Astronomitur i KøbenhavnKøbenhavn har igennem de seneste 500 år gentagne gange været epicenter for videnskabelige opdagelser. Særligt indenfor astronomi har flere danske videnskabspersoner udmærket sig. På denne byvandring kommer vi igennem historien om stor videnskab og de danskere der har stået bag nogle af verdenshistoriens største opdagelser.

Astronomen Tycho Brahe (1546-1601) bliver ofte kaldt for grundlæggeren af moderne astronomi. I 1572 opdager Tycho Brahe en ny stjerne på himlen, og den opdagelse gør ham

berømt. I dag ved vi, at det lys som Tycho Brahe så, ikke var fra en ny stjerne, men fra en stjerne som døde. Som kongelig hof-astrolog er Tycho Brahe så vigtig for kongen, at han får øen Hven, der ligger i Øresund, hvor han bygger et forskningscenter. Som hof-astrolog lægger Tycho Brahe horoskoper for kongen, noget som vil være utænkeligt i dag, hvor astronomi er et videnskabeligt forskningsfelt mens astrologi er overtro. I Tycho Brahes tid, er de to felter dog smeltet sammen til et. I 1599 rager Tycho Brahe uklar med den nye konge og flytter til Prag hvor han dør kort tid efter.

Besøg også: Man kan tage færgen til Hven og se resterne fra Uranienborg og Stjerneborg som Tycho Brahe konstruerede.

Den danske astronom Ole Rømer (1644-1710) er berømt for at påvise, at lyset har en hastighed og altså ikke bevæger sig uendeligt hurtigt. Dette viser Ole Rømer gennem eksperimenter og

kalder det for lysets tøven, og selvom det tager lidt tid før hans opdagelse, bliver accepteret af det videnskabelige samfund bringer det Ole Rømer stor anerkendelse. Ole Rømer havde mange evner og hverv i København, og udover at være rektor på universitetet bliver han også borgmester og politidirektør. Besøg også: Kroppedal museum som ligger ved Ole Rømers gamle landobservatorium, Tuscalanum.

H.C. Ørsted (1777-1851) bliver i 1820 kendt for at opdage sammenhængen mellem elek-tricitet og magnetisme. Denne opdagelse bliver startskuddet på

forskningsfeltet elektromagnetisme som er en grundlæggende del af astronomiforskning i dag. H.C. Ørsted er også meget interesseret i sprog og giver grundstoffer som hydrogen og oxygen de danske navne brint og ilt. I dag bruger vi stadigvæk H.C. Ørsteds grundstofnavne og det er grunden til at Danmark som et af de eneste lande i verden ikke bruger de latinske navne for nogle af grundstofferne.

Den danske fysiker og nobel-prismodtager Niels Bohr (1885-1962) er en af de største videnskabspersoner i sin tid. Hans arbejde med at kortlægge brintatomet bliver

startskuddet på kvantemekanikken og i mange år er København centrum for en stor del af den forskning som foregår indenfor dette felt. Forskere var hele verden rejser til København for at være en del af Niels Bohrs forskningsgruppe og en særlig gren af kvantemekanikken som kaldes for Københavnerfortolkningen bliver til. I dag er instituttet for de fysiske fag, heriblanvt astrofysik, opkaldt efter Niels Bohr.Besøg Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej. Niels Bohrs gamle kontor står stadigvæk som han efterlod det, den dag i dag.

Julie Marie Vinter Hansen (1890-1960) er en af de første danske kvindelige astronomer og får jobbet som observator på Østervold Observatorium i 1922. Det er første gang at en

kvinde har haft denne stilling. I de næste år fortsætter hun sin imponerende karriere med forskningsophold i USA og bliver direktør for den Internationale Astronomiske Union (IAU) som er dem der stadigvæk den dag i dag er ansvarlige for at navngive stjerner og planeter.

Du kan besøge Julie Marie Vinter Hansens gravplads på Vestre Kirkegaard.

Om Videnskabspersonerne:

Om Tina

Tina Ibsen er astrofysiker og uddannet fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Hun har udgivet bogen Fortællingen om universet og er medvært på podcasten RumSnak.

Tina holder foredrag og kurser om astronomi og rumfart.

Få mere viden om rummet på tinaibsen.dk.

Lyt til RUMSNAK

Scan QR kodenher

BYV

AN

DRIN

G EFTER

STJERNERN

EAstronom

itur i København

Niels Bohrs barndomshjem- Bredgade 62Kort efter at Niels Bohr bliver født, flytter familien ind i palæet på Bredgade. Huset er oprindeligt bygget til Det Kongelige Kirugiske Akademi og i dag er det kendt som Medicins Museion.

Meteorit i gårdhave- ved Statens Naturhistoriske MuseumI 1963 finder den danske forsker Vagn Fabritius Buch, denne 20 tons tunge jernmeteorit i Grønland. Den hedder Agpalilik-meteoritten, og menes at være en del af en meget større jernmeteorit. Agpalilik-meteoritten har stået her siden 1969. Meteoritten er en 4,5 milliarder år gammel rest fra solsystemets dannelse og er faldet til Jorden for mere end 2000 år siden.

Østervold Observatorium - i Botanisk haveDet astronomiske observatorium er en del af Københavns Universitet og erstatter i 1861 det gamle observatorium i Rundetaarn. Bygningen er konstrueret så soklen som teleskopet i kuplen står på, går hele vejen ned igennem bygningen og helt ned til gadeplanet for at undgå vibrationer o teleskopet. I 1953 er der kommet så meget lysforurening i København, at man vælger at flytte det det astronomiske observatorium til Brorfelde udenfor Tølløse.I 1876 blev anlægget foran observatoriet indviet, her kan man i dag se en statue af den danske astronom Tycho Brahe.

Hør mere om Brorfelde Observatorium og om danske teleskoper i RumSnak: rumsnak.fireside.fm/ episode 11 - Udkig til Universet

Ole Rømer værelse - på Rosenborg SlotSom en del af museet på Rosenborg Slot kan man i Ole Rømer-værelset se en planetmaskine der viser planeternes baner omkring Solen, et Eclipsarium som kan hjælpe med at beregne sol- og måneformørkelser, samt en række andre af Ole Rømers genstande. De fleste instrumenter fik Ole Rømer fremstillet i Paris, hvor han arbejdede i en årrække.

Ole Rømers grav – Vor Frue KirkeOle Rømer bliver i 1710 begravet ved en storstilet statsbegravelse i Vor Frue Kirke. Den version af Vor Frue Kirke som han begraves i, nedbrænder i 1807, og en ny kirke bliver byggen oven på. I dag er placeringen af Ole Rømers grav markeret med en sten i højre gang i kirken.

Observatoriet - i RundetaarnI toppen af Rundetaarn ligger Europas ældste fungerende observatorium. I 1642 står tårnet og observatoriet klar, og er byg-get så det er højt hævet over Københavns skorstensrøg og lys. Den 80-årige Christen Sørensen Longomontanus, en tidligere elev af Tycho Brahe, bliver den første leder af observatoriet. Det observatorium som ligger i toppen af tårnet i dag er fra 1929.

Tycho Brahe statue - ved indgangen til RundetaarnTil højre for indgangen til Rundetaarn kan man se en buste af den danske astronom Tycho Brahe. Dette er ikke et tro billede af Tycho Brahe, for han manglede nemlig et stykke af sin næse. Den mister han i 1566 under en duel med sværd, og bliver herefter aldrig set uden en metalplade på næsen.

Hør historien om dansk rumfart fra Tycho Brahe og til i dag i første episode af podcasten RumSnak: rumsnak.fireside.fm/episode 1 - Dansk rumhistorie - fra Tycho Brahe til Rumkontor

Mindetavle for Ole Rømer – Store Kannikestræde 16Fra 1704 og til din død i 1710 bor Ole Rømer på denne. Huset er et af Københavns Universitets professorboliger, som desværre brænder ned under Københavns brand i 1728, og derfor er det ikke noget tilbage af Ole Rømers oprindelige bolig.

H.C. Ørsteds bolig - Studiestræde 6På denne adresse bor H. C. Ørsted fra 1824 og til sin død i 1852. Der bliver ofte holdt selskaber og åbent hus for Københavns videnskabelig elite samt filosoffer og kunstnere. En af dem som hyppigt gæster disse selskaber er forfatteren H. C. Andersen.

Niels Bohrs fødested – Ved Stranden 14Som mindetavlen på huset siger, så er dette fødestedet for Niels Bohr. Han bor også de første måneder af sit liv i denne bygning. Huset ejes af Niels Bohrs morbror og er mødested for meget af Københavns videnskabelige elite.

RutenA

B

C

D

BRED

GAD

E

GOTHERSGADE

DR. LOUISESBRO

KONGENSHAVE

HOVEDBANE-GÅRDEN

KASTELLET

I

H

G

F

JE

NØ

RREGA

DE

ST. KANNIKE-

STRÆDE

VESTERGADE

B

C

H

D

EFG

A

I

J