ATOMVÅBENPROBLEMER

EN REDEGØRELSE FRA

ATOMOPLYSNINGSUDVALGET

BETÆNKNING NR. 334

1963

S..L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 6

1. Del: ATOMVÅBENPROBLEMER 7

A. Nukleare våben 7A 1. Nuklear energiudvikling 7A 2. Nukleare våbens størrelse 7A 3. Vægt af sprængstof i nukleare våben 7A 4. Kritisk mængde sprængstof 8A 5. Fissionbomben 9A 6. Fission-fusion bomben 9A 7. Fission-fusion-fission bomben 10A 8. Neutronbomben 11A 9. Råmaterialer til nukleare våben 11A 10. Lagrene af nukleare våben 11

B. Nukleare våbens virkninger 12B 1. Oversigt over nukleare våbens virkninger 12B 2. Scalinglove 13B 3. Målets »hårdhed« 13B 4. Trykbølgens virkninger 13B 5. Termisk stråling 16B 6. Øjeblikkelig eller initial nuklear stråling 17B 7. Stråling fra radioaktivitet 17B 8. Lokalt nedfald 18B 9. Globalt nedfald 20B 10. De biologiske virkninger af den nukleare stråling 21B11. Sammenligning mellem bombevirkningernes betydning 22B 12. Beskyttelsesforanstaltninger 23B 13. Underjordiske eksplosioner 24B 14. Undervandseksplosioner 24

C. Andre forhold 25C 1. Fremføringsmidler 25C 2. Forsvarsvåben 26C 3. Varselssystemer og -tider 27C 4. Affyringspladsers hårdhed 28C 5. Taktiske atomvåben 28C 6. Strategi - taktik 29C 7. Massiv gengældelse 30C 8. Mulige anvendelser af atomvåben mod danske områder 31C 9. Prøvesprængningerne 32

3

D. Rustningskapløbet 33

D 1. Den militærtekniske udvikling 33D 2. Den nukleare magtbalance 34D 3. Risikoen for ikke tilsigtet krig 3-4D 4. Atommagterne 34

E. Nedrustningsproblemet 35E 1. Ønsket om nedrustning 35E 2. Kontrolproblemet 35E 3. Indledende skridt mod nedrustning 36

Citeret litteratur 36

2. DEL: A T O M L E K S I K O N 37

Leksikalt ordnet begrebsbeskrivelse 37

Engelsk-dansk ordbog 67

forkortelsesliste 72

BILAG 74

Bilag 1: Afdelingsleder, mag. scient. Ove Frydenberg:De genetiske sider af stråleproblemet 74

Bilag 2: Professor, dr. med. Mogens Faber:Om strålingsinducerede leukæmier 83

Bilag 3: Professor Niels Bohr:Åbent brev af 9- juni til De Forenede Nat ioner 88

4

Efter at en række videnskabsmænd i decem-ber i960 havde henstillet til regeringen at værevirksom for til brug for befolkningen at tilveje-bringe saglig og alsidig oplysning om de proble-mer, som er skabt ved mulighederne for at fri-gøre atomenergien, nedsatte statsministeren vedskrivelse af 4. februar I96I et udvalg — atom-oplysningsudvalget — med den opgave til stats-ministeren at fremkomme med forslag om, hvaden sådan saglig og alsidig oplysning burde om-fatte, og i hvilken form den ville kunne brin-ges videre til befolkningen. Alle sider af spørgs-målet om muligheden for befolkningens beskyt-telse mod strålefare ønskedes belyst, men udval-get skulle ikke udtale sig om forsvarspolitiskeeller udenrigspolitiske problemer.

Til formand for udvalget blev beskikket me-dicinaldirektør dr. med. Johs. Frandsen. Udval-get kom i øvrigt til at bestå af professor dr. phil.Aage Bohr, professor dr. med. Erik Husfeldt,professor dr. techn. E. Knuth-Winterfeldt ogprofessor dr. phil. P. Brandt Rehberg.

Professor dr. phil. O. M. Kofoed-Hansen ogoverlæge dr. med B. Chr. Christensen blev afudvalget anmodet om at bistå dette.

Som udvalgets sekretær blev udpeget sekre-tær Ebbe Sørensen, Indenrigsministeriet.

I skrivelse af 25. september 1962 meddeltesdet udvalget, at der mellem statsministeren ogindenrigsministeren var truffet aftale om, at ud-valget var overført fra statsministeriet til inden-rigsministeriet.

På et tidligere tidspunkt under udvalgets ar-bejde opstod ønsket om at give en samlet, lettilgængelig fremstilling af den tekniske og imuligt omfang tillige den fysiske og biologiskebaggrund for den problemkreds, der knytter sigtil atomvåbnenes fremkomst, idet man her fandtdet af betydning at give en fremstilling af de

København, november 1962.

nukleare våbens »indretning«, deres virkningerog af de tekniske forhold, som er uløseligt knyt-tet til problemerne omkring disse våben.

Af hensyn til forståelsen af de mange nyeord og begreber på hele atomområdet har udval-get ladet udarbejde et »Atomleksikon«, somskal tjene til illustration, ikke blot af de i ud-valgets fremstilling omtalte spørgsmål, men til-lige som en støtte ved læsning af anden littera-tur om emnet.

Som bilag har man optaget to afhandlinger,som på udvalgets foranledning er udarbejdet afhenholdsvis professor Mogens Faber: »Om strå-lingsinducerede leukæmier« og af afdelingslederOve Frydenberg: »Om genetiske skader af ioni-serende stråling«.

Desuden har man som bilag optaget profes-sor Niels Bohrs åbne brev af 9. juni 1950 tilDe Forenede Nationer, idet udvalget har øn-sket at pege på, i hvor høj grad udviklingenhar bekræftet de i brevet indeholdte tanker.

Atomoplysningsudvalget har søgt at baserefremstillingen på det nyeste, tilgængelige mate-riale, men ønsker at understrege den enormehast, hvormed udviklingen skrider frem, og denbetydning, udviklingens acceleration må tillæg-ges i retning af at påvirke den blivende værdiaf de givne oplysninger og fremsatte synspunk-ter. For de i redegørelsen indeholdte synspunk-ter er udvalgets medlemmer naturligvis alene an-svarlige.

Man har under arbejdet trukket store vekslerpå især een videnskabsmand, professor O. M.Kofoed-Hansen, hvis opgave og fortjeneste dethar været at skabe hele grundlaget for nærvæ-rende redegørelse; men også fra afdelingslederJ. Ambrosen har man modtaget enkeltbidrag afstor betydning for den samlede fremstilling.

AAGE BOHR

ERIK HUSFELDT

JOHS. FRANDSEN(formand)

E. KNUTH-WINTERFELDT

P. BRANDT REHBERG

Ebbe Sørensen

Indledning

På de følgende sider skal vi forsøge at belyseproblemkomplekset omkring atomvåbnene igen-nem en beskrivelse af tekniske forhold samtdisse forholds berøring med politiske og militæ-re begrebsdannelser, hvorimod begreber, somkunne henregnes til de generelle militære ogstorpolitiske områder, ikke berøres.

Ordenes betydning illustreres ofte bedst, nårde anbringes i en naturlig sammenhæng, og afden grund er problemkomplekset først behand-let i et oversigtsafsnit. De mange fremmedordog nye begrebsdannelser fører imidlertid eftervor mening til det ønskelige i at have en leksi-kalt ordnet beskrivelse til rådighed, og af dennegrund er en betydelig del af det anførte mate-riale yderligere illustreret i det efterfølgendeatomleksikon (pg. 37 f.f.).

Mange forhold vedrørende atomvåben erstrengt hemmeligholdte, men de vigtigste fysi-ske og tekniske principper, der ligger til grundfor deres indretning, er velkendte og beskrevnei den offentligt tilgængelige litteratur. Det sam-me gælder atomvåbnenes virkninger og, omendi mindre grad, mange af de metoder, hvorvedde tænkes bragt i anvendelse. Selv hvor frem-stillingen bygger på det bedste tilgængelige ma-teriale, må det tages i betragtning, at mangeforhold stadig ændres på grund af den hastigeudvikling på det militær-teknologiske område.Hvor det drejer sig om problemer som atom-våbnenes nærmere indretning, lagrenes størrelse,raketternes træfsikkerhed etc., er den offentligttilgængelige litteratur ret sparsom, og fremstil-lingen er, som anført de pågældende steder, inogen grad baseret på vurderinger, der kanrumme betydelige unøjagtigheder.

Ordenes indhold ændres gennem brug og erforskellig for forskellige kredse af mennesker;det er derfor vigtigt at præcisere, at alle begre-ber, som anvendes her, er hentet fra åben ogtilgængelig litteratur om atomproblemerne. Enkort præcisering af de anvendte begrebers be-tydning kan i stor udstrækning findes i »atom-leksikonnet«.

Den storpolitiske situation har i de sidste 10år været præget af den kolde krig og af en visteknologisk magtbalance mellem de to parter.Denne balance er naturligvis præget af et stortantal faktorer, og selv relativt små begivenhe-der kan spille en betydelig psykologisk rolle.Der er dog ingen tvivl om, at en meget vigtigdel af magtbalancen er baseret på kombinatio-nen af nukleare våben og raketter. Der skalderfor i tekststykket peges på nogle af de pro-blemer, som er af betydning for balancen i dennukleare teknologi, idet det dog understreges,at detailler er vanskelige at vurdere og ofte hem-meligholdte, således at det efterfølgende alenebliver en foreløbig vurdering af de begrebsdan-nelser, som indtager en central plads i debattenom de nukleare våben.

Det er ikke hensigten i dette skrift at under-trykke eller minimalisere frygten for stråling,men det er på den anden side vigtigt at advareimod en for ensidig dvælen ved virkningerne afstråling. Andre virkninger af nukleare våbensom trykbølge, brand og oversvømmelse ermindst lige så vigtige som strålingsvirkningerneog må derfor trækkes i forgrunden i diskussio-nen af de nukleare våbens betydning.

1. del: Atomvåbenproblemer

I det følgende sammenstilles en række offent-ligt tilgængelige oplysninger om virkningerneaf nukleare våben, ofte kaldt kernevåben (atom-bomber og brintbomber). Til trods for stormangel på præcise oplysninger kan man danne

sig et billede af forholdene, der er så virkelig-hedstro, at man kan påpege en række vigtigeog ofte negligerede problemer i forbindelse medden løbende debat om nukleare våben.

A. NUKLEARE VÅBEN.

A 1. Nuklear energiudvikling.

Når lette atomkerner smelter sammen, frigø-res store mængder energi, fusionsenergi. Nårtunge atomkerner spaltes, frigøres ligeledes sto-re mængder energi, fissionsenergi. Den fri-gjorte energi kaldes i begge tilfælde atomener-gi, men bedre er det at tale om nuklear energi(kerneenergi), da kemisk energi (f.eks. for-brændingsenergi), der fremkommer ved ænd-ring af den indbyrdes placering af atomerne istofferne, med lige så stor ret kan benævnesatomenergi. Ved kemisk forening af kul og iltfrigøres ca. 3 kcal (kilogramkalorier) pr. gramilt-kul-blanding. Ved eksplosion af såkaldtstandardsprængstof TNT (trinitrotoluol) frigø-res ca. 1 kcal pr. gram TNT. Ved fuldstændigfission frigøres ca. 20 millioner kcal pr. gramfissilt materiale (U233 U235t pu239 *). Ved fuld-stændig fusion af deuterium, d.v.s. tung brinteller »det tunge« i tungt vand, frigøres ca. 85millioner kcal pr. gram brint.

Den store nukleare energiudvikling pr. grammateriale i forhold til den tilsvarende kemiskeenergiudvikling pr. gram materiale er et af devigtigste forhold, der udmærker nuklear energi.

A 2. Nukleare våbens størrelse.

Det er skik og brug at måle energiudviklin-gen fra en nuklear eksplosion ved at angive den

*) Se A 3

Når neutroner rammer uran, kan dette spaltes i 2 ra-diaktive fissionsprodukter plus i gennemsnit 2½ nyeneutroner. Processen foregår under enorm energifri-

gørelse.

mængde TNT i tons, som ved sprængning vil-le give samme energiudvikling som det pågæl-dende nukleare våben. Man benytter tillige be-tegnelsen 1 kiloton for eet tusind tons TNT og1 megaton for een million tons TNT. En 10megatons bombe har altså en energiudvikling,der svarer til den, der fremkommer ved spræng-ning af 10 millioner tons TNT.

Der er i litteraturen nævnt sprængninger afbomber af størrelsen fra ca. 50 tons til ca. 50megatons. Der har tillige været megen tale omudviklingen af 100 megatons våben. 50 mega-tons TNT fylder noget mere end Himmelbjer-get.

A 3. Vægt af sprængstof i nukleare våben.

Nukleare våben udnytter ikke deres totaleindhold af nukleart sprængstof. Hvis kun 10 °/o

7

af sprængstoffet kommer til eksplosion, talerman om en 10 °/o nyttevirkning (med en nogetparadoksal betegnelse) eller om nyttevirknin-gen 0,1. Hvis vi regner med en nyttevirkningaf denne størrelse, finder vi af de i afsnit A 1nævnte tal og på basis af fission som den pri-mære energikilde, at der til en 20 kilotons bom-be anvendes 10 kg fissilt materiale. På lignendemåde finder vi, at der til en 20 megatons bom-be må anvendes 10 tons fissilt materiale, og atet 5 kilotons våben kan klares med 2,5 kg fissiltmateriale. Denne betragtning er dog meget løs.For det første er en nyttevirkning på 0,1 rime-ligvis for lille for megatonvåben (se afsnitA 6 og A 7) og for stor for kilotonvåben (seafsnit A 4). For det andet er energiudviklingenpr. gram større ved anvendelse af fusion endved anvendelse af fission. Da de fissile materia-ler har meget større vægtfylde end fusionsmate-rialerne, bliver energiudviklingen pr. volumen-enhed størst ved fission; dette forhold er detvigtigt at erindre, da der er al mulig grund tilat tro, at de store våben i hvert fald i nogengrad er baseret på fusion. Alt taget i betragtning

kan man regne med, at det nukleare sprængstof,som anvendes i kilotonvåben, vejer nogle kilo-gram, medens der anvendes op imod 1 toneller mere i store megatonvåben.

A 4. Kritisk mængde sprængstof.

En fissionseksplosion vedligeholdes ved hjælpaf neutroner, der forbruges under processen.Neutroner er atomkernepartikler, som kan frem-bringes på forskellig måde, og som altid opståri et vist omfang i fissilt materiale ved naturligthenfald af atomer; hvis en neutron rammer enurankerne, kan denne sønderdeles; neutronenabsorberes herved, men der opstår i gennemsnitca. 2,5 nye neutroner. Mængden af neutronerstiger derfor stadig under fission. Fusion afdeuterium kræver ikke tilførsel af neutroner forat udvikle sig; også under denne proces opstårder neutroner; pr. frigjort energienhed (f.eks.målt i tons TNT) opstår der ved fusion ca. 6gange så mange neutroner som ved fission.

Som nævnt forøges antallet af neutroner ved-

varende under en fissionsproces, og derved skerder stadig øgning af proceshastigheden.

I gennemsnit må hver neutron gennemtræn-ge en vis iagtykkelse fissilt materiale, førenden ny fissionsreaktion finder sted. Er den sam-lede materialetykkelse for lille, undslipper formange neutroner, og reaktionen går i stå; erden samlede materialetykkelse meget stor, und-slipper næsten ingen neutroner, og proceshastig-heden stiger til eksplosion. Der findes en be-stemt materialemængde, hvor processen netopkan holdes i live. Denne materialemængde kal-des den kritiske størrelse af det fissile materiale.Den kritiske størrelse er et mål for den højestemængde fissilt materiale, der kan eksistere somsamlet mængde uden fare for eksplosiv udvik-ling. En bombe må derfor indeholde mere endden kritiske mængde. Den kritiske størrelse af-hænger naturligvis af det fissile materiales art(uran, plutonium m.v.), men også af helt andreforhold som det fissile materiales geometriskeform, dets vægtfylde, af fremmedstoffers tilste-deværelse og af tilstedeværelsen af en neutron-reflektor uden om det fissile materiale. Denkritiske størrelse er groft taget mindre ved tun-gere end ved lettere fissile materialer (d.v.s.mindre for plutonium end for uran), mindre forkugleform end nogen anden facon, mindre vedstørre vægtfylde end ved mindre (d.v.s. mindrefor tæt fissilt materiale end for porøst ellersvampet materiale og allermindst for materiale,som trykkes sammen af mange tusinde atmosfæ-rers tryk). Endvidere bliver den kritiske størrel-se mindst, når der er så få fremmedstoffer tilstede som muligt, og når der er anvendt en godreflektor. Det vides ikke præcist, hvor langtfremskredet teknikken er med hensyn til atgøre den kritiske størrelse så lille som mulig,men det må antages, at nogle kg fissilt mate-riale i hvert fald er nødvendig. Da en effektivbombe kun kan opstå, når den indeholder væ-sentlig mere end den kritiske mængde, er detrimeligt at antage, at ca. 10 kg er størrelses-ordenen af den mindste nødvendige mængdefissilt materiale pr. bombe. Hvis denne forud-sætning holder stik, finder vi, at nyttevirknin-gen for en kiloton bombe er mindre end 1 %.

en eksplosion opnås, når en mængde fissilt ma-teriale samles og formgives på en sådan måde,at mængden bliver overkritisk. Eksplosionenseffektivitet og nyttevirkning bliver desto større,jo længere tid den overkritiske tilstand kan op-retholdes, og jo mere overkritisk den fissile ma-terialemængde er. Der er derfor ingen tvivl om,at man må søge efter effektive metoder til op-nåelse af disse forhold. Det er let at se, at denmest effektive geometriske form er kuglefor-men, og man kan slutte, at f.eks. følgendefremgangsmåde byder på fordele i retning aflang tids opretholdelse af kritikaliteten og op-nåelse af stor overkritikalitet: man kan omgiveen kugleskal af fissilt materiale med et lag afkonventionelt kemisk sprængstof, som eventueltigen er omgivet af en stærk og forholdsvis tungkugleskal, som skal tjene til at holde sammenpå det hele så længe som muligt. Ved et særligttændingssystem sørger man for, at det konven-tionelle sprængstof antændes samtidig overalt(d.v.s. inden for et tidsinterval, som er kortsammenlignet med een milliontedel sekund).Derved opstår der en indadgående kugleskal-formet trykbølge, en såkaldt implosion, somsammenpresser det fissile porøse materiale tilhøj kritikalitet og samtidig giver den fissilemasse en indadrettet bevægelse, som modvirkerden fissile eksplosions udadgående bevægelses-impuls og dermed forsinker det tidspunkt, hvorden nukleare eksplosion driver det hele fra hin-anden og dermed over i en underkritisk tilstand.Det bemærkes, at der i eksplosionscentret opstårmeget høje temperaturer, mange millioner gra-der celsius.

En kugle af U235 drives ved en implosion sammen tiloverkritisk størrelse, den nukleare kædeproces udvik-

ler sig, og den nukleare eksplosion fremkommer.

A 5. Fissionbomben.

Fissionbombens præcise indretning er en vel-bevaret hemmelighed. Der er dog næppe tvivlom de almindelige principper. Som omtalt iforbindelse med begrebet »kritisk størrelse« kan

A 6. Fission-fusion bomben.

Fusionsprocessen kan udnyttes til eksplosion,såfremt en portion deuterium (tung brint) elleren blanding af tritium (særlig tung, radioaktivbrint) og deuterium varmes op til tilstrækkelig

9

høj temperatur (ti millioner grader celsius ellermere). Hvis opvarmningen sker ved eksplosionaf en fissionbombe som primær varmekilde, fårman en fission-fusion eksplosion. Vi kan an-skueliggøre en fission-fusion bombes muligeindretning på følgende måde: Inderst har manen kugleskal af fissilt materiale. Uden om den-ne kerne har man f .eks. en kugleskal af lithium-deutend (kemisk forbindelse af grundstoffernelithium og deuterium), og uden om igen enkugleskal af konventionelt sprængstof. Det heleomgives med et materiale, som kan virke somreflektor, og som i nogen grad kan modstådet første eksplosionstryk. Processen kan her-efter tænkes at forløbe således: Først antæn-des det konventionelle sprængstof. En kugle-formet trykbølge rettet mod centrum presserbåde lithiumdeuteridskallen og det fissile ma-teriale voldsomt indad; dette bliver overkritisk,og en fissionseksplosion følger. Masser afvarme opstår, og masser af neutroner udsen-des. I lithiumdeuteridet forårsager neutronernespaltning af lithium til bl.a. tritium, og hervedopstår en deuterium-tritium blanding; samtidighermed vil varmen fra fissionseksplosionen op-varme blandingen til så høj temperatur, at enfusionseksplosion opstår. Det samlede tidsforløbfor denne eksplosive fase af processen måles imilliontedel sekund (mikrosekund).

Ved en proces af denne art kan man frem-stille meget store bomber. Det vides ikke, omfusionseksplosionen giver anledning til en nyindadrettet trykbølge af så stor kraft, at det fis-sile materiale bliver overkritisk for anden gang;det er heller ikke oplyst, om de fra deuterium-tritium reaktionen udsendte neutroner forårsageryderligere fission i det ved den oprindelige fis-sionseksplosion ikke forbrugte fissile materiale,men begge disse reaktioner er mulige, og mankan derfor tænke sig, at det fissile materiale ifission-fusion bomben giver større nyttevirk-ning end den samme mængde fissilt materialei en fissionbombe. Som nævnt tidligere erenergiudviklingen pr. gram forbrugt nukleartmateriale større ved fusion end ved fission.Begge de nævnte forhold medfører, at de i af-snit 3 anførte vægtangivelser rimeligvis er forstore for de store nukleare våben.

Der er udført et stort forskningsarbejde medhenblik på mulig fredelig udnyttelse af nuklea-re eksplosioner. I den righoldige litteratur omdisse emner findes en del oplysninger af inter-esse for diskussionen om nukleare våben. Her-fra ved vi, at man er i stand til at fremstille

bomber, hvor ca. 5 °/o af energifrigørelsenskyldes fission, og ca. 95 % hidrører fra fu-sion. Endvidere er det af interesse at notere sig,at der findes opgivet priser for udnyttelse afnukleare eksplosioner. Disse priser viser, at om-kostningerne ved en nuklear eksplosion i kilo-ton klassen inklusive sikkerhedsforanstaltningerer ca. ½ million $, og tilsvarende, at omkost-ningerne for megaton eksplosioner er ca. 1 mil-lion $. De store våben er altså relativt megetbilligere end de små. Dette har ført til begre-bet: »bigger bang for the buck« (større knaldfor pengene).

A 7. Fission-fuswn-fission bomben.

Ved den i forrige afsnit gennemgåede frem-gangsmåde (fission-fusion bomben) vil enmængde neutroner udsendes fra den eksplode-rende ladning. Lægger man yderligere et lagfissilt materiale uden om det hele, vil man kun-ne udnytte disse neutroner i en ny fissionspro-ces og opnå yderligere energifrigørelse. Denneydre skal behøver ikke at bidrage med nogenegentlig selvopretholdende proces, om end deved de nye fissionsprocesser frigjorte neutronernaturligvis må have forstærkende virkning.Energiudviklingen i forbindelse med en sådanopbygning kan blive endog meget stor. Prin-cippet udnyttes i de såkaldte fission-fusion-fis-sion bomber. Det ydre lag af fissilt materialeskal ikke opfylde de særlige krav, som stilles tildet indre fissile materiale. Det ydre lag er der-for billigt; det kan fremstilles af almindeligturan eller thorium eller endog af restmaterialet(depleted uranium) fra fremstillingen afuran235 *). Disse materialer kan undergå fis-sion, når de rammes af hurtigtgående neutro-ner, men bringes ikke i kritisk tilstand i bom-ben.

Nukleare våben, hvori fusionsprocessen ind-går, kaldes ofte med en fællesbetegnelse termo-nukleare våben eller brintbomber. Betegnelsentermonukleare skyldes, at reaktionerne mellembrintkernerne sættes i gang ved temperaturerpå millioner af grader.

Fissionsprocessen er ledsaget af temmelig storradioaktivitet, medens fusionsprocessen kanbringes til at forløbe under udvikling af ringemængder radioaktivitet. Man kalder derfor oftefission-fusion bomber for »rene« bomber ogfission-fusion-fission bomber for »snavsede«.

•) Se A 9.

10

Tekniske muligheder for fremstilling af andreformer for snavsede bomber findes i rigt mål.Deres anvendelse er dog mindre trolig.

A 8. Neutronbomben.

Fission-fusion bomben og fission-fusion-fis-sion bomben kan begge betegnes som brint-bomber med fissions-tænding; den første kankaldes en forholdsvis ren, den anden en snavsetbombe. I den senere tid har der været megentale om muligheden af en såkaldt »neutronbom-be«, et nyt medlem af familien af nukleare vå-ben, som ikke skulle være behæftet med så sto-re mængder radioaktivitet som de øvrige bom-betyper, d.v.s. være en endnu renere bombeend de »rene« brintbomber.

Der vides ikke meget om denne neutron-bombe, men der er grund til at tro, at det drejersig om en fusionbombe, baseret på deuteriumog tritium, der antændes ved varmeudviklingfra en kemisk eksplosion, ikke ved hjælp af enfissionbombe.

Man kan vise, at det er nødvendigt at kon-centrere kemisk vundet eksplosionsvarme af hid-til kendt størrelsesorden ca. 1000 gange for atfå en given mængde deuterium og tritium til atantændes nukleart og dernæst til at forbrændeunder opretholdelse af en nuklear, termisk kæ-dereaktion. Det er muligt, at man ved hjælp afen tilstrækkelig kraftig og geometrisk korrektudformet implosion kan frembringe en sådanenergikoncentration, og at neutronbomben der-for kan realiseres på denne måde. Der forelig-ger dog ikke tilstrækkelige oplysninger til atvurdere chancerne for dens virkeliggørelse. Denmilitære betydning af et sådant våben vil natur-ligvis afhænge af, hvor simpelt og billigt kon-struktionen kan udføres.

A 9. Råmaterialer til nukleare våben.

Naturligt uran indeholder i det væsentlige toisotoper, uran235 og uran238. Betegnelsen iso-toper bruges om atomer af samme grundstof,men med forskellig atomvægt (her 235 og238). Af thorium kan man i reaktorer fremstilleisotopen uran233. Ligeledes kan man i reakto-rer, baseret på uran238 fremstille plutonium239

og flere endnu tungere grundstoffer og isoto-per, der ligesom uran233 og uran235 kan bru-ges til fremstilling af kritiske mængder fissiltmateriale. Uran238 kan ikke bruges som primærteksplosionsmateriale, men er velegnet som sid-

ste trin i fission-fusion-fission bomben. Uran235

og uran238 kan adskilles ved flere forskelligeprocesser (elektromagnetisk separation, diffu-sion, centrifugering). Uran235 koster lidt over100 kr. pr. gram. Priserne for uran233 og plu-tonium239 er af samme størrelsesorden. Dennepris betyder, at prisen for udvikling af nuklearenergi svarende til 1 kg TNT bliver mindreend én øre. Nukleart sprængstof er altså detbilligste af alle kendte sprængstoffer.

De hidtil eksisterende fabriksanlæg til frem-stilling af fissilt materiale er store, og er karak-teristiske ved at have relativt stort kraftforbrugog relativt ringe tilførsel af råmaterialer og rela-tivt ringe mængde producerede færdigvarer.Tilstedeværelsen af denne type fabriksanlæg erlet at opdage. Den senere tids udvikling især iforbindelse med forbedring af centrifugerings-metoden tyder på, at dette forhold snart vilændres, således at den kommende tids teknolo-giske udvikling kan ventes at føre til, at det bli-ver lettere at skjule fabriksanlæg til fremstillingaf fissilt materiale.

I termonukleare våben anvendes tillige tungbrint og lithium.

Tungt vand og dermed tung brint fremstillesaf almindeligt vand, hvor isotoperne alminde-lig brint (brint1) og deuterium (brint2) beggeforekommer, den sidste i meget ringe mængde.Prisen for deuterium er nogle kroner pr. gram,hvilket giver en pris pr. kg TNT på en for-svindende brøkdel af 1 øre; igen kan vi slutte,at nukleare materialer hører til de billigste kend-te sprængstoffer. Lithium er et ret almindeligtforekommende metal.

I de termonukleare processer indgår også tri-tium (isotop af brint med massetal 3, brint3),der er radioaktivt og henfalder med halverings-tiden ca. 10 år. Tritium har altså begrænset la-gerholdbarhed, og som ovenfor nævnt er det ri-meligt at tænke sig, at det fremstilles i selvebomben, f.eks. med lithiumisotopen Li6 somudgangsmateriale. Lithiumisotopen Li6 frem-stilles af naturligt lithium ved en isotopsepara-tion, der er væsentlig enklere og billigere endU235 fremstillingen. Basismaterialerne uran,thorium, lithium og vand findes vidt udbredti naturen, og overordentlig mange nationer harsåledes i princippet adgang til disse råstoffer.

A 10. Lagrene af nukleare våben.

De lande, som ejer nukleare våben, betragternaturligvis deres lagres størrelse som militære

11

hemmeligheder. Det er således ikke muligt atgive præcise tal for lagrenes størrelse, men over-slag kan gøres; det mest anvendte tal fremkom-mer ved at skønne over USA-lagrene og sige, atde øvrige lande har tilsammen lige så megetsom USA.*) Et sådant skøn fører til, at lagre-nes størrelse er ækvivalent med ca. 60000 mega-tons TNT eller - sagt mere håndgribeligt - erækvivalent med 20 tons TNT pr. menneske påhele jordkloden. Den sidste måde at forestillesig tallet på betyder naturligvis ikke, at det ermuligt at fordele lagrene på denne måde i prak-sis, simpelthen fordi den mindste sprængbareenhed antagelig ligger omkring 100 tons TNT,og fordi det dyre materiale til den primære fis-sionseksplosion kun kan anvendes i mindsteportioner på ca. 10 kg fissilt materiale (jfr. af-snit A 4), medens det er relativt billigt at om-danne små bomber til store bomber (se afsnitA 6). Skønsmæssige vurderinger fører til, at de

samlede verdenslagre af nukleare våben må an-tages at omfatte knap 100.000 enkelte bomber.Dette tal er dog meget usikkert.

Man kan også spørge, hvor disse lagre be-finder sig. Sehe lokaliteterne er hemmelig-holdte, men man kan med sikkerhed slutte, atvåbnene er spredt ud på mange små lagre forikke at frembyde et for sårbart mål for mod-parten. Ligeledes er der ingen tvivl om, at disselagre for de store bombers vedkommende i højgrad opbevares skudklare, idet de er anbragt iskudklare raketter såvel på landjorden som påoverfladeskibe, såvel i undervandsbåde som iflyvemaskiner og mobile landbaserede affyrings-mekanismer.

En oversigt over vurderingen af USA's lagreaf fissilt råmateriale kan findes i »Arms Reduc-tion Program & Issues« redigeret af D. H.Frisch.

B. NUKLEARE VÅBENS VIRKNINGER.

B 1. Oversigt over nukleare våbens virkninger.

Til brug for civilforsvarsformål har den ame-rikanske atomenergikommission og det ameri-kanske forsvarsministerium ladet S. Glasstoneudarbejde en bog: »The Effects of NuclearWeapons« (1957 og 1962), der indeholdermeget detaillerede oplysninger om nukleare vå-bens virkninger, og som er lagt til grund fordet følgende.

Lad os først betragte eksplosioner, som fore-går i nogen højde over jordoverfladen. På grundaf den store temperatur, som opstår ved en nu-klear eksplosion, dannes hurtigt efter den oven-for skitserede eksplosion en såkaldt »ildkugle«.Ildkuglen når sin maksimale størrelse i løbet afnogle sekunder. Den maksimale radius er ca.7 3 in for en 1 kiloton bombe og menes atvære ca. 100 gange så stor for en 100 mega-tons bombe.

Hvis ildkuglen berører jordsmonnet, opståret eksplosionskrater, men dette krater antagerkun meget stort omfang, hvis ildkuglen har sitcentrum praktisk taget i overfladen, hvorved

*) Den nojagtige storrelse af de andre landes lagrehar kun forholdsvis ringe betydning for nærværendeskon. Faktisk er oplysninger om USSR's lagre yderstsparsomme.

man får en egentlig overfladeeksplosion. Kra-terdannelsen er beskrevet nøjere i tabel B 2.

Nogen tid (ca. 1/50 sekund) efter eksplo-sionens start udsendes en kraftig trykbølge fraildkuglen, og denne trykbølge forplanter sigbort fra eksplosionsstedet og giver på sin vejanledning til store ødelæggelser. Trykbølgenshele forløb og konsekvenser er naturligvisoverordentlig komplicerede. Vi angiver nogleaf trykbølgens følger i tabel B 1.

Den lokale opvarmning af luften omkringeksplosionsstedet forårsager, at ildkuglens ind-hold og den omgivende luft stiger til vejrs; iløbet af nogle minutter udvikler »paddehatte-skyen« sig. Samtidig med denne opdrift opstårkraftige vinde ind mod punktet på jorden lod-ret under eksplosionsstedet (nulpunktet), ogdisse vinde forårsager luftstrømme opad imodpaddehatteskyen, hvorved store mængder grusog støv rives op i ildkuglen; her blandes detmed ildkuglens indhold af radioaktive stofferog får stærk radioaktiv karakter. Før eller sidenfalder gruset og støvet tilbage til jorden og kal-des nu radioaktivt nedfald. En nøjere beskrivel-se af nedfaldsfænomenet er givet i afsnit B 8 ogB 9. Det er imidlertid klart fra det foregående,at den lokale nedfaldsmængde bliver des større,

12

jo nærmere ved jordens overflade eksplosionenfinder sted.

I selve eksplosionsøjeblikket frigøres storemængder gennemtrængende stråling (gamma-stråling, røntgenstråling og neutroner). Dennestråling (initialstrålingen) omtales nærmere iafsnit B 6. I tiden efter eksplosionen udsendesstore mængder varmestråling, som bidrager tilbombens ødelæggende virkninger ved antændel-se af brande. Denne stråling omtales nærmere iafsnit B 5.

Virkningerne af trykbølgen og varmestrålin-gen er i det væsentlige af samme art som den,der ledsager eksplosioner af konventioneltsprængstof, blot forstærket i uhyre grad. Dennukleare stråling er derimod et helt nyt træk oghar derfor i særlig grad været emne for den of-fentlige debat. Dog må det understreges, at deskader, der ledsager anvendelsen af nuklearevåben (herunder også skader på mennesker),først og fremmest forårsages af tryk- ogvarmevirkningerne. Det kan i denne sammen-hæng nævnes, at medens groft taget ca. 50pct. af bombens energi anvendes til trykbøl-gens udvikling og ca. 35 pct. til varmestrålin-gen, forbruger den øjeblikkelige (initiale) nu-kleare stråling ca. 5 pct., og den nukleare strå-ling fra den dannede radioaktivitet tager sig afde resterende 10 pct. Disse tal er grove over-slag; ændringer i eksplosionshøjde, bombestør-relse, forholdet mellem udviklet fusions- og fis-sionsenergi giver anledning til andre procenter.Disse forhold kommer i nogen grad til udtryk ilængden af de beskrivelser af nukleare våbensvirkninger, der er fremlagt fra officiel side.Den ovenomtalte bog »Effects of Nuclear Wea-pons« anvender således ca. 200 sider på virk-ningerne af trykbølgen, ca. 5 5 sider på den ter-miske stråling og ca. 160 sider på den nuklearestråling.

B 2. Scalinglove.

Virkningerne af nukleare våben afhængerførst og fremmest af den totale energiudvikling.Desuden spiller eksplosionshøjden en særlig be-tydningsfuld rolle. Ved eksplosionshøjden for-stås den afstand over jordens overflade, i hvil-ken eksplosionen udløses. Punktet på jordensoverflade lodret under eksplosionsstedet kaldesnulpunktet.

Virkningerne af nukleare våben afhænger afmange andre faktorer, f. eks. meteorologiskeforhold, jordoverfladens struktur og geometri,herunder skyggevirkninger fra bakker, huse

m. v. Disse detailler vil vi ikke diskutere her,men i det følgende alene betragte de to vigtig-ste størrelser: eksplosionsenergien og eksplo-sionshøjden. Lovmæssigheder, som udtrykkervirkningernes afhængighed af disse to størrel-ser, kaldes scalinglove.

B 3. Målets »hårdhed«.

Udover de ovennævnte faktorer, som har be-tydning for scalinglovene, er det også af be-tydning at notere sig, at nukleare våbens virk-ninger er meget forskellige over for simplemurstensbygninger og over for godt nedgravedejernbetonbunkers for at nævne et par yderpunk-ter. Til karakterisering af målets modstandsdyg-tighed over for nukleare våbens virkninger talerman om målets hårdhed. Et måls hårdhed an-gives ved det dynamiske overtryk (målt i atmo-sfærer), som skal til i trykbølgen for at opnåødelæggelse af målet. En god bunker kræver etdynamisk tryk på over 2 atmosfærer for at bliveødelagt. Almindeligt murværk blæses om vedet dynamisk overtryk på mindre end 1/3 atmo-sfære.

Vi må altså i det følgende ud fra scalinglovebetragte det dynamiske overtryks størrelse ogdernæst sammenligne dette med målets hård-hed. Opgaven er imidlertid ikke helt simpel,fordi også tidsvariationen af trykbølgen spilleren rolle, og da alle individuelle detailler negli-geres, bliver de efterfølgende talangivelser me-get omtrentlige, og store afvigelser må forven-tes at kunne fremkomme.

B 4. Trykbølgens virkninger.

Som nævnt vil omtrent halvdelen af eksplo-sionsenergien fra et nukleart våben kort eftereksplosionen findes i form af en trykbølge ellermere korrekt en chokbølge. Denne virkning afbomben er den egentlige eksplosionsvirkningog giver anledning til fænomener af sammeslags, som vi alle mener at kende fra eksplo-sioner, som vi har overværet eller hørt og læstom; blot er virkningen forstærket i meget højgrad. Til beskrivelse af trykbølgen kan vi taleom den tid, det tager for trykbølgen at udbredesig fra eksplosionsstedet til det sted vi iagtta-ger. Jo længere borte fra eksplosionscentret vier, jo længere tid går der. Vi kan endvideretale om det maksimale overtryk i trykbølgen.Denne størrelse aftager, jo længere vi er bortefra en given eksplosion. I en vis afstand fraeksplosionsstedet vil man iagttage et tidsforløb

13

af trykfænomenet, som omtrentligt tager sigsåledes ud: Trykbølgens forside ankommer somet kraftigt overtryk, og en stærk udadrettet vind(bort fra nulpunktet) ledsager dette overtrykog varer ved i nogen tid; dette tidsrum kaldesden positive fase. Efter afslutningen af den po-sitive fase følger en periode med undertryk ogvind ind mod nulpunktet; dette tidsrum kaldesden negative fase, og nar dette fænomen erafsluttet, er de primære virkninger af eksplo-sionstrykket overstået. Den maksimale vind-hastighed i den positive fase falder sammenmed trykbølgens ankomst, og denne hastighedkombineret med vægtfylden af luften i tryk-bølgens front giver anledning til det såkaldtemaksimale dynamiske tryk. For overfladestruk-turer (overfladegenstande m.v.) karakteriseresødelæggelsernes omfang bedst gennem angivel-ser af det maksimale dynamiske tryk. Tryk-bølgefænomenerne antager forskelligt omfangalt efter den højde, i hvilken bomben er eksplo-deret (eksplosionshøjden), og det er derfor idet væsentlige af interesse at diskutere to eksplo-sionstilfælde: Det første tilfælde, lufteksplosion

(free air burst), er defineret således, at eksplo-sionshøjden er lidt større end den maksimaleradius af ildkuglen, det andet tilfælde, over-fladeeksplosionen, fremkommer, når eksplosions-højden er nul, d.v.s. når bomben eksplodererpå jordens overflade. Tabel B 1 indeholder enrække data for trykbølgeforløbet i disse to til-fælde og for henholdsvis en 1 kiloton bombeog en 1 megaton bombe, alt angivet for forskel-lige afstande fra eksplosionsstedet; for tilfældetlufteksplosion er tillige angivet afstanden tilnulpunktet under antagelse af, at eksplosions-højden er lig den maksimale ildkugleradius; fortilfældet overfladeeksplosion er de to afstandenaturligvis identiske.

Disse tal for trykbølgens kraft skal nu sam-menlignes med målets hårdhed. For at gøredette effektivt for overfladeeksplosionens ved-kommende er det nødvendigt også at diskutereeksplosionskraterets omfang. En række tal forkraterets omfang for kiloton- og megatoneks-plosioner er givet i tabel B 2. Det vil erindres,at kraterdannelsen hænger sammen med ildkug-lens berøring med jordsmonnet.

TABEL B 1.

Nogle karakteristiske data for trykbølgen fra en 1 kiloton bombe og fra en 1 megaton bombe.

Afstand fraeksplosions-

sted

km

0.10.1

1111

1010

Afstand franulpunktet

km

0.083

0.970.65

0.96

Ankomsttid

sek.

0.20-05

2.522.30.5

2523

Max.overtryk

atm.

1.87.5

0.151.80.117.5

0.150.11

Max. dynamiskovertryk

atm.

0.47.5

0.070.40.027.5

0.070.02

Varighedaf positive

fase

sek.

0.2meget kort

0.3820.47

meget kort

3.84.7

Eksplosionstype

1 kt, lufteksplosion1 kt, overflade

1 kt, lufteksplosion1 mt, lufteksplosion1 kt, overflade1 mt, overflade

1 mt, lufteksplosion1 mt, overflade

TABEL B 2.

Kogle karakteristiske data for kraterdannelsenefter overfladeeksplosioner af en 1 kiloton

bombe og af 1 megaton bombe.

1 kiloton 1 megaton

kraterdybdekraterdiameterbrudzonediameterjordvoldshojdejordvoldsdiameter

mmi n

mm

74060

2

80

47-1006 0 0

12800

Krateret karakteriseres først og fremmest vedsin udstrækning i dybde og diameter, men be-tydelig ødelæggelse fremkommer tillige i denjord, som ligger nærmest krateret; i denne for-bindelse taler man om brudzonen, som strækkersig længere ud end kraterranden; der opstår al-vorlige brud på alle genstande inden for dennezone. Ligeså kastes der en del jord op omkringkrateret, og denne jordvold forårsager ligeledesbetydelige ødelæggelser. Jordbundsforholdeneer naturligvis også vigtige; talmaterialet i tabel

14

TABEL B 3.

Illustration af tre af de fire ødelæggelsestyper,

Fleretages jernbetonbyg-ninger med vinduer ogdøre.

Fleretages beboelses-ejendomme af mursten.

Automobiler.

Lokomotiver.

B

Mure knust, konstruk-tionen nær sammenfald.

Totalt sammenfald,kældre dog nogenlundebevarede.

Døre og kølerhjelm revetaf, chassis slået skævt ogitu.

Væltet, dele blæst af,kedel revnet.

C

Mure revnet, konstruk-tionen forskudt, gulve ogskillevægge ødelagt.

Mure revnet, konstruk-tionen forskudt, gulveog skillevægge ødelagt.

Væltet, store buler evt.brud på chassis.

Sandsynligvis væltet ogsvært beskadiget, menkan efter nogen repara-tion rangeres til værk-sted.

D

Vinduer og døre væk,gulve og skillevæggerevnet.

Vinduer og døre væk,gulve og skillevægerevnet.

Glas knust, buler,måske væltet.

Glas knust og mindreødelæggelser.

TABEL B 4.

Ødelæggelsesradier i km for forskellige genstande for de fire ødelæggelsestyper A, B, C og Dfor en 1 kt og en 1 mt bombe og for henholdsvis overfladeeksplosion og lufteksplosion.

Jernbetonindustribygning

Beboelsesejendomaf mursten

Automobiler

Lokomotiver

A

1 kt, lufteksplosion1 kt, overflade1 mt, lufteksplosion1 mt, overflade

1 kt, lufteksplosion1 kt, overflade1 mt, lufteksplosion1 mt, overflade

1 kt, lufteksplosion1 kt, overflade1 mt, lufteksplosion1 mt, overflade

1 kt, lufteksplosion1 kt, overflade1 mt, lufteksplosion1 mt, overflade

00.2502.5

0.450.34.53.2

00.203

00.1502.5

B

0.40.343.5

0.50.454

0.10.223.5

0.30.253.5

c

0.50 555

0.70.66.56.5

0.30,2544

0.40.364.5

D

2.52.5

2524

2.52.5

2523

0.70.59.58

0.60.485.5

2 angiver forhold i tør jord; i tilfælde af granitbliver alle dimensioner rundt regnet 80 pct. afde nævnte tal.

Vi vil søge at sammenligne de nævnte talmed målets hårdhed. I denne forbindelse op-deles ødelæggelserne i 4 typer:

Type A betegner komplet ødelæggelse, typeB betegner alvorlig ødelæggelse, så reparation

er praktisk taget umulig, type C betegner alvor-lig men reparabel ødelæggelse, og endelig be-tegner type D let ødelæggelse, der kun krævermindre reparationer, og hvor man undertidenkan klare sig med midlertidig udbedring. Somyderligere illustration henvises til tabel B 3.Hver af disse typer ødelæggelse svarer til be-stemte overtryksværdier for de forskellige gen-

15

Stande, d.v.s. for jernbetonhuse, murstenshuse,træhuse, biler, jernbanemateriel, broer, flyve-maskiner o.s.v. Jo større dynamisk overtryk,der skal til for at fremkalde ødelæggelserne, deshårdere er målet. På basis af faktiske erfaringerfores man således til de i tabel B 4 skitseredeødelæggelsesradier. De gengivne tal illustrererscalingloven for trykbølgen, som udsiger, at alleødelæggelsesradier vokser med den tredie rodaf bombens energiudvikling. En 100 mt bombevil således fore til ca. 4,6 gange så store øde-læggelsesradier som de for 1 mt bomben an-førte, d.v.s. D-type ødelæggelse inden for enradius af ca. 120 km; eller mere illustrerende, en100 mt bombe over København vil blæse døreog vinduer ud så langt borte som Vordingborgog Korsør.

B 5. Termisk stråling.

På grund af de meget høje temperaturer iildkuglen vil en stor del af bombens energi (ca.35 pct.) udsendes som termisk stråling eller(med et andet ord) varmestråling. Varmestrå-lingen absorberes i nogen grad i atmosfæren, ogaf denne grund bliver scalinglovene for varme-strålingens virkninger relativt komplicerede.Disse love kommer ikke alene til at afhænge afafstand og energiudvikling men også af sigt-barheden. For simpelheds skyld vil vi se bortfra diset eller tåget vejr. Medens trykbølgenreflekteres ved vægge og ofte herved får enforstærket virkning, kan vi i det væsentlige be-tragte varmestrålingens udbredelse som retlinet,og da varmestråling absorberes kraftigt i de fle-ste typer af materialer, vil genstande, som be-finder sig i skyggen af andre genstande, kunundtagelsesvis blive ramt af varmestrålingen.De vigtigste virkninger af varmestrålingen erforbrændinger på hud og organiske materialersamt antændelse. Vi skal i det følgende aleneangive afstande fra en given eksplosion, somfører til forbrændinger på udækket hud, som etmål for skader på mennesker, og antændelses-afstande som et mål for skader på ting. Isærfor vurdering af risikoen for mennesker erimidlertid tidsforløbet af varmestrålingen afmeget stor betydning. Varmestrålingens ud-sendelse følger variationen i ildkuglens tempe-ratur og er for mellemstore bomber mest intensi tiden fra 0,1 til 1 sekund efter eksplosionen.For store bomber strækker forløbet sig over lidtlængere tider. Da menneskets reaktionstid er ca.0,1 sekund, kan man altså under gunstige om-

stændigheder ved at kaste sig i læ for strålingenundgå visse af dens konsekvenser. Ligesom vifor trykbølgens virkninger på ting måtte taleom tingenes hårdhed, må man for varmestrå-lingens virkning på ting f.eks. tale om tingenesantændelighed. Affald, papir, gamle blade fratræer er let antændelige, sort eller mørkt træ erlettere antændeligt end hvidmalet træ o.s.v.Disse forhold afspejler sig i tabel B 5, som an-giver radier for virkningerne af varmestrålin-gen.

TABEL B 5.

Afstande i km, inden for hvilke en 1 mt og en1 kt bombe (lufteksplosion) vil medføre varmc-

strålingsskader.

1. Skader på mennesker:Første grads forbrændingTredie grads forbrænding

2. Skader på ting:Antændelse af haveaffald

— - avispapir- - gardinstof

1 kt

1.10.6

0.60.8

... 0.5

1 mt

2012

131511

Første grads forbrænding: rødmen.Anden grads forbrænding: blæredannelse.Tredie grads forbrænding: sårdannelse.

Antændelighedsforhold har desuden adskil-lige direkte konsekvenser, når man taler omforebyggende foranstaltninger til beskyttelsemod nukleare våben. De betyder således, atslumkvarterer lettere antændes end velholdtekvarterer, simpelthen fordi ophobninger af letantændelige materialer er størst i slumkvarterer.En træbygning kan undgå at brænde, hvis derer rent omkring den, den svides ganske vist retlet, men ilden har tilbøjelighed til at dø udigen.

Når man beskriver varmestrålingens virkningmed hensyn til brandstiftelse, må man ikkeglemme, at der efter en nuklear eksplosion ermange andre mulige brandårsager som ødelagtegasledninger, væltede ovne, elektriske kortslut-ninger m.v. Alt i alt må det forventes, at nu-kleare eksplosioner over storbyer vil føre tiludstrakte brande med karakter af fladebrande,ildstorme m.v., således som man kender det frakonventionelle, voldsomme bombardementer.Det ligger i sagens natur, at erfaringer i så hen-seende er meget begrænsede, men man har be-grundet formodning om, at disse virkninger hø-

16

rer til de mest betydningsfulde ødelæggelses-faktorer.

Endelig skal det nævnes, at brandbekampel-sen efter en nuklear bombe kan være yderstvanskelig dels på grund af de store direkte øde-læggelser, f.eks. ødelæggelsen af brandsluk-ningsmateriel, vandledningssystem og transport-system og dels under givne omstændigheder pågrund af radioaktivt nedfald.

B 6. Øjeblikkelig eller initial nuklear stråling.

Den nukleare strålings virkninger er beskre-vet i detailler i flere danske publikationer, såle-des i radioens grundbog »Atomtidens stråling«.Medens trykbølgen og den termiske strålingudgør et eksplosivt våbens sædvanlige virknin-ger med fare for såvel mennesker som ting, harden nukleare stråling alene virkninger over formennesker og dyr (en undtagelse fra denne re-gel er beskrevet i afsnit C 2) eller andre levendeorganismer. Vi skal ikke her skelne mellem deforskellige typer nuklear stråling, men alenebeskrive deres samlede biologiske konsekvenser,således som de måtte fremkomme efter anven-delse af nukleare våben. Vi behøver heller ikkeher at gennemgå de forskellige måleenhederfor strålingsdosis, men kan alene holde os tilat sige, at den initialstråling (neutroner oggammastråling), som medfører 50 pct. dødelig-hed (ca. 400 rad) opnås i en afstand af ca.0,8 km fra en 1 kt bombe og ca. 2,5 km fraen 1 mt bombe, hvis man befinder sig ubeskyt-tet i direkte linie fra bomben. Dosis aftagerrelativt hurtigt med afstanden, og ligeledes af-tager dosis med tykkelsen af beskyttende mure,idet man groft kan angive, at dosis halveresfor hver så og så mange cm beskyttende mate-riale (se tabel B 6). Disse regler gælder medstørst nøjagtighed for gammastråling, medensneutroners afskærmning er et mere kompliceretfænomen. Dog kan det groft siges, at fugtigjord eller beton, som yder en vis beskyttelsemod gammastråling, vil yde en lignende be-skyttelse mod neutroner, hvorimod det sammeikke er tilfældet for tunge stoffer som jernog bly.

De afstande fra nulpunktet, inden for hvilkeden initiale nukleare stråling kan fremkalde ge-netiske skader, er noget, men ikke meget, stør-re end de ovenfor anførte, og det kan såledesnævnes, at medens det er meget svært at påvise,at der ved bombningerne af Hiroshima og Na-

gasaki er opstået genetiske skader, heller ikkeved statistiske betragtninger, er det ingenlundesvært at godtgøre, at der opstod direkte biolo-giske skader af anden art såvel ved den termiskestråling som ved den initiale nukleare stråling.Det er dog ikke meningen med disse ord at af-færdige de genetiske risici. Genetiske strålings-skader er særlig uhyggelige, fordi de går udover senere generationer. Vedrørende de gene-tiske skader henvises i øvrigt til afsnit B 10 ogtil afdelingsleder mag. scient. Frydenbergs af-handling (bilag 1).

Inden vi forlader emnet initialstråling, er detvigtigt at gøre sig klart, at også denne strålingudfolder sig igennem meget længere tid, enddet tager for et menneske at reagere; man kanderfor formindske strålingsskaderne en del vedhurtigt at søge dækning, og dette til trods for,at initialstrålingens gennemtrængningsevne ervæsentlig større end varmestrålingens.

TABEL B 6.

Halveringstykkelser for dosis fra gammastrålingfor forskellige materialer og forskellig oprin-

delse af strålingen.

StålBetonJordVandTræ

Halveringstykkelse (cm)Initialstråling

3.81520

3360

Fissionsprodukter

L.55.68.5

1223

B 7. Stråling fra radioaktivitet.

Inden der gives en beskrivelse af det lokaleog det globale nedfalds virkninger, er det nød-vendigt at beskrive nogle karakteristiske egen-skaber vedrørende stråling fra den radioaktivi-tet, som fremkommer ved nukleare eksplosioner.

Den primært skabte radioaktivitet, som frem-kommer ved fissionsprocessen, hidrører fra desåkaldte fissionsprodukter, som udgør ca. 200forskellige radioaktive isotoper. Selv om hverenkelt af disse er karakteriseret ved en halve-ringstid, er det tidsmæssige forløb af den sam-lede strålingsdosis pr. time fra fissionsproduk-terne på ingen måde så simpelt, at der efter envis tid er halvt så meget, efter den dobbelte tid1/4, efter den tredobbelte tid Vs o.s.v., thi fis-sionsprodukterne indeholder isotoper med me-

17

get forskellige halveringstider; dosishastigheden(dosis pr. time) kommer derfor til at forløbegroft taget som vist i tabel B 7, såfremt man op-holder sig i et område, som er blevet forurenet(kontamineret) med fissionsprodukter (udenat man direkte har optaget fissionsprodukter ilegemet igennem maven, lungerne o. lign.).

TABEL B 7.

Way-Wigner loven for radioaktivt henfald affissionsprodukter.

De i tabellen nævnte dosishastigheder beskri-ver strålingen fra en vis mængde fissionspro-dukter til de angivne tidspunkter efter deresdannelse.

Som grov tommelfingerregel kan man be-nytte følgende beregningsmåde: for hver gangtiden efter eksplosionens udløsning bliver ca.7 gange større, bliver dosishastigheden ca. 10gange mindre. Dette betyder f. eks., at en dosis-hastighed, hvis størrelse er blevet målt 1 timeefter eksplosionens udløsning, efter 7 timersforløb vil være 10 gange mindre, efter 49 timer100 gange mindre o.s.v.

Imidlertid må man tage hensyn til flere andrefaktorer. For det første føres store dele af deradioaktive stoffer op i de højere luftlag (und-tagelser se afsnit B 13 og B 14), således at desmå eksplosionsenergier (kt bomber) giver kraf-tig forurening i troposfæren, medens de storebomber giver stærk forurening i stratosfæren. Idisse luftlag er radioaktiviteten knyttet til mi-kroskopiske støvpartikler, som føres vidt om-kring, inden de langsomt vender tilbage til jor-den under tyngdekraftens indflydelse. Man kani denne forbindelse med nogen rimelighed taleom en halveringstid, som beskriver den tid, derforløber, inden halvdelen af den således oplag-rede aktivitet vender tilbage til jorden. Forstratosfærestøv er halveringstiden af størrelses-ordenen år. Dette betyder, at det aktive støv istørstedelen af den tid, hvori strålingen er mest

intens, i nogen grad oplagres på steder, hvordet ingen skade gør.

På den anden side er det klart, at den radio-aktivitet, som knytter sig til store støvpartiklereller grus og sten, som er suget op i ildkuglen,temmelig hurtigt vender tilbage til jorden.Vindforhold er den dominerende faktor forspredning af ildkuglens og paddehatteskyensindhold. Da vindhastigheden sædvanligvis er afstørrelsesordenen nogle km i timen, vil denneradioaktivitet fremkomme som følge af nedfaldi nærheden af eksplosionens nulpunkt og for-trinsvis i vindretningen væk fra nulpunktet. Dadette radioaktive materiale falder ned i løbetaf ret kort tid, vil det have en betydelig del afsin strålingsevne i behold og derfor være særligfarligt. Disse forhold omtales nærmere i afsnitB 8 og B 9-

Det er i al almindelighed særlig farligt atindånde, drikke eller spise radioaktive stoffer,og det er mere farligt at få sådanne stoffer af-sat på huden, end det er at opholde sig i nær-heden af dem. I denne forbindelse er det af be-tydning at vurdere de tider, som radioaktivestoffer opholder sig i organismen. Nogle erder kun i minutter, f. eks. luftarterne xenon ogkrypton; skønt der findes en krypton-isotopmed en halveringstid på ca. 10 år, bliver densvirkning på organismen først og fremmest ka-rakteriseret ved den »biologiske« halverings-tid (nogle minutter), eller, hvis de radioaktiveluftarter befinder sig i et stort luftområde, vedden »meteorologiske« halveringstid (nogle ti-mer). Andre stoffer optages selektivt i organis-men, d.v.s. koncentreres i bestemte organer ogudskilles langsomt eller slet ikke. Således kon-centreres jod i skjoldbruskkirtlen, og strontiumkoncentreres i knoglesystemet. Jod-isotoperneer relativt kortlivede, medens der findes megetlanglivede strontium-isotoper. Alt dette med-fører, at en vurdering af radioaktivitetens bio-logiske virkninger bliver væsentlig mere kom-pliceret end beskrevet i forbindelse med tabelB 7. Yderligere vurdering af disse forhold ergivet andetsteds (se f. eks. radioens grundbog:»Atomtidens stråling«).

B 8. Lokalt nedfald.

I afsnit B 7 blev det antydet, at de størstepartikler, som suges op i ildkuglen, falder nedi nærheden af nulpunktet. Dette nedfald kal-des det lokale nedfald. Mængden af det lokalenedfald er størst ved en overfladeeksplosion

18

og forsvindende ved eksplosioner i stratosfæ-ren eller det ydre rum. I figuren er anført resul-taterne af et skøn over den samlede strålings-dosis, der stammede fra Bikini-forsøget den 1.marts 1954 og blev opnået i løbet af 3/4 døgnefter eksplosionen. Kurverne angiver de steder,hvor denne strålingsdosis beløb sig til de an-givne antal røntgen. Hele det indkredsede om-råde blev kontamineret i en sådan grad, at over-levelse ville have været afhængig af hurtigevakuering eller effektiv beskyttelse (i bunkerseller lignende).

Det vil forstås, at præcise nedfaldsbeskrivel-ser afhænger af overordentlig mange forhold.Således kan det nævnes, at eksplosionsenergien,eksplosionshøjden samt jordoverfladens beskaf-fenhed har væsentlig betydning. Meget væsent-lig er ligeledes vindretningens forløb i mindstet døgn efter eksplosionen samt atmosfærensøvrige data, f.eks. turbulensforhold (sammen-hængende med opblanding og spredning afluftlag) og nedbørsforhold. Det er derfor van-skeligt at give generelle beskrivelser af ned-faldets udbredelse og størrelse.

2* 19

Endvidere bør det erindres, at de forskelligebombetyper giver anledning til ret forskelligemængder radioaktivitet, idet radioaktiviteten idet væsentlige hidrører fra fissionsprodukterne.Forholdet mellem energiudviklingen ved fissionog fusion for termonukleare våben er i tilgæn-gelig litteratur anført at kunne variere mellem5 °/o fission og 95 % fusion for de relativt»rene« bomber og 90 % fission og 10 °/o fu-sion for de »snavsede« bomber.

Det er muligt at opstille scalinglove for detlokale nedfalds virkninger, og en række detail-lerede regninger er blevet gennemført underhensyntagen til lokale terrænvariationer, meteo-rologiske forhold m.v. (se f.eks. CEX-58,8).Som en grov regel kan det anføres, at under an-tagelse af iøvrigt ens betingelser varierer de af-stande, hvor det lokale nedfald spiller en rolle,med en potens af eksplosionsenergien, som lig-ger mellem V-2 og V3. En sammenligning afstørrelsen af de områder, hvor der forekommeralvorlige virkninger fra henholdsvis lokalt ned-fald og trykbølger, viser, at de to arealer er afsamme størrelsesorden for en 1 mt bombe aftypen 50 pct. fission og 50 pct. fusion. Sådanneskøn har dog på grund af forskelle i de øje-blikkelige vejrforhold m.m. forholdsvis ringeværdi i en krigssituation, når nedfald fra enbombeeksplosion skal vurderes, og det er derformeget vigtigt i en sådan situation i praksis atkunne spore den radioaktive sky og at kunnekombinere meteorologiske og radioaktive målin-ger til effektiv forudsigelse, så evakuering m.v.kan iværksættes. Ligeledes er det af betydningat gøre sig klart, at det lokale nedfald kan havebetydelige konsekvenser i temmelig store af-stande fra nulpunktet.

I eksplosioner højt oppe i luften er der ringesandsynlighed for lokalt nedfald, men specielle,omend sjældne, meteorologiske fænomener, isærspecielle former for regn, kan medføre lokaltnedfald også i disse tilfælde. Atter må det siges,at det er svært at give regler, og at effektiv be-skyttelse bl.a. beror på melde- og advarselssyste-mer.

Inden vi forlader emnet »lokalt nedfald«,kan det nævnes, at neutronerne, som frigøresved eksplosionen, kan medføre lokalt fremkaldtradioaktivitet. Dette fænomen giver en strålings-risiko, som retteligt bør beskrives i forbindelsemed det lokale nedfald. Dog vil denne strålingoptræde inden for så korte afstande fra nul-punktet i et område, hvor total ødelæggelse al-ligevel sker, at en speciel behandling ikke er

nødvendig. Tillige dannes isotopen kulstof14 iatmosfæren, dette har betydning for det globa-le nedfald.

B 9. Globalt nedfald.

Den radioaktivitet, som fordeles i troposfæ-ren og stratosfæren, vil spredes meget. For tro-posfæreaktivitetens vedkommende gælder det,at nedfaldet vil finde sted i et bælte, der liggerpå omtrent samme breddegrad som spræng-ningen. Den radioaktive sky vil passere én tilflere gange rundt om jorden i nedfaldsperio-den; skønt skyen ikke udbreder sig meget, vildette medføre, at radioaktiviteten fordeles overet betydeligt område. Fordelingen kan karakte-riseres ved en gennemsnitsværdi og en ganskebetydelig spredning omkring denne gennem-snitsværdi, som f.eks. kan give sig udslag ved,at der fremkommer lokale regnbyger med usæd-vanlig stort indhold af radioaktivitet. Tropo-sfærenedfaldet finder sted i løbet af uger ellermåneder. Det hidrører især fra eksplosioner ikilotonområdet.

Stratosfæreaktiviteten er meget længe om atvende tilbage til jorden og befinder sig i luft-lag, hvor der er store vindhastigheder og storopblanding. Af disse grunde udbreder strato-sfærenedfaldet sig over det meste af jorden oggiver anledning til det såkaldte »globale ned-fald«. Ligeledes bliver fordelingen over jordensoverflade af stratosfærenedfald meget jævn,omend med variationer i fordelingen i nord-sydgående retning. De i afsnit B 7 antydede se-lektive processer kan dog give anledning til for-skelle i virkningerne over for forskellige be-folkningsgrupper. Det kan således nævnes, atoverfladevand vil være mere kontamineret endgrundvand på grund af den rensende (og der-med selektive) proces, som hidrører fra ned-sivningen. Der er altså her forskel på risikoenfor en befolkning, hvis drikkevand hidrører fraoverfladeopsamling, og for en befolkning, hvisdrikkevand stammer fra brønde.

Det globale nedfald kan forholdsvis let må-les med følsomme instrumenter, og sundheds-styrelsen udsender regelmæssige oplysninger omdets størrelse. Nedfaldsmålinger sammenlignesofte med den strålingsværdi, som tillades //'/stadighed. Dette betyder, at radioaktiviteten kanoverstige denne værdi, endda temmelig meget,uden at der derfor behøver at være fare påfærde; strålingen må nemlig ikke i middel ;'

20

omkring 70 är overstige den angivne »tillade-lige« værdi.

Der er tillige enighed om, at det er muligtat skønne over størrelsesordenen af den globalerisiko af en bestemt strålingsmængde, og at: detikke hidtil har været muligt statistisk at efter-vise forøget skademængde (hverken medicinskeller genetisk) fra det hidtil producerede glo-bale nedfald. Der kan også mindes om, at alle-rede i naturen varierer de strålingsvilkår, hvor-under mennesker lever, meget mere end deændringer, den relativt ringe forøgelse fra detglobale nedfald hidtil har medført.

Langt den overvejende del af de personer,som har indsigt med strålingsbiologiske for-hold, er imidlertid enige om, at enhver for-øgelse af strålingsdosis er utilladelig, hvis ikkedens formål er så gavnligt, at man bør se vækfra den øgede strålingsrisiko. Således må manf. eks. anse den nytte, man har af lægernesrøntgen, for langt at opveje den risiko, somden forøgede stråling giver.

B 10. De biologiske virkninger af den nukle-are strå

Den nukleare stråling, der ledsager kerne-eksplosioner, og som ikke direkte opfattes afvore sanser, kan på forskellig måde frembringeødelæggelser i organismen, der kan medføre al-vorlig sygdom og død. Man skelner mellem trevirkninger af strålingen:

1. Ioniserende stråling over en vis dosis frem-kalder en svækkelsestilstand, den såkaldte strå-lingssyge, hvis første symptomer viser sig eftertimers til ugers forløb efter bestrålingen.

2. Strålingen kan nedlægge en spire til sene-re udvikling af kræftsvulster og andre sygdom-me. Der kan gå mange år efter bestrålingen,før symptomerne på en sådan sygdom viser sig.

3. Den stråling, der rammer kønsorganerne,kan frembringe en ændring af arveanlæggene.Dette kan give anledning til defekter hos seneregenerationer.

Strålingssygen er omtalt i radioens grundbog:»Atomtidens stråling«, og det skematiske syg-domsbillede er her gengivet i tabel B 8. Denprocentvise dødeligssandsynlighed ved en gi-vet kortvarig dosis er omtrentlig illustreret ifiguren.

Kun hvis personer får en strålingsdosis, derer større end ca. 400 rad, vil de omgående in-den for få timer blive ramt af strålingssyge, derf.eks. gør militære enheder ukampdygtige.

Ud over ovenstående omtale af strålingssygeer det værd at omtale, at det stærke lys fra ild-kuglen kan føre til alvorlige øjenbeskadigelser.Dette forhold er baggrunden for, at man adva-rer imod at se på ildkuglens udvikling (sestatsministeriets pjece: »Hvis krigen kommer«).

Ligeledes er det værd at nævne, at skønt ra-dioaktive stoffer kan overføres ved berøring,gælder det, at strålingssyge i sig selv ikke ersmitsomt, men at den, som er ramt af strålings-syge, er særlig følsom for mange smitsommesygdomme.

Antallet af personer, der pådrog sig alvorligstrålingssyge ved bombningerne af Hiroshimaog Nagasaki, er vist i tabel B 9 og sammenlig-net med antallet af sårede og dræbte som følgeaf mekaniske skader og forbrændinger. Somomtalt i det foregående vil imidlertid den rela-tive virkning af den nukleare stråling afhængestærkt af de nærmere forhold ved eksplosionenog af dennes størrelse.

Blandt kræftsygdomme fremkaldt af strålingsynes leukæmien (kræftsvulster i de bloddan-nende organer) at være særlig fremtrædende. Iårene efter atombombesprængningerne i Hiro-shima og Nagasaki viste der sig hos den del afbefolkningen, der havde været udsat for stærkstråling, en betydelig forøgelse i leukæmi-hyp-pigheden. Man skønner, at i den mest udsattegruppe, der modtog en så stærk dosis, at kun enringe del overlevede strålingssygen, optrådteder leukæmi hos 1—2 pct. af de overlevende.Dette svarer til ca. 400 gange den normale leu-kæmi-hyppighed. En nærmere redegørelse forvor viden om den leukæmifrembringende virk-ning af ioniserende stråling er udarbejdet afprofessor dr. med. Mogens Faber (Bilag 2).

21

Det er velkendt fra dyreforsøg, at ioniseren-de stråling kan frembringe ændringer (muta-tioner) i arveanlæggene, der kan vise sig veddefekter hos efterfølgende generationer (f.eks.arvelige sygdomme). For menneskets vedkom-mende findes ingen direkte erfaringer af tilsva-rende art, og en vurdering af strålingens gene-tiske virkninger er derfor behæftet med storusikkerhed. En redegørelse for, hvad man admere indirekte vej kan slutte om disse forhold,

er udarbejdet af afdelingsleder mag. scient. OveFrydenberg (Bilag 1).

Foruden den initiale stråling og det lokalenedfald kan også det globale nedfald medførebiologiske skader. Strålingsintensiteten er heralt for lille til at fremkalde strålingssyge, menvil kunne forårsage genetiske skader og even-tuelt leukæmi.

TABEL B 9.

Skader i Japan.

Hiroshima

Samlet befolkningstal ... 225.000Dræbt og savnet 70.000Sårede 70.000km2 ødelagt 12

Nagasaki

195.00036.00040.000

4.5

Af de overlevende, men sårede, havdeca. 70 % mekaniske skader (brud m. v.)ca. 70 % forbrændingerca. 30 % nukleare strålingsskader

B 11. Sammenligning mellem bombevirknin-gernes betydning.

I det foregående er de forskellige virkningeraf nukleare våben blevet beskrevet enkeltvis.Det er meget vigtigt at sammenligne de for-skellige virkninger. Alle de omtalte virkningervokser selvsagt med bombens størrelse, men dade ikke vokser lige meget, kan der ske en for-skydning i virkningernes indbyrdes betydningafhængig af bombens størrelse. Skematisk føreren sådan sammenligning til følgende resultat:

a) ved meget små bomber (energiudviklingmindre end 1 kt) stammer de mest betyd-

22

De fuldt optrukne cirkler viser de områder, inden for hvilke et dynamisk overtryk overstiger henholdsvis 1 psiog 5 psi. Tilsvarende cirkler (punkterede) angiver de områder, inden for hvilke der opstår andengradsforbræn-

ding, samt hvor personer udsættes for en stråling, der overstiger 100 rem.

ningsfulde virkninger fra tryk og initial-nuklear stråling, medens termisk stråling erforholdsvis mindre vigtig,

b) ved meget store bomber (energiudviklingover 1 mt) stammer de mest betydningsful-de virkninger fra tryk og termisk stråling,medens den initialnukleare stråling er for-holdsvis mindre vigtig.

c) overfladeeksplosioner fører til kraftigt ned-fald, hvis udbredelse har udpræget retnings-tendens bestemt af den overvejende vindret-ning i det døgn, som følger efter eksplosio-nen. Radioaktivt nedfald kan i forbindelsemed store bomber og i visse situationer berø-re meget store arealer.

De to første af disse forhold er illustreret ifiguren.

B 12. Beskyttelsesforanstaltninger.Beskyttelsesforanstaltninger mod atombomber

kan diskuteres ud fra mange synspunkter. Lados først notere, at effektiv beskyttelse mod enfuldtræffer er praktisk taget uigennemførlig.Dette fremgår alene af den kraterstørrelse, somer beskrevet i tabel B 2.

Inden for de afstande, som svarer til ødelæg-gelsestype A for bygninger, er beskyttelsesmu-lighederne i det hele taget små, skønt bunkerseller kældre i gennemsnit giver bedre chance

end ophold i det fri eller oppe i bygninger.Uden for disse afstande er mulighederne bety-delig bedre, og baggrunden for de regler, somer skitseret i Statsministeriets pjece: »Hvis kri-gen kommer«, bør i lys heraf være let forståe-Ug-

Det er således en konsekvens af tidsforløbetfor ildkuglens udvikling og den termiske strå-lings og initialstrålingens udsendelse, at mankan opnå meget ved hurtigt at kaste sig ned ilæ af et eller andet og ved ikke at se på ild-kuglen. Man bør blive i læ, indtil de forskelligefaser af den primære trykbølge er overstået.Situationen efter disse første få minutter er væ-sentligt vanskeligere at overskue. Risikoen forfladebrande har ført nogle eksperter til at hæv-de, at overlevelsesmuligheden ved store eksplo-sioner er meget lille inden for fladebrandsom-rådet, hvorimod andre mener, at man har godemuligheder ved at opholde sig i bunkers. Mu-ligheden for opståen af fladebrande er natur-ligvis størst i store byer og i skovområder.

De af civilforsvaret foreslåede foranstaltnin-ger over for en nedfaldssituation er lette atforstå og overse; det er meget vigtigt at være inærheden af en radio - helst batteriradio medFM - så officielle vejledninger kan efterfølges;dette følger af de tidsmæssige forhold, som erbeskrevet i forbindelse med lokalt nedfald. Be-tydningen af, at man har et nødforråd af dåse-mad m.m. og af forskrifter for fjernelse af ra-dioaktivt støv, begrundes let ud fra ønsket omat undgå, at nedfald kommer ind i organismen.

23

Beskyttelsesforanstaltningerne skal ikke bely-ses nærmere her, men der henvises til statsmini-steriets pjece og mindes om, at fladebrandsrisi-koen kan formindskes ved orden og renlighedi beboelseskvarterer.

B 13. Underjordiske eksplosioner.

Underjordiske eksplosioner kan inddeles i totyper afhængig af eksplosionsdybden. Hvis eks-plosionsdybden ikke er stor, bryder eksplosio-nen gennem overfladen og giver anledning tilmeget alvorlig radioaktiv forurening. Omkringeksplosionsstedet opstår der en mængde varmgas bestående af fordampet jord og bombere-ster. Det derved opståede kolossale tryk vil giveanledning til en chokbølge i jordlagene, sombedst kan sammenlignes med en jordskælvsbøl-ge. Såfremt trykket er stort nok til at gennem-bryde de overliggende jordlag, fremkommer envoldsom sky af radioaktivt støv, jord, sten m.v.Termisk stråling vil i høj grad absorberes, ogdet samme gælder initialstrålingen. Kraterdan-nelsen kan blive væsentlig kraftigere end vedoverfladeeksplosioner, medens den atmosfæri-ske trykbølge reduceres væsentligt. Et særligtfænomen opstår (især ved eksplosioner i tørtsand), fordi findelt jord i nogen grad opførersig som en væske. Når findelt jord falder udeller kastes ud fra eksplosionsskyen og herigen-nem rammer jordoverfladen, opstår en »brådsø«(base surge) af støv, som vælter sig ud fra eks-plosionsstedet og af vinden kan føres langt vækfra eksplosionsstedet og herigennem bidragevæsentligt til den radioaktive kontamination.

En helt anden situation fremkommer, når dennukleare eksplosion foregår så dybt i jorden,at der intet sker på jordoverfladen bortset frajordrystelsen. I så fald opstår ingen kraterdan-nelse eller kontamination. Sådanne eksplosioneranvendes blandt andet i USA ved eksperimen-telle undersøgelser af nukleare våben. Dennefremgangsmåde giver ikke anledning til globaltnedfald, men der opstår naturligvis på det på-gældende sted et dybtliggende område af smel-tede radioaktive jord- eller bjergarter.

B 14. Undervand se ksplosioner.

De fænomener, som ledsager undervands-eksplosioner, er meget komplicerede. Ligesomved underjordiske nukleare eksplosioner opstår

først et område med høj temperatur, alt mate-riale i luftform og store tryk. Den overliggen-de vandmasse presses næsten lodret opad ogdanner den såkaldte »spray dorne«, d.v.s. enkuppelformet vandsøjle. Den store fugtighedog de enorme lokale temperaturvariationer fø-rer til en næsten kugleformet fortætningssky,samtidig med at undervandstrykbølgen forplan-ter sig bort fra eksplosionsstedet og giver an-ledning til særlige overfladefænomener. Kortefter hæver fortætningsskyen sig og breder sigud, og en hul vandsøjle, der inderst består afnedad strømmende vand, fremkommer, såledesat hele fænomenet ligner en kæmpemæssig pad-dehat. Dernæst fremkommer en periode, hvorvandet falder eller slynges ned igen og frem-bringer en brådsø af fint fordelt vand nærmestsom sprøjtet ved et vandfald, men af kolos-sale dimensioner. Dette sprøjt og den tilbage-blevne sky er stærkt radioaktiv, og de fra eks-plosionen dannede ringbølger og nedfaldsfæno-mener giver anledning til særlig betydningsful-de virkninger et stykke borte fra det egentligeeksplosionsområde.

Både bundforhold, eksplosionsdybde, eksplo-sionsenergi og vejrforhold spiller en stor rollefor vurderingen af virkningerne af undervands-eksplosioner. Ligesom for overfladeeksplosio-ner og lufteksplosioner har man vurderinger vedhjælp af scalinglove og detaillerede beskrivelseraf trykbølgens forplantning i vandet og reflek-tion (ned i vandet) fra overfladen. Specielt in-teresserede henvises til den ofte citerede bog:»The Effects of Nuclear Weapons«.

Den ved en undervandseksplosion frembrag-te flodbølge vil kunne forårsage store over-svømmelser af nærliggende kystområder. Vi vilførst se på et par idealiserede tilfælde, nemligsprængning af en 50 mt bombe i et vandområ-de uden kyst i nærheden og med vanddybderpå henholdsvis 50 m, 100 m, 200 m og 400 m.

Meget groft får man i disse tilfælde frem-kaldt flodbølger, hvor højdeforskellen mellembølgetop og bølgedal er som vist i tabel B 10.

Det er selvsagt forbundet med betydeligusikkerhed ud fra disse tal at slutte noget præ-cist om virkningerne af en flodbølge efter en50 mt undervandseksplosion i danske farvande.Variationer i havdybde og kysternes tilstedevæ-relse fører til en række til dels forstærkendevirkninger. Det synes dog sikkert, at betydeligeoversvømmelser vil opstå langs de fleste af vorekyster. Da flodbølgevirkningernes størrelse føl-ger kvadratroden af eksplosionsenergien, kan

24

man for de store bombers vedkommende for-vente meget stor udstrækning af denne form forødelæggelse sammenlignet med virkningernegennem lufttryk, brand og stråling, naturligvisunder forudsætning af, at bomben eksplodereri eller over tilstrækkeligt store vandmængder.

TABEL B 10.

Højdeforskel mellem top og dal for bølgefremkaldt af 30 megatons under vand seksplosion

C. ANDRE FORHOLD.

C 1. Fremføringsmidler.

Vi har tidligere set på den store sprængener-gi, som findes oplagret i de lande, som ejernukleare våben, og samtidig peget på nogle afde problemer, som møder den, som planlæggeret forsvar eller modangreb. Her skal vi se lidtmere på en enkelt side af dette sidste problem,d.v.s. på problemet om, hvordan man rammeret fjerntliggende mål med en nuklear bombe.

Bomberne over Japan blev bragt til målet vedhjælp af fly. De store moderne fly kan bære

een eler flere megatonbomber, da disse bom-ber kun vejer nogle få tons. Der er derfor in-gen tvivl om, at bombefremføring ved hjælpaf jetfly er en realisabel fremgangsmåde. Påden anden side er bemandede fly ikke særlighurtigtgående og derfor forholdsvis sårbare, li-gesom de har vanskeligt ved at slippe væk fraeksplosionsområdet. Fremføring i bemandedefly giver mulighed for stor præcision i afleve-ringen af bomben mod målet. Stor præcision erimidlertid ikke så væsentlig ved anvendelsen af

Polaris u-båd.

25

nukleare våben på grund af disse våbens storeødelæggelsesradius — med den undtagelse, atvisse strategiske mål kræver stor træfsikkerhedpå grund af deres specielle hårdhed.

Raketter er væsentlig vanskeligere at uskade-liggøre end fly. Da præcisionen er af mindrebetydning for nukleare våbens effektivitet, erkombinationen ubemandede raketter-nuklearevåben særdeles gunstig i militær forstand. Ra-ketter inddeles efter deres rækkevidde i kort-distance-raketter (SRBM), melemdistance-ra-ketter (IRBM) og interkontinentale raketter(ICBM). Udover denne inddeling er det vig-tigt at vide noget om raketternes bæreevne. Så-vel USA som USSR har klart demonstreretderes formåen i så henseende gennem de for-skellige satellitprogrammer, og det synes rime-ligt at gå ud fra, at både USA og USSR har så-vel mellemdistance-raketter som interkontinen-tale raketter, som kan bære megatonvåben. Deforskellige satellitprogrammer giver tillige etklart billede af raketternes træfsikkerhed og af-fyringssikkerhed. Træfsikkerheden har først ogfremmest interesse, når talen er om strategiskhårde mål. Begrebets betydning illustreres bedstved en vurdering af radius for ødelæggelses-kategori A for endnu stærkere bygninger (bun-kers) end dem, der er omtalt i afsnit B 4. Overfor sådanne strukturer opnås kun effektiv øde-læggelse i et område, der svarer til radius afbrudzonen eller den jordvold, som fremkommerved overfladeeksplosioner, d.v.s. for våben afstørrelsen 10 mt til en radius på ca. 1 km.Dette tal kan vi sammenligne med træfsikker-hedsradien, d. v. s. middelafvigelsen fra detønskede mål, således som den viser sig at væreved et stort antal prøveskud. Ved en sådan be-regning kan man f. eks. vurdere antallet afskud, som er nødvendige for med 90 pct. sik-kerhed at kunne sige, at det strategiske måler udslettet. I tabel C 1 er anført en række for-skellige træfsikkerhedsradier og de antal skud,som giver 90 pct. sikkerhed for ødelæggelse afmålet ved anvendelse af 10 mt bomber. Tilsammenligning kan det nævnes, at prøveskudmed interkontinentale raketter har demonstre-ret en træfsikkerhedsradius på 1-2 km. Forbed-ringer i disse tal kan forventes som resultat afdet intensive forskningsarbejde vedrørende sty-ring af raketter.

Affyringssikkerheden er temmelig stor, hvil-ket fremgår af de to landes formåen med hen-syn til at sende rumpiloter ud på raketrejse.

TABEL C 1.

Træfsikkerhedsradius* Antal skud**

0,5 km1 km1,5 km2 km

25

1019

*) Defineret som »root mean square deviation of hit asmeasured in one direction«.

**) Som giver ca. 90 % sikkerhed for at ødelægge måletmed en bombetype med 1 km ødelæggelsesradius, svarende tilca. 10 mt sprængkraft.

Detaillerede oplysninger om aktionsradius,bæreevne, hastighed og træfsikkerhed for for-delingssystemerne hører til informationskatego-rien: militære hemmeligheder. Præcise medde-lelser kan altså ikke fremskaffes her, og af dengrund bringes der i tabel C 2 kun en oversigtover sådanne data, som kan indhentes f.eks. ilitteratur *) om rumfart, fly m.v. Bedre kilderhar vi ikke.

Det kan til slut nævnes, at man kunne tænkesig nukleare våben hemmeligt deponeret indenfor eller nær modpartens område. Nukleare vå-ben er forholdsvis små og derfor ret lette atskjule og lette at transportere. I denne forbin-delse taler man om begrebet »kuffertbomber«,som sigter til et nukleart våben, som transpor-teres »i en kuffert« eller på anden simpel ogskjult måde.

C 2. Forsvarsvåben.

Er et nukleart våben først bragt til eksplosionover målet, er mulighederne for egentligt fore-byggende forsvar naturligvis udelukket. For-svarsvåben må derfor søge at ødelægge mod-partens nukleare våben, før de når til målet,hvilket igen vil sige, medens de er undervejseller før affyringen.

Forsvarsvåben mod luftangreb med fly ersom bekendt antiluftskyts, jagerfly m.v. Pågrund af raketternes store hastighed er de natur-ligvis væsentligt vanskeligere at nedskyde. Mantaler om antiraketvåben, som kan bære raketter,som selv søger mod målet, og som, når de ram-mer eller er meget nær ved, udløser en eksplo-sion.

En af de vigtigste målestørrelser for disse

*) Se leksikonartiklerne om fly og raketter.

26

TABEL C 2 *)

Data vedrørende fordelingssystemer og forsvarsvåben. Alle tal er omtrentlige. Alle tal er fraKun ja eksempler er medtaget.

1939.

x) Relativt detaillerede tabeloplysninger om dette emne findes i »1970 Without Arms Control«.

*) Service ceiling, s. d. i leksikon.**) Uden tankning i luften

***) I tjeneste eller ordre afgivet.

TABEL C 2. fortsat

modvåbens effektivitet er deres flyvehastighedsammenlignet med flyvehastigheden for det ob-jekt, som de skal tilintetgøre. En sammenlig-ning af sådanne hastigheder kan foretages udfra tabel C 2.

En anden vigtig målestørrelse for effektivite-ten er den afstand, inden for hvilken den med-førte sprængladning virker efter hensigten. Forantiraketvåben med konventionelt sprængstof,hvor det drejer sig om at ødelægge rakettenmed sprængstykker, er denne afstand ganskekort, måske af størrelsesordenen 50 m. Ved an-tiraketvåben med nukleare sprænghoveder vilvarmeudviklingen forårsaget af varmestrålingog nuklear stråling kunne ødelægge bombenpå meget længere afstand, af størrelsesordenen1, måske flere kilometer.

Man er således i stand til ved hjælp af nu-kleare våben at opnå en betydelig ødelæggelses-afstand over for nukleare våben, især under dis-ses transport i det ydre rum. Det bør dog til-føjes, at skønt man allerede er i stand til atfremstille sådanne antiraketvåben, er deres ef-fektive udnyttelse så kompliceret og kostbar, atdet er vanskeligt at forestille sig, at de på af-gørende måde skulle kunne forskyde magtba-lancen i den nærmeste fremtid.

C 3- Varselssystemer og -tider.

Problemerne i forbindelse med varselssyste-mer og -tider kan deles i to helt forskellige om-råder: Varsling mod overraskelsesangreb ogvarsling mod radioaktivt nedfald.

27

Rakettidens eventyr »Jorden rundt på 80 mi-nutter« medfører, at tiden fra affyring i USSRtil nuklear eksplosion i USA eller omvendt erca. 15 minutter. Dette tidsrum er al den varsels-tid, man overhovedet kan have til rådighed overfor de såkaldte overraskelsesangreb; foregår af-skydningen fra ubåde eller satellitter, er tidenendnu kortere. For overhovedet at blive advarethar man opbygget en række meget store radar-systemer anbragt i kæder, således at de »truede«fronter er dækket, og således at gengældelses-aktioner kan iværksættes. Det amerikanske var-selssystem BMEWS (ballistic fissile é>arly warn-ing jystem) er sikkert den bedst kendte radar-kæde, men man har også opbygget andre var-selssystemer, som f.eks. satellitsystemet MIDAS(wissile /nfrared detection ^larm latellite), somreagerer på varmen fra raketaffyring. Dette be-tyder imidlertid, i hvert fald indtil de skjulteog bevægelige affyringssystemer er udbygget,at raketter med nukleare bomber skal kunne af-fyres, inden de ødelægges af et nukleart angreb,hvilket igen vil sige kunne af fyres med et var-sel, som er mindre end 15 minutter.

Af mere direkte interesse for den danske be-folkning er varselstiderne med hensyn til debeskyttelsesforanstaltninger, som er beskrevet istatsministeriets pjece: »Hvis krigen kommer«.Den tid, det tager, førend fænomenet »radio-aktivt nedfald« udvikler sig, er af særlig betyd-ning. Disse tider bestemmes først og fremmestaf vindhastighed, vindretning og afstand fraeksplosionen, og det er let at se, at der f.eks.ved bombning af tysk område er god grund tilat tænke sig, at der er flere timer til rådighed,når det drejer sig om at finde dækning i detmeste af Danmark.

C 4. Afjyringspladsers hårdhed.

Det er klart, at affyringsramper for raketterer strategisk vigtige mål for en angriber, ogdet følger heraf, at der gøres alt for at gøredem så lidt sårbare som muligt. Tre metoderer almindelig kendte. Den ene er at gøre af-fyringsramperne mobile, d.v.s. anbringe dem påvogne, skibe, ubåde, satellitter eller fly. Samti-dig er det klart, at man må sørge for, at dissebevægelige affyringsramper virkelig bevægersig, d.v.s. man må til stadighed lade vognenekøre, flyene flyve o.s.v. Den anden er at spredeaffyringsramperne mest muligt, hvilket igenbetyder, at mange små grupper af militære tek-nikere skal udføre det egentlige arbejde i til-

Skitse af underjordisk tilholdssted for raket med fastsprængstof (Minuteman).

fælde af atomkrig og faktisk affyring af bom-berne. Denne konklusion er af stor betydningfor begrebet »tilfældig krig«. Den tredie me-tode er at gøre affyringsramperne »hårde«,d.v.s. bygge dem ind i bunkers eller underjor-diske siloer. Sådanne anlæg kan kun ødelæggesved egentlige fuldtræffere, og dette har storbetydning for træfsikkerhedsproblemer.

C 5. Taktiske atomvåben.

I forbindelse med installationer af kortdistan-ce-raketter og raketbaser har der været megendiskussion om begrebet taktiske bomber (om»strategi-taktik« se C 6).

Der er grund til at tro, at taktiske bomber erfissionsbomber med ringe energiudvikling, f.eks.svarende til nogle kilotons TNT eller mindre.Det følger af de i diagrammerne i afsnit B i lfremstillede forhold, at mindre, taktiske atom-våben i så fald først og fremmest kombinerertrykbølgevirkning og initialnuklear strålings-virkning. Sådanne våben vil dog, hvis de frem-stilles af plutonium, medføre en vis radioaktivforurening, idet hver bombe mindst må inde-holde nogle kg plutonium (se afsnit A 4), somspredes ved eksplosionen.

Såfremt den såkaldte neutronbombe bliver enrealitet, rykker initialstrålingsafstandene ca. togange så langt ud for samme energiudvikling,og man får derved mulighed for at råde over

28

våben, hvor initialstrålingens virkninger domi-nerer over såvel den termiske strålings somtrykbølgens virkninger, især hvis man er i standtil at fremstille helt små bomber, f.eks. i 100tons klassen. Sådanne våben vil have ganskespecielle virkninger, idet de først og fremmestvil forårsage personskade og relativt ringe mate-riel skade og kun have ringe radioaktiv virk-ning. De kan måske af den grund betragtes somsærligt velegnede som taktiske våben.

Der er en række begreber, som er af betyd-ning for diskussionen omkring taktiske våben,som bør omtales her. Således må man gøre sigklart, at kombinationsmulighederne nuklearevåben - raketter muliggør et stort antal syste-mer beregnet til affyring fra jorden mod målpå jorden (ground to ground) eller fra luftenmod mål på jorden (air to ground) o.s.v,, End-videre kan man udskyde nukleare våben medkanoner. De taktiske våben er våben, der tagersærlig sigte på at anvendes mod modpartenstropper, transporter o.s.v. De må fortrinsvispåregnes at have kort rækkevidde, og de disku-teres derfor særligt i forbindelse med »begræn-set« krig.

Overvejelserne angående »begrænset« krig,d.v.s. krig på nærmere betegnede, begramsedelandområder, har mange sider. Kan man f.eks.i det hele taget gøre sig håb om en sådan be-grænsning, og kan man undgå tiltagende om-fang (escalation), f.eks. som følge af inddragenaf nabolande i konflikten, udbrud af andre kri-ge i nærheden og i ly af de første begivenhe-der eller stigende anvendelse af ukonventionellevåben ? I denne diskussion er de taktiske vå-bens betydning i en begrænset krig en særligvigtig problemkreds.

Selv om taktiske atomvåben kan betegnes som»forholdsvis små«, må det erindres, at ødelæg-gelsesvirkningen af et kilotonvåben er megetbetydelige. Anvendelsen af taktiske atomvåbeni større antal vil naturligvis kunne forårsage ligeså store ødelæggelser af det angrebne områdesom en strategisk bombning.

C 6. Stn — taktik.

Medens taktikeren er den, der fører en krigpå selv kamppladsen, er strategen den, der plan-lægger en krig og gennemfører operationerneuden for kamppladsen. Denne definition med-fører utvivlsomt, at begrebet taktiske våben formange har klang af mere tilfældig og mindre

planlagt anvendelse eller i hvert fald anvendel-se, som er præget i højere grad af slagets gangend af forudgående overvejelser.

Den anden verdenskrigs omvæltninger harimidlertid også bragt ændringer i ordenes be-tydning, og begrebet taktisk bombning har der-for i nogen grad fået betydningen »bombningaf militære mål i forbindelse med selve kamp-handlingerne«, medens strategisk bombning inogen grad er blevet identificeret med »almenbombning af civile mål eller militære mål«.

Inden for begrebet strategiske krigsmål fal-der utvivlsomt alle faste fjendtlige militære in-stallationer som affyringspladser, flyvebaser,lufthavne, produktionscentre o.s.v. Direkte an-greb på civile mål hører også med til den stra-tegiske krigsførelse og kan have mange formål,af hvilke vi kan erindre lammelse af modpar-tens samfundsstruktur både med hensyn til pro-duktion, samfærdsel og forsyninger, udslettelseaf modparten - med de moderne våben er totaludslettelse mulig - og ødelæggelse af fjendensmodstandsmoral, hvilket f.eks. kan opnås vedtrusler eventuelt ledsaget af bombning af etenkelt eller nogle få områder, en fremgangs-måde, som kan føre til panik og kaos.

Et begreb, der ofte anvendes i forbindelsemed vurderinger af et givet krigsmåls grad afudsathed eller en given krigssituations sandsyn-lighed, er begrebet »trolighed« (credibility). Iden nukleare debat er især sandsynligheden afmagtbalancens enkelte elementer af betydning:gengældelseskraftens styrke, viljen til at brugeden o.s.v.

Man taler således om en bys eller et lands»trolighed« som strategisk mål for angreb mednukleare våben. Det er klart, at dette begrebikke er noget eksakt, men at det har et betyde-lig subjektivt element i sig. Denne »trolighed«kan forøges eller formindskes på forskellig må-de. Placerer man således strategiske mål somhårde affyringsramper for raketter med nuklea-re våben et eller andet sted, forøger man »tro-ligheden« af dette sted eller denne omegn sommål for nukleare våben.

I forbindelse med den nukleare strategi erder to emner, som bør omtales: radiologiskkrigsførelse og »strålingspsykologi«.

Ved radiologisk krigsførelse forstås anven-delse af nuklear stråling som hovedvåben.

Som vi har set, kan virkningen af nedfalds-fænomenet være af samme arealmæssige størrel-se som trykbølgens virkning for f.eks. 1 mt vå-ben, og der findes som nævnt muligheder for at

19

forstærke nedfaldets virkning. Dette betyder, atman er i stand til forholdsvis effektivt at spre-de radioaktivitet og dermed gennemføre radio-logisk krigsførelse. Dog er spredningen afnedfald afhængig af meteorologiske forhold,og uforudsete vejrforandringer kan have bety-delige konsekvenser, som eventuelt kan væretil gene for den part, der søger at benytte ra-diologisk krigsførelse. Dette betyder, at radio-logisk krigsførelse baseret på nedfald lider afsamme usikkerhedsmoment som gaskrig. Det erderfor vigtigt i forbindelse med omtale af etmuligt våben at vurdere dets »trolighed«, ogder kan være grund til at tro, at anvendelseaf den her nævnte form for radiologisk krigs-førelse har samme forholdsvis ringe »trolighed«som anvendelse af krigsgas. Der er dog denforskel, at radiologiske virkninger må betragtessom uundgåelige ledsagefænomener ved nuklearbombning.

Anderledes stiller det sig med anvendelseaf initialstrålingen, idet denne er begrænset tilbombens nærmeste omegn; det er muligt, at eneventuel udvikling af »neutronbomben« vil gø-re radiologisk krigsførelse mere trolig.

Med ordet strålingspsykologi sigtes der tilden særlige psykologiske tilstand, som vi befin-der os i med hensyn til alle fænomener omkringbegrebet nuklear stråling. Denne stråling kanikke mærkes af vore sanser. Det sygdomsbille-de, som den kan fremkalde, er særlig uhygge-ligt. De mulige genetiske konsekvenser virkerskrækindjagende for de fleste. Bombningerne iJapan har gjort stærkt indtryk. Der er kort sagtfremkommet en ganske særlig stemning om-kring begrebet nuklear stråling. Denne stem-ning kan i krigsøjemed udnyttes i forsøg på atskabe panik. Hvis man tænker sig en stemme,som kommer ind på radioen og fortæller, atfor ti minutter siden er den by, man bor i, ble-vet tildænget med radioaktivitet, kan manlevende forestille sig den panik og det kaos,som kan følge, ganske uanset om påstanden errigtig eller ej. En sådan fremgangsmåde kankaldes psykologisk krigsførelse, og den har sinvirkning i det moderne samfunds utrolige sår-barhed over for panik. Intet kan som panik fåvore komplicerede kommunikationssystemer tilat bryde sammen.

C 7. Massiv gengældelse.

Ovenfor er skitseret, hvorledes det må for-modes, at nukleare våben som et led i magtba-

lancen står skudklare i begge lejre. Formålethermed er at være i stand til at udøve massivgengældelse i tilfælde af angreb.

Omfanget af de ødelæggelser, en total krigville medføre, kan man søge at vurdere ud fradet ovenfor omtalte skøn over de forhånden-værende lagre af nukleare våben. Disse våbenanslås til ca. 60.000 megatons TNT. Store talhar en tilbøjelighed til at være uanskuelige, oglad os derfor sammenligne med andre energi-mål, hvis betydning vi synes at forstå. En al-mindelig cyklon (et lavtryk), som fører tilkraftige variationer i vejrforholdene, medensden passerer vort land, har en bevægelsesenergipå ca. 40 megatons. Den samlede bevægelses-energi i hele atmosfæren i ethvert øjeblik eraf samme størrelsesorden som den oplag-rede nukleare sprængkraft. Det store jord-skælv i Chile i I960 udløste en energi-mængde på ca. 200 megatons. Rystelsen frem-kaldte en flodbølge, som førte til oversvøm-melse og tab af menneskeliv så langt borte somi Japan.

Ud fra disse få eksempler vil man forstå, atselv anvendelse af en forholdsvis ringe del afde 60.000 megatons eksplosionsenergi vil føretil langt den største katastrofe, menneskehedennogen sinde har været udsat for. De udstraktefladebrande, som rimeligvis ofte vil opstå somfølge af de nukleare eksplosioner, kan måskekomme til at bidrage med lige så megen energiog vil i så fald medføre betydelig forøgelseaf indholdet af kuldioxyd og kuloxyd i atmo-sfæren.

Nøgterne skøn har anslået, at en total anven-delse af de eksisterende nukleare våben kanmedføre udslettelse af en trediedel af menne-skeheden. Den fortvivlede situation, hvori deoverlevende vil befinde sig, er det vanskeligt atforestille sig. Samfundets struktur i de ramtelande vil være mere eller mindre ødelagt. Detmeste af det, vi til hverdag bygger vor eksi-stens på, vil ikke mere fungere. Omfattendeepidemier og hungersnød må regnes for uund-gåelige følger.

Selv om prøvesprængningerne viser, at frigi-velsen af energimængder af størrelsen 50 mtikke forstyrrer vor tilværelse nævneværdigt, måman ikke glemme, at der er en betydelig for-skel på frigivelsen af 50 mt og f.eks. 10.000 mt.Sammenligningen med atmosfærens energiind-hold viser, at menneskeheden i dag har mulig-hed for at gennemføre generelle forstyrrelser aftilværelsen af hidtil uhørte dimensioner; det er

30

ugørligt at overskue alle de konsekvenser, så-danne handlinger kan have.

Desuden må man tage hensyn til, at det glo-bale nedfald, selv om dette er alt for ringe til atfremkalde strålingssyge, kan få indirekte virk-ning ved at forårsage ændringer af de arvemæs-sige egenskaber hos de mennesker, der udsæt-tes for strålingen. Sådanne genetiske skaderkan betyde en forøgelse af det antal individer,der i efterfølgende generationer fødes med ar-vemæssigt betingede defekter og sygdomme. Etskøn over det antal defekter, som globalt ned-fald kan forventes at fremkalde i en befolk-ning af størrelse svarende til den danske, ergivet i en redegørelse af afdelingsleder mag.scient. Ove Frydenberg, der er aftrykt som bi-lag 1.

Frygten for de genetiske skader er dog stærktoverdrevet sammenlignet med de øvrige følgeraf nuklear krigsførelse i stor målestok.

Til sidst skal det nævnes, at der er gennem-ført en række studier af den tænkelige situationefter massiv bombning; således kan der henvisestil de såkaldte »Holifield hearings«.

C 8. Mulige anvendelser af atomvåben moddanske omrader.

Når man skal prøve på at anvende de tanker,der er fremsat i det foregående, på danske for-hold, er det nødvendigt at begynde med en vur-dering af kernevåbnenes rolle og anvendelse ien krig, samt derefter vurdere »troligheden«af, at Danmark bliver udsat for angreb medkernevåben.

Ved bedømmelsen af et måls »trolighed« sommål for kernevåben må man tage hensyn tilmange faktorer, af hvilke nogle kun kan be-dømmes med højst usikre skøn. Det anses al-mindeligvis, at i tilfælde af en storkrig, hvorkernevåben anvendes fra begyndelsen, vil før-ste fase først og fremmest forme sig som et for-søg på at hindre modstanderen i at rette kerne-våbenangreb mod ens eget land. Det vil sige,at i krigens første fase vil de vigtigste angrebblive rettet mod raketbaser og flyvebaser, hvor-fra sådanne angreb kan udgå. Endvidere måman vente, at angreb rettes mod vigtige indu-striområder (f.eks. i USA) og strategisk vigtigekommando- og administrationscentre. I en stor-krigs første faser må disse mål anses for de mi-litært vigtigste og må derfor ud fra en militærvurdering gives den højeste prioritet. Dennemilitære vurdering er foretaget ud fra det syns-

punkt, at det nukleare angrebs formål er at lam-me modpartens militære slagkraft. Hertil mådog føjes endnu et synspunkt, nemlig det, at denukleare mål også kan vurderes ud fra deres»terrorværdi«, d.v.s. at f.eks. storbyer udsættesfor nukleare angreb, selv om de ikke er sædefor industrielle anlæg af en sådan betydning, atdisse i sig selv vil gøre byerne til nukleare mål.I hvor stor udstrækning en sådan vurdering kanflytte byer op på prioritetsskalaen — altså for-øge deres »trolighed« som nukleare mål - ersvært at sige, idet afgørelsen af, om terror-bombning skal foretages, ikke er af militær art,men af politisk. Men man må altså regne med,at terrorangreb med nukleare våben kan indgåi en storkrigs første fase.

Trækker en krig ud, er det næsten sikkert, atalle større industricentre samt havnebyer, kortsagt alt hvad der kan tjene til at muliggøre kri-gens fortsættelse, vil blive udsat for angreb.Skønt det må anses for usandsynligt, at nogen afparterne bevidst skulle starte en nuklear stor-krig, kan en kernevåbenkrig også opstå somfølge af en lokal angrebshandling eller episode,som stormagterne af en eller anden grund mi-ster kontrollen over. I dette tilfælde er det mu-ligt, at krigens første fase vil blive ført medkonventionelle våben, straks eller senere støttetaf taktiske atomvåben, og på et eller andet tids-punkt, nemlig når krigen udvikler sig til en stor-krig, også med anvendelse af de største våben.

Prøver man nu at drage konklusionerne afovennævnte synspunkter for så vidt angår Dan-marks stilling under en krig med kernevåbenmellem stormagter, må man komme til det re-sultat, at der i Danmark ikke findes industrielleeller militære mål af højeste prioritet i en nu-klear krigs første faser, og at dette vil gælde,så længe der ikke i Danmark findes baser,hvorfra strategiske (langtrækkende) kerne-våbenangreb kan føres. Imidlertid må ogsåflyvebaser, hvorfra kernevåbenangreb med tun-ge bombefly (udgående fra baser uden forDanmark) kan støttes ved lettere luftfartøjer,regnes for ret højt prioriterede mål, og danskeflyvebaser kan derfor ventes udsat for angreb iløbet af en krigs første faser.

Selv om man kunne antage, at den nukleareslagkraft i krigens første faser rettes mod hoved-modstandernes baser og industrielle anlæg, ogselv om Danmark af denne grund skulle gå frifor egentlige angreb med kernevåben, vil ensådan krig dog medføre, at Danmark i lighedmed alle europæiske lande — også neutrale —

31

kan blive udsat for store mængder af radioak-tivt nedfald, med alle de konsekvenser somdette har.

Under en storkrig kan man forvente, at mili-tære angreb vil blive rettet mod selve Danmark,først og fremmest mod det danske flyvevåbensinstallationer, eventuelt også mod flådebaser.Det kan ikke udelukkes, at der ved sådanneangreb kan blive brugt mindre kernevåben (fis-sionbomber). Skulle en krig forme sig sådan,at det fra en angribers synspunkt var formåls-tjenligt at besætte Danmark, måtte man ogsåregne med en stor sandsynlighed for, at angri-beren til støtte for sine tropper vil bruge tak-tiske atomvåben, d. v. s. fissionvåben af lillestørrelse, medens brug af fusionbomber (brint-bomber) anses for mindre sandsynlig, med-mindre terrorangreb tages i anvendelse, i hvil-ket tilfælde det ikke kan udelukkes, at f.eks.København udsættes for brintbombeangreb. Daden ønskede terrorvirkning imidlertid i væsent-lig grad også ville kunne opnås ved fission-bomber eller endog ved kraftige konventionellespræng- og brandbomber, er det ikke usandsyn-ligt, at angriberen vil betjene sig heraf og und-lade angreb med brintvåben.

Som konklusion af dette kan man derfor forDanmarks vedkommende sige, at der er

1) stor »trolighed« for radioaktivt nedfald,2) ret stor »trolighed« for angreb med min-

dre kernevåben mod visse militære mål,3) en vis »trolighed« for angreb udelukkende

med konventionelle våben,4) stor »trolighed« for angreb med tropper,

støttet af taktiske fissionvåben,5) en ringe, men vanskelig bedømmelig »tro-

lighed« for brintbombeangreb (terror-angreb) mod København.

Denne vurdering svarer i det store og heletil den, der danner grundlag for civilforsvaretsdispositioner.

Som nævnt ovenfor er overvejelserne ved-rørende alle disse problemer behæftet med me-gen usikkerhed, da man jo kun til en vis gradkan tænke sig til, hvad der vil ske. Man hardog lov til at regne med, at dansk territoriumi sig selv ikke kan blive et nukleart mål af be-tydning. Vor stilling er her afgørende forskelligfra f. eks. USA's, der med sin industri og sinebaser for strategiske luftstyrker og interkonti-nentale raketter må være hovedmålet for mod-partens store våben.

Af betydning for overvejelserne er også, atformålet med at erobre dansk territorium måregnes at være at udnytte det til militære baser,og at det derfor vil kunne være i angriberensinteresse at erobre landet så uskadt som muligt.Dette kunne pege i retning af, at der for Dan-marks vedkommende er størst »trolighed« forangreb udført med konventionelle hær-, luft-og flådestyrker, eventuelt støttet af taktiske fis-sionvåben og muligvis kombineret med en stør-re eller mindre grad af terrorbombning.

C 9. Prøvesprængningerne.

Som led i udviklingen af våbenteknologienhar der været foretaget et stort antal prøve-sprængninger af nukleare våben. Til dato (me-dio oktober 1962) foreligger det oplyst, at USAhar foretaget ca. 230 prøvesprængninger på ialtca. 150 mt, UK har foretaget ca. 20 på ialt ca.30 mt, Frankrig har foretaget 4 forholdsvis småsprængninger, og USSR har foretaget ca. 100på ialt ca. 400 mt.

Det globale nedfald, der følger sådanne for-søg, når de foretages i atmosfæren, har givetanledning til en forøgelse af radioaktiviteten,der er let at iagttage, især i områder på jordenmed samme geografiske bredde som eksplo-sionsstedet.

Herhjemme foretager man til stadighed må-linger. Man har fundet, at de hidtil iagttagneforøgelser ikke giver anledning til ængstelse.

Sundhedsfaren, som nedfaldet fra prøve-sprængninger medfører, har været meget disku-teret. Dels er der faren for, at det lokale ogmere aktive nedfald rammer befolkede områder.F.eks. blev ca. 250 beboere af Marshalløerne,der befandt sig l60 km borte fra 15 mt-eksplo-sionen den 1. marts 1954 (en af de førstetermonukleare prøvesprængninger i Stilleha-vet), alvorligt medtaget af stråling fra nedfal-det. Ved de for nylig afholdte store prøve-sprængninger på Novaja Semlja foretog mansærlige sikkerhedsforanstaltninger i Nordskan-dinavien for det tilfælde, at uheldige vejrbetin-gelser skulle føre en del af det lokale nedfaldherhen.

Desuden må man tage i betragtning, at detglobale nedfald, skønt dette i øjeblikket er man-ge størrelsesordener for lille til at fremkaldestrålingssyge, kan have genetiske virkninger. Envurdering af sådanne genetiske virkninger ersom tidligere nævnt foretaget af afdelingsledermag. scient Frydenberg. (Bilag 1.)

32

D. RUSTNINGSKAPLØBET.

D 1. Den militærtekniske udvikling.

Fremkomsten af de nukleare våben i 1945markerer en af de mest revolutionerende begi-venheder i moderne historie. Samtidig er detværd at understrege, at der også i de efterføl-gende år er sket en enorm udvikling på våben-teknologiens område.

Det er ovenfor nævnt, at en af de mest be-tydningsfulde faktorer ved vurdering af situa-tionen er de nukleare våbens sprængkraft. Lados derfor til belysning af den militære udvik-ling et øjeblik se på denne faktors historie.Sprængkraftens koncentration kan måles somforholdet mellem en given bombes totale energi-udvikling og dens totale vægt. Den totalevægt indbefatter såvel vægten af det egentligesprængstof som vægten af detonationsmekanis-men og det øvrige materiale, som anvendes tilat holde sammen på det hele. For bomber, somde kendtes før 1945, d.v.s. for konventioneltsprængstof, er den samlede vægt i kg af enfuldstændig bombe større end sprængkraften afdet benyttede TNT målt i kg; konventionellebomber har stort set en sprængkraftkoncen-tration på ca. 0,5 kg TNT pr. kg vægt. Tilsammenligning kan det anføres, at totalvæg-ten af Nagasaki-bomben var ca. 5 tons og ener-giudviklingen ca. 20 kilotons TNT. Spra^ng-kraftkoncentrationen var altså ca. 4 tons TNTpr. kg vægt, en forøgelse på næsten 10000gange i forhold til konventionelle våben. Ud-viklingen er imidlertid gået betydeligt videre,idet de mest moderne nukleare våben har enkoncentration på ca. 5 kilotons TNT pr. kgvægt, d.v.s. en yderligere forøgelse på 1000gange. Med disse våben er man nået op i nær-heden af den teoretiske koncentrationsgrænse,som er ca. 50 kilotons TNT pr. kg vægt forfusionbomber.

Også andre størrelser kan illustrere de våben-tekniske fremskridt. Således var energiudviklin-gen af Hiroshima- og Nagasaki-bomberne ca. 20kilotons TNT. Nu kan vi ved en enkelt spræng-ning frigøre energi svarende til fra 30 tonsTNT til over 50 megatons TNT, d.v.s. udvik-lingen er gået fra en første og eneste type, somkaldes den »nominelle« bombe og udviklerca. 20 kilotons TNT, til et helt register af ty-per, der giver en variationsmulighed fra 1 tilover 1 million gange i forhold til den mindste.

Som omtalt tidligere spænder også fordelings-

3

metoderne over et stort register af mulig-heder, og også dette forhold afspejler en lig-nende teknisk udvikling som den netop skitsere-de og som illustreret i tabel C 2 i afsnit C 1.Det kan nævnes, at man har talt om 3våbentekniske revolutioner, siden de nuklearevåben blev udviklet. I 195 1 havde man i USAgennemført en betydelig perfektionering af fis-sionbomben. USA Strategie Air Command varudviklet og opbygget med B50 og B36 fly ogudviklingen af jetfly i gang, ligesom kort-distanceraketter var færdigudviklet, medensUSSR havde prøvesprængt sine første nuklearevåben og også var gået ind i jet-alderen. I 1956var udviklingen af termonukleare våben langtfremskreden. Atomklubben havde fået 3 med-lemmer. Jetfly havde gennemgået en enorm ud-vikling. Den første atomdrevne undervandsbådvar søsat. Raketter var sat i produktion. Radar-varslingskæderne var under udvikling. Alt dettevar sket i USA, medens man i USSR havde ud-viklet termonukleare våben, mellemdistance-raketter og meget mere. I 1961 var kontrolsy-stemernes teknologi under udvikling, satellitterog interkontinentale raketter en realitet, ligesomstyresystemerne for disse våbenkomponenterhavde gennemløbet en hastig udvikling medforbedring af træfsikkerheden som konsekvens.Endvidere var hårde affyringssystemer underudvikling, ligesom våbenarsenalernes størrelsenærmede sig mætning. Atomklubben havde fåetfire medlemmer, og USSR så sig i stand til atsende bemandede satellitter omkring jorden.Som det ses, er udviklingen i de to store landeforløbet næsten parallelt til trods for beggesbestræbelser for at hemmeligholde den detail-lerede tekniske viden.

Rustningskapløbet medfører meget betydeligemilitærudgifter, især for de førende stormagter.Således er USA's militærbudget i disse år ca.50 milliarder $, hvilket svarer til ca. 10 pct. afnationalproduktet. Ved vurderingen af disse talmå det endvidere tages i betragtning, at enstærkt stigende andel af militærbudgettet gårtil den militære forskning, herunder udviklingaf nye våbentyper og fordelingssystemer. ForUSA's vedkommende angives det således, at deri 1953 anvendtes ca. 1,6 milliarder $ og i I960ca. 8,4 milliarder $ til militær forskning, me-dens det samlede militærbudget i denne periodevar nogenlunde konstant. Dette giver et yder-

33

ligere indtryk af rustningskapløbets tempo ogkarakter.

D 2. Den nukleare magtbalance.

Jævnbyrdigheden mellem de to førende stor-magter er, som man vil se af foregående afsnit,blevet opretholdt gennem en årrække i kraft afen næsten parallelt løbende udvikling, som idag har ført til den situation, at hver af dissemagter kan påføre den anden et angreb, somville være ensbetydende med historiens størstekatastrofe.

Ydermere er situationen karakteriseret ved, atder er opnået forholdsvis ringe sårbarhed afvåbensystemerne gennem indførelse af hårdeeller bevægelige affyringsramper, således atbegge parter har betydelig gengældelseskraft ibehold.

Dette sidste forhold har naturligvis en stabi-liserende indflydelse på situationen, idet detbetragtes som og er frembragt for at virke af-skrækkende over for angreb.

Det engelske ord for en sådan styrke er »de-terrent force«, som betyder et magtopbud, somholder modparten i ave gennem frygt. Frem-komsten af denne »deterrent force« betyder -ligesom de i forrige afsnit nævnte våbentekni-ske fremskridt — en revolutionering af den mili-tærtekniske situation.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at denfremtidige udvikling kan bringe en forstyrrelseaf den nukleare magtbalance.

Det er således tænkeligt, at man kan opfindevåben, der er endnu frygteligere, end dem vikender i dag. Sådanne våben kunne, hvis defremstilles først af den ene part, forstyrre ba-lancen. Den omstændighed, at de alleredeeksisterende våben nærmer sig mætning (d.v.s.er næsten tilstrækkelige til fuldstændig ødelæg-gelse af modparten), gør det dog vanskeligt atopnå en afgørende fordel på denne måde.

Ensidig opfindelse og konstruktion af anti-raketvåben med stor effektivitet er en andenmulig udvikling, der med større sandsynlighedkan bringe situationen ud af balance. Sandsyn-ligheden mindskes dog ved, at de to parter,trods alle bestræbelser for hemmeligholdelse,har vist sig i stand til i et vist omfang at følgehinandens udvikling.

D 3. Risikoen for en ikke tilsigtet krig.

Den høje grad af militærberedskab og denhastighed, hvormed gengældelsesreaktioner må

foretages, medfører naturligvis en risiko for, aten atomkrig kan udbryde, selv under forhold,hvor ingen af parterne tilsigter dette. Her skalkort omtales 3 hyppigt diskuterede mulige situa-tioner, som kan tænkes at føre til total krig.

Det er således muligt at forestille sig en be-grænset krig, som på grund af mere eller min-dre tilfældige omstændigheder udvikler sig tilen total krig. Det er muligt at tænke sig, atvarslingssystemerne giver en forkert melding,som udløser den. Det er endvidere muligt attænke sig, at en person, som kan trykke på enknap, som udløser en nuklear raket, i et anfaldaf vanvid udløser den totale krig.

Naturligvis søger man på alle mulige måderat gardere sig mod, at en enkelt fejlmelding isig selv kan udløse en gengældelsesaktion, og aten enkelt person på egen hånd kan affyre etatomvåben. Dog kan man aldrig helt udelukkedet menneskelige fejlelement.

D 4. Atommagterne.

Gruppen af magter, der besidder nuklearevåben, tæller i dag (november 1962) 4 med-lemmer: USA, USSR, UK og Frankrig. USA ogUSSR er medlemmer med så stor kapacitet ogmed sådanne fordelingssystemer, at man somomtalt i afsnit D 2. kan tale om en »deterrentforce«, d.v.s. en afskrækkende styrke.

UK og Frankrig er medlemmer på en nogetanden basis, idet UK alene har bomber, menikke besidder egne langdistanceraketter (og fortiden synes at have opgivet sine tidligere planerom at producere sådanne fremføringsmidler).Frankrigs nukleare våben må nødvendigvis værepå et tidligt stade i den udvikling, som kort erbeskrevet i afsnit D 1.

Der er derfor en væsensforskel mellem deenkelte medlemmers status i »atomklubben«. Idag har alene USA og USSR mulighed for atgennemføre noget i retning af udslettelse afmodparten.

En række andre lande besidder den fornødneindustrielle kapacitet til i løbet af en kortereårrække at producere nukleare våben. Somnævnt ovenfor, bliver det lettere og lettere atfremstille dem. Blandt de lande, der har med-delt, at de forbereder fremstilling af nuklearevåben, kan nævnes Kina. I Sverige foregik enoffentlig debat for et par år siden om, hvorvidtSverige skulle producere atomvåben. Spørgsmå-let stilledes foreløbig i bero.

34

E. NEDRUSTNINGSPROBLEMER.

E 1. Ønsket om nedrustning.

Som det er omtalt i det foregående afsnit,besidder de nukleare våben en sådan ødelæg-gelsesevne og forefindes i så store mængder, aten krig mellem de store atommagter kan med-føre en katastrofe af uoverskueligt omfang.Samtidig er det militære beredskab så stærktudbygget, at våbnene og fremføringsmidlernestår parate i begge lejre til anvendelse med mi-nutters varsel.

På baggrund af denne udvikling har spørgs-målet om nedrustning og forholdsregler tilumuliggørelse af krig trængt sig stærkt frem.

Ønsket om en sådan udvikling har fundetudtryk fra alle sider. Planer til nedrustning, ogherunder specielt til afskaffelse af atomvåben,har været fremlagt af de forskellige stormagterog været debatteret i mange kommissioner ogkonferencer lige siden den anden verdenskrigsophør. Både fra Øst og Vest har der væretfremsat forslag, der som endeligt mål har en al-mindelig nedrustning, d.v.s. nedrustning til etsådant niveau, at der kun opretholdes nationaleog eventuelt internationale politistyrker. Det erogså fra alle sider erkendt, at nedrustning børgennemføres under international kontrol, og imange henseender er der lighed mellem de for-slag, der er fremlagt af de førende stormagter.

Trods den store indsats, der har været gjort,har nedrustningsforhandlingerne hidtil væretpræget af store vanskeligheder. Blandt de kon-krete punkter, hvorom der har hersket forskel-lige opfattelser, kan nævnes spørgsmålet om,hvor omfattende kontrolforanstaltninger, dervil være nødvendige, samt om balancen mellemtempoet for våbnenes afskaffelse og kontrollensiværksættelse. Det må også tages i betragtning,at det endelige mål, en afskaffelse af militær-magt som afgørende faktor ved løsning af in-ternationale konflikter, vil betyde en revolu-tionerende ændring i verdensforholdene; deter derfor naturligt, at man støder på mangevanskeligheder, når man søger at overskue demangfoldige konsekvenser af almindelig ned-rustning, især i en verden præget af gensidigfrygt og mistillid. Vi skal dog ikke her forsøgenærmere at analysere årsagerne til nedrustnings-forhandlingernes hidtidige forløb.

E 2. Kontrolproblemet.

Spørgsmålet om en effektiv kontrol for atsikre, at en nedrustningsoverenskomst overhol-des, har fået stærkt øget betydning efter atom-våbnenes fremkomst. Det er af høj vigtighedat kunne sikre sig imod, at et land bryder over-enskomsten ved i hemmelighed at tilbageholdeeller nyfremstille atomvåben, hvorved det vilkunne erhverve en afgørende magtstilling.

Kontrolforanstaltningerne kan tænkes at om-fatte inspektion af de eksisterende lagre afnukleare våben, af produktionen af nukleartsprængstof, samt af militære installationer, så-som flyvepladser, affyringsramper o.s.v. En så-dan inspektion kan tage mange forskellige for-mer. Det kan dreje sig om kontrol på stedet ud-ført af internationalt sammensatte inspektions-hold; den fotografiske tekniks forfinelse gørdet muligt ved rekognoscering selv fra stor høj-de at følge begivenheder på jorden, såsom akti-vitet på militærbaser, transporter, bygning afnye foretagender o.s.v. Kontrol kan også tæn-kes udført gennem adgang til regnskaber, gen-nem personlige samtaler o.s.v.

Et kontrolsystem til sikring mod enhver tæn-kelig omgåelse vil naturligvis kræve meget om-fattende foranstaltninger. Det er således i prin-cippet forholdsvis let at skjule atomvåben og atoparbejde skjulte reserver ved at unddrage enmindre del af den fremstillede plutonium eninternational kontrol.

Hele kontrolspørgsmålet må dog ses på bag-grund af den almindelige atmosfære, der til dengivne tid behersker forholdet mellem landene,og det mål af gensidig tillid og samarbejdsvilje,der er til stede. Således vil de problemer, kon-trollen frembyder, blive væsentligt lettede, hvisder i forbindelse med nedrustningen skabesforøget åbenhed mellem landene (større rejse-frihed, øgede personlige kontakter, større gen-sidig informationstjeneste o.s.v.), således at detikke bliver muligt for nogen stat hemmeligt atgennemføre større foretagender, der kunnedække over militære forberedelser. Man kanogså pege på de muligheder, der kan skabesgennem et samarbejde inden for de teknologi-ske forskningsgrene, der har potentiel militær

35

betydning (f.eks. udvikling af raketter til rum-forskning).*)

Kontrolforanstaltninger på international basisindgår, som allerede nævnt, som et led i alleforeliggende nedrustningsforslag. Spørgsmåleneom kontrollens nærmere udformning, dens om-fang og kontrolorganisationens beføjelser liggerdog endnu ganske uklare.

E 3. Indledende skridt mod nedrustning.

På grund af vanskelighederne ved at nå tilforståelse vedrørende planer for almindelignedrustning har forskellige forslag, der tagersigte på mere begrænsede mål, været fremført.Skønt disse kun giver beskedne bidrag til løs-ning af de centrale problemer, kan ethvert så-dant skridt få stor indirekte betydning, idet denopnåede forøgelse af den gensidige tillid kanmuliggøre mere omfattende foranstaltninger.

I denne forbindelse har spørgsmålet om enoverenskomst om stop for nukleare prøve-sprængninger spillet en særlig rolle. Forhand-linger herom har stået på i en række år, og un-der en del af forhandlingerne afholdt alle par-ter sig frivilligt fra gennemførelse af prøve-sprængninger.

Kontrol med prøvesprængninger kan gen-nemføres (og den gennemføres allerede nu istor udstrækning af de enkelte magter) ved enkombination af forskellige metoder (seismogra-fi, måling af nedfald, af termisk stråling, afionosfæreaktivitet m.m.). Målingerne kan fore-tages fra stationer fra jorden og fra satellitter.Der har dog ikke været enighed om, hvor om-fattende et kontrolapparat der vil være nødven-digt. Specielt har det været hævdet, at navnligmindre underjordiske eksplosioner er svære atopdage, fordi de er vanskelige at skelne franaturlige jordrystelser.

Blandt andre forslag om indledende skridthenimod nedrustning kan omtales forslag omatomfri zoner, om forholdsregler til imødegåel-se af overraskelsesangreb og om overenskomster•om udnyttelse af det ydre verdensrum; der er

*) Den centrale betydning af forøget åbenhed ogalsidigt samarbejde mellem landene for fjernelse afatomvåbnenes trussel blev særlig fremdraget af pro-fessor Niels Bohr i hans åbne brev til FN (af 9. juni1950). Det blev heri understreget, at sådanne foran-staltninger, der kræves af sikkerhedsmæssige grunde,samtidig vil bidrage væsentligt til at skabe den for-nødne gensidige tillid. (Bilag 3).

allerede gennemført en overenskomst om (fort-sat) at holde sydpolsområdet afmilitariseret.

I forbindelse med bestræbelserne på at skabestørre forståelse og øgede samarbejdsmulighedermellem nationerne har det ligeledes sin betyd-ning, at der i de senere år er sket en væsentligforøgelse af det internationale kulturelle sam-arbejde mellem Øst og Vest. På teknikkens ogvidenskabens område kan man blandt andet hen-vise til de store Geneve-konferencer om denfredelige udnyttelse af atomenergien, til opret-telsen af The International Atomic EnergyAgency, til det internationale geofysiske år ogtil den øgede udveksling af studerende og for-skere.

CITERET LITTERATUR*)

»Atomtidens stråling«, redigeret af B. Chr. Chri-stensen og M. Schrøder i serien Danmarks RadiosGrundbøger, Fremad 1961.

»Hvis krigen kommer«, pjece udgivet af statsmini-steriet 1962.

»Holifield hearings«: Joint Committee on Atomic-Energy, Congress of the United States. Summary Ana-lysis of Hearings on Biological and Enviromental Ef-fects of Nuclear War. United States GovernmentPrinting Office, 1959.

»Dædalus«, Journal of the American Academy ofArts and Sciences, special issue: Arms Control, efter-året I960. Denne samling af artikler af mange af demest betydelige amerikanske deltagere i debatten omatomproblemerne og nedrustningen er blevet genop-trykt, suppleret og kommenteret i »Arms Control andDisarmament«, redigeret af D. G. Brennan, JonathanCape, London 1961.

»The Effects of Nuclear Weapons«, redigeret af S.Glasstone, United States Atomic Energy Commission,juni 1957. (Ny, omredigeret udgave i april 1962).

»The Effects Study« CEX-58.8, United States Ato-mic Energy Commission 196I.

»1970 Without Arms Control«, National PlanningAssociation, Special Committee Report, Planning Pam-phlet 104, Washington, maj 1958.

»Arms Reduction Program & Issues«. Editor: DavidH. Frisch. The Twentieth Century Fund, New York.1961.

*) Yderligere litteraturhenvisninger findes i denævnte værker.

36

2. del: Atomleksion

På de følgende sider er givet en række leksi-kalt ordnede beskrivelser af begreber, som fin-der anvendelse i den løbende atomdebat. Forhvert ord gives det tilsvarende engelske, såledesat atomleksikonnet samtidig fremtræder som endansk-engelsk ordbog. Derefter gives en til-svarende engelsk-dansk ordbog og til sidst enfortegnelse over forkortelser.

Enkelte ord, som ikke har fundet anvendelsei tekststykket: »Atomvåbenproblemer«, er med-taget i nærværende atomleksikon.

Det er ikke forsøgt at beskrive reaktortekni-ske eller kernefysiske begreber, medmindre dehar direkte tilknytning til den offentlige debatom atomproblemer omkring den ikke frede-lige anvendelse af atomenergi.. Nærværendeatomleksikon er således langt fra udtømmende.

Affyringsramper kaldes de tekniske installatio-ner, som anvendes ved raketaffyring. Bærerdisse raketter nukleare våben, tales om affy-ringsramper for nukleare våben. Sådanne af-fyringsramper kan placeres på raketbaser, iatomdrevne ubåde, i køretøjer, på krigsskibem. v.

Affyringsramper må betragtes som et af demest sandsynlige mål for nukleare våben. Stadigforandring af position, skjult anbringelse, ind-bygning i »hårde« bunkers m.v. tjener til atgøre affyringsramper mindre sårbare.

Nukleare våben kan også affyres som gra-nater fra kanoner.

Affyringsrampe = missile launching equipment.

Affyringssikkerhed — eller »ildgivningsevne« —betegner sandsynligheden for, at en raketaffy-ring fungerer som planlagt. De store magtersudsendelse af bemandede satellitter viser, at af-fyringssikkerheden må være stor.

Affyringssikkerhed = firing capability.

Afmilitariseret zone er et landområde, som erfri for militære styrker og militære anlæg medundtagelse af nødvendige politistyrker.

Afmilitariseret zone = demilitarized zone.

Afrustning se nedrustning.

Afrustning = disarmament.

Afskrække fra krig betød tidligere, at man for-hindrede modparten i angreb ved at etablere etså afskrækkende synligt forsvar, at angreb fore-kom nytteløst. I den nukleare debat er argu-mentationen for den afskrækkende virkning densimple, at ingen magt, som ved, at den selvbliver næsten tilintetgjort, hvis den angriber,vil begynde et angreb. På denne måde regnerman med at have stabiliseret magtbalancen vedafskrækkende nukleart magtopbud på begge si-der, hvorved man opnår »nuklear terrorba-lance«.

Det er naturligvis vigtigt at vurdere, hvorstor en provokation den stat, som besidder af-skrækkende magt, vil tåle, og denne grænse ersandsynligvis vanskelig at drage og måske for-skellig ved provokation mod egne områder ogmod allierede områder.

Afskrække = deter.Afskrækkende middel = deterrence.

Anden (= 2.) slagkraft. Se massiv gengæl-delse.

Anden slagkraft = second strike capability.

Anti-raketvåben er betegnelsen for våben tilnedskydning eller tilintetgørelse af raketter.

Anti-raketvåben = anti missile weapons.

37

Antændelighed. I forbindelse med nukleare vå-ben tænker man ved »antændelighed« på etstofs antændelighed under indflydelse af varme-stråling; den afhænger af en lang række fak-torer som stoffets art og farve, samt hvor fin-delt det er. Ligeledes afhænger antændelighedenaf, hvor hurtigt varmen tilføres.

Antændelighed = inflammability.Antændelse = ignition.

Atmosfære. Atmosfærens lagdeling fremgår affiguren pg. 48.

Atmosfære = atmosphere.

Atom. Ethvert stof er opbygget af smådele,som kaldes for atomer, og som har en speciel,indre struktur, der senere vil blive omtalt. Vikender ca. 100 forskellige slags atomer; alleatomer er så små, at de unddrager sig iagtta-gelse, selv i elektronmikroskop.

Atomerne kan slutte sig sammen til grupper,såkaldte molekyler, opbygget efter bestemte lo-ve; et molekyle er et sluttet system, der udadtilvirker som et hele med sine egne, specielleegenskaber; antallet og arten af atomer, derindgår i en nærmere angivet molekyleart, eruforanderligt de samme; vandmolekyler f. eks.består altid af 2 brintatomer og 1 iltatom, brint-molekyler af 2 brintatomer. Vi kender mole-kyler, der kun indeholder 2 atomer, ens ellerforskellige, og andre, der indeholder over100 000.

De største molekyler kan iagttages ved destørst kendte forstørrelser, men kun uklart ogskyggeagtigt.

Molekylerne og atomerne kan igen i umåde-lig stort antal slutte sig sammen til systemermed indre sammenhængskraft, der strækker sigså langt i alle retninger, at vore sanser bliver istand til direkte at opfatte dem; herved frem-kommer der stoffer, faste eller flydende, som vikender dem. Faste stoffer med en fuldkommenregelmæssig systemopbygning kaldes for krystal-linske. I et luftformigt stof bevæger molekyler-ne sig frit mellem hinanden, undergår mangeindbyrdes sammenstød uden at slutte sig sam-men til et materiale med indre sammenhængs-kraft.

Stoffer, der kun indeholder atomer af sammeslags, kaldes for grundstoffer; stoffer, der inde-holder atomer af forskellig slags, kaldes for ke-miske forbindelser, legeringer, blandinger o.s.v.En og samme kemiske forbindelse, f.eks. vand,

er opbygget af identiske molekyler, der altsåhver for sig indeholder forskellige atomer.

Alle atomer har vist sig at være sammensattesystemer, der kun indeholder de samme 3, ind-byrdes forskellige bestanddele, såkaldte elemen-tår-partikler, der bærer navnene elektron, pro-ton og neutron. Et af atomerne, det simplestsammensatte af alle, let brint eller hydrogen,indeholder kun 1 proton og 1 elektron, altsåingen neutron.

En elektron har en masse, hvis størrelse erkendt, og den er i besiddelse af en negativ, elek-trisk enhedsladning, en negativ elementarlad-ning, den mindste negative ladning, der kendes.

En proton har en masse, der er kendt, ogsom er knap 2000 gange større end elektronens,og en positiv elektrisk enhedsladning, en posi-tiv elementarladning, der i størrelse nøjagtigmodsvarer en negativ elementarladning.

(Ordene negativ og positiv anvendes i fysik-ken for at betegne modsat virkende fænomener,der kan ophæve hinandens virkninger udadtil).

En neutron har en masse, der er næsten nøj-agtig den samme som protonens, og den erelektrisk neutral. Den kan ikke opfattes somsammensat af en elektron og en proton, hvilketman tidligere troede.

Neutroner og protoner kaldes med et fællesord for nukleoner eller kernepartikler, idet dealtid befinder sig i atomets midte, hvor de op-bygger den såkaldte atomkerne. Elektronernebevæger sig i rummet uden for atomkernen.Herved opstår der en negativ rumladningstil-stand.

I atomteoriens ældre dage tænkte man sig, atet atom lignede et solsystem, med kernen somsol og med elektronerne som planeter, der kred-sede om kernen i regelmæssige baner; dennehåndfaste betragtningsmåde er forladt i moder-ne fysik, men mange udtryksformer, der harderes rod i dette billede, anvendes endnu.

I nogen afstand fra et atom vil den positivekerneladning og den negative rumladning neu-tralisere hinanden, så atomet vil virke elektriskneutralt.

Næst efter hydrogenatomet er det tungebrintatom, deuteriumatomet, det simplest byg-gede atom. Kernen består af 1 proton og 1 neu-tron og omsværmes af 1 elektron.

Alle atomer, der indeholder samme antal pro-toner i kernen, siges at være atomer af sammegrundstof. Antallet af protoner kaldes for dettegrundstofs atomtal. Summen af protonernes ogneutronernes masse kaldes for atomets massetal.

38

Vi ser, at hydrogen og deuterium har sammeatomtal, men forskelligt massetal, idet deute-riumatomet har dobbelt så stor masse som hy-drogenatomet. Atomer med samme atomtal,men indbyrdes afvigende massetal kaldes forisotoper af det pågældende grundstof.

Både hydrogen- og deuteriumatomet indehol-der 1 elektron, og de rumladninger m.m., somelektronbevægelserne fremkalder, er næstenidentiske. Stoffernes såkaldte kemiske egenska-ber er helt bestemt ved elektronernes og proto-nernes virkning på omgivelserne, og dette be-tyder, at isotoper af samme grundstof har prak-tisk taget identiske, kemiske egenskaber. De fy-siske egenskaber kan imidlertid afvige så meget,at de kan anvendes til isotopseparation.

Man kender en tredie isotop af brint, tritium,hvis kerne består af 1 proton og 2 neutroner,omsværmet af 1 elektron. Tritiums kerne erustabil, den går i stykker af sig selv efter kor-tere eller længere tid under frigivelse af ener-gi, der dels ytrer sig som varme, dels somstråling. Man siger, at kernen henfalder, ogstoffet kaldes for radioaktivt (d.e. udsenderstråling som en iboende egenskab).

Summen af de elektriske ladninger er nul ialle 3 isotoper.

Helium kaldes det grundstof, der har atom-tallet 2; det er lidt mere indviklet opbygget endbrint, idet kernen indeholder 2 protoner og om-sværmes af 2 elektroner; også her kendes flereisotoper.

Lithium har atomtallet 3, indeholder altså 3protoner i kernen og 3 elektroner i elektron-sværmen; flere isotoper er kendt.

På denne måde opbygges grundstof rækkenskridt for skridt, stadig med flere eller færresideordnede isotoper, snart stabile, snart usta-bile, lait kender vi som tidligere nævnt ca. 100grundstoffer (atomtyper).

Hvis et atom afgiver en elektron (flere elek-troner) eller optager en elektron (flere elektro-ner), ophører den elektriske neutralitet; mansiger, at der er opstået en atomion, der altså kanhave et overskud på én eller flere positive ellernegative elementarladninger. Hvis f. eks. etbrintatom mister sin elektron, opstår der en po-sitiv brintion, der for hydrogens vedkommendesimpelthen er en proton.

Man taler i det hele taget om ioner, når me-get små, normalt neutrale partikler bliver posi-tivt eller negativt ladede ved at optage ellerafgive nogle få elementarladninger. Molekylereller støvpartikler kan således ioniseres.

Ved kemiske reaktioner sker der ændringeri elektronernes forhold f. eks. ved, at der skeroverførsel af elektroner fra nogle atomer elleratomgrupper til andre (under iondannelse) el-ler ved, at der dannes elektronsværme, der ikkehar snæver tilknytning til én atomkerne, mensom i lige grad hører til 2 eller flere (i krystal-lerne millioner eller endnu flere). Herved kander frigøres betydelige energimængder i formaf varme (kemisk energi). Kernernes sammen-sætning ændres aldrig i forbindelse med kemi-ske processer, men kernernes beliggenheds-ændringer og elektriske ladningsstørrelse er afstor betydning og i mindre grad deres andrefysiske egenskaber.

Nukleare processer eller kerneprocesser erknyttet til ændringer af atomkernerne. Der kansom tidligere nævnt være tale om spontant hen-fald, men der kan også være tale om processer,der påtvinges udefra. Ved kerneprocesser kander frigøres energimængder, dels i form af strå-ling af forskellig art, men især som varme, derer millioner af gange større pr. atom end de iforbindelse med kemiske processer kendte; mantaler om nuklear energi, atomkerneenergi eller— med et misvisende udtryk — om atomenergi.

Dersom en langsomtgående neutron rammerkernen i den uranisotop, der har massetallet235, absorberes neutronen, og kernen bliver me-get ustabil og sønderdeles under stærk energi-udvikling; der udsendes 2—3 andre neutronersom en del af sønderdelingsprodukterne. Kerne-sønderdeling kaldes for fission. De udsendteneutroner har nu mulighed for hver for sig atudløse en ny kernesønderdeling; den førstereaktion kan derfor udløse en kæde af reak-tioner, en kædereaktion. Når tilstrækkeligemængder fissilt materiale er til stede, udviklerkædereaktionen sig med så stærkt stigende hastog tager et sådant omfang, at der indtræder eneksplosion af uhørt voldsomhed - en nukleareksplosion. Man kan udløse nuklear kædereak-tion ved hjælp af en særlig neutronkilde.

Man kender også eksempler på nukleare pro-cesser, hvor lette atomkerner smelter sammen tiltungere atomkerner under frigørelse af megetstor energi, de såkaldte fusionsprocesser. Dekræver meget høj temperatur og tryk for at ind-ledes, men den udløste energi er derefter såstor, at der under voldsomt stigende temperaturindledes en fortsat, nuklear reaktion, en termo-nuklear reaktion. Man kan tilvejebringe reak-tionsbetingelserne ved hjælp af en nukleareksplosion efter fissionsprincippet.

39

Ved tilstrækkelig høj temperatur spaltes altstof til frie elektroner og frie atomkerner, ogstoffet siges da at være bragt i plasmatilstand;denne tilstand antages at være til stede i stjer-nernes indre. Plasmatilstand kan også frembrin-ges under laboratorieforhold.

Atom = atom.

TABEL 1.

Atom-. Der findes en mængde sammensatte ordsom atomenergi, atomkrig og atomvåben. Vedgennemlæsning af leksikonartiklen om atomervil det forstås, at det giver en mere præcis be-skrivelse at tale om kerneenergi eller nuklearenergi, kernevåben eller nukleare våben o.s.v.

Atomare. Tillægsord som beskriver, at et sub-stantiv sættes i forbindelse med forhold ved-rørende atomer. Atomare dimensioner betydersåledes afstande af samme størrelsesorden somafstandene mellem de enkelte atomer i fastestoffer, d.v.s. ca. en timilliontedel mm. Sam-menlign nukleare.

Atomar = atomic.

Atombomber se nukleare våben.

Atombombe = atombomb.

Atomdrevet ubåd se nukleare ubåde.

Atomdrevet ubåd = atomic submarine,nuclear powered submarine.

Atomenergi. Betegnelsen anvendes ofte omenergiudviklingen ved fission og fusion; et bed-re navn er nuklear energi eller kerneenergi.

Atomenergi = atomic energy.

Atomfri zone. Ved en atomfri zone forstås etlandområde, som er fri for lagre af nuklearevåben.

Atomfri zone = denuclearized zone.

Atomkerne. Det lille, centrale, positivt ladedeområde i et atom, hvori hovedparten af atometsmasse er samlet. Når undtages den lette brint,hvis kerne består af en enkelt proton, indehol-der alle atomkerner både protoner og neutro-ner. Antallet af protoner (lig med atomnum-meret) bestemmer størrelsen af kernens elektri-ske ladning. Dette antal er ens for alle isotoperaf samme grundstof. Antallet af neutroner vari-erer derimod fra isotop til isotop. Det samledeantal af protoner og neutroner bestemmer iso-topens kernefysiske egenskaber som radioaktivi-tet, neutronindfangning o.s.v.

Atomkerner = atomic nuclei.

Atomklubben. Betegnelse for de stater, somejer nukleare våben. En anden betegnelse eratommagterne. I øjeblikket (november 1962)er der fire medlemmer: USA, USSR, UK ogFrankrig. Der er betydelig forskel på disse lan-des formåen både med hensyn til antal af bom-ber, fremføringsmidler og bombetyper, som deenkelte lande besidder.

På figuren er klubbens vækst angivet af-hængigt af årstal. Det nte lands problem erproblemet om denne kurves forløb i fremtidensamt problemet om, hvem de næste medlemmer

40

bliver. I matematikken skriver man tallene somrækkefølgen 1, 2, 3 , n-1, n, n + 1 ,

, hvor n står for et vilkårligt tal.Man anvender denne formalisme, når man vilsige noget generelt i forbindelse med et vilkår-ligt tal, som så kaldes n. Hvis klubben på et gi-vet tidspunkt har n-1 medlemmer, bliver pro-blemet: »Hvem bliver det nte land«.

Atomklub — atomic club.

Atomkrig. Betegnelse for krig med nuklearevåben.

Atomkrig == nuclear war.

Atommagterne se atomklubben.

Atommagt = atomic power, nuclear power.

Atomspionage betegner spionage rettet mod dehemmeligholdte forhold vedrørende nuklearevåben.

På sin vis er spionage en form for ensidig(eller unilateral) illegal kontrol.

Man skal dog ikke glemme, at megen infor-mation kan vindes f.eks. ved at læse modpar-tens litteratur, og at der måske har været ten-dens til at overvurdere effektiviteten af spio-nage.

Ligeledes må man gøre sig klart, at magtba-lancen hviler på troligheden (s. d.) af ødelæg-gelsesmidlerne. Det er derfor i en vis forstandi en forsvarers interesse, at hans modstanderhar et ret omfattende kendskab til hans ødelæg-gelsesmidlers virkemåde og omfang.

Spionage — espionage.

Atomvægt. Den relative vægt af et atom af detpågældende grundstof. I kemien fastlægges ska-laen derved, at den gennemsnitlige atomvægtaf naturlig ilts atomer sættes til nøjagtig 16atomvægtsenheder. I kernefysikken sættes atom-vægten af iltisotopen ilt-16 lig med 16 atom-vægtsenheder; da naturlig ilt er en isotopblan-ding afviger de to skalaer lidt fra hinanden.

Atomvægt = atomic weight.

Begrænset krig betegner krig, som føres medbegrænsede midler eller på begrænsede land-områder. Dette sidste tilfælde betegnes ofte lo-kal krig. I atomdebatten tænker man specielt påbegrænset krig som krig uden anvendelse af

nukleare våben. Undertiden diskuteres, om deter muligt at begrænse en atomkrig til anvendel-se af taktiske nukleare våben.

Begrænset krig = limited tvår.

Beriget uran. Uran hvori det procentiske ind-hold af isotopen uran235 som følge af en iso-topadskillelse er større end for det naturligeuran.

Beriget uran = enriched uranium.

Bilateral aftale er en aftale mellem to lande.Bilateral betyder tosidig.

Bilateral = bilateral.

Biologisk krigsførelse gennemføres ved ud-spredning af bakterier, vira m.m., således at»fjendtlige« befolkninger bliver syge eller dør.Spredningsmetoderne i biologisk krig kan af-hænge af faktorer som vejrforhold og kan even-tuelt være ukontrollable, så ens egen befolk-ning løber en risiko. Af disse grunde er der entilbøjelighed til f.eks. at tillægge biologisk krigmindre trolighed end nuklear krig.

Biologisk krigsførelse = biological warfare.

Bombefly. Betegnelse for bombebærende fly(se fly og tabel C 2 i afsnit C 1), i den nuklearedebat som regel særlig tænkt i betydningen bæ-rere af store nukleare bomber. Disse fly's mæng-de, bæreevne, Operationsradius og hastighed ersammen med deres stationering, beredskab ogbrændstofforsyning, eventuelt i luften, vigtigepunkter i den nukleare debat.

Bombefly = bomber.

Brintbombe se fission-fusionbombe.

Brintbombe = hydrogen bomb.

Brintenergi se fusionsenergi.

Brintenergi = fusion energy.

Brudzone i forbindelse med nukleare våben.Det område omkring og under nulpunktet foren overfladeeksplosion, hvor jorden bliver gen-nemkrydset af revner. Denne zones radius er ca.IV2 gznge kraterets radius.

Brudzone = rupture zone.

41

Brådsø i forbindelse med nukleare våben.En sky der ruller udad fra den nederste del afstilken af den paddehattesky, der er dannet veden eksplosion under overfladen. Ved en under-vandseksplosion består brådsøen af en sky afvanddråber, og ved underjordseksplosioner afsmå, faste partikler, der bevæger sig på en væ-skeagtig måde.

Brådsø, her = base surge.Bølge = iv ave.Bølgedal = wave-trough.Bølgetop = wave-crest.

Centrifugering, d.v.s. hastig rotation af flyden-de eller luftformig materiale, fører til adskillel-se af tunge og lette bestanddele, idet de tunge-ste bestanddele koncentreres yderst i centrifugenog de letteste inderst. Centrifugering har væretforeslået til adskillelse af U235 fra naturliguran, hvorved det bliver muligt at fremstillenukleart sprængstof. Det har været omtalt fornylig, at nye tyske opdagelser på dette punktskulle markere afgørende fremskridt. Andreudtalelser betegner disse meddelelser som over-drevne. Dog er emnet »isotopadskillelse vedcentrifugering« på de store magters lister overhemmeligheder.

Man kan have begrundet formodning om, atcentrifugeringsmetoden, hvis den får en heldiggennemførelse, vil betyde en forenkling affremstillingsprocesserne for nukleart spræng-stof, således at produktionsanlæggene i så faldvil blive mindre og tillige mindre iøjnefaldendeved betragtning udefra.

Centrifuge = centrifuge.

Civile mål betegner bombemål, som overvejen-de omfatter civile anlæg og civilbefolkning. Deteknologiske fremskridt har medført, at det ci-vile produktionsapparat, det civile kommunika-tionssystem og den civile hjælpetjeneste i høje-re og højere grad har betydning for opnåelse afsejr, og det bliver derfor vanskeligere og van-skeligere reelt at skelne mellem civile og mili-tære mål.

Civilt mål = civilian target.

Cyklon er betegnelsen for et lavtryk med omgi-vende cirkulære vinde. En cyklon med et under-tryk på 10 millibar og 1400 km i diameter haret energiindhold svarende til 40 megatons TNT.

Cyklon = cyclone.

Decoy. Lokkedue. Begrebet bruges om genstan-de, der skal lokke antiraketvåben til at tage fejlaf den virkelige raket og »lokkeduen«.

Decoy = decoy.

Delvis nedrustning kan tænkes gennemført påmange måder, således ensidigt (unilateralt),tosidigt (bilateralt), flersidigt (multilateralt)eller gennem international overenskomst. Stør-relsesmæssigt kan man tænke sig nedrustningefter forholdstal, med bevarelse af afskrækken-de balance m.m. Se endvidere »internationalkontrol« og »nedrustning«.

Delvis nedrustning = arms reduction.

»Den gale ansvarshavende« er betegnelsen foret af de forhold, som kan føre til tilfældig krigeller ikke tilsigtet krig. Der tænkes her på denmulighed, at en politisk eller militær ansvars-havende går amok og udløser et angreb. *

Det er klart, at der er gennemført megetstrenge forholdsregler af såvel organisatorisksom teknisk natur for at forhindre denne situa-tions opståen. At problemstillingen alligevelofte fremdrages, skyldes nødvendigheden af tilstadighed at erindre om betydningen af detmenneskelige element.

Den gale ansvarshavende = the mad comman-der.

— unauthorized be-haviour.

Dekontaminering. Rensning for radioaktivt stof.

Dekontaminering = decontamination.

Deployere (verbum), oprindelig betegnelse forovergang fra marchkolonne til kampformation,nu anvendes udtrykket tillige til beskrivelse afden fase i et våbens historie, hvor våbnet, somer færdigt fra produktion, hentes i fabrik ellerfra lager og stilles til rådighed for de væbnedestyrker.

Deployere = deploy.

Deuterium. En isotop af brint med massen 2mod den normale 1 for (let) brint. Den udgørca. 0,01 pct. af naturligt forekommende brint,kan udvindes ved isotopadskillelse (s.d.) og

*) Se Peter Bryant: »Red Alert«, Ace Books, Inc.,New York, 1958.

42

anvendes i fusionsvåben (og i reaktorer, hvorden tjener til nedbremsning af neutroner, menikke som energikilde). Den kaldes ofte tungbrint. Se i øvrigt »Atom«.

Deuterium = deuterium.

Diffusion (isotopadskillelse ved): En luftart(A), der har mindre atomvægt end en anden(B), vil passere hurtigere gennem en porøsvæg end B. Hvis man har et luftformigt grund-stof, der indeholder flere isotoper, vil derforden letteste isotop slippe hurtigst igennem;standser man f.eks. processen, når omtrent halv-delen af luftarten er gået igennem, vil der væreopstået forhøjet koncentration af den lette iso-top i denne halvdel; der skal et stort antal trintil efter hinanden, før man når til så klar kon-centrationsændring, at man kan tale om, at derer blevet isoleret en mængde let isotop.

Diffusion — diffusion.

Disengagement er en speciel nydannelse i efter-krigsårenes diplomatiske sprogbrug og dækkerden situation, hvor en stor magt trækker sig til-bage fra sine indflydelsesområder (taget i vide-ste forstand) på fremmed territorium. Hvislandområdet, der er tale om, er begrænset, talerman om en »disengagement zone«. Disengage-ment zone anvendes ofte i snævrere betydning:en afmilitariseret zone i den forstand, at der izonen ikke findes andre nationers militære styr-ker, d.v.s., de andre nationer afstår fra eller op-hører med at engagere sig i zonen.

Disengagement = disengagement.

Dommedagsbomben er betegnelsen for et end-nu ikke konstrueret våben, som kan tilintet-gøre Jordens befolkning. Et sådant våbens frem-komst ville skabe en ekstrem situation, som dis-kuteres for at belyse visse sider af problemstil-lingen i den nukleare debat. Det ligger ikkeuden for mulighederne, at et sådant våben kanfremstilles, og man bør erindre, at en 'altomfat-tende nuklear krig kan vise sig at være et såkraftigt indgreb i naturen, at den kan bringeos nær den fuldstændige udslettelse af menne-skeheden, uden at dette tilsigtes eller forudses.Se nærmere hos H. Kahn (Dædalus). Se pg. 36.

Dommedagsbomben = the doomsday machine.

Dosis. Strålingsdosis, s.d.

Dosishastighed. Den strålingsmængde, dermodtages i tidsenheden. Den angives f.eks. irad pr. time eller i millirad ( = Viooo rad) pr.uge, osv.

Dosishastighed = dose rate.

Dynamisk overtryk. Det lufttryk, der fremkal-des af den bevægelse af luften, der indtræderbag chokbølgen fra en eksplosion. Det voksermed kvadratet på den hastighed, hvormed luf-ten rammer en genstand. Dynamisk overtrykmåles ligesom almindeligt overtryk (s.d.) i psi.

Dynamisk overtryk = dynamic pressure.

»Dæmpning« af en underjordisk eksplosion be-tegner metoder til formindskelse af det seismi-ske signal (jordrystelsen) fra en eksplosion, såden bliver vanskelig at opdage. Det engelskeord for denne fremgangsmåde, muffle, betyderomvikle for at dæmpe lyden som ved dæmp-ning af et pistolskud.

Det har været hævdet, at dæmpning kan gen-nemføres med en dæmpningsfaktor 300. Dettebetyder, at en iagttager udstyret med en seis-mograf vil måle en given nuklear eksplosion(som er blevet dæmpet med denne faktor), somom den var 300 gange mindre, end den virkeligvar. Da der altid er en del seismisk støj fra småjordskred, bevægelser i jordskorpen, bølgeslagm.m., betyder det også, at iagttageren eventueltslet ikke vil observere noget usædvanligt, d.v.s.eventuelt ikke opdager eksplosionen.

Dæmpe = muffle, decouple.Eksplosionsdybde = depth of explosion.

Eksplosionshøjde. Den højde over jordoverfla-den, hvori et våben, der af fyres over jorden,sprænges.

Eksplosionshøjde = height of burst.

Eksplosionskrater. Den omtrent cirkulære for-dybning, der dannes i jorden ved en overflade-eksplosion af et (nukleart) våben. Krateretsdiameter og dybde vil afhænge af jordbundensart, og diameteren vil vokse omtrent proportio-nalt med kubikroden (den tredje rod) af våb-nets energiudvikling.

Eksplosionskrater — explosion crater.

Elektromagnetisk separation (af isotoper) be-ror på afbøjning i et magnetisk felt af en strøm

43

af ioner af det pågældende grundstof. Da deforskellige isotoper på grund af den forskelligemasse af bøj es ulige meget, kan de direkte op-samles i hver sin beholder. Metoden giver engod adskillelse mellem isotoperne, men demængder, der kan opsamles, er små.

Elektromagnetisk separation = electromagneticseparation.

Fission. Mange af de atomkerner, der hører tilde tungeste grundstoffer, kan af en neutronbringes til en gennemgribende spaltning, fis-sion, hvorved der dannes to brudstykker, fis-sionsprodukter, der er radioaktive, ligesom dersamtidig dannes 2—3 nye neutroner.

Blandt de i naturen forekommende stofferhar kun uran235 tilstrækkelig fissionssandsyn-lighed til at kunne undergå en kædereaktion (sepg 8). Man kan i reaktorer fremstille andreisotoper med denne egenskab; af disse kanuran233 og plutonium239 fremstilles i tilstræk-kelig mængde til praktisk energiudvikling ellertil anvendelse i nukleare våben.

Fission = fission.

Fissionbombe. En bombe, hvori energiudvik-lingen sker ved en kædeproces af fissioner (s.d.).

Fissionbombe = fission bomb.

Fission-fusion bombe (brintbombe). En bombe,hvori det meste af energiudviklingen sker veden kædeproces af fusioner. En sådan proces kanimidlertid først begynde, når der er frembragtmeget højt tryk og meget høj temperatur. Dettegøres med en fissionbombe, som altid benyttessom »tændsats«.

Fission-fusion bombe = fission fusion bomb.

Fladebrande kendes fra brand fremkaldt af sto-re naturkatastrofer og ved de store bombarde-menter af byer under den anden verdenskrig.

Fladebrand opstår, når store områder antæn-des samtidigt. Varmeudvikling medfører opad-stigende luft i centrum af brandområdet, og luftstrømmer til udefra og nærer ilden; efterhåndenbliver hastigheden af den tilstrømmende luft såstor, at enorme storme rettet mod brandcentretudvikler sig og suger løst materiale ind modbranden.

Fladebrand = firestorm.

Flodbølge se jordskælv

Flodbølge = flood.

Fly. Udviklingen af de militære flyvevåben gi-ver en illustration af kaprustningens forløb. Ka-paciteten er i figuren illustreret fra år til år forUSA's vedkommende fra det tidspunkt, hvorbrødrene Wright i 1909 opnåede at se en afderes maskiner som den første spæde begyndel-se til USA's luftvåben. I 1958 var der ca. 300USA baser for fly spredt i en snes lande, ca.20.000 fly, af hvilke 13.000 var jetfly, hvoraf2.000 SAC jet med bæreevne for termonuklearevåben; hele dette tekniske apparat blev betjentaf et personale på ca. 1 million mand. Der er påfiguren interessante toppe i kapaciteten frem-kaldt af de særlige anstrengelser, som medfør-tes af de to verdenskrige. Den tegnede kurve ernaturligvis ikke særlig nøjagtig, og detailler ogsmå udsving omkring depressionen og krigen iKorea ses ikke på tegningen. På pg. 27 er nævntnogle få fly af amerikansk oprindelse. Disse flyer blot valgt som en illustration til de vigtigeforhold: maksimalhastighed, maksimal højde,Operationsradius og lasteevne. Tillige er dernævnt SAC bombemaskiner, en enkelt tanker ognogle jagere for at illustrere nogle få af de vig-tige faktorer i opbygningen af en luftstyrke.Tankfly er af ganske særlig interesse, fordi deer en illustration til udviklingen: tankning i luf-ten, som gør det lettere for SAC til stadighedat have en afskrækkende styrke på vingerne.Andre forholdsregler er gennemført for hurtigtat kunne bringe luftflåden i aktion. Det nævnes

44

således, at ca. V3 af ovennævnte SAC luftflådeeller ca. 700 maskiner i 1958 til enhver tidkunne bringes i luften på 15 minutter efteruventet varsling.

For interesserede kan yderligere henvises tilden righoldige litteratur om emnet.

Se f.eks. Jane's All the Worlds Aircrafts; sid-ste udgave er redigeret af J. W. R. Taylor ogudkommet hos Sampson Law, Marston og Co.LTD., London 1961/62, men værket er i øvrigtkommet som årbog gennem en lang række år,eller W. Green og J. Fricker: The Air Forces ofthe World, MacDonald, London 1958.

Fly = aircrajt, airplane.

Forbrændingsenergi = heat of combustion.

Forbud mod nukleare våben har været fore-slået i forskellig udformning, f. eks. forbudmod militær anvendelse af nukleare eksplosivereller forbud mod angreb med nukleare våben.Sådanne forbud er mulige som led i en nedrust-ningsaftale. Man har også tænkt sig at søgegennemført total afskaffelse af nukleare våben.

Forbud mod nukleare våben= prohibition oj nuclear weapons, ban

the bomb.

Forsager er betegnelsen for eksplosioner afenhver art, som imod ønske forløber ufuldstæn-digt, eller som helt udebliver.

Forsager = fizzle.

Forskning og udviklingsarbejde. I forbindelsemed forskning taler man ofte om grundforsk-ning og målforskning. Det at finde frem til etnyt våben kan ofte indeholde militær målforsk-ning som et vigtigt led og vil hyppigt gå ud påunder udnyttelse af grundforskningsresultaterat opfinde, målforske, udvikle og gennemkon-struere det nye våben samt fremstille de førstefå eksemplarer. Hvis dette arbejde lykkes, på-begyndes planlægningsarbejdet, hvorefter fabri-kation (eller produktion) kan iværksættes. Af-grænsningerne mellem grundforskning, mål-forskning og udviklingsarbejde er ikke skarpe,og der er megen vekselvirkning mellem dissetrin i kæden fra opfindelse til produktion.

Forskning og udviklingsarbejde = research anddevelopment.

Fredelig udnyttelse af atomenergi betegner he-le det store område af forskning, udvikling og

produktion, som er opstået efter atomenergiensopdagelse, og som har civilt øjemed.

Programmer med dette formål gennemføres imange af verdens lande med betydelig assistan-ce fra de store magter, som besidder de nukle-are råmaterialer. Forsøgsanlægget Risø er eteksempel på et sådant program. (Se illustratio-nen næste side).

Megen indsats inden for den fredelige ud-nyttelse af atomenergien iværksættes efter gen-nemførelsen af præsident Eisenhowers »Atomsfor Peace« plan.

Fredelig udnyttelse af atomenergi = peacefulapplication of atomic energy.

Fredelig udnyttelse af nukleare eksplosionerhar været foreslået til mange formål. Såledeskan man nævne store udgravningsarbejder, fre-delig udnyttelse af brintenergi, oliefremskaf-felse, radioaktivitetsproduktion m. m. En rækkeprøvesprængninger til delvis undersøgelse afdisse muligheder har været gennemført.

Fredelig udnyttelse af nukleare eksplosioner =peaceful application of nuclear explosions.

Fremføringsmidler for nukleare våben er herbrugt som betegnelse for de forskellige midlertil fremføring af nukleare våben, f. eks. fly in-klusive baser, raketter med affyringsramper,hvad enten disse er faste eller bevægelige, idetde anbringes på vogne, i fly, overfladeskibe el-ler undervandsbåde eller eventuelt i satellitsy-stemer; nukleare våben kan også fremføres afgranater afskudt fra kanoner.

Fremføringsmidler = delivery means, vehicles(bruges i næsten samme betydning, men der ermange alternativer).

Fusion. En proces, hvor lette atomkerner vedhøje tryk og temperaturer undergår en sammen-smeltning (fusion).Fusion = fusion.

Fusionsenergi. Energi udviklet ved sammen-smeltning af to tunge brintkerner (deuterium-kerner), hvorved der enten dannes en tritium-kerne og en proton eller en helium3 kerne ogen neutron, eller ved sammensmeltning af endeuteriumkerne og en tritiumkerne, hvorved derdannes en helium4 kerne og en neutron. Fu-sionsenergien frigøres i brintbomber eller somde også kaldes termonukleare bomber.

Fusionsenergi = fusion energy.

45

Luftfotografi af Risø.

Første (=1.) slagkraft se massiv gengældelseFørste slagkraft = first strike capability.

Gammastråling. Elektromagnetisk stråling medhøj energi, der udsendes fra atomkerner undermange kerneomdannelser, som fission, radioak-tiv omdannelse og neutronindfangning.Gammastråling = gamma rays.

Gangsterbomben er en nuklear bombe, der fal-der i hænderne på en (tilstrækkelig omfattende)gangsterorganisation. Dette er i øjeblikket kunen tænkt situation.Gangsterbombe = gangsterbomb.

Gen. Molekylär struktur, som er bærer af enarvelig egenskab, f. eks. øjenfarve.Gen = gen.

Genetik. Arvelighedslære.Genetik = genetics.

46

Genetisk. Vedrørende arvelige forhold.

Genetisk = genetic.

Genetiske virkninger (af stråling). Stråling kanfremkalde gen-ændringer (mutationer), såledesat arvelige egenskaber ændres.

Genetiske virkninger = genetic effects.

Gengældelsesstyrke betegner først og fremmestden ikke øjeblikkeligt sårbare styrke, en magtmå være i besiddelse af for at kunne yde gen-gæld mod en angriber. Gengældelsesstyrken ernaturligvis ikke noget stationært, men må heletiden tilpasses rustningskapløbets øjeblikkeligestade. I USA sikres gengældelsesstyrken først ogfremmest ved hjælp af hårde affyringsramper,ved bevægelige og til dels skjulte affyringsram-per som ubåde med Polaris raketter, eller vedden fuldt lastede bombeflåde, der til stadighed

er på vingerne. Men derudover repræsenterer defaste og åbent placerede raketter, SAC's luft-flåde og de taktiske våben en gengældelsesvær-di. Se også »Massiv gengældelse«.

Gengældelsesstyrke = retaliatory force.

Giftkrig er en fællesbetegnelse for kemisk, bio-logisk og radiologisk krigsførelse.

Giftkrig = toxkologkal warfare.

Global. Verdensomspændende.

Global = world wide.

Globalt nedfald. Radioaktivt stof, som er førtop i atmosfærens øverste lag, vender først til-bage til jorden i løbet af nogen tid. På grundaf de meteorologiske forhold heroppe spredesdette støv over betydelige områder. Især strato-sfærestøvet spredes over hele jorden, og mantaler i så fald om globalt nedfald.

Globalt nedfald = world wide fall out.

Hårde mål er militære anlæg, som gennem spe-ciel modstandsdygtighed mod chok og varme (ikraft af særlig konstruktion) i vid udstrækningkan undgå ødelæggelse. De fleste sådanne målvil dog være sårbare ved fuldtræffer med enmegatonbombe. Affyringsramper for raketterkan konstrueres som hårde mål. Disse konstruk-tioner er indført for at være i stand til at opret-holde en »second strike capability«, en vigtigfaktor i forbindelse med gengældelsesstyrken.

Hårde mål = hardened targets.

Halveringstid for en radioaktiv stofmængde erden tid, der forløber, før halvdelen af stoffetved radioaktivt henfald er forsvundet. Den eruafhængig af stofmængden og er en karakteri-stisk størrelse for det pågældende radioaktivestof. Den er således også uafhængig af, i hvil-ken kemisk form stoffet findes.

Halveringstid = half life.

Halveringstykkelse for gammastråling er dentykkelse af et givet materiale, der vil absorberehalvdelen af en indfaldende gammastråling.Denne tykkelse afhænger af strålingens energisamt af arten af materialet. For bløde gamma-stråler (og røntgenstråler) er absorptionenstørst i materialer med højt atomnummer sombly. For hårdere gammastråling er halverings-

tykkelsen omtrent omvendt proportional medmaterialets vægtfylde.

Halveringstykkelse = half-thickness.

Hemmeligt våben er betegnelsen for et våben,som endnu ikke har været brugt i krig eller prø-vet offentligt, men som findes »på lager«. Mu-ligheden for hemmelige våben spiller en storrolle i psykologisk krigsførelse, hvad enten den-ne mulighed er baseret på realiteter eller ej.Begrebet hemmelige våben er dog blevet afmindre betydning på grund af eksistensen afmasseødelæggelsesvåbnene.

Hemmeligt våben = clandestine weapon, secret

Henfald. Se radioaktivt henfald.

Henfald = decay.

Hypocenter == nulpunkt (s.d.).

Hypocenter = hypocentre.

Ildkugle. Den lysende kugle af varme luftarter,som øjeblikkelig dannes ved en nuklear eksplo-sion, og som derefter stiger til vejrs, medensden udvider sig og afkøles. Se iøvrigt »padde-hattesky«.

Ildkugle = ball of fire.

Ilt eller oxygen. Grundstof med atomnummer8. Udgør ca. 20 pct. af atmosfæren og eftervægt ca. 90 pct. af vand.

Ilt — oxygen.

Implosion. Indadrettet »eksplosion«, der frem-bringes ved, at et antal sprængladninger, der eranbragt på en kugleoverflade, eksploderer sam-tidigt. Herved kan et fissilt materiale, der eranbragt f. eks. i form af en indre kugleskal,sammenpresses så stærkt, at det bliver over-kritisk.

Implosion = implosion.

Initialnuklear stråling er den ioniserende strå-ling, der udsendes under en nuklear eksplosion.

Inspektion beskriver forskellige former forkontrol, på stedet foretaget af nationale ellerinternationale undersøgelseshold. Inspektion kanf. eks. tænkes gennemført i forbindelse medprøvesprængninger, nukleare lagre, nuklear pro-

47

duktion, affyringsramper, militær forskning m.m. Inspektion er et af de vigtigste punkter inedrustningsforhandlingerne.

Inspektion = inspection.Inspektion på stedet = ground inspection.

Interkontinental raket se raket.

Interkontinental raket = Intercontinental balli-stic missile (ICBM).

Internationale Atomenergiorganisation, Den,i Wien var oprindelig tænkt anvendt som for-midlings- og kontrolorganisation bl.a. i forbin-delse med nukleart materiale. Denne tanke erefterhånden og af mange grunde blevet forladt,og den internationale atomenergiorganisationhar i det væsentlige alene fungeret som formid-ler af informations- og personaleudveksling iforbindelse med den fredelige udnyttelse afatomenergien.

International Atomenergiorganisation, Den, =International Atomic Energy Agency = IAEA.

International kontrol i forbindelse med ned-rustning kan tænkes at omfatte kontrol medlagre af nukleare våben, med produktion afsprængstof og våben og med fremføringsmid-ler indbefattet militære baser. Kontrollen tæn-kes varetaget af en kontrolorganisation med rettil at foretage de nødvendige inspektioner tilsikring af, at afrustningsaftalerne overholdes.

Kontrol med prøvesprængninger i forbindel-se med en aftale om stop for prøvesprængnin-ger kan baseres på et antal kontrolstationer for-delt over jorden og udrustet med fysiske måle-apparater til registrering af nukleare eksplosio-ner (seismiske instrumenter, varmestrålingsde-tektorer, mikrobarometre, radioaktivitetsmåleud-styr O.S.V.).

International kontrol = international control.

Ioniserende stråling. Elektromagnetisk stråling(ultraviolet stråling, røntgenstråling og gamma-stråling) eller partikelstråling (alfapartikler, be-tapartikler, neutroner), der ved passage gennemstof kan ionisere, d.v.s. frembringe elektriskladede partikler.

Ioniserende stråling = ionizing radiation.

Ionosfæreaktivitet beskriver ændringer i iono-sfærens tilstand, som f.eks. fører til ændringeri gengivelsen af radiosignaler. Ionosfæren er et

Luftlagene omkring jorden.

ioniseret bælte i atmosfæren; dets beliggenhedi forhold til Jorden er vist på illustrationen. Iionosfæren er atomerne delvis spaltet i positivtladede ioner og negativt ladede elektroner (p:delvis plasmatilstand).

Ionosfæreaktivitet = ionosphere activity.

Irreversible trusler betegner trusler, fra hvilkeder ingen vej er tilbage. Hvis land A truer landB med, at det vil gøre sådan og sådan, hvis ikkeB gør dette eller hint, har det meget svært vedikke at gennemføre en sådan kategorisk trussel,såfremt B ikke adlyder. En række irreversibletrusler kan trin for trin føre til krise og krig.

Irreversibel trussel = irreversible threat.

Isotopadskillelse. Adskillelse af de forskelligeisotoper i samme grundstof. Da de er kemisknæsten ens, beror isotopadskillelse på anvendel-se af forskellige fysiske metoder, hvoraf diffu-sion (s.d.) og elektromagnetisk separation(s.d.) er de vigtigste.

Isotopadskillelse = isotope separation.

Isotoper. Forskellige former af samme grund-stof med næsten identiske kemiske egenskaber,men med forskellig atomvægt, idet antallet afneutroner i kernen er forskellig. De flestegrundstoffer har hver flere stabile isotoper, derforekommer i et bestemt mængdeforhold, over-

48

alt hvor grundstoffet findes. Ved fysiske meto-der kan en adskillelse mellem de forskelligeisotoper gennemføres (se isotopadskillelse). Ikernereaktioner vil forskellige isotoper af sam-me grundstof ofte reagere på hver sin måde. Sei øvrigt »Atom«.

Isotop = isotope.

Jagerbomber. Betegnelse for fly til kombinere-de opgaver d.v.s. til opgaver, som varetages afjagere og (lette) bombefly.

Jagerbomber = fighter-bomber.

Jagere. Betegnelse for kampfly til angreb påfjendtlige fly og beskyttelse af egne fly. Ha-stighed, Operationsradius, antal og bevæbninghar betydning for vurdering af den gensidigeafskrækkende styrke mellem de forskellige mi-litærmagter (se fly og tabel C 2 i afsnit C l ) .

Jager = fighter.

Jod. Grundstof med atomnummer 53. Ved fis-sion dannes et antal radioaktive isotoper af jodmed halveringstider fra timer til ca. 1 uge. Iden første tid efter sprængningen af et kerne-våben er en betydelig del af fissionsprodukter-ne jodisotoper. Da de, dersom de er til stede ifødemidler, søger til skjoldbruskkirtelen, er deblandt de fissionsprodukter, der kan være sær-lig farlige under visse omstændigheder.

Jod = iodine.

Jordrystelse = seismic chock.

Jordskælv. Store energifrigørelser forekommeri naturen blandt andet ved jordskælv. Someksempel kan nævnes jordskælvet i Chile i I960,som bestod af en række enkeltrystelser, af hvil-ke den største skønnes at have haft en energi-udvikling på ca. 200 megatons TNT. Denne ry-stelse gav anledning til en flodbølge, som med-førte oversvømmelser så langt borte som i Ja-pan.

Det bør bemærkes, at det er sjældent, at ennaturlig energiudvikling udløser en så udprægetretningsbestemt virkning som her, men samtidigmå det erindres, at man ved samtidig eksplosionaf flere nukleare bomber langs en ret linie ogunder vandoverfladen netop er i stand til atfremkalde sådanne virkninger.

Jordskælv = earthquake.

Jordvold = earthen mound.

4

Kalorie. En enhed for varmemængde, nemligden varmemængde der skal til for at opvarme1 gram vand 1 grad celsius (ved 15° C).

Kalorie = calorie.

Kemisk energi. Energi, der kan udvindes vedkemiske processer (hvorved atomkerner forbli-ver uændrede), f.eks. ved forbrænding.

Kemisk energi = chemical energy.

Kemisk krigsførelse tænkes gennemført vedudspredning af gift, giftgas, nervegas m.m.Spredningsmetoderne for kemisk krigsførelse erikke særlig veludviklede og afhænger af meteo-rologiske forhold, hvorfor de kan betyde en ri-risiko for angriberens egne styrker. Af dissegrunde tillægges kemisk krig ofte mindre tro-lighed end nuklear krig.

Kemisk krigsførelse = chemical warfare.

Kerneenergi eller nuklear energi er den energi,der frigøres ved atomkerneprocesser.

Kerneenergi = nuclear energy.

Kernevåben. Nukleare våben.

Kernevåben = nuclear weapons.

Kiloton, egl. 1000 tons: For nukleare våben an-gives den samlede energiudvikling f.eks. i detantal kiloton konventionelt sprængstof (TNT),der ville give samme energifrigørelse.

Kiloton = kiloton.

Kolde krig, Den. Begrebet den kolde krigdækker den teknologiske og politiske magt-balance kombineret med chikanerier, uvenskabe-lig tone, økonomiske forholdsregler m.v. mel-lem de store magtgrupper, som har præget deninternationale situation i det sidste tiår. Det ud-trykker, at vel har der i dette tidsrum ikke væ-ret verdenskrig eller storkrig omfattende storelandområder, men dog har mindre krige, oprør,aggressiv propaganda m.v. hørt til dagens be-givenheder i en sådan grad, at man kan hævde,at krig har været ført med næsten alle midlermed undtagelse af omfattende militære magt-midler.

Kold krig = cold-war.

49

Kombinationen nukleare våben - raketter.De nukleare våbens store ødelæggelsesradiussammenholdt med raketters store hastighed ogrelative usårlighed fører til, at kombinationennukleare våben - raketter, til trods for at raket-terne ikke er absolut træfsikre, er det i dag mesteffektive masseødelæggelsesvåben.

Kommunikationssystemer er fællesbetegnelsefor de tekniske midler til opretholdelse af sam-kvem, nyhedsformidling m.v. Som eksemplerkan nævnes transportsystemer, postforbindelser,telegraf, TV, radio, telefon m.v. På grund afden komplicerede teknik, som anvendes i kom-munikationssystemerne, er disse særligt sårbareover for panik, skabt ved reel eller psykologiskkrigsførelse, og for præcise konventionelle ellernukleare angreb. Som eksempel på følgerne afpanik kan man tænke på overbelastning af tele-fonsystemet eller trafiksammenbrud. Som ek-sempler på følgerne af præcise angreb kan tæn-kes på ødelæggelse af radiostationer, trafikknu-depunkter m.v., eventuel besættelse af disse. Detmå erindres, at der findes såvel militære somcivile kommunikationssystemer, der kan væredelvis uafhængige af hinanden.

Kommunikationssystemer = communicationsystems.

Kondensationssky. En tåge af meget små vand-dråber, der kortvarigt omgiver ildkuglen efteren nuklear eksplosion, såfremt atmosfærens fug-tighedsindhold er højt. Den fremkaldes ved af-køling af luften under den negative trykfase ogforsvinder igen, når normalt tryk genoprettes.

Kondensationssky = condensation cloud.

Kontaminering. Forurening med radioaktivtstof.

Kontaminering = contamination.

Kontrol se international kontrol.

Konventionelle bomber betegner bomber medkemisk sprængstof i modsætning til nuklearebomber, hvor hovedparten af den udviklede eks-plosionsenergi hidrører fra nuklear energi. Kon-ventionelle sprængstoffer og bomber har natur-ligvis også undergået en vis teknologisk udvik-ling, og der findes et utal af sprængstoffer ogmulige anvendelser. Der er enorm forskel påden teoretiske øvre grænse for konventionelle

bombers sprængkraftkoncentration og den til-svarende grænse for nukleare våbens spræng-kraftkoncentration, idet den sidste er omtrent100 millioner gange større end den første.

Konventionelle bomber = conventional bombs.

Konventionel krig betegner krigsførelse udenanvendelse af nukleare våben.

Konventionel krig = conventional war.

Konventionelle våben betegner alle typer vå-ben, hvor nye og usædvanlige de end er, derikke involverer nukleart sprængstof. Ofte und-tages også kemiske og bakteriologiske våben.

Konventionelle våben = conventional weapons.

Kortdistanceraket se raket.

Kortdistanceraket = short tange ballistic missile(SRBM).

Krig ved uheld betegner en krigssituation, somopstår, fordi begivenhederne på en eller andenmåde kommer ud af kontrol. Der anføres i denløbende debat en række mulige situationer, somkunne tænkes at resultere i en ikke tilsigtet ellertilfældig krig. Ofte omtalte muligheder er: 1)falsk alarm, som opstår på grund af tekniskefejl eller forkert tydning af observationer, 2)begrænset krig mellem to små nationer, derkommer ud af kontrol, idet andre inddrages,3) en politisk eller militær ansvarshavende, derikke har den øverste myndighed, går amok ogudløser et angreb.

Krig ved uheld = accidental war.

Kritisk mængde for et system, der indeholderfissilt materiale, er den mængde, for hvilkendet antal af neutroner, der produceres ved fis-sionsprocessen, netop modsvarer det antal, derforsvinder ved indfangning og tab gennemoverfladen. Den afhænger af det fissile materia-le og andre faktorer.

Kritisk mængde = critical amount.

Krypton. Grundstof med atomnummer 36 til-hørende de inaktive luftarters række. Ved affy-ring af nukleare våben og i reaktorer dannesradioaktive isotoper af krypton med forskelligehalveringstider.

Krypton = krypton.

50

Kuffertbombe. Dette begreb beskriver et nu-kleart våben, som kan transporteres » i en kuf-fert« eller på anden simpel og skjult måde.

Kuffertbombe = suitcase bomb.

Luftbåren inspektion betegner inspektion vedluftfotografering eller anden form for iagtta-gelse og måling fra fly, satellit m.v.

Luftbåren inspektion = aerial inspection.

Kulstof (kul). Grundstof med atomnummer 6og med 2 stabile isotoper, kulstof12 (99 pct.)og kulstof13 (1 pct.). Ved indvirkning af denkosmiske stråling og i fusionvåbnene dannesen radioaktiv kulstofisotop, kulstof14, med enhalveringstid på ca. 5600 år.

Kulstof = carbon, (kul — coal).

Lagre af nukleare våben. De faktiske lagre afnukleare våben har stor betydning i den løben-de diskussion om krigsfaren. Det er vigtigt atfremhæve følgende punkter:

1) Lagrene er meget store og beregnes at svaretil spraengvirkningen af ca. 60 milliardertons TNT eller, om man vil, 20 tons TNTpr. person i verden.

2) Det er ikke offentligt kendt, hvor mangenukleare våben der findes af de forskelligestørrelser og til forskellige formål. Ej hellerer lagrenes faktiske placering kendt.

3) Lagrene er i en vis udstrækning og især forde store våbens vedkommende skudklare.

4) Bomberne fylder kun lidt, og det er for-holdsvis let at skjule lagrene eller dele aflagrene.

Lagre af nukleare våben = nuclear stockpiles.

Langdistanceraket se raket.

Langdistanceraket = Intercontinental ballisticmissile (ICBM).

Lithium. Grundstof med atomnummer 3 bestå-ende af 2 isotoper med atomvægt 6 og 7. Dabombardement af lithium med neutroner med-fører dannelse af tritium (s.d.), der sammenmed deuterium kan benyttes i fusionvåben, an-vendes lithiumdeuterid i brintbomber.

Lithium = lithium.

Lokal krig se begrænset krig.

Lokal krig = local war.

4*

Lufteksplosion i forbindelse med et nukleartvåben: Sprængning over land eller vand i ensådan højde, at ildkuglen ikke rører overfladen.Efter højde inddeles i fri, høj og lav eksplo-sion.

Lufteksplosion (fri, høj, lav) = air burst,(free, high, low).

Luftformig = in gas phase.

Masseødelæggelsesvåben er fællesbetegnelsenfor de såkaldte ABC-våben, tftom-, biologiskeog kemiske (chemical) våben. På engelsk be-tegnet NBC-våben (nuclear, biological and che-mical).

Masseødelæggelse = mass destruction.

Massiv gengældelse er betegnelsen for gengæl-delse med anvendelse af nukleare våben i etomfang, som fører til praktisk taget udslettelseaf modstanderen. Muligheden for massiv gen-gældelse tænkes først og fremmest opretholdtsom afskrækningsmiddel. I forbindelse medmassiv gengældelse bruges begrebet »førsteslagkraft«, d.v.s. hele den styrke, som kan an-vendes til udslettelse af modstanderen, så længeens eget land er intakt. Ved »anden slagkraft«forstår man den del af hele slagkraften, somkan anvendes, selv efter at man selv er praktisktaget udslettet. Se også gengældelsesstyrke.

Massiv gengældelse = massive retaliation.

Maximal tilladelig dosis. Således benævnerman en dosis, der efter vor nuværende videnindebærer en så ringe risiko for beskadigelse afen person eller hans arveanlæg, at man kan sebort derfra, både under hensyn til personen ogtil samfundet. De doser, der anvendes, er fast-sat af en international kommission (ICRP). Defastsatte værdier angiver de strålingsdoser, manmener at kunne acceptere i fredstid. Der er fast-sat forskellige doser for f.eks. erhvervsarbejde-re, børn, mindre befolkningsgrupper, hele be-folkningen o.s.v.

Maximal tilladelig dosissible dose = mpd.

maximum permis-

51

Maximum ceiling. Den maximale højde, hvoriet fly kan flyve vandret, men hvor maskinkraf-ten er fuldt udnyttet, så ingen manøvreevne fin-des. Se også »Service ceiling«.

Megaton, egl. million tons. For nukleare våbenangives den samlede energiudvikling f.eks. vedat opgive det antal megatons konventioneltsprængstof, som regel TNT, der ville givesamme energifrigørelse.

Megaton = megaton.

Mellemdistanceraket se raket.

Mellemdistanceraket = intermediate range bal-listic missile (IRBM).

Mikrosekund = milliontedel sekund

Mikrosekund = micro second.

Mobil affyringsrampe (USSR).

Militære mål betegner bombemål, som over-vejende omfatter militære anlæg og personel.Se også civile mål.

Militære mål = military targets.

Militær teknologi se våbenteknologi.

Militær teknologi = military technology.

Mobile affyringsramper er bevægelige affy-rings-mekanismer for nukleare våben eller for-delingssystemer, f.eks. bevægelige raketaffy-ringsinstallationer, som vist på illustrationen.Andre eksempler er undervandsbåde, flymoder-skibe, fly, kanoner m.m.

Mobile affyringsramper = mobile launchingplatforms.

Moderator. Grundstoffer eller kemiske forbin-delser med særlige kernefysiske egenskaber,som tillader, at de kan anvendes til at gøreneutroner langsomme, kaldes moderatorer. Deanvendes især i reaktorer.

Moderator = moderator.

Multilateral aftale er en aftale mellem flerelande. Multilateral betyder flersidig.

Multilateral = multilateral.

Mutationer. Ændringer af arvelige egenskaber.

Mutation = mutation.

Mætning beskriver en situation, hvor den stør-relse, man taler om, har nået sin størst muligeværdi. Anderledes udtrykt er »mætning opnåetved et eller andet middel« ensbetydende med, atyderligere anvendelse af midlet ikke giver yder-ligere resultat. Kommer man således for megetsukker i kaffen, kan denne blive mættet medsukker, og yderligere sukkerstykker, der hældesi, vil så blot føre til, at de lægger sig på kop-pens bund uden at opløses. Kurven over dødelig-hedens afhængighed af dosis (pg. 21 i afsnit B10) nærmer sig mætning for store doser. Til-svarende er »mætningsværdien for spræng-kraftkoncentrationen«, »den teoretiske grænse-værdi«, indtegnet på den illustration, der er visti forbindelse med begrebet »sprængkraftkon-centrationen«.

52

I atomdebatten taler man om, at den muligeeffekt af lagrene af nukleare våben nærmer sigmætning, d.v.s., at den oplagrede ødelæggelses-kraft har så stor størrelse, at yderligere forøgel-se af ødelæggelseskraften ikke forandrer situa-tionen.

Mætning = saturation.

Nagasaki-bomben havde en størrelse af ca. 20kilotons. Dens virkninger er detailleret beskre-vet i »Effects of Nuclear Weapons«.

Nagasaki-bomben = the Nagasaki bomb.

Naturligt uran. Uran, som det forekommer inaturen (se uran).

Naturligt uran = natural uranium.

Nedrustning betyder en reduktion af de mili-tære styrker. Ved almindelig nedrustning for-stås en situation, hvor der kun opretholdes be-væbnede styrker i et omfang, som er tilstrække-ligt til politimæssige formål, eventuelt indbefat-tende internationale politistyrker, f.eks. underFN's flag.

Nedrustning = disarmament.

Negative fase. Det tidsrum, hvori chokbølgenfra en (nuklear) eksplosion på et givet stedfrembringer et lufttryk, der er lavere end føreksplosionen. Den negative fase indtræder, efterat den positive fase (s.d.) er afsluttet, og denkan være af flere sekunders varighed. Den ne-gative fase bidrager stærkt til ødelæggelsen.

Negative fase = negative phase.

Neutron. En partikel uden elektrisk ladningog med omtrent samme masse som en proton.Neutroner findes i alle atomkerner (undtageni den lette brintisotop). Fissionsprocesserne ud-løses af neutronbestråling, og både ved fission-og fusionvåben skabes neutroner i stort tal.Disse kan fremkalde kerneprocesser, der igenfrembringer radioaktive stoffer (induceret ak-tivitet). (Se i øvrigt »Atom«).

Neutron = neutron.

Nominelle bombe. Den nominelle bombe er enregnestørrelse og svarer til en energiudviklingpå 20 kilotons.

Nominelle bombe = nominal bomb.

nte land se atomklubben.

n te land = nth country or ntb power.

Nuklear. Hvad der vedrører atomkerner. Frem-medordet nuklear overtages og foretrækkes, for-di det er kort og internationalt forståeligt, ogfordi man i det teknologiske fagsprog i forbin-delse med nuklear energi har brug for ordet»kerne« i flere betydninger (nucleus, core, ker-nel). Den gængse praksis at anvende ordet»atom« er for løs, idet al kemisk energi også(og måske med større ret) kan kaldes atomener-gi, således at det er mere rimeligt at sondremellem kemisk energi og nuklear energi (ellerkerneenergi) end at anvende et upræcist begrebsom atomenergi.

Nuklear = nuclear.

Nuklear afpresning kan tænkes praktiseret imange former, idet begrebet betegner en magtsforsøg på at tiltvinge sig fordele ved trussel omanvendelse af nukleare våben.

Nuklear afpresning = nuclear blackmail.

Nuklear energi eller kerneenergi er den energi,der frigøres ved atomkerneprocesser.

Nuklear energi = nuclear energy.

Nuklear energiudvikling. Frembringelse afenergi ved fission og fusion.Nuklear energiudvikling = nuclear energyrelease.

Nukleare magtbalance,Den. Efter at USSR erkommet i besiddelse af nukleare våben, er deropstået en nuklear magtbalance. Dens teknolo-giske aspekter er beskrevet i afsnit D 1 og D 2.

Nukleare magtbalance, den = the nuclear po-wer balance.

Nukleare processer. Atomkerneprocesser. Ek-sempler er1) Spaltning af uran forårsaget af indfangning

af neutroner. Denne proces kaldes fission.2) Sammensmeltning af lette atomkerner for-

årsaget af høj temperatur og tryk. Sådanneprocesser kaldes fusion.

Nukleare processer = nuclear processes.

53

Nukleart sprængstof. De nukleare sprængstof-fer er uran, især isotoperne uran 235 og uran233,samt plutonium239, der alle fører til energifri-gørelse ved fission, og deuterium, tritium oglithium, som fører til energifrigørelse ved fu-sion.

Nukleart sprængstof = nuclear explosive.

Nuklear strategi er betegnelsen for strategibaseret på nukleare våben. »Nuklear strategi«dækker over mange vigtige begreber som f.eks.nukleare våbens mængde, anvendelse og trolig-hed. Også radiologisk krigsførelse, strålings-psykologi og trusler om anvendelse af nuklearevåben har deres betydningsfulde plads i diskus-sionen om nuklear strategi.

Nuklear strategi = nuclear strategy.

Nuklear teknologi. Den teknik, som er udvik-let i forbindelse med anvendelsen af nuklearenergi. Som al anden teknologi undergår ogsåden nukleare teknologi betydelig udvikling. IDanmark arbejdes der alene med den fredeligeside af den nukleare teknologi, og det arbejde,som udføres på atomenergikommissionens for-søgsanlæg Risø, udgør en væsentlig del af dendanske indsats til fremme af den nukleare tek-nologis udvikling.

Nuklear teknologi = nuclear technology.

Nukleare ubåde. Kølen til den første nukleareundervandsbåd »Nautilus« blev lagt i 1952. I1954 søsattes »Nautilus«, og siden da har USAoprettet en betydelig flåde af nukleare ubåde.Nu udstyres disse fartøjer med Polaris raketterog indgår som et væsentligt led i USA's »før-ste« og navnlig »anden slagkraft« (se »Massivgengældelse«), som medfører, at USA har til-strækkelig afskrækkende styrke til - selv efterat USA som sådan er blevet ødelagt - at have•en reserve til ødelæggelse af en fjende.

De nukleare ubådes sejladser via Nordpolenhører til vor tids betydeligste opdagelsesrejser.

De nukleare ubåde er uafhængige af iltfor-syning til maskinkraft og kan derfor holde sigunder vand i meget lang tid (flere måneder).Den store kraftkoncentration i nukleart brænd-stof medfører tillige, at nukleare ubåde har me-get kraftigt maskineri og deraf følgende storhastighed. Mandskab på nukleare ubåde gen-nemgår både fysisk og psykologisk specialtræ-ning og er givetvis personel af særlig udsøgt

karakter. Under vurderingen af problemet »dengale ansvarshavende« spiller omtale af de spe-cielle psykologiske forhold på afsondrede sta-tioner som disse ubåde en vis rolle.

Nuklear ubåd = nuclear submarine.

Nukleare våben. Begrebet nukleare våben erher brugt som fællesbetegnelse for fissionbom-ber, fission-fusionbomber og fission-fusion-fissionbomber. Dette begreb dækker altså deikke korrekte, men hyppigt anvendte ord atom-og brintbombe. Nukleare våben karakteriseresikke alene som ovenfor nævnt ved arten og for-løbet af de karakteristiske nukleare processer,men også ved deres sprængkraft, d.v.s. energi-udvikling sammenlignet med f.eks. det konven-tionelle sprængstof TNT, ved deres udviklingaf radioaktivitet, hvorved der sondres mellem»rene« og »snavsede« bomber, og ved deresmilitære anvendelse, hvorved der sondres mel-lem taktiske og strategiske bomber.

Nukleare våben = nuclear weapons.

Nulpunktet. Betegnelse for det punkt på jord-overfladen eller havoverfladen, der ligger lod-ret under en bombes eksplosion i atmosfæreneller lodret over en underjordisk eksplosion.

Nulpunktet = ground zero (jordoverflade).= surjace zero (havoverflade).

Overfladeeksplosion i forbindelse med et nu-kleart våben: Sprængning over land eller vandi så ringe højde, at ildkuglen (s.d.) rører over-fladen.

Overfladeeksplosion = surface burst.

Overkritikalitet siges at være til stede i enmængde fissilt materiale, når neutronproduk-tionen overstiger neutronforbruget, således atkædeprocessens hastighed vokser eksplosionsag-tigt.

Overkritikalitet = excess criticality.

Overtryk. Den kortvarige trykstigning, der led-sager chokbølgen fra en (nuklear) eksplosion;den angives i kg pr. cm2 eller i pound pr.square inch (psi). Dens størrelse og varighedafhænger af våbnets energi, af afstanden frasprængningspunktet og af det medium, hvorieksplosionen har fundet sted.

Overtryk = overpressure.

54

Paddehattesky. Den karakteristiske form for denradioaktive sky fra en nuklear eksplosion. Efter-hånden som ildkuglen (s.d.) afkøles, kondense-res det radioaktive materiale til en sky, der for-længer sig opad og danner paddehattens stilk.De øverste dele af denne stilk standser i en høj-de, hvor dens tæthed svarer til den omgivendeluft og breder sig derefter i vandret retning,hvorved paddehatteformen fremkommer.

Paddehattesky = mushroom cloud.

Pat. Udtrykket er hentet fra skakspil: dersomdet er en spillers tur til at trække, og dersomde eneste mulige træk stiller egen konge i skak,siger man at kongen er pat, og spillet regnes foruafgjort. Udtrykket overføres til atomdebattenog betyder her en situation, hvor ingen af part-nerne kan gå i krig uden selv at blive ødelagt.Situationen mellem øst og vest betegnes oftesom »ubrydelig pat« og ville, hvis udtrykket varrigtig valgt, give anledning til helt stabile for-hold. Faren for »unauthorized behaviour« med-fører, at glosen »ubrydelig« aldrig kan blive100 pct. dækkende.

Pat = stalemate.Ubrydelig pat = unbreakable stalemate.

Plutonium. Grundstof med atomnummer 94.Det findes ikke i naturen, men dannes underreaktorers drift i uran-brændselet af uran238

gennem mellemleddet neptunium. Plutonium erfissilt og anvendes som reaktor-brændsel og ifissionvåben.

Plutonium = plutonium.

Polaris se raket.

Polaris = polaris.

Polaris ubåd er en amerikansk undervandsbåd-type, som bærer afskydningsklare Polaris raket-ter (se illustrationen pg. 25).

Polaris ubåd = Polarts submarine.

Positiv fase. Det tidsrum, hvori chokbølgen fraen (nuklear) eksplosion på et givet sted frem-bringer et lufttryk, der er større end før eksplo-sionen. Den positive fase begynder med enpludselig trykstigning i det øjeblik, trykbølgenfra eksplosionen når stedet.

Positive fase = positive phase.

Primitiv atombombe er betegnelsen for et nu-kleart våben på samme eller lignende tekniskeudviklingsstade som de første bomber, der ka-stedes i Japan. Et nyt medlem af atomklubben,som har erhvervet medlemskab gennem egneanstrengelser, vil efter alt at dømme til at be-gynde med alene være i besiddelse af primitivebomber.

Primitiv bombe = primitive bomb.

Produktion af nukleare våben. Produktion afnukleare våben omfatter en lang række trin.Fissionsmaterialerne uran233, uran235 og plu-tonium239 udvindes ved hjælp af uran- og tho-riumholdig råmalm, der skal brydes og raffine-res. Uran235 isoleres ved hjælp af isotopsepara-tioner (s.d.), medens vejen til fremstilling afuran233 og plutonium239 går over reaktorpro-cesser med efterfølgende kemisk isolation.

Lithium og deuterium er råstofferne til fu-sion. Af disse findes deuterium i alt vand. Deu-terium isoleres ved isotopseparation (tungt-vandsfabrikker). Udover de teknologiske pro-cesser under selve fremstillingen af de nuklearestoffer omfatter fremstillingen af den færdigebombe et meget stort mekanisk og elektriskkonstruktionsarbejde, og også konventionellesprængstoffer indgår i bomben.

Produktion af nukleare våben = nuclear wea-pons production.

Proportionale nedrustninger eller nedrustningerefter forholdstal er en af de mulige fremgangs-måder for omfattende nedrustning.

Proportionale nedrustninger = proportionatearms reductions.

Proton. En partikel med omtrent massen 1 ogmed en positiv enhedsladning. Den er identiskmed atomkernen i den hyppigste (lette) brint-isotop. Alle atomkerner indeholder protoner, ogantallet af protoner kaldes for atomtallet. (Se iøvrigt »Atom«).

Proton = proton.

Prøveskud med raketter og opsendelse af bemandede rumfartøjer har givet offentlighedenet indblik i disse fremføringsmidlers rækkevid-de, bæreevne, hastighed, træfsikkerhed og af-skydningssikkerhed. Prøveaffyringernes antal ermeget større end antallet af nukleare prøve-sprængninger. Investeringerne i raketudvik-

55

lingsarbejde er af samme størrelsesorden sominvesteringerne i udviklingen af nukleartsprængstof. Disse forhold giver endnu en un-derstregning af den særlige betydning, somsammenstillingen nukleare våben - raketter har.

Prøveskud med ICBM raketter er på grundaf disse fremføringsmidlers rækkevidde i og forsig et globalt anliggende, og spørgsmålet omen internationalisering af rumforskningen om-fattende såvel raketter som satellitter har derforværet rejst.

Prøveskud med raketter = test firing of missi-les.

Prøvesprængninger af nukleare våben har væretforetaget med uregelmæssige mellemrum sidenden første eksplosion fandt sted i New Mexicosørken i 1945.

Skønt det er muligt temmelig detailleret atforudberegne forløbet af en nuklear eksplosionog mange af dens virkninger, har erfaringer op-nået ved prøvesprængninger været af stor betyd-ning for konstruktionen af nye våbentyper. Prø-vesprængninger er derfor et væsentligt led i nyeatomklubmedlemmers udvikling af deres våben.

Prøvesprængninger kan ikke undgå også atgive andre lande oplysning om, hvor langt den,der foretager prøven, er nået.

Prøvesprængninger foretaget i atmosfærenspreder radioaktivitet over hele jordkloden ogbliver herigennem et globalt anliggende.

En prøvesprængning er et temmelig omfat-tende foretagende, således at der næppe er tvivlom, at der ved de fleste prøvesprængninger fo-retages en kombination af flere undersøgelsersamtidigt, f.eks. studier af selve eksplosionspro-cessen, civilforsvarsmæssige undersøgelser, ker-nefysiske eksperimenter m.m. Omkostningerneforbundet med en prøvesprængning er for USAaf størrelsesordenen 10 millioner kroner, næstenuanset sprængningens størrelse.

Prøvesprængning = nuclear test.

Psi. Måleenhed for overtryk (s.d.).

psi = psi (pound per square inch, pund perkvadrattomme).

Psykologisk krigsførelse betegner anvendelse afmere eller mindre utislørede trusler, evt. under-støttet af handlinger, i den hensigt at opnå for-dele; i nogle tilfælde kan man opnå, at det ikkebliver nødvendigt at virkeliggøre selve truslerne,

i andre, at yderligere handling, f.eks. militæreoperationer, kan undlades, og i atter andre, atmodparten lammes som følge af panik medderaf følgende sammenbrud af modpartenssamfundsstruktur, så egne militære operationergøres lettere.

Den Jkendsgerning, at den nukleare magtba-lance og rustningskapløbet beror på oprethol-delse af en afskrækkende styrke som stabilisa-tor, medfører særligt store muligheder forpsykologisk krigsførelse, se f.eks. afsnit C 6.Psykologisk krigsførelse = psychological war-fare.

Rad. Virkningen af stråling på stof, herunderogså på en organisme, afhænger af den energi-mængde, der absorberes i stoffet. Den strålings-mængde, et stof modtager, defineres derfor somden absorberede energi pr. enhed af masse.Denne kaldes absorberet dosis og måles i rad.1 rad er lig 100 erg pr. gram stof. Se også un-der Strålingsdosis og Rem.Rad rr rad.

Radarkæder til varsling af fjendtlige fly ellerraketter er opbygget på strategisk vigtige posi-tioner for USA. Radarkæderne er sammen medkomplicerede regnemaskiner, kommunikations-systemer og andre anlæg et led i varslingssyste-merne. Kodeord for to af kæderne er DEW(distant <?arly warning) og BMEWS (ballisticfissile é>arly warning jystem). Radarstationerneer gigantiske tekniske anlæg.Radarkæder = radar-warning-chains.

Radioaktivitet. Spontan udsendelse af stråling,oftest alfa- eller betastråling, eventuelt ledsagetaf gammastråling, fra atomkernen i en (ustabil)isotop. Ved denne udsendelse omdannes atometsædvanligvis til et atom af et andet grundstof,der eventuelt også er radioaktivt. Den radioak-tive omdannelse vil til slut føre til et ikke-radio-aktivt stof.

Radioaktivitet = radioactivity.

Radioaktivitetsmåleudstyr kan bruges til målingaf radioaktivitet fra prøvesprængninger. Prøveraf støv fra luften kan fremstilles ved at suge luftgennem et stykke filtrerpapir, som dernæst an-bringes under en tæller, som registrerer deenkelte sønderdelinger. Det benyttede apparatkan være en automatisk prøveskifter, som kanhåndtere et stort antal prøver, idet det selv

56

Apparat (feltinstrument) beregnet til påvisning afioniserende stråling og til måling af denne strålings

styrke.

skifter prøve, gennemfører målingen og stem-pler resultatet ud.

Radioaktivitetsmåleudstyr, som kan bruges tilmåling af radioaktivt nedfald i en krigssitua-tion, kan være indrettet med tællere af sammevirkemåde som den nævnt ovenfor, men udsty-ret må være væsentlig mere feltmæssigt i sinudformning. Illustrationen viser eksempel pådet danske civilforsvars måleudstyr til sporingaf radioaktivitet.

Til måling af radioaktivitet anvendes ionise-ringskamre, proportionaltællere, GM tællere ogscintillationstællere.

Radioaktivitetsmåleudstyr =ment for radioactivity.

measurmg equip-

Radioaktivt henfald. Et radioaktivt stof udsen-der stråling som følge af omdannelse af atom-kerner i stoffet, og stoffets mængde formind-skes derved. Efterhånden som mængden for-mindskes, formindskes strålingen. Henfaldet

karakteriseres for ethvert radioaktivt stof vedhalveringstiden (s.d.).

Radioaktivt henfald = radioactive decay.

Radiologisk krigsførelse består i anvendelse afnuklear stråling til drab eller svækkelse af mod-standerens styrker eller befolkning. Denne kanman tænke sig gennemført f.eks. ved spredningaf radioaktivt affald. Små nukleare våben ogspredning af radioaktivitet gennem lokalt ned-fald kan også anvendes til dette formål.

Radiologisk krigsførelse = radiological warfare.

Raket. En raket er et projektil, som i de førsteøjeblikke - undertiden mange minutter - af sinfærd drives frem af rekylvirkningen af brænd-stof fra rakettens brændstoflager, idet dettebrændstof forbrændes, og forbrændingsgassenudstødes bagud af raketten. Raketten drives ikkefrem ved, at de udstrømmende gasser trykkerpå en omgivende atmosfære, derfor virker ra-ketten også i lufttomt rum. I modsætning hertiler en granat et projektil, som gennemløber sinbane efter en overordentlig kortvarig éngangs-påvirkning (brøkdele af et sekund), der frem-bringes ved affyring af en sprængladning; detstyres ved i de første bevægelsesøjeblikke atgennemløbe et kanonløb. Man skelner mellemfrie raketter og styrede raketter. Frie raketter ersådanne, som efter drivstoffets opbrænding føl-ger de love (ballistiske love), der gælder for etalmindeligt projektil. Ved styrede raketter sør-ger man for en reservebeholdning af brændstof,der kan anvendes til korrektion af banen underflugtens senere stadier.

Udviklingen af raketter kan vi følge gennemde sensationelle rumrejser m.v. Denne udvik-ling er på sin vis lige så revolutionerende forden militære teknologi som opdagelsen af dennukleare energi. Den største omvæltning erkombinationen raketter — nukleare våben.

Raketter inddeles først og fremmest i grup-per efter deres rækkevidde.

I tabel C 2 er der nævnt nogle kortrækkenderaketter, nemlig T7A (USSR), Honest John(USA) og Nike-Hercules (USA). Figuren påpg. 58 viser en Nike-Hercules raket lige efteraffyring. Disse våben er beregnet til luftforsvarog taktisk bombning. Der findes et utal af for-skelige kortrækkende raketter eller »kortdistan-ceraketter« (SRBM).

I tabel C 2 nævnes ligeledes nogle mellem-distanceraketter (IRBM), nemlig Ti (USSR),

57

Nike-Hercules. Kortdistance raket (USA).

T2 (USSR), Thor (USA) og Polaris (USA).I tabel C 2 omtales endelig nogle interkontinen-tale raketter (ICBM). Illustrationen pg. 59 viserAtlas (USA).

Vigtige teknologiske problemstillinger i for-bindelse med raketprogrammerne er brændsel,konstruktionsmaterialer, styring, produktionska-pacitet, affyringspladser m.v.

Ved alle raketter skelnes mellen den egentligeraket og rakethovedet. Det er rakethovedet, sombærer de nukleare våben.

Raketter inddeles også efter deres anvendel-sesmåde. Man skelner således mellem affyringi luften mod luftmål (air to air) og mod målpå jorden (air to surface), melem affyring frajorden mod luftmål (surface to air) og modmål på jorden (surface to surface) samt endeligmellem disse typer og raketter til anvendelsemod undervandsbåde (antisubmarine).

I dette skrift er kun få raketter blevet omtalt;mere om raketter kan f.eks. findes i: F. I. Ord-way III og R. C. Wakeford: International Mis-sile and Spacecraft Guide, McGraw-Hill, NewYork I960, og Jane's All the Worlds AircraftI96I-62 redigeret af J. W. R. Taylor, SampsonLaw, Marston & Co. Ltd., London 1961/62.Raket = missile.

Raketbaser er betegnelsen for faste affyrings-rampers geografiske position. Raketbaser med

nukleare våben har spillet og spiller en megetstor rolle i den offentlige diskussion om rust-ningskapløbet. Samtidig må det nævnes, at ra-ketbaser til konventionelle våben som regel kananvendes i forbindelse med nukleare våben,når visse foranstaltninger træffes.

Raketbase = missile launching base.

Raketforspringet betegner det forspring i frem-stilling og anvendelse især af store raketter,som USSR i visse perioder synes at have overfor USA.

Raketforspring = missile gap.

Reaktor. Uran kan som bekendt anvendes tilvarmeudvikling i de såkaldte reaktorer. Manskelner mellem kraftreaktorer, hvor produktionaf varme og derefter elektricitet er det væsent-lige, forsøgsreaktorer, hvor produktion af neu-troner til eksperimentelt brug er det væsentlige,og produktionsreaktorer, hvor produktion afbombematerialet plutonium er det væsentlige.Der findes naturligvis alle mulige kombina-tioner af disse tre formål i forskellige reaktorer.

Reflektor (for neutroner): Neutrontabet til om-verdenen for en reaktor eller et nukleart våbenkan nedsættes ved en ydre skal af stoffer som

58

Atlas. Interkontinental raket (USA).

kulstof eller beryllium, der kan af bøje hurtigeneutroner uden at indfange dem. Herved vil endel af neutronerne blive spredt tilbage mod ud-gangspunktet.Reflektor for neutroner = neutronreflector.

Relativ biologisk effektivitet (R.B.E.). Den biologiske virkning af ioniserende stråling varierermed energien og arten af strålingen, således atder til at fremkalde samme biologiske virkningskal doser (målt i rad, s.d.), der kan have for-

59

skellig størrelse. Hvis der f. eks. for alfastrålerkun kræves 0.1 rad til at give samme biologiskevirkning som 1 rad af en standard-stråling(røntgenstråler inden for et bestemt energi-område), siger man, at alfastrålingen har R.B.E.lig 10.

Relativ biologisk effektivitet — relativebiologicaleffectiveness.

Rem. Ved multiplikation af den i et stof ab-sorberede strålingsdosis (målt i rad, s.d.) medden relative biologiske effektivitet (s.d.), fås etudtryk for den biologiske virkning af strålin-gen. Denne virkning måles i rem, idet dosis irad gange RBE er lig dosis i rem.

Rem = rem.

Ren bombe. En bombe, hvis væsentligste ener-giudvikling skyldes fusion, og som derfor kungiver ringe mængde radioaktive produkter i for-hold til sprængvirkningen (sammenlignet medfissionbomber).

Ren bombe = clean bomb.

Røntgen. Enhed for dosis af røntgen- eller gam-mastråling. Den defineres som den mængdestråling, der i 1 cm3 luft (ved normalt tryk ogtemp.) ved ionisering (se ioniserende stråling)frembringer en elektrisk ladning på 1 elektro-statisk enhed (d.v.s. både 1 positiv og 1 nega-tiv). Røntgen anvendes også som løs betegnelsefor medicinsk anvendelse af røntgenstråling.

Røntgen = roentgen.

Røntgenstråler. Elektromagnetisk stråling, deropstår i atomernes ydre elektronsystem ved op-bremsning af hurtige elektroner. Røntgenstrå-ler er identiske med gammastråler (s.d.) medsamme energi. Disse udsendes dog fra atomker-nerne.

Røntgenstråler = X-rays.

Satellitmåling beskriver fysiske målinger, derer foretaget i en satellit, d.v.s. i en kunstig jord-drabant, og dernæst via radio videregivet til jor-den. I satellitter kan man tænke sig at målevarmestråling, neutronstråling, radioaktivitetm.v. som et led i kontrol med prøvespræng-ninger.

Satellitmåling = satellite measurement.

Satellitprogram. De store magter har hver sitomfattende satellitprogram, som i atomdebattenspiller en væsentig rolle, fordi disse program-mer demonstrerer de to magters formåen medhensyn til raketaffyring. Bæreevne, hastighed,rækkevidde og træfsikkerhed bliver tillige klartdemonstreret. Samtidig hermed åbner satellit-terne muligheder for forbedret kommunika-tion (langdistance(tele)kommunikation, herun-der TV-sending over særlig store afstande), forinspektion og varslingssystemer og meget mere.Tillige demonstrerer nedtagning af rumkabinermuligheden af at benytte satellitter som frem-føringsmidler for nukleare våben.

Satellitprogrammerne har en ganske betyde-lig fredelig interesse, idet udforskningen af ver-densrummet er vor tids mest omfattende opda-gerfærd, om hvis betydning vi knap formår atat gætte.

Som alle andre teknologiske fremskridt kanrumfarten bruges både i krig og fred. Det erimidlertid værd at lægge mærke til, at der frade førende stormagter har været udtrykt ønskeom at internationalisere rumfarten, hvilket harstor betydning i forbindelse med nedrustnings-bestræbelserne.

Et samarbejde på dette felt, der står i så nærforbindelse med den militære teknologi, vil be-tyde større åbenhed og øgede personlige kon-takter også på det militære forskningsområde,og det vil endvidere give mulighed for at ledenogle af de store organisationer og det storeproduktionsmaskinen bag rustningskapløbet indi fredelige baner.

Der findes megen litteratur om satellitter.Her skal blot henvises til et enkelt værk: F. I.Ordway III og R. C. Wakeford: InternationalMissile and Spacecraft Guide, McGraw-Hill,New York I960.

Satellit = satellite.

Scaling-love, matematiske udtryk, der tilladerat vurdere virkningerne af en (nuklear) eksplo-sion af given energi ud fra kendte virkningeraf et standardvåben på f. eks. 20 kilotons.

Scaling-love = scaling laws.

Seismograf i betegner målinger af jordrystelser.Et vigtigt og delvis uafklaret spørgsmål er, omdet er muligt at skelne jordrystelser fra nukleare

60

Mars 1. En af de første interplanetariske stationer (USSR).

eksplosioner under en vis størrelse eller fraeksplosioner, som er gennemført under anven-delse af dæmpning (s.d.).

Seismograf = seismograph.

Service ceiling. Den højde, hvori et fly endnuhar en stigeevne på 100 feet/min, hvilket tilla-der en vis manøvrering. Se også »Maximumceiling«.

Snavset bombe. En bombe, hvis væsentligsteenergiudvikling skyldes fission, og som derforgiver stor mængde radioaktive produkter i for-

hold til sprængvirkningen (sammenlignet medfusionbomber).

Snavset bombe = dirty bomb.

Sprænghoved Den del af et våben, f.eks. etrakethoved eller forpartiet af en torpedo, hvorisprængstoffet findes.Sprænghoved = warhead.

Sprængkraftkoncentration af konventionelle vå-ben og nukeare våben er et af de vigtigstesammenligningsgrundlag for forståelse af be-tydningen af de nukleare våben. Sprængkraft-koncentrationen er den ækvivalente mængde tri-

61

nitrotoluol (s.d.) divideret med sprængstoffetsfaktiske vægt. Her skal vi yderligere illustrerebegrebet ved en kurve, som angiver forløbet afudviklingen af denne størrelse i løbet af desidste år. Det store spring skete i 1945, menden betydelige vækst siden da er også åbenbar.Den teoretiske koncentrationsgrænse er spræng-kraftkoncentrationen i rent fusionsmateriale.Man må bemærke den på figuren benyttede ska-la, som så at sige i sig selv illustrerer størrelses-ordenen af begrebet. Den benyttede enhed erækvivalent kg TNT divideret med kg vægt.Sprængkraftkoncentration = power concentra-tion of explosive.

Stabilisering gennem afskrækkelse se afskræk-ke.Stabilisering gennem afskrækkelse

= terror balance= stability through deterrence.

Statistik. I mange talmæssige vurderinger ind-går statistiske betragtninger. Statistiske betragt-ninger er altid, når de anvendes til forudsigelseraf begivenheders forløb, behæftet med usikker-hed. Lad os illustrere med et eksempel: Vi tæn-ker os, at man ved hjælp af sygejournaler ogdødsattester finder ud af, at der i 1959 dødeså og så mange personer af leukæmi. (Det der-ved fundne tal er i sig selv usikkert, fordi detikke er givet, at alle dødsfald af denne årsag ererkendt som sådanne. Denne usikkerhed er ensystematisk usikkerhed, og den vil vi se heltbort fra i nærværende sammenhæng). Begrebetstatistik kommer ind i samme øjeblik, vi ud fradet omtalte antal døde vil udtale os om denfremtidigt sandsynlige årlige hyppighed af døds-fald på grund af leukæmi. Dette tal vil uund-

gåeligt være behæftet med usikkerhed, fordi detsom forudsætning har forskellige faktorer, derkan ændre sig; vi går f.eks. ud fra, at bekæm-pelsesmetoderne ikke ændres, men dette kanmeget vel ske. Bortset fra usikkerhed af denneart vil følgende groft gælde: Hvis vore forudsi-gelser er baseret på N tilfælde, vil vort statisti-ske skøn have en procentvis usikkerhed, som er100 divideret med kvadratroden af N. Medandre ord, er vor statistik baseret på 2500 døds-fald, vil den statistiske usikkerhed være 100/1/2500 = 100/50 = 2 pct. eller 50 dødsfald.Iagttages der derfor ved næste behandling afet tilsvarende materiale 2456 eller 2539 døds-fad, vil vi ikke være i stand til statistisk at på-vise nogen ændring i situationen.Statistik = statistics.

Stop for prøvesprængninger har været foreslåetsom en begrænset nedrustningsforanstaltning.Stop for prøvesprængninger = test ban.

Strategic Air Command (SAC) i USA er denorganisation, som er direkte ansvarlig for opret-holdelsen af USA's afskrækkende nukleare styr-ke ved hjælp af USA's luftflåde. I 1958 rådedeman over 20.000 fly, heraf 13.000 jetfly, og afdisse igen 2.000 jetfly til fremføring af termo-nukleare våben. Organisationen støttede sig pået personel af 1 million mand.

Strategiske mål er mål, der i forvejen er ud-valgt som bombemål gennem militær planlæg-ning. Militære anlæg, administrationscentre,produktionsanlæg, transportknudepunkter, for-syningscentre m.m. er potentielle strategiskemål.Strategiske mål = strategic target.

Stratosfæren. Den øvre del af atmosfæren overtroposfæren (s.d.). Det er karakteristisk, atluftbevægelserne i det væsentlige er vandretteog uden turbulens. De radioaktive fissionspro-dukter udvaskes ikke i stratosfæren, da nedbørikke forekommer her, og de kan derfor ophol-de sig i lang tid i dette luftlag. Se illustrationenpg. 48.Stratosfæren = stratosphere.

Strontium. Grundstof med atomnummer 38.Ved sprængning af nukleare våben dannes enisotop med atomvægt 90, Strontium-90, der erradioaktiv med en halveringstid på 28 år. Vedomdannelsen udsendes kun betastråling; da

62

stoffet optages gennem føden og søger til knog-lerne, er Strontium-90 et af de mest risikablestoffer blandt fissionsprodukterne.

Strontium = strontium.

Stråling kan være enten varmestråling (s.d.) el-ler ioniserende stråling (s.d.).

Stråling = radiation.

Strålingsdosis. Den af en organisme modtagnestrålingsmængde. Den måles i »rad«, der angi-ver den absorberede energi. 1 rad er lig 100erg pr. gram. En mængde på 1 røntgen hårdrøntgenstråling eller gammastråling vil i vandog blødt væv give en absorberet dosis på ca.1 rad.

Strålingsdosis = radiation dose.

Strålingssyge. Den sygdomstilstand, der opstår,når legemet udsættes for en stor strålingsdosis(s.d.). De første symptomer er kvalme, opkast-ning og diarrhoe, og de opstår desto hurtigere,jo større dosis har været. Se i øvrigt 1. del, af-snit B 10.

Strålingssyge = radiation sickness.

Styresystemer for raketter anvendes til forøgelseaf træfsikkerheden. Der findes mange forskel-lige muligheder, f.eks. fjernstyring kombineretmed observation eller selvstyring efter mål, somrakettens maskineri er blevet indstillet til at op-søge.

Styresystem = guidance.

Styret raket = guided missile.

Størrelsesorden. Ordet størrelsesorden anvendesmed forskellig betydning. Når man siger, at tostørrelser A og B er af samme størrelsesorden,mener man hermed som regel, at den ene lig-ger inden for de grænser, man får ved at træk-ke 50 pct. fra eller lægge 100 pct. til den an-dens størrelse. (A ligger inden for V2 B og 2 B,og B ligger inden for V2 A og 2 A).

Hvis man derimod siger, at A er én størrel-sesorden større end B, mener man som regeldermed, at A er ca. 10 gange så stor som B;siger man, at A er to størrelsesordner større,betyder det som regel, at A er ca. 10X10 eller100 gange større. Næste trin er ca. 10X10X10eller 1000 gange større o.s.v.

Størrelsesorden = order of magnitude.

Taktiske atombomber er betegnelsen for nu-kleare våben, der anvendes i kampområdet. Deer ofte relativt små. Det må antages, at selv an-vendelse af disse små atomvåben først vil skeefter de øverste politiske myndigheders princi-pielle beslutning og efterfølgende ordre fra denlokale kommando. Disse våben spiller en særligrolle i den nukleare debat, idet der diskuteres,hvorvidt anvendelsen af sådanne våben vil føretil krig af tiltagende omfang eller til afslutningaf en lokal krig. Deres ødelæggende virkninginden for de områder, de dækker, er lige såstor som andre nukleare våbens.

Taktiske atombomber = tactical nuclearweapons.

Tankfly. Betegnelse for fly, som bruges til tank-ning i luften af andre fly. Betydningen af dissefly i atomdebatten hænger sammen med denforøgelse af beredskabet, som udvikling af tank-ning i luften har medført. (Se fly og tabel C 2i afsnit C l ) . Samtidig må man erindre, at flypå jorden er meget mere sårbare end fly i luf-ten.

Tankfly == stratotanker.

Tankning i luften se tankfly.

Tankning i luften = aerial refueling.

Teknologisk gennembrud betegner den ændringi situationer, der opstår, når en opdagelse elleropfindelse hurtigt medfører afgørende ændringi udviklingen.

Teknologisk gennembrud = technological breakthrough.

Teoretisk grænse for sprængkraftkoncentration.Definitionen af denne grænse, se figuren undersprængkraftkoncentration, er baseret på fusions-processerne, der giver den største kendte energi-udvikling pr. vægtenhed. Såfremt mennesketnogen sinde lærer mere energirige kerneproces-ser at kende, vil grænsen forøges, men der fin-des en absolut øvre grænse karakteriseret af Ein-steins energi-masse ækvivalens, som fører til ettal godt 100 gange højere end det anførte, ogsom næppe nogen sinde kan overstiges.

Teoretisk grænse = theoretical limit.

Termonukleare våben betegner våben, hvor endel af eksplosionsenergien vindes fra fusions-processen, som kaldes en termo-nuklear proces,

63

fordi den opretholdes gennem høje temperatu-rer. På dansk kaldes disse våben ofte brintbom-ber.

Termonukleare våben = thermonuclear weap-ons.

Thorium. Grundstof med atomnummer 90. Iso-topen thorium232 kan ved neutronbombarde-ment i en reaktor omdannes til thorium 233, derved radioaktive omdannelser ændres til uran233.Dette sidste stof kan benyttes som brændsel ireaktorer.

Thorium =thorium.

Tilfældig krig se »ikke tilsigtet krig«.

Tilfældig krig = accidental war.

Total atomkrig dækker begrebet nuklear krig,som omfatter hele eller næsten hele jordkloden,og i hvilken alle nukleare lagre bruges fuldt ud.Skøn over virkningerne af en total krig er giveti afsnit C 7.

Total atomkrig = all out nuclear war.

Total udslettelse af menneskeheden er næppemulig med de nu kendte våben. Næsten totaludslettelse ligger dog inden for det opnåelige. Iforbindelse med de såkaldte »Holifield hear-ings« blev der offentliggjort idealiserede bereg-ninger af H. Everett og G. E. Pugh, der visteden beregnede drabsprocent for befolkningen iUSA efter fjendtlige angreb med bombemæng-der fra 100 til 50.000 megatons afleveret såle-des, at tætbebyggede områder får størst og tyndt-bebyggede områder mindst bombemængde pr.arealenhed, idet man sprænger på en sådan må-de, at man får »fuldt udbytte« af det lokalenedfald.

Det skal understreges, at antallet af dødsofrealene drejer sig om død på grund af stråling,medens følgerne af brand, eksplosionstryk, epi-demier, hungersnød, alles kamp mod alle o.s.v.ikke er medregnet. De meteorologiske forud-sætninger svarer til gennemsnitssituationen. En-delig bør det nævnes, at man har forudsat an-vendelse af temmelig snavsede bomber (33 pct.fusion, 67 pct. fission).

Det fremgik klart af beregningerne, at envelforberedt befolkning havde en betydelig bed-re chance for at klare sig end en uforberedt be-folkning.

I nærværende sammenhæng er det vigtigt at

notere sig, at man fandt, at en bestemt mængdenukleare bomber kan dræbe næsten 100 pct. afUSA's befolkning ved strålingsbeskadigelseralene, og at denne mængde er af samme stør-relsesorden som lagrenes nuværende kapacitet.Flere bomber end disse vil formentlig kun »slåde døde ihjel«, og dette betyder, at man medde nuværende lagre praktisk taget har nåetmætning.

Total udslettelse = extermination.

Trinitrotoluol (TNT). Det hyppigst anvendtekemiske sprængstof. Det er blevet sædvane, atnukleare våbens energiudvikling. (sprængkraft)angives ved den mængde TNT, der ville givesamme energiudviking udtrykt i tusinder ellermillioner af tons - kaldet kilotons eller mega-tons.

Trinitrotoluol = trinitrotoluene.

Tritium. En brintisotop med atomvægten 3,d.v.s. tre gange normal (let) brints atomvægt.Den findes kun i minimal koncentration i na-turen, men kan fremstilles i store mængder ireaktorer og opstår ved sprængning af fusion-bomber. Den er radioaktiv med en halveringstidpå 12 år. Omdannelsen sker under udsendelseaf blød bestråling.

Tritium = tritium.

Trolighed er et overordentlig vigtigt begreb iden nukleare debat. Man kan tale om »trolig-heden« af et våbens anvendelse og om en situa-tions trolighed og mener dermed et vagt define-ret og ofte subjektivt betonet mål for sandsyn-ligheden for, at et våben anvendes, eller at ensituation opstår. På samme måde kan man taleom et bombemåls trolighed som bombemål.

Troligheden af et våbens anvendelse under-går ændringer i tidens løb. Dels kan teknikkensudvikling føre til, at et våben forældes, og tro-ligheden af dets anvendelse bliver mindre sam-tidig med, at troligheden af anvendelsen af detnye og som regel endnu farligere våben stiger.Ligeledes kan en våbentypes trolighed forrin-ges, hvis den pågældende våbentype ikke an-vendes gennem mange år. Et eksempel herpå erkrigsgasser. Krigsgassers ringe trolighed somvåben beror dog også på den omstændighed, atmeteorologiske, d.v.s. forholdsvis uforudsigeli-ge, forhold er afgørende for heldig anvendelseaf krigsgas.

64

Moderne krig er præget af bevægelighed, ogder må derfor lægges en del vægt på, at hær-styrker ikke slæber rundt på overflødige våben.Hvis et våbens anvendelse når til at være megetlidt trolig, nærmer det sig til at være et over-flødigt våben.Trolighed = credibility.

Troposfære. Atmosfærens nederste dele, hvoride sædvanlige meteorologiske fænomener fore-går. Den strækker sig til en højde af 8-15 kmafhængig af breddegrad, årstid og de klimati-ske forhold. Se figuren pg. 48.Troposfære = troposphere.

Trykbølge. De ændringer af trykket i luften(eller i jorden eller havet) der fremkaldes af en(nuklear) eksplosion og forplanter sig ud frasprængningsstedet.Trykbølge = blast wave.

Træfsikkerhedsradius for et fremføringsmiddeler det tal, der angiver den sandsynlige afstandmellem bombemået og eksplosionsstedet. Harman prøvet at skyde til skive, ved man, at an-tallet af træffere ikke er 100 pct. Ved at sam-menligne en serie prøveskud kan man talmæs-sigt angive træfsikkerhedsradien som kvadrat-roden af middelværdien af kvadratet på afvigel-sen i én retning. Denne definition anvendesher for begrebet træfsikkerhedsradius.

Raketter styres på mange forskellige måder,nogle fjernstyres, andre søger selv mod deresmål o.s.v. Styringsaggregater for raketter hørertil de vigtigste forsknings- og udviklingsopga-ver i vor tids teknologi, og drastiske forbedrin-ger i træfsikkerhed kan både med hensyn tilstrategisk bombning og antiraketvåben betydeen stor revolution i den militære teknologi.Træfsikkerhedsradius = accuracy at target.

Tungt vand. Vand, hvori brinten udgøres afisotopen deuterium (s.d.) også kaldet tungbrint. Anvendes som moderator i reaktorer.Tungt vand = heavy water.

Udvalget af nukleare våben er meget stort,idet man erindrer, at der findes to grundproces-ser: fusion og fission, mulighed for et vidtspand af energiudvikling: 50 tons til 50 mega-tons og mere, samt et utal af forskellige for-delingssystemer fra kufferter til raketter.

Udvalg af nukleare våben = arsenal of nuclearweapons.

Udviklingsarbejde se forskning og udviklings-arbejde.

Unddragelse af nukleart materiale fra kontroleller fra fredelig anvendelse til fremstilling afbomber, er en af de vanskeligheder, som frem-drages i debatten om våbenkontrol.Unddragelse = diversion.

Underjordisk eksplosion i forbindelse med nu-kleare våben: Sprængning med sprængnings-centret dybt under jordens overflade.Underjordisk eksplosion = underground burst.

Unilateral handling er en handling, som etenkelt land udfører ensidigt. Unilateral betyderensidig.Unilateral = unilateral.

Uran. Grundstof med atomnummer 92, inde-holdende ca. 99.3 pct. af en isotop med atom-vægt 238, 0,7 pct. uran235 og meget lidturan234. Ved isotop-adskillese kan uran berigesi uran235 og anvendes i reaktorer, ligesom renturan235 kan benyttes i nukleare våben. Uranudvindes i stadigt større mængde.Uran = uranium.

Vandsøjle. Den ringformede vold af vand, dersom en hul søjle rejser sig, når chokbølgen fraen undervandseksplosion når overfladen.Vandsøjle = spray dorne.

Varmestråling, elektromagnetisk stråling, derskyldes atomernes bevægelser. Ofte tænker manspecielt på varmestråling, der stammer fra etområde med høj temperatur. Fra en sprængningaf et nukleart våben udsendes i to bølger varme-stråling. I den første, der er yderst kortvarig, erultraviolet lys det dominerende, i den anden,der varer længere, er energien hovedsageligkoncentreret i det synlige og infrarøde spektral-område.Varmestråling = thermal radiation.

Varslingssystemer se radarkæder.

Varslingssystemer = warning system.

Varslingstider har en række betydninger i dennukleare debat, idet disse tider ikke alene er

65

teknisk, men også geografisk betonet. Endvidereer varslingstiderne for radioaktivt nedfald af-hængige af de meteorologiske forhold. I tekst-stykket (afsnit C 3) omtales varsling for lang-distanceangreb, som i tilfælde af raketvåbensanvendelse indskrænker sig til 15 minutter, ogvarslingstider for radioaktivt nedfald, som udenfor de zoner, hvor brand og trykbølge forvolderhovedskaderne, kan beløbe sig til flere timer pågrund af vind- og vejrforholdenes betydning.

Vægtfylde. Angivelse af et stofs vægt pr. rum-fangsenhed. Angives i gram pr. cm3.

Vægtfylde = density.

Våbensystemet betegner det totale våben ind-befattende sprænghoved og fremføringsmiddel.

Våbensystem = weapons system.

Våbenteknologi er et begreb, som er mindst li-ge så gammelt som videnskaben. Det hentydertil den del af teknologien, som tager sigte påkonstruktion og produktion af våben. Våben-teknologiens fremskridt og udvikling er her il-lustreret under omtalen af fly, raketter og nu-kleare våben. Mange andre emner kunne tilføjesog ville vise en lignende hastig udvikling. Vå-benteknologi er ikke i princip og grundlag for-skellig fra almindelig teknologi; nuklear energi,radar, fly o.s.v. har samme oprindelse, hvad en-ten de anvendes militært eller civilt.

Våbenteknologi = weapons technology.

Way-Wigner-loven. Et matematisk udtryk, derbeskriver det radioaktive henfald af fissions-produkterne. Tilnærmet kan det formuleres så-ledes, at hver gang tiden siden eksplosionen syv-dobles, nedsættes strålingsintensiteten fra fis-sionsprodukterne til en tiendedel.

Way-Wigner-loven = Way-Wigner-law.

Xenon. Grundstof med atomnummer 54 til-hørende de inaktive luftarters række. I reaktorerog ved affyring af nukleare våben dannes kort-levende, radioaktive isotoper af xenon.

Xenon = xenon.

Ødelæggelseskategorierne A, B, C og D er om-talt i afsnit B 4 og illustreret i tabel B 3.

Ødelæggelseskategori = type of damage.

Ødelæggelsesradius = radius of damage.

Øjenbeskadigelser. Ved en nuklear sprængninger varmestrålingen så stor, at selv refleksbetin-get blinken og sammentrækning af pupillen imange tilfælde ikke kan hindre, at en storvarmemængde når at trænge ind i øjet. Der kanderfor navnlig om natten indtræde temporærblindhed selv på stor afstand fra eksplosions-stedet; men yderligere kan det ske, at tilstræk-kelig varmeenergi koncentreres på nethindentil forbrænding af nethinden indtræder; hervedsker der varig skade.

Øjenbeskadigelser = eye injuries.

Nethindebeskadigelser = retinal burns.

Engelsk-dansk ordbog for begreberaf interesse i atomdebatten

Der lægges alene vægt på den særlige betydning, ordene har i atomdebatten. Der er ikke taleom en egentlig ordbog, idet alle oversættelser er mere eller mindre »frie«.

circular probable error(CPE)

civilian targetclandestine weaponclean bomb

coal (or carbon)cold-wardcombination of nuclearweapons and missiles

communication betweenpotential enemies

communication-systemscondensation cloudconquest of spacecontaminatecontrol of ballistic mis-

siles

control of launchingequipment

control of nuclearproduction

control of nuclearstockpiles

control of nuclear tests

control of research anddevelopment

control techniquesconventional bombsconventional diplomacyconventional warconventional weaponscredibilitycritical amountcyclone

damage of retina

decontaminatedecoupling

decoydemilitarized zone•demonstrations for or

against nuclearweapons

denuclearized zonedeploy

et mål for træfsikkerhe-den

civilt målhemmeligt våbenren bombe (d.v.s. relativtlidt radioaktivitet)

kulkold krig

kombination af nuklearevåben og raketter

at være på talefod medmed »fjenden«

kommunikationssystemerkondensationsskyverdensrummets erobringkontaminere, forurene

kontrol med raketter(kontrol med forde-lingsystemer)

kontrol med fordelings-systemer

kontrol med produktionaf nukleare våben

kontrol med lagre af nuk-leare våben

kontrol med prøve-sprængninger

kontrol med forskningog udviklingsarbejde

kontrolsystemerkonventionelle bomberkonventionelt diplomatikonventionel krigkonventionelle våbentrolighedkritisk mængdecyklon

øjenbeskadigelse, nethin-debetændelse

dekontaminere, rensedæmpning, når det an-vendes om underjordisksprængning

lokkedueafmilitariseret zone

atomdemonstrationeratomfri zonedeployere (militært ud-tryk)

depth of explosiondeter

deterrencedeterrence forcedeuteriumdevelopmentdiffusion

dirty bomb

disarmamentdisengagementdispersal

diversificationdiversiondoomsday machinedoseratedynamic pressure

earthquake in Chile I960efficiencyelectromagnetic separa-

tionemergencyenriched uraniumescalation

espionageevasion

explosion craterextensive warexcess criticalityexterminate

falloutfall out shelters

false alarmfeed backfighterfighter bomberfireballfiring capabilityfirestormfirst degree burnfirst strike capabilityfissilefissionfission bombfission fusion bombfission fusion fissionbomb

fission ignition (of ther-monuclear weapons)

eksplosionsdybdeafskrække, få til at afståfra gennem frygt

afskrækkende middelafskrækkende styrkedeuterium, tung brintudviklingsarbejdediffusion (isotopadskil-lelse)

snavset bombe (d.v.s. me-get radioaktivitet)

afrustning (nedrustning)frigørelsespredning (af nuklearevåben på mange baser)

rig variationunddragelsedommedagsbombedosishastigheddynamisk overtryk

jordskælv i Chile I960nyttevirkningelektromagnetisk sepera-tion

nødsituationberiget urantiltagende omfang af

krig, evt. af atomkrigspionageomgåelse (af trufne afta-ler)

eksplosionskrateromfattende krigoverkritikalitet(total) udslette

(radioaktivt) nedfaldbeskyttelsesrum mod ra-

dioaktivt nedfaldfalsk alarmtilbagemeldingjagerjagerbomberildkugleafskudssikkerhedfladebrandførste grads forbrændingførste slagkraftfissiltfissionfissionbombefission-fusionbombefission-fusion-fission-

bombe

fissionstænding (af brint-bomber)

68

fission productsfizzle

floodfree air burstfusionfusion energyfusion-fission rate inthermonuclear weapons

gamma raysgangsterbombgas phasegengeneticgenetic effectsgeneticsgeometrical shapeground inspectionground to air

ground to ground

ground zeroguidance

guided missile

halflifehalf-thicknesshandbag nuclear weaponhardened targetshardness»have nots«

»haves«

heat of combustionheavy waterheight of burstHiroshima bomb, thehydrogen bomb

ignitionimplosioninflammabilityinitial nuclear radiation

inspectionintelligence serviceintercontinental ballistic»zissile

fissionsprodukterforsager, d. v. s. bombe,

som ved prøvespræng-ning var en fiasko ellerafbrænder

flodbølgelufteksplosionfusion (brintenergi)fusionsenergi, brintenergi

forholdet mellem fusionog fission i termonukle-are våben

gammastrålinggangsterbombegasfase, luftformgengenetiskgenetisk virkninggenetikgeometrisk forminspektion på stedetaffyring af raket fra jor-den mod mål i luften

affyring af raket fra jor-den mod mål på jorden

ground zero (nulpunktet)styresystem (spec, for ra-ketter)

styret raket

halveringstidhalverings tykkelsekuffertbombehårde målhårdhed (om bombemål)de lande, som ikke harnukleare våben

de lande, som har nukle-are våben

forbrændingsenergitungt vandeksplosionshøjdeHiroshimabombenbrintbombe

antændelseimplosionantændelighedinitial nuklear stråling,begyndelsesstråling

inspektionefterretningsvæsen

ICBMlangdistanceraket

mtermediate range balli-stic »zissile

International AtomicEnergy Agency

iodineionosphere activityirreversible threatsisotopisotop separation

kill the deadkiloton»knowledge detection«krypton

legalized espionagelimited warlithiumlocal war

mad commander, themass destructionmassive retaliationmaximum permissibledose

measuring equipment forradioactivity

megatonmicrosecondmilitary targetsmilitary technology

miscalculationmissilemissile gapmissile launching basemobile launching equip-ment

moundmufflemultilateral

mushroom cloudmutation

Nagasaki bomb, thenatural uraniumnegative phase,suction phase

neutronneutron bomb

IRBMmellemdistanceraket

IAEADen internationaleAtomenergiorganisation

jodionosfæreaktivitetirreversible truslerisotopisotopadskillelse

slå de døde ihjelkiloton»psykologisk kontrol«krypton

legaliseret spionagebegrænset kriglithiumlokaliseret krig

gale ansvarshavende, denmasseødelæggelsemassiv gengældelse

maksimalt tilladelig dosis

radioaktivitetsmåleudstyrmegatonmikrosekundmilitære målmilitær teknologi (våben-teknologi s.d.)

fejlberegningraketraketforspringraketbase

bevægelig affyrings-rampe

jordvolddæmpemultilateral, flersidig,

ved aftale mellem flerelande

paddehatteskymutation

Nagasakibombennaturligt uran

negative faseneutronneutronbombe

6969

nominal bomb, thenth countrynth powernuclearnuclear blackmail

nuclear diffusion

nuclear disengagementzone

nuclear energy

nuclear energy releasenuclear explosivenuclear inventory

nuclear processes

nuclear sharing

nuclear stockpilesnuclear strategynuclear submarine

nuclear technologynuclear testnuclear weaponsnuclear weapons produc-

tion

nuclei

order of magnitudeoverkill capacity

overpressureoxygen

payloadpeaceful application of

atomic energy

peaceful application ofnuclear explosions

phased arms reductions

plutoniumpolarispolaris submarine

nominelle bombe, dennte landnte magt (nte land)nuklear (kernefysisk)nuklear afpresning, trus-

ler om anvendelse afnukleare våben

spredning af nukleare vå-ben

zone i landområder udenfor atommagternes land-områder, hvor dissemagter afstår fra og op-hører med at placerenukleare våben

nuklear energi, atom-energi, kerneenergi

nuklear energiudviklingnukleart sprængstofopgørelse af lagrene afnukleare våben og/ellernukleart sprængstof

atomkerneprocesser, nu-kleare processer

overdragelse af nuklearevåben

lagre af nukleare våbennuklear strategiatomubåd, nuklear ubåd,

atomdrevet ubådnuklear teknologiprøvesprængningnukleare våben

produktion af nuklearevåben

atomkerner

størrelsesordenlagre større end nok tilmætning

overtrykilt

nyttelast

fredelig anvendelse afatomenergi

fredelig udnyttelse af nu-kleare eksplosioner

nedrustninger, som forlø-ber parallelt i tid, så in-gen part får et tidsrum,hvor den har overtaget

plutoniumtypebetegnelse for raketpolaris ubåd

positive phasepotential enemy

power balancepower concentrationpreclusive attackpreemptive warpreemptionpremeditated attackpreventive warprimitive bombproductions controlprofitable conquestproportionate arms reduc-

tions

protectionprotonpsychological inspectionpsychological war

quick decisionsquick reacting systems

radar warning chainradiationradiation doseradiation psychologyradiation sicknessradioactive decayradioactivityradiological warfareradius of damagereactorreflectorresearchretaliationrevengerevolutions in the art of

retaliatory forceroentgenrupture zone

safeguards

satellitesatellite measurements

saturationscalinglawssecond strike capabilitysecrecysecretivenessseismic shock

positiv fasemulig eller potentiel

fjendemagtbalancesprængkraftkoncentrationforebyggende angreb»forkøbskrig«forkøbsretoverlagt angrebforebyggende krigprimitiv bombekontrol med produktionerobring, som betaler sig

proportionale nedrustnin-ger

beskyttelseprotonpsykologisk inspektionpsykologisk krig

hurtige afgørelserhurtigt reagerende syste-

radarkædestrålingstrålingsdosisstrålingspsykologistrålingssygeradioaktivt henfaldradioaktivitetradiologisk krigsførelseødelæggelsesradiusreaktor(neutron) reflektorforskninggengældelse, hævnrevanche, hævn

omvæltninger i krigskun-sten

gengældelsesstyrkerøntgenbrudzone

sikkerhedsforanstalt-ninger

satellitmålinger ved hjælp af sa-telliter, satellitmåling

mætningscalingloveslagkraft no. 2hemmeligholdelsehemmelighedskræmmerijordrystelse

70

Seismographself-fulfilling propheciesjhort fange ballistic

»zissile

skin burnsource material

specific densityspray domestability throughdeterrence

stalemate

statisticsStrategic Air Command

strategic targetstratospherestratotankerstrontiumsurface explosionsurface zerosurprise attack

tactical nuclear weapontechnological breakthrough

termination of war

terror balance

test ban

test firing of missilestheoretical limitthermal radiation

thermonuclear weapons

thoriumtowitro/oluene (TNT)

seismografselvopfyldende profetier

SRBMkortd i stancer aket

hudforbrændingråmateriale til nuklearevåben

vægtfyldekuppelformet vandsøjle

stabilisering gennem af-skrækning

pat (skakudtryk) uaf-gjort

statistikSACUSA's strategiske luft-værn

strategisk målstratosfæreStratostankerstrontiumoverfladeeksplosionsurface zero (nulpunkt)overraskelsesangreb

taktisk bombe

teknologisk gennembrud(d.v.s. pludselig epoke-gørende opdagelse, somgiver afgørende fordel)

krigsafslutning, ophør afkrig

stabilisering gennem af-skrækning

forbud mod prøvespræng-ninger

prøveskud med raketterteoretisk grænsetermisk stråling, varme-stråling

termonukleare våben,brintbomber

thoriumto«itro/oluol (TNT)

tritium

tropospheretoxicological warfare

type of damage

unauthorized behaviour

underground explosions

underwater explosionsunilateraluranium

vehiclesvulnerability

war exercisewarheadwarning systemwar of nerveswar propagandawavewave-crestwave-troughWay-Wigner lawweapons grade fissilematerial

weapons systemweapons technologyworld wide

world wide fall outwould-be atomic power

xenonX-rays

tritium, tung radioaktivbrint

troposfæregiftkrig, d. v. s. kemisk,biologisk og radiologiskkrigsførelse

ødelæggelseskategori

uautoriseret adfærd, sebegrebet den gale an-svarshavende

underjordiske eksplosio-ner

undervandseksplosionerunilateral, ensidiguran

fremføringsmidlersårbarhed

militær manøvresprænghovedvarslingssystemnervekrigkrigspropaganda

bølgetopbølgedalWay-Wigner loven

nukleart råmateriale raf-fineret til den renhed,som kræves til våben-produktion

våbensystemvåbenteknologiglobal, verdensomspæn-

dendeglobat nedfaldet land, som stræber eftermedlemsskab af atom-klubben

xenonrøntgenstråler

Forkortelser som jævnligt anvendesi den løbende atomdebat

AAM = Air-to-air røissile

AGARD = The advisory group for aero-nautical research and development,NATO

ALBM = Air /aunched ballistic »zissile

AAM = /^nti-wissile »zissile

ASROC = /Inti-.mbmarine rocket

ASTOR = /^nti-Jubmarine /orpedo ord-nance rocket

ASM = Ær-to-Jurface missile

AUM = Air to-«nderwater wissile

BMEWS = Ballistic wissile early warningjystem

B35 =

B47E =

B50 =

CPE = Circular probable error

D = Deutrium

DECH = Di-ethyl cyclo-Åexane

DEW = Distant early warning

GAM = Guided air wissile

H = Hydrogen

HEF = High-energy-/uels

HTP = High test peroxide

IAEA = /nternational atomic energyagency

ICBM = /ntercontinental ballistic wissile

ICRP = /nternational commission on radio-logical protection

En raket, der affyres fra et fartøj i eller uden for atmosfærenmod mål i eller uden for denne; luftbåret luftværnsraket.

NATO's rådgivende komité for flyveteknisk forskning og udvik-ling.

Luftbåret ballistisk (mellem- eller langdistance) raket.

Antiraket raket; luftværnsraket, der er beregnet på bekæmpelseaf - især ballistiske - raketter.

En amerikansk anti-ubådsraket, affyres fra overfladefartøjer.

En amerikansk anti-ubådsraket. Er en kombination af ballistisk/hydrodynamisk konstruktion, affyres fra neddykkede ubåde ellerfra overfladeskibe.

En raket, der affyres fra et fartøj i eller uden for atmosfærenmod mål på overfladen (havoverfladen eller landjorden).

En raket, der affyres fra et fartøj i eller uden for atmosfærenmod mål under havoverfladen.

Radarkæde til advarsel mod raketangreb på USA

Amerikansk bombemaskine.

Amerikansk bombemaskine.

Amerikansk bombemaskine.

Se leksikon. (Træfsikkerhed).

Deuterium (tung brint).

Diætylcyklohexan, C10H20, et syntetisk brændstof til raketmotorer,meget nær lig kerosen.

Radarkæde til advarsel mod raketangreb på USA.

Styret luftbåren raket.

Hydrogen. Brint.

Brændstoffer med stort energiindhold; (om raketmotorer) højt-ydende, med høj specifik impuls.

Koncentreret brintoverilte.

Det internationale atomenergi organ.

Langdistanceraket.

Se leksikon, pg. 51.

72

IRBM = intermediate range ballisticrøissile

IM = interceptor wissile

IR = /nfrared

JATO = /et assisted /ake-off

kt = iCilo/on TNT

Li = Lithium

LOX = Liquid Oxygen

LP = Liquid propellant

MIDAS = Afissile infrared detection alarmsatellite

Mpd = Maximum permissible dose

MRBM = Afedium range ballistic ;»issile

mt == Afega/on TNT

NASA = National aeronautics and jpaceadministration

Psi = Pound per jquare inch

Pu239 = Plutonium 239

SAC = Strategic air command

SAM = Surface-to- ir-wzissile

SM = Strategic /»issue

SOFAR = Sound /inding ^nd ranging

SONAR = Sound Navigation and ranging

SRBM = Short range ballistic ;;zissile

SSM = Surface-to-Jurface fissile

SUM = Surface-to-wnderwater fissile

T = Tritium

TNT = Trimtrotoluol

UAM = t/nderwater-to-dir-wissile

USM = L^nderwater-to-Jurface «zissile

UUM = t/nderwater-to-Änderwater «zissile

U233 = f/ranium 233

U235 = [/ranium 235

Mellemdistanceraket.

Luftværnsraket.

Infrarød.

1. trins raketmotor (i aerodynamiske raketter), hjælperaketmoto-rer til start af fly.

Kiloton TNT.

Lithium.

Flydende ilt.

Flydende drivkraft.

Varselssatellit.

Se leksikon, pg. 51.

Mellemdistanceraket.

Megaton TNT.

Den amerikanske civile flyve- og rumforskningstekniske organi-sation.

Engelske pund pr. eng. kvadrattomme.

Plutoniumisotop med massetal 239.

USA's strategiske luftstyrker.

En raket, der af fyres fra overfladen (havoverfladen eller land-jorden) mod mål i eller uden for atmosfæren.

Strategisk (artilleri) raket.

Lokaliseringssystem baseret på akustiske fænomener (sml.SONAR).

Akustisk undervands-lokaliseringssystem. Dansk betegnelse SO-NAR. Baseret på måling af tidsinterval mellem udsendelse ogmodtagelse af henholdsvis en ultrakortbølget lydimpuls og dettilbagekastede ekko. Systemet virker analogt med radar, der ikkekan anvendes under vandoverfladen.

Kortdistanceraket.

En raket, der affyres fra overfladen mod mål på overfladen.Artilleriraket.

En raket, der affyres fra overfladen mod mål under havover-fladen.

Tritium.

Trinitrotoluene.

En raket, der affyres fra et fartøj under havoverfladen mod måli eller uden for atmosfæren.

En raket, der affyres fra et fartøj under havoverfladen mod målpå denne eller på landjorden.

En raket, der affyres fra et fartøj under havoverfladen mod målunder denne, enten direkte, eller således at en del af banen for-løber over havoverfladen.

Uranisotop med massetal 233.

Uranisotop med massetal 235.

73

BILAG 1

Om genetiske skader af ioniserende strålingAF AFDELINGSLEDER, MAG. SCIENT. OVE FRYDENBERG

Indledning.

Der hersker ingen rimelig tvivl om, at en for-øgelse af den ioniserende stråling, som en be-folkning udsættes for, vil resultere i et øget an-tal mutantgener i denne befolkning. For atkunne bedømme den skade, som derved forvol-des, er det absolut nødvendigt at skønne kvan-titativt over dennes omfang.

Det er nærværende redegørelses formål atsøge, så vidt dette er muligt, at skønne over degenetiske konsekvenser af følgende tre, tænktesituationer:

1) En fallout stråling som følge af prøve-sprængninger i fredstid, givende en vedvarendegonadedosis på 1 mr/år i hele befolkningen.

2) En fallout stråling som følge af prøve-sprængninger i fredstid, givende en vedvarendegonadedosis på 10 mr/år i hele befolkningen.

3) En fallout stråling som følge af krigs-mæssig atomsprængning uden for Danmarksgrænser, således at omkring 1Ji af befolkningenudsættes for en éngangsdosis på 25 r i løbet afnogle få uger.

Den naturlige baggrundstråling, som befolk-ningen i forvejen er udsat for, giver en gonade-dosis af størrelsesordenen 100 mr/år. De allere-de gennemførte prøvesprængninger har hidtilmaksimalt resulteret i en gonadedosis, somskønnes at være af størrelsesorden 6 mr/år. Det-te maksimum nåedes i 1959, mens dosis året førog året efter var ca. halvt så stor. Alle prøve-sprængninger for 1961 formodes i trediveårs-perioden 1954—1984 at ville give en gennem-snitlig gonadedosis af størrelsesorden 1 mr/år.196I-sprængningerne vil formodentligt hævedette tal til omkring det dobbelte.

Almene betragtninger.

For nøjagtig vurdering af situationen krævesudtømmende oplysning om:

1) Relationen mellem stråledosis og mutations-induktion.

2) De populationsgenetiske faktorer, som be-stemmer omfanget af mutationsbyrden i enpopulation.

Disse oplysninger foreligger langtfra. Vorviden om dosiseffekt relationen er usikker påmange områder, og vor kvantitative viden omde populationsgenetiske sider af problemet errudimentær, skønt de kvalitative populations-genetiske principper må formodes at være no-genlunde velforståede.

Stråledosis og mutationshøst.

Det står fast, at alle former for ioniserendestråling er mutagen, d.v.s. formår at fremkaldeændringer i arvemassen. I det kommende skel-nes ikke mellem de forskellige former for strå-ling, idet det forudsættes, at de opgivne r-doserer korrigeret for relativ biologisk effektivitet,d.v.s. er at opfatte som rem-doser svarende tilnumerisk samme r-dosis af 250 kv røntgen-stråler.

Den ioniserende strålings mutagene virkningomfatter både 1) egentlige gen-mutationer og2) kromosomale mutationer. Egentlige gen-mutationer, som også kaldes punktmutationer,opfattes som substitutter i et eller nogle fånukleotidpar i genets DNA molekyle. Dette erensbetydende med, at den genetiske kode æn-dres, og at det primære genprodukt derfor bli-ver et andet. Da nukleotidsubstitutionen set fra

74

et kodningssynspunkt er rent tilfældig, førerden i det overvejende antal tilfælde til mindre -værdige primære genprodukter. Punktmutationmedfører sjældent, formodentlig aldrig, forstyr-relser i mitose- og meioseprocesserne, som kun-ne medføre, at punktmutationer opstået før detegentlige kønscellestadie bliver elimineret addenne vej. Det er ej heller synderig sandsynligt,at det ofte skulle være tilfældet, at punktmuta-tionsbærende celler er fysiologisk skadede i såhøj grad, at de af denne grund skulle blive eli-mineret, før de når frem til reduktionsdelingen,som viderebefordrer dem til kønscellerne.

Kromosomale mutationer omfatter omlejringaf større dele af kromosomer eller hele kromo-somer med det enderesultat, at kropsceller eller/og kønsceller med underskud eller overskud afbestemte gener opstår. Kromosommutanter med-fører tit forstyrrelser i mitose- og meioseproces-serne, hvilket ofte har til følge, at nyopståedekromosommutanter elimineres fra kimbanen,før de når frem til de egentlige kønscellestadier.For en hel del kromosommutanters vedkom-mende gælder det formodentligt, at de overførttil afkomstindividet resulterer i så omfattendeforstyrrelser, at individet dør på et meget tidligttidspunkt, hos mennesket inden for få uger ef-ter befrugtningstidspunktet.

Forholdet mellem stråledosis og mutations-høst er forskelligt for genmutationer og kromo-sommutationer. For genmutationer gælder detinden for et meget bredt område af doser, atmutationshyppigheden er lineært afhængig afstråledosis. Proportionaliteten mellem inducere-de mutationer og dosis er eksperimentalt efter-vist hos bananfluer helt ned til en totaldosis på5 r (1). Der er intet som helst grundlag for atbetvivle, at proportionaliteten skulle have gyl-dighed også for endnu lavere doser. Afvigelserfra proportionalitetsreglen kan findes ved me-get store doser (2), men dette spiller i nær-værende sammenhæng ingen rolle, da afvigel-serne først begynder at optræde ved doser, der,hvis de gives på hele kroppen, er praktisk ta-get 100 pct. dødelige for mennesker, og som ialle tilfælde langt overskrider de doser, hvisgenetiske virkning skal bedømmes nedenfor.

I modsætning til genmutationerne vokserkromosommutationernes antal med en potensaf dosis, som er højere end én. I den bedøm-melse af den samlede genetiske skade, som præ-senteres nedenfor, er der alene taget hensyn tilden dosiseffekt relation, som gælder for punkt-mutationer, da disse må formodes at spille den

altovervejende rolle ved de relativt lave total-doser, som kommer på tale.

Det synes undtagelsesløst at gælde for be-stråling af modne kønsceller, at mutationsan-tallet udelukkende er bestemt af den totalestråledosis, hvorimod dosishastigheden, f.eks.målt ved r/minut, ingen rolle spiller for resul-tatet (3). De seneste års undersøgelser på mus(4, 5, 6), bananfluer (7) og silkesommerfugle(8) har imidlertid vist, at en dosishastigheds-afhængighed gør sig gældende for visse tidligekimcellestadiers vedkommende. De resultater,som foreligger for mus, viser, at den mutagenevirkning af stråling med dosishastigheder i om-rådet fra lidt under 0,01 r/m til lidt under 1r/m er reduceret til omkring en fjerdedel af denvirkning, som opnås med dosishastigheder på25 r/m eller derover. I det dosishastighedsområ-de, vi har eksperimentelt kendskab til (områdetfra ca. 0,01 r/m til ca. 1.000 r/m), synes dosis-hastighedsafhængighed kun at gøre sig gælden-de i intervallet fra ca. 1 r/m til ca. 25 r/m.Oven for dette interval er antallet af mutationerkonstant for samme totaldosis og uafhængigt afdosishastigheden. Neden for det nævnte dosis-hastighedsinterval er antallet af mutationer lige-ledes konstant for fastholdt totaldosis og uaf-hængigt af dosishastigheden. Udbyttet for sam-me totaldosis er imidlertid i det nedre dosis-hastighedsinterval reduceret til omkring en fjer-dedel af udbyttet i det øvre dosishastigheds-interval.

Der foreligger, så vidt jeg ved, intet somhelst konkret om, hvorledes den mutagene ef-fekt er ved dosishastigheder, som er væsentligtlavere end 0,01 r/m. Den kendsgerning, at ef-fekten, inden for den eksperimentelle fejlgræn-se, synes uændret fra hastigheder på 1 r/m nedtil hastigheder lidt under 0,01 r/m, støtter i alfald ikke den antagelse, at effekten skulle faldeyderligere ved endnu lavere hastigheder. Det erbetydningsfuldt at påpege, at der ikke, så vidtmin viden rækker, foreligger eksperimentellekendsgerninger, der støtter den tanke, at derskulle forefindes en tærskelværdi for dosis-hastigheden, således at stråling med en laveredosishastighed end denne værdi ikke skullevære mutagen.

Det fremgår af ovenstående, at mutations-udbyttet, som opnås ved bestråling af en givengenetisk enhed - et gen - på et givet cellesta-dium, kan beskrives som en funktion af to va-riable: dosis (r) og dosishastighed (r pr. tids-tnhed). Skønt intet på nuværende tidspunkt ta-

75

ler imod, at denne funktion skulle have sammeform for alle genmutationers vedkommende, erdet givet, funktionens parametre varierer fragen til gen. For at kunne beregne det samledeantal mutanter, en organisme tilføres af en gi-ven stråledosis ved en given dosishastighed,kræves kendskab til det relevante område affunktionen for alle gener og alle cellestadier,samt derudover et tilfredsstillende kendskab til,hvor længe de enkelte celler befinder sig i deforskellige stadier. Sådanne oplysninger forelig-ger ikke for nogen organisme. I praksis er vinødsaget til at betjene os af anderledes groveskøn over strålevirkningen end de ovenfor om-talte.

Et almindeligt anerkendt mål for den gene-tiske strålevirkning er den såkaldte fordob-lingsdosis. Herved forstås den totale stråledosis,som givet i tidsrummet før reproduktionen,hæver mutationshastigheden i et gennemsnits-gen til det dobbelte af den spontane hastighed.Det følger af, hvad der er sagt ovenfor, at for-doblingsdosis, selv når den som her opfattessom den gennemsnitlige dosis for et stort antalgener, vil være afhængig af cellestadie og der-igennem i visse tilfælde af dosishastighed. Denstørrelse, vi skal bruge i et skøn over den sam-lede skade, skal være den effektive for doblings -dosis, herefter betegnet D„, fremkommet som etvejet gennemsnit over alle relevante cellestadierog tilpasset den relevante dosishastighed.

Alle beregninger i det følgende vil blive gen-nemført for to repræsentative skøn over D2, så-ledes at det ene betragtes som et maksimalt, detandet som et minimalt skøn.

Som minimalt skøn anvendes D2 = 30 r.Begrundelsen herfor er: 1) Undersøgelserne iHiroshima og Nagasaki har vist med rimeligsikkerhed, at den effektive D„ for menneskeri hvert fald ikke er mindre end 10 r, og 2) endel eksperimentelt opnåede skøn over bestemtegeners eller gen-gruppers D., hos planter, ba-nanfluer og mus falder i området fra ca. 30 rtil ca. 60 r.

Som maksimalt skøn anvendes D2 = 200 r.Dette tal er nået ad følgende vej: Et rimeligtgennemsnit af de oven for nævnte eksperimen-telt bestemte fordoblingsdoser er 50 r. Disse erbestemt for stråling med stor dosishastighed(størrelsesorden 102 r/m til 103 r/m). De do-sishastigheder, vi skal behandle nedenfor, er afstørrelsesorden (10~3 - 10^2 r/m) ligesom -eller endog betydeigt mindre end - de dosis-hastigheder, ved hvilke mutationsudbyttet er re-

duceret til omkring */4 for premeiotiske celle-stadier hos mus, og det er disse stadier, somkvantitativt spiller langt den største rolle. Detmaksimale D, fremkommer derfor som 4X 50 r= 200 r.

Mutanterne i populationen.

Enhver befolkning bærer på en mutations-byrde: Spredt på befolkningens individer fin-des et vist antal mutantgener af en sådan art, atde enkelte mutantgener i homozygotisk eller he-terozygotisk tilstand, eventuelt i bestemte kon-stellationer af de øvrige gener eller i et bestemtmiljø, vil medføre, at bæreren bliver dårligereudrustet end individer uden vedkommende mu-tantgen, men med i øvrigt samme genetiske ud-styr og miljø.

Summen af samtlige mutantgener, som pågrund af submaksimal dominans, penetrans ellerekspressivitet bæres skjult af en befolkning, kanbenævnes den skjulte mutantbyrde. I hver ene-ste generation kommer nogle af disse mutant-gener til udtryk, idet de i visse genetiske ogmiljømæssige konstellationer manifesterer sig iindivider, der i en eller anden henseende er»dårligere«, end de ville være uden vedkom-mende gen.

I de groveste og lettest erkendelige tilfældeer der tale om individer, der lider af det, vikalder arvelige sygdomme. Den mængde mu-tantgener, som manifesterer sig i hver genera-tion, kan benævnes den udtrykte mutantbyrde.Det er fra forskellig side (se 9) blevet skønnet,at den mere konkrete del af mutantbyrden, sommanifesterer sig i klinisk erkendelige tilstande(arvelige sygdomme af alle arter og på alle al-derstrin) er af størrelsesorden 5 pct. i de vest-europæiske og nordamerikanske befolkninger.Af de 5 pct skyldes omkring xj\ enkle mutanteraf klassisk type, mens strukturen af de geneti-ske elementer i resten er mere kompliceret ellerhelt ukendt.

Som helhed gælder det, at disse afficerede in-divider har en stærkt nedsat effektiv fertilitet,hvilket betyder, at den udtrykte mutantbyrdeudgør et dræn på den skjulte mutantbyrde.Bortset fra variationer, som tvangfrit forklaresved ændringer i miljøet (hygiejniske, profylak-tiske og terapeutiske foranstaltninger) eller ibefolkningens parringsmønster (isolatophævel-se etc., som medfører ændringer i den gen-nemsnitlige indavlsgrad), tyder alt på, at den

76

udtrykte mutantbyrde i længere perioder erkonstant. Da den udtrykte byrde er bestemt afden skjulte byrde følger, at også denne er kon-stant. Dette til trods for, at den generation ef-ter generation tappes for en fraktion svarendetil den udtrykte byrde. Altså må den skjultebyrde tilføres en tilsvarende mængde i hver ge-neration.

To forskellige kræfter er ansvarlige for dettetilskud, nemlig 1) mutationspresset og 2) se-lektionspresset. Ved mutationspresset forstås detforhold, at et vist antal normalgener i hver ge-neration muterer, hvorved nye mutanter tilføresbefolkningen. Ved selektionspresset forstås detforhold, at de allerede eksisterende mutantgeneri visse kombinationer (andre end de, som resul-terer i en udtrykt byrde) forlener bærerne medforøget effektiv fertilitet, således at mutantge-net derved tiltager i hyppighed. Den bedst kend-te og formodentlig kvantitativt vigtigste meka-nisme i denne forbindelse er de såkaldte over-dominante gensystemer, som er baseret på enstørre fertilitet hos de individer, der bærer mu-tantgenet i enkelt dosis end hos individer, derslet ikke bærer mutantgenet. En anden meka-nisme, som kan komme i betragtning hos men-nesker, er den ejendommelige kompensations-mekanisme, som bl.a. er påvist i visse befolk-ningsgrupper for rhesus-genernes vedkommen-de. Den arbejder på den måde, at ægteskabermed en inkompatibel rhesus-kombination medderaf resulterende aborter og dødfødsler, ikkeblot kompenserer tabene, men overkompense-rer, således at den selektion, som inkompatibili-teten skulle medfører mod det rhesus-negativegen, ændres til en selektion til fordel for dette,

Som hovedregel må det gælde, at den ud-trykte byrde er lig summen af det mutanttilskud,som skyldes mutationspresset, og det, som skyl-des selektionspresset. Man kan også udtrykkedette ved at sige, at en del af den udtrykte mu-tationsbyrde skyldes mutationspresset og en an-den del selektionspresset. Den del af den ud-trykte byrde, som skyldes modsat rettede selek-tionspres, kaldes for udspaltningsbyrden.

Der hersker i disse år stor uenighed om denrelative betydning af henholdsvis mutationspres-sets og selektionspressets andel i den udtryktemutantbyrde. Undersøgelsen af veldefineredegener, særligt recessive letalgener, hos Droso-phile er forenelig med den tanke, at selektions-presset kun er anvarlig for en yderst ringe delaf den udtrykte byrde. Den diametralt modsattekonklusion kan med stor sikkerhed drages, for

så vidt angår visse kromosommutanter, nemliginversioner, hos samme organisme, men der ergod grund til at antage, at inversioner er min-dre hyppige hos mennesker end hos bananfluer.Det er derfor muligt, at vor omfattende videnom inversionernes populationsgenetik er af min-dre relevans for menneskets vedkommende. Forselektionspressets betydning i denne sammen-hæng taler den sikre påvisning af overdominan-te systemer hos flere organismer, samt den lej-lighedsvise eksistens af en skjult mutantbyrdehos bananfluer, hvor denne byrde lader sig må-le, af en sådan størrelsesorden, at den er vanske-lig at forklare ud fra mutationspresset alene.

De beregninger, som præsenteres nedenfor,vil alle blive gennemført ud fra to forudsætnin-ger:

1) At den del af den udtrykte mutantbyrde,som skyldes mutationstrykket, omfatter 1 pct. afbefolkningens individer. Dette skøn rummerplads for en betydelig udspaltningsbyrde. Deter af samme størrelse som den del af de arve-lige sygdomme, som kan føres tilbage til enkleklassiske gener, men dette må ikke tages somudtryk for, at det nødvendigvis er disse mutan-ter, mutationstrykket er ansvarlig for. Under-tegnede finder det på nuværende tidspunkt van-skeligt at tillægge udspaltningsbyrden større be-tydning, end tilfældet er i dette skøn.

2) At hele eller praktisk talt hele den ud-trykte byrde skyldes mutationstrykket.

Det skal bemærkes, at den mutationsbetinge-de byrde, som allerede eksisterer, ikke er iden-tisk med strålingsinduceret byrde. Af de ovenfor fremførte skøn over fordoblingsdosis kanman beregne, at kun mellem 2 pct. og 10 pct afden eksisterende mutationsbetingede byrde skyl-des baggrundsstrålingen. Det er i overensstem-melse hermed, at man ikke i forsøg med banan-fluer, som skærmedes bag 60 mm bly mod bag-grundsstrålingen, har kunnet påvise noget signi-fikant fald i mutationshastigheden (10).

Opdeling af den udtrykte mutantbyrde påmutation og spaltning er af vigtighed, fordi deto forholder sig helt forskelligt til ændringer ien befolknings mutationshastigheder. Udspalt-ningsbyrden er for alle kvantitative betragtnin-ger uafhængig af sådanne ændringer, mens denmutationsbetingede byrde over længere tidsrumer direkte proportional med befolkningens mu-tationshastighed.

Hvis befolkningen udsættes for en ekstra go-nadedosis på D gennem mange generationer,

77

vil den mutationsbetingede udtrykte byrde be-gynde at stige, indtil den når en størrelse, derer (1 + D/D2) gange den størrelse, den havdeunder de oprindelige forhold. Den forøgedebyrde vil derefter effektueres generation eftergeneration, så længe den forøgede bestrålingfinder sted. Når ekstrabestrålingen ophører, fal-der den udtrykte byrde efterhånden tilbage tilsit oprindelige niveau.

Vor viden om den hastighed, med hvilkenden udtrykte byrde stiger og falder, er yderstusikker. Det har imidlertid en vis aktuel interes-se at skønne over, hvor stor stigningen vil værei de førstkommende generationer.

Stigningshastigheden vil være afhængig af deenkelte mutantgeners skadevirkning på bærerne.Således vil mutantgener, der heterozygotisk al-tid virker dræbende på bæreren, inden dennenår seksuel modenhed, indstille sig på den nyeligevægt øjeblikkeligt, d.v.s. i løbet af én gene-ration. Som en anden yderlighed står mutantge-ner, som slet ikke virker fertilitets eller viabi-litetsnedsættende i heterozygoterne, men somhomozygotisk medfører et for det enkelte affi-cerede individ lille handicap. Disse gener vilnærme sig den nye ligevægt meget langsomt,idet halvdelen af stigningen vil kræve en stør-relsesorden af 100 generationer for at realiseres.Som et illustrativt eksempel på en mutanttype,som er almindelig i naturlige bananfluepopula-tioner, kan nævnes et mutantgen, som dræber idobbelt dosis, men som i enkelt dosis nedsætterviabiliteten med blot nogle få procent. En så-dan mutant vil behøve omkring 25 generatio-ner, hvilket hos mennesker svarer til 600—700år, til at gennemføre halvdelen af stigningenmod den nye ligevægt. Nedenfor har jeg i be-regningen af den skade, som vil ramme de nær-meste generationer som følge af en vedvarendefallout stråling, ansat stigningen i hver af dissegenerationer til 10 pct. af den endelige total-stigning.

Udsættes en befolkning for en éngangs go-nadestråling vil det totale antal individer, somi alle følgende generationer rammes af den ud-trykte byrde, være lig D/D2 gange den eksi-sterende udtrykte byrde, men denne forøgedebyrde vil effektueres langsomt gennem en langrække generationer. Ved udregning af skaden,som vil ramme de førstkommende generationer,er det anslået, at omkring 10 pct. af totalbyrdenvil realiseres i løbet af hvert af de første 1-3generationer, som følger umiddelbart efter denbestrålede generation.

Følgerne af en fallout stråling svarende til engonadedosis på henholdsvis 1 mr/ar og10 mr/år.

Følgerne af en forøget stråling er i alle kom-mende tabeller udtrykt ved det antal (pr. år elleri det hele taget) individer, som den oven foromtalte gruppe af personer med arvelige syg-domme vil blive forøget med som følge afstrålingen. Personer, som rammes af disse for-skelligartede sygdomme, omtales i tabellerne som»genetisk defekte individer«.

I beregningerne er befolkningens antal sat til4X106 og det årlige antal fødsler til 80.000.Variationer vil naturligvis forekomme i disse tal,men disse vil næppe i overskuelig fremtid værestørre, end hvad der maksimalt vil ændre de itabellerne opgivne tal med en faktor på 2 el-ler 3.

Tabellerne I og II angiver det årlige antaldefekte individer, som under de forskellige for-udsætninger kan forventes som følge af en fal-lout gonadedosis på 1 mr/år og 10 mr/år imange generationer. Den genetisk effektive go-nadedosis er sat til 30 gange den årlige gonade-dosis, hvorefter antallene i tabellerne I og IIfremkommer som

D/D2X 80.000 Xp m .

hvor D er den effektive gonadedosis, som be-folkningen tænkes udsat for, mens pm er pro-centen i den nuværende befolkning af genetiskdefekte individer, som skyldes det allerede eksi-sterende mutationstryk.

Talene i tabellerne I og II angiver byrden,når ligevægt er nået, d.v.s. efter mindst ti gene-rationer.

TABEL I.

Det årlige antal genetisk defekte individer, somen stadig vedvarende fallout stråling svarendetil en gonadedosis på 1 mr/år i det lange løb(d.v.s. efter mindst ti generationer) vil med-

føre i en befolkning på 4 mill.

78

TABEL II.

Det årlige antal genetisk defekte individer, somen stadig vedvarende fallout stråling svarendetil en gonadedosis på 10 mr/år i det lange løb

vil medføre.

Hvis befolkningen fremover vedvarende ud-sættes for en fallout stråling, som giver en gen-nemsnitlig gonadedosis på 1 mr/år, vil dettemedføre en stigning i det årlige antal fødsler,som resulterer i genetisk defekte individer. Idet lange løb vil forøgelsen nå en størrelse affra ét til fire individer årligt. Disse absoluttetal svarer til, at et nyfødt barns risiko for atblive ramt af en genetisk defekt, som nu er afstørrelsesorden 5 pct., vil blive forøget tilmindst 5,001 pct og højst 5,005 pct. Der eraltså tale om en forøgelse af sygdomsrisikoenpå mellem 1/i og 1 promille af den eksisteren-de risiko. Ansættes gonadedosis til 10 mr/år,bliver forøgelsen af genetisk defekte individerrøjst 40 om året. Dette svarer til en sygdoms-risiko på 5,05 pct. mod de nuværende 5 pct.

I de efter bestrålingens begyndelse nærmestfølgende generationer vil det årlige tab næppekunne overskride 10 pct. af de nævnte antal.

Hvis bestrålingen på 1 mr/år kun vedvarer i20-30 år, vil det årlige tab næppe nogen sindeoverskride et par individer, og det vil sandsyn-ligvis være betydeligt mindre. Denne maksima-le værdi vil nås blandt de individer, som fødesi intervallet fra bestrålingens ophør og 25-50år frem i tiden.

Det samlede antal ofre i de næste hundredeår, som vil resultere af 20-30 års fallout bestrå-ling på i gennemsnit 1 mr/år, kan vanskeligttænkes at ville overskride 200 individer, hvisbefolkningen ikke bliver væsentligt større i den-ne periode. Skulle befolkningen være vokset tildet dobbelte antal ved periodens udløb, vil dettotale antal ofre højst blive af størrelsesorden300.

Følgerne af at 1 million mennesker udsættesfor en éngangs gonadedosis på 25 r.

Vi skal nu forsøge at bedømme omfanget afden skade, som kan forventes, hvis omkring 1/4af Danmarks befolkning udsættes for en ekstragonadedosis på i gennemsnit 25 r i løbet af 1-2uger.

Hvis vi forudsætter:

1) at bestrålingen omfatter 1 million menne-sker af sædvanlig alderssammensætning,

2) at denne gruppe i al fremtid (d.v.s. i mindstet par århundreder) bevarer sin sædvanligeandel i produktionen af de fremtidige gene-rationer,

3) at befolkningen som helhed bevarer sit nu-værende omfang i al fremtid (d.v.s. i mindstet par århundreder), og

4) at de miljøfaktorer, som har indflydelse påmutantbyrdens manifestation, forbliver uæn-drede,

kan totalantallet af genetisk defekte individer ialle fremtidige generationer, under anvendelseaf vore sædvanlige værdier for fordoblingsdosisog nuværende mutationsbetinget byrde, bereg-nes til mindst 1.000 og højst 40.000 individer(tabel III).

TABEL III.Det totale antal genetisk defekte individer, somvil fødes i Danmark i alle fremtidige generatio-ner, som følge af, at 1 million mennesker ud-

sættes for en éngangs gonadedosis på 25 r.

Hvis hyppigheden afmutat ionsbetingede

defekter førbestrålingen var

Hvis fordoblingsdosis er

200 r 30 r

1%5°/o

1.0006.000

8.00040.000

Skønnene er afrundet til nærmeste multiplum af 1.000.

Det er klart, at disse tal kun har teoretisk in-teresse, da de refererer til en situation, som pågrund af de under 1—4 nævnte forudsætningerssvigten, aldrig vil forekomme. Særligt kan manfrygte, at en betydelig tilvækst i befolkningenvil resultere i en tilsvarende stigning i det ab-solutte totalantal af defekte individer, mensman kan håbe, at en gunstig ændring af det

79

miljø, byrden skal udtrykkes i, vil kunne for-mindske denne. Det skal i denne forbindelsepåpeges, at en lindring af byrdens udtryk vedterapeutiske foranstaltninger i de enkelte til-fælde ikke i sig selv medfører en formindskelseaf totalbyrden, men blot en forhaling i tid. Vornuværende viden angiver kun én mulighed forat formindske totalbyrden, nemlig det eugeniskeindgreb. Skønt de store fremskridt, som i disseår finder sted i den biokemiske humangenetik,ikke mindst med hensyn til mulighederne for aterkende heterozygote mutantbærere, giver godehåb om, at eugeniske foranstaltninger kan ef-fektiveres langt ud over, hvad der hidtil harværet muligt, så forbliver den eugeniske teknikdog et svagt redskab i kampen mod de indivi-duelt sjældne mutantgener.

Skønt tallene i tabel III, deres teoretiske be-grænsninger til trods, måske alligevel giver detmest realistiske billede af følgerne af den tænk-te nedfaldssituation, har det mere aktuel inter-esse at skønne over denne situations følger i detnærmeste halve århundrede. Det er forsøgt itabel IV, idet det årlige antal fødsler, der hid-rører fra den bestrålede gruppe mennesker, ersat til 20.000, og den gennemsnitlige dominansaf de inducerede mutanter er sat til 10 pct. Ikkemindst dette sidste skøn medfører en betydeligusikkerhed i tallene. Ved bedømmelsen af skøn-nene i tabel IV er det endvidere nødvendigt aterindre, at ændringer i befolkningens parrings-mønster (f.eks. i indavlsgraden) vil have ind-flydelse på disse.

TABEL IV.

Det årlige antal genetisk defekte individer, somkan forventes i Danmark i det første halve år-bundrede, efter at omkring 1/'4 af befolkningenhar været udsat for en gonad eb e strålin g på 25 r.

Det er af en vis betydning at påpege, at de iHiroshima og Nagasaki af Neel og Schull (11)foretagne undersøgelser næppe tillader os at til-bagevise de maksimale skøn i tabel IV. Under-søgelsen i disse byer af antallet af genetisk de-fekte personer, i den betydning som denne er

benyttet ovenfor, omfattede kun potentielt ge-netiske defekter (in casu misdannelser), somnormalt udgør mindre end 1 pct. af samtligefødsler. Der er undersøgt nær ved 34.000 føds-ler efter bestrålede, ubeslægtede forældre. Ca.V4 af disse har i gennemsnit fået større doserend 25 r, mens til gengæld resten har fået min-dre end 10 r. Hvis vi ansætter gennemsnitsdo-sis til netop 25 r og accepterer, at hele den un-dersøgte gruppe af defekter alene skyldes mu-tanter, skulle antallet af defekte børn være om-kring 25 højere blandt de 34.000 »bestrålede«fødsler end blandt 34.000 tilsvarende kontrol-ler. Den teoretiske spredning af antallet erimidlertid mere end 15, hvilket er tilstrække-ligt til helt at udviske den tænkte maksimaleeffekt.

Afsluttende bemærkninger.

1) De oven for fremførte skøn er alle be-regnede under anvendelsen af modeller, somutvivlsomt er uhyre forenklede i forhold til defaktiske forhold. Det vil ikke være svært atpåpege en lang række punkter, på hvilke defaktiske forhold er betydeligt mere komplice-rede, end modellerne tager hensyn til. Erken-delsen af dette forhold bør blot medvirke til atunderstrege unøjagtigheden af skønnene, menbør ikke tages til indtægt for den opfattelse, atså er skønnene enten systematisk for store ellersystematisk for små.

2) En ikke ringe grad af subjektivitet er ned-lagt i ansættelsen af de parameterskøn, som erbenyttet i beregningerne. De pessimistiske para-meterskøn, såsom den laveste fordoblingsdosis(30 r) og den højeste procent af aktuelle mu-tationsbetingede skader (5 pct.) er grænsevær-dier i den forstand, at endnu mere pessimistiskeskøn vil føre til konklusioner, som er i stridmed kendsgerningerne. Noget tilsvarende gæl-der ikke for de optimistiske parameterskønsvedkommende. Mere ekstreme værdier ville føretil konklusioner, som ikke ville kunne tilbage-vises, fordi vi ikke råder over erfaringsmateria-le, der overhovedet tillader os at skelne mellemfølgerne af de her accepterede værdier og noglemere ekstreme. De optimistiske skøn har snarereden natur, at de er fuldt rimelige ekstrapolatio-ner ud fra vor faktiske viden, mens endnu mereekstreme værdier ville involvere et valg af enønskelig situation blandt mange lige mulige.

80

3) I en meget væsentlig betydning er alle deangivne skøn, såvidt som de tages som udtrykfor den skade, befolkningen vil lide, absolut forsmå. Skønnene omfatter kun den byrde af arve-lige skader, som er klinisk nogenlunde veldefi-neret, d.v.s. de grovere defekter. Der er imid-lertid ingen tvivl om, at mutantgener er ansvar-

lige for mange handicap, som ikke erkendesklinisk. Der vil være genetikere, som på grund-lag af vor viden om mutanternes virkning påbananfluer, ikke uberettiget vil mene, at de kli-nisk erkendelige arvelige defekter kun er ud-tryk for Vio af den samlede skade, mutanternei en population er ansvarlige for.

LITTERATUR

1) Glass, H. B. and Ritterhof,, R. K.: Mutagenic ef-fect of a 5-r-dose of X-rays in Drosophilamelanogaster.Science 196I: 133: 1366.

2) Russell, W. L.: Lack of linearity between muta-tion rate and dose for X-ray-induced muta-tions in mice.Genetics 1956: 41: 658.

3) Timoféeff-Ressovsky, N. W. und Zimmer, K. G.:Das Trefferprinzip in der Biologie, pp: 158—163.Hirzel Verlag, Leipzig (1947).

4) Russell, W. L., Russel, L. B., and Kelly E. M.:Radiation dose rate and mutation frequency.Science 1958: 128: 1546.

5) Russell, W. L., Russell, L. B., and Cupp, M. B.:Dependence of mutation frequency on radia-tion dose rate in female mice.Proc. Nat. Acad. Sei. (Wash.) 1959:4^:18.

6) Russell, W. L., and Kelly, E. M.: Mutation fre-quency in mice exposed to radiation of inter-mediate dose rate.Genetics 191: 46: 894.

7) Oster, I. I., Zimmering, S., and Muller, H. ].:Evidence for the lower mutagenicity of chronicthan intense radiation in Drosophilia gonia.Science 1959: 130: 1423.

8) Tazima, Y., Kondo, S., and Sado, T.; Two typesof doserate dependence of radiation-inducedmutation rates in spermatogonia and oogoniaof the silkworn.Genetics 1961: 46: 1335.

9) Report of the United Nations Scientific Commit-tee on the Effects of Atomic Radiation.General Assembly, U.N., New York (1958).

10) Rajewsky, B. N., und Timoféeff-Ressovsky, N.W:. Höhenstrahlung und die Mutationsratevon Drosophilia melanogaster.Zeitsch. f. Xererb. 1938: 77: 488.

11) Neel, J. V., and Scbull, IF. /.: The effect ofexposure to the atomic bombs on pregnancytermination i Hiroshima and Nagasaki, Publ.No. 461.Nat. Acad. Sei. (Wash.) (1956).

løvrigt henvises, foruden til 9), til følgende sam-lede fremstillinger:

Nuclear Explosions and their Effects.Revised Edition, Delhi (1958).

The Hazards to Man of Nuclear and Allied Ra-diations. London (1956).

The Hazards to Man of Nuclear and Allied Ra-diations.A Second Report to the Medical ResearchCouncil. London (i960).

The Biological Effects of Atomic Radiation.Nat. Acad. Sei. Washington (1956).

The Biological Effects of Atomic Radiation.Nat. Acad. Sei. Washington (I960).

ORDLISTE

Bananflue (fruit fly, vinegar fly): Drosophila melan-ogaster.

DNA = desoxyribonukleinsyre er et højpolymert stofopbygget af nukleotider, som hver består af etmolekyle organisk base, et molekyle desoxyribose(en pentose) og et molekyle fosforsyre. I DNAforekommer kun fire forskellige organiske baser,som hos højere organismer er de to puriner

6

adenin og guanin og de to pyrimidiner cytosinog thy min.

Dosishastighed (dose rate) måles i dosisenheder pr.tidsenhed, f. eks. i røntgen pr. minut, r/m. Lej-lighedsvis benyttes den mindre klare betegnelsestrålingsintensitet (radiation intensity) som beteg-nelse for samme størrelse.

81

Fordoblingsdosis, D2 (doubling dose) er den stråle-dosis, som en gonade skal underkastes for at af-give dobbelt så mange nydannede mutationer,som den gør spontant. Fordoblingsdosis er altsåden dosis, som hæver mutationshastigheden tildet dobbelte af den spontane hastighed. Bortsetfra variationer, som griber ind i det interval,hvor en dosishastighedsafhængighed gør sig gæl-dende, er det lige meget, om fordoblingsdosengives på én gang i løbet af kort tid, gives konti-nuerligt over et længere tidsrum eller gives frak-tioneret. Den mutagent effektive dosis er dentotale opsummerede dosis før reproduktionstids-punktet.

Gen-mutation (gene mutation, point mutation) er enmutation, som skyldes ændring(er) inden for etenkelt gens struktur.

Heterozygous k (heterozygous). Et individ er hetero-2ygotisk for et mutantgen, når det har dette ienkelt dosis, og altså kun har modtaget det fraden ene af forældrene, mens den anden har bidra-get med til det tilsvarende normalgen. Arveform-len er af type A/a. Man siger også, at f. eks. Aer heterozygotisk til stede i A/a.

Homozygotisk (homozygous). Et individ er homozy-gotisk for et givet gen, når det har genet i dob-belt dosis og altså har modtaget dette fra beggesine forældre. Arveformlen er af typen A/Aeller a/a.

Kromosom-mutation (chromosome mutation, chromo-somal aberration). En mutation, som omfatterstørre dele af et eller flere kromosomer ellereventuelt hele kromosomer. Kromosombrud (chro-mosome breakage) kan føre til 1) deletioner (de-letions, deficiencies), d. v. s. tab af et kromosom-stykke, 2) inversioner (inversions), d. v. s. en180°'s vending af et kromosomstykke inden foret kromosom, eller 3) translokationer (translo-cations). Både inversioner og translokationer kansekundært give anledning til dannelsen af dele-tioner. Forstyrrelser i delingsprocesserne kan føretil haplosomi (haplosomy), d. v. s. mangel på ethelt kromosom, eller trisomi (trisomy), d. v. s.overskud af et kromosom. Både haplosomi og tri-somi kan omfatte mere end ét kromosom.

Mitose = indirekte celledeling (mitosis) er den sæd-vanlige somatiske celledeling, hvorved hvert en-

kelt kromosom repliceres og datterkromosomernederefter fordeles regelret på dattercellerne. SelveDNA-replikationen finder sted i interfasen førmitosens begyndelse.

Meiose = reduktionsdeling (meiosis, reductional di-vision). De to sidste celledelinger før dannelsenaf den egentlige kønscelle. Resultatet af de tomeiotiske delinger er en halvering af kromosom-tallet i kønscellerne.

Mutagen ad. & n. (mutagenic, mutagen). Et agensbetegnes mutagent, hvis det er i stand til at indu-cere mutationer.

Mutantbyrden (the load of mutations) kan enten væreden skjulte byrde (concealed or hidden load),d. v. s. samtlige mutantgener en population bærer,eller den udtrykte byrde (expressed load, hvilketvil sige tabet af reproduktionsevne, som popula-tionen er underkastet som følge af mutantbærer-nes nedsatte fertilitet.

Den skjulte byrde kan kun måles direkte hos or-ganismer, hvor det er muligt at isolere et kromo-som og derefter opformere dette homozygotisk.Den skjulte byrde kan f. eks. udtrykkes som pro-centen af mutantgener blandt samtlige gener.

Den udtrykte byrde måles i letale ækvivalentereller genetisk-døde (equivalent lethals, geneticdeaths), d. v. s. den dødelighed, som ville værenødvendig for at reducere reproduktionsevnen tildet faktiske, hvis dødelighed var den eneste re-produktionsnedsættende mekanisme. Den udtryktebyrde udgøres af en mutationsbetinget byrde (the(expressed) mutational load) og af en udspalt-ningsbyrde (the (expressed) segregational load).

Mutationspres (mutation pressure). Den gen-hyppig-hedsændrende kraft, som skyldes mutation.

Selektionspres (selection pressure). Den gen-hyppig-hedsændrende kraft, som skyldes differentiel fer-tilitet (egtl. fitness) hos de forskellige gentyper.

Overdominans (overdominance, superdominance, he-terosis). Det forhold, at en heterozygot efterladermere afkom end begge de tilsvarende homozy-goter. Gener med denne egenskab siges at væreoverdominante eller heterotiske.

Silkesommerfugl (silkworm), Bombyx mor't.

BILAG 2

Om strålingsinducerede leukæmierAF PROFESSOR, DR. MED. MOGENS FABER

Når den akutte sygdom, der følger bestrålingmed en større dosis ioniserende stråling, eroverstået, kan den bestrålede synes fuldstændighelbredt. Dette vil i reglen være rigtigt, mender er hos enkelte af de bestrålede nedlagt enspire til en senere udvikling af kræftsvulster ogheriblandt også kræftsvulster i de bloddannen-de organer - de såkaldte leukæmier.

I blodet hos mennesket findes der i hovedsa-gen to typer hvide blodlegemer, de flerkernedeleukocyter, der dannes i knoglemarven, og lym-focyterne, der også dannes her men tillige ilymfeknuderne.

Ved en leukæmi sker der en uhæmmet vækstaf visse tidligere forstadier til disse hvide blod-legemer. Forstadierne går så over i blodet, ogman kan på grund af forskelligheder i cellernesudseende beskrive 3 forskellige hovedtyper afleukæmier. Da disse 3 hovedtyper har forskel-lig udvikling, forskellig opståelsesmåde og, hvadder i denne forbindelse er vigtigt, forskellig af-hængighed af strålepåvirkning tidligere i densyges liv, skal de lige kort beskrives.

1) Den chroniske lymfatiske leukæmi er ensygdom i lymfocyterne. Den udmærker sig vedvæsentligst at ramme ældre mennesker fortrins-vis mænd, og påfaldende ofte tidligere raske.Den har en lang ubemærket indledning, så denofte findes ved en blodundersøgelse foretagetpå grund af anden sygdom. Den udgør 2/s afalle leukæmier hos voksne. Man ved på nuvæ-rende tidspunkt intet om de forhold, der betin-ger sygdommens opståen.

2) Den chroniske myeloide leukæmi kantræffes i hele den voksne alder. Ved denne syg-dom er det de tidlige stadier i udviklingen afde flerkernede leukocyter, der angribes og øgesi antal. Det er den mest sjældne af de tre leu-kæmiformer, idet den kun undtagelsesvis findes

6*

i børnealderen, og blandt de voksne udgør denca. VÖ af tilfældene.

De seneste års forskning tyder på, at allepatienter med denne sygdom har en misdan-nelse i den arvemasse, der findes i de hvideblodlegemers moderceller. Denne ændrede arve-masse bringes videre til nye blodlegemegenera-tioner og kun hertil - aldrig til eventuelle børn,da æg- og sædceller er normale. Denne ændring,der betegnes som en »somatisk mutation«, ind-træder antagelig i løbet af livet — er i alt faldikke medfødt, og må anses for central i syg-dommens opståelse.

3) Den akutte leukæmi kendes på, at de sygeceller ser så unge og umodne ud, at man ikkekan erkende, til hvilket af de to ovennævntesystemer, de hører. Det er en sygdom, der førertil døden i løbet af få uger op til få månederfra første symptom. Den optræder med størsthyppighed inden 5 års alderen, hvor det er deneneste kendte leukæmiform, så bliver den sjæld-nere til op mod 30-40 års alderen, hvor hyp-pigheden stiger og igen når et toppunkt ved50—70 år. Blandt de voksne patienter med leu-kæmi er den hyppig, udgør ca. 2/s af alle til-fælde.

Det er ikke muligt at angive nogen sikker år-sag til den akutte leukæmi. Dette kan bl. a.skyldes, at der bag navnet skjuler sig flere for-skellige sygdomme med forskellige årsager ogforskelligt forløb. Foreløbig må vi nøjes med atsige, at meget tyder på, at denne sygdom kanfremkaldes af et virus, altså er en art smitsomsygdom, uden at vi ved noget om smittevejene.

4) Der er en lille rest af andre sjældne leu-kæmiformer, hvor vi ved endnu mindre om op-ståelsesmåden, og hvor hyppigheden er så lille,at vi ikke kan bedømme deres forhold til tid-ligere bestråling. De skal derfor ikke omtales

S3

selvstændigt, men vil blive medregnet i deakutte leukæmier.

Forståelsen af den ioniserende strålings evnetil at fremkalde en leukæmi er kun i beskedengrad øget gennem studiet af lignende sygdom-me hos dyr. Her i landet har navnlig Krebs påRadiumstationen i Århus og Engelbreth-Holmi København bidraget til disse undersøgelser.Der er nu i det hele enighed om, at f. eks. mu-sens leukæmilignende sygdomme er virussyg-domme, og at de i det væsentligste opstår i bris-selen. Det er i alt fald ikke den samme sygdom,som vi træffer hos mennesker.

De iagttagelser hos mennesket, der belyserstrålingens indflydelse, kan samles i to hoved-grupper.

A. Bestråling af raske.1. Røntgenpersonalet gennem tiderne.2. Personer med erhvervsbetinget aflejring

af radioaktive stoffer.3. De stråleudsatte befolkningsgrupper ef-

ter atomsprængningerne i Japan.

B. Bestråling af syge.1. Patienter behandlet med indsprøjtning af

radioaktive stoffer.2. Røntgenbehandlede patienter.3. Voksne og børn udsat for diagnostik-

bestråling.

A 1. Det blev tidligt efter røntgenstrålernesopdagelse iagttaget, at arbejdet med disse strålermedførte en risiko for visse blodsygdomme, derskyldes, at knoglemarvens celler ophørte med atformere sig. Det drejede sig væsentligst omforandringer efter meget store helt ukontrol-lerede stråledoser, selv om enkelte tilfælde,også her hjemme fra, med nutidens øjne måtydes som leukæmi. Det var dog først fra ca.1924, at det blev klart, at der døde flere rønt-genlæger af leukæmi, end man skulle vente,selv om strålebeskyttelsen stadig bedredes.

A 2. Personer, der bærer radioaktive stofferi kroppen, befinder sig i endnu højere grad un-der en konstant bestråling. Er stoffet bundet iknoglerne, er knoglemarven udsat for strålin-gen, og der må være en risiko for udviklingenaf en leukæmi.

Omkring 1920 begyndte man at bruge ra-dium til selvlysende maling. På grund af man-gelfuld hygiejne fik en del af de kvinder, derbrugte denne maling, noget af den ind gennem

munden. Efter optagelsen gennem tarmkanalenvil en del af den indtagne radium af lej res iknoglerne, så strålingen samles her og i knogle-marven. I de første år døde da også en del afkvinderne af blodsygdomme. Efter at de er op-hørt med arbejdet, udskiltes imidlertid storemængder radium i urinen, og stråledosis faldt.Det er derfor interessant, at der i de sidste 20år kun er iagttaget meget få leukæmier blandtdisse personer, hvoraf man efterhånden kendernogle tusinde.

A 3- Atombombesprængningerne over de ja-panske byer har udvidet vor viden om opståel-sen af leukæmi efter bestråling med storestråledoser. I de ca. 15 år, der er gået sideneksplosionerne, er begivenhederne blevet ende-vendt for at skaffe så mange oplysninger sommuligt, men resultaterne er ikke så klare, at manføler sig tryg ved, at de alene skulle dannegrundlag for dosisvurderingen af leukæmifarenefter bestråling. Der er enighed om, at der komen bølge af leukæmier i den del af befolknin-gen, der overlevede bomben, og at hyppighedenvar størst i den del, der viste mest udtalt stråle-syge i den første tid. Bedømmelsen sløres af, atogså den ikke udsatte japanske befolkning i oguden for de udsatte byer har vist stigende leu-kæmihyppighed.

I den mest udsatte gruppe, hvor der kun varfå overlevende, har leukæmihyppigheden væretca. 1-2 pct. eller ca. 400 gange den forventedehyppighed. Forøgelsen falder med stigende af-stand fra »hypocentret«, og ved 2000 m her-fra synes der ikke mere at være nogen for-øgelse.

Det er ejendommeligt, at det fortrinsvis erden chronisk myeloide form for leukæmi, dertræffes, og det bør nævnes, at hyppigheden afleukæmi synes at være helt uafhængig af debestråledes alder. Den chronisk lymfatiske erikke set, den kendes næppe i Japan, og denakutte form er først dukket op mange år efterbestrålingen.

Som det vil fremgå, er det alt for lidt, vi vedom det sunde menneskes reaktion på storestråledoser. Vi må derfor supplere vor videnmed oplysninger fra patienter, der på grund afsygdom har været udsat for stråling. Ved vur-deringen af de resultater, der opnås, må vi doghele tiden huske, at det var syge mennesker,allerede da de blev bestrålede, og at deres syg-dom kan have været med til at sætte sit præg påden reaktion, vi ønsker at få oplyst - i dette til-fælde leukæmien.

84

B 1. Aflejring af radioaktive stoffer indførtfrit i kroppen med medicinske formål er kendti ret vid udstrækning. Radium har været benyt-tet i en del tilfælde, og billedet ligner det, viser ved den erhvervsmæssige radiumforgiftning.Thorium, et naturligt radioaktivt stof, har væretanvendt i udstrakt grad, og en enkelt form sy-nes at være fulgt af en række børneleukæmier.Stråledoserne var dog store — egentlige behand-lingsdoser. Behandling med radiojod har væretbenyttet gennem en årrække til mange patienter.Nok er der set leukæmier blandt disse, menikke flere end venteligt efter den almindeligesygestatistik. Det er dog bemærkelsesværdigt, atnæsten alle måtte registreres som akutte leu-kæmier.

B 2. Væsentligt flere oplysninger er frem-kommet ved efterundersøgelser af patienter, derhar fået røntgenbehandling eller lokal radium-behandling. Spørgsmålet er her hjemme rejst1941 af Engelbreth-Holm, men de store værdi-fulde serier er først kommet i de seneste år.

Børn vokser, og derfor er deres celler i livligvækst og deling. Det var derfor nærliggende attro, at bestråling af barnet lettere måtte givefølger. 1955 studerede Simpson og Hempelmantilstanden efter røntgenbehandling af brisselenhos den spæde, en behandling der gennem enårrække har været benyttet specielt i U.S.A.,næppe her hjemme. I de år, der fulgte behand-lingen, udviklede der sig et større antal kræft-svulster i skjoldbruskkirtlen og et større antalleukæmier end ventet.

Ejendommeligt nok er der ikke fuld enighed,om der kommer flere leukæmier efter dennebehandling, når man undersøger børn behand-let andetsteds, men det kan jo skyldes variatio-ner i behandlingsmåden.

1957 fremlagde Court-Brown og Doll en se-rie på 13-350 patienter, røntgenbehandlet foren særlig gigtlidelse med ganske høje doser. Afdisse patienter havde 46 fået leukæmi i mod-sætning til 2,9 forventede tilfælde, og af dissehavde 30 akut leukæmi. På basis af dette ma-teriale beregnedes forholdet mellem stråledosisog leukæmirisiko, og resultatet blev, at mellem30 og 50 røntgen fordelt til hele knoglemarvenskulle give en fordobling af den leukæmihyp-pighed, man måtte vente efter de almindeligedødelighedsstatistikker.

I en samtidig undersøgelse her i landet erspørgsmålet belyst ved en undersøgelse af allei en årrække anmeldte tilfælde af leuka^mi påbasis af oplysninger venligst stillet til rådighed

af Cancerregistret. Heriblandt var ca. 100 tid-ligere røntgenbehandlede patienter, der senerefik leukæmi. Det blev først iagttaget, at denchroniske lymfatiske leukæmi ikke fremkaldesaf bestråling, da hyppigheden såvel for rønt-genbehandling som røntgenundersøgelse forudfor denne sygdom svarede til, hvad der var atfinde i den almindelige befolkning. Dernæstfandtes en forøgelse af de leukæmitilfælde, somkunne tilskrives bestrålingen. Denne forøgelseomfattede såvel den akutte som den chroniskemyeloide leukæmi.

B 3. Interessen har naturligvis også samletsig om de små stråledoser. Det har desværre vistsig meget vanskeligt at fremskaffe pålideligeoplysninger i dette dosisområde på grund afden svage virkning. For at påvise, at der kanopstå leukæmi efter en gennemsnitsudsættelsepå 1 r, må kræves oplysninger fra en befolk-ningsgruppe på 4—6 millioner personer. Alenedette gør, at oplysningerne må være mangel-fulde.

Også ved studiet af de lave doser må forhol-dene hos børn og voksne diskuteres som adskilteproblemer.

Børnene har man som tidligere omtalt ansetfor at repræsentere en særlig følsom gruppe.Om dette synspunkt er korrekt, når vi inter-esserer os for de hvide blodlegemer, er ikkeoverbevisende rigtigt, idet disse celler hele livetigennem deler sig med en stor og så vidt videsuforandret hastighed. Et andet forhold gørimidlertid børnene interessante. Man har her enmulighed for at iagttage følger af bestrålingaf forældre før undfangelsen, af bestråling isvangerskabet og bestråling af barnet selv efterfødslen.

Ingen af de undersøgelser, der foreligger,giver det ringeste holdepunkt for, at bestrålingaf forældre kan have nogen indflydelse på op-ståelsen af leukæmi.

Går vi over til bestråling i moders liv, mødervi voldsomme uoverensstemmelser. Den førsteengelske undersøgelse over dette forhold vistetilsyneladende klart, at børn, der var født afmødre, der havde fået foretaget en røntgen-undersøgelse i svangerskabet, hvor barnet kun-ne være ramt af strålerne, havde ca. 2 gange såstor risiko for at få leukæmi som andre børn.Denne vigtige undersøgelse er gentaget fleregange siden, også i Danmark, altid med et re-sultat, der afveg fra den omtalte undersøgelse.Fra England kommer således den stærkest af-vigende undersøgelse over ca. 40.000 børn,

85

hvis mødre var røntgenundersøgt på denne må-de. Der kan ventes 10 leukæmier blandt dissebørn, efter hvad man vidste fra den samledebefolkning, og der opstod 9. På lignende mådefandt man her i landet 7 børn bestrålet pådenne måde blandt 465 leukæmibørn mod 6blandt 465 kontrolbørn, altså ingen forskel.Svaret hænger derfor i luften men er sandsyn-ligvis negativt.

Går vi over til bestrålingen af børnene selv,synes de meget lidet modtagelige. I det engelskemateriale fandtes ingen overbestråling hos leu-kæmibørnene, og i det danske materiale vardette heller ikke tilfældet.

Som helhed må man altså sige, at der ikkeer tale om en særlig voldsom strålefølsomhed ibørnenes knoglemarv. Det synes snarere, somom det er de gamle, der rammes.

Leukæmi efter en svag diagnostik-bestrålingaf voksne er meget lidt belyst i verdenslittera-turen. Det har i reglen været umuligt at frem-skaffe pålidelige oplysninger om tidligere be-stråling, da opsporing af disse oplysninger kuner mulig få steder. Danmark hører til et af defa lande, der er egnet til et sådant forsøg.

Resultatet af undersøgelserne her i landet ermangelfulde, men synes trods alt at give en til-nærmelse til virkeligheden, og det ser ud til, atde kan bekræftes fra England. I denne under-søgelse optræder den chronisk lymfatiske formatter uafhængig af bestråling. Såvel den chro-nisk myeloide som den akutte leukæmi frem-viser flere bestrålede individer end et kontrol-materiale, og dette må tages som tegn på, atdisse to sidste former kan fremkaldes af bestrå-ling.

Nu viser det sig, at den måde, hvorpå de totyper fordeler sig op gennem årene, er ret for-skellig. Det synes, som om den chronisk mye-loide leukæmi kan fremkaldes i alle aldre ognærmest med den samme procentvise hyppighedblandt de bestrålede uafhængigt af alderstrin-net. Ved den akutte leukæmi tiltager hyppig-heden af tidligere røntgenbestråling i udprægetgrad op gennem årene med et maximum ved ca.60 år.

Til beskrivelsen af strålefremkaldte leukæmi-er hører et skøn over, hvorvidt der findes en»tærskel« for leukæmiudviklingen. At der fin-des en tærskel vil sige, at helt små stråledoserer ude af stand til at fremkalde en leukæmi.Tærsklen er så den laveste dosis, hvor dette kanske, og må hænge intimt sammen med sygdom-mens egentlige årsag.

Vor rent talmæssige viden kan desværre ikkebelyse, om en sådan tærskel forefindes. Underhenvisning til de synspunkter, der blev frem-hævet, da sygdommen blev beskrevet, må vi dogformode, at den chronisk myeloide leukæmiikke viser noget tærskelfænomen. Det kendesså vidt vides ikke fra beslægtede forandringer iarvegangen. Derimod forekommer det sand-synligt, at den akutte leukæmi kan frembyde ettærskelfænomen.

De mange undersøgelser af patientgruppersammenlignet med erfaringerne fra Japan og inogen grad fra de danske leukæmipatienter ty-der på, at akut leukæmi kun i beskeden gradfremkaldes af stråler alene. Først når en andenfaktor er til stede, opstår leukæmien. Dennefaktor kunne være et virus, da hyppigheden afdens tilstedeværelse øges med alder og eftergentagne hospitalsophold. Det synes dog, somom en tidligere bestråling øger hyppigheden afakut leukæmi også hos normale, men først efterop mod 10 år.

Vi må derfor også vurdere den tid, det tagerefter en bestråling, inden leukæmien viser sig,den såkaldte latenstid, og specielt spørge, omden har en øvre grænse, hvorefter man kanregne med, at der ikke mere er en risiko forleukæmi.

Meget tyder på, at en sådan findes ved denchronisk myeloide leukæmi, men sikkert førstefter 10—14 år. Ved den akutte leukæmi harvi ikke anvendelige oplysninger herom, selv ommange iagttagelser tyder på en lignende op-førsel.

Det er vanskeligt at vurdere, hvad de hergennemførte betragtninger vil betyde for detantal leukæmier, der opstår i tilslutning til enatombombebegivenhed. Regner vi med, at leu-kæmierne i Japan udgør ca. 250/million menne-sker/år blandt de overlevende inden for de in-derste 2000 meter, og at dette tal er uafhængigtaf de bestråledes alder og udgøres af halvdelenchronisk myeloid og halvdelen akut leukæmi,har vi et vistnok acceptabelt overslag. Det bed-ste dosisskøn er så, at 1 rad giver 1 tilfælde pr.million pr. år.

Når dette skøn skal anvendes på de stråle-doser, vi træffer efter knogleaflejring af Sr90

fra nedfaldet, bliver skønnet vanskeligt at gen-nemføre.

Regner vi med de af de forenede nationersvidenskabelige komités tal for stråledosis tilknoglemarven under forudsætning af, at bom-besprængningerne fortsætter, skulle det dreje

S 6

sig om 2,8 rad fordelt over 70 år. Da halvdelenaf leukæmierne er uden tærskel, men med enmaximal latenstid på under 15 år, må vi regnemed en betydende knoglemarvsdosis på ca. 0,3rad, hvad der i en befolkning på 4,5 millionervil betyde godt ét tilfælde af chronisk leukæmiud over de 30—40 tilfælde, der indtræder årligti denne undergruppe af leukæmierne.

At vurdere betydningen af de samme ca. 0,3rad på udviklingen af akut leukæmi er helt gæt-teri. Det største tal ligger op mod det sammeca. 1 tilfælde, men det er ikke urimeligt at an-tage, at der slet ikke kommer noget tilskud tilde ca. 70 tilfælde, der indtræder hos voksne omåret, navnlig ikke hvis man tager hensyn til detsandsynlige i, at der findes en tærskelværdi,hvad der er helt afgørende, når stråledosis for-deles ret jævnt over årene, samt når der tages

hensyn til det dyreeksperimentelle forhold, atSr90 ikke kan forøge antallet af virusafhængigemuseleukæmier.

Sammenligner man med de tal, de nordiskesundhedsstyrelser har offentliggjort, på ca. 10M rem pr. år, bliver resultatet en halvering,hvis tilførslen af fissionsprodukter fortsætter,og skulle tilførslen ophøre, vil det være tvivl-somt, om man kan tale om eksistensen af bareét tilfælde inden for en befolkning af Danmarksstørrelse.

Værdien af sådanne beregninger må vurderesi forhold til den stadig flydende viden om leu-kæmierne og deres udvikling. Det her frem-satte skema kan derfor kun betragtes som enøjeblikkelig vurdering på basis af nutidens vi-den og må tages op til ny vurdering måske ommeget kort tid.

BILAG 3

NIELS BOHR:

o

Åbent brev af 9- juni 1950 til De Forenede NationerJeg henvender mig til den organisation, som

er oprettet for at fremme samarbejdet mellemnationer vedrørende alle forhold af fælles in-teresse, med nogle betragtninger angående dentilpasning af nationernes indbyrdes forhold, derkræves af vor tids store udvikling på videnska-bens og teknikkens område. Samtidig med atdenne udvikling rummer rige løfter om for-bedring af folkenes levevilkår, har den, ved atgive menneskene stadig frygteligere ødelæggel-sesmidler i hænde, stillet vor hele civilisationpå den alvorligste prøve.

Min tilknytning under krigen til det ameri-kansk-britiske atomenergiprojekt gav mig lej-lighed til over for de pågældende regeringer atfremlægge synspunkter vedrørende de håb ogde farer, som projektets gennemførelse måtteindebære med hensyn til nationernes indbyrdesforhold. Så længe der endnu var mulighed forumiddelbare resultater af forhandlingerne in-den for De Forenede Nationers Organisationom en for alle betryggende ordning vedrørendeudnyttelsen af atomenergien, har jeg ment atburde holde mig tilbage fra deltagelse i den of-fentlige diskussion om dette spørgsmål. I dennuværende kritiske situation har jeg imidlertidfølt, at en redegørelse for mine synspunkter ogerfaringer måske kunne bidrage til fornyet dis-kussion om denne sag, der har en så indgri-bende betydning for forholdet mellem natio-nerne.

Når jeg hermed fremlægger synspunkter, derpå et tidligt tidspunkt påtrængte sig en viden-skabsmand, som havde lejlighed til at følge ud-viklingen på nært hold, handler jeg udelukken-de på eget ansvar og uden forudgående råd-slagning med noget lands regering. Formåletmed denne beretning og de tilsluttende betragt-ninger er at pege på de enestående mulighederfor at fremme forståelse og samarbejde mellem

nationerne, skabt ved den overordentlige ud-vikling af menneskenes hjælpemidler, som vi-denskabens fremskridt har bragt med sig, og atfremhæve, at disse muligheder trods hidtidigeskuffelser stadig består, og at alt håb og allekræfter må samles om deres virkeliggørelse.

For vor tids rivende videnskabelige udvik-ling og især for den eventyrlige udforskningaf atomernes egenskaber og opbygning har etinternationalt samarbejde af hidtil ukendt om-fang været af afgørende betydning. Den frugt-bare udveksling af erfaringer og tanker mellemvidenskabsmænd fra alle dele af verden var forenhver af deltagerne en rig kilde til opmuntringog styrkede håbet om, at en stadig nærmereforbindelse mellem nationerne ville gøre detmuligt for dem at samarbejde på civilisationensfremskridt på alle områder.

Dog kunne ingen, der var stillet over for denindbyrdes afvigende kulturelle tradition og so-ciale organisation i de forskellige lande, undgåat få et dybt indtryk af vanskelighederne vedat finde frem til et fælles syn på mange menne-skelige spørgsmål. Den voksende spænding, dergik forud for den anden verdenskrig, skærpededisse vanskeligheder og skabte mange hindrin-ger for det frie samkvem mellem nationerne.Ikke desto mindre vedblev internationalt viden-skabeligt samarbejde at være en afgørende fak-tor i den udvikling, som kort før krigens ud-brud åbnede udsigten til i stor målestok at fri-gøre den i atomerne bundne energi.

Frygten for at blive ladt tilbage i kapløbetvar i forskellige lande en stærk tilskyndelse tili hemmelighed at udforske muligheden for atudnytte sådanne energikilder for krigsmæssigeformål. Det fælles amerikansk-engelske atom-projekt forblev ukendt for mig, indtil jeg, efterat være flygtet fra det besatte Danmark i efter-året 1943, kom til England på den britiske re-

88

gerings indbydelse og blev indviet i det storeforetagende, som allerede da befandt sig på etfremskredent stadium.

Enhver, der var knyttet til atomenergiprojek-tet, var sig naturligvis bevidst, hvor alvorligeproblemer menneskeheden ville blive stilletoverfor, så snart foretagendet var fuldført. Heltbortset fra den rolle, atomvåbnet kunne kommetil at spille i krigen, var det klart, at vedvaren-de alvorlige farer for verdenssikkerheden villeopstå, medmindre man kunne opnå almindeligenighed om gennemførelse af forholdsregler tilat forhindre misbrug af de nye frygtelige øde-læggelsesmidler.

Med hensyn til dette altovervejende spørgs-mål forekom det mig, at selve nødvendighedenaf fælles bestræbelser for at afværge sådanneskæbnesvangre trusler mod civilisationen villefrembyde ganske enestående muligheder for atslå bro mellem nationernes forskellige indstil-linger. Frem for alt burde rådslagninger på ettidligt tidspunkt mellem de i krigen forbundnenationer om de bedste midler til i forening atopnå fremtidig sikkerhed på afgørende mådebidrage til at skabe den atmosfære af gensidigtillid, som ville være uundværlig for samarbej-det på mange andre områder af fælles interesse.

I begyndelsen af 1944 havde jeg lejlighed tilat forelægge sådanne synspunkter for den ame-rikanske og britiske regering. Med henblik påinternational forståelse tør det være af betyd-ning at gengive nogle af de tanker, som på dettidspunkt var genstand for alvorlige overvejel-ser. For dette formåls skyld skal jeg bringe ud-drag af et memorandum, som jeg forelagdepræsident Roosevelt som grundlag for en læn-gere samtale, han tilstod mig i august 1944.Foruden en oversigt over det nu almindeligkendte videnskabelige grundlag for atomener-giprojektet indeholdt dette memorandum, date-ret den 3. juli 1944, følgende afsnit angåendede følger, som projektets gennemførelse kunnefå i politisk henseende:

»Der er næppe nogen, hvis fantasi formår atoverskue de følger, som atomprojektet vil få ide kommende år, hvor i det lange løb de enor-me energikilder, som vil stå til rådighed, kanforventes at revolutionere industrien og trans-portmidlerne. Den umiddelbart overvejende om-stændighed er imidlertid, at et våben af ene-stående styrke, som fuldstændig vil ændre allefremtidige betingelser for krigsførelse, er i færdmed at blive skabt.

Helt bortset fra spørgsmålet om, hvor snartvåbnet vil være færdigt til brug, og hvilken rol-le det vil komme til at spille i den nuværendekrig, rejser situationen en række problemer afyderst påtrængende karakter. Medmindre der irette tid kan opnås overenskomster angående enkontrol af brugen af de nye aktive stoffer, kanenhver nok så stor øjeblikkelig fordel ikke op-veje bestandige trusler mod menneskehedenssikkerhed.

Lige siden mulighederne for at frigøre atom-energi i stor målestok øjnedes, har man natur-ligvis ofret mange tanker på spørgsmålet omkontrol, men jo mere udforskningen af de på-gældende videnskabelige problemer skriderfrem, desto klarere bliver det, at ingen forholds-regler af sædvanlig art vil være tilstrækkeligefor formålet, og at de forfærdende udsigter foret fremtidigt kapløb mellem nationerne om etvåben af så frygtelig karakter kun kan undgåsved en almen overenskomst i virkelig tillid.

I denne sammenhæng er det frem for alt afbetydning, at foretagendet, så vældigt det ender, alligevel har vist sig langt mindre end detkunne forudses, og at der under arbejdets frem-adskriden stadig har åbnet sig nye mulighederfor at lette fremstillingen af de aktive stofferog forstærke deres virkninger.

Forebyggelsen af et i hemmelighed stedfin-dende kapløb vil derfor kræve sådanne indrøm-melser vedrørende udveksling af oplysninger ogen åbenhed angående industrielle foretagender,indbefattet militære forberedelser, som næppeville være tænkelig, medmindre samtidig alleparter til gengæld kunne tilsikres en garanti omfælles sikkerhed mod overhængende farer afhidtil ukendt art.

En gennemførelse af effektive kontrolforan-staltninger vil naturligvis rumme indvikledetekniske og administrative problemer, men ho-vedsagen er, at atomprojektets fuldendelse ikkealene skulle kræve men tillige, som følge af denpåtrængende nødvendighed af gensidig tillid,lette en ny stillingtagen til spørgsmålet om na-tionernes indbyrdes forhold.

Det nuværende tidspunkt, hvor næsten allenationer er indviklet i en dødelig kamp for fri-hed og menneskelighed, kunne i første øjebliksynes at være lidet egnet til bindende overens-komster angående projektet. Ikke blot er de an-gribende magter stadig i besiddelse af stor mi-litær styrke, omend deres oprindelige planerom et verdensherredømme er blevet tilintet-gjort, og det står klart, at de tilsidst må over-

89

give sig, men selv når dette er sket, vil de ikampen forenede nationer kunne komme ud foralvorlige uoverensstemmelser som følge af mod-stridende indstilling til sociale og økonomiskeproblemer.

Ved nærmere eftertanke synes det dog, atnetop under disse forhold vil de mulighederfor at fremkalde tillid, som projektet indebæ-rer, kunne få den største betydning. Ydermereskulle den øjeblikkelige situation i flere hen-seender frembyde helt enestående muligheder,som kunne forspildes ved en udsættelse underafventning af krigens videre forløb og det nyevåbens endelige fuldførelse.«

»I betragtning af disse omstændigheder skul-le den nuværende situation byde den gunstig-ste lejlighed for et tidligt initiativ fra denside, i hvis lod det er faldet at opnå et forspringi forsøget på en beherskelse af de mægtige na-turkræfter, der hidtil har ligget uden for men-neskers rækkevidde.

Uden at forringe projektets betydning forumiddelbare militære formål ville et initiativmed den hensigt at forebygge en skæbnesvan-ger kappestrid om det frygtelige våben tjene tilat fjerne enhver grund til mistillid mellem demagter, af hvis harmoniske samarbejde kom-mende generationers skæbne vil afhænge.

Først når spørgsmålet om, hvilke indrøm-melser de forskellige magter er rede til at gøresom deres bidrag til fyldestgørende kontrolfor-anstaltninger, er taget op mellem de allieredenationer, vil det være muligt for enhver afparterne at overbevise sig om oprigtigheden afde andres hensigter.

Naturligvis kan kun de ansvarlige statsmændhave indsigt i de foreliggende politiske mulig-heder. En yderst gunstig omstændighed synesdet imidlertid at være, at de forventninger omet fremtidigt harmonisk mellemfolkeligt sam-arbejde, som har fundet enstemmigt udtryk fraalle sider inden for de allierede nationer, sågodt svarer til den enestående lejlighed, deruden for offentlighedens kendskab er blevetskabt gennem videnskabens fremskridt.

Mange grunde synes at berettige til den over-bevisning, at en henvendelse med det formål atskabe fælles sikkerhed mod ildevarslende trus-ler, uden at udelukke noget folk fra deltagelsei den lovende industrielle udvikling, som pro-jektets fuldførelse indebærer, vil blive hilst vel-kommen og besvaret med et loyalt samarbejdetil gennemførelse af de nødvendige vidtgåendekontrolforanstaltninger.

Netop i den sidste henseende kan hjælp ogstøtte måske findes i det verdensomspændendevidenskabelige samarbejde, som gennem årenehar givet så rige løfter for fælles menneskeligstræben. På denne baggrund turde personligeforbindelser mellem videnskabsmænd fra for-skellige lande åbne vej for indledende og ufor-bindende kontakt.

Det er næppe nødvendigt at tilføje, at ingensådanne bemærkninger eller forslag rummer no-gen undervurdering af vanskelighederne af desæregne skridt, som måtte tages af statsmænde-ne for at opnå en for alle tilfredsstillende ord-ning, men ene og alene har til hensigt at pegepå nogle sider af situationen, som kunne lettebestræbelserne for, at projektet må blive til va-rig gavn for den fælles sag.«

Den hemmelighedsfuldhed, som omgav pro-jektet, og som hindrede offentligt kendskab tilog åben diskussion om et spørgsmål af så gen-nemgribende indflydelse på internationale for-hold, måtte naturligvis yderligere vanskeliggø-re statsmændenes opgave. Med fuld forståelseaf den usædvanlige karakter af de beslutningerdet foreslåede initiativ ville indebære, forekomdet mig alligevel, at man ville gå glip af storemuligheder, medmindre de spørgsmål, somatomprojektet havde rejst, blev taget med i deallierede nationers planer for efterkrigstiden.

Dette synspunkt blev udarbejdet i et supple-rende memorandum, hvori også de med kon-trolforanstaltninger forbundne tekniske spørgs-mål blev nærmere diskuteret. I særdeleshed for-søgte jeg at understrege, at netop den gensidigeåbenhed, som nu var klart nødvendig for fæl-les sikkerhed, i sig selv ville fremme internatio-nal forståelse og bane vejen for varigt samarbej-de. Foruden bemærkninger, der ikke mere eraf interesse, indeholdt dette memorandum af24. marts 1945 følgende afsnit:

»Frem for alt må det forstås, at vi kun be-finder os i begyndelsen af en udvikling, og atder sandsynligvis i meget nær fremtid vil blivefundet midler til at forenkle metoderne til frem-stilling af de aktive stoffer og at forstærke de-res virkninger i en grad, der vil tillade enhvernation, som er i besiddelse af store industriellehjælpekilder, at råde over ødelæggelsesmidler,der overgår alt, hvad man tidligere har kunnetforestille sig.

Menneskeheden vil derfor være stillet overfor farer af hidtil ukendt karakter, medmindreder i tide kan tages forholdsregler til forebyg-gelsen af en skæbnesvanger kappestrid om så-

90

danne frygtelige rustninger og til oprettelsen afen international kontrol med fremstillingen oganvendelsen af de farlige stoffer.

Enhver ordning, som kan frembyde sikkerhedimod hemmelige forberedelser til benyttelse afde nye ødelæggelsesmidler, ville, som frem-hævet i det nævnte memorandum, kræve over-ordentlige foranstaltninger. Således ville ikkealene almindelig adgang til fuldstændig oplys-ning om videnskabelige opdagelser være nød-vendig, men tillige måtte ethvert større tekniskforetagende af industriel såvel som militær art,være tilgængelig for international kontrol.

I denne forbindelse er det af betydning, atden særlige karakter af den store indsats, der,uanset mulige tekniske forbedringer, kræves tilfremstillingen af de aktive substanser og despecielle betingelser, der gælder for deres brugsom farlige sprængstoffer, i høj grad vil letteen kontrol og sikre dens effektivitet, dersomblot retten til tilsyn er garanteret.

Det vil være nødvendigt med bistand af vi-denskabsmænd og teknikere, udnævnt af de in-teresserede regeringer, i enkeltheder at udarbej-de forslag til en effektiv kontrol, og det måttepålægges et stående sagkyndigt udvalg, knyttettil en international sikkerhedsorganisation, atholde sig underrettet om nye videnskabelige ogtekniske fremskridt og at anbefale passende æn-dringer af kontrolforanstaltningerne.

Efter indstilling fra det tekniske udvalg villeorganisationen være i stand til at træffe afgø-relse om de betingelser, under hvilke industrieludnyttelse af atomenergikilder kunne tillades,med passende forholdsregler for at forhindreat aktive materialer bliver samlet i eksplosiv til-stand.«

»Som fremhævet i det tidligere memoran-dum, synes det yderst heldigt, at de forholds-regler, der kræves for at imødekomme den nyesituation, som er opstået gennem videnskabensfremskridt, og som menneskeheden er stilletoverfor på et for verden så kritisk tidspunkt,stemmer så godt med de forventninger om etfremtidigt nært internationalt samarbejde, somhar fundet enstemmigt udtryk fra alle sider in-den for de mod voldeligt angreb forenede na-tioner.

Endvidere skulle selve situationens nye ka-rakter frembyde enestående muligheder for atpåkalde en fordomsfri indstilling, og det synesendda, at en forståelse angående denne livs-vigtige sag på gavnligste måde kunne bidragetil overenskomst om andre spørgsmål, for hvil-

ke historie og traditioner har frembragt afvi-gende synspunkter.

Hvad sådanne videre perspektiver angår, sy-nes det i særdeleshed, at den for fælles sikker-hed nødvendige fri adgang til oplysning skullehave vidtrækkende virkninger med hensyn tilfjernelsen af hindringer, der står i vejen for detgensidige kendskab til kulturelle og materiellesider af livet i de forskellige lande, uden hvil-ket velvilje og agtelse nationerne imellem næp-pe kan bestå.

Deltagelse i en udvikling, som i vid udstræk-ning er blevet indledt gennem internationaltvidenskabeligt samarbejde, og som rummeroverordentlige muligheder med hensyn til for-bedring af menneskehedens levevilkår, ville og-så forstærke de nære bånd, der i årene før kri-gen blev knyttet mellem videnskabsmænd frade forskellige nationer. I den nuværende situa-tion kan disse bånd blive af særlig hjælp i for-bindelse med forhandlingerne mellem de på-gældende regeringer og oprettelsen af kontrol-len.

I de indledende forhandlinger mellem rege-ringerne, med den hovedhensigt at vække til-lid og formindske ængstelse, skulle det kunvære nødvendigt at fremdrage spørgsmålet om,hvilken holdning hver af parterne ville indtage,dersom de udsigter, som den fysiske videnskabsfremskridt har åbnet, og som i hovedtræk eralmen kendt, skulle blive virkeliggjort i en ud-strækning, der ville nødvendiggøre overordent-lige internationale forholdsregler.«

»I betragtning af alle omstændigheder synesdet, at en forståelse næppe kan udeblive, nåralle parter har haft frist til at overveje de føl-ger, som et afslag af indbydelsen til samarbejdevil medføre, og til at overbevise sig om forde-lene ved en ordning, der garanterer fælles sik-kerhed uden at udelukke nogen fra deltagelseni den lovende udnyttelse af de nye kilder tilmateriel fremgang.

Alle sådanne muligheder kan imidlertid for-spildes, hvis der ikke tages initiativ, medenssagen kan rejses i venskabelig rådslagnings ånd.En udsættelse for at afvente den videre udvik-ling vil, især hvis forberedelser til konkurre-rende bestræbelser i mellemtiden skulle havenået et fremskredent stadium, kunne give hen-vendelsen udseende af et forsøg på at udøvetvang, hvilket ingen stor nation kan forventesat ville affinde sig med.«

»Det er næppe nødvendigt at understrege,hvor lykkeligt det i enhver henseende ville væ-

91

re, dersom verden, samtidig med at den vil fåkendskab om de frygtelige ødelæggelsesmidler,der er kommet menneskene i hænde, kunne fåmeddelelse om, at det store videnskabelige ogtekniske fremskridt har bidraget til at skabe etfast grundlag for et fremtidigt fredeligt sam-arbejde mellem folkeslagene.«

Når jeg ser tilbage på de dage, er det van-skeligt for mig tilstrækkeligt levende at beskri-ve det inderlige håb, at videnskabens storefremskridt måtte indlede en ny æra med har-monisk samarbejde mellem nationerne, og æng-stelserne for, at nogen lejlighed til fremme afen sådan udvikling skulle forspildes.

Lige op til krigens afslutning benyttede jegenhver vej, der stod åben for en videnskabs-mand, til at fremhæve vigtigheden af, at atom-projektets politiske følger på det nøjeste over-vejedes, og at tilråde, at der, førend der kunneblive spørgsmål om benyttelse af atomvåben,indlededes et internationalt samarbejde for atafværge de nye farer for verdens sikkerhed.

Jeg forlod Amerika i juni 1945 før den en-delige prøve af atombomben og forblev i Eng-land indtil den officielle kundgørelse i august1945 om at våbnet var bragt i anvendelse. Kortderefter vendte jeg tilbage til Danmark og harsiden ingen forbindelse haft med noget hem-meligt, militært eller industrielt, foretagendepå atomenergiens område.

Da krigen var endt og de store trusler omundertrykkelse af så mange folkeslag forsvun-det, føltes overalt i verden en umådelig befri-else. Ikke desto mindre rummede den politiskesituation mørke varsler. Den forskellige ind-stilling hos de sejrende nationer kunne ikkeundgå at skærpe de uoverensstemmelser, somkom frem i forbindelse med fredsordningen. Imodsætning til de håb om fremtidigt frugtbartsamarbejde, der var kommet til udtryk fra allesider og nedlagt i De Forenede Nationers Char-ta, kom manglende gensidig tillid snart for da-gen.

Skabelsen af nye skranker mellem landene,der hindrede fri udveksling af oplysninger, øge-de yderligere mistillid og ængstelse. På viden-skabens område, især inden for atomfysikken,hindrede den fortsatte hemmeligholdelse og deforanstaltninger man anså for nødvendige afsikkerhedshensyn det internationale samarbejdei en udstrækning, som spaltede videnskabsmæn-denes verdenssamfund i adskilte lejre.

Til trods for alle bestræbelser har forhand-lingerne inden for De Forenede Nationer hid-til ikke ført til overenskomst angående for-holdsregler til udelukkelse af faren ved atom-rustninger. Disse forhandlingers ufrugtbarhedgjorde det måske mere end noget andet klart,at konstruktiv indstilling til en sådan livsvigtigsag af fælles interesse ville kræve en atmosfæreaf større gensidig tillid.

Uden fri adgang til enhver oplysning af be-tydning for samlivet mellem nationerne var envirkelig forbedring af verdensforholdene næp-pe tænkelig. Ganske vist måtte enhver interna-tional ordning vedrørende atomenergien med-føre en vis grad af gensidig åbenhed, men detblev mere og mere klart, at der, for at bane vejfor overenskomst om en sådan ordning, kræve-des et afgørende første skridt henimod størreåbenhed.

En åben verden med fælles kendskab til so-ciale forhold og tekniske foretagender i allelande, indbefattet militære foranstaltninger,kunne synes en fjern mulighed i den forelig-gende verdenssituation. Alligevel vil ikke aleneet sådant forhold mellem nationerne være på-krævet for sandt samarbejde på civilisationensfremskridt, men allerede en fælles erklæring omtilslutning til et sådant mål turde skabe en gun-stig baggrund for fælles bestræbelser til frem-me af alles sikkerhed. Endvidere forekom detmig, at de lande, der havde ført an i den nyetekniske udvikling, som følge af mulighedenfor at tilbyde værdifulde oplysninger, var bedsti stand til at tage initiativet ved et direkte for-slag om fuldstændig gensidig åbenhed.

Jeg mente, at det var rigtigt at henlede denamerikanske regerings opmærksomhed på dissesynspunkter uden at rejse en offentlig diskus-sion om de vanskelige spørgsmål. I forbindelsemed besøg i De Forenede Stater i 1946 og 1948for at deltage i videnskabelige møder benyttedejeg mig derfor af lejligheden til over for ame-rikanske statsmænd at foreslå et sådant initia-tiv. Selv om det medfører gentagelse af argu-menter, der allerede er omtalt, turde det bidra-ge til at give klarere indtryk af de tanker, dervar genstand for diskussion ved disse lejlighe-der, at gengive et memorandum af 17. maj1948, som jeg forelagde den amerikanske uden-rigsminister som grundlag for samtaler i Wash-ington i juni 1948:

»De dybtgående forskelle i indstillingen overfor mange menneskelige forhold, som er ud-sprunget af de sidste årtiers sociale og politi-

92

ske udvikling, måtte nødvendigvis efter afslut-ningen af den anden verdenskrig medføre enalvorlig belastning af internationale forbindel-ser. Medens de fælles forsvarsbestræbelser istor udstrækning afledede opmærksomheden frasådanne forskelle, så længe krigen varede, vardet klart, at opfyldelsen af de håb om et oprig-tigt og tillidsfuldt samarbejde, som alle de moddet voldelige angreb forenede nationer havdegivet udtryk for, ville kræve et helt nyt syn pånationernes indbyrdes forhold.

Nødvendigheden af fornyet tilpasning af så-danne forhold blev yderligere understreget afden store videnskabelige og tekniske udvikling,som indebærer så rige løfter for forbedring afmenneskehedens kår, men som samtidig harlagt frygtelige ødelæggelsesmidler i menneske-nes hænder. Ligesom tidligere tekniske frem-skridt har medført erkendelsen af nødvendig-heden for tilpasninger inden for de civiliseredesamfund, vil nu mange af de skranker mellemnationerne, som hidtil har været anset for uund-værlige for beskyttelsen af nationale interesser,stå klart i vejen for den fælles sikkerhed.

Den omstændighed, at denne krise for civi-lisationen stiller nationerne over for spørgsmålaf dybeste fælles interesse, skulle frembyde enenestående lejlighed til at søge fortsat sam-arbejde på livsvigtige områder. Det føltes der-for allerede under krigen, at et for den senereudvikling gunstigt grundlag kunne skabes vedet tidligt initiativ med det formål for øje atpåkalde tillid ved at gøre alle parter klare overden faktiske situation, de ville komme i, og vedat forsikre dem om beredvillighed til at deltagei de vidtgående indrømmelser angående tilvan-te nationale forrettigheder, som ville blive af-krævet alle.

I de år, der er forløbet siden krigen, er for-skellene i anskuelserne kommet stadig klarerefor dagen, og et særligt nedslående træk i dennuværende situation er den udstrækning, i hvil-ken hindringer for samkvemmet har medførtforvrængninger af kendsgerninger og bevæg-grunde med deraf resulterende svigtende tillidog stadig voksende mistænksomhed mellem na-tionerne og endda mellem grupper inden forde enkelte nationer. Under disse forhold harde håb, der var knyttet til oprettelsen af DeForenede Nationers organisation, gang på gangmødt store skuffelser, og i særdeleshed har detikke vist sig muligt at opnå enighed om en kon-trol med atomoprustning.

I denne situation, hvor kløften mellem natio-

nerne uddybes, og ængstelsen for fremtidenbreder sig, vil der til en drejning af begiven-hedernes gang øjensynligt kræves, at der rejsesen stor sag, der er egnet til at appellere til men-neskehedens højeste idealer.

Her synes det, at baggrunden for en sådansag måtte være kravet om en åben verden meduhindrede muligheder for fælles oplysning oggensidig forståelse. Det er klart, at velvilje ogagtelse nationerne imellem ikke kan bestå udenfri adgang til oplysning om alle sider af livet isamtlige lande.

Endvidere har de til den tekniske udviklingknyttede håb og farer på det kraftigste under-streget nødvendigheden af afgørende skridt hen-imod åbenhed som en hovedforudsætning forcivilisationens fremskridt og beskyttelse. En så-dan erkendelse har jo allerede ligget til grundfor de forslag til en ordning af samarbejdet an-gående udviklingen af de nye hjælpekilder,som er blevet forelagt De Forenede NationersAtomenergi-Kommission, men netop vanskelig-hederne ved at opnå enighed under den nu-værende verdenssituation peger på nødvendig-heden af at koncentrere bestræbelserne meredirekte omkring spørgsmålet om åbenhed.

Under disse omstændigheder forekommer detmig, at man på det omhyggeligste burde over-veje konsekvenserne af et tilbud, fremsat ved envelvalgt lejlighed, om øjeblikkelige forholds-regler henimod åbenhed på gensidigt grundlag.Sådanne forholdsregler skulle på en eller andenpassende måde give adgang til oplysninger afenhver ønskelig art angående forholdene og ud-viklingen i de forskellige lande og skulle der-ved tillade parterne at danne sig et sandt billedeaf den situation, de befinder sig i.

Et initiativ efter sådanne retningslinier kun-ne synes at ligge uden for grænserne for sæd-vanlig diplomatisk forsigtighed; alligevel mådet ses på den baggrund, at der, hvis forslageneskulle blive tiltrådt, ville være tilvejebragt enafgørende forbedring af verdenssituationen,med helt nye muligheder for samarbejde i tillidog for opnåelse af enighed angående effektiveforholdsregler til at undgå fælles farer.

Vanskeligheder for opnåelse af samtykkeskulle heller ikke frembyde et argument imodet sådant initiativ, idet, uanset det umiddelbaresvar, selve tilstedeværelsen af et tilbud af denomhandlede art ville have dyb indvirkning påsituationen i mest lovende retning. Der villenemlig over for verden være givet et bevis påberedthed til at leve sammen med alle andre

93

under vilkår, hvor gensidigt forhold og fællesskæbne kun ville blive formet ved hæderligoverbevisning og godt eksempel.

Et sådant standpunkt ville mere end nogetandet appellere til de mennesker, der verdenover kæmper for grundlæggende menneskeligerettigheder, og ville være en kraftig støtte foralle tilhængere af sandt mellemfolkeligt sam-arbejde. Samtidig ville de, der tøvede med atslå ind på den foreslåede linie, være bragt i enstilling, som ville være vanskelig at opretholde,siden sådan modstræben ville være ensbetyden-de med mangel på tillid til styrken af egen sag,når den blev lagt åben for verden.

Alt i alt synes det, at hvis kravet om åben-hed gøres til den altovervejende sag, vil derskabes helt nye muligheder, som udnyttet påformålstjenlig måde kunne bringe menneske-heden fremad mod virkeliggørelsen af det sam-arbejde for civilisationens fremskridt, som tiltrods for øjeblikkelige vanskeligheder stadigturde være inden for nærmere rækkevidde endnogen sinde før.«

Betragtningerne i dette memorandum kunneforekomme utopiske, og vanskelighederne vedat overskue komplikationerne ved en usædvan-lig fremgangsmåde kan forklare, at regeringerhar tøvet med at give udtryk for tilslutning tilfuld gensidig åbenhed. Ikke desto mindre turdesådan åbenhed være af den dybeste betydningfor alle nationer uanset forskelle med hensyntil social og økonomisk organisation, og de målat stræbe efter og de håb, som det i det anførtememorandum var søgt at give udtryk for, delesuden tvivl af mennesker verden over.

Medens den foreliggende beretning måskekan bidrage til en mere almindelig erkendelseaf vanskelighederne for enhver nation ved sam-tidig at være stillet over for en stor omvæltningi verden og en gennemgribende ændring af detekniske hjælpemidler, er det imidlertid på in-gen måde hensigten at give indtryk af, at situa-tionen ikke stadig skulle rumme ganske ene-stående muligheder. Tværtimod er det formåletat fremhæve nødvendigheden af påny fra allesider at efterforske veje og midler til i fælles-skab at afværge dødelige farer for civilisationenog at sikre, at videnskabens fremskridt anvendestil varig gavn for menneskeheden.

I de sidst forløbne år er spændingen nationerimellem øget som følge af den politiske udvik-ling over hele verden, og tanken om et muligtkapløb mellem store lande om besiddelsen af

midler til at udslette befolkningen inden forstore områder og endda gøre dele af jordenmidlertidig ubeboelige har givet anledning tilvidt udbredt forvirring og bestyrtelse.

Da der næppe kan være spørgsmål for men-neskeheden om at give afkald på udsigten tilved atomenergikilder at forbedre de materiellevilkår for civilisationen, er åbenbart en dybt-gående tilpasning af internationale forhold nød-vendig, dersom civilisationen skal leve videre.Det afgørende punkt er her, at enhver sikker-hed for at videnskabens fremskridt bliver brugtalene til menneskehedens gavn forudsætter densamme almene indstilling, som er uundværligfor samarbejde mellem nationerne på alle kultu-rens områder.

Også inden for andre grene af videnskabenhar de senere fremskridt stillet os over for enlignende situation som den, der er skabt medatomfysikkens udvikling. Selv lægevidenskaben,som indebærer så lovende udsigter for forbed-ringen af sundhedstilstanden overalt i verden,har skabt midler til tilintetgørelse af liv i for-færdende målestok, der rummer alvorligetrusler for civilisationen, medmindre almen til-lid og ansvarsbevidsthed kan tilvejebringes ogbefæstes.

Denne situation kræver den mest fordomsfriindstilling til alle spørgsmål om nationernesindbyrdes forhold. Fuld forståelse af det ansvarog de pligter verdensborgerskabet medfører, eri vor tid mere fornøden end nogen sinde før.På den ene side har videnskabens og teknikkensfremskridt knyttet alle nationers skæbne uad-skilleligt sammen; på den anden side er det påen yderst forskellig kulturel baggrund, at derrundt omkring i verden er stærke bestræbelserfor national selvhævdelse og social udvikling igang-

En åben verden, hvor ethvert folk kan hævdesig alene ved sine bidrag til den fælles menne-skelige kultur og ved den hjælp, det med sineerfaringer og hjælpekilder kan yde andre, måvære det mål, der bør sættes over alt andet.Eksempler i så henseende kan dog kun blivevirkningsfulde, dersom afspærring opgives ogfri diskussion om kulturelle og sociale spørgs-mål tillades tværs over landegrænserne.

Kun på grundlag af offentligt kendskab tilde almindelige levevilkår i landet er det indenfor ethvert samfund muligt for borgerne sam-men at stræbe efter fælles velfærd. På tilsvaren-de måde forudsætter virkeligt samarbejde mel-lem nationer på områder af fælles interesse fri

94

adgang til alle oplysninger af betydning for de-res indbyrdes forhold. Ethvert argument, dermed begrundelse i omsorg for nationale idealereller interesser kunne anføres til fordel for op-retholdelsen af skranker for oplysning og sam-kvem, må vejes i forhold til den internationaleafspænding og de gavnlige virkninger af fællesbelæring, som åbenhed vil medføre.

I forbindelse med bestræbelserne for at opnået harmonisk forhold mellem det enkelte indi-vids liv og samfundets organisation har der altidværet og vil altid blive mange spørgsmål attænke over og principper at stræbe efter. Forat gøre det muligt for nationer at drage fordelaf andres erfaringer og at undgå, at hensigtermisforstås fra nogen side, må fri adgang til op-lysninger og uhindret lejlighed til tankeudveks-ling være tilladt overalt.

I denne forbindelse må det tages i betragt-ning, at fjernelsen af skranker vil medførestørre ændringer i administrativ henseende ilande, hvor ny social organisation opbyggesunder midlertidig afstængthed, end i lande medgamle traditioner for regeringsform og interna-tionalt samkvem. Beredvillighed fra enhver sidetil at hjælpe alle folkeslag over vanskelighederaf sådan art er derfor påtrængende nødvendig.

Teknikkens udvikling har nu nået et stadium,hvor samkvemsmidlerne har åbnet mulighed forat gøre hele menneskeheden til en samarbej-dende enhed, og hvor på samme tid skæbne-svangre følger for civilisationen kan opstå,medmindre internationale uoverensstemmelserkan løses gennem forhandling på grundlag affri adgang til oplysning om alle i betragtningkommende forhold.

Netop den kendsgerning at kundskab i sigselv er grundlaget for al civilisation peger di-rekte på åbenhed som vejen til at overvinde dennuværende krise. Hvilke retslige og administra-

tive internationale myndigheder det end måtteblive nødvendigt at oprette for at stabilisere ver-densforholdene, er det klart at kun fuldstændiggensidig åbenhed virkningsfuldt kan fremmeindbyrdes tillid og garantere fælles sikkerhed.

Enhver udvidelse af grænserne for vor videnpålægger individer og nationer et forøget ansvarsom følge af de muligheder, der derigennemskabes for at ændre vilkårene for menneskenestilværelse. Den indtrængende påmindelse her-om, som vi i vor tid har fået, kan ikke ladesuænset og skulle gøre det klart for enhver, hvoralvorlig den prøve er, som vor hele civilisationer stillet på. Det er på denne baggrund, at derstadig skulle være ganske enestående mulighe-der til stede for et frugtbart samarbejde mellemnationerne til fremme for alle sider af den men-neskelige kultur.

Jeg henvender mig til De Forenede Nationermed disse betragtninger i håbet om at bidragetil bestræbelserne for at finde en realistisk ind-stilling til de alvorlige og påtrængende spørgs-mål, som menneskeheden er stillet overfor. Defremsatte synspunkter skulle vise, at ethvert ini-tiativ fra en hvilkensomhelst side, der tilsigterat fjerne hindringer for gensidig oplysning ogsamkvem, vil kunne være af den største betyd-ning for at løsne den hårdknude, verdensfor-holdene for tiden er kommet i, og tilskyndeandre til at tage skridt i samme retning. Enindsats af alle, personer såvel som nationer, dervil gå ind for fremme af mellemfolkeligt sam-arbejde, er nødvendigt for i alle lande med sta-dig større klarhed og styrke at rejse kravet omen åben verden.

København, den 9. juni 1950.

Niels Bohr.