bachelorprojekt 2013 jesper michael jensenpure.au.dk/portal/files/54018055/nynynyny.docx · web...

Bachelorprojekt 2013 Jesper Michael Jensen

Tv-mediet i den interne kommunikation

Side 1 af 35

401678



Abstract

- The TV-medium in the internal communicationThe development of the technology has made some significant changes in the world over the last 100 years.

The media-technology is no exception. The radio, the television and the internet were all introduced in this

period. That has also meant some huge changes in people’s behavior. Years ago in Denmark the population

was used to be informed from few sources. First trough newspapers and later when the television was

introduced, it was decided from the governments side, that only one channel should be available for the

population. This channel should, trough public-service-ideals, ensure, that everyone where informed in the

interest of the solidarity. Or in other words, to spread a common national identity.

These monopolistic circumstances first broke down, when the technology allowed cable- and satellite-

television. People started to get informed from many sources, and with the break-trough of the internet the

media-culture was changed from push to pull. At the same time especially young people are turning their

back to the traditional print-media, which slowly but stable loses its circulations. New mobile media-

platforms as the Smartphone and the tablet-computer are spreading rapid today. The user is now in control of

what he wants to be informed about, where he wants and when he wants.

These tendencies of individualism turn into some general characteristic of the society and the next

generations of employees. In the social constructivism the many different sources of information can turn

into very different understandings of the reality. These different understandings between colleges can turn

into conflicts.

The TV-media is still popular amongst the young generation as opposed to the print-media. The TV-media

also has some socializing qualities. It can be used as an organizational public-service-media to spread a

common organizational identity in a time when it’s strongly needed – in the times of individualism.

The TV-media also help those, who find it hard to read with its many communication sources. That way

more employees receive the relevant and important information and makes sure, that every individual is

heading toward the same organizational goals.

Side 2 af 35



IndholdAbstract..............................................................................................................................................................2

- The TV-medium in the internal communication...................................................................................2

1. Indledning..................................................................................................................................................5

1.1. Problemformulering:............................................................................................................................6

1.2. Videnskabsteoretisk tilgang..............................................................................................................6

1.2.1. Pierre Bourdieu.........................................................................................................................6

1.2.2. Socialkonstruktionisme.............................................................................................................7

1.2.3. Kritik/begrænsning ved socialkonstruktivismen:......................................................................7

1.2. Afgrænsning......................................................................................................................................8

1.3. Opgavens struktur............................................................................................................................8

2. Teori, metode og emperi...........................................................................................................................8

3. Medieteori og udvikling............................................................................................................................9

3.1. Massemediernes magt..........................................................................................................................9

3.2. Medieteori i et historisk perspektiv................................................................................................10

3.3. Public service gennem tiderne........................................................................................................10

3.4. De nye medieformer – fra push til pull...........................................................................................11

3.5. Nyheder i nicher.............................................................................................................................12

3.6. Delkonklusion.................................................................................................................................13

4. Medieforbruget i Danmark....................................................................................................................13

4.1. Analyse af danskernes medieforbrug..................................................................................................14

4.1.1. Det trykte medie...........................................................................................................................14

4.1.2. Internettet......................................................................................................................................14

4.1.3. Radiomediet..................................................................................................................................15

4.1.4. Tv-mediet.....................................................................................................................................15

4.1.5. De nye medieplatforme.................................................................................................................16

4.1.6. Kildekritik og forbehold...............................................................................................................16

4.1.7. Tre forklaringshypoteser...............................................................................................................17

5. Nutidens samfundstendenser.................................................................................................................17

5.1. Unge individualister............................................................................................................................18

6. Tv-mediets egenskaber...........................................................................................................................19

6.2. Læsevanskeligheder........................................................................................................................20

6.3. Tv og integration.............................................................................................................................20

Side 3 af 35



7. Tv-mediet i den interne kommunikation..............................................................................................21

7.1. Interview med medarbejder fra Jyske Bank........................................................................................21

7.2. Kritik af interview................................................................................................................................22

7.3. Funktionalisme og konstitutionalisme................................................................................................23

7.4. Fordele og ulemper ved de interne kommunikationskanaler.............................................................23

7.4.1. Massekommunikations funktioner...............................................................................................25

7.5. Organisation, subkulturer og det enkelte individ................................................................................26

7.5.1. Den perfekte organisationskultur.................................................................................................26

7.6. Ledelse................................................................................................................................................27

8. Konklusion...............................................................................................................................................28

9. Litteraturliste..........................................................................................................................................30

Bøger:.........................................................................................................................................................30

Online-publikationer...................................................................................................................................30

Internetsider...............................................................................................................................................31

10. Bilag..........................................................................................................................................................32

1. Indledning

Side 4 af 35



Vi lever i en tid i rivende teknologisk udvikling (Nissen, set 2013). Internettet har siden 1990’erne skabt et

globalt, digitalt netværk og er kilde til en stadigt voksende mængde information, som er tilgængelig fra

efterhånden alle danske hjem (Epinion, 2012: 183). Med begrebet Web 2.0 opstod en lang række sociale

netværk og delingstjenester online (O’Reilly, 2005). Nye medieplatforme som smartphone og tablet-

computeren vinder hastigt ind blandt de danske forbrugere og gør det i langt højere grad muligt at få

informationer og være online overalt (dst.dk, 2013). Det er ikke længere nødvendigt at købe dagens avis eller

tænde for tv-avisen kl. 18 for at få dagens nyheder. Teknologien udvikler hele tiden en hurtigere og mere

mobil internetforbindelse, som tillader forbrugeren opdaterede nyheder og stor fleksibilitet til at vælge hvad,

hvor og hvornår.

De traditionelle medier som dagblade, tv og radio besad tidligere en vigtig gatekeeperrolle mht. at udvælge

hvilke nyheder, der skulle sendes ud til den brede offentlighed (Gripsrud, 2010: 314). En rolle som med tiden

synes at have mistet betydning, når befolkningen i stigende grad selv finder den ønskede information med

brug af internettet. Disse medier eksisterer stadig, men hvordan påvirkes de af den samfundsmæssige og

teknologiske udvikling?

På organisationsplan har det trykte og siden det elektroniske skriftlige medie længe været de typiske

kommunikative værktøjer (Erlien, 2006: 199). Med intranettets indtog kan informationen nu lettere målrettes

det enkelte individ eller den enkelte gruppe, som også selv kan finde informationer efter ønske. Men er de

klassiske massekommunikationsmedier så blevet forældet? Eller har de blot fået en anden rolle i

organisationen?

Jyske Bank benytter sig allerede af nyere teknologi i form af et intranet. Alligevel valgte de i 2008 at bytte

deres ellers prisvindende medarbejderblad ud med internt tv. De valgte at afskaffe en gammel, traditionel

kommunikationskanal bare for at indføre en anden. En tv-udsendelse til medarbejderne kaldet INSIDE

(interview 1). En udskiftning der også er lavet i andre større organisationer (Ostrynski, 2012).

Men hvordan passer en mere end 60 år gammel mediekanal ind i moderne virksomheder i en tid, der er

præget af en rivende teknologisk udvikling? Efter at have søgt information på området kunne det konstateres,

at dette medie kun er sparsommeligt beskrevet i meget litteratur i forbindelse med intern kommunikation.

Det er tanker og motivation, som leder hen til denne opgaves formål og problemstilling:

1.1. Problemformulering:Hensigten med denne opgave er at finde ud af, hvad tv-mediet kan tilføre virksomheder som led i den interne

kommunikation, samt hvordan dette spiller sammen med den moderne medarbejders behov.

Side 5 af 35



Ud fra dette har jeg udarbejdet følgende problemstillinger:

Hvorledes spiller medie og samfundsudviklingen ind på kravene til den interne kommunikation?

Hvad kendetegner næste generation af medarbejdere?

1.2. Videnskabsteoretisk tilgangJournalistik siges at være præget af idealerne objektivitet og sandhed. At der eksisterer en ydre verden, der

kan beskrives uafhængig af observatørens tanker, personlighed, måleredskaber og sprogbrug (Haslebo et al.,

2010: 49-50) En verdensanskuelse der bygger på flere hundrede års tænkning, som voksede frem i

overgangen fra middelalderens religiøse kontrol til det modernistiske verdenssyn i oplysningstiden (ibid).

Tankegangen tager afsæt i realismen, hvor det kan lade sig gøre at indtage en neutral position. Siden er

denne tankegang dog blevet udfordret af en række andre erkendelses- og videnskabsteorier og måder at tolke

virkeligheden på (ibid). En af disse er socialkonstruktivismen der, i modsætning til realismen, antager, at

virkeligheden ikke findes som en håndgribelig størrelse. Den findes ikke i ental, men der er lige så mange

virkeligheder, som der er mennesker på jorden. Videnskabsteoretisk er opgaven bygget op om netop en

socialkonstruktivistisk tilgang med særligt fokus på den franske sociolog Pierre Bourdieus (1930-2002)

feltteori. Der vil dog være tilføjelser fra den videreudviklede teoretiske gren kaldet socialkonstruktionismen.

1.2.1. Pierre BourdieuEn af de mest kendte teoretikere inden for de socialvidenskabelige tilgange er den franske sociolog Pierre

Bourdieu (1930-2002). I hans feltteori kan man opdele samfundet i en række felter. Et felt er et afgrænset

samfundsområde, som er kendetegnet ved nogle specifikke adgangsbetingelser, en given praksis og

samkvem med andre mennesker (Merkelsen, 2007: 189). Det kunne være i skolen, i fodboldklubben eller på

arbejdspladsen. Hvert felt er kendetegnet ved en objektiv og en subjektiv realitet. På den måde både skaber

og tilpasser feltets agenter sig feltets praksis og virkelighedsopfattelse. Mennesket er udstyret med en

praktisk sans, som gør, at vi mere eller mindre ureflekteret kan indgå hensigtsmæssigt i forskellige

samfundsmæssige kontekster/felter. Dette beskriver Bourdieu som habitus (Beck Holm, 2011: 135). Felterne

er præget af agenternes kamp om forskellige former for symbolsk kapital. Overordnet kunne samfundets

økonomiske felt siges at være styret af kampen om penge og det politiske felt af kampen om magt som den

symbolske kapital. Men i samfundets mange underfelter kan den symbolske kapital være mange ting. I

forhold til eksemplet med skolen, fodboldklubben og arbejdspladsen kunne det være hhv. karakterer, antal

mål og chefens anerkendelse, der afgjorde agenternes positioner på felterne. Man vil dermed indgå i

forskellige positioner i de forskellige felter man er en del af, alt efter hvor meget af den gældende kapital

man besidder (Merkelsen, 2007: 189-192).

Side 6 af 35



Feltets strukturer er ud over den givne symbolske kapital også præget af indgroede vaner, holdninger og

værdier. En form for spilleregler som Bourdieu kalder illusio. Menneskets evne til at indgå og tilpasse sig i

forskellige felters illusio kalder han habitus. Men habitus-begrebet dækker ikke kun over, at individet

inkorporerer en statisk felt-struktur i egen virkelighedsopfattelse. Habitus er også skabende. Dvs, at individet

både reproducerer feltets struktur, men også kan være med til at ændre den (op.cit.: 193-194).

1.2.2. SocialkonstruktionismeLigesom navnet antyder, ligger socialkonstrutionismen tæt op af socialkonstruktivismen. Fælles for de to

antagelser er, at der ikke findes én objektiv virkelighed. Haslebo et al. (2010: 50-52) skelner imellem de to

opfattelser, idet socialkonstruktivismen beskriver hvordan virkeligheder skabes inden i de enkelte individer

afhængig af øjnene der ser. Dette er midlertidigt bare et enkelt skridt for socialkonstruktionisterne mod at

skabe forståelser af virkeligheder. Det afgørende skridt sker, når individet sætter ord på sin forståelse i

kommunikation med andre, og de således forhandler sig frem til deres opfattelse af virkeligheden (ibid).

På den måde kan det med socialkonstruktionismen siges, at individerne sammen skaber systemets/feltets

værdier gennem forhandlinger og kommunikation, mere end det er systemet der styrer individet.

1.2.3. Kritik/begrænsning ved socialkonstruktivismen: Bourdieu forsøger med sit habitus-begreb at skabe en sammenhæng mellem struktur og aktør. At vi som

mennesker på den ene side er med til at ændre strukturer, men samtidigt selv bliver ændret af dem. I hans

teori er vi alle påvirkede af de strukturer/felter vi indgår i og den levner ikke meget plads til den

individualisme, der siges at kendetegne nutidens samfundstendens (Kruse, 2004).

Hans teorier stammer fra tiden før internettet for alvor svækkede de professionelle journalisters gatekeeper-

rolle. Dvs. en rolle som bestemmer, hvilke nyheder der skal nå ud til befolkningen gennem medier. Dette

kommer bl.a. til udtryk i hans bog fra med den danske titel ”Om TV – og journalistikkens magt” fra 1998. En

tilgang med fokus på push-medier. Igen kan det siges, at hans teorier er domineret af, hvordan systemerne

præger individet.

En anden væsentlig begrænsning ved socialkonstruktivismen er, at den har svært ved at forklare, at

videnskaben tilsyneladende gør fremskridt, hvis opdagelserne bare er nye måder at tale om verden på.

Teorien kan derfor hævdes at fungere bedst på samfundsvidenskabernes område (Beck Holm, 2011: 138-

139). Af samme grund har jeg i opgaven valgt at inddrage kvantitativt data i en ellers stærkt kvalitativt

præget videnskabsteori.

1.2. AfgrænsningTil trods for at bl.a. Jyske Bank også anvender deres tv-kanal til eksternt brug, vil opgavens fokus ligge på

den interne brug af kommunikationsmedier i virksomheder. Fra bogen ”Danskernes Kulturvaner 2012”

Side 7 af 35



begrænser jeg mig til de kulturvaner, der vedrører informative massemedier og undlader dermed at

kommentere på påvirkning fra genrer som scenekunst, festivaler, museer og andre aktiviteter.

Pierre Bourdieu (1930-2002) beskriver med begrebet den dobbelte objektivering vigtigheden i, at forskere i

undersøgelser også gør deres egne sociale og personlige baggrund til objekt og vurderer, hvordan dette

påvirker deres arbejde (Beck Holm, 2011: 136-137). Dette vil jeg blot nævne her som et forbehold uden at gå

nærmere i dybden med min egen baggrund som fortolker.

Da jeg i opgaven forsøger at tegne et bredt billede af den danske befolkning, har jeg hovedsageligt benyttet

eksisterende kvantitativ og kvalitativ data, og har derfor udeladt egne undersøgelser på området. Grundet

opgavens omfang er der ikke gået i dybden med en analyse af en specifik organisation. Brugen af eksempler

fra Jyske Bank er hovedsageligt brugt som en konkret inspirationskilde.

1.3. Opgavens strukturOpgaven indledes bredt i afsnit to med et historisk medieperspektiv for at skabe en bedre forståelse af

nutidens tendenser og forbrug. Derefter følger et dybere indblik i det generelle medieforbrug af udvalgte,

relevante medieformer i afsnit tre, hvor befolkningen også bliver opdelt i aldersgrupper for at spore forskelle

i forbrugsmønstrene. Dernæst beskrives nogle af tidens øvrige samfundstendenser med fokus på de yngre

aldersgrupper for et fremadrettet syn på de kommende generationer af medarbejdere. Som sidste led i det

brede perspektiv på samfundet beskrives udvalgte befolkningsgrupper med særlige udfordringer i forhold til

budskabsfortolkning.

Disse overordnede tendenser skaber således grundlag for en bedre forståelse af den moderne medarbejders

behov, samt grundlag for at undersøge hvordan tv-mediet kan bidrage i virksomheders interne

kommunikation. Her vil jeg komme ind på fordele og ulemper ved andre kommunikationskanaler og

forskellige tilgange til medarbejderbehov, ledelse og organisationskultur for at skabe en kontekst omkring tv-

mediets rolle på organisationsplan.

2. Teori, metode og emperi Da opgaven omhandler generelle samfundstendenser og medievaner har jeg, trods en kvalitativt præget

videnskabsteoretisk tilgang, valgt at analysere på eksisterende kvantitative undersøgelser fra bl.a.

analyseinstituttet Epinion og Danmarks Statistik vedrørende medieforbrug og elektronisk udvikling samt

kvalitativ data fra forskere inden for ungdoms- og kultursociologien omkring samfundstendenser. Dertil er

der inddraget synspunkter og forskning fra informations- og medievidenskaben i form af bl.a. historisk

udvikling samt teknologiske påvirkninger..

I opgaven er der desuden inkluderet et kort personligt interview med en medarbejder fra Jyske Bank

vedrørende virksomhedens brug af tv-mediet til internt brug. Dette var for at lade de overordnede tendenser

Side 8 af 35



og medievaner i befolkningen eksemplificere på virksomheds- og individplan.

Disse samfundsmæssige tendenser vil blive overført og vurderet i forhold til teorier om intern

kommunikation hovedsageligt fra Bente Erlien (2006) samt Aggerholm et al. (2009), hvor jeg bl.a. vil

komme ind på relevant ledelses-, motivations- og organisationsteori. For et mere nuanceret indblik i

organisationen og medarbejderne, så er der desuden inddraget teori fra bl.a. Edgar H. Schein og

Abraham Maslow.

3. Medieteori og udvikling I dette første afsnit vil jeg belyse nogle af de vigtigste teorier, begreber og opfattelser af massemediernes

rolle i samfundet. Jeg vil i den sammenhæng komme ind omkring, hvordan det danske medielandskab har

formet og udviklet sig i et historisk perspektiv. Om hvordan mediernes magt har ændret karakter i takt med

samfunds- og teknologiudviklingen, samt hvilken betydning det har haft i en socialkonstruktivistisk

sammenhæng.

De trykte dagbladene har især oplevet stor konkurrence fra tv-mediet og siden internettet. Derfor beskrives

de særlige egenskaber ved disse kommunikationskanaler, samt den effekt de har på brugernes forskellige

virkelighedsopfattelser.

3.1. Massemediernes magt

”Hvad vi ved om vores samfund, ja om den verden, vi lever i, ved vi fra massemedierne” Niklas Luhmann (2002, 9)

Det meste af det vi ved om verden, har vi ikke selv oplevet, men er en viden, som er blevet spredt gennem

massemedier. Menneskets viden om, hvordan massemedierne bliver produceret, skaber dog et skeptisk filter.

Vi ved, at der bag mange udsendelser ofte er stramme deadlines, spindoktorer og journalistens egne syn på

sagen. Vi ved, at vi kan blive manipuleret af massemedierne, men vi bliver nødt til at bruge denne kilde som

led i vores personlige virkelighedsverden (Merkelsen, 2007: 178-179)

Den tyske sociolog Niklas Luhmann (1927-1998) er systemteoretiker. Han ser bl.a. massemedierne som et

selvstændigt system, som bliver styret af en række systeminterne faktorer som nyhedskriterier, selektiv

udvælgelse og deadlines. Et system, der på baggrund af disse faktorer skaber nyhedshistorier og dermed

realitet til samfundssystemet og dets delsystemer. En realitet som ifølge Luhmann ikke skal forveksles med

sandheden. Massemedierne skaber blot forestillingen om en realitet, så vi har noget at snakke om og noget at

forholde os til (op.cit.: 180). Fortolkningen af hvordan det enkelte individ så bliver påvirket af

massemediernes realitetsbillede, har ændret sig meget gennem tiderne. Dette beskrives nærmere i følgende

afsnit.

Side 9 af 35



3.2. Medieteori i et historisk perspektivMedieteorier har ændret sig lige så længe massemedier har eksisteret, og helt frem til 1940’erne var de

præget af de såkaldte kanyleteorier. Mange medieforskere troede således, at en kløgtig anvendelse af

medierne kunne få folk til at gøre næsten hvad som helst (Gripsrud, 2010: 58-59)

I den efterfølgende periode frem til 1970’erne blev publikum i højere grad betragtet som selvstændigt

tænkende individer, som brugte medierne til at tilfredsstille deres behov for underholdning, information og

selvbekræftelse. En decideret samfundspåvirkning skulle finde sted via såkaldte meningsdannere, som skulle

virke som opinionsledere for deres omgangskredse. Dette er også kendt som totrins-hypotesen (ibid.).

Den moderne medieteori bygger på dele af de to tidligere beskrevne opfattelser, og undersøgelser viser, at

medierne ikke bestemmer, hvad publikum tænker og mener, men at de har en afgørende indflydelse på, hvad

de tænker på. Dette blev allerede i 1970’erne beskrevet som begrebet dagsordenfunktion (ibid.).

Ifølge Pierre Bourdieu (1930-2002) har journalistik betydelig indflydelse på en lang række felter, og er

blevet forstærket væsentligt med fremkomsten af tv-mediet (Merkelsen, 2007: 199).

Studier i USA, at tv kan give et helt skævt billede af virkeligheden. Disse undersøgelser blev lavet af

amerikaneren George Gerber i 1973 og påviste bl.a., at de, der så mest tv, havde en klar tendens til at

overvurdere, hvor meget vold og kriminalitet der var i samfundet. Denne form for påvirkning af

virkelighedsforståelsen gennem længere tid bliver kaldt kultivationsteori.

Det er svært at fastslå, om den ene hypotese er mere rigtig end den anden, da kilderne, borgerne og hele

samfundet også har været i konstant forandring (Gripsrud, 2010: 60).

Når man som Niklas Luhmann taler om falske forestillinger af sandheden, eller som George Gerber om

påvirkning af virkelighedsforståelsen, så afhænger fortolkningen i høj grad af, om man tillægger sig en

realistisk eller en socialkonstruktivistisk tilgang. Om der findes én virkelighed, vi alle lever i, eller om hvert

eneste menneske har en unik selvfortolket virkelighed. Denne opgave tager som tidligere nævnt

udgangspunkt i den sidstnævnte tilgang. Derfor betragtes individets individuelle viden som et grundlag for

fortolkningen af ny information. Et fortolkningsgrundlag som ønskes udlignet i befolkningen med begrebet

Public Service.

3.3. Public service gennem tiderneBegrebet Public Service er et ideal, som opstod i mellemkrigstiden. I de vesteuropæiske lande blev private

radio- og fjernsynsselskaber tilsidesat af statsligt etablerede monopoler (Gripsrud, 2010: 314). Heriblandt

Danmarks Radio, som blev stiftet i 1925 under navnet Statsradiofonien (Madsen et al., 2005: 11). DR

fortsatte monopolet under politisk styring, da der var premiere på fjernsynsmediet i Danmark i 1951 (op.cit.:

20). Meningen med dette var at gøre et sådan massemedie tilgængeligt for hele befolkningen og dermed

formidle fælles, elementær samfundsinformation til publikum og bidrage til dannelsen af en national

identitet. Information som skulle sikre, at sociale og kulturelle ressourceforskelle blev udjævnet i

befolkningen, så de på et fælles grundlag kunne deltage aktivt i forskellige demokratiske processer.

Side 10 af 35



(Gripsrud, 2010: 314-322). Den politiske styring var også et udtryk for bekymring omkring, hvad et så

slagkraftigt massemedium som fjernsynet kunne få af konsekvenser i befolkningen. Uden denne styring

mente man, at fjernsynet kunne risikere at føre til moralsk degradering og politisk manipulation (Madsen et

al., 2005: 22).

Satellit- og kabelteknologiens udvikling satte i 1980’erne en stopper for de nationale tv-monopoler, og public

service-stationerne måtte konkurrere med et stigende antal kommercielle danske som udenlandske tv-kanaler

om publikums opmærksomhed (Gripsrud, 2010: 328-329).

Overført til Pierre Bourdieus feltteori, sker der en kommerciel påvirkning fra det økonomiske felt, hvor

seertal gøres op i penge. Nyheder bliver nu formidlet efter forskellige kriterier og interesser i kampen om at

skille sig ud og lokke seere, læsere og annoncekroner til. Dette må antages at påvirke det enkelte individs

værdier, holdninger og generel kapital-opfattelse. Dermed vil flere og mere differentierede

informationskilder også føre til flere og mere differentierede virkelighedsopfattelser i befolkningen.

Den 1. november 2009 overgik det analoge tv-signal til et digitalt tv-signal i Danmark. Det betød betydeligt

flere kanaler end tidligere. Fjernsyn og computer smeltede sammen i en mediekonvergens, der samtidigt

åbnede op for en lang række betalings-tv-kanaler og individualiserede programpakker. I takt med at

udbuddet vokser, svinder de offentlige reguleringsmuligheder med public service. Den centrerede fælles

medieudbyder mister magt og bliver decentreret i en lang række mindre interessegrupper med forskellige

værdier. Dermed ændres mediernes grundfunktion. Især dannelsen af fællesskab og identitet ændres drastisk

med det stigende antal programtilbud (Gripsrud, 2010: 332). Ikke kun indholdet har forandret sig med tiden.

Nye medieplatforme dukker hele tiden op. Medier som helt grundlæggende kan ændre den måde mennesket

tilegner sig information.

3.4. De nye medieformer – fra push til pullDet stigende antal i befolkningen, som har adgang til internettet i hjemmet påvirker i høj grad fordelingen af

medieforbruget (Epinion, 2012: 183).

Dette siger dog ikke noget om, hvad brugerne benytter tiden på. Her viser andre tal, at Facebook tegner sig

for den største del af tidsforbruget på internettet (Hartley, 2012: 71-72). Her er det i høj grad de personlige

hverdagsoplevelser, der bliver delt i mere eller mindre lukkede sociale grupper. Men også andre nationale og

internationale nyheder bliver delt i disse forums. Nyheder som bliver valgt af den enkelte og ofte delt blandt

flere. Dermed bliver venner og bekendte gjort til de sociale mediers gatekeepere når de udvælger og deler

historier i deres netværk efter personlige nyhedskriterier. I Danmark bruges samlet ca. 22 millioner timer på

Facebook om måneden. Derfor må det antages, at dette medie spiller en væsentlig rolle i mange danskeres

virkelighedsforståelse (ibid).

Begrebet Web 2.0 opstod i 2004 sammen med netop Facebook og en lang række andre sociale og

brugergenererede netværkssider som YouTube, MySpace, Twitter, Wikipedia samt en stigende antal

Side 11 af 35



personlige blogs (Nielsen et al., 2011: 122). Nu kan enhver være med til at skabe indhold i medieverdenen,

og man kan tilegne sig information fra et utal af mere eller mindre pålidelige kilder.

Hos de public service-orienterede tv-nyheder på DR og TV2 mærkes den øgede konkurrence og

fragmentering af brugerne på stadig flere medieplatforme. 499 gange lykkedes det for TV-Avisen eller TV2-

nyhederne at samle over en million seere i 1993. I 2003 var tallet faldet til 134 gange, og i 2007 kunne de

blot runde en million seere 27 gange (Hartley, 2012: 72).

De landsdækkende dagblade har for længst mistet rollen som danskernes foretrukne informationskilde. En

rolle, som blev overtaget af tv-nyhederne, som siges at være nutidens eneste absolutte allround-nyhedsmedie

(Hartley, 2012: 72-73) Men de faldende seertal og det kraftigt stigende internetforbrug indikerer en helt ny

rollefordeling i det danske nyhedsmedielandskab.

De traditionelle massemedier vælger stadig nyheder til eller fra, som de gjorde som magtfulde gatekeepere

før i tiden, men murene omkring dem smuldrer og resulterer i en ukontrollerbar mængde af informationer,

som flyder rundt i samfundet.

Det brugergenererede indhold har vakt både begejstring og bekymring. En ændring som bliver omtalt på

følgende vis i bogen Nye Vidensmedier af Hans Jørn Nielsen et al.:

”[…]de gamle push-medier som f.eks. tv kommunikerer fælles normer og Kultur med stort K ud til

seerne, mens brugerne vælger og skaber deres egen individuelle kultur med lille k i pull-medierne.”

(Nielsen et al., 2011: 122)

Et citat, der både siger noget om overgangen fra push til pull i medieforbruget og samtidigt underbygger den

individualistiske livsstil, der synes at præge nutidens samfundstendenser (Kruse, 2004). Før ”skubbede” de

få eksisterende medieplatforme udvalgte informationer ud til publikum. I dag ”hiver” publikum selv de

ønskede informationer fra et utal af muligheder. Medieteknologien gør, at brugerne selv bestemmer hvad de

vil se, hvor de vil se det og hvornår de vil se det.

3.5. Nyheder i nicherUdviklingen inden for nyheder på internettet er ikke blot sket med en digitalisering af de traditionelle

mediehuse. Der er også opstået en lang række såkaldte nichesider med segmenteret indhold til bestemte

målgruppers interesser og behov. Disse sider profiterer i stigende grad på annoncekronerne fra forskellige

virksomheder, da det er lettere at målrette reklame til den mere nicheprægede læser. Dette medfører, at også

de store netmedier deler deres nyheder op i interessesektioner som sport, kultur, job, bolig og rejse. (Hartley,

2012: 68-69). Det medvirker til medieforbrugerens får bedre mulighed for at sortere i nyhederne og kun

læse, hvad der umiddelbart har interesse. Avisens traditionelle brede information til læserne som bidrag til

fælles identitet og virkelighedsbillede er forsvindende, da læserne i stigende grad lader sig segmentere i en

lang række forskellige interessegrupper og nichesider med forskellige former for information.

Side 12 af 35



På internettet eksisterer en hjemmeside med navnet newspaperdeathwatch.com, som dag for dag følger den

nedadgående udvikling og de mange lukninger af dagblade. En ironi som sort på hvidt på en computerskærm

illustrerer en del af denne medieudvikling.

3.6. Delkonklusion Der er inden for de sidste 100 år sket massive ændringer i nyheds- og medieverdenen. Radio- og tv-mediet i

Danmark var længe kontrolleret af et politisk styret monopol, som skulle formidle en fælles

samfundsinformation ud til befolkningen. Formålet var, at disse medier skulle bidrage til dannelsen af en

national identitet og udjævne sociale og kulturelle ressourceforskelle. Et ideal som blev kaldt Public Service.

Teknologiens udvikling satte i 1980’erne en stopper for disse monopoltilstande, og siden er antallet af

informationskanaler vokset til det utallige. Med internettet opstod en helt ny mediekultur. Nu er det brugeren

der bestemmer hvad, hvor og hvornår. Dagbladenes læserantal har længe været stødt faldende, og i stedet for

disse ”brede” nyheder er nutidens medieudbydere segmenteret efter interesser og særlige nicher.

De fællesskabsorienterede public service-kanaler har mistet fortidens monopol som magtfulde gatekeepere

til et fragmenteret medielandskab styret af det enkelte individ.

4. Medieforbruget i Danmark Hvad præcis de store ændringer i medielandskabet har betydet for danskernes medievaner søges besvaret i

følgende.

I dette afsnit belyses danskernes medieforbrug over en årrække gennem statistikker for at spore hvilke

tendenser og vaner, der gør sig gældende i det moderne samfund. Især vil jeg belyse tendensen blandt den

unge del af befolkningen for en mere fremadrettet analyse af både nutidens og fremtidens ansatte.

Statistikker er medtaget for at give et bedre overblik over udviklingen, og repræsenterer aldersgruppen fra

alderen 15 år og opefter. Formålet er for det første at vurdere hvilke medieplatforme der bliver foretrukket

hos fremtidens medarbejdere, og for det andet for at få et billede af, hvor de forskellige aldersgrupper får

deres nyheder og informationer fra.

Sidst i afsnittet vil jeg vurdere undersøgelserne ud fra hhv. generations-, periode- og aldershypotesen.

En stor del af afsnittets empiri stammer fra en ny publikation, Danskernes kulturvaner 2012, af

analyseinstituttet Epinion og konsulentvirksomheden Pluss Leadership, som er lavet til Kulturministeriet.

4.1. Analyse af danskernes medieforbrug

4.1.1. Det trykte medieTabel 1 viser det store fald i antallet af voksne danskere, som læser trykte dagblade hver dag. Dertil kommer

dem, som læser de landsdækkende gratisaviser. Dette er dog også et tal der er faldende fra henholdsvis 19

procent der dagligt læste en gratisavis i 2004 til 11 procent i 2012.

Side 13 af 35



Tabel (1): Hvor ofte læser du dagblade? (1964-2012, procent)2012 2004 1998 1993 1987 1975 1964

Dagligt 46 56 68 75 84 88 92Ugentligt 17 18 23 18 14 8 5Månedligt 9 6 2 2 1 - -Sjældnere 14 7 2 2 1 - -Aldrig 14 13 5 3 1 4 3Total 100 100 100 100 100 100 100

(Epinion A/S et al.,2012: 169)

Ved avislæsning bliver man præsenteret for de brede nyheder. Da 92 procent af danskerne dagligt læste avis

i 1964 må det antages, at de dermed havde et mere fælles referencepunkt i det virkelighedsbillede, som

redaktionerne valgte at præsentere. Trykte magasiner, ugeblade, tidsskrifter og fagblade oplever desuden

samme faldende tendens mellem 2004 og 2012 (Epinion et al.,2012: 177).

Statistikker viser en gennemgående tendens til, at de unge aldersgrupper læser mindre i de trykte medier end

den øvrige befolkning. (op.cit.: 172-173).

En del af de trykte avisers tabte læsere har dog ikke fravalgt deres nyheder, men blot ændret

medieplatformen. Således steg antallet af danskere, der dagligt læser dagbladene på internettet steget fra 16

procent i 2004 til 28 procent i 2012 (ibid.).

4.1.2. Internettet De unge fravælger i stigende grad de trykte medier, men dominerer til gengæld statistikkerne vedrørende

brugen af internet. Et forbrug som generelt er steget markant i befolkningen efter årtusindeskiftet (op.cit.:

184-185).

Tabel (2): Hvor ofte bruger du internettet i din fritid (til andet end arbejde/studieaktivitet)? Fordelt på alder (2012, procent)

Alder:

15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70 +Mere end 3

timer dagligt 46 37 15 9 8 5 5

Mere end 1 time dagligt 34 40 39 30 28 26 17

Dagligt/ 16 19 38 43 37 36 26

Side 14 af 35



Næsten dagligt3-4 dage om

ugen 3 2 5 7 9 6 4

1-2 dage om ugen 1 1 3 6 9 10 7

Sjældnere 0 0 0 4 8 7 5Aldrig 0 0 0 1 4 10 36Total 100 100 100 100 100 100 100

(Epinion et al., 2012: 185)

Tabel 2 illustrerer tydeligt, at de yngre aldersgrupper bruger betydeligt mere fritid på internettet.

Tallene siger dog ikke noget om, hvad præcist internettet bliver brugt til i fritiden.

4.1.3. RadiomedietCa. tre ud af fire danskere hører dagligt radio. Et tal som har ligget forholdsvist stabilt i en lang årrække.

Igen kan aldersgrupperne deles. De unge prioriterer generelt musikken højest, mens de ældre

foretrækker nyhederne (Epinion, 2012: 160).

radiomediet oftest brugt som led i anden aktivitet som eksempelvis kørsel, arbejde eller andre praktiske ting.

Derved må det antages, at dette medie ofte benyttes uden brugernes fulde opmærksomhed. Som et såkaldt

baggrundsmedie (Madsen et al, 2005:11).

4.1.4. Tv-medietCa. 90 procent af danskerne ser tv mere end en halv time dagligt. Et tal som har ligget stabilt over en lang

årrække. Den samlede tid foran skærmen er dog steget markant over de seneste år. Fra gennemsnitligt

2t.38min. om dagen i 2002 til 3t.18min. i 2011 (Epinion, 2012: 140-141).

Tv-forbruget er mere jævnt fordelt blandt befolkningens aldersgrupper set i forhold til dagblads- og

internetforbruget. Tal viser dog, at de ældre over 60 år ser mere tv end resten af befolkningen. Tal der må

antages at være forbundet med efterløns- og pensionsalderen, og på den måde ikke spiller ind på

organisationssammensætningen.

Udbuddet af kanaler er med tiden også blevet udvidet til det traditionelle tv-apparat, hvilket også illustreres i

Tabel 3.

Tabel (3): Hvor mange kanaler kan du modtage på dit TV? (1993-2012, procent af dem, der ser TV)2012 2004 1998 1993

0 1 1 2 11-5 kanaler 8 21 19 346-10 kanaler 14 14 16 2211-20 kanaler 17 13 17 22Over 20 kanaler 56 50 46 21

(Epinion et al.,2012: 143)

Side 15 af 35



Nyhederne/tv-avisen er førsteprioritet hos 59 procent af den samlede danske befolkning, når det drejer sig

om programtyper. Men igen er der forskel på aldersgrupperne, og denne prioritering er jævnt stigende, jo

ældre gruppen er. Fra at være førsteprioritet hos 9 procent af de 15-19-årige til 79 procent af de 60-69-årige

(ibid: 146).

Tendensen viser dermed, at det primært er den unge del af befolkningen, der benytter de såkaldte pull-

medier, mens de ældre aldersgrupper i høj grad benytter de traditionelle ”brede” medier.

4.1.5. De nye medieplatformeInden for bare få år er nye mobile medieplatforme blevet introduceret for forbrugerne. Især smartphones og

tablets vinder hastigt indtag i de danske hjem. I de nyeste tal fra Danmarks Statistik (Bilag 2) ses det, hvor

hurtigt udviklingen går. Antallet af danske familier med minimum én smartphone steg fra 33 procent i 2011

til 63 procent i 2013 og overhalede dermed den klassiske fastnettelefon. Antallet af familier med tablet-pc’er

steg i samme periode fra 9 til 33 procent (ibid.). kombineret med et mobilt bredbånd betyder det, at et hastigt

stigende antal danskere med disse transportable medieplatforme har let adgang til nyheder og informationer

hvor og hvornår de ønsker det.

4.1.6. Kildekritik og forbeholdDer skal tages forbehold for, at der ikke kan laves en direkte sammenligning mellem statistikerne fra Epinion

og Danmarks Statistik. Dette skyldes, at Epinion (2012: 19) har undersøgt enkeltpersoner, mens Danmarks

Statistik (2013) tæller antal familier/hustande, hvor det nævnte elektroniske udstyr forekommer. Dette

resulterer i, at tallene er de samme, lige meget om der eksempelvis er en enkelt eller fem smartphones i en

familie. Sidstnævnte metode kan være brugbar til at beskrive ting som antallet af husstande med

internetadgang og opvaskemaskine, men synes mangelfuld til at beskrive det mere individuelle elektronik

som smartphone og tablet.

4.1.7. Tre forklaringshypoteserI rapporten ”Danskernes kulturvaner 2012 (s. 352-353)” opstilles tre interessante hypoteser, hvormed der

søges forklaring på de statistiske ændringer over tid i henholdsvis:

Generationshypotesen – Denne hypotese går ud fra, at brugeradfærden skyldes den pågældende

generations særlige kendetegn. En generation er igennem opvæksten præget af en række oplevelser

og vilkår, der sætter et statisk præg på den enkeltes værdier og valg.

Periodehypotesen – Her er påstanden, at den enkeltes valg afhænger af samfundsmæssige

begivenheder. Eks. den økonomiske krise. Valgene er således ikke stabile over tid. Der kan dog også

være tale om blivende forandringer, som for eks. ny teknologi.

Side 16 af 35



Aldershypotesen – Her afgøres valgene af individets alder. Aktivitetsniveauet vil derfor ændres

over tid, alt efter hvilken livsfase den enkelte befinder sig i (ibid.).

Tallene vedrørende danskernes kulturvaner må antages at bære præg af alle tre hypoteser. Generationerne der

i højere grad er vokset op med dagblade og under tv-monopolet synes at være de mest trofaste mht. de

traditionelle medier. Samtidigt vokser de yngste nu op med de nye medieformer, hvilket må antages at præge

deres fremtidige mediebrug.

Således kan dette mediebrug også kategoriseres som blivende teknologiske forandringer i periodehypotesen.

Aldershypotesen må antages at præge hvilken form for information de forskellige generationer søger. Men

det må også antages at den teknologiske udvikling vil sætte e varigt præg på de yngste generationer og

dermed og dermed hovedsageligt understøtte generations- og periodehypotesen

5. Nutidens samfundstendenser I dette afsnit vil bevæge mig fra statistikkerne vedrørende medietendenserne til, ved hjælp fra kvalitative

undersøgelser, at beskrive nogle af de dominerende samfundstendenser, der er med til at præge og forme

nutidens individer. Der er især lagt vægt på den yngre del af befolkningen som et led i at beskrive fremtidens

medarbejdere.

De mange nye muligheder som bl.a. teknologien frembringer ifølge Martin Kruse (2004) en kultur, som

kræver fleksibilitet, tolerance og åbenhed. Der stilles krav til individets dynamik til at indgå i flere

forskellige roller, alt efter hvilke situationer det optræder i. Et og samme individ søger eksempelvis idealer i

rollen som både far, søn, ægtemand, kollega, holdspiller i sportsklubben osv.. Noget som for nogles

vedkommende kan føre til en flakkende og usammenhængende identitet (ibid.). Undersøgelser påviser ifølge

Kruse (2004), at der i demokratiske informationssamfund er et større krav om differentierede roller end i

konservative ritualiserede samfund, hvor der er faste normer. Det differentierede individ synes at være

kommet for at blive (ibid.).

5.1. Unge individualisterCenter for Ungdomsforskning ved Århus Universitet har igennem en række kvalitative interviews redegjort

for nogle af de tendenser der præger nutidens unge mennesker. Tendenser, hvor dyrkelsen af individet spiller

ind på godt og ondt (Sørensen og Nielsen, 2011). De unge er frie individer med mulighed for at skabe sig det

liv, de kunne ønske sig. Det kræver dog, at de træffer de rigtige valg blandt en uendelig række af valg, som

det senmoderne samfund synes at byde på. De giver de unge en enorm frihed, kontrol og ikke mindst en

følelse af et personligt ansvar for at bygge deres eget liv op.

Side 17 af 35



De individualiserede tendenser skaber en modsætning til Janteloven. Det virker mere accepteret at skille sig

ud blandt nutidens unge.

Flere unge giver dog udtryk for, at de føler sig fanget i en overfladisk, selviscenesat kultur, og de efterlyser

solidariske, sociale relationer, hvor de kan føle sig accepteret og være sig selv (ibid).

De to forskere, Niels Ulrik Sørensen og Jens Christian Nielsen, skriver afsluttende om undersøgelsen:

”Der ligger en stor samfundsopgave i at styrke de solidariske og forpligtende sociale relationer

omkring de unge, for de har brug for nogen at dele ansvaret med.” (Sørensen og Nielsen, 2011)

Kultursociolog Klaus Rasborg fra RUC beskriver individualiseringstendensen i samfundet således:

”I stigende grad løsrives vi fra de sociale fællesskaber, så det nu er op til os selv at skabe vores egne

livsforløb, normer, værdier og karriere.” (Rasborg, 2011)

Han peger på, at tiderne med høj vækst og gang i den danske økonomi har haft indflydelse på denne

individualisme. Dog spår han, at den nuværende økonomiske krise også vil få indflydelse på

samfundsmentaliteten imod et mere solidarisk samfund (Rasborg, 2011). For eks. anerkendelsen af, at

arbejdsløshed ikke så meget skyldes individuel fiasko, men mere er resultatet af et samfundsmæssigt

problem.

Individualismen beskrives som værende positiv for de ressourcestærke unge, som trives godt med meget

selvansvar. Samtidigt findes der en gruppe, som har meget svært ved at håndtere presset og den store

valgfrihed. Noget som bl.a. tilskrives årsagen til mange unges mistrivsel og dertilhørende psykiske lidelser

(Sørensen og Nielsen, 2011).

Ifølge Rasborg (2011) spiller medierne også en enormt stor rolle i de unges selvforståelse. Han nævner bl.a.

reality-programmer og talent-shows som en katalysator for en opmærksomhedskrævende kultur, som han

med egne ord døber ’se mig, jeg vil på’-generation. Programmer der bl.a. lærer de unge, at de overlever ved

at lyve og manipulere:

”Har man ikke tilstrækkeligt mange knive at stikke i ryggen, er straffen, at man bliver stemt ud og

ekskluderet fra det sociale fællesskab” (Rasborg 2011)

Ovennævnte beskrivelser af den unge generation bygger på nogle generaliserende og skarpt optegnede

analyser. De er dog med til at fortælle noget om de tendenser, som er med til at præge unge mennesker i dag.

Det er tendenser som tyder på en generation, hvor mange efterlyser åbne og ærlige sociale fællesskaber. Der

tegnes et billede af unge, som på den ene side forstærker den overfladiske, stærkt forskønnede

selviscenesættelse gennem individuel konkurrence og sociale medier som Facebook, hvor antallet af venner

ofte virker mere som et statussymbol, end et tegn på dybere sociale værdier. På den anden side, så afslører et

Side 18 af 35



dybere indblik i de unge, at mange af dem ønsker at bryde ud af den facadeprægede verden og finde et

socialt rum, hvor normen ikke længere er det perfekte.

6. Tv-mediets egenskaber I dette afsnit fokuseres der på tv-mediets fordele sammenlignet med øvrige massemedier, og hvordan disse

fordele har betydning for en stor del af den danske befolkning.

Tv-mediet har flere kanaler til at formidle fortælling igennem: levende billeder, grafik, tekst, reallyd og

musik. Desuden kommunikerer tv til os på en levende og personlig måde. Eksempelvis gennem

studieværtens øjenkontakt og direkte tale, som skaber en form for para-interaktion. En falsk følelse af fysik

interaktion mellem vært og seer, som både bliver tiltalt som værende en del af publikum og en særlig person

(Nielsen et al., 2011: 126).

Selvom mere end halvdelen af al tv-sening foregår som solo-sening, er det både tradition og mulighed for, at

det foregår i fysisk situeret samvær med andre som social tv-sening. Dette kaldes også sociability. Et

fænomen, der handler om socialt samvær uden andet formål end at dele fornøjelsen af samværet.

Med de generelle individualiseringsprocesser i samfundet og den stigende tendens til, at brugerne selv vil

bestemme hvor, hvornår og til hvad, de vil bruge medierne, er sociability-fænomenet omkring tv’et dog

aftagende til fordel for det mere personaliserede og segmenterede mediebrug (Nielsen et al., 2011: 126). Det

betyder, at det sociale og fælles aspekt omkring tv-mediet er forsvindende. Ligesom radioen kan beskrives

som et baggrundsmedie, som bliver brug i forbindelse med anden aktivitet (Madsen et al, 2005:11), så ses

den samme tendens især i de yngre generationer, som multitasker foran fjernsynet med andre medier som

computer og smartphone (Epinion, 2012: 148-149).

De skriftlige medier kan ikke på samme måde beskrives som baggrundsmedier, da de kræver synssansens

fulde opmærksomhed. Disse medier besidder dog ikke tv-mediets multimediale egenskaber, hvilket

besværliggør og endda helt umuliggør fortolkningen af budskaberne for en stor gruppe mennesker. En

problematik, som beskrives nærmere i næste afsnit.

6.2. LæsevanskelighederDe visuelle og lydmæssige fordele ved tv-mediet kan også give virksomheder en fordel over for deres

medarbejdere med læsevanskeligheder. Handicaporganisationernes Hus skønner, at der i Danmark er ca.

500.000 mennesker med et læsehandicap (set på hjemmeside 2013). Denne gruppe dækker

ordblinde/dyslektikere, læseretarderede, læsesvage, funktionelle analfabeter og personer med nedsat

læseevne på grund af hjerneskade. De forskellige kategorier omfatter personer med forskellige grader af

læsehandicap, fra dem som læser langsomt og usikkert til dem som slet ikke kan læse (ibid.).

Det er dermed op imod 10 procent af landets befolkning, som har problemer med at tilegne sig skriftligt

formidlingsmateriale. Tv-mediet giver denne gruppe mulighed for selv at tilegne sig information. Det

Side 19 af 35



antages, at en stor del af disse mennesker, trods deres handicap, er at finde i forskellige funktioner i de

danske virksomheder. I virksomheden betyder det, at de vil kunne få nyheder og socialt stof på lige fod med

de øvrige medarbejdere.

På Handicaporganisationernes Hus’ hjemmeside fremgår det dog ikke, hvornår disse tal er fra, hvorfor de

også må tages med forbehold.

6.3. Tv og integrationTv-mediets fordele i forhold til det trykte medie kan ud over gruppen af danskere med læsevanskeligheder

også vurderes i forhold til et stigende antal borgere med anden etnisk baggrund. Ifølge en ny rapport fra

social- og integrationsministeriet er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra 3 procent af den

samlede befolkning i Danmark 1980 til at udgøre 10,4 procent i 2012 (Social- og integrationsministeriet,

2012: 21).

Mange i denne voksende gruppe kæmper med sprog- og integrationsproblemer i det danske samfund. Som

en del af den danske integrationsindsats, bliver nytilkomne tilbudt tre års gratis danskundervisning. Tal fra

denne danskuddannelse viser, at kursisterne efterfølgende følte sig bedre i stand til at forstå dansk frem for

det skriftlige (ibid.: 92-93). Selvom arbejdsløsheden i denne gruppe er høj, udgør indvandrere en betydelig

del af landets arbejdsstyrke. En gruppe som må antages at komme fra helt andre kulturer med andre værdier,

fortolkninger og generel verdensanskuelse i forhold til Danmark.

Tal fra Epinion (2012: 150-151) viser desuden, at nydanskere ser de public service-orienterede danske

kanaler i mindre grad end den øvrige befolkning. Samme tendens gør sig gældende i antallet af nydanskere,

der læser aviser (op.cit.: 179-180). Således vil denne gruppe især have nytte af det fælles værdiformidlende

stof, som massemedierne kan tilføre virksomhederne. Tv-mediets multimediale fordele må her antages at

kunne skabe en bedre kanal for at budskabet når frem til gruppen med sprogvanskeligheder. Ydermere vil en

social kommunikationssituation omkring tv-mediet, give mulighed for feedback, diskussion og hjælp til

forståelse blandt kollegaer og ledere. På den måde antages det, at tv-mediet vil være i stand til at sikre en

bedre mulighed for korrekt fortolkning af budskabet blandt indvandrere med sprogvanskeligheder.

7. Tv-mediet i den interne kommunikation I dette afsnit vil jeg ud fra de overordnede teknologiske og generationsbeskrivende samfundstendenser, se

på, hvordan de kan påvirke kommunikationskravene på organisationsplan, og hvordan tv-mediet passer ind i

denne sammenhæng. Jeg vil komme omkring nogle grundlæggende tilgange til kommunikation,

kommunikationskanaler og deres funktioner samt behovsanalyse og ledelsesteori. Som det første vil jeg kort

runde den interne kommunikation fra et socialkonstruktivistisk perspektiv samt inddrage et personligt

interview med en medarbejder fra Jyske Bank, for at inkludere erfaringer med internt tv fra individplan.

Side 20 af 35



I socialkonstruktivismen kan virksomheden beskrives som et felt med individer, der alle har hver deres

personlige virkelighedsforståelse. På den ene side er individerne med til at reproducere feltets overordnede

fælles virkelighedsbillede, og på den anden side bliver de enkelte påvirket af selvsamme (Beck Holm, 2011:

134-136) .

Bliver de individuelle virkelighedsopfattelser af værdier og kapital for forskellige, kan det resultere i

konflikter, hvis for eks. den ene medarbejder prioriterer det sociale kapital, mens den anden det fokuserer på

den økonomiske kapital (Merkelsen 2007: 192-195). Dette beskriver vigtigheden af, at virksomheden får

kommunikeret fælles mål og værdier ud blandt alle medarbejdere for, at der ikke opstår interessekonflikter.

7.1. Interview med medarbejder fra Jyske BankSom led i at forstå tv-mediets rolle i den interne kommunikation har jeg valgt at se nærmere på et eksempel

fra en af de større virksomheder i Danmark, Jyske Bank, som netop har taget dette medie til sig. I den

forbindelse har jeg interviewet erhvervsrådgiveren Klaus Laursen, som, sin alder (29) taget i betragtning,

også repræsenterer fremtidens moderne medarbejder. I dette afsnit vil jeg fremhæve nogle af de vigtigste

pointer fra interviewet, som findes i transskriberet format som bilag.

Klaus Laursen har været ansat i Jyske Bank siden 2010. Han synes at det interne tv-program INSIDE

fungerer godt. De mødes en fredag om måneden og ser en ny udsendelse som led i en traditionel mødeform,

hvor de også modtager mundtlige informationer fra den nærmeste leder. Udsendelsen er fælles for alle

ansatte, men bliver vist rundt i de enkelte afdelinger.

Klaus beskriver tv-programmet som en blanding af hygge og praktisk info om, både hvad der sker i

organisationen og ude på markedet. I Jyske Bank sender de live-tv fra et studie kombineret med båndede

indslag. Selvom han beskriver en stor del af indholdet som underholdning, så fremhæver og roser han, at der

bliver gjort brug af kritisk journalistik.

”Journalisterne, der laver programmet, forholder sig kritisk til nogle af de ting, der sker rundt

omkring i organisationen, og er ikke bange for at stille kritiske spørgsmål til de forskellige ledere, som

bliver interviewet” Klaus Laursen, Erhvervsrådgiver Jyske Bank (Bilag 1)

Således bliver ledelsen også synliggjort igennem tv-mediet.

Klaus har ikke været ansat mens Jyske Bank benyttede medarbejderbladet, men han har tidligere arbejdet hos

Velux, hvor de havde et internt blad, som blev sendt hjem til medarbejderne.

Han synes, at tv-mediet er mere levende i måden det bliver præsenteret. Han beskriver det trykte blad som

kedeligt. Noget man bare skimtede uden at gøre mere ved det.

Ifølge Klaus kan udsendelsen godt være kilde til videre snak blandt medarbejderne. Han kan godt lide

Side 21 af 35



kombinationen af intranettet til de mere faglige ting og tv-mediet til kritiske og underholdende indslag.

Derudover bidrager det til en større viden om, hvad der foregår i virksomhedens andre afdelinger.

Dermed stemmer holdningerne i dette interview overens med mange, af de tidligere beskrevne fordele ved

tv-mediets mere levende udtryk. Derudover er det værd at bemærke den sociale situation, som programmet

bliver præsenteret i, som muliggør interaktion med kolleger og ledere. Samtidigt sikrer det, at alle bliver

informeret om det samme på samme tid.

Jyske Banks brug af tv-mediet i en socialkonstruktionistist kontekst understøtter dermed muligheden for

kommunikative forhandlinger mellem både ansatte og ledere for en synkronisering af

virkelighedsforståelsen.

7.2. Kritik af interview

Klaus Laursen var ikke ansat, mens de benyttede et medarbejderblad som kommunikationsmiddel, hvorfor

han ikke kan drage en direkte sammenligning med Jyske Baks brug af de to medieplatforme. Dette

kompenseres dog til dels af, at han har været i en anden virksomhed, som gjorde brug ag det trykte medie. Interviewet er inddraget for at give et indblik i, hvordan et internt tv kan benyttes. Trods Klaus’ positive

holdninger om tv-mediet, ville det kræve langt mere omfattende undersøgelser, før der kunne drages

konklusioner om medarbejdernes generelle holdning i en given virksomhed, hvilket ikke er denne opgaves

formål.. Det må dog antages i et socialkonstruktivistisk perspektiv, at Klaus’ positive indstilling på

arbejdspladsen til dels er en personlig holdning og dels påvirket af den generelle holdning på arbejdspladsen.

7.3. Funktionalisme og konstitutionalisme Først vil jeg i dette afsnit kort beskrive de to grundlæggende tilgange til kommunikation, som har præget

forskningen i intern kommunikation og ledelse i over 50 år, henholdsvis den funktionalistiske og den

konstitutionalistiske tilgang.

Ved den funktionalistiske tilgang, vil man således beskrive hvordan Virksomhederne kan bruge den interne

kommunikation som et værktøj til at styre sine ansatte i en bestemt retning. Mission, vision og værdier bliver

kommunikeret ud i de forskellige afdelinger, og skal fungere som fælles arbejdsgrundlag og målsætning

(Aggerholm et al, 2009: 21-25). Denne tilgang er at finde i nogle af de første ledelsesteorier. For eks. Katz

og Kahns Machine Theory. Her ses de ansatte som maskiner, som skal vejledes. Her anså man den

sparsomme envejskommunikation, som et redskab til at styre de ansatte (Grunig og Hunt, 1984: 49-50).

Efter den nyere konstitutionalistiske tilgang vil disse budskaber, ikke bare være et færdigt produkt, men

dynamisk leve videre i hver enkelt afdeling i forskellige individuelle fortolkninger, som en slags vejledende

Side 22 af 35



retningsvisere for alle ansatte. (Aggerholm et al., 2009: 70). Jo mere præcist budskaberne kommunikeres ud

til de ansatte, jo mere ens vil disse individuelle fortolkninger blive.

Ved denne tilgang er kommunikation noget man er. Der er fokus på interaktionsparadigmet og Human

Resources-teorien, hvor de ansatte opfattes som mere selvstændige, motivationsstyrede individer med egne

fortolkninger af kommunikationen. Ledelsen går fra et præskriptivt og regelstyret perspektiv til et mere

emergent, dynamisk- og omstillingsparat perspektiv (Aggerholm et al., 2009: 25).

Den konstitutionalistiske tilgang tilgodeser netop, at ansatte opfatter informationer og budskaber forskelligt

og har forskellige forståelsesgrundlag og interesser (Aggerholm et al, 2009: 21-25). Dette gør denne tilgang

velegnet i det socialkonstruktivistiske perspektiv. Og efterlader rum til videre individuel fortolkning ved

brug af massemedier.

7.4. Fordele og ulemper ved de interne kommunikationskanalerBente Erlien (2006: 202) beskriver en række fordele og ulemper ved de interne kommunikationskanaler. Ved

nærmere gennemgang kan det konstateres, at kategorien med de elektroniske kanaler kun dækker over

computermediet. Det kan diskuteres, om der ikke burde være taget højde for tv-mediet som

kommunikationskanal. Et alternativ der godt kunne have været inkluderet, da bogen udkom i år 2006.

Jeg har derfor valgt at vurdere og sammenligne tv-mediet op imod fordele og ulemper ved de øvrige

beskrevne kanaler.

Følgende skema er et udsnit fra Bente Erliens (2006: 202):

Skriftlig

Fordele Samtidighed. Samme budskab til alle. Information når frem til de, som ikke

var til stede.

Ulemper Nøgent budskab uden kropssprog og

mimik. Afsenderen går glip af modtagerens

umiddelbare reaktion.

Mundtlig

Umiddelbar respons. Man kan få afklaret misforståelser

med det samme. Mulighed for uddybning af

budskaber. Tager kortere tid end den skriftlige. Man udvikler tanker og erkendelser

sammen.

Hvad der bliver sagt, er ikke dokumenterbart efterfølgende.

Man kan miste styringen i en dialog eller et møde.

Elektronisk Let at hente information når

modtageren har brug for den. Man sparer penge til papir og tryk.

Ikke alle har adgang til pc. Det er ikke lige så nuanceret som

mundtlig dialog.

Side 23 af 35



(Erlien, 2006: 202)

Tv-mediet: I en sammenligning med de ovenstående kommunikationskanalers fordele kan tv-mediet,

ligesom den skriftlige kanal, siges at kunne formidles med samme budskab til alle på samme

tid. Hvis de båndede indslag uploades online eller tilbydes på dvd eller vhs, så kan de

medarbejdere, der ikke var til stede, også få den samme information som de øvrige.

Hvis tv-mediet benyttes i socialt samvær mellem ledere og ansatte, opnås nogle af de samme

fordele, som gør sig gældende ved den mundtlige kommunikationskanal. Der vil fra ledere

eller mellemledere være mulighed for at spore en umiddelbar respons hos publikum.

Derudover er det muligt at få afklaret misforståelser og uddybe budskaber, da

kommunikationsformen er en kombination af tv og afdelingsmøde. Tv-mediet kan

synkronisere budskaberne tidsmæssigt, så alle medarbejdere informeres samtidigt. Ligesom

det er muligt for de tilstedeværende ledere at spore respons, så sker dette også medarbejderne

imellem. Den enkelte kan observere og påvirkes af, hvornår kollegaerne smiler, ler, udtrykker

skepsis osv. Således kan der argumenteres for, at man udvikler tanker og erkendelser sammen,

som det er beskrevet med den mundtlige kanal.

I forhold til et personaleblad spares der penge på papir og tryk. En udgift der selvfølgelig skal

vejes i forhold til alternative udgifter til produktion af tv-udsendelser.

Aggerholm et al. (2009) uddyber videre massekommunikationens fordele i følgende afsnit.

7.4.1. Massekommunikations funktionerMassekommunikation i organisationen drejer sig om den del af kommunikationen, som er rettet mod alle

medarbejdere. Ifølge Aggerholm et al. (2009: 127) bruges denne type kommunikation til at understøtte

forskellige virksomhedsrelaterede funktioner. Her nævnes bl.a:

Sociale funktioner – der kan være med til at højne trivslen på arbejdspladsen og skabe et bedre

arbejdsmiljø.

Motivationsfunktioner – der kan være med til at sætte ord på virksomhedens syn på forholdet

mellem arbejdsindsats og belønning.

Og integrationsfunktioner – bl.a. ved kommunikative tiltag, der har til hensigt at virke samlende

på medarbejderne og skabe en fælles medarbejderidentitet (ibid.).

Det er funktioner, der kan knyttes til Abraham Maslows behovspyramide. Funktioner som er med til at

udfylde vigtige menneskelige, trygheds- og sociale behov, som er grundlæggende for, at medarbejderne kan

bevæge sig op i pyramidens øverste niveau, selvrealisering. Det er i dette niveau, hvor medarbejderne

begynder at kunne tage stilling til andre behov som problemløsning og kreativitet (Aggerholm et al., 2009:

133-134).

Side 24 af 35



(Fra samfundsfaget.dk)

Med andre ord, så ligger opfyldelsen af disse sociale behov til grund for, at det overhovedet er muligt at

skabe mere produktive og motiverede medarbejdere. Det skal dog nævnes, at det ikke er alle mennesker, der

har trang til at bevæge sig op i toppen af pyramiden (ibid.).

7.5. Organisation, subkulturer og det enkelte individ Bente Erlien (2006: 109) beskriver, hvordan der i en stor organisation kan findes en fælles

organisationskultur og samtidigt en række subkulturer, som ofte er bundet sammen ved hyppig og nær

kontakt mellem en gruppe mennesker. Det kunne for. eks. være forskellige afdelinger med forskellige

værdier, arbejdsområder og omgangstone. Bliver disse subkulturer for differentierede fra hinanden, kan der

opstå konflikter mellem dem (ibid.). Det er derfor vigtigt at skabe kendskab mellem disse subkulturer. Jo

mere kendskab de har til hinanden, desto mindre risiko er der for konflikter (ibid.).

Konflikter mellem forskellige subkulturer i organisationen kan ifølge den amerikanske professor i

organisationspsykologi Edgar H. Schein (2010: 90-91) forringe arbejdsindsatsen. Men ved at ændre miljøet

kan disse grupper også tilpasses bedre til hinanden.

Edgar H. Schein (2010: 24-32) nævner en af lederens vigtigste opgaver i at sikre, at disse subkulturer bliver

guidet imod fælles organisatoriske mål. Hver kultur består ifølge Schein (2010) af tre lag.

1. Artefakter: Det øverste lag er den synlige adfærd samt tydelige strukturer og processer.

2. De fra ledelsens side offentliggjorte idealer, mål og værdier, som en kultur ikke nødvendigvis følger,

eller bliver fulgt med forskellige fortolkninger.

Side 25 af 35



3. De basale, underliggende antagelser: De ubevidste opfattelser og værdier som bliver taget for givet i

en kultur. Ligger til grund for opførsel, tanker, følelser og den generelle verdensanskuelse blandt de

enkelte individer og ændres kun langsomt over tid. (Schein, 2010: 24-32)

Således kan Scheins teorier om gruppekultur sammenlignes med Pierre Bourdieus felt-, illusio- og

habitusteori, hvorpå individet indgår i forskellige gruppers kulturer og på den ene side langsomt kan ændre

gruppens verdensanskuelse, mens det i større eller mindre grad også selv bliver påvirket.

7.5.1. Den perfekte organisationskulturSiden starten af 80’erne har mange virksomhedsledere dyrket organisationskulturen som et meget nyttigt

ledelsesinstrument til at opnå succes. For at skabe en stærk, fælles identitet og dermed motiverede

medarbejdere, der solidarisk ville arbejde for virksomhedens fælles mål (Frandsen et al., 2007: 122-123).

Man har dog også erkendt, at hvis en virksomhedskultur bliver for stærk, så kan det virke bremsende på

forandringer (ibid). Med den konstitutionalistiske tilgang der beskriver den interne kommunikation og kultur

som noget man er, noget dynamisk og som noget der er i konstant forandring, må dette antages at være

hæmmende for organisationen. Nye initiativer, arbejdsformer og nye netværksrelationer vil have svært ved at

finde indpas i en kultur med fastgroede rutiner og normer (ibid).

”Opskriften på den perfekte kultur findes ikke!” (Frandsen et al., 2007: 123)

Ovennævnte citat skal ikke tolkes, som at ledere lige så godt kan droppe kulturfremmende tiltag i

organisationen, tværtimod. Det fortæller noget om den dynamiske tilgang til en konstant foranderlig kultur,

som ikke kan fastfryses i et perfekt øjeblik. Men selvom den perfekte kultur ikke findes, så findes den

succesfulde kultur i en balance mellem at give medarbejderne plads til udvikling og samtidig sikre, at alle

arbejder med en fælles målrettethed (ibid).

Overført til virksomhedens interne kommunikationsmedier, så er der brug for kanaler, som på den ene side

sikrer personlige udviklingsmuligheder. Det kunne være interaktionskanaler som intranettet. Samtidig er der

i høj grad stadig brug for medier med et socialt fokus. Medier som kan være med til at skabe fælles

forståelser i en tid, der er præget af individualisme (Kruse, 2004). Massekommunikationskanaler som tv og

medarbejderbladet synes oplagte til spredning af sådanne fælles værdier og målsætninger. De gamle

funktionalistiske kommunikationsforståelser kan stadig bruges som led i den moderne

kommunikationsstrategi. Grunig og Hunt (1984: 251) beskriver denne fællesskabsfremmende

kommunikation som en ”warm maple sirp”, som prægede de såkaldte human relations-teorier fra 1940’erne.

Information var stadig en-vejs og top-down, men skulle nu være med til at binde de ansatte sammen og på

den måde skabe arbejdsglæde og motivation (ibid). Det er en ”sirup”, som må antages at blive aktuel igen,

for at samle nogle dele af de mange forskellige virkelighedsopfattelser blandt fremtidens individualistiske

Side 26 af 35



medarbejdere (Kruse: 2004). For at opfylde de sociale behov, som dermed danner fundament for

selvrealisering kreativitet og mere effektive medarbejdere (Aggerholm et al., 2009: 133-134).

7.6. Ledelse

”Å lede en bedrift er å lede et fellesskap. Det er å lede og utvikle et samspill mellom holdninger. Det er

å skape en helhet av mangfold” Guttorm Fløistad (Erlien, 2006: 175)

Med dette citat starter Erlien (2006) kapitlet om ”Ledere som kan kommunikere”. Et citat der siger meget om

den moderne leders ledelsesstil.

Inden for forskning i strategisk ledelse skelner man mellem to dominerende perspektiver, det præskriptive

perspektiv og det emergente perspektiv:

Det præskriptive perspektiv – er præget af en rationel funktionalistisk tilgang til ledelse, hvor

udøvelsen opfattes som en lineær sekvens med analyse, strategisk plan, implementering og til sidst

evaluering af forløbet (Aggerholm et al, 2009: 43-44).

Det emergente perspektiv – befinder sig i den konstitutionalistiske tilgang. Med dette perspektiv kan

lederen aldrig have det fulde overblik over alle handlingsmuligheder og konsekvenser, og kan

dermed ikke træffe det fuldstændigt rationelle valg. Derfor er der brug for en omstillingsparat ledelse

(ibid).

I en dynamisk, socialkonstruktivistisk tilgang til den interne kommunikation vil det være nødvendigt med en

emergent tilgang, for at lede en organisation under konstant forandring.

Mange af nutidens ledere voksede op i en helt anden tid, end den de befinder sig i i dag. En helt anden

verden end den deres børnebørn står over for i det 21. århundrede. Kravene fra kunder, ansatte og investorer

er under konstant forandring, og virksomhederne er nødt til at lade deres visioner afspejle en langt bredere

social kontekst end tidligere (Argenti, P.A., 2007: 10)

8. Konklusion

Mediebilledet i Danmark har igennem de seneste 100 år gennemgået store ændringer. Inden for denne

tidshorisont er verden blevet introduceret til både radioen, tv-mediet og internettet. Længe var både radio og

tv kontrolleret af et politisk styret monopol, som skulle sikre, at der blev formidlet fælles

samfundsinformation ud til befolkningen. Dette blev kendt som Public Service. Hensigten var at udjævne

sociale og kulturelle ressourceforskelle blandt borgerne og dermed bidrage til dannelsen af en fælles,

national identitet.

Side 27 af 35



Teknologiens udvikling satte i 1980’erne en stopper for disse monopoltilstande, og siden er antallet af

informationskanaler vokset hastigt. Med internettet opstod en helt ny mediekultur. En ændring fra de

afsenderorienterede push-medier til de brugerstyrede pull-medier, hvor det nu er individet, der er i centrum.

De trykte medier er faldende i oplag og især den yngre del af befolkningen fravælger disse. Helt nye

medieplatforme som smartphone og tablet gør det for alvor muligt for det enkelte individ at bestemme hvilke

informationer der ønskes, hvor og hvornår. Murene omkring de traditionelle gatekeepere er brudt ned i et

segmenteret og nichepræget medielandskab.

Dette betyder, at befolkningen i et socialkonstruktivistisk perspektiv har fået mere forskellige

virkelighedsopfattelser, da de ting vi ved om verden i høj grad kommer fra medierne. Dette kan være en

barriere i den interne kommunikation, da det kan resultere i forskellige fortolkninger af organisationers mål

og værdier, og deciderede konflikter kan opstå. Individualismen i samfundet præger den unge generation og

kommende medarbejdere. En generation som giver udtryk for, at de føler sig fanget i en overfladisk,

selviscenesat kultur, og efterlyser solidariske, sociale relationer.

Med disse tendenser i betragtning synes den samlende, værdiformidlende kommunikation i organisationer

vigtigere end nogensinde for at sikre, at alle medarbejdere arbejder mod samme mål. Medarbejderbladet er af

bl.a. Bente Erlien beskrevet som en velegnet medie-kanal til denne type værdikommunikation. I samfundet

vælger især den unge generation dog det trykte medie fra, og med de nye mobile medieplatforme kan Tv-

mediet i dag opfylde mange af de samme opgaver som medarbejderbladet. Derudover internt tv med

multimediale fordele åbne op for en stor gruppe i befolkningen med læsevanskeligheder og give borgere med

anden etnisk baggrund flere sanselige kanaler til at fortolke budskaberne igennem.

Som eksemplet fra Jyske Bank, så er det også muligt at bruge tv-mediet i sociale sammenhænge, som

muliggør interaktion mellem ansatte og ledere, som kan hjælpe til en fælles fortolkning af budskaberne og

dermed en mere fælles virkelighedsforståelse. Til denne konstellation vil det være en fordel for

organisationer at fokusere på et emergent ledelsesperspektiv samt en generel konstitutionalistisk

kommunikationsopfattelse.

Det interne tv vil således kunne sammenlignes med den public-service-funktion, som det landsdækkende tv

opfyldte, før kommercielle nyhedsformidlende kanaler tog over og lod sig styre af økonomiske interesser.

Det interne tv’s primære funktion bør være at skabe et sammenhold og en fællesskabsfølelse i større

organisationer som en del af et samlet mediemix. En funktion der må antages at være meget relevant i et

samfund præget af individualisme, og hvor dele af den unge generation ligefrem efterlyser et solidarisk

fællesskab.

Side 28 af 35



9. Litteraturliste

Bøger: Aggerholm, Helle Kryger et al. (2009): Intern Kommunikation under forandring, 1. udgave,

Samfundslitteratur Argenti, Paul A. (2007): Corporate communication, 4. udgave, Mcgraw-Hill/Irwin

Beck Holm, Andreas (2011): Videnskab i virkeligheden, 1. udgave, samfundslitteratur.

Eponion A/S og Pluss Leadership A/S, (Bak, Lene et al.) (2012): Danskernes kulturvaner 2012, Schultz Boghandel [også set d. 20/4 på: http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/Bogen%20danskernes_kulturvaner_pdfa.pdf]

Erlien, Bente (2006): Intern kommunikasjon – Planlegging og tilrettelegging, 4. udgave, Universitetsforlaget.

Frandsen, F., Halkier, H. og Johansen, W. (2007): Netværk, 1. udgave, Academica

Gripsrud, Jostein (2010): Mediekultur, Mediesamfund, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag

Grunig, James E. & Hunt, Todd. (1984): Managing public relations, 1. udgave, Holt, Rinehart and Winston

Hartley, Jannie Møller (2012): Nyheder på internettet, 1. udgave, Handelshøjskolens Forlag

Side 29 af 35

http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/Bogen%20danskernes_kulturvaner_pdfa.pdf

http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/Bogen%20danskernes_kulturvaner_pdfa.pdf



Haslebo, Gitte et al. (2010): Nye veje for journalistik – når sprog skaber virkeligheder, 1. udgave, Dansk Psykologisk Forlag.

Luhmann, Niklas (2002): Massemediernes realitet, 2. udgave (dansk udg.), Hans Reitzels Forlag

Madsen, Peter og Svendsen, Erik (2005): Medier, 1. udgave, Gyldendal

Merkelsen, Henrik (2007): Magt og medier – en introduktion, 1. udgave, Samfundslitteratur.

Nielsen, Hans Jørn et al. (2011): Nye vidensmedier – Kultur, Læring, Kommunikation, 1. udgave, Samfundslitteratur.

Schein, Edgar H. (2010): Organizational culture and leadership, 4. Udgave, Jossey-Bass.

Online-publikationer Social- og Integrationsministeriet (2012): Fakta om integration, Schultz Boghandel [set d. 17/4-2013

på: http://www.sm.dk/Temaer/DemokratiOgIntegration/TalOmIntegration/Documents/Fakta-om-integration-2012.pdf]

Internetsider

Handicaporganisationernes Hus - Læsevanskeligheder [set d. 16/4-2013 på: http://www.handicaporganisationerneshus.dk/om-huset/tilgaengelighed/laesevanskeligheder]

Kruse, Martin (2004) [set d. 22/4 på: http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=957&lng=1]

Nissen, Anette [set d 26/4 på: http://etiskraad.dk/da-dk/Temauniverser/Homo-Artefakt/Artikler/Etiske%20essays/Teknologiens%20motorvej.aspx]

O’Reilly, Tim (2005) [set d. 22/4 på: http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html]

Ostrynski, Nathalie (2012) [set d. 23/4 på: http://www.business.dk/media/flere-virksomheder-paa-tv]

Rasborg, Klaus (2011) [set d. 22/4-2013 på: http://www.information.dk/284468)]

Sørensen, Niels Ulrik og Nielsen, Jens Christian (2011): [set d. 25/4-2013 (http://www.information.dk/284467)]

Side 30 af 35

http://www.information.dk/284467

http://www.information.dk/284468

http://www.business.dk/media/flere-virksomheder-paa-tv

http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html

http://etiskraad.dk/da-dk/Temauniverser/Homo-Artefakt/Artikler/Etiske%20essays/Teknologiens%20motorvej.aspx

http://etiskraad.dk/da-dk/Temauniverser/Homo-Artefakt/Artikler/Etiske%20essays/Teknologiens%20motorvej.aspx

http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=957&lng=1

http://www.handicaporganisationerneshus.dk/om-huset/tilgaengelighed/laesevanskeligheder

http://www.sm.dk/Temaer/DemokratiOgIntegration/TalOmIntegration/Documents/Fakta-om-integration-2012.pdf

http://www.sm.dk/Temaer/DemokratiOgIntegration/TalOmIntegration/Documents/Fakta-om-integration-2012.pdf



10. Bilag

1. Transskriberet interview med Klaus Laursen

2. Danmarks Statistik, udgivelse 2013, Elektronik i hjemmet

Side 31 af 35



Bilag 1

Interview med Klaus Laursen, Erhvervsrådgiver i Jyske Bank, d. 20/4-2013 i Silkeborg. Jeg selv er markeret med kursiv og fed, mens Klaus Laursen står i normalt.

Goddag! Tak fordi du havde tid til at mødes med mig.Jeg vil lige starte med nogle få almindelige spørgsmål for lige at dække.. Lad os starte med dit navn?- Klaus LaursenOg din stilling?- Erhvervsrådgiver i Jyske BankJa, hvor længe har du været ansat?- Iiii.. siden 2010 må det være, når jeg tæller det hele med.Okay, ja. Hvor gammel er du?- 29Øøøhm, hvordan fungerer det interne tv for dig til dagligt?- Øøøh, jamen det fungerer godt synes jeg. Øøh, det er levende, og det er oftest med humoristiske indslag og... Ja, ikke så støvet som måske et blad tit og ofte kan blive.Okay- Og et blad er måske også tit noget man bare lige skimmer og så lægger man det væk, og så får man det ikke læst.Mmmh- Tv’et, det bliver kastet lige i hovedet af én og så… Så må man bare suge til sig.Ja, det er også sådan en speciel brugssituation I har. Kan du fortælle noget mere om det?- Ja, det er oftest, hvor vi ser det sammen. Hvor vi samles i afdelingen, og så ser vi det sammen, og så får vi noget praktisk info fra vores leder oftest i…, efterfølgende og inden.Ja.

Side 32 af 35



- Så det er sådan.. Der er et eller andet socialt aspekt.. (Afbrudt)Mmhmm.. Så det foregår som en øøøh.. i en social forsamling sammen med ledere og medarbejdere?- Ja, det er øøøh, det er en del af den der månedlige… ja, altså det er en fredag om måneden.Ja- Eehm, og så, ja, så er det en del af fredagshyggen på en eller anden måde. Så mødes man om morgenen der og ser det her program kl. ni mener jeg det er, og så får vi som oftest sådan lidt info om øøøh, hvad der sådan lige rør sig både i organisationen og ellers sådan lidt ude i.., hvad der sker ude i markedet.Ja- Så det er sådan en blanding af lidt hygge og lidt praktisk.okay, så I opdaterer kun tv en gang om måneden?- Ja, vi ser det en gang om måneden.Ja, okay.- Øøøh, og så, ja, det bliver jo så sendt live selvfølgelig, men med nogle båndede indslag, som der har været optaget i løbet af denne her måned, sådan rundt omkring i afdelingerne og ude i det ganske land.Ja. Okay. Er det noget der er.. Bruger du det på andre måder derhjemme, eller på en tablet eller din…?- Nej, det er kun når vi er på arbejde vi ser det.Okay- Øhm, ja, hvis man ikke lige får set det der om fredagen, så kan vi så se det efterfølgende. Så ligger det på vores intranet. Men altså, det er… det er kun noget vi ser dernede. Og det er et eller andet sted også kun.. Det er begrænset, hvad der er af…, hvad skal man sige? Faglige eller praktiske ting. Det er mest sådan lidt underholdning og nogle gode historier. Det er mest det, det sådan handler om.Okay, øhm, nu har du været ansat siden 2010, så du har ikke oplevet andet end øøh… Eller du har ikke oplevet personalebladet, de havde også?- NejEller medarbejderbladet?- Nej, det har jeg ikke nået at se.Nej, øøh, har du været i en virksomhed med et personaleblad?- Øøh, ja, det har jeg. Jeg har tidligere arbejdet hos Velux, hvor vi havde et personaleblad, som.. så vidt jeg husker, så blev det faktisk.. det blev sendt hjem til os. Det var ikke noget vi sådan fik på pladsen. Det var noget der blev sendt med posten.Okay- Det blev sendt fra vores hovedkontor i Hørsholm. Så det var sådan en.. ja, sådan en centraliseret ting, der blev sendt ud.Ja. Kan du beskrive nogle fordele og ulemper i medieformen fra det trykte til deeet.., til tv-mediet?- Jeg synes tv-mediet er mere levende. Det er nok lidt mere spændende også. Og, hvad kan man sige…? Det trykte, det er jo lidt… ja, det synes jeg er lidt kedeligt og lidt støvet. Og det bliver måske tit noget, man bare lige bladrede igennem og sååå.. skimmede det og så kastede man det over i hjørnet, og så gjorde man ikke mere ved det.Okay- Tv’et, der bliver det sådan lidt mere præsenteret for én, og så kan man så vælge at tage imod, det man vil.Ja- Ja, og så igen, det er lidt mere levende og lidt mere sjovt og lidt mere spændende.Hvilken type indhold.. du var lidt inde på det.. er der typisk i INSIDE?

Side 33 af 35



- Jamen, typisk er det jo sådan et eller andet… ja, det er nogle gode historier rundt omkring fra landet og rundt omkring fra de forskellige afdelinger. Men øhm, det kan også være.. En vigtig del af det er jo, at det er kritisk journalisme, eller kritisk journalistik, så man... så journalisterne, der laver programmet, forholder sig kritisk til nogle af de ting, der sker rundt omkring i organisationen, og er ikke bange for at stille kritiske spørgsmål til de forskellige ledere, som bliver interviewet og bliver.. inviteret ind til en snak i studiet. Så det kan også bruges på.. Det kan bruges på mange forskellige måder, men øøøhm, men det meste af det ,synes jeg, er en eller anden form for underholdning. Øøøh, det er begrænset, hvad der ligger i det sådan af faglighed. Ja- Ja, underholdning og nogle gode historier.Så det kan sammenlignes med et personaleblad på den måde? altså indholdsmæssigt?- Ja, helt sikkertOkay, øøøh, det indhold der så er i INSIDE, er det noget man sådan deler og snakker videre om blandt medarbejderne i Jyske Bank?- Ja, øhm… Selvfølgelig nogle ting mere end andre. Men det synes jeg… det gør man. Men ja, der kan godt være nogle ting, man lige går og runder lidt i løbet af dagen og snakker lidt om. Men igen, altså, man kan sige, at nogle historier er mere spændende end andre, af det der kommer ind, i og med, at det er en eller anden form for underholdning. Så det er selvfølgelig ikke altid, man går og snakker om det hele dagen. Men nogle gange er der nogle ting, hvor man…Så den primære informationskilde, det er jeres intranet?- Ja, det er der de sådan faglige ting ligger, ja.Okay. Er der så noget du savner i kommunikationen? Øhm, altså nu tænker jeg, nu har I intranettet som mere fagligt og så tv som det sociale. Er der et eller andet aspekt i den interne kommunikation, som du tænker mangler?- Nej, jeg synes faktisk, jeg synes den er ret godt skåret til. Ja, intranettet med de faglige ting og så det her tv, som.. hvor man forholder sig kritisk til nogle ting. Det synes jeg faktisk, det er super fedt.Ja- Jeg synes også, at det er en fed måde og anse sin organisation på, at man godt må forholde sig kritisk til alt, hvad der sker. Og det er gennemsyret i.. ja, i lige fra tv her og så også til den måde, vi… vi egentlig.. ja, fungerer på i dagligdagen.Ja. Så med tv’et får man egentlig også et indblik i mange af de andre afdelinger og hvad for nogle mennesker, der er i dem måske?- Ja.. altså..Kan det være med til at give en bedre forståelse af kollegaer på den måde?- Jeg ved ikke om det giver en bedre forståelse. Man får i hvert fald en større viden om, hvad der foregår rundt omkring. Øøøh, både i de afdelinger der ligger rundt omkring i hele landet, men også de mange forskellige mere centraliserede afdelinger der ligger her i hjemstedet, her i Silkeborg, hvor… ja, der ligger mange centrale funktioner. Det… det.. Hvis man ikke.. hvis man bare sidder ude i sin egen lille osteklokke ude i afdelingen, så fatter man ikke, hvad der sker derinde.Nej- Så det giver jo én et eller andet indblik, men.. det er jo ikke sådan, at man får kontakter den vej omkring.. men, altså..Nej, nu siger I, at I ser det i afdelingen. Altså,så det.. I ser tv sammen med den afdeling, I er sammen med

Side 34 af 35



til dagligt? Også sammen med nogle daglige ledere?- JaJa- Det er vores lille afdeling, der ser det sammenOkay- Og sådan er det..Men indholdet det er bredt for hele…?- Det er for hele organisationen, ja.Ja, okay. Jamen det var sådan set bare det, jeg ville snakke med dig om. Så tak fordi du havde tid.- Det var så lidt.Godt

Side 35 af 35