ams analyse af akademikeres arbejdsmarked hovedrapport · 4 ams – analyse af akademikeres...

AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport

Oktober 2003

Indhold Side

Resumé ...................................................................................................................... 1

Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft1

Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen............................. 4

Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft............ 4

Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen ...................................... 5

Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for

akademikere..................................................................................................... 6

Tema 6: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og

arbejdsmarked.................................................................................................. 7

Tema 7: Afdækning af løsningsforslag .................................................................... 8

1. Indledning ............................................................................................................ 11

1.1. Baggrund og formål med undersøgelsen........................................................ 11

1.2. Akademikerhandlingsplanen........................................................................... 12

1.3. Rapportens struktur ........................................................................................ 13

2. Tema 1: Udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft ...................... 15

2.1. Hovedtræk i udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere........................ 15

2.1.1. Offentlig/privat sektor ........................................................................... 16

2.1.2. Brancher .............................................................................................. 16

2.1.3. Geografi............................................................................................... 18

2.1.4. Virksomhedsstørrelse .......................................................................... 18

2.2. Private virksomheders ansættelse af den første akademiker.......................... 20

2.3. Udvikling i efterspørgslen for de forskellige uddannelsesgrupper ................... 22

2.3.1. Samfundsvidenskab............................................................................. 23

2.3.2. Humaniora ........................................................................................... 28

2.3.3. Naturvidenskabelige uddannelser ........................................................ 31

2.3.4. Tekniske uddannelser.......................................................................... 34

2.3.5. Jordbrug/veterinære uddannelser ........................................................ 37

2.3.6. Sundhedsvidenskabelige uddannelser................................................. 41

2.4. Dimittendernes arbejdsmarked....................................................................... 44

2.4.1. Dimittendernes arbejdsmarked ............................................................ 45

2.4.2. Lønmæssige konsekvenser af dimittendledighed................................. 47

3. Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen.......................... 50

3.1. Den generelle udvikling i akademikerledigheden siden 1996.......................... 50

3.2. Ledighedsudviklingen for forskellige uddannelsesgrupper.............................. 51

6 Bundtekst, lige sider

3.3. Dimittendledigheden....................................................................................... 54

3.4. Den geografiske udvikling i ledigheden........................................................... 58

3.5. Opsummering ................................................................................................. 60

4. Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft ......... 61

4.1. Den historiske udvikling i arbejdsstyrken for akademikere .............................. 61

4.2. Udviklingen i tilgang og kandidatproduktion .................................................... 62

4.3. Udviklingen i det fremtidige udbud af akademisk arbejdskraft ......................... 64

4.3.1. Beskrivelse af basisforløb og alternativer ............................................. 65

4.3.2. Arbejdsudbuddet i basisforløbet og alternative forløb ........................... 69

4.4. Fremskrivning af AC-arbejdsstyrken ............................................................... 71

5. Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen.................................... 75

5.1. Indledning....................................................................................................... 75

5.2. Udviklingen i balancesituationen frem til 2001 ................................................ 76

5.3. Fremskrivninger.............................................................................................. 77

5.3.1. Akademikernes markedsandel ............................................................. 79

5.3.2. Den fremtidige balancesituation ........................................................... 81

5.4. Perspektivering af den fremtidige efterspørgsel for de enkelte

uddannelsesgrupper ....................................................................................... 83

5.4.1. Samfundsvidenskabelige uddannelser ................................................. 83

5.4.2. Humaniora ........................................................................................... 85

5.4.3. Naturvidenskabelige uddannelser ........................................................ 87

5.4.4. Tekniske uddannelser .......................................................................... 89

5.4.5. Jordbrug/veterinære uddannelser......................................................... 90

5.4.6. Sundhedsvidenskabelige uddannelser ................................................. 92

6. Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for

akademikere......................................................................................................... 94

6.1. Mobilitet .......................................................................................................... 94

6.1.1. Geografisk mobilitet.............................................................................. 94

6.1.2. Faglig mobilitet ................................................................................... 102

6.2. Fleksibilitet.................................................................................................... 105

6.2.1. Registeranalyse af virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere105

6.2.2. Virksomhedernes rekruttering ............................................................ 106

7. Tema 6: Universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet................................ 109

7.1. Indledning..................................................................................................... 109

7.2. Vejledningsområdet – hovedtendenser......................................................... 110

7.3. Kontakt til arbejdsmarkedet – hovedtendenser ............................................. 115

8. Tema 7: Erfaringer og løsningsforslag................................................................ 119

8.1. Afdækning af erfaringer med den tidligere indsats overfor akademikere....... 120

8.1.1. Den aktuelle indsats over for akademikerne....................................... 120

8.1.2. Erfaringer fra andre lande .................................................................. 129

8.1.3. Erfaringer fra indsatser på området – Isbryderordningen ................... 130

8.2. Konklusioner og løsningsforslag................................................................... 133

8.2.1. Barrierer på akademikernes arbejdsmarked....................................... 133

8.2.2. Potentialer i forhold til akademikernes arbejdsmarked ....................... 136

8.2.3. Løsningsforslag.................................................................................. 137

AMS – Analyse af akademikeres arbejdsmarked 1

Resumé

Denne analyse af akademikernes arbejdsmarked er udarbejdet for Arbejdsmarkeds-

styrelsen af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med et forskerpanel samt AC

og Videnskabsministeriet. Rapporten omfatter i alt syv hovedtemaer:

Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen på akademisk arbejdskraft

Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen

Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft

Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen

Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere

Tema 6: Belysning af universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked

Tema 7: Afdækning af løsningsforslag.

Dette resumé indeholder en kortfattet gennemgang af hovedresultater og -konklusio-

ner for hvert af de syv temaer.

Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft

Det seneste årti er der sket en kraftig vækst i antallet af beskæftigede akademikere på

det danske arbejdsmarked, fra ca. 106.000 i 1992 til ca. 150.000 i 2001 – en nettotil-

gang på mere end 40%. I den forstand er Danmark hastigt på vej mod et vidensam-

fund.

Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er tale om ét arbejdsmarked for akademi-

kere, men om flere delarbejdsmarkeder, der har gennemløbet vidt forskellige udviklin-

ger op gennem 1990’erne. Der kan skelnes mellem arbejdsmarkedet for henholdsvis

den private og den offentlige sektor, og mellem særlige markeder for de forskellige

uddannelsesgrupper.

2 AMS – Analyse af akademikeres arbejdsmarked

Nye organisations- og virksomhedsformer skaber AC-beskæftigelse

Rapporten peger på, at nogle af vidensamfundets dynamikker, herunder nye organi-

sations- og virksomhedsformer, har betydning for jobskabelsen blandt akademikere:

• Virksomheder, som anvender moderne organisationsformer med uddelegering

af ansvar, har større sandsynlighed for at ansætte den første AC’er. Udviklin-

gen i retning mod en vidensøkonomi og øget globalisering forventes at for-

stærke denne tendens i de kommende år.

• Næsten halvdelen af væksten i efterspørgslen efter akademikere er sket i virk-

somheder, der ansætter den første akademiker og i nye virksomheder. Dette

understreger, at beskæftigelsesvæksten sker som et resultat af den generelle

erhvervsudvikling. IT har i den forbindelse været en stærk drivkraft.

Virksomheder der ansætter AC’ere opnår fordele

Virksomheder som ellers ikke har tradition for at have akademikere ansat – det gæl-

der både lav-teknologiske virksomheder og små virksomheder – klarer sig bedre i in-

direkte performancemål (f. eks. evnen til at udvikle nye produkter), hvis de har bare én

akademiker ansat.

Størst vækst blandt samfunds- og naturvidenskabelige uddannelser

Udviklingen blandt uddannelsesgrupper peger på at væksten i beskæftigelsen for AC

gruppen som helhed bl.a. kan henføres til en meget markant vækst i antallet af er-

hvervssproglige og erhvervsøkonomer, særligt i den private sektor. Analysen viser at:

• Der er sket en betydelig vækst i beskæftigelsen blandt humanisterne (inklusive

de erhvervssproglige), på 44% fra 1992 til 2001. Stigningen er størst i den pri-

vate sektor, hvor antallet af humanister blev forøget med 5.000 personer.

• blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede er der sket en vækst på 72% i

perioden; stigningen er især sket blandt erhvervsøkonomerne, hvor der var ta-

le om en vækst på 100%, til 10.000 beskæftigede.

• efterspørgslen efter naturvidenskabeligt uddannede er vokset markant, med

62% i perioden. Væksten har især fundet sted i den private sektor, hvor efter-

spørgslen er vokset med hele 119%.

• de teknisk uddannede (herunder civilingeniører, landinspektører og arkitekter)

har oplevet en stigning på omkring 31%.

• For de øvrige uddannelsesgrupper – jordbrug/veterinære samt sundhedsvi-

denskabelige uddannelser –har der været en svag men stabil beskæftigelses-

vækst i løbet af perioden, med en vækst på henholdsvis 16% og 7%.


Private sektor en drivkraft for AC-beskæftigelsen

Hvad angår akademikernes beskæftigelsesudvikling fordelt på sektorer viser under-

søgelsen, at hvor der i 1992 var stor set lige mange ACere beskæftiget i hhv. den of-

fentlige og private sektor, var der i 2001 væsentligt flere akademikere beskæftiget i

den private sektor. Delresultaterne viser at:

• den generelle beskæftigelse i den offentlige sektor steg fra 1992 til 2001 med

ca. 5%. Antallet af akademikere er imidlertid steget væsentligt mere, nemlig

med 25%. Det betyder, at andelen af akademikere i den offentlige sektor fra

1992 til 2001 er steget fra 6,3% til 7,5%.

• Væksten i den private sektor er endnu mere iøjnefaldende. Antallet af akade-

mikere i den private sektor steg således med 53% i perioden. Da den samlede

beskæftigelse kun steg med 15% er akademikernes andel af den samlede be-

skæftigelse i den private sektor øget fra 3,4% til 4,5%, svarende til næsten

30.000 personer.

En vækst på 50% i produktionen af dimittender

Samtidig bliver der årligt uddannet betydeligt flere akademikere i dag end for ti år si-

den. For dimittenderne rummer analysen således følgende resultater:

• I perioden 1992 til 2001 færdiggjorde 76.000 personer en lang videregående

uddannelse. Det årlige antal dimittender steg med 50% fra 1992 til 2001, nem-

lig fra 6.200 til 9.200 personer.

• Den største vækst i antallet af dimittender findes blandt de humanistiske ud-

dannelser, mens uddannelserne inden for jordbrug/veterinær er gået tilbage.

Stigningen i antallet af humanistiske dimittender kan henføres til historie,

dansk-nordisk og engelsk. Der har endvidere været en meget kraftig vækst in-

den for erhvervssprog (cand.ling.merc.).

Ledige dimittender i risiko for løntab

Endelig viser rapporten, at de dimittender, der var ledige året efter afslutning af ud-

dannelse i 1992 oplever et løntab på 16% i 2001 i forhold til de dimittender, der ikke

var ledige. Dimittender der afsluttede uddannelse i 1995 oplevede til sammenligning

et løntab på 9%. Resultaterne peger på, at dimittender, der oplever en længere ledig-

hedsperiode efter endt uddannelse, er i risiko for løntab. Løntabet kan hænge sam-

men med tab af kompetencer, der resulterer i at dimittenden aldrig finder fodfæste på


AC arbejdsmarkedet, eller finder beskæftigelse til en lavere løn end de ACere, der gik

direkte fra uddannelse til beskæftigelse.

Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen

Akademikernes ledighed faldt op gennem 90’erne, i lighed med udviklingen for de øv-

rige grupper på arbejdsmarkedet. Vendingen i efteråret 2001 kom tidligere og kraftige-

re for akademikergruppen end for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Det har be-

tydet, at ledigheden for akademikere nu er højere end den er på arbejdsmarkedet

som helhed.

I dag er ledigheden blandt akademikere, målt som procent af antal forsikrede, 6,2%.

For forskellige uddannelsesgrupper ser udviklingen ud som følger:

• Civilingeniører, jurister, økonomer og cand.merc.’er havde i sidste halvdel af

90’erne en ganske lav ledighed; men særligt for jurister og civilingeniører har

ledigheden de seneste to år været stigende

• Arkitekter og magistre med humanistiske og samfundsvidenskabelige specia-

ler har historisk altid haft højere ledighed end de øvrige akademikergrupper.

Aktuelt er ledigheden blandt de to magister-grupper den højest registrerede

historisk set.

• Farmaceuter og læger har fortsat en meget lav ledighed, under 2%.

Særligt dimittenderne har været hårdt ramt af omsvinget i de økonomiske konjunktu-

rer. Antallet af dimittender der er ledige i 52 uger eller mere, er således steget fra 15%

i 2001 til 24% i 2003.

Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejds-kraft

Både udbud og beskæftigelse af akademikere blev flerdoblet i perioden fra 1970 til

2000. Perspektiverne for udbuddet af akademisk arbejdskraft viser endvidere, at:

• Frem mod 2020 vil arbejdsstyrken blive øget fra ca. 160.000 kandidater i 2003

til ca. 250.000 – en stigning på 54%.

• Antallet af humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater vokser med

henholdsvis 80% og 62%. Inden for samfundsvidenskaberne bliver antallet af


erhvervsøkonomer og forvaltningsuddannede mere end fordoblet, mens antal-

let af jurister og universitetsøkonomer stiger relativt beskedent.

• Sundhedsvidenskaberne forventes kun at vokse med 7%, selv om lægeopta-

get er næsten fordoblet de sidste 10 år. Udbuddet af tandlæger falder.

• Den naturvidenskabelige arbejdsstyrke stiger med 62% – lidt mere end gen-

nemsnittet – mens antallet af tekniske kandidater stiger med 43% og jord-

brugs- og veterinærkandidater med 36%.

Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen

År for år har akademikerne øget deres andel af den samlede beskæftigelseAlle histo-

riske trendanalyser og deraf afledte fremskrivninger viser, at denne andel vil fortsætte

med at vokse inden for alle erhverv.

Beregninger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel for de enkelte uddannelses-

grupper i 2010 viser, at:

• Der vil være mangelsituationer på de sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og

tekniske områder. Således vil der i 2010 være et underskud på ca. 2.600 læ-

ger og andre sundhedsvidenskabeligt uddannede sammenlignet med ca. 800 i

2001. Manglen på det tekniske område på ca. 1.400 personer er 40% højere

end i dag. Samtidig ændres situationen for de naturvidenskabeligt uddannede

fra et lille overskud i 2001 til et underskud på ca. 1.500 personer i 2010. Her

forudses manglen især at sætte ind for matematik/fysik/kemi-gruppen.

• For humanisterne forventes et samlet overudbud på næsten 7.000 personer i

2010. Der kan dog for enkelte humanistiske fag – især tysk og fransk – opstå

en mangelsituation. Endvidere vil overskuddet af samfundsvidenskabeligt ud-

dannede stige fra ca. 1.500 personer i 2001 til ca. 2.700 i 2010. Begge grup-

per har dog historisk set været gode til at substituere i grænseområderne for

især naturvidenskabelige og tekniske kandidaters arbejdsfunktioner.

• For gruppen af jordbrugsvidenskabeligt uddannede forventes situationen fort-

sat at være i overordnet balance med mindre variationer for de enkelte uddan-

nelser.


Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarke-det for akademikere

Svingende geografisk mobilitet mellem uddannelsesgrupperne

Analysen af akademikernes geografiske mobilitet viser overordnet, at AC’erne er me-

re mobile end de beskæftigede i øvrigt. Imidlertid dækker dette over store variationer

mellem uddannelsesgrupperne:

• akademikere med levnedsmiddel/jordbrugsuddannelser og samfundsvidenskabe-

lige uddannelser er generelt mere mobile end gennemsnitttet. Inden for det sund-

hedsvidenskabelige område er tandlæger mindst mobile, mens læger og øvrigt

sundhedsvidenskabeligt uddannede er mest mobile. Blandt de øvrige uddannelser

skiller især teologerne sig ud som værende geografisk mobile, mens arkitekter og

dataloger ligger i den modsatte ende

• blandt de ledige akademikere er teologerne mest mobile, mens læger er mindst

mobile. Blandt de øvrige grupper er især arkitekterne interessante, da denne

gruppe oplever forholdsvis høj ledighed, samtidig med at de har lav tilbøjelighed til

at flytte.

• blandt de ledige dimittender peger analysen på, at de dimittender der søger bredt

geografisk efter endt uddannelse, også er dem der kommer hurtigst i beskæftigel-

se.

Faglig mobilitet på linie med de øvrige beskæftigede

I forhold til akademikernes faglige mobilitet viser analysen at den faglige mobilitet

blandt AC’erne hverken er højere eller lavere end blandt de beskæftigede generelt,

opgjort såvel i forhold til skift af job som branche. Brancheskift forekommer hyppigst

blandt de samfundsvidenskabelige kandidater og sjældent blandt de sundhedsviden-

skabelige kandidater.

Den generelle beskæftigelsesudvikling indikerer, at de humanistisk og samfundsvi-

denskabeligt uddannede fagligt har bevæget sig ind i nogle job, som deres uddannel-

sesmæssige baggrund traditionelt ikke er rettet mod. Disse uddannelsesgrupper fin-

der således beskæftigelse inden for mange forskellige brancher i den private sektor,

en tendens der er forstærket i løbet af 90erne.


Fleksibel efterspørgsel efter akademikere – men lang planlægningshorisont

En analyse af fleksibiliteten i virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere viser:

• en tredjedel af virksomhederne vurderer, at faggrænserne mellem produktion og

service er blevet mere utydelige.

• midlertidige ansættelser anvendes lidt oftere i 2000 sammenlignet med andre aty-

piske ansættelsesforhold som f.eks. deltidsarbejde.

• en del af de mindre, private virksomheder begynder at ansætte akademiske med-

arbejdere. Der er således indikationer på et potentiale i form af en stigning i beho-

vet for akademisk arbejdskraft i de mindre virksomheder.

• planlægningshorisonten for rekruttering af akademikere er væsentligt længere end

for øvrige faggrupper. Dette indikerer, at efterspørgslen efter akademikerarbejds-

kraft er træg, dvs. konjunkturændringer slår senere igennem på akademikerar-

bejdsmarkedet sammenlignet med andre arbejdsmarkeder.

• lønnen anvendes oftere som instrument til løsning af evt. rekrutteringsproblemer

blandt de private virksomheder, sammenlignet med offentlige virksomheder.

• nedjustering af krav til faglige kvalifikationer og efteruddannelse anvendes af såvel

private som offentlige virksomheder, hvis det ikke er muligt at rekruttere personer

med de ønskede kompetencer.

Tema 6: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked

Der er gennemført en bred analyse af universiteternes vejledning mod arbejdsmarke-

det, herunder vejledningens indhold og organisering. Analysen viser overordnet at:

• Studie- og arbejdsmarkedsvejlederne efterlyser øget viden om hvor deres stude-

rende finder beskæftigelse, og hvilke jobfunktioner de varetager. De efterspørger

data der nuanceret belyser akademikernes arbejdsmarked.

• Den individuelle vejledning af de studerende orienterer sig i høj grad efter den

studerendes jobønsker, og i ringe grad efter de aktuelle muligheder på arbejds-

markedet.

• De fleste vejledere vurderer, at uformelle (sociale og arbejdsrelaterede) kompe-

tencer er vigtige for kandidatens jobmuligheder. Det er imidlertid meget forskelligt

om man fra universitets side aktivt arbejder med at udvikle og/eller gøre akademi-

kere bevidste om deres uformelle kompetencer.


• Vejledningen mod det offentlige arbejdsmarked foretages med større sikkerhed og

dybere indblik i viften af aftagergrupper sammenholdt med vejledningen mod det

private arbejdsmarked.

• Universiteterne vejleder generelt ikke studerende og dimittender i eventuelle geo-

grafiske forskelle i deres jobmuligheder. De virksomheder, der er til stede ved kar-

rieredage og lignende fællesarrangementer, er typisk fra det enkelte universitetets

lokalområde. Nyuddannede kandidater er således ikke tilstrækkeligt informeret om

jobmulighederne udenfor den region, deres uddannelsesinstitution ligger i.

• Iværksætteri og selvstændig erhvervsdrivende virksomhed indgår sjældent som

en del af vejledningsområdet.

Tema 7: Afdækning af løsningsforslag

Vores analyse af akademikernes arbejdsmarked, samt afdækningen af erfaringer med

tidligere indsatser over for ledige akademikere, peger på følgende konklusioner:

• Særlige støtteordninger for akademikere kan have en væsentlig effekt i forhold til

at få akademikere i ordinær beskæftigelse. Isbryderordningen, der havde til formål

at introducere akademikeres arbejdskraft til mindre virksomheder var en succes;

den efterfølgende LVU-projektordning havde ligeledes en effekt, omend i mere

begrænset grad.

• Det er imidlertid vigtigt at eventuelle nye ordninger – aktuelt Stifinderinitiativet –

målrettes mod udvalgte uddannelsesgrupper og mod mindre virksomheder. Ana-

lysen af de tidligere ordninger viste for det første, at ingeniører samt kandidater fra

handelshøjskolerne er i højest kurs hos virksomhederne, mens universitetsuddan-

nede ikke i samme grad blev ansat under ordningerne. Man kunne derfor overveje

om støtten skal målrettes mod de uddannelsesgrupper, der oplever særlig høj le-

dighed – i dag f.eks. specifikt mod ledige humanister og arkitekter. For det andet

var det de små virksomheder, der havde mest gavn af ordningerne; man kunne

derfor overveje at målrette indsatsen mod virksomheder med under 50 ansatte.

• Øge kendskabet til AC’ernes kompetencer blandt virksomheder, der i dag ikke be-

skæftiger akademikere. Denne mulighed underbygges af vores analyse i tema 1

der peger på en skævvridning af akademikerarbejdsmarkedet på tværs af bran-

cher og regioner. Dette kan skyldes holdningsmæssige barrierer og manglende

kendskab til den værdi, AC’ere kan tilføre virksomheden.


• Privat jobtræning er særligt effektivt for akademikere. Således har privat jobtræ-

ning en relativt større beskæftigelseseffekt for akademikerne end andre aktive-

ringstilbud. Akademikerne vurderer endvidere den beskæftigelsesmæssige effekt

af privat jobtræning meget højere end gruppen af ikke-akademikere.

• Der kan være behov for at styrke den tværregionale formidling af akademikere.

50% af landets AF-regioner vurderer, at der er barrierer for at formidle akademike-

re på tværs af regionerne. De identificerede barrierer findes dels hos akademiker-

ne selv, dels i aftagervirksomhederne. Introduktionen af Jobnet.dk giver på den

ene side nye muligheder for smidig formidling på tværs af regioner. På den anden

side indebærer Jobnet.dk den risiko, at AF ikke aktivt opfordrer akademikerne til at

søge bredt geografisk, fordi det forventes at ske af sig selv.

• Mulighederne for at etablere egen virksomhed bør opprioriteres i universiteternes

vejledning mod arbejdsmarkedet. Op gennem 1990erne er en stadig større del af

beskæftigelsesvæksten blandt akademikerne skabt i nyetablerede virksomheder,

som desuden ofte er startet af akademikere. Samtidig viser undersøgelsen, at

etablering af egen virksomhed kun i begrænset omfang indgår i universiteternes

vejledning mod arbejdsmarkedet.

Det har ikke været en del af denne opgave at træffe konklusioner hvad angår det

fremtidige optag af studerende på de videregående uddannelser.


1. Indledning

1.1. Baggrund og formål med undersøgelsen

Ledigheden blandt akademikere er for tiden stigende. Samtidig bevæger dansk øko-

nomi sig mod et videnbaseret samfund, hvilket medfører en række komplekse struk-

turændringer på arbejdsmarkedet. På den ene side peges der på, at et stærkt akade-

miker-arbejdsmarked er en forudsætning for at fastholde vækst og beskæftigelse i

Danmark; på den anden side har flere akademikergrupper i dag – herunder dimitten-

derne – vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Tilsammen betyder dette, at kendskabet til arbejdsmarkedet for akademikere får sta-

dig større vigtighed.

Nærværende undersøgelse er derfor iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)

med følgende formål:

• At beskrive de seneste års udvikling på arbejdsmarkedet for akademikere

• At give en vurdering af perspektiverne for udviklingen på arbejdsmarkedet for

akademikere fremover

• At udvikle forslag til at forebygge og afhjælpe en mulig stigende ledighed

blandt akademikere på længere sigt.

Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med et

forskerpanel bestående af:

• Karsten Albæk, Ph.d., Københavns Universitet

• Anker Lund Vinding, Ph.d., Aalborg Universitet

• Michael Svarer, Ph.d., Århus Universitet

• Mats Johansson, Ph.d., Swedish Institute for Growth Policy Studies (ITPS).

Endvidere har Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling leveret delanalyser og data til undersøgelsen.

Metodisk tager rapporten afsæt i registeranalyser af udviklingen i akademikernes le-

dighed og beskæftigelse. Imidlertid inddrages også en række empiriske undersøgel-

ser og forskningsresultater, såvel som nye mere skræddersyede undersøgelser, hvor

det har været relevant.


Akademikere er i undersøgelsen defineret som personer, der har afsluttet en lang vi-

deregående uddannelse af mindst 5 års varighed. Forskningsuddannelser (Ph.d. og

lic.), samt uddannelser inden for militæret er ikke omfattet af undersøgelsen.

Nedenfor redegøres kort for den aktuelle akademikerhandlingsplan, inden vi belyser

rapportens indhold i detaljer.

1.2. Akademikerhandlingsplanen

Den aktuelle undersøgelse skal ses i lyset af, at regeringen i april 2003 vedtog en

landsdækkende handlingsplan mod den stigende akademikerledighed. Regeringens

handlingsplan er resultatet af et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Vi-

denskabsministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Handlingsplanen indeholder ni forslag til, hvordan akademikerledigheden bedst kan

bekæmpes:

1. Inddragelse af andre aktører

Andre aktører, f.eks. a-kasser, organisationer, universiteter og private virksomheder, skal indbydes til at medvirke i det tværregionale arbejde med at formidle ledige aka-demikere i jobs.

2. Stifinderinitiativer

Målrettede informationskampagner mod virksomhederne, kurser, virksomhedspraktik og job med løntilskud skal bringe flere akademikere i beskæftigelse i små og mellem-store, private virksomheder

3. Virksomhedsrettede initiativer

Informationskampagner, praktikpladsbesøg af AF-konsulenter, jobmesser og netværk med virksomhedskonsulenter skal skabe flest mulige jobs for akademikere i private virksomheder.

4. Opkvalificering i det offentlige

Jobtræningskampagner, inddragelse af konsulentfirmaer og organisationer samt prak-tikordning og job med løntilskud skal give flere akademikere fodfæste på arbejdsmar-kedet via den offentlige sektor.

5. Et intensivt kontaktforløb

- mellem ledige og AF, andre aktører og a-kasserne skal give ledige akademikere me-re viden om viften af jobmuligheder og motivere til aktiv jobsøgning.

6. Videreudvikling af de tværregionale LVU-netværk

De tre LVU-netværk skal styrkes for at sikre en slagkraftig, tværregional organisation som kan varetage beskæftigelsesindsatsen for LVU-gruppen.

7. Undersøgelse af arbejdsmarkedet for akademikere Nærværende undersøgelse af en del af handlingsplanen. Undersøgelsen giver dybde-gående indsigt i udbuddet af og behovet for akademisk arbejdskraft, med henblik på effektive jobmatch mellem akademikere og aftagere.


8. Tværregionale analysenetværk Etableringen af tre tværregionale analysenetværk skal sikre et fælles statistisk data-grundlag på akademikerområdet.

9. Halvårlige landsseminarer Beskæftigelsesindsatsen for akademikere skal koordineres og udvikles på landsplan via afholdelse af et landsseminar mindst hver 6 måned. AC-organisationer, arbejdsgi-verorganisationer, a-kasser, AF-regionerne samt styrelsen og organisationer fra cen-tralt hold deltager.

Regeringens handlingsplan mundede i juni 2003 ud i tre tværregionale handlingspla-

ner for formidling af akademikere, udarbejdet af landets tre AF-regionsammen-

slutninger1.

1.3. Rapportens struktur

Undersøgelsen af akademikernes arbejdsmarked er opdelt i syv temaer. Seks af te-

maerne er delundersøgelser, der hver analyserer et aspekt af akademikerarbejdsmar-

kedet, mens det sidste tema omfatter en afdækning af løsningsforslag.

Rapporten er således struktureret som følger:

Tema 1 belyser udviklingen i efterspørgslen på akademisk arbejdskraft. I den forbin-

delse analyseres den historiske udvikling for forskellige grupper af akademikere på

tværs af brancher og sektorer, og der opridses en række perspektiver for akademi-

kernes fremtidige beskæftigelse.

Tema 2 omfatter den historiske udvikling i ledighedssammensætningen for akademi-

kere. Analysen tilvejebringer helt nye data vedrørende ledighedsudviklingen for for-

skellige uddannelses- og aldersgrupper, samt for dimittender.

Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft belyses i tema 3.

Tema 4 omfatter en samlet analyse af perspektiver for udviklingen i balancesituatio-

nen på akademikernes arbejdsmarked. Analysen kan opfattes som en sammenfatning

af tema 1 og tema 3.

1Jf. Handlingsplan mod stigende akademikerledighed i LVU-netværk Øst, Tværregional hand-lingsplan på LVU området for AF-Sønderjylland, AF-Ribe, AF-Vejle og AF-Fyn og Tværregio-nal LVU-Handlingsplan for regionerne Ringkøbing, Viborg, Nordjylland og Århus


Tema 5 indeholder en analyse af perspektiverne for mobiliteten og fleksibiliteten på

arbejdsmarkedet for akademikere

Tema 6 belyser universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og ar-

bejdsmarked. Temaet tager udgangspunkt i en ny casebaseret undersøgelse af uni-

versiteternes vejledningsindsats.

Endelig omhandler rapportens tema 7 erfaringer med tidligere indsatser over for aka-

demikere, samt løsningsforslag til en styrkelse af akademikernes situation på ar-

bejdsmarkedet. Temaet inddrager en række tidligere undersøgelser og analyser, og

omfatter også erfaringer fra Tyskland og Sverige.

Det komplette bagvedliggende datamateriale findes i en separat bilagsrapport.


2. Tema 1: Udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft

I dette kapitel belyses udviklingen i efterspørgslen efter akademikere i perioden 1992

til 2001. Der ses på udviklingen i den akademiske beskæftigelse opdelt på sektorer,

brancher, virksomhedsstørrelse og geografi, samlet og fordelt på uddannelsesgrup-

per. Indledningsvis skal det bemærkes, at efterspørgslen belyses ud fra beskæftigel-

sen. Eventuel uopfyldt efterspørgsel kan ikke opgøres på baggrund af denne analyse.

Kapitlet er bygget op omkring fire afsnit:

Afsnit 2.1 omhandler udviklingen på arbejdsmarkedet for akademikere samlet set i

forhold til brancher, offentlig/privat sektor, virksomhedsstørrelser samt jobfunktioner. I

afsnit 2.2 præsenteres en analyse udarbejdet af Anker Lund Vinding, Aalborg Univer-

sitet, der nærmere beskriver virksomhedernes efterspørgsel i forhold til organisations-

former, generel kompetenceudvikling mv. I afsnit 2.3 nuanceres undersøgelsen gen-

nem analyser af udviklingen i beskæftigelsen for de enkelte uddannelsesgrupper

blandt akademikerne og perspektiverne for beskæftigelsen i de kommende år trækkes

kort op (disse perspektiver behandles mere detaljeret under tema 4). Endelig fokuse-

res der i afsnit 2.4 specifikt på dimittendernes arbejdsmarked, særligt med henblik på

en vurdering af konsekvenserne af ledighed.

Akademikere er i undersøgelsen defineret som personer, der har afsluttet en lang vi-

deregående uddannelse af mindst fem års varighed. Forskningsuddannelser (Ph.d.),

samt uddannelser inden for militæret er ikke omfattet af undersøgelsen.

2.1. Hovedtræk i udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere

Samlet set er antallet af beskæftigede akademikere mellem 1992 og 2001 steget fra

106.359 til 150.747. Da den samlede beskæftigelse ikke er steget tilsvarende, er aka-

demikernes andel steget fra 4,4% til 5,6% i denne periode.

IDA-databasen indeholder kun data til og med 2001. For 2002 viser beregninger på

baggrund af antallet af nye kandidater, ændringer i ledigheden og tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet en stigning i beskæftigelsen for akademikere på 4.450 personer,

hvilket er en lavere stigning end i de foregående år.


2.1.1. Offentlig/privat sektor2

Hvor beskæftigelsen af akademikere i 1992 var næsten Iigeligt fordelt mellem den of-

fentlige og den private sektor, er antallet af beskæftigede akademikere i den private

sektor i 2001 klart højere, jf. tabellen nedenfor. Dette skyldes en stærkere vækst i be-

skæftigelsen i den private sektor i den sidste halvdel af 90´erne.

Tabel 2.1: Antal beskæftigede akademikere fordelt på sektorer, udvalgte år

1992 1996 2001

Offentlig sektor 51.814 60.591 65.867

Privat sektor 54.545 63.994 84.880

I alt 106.359 124.585 150.747

Beskæftigelsen i den offentlige sektor er fra 1992 til 2001 steget med ca. 5%. Antallet

af offentligt ansatte akademikere er steget væsentligt mere, nemlig med 25%. Det be-

tyder, at andelen af akademikere i den offentlige sektor fra 1992 til 2001 er steget fra

6,3% til 7,5%.

Væksten i den private sektor er imidlertid endnu mere iøjnefaldende. Antallet af aka-

demikere i den private sektor steg således med 53% i perioden. Da den samlede be-

skæftigelse kun steg med 15% er akademikernes andel af den samlede beskæftigelse

i den private sektor øget fra 3,4% til 4,5% – en stigning svarende til næsten 30.000

personer.

2.1.2. Brancher

I tabellen på næste side er vist antallet af akademikere samt deres andel af den totale

beskæftigelse i de enkelte brancher (både offentlige og private) i 1992 og 2001.

Antalsmæssigt er den mest markante stigning i akademikerbeskæftigelsen i den

private sektor at finde i IT-branchen (Databehandling), hvor akademikerbeskæftigel-

sen er steget fra godt 2.100 i 1992 til 7.300 i 2001. Akademikerandelen i branchen er

dermed steget fra 12% til 18%. Den anden store aftager af akademikere i den private

sektor er industrien, hvor der i 2001 er beskæftiget godt 4.000 personer mere end i

1992.

2 Den offentlige sektor er i undersøgelsen defineret som hhv. stat og kommune, samt selv-

ejende institutioner og andre ejerformer inden for sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration.


Tabel 2.2: Antal akademikere samt deres andel af den totale beskæftigelse pr. branche

1992 2001

Antal

AC’ere Andel

af besk. Antal

AC’ere Andel

af besk.

Landbrug mv. 1.126 2,0% 2.047 3,7%

Råstofudvinding 157 4,4% 185 5,5%

Industri 8.132 1,7% 12.200 2,7%

Energiforsyning 534 2,8% 792 5,0%

Bygge- og anlægsvirksomhed 884 0,7% 978 0,6%

Handel 5.425 1,5% 7.884 2,0%

Hotel og restauration 344 0,5% 602 0,7%

Transport 1.127 0,9% 1.714 1,3%

Post og telekommunikation 886 1,7% 2.335 4,3%

Finansierings- og forsikringsvirks. samt ikke-finansielle holdingselskaber 3.498 3,9% 5.499 6,6%

Databehandling 2.126 12,4% 7.319 17,7%

Forskning og udvikling 1.804 23,2% 3.144 24,2%

Advokatvirksomhed 3.035 30,2% 3.620 35,3%

Virksomhedsrådgivning 1.193 17,6% 3.580 25,4%

Revision og bogføringsvirksomhed 1.607 9,2% 2.557 15,6%

Øvrig forretningsservice 2.584 3,5% 4.569 4,3%

Arkitektvirksomhed 1.424 32,0% 3.037 47,4%

Ingeniørvirksomhed samt anden teknisk rådgivning, afprøvning og analyse 5.320 22,1% 6.578 20,9%

Offentlig administration 12.180 6,6% 16.541 9,5%

Undervisning 22.869 11,0% 26.842 11,7%

Sundhedsvæsen 20.581 5,9% 24.141 5,5%

Organisationer og foreninger 4.492 9,8% 4.528 8,3%

Forlystelser, kultur og sport 1.886 4,1% 3.073 5,0%

Anden servicevirksomhed 1.537 4,9% 471 1,3%

Uoplyst branche 1.608 - 6.511 -

Beskæftigede akademikere i alt 106.359 4,4% 150.747 5,6%

Beskæftigede totalt 2.400.615 2.676.756

Inden for både handel og virksomhedsrådgivning er beskæftigelsen øget med knapt

2.500 akademikere. I handelsvirksomhederne følger dette den generelle beskæftigel-

sesudvikling, således at andelen af akademikere er stort set uændret. Inden for virk-

somhedsrådgivning er andelen af akademikere derimod steget markant – fra 18% til

25%. Beslægtede områder som advokatvirksomhed, revision og øvrig forretningsser-

vice har oplevet en lignende udvikling.


0 5 10 15 20 25 30

Kbh. & Fred.berg kommune

Københavns amt

Frederiksborg amt

Roskilde amt

Vestsjællands amt

Storstrøms amt

Bornholms amt

Fyns amt

Sønderjyllands amt

Ribe amt

Vejle amt

Ringkøbing amt

Århus amt

Viborg amt

Nordjyllands amt

Uoplyst

%

Andel af beskæftigedeakademikere

Andel af samledebefolkning

Antallet af beskæftigede akademikere i arkitektbranchen er mere end fordoblet fra

1992 til 2001, og branchen har endvidere den absolut højeste akademikerandel på

47% – en betydelig ændring siden 1992, hvor andelen var på 32%.

2.1.3. Geografi

Næsten halvdelen af samtlige akademikere er beskæftiget i hovedstaden. Det næst-

største amt målt ud fra antallet af akademikere er Århus, hvor 12% af akademikerne

er beskæftiget. Figuren herunder illustrerer Københavns store overskud af akademi-

kere i forhold til befolkningen, mens Århus Amts andel af akademikere svarer til am-

tets andel af befolkningen som helhed. Alle øvrige amter har et ”akademikerunder-

skud”. Det geografiske mønster i beskæftigelsen har været uændret i perioden 1992

til 2001.

Figur 2.1: Beskæftigede akademikere og samlet befolkning fordelt på amter, 2001 (%)

Kilde: Danmarks Statistik

2.1.4. Virksomhedsstørrelse

Det samlede antal akademikere vokser i takt med virksomhedsstørrelsen – 42% af de

ansatte akademikerne findes således i virksomheder med over 200 ansatte, mens kun

4% er ansat i de mindste virksomheder med op til 4 ansatte.


52%

30%

59%

40%

66%

50%

62%

54%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

1-4ansatte

5-9ansatte

10-19ansatte

20-49ansatte

50-99ansatte

100-199ansatte

200 (+)ansatte

I alt

AC

-and

el a

f bes

kæft

igel

se

AC-andel 1992 AC-andel 2001 Tilvækst 1992-2001

Figur 2.2: Fordeling af akademikerne på virksomhedsstørrelse, 2000

10-19 ans.7%

20-49 ans.12%

50-99 ans.16%100-199 ans.

14%

200+ ans.42%

5-9 ans.5%

1-4 ans.4%

Også akademikernes andel af beskæftigelsen vokser med virksomhedsstørrelsen. For

alle virksomhedskategorier op til 50 ansatte ligger akademikerandelen på omkring

3,5% og stiger derefter op til næsten 9% i de største virksomheder med over 200

medarbejdere. Andelen er dog noget lavere i de private virksomheder, som det ses af

figuren herunder. Væksten mellem 1992 og 2001 har hovedsageligt ligget i den priva-

te sektor, hvor akademikerandelene i samtlige virksomhedskategorier er vokset mar-

kant, som også illustreret i figuren.

Figur 2.3: Den private sektor: Akademikernes andel af beskæftigelsen i 1992 og 2001 og akademikerandelens tilvækst 1992-2001, fordelt på virksomhedsstørrelse

Note: Pilene markerer den relative tilvækst i AC-andelen mellem 1992 og 2001. Tilvæksten i procentpoint i samme periode kan umiddelbart aflæses som forskellen mellem de to søjler.


Endelig er beskæftigelsen opgjort for forskellige typer af virksomheder i den private

sektor: Nye virksomheder, virksomheder der ansætter den første akademiker og virk-

somheder, der allerede har akademikere ansat, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 2.3: Ændring i akademikerbeskæftigelsen 1993-2001 fordelt på type af virksom-hed, privat sektor

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Eksisterende AC virksomhed -1.364 2.868 3.436 2.194 3.188 4.425 3.734 3.601 3.516

Virksomheder der ansætter første AC 1.957 2.035 1.891 1.713 1.734 1.714 1.540 1.543 1.659

Ny virksomhed med AC 737 753 697 659 702 796 930 1.232 1.200

Ændring i alt 1.330 5.656 6.024 4.566 5.624 6.935 6.204 6.376 6.375

Note: Specialkørsel på IDA databasen. Tidsserien starter i 1993, da det på det etablerede datagrundlag ikke er muligt at afgøre, om en virksomhed i 1992 tidligere har haft en akademiker ansat.

Det fremgår, at i de fleste år kan 40-50% af væksten i beskæftigelsen henføres til ek-

sisterende virksomheder, der ansætter den første akademiker, og til virksomheder,

der etableres i det pågældende år. Ansættelse af den første akademiker har således

været en vigtig faktor for udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere i den private

sektor. I det følgende afsnit analyseres virksomhedernes ansættelse af den første

akademiker nærmere.

2.2. Private virksomheders ansættelse af den første akademiker

Væksten i beskæftigelsen blandt akademikerne er først og fremmest et resultat af en

stigning i den private sektors efterspørgsel, jf. ovenfor. I dette afsnit ses der nærmere

på disse virksomheder. Analysen er udarbejdet af Anker Lund Vinding, Aalborg Uni-

versitet.

Analysen er baseret på de IDA-DISKO data, der er en kombination af IDA-data og da-

ta indsamlet fra et repræsentativt udsnit af større danske virksomheder gennem en

spørgeskemaundersøgelse. Den samlede analyse er givet i bilag til rapporten.

Tilgangen til analysen er at sammenligne virksomheder, der ansatte den første aka-

demiker mellem 1998 og 1999, med virksomheder, der hverken i 1998 eller 1999

havde akademikere ansat. Ideen er at undersøge, hvorvidt de to grupper af virksom-

heder adskiller sig fra hinanden mht. virksomhedsspecifikke faktorer. For gruppen af

virksomheder, der ansætter den første akademiker, er det endvidere undersøgt, hvilke

typer af akademikere der ansættes.


Til beskrivelse af virksomhederne er der konstrueret et indeks på baggrund af spør-

geskemaundersøgelsen, der sammenfatter virksomhedernes organisering af arbejdet

og arbejdsindholdet for den ikke-akademiske del af de ansatte. Arbejdsindhold er bl.a.

defineret i forhold til selvstændighed og ansvar, samt tekniske og faglige krav.

Udover indekset, der sammenfatter organisering og arbejdsindhold, indgår virksom-

hedsstørrelse, branchetilhørsforhold, om virksomheden er en del af en koncern/ejet af

en anden virksomhed og virksomhedens lokalisering i modellen3.

De nyansatte akademikere er beskrevet i forhold til uddannelsesgruppe, og hvorvidt

de kommer fra ledighed eller fra beskæftigelse i andet firma.

Analysen viser en klar sammenhæng mellem typen af virksomhed og ansættelse af

den første akademiker4. Virksomheder, der arbejder med moderne organisationsfor-

mer, f.eks. tværfaglige arbejdsgrupper og som giver medarbejderne en høj grad af

indflydelse, samtidig med at kravet om selvstændighed, ansvar og teknisk faglige krav

for de øvrige ansatte er øget, har 6-9 gange så stor sandsynlighed for at ansætte en

akademiker som virksomheder, der ikke besidder disse karakteristika.

Endvidere har virksomheder, der er en del af en koncern eller ejet af et andet selskab,

større sandsynlighed for at ansætte akademikere for første gang, end virksomheder,

som ikke har ejermæssige relationer til andre firmaer. Dette kan forklares med, at til-

knytning til andre virksomheder/koncerner ofte beror på større virksomheder, der net-

op har akademikere ansat. Den forholdsvis store berøringsflade, der ofte eksisterer

mellem virksomheder, der har samme ejerskab, kan bevirke, at moderselskabets erfa-

ringer med akademikere spredes til de øvrige virksomheder i ejerkredsen. Dette kan

f.eks. være gennem uformelle kontakter mellem akademikerne indbyrdes, og ved at

evt. holdningsmæssige barrierer brydes ned.

Analysen viser også, at det primært er virksomheder inden for hovedstadsregionen,

der har ansat den første akademiker mellem 1998 og 1999. Dette kan skyldes, at de

holdningsmæssige barrierer er mindre i Hovedstadsregionen, hvor ”akademikertæt-

heden” er større. Samtidig kan den geografiske nærhed indebære, at uformelle net-

3 Lokalisering er delt op i hovedstadsregionen (Frederiksberg, Københavns kommune, Køben-

havns, Frederiksborg og Roskilde amt) kontra resten af Danmark. 4 Analysen er tilrettelagt som en multipel regression, således at resultaterne er korrigeret for

forskelle i branche, størrelse, geografi mv.


værk mellem akademikere indbyrdes får større betydning. Fortolkningen understøttes

af sammenhængen mellem ansættelse af den første akademiker og firmaets ejerfor-

hold, jf. ovenfor.

Ovenstående indikerer, at der kan være en skævvridning i ansættelsen af den første

akademiker. Tidligere analyser (se f.eks. Ingeniøren 9 august 2002) påpeger, at virk-

somheder som ellers ikke har tradition for at have akademikere ansat – det gælder

både lav-teknologiske virksomheder og små virksomheder – klarer sig bedre i indirek-

te performancemål (f. eks. evnen til at udvikle nye produkter), hvis de bare har én

akademiker ansat. En af hovedforklaringerne er, at ved at have en akademiker ansat

øges sandsynligheden for, at virksomheden samarbejder med nogle af de vidensinsti-

tutioner, som den/de pågældende akademikere kender, f. eks. deres egen uddannel-

sesinstitution. Uddannelsesinstitutioner, men også andre lignende vidensinstitutioner,

ligger ofte inde med ny viden, som kan anvendes i produktudviklingssammenhæng.

Akademikere får dermed en brobyggerrolle, som i nogle tilfælde munder ud i, at virk-

somheden får tilført ny viden, der kan anvendes i eksempelvis udvikling af nye pro-

dukter/services.

Ses der på akademikernes uddannelsesmæssige baggrund viser undersøgelsen, at

humanisterne og de samfundsvidenskabelige uddannelser har større sandsynlighed

for at blive ansat som den første akademiker, end de naturvidenskabeligt/tekniske ud-

dannelser. Forklaringen kan være, at teknisk/naturvidenskabeligt uddannede har haft

relativt let ved at finde arbejde i den private sektor i den undersøgte periode (1998-

1999). Af den grund har det ikke været så vigtigt for disse personer at rette deres

søgning mod virksomheder, der ikke har haft en akademiker ansat tidligere. Omvendt

har den relativt høje ledighed for personer med humanistiske uddannelser bevirket, at

de i højere grad må søge alternative jobmuligheder.

2.3. Udvikling i efterspørgslen for de forskellige uddannelsesgrupper

Med ovenstående er udviklingen i akademikernes beskæftigelse belyst for akademi-

kergruppen som helhed. Der er imidlertid ikke tale om ét arbejdsmarked for akademi-

kere, men om flere markeder, der har gennemløbet vidt forskellig udvikling op gen-

nem 90’erne. Der kan således skelnes mellem arbejdsmarkedet for den private hen-

holdsvis den offentlige sektor, og om særlige markeder for de forskellige uddannel-

sesgrupper. I det følgende beskrives efterspørgselsudviklingen for de enkelte uddan-

nelsesgrupper i henholdsvis den offentlige og den private sektor i perioden 1992-

2001.


Den historiske udvikling danner senere i denne rapport (Tema 4) udgangspunkt for

fremskrivninger af den forventede udvikling i balancesituationen frem til år 2010 og

videre. En fremskrivning, der bygger alene på den historiske udvikling, forudsætter

imidlertid nogle restriktive antagelser om, at udviklingen i økonomien og samfundet

som helhed vil fortsætte uændret i de kommende år. I det følgende analyseres udvik-

lingen for de enkelte uddannelsesgrupper derfor nærmere med henblik på at afdække

hvilke faktorer, der har haft – og må forventes at have – betydning for, at fremskriv-

ningen realiseres.

Det skal bemærkes, at hver uddannelsesgruppe er analyseret med udgangspunkt i de

forhold, som er relevant for den pågældende gruppe. Strukturen i beskrivelserne af de

enkelte uddannelsesgrupper er derfor ikke helt ens.

2.3.1. Samfundsvidenskab

De samfundsvidenskabelige uddannelser dækker over forvaltning (inkl. sociologi),

universitetsøkonomi, erhvervsøkonomi, jura og psykologi. I 2001 var der i alt beskæf-

tiget knapt 50.000 personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Jurister og

erhvervsøkonomer udgør de største grupper med henholdsvis ca. 14.000 og ca.

17.000 beskæftigede.

Antallet af beskæftigede med samfundsvidenskabelige uddannelser er steget med ca.

72% i perioden fra 1992 til 2001. Dette er væsentligt højere end for AC-gruppen sam-

let set, hvor beskæftigelsen steg med 42%. Stigningen i de samfundsvidenskabelige

uddannelser kan først og fremmest henføres til gruppen af erhvervsøkonomer, hvor

beskæftigelsen er steget med næsten 150% svarende til 10.000 personer, jf. figuren

nedenfor.


Figur 2.4: Udviklingen i beskæftigelsen blandt de samfundsvidenskabelige uddannelser 1992-2001

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

19. Forvaltning (inkl. Sociologi) 20. Universitetsøkonomer

21. Erhvervsøkonomi 22. Jura

23. Psykologi

Note: Specialkørsel på IDA-databasen

Den offentlige sektor beskæftiger ca. 40% af de samfundsvidenskabeligt uddannede.

Andelen er faldet op gennem 90’erne fra omkring 50% i 1992. I de følgende afsnit ser

vi nærmere på udviklingen i henholdsvis den offentlige og den private sektor.

Privat sektor

Den største gruppe blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede i den private sektor

er erhvervsøkonomerne, der i 2001 udgjorde 14.081 beskæftigede af i alt 28.887. Er-

hvervsøkonomerne har samtidig oplevet den største vækst i antallet af beskæftigede,

nemlig 142% i løbet af perioden. De forvaltningsuddannede og psykologerne har lige-

ledes oplevet en kraftig vækst, men fra et lavt udgangspunkt. Disse uddannelses-

grupper ser dermed ud til for alvor at være kommet ind i den private sektor i løbet af

90’erne.

De samfundsvidenskabeligt uddannede finder beskæftigelse i stort set alle brancher i

den private sektor. Der er således 1.000 eller flere beskæftigede med en samfundsvi-

denskabelig uddannelse inden for industri, advokatvirksomhed, handel, post og tele-

kommunikation, finansierings- og forsikringsvirksomhed, databehandling, advokatvirk-

somhed, revision og bogføringsvirksomhed, virksomhedsrådgivning, øvrig forretnings-

service samt organisationer og foreninger. Figuren nedenfor viser udviklingen i de

brancher, der har oplevet den største tilvækst i løbet af perioden.


Figur 2.5: Udviklingen i beskæftigelsen blandt samfundsvidenskabeligt uddannede i den private sektor 1992-2001, udvalgte brancher

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Industri Post og telekommunikation

Databehandling Virksomhedsrådgivning


Ikke overraskende skiller jurister og psykologer sig ud fra det generelle billede, idet

væksten i beskæftigelsen for disse grupper er koncentreret omkring henholdsvis ad-

vokatvirksomhed og sundhedsvæsen. Derudover fordeler efterspørgslen efter de for-

skellige uddannelsesgrupper inden for samfundsvidenskaberne sig nogenlunde ens

på de nævnte brancher.

Væksten i antallet af beskæftigede med samfundsvidenskabelig uddannelse i den pri-

vate sektor er koncentreret på de større virksomheder. Stigningen har således været

på over 100% i virksomheder med over 50 ansatte. Væksten er ligeledes koncentreret

omkring de større byer, da ca. 80% af stigningen i beskæftigelsen findes i København

og Frederiksberg kommune, Københavns amt og Århus amt. Dermed adskiller de

samfundsvidenskabelige uddannelser sig ikke fra gruppen af akademikere generelt.

Set i forhold til den samlede gruppe af akademikere var efterspørgslen efter sam-

fundsvidenskabeligt uddannede fra virksomheder, der ansætter den første akademi-

ker, større end for den samlede gruppe af akademikere i starten af perioden, jf. figu-

ren nedenfor. Denne type ansættelser er mindre vigtige i slutningen af perioden.


Figur 2.6: Udviklingen i beskæftigelsen blandt samfundsvidenskabeligt uddannede i den private sektor fordelt på type af virksomhed 1992-2001

0,25

0,27

0,29

0,31

0,33

0,35

0,37

0,39

0,41

0,43

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Eksisterende virksomheder der ansætter første AC Ny virksomhed med AC Samlet andel

Note: Specialkørsel på IDA-databasen. ’Samlet andel’ angiver de samfundsvidenskabeligt uddannedes andel af det samlede antal akademikere. ’Eksisterende virksomhed’ angiver andelen af samfundsvidenskabeligt uddannede, der ansættes som den første akademiker i en virksomhed, i forhold til det samlede akademikere, der ansættes som den første akademiker i en virksomhed. ’Ny virksomhed’ angiver andelen af samfundsvidenskabeligt uddannede, der an-sættes i en virksomhed der er etableret i det pågældende år, i forhold til det samlede antal akademikere, der ansættes i en nyetableret virksomhed.

Offentlig sektor5

I 2001 var der i alt ca. 19.000 ansatte med en samfundsvidenskabelig uddannelse i

den offentlige sektor. Juristerne udgjorde den største gruppe med i alt 6.480 ansatte

og den næststørste gruppe er de forvaltningsuddannede med 4.774 beskæftigede. De

resterende samfundsvidenskabeligt uddannede er nogenlunde ligeligt fordelt mellem

de øvrige uddannelser. Som det er tilfældet i den private sektor, har væksten været

størst for erhvervsøkonomerne, hvor antallet af beskæftigede er steget med 140%.

Omkring 60% af de samfundsvidenskabeligt uddannede i den offentlige sektor er an-

sat i staten og 40% i kommunerne/amtskommunerne. Denne andel har været stort set

konstant op gennem 90’erne, men der er forskelle for de forskellige uddannelses-

grupper. Der har således været en kraftigere vækst i antallet af erhvervs- og universi-

tetsøkonomer i kommunerne/amtskommunerne sammenlignet med staten, mens

væksten har været lidt større for forvaltningsuddannede i staten. Antallet af psykolo-

ger i såvel stat som kommuner er faldet i løbet af perioden, hvilket alene skyldes ad-

5 Analysen af den offentlige sektor er begrænset til stat og kommune/amtskommuner i dette

afsnit. Offentlige virksomheder drevet som selvejende institutioner eller ved andre ejerformer er således ikke en del af denne analyse.


ministrative ændringer. Blandt andet er Rigshospitalet udskilt fra staten og indgår fra

1995 i Hovedstadens Sygehusfællesskab.

I staten er hovedparten af de samfundsvidenskabeligt uddannede beskæftigede inden

for offentlig administration (85%) og de resterende i undervisningssektoren. I kommu-

nerne og amtskommunerne dominerer offentlig administration også (55%), mens un-

dervisningssektoren og sundhedsvæsenet beskæftiger henholdsvis 14% og 31%. I

begge sektorer kan væksten i antallet af samfundsvidenskabeligt uddannede primært

henføres til en vækst i den offentlige administration.

Samlet set er antallet af samfundsvidenskabeligt uddannede steget med 39% i kom-

munerne/amtskommunerne fra 1992 til 2001. Den største vækst findes i Århus, Nord-

jyllands og Viborg amter, hvor beskæftigelsen er steget med over 50%, jf. tabellen

nedenfor. Den laveste vækst findes i Vestsjællands, Ribe og Storstrøms amter.

Tabel 2.4: Vækst i antal samfundsvidenskabeligt uddannede og antal pr. 1.000 indbyg-gere i kommuner/amtskommuner fordelt på amter

Ændring i antal

1992-2001 (%)Antal pr. 1.000

indbyggere 2001.Indbyggere

(1.000) 2001

København og Frederiksberg kommune 29 1,22 589

Københavns Amt 44 1,03 616

Frederiksborg Amt 38 0,92 369

Roskilde Amt 39 0,87 234

Vestsjællands Amt 16 0,67 298

Storstrøms Amt 16 0,68 260

Bornholm (ekskl. Christians ø) 33 0,66 44

Fyns Amt 37 0,71 472

Sønderjyllands Amt 20 0,55 253

Ribe Amt 15 0,61 225

Vejle Amt 45 0,65 350

Ringkøbing Amt 37 0,66 274

Århus Amt 59 1,04 641

Viborg Amt 51 0,74 234

Nordjyllands Amt 55 0,71 495

I alt 39 0,84 5.355

Der er ikke nogen sammenhæng mellem antallet af indbyggere i amterne og udviklin-

gen i antallet af beskæftigede med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Der er til

gengæld en tendens til, at antallet af samfundsvidenskabeligt uddannede er stigende i


forhold til befolkningstallet. Målt i forhold til indbyggertal findes det største antal sam-

fundsvidenskabeligt uddannede således i København og Frederiksberg kommuner,

Københavns amt, samt Århus amt og det laveste i Sønderjyllands, Ribe, og Ringkø-

bing amter.

2.3.2. Humaniora

Humaniora omfatter en lang række små uddannelsesgrupper. Den største gruppe i

opdelingen, der anvendes i nærværende analyse, er således ’øvrig humaniora’, der

bl.a. omfatter film-, teater og litteraturvidenskab, kunsthistorie, kulturformidling, mas-

sekommunikation mv. Udover ’øvrig humaniora’ er de største grupper blandt humani-

sterne historie/dansk og store sprog. Tilsammen udgjorde de nævnte humanistiske

uddannelser ca. 60% af samtlige humanister i 2001. I alt var der i 2001 beskæftiget

knapt 30.000 personer med en humanistisk uddannelse.

Samlet set steg beskæftigelsen blandt humanisterne med 44% fra 1992 til 2001, hvil-

ket er på niveau med udviklingen for akademikerne samlet set. Stigningen kan først

og fremmest henføres til de erhvervssproglige kandidater, hvor beskæftigelsen er

øget med 136%.

Stigningen i beskæftigelsen blandt humanisterne har været størst i den private sektor,

hvor antallet af beskæftigede blev forøget med over 5.000 fra 1992 til 2001. Procen-

tuelt er der tale om en vækst tæt på 100%. I den offentlige sektor steg beskæftigelsen

kun med omkring 20%, jf. figuren nedenfor. Opgjort i antal arbejdspladser er den of-

fentlige sektor dog stadig den langt største aftager af de humanistiske uddannelser.

Figur 2.7: Udviklingen i beskæftigelsen blandt humanister fordelt på sektorer 1992-2001

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Offentlig sektor Privat sektor



Privat sektor

De største humanistiske uddannelsesgrupper i den private sektor er erhvervssprog og

øvrig humaniora, der tilsammen udgjorde 52% i 2001. Udover disse grupper er der

mange beskæftigede med historie/dansk og musik/kunst som uddannelsesmæssig

baggrund.

Det store antal beskæftigede med erhvervssproglige uddannelser i 2001 er et resultat

af en kraftig stigning i beskæftigelsen op gennem 90’erne, jf. figuren nedenfor. I 1992

var antallet af erhvervssproglige i den private sektor mindre end antallet af beskæfti-

gede med historie/dansk og musik/kunst som uddannelsesmæssig baggrund. I 2001

var der henholdsvis 500 og 1.000 flere end i disse uddannelsesgrupper.

Figur 2.8: Udviklingen i beskæftigelsen blandt humanister i den private sektor, udvalgte uddannelsesgrupper 1992-2001

0

5 0 0

1 .0 0 0

1 .5 0 0

2 .0 0 0

2 .5 0 0

3 .0 0 0

3 .5 0 0

1 9 9 2 1 9 9 3 1 9 9 4 1 9 9 5 1 9 9 6 1 9 9 7 1 9 9 8 1 9 9 9 2 0 0 0 2 0 0 1

H is to rie /D a n s k E rh ve rvs s p ro g Øvrig h u m a n io ra Mu s ik/K u n s t


Stigningen i beskæftigelsen blandt de erhvervssproglige har været størst inden for

industri og handel, hvor beskæftigelsen er steget med ca. 500 personer i perioden.

Antallet af beskæftigede med de øvrige humanistiske uddannelser er ligeledes steget

i industrien, men fremgangen har været endnu større inden for databehandling samt

forlystelser, kultur og sport, der blandt andet omfatter mediebrancherne.


Udover ovennævnte brancher har der ligeledes været en kraftig vækst inden for virk-

somhedsrådgivning, reklame/markedsføring samt post og telekommunikation, hvor

beskæftigelsen i alt er øget fra 62 personer i 1992 til 427 i 2001.

Opgjort i forhold til virksomhedsstørrelse er 30% af beskæftigelsesvæksten sket på

arbejdssteder med over 200 ansatte og ca. 60% af tilvæksten i København og Frede-

riksberg kommuner samt Københavns amt. Dette er som for akademikerne i øvrigt.

Humanisterne adskiller sig til gengæld fra den samlede gruppe af akademikere ved, at

de oftere bliver ansat som den første akademiker i en privat virksomhed – en tendens

der er blevet stadig mere tydelig i løbet af perioden, jf. figuren nedenfor.

Figur 2.9: Udviklingen i beskæftigelsen blandt humanister i den private sektor fordelt på type af virksomhed 1992-2001

0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Eksisterende virksomheder der ansætter første AC Ny virksomhed med AC Samlet andel

Note: Specialkørsel på IDA-databasen. ’Samlet andel’ angiver humanisternes andel af det samlede antal akademike-re. ’Eksisterende virksomhed’ angiver andelen af humanister, der ansættes som den første akademiker i en virksom-hed, i forhold til det samlede antal akademikere, der ansættes som den første akademiker i en virksomhed. ’Ny virk-somhed’ angiver andelen af humanister, der ansættes i en virksomhed der er etableret i det pågældende år, i forhold til det samlede antal akademikere, der ansættes i en nyetableret virksomhed.

Offentlig sektor6

De største grupper blandt humanisterne i staten er teologerne samt øvrig humaniora,

der tilsammen udgør 65% af samtlige. I kommunerne/amtskommunerne er det histo-

rie/dansk, store sprog, samt øvrig humaniora, der er de største grupper. Væksten i

beskæftigelsen har været afdæmpet. I staten er antallet af humanister øget med 13%

og i kommunerne/amtskommunerne med 10%. Som i den private sektor skiller de er-




hvervssproglige sig ud med en vækst på henholdsvis 50% og 65%, men antallet er

beskedent i begge sektorer.

Med undtagelse af teologerne er humanisterne i såvel staten, som i kommuner-

ne/amtskommunerne primært beskæftiget inden for undervisning. I staten er det uni-

versiteterne, der er de store aftagere, og i kommunerne/amtskommunerne gymnasi-

erne.

2.3.3. Naturvidenskabelige uddannelser

De naturvidenskabelige uddannelser dækker over naturvidenskab generelt, matema-

tik/fysik/kemi, aktuar/statistik, datalogi, biologi/geografi, og idræt. Samlet set var der i

2001 knapt 14.400 personer med naturvidenskabelige uddannelser i beskæftigelse.

Biologi/geografi, matematik/fysik/kemi samt naturvidenskab generelt udgør de tre

største uddannelsesgrupper med henholdsvis ca. 5.500, 3.300 og 3.200 beskæftige-

de.

Samlet har der været en stigning på 68% i efterspørgslen efter personer med en na-

turvidenskabelig uddannelse, hvilket er væsentligt over den samlede stigning for grup-

pen af akademikere (42%). Der har været efterspørgselsstigninger inden for alle seks

uddannelser, med den største relative vækst inden for aktuar/statistik (146%) og

naturvidenskab generelt (104%). Målt i antal beskæftigede har den største vækst væ-

ret inden for naturvidenskab generelt, matematik/fysik/kemi og biologi/geografi, jf. figu-

ren nedenfor.

Figur 2.10: Udviklingen i beskæftigelsen blandt personer med naturvidenskabelige ud-dannelser, 1992-2001

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Naturvid generelt Matematik/Fyisk/kemi Biologi/Geografi


Som for den samlede gruppe af akademikere har væksten i beskæftigelsen været

størst i den private sektor. Denne tendens har været endnu stærkere blandt de natur-

videnskabeligt uddannede, hvor antallet af beskæftigede i den private sektor er steget

med 120%, mens væksten i den offentlige sektor kun har været på omkring 30%. Ud-

viklingen har betydet, at hvor den offentlige sektor i 1992 beskæftigede to tredjedele

af de naturvidenskabeligt uddannede er efterspørgslen omtrent lige stor i den private

og offentlige sektor i 2001.

Privat sektor

De to største grupper i den private sektor er biologi/geografi og naturvidenskab gene-

relt, som i 2001 beskæftigede henholdsvis 2.133 og 1.575 ud af en samlet beskæfti-

gelse på 6.452. Naturvidenskab generelt har haft den største efterspørgselsstigning

(211%), men de andre uddannelser har også oplevet markant vækst.

De naturvidenskabeligt uddannede finder beskæftigelse inden for en lang række

brancher. Der kan dog identificeres seks hovedbrancher, hvor flertallet af de naturvi-

denskabeligt uddannede i den private sektor er ansat (industri, databehandling, han-

del, ingeniørvirksomhed, forskning og udvikling samt finansierings- og forsikringsvirk-

somhed). Figuren nedenfor viser udviklingen i disse brancher.

Figur 2.11: Udviklingen i beskæftigelsen i den private sektor blandt personer med na-turvidenskabelige uddannelser, 1992-2001

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Databehandling Industri

Handel Ingeniørvirksomhed

Forskning og udvikling Finansierings- og forsikringsvirksomhed

Efterspørgselsstigningen efter dataloger er ikke overraskende koncentreret omkring

databehandling. For aktuarer/statistikeres vedkommende har de primært oplevet sti-

gende efterspørgsel inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed og databehand-

ling, og biologer/geografer inden for ingeniørvirksomhed. Stigningen i beskæftigelsen


for de resterende uddannelser er sket i en bredere vifte af brancher med undtagelse

af idrætsuddannede, hvor det kun er et fåtal, der er beskæftiget i den private sektor.

Ligesom for den samlede gruppe af akademikere har cirka 40% af efterspørgselsstig-

ningen i den private sektor været drevet af virksomheder med over 200 ansatte. Den

geografiske spredning på efterspørgselsstigningerne er også sammenfaldende med

den samlede gruppe af akademikere, idet den primært har været koncentreret om-

kring København og Århus.

Offentlig sektor7

I 2001 var der ca. 7.000 naturvidenskabeligt uddannede ansat i den offentlige sektor.

Biologer/geografer udgjorde den største gruppe med i alt 2.625 ansatte, derefter føl-

ger gruppen af matematik/fysik/kemi (2.043 ansatte), og naturvidenskab generelt

(1.543 ansatte). De resterende uddannelser udgør en ubetydelig andel af det samlede

antal beskæftigede personer med naturvidenskabelige uddannelser i den offentlige

sektor.

Væksten i den statslige sektors efterspørgsel efter naturvidenskabeligt uddannede har

ligget betydeligt over den kommunale/amtskommunale sektors efterspørgsel i perio-

den. I 1992 var 44% af de naturvidenskabeligt uddannede således ansat i staten,

mens det i 2001 var 49%. Det er både naturvidenskab generelt, aktuarer/statistikere

og idræt, der har haft større vækstrater inden for staten i sammenligning med kom-

muner/amtskommuner. Efterspørgslen efter matematikere, fysikere og kemikere har

derimod været størst inden for kommuner/amtskommuner, hvilket skyldes en stigende

efterspørgsel fra undervisningssektoren (gymnasier). Datalogernes beskæftigelse har

været faldende både i staten og i kommuner og amtskommuner.

Beskæftigelsen af personer med naturvidenskabelige uddannelser i staten er steget

kontinuerligt op igennem 90’erne (32% over den samlede periode 1992-2001), men

med et knæk i kurven fra 1999 og frem, hvor efterspørgslen begynder at falde. Væk-

sten frem til 1999 er sket inden for forskning og udvikling, undervisning samt offentlig

administration, mens faldet fra 1999 primært er sket på undervisningsområdet.




2.3.4. Tekniske uddannelser

Kategorien tekniske uddannelser dækker over civilingeniører, arkitekter og landin-

spektører, hvor 7 ud af 10 personer er civilingeniører. Den næststørste gruppe er arki-

tekterne, mens landinspektørerne kun udgør cirka 4% af gruppen af de teknisk ud-

dannede. I 2001 var der knapt 26.000 beskæftigede akademikere med en teknisk ud-

dannelse.

Samlet set steg beskæftigelsen blandt de teknisk uddannede med omkring 31% fra

1992 til 2001, hvilket er mindre end for gruppen af akademikere samlet set (42%). An-

tallet af beskæftigede er steget inden for alle tre typer af tekniske uddannelser, jf. figu-

ren nedenfor, med den laveste vækst blandt landinspektørerne, hvor beskæftigelsen

er steget fra 776 til 919 svarende til 18%.

Figur 2.12: Udviklingen i beskæftigelsen blandt teknisk uddannede

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Civ

.ing

. & a

rkit

ekte

r

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Lan

din

spek

tøre

r

Civil ingeniører Arkitekter Landinspektører


Det er alene den private sektor, der har øget efterspørgslen efter teknisk uddannede i

perioden 1992 til 2001, hvor der har været en stigning på 43% fra 14.000 til 20.000

beskæftigede personer. Beskæftigelsen i den offentlige sektor er derimod faldet med

2% fra 5.400 til 5.300, jf. figuren nedenfor.


Figur 2.13: Udviklingen i beskæftigelsen blandt teknisk uddannede fordelt på sektorer 1992-2001

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Privat sektor Offentlig sektor


Privat sektor

I den private sektor finder de teknisk uddannede beskæftigelse inden for en bred vifte

af brancher. Den største efterspørgsel kommer fra industri, ingeniørvirksomhed, arki-

tektvirksomhed, og databehandling.

Stigningen i efterspørgslen kan henføres til fire brancher, der har stået for 90% af

væksten i den private sektor i den pågældende periode, jf. figuren nedenfor. Der har

været en stigning på 196% i antallet af teknisk uddannede inden for databehandling,

nemlig fra 925 i 1992 til 2.740 i 2001. Databehandling er dermed blevet en af de stør-

ste aftagere af teknisk uddannede. Inden for arkitekt- og ingeniørvirksomhed er antal-

let af beskæftigede med en teknisk uddannelse steget fra cirka 4.600 i 1992 til ca.

5.900 i 2001, svarende til en vækst på ca. 30%8.

8 På grund af et databrud i forbindelse med revisionen af de statistiske branchekoder i 1992 er

det ikke muligt at adskille de to brancher i hele tidsperioden. Beskæftigelsesvæksten har væ-ret stort set den samme i de to brancher gennem perioden.


Figur 2.14: Brancher med største vækst i efterspørgslen efter personer med tekniske uddannelser, 1992-2001

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Industri Handel Databehandling Ingeniør- og arkitektvirksomhed


Inden for databehandling, industri samt handel har den stigende efterspørgsel i over-

vejende grad været efter civilingeniører om end der også har været en mindre stigning

i efterspørgslen efter landinspektører inden for databehandling.

I lighed med akademikergruppen som helhed er store dele af efterspørgslen efter tek-

nisk uddannede koncentreret omkring København og Århus. Dog adskiller gruppen af

teknisk uddannede sig fra den samlede gruppe af akademikere ved, at der er sket en

markant forøgelse af beskæftigelsen i Nordjylland. Der er således markant flere tek-

nisk uddannede som har fundet ansættelse i Nordjylland i perioden 1992-2001 sam-

menlignet med den samlede gruppe af akademikere. En forklaring er, at Ålborg Uni-

versitet årligt uddanner mange civilingeniører, og dermed sikrer et højt udbud af den-

ne type arbejdskraft i regionen. Ålborg Universitet har samtidig haft et tæt samarbejde

med det lokale erhvervsliv, hvilket må formodes at styrke matchningen mellem udbud

og efterspørgsel. Udviklingen i Nordjylland for teknisk uddannede tyder derfor på, at

placeringen af uddannelsesinstitutioner kan bidrage til at øge beskæftigelsen inden for

geografiske områder.


Offentlig sektor9

I den offentlige sektor finder teknisk uddannede typisk ansættelse inden for offentlig

administration samt undervisning. Ses der på udviklingen i henholdsvis staten og

kommunerne/amtskommunerne findes en modsatrettet tendens i efterspørgslen efter

teknisk uddannede, jf. figuren nedenfor. Efterspørgslen efter teknisk uddannede i sta-

ten er således faldet med 21% (primært inden for undervisning og transport), mens

efterspørgslen hos kommuner og amter er steget med 21% (primært inden for offent-

lig administration), således at antallet af teknisk uddannede i henholdsvis stat og kom-

muner er på samme niveau i 2001.

Figur 2.15: Udviklingen i efterspørgslen efter teknisk uddannede i stat samt kommu-ner/amtskommuner, 1992-2001

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Stat Kommune/Amtskommune

Stigningen i efterspørgslen efter teknisk uddannede i kommunerne/amtskommunerne

er forholdsvis jævnt fordelt over hele landet. Frederiksborg, Århus, og Nordjyllands

amter har dog øget efterspørgslen efter teknisk uddannede mere end de øvrige amter

i perioden 1992-2001. Dette er det samme mønster som for alle akademikere, hvor

disse tre amter også har øget deres efterspørgsel efter akademikere mere end resten

af landet.

2.3.5. Jordbrug/veterinære uddannelser

Jordbrug/veterinære uddannelser er en samlekategori for agronomer, veterinærer

samt øvrige jordbrug/veterinæruddannede. I 2001 var der 7.309 beskæftigede med




disse uddannelser, fordelt på 2.841 agronomer, 2.213 personer med veterinær ud-

dannelse og 2.255 personer med øvrig jordbrug/veterinæruddannelse.

Veterinæruddannede finder typisk ansættelse som dyrlæger i den private sektor og

inden for teknisk afprøvning og analyse i det offentlige. Agronomerne er hovedsageligt

beskæftiget inden for virksomhedsrådgivning og i organisationer og foreninger i den

private sektor. I den offentlige sektor er agronomerne beskæftiget inden for offentlig

administration samt i undervisningssektoren. Personer med øvrig jordbrug/veteri-

næruddannelse er typisk beskæftiget i industrien, med bromatologer i fødevare- og

medicinalindustrien som de største grupper.

Samlet set steg beskæftigelsen blandt personer med jordbrug/veterinære uddannelser

med omkring 16% fra 1992 til 2001, hvilket er en del lavere end for gruppen af aka-

demikere samlet set. Dette skyldes sandsynligvis ikke, at efterspørgslen efter denne

gruppe ikke stiger i samme takt som for de øvrige akademikere men snarere, at ud-

buddet er begrænset.

Alle tre uddannelsesgrupper inden for jordbrug/veterinær har oplevet vækst i den på-

gældende periode. Der har således været moderate stigninger på henholdsvis 6% og

10% for veterinærer og agronomer, mens der har været en stigning på 39% i antallet

af beskæftigede blandt øvrige jordbrug/veterinæruddannede. Sidstnævnte stigning er

drevet af væksten i efterspørgslen i industrien i den private sektor.

Figur 2.16: Udviklingen i beskæftigelsen inden for jordbrug/veterinære uddannelser, 1992-2001

750

1.250

1.750

2.250

2.750

3.250

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Agronom Veterinær Øvrig jord/vet


Lidt under en tredjedel af de jordbrugs/veterinæruddannede er ansat i den offentlige

sektor, mens to tredjedele finder beskæftigelse i den private sektor. Der har været

vækst i efterspørgslen efter personer med jordbrug/veterinære uddannelser inden for

både den offentlige og den private sektor (jf. figuren nedenfor). Væksten har været

størst i den offentlige sektor, som har oplevet en tilvækst på 23% sammenlignet med

en stigning på 14% i den private sektor.

Figur 2.17: Udviklingen i beskæftigelsen inden for jordbrug/veterinære uddannelser for-delt på sektorer, 1992-2001

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001


Privat sektor

De største aftagere af personer med jordbrug/veterinær uddannelser i den private

sektor er inden for sundhedsvæsen (veterinærer), virksomhedsrådgivning (agrono-

mer), industri (øvrige jordbrug/veterinæruddannede) samt landbrug. Efterspørgsels-

udviklingen for disse brancher har været præget af moderate stigninger op igennem

90’erne med undtagelse af landbrug, som har oplevet et mindre fald på 8%.


Figur 2.18: Beskæftigelsesudviklingen i den private sektor fordelt på brancher, 1992-2001

0

200

400

600

800

1000

1200

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Sundhedsvæsen Virksomhedsrådgivning Industri Landbrug mv.

Der er en svag tendens til, at flere jordbrug/veterinæruddannede bliver ansat i mindre

virksomheder (5 til 20 ansatte) i forhold til den samlede gruppe af akademikere. End-

videre er efterspørgslen efter personer med jordbrug/veterinæruddannelse i mindre

grad koncentreret omkring København og Århus i sammenligning med den samlede

gruppe af akademikere. Dette er ikke overraskende, da specielt veterinærer er knyttet

til virksomheder uden for byerhvervene.

Offentlig sektor10

Både inden for staten og i kommunerne/amterne har der været en stigende efter-

spørgsel efter personer med jordbrug/veterinæruddannelser. Således er der sket en

stigning på 32% inden for staten, mens væksten i kommuner og amter har været me-

re moderat (13%). Udviklingen dækker over en kraftig vækst i antallet af beskæftigede

inden for teknisk afprøvning og analyse i staten, mens den omvendte tendens er at

finde inden for kommuner og amter. Dette skyldes statsliggørelsen af den regionale

fødevarekontrol, der blev gennemført pr. 1 januar 2000.




Figur 2.19: Beskæftigelsesudviklingen blandt personer med jordbrug/veterinær uddannelse i stat og kommuner/amter, 1992-2001

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001


2.3.6. Sundhedsvidenskabelige uddannelser

De sundhedsvidenskabelige uddannelser omfatter læger, tandlæger, farmaceuter

samt øvrige sundhedsvidenskabeligt uddannede (sygeplejevidenskab, biomekanik og

folkesundhed). I 2001 var 23.960 personer med sundhedsvidenskabelige uddannelser

i arbejde, der fordelte sig med 14.988 læger, 4.960 tandlæger, 3.118 farmaceuter,

samt 894 personer med øvrige sundhedsvidenskabelig uddannelser.

I perioden 1992 til 2001 er antallet af beskæftigede med sundhedsvidenskabelige ud-

dannelser steget med 7%, hvilket er lavere end væksten i beskæftigelsen generelt,

der steg med 12%. For lægerne har der været en begrænset vækst i beskæftigelsen

(4%), mens antallet af tandlæger er stagneret. Beskæftigelsen blandt farmaceuterne

er steget med 12%, mens øvrig sundhedsvidenskabeligt uddannede har oplevet en

relativt stor stigning i beskæftigelsen fra 1992 til 2001, nemlig fra 243 til 894 personer.


Figur 2.20: Udviklingen i beskæftigelsen blandt sundvidenskabelig uddannede, 1992-2001

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Læge Tandlæge Farmaceut Øvrig sundhedsvidenskab


Den beskedne vækst i efterspørgslen efter sundhedsvidenskabeligt uddannede kan

henføres til den private sektor, hvor efterspørgslen steg med 11%. Beskæftigelsen i

den offentlige sektor er således stort set uændret fra 1992 til 2001, jf. figuren neden-

for.

Figur 2.21: Udviklingen i beskæftigelsen blandt sundhedsvidenskabeligt uddannede fordelt på sektor, 1992-2001

9.000

9.500

10.000

10.500

11.000

11.500

12.000

12.500

13.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001




Privat sektor

Ikke overraskende er sundhedsvæsen den branche i den private sektor, som beskæf-

tiger langt de fleste personer med sundhedsvidenskabelig uddannelse. Denne bran-

che beskæftigede således to tredjedele af de sundhedsvidenskabeligt uddannede i

den private sektor i 2001 (primært speciallæger, praktiserende læger og tandlæger).

De resterende sundhedsvidenskabeligt uddannede er beskæftiget inden for handel og

industri (primært farmaceuter). Det er sundhedsvæsen samt industrien, der har øget

efterspørgslen i den pågældende periode, jf. figuren nedenfor. Derimod har handel

oplevet et fald i efterspørgslen på 6%.

Figur 2.22: Udviklingen i beskæftigelsen i den private sektor blandt personer med sundhedsvidenskabelig uddannelse fordelt på de tre vigtigste brancher, 1992-2001

6.200

6.400

6.600

6.800

7.000

7.200

7.400

7.600

7.800

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Su

nd

hed

svæ

sen

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

2.000

Han

del

og

Ind

ust

ri

Sundhedsvæsen Handel Industri

Note: Specialkørsel på IDA-databasen. Bemærk, at sundhedsvæsen aflæses på aksen til venstre, og handel og industri på aksen til højre.

Efterspørgslen i den private sektor er primært at finde i små virksomheder (5-19 an-

satte) samt i helt store virksomheder (over 200 ansatte). 90’ernes efterspørgselsstig-

ninger er sket i og omkring hovedstadsområdet (det vil sige i København og Frede-

riksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter). Dette af-

spejler sandsynligvis væksten inden for biotek- og medico-industrien i regionen.

Offentlig sektor11

Tages der højde for Rigshospitalets indtræden i Hovedstadens Sygehusfællesskab i

1995, der betød et fald i antallet af læger mv. i stat og kommuner, har efterspørgslen




efter personer med sundhedsvidenskabelige uddannelser været stort set konstant op

gennem 90’erne inden for stat og kommuner/amter, jf. figuren nedenfor. Den stabile

udvikling i beskæftigelsen i staten dækker dog over mindre ændringer i efterspørgs-

len; inden for undervisning er antallet af beskæftigede faldet med 18%, hvilket mod-

svares af en stigning inden for offentlig administration på 21%. Dette skift skyldes

sandsynligvis administrative ændringer.

Figur 2.23: Udviklingen i beskæftigelsen blandt personer med sundhedsvidenskabelige uddannelser i staten samt kommuner/amtskommuner, 1992-2001

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001



Geografisk skiller Århus amt sig ud som den eneste del af Danmark, hvor der har væ-

ret en tydelig stigning i efterspørgslen efter personer med sundhedsvidenskabelige

uddannelser (cirka 11%). For resten af landet er der tale om ubetydelige forskelle i

efterspørgslen mellem amterne.

2.4. Dimittendernes arbejdsmarked

Dette afsnit belyser tilgangen af akademikere til arbejdsmarkedet. Det første afsnit

omhandler udviklingen i antallet af dimittender fra 1992 til 2001 for de forskellige ud-

dannelsesgrupper og deres beskæftigelsesstatus i året efter afslutning af uddannelse.

I det andet afsnit præsenteres en analyse udarbejdet af Michael Svarer, Århus Uni-

versitet, hvor konsekvenserne af ledighed blandt dimittender analyseres.


2.4.1. Dimittendernes arbejdsmarked

I perioden 1992 til 2001 færdiggjorde 76.000 personer en lang videregående uddan-

nelse. Den årlige tilvækst steg med 50% fra 1992 til 2001, nemlig fra 6.200 til 9.200

personer.

Den største vækst i antallet af dimittender findes blandt de humanistiske uddannelser,

mens uddannelserne inden for jordbrug/veterinær er gået tilbage, jf. tabellen neden-

for. Stigningen i antallet af humanistiske dimittender kan henføres til historie, dansk-

nordisk og engelsk, hvor der i 2001 dimitterede henholdsvis 200, 309 og 212. Der har

endvidere været en kraftig vækst inden for erhvervssprog (cand.ling.merc.) fra 74 i

1992 til 206 i 2001, og massekommunikation (fra 31 til 192).

Tabel 2.5. Antal dimittender 1992 og 2001 fordelt på uddannelser.

Antal Procent

1992 2001 1992 2001

Humaniora 1.173 2.387 19 26

Naturvidenskabelig 629 1.072 10 12

Samfundsvidenskabelig 2.264 3.374 36 37

Teknisk 1.122 1.218 18 13

Jordbrug/Veterinær 364 297 6 3

Sundhedsvidenskabelig 687 880 11 10

I alt 6.239 9.228 100 100

Kilde: Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik

Andelen af dimittenderne der finder beskæftigelse i samme år som de dimitterer har

været stigende i løbet af perioden, fra 68% i 1992 til 77% i 2001. Sundhedsvidenskab

har i hele perioden haft den højeste beskæftigelsesandel – mellem 88% og 96%,

mens de humanistiske uddannelser har haft den laveste – mellem 65% og 70%, jf.

figuren nedenfor. De tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser har oplevet de

største stigninger i antallet, der er kommet i beskæftigelse umiddelbart efter endt ud-

dannelse.


Figur 2.24: Andel dimittender, der i beskæftigelse i året for afslutning af uddannelse12 fordelt på uddannelsesgrupper, 1992-2001

0,500,55

0,600,65

0,700,75

0,800,85

0,900,95

1,00

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Humanistisk Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Tekniske

Samlet set blev 42% af dimittenderne i 2001 ansat i den offentlige sektor. Ikke overra-

skende er den offentlige sektor den største aftager af de sundhedsvidenskabeligt ud-

dannede, hvor 73% af dimittenderne bliver ansat. For de teknisk uddannede er det

kun 19% der bliver ansat i den offentlige sektor.

For alle uddannelsesgrupper er der i perioden sket et fald i andelen der ansættes i

den offentlige sektor, jf. figuren nedenfor. Det største fald ses for gruppen af teknisk

uddannede, hvor andelen er halveret. Modsat har de samfundsvidenskabeligt uddan-

nede kun oplevet et ubetydeligt fald, da ca. en tredjedel af dimittenderne i denne

gruppe ansættes i den offentlige sektor i såvel 1992 som i 2001.

12 Befolkningens arbejdsmarkedsstatus opgøres i IDA-databasen i den sidste uge af novem-

ber. Oplysningen omkring afslutning af uddannelse vedrører perioden fra oktober året før, til september i det pågældende år. Figuren viser således, hvor stor en andel af de personer, der færdiggjorde deres uddannelse i perioden fra oktober året før til september i det pågældende år, der var i beskæftigelse ved udgangen af november i det pågældende år. Dimittender, der ikke er kommet i beskæftigelse, har således været ledige mellem 2 og 14 måneder.


Figur 2.25: Andel dimittender, der bliver beskæftiget i den offentlige sektor, fordelt på uddannelsesgrupper, 1992 og 2001

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Human

istisk

Naturvi

dens

kab

Samfun

dsvid

enska

b

Sundh

edsvi

dens

kab

Teknis

ke

1992 2001

2.4.2. Lønmæssige konsekvenser af dimittendledighed13

Gruppen af dimittender har de senere år oplevet stadigt større ledighed, jf. rapportens

kapitel 2. Det er derfor relevant at undersøge, hvorvidt ledighed efter afslutning af ud-

dannelse har betydning for dimittendernes karriere på arbejdsmarkedet. Dette

undersøges i det følgende ved at sammenholde lønniveauet blandt dimittender, der

oplever ledighed, med lønniveauet blandt dimittender, der finder beskæftigelse umid-

delbart efter afslutning af uddannelse. Hypotesen bag denne sammenligning er, at

dimittender, der oplever ledighed, er i risiko for at miste kompetencer. Tabet af

kompetencer kan resultere i at de ledige dimittender bliver beskæftiget i mindre

attraktive akademikerjobs, eller helt uden for akademikernes arbejdsmarked. I begge

tilfælde vil dette afspejle sig i et lavere lønniveau.

Analysen er gennemført som en regressionsanalyse, hvor lønniveauet blandt beskæf-

tigede akademikere i 2001 forklares med ledigheden i året efter afslutning af uddan-

nelse. Som forklarende variable er endvidere køn, alder, erhvervserfaring og sektor

medtaget i modellen. Disse faktorer har typisk betydning for lønniveauet. Modellen er

estimeret for personer der dimitterede i henholdsvis 1992 og 1995. Disse år er valgt

som henholdsvis et lavkonjunktur år og et højkonjunktur år.

13 Den statistiske analyse, der præsenteres i dette afsnit er udarbejdet af Michael Svarer, År-

hus Universitet.


Analysens hovedresultat er, at de dimittender, der var ledige året efter afslutning af

uddannelse i 1992 oplever et løntab i forhold til de dimittender, der kom i beskæftigel-

se på 16% i 2001. Dimittenderne der afsluttede uddannelse i 1995 oplevede til sam-

menligning et løntab på 9%. Det ser dermed ud til, at ledighed har haft større konse-

kvenser for den årgang, der afsluttede uddannelse i 1992 sammenlignet med 1995.

Resultatet er nuanceret for de forskellige uddannelsesgrupper, jf. nedenstående figur.

Med undtagelse af sundhedsvidenskab findes der for alle uddannelsesgrupper et sig-

nifikant løntab for dimittenderne i 1992, der oplevede ledighed efter afslutning af ud-

dannelse. De samfundsvidenskabeligt uddannede oplever det største løntab, nemlig

på omkring 20%. For de øvrige grupper er løntabet mellem 12 og 15%.

Sammenlignes med 1995-årgangen fremgår det, at ledighed har mindre betydning for

lønnen i 2001. Med et løntab på omkring 15% oplever de samfundsvidenskabelige

uddannelser fortsat det højeste løntab. For de naturvidenskabelige og humanistiske

uddannelser er der fortsat et signifikant løntab, men kun på omkring henholdsvis 7%

og 8%. For de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er løntabet ikke længere

signifikant.

Figur 2.26: Løntab i 2001 forbundet med dimittendledighed. Personer, der afslutter ud-dannelse i 1992 henholdsvis 1995.

0 5 10 15 20 25

Sundhedsvidenskab

Humanistisk

Jordbrug/Veterimær

Tekniske

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

1995 1992

Note: De lyse kolonner angiver, at løntabet ikke er statistisk signifikant.


Resultaterne af analysen har flere fortolkninger:

• Det konstaterede løntab kan være et resultat af selektion i forbindelse med ansæt-

telse i det første job. Hvis der er en tendens til, at de fagligt dygtigste dimittender

finder beskæftigelse først, afspejler resultatet forskelle i faglige kompetencer. At

løngabet i 2001 er større for årgangen af dimittender fra 1992 sammenlignet med

1995 kan forklares med en akkumuleret effekt, hvor personerne med lavere kom-

petencer oplever en lavere lønvækst.

• Resultatet kan også skyldes, at dimittenden mister kompetencer som følge af le-

dighed. Dette kan betyde, at dimittenden finder beskæftigelse i mindre attraktive

jobs, hvor lønnen er lavere end i andre akademikerstillinger. Forskellen på lønga-

bet i 2001 for hhv. årgang 1992 og 1995 skyldes lavere vækst i lønnen i de mindre

attraktive jobs.

• Tabet af kompetencer som følge af ledighed kan også resultere i, at dimittenden

finder beskæftigelse i et job, der ikke forudsætter en lang videregående uddannel-

se, dvs. uden for akademikernes arbejdsmarked. Dette vil typisk være til en lavere

løn. Forskellen på lønniveauet for årgang 1992 og 1995 forklares for denne grup-

pe med, at en større andel af de ledige endte uden for akademikernes arbejds-

marked i 1992, der var præget af lavkonjunktur, sammenlignet med 1995, hvor der

var højkonjunktur.

Der er således flere forklaringer på, hvorfor gruppen af ledige dimittender oplever et

løntab. Forklaringerne er dog ikke indbyrdes modstridende, og det observerede løntab

skyldes sandsynligvis en kombination af alle tre forklaringer. Konklusionen på denne

analyse er derfor, at ledighed efter endt uddannelse er problematisk, ikke alene for

den enkelte person, men også i et samfundsøkonomisk perspektiv, da ledigheden er

forbundet med et tab af uddannelsesmæssige kompetencer. I de tilfælde, hvor dimit-

tenden aldrig finder fodfæste på arbejdsmarkedet for akademikere er hele investerin-

gen i vedkommendes uddannelse således tabt.


3. Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammen-sætningen

Dette tema beskriver udviklingen i akademikerledigheden fra 1996 og frem til juni

2003. Analysen er udarbejdet af Akademikernes Centralorganisation.

I afsnit 3.1 beskrives den generelle udvikling i akademikerledigheden siden 1996

mens afsnit 3.2 mere detaljeret ser på udviklingen i ledigheden for forskellige uddan-

nelsesgrupper. Dimittendledigheden har traditionelt ligget på et højere niveau end for

personer med højere kandidatanciennitet og udviklingen for dimittenderne analyseres

derfor separat i afsnit 3.3. Endelig redegøres der i afsnit 3.4 for den geografiske udvik-

ling i ledigheden, herunder især forskellene mellem de tre LVU-regioner. Kapitlet af-

sluttes med en kort opsummering.

Ledigheden er defineret som andel af de forsikrede, og altså ikke som andel af den

samlede arbejdsstyrke.

Der refereres i teksten til en række bilagstabeller, der indeholder detaljerede tal for de

enkelte uddannelsesgrupper. Disse tabeller findes i bilagssamlingen.

3.1. Den generelle udvikling i akademikerledigheden siden 1996

Ledigheden blandt de arbejdsløshedsforsikrede akademikere var – i lighed med ud-

viklingen for øvrige grupper på arbejdsmarkedet – aftagende gennem sidste halvdel af

90’erne. Da ledigheden bundede i slutningen af 2001 var der omregnet til fuldtidsledi-

ge godt 8.000 ledige akademikere, hvilket var det laveste antal siden begyndelsen af

1990. Det seneste halvandet år er ledigheden til gengæld vokset med ekspresfart og

er nu – korrigeret for almindelige sæsonmæssige udsving – på ca. 12.000 personer,

hvilket svarer til antallet i efteråret 1995. Målt i procent af de forsikrede svarer de nu-

værende 6,2% (sæsonkorrigeret) til situationen ved årsskiftet 1997/98. Dengang var

ledigheden på vej nedad i hastigt tempo. Nu er den på vej opad med nogenlunde

samme fart.

Set i forhold til udviklingen i ledigheden på arbejdsmarkedet generelt, så skiller aka-

demikerområdet sig ud ved, at vækstopbremsningen i økonomien allerede gav sig

udslag i voksende akademikerledighed fra november 2001, hvorimod den generelle

ledighed først begyndte at krybe opad fra maj 2002. Desuden er det værd at bemær-


ke, at stigningen i akademikerledigheden er kraftigere end for ledigheden generelt,

hvilket har betydet, at den det seneste halve år har ligget højere end den gennemsnit-

lige ledighed på arbejdsmarkedet, jf. figur 3.1. Det er ikke sket siden en kortvarig peri-

ode tilbage i 1986.

Figur 3.1: Gennemsnitlig ledighedsprocent, sæsonkorrigeret

2

3

4

5

6

7

8

9

10

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

2

3

4

5

6

7

8

9

10

AC i alt Ledige i alt

Pct. Pct.

Kilde: Danmarks Statistik og AC’s ledighedsstatistik samt egne beregninger.

De uddannelsesopdelte beskæftigelsestal (f.eks. RAS for 2002) rækker kun frem til

november 2001 – altså det tidspunkt, hvor akademikerledigheden nåede et foreløbigt

bundniveau. Derfor vil der herunder blive sat særligt fokus på perioden fra slutningen

af 2001 og frem til juni 2003, idet den periode ikke er dækket af beskæftigelsestal.

Herunder belyses ledighedsudviklingen opdelt på uddannelsesgrupper, kandidat-

anciennitet samt geografi.

3.2. Ledighedsudviklingen for forskellige uddannelsesgrupper

Ledighedsudviklingen siden 1996 har af flere årsager været mere eller mindre forskel-

lig for de enkelte akademikergrupper. Generelt påvirkes de fleste uddannelsesgrupper

af væksten i samfundet og stramhedsgraden af den førte finanspolitik, men betydnin-


gen af de to påvirkninger varierer i betydeligt omfang mellem grupperne. Herunder

beskrives udviklingen for udvalgte grupper af uddannelser.14

Grupper som læger, farmaceuter og mejeriingeniører har generelt haft en meget lav

ledighed i hele den betragtede periode. De har i mindre udtalt grad end andre

akademikergrupper været berørt af de seneste knap to års stigning i

akademikerledigheden, jf. figur 3.2.

Figur 3.2: Gennemsnitlig ledighedsprocent for farmaceuter, læger og mejeriingeniører, sæsonkorrigeret

0

2

4

6

8

10

12

14

16

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Farmaceut Læge Mejeriingeniør (6-måneders glidende gennemsnit)

Pct. Pct.

Kilde: AC’s ledighedsstatistik samt egne beregninger.

Det er områder, hvor der i den betragtede periode har været mere eller mindre udtalte

mangelsituationer, også selvom noget tyder på, at farmaceutkandidaterne fra 2002

har haft lidt sværere ved at finde job, end tidligere kandidatårgange, jf. bilagstabel B3.

Tilsvarende var der grupper, som i sidste halvdel af 90’erne oplevede betydelige ledi-

ghedsfald og i praksis nåede ned på noget, der mindede om fuld beskæftigelse. Disse

grupper inkluderer bl.a. civilingeniører, jurister, økonomer og til dels cand.merc. Det er

på den anden side grupper, der på det seneste meget tydeligt har mærket opbrems-

ningen i den økonomiske vækst, fyringsrunderne i staten mv., jf. figur 3.3. Diplomin-

geniører og psykologer hører også til de grupper, der havde en gunstig ledighedsud-

14 Den gennemsnitlige ledighed for de enkelte uddannelsesgrupper i personer og i % af de

forsikrede for juni måned tilbage til 1996 er vist i bilagstabel B1 og B2.


vikling frem til slutningen af 2001, men som siden har oplevet markante ledigheds-

stigninger, jf. bilag B2.

Ser man på antallet af ledige i disse grupper, så skal man for jurister og civilingeniører

tilbage til begyndelsen af 1996 for at finde flere ledige end nu. For økonomerne ser

det lidt bedre ud. Her var det samme antal ledige i foråret 1998, mens der i AC’s le-

dighedsstatistik aldrig har været registreret så mange ledige med en cand.merc.-

uddannelse som nu.

Figur 3.3: Gennemsnitlig ledighedsprocent, civilingeniører, jurister, økonomer og cand.merc., sæsonkorrigeret

0

2

4

6

8

10

12

14

16

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Civilingeniør Jurist Økonom Cand.Merc.

Pct. Pct.


Endelig kan man tale om en gruppe bestående af arkitekter samt magistre med hu-

manistiske og samfundsvidenskabelige specialer. Disse grupper har historisk set haft

en ledighed, der har oversteget den gennemsnitlige akademikerledighed, også selv

om ledighedsforskellene blev indsnævret i sidste halvdel af 90’erne. Særligt for arki-

tekterne har den seneste ledighedsstigning været væsentligt kraftigere end for aka-

demikergruppen som helhed, jf. figur 3.4.

For de to magister-grupper gælder det, at det nuværende antal ledige er det højest

registrerede historisk set. Ledigheden blandt arkitekter var – også målt i personer – en

anelse højere tilbage i begyndelsen af 1996, end tilfældet er i dag.


Figur 3.4: Gennemsnitlig ledighedsprocent, humanistiske og samfundsvidenskabelige magistre samt arkitekter, sæsonkorrigeret

0

2

4

6

8

10

12

14

16

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Mag.Hum. Mag.Samf. Arkitekt

Pct. Pct.


3.3. Dimittendledigheden

Der har traditionelt været et betydeligt skel mellem ledighedsniveauerne blandt nyud-

dannede (dimittender)15 og personer med en længerevarende kandidatanciennitet.

Det er der fortsat og efter en gradvis indsnævring af ledighedsniveauerne op igennem

90’erne er udviklingen det seneste halvandet år igen gået den modsatte retning, jf.

figur 3.5 og 3.6.

Konsekvensen af den stadigt voksende dimittendledighed er nu for alvor begyndt at

manifestere sig blandt gruppen af personer med 1-4 års kandidatanciennitet, jf. figur

3.6. Beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at ca. ¼ af dimittendledigheds-

forløbene varer mere end 52 uger.

15 Dimittender er defineret som personer med en kandidatanciennitet på under ét år.


Figur 3.5: Gennemsnitlig dimittendledighedsprocent for dimittender

0

5

10

15

20

25

30

35

40

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Total (sæsonkorrigeret) Total

Pct. Pct.

Anm.: Dimittender er defineret som personer med en kandidatanciennitet på under 1 år.


Figur 3.6: Gennemsnitlig ledighedsprocent efter kandidatanciennitet, sæsonkorrigeret

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

5 - 9 år 10 - 14 år Over 15 år 1 - 4 år

Pct. Pct.


Dimittendledigheden for de forskellige uddannelsesgrupper er endnu mere forskellige,

end tilfældet er for ledigheden som helhed. Den ene yderlighed er læger og tandlæ-


ger, der har en dimittendledighed på henholdsvis ca. 5 og 15%, mens arkitekter og

ikke-naturvidenskabelige magistre efter fald i den gennemsnitlige dimittendledigheds-

procent op igennem 90’erne nu igen har placeret sig omkring 50% dimittendledige.

Ellers var 90’erne generelt præget af faldende dimittendledighed. Grupper som civilin-

geniører, økonomer og jurister fik presset dimittendledigheden under 15%. Den er på

det seneste vokset kraftigt, mest for civilingeniører, hvor dimittendledigheden – korri-

geret for almindelige sæsonmæssige udsving – i begyndelsen af 2003 passerede

35%, hvilket er det højeste niveau for den periode, hvor data er tilgængelige. Samme

niveau for den gennemsnitlige dimittendledighed kan for tiden observeres for

cand.merc.-uddannede og erhvervssproglige.

Ses på antallet af ledige opdelt på kandidatanciennitet fremgår det også tydeligt, at

der er stadig flere personer med mere end fem års kandidatanciennitet, der er ledige,

jf. figur 3.7. Det skal her understreges, at en del af de afskedigede akademikere i sta-

ten havde relativt lange opsigelsesvarsler (op til seks måneder) og som følge heraf

først begyndte at optræde i ledighedsstatistikken sent i 2002.

Figur 3.7: Gennemsnitligt antal ledige efter kandidatanciennitet, sæsonkorrigeret

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

Under 1 år 5-9 år 10-14 år over 15 år 1-4 år

Personer Personer


Ser man endvidere på udviklingen i dimittendledigheden, så er det i reglen formåls-

tjenligt at se på, hvor mange som er ledige på et givent tidspunkt efter de er dimitteret.

Herunder fokuseres på udviklingen for sommerdimittender i 2000, 2001 og 2002.


Sommerdimittender er defineret som personer, som har færdiggjort deres uddannelse

i juni, juli eller august de pågældende år.

Det fremgår af figur 3.8, at man allerede for sommerdimittenderne i 2001 kunne se en

vis effekt af den lavere efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft. Denne effekt er

slået fuldt igennem for sommerdimittenderne fra 2002.

Figur 3.8 Ledighedsprocenter for sommerdimittender

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

September Januar+1 Maj+1

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Pct.

1999 2000 2001 2002

Anm.: Sommerdimittender er defineret som personer, der har færdiggjort deres uddannelse i

perioden juni til august det pågældende år. Kilde: AC’s ledighedsstatistik.

Kigger man på de enkelte uddannelsesgrupper, jf. bilagstabel B3, ses der generelt en

parallelforskydning af ledighedsniveauerne. Særligt markant har denne været for civil-

ingeniører, jurister og økonomer, mens andre grupper – f.eks. magistrene med huma-

nistiske specialer – kun har oplevet en mindre stigning, om end fra et betydeligt højere

niveau.

Værd at bemærke er det, at arkitekt-dimittenderne fra sommeren 2001 i perioden mel-

lem januar og maj 2002 stort set ikke oplevede noget fald i ledigheden. Dette er en

meget kontant konsekvens af bl.a. afmatningen i bygge- og anlægssektoren i den pe-

riode.


3.4. Den geografiske udvikling i ledigheden

Antalsmæssigt er akademikerledigheden koncentreret omkring de store universitets-

byer. Således bor ca. 45% af de ledige akademikere i København og knap 20% i År-

hus. Københavns andel er dog ”kunstigt” høj eftersom en stor del af de studerende på

f.eks. RUC er bosat i København. Nordjylland, Fyn og Frederiksborg Amter har om-

trent lige stor andel af de ledige – hver ca. 6-7%

For at lette fremstillingen er det her valgt at illustrere udviklingen i ledigheden i de tre

LVU-regioner, jf. figur 3.9 og 3.10. Det ses af figur 3.9, at ledighedsprocenterne gene-

relt følges pænt ad i de tre regioner med stort set symmetriske vendepunkter. Dog

synes ledigheden på Sjælland i 2001 at være begyndt at vokse tidligere end i de øvri-

ge dele af landet. Samtidig ses det, at ledighedsprocenterne i det midt- og nordjyske i

hele perioden har ligget højere end i de to andre LVU-regioner. Det skal dog præcise-

res, at det primært skyldes, at ledighedsprocenten i Århus, er den højeste blandt de

14 regioner, mens ledigheden i f.eks. Nordjylland generelt har været på niveau med

København og således i gennemsnit har ligget ca. ét procent-point under Århus-

niveauet.

Figur 3.9: Gennemsnitlig ledighedsprocent for LVU-regionerne, sæsonkorrigeret

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

LVU-ØST LVU-FYN-SYD LVU-MIDT-NORD

Pct. Pct.



Figur 3.10: Gennemsnitligt antal ledige i LVU-regionerne, sæsonkorrigeret

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

jan-

96

maj

-96

sep-

96

jan-

97

maj

-97

sep-

97

jan-

98

maj

-98

sep-

98

jan-

99

maj

-99

sep-

99

jan-

00

maj

-00

sep-

00

jan-

01

maj

-01

sep-

01

jan-

02

maj

-02

sep-

02

jan-

03

maj

-03

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

LVU-FYN-SYD LVU-MIDT-NORD LVU-ØST

Personer Personer


Den seneste kraftige opgang i ledigheden, jf. figur 3.10, skyldes primært en kraftigt

voksende ledighed øst for Storebælt. Således er forskellen i ledighedsprocenter mel-

lem LVU-Øst og LVU-Fyn-Syd blevet forøget med ca. 1 procentpoint det seneste

halvandet år, mens forskellen til LVU-Midt-Nord tilsvarende er reduceret med i omeg-

nen af ½ procentpoint.

Mere detaljerede informationer om den geografiske ledighedsfordeling fremgår af bi-

lagstabel B4 og B5, hvor det gennemsnitlige antal ledige og den gennemsnitlige le-

dighedsprocent opdelt på uddannelsesgrupper og regioner er gengivet. Herfra er det

væsentligt at bemærke, at selvom ledighedsprocenterne generelt er højere i universi-

tetsbyerne, så gælder det for dem alle, at det langt fra er alle uddannelsesgrupper,

hvor der er overledighed sammenlignet med landsgennemsnittet – heller ikke uddan-

nelsesgrupper, som uddannes i de pågældende regioner.

Om den geografiske fordeling af akademikere generelt er det vigtigt at bemærke, at

samtlige akademikergrupper er repræsenteret i alle regioner. Der er dog ikke ledige i

alle regioner. Dette til trods for at nogle akademiske uddannelser kun udbydes et eller

to steder i landet. Derudover har alle regioner uddannelsesgrupper, hvor de er over-

repræsenteret i forhold til deres befolkningsandel. Og det gælder ikke kun på områ-

der, hvor den pågældende region selv uddanner de pågældende kandidater.


3.5. Opsummering

Som beskrevet indledningsvis faldt ledigheden op gennem 90’erne blandt akademi-

kerne i lighed med udviklingen for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Vendingen i

efteråret 2001 kom tidligere og kraftigere for akademikergrupper end for de øvrige

grupper på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at ledigheden for akademikere nu er

højere end for arbejdsmarkedet som helhed. Det er ikke sket siden 1986.

Særligt dimittenderne har været hårdt ramt af omsvinget i de økonomiske konjunktu-

rer. Dette er især problematisk dem, der går ledige meget længe efter afsluttet eksa-

men og den ovenfor skitserede udvikling indikerer, at dette antal er (stærkt) stigende

for tiden.

Ledigheden blandt akademikere i 2003 kunne – i lighed med de øvrige grupper på

arbejdsmarkedet – være påvirket af det mindre aktiveringsomfang, der er en af kon-

sekvenserne af ”Flere i arbejde”. En opgørelse fra AF viser dog, at det gennemsnitligt

antal aktiverede akademikere i juni 2003 kun var godt 5% (140 personer) lavere end i

samme måned ét år tidligere.


4. Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft

Dette tema belyser udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft de sidste ti år.

Akademikernes tilbagetrækningsmønster fra arbejdsmarkedet afdækkes i forhold til

uddannelsesgrupper og brancher. Dermed kan erstatningsbehovet for forskellige ud-

dannelsesgrupper identificeres. Kombineret med de allerede kendte optagelsestal,

samt fuldførelsesprocenter på de forskellige uddannelser beregnes forskellige forløb

for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft fem til syv år frem.

Analysen er gennemført af Ministeriet for Teknologi, Videnskab og Udvikling.

4.1. Den historiske udvikling i arbejdsstyrken for akademikere

I 1970 var der endnu kun beskæftiget 33.604 akademikere. Nu ligger tallet på over

160.000. Hertil kommer bachelorer og ph.d.’er. Denne femdobling er en af de væsent-

ligste indikatorer på, at det danske samfund har udviklet sig til et vidensamfund.

Industrisamfundet omkring 1970 havde selvfølgelig også brug for langvarigt uddanne-

de som læger, jurister, gymnasielærere, civilingeniører mv. Men den offentlige sektor

var endnu relativt lille, og i den private sektor gjorde mellemlangt videregående ud-

dannede som teknikumingeniører, HA’ere og korrespondenter god fyldest. Der var i

1970 kun 11.710 akademikere beskæftiget i den private sektor. Heraf var over halvde-

len civilingeniører eller jurister. I den offentlige sektor var beskæftiget 21.894 med læ-

ger, jurister samt humanistiske og naturvidenskabelige magistre/gymnasielærere som

de største grupper.

Ved begyndelsen af det ny årtusind har den akademiske arbejdsstyrke rundet

150.000. Den private sektor har øget sin andel i forhold til 1970, og beskæftiger i dag

over halvdelen af akademikerne.

Lægerne, gymnasielærerne og juristerne udgør fortsat store offentligt ansatte grupper,

men også de øvrige samfundsvidenskabeligt uddannede i forvaltning og økonomi er

vokset kraftigt i antal.

I den private sektor er de erhvervsøkonomisk uddannede cand.merc.’er som gruppe

nu større end civilingeniører og jurister. Selv om de humanistiske og naturvidenskabe-


lige kandidater i den private sektor ikke fylder meget antalsmæssigt, er privatsektor-

andelen for disse grupper relativt vokset stærkt.

4.2. Udviklingen i tilgang og kandidatproduktion

Udviklingen i kandidatproduktionen er bestemt af antallet, der optages på de enkelte

uddannelser (tilgang) og af fuldførelsesprocenten for dem, der starter.

Tilgang

Siden 1995 har tilgangen til universitetsuddannelserne ligget relativt stabilt på omkring

18.000. Humaniora og samfundsvidenskaberne står for lidt over 1/3 hver, mens det

tekniske og naturvidenskabelige område udgør ca. 18% af tilgangen. Endelig står

sundhedsvidenskaberne og veterinær- og jordbrugsvidenskab for de sidste 11-12% af

tilgangen. Tilgangen har svinget en del i perioden fra 1975 til 1995:

• Tilgangen til de sundhedsfaglige uddannelser, ikke mindst lægeuddannelsen, gik

kraftigt ned med indførelsen af adgangsregulering i 1976 og faldt til et historisk lavt

niveau i midten af 80’erne. I første halvdel af 90’erne steg tilgangen igen.

• Tilgangen til humaniora faldt i 80’erne, men steg igen til 1980-niveauet i første

halvdel af 90’erne.

• Samfundsvidenskaberne oplevede en relativt kraftig stigning i 80’erne og har no-

genlunde holdt niveauet.

• Tilgangen til civilingeniøruddannelsen steg kraftigt i 80’erne og faldt tilsvarende

igen i 90’erne. Naturvidenskaberne steg lidt frem til 1994, men har herefter været

stabil. Samlet er det tekniske og naturvidenskabelige område faldet i 90’erne.

Fuldførelsesprocent

Udover tilgangen har andelen af de studerende, der fuldfører deres uddannelse, afgø-

rende betydning for kandidatproduktionen og dermed den fremtidige arbejdsstyrke.

Som det ses af tabellen herunder, er der betydelige variationer mellem de forskellige

universitetsuddannelser, også inden for hovedgrupperne – eksempelvis humaniora,

hvor andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen spænder fra 25% for de små

sprog (den laveste andel blandt alle uddannelser) til 80% for kunst/musik.


Tabel 4.1. Fuldførelsesprocenter for grupperede universitetsuddannelser

Fuldførelsesprocenter

Humaniora

Små sprog 25

Store sprog 50

Historie/dansk 50

Universitetsuddannede, Musik 40

Øvrig humaniora 40

Erhvervssprog 70

Psykologi 50

Kunst/musik 80

Teologi 30

Samfundsvidenskab

Jura 60

Universitetsøkonomi 50

Forvaltning mv. 55

Erhvervsøkonomi 80

Naturvidenskab

Aktuar/statistik 55

Biologi/geografi 55

Matematik/fysik/kemi 40

Idræt 65

Datalogi 30

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Agronomer 80

Veterinær 85

Øvrige jordbrug/veterinær 80

Sundhedsvidenskab

Læger 75

Tandlæger 75

Farmaceut 80

Teknisk Videnskab

Civilingeniør 65

Arkitekt 80

Landinspektør 90

Note: Bemærk, at fuldførelsesprocenterne på erhvervssprog og erhvervsøkonomi her kun vedrører overbygningen. Medtages bachelordelen svarer niveauet til beslægtede uddannelser: For både erhvervssprog og erhvervsøkonomi ca. 50%.

Kandidatproduktion

Tabel 4.2 afspejler udviklingen i kandidatproduktionen. Fordelingen af kandidaterne

på uddannelsesområder afviger en del fra tilgangen. Dette skyldes den betydelig

spredning i fuldførelsesprocenterne, jf. tabel 4.1.

Samfundsvidenskaberne og humaniora tegner sig for ca. 60% af den samlede aka-

demikerproduktion, mens det tekniske og naturvidenskabelige område leverer ca.

25% af den samlede kandidatproduktion.


Tabel 4.2: Relativ fordeling af kandidatproduktion 1980-2000 fordelt på hovedområder

Hovedområde 1980 1986 1992 2000

Samfundsvid. 21,2% 23,1% 32,5% 34,0%

Humaniora 25,2% 22,0% 21,3% 25,4%

Teknisk videnskab 18,0% 20,2% 17,9% 13,1%

Naturvidenskab 9,1% 8,9% 10,1% 12,1%

Vet./landbrugsvid. 4,1% 5,9% 5,8% 3,8%

Sundhedsvid. 21,4% 18,4% 11,0% 8,4%

Pædagogik 1,0% 1,4% 1,2% 2,1%

LVU øvrige udd. 0,0% 0,0% 0,1% 0,0%

LVU videre-./åben udd. 0,0% 0,0% 0,0% 1,0%

Total 100% 100% 100% 100%

Kilde: DS, UVM og VTU

I de kommende år vil sundhedsvidenskaberne baseret på det aktuelle tilgangsmøn-

ster igen stige til en andel på ca. 10%, mens humaniora og samfundsvidenskab vil gå

lidt ned.

4.3. Udviklingen i det fremtidige udbud af akademisk arbejdskraft

VTU’s udbudsfremskrivninger er udarbejdet i en samlet statistisk model, der for hvert

år beregner den samlede arbejdsstyrke for relevante uddannelser. Modellen bygger

på antagelser om tilgangsmønstre, fuldførelsesprocenter og pensionsafgang samt

generelle antagelser om afgang til udlandet samt overgang til ph.d. uddannelse.

Ved at variere modellens antagelser kan der beregnes forskellige udbudsforløb. På

denne måde er der beregnet et basisforløb for udviklingen i udbuddet de kommende

år og fire alternativer udbudsforløb. I det følgende afsnit gennemgås antagelserne bag

de forskellige udbudsforløb. Derefter beregnes konsekvenserne af de forskellige an-

tagelser for det fremtidige udbud af akademisk arbejdskraft.


4.3.1. Beskrivelse af basisforløb og alternativer

Der arbejdes i modellen med to sæt af antagelser for hhv. tilgang, fuldførelsesprocent

og pensionsalder:

Tabel 4.3 Antagelser om tilgang, fuldførelsesprocent og pensionsalder

Antagelse 1 Antagelse 2

Tilgang Samme tilgang som i 2001, dvs. 17% af en ungdomsårgang påbegynder en lang videregående uddannelse

Stigende tilgang, hvor det antages, at 20% af en ungdomsårgang på-begynder en lang videregående uddannelse i 2010

Fuldførelsesprocent Andelen der fuldfører en uddannelse er uændret, dvs. som i tabel 4.1.

Fuldførelsesprocenten på alle ud-dannelser øges med 10 procentpo-int

Pensionsalder Uændret tilbagetrækningsalder Højere tilbagetrækningsalder. Det antages, at andelen af de over 60-årige, der forlader arbejdsmarkedet, mindskes med 20 procentpoint

De forskellige antagelser for hver af de tre variable er kombineret til et basisforløb

med fire alternative forløb, jf. oversigten nedenfor:

Tilgang Fuldførelsesprocent Pensionsalder

Basisforløb 1 1 1

Alternativ 1 2 1 1

Alternativ 2 1 2 1

Alternativ 3 1 1 2

Alternativ 4 2 2 2

Basisforløb

Basisforløbet danner grundlag for de efterfølgende beregninger af forholdet mellem

udbud og efterspørgsel for de enkelte uddannelsesgrupper. Dette forløb antager, at:

• Den relative tilgang til universitetsuddannelserne for fremtiden vil være uændret,

dvs. ligge på 2001-niveau. Herudover er dog taget højde for den fremtidige demo-

grafiske udvikling, hvor mindre ungdomsårgange vil betyde en lidt lavere tilgang til

universitetsuddannelserne.

• Fuldførelsesprocenter for universitetsuddannelserne vil være uændrede, jf. tabel

4.1.

• Uændrede aldersbetingede erhvervsfrekvenser. Er andelen af eksempelvis 58-

årige erhvervsaktive jurister på 60%, vil dette også gøre sig gældende for den

fremskrevne arbejdsstyrke. Med andre ord betyder antagelsen om de uændrede


aldersbetingede erhvervsfrekvenser, at den aldersbetingede pensionsafgang fast-

holdes på 2001-niveau. Der er i dette udbudsforløb ikke korrigeret for nedsættelse

af pensionsalderen til 65 år, idet det vurderes, at dette ikke vil bidrage til en

mærkbar effekt på akademikernes samlede arbejdsudbud.

Alternativ 1

Det første alternativ adskiller sig fra basisforløbet ved at ændre på antagelsen om til-

gangen til universitetsuddannelserne.

Hvor basisforløbet antager uændret tilgang, antages her øget tilgang. Denne antagel-

se baseres på den øgede tilgang til de lange videregående uddannelser gennem de

sidste 20 år. En stærkt stigende andel af en ungdomsårgang tager nu en lang videre-

gående uddannelse. Endnu i begyndelsen af 1980’erne var det kun 5%. Da den så-

kaldte uddannelsesprofilmodel i 2000 målte de unges uddannelsesadfærd, var ande-

len nået op på 12,5%. Tilgangen i 2002 indikerer at andelen er vokset yderligere til

13%. 2003-tal fra den Koordinerede Tilmelding viser en stigning i søgningen til univer-

sitetsuddannelserne på ca. 4%. Det reelle 2003-optag ligger tæt på 2002-niveau.

Den øgede søgning tyder dog på, at toppen endnu ikke er nået. Det er således reali-

stisk at antage, at tilgangen vil stige til mere end de nuværende 13%. I det første al-

ternative forløb er det netop forudsat, at den historiske trend med stigende tilgang vil

fortsætte, således at der i 2010 vil være 16% af en ungdomsårgang, som afslutter en

universitetsuddannelse. De angivne frekvenser er fuldførelsesandele. På grund af fra-

fald ligger andelene for påbegyndte noget højere. I 2000 var den ca. 17%. I 2010 vil

den nå op over 20% i det første alternativ.

Fuldførelsesprocenter og pensionsalder antages uændrede i forhold til basisforløbet.

Alternativ 2

Alternativ 2 adskiller sig fra basisforløbet ved at antage højere fuldførelsesprocenter.

På mange universitetsuddannelser er der i dag et relativt højt frafald. Studiefrafalds-

undersøgelser peger på mange forklarende faktorer, som for eksempel manglende

faglighed, dårlige fysiske rammer, dårlig vejledning mm. Der er således mange steder

at tage fat i forsøget på at gøre de studerendes studieforhold bedre. Den nye universi-

tetsreform lægger f.eks. op til en styrkelse af vejledningsindsatsen.


Det generelt øgede fokus på frafaldet og grunde til selv samme kan formentlig spille

en rolle for de fremtidige fuldførelsesprocenter, hvilket indarbejdes i alternativ 2 i form

af øgede fuldførelsesprocenter. Konkret antages det, at fuldførelsesprocenten på alle

universitetsuddannelserne øges med 10 procentpoint. En del universitetsuddannelser

får mange studieskiftere fra andre lange videregående uddannelser og rejser spørgs-

målet, om der reelt er mulighed for en stigning i fuldførelsesprocenten i denne størrel-

sesorden. Der er imidlertid så mange studieskiftere og andre der falder fra, som helt

forlader universiteterne og går til andre uddannelser f.eks. på kort eller mellemlangt

niveau, at der er rigelig plads til stigende fuldførelse.

Pensionsalder og tilgang til uddannelserne antages uændrede i forhold til basisforlø-

bet.

Alternativ 3

Alternativ 3 afviger fra basisforløbet ved at antage ændrede aldersbetingede

erhvervsfrekvenser.

Hvor der i basisforløbet antages aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken på 2001-

niveau, antager alternativ 3 en senere afgang fra arbejdsmarkedet end hidtil. Det an-

tages således at 20 procentpoint af de over 60-årige, som i 2001 gik på pension, rent

faktisk forbliver på arbejdsmarkedet. Dermed øges de over 60-åriges erhvervsfre-

kvens. Dette gøres ud fra en antagelse om, at der i fremtiden – som følge af faldende

ungdomsårgange – vil være et styrket behov for at flest mulige forbliver længst muligt

på arbejdsmarkedet.

Tilgang og fuldførelsesprocenter antages uændrede i forhold til basisforløbet.

Alternativ 4

I det fjerde og sidste alternativ til basisforløbet antages øget tilgang, fuldførelsespro-

cent og pensionsalder.

Her antages en øget tilgang til universitetsuddannelserne i lighed med antagelsen i

alternativ 1. Endvidere antages øgede fuldførelsesprocenter som i alternativ 2, og en-

delig en højere pensionsalder som i alternativ 3. Dette alternativ beskriver således

den størst mulige vækst i udbuddet inden for modellens rammer.


Generelle antagelser

Ud over de fem sæt af antagelser beskrevet ovenfor indgår der i VTU’s model også

nogle mere generelle antagelser omkring afgang til ph.d.-studiet samt afgang til ud-

landet. Modellen udregner således afgangsrater, som fratrækkes den fremtidige brutto

kandidatarbejdsstyrke.

Afgang til udlandet

En ny analyse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling viser, at der er en

relativt stor mobilitet ind og ud af Danmark for danskere, der har taget en universitets-

uddannelse. Hvert år udvandrer godt 2000 personer med en akademisk uddannelse.

Efter en årrække er der dog tendens til, at en væsentlig andel atter vender hjem til

Danmark. Udvandringsraten er størst for de tekniske og naturvidenskabelige fagom-

råder, mens den mindste andel findes blandt de humaniora-uddannede kandidater.

På baggrund af omtalte resultater er der for samtlige fem udbudsforløb gjort følgende

antagelser om afgang til udlandet:

• For humanioragruppen antages, at ca. 4% opholder sig i udlandet.

• For de samfunds- og sundhedsfaglige antages, at ca. 8% opholder sig i udlan-

det

• For de naturvidenskabelige, teknisk videnskabelige og jordbrugs- og veteri-

nærvidenskabelige antages, at ca. 10% opholder sig i udlandet.

Lige som danskere, der udvandrer til udlandet, er der udenlandske kandidater, der

indvandrer til Danmark. Tallene for disse er dog meget beskedne, og forventes ikke at

påvirke arbejdsstyrken i udpræget grad. Der er i udbudsberegningerne derfor ikke ta-

get højde for en sådan indvandring.

Hvad angår overgang til ph.d. studiet bliver der foretaget en beregning, hvor frafaldet

på ph.d.-studiet indberegnes. Dermed bliver netto-overgangen til ph.d.-studiet for fag-

områderne følgende:

• Humaniora 3,8% pr. fremskrevet kandidatårgang

• Samfundsvidenskab 2,3% pr. fremskrevet kandidatårgang

• Naturvidenskab 15,7% pr. fremskrevet kandidatårgang

• Sundhedsvidenskab 28% pr. fremskrevet kandidatårgang

• Jordbrugs- og veterinærvidenskab 21,6% pr. fremskrevet kandidatårgang

• Teknisk videnskab 20,1% pr. fremskrevet kandidatårgang.


Disse overgangstal trækkes i lighed med afgang til udlandet fra bruttoarbejdsstyrken.

4.3.2. Arbejdsudbuddet i basisforløbet og alternative forløb

Fremskrivningerne for den samlede akademikerarbejdsstyrke er illustreret i nedenstå-

ende figur 4.1. De fem udbudsforløb er repræsenteret ved hver sin kurve. Ved frem-

skrivninger ud fra antagelserne i basisforløbet vil akademikerarbejdsstyrken vokse til

ca. 200.000 i 2010 og til ca. 250.000 i 2020. Maksimumsforløbet (alternativ 4) resulte-

rer i en akademikerarbejdsstyrke i 2010 på knap 210.000 og ca. 300.000 i 2020.

Figur 4.1: Udvikling i akademikerarbejdsstyrken 2001-2020, 5 udbudsforløb

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

220.000

240.000

260.000

280.000

300.000

320.000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Basisforløb

Alternativ 1

Alternativ 2

Alternativ 3

Alternativ 4

De forskellige forløb har forskellige konsekvenser for de enkelte uddannelsesgrupper.

For specielt humaniora gælder, at en øget fuldførelsesprocent (alternativ 2) betyder

en stor stigning i humaniora-arbejdsstyrken. Dette skal ses på baggrund af, at de hu-

manistiske fag har et stor optag af studerende, men en meget lav fuldførelsesprocent.

En antaget øget fuldførelsesprocent vil følgelig medføre en stor stigning i færdigud-

dannede kandidater. Omvendt vil selv samme antagelse ikke betyde det store for små

fag med allerede høj fuldførelsesprocent, som eksempelvis landinspektører og diver-

se jordbrugsfaglige fag. Som det ses af figur 4.1. har en ændret antagelse om fuldfø-

relsesprocenten – bortset fra maksimumforløbet – den største gennemslagskraft på

den fremtidige arbejdsstyrke.


En antagelse om øget tilgang til universiteterne (alternativ 1) har størst effekt på store

fag som civilingeniør, erhvervsøkonomi og erhvervssprog. Det bør bemærkes, at ud-

slaget i arbejdsstyrken først gør sig gældende efter afsluttet kandidateksamen, hvorfor

der i dette udbudsforløb vil være en tidsmæssig forskydning svarende til den gen-

nemsnitlige studietid. Dette forløb har en middel gennemslagskraft på omfanget af

den fremtidige arbejdsstyrke, jf. figur 4.1.

Højere pensionsalder (alternativ 3) har størst betydning for de uddannelsesgrupper,

hvor arbejdsstyrken har en relativt høj gennemsnitalder. En antagelse om højere pen-

sionsalder har således størst effekt på arbejdsstyrken for tandlæger, teologer og arki-

tekter.

En antagelse om større tilgang, højere fuldførelsesprocenter og højere pensionsalder

resulterer i det højeste udbud af arbejdskraft (alternativ 4). Samlet set har disse tre

antagelser størst effekt på arbejdsstyrken for teologer, agronomer, landinspektører,

psykologer og dataloger.

Tilgang til og afgang fra arbejdsstyrken

Figur 4.2. illustrerer den samlede tilgang til, samt den samlede afgang fra, akademi-

kerarbejdsstyrken i perioden 2003-2020. Det fremgår, at der i hele perioden er en væ-

sentligt større tilgang til arbejdsstyrken, end der er afgang. For såvel tilgang som af-

gang gælder det, at begge kurver er stigende, hvilket indikerer, at der bliver flere ny-

uddannede, men også flere, der går på pension. Det er værd at bemærke, at tilgan-

gen til arbejdsmarkedet i perioden 2003-2007 er specielt stor, hvorefter den atter afta-

ger.


Figur 4.2: Tilgang og afgang fra akademikerarbejdsstyrken 2001-2020

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Tilgang

Afgang

4.4. Fremskrivning af AC-arbejdsstyrken

Fremskrivningen af udbuddet af akademisk arbejdskraft sker med basisforløbets an-

tagelser, dvs. uændret tilgang, fuldførelsesprocent og pensionsalder. Fremskrivnings-

resultaterne peger i basisforløbet derfor på en udbudsudvikling, der nogenlunde sva-

rer til den historiske trend.

Arbejdsstyrken vokser med 55% i perioden frem til 2020, jf. tabellen nedenfor. Huma-

niora og samfundsvidenskab fortsætter med at vokse mere end gennemsnittet, idet

humaniora stiger med 80% og samfundsvidenskab med 65%. Den naturvidenskabeli-

ge arbejdsstyrke stiger også lidt mere end gennemsnittet, nemlig med 62%. Teknisk

videnskab stiger med 42%, jordbrugs- og veterinære videnskaber med 35% og sund-

hedsvidenskaberne med 7%.

Tabel 4.4: Udviklingen i akademikerarbejdsstyrken 2003-2020, basisforløb

2003 2010 2020 Total Arbejds-

styrke Erhvervs frekvens

Arbejds-styrke

Erhvervs frekvens

Arbejds-styrke

Erhvervs frekvens

Humaniora 38.660 91,6% 52.720 88,1% 69.450 88,4%Jordbrugs- og veterinærvidenskab 7.910 92,7% 8.920 92,9% 10.720 92,0%Naturvidenskab 15.510 95,8% 20.010 93,8% 25.080 94,0%Samfundsvidenskab 51.990 93,9% 65.730 92,4% 83.810 92,0%Sundhedsvidenskab 23.540 91,5% 24.570 89,3% 25.160 88,7%Teknisk videnskab 24.770 93,8% 29.030 93,0% 35.340 93,3%Total 162.380 93,1% 200.980 91,1% 249.560 91,0%

Note: Bemærk, at denne tabel tager udgangspunkt i 2003. Tal for 2003 er beregnet på basis af 2001-tal.


Den gennemsnitlige pensionsalder antages uændret, men en ældre fremtidig akade-

mikerarbejdsstyrke giver en faldende samlet erhvervsfrekvens for de fleste uddannel-

seskategorier.

Humaniora stiger for alle undergruppers vedkommende. Undergruppen med øvrige

humanistiske fag bliver mere end fordoblet frem mod 2020. Denne gruppe omfatter en

meget bred faggruppe med litteraturvidenskab, filmvidenskab, religionshistorie mv.

Andre grupper som store sprog, der består af engelsk, tysk og fransk, stiger mere

moderat.

Inden for samfundsvidenskaberne bliver antallet af erhvervsøkonomer og forvalt-

ningsuddannede mere end fordoblet. Juristerne og de traditionelle universitetsøkono-

mer stiger relativt beskedent. Dette svarer til trenden de sidste 20 år, hvor de sam-

fundsvidenskabelige kandidater har vist stor fleksibilitet.

For de erhvervsøkonomiske kandidaters vedkommende skal bemærkes, at de mel-

lemlangt uddannede HA’ere, der nu kan betegnes som erhvervsøkonomiske bachelo-

rer, på længere sigt begynder at stagnere i antal, fordi op imod 90% af HA’erne nu

fortsætter på kandidatniveau. Da mange ældre HA’ere begynder at gå på pension, vil

den samlede stigning for erhvervsøkonomer blive mindre kraftig end for cand.

merc’ere. Dette gælder også selvom HD’erne medtages.

Den naturvidenskabelige gruppe stiger lidt mere end gennemsnittet for akademiker-

gruppen. Matematik/fysik/kemigruppen mere end biologi/geografigruppen trods den

indimellem stagnerende søgning til området.

Sundhedsvidenskaberne stiger som ventet uhyre beskedent, selvom lægeoptaget er

næsten fordoblet de sidste ti år. Mens lægeudbuddet trods alt stiger lidt, falder ud-

buddet af tandlæger en del. For farmaceutuddannelsen er der frit optag, men søgnin-

gen har vist sig vanskelig at få bragt op og der forventes en relativt beskeden udbuds-

stigning

Den tekniske arbejdsstyrke stiger mindre end gennemsnittet.


Tabel 4.5: Udviklingen i arbejdsstyrken på undergrupper 2003-2020. Basisforløb

2003 2010 2020

Arbejds-styrke

Erhvervs frekvens

Arbejds-styrke

Erhvervs frekvens

Arbejds-styrke

Erhvervs frekvens

Humaniora Små sprog 1.580 90,3% 2.190 84,9% 2.940 88,7%Store sprog 5.520 91,4% 7.160 85,5% 8.320 86,4%Historie/dansk 7.800 91,7% 10.520 86,1% 13.810 86,7%Universitetsudd. musik 1.200 96,0% 1.560 93,3% 1.750 92,0%Øvrig humaniora 9.070 92,6% 14.370 89,7% 21.580 89,6%Erhvervssprog 3.570 94,3% 5.140 93,2% 7.390 92,2%Psykologi 3.780 90,6% 4.470 86,8% 5.210 86,5%Kunst/musik 3.690 87,0% 4.750 86,5% 6.110 87,1%Teologi 2.450 90,9% 2.560 89,1% 2.340 86,8%Total 38.660 91,6% 52.720 88,1% 69.450 88,4%Samfundsvidenskab Jura 14.500 92,2% 16.670 90,2% 19.250 90,7%Universitets økonomi 7.420 95,5% 8.780 93,2% 10.050 92,5%Forvaltning mv. 9.740 88,6% 14.230 86,1% 19.880 85,8%Erhvervsøkonomi 20.330 97,2% 30.580 96,8% 43.810 96,0%Total 51.990 93,9% 70.260 92,4% 92.990 92,0%Naturvidenskab Aktuar/statistik 1.420 95,5% 1.650 91,3% 1.970 90,8%Bio/geo 6.910 94,8% 8.350 93,5% 9.450 93,2%Mat/fys/kemi 4.870 96,3% 6.480 93,0% 8.420 93,3%Idræt 660 96,3% 1.420 94,2% 2.610 96,9%Datalogi 1.650 98,7% 2.110 98,6% 2.630 98,2%Total 15.510 95,8% 20.010 93,8% 25.080 94,0%Jordbrugs- og veterinærvidenskab Agronomer 3.070 91,3% 3.100 91,6% 3.230 91,2%Veterinær 2.350 93,8% 2.610 94,0% 3.270 93,1%Øvrige jordbrug/veterinær 2.490 93,4% 3.210 93,3% 4.220 91,8%Total 7.910 92,7% 8.920 92,9% 10.720 92,0%Sundhedsvidenskab Læger 15.480 92,7% 16.700 90,6% 17.550 89,4%Tandlæger 4.820 88,6% 4.340 83,9% 3.470 81,7%Farmaceut 3.240 90,3% 3.530 89,6% 4.140 91,2%Total 23.540 91,5% 24.570 89,3% 25.160 88,7%Teknisk Videnskab Civilingeniør 16.830 95,4% 20.230 95,7% 25.430 95,4%Arkitekt 6.980 89,8% 7.710 86,1% 8.770 87,4%Landinspektør 960 92,8% 1.090 91,9% 1.140 91,0%Total 24.770 93,8% 29.030 93,0% 35.340 93,3%

Note: Bemærk, at denne tabel tager udgangspunkt i 2003. Tal for 2003 er beregnet på basis af 2001-tal.


5. Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balance-situationen

Tema 4 behandler balancen mellem udbud og efterspørgsel i forhold til den akademi-

ske arbejdskraft fordelt på forskellige uddannelsesgrupper.

Fremskrivninger af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft er forbundet med betydelig

usikkerhed. Konsekvenserne for udbuddet af akademisk arbejdskraft af ændrede an-

tagelser omkring tilgang, fuldførelsesprocent og pensionsalder illustrerer dette, jf.

ovenstående kapitel. Efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft er endnu vanskeli-

gere at forudsige.

I nærværende undersøgelse er det valgt at fokusere på et basisforløb for såvel udbud

som efterspørgsel, der nuanceres gennem analyser af den historiske udvikling på et

detaljeret uddannelses- og brancheniveau. Denne tilgang giver efter vores vurdering

en overskuelig sammenfatning af de vigtigste trends og tendenser, der må formodes

at påvirke balancesituationen på arbejdsmarkedet for akademikere i de kommende år.

Udbudsanalysen er gennemført af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

jævnfør ovenfor. Afsnit 5.1 – 5.3 og dele af 5.4. er udarbejdet af VTU, mens PLS

RAMBØLL Management har bidraget til afsnit 5.4.

5.1. Indledning

Det centrale spørgsmål er, hvorvidt udbuddet inden for de forskellige faggrupper mat-

cher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Akademikernes arbejdsmarked er uhyre

fleksibelt. Den frygt man ofte har for voldsom ledighed opfyldes heldigvis sjældent.

Omvendt er massive mangelsituationer heller ikke et fænomen, der optræder ofte.

Generelt har de universitetsuddannede akademikere en ledighed, der er lavere end

andre uddannelsesgrupper med undtagelse af de store MVU-grupper: Lærere, syge-

plejersker mv., der har stort set fuld beskæftigelse. I flere perioder har akademikerne

også oplevet næsten fuld beskæftigelse for de fleste grupper. Det betaler sig således

at tage en lang uddannelse. Men i takt med at optagelsen er blevet friere og friere,

løbes også en risiko for de universitetsuddannede. Den historiske erfaring viser, at i

forbindelse med afmatning af de internationale økonomiske konjunkturer undgår heller

ikke akademikere ledighed. Det så vi begyndelsen af 1980’erne, i første halvdel af


1990’erne og igen fra 2002. I konjunkturmæssige nedgangsperioder rammer ledighe-

den over en bred front næsten alle grupper af akademikere. Dog er sundhedsuddan-

nede normalt undtaget. Det skyldes, at optaget har været særdeles stramt styret.

Når der på trods af den store fleksibilitet til tider optræder en ledighed, der endog kan

nå op over gennemsnittet, er der grund til at overveje omfanget af de tilpasningspro-

blemer, man måtte møde i de næste 5, 10 og 15 år. I forbindelse med nærværende

undersøgelse er der derfor foretaget beregninger af udviklingen i udbuddet og efter-

spørgslen efter akademisk arbejdskraft i de kommende år. Formålet er at perspektive-

re beskæftigelsen af akademikere inden for forskellige sektorer og brancher og for de

forskellige uddannelsesgrupper.

5.2. Udviklingen i balancesituationen frem til 2001

I perioden frem til 1975 var der ikke megen fokusering på akademikernes arbejdsmar-

ked. Før 1975 kunne der i perioder være sporadisk mangel på gymnasielærere i bl.a.

matematik, og ingeniørerne oplevede betydelige fluktuationer, der kunne bevæge sig

fra ledighed til mangelsituationer. Også dengang var arbejdsmarkedet imidlertid gan-

ske fleksibelt. Når der var mangel på naturvidenskabelige gymnasielærere, trådte in-

geniørgruppen ofte til – ikke i stort tal, men nok til at afhjælpe den værste mangel.

Efter 1975 var der stor bekymring for akademisk overproduktion. Dette gjaldt især de

humanistiske, samfundsvidenskabelige og medicinske universitetsstudier, hvor der

var fri adgang og hvor der op igennem 60’erne og 70’erne havde været voldsom eks-

pansion. Bekymringen var mindre for bl.a. de tekniske og veterinære uddannelser,

hvor der var en relativt stram adgangsregulering. Fra 1977 indførtes almindelig ad-

gangsregulering (fra 1976 for læger).

Inden adgangsreguleringen slog igennem opstod i første halvdel af 1980’erne en vis

ledighed blandt andet for den humanistiske gruppe samt for biologer og geografer in-

den for den naturvidenskabelige gruppe. Samtidig var der tendens til mangel på civil-

ingeniører under opsvinget i midten af 1980’erne.

Ledighedsstigningen blandt humanister mv. blev mindre end frygtet i 1980’erne. Væ-

sentlige årsager var en fortsat ganske stor vækst på de traditionelle undervisningsom-

råder, hvor bl.a. stigende elevtal på gymnasierne bidrog til fortsat vækst i efterspørgs-

len, en øget beskæftigelse på såkaldt utraditionelle områder bl.a. i den private sektor

og sidst men ikke mindst en effekt på udbudssiden, hvor søgning og optag faldt.


Efterhånden blev optaget til universitetsuddannelserne mere og mere frit. Der var fort-

sat dimensionering for lægeuddannelsen og en del små og meget populære fag på

humaniora og samfundsvidenskab, men på væsentlige områder som naturvidenskab

og tekniske uddannelser var der stort set fri adgang. Tendensen til mere og mere frit

optag er fortsat op igennem 1990’erne.

Konjunkturnedgangen i starten af 1990’erne påvirkede akademikerledigheden i opad-

gående retning. Den kulminerede i 1993, hvor ledigheden målt som ledighedsberørte

nåede op på næsten 10% og RAS-ledigheden på over 6%. Stigningen omfattede stort

set alle grupper, med læger som en markant undtagelse. Her havde optaget været

reguleret så hårdt siden 1976, at der fortsat var fuld beskæftigelse.

Som beskrevet i kapitel 3 faldt akademikerledigheden igen i slutningen af 1990’erne.

I perioden fra 1975 til i dag har beskæftigelsen været stigende uanset de økonomiske

konjunkturer. Også i perioden fra slutningen af 1980’erne, hvor ingeniørledigheden

steg som følge af en ekstraordinær kraftig stigning i udbuddet, steg beskæftigelsen

både i absolutte tal og målt som de universitetsuddannedes andele af beskæftigelsen

i de enkelte brancher.

5.3. Fremskrivninger

Fremskrivninger af uddannelsesopdelt beskæftigelse og ledighed er forbundet med

stor usikkerhed. Dette gælder også for de universitetsuddannede og deres arbejds-

marked. Beskæftigelsen i blandt andet de akademikertunge private serviceerhverv er

underkastet betydelige svingninger af konjunkturmæssig og anden art. Teknologien

udvikler sig med rivende hast og globaliseringen er blevet en væsentlig faktor for den

økonomiske udvikling.

Selv om nogle langsigtede trends fremtræder relativt klart, er det vanskeligt at forud-

se, hvor hurtigt udviklingen vil gå og hvordan de enkelte trends vil slå igennem i de

kommende år.

Udbudssiden er dog betydeligt nemmere at forudse end efterspørgslen, idet den nu-

værende arbejdsstyrke af universitetsuddannede består af 35-40 årgange med en

kendt aldersfordeling. Med data om aktuelt optag, fuldførelsesprocenter, kandidatal-

der mv. er det muligt at fremskrive udbuddet helt til 2020, jf. kapitel 4.


Udviklingen i erhvervsfrekvenserne er normalt en væsentlig usikkerhedsfaktor. For

universitetsuddannelserne betyder den dog ikke så meget de førstkommende år, da

mange af uddannelserne er ”unge” uddannelser. For nogle ældre uddannelsers ved-

kommende, bl.a. læger, jurister og cand.scient’er kan vi dog med sikkerhed forudse et

betydeligt erstatningsbehov

For efterspørgslens vedkommende er usikkerheden naturligvis noget større end for

udbuddet. Den metode til fremskrivning, som er anvendt i nærværende rapport, har

dog oftest givet gode resultater.

VTU, UVM, AKF m.fl. foretager fremskrivninger, der indlægger forudsætninger om et

meget fleksibelt arbejdsmarked. Den afgørende variabel er uddannelsernes andele af

den samlede beskæftigelse inden for de enkelte brancher. Selv i perioder, hvor den

samlede beskæftigelse i brancherne ikke vokser, stiger de universitetsuddannedes

andel af beskæftigelsen. Der er således meget solidt belæg for antagelsen om stigen-

de uddannelsesandele ud fra det historiske materiale.

Den anvendte metode understøttes også af konklusioner fra en række omfattende

spørgeskemaundersøgelser, der viser virksomhedernes egne forventninger til ar-

bejdskraftefterspørgsel frem til 2006. Disse undersøgelser bekræfter antagelsen om

stigende uddannelsesandele især for de langvarigt uddannede. Som eksempel kan

nævnes en netop foretaget undersøgelse af mediearbejdsmarkedet, der viser, at sær-

ligt de universitetsuddannede på medieområdet vil opleve en betydelig efterspørg-

selsstigning16.

Den grundlæggende fremskrivning for den overordnede beskæftigelsesvækst i er-

hvervene bygger på Finansministeriets langsigtede fremskrivninger, hvor særligt de

private serviceerhverv vokser.

16 VTU: Mediearbejdsmarkedet – uddannelse, arbejdskraft og kompetencer. Udarbejdet af

VTU og PLS RAMBØLL Management i 2003. En tilsvarende undersøgelse af IT-arbejdsmarkedet (VTU og PLS RAMBØLL 2001) drager tilsvarende konklusioner.


Figur 5.1 Samlet beskæftigelse 1980-2020 fordelt på offentlig og privat sektor

0

500000

1000000

1500000

2000000

2500000

3000000

19801983

19861989

19921995

19982001

20042007

20102013

20162019

Off

Priv

I alt

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM, Finansministeriet. Regeringens 2010-fremskrivninger. FM-scenarier for tiden efter 2010.

Uddannelsesandelen er næste led i denne fremskrivning. Uddannelsesandelen – eller

markedsandelen – er defineret som den andel af beskæftigelsen i en bestemt bran-

che, som udføres af en bestemt uddannelsesgruppe – her de langvarigt uddannede

eller universitetsuddannede Denne variabel betyder langt mere end den samlede be-

skæftigelsesudvikling for akademikerne.

5.3.1. Akademikernes markedsandel

Den historiske trend er meget klar: År for år har akademikerne både i perioden fra

1992–2001 og før 1992 haft stigende markedsandele. Nedenstående tabel viser ud-

viklingen fra 1992 og den forventede udvikling frem til 2020.


Tabel 5.1: Akademikernes markedsandele fordelt på uddannelsesgruppe og sektor, 1992-2020

1992 1995 1998 2001 2005 2010 2020

Humanistisk Offentlig 1,84% 2,01% 2,14% 2,24% 2,64% 2,90% 3,62%

Privat 0,37% 0,41% 0,42% 0,56% 0,81% 1,12% 1,69%

I alt 0,78% 0,86% 0,91% 1,04% 1,33% 1,63% 2,24%

Natur-videnskabelig Offentlig 0,75% 0,87% 0,95% 0,96% 1,17% 1,27% 1,41%

Privat 0,16% 0,20% 0,28% 0,35% 0,48% 0,67% 0,93%

I alt 0,33% 0,39% 0,47% 0,52% 0,68% 0,84% 1,07%

Samfunds- Offentlig 1,79% 2,16% 2,38% 2,63% 2,85% 3,27% 4,51%

videnskabelig Privat 0,84% 1,03% 1,30% 1,57% 1,91% 2,38% 3,31%

I alt 1,11% 1,35% 1,61% 1,87% 2,18% 2,63% 3,65%

Teknisk Offentlig 0,73% 0,78% 0,78% 0,71% 0,64% 0,61% 0,51%

Privat 0,77% 0,87% 1,00% 1,10% 1,17% 1,41% 1,79%

I alt 0,76% 0,85% 0,94% 0,99% 1,02% 1,18% 1,43%

Jordbrugs- Offentlig 0,26% 0,27% 0,29% 0,32% 0,38% 0,43% 0,53%


I alt 0,24% 0,25% 0,27% 0,28% 0,33% 0,35% 0,41%

Sundheds- Offentlig 1,64% 1,67% 1,66% 1,65% 1,77% 1,86% 2,00%


I alt 0,87% 0,89% 0,90% 0,91% 1,00% 1,06% 1,15%

TOTAL Offentlig 7,00% 7,77% 8,21% 8,51% 9,46% 10,34% 12,56%

Privat 2,92% 3,33% 3,86% 4,47% 5,36% 6,64% 8,90%

I alt 4,08% 4,59% 5,09% 5,62% 6,53% 7,69% 9,94%

Alle historiske trendanalyser og deraf afledte fremskrivninger viser, at de langvarigt

uddannedes markedsandele vil fortsætte med at vokse inden for alle erhverv. Baseret

på den historiske trend vil efterspørgslen efter samfundsvidenskabelige og humanisti-

ske kandidater vokse ganske kraftigt. I betragtning af, at de teknisk/naturvidenskabe-

lige områder og ikke mindst det sundhedsvidenskabelige område har været i knapt

udbud i hele eller dele af den historiske periode, er der forudsat en vækst i fremskriv-

ningsperioden, der er lidt større end den historiske trend. Derved korrigeres der for en

uopfyldt historisk efterspørgsel.

Den store humanistiske fremgang skete i 1990’erne især i den private servicesektor.

Alene fra 1996 til 2001 øgede de humanistiske akademikere i denne sektor deres

markedsandel fra 0,35 til 0,59%. I den samlede private sektor steg markedsandelen

fra 0,37 til 0,56%.

Bemærkelsesværdigt nok var udviklingen for de naturvidenskabeligt uddannede stort

set parallel med den humanistiske. Igen skete den store fremgang i den private ser-


vicesektor med en stigning alene fra 1996 til 2001 fra 0,23% til 0,38%. I den samlede

private sektor steg andelen fra 0,33 til 0,52%.

De samfundsvidenskabelige og tekniske kandidater øgede deres markedsandel med

ca. 25%-35% i den private servicesektor. Den samfundsvidenskabelige gruppe øgede

også sin markedsandel med over 10% inden for den offentlige sektor. Inden for frem-

stillingserhvervene øgede disse to grupper stort set ikke deres andele. De teknisk ud-

dannede civilingeniørers andel inden for den offentlige sektor var stagnerende. Dette

skyldtes i høj grad den beskedne stigning i udbuddet.

5.3.2. Den fremtidige balancesituation

Tabel 5.2 viser resultaterne af en beregning, der illustrerer den fremtidige balancesi-

tuation. Efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft er fremskrevet på baggrund af

den historiske udvikling i markedsandelene i 1990’erne, jf. tabel 5.1. Udbuddet af ar-

bejdskraft svarer til basisforløbet i VTU’s udbudsmodel, jf. kapitel 4.

Beregningen viser, at der i 2010 vil være et underudbud på ca. 2.600 sundhedsviden-

skabelige kandidater mv. På dette område er der taget højde for en mangel allerede i

udgangssituationen og en demografisk betinget efterspørgselsstigning. Manglen på

det tekniske område på ca. 1.400 svarer stort set til flaskehalsene i 2001. Situationen

for de naturvidenskabelige uddannelser ændres fra en balancesituation (et lille over-

udbud) til en mangelsituation.

Den beregnede mangel på de sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og tekniske om-

råder skyldes især, at udbuddet af uddannelserne vokser mere moderat end de hu-

manistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Faktisk har den historiske udvik-

ling i uddannelsernes markedsandele bl.a. for de tekniske og sundhedsvidenskabelige

uddannelser været beskeden. Men dette hænger i høj grad sammen med mangelsitu-

ationer for f.eks. læger og naturvidenskabelige på matematik/fysik/kemi-området.

På det naturvidenskabelige område viser særanalyser foretaget af VTU, at særligt

matematik/fysik/kemigruppen vokser så moderat og har så betydelige stigninger i den

andel, der ansættes i den private sektor, at manglen kan blive betydelig. For biologi/

geografi-gruppen er situationen anderledes, idet der er en betydelig ledighed, der skal

afvikles. For civilingeniører kan manglen blive særligt udtalt for elektroingeniører mv.

Også historisk set har der været perioder med tendens til mangel på matema-

tik/fysik/kemi-kandidater, visse civilingeniørgrupper mv. I disse perioder har de sam-


fundsvidenskabelige og humanistiske kandidater været gode til at substituere i græn-

seområderne for de enkelte gruppers arbejdsfunktioner. Dette vil givetvis også ske i

fremtiden.

Samtidig vil den nye universitetslov styrke vejledning mv. så de samfundsvidenskabe-

lige, humanisterne og biologi/geografi-gruppen i stigende omfang kan orientere sig

mod områder med stigende efterspørgsel.

Det kan bemærkes, at der allerede er fri adgang for alle de naturvidenskabelige og

tekniske uddannelser, hvor der kan forudses mangel. Der er også fri adgang til farma-

ceutuddannelsen. Endvidere er lægeoptaget sat kraftigt i vejret i de seneste år.

Tabel 5.2. Balancesituationen på arbejdsmarkedet for akademikere 2001-2020

2001 2005 2010 2020

Udbud Beskæf-

tigelseMis-

match UdbudEfter-

spørgselMis-

match UdbudEfter-

spørgsel

Mis-

match UdbudEfter-

spørgselMis-

match

Hum 32.400 29.000 3.400 39.100 34.200 4.900 48.700 41.800 6.900 65.500 57.500 8.000

Nat 15.000 14.400 600 16.800 17.400 -500 20.000 21.500 -1.500 25.100 27.400 -2.300

Sam 49.500 48.000 1.500 58.100 55.900 2.200 70.300 67.500 2.700 93.000 93.700 -700

Tek 24.400 25.400 -1.000 25.900 26.200 -300 29.000 30.400 -1.400 35.300 36.600 -1.300

Jord 7.900 7.400 500 8.200 8.400 -200 8.900 9.100 -200 10.700 10.600 200

Sund 23.400 24.200 -800 23.900 25.600 -1.700 24.600 27.100 -2.600 25.200 29.500 -4.400

Total 152.600 148.400 4.200 172.000 167.600 4.400 20.1500 197.400 4.100 254.800 255.200 -400

Note: Der er en mindre forskel i antallet af beskæftigede i 2001 sammenlignet med opgørelserne i rapportens kapitel 1. Dette skyldes mindre forskelle mellem IDA databasen (anvendt i tema 1) og VTUs datagrundlag., der er baseret på uddannelsesstatistikken.

Tabel 5.3. Mismatch (over- og underudbud) i % af antal uddannede i arbejdsstyrken

2001 2005 2010 2020

Humanistisk 10,5% 12,5% 14,2% 12,2%

Naturvidenskabelig 4,0% -3,0% -7,5% -9,2%

Samfundsvidenskabelig 3,0% 3,8% 3,8% -0,8%

Teknisk -4,1% -1,2% -4,8% -3,7%

Jordbrugsvidenskabelig 6,3% -2,4% -2,2% 1,9%

Sundhedsvidenskabelig -3,4% -7,1% -10,6% -17,5%

Total 2,8% 2,6% 2,0% -0,2%

Manglen på tekniske kandidater skal ses i forhold til, at der i alt er næsten 65.000 in-

geniører i Danmark, hvis MVU-ingeniørerne medregnes i det samlede billede af et

akademisk arbejdsmarked med stor substitution. Derfor er denne mangel ikke helt så

voldsom, som den ser ud til.


Selv om humaniora udviser et overskud, kan der for enkelte humanistiske fag opstå

en mangelsituation. Dette gælder blandt andet visse sprogfag som tysk og fransk,

hvor fagspecifikke gymnasielærerfremskrivninger viser risiko for mangel. Det samme

gælder det samfundsvidenskabelige område, hvor et beskedent samlet overskud, gi-

ver risiko for en mindre mangel på jurister, cand. polit’er mv., som har et særligt stort

erstatningsbehov.

5.4. Perspektivering af den fremtidige efterspørgsel for de enkelte ud-dannelsesgrupper

I dette afsnit redegøres der mere detaljeret for perspektiverne frem til 2010 for efter-

spørgslen inden for de seks overordnede uddannelsesgrupper:

• Samfundsvidenskab

• Humaniora

• Naturvidenskab

• Tekniske uddannelser

• Jordbrug-/veterinære uddannelser

• Sundhedsvidenskab

5.4.1. Samfundsvidenskabelige uddannelser

De samfundsvidenskabeligt uddannede har som beskrevet i kapitel 2 oplevet en kraf-

tig vækst i beskæftigelsen – specielt i den private sektor. Fortsætter denne udvikling i

de kommende år, vil der i 2010 være beskæftiget i godt 70.000 personer med en sam-

fundsvidenskabelig uddannelse, heraf ca. 44.000 i den private i den sektor, jf. figuren

nedenfor.


Figur 5.2: Vækst i antal samfundsvidenskabeligt uddannede 1992-2001 og fremskrevet til 2010 fordelt på sektorer.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010


Efterspørgslen efter de samfundsvidenskabeligt uddannede fra den private sektor er

kommet fra industri og virksomhedsrådgivning, der begge er konjunkturfølsomme

brancher. Specielt efterspørgslen inden for virksomhedsrådgivning ser ud til at af-

hænge af konjunkturerne, da efterspørgslen først begynder at stige fra 1995. Hvorvidt

den estimerede udvikling ovenfor rent faktisk realiseres vil således bl.a. afhænge af

konjunkturerne.

Endvidere har en stor del af de samfundsvidenskabeligt uddannede fundet beskæfti-

gelse inden for IT og telekommunikation, der begge er forholdsvis nye erhverv i den

private sektor. Hvorvidt disse brancher fremover vil øge deres efterspørgsel som i den

sidste halvdel af 90’erne er vanskeligt at vurdere på baggrund af den eksisterende

tidsserie, men det kan konstateres, at udviklingen i disse erhverv er af stor betydning

for efterspørgslen efter samfundsvidenskabeligt uddannede i den private sektor.

Der kan også peges på en række erhverv i den private sektor, der antalsmæssigt har

mindre betydning, men hvor efterspørgslen efter samfundsvidenskabeligt uddannede

er steget kraftigt. Eksempler på dette er private virksomheder inden for forskning og

udvikling (primært forvaltningsuddannede og økonomer) og sundhedsvæsenet (pri-

mært psykologer), hvor efterspørgslen i begge brancher er steget fra under 100 i 1992

til henholdsvis ca. 300 og 400 i 2001. Ikke-finansielle holdingselskaber er et andet ek-

sempel, hvor efterspørgslen efter erhvervsøkonomer er steget fra 27 i 1992 til 217 i

2001. Fortsætter denne udvikling vil der fra disse brancher i 2010 blive efterspurgt

1.000 flere samfundsvidenskabeligt uddannede sammenlignet med 2001.


Efterspørgslen fra den offentlige sektor er først og fremmest politisk bestemt. For ek-

sempel vil en omstrukturering af den kommunale sektor forventes at have betydning

for efterspørgslen fremover, men hvorvidt en ændring i retning af f.eks. større admini-

strative enheder vil øge eller mindske behovet for de samfundsvidenskabelige uddan-

nelser kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt.

Den seneste udvikling i ledigheden blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede, der

siden 2001 er steget fra 3,6% til 5,8%, jf. tema 2, understøtter ovenstående. Perioden

har været præget af økonomisk afmatning i den private sektor og et udgiftsstop i den

statslige sektor. Perioden er dog for kort til at vurdere, hvorvidt der er tale om et mid-

lertidigt knæk i efterspørgslen, eller der vil være mere permanente konsekvenser af

disse ændringer.

Udbudsfremskrivningerne viser, at det særligt er gruppen af forvaltningsuddannede,

som vokser, mens jurister og universitetsøkonomer har en mere moderat udbudsud-

vikling. Når der i beregningen i afsnit 5.2.2 er beregnet et overskud på ca. 3.000 sam-

fundsvidenskabelige kandidater i 2010, kan denne gruppe antages at blive ramt mere

end de øvrige grupper, der har et større erstatningsbehov omkring år 2010.

5.4.2. Humaniora

Som beskrevet i kapitel 2 har der været en kraftig stigning i efterspørgslen efter hu-

manister fra den private sektor, mens væksten i den offentlige sektor har været mere

afdæmpet. Forudsættes denne tendens at fortsætte i de kommende år, vil der i 2010

være beskæftiget i alt ca. 42.000 humanister, ligeligt fordelt på den offentlige og den

private sektor.


Figur 5.3: Vækst i antal uddannede inden for humaniora 1992-2001 og fremskrevet til 2010 fordelt på sektorer.

Omkring 60% af væksten i den private sektor skyldes en stigning i efterspørgslen efter

erhvervssproglige kandidater og øvrige humanister. Stigningen i beskæftigelsen for de

erhvervssproglige kandidater er primært et resultat af stigende efterspørgsel fra indu-

strien og handelsvirksomheder. Tendensen afspejler sandsynligvis den øgede globa-

lisering, hvor fremstillingsvirksomhederne og handelsvirksomhederne i stadig højere

grad internationaliserer deres aktiviteter og dermed får behov for erhvervssproglige

kompetencer. Denne tendens må formodes at blive forstærket i de kommende år.

Personer med øvrige humanistiske uddannelser har i stor grad fundet beskæftigelse i

IT-erhvervene (databehandling), der er en ny branche med mange nye virksomheder.

I modsætning til de erhvervssproglige er denne udvikling sandsynligvis et resultat af et

fleksibelt arbejdsudbud, hvor de humanistisk uddannede tilegner sig kompetencer, de

ikke umiddelbart har erhvervet gennem deres uddannelse.

Efterspørgslen efter kommunikationsuddannede fra mediebrancherne er ligeledes

steget markant. I lighed med databehandling (IT) er dette et erhverv, der først for alvor

voksede frem i løbet af 90’erne. Det er derfor vanskeligt at vurdere det samlede be-

skæftigelsespotentiale for de humanistiske uddannelser i dette erhverv.

Efterspørgslen fra den offentlige sektor stammer hovedsageligt fra undervisningssek-

toren. Denne efterspørgsel er i høj grad bestemt af demografiske forhold, specielt

størrelsen af ungdomsårgangene og de beskæftigede læreres aldersprofil.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010



Undervisningsministeriet udarbejdede i 1999 en prognose for efterspørgslen efter

gymnasielærere frem til 2010. Undersøgelsen viser, at frem til 2005 vil elevbestande-

ne på gymnasierne falde, og efterspørgslen efter gymnasielærere vil alene skulle op-

fylde et erstatningsbehov. Der forventes derfor ikke en stigning i beskæftigelsen frem

til dette tidspunkt. Efter 2005 begynder ungdomsårgangene igen at vokse, og antallet

af beskæftigede vil netto være forøget med 1.700 personer i 2010. Ved at anvende

forholdet mellem humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser i undervisnings-

sektoren i 2001 skønnes det, at 1.200 personer med humanistiske uddannelser vil

blive ansat på gymnasieområdet. Sammenholdt med ovenstående prognose betyder

dette, at omkring 25% af stigningen i beskæftigelsen blandt de humanistiske uddan-

nelser i den offentlige sektor i 2010 kan henføres til gymnasieområdet.

Siden 2001, der er det sidste år, prognosen for den fremtidige beskæftigelse er base-

ret på, er ledigheden blandt magistre steget fra 6,8 til 9,3%. Dette er et resultat dels af

udgiftstoppet i den offentlige sektor, der i 2001 aftog 46% af de nyuddannede huma-

nister, og dels af den økonomiske opbremsning i den private sektor. Sidstnævnte har i

særlig grad haft konsekvenser for de erhvervssproglige, hvis ledighed er steget fra

3,6% til 7,6%.

Også i højkonjunkturperioder har humanister haft en relativt høj ledighed. Beregnin-

gen i afsnit 5.5.2 viser, at der også i perioden frem til 2010 vil være en relativt høj le-

dighed med et merudbud på over 9.000. Den nye universitetsreform vil imidlertid sik-

re, at humanistiske kandidater vil blive endnu mere fleksible og vil kunne indrette de-

res uddannelse på en sådan måde, at de bedst muligt kan indtage tværfaglige funkti-

oner. Den store beskæftigelsesvækst i den private servicesektor lover godt i den hen-

seende. Selvom stigningen virker meget kraftig, skal det erindres, at der også histo-

risk er sket en betydelig stigning i både udbud og beskæftigelse. Alene fra 1996 til

2001 blev over 3.000 flere humanister mv. ansat i den private sektor. Kravene til job-

skabelse er dog store også i lyset af den historiske ledighed inden for gruppen. I be-

gyndelsen af 1980’erne så regneeksemplerne endnu mere dystre ud end nu, men det-

te satte en proces i gang, som førte flere humanister over i utraditionelle erhverv.

Denne proces vil med stor sandsynlighed gentage sig.

5.4.3. Naturvidenskabelige uddannelser

Også de naturvidenskabeligt uddannede har oplevet en kraftig vækst i efterspørgslen

i perioden 1992-2001 – specielt i den private sektor. Fortsætter denne udvikling i åre-

ne fremover, vil der i 2010 være beskæftiget ca. 21.500 personer med naturvidenska-

belige uddannelser – heraf godt 12.000 i den private sektor, jf. figuren nedenfor.


Figur 5.4: Vækst i antal naturvidenskabelige uddannede 1992-2001 og fremskrevet til 2010 fordelt på sektorer.

Stigningen i efterspørgslen efter naturvidenskabelige uddannelser fra den private sek-

tor kan i stort omfang henføres til industrien. Den fremtidige udvikling i industrien for-

ventes særligt at ske på biotek- og medico-området, hvilket vil betyde et fortsat sti-

gende behov for naturvidenskabeligt uddannede, særligt inden for fysik, kemi og ma-

tematik.

Databehandling er den anden store aftager af de naturvidenskabeligt uddannede.

Dette er et af de nye erhverv, der generelt har haft stor betydning for udviklingen i be-

skæftigelsen blandt akademikere, og hvor det er vanskeligt at vurdere de faktiske

grænser for vækst på baggrund af de tilgængelige data. De naturvidenskabeligt ud-

dannede besidder dog nogle af de tekniske kernekompetencer, der efterspørges fra

dette erhverv. Det må derfor formodes, at beskæftigelsen af naturvidenskabeligt ud-

dannede inden for databehandling er mindre konjunkturfølsom end det er tilfældet for

eksempelvis humaniora.

I den offentlige sektor vil den fortsatte stigning i efterspørgslen primært komme fra

undervisning, hvor henholdsvis universiteterne og gymnasierne er de store aftagere.

Denne efterspørgsel er i høj grad bestemt af demografiske forhold, specielt størrelsen

af ungdomsårgangene og de beskæftigede læreres aldersprofil (jf. afsnittet om efter-

spørgslen efter humaniora-uddannede).

Som det fremgik af udbudskapitlet stiger den naturvidenskabelige gruppe lidt mere

end gennemsnittet for akademikergruppen. Matematik/fysik/kemigruppen stiger mere

end biologi/geografigruppen trods den indimellem stagnerende søgning til området. I

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010



lyset af et stærkt stigende erstatningsbehov i alle undervisningssektorerne og en pri-

vatsektorfrekvens, som for matematik/fysik/kemigruppen for flere fags vedkommende

er over 80%, er den forventede stigning dog påkrævet. I lyset af en vis ledighed for

biologi/geografigruppen, som har eksisteret også under gode konjunkturer, vil den

mere moderate udbudsstigning lette muligheden for at skabe balance mellem udbud

og efterspørgsel

Beregningen i afsnit 5.2.2 viser mangel i 2010. Denne vil ifølge de fagspecifikke ana-

lyser især ramme matematik/fysik/kemi-fagene. Ledigheden på biologi/geografi-

området i 2003 er dog så stor, at der her stadig kan forventes merudbud i perioden

frem til 2010.

5.4.4. Tekniske uddannelser

Antages udviklingen i efterspørgslen efter teknisk uddannede at fortsætte fremover, vil

der i 2010 blive efterspurgt godt 30.000 teknisk uddannede. Heraf vil 4.400 være be-

skæftiget i den offentlige sektor og 26.000 i den private sektor jf. figuren nedenfor.

Figur 5.5: Vækst i antal personer med tekniske uddannelser 1992-2001 og fremskrevet til 2010 fordelt på sektorer

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010



Stigningen i efterspørgslen vil være fordelt med ca. 5.000 civil ingeniører, 1.500 arki-

tekter samt 200 landinspektører og vil, med undtagelse af landinspektørerne, primært

finde sted i den private sektor.

De brancher, der forventes at beskæftige flest teknisk uddannede fremover i den pri-

vate sektor er databehandling, industri og handel. Disse brancher er generelt vigtige


for efterspørgslen efter akademikere. Dertil kommer arkitektvirksomhed som en sær-

skilt branche, der har betydning for efterspørgslen efter teknisk uddannede.

De nævnte brancher er alle konjunkturfølsomme, idet virksomhedernes budgetter til

for eksempel udvikling ofte følger virksomhedernes økonomiske råderum. Dette bety-

der, at konjunkturudsving påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft i disse brancher i

særlig grad. Både arkitektvirksomhed og store dele af ingeniørområdet er endvidere

afhængig af den indenlandske vækst i byggeriet. Prognosen for den fremtidige efter-

spørgsel vil således i høj grad afhænge af de økonomiske konjunkturer såvel inden-

landsk som globalt. Dette kan også aflæses af de seneste ledighedstal, hvor ledighe-

den for civilingeniører er steget fra 1,7% i 2001 til 4,1% i 2003, og for arkitekterne fra

6,9% til 12,3%. Væksten i ledigheden er for begge grupper væsentligt højere end for

den samlede gruppe af akademikere, hvor ledigheden steg fra 3,9% i 2001 til 6,1% i

2003.

Beregningen i afsnit 5.2.2 viser en forventet mangel på godt 1.000 teknisk uddannede

i 2010. Det kan forventes især at være civilingeniørerne, der på grund af en beskeden

udbudsvikling (MVU-ingeniørerne vil nærmest stagnere) kan risikere mangel. Arkitek-

ternes udbud vokser så meget, at et fortsat merudbud er sandsynligt.

5.4.5. Jordbrug/veterinære uddannelser

Væksten i efterspørgslen efter jordbrugs/veterinæruddannede har været moderat

sammenlignet med den øvrige gruppe af akademikere. Forudsættes denne vækst at

fortsatte uændret, vil der i 2010 blive efterspurgt cirka 9.100 personer med jord-

brugs/veterinære uddannelser, heraf 6.000 i den private sektor, jf. figuren nedenfor.


Figur 5.6: Vækst i antal jordbrug/veterinær uddannede 1992-2001 og fremskrevet til 2010 fordelt på sektorer.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010


For agronomerne og veterinærerne forventes kun en beskeden stigning på lidt under

10%. For gruppen af øvrige jordbrug/veterinæruddannede er stigningen på knapt 700

personer, svarende til omkring 20%. Denne gruppe består primært af bromatologer,

der efterspørges af den private fødevareindustri.

Baseret på den historiske udvikling tegner der sig således et rimeligt klart billede af

udviklingen i efterspørgslen i de kommende år. De danske fødevarevirksomheders

internationale konkurrenceevne vil dog påvirke efterspørgslen efter bromatologer. En

anden tendens, der kan forventes at påvirke efterspørgslen, er de seneste års stadig

større fokusering på fødevaresikkerhed, der såvel i den private som den offentlige

sektor kan betyde skabelse af nye jobmuligheder for gruppen af jordbrugs/veterinær-

uddannede.

For gruppen af veterinære uddannelser mv. er der en relativt stærk styring, der gør, at

balancesituationen er under kontrol. Dette gælder de største KVL-grupper som dyrlæ-

ger og agronomer. For gruppen af øvrige jordbrug/veterinæruddannede, hvor der for-

ventes at ske næsten en fordobling, vil beskæftigelsesudfordringen dog være relativt

stor.

De veterinære uddannelser har oftest været tæt på en balancesituation. Dette billede

vil ikke ændre sig. Det beskedne overskud i 2010 kan forventes fortsat at ramme

gruppen af agronomer og hortonomer, mens dyrlæger vil have en rimelig balancesitu-

ation.


5.4.6. Sundhedsvidenskabelige uddannelser

Fremskrivningerne af efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft er hovedsageligt

baseret på den historiske udvikling. En fremskrivning af denne type er baseret på en

antagelse om, at arbejdsmarkedet for den pågældende uddannelsesgruppe historisk

har været i balance. For gruppen af læger, der udgør flertallet af de sundhedsviden-

skabeligt uddannede, er denne antagelse næppe rimelig. Tal fra Sundhedsstyrelsen

indikerer en ikke ubetydelig mangel på læger, særligt i sidste del af perioden. Samti-

dig har lægerne i perioden haft en ledighed tæt på 0, hvilket også indikerer, at antallet

af beskæftigede læger sandsynligvis ikke er udtryk for den reelle efterspørgsel. Uba-

lancen på arbejdsmarkedet for læger er der taget højde for ved at korrigere fremskriv-

ningen i forhold til den historiske udvikling i antallet af ubesatte lægestillinger, der op-

gøres halvårligt af Sundhedsstyrelsen.

Fremskrivningen af efterspørgslen efter personer med sundhedsvidenskabelige ud-

dannelser viser, at der i 2010 vil blive efterspurgt næsten 29.500 personer med sund-

hedsvidenskabelige uddannelser i forhold til 2001, hvilket er en stigning på godt 3.000

personer. I 2010 vil efterspørgslen i modsætning til nu være ligeligt fordelt mellem den

offentlige og den private sektor.

Figur 5.7: Vækst i antal sundhedsuddannede 1992-2001 og fremskrevet til 2010 fordelt på sektorer

10.000

10.500

11.000

11.500

12.000

12.500

13.000

13.500

14.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010


Beskæftigelsesudviklingen for de sundhedsuddannede i de kommende år er vanskelig

at vurdere på baggrund af de forhåndenværende data, da dette område i særlig grad

er præget af den offentlige sektor. Dette ser i fremskrivningen ud til at ændres i de

kommende år, idet væksten i beskæftigelsen i den private sektor har været kraftigere


end i den offentlige sektor. Dette skyldes først og fremmest en voksende efterspørg-

sel fra biotek- og medico-industrierne, der oplevede endog meget høje vækstrater i

90’erne. Det er således også forskellige typer af uddannelser, der stiger i henholdsvis

den offentlige og private sektor, nemlig farmaci og biomekanik i den private sektor og

læger i den offentlige sektor.

Beregningen i afsnit 5.2.2 viser, at manglen vil vokse i de kommende år. Især lægerne

vil fortsat have en relativt betydelig mangel. Der kan – som påvist i Sundhedsstyrel-

sens analyse – være mangel på speciallæger og samtidig et så stort antal nyuddan-

nede, at der kan opstå kødannelser i videreuddannelsessystemet.


6. Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere

Rapportens femte tema omfatter følgende delanalyser:

• Analyser af mobiliteten på arbejdsmarkedet: Fokus på udbudssiden, dvs. akade-

mikernes faglige og geografiske mobilitet.

• Analyser af fleksibiliteten: Fokus på efterspørgselssiden, dvs. virksomhedernes

rekruttering af AC-medarbejdere.

Mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere er belyst ud fra regi-

steranalyser på IDA databasen suppleret med analyser på IDA-DISKO databasen,

resultater fra Arbejdsmarkeds Styrelsens Flaskehalsundersøgelser 1999-2003 samt

en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner gennemført i forbin-

delse med nærværende analyse.

6.1. Mobilitet

Akademikernes mobilitet er kortlagt ud fra geografisk mobilitet og faglig mobilitet.

Gruppen af dimittender behandles særskilt i forbindelse med analysen af geografisk

mobilitet.

6.1.1. Geografisk mobilitet17

Geografisk mobilitet defineres i denne analyse som skift af bopæl mellem to kommu-

ner mellem to år18. Begrebet omfatter således ikke pendling. Derudover opereres med

jobskifte, der er defineret som personer, der skifter fra job i et firma til et andet firma

mellem to år, hvor firmaet er defineret ved den juridiske enhed.

Resultaterne, der præsenteres i det følgende, er baseret på en statistisk model, hvor

mobilitetstilbøjeligheden forklares med uddannelse og en række variable, der har vist

17 Dette afsnit er baseret på en analyse foretaget af lektor Michael Svarer, Institut for Økonomi,

Aarhus Universitet. Den fulde analyse er vedlagt i bilagssamlingen. Det skal bemærkes, at bilaget også indeholder analyser af de samme forhold uden baggrundsvariable og med an-vendelse af Det Økonomiske Råds definition på mobilitet.

18 Der er endvidere foretaget tilsvarende analyser af mobilitet mellem amter, hvilket ikke ænd-rer konklusionerne væsentligt. Analyserne med den alternative definition af mobilitet er inde-holdt i den samlede analyse i bilagssamlingen.


sig at have betydning for individuel flytteadfærd – f.eks. er mænd mere mobile end

kvinder og unge mere mobile end ældre. I den følgende analyse af akademikernes

mobilitet er der således korrigeret for disse faktorers betydning.

Overordnet er de akademiske uddannelser inddelt i følgende grupper:

• sundhedsvidenskabelige uddannelser

• humanistiske uddannelser/teologi

• tekniske uddannelser

• samfundsvidenskabelige uddannelser

• pædagogik

• kunstneriske uddannelser

• naturvidenskabelige uddannelser

• levnedsmiddel/jordbrug.

Herudover anvendes i visse analyser en finere inddeling på enkeltuddannelser eller

mindre grupper.

Geografisk mobilitet for akademikere generelt

Vurderet ud fra antallet af flytninger mellem kommuner fra 2000 til 2001 er akademi-

kerne mere geografisk mobile end de øvrige beskæftigede, da 6,8% af akademikerne

flyttede mod 5,5% af de øvrige beskæftigede. Den højere mobilitet gælder uanset de

beskæftigedes alder, jf. figuren nedenfor.

Figur 6.1. Andel af beskæftigede, der flytter mellem to kommuner 2000-2001 fordelt på alder

0%

5%

10%

15%

20%

25%

20-29 år 30-39 år 40-49 år 50 (+)

Beskæftigede Akademikere


Blandt de forskellige hovedgrupper af akademikere er de mest mobile personer med

levnedsmiddel/jordbrugsuddannelser efterfulgt af samfundsvidenskabelig, sundheds-

videnskabelig og teknisk uddannede.

Figuren herunder giver et lidt mere nuanceret billede af mobiliteten mellem kommu-

ner, hvor de store uddannelsesgrupper er splittet op i mindre grupper. Inden for lev-

nedsmiddel/jordbrugsuddannelserne og de samfundsvidenskabelige uddannelser er

alle undergrupperne mere mobile end referencegruppen19. Tandlæger er markant

mindre mobile end gennemsnittet, mens læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt ud-

dannede er mere mobile. Det er således de to sidstnævnte grupper, der trækker den

større mobilitet, som gjorde sig gældende for de sundhedsvidenskabeligt uddannede

som helhed.

Blandt de øvrige uddannelser skiller teologerne sig ud som klart mest mobile, hvilket

hænger sammen med præsters bopælspligt. Arkitekter og dataloger ligger i den mod-

satte ende. Kun tandlægerne er mindre mobile end arkitekterne og datalogerne.

19 Uddannelserne der indgår i referencegruppen, har samme sandsynlighed for mobilitet.


-30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Tandlæge

Datalogi

Arkitekt

Store sprog

Historie/dansk

Øvr. hum.

Referencegruppe

Erhvervssprog

Civiling.

Psykologi

Univ.økon.

Jura

Erhv.økon.

Landinspek.

Aktuar/stat.

Øvr.sund.vid.

Agronom

Læge

Veterinær

Teologi

Referencegruppe: Kunstne-riske, musik, små sprog,mat/fys/kemi, bio/geografi,idræt, forvaltning, farmaceut

Figur 6.2: Sandsynlighed for geografisk mobilitet for akademikere generelt, %

Note: Figuren illustrerer større eller mindre sandsynlighed for geografisk mobilitet mellem to kommuner i løbet af et år i forhold til en referencegruppe. Signifikansniveauet er 5%, dvs. at de uddannelsesgrupper, der ikke indgår i referencegruppen, med 95% sikkerhed er mere hhv. mindre mobile end referencegrup-pen.

En af konsekvenserne af manglende mobilitet på arbejdsmarkedet er, at det i ud-

kantsområderne bliver vanskeligt at besætte stillinger med tilstrækkeligt kvalificerede

personer. Ovenstående indikerer, at akademikerne som gruppe er mindst lige så mo-

bile som den øvrige arbejdsstyrke. I et forsøg på at belyse, hvorvidt dette også er til-

strækkeligt til at møde efterspørgslen, er der i forbindelse med nærværende undersø-

gelse gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner,

hvor der er spurgt til antallet af ansøgninger til akademikerstillinger.

Der er i undersøgelsen kontaktet i alt 114 kommuner, hvoraf 57 har haft slået en aka-

demikerstilling op inden for de seneste 6 måneder. Til cirka halvdelen af stillingerne er

der søgt efter samfundsvidenskabeligt og teknisk uddannede akademikere, mens der

til ca. en fjerdedel af stillingerne ikke er søgt efter en specifik uddannelse. Til hoved-


parten af de resterede stillinger er der søgt efter humanistiske eller sundhedsviden-

skabelige uddannelser.

Samlet set har der været slået 116 stillinger op i de adspurgte kommuner inden for de

seneste 6 måneder, som der har været i alt 1.345 ansøgninger til. Af de 116 stillinger

er det kun fem, det ikke har været muligt at besætte med en person med den ønskede

uddannelsesmæssige baggrund. En af stillingerne er en lederstilling, hvor andre kom-

petencer end uddannelse sandsynligvis har større betydning for varetagelsen af job-

bet end den uddannelsesmæssige baggrund. Til to af de øvrige fire stillinger er der

søgt sundhedsvidenskabeligt uddannede og til de resterende samfunds- og humani-

stisk uddannede. Vurderet på baggrund af disse tal ser der dermed aktuelt ikke ud til

at være en uopfyldt efterspørgsel fra kommunerne.

En opdeling i forhold til graden af urbanisering viser, at antallet af ansøgninger til de

enkelte stillinger er stort set ens i hovedstadsområdet og i udkantsområderne, jf. ta-

bellen nedenfor.

Undersøgelsen viser imidlertid, at der er flere ansøgninger til de store kommuner

sammenlignet med de mindre kommuner. En forklaring på dette kan være, at ar-

bejdsopgaverne i de større kommuner er mere attraktive i forhold til ledelsesansvar og

faglige udfordringer. Sammenholdt med det geografiske mønster i søgningen peger

undersøgelsen dermed på, at jobbets indhold er vigtigere for akademikernes søgning

til ledige stillinger end arbejdspladsens geografiske beliggenhed.

Tabel 6.1. Gennemsnitligt antal ansøgninger pr. stilling fordelt efter kommunetype 2003

Ansøgninger pr. stilling

Bykommuner i hovedstadsområdet 8

Landkommuner 14

Udkantskommune 13

Øvrige bykommuner 13

I alt 12

Geografisk mobilitet er ofte forbundet med et jobskifte samt skift fra ledighed til be-

skæftigelse. Endvidere er mobiliteten relativt høj blandt dimittender, der skifter bopæl i

forbindelse med uddannelsens afslutning. I det følgende undersøges mobiliteten

nærmere i forbindelse med hhv. jobskifte, ledighed og afslutning af uddannelse.


-40 -20 0 20 40 60 80 100 120 140

Arkitekt

Datalogi

Referencegruppe

Læge

Mat/fys/kemi

Tandlæge

Landinspek.

Agronom

Øvr. jord/vet

Øvr.sund.vid.

Veterinær

Teologi

Referencegruppe: Kunstneriske udd.samt øvrige uden signifikant forskel:Musik, erhv.sprog, små & store sprog,his/dansk, øvr. hum, bio/geo, idræt,forvaltning, jura, erhv.øk., uni.øk., psy-kologi,akt/stat, civiling., farmaceut

Geografisk mobilitet ved jobskift

Kombineres den geografiske flytning med jobskift inden for den samme periode (dvs.

mellem to år), fås et lidt mere indgående billede af, hvilke akademikere der er villige til

at flytte i forbindelse med et nyt job. Blandt hovedgrupperne er det kun levnedsmid-

del/jordbrug og de sundhedsvidenskabeligt uddannede, der har en signifikant højere

mobilitet mellem kommuner end de øvrige uddannelsesgrupper.

Figur 6.3: Sandsynlighed for mobilitet mellem kommuner i forbindelse med jobskift, %

Note: Figuren illustrerer større eller mindre sandsynlighed for geografisk mobilitet mellem to kommuner i løbet af et år i forhold til en referencegruppe. Signifikansniveauet er 5%.

En analyse på den finere inddeling i uddannelseskategorier viser også her langt færre

uddannelser, der skiller sig signifikant ud på kommuneniveau. Igen er teologerne langt

de mest mobile, tæt fulgt af veterinærer og øvrige sundhedsvidenskabeligt uddanne-

de, jf. figuren ovenfor.

Præstestillinger og dyrlægestillinger er med få undtagelser spredt relativt tyndt over

hele landet. Teologer og veterinærer vil derfor i vid udstrækning være tvunget til at

flytte i forbindelse med jobskift.

Arkitekter og dataloger skiller sig igen ud ved at være markant mindre mobile mellem

kommuner i forbindelse med jobskift end de øvrige grupper. Der kan for disse grupper

være tale om, at de relevante job er koncentreret omkring de større byer, hvorfor der

er mindre behov for at flytte i forbindelse med jobskifte sammenlignet med f.eks. teo-

loger og veterinære jf. ovenfor.


Referencegruppe: Kunstudd. samt øvr. uden signifikant forskel: Musik, små & store sprog, erhvervssprog, his/dansk, bio/geo, idræt, forvaltn., tandlæge, farmaceut, datalogi, mat/fys/kem, erhv. øk., univ.øk., jura, psykologi, civiling.

-100 -50 0 50 100 150 200

Læge

Øvrige hum .

Arkitekt

Referencegruppe

Agronom

Veterinær

Landinspek.

Teologi

Geografisk mobilitet for ledige

I analysen undersøges det, hvorvidt de ledige flytter for at få et job – dvs. den omfatter

ledige, der skifter status mellem to år fra ledig til beskæftiget og flytter i samme perio-

de. Det er her især interessant at bemærke, at hvor der er en høj mobilitet blandt de

beskæftigede sundhedsvidenskabeligt uddannede, forholder det sig modsat for de

ledige, som har den laveste mobilitet blandt samtlige hovedgrupper. Derudover er kun

levnedsmiddel/jordbrug-gruppen signifikant mere mobil end de øvrige hovedgrupper.

Analysen af de mere detaljerede uddannelsesgrupper på kommuneniveau viser kun

ganske få uddannelser, der skiller sig ud fra gennemsnittet, jf. figuren herunder.

Figur 6.4: Sandsynlighed for mobilitet mellem kommuner for ledige, %

Note: Figuren illustrerer større eller mindre sandsynlighed for geografisk mobilitet mellem to kommuner i løbet af et år i forhold til en referencegruppe. Signifikansniveauet er 5%.

Teologer er også i gruppen af ledige akademikere langt de mest mobile blandt samtli-

ge uddannelser. Ledige læger er til gengæld mindre mobile end gennemsnittet, hvilket

skal sammenholdes med lægernes generelt høje mobilitet, jf. ovenfor. Sammenholdt

med den høje efterspørgsel efter læger indikerer dette, at ledigheden for gruppen af

læger er kortvarig, evt. en periode i forbindelse med skift af job. Blandt de øvrige

grupper er arkitekterne og øvrige humanister interessante, da disse oplever høj ledig-

hed, og samtidig har en lav flyttetilbøjelighed.

Geografisk mobilitet for dimittender

Den geografiske mobilitet for dimittender er undersøgt ved at se på, om der sker kom-

muneskift mellem året inden den pågældende dimitterer og året efter. Generelt er

31% af dimittenderne geografisk mobile mellem kommuner og 26% mellem amter.

For de overordnede uddannelsesgrupper er der tale om det samme mønster som for

akademikerne generelt. De mest mobile uddannelsesgrupper blandt dimittenderne er


således levnedsmiddel/jordbrug, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige

og tekniske.

En analyse af den finere inddeling af uddannelsesgrupperne viser, at teologer, veteri-

nærer, landinspektører og agronomer er markant mere mobile, med en mobilitetstilbø-

jelighed, der er 2-3 gange så stor som for de øvrige uddannelser. Som nævnt under

jobskifteanalysen er den type stillinger, som personer med de pågældende uddannel-

ser typisk vil bestride, spredt over hele landet, mens uddannelserne kun findes et eller

– for teologernes vedkommende – to steder. Det er derfor ikke overraskende, at de

nyuddannede i disse grupper har en meget høj tilbøjelighed til at flytte i forbindelse

med det første job.

På dimittendniveau er tandlæger, dataloger, store sprog og humanister lige så mobile

som referencekategorien. Disse grupper skiller sig ud ved at være mindre mobile end

gennemsnittet for gruppen af akademikere som helhed. Blandt dimittenderne er det

således kun arkitekterne og de historie/dansk uddannede, der er signifikant mindre

mobile.

Ledige dimittender

Ud over den geografiske mobilitet for dimittenderne som helhed er der endvidere fore-

taget en analyse af sammenhængen mellem dimittendledigheden og den geografiske

mobilitet.

Dimittender, der oplever ledighed, er for de flestes vedkommende mere geografisk

mobile end dimittender, der får job med det samme. Der er dog en omvendt proporti-

onal sammenhæng mellem mobilitet og ledighedsperiode: jo længere dimittenden har

været ledig, jo mindre er mobiliteten, og dimittenderne med den længste ledighed (70-

100% af dimittendåret) er mindre mobile end ikke-ledige dimittender.

Der er to supplerende forklaringer på den observerede sammenhæng mellem ledig-

hedsperioden og mobiliteten:

• Mobiliteten er lavere i jobsøgningsperioden, dvs. så længe dimittenden er ledig er

tilskyndelsen til at skifte bopæl mindre.

• Dimittender, der søger job geografisk bredt, kommer hurtigere i beskæftigelse end

dimittender, der kun søger job inden for sit eget pendlingsområde


Figur 6.5: Sammenhæng mellem ledighedsperiode for dimittender og geografisk mobili-tet mellem kommuner (øget sandsynlighed for geografisk mobilitet i forhold til ikke-ledige dimittender)

-20 -10 0 10 20 30 40 50

0-10%

10-20%

20-30%

30-50%

50-70%

70-100%

Ledi

ghed

sgra

d di

mitt

endå

r

Mobilitet, %

Der er endvidere analyseret for sammenhængen mellem ledighed og mobilitet inden

for de enkelte uddannelsesgrupper. Denne analyse bekræfter i store træk det møn-

ster, der er vist i figuren herover.

Der er dog et par interessante afvigelser. For det første skiller de naturvidenskabelige

dimittender sig ud fra de øvrige uddannelsesgrupper ved ikke at have en lavere mobi-

litet i forbindelse med ledighed – her er alle ledige mere mobile end referencegruppen

(de ikke-ledige), uanset graden af ledighed.

For det andet er levnedsmiddel-/jordbrugsuddannede den eneste uddannelsesgruppe,

hvor de mest ledighedsramte er signifikant mindre mobile end referencekategorien.

Da denne gruppe generelt er meget mobil er det interessant, at de mindst mobile i

gruppen også er dem, der oplever længst ledighed.

6.1.2. Faglig mobilitet

Faglig mobilitet er søgt belyst ud fra, hvor hyppigt akademikerne skifter job, herunder

branche, sammenlignet med de øvrige beskæftigede.

De humanistisk og samfundsvidenskabeligt uddannede er kendetegnet ved at være

spredt på mange brancher i den private sektor, og denne spredning er blevet mere

markant i løbet af 90’erne. Dette tyder på, at disse grupper fagligt har bevæget sig ind

i nogle job, som deres uddannelsesmæssige baggrund traditionelt ikke er rettet mod.


Frekvensen af jobskifte for akademikere generelt adskiller sig ikke væsentligt fra de

øvrige grupper på arbejdsmarkedet, jf. tabellen nedenfor. Blandt såvel akademikere

som øvrige beskæftigede var ca. 72% beskæftiget i samme stilling i såvel 2000 som

2001 og 3% skiftede job inden for samme firma. En lidt større andel af akademikere

skiftede job fra et andet firma, mens der er en lidt større andel af de øvrige beskæfti-

gede, der tidligere var uden for arbejdsstyrken.

Tabel 6.2. Beskæftigede i 2001, arbejdsmarkedsstatus i 2000

Akademikere Øvrige beskæftigede

Samme ansættelsessted 71,7 71,5

Andet job i samme firma 3,2 3,4

Beskæftiget i andet firma 19,3 18,4

Ledig 1,8 2,0

Uden for arbejdsstyrken 4,0 4,8

I alt 100,0 100,0

Note: Personer med uoplyst arbejdssted i et af årene er holdt ude af analysen. Hovedparten af denne gruppe består af selvstændige, hvor der ikke findes nærmere oplysninger om arbejdsstedet i IDA-databasen.

Ovenstående tager ikke højde for, at baggrundsvariable har betydning for jobskifte.

F.eks. skifter yngre personer hyppigere job end ældre. I det Økonomiske Råds rap-

port, ’Dansk Økonomi, foråret 2003’, er der gennemført en mere detaljeret analyse af

jobskifte for forskellige uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet. Konklusionen på

denne analyse er, at når der tages højde for brancheforskelle, udannelsesniveau mv.,

skifter personer med lange videregående uddannelser hyppigere job end ufaglærte og

faglærte.

Akademikernes faglige mobilitet er søgt belyst ud fra de beskæftigedes personlige

branche20. Hvis den personlige branche ændres i forbindelse med et jobskifte indike-

rer dette, at personerne er fagligt mobile21. I tabellen nedenfor er andelen af personer

der har skiftet job og branche fra 2000 til 2001 opgjort i forhold til den branche, de er

beskæftigede inden for i 2001.

20 I undersøgelsens øvrige analyser tages der udgangspunkt i arbejdsstedets branche, der er

fastsat i forhold til, hvad der er den vigtigste aktivitet på det pågældende arbejdssted. På specielt de større arbejdssteder kan der dog være store forskelle. Der kan f.eks. være tale om en administrations-, en salgs- og en produktionsafdeling. Dette vil afspejle sig i den per-sonlige branche, der anvendes til definitionen af faglig mobilitet.

21 Ændring i branche er defineret ud fra den 4-cifrede NACE-kode.


Med den anvendte definition af faglig mobilitet er akademikerne ikke mere mobile end

de øvrige beskæftigede. I begge grupper er det således omkring 11% der skifter

branche mellem 2 år. Der er kun mindre forskelle mellem de forskellige uddannelses-

grupper. De mindst fagligt mobile findes blandt de mellemlange videregående uddan-

nelser og de mest mobile blandt bachelorerne.

Tabel 6.3. Andel fagligt mobile fordelt på uddannelse, 2001

Andel

Erhvervsfaglig 10,4%

Korte videregående uddannelser 11,4%

Mellemlange videregående uddannelser 8,0%

Bachelor 21,8%

Lang videregående uddannelse 11,0%

Øvrige uddannelser 13,5%

I alt 11,4%

Branchemæssigt adskiller akademikerne sig fra de øvrige beskæftigede: Inden for in-

dustri, transport, forsikrings- og finansieringsvirksomhed og post og telekommunikati-

on er andelen, der har skiftet branche, større end blandt de beskæftigede i øvrigt. In-

den for forretningsservice, offentlig administration og undervisning er andelen stort set

den samme, mens akademikere beskæftiget i sundhedsvæsenet er mindre fagligt

mobile end de øvrige beskæftigede.

Brancheskift forekommer hyppigst blandt de samfundsvidenskabelige kandidater og

sjældent blandt de sundhedsvidenskabelige kandidater. Dette resultat er næppe over-

raskende, når det tages i betragtning, hvilke typer af brancher og enkeltuddannelser

der er tale om. De sundhedsvidenskabeligt uddannede – f.eks. læger og tandlæger –

er højt specialiserede og vil have mindre tendens til at skifte branche end f.eks. øko-

nomer, der typisk er mindre specialiserede og vil have nemmere ved at skifte bran-

che.

Sammenfattende viser resultaterne, at akademikernes faglige mobilitet er på niveau

med de øvrige beskæftigedes. Det ser dog ud til, at de akademikere, der finder be-

skæftigelse i industri, post og telekommunikation og forsikrings- og finansieringsvirk-

somhed i højere grad end de øvrige beskæftigede kommer fra jobs i andre brancher.

Dette indikerer en højere faglig mobilitet blandt disse akademikere end blandt andre

grupper på arbejdsmarkedet.


6.2. Fleksibilitet

Analysen af fleksibilitet fokuserer på efterspørgselssiden, dvs. virksomhedernes re-

kruttering af AC-medarbejdere. Registeranalysen herunder omhandler de private virk-

somheders efterspørgsel efter akademikere. Derefter følger en analyse baseret på

Arbejdsmarkedsstyrelsens flaskehalsundersøgelser, der bl.a. ser nærmere på offent-

lige og private virksomheders oplevelse af rekrutteringssituationen samt deres søge-

adfærd og fleksibilitet i forhold til at få ledige AC-stillinger besat.

6.2.1. Registeranalyse af virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere

Registeranalysen af virksomhedernes efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft fo-

kusere på den private sektor, men en del af resultaterne kan generaliseres til også at

være dækkende for den offentlige sektor.

Efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet for akademikere er vanskeligere at analyse-

re på baggrund af registerdata end udbudssiden. Der kan således tegnes et ret præ-

cist billede af medarbejderne i virksomhederne ud fra erhvervserfaring, uddannelses-

mæssig baggrund osv., mens det er vanskeligere at belyse virksomhedernes rekrutte-

ring af medarbejdere. Som datagrundlag til denne undersøgelse anvendes derfor den

såkaldte IDA-DISKO database, der er en kombination af IDA registerdata om de an-

satte i virksomhederne, og en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt

udsnit af virksomheder omkring deres rekruttering af medarbejdere, organisering af

arbejdet mv. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i 1997 og i 2001.

Generel udvikling i virksomhedernes efterspørgsel og fastholdelse af arbejds-

kraft

En sammenligning af virksomhedernes vurdering af deres efterspørgsel og tilpasning

af arbejdskraftbehovet fra 1998 til 2000 viser, at 30% af virksomhederne vurderer, at

faggrænserne mellem produktion og service er blevet mere utydelige. Samtidig er der

sket en udvikling i midlertidige ansættelser, der anvendes lidt oftere i 2000 sammen-

lignet med andre atypiske ansættelsesforhold som f.eks. deltidsarbejde.

Virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere

637 virksomheder er fulgt i undersøgelsen fra 1990 til 1999. Af disse havde 15% an-

sat mindst én akademiker i 1990. I 1999 havde 25% af virksomhederne mindst én

akademiker ansat.


En tilsvarende analyse på IDA viser, at det hovedsageligt er virksomheder med

mellem 10 og 49 ansatte, der ansætter den første akademiker, og at disse virksom-

heder først og fremmest findes i den private sektor.

Analysen viser således, at en del af de mindre, private virksomheder begynder at an-

sætte akademiske medarbejdere. Der er således indikationer på et potentiale i form af

en stigning i (behovet for) ansættelse af akademisk arbejdskraft i denne type virksom-

heder.

Udvikling i rekruttering af akademikere

Planlægningshorisonten for rekruttering af akademikere er væsentligt længere end for

de øvrige faggrupper. Dette indikerer, at efterspørgslen efter akademikerarbejdskraft

er træg, dvs. konjunkturændringer slår senere igennem på akademikerarbejds-

markedet sammenlignet med andre arbejdsmarkeder.

Der stilles større krav til selvstændighed og ansvar for gruppen af medarbejdere med

videregående uddannelse i 2000 sammenlignet med 1998. Kravene til de andre med-

arbejdergrupper er på dette punkt også steget, dog lidt mindre. En implikation af dette

er, at det bliver vanskeligere for dimittender at finde beskæftigelse, da selvstændighed

og ansvar i høj grad kræver kompetencer, der opbygges gennem erhvervserfaring.

Akademikerne er sjældent nødt til at skifte stilling som følge af, at de ikke kan leve op

til virksomhedens krav. Det samme gælder for de erhvervsfagligt uddannede, mens

de øvrige medarbejdere oftere skifter job på grund af dette. Samtidig klarer akademi-

kerne sig – ikke overraskende – bedre end erhvervsfagligt uddannede og gruppen af

øvrige i forhold til at tilpasse sig IT og kommunikationsteknologien.

6.2.2. Virksomhedernes rekruttering

I det følgende analyseres virksomhedernes faglige søgeadfærd. Analysen bygger på

data indsamlet i forbindelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens flaskehalsundersøgelser

fra 1999, 2000, 2001 og 2003.22

22 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Flaskehalsundersøgelsen 1999, 2000, 2001, og 2003. Hvor ikke

andet er anført, anvendes data fra 2003-undersøgelsen.


Virksomhedernes rekrutteringssituation

Offentlige organisationer og private virksomheders rekrutteringssituation opleves stort

set ens. Således oplevede 7% af de offentlige organisationer og 5% af de private virk-

somheder rekrutteringsvanskeligheder i 2003.

Offentlige organisationer oplever i langt højere grad mangel på højere uddannede23

end private virksomheder, som derimod oplever rekrutteringsproblemer inden for fag-

lært og ufaglært arbejdskraft. Det skal her bemærkes, at en del af de offentlige orga-

nisationers rekrutteringsproblemer er relateret til manglen på læger.

Private virksomheder, som har haft problemer med at rekruttere akademikere, har i

perioden 1999-2003 gradvist fundet deres rekrutteringssituation forbedret; de offentli-

ge organisationer finder ikke, at de har fået forbedret deres rekrutteringssituation.

Samtidig er flertallet af offentlige arbejdspladser, som har oplevet problemer med at

skaffe højere uddannede, herunder akademikere, pessimistiske med hensyn til de

fremtidige rekrutteringsmuligheder. Således er der 57% af de offentlige arbejdsplad-

ser med rekrutteringsproblemer vedrørende akademikere, som vurderer den fremtidi-

ge rekruttering til at blive sværere eller meget sværere. Pessimismen gør sig ikke i

samme omfang gældende hos de private virksomheder, hvor der kun er 28%, som

mener det samme.

Virksomhedernes brug af rekrutteringskanaler

Det offentlige bruger AF med henblik på at få løst deres rekrutteringsproblemer i et

større omfang end private virksomheder; hvor 42% af de offentlige organisationer har

henvendt sig til AF for at få dæmmet op for manglen på arbejdskraft, så er der kun

33% af de private virksomheder, som har benyttet sig af samme mulighed.

Ca. ¾ af de offentlige organisationer anvender annoncer i aviser og Internet ved nor-

mal rekruttering af arbejdskraft. Lidt over halvdelen anvender endvidere fagblade.

Avisannoncer og Internet er også de mest udbredte kanaler hos private virksomheder

– henholdsvis 40% og 57% anvender disse kanaler – men de private bruger i større

omfang end de offentlige også kontakter gennem allerede ansatte, uopfordrede an-

søgninger samt private konsulenter/jobformidlere.

23 Det skal dog bemærkes, at flaskehalsundersøgelsen opererer med en lidt bredere definition

på gruppen af akademikere end vi gør i nærværende undersøgelse, idet der f.eks. ikke skel-nes mellem lang og mellemlange uddannelser i flaskehalsundersøgelsen. Virksomhedernes vurderinger af deres rekrutteringsmuligheder er således foretaget ud fra en bredere forståel-se af gruppen af akademikere og må derfor tages med et vist forbehold.


Virksomhedernes fleksibilitet

Blandt de offentlige og private organisationer, som har oplevet problemer med at skaf-

fe højere uddannede, kan man iagttage en stor forskel på, hvorvidt de bruger justering

af lønniveauet til at skaffe de ønskede kvalifikationer. Løninstrumentet bruges langt

oftere inden for det private end inden for det offentlige, når de skal rekruttere typer af

akademikere, som der er mangel på. 49% af de private virksomheder, som medvirke-

de i 2001-undersøgelsen, tilkendegiver, at det har været nødvendigt at hæve lønnen –

i forhold til det de havde regnet med – for at tiltrække højere uddannede, mens det for

de offentlige arbejdspladser kun er 23%. Forskellen er dog blevet markant mindre si-

den 2000-undersøgelsen, hvor de tilsvarende tal var henholdsvis 52% og 8%.

Omkring halvdelen af de private og offentlige organisationer, som har haft problemer

med at finde højtuddannede, må nedjustere deres krav til de faglige kvalifikationer hos

den person de søger. En noget mindre andel må nedjustere deres krav til de menne-

skelige kvalifikationer (samarbejdsevne, fleksibilitet mm.). Det vil sige, at en betragte-

lig del af virksomhederne med rekrutteringsproblemer inden for gruppen af højere ud-

dannede, ikke får fat på arbejdskraft med det optimale sæt af kvalifikationer, hvilket

kan få indflydelse på organisationens performance.

En fjerdedel af de offentlige og en femtedel af de private virksomheder, som har ople-

vet mangel på blandt andre akademikere, har løst problemer med mangel på arbejds-

kraft ved at efteruddanne ansatte. Halvdelen af de offentlige organisationer har søgt

at løse problemet ved at omrokere allerede ansatte. Hos de private virksomheder har

cirka en tredjedel benyttet sig af denne løsning.


7. Tema 6: Universiteternes vejledning mod arbejds-markedet

7.1. Indledning

Det overordnede fokus for dette kapitel – tema 6 – er at tilvejebringe en grundig ind-

sigt i universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet.

Baggrunden for undersøgelsens fokus er den nuværende dimittendledighed: Nyud-

dannede akademikere har en forholdsvis lang tilpasningsperiode til arbejdsmarkedet,

og universiteterne kan være med til at reducere denne periode. Gennem vejledning

mod arbejdsmarkedet kan universiteterne være med til at sikre:

• at den nyuddannede kandidats kompetencer i højere grad matcher efter-

spørgslen på arbejdsmarkedet.

• at kandidaten fokuseret kan søge på relevante jobmuligheder efter endt ud-

dannelse.

Vejledningsområdet er i øjeblikket inde i en hastig udvikling, og der må forventes en

række ændringer på både kort og lang sigt. En kortlægning af den nuværende vejled-

ningspraksis er derfor relevant netop nu: Kortlægningen kan bidrage positivt til de

igangværende forandringer, f.eks. gennem en afdækning af hvilke områder ansatte på

universiteterne vurderer, at der fremover særligt bør arbejdes med.

Vejledning mod arbejdsmarkedet er en forholdsvis ny opgave for universiteterne, og

der er stor forskel på arbejdet med vejledning mod arbejdsmarkedet universiteter, fa-

kulteter og institutter imellem. Undersøgelsens afdækning af den forskellige praksis

og erfaringer på området kan her være en inspiration for de aktører, der i dag arbejder

med vejledning mod arbejdsmarkedet.

Metodisk bygger undersøgelsen på et omfattende datamateriale indsamlet gennem:

• Et kvalitativt studie af ni udvalgte cases, der omfatter personlige interview med

centrale medarbejdere. De udvalgte cases dækker over humanistiske, naturvi-

denskabelige, tekniske, samfundsvidenskabelige og merkantile fagområder.


• Et desk studie af relevant, foreliggende litteratur, herunder undersøgelser og

statistikker.

Undersøgelsen fokuserer på universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet, her-

under på hvad der vejledes mod og hvordan vejledningen organiseres. Undersøgel-

sen analyserer desuden karakteren af universiteternes kontakt til arbejdsmarkedet,

herunder praktikordninger og tilpasning af undervisning til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viser, at universiteterne prioriterer og organiserer vejledningen mod

arbejdsmarkedet forskelligt. Selv om der er store forskelle imellem universiteter, fakul-

teter, institutter og studieretninger, afdækker undersøgelsen ikke desto mindre en

række klare tendenser på flere områder.

7.2. Vejledningsområdet – hovedtendenser

Informationsbehov

Der er et stort informationsbehov blandt de interviewede vejledere. Både studie- og

arbejdsmarkedsvejledere efterlyser mere præcis viden inden for hvilke brancher deres

studerende finder beskæftigelse, og hvilke jobfunktioner de varetager. De efterspør-

ger bl.a. databaser, der nuanceret belyser akademikernes arbejdsmarked. Især vejle-

dere, der arbejder med faggrupper, som i løbet af de seneste år afsættes på nye om-

råder, f.eks. på det private arbejdsmarked, efterlyser mere viden.

I tre af undersøgelsens ni cases har man et struktureret overblik over sin faggruppes

arbejdsmarked gennem systematisk indsamlet data på kandidater i arbejde. Vejledere

fremhæver i den forbindelse, at en spørgeskemaundersøgelse giver et præcist, opda-

teret billede af den givne kandidatgruppes arbejdsmarked. Samtidig er en spørge-

skemaundersøgelse ikke særlig ressourcekrævende.

Studie- og erhvervsvejledere nævner forskellige årsager til den manglende viden om-

kring akademikernes arbejdsmarked. Herunder bl.a. at der ikke er nogen formelle pro-

cedurer for videndeling på området. Det betyder f.eks. at en undersøgelse af en

specifik faggruppes arbejdsmarked på ét institut ikke nødvendigvis finder vej videre til

de andre institutter i landet, som huser den samme, eller en lignende akademiker-

faggruppe. Samtidig mangler der flere steder vilje og/eller ressourcer til at udføre en

undersøgelse af en given kandidatgruppes arbejdsmarked.


Vejlederes baggrund

Vejledernes baggrund er forskellig fra vejledning til vejledning, men en række tenden-

ser gør sig alligevel gældende for vejledergruppen som helhed.

Størstedelen af vejlederne på universiteterne er studerende, der arbejder med vejled-

ning ved siden af studiet. Mange af dem efterlyser flere kurser, der dels omhandler

information om arbejdsmarkedet, dels metoder til at vejlede i arbejdsmarkedsrelatere-

de spørgsmål

Alle studievejledere i undersøgelsens cases er studentervejledere. Mens specifik ar-

bejdsmarkedsvejledning typisk varetages af en fastansat medarbejder, der har vejled-

ning som en større eller mindre del af sit arbejdsområde. Arbejdsmarkedsvejlederen

kan herudover have en eller flere tilknyttede studentervejledere.

Vejledere og studieledere vurderer ikke, at studentervejlederes kendskab til arbejds-

markedet (f.eks. via studierelevant arbejde i det private erhvervsliv), har nogen særlig

betydning i udvælgelseskriterierne. Eksempelvis indgår praktikerfaring kun i en ud af

ni cases som et væsentligt kriterium ved udvælgelse af studentervejledere.

Kontakt til kandidater på arbejdsmarkedet

Flere interviewpersoner vurderer, at studiets kontakt til de færdige kandidater har stor

betydning for vejlederes formidling af aktuel viden om akademikernes arbejdsmarked.

Kontakten kan f.eks. etableres via alumni-foreninger, som er netværk af færdige kan-

didater, der er tilknyttet deres ’gamle’ studieretning. Alumni foreninger kan i øvrigt og-

så bidrage positivt til målretning af kurser og efteruddannelse – og give studerende

inspiration til opgaveskrivning og valg af specialeemne.

I to af undersøgelsens ni cases har studiet kontakt til sine færdige kandidater gennem

en alumni-forening.

Kontakten til færdige kandidater kan også foregå via karrieredage og lignende fælles-

arrangementer. I samtlige af undersøgelsens cases har de studerende mulighed for at

deltage i karrieredage eller lignende på enten universitets-, fakultets- eller institutni-

veau.

Organisering af vejledningspraksis

Organiseringen af vejledning mod arbejdsmarkedet er under forandring netop nu. På

størstedelen af landets universiteter arbejder informationsmedarbejdere, studieledere


og studie- og erhvervsvejledere med nye former for strategier og praksisser på områ-

det. Overordnet kan der identificeres tre modeller for organisering af vejledning:

1. Central arbejdsmarkedsvejledning på institut-, fakultets- eller universitetsni-

veau.

2. Udlicitering af arbejdsmarkedsvejledning til relevant a-kasse.

3. Integration af studie- og arbejdsmarkedsvejledning på det enkelte institut.

Studievejledninger og vejledning mod arbejdsmarkedet adskilles typisk i en central

arbejdsmarkedsvejledning (varetaget af universitet eller a-kasse) og en decentral stu-

dievejledning (varetaget af universitetet) tilknyttet de enkelte fag. Der er både fordele

og ulemper tilknyttet adskillelsen:

Ifølge interviewpersonerne har centrale arbejdsmarkedsvejledninger den fordel, at ko-

ordineringen af aktiviteterne i forbindelse med vejledning mod arbejdsmarkedet er

bedre, at kontinuiteten i vejledningen mod arbejdsmarkedet er større og at der sker et

kvalitetsløft til såvel studie- som arbejdsmarkedsvejledningen.

Interviewpersonerne nævner følgende aspekter som mulige risici ved en adskillelse af

arbejdsmarkeds- og studievejeledning: manglende samarbejde, videns- og erfarings-

tab og overlap af arbejdsområder.

Samarbejde

Centrale arbejdsmarkedsvejledninger og decentrale studievejledninger kan samarbej-

de omkring f.eks. metodeudveksling og gensidig briefing omkring henholdsvis akade-

mikernes arbejdsmarked og udviklingen i uddannelsernes indhold.

I seks af undersøgelsens ni cases foregår samarbejdet mellem institutternes studie-

vejledning og den centrale arbejdsmarkedsvejledning dog i lav grad og på et uformelt

plan. Graden af samarbejde mellem studie- og arbejdsmarkedsvejledning er ikke af-

hængig af, om man har valgt at udlicitere arbejdsmarkedsvejledningen eller ej.

Der er flere problematikker tilknyttet en lav samarbejdsgrad, herunder:

• At de studerende ikke vejledes i eventuelle jobmæssige konsekvenser af valg

af uddannelse og studieforløb

• At den færdige kandidat ikke er bevidst om, hvor det er relevant at søge arbej-

de for lige præcis ham eller hende.


Vejledere vurderer, at videndelingen og samarbejdet mellem studie- og arbejdsmar-

kedsvejledere bør udvikles – og at en videreudbygning af samarbejdet er realistisk

inden for den nærmeste fremtid.

Kollektiv og individuel vejledningspraksis

Der kan identificeres to former for vejledningspraksis på universiteterne. Dels en

kollektiv vejledning, hvor en gruppe studerende f.eks. vejledes på et dagsseminar

eller en karrieredag. Og dels en individuel vejledningspraksis, der typisk omfatter en

personlig eller telefonisk dialog mellem vejlederen og den studerende.

Der arbejdes med kollektiv vejledning i alle undersøgelsens cases. Jo mere den kol-

lektive vejledning (som f.eks. en ’Karrieredag’) målrettes akademikernes faglige bag-

grunde, desto mere motiverende og inspirerende er den. Kollektiv vejledning bidrager

væsentligt til en fagrelateret arbejdsmarkedsvejledning, den når ud til mange stude-

rende og har en positiv effekt på frafaldsprocenten.

I alle undersøgelsens cases orienterer den individuelle vejledning sig i høj grad efter

den studerendes jobønsker, og i lav grad efter de aktuelle muligheder på arbejds-

markedet.

En individuel vejledning kan bidrage til at:

1. Studerende målretter uddannelsen til særlige jobfunktioner og vidensområder,

hvilket kan modvirke frafald og afkorte studietiden

2. Nyuddannende dimittender har et klart fokus på konkrete stillinger i jobsøgnin-

gen

3. Kandidater har en tydelig profil i forhold til kompetencer og jobønsker.

Akademikernes uformelle kompetencer

De uformelle kompetencer er de kompetencer, der ligger udenfor kandidatens boglige

faglighed, og som f.eks. opøves via erfaring fra studiejob.

De fleste vejledere vurderer, at de uformelle kompetencer er vigtige for kandidatens

jobmuligheder. Det er dog meget forskelligt om man fra universitets side aktivt arbej-

der med at udvikle og/eller gøre akademikere bevidste om deres uformelle kompeten-

cer.


I seks cases arbejder vejledere specifikt med at udvikle og/eller bevidstgøre akademi-

kere om deres uformelle kompetencer. I to cases arbejder man i meget lav grad med

de uformelle kompetencer. I en case understreger vejlederen, at de uformelle kompe-

tencer ikke ligger inden for vedkommendes arbejdsområde.

Endvidere arbejder man i under halvdelen af undersøgelsens cases bevidst med at

tilrettelægge undervisningen på en måde, der fremmer de studerendes uformelle

kompetencer.

Vejledning mod hvad?

Karakteren af vejledningen mod den private og offentlige sektor, mod iværksætteri og

mod ph.d.-studiet varierer meget fra case til cases, men der kan dog aflæses en ræk-

ke tendenser inden for de forskellige afsætningsområder.

Det private og offentlige arbejdsmarked

Undersøgelsens casestudier viser, at vejledningen mod det offentlige arbejdsmarked

generelt foretages med større sikkerhed og dybere indblik i viften af aftagergrupper

sammenholdt med vejledningen mod det private arbejdsmarked.

Iværksætteri

Endvidere indgår iværksætteri og selvstændig erhvervsdrivende virksomhed sjældent

som en del af vejledningsområdet. Det lave fokus på iværksætteri er ikke afhængigt

af, hvorvidt man ellers prioriterer arbejdsmarkedsvejledningen og kontakten til ar-

bejdsmarkedet.

Vejledning mod ph.d.-studiet

Undersøgelser viser, at mange studerende efterlyser mere information på uddannel-

sesstederne om muligheden for at søge et ph.d.-stipendium. Der ønskes bl.a.

information om hvilke krav uddannelsen stiller, og hvilke muligheder den giver. I

størstedelen af denne undersøgelses cases henviser vejledere ph.d.-interesserede

studerende videre til underviserne. I en case henviser vejledere videre til et særligt

ph.d.-kontor.

I tre cases nævner studieledere, at undervisere anbefaler kvalificerede studerende at

søge et ph.d.-stipendium, selvom antallet af ph.d.-ansøgere overstiger antallet af ud-

budte ph.d.-stipendier flere gange. Samtidig kender de fleste vejledere i casestudierne

ikke til forholdet mellem antal ph.d.-ansøgere og udbudte ph.d.-stipendier. Dette gæl-

der både i cases med mange og med få ansøgere til de udbudte stipendier. En vejle-


der vurderer endvidere, at de centrale vejledninger kunne blive meget bedre til at vej-

lede mod erhvervs-ph.d.-stipendier.

Vejledning i forhold til personprofiler

Undersøgelser af akademikernes arbejdsmarked peger desuden på, at der er en sam-

menhæng mellem høj ledighed på den ene side og ansøgers personprofil (f.eks. køn

eller etnisk baggrund) på den anden. Samtlige cases i undersøgelsen viser dog, at

der ikke er en særlig type vejledning til studerende med anden etnisk baggrund end

dansk. Ligesom der heller ikke er forskel på vejledning til mandlige og kvindelige stu-

derende.

Vejledning i geografiske forskelle

I ingen af undersøgelsens cases orienterer vejledere om eventuelle geografiske for-

skelle i jobmuligheder. Vejledere kender generelt ikke til geografiske forskelle i kandi-

daternes jobmuligheder.

Generelt

Generelt planlægger universiteterne ikke at ændre på arbejdsmarkedsvejledningen i

forbindelse med universitetsreformen.

7.3. Kontakt til arbejdsmarkedet – hovedtendenser

Generelt kan der forventes en række ændringer på såvel kort som lang sigt med hen-

syn til institutternes kontakt til arbejdsmarkedet. Mange studieretninger har ændret

praksis med hensyn til kontakten til arbejdsmarkedet inden for de senere år. Stude-

rende på en række forskellige fakulteter er i stigende grad i kontakt med aftagere,

f.eks. gennem projektarbejder, der gennemføres i et samarbejde mellem en virksom-

hed, den studerende og en underviser på universitetet. Der er dog ingen ressource-

mæssige ordninger, der tilskynder en øget erhvervskontakt, som det f.eks. er tilfældet

med universiteternes taxameterordning, der honorerer det enkelte institut med et be-

løb pr. bestået eksamen.

Flere vejledere nævner konkrete effekter af samarbejder mellem virksomheder og stu-

derende, herunder at:

• Kandidaten ansættes i virksomheden efter endt uddannelse.

• Aftagere bliver opmærksomme på faggrupper, som de ikke kendte til før. Dette

kan åbne op for beskæftigelser af nye kandidattyper i virksomheder.


Humaniora som eksempel

Mange nye tiltag omkring kontakten til arbejdsmarkedet har set dagens lys på huma-

nistiske fakulteter og institutter, f.eks. praktikordninger og nye former for projektsam-

arbejder. Flere ændringer er allerede implementeret som valgfri eller obligatoriske de-

le af humanistiske studieforløb, og endnu mere er undervejs.

Flere vejledere vurderer, at der er yderligere behov for en øget erhvervsretning af de

humanistiske studieforløb. Dette gælder især på fakulteter og institutter, der ikke har

tradition for en tæt kontakt til arbejdsmarkedet.

Praktik

Vejledere vurderer praktik som meget nyttig for kandidatens afklaring af egne kompe-

tencer.24 Flere informanter understreger dog, at det er vigtigt at få afstemt studienæv-

nets holdninger til praktik med aftageres og studerendes, så studieordning og praksis

stemmer overens. På de fleste studieretninger stemmer studieordning og praksis i

dag ikke overens.

Således er praktikforløbet fra studienævnets side oftest tænkt som et kortere ophold

på 1-3 måneder, mens konsensus blandt studerende og aftagere er praktikforløb af ½

års varighed. Praktikophold indebærer derfor typisk, at den studerende forsinkes i sit

studieforløb. Samtidig nævnes det i en case, at de studerende principielt set ikke kan

modtage SU under deres praktikforløb.

I fem af undersøgelsens ni cases blev holdningen til praktik i uddannelsesmiljøet des-

uden opfattet som en barriere for indførelse af praktik som muligt led i et studieforløb.

De fem cases fordeler sig over forskellige fakulteter.

Tilpasning af uddannelse og undervisning

Undersøgelsens casestudie viser, at der er forskel på, om universitetsansatte ser det

som en opgave at tilpasse uddannelsesforløb og –indhold efter aftagere. Det er derfor

varierende, om man arbejder med tilpasning af undervisningen til arbejdsmarkedet på

fakultets- og/eller institutplan.

24 Formelt set kan der dog ikke måles en egentlig effekt af praktikkens betydning i forhold til kandidatens afsætning på arbejdsmarkedet, jf. Kandidat- og Aftagerundersøgelsen.


På de studieretninger, hvor uddannelserne og indholdet af undervisningen løbende

tilpasses arbejdsmarkedet, sker dette typisk gennem ansattes personlige, uformelle

kontakter til arbejdsmarkedet.

I to ud af undersøgelsens ni cases har man desuden erfaring med brug af ekspertpa-

neler i forbindelse med ændringer af en uddannelses indhold. De to cases repræsen-

terer henholdsvis en merkantil og en humanistisk studieretning. Et ekspertpanel kan

f.eks. bestå af repræsentanter fra censorkorps og aftagergruppe samt færdige kandi-

dater. Der er dog meget delte meninger om, hvorvidt brugen af ekspertpaneler er re-

levant og hensigtsmæssig i universitetssammenhæng.

I forbindelse med uddannelsernes indholdsmæssige relevans for aftagerne kan det

bemærkes, at videnskabsbutikker er udbredt. Her opslår forskellige aftagere projekt-

forslag, som de studerende byder ind på at gennemføre som en del af deres studie-

forløb. Videnskabsbutikker giver således de studerende mulighed for at skabe kontak-

ter på arbejdsmarkedet under uddannelsen, samtidig med at de faciliterer en faglig

dialog mellem studerende og potentielle arbejdsgivere.


8. Tema 7: Erfaringer og løsningsforslag

Dette kapitel afdækker først erfaringerne med den tidligere og nuværende indsats

overfor akademikere. En række forskellige aktiviteter og erfaringer på området analy-

seres:

• For det første tilvejebringes et overblik over den aktuelle indsats overfor de le-

dige akademikere. Indledningsvist trækkes hovedlinjerne i den nye universi-

tetsreform op. Derefter foretages en kortlægning af akademikeres egne vurde-

ringer af effekten af AF’s aktiveringsindsats i forhold til f.eks. intensiveret

jobsøgning samt faglig og geografisk mobilitet. Desuden belyses den aktuelle

indsats via en ny undersøgelse af AF’s formidling af jobs på tværs af regions-

grænserne.

• For det andet undersøges relevante erfaringer fra udlandet med indsatser over

for akademikergruppen, med udgangspunkt i delundersøgelser for Tyskland

og Sverige.

• Undersøgelsen omfatter for det tredje erfaringer med tidligere indsatser på

området. I den forbindelse analyseres særligt isbryderordningen, herunder

ordningens effekter og årsagerne til isbryderordningens succes.

Med afsæt i disse delanalyser såvel som de øvrige seks temaer i denne rapport frem-

sættes derefter en række konklusioner og løsningsforslag i forhold til en fremadrettet

indsats over for akademikernes stigende ledighed.

Den aktuelle undersøgelse skal ses i lyset af, at regeringen i april 2003 vedtog en

landsdækkende handlingsplan mod den stigende akademikerledighed. Regeringens

handlingsplan er resultatet af et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Vi-

denskabsministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Handlingsplanens ni for-

slag til, hvordan akademikerledigheden bedst kan bekæmpes, er vist i tekstboksen på

næste side.


Tekstboks 8.1: Akademikerhandlingsplanens ni punkter

1. Inddragelse af andre aktører

Andre aktører, f.eks. a-kasser, organisationer, universiteter og private virksomheder, skal indby-des til at medvirke i det tværregionale arbejde med at formidle ledige akademikere i jobs.

2. Stifinderinitiativer

Målrettede informationskampagner mod virksomhederne, kurser, virksomhedspraktik og job med løntilskud skal bringe flere akademikere i beskæftigelse i små og mellemstore, private virk-somheder

3. Virksomhedsrettede initiativer

Informationskampagner, praktikpladsbesøg af AF-konsulenter, jobmesser og netværk med virk-somhedskonsulenter skal skabe flest mulige jobs for akademikere i private virksomheder.

4. Opkvalificering i det offentlige

Jobtræningskampagner, inddragelse af konsulentfirmaer og organisationer samt praktikordning og job med løntilskud skal give flere akademikere fodfæste på arbejdsmarkedet via den offentli-ge sektor.

5. Et intensivt kontaktforløb

- mellem ledige og AF, andre aktører og a-kasserne skal give ledige akademikere mere viden om viften af jobmuligheder og motivere til aktiv jobsøgning.

6. Videreudvikling af de tværregionale LVU-netværk

De tre LVU-netværk skal styrkes for at sikre en slagkraftig, tværregional organisation som kan varetage beskæftigelsesindsatsen for LVU-gruppen.

7. Undersøgelse af arbejdsmarkedet for akademikere Nærværende undersøgelse af en del af handlingsplanen. Undersøgelsen giver dybdegående indsigt i udbuddet af og behovet for akademisk arbejdskraft, med henblik på effektive jobmatch mellem akademikere og aftagere.

8. Tværregionale analysenetværk Etableringen af tre tværregionale analysenetværk skal sikre et fælles statistisk datagrundlag på akademikerområdet.

9. Halvårlige landsseminarer Beskæftigelsesindsatsen for akademikere skal koordineres og udvikles på landsplan via afhol-delse af et landsseminar mindst hver 6 måned. AC-organisationer, arbejdsgiverorganisationer, a-kasser, AF-regionerne samt styrelsen og organisationer fra centralt hold deltager.

8.1. Afdækning af erfaringer med den tidligere indsats overfor akademi-kere

8.1.1. Den aktuelle indsats over for akademikerne

Universitetsloven

Universitetsloven, som blev vedtaget i maj 2003, adresserer nogle af de problematik-

ker, som tema 6, om universiteternes vejledning og information om arbejdsmarkedet,

afdækker:

Vejledning

Vedrørende vejledningsproblematikken hedder det blandt andet i §9, at universiteter-

ne tilbyder studerende vejledning under deres uddannelsesforløb om uddannelsen og


de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. En udfordring er derfor at udvikle det ek-

sisterende samarbejde mellem universiteternes centrale arbejdsmarkedsvejledninger

og decentrale studievejledninger. I bemærkninger til universitetsloven specificeres ef-

terfølgende, at den individuelle studievejledning skal intensiveres, og at der især i de

sidste år på uddannelsen skal fokuseres særligt på beskæftigelsesvejledning. En ud-

fordring er her, at vejledere opnår øget viden om de forskellige faggruppers jobmulig-

heder, især på det private arbejdsmarked.

Tilpasning af uddannelser til arbejdsmarkedet

Universiteterne skal desuden tilgodese den regionale efterspørgsel efter universitets-

uddannede. Der lægges således op til en efterspørgsels-orienteret dialog mellem det

enkelte universitet og relevante aftagere i universitets-regionen. En udfordring for

mange universiteter er her er at den nuværende dialog med omverdenen udvikles,

f.eks. via ekspertpaneler og roadshows.

Universiteterne skal desuden anvende evalueringer til bl.a. at synliggøre, at udbuddet

af uddannelser er relevant i forhold til samfundets behov. I denne forbindelse skal uni-

versiteterne inddrage relevante aftagere og færdige kandidater med henblik på at sik-

re fælles identitet, niveau og relevans. Tema 6 viser i denne forbindelse et eksempel

på en evaluering af uddannelsens relevans via organiseret og løbende indsamling af

de studerendes vurderinger af egne styrker og svagheder efter endt praktikophold.

Innovation

Herudover er det lovforslagets hensigt at give universiteterne nye og bedre mulighe-

der for at indgå som ligeværdige og kompetente parter i det samlede danske videns-

og innovationssystem. I forbindelse med forskerpatentloven skal der f.eks. udarbejdes

et samlet regelsæt for universiteternes forskellige typer af eksternt samarbejde, og

eventuelle nye muligheder for universiteterne skal beskrives. Dette kan bidrage posi-

tivt til en øget kontakt til eksempelvis innovationsmiljøer. En kontakt, som potentielt

også vil betyde, at universitetsstuderende får større indblik i mulighederne for innova-

tion og iværksætteri.

Styreform

Endelig lægger universitetsloven op til, at der indføres bestyrelser med flertal af ude-

fra kommende medlemmer, og at bestyrelsesformanden skal findes blandt disse.

Nedenfor gengives visioner og målsætninger for den nye universitetslov.


Tekstboks 8.2: Visioner og målsætninger for den nye universitetslov

Uddannelse Universiteternes uddannelsesopgave klargøres med den nye universitetslov. Universiteter uddanner ba-chelorer, kandidater og ph.d.er med afsæt i deres forskning. Desuden udbyder de forskningsbaseret ef-ter- og videreuddannelse til den voksne befolkning. Et vigtigt uddannelsespolitisk mål med loven er at reducere studenterfrafaldet på universitetsuddannel-serne. Frafaldet på flere danske universitetsuddannelser er højt i international sammenhæng. Det er og-så en central uddannelsespolitisk målsætning, at der for studerende er høj fleksibilitet og mobilitet mel-lem danske og udenlandske universiteter. Målsætningen om øget mobilitet forudsætter, at der er reelle muligheder for at bevæge sig mellem ud-dannelser, herunder at meritproblemer er minimale. Det er målet, at uddannelsernes faglige indhold, relevans, tilrettelæggelse og struktur udvikles til en ny tids krav til den forskningsbaserede uddannelse. Indhold og struktur skal i større grad afspejle vidensam-fundets brede kompetencebehov. Det er vigtigt, at universiteterne fortsat sikrer uddannelse af lærerkræf-ter til blandt andet de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser. Loven fastslår, at uddannelsesstrukturen, hvor det ikke allerede er sket, skal omlægges med henblik på at sikre en reel implementering af den såkaldte 3+2 struktur, det vil sige treårige bacheloruddannelser efterfulgt af toårige kandidatuddannelser. Loven imødekommer Bologna-erklæringens præmisser om uddannelsernes og uddannelsessystemets opbygning. Med loven indføres en modulopbygning i alle bachelor- og kandidatuddannelser. Studerende med en relevant akademisk bacheloruddannelse skal have ret til at blive optaget på en fagligt relevant kandidat-uddannelse. Studerende med en bachelorgrad får således reel mulighed for at vælge mellem flere rele-vante kandidatuddannelser – også kandidatuddannelser på et andet universitet. Den faglige relevans, sammenhæng og progression skal sikres og uddannelserne skal have klarere kompetenceprofiler. Profi-lerne skal rette sig mod forskellige job inden for såvel den private som den offentlige sektor. Det er en central målsætning, at der er stærke universitetsuddannelser i hele Danmark. Danske universiteter har en lang tradition for at kombinere det internationale udsyn med en solid regional forankring og et samspil med regionale og lokale offentlige og private virksomheder og institutioner. Universiteterne skal derfor fortsat tilgodese den regionale efterspørgsel efter universitetsuddannelse. Efter lovens ikrafttræden indfases ændringerne af uddannelsernes indhold og struktur over en årrække og efter en proces, der aftales mellem universiteterne og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling. Vejledning Den individuelle studievejledning skal intensiveres. Denne studievejledning kan især de sidste år på ud-dannelsen også fokusere på beskæftigelsesvejledning. Universiteterne kan her gøre udvidet brug af elek-troniske selvbetjeningssystemer. Samtlige opgørelser over it-anvendelse i Danmark viser, at studerende er en af de grupper, der har den mest udprægede it-brug i landet. Med de studerendes it-fortrolighed er fundamentet således til stede for avanceret it-anvendelse på de danske universiteter. Universiteterne har gennem længere tid arbejdet med at udvikle elektroniske selvbetjeningssystemer til en række studenterrelaterede, administrative funktioner. Som eksempel kan nævnes tilmelding til eksa-men, kurser m.v. Universiteternes initiativer ligger i forlængelse af regeringens politik om at styrke den elektroniske kommunikation mellem borger og offentlige institutioner. Målet er at skabe klarere mulighed


for en mere fleksibel og individuel vejledning og forenkle og effektivisere sags- og arbejdsgange til fordel for de studerende. Kvalitetsudvikling Det er regeringens ambition at styrke udviklingen af evaluering og evalueringsmetoder på de danske universiteter. Styrket evaluering skal dels give danske universiteter bedre forudsætninger i den internati-onale konkurrence på uddannelseskvalitet, dels bidrage til at opfylde andre centrale uddannelsespolitiske målsætninger, f.eks. styrket faglighed, øget fleksibilitet, mindsket frafald og studentermobilitet ind og ud af landet. Loven præciserer og skærper universiteternes pligt til vedvarende og systematisk kvalitetsudvikling af uddannelse, herunder ph.d.-uddannelse, undervisning og studiemiljøer. Universiteterne skal endvidere have pligt til at inddrage de studerende i kvalitetsudvikling og opfølgning på evalueringer.

Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Effekten af aktiveringsindsatsen for akademikere

Dette afsnit indeholder en analyse af arbejdsformidlingernes aktiveringsindsats over-

for akademikere. Analysen bygger på specialkørsler på Arbejdsmarkedsstyrelsens

DREAM database, og på akademikernes egen vurdering af AFs indsats.

DREAM data

I forbindelse med nærværende undersøgelse er der gennemført analyser på Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen DREAM database omkring effekten af aktivering af akademi-

kere.

Analysen sammenligner effekten på akademikernes forsørgelsesgrad25 hhv. 26, 52 og

78 uger efter endt aktivering. Endvidere vurderes udslusningseffekten 26 uger efter

endt aktivering, opgjort som andelen af aktiverede, der er i beskæftigelse. Analysen

dækker personer, der har været i aktivering i perioden 2000 til 2002.

Gruppen af akademikere er identificeret ved A-kasse tilhørsforhold. Konkret er Aka-

demikernes, Ingeniørernes og Magistrenes A-kasse omfattet af undersøgelsen.

Tabellen nedenfor opsummere ændringen i forsørgelsesgraden hhv. før og efter akti-

vering.

25 Forsørgelsesgrad er defineret som (antal uger på offentlig forsørgelse)/(antal uger i alt) i

perioden. Antal uger i alt inden året for aktivering er 52. Efter endt aktivering er antallet af uger i de resultater der præsenteres her 26.

26 Forsørgelsesgrad er defineret som (antal uger på offentlig forsørgelse)/(antal uger i alt) i perioden. Antal uger i alt inden året for aktivering er 52. Efter endt aktivering er antallet af uger i de resultater der præsenteres her 26.


For alle personer, der var i aktivering i 2002, er selvforsørgelsesgraden øget 26 uger

efter endt aktivering, uanset aktiveringsredskab. Den største effekt har privat jobtræ-

ning, hvor selvforsørgelsen er øget med 38%. Mindst effekt har uddannelse og vej-

ledning, hvor selvforsørgelsen er steget med 7%. Privat jobtræning er også det mest

effektive aktiveringsredskab for gruppen af akademikere, mens uddannelse/vejledning

har mindst effekt.

Tabel 8.1. Effekt på forsørgelsesgrad af aktivering, udvalgte A kasser fordelt på aktive-ringsredskab. Personer i aktivering i 2002, effekt 26 uger efter endt aktivering

Uddannelse/

Vejledning

Privat

jobtræning

Offentlig

jobtræning Antal

Ingeniørernes A-Kasse 1% 63% 27% 1.760

Magistrenes A-Kasse 10% 69% 20% 3.137

Akademikerne's A-Kasse 0% 63% 19% 2.274

Alle på aktivering 7% 38% 19% 111.628

Note: Tabellen viser den procentuelle ændring i forsørgelsesgraden før og efter aktivering.

Sammenlignet med øvrige personer i aktivering er effekten af privat jobtræning væ-

sentligt højere for gruppen af akademikere, uanset A-kasse tilhørsforhold. For uddan-

nelse/vejledning og offentlige jobtræning er effekten på stort set samme niveau som

for øvrige, der har været i aktivering.

Den større effekt af privat jobtræning findes også når selvforsørgelsesgraden opgøres

hhv. 52 og 78 uger efter endt aktivering, og bekræftes også når der ses på udslus-

ningseffekten. Resultatet genfindes for de akademikere, der var i aktivering i 2000 og

2001, og der ser dermed ud til at være tale om en meget robust konklusion.

Akademikernes vurderinger af AF’s indsats

Til nuancering af ovenstående indeholder dette afsnit en analyse af akademikernes

egne vurderinger af arbejdsformidlingernes aktiveringsindsats. Analysen bygger på en

spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 6.800 nuværende og tidligere dagpen-

gemodtagere, heriblandt knap 500 akademikere. Undersøgelsen havde til formål at

belyse effekten af aktiveringsindsatsen og blev gennemført af PLS RAMBØLL i foråret

2003 for Arbejdsmarkedsstyrelsen27.

27 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Effektanalyse 2003. Akademikere er i denne undersøgelse defi-

neret som personer med en videregående uddannelse af over fire års varighed. Det vil sige, at hverken ph.d.’ere eller personer med militær baggrund er sorteret fra.


Det skal bemærkes, at de data som præsenteres nedenfor skal tages med forbehold,

idet der er tale om en relativ lille stikprøve af akademikere, som således i nogen til-

fælde ikke vil være statistisk repræsentativ.

Undersøgelsen omhandler en række relevante spørgsmål vedrørende den enkelte

dagpengemodtagers vurdering af AF’s aktiveringsindsats.

Analysen af effekten af AF’s indsats over de ledige akademikere viser, at:

• Hovedparten af akademikerne finder AF’s tilbud relevante. Dette gælder for al-

le fire grupper af AF-tilbud (arbejdspraktik, privat jobtræning, offentlig jobtræ-

ning, og uddannelse/kursusforløb). Privat jobtræning bliver dog vurderet som

mest relevant, mens uddannelse/kursusforløb bliver vurderet til at være et re-

lativt mindre relevant aktiveringstilbud.

• Mange akademikere mener, at AF’s aktiveringsindsats medvirker til større

afklaring. Privat jobtræning har størst effekt. Her tilkendegiver 69% af delta-

gerne, at det pågældende AF-tilbud har en afklarende effekt. Uddannel-

se/kursusforløb og offentlig jobtræning vurderes derimod til at have en relativ

mindre afklarende effekt; her mener henholdsvis 48% og 46% af aktiverings-

deltagerne, at tilbudene har ført til større afklaring.

• Et flertal af akademikerne vurderer, at AF’s aktiveringstilbud giver dem ny fag-

lig viden. Igen vurderes privat jobtræning som værende det mest givende til-

bud, mens de andre tre tilbud anses for at være lige stærke med hensyn til at

give den ledige akademiker muligheden for at tilegne sig ny faglig viden. Dog

skal det også bemærkes, at blandt de tre andre tilbud tilkendegiver op imod en

tredjedel af de adspurgte akademikere, at AF’s tilbud slet ikke tilvejebringer ny

faglig viden.

• Jobtræningsforløb styrker de lediges selvtillid – og dét især i de private virk-

somheder. Således er der henholdsvis 92% og 56%, som mener, at privat

henholdsvis offentlig jobtræning i høj grad eller i nogen grad giver større gå-

på-mod. For uddannelse/kursusforløb og arbejdspraktik er der kun henholds-

vis 45% og 43% som er af samme mening. Ophold på en konkret arbejdsplads

gennem en længere periode er altså den bedste måde at øge de ledige aka-

demikeres selvtillid på.


• Privat jobtræning vurderes af akademikerne til at have størst beskæftigelses-

mæssig effekt, idet 77% har tilkendegivet, at privat jobtræning i høj grad eller i

nogen grad har styrket deres beskæftigelsesmuligheder sammenlignet med

46% for offentlig jobtræning, 42% for uddannelse/kursusforløb, og 39% for ar-

bejdspraktik. Det skal endvidere bemærkes, at akademikerne vurderer den

beskæftigelsesmæssige effekt af privat jobtræning meget højere end gruppen

af ikke-akademikere.

• Begrundelserne hos dem, som har svaret, at aktiveringsindsatsen slet ikke har

styrket deres beskæftigelsesmuligheder viser, at helbredsmæssige årsager

samt dårlige konjunkturer er de største grunde til, at AF ikke har styrket be-

skæftigelsesmulighederne for alle. Mere alarmerende er det dog, at en tredje-

del af de, som har svaret, at aktiveringsindsatsen slet ikke har styrket deres

beskæftigelsesmuligheder, mener, at der er noget galt med selve kvaliteten af

AF’s tilbud; således påpeger 11%, at forløbet ikke var målrettet nok, andre

11% mener, at kvaliteten var for dårlig, og yderligere 11% tilkendegiver, at til-

budet var ren opbevaring.

• Uddannelse/kursusforløb er det aktiveringsinstrument, som har størst effekt på

de ledige akademikeres faglige mobilitet. Således er der 46% af deltagerne i

uddannelses- og kursusforløb, som tilkendegiver, at de i høj grad eller i nogen

grad har søgt job inden for nye jobfunktioner og brancher som en konsekvens

af AF-tilbudet sammenlignet med cirka en tredjedel for de tre andre AF-tilbud.

46% må endvidere siges at være en forholdsvis høj andel af de ledige, da det

kan være en vanskelig proces at nå til afklaring om, at man skal søge nye veje

for at få et job. Gruppen af akademikere adskiller sig ikke for gruppen af ikke-

akademikere i deres vurdering AF-indsatsens effekt på faglig mobilitet.

• AF’s aktiveringstilbud har kun en mindre effekt på de ledige akademikeres

geografiske mobilitet: 18-20% af akademikerne tilkendegiver, at henholdsvis

arbejdspraktik, offentlig jobtræning og uddannelse/kursusforløb i høj grad eller

i nogen grad har en effekt på deres geografiske mobilitet – privat jobtræning

skiller sig ud ved at have en anelse større effekt på den geografiske mobilitet.

Den relativt lave effekt kan hænge sammen med, at en lang række andre fak-

torer spiller ind på den geografiske mobilitet, herunder f.eks. familie, venner og

boligønsker. Det samme billede tegner sig hos gruppen af ikke-akademikere;

dog er det her arbejdspraktik, som vurderes til at have en anelse større effekt

på den geografiske mobilitet.


AF’s tværregionale formidlingsarbejde

I det følgende analyseres omfanget og karakteren af AF’s arbejde med formidling af

akademikere mellem regioner. Analysen er baseret på en telefonisk interviewunder-

søgelse, som PLS RAMBØLL har gennemført blandt arbejdsmarkedschefer i de 14

AF-regioner. Der er således tale om en kvalitativ undersøgelse, der bygger på regio-

nernes egne skøn og vurderinger.

Den samlede undersøgelse af AF’s tværregionale formidlingsindsats indgår i

bilagssamlingen.

Organiseringen af tværregional formidling

Helt overordnet har 11 ud af 14 AF-regioner konkrete strategier for tværregional

formidling, herunder formidling af akademikere. 12 ud af 14 AF-regioner samarbejder

med andre AF’er om tværregional formidling af akademikere.

Flere AF-regioner fremhæver, at introduktionen af den nye jobdatabase

www.jobnet.dk ændrede behovet for AF’s tværregionale samarbejde. Interviewunder-

søgelsen omkring akademikere viser således, at AF’s tværregionale samarbejde i høj

grad har fokuseret på andre aktiviteter end konkret jobformidling. Disse andre aktivite-

ter omfatter blandt andet:

• Vidensudveksling: På AF-møder inspirerer man hinanden på tværs, f.eks. med

hensyn til kursus-temaer, aktiveringsmetoder og fokusområder.

• Samarbejde om kurser og seminarer: Mange regioner har for få ledige akade-

mikere til at kunne udbyde målrettede kurser alene til denne gruppe. Man

samarbejder derfor med de regioner, der har mange ledige, og som derfor ud-

byder specielle kurser til ledige akademikere.

• Tværgående undersøgelser, der f.eks. kan omhandle hvilke virksomheder, der

efterspørger hvad og hvilke akademiker-faggrupper, der skal gøres en særlig

indsats overfor.

Barrierer for tværregional formidling

Ingen af AF-regioner registrerer formelt effekten af den tværregionale formidling af

akademikere. Knap halvdelen af AF-regionerne skønner, at arbejdet med tværregio-

nal formidling har ’nogen effekt’. Under en fjerdedel skønner, at arbejdet har stor ef-

fekt. Blandt de, som mener, at den tværregionale formidling har haft en stor effekt,


nævnes blandt andet at ”man kunne f.eks. nemt spørge de andre, hvilken ledig aka-

demiker der egnede sig til et givent job. Jobformidlingen gik lynhurtigt, fordi man ikke

skulle søge efter de ledige, men bare spørge en kollega.” Blandt de, der mener, at det

tværregionale samarbejde har lille effekt, nævnes, at ”det er svært at skaffe jobs til

akademikere fra andre regioner, fordi regionen er præget af erhvervsklynger, der ikke

har stort behov for akademisk arbejdskraft.”

50% af landets AF-regioner vurderer, at der ikke er særlige barrierer for at formidle

akademikere på tværs af regionerne, mens den anden halvdel vurderer, at der er sær-

lige barrierer. De identificerede barrierer findes dels hos akademikerne selv, dels i de

virksomheder, der skal aftage ledige akademikere:

• Lang pendlingstid

Pendling er ifølge AF-regionerne erfaringsmæssigt et problem for mange aka-

demikere, der lige har stiftet familie. Når børnene skal hentes og bringes, be-

grænses muligheden for en lang transporttid væsentligt.

• Bevidst fraflytning

Denne begrundelse fremhæves særligt i de regioner, der ikke omfatter en

universitetsby. En sådan region rummer typisk en del akademikere, der efter

endt uddannelse har valgt at flytte til en anden region, f.eks. for at opnå en

lavere husleje eller landlige omgivelser. Disse akademikeres motivation for at

flytte igen er derfor meget lav.

• Personlige netværk

Ledige akademikere vil ifølge AF-regionerne helst have arbejde i den region,

de tilhører. Typisk har dimittender f.eks. et netværk af venner og familie i

nærområdet, og det er ikke nemt at rive det hele op med rødder.

• Faglig mobilitet

AF-regionerne påpeger også, at det nogle gange er svært at formidle det bud-

skab til akademikere, at vejen til ønskejobbet ikke er lige. Det kan derfor være

svært at formilde ikke-akademiske jobs, som er ledige i en anden region. Den

faglige mobilitet er lavere hos dimittenderne, da de under deres uddannelse

ofte opbygger en snævrere horisont for, hvor de kan få job, og hvilke job de

ønsker at søge. Har den ledige akademiker først én gang haft et ikke-

akademisk job, får vedkommende dog ofte et større faglig mobilitet.


• Virksomhedernes holdning

Mange aftagere regner ifølge AF-regionerne mobile akademikere for ustabil

arbejdskraft på lang sigt. Virksomhederne har ofte en forventning om, at en til-

flyttet akademikere nok altid vil søge tilbage til sin egen region. Det er derfor

sværere at få en tilflyttende akademiker ansat, sammenlignet med en ’lokal’

akademiker.

Ingen af AF-regionerne vurderer, at der er barrierer for at formidle akademikere på

tværs af regionerne som kan henføres til AF’s interne organisering.

Halvdelen af AF-regionerne har planer om at arbejde mere med tværregional formid-

ling af akademikere i fremtiden.

8.1.2. Erfaringer fra andre lande

Dette afsnit indeholder et resumé af erfaringerne fra Tyskland og Sverige i relation til

ledige akademikere. Analysen for Tyskland er gennemført af PLS RAMBØLL, mens

det svenske bidrag er tilvejebragt af Mats Johansson fra ITPS.

Overordnet viser det sig, at der kun er ganske begrænsede erfaringer i de to lande i

forhold til en aktiv indsats over for akademikerne.

Hvad angår Tyskland er situationen den, at der i løbet og 90’erne og frem til i dag har

været tale om en meget begrænset akademikerledighed. Samtidig forventes en bety-

delig mangelsituation på akademikernes arbejdsmarked frem mod 2010, især som

følge af økonomiens udvikling i retning af et vidensamfund, sammenholdt med demo-

grafiske ændringer (flere vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder). Poli-

tisk har man derfor i Tyskland koncentreret sig om at forberede sig på at imødekom-

me en voksende mangel på akademikere – frem for at iværksætte initiativer over for

ledighed.

I Sverige har man i dag ingen særlige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger der er

specielt fokuserede på akademikere. I løbet af 90’erne bevægede svensk arbejds-

markedspolitik sig således fra en ganske selektiv arbejdsmarkedspolitik til en mere

generel tilgang, hvor akademikerne indgår på linie med andre grupper. I et vist om-

fang kan dette have at gøre med de forbedrede konjunkturer, hvor der især sidst i

90’erne ikke var behov for en særlig indsats pånær for de mest udsatte grupper på

arbejdsmarkedet.


I Sverige havde man dog i begyndelsen af 90’erne en ordning der kan minde om den

danske isbryderordning – den såkaldte akademikerpraktiken. Ordningen rettede sig

mod ledige akademikere, men ophørte i 1995 og blev erstattet af arbetsplatsintroduk-

tionen (API). Udviklingen fra specifikke til generelle ordninger kan også aflæses i or-

ganisering af Svensk AF: De afdelinger der rettede sig specielt mod akademikere er

blevet nedlagt eller har fået mindre betydning. I dag er det især ledighed blandt de

unge, blandt ældre og blandt indvandrere, der er i fokus – altså bruges ressourcerne

på grupper der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og på de langtids-

ledige – uafhængigt af uddannelsesbaggrund.

Uddybende baggrundsrapporter for begge lande indgår i bilagssamlingen.

8.1.3. Erfaringer fra indsatser på området – Isbryderordningen

Dette afsnit analyserer effekten af tidligere indsatser for at få akademikere i arbejde.

Afsnittet fokuserer på Isbryderordningen. Analysen er baseret på en række dokumen-

ter, herunder evalueringer af ordningen, jævnfør f.eks. Nellemann Konsulenterne:

Evaluering af Isbryderprojektet, 1997, Arbejdsmarkedsstyrelsen: Evaluering af isbry-

derordningen for etniske minoriteter, 2001 og LVU-projektordningen, Arbejdsmar-

kedsstyrelsen, 1999.

Isbryderordningens målsætninger

Isbryderprojektet blev søsat i 1994 på baggrund af stigningen i arbejdsløsheden

blandt akademikere de forudgående år samt kompetenceefterslæbet blandt mindre

virksomheder. Efterhånden som arbejdsløsheden for akademikere faldt igen, blev is-

bryderordningen målrettet mod andet end blot generel beskæftigelse for akademiker-

ne. Specielle isbryderordninger er blevet lavet for miljørevision og –ledelse samt ind-

vandreres adgang til arbejdsmarkedet.

Isbryderprojektet blev i 1997 afløst af LVU-projektordningen. LVU-projektordningen

løb fra 1997-1999 og havde næsten samme støttekriterier som isbryderprojektet. En

ændring var dog, at den ansatte nu skulle have været ledig i mindst fem af de sidste

otte måneder. Projektet blev indstillet i 1999 på grund af begrænset brug blandt virk-

somhederne.


Isbryderprojektet havde primært to formål:

1. At fremme ansættelsen af akademikere gennem et løntilskud i op til seks må-

neder på op til 11.000 kr./måned.

2. At introducere akademikeres arbejdskraft til mindre virksomheder, hvor der

endnu ikke var ansat akademikere af en bestemt type.

Derudover havde ordningen flere sekundære målsætninger, f. eks.:

• Igangsættelse af udviklingsprojekter i virksomhederne.

• Nedbrydning af holdningsmæssige barrierer hos virksomheder og isbrydere.

Der var således både et erhvervspolitisk og et arbejdsmarkedspolitisk sigte med

ordningen.

Ordningen indebar, at virksomheder med under 50 ansatte kunne få støtte til at an-

sætte en akademiker med en uddannelse, der ikke hidtil havde været repræsenteret i

firmaets medarbejderstab. Der var ikke noget krav om, at akademikeren skulle være

ledig ved ansættelsen, hvilket adskilte isbryderprojektet fra andre arbejdsmarkedspoli-

tiske projekter.

Isbryderordningens effekter

Ordningen blev primært anvendt af virksomheder inden for fremstillingserhverv, som

også inden projektets initiering havde det største efterslæb med hensyn til ansættel-

sen af akademikere.

Hovedparten af isbryderne var ingeniører. Dimittender fra Handelshøjskolen udgjorde

den næststørste gruppe, og til sidst kom personer med en universitetsuddannelse.

Generelt havde isbrydervirksomheder lavere økonomisk performance end andre virk-

somheder både hvad angår årlig omsætning per medarbejder, årlig værditilvækst per

medarbejder samt egenkapital per medarbejder, men de oplevede et kompetence-

spring gennem ansættelsen af akademikeren, som gav sig udslag i forbedrede ar-

bejdsgange, højere omsætning og indtjening m.v. Endvidere medførte ordningen en

stigning i den generelle beskæftigelse i virksomhederne – på alle uddannelsesniveau-

er. Der var altså tale om en slags beskæftigelsesmæssig trickle-down effekt. 2/3 af


isbryderne fik fast eller midlertidig beskæftigelse efter projektperiodens udløb, og kun i

få tilfælde var virksomheden eller den ansatte utilfreds med projektets konsekvenser.

Tre sideeffekter er analyseret i forbindelse med evalueringen:

1) Gøgeungeeffekten. Ansættelsen af en akademiker medførte ikke udstødelse af

andre, lavere uddannede, ansatte i virksomhederne – tværtimod, jf. trickle-down

beskæftigelseseffekten. Der blev altså ikke identificeret nogen gøgeungeeffekt.

2) Ændringer i kontakten med GTS-systemet og uddannelsesinstitutionerne. Der

skete ikke nogen nævneværdig forbedring af kontakten til GTS-systemet, univer-

siteterne og markedet, som følge af ansættelsen af en akademiker.

3) Udviklingsvilje. De deltagende virksomhederne havde i højere grad kastet sig

over udviklingsprojekter, og dette også efter projektets ophør.

Der var altså ingen negative sideeffekter af projektet – i hvert fald ikke blandt de

umiddelbart undersøgte. På den baggrund viser evalueringen af ordningen, at isbry-

derordningen var en succes.

Årsager til ordningens succes

Det er vurderingen, at isbryderordningen virkede meget motiverende for virksomhe-

derne. Ordningens incitamentsstruktur var nemlig bygget op således, at der målrettet

blev fokuseret på at nedbryde barrierer mellem isbryder og isbrydervirksomhed. End-

videre peger analyser af isbrydernes arbejde i virksomheden på, at akademikerne

netop løste opgaver ud over det daglige og dermed satte gang i udviklingsinitiativer i

virksomhederne.

En anden grund til succesen var, at ordningen fra starten var meget lidt bureaukratisk.

Det var let for virksomhederne at overskue processen i projektet.

Effektiviteten ved isbryderordningen var således god. Ifølge evalueringsrapporten

kunne de erhvervspolitiske mål sandsynligvis godt blive opfyldt på andre måder, men

de


arbejdsmarkedspolitiske mål blev opfyldt bedre end via andre hidtidige arbejdsmar-

kedsprojekter. Udslusningen af kandidater var ganske enkelt større.28

Man bør være opmærksom på, at to faktorer er vigtige for, at udslusningen bliver en

succes:

• Arbejdstagerens uddannelse (den skal være relevant).

• At udslusningen sker til den private sektor, som har en bedre evne til at fast-

holde arbejdskraften efter, at projektperioden er udløbet.

Endvidere skal man være opmærksom på, at isbryderprojektet sandsynligvis lå i den

billige ende, når det gælder offentlig omkostning pr. skabt job, men det er svært at

udregne præcist – bl.a. på grund af problemer med at måle de afledte effekter på

jobmarkedet.

Et problem med evalueringen af isbryderprojektet var dog, at det ikke var muligt enty-

digt at afgøre, om ansættelserne ville være sket alligevel.

Isbryderprojektet eksisterer ikke i dag. Hvis man skal overveje at indføre lignende

projekter igen, kræver det en grundig målretning. Ingeniører og dimittender fra Han-

delshøjskolerne, er i højest kurs hos virksomhederne, mens universitetsuddannede

ikke i samme grad blev ansat under ordningerne. Man kunne derfor overveje om støt-

ten skulle målrettes – f.eks. specifikt mod ledige humanister og arkitekter.

8.2. Konklusioner og løsningsforslag

I det følgende konkluderer vi på, hvilke barrierer samt hvilke potentialer i forhold til

akademikernes arbejdsmarkedet som denne undersøgelse har identificeret. Endvide-

re opridser vi en række løsningsforlag til hvordan disse barrierer og potentialer hen-

holdsvis kan overvindes eller udnyttes.

8.2.1. Barrierer på akademikernes arbejdsmarked

Beskæftigelsesudviklingen blandt akademikere er som for mange andre faggrupper

meget konjunkturfølsom. Særligt dimittenderne har været hårdt ramt af omsvinget i de

28 Udslusningen af højtuddannede som følge af privat jobtræning ligger dog højere. Men privat

jobtræning omfatter også andre uddannelsesgrupper, og derfor har projektet som helhed ikke været så succesfuldt som isbryderprojektet.


økonomiske konjunkturer. Denne undersøgelse identificerer dog også en række ikke

konjunkturbestemte barrierer for nedbringelsen af ledigheden blandt akademikere.

Disse barrierer er:

• Begrænsninger i virksomhedernes oplevede behov for akademikere

• Begrænsninger forbundet med den relativt lange planlægningshorisont ved

ansættelse af akademikere

• Begrænsninger i visse akademikeres geografiske mobilitet

• Begrænsninger forbundet med fordomme om pendlere

• Begrænsninger i AF’s indsats over for akademikerne, herunder den tvær-

regionale formidling

• Begrænsninger i universiteternes vejledning af dimittender.

Nedenfor går vi et spadestik dybere med disse barrierer. Det skal dog fremhæves, at

da der ikke er tale om ét arbejdsmarked for akademikere, men om flere delarbejds-

markeder, der gennemløber vidt forskellige udviklingsforløb, varierer intensiteten i dis-

se barrierer både på tværs af sektorer og uddannelsesgrupper.

Begrænsninger i virksomhedernes oplevede behov for akademikere

Vores analyse i tema 1 viser, at der kan være en skævvridning på akademikerar-

bejdsmarkedet på tværs af brancher og regioner. Nogle brancher og nogle typer virk-

somheder er fortsat meget lidt tilbøjelige til at ansætte AC’ere. Til gengæld viser vores

undersøgelse også, at når først disse virksomheder gør det, opnår de fordele som

styrket produktudvikling og innovation.

Der er derfor behov for en indsats rettet mod at øge kendskabet til AC’ernes kompe-

tencer blandt virksomheder, der i dag ikke beskæftiger akademikere.

Begrænsninger forbundet med den relativt lange planlægningshorisont

Vores undersøgelse påviser endvidere, at planlægningshorisonten for rekruttering af

akademikere er væsentligt længere end for øvrige faggrupper. Den formentlig største

grund til dette er, at akademikere udgør en forholdsvis løntung faggruppe. Virksom-

hederne skal således opleve et vedvarende behov, før de skrider til ansættelse af en

akademiker.

Begrænsninger i akademikernes geografiske mobilitet

Undersøgelsen påpeger også, at begrænsninger i den geografiske mobilitet blandt

ledige akademikere kan være en barriere for nedbringelsen af ledigheden. Undersø-


gelsen viser dog, at den geografiske mobilitet varierer blandt de forskellige uddannel-

ser:

• Akademikere med levnedsmiddel/jordbrugsuddannelser og samfundsviden-

skabelige uddannelser er generelt mere mobile end referencegruppen. Inden

for det sundhedsvidenskabelige område er tandlæger markant mindre mobile

end gennemsnittet, mens læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt uddannede

er mere mobile. Blandt de øvrige uddannelser skiller især teologerne sig ud

som langt de mest mobile, mens arkitekter og dataloger ligger i den modsatte

ende

• Blandt de ledige akademikere er teologerne meget mobile, mens læger er me-

get lidt mobile. Blandt de øvrige grupper er især arkitekterne interessante. Om-

rådet har stor ledighed, men arkitekterne er relativt uvillige til at flytte.

Begrænsninger forbundet med fordomme om pendlere

Akademikernes geografiske mobilitet begrænses dog også på en anden front, idet

mange aftagere regner mobile akademikere for ustabil arbejdskraft på lang sigt. Virk-

somhederne har ofte en forventning om, at en tilflyttet akademikere nok altid vil søge

tilbage til sin egen region. Det er derfor sværere at få en tilflyttende akademiker ansat,

sammenlignet med en ’lokal’ akademiker.

Begrænsninger i AF’s indsats over for akademikerne herunder den tvær-

regionale formidling

De ovenfor nævnte barrierer sætter også grænser for AF’s indsats overfor akademi-

kergruppen. 50% af landets AF-regioner oplever således nogle klare grænser for,

hvor intensivt de kan formidle akademikere på tværs af regionerne. De identificerede

barrierer findes dels hos akademikerne selv (begrænsninger i den geografiske og fag-

lige mobilitet), dels i de virksomheder, der skal aftage ledige akademikere (tilbagehol-

denhed overfor ansættelse af akademikere i visse brancher, tilbageholdenhed overfor

ansættelse af pendlere etc.).

Begrænsninger i universiteternes vejledning af dimittender

Som en sidste barriere peger vores analyse på, at den måde universiteterne i dag vej-

leder dimittenderne på nogen områder kan virke hæmmende for beskæftigelses-

udviklingen for dimittender, idet:


• Den individuelle vejledning af de studerende orienterer sig i høj grad efter den

studerendes jobønsker, og i ringe grad efter de aktuelle muligheder på ar-

bejdsmarkedet.

• Vejledningen mod det offentlige arbejdsmarked foretages med større sikker-

hed og dybere indblik i viften af aftagergrupper sammenholdt med vejlednin-

gen mod det private arbejdsmarked.

• Dimittenderne orienteres generelt ikke om eventuelle geografiske forskelle i

jobmulighederne.

• Iværksætteri og selvstændig erhvervsdrivende virksomhed indgår sjældent

som en del af vejledningsområdet.

8.2.2. Potentialer i forhold til akademikernes arbejdsmarked

I det følgende analyseres potentialet for at kunne overvinde de ovenfor nævnte barrie-

rer i forhold til akademikernes arbejdsmarked.

Det skal først nævnes, at der i det seneste årti er der sket en kraftig vækst i antallet af

beskæftigede akademikere trods de nævnte barrierer. I vores undersøgelse har vi

endvidere ikke fundet indikationer på, at denne udvikling vil blive vendt til en stagnati-

on eller et fald i efterspørgslen efter denne faggruppe. Det forventes tværtimod, at der

frem mod 2010 vil ske en fortsat markant vækst i antallet af beskæftigede akademike-

re. Det fremtidige vækstpotentiale vil først og fremmest ligge i den private sektor. Ud-

viklingen i efterspørgslen vil således især blive drevet af fortsatte markante stigninger

i efterspørgslen efter erhvervsorienterede uddannelser som f.eks. erhvervssprog og

erhvervsøkonomer.

IT-branchen har været en væsentlig drivkraft for akademikerbeskæftigelsen op gen-

nem 90’erne. IT-branchen kan også komme til at udgøre en væsentlig drivkraft frem

mod 2010. Dertil kommer, at det må forventes, at den afledte beskæftigelseseffekt af

den øgede liberalisering af energisektoren også kan føre til en markant stigning i ef-

terspørgslen efter akademikere, som det var tilfældet ved liberaliseringen af telebran-

chen i 90’erne.

Vækstpotentialet i den private sektor vil endvidere især være at finde inden for en

speciel type af virksomheder:

• Denne undersøgelse viser, at stigningen i efterspørgslen efter akademikere i

høj grad er drevet af virksomheder, der ansætter den første akademiker, og

akademikere der ansættes i nye virksomheder. Beskæftigelsesvæksten sker


således som et resultat af den generelle erhvervsudvikling, hvilket også for-

ventes at være tilfældet frem mod 2010.

• Undersøgelsen viser endvidere, at virksomheder, som anvender moderne or-

ganisationsformer, har større sandsynlighed for at ansætte den første AC’er.

Denne udvikling forventes at fortsætte de kommende år.

• Vores analyse peger også på, at virksomheder, der er ejet af andre virksom-

heder eller koncerner (hvad enten de er danske eller udenlandske), er mere

tilbøjelige til at ansætte akademikere for første gang. Denne trend må også

forventes at forsætte.

I den offentlige sektor er de kommende års beskæftigelsespotentiale tæt knyttet til det

generationsskifte, som er på vej, særligt i kommunerne. Dette gælder ikke mindst

inden for undervisningssektoren.

8.2.3. Løsningsforslag

Afslutningsvis lister vi en række løsningsforslag til, hvordan de ovenfornævnte barrie-

rer kan overvindes og hvordan de ovenfornævnte potentialer kan udnyttes.

Vores undersøgelse indikerer, at privat jobtræning er særligt effektivt for akademikere.

Således har privat jobtræning en relativt større beskæftigelseseffekt for akademikerne

end andre aktiveringstilbud, og akademikerne vurderer endvidere den beskæftigel-

sesmæssige effekt af privat jobtræning meget højere end gruppen af ikke-akade-

mikere. En større satsning på privat jobtræning harmonerer med, at det er især er in-

den for den private sektor at jobskabelsen for akademikere vil finde sted. PLS RAM-

BØLL Management foreslår på den baggrund, at der skabes flere private jobtræ-

ningspladser.

Særlige støtteordninger for akademikere kan have en væsentlig effekt i forhold til at få

akademikere i ordinær beskæftigelse. Især isbryderordningen, der havde til formål at

introducere akademikeres arbejdskraft til mindre virksomheder, var en succes. Det

netop lancerede stifinderinitiativ bygger på erfaringerne fra de tidligere ordninger og

har fokus på jobskabelse for akademikere på små og mellemstore virksomheder, hvil-

ket er i overensstemmelse med at den fremtidige jobskabelse skal blive drevet at den

private sektor. Analysen af de tidligere ordninger viser dog, at ingeniører samt kandi-

dater fra handelshøjskolerne er i højest kurs hos virksomhederne, mens universitets-

uddannede ikke i samme grad blev ansat under ordningerne. PLS RAMBØLL Mana-

gement anbefaler derfor, at den fremtidige særlige indsats målrettes både mod små

og mellemstore virksomheder samt udvalgte uddannelsesgrupper. Man kan f.eks.


overveje om støtten skal målrettes mod ledige humanister og arkitekter. Endvidere

kan man få stifinderinitiativet til at minde mere om den gamle isbryderordning med

hensyn til markedsføring, opsøgende arbejde, økonomi mv.

Især under økonomisk lavkonjunktur bliver mere fleksible ansættelsesformer attraktivt

for virksomhederne, og kan være en nødvendig vej for at få gang i beskæftigelsen

igen. Promovering af mere fleksible ansættelsesformer er endvidere en mulighed for

at få reduceret den relativt lang planlægningshorisont, som præger rekrutteringspro-

cessen bag ansættelsen af en akademiker. PLS RAMBØLL Management anbefaler

derfor, at sikre optimale rammevilkår og støttepunkter for freelancere/free-agents, så

beskæftigelsen på det område kan øges, men også at man støtter mere bredt op om

mulighederne for fleksible ansættelser, så længe det ikke sker på bekostning af mu-

ligheden for fastansættelse. Det skal i denne forbindelse nævnes, at vores undersø-

gelse viser, at der sket en udvikling i midlertidige ansættelser, der anvendes lidt oftere

i 2000 sammenlignet med andre atypiske ansættelsesforhold som f.eks. deltidsarbej-

de.

I de kommende år vil der ske en stigende involvering af andre aktører end AF i formid-

lingen af ledige akademikere. De andre aktører (private virksomheder, vikarbureauer,

konsulentfirmaer, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, organisationer og foreninger)

må forventes at sikre en mere effektiv formidling dels fordi de har et økonomisk inci-

tament til af skaffe flere ledige akademikere i arbejde dels fordi de ofte besidder den

nødvendige faglige specialisering til at kunne målrette indsatsen. Det er i den forbin-

delse vigtigt at sikre de rigtige rammebetingelse for de andre aktører, så en optimal

formidling sikres. F.eks. er det vigtigt, at inddragelsen af andre aktører går hånd-i-

hånd med indsatsen overfor styrkelsen af de ledige akademikeres geografiske mobili-

tet ved at inddrage de andre aktører på tværs af regioner.

Mulighederne for at etablere egen virksomhed bør opprioriteres i universiteternes vej-

ledning mod arbejdsmarkedet. Op gennem 1990erne er en stadig større del af be-

skæftigelsesvæksten blandt akademikerne skabt i nyetablerede virksomheder, som

desuden ofte er startet af akademikere. Samtidig viser undersøgelsen, at etablering af

egen virksomhed kun i begrænset omfang indgår i universiteternes vejledning mod

arbejdsmarkedet. Det er desuden vigtigt, at man på universiteterne sikrer, at vejled-

ningen af dimittenderne også indeholder information om de aktuelle muligheder på

arbejdsmarkedet.


Endelig skal mulighederne for at øge den geografiske mobilitet blandt ledige akade-

mikere undersøges, herunder om de ledige i tilstrækkeligt omfang er bevidste om de

økonomiske fordele (eksempelvis lavere huspriser i visse geografiske områder), der

kan ligge i at tage job i andre dele af landet.

AMS Analyse af akademikernes arbejdsmarked Bilagsrapport

Oktober 2003

1 Analyse af akademikeres arbejdsmarked – bilagsrapport

Indhold Side

1. Indledning til bilagsrapporten.........................................................3

2. Bilag A: Efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft i hovedsektorer (Tema 1) 4

2.1 Staten .....................................................................................4

2.2 Kommuner og amtskommuner ..............................................19

2.3 Privat Sektor .........................................................................33

3. Bilag B: Akademikerarbejdsmarkedet i Tyskland (Tema 1 og 7)..47

3.1 Udviklingen i arbejdsløsheden i Tyskland..............................47

3.2 Arbejdsmarkedet for akademikere.........................................48

3.3 Arbejdsmarkedet i år 2010 ....................................................51

3.4 Konklusioner .........................................................................53

4. Bilag C: Akademikernes arbejdsmarked i Sverige (Tema 7) ........54

4.1 Inledning ...............................................................................54

4.2 Det turbulenta nittiotalet ........................................................55

4.3 Ökad segmentering på arbetsmarknaden? ...........................56

4.4 Akademikerna på arbetsmarknaden – överskott och brist .....58

4.5 Arbetsmarknadspolitik för akademiker?.................................60

4.6 Brist eller överskott – olika yrken, olika tider..........................61

5. Bilag D: Bestemmelse af private virksomheders ansættelse af den første

akademiker (Tema 1) ..................................................................66

5.1 Indledning .............................................................................66

5.2 Virksomhedsspecifikke faktorer.............................................67

5.3 Resultater .............................................................................69

5.4 Konklusion ............................................................................72

6. Bilag E: ACeres geografiske mobilitet og eventuelle løntab i forbindelse med

dimittendledighed (Tema 1 og 5) .................................................74

6.1 ACeres geografiske mobilitet ................................................74

6.2 Geografisk mobilitet mellem kommuner for AC’ere generelt..75

6.3 Geografisk mobilitet mellem amter for AC’ere generelt .........83

6.4 Geografisk mobilitet for dimittender.......................................89

6.5 Lønregressioner....................................................................95


6.6 Konklusion ..........................................................................100

7. Bilag F: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen - bilagstabeller B1-

B5 (Tema 2) ..............................................................................102

8. Bilag G: Udviklingen i balancesituationen - metode (Tema 4)....107

9. Bilag H: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og

arbejdsmarked (Tema 6) ...........................................................110

9.1 Indledning ...........................................................................110

9.2 Undersøgelsens metode og datakilder................................111

9.3 Universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet ..............113

9.4 Universiteternes kontakt til arbejdsmarkedet.......................142

9.5 Litteraturliste .......................................................................151

10. Bilag I: AF’s tværregionale formidlingsarbejde (Tema 7) .....158


1. Indledning til bilagsrapporten

Denne bilagsrapport knytter sig til en analyse af arbejdsmarkedet for akademikere i

Danmark.

Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med en

række eksterne forskere. Endvidere har AC og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling leveret delanalyser og data til undersøgelsen.


2. Bilag A: Efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft i hovedsektorer (Tema 1)

Dette bilag gennemgår efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft i de tre hovedsek-

torer:

• Staten (afsnit 2.1)

• Kommuner og amtskommuner (afsnit 2.2)

• Den private sektor (afsnit 2.3)

2.1 Staten

I det følgende afsnit undersøges beskæftigelsesudviklingen for akademikerne i staten

nærmere gennem beskrivelser af:

• Udviklingen overordnet for brancher, geografi og arbejdsstedsstørrelse

• Akademikerne beskæftiget i staten i forhold til uddannelse, køn, alder, anciennitet

og løn

• Rekruttering af nye medarbejdere

• Afskedigelser af medarbejdere

2.1.1 Udviklingen på brancher, geografi og arbejdsstedstørrelse

Som tabellen herunder viser, er antallet af statsansatte akademikere steget fra 17.826 i

1992 til 22.675 i 2001, svarende til en stigning på 27,2 pct. Beskæftigelsen for de

statsansatte akademikere er dog ikke steget i samme omfang som den samlede be-

skæftigelse, der i samme periode er steget med 41,7 pct. Af denne årsag er de stats-

ansatte akademikeres andel af den samlede beskæftigelse faldet fra 16,8 pct. i 1992 til

15,0 pct. i 2001.


Tabel 2.1: Fordelingen af beskæftigede akademikere

Antal beskæftigede Andel af beskæftigede

Sektor 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Privat sektor 44.548 69.605 56,2% 41,9% 46,2%

Stat 17.826 22.675 27,2% 16,8% 15,0%

Kommune/Amtskommune 25.756 27.755 7,8% 24,2% 18,4%

Selvejende institution 16.039 17.472 8,9% 15,1% 11,6%

Anden ejer 524 6.672 1173,3% 0,5% 4,4%

Uoplyst/Missing 1.666 6.568 294,2% 1,6% 4,4%

I alt 106.359 150.747 41,7% 100,0% 100,0%

Kilde: PLS RAMBØLL på baggrund af data fra IDA’s registre

Nedenstående figur viser fordelingen af beskæftigede akademikere inden for de enkel-

te sektorer:

Figur 2-1: Fordelingen af beskæftigede akademikere

41,9%

16,8%

24,2%

15,1%

0,5% 1,6%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

40,0%

45,0%

Privat sektor Stat Kommune/Amtskommune Selvejende institution Anden ejer Uoplyst/Missing

1992

46,2%

15,0%18,4%

11,6%

4,4% 4,4%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

40,0%

45,0%

50,0%

Privat sektor Stat Kommune/Amtskommune Selvejende institution Anden ejer Uoplyst/Missing

2001



Brancher

Antalsmæssigt findes de mest markante stigninger fra 1992 til 2001 blandt de statsan-

satte akademikere inden for offentlig administration og øvrig forretningsservice, mens

de største fald findes inden for sundhedsvæsenet, transportområdet samt inden for

post- og telekommunikation. Figuren herunder viser fordelingen af statsansatte aka-

demikere på brancher i årene 1992, 1995, 1998 og 2001:

Figur 2-2: Beskæftigelsesfordeling på brancher, udvalgte år, staten

2001199819951992

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.000

Landbrug mv.

Bygge og anlæ gsvirksomhed

Hotel og res tauration

Transport

Post og telekommunikation

Finansierings- og f ors ikringsv irksomhed

Databehandling

Forskning og udv ikling

Øvrig f orretningsserv ice

Of fentlig adminis tration

Underv isning

Sundhedsvæsen

Organisationer og foreninger

Forlys telser, kultur og sport

A nden serv icev irksomhed

A ndet

2001 1998 1995 1992 Kilde: PLS RAMBØLL på baggrund af data fra IDA’s registre

Figuren viser, at hovedparten af de statsansatte akademikere er beskæftiget inden for

offentlig administration og undervisningsområdet efterfulgt af forskning og udvikling

samt øvrig forretningsservice.

Amter/Geografi

Tabellen herunder viser den geografiske fordeling af statsansatte akademikere


Tabel 2.2: Beskæftigede i forhold til arbejdssted, staten

Antal beskæftigede pr.

arbejdssted Andel

beskæftigede pr. arbejdssted

Arbejdssted 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

København og Frederiksberg kommune 10.089 11.930 1.841 56,6% 52,6% Københavns Amt 1.860 1.813 -47 10,4% 8,0% Frederiksborg Amt 393 482 89 2,2% 2,1% Roskilde Amt 664 781 117 3,7% 3,4% Vestsjællands Amt 223 320 97 1,3% 1,4% Storstrøms Amt 133 125 -8 0,7% 0,6% Bornholms Amt 22 27 5 0,1% 0,1% Fyns Amt 731 875 144 4,1% 3,9% Sønderjyllands Amt 177 233 56 1,0% 1,0% Ribe Amt 188 224 36 1,1% 1,0% Vejle Amt 206 286 80 1,2% 1,3% Ringkøbing Amt 119 173 54 0,7% 0,8% Århus Amt 1.848 2.090 242 10,4% 9,2% Viborg Amt 278 432 154 1,6% 1,9% Nordjyllands Amt 854 1.131 277 4,8% 5,0% Uoplyst 41 1.753 1.712 0,2% 7,7% Hele landet 17.826 22.675 4.849 100,0% 100,0% Kilde: PLS RAMBØLL på baggrund af data fra IDA’s registre

Tabellen viser, at antallet af statsansatte akademikere, som er beskæftiget i hoved-

stadsregionen, steg med 2000 personer fra 1992 til 2001, svarende til en stigning på

38,0 pct. Hovedstadsregionens andel af de statsansatte akademikere faldt dog fra 73,0

pct. i 1992 til 66,2 pct. i 2001.

København og Frederiksberg kommuner oplevede et fald i andelen af statsansatte

akademikere på 4,0 pct., Københavns Amt oplevede et fald på 2,4 pct., mens Frede-

riksborg og Roskilde amter oplevede et fald på hhv. 0,1 og 0,3 pct. I Jylland steg ande-

len af statsansatte akademikere i Nordjyllands og Viborg amter, mens Århus Amt ople-

vede et fald på 1,1 pct.

Arbejdsstedsstørrelse

Tabellen herunder viser, at antallet akademikere i staten vokser i takt med arbejds-

stedsstørrelsen – en tendens, der ser ud til at være forstærket i perioden fra 1992 til

2001.


Tabel 2.3: Antal akademikere i forhold til arbejdsstedsstørrelse, staten


Arbejdsstedsstørrelse 1992 2001 1992 2001

1-4 ansatte 112 79 0,6% 0,4%

5-9 ansatte 213 154 1,2% 0,7%

10-19 ansatte 531 329 3,0% 1,6%

20-49 ansatte 1.366 1.258 7,7% 6,0%

50-99 ansatte 2.087 1.870 11,7% 8,9%

100-199 ansatte 3.742 4.251 21,0% 20,3%

200 (+) ansatte 9.756 13.017 54,8% 62,1%

Uoplyst 19 1.717 0,1% 8,2%

I alt 17.807 20.958 100,0% 100,0%


Figur 2-3: Andel akademikere i forhold til arbejdsstedsstørrelse

0,1%1,2%0,6% 3,0%7,7%

11,7%

21,0%

54,8%

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

1-4ansatte

5-9ansatte

10-19ansatte

20-49ansatte

50-99ansatte

100-199ansatte

200 (+)ansatte

Uoplyst

1992

62,1%

20,3%

8,9%6,0%

1,6%0,4% 0,7%

8,2%

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

70,0%

1-4ansatte

5-9ansatte

10-19ansatte

20-49ansatte

50-99ansatte

100-199ansatte

200 (+)ansatte

Uoplyst

2001



Antallet af statsansatte akademikere i arbejdssteder med over 200 ansatte steg såle-

des fra 9.756 i 1992 til 13.017 i 2001, svarende til en stigning på 33,4 pct., mens antal-

let af beskæftigede ved arbejdssteder med færre end 100 ansatte faldt med 14,4 pct. i

perioden. Tallene tyder således på en tendens til koncentration af statsansatte akade-

mikere på store arbejdssteder.

2.1.2 Karakteristik af medarbejderne

Tabellen herunder viser fordelingen af beskæftigede akademikere i staten i forhold til

uddannelsesmæssig baggrund

Tabel 2.4: Statsansatte akademikere i forhold til uddannelse


Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Pædagogik 141 35 -75,2% 0,8% 0,2%

Humaniora 3.303 5.413 63,9% 18,5% 23,9%

Naturvidenskab 2.144 2.806 30,9% 12,0% 12,4%

Samfundsvidenskab 6.166 9.345 51,6% 34,6% 41,2%

Teknisk videnskab 2.884 2.283 -20,8% 16,2% 10,1%

Jordbrugs- og veterinær videnskab 1.188 1.564 31,6% 6,7% 6,9%

Sundhedsvidenskab 2.000 1.229 -38,6% 11,2% 5,4%

I alt 17.826 22.675 27,2% 100,0% 100,0%


Som det fremgår, havde størstedelen af de statsansatte akademikere i såvel 1992 som

2001 en samfundsvidenskabelig baggrund. Tabellen viser samtidigt, at antallet af sam-

fundsvidenskabelige akademikere i staten er steget med mere end 50 pct. og at de

samfundsvidenskabelige akademikeres andele af den samlede beskæftigelse i staten

er steget fra 34,6 pct. i 1992 til 41,2 pct. i 2001.

Det fremgår derudover, at antallet af akademikere i staten med sundhedsvidenskabeli-

ge, tekniske og pædagogiske uddannelser er faldet i perioden fra 1992 til 2001, mens

der ses en stigning i antallet af beskæftigede for de øvrige udannelsesgrupper.

I det følgende belyses udviklingen i perioden fra 1992 til 2001 for de enkelte uddannel-

sesgrupper i forhold til følgende elementer:

• Køn

• Alder


• Anciennitet

• Lønindkomst

Køn

Samlet set er antallet af mænd blandt statsansatte akademikere steget med 836 per-

soner fra 1992 til 2001, svarende til en stigning på 6,9 pct. i forhold til 1992.

De antalsmæssige største stigninger findes blandt de samfundsvidenskabelige akade-

mikere, som har oplevet en stigning på 1.082 personer, svarende til en stigning på 28,9

pct. Herunder er der især sket en stigning i antallet af mandlige akademikere med for-

valtningsuddannelser (466 personer, svarende til 57,2 pct.), mens antallet af mandlige

universitetsøkonomer og erhvervsøkonomer er steget med hhv. 268 og 292 personer

(svarende til stigninger på hhv. 33,2 og 155,3 pct.)

Antallet af statsansatte mandlige akademikere med humanistiske uddannelser er lige-

ledes steget i den betragtede periode – fra 2.000 i 1992 til 2.927 i 2001, svarende til en

stigning på 46,4 pct. Her er stigningen især sket blandt de mandlige akademikere med

teologiske uddannelser, som er steget fra 124 personer i 1999 til 1.053 personer i

2001.

Modsat er antallet af statsansatte akademikere med sundhedsvidenskabelige uddan-

nelser faldet fra 1.299 i 1992 til 691 i 2001 – et fald på 46,8 pct. i forhold. Tilsvarende

er antallet af statsansatte akademikere med tekniske og pædagogiske uddannelser

faldet med hhv. 667 personer (26,9 pct.) og 79 personer (81,4 pct.).

Inden for de tekniske uddannelser er det især antallet af mandlige akademikere med

civilingeniøruddannelser, som er faldet (fra 2.037 til 1.407, svarende til et fald på 30,9

pct.). Endelig er antallet af mandlige akademikere med jordbrugs- og veterinære ud-

dannelser i staten faldet med 46 personer, svarende til et fald på 5,3 pct. i forhold til

1992 – jf. nedenstående tabel/figur:


Tabel 2.5: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, mænd, staten

Antal Andel

Uddannelse, mænd 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Pædagogik 97 18 -79 0,8% 0,1%

Humaniora 2.000 2.927 927 16,4% 22,5%

Naturvidenskab 1.677 1.904 228 13,8% 14,7%

Samfundsvidenskab 3.747 4.829 1.082 30,8% 37,2%

Teknisk videnskab 2.478 1.810 -667 20,4% 13,9%

Jordbrugs- og veterinær videnskab 861 815 -46 7,1% 6,3%

Sundhedsvidenskab 1.299 691 -608 10,7% 5,3%

I alt 12.159 12.994 836 100,0% 100,0%


Figur 2-4: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, mænd

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Pædagogik Humaniora

Naturvidenskab Samfundsvidenskab

Teknisk videnskab Jordbrugs- og veterinær videnskab

Sundhedsvidenskab


Samlet set er antallet af kvinder blandt statsansatte akademikere steget med 4.013

personer fra 1992 til 2001, svarende til en stigning på 70,8 pct. i forhold til 1992.

De antalsmæssige største stigninger findes også her blandt de samfundsvidenskabeli-

ge akademikere, som har oplevet en stigning på 2.097 personer, svarende til en stig-

ning på 68,7 pct. Herunder er der især sket en stigning i antallet af kvindelige jurister

(1.079 personer, svarende til en stigning på 60,3 pct.).


Antallet af kvindelige akademikere i staten med humanistiske uddannelser er ligeledes

steget fra i den betragtede periode – fra 1.303 i 1992 til 2.486 i 2001, svarende til en

stigning på 90,8 pct. Her er stigningen, som det også er tilfældet for de mandlige aka-

demikere, især sket blandt kvinder med teologiske uddannelser (fra 35 personer i 1992

til 763 personer i 2001).

Modsat er antallet af statsansatte kvindelige akademikere med sundhedsvidenskabeli-

ge og pædagogiske uddannelser faldet i perioden fra 1992 til 2001. Antallet af kvinder

med sundhedsvidenskabelige uddannelser i staten er faldet fra 701 til 538 personer,

svarende til et fald på 23,3 pct., mens antallet af kvinder med pædagogiske uddannel-

ser i staten er faldet med 27 personer, svarende til et fald på 61,4 pct. i forhold til 1992

– jf. nedenstående tabel/figur:

Tabel 2.6: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, kvinder, staten

Antal Andel

Uddannelse, kvinder 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Pædagogik 44 17 -27 0,8% 0,2%

Humaniora 1.303 2.486 1.183 23,0% 25,7%

Naturvidenskab 467 902 434 8,2% 9,3%


Teknisk videnskab 406 473 66 7,2% 4,9%

Jordbrugs- og veterinær videnskab 327 749 422 5,8% 7,7%

Sundhedsvidenskab 701 538 -163 12,4% 5,6%

I alt 5.667 9.681 4.013 100,0% 100,0%



Figur 2-5: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, kvinder, staten

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001




Sundhedsvidenskab Kilde: PLS RAMBØLL på baggrund af data fra IDA’s registre

Alder

Tabellen herunder viser aldersfordelingen blandt de statsansatte akademikere fordelt

på uddannelsesmæssige hovedgrupper:

Tabel 2.7: Aldersfordeling for statsansatte akademikere, median

Median

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01

Pædagogik 53 55 54

Humaniora 44 45 44

Naturvidenskab 38 37 38

Samfundsvidenskab 39 38 38

Teknisk videnskab 45 47 44

Jordbrugs- og veterinær videnskab 42 41 40

Sundhedsvidenskab 42 46 43

I alt 42 42 42


Det fremgår, at den aldersmæssige midterværdi for det samlede antal statsansatte

akademikere har ligget på 42 år i perioden fra 1992 til 2001. De ældste personer findes

blandt akademikerne med pædagogiske uddannelser, som tilmed er steget fra 53 til 55


år, mens de yngste findes blandt de natur- og samfundsvidenskabelige akademikere –

begge 38 år.

Figur 2-6: Uddannelse, median alder, staten

35

38

40

43

45

48

50

53

55

58

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001





Anciennitet

Samlet set har de statsansatte akademikere mellem halvandet og fire års anciennitet.

Den højeste anciennitet findes blandt akademikere med pædagogiske uddannelser,

mens de laveste ancienniteter findes blandt akademikere med samfunds- og sund-

hedsvidenskabelige uddannelser og jordbrugs- og veterinær-videnskabelige uddannel-

ser. Akademikerne i de øvrige uddannelsesgrupper ligger alle på eller en smule over to

års anciennitet – jf. nedenstående tabel:


Tabel 2.8: Anciennitet for statsansatte akademikere

Median Gennemsnit

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 1992 2001 ’92-’01

Pædagogik 4,0 4,0 4,0 5,3 5,4 6,1

Humaniora 2,9 2,9 2,6 4,0 4,4 4,0

Naturvidenskab 2,3 2,3 2,0 3,3 3,7 3,4

Samfundsvidenskab 1,8 1,8 1,5 3,1 3,5 3,1

Teknisk videnskab 3,0 3,3 2,7 4,2 5,0 4,4

Jordbrugs- og veterinær videnskab 1,7 1,7 1,7 3,6 3,4 3,6

Sundhedsvidenskab 1,3 2,0 1,5 2,7 3,7 3,1

I alt 2,0 2,0 2,0 3,8 4,0 3,9


Figur 2-7: Uddannelse, gennemsnitlig anciennitet, staten

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001





Lønindkomst

Tabellen herunder viser, at middelindkomsten for de statsansatte akademikere i perio-

den fra 1992 til 2001 samlet set er med 52.133 kr., svarende til en stigning på 17,1 pct.


Tabel 2.9: Lønindkomst for statsansatte akademikere, kr./år, median

Median

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 ’92-’01

Pædagogik 323.630 349.701 26.071 8,1%

Humaniora 257.539 311.052 53.513 20,8%

Naturvidenskab 264.708 322.057 57.349 21,7%

Samfundsvidenskab 293.569 360.986 67.417 23,0%

Teknisk videnskab 309.341 381.988 72.647 23,5%

Jordbrugs- og veterinær videnskab 293.115 347.005 53.890 18,4%

Sundhedsvidenskab 269.341 357.225 87.884 32,6%

I alt 304.321 356.434 52.113 17,1%


Tabellen viser desuden, at stigningen i lønindkomsterne især er sket blandt de statsan-

satte akademikere med sundhedsvidenskabelige uddannelser, som i den betragtede

periode har oplevet en stigning på 87.884 kr. årligt, svarende til en stigning på 32,6 pct.

Statsansatte akademikere med tekniske uddannelser har dog de største lønindkomster

(381.988 kr./år).

Figur 2-8: Lønindkomst for statsansatte akademikere, kr./år, median

250.000

275.000

300.000

325.000

350.000

375.000

400.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001






2.1.3 Jobomsætning

Jobomsætningen er udtryk for udskiftningen af medarbejdere inden for et givet område.

Der er således tale om antallet af fratrædelser, der erstattes af nye medarbejdere.

Konkret sættes jobomsætningen i forhold til antallet af ansatte for herved at få et udtryk

for personalegennemstrømningen. Dimittenderne får et særskilt afsnit, jf. nedenfor.

Rekruttering af nye medarbejdere

Tabellen herunder viser tilgangen af nye akademikere i staten i forhold til tidligere be-

skæftigelse:

Tabel 2.10: Efterspørgsel efter ACere 1992-2001, opdelt på skift fra året før, staten

Antal Andel

Skift fra året før 1992 2001 1992 2001

Uændret ansættelse 12.968 15.305 72,7% 67,5%

Fra andet job ved samme arbejdssted 783 463 16,1% 6,3%

Fra anden beskæftigelse ved andet arbejds-sted 2.977 3.753 61,3% 50,9%

Fra ledighed 431 412 8,9% 5,6%

Fra uden for arbejdsstyrken 326 583 6,7% 7,9%

Fra orlov 0 148 0,0% 2,0%

Født/Indvandret 322 294 6,6% 4,0%

Uoplyst arbejdssted 19 1.717 0,4% 23,3%

I alt 17.826 22.675 100,00% 100,00%


Det fremgår, at 72,7 pct. af de statsansatte akademikere i 1992 var beskæftiget i staten

i 1991, mens den tilsvarende andel for 2000-2001 udgjorde 67,5 pct. Blandt de nye

medarbejdere i 1992 kom 61,3 pct. fra anden beskæftigelse ved et andet arbejdssted,

16,1 pct. kom fra beskæftigelse ved samme arbejdssted, mens 8,9 pct. gik fra at være

ledige. I 2001 udgjorde de tilsvarende andele hhv. 50,9 pct., 6,3 pct. og 5,6 pct.

Tallene viser således en tendens til færre statsansatte akademikere blandt følgende

grupper:

• anden beskæftigelse uden for staten

• andet job i staten

• ledige

Modsat ses en stigning i antallet af nyuddannede akademikere – dvs. personer som

året før var uden for arbejdsstyrken – blandt de nye medarbejdere i staten.


Som nævnt kommer størstedelen af de nye medarbejdere i staten fra en beskæftigelse

uden for staten. Figuren herunder viser fordelingen af disse i forhold til deres uddan-

nelsesmæssige baggrund:

Figur 2-9: Tilgang til staten 2001, uddannelsesmæssig baggrund

39,8%

17,8%

8,2% 7,1%

0,1%

16,1%

10,8%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

40,0%

45,0%

Pædagogik Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Jordbrugs- ogveterinær videnskab

Sundhedsvidenskab


Som det fremgår, har 39,8 pct. af de nyansatte akademikere i staten, som kommer fra

en beskæftigelse uden for staten, en samfundsvidenskabelig baggrund. Andelen af

akademikere med en teknisk baggrund tegner sig for 17,8 pct., mens 16,1 pct. har en

humanistisk uddannelse.

Fratrædelser blandt eksisterende medarbejdere

Tabellen herunder viser jobsituationen for fratrådte statsansatte akademikere. Det skal

bemærkes at der ingen oplysninger findes for 2000 og 2001.

Tabel 2.11: Efterspørgsel efter ACere 1992-1999, opdelt på skift til året efter, staten

Antal Andel

Skift til året efter 1992 1999 1992 1999


Til nyt job ved samme arbejdssted 785 634 16,3% 9,5%

Til ny beskæftigelse ved andet arbejds-sted 2.758 3.054 57,2% 45,8%

Til ledighed 588 420 12,2% 6,3%

Til uden for arbejdsstyrken 468 534 9,7% 8,0%

Til orlov 0 151 0,0% 2,3%

Død/Udvandret 206 240 4,3% 3,6%


I alt 17.826 22.955 100,0% 100,0%



Det fremgår, at 72,9 pct. af de statsansatte akademikere i 1992 også var beskæftiget i

staten i 1993, mens den tilsvarende andel i 1999 udgjorde 70,9 pct. – dvs. et fald på

2,0 pct. i forhold til 1992/1993.

Tabellen viser desuden et fald i andelen af personer, som har fundet beskæftigelse ved

et andet arbejdssted. Fra 1992 til 1993 havde 57,2 pct. af de fratrådte akademikere i

staten fundet beskæftigelse ved et andet arbejdssted, hvorimod 45,8 pct. fra 1999 til

2000 fandt beskæftigelse ved et andet arbejdssted.

2.2 Kommuner og amtskommuner

I det følgende afsnit undersøges beskæftigelsesudviklingen for akademikerne i kom-

munerne/amtskommunerne efter samme struktur som for staten.


Samlet set er antallet af akademikere i kommunerne/amtskommunerne steget fra

25.756 personer i 1992 til 27.755, svarende til en stigning på 7,8 pct. Beskæftigelsen

for de kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere er dog ikke steget i samme

omfang som den samlede beskæftigelse, der i samme periode er steget med 41,7 pct.

Af denne årsag er andelen af de kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere af

den samlede beskæftigelse faldet fra 24,2 pct. i 1992 til 18,4 pct. i 2001.

Brancher

De mest markante stigninger fra 1992 til 2001 findes inden for undervisningsområdet

(+59,6 pct.) samt inden for offentlig administration (+40,3 pct.), mens det største fald

findes inden for øvrig forretningsservice (-11,3 pct.). Figuren herunder viser fordelingen

af kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere i forhold til branche:


Figur 2-10: Beskæftigelsesfordeling på brancher, kommuner og amtskommuner

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000

Landbrug mv.

Bygge og anlægsvirksomhed

Hotel og restauration

Transport


Finansierings- og forsikringsvirksomhed

Databehandling

Forskning og udvikling

Øvrig forretningsservice

Offentlig administration

Undervisning

Sundhedsvæsen


Forlystelser, kultur og sport

Anden servicevirksomhed

2001 1998 1995 19922001199819951992


Ovenstående figur og tabellen herunder viser desuden, at hovedparten af de kommu-

nalt/amtskommunalt ansatte akademikere er beskæftiget inden for sundhedsvæsenet,

undervisningsområdet, samt inden for offentlig administration.


Tabel 2.12: Kommunal og amtskommunal beskæftigelse i forhold til branche


branche Andel

beskæftigede pr. branche

Branche 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Landbrug mv. 10 4 -6 0,0% 0,0%

Bygge og anlægsvirksomhed 3 0 -3 0,0% 0,0%

Hotel og restauration 66 124 58 0,3% 0,3%

Transport 1 0 -1 0,0% 0,0%

Post og telekommunikation 34 41 7 0,1% 0,1%

Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1 3 2 0,0% 0,0%

Databehandling 40 16 -24 0,2% 0,0%

Forskning og udvikling 17 0 -17 0,1% 0,1%

Øvrig forretningsservice 248 23 -225 1,0% 0,5%

Offentlig administration 5.214 6.020 806 20,2% 23,4%

Undervisning 8.946 10.138 1.192 34,7% 37,2%

Sundhedsvæsen 10.837 10.967 130 42,1% 37,1%

Organisationer og foreninger 0 3 3 0,0% 0,0%

Forlystelser, kultur og sport 261 332 71 1,0% 0,9%

Anden servicevirksomhed 78 84 6 0,3% 0,2%

I alt 25.756 27.755 1.999 100,0% 100,0%


Amter/Geografi

Tabellen herunder viser fordelingen af kommunalt/amtskommunalt ansatte akademike-

re efter amtskommune. Det fremgår, at udviklingen i antallet af beskæftigede i de en-

kelte amter har været relativ stabil i perioden fra 1992 til 2001. De største stigninger

findes i Århus’, Nordjyllands, Vejles og Frederiksborgs amter, mens de største fald i

antallet af beskæftigede findes i Københavns og Frederiksbergs kommuner, samt i Kø-

benhavns og Sønderjyllands amter.


Tabel 2.13: Kommunal og amtskommunal beskæftigede i forhold til arbejdssted


arbejdssted Andel


Arbejdssted 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

København og Frederiksberg kommune 3.004 2.602 -402 5,8% 4,7% Københavns Amt 3.802 3.945 143 7,4% 7,1% Frederiksborg Amt 1.787 2.024 237 3,5% 3,6% Roskilde Amt 1.175 1.259 84 2,3% 2,3% Vestsjællands Amt 1.165 1.256 91 2,3% 2,3% Storstrøms Amt 1.040 1.109 69 2,0% 2,0% Bornholms Amt 180 203 23 0,3% 0,4% Fyns Amt 2.411 2.610 199 4,7% 4,7% Sønderjyllands Amt 955 1.012 57 1,9% 1,8% Ribe Amt 977 949 -28 1,9% 1,7% Vejle Amt 1.478 1.711 233 2,9% 3,1% Ringkøbing Amt 1.065 1.158 93 2,1% 2,1% Århus Amt 3.439 4.173 734 6,7% 7,5% Viborg Amt 992 1.132 140 1,9% 2,0% Nordjyllands Amt 2.286 2.612 326 4,4% 4,7% Uoplyst 25.756 27.755 1.999 50,0% 50,0% Hele landet 51.512 55.510 3.998 100,0% 100,0%



Tabellen herunder viser antallet af beskæftigede akademikere i kommunerne/amts-

kommunerne i forhold til arbejdsstedsstørrelse:

Tabel 2.14: Antal akademikere i forhold til arbejdsstedsstørrelse, kommuner og amts-

kommuner



1-4 ansatte 142 142 0,6% 0,5%

5-9 ansatte 443 401 1,7% 1,4%

10-19 ansatte 893 991 3,5% 3,6%

20-49 ansatte 1.904 2.254 7,4% 8,1%

50-99 ansatte 6.807 7.543 26,4% 27,2%

100-199 ansatte 2.975 3.540 11,6% 12,8%

200 (+) ansatte 12.592 12.884 48,9% 46,4%

I alt 25.756 27.755 100,0% 100,0%


Det fremgår, at antallet akademikere i kommuner/amter i perioden fra 1992 til 2001 er

voksende i takt med arbejdsstedsstørrelsen. Således var hhv. 48,9 pct. og 46,4 pct. af


de kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere i 1992 og 2001, beskæftiget ved

arbejdssteder med mere end 200 ansatte, mens blot 13,2 pct. i 1992 og 13,6 pct. i

2001 var beskæftiget ved arbejdssteder med mindre end 50 ansatte.

Figur 2-11: Andel akademikere i fht. arbejdsstedsstørrelse, kommuner og amtskommuner

48,9%

11,6%

26,4%

7,4%3,5%

0,6% 1,7%

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

1-4 ansatte 5-9 ansatte 10-19ansatte

20-49ansatte

50-99ansatte

100-199ansatte

200 (+)ansatte

1992

46,4%

12,8%

27,2%

8,1%

3,6%0,5% 1,4%

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%


20-49ansatte

50-99ansatte

100-199ansatte

200 (+)ansatte

2001




Tabellen herunder viser fordelingen af beskæftigede akademikere i kommuner/amter i

forhold til uddannelsesmæssig baggrund:

Tabel 2.15: Kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere i forhold til uddannelse


Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Pædagogik 315 278 -11,7% 1,2% 1,0%

Humaniora 8.307 8.812 6,1% 32,3% 31,7%

Naturvidenskab 2.777 2.977 7,2% 10,8% 10,7%


Teknisk videnskab 1.841 2.232 21,2% 7,1% 8,0%

Jordbrugs- og veterinær videnskab 346 390 12,7% 1,3% 1,4%

Sundhedsvidenskab 9.679 8.580 -11,4% 37,6% 30,9%

I alt 25.756 27.755 7,8% 100,0% 100,0%


Som det fremgår, havde størstedelen af de ansatte i kommunerne/amtskommunerne i

såvel 1992 som 2001 en humanistisk uddannelse. Tabellen viser dog samtidigt, at an-

tallet af samfundsvidenskabelige akademikere i kommunerne/amterne er steget med

omkring 80 pct. og at de samfundsvidenskabelige akademikeres andele af den samle-

de beskæftigelse i staten er steget fra 9,7 pct. i 1992 til 16,2 pct. i 2001

Det fremgår derudover, at antallet af akademikere i staten med sundhedsvidenskabeli-

ge og pædagogiske uddannelser er faldet i perioden fra 1992 til 2001, mens der ses en

stigning i antallet af beskæftigede for de øvrige udannelsesgrupper.



• Køn

• Alder

• Anciennitet

• Lønindkomst


Køn

Samlet set er antallet af mænd blandt de kommunalt/amtskommunalt ansatte akade-

mikere faldet med 527 personer fra 1992 til 2001, svarende til et fald på 3,5 pct. i for-

hold til 1992 – jf. nedenstående tabel:

Tabel 2.16: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, mænd

Antal Andel

Uddannelse, mænd 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Pædagogik 189 139 -50 1,3% 1,0%

Humaniora 3.775 3.550 -225 25,1% 24,5%

Naturvidenskab 1.979 1.962 -18 13,2% 13,5%

Samfundsvidenskab 1.683 2.525 842 11,2% 17,4%

Teknisk videnskab 1.481 1.485 4 9,9% 10,2%

Jordbrugs- og veterinær videnskab 220 192 -29 1,5% 1,3%

Sundhedsvidenskab 5.704 4.652 -1.052 37,9% 32,1%

I alt 15.032 14.506 -527 100,0% 100,0%


Tabellen viser desuden, at de antalsmæssige største stigninger findes blandt de sam-

fundsvidenskabelige akademikere, som har oplevet en stigning på 842 personer, sva-

rende til en stigning på 50,0 pct. Herunder er der især sket en stigning i antallet af

mandlige akademikere med forvaltningsuddannelser (365 personer, svarende til 48,0

pct.), mens antallet af mandlige universitets- og erhvervsøkonomer er steget med hhv.

244 og 200 personer (svarende til stigninger på hhv. 66,7 pct. og 250 pct.).

For hovedparten af de øvrige uddannelser er antallet af mandlige kommunalt/amts-

kommunalt ansatte akademikere faldet. Det har især gjort sig gældende blandt de

mandlige akademikere med sundhedsvidenskabelige uddannelser, som er faldet (fra

5.704 til 4.652, svarende til et fald på 18,4 pct.). Herunder er det især antallet af mand-

lige læger, som er faldet, nemlig fra 5.312 i 1992 til 4.233 i 2001, svarende til et fald på

20,3 pct.

Endelig er der sket et relativ markant fald i antallet af mandlige akademikere med hu-

manistiske uddannelser i kommunerne/amtskommunerne. Her er antallet af beskæfti-

gede, faldet med fra 3.775 i 1992 til 3.550, svarende til et fald på 6,0 pct.



0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001





Samlet set er antallet af kvinder blandt de kommunalt/amtskommunalt ansatte akade-

mikere steget med 2.526 personer fra 1992 til 2001, svarende til en stigning på 23,6

pct. i forhold til 1992 – jf. nedenstående tabel:

Tabel 2.17: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, kvinder

Antal Andel


Pædagogik 126 139 13 1,2% 1,0%

Humaniora 4.532 5.262 730 42,3% 39,7%

Naturvidenskab 798 1.015 218 7,4% 7,7%

Samfundsvidenskab 808 1.961 1.153 7,5% 14,8%

Teknisk videnskab 360 747 387 3,4% 5,6%


Sundhedsvidenskab 3.975 3.928 -47 37,1% 29,6%

I alt 10.724 13.249 2.526 100,0% 100,0%


Tabellen viser derudover, at de antalsmæssige største stigninger findes blandt de sam-

fundsvidenskabelige akademikere, som har oplevet en stigning på 1.153 personer,

svarende til en stigning på 142,7 pct. Herunder er der især sket en stigning i antallet af

kvindelige akademikere med forvaltningsuddannelser (440 personer, svarende til 141,9

pct.), mens antallet af kvindelige jurister, universitets- og erhvervsøkonomer er steget

med hhv. 233, 248 og 232 personer.


For hovedparten af de øvrige uddannelser er antallet af kvindelige kommunalt/amts-

kommunalt ansatte akademikere ligeledes steget. Det har bl.a. gjort sig gældende

blandt de kvindelige akademikere med humanistiske uddannelser, som er steget fra

4.532 personer til 5.262 (svarende til en stigning på 16,1 pct.).

Endelig viser tabellen, at der er sket et mindre fald i antallet af kvindelige akademikere

med sundhedsvidenskabelige uddannelser i kommunerne/amtskommunerne. Her er

antallet af beskæftigede, faldet med fra 3.975 i 1992 til 3.928 i 2001, svarende til et fald

på 1,2 pct.

Figur 2-13: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, kvinder

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001





Alder

Tabellen herunder viser aldersfordelingen blandt de kommunalt/amtskommunalt ansat-

te akademikere fordelt på uddannelsesmæssige hovedgrupper:


Tabel 2.18: Aldersfordeling for kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere, median

Median

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01

Pædagogik 49 55 52

Humaniora 44 52 45






I alt 42 47 44


Det fremgår, at den aldersmæssige middelværdi for det samlede antal kommu-

nalt/amts-kommunalt ansatte akademikere er steget fra 42 år i 1992 til 47 år i 2001

med en gennemsnitlig middelværdi på 44 år. Den højeste middelværdi findes blandt

akademikere med pædagogiske uddannelser, mens de yngste findes blandt de sam-

fundsvidenskabelige akademikere.

Figur 2-14: Uddannelse, median alder

38

41

43

46

48

51

53

56

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001






Anciennitet

Samlet set har de kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere mellem 2,0 og 6,2

års anciennitet. Den højeste anciennitet findes blandt akademikere med pædagogiske

uddannelser, mens de laveste ancienniteter findes blandt akademikere med samfunds-

og sundhedsvidenskabelige uddannelser samt blandt akademikere med jordbrugs- og

veterinær-videnskabelige uddannelser – jf. nedenstående tabel:

Tabel 2.19: Anciennitet for kommunalt og amtskommunalt ansatte akademikere

Median Gennemsnit

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 1992 2001 ’92-’01

Pædagogik 6,0 6,0 6,0 6,7 8,4 7,6

Humaniora 3,1 5,8 4,2 4,8 6,7 5,6

Naturvidenskab 4,8 7,7 6,2 5,4 8,8 7,3





I alt 2,0 3,0 3,0 4,1 6,2 5,2


Figur 2-15: Uddannelse, median anciennitet

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001




Sundhedsvidenskab



Figur 2-16: Uddannelse, gennemsnitlig anciennitet

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001




Sundhedsvidenskab


Lønindkomst

Tabellen herunder viser, at middelindkomsten for de kommunalt/amtskommunalt ansat-

te akademikere i perioden fra 1992 til 2001 samlet set er steget med 69.488 kr., sva-

rende til en stigning på 22,8 pct.

Tabel 2.20: Lønindkomst for kommunalt og amtskommunalt ansatte akademikere, kr./år,

median

Median

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 ’92-’01

Pædagogik 261.210 325.660 64.450 24,7%

Humaniora 262.920 345.880 82.960 31,6%

Naturvidenskab 306.384 371.827 65.443 21,4%





I alt 305.403 374.891 69.488 22,8%



Tabellen viser desuden, at stigningen i lønindkomsterne især er sket blandt akademi-

kere med sundhedsvidenskabelige uddannelser, som i den betragtede periode har op-

levet en stigning på 113.939 kr. årligt, svarende til en stigning på 36,3 pct. Dermed har

akademikere med sundhedsvidenskabelige uddannelser også de største lønindkom-

ster (427.449 kr./år).

Figur 2-17: Lønindkomst for kommunalt og amtskommunalt ansatte akademikere, kr./år,

median

200.000

225.000

250.000

275.000

300.000

325.000

350.000

375.000

400.000

425.000

450.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001




Sundhedsvidenskab


2.2.3 Jobomsætning


Tabellen herunder viser tilgangen af nye akademikere i kommuner-

ne/amtskommunerne i forhold til tidligere beskæftigelse:


Tabel 2.21: Efterspørgsel efter ACere 1992-2001, opdelt på skift fra året før, kommuner og

amtskommuner

Antal Andel



Fra andet job ved samme arbejdssted 1.844 1.262 25,7% 22,0%


Fra ledighed 575 320 8,0% 5,6%


Fra orlov 0 248 0,0% 4,3%


I alt 25.756 26.244 100,0% 100,0%


Det fremgår, at 72,7 pct. af de kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere i 1992

også var beskæftiget i kommunerne/amter i 1991, mens den tilsvarende andel for

2000-2001 udgjorde 78,1 pct. Blandt de nye medarbejdere i 1992 kom 57,7 pct. fra an-

den beskæftigelse ved et andet arbejdssted, 25,7 pct. kom fra beskæftigelse ved

samme arbejdssted, mens 8,0 pct. gik fra at være ledige. I 2001 udgjorde de tilsvaren-

de andele hhv. 58,1 pct., 22,0 pct. og 5,6 pct.

Tallene viser således en tendens til færre kommunalt/amtskommunalt ansatte akade-

mikere blandt ledige og personer, som året før var beskæftiget i et andet job i kommu-

nerne/amtskommunerne. Modsat ses en stigning i antallet af nyuddannede akademike-

re – dvs. personer, som året før var uden for arbejdsstyrken – og blandt personer, som

året før var beskæftiget uden for kommunerne/amtskommunerne.


Tabellen herunder viser jobsituationen for fratrådte akademikere i amterne/ kommu-

nerne (der findes dog ikke oplysninger for 2000 og 2001):


Tabel 2.22: Efterspørgsel efter ACere 1992-1999, opdelt på skift til året efter, kommuner

og amtskommuner

Antal Andel



Til nyt job ved samme arbejdssted 1.758 1.447 28,3% 25,5%


Til ledighed 369 219 5,9% 3,9%


Til orlov 0 194 0,0% 3,4%

Død/Udvandret 175 189 2,8% 3,3%

Uoplyst arbejdssted 0 0 0,0% 0,0%

I alt 25.756 26.244 100,0% 100,0%


Det fremgår, at 75,9 pct. af de kommunalt/amtskommunalt ansatte akademikere i 1992

også var beskæftiget i kommunerne/amtskommunerne i 1993, mens den tilsvarende

andel i 1999 udgjorde 78,4 pct. – dvs. et stigning på 2,5 pct. i forhold til 1992/1993.

2.3 Privat Sektor

I det følgende afsnit gennemgås beskæftigelsesudviklingen for akademikerne i den pri-

vate sektor efter samme struktur som ovenfor.


Samlet set er antallet af akademikere i den private sektor steget fra 44.548 personer i

1992 til 69.605, svarende til en stigning på 56,2 pct. Beskæftigelsen for de privat-

ansatte akademikere overstiger dermed stigningen i den samlede beskæftigelse (ste-

get med 41,7 pct.). Dermed er andelen af privat-ansatte akademikere af den samlede

beskæftigelse steget fra 41,9 pct. i 1992 til 46,2 pct. i 2001.

Brancher

De mest markante stigninger fra 1992 til 2001 findes inden for det naturvidenskabelige

område (+125,4 pct.), inden for det pædagogiske område (+118,0 pct.), samt inden for

det humanistiske område (+117,3 pct.). Figuren herunder viser fordelingen af kommu-

nalt/amtskommunalt ansatte akademikere i forhold til branche:


Figur 2-18: Beskæftigelsesfordeling på brancher

2001199819951992

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000

Andet

Landbrug mv.

Råstofudvinding

Industri

Energiforsyning

Bygge og anlægsvirksomhed

Handel

Hotel og restauration

Transport


Finansierings- og forsikringsvirksomhed

Databehandling

Forskning og udvikling

Øvrig forretningsservice

Offentlig administration

Undervisning

Sundhedsvæsen


Forlystelser, kultur og sport

Anden servicevirksomhed


Ovenstående figur og tabellen herunder viser desuden, at hovedparten af de privat-

ansatte akademikere er beskæftiget inden for øvrig forretningsservice, industri og han-

del.


Tabel 2.23: Beskæftigede i forhold til branche, privat sektor


branche Andel

beskæftigede pr. branche

Branche 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Landbrug mv. 141 203 62 0,3% 0,3%

Råstofudvinding 153 183 30 0,3% 0,4%

Industri 7.735 11.856 4.121 17,4% 20,5%

Energiforsyning 451 605 154 1,0% 1,1%

Bygge og anlægsvirksomhed 846 870 24 1,9% 1,7%

Handel 3.779 6.027 2.248 8,5% 9,9%

Hotel og restauration 196 391 195 0,4% 0,5%

Transport 490 1.128 638 1,1% 1,3%

Post og telekommunikation 631 1.739 1.108 1,4% 1,4%

Finansierings- og forsikringsvirksom-hed 2.958 3.325 367 6,6% 7,1%

Databehandling 1.886 2.750 864 4,2% 4,4%

Forskning og udvikling 103 138 35 0,2% 0,3%

Øvrig forretningsservice 8.925 11.034 2.109 20,0% 20,6%

Offentlig administration 15 55 40 0,0% 0,1%

Undervisning 131 134 3 0,3% 0,3%

Sundhedsvæsen 2.298 3.018 720 5,2% 5,4%

Organisationer og foreninger 65 140 75 0,1% 0,3%

Forlystelser, kultur og sport 150 254 104 0,3% 0,4%

Anden servicevirksomhed 80 101 21 0,2% 0,2%

Andet 13.515 14.165 650 30,3% 28,8%

I alt 44.548 50.908 6.360 100,0% 100,0%


Amter/Geografi

Tabellen herunder viser fordelingen af privat-ansatte akademikere efter amtskommune.

Det fremgår, at de største stigninger findes i Hovedstadsregionen samt i Århus og

Nordjyllands amter.


Tabel 2.24: Beskæftigede i forhold til arbejdssted, privat sektor


arbejdssted Andel


Arbejdssted 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

København og Frederiksberg kommu-ne 8.423 16.282 7.859 18,9% 23,4%

Københavns Amt 8.805 14.008 5.203 19,8% 20,1%

Frederiksborg Amt 2.312 3.924 1.612 5,2% 5,6%

Roskilde Amt 594 1.112 518 1,3% 1,6%

Vestsjællands Amt 589 916 327 1,3% 1,3%

Storstrøms Amt 431 584 153 1,0% 0,8%

Bornholms Amt 45 70 25 0,1% 0,1%

Fyns Amt 1.228 2.149 921 2,8% 3,1%

Sønderjyllands Amt 616 1.119 503 1,4% 1,6%

Ribe Amt 679 965 286 1,5% 1,4%

Vejle Amt 1.029 1.927 898 2,3% 2,8%

Ringkøbing Amt 683 1.357 674 1,5% 1,9%

Århus Amt 3.461 6.884 3.423 7,8% 9,9%

Viborg Amt 494 932 438 1,1% 1,3%

Nordjyllands Amt 1.563 3.153 1.590 3,5% 4,5%

Uoplyst 13.596 14.223 627 30,5% 20,4%

Hele landet 44.548 69.605 25.057 100,0% 100,0%



Tabellen herunder viser antallet af privat-ansatte akademikere i forhold til arbejds-

stedsstørrelse:

Tabel 2.25: Antal akademikere i forhold til arbejdsstedsstørrelse, privat sektor



1-4 ansatte 2.375 3.921 5,3% 5,6% 5-9 ansatte 3.123 4.624 7,0% 6,6% 10-19 ansatte 3.152 5.546 7,1% 8,0% 20-49 ansatte 4.646 7.927 10,4% 11,4% 50-99 ansatte 3.532 6.418 7,9% 9,2% 100-199 ansatte 3.534 6.721 7,9% 9,7% 200 (+) ansatte 10.671 20.283 24,0% 29,1% Uoplyst 13.515 14.165 30,3% 20,4% I alt 44.548 69.605 100,0% 100,0%



Det fremgår, at antallet privat-ansatte akademikere i perioden fra 1992 til 2001 er vok-

set i takt med arbejdsstedsstørrelsen. Således var hhv. 24,0 pct. og 29,1 pct. af de pri-

vat-ansatte akademikere i 1992 og 2001, beskæftiget ved arbejdssteder med mere end

200 ansatte.

Figur 2-19: Andel akademikere i forhold til arbejdsstedsstørrelse

20,4%

6,6%5,6%8,0%

11,4%9,2% 9,7%

29,1%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

1-4ansatte

5-9ansatte

10-19ansatte

20-49ansatte

50-99ansatte

100-199ansatte

200 (+)ansatte

Uoplyst

24,0%

7,9%7,9%10,4%

7,1%5,3%

7,0%

30,3%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%


20-49ansatte

50-99ansatte

100-199ansatte

200 (+)ansatte

Uoplyst

1992

2001




Tabellen herunder viser fordelingen af privat-ansatte akademikere i forhold til deres

uddannelsesmæssige baggrund:

Tabel 2.26: Privatansatte akademikere i forhold til uddannelse


Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Pædagogik 100 218 118,0% 0,2% 0,3%

Humaniora 3.620 7.867 117,3% 8,1% 11,3%

Naturvidenskab 2.470 5.567 125,4% 5,5% 8,0%


Teknisk videnskab 12.963 18.705 44,3% 29,1% 26,9%

Jordbrugs- og veterinær videnskab 2.959 3.540 19,6% 6,6% 5,1%

Sundhedsvidenskab 9.391 10.568 12,5% 21,1% 15,2%

I alt 44.548 69.605 56,2% 100,0% 100,0%


Som det fremgår, har størstedelen af de privat-ansatte akademikere enten en sam-

fundsvidenskabelig eller en tekniskvidenskabelig baggrund. Tabellen viser samtidigt, at

antallet af samfundsfaglige og teknisk-videnskabelige akademikere i den private sektor

er steget med hhv. 77,4 pct. og 44,3 pct. tabellen viser derudover, at de samfundsvi-

denskabelige akademikeres andele af den samlede beskæftigelse i den private sektor

er steget fra 29,3 pct. i 1992 til 33,2 pct. i 2001, hvorimod de teknisk-videnskabelige

akademikeres andel er faldet fra 29,1 pct. i 1992 til 26,9 pct. i 2001.



• Køn.

• Alder.

• Anciennitet.

• Lønindkomst.

Køn

Samlet set er antallet af mænd blandt de privat-ansatte akademikere steget med

17.822 personer fra 1992 til 2001, svarende til en stigning på 68,4 pct. i forhold til 1992

– jf. nedenstående tabel:


Tabel 2.27: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, mænd

Antal Andel

Uddannelse, mænd 1992 2001 ’92-’01 1992 2001

Pædagogik 80 218 138 0,3% 0,5%

Humaniora 2.123 2.987 863 8,2% 6,8%

Naturvidenskab 1.292 2.600 1.308 5,0% 5,9%


Teknisk videnskab 12.371 14.739 2.367 47,5% 33,6%

Jordbrugs- og veterinær videnskab 2.575 2.966 390 9,9% 6,8%

Sundhedsvidenskab 956 6.854 5.897 3,7% 15,6%

I alt 26.046 43.869 17.822 100,0% 100,0%


Tabellen viser desuden, at de antalsmæssige største stigninger findes blandt de sam-

fundsvidenskabelige akademikere, som har oplevet en stigning på 6.858 personer,

svarende til en stigning på 103,1 pct. Herunder er der især sket en stigning i antallet af

mandlige akademikere med erhvervsøkonomiske uddannelser (3.425 personer, sva-

rende til 99,6 pct.), mens antallet af mandlige jurister, forvaltningsuddannede og uni-

versitetsøkonomer er steget med hhv. 1.921, 860 og 652 personer.

Foruden stigningen i den private beskæftigelse for samfundsvidenskabelige akademi-

kere er antallet af sundhedsvidenskabelige akademikere i den private sektor steget be-

tydeligt (fra 956 til 6.854 personer). Herunder er det især antallet af mandlige læger,

som er steget, nemlig fra 0 i 1992 til 2.468 i 2001. Derudover er antallet af tandlæger i

den private sektor steget betydeligt – fra 875 i 1992 til 2.374 i 2001.



0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001





Samlet set er antallet af kvinder i den private sektor steget med 7.235 personer fra

1992 til 2001, svarende til en stigning på 39,6 pct. i forhold til 1992 – jf. nedenstående

tabel:

Tabel 2.28: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, kvinder

Antal Andel


Pædagogik 20 0 -20 0,1% 0,0%

Humaniora 1.497 4.880 3.384 8,1% 19,0%

Naturvidenskab 1.178 2.967 1.789 6,4% 11,5%


Teknisk videnskab 592 3.966 3.375 3,2% 15,4%


Sundhedsvidenskab 8.435 3.714 -4.720 45,6% 14,4%

I alt 18.502 25.736 7.235 100,0% 100,0%


Tabellen viser derudover, at de antalsmæssige største stigninger findes blandt de hu-

manistiske, tekniske- og samfundsvidenskabelige akademikere. De kvindelige humani-

stiske akademikere har oplevet en stigning på 3.384 personer (226,1 pct.), mens de

teknisk-videnskabelige akademikere har oplevet en stigning på 3.375 personer (570,1


pct.). Endelig har de kvindelige samfundsvidenskabelige akademikere haft en frem-

gang på 3.237 (50,6 pct.) beskæftigede i forhold til 1992.

For hovedparten af de øvrige uddannelser er antallet af kvindelige privat-ansatte aka-

demikere ligeledes steget. Det har bl.a. gjort sig gældende blandt de kvindelige aka-

demikere med naturvidenskabelige uddannelser, som er steget fra 1.178 til 2.967 per-

soner (svarende til en stigning på 151,9 pct.).

Endelig viser tabellen, at der er fald i antallet af kvindelige akademikere med sund-

hedsvidenskabelige uddannelser i den private sektor. Her er antallet af beskæftigede,

faldet 8.435 i 1992 til 3.714 personer i 2001, svarende til et fald på 56,0 pct.

Figur 2-21: Akademikere i forhold til uddannelsesmæssige hovedgrupper, kvinder

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001






Alder

Tabellen herunder viser aldersfordelingen blandt de privat-ansatte akademikere fordelt

på uddannelsesmæssige hovedgrupper:

Tabel 2.29: Aldersfordeling for privatansatte akademikere, median

Median

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01

Pædagogik 40 48 44

Humaniora 42 38 41






I alt 40 43 41


Det fremgår, at den aldersmæssige middelværdi for det samlede antal privat-ansatte

akademikere er steget fra 40 år i 1992 til 43 år i 2001 med en gennemsnitlig middel-

værdi på 41 år. Den højeste middelværdi findes blandt akademikere med pædagogiske

uddannelser, mens de yngste findes blandt de natur- og sundhedsvidenskabelige

akademikere.

Anciennitet

Samlet set har de privat-ansatte akademikere mellem 1,7 og 3 års anciennitet. Den hø-

jeste anciennitet findes blandt akademikere med pædagogiske og tekniske uddannel-

ser og mens de laveste ancienniteter findes blandt akademikere med jordbrugs- og ve-

terinær videnskabelige uddannelser – jf. nedenstående tabel:

Tabel 2.30: Anciennitet for statsansatte akademikere

Median Gennemsnit

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 1992 2001 ’92-’01

Pædagogik 2,0 6,0 3,0 1,8 7,4 3,9

Humaniora 3,0 1,9 2,2 3,6 2,5 3,5

Naturvidenskab 3,8 3,2 2,2 4,1 4,1 3,7





I alt 3,5 4,4 2,3 4,0 5,0 3,8



Lønindkomst

Tabellen herunder viser at middelindkomsten for de privat-ansatte akademikere i peri-

oden fra 1992 til 2001 samlet set er steget med 90.867 kr., svarende til en stigning på

31,7 pct.

Tabel 2.31: Lønindkomst for privatansatte akademikere, kr./år, median

Median

Uddannelse 1992 2001 ’92-’01 ’92-’01

Pædagogik 191.489 336.366 144.877 75,7%

Humaniora 209.962 313.706 103.744 49,4%

Naturvidenskab 331.946 392.974 61.029 18,4%





I alt 286.379 377.246 90.867 31,7%


Tabellen viser desuden, at stigningen i lønindkomsterne bl.a. sket blandt akademikere

med sundhedsvidenskabelige uddannelser, som i den betragtede periode har oplevet

en stigning på 155.433 kr. årligt, svarende til en stigning på 63,1 pct. Derudover har

akademikere med bl.a. pædagogiske uddannelser oplevet en stigning på 144.877

kr./år, mens akademikere med jordbrugs- og veterinærvidenskabelige uddannelser har

oplevet en stigning på 136.838 kr. årligt.


Figur 2-22: Lønindkomst for privatansatte akademikere, kr./år, median

175.000

200.000

225.000

250.000

275.000

300.000

325.000

350.000

375.000

400.000

425.000

450.000

475.000

500.000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001




Sundhedsvidenskab



2.3.3 Jobomsætning


Tabellen herunder viser tilgangen af nye akademikere i den private sektor i forhold til

tidligere beskæftigelse:

Tabel 2.32: Efterspørgsel efter ACere 1992-2001, opdelt på skift fra året før, privat sektor

Antal Andel



Fra andet job ved samme arbejdssted 1.120 463 5,0% 6,3%


Fra ledighed 937 412 4,2% 5,6%


Fra orlov 0 148 0,0% 2,0%


Uoplyst arbejdssted 13.515 1.717 60,6% 23,3%

I alt 44.548 22.675 100,0% 100,0%


Det fremgår, at 49,9 pct. af de privat-ansatte akademikere i 1992 også var beskæftiget

i den private sektor i 1991, mens den tilsvarende andel for 2000-2001 udgjorde 67,5

pct. Blandt de nye medarbejdere i 1992 kom 26,1 pct. fra anden beskæftigelse ved et

andet arbejdssted, 5,0 pct. kom fra beskæftigelse ved samme arbejdssted, mens 4,2

pct. gik fra at være ledige. I 2001 udgjorde de tilsvarende andele hhv. 50,9 pct., 6,3 pct.

og 5,6 pct.



Tabellen herunder viser jobsituationen for fratrådte akademikere i den private sektor:

Tabel 2.33: Efterspørgsel efter ACere 1992-1999, opdelt på skift til året efter, privat sektor

Antal Andel



Til nyt job ved samme arbejdssted 783 420 16,1% 6,7%


Til ledighed 431 244 8,9% 3,9%


Til orlov 0 166 0,0% 2,6%

Død/Udvandret 322 394 6,6% 6,3%


I alt 17.826 22.955 100,0% 100,0%


Det fremgår, at 72,7 pct. af de privat-ansatte akademikere i 1992 også var beskæftiget

i den private sektor i 1993, mens den tilsvarende andel i 1999 udgjorde 72,5 pct. – dvs.

et fald på 0,2 pct. i forhold til 1992/1993.


3. Bilag B: Akademikerarbejdsmarkedet i Tyskland (Tema 1 og 7)

3.1 Udviklingen i arbejdsløsheden i Tyskland

I år 2002 var den tyske økonomi præget af forskellige udviklinger: En vækst nær nul, et

stabilt prisniveau og en stigende arbejdsløshed på trods af det høje udgangspunkt. I

løbet af året steg antallet af ledige med 261.600. Dermed var der ca. 4 mio. arbejdslø-

se i december 2002.

Den generelle ledighed i Tyskland er steget kontinuerligt fra starten af 90’erne til sit hø-

jeste punkt i 1997. Indenfor denne periode steg arbejdsløsheden fra 7,3% til 12,7%.

Derefter faldt niveauet let frem til år 2001. Siden da er Tyskland på ny blevet ramt af en

stigning i arbejdsløsheden. 1

Arbejdsløsheden i Tyskland

0

2

4

6

8

10

12

14

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

i pro

cen

t

0

1

2

3

4

5

i mill

ion

er

Som de fleste andre industrinationer bevæger tysk økonomi sig mod et vidensbaseret

samfund, hvor højt uddannede får en større rolle. Dette betyder, at kendskabet til ar-

bejdsmarkedet for akademikere får stadig større vigtighed.

1 Statistisches Bundesamt, Entwicklung der Arbeitslosenquote


3.2 Arbejdsmarkedet for akademikere

I år 2001 fandtes der i Tyskland ca. 36,8 millioner erhvervsaktive mennesker. Deraf var

knap 14% eller 5,18 millioner uddannede akademikere. I forhold til år 2000 var det en

vækst på ca. 82.000, hvilket svarer til ca. 1,6%. Stigningen i antallet af akademikere

skyldes udelukkende tilvæksten i de gamle Bundesländer. Der steg antallet af akade-

mikere med 3,9%, mens de nye Bundesländer registrerede en tilbagegang i antallet af

akademikere på 2,6%.2

Arbejdsmarkedssituationen for akademikere er blevet forværret indenfor det sidste år.

Efter faldet i arbejdsløsheden i slutningen af 90’erne steg antallet af arbejdsløse aka-

demikere igen i 2002. I slutningen af året var der 24% flere arbejdsløse akademikere

end året før.

Antal arbejdsløse akademikere i Tyskland

157

198203 206 207

227

198 198

176180

224

100

150

200

250

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

i 100

0

I forhold til væksten af den samlede arbejdsløshed på 5,3% indenfor samme tidsrum,

er tilvæksten af ledige akademiker næsten fem gange højere. Dette betyder, at deres

andel af alle arbejdsløse i Tyskland er steget stærkt. Det er første gang indenfor de

sidste 10 år.

2 „Der Arbeitsmarkt für besonders qualifizierte Fach- und Führungskräfte, Jahresbericht 2002“,

Bundesanstalt für Arbeit, Zentralstelle für Arbeitsvermittlung


Udviklingen af ledighed blandt akademikere i Tyskland

År Arbejdsløse akademikere Procent af samlede arbejdsløse

1993 198.017 5,8

1994 202.688 5,5

1995 205.881 5,7

1996 207.331 5,2

1997 227.040 5,2

1998 198.299 4,6

1999 197.932 4,8

2000 176.255 4,5

2001 180.466 4,8

2002 223.598 5,7

I år 2001 lå arbejdsløshedskvoten blandt de 5,18 mio. akademikere på 3,5%. På trods

af stigningen sidste år, er ledigheden blandt akademikere stadigvæk relativt lav. For

tiden bliver den vurderet til ca. 4%.

3.2.1 Alder

Indenfor det sidste årti har arbejdsmarkedet udviklet sig i den retning, at det især er

ældre akademikere, der har store problemer med at finde et job. I 2001 var 47% af alle

arbejdsløse akademikere ældre end 44 år. I 1992 var det kun 25%. I dag er næsten

alle aldersklasser ramt lige hårdt af arbejdsløshed.

05

10152025

25-2

930

-34

35-3

940

-44

45-4

950

-54

55-5

960

-65

i pro

cen

t

Aldersfordelingen af arbejdsløse akademiker 1992

Aldersfordelingen af arbejdsløse akademiker 2001

En af grundene til denne udvikling er kravet om en voksende mobilitet hos akademike-

re. Især ældre akademikere er geografisk bundet af familiære årsager og er derfor ble-


vet ramt stærkere af ledigheden. Dimittender er oftest parat til at vise den nødvendige

mobilitet.

3.2.2 Faggruppe

Sidste års stærke vækst i ledigheden ramte faggrupperne forskelligt. Jurister, økono-

mer, journalister/ pressefolk og kreative grupper som designere blev ramt hårdest af

arbejdsløsheden, mens ledigheden blandt læger og farmaceuter samt lærere gik tilba-

ge og nærmer sig en mangelsituation. 3

Arbejdsløse akademikere i Tyskland i år 2002 fordelt på brancher

58.151

20.551

18.631

16.563

13.675

10.456

9.792

8.477

8.197

7.194

5.338

4.553

223.598Samlet

Ingenieurer

Økonomer

Lærer

Naturvidenskab

Humanister

Designer og andre kreative

Syge- og plejehjælper

Læger

Sociologi

Jurister

Skovbrug

Journalister/Presse

En af de grupper der er blevet stærkest ramt af den konjunkturelle opbremsning er

økonomerne. Firmaerne ansætter kun nye medarbejdere hvis der akut mangel eller

opgaverne ikke kan blive løst internt. Især IT-branchen har skåret ned på ansættelser

af økonomer.

En anden gruppe, der er hårdt ramt, er journalister og pressefolk. Pga. den konjunktu-

relle situation er branchen kendetegnet af en tilbagegang i tallet af annoncer og rekla-

mer. Derfor er mange virksomheder gået over til at bruge praktikanter og studerende i

stedet for fastansatte medarbejdere. Derudover er tendensen til outsourcing blevet

yderligere forstærket. Dette er en udvikling der også rammer branchen for designere

og grafiske uddannelser. Som et resultat af virksomhedernes reducering af marketing-

budgetterne, kæmper størsteparten af branchen for at overleve.4

3 Institut der deutschen Wirtschaft Köln, Nr.15, 10.4.2003 4 „Der Arbeitsmarkt für besonders qualifizierte Fach- und Führungskräfte, Jahresbericht 2002“,

Bundesanstalt für Arbeit, Zentralstelle für Arbeitsvermittlung

+23,9

+14,1

+29,3

-0,1

+10,8

+13,7

+25,0

+14,0

-6,0

+4,5

+30,2

+11,0

+23,2 Forandring i forhold til 2001 i procent


Arbejdsmarkedet for jurister er blevet ramt hårdest. I alle brancher er der blevet ansat

færre jurister. En af grundene til denne udvikling er, at størsteparten af juristerne ikke

har de nødvendige ekstrakvalifikationer som hovedparten af virksomheder efterspør-

ger. Samtidig er tallet af juridiske dimittender steget med 27% i forhold til sidste år.

Faggrupper der ikke er ramt af en stigende ledighed er lærer, læger og farmaceuter.

For andet år i træk faldt ledigheden blandt lærere. Dette er et resultat af den demogra-

fiske udvikling i Tyskland, der medfører, at mange ældre lærere går på pension og

overlader pladsen til nyuddannede. Blandt lægerne søger mange efter nye opgaveom-

råder i virksomheder, hvilket resulterer i en mangel feks. på hospitaler og i lægekonsul-

tationer.5

3.2.3 Kønsforskel

Forskellen blandt mandlige og kvindelige arbejdsløse akademikere er ikke så markant.

Ud af de 224.000 arbejdsløse akademikere sidste år, var ca. 44,9% kvinder. I forhold til

året før betyder det en tilbagegang på ca. 1%.

3.2.4 Øst- og Vesttyskland

En vigtig faktor er den geografiske beliggenhed. I de nye Bundesländer steg arbejds-

løsheden blandt akademikere sidste år med 14%, i modsætning til Vesttyskland, hvor

der var en stigning på ca. 28%.

Denne udvikling afspejler sig også i situationen for dimittender: I Østtyskland var ca.

5,7% af akademikerne uden job dimittender, mens det var 7,8% i Vesttyskland. Dette

er den laveste andel af ledige dimittender nogensinde.

Denne udvikling står i kontrast til udviklingen i den samlede arbejdsløshed. Ledigheden

blandt erhvervsaktive uden uddannelse ligger i Vesttyskland på ca. 17%, mens kvoten

er ca. 50% i Østtyskland.

3.3 Arbejdsmarkedet i år 2010

Arbejdsmarkedet i Tyskland i år 2010 forventes at være præget af følgende tendenser:6

o Tilbagegang i produktorienterede opgaver

5 iwd – Informationsdienst des Instituts der deutschen Wirtschaft Köln, Nr. 42 vom 17. Okto-

ber 2002 6 Arbeitsmarkt im Jahr 2010, IAB Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung


o Den humane kapitals rolle bliver konstant vigtigere

o Stigende kvalifikationskrav og dårligere erhvervschancer for personer uden

uddannelse

o Stigende erhvervsaktivitet af stadig bedre uddannede kvinder.

o Inddeling af arbejdsopgaverne i tre forskellige grupper, som er kendetegnet af

en forskellig udvikling:

o Opgaver der bliver løst af højt uddannede. Denne gruppe vil stige fra

35% (1995) af alle opgaver til 40% (2010).

o Andelen af opgaver der bliver løst af personer med en uddannelse på

mellemhøjt niveau falder fra 46% (1995) til 44% (2010)

o Andelen af opgaver som løses af persongruppen uden uddannelse fal-

der fra 19% i 1995 til 16% i år 2010.

Tyskland står således over for en udvikling hen mod en stigende andel af højt uddan-

nede personer. Dette bliver understøttet af faktorer både fra efterspørgsels- og udby-

dersiden. For det første udvikler industrien i Tyskland sig som i andre lande hen mod et

vidensbaseret samfund, som kræver en stadig større andel af højtuddannede. For det

andet tyder den demografiske udvikling i landet på en tilbagegang i erhvervsaktive og

dermed på en yderligere mangel på højt uddannede i år 2010.

I tilfælde af økonomisk vækst vil denne mangel blive større. For at undgå denne situa-

tion har IAB (Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung)7 udarbejdet mulige foran-

staltninger:

o Udnyttelse af potentialet blandt arbejdsløse akademikere

o Forbedring af beskæftigelsesperspektiverne for ældre personer

o Forbedring af erhvervsmulighederne for kvinder, dvs. mere fleksible arbejdsti-

der, børnepasning og nye familiemodeller

o Reguleret indvandring af akademikere

o ’Uddannelsesoffensiv/ -initiativ’:

o Videreuddannelse af personer med mellemhøjt uddannelsesniveau

o Forkortelse af uddannelsesperioden for akademikere og opbygning af

videreuddannelsesmuligheder

7 Institut for arbejdsmarkedsforskning i Tyskland


3.4 Konklusioner

Hovedårsagen til den stigende ledighed blandt akademikere i den sidste tid skal findes

på både udbuds- og efterspørgselssiden. På den ene side har opbremsningen i den

tyske økonomi resulteret i en vedvarende tilbageholdelse hos forbrugerne og store

problemer især indenfor IT-, medie- og kommunikationsbranchen og byggeindustrien i

Tyskland. Disse faktorer resulterer i en tilbagegang i efterspørgslen efter akademikere

og dermed i den store stigning i ledigheden sidste år. På den anden side har der kun-

net registeres en fortsat udvikling hen mod et højere uddannelsesniveau og dermed en

forøgelse af tallet af akademiske dimittender.

Derudover kan der i den tyske industri identificeres en tendens til en sammensmeltning

af managementgrupper på mellemniveau, hvilket fører til et mindre antal ledige stillin-

ger for højt uddannede. Denne tendens rammer især faggrupper som økonomer og

jurister.

Alligevel er akademikerne den gruppe i Tyskland, der i det sidste årti har været mindst

ramt af ledighed. Med en arbejdsløshedsprocent på ca. 3,5 i år 2001 var denne gruppe

tæt på fuld beskæftigelse. Det er grunden til, at der ikke hidti har været behov for store

reformer eller løsningsforslag fra regeringens side, til at bekæmpe arbejdsløsheden

blandt akademikere.

På denne baggrund koncentrerer politikerne i Tyskland sig om den fremtidige situation.

Da den tyske økonomi som nævnt er præget af en højteknologisk industri og et vi-

densbaseret samfund, spår prognoser frem til år 2010 en mangel på akademikere for

fremtiden. Så snart den konjunkturelle situation i Tyskland forbedres, fører den demo-

grafiske udvikling på længere sigt følgerigtigt til en mangelsituation af akademikere,

hvilket skaber gode ansættelsesmuligheder for akademikere.


4. Bilag C: Akademikernes arbejdsmarked i Sverige (Tema 7)

Af Mats Johansson, Institutet för Tillväxtpolitiska Studier, Stockholm

4.1 Inledning

Sverige tillhör ett av de länder inom OECD med den högsta utbildningsnivån. År 1999

hade 29 procent av befolkningen i åldersgruppen 25-64 år högskoleutbildning, vilket

placerar Sverige som nummer fem med avseende på andelen högskoleutbildade i ar-

betskraften. Endast Kanada, USA, Finland och Japan hade en högre andel. Av de

högskoleutbildade i Sverige hade cirka hälften en längre högskoleutbildning, dvs mer

än tre år. Föga överraskande gäller även det motsatta, dvs andelen med endast grund-

skoleutbildning är bland den lägsta inom OECD (SCB, 2002).

Den offentliga sektorns expansion på 1970- och 1980-talen innebar att efterfrågan på

högskoleutbildade ökade. Den offentliga sektorn är den sektor som har den högsta an-

delen högskoleutbildade. Först började den statliga sektorns öka, sedan den kommu-

nala. I många av Sveriges kommuner blev – och är - kommunen den största arbetsgi-

varen.

Den offentliga sektorns expsnion fick tre effekter med avseende på den svenska ar-

betsmarknaden och den svenska arbetskraften. För det första gav den upphov till ett

stort antal nya arbetstillfällen för den kvinnliga arbetskraften med resultat att den kvinn-

liga förvärvsfrekvensen ökade och kom nästan upp i nivå med männens. För det andra

skapades det ett stort antal nya arbetstillfällen för akademiker och högskoleutbildade –

den offentliga sektorn är den sektor som har den högsta andelen högskoleutbildade i

arbetskraften. För det tredje fungerade den offentliga sektorns expansion som regionalt

utjämnande vad gäller arbetstillfällen inte minst med avseende på de högskoleutbilda-

de. Den offentliga sektorns andelsmässiga expansion förstärktes också av avindustria-

liseringen som - åtminstone sysselsättningsmässigt sett - började i Sverige i mitten av

1970-talet. Även detta höjde andelen högskoleutbildade i stort sett i alla regioner i Sve-

rige även om gapet mellan storstads- och universitetsregioner å ena sidan och traditio-

nella industri- och landsbygdsregioner å den andra bestod. Dessutom blev de regiona-

la konjunkturfluktuationerna mindre uttalade eftersom den offentliga sektorn inte var

lika konjunkturkänslig som de varuproducerande sektorerna.


4.2 Det turbulenta nittiotalet

Nittiotalets kris på den svenska arbetsmarknaden var den djupaste och längsta sedan

världsomspännande trettiotalsdepressionen. Underskott i statsbudgeten och EU-

anpassningen gjorde neddragningar inom den offentliga sektorn oundvikliga – först

inom den administrativa sektorn men sedan även inom vård och omsorg, inklusive hela

den sociala sektorn. Eftersom många av dessa branscher sysselsatte högutbildad ar-

betskraft kom även akademikernas arbetsmarknad att försämras - dock inte lika kraftigt

som för de korttidsutbildade.

Sysselsättningsminskningen var således betydligt kraftigare bland de korttidsutbildade i

samband med konjunkturnedgången under den första hälften av årtiondet än den var

för övriga utbildningskategorier. Bland de korttidsutbildade minskade sysselsättningen

med hela 14 procent under krisåret 1993. För de med medellång utbildning var minsk-

ningen 8 procent medan den knappast minskade alls för de med längre utbildning, där

minskningen endast var 2 procent. Detta innebär att sysselsättningen var lägre 1995

än den var 1993 för de med kort utbildning trots att konjunkturen då hade börjat vända

uppåt för akademiker och personer med eftergymnasial utbildning. Bortsett från en

svag ökning 1995 var det dock inte förrän år 1998 som antalet sysselsatta åter ökade i

landet. Mellan 1997 och 2001 ökade sysselsättningen med 317 000 personer men trots

detta kom antalet sysselsatta aldrig upp i de nivåer som rådde under högkonjunkturå-

ren 1989 eller 1990. Istället var sysselsättningen 246 000 personer lägre år 2001 jäm-

fört med 1990. Såväl antalet arbetslösa som antalet personer utanför arbetskraften var

följaktligen betydligt större 2001 än 1990. Av dem som stod utanför arbetskraften var

de korttidsutbildade överrepresenterade medan det motsatta gällde för de med högsko-

leutbildning – generellt sett har högskoleutbildade det bättre förspänt på ar-

betsmarknaden än de med kort och medellång utbildning. Detta gäller såväl i låg- som

högkonjunktur (Ds 2002:30).

Jämfört med 1990 var det endast den kunskapsintensiva tjänstesektorn som ökade sin

sysselsättning under 1990-talet. Inom denna sektor ökade antalet sysselsatta mellan

1990 och 1999 med 50 000 personer eller 2,9 procent (SCB 2002). Detta hjälpte också

upp akademikernas arbetslöshetssituation så det snarare blev brist än överskott på

vissa kompetenser särskilt inom IT-sektorn men även inom bank- och finansverksam-

het. Tillverkningsindustrin karakteriserades istället av ”jobless growth” under andra hälf-

ten av 1990-talet – produktionsökningen var snarare betingad av en att man tog outnyt-

tjad kapacitet i anspråk än att man anställde fler människor. Istället fick de som hade

sysselsättning arbeta längre. Dessa sektoriella utvecklingsmönster förstärkte också


skillnaden på arbetsmarknaden mellan de med högskoleutbildning och de med kortare

utbildning. De förra kunde utnyttja konjunkturuppgången betydligt bättre än de senare

samtidigt som de inte hade drabbats lika kraftigt av nittiotalskrisen. Framför allt IT-

sektorn, finansiella tjänster – och företagstjänster i allmänhet – ökade sin sysselsätt-

ning under andra hälften 1990-talet men även den offentliga sektorn började hämta sig

sysselsättningsmässigt sett.

Arbetskraften ökade dessutom under hela 1990-talet vilket medförde att gapet mellan

antalet personer i arbetskraften och antalet sysselsatta var betydligt större 2001 än det

var 1990 (SCB, 2002). Alltfler – framför allt yngre och invandrare - hade problem med

att få fotfäste på arbetsmarknaden (Broomé, Bäcklund, Lundh & Ohlsson, 1995; Lundh

& Ohlsson, 1999). Däremot var problemen på arbetsmarknaden för akademikerna i

stort sett negligerbara. Bortsett från vissa kategorier som hade kroniska problem på

arbetsmarkanden var det inte förrän IT-krisen och lågkonjunkturen 2001/2003 som de

högskoleutbildade började höra talas om ”arbetslöshetsspöket” som en realitet (se ta-

bell 1). Det stora problemet under senare år har istället blivit det växande antalet lång-

tidssjukskrivna. I denna grupp är högutbildade kvinnor över 50 år och verksamma inom

den offentliga sektorn – särskilt då inom vård och omsorg - överrepresenterade. Orsa-

kerna till dessa skillnader är för tillfället under utredning på bl.a. socialdepartementet.

4.3 Ökad segmentering på arbetsmarknaden?

En indikator på arbetslöshetens utveckling med avseende på konjunktur- och struktu-

rarbetslöshet är att undersöka i vilken mån de arbetslösa återanställs efter en konjunk-

turnedgång. Vi en konjunkturnedgång blir vissa arbetskraftskategorier mer utsatta än

andra. Skillnaden mellan konjunktur- och strukturarbetslöshet visar sig i vilka proportio-

ner de arbetslösa återanställs. Ifall de arbetslösa återanställs i samma proportioner

som de avskedades så rör det sig om konjunkturarbetslöshet. Ifall det uppkommer

skevheter i återanställningsförloppet – t ex att vissa arbetskraftskategorier inte åte-

ranställs i den utsträckning som de avskedades i – så har det skett en strukturell fö-

rändring på arbetsmarknaden.

Ett flertal studier har också visat på att det råder ett negativt samband mellan konjunk-

turläge och arbetsslöhetens utveckling inom olika arbetskraftssegment. Olika studier

har även visat på att sambanden mellan arbetslöshet och vakansernas utveckling –

Beveridge-kurvan eller det s k UV-sambandet – inte har varit stabilt över tiden. Istället

tyder mycket på att detta samband har förskjutits utåt från origo – dvs ”mismatchen” på


arbetsmarknaden har ökat. För varje vakans har antalet arbetslösa ökat. Detta feno-

men är till stor del betingat av den ökade segmenteringen och den försämrade match-

ningsprocessen på arbetsmarknaden. Denna hade också under 1980- och 1990-talen

blivit alltmer regionalt betingad på grund av näringslivets olikartade utveckling i olika

regioner.

Utvecklingen på den svenska arbetsmarknaden under 1990-talet tyder dessutom på att

arbetsmarknadens segmentering har tilltagit alltmer och att den strukturellt betingade

arbetslösheten har fått allt större betydelse i förhållande till den konjunkturella. I annat

fall borde sysselsättningsökningen ha varit mera jämnt fördelad bland de olika utbild-

ningskategorierna i samband med att konjunkturen vände. Denna segmentering var –

och är – såväl yrkes-, bransch- och utbildningsmässig som regional. Arbetskraftsbrist

rådde och råder på vissa områden och i vissa regioner samtidigt som det finns ett

överskott på arbetskraft inom andra områden och regioner. Detta är en naturlig ingre-

diens i en ekonomisk omvandlingsprocess där vissa yrken, branscher och regioner ex-

panderar och utvecklas medan andra går tillbaka. Problemet som uppkommer är att

det leder till en ökad ”mismatch” på arbetsmarknaden med de sociala problem som

detta ofta resulterar i. Detta blev också fallet i Sverige under 1990-talet då den struktu-

rella arbetslösheten steg kraftigt och särskilt då för de grupper som hade låg utbildning

och som inte kunde ta sig in på arbetsmarknaden (se t.ex. Johansson & Persson, 2001

om hur rörligheten utvecklades under 1990-talet för grupper med olika sysselsättnings-

status på arbetsmarknaden). Ett sätt att avhjälpa detta var olika former av utbildnings-

satsningar – t ex Kunskapslyftet – som hade för avsikt att höja arbetskraftens kompe-

tensnivå och därmed också underlätta inträdet eller återinträdet på arbetsmarknaden.

Detta gällde dock inte för akademiker utan snarare de som inte hade högskoleförbere-

dande utbildning. Studier har dock visat att akademiker får mer vidareutbildning i arbe-

tet än de med medellång eller kort utbildning. Personer med högskoleutbildning får mer

än dubbelt så mycket vidareutbildning inom arbetet som de med endast grundskola.

Det visar sig att de som är medlemmar i SACO (akademikernas fackförbund) lägger i

genomsnitt 4,7 procent av sin arbetstid på vidareutbildning. TCO (tjänstemännens fack-

förbund) ägnar 3,7 procent åt utbildning medan LO-kollektivet (arbetarnas fackförbund)

endast lägger 1,6 procent av sin arbetstid på vidareutbildning.

Personal- och vidareutbildningen är dessutom snarare ett steg i karriären än betingad

av problem på arbetsmarknaden, vilket åtminstone till en del torde kunna förklara skill-

naden mellan de olika kategorierna. Vad gäller personer i olika arbetsmarknadspoli-

tiska åtgärder – inklusive arbetsmarknadsutbildning – är emellertid det omvända fallet.

Här ligger akademikerna cirka en tredjedel under den nivå som de med endast


grundskola ligger på. Arbetskraften tenderar att delas upp i en högre utbildad kategori

som genom frekvent vidareutbildning stärker sin position på arbetsmarknaden och en

kategori som inte deltar i någon vidareutbildning utan snarare får se sin kompetens och

utbildning alltmer föråldrad och obsolet (Ds 2002:47). Detta stärker intrycket av att

akademikernas arbetsmarknad är betydligt bättre än de med kortare utbildning även

om det naturligtvis finns en hel del skillnader även inom den förstnämnda kategorin (se

tabell 1).

Det visar sig också att det råder en skillnad mellan industri- och tjänsteföretag vad gäl-

ler vidareutbildning. Tjänsteföretagen - där andelen akademiker är betydligt högre än

inom industrin - satsar mer på vidareutbildning är vad industrin gör (Ds 2002:47). I vil-

ken mån detta är en funktion av att tjänsteföretagen har en hög andel akademiker i ar-

betskraften kan inte direkt avgöras men misstanken att så kan vara fallet kan inte helt

avföras. I vilket fall som helst så förstärks kunskapsklyftan mellan olika arbetskrafts-

segment genom denna process (vad gäller över- och underutbildning på den svenska

arbetsmarknaden, se ITPS 2001).

I och med att sysselsättningsexpansionen under andra hälften av 1990-talet bland

akademikerna till stor del var betingad av ”IT-bubblan” och den kunskapsintensiva

tjänstesektorns expansion blev även dessa branscher överdimensionerade med da-

gens ökade akademikerarbetslöshet som följd. Detta förtar dock inte intrycket av att

1990-talets sysselsättningskris snarare kan betraktas som ett strukturbrott än som en

vanlig konjunkturnedgång och att segmenteringen mellan olika utbildningskategorier

snarare har accentuerats än minskat.

4.4 Akademikerna på arbetsmarknaden – överskott och brist

Som framgått av ovanstående genomgång har akademikerna upplevt en betydigt bät-

tre arbetsmarknad än personer med kortare utbildning såväl under 1990-talets struktu-

rella kris som under konjunkturuppgången kring årtiondets slut. Detsamma gäller da-

gens konjunkturnedgång även om vissa akademikergrupper har blivit arbetslösa i sam-

band med att sysselsättningen inom de IT-relaterade branscherna har fått problem.

Det finns dock skillnader inom akademikergruppen. En klar skillnad finns mellan

högskoleutbildade med eller utan examen. De som fullföljt sina akademiska studier har

det betydligt bättre förspänt på arbetsmarknaden än de som avbrutit studierna innan

avlagd examen. Detta gäller generellt men är naturligtvis särskilt uttalat för de yrken


där det krävs examen eller någon form av certifikat för att få möjlighet att tillgodogöra

sin utbildning i sin yrkesverksamhet. Däremot tycks det inte finnas någon större skill-

nad mellan de med längre och de med kortare högskoleutbildning. I detta fall är det

snarare utbildningens inriktning som är avgörande än utbildningens längd. De som är

utbildade och arbetar inom expansiva branscher möter en betydligt bättre ar-

betsmarknad än de som är utbildade och arbetar inom stagnerande sektorer oavsett

utbildningens längd.

Det finns även en skillnad mellan yrkeserfarna och nyutexaminerade akademiker vad

gäller efterfrågan på arbetskraft. Generellt sett gäller att yrkeserfarna har ett bättre ar-

betsmarknadsläge än de nyutexaminerade oberoende av konjunkturläge. Särskilt stort

blir dock gapet i en lågkonjunktur – åren 1993 och 1996 var skillnaden i efterfrågan be-

tydligt större än den var år 2000 mellan dessa båda kategorier (se tabell 1 samt SCB,

2002b). Detta trots att lönerna var betydligt lägre för de nyutexaminerade än för de yr-

keserfarna. Detta förhållande skulle också kunna tyda på att personer som är nyute-

xaminerade och kommer med ny och färsk kunskap inte kan uppväga den erfarenhet

och den kunskap som förvärvats på arbetsplatsen – s.k. arbetsplatsspecifik kunskap.

Dessutom spelar naturligtvis även traditioner, regler och arbetslivslagar in vad gäller

utbytbarheten mellan nyutexaminerade och yrkeserfarna bland den högskoleutbildade

arbetskraften.

Utbildning med humanistisk och estetisk inriktning är de yrken där det finns ett

överskott på arbetskraft och därmed även arbetslöshet eller risk för arbetslöshet (se

tabell 1, se också SCB 2002). Detta har gällt under 1990-talet och gäller även idag.

Inom dessa yrken är konkurrensen hård och många har ingen fast anställning utan

många är egna företagare och frilansare. För journalister, konstnärer, skådespelare,

arkivarier, bibliotekarier, högskole- och universitetslärare med humanistisk inriktning är

tillgången större än efterfrågan – ett förhållande som dessutom förväntas accentueras i

framtiden. Utbildningarna inom en del av dessa populära yrken har dessutom varit

överdimensionerade i förhållande till den arbetsmarknad som väntar de nyutexamine-

rade (SCB, 2002b). En grupp som det dock råder brist på är översättare och tolkar,

vilka i samband med bl. a. EU-medlemskapet kommit att efterfrågas i allt större

utsträckning – en efterfrågan som dessutom förväntas öka under de kommande åren

(SCB, 2002).


4.5 Arbetsmarknadspolitik för akademiker?

Några särskilda arbetsmarknadspolitiska åtgärder riktade speciellt till akademiker

existerar inte idag utan akademikernas arbetsmarknadsproblem behandlas inte annor-

lunda än andra kategoriers. Man kan säga att man under 1990-talet gått från en mera

selektiv anpassningspolitik till en mera generell. I vilken mån detta har med den förbät-

trade arbetsmarknaden att kan dock inte med säkerhet avgöras men mycket tyder på

att den förbättrade konjunkturen har resulterat i mindre behov av selektiva åtgärder. Ett

utslag av denna ändring i politiken är att den s.k. akademikerpraktiken – som riktade

sig till arbetslösa akademiker – upphörde i mitten av 1990-talet (1995) och ersattes av

arbetsplatsintroduktionen (API). Utvecklingen mot en alltmer generell politik kan även

avläsas i att de särskilda avdelningar inom arbetsförmedlingsverksamheten som rikta-

de sig till vissa grupper av akademiker antingen har lagts ned eller fått allt mindre bety-

delse. Istället har man riktat sig mot generella arbetsmarknadspolitiska insatser som

inte är särskilt riktade mot akademiker. De arbetsmarknadspolitiska åtgärder som prio-

riteras idag riktas mot ungdomar, äldre och invandrare - dvs grupper som har svårt att

få fotfäste på arbetsmarknaden eller är långtidsarbetslösa. I de fall det finns akademi-

ker med i dessa kategorier är det inte för att de är arbetslösa akademiker utan istället

för att de är just arbetslösa – utbildningsbakgrunden har knappast någon betydelse.

Vad gäller arbetsmarknadsutbildningen har denna en lång tradition i Sverige. Redan

1916 infördes denna i blygsam skala men det var inte förrän på 1950-talet som den fick

någon större betydelse för svensk arbetsmarknadspolitik. Det var den s.k.

Rehn/Meidnerska modellen som låg grund till den nya aktiva arbetsmarknadspolitiken

som då infördes. Gösta Rehn och Rudolf Meidner var två framstående fackförbundse-

konomer som lanserade en ny arbetsmarknadspolitik där solidarisk lönepolitik skulle

kombineras med högre rörlighet på arbetsmarknaden. För att minska de spänningar

som uppkom mellan utbud och efterfrågan i denna omvandlingsprocess kom behovet

av arbetsmarknadsutbildning att accentueras (SACO, 2003). Av förklarliga skäl har

arbetsmarknadsutbildningen inte i någon större utsträckning kommit att omfatta aka-

demiker och högskoleutbildade eftersom dessa i regel har haft en bättre ar-

betsmarknad att tillgå.

De villkor som är förknippade med arbetsmarknadsutbildning är av sådan art att de inte

leder till att akademiker i första hand söker sig till denna. Utbildningen inom det reguljä-

ra utbildningsväsendet får t.ex. endast utnyttjas av den som är långtidssjukskriven, in-

vandrare eller har ett arbetshandikapp. Reguljär utbildning på högskolenivå får anvisas


om kursen omfattar högst 40 veckor och inte är en del av en längre högskoleutbildning

(IFAU, 2003:3).

Arbetsmarknadsutbildningen är dessutom yrkesinriktad, vilket gör att de akademiker

som genomgår denna gör det i syfte att omskola sig från ett yrke där arbetslösheten är

hög till ett där det råder brist på arbetskraft. Ett aktuellt exempel är de civilingenjörer

som omskolat eller omskolar sig till lärare. Dessa utgör dock en mycket liten andel av

dem som genomgick arbetsmarknadsutbildning under 2002 – ca 1 procent av dem som

då avslutade en arbetsmarknadsutbildning tillhörde denna kategori (SACO, 2003).

Ett arbetsmarknadspolitiskt medel som idag kräver stora resurser är den s.k. aktivitets-

garantin. Inte heller denna är riktad mot någon särskild yrkes- eller utbildningsgrupp.

Målgruppen är personer som är eller riskerar att bli långtidsarbetslösa och långtid-

sinskrivna som arbetssökande vid den arbetsförmedlingen – dvs ej haft reguljärt arbete

under minst två år. En ”heltidsaktivitet” skall erbjudas senast inom 27 månader från ar-

betslöshetens inträde då ersättning utgår (IFAU, 2003:3). Utvärderingar som har gjorts

pekar på att den positiva effekten av aktivitetsgarantin uteslutande förklaras av arbeten

som subventioneras med anställningsstöd. Det visar sig också att aktivitetsgarantin le-

der till att sökande som får arbete utan anställningsstöd i högre utsträckning återkom-

mer till arbetslöshet (AMS Ura 2002:2). Även med avseende på aktivitetsgarantin är

akademikerna en marginell grupp och ingår inte som akademiker eller högskoleutbil-

dade utan som långtidsarbetslösa. Det är inte heller möjligt att säga hur de akademiker

som ingår i aktivitetsgarantin klarar sig relativt övriga kategorier utifrån de studier och

utvärderingar som har gjorts.

Slutsatsen vad gäller arbetsmarknadspolitiska insatser i Sverige med avseende på

akademiker är således att någon särbehandling av denna grupp inte existerar utan de

får delta på samma premisser som övriga arbetslösa. Dessutom har selektiva ar-

betsmarknadspolitiska åtgärder blivit allt mindre vanliga och riktas i förekommande fall

mot grupper som har det betydligt svårare på arbetsmarknaden.

4.6 Brist eller överskott – olika yrken, olika tider

För att får en bild av hur efterfrågan på högskoleutbildade har utvecklats under 1990-

talet har nedanstående sammanställning gjorts (tabell 1). I denna sammanställning har

ett antal yrken som i regel kräver högskoleutbildning klassificerats enligt skalan brist,

överskott eller balans på arbetskraft på deras respektive arbetsmarknader under vissa


valda år under perioden 1990-2002. De år som valts är lågkonjunkturåren 1993 och

1996 samt högkonjunkturåret 2000 då det fortfarande rådde högkonjunktur och brist på

arbetskraft samt år 2002 då arbetslösheten åter hade stigit. Tabell 1 skall tolkas på föl-

jande sätt: arbetskraftsbrist eller en god arbetsmarknad markeras med (+), balans med

(0) och arbetskraftsöverskott eller en relativt svag arbetsmarknad med (-). Ingen uppgift

markeras med i.u.

Tabell 1 framhäver tydligt den bild som har getts ovan. Krisåren 1993 och 1996 var be-

tydligt svårare för akademikerna sysselsättningsmässigt sett än högkonjunkturåret

2000. Även år 2002 var ett förhållandevis gott år med avseende på sysselsättning och

de kristendenser som har gjort sig gällande hade ännu inte gjort sig ordentligt påminda

vad gäller sysselsättningen för de högskoleutbildade. Visserligen var – och är - syssel-

sättningsläget sämre men inte alls nere i den nivå som rådde i början och i mitten av

1990-talet. Det finns heller inget som talar för en allmän framtida kris för akademikerna

på arbetsmarknaden trots att arbetskraftsutbudet kommer att öka fram till år 2010.

Därefter minskar arbetskraftsutbudet vilket bör leda till att gapet mellan utbud och efter-

frågan på arbetskraft sluts ytterligare såväl generellt som för akademiker och högsko-

leutbildade. Hur det blir i framtiden är dock till ”syvende og sidst” beroende av faktorer

som dels är demografiska, dels ekonomiska. Att spå i framtiden ligger dock utanför syf-

tet för denna lilla genomgång.


Tabell 1. Brist (+), balans (0) eller överskott (-) på arbetsmarknaden åren 1993, 1996, 2000 och 2002 för

vissa yrken vilka i regel kräver längre högskoleutbildning. Källa: Bearbetning av SCB, Arbetskraftsbarome-

tern 2002.

Yrken och yrkesinriktning 1993 1996 2000 2002

Tekniska yrken

Arkitekter, yrkeserfarna - - + +

Arkitekter, nyutexaminerade - - 0 -

Civilingenjörer yrkeserfarna – elektronik, datateknik + + + +

Civilingenjörer nyutexaminerade – elektronik, datateknik - 0 + -

Civilingenjörer yrkeserfarna – energi- och elektroteknik + + + 0

Civilingenjörer nyutexaminerade – energi, elektroteknik - + + -

Civilingenjörer yrkeserfarna – ind ekonomi, organisation i.u. i.u. + 0

Civilingenjörer nyutexaminerade – ind ek, organisation i.u. i.u. 0 -

Civilingenjörer yrkeserfarna – kemi, bioteknik - + + 0

Civilingenjörer nyutexaminerade – kemi, bioteknik - - 0 -

Civilingenjörer yrkeserfarna – lantmäteri 0 0 + +

Civilingenjörer nyutexaminerade – lantmäteri - - 0 -

Civilingenjörer yrkeserfarna – maskin-, fordon 0 + + +

Civilingenjörer nyutexaminerade – maskin-, fordon - 0 0 -

Civilingenjörer yrkeserfarna – material, geoteknik - + + +

Civilingenjörer nyutexaminerade – material, geoteknik - 0 + 0

Civilingenjörer yrkeserfarna – teknisk fysik + + + +

Civilingenjörer nyutexaminerade – teknisk fysik - 0 + -

Civilingenjörer yrkeserfarna – byggnadsteknik 0 0 + +

Civilingenjörer nyutexaminerade – byggnadsteknik - - 0 0

Biologer yrkeserfarna - 0 0 -

Biologer nyutexaminerade - - - -

Fysiker yrkeserfarna i.u. i.u. + 0

Fysiker nyutexaminerade i.u. i.u. + 0

Kemister yrkeserfarna i.u. i.u. 0 0

Kemister nyutexaminerade i.u. i.u. - -

Agronomer yrkeserfarna 0 0 + 0

Agronomer nyutexaminerade - - 0 -

Jägmästare/skogsvetare yrkeserfarna 0 - 0 +

Jägmästare/skogsvetare nyutexaminerade - - - -

Samhällsvetenskapliga yrken

Personalvetare/beteendevetare yrkeserfarna - - 0 0

Personalvetare/beteendevetare nyutexaminerade - - - -

Programmerare/systemerare yrkeserfarna 0 + + -

Programmerare/systemerare nyutexaminerade - - 0 -

Psykologer yrkeserfarna - + + +

Psykologer nyutexaminerade - 0 0 0

Samhällsvetare yrkeserfarna - 0 - -

Samhällsvetare nyutexaminerade - - - -

Socionomer yrkeserfarna 0 + + +


Socionomer nyutexaminerade - - + +

Yrken inom vård och omsorg

Apotekare yrkeserfarna - + + +

Apotekare nyutexaminerade - 0 0 0

Receptarier yrkeserfarna 0 0 + +

Receptarier nyutexaminerade - + + +

Biomedicinska analytiker yrkeserfarna - 0 + +

Biomedicinska analytiker nyutexaminerade - - + 0

Arbetsterapeuter yrkeserfarna 0 + + +

Arbetsterapeuter nyutexaminerade - 0 0 0

Sjukgymnaster yrkeserfarna + + + +

Sjukgymnaster nyutexaminerade - 0 - 0

Läkare yrkeserfarna 0 + + +

Läkare nyutexaminerade - - + +

Sjuksköterskor allmän vård yrkeserfarna 0 + + +

Sjuksköterskor allmän vård nyutexaminerade - + + +

Sjuksköterskor specialutbildade yrkeserfarna i.u. i.u. + +

Sjuksköterskor specialutbildade nyutexaminerade i.u. i.u. + +

Barnmorskor yrkeserfarna i.u. i.u. + +

Barnmorskor nyutexaminerade i.u. i.u. 0 +

Tandläkare yrkeserfarna - - + +

Tandläkare nyutexaminerade - - + +

Veterinärer yrkeserfarna + + + +

Veterinärer nyutexaminerade - 0 + +

Yrken inom undervisning

Förskollärare yrkeserfarna + 0 + +

Förskollärare nyutexaminerade 0 - + +

Bildlärare yrkeserfarna 0 0 0 0

Bildlärare nyutexaminerade 0 + 0 0

Idrottslärare yrkeserfarna 0 0 + +

Idrottslärare nyutexaminerade 0 0 0 +

Musiklärare yrkeserfarna 0 + + +

Musiklärare nyutexaminerade 0 0 + +

Speciallärare yrkeserfarna 0 + + +

Speciallärare nyutexaminerade + + + +

Grundskollärare yrkeserfarna i.u. i.u. + +

Grundskollärare nyutexaminerade i.u. i.u. + +

Gymnasielärare historia/samhällsvetare yrkeserfarna + 0 - -

Gymnasielärare historia/samhällsvetare nyutexaminerade 0 - - -

Gymnasielärare matematik/naturvetenskap yrkeserfarna 0 + + 0

Gymnasielärarematematik/naturvet nyutexaminerade 0 + + 0

Gymnasielärare språk yrkeserfarna + + + 0

Gymnasielärare språk nyutexaminerade 0 + + -

Övriga yrken

Bibliotekarier yrkeserfarna - - + 0


Bibliotekarier nyutexaminerade - - 0 -

Religionsvetare, teologer, präster yrkeserfarna + + + +

Religionsvetare, teologer, präster nyutexaminerade + 0 + +

Referenser

AMS (2002); ”Första året med Aktivitetsgarantin - en utvärdering av Aktivitetsgarantins

effekter. AMS Ura 2002:2.

Broomé, P, Bäcklund, A-C, Lundh, C & Ohlsson, R (1995); ”Varför sitter brassen på

bänken?” SNS förlag.

IFAU (2003); Arbetsmarknadspolitisk översikt. Rapport 2003:3.

ITPS (2001); Under- och överutbildning på 2000-talets arbetsmarknad”. ITPS A2001:006

Johansson, M & Persson, L O (2000); Lokala arbetsmarknader i konkurrens - ar-

betskraftens rörlighet under 1990-talet. Rapport 1 från Regionalpolitiska utrednin-

gen SOU 2000:36

Lundh, C & Ohlsson, R (1999); ”Från arbetskraftsimport till flytinginvandring”. SNS förlag, 1999.

Näringsdepartementet (2002); ”Arbetskraftsutbudet och välfärden - aktuell politik och

framtid utmaningar”. Ds 2002:30, Fritzes.

Näringsdepartementet (2002); ”Kompetensförsörjning på arbetsmarknaden. Strate-

giska utvecklingstendenser”. Ds 2002:47. Fritzes.

SACO (2003); ”Mycket snack och fel verkstad?” SACO.

SCB (2002a); ”Trender och prognoser 2002”. SCB.

SCB (2002b); ”Arbetskraftsbarometern ’02”. Information om utbildning och ar-

betsmarknad 2002:2. SCB


5. Bilag D: Bestemmelse af private virksomheders ansættelse af den første akademiker (Tema 1)

Af Anker Lund Vinding, Aalborg Universitet

5.1 Indledning

Set i international målestok er den danske virksomhedsstruktur karakteriseret ved små

og mellemstore virksomheder, som i overvejende grad kan betegnes som lavteknologi-

ske. Endvidere har mange af disse virksomheder har ikke ansat akademikere. Dette

sammenholdt med, at hovedparten af akademikere finder beskæftigelse i den offentlige

sektor, har bevirket, at politikere og embedsmænd i flere omgange har udarbejdet tiltag

med det formål, at private virksomheder ansætter akademikere.

For at få en indikation af den fremtidige efterspørgsel af akademikere på det private

arbejdsmarked har nærstående notat til formål at belyse, hvilke typer virksomheder,

der ansætter deres første akademiker. Samtidig søger notatet at nuancere den politi-

ske debat på området.

Til dette formål anvendes IDA-DISKO materialet for 1998-2000, som omfatter

• spørgeskema til virksomhedsledelsen for perioden 1998-2000. Spørgeskemaet

omhandlede organisation, medarbejderkvalifikationer og innovation. N=2.007, som

omfatter hele økonomien, med virksomheder med min. 20 ansatte. Stikprøven er

stratificeret m.h.t. virksomhedsstørrelse og to-cifret DB93 branchekode. Vægte er

etableret.

• IDA/FIDA variable for 1998-1999 er koblet på spørgeskemaet, som for 1998 be-

skæftiger 140.538 personer hvoraf de 5.932 er akademikere, svarende til 4.2%. I

1999 er 136.069 personer ansat i virksomhederne, hvoraf 5.851 er akademikere,

svarende til 4.3% af arbejdsstyrken. Trods nedgang i den samlede arbejdsstyrke er

andelen af akademikere øget.

For at få belyst problemstillingen, undersøges de virksomheder der ikke havde ansat

en akademiker i 1998, men som i 1999 havde ansat mindst én akademiker. Som kon-

trolgruppe anvendes de virksomheder, der hverken i 1998 og 1999 havde ansat en

akademiker. Pointen er at undersøge hvordan den første gruppe (virksomheder, der

ansatte deres første akademiker) adskiller sig fra gruppen af virksomheder, der ikke

har valgt at ansætte en akademiker.


5.2 Virksomhedsspecifikke faktorer

Imidlertid er der en række interne faktorer hos virksomhederne der spiller ind. For at

imødekomme kompleksiteten og for samtidig at imødekomme multikolinaritet i de sene-

re analyser, er der konstrueret et simpelt indeks over en række af de elementer, der

kan have betydning.

Indekset består af to delindekser. Det første indeks belyser, hvordan virksomheden til-

rettelægger/ organiserer sit arbejde, jf. nedenstående tabel, hvor de udvalgte fem

spørgsmål er markeret med fed. Virksomheder der anvender mere end halvdelen af

metoderne betegnes som flade organisationer med høj grad af medarbejdermedbe-

stemmelse og -ansvar. Modsat karakteristik er gældende for de øvrige virksomheder.

Tabel 5.1: Benytter virksomheden nogle af følgende måder at tilrettelægge arbejdet og

aflønne medarbejderne på?

(Sæt kryds ud for hvert eksempel)

Ja Nej Ved ikke

Tværfaglige arbejdsgrupper

Kvalitetscirkler/-grupper (Formel uddelegering af kvalitetskontrol)

Systemer til indsamling af forslag fra medarbejderne

Planlagt jobrotation

Uddelegering af ansvar

Selvstyrende grupper

Integration af funktioner (fx salg, produktion)

Telearbejde/distancearbejde (formelle aftaler)

Kvalifikations- eller funktionsløn

Resultatløn (ikke akkordløn)

Næste indeks belyser, om arbejdsindholdet for den eksisterende arbejdsstyrke (dvs.

minus ansatte med akademikerbaggrund) har ændret sig i perioden 98-00. Arbejdsind-

holdet undersøges på følgende parametre: Øget selvstændighed og ansvar samt øge-

de tekniske faglige krav. Indekset kommer til at bestå af tre kategorier – høj (medarbej-

dere oplever både øget selvstændighed og ansvar samt øgede teknisk faglige krav),

mellem (medarbejdere oplever enten øget selvstændighed og ansvar eller øgede tek-

nisk faglige krav), lav (medarbejdere oplever ingen ændringer i arbejdsindholdet.).


Tabel 5.2: Har arbejdets indhold ændret sig i perioden 1998-2000 i retning af:

De to delindekser summeres til et totalindeks bestående af tre niveauer. Disse beskri-

ves herunder:

- høj. Virksomheder, der arbejder med moderne organisationsformer (tværfaglige

arbejdsgrupper, selvstyrende grupper mv.), hvilket giver medarbejderne en høj grad

af medarbejderindflydelse. Samtidig er arbejdsindholdet i perioden ændret sig til, at

medarbejderne oplever øget selvstændighed og ansvar samt øgede teknisk faglige

krav.

- Mellem gruppen oplever ENTEN moderne organisationsformer/høj grad af medar-

bejder indflydelse ELLER arbejdsindhold i form af øget selvstændighed og ansvar

samt øgede teknisk faglige krav.

- Lav, virksomheder der HVERKEN oplever moderne organisationsformer/høj grad

af medarbejder indflydelse ELLER arbejdsindhold i form af øget selvstændighed og

ansvar samt øgede teknisk faglige krav.

Udover de interne faktorer er det interessant at få belyst mere objektive faktorer som:

• virksomhedsstørrelse

• branche tilhørsforhold

• om virksomheden er en del af en koncern/ejet af en anden virksomhed

• virksomhedens lokalisering8

i forbindelse med at bestemme hvilke typer af virksomheder, der vælger at ansætte

deres første akademiker. Dels er de vigtige at få klarhed over individuelt, men de skal

samtidig fungere som kontrolvariable i den videre analyse

8 Lokalisering er delt op i hovedstadsregionen (Frederiksberg, Københavns Kommune, Køben-

havns Amt, Frederiksborg og Roskilde amt) kontra resten af Danmark.

(Sæt kryds ud for hvert eksempel og gerne flere kryds)

Øget

selvstæn-

dighed og

ansvar

Øgede

teknisk-

faglige

krav

Øget ruti-

ne-indhold

Ikke ænd-

ret

Ved

ikke

Ikke re-

levant

Videregående uddannede

Erhvervsfagligt uddannede

Øvrige


Akademiker karakteristika

Udover virksomhedens karakteristika er der samtidig nogle faktorer hos den enkelte

akademiker, der er interessant. Ansætter virksomheden akademikere, som har været

ledige, eller kommer de fra en eller anden form for beskæftigelse?9 Derudover er det

interessant at se, hvilke uddannelsesgrupper den først ansatte akademiker kommer

fra. Tre uddannelsesgrupper er anvendt – personer med en humanistisk, samfundsvi-

denskabelig og teknisk/naturvidenskabelig uddannelse.10

Model

Ovenstående variable indgår i en logistisk model, som skal belyse om de virksomhe-

der, der har ansat deres første akademiker fra 98-99 adskiller sig fra de virksomheder,

der ikke har ansat en akademiker i 98/99 (afhængig variabel). Som uafhængig variabel

anvendes ovenstående karakteristika for den enkelte virksomhed samt akademiker ka-

rakteristika.

5.3 Resultater

Eftersom der indgår en række variable, er der estimeret tre forskellige modeller bl. a

p.g.a. multikolinaritet mellem eksempelvis branche tilhørsforhold og lokalisering og ud-

dannelsesgrupperingerne. Angivelse af forskellig modeller giver samtidig mulighed for

at vurdere robustheden for de enkelte variable. De tre estimater fremgår af nedenstå-

ende model.

Estimaterne viser følgende, hvad angår virksomhedsspecifikke faktorer:

• For alle tre modeller er der helt klart en relation mellem virksomhedens interne fak-

torer og tilbøjeligheden til, at virksomhedens ansætter deres første akademiker.

Virksomheder, hvor følgende gør sig gældende:

9 IDA variablen ANSXTI for 1999 er anvendt, hvilket er personens status på arbejdsmarkedet i

1998. Personer som var ledige i 1998 er trukket ud for sig (T5). Som modvægt er alle de øvri-ge summeret.

10 De tre uddannelsesgrupper er specificeret via tocifret uddannelseskode. 1. Humanistisk (20 pædagoisk, 25 humanistisk/teologisk, 30 kunstnerisk), samfundsvidenskabelig (39), tek-nisk/natur (59 teknisk, 75/80 levnedsmiddel/jordbrug, 90 sundhedsvidenskab)


• Virksomheden arbejder med moderne organisationsformer (tværfaglige ar-

bejdsgrupper mv.) og giver medarbejderne en høj grad af medarbejderindfly-

delse.

• arbejdsindholdet for de eksisterende ansatte har i perioden ændret sig i retning

af øget selvstændighed og ansvar samt øgede teknisk faglige krav til medar-

bejderne.

har med statistisk signifikans større sandsynlighed for at ansætte en akademiker

(6-9 gange så stor, jf. odds ratio) end virksomheder, hvor følgende karakteristika

gør sig gældende:

• Virksomheden arbejder ikke med moderne organisationsformer/medarbejder

indflydelse

• Arbejdsindholdet for de eksisterende ansatte har i perioden ændret sig i retning

af øget selvstændighed og ansvar samt øgede teknisk faglige krav til medar-

bejderne.

• Virksomheder som er en del af en koncern/eget af et andet selvskab har for alle tre

modeller større sandsynlighed for at ansætte akademikere for første gang, end

virksomheder som ikke har ejerskabsrelationer til andre.

• Det er forretningsservice, der i overvejende grad vælger at ansætte akademikere

for første gang sammenholdt med de øvrige sektorer.

• Det er primært virksomheder indenfor hovedstadsregionen, der vælger at ansætte

akademikere for første gang.

Følgende forhold i relation til den enkelte akademiker, der kommer i arbejde i 1999, gør

sig gældende:


Tabel 5.3. Logistisk regression for faktorer der bestemmer virksomhedens ansættelse af

den første AC'er fra 1998 til 1999

Model I Model II Model III

Estimat

Odds

ratio Estimat

Odds

ratio Estimat

Odds

ratio

Konstant ***3.63 ***-5.32 ***-6.28

Grad af moderne org. og krav til medarb.

- høj ***1.87 6,54 ***2.17 8.79 ***2.16 8,67

- mellem 0.16 1,17 0,15 1.17 0,16 1,18

- lav benchmark benchmark benchmark

AC'er ledig i 98 0.74 2,11 *0.91 2.48 *0.88 2,40

Firma ejet af anden virksomhed **1.34 3,82 *1.08 2.93 *1.05 2,85

Antal ansatte

- mere end 50 0.58 1,78 0,55 1.73 0,47 1,61

- 26-49 0.10 1,10 -0,38 0.68 -0,40 0,67

- 25 eller færre benchmark benchmark benchmark

Branche

- fremstilling **-2.14 0,12

- bygge og anlæg *-1.63 0,20

- detail, engros, restau. mv. **-1.67 0,19

- transport ***-2.19 0,09

- forretningsservice benchmark

Udannelsesbaggrund

- teknisk/naturvidenskabelig *-1.01 0.36

- samfundsvidenskabelig 0,6 1.82

- humanistisk benchmark benchmark

Teknisk/naturvidenskabelig udd. vs øvrige *1.09 2,97

Lokalisering indenfor HS region **1.69 5.39 **1.69 5,45

Note: *** signifikant ved 1% niveau; ** signifikant ved 5% niveau level, * signifikant ved 10% nivea

- For to af de tre modeller har den pågældende akademiker været ledig året før ved-

kommende blev ansat i virksomheden. Relationen er dog ikke entydig.

- Vurderes den uddannelsesmæssige baggrund isoleret er billedet let mudret. Ansat-

te med en teknisk/naturvidenskabelig baggrund har mindre sandsynlighed for at bli-

ve den første akademiker ansat i virksomheden end personer med en humanistisk

uddannelse. Forklaringen kan være, at teknisk/naturvidenskabelig uddannede har

relativt let ved at få arbejde i den private sektor. Af den grund er det ikke så vigtigt

for personer med disse karakteristika at være ”isbryder” for en virksomhed, der ikke

har haft en akademiker ansat før. Den relative høje ledighed for personer med hu-

manistisk uddannelse har bevirket, at de i højere grad må søge alternative jobmu-

ligheder. Forklaringen til det positive estimat for teknisk/naturvidenskabelig uddan-


nede versus de øvrige skyldes, at de samfundsvidenskabelige personer trækker

mere ned, end de humanistiske trækker op.

5.4 Konklusion

Et af de mest klare resultater i analyserne er, at virksomheder, som anvender mere

moderne organisationsformer med uddelegering af ansvar, samtidig med at

medarbejdere i perioden har oplevet øget selvstændighed og ansvar samt øgede

teknisk faglige krav, har større sandsynlighed for at ansætte den første akademiker i

virksomheden. Eftersom vi er på vej ind i en vidensøkonomi med dertil hørende

globalisering, må man formode at disse faktorer får større/vedvarende betydning i

fremtiden, og man må derfor forvente, at tendensen vil forsætte i de kommende år, i

større eller mindre takt alt efter konjunktursituationen.

Ovenstående resultat sammenholdt med en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af

brugen af menneskelige ressourcer (Cranet-undersøgelsen)11 som påpeger, at virk-

somhederne i større og større grad er ved at indse, at inddragelse af medarbejderne i

sidste ende har en positiv effekt på bundlinien, danner basis for en ganske klar konklu-

sion: Virksomhederne har brug for personale, der f.eks. selv tager ”skeen” i egen hånd

og deltager aktivt. Dette er kvalifikationer, som man må forvente, at akademikere be-

strider. Samtidig kan væksten i servicesektoren – heriblandt forretningsservice – be-

styrke ideen om, at der i fremtiden vil blive større efterspørgsel efter akademikere i den

private sektor.

Analysen viser samtidig, at virksomheder, der er ejet af andre virksomheder/koncerner,

har større tendens til at ansætte den første akademiker end enkeltstående virksomhe-

der. Dette kan forklares med, at tilknytning til andre virksomheder/koncerner ofte beror

på større virksomheder, der netop har akademikere ansat. Den forholdsvis store berø-

ringsflade, der ofte eksisterer mellem virksomheder med samme ejerskab, kan bevirke,

at moderselskabets erfaringer med akademikere smitter af på de øvrige virksomheder i

ejerkredsen. Et resultat af dette kan dels være nedbrydning af eventuelle holdnings-

mæssige barrierer. Men også den uformelle kontakt, der eksisterer mellem akademike-

re indbyrdes, kan have betydning for, at virksomheder ejet af et andet selskab i højere

grad får en akademiker ansat.

11 Offentliggøres den 28. august på handelshøjskolen i København


Sidst, men ikke mindst, viser analysen, at det er virksomheder i Hovedstadsregionen

der i overvejende grad ansætter deres første akademiker. En mulig forklaring kan væ-

re, at de holdningsmæssige barrierer er mindre i Hovedstadsregionen, samtidig med at

den geografiske nærhed indebærer, at uformelle netværk mellem akademikere indbyr-

des har større betydning.

Overordnet set betyder antallet af signifikante variable, at selvom akademikere i højere

grad end tidligere siver ud i områder, som akademikere ikke har tradition for, giver ana-

lyserne alligevel en indikation af, at det er bestemte typer af virksomheder, lokaliseret i

bestemte regioner af landet, som ansætter deres første akademiker i perioden 1998 til

1999. Dette indikerer samtidig, at der kan være en skævvridning i ansættelsen af den

første akademiker. Opgaven er derfor at få de virksomheder, der ikke har ansat aka-

demiker gjort opmærksom på det potentiale, der ligger i at have en sådan ansat. Der er

nogle holdningsmæssige barrierer, der skal nedbrydes. Analyser både fra først i

90’erne (se Ingeniøren 9 august 2002), men også analyser fra slutningen af 90’erne

(endnu ikke offentliggjort) påpeger, at virksomheder som ellers ikke har tradition for at

have akademikere ansat – det gælder både lav-teknologiske virksomheder og små

virksomheder – klarer sig bedre i indirekte performancemål (f. eks. evnen til at udvikle

nye produkter), hvis de bare har én akademiker ansat. En af hovedforklaringerne er, at

ved at have en akademiker ansat øges sandsynligheden for, at virksomheden samar-

bejder med nogle af de vidensinstitutioner, som den/de pågældende akademikere ken-

der, f. eks. deres egen uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutioner, men også an-

dre lignende vidensinstitutioner, ligger ofte inde med ny viden, som kan anvendes i

produktudviklingssammenhæng. akademikere får dermed en brobyggerrolle, som i

nogle tilfælde munder ud i, at virksomheden får tilført ny viden, der kan anvendes i ek-

sempelvis udvikling af nye produkter/services.


6. Bilag E: ACeres geografiske mobilitet og eventuelle løntab i forbindelse med dimittendledighed (Tema 1 og 5)

Af Michael Svarer, Lektor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Indledning

Denne foreløbige rapport indeholder resultater fra to hovedundersøgelser. Først præ-

senteres diverse analyser af ACeres geografiske mobilitet, herefter præsenteres løn-

regressioner for dimittender fra hhv. 1992 og 1995.

6.1 ACeres geografiske mobilitet

Definitioner

Geografisk mobilitet defineres i denne analyse som kommuneskift over år.

Analysen skelner mellem to definitioner på job skift:

• Jobskift defineres som personer der skifter fra job i et firma til et andet firma

mellem to år, hvor firmaet er defineret ved den juridiske enhed (her oplever ca.

12-14% jobskift).

• Alternativt er det også forsøgt med DØRS definition (F2003), hvor jobskift er de-

fineret ved, at arbejdsstedets registreringsnummer skifter mellem to år (ca. 22%

jobskift). Med denne definition er skift mellem to arbejdssteder indenfor samme

firma også et jobskift. Fx vil et skift fra en bankfilial til en anden filial være et

jobskift ifølge denne definition, men ikke ifølge den første definition.

Der anvendes endvidere to typer af uddannelsesaggregering, som er defineret af PLS

RAMBØLL.

• En grov inddeling: sundhedsvidenskabelige uddannelser, humanistiske uddan-

nelser/teologi, tekniske uddannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser,

pædagogik, kunstneriske uddannelser, naturvidenskabelige uddannelser, lev-

nedsmiddel/jordbrug.

• En fin inddeling: øvrige humanistiske, teologi, dansk/historie, musiske universi-

tetsuddannelser, små sprog, store sprog, erhvervssprog, musik/kunst, matema-

tiske/fysiske, aktuar/statistik, datalogi, biologi/geografi, idræt, forvaltning, uni-


versitetsøkonom, erhvervsøkonom, jura, psykologi, civilingeniører, arkitekt,

landinspektør, øvrige jordbrug/verterinær, verterinær, agronom, læge, tandlæ-

ge, farmaceut, øvrig sundhedsvidenskab.

Logitmodellen

For at undersøge den geografiske mobilitet estimeres diverse logitmodeller. Kort sagt

estimerer logitmodellen forskellige faktorers betydning på sandsynligheden for geogra-

fisk mobilitet. Fordelen ved at anvende logitmodellen er, at den giver mulighed for at

foretage en multivariat analyse. Viser den indledende dataanalyse eksempelvis, at er-

hvervsøkonomer er mere geografisk mobile, giver logitmodellen mulighed for at under-

søge, om denne sammenhæng skyldes, at erhvervsøkonomer typisk er yngre end gen-

nemsnits ACeren og at det er dette karakteristika, der gør, at netop denne gruppe er

mere mobil. Endvidere giver modellen også direkte et estimat på om forskellen mellem

de forskellige uddannelsesgrupper i forhold til geografisk mobilitet er signifikant.

6.2 Geografisk mobilitet mellem kommuner for AC’ere generelt

Ifølge de indsamlede data oplever ca. 5,5 % af AC’erne geografiske mobilitet i løbet af

et år. I forhold til befolkningen som helhed er den geografiske mobilitet blandt ACere

således lavere end gennemsnittet på ca. 6,1 % (DØRS E2002 s 170).

6.2.1 Grov uddannelsesinddeling

Geografisk mobilitet mellem kommuner generelt

Et første indtryk, af hvordan den geografiske mobilitet fordeler sig over uddannelses-

grupper, kan opnås ved at betragte uddannelsesfordelingen i gruppen, der oplever

geografisk mobilitet kontra den grupper, der ikke gør.


Tabel 6.1:

geomob N Obs Variable N Mean Std Dev Minimum Maximum -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 0 1389458 sundvid 1389458 0.1785034 0.3829361 0 1.0000000 humteo 1389458 0.1714266 0.3768814 0 1.0000000 teknisk 1389458 0.1835183 0.3870910 0 1.0000000 samfvid 1389458 0.2949704 0.4560296 0 1.0000000 paed 1389458 0.0093785 0.0963874 0 1.0000000 kunst 1389458 0.0200978 0.1403348 0 1.0000000 natvid 1389458 0.0900135 0.2862012 0 1.0000000 levjord 1389458 0.0520915 0.2222117 0 1.0000000 1 81293 sundvid 81293 0.1490042 0.3560948 0 1.0000000 humteo 81293 0.1394708 0.3464393 0 1.0000000 teknisk 81293 0.1917016 0.3936420 0 1.0000000 samfvid 81293 0.3471148 0.4760556 0 1.0000000 paed 81293 0.0059169 0.0766938 0 1.0000000 kunst 81293 0.0172217 0.1300972 0 1.0000000 natvid 81293 0.0919636 0.2889764 0 1.0000000 levjord 81293 0.0576064 0.2329991 0 1.0000000 --------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Af tabellen fremgår det, at de relativt mest mobile individer besidder en uddannelse i

kategorierne tekniske uddannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser og levneds-

middel/jordbrug. I de følgende tabeller vil vi se nærmere på dette.

Vi vil først se på geografisk mobilitet generelt. Herefter undersøges geografisk mobilitet

i forbindelse med jobskift og endeligt for ledige.

Tabel 6.2: Logitmodel for geografisk mobilitet

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | .9741479 .0281777 -0.91 0.365 .920457 1.030971 humteo | .9494631 .0275589 -1.79 0.074 .8969564 1.005043 teknisk | 1.219044 .0348695 6.92 0.000 1.152581 1.289339 samfvid | 1.373307 .0385499 11.30 0.000 1.299791 1.45098 paed | .7362622 .0396888 -5.68 0.000 .662442 .8183086 natvid | 1.192288 .0356064 5.89 0.000 1.124504 1.264158 levjord | 1.290556 .0403482 8.16 0.000 1.213849 1.37211 ------------------------------------------------------------------------------

Ovenstående tabel angiver sandsynligheden for geografisk mobilitet mellem to kom-

muner i løbet af et år. Anden kolonne angiver den relative sandsynlighed for, at en per-

son med et givet karakteristika oplever geografisk mobilitet i forhold til en referenceka-

tegori. Den udeladte uddannelseskategori i tabellen er kunstneriske uddannelser. Det


fremgår således, at personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse har 37%

større sandsynlighed for at opleve geografisk mobilitet end personer med en kunstneri-

ske uddannelse. Den 5. kolonne angiver P-værdien. Er P-værdien under 0.05 betrag-

tes effekten som statistisk signifikant. På baggrund af tabellen kan det således konklu-

deres, at tekniske, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og levnedsmid-

del/jordbrug uddannede har en signifikant større sandsynlighed for at være geografisk

mobile. Sundhedsvidenskabelige og humanistiske uddannelser/teologi adskiller sig ik-

ke signifikant fra kunstneriske uddannelser, mens pædagogik har en signifikant lavere

sandsynlighed. Valg af referencekategori er selvfølgelig fleksibel.

Nedenstående tabel udvider modellen med diverse baggrundskarakteristika.

Tabel 6.3:

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.104284 .0324089 3.38 0.001 1.042557 1.169667 humteo | .9921422 .0291415 -0.27 0.788 .9366388 1.050935 teknisk | 1.062811 .0311383 2.08 0.038 1.0035 1.125627 samfvid | 1.144924 .0327379 4.73 0.000 1.082524 1.210921 paed | 1.044083 .0568858 0.79 0.428 .9383353 1.161748 natvid | .9867358 .029905 -0.44 0.660 .9298299 1.047124 levjord | 1.247127 .0395345 6.97 0.000 1.171999 1.327071 a2029 | 1.239903 .0173154 15.40 0.000 1.206425 1.274309 a2934 | 1.604982 .016586 45.78 0.000 1.572801 1.637822 a4044 | .6211281 .0091672 -32.27 0.000 .6034181 .6393578 a4449 | .508167 .0077026 -44.66 0.000 .4932922 .5234904 a50 | .400011 .005156 -71.09 0.000 .390032 .4102453 mand | 1.079938 .0085746 9.69 0.000 1.063262 1.096875 privat | 1.235922 .0121691 21.51 0.000 1.2123 1.260005 off | 1.120339 .0110675 11.50 0.000 1.098855 1.142242 erf | .9681256 .000877 -35.76 0.000 .9664081 .9698461 ledgr | 1.101527 .0230215 4.63 0.000 1.057318 1.147586 ------------------------------------------------------------------------------

I tabellen er der nu taget højde for en række forklarende variabler, der alle viser sig at

have en signifikant betydning for individuel flytteadfærd. Således ses, at mænd er mere

mobile end kvinder, at unge er mere mobile end ældre, at ansatte i den private eller

offentlige sektor er mere mobile end referencegruppen, samt at personer, der oplever

ledighed, er mere tilbøjelige til at være geografiske mobile. Når der korrigeres for diver-

se baggrundskarakteristika, ses, at de mest mobile nu stadig er i kategorierne tekniske

uddannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser og levnedsmiddel/jordbrug. Natur-

videnskabelige og pædagogik adskiller sig nu ikke signifikant fra kunstneriske uddan-

nelser, mens sundhedsvidenskabelige uddannelser nu er signifikant mere tilbøjelige til

at opleve geografisk mobilitet. Modellen tillader også en rangordning af uddannelserne

i forhold til geografisk mobilitet. Levnedsmiddel/jordbrug er de mest mobile efterfulgt af

samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannede.


Geografisk mobilitet mellem kommuner ved jobskift

Først præsenteres resultaterne for den første definition af jobskift (se ovenfor).

Tabel 6.4:

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.244085 .0693055 3.92 0.000 1.115401 1.387614 humteo | 1.017818 .0582743 0.31 0.758 .9097775 1.138688 teknisk | 1.111599 .0622294 1.89 0.059 .996085 1.24051 samfvid | 1.181597 .0644412 3.06 0.002 1.061811 1.314897 paed | .6747192 .0982996 -2.70 0.007 .5071212 .8977064 natvid | 1.137993 .0675082 2.18 0.029 1.013082 1.278306 levjord | 1.7757 .1078598 9.45 0.000 1.576397 2.0002 ------------------------------------------------------------------------------

For personer, der skifter job i løbet af et år, er der mere mobile individer blandt uddan-

nelsesgrupperne levnedsmiddel/jordbrug, sundhedsvidenskabelige, samfundsviden-

skabelige, naturvidenskabelige. Humanistiske uddannelser/teologi og tekniske uddan-

nelser adskiller sig ikke signifikant fra kunstneriske uddannelser, mens pædagogik igen

er den gruppe med den laveste geografiske mobilitet. Korrigeres igen for diverse bag-

grundskarakteristika opnås følgende billede:

Tabel 6.5:

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.291059 .0737954 4.47 0.000 1.15423 1.444108 humteo | 1.057006 .0613709 0.95 0.340 .9433128 1.184402 teknisk | 1.073568 .0623741 1.22 0.222 .9580205 1.203051 samfvid | 1.087781 .0610619 1.50 0.134 .9744508 1.214292 paed | 1.049793 .1544521 0.33 0.741 .7868094 1.400676 natvid | 1.028038 .0622627 0.46 0.648 .9129698 1.157609 levjord | 1.750585 .1084364 9.04 0.000 1.550448 1.976556 a2029 | 1.024687 .0290059 0.86 0.389 .9693847 1.083144 a2934 | 1.622863 .0341017 23.04 0.000 1.557383 1.691097 a4044 | .6904931 .0212865 -12.01 0.000 .6500078 .7335 a4449 | .6100642 .0205919 -14.64 0.000 .5710109 .6517885 a50 | .47514 .0156907 -22.53 0.000 .4453609 .5069103 mand | 1.176728 .0193056 9.92 0.000 1.139492 1.215181 privat | .991178 .0220736 -0.40 0.691 .948845 1.0354 off | 1.070335 .0242134 3.00 0.003 1.023914 1.11886 erf | .9879046 .0021731 -5.53 0.000 .9836545 .9921729 ------------------------------------------------------------------------------

Det er nu kun levnedsmiddel/jordbrug og sundhedsvidenskabelige uddannelserne, der

har en signifikant højere mobilitet end de øvrige uddannelseskategorier.

Nedenfor præsenteres de samme kørsler, men på DØRS definitionen af jobskift.


Tabel 6.6: ------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.135422 .0496506 2.90 0.004 1.042163 1.237028 humteo | 1.026574 .0452626 0.59 0.552 .9415858 1.119233 teknisk | 1.162378 .0507436 3.45 0.001 1.067059 1.266213 samfvid | 1.284999 .0548198 5.88 0.000 1.181924 1.397064 paed | .6028654 .0585207 -5.21 0.000 .4984177 .7292012 natvid | 1.23687 .0564098 4.66 0.000 1.131107 1.352523 levjord | 1.666076 .0787243 10.80 0.000 1.518709 1.827744 ------------------------------------------------------------------------------

I forhold til den anden definition er tekniske uddannede nu også mere geografisk mobi-

le. Endvidere er sundhedsvidenskabelige uddannede nu ikke længere den anden mest

mobile gruppe, men er rykket ned på en 5. plads.

Tabel 6.7:

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.377583 .0619966 7.12 0.000 1.261277 1.504614 humteo | 1.164659 .0524559 3.38 0.001 1.066254 1.272145 teknisk | 1.126864 .0509401 2.64 0.008 1.031319 1.231262 samfvid | 1.242047 .0545703 4.93 0.000 1.139567 1.353743 paed | .9451897 .0934481 -0.57 0.569 .7786875 1.147294 natvid | 1.097064 .0512457 1.98 0.047 1.001085 1.202245 levjord | 1.865093 .0904174 12.86 0.000 1.696037 2.051001 a2029 | 2.180239 .0457211 37.17 0.000 2.092444 2.271718 a2934 | 1.621144 .025295 30.96 0.000 1.572317 1.671487 a4044 | .731522 .0167818 -13.63 0.000 .6993589 .7651644 a4449 | .6737477 .0165925 -16.04 0.000 .6419994 .7070661 a50 | .5021158 .0114408 -30.24 0.000 .4801855 .5250475 mand | 1.251301 .015336 18.29 0.000 1.221601 1.281723 privat | 1.083844 .0158875 5.49 0.000 1.053148 1.115435 off | 1.131336 .0168096 8.31 0.000 1.098865 1.164766 erf | .9528505 .001448 -31.78 0.000 .9500166 .9556928 ------------------------------------------------------------------------------

Forskellen til den anden definition er, at der nu er langt flere signifikante resultater. Så-

ledes er alle uddannelseskategorier – bortset fra pædagogik – nu signifikant mere mo-

bile end kunstneriske uddannelser. Der er ingen forskel i de øvrige forklarende variab-

ler. Sundhedsvidenskabelige uddannede er desuden hoppet tilbage på sin 2. plads!

Geografisk mobilitet mellem kommuner blandt ledige AC’ere

Vender vi os imod den geografiske mobilitet blandt ledige AC’ere får vil følgende bille-

de:


Tabel 6.8: Kun uddannelsesoplysning

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | .7050879 .0793049 -3.11 0.002 .5655933 .8789867 humteo | .9296802 .0876982 -0.77 0.440 .7727489 1.118481 teknisk | 1.165698 .1087345 1.64 0.100 .9709288 1.399539 samfvid | 1.235491 .1142213 2.29 0.022 1.030732 1.480926 paed | .5618922 .1098261 -2.95 0.003 .3830709 .8241889 natvid | 1.099795 .1072797 0.98 0.329 .9084084 1.331504 levjord | 1.467205 .15688 3.59 0.000 1.189808 1.809277 ------------------------------------------------------------------------------

Tabel 6.9: Inklusiv baggrundsvariabler

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | .7028119 .0805355 -3.08 0.002 .5614352 .8797892 humteo | .9230891 .088474 -0.83 0.404 .7649969 1.113852 teknisk | 1.019248 .0972635 0.20 0.842 .8453813 1.228874 samfvid | 1.023164 .0965217 0.24 0.808 .8504444 1.230962 paed | .709068 .1401046 -1.74 0.082 .4813923 1.044423 natvid | .883892 .0877225 -1.24 0.214 .7276476 1.073686 levjord | 1.3591 .1483294 2.81 0.005 1.09737 1.683254 a2029 | 1.931966 .085744 14.84 0.000 1.771013 2.107547 a2934 | 1.630832 .0646231 12.34 0.000 1.508967 1.76254 a4044 | .6479786 .0406091 -6.92 0.000 .5730804 .7326656 a4449 | .6136575 .0386685 -7.75 0.000 .5423619 .6943251 a50 | .5294961 .0304494 -11.06 0.000 .4730567 .592669 mand | 1.093164 .0309771 3.14 0.002 1.034105 1.155595 privat | 1.475673 .0507844 11.31 0.000 1.37942 1.578642 off | 1.379448 .0505441 8.78 0.000 1.283857 1.482157 erf | .9514897 .0050804 -9.31 0.000 .9415842 .9614994 ------------------------------------------------------------------------------

Der er altså ikke nogle store signifikante forskelle mellem de forskellige uddannelses-

grupper hvad angår lediges geografiske mobilitet. Der er interessant at bemærke, at

mens sundhedsvidenskabelige uddannede er signifikant mere mobile blandt beskæfti-

gede, forholder det sig stik modsat for de ledige. Levnedsmiddel/jordbrug er endvidere

mere geografisk mobile end referencegruppen.

6.2.2 Fin uddannelsesinddeling

I dette afsnit gentages præsentationen af den geografiske mobilitet for AC gruppen

med den finere uddannelsesinddeling. Der præsenteres kun resultater fra de endelige

logitmodeller. Referencekategorien er musik/kunst.


Geografisk mobilitet mellem kommuner generelt

Tabel 6.10:

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | .93163 .0300444 -2.20 0.028 .8745666 .9924168 teologi | 1.428231 .0566276 8.99 0.000 1.321446 1.543646 hisdan | .9292198 .0334543 -2.04 0.041 .8659106 .9971578 unimusik | .9170676 .0528103 -1.50 0.133 .8191888 1.026641 smaaspro | .9610728 .0563576 -0.68 0.498 .8567253 1.07813 storspro | .901962 .0341987 -2.72 0.007 .8373639 .9715436 erhvspro | 1.079641 .0407616 2.03 0.042 1.002634 1.162563 matfyske | .9539174 .0364718 -1.23 0.217 .8850468 1.028147 aktustat | 1.217972 .0698805 3.44 0.001 1.088429 1.362933 datalogi | .8364966 .0412394 -3.62 0.000 .7594512 .9213582 biogeo | 1.038711 .0346323 1.14 0.255 .9730032 1.108856 idraet | 1.024263 .085747 0.29 0.775 .8692658 1.206898 forvalt | 1.049419 .0331689 1.53 0.127 .9863815 1.116484 unioeko | 1.149495 .0373088 4.29 0.000 1.078648 1.224994 erhoeko | 1.189146 .0354126 5.82 0.000 1.121725 1.260619 jura | 1.151326 .0345103 4.70 0.000 1.085635 1.220991 psyko | 1.145587 .0421721 3.69 0.000 1.065843 1.231298 civing | 1.123725 .0330555 3.97 0.000 1.060769 1.190416 arkitekt | .8358295 .0285293 -5.25 0.000 .7817424 .8936587 landinsp | 1.196066 .0618299 3.46 0.001 1.080819 1.323603 oevjorve | 1.261028 .0489294 5.98 0.000 1.168684 1.360668 veterin | 1.245053 .0485341 5.62 0.000 1.153471 1.343906 agronom | 1.227498 .0453844 5.54 0.000 1.141693 1.319752 laege | 1.230095 .0366526 6.95 0.000 1.160315 1.304072 tandlae | .7731828 .0279934 -7.11 0.000 .7202183 .8300423 farma | 1.010725 .038425 0.28 0.779 .9381511 1.088914 ovsunvid | 1.218212 .0592284 4.06 0.000 1.107486 1.340008 restudd | .9478276 .0318984 -1.59 0.111 .8873251 1.012455 a2029 | 1.204762 .01711 13.12 0.000 1.171689 1.238768 a2934 | 1.575214 .0164324 43.56 0.000 1.543334 1.607752 a4044 | .6309351 .0093436 -31.10 0.000 .6128852 .6495165 a4449 | .5209999 .0079486 -42.74 0.000 .5056515 .5368142 a50 | .4098825 .0053504 -68.33 0.000 .3995289 .4205044 mand | 1.056007 .0086223 6.67 0.000 1.039242 1.073042 privat | 1.25503 .0127526 22.36 0.000 1.230283 1.280276 off | 1.123791 .0113725 11.53 0.000 1.101721 1.146303 erf | .9658375 .0008906 -37.69 0.000 .9640935 .9675847 ledgr | 1.1435 .0240659 6.37 0.000 1.097291 1.191654 -------------------------------------------------------------------------------

Tabellen giver et mere nuanceret billede af mobiliteten. Eksempelvis er tandlæger min-

dre mobile end gennemsnittet, mens læger er mere mobile. Den større mobilitet, der

blev fundet i den grovere inddeling for sundhedsvidenskabelige uddannede, trækkes

således af lægernes (og personer med øvrige sundhedsvidenskabelige uddannelser)

højere mobilitet.


Geografisk mobilitet mellem kommuner i forbindelse med jobskift

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | .9586194 .0627207 -0.65 0.518 .8432448 1.08978 teologi | 2.391496 .2174929 9.59 0.000 2.001049 2.858128 hisdan | .885692 .0657867 -1.63 0.102 .7656986 1.02449 unimusik | 1.090941 .1204509 0.79 0.430 .8786587 1.354511 smaaspro | .9058228 .1149399 -0.78 0.436 .7063732 1.161588 storspro | 1.036828 .0817097 0.46 0.646 .8884348 1.210006 erhvspro | 1.08726 .0826206 1.10 0.271 .9368082 1.261873 matfyske | 1.235803 .0936037 2.80 0.005 1.065311 1.43358 aktustat | .9864118 .1133725 -0.12 0.905 .7874556 1.235636 datalogi | .7793727 .0743001 -2.61 0.009 .6465431 .9394917 biogeo | .9491042 .0661766 -0.75 0.454 .8278727 1.088088 idraet | .893565 .1600903 -0.63 0.530 .6289637 1.269482 forvalt | .9285281 .0592916 -1.16 0.246 .8192966 1.052323 unioeko | .9639836 .0621036 -0.57 0.569 .8496341 1.093723 erhoeko | 1.101207 .0645966 1.64 0.100 .9816072 1.23538 jura | 1.078084 .0646728 1.25 0.210 .9584957 1.212593 psyko | .9474896 .070402 -0.73 0.468 .8190812 1.096029 civing | 1.089029 .0638573 1.45 0.146 .9707953 1.221663 arkitekt | .6853658 .0512417 -5.05 0.000 .5919457 .7935293 landinsp | 1.792749 .1830649 5.72 0.000 1.467573 2.189975 oevjorve | 1.381636 .1088739 4.10 0.000 1.183909 1.612385 veterin | 2.275811 .1674951 11.17 0.000 1.970106 2.628954 agronom | 1.473615 .1079497 5.29 0.000 1.276525 1.701135 laege | 1.196715 .0689238 3.12 0.002 1.068972 1.339723 tandlae | 1.236216 .0936173 2.80 0.005 1.065697 1.434019 farma | .974959 .0808523 -0.31 0.760 .8286996 1.147032 ovsunvid | 2.231209 .2366064 7.57 0.000 1.812489 2.746661 restudd | .9496378 .0713976 -0.69 0.492 .8195232 1.10041 a2029 | .9951943 .0287738 -0.17 0.868 .9403668 1.053219 a2934 | 1.586538 .0337454 21.70 0.000 1.521758 1.654076 a4044 | .7057061 .0218525 -11.26 0.000 .6641499 .7498625 a4449 | .6283013 .021352 -13.68 0.000 .5878154 .6715757 a50 | .4833161 .0161155 -21.81 0.000 .4527402 .5159569 mand | 1.150416 .0194588 8.28 0.000 1.112902 1.189193 privat | .9606999 .022358 -1.72 0.085 .9178633 1.005536 off | 1.058928 .024415 2.48 0.013 1.01214 1.107878 erf | .9818132 .0022315 -8.08 0.000 .9774492 .9861966 ledgr | .4743015 .0321569 -11.00 0.000 .4152831 .5417073 ------------------------------------------------------------------------------

Ca. 12-14 % af ACerne oplever jobskift i løbet af et år. Iflg. DØRS F2003 s172 skifter

21,2 % af ACere arbejdsplads. Deres definition er imidlertid anderledes end vores. Iflg.

DØRS F2003 s.172 er ACerne de næstmest mobile, kun overgået af personer uden

kompetencegivende uddannelse.

Når den geografiske mobilitet i forbindelse med jobskifte analyseres, ses langt færre

signifikante forskelle mellem uddannelserne. Der er interessant, at teologerne virkelig

skiller sig ud som meget geografiske mobile i forbindelse med jobskift.


Geografisk mobilitet mellem kommuner for ledige

Tabel 6.11:

------------------------------------------------------------------------------ geomob | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | .748422 .0767324 -2.83 0.005 .6121765 .9149902 teologi | 2.758022 .3415952 8.19 0.000 2.163575 3.515794 hisdan | .8182531 .0943775 -1.74 0.082 .6526944 1.025806 unimusik | .819483 .1706733 -0.96 0.339 .5448295 1.232592 smaaspro | .7604263 .1473847 -1.41 0.158 .52009 1.111823 storspro | .8361121 .1054456 -1.42 0.156 .6530041 1.070565 erhvspro | 1.119898 .1352544 0.94 0.348 .883844 1.418997 matfyske | .9681004 .1302412 -0.24 0.810 .7437138 1.260187 aktustat | 1.412325 .3305095 1.48 0.140 .8927666 2.234247 datalogi | 1.177241 .2504788 0.77 0.443 .775813 1.786378 biogeo | 1.00203 .1030898 0.02 0.984 .8190464 1.225895 idraet | .8615594 .3522649 -0.36 0.716 .3865942 1.920061 forvalt | .8704734 .0890144 -1.36 0.175 .7123802 1.063651 unioeko | 1.121592 .1264335 1.02 0.309 .8992523 1.398905 erhoeko | 1.165784 .1149745 1.56 0.120 .9608797 1.414383 jura | 1.01946 .1071856 0.18 0.855 .829612 1.252752 psyko | 1.112173 .1430146 0.83 0.408 .8644024 1.430963 civing | 1.162507 .111829 1.57 0.118 .9627489 1.403712 arkitekt | .7855095 .0805811 -2.35 0.019 .6424381 .9604429 landinsp | 2.204151 .3708895 4.70 0.000 1.584933 3.065292 oevjorve | 1.285181 .1692794 1.90 0.057 .9927669 1.663725 veterin | 1.519524 .2711649 2.34 0.019 1.071045 2.155797 agronom | 1.401971 .1779168 2.66 0.008 1.093245 1.79788 laege | .4575397 .080513 -4.44 0.000 .3240733 .6459729 tandlae | .9617299 .1429038 -0.26 0.793 .7187415 1.286866 farma | .7169319 .1235339 -1.93 0.053 .5114558 1.004958 ovsunvid | .7549636 .1301477 -1.63 0.103 .5385027 1.058435 restudd | .6109723 .0722543 -4.17 0.000 .484571 .7703458 a2029 | 1.765871 .0813994 12.34 0.000 1.613326 1.93284 a2934 | 1.56112 .0626786 11.09 0.000 1.442981 1.688931 a4044 | .6627763 .0417057 -6.54 0.000 .5858744 .7497724 a4449 | .6364116 .040313 -7.13 0.000 .5621075 .7205379 a50 | .547389 .0317303 -10.40 0.000 .4886015 .6132498 mand | 1.072175 .0313057 2.39 0.017 1.01254 1.135323 privat | 1.452376 .0510204 10.62 0.000 1.355743 1.555897 off | 1.401704 .0523309 9.05 0.000 1.3028 1.508116 erf | .9475601 .0051073 -9.99 0.000 .9376027 .9576233 ------------------------------------------------------------------------------

Der er heller ikke de store forskelle mellem uddannelserne hvad angår geografisk mo-

bilitet for ledige. Lægerne, humanisterne og arkitekterne markerer sig - selv når der er

taget højde for køn og alder – ved at have en relativ lav mobilitet.

6.3 Geografisk mobilitet mellem amter for AC’ere generelt

I dette afsnit præsenteres mobilitetsanalysen hvor geografisk mobilitet defineres som

skift mellem amter mellem to år. Ca. 4 % af AC’erne geografiske mobilitet mellem am-

ter i løbet af et år.



Geografisk mobilitet mellem amter generelt

Vi vil først se på geografisk mobilitet generelt. Herefter undersøges geografisk mobilitet

i forbindelse med jobskift og endeligt for ledige.

Tabel: Logitmodel for geografisk mobilitet mellem amter

------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.085165 .0382228 2.32 0.020 1.012777 1.162727 humteo | 1.028168 .0363799 0.79 0.432 .9592813 1.102002 teknisk | 1.331098 .0464306 8.20 0.000 1.243136 1.425283 samfvid | 1.517012 .0519902 12.16 0.000 1.41846 1.622411 paed | .7329897 .0485875 -4.69 0.000 .6436867 .8346823 natvid | 1.298069 .0471326 7.18 0.000 1.208901 1.393813 levjord | 1.391173 .0527583 8.71 0.000 1.291518 1.498517 ------------------------------------------------------------------------------

Ovenstående tabel angiver sandsynligheden for geografisk mobilitet mellem to amter i

løbet af et år. I forhold til den geografiske mobilitet mellem kommuner adskiller resulta-

tet sig ved, at sundhedsvidenskab nu også er signifikant mere mobile end kunst, pæ-

dagogik og humanistisk/teologi.

Tabel:

------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.254914 .0447464 6.37 0.000 1.170207 1.345753 humteo | 1.077347 .0384839 2.09 0.037 1.0045 1.155477 teknisk | 1.161474 .0413522 4.20 0.000 1.083188 1.245417 samfvid | 1.262819 .0439574 6.70 0.000 1.179538 1.351981 paed | 1.071236 .0716015 1.03 0.303 .939703 1.221179 natvid | 1.066921 .0392065 1.76 0.078 .9927801 1.1466 levjord | 1.35544 .0519898 7.93 0.000 1.257278 1.461266 a2029 | 1.271315 .0204554 14.92 0.000 1.231849 1.312045 a2934 | 1.617773 .019349 40.22 0.000 1.580291 1.656145 a4044 | .5886713 .0103501 -30.14 0.000 .568731 .6093107 a4449 | .4710467 .0085843 -41.31 0.000 .4545187 .4881756 a50 | .3760692 .0057846 -63.58 0.000 .3649008 .3875795 mand | 1.084719 .010035 8.79 0.000 1.065228 1.104566 privat | 1.250882 .0144391 19.39 0.000 1.222899 1.279504 off | 1.17042 .0135219 13.62 0.000 1.144216 1.197225 erf | .9686884 .0010469 -29.43 0.000 .9666386 .9707426 ledgr | 1.29045 .0304715 10.80 0.000 1.232088 1.351577 ------------------------------------------------------------------------------

I forhold til kommunedelen er humanistisk/teologi og naturvidenskab nu signifikant me-

re mobile end kunst og pædagogik. Derudover er de kvalitative effekter sammenfal-

dende med kommuneanalysen. Der er desuden en tendens til at de øvrige uddannel-

ser i højere grad end tidligere overstiger kunst hvad angår geografisk mobilitet. Selve

rangordningen af uddannelser efter geografisk mobilitet er dog i overensstemmelse

med kommuneanalysen.


Geografisk mobilitet mellem amter ved jobskift

Vi præsenterer kun resultaterne for den definition af jobskift, der udnytter information

fra ansxtilb-variablen.

Tabel

------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.456729 .0924584 5.93 0.000 1.286332 1.649698 humteo | 1.097374 .0717023 1.42 0.155 .9654664 1.247303 teknisk | 1.207655 .0772152 2.95 0.003 1.065414 1.368885 samfvid | 1.293848 .0807153 4.13 0.000 1.144938 1.462125 paed | .6634467 .1123099 -2.42 0.015 .4761158 .9244842 natvid | 1.246446 .084086 3.27 0.001 1.092071 1.422643 levjord | 2.000964 .1373754 10.10 0.000 1.749042 2.289171 ------------------------------------------------------------------------------

For personer der skifter job i løbet af et år er der mere mobile individer blandt uddan-

nelsesgrupperne levnedsmiddel/jordbrug, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab,

naturvidenskab og teknisk. Humanistisk/teologi adskiller sig ikke signifikant fra kunst,

mens pædagogik igen er den gruppe med den laveste geografiske mobilitet. Teknisk er

således rykket op i den mobile kategori i forhold til kommuneanalysen.

Korrigeres igen for diverse baggrundskarakteristika opnås følgende billede

Tabel

------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.482369 .0962677 6.06 0.000 1.305202 1.683584 humteo | 1.148291 .0759411 2.09 0.037 1.008692 1.30721 teknisk | 1.172305 .0774881 2.41 0.016 1.029857 1.334455 samfvid | 1.18782 .0760224 2.69 0.007 1.047785 1.34657 paed | 1.040707 .1776016 0.23 0.815 .7448463 1.454085 natvid | 1.121089 .0770173 1.66 0.096 .9798597 1.282675 levjord | 1.972475 .1377865 9.72 0.000 1.72009 2.261893 a2029 | 1.035697 .0322477 1.13 0.260 .9743821 1.100869 a2934 | 1.640249 .0376119 21.58 0.000 1.568163 1.715648 a4044 | .6638416 .0226134 -12.03 0.000 .6209674 .7096761 a4449 | .584611 .0218589 -14.36 0.000 .5433006 .6290625 a50 | .4516389 .0165978 -21.63 0.000 .4202518 .4853702 mand | 1.206463 .0216576 10.46 0.000 1.164753 1.249666 privat | .9742525 .0239414 -1.06 0.288 .9284402 1.022325 off | 1.129054 .0279741 4.90 0.000 1.075536 1.185235 erf | .991347 .0024123 -3.57 0.000 .9866303 .9960863 ------------------------------------------------------------------------------

Det er nu ikke kun levnedsmiddel/jordbrug og sundhedsuddannelserne, der har en sig-

nifikant højere mobilitet end de øvrige uddannelseskategorier. Også samfundsviden-

skab, hum/teologi og teknisk er nu signifikant mere mobile end kunst, pædagogik og

naturvidenskab. Det er endvidere lidt bemærkelsesværdigt, at AC’ere i aldersgruppen


20-29 år ikke længere er mere geografisk mobile i forbindelse med jobskift end refe-

rencegruppen bestående af personer i aldersgruppen 35-39 år.

6.3.2 Geografisk mobilitet mellem amter blandt ledige AC’ere

Tabel: Kun uddannelsesoplysning

------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | .7276151 .0973877 -2.38 0.018 .5597222 .9458688 humteo | 1.091421 .1219576 0.78 0.434 .8767527 1.358649 teknisk | 1.360913 .1505462 2.79 0.005 1.095643 1.690408 samfvid | 1.46901 .161156 3.51 0.000 1.184799 1.821397 paed | .5242402 .1267123 -2.67 0.008 .3264295 .841921 natvid | 1.28211 .1475837 2.16 0.031 1.02316 1.606597 levjord | 1.74778 .2175853 4.48 0.000 1.369363 2.230771 ------------------------------------------------------------------------------

Tabel: Inklusiv baggrundsvariabler

------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | .7081196 .0963333 -2.54 0.011 .5423858 .9244959 humteo | 1.081135 .1225007 0.69 0.491 .8658297 1.349981 teknisk | 1.154867 .1303368 1.28 0.202 .9256922 1.44078 samfvid | 1.178551 .1316019 1.47 0.141 .9468901 1.466888 paed | .6843222 .1668525 -1.56 0.120 .4243453 1.103575 natvid | 1.003611 .117281 0.03 0.975 .7981688 1.261932 levjord | 1.583946 .2008165 3.63 0.000 1.235444 2.030756 a2029 | 2.058591 .1006664 14.77 0.000 1.870448 2.265658 a2934 | 1.628142 .0720146 11.02 0.000 1.492942 1.775587 a4044 | .5826485 .0427461 -7.36 0.000 .5046125 .6727524 a4449 | .5676888 .0415126 -7.74 0.000 .4918874 .6551715 a50 | .4865438 .0325382 -10.77 0.000 .4267728 .5546859 mand | 1.111864 .0350517 3.36 0.001 1.045243 1.182731 privat | 1.540921 .0585933 11.37 0.000 1.430255 1.660149 off | 1.49489 .0601788 9.99 0.000 1.381475 1.617616 erf | .9530958 .0058455 -7.83 0.000 .9417074 .964622 ------------------------------------------------------------------------------

Resultaterne for ledige er sammenfaldende med resultaterne for kommuneanalysen,

således er det igen interessant at bemærke, at mens sundvid er signifikant mere mobi-

le blandt beskæftigede forholder det sig stik modsat for de ledige. levjord er stadig me-

re geografisk mobile end referencegruppen. Derudover er de 20-29 årige igen de mest

mobile.


6.3.3 Fin uddannelsesinddeling

I dette afsnit gentages præsentationen af den geografiske mobilitet mellem amter for

AC gruppen med den finere uddannelsesinddeling. Der præsenteres kun resultater fra

de endelige logitmodeller. Referencekategorien er musik/kunst.

6.3.4 Geografisk mobilitet mellem amter generelt

Tabel

------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | .9804585 .038261 -0.51 0.613 .9082643 1.058391 teologi | 1.698772 .0791512 11.37 0.000 1.550511 1.86121 hisdan | 1.013666 .0438488 0.31 0.754 .9312663 1.103356 unimusik | 1.01133 .0685098 0.17 0.868 .8855855 1.154929 smaaspro | .9957995 .0703151 -0.06 0.952 .8670959 1.143607 storspro | .9192788 .0423855 -1.83 0.068 .8398478 1.006222 erhvspro | 1.183266 .0531707 3.74 0.000 1.083511 1.292206 matfyske | 1.069319 .0485229 1.48 0.140 .9783223 1.16878 aktustat | 1.327261 .0890386 4.22 0.000 1.163734 1.513766 datalogi | .9089775 .0531354 -1.63 0.103 .8105785 1.019322 biogeo | 1.140887 .0455927 3.30 0.001 1.054937 1.23384 idraet | .9857862 .1026915 -0.14 0.891 .8037319 1.209078 forvalt | 1.145858 .0436416 3.57 0.000 1.063437 1.234668 unioeko | 1.274406 .0496603 6.22 0.000 1.180698 1.375552 erhoeko | 1.301201 .0468523 7.31 0.000 1.212538 1.396348 jura | 1.282934 .0465105 6.87 0.000 1.194939 1.37741 psyko | 1.258541 .0556654 5.20 0.000 1.154034 1.372511 civing | 1.227591 .0437391 5.76 0.000 1.144789 1.316382 arkitekt | .8958162 .0369396 -2.67 0.008 .8262644 .9712228 landinsp | 1.331307 .0810149 4.70 0.000 1.181625 1.499951 oevjorve | 1.38948 .0640836 7.13 0.000 1.269388 1.520934 veterin | 1.346145 .0629398 6.36 0.000 1.228269 1.475334 agronom | 1.328759 .0589706 6.40 0.000 1.218063 1.449515 laege | 1.417899 .0510825 9.69 0.000 1.321233 1.521639 tandlae | .8393945 .0367356 -4.00 0.000 .7703956 .9145731 farma | 1.149846 .0520254 3.09 0.002 1.052269 1.256472 ovsunvid | 1.267004 .0740414 4.05 0.000 1.129888 1.42076 restudd | .9862702 .0403308 -0.34 0.735 .9103079 1.068571 a2029 | 1.231244 .0201651 12.70 0.000 1.192349 1.271408 a2934 | 1.584413 .0191356 38.11 0.000 1.547348 1.622365 a4044 | .5990489 .0105668 -29.05 0.000 .5786922 .6201217 a4449 | .4845912 .0088842 -39.52 0.000 .4674875 .5023205 a50 | .3868175 .0060189 -61.04 0.000 .3751987 .398796 mand | 1.05692 .010054 5.82 0.000 1.037397 1.07681 privat | 1.275407 .015203 20.41 0.000 1.245955 1.305555 off | 1.172909 .0138937 13.46 0.000 1.145991 1.200458 erf | .9658442 .001062 -31.61 0.000 .9637649 .967928 ledgr | 1.345514 .0320101 12.47 0.000 1.284216 1.409738 ------------------------------------------------------------------------------

Sammenlignes med kommuneanalysen er der tale om enkelte ændringer i resultaterne.

Det gælder for uddannelserne øvr. humanistiske, historie/dansk, store sprog, datalogi,

biologi/geografi, forvaltning og farmakologi. Øvr. hum. og historie/dansk er nu ikke

længere kendetegnet ved at have en lavere mobilitet end referencegruppen. Store

sprog og datalogi er nu signifikant mindre mobile. Biologi/geografi, forvaltning og far-

makologi er til gengæld mere mobile end i kommuneanalysen.


6.3.5 Geografisk mobilitet mellem amter i forbindelse med jobskift

Tabel ------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | 1.034798 .0766229 0.46 0.644 .8950087 1.19642 teologi | 2.458877 .250261 8.84 0.000 2.014201 3.001725 hisdan | .989867 .0824537 -0.12 0.903 .8407632 1.165413 unimusik | 1.221539 .1470066 1.66 0.096 .964871 1.546484 smaaspro | 1.070121 .1466775 0.49 0.621 .8180161 1.399922 storspro | 1.101382 .0980771 1.08 0.278 .9249945 1.311404 erhvspro | 1.239824 .1055837 2.52 0.012 1.049232 1.465037 matfyske | 1.520222 .1264798 5.03 0.000 1.291482 1.789474 aktustat | 1.071498 .1391247 0.53 0.595 .8307502 1.382014 datalogi | .9524979 .0997537 -0.46 0.642 .7757449 1.169524 biogeo | 1.047211 .0820485 0.59 0.556 .8981373 1.221027 idraet | .8860031 .182259 -0.59 0.556 .5920185 1.325975 forvalt | 1.043152 .0750534 0.59 0.557 .9059513 1.201131 unioeko | 1.111088 .0804122 1.46 0.146 .9641504 1.280419 erhoeko | 1.257573 .0833822 3.46 0.001 1.104321 1.432094 jura | 1.266213 .0855447 3.49 0.000 1.109175 1.445485 psyko | 1.072364 .0894417 0.84 0.402 .9106403 1.262809 civing | 1.246094 .0825701 3.32 0.001 1.094328 1.418908 arkitekt | .7389535 .0627382 -3.56 0.000 .6256751 .8727409 landinsp | 2.182506 .2414048 7.06 0.000 1.757135 2.710854 oevjorve | 1.620823 .1411693 5.54 0.000 1.366465 1.92253 veterin | 2.671812 .217561 12.07 0.000 2.277687 3.134136 agronom | 1.751 .1422219 6.90 0.000 1.493306 2.053163 laege | 1.493816 .0967174 6.20 0.000 1.315788 1.695931 tandlae | 1.379094 .1172832 3.78 0.000 1.16736 1.629233 farma | 1.121839 .1042595 1.24 0.216 .9350246 1.345978 ovsunvid | 2.798247 .3191964 9.02 0.000 2.237636 3.499312 restudd | .9898785 .0851166 -0.12 0.906 .8363532 1.171586 a2029 | 1.003221 .0319155 0.10 0.919 .9425778 1.067765 a2934 | 1.611247 .0373999 20.55 0.000 1.539587 1.686243 a4044 | .6734468 .0230332 -11.56 0.000 .6297824 .7201386 a4449 | .5962157 .0224391 -13.74 0.000 .5538188 .6418583 a50 | .4576991 .016982 -21.06 0.000 .4255963 .4922234 mand | 1.187472 .0219438 9.30 0.000 1.145232 1.231269 privat | .9624008 .0246555 -1.50 0.135 .91527 1.011958 off | 1.120257 .028274 4.50 0.000 1.066189 1.177067 erf | .9896137 .00245 -4.22 0.000 .9848235 .9944273 ------------------------------------------------------------------------------

I forhold til den kommunale mobilitet er erhvervssprog, erhvervsøkonomi, jura og civil-

ingeniør mere geografisk mobile end referenceuddannelsen.


6.3.6 Geografisk mobilitet mellem amter for ledige

Tabel

------------------------------------------------------------------------------ geomoba | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | .854337 .1035227 -1.30 0.194 .6737309 1.083358 teologi | 3.66325 .5114967 9.30 0.000 2.786211 4.816363 hisdan | .980867 .1317772 -0.14 0.886 .7537949 1.276342 unimusik | 1.007226 .2354491 0.03 0.975 .6370152 1.592589 smaaspro | .9357305 .2037297 -0.31 0.760 .6106959 1.433761 storspro | .9648909 .1413427 -0.24 0.807 .7240848 1.285781 erhvspro | 1.258243 .1757211 1.64 0.100 .9569495 1.654397 matfyske | 1.141113 .1742453 0.86 0.387 .8459646 1.539236 aktustat | 1.749085 .437064 2.24 0.025 1.071794 2.854371 datalogi | 1.408551 .3279649 1.47 0.141 .892442 2.223131 biogeo | 1.164284 .1406378 1.26 0.208 .918839 1.475294 idraet | .9038071 .4316474 -0.21 0.832 .3544477 2.30462 forvalt | 1.027382 .1235487 0.22 0.822 .8116518 1.30045 unioeko | 1.302627 .1700099 2.03 0.043 1.008619 1.682337 erhoeko | 1.3053 .1517144 2.29 0.022 1.039383 1.63925 jura | 1.198515 .1474959 1.47 0.141 .941651 1.525447 psyko | 1.46843 .2143868 2.63 0.009 1.103012 1.954909 civing | 1.327784 .1510264 2.49 0.013 1.062451 1.65938 arkitekt | .8826138 .1072621 -1.03 0.304 .6955463 1.119993 landinsp | 2.383108 .4496607 4.60 0.000 1.646392 3.449484 oevjorve | 1.531652 .2299185 2.84 0.005 1.141261 2.055584 veterin | 1.854837 .3657435 3.13 0.002 1.260267 2.729913 agronom | 1.679763 .2439309 3.57 0.000 1.263684 2.232839 laege | .4238357 .0914915 -3.98 0.000 .2776212 .647057 tandlae | 1.105346 .1886408 0.59 0.557 .7910981 1.544423 farma | .7355461 .1490471 -1.52 0.130 .4944552 1.09419 ovsunvid | .6856677 .1478542 -1.75 0.080 .4493292 1.046316 restudd | .6070483 .0864905 -3.50 0.000 .4591415 .8026016 a2029 | 1.893953 .0963072 12.56 0.000 1.714296 2.092438 a2934 | 1.563235 .0700775 9.97 0.000 1.431746 1.706799 a4044 | .5941406 .0437683 -7.07 0.000 .5142616 .686427 a4449 | .5863597 .0431019 -7.26 0.000 .5076849 .6772265 a50 | .501522 .0337837 -10.24 0.000 .439492 .5723068 mand | 1.096944 .0356627 2.85 0.004 1.029227 1.169117 privat | 1.527182 .0593677 10.89 0.000 1.415146 1.648088 off | 1.508021 .0618548 10.02 0.000 1.391533 1.634261 erf | .949027 .0058745 -8.45 0.000 .9375828 .9606108 ------------------------------------------------------------------------------

I forhold til den kommunale mobilitet er der nu større forskelle mellem uddannelserne.

Øvr. hum. er nu udtrådt af gruppen med læger og arkitekter, der var kendetegnet ved

lav geografisk mobilitet blandt ledige AC’ere. Agronomer, landinspektører, øvrige jord-

brug/veterinær, veterinærer, teologer, aktuar/statistik, universitetsøkonomi, erhvervs-

økonomi og psykologi er nu alle kendetegnet ved en relativ høj geografisk mobilitet i

forbindelse med ledighed.

6.4 Geografisk mobilitet for dimittender

Den geografiske mobilitet for dimittender er undersøgt ved at se på om der opleves

kommune – eller amtsskift mellem året inden den pågældende dimitterer og året efter.

Generelt kan det oplyses, at 31% af dimittenderne er geografisk mobile mellem kom-

muner og ca. 26% er det mellem amter.



Tabel: Geografisk mobilitet mellem kommuner, kun udd. oplysninger

------------------------------------------------------------------------------ geodim2 | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.420685 .0801855 6.22 0.000 1.271905 1.586868 humteo | .9491731 .0513826 -0.96 0.335 .8536237 1.055418 teknisk | 1.664071 .0883853 9.59 0.000 1.499551 1.846641 samfvid | 1.326048 .0680407 5.50 0.000 1.199177 1.466342 paed | .2413636 .0803338 -4.27 0.000 .1257082 .4634256 natvid | 1.078512 .0598249 1.36 0.173 .9674068 1.202378 levjord | 2.260536 .1386838 13.29 0.000 2.004427 2.549368 ------------------------------------------------------------------------------

I forhold til mobiliteten for AC’ere generelt adskiller dimittend gruppen sig ved, at sund-

hedsvidenskab nu også er mere mobile end kunst og at naturvidenskab ikke længere

er. Udvides analysen med diverse forklarende variabler fremkommer et mere nuance-

ret billede. I nedenstående tabel er ledighedsgraden i dimittendåret medtaget. Konkret

er den inkluderet som en række dummyvariabler der angiver om personen oplever en

ledighedsgrad i intervallerne (0-100, 100-200, 200-300, 300-500, 500-700, 700-1000).

Referencekategorien er personer med en ledighedsgrad på 0.

Tabel: Geografisk mobilitet mellem kommuner

------------------------------------------------------------------------------ geodim2 | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.368469 .0792288 5.42 0.000 1.22167 1.532908 humteo | 1.011591 .0562893 0.21 0.836 .9070689 1.128157 teknisk | 1.320665 .0716706 5.13 0.000 1.187406 1.46888 samfvid | 1.206617 .0629505 3.60 0.000 1.089335 1.336527 paed | .7444965 .2512424 -0.87 0.382 .3842474 1.442495 natvid | .9873974 .0555725 -0.23 0.822 .8842699 1.102552 levjord | 2.111222 .1318438 11.97 0.000 1.868001 2.386111 led01 | 1.387567 .0351405 12.93 0.000 1.320374 1.458179 led12 | 1.312277 .0382033 9.34 0.000 1.239496 1.389331 led23 | 1.315082 .0407054 8.85 0.000 1.237672 1.397333 led35 | 1.210267 .0323331 7.14 0.000 1.148526 1.275327 led57 | 1.161993 .0430155 4.06 0.000 1.08067 1.249436 led7 | .8990352 .0396985 -2.41 0.016 .8244995 .9803091 mand | 1.131424 .0203948 6.85 0.000 1.092149 1.172111 a2029 | 2.189756 .0698088 24.59 0.000 2.05712 2.330943 a2934 | 1.660323 .0523515 16.08 0.000 1.560822 1.766166 a4044 | .5608854 .0454019 -7.14 0.000 .4785992 .6573192 a4449 | .4731775 .0476385 -7.43 0.000 .3884426 .5763965 a50 | .4430203 .0483099 -7.47 0.000 .3577691 .5485857 ------------------------------------------------------------------------------

For det første ses, at ledige dimittender i større grad er geografisk mobile, men at ef-

fekten er ikke monoton i ledighedsgraden. Dimittender med en ledighedsgrad over 700

er direkte mindre mobile end ikke ledige dimittender. Igen ses, at mænd er mere mobi-

le. De mest mobile uddannelsesgrupper blandt dimittenderne er: Levnedsmid-

del/jordbrug, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og teknisk. I forhold til AC-

gruppen som helhed er der således tale om det samme mønster. Det er endvidere un-


dersøgt om der kunne etableres noget billede af om de enkelte uddannelsesgrupper

reagerer forskelligt på ledighed ved at inkludere krydsled. Denne øvelse gav ikke noget

signifikant billede.

Nedenfor præsenteres den geografiske mobilitet mellem amter.

Tabel: Geografisk mobilitet mellem amter, kun udd. oplysninger

------------------------------------------------------------------------------ geodima2 | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.545741 .093974 7.16 0.000 1.372105 1.741349 humteo | .9743802 .0572799 -0.44 0.659 .8683399 1.09337 teknisk | 1.676745 .0963854 8.99 0.000 1.498086 1.87671 samfvid | 1.366407 .0760757 5.61 0.000 1.225148 1.523952 paed | .2582156 .0952541 -3.67 0.000 .1253082 .5320904 natvid | 1.120755 .0673629 1.90 0.058 .9962063 1.260875 levjord | 2.432954 .1588672 13.62 0.000 2.140681 2.76513 ------------------------------------------------------------------------------

Mobilitetsmønstret adskiller sig ikke fra kommuneanalysen.

Tabel: Geografisk mobilitet mellem amter

------------------------------------------------------------------------------ geodima2 | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- sundvid | 1.48213 .0923065 6.32 0.000 1.311818 1.674552 humteo | 1.011356 .0609849 0.19 0.851 .8986209 1.138234 teknisk | 1.296818 .0760765 4.43 0.000 1.155964 1.454836 samfvid | 1.226564 .0693459 3.61 0.000 1.097908 1.370296 paed | .8262396 .3091224 -0.51 0.610 .3968666 1.720154 natvid | 1.008766 .0614507 0.14 0.886 .8952369 1.136692 levjord | 2.239601 .1487245 12.14 0.000 1.966279 2.550916 led01 | 1.461153 .0390376 14.19 0.000 1.386609 1.539704 led12 | 1.418489 .0434495 11.41 0.000 1.335835 1.506256 led23 | 1.405142 .0459018 10.41 0.000 1.317996 1.498051 led35 | 1.333595 .0376921 10.19 0.000 1.261728 1.409554 led57 | 1.296008 .0506654 6.63 0.000 1.200414 1.399214 led7 | .9723936 .046131 -0.59 0.555 .8860546 1.067146 mand | 1.152553 .0220232 7.43 0.000 1.110187 1.196536 a2029 | 2.178518 .0749649 22.63 0.000 2.036434 2.330514 a2934 | 1.627839 .0555778 14.27 0.000 1.522473 1.740497 a4044 | .573554 .0509546 -6.26 0.000 .4818962 .6826454 a4449 | .4062416 .0484266 -7.56 0.000 .3215998 .5131603 a50 | .4507182 .0548728 -6.55 0.000 .3550384 .5721828 ------------------------------------------------------------------------------

Igen er resultatet sammenfaldende med kommuneanalysen.

6.4.2 Fin uddannelsesinddeling, dimittender

Der præsenteres som hidtil resultater for logitmodeller kun indeholdende uddannelses-

oplysninger og derefter uddannelsesoplysinger kombineret med diverse baggrundsva-

riabler. Der vil kun blive knyttet kommentarer til det sidste sæt resultater. Formålet med

at medbringe modellen kun indeholdende uddannelsesoplysningerne er at give et bille-

de af den ”rå” sammenhæng.



------------------------------------------------------------------------------ geodim2 | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | .9652956 .0460739 -0.74 0.459 .8790877 1.059957 teologi | 2.400889 .1763828 11.92 0.000 2.078922 2.772721 hisdan | .8634283 .0551126 -2.30 0.021 .7618933 .9784946 unimusik | .8932099 .1169998 -0.86 0.389 .6909655 1.154651 smaaspro | .8393965 .0998878 -1.47 0.141 .6647748 1.059887 storspro | 1.064468 .0698725 0.95 0.341 .9359643 1.210615 erhvspro | 1.50875 .0849516 7.30 0.000 1.351106 1.684787 matfyske | 1.426326 .0890238 5.69 0.000 1.262092 1.61193 aktustat | 2.121829 .2008412 7.95 0.000 1.762545 2.554352 datalogi | 1.161219 .1073633 1.62 0.106 .9687559 1.391919 biogeo | 1.160463 .0564609 3.06 0.002 1.054915 1.276573 idraet | .8785906 .1617645 -0.70 0.482 .6124418 1.2604 forvalt | 1.171629 .0538774 3.44 0.001 1.070651 1.282132 unioeko | 2.013242 .0916287 15.37 0.000 1.84143 2.201085 erhoeko | 1.58934 .0540454 13.63 0.000 1.486865 1.698877 jura | 2.024222 .0822523 17.35 0.000 1.869263 2.192027 psyko | .7194694 .0477213 -4.96 0.000 .6317619 .8193533 civing | 2.406938 .0854887 24.73 0.000 2.245082 2.580462 arkitekt | .8381685 .0540239 -2.74 0.006 .7386988 .9510323 landinsp | 5.442354 .7151594 12.89 0.000 4.206623 7.041092 oevjorve | 2.3453 .1632965 12.24 0.000 2.046122 2.688221 veterin | 5.270512 .4356657 20.11 0.000 4.482204 6.197463 agronom | 2.610493 .1762083 14.22 0.000 2.287001 2.979742 laege | 2.067225 .0931287 16.12 0.000 1.892523 2.258055 tandlae | 2.351154 .1829164 10.99 0.000 2.018639 2.73844 farma | 1.246127 .0917685 2.99 0.003 1.078641 1.439618 ovsunvid | .8671362 .1852163 -0.67 0.504 .5705249 1.317953 ------------------------------------------------------------------------------



------------------------------------------------------------------------------ geodim2 | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | .9367606 .0465225 -1.32 0.188 .8498754 1.032528 teologi | 2.570843 .1956457 12.41 0.000 2.214612 2.984376 hisdan | .8170239 .0533337 -3.10 0.002 .7189024 .9285377 unimusik | .839194 .1112503 -1.32 0.186 .6471728 1.088189 smaaspro | .8283985 .1001723 -1.56 0.120 .6535962 1.049951 storspro | .9570713 .0647669 -0.65 0.517 .8381887 1.092815 erhvspro | 1.213372 .0708072 3.31 0.001 1.082235 1.360399 matfyske | 1.098498 .0699383 1.48 0.140 .9696288 1.244494 aktustat | 1.576791 .1506806 4.77 0.000 1.307471 1.901587 datalogi | .9269378 .08666 -0.81 0.417 .7717403 1.113346 biogeo | .979444 .0490827 -0.41 0.679 .887817 1.080527 idraet | .8278532 .1537329 -1.02 0.309 .5752872 1.191302 forvalt | 1.006288 .0475308 0.13 0.894 .9173119 1.103895 unioeko | 1.537183 .0716956 9.22 0.000 1.402894 1.684327 erhoeko | 1.230137 .0433902 5.87 0.000 1.147966 1.318188 jura | 1.653294 .0696306 11.94 0.000 1.522301 1.795558 psyko | .9119523 .0629014 -1.34 0.181 .7966379 1.043959 civing | 1.643453 .0624425 13.08 0.000 1.525513 1.77051 arkitekt | .7035151 .0465076 -5.32 0.000 .6180202 .8008372 landinsp | 3.736519 .4961917 9.93 0.000 2.88026 4.84733 oevjorve | 1.879343 .133143 8.91 0.000 1.635695 2.159285 veterin | 4.055473 .3407889 16.66 0.000 3.439644 4.78156 agronom | 2.149245 .1475273 11.15 0.000 1.878704 2.458746 laege | 1.740703 .0818644 11.79 0.000 1.587424 1.908782 tandlae | 1.752987 .139351 7.06 0.000 1.500078 2.048536 farma | .8856846 .0668381 -1.61 0.108 .7639119 1.026869 ovsunvid | 1.551247 .3433319 1.98 0.047 1.005281 2.393726 led01 | 1.316757 .0340709 10.63 0.000 1.251645 1.385257 led12 | 1.285326 .0381159 8.46 0.000 1.21275 1.362245 led23 | 1.306376 .0412537 8.46 0.000 1.227972 1.389787 led35 | 1.234988 .0338887 7.69 0.000 1.170322 1.303227 led57 | 1.186028 .0446727 4.53 0.000 1.101625 1.276898 led7 | .9296057 .0416185 -1.63 0.103 .8515113 1.014862 mand | 1.108749 .0205747 5.56 0.000 1.069148 1.149817 a2029 | 1.92858 .0640123 19.79 0.000 1.807112 2.058212 a2934 | 1.549978 .0497809 13.65 0.000 1.455417 1.650683 a4044 | .5610341 .0457224 -7.09 0.000 .4782105 .6582022 a4449 | .4655241 .0472562 -7.53 0.000 .3815356 .5680012 a50 | .4165326 .0456539 -7.99 0.000 .3360108 .5163505 ------------------------------------------------------------------------------

De signifikant mest mobile personer besidder uddannelser i kategorierne: teologi, er-

hvervsprog, aktuar/statistik, universitetsøkonomi, erhvervsøkonomi, jura, civilingeniør,

landinspektør, øvr. jordbrug/veterinær, veterinær, agronom, læge, tandlæge og øvrige

sundhedsvidenskabelige.

I forhold til AC-gruppen som helhed er det nu kun arkitekterne og historie/dansk der

fortsat har en signifikant lavere mobilitet end referencekategorien. Der er således på

dimittendniveau ikke længere tale om, at øvr. hum., dataloger, store sprog og tandlæ-

ger er mindre mobile end referencekategorien.


Nedenfor præsenteres den geografiske mobilitet mellem amter.

Tabel: Geografisk mobilitet mellem amter, kun udd. oplysninger

geodima2 | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | 1.022736 .0532624 0.43 0.666 .9234948 1.132642 teologi | 2.552934 .1953988 12.25 0.000 2.197301 2.966126 hisdan | .8395401 .0599816 -2.45 0.014 .7298383 .9657311 unimusik | .8605768 .1266358 -1.02 0.308 .644961 1.148275 smaaspro | .8558754 .1126217 -1.18 0.237 .6613082 1.107687 storspro | 1.079798 .0777164 1.07 0.286 .9377323 1.243386 erhvspro | 1.654296 .0991718 8.40 0.000 1.470908 1.860549 matfyske | 1.583101 .1049506 6.93 0.000 1.390205 1.802762 aktustat | 2.206447 .219066 7.97 0.000 1.816279 2.680431 datalogi | 1.269274 .1255099 2.41 0.016 1.045649 1.540725 biogeo | 1.249157 .0657128 4.23 0.000 1.12678 1.384826 idraet | .8074939 .1699592 -1.02 0.310 .5345405 1.219826 forvalt | 1.265122 .062919 4.73 0.000 1.147623 1.394651 unioeko | 2.213682 .1068888 16.46 0.000 2.013792 2.433414 erhoeko | 1.612641 .0598436 12.88 0.000 1.499514 1.734303 jura | 2.154217 .0936766 17.65 0.000 1.978221 2.345871 psyko | .7685536 .0558762 -3.62 0.000 .6664833 .8862558 civing | 2.452535 .0938 23.46 0.000 2.275412 2.643445 arkitekt | .9140188 .0639163 -1.29 0.199 .796951 1.048283 landinsp | 6.232113 .8086087 14.10 0.000 4.832735 8.036698 oevjorve | 2.531073 .1836873 12.80 0.000 2.195485 2.917956 veterin | 6.308483 .5212625 22.29 0.000 5.365265 7.41752 agronom | 2.716939 .191005 14.22 0.000 2.367223 3.11832 laege | 2.355242 .1121117 18.00 0.000 2.145446 2.585554 tandlae | 2.586703 .2087666 11.78 0.000 2.208249 3.030016 farma | 1.301209 .1035184 3.31 0.001 1.113344 1.520775 ovsunvid | .9473231 .2183876 -0.23 0.814 .6029337 1.488424 ------------------------------------------------------------------------------


Tabel: Geografisk mobilitet mellem amter

------------------------------------------------------------------------------ geodima2 | Odds Ratio Std. Err. z P>|z| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- oevhum | .9683257 .0523057 -0.60 0.551 .8710487 1.076466 teologi | 2.651633 .2097561 12.33 0.000 2.270804 3.09633 hisdan | .7738829 .0563614 -3.52 0.000 .6709386 .8926224 unimusik | .7889751 .117252 -1.59 0.111 .5896085 1.055755 smaaspro | .8219251 .1096404 -1.47 0.142 .6328292 1.067525 storspro | .9480312 .0701279 -0.72 0.471 .8200822 1.095943 erhvspro | 1.309499 .0812776 4.34 0.000 1.159506 1.478895 matfyske | 1.195471 .0807809 2.64 0.008 1.04718 1.364762 aktustat | 1.631607 .1636289 4.88 0.000 1.340452 1.986003 datalogi | 1.005227 .10046 0.05 0.958 .8264125 1.222731 biogeo | 1.02812 .0555942 0.51 0.608 .9247331 1.143067 idraet | .7487402 .1586754 -1.37 0.172 .4942445 1.13428 forvalt | 1.065163 .0543031 1.24 0.216 .9638756 1.177094 unioeko | 1.667631 .0824562 10.34 0.000 1.513604 1.837332 erhoeko | 1.234292 .0473877 5.48 0.000 1.144823 1.330754 jura | 1.748663 .0786605 12.42 0.000 1.601092 1.909835 psyko | .9603979 .0723165 -0.54 0.592 .828623 1.113129 civing | 1.626311 .066326 11.92 0.000 1.501374 1.761644 arkitekt | .7382902 .0528386 -4.24 0.000 .6416638 .8494674 landinsp | 4.165484 .5467658 10.87 0.000 3.220593 5.387597 oevjorve | 1.998062 .1475058 9.38 0.000 1.728899 2.30913 veterin | 4.835614 .4067705 18.74 0.000 4.100613 5.702358 agronom | 2.199326 .1571778 11.03 0.000 1.911866 2.530008 laege | 2.001926 .099429 13.98 0.000 1.816233 2.206604 tandlae | 1.885739 .1554986 7.69 0.000 1.604321 2.216521 farma | .9155878 .0745524 -1.08 0.279 .7805314 1.074013 ovsunvid | 1.741625 .4154287 2.33 0.020 1.091235 2.779657 led01 | 1.371372 .0374444 11.57 0.000 1.299912 1.446761 led12 | 1.382542 .0431424 10.38 0.000 1.300519 1.469739 led23 | 1.390906 .0463598 9.90 0.000 1.302946 1.484803 led35 | 1.356976 .0393771 10.52 0.000 1.281952 1.436391 led57 | 1.321155 .0525549 7.00 0.000 1.222062 1.428282 led7 | 1.004073 .0482689 0.08 0.933 .9137881 1.103279 mand | 1.135918 .022359 6.47 0.000 1.092929 1.180597 a2029 | 1.91417 .0685553 18.13 0.000 1.784411 2.053364 a2934 | 1.508103 .0524516 11.81 0.000 1.408726 1.614491 a4044 | .5764968 .0515738 -6.16 0.000 .4837799 .686983 a4449 | .3992703 .0479313 -7.65 0.000 .3155605 .505186 a50 | .4224065 .0516625 -7.05 0.000 .3323718 .5368303 ------------------------------------------------------------------------------

Igen er resultatet sammenfaldende med kommuneanalysen.

6.5 Lønregressioner

Hovedpointen med lønregressionerne er at undersøge om dimittender, der oplever le-

dighed i forbindelse med dimittering, får en efterfølgende dårligere arbejdsmarkedskar-

riere end de dimittender, der ikke bliver ramt af ledighed. Med andre ord hvor alvorligt

er dimittendledighed. I det følgende følges to årgange af dimittender; årgang 1992 og

årgang 1995.


6.5.1 Definitioner

Som afhængig variabel anvendes logaritmen til lønindkomst. Jeg har valgt at se bort

fra individer med en årsindkomst under 100.000 DKK. i de analyser, jeg præsenterer

nedenfor. Det har betydning for især størrelsesforholdet af de enkelte effekter.

Jeg foretager som under mobilitetsanalysen undersøgelserne for hhv. den grove og

fine uddannelsesinddeling. Referencekategorierne er hhv. naturvidenskabelige uddan-

nelser og matematiske/fysiske uddannelser.

6.5.2 Årgang 1992

Grov uddannelsesinddeling

Tabel 6.12:

------------------------------------------------------------------------------ lnlon | Coef. Std. Err. t P>|t| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- alder | -6.213135 1.061284 -5.85 0.000 -8.29376 -4.132511 asq | 5.330473 1.20457 4.43 0.000 2.968939 7.692007 er | .39445 .0431077 9.15 0.000 .3099384 .4789617 ersq | -.4588866 .1974981 -2.32 0.020 -.8460774 -.0716958 mand | .178191 .0103788 17.17 0.000 .1578437 .1985384 privat | .1774139 .0128394 13.82 0.000 .1522425 .2025852 off | -.0006819 .0131914 -0.05 0.959 -.0265434 .0251797 led93 | -.158057 .0147231 -10.74 0.000 -.1869214 -.1291926 sundvid | .1297144 .0231068 5.61 0.000 .084414 .1750149 humteo | -.0821799 .021058 -3.90 0.000 -.1234638 -.0408961 teknisk | -.0052309 .0208147 -0.25 0.802 -.0460377 .0355759 samfvid | .0603847 .0183851 3.28 0.001 .024341 .0964284 kunst | -.2305054 .0439768 -5.24 0.000 -.316721 -.1442899 levjord | -.0666036 .0275018 -2.42 0.015 -.1205203 -.0126869 _cons | .1408519 .2317608 0.61 0.543 -.3135103 .595214 ------------------------------------------------------------------------------

Der er flere interessante resultater i ovenstående tabel. For det første ses, at personer,

der er ledige i 1993, oplever et løntab otte år efter på næsten 16%. Nedenfor vil vi se

på, hvordan dette løntab varierer over uddannelserne. Det er også ret interessant at

bemærke, at lønnen er faldende i alder. Typisk stiger lønnen med alder. Forklaringen

på dette resultater er, at jo yngre man er, når man dimitterer, jo bedre klarer man sig

efterfølgende på jobmarkedet. Erfaring har den sædvanlige positive effekt. Mænd har

en lønpræmie på 17% i forhold til kvinder og private en lønpræmie på 17% i forhold til

referencegruppen. Det ses, at sundhedsvidenskabelige har den største løn. I forhold til

naturvidenskabelige har de en lønpræmie på næsten 13%. Samfundsvidenskabelige

følger efter med en lønpræmie på 6%. Humanistiske uddannelser/teologi, kunstneriske

uddannelser og levnedsmiddel/jordbrug ligger under naturvidenskabelige uddannelser,

hvad angår lønnen.


I nedenstående tabel inkluderer vi krydsled mellem uddannelseskategorierne og hvor-

vidt dimittenden har oplevet ledighed i 1993.

Tabel 6.13:

------------------------------------------------------------------------------ lnlon | Coef. Std. Err. t P>|t| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- alder | -6.189442 1.061662 -5.83 0.000 -8.270808 -4.108075 asq | 5.324698 1.204986 4.42 0.000 2.962347 7.687048 er | .3982178 .0431965 9.22 0.000 .313532 .4829036 ersq | -.4874991 .1980613 -2.46 0.014 -.8757943 -.0992038 mand | .1783824 .0103806 17.18 0.000 .1580315 .1987334 privat | .177045 .0128481 13.78 0.000 .1518565 .2022334 off | .0003814 .0132098 0.03 0.977 -.0255162 .0262789 sundvid | .1270988 .0245586 5.18 0.000 .0789521 .1752455 humteo | -.0863311 .0230785 -3.74 0.000 -.1315759 -.0410862 teknisk | -.0104578 .0231628 -0.45 0.652 -.0558679 .0349524 samfvid | .0674083 .0202158 3.33 0.001 .0277757 .1070408 kunst | -.2243727 .0457726 -4.90 0.000 -.3141089 -.1346364 levjord | -.0692185 .0296005 -2.34 0.019 -.1272496 -.0111874 lsundvid | -.0842341 .0741857 -1.14 0.256 -.2296736 .0612055 lhumteo | -.1232608 .0361081 -3.41 0.001 -.19405 -.0524716 lteknisk | -.1293654 .0284546 -4.55 0.000 -.1851501 -.0735807 lsamfvid | -.2023028 .023247 -8.70 0.000 -.2478781 -.1567276 lkunst | -.2523184 .1713559 -1.47 0.141 -.5882582 .0836214 llevjord | -.1259477 .0690972 -1.82 0.068 -.2614112 .0095159 lnatvid | -.1532619 .0427306 -3.59 0.000 -.2370343 -.0694895 _cons | .1307976 .2319909 0.56 0.573 -.3240158 .585611 ------------------------------------------------------------------------------

Variabler med ”l” foran angiver krydsledene. Det er værd at bemærke, at for de højst

lønnede kandidater, sundhedsvidenskabelige, er der ingen tab af indkomst ved at op-

leve ledighed i forbindelse med dimittering. De hårdest ramte er samfundsvidenskabe-

lige, der oplever et løntab på 20% i forhold til de samfundsvidenskabelige, der ikke op-

lever ledighed. Kunstneriske og levnedsmiddel/jordbrug er heller ikke påvirket af ledig-

hed i 1993 i forhold til deres løn i 2001.


Fin uddannelsesinddeling

Tabel 6.14:

------------------------------------------------------------------------------ lnlon | Coef. Std. Err. t P>|t| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- alder | -5.298326 1.098587 -4.82 0.000 -7.452086 -3.144566 asq | 4.521492 1.236475 3.66 0.000 2.097406 6.945578 er | .3794506 .0430376 8.82 0.000 .2950762 .4638251 ersq | -.427288 .1975929 -2.16 0.031 -.8146651 -.0399109 mand | .1655478 .0106642 15.52 0.000 .1446407 .1864548 privat | .1711018 .0133911 12.78 0.000 .1448488 .1973549 off | -.0014187 .0135683 -0.10 0.917 -.028019 .0251817 led93 | -.1566013 .0147207 -10.64 0.000 -.1854609 -.1277417 oevhum | -.0380732 .0373534 -1.02 0.308 -.1113039 .0351574 teologi | -.0257697 .0495762 -0.52 0.603 -.122963 .0714236 hisdan | -.0744821 .046104 -1.62 0.106 -.1648682 .015904 unimusik | -.1532687 .0628372 -2.44 0.015 -.2764599 -.0300775 smaaspro | -.1185026 .0614719 -1.93 0.054 -.2390171 .0020118 storspro | -.0147768 .0445539 -0.33 0.740 -.102124 .0725703 erhvspro | -.1266083 .0441588 -2.87 0.004 -.2131808 -.0400357 muskun | -.2088256 .0498734 -4.19 0.000 -.3066015 -.1110497 aktustat | .1360533 .0743039 1.83 0.067 -.0096182 .2817247 datalogi | .1169153 .0464856 2.52 0.012 .0257813 .2080494 biogeo | -.0094718 .0399835 -0.24 0.813 -.0878587 .068915 idraet | -.0897999 .1145613 -0.78 0.433 -.3143951 .1347953 forvalt | .0956415 .0364369 2.62 0.009 .0242077 .1670753 unioeko | .1220535 .038134 3.20 0.001 .0472924 .1968145 erhoeko | .1169106 .0333096 3.51 0.000 .0516077 .1822135 jura | .0714571 .0366459 1.95 0.051 -.0003864 .1433006 psyko | -.0014332 .041442 -0.03 0.972 -.0826795 .0798131 civing | .0626175 .0343986 1.82 0.069 -.0048203 .1300553 arkitekt | -.0713596 .0427768 -1.67 0.095 -.1552226 .0125035 landinsp | -.027605 .0662859 -0.42 0.677 -.1575572 .1023472 oevjorve | -.0384 .0543644 -0.71 0.480 -.1449804 .0681804 veterin | .0122677 .0499982 0.25 0.806 -.0857528 .1102882 agronom | -.0621795 .04477 -1.39 0.165 -.1499502 .0255912 laege | .1828628 .0369305 4.95 0.000 .1104613 .2552644 tandlae | .0910549 .0549316 1.66 0.097 -.0166374 .1987473 farma | .1287216 .0449592 2.86 0.004 .0405799 .2168634 ovsunvid | (dropped) _cons | -.1003565 .2413124 -0.42 0.678 -.573445 .372732 ------------------------------------------------------------------------------

Det interessante ved ovenstående tabel er, at den giver et mere nuanceret billede af

hvilke uddannelser, der har de største løngevinster. Det har ikke været muligt at opnå

signifikante krydsled med ledighed i forbindelse med dimittering.


6.5.3 Årgang 1995

Grov uddannelsesinddeling

Tabel 6.15:

------------------------------------------------------------------------------ lnlon | Coef. Std. Err. t P>|t| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- alder | -5.872989 .7879173 -7.45 0.000 -7.417604 -4.328374 asq | 5.604163 .966782 5.80 0.000 3.708905 7.499421 er | .699343 .0368008 19.00 0.000 .6271997 .7714864 ersq | -1.743734 .1836514 -9.49 0.000 -2.10376 -1.383708 mand | .1603379 .0082457 19.44 0.000 .1441732 .1765026 privat | .1643671 .0102602 16.02 0.000 .1442531 .184481 off | -.0243369 .0109167 -2.23 0.026 -.0457378 -.0029359 led96 | -.0937747 .0148913 -6.30 0.000 -.1229673 -.0645822 sundvid | .170924 .0194027 8.81 0.000 .1328873 .2089606 humteo | -.074496 .0164225 -4.54 0.000 -.1066904 -.0423016 teknisk | .0239398 .0162891 1.47 0.142 -.0079929 .0558726 samfvid | .062555 .0143355 4.36 0.000 .034452 .0906579 kunst | -.1900523 .0349143 -5.44 0.000 -.2584975 -.1216072 levjord | -.0479419 .0233451 -2.05 0.040 -.093707 -.0021768 _cons | -.2470385 .1574147 -1.57 0.117 -.5556307 .0615537 ------------------------------------------------------------------------------

Der er tale om de samme effekter som for 1992 årgangen, dog er løntabet ved at have

været ledig i 1996 noget lavere end for 1992 årgangen. Der er således tale om et tab

på 9,3 % over de seks år, der er gået siden dimittering.

Med krydsled opnås følgende billede.

Tabel 6.16:

------------------------------------------------------------------------------ lnlon | Coef. Std. Err. t P>|t| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- alder | -5.899063 .7884105 -7.48 0.000 -7.444646 -4.353481 asq | 5.634699 .9673744 5.82 0.000 3.738279 7.531118 er | .6992526 .0368187 18.99 0.000 .6270741 .771431 ersq | -1.748785 .1837867 -9.52 0.000 -2.109077 -1.388494 mand | .160067 .0082461 19.41 0.000 .1439017 .1762324 privat | .1643192 .0102618 16.01 0.000 .1442022 .1844363 off | -.0242006 .0109218 -2.22 0.027 -.0456114 -.0027898 sundvid | .1709845 .0199905 8.55 0.000 .1317956 .2101734 humteo | -.0763766 .0175431 -4.35 0.000 -.1107676 -.0419856 teknisk | .0205153 .0173027 1.19 0.236 -.0134046 .0544352 samfvid | .066823 .0152472 4.38 0.000 .0369327 .0967132 kunst | -.1806708 .0361872 -4.99 0.000 -.2516114 -.1097301 levjord | -.05017 .0243966 -2.06 0.040 -.0979965 -.0023435 lsundvid | .0438002 .171143 0.26 0.798 -.2917048 .3793051 lhumteo | -.0684638 .0304891 -2.25 0.025 -.1282341 -.0086936 lteknisk | -.0463797 .0321524 -1.44 0.149 -.1094106 .0166511 lsamfvid | -.142768 .0242753 -5.88 0.000 -.1903567 -.0951793 lkunst | -.235225 .1362508 -1.73 0.084 -.5023279 .031878 llevjord | -.0437284 .0789429 -0.55 0.580 -.1984863 .1110295 lnatvid | -.0861523 .037876 -2.27 0.023 -.1604036 -.0119011 _cons | -.2422505 .1575721 -1.54 0.124 -.5511513 .0666503 ------------------------------------------------------------------------------

Igen ses, at sundhedsvidenskabelige har den højeste løn og ikke er påvirket af ledig-

hed i forbindelse med dimittering.


Fin uddannelsesinddeling

Tabel 6.17:

------------------------------------------------------------------------------ lnlon | Coef. Std. Err. t P>|t| [95% Conf. Interval] -------------+---------------------------------------------------------------- alder | -5.463535 .8126729 -6.72 0.000 -7.056682 -3.870388 asq | 5.259651 .9878131 5.32 0.000 3.323163 7.196139 er | .6794782 .0368724 18.43 0.000 .6071942 .7517621 ersq | -1.675216 .1850305 -9.05 0.000 -2.037946 -1.312486 mand | .1524419 .0084342 18.07 0.000 .1359077 .1689761 privat | .1561689 .0107136 14.58 0.000 .1351663 .1771716 off | -.0265169 .011235 -2.36 0.018 -.0485416 -.0044921 led96 | -.0900635 .0148536 -6.06 0.000 -.1191823 -.0609447 oevhum | -.0728075 .0255842 -2.85 0.004 -.1229622 -.0226529 teologi | -.106975 .0359328 -2.98 0.003 -.1774168 -.0365331 hisdan | -.0772853 .0303261 -2.55 0.011 -.1367359 -.0178348 unimusik | -.0832942 .0499758 -1.67 0.096 -.1812657 .0146773 smaaspro | -.1306593 .0495132 -2.64 0.008 -.227724 -.0335946 storspro | -.1057449 .0352566 -3.00 0.003 -.1748612 -.0366286 erhvspro | -.0958408 .0305713 -3.13 0.002 -.155772 -.0359095 muskun | -.2131489 .0370307 -5.76 0.000 -.285743 -.1405547 aktustat | .1540546 .0466187 3.30 0.001 .0626644 .2454449 datalogi | .0579053 .0509499 1.14 0.256 -.0419758 .1577863 biogeo | -.0581687 .0280484 -2.07 0.038 -.1131541 -.0031832 idraet | -.1866302 .0871585 -2.14 0.032 -.3574939 -.0157665 forvalt | .0323128 .0248569 1.30 0.194 -.0164162 .0810417 unioeko | .0939957 .0251501 3.74 0.000 .0446921 .1432994 erhoeko | .0656657 .0213371 3.08 0.002 .0238368 .1074946 jura | .0542474 .0238406 2.28 0.023 .0075109 .1009839 psyko | -.0007699 .0309402 -0.02 0.980 -.0614244 .0598847 civing | .0373955 .0221834 1.69 0.092 -.0060924 .0808835 arkitekt | -.0196477 .03079 -0.64 0.523 -.0800078 .0407124 landinsp | -.1286395 .0541683 -2.37 0.018 -.2348298 -.0224492 oevjorve | -.0874267 .0386504 -2.26 0.024 -.1631962 -.0116572 veterin | .0720963 .0445327 1.62 0.106 -.0152047 .1593972 agronom | -.1023784 .0350716 -2.92 0.004 -.171132 -.0336248 laege | .1986353 .0268128 7.41 0.000 .1460721 .2511985 tandlae | .1212541 .0406037 2.99 0.003 .0416554 .2008527 farma | .1017384 .0359233 2.83 0.005 .0313152 .1721616 ovsunvid | .0445216 .1234372 0.36 0.718 -.197462 .2865052 _cons | -.3220699 .1625257 -1.98 0.048 -.6406818 -.0034579 ------------------------------------------------------------------------------

6.6 Konklusion

ACere er typisk mindre geografisk mobile end befolkningen som helhed. Hvorvidt dette

skyldes sammensætningen af AC-gruppen med hensyn til alder, børn osv., er det ikke

muligt at belyse på baggrund af de tilgængelige datasæt. Endvidere viser DØRS

F2003, at ACerne er de næstmest mobile i forhold til jobskift over år. Korrigeres for di-

verse karakteristika ses imidlertid (se DØRS F2003 tabel IV.9 s. 176), at ACerne har

langt den største sandsynlighed for at skifte fra et job til et andet.

Formålet med denne undersøgelse er at se på forskelle indenfor AC-gruppen. Når der

korrigeres for køn, alder, sektor, erfaring og ledighedsgrad ses, at personer med sam-

fundsvidenskabelige-, sundhedsvidenskabelige-, levnedsmiddel/jordbrug og tekniske

uddannelser er mere geografisk mobile end de øvrige uddannelseskategorier.


Betinges der på, at den geografiske mobilitet er sammenfaldende med et jobskift, er

det kun sundhedsvidenskabelige og levnedsmiddel/jordbrug, der har en højere mobili-

tet end resten af uddannelseskategorierne, hvis jobskift defineres som personer der

skifter fra job i et firma til et andet firma mellem to år, hvor firmaet er defineret ved den

juridiske enhed. Vælges DØRS definitionen er samfundsvidenskabelige-, sundhedsvi-

denskabelige-, levnedsmiddel/jordbrug, naturvidenskabelige-, humanistiske/teologi og

tekniske uddannelser mere mobile end kunstneriske uddannelser og pædagogik.

Blandt de ledige ACere er levnedsmiddel/jordbrug stadig signifikant mere geografisk

mobile end de øvrige, mens sundhedsvidenskabelige nu er signifikant mindre geogra-

fisk mobile.

For dimittender generelt består gruppen af de mest geografisk mobile nu af samfunds-

videnskabelige-, sundhedsvidenskabelige-, levnedsmiddel/jordbrug, naturvidenskabeli-

ge- og tekniske uddannelser. Desuden er dimittender, der oplever ledighed i forbindel-

se med dimittering, mere geografisk mobile. Blandt dimittenderne kan den fine opdeling

af uddannelsesgrupperne bruges til at inddele uddannelserne i kategorier afhængig af

deres tilbøjelighed til geografisk mobilitet. De suverænt mest mobile dimittender besid-

der en uddannelse som teolog, landinspektør, veterinær, agronom, læge. Næstmest

mobile kategori består af aktuar/statistik, universitetsøkonomi, jura, civilingeniør, øvr.

jordbrug/veterinær, tandlæge og øvrige sundhedsvidenskabelige. Herefter følger en

gruppe bestående af erhvervssprog, matematik/fysik/kemi, erhvervsøkonomi. De klart

mindst mobile er historie/dansk og arkitekt.

Det er endvidere undersøgt, om der er noget løntab forbundet med ledighed i forbin-

delse med dimittering i form af efterfølgende lønvækst. Ved at følge to årgange af di-

mittender, 1992 og 1995, frem til 2001 er det blevet fastslået, at løntabet ved dimittend-

ledighed er ret omfangsrigt. For 1992 årgangen er løntabet ca. 15%, mens det for 1995

årgangen er ca. 9%. Det gælder endvidere, at løntabet er størst for samfundsviden-

skabelige uddannelser. Endvidere er der også et signifikant løntab for humanistiske

uddannelser/teologi, tekniske uddannelser, naturvidenskabelige uddannelser, men ikke

for sundhedsvidenskabelige uddannelser, kunstneriske uddannelser og levnedsmid-

del/jordbrug, (for de sidstnævnte er der dog et insignifikant løntab). For 1995 årgangen

er samfundsvidenskabelig uddannede stadig den gruppe, der oplever det største løn-

tab i forbindelse med dimittendledighed, men her er løntabet også insignifkant for tek-

niske uddannelser.


7. Bilag F: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen - bilagstabeller B1-B5 (Tema 2)

Tabel B1. Gennemsnitligt antal ledige i juni måned

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Akad.ing. 424 404 254 184 187 153 189 265

Civ.ing. 627 592 421 353 379 292 407 727

Tek.ing. 1.638 1.489 872 709 708 622 683 934

Diplom ing. 46 114 145 238 231 203 324 549

Mag.Hum. 1.212 1.434 1.484 1.302 1.376 1.416 1.673 2.001

Mag.Bio/Geo 399 556 505 416 411 397 473 612

Mag.Mat/Fys 166 209 171 159 146 140 180 210

Mag.Samf. 105 116 112 107 110 109 116 140

Øvrige Mag. 0 473 460 420 573 440 484 792

Agronom 129 125 116 82 104 109 103 116

Landsk.Arkt. 15 27 23 17 11 18 27 22

Hortonom 38 44 30 27 35 35 22 27

Forstkand. 8 11 10 8 7 14 19 32

Mejeriing. 15 15 15 11 12 6 8 6

Levn.m.i&c 24 30 24 17 17 21 25 30

Dyrlæge 41 47 41 26 32 41 28 48

Farmaceut 67 80 71 47 53 50 37 61

Læge 31 45 36 40 37 45 29 33

Tandlæge 99 93 82 53 65 56 46 45

Arkitekt 594 636 478 382 400 343 489 658

Landinspek. 20 25 15 13 11 9 13 8

Bibliotekar 333 330 276 192 207 182 256 265

Musikudd. 125 123 93 84 89 87 59 56

Teolog 155 153 150 140 127 129 134 157

Psykolog 197 177 165 155 170 155 125 197

Jurist 338 322 291 264 233 182 234 392

Økonom 231 229 158 116 111 96 148 199

Samf.Adm. 448 438 409 309 332 347 500 595

Cand.Merc. 502 517 363 292 376 386 629 858

HA 489 437 322 238 171 189 205 289

HD 180 171 127 105 152 121 152 193

Erh.Sprog 640 624 589 466 491 297 475 608

Cand. IT 0 0 0 0 0 0 0 45

Bac.Samf. 94 69 55 32 30 33 21 32

Bac.Hum. 379 429 330 288 272 260 242 311

Bac.Nat. 87 67 53 47 40 39 37 41

Andre 682 94 66 56 69 64 97 162

Total 10.577 10.744 8.809 7.397 7.774 7.086 8.689 11.720

Ingeniører i a 2.734 2.598 1.692 1.484 1.505 1.269 1.603 2.476

Magistre i alt 1.882 2.788 2.731 2.404 2.616 2.503 2.926 3.755

Kilde: AC’s ledighedsstatistik.


Tabel B2. Gennemsnitlig ledighedsprocent i juni måned

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Akad.ing. 5,3 4,9 3,1 2,3 2,3 1,9 2,5 3,5

Civ.ing. 4,2 3,9 2,7 2,2 2,3 1,7 2,4 4,1

Tek.ing. 6,0 5,4 3,2 2,7 2,8 2,5 2,8 4,0

Diplom ing. 8,2 25,0 11,2 10,9 7,2 4,9 6,4 9,1

Mag.Hum. 9,2 10,0 9,9 8,1 8,3 8,2 9,2 10,7

Mag.Bio/Geo 8,2 9,9 8,6 6,6 6,3 5,8 6,6 8,3

Mag.Mat/Fys 3,7 4,2 3,4 2,9 2,6 2,5 3,1 3,6

Mag.Samf. 9,3 9,2 8,5 7,5 7,6 7,3 7,3 8,6

Øvrige Mag. - 8,9 8,3 8,7 10,6 7,7 8,1 11,6

Agronom 5,4 5,2 4,6 3,2 4,0 4,2 3,9 4,4

Landsk.Arkt. 5,6 9,4 7,5 5,4 3,2 5,1 7,4 5,8

Hortonom 10,6 12,1 7,9 7,0 8,7 8,6 5,4 6,5

Forstkand. 2,4 3,4 3,0 2,3 2,1 3,8 4,9 7,8

Mejeriing. 4,2 4,1 4,1 2,9 3,3 1,6 2,3 1,6

Levn.m.i&c 5,9 7,2 5,7 3,8 3,5 4,0 4,3 4,6

Dyrlæge 3,3 3,7 3,1 1,9 2,3 2,9 1,9 3,2

Farmaceut 2,5 2,9 2,5 1,7 1,8 1,6 1,2 1,9

Læge 0,4 0,6 0,5 0,5 0,5 0,6 0,4 0,4

Tandlæge 4,8 4,5 4,0 2,6 3,3 2,8 2,3 2,2

Arkitekt 13,2 13,8 10,2 8,1 8,4 6,9 9,5 12,3

Landinspek. 3,2 3,8 2,3 2,0 1,7 1,3 1,8 1,2

Bibliotekar 6,9 6,9 5,7 3,9 4,3 3,7 5,2 5,3

Musikudd. 9,8 9,4 6,9 6,3 6,7 6,6 4,6 4,4

Teolog 11,9 11,4 10,9 9,6 8,5 8,3 8,3 9,3

Psykolog 7,4 6,5 5,9 5,3 5,7 5,0 3,9 5,7

Jurist 4,5 4,1 3,6 3,2 2,7 2,1 2,6 4,1

Økonom 5,5 5,1 3,3 2,3 2,1 1,8 2,6 3,4

Samf.Adm. 8,8 8,0 6,8 4,8 4,8 4,7 6,3 6,9

Cand.Merc. 6,4 6,0 3,9 3,0 3,4 3,3 5,0 6,4

HA 8,9 7,7 5,6 4,1 3,4 3,8 4,1 5,7

HD 3,5 3,3 2,4 1,9 2,7 2,1 2,7 3,4

Erh.Sprog 8,0 7,7 7,2 5,7 6,0 3,6 5,9 7,6

Cand. IT - - - - - - - 29,0

Bac.Samf. 24,0 18,1 15,0 9,2 8,7 9,8 6,2 9,0

Bac.Hum. 34,3 33,5 25,0 20,7 19,2 17,8 16,1 19,2

Bac.Nat. 28,2 21,3 16,8 15,6 13,3 12,2 11,4 11,9

Andre 9,3 6,2 4,0 3,3 3,6 2,9 5,6 7,2

Total 6,6 6,5 5,2 4,3 4,4 3,9 4,7 6,1

Ingeniører i a 5,4 5,0 3,2 2,8 2,8 2,4 3,0 4,5

Magistre i alt 7,9 8,9 8,3 7,0 7,4 6,8 7,5 9,3



Tabel B3. Gennemsnitlig ledighedsprocent for sommerdimittender, pct. 2000 2001 2002

September Januar+1 Maj+1 September Januar+1 Maj+1 September Januar+1 Maj+1Akad.ing. 0,0 0,0 0,0 50,0 0,0 50,0 50,0 100,0 100,0Civ.ing. 34,3 13,2 5,6 33,4 16,1 7,4 47,1 30,5 18,3Tek.ing. 36,3 3,8 0,0 36,3 19,2 16,7 42,9 19,6 11,1Diplom ing. 38,2 15,9 8,1 40,5 20,5 12,3 51,5 35,6 21,8Mag.Hum. 44,8 47,9 32,0 46,1 50,3 35,7 46,5 55,2 38,0Mag.Bio/Geo 45,5 43,7 23,5 50,1 52,1 36,4 50,2 49,4 44,4Mag.Mat/Fys 28,4 26,7 14,3 22,3 19,4 10,4 30,5 27,8 19,7Mag.Samf. 50,0 54,1 32,5 67,7 51,6 32,4 66,3 63,7 52,2Øvrige Mag. 34,3 29,6 19,1 34,5 35,2 29,0 36,2 42,1 30,5Agronom 32,3 37,7 24,9 27,7 29,1 24,5 19,9 34,9 28,4Landsk.Arkt. 42,7 48,6 15,4 48,0 44,6 7,0 40,0 37,1 14,3Hortonom 0,0 21,2 3,0 100,0 100,0 100,0 51,1 71,8 48,9Forstkand. 0,0 0,0 0,0 49,2 29,2 12,1 29,4 30,0 35,9Mejeriing. 60,0 20,0 20,0 40,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0Levn.m.i&c 30,8 35,4 18,2 27,1 11,1 22,2 35,1 19,2 0,0Dyrlæge 30,4 17,8 4,7 28,1 14,7 13,8 37,8 21,8 18,4Farmaceut 24,4 7,1 2,6 17,0 9,0 1,1 22,5 25,9 6,7Læge 20,9 0,8 0,6 18,5 0,2 0,0 21,5 0,7 0,0Tandlæge 46,5 19,9 10,3 31,8 12,0 6,0 21,9 14,2 7,8Arkitekt 53,5 34,2 9,2 58,5 38,8 37,3 70,9 56,5 46,8Landinspek. 29,7 17,7 5,9 16,7 9,5 11,1 39,4 15,4 7,4Bibliotekar 53,9 36,2 20,1 46,6 32,8 29,7 43,2 29,6 46,5Musikudd. 39,8 26,6 25,1 21,5 19,9 26,5 33,7 36,4 28,8Teolog 9,0 73,3 56,1 13,0 64,5 45,7 30,9 83,2 45,0Psykolog 49,8 36,6 17,6 39,5 26,4 20,3 56,5 43,1 17,0Jurist 32,1 12,0 2,6 27,3 12,4 6,3 41,2 28,3 19,2Økonom 16,8 9,2 5,5 24,6 7,5 6,9 39,3 35,2 13,9Samf.Adm. 39,7 38,9 21,3 40,8 31,9 22,7 41,3 43,4 28,4Cand.Merc. 33,5 26,0 10,8 43,0 32,6 20,6 47,8 39,2 21,4HA 40,7 29,2 16,6 43,6 30,9 24,7 50,6 41,4 25,4HD 1,9 0,0 0,0 0,0 2,6 1,6 4,1 3,7 0,9Erh.Sprog 33,3 21,8 13,0 27,8 24,7 19,8 38,8 35,3 20,7Cand.IT. - - - - - - - - -Bac.Samf. 42,8 64,4 55,5 46,6 57,1 15,1 47,9 58,2 23,8Bac.Hum. 45,9 54,8 40,9 44,1 50,3 49,1 35,2 51,8 42,9Bac.Nat. 49,7 39,2 27,3 38,5 45,2 38,1 37,1 33,3 21,5Andre 17,5 15,1 5,1 31,8 17,5 8,2 38,4 30,0 15,9Total 36,8 26,2 14,5 36,8 27,2 19,1 42,2 35,8 23,6

Anm.: Sommerdimittender er defineret som personer, der har færdiggjort deres uddannelse i

perioden juni til august det pågældende år.



Tabel B4. Gennemsnitligt antal ledige, juni 2003 Køben- Frede- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn Sønder- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nord- Hele

havn riks- kilde sjæl- strøm holm jylland købing jylland Landet

borg land

Akad.ing. 123 37 16 12 5 2 8 2 5 5 6 20 6 20 265

Civ.ing. 427 73 24 12 7 1 22 6 8 21 8 32 8 76 727

Tek.ing. 221 108 50 39 24 8 99 45 14 80 19 143 25 56 934

Diplom ing. 196 24 20 16 11 1 63 21 16 29 21 94 6 28 549

Mag.Hum. 921 79 32 21 19 5 189 19 13 39 16 480 30 137 2001

Mag.Bio/Geo 308 41 18 12 11 0 40 4 3 11 5 135 11 12 612

Mag.Mat/Fys 100 13 6 6 3 0 21 0 2 3 4 38 2 10 210

Mag.Samf. 65 3 0 4 1 2 4 0 4 1 1 32 1 19 140

Øvrige Mag. 403 28 15 15 11 2 64 11 3 20 7 152 13 43 792

Agronom 44 8 6 6 5 1 7 1 4 6 1 15 3 8 116

Landsk.Arkt. 13 1 3 0 2 0 0 1 0 0 0 3 0 0 22

Hortonom 10 3 1 1 0 0 7 0 0 0 2 1 0 1 27

Forstkand. 20 4 0 0 1 0 0 2 0 1 1 1 2 2 32

Mejeriing. 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 6

Levn.m.i&c 19 2 2 3 0 0 1 0 0 2 0 1 0 0 30

Dyrlæge 22 3 3 3 3 0 3 0 0 1 2 2 3 3 48

Farmaceut 49 3 3 0 1 0 1 1 0 0 0 2 0 0 61

Læge 15 6 0 1 0 0 3 0 1 0 0 2 1 3 33

Tandlæge 17 4 2 1 0 0 1 0 0 1 0 16 1 2 45

Arkitekt 321 29 10 9 6 6 20 5 4 11 2 222 6 7 658

Landinspek. 4 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 1 8

Bibliotekar 117 17 8 10 5 3 14 4 5 9 7 16 5 45 265

Musikudd. 24 3 0 1 0 0 6 2 1 0 0 14 1 3 56

Teolog 57 4 5 1 2 0 8 3 3 5 3 53 7 7 157

Psykolog 120 5 4 3 5 0 4 1 1 2 0 44 2 3 197

Jurist 226 34 14 10 7 1 7 4 3 4 4 62 2 15 392

Økonom 107 12 7 4 1 0 13 0 2 3 3 33 0 12 199

Samf.Adm. 366 31 18 12 4 0 26 4 3 10 4 61 3 52 595

Cand.Merc. 459 48 16 16 8 0 50 11 7 26 5 147 9 56 858

HA 100 27 13 11 3 1 11 5 11 25 9 44 6 22 289

HD 72 27 13 4 7 0 20 2 4 9 2 28 1 4 193

Erh.Sprog 207 58 17 26 9 2 28 14 12 41 18 119 9 47 608

Cand. IT 38 2 1 0 0 0 1 0 0 0 0 2 0 0 45

Bac.Samf. 12 2 0 0 1 1 1 2 0 2 0 9 0 2 32

Bac.Hum. 185 11 4 4 1 0 18 1 1 5 1 60 3 17 311

Bac.Nat. 21 4 1 0 0 0 3 0 0 0 0 9 0 4 41

Andre 69 8 8 1 3 4 10 1 1 11 3 31 5 9 162

Total 5.480 762 341 266 167 42 772 174 131 383 153 2.125 172 729 11.720

Ingeniører i alt 967 242 110 80 47 13 193 74 43 134 54 288 45 180 2.476

Magistre i alt 1.797 165 72 59 44 9 318 35 26 73 32 837 57 221 3.755



Tabel B5. Gennemsnitlig ledighedsprocent, juni 2003 Køben- Frede- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn Sønder- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nord- Hele

havn riks- kilde sjæl- strøm holm jylland købing jylland Landet

borg land

Akad.ing. 3,9 2,6 2,9 4,1 3,6 19,2 4,6 2,1 4,8 2,5 4,6 4,1 4,5 3,1 3,5

Civ.ing. 5,3 2,7 2,7 3,1 3,5 8,0 5,4 2,3 3,6 4,2 2,9 2,6 3,3 4,0 4,1

Tek.ing. 4,6 4,3 3,6 4,4 4,0 14,3 4,3 3,6 1,6 3,7 2,1 4,0 4,3 5,2 4,0

Diplom ing. 10,3 7,3 8,3 6,7 9,9 20,0 12,0 7,7 7,1 6,7 6,4 10,1 4,8 10,3 9,1

Mag.Hum. 12,5 7,2 4,9 4,6 5,1 6,3 11,9 4,6 4,3 6,6 3,8 13,8 7,2 10,5 10,7

Mag.Bio/Geo 10,5 5,5 4,9 5,0 6,1 0,0 8,4 3,2 2,3 4,8 4,2 11,0 6,0 4,8 8,3

Mag.Mat/Fys 4,2 2,4 2,4 4,5 3,1 0,0 5,4 0,0 3,0 1,4 3,5 3,4 1,7 3,4 3,6

Mag.Samf. 9,4 3,2 1,1 9,5 1,7 25,0 6,1 1,8 14,4 2,1 1,8 12,5 3,5 11,6 8,6

Øvrige Mag. 14,5 6,4 7,2 8,5 9,0 8,7 11,2 8,0 2,5 11,5 5,3 12,8 8,6 9,8 11,6

Agronom 7,6 4,7 3,8 3,1 3,9 8,8 4,3 0,7 4,1 4,1 0,8 4,4 1,4 6,1 4,4

Landsk.Arkt. 7,4 2,1 13,9 0,0 11,8 0,0 0,0 10,0 0,0 0,0 0,0 9,3 0,0 1,4 5,8

Hortonom 7,4 7,2 6,5 3,7 0,2 0,0 9,3 0,0 0,0 0,0 25,0 3,1 0,0 25,0 6,5

Forstkand. 12,7 5,7 0,0 0,0 5,7 0,0 0,0 17,0 0,0 5,5 9,3 2,4 12,5 9,4 7,8

Mejeriing. 1,8 4,5 0,0 0,0 6,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 6,3 1,6

Levn.m.i&c 5,3 2,5 5,7 9,1 6,0 0,0 4,1 0,0 0,0 6,9 0,0 2,6 0,0 0,0 4,6

Dyrlæge 5,8 2,1 2,7 2,8 5,8 0,0 3,0 0,3 0,9 1,7 2,1 2,1 2,3 2,5 3,2

Farmaceut 2,8 0,7 1,3 0,0 1,9 0,0 1,4 2,5 0,0 0,0 0,0 1,4 0,0 0,0 1,9

Læge 0,5 0,9 0,0 0,7 0,0 0,0 0,4 0,2 0,6 0,1 0,0 0,2 0,6 0,6 0,4

Tandlæge 2,8 2,1 3,2 1,0 0,0 0,0 1,1 0,6 0,0 0,6 0,0 4,0 2,5 1,4 2,2

Arkitekt 12,4 7,7 8,7 9,6 10,0 24,3 13,2 8,4 6,3 8,3 3,4 16,7 8,7 4,1 12,3

Landinspek. 3,0 0,0 0,0 2,3 2,7 0,0 0,0 3,3 0,0 0,0 0,0 1,4 0,0 1,0 1,2

Bibliotekar 6,0 4,0 3,2 5,4 3,4 13,0 5,1 2,7 4,8 5,3 4,7 3,3 3,7 10,2 5,3

Musikudd. 7,0 2,8 0,0 1,8 0,0 7,8 4,4 5,0 1,1 0,0 0,8 7,7 3,7 2,7 4,4

Teolog 13,5 4,4 8,4 1,5 2,7 0,0 6,7 3,7 5,6 4,9 4,4 18,2 8,3 4,8 9,3

Psykolog 8,3 1,7 3,6 2,8 6,2 0,0 2,7 1,7 1,9 2,0 0,0 6,3 3,9 2,0 5,7

Jurist 4,3 3,3 3,3 4,7 3,9 3,5 2,3 2,4 2,4 1,8 3,2 6,9 1,4 5,2 4,1

Økonom 3,6 2,0 2,5 4,4 1,8 0,0 4,5 0,0 4,4 2,2 4,2 4,8 0,0 6,1 3,4

Samf.Adm. 8,0 5,0 3,6 6,8 3,6 0,0 5,5 3,1 3,9 4,6 4,5 7,3 3,5 11,2 6,9

Cand.Merc. 7,3 4,1 2,8 7,4 5,9 0,5 8,8 4,3 4,2 4,6 2,3 7,3 5,1 7,8 6,4

HA 6,3 6,1 5,0 6,7 2,9 7,1 3,9 2,3 6,8 6,7 4,1 6,2 5,9 6,7 5,7

HD 4,3 3,8 3,5 1,9 5,8 5,0 5,2 1,3 2,4 2,2 1,0 4,1 1,0 1,2 3,4

Erh.Sprog 7,1 7,4 4,5 10,0 6,2 14,2 7,0 5,9 6,4 9,2 7,9 9,0 5,0 13,2 7,6

Cand. IT 30,0 19,3 50,0 - - - 50,0 - - 0,0 0,0 33,3 - 24,3 29,0

Bac.Samf. 7,1 8,0 0,0 0,0 25,0 33,3 7,0 100,0 0,0 20,0 0,0 15,4 0,0 8,0 9,0

Bac.Hum. 21,8 16,1 9,2 8,9 3,7 23,0 17,7 5,5 12,5 20,4 3,2 22,3 17,0 15,8 19,2

Bac.Nat. 14,3 10,1 5,3 0,0 1,0 0,0 9,9 0,0 0,0 5,0 0,0 18,2 0,0 21,0 11,9

Andre 7,5 4,1 7,9 2,0 8,8 21,9 6,5 2,5 3,0 10,1 4,5 10,8 7,4 8,4 7,2

Total 7,3 4,1 3,8 4,7 4,5 7,8 6,6 3,6 3,4 4,5 3,3 7,9 4,3 6,4 6,1

Ingeniører i alt 5,4 3,5 3,6 4,4 4,5 14,2 5,7 3,9 3,0 4,1 3,3 4,6 4,2 4,6 4,5

Magistre i alt 11,1 5,6 4,7 5,5 5,6 6,3 10,3 4,3 3,9 6,0 4,0 11,5 6,4 9,1 9,3



8. Bilag G: Udviklingen i balancesituationen - metode (Tema 4)

Dette bilag beskriver metoden bag de modeller, som anvendes af VTU til fremskrivnin-

ger under tema 4 i hovedrapporten. Bilaget er udarbejdet af VTU.

Generelt

Alle vores modeller for den fremtidige efterspørgsel tager udgangspunkt i historiske

opgørelser af antallet af beskæftigede akademikere fordelt på uddannelsesområde og

på et antal sektorer på arbejdsmarkedet. Udfra disse opgørelser er der ved hjælp af

Finansministeriets tal for beskæftigelsen (1980-2030) beregnet den andel, som kandi-

daterne fra hver uddannelsesgruppe udgør af beskæftigelsen i hver sektor.

På baggrund af disse beskæftigelsesandele estimeres en lineærudvikling, som lægges

til grund for vores forventning til den fremtidige vækst. Selve fremskrivningen tager ud-

gangspunkt i de estimerede parametre, dvs. vores udgangspunkt for beskæftigelses-

andelene er ikke et historisk år, men den matematiske størrelse (alfa koefficienten)

som lineærregression estimerede. Fremskrivningen består i at tilskrive regressionens

vækstrate (beta koefficienten) til beskæftigelsesandelene et år for at nå frem til det næ-

ste års beskæftigelsesandele. Ved hjælp af -finansministeriets prognose for den sam-

lede beskæftigelse kan disse beskæftigelsesandele regnes om til et forventet beskæf-

tigelsestal for hver uddannelsesområde og sektor.

Modellen 1992-2001

Denne model er funderet i historiske beskæftigelsestal fra perioden 1992-2001. Disse

tal er fordelt på uddannelse i 6 kategorier: Humaniora, naturvidenskab, samfundsvi-

denskab, teknisk videnskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab og sundhedsvidenskab,

samt arbejdsmarkedet i to sektorer: Den offentlige og den private.

Som beskrevet oven for er der regnet arbejdsmarkedsandele ud for hver af disse grup-

per. Flere af disse tal fordeler sig ikke tilnærmelsesvis lineært, og egner sig derfor ikke

direkte til analyse med lineærregression, se R-værdier i tabel nedenfor.


R-værdi 1992-2001 Offentlig

Hum 0,28 Nat 0,69 Sam 0,90 Tek 0,41 Jord 0,87 Sund 0,65

Privat Hum 0,63 Nat 0,99 Sam 1,00 Tek 0,99 Jord 0,81 Sund 0,01

Specielt for grupperne offentlig-hum og tek, samt privat sund er der meget lave R-

værdier, hvilket viser en meget ringe lineær forklaringskraft. Som alternativ til de situa-

tioner hvor lineærregression ikke direkte kan benyttes, har vi opstillet en model der ta-

ger udgangspunkt i, at der i de historiske data kan identificeres to perioder for hver

gruppe: En periode med lav vækst og en med høj, og at der inden for hver periode er

tale om rimeligt lineært tilnærmede udviklinger, se R-værdierne i tabel nedenfor.

R-værdi Første SidsteOffentlig

Hum 0,97 0,34 Nat 1,00 0,92 Sam 0,98 0,79 Tek 1,00 0,94 Jord 0,36 0,94 Sund 0,92 0,97

Privat Hum 0,92 0,99 Nat 0,98 0,99 Sam 0,99 1,00 Tek 0,96 1,00 Jord 0,99 0,96 Sund 0,92 0,08

Perioderne er kaldt hhv. første og sidste idet de ikke nødvendigvis dækker over den

samme årrække, men generelt går første periode fra 1992-1996 og sidste periode fra

1996-2001. At disse perioder varierer fra gruppe til gruppe, kan ses som et tegn på at

forandringer på arbejdsmarkedet ikke har en homogen effekt på beskæftigelsessituati-

onen.


Også i denne model er der meget lave R-værdier for nogle grupper, offentlig-hum har i

sidste periode en R-værdi på kun 0,34, hvilket dog er en forbedring i forhold til model-

len 1992-2001 der gav en R-værdi på 0,28. Offentlig-jord har i første periode en R-

værdi på kun 0,36, dette er ikke en forbedring i.fht. 1992-2001 der har en R-værdi på

0,87, sidste periode er med en R-værdi på 0,94 en forbedring. Privat-sund har i perio-

den 1992-2001 en R-værdi på 0,01, der i første og sidste periode er blevet forbedret til

hhv. 0,92 og 0,08.

Generelt har de enkelte grupper en højere vækst i første periode end i sidste, hvilket

passer sammen med konjunkturudviklingen i den historiske periode. Vores model lader

den nuværende lave vækst fortsætte frem til og med 2004, hvorefter vi lader den første

periodes højere vækst være gældende.

Modellen 1996-2001

Denne model tager udgangspunkt i beskæftigelsestal fra 1996-2001, fordelt på de

samme 6 uddannelses kategorier som modellen ovenfor (Hum, nat, sam, tek, jord og

sund), og på 12 arbejdsmarkedsbrancher. Brancherne er fordelt på 6 offentlige og 6

private, de offentlige er: Videregående uddannelser, øvrige uddannelser, forskning og

udvikling, administration, sundhed og øvrige offentlig. De private er: Fremstilling - me-

dicinsk, fremstilling – andet, service – databehandling, service – rådgivende ingeniører,

service – forskning og udvikling, og service – øvrige.

Inden for hver gruppe beregnes arbejdsmarkedsandele og der estimeres en lineær

model for disses udvikling. Den estimerede udvikling bruges i fremskrivningen af hver

enkelt gruppes arbejdsmarkedsandel, bortset fra de sundhedsvidenskabeligt uddanne-

des. Det specielle ved disse grupper er at der er en mangelsituation, hvor det er ud-

buddet der afgør arbejdsmarkedsandelen, derfor er væksten i disse grupper sat til en

konstant, der afspejler væksten i udbuddet i stedet for væksten i efterspørgslen.

Modellen 1996-2001 (sen vækst)

Denne model er en variation af Modellen 1996-2001, i denne har vi taget højde for, at

perioden 1996-2001 var en periode med stor økonomisk vækst


9. Bilag H: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked (Tema 6)

Dette bilag indeholder den fulde afrapportering af en delundersøgelse gennemført af

PLS RAMBØLL Management med henblik på analysen af akademikernes arbejdsmar-

ked. Et resume af undersøgelsen findes i kapitel 7 i hovedrapporten.

9.1 Indledning

Tema 6 omhandler universiteternes12 information om koblingen mellem uddannelse og

arbejdsmarked. Emnet er relevant netop nu, hvor dimittendledigheden er forholdsvis

høj, og hvor karakteren af universiteternes vejledningspraksis derfor får større betyd-

ning for kandidaternes integration på arbejdsmarkedet.

Universiteterne udgør bindeleddet mellem udbuddet af kandidaterne og efterspørgslen

blandt aftagerne. De spiller derfor en rolle for akademikernes overgang fra uddannelse

til arbejdsliv. Universiteterne uddanner kvalificeret arbejdskraft og giver de studerende

kompetencerne til at foretage springet fra studie- til arbejdsliv. Samtidig medvirker de til

at give den nyudsprungne kandidat en klar opfattelse af hvilke jobmuligheder vedkom-

mende har. Herigennem kan universiteterne bidrage effektivt til en mere gnidningsløs

integration på arbejdsmarkedet. Samtidig viser flere undersøgelser at en hensigts-

mæssig vejledning mod arbejdsmarkedet reducerer frafaldet på uddannelserne, idet

den studerende gennem vejledningen får et klart mål med sit studie.

Der peges fra flere sider på et behov for at styrke samspillet mellem universiteterne og

erhvervslivet. Dette er f.eks. tilfældet i kandidat- og aftagerundersøgelsen fra RUC og

AUC, som giver et aktuelt billede af kandidaters overgang til og placering på arbejds-

markedet. Et andet eksempel er regeringens udspil til en universitetsreform (jf. Forslag

til Lov om Universiteter (universitetsloven), 2003).

Formålet med dette kapitel er derfor at analysere universiteternes vejledning mod ar-

bejdsmarkedet med henblik på at give et billede af universiteternes forskellige former

for vidensformidling og brobygning i forhold til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen vil bl.a.

fokusere på hvilke praksisser de ansatte på universiteterne vurderer som værende ef-

fektive, og hvilke områder, der er behov for at udvikle yderligere.

12 Med ’universiteter’ menes alle længerevarende, videregående uddannelsesinstitutioner i Dan-

mark


9.2 Undersøgelsens metode og datakilder

Karakteren af universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet er et vanskeligt områ-

de at belyse. Undersøgelsen bygger derfor på en kombination af to forskellige metode-

tilgange, der på hver sin måde perspektiverer feltet: Dels en kvalitativ analyse baseret

på 9 udvalgte cases, og dels et desk studie af relevant materiale på området.

Det kvalitative case-studie

På baggrund af i) korte, telefoniske interview, ii) et desk studie af tilgængeligt vejled-

ningsmateriale og iii) andet materiale fra en række universiteter, fakulteter og institutter,

har vi udvalgt ni cases: De udvalgte cases repræsenterer forskellige institutter og fakul-

teter på universiteter i Ålborg, Århus, Roskilde, Syddanmark og København. De ni ca-

ses blev udvalgt i forhold til:

• Uddannelsestype, dvs. hvorvidt der er tale om humanistiske, naturvidenskabeli-

ge, tekniske, samfundsvidenskabelige eller handelsorienterede fagområder.

• Karakteren af vejledning mod og kontakter til arbejdsmarkedet, herunder hvor-

vidt disse er traditionelle eller nyskabende.

• Geografisk placering.

• Hvorvidt uddannelserne udsluser kandidater i typiske eller mere atypiske be-

skæftigelser i forhold til kandidaternes uddannelse.

I forbindelse med universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet inddrages både

studie-, erhvervsvejledere og studielederes/underviseres perspektiver på området. I

praksis er det nemlig ikke kun erhvervsvejlederen, der har med vejledning mod ar-

bejdsmarkedet at gøre. Den studerende rådgives om mulighederne på arbejdsmarke-

det af erhvervsvejleder og/eller undervisere og/eller studievejleder. Titlerne ’erhvervs-

vejleder’, ’studievejleder’ og ’underviser’ dækker tillige over meget forskellige berø-

ringsflader mht. vejledning mod arbejdsmarkedet fra studieretning til studieretning, og

fra universitet til universitet. For at komme i kontakt med hele viften af vejledere, der

arbejder med rådgivning og information til den studerende, er de mange forskellige vej-

ledertyper således inddraget i undersøgelsen.

For hver udvalgt case er der gennemført minimum to kvalitative interview med hen-

holdsvis:


• En VIP’er (videnskabeligt personale), studerende eller eksternt finansieret

medarbejder, der arbejder med vejledning i praksis.

• En studieleder, koordinator eller lignende, der arbejder med strategier og pro-

cedurer for vejledning og kontakt til arbejdsmarkedet generelt, på institut-

og/eller fakultetsniveau.

Interviewgruppen omfatter ansatte på:

AAU • Institut for Historie og Områdestudier; Europastudier • Institut for Statskundskab • Den centrale Studievejledning AUC • Kultur, Kommunikation og globalisering • Erhvervsvejledningen AUC DTU • Den centrale studievejledning • Civilingeniøruddannelsen Handelshøjskolen, København

• Fakultetet for Erhvervssprog

• Fakultetet for Erhvervsøkonomi Handelshøjskolen, Århus

• Fakultetet for Erhvervssprog

KU • Niels Bohr Instituttet RUC • Institut for Biologi og kemi • Den centrale studievejledning SDU • Institut for Filosofi og religionsstudier

Den interviewede vejledergruppe dækker både over decentrale vejledere tilknyttet et

enkelt institut, og centralt placerede vejledere, tilknyttet et fakultet eller et vejlednings-

center for hele universitetet. I alt er der gennemført interview med 19 personer.

Interviewene er suppleret med relevant materiale vedrørende vejledning mod og kon-

takt til arbejdsmarkedet fra det pågældende sted. Dette materiale omfatter både pro-

jekt- og aktivitetsbeskrivelser, vejledningsmateriale, undersøgelser og lignende til in-

ternt brug, samt materiale til udlevering til potentielle og nuværende studerende samt til

færdige kandidater og mulige arbejdsgivere.

Tværgående litteraturstudie

Udover den kvalitative, case-baserede analyse er der foretaget et tværgående littera-

turstudie af foreliggende, relevant materiale, der er mere bredt dækkende i forhold til

studiet af de udvalgte cases. Dette dels for at kunne nuancere den kvalitative case-

analyse, og dels for at nærværende kapitel vil kunne fungere som en samlende under-

søgelse i forhold til de allerede foreliggende del-analyser af området.


Det tværgående litteraturstudie omfatter materiale, der vedrører vejledning mod og

kontakt til arbejdsmarkedet. Materialet består af undersøgelser, statistikker, artikler,

bøger samt artikler om emner, der har relevans for de to områder.

Eksempler på relevant tværgående materiale er ’Kandidat- og aftagerundersøgelsen’

fra RUC og AUC, OECD’s ’Review of Career Guidance Policies’, Rektorkollegiets ’Er-

hvervsvejledningen på danske universiteter’ og sammes ’Universiteter i dialog’, Viden-

skabsministeriets publikation ’Næsten-kandidat og ph.d-uddannelse’ samt netpublika-

tionen ’De universitetsuddannedes arbejdsmarked’. Bilag 1 indeholder en udspecifice-

ret oversigt over udvalgt materiale.

9.3 Universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet

9.3.1 Informationsbehov blandt vejledere

Vejledere efterlyser mere viden om deres kandidatgruppers arbejdsmarked. Årsagerne

til den manglende viden er bl.a. lav grad af vidensdeling samt mangel på materiale, der

belyser kandidaternes arbejdsmarked.

Omfanget og kvaliteten af materiale om akademikernes arbejdsmarked varierer meget

institutter og fakulteter imellem. Men der er et generelt behov for mere viden på områ-

det:

• I 4 af 9 cases har vejledere ikke viden om materiale, der specifikt omhandler

deres kandidatgruppes afsætning på arbejdsmarkedet. De fire cases repræsen-

terer henholdsvis en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig, teknisk og

humanistisk studieretning.

• I de 5 resterende cases har man lidt, noget eller meget materiale omkring kan-

didaternes arbejdsmarked.

• Så godt som ingen af de adspurgte vurderer, at de p.t. har adgang til en til-

fredsstillende vidensmængde i forbindelse med vejledning mod arbejdsmarke-

det.

• Næsten alle interviewede vejledere efterlyser mere viden om hvor deres stude-

rende ender, og hvilke jobfunktioner de varetager.


De studie- og erhvervsvejledere, som er i besiddelse af opdateret materiale om deres

kandidaters arbejdsmarked udtrykker sig positivt om materialet. De fremhæver at mate-

rialet er meget anvendeligt i vejledningssituationen. Materiale, der indeholder statistik-

ker over hvor de forskellige kandidattyper ender, og hvilke jobfunktioner de forskellige

kandidat-typer varetager, bruges aktivt i vejledningssituationen.13

Størstedelen af vejlederne udtrykker et yderligere behov for mere udspecificerede sta-

tistikker over akademikernes arbejdsmarked, f.eks. over hvilke brancher og jobs for-

skellige typer humanistiske kandidater ender i.14

Der er en generel bevidsthed om at sådant materiale hurtigt forældres, men at det sta-

dig er meget anvendeligt i forhold til at give de studerende et indtryk af deres forskelli-

ge jobmuligheder på arbejdsmarkedet.

Erhvervevejledningen på AUC udsender målrettede analyser af de forskellige kandidatgruppers

arbejdsmarked til Ålborgs Universitets 22 studienævn. De mange analyser er en opfølgning på den Kandidat- og Aftagerundersøgelse, som AUC og RUC afslut-tede i foråret 2003. Undersøgelsen omfatter bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt ti kandidatårgange fra RUC og AUC. Kandidat- og Aftagerundersøgelsen analyserer kandidaternes overgang fra studium til arbejdsliv, uddan-nelsens kvalitet og anvendelighed i praksis samt kandidaternes arbejdsområder og jobfunktioner, mobilitet, efter- og videreuddannelsesbehov m.m. I de opfølgende analyser er hvert tema målrettet, så det kun omfatter svar fra det enkelte instituts kandida-

ter. Rapporterne indeholder oversigter over kandidaternes svar på en række udvalgte spørgsmål. Desuden

indeholder hver rapport en række kvalitative udtalelser fra den pågældende kandidatgruppe, herunder

refleksioner over uddannelsens match med arbejdsmarkedet.

Problematikken omkring vejlederes indblik i akademikernes jobmuligheder er særlig

væsentlig for faggrupper, der præges af høj eller svingende ledighed. En sådan gruppe

er f.eks. ingeniørerne, der i perioder med nedgang i branchen ville drage fordel af at

kende til hele spektret af jobmuligheder – også udenfor de traditionelle, ingeniørfaglige

13 Flere vejledere nævner her den nyligt udkomne Kandidat- og Aftagerundersøgelsen fra RUC

og AUC. 14 Vejlederne nævner eksempelvis ’De gik videre’ fra Center for Naturfagenes Didaktik, KU, ’Hi-

storikere på arbejdsmarkedet 1995-2000’, fra Historisk Institut, AAU samt ’Dimmitendunder-søgelsen’ fra Danmarks Evalueringsinstitut, der fokuserer på dimittender fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved AUC.


stillinger. Problematikken er også væsentlig for faggrupper, der i stigende grad afsæt-

tes i atypiske job i forhold til deres traditionelle arbejdsområder. En sådan gruppe er

f.eks. de humanistiske sprog-kandidater, som i dag varetager mange andre jobtyper

end undervisning. I begge tilfælde er det hensigtsmæssigt at akademikerne vejledes på

baggrund af en perspektivrig viden om de reelle muligheder på arbejdsmarkedet.

Studie- og erhvervsvejledere nævner forskellige årsager til den manglende viden om-

kring akademikernes arbejdsmarked. Herunder bl.a.:

• Der er ikke nogen formelle procedurer for vidensdeling på området. Det betyder

f.eks. at en undersøgelse af en specifik faggruppes arbejdsmarked på ét institut

ikke nødvendigvis finder vej videre til de andre institutter i landet, som huser

den samme, eller en lignende akademiker-faggruppe.

• Der mangler flere steder vilje og/eller ressourcer til at udføre en undersøgelse

af en given kandidatgruppes arbejdsmarked.

I 3 af undersøgelsens 9 cases har man et struktureret overblik over sin faggruppes ar-

bejdsmarked gennem systematisk indsamlet data på kandidater i arbejde. I 2 cases er

man netop nu ved at skabe grundlaget for en øget indsigt i den pågældendes akade-

mikergruppes arbejdsmarked: Der er her taget initiativ til en årlig udsendelse af spør-

geskemaer til tidligere studerende.

• Vejledere fremhæver, at en spørgeskemaundersøgelse giver et præcist, opdateret

billede af den givne kandidatgruppes arbejdsmarked. Samtidig er en spørgeskema-

undersøgelse ikke særlig ressourcekrævende.

9.3.2 Vejlederes baggrund

Størstedelen af vejlederne er studerende, der arbejder med vejledning ved siden af

studiet. Mange af dem efterlyser flere kurser. Specifik arbejdsmarkedsvejledning vare-

tages typisk af en fastansat medarbejder, der har vejledning som en del af sit arbejds-

område.

I alle undersøgelsens cases er størstedelen af vejlederne studerende, der arbejder

med vejledning på deltid og sideløbende med deres studieforløb.

Alle studievejledere i undersøgelsens cases er studentervejledere. Mens arbejdsmar-

kedsvejledningen typisk varetages af en informationsmedarbejder, fuldmægtig eller lig-


nende, der har vejledningen som en større eller mindre del af sit arbejdsområde. Ar-

bejdsmarkedsvejlederen kan herudover have en eller flere tilknyttede studentervejlede-

re.

Udvælgelseskriterier for studentervejlederne

• I 6 ud af undersøgelsens 9 cases udvælges studentervejlederne på grundlag af

deres personlighed og indsats på studiet. Med studieindsats forstås både stu-

dentervejlederens faglighed, og hans/hendes erfaringer med studienævnsar-

bejde og med vejledning af 1. års studerende.

• Vejledere og studieledere vurderer ikke, at studentervejlederes kendskab til ar-

bejdsmarkedet (f.eks. via studierelevant arbejde i det private erhvervsliv), har

nogen særlig betydning i udvælgelseskriterierne.

• I en ud af ni cases indgår praktikerfaring som et væsentligt kriterium ved ud-

vælgelse af studentervejledere.

Uddannelse af studentervejledere

• I størstedelen af undersøgelsens cases efterlyser studentervejlederne flere kur-

ser, især med hensyn til vejledning mod arbejdsmarkedet. Studentervejlederne

vurderer at de ville kunne drage stor nytte af sådanne kurser i vejledningsarbej-

det.

• Flere interviewpersoner nævner, at der kan gå ret lang tid fra ansættelse til kur-

susforløb. En studentervejledere havde f.eks. vejledt i 1/2 år, før vedkommende

kom på kursus.

• Flere interviewpersoner vurderer, at der i dag er for få kurser til studentervejle-

dere. Meget foregår i dag via ’learning by doing’.

9.3.3 Kontakt til kandidater på arbejdsmarkedet

Et institut kan holde kontakten til færdige kandidater via eksempelvis alumni-foreninger

og karrieredage. Der er dog stor forskel på omfanget og karakteren af institutternes

kontakt til kandidater på arbejdsmarkedet.


Alumniforeninger

Flere interviewpersoner vurderer, at studiets kontakt til de færdige kandidater har stor

betydning for vejlederes formidling af aktuel viden om akademikernes arbejdsmarked.

Kontakten kan f.eks. etableres via alumni-foreninger, som er netværk af færdige kandi-

dater, der er tilknyttet deres ’gamle’ studieretning.

• I 2 ud af undersøgelsens 9 cases har studiet kontakt til sine færdige kandidater

gennem en alumni-forening.

• I 3 andre tilfælde arbejder man på etableringen af en alumni-forening.

Alumni-foreninger kan f.eks. fungere som:

• Elektroniske databaser, hvor de færdige kandidater indtaster oplysninger om

hvilke brancher og jobfunktioner de arbejder med. Herfra kan færdige kandida-

ter, studerende og vejledere trække viden om kandidaternes arbejdsmarked.

• Mere eller mindre uformelle netværk af færdige kandidater, der mødes med un-

dervisere, vejledere og nuværende studerende til sociale arrangementer.

I de to ovenstående tilfælde giver kandidat-kontakten vejledere og studerende et ind-

blik i jobmulighederne efter endt uddannelse på henholdsvis et formelt, analytisk og et

uformelt, personbetinget niveau.

Alumni foreninger kan bidrage positivt til målretning af kurser og efteruddannelse. For

studerende kan alumni foreninger give inspiration til opgaveskrivning og valg af specia-

leemne (jf. Kandidatforening for scient.pol.er, Information & Debat, 2003).


På Handelshøjskolen i Århus tilbydes alle tidligere studerende og kommende dimittender

et gratis medlemskab af Alumni Klubben. Alumni Klubben står for en række aktiviteter og tilbud, herunder: • Et elektronisk nyhedsbrev

- der bl.a. indeholder artikler om arbejdsmarkedet, ny- og efteruddannelse, bogudgivelser mm samt beskrivelser af konferencer og arrangementer for dimittender.

• Kontakt til faglige netværk indenfor og udenfor Handelshøjskolen.

- på foreningens website findes adresser på relevante netværk. Sitet indeholder desuden en række kandidat-portrætter, hvori kandidater beskriver deres arbejde og hvordan de bruger deres uddannelse i dag. Portrætterne indeholder kontaktoplysninger på de enkelte kandidater.

• Løbende orientering om og rabat på videreuddannelse

• Diverse arrangementer - herunder virksomhedskonferencer og gæsteforelæsninger

• Adgang til en elektronisk database - med markeds- og virksomhedsinformation. Tilbuddet gennemføres i sam arbejde med en ekstern informationsleverandør.

Størstedelen af vejlederne vurderer, at alumni-foreninger er et godt supplement til di-

verse, foreliggende undersøgelser om kandidaternes beskæftigelse, idet trykt materiale

forældes forholdsvis hurtigt. Kontakten til de færdige kandidater på arbejdsmarkedet

bidrager positivt til at den studerende - via vejleder eller direkte kontakt til færdige kan-

didater - har et aktuelt og realistisk billede af viften af jobmuligheder.

Karrieredage

Kontakten til færdige kandidater kan også foregå via karrieredage og lignende fællesar-

rangementer. Her fortæller kandidater i arbejde bl.a. om hvilke dele af uddannelsen,

der har været relevant for deres efterfølgende jobfunktioner. Mens aftagere informerer

om det aktuelle arbejdsmarked, om hvilke kandidattyper de efterspørger, og hvad de

specifikt lægger vægt på hos ansøgere (jf. f.eks. JobDag, Erhvervssprogligt Fakultet,

2003 og Hvad cand. du blive?, NAKU, 2002)

• I samtlige af undersøgelsens cases har de studerende mulighed for at deltage i

karrieredage eller lignende på enten universitets-, fakultets- eller institutniveau.


• Såvel vejledere som studerende vurderer, at de henter megen nyttig informati-

on om kandidaternes arbejdsmarked og jobmuligheder ved ’karrieredage’ og

lignende fællesarrangementer.

De studerendes fremmøde ved sådanne arrangementer varierer markant de 9 cases

imellem. Det meget varierende fremmøde ved karrieredage og lignende kan have flere

årsager. Herunder nævnes bl.a.:

• Manglende koordinering af forskellige aktiviteter på universitetet, f.eks. af un-

dervisning, projektarbejde og eksamener på den ene side, og karriereaktiviteter

på den anden.

• Holdningsmæssige barrierer blandt ansatte på de enkelte institutter, der kan

påvirke de studerendes motivation for at deltage.

• Lav grad af PR, således at en del af de studerende ikke kender til arrangemen-

tet.

• Høj grad af kontakt til arbejdsmarkedet gennem undervisningen, og derfor

manglende motivation og lavt behov for yderlige information blandt de stude-

rende.

Fremmødet ved karrieredage og lignende er ikke afhængigt af om målgruppen – stude-

rende og dimittender – i stigende grad udsluses i atypisk beskæftigelse eller ej. Uanset

graden af fremmøde er der bred enighed om at de vejledere og studerende/dimittender

som deltager, får stort udbytte af arrangementerne.


På Institut for Statskundskab, AAU - udgiver studievejledningen en pjece med en række kandidaters

personlige beskrivelser af job- og karriereforløb. Pjecen indeholder bl.a. detaljerede beskrivelser af hvad cand.scient.pol.’er beskæftiger sig med, og hvor-dan de bruger deres uddannelse i arbejdslivet. Formålet med pjecen er at synliggøre spredningen i ansæt-telsesområdet for cand.scient.pol.’er, og give eksempler på mere utraditionelle beskæftigelser. Pjecen er anvendelig: • I indslusningsvejledningen, hvor interesserede ansøgere har mulighed for at få et indtryk af ud-

dannelsens forskellige jobmuligheder.

• Som refleksionsgrundlag når de studerende vælger fag og opgaveemner under uddannelsen. I pjecen kan den studerende læse om hvilke dele af uddannelsen kandidater i dag anvender i de-res arbejde, og hvordan kandidaterne anvender de forskellige teoretiske fag i praksis.

• Som inspirator for nydimitterede cand.scient.pol’er med hensyn til jobsøgning og erkendelse af egne kompetencer. Pjecen giver indsigt i en bred vifte af jobmuligheder. I pjecen præsenteres desuden en række eksempler på kompetencer, som cand.scient.pol.’er anvender i forskellige ar-bejdssituationer.

9.3.4 Organiseringen af vejledning

Der kan identificeres tre modeller for universiteternes organiseringen af vejledning mod arbejdsmarkedet:

1. Central arbejdsmarkedsvejledning på institut-, fakultets- eller universitetsniveau.

2. Udlicitering af arbejdsmarkedsvejledning til relevant a-kasse.

3. Integration af studie- og arbejdsmarkedsvejledning på det enkelte institut.

De forskellige organisationsmodeller indeholder hver en række styrker og risici, blandt

med hensyn til vidensopsamling, koordinering af aktiviteter og synlighed i den stude-

rendes uddannelsesforløb.

Mange nye tiltag undervejs

Organiseringen af vejledning mod arbejdsmarkedet er under forandring netop nu. På

størstedelen af landets universiteter arbejder informationsmedarbejdere, studieledere

og studie- og erhvervsvejledere med nye former for strategier og praksisser på områ-

det.

Endnu er meget på idé- og strategiplan, men undersøgelsen viser, at der er sket en

synlig udvikling mht. universiteternes arbejde med vejledning mod arbejdsmarkedet

indenfor de senere år:


• I 7 ud af 9 cases har man etableret en central vejledning, der decideret arbejder

med arbejdsmarkedsspørgsmål. Disse vejledninger dækker enten hele universi-

tetet (f.eks. på RUC), et fakultet (f.eks. Erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen i

Århus og København), eller en gruppe studieretninger (f.eks. på Niels Bohr In-

stituttet, Københavns Universitet).

• På Handelshøjskolernes Erhvervsøkonomiske Fakulteter har man valgt at udli-

citere arbejdsmarkedsvejledningen til Civiløkonomernes a-kasse, som har fået

stillet lokaler til rådighed i skolernes bygninger til vejledning af de studerende.

• Etableringerne af deciderede arbejdsmarkedsvejledninger er for størstedelen af

de udvalgte cases sket indenfor de seneste par år - jævnfør også Rektorkolle-

giets rapport ’Erhvervsvejledningen på danske universiteter’ fra 2001.

Tendensen er, at en øget prioritering af vejledning mod arbejdsmarkedet medfører en formel adskillelse af studie- og arbejdsmarkedsvejledningen i to forskellige enheder. Så-ledes fokuseres vejledningen mod arbejdsmarkedet typisk i centrale arbejdsmarkedsvej-ledninger på universitets- eller fakultetsniveau, eller i form af udlicitering af arbejdsmar-kedsvejledningen til en fagforening. Mens studievejledningen i otte ud af ni cases bibe-holdes som decentral vejledning på institut- eller studieretningsniveau

Organiseringen af arbejdsmarkedsvejledningen sætter rammerne for omfanget og kva-

liteten af vejledningen mod arbejdsmarkedet. Undersøgelsens informanter vurderer, at

adskillelsen af studie- og arbejdsmarkedsvejledningen på landets universiteter indebæ-

rer såvel styrker som svagheder.

Styrker ved de centrale arbejdsmarkedsvejledninger

Vejledere nævner følgende styrker ved en central arbejdsmarkedsvejledning på uni-

versitets-, fakultets- eller institutniveau:

• Kontinuitet i arbejdet med arbejdsmarkedsvejledning. Den decentrale vejledning

varetages ofte af studerende, der er ansat i nogle få år. Mens en central ar-

bejdsmarkedsvejledning typisk indbefatter en fastansat medarbejder. Den cen-

trale arbejdsmarkedsvejledning rummer derfor muligheden for et mere kontinu-

erligt arbejde med vejledning. Dette betyder bl.a. en løbende vidensopsamling

f.eks. med hensyn til nye undersøgelser på området. Kontinuiteten giver vejle-

derne en stadig dybere indsigt i akademikernes arbejdsmarked.


• Kontinuiteten kan bidrage til et løft af studievejledernes information og rådgiv-

ning om arbejdsmarkedet. Den fastansatte vejleder kan formidle vigtig viden vi-

dere til studentervejelderne. Vejledere fremhæver, at et løbende samarbejde

mellem arbejdsmarkeds- og studievejledere er nødvendigt for at opnå et kvali-

tetsløft.

• En fastansat erhvervsvejleder aftager en del af den arbejdsbyrde, som studen-

tervejledere tidligere sad med. Ønsket om at give studentervejledere mere tid til

studierne har i en af undersøgelsens cases været en væsentlig bevæggrund for

at etablere en arbejdsmarkedsvejledning med en fastansat medarbejder.

• Der kommer fokus på samarbejdet omkring vejledning mod arbejdsmarkedet

universiteterne imellem. I alle de cases, hvor man har erfaring med centrale ar-

bejdsmarkedsvejledninger fremhæves det gode samarbejde mellem vejledere

på tværs af universiteterne. Samarbejdet mellem de forskellige universiteters

vejledere bidrager positivt til en udbytterig videns- og erfaringsudveksling.


Erhvervsvejleder-netværket - et udbytterigt samarbejde på tværs af universiteterne, opstået på baggrund af en stigende interesse for

arbejdsmarkedsvejledning. Netværksmedlemmerne Netværket er uformelt, og består af en ’fast kerne’ at vejledere, samt af vejledere, der deltager i varierende omfang. Vejlederne er typisk fastansatte fuldmægtige, der beskæftiger sig med vejledning mod arbejds-markedet i større eller mindre grad. De repræsenterer et bredt udsnit af landets universiteter og kommer fra en række forskellige fakulteter. Aktiviteter • Årsmøde

På første halvdel af mødet diskuteres et relevant tema, f.eks. alumni- foreninger, karrierevejledning eller institutternes relation til de faglige organisationer og a-kasser. Anden halvdel af mødet er åbent, og består af idé- og erfaringsudveksling samt almen nyhedsorientering. Mødet afhol des på et nyt universitet fra gang til gang, så vejlederne har mulighed for at se hinandens institutioner og vejledningspraksisser.

• Tre-dages seminar

På seminaret diskuterer medlemmerne bl.a. aktuelle emner, forskellige vej lednings-modeller og karriererådgivning. Seminaret afholdes på et kursus center.

• Nyhedsorientering Netværket orienterer hinanden om aktuelle arrangementer via email.

Vejledere vurderer at netværket: • Giver masser af mulighed for udveksling af idéer og erfaringer på tværs af universiteterne.

• Gør at vejledere får kendskab til relevante kontaktpersoner på andre universiteter.

• Bidrager positivt til et generelt kvalitetsløft i universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet. Der udtrykkes stor tilfredshed med erhvervsvejledernetværket blandt alle interviewede netværksmedlem-mer.

Svagheder ved de centrale arbejdsmarkedsvejledninger

Undervisere og vejledere nævner følgende svagheder ved at organisere sig i centrale

arbejdsmarkedsvejledninger og decentrale studievejledninger:

• At den studerende først begynder at tænke i arbejdsmarkedsspørgsmål ved ud-

dannelsens slutning. Studievejlederen er som oftest synlig for de studerende gen-

nem hele studieforløbet, både fysisk og aktivitetsmæssigt: Studievejlederen har ty-

pisk et kontor i samme bygning som instituttets undervisere og/eller sekretariat.

Studievejlederen er i det en hele taget en tilstedeværende aktør i de studerendes


uddannelsesforløb - fra de studerendes første introduktionsdage på universitetet og

frem mod afslutningen. Hvorimod den centrale arbejdsmarkedsvejledning i mange

tilfælde lokalemæssigt er placeret et andet sted, end der hvor de studerende har

deres daglige gang. Herudover bliver den centrale arbejdsmarkedsvejledning typisk

først en central aktør for de studerende midt eller sidst i uddannelsesforløbet, hvor

der arrangeres karrieredage etc.

• Når arbejdsmarkedsvejledningen indtræder midt/sidst i uddannelsesforløbet når

den studerende måske ikke at få kombineret indholdet af sin uddannelse under

hensyntagen til mulighederne på arbejdsmarkedet.

• Manglende koordinering med hensyn til aktiviteter. Dette kan medføre unødige

overlap af tiltag, og dermed lavt fremmøde ved nogle arrangementer.

• Lav grad af vidensdeling. Da der oftest ikke eksisterer strategier for samarbejdet

mellem de forskellige vejledninger er manglende deling af erfaring og viden en risi-

ko.

Arbejdsmarkedsvejledning via a-kasse

Bevæggrundene for at foretage eller overveje en udlicitering af et fakultets vejledning

mod arbejdsmarkedet til en a-kasse er i undersøgelsens cases:

• En økonomisk prioritering af ressourcer.

• En vurdering af, at man når den højeste kvalitet i vejledningspraksissen ved at

trække på personer, der i forvejen har stor erfaring med vejledning til nyuddannede

dimittender.

• Et strategisk ønske om at inddrage en ressourceperson på vejledningsområdet, og

herigennem selv lære mere om vejledningspraksis, kandidaternes arbejdsmarked

mm.

To vejledere nævner endvidere, at udliciteringen af arbejdsmarkedsvejledningen til den

relevante a-kasse er en god løsning, fordi vejlederen her har adgang til aktuelle stati-

stikker over den pågældende kandidatgruppes arbejdsmarked; ikke mindst i form af a-

kassens data på sine medlemmer. Vejlederen kan derfor rådgive på grundlag af et

temmelig præcist kendskab til det eksisterende arbejdsmarked.


Casestudiet viser, at den udliciterede vejleder typisk ikke har materiale på de akademi-

kere, som besidder jobs, der ligger udenfor a-kassens dækningsområde.

9.3.5 Samarbejde

Der er en lav grad af samarbejde imellem studie- og arbejdsmarkedsvejledninger. Så-

ledes vejledes studerende typisk ikke i sammenhænge mellem valg under studiet og

efterfølgende jobmuligheder. Vejledere vurderer, at en videreudvikling af samarbejdet

er nyttig og realistisk indenfor nærmeste fremtid.

Lav grad af samarbejde imellem studie- og arbejdsmarkedsvejledning

I 6 ud af undersøgelsens 9 cases foregår samarbejdet mellem institutternes studievej-

ledning og den centrale arbejdsmarkedsvejledning i lav grad og på et uformelt plan.

Graden af samarbejde mellem studie- og arbejdsmarkedsvejledning er ikke afhængigt

af, om man har valgt at udlicitere arbejdsmarkedsvejledningen eller ej.

• I de cases hvor man lokalemæssigt har valgt at placere den centrale arbejds-

markedsvejledning tæt på studievejlederne, er der et markant øget samarbejde

mellem de to instanser.

Case-materialet viser en tendens til at samarbejdsgraden øges, når den centrale ar-

bejdsmarkedsvejledning er etableret på institut- eller fakultetsniveau frem for på uni-

versitetsniveau. Baggrunden for dette er sandsynligvis at arbejdsmarkedsvejledningen

oftest er placeret tættere på studentervejlederne, når den kun dækker en mindre del af

universitetet.


På Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet deler 7 decentrale studievejledere og instituttets

centrale arbejdsmarkedsvejleder mursten. Studievejledningen består af 7 studentervejledere, der tilsammen dækker alle fagområder på Niels Bohr Instituttet. Den centrale arbejdsmarkedsvejledning består af en fastansat fuldmægtig, der har vejledning mod arbejdsmarkedet for hele instituttet som en del af sit ansvars- og arbejdsområde. Studie- og arbejdsmarkedsvejlederne mødes ofte uformelt, da de lokalemæssigt er naboer til hinanden. Desuden mødes de fast hver 14. dag til en løbende sparring. Her diskuterer vejlederne faglig udvikling, koordinering af arbejde og praktiske anliggender. To gange årligt afholdes et uddybende seminar for alle vejlederne på instituttet, hvor der bl.a. er mulighed for at efteruddanne hinanden. Har én f.eks. været på et kursus i løbet af et semester, laver denne øvelser med de resterende vejledere over dette. På et vejlederseminar har vejlederne også haft besøg af en teambuilding-konsulent, der analyserede hvordan vejlederteamet fungerede som gruppe. Vejlederne udtrykker sig positivt om det tætte samarbejde, der vurderes at bidrage væsentligt til en udbyt-terig vidensdeling og erfaringsudveksling.

Den lave grad af samarbejde mellem de centrale arbejdsmarkedsvejledninger og de-

centrale studievejledninger forklarer vejledere med forskellige årsager:

• Arbejdsmarkedsvejledninger er mange steder forholdsvis nyetablerede, og man

har derfor endnu ikke fået skabt en fast praksis for samarbejdsprocedurer.

• Arbejdsmarkedsvejledningen kan dække over en meget lang række forskellige

studieretninger, og i disse tilfælde er visse studieretninger hverken repræsente-

rede på fakultets- eller institutniveau i den centrale arbejdsmarkedsvejledning.

Flere decentrale vejledere har således ingen ’naturlig’ sparringspartner på den

centrale arbejdsmarkedsvejledning. Dette fremhæves i en af undersøgelsens

cases som hovedårsagen til det manglende samarbejde.

• Arbejdsmarkedsvejledere vurderer i 5 af undersøgelsens 9 cases, at holdnin-

gen til arbejdsmarkedsvejledning i fagmiljøerne udgør en barriere for samar-

bejdet mellem arbejdsmarkeds- og studievejledning.

• Vejledere fremhæver, at VIP’ere ikke nødvendigvis ser arbejdsmarkedsvejled-

ning som en opgave, det givne fag har ansvaret for, eller bør beskæftige sig

med. Dette gælder i særlig grad for de institutter og studieretninger, der ikke har

en tradition for vejleding mod og/eller kontakt til arbejdsmarkedet.


• To cases viser, at kendskabet til en central arbejdsmarkedsvejledning ikke altid

når helt ud til de ansatte på institutterne.

Svagheder ved en lav samarbejdsgrad

Flere studievejledere nævner, at en mulig svaghed ved den lave grad af samarbejde

mellem erhvervs- og studievejledningerne er, at viden om f.eks. ændringer på ar-

bejdsmarkedet ikke videreformidles fra arbejdsmarkedsvejledningen til studievejlednin-

gen/instituttet.

Formelt set varetager de fleste studievejledere ikke vejledning mod arbejdsmarkedet.

Men mange studievejledere og undervisere vejleder i praksis kommende eller nuvæ-

rende studerende omkring koblingen mellem på den ene side valg af uddannelse, lin-

jer, supplerings- og sidefag, praktik- og udenlandsophold, projekt- og specialeemne og

på den anden side de efterfølgende jobmuligheder i tilknytning til disse valg.

• Størstedelen af studievejlederne vurderer, at deres rådgivning i arbejdsmar-

kedsspørgsmål ikke har nogen betydning for den studeredes studievalg, da vej-

ledningens kvalitet ofte er relativt begrænset.

• Alle de centrale erhvervsvejledere bekræfter, at deres vejledning bidrager til en

afklaring hos den studerende mht. mulighederne på arbejdsmarkedet. Er-

hvervsvejledere vejleder dog typisk ikke den studerende med hensyn til studie-

valg.

• De fleste arbejdsmarkedssvejledere og studievejledere ønsker mere samarbej-

de vejledningerne imellem. Dette er både tilfældet i cases med udliciterede og

med internt etablerede arbejdsmarkedsvejledninger, og i cases fra forskellige

fakulteter og uddannelsesinstitutioner.

Idag sker vidensudveksling imellem vejlederne typisk i forbindelse med ’præsentati-

onsdage’ og lignende på ungdomsuddannelserne, hvor forskellige vejledere fra en

række universiteter mødes og taler sammen i pauserne.

Problematikken omkring en samlet vejledning i studievalg og arbejdsmarked understøt-

tes af Rektorkollegiets rapport om erhvervsvejledningen på danske universiteter fra

2001, OECD’s Review of Carreer Guidance Policies fra 2002 og af interne strateginota-

ter fra universiteterne, som f.eks. Projektbeskrivelsen for Erhvervsvejledningsprojektet

ved Det Humanistiske Fakultet fra Århus Universitet, 2003.


Fordele ved tæt samarbejde mellem de forskellige vejledninger

I undersøgelsens casestudier nævner vejledere forskellige fordele ved et tæt samar-

bejde mellem arbejdsmarkedsvejledningen og studievejledningerne:

For den studerende:

• At den studerende før og gennem sit studieforløb kan søge kvalificeret rådgiv-

ning omkring mulige jobmæssige konsekvenser af uddannelsesvalg og

studieforløb.

• At den studerende derfor kan vælge og sammensætte sin uddannelse under

hensyntagen til jobønsker og muligheder på arbejdsmarkedet.

• At en bevidst målretning af uddannelsen mod arbejdsmarkedet tilfører studiefor-

løbet et yderligere, meningsfuldt perspektiv. Og at en samlet vejledningsindsats

derfor er et vigtigt redskab til at mindske frafald.

• At den færdige kandidat er bevidst om hvor det er relevant at søge arbejde for

lige præcis ham eller hende.

For vejlederne:

• At centrale og decentrale vejledninger kan koordinere arrangementer og andre

tiltag i årets løb, så forskellige initiativer i lavest muligt omfang overlapper hin-

anden.

• At samarbejdet er udbytterigt for vejlederne, der udveksler viden om sammen-

hænge mellem uddannelsesvalg og jobmuligheder.

• At studievejledere kan modtage sparring fra arbejdsmarkedsvejlederne mht.

centrale metoder i at vejlede i arbejdsmarkedsspørgsmål.

To arbejdsmarkedsvejledere understreger, at enhver gennem samtalemetodik kan vej-

lede studerende mod arbejdsmarkedet, f.eks. med hensyn til at identificere centrale

kompetencer.


På Humanistisk Fakultet, AAU er studie- og arbejdsmarkedsvejledningen integreret.

Fakultetet har igangsat et pilotprojekt med 6 institutter, der repræsenterer forskellige fag og jobmuligheder. Over 2-8 dage bliver studieledere, faglige studentervejledere og fuldmægtige uddannet i at vejlede de stu-derende mod arbejdsmarkedet. Kursusindholdet er udviklet i et samarbejde mellem Humanistisk Fakultet og et privat rekrutteringsfirma. På baggrund af pilotprojektet laver fakultetet efterfølgende en ’maxi-udgave’ af arbejdsmarkedsuddannel-serne, rettet mod alle fakultetets institutter. Begrundelserne for at vælge et privat rekrutteringsfirma er at det: • Har erfaring med arbejdsmarkedet og ved hvad aftagerne vil have. • Kender kandidaterne og ved hvad der sker, når de bliver ledige.

• Agerer som ’oversætter’ mellem universitet og arbejdsmarked. Ansvarsfordelingen på universitetet: • En fuldmægtig på Fakultetet har ansvaret for udslusningsvejledning, samt for koordinering af fæl-

lesarrangementer. • De faglige studentervejledere har ansvaret for den løbende job-bevidstgørelsesproces. De er

placeret ude på institutterne og har en daglig kontakt til de studerende. • Studielederne har det overordnede ansvar for vejledning på institutplan. En vejleder vurderer: ”’Erhvervevejledning’ handler om jobbevidsthed. Det skal integreres i fagligheden, da valgene på uddan-nelsen har konsekvenser for kandidatens muligheder på arbejdsmarkedet. Her er de studerende ikke pro-fessionsorienterede; de er forankrede i deres faglighed. Og derfor skal man starte jobbevidstheden ude i de faglige miljøer.”

Et tættere samarbejde – holdninger og fokusområder

I undersøgelsens cases nævnes en række væsentlige fokusområder, når der etableres

en central arbejdsmarkedsvejledning:

• At kendskabet til den nye vejlednings eksistens og arbejdsområde både spre-

des ud til kommende studerende og andre universiteter, og internt ud til de an-

satte på universitetets institutter

• At der medtænkes strategier for et etableret samarbejde imellem vejledningerne

på universitetet.

• At karakteren af et samarbejde mellem fagmiljøerne/studievejledningerne og

den centrale vejledning er tydelig for alle. Det fremhæves i to af af undersøgel-

sens cases, at den måde man vælger at beskrive vejledning mod arbejdsmar-

kedet på har stor betydning for holdningen i fagmiljøerne. Det er vigtigt at ord-


valget indikerer, at der ikke er tale om at universiteterne skal overtage det ar-

bejde, som a-kasser, fagforeninger og rekrutteringsfirmaer traditionelt har stået

for. Således vurderer en vejleder f.eks., at det er langt mere hensigtsmæssigt

at tale om ’job-bevidsthed’ og ’kompetence-erkendelse’, end om decideret ’er-

hvervsvejledning’.

Vurderinger af fremtidsperspektiverne for samarbejdet

• Vejledere og undervisere vurderer generelt, at en videreudbygning af samar-

bejdet mellem erhvervs- og studievejledningerne er realistisk indenfor den

nærmeste fremtid.

9.3.6 Kollektiv vejledningspraksis

Der arbejdes med kollektiv vejledning i alle undersøgelsens cases. Jo mere den kollek-

tive vejledning (som f.eks. en ’Karrieredag’) målrettes akademikernes faglige baggrun-

de, desto mere motiverende og inspirerende er den.

Såvel erhvervs- som studievejledninger har typisk et vist antal timers personlig træffe-

og telefontid i ugen, og herudover arrangerer vejledningerne kollektive arrangementer

som f.eks. seminarer, workshops, karrieredage, messer med virksomhedsbesøg og

jobsøgningskurser.

• I 8 ud af undersøgelsens 9 cases arbejder vejledere både med individuel og

kollektiv vejledning, mens der i kun 1 case udelukkende arbejdes med kollektiv

vejledning mod arbejdsmarkedet.

• De kollektive og individuelle vejledningsmetoder fremhæves generelt som lige

brugbare, på forskellige områder.

Styrkerne ved kollektiv vejledning

Vejledere nævner følgende styrker ved en kollektiv vejledning:

• Fællesarrangementer opildner den studerende til selv at overveje sine mulighe-

der på uddannelsen og arbejdsmarkedet. Hermed undgås en uønsket påvirk-

ning fra vejlederens side. Dét fremhæves i flere af undersøgelsens cases som

et vigtigt aspekt ved den kollektive vejledning.


• Fællesarrangementerne udgør en oplagt lejlighed til at invitere færdige kandida-

ter og aftagere af særlige faggrupper ind på universiteterne. Disse arrangemen-

ter bidrager dermed væsentligt til en fagrelateret arbejdsmarkedsvejledning.

• Samtidig når de kollektive arrangementer ud til mange studerende og ressour-

cemæssigt har de derfor en styrke i forhold til den individuelle vejledning.

• Arrangementerne har en positiv effekt på frafaldsprocenten: På visse studieret-

ninger har gruppen af studerende ændret sig meget i løbet af de senere år. Det-

te kan betyde, at der blandt undervisere er en klar overvægt af mænd, mens

der blandt de studerende er en klar overvægt af kvinder. På ’Karrieredage’ etc.,

kan f.eks. kvindelige studerende møde de ’rollemodeller’, som de måske savner

blandt deres undervisere i hverdagen. Den studerende kan hermed via rolle-

modellen se sig selv på arbejdsmarkedet, hvilket kan bidrage positivt til den en-

keltes syn på uddannelsen som meningsfuld.

Svagheder ved fællesarrangementer

Studerende og vejledere nævner følgende punkter som mulige svagheder ved fælles-

arrangementerne:

• En manglende målretning af vejledningen mod arbejdsmarkedet i forhold til

akademikernes forskellige fag-baggrunde. Det gælder især for de arrangemen-

ter, der henvender sig til hele universitetets studerende som én målgruppe. Det

kvalitative udbytte er størst når arrangementet henvender sig til ét institut og

især; til én studieretning.15

• Lavt studenter-fremmøde ved stort anlagte arrangementer, og manglende viden

om årsagerne hertil.

9.3.7 Individuel vejledning

Den individuelle vejledning fokuserer mere på de studerendes ønsker end på aftager-

nes behov. Styrken er at den studerende målretter sin uddannelse, hvilket kan mindske

frafald. Der vejledes ikke mod geografiske forskelle i jobmuligheder. Ligesom vejled-

15 Vurderingen har et brugerperspektiv gennem studentervejlederne, som også har udtalt sig på

baggrund af deres egne erfaringer som brugere af arrangementerne.


ningen ikke varierer afhængigt af de vejledningssøgendes personprofil, herunder køn

og etnisk baggrund.

Individuel vejledning i forhold til aftageres ønsker

I den individuelle vejledning kan vejledningen mod arbejdsmarkedet målrettes den en-

keltes særlige ønsker og behov. Dette er tilfældet i undersøgelsens casestudie:

• I alle undersøgelsens cases orienterer vejledningen sig i høj grad efter den stu-

derendes jobønsker, og i lav grad efter de aktuelle muligheder på arbejdsmar-

kedet.

Baggrunden for dette er dels, at vejledere som tidligere omtalt udtaler at de mangler

viden om arbejdsmarkedet generelt. Og dels at vejledere opfatter arbejdsmarkedet

som svingende og uforudsigeligt.

Vejledere ser derfor en stor risiko for, at det arbejdsmarked de i givet fald ville vejlede

den studerende hen mod, ville se helt anderledes ud når den studerende dimitterede.

Styrker ved vejledning efter individuelle ønsker

Vejledere og undervisere nævner følgende styrker ved en vejledning, der klart priorite-

rer den enkeltes egne ønsker og behov:

• Den studerende målretter sin uddannelse og sine senere jobansøgninger i for-

hold til de jobfunktioner og vidensområder, der specifikt tiltaler denne.

• En individuel vejledning bidrager til at den nyuddannende dimittend har et klart

fokus på konkrete stillinger i sin jobsøgning,

• Dimittenden har gennem sin uddannelse fået skabt sig en tydelig profil i forhold

til sine kompetencer og jobønsker.

• Den studerende får et klart og meningsfuldt mål med sin uddannelse, hvilket

kan medvirke til et mindsket frafald og en kortere studietid.

Sammenhængen mellem vejledningspraksis og frafaldsprocent bekræftes af interne

universitets-undersøgelser af årsager til frafald og overskridelse af den normerede stu-

dietid: Mange humanistiske studerende falder f.eks. fra uddannelsen pga. et uklart job-

sigte. En stor del af de studerende, der bliver på uddannelsen har på sin side ikke travlt


med at færdiggøre studierne, da der alligevel hersker en forventning om at man ud-

danner sig til arbejdsløshed.

Casematerialet viser således at

• Både målrettede, kollektive vejledningsarrangementer og en individuel vejled-

ningspraksis med fokus på den studerendes jobønsker bidrager væsentligt til

mindre frafald.

• Da den individuelle vejledning kun i lav grad omhandler de aktuelle muligheder

på arbejdsmarkedet, er målrettede, kollektive arrangementer med besøg af for-

skellige aftagere et væsentligt bidrag til en fagrelateret vejledning mod ar-

bejdsmarkedet.


På erhvervsøkonomisk Fakultet, Handelshøjskolen i København har fakultetet indgået et samarbejde om karriererådgivning med Civiløkonomernes

a-kasse. Dette har medført en vejledning med et individuelt fokus, tilpasset a-kasse-medlemmernes ar-bejdsmarked.

Erhvervsøkonomisk Fakultet fokuserer på et tæt og anvendelsesorienteret samarbejde mellem vejleder og studerende/nydimittender. Vejlederen afholder seminarer og workshops, og rådgiver i udarbejdelse af CV og jobansøgninger samt coacher individuelt i forbindelse med planlægning af den enkeltes fremtidige kar-riereforløb. En lang række faktorer, der er med til at definere den jobsøgendes profil medtages. Der arbej-des derfor både med studiekompetencer og med uformelle kompetencer som fritidsjobs, foreningsarbejde og udlandsophold. Plan B: Hvis drømmejobbet ikke er i sigte Vejledningen foregår med afsæt i de studerendes egne jobønsker, der holdes op mod de reelle mulighe-der på arbejdsmarkedet. Via a-kassen har vejlederen adgang til en opdateret statistik over hvor kandidaterne ender. Vejlederen vejleder således i ’Plan B’, som omhandler hvad dimittenden skal gøre, hvis drømmejobbet ikke er i nært sigte. I Plan B fokuserer vejlederen bl.a. på udnyttelsen af kandidatens generalistkompetencer og på hvil-ken ’omvej’ det er relevant at vælge for at nærme sig drømmejobbet. Samtaletræning Desuden tilbyder vejledningen samtaletræning, hvor den studerende/nydimittenden og vejlederen ’spiller’ en samtalesituation som henholdsvis jobansøger og arbejdsgiver. Vejlederen kan også kontaktes op til en konkret jobsamtale, så kandidaten har mulighed for at øve sig på en samtale med udgangspunkt i sin an-søgning . Vurdering Vejlederen vurderer, at karriererådgivningen har en positiv effekt på akademikerens afklaringsproces med hensyn til jobsøgningen. De studerende er især glade for samtaletræningen. ”Der er ingen tvivl om at det er nemmere at søge et job, når man ved hvad man kan og hvad man vil”, ud-taler vejlederen.

Vejledning mod geografiske forskelle i jobmuligheder

• I ingen af undersøgelsens cases orienterer vejledere om eventuelle geografiske

forskelle i jobmuligheder.

Dette gør sig både gældende for vejledninger på universitets- , fakultets- samt institut-

niveau, samt for de udliciterede arbejdsmarkedsvejledninger. I den grad der vejledes

mod specifikke arbejdspladser eller –områder, er disse lokalt forankrede i den region,

som universitetet selv befinder sig i.

Vejledere nævner følgende årsager til dette:


• Behovet for mere viden om arbejdsmarkedet gælder også den geografiske for-

deling af kandidaterne. Vejledere kender generelt ikke til geografiske forskelle i

kandidaternes jobmuligheder.

• Af praktiske og ressourcemæssige årsager er det oftest lokalområdets virksom-

heder og brancher, der er repræsenterede ved de større fællesarrangementer. I

det omfang der vejledes mod specifikke virksomheder/områder, er der derfor et

naturligt fokus på disse.

• Der er generelt ikke fokus på geografiske forskelle i vejledningsmiljøerne. Nogle

vejledere forklarer dette med, at ansatte ikke nødvendigvis ser vejledning mod

konkrete aftagergrupper og mod specifikke aftagerområder som en del af uni-

versitetets vejledningsansvar.

Vejledning i forhold til den studerendes personprofil

Undersøgelser af akademikernes arbejdsmarked peger på, at der er en sammenhæng

mellem høj ledighed på den ene side og ansøgers personprofil (f.eks. køn eller etnisk

baggrund) på den anden. Jævnfør f.eks. ’Opgørelse af kønsforskelle i ledigheden hos

nyuddannede’ fra 2003. Her påvises det, at der eksisterer en kønsbaseret forskelsbe-

handling blandt nyuddannede på arbejdsmarkedet. Forskelsbehandlingen er mest ud-

talt for kvinder med lange uddannelser. En ny undersøgelse viser desuden, at det på

nogle fag er flest mænd, der går i praktik, indgår samarbejde mellem eksterne parter

og tager studenterjob (jf. Kandidatundersøgelsen 2002, fagspecifikke delrapporter,

RUC, 2003)

Det er derfor relevant at undersøge om vejledningen mod arbejdsmarkedet varierer i

forhold til de vejledningssøgendes personprofil, herunder køn og etnisk baggrund.

Samtlige cases i undersøgelsen viser at:

• Der ikke er en særlig type vejledning til studerende med anden etnisk baggrund

end dansk.

• Der ikke er forskel på vejledning til mandlige og kvindelige studerende.


9.3.8 Akademikeres uformelle kompetencer

Akademikeres uformelle kompetencer vurderes generelt som vigtige for kandidatens

jobmuligheder. Det er dog meget forskelligt om universiteterne arbejder med bevidst-

gørelse og/eller udvikling af disse kompetencer.

Virksomheder efterspørger i stigende grad erfaring fra relevant studiearbejde eller lig-

nende. Flere undersøgelser viser, at aftagere vægter uformelle kompetencer meget

højt, jævnfør f.eks. Kandidat- og aftagerundersøgelsen fra RUC og AUC. De uformelle

kompetencer er de kompetencer, der ligger udover kandidatens kernefaglighed. Det er

f.eks. selvstændighed, ansvarlighed og samarbejdsevne. Det er derfor relevant at un-

dersøge, om de studerendes uformelle kompetencer indgår som et aspekt i universite-

ternes undervisning og vejledning.

Undervisning

• I under halvdelen af undersøgelsens cases arbejder man bevidst med at tilrette-

lægge undervisningen på en måde, der fremmer de studerendes uformelle

kompetencer.

• I en case nævnes det som et problem, at arbejdet med de uformelle kompeten-

cer i undervisningen er op til den enkelte underviser. Det er således ikke muligt

at påvirke dette fra fakultetsniveau.

• I en case fremhæves vigtigheden af, at fakultetet stiller krav til institutternes

studieordninger i forhold til eksamensformer. Målet er at sikre, at de studeren-

des selvstændighed og samarbejdsevne opøves. Dette gøres via et fakultets-

baseret krav om gruppe- eller projekteksamener på alle studieretninger.

Akademikernes uformelle kompetencer

Vejlederes og underviseres arbejde med udvikling og/eller bevidstgørelse af de ufor-

melle kompetencer varierer studieretningerne imellem.

• I syv ud af ni cases vurderer vejlederne, at de uformelle kompetencer er vigtige

for kandidatens jobmuligheder.

• I seks cases arbejder vejledere specifikt med de studerendes uformelle kompe-

tencer (se eksempler på dette nedenfor).


• I to cases arbejder man i meget lav grad med udvikling og/eller bevidstgørelse

af de uformelle kompetencer.

• I en case understreger vejlederen, at de uformelle kompetencer ikke ligger in-

denfor vedkommendes arbejdsområde. Vejlederen rådgiver i de arbejdsmar-

kedsrelaterede spørgsmål, der vedrører den studerendes uddannelse eller fag-

lige kompetencer.

I forbindelse med arbejdet med de uformelle kompetencer nævner nogle vejledere føl-

gende dilemma: På den ene side ved man, at studierelevant arbejde og lignende har

betydning for den studerendes senere jobmuligheder. På den anden side er man også

meget bevidst om vigtigheden af, at den studerende kommer hurtigt gennem sit ud-

dannelsesforløb.

Flere vejledere vurderer, at en vejledning mod udvikling af de studerendes uformelle

kompetencer har en positiv effekt på den studerendes jobmuligheder, og en negativ

effekt på hastigheden af gennemførelse af studieforløbet.

• I to cases fremhæves det, at vejlederens opfordring til den studerende om at

tage et studierelevant arbejde kan modvirke frafald.

Eksempler på arbejdet med de uformelle kompetencer

Vejledere og underviser nævner forskellige måder at arbejde med udvikling eller be-

vidstgørelse af de uformelle kompetencer, herunder:

• Kompetence-profil

Vejleder og den studerende drøfter den studerendes uformelle kompetencer.

Samtalens fokus er en videreudvikling af kompetencerne. Målet er at skabe en

særlig profil for den studerende, der matcher den enkeltes jobønsker og faglige

profil med mulighederne på arbejdsmarkedet.

• Udarbejdelse af CV

Vejleder gennemgår næsten-kandidatens hidtidige aktiviteter udenfor studiet

med den studerende. Man drøfter herefter hvordan de forskellige erfaringer

bedst muligt kan ’sælges’ som relevante kompetencer på CV’et.


• Jobbørs

Vejledningen eller sekretariatet opretter en ’jobørs’, hvor virksomheder kan ud-

byde studierelevante job. Indholdet af de opslåede stillinger kontrolleres løben-

de af en ansat, så jobbørsen kun rummer studierelevante jobs. Jobbørsen kan

være internetbaseret eller en opslagstavle placeret et centralt sted.

• Udlandsophold

Vejleder opfordrer de studerende til udlandsophold, og informerer om udbyttet,

både med hensyn til formelle (faglige) og uformelle kompetencer.

• Karrieredage

På karrieredage fortæller kandidater og aftagere om hvilke uformelle kompe-

tencer, der er vigtige i forhold til jobmuligheder. Flere vejledere understreger, at

det for mange studerende er en stor åbenbaring at de uformelle kompetencer

kan have større betydning end karakteren mht. mulighederne på arbejdsmarke-

det.

9.3.9 Vejledning mod hvad?

Omfanget og karakteren af vejledningen mod den private og offentlige sektor, mod

iværksætteri og mod ph.d.studiet varierer meget fra case til case. Generelt vejledes der

med større sikkerhed mod det offentlige arbejdsmarked, sammenlignet med det priva-

te. Der er en række svagheder tilknyttet vejledningen mod bl.a. det private arbejdsmar-

ked og ph.d.studiet.

Den private sektor

Den private sektor står for en stadigt større andel af arbejdsmarkedet for akademiker-

ne. I 1980 var næsten 2/3 beskæftiget indenfor den offentlige sektor. Idag er det kun

ca. halvdelen – og det er bl.a. den private servicesektor, som aftager et stigende antal

akademikere (Jf. De universitetsuddannedes arbejdsmarked, 2003). Globalisering be-

tyder at virksomheder i stigende grad har behov for medarbejdere med videregående

uddannelser for at kunne klare sig i en stadig mere specialiseret, international konkur-

rence. Det er derfor relevant at undersøge universitetets vejledning mod det private

arbejdsmarked.

Undersøgelsens casestudie viser følgende tendenser:


• I syv ud af ni cases vejledes der mod det private erhvervsliv. Vejledningen fore-

går blandt andet gennem personlig samtale, skriftligt materiale samt via fælles-

arrangementer som karrieredage, messer og lignende.

• Der er store forskelle i karakteren af vejledningen mod det private arbejdsmar-

ked. Vejledningen varierer fra konkret rådgivning om specifikke virksomheder

og brancher, til generel information om overordnede muligheder på det private

arbejdsmarked.

• Karakteren af vejledningen afhænger i høj grad af den enkelte vejleders adgang

til materiale om sin kandidatgruppes arbejdsmarked (f.eks. undersøgelser eller

statistikker), og/eller om der er en tæt kontakt med arbejdsmarkedet i uddan-

nelsesmiljøet.

• Flere vejledere nævner, at det kan være et problem at de store virksomheder

præger vejledningen mod arbejdsmarkedet i uforholdsmæssig grad. Informatio-

nen om små og mellemstore virksomheder risikerer at ’drukne’ i de store virk-

somheders meget informative og omfangsrige rekrutterings-kampagner.

• Flere vejledere efterlyser mere viden om hvilke jobfunktioner en kandidat typisk

varetager, og hvilke brancher der er særligt relevante for kandidatens jobsøg-

ning. Dette gælder især for faggrupper, som enten først indenfor de senere år

er begyndt at afsættes på det private arbejdsmarked, eller som er begyndt at

afsættes på nye områder indenfor det private arbejdsmarked. Dette er f.eks. til-

fældet for flere kandidatgrupper fra de humanistiske, naturvidenskabelige og

tekniske fakulteter.

Opsøgende arbejde på det private arbejdsmarked

• Ingen af undersøgelsens cases viser eksempler på opsøgende arbejde blandt

potentielle aftagergrupper på det private arbejdsmarked.

• I en case har vejlederen planer om at foretage opsøgende arbejde på det priva-

te arbejdsmarked, med det formål at skabe flere og nye typer arbejdspladser.

Vejledning mod det offentlige arbejdsmarked

• I alle undersøgelsens cases vejledes der mod det offentlige arbejdsmarked.

Vejledningen foregår bl.a. via personlig samtale, fællesarrangementer og skrift-

ligt materiale.


• Sammenlignet med vejledning mod det private arbejdsmarked viser casestudi-

erne, at vejledere har større indblik i aftagergrupper på det offentlige arbejds-

marked.

• Der kan ikke aflæses en tydelig sammenhæng mellem vejleders adgang til ma-

teriale om kandidaternes arbejdsmarked og præcisionsgraden af vejledning

mod det offentlige. En mulig årsagsforklaring er, at der er en længere tradition

for beskæftigelse af kandidater på offentlige arbejdspladser. Vejledere har der-

for en god fornemmelse for dette arbejdsmarked, uanset adgangen til aktuelt

materiale.

Vejledning mod iværksætteri

Iværksættere påvirker væksten og beskæftigelsen i samfundet positivt. Undersøgelser

viser, at udskiftning af virksomheder står for cirka en fjerdedel af væksten i produktivitet

i OECD-landene. Antallet af nye virksomheder i Danmark er stigende og er pt. på ca.

18.640 nye virksomheder pr. år (jf. Handlingsplan for iværksættere, 2003). Etablering

af nye virksomheder er et relevant arbejdsområde for akademikere, og iværksætteri og

innovation i uddannelsessystemet er en medvirkende faktor for antallet af iværksætte-

re. Derfor er det relevant at undersøge, hvorvidt universiteterne har fokus på området.

• I en trediedel af undersøgelsens cases arbejder man med iværksætteri som en

del af vejledningsområdet. Det kan f.eks. være på særlige iværksætterdage el-

ler i form af besøg af iværksættere på karrieredage.

• Fokuseringen på iværksætteri er ikke afhængigt af om studieretningen eller in-

stituttet ellers prioriterer arbejdsmarkedsvejledning og kontakten til

arbejdsmarkedet.


Center for Entrepreneurship er et tværfagligt samarbejde mellem Århus Universitet, Arkitektskolen; Handelshøjskolen og Ingeniørhøj-

skolen i Århus, Århus Amt og Århus Kommune.

Organisering Centret består af en styregruppe, en centreledelse med en daglig leder og en faglig koordinator samt tre udviklingskonsulenter og et administrativt personale. Desuden er en række forskellige samarbejdspartnere tilknyttet centret, herunder forskerparker, foreninger og andre vejledningsaktører på iværksætterområdet. Aktiviteter Centret udbyder bl.a. • Kurser

om eksempelvis idéudvikling, IT-jura, forretningsplaner og ’oversættelse’ af faglig baggrund til erhvervslivets behov. Kurserne udbydes løbende og er gratis.

• To-dages motivationskursus til uddannelsesinstitutter og institutioner.

Kurset introducerer centrale begreber omkring entrepreneurship, virksom hedsstart, forretningsplan og personligt lederskab til de studerende.

• Projektarbejdspladser for studerende med seriøse forretningsidéer.

Projektarbejdspladsen omfatter bl.a. fri adgang til telefon, internet og kopi maskine samt mulighed for løbende sparring fra centrets medarbejderne.

• ’One2one coaching’

Gratis, personlig vejledning i en række forskellige aspekter vedrørende virk somhedsstart og projektplanlægning.

• Samarbejde med universiteterne

Centret udarbejder kortere kursusforløb i samarbejde med universitetsun dervisere på de tilknyttede universiteter. Der udbydes desuden bachelor- og kandidatfag samt tilvalgskurser om entrepreneurship på bl.a. HHA og IHA. Viden om entrepreneurship kan således tilegnes som en integreret del af de studerendes uddannelse. En del af universitetets undervisning foregår i centrets lokaler.

Målgruppen - er studerende samt lærere og forskere på de højere- og videregående uddannelsesinstitutioner, ph.d.-studerende samt færdiguddannede, potentielle iværksættere inden for eksempelvis IT, biotech og medico.

Vejledning mod ph.d.-studiet

Mange studerende efterlyser mere information på uddannelsesstederne om mulighe-

den for at søge en ph.d.-uddannelse. Der ønskes bl.a. information om hvilke krav ud-

dannelsen stiller, og hvilke muligheder den giver (jf. Næsten-kandidat og ph.d.-

uddannelse, 2002). Det er derfor relevant at undersøge, hvordan universiteterne arbej-

der med vejledning mod ph.d.-studiet.

• I størstedelen af undersøgelsens henviser vejledere ph.d.-interesserede stude-

rende videre til underviserne. I en case henviser vejledere videre til et særligt

ph.d-kontor.


• I fem ud af ni cases vurderer vejledere, at ph.d.-vejledningen typisk foregår i

den løbende kommunikationen mellem undervisere og studerende.

• I tre cases nævner studieledere, at undervisere anbefaler kvalificerede stude-

rende at søge et ph.d.-stipendium, selvom antallet af ph.d.-ansøgere overstiger

antallet af udbudte ph.d.-stipendier flere gange.

• De fleste vejledere i casestudierne kender ikke til forholdet mellem antal ph.d-

ansøgere og udbudte ph.d.stipendier. Dette gælder både i cases med mange

og med få ansøgere til de udbudte stipendier.

• En vejleder vurderer, at de centrale vejledninger kunne blive meget bedre til at

vejlede mod erhvervs-ph.d.-stipendier.

• I en case arbejder undervisere aktivt med at skaffe ph.d.-stipendier til de stude-

rende hos eksterne samarbejdspartnere.

Den centrale Studievejledning, RUC tilbyder flere forskellige former for udslusningsvejledning, herunder:

Kursussamarbejde med Magistrenes A-kasse Hvert semester tilbydes 25 bachelor- og kandidatstuderende et kursus i jobsøgning. Jo tættere den stude-rende er på at skulle søge job, desto større chance har han/hun for at komme på kurset. Kurset varer 3 dage og gennemføres i samarbejde med Magistrenes a-kasse. Interessen for kurset matcher omtrent de udbudte pladser. Personlig udslusningsvejledning Den centrale studievejledning tilbyder også personlig vejledning i udslusningsspørgsmål. Der er et stort behov for den personlige udslusningsvejledning fra mange studerende, som i udgangspunktet føler sig diskvalificerede til arbejdsmarkedet. En stor opgave i vejledningssituationen er således at få de studerende til at erkende deres kompetencer. Vejlederne fokuserer både på den studerendes formelle og uformelle kompetencer.

• Vejlederen vurderer, at vejledningen mod arbejdsmarkedet påvirker den studerendes afklaring og

åbner op for nye jobmuligheder.

9.4 Universiteternes kontakt til arbejdsmarkedet

Universiteternes kontakt til arbejdsmarkedet kan have indflydelse på den studerendes

sammensætning af studieforløb, valg af specialeemne og på dimittendens fokus i job-


søgningsprocessen. Universiteternes kontakt til arbejdsmarkedet kan derfor positivt

påvirke den nyuddannedes integration på arbejdsmarkedet.

Universiteternes kontakt til arbejdsmarkedet kan også påvirke aftagerne. Gennem

praktik, projektforløb etc., hvor studerende samarbejder med en virksomhed, organisa-

tion eller lignende, får aftager et udvidet kendskab til forskellige faggrupper.

• Flere vejledere nævner, at den direkte effekt af samarbejder mellem virksom-

heder og studerende kan være, at kandidaten ansættes i virksomheden efter

endt uddannelse. En anden effekt, der nævnes er, at nogle aftagere bliver op-

mærksomme på særlige faggrupper, som de ikke kendte til før. Dette kan åbne

op for beskæftigelser af nye kandidattyper i virksomheder.

Effekten af samarbejder mellem studerende og virksomheder er især hensigtsmæssig

for faggrupper, der i stigende grad afsættes i atypiske stillinger i forhold til tidligere, el-

ler i forhold til deres faglighed. En sådan gruppe er de humanistiske kandidater: De an-

sættes i stadigt større omfang i det private erhvervsliv. Hele 36% af ti årgange fra

AAU’s humanistiske fakultet var for eksempel ansat i det private erhvervsliv i 2002 (Jf.

Kandidat- og Aftagerundersøgelsen, 2002 samt evt. Akademikere i atypiske beskæfti-

gelsesrelationer, 2000).

9.4.1 Humaniora som eksempel

De humanistiske studieretninger har samlet set en stadigt stigende kontakt til arbejds-

markedet, f.eks. gennem praktikordninger og nye former for projektsamarbejder. Vejle-

dere vurderer dog, at det er et område, der bør udvikles yderligere.

Kontakten til arbejdsmarkedet varierer imellem de humanistiske fakulteter. Undersø-

gelsens casestudie viser, at erfaringsgrundlaget strækker sig fra institutter, der ikke har

fokus på arbejdsmarkedet, til institutter, der har lang erfaring med f.eks. praktikordnin-

ger og tilpasning af uddannelserne til arbejdsmarkedet. Forskellene kan identificeres

eksternt mellem de forskellige universiteter, og internt mellem forskellige studieretnin-

ger på de enkelte humanistiske fakulteter.

• Flere vejledere vurderer, at der er yderligere behov for en øget erhvervsretning

af de humanistiske studieforløb. Dette gælder især på fakulteter og institutter,

der ikke har tradition for en tæt kontakt til arbejdsmarkedet.


Casestudiet viser, at en særlig udfordring for nogle humanistiske fag er de faglige mil-

jøers holdning til arbejdsmarkedskontakt. På nogle fag er et holdningsskifte nødvendigt

for at kunne etablere/udvikle en tættere arbejdsmarkedskontakt.

Flere informanter fremhæver endvidere, at undervisernes motivation og engagement

har betydning for, i hvilken grad tiltag fra fakultetet eller fra det enkelte instituts studie-

nævn efterfølgende implementeres i den studerendes uddannelsesforløb.

I løbet af de senere år har mange tiltag omkring kontakten til arbejdsmarkedet set da-

gens lys på både fakultets- og institutniveau. Flere ændringer er allerede implemente-

ret som valgfri eller obligatoriske dele af humanistiske studieforløb, og endnu mere er

undervejs.

På Institut for sprog og internationale kulturstudier, AUC tilpasses uddannelsesudbuddet løbende arbejdsmarkedet

gennem en tæt kontakt til relevante aftagere. Rådgivningspanel Instituttet har nedsat et eksternt rådgivningspanel med repræsentanter for relevante aftagere, censorere og tidligere studerende. Intentionen er at man mødes to gange om året. Rådgivningspanelet giver bl.a. feedback på, hvilke kvalifikationer der er væsentlige for en kandidat på arbejdsmarkedet . • Studiekoordinatoren vurderer, at paneldiskussionerne fungerer godt og at de allerede nu har bi-

draget med vigtige input til konkrete ændringer af sproguddannelserne. Erfaringsrapporter Fakultetet har udarbejdet en formel feedback-ordning i forbindelse med praktikophold. Alle studerende skal efter endt praktikophold redegøre for praktikopholdets forløb i en ’erfaringsrapport’. Her skrives bl.a. hvilke funktioner den studerende har varetaget og hvordan han/hun har oplevet sin egen rolle. Desuden skal erfaringsrapporten indeholde den studerendes vurdering af egne styrker og svagheder under praktikop-holdet. • Erfaringsrapporterne anvendes i den fremadrettede planlægning af undervisningen. Roadshow I forbindelse med tilrettelæggelsen af en ny kandidatuddannelse gennemførte man et roadshow: En række universitetsansatte tog rundt blandt forskellige aftagere og præsenterede idéen om den ny uddannelse. Instituttet fik både positiv og negativ feedback i form af samtalerne samt skriftlige, begrundede aftager-vurderinger af den planlagte uddannelse.

• Roadshowet gav adskillige gode idéer med hensyn til uddannelsens profil, indhold og vægtning af konkrete elementer.

Tendensen til en tættere kontakt mellem de humanistiske studieretninger og arbejds-

markedet bekræftes i flere cases af forskelligt materiale på området, f. eks. interne

strateginotater med planer om at udvikle samarbejdets omfang og karakter.


Humanister på arbejdsmarkedet

Undersøgelser peger på, at humanistiske dimittenders integration på arbejdsmarkedet

er en længerevarende proces, der tager 1-3 år fra endt uddannelse til første faste ar-

bejde.

Ifølge Erhvervsundersøgelsen 2002 fra Det Humanistiske Fakultet på Århus Universi-

tet, er ledighedsgraden blandt humanistiske kandidater knap 40% det første år. De

efterfølgende år halveres ledighedsgraden, for efter knap tre år at være nede på ca. 10

%. Men samtidig har hele 86% af de nyuddannede humanister været i beskæftigelse

inden der er gået et år. Heraf er næsten 60% dog beskæftigede i vikariater og kontrakt-

og projektansættelser af kortere og længere varighed. De humanistiske dimittender sy-

nes altså at benytte de første år på arbejdsmarkedet til en vis tilpasning til erhvervsli-

vet.

• Flere vejledere vurderer, at den aktuelle udvikling af de humanistiske fakulteters

kontakt til arbejdsmarkedet kan få en positiv betydning for de humanistiske di-

mittenders integration på arbejdsmarkedet.

• Flere vejledere fremhæver, at det er vigtigt at videreudvikle kontakten mellem

de humanistiske institutter og arbejdsmarkedet.

Humanistiske studerende vil via studietidens kontakt til arbejdsmarkedet kunne opbyg-

ge et stadig mere nuanceret kendskab til aftagergruppen – ligesom kendskabet til hu-

manisternes kompetencer vil øges hos aftagerne. Dette vil kunne bidrage positivt til en

nedbringelse af de humanistiske dimittenders forholdsvis lange integrationsproces på

arbejdsmarkedet.


På Afdeling for Europastudier, AAU har man indledt et projektsamarbejde mellem Dansk Industri, Kaospiloterne og kandidatstuderende på Europastudier. I projektet analyserer studerende hvilke fællestræk, der kendertegner små innovative virk-somheder i Europa.

Aftagerne inddrages Projektet munder ud i en guide, der analyserer en række, væsentlige bevæggrunde for europæisk iværk-sætteri. Iværksætter-Guiden er udtryk for et ønske fra Dansk Industri. Baggrunden for samarbejdet med DI er, at man fra instituttets side ønskede at de studerende lærte at anvende deres faglighed til at løse opga-ver, som havde interesse for reelle aftagerne. Vidensudveksling mellem uddannelsesinstitutioner Intentionen bag samarbejdet med Kaospiloterne er at universitetsstuderende udveksler viden med en an-den form for uddannelsesinstitution. Flere europafags-studerende havde tidligere meldt tilbage at de sav-nede organisationsteori i uddannelsen. De studerende har nu via projektarbejdet mulighed for at lære af kaospiloternes projektekspertise. Samtidig indgår selvorganisering som et væsentligt element af projektet. De studerende får hermed både opøvet deres faglige viden om iværksætteri og gjort sig konkrete erfarin-ger på området. Diplom og netværk De studerende får et diplom med Dansk Industris bedømmelse af projektet. Den færdige kandidat kan således dokumentere at han/hun har arbejdet med iværksætteri og konkret analyse på sin uddannelse. Samtidig har de studerende gennem projektforløbet mulighed for at skabe kontakt til aftagere på arbejds-markedet.

9.4.2 Praktik

• Vejledere og studieledere vurderer generelt praktik som meget nyttig for kandi-

datens afklaring af egne kompetencer. Den positive holdning til praktik gør sig

gældende i alle undersøgelsens cases.

• Vejledere og undervisere oplever også positiv feedback fra de studerende, der

har været i praktikforløb.

Dette synspunkt understøttes af flere undersøgelser, hvor studerende generelt vurde-

rer praktikophold som en nyttig erfaring i forbindelse med første job. Formelt set kan

der dog ikke måles en egentlig effekt af praktikkens betydning i forhold til kandidatens

afsætning på arbejdsmarkedet (jf. Kandidat- og Aftagerundersøgelsen).

Trods en generelt positiv holdning til praktik hos vejledere og studieledere varierer om-

fanget og rammerne for praktik meget studieretninger og fakulteter imellem.


• Hvorvidt praktik indgår som en obligatorisk, meritgivende del af uddannelsesfor-

løbet, eller som et valgfrit – og ikke fuldt meritgivende - tilbud er forskelligt fakul-

teter og institutter imellem.

Alligevel kan der dog aflæses en gennemgående tendens; der arbejdes på at udvide

omfanget og forbedre kvaliteten af de eksisterende praktikordninger på institutter og

fakulteter over hele landet. Dette gælder både på fag, der har en stærk tradition for

praktikordninger, og for fag, der traditionelt ikke har arbejdet med praktikordninger.

Der er generelt et ønske om og en vilje til at gøre det lettere for den studerende at

komme i praktik. Flere steder har man desuden indført muligheden for praktik på fakul-

tetsniveau. Herved får studerende på institutter, der ikke har tradition for praktikordnin-

ger fra centralt plan, muligheden alligevel.

Praktik forlænger typisk den studerendes uddannelsesforløb

Tendensen er, at et semesters praktikforløb giver færre ECTS point end hvis den stu-

derende var blevet på uddannelsesstedet. Tendensen er aflæselig på såvel forskellige

fakulteter som på forskellige typer af uddannelsesinstitutioner.

• Praktikforløbet er fra studienævnets side oftest tænkt som et kortere ophold på

1-3 måneder, mens konsensus blandt studerende og aftagere er praktikforløb

af ½ års varighed

• I 1 af undersøgelsens 9 cases forsinkes den studerende ikke i sit studieforløb

ved valg af praktik.

• I 1 case har et fakultet konkrete planer om at indføre en ny praktikordning for

alle tilknyttede institutter. Praktikordningen planlægges til at vare et semester

og give 30 ECTS point (1/2 årsværk).

Barrierer for praktik

I flere cases nævner ansatte på universiteterne, at de faglige miljøer kan udgøre en

holdningsmæssig barriere i forhold til praktik. Det vurderes, at de holdningsmæssige

barrierer handler om, at der skal afsættes tidsmæssige og økonomiske ressourcer til

indførelse eller udvidelse af praktikordninger på et studieforløb.


• I 5 af undersøgelsens 9 cases blev holdningen til praktik i uddannelsesmiljøet

opfattet som en barriere for indførelse af praktik som muligt led i et studieforløb.

De 5 cases fordeler sig over forskellige fakulteter.

Hvis praktik opleves som en væsentlig svækkelse af uddannelsens kvalitet i alminde-

lighed, og af den studerendes faglighed i særdeleshed, er det svært at få praktikord-

ningen indført som en integreret del af uddannelsen i studienævnet.

• I flere cases nævner informanter, at det kan være svært at skabe den nødven-

dige motivation hos undervisere for at anbefale - og hos de studerende for at

vælge - praktik.

En vejleder nævner, at en anden barriere for en succesfuld praktikordning er finansie-

ringen: Den studerendes motivation for at gå i praktik er afhængig af, om der kan mod-

tages SU under praktikforløbet.

• I en case nævnes det, at de studerende principielt set ikke kan modtage SU

under deres praktikforløb.

På Filosofi, SDU - har alle studerende mulighed for at afprøve deres evner

som underviser for en dag. Interesserede filosofistuderende kan på særlige, gymnasiale temadage afholde foredrag for en gruppe gymnasieelever ude på skolerne. Dette giver de filosofistuderende mulighed for at prøve jobbet som gym-nasieunderviser af. Erfaringen fra besøget på gymnasiet kan bidrage positivt til de filosofistuderendes afklaring med hensyn til valg under uddannelsen og i kandidatens senere jobsøgning.

9.4.3 Tilpasning af uddannelse og undervisning

Der er stor forskel hvorvidt de forskellige studieretninger tilpasses aftagers behov. På

de studieretninger, hvor uddannelserne og indholdet af undervisningen løbende tilpas-

ses arbejdsmarkedet, sker dette typisk gennem de ansattes uformelle kontakter til ar-

bejdsmarkedet. Videnskabsbutikker er desuden udbredt. Her opslår relevante aftagere

projektforslag, som de studerende byder ind på at gennemføre som en del af deres

studieforløb.


Undersøgelsens casestudie viser, at der er forskel på om universitetsansatte ser det

som en opgave at tilpasse uddannelsesforløb og –indhold efter aftagere. Det er derfor

varierende, om man arbejder med tilpasning af undervisningen til arbejdsmarkedet på

fakultets- og/eller institutplan.

Sammenlignet med de humanistiske fag er der en tendens til at undervisere i handels-

orienterede, naturvidenskabelige og tekniske fag har en tættere kontakt til arbejdsmar-

kedet gennem forskningsprojekter og lignende (jf. også Rektorkollegiets ’Universiteter i

dialog’).

Undervisernes uformelle kontakter

Tilpasning af undervisningens indhold og forløb i forhold til arbejdsmarkedet sker typisk

udfra løbende, uformelle kontakter mellem universitetsansatte og relevante aktører på

arbejdsmarkedet. Det kan være gennem forskningsprojekter, hvor undervisere samar-

bejder med private eller offentlige virksomheder, eller gennem samtaler med gamle

kandidater, de ansatte møder til diverse sociale arrangementer.

• Undervisere og studieledere vurderer, at det er de personlige kontakter til ar-

bejdsmarkedet, der påvirker undervisningen på universiteterne.

Styrken ved at tilpasningen af undervisningen i forhold til aftagere sker uformelt og på

grundlag af undervisernes individuelle, personlige kontakter til arbejdsmarkedet er, at

der tilpasses løbende og på grundlag af et nuanceret og dybdegående indblik i foran-

dringerne på arbejdsmarkedet. Tilpasningen bliver derfor foretaget på et realistisk

grundlag og med specifikt fokus på den givne uddannelsesretning.

En mulig fare ved at tilpasning af undervisningen sker på baggrund af uformelle, per-

sonlige kontakter i forbindelse med f.eks. forskningssamarbejder er, at tilpasningen kan

blive forholdsvist personafhængig på både undervisers og aftagers side. Samt at nye

aftagergrupper ikke inddrages i tilpasningsprocessen i det omfang, disse reelt repræ-

senterer aftagersiden. Desuden sikrer en uformel, personbaseret tilpasning af under-

visningen ikke et systematisk fokuseret arbejde med tilpasning.

Ekspertpaneler

Brug af ekspertpaneler i forbindelse med ændringer af en uddannelses indhold eksiste-

rer, men er ikke udbredt. Et ekspertpanel kan f.eks. bestå af repræsentanter fra cen-

sorkorps og aftagergruppe samt færdige kandidater.


• 2 ud af undersøgelsens 9 cases har erfaring med brug af ekspertpaneler. De to

cases repræsenterer henholdsvis en handelsorienteret og en humanistisk stu-

dieretning.

Der er delte meninger om hvorvidt brugen af ekspertpaneler er relevant og hensigts-

mæssig i universitetssammenhæng.

Ekspertpanelet vurderes som en force

- når aftagere deltager i diskussionen med langsigtede, realistiske og kritiske krav til

kandidaternes generelle kompetencer.

Ekspertpanel vurderes som uhensigtsmæssigt

- når aftagere er for lidt problematiserende i.f.t. universiteternes forskellige forslag til

nye tiltag, og for specifikke i deres krav til kandidaternes faglige kompetencer.

Karrieredage

Undervisere og vejledere vurderer, at arrangementer som karrieredage ingen væsent-

lig betydning har for tilrettelæggelsen af undervisningen. Karrieredage består typisk af

kandidater, der fortæller om hvilke dele af uddannelsen, der har været relevante i hvil-

ke jobfunktioner, og af aftagere, der informerer om hvilke kompetencer der efterspør-

ges. Én mulig årsagsforklaring er, at underviserne ikke er tilstede ved disse

arrangementer.

Projektarbejde i samarbejde med ekstern partner

På mange universiteter findes i dag en såkaldt videnskabsbutik, som er specialiseret i

at skabe kontakt mellem studerende og eksterne partnere. I videnskabsbutikken kan

organisationer, private virksomheder og offentlige institutioner opslå projektforslag,

som studerende efterfølgende byder ind på. Gennem videnskabsbutikker har stude-

rende mulighed for at skabe netværk hos potentielle aftagere og for at gennemføre de-

le af deres studieforløb i tæt samløb med repræsentanter for arbejdsmarkedet (se

f.eks. Inspirationskatalog, Videnskabsbutikken, AUC, 2003).


9.5 Litteraturliste

Til baggrund for undersøgelsen er der foretaget et litteraturstudie indenfor følgende ka-

tegorier; 1) Vejledningsmateriale og lignende fra udvalgte universiteter, institutter og

fakulteter, 2) Vejledning og kontakt til arbejdsmarkedet generelt, 3) Undersøgelser af

bestemte akademikertypers arbejdsmarked samt 4) Akademikernes arbejdsmarked

generelt. Litteraturstudiet omfatter også 5) Anden relevant litteratur på området, såsom

universitetsreformen og høringssvar. Nedenfor følger en oversigt over udvalgt litteratur,

sorteret efter de ovenstående kategorier:

1. Vejledningsmateriale og lignende

Aalborg Universitet (1997): A Master’s Degree om Languages and International Relati-

ons.

Copenhagen Business School (2002): Uddannelser. København: Handelshøjskolen.

Copenhagen Business School (2003): Årskalender for job, karriere og arbejdsmar-

kedsaktiviteter til de studerende på Det Erhvervssproglige Fakultet, Internt strategi- og

status notat, Informations og Erhvervsservice, København

Copenhagen Business School (2003): JobDag (pjece): Det Erhvervssproglige Fakultet,

København

Den Naturvidenskabelige Alumneforening ved Københavns Universitet, NAKU (2002):

Hvad cand. du blive? Karriere som konsulent. Dokument på

www.nat.ku.dk/studadm/studerende

Det Humanistiske Fakultat (2003): Projektbeskrivelse for erhvervsvejledningsprojekt

Jobbevidste Humanister; JobHum-projektet (Notat): Århus: Det Humanistiske Fakultet,

Århus Universitet.

Det Naturvidenskabelige Fakultet (2003): Velkommen til den Naturvidenskabelige Stu-

dievejledning (pjece): København: Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige

Fakultet.

Handelshøjskolen i Århus (200x): Cand.ling.merc. Århus: Handelshøjskolen i Århus.


Handelshøjskolen i Århus (200x): HA (jur), HA (jur) i skat, cand.merc. (jur). Århus: Han-

delshøjskolen i Århus.

Handelshøjskolen i Århus (200x): Erhvervsøkonomi. Århus: Handelshøjskolen i Århus.

Handelshøjskolen i Århus (200x): International Erhvervskommunikation. Århus: Han-


Handelshøjskolen i Århus (200x): B.A. in Marketing and Management Communication.

Århus: Handelshøjskolen i Århus.

Handelshøjskolen i Århus (200x): B.Sc. in Business and Administration. Århus: Han-


Handelshøjskolen i Århus (200x): M.Sc. in Business Performance Management. Århus:

Handelshøjskolen i Århus.

Handelshøjskolen i Århus (200x): M.Sc. in EU Business & Law. Århus: Handelshøjsko-

len i Århus.

Handelshøjskolen i Århus (200x): M.Sc. in Finance & International Business. Århus:

Handelshøjskolen i Århus.

Handelshøjskolen i Århus (2003): Alumni (klub for tidligere studerende og kommende

dimittender) www.asb.dk/alumni/

Handelshøjskolen i København (2003), Information og ErhvervsService: Karriere- og

udslusningsaktiviteter omfattet af samarbejdsaftalen mellem EsF og CBS, Internt ar-

bejdspapir

Institut for Statskundskab (2000): Hvad laver cand.scient.pol’er? Århus: Institut for

Statskundsk, Århus Universitet.

Institut for Statskundskab (2001): Resultater af spørgeskemaundersøgelse af sam-

menhæng mellem specialeemne og første ansættelsessted for kandidater fra Institut

for Statskundskab, Københavns Universitet. København: KU.


Institut for Statskundskab (2001): Livet som stud.scient.pol. 4 studerendes baggrund

og erfaringer med studiet. Århus: Århus Universitet.

Institut for Statskundskab (2002): Studieophold i udlandet. København: Institut for

Statskundskab, Studievejledningen.

Institut for Statskundskab (2002): Praktikophold. Århus: Studievejledningen, Institut for

Statskundskab, Århus Universitet.

Institut for Statskundskab (2003): Information om studierne. Århus: Insitut for Stats-

kundskab, Århus Universitet.

Iversen, Jan (xxxx): Alle vores visioner. Internt notat. København: Afdelingerne for

Kønsforskning og Europastudier.

Københavns Universitet (2000): Nyuddannet, regler og rettigheder for bachelorer og

kandidater. København: Københavns Universitet.

Magisternes arbejdsløshedskasse (2003): Det kloge valg. København: Magisternes

arbejdsløshedskasse.

Move On Communications (2003): Karrierevejviser 2003. Karriererådgivning, virksom-

heder, jobsøgning. København: Move On Communications A/S.

Rektorkollegiet (2001): Erhvervsvejledningen på danske universiteter. København:

Rektorkollegiet.

Studenterrådgivningen (2000): Snart færdig med studiet – hvad så? Studenterrådgiv-

ningen.

Studiemagasinet Din Karriere, februar 2003: (ingen titel): Til studerende på handels-

højskoler og universiteter. København: A-kasse og Jobcenter for økonomer.

The International Office (2003): Traineeship Guide 2003. Aalborg: Aalborg Universitet

Universiteterne (1999): Nyuddannet. Regler og rettigheder for bachelorer og kandida-

ter.


Videnskabsbutikken (2003): Inspirationskatalog foråret 2003. Aalborg: Videnskabsbu-

tikken, Aalborg Universitet.

Økonomernes a-kasse og karriererådgivning (2003): Karrieren i det uvisse – inde eller

ude af arbejdsmarkedet? En CA-undersøgelse april 2003. København: CA, A-kasse &

Jobcenter.

Økonomernes a-kasse og karriererådgivning (2003): Markedsføringsøkonom, Køben-

havn

Århus Universitet (2003): Århus Humanister hurtigere i job, Pressemeddelelse af 7.

maj 2003

Århus Universitet (2003): Oplæg om erhvervsvejledningen ved Aarhus Universitet, in-

ternt strategi- og statusnotat, Arbejdsgruppen, Århus Universitet

Århus Universitet (2003):Projektbeskrivelse for erhvervsvejledningsprojektet ved Det

Humanistiske Fakultet, Jobbevidste Humanister; Job-Hum-projektet, Internt notat, Hu-

manistisk Fakultet, Århus Universitet

2. Vejledning og kontakt til arbejdsmarkedet generelt

Information og Debat (2003): Kandidatforening for scient.pol.er. April 2003. Århus Uni-

versitet.

Information og Debat (2003): En krog i livet uden for murene. I bladet d. 7. april 2003,

pp. 7. Århus Universitet.

OECD (2002): OECD Review of Career Guidance Policies. Denmark. OECD.

Politikken, søndag d. 11. maj (2003). Sektion: Job og uddannelse: Stud.tvivl.?

Rektorkollegiet (2001): Erhvervsvejledningen på danske universiteter. København:

Rektorkollegiet.

Rektorkollegiet (2001): Universiteter i dialog. Samarbejde mellem universiteterne og

erhvervslivet. København: Rektorkollegiet.


Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning (2000): Evaluering af tværsektorielle vej-

ledningstilbud. København: R.U.E.

3. Akademikeres arbejdsmarked – eksempler

Aalborg Universitet (2002): Kandidat og Aftagerundersøgelse. Aalborg: Aalborg Uni-

versitet.

Center for Naturfagenes Didaktik (2002): De gik videre (kandidater i matematik-, data-

logi, fysik- og kemifagene fra KU).

Dansk Arbejdsgiverforening (2003): Optag skal afspejle behov (pressemeddelelse).

www.da.dk

Det Humanistiske Fakultet (2002): Erhvervsundersøgelsen 2002. Den moderne huma-

nist. Århus: Århus Universitet.

DJØF’s økonomisk statistiske kontor (2002): Færre nyuddannede i beskæftigelse.

www.djoef.dk/online/view_artikel?ID04439&

EVA (2002): Dimittendundersøgelse. Registerbaseret undersøgelse af dimittender fra

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. København: EVA.

Historisk Institut (2002): Historikere på arbejdsmarkedet 1995-2000 – en undersøgelse

af historikeres studieforløb og beskæftigelsesmuligheder. Århus: Det Humanistiske Fa-

kultet, Historisk Institut.

Holm, Anders og Thomas Quade (1996): Fremskrivning af beskæftigelsen for ingeniø-

rer – 1995-2010. København: AKF Forlaget. www.akf.dk/dk/frem-ing.htm

Institut for Statskundskab (2001): Resultater af spørgeskemaundersøgelse af sam-

menhæng mellem specialeemne og første ansættelsessted for kandidater fra Institut

for Statskundskab, Københavns Universitet. København

Lange, Jakob, og Lefmann, Anne Katrine (2003): Kandidatundersøgelsen. Hvordan gik

det årgang 1999, Studieadministrationen, Københavns Universitet, København

PLS Consult (xxxx): Arkitektens Fremtid – Fremtidens Arkitekter. København: PLS

Consult.


RUC: Kandidatundersøgelsen 2002, fagspecifikke delrapporter, Roskilde Universitets-

center, 2003

Undervisningsministeriet (1999): De humanistiske og naturvidenskabelige kandidater

og deres arbejdsmarked. København: Undervisningsministeriets forlag.

4. Akademikeres arbejdsmarked generelt

Arbejdsmarkedsstyrelsen (2002): Forventninger til udviklingen i ledigheden, adresse:

www.ams.dk/publikationer/pub0181/default.asp?3

Dansk Magisterforening (2002): Kandidat- og forskermangel indenfor nyt vækstområ-

de. Pressemeddelelse på Dansk Magisterforenings hjemmeside.

Handelshøjskolen, Helena Skyt Nielsen (2003): Opgørelse i kønsforskelle i ledigheden

hos nyuddannede, Århus: Handelshøjskolen, Nationaløkonomisk Institut.

Information og Debat. Nummer: 11. Årg.: 2002. Hvor skal du hen? www.fsr.dk

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003): De universitetsuddannedes

arbejdsmarked. København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (net-

publikation).

Teknologisk Institut (2000): Akademikere i atypiske beskæftigelsesrelationer. Sammen-

fatning. København: Arbejdsministeriet.

Videnskabsministeriet (2002): Næsten-kandidat og ph.d.-uddannelse. København: Vi-

denskabsministeriet.

5. Diverse materiale vedrørende uddannelse og vejledning

Folketinget (2002-2003): Forslag til lov om universiteter (universitetsloven). Køben-

havn: Folketinget.

Undervisningsministeriet (2002): Bedre uddannelser. Handlingsplan. København: Un-

dervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen.

Undervisningsministeriet (2000): Uddannelses- og erhvervsvejledning. København:

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen.


Undervisningsministeriet (xxxx): Kompetenceenheder for efter- og videreuddannelse.

Printet fra Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/cgi/printpage/pf.cgi

Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003): Handlingsplan for iværksættere. København:

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Andet materiale:

• Høringssvar fra Handelshøjskolen i Århus vedr. udkast til ændring af universi-

tetsloven.

• Forslag til lov om universiteter (universitetsloven) fremsat d. 15. januar 2002 af

Videnskabsministeren (Helge Sander).

• Lovforslag til høring: Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og er-

hverv. Høringsfrist: 15. november 2002.

• Lovforslagene om vejledning til 2. og 3. behandling, 8. og 10. april 2003 (lov-

forslag der skal danne udgangspunkt for en reform af uddannelses- og er-

hvervsvejledningen.

• Spørgsmål til videnskabsministeren fremsat af Margrethe Vestager

• Lovforslag til høring: Lov om ændring af lov om ændringer af forskellige love på

Undervisningsministeriets område.

• Fremsat lovforslag: Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsmini-

steriets område (konsekvensændringer i forbindelse med universitetsloven).

• Behandling af lovforslag L 125 og L 126 (henholdsvis forslag til lov om universi-

teter (universitetsloven) og konsekvensændringer ifm. universitetsreformen).

• Dokument fra Rektorkollegiet: Skema indeholdende de ændringer, der er sket

undervejs fra udkast til fremsat lovforslag.


10. Bilag I: AF’s tværregionale formidlingsarbejde (Tema 7)

10.1.1 Resumé

Vores interviewundersøgelse blandt de 14 AF-regioner vedrørende deres arbejde med

tværregional formidling viste at:

• 11 ud af 14 AF-regioner har konkrete strategier for tværregional formidling,

herunder formidling af akademikere.

• 12 ud af 14 AF’ere samarbejder med andre AF’ere om tværregional formidling

af akademikere.

• Flere AF-regioner fremhæver, at introduceringen af www.jobnet.dk ændrede

behovet for AF’s tværregionale samarbejde.

• De AF-regioner, der fokuserer på særlige akademikere nævner følgende fokus-

grupper: Ingeniører, teknisk uddannede, magistre, djøf’ere, dimittender,

arkitekter.

• Ingen AF-regioner registrerer formelt effekten af den tværregionale formidling af

akademikere.

• Knap halvdelen af AF-regionerne skønner, at arbejdet med tværregional for-

midling har ’nogen effekt’. Under en fjerdedel skønner, at arbejdet har stor ef-

fekt. Mens en tilsvarende del skønner, at arbejdet har en lille effekt.

• 50% af landets AF-regioner vurderer, at der ikke er særlige barrierer for at for-

midle akademikere på tværs af regionerne.

• 50% af landets AF-regioner vurderer, at der er særlige barrierer for at formidle

akademikere på tværs af regionerne.

• De identificerede barrierer findes dels hos akademikerne selv dels i de virk-

somheder, som skal aftage ledige akademikere.


• 50% af landets AF-regioner har planer om at arbejde mere med tværregional

formidling af akademikere i fremtiden.

10.1.2 Indledning

Danmark er et lille arbejdsmarked for akademikerne. En akademikers naturlige ar-

bejds-marked går derfor typisk på tværs af de regioner, som Danmarks 14 arbejdsmar-

kedsråd hver især dækker over. Akademikernes mobilitet på tværs af regionerne kan

således have betydning for deres ledighedsgrad. Dette afsnit undersøger derfor om-

fanget og karakteren af AF’s arbejde med formidling af akademikere til/fra andre regio-

ner.

I afsnittet analyseres AF-regionernes strategier for tværregional formidling, omfanget

og karakteren af regionernes samarbejde med andre relevante aktører samt eventuelle

barrierer for den tværregionale formidling af akademikerne. Afsnittet indeholder også

en effektvurdering af formidlingsarbejdet samt en række konkrete eksempler på tvær-

regionalt formidlingsarbejde. Afslutningsvist analyseres det, hvorvidt AF-regionerne

planlægger at arbejde mere med tværregional formidling af akademikere i fremtiden.

Analysen er foretaget på baggrund af telefoniske interview med arbejdskraftchefer

/arbejdsmarkedschefer i de 14 AF-regioner. Hvor det ikke har været muligt at tale med

en arbejdsmarkedschef eller arbejdskraftchef har interviewpersonen været en

sekretariatschef eller et medlem af LVU-netværket.

Endvidere er der foretaget et deskstudie af relevant litteratur, herunder Landsarbejds-

rådets Landsdækkende handlingsplan mod den stigende akademikerledighed, april

2003, samt LVU-handlingsplanerne for de tre LVU-netværk fra juni 2003.

10.1.3 Strategier

Konkrete strategier

Den gennemførte interview-undersøgelse viser, at størstedelen af AF-regionerne i dag

har konkrete strategier for at formidle akademikere på tværs af regionerne:

11 ud af 14 AF-regioner har konkrete strategier for tværregional formidling, her-

under formidling af akademikere.


AF-regionerne nævner forskellige årsager til, at de har strategier for tværregional for-

midling af akademikere, herunder:

• Der er for få ledige akademikere i regionen til, at der kan laves en målrettet ind-

sats overfor dem. Men går vi flere sammen, kan det betale sig at lave en ind-

sats.

• Vi har en overproduktion af akademikere i regionen, mens der er underproduk-

tion i naboregionen.

• Vi vil understøtte vores akademikere i deres måde at se arbejdsmarkedet på.

Idet vi er en region med få akademiker-arbejdspladser, skal vores indsats også

dække udenfor regionen.

• Strategien understøtter samarbejdet mellem AF- regionerne.

Der nævnes også forskellige grunde til, at nogle regioner ikke har en konkret, tvær-

regional strategi for akademikere, herunder:

• Det er vanskeligt at formidle ud fra regionen på grund af dens geografiske

beliggenhed.

• Man har en generel strategi for tværregional formidling, men ikke en særlig

strategi for akademikere. Der er ikke behov for en særlig akademiker-strategi,

da ledigheden i regionen er meget lav, og arbejdsmarkedet for akademikere

meget lille.


Strategier for fremtiden

I juni 2003 offentliggjorde landets tre AF-regions-sammenslutninger deres lands-dækkende, tværregionale

handlingsplaner for formidling af akademikere 1. Handlingsplanerne indeholder bl.a. en oversigt over temaer,

som de tre regions-netværk vil arbejde videre med, herunder:

Inddragelse af andre aktører

AF-regionerne vil inddrage andre aktører i det tværregionale arbejde, herunder a-kasser og organisationer.

Stifinderinitiativer

Målrettede informationskampagner mod virksomhederne, kurser, virksomhedspraktik og job med løntilskud

skal bringe flere akademikere i beskæftigelse i små og mellemstore, private virksomheder.

Virksomhedsrettede initiativer

Informationskampagner, praktikpladsbesøg af AF-konsulenter og jobmesser og netværk med virksomheds-

konsulenter skal bringe virksomhederne mere på banen.

Opkvalificering i det offentlige

Jobtræningskampagner, inddragelse af konsulentfirmaer og organisationer samt praktikordning og job med

løntilskud skal give flere akademikere fodfæste på arbejdsmarkedet via den offentlige sektor.

Et intensivt kontaktforløb

- mellem den ledige og AF-regionen skal give ledige akademikere mere viden om viften af jobmuligheder og

motivere til aktiv jobsøgning.

Videreudvikling af de tværregionale LVU-samarbejder

Videreudviklingen sker fx gennem en styrkelse af ledelseskompetencer, intensivering af samarbejdet om

besættelse af job i enkelte tilfælde og iværksættelse af supplerende tiltag efter behov.

10.1.4 Samarbejde

I AF’s arbejde med tværregional formidling af akademikere er det naturligvis hensigts-

mæssigt at samarbejde med andre AF-regioner. Samarbejdet kan foregå på et formelt

eller et uformelt niveau, og omhandler fx vidensdeling, kursussamarbejde eller

konkret formidling af akademikere.

12 ud af 14 AF’ere samarbejder med andre AF’ere om tværregional formidling

af akademikere.

Det vil sige, at én region samarbejder, men har ingen strategi for området. Mens 11

regioner både har strategier for og samarbejder om tværregional formidling af ledige

akademikere (jævnfør ovenstående afsnit).


AF-regionerne har forskellige begrundelser for, hvorfor de har valgt at samarbejde med

andre AF-regioner:

• Vi samarbejder via LVU-netværket, fordi vi så kan rådgive akademikere om,

hvad der foregår i andre regioner.

• Samarbejdet kan fx betyde, at ledige akademikere fra vores region rekrutteres

til jobtræning i naboregionen.

• Vi er tre samarbejdende AF’ere, der fokuserer på at kvalificere og motivere

ledige akademikere til at søge job i samarbejdsregionerne. Vi foretager alle tre

opsøgende virksomhedsarbejde og planlægger endvidere et opkvalificerende

kursus med emnet mobilitet.

Samarbejdsparter

På baggrund af interviewundersøgelsen ses det, at AF-regionerne arbejder sammen i

tre hovedgrupperinger:

1. Fyn, Sønderjylland, Ribe og Vejle.

2. Ringkøbing, Viborg, Nordjylland og Århus.

3. Roskilde, Frederiksborg, Vestsjælland, Storstrøm, Storkøbenhavn og Bornholm.

AF-regionerne arbejder desuden sammen med forskellige andre aktører, fx a-kasser

og private konsulentfirmaer i forhold til deres formidling af ledige akademikere.

Graden af samarbejde indenfor de tre regions-grupperinger varierer noget. En ar-

bejdsmarkedschef nævner, at det nogle gange er helt tilfældigt, om man er orienteret

om, hvad der sker i naboregionen. Mens en anden arbejdsmarkedschef udtaler, at man

har jævnlig mødeaktivitet med de andre regioner omkring opkvalificering af akademi-

kerne, men at der ikke er kommet så meget ud af det.

AF-regioner nævner følgende begrundelser for ikke at samarbejde med andre regioner

om tværregional formidling af akademikere:

• Vi har et stort IT-system og kan trække de ledige fra andre regioner, som vi har

behov for.


• Vi har ikke haft formidlingsproblemer med akademikere i vores region.

• Hele vores LVU-gruppe er udliciteret til private aktører, så vi arbejder slet ikke

med formidling af akademikere mere.

10.1.5 Eksempler på tværregional formidling

AF-regionerne har i dag et fælles fundament for at samarbejde om tværregional formid-

ling af akademikere, jævnfør de tre ovenfor omtalte handlingsplaner, der tilsammen

dækker alle landets AF-regioner. Samtidig har nogle regioner en overproduktion af

akademikere, mens andre regioner mangler akademisk arbejdskraft. Dette er således

også en væsentlig bevæggrund for at formidle akademikere på tværs af regions-

grænserne.

LVU-samarbejdet

Tidligere har meget af samarbejdet omkring akademikerne foregået gennem AF’s LVU-

netværk. LVU-samarbejdet har bl.a. bestået i udveksling af oplysninger om arbejds-

markedet, konkret formidling af praktikpladser og arbejde samt kurser og tilbud til ledi-

ge.

I de tre landsdækkende handlingsplaner (jævnfør ovenstående) beskrives bl.a. strate-

gierne for det videre arbejde med de tværregionale LVU-netværk. Interview-

undersøgelsen viser dog, at disse netværk i dag er nedlagt i de regioner, hvor formid-

lingen af akademikere er udliciteret til private aktører. En udfordring for den fremtidige,

tværregionale formidling af akademikere er derfor at få etableret frugtbare samarbejder

mellem de nye private aktører, der har overtaget AF’s formidlingsarbejde i visse regio-

ner og de AF-regioner, der stadig varetager formidling af akademikere.

Konkret formidlingsarbejde

Undersøgelsen viser flere eksempler på AF-regioner, der arbejder med konkret jobfor-

midling, eksempelvis via:

• Mobilitetsprojekter

En region med høj akademikerledighed arrangerer studieture for ledige akade-

mikere til virksomheder i regioner med mangel på akademikere.


• Formidlingskurser

En region med mange ledige akademikere leverer kursister til en region med

mangel på akademikere. Formålet er at inspirere akademikere til at søge

arbejde i den region, de er på kursus i.

Jobnet.dk

Flere AF-regioner fremhæver, at introduceringen af www.jobnet.dk ændrede behovet

for AF’s tværregionale samarbejde. Den konkrete formidling af jobs sker i dag høj grad

udenom arbejdsformidlingerne, idet akademikere selv finder job i andre regioner via

nettet. En arbejdsmarkedschef nævner fx, at virksomheder i regioner med underpro-

duktion af akademikere ofte ikke oplever denne mangel på arbejdskraft, når de skal

rekruttere nye medarbejdere. Dette tyder på, at jobnet.dk i dag i høj grad anvendes til

tværregional kontakt mellem ledige akademikere og arbejdsgivere.

Interviewundersøgelsen omkring akademikere viser således også, at AF’s tvær-

regionale samarbejde i høj grad har fokuseret på andre aktiviteter end konkret job-

formidling. AF-regionerne nævner følgende eksempler på samarbejder på tværs af

regionsgrænserne:

• Vidensudveksling

På AF-møder inspirerer man hinanden på tværs, fx med hensyn til kursus-

temaer, aktiveringsmetoder og fokusområder.

• Samarbejder om kurser og seminarer

Mange regioner har for få ledige akademikere til at kunne udbyde målrettede

kurser alene til denne gruppe. Man samarbejder derfor med de regioner, der

har mange ledige, og som derfor udbyder specielle kurser til ledige akademike-

re.

• Tværgående undersøgelser

En tværgående undersøgelse kan fx omhandle hvilke virksomheder, der

efterspørger hvad og hvilke akademiker-faggrupper, der skal gøres en særlig

indsats overfor.

Tværgående samarbejde med andre organisationer

Mange AF-regioner samarbejder også med a-kasser på tværs af regionerne. Samar-

bejdet kan fx handle om, hvilke opkvalificerende kurser akademikere har behov for.


10.1.6 Fokus på særlige faggrupper

AF-regionerne fordeler sig i to kategorier med hensyn til om man fokuserer på særlige

grupper af akademikere, fx med bestemte uddannelser, i arbejdet med formidling af

akademikere.

De AF-regioner, der ikke fokuserer på særlige akademiker-grupper begrunder dette

med følgende argumenter:

• Regionen har så få ledige akademikere, at man kender alle. Det er derfor ikke

nødvendigt at inddele dem i grupper. Vejledning og aktivering foregår individu-

elt.

• Den almindelige jobformidling fungerer fint via jobnet.dk. Det er derfor ikke nød-

vendigt med en særlig indsats for bestemte grupper.

• Udgangspunktet er altid personlige samtaler og individuelt tilrettelagte forløb.

• Fokus er på, hvor der mangler arbejdskraft frem for på særlige grupper af ledi-

ge.

De AF-regioner, der fokuserer på særlige akademikere, nævner følgende grupper og

begrundelser:

• Ingeniører og teknisk uddannede

- man opfordrer særligt denne type akademikere til faglig mobilitet.

• Magistre

- de er præget af stor ledighed og et lille arbejdsmarked.

• Djøf’ere

- med udviklingen indenfor det offentlige arbejdsmarked er der blevet færre

jobs til denne gruppe, og de kræver derfor en særlig vejledning.

• Dimittender

- på grund af bekymring for at de nyuddannede med den høje ledighed ikke får

den første arbejdsmarkedstilknytning.


• Arkitekter

- de præges af høj ledighed og høj geografiske koncentration i visse regioner.

10.1.7 AF’s vurderinger af effekt

AF-regionerne har, som drøftet ovenfor, mange forskellige former for samarbejder om-

kring de ledige akademikere. Men i analysen af samarbejdet er det hensigtsmæssigt

også at se på effekten af dette arbejde. Vi har derfor spurgt til konkrete data vedrøren-

de effekten af det tværgående formidlingsarbejde.

Ingen AF-regioner registrerer formelt effekten af den tværregionale formidling af

akademikere.

Dernæst har vi spurgt til en mere kvalitativ vurdering af effekten af arbejdet med tvær-

regionel formidling af akademikere. På baggrund af deres erfaring på området vurde-

rer de forskellige AF-regioner således nedenfor effekten af deres arbejde med tværre-

gional formidling af akademikere.

Tabel 10.1: Hvor stor effekt har arbejdet med tværregional formidling i forhold til at få

ledige akademikere i ordinær beskæftigelse ?

Vurdering af effekt

Det fremgår af tabellen ovenfor, at knap halvdelen af AF-regionerne skønner, at arbej-

det med tværregional formidling har ’nogen effekt’ med hensyn til at få akademikere i

ordinær beskæftigelse. Under en fjerdel af AF-regionerne skønner, at arbejdet har en

stor effekt. Mens en tilsvarende del skønner, at arbejdet giver en lille effekt.

AF-regionerne har forskellige begrundelser for deres vurdering af effekten af arbejdet

med tværregional formidling, jævnfør nedenstående:

AF-regioner

Stor effekt 3

Nogen effekt 6

Lille effekt 3

Ved ikke 2

Total 14


Stor effekt

• LVU-gruppen arbejdede med den samme målgruppe i to år, og der var god

sparring blandt gruppemedlemmerne. Man kunne fx nemt spørge de andre,

hvilken ledig akademiker der egnede sig til et givent job. Jobformidlingen gik

lynhurtigt, fordi man ikke skulle søge efter de ledige, men bare spørge en

kollega.

• Sparring fra mindre kursusvirksomheder nogle timer om ugen fungerede meget

godt. De små firmaer havde forskellige mål, som fx ansættelse indenfor det of-

fentlige. Fandt vi et særligt behov hos visse akademikere, bestilte vi derfor et

specielt målrettet kursus vedrørende netop dét. Det har været meget effektivt.

• Et tæt samarbejde med akademikernes a-kasse gjorde, at vi var meget involve-

rede i de ting, der skete udenfor regionen.

Nogen effekt

• Det er svært at vurdere, hvorvidt det, at en akademiker får arbejde i en anden

region, skyldes AF’s tværregionale samarbejde.

• Det er et spørgsmål om fokus. Hvis vi slet ikke beskæftigede os med det, ville vi

ikke kunne se nogen effekt. Der er nogle barrierer, som vi er med til at afhjælpe.

Vi har fx kontaktpersoner, som tager sig af dialogen med de øvrige AF-kontorer

og de relevante foreninger.

• Vi støder ikke på virksomheder i andre regioner, som søger efter arbejdskraft.

Virksomheder opfatter det ikke som et problem at rekruttere akademikere.

Måske bliver effekten større i fremtiden, når arbejdsmassen bliver mindre.

• Det tværregionale samarbejde har fokuseret på vidensdeling - ikke på konkret

formidling.

Lille effekt

• Det er svært at skaffe jobs til akademikere fra andre regioner, fordi regionen er

præget af erhvervsklynger, der ikke har stort behov for akademisk arbejdskraft.

• Lang pendlingstid til andre regioner gør det svært at motivere ledige akademi-

kere til at søge arbejde udenfor regionen.


• Akademiske jobs formidles primært ikke via AF, men gennem fagblade og in-

ternettet.

Ved ikke

• Akademikere søger til andre regioner, men det er ikke et område, AF traditionelt

arbejder med. Via jobnet.dk er de akademiske job nu blevet synlige på tværs af

regionerne, men vi kender ikke effekten af dette.

10.1.8 Barrierer

PLS RAMBØLL har endvidere undersøgt, hvorvidt AF-regionerne oplever barrierer i

arbejdet med tværregional formidling af akademikere. De identificerede barriererne

findes dels hos akademikerne selv dels i de virksomheder, som skal aftage ledige

akademikere.

50% af landets AF regioner vurderer, at der ikke er særlige barrierer for at for-

midle akademikere på tværs af regionerne.

Det fremhæves bl.a. at:

• Akademikerne er en af de grupper, som geografisk set er mest

mobile. De er også, men dog i mindre grad, meget mobile med hen-

syn til faglighed og jobsøgningsaktiviteter.

• Geografisk mobilitet er især høj hos dimittender.

• Hvis der er et konkret job, er det meget nemt at flytte akademikere.

• Det interne samarbejde mellem AF-regionerne fungerer uden

problemer.

50% af landets AF-regioner vurderer, at der er særlige barrierer for at formidle

akademikere på tværs af regionerne.

AF-regionerne nævner følgende barrierer i det tværregionale formidlingsarbejde:


• Lang pendlingstid

Pendling er især et problem for mange nyuddannede akademikere, der lige har

stiftet familie. Når børnene skal hentes og bringes, begrænses muligheden for

en lang transporttid væsentligt.

• Bevidst fraflytning

Denne begrundelse fremhæves særligt i de regioner, der ikke omfatter en

universitetsby. En sådan region rummer typisk en del akademikere, der efter

endt uddannelse har valgt at flytte til en anden region, fx for at opnå en

lavere husleje eller landlige omgivelser. Disse akademikeres motivation for at

flytte igen er derfor meget lav.

• Personlige netværk

Ledige akademikere vil helst have arbejde i den region, de tilhører. Typisk har

dimittender fx et netværk af venner og familie i nærområdet, og det er ikke nemt

at rive det hele op med rødder.

• Faglig mobilitet

Nogle gange er det svært at formidle det budskab til akademikere, at vejen til

ønskejobbet ikke er lige. Det kan derfor være svært at formilde ikke-

akademiske jobs, som er ledige i en anden region. Den faglige mobilitet er lave-

re hos

dimittenderne, da de under deres uddannelse ofte opbygger en snævrere

horisont for, hvor de kan få job, og hvilke job de ønsker at søge. Har den ledige

akademiker først én gang haft et ikke-akademisk job, får vedkommende dog of-

te et større faglig mobilitet.

• Virksomhedernes holdning

Mange aftagere regner mobile akademikere for ustabil arbejdskraft på lang sigt.

Virksomhederne har ofte en forventning om, at en tilflyttet akademikere nok al-

tid vil søge tilbage til sin egen region. Det er derfor sværere at få en tilflyttende

akademiker ansat, sammenlignet med en ’lokal’ akademiker.

En AF-formidling fremhæver, at hvis gruppen af ledige akademikere er meget lidt

mobile, bør man flytte fokus og i stedet stimulere virksomheder i regionen til at ansætte

akademikere.


Erfaringen viser, at det er svært at introducere nye medarbejdere til en virksomhed.

Men at virksomhederne er meget åbne overfor ansættelse af flere akademikere, når de

først har ansat én.

10.1.9 Planer for fremtiden

Endelig har PLS RAMBØLL spurgt til AF’s planer for fremtiden. Flere AF-regioner

udtaler, at de i øjeblikket befinder sig i et planlægningsmæssigt vakuum imellem de

netop iværksatte handlingsplaner og det landsdækkende udbud, som træder i kraft i

januar 2004.

50% af landets AF-regioner har planer om at arbejde mere med tværregional

formidling af akademikere i fremtiden.

Mange AF-regioner er dog netop nu gået i gang med et større udviklingsarbejde med

hensyn til formidling af akademikere på tværs af regionerne på baggrund af deres for

nylig formulerede LVU-handlingsplan og har derfor ikke planer om at arbejde mere

med området, end de gør netop nu. Ovenstående resultat er derfor ikke udtryk for, at

der kun arbejdes med nye tiltag og videreudvikling af området i halvdelen af landets

AF-regioner. I størstedelen af landets AF-regioner arbejder man netop nu med at

iværk-sætte mange af de initativer, de tre handlingsplaner omhandler (jf. afsnit 1.3).

Tre AF-regioner nævner dog følgende årsager til, at de ikke forventer at intensivere

arbejdsindsatsen på området:

• Vi har meget få ledige akademikere og derfor ikke noget behov for en øget ind-

sats.

• Vores ledige akademikere er meget lidt mobile, da de fleste er ældre personer,

der er meget lidt flytbare. Det er derfor ikke et område det er hensigtsmæssigt

at satse mange ressourcer på.

• Der kommer snart et landsdækkende udbud, hvor en del af formidlingsarbejdet

alligevel overgår til andre aktører.

Samarbejde mellem universiteter og arbejdsformidlinger

I tema 6 – universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejds-

marked – viste casestudierne, at universiteterne typisk ikke informerer studerende og


dimittender om eventuelle geografiske forskelle i akademikerens jobmuligheder. I den

grad universiteterne vejleder mod specifikke arbejdspladser eller –områder, er disse

typisk lokalt forankrede i den regions- eller landsdel, som universitetet selv befinder sig

i.

I lyset af de forholdsvis store forskelle i akademikerledighed regionerne imellem er det

derfor værd at bemærke, at flere AF-regioner planlægger at indlede et samarbejde

med de videregående uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet skal fokusere på en styr-

ket vejledning mod arbejdsmarkedet og på iværksættelse af erhvervsrettede initiativer

(se fx LVU-handlingsplan for Ringkøbing, Viborg Nordjylland og Århus, 2003).

ams analyse af akademikeres arbejdsmarked hovedrapport · 4 ams – analyse af akademikeres...

Documents