andre folks penge

7/22/2019 Andre Folks Penge

http://slidepdf.com/reader/full/andre-folks-penge 1/8

ANDREFOLKSPENGE

Niels Sandøe & Thomas G. Svaneborg

JP FORLAG

HISTORIEN OMDEN DANSKE

FINANSKRISE



111

k A p I T e l 6

leJere snydT for mIllIArder

I Danmark er det relativt almindeligt og risikofrit at snyde lejere til at

købe deres egne hjem som andelsboliger til kunstigt opskruede priser.

Det økonomiske blufnummer har pumpet en fortjeneste på et større milli-

ardbeløb i lommerne på de deltagende ejendomsspekulanter.

Vil man orstå den danske nanskrise, bliver man også nødt til at sætte sig ind i de andelsduser, som ra 2003 bredte sig ra et lillebetændt hjørne a den danske ejendomsbranche til at blive alminde-

lig business. Banker og realkreditinstitutter kunne klare belåningen,mæglerne kunne snitte salgsopstillingerne til. Advokater, ejendoms-administratorer og valuarer var klar til at tjene en god skilling på at å sat nye andelsboligoreninger i søen. Stadig fere unge og ukendte,men remstormende ejendomsløver lod sig inspirere til at køre du-sen over på deres egne handler med hinanden. For hvis det var helt OK over or lejerne, så måtte det vel også være en gangbar metode i

resten a ejendomsbranchen.Politikerne har til dato intet gjort or at stoppe andelsduserne.

De simple opskriter på acceptabelt snyd ligger nu i hi og venter på,at krisen er glemt, og en ny bølge a voldsomme prisstigninger kanskubbe en ny købereuori i gang.

Grundstenen til duserne blev lagt under Anker Jørgensens (S) re-

gering tilbage i 1975 med vedtagelsen a en lov om tilbudspligt.Loven orpligter ejere a udlejningsejendomme til at give lejernemulighed or at overtage deres boliger til samme pris, som en ude-



112

rakommende køber byder or ejendommen, i orbindelse med et rasalg.

Denitionen på, hvornår tilbudspligten udløses, er knivskarp.

Indeholder en ren boligudlejningsejendom mindst seks lejligheder,skal lejerne have tilbud om at matche prisen ra en uderakommen-de køber og overtage deres egne boliger på andelsbasis. Er der enlille købmandsorretning i stueetagen, et kontor eller et helt tredjeerhvervslejemål i bygningen, skal ejendommen indeholde mindst 13almindelige lejelejligheder, ør det udløser tilbudspligt. I mange årgav det mulighed or at blive andelshaver til en avorabel pris. Spe-cielt gamle ejendomme var indtægtsmæssigt holdt i en skruestik a destramme danske huslejereguleringer. Det var ensbetydende med laveakast, der satte snævre grænser or, hvad en uderakommende øko-nomisk ornutig ejendomsinvestor var villig til at byde.

Når der blev udbudt puljer a ejendomme, var det normalt, at mani slutasen orhandlede en rabat på plads. Som køber var man natur-ligvis ikke interesseret i, at lejerne skulle løbe med rabatten. Alleredera årtusindeskitet kunne man deror nde en række kontrakter, her-

under ra nogle a de hurtigtvoksende rmaer på ejendomsmarke-det som Essex, hvor slutrabatten blev placeret på ejendomme udentilbudspligt, mens dem med tilbudspligt blev solgt til udbudsprisen.

Men omkring 2003 begyndte nogle ejendomshandlere at ornem-me et stemningsskite. Man kunne nu stadig otere å lejere til at købederes boliger til en betydeligt højere pris, end en kommerciel køber imentaløkonomisk ligevægt ville give. Det gjaldt bare om på den ene

eller anden måde at sikre, at en køber dukkede op med et tilpas højt bud, som lejerne eterølgende kunne matche. I ejendomsbranchenandt man stadig nye varianter til at å dét til at ske.

Nogle solgte ejendomme til hinanden til langt over markedspri-sen. Eller rettere sagt, de byttede ejendomme. Ejendomsspekulant A

ville eksempelvis købe en bygning a ejendomsspekulant B or den re-elle markedsværdi plus eksempelvis 5 mio. kr. Til gengæld orpligtede

ejendomsspekulant B sig til at købe en ejendom a Ejendomsspeku-lant A, ligeledes or den reelle markedsværdi plus 5 mio. kr. Matchedelejerne “buddene”, kunne de to i dobbeltrollen som både sælger og



113

køber gå grinende ned i banken. Sagde lejerne nej, stod de begge meden ejendom, som var købt or dyrt, men til gengæld samtidig med enejendom, der var solgt til en tilsvarende overpris. Matematikken var

enkel. 5 mio. kr. i ekstra gevinst minus 5 mio. kr. i overpris var ligmed nul, hvis man ellers havde radragsmuligheder til at holde Skat ra døren. 2 mio. kr. or dyrt minus 2 million kr. or billigt gav sam-me resultat. Bed lejerne ikke på, kunne man i stadig højere grad gåned i banken og å belånt en stor del a den kun på papiret eksisteren-de riværdi. Det var ensbetydende med masser a penge til biler, nyeejendomshandler, dyre vine, sommerhus i sydens sol, luksusdomicil iDanmark og så videre. For mens spekulanten på den ene side havdelånt til at købe or dyrt, havde han på den anden side a samme han-del ået en kæmpe gevinst typisk delvist udbetalt i kolde kontanter.

en rigtig møgejendom

Enghavevej 18A og 18B i København blev opørt i slutningen a 1800-tallet som en a de talrige nye ejendomme bygget til at huse

hovedstadens voksende arbejderbeolkning. Banket op i hast på et skrabet budget. Et kedeligt murstensbyggeri uden nogen a de fottemurermesterdetaljer, som ellers kendetegner mange a hovedstadenssenere byggerier.

Fra den røde væg var der lige knap et par meter ud til en a Ve-sterbros mest trakerede veje. Ejendommen bød på et par slidte op-gange med revnet linoleum på trappen, der ørte op til 22 små tovæ-

relseslejligheder.“Jeg kan glæde mig over at være en a de eneste her i opgangen

med brusekabine på toilettet. Det repræsenterer på ingen måde luk-sus eller komort, men blot en mulighed or olk i vores situation til at å et sted at bo,” ortalte bestyrelsesormanden, Tomas Tolstrup. Men

Tomas Tolstrup var ikke glad denne eterårsdag i 2007.“Det her er orargeligt. Vi er hovedsageligt en fok studerende på

SU, der bor i de her lejligheder. Man har udnyttet det aktum, at vi erunge og naive,” astslog bestyrelsesormanden.

Årsagen til orargelsen var et salgsprospekt ra Jan Kristensen Er-



114

hvervsejendomme A/S. Prospektet beviste sort på hvidt, at beboerne var blevet snydt a en arrangeret prispumpehandel, blåstemplet a enanerkendt statsautoriseret ejendomsmægler, da de tilbage i eteråret 2005 havde stitet en andelsorening og overtaget deres egne lejlighe-der. I prospektet havde den store københavnske erhvervsmægler modbetaling sat en udbudspris på hver enkelt a de mindre ejendomme,

hvora halvdelen var omattet a tilbudspligt. Det vil sige, det var hansbedste bud på en realistisk salgspris tillagt et eller andet ekstrabeløb,der ville give plads til at gå lidt ned i en orhandling.

Den nedslidte ejendommen på Enghavevej var udbudt til 12,3 mio.kr., men beboerne havde betalt 19,1 mio. kr. or den. Forklaringen varenkel. Ejendomsinvestoren Peter Odgaard Dahl havde købt i alt seks

ejendomme, der var indeholdt i prospektet ra Jan Kristensen. Tre a dem var med tilbudspligt. Det vil sige, at beboerne skulle have mulig-hed or at overtage dem på samme betingelser som ejendomsinvesto-

Bestyrelsesformand Tomas

Tolstrup (tv) og bestyrelses-

medlem Jess Hernvig fra den

nystiftede andelsboligforening

Enghavevej 18A og 18B føltesig snydt, da de så prospektet

fra Jan Kristensen Erhvervs-

ejendomme. (Polfoto/Mik

Eskestad)



115

ren. De tre øvrige var uden tilbudspligt. Det vil sige, at beboerne ikkek mulighed or at matche Peter Odgaard Dahls købspris her.

Ejendommene uden tilbudspligt blev solgt til 17,2 mio. kr. under

udbudsprisen i salgsprospektet. Dem med tilbudspligt blev solgt til16,7 mio. kr. over udbudsprisen. (Salgsprospektet kan ses eter det-te kapitel). Resultatet var en klækkelig samlet rabat på 6,3 mio. kr. tilPeter Odgaard Dahl, som, oruden de stærkt rabatterede ejendommeuden tilbudspligt i ørste omgang, kunne nøjes med at overtage to a de tre ejendomme til kunstigt opskruede priser.

Den ene a de to dyrt indkøbte ejendomme med tilbudspligt var ennedslidt udlejningsejendom på Poppelgade i København. Peter Od-gaard Dahl havde overtaget ejendommen til 41,5 mio. kr., hvilket var7,2 mio. kr. mere end udbudsprisen i salgsprospektet ra Jan Kristen-sen Erhvervsejendomme. Men en beboer i ejendommen havde veden tilældighed ået at i salgsprospektet, så lejerne ornemmede, at der var økonomiske ugler i mosen uden dog at orstå sammenhæn-gen. Deror meldte beboerne pas ved ørste tilbudspligt. Men året e-ter trak anderledes truende skyer op over Nørrebro-ejendommen, da

den 33-årige ejendomsspekulant Kenneth Schwartz Thomsen dukke-de op og bød 42,5 mio. kr. or udlejningsejendommen i Poppelgade.

“I købskontrakten opstillede han en række ubehagelige vilkår.Blandt andet ville han have vores vicevært yret. Samtidig erarede vi

ved at spørge os rem, at han var alt andet end en rar ejer. Deror valg-te vi at købe ejendommen i anden omgang, ordi vi rygtede, at han

ville orpeste vores liv,” orklarede beboeren Per Christensen.

Alle beboerne i ejendommen tørrede umiddelbart sveden a panden, datv-programmet Taskorce på Danmarks Radio kort eter dedikerede enuld udsendelse til den potentielle køber a ejendommen på Poppelga-de. Programmet tegnede et billede a en udlejer ra Helvede, og holdet bag programmet andt orholdene så grelle, at de lavede endnu en ud-sendelse om den unge mand, der et år senere var med til at lægge Ros-

kilde Bank i graven. En a Kenneth Schwartz Thomsens ejendommehavde rotter i kælderen. I en anden havde Kenneth Schwartz Thomsenået orhøjet lejen ved at opsætte altaner. Problemet var blot, at døren



116

ud til det ri i flere lejligheder var placeret i badeværelset. Andre havdeoplevet regn ned gennem lotet. En kvinde havde ikke hat varme i toår. En lejer ringede til politiet, da han i sin lejlighed blev mødt a to li-

tauiske arbejdere, der havde banket et hul i væggen på 2 x 2 meter. An-dre lejere havde måttet bo mere end et år bag en reklamepresenning.En murer påstod, at han havde deltaget i upmoderniseringer or

boligspekulanten. Og sekretariatsche Claus Højte ra Lejernes LOortalte, at man havde 50 sager omhandlende tvister med KennethSchwartz Thomsen. Den dårlige tv-omtale og en række kritiske ar-tikler var ikke noget, som k Danmarks engang ottende største bank til at træde på kreditbremsen. Tværtimod øgede man udlånet til Ken-neth Schwartz Thomsen, der voksede til at blive Roskilde Banks stør-ste kunde med en gæld til banken på 850 mio. kr. Og hos BRFkre-dit hentede Kenneth Schwartz Thomsen yderligere nansiering or1 mia. kr.



ANDRE FOLKS PENGE er en fantastisk rejse med ejen-

domsspekulanter og pantebrevshandlere fra en ejen-

domsmesse i Cannes, gennem en stribe danske banker og viaet nedslidt fynsk indkøbscenter helt ind i hjertet af København.

Rejsen foregik på et tidspunkt, hvor de økonomiske tyngdelove var sat

ud af kraft. Den blev betalt med andre folks penge og var med til at

sende Danmark ud i en historisk økonomisk krise.

Journalisterne Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg markerer fem-

årsdagen for finanskrisens ankomst til Danmark med en hidtil uset

kortlægning af, hvad der førte til en række bankers fald. Forfatterne

afdækker, hvordan en række spekulanter opbyggede en pyramide-

spilslignende handel med ejendomme, som fik priserne til at stige til

så luftige højder, at værdierne faldt sammen som en souffle, da der

ikke længere var penge i omløb til at finansiere vanviddet.

Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor retsopgøret efter finanskrisen

kun lige er begyndt. Den gør grundigt op med påstanden om, at det var

en krise udefra, der sendte de danske banker til tælling, den danske

regering på overarbejde og tilføjede private aktionærer og garanter

store økonomiske tab.

J

Y L L AND S -P O S T E N S

F ORL A G

ISBN: 978-8740-006-73-5

andre folks penge

Documents