Current Medical Research and Opinion Vol. 2. Suppl., 1975

Antidepressiv behandling med doxepin (Sinquan). En retrospektiv undersagelse med specielt henblik p i bivirkninger af behandlingen

Knud Jensen,* og Hans Henriksen

Stntens psykiatriske afdeling og 0denc.e ltonrrnunes geriatriske afdeling, Odense, Dnnrnark

Curr. med. Res. Opin., (1975), 2, Suppl., 73. Papcr read: 12th October 1974

Sammendrag I behandlingen med tricykliske antidepressiva er bivirlcnitiger p d grund af den uriti- kolinerge virkning et stort problem. Ikke niindst er de kardiale bivirkninger med rette rneget ,frygtede. Det har derfor varet af vmentliizg betydning ut i ~ d ,fiein ti1 prEparater, hvor disse bivirkninger kunne blive inindst mulige.

For at belyse hyppiglieden af bivirkninger under behandlingen riled doxepin (Sinquan) liar vi retrospektivt genneingdet 51 patienter ( i alderen 27-73 dr) indlagt i en alnzen psylciatrisk afdeling, saint 90 patienter i alderen 59-93 Br iridlagt i en geriatrisk afdeling. Alle patienter har varet behandlet i over 2 uger, dosis har varieret fra 30-50 mg clagligt ti1 150-200ing, idet dosis i den geriatriske patientgruppe har varet lavest.

Om end resultaterne af denne opgsrelse MIH tages ined betydeligc ,forbehold, da kontrolundersDgelserne af patienterne er inangelfulde og usystematiske, mH det konkluderes, at svwe bivirkninger under doxepin-behandling sjnes sjddnc.

Indledning Tricykliske antidepressiva har nu gennem en irrakke varet anvendt i behandlingen af depressive tilstande. Efterhinden er det i tiltagende grad blevet klart, at deres vasentligste indikationsomride er den endogene depression, sivcl i dens unipolare som dens bipolare form.

Imidlertid har behandlingsmulighederne i betydelig grad v a e t kompromitteret af bivirkninger, som skyldtes przparaternes antikolinerge virkning. Som bekendt er alle de tricykliske antidepressiva starke antikolinergica, og alle de kendte bivirkninger af behandlingen kan forklares ud fra denne virkning. Dette gzlder save1 den besvzrende tmhed af mundslimhinden, akkommodationsbesvaret, obstipationen, diuresehamningen. Ligeledes finder man ogsii i den antikolinerge virkning forklaringen af forskellige lidelser i forskellig grad kontraindicerer deres anvendelse, siledes glaukom, kronisk obstipation med subileustilfzlde, pro- statahypertrofi med risiko for retentionstilfdde m. fl.

Det har fra forskellige sider vzret fremhwet, a t doxepin (Sinquan) skulle have fzrre bivirkninger end de andre beslzgtede antidepressiva. For at fa en vurdering *Presentert af Knud Jensen

73

Cur

r M

ed R

es O

pin

Dow

nloa

ded

from

info

rmah

ealth

care

.com

by

UB

Gie

ssen

on

11/0

1/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Antidepressiv behandling med doxepin (Sinquan). En retrospektiv undersergelse med specielt henblik pA bivirkninger af behandlingen

heraf har vi retrospektivt gennemgAet journalerne PA 2 forskellige patientmaterialer, hvoraf det ene reprzsenterer voksne patienter i alderen 20-70 Ar, med en gennem- snitsalder pB ca. 45 Ar, samt et materiale af patienter fra en geriatrisk afdeling reprzsenterende aldrene fra 60-95 Ar med en gennemsnitsalder pA ca. 77 Ar.

Denne underssgelse m5 betragtes som ganske uvidenskabelig og reprzsenterer kun en optd ing af behandlingsresultater og bivirkninger. Materialet er samlet ved, at man konsekutivt er giet tilbage i tiden fra en bestemt dato, for det yngste ma- teriales vedkommende fra 1. November 1973. Man har i dette materiale samlet data pd 51 patienter. I det geriatriske materiale er man konsekutivt gdet tilbage i tiden fra 1. November 1973, indtil man har samlet data pB 90 patienter. Alle patienter har vzret i behandling med doxepin i vekslende doser, i alle tilfzlde har behandlingsvarigheden vzret over 2 uger.

Gruppe A - yngre patienter Det yngste materiale stammer fra den psykiatriske afdeling i Odense, hvor man i flere 5r har anvendt doxepin i behandling af depressioner, vzsentligst endogene depressioner.

Af Tabel 1 fremgBr aldersfordelingen af dette materiale. Som det vil fremgi, fordeler materialet sig nogenlunde jzvnt mellem aldrene omkring 30 Ar ti1 aldrene omkring 70 Br, ca. halvdelen af patienterne er i aldrene 40-59 Ar.

Tabel I. Fordeling af patienterne i Gruppe A efter alder og ksn

Kern 20-29 i r 30-39 Br 40-49 5, 50-59 Br 60-69 Br 70-79 Ar Totalt

Kvinder 3 4 5 6 7 4 29 Mrend 1 2 11 3 4 1 22

Totalt 4 6 16 9 11 5 51

Af Tabel I1 ses, at 26 af de 51 patienter har tidligere vzret i behandling med tricykliske antidepressiva, 7 har fBet elektrochokbehandling, de resterende patienter har fAet forskellige andre former for psykofarmaka.

Tabel 11. Tidligere behandling Type af behandling Antal patienter

Tricykliske antidepressiva 26 NCE 7 Fentiaziner, thioxantener, bu tyrofenoner 10 Diazepam 5 Lithium 4 Ingen behandling 9

I Tabel I11 er vist, hvilke doser af doxepin man har anvendt. Det vil fremgd, at nzsten halvdelen har fBet doxepin gradvis stigende ti1 en daglig dosis p% 125-1 50 mg, ca. 1/3 har fAet en dosis PA omkring 75 mg daglig.

74

Cur

r M

ed R

es O

pin

Dow

nloa

ded

from

info

rmah

ealth

care

.com

by

UB

Gie

ssen

on

11/0

1/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Knud Jensen og Hans Henriksen

Tabel 111. Dosis af doxepin

Dosis 30 mg dgl. 60-75 mg dgl. 100 mg dgl. 125-150 mg dgl. 200 mg dgl.

Antal patienter 6 17 3 23 2

Af Tabel 1V kan ses, at behandlingens varighed for 1/3 vedkommende har varet 1-3 mgneder, godt 1/3 har fiet behandlingen i over 3 mheder, og knap 1/3 har kun f5et behandlingen i 2-4 uger.

Tabel IV. Behandlingens varighed

Varighed s 4 uger 1-3 rndr. 4-6 mdr. > -6 mdr.

Antal patienter 15 16 10 10

Af Table V ses virkningen af behandlingen. Denne vurdering af behandlings- resultater mb tages med yderste forbehold, idet den helt bygger PA retrospektiv vurdering af journalnotater.

Tabel V. Diagnose og virlining

Diagnose God virkning Moderat virkning Ingen virkning Totalt

Endogen depression, unipolare 7 3 3 13 Endogen depression, bipolare 6 2 8 Depressive neuroser 7 11 9 27 Psykogen depression 2 2 Paranoid psykose 1 1

Totalt 20 19 12 51

Som det vil fremgB, er 21 af de 51 patienter diagnosticeret som endogene depressioner af henholdsvis unipolar og bipolar type. Der har varet virkning af behandlingen i mere end 3/4 af tilfaldene, godt resultat i knap halvdelen af tilfieldene (hos 20 patienter).

Blandt disse patienter, der alle reprasenterer de yngre aldersgrupper, var der kun fb tilfielde af legemlige sygdomme. I et tilfielde havde en patient et par Br far behandlingen haft en coronarocclusion, en 71-Brig mand havde haft ulcus ventriculi, en 48-Arig mand var et par Ar forinden opereret for glaukom. I ingen af disse til- falde kom der recidiv af de anfsrte lidelser i forbindelse med behandlingen. Kun i 5 tilfalde var der abnormt EKG, fOr behandlingen blev institueret. Abnormiteterne viste sig ved difasiske T-takker i V-5 og V-6, et tilfielde af sinusrytme med isoelek- trisk T-tak i V-6, et tilfielde af hajresidig inkomplet grenblok og et tilfielde med sinusrytme, men dyb Q-tak i 3. afledning. EKG blev kontrolleret under behandlin- gen, og der optrAdte ingen forvarring. Kun i et tilfrelde mBtte behandlingen med doxepin seponeres PA grund af legemlige symptomer. Det drejer sig om en 53-8rig kvinde, der ca. 2 uger efter behandlingen var institueret og PA et tidspunkt, hvor hun fik 100 mg i dagnet, udviklede et svaert eksem. En tilkaldt dermatolog mente, at dette eksem var forArsaget af doxepin behandlingen, hvorefter denne matte opgives.

75

Cur

r M

ed R

es O

pin

Dow

nloa

ded

from

info

rmah

ealth

care

.com

by

UB

Gie

ssen

on

11/0

1/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Antidepressiv behandling med doxepin (Sinquan). En retrospektiv undersagelse med specielt henblik PI bivirkninger af behandlingen

Gruppe B - geriatriske patienter PA Odense kommunes geriatriske afdeling har i en ca. 2-&rig periode vzret be- handlet 90 patienter med doxepin. I alle tilfzlde har behandlingen varet over 2 uger. Af Tabel VI fremgir aldersfordelingen. Som det vil frerng8, er de fleste af patienterne i aldrene mellem 70 og 89 5r (ca. 90 76). Tabel VI. Fordeling af patienterne i Cruppe I3 efter alder og k0n

KOn 50-59Ir 60-69 &r 70-79 I r 80-89 5r 90-99 I r Totalt

Kvinder 1 10 21 26 4 68 Mrend 1 2 10 9 22

Totalt 2 12 37 35 4 90

Doxepin har i denne patientgruppe vzret anvendt i vasentlige lavere doser end i den tidligere omtalte patientgruppe. SAledes har knap halvdelen af patienterne f5et doxepin 30 mg i dagnet (10 mg x 3), kun 4 af de 90 patienter har vzret oppe p i en dagndosis pd over 100 mg. Det bOr vare et almindeligt princip, at dosis af psykofarmaka, og ogsd af andre pharmaka bOr sEttes vasentlig lavere i geriatrisk patientmateriale end hos patienter fra yngre aldersgrupper. Evnen ti1 at eliminere fremmede stoffer fra organismen aftager gradvist med irene, og er i et patient- materiale med s; hOj en gennemsnitsalder somdette meget stmkt reduceret i forhold til, hvad der er tilfzldet i en yngre gruppe.

Diagnostisk er de 90 patienter ligeledes vanskelig at rubricere. Depressive tilstande i seniet fremtrader ofte med en anden symptomatologi end i de yngre aldre. Man ser den helt klassiske endogene depression, hvor det ofte er karakteri- stisk, at hele patientens liv har vzret praget af recidiverende depressioner, og evt. af maniske faser. Der er i dette patientmateriale kun 6 patienter, for hvilke dette er karakteristisk.

Flertallet af depressioner er vanskelige at rubricere. Mange depressive tilstande i seniet optrzder ofte med et udtalt hypokondert przg.

I dette materiale var som anfm-t kun 6 tilfzlde, hvor man med sikkerhed turde stille diagnosen endogen depression. I de fleste tilfalde var det ikke muligt klart at rubricere patienterne inden for vore szdvanlige psykiatriske diagnoser. Karakteri- stisk var imidlertid et depressivt przg, oftest ledsaget af fslelsesm~ssig incontinens, grAdlabilitet, samt oftest forskellige ukarakteristiske somatiske klager.

Behandlingsresultaterne viste, at doxepin anvendt pd denne patientgruppe viste en god virkning i 48 tilfalde, altsi over halvdelen a€ patientgruppen. I knap 1/3 af patientmaterialet var der ingen virkning af behandlingen.

Tabel VII viser de somatiske lidelser, patienterne havde. Som det vil fremglP, var der i over halvdelen af tilfzldene tale om hjertelidelse, knap halvdelen af tilfaldene var rubriceret som arteriosclerosis cerebri. I 12 tilfselde var der fnlger efter vas- culzrt cerebralt insult.

I 12 tilfdde viste EKG, f0r behandlingen blev institueret, atrieflimren med langsom arrhythmia perpetua. Doxepin doseret i doser pA 10 mg x 3 daglig influerede ikke pa tilstanden og gav i intet tilfzlde anledning ti1 forvzrring af EKG- forandringerne. I 21 tilfzlde var der tale om sinusrytme med venstresidigt belast-

76

Cur

r M

ed R

es O

pin

Dow

nloa

ded

from

info

rmah

ealth

care

.com

by

UB

Gie

ssen

on

11/0

1/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Knud Jensen og Hans Henriksen

Tabei VII. Somatiske diagnoser hos patienter i Gruppe B

Diagnose Kvinder Mend Mb. cordis 30 17 Arteriosclerosis cerebri 33 10 Dementia senilis 10 0 Apoplexia cerebri seq. 4 8 Adipositas 15 3 Diabetes mellitus 7 3 Neoplasma 7 2

ningsmsnster, der heller ikke forvzrredes i behandlingens forlsb. 3 tilfalde af partielt atrio-ventrikulart blok viste ej heller forvarring.

I alle tilfalde var patienterne indlagt i en medicinsk-geriatrisk afdeling og siledes under stadig kontrol af medicinsk specialist.

Konklusion Som det vil fremgA af de nrevnte materialer, der reprresenterer en meget grov og uvidenskabelig vurdering af et patientmateriale p i 5 1 patienter fra en almindelig psykiatrisk afdeling, samt 90 patienter fra en geriatrisk afdeling, har doxepin viste gode resultater anvendt som antidepressivum. Kun i et tilfalde har man set sig nardsaget ti1 at seponere behandlingen p i grund af udvikling af eksem. P i trods af EKG-forandringer og hjertelidelser i anamnesen har przparatet vist sig yderst anvendelig p i et geriatrisk patientmateriale, hvor det i intet tilfzlde har givet anledning ti1 recidiv af hjertelidelse eller forvarring af EKG.

Ud fra den ovenfor beskrevne retrospektive vurdering af 141 patienter re- prasenterende alle voksne aldersgrupper behandlet med doxepin, mil, om end unders~~gelsen er behreftet med betydelige mangler, konkluderes, at bivirkningerne ved behandlingen med doxepin er sjaldne, og specielt de kardiotoxiske virkninger lidet udtalte.

Appendix I et arbejde af B. Sivertsen, psykiatrisk afdeling, Centralsygehuset, Silkeborg der er under offent- liggerrelse i Ugeskrift for Izeger, gennemgis et materiale p i 65 patienter, 50 kvinder og 15 msend, gennemsnitsalder 48 ir , og gennemsnitlig varighed af doxepinbehandling p i 32 dage. Alle patient- erne i dette materiale har fget kontrolleret EKG ugentligt under behandlingen. Kun to patienter udviklede en sikker pivirkning af T-takkerne, 1 patient en mere tvivlsom phirkning af T-takkerne, og 1 patient udviklede sinustachycardi. Alle forandringer viste sig reversible og svandt, da behand- lingen blev seponeret. To patienter havde arteriosklerotisk hjertelidelse, den ene med cor pulmonale. Ingen af disse fik EKG-forandringer under behandlingen. Alle forandringer opstod hos patienter, der fik mere end 75 mg doxepin daglig. Sivertsen konkluderer, at doxepin hmer ti1 blandt antidepressiva med mindst kardiotoxisk virkning.

77

Cur

r M

ed R

es O

pin

Dow

nloa

ded

from

info

rmah

ealth

care

.com

by

UB

Gie

ssen

on

11/0

1/14

For

pers

onal

use

onl

y.