avisen3F KASTRUP

2/18april

Stort arbejde bag aftalerDet er vigtigt, at unge videreføre det faglige arbejdet, siger Toke Rubeksen, der repræsen-terer deltidsansatte i Ekspeditionsarbejdernes Klub. – Side 9

Håndværkerne på Snedkerværkstedet i lufthavnen bruger både hoved og hænder i deres arbejde. De besigtiger skader og vurderer, om de selv kan løse problemerne. – Side 6-7

Højt humør og praktisk arbejde

Derfor er jeg stadig medlemCarsten Almskou er pensionist – og fortsat medlem af 3F Kastrup. – Side 2

Ryanair: Stadig ingen overenskomsterRyanair forsøger at skønmale billedet af forhandlingsvilje med ansatte. – Side 3

Over på den anden side af bordetNinna Hedeager Olsen lovede som faglig aktiv aldrig at gå over på arbejdsgiversiden. Nu er hun borgmester i en afdeling med 2.300 ansatte. – Interview side 5

Pst … fra en 3F’er til en anden

Flyet vedligeholdes, bemandes og flyves af foreningen DC-3 Vennerne og Foreningen for Flyvende Museumsfly. Foto: Tommy Svensson. – Læs mere på hjemmesiden www.dc3vennerne.dk.

Jeg er medlem af 3F Kastrup, fordi fagforenin-gen altid har bakket mig op, og fordi den kæmper for samme værdier som mig: Solidaritet og or-dentlige arbejdsforhold.

Af Carsten Almskou

Jeg bliver som pensionist ofte spurgt, hvorfor jeg stadig er medlem af 3F Kastrup, når jeg ikke længere arbejder?

Jeg plejer at svare to ting – den ene ting handler om min fortid, den anden om nutiden.

Fagforeningen har altid bakket mig opFagforeninger har spillet en afgørende rolle i mit liv. Jeg er oprindelig handelsuddannet. Men lønningerne inden for området var for dårlige, så jeg søgte væk.

Jeg blev medlem af Renova-tionsarbejdernes Fagforening, da jeg begyndte som skralde-mand i R98 i 1976. Da jeg stop-pede i 2005 var fagforeningen blevet en del af 3F Kastrup – i en proces, hvor jeg fik det før-ste positive indtryk af Ka-strup-afdelingen: Vi blev som skraldemænd inviteret til at bruge huset allerede før fusio-nen var gennemført.

Det var en åbenhed, jeg godt kan lide.

Da jeg stoppede som skral-demand hjalp fagforeningen mig videre til et job som baga-geportør i lufthavnen.

Først i Servisair, men siden i Nordic Aero, Menzies og No-via – der nu hedder Aviator – inden jeg gik på pension i 2016.

Ved alle skift har fagfor-eningen været en hjælp og bakket op. Når jeg har været i arbejde har den været mindre synlig – men det har jo været et tegn på, at forholdene har været i orden, og der har været mindre brug for fagforenin-gen.

Jeg har aldrig været parti-politisk aktiv. Jeg synes parti-aktivitet let bliver for fraktio-neret.

Til gengæld er fagforenin-gerne langt bedre til at have fokus på det væsentlige: at skaffe folk anstændige leve- og ansættelsesforhold, uddan-nelse, god løn og støtte i til-fælde af fyringer eller lukning af virksomheder.

Det er de samme værdier der gjorde, at jeg deltog i klubarbejdet på arbejdsplad-serne.

Det er herfra jeg har set, hvordan fagforeningen har bakket os op og klædt os på til tillidsarbejdet i klubberne.

Fagforeninger repræsente-rer for mig fællesskab, der bygger på solidaritet – et me-get præcist ord, som jeg gerne ser genoplivet.

Det er en værdi, som jeg de-ler med fagforeningen. Det har ikke ændret sig, fordi jeg er blevet ældre. Derfor vil jeg ikke skære båndene over til en forening, hvor jeg har været

Carsten Almskou. Foto: Madeleine Duong.

medlem i så mange år. Jeg mø-der desuden mange tidligere kolleger i huset.

Jeg kan bidrage med erfaringDen anden ting handler om nutiden. Som tidligere skral-demand og bagageportør har jeg erfaring fra 3F Kastrups to største brancher.

Derfor er jeg stadig medlem

Efter mange år på arbejds-markedet kan jeg se, at det sta-dig er de samme problemer, vi kæmper for at løse. Ordentlige lønninger, selvfølgelig, men endnu vigtigere: et godt ar-bejdsliv.

Jeg har set alt for mange folk forlade arbejdsmarkedet nedslidte før pensionsalderen. Så kampen for arbejdsmiljø og ordentligt grej er meget vig-tigt. Ikke kun når man er i ar-bejde, men også så man har godt helbred, når man forla-der arbejdsmarkedet.

Og så har jeg også en stor interesse i at følge med i, hvad der sker af nyt indenfor de områder, jeg har lidt kendskab til.

Jeg er til gengæld ikke aktiv i Seniorklubben. Det skyldes, at jeg bor i Tåstrup og har lang transporttid ud til Kastrup.

Jeg vil også hellere bruge min tid på at læse bøger, høre klassisk musik, se en god film og gå på museer end at spille bingo – ikke at der er noget galt med det, (bortset fra at jeg ikke vinder noget!), men det er ikke der min interesse ligger.

Men jeg har en interesse i at have en god og stærk fagfor-ening, der sikrer solidariske værdier.

Også selvom jeg er pensio-nist.

Carsten Almskou er medlem af 3F Kastrup. Han er aktiv i bladudvalget, Netcafeen og valgt bilagskontrollant.

DC3 i Roskilde Lufthavn

avisen 3

Le

de

r ...

Henrik Bay-Clausen, formand, 3F Kastrup.

Presset på Ryanair for at indgå overenskomster bliver større. Men fore-løbig har selskabet ikke indgået bindende aftaler med fagforeninger.

Lavprisselskabet Ryanair meddelte i januar, at det var parat til at indgå forhandlin-ger om overenskomster med fagforeninger for flypersonale i mere end 20 europæiske lan-de.

Foreløbig er det dog blevet til flere ord end aftaler. Under-skrifter på overenskomster er der ikke kommet – kun hen-sigtserklæringer om at indgå dem.

SkønmalingI marts måned beskyldte den paneuropæiske pilotforening, European Cockpit Associati-on, ECA, Ryanair for at skøn-male sin forhandlingsvilje:

– Det rosenrøde billede, som Ryanair har tegnet i medi-erne, synes mere at være mål-rettet investorer og opmuntre piloter til ikke at forlade sel-skabet, end det afspejler, hvad der rent faktisk foregår på jor-den, siger Philip von Schöp-penthau, generalsekretær i ECA, på den danske hjemme-side Luftfart.nu.

I Danmark mødtes repræ-sentanter for Flyvebranchens Personale Union (FPU) med Ryanairs personaledirektør

Eddie Wilson i København i februar. Men siden er intet.

– På mødet den 8. februar aftalte vi, at mødes igen. Det er vi i gang med at arrangere nu, siger Thilde Waast, der er for-mand for FPU, til 3F Kastrup Avisen.

– Vores krav står selvfølge-lig fast: Hvis Ryanair vil slå sig ned i Danmark, så skal selska-bet indgå overenskomster for det personale, der bliver til-knyttet deres danske baser og produktion, siger hun.

Anerkendelseaftaler, ikke overenskomsterRyanair har indtil videre kun indgået såkaldte anerkendel-sesaftaler med pilotforeninger i Italien og Storbritannien – dvs. aftaler før drøftelser af egentlig overenskomst.

Ryanair har også kun øn-sket at forhandle med pilot-fagforeninger, ikke med fag-foreninger for kabinepersona-let.

– Selvom vi ved, at der er møder og drøftelser mellem Ryanair og fagforeninger i Storbritannien, Irland, Tysk-land, Spanien, Italien, Holland og Belgien, er der endnu ingen formelle møder for kabinen, siger Liz Blackhaw, der er kampagneleder i International Transport Workers’ Federati-on til Luftfart.nu.

Strejke i PortugalI påsken blev Ryanair ramt af omfattende arbejdsnedlæggel-

ser i Portugal. Omkring 300 ud af 330 portugisiske Ryanair-kabineansatte nedlagde arbej-det med adskillige aflysninger til følge.

Nuno Prates, næstformand i den portugisiske fagforening for flyvepersonale, SNPVAC, beskylder Ryanair for at over-træde den nationale lovgiv-ning.

Ryanair vendte nemlig ru-ter og satte personale fra andre baser ind for at begrænse strejkens konsekvenser.

– Det er ulovligt ifølge por-tugisisk arbejdsmarkedslov, siger Nuno Prates ifølge Luft-fart.nu

Trues med fyringRedaktionen på Luftfart.nu har set et notat, hvor Ryanair-ansatte trues med fyring, hvis de ikke bryder strejken:

„Du skal leve op til dine kontraktlige forpligtigelser i henhold til din ansættelses-kontrakt og betjene fly som planlagt af selskabet. Du kan ikke vælge, hvilke flyvninger du vil betjene”, skriver An-drea Doolan, chef for inflight operations i Ryanair, i følge Luftfart.nu.

Og: „Hvis du opgiver dine pligter ved at nægte at operere flyvninger som instrueret af selskabet, vil det blive betrag-tet som en grov misligholdel-se, for hvilken den normale sanktion under de disciplinæ-re procedurer er afskedigelse”.

Ryanair har kun holdt et møde med Flyvebranchens Personale Union i Danmark. Ryanairfly i CPH, marts 2018.

Ryanair:

Stadig ingen overenskomster

Tjek oplysningerne – og ret til, hvis der er fejl3F holder kontakt med medlemmer med digital post. Derfor er det vigtigt, at email-adresse og telefonnummer er rigtigt, så du kan få beskeder fra fagforening og A-kasse.

Er dine oplysninger i mit3f.dk rigtige?

De offentligt ansatte venter på strejke eller lockout, hvis Sophie Løhde og KL ikke er kommet til for-nuft.

Når dette blad ligger i din postkasse, er der forhå-bentligt indgået en fair overenskomst.

Aktivitet på arbejdspladserne betyder også nye kollegaer. Dem skal der tages godt imod, og de skal lære en masse nyt. En af de ting, vi ved, de lærer, er noget om godt kammerat-skab på arbejdspladsen og om at organisere sig.For når man kommer som ny på en 3F arbejdsplads her i området, kommer man oftest også til en arbejdspladskultur med tillidsvalgte, faglige klub-ber og til nogle forhold andre har bygget op.

Med outsourcing, kundeskift, virksomhedsoverdragelser og mere af den slags er der rige-ligt, der skal forsvares. Men der skal også være kræfter til forbedringer. Ikke mindst når det kom-mer til uddannelse og arbejdsmiljø – for vi skal jo holde på arbejdspladsen i flere og flere år.

Dejligt at de nye, som regel yngre, kolleger vælger „Kastrup-kulturen” til. Særlig dejligt er det, når 15-20 nye folk, sammen med nogle „gamle” kolleger, kommer forbi Saltværksvej 68 og ordner medlem-skab og hører om klub og fagforening. Også dejligt at vi er flere, der står sammen i 3F Kastrup end på samme tid sidste år.

Men det kommer ikke af sig selv – så tak til jer, der tager hånd om de nye! Og til hver eneste ny kolle-ga:

Velkommen i fællesskabet!

Der er forår i luften og gang i den på arbejdspladserne

4 avisen

Sidste år blev dagpenge-lovgivningen ændret. Her er en ultrakort gennem-gang af de nye regler.

DagpengerettenBliver man ledig skal man have tjent mindst 223.428 kr. inden for de sidste tre år for at få ret til dagpenge.

Egen ferie, søgne-helligda-ge m.m, hvor arbejdsgiveren ikke har udbetalt løn, tages ikke med i beregningen.

Dagpengene bliver udbe-talt i timer i stedet for dageDagpengene bliver udbetalt i timer. Man bruger kun af sin dagpengeret i de timer, man rent faktisk får udbetalt.

Beregning af dagpenge-satsDagpengesatsen vil blive be-regnet på baggrund af de 12

måneder, hvor man har haft den bedste indtægt inden for de seneste 24 måneder.

Al A- og B-indkomst, som man har betalt arbejdsmar-kedsbidrag af, indgår i bereg-ning af satsen. Også deltidsar-bejde.

Dagpengesats gælder indtil en ny dagpengeperiode er genoptjent ved 1.924 løntimer.

Dagpengene udbetales månedsvisDagpengene bliver udbetalt for kalendermåneder (160,33 timer pr. måned). Dagpenge-ne er til disposition på den le-diges konto den sidste bank-dag i måneden.

Har man arbejde i mere end 145,53 timers arbejde i en må-ned, kan man ikke få udbetalt dagpenge, da der mindst skal kunne udbetales for 14,8 timer i hver enkelt måned.

Dagpengekortet udfyldes

ugen inden den 1. og man skal give et kvalificeret gæt på an-tal løntimer den sidste uge.

Derfor kan der i den efter-følgende måned ske en regule-ring, hvis man i den sidste uge uventet får arbejde.

Karensdag hver fjerde månedAlle, der har været ledige i en 4-måneders periode, vil få en karensdag. Det betyder, at man bliver trukket én dags dagpenge i udbetalingen. Ka-rensdagen kan undgås, hvis man har arbejdet mere end 148 timer indenfor 4-måneders pe-rioden.

A-kassen i 3F Kastrup hjælper og vejleder gerne medlemmer, der har brug for det.

Det Internationale Trans-portarbejderforbund vil med ny underside styrke netværket mellem lufthavnsansatte i hele verden.

Interesserer du dig for arbejds-forholdene i Ryanair, fængs-ling af fagforeningsledere i Korea eller vilkårene for fag-ligt aktive transportarbejdere i Palæstina? Så er det værd at tjekke en ny hjemmeside for Det Internationale Transport-arbejderforbund, ITF.

ITF er et samarbejde mel-lem 670 lokale fagforeninger i

140 lande. Medlemstallet for de tilsluttede fagforeninger er ikke mindre end knap 20 mil-lioner mænd og kvinder inden for alle former for transport-virksomhed.

Organisationens hjemmesi-de fortæller dels om målrette-de internationale kampagner, men lægger også nyheder op inden for alle områder af transportbranchen.

I starten af april var der ek-sempelvis nyheder om Ryan-air, Uber og forhandlinger om flyvepersonalets vilkår i Qa-tar. Man kan også læse om kampagner for løsladelse af fagforeningsledere i Korea, støtte til havnearbejdere på

Madagascar og til marokanske transportarbejderes kamp imod indskrænkning af strej-ke- og forhandlingsretten.

Siden sidste sommer har en underside været målrettet lufthavnsarbejdere – med det mål at skabe netværk på tværs af faggrupper og lufthavne.

Hjemmesiden er på engelsk og adressen er: www:itfglobal.org.

Lufthavnssiden findes her: www.itfglobal.org/en/cross-sectoral-work/priority-projects/airport-organising-programme.

Forsiden af hjemmesiden for Det Internationale Transportarbejderforbund.

ITF har oprettet specialsidefor lufthavnsarbejdere

De nye dagpengeregler

Udlicitering af kommu-nalt arbejde var et pro-blem allerede før stiftel-sen af Arbejdsmændenes Forbund i 1896.

23. februar 1896 stiftendes Ar-bejdsmændenes Forbund for Kastrup og Omegn. Forløbe-ren til nutidens 3F Kastrup, der altså bliver 125 år i 2021.

Det vil her i avisen blive markeret med artikler om 3F Kastrups historie frem til jubi-læet.

Men vi starter to år før stif-telsen. For to år tidligere, 3. april 1894, var Arbejdsmæn-denes Forbund stiftet på en generalforsamling i Kommu-nekjælderen i Gothersgade.

Op til stiftelsen have 15 per-sonen haft dette opråb i avisen Socialdemokraten:

Opråb til arbejds-mændeneFattige, som vi er fødte, har det hidtil været vor lod at måtte leve under særlig slette forhold: Vi har måtte trælle hårdt for en dårlig betaling, mange gange udsat for arbejdsløshed med al den nød, den fører med sig, ringeagtede og med hospitalet eller Lade-gården (fattiggård, red.) i udsigt. Tit har vi da spurgt os selv, om der intet håb om bedring var, og i reglen lød sva-ret benægtende. Men så holdt socialismen sit indtog her i landet. Den råbte til os: Slut jer sam-men, så bliver I en magt, som kapitalen må re-spektere. Da kan I gøre fordring på at leve som mennesker. Det så en tid ud som om rådet ville blive fulgt, men det blev ved tilløbet. Derfor, kammerater og lidelsesfæller, lad os forsøge en gang endnu at sætte liv i de gamle rester, lad os endnu en gang prøve at iværk-sætte en alvorlig sam-menslutning til kamp imod kapitalen for at opnå en menneskelig tilværelse. Vi ser, hvad håndværkerne har vun-det ved at slutte sig sammen, lad os følge deres eksempel.

Hvad vi vil kæmpe for er en nedsættelse af arbejdstiden til 10 timer daglig med to timers spisetid; vi fordrer fremdeles at gasvær-

kerne skal arbejde med tre hold folk i stedet for som nu med to hold; vi fordrer en fast løn af 4 kr. daglig; og vi for-drer endelig, at kommunens og regeringens arbejde ikke bortliciteres til entreprenører, eftersom det er en almindelig bekendt sag, at disse gør alt for at undertrykke arbejderne.

Vi retter derfor dette opråb til vores kammerater om at slutte sig til os og støtte os i vo-res bestræbelser for at gen-nemføre de her nævnte for-dringer.

Opmærksomheden henle-des tillige på omstående aver-tissement.

P. Hermansen, N. Jensen, C. Christensen, C.J. Jakobsen, M. Sejersen, P. Madsen, S.V. Jensen, A. Nielsen, H.V. Hansen, J. Olsen, H. Mortensen, N. Christensen, J.A. Nymark, J. Hansen, P. Petersen.

Opråbet til arbejdsmænd – med gotiske bogstaver.

Opråb førte til dannelse af Arbejdsmændenes Forbund

3F KASTRUP 125 ÅR I 2021

avisen 5

– Jeg ser gerne alt re-novation lagt i en stor kommunal driftafdeling. Det giver bedre mulig-heder for fx jobrotation og aflastningsjob, siger Ninna Hedeager Olsen, der er nyvalgt Teknik- og Miljøborgermester i Kø-benhavn.

– Der skal ikke være nogen tvivl: Jeg støtter kravet om at hente hele renovationsområ-det ind som en del af en kom-munal driftsafdeling, siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun startede den 1. januar som ny borgmester i Teknik- og Miljøforvaltningen i Kø-benhavn efter Morten Kabell.

Fordelen ved indlicitering i kommunalt regi er ifølge Nin-na Hedeager Olsen ikke kun at

hindre social dumping ved udliciteringer, men også at få flere muligheder for at hindre nedslidning.

– Jeg ved jo, at skraldearbej-det er fysisk belastende. I en stor driftsafdeling vil der være langt bedre muligheder for at lave en arbejdsplads med job-rotationer, skånejob og bedre organisering af hårdt arbejde, så det bliver mindre nedslid-ende, siger hun.

– Det er ikke kun en idé, jeg har talt med skraldemændene i 3F Kastrup om. Også de kom-munalansatte renholdsmedar-bejdere, der er organiseret i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbej-dernes Fagforening i Valby, lyder til at være med på ideen. Selv om det måske kan betyde, at flere skal deles om de min-dre fysisk opslidende funktio-ner, er vurderingen, at en stor kommunal driftsafdeling vil gøre alle ansatte mindre sår-

bare, når man har flere kolle-gaer, siger hun.

Betyder det, at du kan love en indlicitering af renovationen?

– Nej. Kommunen er i gang med en evaluering af skralde-området. Hvad, der kommer ud af det, er usikkert, siger Ninna Hedeager Olsen.

Tårnby og Dragør har beslut-tet at lægge renovationen i det fælleskommunale ARC, Amager Ressourcecenter. Kan et fælles-kommunalt selskab også komme på tale i København?

– Det er svært at sige, da de politiske forhandlinger endnu ikke er startet. Jeg ser helst, at håndteringen af skald bliver en del af forvaltningen. Det gi-ver bedre muligheder for sam-arbejde mellem alle driftsafde-lingerne. Men jeg kan ikke forudsige udfaldet af fremti-dige forhandlinger – for det er ikke kun mig, der bestemmer, siger hun.

Ninna Hedeager Olsen deltog den 1. januar i Københavns Kommunes Renholds arbejde, blandt andet med at suge Nørreport fri for løv.

Ninna Hedeager Olsen er blevet politisk opdra-get gennem tillidsre-præsentants- og fagfor-eningsarbejde.

Den nye teknik- og miljø-borgmester i København, Ninna Hedeager Olsen, har altid brændt for fagligt arbej-de.

Det faglige engagement blev afgørende for hendes valg af studie, da hun tog universitetsuddannelse.

Ninna Hedeager Olsen har en kandidatgrad i Arbejds-miljøstudier fra Roskilde

Universitetscenter. Både før og efter uddannelsen har hun været fagligt aktiv og tillids-repræsentant.

– Jeg fik mine første faglige erfaringer som cykelbud i 3F København, dengang det hed SiD Lager- og Handel. Jeg var med til at organisere cykelbu-dene i en klub og få en over-enskomst for området, for-tæller hun.

Det arbejde blev afsæt for deltagelse i fagforeningens aktiviteter, hvor hun var med i både ungdoms- og arbejds-miljøudvalg.

– Jeg mødte mange inspi-rerende mennesker i det ar-

bejde. Jeg kom også ind i be-styrelsen for Aktionsgruppen Arbejdere-Akademikere. Be-styrelsen er her sat sammen af lige dele arbejdere og aka-demikere - og jeg har prøvet at sidde som repræsentant for begge dele. Som arbejder-repræsentant, da jeg var 3F’er, og som akademiker, da jeg blev tec-sam’er på RUC, fortæller hun.

Da Ninna Hedeager Olsen startede som underviser på Professionsskolen Metropol efter RUC-studierne, endte hun igen i fagligt arbejde.

– Også her blev jeg tillids-repræsentant. Da jeg starte-

de, var vi en meget fragmen-teret arbejdsplads. Jeg var

derfor med til at danne en fællesklub og arbejdede for at finde kollektive løsninger på vores problemer, siger hun.

Det sidste – insistering på kollektive og strukturelle løs-ninger – er en af de erfarin-ger, som hun vil tage med som erfaring på borgmester-posten:

– Når jeg støder på proble-mer på en arbejdsplads, insi-sterer jeg på, at løsninger ikke kun kan løses med fx indivi-duel selvhjælp og meditation, men først og fremmest gen-nem omorganisering af arbej-det, så problemerne ikke op-står, siger hun.

Fagforeningsopdraget borgmester

– Jeg havde lovet mig selv aldrig at gå over på arbejdsgiversiden, men der er jeg så nu, siger Ninna Hedeager Olsen, der afløser partifællen Morten Kabell som En-hedslistens Teknik- og Miljøborgmester i Køben-havn.

Ninna Hedeager Olsen, ny teknik- og miljøborgmester i København, har altid været fagligt aktivt:

– Jeg er opdraget politisk i fagforeningsarbejde. Det er er-faringer, som har præget mig og mine interesser. Derfor havde jeg lovet mig selv aldrig at skifte side ved forhand-lingsbordet, siger hun.

– Og så er jeg alligevel endt der, siger hun.

– Men dog med en afgøren-de forskel: Jeg er ikke en al-mindelig arbejdsgiver, men politisk valgt kransekagefigur med et politisk mandat, siger hun.

– Det betyder, at jeg ikke har fingrene nede i det daglige ledelsesarbejde. Men jeg er an-svarlig for at lægge en kurs for personalepolitikken i Teknik- og Miljøforvaltningen. Og her er mit fokus på, at problemer skal løses kollektivt og struk-turelt, siger hun.

Hvad betyder det i praksis?– Det første, jeg har gjort, er

at understrege, at jeg ikke vil have en nul-fejls-kultur, men en læringskultur i forvaltnin-gen. Det betyder, at der skal være rum for at tale højt om problemer - for at kunne finde fælles løsninger, siger hun.

– Lad mig give et eksempel: Inden for Renhold er der er en del ældre ansatte, som ikke kan præstere 100 procent i ar-bejdet pga. alder eller nedslid-ning. Det har givet en del sy-gefravær. På det sidste er både ledelse og tillidsrepræsentan-ter begyndt at tale åbent om

problemet. Og dermed har de åbnet op for mulighederne for en arbejdstilrettelæggelse, hvor folk med fx 80 procents arbejdsevne kan passes ind i opgaverne uden at skulle mel-de sig syge, når det bliver for hårdt.

– Det synes jeg er modigt og et supergodt tiltag. I stedet for at se nedslidning og arbejds-evne som et individuelt pro-blem, arbejder man i stedet for at lave en mere rummelig ar-bejdsplads, siger hun.

Besøg og arbejdspraktik– En anden ting, jeg har gjort i de første måneder som borg-mester, er at være på besøg hos de 2.300 kommunalt an-satte i forvaltningen. Jeg har her gjort meget ud at åbne for direkte spørgsmål til, hvad jeg vil, siger Ninna Hedeager Ol-sen.

– Jeg har også været med ude på arbejdspraktik i nogle afdelinger – det giver en me-get direkte dialog og indblik i andre problemer, når man står i arbejdstøjet og taler sammen, mens man fejer, end under et kort besøg. Det er hammervig-tigt, at folk med praktisk ind-blik i problemerne siger til, hvis de beslutninger, der tages politisk eller administrativt, ikke fungerer. Et eksempel er problemerne med renhold af Nørreport, hvor driftsfolk al-drig blev inddraget i planlæg-ningen af de nedsænkede cy-kelstativer, siger hun.

Betyder det, at folk kan hen-vende sig direkte til dig, når de støder ind i problemer?

– Ja og nej. Når det handler om personalehåndtering skal man gå gennem de traditio-nelle kanaler som tillidsfolk, samarbejdsudvalg osv. Men når det handler om politiske beslutninger, så skal man en-delig sige til, hvis man ople-ver, at de indebærer forringel-ser eller praktiske problemer. Ellers er det svært for os at lave dem om, siger hun.

Over på den anden side af bordet

Ninna Hedeager Olsen:

Skraldearbejdet bør indliciteres

Ninna Hedeager Olsen er – trods hensigt om det modsatte – endt som politisk valgt arbejdsgiver for 2.300 ansatte i Teknik og Miljøforvaltningen i København.

6 avisen

Håndværkerne på Sned-kerværkstedet i lufthav-nen bruger både hoved og hænder i deres ar-bejde.

– Meget af vores arbejde består i at tage ud og bese skader og problemer i lufthavnen, for-tæller Jesper Larsen.

Han er tillidsmand for seks håndværkere i CPH’s Sned-kerværksted.

– Vi tager os af de mindre vedligeholdelses- og reparati-onsopgaver. De større bliver sendt ud i licitation, siger han.

Fire af afdelingens seks an-satte er på arbejde en solskins-dag i marts, hvor 3F Kastrup Avisen er på besøg.

Og snakken går lystigt om-kring bordet i frokoststuen, hvor der også er en computer i hjørnet til at modtage post og beskeder.

– Formelt er vores opgaves navn: drift og vedligeholdelse, indskyder Jørgen Larsen.

– Når vi kaldes ud til en utæthed, en nedfalden loftpla-de, en knust rude eller andre skader, vurderer vi, om det er noget, vi selv skal klare. Eller om vi skal tilkalde andre håndværkere - fx vvs’ere, tag-dækkere, smede fra Håndvær-kergården eller folk udefra. Vi tager os normalt ikke af opga-

Ikke to dage er ensver, der varer mere end 2-3 dage, siger han.

Håndværkerne arbejder heller ikke kun med opgaver, der handler om træ – selv om alle er uddannet som tømrer eller snedker.

– Nogle opgaver er helt lav-praktiske som at fiske pas op, der er faldet ned bag fx en boks, siger Jesper Larsen.

Håndværkerne deltager også i vedligeholdelses- og driftsopgaver som eksempel-vis fugt- og vandskader.

– For nylig måtte vi eksem-pelvis rykke ud med vand-støvsugere og affugtere til de bolsjestribede banestationer langs landingsbanerne, fortæl-ler René Sommer.

– ILS-hytterne, indskyder Allan Hansen.

– Det er jo afgørende for fly-ene, at de fungerer – og de er spækket med kabler under gulvet, siger René Sommer.

René Sommer er formand på værkstedet – og han tjekker løbende computeren i hjørnet for indkomne beskeder.

– Vi modtager beskeder om fejl mv. på både computere, telefoner og over radio. Så tek-nologisk er vi fremme på beat-et, siger Allan Hansen.

Alle ansatte holder hver morgen et møde med afdelin-gens chef, hvor dagens opga-ver fordeles.

Larsen og Larsen – Jørgen og Jesper på snedkerværkstedet. Jesper – til højre – er tillidsrepræsentant for sine kolleger.

Alle større maskiner i snedkerværkstedet er udstyret med udsugning, så støv og savsmuld ikke forurener.

avisen 7

Højt humør og sociale arrangementer skaber sammenhold på snedker-værkstedet i CPH.

– Regn og blæst er en udfor-dring. Det giver os altid mere arbejde, siger Jesper Larsen.

– Ja, lufthavnen er ikke byg-get til at stå udendørs, griner Allan Hansen.

Dialogen mellem de ansatte på CPH’s Snedkerværksted virker løssluppen og humori-stisk.

– Det er kun, fordi vi har gæster, siger René Sommer, da Avisens udsendte spørger ind til det.

– Ligesom i andre „famili-er,” er vi ikke enige om alt, si-ger Jesper Larsen.

– Men vi er nødt til at have et ordentligt forhold til hinan-den – for vi arbejder tæt sam-men og tilbringer mere af vo-res aktive liv sammen end med vores koner, siger han.

– Det er mere heldigt for nogle end for andre, indsky-der Jørgen Larsen.

Og straks forvandles samta-len til spøgefuldheder om hin-andens ægteskaber.

Fælles udflugter– Vi gør meget for at have et godt socialt miljø her på værk-stedet, siger Jørgen Larsen, da samtalen igen bliver lidt mere koncentreret.

– Ja, vi har tradition for en gang om året at tage en tur sammen ud i Europa. I år har vi været på skitur i Østrig.

Men vi har tidligere været i Prag, Hamburg og Newcastle, siger Jesper Larsen.

– Vi har selv sponsoreret tu-rene. Som regel i en forlænget weekend, siger René Sommer.

– Så har alle mulighed for at være med, siger Allan Han-sen.

Ud over en årlig fælles tur for de ansatte har snedkerne og tømrerne også en årlig tra-dition for at holde et arrange-ment for alle inklusiv påhæng. Det kan både være som mid-dag eller udflugt.

Og beviset hænger på væg-gen på snedkerværkstedet: I store billedrammer har hånd-værkerne samlet fotos fra tu-rene til udlandet og udflugter med ægtefællerne.

Humor og sammenhold

Udsugning i stedet for kostSnedkerværkstedet ligger i Håndværkergården, tæt på indkørslen i Magleby Lille. Værkstedet er opdelt i to afde-linger – en med høvlebænke og manuelt værktøj og en med større elektriske maskiner, der alle er forsynet med udsug-ning.

I rummet med maskiner gør håndværkerne udelukkende rent med en centralstøvsuger, der blæser støv og savsmuld ud i en container uden for byg-ningen.

– Vi har faktisk slet ikke en kost til at gøre rent med i det sidste rum, siger Allan Han-sen, der er arbejdsmiljørepræ-sentant i afdelingen.

Han arbejder i den ene ende af maskinrummet med at slibe og lakere brædder fra gulve og trapper i lufthavnsterminalen. For at rationalisere arbejdet li-mer han også brædder sam-men tre og tre, så de fremover bliver enklere at tage op til vedligeholdelse.

– Sliddet i terminalen er me-get stor, siger han - og viser Avisens udsendte, hvordan trappetrin er blevet skæve, selvom de består af hårdt ædeltræ og er lakeret med eks-tra slidstærk lak.

– Så gulvbrædderne skal principielt behandles en gang årligt, siger han.

Lakeringen foregår i et spe-cialrum med udsugning.

Varieret arbejdeArbejdsmængde og travlhed i værkstedet er meget forskel-

ligt fra dag til dag – blandt an-det afhængigt af vejret.

– Det er sjældent at to dage ligner hinanden, siger Jesper Larsen.

– Vores vigtigste opgave be-står faktisk i at bruge hovedet, så tingene kan komme til at fungere i en fart, siger Jesper Larsen.

– Det er noget af det sjove ved at være her – og en stor forskel til andre træværkste-der, siger Allan Hansen.

– De fleste af os har været ansat her i mange år. Jeg håber selv, at det bliver min sidste arbejdsplads, siger Jesper Lar-sen.

– Enten kan man lide at være her – eller også holder man hurtigt op, tilføjer han.

Noget af det, som man skal vænne sig til, er den intense overvågning og kontrol i luft-havnen.

– Man kan jo ikke bevæge sig rundt herude uden at bli-ver videofilmet og kontrolle-ret. Det kan få nogle til at bak-ke ud igen, siger René Som-mer.

– Men det kan selvfølgelig også godt være et irritations-moment, når der laves for me-get om på adgangsveje, sik-kerhedskontrol osv. herude, tilføjer Allan Hansen.

– Men det er meget små problemer, sammenlignet med andre arbejdspladser. Hvis vi brokker os for meget over det, vil vi ligne nogle for-kælede unger, siger han.

Guldbrædder fra terminalen limes sammen tre og tre – så de fremover er lettere at vedligeholde.

Højt humør på snedkerværkstedet – fra venstre: Jesper Larsen, Allan Hansen, Jørgen Larsen og René Sommer. For at styrke sammenholdet tager håndværkerne i afdelingen næsten hvert år på udlandstur sammen – og arrangerer derudover også udflugter eller spisning på restaurant med deres ægtefæller. Beviset hænger bag håndværkerne: Fotos fra udflugterne.

8 avisen

Vi udvikler fælles tolk-ninger af aftaler for at trumfe skraldemandslo-gik igennem, fortæller Kim Rosenberg og Danny Nissen fra 3F Kastrups Renovationsgruppe.

I skralderummet i kælderen på Saltværksvej mødes 10-12 skraldemænd den første tirs-dag i hver måned til et ud-valgsmøde i Renovations-gruppen.

Det er formænd og næstfor-mænd i 3F-klubberne i reno-vationsfirmaerne for Køben-havn og Frederiksberg kom-mune, der mødes for at styrke det faglige arbejde på tværs af firmaer og kommuner.

To af deltagerne på mødet i april er Kim Rosenberg, der er tillidsrepræsentant i City Re-novation, og Danny Nissen, der er det i RenoNorden City.

De to tillidsmænd er tidli-gere makkere på samme vogn i R98, men deres veje skiltes, da renovationen i København blev udliciteret, og Kim Ro-senberg fik børn, så han øn-

skede at få arbejde på efter-middagshold.

– Ellers havde vi stadig kørt sammen, siger de samstem-mende.

Konkrete sager– Helt overordnet er formålet med udvalgets arbejde inte-ressevaretagelse af vores ar-bejds- og lønforhold. Vi koor-dinerer klub- og tillidsrepræ-sentantarbejdet – ligesom LO, men på en meget langt mere lavpraktisk måde, siger Kim Rosenberg.

– Det er tit helt konkrete sa-ger, som vi reagerer på. Deref-ter føres arbejdet videre af til-lidsfolk, faglige sekretærer el-ler andre, siger Danny Nissen.

– Som da vi i efteråret blev pålagt at låse vores skraldebi-ler under arbejdet, eller da Amager Ressource Center vil-le have os til feje efter tømnin-gerne af bilerne. Det var sager vi tog op og fastlagde en fælles holdning på, siger Kim Rosen-berg.

– Men vores møder kan også føre til aktioner, som da vi besluttede at køre ind foran Københavns Rådhus og dytte

i vores biler i utilfredshed over de pressede arbejdsforhold i City Renovation efter sidste udliciteringsrunde, siger Dan-ny Nissen.

Samme tolkninger af lokalaftalerEr samarbejdet også brugbart ude i de enkelte vognmandsfirmaer?

– Ja, jeg synes møderne er meget brugbare for mig som forholdsvis ny tillidsrepræ-sentant. Det er altid godt at kunne fremlægge sine sager og få et besyv med fra andre tillidsfolk, siger Danny Nis-sen.

– Det betyder også, at vi kan anlægge samme tolkninger af lokalaftalerne i de forskellige firmaer. For selv om de stort set enslydende, kan de tolkes forskelligt, siger han.

– Det har vi fx set i forbin-delse med overarbejde. Her står der det samme i alle afta-ler, men de kan groft sagt tol-kes på to måder – på ugebasis eller time for time. Nu laver vi udregningerne på samme måde i alle firmaer, siger Kim Rosenberg.

– Vi kan på den måde få

trumfet en skraldemandslogik igennem – sådan kalder de det på kontorerne! Selv om det stadig er en stor opgave for os som tillidsfolk at kontrollere lønsedlerne for fejl, siger Dan-ny Nissen.

– Ja, det er en af de største opgaver som tillidsmand. Selv om man efterhånden ved, hvor fejlene opstår – nemlig når der er udsving fra normal-lønnen, siger Kim Rosenberg.

Ikke fastlagt model for indliciteringBruger I også udvalget til at ud-vikle politik fx planer for indlici-tering af skraldehånderingen i kommunerne?

– Vi går ind for en indlicite-ring, men vi har ikke diskute-ret den præcise måde, det skal foregå på. Vi har med interes-se set, at Tårnby og Dragør kommuner har besluttet at lægge renovationen i ARC-re-gi – altså Amager Ressource-center. Og sådan en model kan vi også se muligheder i: Hvis alle skraldemænd i Køben-havn arbejder i samme firma, vil det – ligesom i en kommu-nal driftsafdeling – fx kunne

give flere muligheder for at fastholde folk i arbejde, også i en høj alder, alene fordi der vil være flere slags opgaver i sam-me firma, siger Danny Nissen.

– Jeg kunne godt tænke mig, at udvalget begyndte at arbejde mere fremadrettet og politisk, siger Kim Rosenberg.

– For det er jo i høj grad kommunen, der er vores stør-ste modstander – ikke kun i forhold til vægtningen af øko-nomi vs. arbejdsmiljø i licitati-onsrunderne, men også i en række konkrete spørgsmål. Fx hvilke veje vi må køre på før kl. 7. Udvikling af mere offen-sive og fremtidsrettede krav til kommunen ville være godt at få gang i, siger han.

Danny Nissen, RenoNorden City, og Kim Rosenberg, City Renovation, under en skralde i glasmosaik på Saltværksvej.

Renovationsgruppen:

Skraldemandlogik sat på skinner

avisen 9

Toke Rubeksen blev faglig aktiv allerede som lærling i SAS Ground Handling. Han efterlyser bedre brug af sociale me-dier i det faglige arbejde.

Toke Rubeksen arbejder som loading supervisor på rampen i SGH.

– Det kan også kaldes laste-formand, tilføjer han, efter at han har oplyst den officielle titel.

– Jeg har ansvar for, at de rigtige tasker kommer ind i de rigtige fly. Og sikre lukningen af lugen efter endt lastning, si-ger han.

– Men ellers deltager jeg på lige fod i arbejdet. Jeg har bare

Det er vigtigt, at vi er nogle yngre folk, der kan være med til at videreføre det faglige arbejdet på arbejdspladsen, siger Toke Rubeksen, områdesuppleant for de deltidsansatte i Ekspeditionsarbejdernes Klub.

Ekspeditionsarbejdernes klub3F-klubben i SGH er den største i Københavns lufthavn med omkring 850 medlemmer. Bestyrelsen består af 10 medlemmer og - som mindretalsbeskyttelse - af tre områdesuppleanter. Toke Rubeksen er områdesuppleant for de omkring 150 deltidsansatte ekspeditionsarbejdere.

Besøg klubbens hjemmeside:www.sghklubben.dk.

Faglig erfaring:

Stort arbejde bag alle aftaler

Aarsleffs containerby ved Øresundsanlægget har fået forlænget leje-målet med fem år.

Bygge- og anlægsvirksom-heden Aarsleff har fået tilla-delse til at opretholde den såkaldte „camp” på Uganda-vej.

Lejemålet, der ellers står til udløb i 2019, er blevet for-længet med fem år.

Det sker, uden at der er blevet stillet skrappere krav til forholdene.

Campen består af contai-nerboliger og campingvogne til at huse byggearbejdere.

Under den kommunale valgkamp i efteråret argu-menterede flere partier for opførelse af permanente bo-liger, bl.a. til unge, på grun-den.

Ifølge lokalavisen 2770 kan de første 200-250 boliger

bygges vest for skurbyen. Et flertal i kommunalbestyrel-sen er derfor indstillet på at lade containere og camping-vogne blive nogle ekstra år og dermed sikre lejeindtægt til kommunen.

Containerby får fem år mere

en ekstra kasket og lidt mere ansvar. Det kan jeg godt lide – men jeg gør det ikke for pen-genes skyld: For det udløser kun et lille tillæg, siger han.

Talsmand for lærlingeToke Rubeksen er en af to unge i bestyrelsen af Ekspedi-tionsarbejdernes Klub, der or-ganiserer 3F’erne i SGH. Han er valgt som områdesuppleant for de deltidsansatte.

Eller ung og ung: Toke Ru-beksen blev udlært lufthavns-operatør tilbage i 2013 og har været medlem af klubbestyrel-sen siden 2014.

Men han startede faktisk al-lerede som faglig aktiv i sin lærlingetid som lufthavnsope-ratør.

– Jeg blev talsmand for lær-lingene ved møderne for alle talsmænd i SGH, fortæller han.

– Det startede med, at jeg snakkede med en tillidsrepræ-sentant og en tidligere lærling om, at det var for dårligt, at vores lærlingetid ikke tæller med som anciennitet, når vi starter som udlærte i SGH, si-ger han.

– Så fik jeg at vide, at den målsætning skulle jeg da stille som forslag til en generalfor-samling i klubben. Her blev målsætningen vedtaget uden afstemning, for alle bakkede op, siger han.

Så du har oplevet stor imøde-

kommenhed fra klubbens side?– Det kommer helt an på,

hvad man foreslår! Men jo - gode ideer modtages gerne, siger han.

Fremtiden ligger på sociale medierHvilken betydning har det, at du er yngre end gennemsnittet i be-styrelsen?

– Jeg og et andet ungt med-lem har et lidt andet syn på mange ting. Eksempelvis om at bruge de sociale medier me-get mere i kommunikationen,

siger Toke Rubeksen.– Næsten alle sidder jo med

en telefon og følger med på Facebook i pauserne. Så hvis vi vil ud over stepperne, så skal vi have egen Facebooksi-de og styrke den digitale kom-munikation, siger han.

Oprettelsen af en Facebook-side for ekspeditionsarbejdere er nu blevet overdraget til be-styrelsens unge medlemmer.

Mærkesag: Opnormering til fuld tidHar du haft nogle mærkesager,

som du har forfulgt i bestyrelsen?– Ja, først og fremmest at

sikre bedre muligheder for op-normering fra deltid til fuld-tid. Selv om jeg startede som fuldt uddannet i 2013, så er jeg stadig på deltid. Det betød ikke så meget, før jeg fik børn. Men nu vil jeg ligesom fuld-tidsansatte gerne have fri hver anden weekend, fuld pension og ferie med løn, siger han.

– Det er der heldigvis også forståelse for i klubbestyrel-sen. Men det se ud til, at der næsten kun kommer opnor-meringer, når de deltidsansat-te presser på – fx ved at nægte at arbejde mere end basisti-merne. siger han.

Stort arbejde bag alle aftalerHvad har du først og fremmest lært som faglig aktiv?

– At der altid ligger et stort arbejde bag alle de aftaler, som vi indgår. Det er ikke nok at have en god ide og appellere til ledelsens gode vilje. Der er en lang arbejdsgang med mø-der, forhandlinger og pres bag alle aftaler, siger han.

– Det har givet mig større respekt for de resultater, som vi har opnået. Derfor er det også vigtigt, at vi er nogle yng-re folk, der kan være med til at videreføre det faglige arbejde på arbejdspladsen, siger han.

– For vi kan jo se, at hele fly-vebranchen, også arbejdsplad-serne i lufthavnene, bliver presset. Og besparelser går al-tid ud over os, der skal udføre det manuelle arbejde. Derfor er klubarbejdet så vigtigt, si-ger han.

10 avisen

Ny tillidspræsentant på Den Blå Planet

FAG LI G T- NYT / Ole Donbæk Jensen

ST Aerospace lukker helt nedST Aerospace har siden den store nedlukning i 2012-13 haft et lager, hvor fem 3F’ere har pakket flyddele til salg i hele verden.

Dette lager er nu varslet lukket senest den 31. december 2018. Der er endnu ikke sket opsigelser.

Tjek fritvalg-stigningerneEfter omtale i sidste avis af stigningerne på fritvalg/særlig opsparing fra 1. marts 2018 til 3,4%, har afdelingen fået flere henvendelser fra opmærksomme læsere.

De dokumenterer, at deres firmaer har „glemt” stignin-gen – både pr 1. marts 2017 og nu også 1. marts 2018.

Så vi gentager: fritvalg/særlig opsparing skal mindst være 3,4% pr. 1. marts 2018.

SGH-aftale om kompensationstimer deltidI SGH er der lavet aftale, der sikrer, at deltidsansatte, der har mertid, får kompensation for søgne-helligdage.

Det sker ved, at mertimer aflønnes med 4% ekstra.

Britt Udbjørg er den 1. marts blevet fastansat i 3F Kastrups økonomi og medlemsadmini-stration.

Hun er oprindeligt uddan-net kontorassistent. Hun har i en årrække haft vika-riater i forskellige 3F-afde-linger, hvor hun har arbej-

det med både bogholderi, medlemsadministration og A-kassespørgsmål.

Sidste sommer startede Britt Udbjørg også op i et vikariat i 3F Kastrup – som den 1. marts blev omvekslet til en fastansættelse.

Hun vil hovedsagelig ar-bejde med medlemsadmini-stration.

Mette Kvist Nielsen til-trådte den 1. marts som ny tillidsrepræsentant for 3F’erne på Den Blå Pla-net. 3F-klubben består af dykkere og dyrepassere.

Mette Kvist Nielsen har delta-get i klubarbejdet i det sidste år som stedfortræder for den tidligere tillidsrepræsentant, som var på barsel, bl.a. i for-handlinger om overenskomst og ny lokalaftale.

– Vores løn er ikke steget i de sidste tre år. Så det har vi arbejdet hårdt for at få ændret, siger hun.

– Og hvis det ikke kan imø-dekommes, så skal vi i det

mindste have andre goder, ek-sempelvis fridage eller andet.

Mette Kvist Nielsen er ud-dannet dyrepasser og har tid-ligere arbejdet i bl.a. ZOO og udlandet. Hun har arbejdet på Den Blå Planet i godt fire år og har ansvar for fugle og oddere.

Rasmus Nordbjærg er i marts måned blevet valgt som tillidsrepræsentant for 3F’erne i Europehand-ling Aps.

Selskabet har på det seneste ansat en god håndfuld nye

medarbejdere pga. nye kon-trakter med Primera Air, Da-nish Air Transport (DAT) og Cathay Pacific.

– Jeg arbejder først og frem-mest på at bevare det gode sammenhold og høje humør på arbejdspladsen, som har holdt igennem en svær over-gang fra konkurs til genstart af firmaet med nyt navn sidste år, siger Rasmus Nordbjærg.

Den nye tillidsrepræsentant er ikke mere end 21 år gam-mel, så han betegner sig selv som grøn i det faglige arbejde.

– Men vi er også en ung ar-bejdsplads med et gennemsnit på omkring 24-25 år, siger han.

Det var godt at snakke med tillidsfolk fra andre arbejdspladser og bran-cher, fortæller to delta-gere i den årlige konfe-rence for tillidsvalgte i 3F Kastrup.

I starten af marts holdt 3F Ka-strup sin årlige konference for tillidsvalgte i fagforeningen. I år deltog 65 tillids- og arbejds-miljørepræsentanter fra fag-foreningens arbejdspladser i konferencen på Metalskolen Jørlunde i Nordsjælland.

Årets overordnede tema var fagforeningens mål for fremtiden og organisering af nye medlemmer.

To af deltagerne var Jakob Pedersen, der er formand for 3F’erne i WFS, World Flight Service, og Erik Lybæk, næst-formand i 3F-klubben i Reno-Norden City.

I arbejde via konferencenDet var første gang at Jakob Pedersen deltog i konferen-cen.

– Det var en positiv og lære-rig oplevelse, siger han.

– Jeg synes, konferencen var sat godt op med fællesmøder og workshops. Det betød, at det var let at finde frem til gode kolleger og sparrings-partnere. Man snakker selvføl-gelig bedre med nogle end andre. Men jeg synes vi var gode til bruge hinanden, siger Jakob Pedersen.

Det sidste havde en helt konkret betydning for Jakob Pedersen. For WFS havde op til konferencen afskediget 17 3F-portører, fordi China Car-go Airlines har stoppet sine flyvninger til CPH.

– Jeg kunne så anbefale kol-leger til de andre tillidsfolk.

Vil bevare højt humør og godt sammenhold

Bedre løn eller andre goder

Nyansættelse i 3F Kastrup:

Fra vikariat til fastansættelse

Og jeg ved, at flere er kommet i arbejde den vej, siger han.

Første prioritering: Husleje og fagforeningskontingentErik Lybæk har deltaget i kon-ferencerne flere gange. Og selv om han synes nogle af tema-erne var lidt svære at forholde sig til, fik han også udbytte af konferencen.

Ny tillidspræsentant i Europehandling

– Det var lidt svært for mig som skraldemand at forstå, at organisering af medlemmer kan være et problem. Alle skraldemænd i RenoNorden er organiserede – og jeg har selv været det siden jeg var 16 år, siger Erik Lybæk.

– Min gamle far sagde til mig, at to ting altid skal være i orden: Husleje og fagfor-eningskontingent. Hvis man har betalt det, kan det ikke gå helt galt, siger han.

– Men det er rigtigt, at vi har et problem i forhold til unge. Så det er en kæphest for mig, at vi som fagbevægelse skal være langt mere opsøgende – ikke kun på erhvervsskolerne, men også i folkeskoler og gymnasier. Det er vores pligt at fortælle de unge, hvordan samfundet er blevet, som det er, og hvad den danske model består i, siger han.

Ud over de organiserede debatter, mener han også det sociale samvær på konferen-cen er vigtigt:

– Det er godt at sludre med tillidsfolk fra andre arbejds-pladser og brancher – man kan jo ikke undgå at udveksle erfa-ringer og danne netværk.

Fagligt samarbejde er mange ting. Her ruller tillidsvalgte en snebold sammen under Jørlunde-konferencen.

Jørlunde-konference:

Socialt samvær, netværksbygning og erfaringsudveksling

Avisen udgives af: 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarshavende: Henrik Bay-ClausenRedaktionsudvalg: Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen, Annette Thomsen og Erik Lybæk Journalist: Ole Wugge Christiansen l Fotos: 3F Kastrup l Grafisk produktion: Per Brøndgaard Jensen, 3F Kastrup l Tryk: otm Avistryk Herning-Ikast A/S Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 12. april 2018

Virksomhedsoverdra-gelse på gældende vilkår skal modvirke social dumping på renovations-området, mener nordiske skraldemænd.

50 skraldemænd fra Sverige, Norge, Danmark og Finland

Arbejder dine børn i sommerferien?Så er det godt at sikre sig mod, at de ikke bliver underbetalt eller sat til opgaver, som de ikke må udføre.

Er du i tvivl? Så kontakt Jobpatruljen.

Fagbevægelsens hotline: 80 24 10 10www.jobpatruljen.dk

Strejke og lock-out? Det er ved redaktionens afslutning usikkert om overenskomstforhand-lingerne på det offentlige område ender i konflikt eller forlig.

3F Kastrup holdt fredag den 23. marts et orienteringsmøde

for de offentligt ansatte 3F Ka-strup-medlemmer om udsig-ten til strejke og lock-out, hvis overenskomstforhandlinger-ne bryder sammen.

Det var før forligskvinden, Mette Christensen, besluttede at udskyde konflikten i 14 dage, så en strejke tidligst kan begynde den 22. april og lock-out tidligst den 28. april 2018 (hvis ikke forligskvinden i

Frisk luft og faglige diskussioner. Deltagerne i Nordisk Affaldskonference på taget af Amagerværket.

var i den første weekend af april samlet til en fællesnor-disk affaldskonference.

Konferencen bliver holdt en gang om året, og var i år lagt i Danmark i 3F Kastrups lokaler på Saltværksvej.

På mødet vedtog skralde-mændene en resolution, der argumenterede for brug af

Fællesnordisk kamp mod social dumping:

Krav om virksomhedsoverdragelsevirksomhedsoverdragelse, når renovations- og genbrugsvirk-somheder bliver udliciteret.

Ud over diskussion og mø-deaktivitet besøgte deltagerne også Amager Ressourcecenter og Amagerværket.

UdtalelseNordisk Affaldskonference, af-holdt den 6.-8. april 2018, kræver ved udformning af udbudsdoku-menter om indhentning af hus-holdningsrenovation og drift af genanvendelsesstationer følgen-de:

Udbudsdokumenterne skal have klausuler, som forpligter le-verandører til at overtage det per-sonel, som på overdragelsestids-punktet udfører opgaven, i hen-hold til gældende kontrakt, dette skal sikre ansatte i renovations- og genindvindingsbranchen ar-bejde i det vindende selskab.

Bestemmelserne Lov om virk-somhedsoverdragelse skal efterle-ves ved udbud.

Den, som får tildelt udbuddet/opgaven gennem konkurrence,

må forpligte sig til at sikre, at an-satte får løn- og arbejdsvilkår, som ikke er dårligere end det, som følger af gældende landsomfat-tende tarifaftale for branchen.

Tilsvarende pligter gælder også for underleverandører.

Det gælder også, når konkur-rencen bliver gennemført af et administrationsselskab som en opgave for en eller flere kommu-ner.

Et skilt om retten til fair løn blev luftet ved informationsmødet om strejke og lockout på Saltværksvej 68 i marts.

På det offentlige område oplever vi lige nu den omvendte verden. Spindoktorerne i Det Faglige Hus og

Kristelig Fagforening fremstiller sig selv som ofre. De, der vil „nyde men ikke yde” – for nu at bruge et gammelt udtryk – kan ikke forstå, at de ikke er velkomne til at tage konfliktramt arbejde. Jeg syntes nu en strejkebryder er en strejkebryder. Ofre bliver de aldrig!”Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup

3F Kastrup støtter de offentligt ansatte

mellemtiden erklærer for-handlingerne for afsluttet uden resultat: Så kan de starte fem dage senere).

Blandt 3F Kastrup-medlem-mer er skraldemænd på Fre-deriksberg og bl.a. rengøring i Tårnby udpeget til strejke.

Specialarbejdere og gartne-re i Tårnby og Dragør vil ar-bejdsgiverne til gengæld lock-oute.

Tårnby Forsyning er undta-get fra konflikten.

3F Kastrup støtter de offentlige ansattePå den årlige konference for tillidsvalgte i 3F Kastrup i star-ten af marts, vedtog deltager-ne en støtteresolution til de offentligt ansatte.

Udtalelse fra tillidsvalgte65 tillidsvalgte fra 3F Kastrup, som repræsenterer 3.500 med-

lemmer, samlet på kursus i Jørlunde udtaler:

Til de offentligt ansatte i for-handlingsfællesskabet:l Vi støtter jeres kamp for en god

overenskomst.l Vi støtter jeres krav om et lavt-

lønsværn og reallønsfremgang.l Jeres kamp er også vores kamp.Vi er klar til kamp, hvis det er det, regeringen og Sofie Løhde vil!

Sommer-feriejob?Så husk kontrakt!

65 tillidsfolk støtter offentligt ansatte med udtalelse fra Jørlundekonferencen.

Working Poor - Road Trip i EuropaArrangement i 3F Kastrup – med spisning

Kom med på en visuel rejse til et Europa i forandring. Med fotos, video, fortællinger og fakta læg-ger fotograf Søren Zeuth og journalist Peter Rasmussen op til en debat om, hvor Danmark og resten af kontinentet bevæger sig hen.

I løbet af de seneste 10 år er der opstået en ny gruppe arbejdere i Europa: The Working Poor. Antallet af fleksible ansættelser, vikar-jobs og midlertidige kontrakter er eksploderet. Samtidig bliver der skåret i understøttelse og pension i hele Europa. Også i Danmark. For første gang siden 2. verdenskrig ser en generation ud til at vokse op med færre rettigheder end deres forældre.

Hvorfor ser vi den udvikling? Og hvad gør vi ved det? Deltag i arrangementet, som vil bestå af fakta, underholdning og debat.Alle er velkommen. Vi lægger ud med „suppekøkken” kl. 17.15. Gratis for medlemmer af 3F

Kastrup og Metal afd. 16. Andre må slippe 30 kr. for maden.

Tilmelding telefon: 70 300 950 – eller på mail: kastrup@3f.dk.

zeuth & rasmussen

Working poor road tripen visuel rejse til europa på kanten

mød europas nye fattige oplev fotograf søren zeuth og journalist

peter rasmussens fortælling fra etarbejdsmarked i forandring

Tirsdag den 24. april kl. 18.00 – spisning kl. 17.15

Saltværksvej 68, Kastrup

l Hvornår starter 3F Kastrups 1. maj-møde?

l I hvilken organisation har Ninna Hedeager Olsen været både arbejder- og akademiker-repræsen-tant?

l Hvor tit mødes Renovati-onsudvalget i 3F Kastrup?

l Hvor mange ansatte håndværkere er der på CPH’s Snedkerværksted?

l Hvor mange bestyrelses-medlemmer – inklusiv områdesuppleanter – er der i Ekspeditionsarbej-derne Klub?

Tip en 5’erHar du læst hele avisen? Så kan du måske vinde to flasker vin

Løsninger sendes til ole.d.jensen@3f.dk inden den 1. juli.Der trækkes lod mellem alle rigtige besvarelser.Vinder af lodtrækningen fra sidste nummer: Mogens Pedersen, tidligere tillidsrepræsentant i SAS Flyarbejdernes klub, nu pensionist.

Besvar fem spørgsmål og send din løsning til 3F Kastrup

Deltagere, der vil med til møde om Working Poor i Europa samme dag, kan deltage i fællesspisning. Husk tilmelding.

3F Kastrup og Metal afd. 16 inviterer til

Første maj I 3F Kastrup Fra kl. 8.00 - 12.00

Pernille Skipper, Ø Peter Hummelgaard Thomsen, A

Pia Olsen Dyhr, F

Fællessang og hygge, Morgenbrød og kaffe. Grillpølser i gården.

Bente Kure og Leif Ernstsen spiller. Cirkus Panik for børn og barnlige sjæle. Uddeling af 3F Kastrups Aktivpris.

Busafgang til Fælledparken kl. 11.45

Alle er velkommen