apuoq^olj - histfyn.dk

*llfs rBrl epJEBc åssrp l€ alsSllpds u3c 'eslepulqJoJ(eA

Slllua#o uapn uay.rBw urd åpul eIIdlS le rep;a3311 'saplel nu lop ruos 'a8ra(quo1 uau !1apun.,rsro;

Je lls auuap eus36 'a8;elq8un1 Ep reppåtl euepJBBD

3o 3un1 llt leâlq 3ud1 ra åparpunqruv apualle lep

I 'a8:a(qFud1 'apueuarurIS spllnN pauJ EEsllE 'a8ra{q-3unr1 påq rap 'ap;eeg a13ou 1g1' I r åparalle eu;adg ulel

-1aur sla,rlprur ru1 'uø1s;n1eu leFatu wos'tltaqtaaT JolsBdJer\lJlssrJofS;11 stauFo5 JB tz8 I salBlruo .rap 't15 auuappa1 ';adg dn;ls8uelg 3o e8ut5 uallaLu tls8ueS aJure8

uap ålJo a.ra8uæ8pog apaltduaq uaprs JEv 0t JoJ nupua'au.radqspuu-1 uelleu afa,rsas;apurqJoJ e^æIS lrl la,relq Ja

'au;aqlurudg urauue8r lplu pul 1u1s Srlapur.rdo .rap 'aua[a1'dg tU dg e.rg euråIrBW roô sJæ,u aFrl 1rB ;ap ';alls-3uu5 alue8 ap leJlBIS.lB uålsæu JEq JeprJ aJeues ee

'dn.r1s0ue.rg 0o p.ree0dnrollgh I u0l0ælS

'dn;ls8uu"rg 'u:tst1uua17 'W 'H JeJæplsJøC po1

'repeJpunqJBV g ueuua8 erJolsrHsueu8g JB IærI peu 1åælsapuog rlsud;1pru.r ue ;e 3ut.lp1r1g

'apuoq-røtøîas III apuoqôlj pu

-

Svendborg Amt

H. M. Hcnriksen.

eget Navn og hedder Kjellerupgaard, rimeligvis fordi den

har ligget for sig selv ad Kfellerup til, maaske er det den

Gaard, Leerbech siger, der før hans Tid har ligget iKnud-Høie Mark.

Paa Svenskekrigens Tid beboedes den af Lyche Poul-sen, der tik dens Hartkorn nedskrevet ira l3 til 4'lr Td.Lyche Poulsens Søn Niels Lpkkesen havde Gaarden indtil1720. En Særegenhed ved Kiellerupgaard var, at me-dens Lombierge ellers havde .fordtællesskab med Brang-strup. (l Kirkebogen indtil 1784 Brandstrup) havde Kjel-lerupgaard tillige Jord sammen med Ringe Bymænd. Som

et Minde tra Tiden før Jordfællesskabet hed et Stykke at

Ringe Bymark, Lombjergepart, det blev ved Udstekningenfrataget Gaarden til Skoleiord tra Svdsognets Byer. Denne

Gaard, der altsaa havde Navn etter een By og jorderunder 2 andre, blev 1720 fæstet al Kristcn Jørgensen,hvis Søstr-r Maren hoede paa Bakkegaarden i Sønder

Højrup og siden skal omtales. Kristen .førgensen gittede

sig straks med Dorthea Andersdatter fra Rynkebv Skov-gaarcie, hvor Faderen Anders Knudsen f. I 649 + 1725,og siderr Broderen Knud Andersen var Fæstere. Kristen

.førgensen og Dorthea havde to Døtre. Anna lødt l72log Maren lødt 1724, de blev beggb to holdt over Daa-

ben al Præstekonen. Præsten Henrik Fabers (d. e. Smeds)

Farfader havde været Smed i Søllinge, der er Nabosogntil Sdr. Højrup, hvor Kristen Jørgensen vist nok var tra,

Maaske der har været Slægtskab mellem ham og Faber,.

siden han hver Gang henvender sig i Præstegaarden. Men

det var iøvrigt et godt Middel til at faa Præstegaardensgode Aand ført over paa Børnene, og det har Kristen

.førgensen altsaa ønsket. Fra Kirkebogen laar vi et godtIndtrpk af den Aand, der besjælede denne Præst. Medens ad-skillige Præster i de Dage ofte glemmer at føre Kirke-

Svendborg Amt

-euruel lll leJSod ',\ lsraqO ';aulug Japloq p;ee8Fur1

-1og 'u1qny 'p '^ pul1 BuuV 'qBISJaH 1s JaJæ 3o pngla18d.r; Jap puBW ua re UEH r,'ualulH I pnC .ro3 sd1e8tles,rrl lep 1l urauua8r uepre1 epepllrrol 3o apaltøur-.ro; suepudg auuep aJpuu,\ BEut u.rug slasd1 la uos uBq

1e 'puerFrlleH urs pau rr^BN suBq ad1ælq pnD" :le^aJIS ueq

rBq alouslespØJ salpØlelsJØJ uep paA 'lespøJ srsuuØs

auls pa^ ua8oqallty l Ja^rJIS uuq 'p.rg ep lB apt,\ lBlaSou ees8o r^ JEEJ 1a,rr1 uud udg slsær6 euuap uo

.,iepalpur 3lp lll so ,tp'tæua3up Je EES rA .ruuu 36

iapaq ueoJJ I r.\ r.uos

'iap uaial 3o læls lll EoroJiapæ Eur påJJ r poJB lrs

læls ue Ja.\q lE 'pnD o so JoJ'epælg paur IIJ r.r pelg 3o

'1a,r elpua t.r ;uy uaFuuF.rog"

tzLt repel-pur rllos 's.la1 apua8lØl l Ja.\oJep epælO suatsæJd JaI-Jætu uuru '8uy aysrplou eJols uap alpue JBv allep I

.!'lou apælD 3o ua1 urru

e,rr1q snsaf 8op 1e1s eus

'1o1g-aEuq-a8eg6 ua

e,\r; ;lul JBV ellep IEIS'.ruu81.roq Fop uaprl paur

'a8u16 uaSuuu-r luq 8uq uE'rBBJ epug 8ue3ue Sop

'o8uq eFuzu.r JBq JEy lA((

:slar1 apue8løl peu ue8oqelJrysopelpur 0Zll 'o8ury BJI SuluIJr^?Bd Jols JaqØJ Jep

's;a1 r lJåp uaJl JaluBJ eurs ISEI Fo asssa;aluJ Jols pau3oqa1.try urs lalle.truo 8r1uau JeqBJ \rJueH ;eq 'ua8oq

'apuoq;a(e,r;eg lll epuoQÅolJ EJI

-

Svendborg Amt

H. IVl. Henriksen.

have staar Fadder, og Provsterne i Svindinge æres medat døbe de to næste Sønner; men ogsaa Folk med simpleNavne som Rasmus Hansen f ra Volstrup findes blandtFadderne.

\red den anden Sons Fødsel skriver han : ,,Gud giveham sin Aand og Naade, saaledes at gaa denne onde

Verden igennem, at han maa findes ustratfetig paa vorHerres Jesu Kristi Dag !"

Efterhaanden som Krigens Ulykkesaar glemmes, bliverPræstens Syn lysere, og ved en tredie Søns Fødsel

skriver han: ,,Gud, som skabte harn i Moders Liv ogdrog ham af sin Moders Liv, han give ham sin Aand ogNaade i dette Liv og omsider sin Glæde og Salighedefter dette Liv. Det føre og gØre Gud for .fesu Kristivor Frelsers Saliggørelses Skyld." Denne Søn omkomIti Aar gl., da han vilde ride en Hest til Vands iRingeSø I baade Drengen og Hesten druknede.

Saadanne Toner om Guds Styrelse og Jesu Frelse harder altsaa lydt i Kristen Jørgensens Dage, naar Bøndernesantledes i Kirken til Søndag og til Fest.

Kun i5 Aar sad Kristen.førgensen paa Kjellerup-gaard, saa dode han pludselig og lrlev begrarret den 5.Maj 1725.

I Boltinggaards ældste Skifteprotol finder vi neden-

staaende eiendommelige Aktstyrkke skrevet at Obersttlielke Kaases Foged og Skifteforvalter, Rasmus Pedersen,paa hvis Gravsten i Ringe Kirke Herskabet siden skrev:

,,Han var sit Herskab en trotast Tjener". En gammel

Mand, som ieg har spurgt, sagde: ,,Han var en Satans

Keltring". Det følgende Stykke viser, at han ihvertFald ikke var nogen vellærd Tjener.

,,Efter som Gud den almægtigste haver Bort Kaldetden Sl. Mand af Kiellerupgaard, Nat'nlig Kristen Jør-

Svendborg Amt

-rrs er q rruw e - .rarups'ru l :rr,lr r : JarBCt 'i3t'/ ,,,

'relEp ållålse,\rpeJl Ja,\rJIS ''plS 0t JB.\ uJos 'lluleB 3r13rg a1u3

sueq JBLI 'oq sapøp;y euuap rpn salueC uros 'uop1æ3'jJØsJot aslaJØl spnC JallA JapJor\ ep lu 'Japu.(61 .to;

.ralla åJplæJoJ seråp soq es1e33æ1la sålued urp. )

epueBelsåq ra^llq l16 ruos ''p1s g (*;a11upa11ålS g rojlaJepJo^ alsry a8g sapuaq ';auuolag JJlsØS sapuJr.l

lapuu lep paur a8r11t1 'laldls IIS I IIJ la,t laduuy 11øg

ra1Øls 1,1 :souFag IJEW g pxad 8l apuaBulsuJquyassrp rpn eusSo uros'r1;u1,11 ual Jalupxåd ualle JoJ

JJJE,,\ apØp Fo apua.ral rpn sapalaFrl uesualslJqJ UaJBW

-- rolBplels uo roJ JBBJ le 'terapro.\ rålup allels sles'1a8u1saq ura[' pa61 alsry a8g ua 'lodeuy JlØS ra)tØlsg 1 lauFag Je lpuBlq l Jo.\rl 'lelu.1 apop Xo apua.\

-at lpn IJBW ueJ Jalepsxåd uJlle JolJo.\ lluda.rly au

-erpæl urs rol .rallepsuålsrrq.J tsuuv 8r1ueg :3ug1 apue8-løl rallE 'lll lal11el 3o pa61 sparllll .rur1 ;apuary lo;Fo a;pø.rqleJ seJep a33aq uros 'u.røg epuå^l ap pØg

lll uaJepow (3o) 1aqu1g raq lE 'apruyl- apuaFlø; ;a11c

ued Surue;og Fo l.rocy 3r1ua.1 uå rpn ;auos;ad a1;øguB uaquu a5r;1ruBS åp ruol '1a;apro,1 FO tas JalJa

alø,1 ;er1 3ur1 a1le Ep uos 3o ia,ig do.r1sa4 I apua-og 'uasua8.røf .rapa4 lapuct141 .ro; 3o JapoJqJEJ uapuvsapuerJ a8læ,r sJellep a1s8ud uap (uros) 3o 'ursua8.løl'sJapuV JepoJB-JBC sapuoq 'e3;ær1 lpøJ ulos 'alspagsrelluq alslE uep uud 'uaslapuv pnuy JepoJB sapuaq

eprs sueluE ued a8;æ,r8nzl uos 'ues;apa4 snruszuelp(rw auFa,l sqBISJeq EEd 'JellupsualslJv ualery 3oJellupsualslJl auv uJØq saJap 3o lallups;apuv BeqlJo(I

årlruE ållBlrellå suEq ualleW I elJlIS t8ql,ro1 to lploqiiuuS3u a8rlapøg sueq JallJ uesluJls Je BBS'uesua8

'apuoqla{a,r1aS lll epuoqAoH BrJ

Svendborg Amt

H. M. Henriken.

Er vi da saaledes, som Skrett'et staar, udi ald \/en-lighed med \Ierandre sluttet og for Enede, saa dette

a[ os Samtlige udi ald Venlighed Sluttet og forenet

og Egenhændig bekræf ter som Rette Sletninger

farbrødre og lor Mynder: Nafnlig Anders Jørgensenog Peder -f ørgensen boende i Pederstrope; og til Vit-terlighed bedet disse tfuende Mænd og til Vitterlighedmed os at underskrit'e: Nafnl Peder Villadsen Mollerog -fens Frandsen Skolle rllæster i Ringe.

Anclers A. I. S. Jørgensen. Peder P, V. S. Villadsen,Møller.

Peder P. I. S. .lørgensen. .fens I. [j. S. Frandsen,Skolle Mæster i Rin ge.")

Det ser ud som om Skolemesteren ikke kan skrivesit eget Navn, siden han ligesom Bønderne nøies med at

tegne Forbogstaverne inde imellem de at Fogden paatorte

Navne. Dette er dog slet ikke Tilfældet, det er Skrive-ren, der har lagt det saaledes til Rette, og saa under-

skriver Jens Frandsen, som det da ordentligl'is bør gøres.

Dette var ofte Tilfældet endnu over Hundrede Aar senere;

Jens Frandsen har endogsaa undertiden tørt Skifteprotokollen,saa han kan helt vel skrive. Han er en at de tørste Lærere

ved Boltinggaards Skole, som Anna Helvig v. d. Kuhla

1704 oprettede i Ringe (den nuværende Organistskole)og som den næste Frue paa Boltinggaard Anna V'ind v'.

d. Kuhla 1737 tillagde, som det hedder, den gode Løn

af 20 Rigsdaler aarlig for at holde Skole og 20 Rigs-daler for at spille Orgelet i Kirken. Man sludser over

Udtrykket den gode Løn, 40 Rdl.; men naar vi saa be-

*) Jeg har forsynet Stykket med Tegn, der ganske mangleri Originalen,

Svendborg Amt

'9t 'rN 'rll,\l (*

erpulru olssp oIIl '(*1uuua1;r5 3o ,uy pe,\ eJslE lalJtIS3p^Bq unl ggg I uaprs ujos (dnJlsFuBJg r pJEBSJela^lås ua

BBd epeoq Jep (uaspt)lf ryrJg 'JapElJoW suesuBH I|JE peu

tJlF 069l êlq 3o rållBpselld'I auv paq unH 'rallBc sues

-lnod eqcd'I ellElruo t epls uap JB^ repouJow suåsuBH

llril lapl 'p.ruu8dn;a11a(y und pur uå8r 1Fælsaqaci-1 alureF

uep Jåildll uesuBH I1r3 paw 'reltEpsuålsrJy euuv '13

rey gZ uap ';a11uq elsptæ seaqu()(l 3o suasua8Jø[ uåls

-rJ) peu leôlorl ;anr1q lsn8nv 'Å uap uasuuH IIJA lepl'uapluug eed puu 111 8un ua uJuruol JJp Je gll I r epåJ

-allE ueul '69f, I .røp uesJå.\l suEH 'a5utg l uJuoloJ;1

Iu lploq 3o ua1;ry r lållrlsuarl gZLl ;rlrl' rØl UoI âlq uaJE) Jållu(l uE 'rBV lZ r preu8dnlallaly uud apuoq

-.\oH nu JEA uasJå^l suBH '1addn11d.rg sapa;fa; apur JB.\

ualsøH JØC 'Båqpoq paur låôlorl ,ra1q 3o plue8dnralla(11

ued pur p.reeFdqalud5 lB uesre,\l suug apa11d11 .ta;3a .re3;1

1 3o 'p;eeFdnrallaly p; puoqsnH du ua aJJBIS lE pau

1Êrl yrr qEISraH aløq 1ap 3o ;auua,1 3o l8æls .tø; 'p1o1

addæu BBSllu JEA uasua8;øf uålslJ;1 'lls Je,\que eJB,\s

åpun! åIIr unq lpJoJ 'uap;eeg e;; laFel .\elq unq uo'uaq eu8 unq eplnls.ro,rq 3o !a13eu epEEW ua8ur eed urøgEurus paru el1uE uå apunl lep 'gassud p;eu8dn;a11al) eut

p1.rap 3o 'p"ree88u111og eud laquls.raH JB sape,\æJl Jap

'aplaq;eua,roH lep eJøJpn lB EåqlJoC .to; lFtlnurn eusFo o(

JE,\ låC 'Jepulllls ua .rBBl ep 1u '1a,tr8 alsuu8 tuos BBSIIE

sellæspnJol låC 'apaF;øsro; JapJo^ åueuJøg 1t1'auatp-lØJoJ soq eAUq IEIS euJeJBA 1u '8op JOp JBBIs BES 'ueJ-eug uud p1o1 3o pøp ra33r1 uasuaS;ø[ uelsrr)l luØIS

'8t6I I uøt

-JeJæl uaSou pue eJJØls Je uø-I euuåp 1e 't,t ;ee;s.ro; ues

';eug 69 seqØI epunl a8ue4 essrp Jol Jep N '.ta1;ætu

'apuoqrala^leS lrl epuoqôH ErC

Svendborg Amt

t0 H. M. Henriksen.

var der paa Erik Madsens Tid Tegn til, at Herremandenpaa Boltinggaard vilde henregne den til sit Fæstegods. Der-tor gjorde Erik Madsen allerede 1720, da han endnu kun

var 57 Aar gammel, Skridt til at sikre Gaarden for sin

Søn, Mads Eriksen ved at give ham Skøde, og nu be-gyndte der en spændende Kamp mellem Herremanden ogBonden, den sidste Kamp paa denne Egn, men ingenlunde

den første; mange at den Slags Kampe er nok gaaet for-ud, før al Egnens .ford blev Herremandens. Erik Madsen

havde den middelalderlige Bondes ranke Ryg, og hans Rettig-heder var ikke til Falds, det koste, hvad det t'ilde. Kam-pen begyndte med, at General Bjelke Kaas til Bolting-gaard lod sin Sagfører Lorentz Pedersen møde paa Her-redstinget i Gislev tor at nedlægge Protest mod at ErikMadsen udstedte Skøde paa Gaarden. Erik Madsen har

kunnet baade læse og skril'e og var seh, mØdt paa 'linge

og fremlagde følgende Dokumenter, der trods deres høie

Ælde omhyggelig maa have været gemt derhiemme.

I Kongelig Befaling f ra Chr. lll af 1558, at Niels

Hvid maatte eie sine tvende iordegne Bondegaarde

i Brangstrup med I Plovs Brug.2 Et Tingsvidne at Herredstoged Niels Hvid i Brang-

strup at 6. Februar I 601.3 Et Skøde til Niels Jensen paa samme Gaard ting-

læst ved Herredstinget l$42..l Et Skøde til Niels Jensen og Hustruen Anne Jør-

gensdatter, tinglæst 1649.

5 Et Ditto til Mads Eriksen fra Lørup, som nu blevgitt med Anne .førgensdatter, tirtglæst 1660.

6 Et Ditto fra Mads Eriksen til hans Son Erik Nlad-

sen tinglæst l6[)0

Svendborg Amt

lll Fo (laJJå/\O spil uåp Je uos (FullspuEl eISUdl ltlepueq BEF 8ug asø;quuq euuåp JJpBI uurt 1u 'sacol6 urd

laddrq;o1 EBS Ja uuq el 'lassaco.r4 lll SuuC eed 3ue3apac! ualBJaueD 'lepuB eISUBoq 1a3ou pllJelptrur Jasl.\apua31ø1 låp ruos le,\BBS ålaq lapr LraSoqf url 'saJoJd

aJØ! lu pourt laFau; uuq Ju.\ lap uau 'led EBI lv uud

JeIIrs uepuEUaJJaH JB.\ le^ l{l '5ts eloq lE ltl uåspBl,t

IlJg leJpJoldo apuaFuæ.r1pur uelEJauaC paru lJpBr?JruBS

Jalla uesJepad zlueJol ap.\Er{ sporuslsd lapuu lap I

uopualg suespBW IlJg JB^ lesllq-opBc 3o p.rol' '.ro8uru8crg suapJBBc JpEBg 'l.ros sa:o8a1lr 8op apunl lpr,\rl EBS loFou 'pou-rl laqulslag lee5Srpuæ1sp;n; rap 'uoq ua dn.ro1 Ert pr.\H pnuy uapSot-sparraH raplær ZZ1 I raqrueôN 'g ueq ';a8ur;p1sua;1 3oåpunJD suesJaped zlueJo'l allE JolJa.\o ,r11s Frs 1p1oq 3oollu utap I Å[es atpøru uasprw r1r.r3 'rapøurslåU l1 r uud

pols ua8ug 'pe^ lsEJ Frs a5uæq euunl lE eluou uasJap

-ed zluaJo'l '8oty uap BBSIIB Ju^ 'p.reu33u1lloB BJI Jåp

-rdg assr,r se33æ1ued apun4 p.rol' suapJEBD te la8ou le

'sapulsaq apunl a)lIr 1ap 1e 'a;1aq ',,uJoIlJEH 'pJ g-llE unI uau 'u['" : JeJB]\s uespEW ]ttJg lllJo rq 'plee88u11-loB url åJpro Jålle 3ur;a1le,,r1pu1 laFutpou JBq uespeli\

IIJE lB 'sa:ø;ua;; JoJJer.l slêg uos 'au;a8uru8ag ;alaunl uaspuw lrJg lB 'ruelseud 3o do 3rs lauuer;s luquesJaped 4uaJo'l 3o 'a11dg 1s a,rrFdo lalpl eIIr ptlJel-prrur req ualerauel) 'uud;ap ua8upa8l lrl aslellæspq ;aF-uulJot uau 'suuy allelB pau uaFeg lellØJp rBq uuq JØJ

'ua1u1111 aplBlEJJ a1lr 8op uul UBH 'uesrJpad 4uaro1eed 1dl1pu1 lqdp le ap.rot8 reslâB assrC 'ua8r 8rs 111

eulaluurFr.16 uas1o33æ1urau lalla 3ol uespBL,\l IlrE

'q6gl llnf '61 rE uouorsJs-;a11dg r uorlulndaq '13uo1 gu .\oJqsploqspuoqsnH tg L

I I 'epuoqrala,\las lll apuoq.\oH BrC

Svendborg Amt

l2 H. I\,l. Henriksen.

Højesteret, men begge Steder bekrættes Underretsdommen,

,,at Erik Madsens Gaard er en ret jordegen Bondegaard".Alligevel gik det haardt ud ot'er Erik Madsen, dette

var nemlig en meget kostbar Historie. Højesteretssags-tøreren havde alene faaet 40 Rigsdaler, som var en god

Part af Gaardens Værdi. Paa Boltinggaard er man da

ogsaa klar over, at tilstrækkelig mange af den Slags

Sejre snart skal gøre det at med den stædige Bonde.Generalen griber saa til det gamte Middel at fortolge ham

for utorsvartig Skovhugst.Erik Madsen havde et Skovmaal i ,,Code Skov" r'ed

,,Code Banke", hvor han havde Ret til at hugge Gærdsel.En Dag kommer Erik Madsen ned i Skoven og ser tilsin Fortærdelse, at en 8r/r Tomme tyk Eg er blevet hug-get og de 3 Alen af Rodenden afsavet og bortført. Han

skynder sig til Boltinggaard og melder, hvad ltan har set,

men de svarer ham ligegyldigt: ,,Det ved vi godt". Ikkedes mindre indstær'nes nu Erik Madsen for Retten oganklages tor at har,e hugget Egen samt 42 unge.Ege,saa tykke, at de kunde bruges til Kr,ægklove. Erik Mad-sen tilbyder at aflægge Ed paa sin Uskyldighed, og Sy.

net, der afholdes i hans Caard, finder intet Spor af Ege-træet. Denne Sag skulde synes ligesaa oplagt som den

torrige, men alligevel kommer Dommeren til det ejen-

dommelige Resultat, at da den indstær,nte ikke kundepaavise Cerningsmanden, var han i Henhold til en gl.kongelig Forordning pligtig at erstatte Egen med I ()

Rigsdaler og betale 4 Rigsdaler i Sagsomkostninger.Det var mere end een god Hest for en 8 Tommers Eg.lntet Linder, at Erik Mandsen fandt baade Pris og Moti-vering urimelig og lod Sagen gaa til Landstinget. An-gaaende de ganske unge Ege tandt Synsmændene i ErikMadsens Gaard 3-4 Stk. Egetræ, der kunde bruges

Svendborg Amt

-re uasrepåd zlu?Jo'l 'uapaqSlr^Ø lB laSElaJoJ lslJlISEBJ lB lll leFllloJaq JEl\ 3Jålå^los ruos usruruopslalelsa(øHoFlØC l ep up 30 JesseaoJd aFrJlBl paur puBW 'lS uep

t8lnJlol rBq uuq Bp 'oB suåIuA r JellB^JoJelJlltS ta8rlla-r-oq åJæ^ aplnls uasJeped zJueJo-l 1e 'potur ;e;elselo.rdruos 'l1oqpunH suBH 3113æup1ng s8uruuøqag 'suow lplBI-H IaBBJ puJalpltul ueluE rBq BC 'sellæslroJ rep IEIS

0l l) 8uq a1sæ1q '8uq e1s.rø,1 uap lpua8aq lpoF un1

JBBI åp ueu 'ue8uuaplnn pau sapud8eq JaC 'uosJop

-ed snrusu5 Jol la8ou alyr JE^ lep (au 'ra]1u.t.roJålllISaFrluu,rpæs uap eIIr uesl1u 'a11r1s lE Jol apøtu uesJepac{

4uaJo'l .repu1 3o 'lelJlIS a8ela;ol lE lll asla8rpuauagsuapaq8r.r.,r6 lsug r JEq UBH 'epous lB plJ låp Je nu lu'a;adyæ[g sueq 3o sEEy rapr.rr] pøp Je uåspuw -llJE EC

'au;a,ruq15u141

esporl lB Je.\oA nupuå ;ap 'uap JoJJå.\o a8uqpl SrlFrs.rol

tpll ;ls rellærl uElN 'uas)rJg spBW ueuuos lseu uuru

.re8nlq lpud8aq Ja auJåsseJoJd lE Jalla uaw '0Zll plpul Jep

-pEC ruos la,\eJlspur e1;o la8aur ueq JEEIs uaSoc;a>1.rry 1

'lll aIJæW l3r1 1a,ra;q JB^ Jåp 'pur141 ua JE^ lep lE (Jasr,\

.lep pBÅr[ ';ap;y suuq uatsæJcl JeJo.luu cløu eeg 'laurLuuF

Jopo,tBBl,\f 9 3o .ruy ng LZLI reqol\O 'ZZ uop ;a,re;8-eq

êlq ffo uespul4 IIJS apop 'ued pols uep suapeu uåtu

'uaFr ua5eg alslar seey 'lsugua5leg un1 8op Ju,\ oiloq'spnd la ;alø;8ug suuq 3o seey 1a1pds Jeq ep,\Eq uaspul,{

IIJE 'elulrJ euuap Jol selpuellJJ uBq JolJo,\q (;\olg SUOS

-pBW )lrJg ruo elBJ JE,\ Jep lu 'lsr,req alll BBSIIB JB.\

laq'a(øu BBS auJasuæJD ålpuel a\Il op 1u 'uu8pe,r auap

-uætusudg elleer.u 1as8"rødse.rog sueq eud 3o 'uag ellep paluespEW IIJE lplellll aIIr ap^Bq uBu uoru ';rdse8g au8nq-po't a8un euuBpBES Zt lB eueqqnlg oar13r.r alsuuF ep lpuulueôls r 3o I {a ;a11e au8nqpo; JB^ op ruo 'sas apunl

låp lE uepn 'a,ro1qFæ,ty lll 'sIE 't lespJæ!) pue tapuu lu

tl 'epuoqrala,ryes lrl opuoqôr.t BrJ

Svendborg Amt

t4 H M. Henriksen.

klærede imidlertid paa Herskabets Vegne, at han havde

Øvrighedens Bemyndigelse, og at der ihvert Fald intetkunde r'ære til Hinder tor at lade Vurderingsmændenefortsætte. Der fortsattes nu i den følgende Tid med

Sterreboets Opgørelse, og hver Ugedag maatte Arvin-gerne møde iRetten om de 12 Ege, de bad saa minde-ligt om, at Sagen nu mratte falde, da de ikke kunde staa

til Regnskab for, hvad den atdøde havde gjort, og som

de ikke kendte noget til. Men det kunde Herskabetingenlunde gaa ind paa, den afdøde havde r'æret saa pro-cessyg og besr'ærlig en Fæster - de bruger stadig trodsalt clette Udtryk - at Herskabet maatte kræve Erstatningfor den Skade, han havde voldt det. .Arvingerne fik i

disse Uger at føle, hvor spildt den hele liamp for deres

Ilet havde været, dq var trods alt i Bielke Kaases ogLorenlz Pedersens Klør. De 40 Rigsdaler til Højesterets-sagføreren l'ar laante, og Processen om Egen vilde og-saa koste meget. Der var kun Ruin og Herskabels Had

i Udsigt, men dette l'ar ikke ligegvldigt mere, thi Dat-teren Karen Eriksdatter var nu konrmen ind under Bol-tinggaard. Hun havde r'æret gift med nylig afdøde Hans

Nielsen i en Caard der i Byen, som nu er udtlyttet oghedder Dyrtlund. Hendes Caard harde tra gamnrel '[id

hørt til Hvidkilde. Og det var tydeligt nok for at faa

Ram paa Fanrilien, at Bjelke Kaas i August 1126 købtedenne Caard, medens de to andre Caarde der i Byenbley ved at høre under Hvidkilde indtil 1710, da de til-ligemed det øvrige Hvidkildegods del paa Egnen købtes

til Fiellebro. Det ærgrede da Generalen rneget, at han den-

gang ikke havde Raad til ogsaa at kobe dette Bondegods, oghan drillede derfor med at torbyde de np Hovbønder fraBolteskov at benytte Stien over Boltinggaards .lorder tilFjellebro, hvilket førte til en Proces med Fjellebros Ejer.

Paa et Tidsptrnkt, da der ellers ikke solgtes Fæstegods

Svendborg Amt

'uaEurulFcls tso teuatol4 rBrlsaroJ ueJepuælloH (*

IE uåclBBCl re.\o unq såplori såqop IEIS 6ZLl llrdv'ZlpØ! 'ua.tDv Jalleq seJop Ep tql (IJJBES uud ;a1su16 1a

aFFarl Fo t8lpueu IJJæ^ lcllt,\ ;uq Fr1ar1lr,r tåqEISJeH lu

'1.\ Jas nu 3o tuospnuy.tadsal' pau JuuS uapuu 8ts apal

-1rF ;a11ups:1lJa uaJuy 'uFog asstur)te t. po.yeilryI t oLl

lB Ill Jauluol uesllJA c11d1 5o ueslrJg spu141 'lloqu.regeed (*rapuælloH ra.\rlq uesllJE suBH 'qBISroH alJp repun

JJpuøqôH oJæ^ lB laISuØ aIIl prlJelprtul JEq euJeuuøs'rellBq urs sorl ploqdo aFel Jållo uoprBBD eed e^llqapll.\ unq tuo 'a31æ.r .\las ållBr?r.u eIuE suaspEl^l IIJg

'ltlJISpul epålllsurl uåp JSæl låuunI Jrq e\It Jap

-tV åløq uls r uEq 1u 'apuallods ;aFts^ qJJqJaJl 'a.tuqåLu

-ruu1 ued 8utput,1 Jepåd IB lcILlæIS JEÅ ptJ suell JØJ ep

luolspuJ'u;eq e;3 Jå uåIsle 3o ua11uy eesSo 11u 1u '.to.t;

3o '1updsop1 oeo a1o15 'a1lry .rot I.rol5 luq uuq pB,\tl 'llu r.uo

Surula.rog ue uaFoqayl) eJØll!l åpBl lB pa.r paqFtllt,ruru5

uls seey JasueJ a8u61 aluu8 auts BBd 'Jalsaulalols leu-uølla.\ ue Jepuøg åpolllJapun alaru 3o eJOu åp le,tt8 3oruop5lttug epueslo.\ uJp Jot laleldsopl ta33<iq '.lnu;ue13o 1aF"r6 'e1o1g pau a1.rry c8ut5 eJcilspn lE påi\ peqlepuæq

-pJEBH sueq zud lopoq ruq Blqny 'p ',\ pul1 euuy nrls-nH e,\BJq suBH 'u8og aFurg t apleeS.rala.rlag ua8ut ;apsålpuel pøC sueq pe1 'spo8apuog EBSIIB sEB) e\lalgepaluus sapåIEBS 't8rp.ræt lalli)ls alo8 3o epØu epunluåsJeped snusud lE pua '1a11l,rput åJeu sIIl nu ren tlaS

-BS 'leBBu lalsBw JB,\ BC 'p;re;oout11og ;apun put uu8

pJBBC suespuw IlJg elluutu uus 'lpo8 uap alpueqag 3o

uJep Jol peqpog a.\Eq 'Sppuuu uap aJæ^ apll^ leqels-JeH JBBN : apB€N uto Jpeq 1u ep au'ta8ut.lry a;31u,r eug'a8e14 3r13up ue leqEISreH lll ploqroC alpuæds låp

êlqJållBpsIrJE uaJey Jol tql 'sapaueu ualStsuag 3o 'dnl1s-Suu.rg l pJEBD eua auuap EBSIIB sEB) alqø1 'ap1t1pl^H EJI

gl 'apuoqJele,\las lll apuoqôH BrC

Svendborg Amt

l6 H. l\{. Henriksen.

højvelbaarne Frue Anna Vind r,'. d. Kuhla, der ellers ikliepleiede at bære Børn i Kirke tor Bønderne, og sammen

med hende er alle Erik Madsens Sønner indskrevne som

Faddere. At Tilbudet om denne Naade skyldtes Fruensgode Hjerte er ligesaa sikkert, som at man fra den Dagfølte sig mere tryg paa ,,Dyrelund".

Erik Madsens og l(aren Eriksdatters Gaarde lignedenøje hinanden, de tire Længer var paa hver l8 Fag. Det

smalle Stuehus var gjort rummeligere ved en Korsbvg-ning ud i Haven, her fandtes en stor Stue, kaldet l(ors-stuen. Saaledes saa Erik Madsens Gaard allerede ud

I 649, kun at den ene Lade da var nedtaldet og kunde

opbygges tor 5 Rigsdaler pr. Fag, ialt 90 Rigsdaler.Naar man paa Boltinggaard saa noie vaagcde over Hug-sten i Skoven, at Bonden kunde komme i Forlegenhed,hvis der i hans Gaard tandtes Træstpkker saa ty,kke, at

de kunda bruges til Kvægklove, saa forstaar vi, at Brænd-selet har r,æret linebent. Man havde derior en ,,liden\/interstue", hvor man altsaa pakkede sig sammen om

den sparsomme Kvas- og Tørl'eild. Det tog Tid i de

Dage at faa et Svin fedet, der tandtes nemlig i ,,Dyrelund"ved Hans Nielsens Død 2 Galte paa 3 Aar og 4 Paltepaa 2 Aar, og naar disse saa engang i et godt Olden-aar blev fede, skulde der spares paa Flæsket. Et Hun-dredaar senere vaagede Husmoderen paa Kfellerupgaard,der endda var et godt Madsted, nøie over, at Folkene

ikke bed al Stegetlæsket, det skulde suges op. (Sml.

Side 19.)

Det var altsaa Hans Nielsens og Karens Eriksdatters

Søn, Erik Hansen, som 1746 giftedes ind paa Kjellerup-gaard. Man maa antage, at han ligesom Morfaderen har

kunnet skrive, og han har vel ogsaa gaaet i BottinggaardsSkole. Hans Søn Hans Erlksen t. 1753 skriver en Haand,

Svendborg Amt

z-u3!I aleq lsølJB åAEq lB 'alueu UBH 'aFuru I lsøllB uep

-uall lll uasuBH redsaf Bp (3ure8Es pols sepåIBBS 'u8ose3!J^ø lep EJJ søl dnJlslo1 JåJæIS ap) ua pa^ Jap (uol

-ueJl lolsauEog aSllautuopua(a lap pe^Jo^tl 'uapuall uals

-æ14 a8urlsdu nu elpualJrl dnrlsunly uud uapSo;spa;rag

3o 'ua8l do uapt.tlg epal\np uaptlsuolletu;o;a5 eed uaur

'ua8eg plpalpnur lpuu^ lsæJd a8utg 'lB uepualluJoy

a^Bq epll^ ueq uos '1aog suaug pr,ruq uus8o 'ua11æg8eq ue1 Jep pu^q '11u eed Sut.tp;og ap;o(8 ualsæ;daFurl-sd5 'u8og a8ulg lll alJør.l uaur 'puæ141 dnrø1 ;u sapal

-1duaq rap 'plol' auuåp lB rapuarlSæ,ry tuo lsæ14 a8urg

3o aSullsdg uelleu prJls ua 8€t I nu polsdo laq 'epeH

dn:ø1 pau la I IlF uaut 'uc11æB pa.\ truuallll dn;ls-ffue;51 EJr lpISpB rB,\ låp ep '11t.tp8æ,r) ltl leuuJ ap^Bq

puæ111 dn.rø1 ap ruos (,\oJpJJ,\e la BBI lap;o[ dnr1s1or1

3o dnrls8uurg rualleu le11ri1sp.rol'.to; 1søpdg 1o1sau8ogJe nu uJos '1æg uap pa,r 8uq ual.ruudg ;u au;ølg a8rl-1sa,tpds 1ep r apua3311eq laog le Jelle llol uå uapJBBC

ap^Bq gtll oparellv 'uaspr.\E(l suafi ;u ltsl ua8r ays-uutu Fo ueun prABC lB uapJBEO sapåoqåq ltll Dpunl-a;dq" uud .rapual rn 'puæ1ry alsJol ap al\r ra tl4l 'p

uasuuH slarN JapBJ seuuep 3o uaslarg suEH allulruoJØJ

uaq 'a8urlsdg l ualsæJd pau 3uz5 auuap 'pr.r1g luBSSe-Jelur ue uåsuuH redsal' elJol JeprJeplo uls ruoso8rl

'uasta!N plDAuørC tapuolsto/a1o:1s/ø11 pl Japou-;eg dn;ø-1 I uesJåped Jepad 'pruC pau qelsa;8iy |

^alq r.uep lB JallECl uE 'plee8dnlallaly r;g rallupsltJg UaJBW

eulsn) urs a1.tølura(q gSLI uasuEH ;adsafi uøg sepuJq

lepr 'epleeS ol assrp ulellJru puuug 13t1aqu1sa1FæJap sa11<iu1 Sueg uåpuu roJ 'dru1s8ue.rg r uapJBB[)

\lJ (S I aprg) uasradsafi uaruy JålsØs^lEH suesrruH IrJg'u8og aSurg r paSogauSos pll ua rB.\ UBH 'på'l

't 30 't r ua13æ19 lB eJall soq selpuåIua8 aleuas ;ap

Ll 'opuoqrela^låS lll epuoq^oH BrJ

Svendborg Amt

t8 H. It/l. Henriksen,

den ved sin Akkord med Ringepræsten, men alligevel kom

Præsten i Ryslinge og tog Tiende in Natura. For at

blive fri for dette undlod Jesper Hansen en Tid at saa

Jordstykket, men derved gik han altsaa selv Glip at Korn-udbyttet, og da Slægtens Tiilid til Retten jo havde faaet

et slemt Knæk, solgte han -lorden til Naboen paa Vester'-

led, (nu Vestergaard) i Stedet lor at føre Sagen igennem.Efter Bielke Kaases Død overgik Boltinggaard til Cene-

ral Eicksted, der har stor Fortjeneste at Kronpris Frede-riks Opdragelse, men som ganske overvurderede Bolting-gaards Herligheder, saa han anvendte hele sin Fornrue

til det pragtfulde Gravkapel i Ringe Kirkes Korsskib,hvor Herskabets Pulpitur hidtil havde været. Derved vardet af Bjelke Kaas oprettede Fideikommis ruineret.

Straks efter Eicksteds Død l80l blev det torgældedeGods bortsolgt for at redde en F-ideikommiskapital. De nvEjere vilde bare tjene Penge; de udstykkede Gaarden, cle togRinge Kirkes liostbare Blytag og gav den et Tegltag i Stedet,

og de solgte Bondegodset til Bonderne. Ogsaa det pragt-fulde Kapel \/ar nær blevet giort i Penge af de misfor-nøiecle Arvinger. At det iklie skete kan vi vist nolitakke Pastor Leerbech tor. Dette kostbare Cravmindeer nu ikke alene en Pryd ior Ringe l(irke, men det blevaltsaa tillige Anledningen til, at Bonderne i Ringe Sognpaa et saa tidligt Ticlspunkt kunde taa deres Caarde tilKobs. - 75 Aar etter Bielke l(aaes Sejr over Erik Madsensad da dennes Efterkonrmere som Selvefere baacie paa

Caarden i Brangstrup og p^a Kjellerupgaard. DisseGaarde havde r'ed Udstykningen laaet Jord i linud-HøjeMarken.

Fra 1785 var IIans Eril;sen Mand paa Kjelierupgaard.1790 giitede han sig med Ane Kristensdatter, hvis FaderKristen Rasmussen var Fæster paa Nr. 7. den ene a[ de

Svendborg Amt

'(i6Lt opop :io €0Ål lpøJ rB.\ råpow suEH (+

dn;1sp1or1 l puEulpJBEC ue BQ 'epli\ lE aIIl auJaoquN

alleul lep uaur (prBr8dn;a11aly eud alluy doy ue lll epa{-uE,\ JOC 'l3p eræ.\ $ t eJll uJ sllBs 3o lapotupelq po8

ua JB^ unH '1po3 alpæI1 addey epr.\q uep 18rsuy apoS

srnq 'auoy JaFBtu elltl uJ .tu.r 3o 'qley a8r.t.toJ lB uJlplryla.ro do p1 p.reu8dn;a11a(y uud epe.\ål Jallepsuetstr)l euv

'aFurlsdg r p.reu8aplty eed lurus (op;euF.toyg .iqay

-ur(g a11u1uro t epls ap 3e ua) p,lee3.,ro1saFøg 3o punlel-;tg eed IåÊBS

(nupuå Je,\al l3æ15 sapuoL[ Jo.\tl 'dn;1s.tap-ed I uasueH JellolslJ) pJtu lllF .\alq t()Sl ttlos 'auugq-ol' JellBC ue nupue ep^Bq uessnusBU uslstJy 'a8urlscig

r dn.lts!øg BEd nu roq l;æls seslalN 'p"let8epuog uts

Je^q snusuS Fo s1at51 Jauuos åuls sJpelcus nu5 Fo uan

-e;8puu5 l ,,ue,\oJr)(( epao<ic(q ptol' als;apd uap eud uuq

;apr 'uap a11ap 3o uapJEEC Stlurau elrlo\ uuq 'o;qa11ci3

lu laploqJo:J Jot 8ts alø5t.t1 1u opeeeu UBH 'uap ape

-oqaq ;5æ19 suuq a8uæ1uus 'plue3 åuuåp I lll lploq t8lp-Els r.uos 'sndn1 lJJIlrs JEÅ lop uau 1 ueoqoqelJt) I Jep

JEBIS sepalBBS llæJ)l JE lpælJoq lu.r lFtsuy e.\lEq suBq

uaur 'uop;aplv lE 018 I JpØp UBH ',rqe1ucf g EJJ Jallup-slJrN aurJlB) påu tgll lll.* .\alq uassnusEu ualstJ)

'urEg lpØlpop la lpoJ eÊq lB rå1le elllJ)ls5t1luegto loeBls ep^Bq rø; uo8epuos tuos 'uaag e;; .tap

a"5r4 uap paru 8r1aFe1ue 'lo;1 JoJ o\Jl) a8urg r elllJISSrpual1o rBuls lqÅt 'ldes 'gA uep Jap paJA uassnusoyuatsuy uep sl,r8rlnu JJ u€H (*'l €1, I lpØl 3o uadg r

Jap uåsuelslJ) snusBu JB uøs ua JB.\ uåssl]rusEd uJlslJ)'lJa,\oH Jol rJl JBr\ op ;e '1ula1; EES BEI .rap 'epplpr,rgJJpun .rBB) apoB lguq apÅBr.{ uesuBH uelsrJy aslapud8-åB slapeJpunqJev r 3o uas;apa4 sJE'l puæruJoC suBH

'o.rqal1alg lll eplllpl.\H Brl sagSlos 0tLl rap'ap;ee5

6l 'epuoqrele,\les lrl epuoqôH BrC

Svendborg Amt

20 H. l\{. Henriksen.

havde maatte bortbytte sin Gaard med et Hus i Herringe,var Folk ondskabstulde nok til at sige, at det var, fordide havde vraget de tørrede Æbler og Pærer og spistSvedsker og Rosiner. Ane brændte derfor sine Kaffebøn-ner om Natten, at ingen skulde lugte dem. Et Slægtledsenere løb hendes Svigerdatter i Lørup rundt i alle Stuermed de dampende Bønner, der skulde brede en disin-ficerende Lugt. Spaniolerne, der 1808 laa indkvarteret i

Ringe Kirke, og som skulde lel'eres Mad af Beboerne,tik ogsaa hendes lnteresse for god Mad at mærke, hun

kogte Kødsuppe med Boller til dem, men denne Ret for-stod de ikke at spise, de drak Suppen og spillede Boldmed Botlerne, idet de morede sig med at kaste dem overKirken. (Saml. Side 16.)

Det var en mær'kelig Tid, hun og Hans Eriksen gcn-nemlevede paa Kjellerupgaard, begyndende i Armod som

Generalens Trælle, sad de elter 20 Aars Forløb paa deresegen Gaard, og da Priserne under Krigen pludselig st'angsig op til ukendte Høider, benyttede Hans Eriksen Leilig-heden og solgte sin bedste Hest ior 1500 Rigsdaler, hl'or-med han betatte Købesummen lor Gaarden, som endnu skyld-tes til Boltinggaard, og da Nedgangstiden kom - hl'or man-ge, der ikke havde regnet at udbetale den ubetydelige Gæld,maatte gaa fra Gaarden*) -- klarede Hans Eriksen sig godt,derfor kunde han altsaa takke sin kloge Forsigtighed.

Engang holdt denne Forsigtighed ham maaske dogvel meget tilbage. Det var, medens han var Sognefoged,at han en Atten hørte Skrig og Raab om Hiælp ovretra Landevejen ved Kiellebjerg, en Høi ad Kjellerup til, somnu er omtrent forsvundet ved Grusgravning. Han ogSønnerne gik derover med en Lygte for at se, hvaddet kunde være, men der var nu ganske roligt, og de

*) Saaledes den daværende Ejer af Stentykkegaard i Kielle-rup, der ikke vilde sælge Hesten

Svendborg Amt

'reue u,\BN rBq laSrelg 3o uadg epuuq uos'p1aly uap e.løqyr; 3o erplæ eræA ues8o 8op uBI tellolals (*

-Jall3 'epØp ep apæ lB lll .\o'I ar\Bq eIIl aplnls auJaæJI

'uo alql IloJ såluds ellap (raæJJ leluBld ep^Bq pJBBF

-3ur11og '1n[ ;ælalrdord ro,\r.l 'uapleu8al;ly Eed BBsSo

suus 30 Srlapurulu rB^ edu lep llB r pau a31øg lB pa^ peq

-.--r1a1suur1 euuec les JoJ 3up1e uuq ap.req 3n5 UBpBES

lql 'lpo8 ;e,t edu a11ap uesSo 1u 'apuarlra allueru uJSIlJgsuuH nu Jo^q (uaIJBruBnU

tp do ruuq alJøI 3o uauSorleud do ueq åp M 'læl Fo 1d1 pols Jaq uaSnd Bp (JBV

alsæN 'uaôls pa,r eddo p;of e1yd1g le euJauuØS epal-1ulq '1.ru14 alsJaô uap r do euuol apunl la8uæ1 arl1ruBq lB '3r1aqø.l1s BBS lenelq JE.\ uBrl Bp uaW 'øJlsæJC

ltop eus lB JslleJåp Jol JEy llsq te tailoun a33rl uap.rof

epul lE pe^ låssærD a33æ1epø lB lsJøl qBISIBD JB^ lap1e 'a1uau uu11 'aslapelpl sueslrrl suBH EBI aIIr apunlåp uåw 'UaIIBJB aJøJpur lB F lscil lll ap 1e 'a3uæ1-eus eedrap las apÊq Jåuuos suesllJg sueg 3o 'ru 'ru

3utu1;dpaog 'yurg paur 8øs.rog ap;ol8 a,ruqauuul ueddnlauurol .rossasses8r.ryl 'uapll pau a31ø; a;a8uæ1 a1lrapunl uuq 3o '1a,ra1q uuq JE.\ lpllspn 3o 1eu:u:e8 '.ruy tLlls lgZgI epØp uurl 'es 1u ue; lB åIIl 8op uaslrlg suu11

apeuuu elleq 'råô uaq let epellnJ uau3o.r1so6 Luos '(o,r-epue-I lsul påJq ua p1 'aploqa8rlpa.r tu arydtS lls epÊrl

leluV I uSog ua,rq Jo.\q 'la,1 ra,ræus ua BJJ lalpuu/\-Jot

âlq 6t8 I r.uos 'ua(a.tapue'1 le ueprs på.\ sas nupue

lJp ruos 'ua11eg I pul lqdp lalnq JEA uaSulueer4g ued

Jaq Jap 'ala71 alleurs ap ued lrallrsn 3o 13r1a33dqtl JE^

req ',,1u 1a33nq repuæH a33aq laeer Fue8ua e8r4 ua

epÅBr{ eluæfl apo8 ued uata,tlng I" 'l.røtl JøJ ueu epleq13r1s ua6J (*'ua1ru6J eud arôJep qBrC laee8alol JB^

ualtv ulq 8rJa1;r,r .lap 1u 'uro l.\!,u, ! a1lr 30p euJauuØs JE^

'puu14; ua lB lale)ts la selpuel F;a(qa11aly r ua8uru,tu;3sn;3på,\ rålJe ;uy a13ou Jap EC 'as1a3øslapun aJepr^ ,te8do

t7'apuoqrala,\les lll apuoqôH Brd

Svendborg Amt

22 H. l\1. Henriksen.

haanden som Jul plantede, ødelagde Folk Plantningeu, men

Jul sejrede, han plantede og hegnede, og Folk fulgte om-sider efter: Faa Steder tindes der siden saa mange frodigeHasselhegn som her omkring, og da Assessor Tommerupforvandlede sin Hustrus Gravptads mellem Taarnet ogVaabenhuset til en nydelig lille Have, fulgte Folk etter ogsaa idette, saa ,,de grimme Fjellerammer" paa Kirkegaarden af-lostes af smukke Grave, ogsaa Træerne paa Kirkegaardenelskedes op. Fra de Gaarde, hvor Herskesygen [ør drogBønderne nedad, droges de nu lremad ved EksempletsI!1agt.

Hans Eriksen og Ane liristensdatter havde 5 Børn :

Kristen, Hans, Ane Katrine, -førgen og Henrik.L Den ældste Søn Kristen fik Kiellerupgaard og etfer-

lader sig talrige Efterkommere, men efter hans Død git-tede Enken sig igen, og da hun ogsaa døde gled Kielle-rupgaard helt ud at Slægtens Hænder.

Il. Den næste Søn, Hans, kom til at bo i Bolteskor',hvor han arvede Caarden elter en Slægtning, der varKrobling, hvorom der fortaltes, at han som Soldat havde

tortort en Pige, men ved falsk Ed fralagt sig Ansvaret, ogsaa var Straften kommen over ham, saa han hverkenkunde gaa eller staa paa sine Ben. Det var en af den

Slags Historier, hvormed den Tids Mennesker opdroghinanden til Troskab mod det 2. Bud. Hans Hansen var giftnred Kirsten Hansen fra Sodinge (,,Svendborgt Amt" lgl0Side 94).

Kfellerupgaardsslægten udmærker sig ved en stærk Or-denssans. Denne rrar overalt tremtrædende hos Hans Han-sen, navnlig vakte hans gennemførte Renlighed i KostaldenForundring i de Dagc. Derfor var der ogsaa rigeligtmcd Penge i det gamle Hængeskab over Sengen. DenneSans var især levende hos:

Svendborg Amt

'relsos suåsp?w IrrS rJelsBJ suoru)l paur llrE rB,\ ') 'x l1

uåpuBulq pau ;rs JalJrS,,punleJdc(' uasuEH Jådsål' 3opruu8dnJellaly e;g lallepslrr3 uåJBW uJØqouJoB ser;Cl

'^o-l alsuBp A 'Jqc Jella såpBllll apunl uap ruelleulqu 1se13gr 1e 'qe1s13æ19 turalJ eus dotau a8rl JB.\ lap'a;p1æ;o3ap1g sJpuaq BESIIB JB.\ eJplæJotoplodrl sueg

'se.\Øqåq Jo^q eupr^ p,t 3o ara1sa1lu 3o å.\lJ\s.lepun pa.\JJrl

r.\ lelll,\q 'pa1 aprall l ruåuuBq peul unq bo pa'1 arpJJl r

epuoL[ peu 1a13æ1saq Ja uEri ruosBES al;.t' lll uopuEulq o.\Bq

uuu ep 1e pua 'apu;.ro;uud polg 3o prog r eJar.uJæu lJ åJpur?

-Je.\q JB.\ JållBpsIrJA ualuy bo uåslorN suBH elplåueqJoJ

1u 'uloqo;g Suruuag 'Jfl uål:^æJdcuFog epeJ\lsJol 3oJaupr,\ 3o puæ141 selJolJoJ tuos dnrlsFuuJB .lB uasJepuysuug 3o oqaludg 1u (*uas;a3lolsrJy Jellolsr.ry 'apau8allapunl/\ JEA 'oJpuuJa^q pJU apalåæ1saq JE^ op tuos BC 'asle.\ol

-oJI a,\Eq eplnlS dnrqsFuu.r5l tB JallupsIrJg ua;ey 3o ueslJlNsuBH lB'lauuuraq JB.\ lep Ep 'slJEW '6 uap iy11 ouuy"

: ua8oc1a1.rry r JJp JBBIs Bq 'i 1 l uastalN

suEH patu 1yF .ra1q uåJBy suespuw IlJg up .ru.r 8ue'.-;

alsJøl 'ale)is ellep 3ue3 arpall nu Ju.\ tJC 'uerpureJ l

pur 8rs aly8 1u lll op,\Bq t3æ19 auuap Sueg 18r1ay.ræur

la JB.\ lee ',,pun1alcfq" ued uasJadsaf suu11 JellæJ urs

pau 1yF JB^ unH 'udssualslorlg uud åuJånls uauua8r

1tF ueq uapur 'rallosodtuøJls auls pau ua1øda8urppø141

l pn apæJl lE pe^ opueq apalllJp !,spBW a11d1" lap1u1

'uaoqulq 'suBSSuJpJO aJpur.u pau IIoJ lB oIIl sapa8rllqellaq 'oIsæJJ peru eIIl uuur 1rF "raq 'paq8rp"ræ.rag

uJ luos ruoJJ salst,\ a^lnc epJJn1spl.{q ec '1a13o1 ued

lcq unq epallæ låsnH r la^Ølslary ee8pun lE roJ 'ranlsår-lrl surs Jot lpualaq JE,\ unH 'euuluy euv 'lll

'S'Y 'H's f,'f

'apuoqrale^les ll] apuoq^oH ErJ

Svendborg Amt

24 H. M. Henriksen.

1786 (Se Side 17) og deres Søn Hans Jespersen hiem-tører nu I830 ligesom Faderen sin Morbroders Datter lraI(iellerupgaard.

I tre Slægtled havde en Søn lra ,,Dyrelund" altsaa

faaet sin Brud fra Kiellerupgaard, og i Løbet at 140 Aarvar Hans Jespersen den fjerde Mand i Slægten, der havde

taget en Datter fra l{iellerupgaard til Hustru.*) Der varingen uheldige Følger af alt dette Slægtskab i llere Led

mellem Ægtefællerne, tværtimod, der drog en Flok dvg-tige Sønner ud fra dette Hjem : Teglværksejer JørgenHansen, Sellebjerg, Hmd. Hans Hansen, Brangstrup, Pro-prietær Jesper Hansen, Lumbygaard og Møller Erik Han-

sen, Rynkeby samt Rasuus I-lansen, der fik Caarden, hvornu hans Datter bor. Ane Katrine sørgede med stor Sans

tor deres Fremtid. Da hun som ældre Kone blev Enke,

giftede hun sig med en ældre barnløs Enkemand, Ras-

mus Nielsen, der var Gaardmand der i Byen, hvorvcdhendes Midler til at sørge tor Børnene iordobledes. l'ilden ældste Søn Hans byggede hun paa en Toft et efterDatidens Forhold ualmlndeligt smukt Husmandshjem. Da

hun købte Rynkeby Mølle til Erik, satte den forsigtigeFamilie sig stærkt i Bevægelse lor at snakke hende fradet, men Ane Katrine vidste , hvad hun vilde.

IV Den tredie Son fra Kjellerupgaard, .f ørgen Hansen,

havde en Caard, der laa tæt op ad Ane Katrines, som

nu ogsaa er flyttet og hedder Dalslykke. Jørgen Hanscn

havde som Dreng mistet sit ene Øie, 'u'ed at en Kamme-rat i Kaadhed havde skubbet ham over i en Tjørnebusk.Som Børn undrede vi os over hans hvide Øje, og saa

fik vi Historien, der manede os til Forsigtighed med den

Slags Leg. .førgen Hansens Dattersøn er Ånttruodsmed-lem Lars Krislensen i Ringe.

*) Erik Madsen 1690; Erik Hanscn l7'16; Jesper Hansen1786; Hans Jespersen 1830.

Svendborg Amt

'or,\o JB,\ uepeq8rlJ8ds 3o 'urauua8r eddlls lB lnH lJlurua,\ol 3pÅBr.l IIJUaH JoJ ueu ';a(øua Jelle uøsspu8ulau-uED (uØspå8oteu8og ruos lauesæ/\JOlBploS JoJ rJJ le,\alqrE.\ pJBBFdnJe[e() uud ;auuøg eJpuE eC 'uouepn 8op

IrJuaH duls a11ap uauJ (laJællp1,q o( .ru,,r euJeuuØsJopuØg

paur qulsu8eu 3(Øu lploq uos 'laluolny uspuB u:l'uJØg åuls .ro1 lapug år1ay

-Jl,\ uå ruos uJØqauSos auls .ro1 ;a8;øs JapEBJurO a1lu uud

isæ14 a8rprslB åuuap 1u 'p1 eusgle Japel lae 'lsellBsuoll-BurJcE^ ua pau uuq 1auds.rol 3o uesueH IlJuåH laJau-raau,t 18tpuæqua8a eesSo ;uq ueq tlol JeFJØs 1coqJaa'lJols?d 'sårlapuuu lep JåJØJpe,t rap 'Fur1 ap euale alllJ0 låp uålil ualJry JoJ Je.\o uspJo elspeq uap I llB Je

sapåIEBS 'e8ur1sd5 r uapaq8rualq r laFeldo Je uuq 1u 'leJ-rlsallB a8ur;sd5 r la,\aS Jolsud 'p1 la1;d1; nu ueq 'paq-"3rua6J uep lll saluJaqu? 3o laluu.rr-,9 ruo sJållv pl laJæ^sr.r8rlluap;o JBq 'gZg I llnl S I uep lar^Jl3æ re uEq lE

'ruo Furu8aleu4 1a;rde6 reel uFog a5urlsdg t dnlø1 1t1

"le11aJ; Fo 13rF .ra,tr1q uJprs uEq BC 'låsrêg EBd leJaloulop JaArlq 's;a11y Irt Je ueq JEBU (8uBC ra.tq 5o '.reu;e1

-l:l 30 JEBJO{ lJe,\q pJog suåJJeH 1r1 Fuu8py uuq .ra,rt8

.tep 'sr'rJqsueueslg lap uepJo elspeq uep r sapeleus JBq

uesuuH llrueH '3uu3 als.rol srålly lll ueq la8el 8ep-uøg apua81ø3uud uap 3o a1seu4 ;aq;a Fepuøg llgl uuq

laJauJrJuol JBq uuq 1u 'qcaq.ra:1 Jolsed JåJelsellE Ftlapug',,eS[eplÅpfl sJsqBISpun)l su8q leJpurqJol lOC uå JoJ porurJsp

;uq peq8rleFdg suu11 'ploqJoC 18rprænsol 1a lsrn .leq"Jeq ueq 1e 'SuruFaleed uap lauul lesrleg JBrl JaslJpeJ

-aJeqJolsuollBru.rlJuoy suuq epueeB8ue 3o'paq8rlapæg .rot

lpoF 1aåau 3o laqulspun) JoJ lpo8 ua;alle;e1y paul 8ut;-lltlS It ;11 .rrdu4 la1dura1s eud sr,reqsuar.uuslE lls urq lll'lg181 JeqolIO l uelols lE lo^sJlspn

êlq uuq EC 'p;ee8

-dn;e;1aly eud au;euuøg te als8ua uap JE.\ llJuaH 'A

9Z'åpuoqJela,\låS lrl epuoqôH Erd

Svendborg Amt

26 H. M. Henriksen.

Hans Eriksen forærede da Sessionsherren en Hjort, ogdenne sørgede for, at Henrik blev kasseret som Under-maaler, de andre Herrer giorde vel Indvendinger, men han,

der havde faaet Hjorten, slog til ham med Maalet ogsagde bestemt: ,,Han er for lille". Han slap saa med atstaa i Forstærkningen.

Paa Grund at Sygeligheden havde Henrik lært Bød-kerhaandværket, saa var han fri for at komme ud at

tiene, selv om der vaf tlere Sønner, end der varBrug 'for til Gaardens Dritt. Nu stod han hiemme

paa Kjellerupgaard i Huggehuset, da hans fjerne Slægt-ning .fohanne Jørgensdatter fra \/olstrup kom til at tjene

i Lombjerge. Hun var alle Dage munter og lystig med

et lyst og tillidsfuldt Syn paa Livet i gode som onde Dage,

at dem, der hverken knækker samnren i Sorg ellerkoger over i Vrede. En Dag, da hun og Karlen kørtei Marken, løb Hestene løbsk, Vognen væltede, og da de

to saa sig til, sad de paa Siddetjællen ved Siden at hin-anden inde i Marken og brast i Latter. Det Sind tiltalteHenrik, her rrar noget, han savnede, o[J naar Johanne om

Altenen var ved Malkningen, listede Henrih sig overAaen ind i Stalden til hende, og her sluttede de to Pag-tcn for Livet. Johannes Forældre var dode, og da Bro-deren giftede sig, og den lSaarige Pige havde forkastet det

f ornuf tige Giftermaal, lnan havde foreslaaet hende, varhun taget ud at tiene. Henrik og Johannes Bryltup stod

i .fohannes Hjåm, som omtales i et tølgentle Atsnit. Det

var et langt Vogntog, som den Dag rullede i de stiveFærredsvogne til Ringe Kirke med Musik i Spidsen ogde unge Karle som Forridere, disse skulde helst flere

Cange tilbagelægge Vejen mellem Hjemnret og Kirken,medens Turen stod paa. Paa en saadan Dag kunde He-

stene altsaa ikke spares. Fastelavnsridtet var ellers op-

hort, tordi Mændene ikke mere vilde lægge Heste til.

Svendborg Amt

'8lu t*

eyyr 8op lplBl pJO apuaeulsroJ såpuaH ',,pu13 aFrl np

Jå EEs '31p uud BES ep tuo 'np ul't' :a8rs 3o 3r1

-laFræ elrlq urq apunl 'p.rg epueppruJol auls påu uoleuuuqo['reep 'sa13æl t8llalsuu,r 3o spung lll l!3 eueJeES

31131sto/ ua 3o ua7rqpDwary Srpowlnnln ua : uapuBulqpeur req lequlsuaFg o1 opaduæ1 såpaleBS 'pau 3r1o.r1

-JoJ JE^ ueq '3ur1115 uep pon e,\rlq lB pl lleue,\o BESSo

urer.l IIJ Fo ap;æg eed ua8r a8utulSæ19 a8tlSrs.lo; ep

JB.\ sIBJIs uau 'p1rap alldlt tu lol a8ralquo'l l pJBBI)

ua lqøI uuq epÊq SurFug 'pa.r cio laslo.\ .ru.r Lruq '1ap

uos 'Sn.rqpuul la JE^ llt ts.t-l lsåt! åp.\Bq IlJueH lee'låp eJæt aIIr Jalleq alluetu loruruJlH Jll ueprs ;ap 'uasluuegsuBH uØS sueq Fo 'e11rds app.r eJåur åIIr uerl lE 'ueq eud

as1apd1lpu1 uep prtrelprul 111 aFur1s.t5 r .r11 asorFrlår leC'oJpØJB aurs urosa8tl euJåplll-) pe.\ pueuelpdg "ru.r 3o r.raF

-8d;qpø161 le uBq êJp

låpelsIJæA 3o la8n;qspuBusnH uapn

-roJ :uepll r ulaf a;puu ap^Br.l uBrl !ureq a1sr.r; a1lr 8oprålplw s8ulg uap epunl BBS 'uaprlua;g uud apo;a1n1ads

3o reey åuls peu spallllln lu,r 3o 1rE a;1o 1rJUoH ruo

AlåS ',,Jæ,\ ?! pol BBS ueu '(*lalJ -\Jlq uyq al '1lel1s ugq

'1uue141 lua laucy al pu,rq qey" :apoaes ;aypøg elue8uap 3o 'a8uq elureF ap r alou EBS led-Bl eylr uBr.u ep

-,req 13r1s ua111 'e1æ[ts lu of 'tu,r lap 1e 'uud ruosl.ræurdo

eplol8 3o peu Srs apulpur eqyr 8op ueq apll^ lep uåru

'eruures lep lll IUUaH åpapBEJ 3o ua,tolg r JalBualEW

aurs åluaq lB eJåpll uapn t8n:q aplerl Jalpog a1uu3

uåq 'ållestJol nu uBrl Furulal;og sr.tq 'lalpog laurueFue JB puul 'JpJ 8 eed FnlqspuerusuH le elqØI uur.l Jo,\r.{

'dnlø1 r BESIIB 8ts allesoq auueqol' 3o luuag 'lqJoJ lep

âlq EES ';a1yci1g l uap BEls epunl eIIl aualJey EBS 'ue1

-lBy påru uspuØJ r åpung z lBs rBy l3 Op.{Bq uaJalpØg

'apuoqra(an1aS lrl opuoq,\oH B.tg

Svendborg Amt

28 H. M. Henriksen.

forgæves, hun var Livet i Huset, skønt hun alle Dage

led af Aandenød og Hoste, der ofte næsten tog Vejretfra hende Hun havde den Sans for Jævnhed og Munter-hed, der tilligemed et livfuldt Blink i Øiet var et almin-deligt Præg hos hele den Gren af Slægten, hvortil hun

hører og, som i Sgttenhundredtallet har''de hiemme paa

Bakkegaarden i Sønder Høirup.

Slægten fra Bakkegaardon.

Den usle graa Bonde,

Kristen Jørgensen af Kjellerupgaard havde som nævnt Side

4 en Søster Maren Jørgens paa Bakkegaarden i Sdr. Højrup.

l7l0 r,ar hendes Mand, Mads Kristensen, død. Sønnen JensMadsen skulde have 120 Rigsdaler i Arv,og Maren gil-tede sig saa med Jørgen Poulsen, i dette Ægteskab havde

hun Børnene Mads, Thomas, Jørgen og Anna. 1746 blevMaren Jørgens atter Enke og af Nordskovs Skifteprotokolog det Skitte, der nu holdtes efter Jørgen Poulsen, faar

vi et Billede af Tiden og Bondens Kaer.

Sdr. Høirup kaldes i Skifteprotokollen Norre Hojrup,det var det nordlige Højrup i Sydfyen; at der ogsaa i

Nordlyen fandtes et Høirup, regner man ikke med. Verdenvar mindre den Gang.

I Stuehuset paa Bakkegaarden var 8 Rum. Fra en

Forstue kom man ind i den lille Stue. Saa var der Stor-stue, Kælder, Bryggers, Pigekammer og Huggehus. Den

lille Stue er Dagligstue og Sovekammer. Her stod langsmed Vinduerne et Egebord med Korsfod, bagved dette

en Fierbænk (Fyrrebænk) med Bænkehynde, over Bordet

Svendborg Amt

-8uq uos apeel^l auruus ued apa;d;spn ra aua8uas olly"laprg a8u,rø sua8uag ;ø8pn ua33æ1 lapl '1æ(ga8uague JB ua8ua5 JB?lsåq leJeuuBIelJBX | 'lelueuelqøW

oleq Ja JapuØI 7 1t1 rula8g la 3o esslp ',3uasa.,to1s-a8gtt ua 30 ,,3uase,to1s;ergt' ue sopuq leJauruulaSld J

';aq ualarl 1 JEBIs aIIlruos '3ur1 a8usu 18e;quu Jåp JO ';a1;øqrg peur allæ[1

-opldH e8rlauu8punn ap 3o qBlsepuu) 3o qelsaFg uapn

-JoC 'uaIUæqasBBD Je uapqe8ng r ;a1sæg apa;pafi ap

;o1 Snlg 111 3o SuaslotururH ue Jaq sepulJ ralsæC roJ

Snlg y1 'elunH 1a;;ø1 1a88drqJr peur laddols apnd ue

eud pa.ro11 ils å[r^q lu)ts låp .ro,tq 'ualsry uud apualua.r

l)lrrlspn a33r1 1a8r1 so eluæl r^ BBtu JeH ';o; a8uulperu proqe8g 13ue1 1a 3o ;appøg au8nqpn pau p;oqa8g

la JEBIs ånls eJols uep l 'pn epuelullrl laFeu Jes låpue

lap llu 'lårl3r.r eIIt uuru JBEIsJoJ '.to1 ;ap eJæ^ IBIS als

-pls essrp pe,rq 'lapuøl^leH ol 3o ua11øqapøyg pols 8o"ryeue uep 1 'a11æf;ap1dg t rB^ lJlJol rapul'l '13e;1.raq

-qoy Fo puudllaqqoy '1(adg ,1u sapapd.rd aue88æn 'råp

auauJØB peJ BES Fo 'uaunolayley uud auJoIsæJI allusueJJ euaueg åJols ep alIBJls 'urøqeeug Jap JBA 'etols

apruaqerl 7 3o rapudg pau (a1olsauæ1) alols8ug ol åp

ued 8rs apa;addn;F ueqltuuC .tuuu 'uaFo;1su,to1ay1ey esdl

-do opunl adtuulu.laf ua 3o (1suu;a[- ua ued epuedu;af

ue pols uep eed ueAo 'åtu.tp11 un1 're8 3o uanlg r uaJlapa8e; .:a88æpquraf uE '.repndpa.to11 p 3o audppa,ro;1

1 'audp;a,tg 1aql.rls1n8 s8np.raul6 1 ';audplapun Z rB^

Suag auuap I ';asud.rg 3o adduy patu 8uæquoslatups1

lBBlq la paur saludd apunl uep '1r1 uuladdu-t1 le alrørl Jåp

le '[Øt4 BBS JE^ larurulH pau Suasa;;dg uE '3ue1 1o;s

peul åuå 1ap 'uulsa81 Z 3o a1sr1a;.rd3 I pols aua33æ1pa,1 'a8nq s1la;q 7 3o a8nq sulur8;uu1g g lat,tla5 su.tuF

-JBEtg I uru ap^Bq 8utu1æpp.rog IIJ 'elrållesdl ue Suuq

fiz'epuoqrel0^las III epuoq,\oH ErJ

Svendborg Amt

30 H. ill Henriksen.

ligstuesengen, dog er der kun een Underdyner de e; alle

forsynede rned Blaagarns-Lagener, kun i Karlekammeret

finder vi i Stedet lor 3 Lærredsposer !Til Brug ved fin Kørsel finder l'i ude i Gaarden en

Agekurv, 2 Agehauger, 3 Par Haarseler og 3 Haartømme-

strenge med Hovedstol og Mundbid. Men de to \/ognestaar i Dag med Møgfiællene. Man har 2 Plove, 2 Har-ver og Plovseler at Hamp, og har ikke kunnet klare sigmed mindre end l0 Bæster d 2-4 Rigsdaler. Den ør'-

rige Besætning er 3 Køer å 8 Rigsdaler, 3 Stude, I IAarskvier å 4 Mark, 23 Faar å 5 Mark og 2 Væddere

å 3 l'!ark, 5 Gæs A 2 Mark, I Gasse å I Mark. Derer 20 Td. Havre å I Rdl. og 4 Tdr. Byg a ll/r Rdl.Gaarden r,'ar altsaa ret godt udstyret baade i Stald ogog Stue, men det hele var ikke meget værd i vore Pen-ge, det blev ialt vurderet og sammenlagt 179 Rdl. Men

da der til Reparation af Stuehuset burde anvendes 136

Rdl. og til Ladehuset 64 Rdl., ialt 200 Rdl., var der alt-saa intet til Arvingerne. Men dertil kom, at l0 Tdr.Havre og 2 Td. Byg shulde anvendes til Sæd, at Præ-sten Jørgen Lang siden mødte og krævede 2 Rigsdaleri Betaling tor sin Ligprædiken. Præstens Karl skpldtede l0 Sl. Daler, en anden Karl 3 Sl, Daler, Rasmus

Smed i Rynkeby 5 Rdl, Herskabets Krav paa Gaarden

var I Færredsvogn, 2 Trær'ogne, 2 Plorre og Jernharver,2 Færredsheste å 15 Rdl.,7 Plovheste {i 6 Rdl.4 Mark

ialt 108 Rdl. 4 Mark.

Skiltets Beholdning skulde afholdes af Boet og \:år:

3 Ark stenrplet Papir å 24 Sk.

Skrivepenge, 4 Rdl.

2 Vurderingsmænd 3 Gange å I Mark.

Ialt5Rdl.5MarkSSli.

Svendborg Amt

I" 'JelEC 'lS I I : relrØIs z lurus ';a1eg '19 0Z \et Jau-a8e1 ;u4 7 Fo 1æ.r1la.rg 1du lBBJoq paul Jepnd Berus Z

3o aurippa,roH dLr t 'rauc(q du g paru Suaslauuiq;dg ua

1a,lrS unq ap,tuq euuuqol' ',,1sæB lls Jol laFou ue; apunl8op ueq 1u 'pau;ap uessnusBd spEW lll ur8 ap1r.r uuq trB

'ap8rs 3o 'C 'f 'W iio 'S 'd 'l u.\eN påru rerIS^tØS Z

oool ay1d1ue5 Fo alpr1 sJpueq pa'.il uapls Jr?\' Z Jot puELV

Frlus sapuaq 1ut' 'unq ap8us uessntusBU speW ueuuØs

-la5t,rg apuaue8uu 3o 1 lsap; uJ IJEEj ap,teq ',ro1sp.ro51 uedpeSo;ape1 .lE.\ Jap 'uasuaS.røf sEruorll 'tøla8uag 3oJåluq 'lS

'l leBul ap.luq 'dn.r[oH l puEu.rpJEEC Ju.\ ues

-ua8;øl' speI^l uJUuØS ',,1pål 1y pua asle8rs srapuJ sueq

.la1,1a 3tp1d1s uasuaEløl- ua8.røf eJar,\ lE aJau lolut als-pr^ ur.lq 3o 8ur;ulag lu ralrq gl IIJ cslaræ^JæN spuuwFrlus sapuaq 3o ua8a sapueq r uasuaS;ø[' ueFløl' Juro^q'sla1u61 'lS 4l roJ pnls uJ ap a131os .ruy ua8uuS.ror Fo'pæS-uJo)l påu lauuØl uBq Aalq ;=o ;a ruy ;la.lq rq; I alal-BO 'lS 6 pua Srplals uØS urs aJæ.\ lB lepuu åIIr elspl,\unq lB 'apFus 3o ptq;alprurr polsued ua1uq" 'JOAo lel^r.\l-Jol a.\llq lB pl iE.\ loC 'eJplæJoJ aurs 1ua(1 ep,\Bq uEq

'pll uap 1 13u1pn åp,\l3q uepuB Jållo prl uurl uros ''tp5 0iapå^æJl uasua8røl' ua8løl uåuuØS '1sag s.ruy g ue JoJ

3ur1u1og uros ''1pg g eed ,re;y aJepr,\puo ap;o(3 .ra;1up

-sua8løl'euV uaJallBC pJru ltrF 'dnrlslaped lB uassnul-sr;U spBW 3o '11e1aqpn lauul ep.\Bq åIIl ep 'nu ep pols-erd auuap 'alap ap1n1s ap 'n;uauarpæJ suBr.l JB^ leC'auuåp JelJa

^JV r ler\OJlslll rB^ gtl,I Jepo.rQl[Bfl epØp

-lE salap relJa lållls pJ,\ ap uos ''lp5 ZZ ulo ^Bry peu ueJl JJpouJ åuåuJøg 1e 'uppua JåuruoI lluee

'lIS 6 IrBW '

'lpd tgt ued pnrlsrapun le rep Je^rlq præA

- q1 - 0 - 6Ll "'.r8.\ unl leoqaJJals Bp usru'lls I IrEW g 'tpu t8t ueujuBslrl

^olq allap ltv

I t 'epuoqJela.\les llt epuoq.\oH BrC

Svendborg Amt

l2 H. M. Henriksen.

Brudegaver havde de taaet 40 Sl. Daler, toruden hvad

hendes Mands Venner gav. Hun havde faaet Udfliningmed Bryllup og andet - mere end 100 Rdl". Man un-dres ikke over, at Børrrene havde tænkt sig, at disse Tingvar Gaver fra Forældrene og ikke Arv etter den atdøde

Broder. Men hvor intet er, har Kejseren sin Ret forlorenMaren .f ørgens, som hun kaldtes, ønskede at forestaa(iaarden, til hendes Søn -førgen Jørgensen kunde overtageden. Jørgen og Maren havde tydeligt nok været dygtigeFolk, det viser de mange Kalve, der maa være købt ind

til Opdræt, saavel som de velfyldte Kister. Alligevel vardet gaaet slemt tilbage siden 1710, da Boet viste et Over-skud paa 300 Rdl. De to havde begyndt med at spise

med Sølvskeer, men da kostede en god Hest ogsaa 16

Rdl., nu kun 4 Rdl. Hvad skulde der blive tilovers, naar

der skulde holdes Karle og Piger og l0 Heste for Ho-veriets Skyld, medens der kun saaedes l0 Tdr. Havre

og 2 Tdr. Byg i Vaaren. Foldudbyttet maa have været

ringe, naar Jorden var saa sur og sen, at de Højrup Mænd

i 1775 saaede Havre paa fem lorskellige Steder fra 5.-I l. Maj og Byg ligeledes paa tem forskellige Stecier tra13.-18. Maf . Dertil kom, at den Smule Korn, der a\'-ledes, kostede I Rdl. pr. Td. Havre og lrh Rdl. pr. Td. Byg.De tre Køer kunde ikke give Penge udover Salget at

nogle Stude om Aaret, og hvad torslog det til de Priser.Der var Leilighed til at drive stot Faareavl paa Over-drevet, men I Faar kostede'kun 5 Mark Stk. og 1726 vedSkittet paa Kiellerupgaard endda kun 4 Mark. Hørren

kunde heller kun give smaa lndtægter, naar I I heglet

Hør kostede 8 Skilling, I B tinned bleget Garn 16 Skil-ling. Vl ser derfor ogsaa, at disse Bønderfolk staar iCætd til Karlene i Byen. Disse havde saa dog bedre

Kaar, de havde Kost og Klæder og Løn i ,,Sæd-Korn".

Svendborg Amt

€

eræ^ IEIS lrud sauueqof 3o 'lø1 sJepow såJap elap lelsauueqof 3o ualry ',,tuopJæ-I suauuopuelst"ty 3o Jrpæl)l3o apøg peu auuuqof aSelpdo 1311e1su1 1u1s unq" N'1e1sæg ;u .ra8ul;a,rg uros .tas1a13r1d;og sua;u6; 1l peuJaJøq lep 3o '.tuy a/rg unI rBi\ aluAæulspts 'auurqol'

3o ua;uy 'sua[';apa4 '.ra1a1sæ(3 I puuusnH uapts 's1at51

'dnrpu.ræ,ty | 'puJC uaprs 'snusug '1o1gauløg Jols ue

uesuaS;øf uaF;øl epÊq qBISå139r lapue I 'uårBW ueral-lBq lll la8ulpra,ro talll\S peA r\alQ uaq uaprBBC EBlsaJoJ

apunl ala8uæt eIIl ueq lr? '8r1e8e,ts BBS 'tuy Lg unlruø1s'ep ;en uasuaFløf ua8;øf 3o Ogll eqlrlg epØp EBS

'ny lZ r uap;uuFarllug ued uauues nu apa,\ål a11ary 3ouaF;øf 'paisa8uag 1a 3o apulslg I 'slJD ue apuaq a,rr8

5o dnlldrg såpueq aløF aplnrls JepBJluS sapuåH 'paru

pul alll unq apa1;d1; 1;uda,r.ry rols uåFou 'ualg la8a 1rs

Eel |B pa:\ 8rs 1apæ13 lou JEq unq EES 'apop ;e,r a;p1æ

-roC sår.tlrg e33ag 'uadg c.r; rep rållupsuJl- eqllg rB,\

uos 'euoy uepue ua 31s ueq epelueq 'la1;a paueulq ua

deul uusl1e 'Utdv 'gZ uap 3o 'si;e61 'LZ uep pØp JB^

ollew rql 'uauuropFdg la,to ;3r1;nq le8aLu uauJuJoI prlJOI

-prtul Je UBH 'ruopFdg sueq Jepun uepJBBD .rot ardls leuasuaFrøf spBW uoJapo;g a8e;pra,ro ellEEru uallaJalllls lEues '8dsspøp BBt Ålas uasuaF.lø[ ua8.røf 3o 'e11ery uop8dgruosllrus ua 5ol 6qÅ I låJEBJod I lql 'UoI âlq

lequls-rl3$, 'tgl I lpØJ ua8løfl .3o OgÅ 1 1pø; 'ue.rew euåurØguuq epûq apuaq pau 'uadg u.r; Jap Jellupsnrused allawpcut 1yF JaAelQ JBÅ 3o 1e1sæg loFEUe,\o uasuaS;øf ua8;øfap,rBq Bp uau '994 I lerev r lsJøJ apøp sua8;øl' ualery

'uållo) aJæ,\

-pun Eppue epunl elJu)l a8un eq '1a1rolr1s1eurpe1 lauuu8t 3o SrlSudu t 'Snplso.rg uJpln pr.\q 1 ';aslnqspa;ræ'1.ru4 1 ';eslnqpulls ;e4 1 'allorlsleurpB^ uapln uelq 1 Frs

polJålte ueslnod uaFløf 'a8ueur a1lr 13r.r.rø1 JE^ euJepæly

'apuoq;elerr;aS pl epuoqôll ErC

Svendborg Amt

3.1 H. I\1. Henriksen.

i Marens Værge. Vi skal al Skittets Opgørelse kun nær'ne,

hvad man saaledes gemte hen paa Kistebunden i cie nrange

Aar, der var 4 Barneluer, 3 Hætter, 2 farvede Hvergarnstor-klæder, I hvidt Kramlærreds Forklæde, I Rodbags Klokke,I brunt Hvergarns Skørt med røde Baand, I brun Staftes

og en hvid Sirtses Hue samt I Collemandels Bul med

røde Ærmer. Det var hele hendes Arvepart, Sønnerne

skulde have hver en Halykiste.Maren blev gitt med Niels Andersen, men hun var

kun Husmoder paa Bakkegaarden i 3 Aar, saa døde ogsaa

hun 1783. Skif tet efter hende viser, at man nu klarer sigmed 6 Heste, der holdes i det hele mindre Besætning,nemlig I 4 Faar mod de 2.3 i I 7+8, 9 Kreaturer mod 19

dengang, men Priserne er de samme, kun Hestene er

blevet dyrere, de koster igen som I 7 1 0 hcnved l 6 Rigs-daler. Marens elterladte Carderobe er iklie tattig, hun

har haft Smag for at plnte sig. Der cr (i Skørter, qraa,

hvide og brune, 5 Trøjer, 3 Nattrøjer, 3 Bul, 7 Forklæ-der, 2 Hætter, I blaa og I Gyldenstykkes Hue og I

Hvergarnskaabe.Gamle -frlrgen .forgensen og den lille .lohanne var nu

sonr tremmede i deres eget Hieffi, sidcn Maren dode. Det

kunclc syttes underligt, at Gaalclen ikke i sin Tid val blelenoverdraget til .lorgen, som lar den ældste Son, men han

onskede ikke at gaa ind til de Kaar, dcr bodes en Fæste-

bonde i Bakkegaarden lor I 7t18, han har iorstaaet at

slnØge af sig. Med 15 Rigsda.ler paa Lommen (Lon ogVentepenge) dlog han ud paa Hestehandel. Han oplroldtsig en Tid i \rolstrup, hl'ol Søsteren Karerr t'rlev giftmetl Enkemand .førgen [,arsen.

I Trunderup.

Tæt udenfor lir'ærndrup 'l, Mil tra Volstrup ligger

Svendborg Amt

*r€

apo8 uatos-ælsspJBB8ellBg l åoauBru Jlsl.\ prJ du uap 1

'apuæJB

3o alseg pau olpuBr.l lE på.\ .\elq uBq '1a1p1s1a.r 3r13r.r

uepueBtlJålle êlq

uasua8rØf uaFJol' 'apuaFlø1 lep l aJØq

r^ IEls dnl1s1o,1 I uafH sepuåq uO 'Frs a(øq auuuqofelluerl ues 36 ',,ueqJJp epuaq eqæls 3o adtung slsaguluJ Ill epuåq apurq IEIS EBS 3al uo 'dn-rtsio,\ lll ueqJep

'opuecl uu1 Ea( uos (IBIS ung" :apeJællJe '["[' uau 'Srpøuepll,\ auuuqof 'uaslul ue8røf '13 r?v lg uåp pau 8rs

aly8 auuuqof a8uuu-g7 uap eplnls nu lB 'ueq eperæIIJJ

'epøp dn.rls1o1 l uoJey uoJelsøS up .5o 'peq8rpudll rolspaur ;eFeg sepueq ;e 8rs 8oi urg 'uuq soq ualg 1du ;e

Ill Jap 'auucqol- ueJålsoS ;u Srs iiot uasua8lol- ua8;o['dn;apun.l1 r

1a,re1dg tu le\Inlepn uasu;F:ol- ua8lof 1r1 plI uå ues

-qolpl' sual' lu '1ap ;e.r qBISpuJtJ ;.llap lB re1sp,-1 1g'1a1u11edg

leâlq Jep epll,\ sJellå '1o1sa8y elsaFeq uep l uepuu uap

lopæsalsny uud ruorl åuJ uap ]B (JoJ uaoquN apaF.løs up

'asuapg lll uaruuBs eJØI eplnls ap lB 'SuBFua 8rs ;er1 1ag';apua(.1 a4q aFuq aJle Fop ,ra1q aral(aqpahl ol oe 'å^Bl

lB euJapuulspol^l Jot eJau J\Ir Jap JE.\ uus lalug alplæ

1a3ou uap lll lå1,\ la.rtlq Fo dnlpu.ræ.ry l uelsæJd soq uuq

JepØul ollep peul oqo ',\elqe8uo) Jåsol ueq lqt '1.læ.r1su11

llBq JEq uasua8røf ua8løf 1e '111 pn res ieC 'dn;apun;1r uasqoluf suaf pueup.rueD aJeuas '1ley sualug r .la1(aq

-pa61 8t1tur la8aur ua epÊq uuq luøIS 'el' Ill 3o apuaq

lll epalrl uau 'uapeqSlllol elll uBq eluøsJo; 'uro lpo8seluds uasuaS.røl' ua8.rø[ uos ';a1;upspnu)l auv 'c1uE ua

apaoq pJBBC auuep uud Jep BC 'lJJlJa.roq ;e.r uaur ',to1s-a8g lapun åUØq le.\ lap 'p.ruug 8r1lap ua '1a11d1;pn ;anu rep 'i ';leW ue1 uadg r gpr14y 'lal8nllpnslapuBH aurs uud

uoI ello uasua8.tøfua8lø[;onq 'dn;apun;1 'dqs puel alols uap

'apuoqlala,rlaS lll opuoqôH BJd

Svendborg Amt

36 H. M. Henriksen.

Evner til at samle Penge. Dette gjaldt ogsaa Jørgen Jør-gensens eneste Søn Hans Jørgen Jørgensen, der fik Caarden.Hos ham tinder vi tigeledes Bakkegaardsslægtens livligeAnsigt og muntre Øiekast.

Han holdt at at spille paa Violin, men maatte holdeop dermed, da hans Kone, stærke Peder Pedersens Dat-ter tra Volstrup, der var af de gudelige Forsamlingsfolk,

ikke kunde lide det og brændte hans Violin en Dag, de

bagte. Der maatte han bøje sig, men overfor sine Børnkrævede han tuldkommen Lydighed, en af de voksne Søn-

ner fik engang et Slag at Pisken, tordi han tillod sig at

bemærke, at Kornet i en anden Mark var mere tfenligtend det, de var sat til at køre ind. Ved denne Strenghed

opøvedes Sønnerne til dygtige Arbeidsmennesker. Hans

Evne som Opdrager ser vi ogsaa et Billede af, da Dat-

teren skal køre Korn ind og styre Hestene mellem Hobene paa

Marken, medens Hans Jørgensen kommanderer : ,,Ad dig"eller ,,Fra dig". Det gik ikke, for hun kunde ikke huske,

hvad Ordene betød. Saa bandt han en Visk Hø paa den

ene Hest og en Skarntyde (vild Kørvel) paa den anden

og kommanderede ,,Hø om" eller ,,Skarntyde omt'. Det

torstod hun. Hans paa een Gang muntre og haaldeSind ser vi, naar han morer sig med at drille de

unge Tyre, saa de ofte blev u\/ane, hvorfor han saa igen

stralfer dem haardt,Af den store Flok at dygtige Børn skal vi blot nævne

den tor sin Gavmildhed mod Ryslinge Valgmenighed be-

kendte Gaardejer Hans Hansen i Søllinge og Ane Hans-datter, Moder til atdøde Folketingsmand Jensen Aadal ogDyrlæge P. Jensen, Kværndrup. Caarden i Trunderupfik Sønnen Jens Kristian Hansen, som blandt andet erFader til Landbrugsskoleforstander Rasrnus Jensen Høng.

Svendborg Amt

.g0g l rol uå8oq

-alrl)I I SurulåJåg åpuJSlol uolpur rBq qcaqJael rolsBdruoro^rl 'uøg lpølpøp ua luES 'p;ee8dn;a11aly erJ Suru

-t3æ19 au;a(1 urs pau 1pF.\elq Jrp'908t-'g- gl 'l euuuq

-of al1ultuo gZ-92 eprs uap 3o Z0g t-'t-'l 't ueru)

'00gt-'6-'02'l sJB't'u.røp1 g apÊq euurqol' uaur'1sø1

-uJEq JE^ uap.reu8alrlug EJI uerE)l peu laqe1sa13iy'311apd1aqn la3aur raq uusSo

Ja pJBED ua ?Jl ue^JV 'raudq 9 3o 8uæqu6 su.tu8

-rår\l-{ poru palsa8uag 1e 3ur1aq Ill lurBS alsr1a33 I Ja,\q

å.\?q åplnls ;a8t6 a.r1 aq qeysa8uæg 1 3o olstla8g 1

'ladduuy,rløg 'l1ts 9 uepoW rap se^rr1Slll lelJlIS peA

ualsJr11 3o usle61 'ua11o1,11 'allaW 'u.løB

t peu puuuelug uasre'l ua8;øl' êtq

SSI I leruv I

'aFuP

-Fuu'.1 a,,,66 3o a8uppuædg 97 'a8upab14 g pua eJeul

JJ*r\ ållr nu epunl 30 l6Åt lESlsEl âlq luluv saua8ep

-rJer\oH ';aleps8rg g app8puul a8rl.ruu 1ap 3o ;olups8rg

0t JB^ lelsæJpul ',,JJEy u1u.l" ruos oJqelle[g eed ua,r

-aJD IE laleJqålsæJ r sau8alaq ueg 'a11øqolq l uåslarN

sJB'l JB uØS ue JB^ uesJB-I ua8løfi 'JallBpsJE'] aq1at8.ru1,11

euy ';e;1eq suasuaå;øf s.lu1 sJålsæC a8r.r.rot uap peur

dnlldrg lplorl uer.l lB 'pauJ .Srprlruus llrdV 'g I uap uap

-JBEC lelsæJ ap^?q UEH '1,Å1, I usprs leoqaq ap/\Eq uasJB'Iua8røf uro8pnrg sruueqo(' u;os 'pleu5 uep nupue ra88rJ 3oeu; uap'teuF 3uesl3ng ;o.rq 'lol ra,ro a8rl uac(g r gpr6;

'asuæl8au8og a8r1a1;æru uep lll apøl uaprl-suorlBturolog uud ;ap 'pr.r;5 uap ruo llEUoJ ro 4l eplsapuoee8a;o; lap 1 '(tl apts (906

I ,,lruV 8;oqpua,^r5") e1;rylll auulol lB Jol lau8osoqu51 ruouua8l pur ?Bru uer.u BBS

':adg dn;1s1o,1 3o dn.rls8uuJg rualleur pur 3ts ra:æ1s u8ogo8utlsdg JB allt uå uåru 'a8urg BJI luralJ euålB allr BBI

'uaq apa11d1; auueqof ;o,rq 'uFog a8urg r .(g dn;1s1o,1

'dnr1spo11 ! uoprue5 |

/c-'epuoqJele^les lll apqoqôH urc

Svendborg Amt

38 H. M. Henriksen.

,,Onsdag den 20.Januar blev jeg kaldet tilJørgen LarsensHustru.f ohanne Jorgensdatter at Volstrup, som \/ar i Barns-nød. Ved Undersøgelsen fandt jeg, Fosteret havde et for-kert Leie, da den ene Arm og Fod kom for Fødselen. EfterBristningen tik jeg venclt Fosteret saaledes, at det fød-tes baglængs, da det var kommen til Hovedet ophørteBaaren, og blev saaledes Fosteret siddende en Time,hvilket fon'oldte dets Død, efter nogen Besværlighed[ødtes det dode Foster, et luldbaaret Drengebarn. Forat 'iaa det til Live lagde ieg Barnet i varmt Vand ogskubbede Underlivet, krillede i Hagen med en Fjer,borstede det under Fødderne, holdt skaarne Rødløg underNæsen og klappede det paa Rumpen, disse t\lidler anvend-tes umtrent en Time, men forgær,es. Dct var Moderenslierde Barselsseng, tilforn havde hun ikke født nogetdodfødt Barn ".

Ringe Præstegaard, den 27. Juli 1808.

liaren K. I. D. .f ensdatter,Jordemoder i Egeskor'.

Saalcdes optræder Pastor Leerbech altsaa ogsaa som

en Slags Politimester. (Srnl. Side 25 ) Det er paatal-

clende, at .fordemoderen ikke kan skrive sit Na\,n, men

det kan hun ikke, ellers havde Præsten næppe lagt detsaaledes til Rette for en enkelt Underskrift

Dette Aar købte Jørgen Larseu sin Gaard fra Fiellebro'for 1500 Rigsdaler, som ef terhaanden skulde afbetales.

1816 r,ar de betalt paa 775 Rigsdaler nær, og,da vur-deredes Claarden til 10,397 Rigsdaler. De I Aar vistealtsaa stor Fremgang. Dette Aar dode .lohanne, førgenLarsens tredie Kone, 4.t Aar gammel, at Modersyge, ogden 74-aarige Mand stod tilbage med de tre halvvoksne

Svendborg Amt

ap Fo Frs .ro; lpøru JE^ 'e11øqdg l puEUSnH JB.\ nu Jep

'ua1;o141 3o 'ra8'tær1 alpØl ruos 'apats Ill JB^ âlalsætC

'uasuaS;øf sletN 'pulH 3o dn:pu.ræ,ry 'uasue8;øl' snuseg'puD eJpØJqJoW seuåuJøB 'tåJapJnr\ 3l1a5ooc(quo uap

-rBBC elaq âlq lalllls pa1 'uasrE'l ueS;øl' epØp tzgl

'Suu8uap nupua p;uu8apuog ue l JellolJuv JB.\ auplælsBBS 'JØruS r ladd<ip JelJolJB)l 'ualla;lsal 1r; ap 3o 'uapsoq spausJaqqo) slepelrew lB ue apaoq BC 'peyrBw

s.,rolsa8g JE^ lep JBuu 'JB^ paq8rllsag elsJøls sloJBV'l0gl JåquaJaC 'l uap a8uq sapueq Jllrue uauZuJ

-nllul lllpul 'uauua8r la/\l'l åpueq el8lnt ulos 'uu.r1sy uap

loulsr^ 8ls unq Solpeed laq 'prolplnl{ åpJt uåp ruJu-ua.8 pau arn3 Fo do a;n3 ,ro1d1n(g åJols uJp IEJI JlsåH oJllap suepauJ 'puædg elsaJJol lap uud pal unH 'alsaq.\old

e,\tJp lE JEEJaI1E 3o "leu;og tuo aplaqty såpuaq Ju.\ sJalla',,Ftu ad1ælq ll.\ np 1u'a316 po8 ua Je nq":ueq aprJBS

eus '1r uap apalgrd 3o uruq soq lpll pES unq 'auueqol-allll uep.lun'pau.lap allaU lll ]pll uBq dlelq lap'alsauaueq 'eIIBN suBq Je.\o pau Suuq lap 'leug a8uel 1ap u.rg

alloq 1alø161 oploq epunl aIIr Jap 'uåsrel ua8lof eluu8JBV lL uåp rol lsJæ.\ ualsæu 8op re.r t;c 'ua8uag uud

rruelsprqJellæ-I åJpuB Fo ra8ulapued lll urBB ellep luesd as elleetu punw Jol peru Jap 'auuuqol- Jllll uJp JoJ

layInJleJoI ,\etq prllB r-uos 'uruqa8rd la .\las op.\Brl auue0'Surulag sJapow sapueq a;ø"T aplnys lap 'a1s;aploqsnguap BJI epluq unq 'lapur6 asdl a1lr JB^ leq 'peuuleJi

ua 1e sa8e;pdo ;apo6; sapuaq plJ uls r ruosa8rl åptnIs3o 1a1il;s araSrplaqn euuuqoI eFueurl allrl uep Je.\ apar-åtuJlluol JB^ uJØg seuu8qol'JE elsplæ ol ep suJpew

'Jelsly 3o ;adduu1,r1øg a13ou pou-r sa!rulE tuo slEI eJau aIIl Jac 'Japow saJap JJlla .\JV !

;aleps8rg gg I I poruuap auraFr4 JB ra^q 'laleps8rg gggTar\Bq IBIS sJe-I JalJeJo^q 'alllIS lploq .\elq rae 'uJoB

6t 'apuoq;a(a,n1as lll epuoqôH ErC

Svendborg Amt

40 H. M. Henriksen.

andre Søskende af det første Ægteskab. Det viste sig

imidlertid, at den aldøde allerede i l8l I havde sluttet

Forening med disse Børn om deres Fædrenear\', sonl han

havde udbetalt dem, og hvorfor der foreiaa Kvittering fral8l4 og 16. Morten havde laaet 400 Daler og en lio,Døtrene Bryllup, Ko, Dragekiste, Sengestecl og Dyner'

Skønt der blev givet baade Mælk, Æ9, Smør og Kød i

Føring at Gæsterne, kostede et Bryllup clmkring l812dog 200 Rigsdaler, Vi trætter iøvrigt her paa et tpde-

Eksempel paa Prisfaldet efter Napoleonskrigen. Kirsten

laar sin I(o l8l 2, den er vurderet til 400 Rigsdaler.

Maren taar sin 1816, da er en Ko 60 Rigsdaler værd,

men det bliver endnu meget værre. Ved \/urderingen

den E. Marts 1823 findes der i Gaarden ti rødryg-gede Køer, der t'urtleredes til 7-16 Rigsdaler Stykket,

T Heste 5-24 Rigsdaler, I Vædder 2 Mark, 3 Faar

a I Rigsdal er 2 Mark, det er omtrent de samme Priser

igen som 100 Aar tidligere Det er ude og inde det

samme Syn, vi moder dengang som i Bakkegaarden hen-

imocl 100 Aar før,*) og Gaarden ser omtrent ud, sotn den

Erik Madsens Moder 1649 flpttede ind paa i Brangstrup(Side I tl.)

Det er ikke noget Fremskridt, at der i Stedet lor de stil-

fulde Himmelscnge kun fin'les opslagne Senge, Alliovesenge.

I Væggen inde i disse iandtes undertiden en mindre

Udgave at Alkoven et Skab, som kunde brttges som

Gemme eller Barneseng, naar der var mange Smaaborn,

som Jørgen Hansen i Brangstrup, næ\'nt Sicle 24, sagde:

,,Der lagde vi et Par at Børnene, cla vi havde Huset iuldt

af Rollinger".Der eneste Fremskridt, er vel Stueuret; men [(akkel-

ovnen er en Lerovn. I Aaret 174.3 havde de 'iog Bi-

Sml, Side 30.

Svendborg Amt

'le.\rlpuE-l H uJØg aurs

So.rpdo 3o Fn;qspueusnH le elqØI unq ;o,tq (dnllsEuelg

lrl urøB t åp peu nu apa1ld1t ueJapow 3o 'al1øq Z

Fo uog ua 8rs polJålle UEH 'uolruo uJSlarN slu1 Fo

lasng sso8ulapø Å08 I leluauåpJequog pa,\ ueu 'uaFuru-laJJoC allBSlJot ;ap 'uas1ar11 srel peu nu Frs apallrF prur8-aJJØN uaru) ualuE ';alups8rg 0(tqg IIt såperopJn^ lasnHeueuJoqplnD la1uul1s åpAErl uErl rp.ro1 'sapalelsaJJB Jelta lJoI

;ap 'uuq JBA lac 'puurus8uuapJn1 qcrJuepreH stelN u.\Bqllåq

-øy r ;a8log ooo;a8eu;i-1 JBA laly\S parl lauue8 JBy 6/r I

rB^ unl a8r6 e1p1 seråp up 'Z0g I apøp p.ruu8a;;ølq 'a8urg u.rr

.lEA uaJapow 'uAequaclø)l r apæ.r1surølqsJu-I alp-I 3o epæ;1s

-alpnls ;e 1au.rølg uud laoq åp.\Eq Jep 'pleu8a;;ø51 uåssnu-suål spELV rayoqlædg tE JellBC uc 'p;eeFa.r.røg aqle;S-JBW euy paur 8rs uasuaFrøf s;u1 cpallrF Jallå IåJBV

pedo eu8 1e alpud8aq nu JLrJås

-Ud lB 'elspr,\ lap 'ueFur ol ;e,r 'taq 'åpp.\ Jep r.uep IE

ua.rq 'uap;u€D EEI elluuu ep ;u tapa;u.\s LrEq uau '1pt1

Jol JE,\ lap 1e '.ta,ro ellls lep r sesFo epaluB eueJlsØS';alepsFrg 00ZZ llt sapau8a; 'lau8a;ac1t n;y ue.Be sueq

'.rap 'srJ6 ua Jol uåpJue5 eSu1;a.,ro lE pan Sutulelrog poF

ua 1;o13 apnuq uesueF;øl' s.ru1 1e 'lleus 8rs a1sr,t 1aq' '13æ19 3r.r1u1 ua ;ape1;at;a Fo

dnrø1 r punla8g uepJEBC elqØI ap 'puBru;eutuøJ lnodlapleil uapJueSoqep ?JJ ueuuØS paur 13rF .\elq uaruy

'dn11d;g se;ap a;ø3 Fo Suog 1 'alsryapæ1y

1 'alslq8urq I 'oy 1 ';aleps8rg 00t ouåJlsØS JB JO^q

eJE^s lB pou la8ulp.re,\o uepJBBC Bp lrl uasuaS;øl- s.ru1

'åpels lll rE^ Brj 13ue1 nu 'auau;øg lpuellll AelQ Il8l tuos

';aleps8rg ggg'1 ued ^JBeueJpØW

uap lE ues '11øq Jol ti r

laJapJn^ JB^ elJq lep lE 'auarpø.rc1.ro1,11 epeJælIJa JeslJd

a^E[ olulæu ap spoJJ 'asØllpJæ.\ 8ts lstr JEq nu uos

'a8ua4 a;edsdo 1u p1 3o peu unseqø) suep.ruuD alulåq lBlll l8n;q JBV Ja apo8 eel eq 'uap;uu8a11ug t u.rto;a88æ;

l? 'apuoqrolo^los lrt epuoq.\oH BrC

Svendborg Amt

42 H. I{. I-lenriksen.

Ane Margrethe Nørregaards Fædrenear\', som var 850Rigsdaler, blev nu brugt til at betale LarsJørgensens Søsters

Arr', og da clet unge Par baade var dygtige og gode Hushol-dere, steg Velstanden snart, saa de blev en at Sognets aller-rigeste lramilier, LarsJørgensen viste det ikke frem, han varpderst tan'elig og ligegyldig med sin Paaklædning. Han pra-lede heller ikke af sin Velstand, men da en anden Mand iSognet brovtede med, at han havde saa mange blanke

Specier, at han kunde lægge sin Caardsplads over med

dem, kom det lune Blink frem i Lars Jørgensens Øine,og han sagde: ,,Det kan ieg sku gøre, selv om ieg stil-ler mine paa Kant".

Medens Præstetienclen allerede ved Aarhundreskiftetved Overenskomst med Pastor Lachendorf var aflost med

Penge, blev Konge- og Kirketienden først ailøst med

Penge 1829 efter Overenskomst med Maior Gersdorl tilBoltinggaard, det bler' 6'/r Skp. Rug, 61i. Skp. Byg, 5'nSkp. Havre etter l(apiteltakst, som Lars .lørgensen skuldesvare. Naar denne Rugtiende s\rarer til omtrent l0 Tdr.avlet Rrrg, saa er Rugavlen i 1847 gaaet ganske r,ældigt

frem, siden Tienden blev taget in Natura, thi da avlede

Lars lørgensen 60 Tclr. Rug, 4 Tdr. Hvede. Bøndernehar underskrevet denne Tiendeoverenskomst blot med

deres Forbogstaver imellem For- og Efternavnet, mere

forlangte man endnu i 1820 ikke af en Bonde. De fleste

var endnu tra Tiden før l8l4 og kunde heller ikke skrive.Ved Skitterne efter .førgen Larsen og Johanne har de

næsten alle endda maattet tegne deres lrorbogstaver med

ført Pen. I de nærmeste Aar lør l8l4 blev der kun holdt

Skole et Sted i Sognet, idet den gamle Degn, Marstrand, død

t813, sluttede C)l'erenskomst med Lærer Anthon, ved Orga-nistskolen, at denne skulde undert'ise alle Bornene. Da alle

Svendborg Amt

'sllJapåu r JBsls epurl,\[ sl;\r{ ';a1ep1ospuu1 a;de1

ap lE elsJeddd uap uos (lr.uøJeq e^tlq eplnls alsJØl u3p

JBJoÅrl 's1ar51 3o ue8JØl' 'spu141 :;auuØS t ap,\Ell 'sa1p1e1

a1u1 3r13ep l unq uos 'aq1a.rg Fo uasua8løf s.re1

'8n l?Bl ^!lJalPpl0s ll

'dnr1sp1o11 spu1tr;

'raræl ar-u1u1Fæ19

alsauJæu suasuaS;of sJB'l lB ua nu Jå eloIS elluap I'eu;a[g lap r ,,aua8relg" peLu qE]lspuel lsud; apuapus 1a

.ra,'ro 18rspg prl ua pau JoJJa.\o 1.rø;do .ra1q SutuFciqalolgdu e;o1s uep suapeu 'Fn;qspueusng le llt lFlos uap

^elq BBS '.ruv fg r Suru8dqelols unl JE,\ uoq ueJålsor.u

-8dg apuls lB roJ ued p11 les å^Bq lBys uFosoqup 1c

UJJ pUEIN ug lJØlplnl luåJlr.uo JEr\ uep up 'a1puærq slaq

lll uep lapl 'pll paur lqØp /\elq uaq 't?gl paq8tlal;t,1

lll 'IJæA suasuaS;øf sJB'l ruos 'a1oyg dn:ls8uelg .ra1q

auralaspoS u.r3 apua8u.rpuupow spoll 'dn;ls8uelg t ua(a,r

-sJo) pe^ u8ospdg e8urg .ro1 elols ue uo FuittSøsuv ua

779 1 puætudg dnrlsJorl nu elpuesput Sutupaluu;oJ suuLl

ued 3o '1equ1s;apuelsro;au8og r ;ey aFuuru t pus uasua8

-.røl s.re1 '1au8og I lplu elols uea paur saløu 3o euuap

a,rr8do 1r I plor.lpåW slerllaJuB11 prlJelprul aoqutlsdg 111

ttSt uFog a8urlsdd lepeH dn"rø1 uud a1o15 1a;a11ato.td

ua 111 13u1uaq e^llq ry uud ;uy a8uuur t epa;ua.r dn;1s

-lo1 ueu 'a1oyg a8ur.rJeH lll lFeluaq ,ra1q lauSospag ;u

leq uE 'e1o1g a8urg p1 dn;1s1o1 e.l1 [e,1 a8uel uap paur

paq8tl.tæ,tsag ua fep ÅelQ 'alols I euF ap1n1s tlSl Jalla

tt 'epuoq.ra(e,r1as lrt apuoq^oH BrJ

Svendborg Amt

4+ H. lVl. Henriksen.

Mads Voldstrup var hans Kendingsnavn som Soldat,

og med dette Navn har Martin Kok berømmet ham i sitsmukke Digt:

Mads Voldstrup, hed han den brave Knøs,

hvorom ieg her skal fortælle.

En gammel Kone, som husker ham fra sine Ungpige-dage, iortæller, at han var ,,saadan en køn og flot Karl".

I Sommeren 184? blev Mads Soldat. Han var gaaet

et Aar for tidlig paa Session. ,,Folk i Byen lo" ad hant

derfor, men han tortrød det ikke, ,,thi havde jeg ventetet Aar til, da var jeg nok blevet Artillerist, og det ernoget nær det værste, man kan blive". Saa reiste han 1847

til København som Intanterist. Cennem efterladte Breveog Dagbøger slial vi nu faa et Billede af, hvad den dan-

ske Bonde var blevet til 60 Aar etter Frigørelsen.

Grunden til at Mads \/ar gaaet tidlig paa Session vi-ser sig at være Uoverensstemmelse mellem ham og Fa-

deren, der so m Byens Førstemand var meget ttde, ogMads lod da ofte de forskellige Arbeider udtøre paa en

Maade, som Lars .førgensen ikke syntes om, og naar han

derover blev mislornøiet og vranten, hændte det, at han

sagde til Sønnerne, at de godt kunde reise, og Mads

vilde da vise ham, at saaledes skulde han ikke sige, og

sprang Soldat, tør Kongen kaldte. Denne Uoverensstem-

melse er tydet saaledes, at Mads var vidtløftig, det varaltsaa langt lra Tilfældet. I Brevene til Brødrene .f ørgenog Niels ser vi, hvorledes han vedbliver at raade dem.

Han tænker paa Gødningen, naar han skriver. ,,Brug Fo-deret paa Møddingen og paa Broen", og paa deres Hel-bred: ,,Tag jer i Agt ikke at slide for haardt, men hold

en Mand til at tærske for Tønden" - ,,Fanden skulde

staa og slide med at tærske Sæderug, men tag en Mand

Svendborg Amt

Jap 'ueq eus36 'suasua8;øfi sJB-] soq lq lploq uaJel

-ul1 ruo uau 'ap(aq;y lSlplæJlll 1 Suulruo 4rF ua.lauu-rog

ruo JOp'puery sølualq ua 3o IIJg JB lpnrqpau rB^ UEH 'elløq

-d51 r puuLusng era3uæ1 eIIr JB^'o;qa11alg eed pa8o1epe1

faJæA epÅEQ rap 'ua1.ro1q JOpoJq,\lBH suasua8;øf slel,,1, påuJap 1a(øu.ro; 3BS np la 'ual.leurqe;g

abP p paur a8rp.ræt a,\rlQ ]JBus UBI l.\" :ÅigI lunl'gl ruurl pl Ja^lJls '8ls ;ap1u1 JåpoW suuq uos 'aqiargJoW ,;3r1uunpæs ruos nupue la^ Je unH åJeluli\ r Ja,\o

eF8dl 1a,r uul aunJq aluu8 uaq" ',,uaF8dg t 1a3ou 8ts

lalleJ JBq uap uo '1asyo.r Je lpol) opos uap uo ept,t5tulpB-1" :1r1 aFueg a8uuru uuq la8;øds oualsoH pn lpoFas BEru JolJep aualsaH Jo.\q 'la.to 8ts .rapæ1F 3o 'a.r,reg'JpI Zg lålÅB Jc .rap 3o '.run;qa3 ltl pul lJø\ ;a sæq8dg

elsprs låp 1e 'aptn lE JBEI uBH ',,laEES .\elq Jap 'pI1 un1 ol JBA lap ;o; '1a1,ru lpo8 .tu.t lop iJeltltA 'JpI

f l" ',,u8^ la(a1d op urosa8rl'uaFr 1e lpuo ]ou åJpuB op JEq

lep uau 1 uadg r Jep JBq .tap uaFou ia Jep uros '.toluapnsæH elsall ap lou J;uq;ey 1" ',,uadg r 1ap(aq.ry paur

elsprs ep le aIIl \ou Bp I JEÅ BBS 'pa1le141 s'rolsa8gJØJ IaBES ,ta1q ua8ng lB BBS Fo 'ua8ut1.rupu1 paur 8tp

-.ræ1 3r1p11 BBS lolelq Je I lE '3ttu 'ralou.tol laO" ',,loJBu

-JoJ I apaluuld r^ tuos 'a,ruqpa.r1o.t3 pe.\ JEBIs uaFutu

-lu8td uBpJo,rq 'apr.l, Stur pu1" : sapaluuld u8eg apua,tal

ep 'a8uq op l Js^ 1aq ,,e8uæ1 nu Jla^øH lpo8 la;æ,r ol

JEq lap'sng 1 lpo8 uauuol lou Je laøH 'ueEuoJB €Els

lB peu; 8rp.ræ; 1a,t 1 .ta n11" :lltJq suepJEEC patu pJæC

aFrlSep serep aleq euJeIuBI t sepeleus ;a31ø1 uu11 'uFltt

-urs BBs uu8 ue4 lep lE 'plJ poF r laplaq;y ued lpud8aqJEBJ I lE eud su4" 'ullu JE JBq ueu 'apo5 alspaq 1ap

Jå tuos 'a1sl.I 1 Je^llq på^Jep '1plol Jol Jar\l[Q ]ep pue

-;ø1 'epr1 r uud ;apæ1y ooul ueur 'Jåpå JåløIJo; Fo .reu3

ar14t 1 uud sr4t' '!,euelseH a8n.rq uurl aJpul? J 3o '1t1;ap

gt 'apuoqlalarles ll] epuoq^oH Brd

Svendborg Amt

46 H. M. Henriksen.

gik i de gammeldags Skindknæbukser og sølvknappet Vestog Kofte, optog Madses Tanker. Han skriver til sin Fa-der: ,,Nu ønsker ieg at vide, hvordan Morten har vandretom i Sommer. Nu det begynder at lakke ad Vinter, kanhan nok ikke faa mere Arbejde, saa skal han have etSteds at ty hen. Men lad ham ikke vandre over til Ny-bølle, som du talte om sidste Vinter, at han skulde kommetil, naar vi naaede Vinter igen. Det er dog aldrig saa

farlig en Sag for at give ham Husly og Føde de Maa-neders Tid, indtil der bliver Arbejde igen, da han saa

ikke bliver længer; men lad ham saa ogsaa løbe igen. OmVinteren er det Synd og Skam ikke at tage imod ham,nu da han er blevet gammel og svagelig. Lad ham saa

ogsaa føre noget Vrøvleri, det maa I finde jer i, og det

især da han er svækket baade paa Legeme og Sjæl af

det meget Brændevin. Det vil aldrig' fornøie mig at

høre, at han skulde ligge i et Hospital i Hillerslev Sogn,og ieg vil heller aldrig give mit Minde dertil, saalænge

alt staar paa den Fod, som det staar". Denne Bøn blev

hørt, Morten var der om Vinteren. Mor Grethe skriveri sin Dagbog: ,,Moften gik i Gaar og er cndnu ikke

kommen", Siden fik han et Hiem hos .fohanne og Hen-

rik i Lørup, hvor Lars -førgensen og Poul Tommermandgar.' lidt til Hiælp til hans Underhold. Da han døde, skar

deres lille Søn, min Fader Bødker Hans Henriksen, Sølv-

knapperne af og brugte dem til Drøsseispil, saa lidt reg-nedes nu de Knapper, der tidligere var et kært og næ-

sten eneste Arvegods.Mads Voldstrup var en god Skytte, det var den Egen-

skab, der bl. a. giorde ham til den ypperlige Soldat, den

gjorde tillige, at han var meget optaget at Jagten. I

Brevene til Brødrene spØrger han til Vildænderne i Lun-

get, og til Dyrene og beder dem spare de gamle Raaer' En

Svendborg Amt

uBI sl.\SllJnlBN ',,ruJoJel8ny 8usun1 ua Jå lap Sott 'ua8-.røf ;a.ru1s ',,11nius ;a ;eptt tlaqøl pJut spåJJIII lpo8 .ra

aC 'roqueeaq gl uap uap aluaq 1u p1 paqSrltal lsJØl JoJJap

JBEI ap 3o '1ap epr^ aIIr euur epueF aq 'e8ue1; 1-7lseg lpo8 seIurq lE\s ualFny '3r1a88ciqruo ua;;r.rsprdg

see5uo 3o uapl1 peu 8r18rs.rol eræ.\ 1;pfeqry .lopun 3oæJlappØulB^ påuJ lop allæIS 1e luoFurueu;o.1 por.u JaqtueJ

-ee 'q uap uerl .rø3 1ap '1aqø;1a;yg rpuas spEW nu .repaq

ue;1 '3un1 Jol JE.\ seJap r?o '11; saploq eplnls uessog Jol

'spuW Ill ,taJB le ,ra;1s 3o aururafq .\elq uBq uatu 'a8ut1-sdd I Surupdlsal:r-r(11 ru,r ;ap 'a1u1;o,ro 1t 1a1 ;o ua8;øf',,uepBlsqøy sJl JaJJaH aulu.)uJoJ ap pJIn ttctulttBs .tuyaltdlg

le lrl åpØru auulrl lE oJauuosJoru 8op ;a laq 'suesqol

-ul' ;apa6 Jalle sJE'I suespnu)J Jtpad peu ueuues Jape

e,rrF 1u ucpn ÅElaf fdIS la lll uuF uu1 1 1u paua8rllll 'la8-ou lll Jnp uos '.rossog e^uq p.\ 1 lu 'nu I sl,\ 'o;g 3oJaqrd ujep .ra;;u1s uoog I slJB) a.lols eJpue ec 'låp

eqØI lE eed Frs aluæleq lB pJæ.\ oIIt ra laq 'llnuslaFeu a8rlpl 3o apdls lB lll lelJærlpn Ja^tlq 1ap 1u '.to1

JBulsepur 8al uaur 'qø'I lep .to3 laFaul Jol Je lep 1e 'r1ou 1

Lauåu n5,1" ';alrps8rg Sl-f I rrlsol låp ,,lplrlS 69 1 eed

eJpuu ep pue letuel4l r a;a8tllnq lalstd uppua 3o ';a.to-.rap 3o uelv 009 uud Sopua relle 'ly 669 eed IJIJæupnapdls uu1 ;ap" '1a1p.rsprdg ua lll qol lå tuåp apu:s 3oaqø\ uBq epul IBIS ep le 'rol JaJalt8e 3o ,slalN.lapo.rg" lll Ja^lr1s uuq 3o'dnl1sp1o,1 spe61 ralls[a8aqesleleppaw auuec 'atuærd arpall ua8.løf 3o uapue s1et1q

'e1s.røy r1; 5;oqpua,rg u.t1 ø3og Japad Jor\tl 'aupng t .le1

-elldls la uo spBW rellælJol eqlalD Jow 't1e1ula[ lrns-BBlq I auesBB'I JapJærl 3o rassøg saJap ,\las ap JalJæIS

såpålBEs 'uep;ueg apeS8aquo åp lpJo,\q 'auaualg alpuælq 3o3ø.r;s uaprs s1ar51 3o ua8;ø[ tuosaFtl lapltuspuueq Je aJpøJB

aJl ellv 'ruE'I ol luq 'apt.r lB uBq JBBI '.tapua1 ep uJos 'uap ;u

Ln 'apuoq;ele,r1aS ltl apuog,\oH BJJ

Svendborg Amt

48 H. M. Henriksen.

det ikke i Længden skjules for de gamle. N{or Ciletheskriver den 19. Marts i sin Dagbog: ,,Endelig er det op-lyst, at Jørgen og Niels har faaet en Spidsritlel fra Kø-benhavn, jeg blev pirren i Skallen derfor, men Manden

lod til at synes godt derom, alligevel mærkede jeg nok,at han blev mogen", Lars Jørgensen har altsaa glædet

sig over Sønnernes lnteresse og Snildhed, men ærgretsig over de mange Penge. Mor Grethe syntes ikke om

disse Bøsser, hun frygtede ior en Ulykke, og med nogen

Grund, hendes yngste Søn havde som 7-aars Dreng saa-

ret sig livsfarligt ved at lege med en Pistol, og da en

Tyfus kom til, døde han. Mads er ogsaa helt klar over hvorfarlig, en Bøsse er, og slutter meget ofte sine Breve tilBrørirene med Formaningel til Forsigtighed : ,Tag jeri Agt for ikke at komme forkert at Sted paa en elleranden Maade og allermest, at Bøsserne ikke gaar af i

tltide. Tag eder ligeledes i Agt lor Svømmeriet, ogmest du Broder Niels, som ikhe er en god Svømmer.Tænk paa det, at I ikke skal blive ulykkelige! Følgesheller ud, og tag et Reb eller Ratt med". Det gjordeogsaa et dybt Indtryk paa dem alle, at en Urmagerlær-Iing lra Ringe kom saa ulykkeligt af Sted med en Bøsse,

at han lik Armen sat af. En Ulykke glæder Mads sigover', han har læst i Flyveposten og faar al Brevene at vide,at Ringe Kro er brændt: ,,Den han nu komme til at lignede andre Steder", der tigeledes 4 Aar lør t'ar brændte.

,,De kunde da heller ikke være bekendt at lade den gamle

Brakke ligge ret længe, saadan som den var. Nu tratdet sig saa heldigt, at de lik stukket en Brand til den".

Saaledes tølger han Livet derhjemme. Det hæncler iofrerndeles, ser vi af Grethes Dagbog, at Mandens Humørstaar mindre højt: ,,Guds Vejr er graat og trist, Mandens

ligeledes". ,,1 Dag brygger l'i Gammeltø|, graat Veir baade

Svendborg Amt

IIou rE^ tuos 'SullUIS 8 t a1qul Fo 1;oy apalpds 8el'":Soq8eq suutl r s11og apua8pl eed salrærx paquosledgsuBH ',,3113up \JBW I .ro; 13r11uap.ro e.\al rlou uu1 3a['',lpo8 lep Jo eus ',t1es 8rs ad1æ(q uaJnlEN ue1 3o ilso4-uallaw uud a33ll BBru uaru 'parluapdlag 1u ua pa,r 1a3ou

l;ofoa ;a,ttJq aIIr Jap rp,ro; '1.ruus ues Frs auuol lE eluå.\uerl åIIr ur3ru Jorrl 'lap1dsop; uud ;auurol 3o ruop8dguepue Jalla ua 8rs ;a8u"rpuud 'palqlag lls uuru Ja\Iæ.\spa^rep ;og Lrø8 a8ueu uos 'puu1 a11up 3o aua8ua6ued aluds ap1r,r 8al uo '1Fr1"tuep aJæA aplt^ 1ap

(e1yr FatJaJeds rap '1ap Ja.\æJI uapaq8rpua,rpoN JoAH 'aururalq

Luoso8rl u^BquaqØ)l r .raq a8ua4 a8n;q ue1 8al i nupua

a1lt 8al Jå l.rp uau 'a8ua6 lo; 8uer.;_ r .ta 3a( 'Jeuåur

I" :eslalol.\lJS pJiu Jå^rJIS uuH 'lu e8uuur aI!l uEq

.ra8n;q a8ua4 'Iou JBq ueq Bp 'elaru epues lB aIIl tuo

uap apaq EBru spEW 'lso I lups po)l Fo 1sæ1g a11dtgga ';otug lc8ur11o,r1eg Z uvq JeyI llnf 'SZ uap 'la;u,rapøg 3oa8ua4 ueq Japues aC ',,aJ^oJap Jeq I 'lØ du 1ap potu

lallnls ;a,rr1c1 3o lap lB pn Jeuuo! spEW uor.u sapalJo^q

'LUo l.\;a1u1 '8uq utJE^ ua Ja lep .lueu 'apua;æ^BJl Ja np

rp;ol tFrp 1ua1ii leq t,,r to;1 erJlr eeur nqtt : uuq Ill Je.\IJIS

uasua8;ol' slel 'spu14; ued la8au raluæl aC 'a8n,rq 1u

lll 8rs Jauuæ^ lJuus unq uros ';alprquJoH JBd le apuaq

rapues 3o ueq ;aqø1 'asæ1 1u ;e la8au Jeploq unq 3o'apo8 uus Je eJau a1lr aul6 sapueq ep 3o 'apuaq apæ1F

au.ta8 pn spBW 'ruåJI Jaruuoll lepulspeulllES Jo^rl ';a11sr,1sBurs JaFSæ1te a8urul8æls uau 'lequlsleg ua8ut ralJaq larrq 'Jaqulsue1 e(a1d 1u lrl lellnlsåpur 3o 1sr1:1 Jot .ra

rnlH 'peu unq Ja 'dnlpulæ,,ry r asla,ru;8ag pl lpåq Ja ap

Bp un) 'a33æ11e EåqUoO aFr4 o.r1 a8rJeua8uuur uls unq

Japel Jellrsr^lasJeB Sopua 'uapl?ED JoJ uapn uo1 uaplæ(s

rap 'alsauuauauuo(g la JJ eqlaJf) ',,sdour ;a uapuu14,1"

',Sog Je uapuu61" ',,leuurH suepuul4J 3o spn5 eed

tjt 'apuoqrela,\las 1l epuoq^oH BJC

Svendborg Amt

50 H. M. Henriksen.

paa en Gang". Han gaar ikke i Byen, han regner ikkeFornøjelserne paa Frederiksberg: ,,Den Gang f eg havde

været her en Dags Tid, kunde feg finde omkring i det

meste at Byen". ,,Her i København er mange F-orlystelses-

steder, som de fleste Soldater skal ind til om Søndagen.

Jeg gaar ikke ud, det kan ikke more mig noget at se

paa disse Gymnaster og Cøglere, som der er saa mangeaf, ieg blir,'er hjemme og skøtter mig selv. For dem, der

skal meget ud om Søndagen til Frederiksberg, gaar

der altid mange Penge, og saa maa mange leve simpeltbagietter". ,,1 Førstningen, jeg var her i København, vildeKristen (en gl. Soldat) lede mig omkring til alle de For-lystelsessteder, han vidste, som ud paa Frederiksberg ogTivoli. Men at trække mig omkring med sig paa sine

Spadsereture, dertil er han ikke gammel nok. Da han

ikke kunde taa mig med sig i Førstningen, saa er ieg nu

fri lor hans Anmodninger". ,,Her i København er ikkeanderledes for mig end sorn i en af Købstæderne hjemme".

Han har dog været til Hester,æddeløb paa Nørre Fæl-

led, ,,hvor der var saa lnange Mennesker som paa Ege-skovs Hestemarked". Han har r'æret til de nordiske

Naturtorskeres Fest i Tivoli, ,,hvor der var saa mange

Lamper i alle Kulører, at hele Haven lignede et lldhar',der var tillige afbrændt et stort F9n,ærkeri". Han be-

skriver nøje Jernbanen til Roskilde og er forbal'set overdet lange Tog, der lører Passagererne til Festen fra Ros-kilde. Paa Kaftehuset i St. Kongensgade kommer han

for at se Bladene. ,En Kop Kaf fe koster her kun 4

Skilling, som er billigt". Skont han [aar alle Fødevarernehiemme fra, interesserer Priserne ham: ,rSmor koster 3 Mark,rØget Flæsk 28 Skilling Pundet, naar det købes hos

Spækhøkeren". Han har en I\{oster boende i Cothersgacle132, der tilbringer han Juleaften. ,,1 tror nok, ieg levede

Svendborg Amt

*iJe lep

(erpuu lll eI{l lap rJllælrol uEq uau I uap ro; æ1

-1e1 3o pnC sorl uadlælg .la8øs '.ra11 3o ;apt1 '1so4 uls

uud .ra11æg oplol ap r BBSIIB ueq JB€oa JaH ',)so seJul

-Jepa^ UEI r.uos 'lenll I apoD elspeq låp Ja 1ar1p.tq 'pa.lq-leH pa^ ;e Fcl-" : rualq uuq JeATJIS pll aruruus pe^

,,'ua31 ;eAo .ruu8 1ou d1æ(g spngpeu uos '1a1e1rdscr11 ued Ju.,\ 3e[ 'uapts leuels JBt{ uJos

'ua.reyq r aduu;y sFelg ua 8ai ep.tuq 'råC 'lZ uJq"',,ua8r Srur ruol 8al 1e

t8rtu

png dlelq BBS (lsod JE r.uo)l 3a( up 'us11e1q uro ZI 'l11

pl relraus aFr1a1Fd.rl rB^ lep '1a1lalg Jol aslauLualy ua

UEpBBS ap,ruq 3o uå.\BW r 8r1.rueD laFaur 8al nalq uolluNruo t8loquasog r 13er1 eed ooal JE^ 'JåC '6 I uoq"

',,uaue3;o141 uo eJpaq êlq lJp uus 'Ftur dlulq

png 'ua13e1 1r1 pur uu8 åpun\ allr uelsæu 3a[ ees 'æuyar(øq 1ap I lpuo ues 8r1aspn1d 8al 111 ualluN trlo '8;oq-uasod llSB^ uud 3a( ru,\ råqueôN '6 uep 3upuu1,11"

',,png allpl 8al uerl JolJep ueu 'uaua8lol4J uro

lsui 8al rel\ lolSunseq 'lBN uep 1p1o1 l8tlaurulel rE^

1ap 'ts;oquasog uud 13e4 r:ud 3al re,r JaqolIO '62 ueC"',,ua8r r1sr.r; Srpuæ1sp1n1

ôl eIS png 8al ra nu

'lasnq1o1g I ISEA eed 3at rE^ råqol\C) 'iZ uJO"',ruaua8;o141 ruo ISEJ ;e,r 3at ees 'ualleN Luo 311aspn1d 31ut

d1e(q pn3 uaur jFds la8au Fel ,\elq roqollo 'IZ uaq": Jeuls ua30q3ec I ape.\ØJpaq uap a;ø3 le

aIIr Jåuuæu UEH 'uåle1 r 1a3ou Je Jep ;ueu 'auualq;apa311a1s8uæ uap e;ø3 W aI\l roJ 'lsp pau; lolq Jarl UBH

'lpoF llaq EES ra e4p lap lB 'lll eIræW sleJls l^ .re33æ1 '8oq-8rq suuq r r^ Jes uaw 'lll 5o ;e 1ap reppeq ',,pelq1ag lpo8pa,\ Jå 8af" : peJqleH sueq pau ua(ar1 r leJæ^ opluq lelul"lap 'o.11 r^ åplnIS 'a,to;g sdn.t1sp1or1 speW Jasæl r,\ JBEN

',,aurualq leBBl epunl rA ruos ';a.lpuu-suaqualnf po8 uesa8rl llJ lA uJru 'ua1;y uep pØJqsruruoy paA

lg 'apuoqlala,tles lr] epuoqôH E.tg

Svendborg Amt

52 H. M. Henriksen.

en Sag mellem ham og Gud. ,,Alt al Gud !" har han

skrevet som Motto paa sin Dagbog. Hen paa Foraareter han helt rask, og kan nu, stnes han, fortælle dem der-hjemme, at han engang i Efteraaret var paa Hospitaletfor et Stød, han fik paa Hoften ved at springe over He-sten: ,,Da der var gaaet nogle Dage, blev jeg daarlig i

Ryggen, det var ikke andet end Gigt, da ieg kom paa

Hospitalet, toregav leg, at del var i Htlsen, ieg var daar-lig, tordi de ikke skulde plasterere paa mig med Senneps-plaster eller Flueplaster; det er nogle Kvaksalvere, Læ-gerne paa Hospitalet. Naar nogen har Halssyge, saa

bliver der bundet et vaadt Klæde om Halsen, det skal

nok drive det bort ! Det var gaaet over i Hotten ogRyggen, inden ieg kom ud".

Man mærker, at Mads Voldstrup ejer megen kritisk Sans,

han er derfor heller hverken stolt eller optaget af at r,ære

Soldat: ,Jeg kommer taalelig igennem med Tjenesten oghaaber at slippe uskadt herfra". ,,Jeg er sluppet lor at bliveUnderkorporal, som er slemt at være, da de Skal ligge et .Aar

længer, der er ikke noget at lære eller tjene ved det. Detbliver Aar lor Aar værre i Tjenesten, de linder paa saa me-get nyt, saa vi næsten aldrig er fri det fØrste Aar". ,,Naarr,i er raske, er det ikke saa farligt at gøre Tienesten,men vi maa bestandig passe paa at r'ære resolveret oggøre Honnør for Olficererne, de, som er i Tienesten,kan man sagtens kende Forskel paa, men der er fyrste-lige Personer og mange Slags Officerer, som ikke ergode at kende Forskel paa. Gaar vi saa hen og gørfejl Honnør, saa melder de os straks. Man bliver saa

dømt, og Dommen forkyndes paa Paraden. Straffen er

forskellig, men man slipper ikke mindre end 2,1 TimersBrummen, for det meste 3 Dages Vand og Brød, hvilketer en haard Straf for saadan en Forseelse, det er ligesaa

Svendborg Amt

5u1.t1tuo aslag uud EelBllBC leqlls pau leJæ.\ JEq uros 'a8urp-øS BJI uespnu) SJE-I laJlnJl ueq JEq pourJaq ',,ua8up

-uøS tuo auua(q e^!lq BEtu ap 'uaplg r (ø1 sa;ap .tur1

eIIr JOp 'la.lapurud l^ JB?u ';e;;æ.11 ap uaAH '8lg8r.i

.rø3 a111 t^ Jeeu'ua1;o[suy r l^ Jauuol 13dl4 .rog lapalsI 'apBIS uuq ;ø3 lap lB lll eIIr uau 'pø19 a13ou .ruu;

;op '11a1ua ua eJæ^ UBI Jep 'paquapdlagl JE lpØls Ja^

-llq Jep 'ua8ur .la11aq Je JeC 'EBls ep Jøl Jallo BBtu ue4

-lanq '1a1;" :dn;1sp1o1 speW JåJB^s lrlJaH ',,lruåls la8aurlpØls Je^rlq lJBy ua 1e ';apuæq uapluapun lep lB 'auuafq-;aq so8rs raq "l8u;Ie

aISUBI lap Ja ;a11a 'u.rog;t1 tuos

ualols uud 130.14 .ruu1 ; ruo" '"la8rods uasuaFrøfl s;u1',,eJpuu ep uos ua1saua11 a;ø3 1a,ra8r11u ap1n1s 3al'"

'lassuddg aJæ^ eJau a1lt 8op uuq ll.\ '1a1e1tdsog uud

Jauuol 3o 8ds Ja^rlq ualuuullø1 eq ',,oJJ;\ 1e la(a;d

JaJeJrllO e8ueu uos (lEF 8ts a;ø3 lB lll uals EBS eIItJa ueq 'ueq soq tuauua8l lpo8 laddtJs 3al'" ,,1t.r 3alJeEu 'pn ee8 ue1 3a! 3o 'ua13u,reu;asuy ua8elpun au;a1

-3ur1 rol tl 3a( ;addtls pe.ua6" '1ø1 alt,lta 1ap t 13u1uud uuq peu leJæ.\ JBr.l uBq 'uapauuery uo ;alups8tg

Z JvEt 3o 8ut1;adg 1uuu1lø1 soq lassudd6 .ta UBH

',ilsod.lo,r esd enos lu uepn leJlBJls a,\llg

uBI l,\ 1r 'ap1æ;p1 lap eqøtpul 8op ue1 ;ap uau lpaq

-Srla8eqaqq Je^qua Jol tJl t'r ra '1u1s l.\ pB,\q 'Jassed tnreuu !1a;;u.r1s relte llBllll laræ,\ epEBW elsputLu I aIIl JEq

3o uauua8t 8rp1aq uaddnls 8al .ra s8epltlptq nupug" ',,op

-uetutuo)l aJælluu uåp Japun BBls lu Stpuulseq 1ua8un,r1

BES ra lep - .ralups8tg 00t JoJ luplos lll elal Stru apul

8r.rp1u 3a( lll EBS '3rp;æ1 .ta.rr1q 8uu8ue Fa( JBUN" ',,loP

pa;\ 3Jæ[ ]u 1a3ou aIIl Jelleq Je Jep 'leplos a^llq l3 JoJ

addrls 1u1s 3a[ .raquuq'ua8;øl-;apo.tg nq" ',,?J;Jap 8!plaq duts

3o ual8e,rpa.tog ued 3ol ;u.r .runuuf 'ZZ ue1" ',,ua,ta1

roJ peu leJlBJls .ra,,rr1q 3uu5 slsJøJ ^dJ

ua uos la8eur

€s'epuoqJela^les ill opuoq^oH Brd

Svendborg Amt

54 H. i\1, Henriksen.

lorden. ,,Der fik de Tamp, om det saa vaf de allervil-leste Matroser, saa fik de dog mange Tamp".

I Dagbogen skriver han:

,,Den 20. Februar var jeg til Kirkeparade i Garnisions-kirken, men slig en Gudstjeneste er der ikke noget opbyg-geligt ved, da vi skal drives dertil som en Flok Gæs. Hele

Militærstanden er kun til Latter, som ved saadanne Lejlig-heder kommanderer, at den menige Mand ikke maa over-lades til sig selv, men skal 'r,ære under Kommando".

,,Mandag den 21. Februar var jeg vagtfri. Om For-middagen kom ieg i Klammeri med en Underofficer, som

stødte mig for Brystet, ieg sagde, at jeg vilde melde

ham til Løjtnanten, dersom han rørte mig en Gang til,saa løb han hen og meldte mig, men Lojtnanten varikke hiemme, siden l'ar han flink".

,,Lørdag den 4. Marts var ieg paa Garnisonsskriver-stuen for at skære Brænde, det er vist ikke den menigeSoldats Pligt at forrette saadant Arbejde, der bliver vist-nok udgivet Penge til at leie Savskærer for, som skal

skære den Brænde, der bliver leveret til Vagterne her iByen, men disse Penge er der nok nogen, der putter iLommen, og saa bliver Soldaterne tilsagt at skære Brændetor næsten ingenting".

,,Lørdag den 12 Marts kom ieg paa Vagt til Stok-huset, der var jeg nær blevet meldt, fordi jeg ikke hørte,der blev raabt ,,Vagt i Gevær". .feg slap dog med atgit,e I Flaske Brændevin og staa paa Post 2 Timer mere,end der tilkom mig. Jeg tænkte, at det var bedre atgive den Mark end at blive meldt".

Det er Kaptajn V'ørishøf fers Meddelelser om MadsVoldstrups Heltemod, der har giort ham berømt, og somhar inspireret Martin Kok til det smukke Digt. Mads Vold-strup sætter ogsaa stor Pris paa \\'ørishøffer. Han skriverhiem til sine Forældre om ham:

Svendborg Amt

-uerlEr.uv ill auJepED r lås8uæJl eJdqn ua leJæ.\ Jap JEq

'uruq as 3o atuuol uB{ JeÅ{uå 3o 'a1sty r 13e1 "ra uuq

uepls nN 'apøp ua8uoy uaprs 'la1sauua141 IB lJlurrJ.\JBq euJepBD 'peu ?ES8o .ra11t1s auaFnBlsIJæ,\puBEH ållE

3o lasdlolpuu.rg 'ureuueFt ;a;ø4 1a3o1Ft1 ';ape5 ep t

do sa1p1s 3o apere4 lll allu r.\ IBIS rEnJqU 'qZ uaq"

-13e4-ur1s1E apFuæ61 ue rJ,\rFuop uBrlsrJ) JØp rl,0l 'l) uaualJv

: JlseuålluJSlJllæsrB 'apuallo

ruo renuuf '02 uee'ueq uud

paqurosy.ræu-rdg sreJloqsrJØ.\\ lpeluaq rBLl ualo)tS eed

epeJalle ;ap '3ur1 ep \ou JJ lep '8utusæ1 JoJ lrl ua1a"3ag

l JolJep ;a 3o uoal urs 3r1;nq JOJæ1 UEH 'liutupiiyg 1r1

I 'JN Je UEH 'sa8uel;o; lep pua 'a;e8uæ1 a8uu3 g Jeru

-uø.rs 3o JeuuØ^srJ:l Je UEH :auJaluJetuuuy alle ;a'ro do

raFel dn;1splo,,\ spBW ;o.nq 'lapuu.rug a13ou Ja Jeq'uaFurlplg ruo lFus ;uq ualuBul(ø-I pE.\q 'laJalou 3o 8oq-8eq urs l aJnJ ossrp utsq JeAlJISoq 'e;;;ap Lualq ;auruoluuq JBEU Fo ';u la8uldo la8aur ueq Ja ua1sauelg11a3

.,,aFt1anp Je ep lE

'ast.t 1t.t ap lpJoJ ';a;JcuB,rB .req 3r1du Jp JEEU 'au.ra;alt3l6ypour laplælllJ Je lalp^q ';uy r uape11æg uud ta8au ee:^

so ;a8ul uBrl JolJo,'\r.l '.tolC 1 ulelduy :et .tole14; .to1"lUBt.l Jå,\l.1JS auJeJeDUlO lB uåpuE ua tUO

'plnJ JB^ åIIr EES untl w '.tc11u1s

;ap 'uosua8ro['s.ru1 ;apæ13 8uru1;ætuag a]sprs auuaq'repll^ ,r1as 3a1 pua 'a;au aIIlJp lE JoI IJJ e^Uq l1ou epun\8af 'aplngaur,\s ,\atq aluu8 ap gu e13ou .læst 3o aplnlJB^ elsall ap 1e 'sapaIBES ellE r,\ opåJr.\s ua1ly auruleg": epllC 13t1sd1 le ap lploq a8ua6 assrp roJ ',,3ullll\S 8puBW Ja.\q ueq ,,lu8 'ua;ole6i Jol leJoluesæ.td ,ta1q t^Fuq uaq 'JellØrlslJØA u(u1dey euuap uos aruJv alsuupuJp elaq peÅ puet{J ua po8 BBS eIIr loulSrr\ Ja .leq"

'apuoqra(a,r1as lll epuoq^oFl Brd

Svendborg Amt

H. M. Henriksen.

borg. Mange Folk har faaet Prygl al Politiet og Hu-sarerne. Der er ikke stort rred Kisten at se, den stod

saa høit paa Katafalken, som man omtrent kan række med

cn Fork; man kunde ikke se stort ai Kronen og slet ikkeSepteret". ,,Dengang l(ongen blev begravet, var ieg ikkeaf Klæderne i 3 Dage. I to Dage var jeg paa Vagt, den

tredie var ieg med til at stille til Parade for det konge-lige Lig". Det var et ophøiet Syn at se hele Togetkomme forbit'. ,,Det varede en Time, inden hele Togetvar passeret".

Han fortæller om Uroen imellem Befolkningen etterIiongens Død:

,,Her holdes mange Forsamlinger i denne Tid. Derraadslaas om, hvordan de bedsi kan taa nogen Stemme-

ret med i Regeringen. Konstitutionen er Borgerskabetslet ikke tornøiet me,J; men de forholder sig rolige, ind-

til Kongen er bisat, siden bliver der nok Lit' blandt

Borger- og Bondestanden".Han faar da at vide af sin Fader, at Røret hiemme har gi-

vet sig Udslag i et Møde paa Kr'ærndrup Kro: ,,1 Gaar var visamlede paa Kværndrup Kro fra hele Svendborg Amt, et ParMænd fra hvert Sogn tor at underskrit'e en Adresse til Hans

Majestæt, og til at overrække ham den blev udnær'nt HunsIiristensen of' Ve.lstrup og Hcnrik Andersen ul' Lomdrup,men de reiser nok ikke til København, før l(ongen er bisat".

Om Røret i Martsdagene skriver Mads Voldstrup:

,,Natten mellem 22 og 23 lllarts var Borgerne forsam-

lede i store Masser og blev ved at raabe Hurra og slngefra om Aftenen til om Morgenen. Nu er det det tredieMinisterium, der eksisterer paa 3 Dage". ,,De siger, at

den lorrige Minister Grer' (Karl) Molkte er arresteret og

sidder i Kastellet. Den ny Enkedronning skai t ære i

Stuearrest". Han lortæller, at cler arbeicles meget paa,

Svendborg Amt

ueuj (lFrloJn laêlq Je lep up nu 'elldulJol ie å8u?W((

: ruoJåp JaÎJIS UBH '3r1o;n alll Jalleq uuq Je

'1a1se1 Je lappo'I ep'nu uaur llarlsla8aq aIIt re UBH',,(a4 auuap Jeuuol 8urula;'la1;g ua8ur 1e ';o; ;a11e1suy

1.rol3 ;auasæ^lsod BJI rap Je sapala8rl 1 1u;ap SuruleJJalJAa8uuq lB eIIl JoJ uatsloH p1 a1(as uuur laddllg ua8ul'ualq asla; lB lpnqJoJ uap Ja lep uaul 'ua1s1o11 EJJ uorlul-elndaq ue Ja Jag" 'DslrJapeJJ lrl uolpuleg 'l I a8ur:q

tE rol Sloqluy lll rBBD I IF qtlsduuq lE" ',,;sla.r

apaJelle :a aJSou 'aFllor aJæ,\ lB lll ulap a3u1.lq lB JoJ euråru-uøpFnlrag pl Jeô r^ lBIs a8eg uu; urg" ',,uadg alaq

"laro la8unr JEq lep UBS 'erLn11 laFalls Fo 1a;urrs 1a;æn

a8ueg åJeJJ JEq lolloC 'leluuesJy r:ed do 13u;q .ra 'uadgr Suurluro saru.reqdo ;ap 'uaquel 1ap llE 'åueuag eud

llu ollæs lB JoJ laslaFua;1suy åJols sa;ø8 ;ap Fo '1pn;q-pn uaFuy Ja nu" 1u 'ueq JållælJol suEW 'iZ uåq

'aule13e71 peu JnJ aluu8 urs lap JeeF

nu ueu 1 au;alsdy s8uel a,ru.t8asuu1g alsuydo N paru

aplaq;u åplnls l^ ruosJop .ræsr 'alpaq JB^ låp '3a1 a1luæ1

s1ells'1ap la,tt8do 3a( req nN" 'u3!r) e,\!lq epln)sJap ruosJap'uas;aurtuoy eleq Jol 3al ;addrls BBStt telsprs

åp lB le pau euuol lB lrl 8rs åpleu lE ';anr1 ua8uy ep

'ar1uu1 elsJøl surr.l Ja lae '.rø8urs1ag r a33r1 IBIS Jåp

'qtr1s18en ;a Stlapua 3o pue1s1 lll lae 'uaosp.to1r1 t 8tsaploqdo eplnls lseu Jap 'auJallapey Jol la 'uarpurlsg;11 laa 'eq11ss8o1.lg t lelsnrpn a8uq ap l ,\alq ree'dnr1sp1o,1 spBW eIIr ;apæ13 8t.ry tp lSlspn euuaq

'DleJEA

-aqdo .taå8rl lap Jo.\q 'au;aurse8u14J lB pn lqæls re.\llqtuos 's1d4g lap llu pau ,to(g Uæ^s lå JBq eurelsrrellllJv'aturla8uul 3o ;a11a;suy eud pn reuouu)l 8eq .ra,tq ssqæls

;aq 'sa31s Jåp punl ;a1;o 'sue8pun UEI eIIl lsl.\ pB^q (pn

apdlq 1u1s ua8uy sr^q (puElssJB.\sJoJ l uåpBls allæs 1e"

L9'epuoqJale^les lll epuoq,\oH Brc

Svendborg Amt

58 H. l\1. Henriksen.

ieg bryder mig ikke derom, dog kunde vi have beholdtFred, var det ogsa det, ieg onskede helst,,.

Dette hans sidste Brev fra København (24 Marts)slutter saaledes:

,,Nu vil jeg ønske eder alle Levr.'el, til vi ses igen,som ieg haaber nok skal ske cngang.

Mads Peder Larsen Voldstrup'(.

Fire Dage efter, den 28. l\ilarts, reiste 5. Bat. medTog tra Københaln til Roskilde, marcherede til Korsør,hvorlra de sejlede til Sonderborg. Den skulde tillige medl. og 2. Jægerkorps staa under General Schleppegrell.

Af hans Moders Dagbog ser vi, hvorledes Uveirettager sig ud fra Volstrup.

Den 20. Marts fortæller hun. at de har laaet deresGang udvidet, det er nok en Krig, Grethe har faaet igen-nem, lor Manden er ikke ved Humøret, eller er det den

truende Fare, der gor ham trist?Den 24. hører de, ,,at Rensborg er taget". ,,Avisen

melder, at Mandskabet vil faa Marchordre, men de har al-lerede taaet den, thi de reiser lort væk"'

Den 25. : ,,De Karle, der reiste i Gaar, sang og raabte

Hurra i Kr'ærndrup Kro, saa vi kunde høre det hertil.Mandens \reir er opklaret('.

Den 26. : ,,1 Dag er Dragonerne reist tra Odense ad

Holsten til".Den 28.: ,,Himlen give, at den Rejse maa falde ud,

som Vejret i Begyndelsen er smukt ! ('

Den 29. : ,,Alsinger og Æroboere er nu blevet dansk-sindede, de Sl'endborg Kobmænd korte til Svindinge i

Tirsdags for seks a syv og tredive Soldater, som nu rej-ser til København".

Den 30. om Aftenen horte Lars.!ørgensen af Posten,

Svendborg Amt

BBd lålluJ I ZI unl rE,\ ep 'pnD 8lp aIS )tBJ 'paq8rlaprl

-(ø;-1 .ro1s paul 8;oqsuålC l epå.\BrFaq eupyul ap ,\alq 'ZIuaC 'uauIBSIealoIS lll uapuEl4l .ta Sug 1" :'L1 uaq

',,auaueg uud ;a 'eed u,tep .tap

-ual r,\ 'a11e 1u 'a;øq a;1euu lJEus rA 1E '0,\toq pn3 'nupuale.\eJIS aIIr JBq dnlpu.ræ,ry u;1 alluy aq" :'ct ueq

'"SPBW

BJI eJØq alluBru lJuus l,\ lE 'pnD e.\lD" :'t I uaq',,lEJ sapue^el ap lpuBlql J?.\ spuW 1e 'a,rrF eJJaH sueltulH's8ups.tt1. I pul ap 1rF Sr.rsa15 I '8EC ruru;\ ua rB^\ iep'sFups;11 l eIJIS esla8utpul sF.roqsualg 'la8elpur .r,t Fr.l,

-salg 3o 3;oqsual-1 1u 'ruui;- lalSdd" :p.rdy 'g1 uaq

,,urJ(q lapur\slåq euuol allBBrllSuarq uap lB 'ualurg epll.\ 'SuC Je.\q apa13a.r3 8al'pt1 uaFou r ;u,ræl BES åpallnJ uoJls sprJ urtu 'a11d1que leluo.\ 3e( 'tuq aFuæ1 l1u 'p11 Frla8løs ua Jc leq"; I I uåp .tå,\IJIS unq ';as1o.r or;-1 suåJapr)W 'lll uals-loH p? lslåJ JE^ ueuolllelleg 'a11r prlralpr.ul uBq JeJJæJl

uasuaS;øf s.ru1 'euruo(q;ap 1puæds ol ;alua,r ap uaru 'sa;as-seJpB oplnls o,\åJfl suErl lrlJo,rr.l 'ap1au JpuuI uur.l JEEU

'uaFl ant.lls app.\ lsJoJ uErl lB 'u.requaqøy EJI .\åJg els-pls lls I .\eJIS UBH 'Jer.oJap uår.uruol JB.\ uBq uaprs 'u.r1

lrØq JEq alll ap r-uos 'spe6 elrærl lB rol slv llt ll,\ uuq

'o*Joquug p1 uasua8tøl' s.lu'1 Jol slålN ;a.ro1 gr.rdy 'g UJCI

',,elqæJp luo elll åop alplau uasr,\V 'a;a8æl- 8;oq-aN ap jB ua lqæJp ;a Suru;æ.r1 euues r .rap 1u" 'ees8oåp JeJøq Jells uaoaBCI ',,ape;uady " po^ lpl8J lep 'rau-o8ulq S Jå lap 'aup1u; elsrøl ep uo ap .ra"røq p.rdy 'guaq'Fuua,ralpnelseH FrJllnu; uo lequlslåseuuelepuog EJI

puew ua u,\Brluaqo)l BJJ Jep Jeuuol llrdv 'f uaq 'raddo.r1

a8tllt.ttr; ap p1 a.rr8 1u p1 asJopdqpul ue .ra1;a a3urg l loræ.\uBq JBq 8eq uaq 'sØS lll lslal Ja ap ;e 'apr.r lE ueprs JEEJ

ueq ueul '8eq a1sæu asuapo u.rauua8 aslal ap1n1s 'leg 'g lE

69 'opuoqrela^les lll epuoq^oH BrC

Svendborg Amt

60 H. I\il. Henriksen.

dansk Side. Endnu har vi ikke hørt fra Mads. Rygtetgaart at alle fra denne Side er paa Benene".

Den t 8. : ,,1 Gaar tik nogle Brev, jeg var lige ved

at gaa ud at mit Skind, saa gik Dorthea til Egeskor', og fikden gode Etterretning, at ingen at 5. Battaillon var faldne".

Den 20. (Skærtorsdag): ,,Gud \,ære Ære, i Dag fikvi Brev lra Mads. Han er i Eckernførde og lever vel".I dette Brev fortæller han, ai de var ikke med i llden iSlaget r.'ed Bov, ,,men vi tog en Del til Fange, der varfalden mange al 4. Dragonregiment, som laa spredt om-kring paa Marken. ,,Hans Kærlighed til Dyrene satte ham

straks, da han kom til Valpladsen, i Arbeide med Heste,

der for rundt uden Rytter. Han standsede dem, skar den

blodige Oppakning af dem og lod dem løbe ad Skoven

til Saa fortæller han om nogle Bekendte, han har trut-fet dernede, og videre hedder det: ,,Den Tid, jeg har

været her, har ieg Gud ske Lov r'æret rask. Jeg togmine Vinterklæder med, da ieg drog fra København, ogcle har været mig til god Nytte", hvad der ikke var saa

underligt, ef tersom de ikke havde laaet l(apper ud-

leverede.

Ligesom han ikke fra København fortalte om sin Syg-dom, saaledes tortæller han nu heller intet onr det \/ove-mod, han har lagt tor Dagen under hele Feltloget, hvacl

han ved vilde gore dem urolige der hjemme.

Kaptajn Vørishøtfer fortæller*): ,,Voldstrup havde altlænge r'æret vant til at tage de udsatte Stillinger: VedSandkro i Nærheden af Eckerntørde, hvor daglige Sam-

menstød med Fjenden fandt Sted, traf man ham altid paa

de vanskeligste og og mest udsatte Poster, hvor de tor-trinligste fiendtlige Skytter efterhaanden bed Mærke i ham

og rettede deres Skud imod ham, dog uden at r'ære i

*t Vort Forsvar Nr. {7,

Svendborg Amt

loEBlsloJ 'åuJeSBllsl BBd aruruaiqJep uasoW 3o laJæl-cpu5 eed 1a1{as ap,req Euarq uos uuq uosa8rl 'p;uugepuaF8rl.ræu uåp l selpuel rrlos '1.rodepu1 ua uud uållS

ra,to a1(as le 8rs Solued 3o ,,a8u1g ua EBd" uaF;æg ;a13a

rano ue8 lB uBr.l Eo;salo; DlØ | 1ur1g a8rleuuopuala 1ap

pJt^l 'espnls le lll ellE uap a13e;q .rap '8u1s.rog la pauspeJX sauJåJaJlllo l [ueJI ålpBBJl UBH :.\ll sdnrlsplorlspBW I )lllqalØ alsellols lep uol Be 'luurusF.rødg allapruo pEBd lploq auJera)rlJo epls erpuos uep tll ro^oa8læg 3o apueg t8e;q apruq uapualg up 'uar1g ;a,toauluol sepelJo \q ueul 'ap;olularlag lll EBF Fo ua8ueF

-.rJ.\O ellæsaq lE roJ uarls lll retJoqsrJo.\ ulelduy sap

-ues oslallalsag sFr.rsalg Jeil3 :uEq Jelululo 'l.rolpn ap,ruq

uale,uog r a8uq ur1 dnr1sp1o.1 sputrq 'peuq uap oIIlJållåH 'Jols .ru.r paqFrp:æ1n1g aFrlapuBB uåp .ro,rq '13æ19

ue l- ua8ug 11t aFrl 1rF',,nC aJæ)" leaou uapn uaur

'la8uuæplraspaq8tl.tæy pau .\eJg ils :lpuj5aq all1r uEru

Bp - uelyrlspn lll pupn eprs eIuEIq uap pau 13r1.rrs

lap ap8ulueuuus Fo .laplS Jrl sla.\åJB ued ,tar1s un1

ueru Bp 'la1;æu:r.lg Jallo Jellnlo.ruoy a13n;q UaIJO^q uuuup 'plJ ue BJJ e.\eJg 3ut1ue5 auuep Jallrls pauJåC

',,3ue8ua åIS p.\ you d1ælp1 spnSpau JaqBBq 3o[ tuos 'sas r.\ 11lpur '1a.rra1" a1lu uap JaIS

-uØ oqo elpueleB 3o atltue3 lrl UJSFH pau uro(q .talgelsprs lrs uuq Jellnls

^les 'Frporu eJæ.\ epunl susl8es

uuq lE 'uud o.r1 seuJålBJeuuB11 eJatuJepd epa8ø a11ap

3o (sapalues alplBI lloC ruos 'apulH ua) alto[tlssta[agua paw qpøl to,t uDr! tD '13es ap.'ruq Japow sueq 1e '1a16

I lullg apuasal Fo apuaSøds Sue8ua eud sua18ælssp.ruu8

-eIIEg pau spul4l eperBAS up 3o iSrplaq BBS rE^ pllleuur.l lE 'p1 uepun;g uo ruerl s[rJBH 1ua8;ag al8;nds

'uc11un.trg r pus ep'8eC uE ',,311.ruusn JoJ sBBS

-uB uapueuqJelJa ueq rol"lo.tq 'uleq allalJl lE lrl puBlS

19 'apuoqrafa^låS lll apuoq^oH eJJ

Svendborg Amt

62 H. Nl. Hentiksen.

blev modtaget, og Mads, der, om det skulde gaa galt,var en god Sr'ømmer, stagede nu over Slien , med en

lang Stang sammen med en Artillerist. Skulde de møde

Fjenden, stolede han paa sin Bøsse og sin Slire. Lidtefter kom de tilbage, ikke med Færgen, den var gennem-

hullet, slæbt halvt op paa Bredden og for tung, men efter

nogen Søgen fandt de Baade, og i dem hentede de Folk,

der gjorde Færgen i Stand og lørte den o\/er, saa at

Kompagniet og de 2 Kanoner Kl. 8 om Morgenen kunde

komme over. Havde Mads været stolt at at komme tilSkyttelav sammen med de fine Herrer tra Købstaden, saa

var dette dog intet mod den Stolthed, han følte, da han

hørte Hurraerne smelde imod sig, idet han lagde Baadene

til Land, og Kammeraterne improviserede: ,,Een dansk

Soldat paa en Ladeport tog hele den tyske Flaade".

Langfredag skrev Jørgen et Brev til Mads, som han

atdrig modtog, thi paa den Dag faar Mads Voldstrup sit

Banesaar. Der blev fra Eckernførde, hvor de nu laa og

nød en udmærket Forplejning, gjort et Fremstød mod

Syd. Mads Voldstrups Kompagni gik frem ad Kieler-landevejen. Først blev Fienden slaaet; men da den fikForstærkning maaite vore trække sig tilbage i Løb tilSchnelmarkerskor', hvor de blev modtaget med en Regn

af Kugler. Efter en kort Kamp i Skovkanten maatte de

gaa tilbage mellem Caas Sø og Kongevejen. Her skulde

et Par Mand blive ved Stendyngerne ved Veien for at

opholde Fjenden. Mads meldte sig straks som sædvanlig.

Han er ogsaa den bedste, for han skyder ikke tejl. Der

fortælles, at han stillede sin Hue op paa en Sten, og mens

Fjendens Kugler gennemhullede den, nedlagde han flere

af sine Modstandere, han skød, og Kantmeraten ladede.

Men nu ser de flygtende Kammerater ham falde sammen,

rejse sig igen, men atter falde, De vilde nu ikke længere

Svendborg Amt

,) iuøsauJE uttu Stur puas 3o rapu3 Frllolquluq ;ær1 'uJpuB

uep pue ;a11d1p a.r.tø1s ;a8ur.rg 8uq auå uep 'oauq suep-eJd ue p1 ad1ælq aJreH sualurH :'82 uap Supa;g"

'uo^lJ r JB.\ nupue speI^l iB 'apæ13 uap

t-ru apun 3o Srru Jol euurls los sapBBN Lns epul aJJeH

suelurH epp/r (llnus ;a 1a;1a.,1 i'L? uep 3upslo1"'),lBJ SåpUåAal ep

lpuulql JB^ spBW 1e 'a.rt8 åJJaH suelulH 'Fu1g ral1u .lap

pols Supaysue4 '1apunl8n aU1 JE.t '.rlØJC uru 'la ape,t-øJpeq uros 'uap alle olsoJl puD :'gZ uep o*Epsu61t'

',,lBN ! lpuo lruoJp ;uq 8al'ue;S 3o lslJl oartu ;a 8uq auueq : 'gZ uap 8ups.rr1"

'la\s Je Jep pe^q 'apuaq JoJ JJlsJc,\ ruØJC uE 'uåq

lJØl JE,\ uer1 Jo,\rl '8;oqrapuøg r lallJJBZB-l eed ;uug aurs

lB Jop spBW 'pll uap pa,\ ueoql uåslals5uq,' .rauruol uus

uåW ',,pueuJauurø1 1r1 a8uruaH Ill laue8 ra ^las

ueq

3o ';appæ.r1s l\eJqlv lu do laue8 ;a ueS;øl' '.rlar1 ;p1o1

8r1auura1 ;a 3o 1ap ;eu8at SeCI l" 'Supaysru6 uepuv'"plllØH euuep lrl uapulA r"uos '1.ruur

-uBC Jol pJBBrl BES e^rlq lelts aIIr uåprJ ;u 'o.rr8 png'p.ruuq 3o uelsØ Ja uapur6 'llJdV 'tZ uap Separlsuu4('

: uaSoq8eg l Ja^IJIS

unH 'a8eq a1s.ro; ap 5r1o"r Ja repow suEH 'plEJ sas

-pEW ruo dru1sp1o1 lll eslelappal4 ua8ut Jeuruol Jee',r1as 8rs la,rr8 ap,tuq ueq 'autg eurs læJl

apallnl 3o uar;;æss.ralag pau lelsJe^ nu polsJot - 'llas

elpl uap ;ano 8rs apapæ18 ueg '433t1 uuq pot aIIr ap

lu 'au;aluleuuu) epellel spBW 3o 'puuq suut{ JoJ urer4

apel\El JaJJøqsrJØ,1;raræ^aD salap urd lroq ue1 epaJ

-BBS saJep euJalBJeuuBy JBq BBS '1a8e1 ,ra1q ua,ro15 3o

'o3uq111 ;a11u 3rs r1er1 uapua(3 'ual apau:ols ap 'a13d11

t9'epuoqrale,\laS lrl epuoq,\oH BJJ

Svendborg Amt

64 H. M. Henriksen.

,,Lørdag den 29. Vejret er ligesom mit Sind stor-mende og trist. Gud vær os naadig og giv gode Ti-dender ! Rygtet gaar, at engelske og svenske skal værekommen os til Hiælp. Der siges, at de engelske harbrændt Rensborg. Himlen give, at Mads endnu var i

Live ! "Men der kommer ingen Efterretninger tra ham hverken

i Breve eller i Stiftstidenden. Mor Grethe holder op medat løre Dagbog. Lars Jørgensen rejser atter til Sønder-borg lor at høre efter sin Søn og faar der den Efterret-ning, at han er begravet paa Sønderborg Kirkegaard. Hanlader Graven grave op for at faa fuld Vished. Men

Sagen er desværre sikker nok. Paa Skjortefligens ene

Hjørne staar M. P. L. V., dette Hjørne lader han skære

af samt en Lok at hans lyse Haar, og det er alt, hvad

han kan bringe med fra deres kære Dreng. Disse toTing gemmes endnu i Gaarden i Volstrup. lkke engangVørishøflers Trøst faar han med hjem, da denne ikke vari Sønderborg i de Dage. Men nogen Tid elter kommerder følgende Brev til Lars .f ørgensen :

,,Det har smertelig overrasket mig at se af Deres

Skrivelse af 19. Mai, som ieg først har modtaget i Dag,den 6. .funi, at De, Fader at min brave alt for tidligtabte \roldstrup, endnu er i lJvidenhed om hans Skæbne.

Han var en al de modigste Soldater, ieg har lært at ken-de, og toregik sine Kammerater med et herligt Eksempel.

Allerede ved Mysunde udmærkede han sig."

Her beskriver Wørishøffer Overfarten over Slien ogdernæst ,,Aliæren" 21. April, hvor Mads Voldstrup førstblev saaret efter at have ,,tiltøjet Fienden følelig Skade".Derefter fortsættes:

,,1 Rapporten over denne Atfære har jeg fortrinsvis

Svendborg Amt

',,8181 lunl 'g uap 'øDofla$ærd anøq?iln

'epE8lrg t pe^ JaqDsqElS Fo ulBldB)

'UgCCØHSIdØrrN 'd aunr8uaq saråO

'ua1saua11 roluopn 3o r apuuq laslø;dg sueLl

pau spaJJpl selapJæs la.ræn 8al JBq pllle 3o 'ley aFr.r

-JoJ ueprlalols EJI a8rl ueq lpua\ JBq lap ';eqclu8ed-tuo)l suØS sa;aq uud au8a; 1;e1rps eC UBI up 'o1saual1ueSou 111 ueq aJæ^ åpunl apurs uaSou 8al ;uu5g

'euqæIs s1a1sauary Fosuepre1 la.ldls .rap 'uuq soq lsØJJ unl sapulJ ayeusUBpEBS Jol uåur 'qe1 suuq Jeô ueuJrug aløq;ol ueur

a8r1p1 p.rær1 suØS saJaq ruo Surusr,råqJe,\O auuep lu3a( pa.t le^ 'uØS

^BJq UES ue IE llols åJJÅ JB lll led

JBq JepBC Je^que 1e 3o 'ale8r.ry alsFrpour aurs lB ua

ua alqBl dru1sp1or1 uesJul Japad sp?W r uaau;y Fo

lepuelaJpæC lE pua '1sø;1 salaq lu aJpaq 1a3ou a8rs

lE aIIl 3a[ pa,r ';eruug uraq .ra8rs nu Fat lapy '8loq-repuøS lil lJØJ laqrlsdureg uud ueq nalq 'apua8ueJ;oga8tlaqldllpn suuq uud l311a1uæ1aq la8aur re,\ puulspJsuuq luøIS 'ap;øIu;ayca I e^llq epp,\ allr dnllsplorl1e 'alø;1;t nupua Fal p,t 3rJa11n1g '8;oq;apuøg r taJel-JBAIpaôH pl Jetuuol 5al .ruuu 'Furusd;39 a8øs 1e1s

s1u.t1s 8al uroJo,\Q '1(a3 ua leqØlpur Jap Je eus 'u.re1q

suøS saJaq lapun;ua8 oIIl ap ;eq 'apuaprl als8url'lag1 r

lu^æu leâlq ra ru8eduoy ltuJ lE euplel ap lB '1;oq 5alJBq JelBJer.uurB) JV 'uaq a3;ødsdo aIIl epunl ueu'rap 1a.læ,r epÊq aC 1u 'FroqlapuØS r ålJØrl 301 'uaguud laq JB^ ee up 'uraq lås eIIr 3a( ruq ees 'laru8ed-tuo)l Jelle ueuolllulug peu al{l 3o 3ur1p1g uepue ua r

laræ^ req ludy a8r.r.lo1 ;e uaFurulnls uepls 8al uq'lBg q JB epØp JEBS seJåp lB aJeues ep

lpuBlq lu^æu lelalq Ja uELl 18 'tuo 1.,rr.,r1 eJæ,r aly UBI

:ap 3o 'prælpy aFrpotu srruq rol dnrlsp1ol UøtuaJJ

99'apuoqra[e,r1aS lr1 epuoqôH B.t.t

Svendborg Amt

66 H. M. Henriksen.

LarsJorgensen døde 1885, og Niels Larsen fik Caarden.

Mor Grethe døde 1879. Ved hendes Begrar.else beværtedes

Slægt og Venner endnu paa den gammeldags Maade -efter Jordefærden - med følgende Middagsretter: Kød-

suppe, Peberrodskød, sød Suppe, Steg og Sukkerbrøds-

kage, og Skatferen skænkede 2 Gange Vin, men det varogsaa det sidste at den Slags Cilder her paa Egnen.

I Ligtalen over hende sagde Pastor Madsen: ,,Saa vilvi ønske hende Lpkke paa Reisen, thi Rejsen er ikke tilEnde endnu". Det blev af Følget opfattet som et Udtrykfor den Tanke, at vi her maatte haabe paa Omvendelseefter Døden. Hun var ikke alene et Hientmemenneske,

men en tillukket Sjæ|, som andre vanskeligt saa til Bunds i.Hun smaabandede, var kort for Hovedet og spids, saa

det kunde virke trastødende. Men i Dagbogen, der ikkeer skrevet til nogen, og kun har været hendes egen Hem-melighed, ser vi en Kvinde, som af Naturen ikke er skabttil Deltagelse i det slærke Menighedsliv, og dog leverhun sit Liv med Gud; og uden at andre aner det, sogerhun Hiælpen hos ham, ganske som sin Søn. Som Mottopaa Dagbogen har hun skrevet : ,rÆte, Tak, Lov og Prisvære Gud i al Evighed, Amen !('

Med Niels Larsen uddode 1906 Lars Jørgensens ogMargrethe Nørregaards Slægt, og de store Rigdomme,de havde samlet, deltes af den talrige Familie.

Svendborg Amt

Svendborg amt 1919

.9

'JapEJJoW suBq uo (dRJp

-uJæ,\) 'uasuafi '6 a8æp<iq 'pJB JB JaslauSatdO a13op 'S

'rruSog

aEutg ra,to aslalulsag p1 8øs.rog" sqraqJaal JolsBd 'n

'3u1upe1la1 3o d1ælg Erllnparaq rol raIIBl 3a[ uos'asuapg ! leÎIJV ued la.lu,raqdo 'la3øq8ul1 lruus

ôls -p.log Eo pruu38ur11og BrJ rellololo.ldallrl5 'reEøqar1.lry 't'uasJapuv'r) sJepuv uara{E soq dn.rlsplo1 r uepJBBC I

8t1u,teu 'rauuag sua18æ;g I .la.lde4 erpue 3o a.rarg 'Z

';aEuua,ral:a,r6 aEr11pun14'l

.UAC]IY

:,i ':cuoq.lala.rles lll epuoqôH BJJ

Svendborg Amt

apuoq^olj - histfyn.dk

Documents