sundhedspolitik - guldborgsund handicapligt, at medarbejderne også påtager sig et ansvar som...
Post on 06-Oct-2020
0 Views
Preview:
TRANSCRIPT
HANDICAP
SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP
© Guldborgsund Handicap September 2016
2
STUBBEKØBINGVEJ 83
4800 NYKØBING F
TLF. 5473 2340
MAIL:
HANDICAP@GULDBORGSUND.DK
WWW.HANDICAP.NU
FIND OGSÅ
GULDBORGSUND
HANDICAP
PÅ FACEBOOK
Åbningstider:
Mandag fra 8.00 til 15.00
Tirsdag fra 8.00 til 15.00
Onsdag fra 8.00 til 15.00
Torsdag fra 8.00 til 15.00
Fredag fra 8.00 til 12.00
Udgivet september 2016.
Spørgsmål kan rettes til kontoret
i Guldborgsund Handicap (find kon-
taktinformationer til venstre).
Den digitale version af denne folder
kan findes på www.handicap.nu under
”http://www.handicap.nu/
medarbejder/medarbejder/min-
organisation/personalehaandbog-og-
politikker”.
GULDBORGSUND HANDICAP
SUNDHEDS-POLITIK
3
FORMÅL OG BAGGRUND
Denne sundhedspolitik beskriver en række principper for kost,
motion og sundhed, der indgår i det omsorgsmæssige og social-
pædagogiske arbejde Guldborgsund Handicap. Formålet er at
fremme den generelle sundhedstilstand, at forebygge livsstils-
sygdomme og at øge livskvaliteten blandt de borgere, der mod-
tager støtte i Guldborgsund Handicap. Det drejer sig om borgere
med psykiske funktionsnedsættelser, men nogle af disse borgere
er også påvirket af fysiske funktionsnedsættelser.
Sundheden blandt mennesker med funktionsnedsættelse er mar-
kant dårligere end hos resten af befolkningen. Generelt set lever
de mere usundt, gør mere brug af sundhedsvæsenet og har en
kortere levealder end personer uden funktionsnedsættelse
(http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Lighed-i-sundhed/2014/
Maj/Handicappede-har-daarligere-helbred-end-resten-af-
befolkningen.aspx). Årsagerne hertil er mange, da det drejer sig
om en meget mangfoldig målgruppe, og der findes derfor ikke
GULDBORGSUND HANDICAP
SUNDHEDSPOLITIK
4
nogle ensidige løsninger på problematikken.
Denne politik opstiller nogle ernæringsmæssige og pædagogiske
retningslinjer, der på forskellig vis kan bidrage til at forbedre
sundhedstilstanden borgere med handicap. Det kan ske gennem
alt fra oplysning til praktisk støtte og motivation. Den pædagogi-
ske dimension i arbejdet med sundhed er mindst lige så vigtig
som selve principperne for kost og motion. Der opstilles derfor
en række sundhedspædagogiske retningslinjer som en central
del af politikken.
DEN KOMMUNALPOLITISKE SUNDHEDSSTRATEGI
Sundhedspolitikken i Guldborgsund Handicap ligger i forlængelse
af Guldborgsund Kommunes overordnede sundhedspolitiske stra-
tegier. I kommunens målaftale for 2016-2018 er sundhed et af
de primære fokusområder, hvor der blandt andet lægges vægt
på mindskelse af den sociale ulighed på sundhedsområdet.
Målaftalen fordrer blandt andet, at det sunde valg også bliver det
nemme valg, og at sundhedsfremme skal være en naturlig del i
samspillet med borgeren, samt at frontpersonalet har en rele-
vant viden om sundhed i forhold til de borgergrupper, de har
kontakt med (Guldborgsund Kommune Målaftale 2016-2018: s.
22). I forhold til borgere med funktionsnedsættelse er der desu-
den fokus på selvhjulpen livsførelse i kraft af en tidlig indsats, et
styrket samarbejde med borger og pårørende samt telemedicin-
ske og velfærdsteknologiske løsninger (ibid. s. 26).
Sundhedspolitikken i Guldborgsund Handicap tager
udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens ”De 10 kostråd” samt deres
anbefalinger om fysisk aktivitet.
DE TI KOSTRÅD
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
2. Spis frugt og mange grønsager
3. Spis mere fisk
4. Vælg fuldkorn
POLITIKKENS UDGANGSPUNKT
5
5. Vælg magert kød og kødpålæg
6. Vælg magre mejeriprodukter
7. Spis mindre mættet fedt
8. Spis mad med mindre salt
9. Spis mindre sukker
10. Drik vand
De ti kostråd handler i sagens natur primært om kost. Men fysisk
aktivitet er så afgørende for et menneskes sundhedstilstand, at
det indgår i det første kostråd.
ANBEFALINGER FOR FYSISK AKTIVITET
Sundhedstyrelsen fremsætter en nogle konkrete anbefalinger for
fysisk aktivitet, der retter sig mod henholdsvis børn, store børn,
voksne, 65+ og gravide. Anbefalingerne nedenfor er de generelle
anbefalinger til voksne mennesker.
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten
skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over
almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30
minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minut-
ter.
6
Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet
med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at
vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der
skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevæge-
ligheden.
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderli-
gere sundhedsmæssige fordele.
Læs mere om de ti kostråd på https://sundhedsstyrelsen.dk/da/
sundhed-og-livsstil/ernaering og anbefalinger om fysisk aktivitet
på https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-
aktivitet.
ANDRE SUNDHEDSFORHOLD
Der er en række andre forhold, der er afgørende for et menne-
skes sundhed og trivsel. Det gælder for eksempel søvn, hygiej-
ne, tandpleje, tidlig erkendelse af sygdom, seksualitet samt
mental velvære. Disse forhold skal der ligeledes være opmærk-
somhed på, ligesom der skal være ressourcepersoner, der kan
vejlede omkring disse emner.
Som medarbejdere i Guldborgsund Handicap skal vi fremme vi-
den om sundhed og styrke mulighederne for at leve sundt, men
der skal altid tages udgangspunkt i den enkelte borgers ressour-
cer, ønsker og behov. Borgerne bestemmer i sagens natur selv,
hvor sundt eller usundt de ønsker at leve. Men som persona-
le har vi stadig mulighed for at støtte og påvirke borgernes
livsstil uden at forbryde os mod deres ret til selvbestemmel-
se.
Det pædagogiske arbejde er afgørende for, at vi kan lykkes
med at realisere en sundere livsstil hos vores målgruppe. Vi
har derfor opstillet 3 sundhedspædagogiske principper, der
er vejledende for vores arbejde med sundhed i Guldborgsund
Handicap. Under hvert princip er der opstillet nogle forslag
til, hvordan man kan gennemføre det sundhedspædagogiske
princip i praksis.
DE SUNDHEDSPÆDAGOGISKE PRINCIPPER
7
”VI TAGER UDGANGSPUNKT I BORGERENS
INDIVIDUELLE SITUATION”
Vi tilrettelægger sundhedsindsatserne, så de giver mening for
borgeren og er tilpasset borgerens livssituation. Det gælder både
formidlingen af viden (fx de 10 kostråd) og de konkrete aktivite-
ter med borgeren (fx madlavning og fysiske aktiviteter). Vi tager
udgangspunkt i viden om best practice og sundhedspædagogiske
værktøjer, men tilpasser det til vores egen borgergruppe.
Hvis en bestemt pædagogisk tilgang i det sundhedsfremmende
arbejde ikke virker, revurderer vi situationen og finder nogle nye
tilgange, der kan passe ind i den gældende kontekst. Det er des-
uden vigtigt, at vi ser på borgeren ud fra et helhedsperspektiv,
der udover borgerens egne forudsætninger også tager hensyn til
borgerens støttevilkår, sociale relationer, boligsituation og andre
praktiske foranstaltninger.
Hvis telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger kan frem-
me borgerens muligheder for en sundere livsstil, vil vi arbejde
for at tilvejebringe sådanne løsninger.
SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 1
8
FORSLAG TIL REALISERING
Vi formidler viden om sundhed i en form, der er tilpasset borge-
ren – fx en ”startmappe” med et velegnet billedmateriale eller
ved at demonstrere denne viden – for eksempel ved fælles mad-
lavning.
De sundhedsfremmende aktiviteter skal for nogle borgeres
vedkommende helst være sjove og sociale, mens andre
gerne vil have deres aktiviteter skemalagt. Niveauet skal
også tilpasses, så de involverede borgere på den ene side
kan følge med, men på den anden side også føler sig til-
strækkeligt udfordret.
Vi sørger for, at integrere flere af sundhedsindsatserne i
hverdagslivet, så de får lov at øve deres indflydelse over
tid, og borgerne kan blive fortrolige med de nye rutiner. Vi
kan for eksempel inddrage borgerne i madlavningen med
udgangspunkt i borgernes individuelle ressourcer.
Vi arbejder med små skridt, der er tilpasset den enkelte
borger, hvilket højner borgerens chance for at påbegynde
de første livsstilsændringer.
9
Vi tilrettelægger de sundhedsfremmende ind-
satser på forskellig vis, hvad angår målgruppe,
indhold, tidspunkter, etc. På den måde kan vi
udforske, hvilke metoder er mest egnede i for-
skellige sammenhænge og bidrage til viden om
”best practice”.
Vi skal have større kendskab til velfærdsteknologiens be-
tydning for sundhed, og vi skal undersøge mulighederne
for inddrage velfærdsteknologiske hjælpemidler.
”VI MULIGGØR, AT DET SUNDE VALG OGSÅ
BLIVER DET NEMME VALG”
Vi ved, at tilgængelighed, variation og synlighed har en afgøren-
de betydning for de daglige valg af for eksempel mad og bevæ-
gelse. Vi vil derfor sikre de bedste muligheder for at træffe sun-
de valg. Det skal være nemt og attraktivt at spise sundt og be-
væge sig hver dag.
Omvendt skal vi ikke skabe unødvendige fristelser i borgerens
hverdag. Usunde madvarer skal være forbeholdt weekend og
mærkedage og ikke tilbydes i hverdagen. Som fagprofessionelle
skal vi desuden gå foran med det gode eksempel og være gode
rollemodeller.
FORSLAG TIL REALISERING
Vi skal tilvejebringe nogle nemme muligheder for at være
aktiv i hverdagen, for eksempel stille cykler frem, arrange-
re gåture eller spille musik, hvor kan danses til.
Vi skal i videst muligt omfang have sund mad i skabe og
skuffer og fjerne det usunde.
Vi skal tilbyde frisk, udskåret frugt og grønt, så ofte det er
muligt.
SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 2
10
Vi skal ved festlige lejligheder og i weekenden overveje,
om man kan finde nogle sundere alternativer til den mad
og de snacks, der bliver serveret.
I arbejdsfællesskaber og dagtilbud tilbydes gratis vand
(kildevand fra automat).
I kantiner og ved madordninger kan det sunde valg frem-
mes i kraft af prissætning, tilgængelighed, placering, mv.
SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 3
”VI TILSTRÆBER EN GOD BALANCE MELLEM
BORGERENS SELVSTÆNDIGHED OG MEDAR-
BEJDERENS ANSVAR FOR AT VEJLEDE OG
DRAGE OMSORG”
Den enkelte borgers selvstændighed og evne til at tage ansvar
for eget liv er et væsentligt mål for den pædagogiske indsats. Vi
tilrettelægger derfor sundhedsindsatserne på en måde, der moti-
verer borgerne til at leve sundt og så vidt muligt inddrager dem i
tilrettelæggelsen af en sundere livsstil. Samtidig er det væsent-
ligt, at medarbejderne også påtager sig et ansvar som vejleder,
omsorgsperson og rollemodel. Her kan der opstå nogle svære
dilemmaer, hvor man som fagperson må træffe valg omkring
selvbestemmelse kontra omsorg. Det er derfor vigtigt, at perso-
nalegruppen og ledelsen definerer nogle fælles retningslinjer for
asd både det praktiske og pædagogiske arbejde med sundhed
og løbende har en dialog omkring de dilemmaer, der måtte op-
stå.
FORSLAG TIL REALISERING
Vi skal være med til at videregive viden om sundhed og
kost, så borgeren har mulighed for at foretage informerede
valg.
Vi skal inddrage borgerne i tilrette-
læggelsen af livsstilsændringer. På
(Fortsættes på side 11)
11
den måde vil borgerne opleve ændringerne som mere me-
ningsfulde, hvilket igen vil øge mulighederne for, at de
fastholder de nye rutiner. På samme tid skal vi skabe de
bedst mulige rammer for at understøtte borgerens vej
mod et sundere liv. Vi kan informere om motion og kost,
lette adgangen til sunde fødevarer, motivere til motion og
bevægelse og generelt være med til at foreslå sundere
alternativer til borgerens eksisterende rutiner.
Der kan fagligt være uenighed omkring, hvor ofte man
som medarbejder er med til at planlægge måltider og akti-
viteter, der anses for usunde (for eksempel at spise slik og
kage eller sidde mange timer i sofaen og se fjernsyn). Her
må vi på både medarbejder- og ledelsesniveau skabe nog-
le fælles retningslinjer. Det vil både betyde mindre forvir-
ring hos borgerne og imødegå eventuelle kontroverser
blandt personalet.
Sundhedsfremmende tiltag kan føre til mange tvivls-
spørgsmål og dilemmaer, hvad angår selvbestemmelse og
etik. Når der opstår en konflikt mellem borgerens selvbe-
stemmelse og medarbejdernes ansvar som omsorgsper-
son, forsøger vi at løse det ud fra faglige diskussioner. Vi
kan også med fordel tage del i kompetenceudviklende ak-
tiviteter, der omhandler selvbestemmelse og etik i relation
til borgere med funktionsnedsættelse.
12
HANDICAP
top related