ansatsjuni 2013

Første halvår af DKFs store 100 års fejring er rundet. Jubilæet er uden sidestykke den største satsning i foreningens historie. Det spænder vores lille kontor og medarbejderne til bristepunktet. Men det er investeringen værd! Vi modta-ger utrolig meget positiv feed back på vores satsning og stor anerkendelse for vores ambitions og kvalitetsniveau.

Trods foreningens – i antal – beskedne personkreds på godt 240 medlemmer, har vi stor gennemslagskraft takket være den kunstneriske kraft, der via koncerter og mange andre kunstneriske manifestationer, når offentligheden fra summen af medlemmernes aktiviteter. Vi oplever et stigende antal mennesker orientere sig om begivenheder i vores miljø, og denne gennemslagskraft skal vi i foreningen værne om og så vidt muligt være med til at styrke. Det bliver ikke mindre vigtigt i den kommende tid, for der er mange og meget afgørende ting på spil lige nu, ting som afgøres indenfor den nærmeste fremtid.

Velkommen til anden udgave af foreningens årlige statusrapport – ANSATS!

Vi er 100 år, men hvem er vi?

‘Vores miljø’, hvad vil det sige? Det har vi i DKF brugt en del tid på at indkredse, for det er nødvendigt for, at vi som forening kan kommunikere så effektivt som muligt til omverdenen om os. Det er i stigende grad vigtigt, at kunne for-tælle hvem vi er, hvad der optager os, hvad der er det særlige, som vi tilbyder samfundet, og hvad der er vores vilkår for kunstnerisk skaben.

Det er også vigtigt internt, fordi vi som forening vokser og har medlemmer, som arbejder med et stort antal forskellige udtryksformer. Hvordan beskriver vi dette fællesskab, hvordan kan vi sætte ord på det og være stolte af det.

Et er at vi i DKF samles om et værdifællesskab omkring en kunstnerisk, kompositorisk ambition, noget andet er at præcisere hvordan dette kommer til udfoldelse hos den enkelte komponist og i foreningens arbejde på tværs af gen-rer, udtryksformer og kunstneriske personligheder. Vi har haft et behov for at indkredse det, man kunne kalde ‘kunst-musikkens dna’. Det har vi forsøgt at gøre på denne måde:

Kunstmusikkens DNA ifølge DKFKunstmusik er en overordnet betegnelse, som rummer ny klassisk musik, lydkunst og eksperimenterende elek-tronisk musik - med alle de dertil hørende under- og mellemformer. Kunstmusikken er i disse år genstand for bevågenhed fra et stadigt større publikum, som er nysgerrigt på anderledes og mangfoldige oplevelser med lyd og musik. Kunstmusikken har i udstrakt grad frihed til at udvikle unikke udtryk, teknikker og fortællinger. Kunstmu-sikken er ideer og stemninger formet i lyd, som rammer publikum både emotionelt og intellektuelt. Dansk Kom-ponist Forening arbejder bredt for kunstmusikken og dens produktionsvilkår og er foreningen for kunstmusikkens skabere.

Den førnævnte ‘kunstneriske ambition’, som karakteriserer kunstmusikkens ophavsmænd og kvinder underlægger dem nogle særlige produktionsvilkår, idet komponisten selv i høj grad definerer rammerne for sit værk: Han/hun må svare på, hvordan værket udfoldes bedst, hvilket format det skal have, hvordan skal det formidles, hvilken teknik skal indgå osv.

Dette er ikke blot praktiske delspørgsmål i forbindelse med den endelige udformning af et værk. Det er ofte centrale elementer i selve værkideen, ligegyldigt om der er tale om et orkesterværk, en elektronisk improvisation, en lydinstal-lation i det offentlige rum eller noget helt fjerde.

Komponistens produktionsvilkår ifølge DKFKomponistens arbejdsplatform og kunstneriske proces er i dag unik fra værk til værk. I kunstmusikken defineres komponistens arbejde ved en kunstnerisk proces, snarere end en genremæssig konvention. Det er Dansk Komponist Forenings mission at understøtte, at den enkelte komponists individuelle kunstneriske proces kan udfoldes bedst muligt.

Den dobbeltvirkende effekt udadtil mod publikum og samarbejdspartnere og indadtil i foreningen og kunstmusik-kens miljø ligger som resonansbund for vores fejring af foreningens 100 års jubilæum. Vi vil gøre opmærksom på musikken frem for på foreningen. 100 året skal være motor for at skabe aktivitet og synlighed omkring medlemmer-nes musik, omkring kunstmusikken i Danmark. Foreningen stiller sig til rådighed som samarbejdspartner, inspirator, kurator, fundraiser, projektleder eller med andre resurser med henblik på at få musikken til at ske rundt omkring i landet.

Dansk Komponist Forening på vej mod de 100 år

Halvdelen af 2013 er ved at være gået. Dermed er vi også ved at være halvvejs igennem fejringen af Dansk Kompo-nist Forenings 100 års fødselsdag og halvdelen af de mange aktiviteter, der på hver sin måde fejrer og sætter fokus på den mangfoldighed af musikalske udtryk, som foreningen repræsenterer i dag.

Dansk Sang har udgivet fire nye undervisningsmaterialer om danske komponister og deres værker. Et stort inter-netleksikon om danske komponister gennem 100 år – Komponistbasen – er under udvikling. Den Sorte Diamant har fået komponeret seks og snart 12 nye værker til 12-kanals systemet i Atrium, der spiller hver dag kl.13 for husets mange forskellige brugere.

Kunstnere fra København og Berlin har sammen skabt en række elektroakustiske multimedie koncerter, og fem unge komponister har arbejdet tæt sammen med Ensemble intercontemporain fra Paris, der gæstede Danmark i marts og spillede tre fantastiske og velbesøgte koncerter med dansk og europæisk musik på programmet.

Fire andre komponister har givet hver sit bud på en musikalsk fortælling, hvor børnepublikummet var med til at skabe fortællingen undervejs, og uropførelserne af disse fandt sted som en del af en festival for familier i DR Koncerthuset, hvor store og små kunne deltage direkte i kreative musikalske processer på forskellig vis.

Det Kgl. Bibliotek lagde i ni timer bygning til 40 koncerter med dansk musik gennem 100 år, opført på syv forskel-lige scener af mere end 100 danske og udenlandske musikere, transmitteret live af DR P2 og nydt af omkring 3000 gæster – foruden de mange radiolyttere.

Musikskoleelever fra Hjørring har givet koncert i København med egne værker skabt sammen med skolens huskom-ponist, og elever på Orkesterefterskolen i Holstebro, der først og fremmest er udøvere, har gennem tre måneder i samarbejde med en komponist og en librettist udforsket deres evne til selv at skabe musik og har komponeret en teaterkoncert, som de selv opfører ved skolens afslutningskoncert.

En håndfuld komponister har i AUT s operalab i Aarhus, coOPERAtion, eksperimenteret med ny kammeropera og fået kvalificeret feedback på deres ’work-in-progress’ fra publikum og internationale kapaciteter fra Nationaloperaen i Bergen og London Sinfonietta.

Jazzmusikere, klassiske musikere og en danser har på hver sin måde på blændende vis fremført en række danske open form-værker, og i slutningen af juni får publikum i Herning og omegn fornøjelsen af et helt nyt østrigsk ensem-ble, der i anledning af den østrigske komponistforenings samme runde jubilæum lægger vejen forbi Danmark.Og mere til…

Anden halvdel af 100-års fejringen byder på STRØM-event på Bryggebroen, samarbejde mellem islandske og dan-ske lyd- og mediekunstnere og mixed-media festival på Island, dokumentarkoncert og dokumentarfilm om tre danske komponister i Cinemateket, koncerter i Den Grå Hal, gymnasieforløb og koncerter på folkeskoler med dansk musik, elektronisk festival i Sønderborg og dansk musik på Huddersfield Contemporary Music Festival, musikalsk fest med DR Underholdningsorkestret og fødselsdagskoncert på selve fødselsdagEN den 5.12.13 med DR Symfoniorkestret.

Vel mødt til endnu mere dansk musik – og tillykke!

Sine Tofte Hannibal, projektleder

Følg med i alle jubilæumsarrangementerne via jubilæumskalenderen på vores hjemmeside eller download vores nye jubilæums app her, hvor du kan finde info om program, værker, komponister og meget mere.

Fra jubilæetsfotoalbum

KODA

Foreningernes samarbejde sker selvfølgelig også i relation til Koda, og her er rigtig store forandringer på vej…

Flytteplaner og Kodas fond

Med udviklingen af virksomheden Koda og de gennemførte omstruktureringer i organisationen, er det blevet ly-sende klart, at indretningen af Kodas nuværende domicil på Landemærket er uhensigtsmæssig. I stedet for at bruge mange penge på en dyr og besværlig ombygning har KODAs bestyrelse besluttet at sælge og leje sig ind et nyt sted. Denne løsning er udgiftsneutral med hensyn til de løbende driftsomkostninger.

Til gengæld giver det mulighed for, at provenuet ved salget bliver sat i en fond, hvis afkast skal gå til at støtte musik-ken og dens ophavsmænd. Der er ingen grund til, at rettighedshavernes penge står i mursten, hvis de kan gøre gavn for den klingende musik og ophavsmænd, der er presset af udviklingen. Salgsprocessen er sat i gang.

Det er endnu for tidligt at sige noget præcist om den kommende Koda-fonds formål og indretning. En mulighed er, at den skal understøtte rettighedshavernes muligheder og indtægtsgrundlag i den digitale virkelighed.

Koda sælger begge sine ejendomme, hvilket også vil sige Gråbrødretorv. Bestyrelserne i de tre foreninger har i dette scenario besluttet at flytte sammen med Koda i Kodas nye domicil. Set i dette perspektiv benytter vi lejligheden til at se på i hvor høj grad, det giver mening at øge foreningernes samarbejde eller ligefrem integrere visse aktiviteter.

De nationale midler

Disse planer skal ses i sammenhæng med arbejdet med at revidere principperne for fordelingen af de nationale midler. Som varslet allerede sidste år kommer der store forandringer, og konturerne af disse begynder at tegne sig.

Det er den overordnede fordeling af de nationale medlemmer, der i høj grad bestemmer foreningernes liv – og sam-liv, og det er de nationale midler, der føder vores og de andre foreningers legatpuljer. Det bliver der lavet om på – bl.a. som følge af et kommende EU-direktiv, for ifølge dette må medlemskab af bestemte foreninger (læs komponist-foreningerne) ikke give særlige privilegier i forhold til andre ophavsmænd, som er medlemmer af Koda. Med andre ord: det nuværende skel mellem ordinære og tilsluttede medlemmer i Koda skal fjernes.

Det kommer direkte til at berøre tre vigtige områder:

1) stemmeret ved Kodas generalforsamling: man vil i fremtiden ikke kunne opnå det ved medlemskab af en kompo nistforening, 2) legatmidlerne: i fremtiden skal alle medlemmer af Koda have lige adgang til legatmidler under de nationale mid ler, dvs. den nuværende praksis, hvor de fleste legatmidler går via foreningerne til deres medlemmer skal æn dres og 3) foreningerne kan ikke påregne at have så mange driftsmidler, som det har været tilfældet i de seneste år.

DKFs bestyrelse har naturligvis fokus på, at dette så vidt muligt ikke skal forringe mulighederne for DKFs medlem-mer. Det er også i lyset af dette, at foreningernes fokus på øget samarbejde og integration med mulighed for fælles drift og eventuel sammenlægning af funktioner skal ses.

Forenkling af Kodas fordelingsplan

Kodas fordelingsplan styrer som navnet siger, hvordan Kodas omsætning fraregnet administration og nationale mid-ler fordeles til rettighedshaverne.

I takt med at Koda har indgået aftaler med flere og flere kunder gennem sit mangeårige virke, i takt med at musik-forbruget i de senere år er vokset voldsomt på stadig flere platforme, og i takt med en stadig mere mangfoldig skare af rettighedshavere er håndteringen af disse pengestrømme blevet enormt kompleks. Efterhånden som nye former for musikbrug er blevet aftaledækket – i de senere år bl.a. DAB, streamingtjenster og VOD – så er fordelingsplanen

Komponistbasen

Som en udløber af jubilæet besluttede vi for nogle år siden at lave en udtømmende præsentation af komponistfor-eningens nuværende og tidligere medlemmer tilbage fra foreningens start – og endnu tidligere endda. Det er ved at vokse sig til en enestående database over alle komponister, der har bidraget med lidt eller meget til den danske musikhistorie og kulturarv inden for vores område i de 100 år foreningen har eksisteret.

Redaktionsgruppen, med Jens Brincker som videnskabelig tovholder og garant for basens lødighed, har gjort et kæmpe arbejde, som nærmer sig sin afslutning. Denne komponistbase er allerede og vil i endnu højere grad blive en guldgrube af viden om dansk musik. Som on-line leksikon udmærker det sig ved også at have musikeksempler.

Komponistbasen forventes lanceret for alvor sidst på året, men vil selvfølgelig være et on-going projekt, idet den tænkes vedligeholdt med nye medlemmer og opdateringer til eksisterende biografier.

Samarbejde mellem foreningerne

Det forgangne år har været præget af et stadig mere intenst samarbejde mellem de tre komponistforeninger. Det har udmøntet sig i en række kulturpolitiske tiltag – undertiden også sammen med både Dansk Artistforbund og Dansk Musikerforbund.

På den hjemlige arena har det været dels indsatsen for at modvirke en svækkelse af musikundervisningen for kom-mende musiklærere i folkeskolen samt musikkens stilling i folkeskolen efter folkeskolereformen. Effekten har des-værre været begrænset, dog har vi med et vist held fået presset ind i den politiske forligstekst, at konservatorier og professionshøjskoler skal samarbejde om at styrke musiklærernes kompetence.

Desuden har komponistforeningerne samlet været med ved folkemødet på Bornholm både sidste år og i år med en bredere musikpolitisk dagsorden.

Komponisternes tænketank

Et andet vigtigt samarbejde foreningerne imellem er samarbejdet omkring en tænketank, som skal inspirere os i for-eningerne til at undersøge og udvikle mulighederne for at sikre komponisternes indtjening i den endnu mere digitale fremtid. Der har været en del offentlighed om dette i medierne. Arbejdet har resulteret i et idékatalog, som bestyrel-serne i de kommende måneder vil arbejde med at prioritere, konkretisere og effektuere.

Komponisternes Tænketank består af:

Torben Eik/Daglig leder Musikparlamentet Morten Remmer/Commercial Director Art People Ronnie Tino Pedersen / Lead Community Advisor & Managing Director at UntoldKaare Struve/ Director of Broadcast and Online Licensing KODAThor Martin Jensen/ Global Head of Editorial and Spokesperson at WiMPKåre Carlsen / Business Manager, Services at Telenor DKRichard Trovatten/De Unge Panelet/MA Student Hyper Island Jens Voigt Lund/Komponist/medstifter af Seismograf.org Pernille Drost / formand for Bibliotekarforbundet og medlem af UBVA

Se film med præsentation af tænketanken via dette link: http://vimeo.com/61795791

Særlige indsatsområder

Musik for børn og unge

Der er to særlige indsatsområder, hvor vi som forening med støtte fra forskellig side har iværksat en særlig kulturpoli-tisk satsning.

Det ene er den vigtige indsats for musik for børn og unge. Dette har fundet en fremtrædende plads i jubilæumsfej-ringen med projektet Musikalske Fortællinger i samarbejde med bl.a. DR og DJBFA. Derudover kan projekterne ‘I danske komponisters værksted’ og Lydfelt nævnes.

Udviklingsfasen af det sidstnævnte er foreløbigt afsluttet og kommer omkring til danske skoleelever, bl.a. i et samar-bejde med organisationen Levende Musik i Skolen, LMS.

DKFs styrke som komponistorganisation er udviklingen af materiale, der engagerer børn i skabende arbejde med musik og lyd, særlig i forbindelse med kreativ brug af IT. Her har vi kompetencer at byde ind med. Næste fase inden for dette satsningsområde er i endnu højere grad at sikre, at materialerne og musikken også kommer ud til børn og unge. Det arbejder vi på.

Læs mere om DKFs undervisningsmaterialer på vores hjemmeside under menupunktet ”undervisning” - http://www.komponistforeningen.dk/node/2844

Publikumsfornyelse (NewAud)

Ensembleledere fra syv europæiske musikensembler mødtes til workshop hos det danske ensemble Scenatet på en varm dag i juni. På billedet ses bl.a. lederne af London Sinfonietta, Avanti! Chamber Orchestra, Sinfonietta Riga og HERMES ensemblet.

Hvordan vil fremtidens koncertformer se ud? Vil musikken forlade den klassiske koncertsal og møde publikum alle mulige andre steder? Vil musikken smelte sammen med andre kunstformer som lysdesign, scenografi og teater? Eller graffiti? Og bliver koncerterne mere afslappede? Bliver det (igen) tilladt at snakke under koncerten? Og spise mad?

Dansk Komponist Forening er tovholder på projektet New Music: New Audiences, som udforsker fremtidens koncert-former. Projektet løber i 17 europæiske lande, og forener 31 musikensembler der alle er optaget af at udvikle kon-certformer der er i tråd med en ny tids publikum.

I projektperioden arbejder ensemblerne sammen, hjælper hinanden med at udvikle koncertkoncepter, udveksler egnet repertoire og hjælper med at evaluere hinandens koncerter. Målet er at blive klogere på hvordan ny musik kan tiltrække et bredere publikum ved at udskifte den traditionstyngede koncertform med mere moderne måde at møde publikum på.

Juni måned har været en travl periode for NewAud (som projektet i daglig tale kaldes). De 31 ensembler er mødtes i mindre grupper til workshops i København og London. Disse workshops er det kreative forum hvor ensemble-leder-ne udveksler og arbejder på idéer, og alle workshops bliver ledet af undertegnede og Sine Tofte Hannibal fra Dansk Komponist Forening.

Og hvornår får vi så svaret – altså hvordan fremtidens koncertformer vil se ud? Svarene vil nok komme dryppende gennem projektperioden, men den vigtigste dato er september 2014: Her afsluttes projektet med en konference der vil opsummere de erfaringer der er høstet gennem de to års praktiske udvikling og afprøvning af koncertideer.

tilsvarende udviklet ved knopskydning. Strikketøjet er nu blevet uoverskueligt komplekst og der er behov for en forenkling.

Kort sagt ønsker Kodas bestyrelse med en forenkling af fordelingsplanen

- en transparent og kommunikerbar fordelingsplan- en fordelingsplan, der på et objektivt grundlag afspejler konkret musikforbrug- en fordeling der på et velbeskrevet grundlag i rimeligt omfang understøtter nyskabelse og mangfoldighed- en fordelingsplan, der driver færrest mulige omkostninger

For mange DKF medlemmer – og for DKFs repræsentanter i Kodas bestyrelse – er der naturligvis særligt fokus på ‘subventioneret pulje’ og på uropførelsespuljen. Muligheden for at opretholde særlige ordninger for nichegenrer med vanskelige markedsvilkår er der enighed om at fastholde. Hvordan det i praksis bliver udformet i fremtiden er det for tidligt at sige noget om.

Du kan læse meget mere om alt dette i KODAs årsberetning på http://www.koda.dk/aarsberetning-2012/

Lobbyvirksomhed

Ændringerne vedrørende fordelingen af de nationale midler og principperne for Kodas fordelingsplan er behandlet overordnet i det tidligere omtalte EU-direktiv, som har et kapitel om good governance og tranparency i medlems-ejede forvaltningsselskaber som Koda.

Ikke overraskende er der en heftig lobbyaktivitet i EU fra et hav af interessenter omkring dette direktiv. Der er aspek-ter, som på andre meget afgørende måder kan komme til at få indflydelse på Kodas mulighed for at varetage forvalt-ningen af vores rettigheder i fremtiden.

DKF har sammen med de to andre komponistforeninger engageret sig i denne lobbyvirksomhed. Det sker naturligvis i tæt samarbejde med Koda, men også med de andre forvaltningsorganisationer, især Copydan og med Kulturmini-steriet.

De berørte komponister har vigtige synspunkter, som forvaltningsselskaberne – trods synspunkternes store vægt og legitimitet - har svært ved at gå i byen med. Når det kommer til disse kunstnerbårne synspunkter, er vi i tæt samar-bejde med den europæiske komponistorganisation, føromtalte ECSA.

Nordisk Komponist Råd

Ovenstående arbejde deler vi naturligvis også med vore nordiske søsterorganisationer i Nordisk Komponist Råd, NKR. Her samarbejder vi endvidere om Nordiske Musikdage, som i år finder sted i Finland til oktober. Næste år er det i Oslo, hvor festivalen afvikles i samarbejde med Ultima-festivalen, og i 2015 er det atter vores tur.

Det nordiske samarbejde er blevet omorganiseret. Vi har ikke længere en nordisk generalsekretær, men forankrer i stedet samarbejdet i vores sekretariater. Det fungerer bedre, og det sparer ganske mange penge.

Frankensteins Lab

Vores medlemsinitiativ, Frankensteins Lab, lever i bedste velgående.

Den uhøjtidelige udveksling af ideer, hvor deltagerne bestemmer, hvad der skal ske, tiltrækker stadig flere medlem-mer og potentielle medlemmer, som er nysgerrige efter at lytte og dele ideer. Frankenstein havde stor succes med en udflugt til Århus tidligere på året.

Frankensteins Lab har både sin egen facebook profil og hjemmeside http://frankieslab.wordpress.com/ . Her kan du følge med i kommende arrangementer samt se billeder og indlæg om tidligere arrangementer.

Velkommen siger vi til:

12 nye medlemmer i foreningen:

• Santiago Gutiérrez Bolio• Michael Bønsdorff • Hanne Helledie Møller• Anette Odimer• Gunner Karel Másson• Hugi Gudmundsson• Carsten Mørch• Gitte Hjort Viuff• John Høybye• Kristian Rymkier• Jens Peter Møller• Filip Correia de Melo

Foreningen runder hermed 244

aktive medlemmer

Tillykke siger vi til:

• Karsten Vogel, som fyldte 70 år d. 11. januar• Hans Erik Phillip, som fyldte 70 år d. 25. januar• Gunner Møller Pedersen, som fyldte 70 år d. 5. februar• Wayne Siegel, der fyldte 60 år d. 14. februar• Fredrik Gislinge, der fyldte 75 år d. 25. april• Eric Andersen, der fyldte 70 år d. 3. maj• Lars Schiller, der fyldte 60 år d. 10. juni• Timme Ørvad, der fyldte 70 år d. 12. juni• Michael Nyvang, der fyldte 50 år d. 15. juni• Finn Savery, der fylder 80 år d. 24. juli• Anne Linnet, der fylder 60 år d. 30. juli• Niels Marthinsen, der fylder 50 år d. 10. august• Hans Peter Stubbe Teglbjærg, der fylder 50 år d. 17. august• Jørgen Mortensen, der fylder 70 år d. 27. sep- tember• Bendt Viinholt, der fylder 60 år d. 28. september• Bo Andersen, der fylder 50 år d. 10. november• Vivian Dahl, der fylder 75 år d. 11. november

DKFs bestyrelse som den ser ud efter generalforsamlingen, som blev afholdt d. 16. maj. Fra venstre Bo Gunge, Regin Petersen, Li-Ying Wu, Niels Rosing-Schow, Karsten Fundal, Niels Marthinsen, Niels Rønsholdt, Rune Søchting. På billedet mangler Søs Gunver Ryberg

Sommerfesten 2013....

...bliver i år i stedet til et brag af en fødselsdagsfest. På selve DKFs 100-årsdag den 5. december bliver der fest i DR Koncerthuset. Der er torsdagskoncert med et tværsnit af de 100 år og efterfølgende fest med lagkage, champagne og prisuddeling i foyeren. Sæt kryds i kalenderen. Mere info følger...

Sekretariatet og sommerferieSekretariatet vil være bemandet hen over hele sommeren men på halv kraft. Det vil derfor være en god idé at ringe i forvejen, hvis du skal forbi vores kontor, så er du sikker på ikke at gå forgæves.

gOD SOmmeR!

Ansøgningsfrister

• Komponistmidlerne: 1. marts, 1. juni, 1. sep- tember og 1. december• Produktionspuljen: 1. marts og 1. september

Læs mere om puljerne og ansøgningsprocedure un-der menupunktet ”søg støtte” på vores hjemmeside.

Projekter som dette er led i DKFs internationale strategi, som er med til at cementere ny dansk musik som en bety-delig kunstnerisk resurse i international sammenhæng.

Thomas Demidoff, projektleder

Fra dansk side deltager Athelas Sinfonietta Copenhagen og Scenatet i NewAud. Anna Berit Asp Christensen, kunstnerisk leder for SCENATET udtaler:

”Da vi blev tilbudt at repræsentere Danmark i EU-projektet NewAud blev vi meget glade og dermed naturligvis også opfyldt med forventninger til projektet. Nu hvor vi er cirka en tredjedel inde i forløbet og har deltaget i en konference, to workshops samt afholdt det ene af de i alt to koncerter/produktioner som er en del af NewAud, er det oplagt at lave en form for midtvejsevaluering:

Projektet er kommet godt fra start. Alle de indledende øvelser med at få defineret og formidlet til ensemblerne hvad EU-projektet håber på at kunne samt forventer af de enkelte deltagere er overstået, og den første store ma-nøvre med at få etableret de i alt 6 arbejdsgrupper er sat i værk og disse arbejder pt.

Vi er, som det ser ud lige nu, utrolig glade for vores arbejdsgruppe, som meget hurtigt har fået opbygget en høj grad af tillid samt virkelyst. Dialoger og erfaringsudveksling sker med stor engagement og gavmildhed. Dette er godt hjulpet på vej af projektleder Thomas og Sine som har lagt et stort arbejde i at udvikle en struktur og arbejds-form for workshoppen. Dette betyder, at folk dels møder forberedt op, dels at alle både får lyst til og er nødt til at medvirke aktivt!

På nuværende tidpunkt har jeg dannet kollegiale holdepunkter i udlandet, som jeg er sikker på kommer til at ræk-ke ud over NewAud projektet. Jeg har udviklet en ny koncertform (en ConcertWalk), og jeg er blevet opmærksom på både muligheder og udfordringer i forhold til den publikumsudvikling, der allerede ligger latent i SCENATETs projekter. Med andre ord: Jeg er stadig glad og vores forventninger til projekter er godt på vej til at blive opfyldt!”

Læs mere om projektet på www.newaud.eu