1

Aulum Vinding VindValgmenighed

Juli - Oktober 2019

Familierne til Sine, Laura, Jacob, Magnus og Freja var samlet til konfirmationBededag den 17. maj i Vinding Kirke. Foto: Nagskov

2

Valmenighedens personkreds

Bestyrelse

Formand Carsten Bjerrum, Vind,Telefon 97 43 02 20Næstformand Gitte Fonager, SørvadKasserer Martin Bonde, VindSekretær Pernille Kristensen, BrandeTrine Videbæk, Aulum

Forretningsfører

Harald Nielsen, Søndermarken 117490 Aulum Telefon 23 82 40 53e-mail: hnaulum@fiberpost.dk. Kontaktes foradresseændringer og forsendelse af kirkeblad

ValgmenighedspræstRonald Risvig, Holstebrovej 9, 7490 Aulumtelefon 97 47 24 13e-mail: ronald-risvig@hotmail.comTræffes hele døgnet og alle dage, undtagetannoncerede feriedage

Afløser for præstenPastor emeritus Bent Ole PedersenBjerringbro. Telefon 23 36 90 48Samt præsterne ved Holstebro Valgmenighed

KirkebetjeningenOrganist: Jane VennersdorfAfløser: Åse LethKirkesangere: Kristina-Elisabeth KarlsmoseLaursen, Simone Frøkjær Jensen.Afløsere: Nina Hauge Særkjær og Åse LethKirketjenere: Tage Hansen, Simone FrøkjærJensen, Ninna Hauge Særkjær og Kristina-Elisabeth Karlsmose Laursen

Valgmenighedens husorkesterPeder Fonager, harmonika. Bent GrønbækOlesen, violin. Rasmus Skou, trompet. JaneVennersdorf, klaver og sang

Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed er enselvstændig menighed indenfor Den DanskeFolkekirke. Gudstjenester, koncerter, foredragmv. er åben for alle interesserede, også ikkemedlemmer.

MedlemskabOplysninger om evt. medlemskab, og hvaddet indebærer, gives ved henvendelse tilformanden eller præsten.

Læs mere om valgmenigheden på:www.avv-valgmenighed.dk

Følg os på Facebook

Kirkebladet skrives og redigeres afvalgmenighedspræst Ronald RisvigOpsætning og Lay Out sker i samarbejde medAulum Bogtryk & Offset v/ Carsten Henriksen.

Kirkelige handlinger

DåbAftales med valgmenighedspræsten i god tid.Præsten sørger for fødselsanmeldelsen.

VielseAftales med valgmenighedspræsten i megetgod tid. Parrets dåbsattester og enprøvelsesattest, som udstedes afborgmesterkontoret i den kommune, hvor énaf partnerne bor, sendes eller afleveres tilvalgmenighedspræsten.

BegravelseTidspunkt aftales først medvalgmenighedspræsten. Dødsfaldet anmeldesdesuden til begravelsesmyndigheden(sognepræsten). Dette kan ske via bedemandeller valgmenighedspræsten.

Foto og videoVed dåb og vielse kan det foretages ved ind-og udgang samt efter gudstjenesten. Vedbegravelse i god tid før begravelsesgæsternekommer.

Kirkespejl

DøbtePelle Stjernholm Søndergaard

DødeEva Marie Knude

3

Fra BestyrrelsenVed generalforsamlingen den 28. martsblev Gitte Fonager og Trine Videbækvalgt ind, som to nye i bestyrelsen. Herses den nye bestyrelse, sammen medforretningsfører Harald Nielsen og præstRonald Risvig.

Øverst fra venstre: Gitte Fon-ager, Martin Bonde, Trine Vi-debæk, Pernille Kristensen,Harald Nielsen, Ronald Risvigog Carsten Bjerrum.

HusorkestretVi byder Birgitte Leth velkommen til-bage og glæder os over hendes og heleHusorkestrets medvirken ved gudstjene-ster og andre arrangementer. Senest be-rigede de os med dejlig musik ved Pinse-gudstjenesten den 9. juni.Husorkestret består i dag af: Peder Fon-ager, harmonika. Bent Grønbæk Ole-sen, violin. Birgitte Leth trompet. JaneVennersdorf, klaver og sang.

Husorkestret ved en tidligere lejlighed.Peter Fonager, Birgitte Leth, Bent GrønbækOlesen samt Åse Leth

Frisen

Tanken med frisen er at minde os omnoget gennemgående og afgørende ivort liv. Denne gang er det kirken som„Erindringshus“, der er temaet. Derforlader vi vore tre kirker i Aulum, Vindingog Vind være frisen.

4

ErindringshusetTanken til frisen opstod, da jeg skrevprædiken til 5. s.e. påske, hvor evange-liet er hentet fra Joh. 16,23b-28. Ogselvom der i prædiken knyttes an tilevangelieteksten, så er det helt primærtepistelen fra Jakobs brevet (1,22-25) jegprædikede ud fra og som sådan gav stoftil tankerne om „Erindringshuset.“ IEpistlen står der: „Vær ordets gørere, ikkeblot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.Den, der er ordets hører, men ikke detsgørere, ligner en, som betragter sit egetansigt i et spejl: Han betragter nok sigselv, men går bort og har straks glemt,hvordan han så ud. Men den, derfordyber sig i frihedens fuldkomne lovog bliver ved den og ikke er en glem-som hører, men en gerningens gører,han skal være salig ved det, han gør.“Så, hvad gør vi? Hvordan bliver vi (også)Ordets gører, uden at fortabe os igerningsretfærdighed? For som MartinLuther siger: „ „Gode gerninger gør ikkeen mand god. En god mand gør godegerninger „Vi mennesker er frelst vedtroen på Jesus Kristus, af ren nåde, livetskænkes os som gave. Det fritager osikke fra ansvar over for vort medmen-neske, tværtimod så aktualiserer detnetop ansvaret. For det at være elsket,som den vi er med alt hvad det inde-bærer, er netop det, der giver den en-kelte frimodighed til at leve i verden ogsætte troens spor – de gode gerninger.For at troen kan næres, skal frimodig-heden vækkes. Den frimodighed der har

med gudbilledligheden at gøre, og somer lagt i vore hjerter. Det sker gennemOrdet. Derfor må vi søndag efter søn-dag, eller med meget stor regelmæssig-hed i kirke og høre Ordet forkyndt. Vimå hen at besøge „Erindringshuset“.Og netop „Erindringshuset“, for vi kom-mer ikke for at få en „Huskekage“, derjo som bekendt er en lussing, der givesfor en forseelse. Og der er forskel mel-lem at huske og erindre. Huske har atgøre med det faktuelle og kvantitative,som for eksempel at huske at handle indog hvad der skal købes. Hvorimod erin-dring har at gøre med det, der liggersom dyb visdom og derfor er noget kva-litativt, der i sit væsen har med de heltafgørende religiøse og eksistentiellespørgsmål at gøre.

Det horisontale og vertikale husKirken – Erindringshuset, er et specielthus, som det ligger der med sin hori-sontale og vertikale linjeføring, derminder os om, hvordan vi er spændtud mellem himmel og jord, mellemdet evige og det timelige. Det er etrum, hvis vægge er fyldt med livetsstore og afgørende begivenheder.Dåb, konfirmation, bryllup og begra-velse. Her er de afgørende eksisten-tielle spørgsmål tydet i lyset af Gudsnåde og kærlighed og bevidsthedenom, at vi som skabte mennesker til-hører den korsfæstede Herre og frel-ser. Alt det er til stede i kirken, sombølger og energi og som bevidsthed

5

der sænker sig i vort sind og opbyggervor åndelige habitus. Og således min-der os om, hvad vi godt ved, for det erlagt i vore hjerter fra skabelsen af, mensom vi skal generindre. Denne indsigtom, hvad det betyder at være et an-svarsfuldt menneske, skal vækkes tillive. Musikken og ordene, salmerne ogsangene er med til at forstærke dennelagring i vores „Heart Disk.“ Kirke-rummet og gudstjenesten opbyggermennesket med en særlig energi ogkraft og forbinder os med Gudsstemme, som er forudsætningen forden forvandling, der sker med os her iErindringshuset.Det begynder med musikken og fort-sætter med indgangsbønnen. I indgan-gen til Erindringshuset lyder det til os:„Herre, vi er kommet her for at mødedin kærlighed og sandhed.“Med tryk på din sandhed og ikke ver-dens lokkende toner eller vore egenforestillinger om, hvad det vil sige, atlivet lykkes. Det er ikke vort eget ego,der er centrum, men Kristus der får ostil at vende os mod vor næste og tagevare på hendes eller hans liv. Det erden vej, Gud viser os, når vi giver hjer-terum for Guds stemme. Guds sand-hed, det er den sandhed, der er åben-baret I Jesus Kristus. Hvor vi igen ogigen ved dåben, i nadveren og tros-bekendelsen mindes om, at vi tilhørerden korsfæstede Herre, og Han er medos alle dage indtil verdens ende. Vibeder igen og igen ved hver en guds-tjeneste om, at vort håb må blivegrundfæstet og den indbyrdes kærlig-

hed må blive levende iblandt os. Igenog igen tiltaler vi Gud, som vor Faderog Jesus Kristus som vor Herre. Vi be-der om, at Dit rige må komme og Dinvilje ske. Vi beder om, at Guds rige måbryde ud midt i blandt os. Og vi bederom, at det daglige brød må skænkesos. Ikke „kun“, som noget vi kan tyggepå, men også som forpligtende fælle-skab med vor næste.Epistel og evangelietSåledes er der forbindelse mellem da-gens epistel fra Jakobs brevet ogevangelieteksten hos Johannes til 5.s.e. påske. Nogle af Jesu ord tildisciplene lyder sådan her: „Sandelig,sandelig siger jeg jer: Beder I Faderenom noget i mit navn, skal han give jerdet. Indtil nu har I ikke bedt om noget imit navn. Bed, og I skal få, så jeresglæde kan være fuldkommen“ Det er,hvad vi skal høre, og vi skal høre voregen stemme sige de ord, der læggesos på tungen og vækker hjertes læng-sel. „ I Erindringshuset blander lovsang,takkesang og bøn sig og vender vortsind mod Gud som vor skaber og JesusKristus, vor Herre, så vi ved Helligånd-ens kraft kan være, ikke blot ordets hø-rere, men også blive dets gørere. Der-for lyder det også til os, inden vi sen-des ud i dagligdagen igen: „Herre, vitakker dig, fordi vi går herfra med dinfred, frie i din nåde og bundet i kærlig-hed til dig og vor næste. Bliv hos os meddin velsignelse og giv os styrke til at leveefter din vilje.“ Amen

Ronald Risvig

6

Mennesker imellemI klummen „Mennesker imellem“ ind-bydes almindeligvis en gæsteskribent tilat dele, hvad vedkommende har påhjerte. Her er plads til at forundres ogreflektere over et område af livet, der erimellem os mennesker. Denne gang erpladsen givet til Elof Westergaard, bi-skop over Ribe Stift. Artiklen er tidligerebragt i „Folk&Kirke“, men jeg så den påFacebook, hvor sognepræst PernillePlesner Troldborg havde delt biskop-pens artikel „Du tror jo!“ . Og på minhenvendelse gav Elof Westergaard meddet samme grønt lys til at bringe artik-len, der bringes her i „Mennesker imel-lem“.

Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard

Elof Westergaard har været biskop overRibe Stift siden 2014 og før da provst iSilkeborg Provsti og præst i MariehøjSogn, Silkeborg og Husby-Sdr. Nissum-Thorsminde Pastorart. Blandt mangeandre tillidserhverv er E. Westergaardblandt andet formand for VestjyllandHøjskole og Foreningen for kirkegårds-kultur.

„Du tror jo!“Artiklen „Du tror jo!“ er en replik tilbogen „Du er jo ateist - en vantro de-batbog“ af Anders Stjernholm og SimonØrregaard. Der henholdsvis er tidligereog nuværende formand for ateistisk sel-skab. Her kommer et udvalg af bogenspointer , som det fremstår på forlagetEKSISTENS hjemmeside:De fleste danskere er ateister. Nogle veddet bare ikke - og selv om andre inderstinde har erkendt det, er de ikke parat tilat „springe ud“. Religiøse ideer bremser vores udviklingog står i vejen for at løse de store pro-blemer, vi står over for på verdensplan.Milliarder af mennesker hindres i at leveet godt liv, fordi overtro tvinger dem tilat følge absurde dogmer og forbud. Samfundet har historisk set haft brug forreligion, men i dag er der i højere gradbrug for, at vi tager nogle aktive skridtvæk fra religionerne.De to forfattere belyser både de mangenegative følger af religionerne og viser,at man ikke behøver guder for at leveet godt, etisk og meningsfyldt liv. Emnefor emne gennemgår de, hvilken betyd-ning religion har for samfundet og forden enkelte. Fra de mest dogmatiske ogfundamentalistiske varianter til denbløde, danske kulturkristendom. AndersStjernholm og Simon Nielsen Ørregaardskonklusion er klar: Verden ville være etbedre sted uden religionerne.

Fot

o: P

riva

t

7

Til dette skriver biskopElof Westergaard:„Du er jo ateist!“ er titlen på en ny bogaf Anders Stjernholm og SimonØrregaard, hvor de forsøger at overbe-vise tvivlende danskere om, at de i vir-keligheden er ateister. Men forfatternetager fejl. I virkeligheden tror langt defleste af os, også dem, der ikke er klarover det.

Tro er tillid til det, vi håber på; overbe-visning om det, vi ikke kan se. Sådanstår der et sted i Det Nye Testamente.Den definition holder jeg meget af. Trohandler simpelthen om tillid og overbe-visning. Tro er ikke tro på hvad somhelst, men er forbundet med mening oglivsholdning og er samtidig knyttet tilde dybeste relationer i et menneskes liv.Tro er tiltro til verden og til andre men-nesker; en tillid til det, vi ikke kan fåbevis for, det vi ikke kan se med voresegne øjne, men ind imellem måske fårlov til at sanse og mærke og i glimt atforstå. Troen er nært forbundet med detat leve som menneske i verden, på jor-den og under himlen, i relation til an-dre. De dybeste relationer mellem osbygger på tro og tillid.

I morges var jeg ude at ro på Ribe Å –firer med styrmand ud til kammerslusenog tilbage. Kalvene er nu lige kommetpå græs, og fårene står der allerede ogglor. Træerne er ved at afblomstre, mentil gengæld er bladene sprunget ud.Sådan en morgen er det let at tro på

Gud. Alt, hvad der sker ude i naturen,lader sig forklare med videnskabens ord,og det er godt og givende at lære træ-ernes og dyrenes navne, lære om vand-forholdene i Vadehavet og naturensprocesser, men det, vi lærer, står ikke imodsætning til troen: den dybe glædeog taknemmelighed over at leve ogvære til i en natur, som ganske vist ogsårummer død og tilintetgørelse, men dogførst og sidst er en gave. Sådan en mor-gen bobler jeg over i både glæde ogforundring og får lyst til at sige tak forgaven. Og min forståelse af naturen somen Guds gave, ansporer mig samtidig tilogså at træde op imod en rovdrift ogødelæggelse af jorden. Troens uafhængighedMen troen er ikke afhængig af, at mor-genen er lys og naturen skøn. Troen harvi måske allermest brug for, når livet ikkegår op, når vi mærker og erfarer, hvorskrøbeligt vores liv og fællesskab medhinanden er. Når en bombe springer iSri Lanka, og folk mister deres elskede.Så har vi brug for troen til at holde fast itilliden til, at der trods alt er mere godtend ondt i verden, overbevisningen om,at der er en mening med tilværelsen.De fleste af os har heldigvis den tro. Virammes af ondskaben, men lader denikke slå os ud. Vi insisterer på at visemedlidenhed og omsorg med dem, derer ramt, og kæmpe mod det onde.Troen er fornemmelsen af, at livet erstørre end mig selv, uden at denrelativerer de konkrete problemer, jeg

8

og verden står i. Troen giver mig et håb,der er andet og mere end den grad afoptimisme, som jeg nu selv kan mobili-sere. Livet er større end mig selv. Jeg erheldigvis ikke selv centrum i verden, ogdet er vigtigt, at det kristne budskab omhåbet og om kærlighed til næsten, bli-ver sagt igen og igen. Jeg er ikke sikkerpå, at Anders Stjernholm og SimonØrregaard ved, hvad tro er. Det er ikkeat kunne dogmerne udenad, ligesomdet heller ikke er at sætte sit hoved påstandby; det er en måde at forholde sigkærligt, tillidsfuldt og uselvisk til verdenpå. Gaven i den kristne tro er den reali-stiske forståelse, vi møder af vores liv.Vi er ikke perfekte, men alligevel tør vihåbe på, at vi kan bruges, at der er enmening med vores liv. Troen på Gudgør, at jeg betragter mit og andres livsom en gave, og tror, at Gud altid er der,selv der, hvor jeg føler mig allermestalene. Jeg kan ikke se og røre ved me-ningen med tilværelsen, men jeg eroverbevist om, at den er der. Og jegoplever, at sådan har de allerfleste det.De fleste af os tror, også dem, der ikkeer klar over det.

Træerne i skovenValgmenighedens bestyrelse valgte enlidt utraditionel årsberetning ved gene-ralforsamlingen den 28. marts, den brin-ges her:

Du skal plante et træ

Du skal plante et træ.Du skal gøre én gerning,som lever, når du går i knæ,en ting, som skal vareog være til lykke og læ.

Du skal åbne dit Jeg.Du skal blive et eneste trinpå en videre vej.Du skal være et led i en lod,som når ud over dig.

Du skal blomstre og dræ.Dine frugter skal mætteom så kun det simpleste kræ.Du har del i en fremtid.For dén skal du plante et træ.

Piet Hein „Vers af denne verden“ 1948

De første træerI valgmenigheden har vi en helt skov aftræer. De første træer blev plantet forsnart 100 år siden, i 1922. Der er lø-bende blevet plantet nye træer og an-dre er blevet fældet. Derfor står der iskoven nogle store gamle egetræer medrødderne solidt plantet i jorden, mindretræer, som er ved at finde fodfæste ogsmå nyplantede træer, som vi endnuikke ved, om der vil slå rod eller vælte idet første blæsevejr. De gamle egetræer,der var de første i skoven, er blandt an-det gudstjenesterne, højskoledagene,foredrag og den folkelige fællessang.Blandt de mindre træer, der er plantetinden for de senere år, og er ved at slårod, finder vi „Syng dansk“ arrangemen-tet i oktober, julekoncerten og friheds-gudstjenesten. Skoven skal hele tidenpasses og der skal plantes nye træer, og

9

disse nyplantede træer, som vi endnuikke ved, om der slår rod, er udflugtentil Præstbjerg Naturcenter i septemberog familie/menighedsudflugten, som iår gik til Ribe i weekenden.Livets træ

Den fælles rod

Fælles for alle træerne i skoven er, atde gror ud af Grundtvigs tanker om kri-stendom, og ikke mindst hans tankerom, at vi skal lære for livet. Vi forsøgermed valgmenighedens gudstjenester ogarrangementer at invitere til en tur i sko-ven og give et pusterum fra dagligda-gen, samtidig med at deltagerne ogmenigheden får nye indtryk og oplevel-ser til livets skole, og dermed får modog lyst til at tage de nye indtryk med udaf skoven og tilbage til dagligdagen, ogtage del i debatten og det samfund, somvi alle er en del af.Vores skov er jo en del af den størreskov, som kaldes de grundtvigske valg-menigheder, som igen er en del af denstore skov, som hedder folkekirken.Valgmenighedernes skov er forskelligfra sognemenighedernes på det økono-miske område, da vi har hver vores selv-stændige økonomi, og derfor holdergeneralforsamling hvert år. På detværdimæssige område kan der være

forskel mellem en sognemenighed ogen valgmenighed, men ikke nødvendig-vis, da mange sognemenigheder ogsåer funderet i Grundtvigs tanker om kri-stendom. De grundtvigske valg-menigheder er så plantet der, hvor der isognemenigheden ikke var plads tilGrundtvigs tanker. Skellet mellem deGrundtvigske og ikke-Grundtvigskeskove er med årene nok blevet nogetudvisket, men vi mener stadig, at der ergrund til at fastholde den rene grundt-vigske skov.

HåbetVi håber i bestyrelsen, at I medlemmerhar lyst til at gå tur i valgmenighedesskov. I vælger selv, hvor ofte I vil gå turi skoven, hvor I vil gå hen og underhvilke træer, I vil stoppe op. Vi har hverisær vores favoritter, men en gang imel-lem håber vi, at I har lyst til at udforskeandre og nye områder i skoven. Det er,når vi udforsker nye områder, at vi ud-vikler os som menneske.Der er ikke så mange, der stopper un-der det gamle egetræ, som repræsente-rer de almindelige gudstjenester. De fle-ste stopper kun under de gudstjeneste-træer, som repræsenterer jul, og særligelejligheder, som dåb, konfirmation, vi-else og begravelse. Det er meget almin-deligt, og det hænger måske sammenmed holdningen om og opfattelsen af,at det gamle egetræ - den almindeligegudstjeneste - er meget ensartet. Det eret solidt træ, der ikke ændrer sig vold-somt, og kun i et meget langsomt

Fot

o: P

riva

t

10

tempo. Det er de samme grene, mantræder på og den samme vej, man klat-rer op gennem træet hver gang. Gre-nene med klokkeringning, orgelmusik,indgangsbøn, salme og så videre er desamme hver gang, og det ved man. Mendenne genkendelighed, er netop kir-kens, den gamle skovs, styrke, og må-ske en endnu mere vigtig styrke i dagend for 100 år siden, hvor alle andreting forandres med stor hast.Genkendelighed giver tryghed og hol-depunkter i dagligdagen, og ikkemindst, så giver genkendelighed hjer-nen ro. Når hjernen har ro, får den over-skud til at kunne være opmærksom ognærværende, og det er meget efter-spurgte egenskaber i dag.

Turen blandt træerneSelvom de der går tur i skoven, måskegodt ved, at et stop under det gamleegetræ med gudstjenesterne, giver enoplevelse af tryghed og ro, så føles detmåske alligevel svært at stoppe netopder, fordi de føler sig usikre på begre-berne tro og religion og usikre på, hvadde får ud af at gå i kirke.Men de er ikke ene om at være usikrepå tro og religion, for det er nemligsvært, og det er et emne, som til stadig-hed debatteres i samfundet uden forskoven.I bestyrelsen diskuterer vi ikke tro ogreligion, selvom det helt sikkert kunnevære spændende, for tro er meget indi-viduelt og alligevel noget alment, dadet er en af de grundsten vores samfundbygger på. Alle har en tro på „noget“.Det kan være en tro på sig selv, på an-dre, på Gud eller noget helt andet. Ivalgmenigheden tager vi udgangspunkt

i at den kristne tro, som Grundtvig sagdedet, er til for menneskelivets skyld ogikke omvendt. Det vil lettere omskrevetsige, at kristendom er til for at oplyseog oplive det almindelige liv, som vikender og lever det - kirken er til for osog ikke omvendt. Hermed sagt, at detikke er et krav om, at man skal videnoget om tro og religion, for at gå i kirke- alle er velkomne. Det er ikke muligt atsvare på, hvad hver enkelt får med hjemfra en tur i skoven med et stop underdet gamle egetræ med gudstjenesterne,for det er helt individuelt. For nogle vildet være musikken og sangen, som an-dre synes lyder mærkelig og salmerneer svære at synge. For nogle vil det væreen bøn, som for andre virker gammel-dags og svær at forstå. For nogle er detprædiken, der giver stof til eftertanke,som for andre slet ikke giver mening. Fornogle er det roen og genkendelsen samtnærværet med andre mennesker, der erdet væsentlige.

De mange træerI valgmenighedens skov er der som tid-ligere nævnt mange andre træer endkun træerne med gudstjenester. Der erogså træer med foredrag, sang, udflugtog meget andet, og det er helt i ordenat gå forbi det gamle egetræ med guds-tjenester, hvis man hellere vil stoppe opog holde picnic ved et træ med fore-drag. Man må gerne have et yndlings-træ og omfavne det, og man må gernefinde et nyt træ, hver gang man går turi skoven. Man må også gerne være medtil at plante et nyt træ ved at kommemed forslag til, hvilken slags træ, mansynes, der skal være i skoven. Det erogså helt i orden kun at gå tur i skoven

11

en enkelt gang om året. I er lige vel-komne i skoven, uanset om I vælgerkun at stoppe ved ét træ eller om I vilstoppe ved flere. I er lige velkomne iskoven, om I kun går tur én gang omåret eller hver uge. I er lige velkomne iskoven, uanset, at I ikke har set ellerkender alle træerne. Det er stadig jeresskov, som vi håber, I vil være med til atbevare og udvikle. Med denne lille for-tælling om skoven vil vi gerne sige, atalle medlemmer gerne skal føle sig somen del af fællesskabet, uanset hvordanden enkelte bruger de muligheder, derer, og om man kender præsten, besty-relsen eller andre medlemmer eller ej.Det er dejligt, når I deltager i gudstjene-ster og arrangementer, og vi håber, atdet giver lyst til mere.Bestyrelsen for Aulum-Vinding-Vind Valgmenig-hed ved generalforsamlingen den 28. marts 2019Carsten Bjerrum, Anja Bendesen,Pernille Kristensen og Martin Bonde.

Replik til Piet Heins„Du skal plante et træ“Piet Hein knytter i sangen an til, at MartinLuther, der efter overleveringen, på spørgs-målet: „Hvad vil du gøre, hvis jorden gikunder i morgen?“ skulle havde svaret: „Jegvil plante et træ!“ Om dette er sandt ellerikke, ændrer ikke ved det håb, der udtryk-kes for livets fortsatte beståen og vækst,sammen med et ønske om sammenhæng.Et håb om at trods alle dommedags-profetier, så tror jeg på, at der findes en

fremtid. Piet Hein skriver ikke; „Du kanplante et træ.“ Han skriver: „Du skal!“ Ogdet vi skal, for det er at være til gavn forvort medmenneske. Om vi så blot en gangformår at plante et træ, at gøre en gerning,der kan være til lykke og læ, så er det i sigselv bedre, end blot at slå ud med armeneog være ligegyldig og apatisk over for enverden, hvor meget ellers kan nære et pes-simistisk livssyn. Vi kan alle være med til atplante træer for vort medmenneske ogblive et led i en lod, der rækker ud over osselv, videre til de næste generationer. Deter altså en given sag at forstå sig selv somet historisk væsen, hvor vi står på skulde-ren af tidligere generationer og rækker vi-dere til de kommende slægtled.Hvilke træer vi får plantet, og om det bli-ver til lykke og læ, og om de rækker udover os selv, det kan vi ikke vide. Men vikan tro, håbe og bede til, at det må ske,mens vi henter næring ved livets træ. Oglivets træ optræder i begyndelsen af Bibe-len. Det står i midten af Edens have i førsteMosebog, og det står i midten af det nyJerusalem i Johannes Åbenbaring. SåvelEdens have som det ny Jerusalem er sym-bol på det evige liv med Gud. Det liv somvi frit kan vælge at tage imod eller for-nægte. Og i oldkirken så kristne livets træsom et symbol på korset. For mens den før-ste Adam høstede død ved at tage frugtenfra kundskabens træ, så høstede den andenAdam, Kristus, liv ved at give sig selv påkorset. Derfor giver det mening at kaldekorset for det nye livs træ.

Ronald Risvig

12

Onsdag den 4. september i Præstegår-den „Noget På Hjerte“ Kl. 14:00 –16:00Cafe-eftermiddag med oplæg ved Ro-nald Risvig og musik ved Gitte Fonager.Ingen tilmelding. Kaffe/the brød 25,00kr. Se omtale på side 17

Søndag den 22. september Efterårs-møde for de Midt-og Vestjyske Valg-menigheder

Herning Valgmenighedskirke

Der afholdes i Herning og Hammerum.Gudstjeneste i Herning Valgmenigheds-kirke kl. 10.00 ved Morten Kvist.Kl. 11.30: Kaffe m. bolle på HammerumEfterskole, Tornebuskvej 2. Kl. 12.00:Foredrag v/ valgmenighedspræst Kri-stoffer Garne, Kjellerup: „Vi må igen taleom kristendommen som en religion.“Nu er tiden kommet til, at vi igen be-gynder at tale om kristendommen somen religion, det vil sige som noget, vigør, og som noget, der taler til langtmere end blot vores etiske kompas. Med

ArrangementerAulum-Vinding-Vind

Valgmenighed

Tag hele familien med, når Valg-menigheden mødes i WOW-PARKLørdag den 24. august 2019 Kl. 11-15Wow-park er en legepark, hvor naturendanner rammen for bl.a. klatring i træ-toppene, svævebaner, legepladser ogmere jordnære og rolige aktiviteter, samtbænke og bål-steder. Her er plads tilalle; Børn, forældre og bedsteforældre.Læs mere på: www.wowpark.dk

Medbring selv madpakke, drikkevarer,kaffe, evt. tæppe, tøj efter vejret, samtmasser af godt humør. Vi ser frem til enrigtig hyggelig dag for alle generationer.Bestyrelsen sørger for kage og snobrøds-dej. Pris pr person: 50,00 kr. Uanset alder.Man kører selv og vi mødes ved ind-gangen kl. 11.00 WOW-PARK Løvs-trupvej 1, 6900 SkjernKontakt Ronald, hvis du/I har brug for(sam)kørsel til parken. Tilmelding: Se-nest 10. august til Ronald på e-mail:ronald-risvig@hotmail.com Betaling pådagen.

13

udgangspunkt i sin seneste bog „ Denkristne religion: En vejviser“ (ForlagetEksistensen 2019) vil Kristoffer Garnefortælle om, hvordan grundlæggendefænomener som fortællinger og ritualer,der findes i alle religioner, tager sig ud ikristendommen, og han vil argumenterefor, hvorfor vi igen må blive religiøse.kl. 15.00: Kaffe og sang herefter farvelog tak.Pris for deltagelse: kr. 200,00.Tilmelding til Ronald Risvig påronald-risvig@hotmail.com eller97 47 24 13 senest den 9. september.Indbetaling sker ved tilmelding til reg.7617 konto 1007891 ellerMobilpay 54617 oplys navn(e) og skriv:„Efterårsmøde 2019“

Onsdag den 2. oktober i Præstegården„Noget På Hjerte“ Café- eftermiddagmed oplæg ved Ronald Risvig og mu-sik ved Gitte Fonager. Kl. 14.00 – 16:00Ingen tilmelding. Kaffe/the brød 25,00kr. Se omtale på side 17

Søndag den 6. oktober Høstgudstjene-ste i Vind Kirke kl. 10:30 hvor hus-orkestret medvirker. Efter gudstjenestenmødes vi i Landbycenter Vind til frokostog efterfølgende folkedans, inden vislutter med kaffe /the og brød. Pris forfrokost og kaffe 125,00 kr for voksne på

18 år eller derover. For øvrige kr. 50,00.Drikkevarer betales særskilt. Ingen til-melding mød blot op.

Tirsdag den 29. oktober Syng DanskAften i præstegården kl. 19.00-21.00Med udgangspunkt i „Syng Dansk“materialet vil vi synge af vort hjertesfulde længsel og vore lungers fulde kraft.Valgmenighedens organist og præstJane Vennersdorf og Ronald Risvig stårfor denne aften. Ingen tilmelding. Mødblot op. Kr. 25,00 for kaffe/the og brød.

„At synge sammen og synge sammen“

Søndag den 3. november Alle Helgengudstjeneste i Aulum Kirke kl. 14.00ved Ronald Risvig. Ved denne gudstje-neste mindes vi de, der er døde i detforgangne år, samt alle de der er gåetforud for os. Gudstjenesten har såledeserindringen og det sjælesørgeriske somtema – hvori glæden også er indeholdt.Efter gudstjenesten indbydes alle til ef-termiddagskaffe i præstegården.

Torsdag den 5. december kl. 19.30 iLandbycenter Vind Julekoncert medVokalensemblet VoNo, Stockholm, di-rigent Lone Larsen. Arrangeres i samar-bejde med Vind og VindingMenighedsråd, Vind Musikforsyning ogLandsbycenter Vind. Nærmere omtalei næste kirkeblad.F

oto:

Pri

vat

14

Arrangementer i Vinding-VindForedragsforening

Tirsdag den 20. augustUdflugt til Ringkøbing-egnen, bl.a. Willers Ke-ramik ogHostahaven. Afgang med bus fra Sørvad kl.12.30 ogfra Vind kl. 12.45. Pris: kr. 150,-.Tilmelding: Senest tirsdag den 13/8til Ester – 97430105 / 40553405

Torsdag den 26. september kl. 19.30 (LCV)Ole Tang, Skive, kommer med nye historierfra det vestjyske,dels en afdeling med fokus på ValdemarHøgsberg Kristensen,en vestjysk landmand og skribent, der døde i2008. Der er taleom almene historier – a la „Lune Jyder“. Ud-gangspunktet er, attilhørerne skal være i bedre humør, når fore-draget slutter, end dadet begyndte.

Torsdag den 24. oktober kl. 19.30 (SKI)Henrik Storch, Sørvad, har været udsendtsom soldat tilBagdad. Han vil fortælle om, hvordan det varat være udsendt tilet af verdens brændpunkter. Hvordan det varat være i Bagdad,midt i en kampzone.

Foredragene afholdes enten i Sørvad Kul-tur- og Idrætscenter: SKIeller i LandsbyCenter Vind: LCV.Pris for foredrag incl. kaffe/te:80 kr. for medlemmer, 90 kr. for ikke-med-lemmer.

Grundlovsdag i Præstegården

Kurt V. Andersen taler ved grundlovsmødet.

Solskin, valgdag, engageret foredrag oglivlig samtale under og debat efter kaf-fen, sang og musik. Det var dagen, hvorvi mødtes i teltet i præstegårdshaven.Årets taler var Kurt V. Andersen histori-ker og valgmenighedspræst, tidligerehøjskoleforstander og friskoleleder. Hangav følgende oplæg:

„Frihed er hvad tjener os bedst,Frihed, men ikke som ild og vand,pest hunger og ødeland,frihed, men ikke som ulv og bjørn,ikkun som voksne menneskebørn“

Denne strofe er skrevet af Grundtvig.Citatet rummer et alvorligt og altid nær-værende spørgsmål: „Kan det gode somfriheden er misbruges eller er det sådan,hvor der er frihed, der tager sandhedenvare på sig selv?“

Svaret på ovenstående, er ikke entydigtog absolut. Frihed er, menneskeligt set,noget relativt. Den absolutte sandhedog dermed frihed er åbenbaret med

Fot

o: R

onal

d R

isvi

g

15

Jesus Kristus og kun med ham. Vi derlever på det timeliges vilkår, om endskabt og med øjet himmelvendt, må gåind i samtalen såvel socialt, samfunds-mæssigt, politisk som religiøst og kriste-ligt. Ikke mindst med dem vi ikke umid-delbart deler holdninger med. Og uan-set, hvad resultatet og eftervirkningerneaf samtalen bliver, må vi hver især ståtil ansvar for vore valg og handlinger.At leve som et frit menneske er at levemed det foreløbige og det relative, somet vilkår og med det evige for øje. Hvadstrofe tre fra „Frihed er det bedste ord“af O. Arvesen, kan være med til at illu-strere. Kurt havde valgt, at vi skulle

synge sangen, der første gang blev bragti Kristeligt Dagblad i 1864 og som fin-des i 17. udgave af højskolesangbogen,som nr. 468.

„Han, som kom med guddomsnavnned til jordens dale,kom med frihed i sin favnfra de lyse sale,ej han kom med plageri,men for plage os at friog fra ånds-tyranner.“

Ronald Risvig

Fot

o: R

onal

d R

isvi

g

„Der lyttes“: Grundlovsmøde i teltet.

16

Balancekunst

Storm P. „Fra vugge til grav“

Vestjyske Fortællespor indbyder tilFortællefestival Vestjylland på herregår-den Nørre Vosborg.Lørdag og søndag den 14. – 15. sep-tember, hvor temaet for 2019 er BA-LANCEKUNST.Der er fokus på at skabe balance i natu-ren, mellem rig og fattig, mellemgenerationerne, når fortællerne indtagerNørre Vosborgs eventyrlige rammer imidten af september. Det hele foregår ide smukke historiske rammer, derblandt andet rummer Riddersalen,Jomfruburet og Fangekælderen. Her le-ver fortællingerne mellem fortæller ogpublikum. For når vi lytter til fortællin-gerne, åbnes der op for en mangfoldig-hed af visdom, drømme, tradition, hi-storie, fortid, nutid og fremtid, som vikan spejle os i og som kan give pejle-mærker på linen mellem fødsel og død.Professionelle og amatører fra hele lan-det mødes på Nørre Vosborg. Det gårløs lige fra den festlige åbning lørdagkl. 13:30 med balancerende børn fracirkusklubben i Idom og musik i Borg-gården til den fælles afslutning søndagkl. 15-16 med Klezmerduo.

Programmet bliver afvekslende, sprud-lende og underholdende. Du kankomme på en fortællevandring på 6 km.omkring Nørre Vosborg allerede lørdagformiddag fra kl. 09.30-12.30. Senerekommer fortæller Lena Bjørn fra Samsømed Jørn Riels historier om barokkesærlinge i Nordøstgrønland. IslandskeMaria Arnadottir og danske Dorte Fut-trup leverer programmet NORDLYS –der en buket af skæbnefortællinger frahele Norden. Fortæller Marianne Chri-stensen med harpespiller Niss Strickeroptræder med musikfortællingen NÅREVENTYRET ER SLUT. Dette blot for atnævne nogle få eksempler fra det mang-foldige program.På hjemmesiden:www.vestjyskefortaellespor.dkfindes hele programmet, ligesom du derkan finde billeder og information om tid-ligere års festivaler.

Fot

o: P

riva

t

17

Meddelelser fra præsten

Foto

: U

lla S

kovs

bø

lJeg holder ferie den 19.- 23. augustbegge dage inkl. I perioden. For kirke-lige handlinger som dåb, vielse og be-gravelse kontaktes præsten ved Holste-bro Valgmenighed Margrethe DahlerupKoch telefon 21 14 36 58

„Noget På Hjerte“

Nyt tiltag –Cafè-eftermiddage i præstegårdenVi mødes til sang, musik, samtale ogsamvær. Hver gang begynder vi med atsynge. Sangene kan vælges af mig ellerGitte Fonager, der vil spille til, eller afjer der deltager. Derefter et kort oplægom noget jeg har „På hjerte“. Det kanvære et digt, der optager mig. Et stykkelitteratur. En passage eller et tema fraforrige eller kommende søndags prædi-ken. Noget jeg har hørt i supermarke-det eller set på Facebook. Men uansethvad, så håber jeg, oplægget vækker tilforundring og samtale, måske modsi-gelse. Vi drikker kaffe / the og får lidt tilmaven midtvejs. I pausen forsætter sam-talen forhåbentlig og ligeså efter pau-

Ronald Risvig

sen, hvor vi synger lidt mere og runderdagen af med en sang. Alle er velkomne– også ikke-medlemmer af valg-menigheden. Tag gerne din nabo, enven eller veninde med. Ingen tilmelding,mød blot op. Alle gange på onsdage frakl. 14.00 – 16:00 på følgende datoer:Den 4. september, 2. oktober, 6. no-vember og den, 4. december. Der beta-les kr. 25,00 for kaffe /the og brød.Præstegården Holstebrovej 9

Besøg af præstenJeg kommer gerne på besøg, så sig en-delig til, om I ønsker besøg. Det kanbåde være til en uformel samtale og tilmere alvorlige emner, I gerne vil tale om.Husk præsten har tavshedspligt. Og jegmodtager gerne besøg her i præstegår-den, såvel aftalte som spontane. I er al-tid velkomne til at kigge ind.

Skriv - eller kom med forslag til stof ikirkebladetAlle er velkomne til at sende stof, derkan bringes i bladet. Du kan også hen-vende dig personligt til Ronald, dergerne hjælper med at gøre stoffet klart.Indlæg til næste nummer skal værefremme senest den 1. oktober 2019.Indlæg sendes tilronald-risvig@hotmail.com

Fot

o: R

onal

d R

isvi

g

18

Konfirmation Vinding KirkeBededag den 17. maj 2019PrædikenLignelsen om de betroede talenterMattæus 25,14-30Salmer:402 – 192 – 369 – 725 og „Hvor dusætter din fod“ HS 18. udg. nr. 206

Hvor du sætter din fod„Hvad du gi´r på din færden, mange-dobles af verden“Sådan lyder nogle af linjerne i sangen:„Hvor du sætter din fod“, som vi efterprædiken skal synge. Sangen blev skre-vet til Gymnastik- og Idrætshøjskolenved Viborg i forbindelse med skolens 50års jubilæum i 2001 og findes i Højskole-sangbogens 18. udgave nr. 206. Og da Ialle fem; Magnus, Sine, Freja, Jacob ogLaura, har fortalt mig, at I skal på efter-skole om et år eller to, så er jeg ret sikkerpå, I kommer til at synge„Hvor du sætter din fod“ en del gange.Højskolesangbogen, der også kan fåssom app, rummer en skatkiste af sangeog salmer. Her kan et enkelt vers eller enenkel linje blive porten til en indsigt om,hvad der er væsentligt her i livet. Det erikke sikkert I kære konfirmander, eller vivoksne for den sags skyld, forstår sangeneog salmerne de første mange gange, visynger dem. Men det gør heller ikke no-get, for de gode og stærke ord, de talertil og vækker hjertets tro. For som ræ-ven i bogen „Den lille prins“ siger; „Kunmed hjertet kan man se rigtigt. Det væ-sentlige er usynligt for øjet“.

Gentagelse og fordybelseI konfirmander, har læst og fået fortalt„Den lille prins“, som en del afkonfirmationsundervisningen, og måskehusker I, at „Den Lille Prins“ gentager

rævens ord: „Det væsentlige er usynligtfor øjet“ Det gjorde han for bedre atkunne huske det. Ligesom han vedafskedens time med ræven gentog or-dene „Du bliver for altid ansvarlig for dét,som du har gjort tamt. Du er ansvarligfor din rose“ Så gentagelse af de vigtigeord er væsentlig. For ligesom vi hver dagspiser, for at få næring og brændstof tilkroppen, må vi også have daglige doseraf gode stærke ord, så vor tro og livsmodkan næres. Derfor håber jeg, at I, kærekonfirmander, ofte vil vende tilbage til„Den lille prins“ og til jeres konfirmand-ord. Såvel det, der er fra Biblen, som detfra Højskolesangbogen. Ligesom jeg øn-sker for os alle, at vi hver dag og måskeflere gange om dagen, henter næring vedgode og stærke ord, så de kan lægge sigtil rette i sind og krop og være med til atstyrke os alle i troen på, at livet det erlivet værd.I tillid til at ordene skaber, hvad de næv-ner.

Vækst og meningFor Grundtvig er de virkelige stærke oglivskraftige ord, som vi vokser ved, de ordder lyder ved dåben. Der rækker Gud oshånden og tilbyder os fællesskab medham. Den kærlighed der ligger heri,sagde jeres forældre ja til, da I blev døbtog ved at I lader jer konfirmere bekræf-ter I jeres ja, til Guds ja til jer. I siger ja tilden gave, der er rakt jer og som I skalbruge hele livet på at pakke op og foldeud. Ligeså er nadverens,trosbekendelsens og fadervors ord afgø-rende for menneskets vækst i Gud. Alleer det ord, der virker som fremkaldervæ-ske på et negativ og kalder det liv frem ios og i mellem os, som det er Guds me-ning. Hvad Guds mening med os men-nesker er, udtrykkes blandt andet i

19

Johannesevangeliet kapitel tretten, hvorder står: „Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hin-anden. Som jeg har elsket jer, skal også Ielske hinanden. Deraf kan alle vide, at Ier mine disciple: hvis I har kærlighed tilhinanden“ (Joh. 13,34-35)Hos evangelisten Johannes skrives Or-det med stort, for Ordet er Gud og Or-det kom til os mennesker i skikkelse afJesus Kristus. I Ham er der liv og livet ermenneskers lys. Det skal vi synge om igudstjenestens sidste salme, hvor strofefem lyder sådan her:„Ja, Jesus Kristus er det Ord, / der skaber liv afdøde,/ så ny blir himmel, ny bliver jord / en ver-den grøn af grøde. / Kom, Jesus, snart, / og gørdet klart: / den morgenstund, du kommer,/da gryren evig sommer.“(DDS nr. 725,5)

Livets høst og glæde„Hvad du gir på din færden,mangedobles af verden“, er ordet frahøjskolesangbogen til Sine, hvilket be-tyder, at dets mere vi elsker, dets mere viholder af, dets mere vi deler vort liv medvor næste, dets mere bliver der af livet.„For vi ejer kun det vi giver bort.“ Detteumiddelbart modsætningsfyldte udsagn,rummer en sandhed, som jeg ogkonfirmanderne talte om, som optakt tilhøstgudstjenesten i oktober.For det forunderlige er, at livets høst, erden glæde der vokser ud af at dele vortliv, vor glæde, vor overflod og overskudmed medmennesket. Hvad der også, omend med lidt andre ord, var I

konfirmanders holdning og svar i samta-len, i oktober. Sådan kan vi erfare, atdet, der er det smukke ved livet, er, at:„Du har fat i et stykke af dit medmen´skeslykke“, som ordet til Laura lyder. Og somI vil høre, er alle fem konfirmandord frahøjskolesangbogen hentet fra „Hvor dusætter din fod“. Det er nemlig ikke ligemeget, hvilke drømme vi har og hvor-dan vi sætter vor fod og dermed sætterspor i verden. Jens Sejer Andersen, der har skrevet san-gen, er i ordene, som er givet til Laura,inspireret af teologen og filosoffen K.E.Løgstrup, (1905-81) der ofte citeres forfølgende: „Den enkelte har aldrig medet andet menneske at gøre uden at hanholder noget af dets liv i sin hånd“ („Denetiske fordring“ side 25)Sådan kan det udtrykkes alment men-neskeligt og samtidig leder det tankenhen på Jesu ord, der står iMattæusevangeliet umiddelbart efterfortællingen om „De betroede talenter“Her hører vi; „… Alt, hvad I har gjort moden af disse mine mindste brødre, det harI gjort mod mig“ og nok så væsentligt,så hører vi også: „Alt, hvad I ikke har gjortmod en af disse mindste, det har I hellerikke gjort mod mig!“ (Matt.25,31-46)Disse mine mindste brødre, som Jesustaler om, det er dem der sulter, det er de,der er nøgne, det er de, der er syge ogdet er de, der er i fængsel. Kort sagt; deter mennesker som lider og som er satudenfor det almindelige fællesskab.

20

Fra venstre: Jacob Maarbjerg Bendesen, MagnusEngholm Nielsen, Laura Skovgaard Videbæk,Freja Engholm Melvej, Sine Busk Nagskov ogRonald Risvig

Du skalAt tage vare på sit medmenneskes ve ogvel, det er en fordring, altså noget sommødet med vor næste spontant, det vilsige uden bagtanke, byder os at gøre.Det er livets imperativ – det er livets DUSKAL, der lyder til os i mødet med næ-sten. Nogle gange adlyder vi og andregange fortrænger vi dette DU SKAL - mendet er, hvad Jesus byder os, når han si-ger: „Du skal elske Herren din Gud afhele dit hjerte og af hele din sjæl og afhele dit sind og af hele din styrke og „Duskal elske din næste som dig selv“. (Matt.12,30-31) Der, hvor fordringen om atvære en næste for sit medmenneske op-fyldes, om det sker spontant eller ved visætter viljen ind på det, der folder livetsig ud, som det har været Guds meningfra begyndelsen. „Det er li´som et kær-tegn fra livets idé når du vover at le“ Deter ordene til Freja, som hænger sammenmed ordene til Magnus „Vi begriber medlatter, hvad fornuft ikke fatter“„Et kærtegn fra livets idé.“ Et smukt ud-sagn og samtidig er det forunderligt, at

det, der ved det første indtryk kan synestræls, som for eksempel at tage hånd omog vare på et udstødt menneske, elleren der på anden vis har brug for vorhjælp, tænk at det kan være et kærtegn.Men det er netop, hvad det er: Et kær-ligt tegn – kærlighedens tegn, der visersig for os, som åbenbaret liv.

Elsket som den vi er Og, hvor det kniber for os at erkendeog handle efter denne sandhed, så er detgodt, vi har humoren og latteren til athjælpe os på vej. For gennem den varmehumor er vi set og elsket, som dem vi er,med alt hvad det indebærer. Som så-dan er humoren beslægtet med evange-liet, der handler om den nåde, det er atvære Guds elskede barn, uden forbe-hold. På samme måde som børnene ogden elskede – når livet lykkes – er elsketaf forældrene eller partneren - uden for-behold. Hvilket ikke betyder vi er an-svarsfrie og kan gøre hvad som helst modog overfor hinanden. Tværtimod, så for-pligter den ubetingede kærlighed osnetop på, hvad livet byder os at gøre.Den varme humor og evangeliet omGuds kærlighed er frisættende og forlø-sende. Sagt med Grundtvigs ord:

„Kærlighed alt sit udretter/ som nødvendigt, mendog frit/ flytter frit, hvad loven sætter; / skelletmellem mit og dit / er ej blot dog at undskylde /men er hele lovens fylde“ („Kærlighed til fædre-landet“ DDS nr. 710,3)

Fot

o: N

agsk

ov

21

Og Danmarks store humorist Storm Pkunne med sine korte sentenser – demvi kalder fluer – se og samtidig rummemennesket med dets svagheder. Især toaf Storm P´s fluer, vil jeg nævne. Denene handler om en selvhøjtidelig herre,der er blevet portrætteret af Storm P, derforuden mange andre evner, også var bil-ledkunstner. Den selvhøjtidelige Herrespørger, da han ser resultatet af portræt-tet: „Kan de ikke male det, så det ligner“„Jo“ svarer Storm P -“Men det nænnerjeg ikke“. Se, det er at se med kærlighe-dens øjne og male med kærlighedenspensel – iført humorens klædedragt. Fortænk om vi blev fremstillet med alle voremangler, det ville ikke være noget rartsyn. I Storm P´s flue bliver vores egenforfængelighed tydelig, men samtidigkan den bæres og rummes via den forlø-sende latter. Hvis vi altså kan se og høredet?Et andet sted lader Storm P en herre ståog fundere: „Mennesket er i grundengodt“ og efter lidt betænksomhed kom-mer det så: „Men hvorfor er mennesketdet så ikke? „Ja -hvorfor lever vi ikke dengodhed og kærlighed, som det er Gudsmening. Men her i den varme og kær-lige humor er vi ikke gennemskuet, derer vi gennemlyst af kærlighedens ogopstandelsens lys. Det har vi også brugfor, som der står i Prædikernes bog: „…atGud har skabt menneskene enfoldige,men de gør sig alle mulige spekulatio-ner“ (Præd.Kap.7,29) Og enfoldig harikke at gøre med at være ubegavet, somdet ellers tillægges, men med det at væreusammensat og ukompliceret, hvilketkærligheden i sit væsen også er. Men vimennesker har i kraft af syndefaldet fjer-net os fra kærlighedens væsen og dog

holdes vi konstant fast og mindes om,hvad det er der gælder – når vi sætterspor på vor færden i verden.

Mig eller os? I strofe fem i sangen; „Hvor du sætterdin fod“,er fælleskabet og dets vilkår ikke til dis-kussion, her synger vi:„Du er en del af et os. Der skal mere endén til at elske og slås.“ Det er også or-dene fra højskolesangen til Jacob og somde andre fire har dette alment menne-skelige en tråd til det kristelige. Her skalvi også høre Jacobs konfirmandord fraBiblen. Det står i Romerbrevet kapitel 12vers 21 „Lad dig ikke overvinde af detonde, men overvind det onde med detgode“Det er kærlighedens afmagt, der her ta-ler og som er den virkelige magt mellemmennesker. Det er den eneste „magt“ påtværs af alle vore ydre forskelle, uansetom det er nationalitet, hudfarve eller an-det vi kan finde på at nævne, som skilleros. Vi er alle indfældet i et fællesskab,som vi kan høre i strofe fem, der forsæt-ter med:

„Vil du yde dit bedste / for dig selv ogdin næste,“ må du vælge hver dag mel-lem tillid og trods: / Er det mig eller os?“

Det der spørges om, er; om det er egois-men og selvtilstrækkeligheden der skalråde eller fornægter vi dette? Svaret érgivet, det er givet med livet selv, det ergivet med Jesus Kristus. For som vi syn-ger i salmebogens nr. 368 første strofe:„Vintræ og grene og frugt hører sammen: Kristuser ét med sit folk på sin færd.“ Grenene dør, hvisde skilles fra stammen/ Skilt fra Guds Søn er viingenting værd“

22

Sådan hænger menneskelivets fælles-skab og fællesskabet med Jesus Kristussammen, som sider af samme sag.

De betroede talenterOg så er der ikke sagt et eneste ord omde betroede talenter, der er valgt somdagens evangelietekst. Nej, der er ikkesagt noget direkte, men svaret på, hvad„De betroede talenter“ handler om,skulle gerne sno sig som en rød tråd gen-nem prædiken.„Talent“ er oprindeligt betegnelsen på envægtenhed. På Jesu tid var en romersktalent lig med cirka 30 kg sølvmønter.Ordet er sidenhen kommet til at betydenoget med særlige evner, som i eksem-pelvis talentshows, i skolen eller idræt.Men lignelsen her er, som andre lignel-ser, et billede på livet og er samtidig li-vet selv. „De betroede talenter“ er et bil-lede på, hvordan vi hver især kan for-valte det liv, som Gud har skænket osmennesker, hver på vort sted og hvermed vore evner. Og hvis vi tør og hvis vitror, så sætter livets vidunderlige talen-ter os mennesker i stand til at dele vortliv med hinanden. For det er ikke talen-ter, der kan aflæses på bankbogen ellerkarakterbogen, der er tale om. Det er detalenter, der hjælper os til at tage imodog til at give. Hjælper os til at trøste, le,græde og synge. Det er talenter, somhedder omsorg, barmhjertighed, udhol-denhed. Det er talenter, som hele tidendriver os til at gøre større ting og løseopgaver, der rækker ud over os selv, ogsom vi umiddelbart ikke troede, vi havde

kræfter og evner til. Det er de vidunder-lige talenter, som vi ikke må grave nedog holde for os selv. Og det er et Gudsunder og (en) Guds gave, at det mere vibruger talenterne, som det skænkede livkaldes, det mere vokser det, det merevokser livet og kærligheden. Derfor kære menighed og kære konfir-mander, lad os alle ønske hinanden tillykke med dåben og med livet og lykketil med at sætte vores fod og drysse frøaf de drømme, Jesus Kristus driver osimod. Amen

Med Frans af Assisi beder vi:Herre, gør mig til redskabfor din fred.Lad mig bringe kærlighed,hvor hadet råder.Lad mig bringe tilgivelse,hvor uret er begået.Lad mig skabe enighed,hvor uenighed råder.Lad mig bringe tro,hvor tvivlen råder.Lad mig bringe glæde,hvor sorg og bedrøvelse råder.Lad mig ikke så meget søgeat blive trøstet,som at trøste.Ikke så meget at blive forstået,som at forstå.Ikke så meget at blive elsket,som at elske.For det er ved at give,at man får.Det er ved at glemme sig selv,at man finder sig selv.Det er ved at tilgive andre,at man får tilgivelse.Det er ved at dø,at man opstår til evigt liv.

23

Aulum Vinding VindValgmenighed

Gudstjenester07. juli 3.s.e.tri. Aulum kl. 10.30 Ronald R14. juli 4.s.e.tri. Vind kl. 10.30 Ronald R21 juli 5.s.e.tri. Vinding kl. 13.30 Ronald R28. juli 6.s.e.tri. Ingen gudstjeneste

04. august 7.s.e.tri. Vinding kl. 10.30 Ronald R11. august 8.s.e.tri. Vind kl. 10.30 Ronald R18. august 9.s.e.tri. Aulum kl. 17.00 Bent Ole P25. august 10.s.e.tri. Vind kl. 10:30 Ronald R

01. september 11.s.e.tri. Vinding kl. 10.30 Ronald R08. september 12.s.e.tri. Vind kl. 10:30 Ronald R15. september 13.s.e.tri. Aulum kl. 10.30 Bent Ole P22. september 14. s.e.tri. Hering Valgm. kirke kl. 10.00 Se omtale side 1229. september 15.s.e.tri. Vinding kl. 10:30 Ronald R

06. oktober 16.s.e.tri. Vind kl. 10.30 Høstgudstj. Se omtale side 1313. oktober 17.s.e.tri. Aulum kl. 10.30 Ronald R20. oktober 18.s.e.tri. Vind kl. 10.30 Ronald R27. oktober 19.s.e.tri. Vinding kl. 10.30 Ronald R03. november Alle Helgen Aulum kl. 14.00 Ronald R Se omtale på side 13

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTER

02. juli Sørvad Plejecenter kl. 10:3009. juli Kastaniegården kl. 10.1516. juli Birketoft kl. 15:0006. august Sørvad Plejecenter kl. 10:3013. august Kastaniegården kl. 10:15 Birketoft kl. 15:0003. september Sørvad Plejecenter kl. 10:3010. september Kastaniegården kl. 10:1508. okt. Aulum Kirke kl. 10:30 Høstgudstjeneste for Kastaniegården, Birketoft

og Sørvad Plejecenter05. nov. Kastaniegården kl. 10:15Plejehjemsgudstjenesterne er åben for alle interesserede,såvel pårørende som andre. Ronald Risvig er præst, hvor der ikke ernævnt andre.

Hvor andet ikke er nævnt er det Ronald Risvig der er præst

24

TAK siger vi alle. Til Fuglefjord skoles 7. klasse,lærere, forældre og mange andre godemennesker. For gæstfrihed, fjeldtur, fisketur,besøg på skolen og i private hjem, aftensmad,kage, fortællinger, samvær og meget andet. Fortredje gang besøgte et hold konfirmander fravalgmenigheden Færøerne og som de øvrigeår, boede vi i Spejderhuset i Fuglefjord. Lærerefra Fuglefjord skole havde forberedt, vi kom, ogkonfirmanderne lærte andre unge at kende. Deerfarede, at heroppe kan man trygt færdes rundti bygden til sen aften. Det er jo lyst hele tidenog alle kender alle. Ind i mellem blev der fortaltfærøske sagn, historier om kirkeliv, ligesom vivar til gudstjeneste. Vi oplevede bl.a. Kalsoy medstatuen af „Sælkvinden“. Verdens mindste

hovedstad Torshavn. Grottesejllads og besøg iFærøernes nordligste bygd Vidareidi. SmukkeGjógv og Tjørnuvik, hvor sidstnævnte huskes forHans Esberens vafler, som vi nød i privaten. Oglatteren mellem os fyldte meget. For som visynger: „Når du husker at le, lukker ho´det sigop og gir lyset entré“ Og lys, vekslende lys erder på de atten grønne øer, hvor naturen ofteer voldsom og utæmmelig. Andre gange blidog rolig med bølgende græs i solen. Men efterblot kort tids vandring på fjeldet eller en sejlturpå det blyfarvede hav, er vi klar over, hvilkekræfter der er på spil. Således minder denfærøske natur os om sindets mange eksistentiellelag og det maner til ydmyghed at møde „DitHjertes Øer.“

Konfirmanderne på „Dit Hjertes øer“

Anja Bendesen (forældre), Freja Engholm Melvej, Laura Skovgaard Videbæk, Magnus EngholmNielsen, Jacob Maarbjerg Bendesen, Sine Busk Nagskov og Ronald Risvig (præst)

Fot

o: A

ku