Årsrapport 2001

Årsrapport 2001

Års

rap

po

rt 20

01

Fo

ren

ing

en

Reald

an

mark

2001 har været et travlt år. Interessen for Foreningen Real-danmarks nye opgaver – at støtte almennyttige og almenvelgø-rende formål inden for det byggede miljø – har været betydelig,hvilket antallet af henvendelser er et godt bevis på. Ikke færreend 485 ansøgninger har vi modtaget, og det i et år, hvor vi førstfor alvor skulle sætte arbejdet i gang og samtidig placere os idanskernes bevidsthed.

2001 var også året, hvor vi på snart sagt alle områder begynd-te forfra. Rammerne om Foreningen skulle fastlægges, arbejds-områderne afgrænses, organisationsstrukturen bringes på plads,grundprincipperne og strategien besluttes, ligesom mål og ind-satsområder skulle formuleres. Samtidig med, at vi på dennemåde skabte grundlaget for den fremtidige indsats, fik vi i denmere praktiske ende fundet lokaler at arbejde i og ansat medar-bejdere – kort sagt opbygget den nye organisation med alt, hvaddet indebærer.

Principperne – og hele det praktiske arbejdsgrundlag – er nu påplads. Samtidig er vi i fuld gang med arbejdet i Foreningen, somuddelte 250 millioner kr. i løbet af 2001.

Vi er nået langt i opbygningen af en virksomhed, der – gennemstøtte og investeringer samt viden og indsigt – kan være med tilat gøre en forskel, når det drejer sig om at skabe fremgang oglivskvalitet i det byggede miljø.

En del af vores grundlæggende velfærd

Givet er det, at det byggede miljø spiller en stor rolle i alles hver-dag. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vores boliger,arbejdspladser, offentlige institutioner, gader, veje, pladser ogandre byrum er udformet og indrettet. De er så at sige den scene,hvorpå vores liv udspilles.

Vores nære omverden er i høj grad menneskeskabt – et resul-tat af samfundets forandring og udvikling gennem århundreder –og dermed et spejl af vores historiske og kulturelle udvikling.Vores omgivelser er på godt og ondt en del af vores ”kollektiveerindring”.

Der er næppe tvivl om, at smukke, sunde og bæredygtige,samt ikke mindst velfungerende omgivelser giver større livskva-litet. De er simpelthen en del af vores grundlæggende velfærd.

Et bredt samfundsmæssigt sigte

Byggeriet spiller en stor rolle i den samfundsmæssige udvikling.Investeringer i nye boliger, erhvervsbygninger og offentligeinstitutioner har altid været skridt på vejen til lokal vækst ogfremgang. Derfor er og har realkreditsystemet været et vigtigt

1

Forord

2

Forord

element i vores samfundsudvikling, og det er i virkeligheden denopgave, Foreningen nu bærer videre blot på et nyt grundlag.

Ikke mindst i disse år er der stor interesse for, bredt i Danmark,at skabe de bedste forudsætninger for lokal vækst. De forudsæt-ninger der medfører, at en egn kan tiltrække alle typer af arbejds-kraft og dermed få del i udviklingen hen imod det videnssam-fund, der er en vigtig forudsætning for vækst og velstand. Vimærker dette meget stærkt, ikke mindst i vores mange kontaktermed lokale beslutningstagere.

Det er tydeligt, at interessen for at bygge det, vi kunne kalde”den kulturelle infrastruktur”, er stor, men også etablering afvidens- og formidlingscentre af forskellig art står højt på dagsor-denen.

Foreningen har her været optaget af at medvirke til at fasthol-de og udvikle det lokale og regionale særpræg, men samtidigogså af at støtte hovedstadens udvikling som europæisk metro-pol.

I den forbindelse har vi været med til at skabe en række regio-nale og lokale ”flagskibe”, der kan føre an i udviklingen. Men visatser naturligvis også på landsdækkende flagskibe inden forbyggeri, arkitektur og håndværk – flagskibe, der er med til at sikrekvaliteten i det byggede miljø over det ganske land. Det skerblandt andet gennem en indsats, der omfatter forskning ogudvikling, analyser og udredningsarbejder, formidling af nyviden, organisationsudvikling og videreuddannelse.

Med Foreningen Realdanmarks nye virkefelt er der skabt enorganisation, som gennem støtte og investeringer samt viden ogindsigt kombineret med holdninger, kan medvirke til at skabefremgang og livskvalitet i det byggede miljø bredt i Danmark.

Beretning for 2001

HistorienHer kom vi fra. Foreningen Realdanmark udspringer afKreditforeningen Danmark, der selv var en fusion af en rækkekredit- og hypotekforeninger med rødder tilbage til 1851. Ligeindtil 2000 var Foreningen krumtappen i realkreditvirksomheden,og den fandt sin nuværende form i forbindelse med fusionenmellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S i slutningen af år2000.

Det var Foreningen – til slut med flere end en halv million dan-ske husstande og ejendomsejere som medlemmer – der ejederealkreditvirksomheden. Helt frem til 1998 var Foreningen ene-ejer. Men med sammenlægningen af BG Bank og RealkreditDanmark blev Foreningens ejerandel bragt ned til 61 pct. afmoderselskabet – RealDanmark A/S.

Da dette selskab i oktober 2000 blev fusioneret med DanskeBank, blev forening og realkreditforretning adskilt.

EtableringenSådan blev vi til. På generalforsamlingen den 30. oktober 2000blev det besluttet at ændre formålsparagraffen i Foreningensvedtægter. Foreningen havde tidligere haft til formål at drive virk-somhed gennem ejerskab af aktier i RealDanmark A/S og andenfinansiel investeringsvirksomhed samt at støtte almennyttige for-mål. Fremover er Foreningens hovedopgave at støtte almennyt-tige og almenvelgørende formål over hele Danmark, især indenfor det byggede miljø. Foreningen driver også investeringsvirk-somhed.

Foreningen Realdanmark er således en selvstændig forening –en almennyttig virksomhed med en betydelig investeringsvirk-somhed, sit eget virksomhedsgrundlag og en formue på omkring20 milliarder kroner.

En del af det årlige afkast af Foreningens formue uddeles, og viregner med, at vi hvert år kan disponere over mindst 200 millio-ner kr. til dette arbejde, samtidig med at Foreningens grundkapi-tal bevares intakt.

Foreningen har således fået til opgave at forvalte en stor sum”betroede talenter”, og det vil vi gøre med den yderste omhu.Det er vitalt, at grundkapitalen yngler, ligesom det er af storbetydning, at vi er meget omhyggelige med, at de uddelte mid-ler falder inden for vores formål.

På tilsvarende vis er det vigtigt, at vi er påpasselige med de

5

Beretning for 2001

6

midler, det er nødvendigt at anvende, for at Foreningen kan udfø-re det arbejde, som vi er sat i verden for at præstere.

Forarbejdet

Derfor blev 2001 det år, hvor vi i bogstaveligste forstand skulleskabe og opbygge den nye Foreningen Realdanmark. Efter athave haft ejerrollen for en finansiel virksomhed skulle vi – medrespekt for de historiske rødder – skabe et nyt grundlag og defi-nere et nyt virkeområde.

Formålet var vedtaget på generalforsamlingen, men det skullegives et konkret indhold, der i lang tid fremover kan være ret-ningsgivende i det daglige, praktiske arbejde. Tanker, holdningerog ideer skulle vurderes, og de bedste omsættes til praksis.Foreningens indsatsområder skulle afgrænses, og vi skulle såpræcist som muligt have defineret, hvad indholdet og rammernefor ”det byggede miljø” skulle være.

Vi skulle have formuleret virksomhedens vision og missionsamt omsat disse i et konkret arbejdsgrundlag for dermed klart atfå defineret, hvad det er, vi kan og vil støtte, og hvor vi ikke hver-ken kan eller vil være med. Grundprincipperne for Fondsområdetskulle præciseres som en del af rammen for det kommendearbejde, og vi skulle formulere en række fokusområder – nemligde områder, hvor vi vil yde en særlig indsats.

Hele dette planlægningsarbejde, afgrænsningsarbejde ogarbejde med formuleringen af Foreningens strategi tog adskilligemåneder i samarbejde med nogle af landets dygtigste sagkyndi-ge på områderne.

Sideløbende blev arbejdet med at beskrive og opbygge denmest hensigtsmæssige organisation gennemført for at få skabten på alle områder effektiv og handlekraftig helhed og hertil fåansat det nødvendige antal medarbejdere.

Beretning for 2001

Domicil

De første seks måneder af 2001 havde Foreningen Realdanmarktil huse i Realkredit Danmarks lokaler på Jarmers Plads. Men iaugust 2001 fik vi selvstændig adresse på Nicolai Eigtveds Gade28 i København.

Foreningens domicil er beliggende i et byggeri påChristianshavn – ejet af ATP og tegnet af Henning Larsens tegne-stue. Byggeriet er opført i materialer såsom glas, kobber ogbeton. Glasfacaderne giver udsigt til inderhavnen og Den SorteDiamant, og bygningens udvendige kobberbeklædninger harmo-nerer fint med de historiske bygninger i området.

Byggeriet har modtaget flere priser, heriblandt af KøbenhavnsKommune for det bedst udførte erhvervsbyggeri. På den interna-tionale messe for arkitektur MIPEM i Cannes blev byggeriet lige-ledes tildelt både dommerkomiteens pris og juryens specialprisfor det smukkeste kontorbyggeri i Europa i år 2000.

Med adresseændringen fulgte ligeledes overgangen fra et IT-system lånt af Realkredit Danmark til etableringen af For-eningens egen fuldt funktionsdygtige IT-platform. Med en eks-tern samarbejdspartner fik vi valgt og installeret en række stan-dardprogrammer, så den side af virksomheden kunne fungere.

7

Beretning for 2001

Ledelse og organisation

Sådan er vi organiseretLedelsen af Foreningen Realdanmark vil ske på grundlag af godledelsespraksis i virksomheder med omfattende investeringsvirk-somhed og uddelingsvirksomhed samt på grundlag af debestemmelser i realkreditlovgivningen, der er gældende forForeningens virksomhed.

Regeringen fremsatte i Folketinget den 5. december 2001 for-slag til ændringer i realkreditlovgivningen, der regulererForeningens status, efter at Foreningen ikke længere ejer et real-kreditinstitut, men har anbragt en væsentlig del af formuen i akti-er i Danske Bank. Lovforslaget forventes vedtaget i Folketinget i1. kvartal 2002. Forslaget præciserer, at visse bestemmelser irealkreditlovens kapitel 12 fortsat vil være gældende.

Bestyrelsen nedsatte allerede i december 2000 et udvalg – Denparlamentariske Komité – der fik til opgave at fremkomme med etforslag til de fremtidige strukturer for de besluttende og rådgiven-de organer. Den parlamentariske Komité har udarbejdet en rede-gørelse. Bestyrelsen foreslår på baggrund af denne redegørelse, atRepræsentantskabet fremover bliver Foreningens øverste myndig-hed. Bestyrelsen fremlægger endvidere til behandling på general-forsamlingen den 23. april 2002 et samlet forslag til nye vedtægter.

Den overordnede ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsenudnævner direktionen, der udgør den daglige ledelse, godkenderstrategier og retningslinier for direktionens arbejde, træffer beslut-ning om større uddelinger og investeringer samt drøfter andrespørgsmål af principiel eller væsentlig karakter med den dagligeledelse. Herudover fører bestyrelsen tilsyn med direktionens arbejde.Bestyrelsen har fastlagt regler for sit arbejde i en forretningsorden.

Direktionens kompetence og samspillet mellem bestyrelse ogdirektion er fastlagt i denne forretningsorden suppleret med eninstruks. Endvidere indeholder forretningsordenen regler omløbende rapportering til bestyrelsen om principielle eller væsent-lige forhold. Direktionens interne arbejdsdeling er fastlagt i stil-lingsbeskrivelser, der er godkendt af bestyrelsen.

Bestyrelsesmøder afholdes efter en for hvert kalenderår fastsatmødeplan, normalt ca. seks gange årligt. En til to gange om åretafholdes møder af længere varighed.

Bestyrelsen har endvidere nedsat et udvalg – Fondskomitéen – derbeskæftiger sig med Foreningens støtte til almennyttige og almen-velgørende formål inden for det byggede miljø. Bestyrelsen har i enforretningsorden fastlagt udvalgets beføjelser. Fondskomitéens pri-mære beføjelse er at træffe beslutninger om visse uddelinger.

9


Forenings-sekretariat

Økonomi ogadministration

Ledelses-sekretariat

PR & kommunikation

Investering Fond

Bestyrelse

Direktion

I tabellen ovenfor er, som supplement til de reviderederegnskabsoplysninger for 2001, vist en urevideret opgørel-se over resultaterne for Foreningens væsenligste aktivite-ter. I de efterfølgende afsnit om enhederne vises urevide-rede opgørelser for de enkelte enheder.

Det samlede sektorregnskab

Sektor/område mio. kr.

Investeringsområdet 808,6

Fondsområdet -256,6

Foreningsområdet -13,8

Ledelse, kommunikation samt

etablering -33,3

Resultat før værdireguleringer og skat 504,9

Værdireguleringer -804,6

Skat -226,7

Resultat inkl. værdireguleringer og skat -526,4

10

I løbet af 2001 er organisationsstrukturen bragt på plads, såden bedst muligt understøtter det daglige arbejde. Resultatet erblevet en opdeling i to områder: • Basisaktiviteter• Særlige aktiviteter

Basisaktiviteter

De to primære områder er investeringer og uddelinger – popu-lært sagt ”penge ind” og ”penge ud”. Til basisaktiviteterne hørerogså Foreningssekretariatet, der administrerer relationerne tilForeningens medlemmer.

Særlige aktiviteter

Særlige aktiviteter er opdelt i tre søjler med hver sit særkende:Kommercielle, selvbærende og velgørende. Fælles for de treområder er, at de alle knytter sig til det byggede miljø.

I søjlen kommercielle ligger de strategiske ejerskaber. Måletmed denne type investeringer er at få det størst mulige afkast afden investerede kapital – et afkast, der matcher den risiko, dereksisterer på dette investeringsområde.

I søjlen selvbærende ligger gruppen af særlige ejerskaber. Herer tale om investeringer, som knytter sig til det almennyttige ogalmenvelgørende formål. Disse investeringer vil derfor rumme etelement af tilskud. Men målet er, at disse investeringer på langtsigt mindst skal kunne hvile i sig selv.

I søjlen velgørende finder vi de almennyttige partnerskabersamt de ofte store synlige flagskibsprojekter. Det er et område,hvor Foreningen vil lægge betydelige ressourcer i projektudvik-ling og projektopfølgning samt i etablering af partnerskaber. Detbetyder, at Foreningen vil deltage aktivt under tilblivelsesproces-sen og dermed tage et medansvar for det færdige resultat, menikke, eller kun i ganske særlige tilfælde, i den efterfølgende drift.


Basisaktiviteter

Det beskæftiger vi os med

Investeringsområdet

Her kommer pengene fra. Fusionen mellem RealDanmark A/S ogDanske Bank A/S gav Foreningen Realdanmark rådighed over enformue på omkring 20 milliarder kr. Denne formue forvalterinvesteringsområdet, så der sikres det størst mulige afkast af for-muen, og så Foreningen samtidig får mulighed for at realisere sitoverordnede formål: At fremme kvaliteterne i det byggede miljø.

Hovedformålene for investeringsområdet er, gennem detstørst mulige afkast af formuen, at sikre grundkapitalens realvær-di og desuden fremskaffe penge til fondsvirksomheden – hvormålet er at sikre mulighed for en stabil uddeling på mindst 200millioner kr. hvert år – og til at dække udgifterne til skattebetalingsamt til drift og administration.

De meget store udsving på verdens aktiemarkeder gennem detseneste års tid har atter understreget behovet for en meget grun-dig afvejning af risikoprofilen. Derfor lægger Foreningen sininvesteringsstrategi til rette, så der er plads til at modstå sådan-ne svingninger. I den sammenhæng er forskellige risikomodellerudviklet, så vi hele tiden kan veje risiko i forhold til afkast.Risikomodellerne anvendes som værktøj af Foreningens ledelsei den løbende styring af investeringsvirksomheden.

Investeringstyper

Investeringerne er opdelt i tre grupper: Almindelige, strategiskeog særlige.

Almindelige investeringer er investeringer i almindelige børs-noterede aktier og obligationer. De strategiske og de særligeinvesteringer foretages i virksomheder med tilknytning til detbyggede miljø og i fast ejendom.

De strategiske investeringer knytter sig til Foreningens kommerci-elle aktiviteter og foretages med det mål for øje at opnå størst muligtformueafkast. De særlige investeringer knytter sig direkte tilForeningens velgørende aktiviteter og rummer et element af tilskud.

De almindelige investeringer udgjorde ultimo 2001 et samletbeløb på 6,7 milliarder kr., mens de strategiske investeringerudgjorde 14,3 milliarder kr.

De strategiske investeringer er nærmere omtalt i årsrapporten påside 41 og de særlige investeringer på side 38-40.

Ekstern forvaltning

Til at pleje en del af de almindelige investeringer er der valgt fireAsset Managers, som kort fortalt er investeringsteams, hvis

13

Basisaktiviteter

Investeringsområdet

mio. kr.

Resultat af kapitalandele i

associerede selskaber 1,1

Aktieudbytter 498,2

Renteindtægter mv. 313,2

Renteudgifter mv. -0,6

Indtægter i alt 811,9

Lønninger -0,8

Fællesomkostninger, rådgivning mv. -2,5

Omkostninger i alt -3,3

Nettoresultat 808,6

opgave det er bedst muligt at forvalte en beholdning af værdipa-pirer. De fire, der arbejder for Foreningen, forvalter fra januar2002 hver en milliard kr. De fire porteføljer består af globale værdipapirer, der er noteret på anerkendte børser. To AssetManagers har base i Skandinavien, mens de to andre er globalemed kontorer i det meste af verden.

De fire er valgt blandt en gruppe på først 10 og siden seks kan-didater. Under udvælgelsen lagde vi særlig vægt på den analyse-proces, de respektive Asset Managers betjener sig af forud forselve investeringen i konkrete selskaber samt den investerings-stil, de anvender. Men deres historiske resultater – hvor gode dehar været til at skabe afkast, sammenholdt med risikoprofilen ogpris – har ligeledes været vigtige elementer ved udvælgelsen.Endelig blev der foretaget en vurdering af menneskene bag, ogden erfaring de tilsammen repræsenterer. Der blev lagt vægt på,at der er stabilitet i medarbejderkredsen og dermed i den eksper-tise, som stilles til rådighed for Foreningen.

De fire milliarder kr. bliver placeret hos de fire Asset Managerspå følgende måde:

En milliard kr. placeres i globale obligationer. To globale Stock Pickers får hver en milliard kr. De udvælger de

aktier, der skal investeres i, og deres opgave – succeskriteriet – erat slå Morgan Stanleys verdensindeks – MSCI World. Stock Pic-kers arbejder i teams, der udvælger og investerer i netop de akti-er, som de vurderer har størst potentiale. Målet er at give etbedre afkast end gennemsnittet for verdensmarkedet.

Den sidste milliard placeres som en Index Tracker i aktier i ca.250 udvalgte virksomheder. Det indeks, der skal følges, erMorgan Stanleys verdensindeks – MSCI World. En Index Trackerskal med andre ord følge det aftalte indeks og skabe sammeafkast af den investerede kapital før omkostninger, som detindeks der følges.

14

Basisaktiviteter

15

Basisaktiviteter

Foreningen overvåger til stadighed investeringerne og deresudvikling gennem løbende rapportering samt møder med derespektive Asset Managers.

Fordelen ved at outsource en del af formueplejen er, atForeningen ikke selv behøver at opbygge og bekoste driften af enstor administration til at passe og pleje denne del af formuen.

Egen forvaltning

Den anden del af de almindelige investeringer forvalterForeningen selv. Disse midler er anbragt i stats- og realkreditobli-gationer med henblik på at få det størst mulige afkast.

En del af investeringerne er anbragt i korte papirer, som bedstmatcher det tidspunkt, hvor midlerne skal anvendes.

Fondsområdet

Foreningens formål er at støtte almennyttige og almenvelgøren-de formål bredt fordelt i Danmark, primært inden for det bygge-de miljø. Vi betragter et formål som almennyttigt og almenvelgø-rende, når det kommer en større kreds af personer til gode, ellernår det ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse er nyttigt.Formuleringen ”bredt fordelt i Danmark” henviser til, at der ogsåuden for de store byer er en del af Danmark, hvor vi skal væremed til at gøre en forskel.

På fondsområdet vil vi derfor være til stede både i by og påland, i små og store projekter, overalt hvor vi kan være med til atskabe livskvalitet gennem en indsats inden for det byggedemiljø.

Det vil sige, at vi støtter:• Projekter i de større, aktive byområder, hvor der i forvejen er en

god udvikling. Men også i de områder, der kalder sig selv for”Det skæve Danmark” – områder, hvor væksten ikke på sammemåde har bidt sig fast.

• Projekter både i hovedstaden og i provinsen – det er ikke etenten-eller, men et både-og.

• Både brede og smalle projekter.• Projekter med et indhold og en strategi, som er interessante og

troværdige, og som viser nye veje.• Kun projekter i Danmark.

Vi arbejder ”primært inden for det byggede miljø”. Ordet ”primært”fortæller, at hovedparten af vores uddelinger skal falde inden forområdet ”det byggede miljø”. En mindre del kan gives til andre for-mål. Det byggede miljø er imidlertid krumtappen i vores virke.

16

Basisaktiviteter

Det byggede miljø er et bredt udtryk, der dækker store dele afvores omgivelser, og dermed giver det mulighed for at støttemange formål. Det omfatter stort set alle fysiske anlæg i Danmark– bygninger naturligvis, men også byrum som parker, haver ogandre anlæg. Samtidig støtter vi de ”blødere” ikke-fysiske tiltagsom f.eks. ledelse, udvikling af viden og formidling af samme.

Grundprincipper

Det konkrete arbejde med at skabe livskvalitet gennem byggetkvalitet hviler på nogle faste grundprincipper.

Vi har besluttet, at:1. Vi vil skabe udvikling og forandring blandt andet gennem flag-skibsprojekter. Et flagskibsprojekt er et større og synligt projekt,som sætter kursen, som viser andre vejen, og som gerne må føreflere forandringer med sig. Et flagskibsprojekt kan gøre en byeller en egn kendt, ligesom det kan være med til at vende udvik-lingen i en nedslidt bydel, hvor en ny kulturinstitution eller et nytrekreativt anlæg skaber kraft og vitalitet og dermed gør bydelenattraktiv.2. Vi vil skabe ny viden bl.a. ved at støtte forskning, udviklings-projekter og tværfaglige projekter, ligesom vi vil opsamle og for-midle viden for derigennem at bidrage til at skabe velorienteredebeslutningstagere samt øget pris- og kvalitetsbevidsthed blandtforbrugere og brugere på bolig- og ejendomsmarkedet.3. Vi vil være opsøgende. Det indebærer, at vi ikke blot venter på,at ansøgningerne kommer til os. Vi sætter selv dagsordenen gen-nem de fokusområder, vi har valgt, og den konkrete udformningaf de vilkår, vi stiller for at yde tilskud. Tilsvarende vil vi deltageaktivt i udviklingen – og i ganske særlige tilfælde overordnet iselve driften – af en række projekter.4. Vi vil skabe partnerskaber, der er forpligtende, formaliseredesamarbejder med lokale og regionale kræfter om at etablere ogdrive de projekter, vi støtter. Det er samarbejder, der kan sikrekvalitet og levedygtighed i projekterne. Samarbejdspartnernekan være offentlige myndigheder, organisationer, foreninger,virksomheder eller andre.

I dette arbejde benytter vi os i vid udstrækning af vores storenetværk og bagland: Repræsentantskab, faggrupper, eksternerådgivere og Byfornyelsesudvalg, som vi ønsker at satse på ogfastholde gennem løbende dialog og samarbejde. Arbejdet skalhvile på netværk og kvalificeret dialog.

Fokusområder

Vi har udpeget fem områder, hvor vi vil yde en særlig indsats.Disse fem fokusområder er:1. Nye kvaliteter til byerne. 2. Sikring af den historiske arv.3. Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet.4. Nye ejerformer, boligformer og bebyggelsesformer. 5. Større folkeligt kendskab til god arkitektur,

godt håndværk og bedre byggeskik.

1. Nye kvaliteter til byerne

Vi er i høj grad blevet en nation af byboere. To tredjedele af dendanske befolkning bor i de større byer. Derfor har byernes kva-liteter afgørende betydning for livsvilkårene i almindelighed.

Men byernes kvaliteter nedslides på flere områder, og dermedforringes de generelle livsvilkår for byernes borgere.

”Gode byer” skaber gode liv. Men ”gode byer” og bymæssigekvaliteter spænder vidt. Det kan strække sig fra den enkelte boligeller erhvervsenhed, over ejendommen, karreen, kvarteret ogbydelen til den samlede by. Udfordringerne er mange.

Kvalitetsbyggerier fra den tidlige modernisme, industribygning-er og andre ejendomme for eksempel på havnearealer forfalder,fordi de ikke længere anvendes efter deres oprindelige formål.

Konkurrencen fra den teknologiske udvikling og moderne pro-duktionsformer skaber nye udfordringer og konkurrence mellemkvarterer og bydele. Et resultat er nedslidte byområder, forælde-de boligkvarterer og en koncentration af byernes sociale proble-mer i store, triste bebyggelser. Den funktionsopdelte by skaberblandt andet stor trafik og bydele, der er ”uddøde” enten omdagen eller i aften- og nattetimerne. Der sættes ind med byforny-else, kvarterløft og lignende tiltag, men ofte savnes midler til densærlige indsats.

17

Basisaktiviteter

Vi vil være med til at

skabe bæredygtige byer:• Byer, der socialt og kulturelt er mangfoldige, så vi undgår store

etniske og sociale ghettoer.• Byer, der giver de bedste muligheder for beskæftigelse til alle.• Byer, der miljømæssigt er bæredygtige med et fornuftigt ener-

giforbrug, en hensigtsmæssig trafik etc.

standse negative spiraler ved at støtte:• Udvikling af ny viden om metoder og mekanismer i bypolitik-

ken og byfornyelsen, ved at formidle denne viden til beslut-ningstagere og brugere, og ved at støtte konkrete projekter.

give gamle værdier nyt liv ved at bidrage til, at:• Tidligere industriejendomme og ejendomme på havnearealer

ombygges til tidssvarende formål.• Historiske bygninger og miljøer bliver bevaret.• Godt håndværk bevares.

Verdenskendt arkitekt bag Zoo’s nye elefanthus

Det eksisterende elefanthus i Københavns Zoologiske Have fra1914 er blevet utidssvarende. Zoo arbejder derfor på at få byg-get et nyt hus til de store dyr. Vi finansierer i den forbindelse etarkitektprojekt til en ny bolig til elefanterne.

Det nye elefanthus bliver tegnet af den verdensberømte eng-elske arkitekt Lord Foster, som bl.a. står bag udformningen afMillennium Bridge over Themsen i London, renoveringen afReichstag i Berlin og den nye internationale lufthavn i HongKong. Projektet harmonerer med vores formål om at tilførebyerne nye kvaliteter og fremme høj arkitektonisk standard ibyggeriet.

Lord Foster modtog i 1999 den fornemme Pritzker Architec-ture Prize, der betragtes som arkitekturens Nobelpris.

18

Basisaktiviteter

Den verdensberømte engelskearkitekt Lord Foster, som bl.a. stårbag udformningen af MillenniumBridge over Themsen i London.

19

Til forskel fra mange andre zoologiske haver har KøbenhavnsZoo en lang tradition for at lade fremtrædende arkitekter ogtegnestuer præge Havens udvikling. Det nye elefanthus bliveret meget spændende nyanlæg i Zoologisk Have, og det er enstor arkitektonisk udfordring at få en bygning med så stortvolumen indpasset på en harmonisk måde i Zoo’s haveplan oghåndtere samspillet med Frederiksberg Have.

Det nye elefantanlæg skal opføres i den nordlige del afZoologisk Have med Frederiksberg Have som nærmeste nabo,og frianlæg samt hus bliver hermed synlige fra den frededepark. Netop bygningens placering i landskabet og husets gene-relle udtryk er en spændende arkitektonisk opgave, der skalløses i sammenhæng med de stramme funktionelle krav,Zoologisk Have har opstillet for en moderne og tidssvarendeløsdriftsstald til elefanterne, kombineret med publikums ople-velser af elefantflokken i huset og i de tilhørende frianlæg.

Kunstmuseet Køge Skitsesamling

Foreningen har bevilget 5,6 millioner kr. til Kunstmuseet KøgeSkitsesamling. Støtten skal anvendes til at give bedre adgangs-forhold for besøgende med gangbesvær og andre bevægelses-handicap, til at få den gamle bygnings facader tilpasset bygning-en som helhed og ikke mindst ombygning af museets 2. sal,som skal rumme museets store samling af originale skitser ogmodeller.

Kunstmuseet Køge Skitsesamling har netop åbnet et stortudstillingslokale på museets 3. sal. Det rummer BjørnNørgaards kartoner og skitser til Dronningens gobeliner iChristiansborg Slots Riddersal. Med vores støtte kan museetnu virkeliggøre planerne om at bringe 2. sal i museet til sammearkitektoniske niveau som den øverste etage. I de ombyggedelokaler vil museet fremvise sin enestående samling af skitserog modeller til udsmykninger i en tæt opsætning, der søger atgenskabe stemningen og æstetikken i kunstnernes atelierer.

Museet ligger i den velbevarede gamle bymidte i Køge i enbygning, hvis ældste del stammer fra forrige århundrede.Arkitekturen er præget af tidens historiske træk, og bygningenspiller en markant rolle i det samlede bybillede.

Med bevillingen har vi ønsket at støtte et projekt, der både ska-ber nye kvaliteter til byen og er med til at sikre den historiske arv.

Basisaktiviteter

Billedet til venstre.

Indgangspartiet til KøgeSkitsesamling.

Billedet til højre.

Bjørn Nørgaards skitser til dronningens gobeliner udstillet på Køge Skitsesamling.

Udbygning af Bornholms Kunstmuseum

Bornholms Kunstmuseum er blevet så stor en publikumssuc-ces, at rammerne fra museets opførelse i 1993 er ved at briste.I sin tid blev bygningerne dimensioneret efter 30.000 besøgen-de om året, men realiteterne er, at over det dobbelte antal gæs-ter hvert år besøger museet.

Det er lykkedes museet at etablere forsknings- og udstillings-samarbejder med Sverige, Rusland, de baltiske lande, England,Tyskland, Frankrig og Italien. Det giver ikke kun spændende mulig-heder for at forbedre særudstillingerne både kvalitativt og kvanti-tativt. Det stilller samtidigt øgede krav til museets egen forskningsamt til den sikkerhedsmæssige håndtering af kunstværkerne.

Derfor gik museet i gang med at projektere en samlet udvi-delse på omkring 1.300 kvadratmeter i tilknytning til de eksi-sterende bygninger og med respekt for bygningernes karakte-ristiske og berømmede arkitektur. Det samlede budget var frabegyndelsen godt 26 millioner kr., og der er skaffet bidrag fraflere sider. Foreningen har bevilget 3 millioner kr. til det udvi-dede kunstmuseum, som ventes at stå klar i april 2003.

Udbygningen vil give bedre faciliteter til de besøgende,bedre plads både til de faste samlinger og til at holde særud-stillinger. Der bliver større plads i magasinerne, bedre modta-gelsesfaciliteter, og endelig bliver der øget plads til museetsadministrative funktioner.

20

Basisaktiviteter

Et af udstillingsrummene fraBornholms Kunstmuseum.

Hovedbygningen på Bornholms Kunstmuseum.

2. Sikring af den historiske arv

Foreningen vil være med til at bevare historisk værdifulde kul-turmiljøer, herunder landsbyer og bøndergårde, slotte og herre-gårde og enkeltstående bygninger. Vi vil prioritere udvalgte pro-jekter og bygninger med hovedvægten lagt på de fredede ejen-domme, mens de bevaringsværdige bygninger – som hovedre-gel – overlades til andre. Når der skal skelnes mellem bevarings-værdigt og fredet, vil definitionerne i ”lov om bygningsfredningog bevaring af bygninger og bymiljøer” blive lagt til grund.

Vi giver kun støtte til bevaringsværdige bygninger, hvis de er endel af en samlet kulturmiljøplan, eller hvis de på en eller andenmåde kan karakteriseres som noget særligt: At det har en særlighistorie, er et interessant eksperiment, et godt eksempel på nuti-dig anvendelse, et vartegn, eller har et socialt element i sig.

Som udgangspunkt gives der ikke støtte til almindelig vedlige-holdelse, og kun til offentligt ejede bygninger, hvis der er en sær-lig begrundelse.

Vores midler skal gøre en forskel ved at gøre det muligt at gen-nemføre opgaver, som ellers ikke ville blive løst. Og der skal ogsåvære plads til at støtte mindre opgaver, som på en eller andenmåde har en særlig historie eller karakter.

Målet er, at det skal ske med en nutidig anvendelse for øje ogpå et økonomisk bæredygtigt grundlag. Det må gerne være ”foret syns skyld”, men ikke alene derfor. Der skal skabes noget, sombliver til gavn og glæde for en større kreds – for folk i nabolaget,i regionen, for besøgende og for kommende generationer.

Vi vil:• Igangsætte demonstrationsprojekter, der kan inspirere og vise

vejen frem, f.eks. ved at:• Udvælge et herregårdsanlæg og prioritere indsatsen for dets

bevarelse.• Udvælge et bybevaringsprojekt, analysere dette og prioritere

indsatsen for dets bevarelse.• Udvikle et gårdprojekt, hvor to til fire typiske gårde bevares til

forskellige nutidige genanvendelsesformål.• Afsætte en pulje til enkeltstående fredede bygningsværker.• Sætte gang i forskningsprojekter, der kan udvikle og belyse

området ”Den historiske arv”.

21

Basisaktiviteter

Et af Arne Jacobsens første

Foreningen har bevilget 4 millioner kr. til renovering ogombygning af Bellevue Teatret på Strandvejen i Klampenborgnord for København. Det er tegnet af arkitekt og professor ArneJacobsen, som i 2002 ville være fyldt 100 år. Og det er et afhans første store projekter.

Teatret blev opført i 1936 i forbindelse med nabobygningenBella Vista. Den kubistiske byggeform ved både teater og nabo-bygningen er et af de tydeligste eksempler på en dansk udga-ve af Bauhaus-arkitekturen og den tidlige funktionalisme.Bygningen blev i 1988 fredet på grund af sin store kunstneris-ke og arkitektoniske værdi.

I dag er bygningen lige så smuk som dengang, men den vari meget dårlig stand. Det har været en nødvendig prioriteringat anvende de beskedne offentlige driftstilskud til teaterpro-duktion. Derfor er vedligeholdelsen af bygningen kun sket ibegrænset omfang.

Formålet med renoveringen har været at bringe den frededeteaterbygning i en stand, hvor den både kan fungere i forholdtil teaterdriften og samtidig yde Arne Jacobsens skaberværkretfærdighed.

Bellevue Teatret er et af Danmarks største og mest markanteteatre med 680 pladser. Det er et væsentligt kulturelt indslag ibåde Storkøbenhavn og det nordøstlige Københavns Amt.Repertoiret er varieret og strækker sig over eksperimenterendeteater til underholdning og familievenlige forestillinger. Derforer publikummet, der årligt tæller mellem 100.000 og 150.000personer også bredt.

Denne bevilling er et eksempel på, at Foreningen også prio-riterer støtte til nyere bygninger, der er værd at bevare foreftertiden.

Nordens første overdækkede svømmehal

Gymnastikhøjskolen i Ollerup er Danmarks ældste gymnastik-højskole oprettet i 1920. I 1925 blev der til skolen bygget enoverdækket svømmehal – den første i Norden. I årene derefterudvidede man med et tilstødende udendørs svømmeanlæg, ogi 1933 kunne skolen desuden indvie Nordens største idrætshal.To år senere afsluttede man hovedanlægget med et amfitralskstadionanlæg.

Både skolens hovedbygning, svømmehallen og det uden-dørs svømmeanlæg bærer præg af den nyklassicistiske strøm-ning, der fandt sted i begyndelsen af 1900-tallet. Bygnings-

22

Basisaktiviteter

Den smukt restaurerede facade påArne Jacobsens Bellevue Teater.

Baggrundsbillede.

Publikumssalen er blevet gennem-gribende renoveret.

værkerne er tegnet af den anerkendte arkitekt, Ejner MindedalRasmussen, der anses for at have været en af nyklassicismensfineste fortolkere.

I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev der foretaget en delrenoveringsarbejder på det oprindelige anlæg – herundersvømmehallen. Men resultatet har været ødelæggende for dearkitektoniske og historiske kvaliteter.

Det ønsker skolen nu at råde bod på. Foreningen har bevilget13 millioner kr. til en renovering af den bevaringsværdigesvømmehal – dog med den klausul, at højskolens bygningersamtidigt bliver ført tilbage til den oprindelige stand, så byg-ningskomplekset kan fredes. Skov- og Naturstyrelsen harbehandlet en fredningssag og er åben for en fredning af byg-ningerne, der, som det hedder, rummer ”betydelige kunsthis-toriske værdier”.

Svømmehallen er udformet som et pompejansk inspireretrum og blev ved kulturolympiaden i Amsterdam i 1928 præmi-eret med en sølvmedalje.

Nyt kunstmuseum i nedlagt klædefabrik

Vendsyssel Kunstmuseum modtog 5 millioner kr. fraForeningen til ombygning af Bechs Klædefabrik i Hjørring tilkunstmuseum og kulturelt mødested. Den selvejende institu-tion Vendsyssel Kunstmuseum har en samlet projektøkonomipå 26 millioner kr.

Vendsyssel Kunstmuseums formål med projektet er at udvi-de det eksisterende museums faciliteter, idet museet i mangeår har haft trange og uhensigtsmæssige pladsforhold udenmuligheder for at udvikle sig til den moderne kunstinstitution,museet har potentiale til at blive.

Ud over museum skal de nye lokaler anvendes til skoletje-nesten og til kulturelle formål som koncerter, foredrag samtforskellige former for optræden.

Ombygningen af Bechs Klædefabrik ventes at vare et år fraigangsætningen, der først begynder, når fuld støtte er opnået.Vendsyssel Kunstmuseum forventer dog, at indvielsen kanfinde sted ultimo 2002.

Den gamle klædefabrik, der ligger midt i Hjørrings bycen-trum, betegnes som en historisk bygning fra forrige århundre-de. Bevillingen på 5 millioner kr. er et resultat af vores ønskeom dels at være med til at bevare kulturlandskaber – herunderat sikre bevaringsværdige bygninger – og dels at skabe nyekvaliteter i byerne.

23

Basisaktiviteter

Et pompejansk inspireret rum iNordens første overdækkedesvømmehal i Gymnastikhøjskolen i Ollerup.


Bech's klædefabrik hvor Vend-syssel Kunstmuseum får til huse.


1. salen i Bech's klædefabrik føristandsættelse.

Genskabelse af Gl. Holtegård barokhave

Barokhaven ved Gl. Holtegård i Søllerød Kommune nord forKøbenhavn blev oprindeligt anlagt i midten af 1700-tallet oger et helt unikt eksempel på senbarokkens arkitekturforståel-se. Den blev skabt af arkitekt Laurids de Thurah, men er præ-get af års negligering og forfald og bestod således kun afydre rumdannende alléer, en ujævn græsplæne og et parspredte træer.

Havens oprindelige udseende kendes fra tre detaljeredetegninger, som Thurah lod udfærdige få år efter, at hus oghave stod færdigt. Det var et anlæg med markante bue-gange, terrasser, alléer bestående af æble-, pære-, kirsebær-og blommetræer, skulpturer og springvand.

Laurids de Thurah er en af senbarokkens fremmeste arki-tekter, og haven er desuden en historisk perle. På den bag-grund, og med det formål at bevare en unik barokhave,besluttede Foreningen at støtte genskabelsen af Barokhavenmed 1,9 millioner kr.

Restaureringen af selve hovedbygningen, der i dag rum-mer udstillingsvirksomhed, er allerede blevet gennemført afSøllerød Kommune og blev i 1985 belønnet med EuropaNostra-prisen.

Det er hensigten med genskabelsen af haven igen at kunnevise, hvordan Laurids de Thurah i 1754-56 realiserede sinegen drøm om det perfekte landsted.

Det var Thurahs ide at have og hus tilsammen skulle udgø-re et rum, en helhed, der på en og samme tid tjente tre for-mål: At være rekreativt, nyttigt og en fryd for øjet.

Det er arbejdet med at genskabe denne have, der nu erindledt.

24

Basisaktiviteter

25

Rødkilde Højskole på Møn

Rødkilde Højskole ligger meget naturskønt helt ned til StegeNor og med en smuk udsigt over vandet til bagsiden af MønsKlint. Parken med de statelige gamle træer og mindesmær-ker udgør en betagende ramme om et helt enestående høj-skolebyggeri. Hertil kommer, at Rødkilde Højskole har funge-ret som sådan, lige siden den blev opført i 1866 af FredeBojsen-Møller, og den regnes som landets 5. ældste.

Højskolen er udvidet af flere omgange, og de enkelte byg-ninger er løbende blevet renoveret, men aldrig tilbundsgåen-de. Det har skiftende højskolers økonomi ikke givet mulighedfor. Til gengæld er de smukke bygninger aldrig blevet øde-lagt af uigennemtænkte renoveringer.

Den Europæiske Teaterhøjskole, som overtog bygningernefor tre år siden, står over for en større bygningsmæssig ind-sats, som alene i løbet af de kommende to år vil løbe op i over10 millioner kr.

Hovedparten af de oprindelige bygninger er fredede, enfredning, der omfatter selve skolen, forstanderboligen, fore-dragssal og lærerfløj samt et af landets få ottekantede for-samlingshuse.

Foreningen har besluttet at støtte den del af de foreståen-de arbejder, som vedrører de fredede bygninger og hertilelevværelserne samt den gamle stald og vognhuset, som eren integreret del af det fredede bygningskompleks. Der ertale om en samlet støtte på knap 5 millioner kr. Bevillingen ersket under forudsætning af, at højskolen selv finder midler tilat sætte de ikke-fredede bygninger i stand.

3. Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet

Den ”blødere” del af vores indsats omfatter forskning og udvik-ling, analyser og udredningsarbejder, formidling af ny viden,organisationsudvikling, finansiering og lignende.

Vi vil være med til at sætte standarden for byggeriet herhjem-me, og vi tror på, at vores indsats vil kunne mærkes. Der skabesmeget fortrinligt byggeri i Danmark, men der er også store udfor-dringer.

Rapporter om byggeriet i Danmark peger på, at dansk byggerier for dyrt, for stillestående, og at der er for mange fejl. Mens defleste andre brancher har haft fremgang i produktionen på over100 pct. gennem de seneste årtier, må byggebranchen erkende,at effektiviteten er på niveau med 1966. Samtidig er byggerietsforskning og udviklingsaktivitet dykket fra 1988 til i dag. Der er

Basisaktiviteter


Det ottekantede forsamlingshus,der er en del af Rødkilde Højskole.

Billedet herunder.

Den historiske hovedbygning påRødkilde Højskole.

Basisaktiviteter

behov for bedre kvalitet kombineret med øget effektivitet, lige-som der er brug for nytænkning.

Vi vil:• Støtte et videncenter for byggeriets kvalitet, udvikling og orga-

nisering bl.a. gennem benchmarking af nøgletal for byggeriet.• Støtte og udføre udviklingsprojekter inden for byggeriet.• Arbejde for et bedre samarbejde mellem byggeriets parter.• Støtte uddannelse specielt i ledelse og organisation.• Støtte forskning og formidling.• Støtte nytænkning og udvikling af erhvervsbyggeriet.

Byggeriets MBA ved Handelshøjskolen

Handelshøjskolen i København har udviklet en MBA-uddannel-se specielt møntet på det store behov for lederuddannelse ibygge- og anlægssektoren. Uddannelsen er oprettet på opfor-dring af en bred kreds af aktive udøvere i sektoren og deresorganisationer, og den begynder i midten af 2002.

Til den konkrete udvikling af det faglige indhold i de modu-ler, som uddannelsen er sammensat af, og til indsamling afnødvendig viden fra ind- og udland, har Foreningen bevilget1,45 millioner kr. Det samlede budget for projektet er godt tremillioner kr., og heri indgår også udvikling af platforme tilfjernundervisning, som vil give uddannelsens deltagere merefleksible studiemuligheder og gøre det muligt for menneskerover hele landet at modtage undervisning.

Store dele af bygge- og anlægssektoren er særdeles videnin-tensiv, arbejdsorganiseringen er præget af projektformen, sek-toren er karakteriseret af mere eller mindre flygtige netværks-og alliancedannelser, og den markedsmæssige og teknologi-ske udvikling er til tider ganske turbulent. Derfor er der et stortbehov for ledelse – og for ledere, som har kompetence ogmotivation til at lede komplekse virksomheder og systemer.

Byggeriets MBA bliver et to-årigt forløb, hvor der behandlesen række temaer, som internationalt anses for at høre til kom-petenceområderne for topledere. Indholdsmæssigt bliveruddannelsen udformet, så den samtidig kan behandle de spe-cielle problemer, der opstår på grund af de særlige økonomi-ske, teknologiske, markedsmæssige og organisatoriske vilkår,som bygge- og anlægsproduktion er underlagt.

26

Billedet øverst.

Det indre rum og samlingspunktetpå Handelshøjskolen i København.

Basisaktiviteter

4. Nye ejerformer, boligformer og bebyggelsesformer

Boligmarkedet er på flere måder stivnet i sine ejerformer og låstfast i sine bolig- og bebyggelsesformer. Grænserne mellem ejer-boliger og andre boligformer er for skarpe, og byggeriet for uop-findsomt og stereotypt.

Der er behov for nye ejerformer og nye former for råderet i lejeboligsektoren.

Der er behov for nytænkning af byboligen, ligesom typehusbo-ligen trænger til fornyelse.

Vi vil være med til at skabe et mere velfungerende og fleksibeltboligmarked ved at:• Støtte nytænkning og forandring af ejerformer og råderetsfor-

mer.• Støtte nytænkning og udvikling af bolig- og bebyggelsesformer.• Medvirke til at skabe udviklings- og demonstrationsprojekter på

disse områder.

Boase – Fremtidens Bolig fik designpris

I 2000/2001 udskrev og gennemførte By og Byg en prisopgavepå Danmarks Designskole og Designskolen Kolding samt påKunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus.Formålet med prisopgaven var at fremkalde visionære og reali-serbare forslag til fremtidens bolig med vægt på bæredygtig-hed og tilgængelighed og endvidere at få uddybet forståelsenmellem arkitekter, designere og forskere. Vinderprojektet blevdet nyskabende projekt Boase, der vil blive opført som forsøgs-og udstillingsbyggeri. Foreningen har bevilget 1,5 millioner kr.til projektet.

Vinderprojektet blev i 2001 ligeledes tildelt den danske design-pris – Visionsprisen. I juryens begrundelse for prisen hedder det:

”Byplanlægningsprojektet Boase handler om på ny at gen-nemtænke de forudsætninger og vilkår, man lever under i denmoderne virkelighed og i den moderne by. Det tager situdgangspunkt i ønsket om gode boliger kombineret med detfaktum, at der mange steder findes forurenet jord. Gennembrugen af træer og beplantning til at rense jorden bygger pro-jektet på et princip om bæredygtighed, hvilket forbindes meden industrielt optimal og ressourcebesparende byggeproces,hvor de enkelte boligmoduler præfabrikeres og flyves medhelikopter til byggegrunden. Det modulære princip muliggøren løbende opbygning og udvidelse af bebyggelsen langs medde gangbroer, der udgør bebyggelsens infrastruktur.

27

Boase tildeles Visionsprisen for sin helhedstænkning af nye by-og boligrum og for at give et fremadrettet bud på en human brugaf industrielt fremstillede boligelementer. Projektet bringerdesign op i stor skala og antyder, at design kan bruges til at favnespændet mellem helheden i tanken og detaljen i udførelsen.”

Vinderprojektets visionære karakter kræver dog, at det bear-bejdes og udvikles yderligere, før forsøgsbyggeriet evt. gen-nemføres. Vi har derfor givet tilsagn om yderligere 359.000 kr.,der anvendes til at gennemføre en undersøgelse forud for enevt. realisering af Boase.

Udvikling af forsøgshuse i tegl

Foreningen har i 2001 støttet et spændende udviklingsprojektom fremtidens enfamilieshus.

Målet er overordnet at skabe en professionel og fremsynetplatform blandt nogle af landets bedste arkitekter for nyudvik-ling af enfamilieboligen som type, hvorved man skaber en kva-litativ konkurrent til det traditionelle danske typehus.

Planen er, at der i Gråsten Kommune bygges 14 huse – teg-net af 14 forskellige anerkendte, danske arkitekter – som budpå fremtidige enfamiliehuse. Husene skal opføres i tegl, og allearkitekter arbejder med de samme materialer og farver i byg-geriet i 1-2 etager. Husene opføres på en meget attraktiv grundved havnen i Gråsten by og skal opføres inden for en økono-misk ramme, der sikrer et rimeligt prisniveau i byggeriet.

Udover at udvikle en fremtidsorienteret indretning af boligen,er det hensigten at reducere den enkelte boligs private have-zone til fordel for et større friareal med mulighed for at bevareså store dele af landskabet som muligt til grønne naturzoner tilfælles brug. Herved vil der ske en videreudvikling af tanken omboligen i ”landskabet”, hvor landskabet som ramme for boligenfår lige så stor opmærksomhed som boligen selv. Dermed opnåsen synlig arkitektonisk sammenhæng mellem hus og landskab.

Tanken er, at projektet skal skabe grundlag og inspiration foren generel opkvalificering af byggeriet af enfamiliehuse. Der erallerede interesse for projektet i andre kommuner i landet.

Formidlingen og dokumentationen af hele processen samtopførelsen af husene sikres gennem udarbejdelsen af en doku-mentarfilm og video om projektets ide, arbejds- og opførelses-proces samt resultat. Det er tanken med film og video, at dekan vises rundt omkring i landets kommuner og skoler samtindgå som en generel markedsføring af projektet.

Foreningen støtter projektet med 2,2 millioner kr.

28

Basisaktiviteter

5. Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og

bedre byggeskik

Et af byggesektorens væsentligste problemer er behovet forbedre ledelse og for uddannelse af både ledere og medarbejde-re. Ikke kun hos udøverne – fagenes professionelle – men ogsåhos køberne – borgerne – er der behov for at fremme et bedrekendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik.

Hvad enten man bruger arkitekt eller håndværkere eller ”gørdet selv”, er der behov for, at tingene bliver gjort på en god ogrigtig måde. ”Gør det selv”-metoden er kommet for at blive.Derfor har ”gør det selv”-folk brug for et bedre grundlag, når deskal træffe beslutninger, og når disse skal føres ud i livet. Og deter bedre at lade sig inspirere af gode end af dårlige løsninger.

Foreningen vil gerne bidrage med de gode løsninger. Derfor vilvi yde en indsats ved at støtte et videncenter for byggeriets kva-litet, udvikling, organisering og finansiering.

På samme vis er vi optaget af formidlingen og oplysningen omdet byggede miljøs kvaliteter og af at fremme det gode hånd-værk, både når det drejer sig om at beskytte den bevaringsvær-dige arv, og når det handler om nybyggeri og større renoverings-opgaver.

Derfor vil vi blandt andet:• Støtte et netværk af lokale centre for det gode håndværk.• Støtte demonstrationsprojekter for godt håndværk. • Støtte brugen af banebrydende internationale arkitekter. • Støtte etableringen af en international by- og boligudstilling.• Støtte udviklingen af et dansk center for arkitektur og design.

29

Basisaktiviteter

Arkitekturguide

Foreningen og Dansk Arkitektur Center har i fællesskab tagetinitiativ til at udarbejde en dynamisk, web-baseret guide overdansk arkitektur. Den skal formidle danskernes omgivelser tilen bred offentlighed.

Arkitekturguiden vil, foruden det materiale, der alleredeeksisterer i Dansk Arkitektur Centers database, indeholde flereaf de nyeste eksempler på kvalitetsarkitektur samt en oversigtover byggerier og projekter i udlandet, som danske tegnestuerstår bag.

Med Arkitekturguiden ønsker Foreningen og DanskArkitektur Center at styrke danskernes interesse for deres egnebyer og nære omgivelser og samtidig give dem mulighed forat se, hvad der findes af spændende og god arkitektur i andredele af landet. For eksempel vil interesserede få mulighed forved hjælp af kortteknologi selv at planlægge rejser både lokaltog nationalt. Den dynamiske kortfunktion viser den geografis-ke placering af arkitekturen og giver forslag til byvandringerover forskellige temaer.

Udviklingsarbejdet med databasen, som vi støtter med godt5 millioner kr., forventes at løbe fra 2002 til 2004, og guidenventes at være tilgængelig fra maj 2002.

Database over dansk møbeldesign

Det 20. århundrede betegnes som den anden guldalder fordansk møbelkunst. Men dette til trods er overblikket over dendanske møbelkunst i denne periode særdeles mangelfuld ogkoncentreret om ganske få arkitektnavne og blot et mindreudvalg af disses møbler.

Dette ”hul” i registreringen bliver nu effektivt lukket takketvære erhvervelsen af en helt enestående database udarbejdetaf det amerikanske ægtepar, Marilyn og Reese Palley. På egetinitiativ og for egen regning har de to brugt tre hele arbejdsårpå at indsamle og registrere samtlige danske møbeldesigneresværker i det 20. århundrede. Databasen indeholder omkring10.000 emner, ca. 42.000 billeder og en bibliografi over hen ved400 arkitekter. De to indbyggede søgemaskiner giver mulighedfor at søge på tværs af alle tilgængelige oplysninger og bille-der i databasen, hvis lige ikke findes nogen steder.

Derfor har der været stor interesse for at erhverve databasentil kommercielt brug. Imidlertid har Marilyn og Reese Palleyinsisteret på, at den kommer på danske hænder og gøres til-gængelig for alle danskere på en ikke-kommerciel basis.

30

Basisaktiviteter

31

Ud fra et ønske om at bidrage til at skabe et større folkeligtkendskab til god arkitektur, godt håndværk og godt design harForeningen derfor foræret Kunstindustrimuseet brugsretten tilden ny database, der også placeres her.

Vi har bevilget knap 2 millioner kr., der dækker erhvervelse,færdiggørelse og implementering på Kunstindustrimuseet,som påtager sig den fremtidige vedligeholdelse og opdateringsamt videreudvikling af databasen. Databasen vil være klar tilbrug i efteråret 2002.

Arne Jacobsen på Louisiana

Foreningen støtter en udstilling på Louisiana i anledning af 100års dagen for arkitekt og professor Arne Jacobsens fødsel.

Louisiana – Museum for moderne kunst – i Humlebæk harmodtaget 500.000 kr. til en stort anlagt udstilling om ArneJacobsen. Udstillingen, der åbner i september 2002, har ensamlet projektøkonomi på knap 8 millioner kr.

Udstillingen bliver jubilæumsårets mest omfattende marke-ring af Arne Jacobsens altfavnende aktiviteter, lige fra arkitek-tur og møbeldesign over havekunst og tekstiler til fotografierog akvareller. Ambitionen er at skildre den kendte arkitektsværker som et sammenhængende og mangfoldigt hele.

Det er første gang, Louisiana vier en af sine to årlige “storeudstillinger” til en enkelt arkitekt og designer.

Foreningssekretariatet

Foreningssekretariatet administrerer relationerne til Foreningensmedlemmer i henhold til de til enhver tid gældende vedtægter.Det inkluderer aktiviteter som tilrettelæggelse og afvikling afgeneralforsamlingen, afholdelse af valg, opdatering af medlems-data samt afholdelse af møder i repræsentantskabet og i de for-skellige faggrupper.

Foreningssekretariatet er således et serviceorgan, som admi-nistrerer og har ansvaret for de mange aktiviteter, der udgørForeningens store og vidt forgrenede netværk og bagland, somer en væsentlig del af grundlaget for virksomheden.

Basisaktiviteter


Historisk bygning fra København,der kan blive omfattet af guiden.


Louisiana rummer også kunst-udstillinger i det naturskønneparkområde.

Fondsområdet

mio. kr.

Lønninger -1,4

Fællesomkostninger, rådgivning mv. -4,9


Uddelinger -250,3

Nettoresultat -256,6

Foreningssekretariatet

mio. kr.

Vederlag til repræsentantskab m.v. -2,1

Generalforsamling, valgmøder mv. -5,3

Lønninger -0,5

Fællesomkostninger, rådgivning mv -5,9


Nettoresultat -13,8

Særlige aktiviteter er opdelt i tre grupper:• De velgørende.• De selvbærende som nok er kommercielle,

men også rummer et element af støtte.• De kommercielle.

Velgørende

I gruppen af velgørende aktiviteter finder vi de almennyttige part-nerskaber samt de ofte større og meget synlige flagskibsprojek-ter. Det er projekter, hvorigennem Foreningen ønsker at væremed til at skabe udvikling og forandring. Der vil ofte være taleom projekter, som kan gøre en by eller en egn kendt, eller somkan være med til at vende udviklingen i en nedslidt bydel. Mendet kan også ske ved at begunstige forskning og udvikling, frem-me analyser og udredningsarbejder og formidle ny viden, orga-nisationsudvikling og videreuddannelse.

På dette område vil vi lægge betydelige ressourcer i projektud-vikling og projektopfølgning samt i etablering af partnerskaber.Foreningen vil med andre ord involvere sig aktivt i tilblivelses-processen og dermed tage et medansvar for det færdige resultat,men ikke, eller kun yderst sjældent, i den efterfølgende drift.

Byggeriets Evaluerings Center

Foreningen har i samarbejde med Danske Entreprenører ogForeningen af Rådgivende Ingeniører taget initiativ til at eta-blere Byggeriets Evaluerings Center, der fra 1. februar 2002 bli-ver et nyt omdrejningspunkt for byggeriets udvikling.

En bred kreds af byggesektorens aktører har tilsluttet sig ini-tiativet: Det er Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Bygherrefor-eningen i Danmark, Byggeriets Arbejdsgivere, Byggemate-riale industrien, Praktiserende Arkitekters Råd og Økonomi- ogErhvervsministeriet.

Centret vil blive finansieret og drevet af erhvervslivet. Vi harbevilget 6 millioner kr. til etablering af centret.

Centret vil få en bestyrelse, der bredt repræsenterer bygge-riets parter. Det bliver centrets vigtigste opgaver at:• Udvikle og drive et benchmarking system med nøgletal for

både byggeprocessen og det færdige byggeri.• Forestå videnformidling om byggeri, herunder udviklings-

byggeri.• Analysere produktivitetsudviklingen i byggesektoren.• Videreføre netværkssamarbejdet fra det tidligere By- og

Boligministeriums udviklingsprojekt ”Projekt Hus”.• Drive virksomhed til almen gavn for byggeriet.

33


34

Dannelsen af Byggeriets Evaluerings Center er en udløber afflere års debat om svigtende kvalitet samt lav produktivitet ibyggesektoren. I de senere år har der været en stigende enig-hed i byggesektoren om, at kritikken var berettiget. Tanken omet Byggeriets Evaluerings Center kan ses som byggeerhvervetsinitiativ til selv at gå foran i et forsøg på at fremme byggerietsudvikling, fremfor at overlade initiativet til staten og de offent-lige videncentre.

I de senere år har byggesektoren samlet sig om nye måderat arbejde sammen på – ofte kaldet ”partnering”. Det er vigtigt,at disse nye samarbejdsformer løbende evalueres, så der kanskaffes dokumentation for resultaterne. Dannelsen af evalue-ringscentret må derfor også ses i sammenhæng med denøgede fokus på ”partnering” i den danske byggesektor.

Nye lydbølger over Limfjorden

Foreningen bevilgede i november 2001 55 millioner kr. til opfø-relse af flagskibsprojektet “Musikkens Hus” ved havnefronteni Aalborg. Byens symfoniorkester vil dermed få ny koncertsal,og samtidig opføres en bygning, der bl.a. skal huse musikud-dannelserne ved Aalborg Universitet og Nordjysk Musik-konservatorium samt center for Arkitektur og Design vedAalborg Universitet (AAU). Alt i alt et projekt til ca. 500 millio-ner kr.

Fonden Musikkens Hus i Nordjylland indsamler selv 50 milli-oner kr., hvorved der udløses 60 millioner kr. fra AalborgKommune og fra Nordjyllands Amt, i alt 170 millioner kr. Voresbevilling skal ikke indgå i den primære finansiering afMusikkens Hus, men skal anvendes til at sikre det arkitektonis-ke niveau i det samlede projekt. Staten finansierer institutions-delen, der omfatter musikuddannelserne ved AAU og NordjyskMusikkonservatorium samt center for Arkitektur og Design ved


Billedet øverst.

Havneområdet i Aalborg, hvor det er tanken at placere det nye musikhus.

35


AAU med 250 millioner kr. Det samlede budget er på 475 milli-oner kr.

Fonden Musikkens Hus og dens samarbejdspartnerne harønsket at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i byggeriet. En ned-sat styregruppe udskriver således i år 2002 en arkitektkonkur-rence, der skal få udenlandske og danske arkitekter til atkomme med deres bud på, hvordan byggeriet opnår de efter-spurgte arkitektoniske kvaliteter.

Vinderne af arkitektkonkurrencen skal i samarbejde med råd-givere udarbejde et forprojekt. Herefter gennemføres et tidligtudbud af byggeentreprisen, hvor arkitekten detailprojektererdet kommende byggeri i samarbejde med den udførendeentreprenør. På denne måde sikres høj kvalitet i byggerietsendelige udformning og udførelse.

Musikkens Hus planlægges opført som et samlet byggerimed en byggeorganisation for de to bygherrer. Bygge-organisationens øverste organ er en styregruppe med repræ-sentation fra Fonden Musikkens Hus, Byggedirektoratet ogForeningen Realdanmark. Herved sikres en kvalificeret gen-nemførelse af projektet.

Copenhagen X

En international by- og boligudstilling, der kan sætte hovedsta-den på verdenskortet som en kosmopolitisk metropol, hvorarkitektur og funktionel kvalitet er i højsædet. Det er ambitio-nen med det projekt, som Foreningen i partnerskab medFrederiksberg og Københavns kommuner vil gennemføre overen 10-årig periode fra 2002 til 2012.

Ideen er, at udstillingen skal bestå af en række konkrete by-og boligprojekter rundt om i byen. Projekterne skal være i fuldskala, så nye kvarterer kan opleves, nye boliger besøges ogbyøkologiske projekter i renoverede baggårde beses. Der bli-ver således ikke tale om at udlægge et stort samlet areal til for-målet, men om gennemførelse af en række enkeltstående byg-gerier og projekter.

Samtidig med udstillingens lancering planlægger regering-en en international konference om ”Byidentitet”. Den skal hol-des i forbindelse med det danske formandskab i EU. Det er pla-nen at skabe kobling og synergi mellem konference og udstil-ling.

Udgangspunktet for projektet er, at hovedstaden i det kom-mende årti vil være præget af en omfattende byggeaktivitet.

Det er derfor afgørende, at der bliver skabt et mere varieretudbud af konkurrencedygtige boliger, der kan bidrage til enmere alsidig befolkningssammensætning. Samtidig skaludbuddet af store kvalitetsboliger i nybyggeri, ved byfornyelseog kvarterløft styrkes, og det skal være mere attraktivt også forfamilier at blive i byen.

Copenhagen X, som vi støtter med 17 millioner kr. i projek-tets første fase, er en udstilling, som sætter fokus på den åbneproces, på formidling og på kvalitet.

Den åbne proces henviser til, at byens udvikling skal være visionær, åben og folkelig. Byens borgere skal viaCopenhagen X trækkes med ind i den proces, der skal sikre en kvalitetsbetonet udvikling af byen. Udstillingen skal vækkeinternational opmærksomhed og skabe debat, inspiration oglæring.

Udstillingen skal samtidig være et forum for formidling:Byens vision og udvikling skal kommunikeres, så både borge-re, bygherrer og projektmagere får en bedre forståelse forbyens kvaliteter.

Endelig sætter udstillingen fokus på kvaliteten i både arkitek-tur, byrum og anlæg.

Bedre Byrum

Med flagskibsprojektet ”Bedre Byrum” vil Foreningen sættefokus på kvaliteter i danske byrum. I samarbejde med nogle aflandets mest anerkendte byrumseksperter vil vi – over enperiode på fire år – give kommunerne både inspiration til ogkonkret mulighed for at højne kvaliteten af de danske byrum.

Udgangspunktet for projektet er, at den lokale byrumsud-formning kun sjældent er indskrevet i en overordnet strategifor byens udvikling. Derfor har de gennemførte projekter oftekarakter af enkeltstående forbedringer. Samtidig handlerhovedparten af de realiserede byrumsforbedringer om den his-toriske bys eksisterende offentlige rum.

Projektet, som vi har afsat 25 millioner kr. til, er udarbejdet afForeningen i samarbejde med landskabsarkitekt Stig L.Andersson og Jan Gehl, der er lektor ved KunstakademietsArkitektskole.

Formålet med projektet er at styrke byens sociale liv ogskabe øget viden og bevidsthed om byrummets betydning foren bæredygtig udvikling af byen. Gennem byrummet, som for-midler af mødet mellem forskellige mennesker og kulturer, erdet hensigten at skabe mere levende, rummeligere og trygge-

36


37


Baggrundsbillede.

Skitseplan over den nyeFrederiskberg Bymidte.

re byer. Samtidig er det ambitionen, at projektforløbet kanmedvirke til at skabe en ny praksis i forbindelse med udform-ningen af fremtidens byrum.

Projektet vil bestå af flere faser, der har til formål at etablere enanderledes, men fælles praksis for udviklingen af nutidige ogfremtidige byrum. Den indledende fase har til formål at skabe enfælles forståelsesramme for en dansk byrumspolitik. I dennefase skal Foreningens byrumsstrategi udarbejdes, og der vilblive udskrevet en prækvalifikation blandt landets kommunerom forslag til udformning af nye typer byrum. I projektets andenfase indhentes forslag til konkrete projekter, og der udvælges etantal pilotprojekter, som bliver videreudviklet. De udvalgte pro-jekter gennemføres med støtte fra Foreningen, og endelig vil detsamlede projektforløb og de konkrete resultater blive evalueret.

Frederiksberg får en ny bymidte

Et konkret eksempel på skabelsen af bedre byrum er en ny storby-oase med fritvoksende træer i en spændende kombination afvand, lys og natur, der bliver skabt på Frederiksberg i området mel-lem Handelshøjskolen, Frederiksberg Centret og Hovedbiblioteket.Det bliver en ny bymidte af internationalt format.

Målet er at tilvejebringe en attraktiv og fredelig bymidte, dergiver borgerne mulighed for at få en oplevelse – eller en pause– i et varieret bymiljø. Sylows Plads, den kommende plads mel-lem Hovedbiblioteket og det nye gymnasium, bliver den nyebymidtes omdrejningspunkt og et livligt knudepunkt knyttet tilen grøn fodgænger- og cykelsti til Københavns brokvarterer.

Lyset fra det underjordiske biografcenter vil blive hentet oppå Sylows Plads som lyskasser nedlagt i pladsen, og områdetsunderjordiske og vandførende lag vil danne mønstre på plad-sens naturstensgulv. Forskellige vandmotiver bliver på denmåde et fremtrædende element på pladsen, som vil bevare singrønne karakter med plantningen af fritvoksende træer.

Det enestående ved den nye bymidte er den arkitektoniskesidestilling mellem bygningsarkitektur, byrum og landskabeligeoplevelser. Ud fra et ønske om at tilføre projektet ekstraordinæ-re og unikke kvaliteter, der kan hæve bymidten på Frederiksbergop i en international klasse, har Foreningen bevilget 10 millio-ner kr. Frederiksberg Kommune har afsat de første 22 millionerkr. til projektet, der samlet vil koste omkring 45 millioner kr. Detvil blive projekteret i 2002 og etableres i 2003.

Projektet er nyskabende i sin udformning af et moderne by-rum, fordi det f.eks. ikke blot fokuserer på typer af belægning,

men samtidig lægger vægt på byrummets placering og funktioni byen, trafikstrømme, oplevelses- og sanseindtryk samt samspil-let mellem plads og bygninger, der bliver opfattet som et hele.

Brugerne af byrummet bliver inddraget i udformningen afprojektet, idet det er planen at nedsætte arbejds- og fokusgrup-per med borgere, kommunens forvaltning, landskabsarkitekter,byrumsarkitekter, ingeniører og biologer.

Selvbærende

I gruppen selvbærende aktiviteter ligger de særlige ejerskaber.Særlige, fordi disse investeringer rummer et element af tilskud,og derfor altid skal falde ind under både Foreningens formålspa-ragraf og et af de fem fokusområder for Foreningens indsats fordet byggede miljø. Der er således tale om investeringer, somknytter sig til det almennyttige og almenvelgørende formål forForeningen. Målet er dog, at disse investeringer på langt sigtmindst skal kunne hvile i sig selv.

Et markant eksempel i 2001 på denne type aktivitet er ”ProjektBispebjerg Bakke”, men der er andre, som også omtales herunder.

Bispebjerg Bakke

Af Københavns Kommune har Foreningen sammen medHaandværkerforeningens Fond (Alderstrøst), efter en udbuds-runde, erhvervet rettighederne til en ca. 37.800 kvadratmeterstor grund ved Bispebjerg Bakke i Københavns Nord-Vest kvar-ter. På grunden vil der blive opført 135 nye lejeboliger i topkva-litet. Der er tale om et enestående boligprojekt, som er udvik-let i et samarbejde mellem professor, billedhugger BjørnNørgaard og Boldsen & Holm, Arkitekter MAA.

Ambitionen med projektet er gennem integration af kunst, arki-tektur og håndværk at sikre opførelsen af et smukt og holdbartboligbyggeri i harmoni med omgivelserne og landskabet.

Foreningen har valgt at engagere sig i projektet, fordi det vil bidra-ge til at forbedre menneskers levevilkår ved at fremme livskvalite-ten i det byggede miljø. Desuden vil boligbebyggelsen på Bispe-bjerg Bakke være med til at give dette kvarter i København et løft.

Med dette byggeri ønsker Foreningen og Haandværkerfor-eningens Fond at demonstrere, at kvalitet betaler sig. Projektetskal bruges til at dokumentere, at byggeri udført som hånd-værksmæssigt kvalitetsarbejde med anvendelse af naturmateri-aler og traditionelle byggeteknikker over en længere periodeprismæssigt er konkurrencedygtigt med det industrialiseredebyggeri, fordi håndværk holder, og fordi håndværk kan repare-res igen og igen.

38



39


Endelig er der et ønske om at sætte et eksempel for kvalitets-byggeri i fremtiden. Foreningen lægger i sit virke vægt på for-midling og oplysning og på at fremme det gode håndværk,både når det drejer sig om at beskytte den bevaringsværdigearv, og når det handler om nybyggeri og større renoveringsop-gaver. På Bispebjerg Bakke bliver der tale om et unikt nybygge-ri, der kan stå som et godt eksempel og dermed være med til atinspirere andre.

Foreningen og Haandværkerforeningens Fond skal eje ejen-dommen i fællesskab med en ejerandel på 50 pct. hver. Det nyebyggeri er budgetteret til at koste godt 300 millioner kr. og fåret samlet boligareal på 14.399 kvadratmeter. Det svarer til ensamlet kvadratmeterpris på godt 21.000 kr.

De 135 boliger vil i størrelse komme til at ligge mellem 99 og214 kvadratmeter og ventes i gennemsnit at ville koste 1.050 kr.i årlig husleje pr. kvadratmeter, hvorved de bliver interessantefor familier i mellemindkomstgruppen.

Københavns Kommune har et år til at udarbejde lokalplan forområdet, og i samme tidsrum vil der blive udført detailplanlæg-ning for byggeriet, som ventes færdigt i løbet af 2004 og 2005.

Københavns Kommunes bedømmelsesudvalg udtaler

Bedømmelsesudvalget i Københavns Kommune skrev den 1.november 2001 om det projekt til bebyggelse af BispebjergBakke 20, som blev afgivet af Foreningen og Haandværkerfor-eningens Fond, bl.a.:

”Ét forslag (A) skiller sig afgørende ud og demonstrerer medmeget høj kvalitet en bygningsmæssig, arkitektonisk komposi-tion, der på en helt særegen måde forholder sig til stedet, detsomgivelser og topografi. Den overordnede arkitektoniske ideindeholder et væsentligt skulpturelt træk. Der, uden at forfaldetil formalisme, både forstærker landskabets bevægelse og dan-ner bløde overgange til omgivelserne.

Samtidig bidrager forslaget med et originalt boligprojektmed et efter danske forhold enestående forløb af rumlighederi de enkelte boliger. Endelig indeholder forslaget store mulig-heder for en fornyelse af byggeprocessen, hvor formglæde,håndværk og industriel fremstilling er nødt til at gå hånd i håndfor at sikre både orden og variation.

Her er tale om et projekt med meget høj arkitektonisk værdi.Og med et formsprog, der sjældent ses i dansk boligbyggeri.Ved en realisering af dette projekt vil mangfoldigheden afKøbenhavns boligudbud få en væsentlig kvalitativ forøgelse”.

Træmodeller af Bispebjerg Bakke projektet.

Bertel Udsens hus

Årets anden særlige investering var købet af den danske arki-tekt Bertel Udsens hus i Kgs. Lyngby. Bertel Udsen er blandt dedanske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehu-se, alle af høj arkitektonisk kvalitet. Hans boliger er karakteris-tiske ved deres minimalistiske stil, påvirket både af japansk tra-dition og af den fremtrædende amerikanske arkitekt FrankLloyd Wright.

Huset er opført i midten af 1950’erne og er typisk for arkitek-tens arbejder i denne periode. Det er Bertel Udsens første, og ihuset på 120 kvadratmeter med en senere tilbygning på 57 kva-dratmeter, boede han med sin familie.

Erhvervelsen af huset sikrer bevarelsen af dette tidstypiskeog unikke miljø. Huset vil fremover blive anvendt som gæste-bolig for udenlandske gæstelærere mod betaling af husleje.

Etablering af et videncenter for boligejere

Boligen udgør en vigtig del af mange menneskers identitet. Deter den brede vifte af boligmagasiner og de mange boligpro-grammer i radio og tv et tydeligt tegn på. Generelt efterspør-ger boligejerne inspiration samt hjælp og rådgivning både førog under gennemførelsen af ændringer og vedligeholdelse afderes bolig.

Vores undersøgelser har vist, at boligejerne i disse situatio-ner har et stort ønske om konkret rådgivning på deres bopæl,understøttet af en generel, uvildig og kvalitetssikret vejledning.Men i dag er der ikke et landsdækkende tilbud, der dækkerdette behov på en sådan måde, at flertallet af boligejere erparate til at betale, hvad det koster.

Da Foreningen ser det som et af sine hovedformål at skabe livs-kvalitet i det byggede miljø, er det for at imødekomme det omtal-te behov besluttet at tage initiativ til at etablere et videncenter forboligejere med en samlet kapital på 50 millioner kr. Videncentretskal samle viden om boligen og formidle denne viden på en direk-te og konkret måde til den enkelte boligejer. Det skal ske ved atudvikle og tilbyde nye former for rådgivningsydelser, der pris-mæssigt appellerer bredt til boligejerne, og ved at etablere envidendatabase på internettet, hvor boligejerne kan hente råd,hjælp, inspiration og information om boligen.

40


Bertel Udsens hus set fra baghaven.

Kommercielle aktiviteter

I gruppen kommercielle aktiviteter finder vi de ejerskaber, somForeningen har en strategisk interesse i. Målet med denne typeinvesteringer er at få det størst mulige afkast, som matcher denrisiko, der er på dette investeringsområde. Da der normalt vilvære tale om investeringer af en anselig størrelse i forhold til denvirksomhed, der investeres i, vil Foreningen optræde som aktie-ejer. Investeringerne kan bl.a. ske i virksomheder, der opfører,ejer, køber, sælger, driver eller vedligeholder fast ejendom ogdermed knytter sig direkte til Foreningens formålsbestemmelse,nemlig det byggede miljø.

Der er tre konkrete eksempler på strategiske ejerskaber i 2001,nemlig Danske Bank A/S, Kuben A/S og ejendomskoncernenDADES AS.

Danske Bank. Ca. 70 pct. af Foreningens formue er placeret i akti-er i Danske Bank. Investeringsområdet passer selv aktieporteføljeni Danske Bank. Det var en del af fusionsaftalen, at Foreningen skul-le nedbringe sin portefølje af aktier i Danske Bank til under 15 pct.Det blev gjort dels ved at deltage i Danske Banks tilbagekøbspro-gram i slutningen af 2000, dels løbende over første halvår af 2001.

DADES. Foreningen nytegnede 1. juni for 200 millioner kr. aktier iejendomskoncernen DADES, der er en af landets største ejendoms-investorer med en balance på ca. seks milliarder kr. DADES har des-uden et ejendomsadministrationsselskab. Investeringen er foretagetfor at få del i en ejendomsportefølje og desuden opnå et afkast afden investerede kapital, der svarer til markedsafkastet. ForeningenRealdanmark ejer knap 10 pct. af aktiekapitalen i DADES.

Kuben. Den 1. september købte Foreningen 50 pct. af aktierne iFondens datterselskab, Kuben A/S, af Boligfonden Kuben (tidli-gere Boligfonden Bikuben).

Kuben-koncernen, der er landsdækkende i sin virksomhed, hargennem mange år opbygget en ekspertise, som Foreningen efterbehov og på normale forretningsmæssige vilkår vil kunne trække på.F.eks. udfører Kuben Byggeadministration A/S bygherrerådgivning,men Kuben har også stor erfaring bl.a. på områder som ejendoms-forvaltning, boligbyggeri og salg samt drift og vedligeholdelse.

41


Fondsstøtte i 2001

Fondsstøtte i 2001

Oversigt over projekter, der har fåetfondsstøtte i 2001

Foreningen vil, som det fremgår af vores fokusområder, støttesåvel brede som smalle projekter – både i by og på land. Og tiltrods for, at dette første år i vores virke i høj grad var præget af,at fundamentet under den fremtidige indsats skulle skabes, erdet lykkedes at behandle 485 ansøgninger. Heraf har 92 fåetbevilget støtte, og tilsammen har Foreningen i 2001 uddelt 250millioner kr. til projekter over hele landet. Alle ansøgninger får engrundig og kvalificeret behandling dels af egne medarbejdere,dels af eksterne specialister – alt efter de konkrete projekter.

Den skematiske oversigt herunder viser de samlede beløb indenfor hvert fokusområde og flagskibsprojekter.

43

Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværkog bedre byggeskik

Sikring af den historiske arv

Nye boligformer og ejerformer

Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet

Nye kvaliteter i byerne

Flagskibe

Bevillinger i 2001 – fokusområder og flagskibe

Mio. kr.

Antal8

22

3120

610

87

4827

6

149

Tekst og redaktion:

Communiqué as

Grafisk Design:

Roll Design A/S og

Dark Design Cph

Fotos:

Jørgen Jørgensen

Fotos af bestyrelsen:

Studio 64

Tryk:

Bording A/S

Foreningen Realdanmark

Nicolai Eigtveds Gade 281402 København K

www.frd.dk

Års

rap

po

rt 20

01

Fo

ren

ing

en

Reald

an

mark

Årsrapport 2001

Documents