Markedsgruppe Tekstil

2008

Analyse af tøjbutikker

- detailhandel med beklædning, tendenser og udfordringer

2

Analyse af detailhandel indenfor tøjInledning

Indledning .................................................2Opsummering af resultaterne .....................2Vurdering af branchen i Danmark ..............3Rentabilitet ..............................................4Indtjening ................................................6Egenkapitalforrentning ..............................6Fordeling af egenkapitalforrentning ...........7Fordeling på overskud/underskud ...............7Finansiel gearing ........................................8Benchmark ...............................................9Investeret kapital pr. ansat ..........................9Omsætning pr. ansat .................................9Primært resultat pr. ansat .........................10Bilag:Anvendte hoved- og nøgletal ...................10

IndledningDeloitte præsenterer hermed en analyse af den økonomiske situation og udvikling indenfor detailhandel med beklædning for perioden 2002-2006.

Undersøgelsen omfatter 363 virksomheder, hvoraf nogle er enkeltbutikker, der indgår i frivillige kæder, mens de fleste er virksomheder med flere butikker. De 363 virksomheder tegner derfor betydeligt flere butikker, ca. 700 eller knap en femtedel af de ca. 3.800 danske tøjbutikker. De 363 virksomheder fordeler sig med følgende ansatte:

Det er hensigten, at analysen fremover årligt vil blive opdateret med de nyeste tal fra branchen. Det skal understreges, at populationen derfor ændre sig, når analysen opdateres. Næste udgave af analysen med nyeste data forventes at foreligge i efteråret 2008.

Vi håber, at du finder analysen interessant.

God læselyst!Deloitte

Antal ansatte I alt

2-3 ansatte 79

4-9 ansatte 174

10-25 ansatte 67

26-50 ansatte 28

51-100 ansatte 9

100+ ansatte 6

Antal virksomheder 363

Opsummering af resultaterneDen danske tøjbranche har haft nogle gode år de seneste år, hvor forbrugernes privatøko-nomi har været god. Der er både etableret nye butikscentre og sket en udvikling af de ældre, så butiksmassen i dag er i bedre stand og mere indbydende. Samlet har detailhandelen haft nogle gode år, og det gælder ikke mindst tøjbranchen.

Samtidig er den udvikling i retning af koncentration både i form at færre men større butikker og kæder og i form af geografisk koncentration fortsat. Som alle andre detailbrancher har tøjbranchen oplevet, at forbrugernes forventninger til både udvalg, service og produktforny-else er vokset, og det stiller krav om større og stærkere butikker og bedre leverandørkanaler.

Analysen indledes med en kortfattet beskrivelse af branchen og de vigtigste udviklings-tendenser. Derefter følger en analyse af centrale nøgletal, der belyser:• Rentabilitetengennemfokuspåafkastafinvesteretkapital• Indtjeningengennemfokuspåvirksomhedernesevnetilatskabeoverskudoggenerere afkast til investorer

Nøgletalsanalysen viser en meget pæn udvikling i økonomien for langt de fleste, og andelen af butikker, der skaber gode resultater og afkast til ejerne er høj og har været stigende. Men der er fortsat en del, der ikke præsterer tilfredsstillende resultater, og med den opbremsning i forbruget, der må forventes, står disse overfor at skulle beslutte, om de skal forsøge at for-bedre driften, eller om afhændelse af butikken er en bedre idé. Under alle omstændigheder vil både den økonomiske og strukturelle udvikling byde på store udfordringer, navnlig for disse virksomheder.

3

Analyse af detailhandel indenfor tøjVurdering af branchen i Danmark

Vurdering af branchen i DanmarkTøjbranchen er uden sammenligning den specialbranche, der har flest butikker. Der var i 2006 ca. 3.800 tøjbutikker, hvoraf de 1.700 er medlemmer af kæder og de ca. 2.100 er uden for kædesamarbejder.

Samlet omsættes for ca. 42 mia. kr.tøj om året i Danmark, tøj udgør en stor post på forbru-gernes budget. Men det er ikke alt tøj, der købes i tøjbutikker, faktisk langt fra. En meget stor del af det tøj, der bruges, sælges i stormagasiner som Magasin og Salling og varehuse som Føtex og Kvickly. Stormagasiner og varehuse tegner sig for ca. 40% af tøjsalget, så med en samlet omsætning på ca. 42 mia. kr. sælger disse altså for ca. 17 mia. kr. Herudover kom-mer, at salget via internettet vokser og formentlig tegner sig for nu flere mia. kr. årligt. Efter rejser er varekategorien “tøj, sports- og fritidsudstyr” den største varegruppe for handel over internettet, større end musik.

Samlet kan man regne med, at de 3.800 egentlige tøjbutikker sælger for i alt ca. 20 mia. kr. årlige.

De seneste år har både danske og internationale tøjmærker fortsat deres ekspansion, og udbuddet af mærker er det største nogen sinde. Ifølge Stockmann er antallet af udenlandske butikker i Danmark vokset fra 175 i 2002 til 223 i 2006. Samtidig er de store danske kæder som IC Companys og Bestseller m.fl. meget aktive i udlandet. Der er i dag 27 danske kæder med i alt 2.703 butikker uden for landets grænser.

Men selvom der er både stor konkurrence og tøj sælges gennem flere kanaler, er der grund til optimisme for tøjbutikkerne mht. omsætningen. Kigger man på detailomsætningsindekset for 2007 i de danske tøjbutikker, viser omsætningen inden for blandede herre- og dame-tøjsbutikker en stigning på 6,5% ifht. 2006, og både herretøjs- og børnetøjsbutikker havde også fremgang på over 4%. Men tallene viser også, at der er behov for konstant at være opmærksom på udviklingen af nye butikskoncepter og nye handelsmuligheder, for det gode spørgsmål er, om den positive omsætningsudvikling også kommer til udtryk på bundlinjen?

Det gør den ikke nødvendigvis, for konkurrencen er benhård. Dansk Textil Union har gjort op, at der er startet 753 tøjbutikker i Danmark i 2006 og estimerede at det tal ville være omkring 1000 butikker i 2007.

Hvordan overlever man så i branchen? Jørgen Nielsen og Jens Wærum udtaler i september 2007-nummeret af TØJ, at brancheudviklingen ser således ud:

• destoreaktørerbliverstørre• desmådetaillisterbliverfærre• iudskilningsløbetbliverbutikkensbeliggenhedogprofilafgørende• mindrebyerskalståsammenogfindefællesfodslaw–ellersvildestørrebyerogstor- centre kvæle dem• forbrugerevilistigendegradefterspørgestorcentremedmangebutikker• konkurrencenerblevethård,ogomkostningernetagettil–seblothuslejestigningeri de større byer• internationalemærkevarefirmaervilfortsættederesindtogiDanmark.

Deloitte mener, at der er grund til at være på vagt hele tiden og tænke i nye baner, optimere på omkostninger og salgspriser samt være oppe på tærerne i forhold til kunderne. I en travl hverdag kan det være svært, men i længden er det nok dér kampen vindes om kundernes gunst.Godogoprigtigservicegårikkeafmodeervorespåstand–selvomnyebutikkererspændende at shoppe i, har de fleste kunder en god hukommelse.

Men kunderne skal både inspireres og fristes, deri ligger mange muligheder.

Analyse af detailhandel indenfor tøjRentabilitet

4

RentabilitetVirksomhedernes evne til at tjene penge er belyst ved at måle afkastet af den investerede kapital. Der er en betydelig forskel i finansieringsstrukturen i branchen, som følge af forskelle i soliditetsgrad samt forskelle i pengebinding pr. ansat. For at tage højde for disse forskelle har vi analyseret virksomhedernes afkast af den investerede kapital.

Branchen har i analyseperioden har et stigende afkast af den investerede kapital, da den går fra ca. 25% i 2003 til over 35% i 2006. Afkastet skal ses i forhold til, hvad aktionæren alternativt ville kunne få i afkast, såfremt man placerede sine penge i eksempelvis værdipapi-rer og lignende.

Den meget positive udvikling illustreres også i den efterfølgende graf, hvor indeks-tallet for resultatet af den primære drift ligger på ca. 180 i 2006 (2003 = 100), mens den for afkastet af den investerede kapital ligger på ca. 120.

Årsagen til denne udvikling kan være, at virksomhederne har foretaget væsentlige investe-ringer i anlægsaktiver men også har været tvunget til at foretage væsentlige pengebindinger iomsætningsaktiver–primærtvarelager,hvilketgør,atstigningenikkeersåmarkantpåafkastet af den investerede kapital som det primære resultat.

Den investerede kapital er opgjort som balancesum eksklusive likvide midler fratrukket gæld til kreditorer og hensatte forpligtelser, da disse er rentefrie kreditter.

Side 6 af 15

Nøgletalsanlaysen

Rentabilitet

Virksomhedernes evne til at tjene penge er belyst ved at måle afkastet af den investerede kapital. Der er en betydelig forskel i finansieringsstrukturen i branchen, som følge af forskelle i soliditetsgrad samt forskelle i pengebinding pr. ansat. For at tage højde for disse forskelle har vi analyseret virksomhedernes afkast af den investerede kapital.

Branchen har i analyseperioden har et stigende afkast af den investerede kapital, da den går fra ca. 25% i 2003 til over 35% i 2006. Afkastet skal ses i forhold til, hvad aktionæren alternativt ville kunne få i afkast, såfremt man placerede sine penge i eksempelvis værdipapirer og lignende.

Den meget positive udvikling illustreres også i den efterfølgende graf, hvor indeks-tallet for resultatet af den primære drift ligger på ca. 180 i 2006 (2003 = 100), mens den for afkastet af den investerede kapital ligger på ca. 120.

Årsagen til denne udvikling kan være, at virksomhederne har foretaget væsentlige investeringer i anlægsaktiver men også har været tvunget til at foretage væsentlige pengebindinger i omsætningsaktiver – primært varelager, hvilket gør, at stigningen ikke er så markant på afkastet af den investerede kapital som det primære resultat.

Afkast af investeret kapital

Afkastningsgrad

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

2003 2004 2005 2006

Gennemsnit Nedre kvartil Øvre kvartil

Side 7 af 15

Afkast af investeret kapital + indeks

Afkast af investeret kapital

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

2003 2004 2005 2006

Inde

ks

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

40,0%

Primært resultat (2003 = 100) Investeret kapital (2003 = 100)Gennemsnit

Den investerede kapital er opgjort som balancesum eksklusive likvide midler fratrukket gæld til kreditorer og hensatte forpligtelser, da disse er rentefrie kreditter.

Afkastet er i denne analyse opgjort som resultat før renter plus eventuelle positive finansielle poster. De positive finansielle poster er primært resultat fra tilknyttede virksomheder, som indgår i balancesummen.

Ved denne model kan både gældstunge og egenkapitaltunge virksomheder sammenlignes, idet afkastet sammenholdes med den samlede investering i virksomheden.

Når virksomhedens evne til at tjene penge vurderes, er det også interessant at vurdere denne evne i forhold til hvor stor omsætningen er. Indtjeningen pr. omsætningskrone udtrykkes ved "Overskudsgraden".

Altså hvor meget der er til fordeling mellem virksomhedens ejer og långivere, beregnet som resultatet af primær drift før renter og skat i procent af omsætningen.

Ligesom en stor del af de øvrige grafer viser overskudsgraden en stigende tendens i analyseperioden, men dog ikke så markant som de øvrige grafer. I analyseperioden stiger overskudsgraden fra ca. 7% i 2002 til ca. 9% i 2006 for gennemsnittet af virksomhederne.

Overskudsgraden

5

Analyse af detailhandel indenfor tøjRentabilitet

Afkastet er i denne analyse opgjort som resultat før renter plus eventuelle positive finansielle poster. De positive finansielle poster er primært resultat fra tilknyttede virksomheder, som indgår i balancesummen.

Ved denne model kan både gældstunge og egenkapitaltunge virksomheder sammenlignes, idet afkastet sammenholdes med den samlede investering i virksomheden.

Når virksomhedens evne til at tjene penge vurderes, er det også interessant at vurdere denne evne i forhold til hvor stor omsætningen er. Indtjeningen pr. omsætningskrone udtrykkes ved ”Overskudsgraden”.

Altså hvor meget der er til fordeling mellem virksomhedens ejer og långivere, beregnet som resultatet af primær drift før renter og skat i procent af omsætningen.

Ligesom en stor del af de øvrige grafer viser overskudsgraden en stigende tendens i analyse-perioden, men dog ikke så markant som de øvrige grafer. I analyseperioden stiger overskuds-graden fra ca. 7% i 2002 til ca. 9% i 2006 for gennemsnittet af virksomhederne.

Overskudsgraden er reelt også et udtryk for evnen til at drive virksomhederne omkostnings-effektivt og driftsoptimalt. Det er med andre ord ledelsens evne til at tilpasse omkostningsni-veauet til det aktuelle aktivitetsniveau.

Set ud fra ovenstående er der et forholdsvist højt omkostningsniveau i forhold til dengenererede bruttofortjeneste i detailbutikkerne.

Side 8 af 15

Overskudsgrad

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

2002 2003 2004 2005 2006

Gennemsnit Nedre kvartil Øvre kvartil

Overskudsgraden er reelt også et udtryk for evnen til at drive virksomhederne omkostningseffektivt og driftsoptimalt. Det er med andre ord ledelsens evne til at tilpasse omkostningsniveauet til det aktuelle aktivitetsniveau.

Set ud fra ovenstående er der et forholdsvist højt omkostningsniveau i forhold til den generede bruttofortjeneste i detailbutikkerne.

Indtjening

Egenkapitalforrentning

For virksomhedsejere er det naturligvis relevant at vurdere, om den investerede egenkapital giver en tilfredsstillende forretning. Grafen herunder viser virksomhedernes egenkapitalforrentning over perioden.

For branchen som helhed viser grafen en pæn egenkapitalforrentning. Det kan skyldes, at branchen omfatter en række mindre virksomheder med en lav egenkapital, hvilket resulterer i en højere egenkapitalforrentning. Ligeledes kan årsagen til den lave egenkapital være, at de fleste selskaber er ejet af holdingselskaber, hvorfor egenkapitalen i datterselskaberne holdes på et minimum. Men vurderes umiddelbart er udviklingen og niveauet fornuftigt.

Analyse af detailhandel indenfor tøjIndtjening

6

Indtjening

EgenkapitalforrentningFor virksomhedsejere er det naturligvis relevant at vurdere, om den investerede egenkapital giver en tilfredsstillende forretning. Grafen herunder viser virksomhedernes egenkapitalfor-rentning over perioden.

For branchen som helhed viser grafen en pæn egenkapitalforrentning. Det kan skyldes, at branchen omfatter en række mindre virksomheder med en lav egenkapital, hvilket resulterer i en højere egenkapitalforrentning. Ligeledes kan årsagen til den lave egenkapital være, at de fleste selskaber er ejet af holdingselskaber, hvorfor egenkapitalen i datterselskaberne holdes på et minimum. Men vurderes umiddelbart, er udviklingen og niveauet fornuftigt.

Egenkapitalforrentningen er opgjort som årets resultat efter renter og skat i procent af egenkapitalen ved årets begyndelse. Nøgletallet er beregnet for virksomheder med positiv egenkapital.

Side 9 af 15

Egenkapitalforrentning

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2003 2004 2005 2006

Gennemsnit Nedre kvartil Øvre kvartil

Egenkapitalforrentningen er opgjort som årets resultat efter renter og skat i procent af egenkapitalen ved årets begyndelse. Nøgletallet er beregnet for virksomheder med positiv egenkapital.

Fordeling af egenkapitalforrentning Vi har ligeledes undersøgt, hvorledes egenkapitalens forrentning fordeler sig blandt virksomhederne.

Grafen viser, at ca. 1/5 af virksomhederne i analyseperioden forrenter sin egenkapital med mindre end 10% før skat, hvilket efter vores opfattelse er et absolut minimumskrav til forretning. Det glædelige, som grafen viser er, at andelen med høj egenkapitalforrentning, over 20% er stigende, og disse udgør over halvdelen. Samlet præsterer næsten 75% af virksomhederne i 2006 at forrente egenkapitalen med mere end 10%.

7

Analyse af detailhandel indenfor tøjIndtjening

Fordeling af egenkapitalforrentningVi har ligeledes undersøgt, hvorledes egenkapitalens forrentning fordeler sig blandt virksom-hederne.

Grafen viser, at ca. 1/5 af virksomhederne i analyseperioden forrenter sin egenkapital med mindre end 10% før skat, hvilket efter vores opfattelse er et absolut minimumskrav til for-rentning. Det glædelige, som grafen viser er, at andelen med høj egenkapitalforrentning, over 20% er stigende, og disse udgør over halvdelen. Samlet præsterer næsten 75% af virksomhederne i 2006 at forrente egenkapitalen med mere end 10%.

Egenkapitalforrentningen påvirkes af den valgte kapitalstruktur med hensyn til gældsandel, hvorfor vi i et særskilt afsnit har vurderet afkastet på den samlede investerede kapital. Denne metode opvejer forskelle i kapitalstruktur i de enkelte virksomheder.

Fordeling på overskud/underskudTilsvarende ses, at andelen af virksomheder med overskud er vokset. Sammenlignet med andre brancher er andelen med overskud høj.

Af oversigten fremgår det ligeledes at ca. halvdelen af virksomhederne har haft overskud alle 5 år.

Side 10 af 15

Fordeling af egenkapitalens forrentning

22% 21% 16% 11%

19% 18%13%

15%

18% 16%

16% 20%

41% 45%54% 54%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2003 2004 2005 2006

> 20%11-20%0-10%< 0%

.

Egenkapitalforretningen påvirkes af den valgte kapitalstruktur med hensyn til gældsandel, hvorfor vi i et særskilt afsnit har vurderet afkastet på den samlede investerede kapital. Denne metode opvejer forskelle i kapitalstruktur i den enkelte virksomheder.

Fordeling på overskud / underskud

Tilsvarende ses, at andelen af virksomheder med overskud er vokset stødt. Sammenlignet med andre brancher er andelen med overskud høj.

Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud

31% 26% 24% 20% 16%

69% 74% 76% 80% 84%

49%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2002 2003 2004 2005 2006 Overskud alle5 år

Underskud Overskud Side 10 af 15

Fordeling af egenkapitalens forrentning

22% 21% 16% 11%

19% 18%13%

15%

18% 16%

16% 20%

41% 45%54% 54%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2003 2004 2005 2006

> 20%11-20%0-10%< 0%

.

Egenkapitalforretningen påvirkes af den valgte kapitalstruktur med hensyn til gældsandel, hvorfor vi i et særskilt afsnit har vurderet afkastet på den samlede investerede kapital. Denne metode opvejer forskelle i kapitalstruktur i den enkelte virksomheder.

Fordeling på overskud / underskud

Tilsvarende ses, at andelen af virksomheder med overskud er vokset stødt. Sammenlignet med andre brancher er andelen med overskud høj.

Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud

31% 26% 24% 20% 16%

69% 74% 76% 80% 84%

49%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2002 2003 2004 2005 2006 Overskud alle5 år

Underskud Overskud

Analyse af detailhandel indenfor tøjIndtjening

8

Finansiel gearingHenover analyseperioden har virksomhedernes finansielle gearing ligget på et konstant ni-veau, dog med en svagt faldende tendens, hvilket er ensbetydende med, at virksomhederne stadigvæk lader en del af overskuddet stå i driftsselskaberne frem for eventuelt at udlodde udbytte. Som følge af den positive tendens i markedet generelt er antallet af virksomheder med en negativ egenkapital faldet med 25% siden 2002.

Side 11 af 15

Af oversigten fremgår det ligeledes at ca. halvdelen af virksomhederne har haft overskud alle 5 år.

Finansiel gearing Henover analyseperioden har virksomhedernes finansielle gearing ligget på et konstant niveau, dog med en svagt faldende tendens, hvilket er ensbetydende med, at virksomhederne stadigvæk lader en del af overskuddet stå i driftsselskaberne frem for eventuelt at udlodde udbytte. Som følge af den positive tendens i markedet generelt er antallet af virksomheder med en negativ egenkapital faldet med 25% siden 2002.

Finansiel Gearing

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

2002 2003 2004 2005 200680

85

90

95

100

105

110

GennemsnitNedre kvartilØvre kvartilVirksomheder med negativ egenkapital (2002 = 100)

9

Analyse af detailhandel indenfor tøjBenchmark

Benchmark

Med henblik på at kunne sammenligne mellem forskellige virksomhedsstørrelser har vi afslutningsvist medtaget opgørelser, der viser de samme nøgletal som oven for, men opgjort pr. ansat.

Investeret kapital pr. ansatDet ses, at der har været en svag stigning i den investerede kapital pr ansat, lagrene er altså ikke blevet mindre.

Omsætning pr. ansatOmsætning pr. ansat indikerer, hvor meget omsætning der genereres pr. ansat i virksom-heden, og det fortæller om branchens effektivitet og evne til produktivitet.

Udviklingen viser et forholdsvist stabilt billede, hvor forholdet mellem omsætning og antal ansatte er rimelig konstant. Dette indikerer, at der ikke er sket væsentlige effektiviseringer i perioden–hveransatsælgerdogigennemsnitenanelsemereendfor5årsiden.

Side 12 af 15

BenchmarkMed henblik på at sammenligne mellem forskellige virksomhedsstørrelser mht. beskæftigelse har vi afslutningsvist medtaget nogle opgørelse, der viser de samme nøgletal som oven for, men opgjort netop pr. ansat.

Investeret kapital pr. ansat

Det ses, at der har været en svag stigning i den investerede kapital pr ansat, lagrene er ikke blevet mindre.

Investeret kapital ultimopr. ansat i t.kr.

0

100

200

300

400

500

600

700

2002 2003 2004 2005 2006

Gennemsnit Nedre kvartil Øvre kvartil

omsætning pr. ansat Omsætning pr. ansat indikerer, hvor meget omsætning der generes pr. ansat i virksomheden, og det fortæller om branchens effektivitet og evne til produktivitet.

Side 13 af 15

Omsætning pr. ansat i t.kr.

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

2002 2003 2004 2005 2006

Gennemsnit Nedre kvartil Øvre kvartil

Udviklingen viser et forholdsvist stabilt billede, hvor forholdet mellem omsætning og antal ansatte er rimelig konstant. Dette indikerer, at der ikke er sket væsentlige effektiviseringer i perioden – hver ansat sælger dog i gennemsnit en anelse mere end for 5 år siden.

Primært resultat pr. ansat

Det primære resultat pr ansat viser en ganske fornuftig udvikling. Selv den gruppe, der præsterer dårligst har en pæn fremgang, selvom de fortsat har en stor opgave for sig, og måske skal overveje at afhænde butikken frem for at fortsætte, hvis resultatet ikke kan forbedres. Med den udvikling der har været i forbruget, har forudsætnignerne for at skabe gode resultater ikke været bedre, og de bliver det formentlig heller ikke de nærmeste år, så flere står over for store beslutninger vedr. den fremtidige drift.

10

Analyse af detailhandel indenfor tøjBenchmark

Primært resultat pr. ansatDet primære resultat pr ansat viser en ganske fornuftig udvikling. Selv den gruppe, der præ-sterer dårligst har en pæn fremgang, selvom de fortsat har en stor opgave for sig, og måske skal overveje at afhænde butikken frem for at fortsætte, hvis resultatet ikke kan forbedres. Med den udvikling der har været i forbruget, har forudsætnignerne for at skabe gode resul-tater ikke været bedre, og de bliver det formentlig heller ikke de nærmeste år, så flere står over for store beslutninger vedr. den fremtidige drift.

Side 14 af 15

Primært resultat pr. ansat i t.kr.

-20

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2002 2003 2004 2005 2006

Gennemsnit Nedre kvartil Øvre kvartil

Primært resultatResultatførfinansielleposter,skatogekstraordinæreposter,menefterafskrivninger.

Årets resultatÅrets resultat efter skat

EgenkapitalforrentningÅrets resultat / egenkapital primo x 100

Finansiel gearingNettorentebærende gæld / Egenkapital

Nettorentebærende gældInvesteret kapital fratrukket egenkapital

Investeret kapitalBalancesum ÷ likvider, varekreditorer og hensættelser

Afkast af investeret kapitalPrimært resultat / investeret kapital primo x 100

SoilditetEgenkapital / samlet balance

Anvendte hoved- og nøgletal

Udgiver Markedsgruppe Tekstil

Adresse Deloitte Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg

Tlf.: +45 89 20 70 00 Fax: +45 89 20 70 05 E-mail: silkeborg@deloitte.dk

Medlem afDeloitte Touche Tohmatsu

Deloitte i DanmarkKundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 21 lokale kontorer landet over – de 4 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer.

Vi er førende inden for vores felt, og vores godt 2.300 medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver.

Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt.

Om DeloitteDeloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden en dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes 150.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og berigende kar-rieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund.

Deloitte Touche TohmatsuDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer.

© Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 2008