Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaagrøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Xtra

da

c

FutureGreenland 2013

AurorA XtrA: indtryk fra to hektiske konferencedage i februar 2013 – læs resume fra mere end 30 programpunker i form af oplæg og workshops, paneldebatter og diverse events.

Aurora immikkut saqqummersitaq: 2013-imi februaarimi ulluni ulapiffiusuni marlunni misigisat – saqqummiinerit eqimattakkaarlunilu isumasioqatigiinnerit, paasisimasallit oqallitsinneqarneri pisullu soqutiginartut allat pillugit sammisat 30-nit amerlanerusut naalisaalluni allaaserineqarneri atuakkit.

2 aurora 17 2013

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Tassami future greenland 2013 2009-mi 2011-milu Sulitsitsut

ataatsimiititsinerisa malitsigisaat-tut aaqqissuunneqarpoq. ataatsi-miinnerup siulliup qulequtarisima-vaa ”aqutsineq, suleqatigiinneq al-lanullu attaveqarneq”, ataatsimiin-nermilu angusat ilagisimavaat inger latseqatigiinnik pilersitsineq, taamaaliornikkut aatsitassarsior-nermi ikummatissarsiornermilu su-liffeqarfissuarnik nunanit tamalaa-neersunik sullissinissamut suliffe-qarfiit nukittorsarniarlugit. ataatsi-miinerup aappaani 2011-mi inger-lanneqartumi cSr aallaavigineqar-poq taaguutigalugu ”People, Pla-net, Profit”. ataatsimiinnermilu ta-matumani ilusilersuineq pillugu nu-nat tamalaat venedig-imi 2012-imi saqqummersitsinissaannut kalallit danskillu ataatsimoorlutik peqa-taatitsinissaanut dansk arkitektur center isumassarsivoq.

Saqqummersitsineq taanna inun nit 150.000-ingajannit takusar-ne qarpoq, tassalu ilusilersuineq pillugu saqqummersitsisoqartaler-malli danskit saqqummersitsiviat aatsaat taamak amerlatigisunit ta-kusarneqarluni. Pisumilu tamatu-

ma ni Nunarput tusagassiortunit nu narsuarmit tamarmeersunit so-qu tigineqarluarpoq. Saqqummer-sit sinerup pingaarnersai future greenland 2013-imi ataatsimiin-nermi Nuummi saqqummersinne-qartussanngorlugit umiarsuarmik venedigimiit Nuummukaanneqar-put. ataatsimiinnerit siuliini pisima-sut – misilittagaalersimasullu malit-sigisaannik – suli annermik angu-saqarumassuseqartoqalersima-voq. ataatsimiinnerlumi taanna nersorniaallutik oqaaseqartartut up perissagaanni iluatsilluinnarsi-ma voq.

ataatsimiinnissamut ullualun-ngu it sioqqullugit inatsisartunut qi-nersinissaq suaarutigineqarmat, ataatsimiinnissap ingerlanissaa mi kisualutsigut naleqqussarne-qartariaqarsivoq, taamaakkaluar-toq aamma tamanna tamakkiisu-mik takunnissinnaasuseqarluni pik koriffigineqarluinnarlunilu aaq-qin neqarpoq.

Peqataaneq, akisussaaneq, misissueqqissaaneq aam-malu inuiaqatigiit aqqis-suussaanikkut ilusissaan-nik nutaamik sanarfineq

Pilersaarusiornerulli aallaqqaater-

piaaniit anguniakkat ersarilluinnar-simapput: future greenland 2013-imi anguniarneqassaaq Nunatta si-unissaa pillugu takorluugaasa pi-ngaarnerit anguniarnerini isummat pingaarutillit nutaaliortullu ataatsi-mut naammassiniarnerini akuutit-sinissaq peqataatsitsinissarlu. aam ma anguniagaavoq innuttaa-sut, inuussutissarsiortut kiisalu naa lakkersuinermik suliallit inuin-naallu suliniaqatigiiffiisa piorsaa-ner mut akisussaaqataanissaat.

Kalaallit ’isummersuisuinik’ piler-sitsinissamut future greenland pi-ngaarutilimmik alloriarfiuniartus-saa voq, taamaaliornikkut ataatsi-miinnermi isumassarsianik ingerla-teq qiisussatut piorsaasussatullu naa lakkersuinikkut aalajangiiniar-ner nut tapertaasinnaaqqullugit.

taamaalilluni suleqatigiinnissa-mut periarfissat aalajangeeriaatsil-lu nutaat ataatsimiinnermi aqqutis-siuunniarneqarput. tamanna pis-saaq tamat oqartussaaqataatillu-git, naalakkersuinikkut pissusissa-misoortumik ingerlatsinikkut aam-malu naleqartitat tunngavigalugit imminullu nammassinnaasumik ine riartortitsinikkut.

tassalu future greenland 2013 aalajangiisartut soqutigisallit inui-aqatigiinnilu suleqataasut allat su-

Arlalitsigut malunnaatilinnik siornatigut pisimanngitsunik pisoqarpoq, tassami Sulisitsisut kalaallit kulturikkut illorsuanni Katuami pingajussaannik ataatsimiititsimmata Future Greenland-imik taaguutilimmik. Siullertut taaneqassaaq inuussutissarsiorneq pillugu ataatsimiinneq 430-init peqataaffigineqartoq ulloq manna tikillugu taama ittut Nunatsinni pisartut annersarimmassuk. Aap-paattut ataatsimiinnermi sammisat inuussutissarsiornikkut, na-alakkersuinikkut inuaqatigiillu aqqissuussaanerisigut unammil-ligassanut Nunatsinnut takkukkaluttualersunut tulluarluinnartutut oqaatigineqassaaq. Kiisalu Future Greenland aatsaat taama nuna-nit tamalaanit isiginiarneqartigaaq.

FutureGreenland 2013

3aurora 17 2013

mi inissisimanertik apeqqutaatin-nagu isummat pigiliutiinnakkat alarlugit qanoq oqaloqatigiissin-naanerannik imminnullu isummer-soqatigiissinnaanerannik takussu-tissaalluarpoq.

Brian Buus Pedersen: Anguniagaq pilersaaru-siorneqanngikkuni kis-saataaginnassaaq

aap, angorusutat amerlaqaat, taa-maattumillu Sulisitsisut allattoqar-fianni sulisut ulloq ataatsimiiffissaq nallermat ullaarnaniit pissangarral-lutik piareerput. Katuap torsuusar-suani saqqummersitaq Possible greenland peqataasussanik 430-nik tikilluaqqusiffigissallugu tulluar-poq isumassarsiorfissaqqillunilu, inersuullu ulikkaariartornerani pis-sangarpalullutik qilanaartut tusar-saapput.

ulluni marlunni sammisaq ”ta-korluukkat piviusunngortitsinerlu” Sulisitsisut pisortaata brian buus Pedersenip tikillulaqqusineraniilli naqissuserneqarpoq.

”Suliffeqarfiit tamarmik takorluu-gaqarput, tamarmilli takorluukkatik malillugit ingerlasanngillat” taanna ilaatigut taama oqarpoq. ”taamaat-tumik Naalakkersuisut suliniutissa-tut saqqummiussaat ”Siunissarput – illit uangalu akisussaaffipput” qa-noq katersuuffigisinnaanerlutigu ataatsimeersuarnermi matumani sammissavarput. Minnerunngitsu-millu takorluugaq qanoq piviusun-ngortissinnaanerlutigu oqaluuse-ris sallugu. takorluugaqaraluarluta su mut iluaqutaassava takorluukka-vut amusarissamut ikiinnarutsigit”,

taanna naqissusiivoq. Nunap pin-ngortitallu tunniussassaasa pisu-unngortinnavianngilaatigut, taa-maal laalli eqqortunik aalajangiisin-naassuseqarutta tamanna pisuun-nguutigisinnaagipput oqaatigiga-miuk, brian buus Pedersen-ip su-na oqaluuseriniarneqartoq na qis - suserpaa aammalu soqutigisar-passuit isumarpassuillu assigiin-ngit sut pingaarnersiorlugit tullerii-aarisariaqarluinnarnitsinnik eqqaa-silluta.

”Nuup Kangerluani saviminissar-siorfissaq aappaagu tuttunniarnis-samut navianartorsiortitsivoq, ima-luunniit Nunatta siunissaanut ilisar-naataaginnarnerpa?”, taanna ape-rivoq, eqqaasillutalu ukiuni agger-suni aalisarnermit isertitanut taper-taasussanik nutaanik iser titaqalin- ngikkutta ukiumut aningaasartuu-tissatut missingersuutini koruunit milliardit amigaatigiligassavut in-ner suussutigalugu.

”takorluukkatigut anguniakkat pi ngaartuupput, nutarterinissaq nu kinginnarpoq aammalu aatsi-tassanik ikummatissanillu iluaqute-qalernissaq pisariaqarluinnarluni. anguniagarli pilersaarusiorneqan-ngikkuni kissaataaginnassaaq. tas sunga atatillugu eqqaasitsissu-tigissallugu pingaartoq tassaavoq takorluukkat anguneqassappata nammineq suliffiutillit amerlaneru-nissaat aalajangiisooqataalluinnar-toq, taamaattumillu aamma suli-niutinut angisuunut tunngatillugu kalallaallit suliffeqarfiutaat aallaq-qaataaniit peqataatinneqartaria-qar lutik.

taamaaliortoqanngippat oqaat-sit oqaasiinnaassapput piviusun-ngortitsisoqaranilu. taamaatumik pingasoqiusamik suleqatigiittoqar-nissaa pisariaqarpoq, naalakker-suinermik suliallit, inuussutissarsi-ummik ingerlatallit innuttaasullu suleqatigiittariaqarput”, Sulisitsisut pisortaat erseqqissaavoq.

Martin breumip, ataatsimiinermi aqutsisuusup piffissamik eqquinis-saq isumagaa – aammali saqqum-miisut pikkorissut oqariartuutimin-nik itisiliinissaannut inersuarmillu apeqqutinut akissuteqarnissaanik periarfissaqartillugit. taassuma er-seqqissarpaa peqataasut oqallise-qataanissaat pingaartuusoq. taas-suma oqarneratuut ”oqaaseqa ru-sunngitsut oqaaseqassanngillat oqaa seqarusuttulli oqaaseqarnis-sa minnut periarfissinneqassap-put”.

Maliina Abelsen: Nuttarsin-naallutalu allanngortitsinis-samut piareersimassaagut

aningaasqarnermut naalakkersu-isuugallartoq Maliina abelsen oqar poq, People, Planet, Profit qu-lequtaralugit kingullermik ataatsi-miittoqarmalli unammilligassat min nerulersimanngitsut. taamaat-tu millu aamma tamatta anguniak-kavut pillugit oqallinnermi inuussu-tissarsiummik ingerlatallit, inuiaqa-tigiit inuinnaat inuuffii naalakker-suinermillu suliallit peqataatinnis-saat suli pingaarnerulersimasoq. ”2025-p tungaanut pilersaarut an-nertuujuvoq, periarfissatuaraar-

”Pinermiit pinermut ataatsimiinnerup matuma alliartuinnarnera takusinna-

allugu nuannaarpunga. Nuannaaruti-gaaralu Sulisitsisut inuussutissarsi-

ummillu ingerlatallit unammilligassat qaqimmatigit. Sulisitsisut qujanaru-

jussuaq”, Maliina Abelsen tikillu-aqqusinermi ilaatigut taama oqar-

poq.

”Jeg glæder mig over at se, denne konference vokser fra gang til gang.

Og jeg glæder mig over, at GA og erhvervslivet tager udfordringerne op. Stor tak til GA”, sagde Maliina

Abelsen blandt andet i sin velkomst.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

4 aurora 17 2013

pulli”, taanna oqarpoq nangillunilu: ”atuarfimmik pingaartitsilluni qiti-utitsinermi saniatigut pilersaaruti-nik allarpassuarnik imaqarpoq.

anguniagaq assortuussutigine-qarsinnaanngilaq, qanorli periuse-qarluni taassuma anguniarnissaa assortuussutigineqarsinnaalluni. Maannakkut ingerlanitsitut inger-laannarsinnaavugut, tamannali qi-tornatsinnut ajutoornerujussuus-saaq. taamaattumik 2025-mut pi-lersaarut saqqummiupparput.

qitornavut ilinniagaqassappata, taakku angajoqqaavi suliffissaqas-sappata aammalu aataakkui aa-naakkuilu toqqissisimallutik utoq-qalissappata, amerlasuutigut suli-niutinik sakkortusaanissaq pisari-aqarpoq, tamannalu aamma inui-aqatigiinni siuarsaanissamik pisa-riaqartitsiffiulluni.

Siuariartortoqassappat aatsitas-sat ikummatissallu aammalu inuus sutissarsiornissamut periar-fissat pinngitsoorneqarsinnaan-ngil lat, tamakkulu ukiuni qulikkaani suliniuniarfigisimavavut. qangar-suarli anguniakkatta suuneri oqaa-sertalersorsimavavut, maannali ta-korluukkaniit piviusunngortitsisari-aqalerpugut. ataasiinnarmik, tas-salu aalisakkanik, tunisassiorner-put naammagunnaarpoq, aappaa-tigulli aamma aatsitassat ikum ma- tissallu kisiisa isumalluutigi sin-naan ngilavut. Pitsaanerpaaq tas-saa voq assigiinngitsunik arlalinnik tunisassiorsinnaagutta”.

”Nuannaarutigaara ataatsimiit-tar neq manna pinermiit pinermut alleriarsimasarmat. aammattaaq nu annaarutigaara Sulisitsisut inuus sutissarsiummillu ingerlatallit unammilligassat pimoorullugit qa-qim matigit takusinnaasatsituut taa ma aaqqissuulluagaatigisumik ataatsimiititsinermikkut. Sulisitsi-sut qujanarujussuaq. unammilli-gas sarpassuilli ornitavut pillugit brian buus Pedersenip nassuiaa-nera eqqarsaatigalugu, eqqarsari-ataalerpunga immaqa naalakker-suinermik suliaqarnanga allanik su liaqartariaqaraluartunga”, Malii-na abelsen quiatsassimarpalulluni nangippoq inersuarmiittunillu nu-annarineqaqaluni.

taassuma Nunatsinni suliffeqar-

fiit pioreersut kaammattorpai peri-arfissaararpassuit takkussortut atorluarniaqqulugit unammilligas-sanullu unammilleqqullugit. ”Piaar-tumik iliuuseqarnissaq pisariaqar-poq, tassami nammineq tunisas-siorfivut aallaqqaataanniit peqata-atinngikkutsigit, iluatsissimassan-ngilagut. Nuttarsinnaasariaqarpu-gut allanngortitsinissamullu pia reer simasariaqarluta, akisussaa sut si-mik sapiissutsimillu takutitsisari-aqarpugut, soorlu aamma oqalut-tuarisaanitsinni sivisuumi tamanna takutissinnaasarsimagipput”.

tassanngaannartumik ingasattu-mik danmarkimi oqallisilerneq pil-lugu taanna ileqimisaartuinnarpoq.

eqqaasitsissutigaa manna tikil-lugu aatsitassat ikummatissallu pillugit kalaallit naalakkersuinikkut ingerlatsinerat naalagaaffiup ta-mak kiisumik tapersersorsimagaa, folketingimilu partiit ataasiakkaat oqariartuutaat Nunatta danmarkil-lu imminnut ataqatigiinnerannik ajo qusiilluinnarsinnaasut. ”Naa la-gaaf feqatigiinneq maanna misilit-sittussanngorpoq”, taanna oqar-poq. ”danskit suliffeqarfiutaat tikil-luaqquneqangaarput. Piginnaane-rit avataaneersut atorfissaqartip-pavut, taakku danskiusinnaalluar-put, kisiannili arlaannaannilluunniit mattussinngilagut. qanorluunniit pisoqaraluarpat danskit naalakker-suinermik suliallit ilaasa qanoq isu-maqarnerminnik aalajangiussinis-saasa tungaanut kinguartiterinavi-anngilagut. taamaaliornissamut piffissaqarataluunniit akissaqan-ngilagut”, Maliina abelsen erseq-qissaavoq ersaataanneqarujussu-arlunilu.

Martin breum-imit aperineqara-mi piffinni ikitsuinnarni tunisassior-nikkut uummaarissumik qanoq ine riartortoqarsinnaanersoq soorlu illoqarfinni minnerni nunaqarfinnilu inuit katataatinnagit, Maliina aki-voq: ”oqaloqatigiinnikkut, ilinniar-titaanikkut minnerunngitsumillu suleqatigiinnikkut. Soorunami siu-nissamut isigissaagut, kisiannili aam ma kingumut qiviassalluta. Soorlu qiviassavarput aalisarneq nutarteriffiginialeratsigu qanoq ilior simanerluta. Nammineq misilit-takkavut ilinniutigissavavut. ta-

manna ajornaatsuunngilluinnar-poq, kisianni ineriartornermut pe-qa taanissamut katataasoqanngin-nissaa qulakkiissavarput. Nalune-qanngitsutut qinersisussaavugut, kinaluunniilli ajungaassagaluarpat unammilligassat taakkuupput”.

Minik rosing: Danmar-kimik qanimut suleqate-qarneq attatiinnarneqarli

Kalaaleq ilisimatooq nunarsuarmi tamarmi tusaamasaq, geologipro-fessor Minik rosing soqutiginarlu-innartumik saqqummiivoq, ilaati-gut nassuaatigalugu aatsitassar-siorneq Nunatsinni nutaajunngillu-innartoq. aamma Nunatta nunar-suup sinneranut ilaanera nutaa jun-ngitsoq oqaatigaa, soorlu aamma inuppassuit nunanit allaneersut nunatsinniittarnerat siornatigut pe-reersimasoq. ukiorpassuarni ame-rikamiut 10.000-it Nunatsinniissi-mapput, tamannali annertuunik ajornartorsiortitsisimanngilaq …

uummaarissumik oqaluttuaraa Nunatta aatsitassanik inuussute-qalersinnaanera takorluugaanna-asariaqanngitsoq. Naamerluinnaq, taama oqarlunilu eqqaavai orsugi-ak aammalu julius thomsen tiet-genilu. aamma eqqaavaa aatsitas-sat ikummatissallu imminerminni suunngitsut, aatsaalli sumut atus-sallugit ilisimagaanni atorfissaqa-lersartut. orsugiak aatsitassaavoq siullermik atorfissaqanngitsutut isi-gineqarsimasoq, aatsaalli alumini-uliornermut atorneqarsinnaasoq paa sineqarmat atorfissaqarnera paa sineqarsimalluni.

danmark Nunarpullu 1700-kkun-niilli imminnut qanillutik ataqatigiis-simapput, rosingillu eqqaasitsis-sutigaa Nunatta nammineersinnaa-nera danmark pissutaalluni angu-neqarsimavoq, naak danmarkeqa-raluartoq taama angusaqarneq pinnani. tamaattumik taassuma isumaa malillugu pissusissami-suuinnassaaq qaminut suleqati-giin neq ingerlatiinnarneqassappat – nunanullu taakkununnga assi-giim mik iluaqutaalluni.

”Nunarsuarmi aningaasarsiorner-mi qitiusoq nunarsuut kitaaniit ka-ngianut illuariartorpoq. taamaattu-

5aurora 17 2013

mik aamma soorunami kiniiserit so qutiginninnerat atorluassavar-put, Nunatsinnilu aningaasaliinis-saannik mattunnagit. Nunatsinni aat sitassat sumiittut nalunngiva-vut, tamaattumillu akiitsoqarsin-naas suseqarpugut”, taanna oqar-poq – aammali eqqaasitsissutigaa ullutsinni ataatsimiinnermilu matu-mani oqallisaaqisut saniatigut Nu-natsinni allanik periarfissaqartoq. tassalu pinngortitaq innarlerne-qanngitsooq, kusanartoq nipaat-sorlu. Nunatta ilaa taamaaginnar-tussanngortinneqarli”, Minik ro-singip eqqarsalersitsisumik saq-qum miinini naggaserpaa.

Anders Eldrup: Aqutsinik-kut atugassarititaasut aalajaatsut aningaasa-leerusulersitsisarput

ukiorpassuarni qaffasissumik ator-feqarsimanini tunuliaqutaralugu doNg-ip pisortaa siulersuisunullu siulittaasoq anders eldrup pisortat ingerlatsivii, suliffeqarfiit suliniaqa-tigiiffiillu tunngaviusumik naleq-qussartarnerat pillugu saqqummi-ivoq.

uuliasiornermut inuiaqatigiillu ani ngaasaqarnikkut unammilligas-saannut tunngatillugu apeqqutit naammassisassat ullumikkut Nu-nat sinni sammineqartut aammalu ukiut 40-t matuma siorna danmar-kimi atuussimasut imminnut naller-suuppai. ”Nunap tunngaviusumik inissisimanera allanngortinneqar-sinnaavoq, taamaaliussagaannili pilersaaruteqarnissaq, tassalu ta-

korluugaqarnissaq, pisariaqarpoq – minnerunngitsumillu suleqatigiit pikkorissut nunamit namminer-meer sut aammalu nunanit allaner-sut pikkorilluinnarlutik siunnersu-isinnaasut pisariaqartinneqarput”, eldrup oqarpoq.

”Pimoorussillutik aningaasalee-rusuttut kajungilersinniarlugit aqut-sinikkut atugassarititaasut aala-jaat sut qulakkeerneqartariaqarput, taakkumi piffissami sivisuumi sivi-suumillu atasussani pilersaarusi-oqqaarlutik aatsaat sulisarmata. ta matumunnga taarsiullugu nuna-qa vissunik sulisoqarnissaannik pi-u maffigineqassapput.

uagut doNg-imiit nunarsuarmi piffinni assigiinngitsuni aningaasa-liinialeraangatta tamakkuninnga pi umasaqaateqarfigineqartarsimavugut, tamannami nalinginnaallu-innarpoq.

danmark-ip Kalaallillu Nunaata su leqatigiinnissaat kissaatigisoru-jus suuara, soraarnerussutisiaqa-ler nissamullu aningaasaateqarfiit ani ngaasaataannik suliaqarnera tu nuliaqutaralugu soorlu kalaallit at taveqaataannut aningaasalii so-qarsinnaasoq takorloorsinnaavara.

Soraarnerussutisiaqalernis sa-mul li aningaasaateqarfiit nalorni-nartunut aningaasaliinissartik tu-nuarsimaarfigisarpaat, aammalumi aatsitassarsiorneq ikummatissar-siornerlu taakkoorpiarput nalor-ninartortalerujussuit. inuiaqatigiin-ni attaveqaatinut tunngavitillugu pi sortat akuutinneqartariaqarput, tassami avatangiisit pineqartillugit suut tamarmik isiginiartariaqarma-

ta aammalu pitsaassuseq pitsa-anerpaaffianiitinneqartariaqarluni”, eldrup naggasiivoq.

Niels de Conninck-Smith: Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut siuariartornissamut periarfissat killeqanngillat

royal greenlandip siulersuisuini siulittaasup Niels de conninck-Smithip saqqummiussani Siuariar-tornissamut periarfissanik qulequt-serpaa. Kalaallit Nunaanni periar-fissat pimoorussilluni oqaluuserai, aammali siuariartortitsissagaanni unammilligassarpassuit oqaluuse-ralugit. taakkununnga ilanngullugit suliffissat amerlinissaat aammalu sulisussanik nunap nammineq pi-ler sorsinnaanera.

uparuagaasa ila gaat allaffissor-nikkut pisortat sulisorpassuaqarne-rat, tamannalu aaq qis suus saa ner-mut aningaa saqarnermullu akor-nu taasoq. ”Kalaallit Nunaat skan-di naviami allaffissornikkut ileq quu-sut malissallugit pinngitsaalisaan-ngilaq”, ilaa tigut taama oqarpoq.

”Nunap angissusaanut naleqqi-ullugu aqut si so qarfiit, siunnersui-so qatigiit aalajangiisartullu amer-lavallaarput. tassunga taarsiullugu naallakkersuisunut ilaasortat amer-lanerusariaqaraluarput, taamaali-or nikkut atitunerusumik pissusis-samisoortumillu ingerlatsisoqarsin-naaniassammat. Nunap isumalluu-tqi Kalaallit Nunaata tunisassiaris-savai.

Soorunami tassaapput aalisak-

” Kalaallit Nunaat aningaasatigut si-uariartornissaminut – taamaalior-usulluni aalajangiukkuniuk - kille-

qanngitsunik periarfissaqarpoq”, Ro-yal Greenlandip siulersuisuini siulit-

taasoq Niels de Conninck-Smith oqarpoq, aammali unammilligas-

sarpassuit angisuut eqqaasitsissuti-galugit.

”Grønland har forudsætningerne for at skabe nærmest ubegrænsede

muligheder for økonomisk vækst - hvis man beslutter, at man vil”, sag-

de Royal Greenlands bestyrelsesfor-mand Niels de Conninck-Smith i sit indlæg, der dog også mindede om

de mange, store udfordringer.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

6 aurora 17 2013

kat aammalu aatsitassat ikum-matissallu – aammali attave qaa-titigut naleqquttunik pilersitsisin-naagaanni pinngortitami misigisa-qartitsinerit takornariartitsinerillu isu malluutaasinnaassagaluarput. immaqa nuna tamakkerlugu amer-lasuunit isumaqataaffigineqartu-mik ingerlatsineq Kalaallit Nunaan-ni amigaataavoq.

Nuna aningaasatigut siuariartor-nissaminut – taamaaliorniarluni aa-la jangiukkuniuk - killeqanngit su nik periarfissaqarpoq”, naggasiilluni Niels de conninck-Smith oqarpoq.

Sooq suliffeqarfiit amerlaneru-jussuarnik ilinniartitsisannginneran-nik, tassunga ilanngullugit meeq-qat atuarfianni ilinniartitsinermut pe qataasannginnerannik aperine-qa rami, Niels de conninck-Smith akivoq: ”Kalaallit suliffeqarfiutai peqataarusupput. atuartut tamar-mik pitsaanerpaanik ilinniartit si so-qar tariaqarput, tamannalu angune-qarsinnaavoq ilaatigut it atorlugu atortorissaarutinik atorluaanikkut. anguniarneqarli PiSa-mi misissui-nerni atuartut pitsaanerpaat qulit akornanni Kalaallit Nunaat inissis-sasoq!”.

Immikkut piginnaanillit oqallinnerat

ullormi siullermi saqqummiisoqa-reersoq eqimattakkaarlunilu isu-ma sioqatigiittoqareersoq paasisi-masallit oqallitsinneqarput, tama-tumani kalaallit naalakkersuinermik suliallit inuussutissarsiummillu inger latallit arlallit sammisaq pil-

lugu oqallitsinneqarlutik. aamma ma tumani oqallinnermik aqutsisup soqutiginneqalluni oqallittut aqun-niarlugit ulapippoq.

immikkut piginnaanillit oqallit-sin neqarneranni oqallittussat ul-loq siulleq ilisaritinneqarput, taa maaliortoqarpoq kissaatigi-neqarsimammat ataatsimiinner-mi saqqummiussat kalaallit aa-lajangiisartuinit oqaaseqarfigi-ne qassasut. ulloq siulleq oqal-linnermi aallaavigineqartoq tas-saavoq ”2025-mut pilersaarut naammassillugu suliarineqas-sap pat qanoq pisoqartariaqar-pa?”

Ulloq siulleq immikkut piginnaanillit oqalliseqataasut makkuupput:

• Henrik leth, Polar Seafood-imi siulittaasoq

• Naja Nathanielsen, 2009-2013 inatsisartuni ilaasortaq

• alex Nørskov, Sulisitsisut siulersuisuunerini ilaasortaq

• inga dora Markussen, tusa-gassiivik Sermitsiaq/ ag-p siulersuisuini ilaasortaq

• Marie fleischer, 2012-2013 Sermersuumi inuutissarsior-nermut Siunnersuisoqatigiin-ni pisortaq

• Michael binzer, 2007-2013 air greenlandimi pisortaq

• Palle christiansen, ilinniarti-taanermut Naalakkersuisuu-gallartoq

oqaatigineqarnerpaat ilaat mak-kuupput:

Henrik Leth: Suleriaqqinnissatsin-nut tunngavissaqarluarpugut, tas-sami inuussutissarsiornermut siun-nersuisoqatigiinnik peqaratta, taak-kulu qinikkat ilimagisaanninngaan-niit piginnaasaqarnerujussuupput. Pingaaruteqarporli suliffeqarfiit nu-taat akulerunniarnissaannik piuma-saqarnissarput.

Naja Nathaliensen: Oqallikkaa-ngat ta inissisimaffiit assigiinngitsut suuneri paasisariaqarpavut. Naa-lak kersuinikkut aalajangiinerit imaa-liallaannarluni suliffeqarfiit aalaja-ngii nerinut assersuunneqarsin-naan ngillat. Tassami piviusuni suut tamarmik imaaliallaannaq suliarine-qarsinnaanngillat, assersuutiga lu-gu sulisussarsiornissamut pik ko rin-nerunissaq. Inimi maani is si asugut puigoqqajaasarparput Nuup ava-taa ni pissutsit piviusut qa noq isik-ko qarnersut. Nunaqarfeeqqami si-u ariartorfiunngitsumi. Angut inuu-sut toq 25-nik ukiulik ilinniagaqan-ngitsoq qanoq ililluta peqataatissa-varput?

Niels de Conninck-Smiths: Inuus sutissarsiummik ingerlatalit-tut oqaaseqarpunga, allaffissorne-rujussuaq uparuarakku ilaatigut peq qutigaara qaratsat allaffissor-nermik ullumikkut suliaqartut allati-gut atorfissaqartikkatsigit.

Alex Nørskov: Inuiaqatigiit piorsar-neqassappata piginnaanikkut qaf-

” Nunatta nammineersinnaanera Dan-mark pissutaalluni anguneqarsimavoq, ima pisoqarnani naak Danmarkeqaraluar-toq tamanna anguneqartoq. Tamaattumik qaminut suleqatigiinneq ingerlatiinnarne-qarpat – nunanut taakkununnga assigiim-mik iluaqutaassaaq”, Kalaallit Nunaata nunarsuarmi inissisimanera nutaaq pillu-gu saqqummiinermini eqqarsalersitsisumi Minik Rosing ilaatigut taama oqarpoq.

”Grønlands autonomi er opnået på grund af Danmark og ikke på trods af Danmark. Derfor vil det være en fordel for begge parter at fortsætte dette tætte samarbej-de”, sagde professor Minik Rosing blandt andet i sin tankevækkende gennemgang af Grønlands nye geostrategiske place-ring i den globale verden.u

lriK

ba

Ng

/ b

aN

g.g

l

7aurora 17 2013

faas saanissaq pinngitsoorne qar-sin naanngilaq. Meeqqat atuarfi at ul lumikkumiit annerusumik pi ngaar-tillugu qitiutinneqartariaqarpoq.

Inga Dora Markussen: Ilinniarti-taa neq siunissamut aqqutissaap-pat, aamma katsorsaaneq taama ippoq. Ajornartoorneq, piitsuussu-seq imminullu naleqartutut misigi-nermik annaasaqarneq aamma ajor nartorsiutaapput angisuut, soor lu aamma inooqatigiinnikkut assigiinngissuseq taamaattoq. Oqal linneq manna ingerlalluartut ”allallu” qanoq assigiinngitsigisunik atugaqarnerannut takussutissaa-voq. Nunap pisariaqartitaa tassaa-voq inunnik isumalluuteqarnermut naalakkersuisoq. Aamma tusagas-siutivut aningaasakilliortut ajornar-torsiutaapput. Allaat Nunatsinni tu-sagassiorfinni inuit attaveqarner-mik suliallit pikkorissut amerlaner-saat tusagassiorfinni sulinngillat. Pisortat takoqqusaarsusiornermi suliassanut akiliutit nunanut allanut nassiussuinnarpatigit equngassu-seq tamanna ingerlaannassaaq.

Marie Fleischer: Amerlasoorpas-suarnik pitsaasunik misissueqqis-saar toqarsimavoq, maannalu inger-laqqittariaqalerpugut. Pinga so rar te-rutaalli ilinniakkamik naammassin-nis simanngippata qanoq inger laq-qissaagut? Suliassallu taas suma

su liarinissaanut suliffe qar fiit suleqa-tiginissaat isumassar siatsialaavoq.

Inersuarmit apeqqutit: Suliffeqar-fiit nunaqavissunik sulisoqarnissar-tik soorunami soqutigisaraat. Suli-assamilli suliarinninnissassinnut nu kissaqarpisi?

Alex Nørskov: Aap, piginnaanerit nammineq piginngikkaangatsigit ava taanit sulisussarsiortarpugut, taa maaliornikkut nammineerluta ineriartorniassagatta.

Michael Binzer: Aap, attaveqar-nikkut imminnut ungasissorujussu-armik inissisimasoqarpoq. Taa-maat tumik aamma CSR pingaaru-teqarpoq. Inuussutissarsiummik inger lataqartutut akuleruttariaqar-pugut, taakkuuvugummi suliffissa-nik pilersitsisussat. Avissaartuutit-sinata ataatsimuulersitsisariaqar-pugut.

Maliina Abelsen: Aap, nuna ta-makkerlugu amerlasuunit isumaqa-taaffigineqartumik ingerlatsinikkut. Ukiuni sisamani kingullerni angu sa-qarsimaqaagut, sulili aqqut taki-voq. Qanoq aqqut naallugu inger-lasinnaanersugut ataatsimiinnermi allami sammineqarsinnaavoq. Pit-saa voq niaqqutsinni silatuunik eq-qarsaateqarnerput, kisiannili takor-luukkat qanoq siaruartissavavut?

Henrik Leth: Taamaaliussaagut kalaallit suliffeqarfiutaat aallaqqaa-taaniit peqataatinneqartarnissaasa qulakkeernerisigut. Avissaartuutit-sinngitsumik naalakkersuinikkut inger latsisoqarnani siunnersuisut pit saanerpaat atorneqarlit. Suliffe-qar fiutivut angisuut siuttuugunik, suliffeqarfiit allat kalissavaat.

Palle Christiansen: Inuup inun-ngor neraniit toqunissani tikillugu ilin niarnissaanut pilersaarusiorpu-gut. Anguniagalersorpugut, ilinniar-titsisulli ullumikkumiit pitsaaneru-su nik sakkussaqartariaqarput. Sak-kussanut ilaavoq ungasissumit atu-artitsineq.

Minik Rosing: Pissutsit piviusut aallaavigalugit ilisimatusarfiliorto-qar tariaqarpoq najukkani piumasa-qaatit pisinnaasallu aallaavigalugit. Qaffasissumik ilinniagartuujuniaan-narluni ilinniagaq ilusilersorunnaar-lugu, piviusulli assigiinngitsut pillu-git amerlanernik ilisimasaqalernis-saq anguniarlugu ilinniartoqartaler-niarli!

Brian Buus Pedersen: Maanna 2025-p tungaanut pilersaarut pigi-lerparput. Piviusunngortinnissaa-nulli qitiusumi allaffissornikkut nu-kissat pigaavut?

” Pimoorussillutik aningaasa-leerusuttut kajungilersinniarlugit

aqutsinikkut atugassarititaasut aala-jaatsut qulakkeerneqartariaqarput,

taakkumi piffissamut sivisuumut pi-lersaarusioqqaarlutik aatsaat sulisar-

mata. Tamatumunnga taarsiullugu nunaqavissunik sulisoqarnissaannik

piumaffigineqassapput”, ataatsimiin-nermi saqqummiinermini Anders

Eldrup erseqqissaavoq. Uani isum-maminik itisileritinneqarluni Martin

Breumimit apersorneqarpoq.

”Det er vigtigt at sikre stabile ram-mebetingelser for at tiltrække seriø-

se investorer, da de arbejder med lange tidshorisonter. Stil til gengæld krav om lokal arbejdskraft i passen-de omfang”, understregede Anders Eldrup i sit oplæg på konferencen.

Her uddyber han sine synspunkter i et interview med Martin Breum.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

8 aurora 17 2013

Af Finn Jørn Jakobsen

Future greenland 2013 er da også blevet til i kølvandet af

ga’s to tidligere konferencer i 2009 og 2011. På den første var temaet ”ledelse, samarbejde og netværk”, der blandt andet førte til dannelse af konsortier for at styrke virksom-hederne med henblik at kunne på-tage sig opgaver for de internatio-nale koncerner i råstofbranchen. den næste i 2011 tog udgangs-punkt i cSr under titlen ”People, Planet, Profit”. det var denne kon-ference, der inspirerede dansk ar-kitektur center til det fælles grøn-landsk-danske bidrag, Possible greenland, på den internationale arkitekturbiennale i venedig 2012. en udstilling, der blev besøgt af næsten 150.000 mennesker som det hidtil højeste besøgstal på en dansk pavillon i arkitekturbienna-lens historie. også i den anledning blev grønland genstand for stor medieinteresse over hele verden. en væsentlig del af udstillingen var i øvrigt blevet sejlet fra venedig til Nuuk og indgik i future greenland 2013. På basis af de spor, der såle-des var lagt i de tidligere konferen-cer - og de erfaringer, der blev hø-stet - var ambitionsniveauet denne gang skruet endnu en tak op. og endnu engang med ubetinget suc-ces efter de mange rosende kom-mentarer at dømme.

da der nogle dage inden konfe-rencen var blevet udskrevet valg til inatsisartut, var det nødvendigt at foretage nogle små justeringer af programmet, men også det blev klaret med overblik og professio-nalisme.

Deltagelse, ansvar, ana-lyse og udvikling af en ny samfundsmodel

Målene var klare, helt fra starten af planlægningen: future greenland 2013 skulle involvere og engagere til deltagelse i færdiggørelsen af en samlet, overordnet vision for grøn-land med væsentlige og nyska-bende tanker. Målet var desuden at inspirere borgere, erhvervslivet samt de politiske og civile organi-sationer til at tage medansvar for udviklingen.

future greenland skulle være et markant skridt på vejen mod en grønlandsk ’tænketank’, der kan bære konferencens idéer videre og udvikle dem som et supplement til de politiske beslutningsprocesser.

Konferencen skulle således pe-ge på nye muligheder for samar-bejder og måder at træffe beslut-ninger på. ud fra kriterier som de-mokratisk deltagelse, politisk legi-timitet og værdibaseret, bæredyg-tig udvikling.

future greenland 2013 skulle i sig selv være et godt eksempel på,

hvordan man på tværs af en række beslutningstagere, interesser og samfundsaktører kan samles i for-domsfri dialog og gensidig inspira-tion.

Brian Buus Peder-sen: Et mål uden en plan er bare et ønske

ja, ambitionerne var store, og det var da også med spænding, at alle medarbejdere i ga’s sekretariat fra morgenstunden var klar på konfe-rencens første dag. Katuaq’s foyer med Possible greenland udstillin-gen var en inspirerende ramme om modtagelsen af de 430 deltagere, og der var en summende stemning af forventning mens salen fyldtes.

de to dages tema ”vision og vir-keliggørelse” blev slået an fra star-ten i ga’s direktør brian buus Pe-dersens velkomst.

”alle virksomheder har en vision, men det er ikke alle, der reelt lever efter den”, sagde han blandt an-det. ”derfor drejer denne konferen-ce sig om, hvorvidt vi kan samles om en fælles vision på basis af Na-alakkersuisuts udspil ”vores frem-tid - dit og mit ansvar”. og ikke mindst om, hvordan vi kan virkelig-gøre visionen. der er ikke noget ved at have en vision, hvis den ba-re ligger i skuffen”, slog han fast. ud fra påstanden om, at det ikke er undergrundens og naturens res-

Der blev på flere måder skrevet historie, da Grønlands Arbejds-giverforening slog dørene op til den tredje i rækken af Future Greenland konferencerne i Grønlands Kulturhus Katuaq. For det første var det med 430 deltagere den hidtil største erhvervs-konference i Grønland. For det andet var konferencens temaer i uhyre aktuel samklang med de erhvervsmæssige, politiske og samfundsstrukturelle udfordringer, som Grønland står midt i. Og endelig havde Future Greenland mere end nogensinde interna-tional bevågenhed.

FutureGreenland 2013

9aurora 17 2013

sourcer, der gør os rige, men ev-nen til at træffe rigtige beslutnin-ger, trak brian buus Pedersen lin-jen op og mindede om, at det er tvingende nødvendigt at prioritere mellem mange forskellige interes-ser og holdninger.

”er jernminen i godthåbsfjorden en trussel mod næste års rensdyr-jagt, eller er den et symbol på fremtiden for grønland?”, spurgte han og henviste til den milliard kro-ner, grønland kommer til at mangle i de kommende års budgetter, hvis der ikke skaffes nye indtægter som supplement til fiskeriet.

”visionens mål er vigtig, refor-mer haster og en satsning på rå-stoffer er nødvendig. Men et mål uden en plan er bare et ønske. i den forbindelse er det vigtigt at minde om, at en større privat sek-tor helt afgørende for at opfylde vi-sionen, og derfor er vi er nødt til at have de grønlandske virksomhe-der med fra starten i forbindelse med storskalprojekterne. ellers bli-ver der tale om tomme kalorier. dette kræver samarbejde i en tre-kant bestående af politikere, er-hvervsliv og befolkning”, under-stregede ga’s direktør.

Martin breum, der var konferen-cens veloplagte ordstyrer og kon-ferencier, sørgede for, at tidspla-nen blev overholdt - men også at perlerækken af oplægsholdere fik lejlighed til at uddybe deres bud-skaber og svare på spørgsmål fra

salen. Han understregede, at det var vigtigt at deltage i debatten. ”det er legitimt ikke at sige noget, men det er mere legitimt at gøre det”, som han udtrykte det.

Maliina Abelsen: Vi skal være mobile og om-stillingsparate

fungerende naalakkersuisoq for fi-nanser, Maliina abelsen, sagde, at udfordringerne ikke er blevet min-dre siden sidste konference, der havde temaet People, Planet, Pro-fit. og at det derfor er endnu vigti-ge at diskutere en fælles vision, der inddrager erhvervsliv, civilsam-fund og politik. ”2025 planen er ambitiøs, men er vores eneste mu-lighed”, sagde hun og fortsatte: ”udover stor fokus på skolen inde-holder den også mange andre pla-ner.

ingen kan være uenige om må-let, men vi kan være det om vejen. vi kan fortsætte som hidtil, men det vil være en katastrofe for vores børn. derfor har vi fremlagt 2025 planen. Hvis vores børn skal have uddannelse, deres forældre jobs og bedsteforældrene en tryg alder-dom, kræver det en styrket indsats på mange måder, hvilket igen kræ-ver vækst i samfundet. denne vækst vil være afhængig af råstof-fer og flere erhvervsmuligheder, hvilket vi har arbejdet med i årtier. vi har for længst formuleret visio-

nerne, men nu skal vi gå fra visio-ner til virkeliggørelse. vi kan ikke længere nøjes med at være afhæn-gige af én industri, fiskeriet, men må for den sags skyld heller ikke alene blive afhængige af råstoffer-ne. det ideelle er et flerstrenget er-hvervsliv”.

”jeg glæder mig i øvrigt over at se, denne konference vokser fra gang til gang. og jeg glæder mig over, at ga og erhvervslivet tager udfordringerne alvorligt med blandt andet så veltilrettelagte konferencer, som vi ser her. Stor tak til ga. Men med tanke på brian buus Pedersens redegørelse for de enorme udfordringer, vi står overfor, kan jeg da pludseligt få den tanke, at det måske er dumt at fortsætte i politik”, fortsatte Malii-na abelsen med et glimt i øjet og til stor morskab fra salen.

Hun opfordrede til, at de eksiste-rende virksomheder i grønland skal udnytte nicher og tage udfor-dringerne op. ”det er vigtigt med en tidlig indsats, for hvis vi ikke får vores egne med ind i de nye indu-strier fra starten, har vi ikke fået succes. vi skal være mobile og omstillingsparate, og vi skal udvise ansvar og mod, ligesom vi har kun-net så mange gange før gennem vores lange historie”.

den pludseligt opblussede de-bat i danmark havde hun mest ho-vedrysten til overs for.

Hun mindede om, at staten hidtil

Nunap iluani pinngortitamilu pisuus-sutit pisuunngortissinnaanngikkaati-

gut, eqqortunilli aalajangiisinnaa-suseqarnitta pisuunngortittussaaga-atigut uppernarsaatitaqanngikkalua-

mik oqaatigiitigalugu suna sammine-qartussaq Brian Buus Pedersen-ip

erseqqissarpaa eqqaasitsissutigalu-gulu soqutigisat isummallu assigi-

inngitsorpassuit tulleriaarlugit pinga-arnersiorneqarnissaat qanoq pisari-

aqaritigisoq.

Ud fra påstanden om, at det ikke er undergrundens og naturens ressour-cer, der gør os rige, men evnen til at træffe rigtige beslutninger, trak Brian Buus Pedersen linjen op og minde-de om, at det er tvingende nødven-digt at prioritere mellem mange for-

skellige interesser og holdninger. ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

10 aurora 17 2013

har bakket den grønlandske rå-stofpolitik 100% op, og at de nye signaler fra enkelte partier folke-tinget kunne gøre stor skade i for-holdet mellem grønland og dan-mark. ”Nu skal rigsfællesskabet stå sin prøve”, sagde hun. ”dan-ske virksomheder er meget, meget velkomne. vi har behov for kompe-tencer udefra, og de må gerne væ-re danske, men vi udelukker ikke nogen. og der kan under ingen omstændigheder blive tale om at udsætte tingene indtil visse dan-ske politikere har besluttet sig for, hvad de mener. det har vi hverken tid eller råd til”, understregede Ma-liina abelsen og høstede stort bi-fald.

På Martin breums spørgsmål om, hvordan en dynamisk industri-el udvikling nogle få steder kan ske uden at folk i fx mindre byer og bygder bliver kørt over, svarede Maliina: ”dialog, uddannelse og ik-ke mindst samarbejde. vi skal selvfølgelig se frem, men vi skal også se tilbage. blandt andet se, hvordan vi gjorde, da vi reformere-de fiskeriet. vi skal lære af vores egne erfaringer. det er bestemt ik-ke let, men vi skal sikre, at alle bli-ver en del af udviklingen. Nu er der som bekendt valg, men uanset hvem der vinder, er udfordringerne de samme”.

Minik rosing: Bevar det tætte samarbejde med Danmark

grønlands verdensberømte viden-skabsmand, geologiprofessor Mi-nik rosing, holdt et spændende causeri, hvor han blandt andet re-degjorde for, at minedrift slet ikke er et nyt fænomen i grønland. at grønland er en væsentlig del af verden er heller ikke noget nyt, li-gesom indvandring af en stor gruppe fremmede også er set før. i mange år var der således 10.000 amerikanere i grønland, hvilket ik-ke gav alvorlige problemer …

Han fortalte levende om, at det langt fra er hypotetisk, at grønland kan leve af mineralske råstoffer. tværtimod, sagde han og nævnte kryolit og navne som julius thom-

sen og tietgen. og om at råstoffer ikke er anvendelige i sig selv, men kun når man ved, hvad man kan man bruge det til. Kryolit var et ubrugeligt mineral indtil man opda-gede, at det kunne bruges til alu-miniumsfremstilling.

danmark og grønland har helt fra 1700-tallet haft et tæt samspil, og rosing mindede om, at grøn-lands autonomi er opnået på grund af danmark og ikke på trods af danmark. derfor vil det efter hans mening være helt naturligt - og en fordel for begge parter - at fortsæt-te dette tætte samarbejde.

”verdensøkonomien er ved at flytte tyngdepunktet fra vest mod øst. derfor skal vi selvfølgelig ud-nytte kinesernes interesse frem for at forsøge at udelukke dem fra at investere i grønland. i grønland ved vi, hvor mineralerne er, det gi-ver kreditværdighed”, sagde han - men mindede også om, at grøn-land har andre muligheder end de, man diskuterer så intenst i denne tid og på denne konference. Natur, uberørthed, afstande, skønhed, stilhed. reserver noget af grøn-land til det”, sluttede Minik rosing sit tankevækkende indlæg.

Anders Eldrup: Investorer tiltrækkes af stabile rammebetingelser

Med sin mangeårige baggrund som topembedsmand, doNg-di-rektør og bestyrelsesformand holdt anders eldrup et oplæg om grundlæggende omstillinger i både offentlige forvaltninger, virksomhe-der og organisationer.

Han sammenlignede de aktuelle problemstillinger i grønland med dem, danmark stod med for 40 år siden i vedrørende olieefterforsk-ning og samfundsøkonomiske ud-fordringer. ”Man kan ændre et lands grundlæggende situation, men det kræver, at man har en plan, en vision - og ikke mindst et dygtigt team af både interne kræf-ter og eksterne rådgivere på et højt professionelt niveau”, sagde el-drup. ”Man skal sikre stabile ram-mebetingelser for at tiltrække seri-øse investorer, da de arbejder med

lange tidshorisonter. Stil til gen-gæld krav om lokal arbejdskraft i passende omfang. Når vi i doNg investerede rundt omkring i ver-den, blev vi mødt med sådanne krav, hvilket er helt sædvanligt. jeg ønsker meget et samarbejde mel-lem danmark og grønland, og med min rolle i forbindelse med pensi-onskassernes formuer kan jeg godt forestille mig at se på investe-ringer i fx grønlandsk infrastruktur. Men pensionsselskaber løber ikke store risici, og netop råstofsekto-ren er som bekendt en risikofyldt branche. Når vi taler om basal, samfundsmæssig infrastruktur, skal det offentlige have en hånd med, ligesom det er afgørende vig-tigt at sikre et maksimalt hensyn og høje standarder, når vi taler mil-jø”, sluttede eldrup.

Niels de Conninck-Smith: Der er ubegrænsede muligheder for økonomisk vækst i Grønland

royal greenlands bestyrelsesfor-mand Niels de conninck-Smiths oplæg hed Scenarier for vækst. Han talte engageret om det store potentiale i grønland, men også om de mange udfordringer, der skal løses for at få gang i væksten. Herunder øget arbejdsudbud og selvbærende beskæftigelse. Han påpegede blandt andet, at den voldsomme offentlige administra-tion både er et strukturelt og et økonomisk problem. ”grønland er ikke tvunget til at operere som en traditionel skandinavisk admini-stration”, sagde han blandt andet. ”i forhold til landets størrelse er der for mange styrelser, råd og nævn. til gengæld burde man måske ha-ve et større landsstyre for på den måde at få en bredere legitimitet. grønland skal producere det, man har de naturmæssige forudsætnin-ger for. fisk og råstoffer naturligvis - men også naturoplevelser og tu-risme, hvis man kan tilvejebringe en hensigtsmæssig infrastruktur. Måske mangler der en national konsensus i grønland. Men landet har forudsætningerne for at skabe nærmest ubegrænsede mulighe-

11aurora 17 2013

der for økonomisk vækst - hvis man beslutter, at man vil”, sagte Niels de conninck-Smith til slut.

På Martin breums spørgsmål om, hvorfor virksomhederne ikke uddanner mange flere, inkl. bidra-ger til undervisningen i folkesko-len, svarede Niels de conninck-Smith: ”de grønlandske virksom-heder vil gerne være med. alle ele-ver skal møde den bedste lærer, hvilket blandt andet kan ske ved bedre udnyttelse af it teknologi. Sæt det mål, at grønland skal ind i Pisa undersøgelsernes top 10!”.

X-faktor panel

efter den første dags oplæg og workshops var det tid til en panel-debat, hvor en række grønlandske politikere og erhvervsfolk debatte-rede over emnet. også her havde ordstyreren Martin breum travlt med at styre den engagerede dis-kussion.

X-faktorpanelet blev introduce-ret på konferencens første dag, som et tiltag for at imødekom-me ønsket om at grønlandske beslutningstagere kunne kom-mentere og kvalificere konfe-rencens oplæg. dag 1 var om-drejningspunktet ”Hvad skal der til for at komplettere 2025 planen?”

X-faktorpaneldeltagere dag 1:

• Henrik leth, formand for Polar Seafood

• Naja Nathaliensen, medlem af inatsisartut 2009-2013

• alex Nørskov, medlem af ga’s hovedbestyrelse

• inga dora Markussen, bestyrelsesmedlem Medie-huset Sermitsiaq/ ag

• Marie fleischer, direktør Sermersooq erhvervsråd 2012-2013

• Michael binzer, direktør air greenland 2007-2013

• Palle christiansen, fungerende Naalakkersuisoq for uddannelse

blandt de mange typiske udsagn var følgende:

Henrik Leth: Vi har et godt grund-lag at bygge videre på, da vi alle-rede i dag har et erhvervsliv, der kan meget mere end mange politi-kere tror. Men det er vigtigt, at vi stiller krav om, at nye virksomheder skal integrere sig.

Naja Nathaliensen: Vi skal forstå de forskellige roller, når vi debatte-rer. Politiske beslutninger kan ikke uden videre sammenlignes med en virksomheds. Tingene er mere komplekse, når man driver et sam-fund, men vi skal udvikle potentia-lerne bedre, fx gennem mere intel-ligent rekruttering. Vi her i dette lo-kale glemmer let, hvordan virkelig-heden ser ud uden for Nuuk. I en lille bygd uden fremdrift. Hvordan vi får vi en ung mand på 25 år uden uddannelse med?

Niels de Conninck-Smiths: Jeg udtaler mig som erhvervsmand, og når jeg peger på overadministrati-on som et problem, er det blandt andet fordi, at vi andre steder har brug for de hoveder, der i dag sid-der i den offentlige forvaltning.

Alex Nørskov: Kompetencetil-vækst er en betingelse for sam-fundsudvikling. Der skal langt stør-re fokus på folkeskolen.

Inga Dora Markussen: Hvis ud-dannelse er vejen frem, så er be-handling det også. Krise, armod og mistet selvværd er også et stort problem, ligesom de sociale for-skelle. Debatten her i salen er et symbol på et kæmpe gab mellem eliten og ”de andre”. Landet har brug for en HR-minister. Desuden er vores økonomisk pressede me-dier et problem. Efterhånden er der flest dygtige kommunikationsfolk uden for medierne i Grønland. Den skævhed fortsætter, når det offent-lige bliver ved at sende annonce-kroner ud af landet.

Marie Fleischer: Der er lavet man-ge gode analyser, så nu skal vi vi-dere. Men hvordan kommer vi vi-

dere, når 1/3 af en årgang ikke får en uddannelse? Det er en oplagt ide at samarbejde med virksomhe-derne om at løse denne opgave.

Spørgsmål fra salen: Selvfølgelig er selskaberne interesseret i at give arbejde til lokale. Men har I res-sourcerne til at påtage jer opgaver-ne?

Alex Nørskov: Ja, hvis vi ikke har alle kompetencer fra starten, hen-ter vi dem udefra, så vi efterhånden udvikler os selv.

Michael Binzer: Ja, der er stor kommunikationsafstand. Derfor er CSR så vigtigt. Vi er som erhvervs-liv nødt til at blande os, da det er os, der skal skabe jobbene. Jeg tænker på os som brobyggere frem for grøftegravere.

Maliina Abelsen: Ja til national konsensus. Vi er nået langt de sid-ste fire år, men der er stadig en lang vej at gå. Næste tema for en konference kunne være, hvordan vi når helt ud. Det er fint, at vi har mange kloge tanker herinde, men hvordan får vi udbredt visionerne?

Henrik Leth: Ved at sikre, at grøn-landske virksomheder er med fra starten. Før ikke separationspolitik, men brug de bedste konsulenter. Vores store virksomheder skal væ-re de lokomotiver, der kan trække de øvrige med.

Palle Christiansen: Vi lavede en strategi om uddannelse fra vugge til grav. Vi satte mål, men lærerne skal have bedre værktøjer end i dag. Blandt andet gennem fjernun-dervisning.

Minik Rosing: Lav et virkeligheds-baseret universitet med udgangs-punkt i lokale krav og forudsætnin-ger. Mindre akademisk fims, men flere med kendskab til andre dele af virkeligheden!

Brian Buus Pedersen: Nu har vi Vision 2025. Er ressourcerne i cen-traladministrationen til stede til at føre visionerne ud i livet?

12 aurora 17 2013

Jeg nyder denne konference

”arlaannik isorisaqassaguma im maqa unillatsiarnerit sivikip-

pal laartutut isigisinnaavakka, tas-sami oqariartuuterpassuit kipisuit-sumik takkussortut tamualaarnis-saannut piffissaqartanngimmat”, inatsisartunut ilaasortaq, Naja Na-thaliensen, qungujulluni future greenlandip eqimattakkaarluni isu masioqatigiissitsinera ilaannut ingerlalluni.

”Naamik, ilumoorsaassaguma ataatsimiineq manna pillugu Suli-sitsisut nersorusuppakka. Periuse-

rineqartoq pitsaavoq inuiaqatigiit-tullu unammilligassatta ilai eqqor-luavillugit qitiutillugit. Siunissami periarfissarisinnaasatsinnut apeq-quterpassuarnut naammassisas-sanut tunngasut ulluni makkunani oqallisigileruttorpavut, oqallinnis-sa mullu tamatumunnga future greenland pitsaalluinnartunik tun-niussaqarpoq. Naalakkersuinermik suliaqartutut Sulisitsisut isumaqa-tigisuaannanngilakka, inuaqatigiin-nili suliassamik taamma angitigisu-mik pingaartigisumillu kivitsinerat

pillugu ataqqillugit. ataatsimiinneq manna pissutsinik atuuttunik isor-nartorsiuiniarnerinnaanngilaq, paar lattuanilli angusaqarniarluni oqa loqatigiinnissaq tigussaasunil-lu siunnersuuteqarnissaq anguni-arneqarluni. ulluni ataatsimiiffiu-suni suliniutissanik aalajangersi-masunik saqqummiussaqarnissaq neriorsuutaasimammat, taakku su-uneri takussallugit qilanaaraakka. Soorlu isummersuisut Soorlu isummersuisut aammalu oqaluu-serineqartut aalajangiunneqartullu allattorsimaffiat.

isumassarsinaqaarluni, peqataa-neralu nuannareqqara”, Naja Na-thaliensen naggasiivoq ingerlaqqi-pallallunilu.

taanna borgmester asii chem-nitz Narupimit ilassuteqarfigine-qarpoq, taassumami future green-land ingerlallualersimasutut oqaa-tigaa, nunap taama annertutigisu-mik allanngulerfiani tunngavissa-qar luartumik inuiaqatigiinni oqal-liffittut uteqqiasutut inis sil luarsi- mammat. ”aamma tulluusimaar-punga ataatsimiinnermik taama pitsaatigisumik aaqqissuussinissa-mut Nunarput nukissaqarmat”, Kommuneqarfik Sermersuup borg-mesteria oqarpoq. ”uani assigiim-mik pingaartillugit pivakka ataat-simiinnerup aaqqissuussaanera, isu massarsiorsinnaassuseq ataat-si miittunillu kiffartuussineq”.

”Hvis jeg skulle finde noget at kritisere, så er det måske, at der

er for korte pauser til at reflektere over de mange relevante budska-ber, man modtager hele tiden”, smiler medlem af inatsisartut, Naja Nathaliensen, på vej til en af future grerenlands workshops.

”Nej, alvorlig talt, så vil jeg gerne rose ga for denne konference. den har en god form og sætter vir-kelig fokus på nogle af de udfor-dringer, vi som samfund står midt i. vi er i en periode, hvor skal disku-tere mange problemstillinger i rela-tion til vores fremtidige muligheder, og her er future greenland et su-

per godt bidrag. jeg er som politi-ker ikke altid enig med ga, men jeg respekterer dem for, at de løfter en stor og vigtig samfundsopgave. Konferencen her er et godt eksem-pel på, at deres initiativer ikke bare skal ses som kritik af det beståen-de, men tværtimod som interesse i kon struk tiv dialog med konkrete anvisninger. jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af de spe-cifikke tiltag, som man har lovet, der skal blive resultatet af disse dage. fx en tænketank og en grøn-bog.

Men det er vildt inspirerende, og jeg nyder at deltage”, slutter Naja

Nathaliensen, inden hun skynder sig videre.

Hun suppleredes af borgmester asii chemnitz Narup, der især hæftede sig ved, at future green-land for alvor har etableret sig som et væsentligt, tilbagevendende bi-drag til den kvalificerede sam-fundsdebat, som er så afgørende for et land midt i store forandrings-processer. ”jeg er i øvrigt stolt over, at vi her i grønland har res-sourcer til at afvikle konferencer på dette niveau”, sagde Kommune-qarfik Sermersooqs borgmester. ”både organisatorisk, kreativt og hvad angår faciliteter”.

Naja Nathanielsen aamma Henrik Leth sassartarfimmi oqallinnerit ilaanni peqataasut. Naja Nathanielsen og Henrik Leth under et af debatmøderne fra scenen.

Ataatsimiinneq manna nuannaraara

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

13aurora 17 2013

Ullup aappaa: Takorluukkamiit piviusunngortitsinermutUllormi ataatsimiiffiusumi siul-

lermi soqutiginninneq aallus-silluarnerlu ataatsimeeqataasut ul-lup aappaani ullaakkut takkukka-mik suli attappaat. takorluukkat pillugit pingasunngornermi saq-qum miinerit oqallinnerillu brian buus Pedersen-ip eqikkarlugit naat sumik oqaluuserereeramigit, sisamanngornermi sammisassa-mut saappoq, tassalu takorluukka-nik piviusunngortitsinissaq. taa-maaliorporlu ilaatigut makkunin-nga apeqquteqarluni:

qanoq ililluta ingerlaqqissaagut? aalajangiinissaq tikillugu sulianik ingerlatsisarneq eqqortuuppat? aa lajangiinissaq tikillugu sulisar-neq eqqarsaatigilluakkamik aaq-qis suussaava? tamanut ersittumik aqutsineq qanoq pilersissavarput? takorluukkap nunarsuup sinnera qa noq naapigiassavaa?

aalajangiinissaq tikillugu sulianik ingerlatsisarneq Martin breumip naatsumik saqqummiuppaa. ta-mat oqartussaatillugit ingerlatsine-rup toqqavia allanngorani taamaa-ginnarpa?, taanna aperivoq inui a-qatigiinnilu kalaallini inooqataasut tamaasa akuleruteqqullugit oqalli-seqataaqqullugillu kaammattorlu-git. ”ataatsimiineq manna peq qu-taalluni ulluni makkunani Kalaallit Nunaat pillugu danmarks radiop ilanngussassaralui unitsinneqarsi-mapput, tassami Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasallit tamarmik iner-suarmi maaniimmata!”, taanna taa ma oqarpoq katersuussimasu-nillu nuannatigineqarluni.

Hans Gammeltoft-Hansen: tamanut ersittumik pissu sissamisoortumilu inger lat sineq qanoq qulakkiissavarput?

ukiorpassuarni folketingip om-budsmanderisimasaata Hans gam meltoft-Hansenip naalakker-su i nikkut aalajangiisoqarniartillugu sulianik ingerlatsisarneq pillugit

saq qummiivoq. ”allamik pisassa-qarlunga ukiup ataatsip matuma siornatigut maanniikkama sullissi-viit paasiuminartumik, tamanit ta-kuneqarsinnaasumik pissusissa-misoortumillu ingerlatsineq oqa-luu seraakka. ukioq manna aam ma taakku sammivakka, kisiannili ma-tumuuna naalakkersuinikkut inger-latsinermut tunngatillugu. ”inissisi-maffiit assigiinngitsut marluupput, tunngaviatigulli periutsit assigiillu-tik. imminnut qalleraapput, tassa-mi naalakkersuinikkut aalajangii-nerit sullissivimmit paasissutiissii-nerit tunngavigalugit pisarmata”.

”innuttaasunik peqataatitsineq pif fippassuarni ajornartorsiutaa-voq”, gammeltoft-Hansen nangip-poq. ”danskit atuagassiaat ullor-mut saqqummersartoq ippassa-anikkunni allappoq København uki-uni makkunani sukkasoorujussuar-mik allanngoriartorfiusoq, tamatu-munngali innuttaasut sunniuteqa - taatinneqaratik. Maskiinat nu namik assaallutik aallartik kaanga ta aatsa-at inuit paasisar paat allanngor-toqarnialersoq. ta manna Kalaallit Nunaanni suliniutinut angisuunut tunngatillugu ili sar nartoru jus suu-voq. Sumiluunniit na lorninartunik taama pisoqartarpoq”.

illuliaq quleriinnik pingasunik inis-siartalik gammeltoft Hansenip as-sersuutitut atorpaa:1. illuliap taassuma toqqavia pi-

sortat aqutsinerannut tunnga-vittut assersuutigisinnaavarput.

2. quleriit aappaat tassaavoq paa sissutissiisarneq, tikinne-qarsinnaaneq ammasuunerlu. quleriit aappannut innuttaasut kasuttoriarlutik isersinnaapput.

3. quleriit qullersaat tassaavoq oqartussaasut saqqummerlutik peqataarusuttunik tikilluaqqusi-nerisigut innuttaasut suleqataa-rusuttut akuuffissaat.

illup taassuma pissusissarmisoor-tumik ingerlatsinermi ilutsit pinga-sut imarai: Pisortatigoortoq, ilisi-masanut tunngasoq inuinnaallu inger latseqataanerat. Pisortati-goor toq taamaattussaaginnarpoq. ilisimasat tunngavigalugit tunnga-vilersorluakkamik saqqumiinerit, pitsaasunik pitsaanngitsunilluun-niit, qulakkiissavaat saqqummius-sat ilisimasanik tunngaveqartuu-sut. tamakku kingunerisinnaavaat naalakkersuinikkut pingaarnersiui-nissaq, immikkulli ilisimasalittut su lisoqarneranut ilisarnaatigitissal-lugit naammannatik? ilinniagartuu-

” Ammasumik pissuseqarluni ingerlatsisoqara-angat innuttaasut aalajangiinernut nakkutigin-nissinnaasutut misigisarput. Neriulluinnarpun-ga tunngaviusumik naleqartitaq tamanna, Ka-laallit Nunaani allannguinissarujussuit pillugit

oqallinnerni tamani ilaatinneqartassasoq”, soqutiginartumik saqqummiinermini Hans

Gammeltoft-Hansen oqarpoq.

”Åbenhedsprincippet er en forudsætning for befolkningens kontrol med beslutninger. Mit

store håb er, at denne grundværdi vil gennem-syre debatten om de enorme forandringer, der skal se her i Grønland”, sagde Hans Gammel-

toft-Hansen i et interessant oplæg.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

14 aurora 17 2013

tut piginnaanerit assigiinngitsor-pas suarnik isumaqarsinnaapput.

”Kingulliusoq tassaavoq innut-taasunut pissusissamisoortumik ingerlatsineq, taannalu tigussaa-nersaavoq pingaarnersaallunilu”, ombudsmandiusimasoq nangip-poq. ”taava tamanit orninneqar-sinnaaneq tamanillu takuneqarsin-naasumik ingerlatsineq atuuppoq. ammasuuneq.

Naammanngilaq naalakkersui-nikkut aalajangiinerit taamaallaat pisortatigoortumik malitassat ilisi-masallu pissusissamisoortumik saqqummiuneri kisiisa tunngavi-galugit aalajangiisoqartassappat. inuit piginneqataasutut misigis-sapput, tamanna ima paasillugu suut tamarmik kissaatigineqartutut ingerlassappata, innuttaasut ta-mar mik ataasiakkaarlutik paasis-sutissinneqarnertik peqataatinne-qarnertillu tunngavigalugu isertu-aatsumik iliorfigineqarnermik mi-sigalutik.

ammasumik pissuseqarluni inger latsisoqaraangat innuttaasut aalajangiinernut nakkutiginnissin-naasutut misigisarput. Neriulluin-narpunga tunngaviusumik naleqar-titaq tamanna, Kalaallit Nunaani al-lannguinissarujussuit pillugit oqal-linnerni tamani ilaatinneqartas sa-soq”, taanna oqarpoq.

Breum: Aap, kikkut tamarmik pe-qa taatitsinissaq oqaluuseraat. Ka-laal lit Nunaat isorartoorujussuu-voq. Piumasaqaatit taakkuuinnas-

sappat, imaluunniit isiginiagassat allaaneruppat? Soorlu nukissaalat-sineq?

Soorunami attaveqaatit il.il. eq-qar saatigineqartariaqarput, kisian-nili nunami maani nunanut allanut naleqqiulugit aningaasaliissutissat amerlanerusariaqaraluarput, sa-pin ngisamik pitsaanerpaamik pe-qataatitsinissaq qulakkeerniarlu-gu. qarasaasiakkut attaveqaatit ato raanni piviusunngortitsinissa-mut periarfissarpassuaqarpoq. Su liamut inuttut attuumassuteqar-neq pissutigalugu suliamut akuu-sinnaannginnermut tunngatillugu nunami inukitsumi immikkut apeq-qutitaqarpoq naammassisassanik, nunarsuarmili nutaaliaasumi tamat oqartussaaffigisaanni inooqataani-araanni tunngaviusumik ammut kil lissaq qaangerneqanngisaannar-tariaqarpoq”, Hans gammeltoft-Hansen erseqqissaavoq.

trine-Maria Kristensen: Ima aperiit: Qitornatit sunik kissaappigit?

facebook aalajangiinissallu tu-ngaa nut suliat ingerlasarnerat im-minnut qanoq attuumappat? trine-Maria Kristensenip ilisimatusarne-rup, ineriartortitsinerup inuillu qa-rasaakiakkut attaveqaqatigiittarne-rat pillugit siuttuusup saqqummi-ussaa qarasiat iluaqutigalugit aala-jangiisarnermut tunngavoq – aam-malu inuiaqatigiinni nutaaliaasuni

inuit qarasaasiakkut attaveqaqati-giittarnerisa sulianik ingerlatsisar-neq qanoq sunnertarneraat saq-qummiinermini sammillugu.

assersuutitut ”Katersortarfik 2.0” atorpaa, ullumikkullu naalak-kersuinermut tunngatillugu kater-sortarfinnik qanoq atuitiginerput (imaluunniit atuinngitsiginerput) in-nersuussutigallugu.

”aalajangiinissap tungaanut qa-rasaasiakkut attaveqaatinik atuillu-ni suliat ingerlanneqarnissaannut pe riarfissaqarpoq”, taanna oqalut-tuarpoq, eqqaallugulu danskit kommuniini iluatsittumik taama periuseqarluni innuttaasunik peqa-taatitsineq iluatsilluarsimasoq. tas sunga ilanngullugu eqqaasit-sissutigaa Kalaallit Nunaanni face-book-imik atuisartut 26.000-ium-mata, taamaattumillu aamma atta-veqariaaseq taanna avaqqunne-qarsinnaanngitsoq.

Breum: Nunami maani inuit ilinia-gaqarsimanngitsut atuarniarnikkul-lu ajornartorsiutillit qassiuppat. Maani qanoq iliortoqartarpa?

”facebook atorlugu pikkorissar-nissanik neqerooruteqartoqarlerli nunaqarfinnilu pisiniarfinni qara-saa siamik piumasunit atorneqar-sinnaasunik inissiisoqarluni”, tri-ne-Marie Kristensen akivoq. ”Peri-u serli sunaluunniit atoraluarukku apeqqutit nalunarluinnartut apuuk-kuminaapput. inuit soqutigisaasa annersaat tassaavoq inuit nam-min neq atukkatik, taavali soorlu aperiguit: qitornatit sunik kissaap-pigit? taava amerlanerit oqaloqa-taanissaminnut soqutiginnilissap-put”, taanna naggasiivoq.

Jørgen Neergaard Larsen: Sulinermi inunnut assigiin-ngitsunut inissaqartitsi-neq pilersinneqartarpoq

”inuiaqatigiinni iluseq pitsaasoq suleqatigiilluarnikkut sulianillu naam massisaqarluarsinnaanikkut sanarfineqassaaq”, taama dansk arbejdsgiverforeningip pisortaata jørgen Neergaard larsenip oqaat-sini aallarnerpai, ippassaammallu Maliina abelsenip isummaminik

Trine-Maria Kristensen, ilisimatusarnermut, ine-riartortitsinermut inuillu qarasaakiakkut attave-qaqatigiittarnerannut siuttuusoq ”Qarasaasiat atorlugit aalajangiinissap tungaasut sulianik in-gerlatsisarneq” qulequtaralugu saqqummiivoq.

Trine-Maria Kristensen, der er frontløber inden-for forskning, udvikling og anvendelse af socia-le medier, holdt oplæg med titlen ”Digitale beslutningsprocesser”.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

15aurora 17 2013

saqqummiussinera isumaqatiga lu-gu, taannami oqarmat ukiuni mak-ku nani naalakkersuinermik suli-aqarnissaminnik toqqaasimasut inuunertik atoruminaallisittaraat. Minnerunngitsumik inuiaqatigiinni annertuutigut allanngorfiusuni …

eqqaasitsissutigaa aningaasat nunat killeqarfii malillugit killeqar-feqanngitsuusut, iluanaarfissatulli ilimanarnerpaanut imminnut inis-sit tarlutik. Soorlu aamma inuussu-tissarsiummik ingerlataqarneq nu-narsuarmi tamarmi ingerlanneqar-toq. ”ingerlatseqatigiiffissuit angi-suut nunani tamalaani sulisut naa-la gaaffippassuarnit minnernit nu-kittunerupput”, taanna oqarpoq. ”tamanna ullutsinni naalakkersui-nermik suliaqartortatsinnut anner-tuunik piumasaqarpoq. Sakkussa-nillu nutaanik atuinissamik pisaria-qalersitsilluni”.

apeqqutit naammassisassat Ka-laallit Nunaata orniligaanut asser-suutitut danmarkip ineriartorsima-nera eqqartorpaa. ”danmark ukiut 100-it matuma siornatigut nuna-avoq piitsuusoq tunisassiorfe-qanngitsoq”, taanna oqarpoq. ”Nu naatillilli ilinniagaqarsinnaaner-tik paasivaat, højskolillu pinngora-lerlutik. Nunaatillit piginneqatigiillu-tillu ingerlatseqatigiiffinni suleqati-giinnerisigut, ukiut qulikkaat ikit su-alunnguit ingerlanerini nunarsuar-mi pikkorinnerpaanut inissinnissaq ajornarunnaarsinneqarpoq. taa-maa qataanik aamma pisoqarpoq suliffissuaqarnikkut tunisassiorne-rup aallartisarneqarnerani. iluatsin-niaraannilu ilaannikkut pisaria qar-tartumik isumaqatigiinngittoqartar-poq. inuussutissarsiummik inger-lataqartut sulisartullu akornanni aaqqiagiinngittarnerit ileqquulersi-masut isumaqatigiissutinit pi-ngaar nernit taarserneqariartuaar-simapput. Nunarsuarmi siullersaal-lutik imminnut ilisimateqatigiittaler-simapput. Periuseq tamanna suli atorneqarpoq. toqqissisimanissaq siunertaasimavoq. aaqqiagiinngin-nerit iluarsinissaannut aqutit nas-saarineqartalerput – eqqartuussi-nernit ajugaasoqarlunilu ajorsar-toqartartunit anguniagaqarluni isu-

maqatigiinniartarneq atorneqaler-poq. aaqqiagiinngissutit da’p pe-qataaffigisartagaasa 95%-ii ullu - mikkut isumaqatigiilernnikkut aaq-qin neqartarput.

tamakku eqqartoreeramigit dan-markimi europami ingerlasimaneq pillugu tamat oqallinnerat aam-malu eu-mi europamilu inuiaqati-giit avissaartuuttut oqaluttuarai. ”taama angitigisumik allannguine-rit isigissagutsigit sulineq ineriar-tortitsinermut tunngavittut isigissa-riaqarpoq. tamatumuunakkummi inuiaqatigiit ineriartortarput aam-malu inuit suliffeqarfiillu akornanni ataqatigiinnermik pilersitsisarluni”.

”Suliffeqarfiit inuillu avataaneer-sut Kalaallit Nunaannut isertut qa-norluunniit amerlatigigaluarpata, qu lakkeertariaqarparsi nunap nam mineq innuttaasa inerniartor-nermut peqataatinnissaat. tassami aatsaat taamaaliornikkut inuaqati-giit ineriartortinneqarsinnaapput, inunnut assigiinngitsunut inissa-qartitsinikkut”, Neergaard larsen nangippoq nunallu canada, Singa-pore europalu innersuussutigalu-git.

”canada ukiorpassuarni nunanit allanit inuit nutsertut pillugit naa-lakkersuinikkut suliniutersimavoq, akuutitsilernissaq qulakkeerniarlu-gu amerlasuunik iliuuseqarsima-voq ilinniartitaanerlu ima aaqqis-suussaavoq inuit namminneerlutik imminnut pilersulernissaat anguni-arlugu. Paarlattuanik pisortat piler-

suisarnerannik, europamisut ittu-mik, canada ineriartortitsisiman-ngilaq. Singapore unammillerne-qartorujussuaq amerlasuunillu up-perisaqatigeeqarfiusoq inuiannillu assigiinngitsorpassuarnit inuuffi-usoq assigalugu qanoq periuse-qarnissaq toqqarneqarsimavoq. Nu nani taakkunani akuutitsilernis-saq ilinniartitaanerlu suliniarfigis-sallugit toqqarneqarsimapput. ilaa tigut nukappiaqqanut atuarni-arnikkut ajornartorsiortunut ilinni-akkanik nutaanik pilersitsinikkut.

europap allanut naleqqiulluni ta-korluukkani sukumiilluinnartunik allattorsimavai. Maannakkulli killif-fik qanoq ippa? europap kujataani nunarpassuarni naammassineqar-sinnaanngisaannartunik inuit neri-orsorneqarsimapput. tamatumalu kingunerisaanik piffiit ilaanni inuu-suttut 50%-ii suliffissaaleqipput”.

”Kalaallit Nunaanni takorluukka-nut tunngatillugu sakkussat kukku-sut, soorlu europap kujataani ator-neqarsimasut, atornaveersaassa-vasi”, da’p pisortaa mianersoqqu-sivoq. ”Maani periarfissanut naleq-qiullugu erseqqilluinnarpoq suli-sus sat aningaasallu avataaneersut pisariaqartinneqartut. Namminerli sulisinnaasortassi sapinngisamik amerlanerpaat sulisuulernissaat isu magissavarsi. Sumiluunniit inuit katersuukkaangata – suminngaan-neeraluarlutilluunniit – atugartuus-suseq/kulturi pinngortarpoq. aam-ma pingaartuuvoq ineriartortitsine-

”Ingerlatseqatigiiffissuit nunanit al-laneersuugaluarlutilluunniit pisiniar-

figisartagassaminnik atorfissaqar-titsisarput, taamaattumik sunniivi-

geqatigiinnissamut, suleqatigiinnissamut ilisimasanillu katersinissamut Kalaallit Nunaanni

periarfissarpassuaqarpoq”, Jørn Neergaard Larsen Dansk Arbejdsgiverforeningimi

pisortaaneq oqarpoq.

”Også store udenlandske selska-ber har brug for leverandører, så

der er masser af muligheder for at skabe synergier og opbygge viden

i Grønland”, lød det fra Dansk Arbejdsgiver-

forenings adm. direktør Jørn Neergaard Larsen.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

16 aurora 17 2013

rup kalaallit inooriaasiannit kalaal-lillu pingaartitaanit sunnerneqartup kipitinnginnissaa.

Breum: Oqarputit aaqqissuussaa-nikkut ilutsit atuuttorpassuit atta-tiinnarneqassaasut? Tamanna qa-noq pisinnaava ilutigisaanik suli-sussat avataaneersorpassuit nuna-mut iserartillugit?

”ingerlatseqatigiiffissuit nunanit allaneersuugaluarlutilluunniit pi si-ni arfigisartagassaminnik atorfissa-qartitsisarput, taamaattumik sun-niivigeqatigiinnissamut, suleqati-giinnissamut ilisimasanillu katersi-nissamut periarfissarpassuaqar-poq. Siuttuussagaannili soorunami suliat ingerlaarnerannut peqa taa-nissaq aalajangeeqataasarnissarlu qulakkeertariaqarput”, jørgen Neer gaard larsen naggasiivoq.

Nils Wang: Aqqutit tamar-mik Issittumut sammipput

Kontreadmiral Nils Wangip for-svarsakademiet-imeersup Kalaallit Nunaata danmarkillu attaveqati-giinnerat – nunarsuullu sinneranut attaveqarnerat - nassuiaramiuk, nu nani tamalaani pisut eqqartor-pai. taassuma oqalugiarnermini eq qartorpaa Kalaallit Nunaata nammineerluni aatsitassanut ikum-matissanullu tunngasut aqussin-naagai, aappaatigulli isumannaalli-saaneq pillugu naalakkersuinermut tamanna sunniuteqartuussaasoq. Pingaartumik aatsitassanut qaquti-goortunut, uran-imut assersuuti-galugulu Kinamit aningaasaliissu-tissarpassuarnut tunngatillugu.

”Kalaallit Nunaat Kinamut so qu-tiginartuuvoq”, taanna oqarpoq. ”tamatumunnga peqqutaasoq si-ul leq tassaavoq nunarsuaq tamak-kerlugu isumalluutinik ujartuigami, tassami siunissami inuit pissaqar-nerit amerliartupiloortussaamma-ta, soorlu aamma indiami taamaat-toq. Peqqutaasup aappaa tassaa-voq naalakkersuinikkut aalajange-eqataasinnaagunik aalajangeeqa-taanissartik kissaatigigamikku.

Kinap aningaasaliissutissai im-mi neq isumannaalisaanikkut ajor-nartorsiortitsisussaanngikkaluar-put, aningaasaliissutilli ilaat naag-gaartariaqassapput”, Wang mia-

ner soqqusivoq assersuutitullu taal lugu qanittukkut australiap Ki-namik niueqateqarnissaminik isu-maqatigiissumminik atorunnaarsit-sinera. ”aaqqissuussaanikkut kuk-kuneruvoq namminersorneq pil lu-gu inatsimmi tamakku isummerfi-gineqarsimannginnerat. taamaat-tu mik assortuussutissat taak ku - nun ngaannaq tunngasut tak kus-sinnaapput taamaalillutillu aamma Kalaallit Nunaata danmarkillu atta-veqatigiinnerannut ajoqusiisinnaal-lutik”, taanna uparuaavoq nangillu-nilu: ”danmark peqataajunnaartik-kaanni allat taassuma inaanut inis-sissapput. arlaannaataluunniit pis-saanera millisinneqarpat, allat pis-saaneqarnerulissapput. tassa pis - saanilissuit ingerlatsinerat avaq-qun neqarsinnaanngitsumik taa-maap poq.

taamaalilluni Kalaallit Nunaat nalorninartumik inissippoq – tassa-mi aningaasaqarnikkut kiffaanngis-suseqalerneq immaqa ungisippal-laanngitsumi angusinnaagaluarlu-gu – siornatigumut naleqqiullugu nu narsuarmi inissisimanikkut pi-ngaa ruteqaleriartuinnarpoq. Nuna-mik piginnittussaanermik illersui-nis saq pisariaqalersinneqarpoq, nunamillu piginnittussaanermik il-ler suissagaanni alapernaarsuiso-qar tariaqarpoq, tamannaannarlu nu kippassuarnik atuiffiusariaqar-poq”.

Nunat tallimaasut issittumut kil-leqarfillit tassaasut rusland, Nor-ge, uSa, canada aamma Kalaallit Nunnat/danmark sakkulersorlutik killeqarfilernusaannissaat ilimagin-ngilara. ”taamaaliussagaanni nu-nat tamarmik pilliutissaat annertu-allaassapput”, taanna oqarpoq. ”qalasersuarmilli piginnikkusun-neq ukiuni aggersuni issitoq pillu-gu suleqatigiinnissap qanoq inger-lanissaanut misiligutaassaaq. Nu-nallu tamalaat akornanni taama iliortoqarnerata Kalaallit Nunaata danmarkillu suleqatigiinnissaat aat saat taama pisariaqartitsigiler-paa. ukiorpassuarni ataatsimut oqa luttuarisaanerput nukissatut atussavararput. danmark utoqqat-sis sanngilaq – aamma Kalaallit Nu-naat qujassanngilaq. Pitsaasutigut pitsaanngitsutigullu oqaluttuari-

saa neq ataatsimoorussimavarput. tamannalu atorluassavarput”, Nils Wang naggasiivoq.

Annette Vilhelmsen: Kalaal-lit Nunaata aningaasaqar-nikkut siuariartupiloornera?

danskit inuussutissarsiornermut siuariartornermullu naalakkersui-su at annette villumsen isiginnaa-rutikkut qaammataasakkoortukkut christiansborg-imi allaffimminiit saq qummiusilluni peqataavoq.

aallarniutigalugu erseqqissarpaa Kalaallit Nunaata danmarkillu sa-pin ngisamik naligiilluinnarlutik in-gerlaannarnissaat danskit naalak-kersuisuisa ingerlatiinnarusukkaat, aammalu Kalaallit Nunaata ineriar-tortinneqarnissaanut kalaallit aala-jangiisussaanerat apeqquserne-qanngitsoq.

”qularutiginngilara aatsitassat ikummatissallu inuussutissarsior-nermut tunngaavissanik aningaa-saqarnermik imminut nammassin-naanerusumik atitunerusumillu pi-lersitsisinnaasut”, ilatigut taanna taama oqarpoq. ”Soorunami aq-qu taani unammilligassaqartas-saaq, asiamili oqartoqartarneratu-ut: qaarusummut isernissaminut qunusoq, tiigerimik pisaqarsin-naan ngilaq.

Kalaallit Nunaanni tiigererta qan-ngilaq, asiamili aningaasaqarnik-kut siuariartupiloornerit takutip-paat aamma naalagaaffiit mikisun-nguugaluit siuariartornissaminnut periarfissaqartut. ukiuni aggersuni Kalaallit Nunaat pingaarutilinnik nalornititsisunillu aalajangiiniale-raa ngat, angusaqarnissaq siuner-taqaralugu danmarkimiit ikiuukku-suppugut”.

”ataatsimoorluni suleqatigiissi-tami, inuussutissarsiorneq pillugu Kalaallit Nunaata danmarkillu sule-qatigiinnerisa nukittorsarnissaa angu niarlugu suleqataanissarput qilanaaraarput”, annette villumsen nangippq. ”Matumani misissuis-sarput iluanaarutaasinnaasunik amerlanernik Kalaallit Nunaanni qanoq aningaasaliisinnaanerluta. amerlaqaagut Kalaallit Nunaanni ineriartortitsinermik qilanaarluta ma linnaasugut – neriullutalu unga-

17aurora 17 2013

sinngitsumi kalaallit aningaasaqar-nikkut siuariartupiluulissasut. ullu-mi peqataaqqullunga saaffiginnin-nissinnut qujanaq, tullianik Kalaallit Nunaannukarnissannut qilanaale-reerpunga”, danskit inuussutissar-siornermut naalakkersuisuat nag-gasiivoq.

Henrik Sørensen: Siunis sa-mut ungasissumut sammisumik iniartortitsineq piffissami qanittumi iserti-ta qarnissaminngaanniit pingaarneruvoq

danskit inuussutissarsiornermut naalakkersuisuanut akissuteqar-ner mi Sulisitsisut siulittaasuat Hen rik Sørensen imaq oqarpoq:

”annette vilhelmsen, qujanaq saqqummiussannut. Nalunaarnerit ersarissoq ataatsimiinnermi maan-ni tigulluarneqarpoq. Kalaallit aat-sitassaataannik ikummatissaa-taan nillu atuinissamut pilersaarutit naluneqanngitsutut nutaajunngil-lat. taamaattumik tupigusuutigi-laar parput sammisaq taanna dan-markimi nunami namminermi aqut-sinermut tunngatillugu atorniarne-qarmat – namminersorneq pillugu inatsisiup folketingimi akuerine-qarneraniit ukiut sisamat qaangiu-tillartullu. tamannali illit imaluunniit maannakkut danskit naalakkersui-suisa pisuussutiginngilarsi, soorlu aamma ullumi taama nipilimmik nalunaaruteqartutit”.

”aatsitassarsiornerup ikumma-tis sarsiornerullu iluani danskit su-liffeqarfiutaannik suleqateqarnis-sar put soorunami Sulisitsisunin-ngaanniit soqutigaarput. taamaa-

tuumik Kalaallit Nunaannut ani-ngaa saliisarneq inuussutissarsiuti-tigullu ineriartornissaq siuar sarni- arlugit kalallit-danskillu suleqati-giis sitaannik pilersitsinissamik ne-ri orsuuteqarnerit nuannaarutigaar-put”.

”Sulilernissaq qilanaaraarput. Su lisitsisummi pingaartilluinnar-paat, aatsitassarsiornerup ikum-ma tissarsiornerullu inuiaqatigiinnut kalaallinut tamanut iluaqutaalernis-saa – aamma ilinniartitaanermut pi ginnaanngorsaanermullu tun-nga tillugu. uatsinnummi pingaar-nerpaaq tassaavoq siunissamut ungasissumut imminullu nammas-sinnaasumik ineriartortitsineq, qa-nittumi isertitaqalernissamiit pi-ngaar nerulluni.

tamannali anguneqassappat – soorlu illit kusanavissumik ima taa-git ”kalaallit aningaasaqarnikkut si-uariartupiloornissaat”, taama pi so-qas sappat pisariaqarpoq kalaallit suliffeqarfiutaat taakkulu sulisui sa pinngisamik amerlanerpaat suli-ni utinut peqataatilluinnarnissaat sapinngisamillu siusinnerpaakkut peqataatinneqartalerrnissaat.

Kissaatiginarnerpaavorlu aallaq-qaterpiaaniit peqataatinneqar tar-pata. tamatumanilu danskit kalaal-lillu suleqatigiinnissaannut periar-fissaqarluarnera takusinnaavarput. oqaatsitigut, inooriaatsikkut aam-malu suliffeqarnikkut ileqquusunut tunngatillugu, suliffeqarfiutivut im-minnut atassuteqartilissallugit pe-riarfissaqassaqarluarpoq, nunat taak ku marluk tamarmik soqutigi-saat isiginiarneqarlutik”.

”tassunga tunngatillugu oqaati-gisinnaavara – danmarkimi suli-

nermik inuussutissarsiutillit sulisit-sisullu peqatigalugit – aatsitassar-siornikkut uuliasiornikkullu kalaallit danskillu inuussutissarsiutitigut ine riartortitsinissamut suliniummik siunnersuusiornissaq pillugu isu-ma qatigiissusiornissaq piareersar-neqarmat. Naalakkersuinikkut su-leqatigiissitamut illit eqqartukkan-nut assingusoq”.

”annette vilhelmsen, ataatsimiin-nermut matumunnga saqqummi-ussininnut qutsavigeqqippakkit. qa noq nuannertigisimassagaluar-pa najuunnissarnut periarfissaqar-simasuugaluaruit, taava qanoq so-qutiginnitsigaluni takorluugar pas-suaqarlunilu ataatsimiinneq man na nammineerlutit takusin naas sa ga-luarpat. Matumuuna inuus su tis sar-siornermut naalak ker suisutut futu-re greenland 2015-imut qaaqqu-saavutit”, Henrik Sørensen nagga-siivoq.

Sara olsvig: Naalagaaf fe qatigiinnermi inissisi ma nivut erseqqissar ta ri aqarpavut

Silamik peqquteqartumik inortui-laar luni folketingimut ilaasortaq Sara olsvig Københavnimiit tikip-poq. tamanna oqaluuserineqartus-sanut pilersaarummi tulleriiaariner-nik allanngortiterilaarnikkut aaq qin-neqarpoq, tikiinnavillunilu Katuami oqaluttarfimmukarpoq.

”Kingusinaarnera utoqqatsissu-tigaara, ajoraluartumilli danmarki-mi ulluni makkunani naalakkersui-nikkut oqallinneq pissutigalugu ka-laallit isumaannik saqqummiussi-nissaq pisarnermiit pisariaqarne-

Kontreadmiral Nils Wangip Kalaallit Nu naata Danmarkillu attaveqatigiinnerat –

nunarsuullu sinneranut attaveqarnerat sammigamiuk nunani tamalaarpassuarni

apeqqutit naammassisassat qitiutillugit eqqartorpai. ” Ukiorpassuarni ataatsimut

oqaluttuarisaaneq Kalaallit Nunaata Danmarkillu nukissatut atussavaat”,

taan na erseqqissaavoq.

Kontreadmiral Nils Wangs indlæg om Grønlands forhold til Danmark og resten af

verden satte fokus på de mange internationale problemstillinger, Grønland står

overfor. ”Grønland og Danmark skal bruge den lange, fælles historie som en styrke”,

understregede han.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

18 aurora 17 2013

rulluinnalerpoq”, taanna qungujul-luni oqarpoq. ”ataatsimiinnermi ma tumani sammisassat nuannaa-ru tigeqaakka, tassami unammilli-gassat angisuut atukkavut pillugit oqallinnermut aallarniutitut pi ngaa-rutilittut isigigakkit. tamanna pillu-gu Sulisitsisut nersorusuppakka”.

”aatsitassat ikummatissallu aam malu inatsisitigut atugassariti-taasut pillugit Nunatsinni anner-tuunik aalajangiisoqarsimavoq”, Sara olsvig nangippoq. ”Maanna ingerlaqqissaagut, taamaaliornis-samilu pingaaruteqarpoq inuussu-tissarsiortut, suliniaqatigiiffiit naal-akkersuinermillu suliallit angu sa-qarfiusussamik oqaloqatigiinnis-saat. inatsisitigut atugassariti taa-sut qulakkiissavaat, siunertarisat pitsaasut kiisami piviusunngorsin-naalerput.

erseqqissaqqikkusupparali – im-maqa pingaartumik folketingimi suleqatinnut danskillu tusagassior-fiinut – Nunarput peqqissaartumik inatsisiliorsimammat, taamaattu-mik afrikami pissutsinut naller-suus sineq kukkunerulluinnarpoq. taama oqareerlunga oqaatigissa-vara imminut nammassinnaasumik ingerlatsineq attatiinnarneqassam-mat, aamma isumalluutitsinnut uu-massusilinnut tunngatillugu. isu mal luutit umaatsut pillugit paasi-titsiniaaneq amigaatigaarput, aam-mali imartavut sumut atussanerlu-git oqallittariaqalerluta”.

”ataatsimiinnermi matumani sam misamut tunngatillugu pingaa-rutilimmik immitsinnut aperisaria-qarpugut: tamat oqartussaaqataa-tinniarlugit attaveqatigiittarnerput ingerlalluarpa? tamatumunnga akis sut tassaavoq, naamik naam-maginartumik ingerlanngilaq. Peq-qissaartumik nuna tamakkerlugu paasissutissiisarneq Nunatsinni aki soqaat. angalanerit, najukkani ataatsimiititsinerit nalunaarusior-nerit atuaruminartunillu saqqum-miussasanik suliaqartarnerit nuna-nut allanut naleqqiullugu inuttaa-sumut ataatsimut agguaqatigiissil-lugit akisunerujussuupput. taa-maa lilluni peqataatitsiniarneq aam ma unimmillernartuuvoq, ullu-mik kumulli ingerlasimanitsinniit pit saanerusumik iliortariaqarpugut.

Paasititsiniaanissamut aningaa-

saateqarfiliornissaq siunnersuuti-gaara, ingerlatseqatigiiffinnit ujar-ler nissamut akuersissummik il.il. pigisaqartunit akilerneqartoq. imaa liallaannarluta innuttaasunik taa sisitseqattaarneq atorsinnaan-ngilarput, tassami ingerlatseqati-giiffiit periarfissaasa assinginik pe-riarfissaqarnatalu nukissaqanngi-lagut”.

”Naggataatigut oqaatigerusup-para cSr-ip Nunatsinni ingerlalua-lersimanera nuannaarutigigakku, inuussutissarsiornerlu pillugu ataat simiititap taamatuttaaq sulini-aqatigiiffippassuit annertuumik su-liaqarnerannik nersorusullugit. aam ma Sulisitsisut ilanngullugit. Naggaterpiaatigut oqaatigissavara ulluni kingullerni oqallinnerup taku-tikkaa naalagaaffeqatigiittut aaq-qis suussaanerput nutaamik inissit-tariaqaleripput”, Sara olsvig nag-ga siisoq.

Immikkut piginnaanillit oqallinnerat: Iliuuseqar nissatsinnut piareersimavugut?

ullup qeqqata siorna saqqummii-soqaqattaareermat sammisamut paasisimasallit oqallitsinneqaqqip-put. tulliuttuni oqallinnermit uum-maarissumik oqallittunit oqaatigi-neqartut ilaat sammissavavut:

immikkut piginnaanilittut oqallit-tussat ullormi ataatsimiiffimmi siullerni oqallitsinneqarput, taa-maaliortoqarporlu kalaallit aala-jangiisartui oqaaseqarsinnaatin-niarlugit aammalu ataatsimiin-nermi saqqummiussat atorluar-niarlugit. ullup aappaani ”iliuu-seqarnissatsinnut piareersima-vugut?” pingaartillugu sammi-ne qarpoq.

ullup aappaani immikkut pigin-naanillit oqallitsinneqartut mak-kuupput:

• birger Poppel, ilisimatusarfik

• Hans Kristian olsen, Nuna oilip pisortaa

• johannes Kyed, KompetenceKompagniet

• alfred jakobsen, icc

Palle Christiansen: Aap, maan-nakkut iliuuseqartariaqalerpugut! Ammasumik ingerlatsisoqartaria-qar neranik Gammeltoft-Hansenip oqarneranut isumaqataavunga, ajo raluartumilli Nunnatsinni tusa-gassiorfiit nukiit pisariaqartinneqar-tut piginngilaat. Ilinniagaqarneru-lernerup qanoq kinguneqarsinnaa-neranut Singapore assersuutissaal-luarpoq. Ilinniartitaanerup pigin-naa titaaffiuginnarani aamma pisus-saaffiuneranik eqqarsalernissarput ilikkartariaqarparput.

Birger Poppel: Tamat oqartus-saaqataatillugit ingerlatsinissamut unammilligassanut tunngatillugu: amerlanerpaat peqataatilerutsigit, aamma innuttaasut amerlanerit akuu lernissaat naatsorsuutigisaria-qar parput. Taamaaliussaguttali pi-sa riaqarpoq oqaloriaaserput pissu-ti galugu amerlasuunik mattussin-nginnissarput. Eqimattat ukiorpas-suarni ammut oqaluffigineqarsima-sut angujuminaapput. Allaanerusu-mik oqalliseriaaseqalerniarta. Isu-ma qataavunga oqartoqarmat nukiit avataaneersut suleqatigilissagivut.

Hans Kristian Olsen: Sulisin naa-sortavut ikillutillu misilittagaqan-ngil lat aamma attaveqaatitigut ami-gaateqarpugut. Alloriarnerit ataasi-akkaarlugit sulissaagut. Nunarsuar-li utaqqisinnaanngilaq, aallartittaria-qarpugut. Iliuutsivut ilutigalugit ilin-niassaagut. Maarmorilimmi aatsi-tas sarsiorfimmi tamanna misile-reer nikuuarput. Tassani aallaq-qaam mut qanoq iliornissarput na-lu simagaluarparput, sulisorpassuilli ilikkariartortinneqarsimapput.

”Kikkut tamarmik qilammut pe-rusupput, arlaannaalli toqoru-sun natik”

Michael Binzer. Tamanit takune-qar sinnaasumik ingerlatsinissaq avaq qunneqarsinnaanngilaq. Ka-ter sortarfiit atorlugit ingerlatsiner-mut assersuut eqqorluinnarpoq. Amerlanerussuteqartut peqataatin-niarnissaat suliassarujusuuvoq, ilu-atsitumilli suliarisassaalluni. Suut ta marmik ersittumik ingerlanneqan-ngippata tunissarsiorniarluni sulini-utit angisuut puiguinnagassaapput.

19aurora 17 2013

Johannes Kyed: Paasisitsiniaane-rinnaq naammanngilaq. Peqataat-sitsineq aqqutissaavoq, peqataal-luarneq paasinninnerlu piginneqa-taasutut misigilernissamut aalaja-ngiisuulluinnarput. Atortorisinnaa-sa vut tamaasa atussavavut.Ta manit takuneqarsinnaasumik inger latsinermut tunngatillugu iner-suarmit aperisoqarpoq: Paasitsit-siniaanermut ersittumillu ingerlatsi-nermut tunngatillugu Alcoap sulini-utaa pissusissamisoortumik inger-latsinerua? ICC’p aallartitaa naa-per torlugu inuinnaat peqataatiler-nissaannut piumasaqaateqarner-mut tunngatillugu suli amigaate-qaqaagut.

Karl Lyberth, Qeqqata Kommuni-ani borgmesterimut tullersortaa-soq, qaamanerusumik isiginnittaa-seqarpoq: ”Aallaqqaataaniilli 97%-it pilersaarutinut tapersersuipput. Maanna 95 %-iupput. Inuiaat ka-laallit suliniuteqartoqarnissaanik kis saateqarput”, taanna oqarpoq eqqaasitsissutigalugulu inuiaat as-sigiinngitsuut nunatsinni najugaqa-lernissaat Kalaallit Nunaannut ilu-aqutaasussaasoq. ””Qaamasumik amillit” amerlasuut iluaqutaassa-galuarput. Nunatsinni qaratsit pik-korissut sapinngisamik amerlaner-paat pigisariaqarpavut”.

Gammeltoft-Hansen: Tusagassi-or fiit angisuumik akisussaaffeqar-put, taakkuli nukissaalatsinerat naa lakkersuinermik suliallit utoq-

qat sissutigisussaanngilaat. Ilisima-sanik siaruarterissagaanni paasisi-masaqartariaqarpoq – aammalu pit saasumik angusaqarniarluni isor nartorsiuisinnaaneq piginnaa-neqarfigineqartariaqarluni. Saq-qum miussat paasiumaatsuussan-ngillat sukumiilluinnartariaqaratillu. Periafissaqalerfiatigut iliuuseqar-sin naaneq pingaatuuvoq. Sulianik ingerlatsineq sunnerneqarsinnaa-suusariaqarpoq.

Marie Fleischer: Paasissutissanik takujuminartunik suliaqarniarnitsin-ni unammilligassaqarpugut.

Maliina Abelsen Nils Wangimut ima akissuteqarpoq: Naalagaaffe-qartiinnerup qaqittariaqarneranik oqarneq naleqquppoq, maannak-korpiarli ittutut nipilimmik Danmarki saqqummertartillugu oqaloqataaf-figiuminaatsorujussuussaaq. Ajo-ra luartumik naalakkersuinermik su-liallit tamarmik eqqortumik taper-ser suinngillat, tusagassiorfiillu ar-lal lit piviusut qanoq imminnut ata-qa tigiinnerannik paasinnissiman-ngillat. Kalaallit tusagassiorfii face-book-imut tunngatillugu suli anne-rusumik akisussaapput, tamannalu kisimi atugaaqqunanngikkaluar-poq.

Kim Andersen, Venstre sinnerlugu folketingimi ilaasortaq: Ataatsimiin-neq naleqqulluinnarpoq angu sa-qar nissamillu siunertaqarluni. Im-ma qa siusinnerusukkut taamatut

ataatsimiittoqartussaasimagaluar-poq. Ilumoorporli immaqa uagut Danmarkimi aatsitassat ikummatis-sallu pillugit oqallinnermut siusin-nerusukkut ilannguttariaqarsima-galuartugut.

oqallinnerup nalaani inersuarmiiit-tut arlallit oqaaseqarput, taakkulu oqaaseqarnerminni siunissami ani-ngaasaliisarnissani pisortat nam-minerlu pigisaminnik suliffiutillit su-leqatigiinnissaat kaammattuuti-gaat.

”Tamanit takuneqarsinnaasumik ingerlatsineq oqaluuserisorujus-suu arput. Pissutsinulli atugassat-sinnut ilaasoq tassaavoq peqa taa-sut amerlanersaat pisortanit ani-ngaa salersorneqarnerat. Nammi-neq inuussutissarsiuteqarneq nu-kit torsarneqarli!”, peqataasut ilaat oqarpoq.

Michael Binzer: Allat isumaat ua-gullu nammineq isummavut naa-pik kaangata oqaloqatigiinneq pit-saa nerulersarpoq. Peqatigiilluta su lis saagut – pisortat namminerlu inuus sutissarsiutillit.

Atatsimiinnermi kissaatitut saq-qummiunneqakulasoq, kisimiitil-lugu inerniliunneqarsinnaagalu-arpoq: Pigineqarput: periarfis-sarpassuit. Kissaat: aalajangii-nissani pingaarutilinni naalak-kersuinikkut isumaqatigiiluni inger latsineq.

Qarasaasiakkut atortoris-saarut nutaaq Sulisitsisut atulersippaat, taamaalior-

nikkut ataatsimiinnermi sammisassat tulleriinner-sorneri peqataasnit Ipad-

ikkut imaluuniit smart-phonikkut malinnaaffigisin-

naaniassammatigit. Iluaqusersuut taanna

atorluarneqarpoq.

GA havde udviklet en ny applikation, så deltagerne

kunne følge med i programmet på deres Ipad

eller smartphone. En facilitet, der blev

flittigt brugt.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

20 aurora 17 2013

Intensiteten fra første konferen-cedag var intakt, da deltagerne

mødtes igen næste morgen. efter at brian buus Pedersen opsum-merede onsdagens oplæg og dis-kussioner vedrørende visionerne, lagde han sporene ud til torsda-gens program, der fokuserede på virkeliggørelse. det gjorde han blandt andet ved at stille følgende spørgsmål:

Hvordan kommer vi videre? Har vi de rigtige beslutningsprocesser? Har vi gennemtænkte beslutnings-strukturer? Hvordan skaber vi gen-nemskuelighed? Hvordan møder visionen resten af verden?

Martin breum holdt et kort ind-læg om beslutningsprocesser. er demokratiets fundament uæn-dret?, spurgte han og opfordrede alle dele af det grønlandske sam-fund til at involvere sig og tage del i debatten. ”i danmarks radio har man til gengæld været nødt til at aflyse alle indslag om grønland i disse dage, da alle, der ved noget emnet, jo sidder her i denne sal!”, som han sagde til stor jubel fra for-samlingen.

Hans Gammeltoft-Hansen: Hvordan sikres transparens og legitimitet?

folketingets mangeårige ombuds-mand Hans gammeltoft-Hansens oplæg handlede om den politiske beslutningsproces. ”da jeg for et år siden var her i en anden anled-ning, talte jeg om gennemskuelig-hed, transparens og legitimitet i forvaltningen. i år beskæftiger jeg mig med samme emne, men på det politiske niveau”, indledte han. ”det er to forskellige planer, men i princippet samme model. de gli-der over i hinanden, da politiske beslutninger bygger meget på in-formationer fra forvaltningen”.

”borgerinddragelse er et pro-blem mange steder”, fortsatte gammeltoft-Hansen. ”forleden skrev en dansk avis, at København udvikler sig eksplosivt i disse år,

men at borgerne har meget lidt indflydelse. ofte går det først op for folk, at der er forandringer på vej, når maskinerne begynder at grave. dette er meget illustrativt i forhold til store projekter i grøn-land. dette skisma findes overalt”.

gammeltoft Hansen brugte bille-det af en bygning i tre etager:1. fundamentet er det basale

offentlighedsprincip.2. Mellemetagen repræsenterer

information, tilgængelighed og åbenhed. Her kan borgeren banke på og komme ind.

3. øverste etage er der, hvor den aktive borger bliver involveret ved, at myndigheder kommer ud og inviterer til medinddra-gelse.

bygningen repræsenterer de tre former for legitimitet: den formelle, den saglige og den folkelige. den formelle er en selvfølge. den sagli-ge er en velbelyst fremlæggelse for at sikre, at sagkyndige vurderinger er lagt frem, både positive og ne-gative. dette kan give anledning til politisk prioritering, men er ikke til-strækkelig, for hvordan definerer man ekspertise? akademisk sag-kundskab er mange ting.

”endelig er der den folkelige legi-timitet, som er den mest uhåndgri-belige, men også den vigtigste”, fortsatte den tidligere ombuds-mand. ”Her komme den offentlige tilgængelighed og det transparen-te ind i billedet. Åbenheden. det er ikke nok, at politiske beslutninger er truffet på basis af den formelle og den saglige legitimitet. folk skal føle et medejerskab, hvilket ideelt set forudsætter, at hver enkelt bor-ger føler fortrolighed på basis af aktiv oplysning og involvering. Åbenhedsprincippet er en forud-sætning for befolkningens kontrol med beslutninger. Mit store håb er, at denne grundværdi vil gennem-syre debatten om de enorme for-andringer, der skal se her i grøn-land”, sagde han.

Breum: Ja, alle taler om inddra-gelse. I Grønland er afstandene store. Skal man stille de samme krav her, eller er der andre hensyn? Fx til manglende ressourcer?

Man må naturligvis tage hensyn til infrastruktur osv., men selvom det er en større investering her end mange andre steder, er det en god idé at sikre maksimal inddragelse. Meget er muligt ved at inddrage det digitale univers. Med hensyn til habilitet er der med en lille befolk-ning også nogle særlige problem-stillinger, men der er nogle bund-grænser, som aldrig må overskri-des, hvis man vil være en del af den moderne, demokratiske ver-den”, understregede Hans gam-meltoft-Hansen.

trine-Maria Kristensen: Stil spørgsmålet: Hvad vil du ønske for dine børn?

Hvordan hænger facebook og be-slutningsprocesser sammen? tri-ne-Maria Kristensen, der er front-løber indenfor forskning, udvikling og anvendelse af sociale medier, præsenterede et indlæg, der hand-lede om digitale beslutninger - og hvordan de sociale medier påvir-ker måden, man laver processer på i det moderne samfund

Hun brugte billedet ”forsam-lingshus 2.0” og henviste til de so-ciale medier som kontrast til, hvor meget (eller lidt) tid vi bruger på politiske møder i det traditionelle forsamlingshus.

”der er stort potentiale ved ind-dragelse af sociale medier i beslut-ningsprocesserne”, fortalte hun og henviste til talrige eksempler på, hvordan man i danske kommuner har succes med borgerinddragelse på denne måde. Samtidigt minde-de hun om, at der i dag er 26.000 aktive facebookprofiler i grønland, og at det derfor et medium, man ikke kan komme uden om.

Breum: Mange her i landet er ufaglærte og har svært ved at skri-ve. Hvad gør man her?

Dag 2: fra vision til virkeliggørelse

21aurora 17 2013

”tilbyd kurser i brug af facebook og stil en Pc til rådighed i de lokale butikker i bygderne”, svarede tri-ne-Marie Kristensen. ”Men uanset hvilken teknik, du bruger, er de svære spørgsmål ikke lette at kom-munikere. Menneskers største in-teresser er dem selv, og hvis du fx stiller spørgsmålet: Hvad vil du øn-ske for dine børn? Så er det let at få de fleste i tale”, sluttede hun.

Jørgen Neergaard Larsen: Det er i arbejdslivet, der skabes høj social kapital

”en god samfundsmodel skal byg-ge på samarbejde og effektive pro-cesser”, indledte dansk arbejdsgi-verforenings direktør jørgen Neer-gaard larsen, der i øvrigt gav Ma-liina abelsen ret i gårsdagens be-tragtning om, at de, der har valgt at blive politikere i disse år, gør livet svært for sig selv. ikke mindst i et samfund i store forandringer …

Han mindede om, at penge er globale og placerer sig der, hvor der er størst udbytte i sigte. lige-som erhvervslivet, der også er glo-balt. ”Store internationale koncer-ner har større styrke end mange mindre nationer”, sagde han. ”det stiller store krav til vore dages poli-tikere. og det nødvendiggør at ta-ge nye redskaber i brug”.

Neergaard larsen brugte udvik-lingen i danmark som billede på de problemstillinger, grønland står overfor. ”danmark var for 100 år si-den et fattigt land uden industri”, sagde han. ”Men landbruget fandt ud af at uddanne sig, og højskoler-ne opstod. Samarbejdet mellem landbrug og virksomheder i an-delsbevægelsen gjorde, at man på få årtier kom i verdenseliten. til-svarende skete ved starten af in-dustrialiseringen. Man stod på den brændende platform, der ofte skal til for at få succes. de traditionelle konflikter mellem erhvervsliv og ar-bejdere blev efterhånden afløst af hovedaftaler. Som det første sted i verden orienterede man hinanden. en model, der stadig anvendes. Målet var tryghed. Man fandt veje til at løse konflikter - fra domstole med vindere og tabere til konstruk-

tive forhandlinger. 95% af alle kon-flikter i da’s regi løses i dag gen-nem forlig.

Han fortalte derefter om udviklin-gen i danmark europa med stor of-fentlig debat og splittede samfund i relation til eu og europa. ”Men når vi ser disse store skift er det en god idé at betragte arbejdslivet som grundlag for udviklingen. det er her, samfundet udvikler sig og skaber relationer mellem menne-sker og virksomheder”.

”uanset hvor mange udefra kommende virksomheder og men-nesker, de skal ind i grønland, skal i sikre jer, at landets egen befolk-ning bliver en del af udviklingen. det er kun på den måde, man op-bygger et samfund, hvor der ska-bes høj social kapital”, fortsatte Neergaard larsen og henviste til canada, Singapore og europa.

”canada har i mange år ført en bevidst indvandrerpolitik, hvor der gøres meget for at sikre integration og at uddannelsessystemet funge-rer, så folk kan klare sig selv. om-vendt har canada ikke udviklet et forsørgelsesapparat, som i euro-pa. Man har truffet et valg - lige-som Singapore, der både er udsat for en enorm konkurrence og be-står af mange religiøse og etniske grupper. Her har man satset stort på integration og uddannelse. blandt andet ved at lave nye fag til drenge, der har svært ved at lære.

i europa har om nogen udpens-let visioner. Men hvordan er tem-peraturen så lige nu? Mange lande i den sydlige del af europa har an-vendt de redskaber, at man har lo-ver folk en masse ting, som man aldrig kan indfri. det har netop nu resulteret i en ungdomsarbejdsløs-hed flere steder på 50%”.

”i grønland skal i undgå at bruge de forkerte redskaber i forhold til visionerne, som man fx har gjort i Sydeuropa”, advarede da’s direk-tør. ”Med de muligheder, der er her, er det evident, at både fremmed arbejdskraft og kapital er nødven-dig. Men sørg for at skabe proces-ser, så flest mulige af jeres egne kommer med via arbejdsmarkedet. Hvor der er mennesker, skabes der kultur - uanset hvor de kommer

fra. Men det er også vigtigt at sikre sig, at grønlandsk kultur og grøn-landske værdier fortsat præger ud-viklingen.

Breum: Du siger, at man skal hol-de fast i mange eksisterende struk-turer? Hvordan kan man det samti-dig med stor indvandring af frem-med arbejdskraft?

”også store udenlandske sel-skaber har brug for leverandører, så der er masser af muligheder for at skabe synergier, samvirke og opbygge viden. Men hvis man skal blive førende, kræver det naturlig-vis, at man sikrer sig at være med i processer og beslutninger”, slutte-de jørgen Neergaard larsen.

Nils Wang: Alle veje fører til Arktis

Kontreadmiral Nils Wang fra for-svarsakademiet trak de store inter-nationale linjer op, da han rede-gjorde for sit syn på forholdet mel-lem grønland og danmark - og re-sten af verden. Hans foredrag dre-jede sig om, at grønland på den ene side kan forvalte råstofferne selv, men at det på den anden side har sikkerhedspolitiske konse-kvenser. Specielt i relation til sjæld-ne jordarter, uran og enorme inve-steringer fra fx Kina.

”grønland er interessant for Ki-na”, sagde han. ”den ene grund er, at de ser sig om efter i ressourcer overalt i verden, da fremtidsper-spektivet er en eksplosiv vækst af deres middelklasse, ligesom tilfæl-det er i indien. den anden grund er, at de også gerne vil have politisk indflydelse, hvis de kan få det. det er ikke kinesiske investeringer, der i sig selv skaber sikkerhedsmæs-sige problemer, men der kan være investeringer, man bør sige nej til”, advarede Wang og nævnte som eksempel, at australien for nylig har annulleret en handel med Kina. ”Systemfejlen er, at man ikke har taget stilling til disse ting i selvsty-reloven. derved kan der opstå dis-kussioner, som kan udvikle sig selvstændigt og blive skadelige for forholdet mellem grønland og danmark”, påpegede han og fort-satte: ”Hvis man begynder at skri-

22 aurora 17 2013

ve danmark ud af ligningen, vil an-dre kile sig ind. Hvis nogen får min-dre magt, får andre mere magt. Så-dan er de storpolitiske naturlove. det er et dilemma, at grønland - parallelt med, at økonomisk uaf-hængighed måske er inden for rækkevisse - er ved at få en helt anden geostrategisk betydning end tidligere. det kræver suveræ-nitetshævdelse, og suverænitets-hævdelse er et spørgsmål om pa-truljering, hvilket i sig selv kræver enorme ressourcer”.

Wang så ingen risiko for, at terri-toriale uenigheder mellem de fem arktiske lande rusland, Norge, uSa, canada og grønland/dan-mark skulle udløse væbnede kon-flikter. ”dertil står der alt for meget på spil for alle parter”, sagde han. ”Men kravet om Nordpolen bliver en lakmusprøve på, hvordan sam-arbejdet i det arktiske område vil udvikle sig i de kommende år. og i dette store, internationale spil er der mere end nogensinde brug for, at grønland og danmark står sam-men. vi skal bruge vores lange, fælles historie som en styrke. dan-mark skal ikke sige undskyld - og grønland skal ikke sige tak. vi har været sammen om denne historie på godt og ondt. det skal vi udnyt-te”, sluttede Nils Wang.

Annette Vilhelmsen: Grønlandsk tigerøkonomi?

den danske erhvervs- og vækst-minister annette vilhelmsen deltog med et indlæg i form af en direkte videotransmission fra hendes kon-tor på christiansborg.

Hun startede med at understre-ge, at regeringens politik fortsat er at sikre størst mulig ligeværdighed mellem grønland og danmark, og at man ikke stillede spørgsmål om, at beslutningerne om udviklingen af grønland skal træffes af det grønlandske folk. ”der er for mig ingen tvivl om, at råstofferne vil kunne skabe et bredere og mere økonomisk bæredygtigt erhvervs-grundlag”, sagde hun blandt an-det. ”Selvfølgelig er der udfordrin-ger på vejen, men som de siger i asien: den, der ikke tør gå ind i hu-len, fanger ikke tigeren. der er in-gen tigre i grønland, men de asia-tiske tigerøkonomier har vist, at selv små nationer har vækstmulig-heder. Når grønland i de kommen-de år skal træffe afgørende og svære beslutninger, vil vi fra dan-mark bidrage konstruktivt”.

”vi ser frem til arbejdet i den fæl-les arbejdsgruppe, der skal styrke erhvervssamarbejdet mellem grønland og danmark”, fortsatte

annette villumsen. ”Her skal vi se på, hvordan vi kan skabe flere kommercielle investeringer i grøn-land. vi er mange, der forvent-ningsfuldt følger udviklingen i grønland - og håber, at man snart vil tale om den grønlandske tiger-økonomi. tak for invitationen til at deltage i dag, jeg ser allerede frem til mit næste besøg i grønland”, sluttede den danske erhvervsmini-ster.

Henrik Sørensen: Langsigtet udvikling vigtigere end kortsigtede indtægter

i sit svar til den danske erhvervs-minister sagde ga’s formand Hen-rik Sørensen:

”tak for dit indlæg, annette vil-helmsen. din klare udmelding er blevet modtaget med glæde her på konferencen. Planerne om udnyt-telse af de grønlandske råstoffer er som bekendt ikke af ny dato. derfor har vi undret os en smule over, at emnet tilsyneladende nu er gen-stand for indenrigspolitisk uenighed i danmark - her fire år efter vedta-gelsen af selvstyreloven med me-get stort flertal i folketinget. Men det er jo hverken din eller den nu-værende regerings skyld, hvilket du klart har tilkendegivet i dag”.

”fra grønlands arbejdsgiverfor-enings side er vi naturligvis interes-seret i at samarbejde med danske virksomheder om de kommende aktiviteter inden for råstofindustri-en. derfor er vi glade for din og den danske regerings tilsagn om den grønlandsk-danske arbejdsgrup-pe, der skal fremme investeringer og erhvervsudvikling i grønland”.

”det er et arbejde, som vi ser frem til. for det er afgørende for ga, at råstofsektoren bliver til gavn for hele det grønlandske samfund - blandt andet i relation til uddan-nelse og kompetenceudvikling. for os er langsigtet og bæredygtig udvikling vigtigere end kortsigtede indtægter. Men at nå dette - det, du meget fint kalder ”den grøn-landske tigerøkonomi”, kræver, at flest mulige grønlandske virksom-

”Tamat oqartussaaqataatinniarlugit attaveqatigiittarnerput ingerlalluarpa?, saqqummiiner-mini Sara Olsvig aperivoq. ”Tamatumunnga akissut tassaavoq, naamik naammaginartumik ingerlanngilaq, tassami peqqissaartumik nuna tamakkerlugu paasissutissiisarneq Nunatsin-ni akisoqaat.”, taanna oqarpoq.

”Har vi en velfungerende demokratisk infrastruktur?”, spurgte Sara Olsvig i sit oplæg. ”Sva-ret må være, at det har vi ikke i tilstrækkelig grad, da grundig landsdækkende information koster her i Grønland”, sagde hun.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

23aurora 17 2013

heder og deres medarbejdere bli-ver inddraget i projekterne mest muligt og så tidligt som muligt. al-lerhelst fra starten. Her ser vi op-lagte samarbejdsmuligheder mel-lem danske og grønlandske virk-somheder. både sprogligt, histo-risk, kulturelt og i relation til ar-bejdsmarkedsmæssige traditioner bør det være muligt at skabe de bånd mellem vores virksomheder, der tilgodeser begge landes inte-resser”.

”jeg kan i den forbindelse næv-ne, at ga - sammen med arbejds-markedsorganisationerne i dan-mark - forbereder en aftale om at arbejde sammen om et projektfor-slag for grønlandsk-dansk er-hvervsudvikling inden for mine- og olieindustrien. en god pendant til den politiske arbejdsgruppe, som du omtalte”.

”endnu engang tak for dit bidrag til denne konference, annette vil-helmsen. det havde været dejligt, hvis du havde haft mulighed for at være tilstede, så du ved selvsyn kunne opleve det engagement og de visioner, som kommer til udtryk her. Hermed er du som erhvervsmi-nister inviteret til future greenland 2015”, sluttede Henrik Sørensen.

Sara olsvig: Vi må redefi-nere vores roller overfor hinanden i rigsfællesskabet

lettere forsinket på grund af vejret ankom medlem af folketinget Sara olsvig fra København. det blev klaret ved at bytte lidt rundt på et par punkter i progremmet, hvoref-ter hun gik direkte på talerstolen i Katuaq.

”undskyld forsinkelsen, men det er desværre ekstra vigtigt at marke-re de grønlandske holdninger i den politiske debat i danmark for ti-den”, smilede hun. ”jeg er meget glad for programmet på denne kon-ference, som jeg mener bidrager med et stort spadestik i relation til de store udfordringer, vi står midt i. det vil jeg gerne rose ga for”.

”der er taget store beslutninger i grønland vedrørende råstoffer og rammelovgivning”, fortsatte Sara

olsvig. ”Nu skal vi videre, og her er det vigtigt med en konstruktiv dia-log mellem erhvervsliv, organisati-oner og det politiske system. ram-melovgivning skal sikre, at de gode intentioner endelig kan føres ud i li-vet. jeg vil gerne igen understrege - måske især overfor mine kollega-er i folketinget og de danske me-dier - at grønland er grundigt regu-leret, så enhver sammenligning med afrika er helt forkert. Men når det er sagt, skal vi opretholde en høj grad af bæredygtighed, også i relation til vores levende ressour-cer. vi mangler en kampagne om ikke-levende ressourcer, men har også brug for en debat om, hvad vi skal bruge vores havområder til”.

”i relation til denne konferences tema er der et væsentligt spørgs-mål, som vi skal stille os selv: Har vi en velfungerende demokratisk infrastruktur? Svaret må være, at det har vi ikke i tilstrækkelig grad. grundig landsdækkende informa-tion koster her i grønland. rejser, afvikling af lokale møder, udarbej-delse af rapporter og letlæselige dokumenter er langt dyrere pr. ind-bygger end i andre lande. inddra-gelse er dermed også en udfor-dring, men vi skal gøre det bedre end i dag. Mit forslag er at oprette en informationsfond via midler fra de selskaber, der får efterforsk-ningslicenser etc. vi kan ikke uden videre gøre brug af folkeafstemnin-ger, når vi ikke har de samme mu-ligheder og ressourcer til rådighed som selskaberne”.

”jeg vil slutte med at udtrykke min glæde over, at cSr er så godt i gang i grønland, og jeg vil gerne ro-se både erhvervsudvalgets arbejde og de mange organisationer, der gør en stor indsats. Herunder ga. endelig har den seneste tids debat vist, at vi må redefinere vores roller overfor hinanden i rigsfællesska-bet”, sluttede Sara olsvig.

X-faktor panel: Er vi parate til handling?

efter denne formiddags oplæg var der igen paneldiskussion. i det føl-gende bringer vi nogle eksempler

på udtalelser fra den livlige og en-gagerede debat:

X-faktorpanelet blev introduce-ret på konferencens første dag, som et tiltag for at imødekomme ønsket om at grønlandske be-slutningstagere kunne kommen-tere og kvalificere konferencens oplæg. dag 2 var omdrejnings-punktet ”er vi parate til hand-ling?”

X-faktorpaneldeltagere dag 2:• birger Poppel, ilisimatusarfik

- grønlands universitet• Hans Kristian olsen,

direktør Nuna oil• johannes Kyed,

KompetenceKompagniet• alfred jakobsen, icc

Palle Christiansen: Ja, nu skal vi handle! Jeg er enig med Gammel-toft-Hansen i nødvendigheden af åbenhed, men pressen har des-værre ikke den fornødne kapacitet i Grønland. Singapore er et godt ek-sempel på, hvad bedre uddannelse kan betyde. Vi skal lære at se, at uddannelse ikke bare er en ret, men også en pligt.

Birger Poppel: Mht demokratisk udfordring: først når vi har langt de fleste med, kan vi forvente bred folkelig involvering. Men det kræ-ver, at vi taler på en måde, der ikke afskærer mange. Den gruppe, der er talt ned til i mange år, er svære at nå. Lad os få en anden debattone. Jeg er enig i, at vi skal alliere os med gode kræfter udefra.

Hans Kristian Olsen: Vi har en lille og uerfaren arbejdsstyrke og manglende infrastruktur. Vi skal ar-bejde trin for trin. Men verden ven-ter ikke, så vi skal trykke på start-knappen. Learning by doing. Vi har prøvet det før med Maarmorilik mi-nen. Her kendte vi heller ikke noget til det i starten, men fik efterhånden oplært mange medarbejdere.

”Alle ønsker at komme i himlen, men ingen ønsker at dø”

24 aurora 17 2013

En fantastisk konference”det er simpelthen en fantastisk

inspirerende konference”, siger en begejstret jóannes Niclassen, direktør for Mt Højgaard grønland. ”både indlæg og workshops er høj kvalitet hele vejen igennem, og fu-ture greenland har endnu engang sat en tyk streg under ga’s evne til

at sætte vigtige problemstillinger på dagsordenen”.

isabella Willis, der er cSr koor-dinator i royal arctic line, er enig. ”jeg har tidligere opholdt mig et par år i canada, men denne konfe-rence er kvalitetsmæssigt mindst på niveau med andre, jeg har ople-

vet. den giver også et godt billede af, hvor engagerede de grønland-ske virksomheder er i både er-hvervsudviklingen og andre sam-fundsmæssige spørgsmål som fx uddannelse og folkelig involve-ring”.

Ataatsimiinnitsialak asseqanngitsoq”ataatsimiineq tupinnaannartu-

mik isumassarsiorfiuvoq”, jóannes Niclassen, Mt Højgaard grønlandip pisortaa nuannarinnill-uni oqarpoq. ”Saqqummiinerit ta-amatuttaaq eqimattakkaarluni isu-masioqatigiinnerit tamarmik pitsaalluinnarput, future green-land aqqutigalugu Sulisitsisut ape-qqutinik naammassisassanik

pingaarutillinnik oqaluuserinnitsit-sisinnaanertik takuteqqippaat”.

isabella Willis, royal arctic li-nemi cSr pillugu ataqatigiissa-arisoq isumaqataavoq. ”Siusinne-rusukkut ukiuni marlussunni cana-dami najugaqarsimavunga, ataat-simiinnerulli matuma pitsaassusaa minnerpaamik ataatsimiinnertut al-latulli misigisimattut pitsaatigaaq.

inuussutissarsiornikkut ineriartor-titsinermut taamatuttaaq ape-qqutinut allanut inuiaqatigiinnut tunngasunut, soorlu ilinniartita-anermut inuinnarnillu peqataatitsi-nermut, kalaallit suliffeqarfiutaasa qanoq soqutiginnitsiginerannut ataatsimiinneq takussutissiilluar-poq”.

Michael Binzer. Transparens er en forudsætning. Forsamlingshustan-ken rammer præcist her. At invol-vere flertallet er en kæmpeopgave, som bare skal lykkes. Vi kan glem-me alt om at gennemføre store in-dustriprojekter, hvis der ikke er fuld gennemsigtighed i alt.

Johannes Kyed: Information er ik-ke nok. Inddragelse er vejen, for ejerskab er en forudsætning for en-gagement og forståelse. Vi skal bruge alle midler.

et relevant spørgsmål i forbindelse med transparens blev stillet fra sa-len: er alcoa projektet legitimt mht oplysning og gennemsigtighed? ifølge icc’s repræsentant mangler der en del, før man kan sige, at den folkelige involvering lever op til kravene.

Karl Lyberth, viceborgmester i qeq qata Kommunia, var mere po-sitiv: ”fra starten støttede 97% planerne. Nu er det 95%. det grøn-landske folk ønsker projektet”, sagde han og mindede i øvrigt om, at etnisk mangfoldighed er en for-del for grønland. ”det er godt med

mange ”blegansigter”. vi skal have så mange dygtige hjerner som mu-ligt til grønland”.

Gammeltoft-Hansen: Mediernes har et stort ansvar, men deres manglende ressourcer er ikke en undskyldning for politikerne. For-midling kræver indsigt - og evnen til den konstruktive kritik. Det man lægger frem, skal ikke være kom-pliceret og fyldt med detaljer. Ti-ming er vigtig. Processen skal væ-re påvirkelig.

Marie Fleischer: Vi har en udfor-dring i at lave visualiserede infor-mationer.

Maliina Abelsen i et svar til Nils Wang: Det er relevant at tage em-net om rigsfællesskabet op, men så længe retorikken er som den er i Danmark netop nu, bliver det svært at gå ind i det. Der er desværre ikke den rigtige opbakning hos alle poli-tikere, og en del medier har ikke forstået sagens sammenhæng.De grønlandske medier har et end-nu større ansvar i relation til face-book, som ikke må stå alene.

Kim Andersen, folketingsmedlem for Venstre: Det er en meget rele-vant og konstruktiv konference. Måske skulle vi have haft den tidli-gere. Men det er rigtigt, at vi i Dan-mark burde have involveret os tidli-gere i råstofdiskussionen.

under debatten kom der flere kommentarer fra salen, der opfor-drede til samarbejde mellem of-fentlige og private instanser om fremtidens investeringer.

”vi har talt meget om transpa-rens. et af vores vilkår er, at langt de fleste spillere er offentligt finan-sierede. Styrk den private sektor!”, som en udtrykte det.

Michael Binzer: Dialogerne bliver bedst, når andres holdninger mø-des med vores egne. Vi skal gøre tingene sammen - offentlige og pri-vate.

Et ofte udtrykt ønske under kon-ferencen kan næsten stå som en delkonklussion: Haves: masser af muligheder. Ønskes: politisk konsensus om de store beslut-ninger.

25aurora 17 2013

Ulluni marlunni eqimattakkaar-luni isumasioqatigiinnerit mak-

kuninnga sammisaqarluni ingerlan-neqarput:

Tusagassiorfiit naalakkersuinikkut aalajangiiniarnernut sunniutaat – Naimah Hussain ilisimatusarfimmit.

Kalaallit Nunaata siunissaa – periar-fissat qanoq pilersissavavut? claus Kjeldsen aamma Henrik jensen, institut for fremtidsforsk-ning/Siunissap ilisimatusaatiginera-nut ilisimatusarfik.

East Coast Connections: Nunavut, Nunavik, Newfoundland Labradori-lu qanoq misilittagaqar pat?Pernille boulter Kisserup.

Aalisartunut talittarfiunerminngaan-niit uuliasiortunut katersuuffinngor-neq, Esbjergimi takorluukkat qanoq piviusunngortinneqarpat?Kristian bendix drejer, esbjerg er-hvervsudvikling aamma jens bol-lerup, offshore center danmark.

Imminut napatissinnaasumik ani-ngaa saqarnikkut siuariartorneq ani-ngaa sarsiutaasinnaava jens b. frederiksen demokraatine-ersoq aamma Henrik estrup, Nukis siorfiit.

Nunarsuup kitaa Kangianiit isiga lu gu?– Kina sweet and sourtusagassiortoq atuakkiortorlu christina boutrup.

Aningaasarsiorneq immunut napa tis sinnaasoq ilisimasaqaleriar-tornerluSune Nordentoft lauridsen, Polar dtu aamma frits lieknins, rambøll

Tamat oqartussaaqataatillugit suleqatigiinneq aammalu qarasaa-siat atorlugit aalajangiinissap tungaasut sulianik ingerlatsisarneritlars Klüver, fonden teknologirådet aamma trine-Maria Kristensen

Siunissami issittumi ingeniørinngortussatcarl egede bøgild, arteK

”eqimattakkaarluni isumasioqatigi-innerpassuit soqutiginarlutillu siu-nertamut naleqqupput. ajoraluartu-mik tamaasa peqataaffiginissaan-nut angumersisinnaanngilanga, ilaam mi ataatsikkut ingerlasarma-ta, naluneqanngitsutuut piffinni ar-lalinni ataatsikkut najuuttoqarsin-naanngilaq”, peqataasut ilaat oqar-poq.

Kiina soqutiginngitsuusaan-ngisaannarneqassaaq

eqimattakkaarluni isumasioqati-giin nerit ilaat Kiina Sweet and Sour, Kiina pillugu ilisimasalimmit christi-an boutrup-imit ingerlanneqartoq amerlasuunit soqutigineqarpoq. Ma lunnarpoq sammisaq Kalaallit Nunaanni ulluni makkunani soquti-gineqarluinnartoq. christina bou-trupip arlaleriarluni erseqqissarpaa, nu narsuup aningaasaqarnikkut aaq qissuussaanera Kinap allan-ngor tilluinnarsimagaa, aammalu tim misartumi akisunerni issiasartut kiniiserit europamiuniit ullumikkut amerlanerulersimasut. Kiinali nu-nar suarmi aningaasaqarnermut si-or natigut siuttuusimareerpoq. 1820-mi agguataarnera ima isikko-qarsimavoq: Kiina 32,4%, europa 26% aamma uSa 1,8%. aamma Kiina nunarsuarmi naalagaaffittut nunarsuup qeqqaniittutut imminut isigisuaannarsimavoq ...

”ataatsimut isigallugu kiniiserinik suleqateqarnissaq qunugisaria-qan ngilaq”, christina boutrup nali-lersuivoq, taanna ukiorpassuarni Kiinami nunap immikkoortuini ta-ma ni angalasarsimavoq danskillu Kii nami suliffeqqarfiutaat malin-naaf figisimallugit. ”Kiniiserit eqqis-si simanermik ujartuillutik pissutsi-

Piffinni arlalinni ataatsikkut najuunniarneq ajornarpoq

Eqimattakkaarluni isumasioqatigiin-nermit ”Aalisartunut talittarfiunermiit uuliasiornermut qitiusuulernermut”,

tamatunami sammineqarluni takorlu-ukkanik piviusunngortitsineq Esbjer-

gimi qanoq ingerlasimanersoq.

Fra workshoppen ”Fra fiskerihavn til olie-centrum”, der handlede

om, hvordan visionen blev til virkeliggørelse i Esbjerg.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

26 aurora 17 2013

nullu soqutiginnillutik angusaqarni-artarput. assersuut: volvo Kiinamit pisiarineqarmat tunisassiornerup allamut nuutinneqarnissaa amer-lasuunit annilaanngatigineqarpoq, paarlattuanilli svenskit namminneq biililiaminnik peqarusummata biili-liorfinnut pioreersunut kiniiserit millardikkaanik aningaasaliipput”.

”aamma Kiinap nunat allat assi-galugit aningaasaqarnikkut siuari-ar torneq kisiat isiginiassanngilaa, isiginiagaassaanut ilaapput avata-ngiisitigut ajornartorsiutit isuma-ginninnikkullu nutarterinerit”, chri-stina boutrup oqaluttuarpoq. ”Siu-nissamut ungasissumut pilersaa-rusiornermut piffissaq sivisooq ator ne qar tarpoq, tamannalu naa-lak kersu inermi ataasiinnarmik par-teeqarnera pissutaalluni ajornan-ngilaq.

Soorunami kikkut tamarmik aki-kin nerpaaq qinerusuppaat, aam-ma kiniiserit, peqatigisaanilli ajori-sassaannginnertik takutikkusul-lugu. Su liniutillu angisuut eqqum-

affigineqarnerujussuat pissutiga lu-gu isumaga malillugu peqquserlut-tuliornissaannik annilaa ngassute- qassalluni peqqutissaqanngilaq.

aap, Kiinami saqqummiusinnaa-sat killilersorneqarput, qarasaasi-akkulli inuit attaveqartarnerat siua-riartupiloorpoq. ullumikkut kiniise-rit 375 millionit facebook-imik atu-isuupput, tamannalu tamat oqar-tussaaqataanerisa ilaatigut siuari-ar torneranut takussutissaavoq. inoo qatigiinnikkut nutarnerinissat pi sariaqarput - taamaalisoqariartor-lunillu.

taassuma malitsigisaanik oqal-linnermi arlalinnit oqaatigineqartar-poq, Kiinamik suleqateqalernerup akuusunit tamanit iluaqutigineqar-tussaaneranik oqartarneq asuli oqaasiinnanngitsoq, suleqatigiin-nerli ”moreersarneqartariaqartoq” nunallu arlallit akornanni suleqati-giinnermut tunngasut allat naleq-qus sarneqartariaqarlutik.

Henriette rasmussen, KNr: ”aalisakkanimmi tunissassiorner-

mi kiniiserit amerlasuunik pitsaa-sunik misilittaqarfigaavut. immaqa ikit sun nguunerput annilaanganit-sinnut peqqutaavoq? Nunami su-min ngaan neersuuneq apeqqu-taan ngilaq”.

eqikkaanermi inerniliunneqar-poq peqataanermi malittarisassa-nik nutaanik immaqalu aamma naa pertuutinngitsumik unammil-lertoqartarnera sungiunniartaria-qaripput, aammali allat assigalugit Kalaallit Nunaata tamanna atorta ri-a qaraa.

Aalisarnermiit uuliasiornermut

eqimattakkaarluni isumasioqati-giin neq ornigarneqarluartoq tas-saa voq esbjerg pillugu isumasi-oqatigiinneq, esbjerg aalisariutinut talittarfiit danmarkimi annersaattut ingerlasimanerminiit ukiut qulik-kaat ikitsunnguit ingerlaneranni uul iasiorneq gas-isiornerlu tunnga-vigalugit tunisassiornermut qitiu-ler simavoq. allanngoriartorneq ta-manna 1972-imi aallartippoq. tas-sunga tunngatillugu unimmilligas-sarpassuit takkussorsimasut, aam mali qanoq qaangerneqarsi-masut, Kristian bendix drejerip es-bjerg erhvervsudviklingimeersup aamma jens bollerupip offshore center danmarkimersup oqaluttu-araat. ”Suut tamaasa eqqarsaati-gereerlugit ukiorpassuarni atasin-naasumik pilersaarusiorneq ajor-nakusoorpoq”, taakku oqaluttuar-put.

”aammalumi suliaqarnitsinni kuk kunivut amerlaqaat, aamma at-ta veqatigiinnermut tunngatillugu. Pis sutsilli iluatsissimapput illoqar-fimmut nunamullu tamarmut pit-saa sunik kinguneqarsimallutik. Peq qissaartumik eqqarsaatigin-neq qaarani aallartittoqassanngi-laq, illuatungaatigulli periarfissat takkukkaangata iliuuseqartoqar- tas sal luni. Siunnersuerusuppugut allat misilittagaat ilinniutigeqqullu-git, soorlu uagut misilittakkavut”.

Tusagassiortup Kiinamilu pissut-sinut immikkut ilisimasallip eqi-

mattakkaarluni isumasioqatigiis-sitsinera ”Kina Sweet and Sour” soqutigineqarluarpoq, saqqum-

miinermi Kiina nunat tamalaat akornanni pissaanilissuartut kinii-

serillu suleqatitut qanoq innerat paasisaqarfigineqarluartumik

oqaluttuaraa.

Der var stor interesse for journalist og Kina-ekspert

Christina Boutrups workshop ”Kina Sweet and Sour”, der gav

indsigt i Kina som både international stormagt og

kineserne som samarbejdspartnere.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

27aurora 17 2013

De to dages workshops havde følgende emner:

Mediernes rolle i den politiske proces Naimah Hussain fra ilisimatusarfik, grønlands universitet.

Grønlands fremtid. Hvordan bygger vi scenarier? claus Kjeldsen og Henrik jensen fra institut for fremtidsforskning.

East Coast Connections. Hvad er erfaringerne fra Nunavut, Nunavik, New Foundland og Labra-dor? Pernille boulter Kisserup.

Fra fiskerihavn til olie-centrumHvordan blev visionen til virkelig-hed i Esbjerg?Kristian bendix drejer, esbjerg er-hvervsudvikling og jens bollerup, offshore center danmark.

Kommercielle interesser bag bære-dygtig økonomisk udviklingjens b. frederiksen fra partiet de-mokraterne og Henrik estrup, Nu-kissiorfiit.

Verden set fra østen. Kina Sweet and Sourjournalist og forfatter christina boutrup.

Bæredygtig økonomisk og videns-mæssig udviklingSune Nordentoft lauridsen, Polar dtu og frits lieknins, rmbøll

Samarbejdende demokrati og digi-tale processerlars Klüver, fonden teknologirådet og trine-Maria Kristensen

Fremtidens arktiske ingeniørercarl egede bøgild, arteK

”der er mange interessante og rele-vante workshops. desværre kan jeg ikke nå at deltage i dem alle, da nogle af dem ligger på samme tids-punkter, og det er jo som bekendt

svært at være flere steder på én gang”, som en deltager sagde.

Man må aldrig ignorere Kina

en af de workshops, der var stor in-teresse for, var Kina Sweet and Sour med kina-kenderen christina boutrup. det var tydeligt, at emnet er meget aktuelt i grønland. chri-stina boutrup slog flere gange fast, at Kina har vendt op og ned på den økonomiske verdensorden og at der i dag er flere kineserne end europæere, som flyver på business class. Men det er ikke noget nyt, at Kina har domineret den globale økonomi. i 1820 så fordelingen så-ledes ud: Kina 32,4%, europa 26% og uSa 1,8%. Kina har i øvrigt altid set sig selv som riget i midten ...

”der generelt er ingen grund til at frygte samarbejdet med kineser-ne”, vurderede christina boutrup, der i mange år har rejst i alle dele af landet og blandt andet fulgt danske virksomheder i Kina. ”Kinesere er harmonisøgende og pragmatiske forretningsfolk, der går efter resul-tater. et eksempel: da volvo blev købt af Kina, frygtede mange, at produktionen blev flyttet, men tværtimod investerede de milliarder i de eksisterende fabrikker, da svenskerne vil have deres egne bi-ler”.

”også Kina er nødt til at se på andet end økonomisk vækst, blandt andet miljøproblemer og so-ciale reformer”, fortsatte christina boutrup. ”det typiske er, at man har meget lange tidshorisonter, da det er muligt på grund af det politi-ske system med en étpartiregering.

alle vil naturligvis slippe så billigt som muligt, også kinesere, men de vil samtidig gerne bevise, at de er gode nok. da der desuden er stor bevågenhed i forhold til storskala-projekter, er der efter min mening ikke den store grund til at frygte snyderi.

ja, der er censur i Kina, men de

sociale medier er i voldsom frem-gang. i dag er 375 millioner kinese-re på facebook, hvilket er et varsel om en vis demokratisk udvikling. visse sociale reformer nødvendige - og på vej.

i den efterfølgende debat kom der flere tilkendegivelser frem om, at der ofte er tale om, at Win-win ikke en kliché, når man samarbej-der med Kina, men at der skal ”sli-bes” og tilpasses som i mange an-dre bilaterale sammenhænge.

Henriette rasmussen, KNr: ”vi har jo mange gode erfaring med ki-nesere i fiskeriindustrien. Hvis vi er angste, er det nok fordi, vi er så få? det handler ikke om nationalitet”.

opsummeringen konkluderede, at man må indstille sig på nye spil-leregler og måske unfair konkurren-ce, men at grønland ligesom man-ge andre må leve med det.

Fra fisk til olie

en velbesøgt workshop gav et ind-blik i den lange proces, der på få årtier ændrede esbjerg fra at være danmarks største fiskerihavn til at være et industrielt centrum baseret på olie- og gas aktiviteter. en ud-vikling, der startede i 1972. Her for-talte Kristian bendix drejer fra es-bjerg erhvervsudvikling og jens bollerup fra offshore center dan-mark om de talrige udfordringer, der opstod i den forbindelse, men også om, hvordan de blev overvun-det. ”det er svært at lægge en lang-tidsholdbar strategi, der tager høj-de for alt”, fortalte de.

”derfor lavede vi da også mange fejl undervejs, også i relation til kommunikation. Men tingene er lykkedes i en grad, der har haft enorm positiv betydning for både byen og landet. Man skal ikke ka-ste sig ud i det uden at tænke sig grundigt om, men man skal på den anden side også udnytte mulighe-derne, når de er der. vores råd er at lære af andres erfaringer så meget som muligt, fx vores”.

Svært at være flere steder på én gang

28 aurora 17 2013

”tulluusimaarlunga Sulisitsisut si ulersuisuini siulittaasutut

ataat simiinneq manna naggaser-sinnaanngorpara. tamatumunnga peqqutissat amerlaqaat. tulluusi-maarutigaara suliniaqatigiiffimmut ataatsimiinnermik taama angitigi-sumik pingaaruteqartigisumillu Ka-laallit Nunaanni aaqqissuussisin-naasumut – aammalu taamatut pe-riuseqarluni ingerlatsisinnaasumut - peqataasinnaagama. Kalaallit Nu naanni inuussutissarsiornermut sin niisuusinnaanera tulluusimaaru-tigaara, isumassarsiullaqqissuse-qartumik uummaarissumillu eq-qar sartaaseqarluni unammilliga-saat ataatsimiinnermi matumani sammineqartut saqqummiunnis-saannut suliniaqatigiiffik piginnaa-neqarluartoq. inuussutissarsium-mik ingerlatsineq, amerlasuutigut pis sutsinut allannguiffiusussamut peqataasussaq – inuiaqatigiillu sin nerinit peqataaffigineqartoq – qu larnaarlugulu uppernarsarneqar-poq ineriartortitsinermi peqataa-nissamut piareersimalluinnarneq.

tulluusimaarutigaara nunami maa ni najugaqarnera, tassami su-li niut future greenland ippassaq ullumilu tapersorneqarluarpoq. inunnik 430-nik – qanittumeersu-nik ungasissumeersunillu - ulluni marlunni katersortitsisinnaanerup takutippaa aaqqissuussisut qanoq suliamut tunniutisimatiginerat. Su-liaqarsimasut tassaapput inuussu-tissarsiummik ingerlatallit. Naalak-kersuinermik suliallit oqartussaa-sullu. ilinniarfiit namminnerlu kaju-missutsiminnik suliniaqatigiiffiit. aam ma peqataasussanik nunanit assigiinngitsunit arfineq-marlun-neer sunik tikilluaqqusisinnaanitta takutippaa ukiuni makkunani Ka-lallit Nunaanik soqutiginninnerup qanoq angitiginera.

tulluusimaarutigaara future green landimiit unammilligassat angi suut pillugit inuiaqatigiinni oqal linnermut taama pingaarute-qar tigisumut tunniusseqataasin-

naagatta. Siunissami pingaarnersi-uilluni tulleriiaarinissami innuttaa-sut peqatigalugit pissusissamisoor-tumik ingerlatsinissamut, oqallise-qatigiittariaqarpugut. aammalu pis sutsit isummanik paasitisussat naammattuunngitsuugassarinngi-savut oqallisigisariaqarpavut.

Misigaanga ataatsimiinnermi ti-gus saasunik angusaqarsimalluta, tamakkulu tulluusimaarutigaakka. Matumani patajaatsunik toqqavis-sinneqarpugut ingerlateqqissin-naa satsinnik - ingerlateqqittaria-qak katsinnillu. isumaqarpungami future greenland 2013 ataatsimi-innerinnaanngitsoq anguniakkanik pitsaasunik taakkartuiffiuinnartoq, oqaluuserineqartullu ulluinnarni su li nermut uteqqinnermi puigorne-qassallutik. future greenlandimili piviusunngortitsinissaq takorluuk-katuulli pingaartinneqartigaaq.

tulluusimaarutigaara aammaar-luta saqqummiisussarpassuit pik-korissut pissarsiarisinnaasimagat-sigit, oqallissimagatta, eqimattak-kaarluni isumasioqatigiissitsisima-gatta il.il. Maaniinnissinnut quja-naq – saqqummiussassinnullu aammalu tunniussassinnut eqqar-salersitsisunut qujanaq. aamma il-lit Martin breum, soqutiginnilluarlu-tit ataatsimiinnermik oqallinnernillu aqutsinernut qujanaq.

tulluusimaarpunga ataatsimiin-nernut Sulisitsisut aaqqissugaan-nut naalakkersuinermik suliaqar-tortavut nuimasut peqataanissa-minnut piareersimammata, naak ullualunnguit qaangiuttut qinersi-nissamik suaarutiginnittoqarnera pissutaalluni naalakkersuinikkut pingaartitat ilaat illikartilaartariaqa-lersimagaluartut.

arnat angutillu, kingullertut min-nerunngitsumilli Sulisitsisut allat-toqarfiat tulluusimaarutigaara. Ka-laallit Nunaanni inuussutissarsior-nerup aningaasarsiutigineqarnera-ta 80%-ianik Sulisitsisut sinnii-suup put, tamannalu nunarsuarmi inuussutissarsiornerup peqataa-

ne ra nunanit tamanit annersaagu-narpoq. aamma taakkuugunarpu-gut suliaqassutsitsinnut naleqqiul-luta mikinerpaamik allattoqarfillit. Kakkaammi nukittussusersi. ataat-simiinnermik taama pitsaatigisu-mik taamalu ingerlalluartigisumik aaqqissuusissiinnaaneq nuanne-qaaq. ataatsimiinnissamik aaqqis-suussinerup saniatigut ulluinnarni suliassat ilanngullugit naak suliari-galuarlugit. taamaaliorsinnaalluta nalusimanngikkaluarpara, maan-nali uppernarseqqippara tamanna ilumoortoq.

allattoqarfimmi sulisuvut tamaa-sa sassartarfimmut qaqeqquakka. Suliarujussuassinnut kusanartu-mut tamassi qujanarujussuaq.

tamanna pereermat Henrik Sø-rensen naggasiillugu Katuaq inger-lalluartumik sullissisimaneranut qut savigaa Sulisitsisullu suleqatigi-saat suut tamarmik iluatsinnis-saannut nalissaqanngitsumik sule-qataasimasut qutsavigalugit. Nag-ga terpiaatigut ima oqarpoq: ”Ki-isalu peqataasusi tamassi quja-narujussuaq, tassami future green landip piviusunngorneranut ilissit pissutaavusi. tamassinnut qujanarujussuaq – 2015-imi takoq-qissaagut”.

ataatsimut isigalugu Sulisitsisut Kalaallillu Nunaat ataatsiminneq siunissamut sammititaq kingumut qiviarsinnaanngorpaat. Matumani pineqarput nunamut ullut nutaat – aammalu future greenland 2015, qilanaarineqalereersoq.

angusat www.futuregreenland.gl –imi tamanit takuneqarsinnaasun-ngorlugit saqqummiunneqarput – taavalu aamma oqaluuserineqartut aalajangiunneqartullu allattorsim-affiat Naalakkersuisunut tunniun-neqassaaq.

Siulittaasoq tulluusimaarpoqFuture Greenland 2013 naggaserlugu Sulisitsisut siulittaasuat Henrik Sørensen ilaatigut ima oqarpoq:

29aurora 17 2013

”det er med stolthed, at jeg som bestyrelsesformand for ga skal

runde denne konference af. af mange grunde. jeg er stolt over at være en del af en organisation, der kan arrangere en så stor og vigtig konference her i grønland - og af-vikle den på en måde, som det er sket. det vender jeg tilbage til. jeg er stolt over at repræsentere grøn-lands erhvervsliv, som med både kreativ og dynamisk tilgang tager de udfordringer op, som denne konference har beskæftiget sig med. et erhvervsliv, som for en stor dels vedkommende står overfor en omstillingsperiode - som resten af samfundet gør det - men som i den grad har dokumenteret, at den er parat til at tage del i udviklingen.

jeg er stolt over at bo i et land, hvor et initiativ som future green-land bakkes op i en grad, som vi har set i går og i dag. at samle me-re end 430 mennesker over to da-ge - fra nær og fjern - siger en hel del om det engagement, som man-ge lægger for dagen. fra erhvervs-livet selv. fra politikere og myndig-heder. fra uddannelsesinstitutio-ner og Ngo’er. at vi har kunnet by-de deltagere fra hele syv lande vel-kommen, siger selvfølgelig også meget om den interesse for grøn-land, som vi oplever i disse år.

jeg er stolt over, at vi med futu-re greenland har kunnet give vores bidrag til at kvalificere den sam-fundsdebat, der er så vigtig for, at vi kan tage de store udfordringer op. en debat, der er helt afgørende for at få den folkelige legitimitet, som vi skal have, når vi skal tage stilling til de kommende prioriterin-ger. og til de dilemmaer, vi uund-gåeligt vil komme til at stå overfor.

jeg er stolt over de konkrete re-sultater, jeg føler, vi har opnået på konferencen. Her er lagt solide fundamenter, som vi kan - og skal

- bygge videre på. det forekommer mig nemlig, at future greenland 2013 langt fra bare er endnu en konference med masser af gode hensigtserklæringer, men hvor det konkrete udbytte ofte har en tilbø-jelighed til at fortone sig, når alle er tilbage i hverdagen igen. På future greenland 2013 er virkeliggørelsen prioriteret lige så højt som visio-nerne.

jeg er stolt over, at vi igen har kunnet få så mange stærke kræfter til at være oplægsholdere, debat-tere, lave workshops osv. tak, fordi i er her - og tak for jeres tankevæk-kende bidrag og inputs. og tak til dig, Martin breum, for din engage-rede måde at styre konferencen og debatterne på.

jeg er stolt over at leve i et sam-fund, hvor også vores toppolitikere er parate til at involvere sig i de konferencer, vi i ga tager initiativet til. også denne gang, selv om ud-skrivningen af valget for nogle få dage siden selvfølgelig har skubbet lidt til visse politiske prioriteringer.

og sidst men ikke mindst, mine damer og herrer, er jeg stolt over ga’s sekretariat. Med 80% af grønlands erhvervsmæssige øko-nomi, er ga nok den arbejdsgiver-forening i verden, der har den stør-ste procentvise repræsentation af et lands erhvervsliv. Men vi er for-

mentligt også den med det mind-ste sekretariat i forhold til aktivite-terne. Men sikke kræfter, den har. at kunne organisere en så velsmurt konference på dette niveau er gan-ske enkelt imponerende. vel at mærke samtidigt med, at de man-ge daglige forretninger skal køre videre. det vidste jeg godt, at vi kunne, men har så sandelig fået bevis for det endnu engang.

jeg vil gerne se alle medarbej-derne i vores sekretariat på sce-nen. tusind tak for en stor og flot indsats til jer alle.

Herefter rundede Henrik Søren-sen af ved at takke Katuaq for de velfungerende rammer og takke ga’s samarbejdspartnere, der har været uvurderlige for at få alt til at gå op i en højere enhed. til sidst sagde han: ”og endelig en stor tak til jer deltagere, der jo er selve for-udsætningen for, at future green-land er blevet mulig. tusind tak alle sammen - og på gensyn i 2015”.

alt i alt kan ga og grønland se tilbage på en konference, der for alvor pegede frem. både mod nye tider for landet - og mod den næste future greenland i 2015, som der allerede er store forventninger til.

resultaterne stilles til rådighed via www.futuregreenland.gl - og i en grønbog, der afleveres til Naal-akkersuisut.

Jeg er en stolt formand”Siulittaasutut tulluusimaaqaanga”,

ataatsimiinneq iluatsittoq naggaseramiuk Henrik Sørensen taama oqarpoq.

”Jeg er en meget stolt formand”, sagde Henrik Sørensen, da han rundede den

vellykkede konference af.

Som afslutning på Future Greenland 2013 sagde GA’s formand Henrik Sørensen blandt andet:

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

30 aurora 17 2013

”aap, pitsaasumik angusaqarfi-usumik ataatsimiinnerup aam-

maarluni ingerlasimanera nuanner-poq”, ellen arnskjold, ataatsimiin-nissap aaqqissuunneqarnerani su-leqataalluarsimasoq oqaluttuar-poq. Minnerunngitsumik qaamma-tini kingullerni, sualuppassuit ata-qatigiissaarniarnerat inissititerniar-nerallu. ”oqarsinnaavugulli suli-avut naammassisut”, ellen nangip-poq. ”Maanna ataatsimiinnerup in-gerlasimanera naliliiffigissavarput

angusallu tigussaasut, future green land 2013-ip kinguneranik suliarineqartussat, saqqummiun-neqarnissaat piareersassallutigu. ataatsimiinnerulli ingerlanerani nu-annersunik nalunaartarnerit nukis-sanik nutaanik tunniussipput. aammallumi qiimaneq peqataallu-arnerlu misigisimavarput. Malun-nartumik ersarippoq peqataasut tamarmik tamakkiisumik akuunis-saminnut piareersimasimasut”.

Maanna ulluinnarni sulinitsinnut

uteqqissaagut, soorunami aamma tullianik future greenlandeqarnis-saa eqqarsaatigeleriissavarput. uki orlu ataaseq qaangiutiinnartor-lu sammisassat imarisassaat ata-asiakkaat suliaralugit aallartissa-vavut. ingasaassinerunngilaq oqa-raanni ataatsimiineq taama pit saa-tigisoq ukioq ataaseq piareersarta-riaqarmat, suliarli nuannersuuvoq”, ellen arnskjold qasullunilu nuan-naartoq qungujulluni oqarpoq.

Ukioq ilivitsoq piareersarneqSulisitsisut allattoqarfianni suleqatigiit nuannaartut Future Greenland naggaserlugu ilasseqatigiinnermi anersaartulaarsinnaanngorput.

”Oqaaseqarusunngitsut oqaaseqassanngillat

oqaaseqarusuttulli oqaaseqarnissaminnut

periarfissinneqassapput”, aqutsisoq Martin Breum

taama oqarluni tusarnaar-tut oqalliseqataanissaan-

nik kajumissaarpai.

”Det er legitimt ikke at sige noget, men det er mere legitimt at gøre det”, lød det fra ordstyrer Martin Breum, da han opfor-drede publikum til at deltage i debatten.

Aamma Aleqa Hammond, ataatsimiinermit ullualu-it qaangiummata assortorneqarsinnaanngitsumik ajungaasoq, Future Greenlandimut peqataavoq.

Immikkut piginnaanillit oqallitsinneqarnerisa ilaanni issiaqatigaa ARTEK-ip pisortaa Hans Erik Bøggild.

Også Aleqa Hammond, der få dage efter konferencen vandt en overbevisende valgsejr, deltog i Future Greenland. Her ses hun under en af paneldebatterne sammen med ARTEK’s

centerleder Hans Erik Bøggild.

Unillatsiarnerit attaveqarfissarsiornermut atorluarneqartar-put. Assimi takuneqarsinnaavoq Brian Buus Pedersen, is-sittumi inuuniarneq pillugu suliniummeersut, SliCA-meer-soq, Birger Poppel aamma Henrik Sørensen oqaloqatigigai.

I pauserne blev der netværket flittigt. Her er Brian Buus Pe-dersen i samtale med projektchef for det arktiske levevil-kårsprojekt, SLiCA, Birger Poppel, og Henrik Sørensen.

Ilinniartorpassuit Future Greenlandimi peqataap-

put. Assimi takuneqar-sinnaapput Hans Peder

Kirkegaard aamma Malii-na Boassen, kalaallit ilin-niartut Danmarkimi kat-

tuffianni Avalammeersut.

Mange studerende del-tog på Future Greenland.

Her er det Hans Peder Kirkegaard og Maliina

Boassen fra Avalak, de grønlandske studerendes

organisation i Danmark.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

31aurora 17 2013

”ja, det er dejligt, at konferen-cen er gennemført med et godt

resultat endnu engang”, fortalte el-len arnskjold, der har været meget involveret i tilrettelægningen. ikke mindst gennem de senere måne-der, hvor hundredvis af detaljer skulle koordineres og falde på plads. ”Men sådan set er det jo slet ikke overstået endnu”, fortsat-te ellen. ”Nu venter der et omfat-

tende arbejde med at evaluere for-løbet og forberede synliggørelsen af de konkrete resultater, som fu-ture greenland 2013 skal aflede. Men det giver nye kræfter at mær-ke de mange positive reaktioner, der er kommet undervejs. og vi har da også mærket den gode stem-ning og intensitet. det er tydeligt, at alle var indstillet på at få det maksimale ud af deres deltagelse”.

Nu kalder hverdagen igen, men selvfølgelig begynder vi senere i år at tænke på næste future green-land. og allerede om et års tid ta-ger vi hul på arbejdet med konkre-te ideer til programindholdet. det er ikke for meget sagt, at det tager et år at planlægge en konference på dette niveau, men det er spæn-dende”, smilede en træt og glad ellen arnskjold.

Et års forberedelserDet var en flok glade medarbejdere fra GA’s sekretariat, der kunne slappe en smule af ved den reception, der markerede afslutningen på Future Greenland.

Sulisitsisut allattoqarfianni sulisut tamarmik ataatsi-meeqataasussat 400-init amerlanerusut nalunaar-sorlugit pingasunngornerup ullaavani ulappupput. Uani takuneqarsinnaavoq Anita Hoffer aamma Poul Egedal Arctic Business Networkimeersoq aammalu Janus Køster Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmeersoq.

Alle fra GA’s sekretariat havde fra onsdag morgen travlt med registreringen af de over 400 gæster. Her ses Anita Hoffer sammen med Poul Egedal fra Arctic Business Network og Janus Køster fra Departementet for Bolig og Infrastruktur.

Naimah Hussainip Ilisimatusar-fimmeersup, naalakkersuinikkut ingerlatsinermut tusagassiorfiit

sunniutaat pillugit eqimattakka-anik isumasioqatigiissitsivoq.

Naimah Hussain fra Ilisima-tusarfik, Grønlands Universitet,

holdt workshop om de grøn-landske mediers rolle i den po-

litiske proces.

Aamma London Miningip saviminissarsiornissamut suliniutaanni pisortaq Xiaogang Hu paasissutissiinermullu pisortaq Kaj Kleist soqutiginnillutik tusarnaartunut ilaapput.

Også den øverst ansvarlige for London Minings jernmineprojekt, direktør Xiaogang Hu, og informationschef Kaj Kleist var ivrige tilhørere.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

32 aurora 17 2013

Immikkut misigisassatut future greenland-imi peqataasut filmip

‘Nunarsuup isuanut ilisimasassar-siornerup’ nunarsuarmi siuller-meer luni takuteqqaarneqarneranut qaaqquneqarput. filmip Katuami takutinneqarnerpiaata nalaali aam-ma Københavnimi doXbio festi-valimi siullermeerluni takutinneqar-poq – tamannalu pereermat dan-mark tamakkerlugu filmertarfinni 50-ini takutinneqarluni.

2011-imi aasakkut umiarsuaaraq pingasunik napparutilik activ Ka-laallit Nunaata kangiata avannaar-suanut sikut aakkiartulersut ornil-lugit aallarpoq. illisimatusartut eq-qumiitsuliortullu akuleriit angala-

qa taapput. Pinngortitamik allan-ngor neqanngilluinnartumik naapit-si neq arlalippassuartigut eq qar- sartitsivoq apequtissaqalersitsillu-nilu, taakku inuunerup pinngoq-qaarneranut nunarsuullu inuerus-sinnaaneranut tunngasuupput. filmi tupinnarluinnartoq ilisimasas-sarsiorluni angalanivimmik imalik. eqqarsarluartoqarsimallunilu ilut-sittumik suliaavoq, soorlulusooq nukappiaraallunili sinnattorisarta-gaq inersimasunik angalaqateqar-luni piviusunngortinneqartoq.

ilisimasassarsiorluni angalanis-samut filmimilu pingaarnertut inut-taaqataasoq filmi ilisaritikkamiuk ilaatigut ima oqarpoq: ”ulloq ta-

maat takorluukkat pilersaarutillu pi ngaassusaat oqaluuseraarput. Maan na takussavarsi killormut ili-uuseqarluni qanoq ililluni aamma iluatsittoqarsinnaanersoq. ilisima-riinngisat ornikkaanni - qanorlu pi-so qarnissaanik pilersaaruteqarani. umiarsuarmik taassuminnga pit-saal luinnartumik atugassinneqara-ma siullermik naluara sumut atus-sanerlugu. isumassarsiarli inerikki-artorsimavoq, eqqarsarpungalu: Pe riarfissaq pilersaarutinit aseror-tissallugu pitsaavallaarpoq!

Filmi »Nunarsuup isuanut ilisimasassarsiorneq« takuteqqaaneqarpoq

AllArNiSAASUTUT NErSUgAASoqiværkSæTTErPriSEN

ataatsimiinnerup nalaalli grønlandsbankip inuussutissarsiornermut aningaasaateqarfia-niit Stefan ’ittu’ Hvid aallarnisaasutut ani-ngaa sartalimmik nersorniarneqarpoq. ”ani-ngaa sartalimmik nersorniaaneq Nuuk cente-rimik nutaamik pilertsiniaanermi nukittuutut inissisimallutit suliniuteqarnernik, peq qa taa-ner nik qasusuissutsinnillu akuersaarnertut tunniunneqarpoq, tamanna Nuummi niuerner-mik ingerlatsisunut allariarnerujussuu voq”, aningaasartalimmik nersorniaanermut tun-nga vilersuummi taama oqartoqarpoq.

under konferencen uddelte grønlandsbankens erhvervs-fond årets iværksætterpris til Stefan ’ittu’ Hvid. ”Prisen er en anerkendelse for dit initi-ativ, engagement og store vedholdenhed som drivkraft bag det nye Nuuk center, der har betydet et kvante-spring for handelen i Nuuk”, som det hed i begrundelsen for prisen.

ulr

iK b

aN

g/

ba

Ng

.gl

33aurora 17 2013

Som en ekstra oplevelse blev deltagerne på future green-

land inviteret til verdenspremiere på filmen ’ekspeditionen til ver-dens ende’. Samtidig med visnin-gen i Katuaq blev filmen vist som den første i doXbio festivalens program i København - og derefter i 50 biografer over hele danmark.

Sommeren 2011 sætter den tre-mastede skonnert activ kursen mod de smeltende ismassiver i Nordøstgrønland. Med på rejsen er en broget gruppe af forskere og kunstnere. Mødet med den stor-slåede urnatur åbner for en lang række filosofiske spørgsmål, der kredser om store emner som livets opståen og menneskehedens mu-lige undergang. en fantastisk film om en vaskeægte opdagelsesrej-

se. Stort tænkt og stort udført, som en gammel drengedrøm reali-seret i voksent selskab.

da Minik rosing som initiativta-ger til ekspeditionen og en af fil-mens hovedpersoner introducere-de den, skete blandt andet med ordene: ”Nu har vi hele dagen talt om visioner og om vigtigheden af strategier. Nu skal i se, hvordan ting også kan lykkes, når man gør det modsatte. Når man begiver sig ud i det ukendte - uden en plan for, hvad der skal ske. da jeg fik chan-cen for at få dette skønne skib stil-let til rådighed, vidste jeg først ik-ke, hvad jeg skulle stille op med det. Men så modnedes ideen, og jeg tænkte: det her er sgu for god en chance til at skulle ødelægges af strategier!

Premiere på filmen »Ekspeditionen til verdens Ende«

Naapitassarsiorluni Kalaallit Nunaanni ataatsimiinnerit an-

nersaannut tikilluaritsi! taama oqaa seqarluni aaqqissuussamut bussines-to-business-imut februa-artip tallimaanni ingerlanneqartu-mut tikilluaqqusivoq. tamanna Ho-tel Hans egedemi ingerlanneqar-poq, inuussutissarsiortunut ava-taa niit tikissimasunut Sulisitsisut offshore center danmark suleqati-galugu pisoqartitsimmat.

Naapitassarsiornermut assersu-ussineq uniuivallaarnerunngilaq, tas sami suliffeqarfiit imminnut at-ta veqalernissaat siunertarineqar-mat. imminnut nassaarinissaq. Ni-ueqatigiinnissaq.

”tamannami Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortut siunissami pe-riarfissaannut pingaaruteqaroq”, brian buus Pedersen oqarpoq. ”immikkut piginnaasavut atorlugit

immitsinnut nukittorsarsinnaavut – taamaalillutalu aamma nammitsin-nut nukittorsarluta? Peqatigiilernit-sigut allatigullu suleqatigiilernitsi-gut niueqatigiilerniarluta suleqati-giissinnaavugut, naak siornatigut taamaaliorsimasinnaanngikkaluar-luta? ulloq manna tamatumunnga tunngavoq. ataatsimiittarnerit b2b aaqqissuussimavavut, taamaalior-nikku kikkut tamarmik niueqatissa-minnut attaveqarsinnaalersillugit – aammalu suliffeqarfiit uuliamik aat-sitassanillu tunisassiortut pilersui-sussarsiortut suleqatissarsiortullu attaveqarfissaannik pilersitsiniarlu-ta. Kingusinnerusukkut attaveqar-fiit annertusaavigineqarnissaat si-unertaralugu sukkasuumik assi-giin ngisitaartumillu aallarnisaapal-lannissamut ataatsimiinnerit ator-neqartarput. Naapitassarsiupallan-nernik taasarpavut”.

aammalumi naapitassarsiupal-lanneq pivoq. Sianeq sukannersu-millu piffissamik aqutsineq atorlu-git ulloq taanna naapinnerit 405-it ingerlanneqarput!

future greenland pillugu ataatsi-miinnerit siuliini marlunni naapi-tassarsiupallanneq sammisassa-nut ilaatinneqartarsimavoq, peqa-taasulli arlallit piffissaqarnerulluni ataatsimiinnerit taama ittut kissaa-tigisimammatigit, ulloq iluitsoq ator lugu aaqqissuussisoqarpoq – future greenlandimut kissassaati-gut.

Suliniutitsialak

”attavissarsiortitsineq taama ittoq suliniutitsialaavoq”, borgmester Si mon Simonsen aamma kommu-naldirektør jørgen vetterlain Kom-mune Kujallermeersut taama oqar-

Nal. akunnerini arfinilinni ataatsimiinnerit 405-it!

34 aurora 17 2013

Naapitassarsiorluni Nunatsinni aaqqissuussinerit annersaanni peqa-taasut aallaqqaataaniilli nuannaar-put. Ullup ingerlanerani ataatsimiin-nerpassuarnut peqataasussat tamar-mik piareersarluarsimapput.

Fra starten var der god stemning under afviklingen af de mange møder under Grønlands største dating-arrangement. Alle var velforberedte til de mange møder, der skulle nås i løbet af dagen.

Velkommen til grønlands stør-ste dating-arrangement! Med

disse ord bød brian buus Peder-sen velkommen til et business-to-business arrangement tirsdag den 5. februar. det foregik på Hotel Hans egede i Nuuk, hvor ga be-nyttede anledningen med de man-ge tilrejsende erhvervsfolk til at ar-rangere en event i samarbejde med offshore center danmark.

Sammenligningen med et da-ting-arrangement var ikke helt ved siden af, da det jo netop drejede sig om at skabe kontakt virksom-heder imellem. at finde hinanden. at lave business sammen.

”dette er nemlig en vigtig poin-te i grønlands erhvervslivs frem-tidige muligheder”, sagde brian buus Pedersen. ”Kan vi med hver vores kompetencer styrke hinan-den - og dermed os selv? Kan vi

ved at indgå alliancer og andre former for samarbejde gøre for-retninger, som vi ellers ikke kun-ne? det er det, denne dag hand-ler om. vi har sat b2b-møder i system, så i alle får mulighed for at møde nye forretningsforbindel-ser - og danne netværk med virk-somheder, som søger leverandø-rer og samarbejdspartnere til op-gaver indenfor olie- og mineralin-dustrien. Hurtige og afvekslende møder som en slags kickstart til eventuelle senere udbygninger af kontakterne. Speed dating kalder vi det”.

og speeddating var der tale om. ved hjælp af en klokke og en stram tidsstyring lykkedes det at gen-nemføre ikke mindre end 405 mø-der denne dag!

ved de to tidligere future green-land konferencer var speed dating

en del af programmet, men flere deltagere havde ønsket meget me-re tid til disse møder, så derfor var det lavet som et heldags arrange-ment - som en slags optakt til fu-ture greenland.

Et rigtigt godt initiativ

”denne måde at formidle kontakter på er et rigtigt fint initiativ”, sagde borgmester Simon Simonsen og kommunaldirektør jørgen vetterla-in fra Kommune Kujalleq. ”vi har på den måde kunnet holde mange møder i dag, og har da også ind-gået en del aftaler med virksomhe-der, der vil komme ned for at besø-ge os. det skal vi hjem og forbere-de os på. vi sætter vores lid til, at der snart kommer reelle aktiviteter i gang i forbindelse med minedrift, fx i bjerget Kringlerne, der er et af de steder i grønland, hvor der er planer om at bygge en åben mine til brydning af malm med sjældne jordarters metaller. det ser vi frem til, da det vil give arbejde til de lo-kale entreprenører i Sydgrønland, hvilket er hårdt tiltrængt. Så stor ros til ga for at arrangere denne ef-fektive business-to-business event”, sluttede Simon Simonsen og jørgen vetterlain.

405 møder på 6 timer!

put. ”taamaaliornitsigut ullumi ata-atsimiinnerpassuit angumerisinna-asimavavut, aammalu suliffeqar-fippaaluit uagutsinnut tikeraarusut-tut isumaqateqarfigisimallutigit. angerlarluta piareersariartussa-vavut. aatsitassarsiorfinnik piviu-sunngortitsinissaq, soorlu

Killavaammi, isumalluarfigaar-

put, tamaanimi aatsitassanik qa-qu tigoortunik nunap qaavani qallu-iffissamik Kalaallit Nunaanni piler-sitsiffissat ilaattut pilersitsinissa-mik pilersaaruteqartoqarmat. ta-man na qilanaaraarput, tassami Ku jataani suliffeqarfiutilinnik sulias saqartitsilersussaammat, ta-man nalu pisariaqarluinnalersima-

voq. taamaattumik aaqqissuussi-nermik, business-to-business event imik, taama angusaqarfiutigi-sumik Sulisitsisut aaqqissuussisi-manerannut qujanarujussuaq”, Si-mon Simonsaen aamma jørgen vetterlain naggasiipput.

fiN

N j

ør

N j

aK

ob

Se

N

35aurora 17 2013

Allattoq Ellen Arnskjold.

”Pikkorilluni aaqqissuussinermut ingerlatsilluarnermullu Sulisitsi-

sut pilluaritsi” naliliinerit tigusavut 226-t ilarpassui taama nipilimmik oqaruartuuteqarput. Pitsaasumik utertitsiffiginninnerit ataatsimut isi-ga lugu pitsaasuupput, aammalu ilisimasanik isumassarsianillu pis-sarsinissamut aammalu attavissa-nik nassaarnissamut ataatsimiin-ner mi pissarsiassatut naatsorsuu-tigineqartut anguneqarsimasut oqaa tigineqarlutik. aammali suli pitsaanerulersitsinissaq anguniar-lugu isornartuinissaq inissaqartin-neqarpoq.

b2b event ataatsimiinneq ullor-mik sioqqullugu ingerlanneqartoq niueqatissarsiornerup nukittorsar-nissaanut sakkussatsialattut malu-giniarneqarpoq. b2b-llu aaqqis-suus sinertut nammineq ingerlasu-tut ataatsimiinnissaq sioqqullugu inger lasimanera iluaqutaanerarne-qarpoq.

immikkut piginnaanilinnik oqallit-sitsilluni misiligut atatsimiinnermi atortussatsialattut isumaqarfigine-qarpoq. immikkut piginnaanilinnik oqallitsitsinissamut isumassarsia-mut tunuliaqutaavoq kalaallit aala-jangiisartut nukittuut kikkuunerin-nik paasiniaanissaq, taamaalior-nikkut ullup qeqqata siorna saqqummiussat pitsaanerusumik tunuliaqutsersinnaajumallugit oqa-seqarfigineqarsinnaaqqullugillu. taamatut misiliisoqarpoq siornati-gut future greenland ingerlanne-

qaraangat naliliinerit tunngavigalu-git, naliliinermini kalaallit siuttuisa amerlanerit saqqummerlutik oqaa-seqartarnissaat sammineqartullu ka laallit nunaanni pissutsinut tullu-arsarneqarnissaat kissaatigineqar-tarsimavoq. immikkut piginnaani-linnik oqallitsitsinerit naliliinerni pitsaasutut nalilerneqartarsimap-put, piffissakippallaarnerli naam-ma gittaalliutigineqarluni, aammalu immikkut piginnaanillit oqallinne-ranni oqalliseqataasut tusarnaar-tullu periusesq pillugu piareersar-neqarnerusimasariaqaraluartut.

atortussat tamarmik pissarsiari-neqarsinnaasut oqaatsinik pinga-su nik atuiffiupput: kalaallisut, tulut-tut danskisullu. atatsimiinnermi oqalutsit pingasut sulisussarsiari-neqarsimapput, paarlakaajaallutillu danskisuumiit kalaallisuumut ilua-nullu aammalu danskisuumiit tulut-tuumut illuanullu taakku nutseri-sarput. Sammisat imarisaasa saq-qummiisullu oqalunnerisa sukkas-susaasa oqaluttaasut mikinngitsu-mik suliassaqartippaat. ajoraluar-tumillu aamma saqqummiussassat tamarmik ataatsimiinnissaq sioq-qul lugu nassiunneqareersiman-ngil lat. ataatsimiinnissaq sioqqul-lugu piareersaatitut oqalutsit ataat-simeeqatigineqartarsimapput, ilisi-mavarpulli oqalutsit taakku pinga-sut sulinerminni atugarisaat unam-minartuusimasut. oqaaseqaatit uparuartuutillu 2015-imi future greenlandeeqarnissap pilersaaru-siornissaani atorumaarpavut.

ulluni marlunni ataatsimeeqa-

taasunut 400-nut aaqqissuussi-nermigut aatsaat taama Katuaq misilinneqartigaaq, naliliisullumi amerlasuut unnersiorput Katuami ataatsimiinnermi atugaritinneqar-tut pikkorilluinnarluni aaqqissuus-sivigineqarsimasut taamaattumillu amma nuannersumik misigisaqar-fiusimallutik. teknikki, nerisassat kiffartuussinerluu tupaallaatigine-qarluni immikkut taaneqarpoq. ajoraluartumilli pingasunngornik-kut internet-ikkut ataaveqarniar-neq ingerlalluanngilaq pingaartu-millu sisamanngornermi piffissami sivisuumi internet-ikkut attaveqa-rani. tamanna soorunami amer-lasunit quiagineqanngilaq, piler-saa rusioqqileruttali tamanna eq-qaa massavarput.

Kusanartumik aaqqissuussisi-manermut oqaluttuarisaarnermullu pingaarutilimmik inuussutissarsi-or neq pillugu ingerlataqarsimaner-minut Sulitsisut allattoqarfiat ner-sorneqaqaaq: ”aaqqissuussineq na leqqullunilu pikkorilluinnarluni pi lersaarusiorneqarsimavoq” oqaa seqatut ilaannit taama oqar-toqarpoq. Soorunami tamanna Su-lisitsisunit nuannaarutigingaarpar-put, qanittukkut future greenland 2015 pilersaarusiorlugu aallartik-kutsigu isornartorsiuinerit nersua-laarinninnerillu eqqaamassavavut.

future greenland 2013-ip iluat-sinnissaanut suleqataasimasunut tamanut qujanaq. Saqqummiisu-nut ingerlatseqataasunullu quja-naq, aammalu suleqatinut tapiis-suteqartunullu tamanut qujanaq.

Naliliinermi aamma takutinneqarpoq ataatsimiinneq iluatsilluarsimasoq:

Ataatsimiinneq Future greenland pillugu nalunaarutiginninnerit sakkortuut

36 aurora 17 2013

Af Ellen Arnskjold.

”tillykke til ga med et professio-nelt planlagt og gennemført ar-

rangement” er en gennemgående kommentar igennem de i alt 226 evalueringer, som vi har modtaget. den generelle tendens er klart po-sitive tilkendegivelser, og at konfe-rencen levede op til forventninger omkring viden, ideer og netværk. der er dog også givet plads til kon-struktive kritiske bemærkninger.

b2b event dagen før konferen-cen bliver fremhævet som et godt værktøj til at styrke forretningsnet-værket. og at b2b ligger som et selvstændigt arrangement op til konferencen synes at være en for-del.

forsøget med at bruge x-faktor-panel som nyt konferencepæda-gogisk værktøj synes at være ble-vet taget godt imod. ideen bag x-faktor-panelet var, at der blev iden-

tificeret stærke grønlandske be-slutningstagere, som skulle kvalifi-cere og kommentere de oplæg, som blev givet om formiddagen. forsøget blev gjort på baggrund af tidligere future greenland evalue-ringer, som efterlyste flere grøn-landske ledere på scenen til at give kommentarer og trække indholdet ind i en relevant grønlandsk kon-tekst. X-faktor-panel debatterne er i evalueringerne blevet fremhævet som gode, men at de havde for lidt tid, samt at der ligger en opgave i at forberede både paneldeltagere og publikum bedre på tanken med x-faktor-panelet.

alle materialer har været tilgæn-gelige på tre sprog: grønlandsk, engelsk og dansk. til konferencen var der hyret tre tolke, som på skift tolkede mellem dansk-grønlandsk hhv. dansk-engelsk. det faglige indhold og talehastigheden hos nogle af oplægsholderne satte tol-

kene på en stor opgave. det var desværre heller ikke lykkedes at få alle præsentationer på forhånd. der var afholdt forberedende mø-der med tolkene forud for arrange-mentet, men vi er klar over, at ar-bejdsbetingelserne var udfordren-de for de tre tolke. vi tager kom-mentarer og bemærkninger med til planlægningen af den kommende future greenland 2015 konferen-ce.

Katuaq løftede en historisk op-gave med at huse 400 konference-gæster i to dage, og mange tilken-degiver i evalueringen, at Katuaq som konferencefacilitet var en stor positiv oplevelse med højt profes-sionelt niveau. teknik, mad og ser-vice blev generelt fremhævet som overraskende. desværre drillede internetforbindelsen noget om onsdagen og især torsdag opstod der desværre en længere periode uden internetadgang. det var na-turligvis til stor irritation for alle, men vi tager det med til den kom-mende planlægning.

ga’s sekretariat bliver rost for flot organiseret planlægning og fin afvikling af et historisk erhvervsar-rangement: ”arrangementet var både relevant og gennemsyret af professionel planlægning” som det hedder i en kommentar. det er vi i ga naturligvis meget glade for, og vi vil huske ris og ros, når vi inden for kort tid vil tage hul på den før-ste planlægning af future green-land 2015.

tak til alle som bidrog med at få future greenland 2013 til at lykke-des. tak til oplægsholdere og faci-litatorer, og tak til alle samarbejds-partnere og sponsorer for deres bi-drag.

Også evalueringen kunne afspejle en succesfuld konference:

Stærke tilbagemeldinger på Future greenland konferencen

Ellen Arnskjold.

Ulr

ik B

an

g/

Ba

ng

.gl