avis venire...tre små breve kære over-educated'e under-performer’e først tak for jeres...
TRANSCRIPT
14. udgave August 2013
avis Venire
Tre små breve
Kære Over-educated'eUnder-performer’e
Først tak for Jeres mange henvendelser som reaktion på OU-avisen (avis Venire nr. 13), hvor I ikke bare oplever Jer genkendt, men samtidig i kor råber hurra for endelig at blive revet fri af den allesteds nærværende og omklamrende “primadonna” betegnelse. At under-præstere til trods for ihærdighed og professionalisme er en rædselsfuld tilstand, som kræver opmærksomhed. Som det ene. Som det andet er der ingen simple analyser eller populære kategoriseringer, der kan indfange OU-fænomenet. Tilstande af resignation, bitterhed, skinger stemme, krakilsk, sødladen med glasur på og over-ansvarlig-over-anstrengt er kommunikation om at noget afgørende er på spil. Hvad det er kommunikation om, fremdrages via – og kun via – samtalen.Når det er sagt med henvisning til det fælles anliggende, så bliver det også muligt på denne plads at adressere en mere personlig OU-opmærksomhed. Der tegner sig nemlig et mønster. Hvis I bliver bedre til at iagttage, hvor præcist Jeres professionelle forfængelighed er størst (eller mest hellig), så bliver det mere muligt fortsat at gå på arbejde i en bedre version af sig selv. For slet ikke at tale om at undgå det, som den svenske sociology Roland Paulsen kalder ‘tomt arbejde’. Tomt arbejde ikke
som udtryk for modstand mod at arbejde, men simpelthen at have for lidt at lave – hvorfor man så finder på opgaver, som i sidste ende kan være svære at beskrive konkret nytten af. Så går tiden i stedet med at opdatere blogs, linkedin profiler, web-køb og møder uden indhold.
Kære Peter Birch Sørensen
Som formand for Produktivitetskommissionen skulle du måske kaste et blik på ovenstående. Jeg er klar over, at I er langt i Jeres udredning og identificering af, hvor, det I kalder, produktivitetsudfordringen er størst og hvad der skal til for at få genetableret konkurrenceevnen. Måske det er sådan, at I så at sige er tvunget til at arbejde med det store VI. Jeg vil gerne slå et slag for det lille vi. Altså et skarpere og mere fokuseret blik på organisationernes aktuelle bevægelser. Og i sidste ende den enkeltes evne til at bevæge sig derhen, hvor produktiviteten højnes.Jeg tror i mindre grad på det store program. Jeg har derimod stor fidus til de mange små programmer, hvor de allerlavest hængende frugter plukkes med viden om, at der ligger arbejdsguld på gaden. Der går højtuddannede, dedikerede mennesker rundt, der har for lidt at lave eller som laver det forkerte. Få nu dem sat i scene. En mere oplagt win-win-situation er vanskelig at opdrive. I et lidt bredere
perspektiv eksisterer der en læringsmæssig sårbarhed i organisationerne, da strækket mellem den enkeltes erfaringer/viden på den ene side og kravet om evige forbedringer på den anden er stort. Dette stræk kan der bedst arbejdes med, i lyset af det kommende krav om øget produktivitet, ved at designe mindre eksperimenter, hvor dem vi i Villa Venire kalder “first-followers” inviteres med.
Kære ’forvaltere’ af de narrative metoder
Som I kan se, er der nok at tage fat i. Men skulle vi ikke samtidig en gang for alle få det narrative projekt revet fri af de normative harmoni-klør, hvor intentionerne står pænt på rad og række og er klar til at blive bevidnet. Der er, for mig at se, ingen vej uden om en dybt avanceret narrativ praksis, når vores erfaringer mødes med begreber om ’det næste’. Men denne praksis refererer ikke primært til simpel stilladsering eller søgen efter ”det alternative plot”. Den refererer også hertil – og i endnu højere grad til magt, monstrøsitet, opgaveløsning, styring af velfærd og organiseringsbevægelser. For slet ikke at tale om de neuro-biologiske betingelser for overhovedet at virke. Det er nemlig det, det handler om: Virkekraft og Virkeliggørelse!
LederAf Direktør Thorkild Olsen
Hvorfor en avis om monstrøsitet?
chef eftertænksomt formulerede det: "Nu ved jeg, at når noget er monstrøst, har jeg brug for en sovepille og en monsterven at tale med". Dermed sagt, at når vi møder det monstrøse, er det virke-lig krævende og der er vitterlig brug for ethvert hjælpemiddel, der giver ro i kroppen � så som en eller anden ”sovepille” og venner, der også taler ”monstrøsitet”. En chef, der accepterer, at vi ikke kan gribe ind, der hvor monstrøsiteten råder. En i netværket, der minder en om, at det monstrøse ikke varer ved, at det går over og bliver til noget, vi kender og kan håndtere. En kollega, der husker os på, at det monstrøse ikke er et ondt monster, der huserer � men er noget, vi endnu ikke ved, hvad er.
Over tid er monstrøsiteten som begivenhedsfi loso-fi sk teori således blevet et anvendt begreb, der kan tænkes videre og dybere med. Det er ikke sket af sig selv, men i samarbejdet med alle jer, der har åb-net dørene for os og begrebet. Hver gang monstrø-siteten er blevet præsenteret ude hos jer, er der lagt nye ord til en kompleks monstrøsitetsforståelse for adfærd i uhyre vanskelige situationer. Der er op-stået reelle erfaringer med monstrøsitet, netop når og fordi ordet blev bragt ind i praksis, hvor det ikke var i forvejen. Selvom monstrøsiteten selvfølgelig var der! Med et citat fra Reinhart Kosellecks bog ”Begreber, tid og erfaring” kan det forklares således:"Netop fordi begreberne lagde utydelige, skjulte erfaringer til rette, indeholdt de et prognostisk po-tentiale, som aftegnede en ny forventningshorisont. Det handler altså ikke om begreber, der registrerer erfaring, men om begreber, som skaber erfaring."
Monstrøsitetens positive e� ekt - som et be-greb, der kan anvendes direkte i praksis � har gjort det endnu mere væsentligt at tænke sig godt om. Derfor har vi bedt Louise Windfeldt Holt, der som en af de ganske få herhjemme kan skrive en sådan artikel, skrive en fi loso-fi sk artikel om monstrøsitet til avisen. Artiklen er et fantastisk vue over monstrøsitet teore-tisk set og igennem fortællinger og eksempler. Læs på side 4
Rundt om i avisen har vi endvide-re spredt små tankebobler, der på for-skellig vis illustrerer monstrøsitet. Start på side 7
Dogmer som en anden måde at lære påAvisens anden lange artikel er skrevet på baggrund af et længerevarende ophold i Villa Venires maskin-rum, hvor vi meget ofte anvender dogme-træning, dogme-øvelser og dogme-rammesætninger. Louis Vingaard Jensen har skrevet den samlende artikel om vores dogmepraksis, vi håber kan inspirere og aktivere til dogme-praksis i mange andre ud-dannelses- og udviklingssammenhænge. Dogmer virker nemlig � de gør det nemmere at vide, hvad man lærer og nemmere at træne det rigtige. Læs på side 8
2013 har været året, hvor begrebet monstrøsitet for alvor er slået igennem i Villa Venires ordrebog. Som nyt begreb
har monstrøsitet haft en umiddelbar direkte ap-pel til mange af vores kunder. Monstrøsitetsor-det signalerer stærkt om en alternativ måde at beskrive ”noget ekstremt”. Ordet træder til, hvor gængse beskrivelser hører op. Med monstrøsitet i overskriften er der med ét ikke tale om kendte fænomener som meningstomrum, voldsomme hændelser, metaltræthed, håbløshed eller kaos.
Som anvendt begreb har monstrøsitetsordet såle-des i sig selv fungeret foregribende, ved at anvise alternative måder at betragte visse elementer af arbejdslivet på. Det har bevist sig selv gang på gang. I vidt forskellige sammenhænge. Så som hos tre skolefritidsordninger, der fusionerede. Eller hos et tværfagligt team af højtydende spe-cialister, der underperformede. I et stærkt fagligt miljø under afvikling. Og i adskillige organisationer, der proaktivt ville udvide organisationens åben-hed overfor det monstrøse. Monstrøsitet bliver alle steder uden videre taget i anvendelse som et samleord, der oplyser og indrammer det unikke og ukendte. Ordet springer ubesværet frem, når der er brug for det. Sommetider i bestræbelsen på at øge tolerancen for det uforståelige, der overgår os. Sommetider i forsøget på at overleve det, der knapt er tåleligt. Sommetider i længslen efter at kunne håbe for fremtiden igen. Sommetider i ønsket om at kunne håndtere de evige forandrin-ger uden at miste fornemmelse af fremskridt.
Monstrøsitet er nemlig ikke kun skræmmende � det er også et potentiale, en overgang, et mel-
lemrum � der kan føre til hvad som helst. Som en
Holt, der som en af de ganske få herhjemme kan skrive en sådan artikel, skrive en fi loso-fi sk artikel om monstrøsitet til avisen. Artiklen er et fantastisk vue over monstrøsitet teore-tisk set og igennem fortællinger og eksempler. Læs på side 4
Rundt om i avisen har vi endvide-re spredt små tankebobler, der på for-skellig vis illustrerer monstrøsitet. Start på side 7
Dogmer som en anden måde at Dogmer som en anden måde at Dogmer som en
lære påAvisens anden lange artikel er skrevet på baggrund af et længerevarende ophold i Villa Venires maskin-rum, hvor vi meget ofte anvender dogme-træning, dogme-øvelser og dogme-rammesætninger. Louis Vingaard Jensen har skrevet den samlende artikel om vores dogmepraksis, vi håber kan inspirere og aktivere til dogme-praksis i mange andre ud-dannelses- og udviklingssammenhænge. Dogmer virker nemlig � de gør det nemmere at vide, hvad man lærer og nemmere at træne det rigtige. Læs på side 8
Mow
gli.
Men
nes
keb
arn
et, o
pvo
kse
t b
lan
dt
ulv
e, d
el a
f et
kob
bel
. M
enn
eske
ba
rnet
, der
mød
er e
t in
gen
ma
nd
sla
nd
i s
it v
elke
nd
te h
jem
sted
. P
å ve
j til
at
bli
ve M
enn
eske
, må
ha
n s
pør
ge s
ig s
elv
; Hvo
r h
ører
jeg
til?
E
nd
nu
bed
re (
og l
idt
mer
e p
ostm
oder
ne)
bli
ver
his
tori
en s
elv
følg
elig
, h
vis
Mow
gli
spør
ger
sig
selv
; Ka
n je
g h
øre
til
all
e st
eder
?
Det
te e
r en
ga
mm
el h
isto
rie.
His
tori
en h
an
dle
r om
det
te a
t bl
ive
men
nes
ke. O
g n
ej, v
i ta
ler
jo k
nap
t n
ok l
æn
gere
om
at
ud
vik
le o
s. V
i b
ruge
r d
erim
od o
rdet
at
bliv
e, b
este
mt
ikke
i b
etyd
nin
gen
at
forb
live
, m
en i
bet
ydn
inge
n a
t b
live
en
an
den
. Mås
ke t
ale
r v
i en
dd
a så
meg
et o
m
det
, at
det
er
ved
at
bli
ve O
ld S
choo
l, d
ette
at
bli
ve e
n a
nd
en?
For
er
vi
nog
ensi
nd
e n
ogen
, hv
is v
i h
ele
tid
en e
r i
gan
g m
ed a
t b
live
til
nog
en?
The
Mak
ing
of M
onst
rous
Chi
ldre
nE
n d
ren
g b
evæ
ger
sig
run
dt
i ju
ngl
en. M
owgl
i b
evæ
ger
sig
som
ulv
ene.
H
an
er
ikke
en
ulv
, men
bev
æge
r si
g i
Ulv
enes
ver
den
. Ha
n g
ør d
et
ulv
e-ag
tig
t. H
an
tag
er r
um
met
, ju
ngl
en, t
il s
ig m
ed s
in m
enn
eske
kro
p.
Mow
gli
er v
ist
ikke
i g
an
g m
ed a
t fi
nd
e ti
lbag
e ti
l en
ege
n v
erd
en, m
en
Ulv
e-dr
enge
n M
owgl
iJu
ngle
n er
stæ
ngt f
or m
ig o
g La
ndsb
yens
Po
rte
stæ
ngt.
Hvo
rfor
? So
m M
ang1
flag
rer m
elle
m d
yren
e og
Fug
lene
, saa
-le
des
flag
rer j
eg m
elle
m L
ands
byen
og
Jung
len.
Hvo
rfor
? Je
g da
nser
paa
She
re
Kha
ns H
ud, m
en m
it H
jert
e er
meg
et
tung
t. M
in M
und
er s
kaar
et o
g sa
aret
af
Ste
nkas
t fra
Lan
dsby
en, m
en m
it
Hje
rte
er m
eget
let,
ford
i jeg
er k
omm
en
tilba
ge ti
l Jun
glen
. Hvo
rfor
? Di
sse
to
ting
strid
er i m
ig s
om S
lang
erne
str
ides
om
For
aare
t. D
er k
omm
er V
and
ud
af m
ine
Øjn
e: o
g do
g le
r jeg
, med
ens
det f
alde
r. H
vorf
or?
Hel
e Ju
ngle
n ve
d, a
t jeg
har
dræ
bt S
here
Kha
n. S
e til
, se
nøje
, Ulv
e! A
ha’!
Mit
Hje
rte
er
tung
t af T
ing,
som
jeg
ikke
fors
taar
!
Rud
yard
Kip
ling
(192
7), J
ungl
ebog
en
– pa
ssag
e fr
a ”M
owgl
is K
vad”
1 M
ang
refe
rere
r til
Flag
erm
us
arti
kel a
f Can
d. P
syk.
Lou
ise
Win
dfel
dt H
olt
Bes
lutn
inge
ns m
onst
røsi
tet
Igen
nem
filo
soff
en J
acq
ues
Der
rid
as t
ekst
er, h
ar
erfa
rin
ger
af
et
inge
nm
an
dsl
an
d a
t gø
re m
ed m
onst
røsi
tet.
Ik
ke s
åda
n a
t fo
rstå
at
Mow
gli
bli
ver
Mon
ster
et, m
en s
na
rere
at
Mow
gli
ikke
hel
t ka
n b
egri
bes
so
m m
ora
lsk
gen
ken
del
igt
ind
ivid
og
bli
ver
mon
strø
s. D
er e
r n
oget
ved
h
an
s h
isto
rie
og m
åske
ha
ns
ha
nd
lin
ger,
hv
is t
olk
nin
g ik
ke l
igge
r li
ge
for.
For
Der
rid
a h
an
dle
r d
ette
ik
ke o
m, h
vorv
idt
Mow
gli
skju
ler
sin
e in
ten
tion
er, m
en s
na
rere
om
, at
vi
ikke
alt
id k
an
gen
ken
de
os s
elv
elle
r re
tfæ
rdig
gøre
os
selv
. For
Der
rid
a er
son
dri
nge
n m
elle
m b
eslu
tnin
ger
og v
alg
alt
afg
øren
de.
En
hve
r b
eslu
tnin
g in
deb
ære
r p
ara
dok
ser
og e
r b
etin
gels
en f
or d
ét a
t k
un
ne
ager
e a
nsv
ars
fuld
t so
m m
enn
eske
. Et
valg
er
et
valg
mel
lem
for
skel
lige
sce
na
rier
, vi
kan
se
for
os. S
cen
ari
er, d
er
ud
spri
nge
r a
f m
ora
lske
ell
er ju
rid
iske
str
uk
ture
r, s
om v
i ka
n f
oru
dsi
ge
og g
enke
nd
e. E
n v
ejen
for
og
imod
. En
for
nem
mel
se a
f el
ler
vid
en o
m
kon
sek
ven
ser.
”H
vad
er
der
i d
et f
or m
ig?”
. Med
va
lget
ka
n v
i tr
æff
e ra
tion
elt
bas
ered
e va
lg. E
ller
pri
orit
erin
ger,
hvo
r d
ette
en
e er
vig
tige
re
end
det
te a
nd
et. A
nd
erle
des
med
bes
lutn
inge
n, s
om e
r a
nsv
arl
igh
eden
s m
uli
ghed
, alt
så m
uli
ghed
en d
er o
pst
år
i at
træ
de
dér
, hvo
r h
old
nin
ger
og m
ora
l b
live
r u
kla
re o
g tv
etyd
ige
og i
kke
fre
mst
år
ren
e. D
erri
da
træ
kke
r h
er p
å d
en g
am
mel
test
am
entl
ige
his
tori
e om
Ab
rah
am
og
ha
ns
resp
ons(
ab
ilit
y) o
ver
for
det
uke
nd
te i
ha
m; G
ud
, ell
er; d
et, h
vis
b
lik
jeg
mæ
rker
, og
som
jeg
ikke
ser
; det
, hv
is k
ald
en-p
å-m
ig, j
eg i
kke
fo
rstå
r b
agg
run
den
for
og
hvo
rom
jeg
inte
t ka
n s
ige.
Eet
af
Ab
rah
am
s ek
sist
enti
elle
sp
ørgs
må
l h
an
dle
r n
etop
om
den
ne
usy
nli
ge r
elat
ion
til
n
oget
i h
am
sel
v, h
er k
ald
et G
ud
, som
ha
n i
kke
for
stå
r, m
en s
om h
an
føl
er
ha
n m
å ad
lyd
e. O
g so
m h
an
føl
er s
ig f
orp
lig
tet
over
for
. I a
l h
emm
elig
hed
. D
et b
rin
ger
ha
m i
fa
re –
for
en
ten
at
bli
ve M
ord
er e
ller
Gu
dsb
esp
otte
r.
Det
er
her
dil
emm
aet,
pa
rad
okse
t, a
por
iaet
, op
stå
r. E
nte
n m
å A
bra
ha
m
forr
åde
sit
folk
, sin
e el
sked
e og
sin
sø
n I
sak
(mis
te h
am
og
bli
ve M
ord
er),
el
ler
også
må
ha
n f
orrå
de
Gu
ds
ufo
rstå
elig
e ka
lden
ha
m t
il s
ing
ulæ
r ek
sist
ens
(mis
te G
ud
i s
ig).
Og
nej
, in
gen
bli
ver
dræ
bt
– m
en v
i er
tæ
t p
å..
Der
rid
as m
åde
at b
eskæ
ftig
e si
g m
ed m
onst
røsi
tet
på,
det
, vi
ikke
ka
n
gen
ken
de
hos
os
selv
ell
er h
os a
nd
re, k
red
ser
om, h
vord
an
men
nes
ker
forv
alt
er s
ub
jek
tiv
itet
gen
nem
an
sva
rlig
hed
ens
pa
rad
oks.
Og
hvo
rda
n
ma
n l
ever
med
uig
enke
nd
elig
hed
.
”God
is
the
na
me
of t
he
pos
sib
ilit
y I
hav
e of
kee
pin
g a
secr
et t
hat
is
vis
ible
fro
m t
he
inte
rior
bu
t n
ot f
rom
th
e ex
teri
or. A
s so
on a
s su
ch a
st
ruct
ure
of
con
scie
nce
ex
ists
, of
bei
ng-
wit
h-o
nes
elf,
of
spea
kin
g, t
hat
is
to
say
of p
rod
uci
ng
inv
isib
le s
ense
, as
soon
as
I h
ave
wit
hin
me,
(…)
a w
itn
ess
that
oth
ers
can
not
see
, as
soon
as
ther
e is
sec
ret
an
d s
ecre
t w
itn
essi
ng
wit
hin
me,
an
d f
or m
e, t
hen
th
ere
is w
hat
I c
all
God
(…).
He
is t
hat
str
uct
ure
of
inv
isib
le i
nte
rior
ity
that
is
call
ed, i
n K
ierk
egaa
rd’s
se
nse
, su
bje
ctiv
ity.
” 3
(Jac
ques
Der
rida,
200
8)
At
bes
kæft
ige
sig
med
su
bje
kti
vit
et e
r ik
ke a
t in
sist
ere
på
et s
ub
jek
t.
Hem
mel
igh
eden
, th
e (s
ecre
t)se
crec
y, s
om D
erri
da
skri
ver
om, h
an
dle
r om
den
en
kelt
es f
orh
old
til
sig
sel
v, m
en h
er e
r ta
le o
m e
t se
lv-f
orh
old
, der
in
deb
ære
r m
uli
ghed
en a
f en
un
ik, o
men
d u
igen
ken
del
ig, a
dfæ
rd –
ell
er
bes
lutn
inge
r, d
er i
kke
pas
ser
ind
i g
æn
gs o
pfa
ttel
se a
f, h
vad
et
men
nes
ke
kan
sæ
tte
sig
i st
an
d t
il a
t gø
re. D
et, d
er k
omm
er i
sp
il e
r id
enti
tete
n,
alt
så d
e ka
tego
rier
, hvo
rige
nn
em v
i id
enti
fice
rer,
ben
æv
ner
og
gen
ken
der
h
ina
nd
en. F
or d
et g
ør v
i jo
i s
idst
e en
de,
id
enti
fice
rer.
Og
Der
rid
a se
nd
er
os d
erh
en, h
vor
det
ik
ke k
an
afg
øres
en
del
igt,
hvo
ri d
et r
igti
ge o
g d
et
god
e b
estå
r. D
ér, h
vor
loya
lite
ten
ove
r fo
r d
en e
ne
ku
n k
an
op
reth
old
es i
k
raft
af
illo
yali
tet
over
for
den
an
den
, ell
er d
e a
nd
re. D
et g
iver
sig
sel
v,
at h
er e
r ta
le o
m e
n t
emm
elig
ub
ehag
elig
til
sta
nd
at
sku
lle
ud
hol
de,
og
ha
n b
evæ
ger
sig
af
spor
, der
åb
enb
are
r L
an
dsb
yen
for
ha
m. L
an
dsb
yen
er
en
ver
den
, der
åb
ner
sig
for
ha
m. E
ller
gør
den
? M
owgl
i m
å h
ave
være
t la
nd
sby
toss
en. D
en, d
er b
lev
fød
t a
f en
in
dfø
dt
og h
vis
liv
fo
regå
r i
et v
ild
fare
nt
lim
bo.
Ha
n e
r h
elt
sik
kert
stæ
rk. H
an
ku
nn
e væ
re
smu
k. M
åske
er
ha
n g
rim
med
arr
et k
rop
og
råd
ne
tæn
der
. Det
min
dst
sk
ræm
men
de
ved
Mow
gli
er i
mid
lert
id i
kke
, hvo
rda
n h
an
s k
rop
mås
ke
ser
ud
. Det
sk
ræm
men
de
er m
åden
, ha
n b
evæ
ger
sig
på,
og
alt
det
ha
n
kan
og
ved
med
sin
jun
glea
gti
ge k
rop
. Det
sk
ræm
men
de
ved
Mow
gli
er, a
t h
an
ik
ke f
orm
idle
r d
enn
e k
un
nen
og
den
ne
vid
en. D
et a
ller
mes
t sk
ræm
men
de
ved
Mow
gli
er, a
t h
an
ik
ke u
dta
ler
sit
eget
nav
n k
orre
kt.
H
vord
an
ku
nn
e d
ette
mon
strø
se d
ren
geb
arn
nog
ensi
nd
e ko
mm
e fr
a vo
res
verd
en?
Hvo
rda
n k
un
ne
ha
n n
ogen
sin
de
fin
de
vej t
ilb
age
her
til?
Led
te
ha
n e
fter
os
elle
r fa
ldt
ha
n o
ver
os?
Tog
ha
n e
n l
ivsl
an
g om
vej e
ller
tog
h
an
vor
es k
ult
ur
bag
fra,
ub
emæ
rket
og
en p
assa
nt?
Vil
ha
n n
ogen
sin
de
tage
Ord
et t
il s
ig?
”I s
aw m
ysel
f as
ta
kin
g a
n a
uth
or f
rom
beh
ind
an
d g
ivin
g h
im a
ch
ild
th
at w
ould
be
his
ow
n o
ffsp
rin
g, y
et m
onst
rou
s. I
t w
as r
eall
y im
por
tan
t fo
r it
to
be
his
ow
n c
hil
d, b
ecau
se t
he
auth
or h
ad t
o ac
tua
lly
say
all
I
had
him
say
ing.
Bu
t th
e ch
ild
was
bou
nd
to
be
mon
stro
us
too,
bec
ause
it
res
ult
ed f
rom
all
sor
ts o
f sh
ifti
ng,
sli
pp
ing,
an
d h
idd
en e
mis
sion
s th
at I
rea
lly
enjo
yed
. (…
) (N
ietz
sch
e) g
ets
up
to
all
sor
ts o
f th
ings
beh
ind
yo
ur
bac
k. H
e g
ives
you
a p
erve
rse
tast
e fo
r sa
yin
g si
mp
le t
hin
gs i
n
you
r ow
n w
ay, i
n a
ffec
ts, i
nte
nsi
ties
, ex
per
ien
ces,
ex
per
imen
ts. I
t’s
a st
ran
ge b
usi
nes
s, s
pea
kin
g fo
r yo
urs
elf,
in
you
r ow
n n
am
e, b
ecau
se
it d
oesn
’t a
t a
ll c
ome
wit
h s
eein
g yo
urs
elf
as a
n e
go o
r a
per
son
or
a su
bje
ct. I
nd
ivid
ua
ls fi
nd
a r
eal
na
me
for
them
selv
es, o
nly
th
rou
gh t
he
ha
rsh
est
exer
cise
in
dep
erso
na
liza
tion
, by
open
ing
them
selv
es u
p t
o th
e m
ult
ipli
citi
es e
very
wh
ere
wit
hin
th
em, t
o th
e in
ten
siti
es r
un
nin
g th
rou
gh t
hem
. (…
) it’
s d
eper
son
ali
zati
on t
hro
ugh
lov
e ra
ther
th
an
su
bje
ctio
n.”
1 G
illes
Del
euze
in N
egot
iati
ons,
197
2-19
90 –
pas
sage
fra
“Let
ter t
o a
Har
sh C
ritic
”
“We
wil
l w
ond
er w
hat
he
may
hav
e ke
pt
of h
is u
nco
nd
itio
na
l ri
ght
to
secr
ecy,
wh
ile
at t
he
sam
e ti
me
bu
rnin
g w
ith
th
e d
esir
e to
kn
ow, t
o m
ake
k
now
n, a
nd
to
arc
hiv
e th
e ve
ry t
hin
g h
e co
nce
ale
d f
orev
er. W
hat
was
co
nce
ale
d?
Wh
at d
id h
e co
nce
al
even
bey
ond
th
e in
ten
tion
to
con
cea
l, t
o li
e, t
o p
erju
re?
We
wil
l a
lway
s w
ond
er w
hat
, in
th
is m
al d
’arc
hiv
e, h
e m
ay h
ave
bu
rned
. W
e w
ill
alw
ays
won
der
, sh
ari
ng
wit
h c
omp
assi
on i
n t
his
arc
hiv
e fe
ver,
w
hat
may
hav
e b
urn
ed o
f h
is s
ecre
t p
assi
ons,
of
his
cor
resp
ond
ence
, or
of
his
“li
fe”.
Bu
rned
wit
hou
t h
im, w
ith
out
rem
ain
s a
nd
wit
hou
t k
now
led
ge.
Wit
h n
o p
ossi
ble
res
pon
se, b
e it
sp
ectr
al
or n
ot, s
hor
t of
or
bey
ond
a
sup
pre
ssio
n, o
n t
he
oth
er e
dge
of
rep
ress
ion
, ori
gin
ary
or
seco
nd
ary
, w
ith
out
a n
am
e, w
ith
out
the
leas
t sy
mp
tom
, an
d w
ith
out
even
an
ash
.”2
Jacq
ues
Der
rida
in A
rchi
ve F
ever
–a
Freu
dian
impr
essi
on
I ly
set
af
beg
iven
hed
sfilo
soff
ern
es t
ekst
er, fi
nd
es m
onst
røsi
tet
ikke
so
m e
n p
erso
n, t
ing
elle
r id
e, d
er d
efin
eres
som
mæ
rkel
ig, f
rast
øden
de,
fo
rvræ
nge
t el
ler
chok
eren
de.
Mon
strø
site
t er
ik
ke n
ødve
nd
igv
is d
et N
ye,
der
slå
r n
ed s
om e
t ty
del
igt
lyn
fra
en
kla
r h
imm
el o
g ov
erra
sker
os.
M
onst
røsi
tet
ska
l h
er s
na
rere
for
stås
som
des
tab
ilis
eren
de
erfa
rin
ger
af
liv
og s
om d
et, d
er v
irke
r i
det
usy
nli
ge –
ik
ke s
om d
et g
emte
, gle
mte
og
uu
dta
lte,
men
som
det
, der
vir
ker
i os
, sel
vom
det
hve
rken
ha
r et
n
avn
ell
er g
iver
os
et n
avn
. Hos
Der
rid
a sæ
rlig
t i
kra
ft a
f b
eslu
tnin
gen
s p
ara
dok
sika
lite
t. O
g h
os D
eleu
ze i
mød
er m
elle
m ’i
nte
nsi
tete
r’,
asse
mb
lage
s og
hyb
rid
-sa
mm
enh
æn
ge, d
er s
ætt
er o
s i
bev
æge
lse.
1 Deleuze, Gilles (1995): Negotiations, 1972-1990.
Colombia University Press, New York, p. 6
2 Derrida, Jacques (1995): Archive Fever –a Freudian impression.
The University of Chicago Press, US, p. 101 Press, New York, p. 6
3 Derrida, Jacques (2008): The Gift of Death and Literature in Secret.
University of Chicago Press, US, p. 108
vi
bli
ver
da
også
syg
e a
f d
et i
læ
ngd
en, p
oin
tere
r D
erri
da.
For
ha
m e
r d
et
imid
lert
id m
ed b
lik
for
ua
fgjo
rte,
pa
rad
oksa
le e
rfa
rin
ger,
at
vi
kan
sig
e n
oget
om
for
hol
det
mel
lem
det
ken
dte
og
det
uke
nd
te. O
g ka
n s
ige
nog
et
om, h
vord
an
for
an
dri
nge
r i
kod
er f
or s
ub
jek
tiv
itet
net
op a
fhæ
nge
r a
f u
igen
ken
del
ige
’in
-hu
ma
ne’
for
mer
for
ad
færd
, der
stø
der
os
mor
als
k,
men
som
mås
ke o
gså
åb
enb
are
r et
ikke
n f
or o
s. D
et e
tisk
e h
er f
orst
ået
som
den
rel
atio
n, v
i h
ar
til
an
dre
, og
som
net
op b
ygge
r p
å et
pa
rad
oks;
je
g m
å a
ner
ken
de
den
an
den
, den
der
er
mig
fre
mm
ed o
g a
nd
erle
des
, ve
d a
t n
avn
giv
e og
in
klu
der
e i
fæll
essk
ab
et, o
g sa
mti
dig
er
jeg
forp
lig
tet
til
net
op a
t ef
terl
ade
den
ne
an
den
en
rad
ika
l a
nd
eth
ed. P
ara
dok
set
her
er
ikke
nog
et v
i ka
n t
ræd
e u
d a
f; p
ara
dok
set
ud
gør
bet
inge
lsen
for
en r
elat
ion
. Med
an
dre
ord
, så
kan
alt
ik
ke o
vers
ætt
es o
g fo
ren
es i
’det
sa
mm
e’. I
det
øje
bli
k, a
t d
en a
nd
en, t
he
Oth
er, g
øres
fu
ldt
gen
ken
del
ig,
stem
ple
s p
å go
dt
og o
nd
t, e
r d
enn
e a
nd
ens
rad
ika
le a
nd
eth
ed g
ået
tab
t.
I h
vert
fa
ld f
or f
æll
essk
ab
et. ”
Ink
lusi
on”
fuld
end
t i
høj
este
pot
ens
og
Mon
ster
et t
æm
met
. At
bli
ve g
ivet
et
ma
rgin
ali
sere
t n
avn
(ga
l, t
ab
er,
nas
ser,
rav
nem
or) f
oreg
år
net
op s
om e
n i
nk
lud
eren
de
bev
æge
lse
i h
iera
rkis
ered
e st
ruk
ture
r a
f b
etyd
nin
ger.
Der
rid
a er
op
tage
t a
f, o
g d
et e
r h
an
vit
terl
ig, h
vord
an
men
nes
ker
ud
rad
erer
det
, der
er
an
der
led
es. I
kke
så
meg
et v
ed a
t ek
sklu
der
e, m
en s
na
rere
ved
at
ink
lud
ere.
Og
hvo
rda
n h
ån
dte
rer
ma
n s
å d
et i
én
sel
v, d
er i
kke
ha
r én
tyd
elig
st
emm
e? H
vord
an
i a
lver
den
op
teg
ne
et b
ille
de
af
et J
eg m
idt
i si
tuat
ion
er
og i
nd
erli
ghed
er, d
er f
orlø
ber
sk
itse
ren
de
og f
ab
ule
ren
de?
Hvo
rda
n k
an
A
bra
ha
m f
orsv
are
sig
sel
v og
sit
in
ten
der
ede
fors
øg p
å at
dræ
be
den
, ha
n
elsk
er m
est
af
all
e m
enn
eske
r, s
in s
øn
? N
år
Der
rid
a fo
rtæ
ller
his
tori
en
om A
bra
ha
m, e
r d
et i
kke
for
at
hen
vis
e ti
l et
Fre
ud
ian
sk U
bev
idst
e el
ler
ud
peg
e p
syko
log
ien
ved
fu
nd
am
enta
lism
e. H
an
s æ
rin
de
er a
t gø
re
men
nes
ket
til
an
det
og
mer
e en
d e
t ra
tion
ali
tet,
tra
nsp
are
nt
ha
nd
len
de
væse
n, d
er a
ltid
ka
n g
enn
emsk
ue
og f
orm
idle
sig
sel
v, s
ine
mot
iver
, væ
rdie
r og
in
ten
tion
er. F
or D
erri
da
fin
des
der
ik
ke e
t m
enn
eske
lig
t re
gn
esty
kke
, der
i s
idst
e en
de
kan
gå
op. I
den
tite
t h
ar
alt
id m
ere
end
ee
n p
ris
og h
ar
ald
rig
en e
nty
dig
ska
bel
sesb
eret
nin
g. S
pør
gsm
åle
t er
, h
vorv
idt
vi
gri
ber
tv
ivle
n o
g tø
r ag
ere
uig
enke
nd
elig
t fo
r os
sel
v og
for
a
nd
re –
hvo
rvid
t v
i i
per
iod
er k
an
ud
hol
de
det
uv
isse
og
hvo
rda
n v
i ka
n l
eve
i so
cia
le s
tru
ktu
rer
ud
en a
ltid
at
hav
e m
uli
ghed
for
at
opte
gn
e en
ska
rp m
ora
lsk
elle
r se
gm
ente
ret
kon
tur
af
os s
elv.
Med
an
dre
ord
, h
vord
an
lev
er m
an
i d
et s
ære
, mon
strø
se s
pæ
nd
mel
lem
sin
gu
lært
og
gen
ken
del
igt?
Mon
strø
se a
ssem
blag
esG
ille
s D
eleu
ze h
ar
også
sin
Mor
der
. Ell
er r
ette
re, h
an
få
r en
Mor
der
fo
rbu
nd
et m
ed s
in fi
loso
fi g
enn
em l
itte
rate
n C
lair
e C
oleb
rook
. I s
in
Del
euzi
an
ske
læsn
ing
af
rom
an
en A
mer
ica
n P
sych
o, b
esk
rive
r h
un
,
Fors
ætt
es p
å si
de 6
den
enke
ltes
forh
old
til s
ig
selv
, men
her
er t
ale
om e
t se
lv-f
orho
ld, d
er in
debæ
rer
mul
ighe
den
af e
n un
ik, o
men
d ui
genk
ende
lig, a
dfæ
rd
(ma
ngl
end
e) o
bje
kt?
Del
euze
bli
ver
ofte
ka
rak
teri
sere
t so
m v
ita
list
, fo
ku
sere
nd
e p
å se
lve
live
t i
det
s ’u
bes
tem
te f
orm
’, p
å be
kræ
ftel
se i
det
m
ult
iple
(fr
em f
or d
iale
kti
sk a
ner
ken
del
se a
f d
ette
en
e fr
em f
or d
ette
a
nd
et).
Det
bet
yder
im
idle
rtid
ik
ke, a
t d
er k
an
træ
kke
s en
lig
e li
nie
til
h
use
ren
de
idee
r om
mu
ltip
le s
elve
s. V
i er
ik
ke u
de
i p
erso
n-s
kab
else
. O
g d
et e
r et
af
sted
ern
e, h
vor
spæ
nd
vid
den
af
Del
euze
s te
kst
er a
fvig
er
kra
ftig
t fr
a, h
vad
gæ
ngs
e p
ostm
oder
ne
sam
tale
-pra
ksi
sser
ser
som
sit
re
lati
onel
le v
irke
felt
; ska
bel
se a
f (s
pro
glig
t fo
ran
kre
t) i
den
tite
t. G
roft
sa
gt
sva
rer
arb
ejd
et m
ed d
omin
eren
de
dis
ku
rser
og
ma
rgin
ali
sere
de
erfa
rin
ger
til
det
, der
hos
Del
euze
ka
ldes
hh
v. s
egm
enta
risk
e og
m
olek
ylæ
re l
inje
r. D
et (
seg
men
tari
sk) k
odifi
cere
de,
dis
ku
rsiv
e og
alm
ent
gen
ken
del
ige
hh
v. d
et (
mol
ekyl
ære
) sp
ragl
ede,
ma
rgin
ali
sere
de
og
an
der
led
es. H
os D
eleu
ze e
r d
et i
mid
lert
id i
kke
til
at
kom
me
ud
en o
m
en t
red
je l
inje
; flu
gtl
inje
n. D
et, d
er v
irke
r m
onst
røst
i o
s, u
den
at
det
ov
erh
oved
et e
r b
leve
t ge
nke
nd
t og
nav
ng
ivet
som
”m
onst
røst
”. D
et e
r d
et,
Del
euze
og
Gu
atta
ri o
gså
kald
er d
e-te
rrit
oria
lise
rin
g, d
et, d
er s
tik
ker
af,
ell
er d
et, d
er f
oreg
år
ud
en k
onte
kst
. Det
der
for
mer
sig
sel
v. D
et, d
er
ku
nn
e en
de
som
og
i en
bes
tem
t fo
rm; p
erci
per
et a
f et
su
bje
kt
og g
iven
de
et s
ub
jek
t. H
vor
kon
tek
st i
mp
lice
rer
et s
ubj
ekt,
der
bli
ver
til n
ogen
, id
et
hu
n s
er (
sig
selv
se)
et
nog
et, s
å er
su
bje
kti
vit
etsp
roce
sser
for
Del
euze
et
spør
gsm
ål
om a
ssem
bla
ges
– h
eter
ogen
e sa
mm
enre
nd
af
stofl
igh
eder
; n
egle
, ste
mm
er, b
lik,
ta
nke
r, h
asti
ghed
er, s
tofl
igh
ed o
g ry
tmer
. Det
er
et s
pør
gsm
ål
om a
t fi
nd
e fr
em t
il d
e a
rra
nge
men
ter,
de
sted
er, m
iljø
er,
mat
eria
ler
og s
am
men
hæ
nge
, hvo
r fl
ug
tlin
jer
kan
for
egå.
Ka
n d
e se
s? K
an
d
e fo
rtæ
lles
? K
an
de
mæ
rkes
? So
rg. F
orel
skel
se. U
fors
tåen
. An
gst.
Hvo
r er
a
lt d
et?
Og
hva
d s
till
er je
g op
, hv
is je
g ik
ke k
an
beg
rib
e m
ig s
elv
i d
et, d
er
gri
ber
mig
? H
er h
an
dle
r d
et a
ldri
g om
um
idd
elb
art
at
mæ
rke,
hva
d d
er
røre
r si
g i
os. D
et h
an
dle
r om
at
gøre
sig
væ
rdig
til
beg
iven
hed
en. H
elle
re
stå
med
ryg
gen
mod
mu
ren
, an
sig
t ti
l a
nsi
gt
med
det
ove
rvæ
lden
de
og
gøre
det
for
mlø
se t
il e
ns
eget
, en
d s
tå m
ed r
ygge
n t
il d
et, d
er o
verv
æld
er,
ford
i v
i fo
rvek
sler
det
s sk
itse
med
et
færd
igt,
uve
lkom
men
t b
ille
de.
Den
bill
edlig
t syg
eÀ
pro
pos
at
mæ
rke
nog
et. D
eleu
ze o
g G
uat
tari
s te
kst
er r
am
mer
ple
t li
ge
ind
i e
n k
olle
kti
v læ
ngs
el e
fter
at
mæ
rke
os s
elv
– og
der
i li
gge
r at
mæ
rke
kro
pp
en, o
g si
kke
rt o
gså
mæ
rke
an
dre
s k
rop
pe.
Det
kro
psl
igt
fora
nk
red
e su
bje
kt,
som
på
ma
nge
måd
er b
lev
tab
u m
ed s
ocia
l ko
nst
ruk
tion
ism
en,
ha
r si
n g
an
g i
dis
ku
rser
ne
igen
. En
tek
nik
som
Min
dfu
lnes
s er
et
ekse
mp
el p
å, h
vord
an
vi
fors
øger
at
sva
re p
å sp
ørgs
må
let;
hvo
rda
n
mæ
rker
jeg
mig
sel
v?
Det
te s
pør
gsm
ål
er b
leve
t ce
ntr
alt
i d
ag. V
i er
m
ind
re o
pta
ged
e a
f sa
mta
ler,
der
dre
jer
sig
om i
nte
nti
on o
g b
live
r m
ere
opta
ged
e a
f te
kn
ikke
r, d
er p
rod
uce
rer
inte
nsi
on. G
år
vi
vid
ere
ud
af
det
te s
por
, ton
er i
nd
sige
lser
ne
frem
ove
r fo
r d
enn
e sa
nse
lige
læ
ngs
el
(der
en
der
med
at
bli
ve d
ekad
ent
san
se-p
orn
ogra
fi);
hva
d m
ed d
em,
der
lid
er?
Hva
d m
ed d
em, d
er i
kke
ha
r ti
d, p
enge
ell
er k
ræft
er t
il a
t gå
i
eet
med
mom
ente
t el
ler
lad
e si
g a
bso
rber
e i
beg
iven
hed
en?
Hva
d m
ed
hve
rdag
ens
nød
ven
dig
hed
, mil
jøp
rob
lem
er o
g ra
tion
ale
r? M
ed a
nd
re o
rd;
hvo
r b
lev
den
soc
iale
dim
ensi
on a
f? B
orge
rska
bet
? E
r si
nd
s-te
kn
ikke
rnes
lø
fte
om d
et ’m
ind
fuld
e’ t
ilst
edev
ær
ble
vet
den
ud
bræ
nd
end
e b
orge
rs
svæ
rmer
iske
for
hol
d t
il v
erd
en?
Hva
d e
r d
et f
or e
t lø
fte,
der
flor
erer
i
den
ne
kon
stru
kti
on a
f en
in
dad
ven
dt
næ
rvæ
ren
de
tils
tan
d, h
vori
gen
nem
a
lt i
pri
nci
pp
et s
ku
lle
ku
nn
e p
asse
re (b
are
vi
øve
r os
læ
nge
nok
)? H
vorf
or
den
ne
læn
gsel
? B
live
r m
onst
røsi
tet
irre
leva
nt
som
filo
sofi
sk b
egre
b m
ed
den
ne
læn
gsel
eft
er i
nd
re s
tilh
ed?
Den
kor
ean
sk-t
yske
filo
sof
By
un
g-C
hu
l H
an
5 m
ener
at
vore
s ve
stli
ge
sam
fun
d u
nd
ergå
r et
pa
rad
igm
esk
ift;
fra
at
fun
gere
im
mu
nol
ogis
k ti
l at
fu
nge
re n
euro
na
lt. I
følg
e H
an
er
det
ik
ke l
æn
gere
hel
t så
rel
eva
nt
at t
ale
om l
ydig
hed
ssu
bje
kte
r, d
er h
an
dle
r u
d f
ra m
ora
l og
ver
bet
at
sku
lle,
men
sn
are
re p
ræst
atio
nss
ub
jek
ter,
der
ha
nd
ler
ud
fra
lys
t og
ver
bet
at
ku
nn
e.
Den
filo
sofi
ske,
na
rrat
ive
og d
isk
urs
ive
opm
ærk
som
hed
på
den
an
den
, th
e O
ther
, hør
er t
il i
et
imm
un
olog
isk
pa
rad
igm
e, h
vor
sub
jek
tet
sort
erer
, a
ner
ken
der
, bev
idn
er e
ller
ud
græ
nse
r si
ne
’soc
ialt
im
por
tere
de’
in
dre
st
emm
er. P
ræst
atio
nss
ub
jek
tet
er m
ærk
et a
f n
oget
an
det
, mæ
thed
en
– fr
em f
or i
nk
lusi
onen
ell
er u
dsk
ille
lsen
af
det
fre
mm
ede
an
det
. M
æth
eden
. Et
hys
teri
sk o
verm
ål
af
kva
nti
tet
og p
irri
ng.
In
form
atio
ns-
over
load
. For
meg
et. I
for
la
ng
tid
.
I et
in
terv
iew
fra
19
85,
ta
ler
Del
euze
om
str
ess
sygd
omm
e ”(
…) i
n w
hic
h
the
dis
ord
er’s
no
lon
ger
pro
du
ced
by
a h
osti
le a
gen
t b
ut
by
non
spec
ific
def
ensi
ve r
eact
ion
s th
at g
et o
ut
of h
an
d, o
r ex
hau
sted
(…) P
erh
aps
we’
re
hea
din
g to
wa
rd d
isea
ses
wit
hou
t d
octo
rs a
nd
pat
ien
ts (…
): d
isea
ses
wit
h
imag
es r
ath
er t
ha
n s
ym
pto
ms,
an
d c
arr
iers
rat
her
th
an
su
ffer
ers.
Th
at’s
a
pro
ble
m f
or t
he
wel
fare
sys
tem
…”6
Den
sa
nse
lige
op
mæ
rkso
mh
ed, s
om s
ind
s-te
kn
ikke
r i
dag
fre
mb
yder
, ka
n m
an
mås
ke s
e so
m e
t fo
rsøg
på
at g
enin
sta
ller
e et
cen
tru
m h
os
den
usy
nli
gt s
yge,
den
bil
led
ligt
ta
lt d
epri
mer
ede
syge
fre
m f
or d
en
bogs
tave
ligt
ta
lt b
ak
teri
elt
syge
. Vi
kan
se
kro
psl
æn
gsle
n s
om e
t fo
rsøg
p
å at
gen
inst
all
ere
en k
vali
tet,
et
jeg,
der
ka
n s
ond
re m
elle
m d
et e
ne
og
det
an
det
, det
ege
t og
det
fre
mm
ede.
Den
ne
san
seli
ge o
pm
ærk
som
hed
b
live
r sa
mti
dig
kom
bin
eret
med
et
bræ
nd
end
e ø
nsk
e ef
ter
inte
nsi
tet
og
her
ha
nd
ler
det
til
gen
gæld
om
at
få m
asse
r a
f d
en, o
g a
ltså
om
kva
nti
tet.
In
ten
site
t er
nog
et, v
i m
ener
at
ku
nn
e id
enti
fice
re o
g n
oget
, vi
dag
lig
t ka
n
(ik
ke s
kal,
men
ka
n!)
øve
os
på
at v
ære
fyl
dt
af
– fr
em f
or a
t væ
re t
øm
t fo
r.
Læ
ngs
len
eft
er s
an
seli
g in
dre
in
ten
site
t fa
nge
r os
på
én o
g sa
mm
e ti
d i
b
åde
et i
mm
un
olog
isk
og e
t n
euro
na
lt s
pæ
nd
; jeg
må
arb
ejd
e h
ård
t (m
ed
mig
sel
v og
for
mig
sel
v) f
or a
t m
ærk
e en
mas
se i
nte
nsi
tet
og n
ærv
ær,
så
jeg
kon
sta
nt
kan
væ
re m
ig s
elv
sam
men
med
an
dre
ud
en a
t fø
le je
g sk
al
præ
ster
e ’e
t se
lv’.
Jeg
kan
fu
nge
re a
lle
sted
er, t
il e
nh
ver
tid
! F
or d
en, d
er
alt
id s
ku
lle
ma
kke
ret
og
pas
se s
ig i
nd
i f
old
en, m
å en
såd
an
’nom
adis
k’
livs
form
se
till
okke
nd
e u
d. O
g jo
, Nom
aden
er
fak
tisk
ble
vet
det
nye
so
rt. N
år
vi
nu
ved
, at
vi
ald
rig
nå
r i
må
l, s
å la
d o
s gø
re e
n d
yd u
d a
f d
et.
Men
lad
os
gøre
det
med
sti
l, m
ed d
en r
igti
ge t
erm
oka
nd
e, l
aid
ba
ck p
å d
en r
ette
måd
e og
i h
vert
fa
ld l
agt
ud
på
Fac
eboo
k. S
e, h
vord
an
jeg
æd
er
verd
en, r
ub
og
stu
b, n
ært
og
fjer
nt,
alt
id p
å fa
rten
, jeg
ked
er m
ig a
ldri
g,
alt
er
mu
lig
t.
Vit
a Co
ntem
plat
iva
Hv
ilke
ek
sist
enti
elle
sp
ørgs
må
l op
stå
r d
erfo
r fo
r d
et h
yp
erre
spon
sive
p
ræst
atio
nss
ub
jek
t? H
vad
gør
kon
torl
an
dsk
ab
et s
om å
ben
t, fl
yden
de
rum
ve
d o
s? H
ar
pra
kti
seri
nge
n a
f d
et e
vig
t n
etvæ
rks-
vir
ken
de
reel
t se
jret
ad
hvo
rda
n r
oma
nen
lyk
kes
med
at
oplø
se g
æn
gse
græ
nse
r m
elle
m d
et
god
e (i
os)
og
det
on
de
(i d
e a
nd
re).
De
værd
ier,
ove
rbev
isn
inge
r og
tr
end
s, s
om h
oved
per
son
en P
atri
ck B
atem
an
er
’kom
pon
eret
’ af,
er
de
selv
sam
me,
der
flor
erer
i o
g d
efin
erer
nor
ma
lsa
mfu
nd
et. S
na
rere
en
d
at a
gere
rea
kti
vt
og t
y ti
l es
sen
tia
lise
ren
de
eva
luer
inge
r a
f os
sel
v og
a
nd
re, s
å h
an
dle
r d
et f
or D
eleu
ze o
m a
t a
kti
vere
kræ
fter
, aff
ekte
r og
b
egre
ber
, der
fu
nge
rer
affi
rmat
ivt
(bek
ræft
end
e) o
ver
for
det
, der
få
r li
vet
til
at v
okse
. Og
det
er
det
, ku
nst
en o
g fi
loso
fien
ka
n. M
ed h
isto
rien
om
en
dn
u e
n m
ord
er, s
ætt
er r
oma
nen
sp
otli
ght
på
de
stru
ktu
rer,
vi
leve
r i
og
gen
ken
des
i s
om s
ub
jek
ter,
som
god
e el
ler
ond
e m
enn
eske
r. H
er h
an
dle
r d
et i
mid
lert
id i
kke
om
bes
kri
vels
en a
f et
su
bje
kt,
der
mød
er a
ner
ken
del
se
af
sit
per
son
lige
liv
, men
om
in
div
idu
atio
ner
(ud
en s
ub
jek
ter)
, der
mød
er
hin
an
den
, mød
er f
orsk
el s
om s
åda
n o
g d
erve
d b
live
r a
nd
en. B
live
r ti
l. D
et d
er e
r, e
r i
kra
ft a
f m
ødet
med
nog
et a
nd
et. D
et e
r h
ybri
der
ne,
as
sem
bla
ges
af
het
erog
ene
elem
ente
r og
sa
mm
enh
æn
ge, d
er s
kab
er
tilb
live
lse.
Bec
omin
g a
ssem
bla
ges
er r
eelt
at
tage
en
str
ikke
t th
éhæ
tte
på
hov
edet
, sæ
tte
lid
t b
lom
ster
i d
en, s
ætt
e si
g p
å h
ug
un
der
en
bu
sk. D
et v
irke
r, n
år
et b
arn
sig
er; ”
hek
sen
lig
ner
pig
ens
mor
”. D
et v
irke
r, i
det
et
Jeg
ken
der
en
per
son
(en
an
den
pig
es m
or) o
g d
ette
Jeg
ken
der
sa
mm
enh
æn
gen
(s
katt
ejag
t) o
g ke
nd
er s
ted
et (
stie
n t
il v
an
det
). Je
get
tøve
r. J
eg k
end
er
ikke
den
ne
hyb
rid
. Jeg
ken
der
ik
ke d
enn
e ko
mp
osit
ion
. Jeg
ha
r in
tet
skem
a fo
r h
an
dli
ng.
De
vok
sne
går
vid
ere.
Ba
rnet
ha
r d
et u
nd
erli
gt,
ve
nd
er s
ig l
idt
om. H
ekse
n s
idd
er s
tad
ig. D
en k
ryb
er n
ærm
est.
In
d b
ag
bu
sken
e. H
vor
går
den
hen
, nå
r je
g ik
ke k
an
se
den
? O
m a
ften
en s
es
mor
ens
mu
nd
. Sk
um
fid
use
r. E
en d
ryp
per
på
mor
ens
hu
d o
g h
ud
en g
år
lid
t i
styk
ker.
Ild
ka
n v
ære
fa
rlig
t. H
ekse
er
løg
n. H
vor
går
den
hen
, nå
r Je
g ik
ke k
an
se
den
?
Del
euze
og
ha
ns
tek
stfr
æn
de,
Fel
ix G
uat
tari
, sk
rev
på
måd
er o
g m
ed
beg
reb
er, d
er v
ille
gen
opli
ve ’b
egæ
rs s
trø
mm
e’ v
ed a
t b
ryd
e d
et m
onop
ol,
de
men
te, a
t p
syko
an
aly
sen
og
en d
iale
kti
sk fi
loso
fih
isto
rie
hav
de
ha
ft p
å d
efin
itio
nen
af
beg
ær,
ell
er ’d
esir
e’. B
egæ
r er
ik
ke r
ette
t m
od e
t ob
jek
t og
fo
rdre
r ik
ke e
t su
bje
kt.
Beg
ær
er h
verk
en e
n v
ære
n e
ller
en
ik
ke-v
ære
n,
et t
ilst
edev
ær
elle
r et
fra
vær;
det
er
bev
æge
lse,
in
div
idu
ate
d b
ecom
ings
, d
er i
nte
t h
ar
at g
øre
med
et
fæn
omen
olog
isk,
sp
onta
nt
eksp
ress
ivt
sub
jek
t (e
ller
i d
et h
ele
tage
t at
gør
e m
ed e
t su
bje
kt)
. Her
sk
rive
r D
eleu
ze,
i 19
77;
”If
you
tie
som
eon
e u
p a
nd
say
to
him
’Ex
pre
ss y
ours
elf,
Fri
end
’, th
e m
ost
he
wil
l b
e a
ble
to
say
is t
hat
he
doe
sn’t
wa
nt
to b
e ti
ed u
p. T
he
only
sp
onta
nei
ty i
s d
oub
tles
s of
th
at k
ind
: to
not
wa
nt
to b
e op
pre
ssed
, ex
plo
ited
, en
slav
ed, s
ub
juga
ted
. Bu
t n
o d
esir
e h
as e
ver
bee
n c
reat
ed w
ith
n
on-w
ish
es.”
4
Hv
is B
egæ
r ik
ke s
kab
es m
ed i
kke
-øn
sker
, alt
så n
egat
ivit
et, e
ller
Ma
nge
l,
hvo
rda
n s
kab
es d
en d
a så
? O
g ka
n m
an
ove
rhov
edet
bes
lutt
e si
g fo
r at
beg
ære
, hv
is b
egæ
ret
er e
n s
trø
mm
en o
g ik
ke e
n r
ette
thed
mod
et
4 Deleuze, Gilles (2012): Dialogues II. Continuum, Great Britain, p. 71 5 Han, Byung-Chul (2012): Træthedssamfundet.
Forlaget Møller, København
6 Deleuze, Gilles (1995): Negotiations, 1972-1990.
Colombia University Press, New York, p. 132f
denn
e sa
nsel
ige
læng
sel (
der
ende
r med
at b
live
deka
dent
sa
nse-
porn
ogra
fi);
Læng
slen
eft
er s
anse
lig
indr
e in
tens
itet
fang
er o
s på
én
og
sam
me
tid
i båd
e et
im
mun
olog
isk
og e
t neu
rona
lt
spæ
nd; j
eg m
å ar
bejd
e hå
rdt
(med
mig
sel
v og
for m
ig s
elv)
Hen
kast
et,
henr
even
m
onst
røsi
tet
Stre
ets
are
not l
ife, c
ities
and
ci
vilis
atio
ns a
re n
ot li
fe, f
aces
ev
en a
nd v
oice
s ar
e no
t life
it-
self.
Life
is w
ithin
, and
no
man
ha
th s
een
it at
any
tim
e. A
s fo
r our
mea
ls, a
nd o
ur m
an-
ners
, and
our
dai
ly d
ress
, the
se
are
thin
gs e
xact
ly li
ke s
onne
ts;
they
are
rand
om s
ymbo
ls o
f th
e so
ul. O
ne m
an tr
ies
to e
x-pr
ess
him
self
in b
ooks
, ano
ther
in
boo
ts; b
oth
prob
ably
fail.
This
muc
h th
e in
telli
genc
e of
men
soo
n pe
rcei
ved.
And
by
this
muc
h D
icke
ns’s
fam
e sh
ould
hav
e gr
eatly
pro
fi ted
. Fo
r Dic
kens
is ”
like
life”
in th
e tr
uer s
ense
, in
the
sens
e th
at
he is
aki
n to
the
livin
g pr
in-
cipl
e in
us
and
in th
e un
iver
se;
he is
like
life
, at l
east
in th
is
deta
il, th
at h
e is
aliv
e. H
is a
rt
is li
ke li
fe, b
ecau
se, l
ike
life,
it
care
s fo
r not
hing
out
side
it-
self,
and
goe
s on
its
way
rejo
i-ci
ng. B
oth
prod
uce
mon
ster
s w
ith a
kin
d of
care
less
ness
, lik
e en
orm
ous
by-p
rodu
cts;
lif
e pr
oduc
ing
the
rhin
ocer
os,
and
art M
r. Bu
nsby
. Art
in-
deed
copi
es li
fe in
not
copy
ing
life,
for l
ife co
pies
not
hing
. D
icke
ns’s
art
is li
ke li
fe
beca
use,
like
life
, it i
s ir-
resp
onsi
ble,
bec
ause
, lik
e lif
e, it
is in
cred
ible
.
Fra
G. K
. Che
ster
tons
bog
om
Cha
rles
Dic
kens
, 190
6,
udva
lgt a
f Lar
s B
ukda
hl, b
ukda
hl.b
logs
pot.
dk
hel
ved
es t
il m
ed s
tres
s, d
epre
ssio
n o
g A
DH
D t
il f
ølge
? O
g h
vad
ske
r d
er
med
mon
strø
site
ten
s b
etyd
nin
g so
m b
egre
b f
or s
ub
jek
tiv
itet
i d
ag?
Um
idd
elb
art
må
selv
e or
det
Mon
strø
site
t få
det
sen
siti
ve, o
verb
elas
ted
e,
forb
ræn
dte
ner
vesy
stem
op
i r
ødt
felt
. For
det
er
jo n
etop
sel
ve
mu
ligh
eden
af
alt
det
, jeg
ku
nn
e bl
ive,
all
e d
isse
an
dre
og
alt
det
te
an
det
, jeg
ku
nn
e bl
ive,
det
er
det
uen
del
igt
mu
lige
s u
ud
tøm
mel
ige
infe
rno,
der
ska
ber
føl
else
n a
f, a
t je
g in
tet
kan
og
inte
t er
mu
lig
t;
dep
ress
ion
en. F
ravæ
ret
af
resp
ons
bli
ver
rea
kti
on p
å h
yp
erre
spon
siv
itet
. P
ræst
atio
nss
ub
jek
tet
må
ven
de
sig
mod
sig
sel
v; i
nd
ivid
uel
t og
sa
nse
-d
epri
vere
t a
nst
ren
ger
ma
n s
ig f
or a
t ta
ge s
an
sern
e ti
lbag
e, e
en f
or é
n,
den
ne
ene
sa
nsn
ing
sna
rere
en
d d
enn
e a
nd
en. O
g fo
r så
vid
t fu
nge
rer
sin
dst
ekn
ikke
rne
ved
at
inst
all
ere
en k
ron
olog
i, e
n s
erie
l so
nd
rin
g.
Men
vi
gør
det
ale
ne
og v
i gø
r d
et f
or s
ener
e ig
en a
t k
un
ne
hå
nd
tere
d
en a
nst
ren
gen
de
soci
ali
tet,
vi
ved
ven
ter
os i
gen
. Træ
thed
en e
r en
in
div
idu
el t
ilst
an
d o
g n
oget
, vi
ska
l u
d a
f, v
æk
fra
– se
lv t
ræth
eden
ska
l ov
erko
mm
es f
or a
t n
oget
ak
tiv
t, n
oget
vir
keli
gt,
nog
et g
enke
nd
elig
t og
sy
nli
gt
kan
in
dtr
æd
e ig
en. M
ed a
nd
re o
rd; f
or a
t v
i ka
n k
omm
e a
kti
vt
til
syn
e ig
en s
om a
nd
et e
nd
pas
siv
t d
an
der
end
e ve
lfæ
rdsp
ara
sitt
er. E
ller
?
By
un
g-C
hu
l H
an
for
søge
r at
tæ
nke
ud
en o
m d
enn
e p
ola
rise
rin
g a
f d
et
ak
tive
og
det
pas
sive
su
bje
kt
ved
at
insi
ster
e p
å en
kon
tem
pla
tiv
Vi-
træ
thed
, der
ad
skil
ler
sig
fra
en i
sole
ren
de,
ver
den
sfor
næ
gte
nd
e je
g-tr
æth
ed. D
enn
e ve
rden
stry
gge
træ
thed
gør
det
mu
lig
t at
tø
ve, d
en s
kab
er
en s
igtb
arh
ed f
or l
an
gsom
me
form
er. O
g d
en s
till
er s
pør
gsm
åls
teg
n
ved
vor
es s
næ
vre
rep
erto
ire
ud
i (h
yp
erre
spon
sive
) sa
mvæ
rsfo
rmer
, h
vor
soci
ali
tet
bli
ver
det
fl yd
end
e og
ev
igt
mu
lige
, vi
ska
l re
stit
uer
e fr
a og
sa
mti
dig
kon
sta
nt
må
an
stre
nge
os
for
at b
live
set
i. D
et m
onst
røse
er
ik
ke n
oget
vi
opd
ager
i o
s se
lv v
ed a
t in
dh
old
smæ
tte
fort
æll
inge
rne
om o
s se
lv, m
en n
oget
der
vir
ker
inte
nst
åb
nen
de
i os
som
et
bli
k fo
r ve
rden
s la
ngs
omm
e fo
rmer
. Vi
må
glem
me
os s
elv
før
end
nog
et s
om h
elst
b
egy
nd
er a
t v
irke
gen
nem
os
i en
for
tæll
end
e fo
rm.
”…it
’s n
ot a
pro
ble
m o
f ge
ttin
g p
eop
le t
o ex
pre
ss t
hem
selv
es b
ut
of
pro
vid
ing
litt
le g
aps
of s
olit
ud
e a
nd
sil
ence
in
wh
ich
th
ey m
igh
t ev
entu
all
y fi
nd
som
eth
ing
to s
ay. R
epre
ssiv
e fo
rces
don
’t s
top
peo
ple
ex
pre
ssin
g th
emse
lves
bu
t ra
ther
for
ce t
hem
to
exp
ress
th
emse
lves
. W
hat
a r
elie
f to
hav
e n
oth
ing
to s
ay, t
he
righ
t to
say
not
hin
g, b
ecau
se
only
th
en i
s th
ere
a ch
an
ce o
f fr
am
ing
the
rare
, an
d e
ven
ra
rer,
th
ing
that
m
igh
t b
e w
orth
say
ing.
” 7
Del
euze
in c
onve
rsat
ion
with
Ant
oine
Dul
aure
and
Cla
ire P
arne
t, 19
85.
7 Deleuze, Gilles (1995): Negotiations, 1972-1990. Colombia University Press, New York. P. 129
Mon
strø
site
ts ta
nkeb
obbe
lM
onst
røsi
tets
tank
ebob
bel
– se
lv tr
æth
eden
ska
l ov
erko
mm
es fo
r at n
oget
ak
tivt
, nog
et v
irkel
igt,
no
get g
enke
ndel
igt o
g sy
nlig
t kan
indt
ræde
igen
.
Det
som
kris
en fø
der
Det
som
kris
en f
øder
er
gråd
i t
ide
og u
tide
Åge
tlø
fter
af a
t kr
æft
erne
ba
re g
ansk
e en
kelt
slip
per o
p
okse
rne
lede
s væ
k
mar
ker s
om m
ildhe
d s
purv
ehal
sene
sl
uger
hje
rtet
s m
adta
nkes
lid o
g ba
rkor
d ti
lbag
e d
et
inde
rlige
grå
liv
dets
omkr
isen
føde
rere
tfrø
af K
atar
ina
Fros
tens
on, F
lodt
id, D
igte
, Gyl
dend
al 2
011
Når dogmer
Dogmer forbinder os med det nye og det anderledes. Dogmer forbinder os med en ny samtaleteknik, en holdning, vi normalt er modstandere af, eller en fremtid, vi endnu ikke kender. Pludseligt kan vi sige og tænke noget andet, end vi kunne før. Dette er bare eksempler på dogmernes potentiale og styrke.
Fortællingen om de dogmer, man anvender og udvikler i Villa Venire, har endnu ikke været fortalt. Derfor skal den nu fortælles, så den kan komme ledere, undervisere, konsulenter og andre interesserede til gavn.
Fortællingen tager udgangspunkt i interviews med Thorkild Olsen, Frederikke Larsen, Jørgen Danelund, Eva Schimmell Raakjær, Stig Schiermer og Christine Secher. Konsulenter og undervisere, der til hverdag arbejder med dogmer i Villa Venire.
Eksempler på dogmerDen østrigske fi losof Ludwig Wittgenstein mente, at vi forstår ordenes betydning, når vi forstår, hvordan de bruges. For at forstå, hvad dogmer kan være, vil jeg derfor vise tre eksempler på, hvordan de bruges.
De første to eksempler stammer fra en undervisnings- og træningskontekst, hvor dogmet anvendes som redskab til læring af en ny samtaleteknik. Det tredje eksempel stammer fra en produktions- og organisationskontekst, hvor dogmet bidrager til produktionen af nye idéer til kommunens strategiplan:
Dogme 1 Coachen skal anvende nøgleord fra coachee i ethvert spørgsmål.
Dogme 2 Coachen stiller kun spørgsmål, der ikke afslører, hvad problemet hos coachee er.Dogme 3 Halvdelen af ledergruppen skal udelukkende producere argumenter for, at en
hierarkisk organisering i kommunen sikrer mest mulig kvalitet i ydelsen til borgerne. Den anden halvdel skal udelukkende producere argumenter for, at en heterarkisk, netværksbaseret organisering i kommunen sikrer mest mulig kvalitet i ydelsen til borgerne. Derefter battler de to grupper på argumenter, hvor man på alle måde forsøger at fastholde sin gruppes givne standpunkt.
I det første eksempel skaber dogmet fokus på effekten af anvendelsen af nøgleord. I det andet understreger dogmet, at det er muligt at afhjælpe problemer uden at forstå dem. Det tredje eksempel handler om, at når begge parter battler på slagkraftige og afgørende nuancer indenfor et tilfældigt synspunkt, opdager man i konkurrencen tilsvarende kvaliteter i det modsatte perspektiv.
De valgte dogmeeksempler har tre fællestræk: - For det første dikterer de en bestemt adfærd. Du skal gøre sådan og sådan. - For det andet rummer de en overdrivelse. Du skal anvende én bestemt samtaleteknik i enhver respons eller udelukkende producere argumenter for dette ene synspunkt. - For det tredje overdriver de en bestemt adfærd eller tænkning, som er uvant. Du skal lære en ny samtaleteknik eller argumentere for et andet synspunkt, end du plejer. Disse fællestræk - skal’et og overdrivelsen af en bestemt adfærd, som er uvant – kendetegner som udgangspunkt de dogmer, man anvender i Villa Venire.
Forskellen på dogmer og regler – en hensigt til forskelDet første fællestræk - skal’et – fi nder vi også som et kendetegn ved reglen. Men dogmerne kan ikke reduceres til en regel eller en bestemmelse.
Reglen har en regulerende funktion. Den regulerer adfærd og skaber orden. Dogmer har en frigørende funktion. De ’tvinger’ os til at sige og tænke noget nyt, og frigør os dermed fra det, vi plejer at gøre.
Et passende motto for dogmet er derfor, at det frigør gennem tvang. Jørgen Danelund beskriver den frigørende funktion på følgende måde: Alle de dogmer, vi arbejder med i Villa Venire, indeholder nogle forestillinger om andre mulige forbindelser og bevægelser. Hvis den traditionelle forståelse af dogmer er, at de fastlåser bevægelser, så er vores dogmer en slags anti-dogmer.
Dogmer kan således beskrives som en slags anti-dogmer, fordi de frigør os fra det dogmatiske, fra ’plejer’ og fra de regler, vi stiltiende eller eksplicit følger til hverdag.
– en dogmefortælling fra Villa Venire
Af M. Phil. Louis Vingaard Jensen
Forsættes på side x
Dogmer har også mere på hjerte end regler. De vil sætte os i forbindelse med det nye, med det uvante, det være sig en ny samtaleteknik eller et fremmed synspunkt. Det er målet. Midlet bliver for dogmet tvang og overdrivelse. Thorkild Olsen understreger, at indsigten ligger i overdrivelsen. Det skal forstås på den måde, at du kommer i forbindelse med en ny samtaleteknik, fordi du bruger den i overdreven grad. Du kommer i forbindelse med et synspunkt, du normalt er modstander af, fordi du argumenterer for det i overdreven grad. Bagefter ser du nuancer og kvaliteter i synspunktet, som du ikke så før. Du er på den måde blevet en erfaring rigere. Reglen har ikke samme kvalitet. Du bliver ikke en erfaring rigere, fordi du overholder færdselsreglerne, eller fordi du foretager interviews ud fra en regel, der siger, at I har ti minutter til at interviewe hinanden. Der skal mere til. Der skal med systemisk terminologi en tilpas forstyrrelse til. Dogmet kan ikke garantere, at en tilpas forstyrrelse finder sted. Men dogmet er til forskel fra reglen pr. definition søgt udstyret med en tilpas forstyrrelse.
Dogmet har i øvrigt en mere eksperimentel karakter end reglen. Som Christine Secher udtrykker det: Der er noget mere eksperimentelt ved at kalde det et dogme frem for en regel. Her er det okay at fejle. En regel er anderledes. Her er vi mere faste på, at reglen ikke må brydes.
Dogmet inviterer dermed til en mere legende og afprøvende omgang med ’skal’et’, end reglen gør.
Et læringsgreb – dogmer og 1:1:1 modellenHvordan går man fra duelig til mestring? Hvordan træner man folk, der er så dygtige i forvejen? Folk, som bare kan hive deres vanlige værktøjskasse op og så ellers gå i gang med en øvelse, om det er coaching eller interview. Hvordan får man dem til at kvalificere erfaringer med henblik på ny læring? Det er som om, at dogmerne gør det muligt.- Thorkild Olsen, Villa Venire
I Villa Venire er spørgsmålet om læring også et spørgsmål om, hvordan dygtige mennesker, som har masser af erfaring med sig i rygsækken, erhverver sig nye erfaringer - ikke bare mere viden og nye refleksioner - men mærkbare erfaringer med en konkret samtaleteknik eller en bestemt måde at tænke på.
Villa Venire har derfor udviklet en pragmatisk læringsmodel - 1:1:1 modellen - der anskueliggør en læringsmæssig bevægelse fra Det kendte, til Det nye, til Det næste. Hvor Det kendte, altså de kendte erfaringer, svarer til det første 1 i modellen. De nye erfaringer til det midterste 1. Og de næste erfaringer til det sidste 1.
Pointen er i denne sammenhæng, at bevægelsen fra det første 1 til det midterste 1 kan være en vanskelig affære, især når man som i Villa Venire arbejder med mennesker, der ved og kan en masse i forvejen. Disse mennesker giver ikke nødvendigvis frivilligt plads til nye og andre erfaringer end dem, de allerede har på lager.
Af forståelige grunde. De kendte erfaringer har forrang, fordi de har tjent som brugbare og velfungerende pejlemærker i mange forskellige situationer og over en længere periode. Det nye har endnu ikke vist sit værd.
Der opstår imidlertid kun læring, hvis vi handler og tænker anderledes, end vi plejer. Netop derfor er dogmer et effektivt redskab til læring. For dogmer fremtvinger og overdriver Det nye, mens de blokerer Det kendte. Du skal eksempelvis anvende nøgleord og spejling i enhver respons, uanset om det føles naturligt eller mest hensigtsmæssigt i situationen. Det kendte får en pause. Det nye dyrkes på fuldt blus. På den måde skaber dogmerne plads til nye erfaringer, og ny læring.
Dogmets læringsmæssige virkninger kunne i denne sammenhæng illustreres med figuren: (1) : 1 : 1. Det første 1 fra den pragmatiske læringsmodel har her fået en parentes, fordi dogmet sætter Det kendte på pause. Mens det midterste 1 er blevet tykkere, fordi dogmet overdriver det nye.
Mærkbar læring – et snævert fokusNår man underviser og træner folk, sker der desværre ofte det, at man forsøger at træne for mange ting på én gang. Her kan dogmet være en hjælp. Dogmet giver nemlig en legitimitet til at sige: Nu fokuserer vi på én ting, som I skal prøve af. På den måde opnår I en erfaring med den ene ting, og den erfaring kan I så efterfølgende forholde jer til.
Dogmet indsnævrer altså fokus, så du kan mærke virkningerne af det, du træner eller øver dig på. Så du kan mærke, hvad du lærer. Bagefter kan du evaluere læringen på et kvalificeret grundlag og beslutte dig for, om du vil tage den med dig videre frem (Det næste).
Dermed ikke sagt, at dogmer garanterer overførelsen af en bestemt viden eller kunnen. Det er muligt, at den viden eller erfaring dogmetræningen afstedkommer, på ingen måder ligner den, som var tiltænkt i undervisningsplanen. Dogmet er således ikke svaret på, hvordan vi bedst overfører konkret viden eller kunnen fra menneske til menneske. Men det kan være et hjælpsomt arbejdsredskab, når målet er træning af bestemte færdigheder.
Dogmer og læringstransferDet gode ved dogmerne er, at de er let overførbare. Folk kan bruge dem til træning og læring, men også på deres egen arbejdsplads, hvis de eksempelvis vil have nogle andre virkninger ud af møderne- Christine Secher, Villa Venire
Christine påpeger i ovenstående, at dogmer skaber læring, som er nem at overføre fra én kontekst til en anden. Altså at man via dogmer kan imødekomme den klassiske problematik omkring læringstransfer. Et dogme kan nemlig med større lethed overføres til en hjemlig praksis end den store forkromede teoribygning i alle dens afkroge.
Dogmet siger: Her er en metodik eller forholdemåde. Den er ikke svaret på alt, men du kan tage den med hjem og bruge den med det
Der er noget mere eksperimentelt ved at kalde det et dogme frem for en regel. Her er det okay at fejle.
”I udkanten af vores stamtræ ligger millioner af skeletter fra slægtninge, der ikke var bange nok, ikke paranoide nok
– og hvis ikke evolutionen havde udstyret os med neurofysiologisk mekanik, som gør os særdeles opmærksomme på bevægelsen i tusmørket og kradselyden under sengen, ville vi ikke have nogen skræk-historier i dag. Og så ville alle overnaturlige monstre fattes levebrød.”
Citat fra Monstre af Mathias Clasen, Tænke-pauser 3, Aarhus Universitetsforlag, 2012
Monstrøsitets tankebobbel
samme, uden de store oversættelser. Lidt som et læringsmæssigt ’plug-and-play’.
Du behøver eksempelvis ikke forklare dine medarbejdere, hvad du har lært om ’multivers´ i Villa Venire, hvis du som leder ønsker at bruge din lærdom på det næste afdelingsmøde. Du kan bare gøre det til et ’multivers-dogme’, at du skal stille spørgsmål, som giver plads til mange perspektiver på det emne, I taler om. På den måde tager du ´multivers’ med ind i din praksis. Og på den måde undgår du at skulle redegøre for hele teorien bag - en aktivitet som dels er tidskrævende, dels indebærer risikoen for, at du hægter folk af.
Det samme gælder nøgleordsbrug. Du kan nemt overføre nøgleordsdogmet, hvis du siger til dig selv: I dag skal jeg anvende nøgleord i samtlige samtaler.
Du kan også vælge et dogme og gøre det eksplicit for de andre. Det kunne f.eks. være dogmet: I må ikke kommentere på de andres idéer. Et sådant dogme kan være hensigtsmæssigt, hvis formålet med mødet er udviklingen af nye idéer.
To kriterier for konstruktionen af dogmerDogmer garanterer ikke overførslen af læring, hverken fra person til person eller fra kontekst til kontekst. Og dogmet, der passer til den ene, passer ikke nødvendigvis til den anden. Der fi ndes således ikke et dogme, som passer til alle i alle situationer. Men dogmer gør overførslen sandsynlig. Og nogle dogmer har af erfaring vist, at de er gangbare på mange mennesker.
Selvom der ikke fi ndes objektive kriterier for, hvornår et dogme skaber bevægelse
og læring, kan det alligevel være en hjælp at tænke to idéer ind i konstruktionen af dogmet: - Den første er idéen om ’zonen for nærmeste udvikling’, som kommer fra den russiske udviklingspsykolog Lev Vygotsky. Det ’gode’ dogme i læringsmæssig forstand er dogmet, der rammer zonen for nærmeste udvikling.
- Den anden er Jørgen Danelunds idé om, at det er opgaven, der sætter dogmet.
Det betyder simpelthen, at dogmet skal konstrueres, så det kan løfte en bestemt opgave, hvad enten det er træningen af en bestemt færdighed, udfoldelsen af et bestemt synspunkt eller f.eks. muligheden for at skabe et anderledes møde.
Skitser til en mangfoldig dogmepraksis Dogmer kan altså løfte mange forskellige typer af opgaver. De kan i princippet anvendes i en hvilken som helst kontekst,
hvor behovet for nye bevægelser og forbindelser er til stede. Det kunne eksempelvis være i en kontekst, hvor der er behov for nye idéer, hvor dogmer kan hjælpe den kreative proces på vej. Det kunne også være i en kontekst, hvor brugen af dogmer kan hjælpe til udfoldelse og nuancering af modstridende synspunkter eller være en hjælp til selvhjælp ved at bidrage til at opløse negative tankemønstre.
Dogmer er i princippet relevant for de fl este mennesker. For de fl este føler sig ind i mellem fanget i et bestemt, uhensigtsmæssigt mønster. Dogmer et godt bud, hvis man vil bryde disse mønstre.
De mange anvendelsesmuligheder er også en årsag til, at dogmer er blevet et integreret element i den almindelige, hverdagslige kommunikation i Villa Venire. Herom siger Frederikke Larsen: Det (dogmer, red.) er jo ikke bare noget, vi hiver op af hatten ved festlige lejligheder eller på konsulentopgaver. Det er med til at defi nere samtaler og møder. Det er lige så meget os selv, vi giver dogmer.
Som eksempel bruger hun et møde, hvor den nytiltrådte bestyrelsesformand Esben Saxtoft Højlund fi k stillet spørgsmålet: Hvorfor vil du gerne være bestyrelsesformand i Villaen, hvis svaret ikke må referere til Thorkild? Spørgsmålet er stillet i en sammenhæng, hvor det forventes, at Villa Venire’s direktør Thorkild Olsen har haft en afgørende betydning for tiltrædelsen. Ved at udstyre spørgsmålet med et dogme eller benspænd (hvis svaret ikke må referere til Thorkild), åbner spørgsmålet op for en anderledes og mere uforudsigelig besvarelse.
Dogmer har et stort potentiale, både i det store og i det små. En fremtidig opgave består i at udfolde dette potentiale, så dogmer som praksis kan komme endnu fl ere mennesker i endnu fl ere sammenhænge til hjælp. Forhåbentlig kan denne artikel været et første skridt på vejen.
Matematikken er udsprunget fra intet
For at forstå, hvordan matematikere kigger på ingenting, må vi introducere et nyt begreb: mængder.
Vagn Lundsgaard Hansen forklarer:
»En mængde er en afgrænset samling af elementer. Den tomme mængde indeholder ingen elementer. Hvis man forestiller sig, at man har et rum med fem stole, så har man en mængde på fem stole. Men som en delmængde af de fem stole, er der en delmængde på 4 stole, en delmængde på 3 stole og så videre. Men samtidig er den tomme mængde også altid tilstede. Hvis du fj erner de fem stole, vil du have et tomt rum. Altså har du hele tiden potentialet for den tomme mængde. Det vil sige, at ingenting er en del af alting.«»Men den tomme mængde i rummet med de fem stole, er den samme tomme mængde, som fi ndes i en stald med syv køer. Men delmængden på tre stole er ikke den samme delmængde som tre køer. Den tomme mængde kan man altså ikke se nogen steder – kun ved at se resultatet af fraværet, kan man beskrive
den tomme mængde.«
ved Professor i matematik fra DTU Vagn Lundsgaard Hansen
Monstrøsitets tankebobbel
Dogmer er i princippet relevant for de fl este mennesker. For de fl este føler sig ind i mellem fanget i et bestemt, uhensigtsmæssigt mønster. Dogmer et godt bud, hvis man vil bryde disse mønstre.
De kan i princippet anvendes i en hvilken som helst kontekst, hvor behovet for nye bevægelser og forbindelser er til stede.
Et anderledes mødeHelene sætter sig i sin kontorstol med kuglepennen i hånden. Der skal være møde om en times tid, og hun har fået tildelt rollen som mødeleder. På bordet foran hende ligger programmet for mødet med de mange punkter, som de skal nå igennem. Det ligner et typisk mødeprogram. Først det og så det og så det og så det og så det. Hun kan næsten ikke holde det ud. Hvorfor ligner alle møder hinanden? Kunne de ikke snakke ud fra og’erne i stedet? Et smil breder sig på hendes læber. Selvfølgelig, jeg gør det til et dogme, at vi skal snakke ud fra og’erne! Hun læner sig godt tilbage i stolen med et eftertænksomt udtryk i ansigtet. Ja, hvorfor ikke. Og’erne binder ting sammen… Der er to minutter til, at mødet skal begynde, og Helene er på vej til mødelokalet i den anden ende af bygningen. På vejen derhen spekulerer hun over, om de andre mon går med på legen. Hun ved, at de er med på lidt af hvert. Men samtidig har de alle sat en masse ting på programmet. Da hun træder ind i mødelokalet, har de andre allerede taget plads på deres sædvanlige stole. Nogle har printet mødeprogrammet ud og sidder med det foran sig. Andre har endnu ikke fundet deres papirer frem. Snakken går på tværs af bordet, og hun fornemmer, at de er i godt humør. Samtidig mærker hun sommerfuglene i maven, Åh nej, hvordan skal det gå? Hun sætter sig ned og venter lidt spændt og nervøs til der bliver stille. Da der bliver stille, tager hun ordet. ”Jeg ved godt, at I sidder med et program foran jer. Men i dag synes jeg, at vi skal gøre noget andet, end det, vi plejer. Så i stedet for at følge punkterne på dagsordenen, synes jeg, at vi skal lægge ud med en stribe ’og-historier’. Og det kommer til at foregå på den måde, at vi hver især skal tale om ud fra et af ”og” erne på dagsordenen. Dogmet er altså, at taleren skal begynde sit indlæg med at sige ’og’ og pege på et mellemrum mellem to punkter på dagsordenen. Med det samme kan hun se smil, men også panderynken. Hun forklarer, at hun selv har svært ved at være motiveret, ved synet af dagsordener med 16 punkter. At der er plads til forbedring. Det kan alle nikke til. Så uden at hun helt kan forklare hvordan, ser det ud til, at alle er klar til at prøve noget nyt. Py ha, tænker hun. ”Nå, ja og så en sidste ting. Jeg starter.”Hun indleder fortællerunden med at tale om `og´et mellem punktet om afrapportering fra et projekt og orientering om et nyt koncept for MUS. Mens hun taler, kan hun se, hvordan projektets formål og MUS konceptets format faktisk understøtter hinanden. De andre lytter. Da hun har fortalt historien til ende, bliver der stille. En særlig ro og lejrbålsstemning sænker sig over selskabet. Og uden videre instrukser indleder den næste mødedeltager sin historie med: ”Og når jeg ser på ideen om, at vi skal kvalitetstjekke vores teammøder sammen med trivselsundersøgelsens punkt om manglende anerkendelse tænker jeg…” Og sådan går de næste to timer med den ene og-fortælling efter den anden.
For dem, der deltog på mødet, blev det en ganske særlig begivenhed, hvor noget usædvanligt skete. Nogle beskriver det også som en ”magisk” begivenhed. Som minimum fi k Helene ved hjælp af sit og-dogme skabt anderledes mulige forbindelser mellem punkterne på dagsordenen og mellem deltagerne på mødet.
Den ”frække” kursist. Jeg tager en sidste slurk af kaffen, lukker døren til lokalet i og præsenterer straks kursisterne for den første øvelse. ”Velkommen tilbage fra pausen. Nu skal I lave en interviewøvelse, hvor I arbejder med nøgleord. Under øvelsen skal I følge et nøgleordsdogme, der går ud på, at intervieweren skal bruge nøgleord i enhver respons…” Mens jeg forklarer om øvelsen og alle de positive effekter ved nøgleordsbrug, bemærker jeg især én af kursisterne. Det er en mand i slutfyrrene. Jeg husker ham som ”ingeniøren”. Han sidder ved det midterste bord med korslagte arme og rynkede bryn, skeptisk i sin udstråling. Han siger det ikke til mig, men det går hurtigt op for mig, at han har besluttet sig for at drille mig lidt. Så snart øvelsen går i gang, lægger han hårdt ud med én sætning, som makkeren må arbejde med. ”Jeg skal cykle på arbejde hver dag”. Andet siger han ikke. Det gibber i makkeren, for hvad skal de nu snakke om. Det er et utrolig kedeligt emne. Men makkeren er en meget pligtopfyldende person, så vedkommende tænker. ”hmm, cykel”, og stiller derefter spørgsmålet: ”Er du glad for din cykel?” Ingeniøren morer
sig over situationen. For nu føler han, at han kører sin makker rundt i manegen. Han fortsætter derfor legen: ”Ja, ja, jeg er meget glad for min cykel. Jeg har både en mountainbike og racercykel. Jeg har faktisk tre cykler…” Han fortæller ivrigt om sine cykler, mens makkeren tålmodigt lytter og venter. Men på et tidspunkt skal de videre i samtalen og efter lidt eftertænksomhed, siger makkeren: ”Jamen du sagde, at du ’skal’ cykle. Hvorfor siger du ’skal’?” Ingeniøren tænker sig lidt om. ”Hmm, ’skal’, jamen det er fordi, at hvis jeg ikke cykler, altså hvis jeg ikke hele tiden bestræber mig
på at bevæge kroppen mest muligt, så føler jeg mig ikke særlig godt tilpas. Det betyder rigtig meget”. ”Nå…”, siger makkeren, ”…det betyder rigtig meget”. Makkeren har end ikke formuleret et spørgsmål, før ingeniøren uddyber, hvad det betyder. Han snakker og snakker og snakker. Om, hvad det vil sige at være et menneske, som har brug for at mærke kroppen arbejde, op imod andre forventninger til at være en dygtig professionel, som intet har med kroppen at gøre. Om vigtigheden af at holde sig selv på plads i verden ved hjælp af kroppen, osv. Det ender med, at ingeniøren bliver så opslugt af samtalen, at han fuldstændig glemmer sin oprindelige intention om at drille.
For dem, der deltog på mødet, blev det en ganske særlig begivenhed, hvor noget usædvanligt skete
To historier omTo historier om
l Granvoksne samtalerl Coachingl Supervision
l Rådgivningl Vejledningl Helende samtaler
· Først etik, så teknik · Først mødet, så matchet · Først du, så jeg
SamtalerSamtaler
Ledelse, Coaching, Proceskonsultation :
Venire Uddannelsen & Venire Certifi ceringen
Hold 10 begynder i november
Dyrk konfl ikten og styrk debatten
Workshop den 28. oktober 2013
Narrativ ledelse af velfærdsinnovation2 dages kursus i efteråret.
1. og 2. oktober.
Plotbox – Introduktionskursus
Næste hold d. 6. september 2013.
I samarbejde med Institut
for Ledelse og Forvaltning,
Professionshøjskolen Metropol:
6 ugers kurser – gratis for ledige akademikere
Proceskonsulent og coach –
facilitering og ledelse i virk-
somheder og organisationer
Supervision
Følg med og læs mere på vores linkedin profi l og på villavenire.dk
NYHED
REDAKTION Skrivende redaktør: Frederikke Larsen, Villa VenireDirektør Thorkild Olsen, Villa Venire
BILLEDER New York Public Library, Stocksy & Istock
MONSTERILLUSTRATION/BAGSIDEMalthe Larsen Lōfvall
GRAFISK DESIGN
Edvard/Emil grafi sk [email protected] T 262 510 73
avisVenire
Villa Venire A/S
T 2785 3920
Langebrogade 4, 1411 København K