været på næsten 10 %.
vurderingen er, at hvis der ikke inden for en kort tidshorisont sker en forbed-
ring af statsfinanserne i de gældsplagede lande, så vil mindst et land blive
nødsaget til at forlade Euro-samarbejdet i 2011.
I usa holdt den amerikanske centralbank fed de ledende renter uændret på
mellem 0 og 0,25 % gennem hele 2010. usa har dog været meget langt mere
aktiv end Europa, hvad angår finans- og pengepolitiske lempelser. Man har
gennemført ufinansierede skattelettelser og meget store finanspakker med
realdanias obligationsporteføljer non inVestment grade
Realdania har pr. 31. december 2010 fire obligationsporteføljer Non Investment Grade. Der er i 2010 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer.
Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte referencebenchmark.
Den 31. december 2010 var værdien af obligationsporteføljer Non Investment Grade 1,4 mia. kr.
det ene formål at få væksten tilbage på sporet. det har haft en afgørende
betydning, da det private forbrug udgør 70 % af usa’s samlede økonomiske
aktiviteter. fed har opkøbt et stort antal forskellige typer obligationer for at
fastholde en lavt kredit- og renteforskel.
resultatet er da heller ikke udeblevet i usa, der har haft en vækst på næsten
3 % og en faldende arbejdsløshed. Udviklingen sker dog på bekostning af, at
den amerikanske gæld stiger tilsvarende med næsten eksplosiv fart. usa har
nu en gæld, der kan sammenlignes med de mest pressede europæiske lande
– det har dog hidtil ikke medført højere renter.
den amerikanske 10-årige statsrente lå ved indgangen til 2010 på 3,8 %, og
faldt til lige under 2,5 % frem til oktober, hvorefter den sluttede på 3,3 % ved
årets udgang. I samme periode blev korte 2-årige statsobligationer handlet til
en rente på omkring 1 % frem til maj måned, hvorefter renten faldt støt frem
til oktober måned, hvor den bundede under 0,4 % for endelig at stige til 0,6
% i slutningen af året. renten på amerikanske statsobligationer med kort lø-
betid ligger nu lavere i forhold til de tilsvarende europæiske statsobligationer,
mens renten på amerikanske statsobligationer med lang løbetid ligger højere
end tilsvarende europæiske.
den danske nationalbank fulgte i 2010 stort set eCb, men indsnævrede dog
udlånsrenten fra 1,2 % til 1,05 % over to omgange i januar måned. Derudover
har nationalbanken løbende varieret renten på indskudsbeviser alt efter ud-
viklingen i den europæiske korte rente og udviklingen i valutareserverne.
Valutareserverne nåede nye historiske højder i 2010 og toppede i maj måned
med godt 440 mia. kr.
sammenholdt med tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer
bevæget sig i et snævert interval, og renteforskellen mellem de to lande var
faldende over året. ved slutningen af 2010 var renteforskellen på 0,06 %.
generelt har obligationsmarkederne i 2010 været meget velfungerende, und-
taget herfra er dog de sydeuropæiske markeder.
58 iNVeSteriNg
FASt eJendoM realdanias fast ejendom-porteføljer
Realdanias Fast Ejendom investeringsportefølje blev forøget med tre nye investeringer i 2010; en amerikansk skovfond, en amerikansk kontorejendomsfond og en international infrastrukturfond.
Porteføljen omfatter herefter ejerandele i to danske ejendomsselskaber, en engelsk ejendomsfond, to paneuropæiske ejendomsfonde, en østeuropæisk ejendomsfond, en amerikansk ejendomsfond, to amerikanske skovfonde og en infrastrukturfond.
Den bogførte værdi af ejendomsporteføljen udgør 1.571 mio. kr. ultimo 2010. Der skete gennem 2010 en stabilisering i værdiansættelsen af den bestående ejendomsportefølje, der således under ét oplevede en næsten flad værdiudvikling.
årets nyinvesteringer leverede markant positive resultater og var medvirkende til, at Fast Ejendomporteføljen genererede et afkast på i alt 94 mio. kr. – en forbedring på ca. 345 mio. kr. i forhold til 2009.
mArKeDet FOr FASt eJeNDOm 2010
Unoterede ejendomme
De europæiske ejendomsmarkeder oplevede generelt set en styrkelse i 2010,
såvel i form af betydeligt højere handelsaktivitet som i form af jævne eller fal-
dende afkastkrav med deraf følgende prisstigninger for visse ejendomstyper.
stigningen i handelsaktiviteterne er bl.a. ansporet af generelt forbedret – og
billigere – adgang til ejendomsfinansieringer samt det faktum, at investering
i fast ejendom overordnet set er blevet mere attraktivt i forhold til investering
i andre aktivtyper, herunder f.eks. obligationsinvestering. Ejendomsinvestorer
kan således erhverve ejendomme med afkast, der er historisk høje i forhold til
investeringer i obligationer. handelsaktiviteterne er koncentreret om vel-
kendte markeder i frankrig, tyskland og england, hvor der primært blev
handlet forretnings- og kontorejendomme. Det danske ejendomsmarked til-
trækker sig dog ikke en tilsvarende investorinteresse, hvorfor der fortsat kan
konstateres en vis træghed i omsætningen af ejendomme i Danmark.
de faldende afkastkrav – og deraf følgende prisstigninger – er primært kon-
centreret om ejendomme med lav risiko, typisk i form af velbeliggende kvali-
tetsejendomme udlejet på lange lejekontrakter til utvivlsomt betalingsdygtige
lejere. De mere risikobetonede ejendomme har derimod generelt oplevet fort-
satte prisfald. dette mønster illustrerer, at investorerne stadig har en vis
risiko uvillighed og derfor målretter deres investeringsaktiviteter mod ”sikre”
ejendomme. Da udbuddet af sådanne ejendomme er begrænset, kan der til
tider ses store stigninger på disse ejendomme. Det danske ejendomsmarked
har fulgt dette mønster, om end i behersket udstrækning. I enkelte delmarke-
der har udviklingen været mere markant, f.eks. i det centrale london, hvor
visse iagttagere taler om en ny mulig ”boble”.
Udlejningsaktiviteterne er generelt set fortsat præget af lav efterspørgsel og
dermed vigende lejepriser og tomgang.
børsnoterede ejendomsaktier
Børsnoterede ejendomsaktier udviser i almindelighed langt større udsving
end andre typer ejendomsinvesteringer og har således betydeligt større – og
hurtigere – værdiudsving end unoterede ejendomsaktier, ejendomsfonde og
ejendomme. Dette mønster har også vist sig i 2010, hvor de børsnoterede
ejendomsaktier har oplevet store stigninger i kølvandet på den begyndende
stabilisering på ejendomsmarkederne samt stigningerne på aktiemarkederne
generelt.
det europæiske ”gpr 250 europe-indeks” steg med 17 % i 2010, det ameri-
kanske ”gpr 250 america-indeks” steg 37,6 %, og det globale ”gpr 250 glo-
bal-indeks” steg med 31,4 %.
59 iNVeSteriNg
realdanias aktieporteføljer
Målet for Realdanias aktieporteføljer er at skabe et afkast, som er bedre end de valgte benchmarks.
Generelt for stockpicking og value aktieporteføljer gælder, at afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år. Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågældende aktier indeholder et større potentiale end den aktuelle kurs på købstidspunktet afspejlede.
Realdania har i 2010 omlagt nogle af sine aktieporteføljer, idet der er oprettet to nye porteføljer og nedlagt en portefølje. De to nye porteføljer er en Emerging Markets portefølje og en portefølje, som investerer i Afrika.
Realdania har nu i alt 11 aktieporteføljer hvoraf de ni investerer internationalt, mens to porteføljer er rent danske. Værdien af de to danske porteføljer udgør ca. 45 % af aktieporteføljernes samlede værdi.
Den 31. december 2010 var værdien af aktieporteføljerne 4,4 mia. kr.
mArKeDet FOr AKtier 2010
den globale vækst i 2010 udviste en stigning på næsten 5 %. dette var over-
raskende set i historisk perspektiv – og betydeligt bedre end forventet ved
indgangen til 2010. Indtjeningen oversteg forventningerne, og estimaterne
for indtjening steg betydeligt. Forbrugerne og forretningssegmentet brugte
flere penge til trods for lavere realindkomst, høj arbejdsløshed og lav kapaci-
tetsudnyttelse i industrien. både forårets økonomiske krise i grækenland og
efterårets krise i Irland påvirkede i høj grad markedet.
de globale aktiemarkeder steg i begyndelsen af 2010 med 9,9 % – en stig-
ning, der yderligere tiltog til 12 % i årets fjerde kvartal. Samlet endte året
med en stigning på 20,9 %. væksten dækker over betydelige udsving, hvor
Fjernøsten igen steg mest med en stigning på 26,4 %, bortset fra de japanske
aktier, der i lokal valuta faldt med 3 %.
norden var – med danmark i front – også en af de regioner, hvor aktierne
steg mest. de danske aktier steg med 37 % efterfulgt af sverige med 25 %,
finland med 23 % og norge med 18 %.
blandt de forskellige sektorer klarede forbrugsaktier sig bedst med en stig-
ning på 33,5 % efterfulgt af industriaktier med en stigning 32,2 % og materi-
aleproducenter, som steg 30 %. de aktier, som klarede sig dårligst, var forsy-
ningsselskaber, medicinalaktier og finansaktier, hvor afkastet var på
henholdsvis 6,1 %, 9,8 % og 12,1 %.
aktiemarkederne udviste store udsving i 2010. det største fald på markedet i
Danmark var på 4,1 % – det fandt sted 7. maj som følge af stigende nervøsi-
tet over Grækenlands økonomiske situation. Faldet blev allerede 10. maj ef-
terfulgt af årets største stigning på 6,3 %, hvor EU’s hjælpepakke til de
trængte sydeuropæiske økonomier skabte ro på markedet. generelt var for-
ventningerne ved årets begyndelse meget moderate, og de markante stignin-
ger afspejles i en række løbende opjusteringer af resultatforventningerne.
målt på de fem største selskaber – mærsk, novo, danske bank, Carlsberg og
Vestas – endte året således med en gennemsnitlig opjustering på hele 45 %.
set over de seneste 31 år har danske aktier klaret sig generelt bedre end de
europæiske aktier. det skyldes succesfulde selskaber som novo, mærsk og
novozymes. ligesom det har været tilfældet tidligere år, er der ingen sam-
menhæng mellem bnp-væksten i danmark/europa og den relative perfor-
mance i det danske aktiemarked. De fleste børsnoterede danske selskaber
har kun en lille omsætning lokalt. I danmark (og hele norden) blev den stør-
ste nyintroduktion gennem flere år realiseret med smykkefirmaet Pandoras in-
troduktion på den danske fondsbørs. børsnoteringen, hvor der blev solgt ak-
tier for 11,3 mia.kr., blev meget succesfuldt gennemført. ved introduktionen
havde pandora en markedsværdi på 32 mia. kr. pandora nåede ved slutningen
af året op på en markedsværdi på 43 mia. kr.
eu foretog i 2010 en stresstest af de europæiske banker, som blev offentlig-
gjort i juli. Alle de store nordiske banker bestod denne test. I alt 91 banker i
europa blevet undersøgt og stresstestet, og kun syv banker levede ikke op til
kravene. Disse var overvejende Spanske sparekasser.
95
100
105
110
115
120
125
130
135
140
145C20MSCI Verden
Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
AKTIEKURSER 2010 INDEKS 31.12.2009
AktieR
60 iNVeSteriNg
realdanias priVate eQUity-porteføljer
Realdania deltager i 15 kapitalfonde med et samlet kapitaltilsagn på 1,9 mia. kr. Porteføljerne omfatter venture og kapitalfonde med særlig prioritering af kapitalfonde, der investerer i Mid Cap markedet, som består af mellemstore virksomheder.
Der er oprettet fem nye porteføljer i 2010. De fem nye porteføljer består af to danske, en nordisk, en amerikansk og en asiatisk fond.
Realdania har investeret i fonden Axcel III, som i 2010 har gennemført en børsnotering og et delvist frasalg af deres aktier i smykkevirksomheden Pandora. Investeringen i Pandora har været særdeles vellykket, idet virksomheden i Axcel’s ejerskabsperiode har præsteret en voldsom forøgelse af omsætning og indtjening.
Værdien af Private Equityporteføljerne er ultimo 2010 på 1,2 mia. kr. Private Equity har i 2010 givet et afkast på 49 %.
mArKeDet FOr PriVAte equitY 2010
for private equity blev 2010 et godt år. markederne har stabiliseret sig efter
en markant opbremsning under de foregående års krise. private equity-aktø-
rerne har i stor udstrækning reageret hurtigt og skåret kraftigt i omkostnin-
gerne under krisen, hvilket har betydet, at deres porteføljevirksomheders drift
relativt hurtigt har fået genoprettet indtjeningen og endda også afdraget eks-
traordinært på deres gæld. I 2010 er virksomhederne således igen kommet i
god gænge og blevet forberedt på frasalg.
antallet af virksomhedshandler har i årene 2008 og 2009 været relativt lavt,
og kapitalfondene har derfor et opsparet behov for at få frasolgt deres virk-
somheder. ligeledes har fondene også haft et øget behov for – inden investe-
ringsperioden udløber – at investere de rekordstore midler, der var blevet
rejst fra 2005-2009. Private Equity’s investeringer i virksomheder er globalt
set fortsat stigende både i beløb og antal handler. I de udviklede markeder er
der tillige en øget grad af bankfinansiering til opkøb, dog med væsentligt
lavere belåningsgrad end før finanskrisen. På trods af den øgede virksom-
hedshandel, er det tydeligt, at frasalget af virksomheder i eksisterende fonde
vil løbe over en længere periode end tidligere, og dermed forventes det, at
fondene vil være længere tid om at blive afviklet.
på fundraising markedet for kapitalfonde er der fortsat tale om et stærkt re-
duceret investeringsniveau målt imod de foregående 5-7 år. dels har investo-
rerne et ønske om eller behov for at opbygge deres kapitalbase, og dels har
der været et ønske om at reducere investeringer, som har en lang varighed.
ydermere har der siden 2007 været relativt få realiseringer af investeringer.
Der er de seneste år set en polarisering af de kapitalfonde, som evner at rejse
ny kapital: emerging markets tiltrækker store investeringer, mens store dele
af resten af verden oplever en længere fundraising-periode og ofte lander på
lavere beløb end målsat. der er stor interesse for fonde, som investerer i små
og mellemstore virksomheder eller i nicheinvesteringer, eksempelvis restruk-
tureringsfonde, mens de større fonde har svært med at rejse kapital til nye
fondsdannelser og er begyndt at investere i mindre virksomheder end tidli-
gere.
efterhånden som kapitalfondene, der blev etableret i perioden 2005-2008,
begynder at realisere deres investeringer, tegner der sig et billede af hvilke
forvaltere, der har evnet at skabe et konsistent acceptabelt afkast – og hvilke
fonde, der vil blive afviklet. det er dog forventningen, at fonde etableret i
denne årrække gennemsnitligt vil levere et afkast under branchens historiske
niveau grundet de ufavorable markedsvilkår i form af høje virksomhedspriser
lånefinansieret til en lav rente og efterfølgende økonomisk lavkonjunktur, der
giver en forlænget ejerperiode for virksomhederne. Det er dog fortsat forvent-
ningen, at de kapitalfonde, der har investeret under krisen eller i de efterføl-
gende år, vil kunne levere et afkast over de historiske niveauer, ganske som
det er sket i tidligere lavkonjunkturer.
AktieR
61 iNVeSteriNg
realdanias danske bank-portefølje
Kursen på Danske Bank steg i 2010 fra 118 til 143 ved årets slutning. Dette er en stigning på 21 %. I modsætning hertil faldt MSCI Europe Banks indeks i 2010 med 10 %. Dette skyldes bl.a. en række sydeuropæiske banker, som er ramt af statsgældsproblemerne i de sydeuropæiske lande.
Værdien af Danske Bankporteføljen udgør 10,1 mia. kr.
DANSKe BANK
pr. 30. september udløb bankpakke 1. dette betyder, at de danske banker
ikke længere skal betale provision for den statsgaranti, som blev indført i ef-
teråret 2008. for danske bank betyder det en årlig besparelse på 2,5 mia. kr.
I 2010 blev hensættelser og tab væsentligt mindre end i 2009.
I efteråret deltog danske bank sammen med nordea, Jyske bank og sydbank
i en stresstest, som omfattede 91 europæiske banker. Alle fire danske banker
bestod testen, mens i alt syv europæiske banker ikke bestod testen. disse var
fem spanske, en tysk og en græsk bank/sparekasse.
85
90
95
100
105
110
115
120
125
130
80
Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
DANSKE BANK – MSCI EUROPE BANKS, INDEKS 31.12.2010
Danske BankMSCI Europe Banks
AktieR
62 BYgNiNgSArVeN SOm reSSOurCe
Fra stuen i penthouselejligheden ser man direkte ind i
Marmorkirkens kuppel. Med vinduer fra gulv til loft er man i
Tietgens Ærgrelse midt i byens liv – med Store Kongensgade
til den ene side og den markante kirke og de omkringlig
gende nybarokke bygninger til den anden. Det nye hus er
en fortolkning af den arkitektur, som arkitekten Ferdinand
Mehldahl tegnede for over 100 år siden. Facaderne, inddelin
gen af vinduer og etager og brugen af gesimser respekterer
de omkringliggende bygningers, men ellers har Tony Fretton
så at sige klædt Meldahls byggeri af og fjernet den overdå
dige stukornamentik og udsmykning. Tilbage står et under
spillet, moderne hus i beton med en pudset overflade i ren
kalkmørtel.
”Jeg ville gerne tegne noget, der er stilmæssigt flertydigt,”
siger Tony Fretton og uddyber: ”Vi har lavet en abstrakt ver
sion af Meldahls arkitektur – uden ornamenterne, de ville
ikke fungere i dag.” Tietgens Ærgrelse er flere steder utraditi
onelt indrettet. For eksempel er der også i flere af badeværel
serne store vinduer, så man kan ligge i sit badekar og se ud
på byen. ”I en dansk kontekst er det også ret luksuriøst, at
nogle af badeværelserne har altaner. På en måde giver det jo
en frihed, når man som arkitekt tegner i et andet land end
ens eget. Man er nok mindre optaget af at skabe noget, der
for eksempel er specifikt dansk,” siger Tony Fretton. For ham
er det vigtigt, at arkitekten ikke skaber et fuldstændig færdigt
hele, men en ramme, som de fremtidige brugere så selv kan
fylde ud. ”Én ting er, hvordan arkitekten tænker en bygning.
Noget helt andet er, hvad brugerne får ud af den,” siger han.
I Tietgens Ærgrelse er der både boliger og erhvervslokaler,
og i gadeplan er der plads til en café, der vender ud mod
pladsen, hvor en metrostation er undervejs. Metrobyggeriet
Når BYgNiNgSArVeN Får NYe KlæDer
På hjørnegrunden ved marmorkirken har den anerkendte engelske arkitekt tony Fretton skabt et hus, der både spejler fortiden og samtiden.
af sIgne kIerkegaard CaIn
63 BYgNiNgSArVeN SOm reSSOurCe
dahls oprindelige byggeri på en fornuftig måde og samtidig
går i spænd med ildebrandshusene på Store Kongensgade,”
siger Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania Byg, der er
bygherre på Tietgens Ærgrelse. ”Tony Fretton har løst det på
en rigtig god måde. Når man ser på bygningen sammenholdt
med Meldahls bygning, så er der en klar sammenhæng, og
samtidig giver den smalle facade ud mod Store Kongens
gade indtryk af et hus, der passer fint sammen med ilde-
brands husene. På den tredje facade får man med altanerne
en lidt opløst struktur, der passer godt sammen med det lille
hus, der ligger i hjørnet ved siden af,” siger Peter Cederfeld.
Han peger også på, at det er lykkedes at skabe en bygning
med lys og uderum midt i København, hvor man samtidig
kan lukke støjen ude, når man er indenfor.
Tietgens Ærgrelse har modtaget Foreningen til Hovedstadens
Forskønnelses bygningsdiplom for 2010.
gør, at de sidste altaner ikke kan blive sat på bygningen før i
2017. Og på den måde fortsætter historien om grunden, der
aldrig blev helt færdig, lidt endnu. Tietgens Ærgrelse har fået
sit navn, fordi det ikke lykkedes finansmanden C. F. Tietgen
at opkøbe grunden på hjørnet af Frederiksgade og Store
Kongensgade, da han i slutningen 1800-tallet fik færdiggjort
Marmorkirken.
Forskellige facader
Tony Fretton understreger, at arkitekter altid skaber bygninger
på baggrund af fortidens arkitektur: ”Vi arkitekter skaber ikke
rigtig noget, vi omdanner snarere. Vi arbejder jo altid med
det, der er skabt før vores tid. Det er i høj grad tilfældet her.”
Tietgens Ærgrelse er ikke noget kæmpe hus. Bygningen har
et bruttoareal på 1.300 m² grund og er i fire etager. For at
huset skal passe så godt som muligt ind blandt sine nabo
bygninger er alle facader forskellige. ”Det rigtig svære ved
grunden er at skabe noget, der både forholder sig til Mel
Læs mere om opførelsen af Tietgens ærgrelse lige fra de tidligste skitser over første spadestik til indvielsen i november 2010 på Realdania Bygs hjemmeside www.realdaniabyg.dk
Bolig+ i Aalborg og Bispebjerg Bakke i Københavns Nordvestkvarter er eksempler på byggerier, som Realdania Byg også står bag opførelsen af. Læs mere om Realdania Byg på side 48.
Tony Fretton er også arkitekten bag Fuglsang Kunstmuseum,
som du kan læse om på side 25 og 28 her i magasinet.
Tony Frettons nye bygning tager afsæt i en moderne fortolkning af de historicistiske træk, som de omkringliggende bygninger har.
64
bolius
ekSpeRtSvAR i øJenhøJde
BOLIUS BOLIGEJERNES
VIDENCENTER A/S er et hel
ejet Realdaniaselskab. Bolius
har som opgave at yde bolig
ejerne den bedste rådgivning
og viden, og er uafhængig af
leverandører og andre sær
interesser. Udover hjemme
siden Bolius.dk, to ugentlige
nyhedsbreve og magasinet
BEDRE HJEM har Bolius arki
tekter og bygningskonstruk
tører, der hjælper boligejere
med nybygning, ombygning
og renovering. Alle spørgs
mål besvares indenfor 2-5
hverdage.
om b
olIu
s
Boliusrådgiver Morten Mathiasen åbner
computeren og lader hurtigt øjnene
glide ned over de 20 mails, der ligger i
indbakken. Blandt de mange spørgsmål
denne eftermiddag er alt fra isolering af
et hvidstenshus til om man skal skrue
lidt ned for termostaten på gulvvarmen,
når man lufter ud.
”Folk spørger vitterlig om alt mellem
kælder og kvist, for ikke at sige mellem
himmel og jord. Men det går meget på
håndværkerregninger, kvaliteten af det
udførte håndværksarbejde, bygnings
reglementet, fugt og skimmelsvampe,
råd til behandlinger af murværk, maler
behandlinger og meget meget mere,”
fortæller Morten Mathiasen, der er ud
lært tømrer og uddannet bygningsinge
niør. Han er en blandt ni eksperter i
panelet.
Udover de mange tekniske spørgsmål,
kommer der også spørgsmål til noget af
det, der interesserer boligejerne aller
Svaret er, at det kan man sagtens, men
måden afhænger lidt af, hvor meget iso
lering, man vil have. Morten finder en
artikel på Bolius.dk, som han linker til,
og så anbefaler han parret at hyre en
byggeteknisk rådgiver, så de er sikre på,
at projektet bliver lavet rigtigt.
”Her i vinterhalvåret er der mange
spørgsmål om sne og is, fugt, udluft
ning og ikke mindst isolering, samt
gode råd til valg af varmekilder. Og om
sommeren er der rigtig mange spørgs
mål omkring naboens hæk og træer,”
fortæller Morten Mathiasen, der natur
ligvis ikke kan være ekspert i alt. Men
det er netop også en del af udfordringen
ved at være en del af ”Spørg Eksperten”.
”Det sker, at man er nødsaget til at læse
og undersøge nogle ting nærmere for at
kunne give et godt svar, og det er jo på
mange måder utrolig lærerigt. Igen også
fordi spørgsmålene lander så bredt. Så
jeg har undersøgt alt fra, hvordan man
mest: økonomi og lån. Disse sendes vi
dere til en uafhængig, økonomisk eks
pert, da Bolius ikke selv har en økonom
ansat. Alle spørgsmål til Morten Mathia
sen og hans kolleger i ”Spørg Eksper
ten” kommer via Bolius.dk/brevkasse.
Og brugerne har virkelig fået øjnene op
for, at der er hjælp at hente, oven i købet
helt gratis.
”Som udviklingen er, regner vi med at
besvare omkring 7.500 spørgsmål i
2011,” siger Ulrik Heilmann, adm. direk
tør i Bolius. ”Og vi forventer bestemt, at
det tal vil blive ved med at vokse i årene
fremover,” tilføjer han.
Forskel på årstider
I mellemtiden er Morten Mathiasen gået
i gang med at besvare en henvendelse
fra et ungt par, der skal købe hus for før
ste gang. De er faldet for et gasbeton
hus, men vil gerne vide, om det kan ef
terisoleres udefra og træbeklædes.
Boligejerne har mange spørgsmål, når det kommer til deres bolig. De er i tvivl om alt fra isolering til farven på væggen, og derfor vælger mange af dem at skrive til ”Spørg eksperten” hos BOliuS BOligeJerNeS ViDeNCeNter.
Af Steen Breiner
DAtterSelSKABer
65
BOliuS i tAl
• 100.000 boligejere besøger Bolius.dk hver måned.
• 100.000 modtager nyhedsbrevet fra Bolius to gange om ugen.
• 115.000 eksemplarer trykkes af BEDRE HJEM otte gange årligt. De går ud til abonnenter og uddeles i Ilva og Flügger.
• 1.100 rådgivningssager udføres hvert år af Boliusrådgivere for boligejere.
vasker harpiks af ruskind til, hvilket in
sekt der boede i en mands klaver,” siger
Morten Mathiasen.
Viden bruges bredt
Alle spørgsmål og svar bliver lagt på
Bolius.dk, ligesom udvalgte bliver brugt
i brevkasserne i magasinet BEDRE
HJEM. Dermed kommer den viden, der
kommer via svarene på spørgsmålene,
også mange andre til gode. Nogen
gange fører det til endnu flere spørgs
mål om samme emne, andre gange
vælger redaktionen bag bolius.dk og
magasinet BEDRE HJEM at tage fat i
et spørgsmål og gøre det til en egentlig
artikel.
”De mange spørgsmål giver os en ret
god fornemmelse af, hvad boligejerne
går og tænker over. Og det samler vi op
i artikler, der dermed har relevans for
mange. Så spørgsmålene er guld værd
for os, fordi det bringer os helt tæt på
vores målgruppe og deres bekymrin
ger,” siger direktør Ulrik Heilmann.
På sigt kan det også sagtens tænkes, at
spørgsmål og svar inden for bestemte
kategorier samles i hæfter, der kan
downloades på bolius.dk, ligesom
spørgsmålene også kan danne bag
grund for foredrag, når ansatte fra Bo
lius Rådgivningsafdeling holder møder i
grundejerforeninger.
Alle spørgsmål er relevante
Morten Mathiasen er ved at besvare da
gens sidste spørgsmål. Et par er flyttet
ind i deres nye hus i 2010, der er forsy
net med jordvarme, men de synes, at de
bruger rigtig meget strøm og er bange
for, at der ikke er lagt varmeslanger nok.
”Der er ikke andet at gøre end at gå til
bage til producenten og få det under
søgt nærmere,” skriver han tilbage sam
men med en længere forklaring på
husets energiramme.
Men det er nu ikke alle spørgsmål, der
er lige nemme at svare på. Blandt de
mere kuriøse er de, der gerne vil vide,
hvilke hvidevarer de skal vælge til køk
kenet og hvilke dørhåndtag, der passer
til mahognidøren.
”Her må man jo prøve at forklare folk,
at dette jo virkelig er et spørgsmål om
smag og behag, behov og andre forhold,
som vi umuligt kan sætte os ind i over
en mail,” slutter Morten Mathiasen.
”Spørg Eksperten” er en webbaseret brevkasse, hvor man stiller spørgsmål via bolius.dk/brevkasse. Bolius’ ni eksperter spænder fra ingeniører og arkitekter over haveeksperter til økonomer og jurister. Blandt eksperterne er Morten K. Mathiasen, der er udlært tømrer og uddannet bygningsingeniør, og som har været ansat i Bolius i fire år. Morten K. Mathiasen arbejder bl.a. med køberrådgivninger, vedligeholdelsesplaner, tilsyn med nybyg, ombyg og tilbyg og skadesvurderinger. Morten er desuden ved at uddanne sig som energikonsulent samt syn og skønsmand.
DAtterSelSKABer
66 året i glimt
Ved årsskiftet fik to af Realdanias datterselskaber nye navne
og logoer. Realea blev til Realdania Byg og Realdania Areal
udvikling heder nu Realdania By.
Baggrunden for de nye navne er et ønske om at tydeliggøre
den tætte forbindelse mellem Realdania og datterselskaberne
både indadtil og udadtil for på den måde at markere et stærkt
fælles brand. Realdania og de helejede datterselskaber kom
munikerer fremover tydeligt, at vi leverer en fælles indsats
for det, vi med en samlet betegnelse kalder det byggede
miljø i Danmark.
Samtidig er det væsentligt, at de nye navne og nye visu
elle identiteter fortsat kommunikerer den kerne af opga
ver, aktiviteter og kompetencer, som Realdania Byg og
Realdania By hver især forvalter.
De to datterselskabers nye logoer har det fælles træk, at
de begge tager udgangspunkt i det byggede miljø med
de indgange, veje, pladser og rum, som findes i eller mel
lem bygninger.
Realdanias tredje datterselskab Bolius – Boligejernes
Videncenter beholder sit velkendte navn og logo.
StYrKet FAmilieBåND
året i glimt
31 pct. af alle danskere kender Realda
nia. Det viste en kendskabsanalyse,
som vi – med bistand fra TNS Gallup
A/S og kommunikationsbureauet Pri
meTime A/S – gennemførte i 2010.
Undersøgelsen viste også, at Realdania
har et stærkt omdømme. Og at dette
omdømme i særlig grad er båret af en
opfattelse af, at Realdania skaber værdi
for det danske samfund, bl.a. ved at
løse opgaver, som ellers ikke ville
blive løst, ved at være socialt ansvar
lige og tage ansvar for klima og miljø
samt kommunikere åbent og direkte
med omverdenen.
øget KeNDSKAB til reAlDANiALæs mere: www.reaLdania.dk
67 året i glimt
Teater, beach volley, marked, dans, sandkasser, træskibe,
aftensol, friluftsfilm….. Mulighederne er mangfoldige, når
bare rammerne er fleksible. Og det bliver de i Københavns
kommende nye byrum på Kvæsthuspladsen ved Skuespil
huset. Kulturministeriet og Realdania ønsker – i tæt samspil
med Det Kongelige Teater – at sikre mulighederne for et
aktivt byliv i attraktive rammer i området – herunder gode
parkeringsforhold.
Kvæsthusprojektet skal udnytte områdets store rekreative
potentiale til gavn for alle borgere og samtidig skabe en
funktionel velfungerende sammenhæng med resten af byen.
Arealerne ved Skuespilhuset – fra Nyhavn over Skuespilhu
sets promenade til hele Kvæsthuspladsens længde – bliver
sammen med Kvæsthusbassinet indrettet til et fleksibelt by
rum med plads og faciliteter til en mangfoldighed af aktivite
ter. Ofelia Beach var allerede i sommeren 2010 rammen om
midlertidige aktiviteter på Kvæsthuspladsen, og succesen
fortsætter i sommeren 2011.
Projektet omfatter også et underjordisk parkeringsanlæg un
der dele af pladsen for bl.a. teater og operagæster. Og det
er på længere sigt Realdanias og Kulturministeriets ønske,
at der kan etableres en forbindelse over havneløbet mellem
Skuespilhuset og Operaen.
Kvæsthusprojektet bliver tænkt sammen med den omkring
liggende bydel, Frederiksstaden, og projektet skal bidrage til
byens kvaliteter på samme internationale niveau, som denne
bydel gør.
AKtiVt BYliV i FleKSiBle rAmmer
Læs mere: www.kvaesthusprojektet.dk
68 året i glimt
Det kan være svært nok at holde have –
men at holde en herregårdshave, er
næsten umuligt, fordi driftsudgifterne
er så store. Mange af de historiske par
ker på de danske herregårde er derfor
alvorlig truet af mangel på vedligehold.
For at komme krisen i forkøbet søsatte
Realdania for fem år siden en kam
pagne, der dels skulle komme ni beva
ringsværdige haver af forskellig alder,
størrelse og stil til hjælp, dels vise me
toder til bevaring, udvikling, drift, pleje
og fornyelse af andre haveanlæg med
store arkitektoniske og kulturhistoriske
værdier.
Arbejdet i de ni herregårdshaver – Bre
gentved, Clausholm, Engelsholm, Hol
stenhuus, Knuthenborg, Løvenborg,
Sanderumgaard, Søholt og Tirsbæk –
er nu bragt til ende, og alle haverne er
åbne for publikum.
Bogen ”Herregårdshaver – eksempler
på bevaringsstrategier” videregiver er
faringerne fra de ni haver gennem bille
der og beskrivelser af demonstrations
projekterne.
tAg På hiStOriSK hAVeBeSøg
I de seneste 6070 år har udviklingen af vores byer forbrudt
sig imod de mest elementære retningslinjer for udviklingen
af gode levesteder for os mennesker. Planlægning og arkitek
tur har i stedet for prioriteret bilerne, stordrift og kortsynet
rationalitet. Og sådan er det desværre stadig mange steder.
Det mener arkitekten og forfatteren Jan Gehl, der er kendt og
respekteret over hele verden. Hans bog Livet mellem husene
(1971), der er et teoretisk kampskrift for den menneskeven
lige by, er i dag oversat til 18 sprog og bruges som grundbog
på de fleste arkitektskoler verden over.
I 2010 udkom så en længe ventet opfølger, der fortsætter
studierne og betragtningerne om menneskelig livskvalitet i
det byggede miljø. Den nye bog, Byer for mennesker, er en
dybere undersøgelse af den moderne by, der fortrænger
mennesket. Det er samtidig en brugsbog med værktøjer,
som Jan Gehl mener burde være på enhver planlæggers, ar
kitekts og beslutningstagers rygrad. ”Bygninger og byrum
bliver stadig større,” skriver Jan Gehl, ”men de mennesker,
der skal bruge dem, er nu som før – små.”
Byer for mennesker samler 50 års forskning i mennesker
og arkitektur, og den er udkommet parallelt i Washington
og Beijing, så Jan Gehls teorier om den humane by nu
kan læses på verdens vigtigste sprog.
Læs mere: www.gehLarchitects.com
JAN gehl Og DeN meNNeSKelige BY
Både barokhaven på Løvenborg (tv.) og renæssancehaven på Tirsbæk går en tryg fremtid i møde med helhedsplaner, der har skabt overblik over de bærende bevaringsværdier og en fremtidig bæredygtig drift.
Læs mere:
www.historiskehaver.dk
Hvad stiller man op med et søfort, der ikke kan holde fjenden
på afstand? Ja, Trekroner i Københavns havn har haft en lidt
kedelig tilværelse for et fort, siden det blev anlagt i slutningen
af 1780’erne – det nåede nemlig aldrig at blive kampdygtigt
inden den engelske flåde angreb hovedstaden i 1801.
Men i sommeren 2010 kom det gamle fort igen til ære og
værdighed som et spændende oplevelsescenter, der bl.a. gi
ver publikum mulighed for at følge Slaget på Reden og gå på
opdagelse i de kolde og mørke kasematter, hvor man ved
hjælp af en de særlige befæstningslommelygter kan vække
Trekroners tidligere besætning til live igen!
Også Garderhøjfortet i Gentofte, der blev anlagt som en del
af landbefæstningen, genopstår nu også som et oplevelses
center, som Experimentarium skal drive. Udover formidling
af fortets militærhistorie, skal Garderhøj lægge hus til kurser,
videnskabsteater m.m., og samtidig være udgangspunkt for
rekreative naturoplevelser.
Både Trekroner og Garderhøjfortet indgår i den store befæst
ningsring omkring København, som blev opført efter nederla
get til tyskerne i 1864krigen. I disse år er Kulturarvsstyrel
sen, Naturstyrelsen og Realdania i fuld gang med at
revitalisere og puste nyt liv i ringens mange anlæg.
treKrONer Og gArDerhøJ geNOPliVer hiStOrieN
69 året i glimt
I Trekroners kasematbygning kan de besøgende opleve hvordan billede, lyd og lys vækker det gamle søfort til live.
Tanken bag det såkaldte Cradle to Cradleprincip, som kemi
professor Michael Baungart og arkitekt William McDonough
har udviklet, går i korte træk ud på at designe vores levevis
på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for
fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde
levende organismer.
I Danmark er princippet blevet døbt vugge til vugge og et nyt
projekt vil se nærmere på, hvordan dette bæredygtigheds
princip kan overføres til byggebranchen. Sammen med
Vugge til Vugge Danmark går arkitektfirmaet 3XN nu i gang
med at undersøge, hvordan princippet kan anvendes i det
danske byggeri, og de vil tage udgangspunkt i fire forhold:
Projektet vil give bud på, hvilke arbejdsprocesser og meto
der, der bedst understøtter de fire principper, så bygherre
og rådgiver ved, hvad de skal gøre for at bygge ”cradle to
cradle” og skabe bygninger med grøn gevinst.
Læs mere: www.vuggetiLvugge.dk
hVOrDAN BliVer et BYggeri eN grøN geViNSt?
° Design af kredsløb
° Brug af grøn energi
° Brug af sunde materialer
° Understøttelse af biodiversitet
Læs mere: www.befaestningen.dk
70 året i glimt
Man kan jo godt blive siddende i hver
sit hus og kukkelure – men hvorfor
skulle man det, når man i stedet for kan
mødes på en fællesplads midt i lokal
samfundet?
Sådan lyder logikken i Brejning på
Vejle-kanten, hvor fire initiativrige kvin
der i borgerforeningen nedsatte et fæl
lespladsudvalg, hvor idéerne hurtigt
kom trimlende: Man kunne anlægge en
moderne og udfordrende legeplads for
både børn og voksne, man kunne have
boldbaner og bålpladser, man kunne
arrangere fællesspisning udendørs i en
overdækket pavillon…
Og som sagt, så gjort: Udvalget be
gyndte at skaffe penge fra både kom
munen, fonde og det lokale forenings
og forretningsliv, som også har påtaget
sig at finansiere driften af den nye fæl
lesplads. På den måde har en lille
gruppe lokale ildsjæle fået skabt et ak
tivt og socialt nabofællesskab. Fælles
pladsen er åben for alle, og Brejning
Borgerforening kan med glæde konsta
tere, at også de mange udviklingshæm
mede borgere, som bor på kommunens
forskellige institutioner i området, bru
ger det nye mødested.
Brejnings udendørs dagligstue viser, at
livskvalitet ofte handler om nærhed, og
at selv meget små byggeprojekter kan
have meget stor effekt.
Læs mere: www.se-brejning.dk
BreJNiNg hAr Fået eN uDeNDørS DAgligStue
Intet er mere trøstesløst end en forladt fabriks eller kon
torbygning med en masse ubenyttede kvadratmeter, der
bare venter på at blive brugt. Og intet er mere tiltræk
kende for kulturelle græsrødder, der har tusindvis af ideer
til festivaler, udstillinger, koncerter, kunstnerværksteder,
øvelokaler for musikere osv., men bare mangler et sted.
Så hvorfor ikke bruge de tomme bygninger som midlerti
dige kulturplatforme?
Det er hovedtanken bag organisationen Givrum.nu, der
gerne vil skabe kontakt mellem de forladte ejendommes
ejere og de kulturelle iværksættere. Formålet er at skabe
midlertidig liv i de tomme lokaler til glæde for begge par
ter: Ejerne kan sikre sig, at der rent faktisk er liv i bygnin
gerne, så de ikke forfalder og bliver udsat for hærværk,
mens iværksætterne kan realisere deres kulturelle ideer –
og samtidig gøres bygningen til en aktiv og positiv del af
et lokalområdes udvikling.
Inspirationen til Givrum.nu kommer fra bl.a. Tyskland og
Holland, hvor man med stort held har skabt kontakt mel
lem ejere af tomme bygninger og kulturelle brugergrup
per med behov for midlertidige lokaler. I Danmark er
idéen nu lanceret af de to ildsjæle Christian Fumz og Jes
per KoefoedMelson, der har taget initiativ til interesseor
ganisationen Givrum.nu for både ejere af tomme ejen
domme og iværksættere. Her vil de skabe en samlet
platform for erfaringsudveksling ved at indsamle, syste
matisere og formidle viden indenfor området og deltage
som sparringspartner. Samtidig er det også planen, at in
teresseorganisationen skal tage del i det udviklende ar
bejde i byen for at sikre bæredygtigheden i de beslutnin
ger, som træffes på politisk plan.
Læs mere: www.givrum.nu
hAr Du eN tOm BYgNiNg? Så hAr Vi eN gOD iDé!
71 året i glimt
Det gamle værftsområde på Ærøskø
bing Havn var engang et travlt og stolt
hjemsted for bygning og reparation af
skibe. I de seneste snart ti år har hav
nen imidlertid ligget nærmest inaktiv
hen, og det har sat et trøstesløst præg
på området. Men nu er livet på vej til
bage. Det udtjente værftsområde skal
under navnet Øhavets Restaurerings
center omdannes til et arbejdende cen
ter for formidling og kulturbevaring.
De mest karakterfulde bygninger bliver
renoveret og bygget om, den gamle
bedding bliver restaureret, og som no
get helt nyt bliver væftsområdet også
et uddannelsestilbud for unge, der en
ten er sent udviklede eller bogligt
svage. Endelig kommer Ærø Museum
og Ærø Turist og Erhvervsorganisation
til at bruge værftsfaciliteterne til kultur
arrangementer m.m.
Koblingen mellem værftsfunktionen og
det faglige uddannelsestilbud til de
unge, der ikke kan rummes i det almin
delige uddannelsessystem, er dermed
et fint udtryk for en social bæredygtig
tankegang, som kan styrke aktiviteten i
et af Danmarks yderområder. Og samti
dig bliver Øhavets Restaureringscenter
et godt eksempel på en nutidig anven
delse af Ærøs maritime og industrielle
kulturarv.
Læs mere: www.udvikLingsfonden.dk
Kultur, turiSme Og uDDANNelSe På BeDDiNg På ærø
øhavets Restaureringscenter vil omfatte en særlig tilrettelagt 3årig ungdomsuddannelse for unge, der kommer fra Helvegsminde – et nystartet uddannelses og botilbud for unge med særlige behov. Helvegsminde har til huse i det gamle vandrerhjem i ærøskøbing.
Ved landsbyens gadekær, der mødes
han og hun, hun byder sin hjerteskær
sin friske, røde mund, i aftenens stille
fred, man arm i arm dem ser...
Ja, siden midten af 1960’erne har
Dansktopsangen om ungdom og kær
lighed ved landsbyens gadekær været
fast inventar i radioen – og ikke uden
grund, for de små gadekær har altid
været landsbyernes uformelle sam
lingssteder, hvor man har kunnet ud
veksle sidste nyt.
I Korning ved Horsens var gadekæret
ved at sygne hen, men en gruppe lo
kale ildsjæle sørger nu for at bringe det
til live igen med et projekt, der dels
skaber en fornyelse af gadekæret som
landsbyens mødested og samtalerum,
og dels sikrer det gamle kulturmiljø i
Korning.
Området ved gadekæret skal indrettes
med skulpturhave for lokale kunstnere,
udstillingsrum og udeværksted for sko
lerne og undervisningstilbud til de yng
ste elever. De lokale frøer og tudser er
der også tænkt på – af hensyn til dem
bliver kanterne omkring gadekæret
gjort lavere.
Gadekæret i Korning er klar til nye
stævnemøder, og til at skabe liv og
styrke det sociale sammenhold og gøre
det attraktivt at bo i den gamle landsby.
StæVNemøDe Og SOCiAlt SAmmeNhOlD VeD gADeKæret
Læs mere: www.reaLdania.dk
Over de næste fem år sætter Realdania
sammen med Kulturarvsstyrelsen gang
i en større indsats for de bevaringsvær
dige bygninger i Danmark.
Baggrunden er, at Folketinget i 2010
besluttede at fremtidssikre de ca. 9.000
fredede bygninger i Danmark. Derfor
rejser Kulturarvsstyrelsen i disse år
rundt i landet for at gennemgå alle de
fredede huse ét for ét. Frem til 2015
skal alle kommuner have besøg.
Men hvad med de mange hundredetu
sinde bygninger, der ikke er fredede,
men ”blot” bevaringsværdige? Som
opfølgning på den reviderede Byg
ningsfredningslov ønsker Realdania
sammen med Kulturarvsstyrelsen og
Kommunernes Landsforening at mål
rette indsatsen mod bevaringen af både
de fredede og de bevaringsværdige
bygninger – så vi sammen sikrer vores
fælles bygningskulturelle arv.
Projektet Bygningskultur 2015 skal
styrke og fremtidssikre håndteringen af
bygningsarven og skabe ny viden,
brugbare værktøjer og helt ny formid
ling til kommunerne. Det sker bl.a. gen
nem dannelsen af kommunale netværk
for planlæggere, sagsbehandlere og
politikere, der kan modtage ekspertråd
givning og deltage i kurser, konferen
cer, efteruddannelse, studierejser i ind
og udland m.m.
På hjemmesiden bygningskultur2015.
dk kan både kommunerne og ejerne af
bygningerne bl.a. se eksempler på,
hvorfor det er en god investering at
indarbejde den bevaringsværdige byg
ningsarv og dens kulturmiljøer i plan
lægningen. Her kan man også hente
viden, forskningsresultater og vejled
ninger, udveksle erfaringer og deltage
i netværk.
Læs mere:
www.bygningskuLtur2015.dk
FemårSPlAN FOr BYgNiNgSKultureN
72 året i glimt
… til den historiske bykerne i Christiansfeld. For at sikre værdierne kræves der en aktiv indsats for bevaring, nye anvendelser og formidling.
Historiske bygninger er en del af kulturarven. De er konkrete vidnesbyrd om tidligere tider og giver os anledning til at fortælle nye historier om os selv. Og bygningskulturen spænder vidt: som her blandt industriminderne i Den Hvide Kødby i København …
73 året i glimt
Det har ærlig talt aldrig været nemt at
være Øster Allé – den lange og lidt
ucharmerende trafikåre, der skærer den
grønne Fælledpark i København midt
over. Alléen har gennem årene nemlig
stået model til ikke så lidt, når der har
været landskampe, 1. majfestivaler,
DHLløb osv. Og hvad skal man stille
op, når man bare består af et par ned
slidte vejbaner og et gammelt sporareal
fra sporvognenes tid?
Med nu er fremtiden kommet til Øster
Allé, som har fået en gennemgribende
ansigtsløftning, så den både er smuk
kere, bedre belyst, grønnere og mere
menneskevenlig og indbydende for
cyklister, fodgængere og løbere.
Alléen er samtidig kommet til at hænge
mere naturligt sammen med Fælledpar
ken, hvor tusindvis af børn, unge og
voksne hver dag kommer for at spille
fodbold m.m. i områdets mange for
eninger – og så er den blevet mere flek
Gymnastikhuset på Frederiksberg har siden 1932 dannet
rammen om gymnastik efter gymnastikpædagog Helle Got
veds principper. Nu skal det fredede hus, der er opført 1898
og tegnet af P.V. Jensen Klint, opdateres, så det kan leve op
til de krav, der stilles til et moderne gymnastikhus.
Embedsboligen på 2. sal, hvor Helle Gotved førhen havde
lejlighed, bliver omdannet til en moderne gymnastiksal med
omklædningsrum og badefaciliteter. Resten af husets indre
inklusive den enestående gamle gymnastiksal bliver også
renoveret.
Alt arbejde på huset foregår med respekt for de bærende
bevaringsværdier. Og samtidig er det et vigtigt hensyn, at
Gymnastikhuset efter renoveringen står som et brugbart hus
til nutidig anvendelse, så Gotvedskolens mange gymnaster
med Helle Gotveds egne ord kan ”ha’ det bedre”.
Læs mere: www.gotvedskoLen.dk
eN ANSigtSløFtNiNg til øSter Allé
hA’ Det BeDre meD gOtVeDSKOleN
sibel for de mange biler og busser, der
har brug for parkering, når Danmark
eller F.C. København spiller vigtige fod
boldkampe i Parken.
Omlægningen af Øster Allé er gennem
ført som en del af Realdanias kampagne
Bedre Byrum, hvor visionen har været
at styrke og udvikle kvaliteten af danske
byrum af mange forskellige typer. An
dre byrum, som allerede er indviet, er
blandt andet Mellemrummet i Hunde
sted og Hasle Bakker ved Aarhus.
Læs mere: www.bedrebyrum.dk
Kørebanen på Øster Allé er flyttet til den modsatte side af vejen for at gøre plads til en bred promenade. Der er bygget nye fortove og cykelstier, plantet nye træer, og belysningen er udskiftet.
74 året i glimt
I disse år ændrer bystrukturen sig i mange danske byer, hvor
erhvervsområder bliver nedlagt og nye byområder opstår.
I Viborg betyder det en helt ny udvikling for området omkring
stationen og erhvervs og boligområderne i nabolaget.
Men hvordan kan man løse barriereproblemerne mellem
bydelene? Hvordan kan en omdannelse af stationsområdet
bidrage til at udvikle et dynamisk bycenter? Hvordan kan
der skabes bedre sammenhæng mellem midtbyen og syd
byens erhvervsområder på tværs af banen? Og hvordan
kan området udvikles som et knudepunkt for en miljøvenlig
kollektiv trafik?
De 1000 år gamle, stolte havhingste fra
Danmarks vikingefortid fortjener at
blive udstillet i ordentlige omgivelser.
Men desværre har det kun godt 40 år
gamle Vikingeskibsmuseum i Roskilde
allerede lidt så alvorligt under vejr og
vind, at glasfacaderne er i en sørgelig
forfatning og betonen smuldrer.
Allerede i 1989 forsøgte man at stoppe
forfaldet i Vikingeskibshallen, som blev
tegnet af professor Erik Christian Sø
rensen og indviet i 1969 som ramme
om de fem vikingeskibe fra Roskilde
Fjord. Opgaven er nu at finde en tek
Svarene skal findes i en helhedsplan udarbejdet på grundlag
af en byplankonkurrence – og ambitionerne fejler ikke noget:
Der skal skabes en både banebrydende og bæredygtig bydel,
som ikke alene er til gavn og glæde for viborgenserne, men
til inspiration for andre byer med tilsvarende udfordringer.
De første omdannelsesprojekter kan sandsynligvis gennem
føres allerede om få år, men den samlede byomdannelse har
et perspektiv, der løber over de næste måske 25 år.
nisk løsning for den fredede bygning –
løsninger, som klarer problemerne med
betonen og glassets fastgørelse, så det
samtidig ikke ødelægger husets spinkle
og sprøde arkitektur.
Det skal Teknologisk Institut og arkitekt
Henrik Terkelsen forsøge at finde ud af
gennem en analyse, der bl.a. inddrager
international forskning i restaurering af
beton.
eN BANeBrYDeNDe Og BæreDYgtig BYDel
ViKiNgeSKiBShAlleNS FOrFAlD SKAl StOPPeS Nu
Udviklingen af stationsområdet i Viborg Midtby til en bæredygtig bydel sætter bl.a. fokus på nogle af de udfordringer omkring løsning af de barriereproblemer, som stationsområder ofte giver.
Læs mere: www.viborg.dk
Læs mere: www.vikingeskibsmuseet.dk
75 året i glimt
Følg meD i liVet På DeN Blå PlANet
I efteråret 2010 blev der taget første
spadestik til byggeriet af Den Blå Pla
net, det nye Danmarks Akvarium nord
for Kastrup Havn. Med flytningen af
Danmarks Akvarium fra Charlottenlund
til Amager Strand bliver der skabt et ar
kitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn
på et af de mest spektakulære steder
langs Øresunds kyst.
Den Blå Planet giver mulighed for at
formidle viden om naturen igennem
publikumsaktiviteter, udstillinger, un
dervisning og forskning. Bygningens
arkitektur tolker relationen mellem
menneske og natur, vandet som ele
ment, livet i vand og overgangene
mellem vand og land.
Efter planen skal Den Blå Planet åbne
dørene for besøgende i foråret 2013,
og indtil da har Danmarks Akvarium
åbent i de nuværende bygninger i
Charlottenlund, hvor der bl.a. er udstil
let en model af byggeriet. Har du lyst
til at følge byggeriet her og nu, så klik
ind på Den Blå Planets hjemmeside
og se livet på byggepladsen via det
opstillede webkamera – eller kig ud
ad vinduet næste gang du flyver fra
Kastrup Lufthavn.
Arkitekterne i 3XN har ladet sig inspirere af havets mikroskopiske hvirvelfigurer til bygningsformen for Den Blå Planet, der vil stå som en markant skulptur i landskabet og forene de tre elementer vand, luft og jord.Læs mere: www.denbLaapLanet.dk
76 Om reAlDANiA
Vi arbejder med tre områder: Byen,
Byggeriet og Bygningsarven.
Vi sætter fokus på emner som udvik
lende nybyggeri, brugbar innovation,
gode restaureringsmetoder, arkitekto
nisk og håndværksmæssig kvalitet,
bedre processtyring, visionær byudvik
ling, forskning, formidling og meget,
meget mere.
Vores udgangspunkt er, at filantropi er
en profession, der kræver kompetencer.
Vi engagerer os fagligt og økonomisk i
de projekter, vi går ind i, og vi tager
medansvar for, at vores støtte giver
gode, varige resultater.
Vi arbejder helst i partnerskaber og net
værk, og vi lægger vægt på et aktivt
samspil mellem ildsjæle, kommuner,
institutioner, erhverv og brancheorgani
sationer.
Hvor kommer pengene fra?
I 2000 overgik Realkredit Danmark
til Danske Bank. Det var Realdania
(dengang under navnet Foreningen
Realdanmark), der ejede Realkredit
Danmark, og da vi hermed solgte real
kreditaktiviteterne fra, blev vores for
mål ændret. Siden 2000 har vi drevet fi
lantropisk virksomhed, idet vi støtter
og igangsætter projekter inden for det
byggede miljø til gavn for almenvellet
samt driver investeringsvirksomhed.
Umiddelbart efter fusionen var formuen
på knap 17 mia. kr. Det var penge, som
gennem 150 år var blevet forvaltet i
realkreditforeningsregi, og som i over
ensstemmelse med realkreditloven ikke
blot kunne tilbagebetales til medlem
merne. Det blev derfor besluttet at
sikre formuens værdi i en forening, der
driver almennyttig filantropisk virksom
hed, så fremtidens generationer også
kan få gavn af pengene gennem udvik
ling af det byggede miljø.
Medlemmer og repræsentantskab
Styringen af Realdania foregår i et sam
spil mellem medlemmer, repræsentant
skab, bestyrelse og direktion. Medlem
merne vælger et repræsentantskab ved
geografiske og faglige valgmøder, og
repræsentantskabet vælger så bestyrel
sen, som ansætter direktionen.
Repræsentantskabet repræsenterer
samlet set det netværk og den faglige
og ledelsesmæssige viden, som er
forudsætningen for at Realdania kan
drive sin virk somhed på et kompetent
og forsvarligt grundlag. Alle, der ejer
fast ejendom i Danmark, kan blive
medlem af Realdania. I dag har vi
omkring 172.000 medlemmer. På
www.realdania.dk kan du læse mere
om vores aktiviteter, og du kan down
loade en indmeldelsesblanket.
Om Realdania
Mission
Realdania skaber livskvalitet gennem
det byggede miljø.
Realdanias filantropiske aktiviteter har
fokus på livskvaliteten ”i” husene,
”mellem” husene, i by og på land og
skal være til gavn for almenvellet.
Realdania tilvejebringer langsigtede
kvaliteter gennem værdiskabende pro
cesser. Realdanias projekter skal være
værdiskabende, skal gøre en forskel og
komme en bred kreds af mennesker til
gode. Målsætningen er, at projekterne
er bæredygtige.
Principper og arbejdsform
Realdania opererer med fem grundlæg
gende principper, der definerer Realda
nias virksomhed. De er ledetråde for le
delse og medarbejdere.
Realdania vil:
• udvikle og forandre
• gennem partnerskaber og netværk
• baseret på dialog og viden
• gennem opsøgende og proaktiv
indsats
• baseret på åbenhed og transparens
Hvem er Realdania?
Realdania er en forening med med
lemsdemokrati. Vi driver en filantropisk
virksomhed og støtter projekter inden
for det, vi med en samlet betegnelse
kalder det byggede miljø. Grundlaget
for det filantropiske arbejde er vores
investeringsvirksomhed.
Vi har to overordnede formål:
• Vi støtter og igangsætter projekter
inden for det byggede miljø til gavn
for almenvellet.
• Vi investerer vores formue for at
sikre det størst mulige afkast.
Jarmers Plads 2
1551 København V
Tlf. 70 11 66 66
www.realdania.dk
FOtOKreDiteriNg
fotokreditering ÅRsmagasin 2011
redaktion Birgitte Boesen og Dorte Bülow, Realdania Kommunikation
Design Bysted A/S
tryk PrinfoHolbækHedehuseneKøge a/s
NO
RD
IC E
NVIRONMENTAL LABEL
541 395Printed matter
forside Leif tuxen
2 Leif tuxen
4 claus bjørn Larsen
7 peter nørby
8 steffen stamp
9ø Leif tuxen
9n jørgen jørgensen
10ø cebra a/s
10n terapihaven nacadia
11v odense kommune
11h Leif tuxen
12 andreas vingaard / fn
13ø nordsjællands veterantog
13n dansk bygningsarv a/s
14 schønherr k/s
15n ncc, cubo, force4, niras og møller & grønborg
19-21 claus bjørn Larsen
18v adam mørk – 3Xn
19v flemming hansen
22vø silkeborg kommune
22hø jørgen jørgensen
23n jørgen jørgensen
24v friis & moltke a/s
24h jørgen jørgensen
25vø jakob bekker-hansen
25hø finn brasen
25n heine pedersen
26-28 Leif tuxen
29 finn brasen
30 Leif tuxen
31ø anne prytz schaldemose
31n kirsten monrad hansen
33 claus bjørn Larsen
35ø claus bjørn Larsen
35m jørgen jørgensen
35n steffen stampe
36 claus bjørn Larsen
37vø steffen stampe
37hø claus bjørn Larsen
37vn claus bjørn Larsen
37hn steffen stampe
38 Leif tuxen
40ø kvartershuset sydhavnen
40n Leif tuxen
41 steffen stampe
42 Leif tuxen
43 jørgen witved
44 anne prytz schaldemose
45ø anne prytz schaldemose
45m jens v. nielsen
45n claus bjørn Larsen
47 big - bjarke ingels group
49ø arkitema
49m sif meincke
49n realdania byg
51ø middelfart kommune/Land+
52m claus bjørn Larsen
52n flemming hansen
53ø fredericiac p/s
53n køge kyst p/s
55 claus bjørn Larsen
62 christian richters / toni yli suvanto
63ø chris clunn
63n christian richters / toni yli suvanto
65 claus bjørn Larsen
66 jan nielsen
67 det kongelige teater
68ø jørgen jørgensen
68n cowi
69 Lars schmidt
70 jørgen jørgensen
71 udviklingsfonden
72ø anne prytz schaldemose
72n jørgen jørgensen
73ø jørgen jørgensen
73n gotvedskolen
74 viborg kommune
75 aerodan Luftfoto samt 3Xn
Side Fotograf Side Fotograf
77
Jarmers Plads 2
1551 København V
Tlf. 70 11 66 66
www.realdania.dk
top related