Projekt

Udvikling og fremstilling af

kommunikationsbøger på 3

niveauer til børnUdviklet med midler fra udviklingspuljen Region Syddanmark

ved

IKT-lærer Annette Aurelius

ISAAC konferencen 2015 – den 16.marts

CKV

Center for

Kommunikation og

Velfærdsteknologi

1

Præsentation og introduktion til kommunikationsbøgerne

CKV er et regionalt kompetencecenter

købt af de fleste fynske kommuner til at yde:

specialrådgivning, specialpæd. bistand, specialundervisning for

at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelser

på tale-, høre-, syns-, mobilitets- og kommunikationsområdet,

Desuden har alle kommuner abonnement i forhold til Datatek

og Legetek.

2

Foredragsprogram

Hvorfor lave kommunikationsbøger?

Hvordan er de opbygget og hvorfor?

Hvordan kan de bruges?

Hvad viser evalueringerne?

Tanker fremadrettet

3

Hvorfor lave kommunikationsbøger?

Der findes ikke gratis kommunikationsbøger

Det handler om retten til kommunikation og gennem kommunikation

deltagelse i eget liv

Give mulighed for at snakke om, det der er ”længere” væk

Styrke forståelsen af ords betydning med symbolkort

Løber ikke tør for strøm

Styrke kategori- og begrebsforståelse

4

Målet med projektet-kommunikationsbøger på tre niveauer

Få indblik i hvordan kommunikationsbøgerne bruges, med

henblik på at øge børnenes selvstændige- og sociale

kommunikation.

At fremstille en kommunikationsbog, kan overskues af

barnet og hvor alle faneblade er synlige

At den kommer til at ligge gratis tilgængelig på Internettet

5

Udfordringer

At børnene har ”mange sprog” og bliver

forstået

Overarbejde, at lære nyt sprog- som f.eks at

lære ”Kinesisk

Det skal kunne betale sig!!

6

Målgruppe for projektet

10 børn i alderen op til 18 år, med kommunikative-

funktionsnedsættelser, som endnu ikke havde udviklet

effektive kommunikationsformer, samt voksne omkring

børnene

Børn med multiple funktionsnedsættelser uden et

talesprog, et enkelt barn med synsvanskeligheder

7

Metode- Design baseret research

Picto Selector

Afprøvning i praksis-forbedringer

Evaluering

Bred forskningstilgang, initieret af bl.a. Ann Brown (1992) og Allan Collins (1992).

Design-Based Research 8

Tanker om kommunikationsbøgernes indhold

9

Ønske om vægt på social kommunikationcontra instrumental kommunikation

Den instrumentelle- regulering af ønsker og behov

Den sociale - informationsudveksling,

- udtrykker social kontakt og etikette

- en interagerende funktion

- en personlighedsdannende funktion.

(Perlt, Holst mfl. 2005 )

10

Social kommunikation i kommunikationsbog, hvordan?

Pen med lyd (opmærksomhed, udråb)

Sider med sjove kommentarer, udråb,

historier

11

12

Inspiration til brug af enkeltord-Undersøgelser viser

Ordforrådsudvikling hos små børn (førskole) er meget vigtigt for

sprogudviklingen.

Dette styrkes ved den intensive samtale:

– at stille åbne spørgsmål (f.eks Hvad gjorde han derefter?)

– samt ændre ordstilling af ord eller sætninger (bygge med ord)

(fx "stor bil" "Ja, det er en stor hurtig bil".)

Dette øger muligheden for et større ordforråd og at modellere

grammatisk korrekte sætninger

(Ruston & Schwanenflügel, 2010). (inspiration)

13

Symboler, position og materiale

Billedvalg

Symbolernes position

Symbolernes farve

(program begrænsning)

Antal felter/Antal sider

alt efter kommunikations-

bogens niveau

Materiale Vandfast papir (nyt-smelter sammen med papir-

billigere) (klip helt ind) 14

Sprogindholdet i kommunikationsbøgerne

Statistisk materiale over kerneordforråd/højfrekvente ord

fra danske videnskabelige projekter. (Dorte Bleses Prof

fra SDU)

Et syntaktisk korrekt opbygget sprog (form, indhold og

funktion)

Udgangspunktet det ”almene” barns sproglige udvikling

At sætninger bygges op ud fra modellen subjekt, verbet,

objekt.15

Link Dorte Bleses (inspiration)

http://www.cdi-clex.org/ Dorthe Bleses Link til

børnesprog fra 8-20 mdr.

Få en ny og nem adgang til normer og

mønstre i den tidlige leksikale udvikling.

The Danish cross-sectional CDI studies:

Words & Gestures part

vocabulary checklists includes 410 items

Study includes 2398 children eksempelvis ord der beskriver (stor, sulten, tom, bange)

16

sammenligning

17

Kerneordstavler til målsætning

18

Evaluering

Fra fantastisk kommunikationsbog til elendig

Mange faktorer at måle på?

Egentlig en håbløs og alt for stor opgave

19

Evalueringerne

A Selve kommunikationsbogen (form,

indhold)

B Brugen af bogen i.f.t.

– Hvilke (situationer)

– Hvordan (snakke, valg, undervisning)

– Hvor ofte bogen er brugt

C Kunne det betale sig for barnet at bruge

den

D Et supplement eller et hjælpemiddel20

Evaluering af kommunikationsbogen særligt i forhold til form og indhold:

1. Hvad synes I om symbolerne i kommunikationsbogen?

2. Hvad synes I om kommunikationsbogens opbygning/udformning?

3. I hvilke situationer er kommunikationsbogen blevet brugt?

4. Hvad manglede i kommunikationsbogen?

5. Hvad fungerede ikke i kommunikationsbogen?

6. Hvad var godt/brugbart i kommunikationsbogen?

7. Ser I kommunikationsbogen som et vedvarende kommunikationshjælpemiddel?

8. Ser I kommunikationsbogen som et supplement til barnets nuværende kommunikation på

sigt?

9. Hvilke kategorier blev særligt anvendt til kommunikation?

10. Blev kommunikationsbogen mest anvendt til undervisning i sprog, samtale, valg andet?

11. Blev ord fra den venstre side ((personlige stedord, blå), (udsagnsord, røde)og (tillægsord,

grønne))anvendt? Blev de anvendt af rollemodellerne eller af barnet? Beskriv gerne

situationer?

12. Hvor mange gange dagligt ca. blev kommunikationsbogen brugt?

13. Kunne barnet lide eller ikke lide at bruge kommunikationsbogen?/kunne du?

14. Nævn gerne situationer hvor hjælpemidlet har gjort en forskel?

15. Andet:21

Hvad er vigtigst at formidle videre?

22

Kan det betale sig at bruge kommunikationsbogen for barnet?

Barnet bruger:

– ”den uopfordret, vil gerne vise og bruge den”

– ”peger på flere symboler, vil gerne snakke om”

– ”tager den hen for, at snakke med nye mennesker”

– ”bruger den sammen med søskende”

”Kan forklare, at noget er galt”

”Har nydt at formidle, oplevelser, behov, tanker bl.a hvad der er sket

på en ferie”

”Når barnet i alle mulige situationer peger på ansigterne (følelse for

kan li eller ikke li)”

En enkelt ”skubber bogen væk”23

Bonus i afprøvningsforløbet

Nogle børn er blevet mere åbne og har fået

lyst til at ”snakke”

.

Et barn reagerer ikke længere så aggressivt

Et barn, der før var helt passiv, vil nu gerne

kommunikere

24

Knække sætningskoden

3 børn siger tiltagende flere ord

Snakkekort- ”Byg med ord” (styrker

sekvens forståelsen)

25

Med og uden snakkekort

26

Bog med mange snakkekort

27

Hvordan har bogen været brugt?

28

Snakkekort”på byg med ord” strimlen (brugt i kommunikationsbog niveau 1 og 2)

Har været brugt til:

– Fælles opmærksomhed

– Valg

– Bygge små sætninger (subjekt verbe objekt)

– Skabe struktur/rækkefølge

– Forberede barnet

– Skabe forståelse for, hvad der snakkes om

– Fastholde emne

– Aktivitetsforløb sættes i rækkefølge og tages med derhen hvor

aktiviteterne skal foregå

– Sekvensforståelse

Snakkekortene flyder over alt og skal sættes på plads, bliver let væk

-Bogen bliver vildt tyk29

Er bøgerne brugt til den sociale kommunikation eller behovstilfredsstillelse?

Flest giver udtryk for, at den er brugt til ”at snakke for at snakke”

– om aktiviteter og oplevelser

– Initiativ til snak

– oplevelser-sat følelse på

– hvem jeg er , hvad jeg laver, har lavet, gerne vil lave (personlighedsdannende)

– fortælle om man kan lide oplevelsen eller ej,

– skabe fælles opmærksomhed

– påkalde sig opmærksomhed

– brugt til at afvise

Opfylde behov og i valgsituationer (i særlig grad i begyndelsen)

Der er en lille tendens til at lærere og andre fagpersoner har arbejdet med

bogen som et undervisningsmiddel til at lære sprog. (valg i spisesituationer)

”Den har givet mulighed for, at tale om andet, end det der er lige i rummet”. 30

Hvordan er kommunikationsbogen brugt+ statements

Kommunikationsbogen er brugt meget forskelligt og i meget varieret grad, afhængig af

hvem der er rollemodel, miljøet (tid, ressourcer, holdning) og barnet.

Både i familien, aflastningen, børnehaven og skolen gives der udtryk for, at det er meget

afgørende, hvem der er på arbejde og hvem der ved hvordan, den skal bruges. Det er

lettere for nogen end andre.

Det er svært at bruge kommunikationsbogen, når man forstår sit barn, det kræver som en

forældre skriver; ” Vi voksne skal huske at bruge den, en udfordring”.

I en del hjem har den gjort en afgørende forskel, idet barnet har kunnet fortælle om

sine oplevelser også uden for hjemmet.

Erkendelse hos flere forældre af, at man tror, man forstår sit barn, indtil barnet siger noget

selv!

31

Kategorier og kerneord der er særligt anvendt

Kategorier hvor der er personligt indhold (personer,

aktiviteter og til dels steder) er mest brugt

Kerneord der er særligt anvendt er: jeg/mig, færdig,

stop, vent, igen, mere, vil, finde

Ansigterne med smileys

Sætningerne ”Kan li og ikke lide”

32

KommunikationsbogenForm og opbygning

Generelt :

– Stor at have med rundt A4 størrelsen

– Mange sider i aktivitetsdelen- (ikke kategoriforståelse)

Andre synes det var godt, barnet selv kan se og

bladre, men svært at bladre (dup)

Besværligt, at bladre frem og tilbage, når emner der

naturligt hænger sammen er delt i kategorier (rød

flap)33

Uddrag fra mors beskrivelse- barn 5 år, kommunikationsbog niveau 3

Kommunikationsbogen bruges som en ”snakkebog” hjemme.

"Den her virker". "Den første der har fungeret".

”Den bruges hele tiden og tages på eget initiativ frem”

”Hun bladrer selv og vil så gerne fortælle”

”Især "hvad har du lavet”, ”hvem har du været sammen med”, ”Hvad

skal der ske” bliver brugt med mor

34

Andet barn- kommunikationsbog niveau 2

”En dag var den ikke kommet med hjem fra skole, hun sagde

konstant min bog, min bog, det var forfærdeligt”

”Meget spændende har det været, at se hun kombinerer sine

tegn med billeder fra kommunikationsbogen”.

”Hun oplever, at have flere ord til rådighed, for det hun vil sige

og bruger sit nye ordforråd, som her er billeder”

35

Barn Z-kommunikationsbog med snakkekort

”Han henter snakkekortet til Nutella, som han ikke selv kan få fat på,

for at få det”

”Der er lege han gerne vil lege, så kommer han med snakkekortet og

viser hvad han vil lege og vifter med kortet til vi forstår.”

”Tommel op og ned er brugt meget”

”Hjemme er bogen også blevet brugt til at forberede Z på hvad der

skal ske”.

”Der er begyndende tegn på at forbinde to ord (drikke vand, spise

mad”36

37

38

39

Hvor mange gange dagligt ca. blev kommunikationsbogen brugt?

Citat: ” MANGE GANGE på en hverdag ca. 4-8 gange”, 2-10 gange, og

”Hele dagen igennem”.

”I begyndelsen brugte han den hele tiden, nu er det i bølger” Der reflekteres

over, at barnet ikke selv husker, at tage sin kommunikationsbog frem, og at det

er nødvendigt, at den er tilgængelig altid.

Der er udvalgte situationer hvor den bruges meget tit.

Der ses en tendens til at den bruges mest i hjem og aflastning, mindre i

børnehave og skole.

40

Praksis betød- nye tiltag og ændringer

Dækkeservietter

Temabøger udviklet i samarbejdet

Skolebrugsbog udviklet på samme koncept

41

Dækkeserviet

42

Dækkeservietter:

”Dækkeservietten ligger altid fremme. Den bruges af alle i familien og hun

placerer dækkeservietter på bordet og den er med til alle måltider”.

”Dækkeservietter tages med i byen hos venner”.

”Hun bestemmer hvem der skal sidde hvor og hvilken dækkeserviet der tilhører

hvem. Hun bruger felter som mere, vent, kan lide og kan ikke lide, snakke

med…, hun er super dygtig til at skiftes til at snakke”

Dækkeservietterne er brugt meget i aflastningen. Felter som, hjælp mig, stop,

og sætningen ”stop med at hjælpe mig er brug”t!

43

44

Konklusion:

Kommunikationsbogen-størrelse og form

Kommunikationsbogen er brugt til social

kommunikation (mange faktorer spiller ind)

Snakkekortene på ”Byg med ord” har styrket:

– Symbolværdiforståelsen

– forståelsen for sekvenser

45

Konklusion 2

Mere undervisning i brug af kommunikationsbogen

Omgivelserne er en langt større gruppe end først

antaget

Fælles mål

Det tager tid at ændre vaner, mønstre, når barnet

bliver forstået med sit et sprog.

46

Konklusion 3- Hvad så?

En personlig kommunikationsbog med enkeltord

Flere situationsbestemte temabøger samlet i en bog

Dækkeservietter og snakkekort med byg med ord, brugt rigtig meget til

valg, struktur, rækkefølge og ordbilledlæsning. Generelt overskueligt at

igangsætte. (sekvensstyrkende)

Snakkekort i begynder fasen. (samlet i kategorier-forståelse for lag)

Dækkeservietter- støtte til at barnet ikke er den eneste der snakker

Kinesisk og stigmatiseres.

47

Lav din egen kommunikationsbog

Kommunikationsbøger kan hentes gratis på Internettet

De er svære at fremstille

De kan kombineres, som man har lyst og tilpasses individuelt

Ikke videnskabeligt et lille antal- kun tendenser

Flere rollemodeller end jeg havde forestillet mig (ejerskab, mål,

undervisning) (implementering)

Viden fra evaluering i anden cirkel!

48

Gratis- fra den 18 marts kl 14

Kommunikationsbøger på tre niveauer

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi CKV

Afdeling CKV Mobilitet og IKT

http://centerkommunikationogvelfaerdsteknologi.regionsyddan

mark.dk/wm444278

Hent også

Vejledning til at redigere og fremstille en kommunikationsbog

49

Tak til de børn, deres forældre og øvrige

voksne omkring barnet der har deltaget i

afprøvningerne.

Tak for jeres opmærksomhed

50

SlutHvorfor en kommunikationsbog

Understøtter talesproget - et must tidligt i børns liv (gerne små temabøger)-ikke for stor bog

Individuel og tilpasset i forhold til indhold, størrelse antal sider og ord/sprog

Støtter forståelsen af:

– Begreber og kategorier- men nogle kategorier var for store i kommunikationsbøgerne

– At tænke sekventielt

– At sætninger består af små enkelt ord og at disse kan sættes sammen og give mening

– Ordbilleder

Kan bruges i valgsituationer

Ord understøttes af billeder

Måske et springbræt til at læse, til skriftsprog og til brug af andre kommunikationshjælpemidler

Indlæring af sprogmønstre

Mulighed for at formidle noget, der ikke kun er i rummet, hvor barnet er

Fastholde samtale/emne

Får en stemme, sætte dagsordenen

Får et redskab, til at sige andet, end det vi tror, barnet vil sige

De kan bruges over alt (næsten)

Hvorfor kommunikationsbøger og ikke iPad eller kommunikationsprogrammer- fordi barnet først skal have

symbolværdiforståelse og kategoriforståelse.

Lyd kan ikke fastholdes, det kan symboler.

Dog nævner en enkelt at kommunikationsbogen ikke skal have strøm og derfor altid er tilgængelig.

51