baunekirkens festskrift 2012
DESCRIPTION
Baunekirkens Festskrift 2012TRANSCRIPT
FESTSKRIFT
BAUNEKIRKENGenindviet 2012
Kr. 20,-
Af Karsten Nissen, biskop for Viborg Stift
Baunekirken hæver sig op i horisonten, når
man nærmer sig Tjørring. Det karakteristi-
ske tag fi ndes ikke magen til i nogen anden
bygning, jeg har set.
Baunekirken er noget ganske særligt, og
bygningen har i sin 35-årige historie sat sit
præg på Tjørring. Den er ganske enkelt blevet
en uundværlig del af Tjørrings ”skyline”.
Byens beboere har taget kirken til sig, og der
er ingen tvivl om, at folk i Tjørring ville savne
kirkens særlige profi l, hvis den ikke længere
stod på sit sted.
Men Baunekirken er ikke blot blevet en
del af Tjørring. Tjørring er også blevet en del af
Baunekirken. Kirken blev bygget og indviet for
35 år siden, fordi den gamle kirke var blevet
for lille til den voksende menighed. Det er en
meget glædelig baggrund at bygge kirke på.
I Baunekirken samles en stor menighed til
gudstjeneste om søndagen, og ugen igennem
samler møder og andre arrangementer mange
mennesker i alle aldre i menighedslokalerne,
som omgiver det kuglerunde kirkerum. Der er
en ganske særlig forbindelse imellem by og
kirke i Tjørring.
Men for et par år siden stod det klart, at
Baunekirken led af så alvorlige bygningsmæs-
sige mangler, at der måtte træffes en vigtig
beslutning. Skulle Baunekirken rives ned og
erstattes af en nybygget kirke? Eller skulle
man gennemføre en gennemgribende renove-
ring, der bevarede bygningen sådan, som man
kendte den? Det var ikke et valg imellem en
billig eller dyr løsning, for begge muligheder
var omtrent lige dyre.
Menighedsrådet var ikke i tvivl, man
ønskede at bevare Baunekirken. Og sådan
blev det! Menighedsrådet ville, at menigheden
og byen skulle have det bedste, og det bedste
var den kirke, som i sin korte levetid var blevet
en uundværlig del af byens, sognets og me-
nighedens liv. Når vi søndag den 18. marts kan
genindvie Baunekirken, vil det derfor blive en
festdag for hele Tjørring by. Vi er mange, der
glæder os til den dag.
I kirken møder vi Guds nåde og kærlig-
hed, og i kirken fi nder vi troen. I kirken bliver
traditionen dynamisk, nutidig virkelighed.
Menighedsråd og præster i Tjørring sogn er
optaget af at fastholde den vigtige forbindelse
imellem tradition og fornyelse. Der ligger en
vældig opgave i at bearbejde vore traditioner,
så vi fastholder dem og fører dem med os ind i
vores egen tid. ikke som kolde og døde skikke
og holdninger, men som levende arvegods,
der er blevet præget og forandret af os selv og
vor egen tid.
Det er ganske tydeligt, at mennesker i
dag søger efter identitet og sammenhæng,
fordi vi savner den faste grund, vi kan bygge
vores liv på. Baunekirken peger på denne
faste grund, som er kirkens hovedhjørne-
sten: evangeliet om Jesus Kristus. Den gamle
kirkefader Augustin ramte plet, da han sagde:
“Herre, vi er skabt til at tilhøre dig, derfor er
vore hjerter urolige indtil de fi nder hvile i dig.”
Baunekirken blev bygget for 35 år siden for at
fortælle om denne samhørighed imellem Gud
og menneske.
Indvielsen på 1. søndag i advent 1977
var en festdag. Nu er Baunekirken blevet gen-
opbygget og genindvies midfaste søndag den
18. marts 2012, fordi den fortælling stadig skal
høres i Tjørring sogn. Også den dag bliver en
fest. Vi er mange, som glæder os til at ønske
sognet og menigheden tillykke den dag.
TILLYKKEmed Baunekirken
35 år siden, fordi den gamle kirke var blevet
for lille til den voksende menighed. Det er en
meget glædelig baggrund at bygge kirke på.
I Baunekirken samles en stor menighed til
gudstjeneste om søndagen, og ugen igennem
samler møder og andre arrangementer mange
glæder os til den dag.
I kirken møder vi Guds nåde og kærlig-
hed, og i kirken fi nder vi troen. I kirken bliver
traditionen dynamisk, nutidig virkelighed.
Menighedsråd og præster i Tjørring sogn er
optaget af at fastholde den vigtige forbindelse
FESTSKRIFT I ANLEDNING AF BAUNEKIRKENS GENINDVIELSE 18. MARTS 2012REDAKTION: Sognepræst René Nord Hansen (ansv.), menighedsrådsformand Annelise Nyholm Nielsen, menighedsrådsmedlem Tove Lund Saka
FOTOS: René Nord Hansen, Nikolaj Ludvigsen og Knud Back
DESIGN: Freehand, Det Mobile Reklamebureau v/ Dan Henrik Møller
VERSION: 2012, 1. udgave, 1. oplag
Et ordentligt
Af sognepræst René Nord Hansen
Har du prøvet at sidde ved en sø, hvor
vandet er blikstille, samle en sten op og
lade den plumpe ned i vandet, tung og stor.
Det giver sådan et fantastisk skvulp, som
får vandet til at rejse sig og sende ringe ud
over den blikstille overfl ade, så der kom-
mer bevægelse.
Jeg har altid syntes, at Baunekirken ligner
sådan et ordentligt skvulp efter noget stort,
der har ramt jordens overfl ade.
Som den nat, hvor Gud fuldstændig
kom bag på os alle sammen, da han ramte
verdens overfl ade som en baby i et foder-
trug i Betlehem og vendte op og ned på alt,
hvad man dengang troede, man vidste om
Gud. For han endte med at dø og opstå, og
det skvulp, dét gav i verdenshistorien, har
bredt sig som ringe i vandet ud over hele
jordkloden og breder sig stadigvæk. Tænk,
at Gud, verdens skaber, kom til os, døde
for os og opstod, så døden mistede sin
endegyldige effekt!
Det er verdens bedste budskab, og det
har en voldsom effekt på os, når det går op
for os, hvad det i grunden betyder for os.
Derfor er Baunekirken en fantastisk
bygning, en fantastisk ramme om det, der
sker søndag efter søndag efter søndag i
kirker landet over, når alterbordet bliver
dækket op med brød og vin, Jesu legeme
og blod, som et spisebord, alle er inviteret
til at sætte sig ved og spise sig mætte ved.
Dér rammes vi af skvulpet fra dengang, Gud
bragede ind i verden. Dér rammes vi af den
utrolige kærlighed, Gud lagde for dagen, da
han gik i døden for os alle sammen.
Som præst bliver jeg vildt inspireret af
at arbejde i denne bygning. Den udfordrer
mig i mit arbejde, så jeg husker, at kirken
skal være i bevægelse og levende.
Det budskab, som ligger til grund for
kirkens arbejde – også her i Tjørring – er et
budskab, som skubber til os og bevæger os.
Det er et budskab, som forbavser, forarger
og befrier på samme tid.
Gud har ramt jordens overfl ade. Han
har ramt ned i vores hverdag, og Baunekir-
ken, som et monument midt i Tjørring, er et
godt billede på, at Gud også rammer ned
her midt imellem os, som bor her.
Det, som sker her i kirken, skal have
en effekt på os og vores by. Kirken skal
kunne mærkes, ses og høres her i Tjørring,
for den rummer verdens mest befriende
budskab!
SKVULP
”Det er i sig selv en overvældende ting,
at der er en kraft af kærlighed og me-
ning bag alt i universet, hvis man tror
på det. Men den tanke, at den kærlig-
hed og mening vælger at fremstille sig
selv som en baby født i skidt og møg
og yderste fattigdom, er genial... og får
mig på knæ, bogstaveligt talt.”
Bono, forsanger i U2
baunekirkens genindvielse | side 3
Interview af Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen
Børge Lund er én af de mænd, der sad med inde i det ”allerhel-
ligste” maskinrum, dengang Baunekirken i Tjørring blev bygget.
Tilbage endnu er desuden Niels Borup og Jakob Kjær.
I et hus på Baunetoften i Tjørring sidder 90-årige Børge Lund. Bordet
er fyldt med fotoalbummer og scrap-bøger, der fortæller om dengang
for mere 35 år siden, da Baunekirken blev bygget. Børge Lund sad
i kirkekomiteen, dengang Baunekirken blev udtænkt, og han var
dermed én af hovedmændene bag den nye kirke i Tjørring.
- Det var en meget spændende tid. Der var mange forskellige ting,
der skulle tages stilling til. Alt lige fra afstanden mellem bænkene til
hvilke materialer kirken skulle bygges af, fortæller han.
- Men der var også nogle, der hele tiden var efter os. Nogle, der syn-
tes, at kirken så mærkelig ud og sagde, at vi var vanvittige ude i Tjør-
ring. De frygtede, at den ville blive alt for dyr. Men det tog vi nu med
et smil, og vi var stolte af vores kirke! Det var en fantastisk oplevelse
at være med til at bygge kirke, og der blev skabt venskaber for livet.
1974 1975
Baunekirkens tidslinieJanuar 1974: Kirkekomité nedsættes til at bygge ny kirke i Tjørring sognJanuar 1974: Kirkekomité nedsættes til at bygge ny kirke i Tjørring sogn
EN SPÆNDENDE TIDDen oprindelige kirkekomite:Børge Lund, Kaj Erik Jensen, Niels Borup, Jacob Kjær, pastor Jens Enevoldsen, Esther Eriksen
side 4 | www.baunekirken.dk
TJØRRING HAVDE BRUG FOR EN NY KIRKE
Børge Lund blev valgt ind i menighedsrådet
i november 1973, og allerede få måneder
efter blev kirkekomiteen, der skulle arbejde
videre med planerne om at bygge en ny kirke
i Tjørring, nedsat.
- Tjørring Kirke var blevet alt for lille. På bare
fi re år var indbyggertallet i Tjørring fordoblet
fra 800 til 1600. Især når der var barnedåb,
kunne folk ikke være i den gamle kirke,
fortæller han.
Kirkeministeriet havde netop godkendt, at
der måtte arbejdes videre med planerne om
at bygge en ny kirke i Tjørring, og at kirken
måtte tage udgangspunkt i en skitse, som ar-
kitekt Kristian Kristiansen havde udarbejdet.
- Jeg syntes selvfølgelig, at kirken så meget
usædvanlig ud. Kristiansen havde hovedet
fyldt af ideer om kirken, der skulle indeholde
symboler på dit og dat. Jeg synes måske, at
det engang imellem kunne være lige rigeligt,
men jeg kunne for eksempel godt lide hans
tanke om, at kirkens loft skulle være grønt.
Grøn er håbets farve, og så symboliserer det
påskemorgen – ikke mindst sammen med
triumfbuen i Øst. Den nye kirke ville blive en
påskekirke, fortæller Børge Lund.
PRESSET ØKONOMI
Økonomien var fra starten under hårdt pres.
Mange af de andre menighedsråd i provstiet
syntes, at kirken var meget dyr, og nogen var
bange for, at der ikke ville blive råd til deres
kirkeudvidelser, når der skulle bruges så
mange penge på en ny kirke i Tjørring.
- Det førte til en del skriveri i Herning Folke-
blad, fortæller Børge Lund.
For at spare penge blev det besluttet at gøre
nord- og sydfl øjen halvt så stor, som den
ellers oprindeligt var udtænkt. Dermed ville
kirken ikke blive 1200 m2, men kun 1000
m2. Børge Lund og de andre i kirkekomiteen
ville dog gerne, at nord- og sydfl øjen blev så
store, som de oprindeligt var planlagt til at
være.
- Vi fi k lov til at bygge fl øjene i deres fulde
længde, hvis vi selv kunne skaffe pengene.
Så vi lavede en indsamling og fi k en fanta-
stisk støtte fra Michael Jensen, som betalte
godt halvdelen af de nødvendige 383.000 kr.
1976
22. december 1975: Det første spadestik tages 29. maj 1976: Grundstenen nedlægges
25. august 1976: Rejsegilde
29. maj 1976: Grundstenen nedlægges 22. december 1975: Det første spadestik tages
25. august 1976: Rejsegilde
Der blev blandt andet lavet et hæfte med
tegninger af den nye kirke og med reklamer
fra forskellige virksomheder. Hæftet blev ud-
delt til alle husstande i sognet. Det skaffede
de penge, der skulle til, for at kirken kunne
bygges fuldt ud.
- Det var dejligt at se så mange, der bakkede
op om den nye kirke, siger Børge Lund.
BAUNEKIRKEN - MED U
Der var mange kampe, som måtte tages med
Kirkeministeriet. En af dem var om navnet på
kirken. Der havde været udskrevet en kon-
kurrence blandt borgerne i byen om ideer til
navnet - og valget var faldet på Baunekirken.
- Det var et navn, jeg var meget stor fortaler
for. En bavn er en forhøjning, der i gamle
dage blev brugt til at tænde bål på for at
Børge Lund
baunekirkens genindvielse | side 5
markere festlige lejligheder, men også for at advare om krig og lig-
nende. Og så skulle kirken bygges ved Baunevej, så navnet passede
perfekt.
Kirkeministeriet ville dog ikke umiddelbart godkende navnet. Ifølge
Retskrivningsordbogen skulle en bavn skrives med V - og ikke U, som
Børge Lund og de andre ville det.
- Vejen i Tjørring hed Baunevej - med U. Det var den lokale måde at
skrive det på, og det kæmpede vi for at få lov til at skrive sådan, og til
sidst gav Kirkeministeriet sig da også, griner Børge Lund.
KLOKKETÅRN MED TVEÆGGET SVÆRD
En anden kamp handlede om klokketårnet. Kristian Kristiansen
havde tegnet et klokketårn med kors, der som et tveægget sværd
skød ned i fundamentet.
- Jeg synes, det var rigtig fl ot, og det ville have pyntet kirken. Men
provsten kunne ikke lide det. Vi sad ude i min have, hvor modellen
af klokketårnet stod på græsset, og han sagde, at det var en rædsel,
fortæller Børge Lund.
Det var dog især på grund af økonomien, at klokketårnet aldrig blev
til noget.
- Jeg ved, at menighedsrådet efter os også forsøgte at få tårnet byg-
get. Men de måtte også give op, og nu ser det ud til, at planerne lidt
er gået i sig selv igen.
INDVIELSEN
- Indvielsen af den nye kirke var jo en festdag. Selvom det var i slut-
ningen af november skinnede solen, fortæller Børge Lund.
Det var heldigt, at vejret var godt den dag, kirken blev indviet, for alle-
rede to dage før indvielsen havde man konstateret, at taget var utæt.
- Det regnede ind i vestfl øjen. Taget blev forsøgt repareret i de kom-
mende år, men det blev aldrig helt tæt. Det er der nok rådet bod på nu!
DEN NYE KIRKE
Baunekirken har nu været igennem en omfattende restaurering, og
med den har andre nu været inde at ’pille’ ved det værk, som Børge
Lund og mange andre kunne indvie i 1977. Kirken er blevet ny og
moderne, og det er der selvfølgelig både fordele og ulemper ved.
- Den er jo blevet meget fl ot, og jeg er først og fremmest glad for, at
de har bevaret Baunekirken og ikke har revet den ned. Det ville jeg
have været ked af, fortæller Børge Lund, og fortsætter:
- Jeg synes nu, at det er ærgerligt, at kirkens loft ikke længere er
grønt og gulvet ikke længere er rødt. Det hele er nu bare sort og
hvidt. Det er jo de eneste farver, nutidens arkitekter arbejder med, og
det er måske lidt ærgerligt. Arkitekt Kristian Kristiansen turde være
utraditionel og blev beundret for det.
Børge Lund forsikrer dog, at han glæder sig til fortsat at komme i
kirke om søndagen - også i den nye Baunekirke.
1977 2005
27. november 1977, 1. søndag i advent: Baunekirken indvies; den første regn drypper ind i kirkerummet27. november 1977, 1. søndag i advent: Baunekirken indvies; den første regn drypper ind i kirkerummet
side 6 | www.baunekirken.dk
2006
Efterår 2005: 25 spande opsamler nu vand i den utætte kirke 1.november 2006: Orienteringsmøde i Baunekirken; sognet ønsker at bevare kirkenEfterår 2005: 25 spande opsamler nu vand i den utætte kirke
I skrivende stund, en januardag her i 2012,
er det en stor glæde for mig, som formand
for menighedsrådet, at få muligheden for
at fortælle historien om baggrunden for
renoveringen af Tjørrings vartegn, Baune-
kirken.
Af Annelise Nyholm
Nielsen, menigheds-
rådsformand
Glæden kommer ofte frem, når et længe
ventet ønske går i opfyldelse, og jeg vil
prøve, om jeg kan udtrykke dette i det
efterfølgende...
EN FUGTIG BEGYNDELSE
Min fortælling går helt tilbage til Baunekir-
kens indvielse i december 1977. En ny unik
kirke blev indviet, en enestående fl ot og
særpræget kirkebygning, tegnet af arkitekt
Kristian Kristiansen. I forbindelse hermed
blev der udgivet et lille hæfte, og jeg vil
gerne citere følgende fra dette hæfte: ”I
dagene op til indvielsen regnede det kraf-
tigt – og det regnede ned i kirken. Blandt
andet var der risiko for, at biskoppen ville
blive våd, da det dryppede en hel del ved
alteret...” Ja, faktisk er dette begyndelsen til
det, jeg gerne vil skrive om her.
- OG DET FORTSATTE
Denne regn og utæthed ophørte ikke... og
den første spand blev købt her, klar til at
sætte under det sted, hvor det dryppede
ned. I snit blev der for hvert år købt endnu
en spand, så da vi var nået til året 2005, var
der indkøbt 25 spande... Det er jo meget
tankevækkende, men Baunekirkens tag
blev faktisk aldrig rigtig tæt. I årene fra
indvielsen og fremad blev der brugt meget
Et stykke
BAGGRUNDS-HISTORIE
baunekirkens genindvielse | side 7
tid og energi i menighedsrådet på at løse opgaven, men uden at det
lykkedes at få løst problemet med utæthederne.
RENOVERING ELLER NY KIRKE?
Da der som nævnt skulle sættes ca. 25 spande frem i 2005, når det
rigtig regnede, kunne vi som menighedsråd ikke tage ansvaret for
bygningen mere. Nu måtte der gribes til mere alvorlige handlinger.
Der blev lavet en række undersøgelser, der udmøntede sig i en rap-
port, som virkelig var alvorlig læsning: Råd og svamp fandtes i de
bærende dele – dvs. i limtræsbjælkerne inde i kirken. Konklusionen
lød, ifølge rapporten, på en gennemgribende renovering af kirken,
hvilket ville koste et millionbeløb, som nærmede sig prisen for en
helt ny kirke. På baggrund af de væsentlige renoveringsomkostnin-
ger var det relevant at overveje, om en nedrivning kunne komme på
tale – og i stedet bygge en helt ny kirke. Renovering eller ny kirke?
Det var udmeldingen til os i menighedsrådet.
ORIENTERINGSMØDE
Den 1. november 2006 inviteredes alle i sognet, incl. skoler og
foreninger, til et orienteringsmøde i Baunekirken. Denne aften blev
alle orienteret om Baunekirkens alvorlige tilstand. Som menigheds-
råd havde vi brug for at få klarlagt, hvorvidt man i sognet ønskede,
at vi skulle arbejde på at få renoveret Baunekirken eller alternativt
bygge en ny kirke. Konklusionen fra dette møde med sognet viste,
at langt størstedelen ønskede, at der skulle arbejdes videre på at
bevare Baunekirken, det vil sige en renovering. Et ønske, vi i menig-
hedsrådet var enige i, og som vi, i respekt for sognet, kirken og os
selv, naturligvis ville arbejde hårdt for at få gennemført.
ET SAMLET OVERBLIK
Med salmen” Spænd over os dit himmelsejl”, bød vi den 29. januar
2007 Provstiet velkommen til at høre om vores beslutning. Reaktio-
nen fra Provstiet var, at vi skulle gå igang og tænke det hele med.
Vi skulle udnytte de kvadratmeter, der var under tagudhænget, og
ikke komme til Provstiet om 5-10 år og bede om fl ere penge til ud-
videlser eller vedligeholdelse. Nu skulle alt tages med, for Provstiet
ønskede at få et samlet økonomisk overblik.
DER BLEV TÆNKT RIGTIG MANGE TANKER
At sidde i et menighedsråd og få ansvaret for at renovere en kirke
for mange millioner kroner var en overvældende stor, men også
utroligt spændende opgave. Vi fi k etableret et rigtig godt byggeud-
valg bestående af menighedsrådsmedlemmer og kompetente folk
fra sognet. Der blev arbejdet intenst i byggeudvalget fra foråret
2007. Mange møder blev afholdt med arkitekter og rådgivere. Ud-
fordringen blev for det første at få økonomien til at hænge sammen,
og for det andet at få udnyttet alle kvadratmeter på bedste måde ud
fra et stærkt behov for fl ere kontorer, konfi rmandlokaler mv. Så der
blev tænkt rigtig mange tanker for at udnytte arealet bedst muligt.
Kunne man f.eks. rykke glasfacaderne i Baunekirkens fi re sider og
dermed skabe mere plads o.s.v.? Medarbejderne ved kirken blev
også involveret i planlægningen. Det var vigtigt, at netop de men-
nesker, som til daglig havde deres arbejdsplads i kirken, var med i
planlægningsprocessen.
TEGNINGEN BLEV IKKE GODKENDT
Vi havde en tegning klar allerede i efteråret 2007. Denne tegning
2007 2008
29. januar 2007: Møde med Provstiet Efterår 2007: 1. tegning klar; bliver ikke godkendt af Provsti
6. marts 2007: 1. møde i byggeudvalget6. marts 2007: 1. møde i byggeudvalgetside 8 | www.baunekirken.dk
blev imidlertid ikke godkendt af Provstiet,
da den var for omfattende, hvilket var en
stor skuffelse for byggeudvalget. Vi lærte
her, at kirkerenovering er en uhyre vanske-
lig proces, da mange ting skal godkendes,
først af Provstiet og dernæst af Stiftet.
PÅ ’EN IGEN!
Vi måtte i gang igen. Faktisk arbejdede vi
på tegningen helt frem til foråret 2010, hvor
den til sidst blev godkendt. Vi ændrede ho-
vedindgangen, sådan at den blev placeret
naturligt i forhold til parkeringspladsen.
Køkkenet fi k en mere hensigtsmæssig pla-
cering i forhold til sognelokalet (sydfl øjen).
For os, i menighedsråd og byggeudvalg, var
det meget vigtigt, at vi løbende fi k taget de
helt rigtige beslutninger. En lang proces,
hvor der måtte tænkes – og tænkes om –
igen og igen, udmøntede sig i juni 2010 i et
projekt, som kunne godkendes af Provstiet
og Stiftet, og licitationen kunne afholdes
den 16. august 2010. Licitationen viste sig
desværre at være væsentligt dyrere end
budgetteret, så vi gik igen igang, denne
gang med at fi nde besparelser. Nu var det
virkelig ved at være vanskeligt, og situa-
tionen var problematisk. Vi så os desværre
nødsaget til at erstatte kobbertaget med
pap og zink. Det reviderede projekt kunne
imidlertid ikke godkendes i Stiftet, da det
nu drejede sig om et nyt projekt!
KRISESTEMNING
En helt ny kirke i stedet for Baunekirken
blev igen bragt på bane af Stiftet. Dette ville
imidlertid medføre, at vi ikke fi k de kvadrat-
meter i kirken, som der var så hårdt brug for
i vores – glædeligvis – meget aktive sogn. I
øvrigt var det ikke en løsning, som sognet
ønskede. Vi ønskede at bevare Baunekirken
og havde jo, indtil nu, brugt rigtig mange
timer i fl ere år på renoveringen. Humøret
var på lavpunktet...
GODKENDT!
Vi blev indkaldt til et møde i Stiftet den
23. september 2010. Vi mødte talstærkt
op. Både menighedsråd, byggeudvalg og
rådgivere deltog. ”Septembers himmel er
så blå”, hedder en efterårssang, og himlen
blev ekstra blå denne dag i september i Vi-
borg. Til sidst lykkedes det med velvilje fra
Provsti og Stift at få budgettet og projektet,
med kobbertag på Baunekirken, godkendt.
Helt fantastisk! Og vi jublede hele vejen
hjem fra mødet i Viborg!
Håndværkerne rykkede ind i kirken, og vi
gik i gang!
Byggeudvalget, som forestod renoveringsprojektet: Ejgil Pedersen, Bruno Hansen, Henning Rønholm, Erik Løgager Vammen, Olav Helms, Esbjørn Held Nørgaard, Jørgen Johansen og Annelise Nyholm Nielsen.
2010
2. oktober 2008: Møde i Baunekirken med Stiftet om menighedsrådets planer for renoveringen
foråret 2010: Tegning godkendes af Provstiforåret 2010: Tegning godkendes af Provsti
Juni 2010: Projektet godkendes af Provsti og Stift
Menighedsrådet baunekirkens genindvielse | side 9
2010
12. september 2010: Efter høstgudstjenesten går menigheden i procession fra Baunekirken
til Tjørringparken 1-3, der fungerer som midlertidig kirke under hele renoveringsforløbet
16. august 2010: Licitation afholdes
August 2010: Revideret projekt godkendes ikke
af Stiftet, da det fremstår som nyt projekt til Tjørringparken 1-3, der fungerer som midlertidig kirke under hele renoveringsforløbet
Af Ejgil Pedersen,
Baunekirkens
daglige leder
Den kirke, som har dannet ramme om
gudstjeneste og menighedsliv gennem en
årrække, blev i 2011 tømt for inventar og
delvist brudt ned. Bygningen var angrebet
af råd og svamp, fordi vand og fugt i en år-
række var trængt ind i konstruktionen.
Gennem årene havde der været iværksat
forskellige tiltag for at afhjælpe vandind-
trængning, men det var ikke lykkedes at
udbedre skaden. Tiden var nu inde til at der
måtte tages fat om problemet, hvis kirken
skulle have en fremtid. For at redde kirken
skulle de skader, der gennem årene havde
udviklet sig i konstruktionen, fi ndes og
skæres væk.
1. SKRIDT:
KREERING AF DEN NYE KIRKE
Ingeniørfi rmaet NIRAS, Herning, har fore-
stået projektanalyse, udarbejdet projektma-
teriale o.s.v., mens arkitektfi rmaet Morten-
sen, Vejen, har forestået den arkitektoniske
del af kirkerenoveringen.
2. SKRIDT:
STYRING AF RENOVERINGEN
Et hold af rådgivere og håndværkere skulle
nu arbejde sammen om at renovere kirken.
Styregruppen kom til at bestå af repræsen-
tanter fra de forskellige håndværkere, som
havde vundet licitationen, samt byggeleder
Niels Peder Jørgensen fra ingeniørfi r-
maet NIRAS, bygherrerådgiver Finn Balle,
Herning, og byggeudvalgsformand Ejgil
Pedersen.
KIRKERENOVERINGENskridt for skridt
side 10 | www.baunekirken.dk
23. september 2010: Stiftet godkender
endeligt det nye projekt med kobbertag
26. oktober 2010: Nedtag-
ning af orglet begynder
24. december 2010: 1400 mennesker
til julegudstjeneste i Nordvesthallen
26. september 2010: Den midlertidige kirkebygning ”Baunekirken Eksil” indvies26. september 2010: Den midlertidige kirkebygning ”Baunekirken Eksil” indvies
ning af orglet begynder til julegudstjeneste i Nordvesthallen
3. SKRIDT:
EN BYGGEPLADS BLIVER TIL
Til brug for det forestående arbejde blev
der etableret byggevej rundt om kirken.
Der blev etableret belysning og el på byg-
gepladsen. Håndværkernes skurvogne
og toiletbygning rykkede ind på pladsen.
Belægningen blev taget op.
5. SKRIDT:
STILLADS
Hele kirkerummet blev fyldt op med stillads
fra gulv til top - ca. 15 m. Der blev bygget et
stilladstårn, som blev hejst op og monteret
på toppen af kirken. Fra stilladset skulle der
arbejdes på tagkonstruktionen udvendig og
indvendig.
6. SKRIDT:
UDBEDRING AF SKADERNE
Efterhånden som loftbeklædning og tag
blev fjernet, kom konstruktionens ”syge”
steder frem. Nogle af stederne var lokali-
seret på forhånd ved udtagning af prøver,
andre kom til syne for første gang, da der
blev lukket op ind til konstruktionen. Ingen
af hovedspærrene var så angrebne, at
udskiftning var nødvendig. I stedet blev det
rådne skåret væk, og der blev indsat nyt
tømmer. Hele konstruktionen blev behand-
let for råd og svamp for at sikre, at der ikke
var noget, der var blevet overset.
4. SKRIDT:
NEDBRYDNING
Kirken blev tømt. Installationerne blev af-
monteret. Orglet pakket ned. Affaldscontai-
nerne fandt vej til byggepladsen. Nedbryd-
ningen begyndte, og vinduespartierne blev
taget ud. De store maskiner indtog kirken.
Gulvbelægningen blev brudt op og vægge
brudt ned. Loftbeklædningen taget ned
af folk, som var uddannet til at håndtere
asbestholdigt affald.
baunekirkens genindvielse | side 11
2011
24. december 2011: Der afholdes julegudstjenester i
den endnu ikke helt færdige Baunekirke
18. august 2011: Rejsegilde
14. juli 2011: ”Toppen”
sættes på Baunekirken den endnu ikke helt færdige Baunekirke
18. august 2011: Rejsegilde
7. SKRIDT:
MURERARBEJDET
Alle ydervægge, som blev bevaret, blev
afrenset. De små og skæve vinduer i
murværket blev taget ud, murene isoleret
og hullerne muret efter. Alle vægge blev
vandskuret og kalket eller malet. Nogle få af
de natursten, som sidder i murværket, blev
renset af for at fremtræde som udsmykning
og fremhæve symbolikken, at kirken er for
alle. Det eksisterende gulvfundament blev
bevaret. Ovenpå blev der isoleret, inden
et nyt betongulv blev lagt. Gulvkoten blev
hævet med ca. 20 cm. Kirkens nye gulv er
slebet beton. Under gulvet er der støbt
kanaler til føring af ventilationsrør samt
varme- og el-forsyning.
8. SKRIDT:
TØMRERARBEJDET
Ud over nedbrydning og udskiftning af de
rådne områder i konstruktionen, bestod ar-
bejdet i at opbygge tagkonstruktionen som
et varmt tag. Nye vinduespartier blev isat,
ligesom nye døre til kirkens rum kom til. Et
smukt nyt loft, som giver kirkens rum et helt
nyt look, blev opsat.
9. SKRIDT:
VVS-ARBEJDET
Der blev lavet et ventilationsanlæg i kirken,
et anlæg som fornyer luften og genanvender
varmen. Der er lavet nyt gulvvarmesystem i
kirken, ligesom der er etableret radiatorer i
administrationsfl øjen.
10. SKRIDT:
ELINSTALLATION M.M.
På mange måder er kirken blevet nytænkt,
det gælder også på den elektroniske side.
Elinstallationen er fornyet, der er truk-
ket over 10 km. ledning. Der er monteret
projektorer med tilhørende skærme/lærred,
så undervisning også kan foregå ved hjælp
af visualisering. Salmenumre ved guds-
tjenester vil fremover blive vist på skærm.
Låsning af kirkens døre vil foregå automa-
tisk. Belysningen i kirken kommer fra nye
lyskilder. Målet har været at få en belysning,
der i tillæg fremhæver kirkerummet og dets
symbolik.
side 12 | www.baunekirken.dk
2012
23. februar 2012: De nymalede kirke-
bænke bæres ind i kirken
18. marts 2012: Baunekirken
står færdig til genindvielse
2. marts 2012: Kordegn Jette Sørensen fl ytter som en af de første ind på sit nye kontor2. marts 2012: Kordegn Jette Sørensen fl ytter som en af de første ind på sit nye kontor
11. SKRIDT:
FACILITETER
Der er kommet mange nye faciliteter ind
i den renoverede kirke. Der er kommet
nyt indgangsparti, som retter sig mod
indgangsvejen til kirken. Et nyt og større
køkken er kommet til. Der er undervisnings-
lokaler, musikrum og cafe. Der er kontorer
og administrationsfaciliteter til kirkens
ansatte.
12. SKRIDT:
KOBBERTAG
Taget er skiftet ud, et nyt kobbertag er
kommet på, men under kobbertaget er der
monteret det, der vil svare til et paptag. Det,
der virkelig har været fokus på ved denne
renovering, har været taget, da det var i tag-
konstruktionen, årsagen til konstruktionens
skade var at fi nde.
13. SKRIDT:
UDENDØRS BELÆGNING M.M.
Der er blevet etableret ny vej og stisystem
til og rundt om kirken. Grunden skal nyan-
lægges med græs og planter. Belysningen
rundt om kirken er blevet etableret igen.
14. SKRIDT:
INVENTAR
Kirkens bænke er renoveret, de er blevet
malet og hynderne er fornyet. Stolene er
blevet udskiftet. Orglet er blevet renset og
sat op igen. Der er kommet et nyt alterparti
og døbefonten er tilbage på sin plads.
Efter ca. halvandet år er kirkens klokker
igen begyndt at ringe. De ringer nu morgen
og aften samt hver søndag for at kalde
sognets beboere til kirke.
baunekirkens genindvielse | side 13
Opskrift på en
BAUNEKIRKE-RENOVERING
side 14 | www.baunekirken.dk
Renoveringen af Baunekirken har været en kom-
pliceret proces med utallige delopgaver. Her er et
forsøg på at stille de væsentligste elementer op i
”opskriftsform”:
13 tons kobber
50 byggeudvalgsmøder
42 byggemøder med håndværkerne
33 millioner danske kroner
358 ruder
55 døre
10 kilometer ledning
1 biskop
1 provstiudvalg
4 provster
5 toiletter
350 løse stole
1 arkitektvirksomhed
1 håndfuld amatørfotografer
1 bygherrerådgiver
1 ingeniørfi rma
Ca. 80 frivillige
13 ansatte
9 menighedsrådsmedlemmer
Det hele blandes godt sammen, hældes i en solid
struktur og ”bages” ved årstidens temperaturer i 18
måneder…
Mit andet
HJEM
Mit andet
HJEMInterview med Preben Andersen, 44 år
v/ sognepræst René Nord Hansen
Jeg har fundet et billede fra Baunekirkens
gemmer som viser nogle KFUM spejdere
i 8 – 10 års alderen, der går ved siden af
en hestevogn med en stor sten. Det er et
billede fra dagen for grundstensnedsæt-
telsen, da Baunekirken blev bygget. En af
drengene på billedet er Preben Andersen,
som stadigvæk bor her i Tjørring.
– Det, jeg husker allermest fra den dag, er,
at vi fi k læsset sådan en stor sten op på
en gammel hestevogn, og så gik vi, sådan
en fl ok ulveunger, foran den her vogn i
procession nede fra den gamle kirke op til
Baunekirken. Jeg kan huske, at jeg var lidt
fascineret af at kunne få lov til at gå hen ad
hovedvejen sammen med masser af men-hovedvejen sammen med masser af men-
nesker og faner – op til den nye kirke.
Som dreng syntes jeg, at Baunekirken
var en spændende og anderledes kirke. Da
vi kun havde Tjørring Kirke, var vi børn slet
ikke med i kirken. Vi gik direkte over på
skolen ved siden af og holdt søndagsskole.
Det var vist nok i det hele taget sådan lidt
skoleagtigt, som jeg husker det. Men da vi
kom op i Baunekirken, blev vi børn meget
mere en del af gudstjenestefællesskabet,
fordi vi der kunne være delvist med til guds-
tjenesten og delvist med til søndagsskolen,
som foregik i en af kirkens fl øje. Jeg husker,
at vi som børn blev mere en del af det, der
foregik i kirken.
Preben har lige siden den gang været relate-
ret til Baunekirken.
– Konfi rmation, bryllup, børnenes dåb
og konfi rmation, ja, faktisk også min fars
begravelse, er alt sammen foregået i den
her kirke.
Min kone Gitte og jeg rejste i 1988
jorden rundt sammen. Vi var væk i 10 må-
neder. Der snakkede vi tit om, at vi savnede
Baunekirken. Vi besøgte fl ere steder og
forskellige kirkesamfund, men vi tænkte tit,
at det kunne godt nok være fedt at sidde
i Baunekirken og være i det fællesskab,
der var der. Det havde både noget med
kirkerummet at gøre, men i særdelshed
fællesskabet.
I Baunekirken har jeg både en bygning
og et fællesskab, som har fyldt meget igen-
nem mit liv og stadigvæk gør det. Selvfølge-
lig har der været nogle år, hvor der har været
mere fokus på familielivet og børnenes
aktiviteter, men jeg har en idé om, at Baune-
kirken vil komme til at fylde mere igen.
Hvad synes du om den nyrenoverede kirke?
– Det første indtryk jeg fi k af den nyre-
noverede Baunekirke juleaften 2011 var
”Hold da op!” Jeg syntes den så rigtig,
rigtig fl ot ud. Der er også nogle ting, som
er blevet meget mere hensigtsmæssige
nu, hvor indgangen faktisk vender ud mod
parkeringspladsen,og køkkenet er blevet
placeret umiddelbart ved siden af mødelo-
kalet i sydfl øjen. På de punkter er den nyre-
noverede kirke mere gennemtænkt end den
oprindelige. Men jeg må nok indrømme, at
”maskinhusgulvet” ikke lige er mig. Det, at
kirken er blevet mere lys, er derimod rigtig
godt. Det er, som om kirken er blevet mere
åben på en eller anden måde. Jeg kommer
i hvert fald slet ikke til at savne den grønne
og brune farve.
Det allermest geniale ved Baunekirken
er den runde indretning, hvor man, i stedet
for at sidde og kigge hinanden ind i nakken,
kan kigge hinanden i ansigtet. Det er blevet
bevaret, og det er jeg meget glad for.
Det allervigtigste for fremtiden her må
være at de folk, der kommer til Baunekirken,
får en oplevelse af, at det er deres andet
hjem. Skulle min kone og jeg sige, hvad der
er vores andet hjem, så er det Baunekirken,
og kunne man give folk den oplevelse i
fremtiden, at det var et sted, hvor både unge
og ældre kunne komme og føle sig hjemme,
så ville det være rigtig godt.
baunekirkens genindvielse | side 17
ET SPÆNDENDEOG UFORGLEMMELIGT PROJEKT
side 18 | www.baunekirken.dk
Af Mette Thornfeldt Sørensen, rådgivende ingeniørfi rma NIRAS
Da Baunekirken blev genindviet den 18. marts 2012, var det kul-
minationen på et langt og spændende byggeprojekt. Kirken blev i
løbet af halvandet år ombygget og renoveret, så både indretning
og teknik levede op til nutidens standard.
BEHOV FOR EN RADIKAL LØSNING
NIRAS’ arbejde i forbindelse med Baunekirken begyndte i 2005,
da Tjørring Sogn bad NIRAS om at se nærmere på kirkens utætte
tagkonstruktion og problemer med indeklimaet pga. varme- og
ventilationsanlægget. Det var dengang NIRAS’ vurdering, at der
var behov for en radikal løsning, som én gang for alle ville ændre
på den uhensigtsmæssige tagkonstruktion fra 1970’erne. Desuden
anbefalede NIRAS en gennemgribende fornyelse af varme- og venti-
lationssystemet for at løse problemerne med indeklimaet.
BEVARE ELLER BYGGE NYT?
Der blev i de følgende år i et samarbejde mellem menighedsrådet,
det nedsatte byggeudvalg, Arkitektfi rmaet Mortensen og NIRAS
som totalrådgiver, arbejdet videre med tanken om at lave en hel-
hedsløsning hvor man, udover at løse problemerne med det utætte
tag og det dårlige indeklima, også ville imødekomme behovet for
en ændring af lokaleforholdene, bl.a. en ny hovedindgang, køkken-
og mødefaciliteter.
ØKONOMISKE OVERVEJELSER
På baggrund af behovet for den meget omfattende renovering af
kirken blev der undervejs rejst spørgsmål om, hvorvidt det var mere
hensigtsmæssigt og rimeligt set ud fra et økonomisk synspunkt at
rive Baunekirken ned og bygge en ny kirke i stedet.
STOR OPBAKNING TIL BEVARELSE AF BAUNEKIRKEN
Der blev afholdt adskillige møder om emnet i sognet, og med
stor opbakning i menigheden valgte man at arbejde på at bevare
Baunekirken, fordi den er en vigtig del af Tjørrings identitet. Man
vurderede desuden, at man ikke kunne få nær det samme areal til
baunekirkens genindvielse | side 19
rådighed for de samme penge, hvis kirken
skulle nybygges fra bunden. Det var og
er vigtigt, fordi kirken ud over bryllupper,
begravelser og gudstjenester er ramme om
mange aktiviteter i ugens løb.
RAPPORTER OG SKITSER
NIRAS og Arkitektfi rmaet Mortensen
udarbejdede gennem forløbet en række rap-
porter, redegørelser, skitser og økonomiske
beregninger, som blev drøftet mellem Her-
nings provstiudvalg, Viborg Stiftsøvrighed,
kgl. bygningsinspektør Niels Vium, Tjørring
sogns menighedsråd og rådgiverne med
henblik på at få godkendt et skitseforslag
med en tilhørende økonomisk ramme.
GRØNT LYS FOR PROJEKTET
I maj 2009 blev der – efter en række
justeringer – givet grønt lys til det egentlige
programmerings- og projekteringsarbejde
med renoveringen og ombygningen af
Baunekirken.
FORENE DET PÆNE MED DET PRAKTISKE
For at indsamle ønsker, krav og forvent-
ninger i forbindelse med projektet blev
der nedsat et byggeudvalg med frivillige
fra sognet, repræsentanter fra menigheds-
rådet, repræsentanter for de ansatte i
Baunekirken, bygherrerådgiver Finn Balle
og totalrådgiver NIRAS med Arkitektfi rmaet
Mortensen tilknyttet som underrådgiver.
Desuden blev der holdt møder i en række
underudvalg med forskellige temaer, som fx
køkken, kirkerummets indretning, AV-teknik
og belysning.
ET PROJEKT MED UDFORDRINGER
Baunekirken er gennem tiden blevet kendt
og elsket for sine mange arkitektoniske
detaljer og udtryk, også langt ud over
sognets grænser. Mange af detaljerne var
til gengæld meget uhensigtsmæssige i
forhold til funktion og drift. Det var derfor
en gennemgående udfordring i projekterin-
gen at forene sognets naturlige ønske om
at bevare mest muligt af det oprindelige
udtryk med kravet om at optimere bygnin-
gens energiforbrug. Samtidig skulle vedlige-
holdelsesomkostningerne mindskes og
bygningen skulle gøres egnet til de nutidige
brugerønsker og være en sund og fremtids-
sikret bygning.
DE MANGE HULLER
Et eksempel på dette var de mange små
huller med glas direkte indmuret i kirkens
facader, som var med til at give bygningen
sit særpræg. Arkitektens oprindelige tanke
med de mange forskelligartede åbninger
havde været at symbolisere sognets mang-
foldighed.
NYE FACADEPARTIER
De mange huller i facaden gav dog anled-
ning til et væsentligt varmetab fra bygnin-
gen, dyrt vedligehold, begrænsninger i
forhold til rummenes indretning og udbredt
revnedannelse i facaderne, og det fi k NIRAS
til at anbefale, at hullerne i de udvendige
mure blev fjernet. Løsningen blev at fjerne
hullerne og i stedet indarbejde nogle nye
spændende facadepartier, som genfortæller
historien om mangfoldighed og som i frem-
tiden kan give bygningen et særpræg.
NY TAGKONSTRUKTION
Den helt store opgave i forbindelse med
projektet og primære årsag til, at man
måtte igangsætte en renovering af kirken så
relativt få år efter indvielsen, var tagkon-
struktionen og utæthederne i taget. Det var
nødvendigt at ændre væsentligt på tagets
udformning for at løse problemerne med
utæthederne.
PAP UNDER KOBBER
Valget faldt på at udføre en ny varmtags-
konstruktion med pap under kobberdæk-
ningen. Desuden blev de utætte lysbånd
langs limtræsbuerne fjernet, og i stedet blev
der etableret nye kviste langs ringmuren for
at sikre et naturligt lysindfald.
INSTALLATIONER
En af de store tekniske udfordringer for
NIRAS i forbindelse med projektet har været
etableringen af de nye installationer. Det
har været nødvendigt at lave et omfattende
side 20 | www.baunekirken.dk
kanalsystem i bygningens gulve for at få installationerne rundt i
bygningen. Det er dog lykkedes at få indarbejdet et nyt tidssva-
rende, men pladskrævende, ventilationsanlæg i de eksisterende
rammer på en elegant måde.
TILPASNING AF PROJEKTET
Efter måneders arbejde blev detailprojektet i juni 2010 godkendt
og sendt i udbud, men licitationsresultatet viste sig at overstige
budgettet for projektet. Derfor måtte projektet tilpasses til en
model, som kunne realiseres – og som alle parter kunne være glade
for. Det lykkedes at fi nde løsningerne, og i november 2010 kunne
håndværkere og entreprenører endelig gå i gang.
GODT SAMARBEJDE
Der har været et godt samarbejde på byggepladsen og byggeriet er
i store træk forløbet planmæssigt, så Baunekirken snart er klar til
brug igen. Det skyldes ikke mindst, at projektet er gennemført med
et meget stort og vedholdende engagement fra alle sagens parter
– både de professionelle og de lokale ildsjæle anført af menigheds-
rådet, byggeudvalg og personale.
BAUNEKIRKENS SÆRPRÆG ER BEVARET
Resultatet fremstår som et moderne aftryk af den oprindelige kirke
med særpræget bevaret, og Baunekirken kan i mange år fremover
fortsætte som ramme for det meget aktive liv i sognet.
Af arkitekt Brian Mortensen
Baunekirken, Tjørring sogn, Hammerum
Herred, Ringkøbing Amt, indviet 1977.
Baunekirken peger mod alle verdenshjør-
ner, og som ved en rund kirke arbejder hele
arkitekturen sig rundt og hen til alteret.
Selve rumligheden tager udgangspunkt i
dette centrum.
KORS OG CIRKEL
Udefra opleves kirken som et kors. Man
fornemmer ”armene”, der strækker sig ud
fra et centerpunkt, mens man indefra i hø-
jere grad fornemmer cirklen, den inderste,
rumlige hellighed.
UNDERBYGNING OG FORSTÆRKNING
Med den seneste fornyelse af Baunekir-
ken er der arbejdet på at understøtte og
forstærke alt det, kirken allerede kan og
er. Hierakiet mellem bygningens forskel-
lige dele understreges, og man ankommer
i etaper. Ankomst i periferien og derefter
langsom indslusning ind i ”det helligste”.
PERSONLIGHED OG FORTÆLLING
Kirken er en folkelig og åben kirke. Den har
personlighed, og arkitekturen rummer en
fortælling, som vi har ønsket at beholde
ARKITEKTONISKGENFORTOLKNING af en åben og folkelig kirke
side 22 | www.baunekirken.dk
og forstærke endnu mere. Baunekirken
står for mangfoldighed, arkitektonisk såvel
som menneskeligt. Denne tanke ligger som
underlag for vores arbejde med at optimere
de mange murhuller, som konstruktivt er
med til at slide kirken op alt for hurtigt.
Vi har, med vores rolle i renoveringen af
Baunekirken, sat spor i arkitekturen, der
både peger frem og peger tilbage. Nye
og gamle elementer blandes. Oprindelige
tanker optimeres, nye tiltag implementeres,
så funktionalitet, stemning og udtryk har-
monerer. Der er brugt meget tid på at lave
en forenkling af arkitekturen, så kirkens
symboler forstærkes og fremstår sakralt og
smukt.
NÆNSOM NYFORTOLKNING
Vores grundfortælling tager sit udspring
i Baunekirken som en lysning i skoven.
Det inderste cirkulære rum, kirkerummet,
omkranses af bevægelsesstier og opholds-
zoner, og vinduespartierne sender lange
trælignende skygger ind i kirken fra alle
retninger. Denne omkringliggende funkti-
onszone støder således op til kirkerummet,
lysningen, som er et roligt og fredfyldt cen-
trum, hvor der er plads til den personlige
rejse indad, og til den fælles færd i menig-
heden. Vi understreger det, kirken allerede
er i dag, og forstærker fortællingen ved at
optimere rammerne. Denne nyfortolkning af
vinduer og lukning af murhuller er udført på
nænsom vis.
KREATIVE SPROSSER
De nye vinduespartier er udstyret med
sprosser, der efterligner træer i en skov,
men også symboliserer grenene på stam-
men. Som solen bevæger sig rundt, vil
skyggerne tegne billeder på gulvet, og rum-
mene vil fremstå dynamiske og levende og
formidle tiden, oplevet inde i kirken.
ET ENKELT UDTRYK
Rummets mere enkle udtryk fremkommer
efter at de mørkegrønne lofter, der tog al ly-
set, og de mørke murstensgulve er ændret.
Ligeledes erstatter kvistvinduerne, sam-
men med LED-belysningen, på elegant vis
vinduesbåndene langs de opadstræbende
limtræsbuer.
SKRINLAGTE FORSLAG
Da menighedsrådet havde ønske om
udvidelse af kirken, blev der forelagt mange
skitser, som blandt andet har indeholdt en
udvidelse af den ene korsarm samt en udvi-
delse med en underjordisk rundbygning for
ikke at ”klæbe” en ekstra udbygning på den
kirke, man kender i dag. Disse forslag blev
skrinlagt. Den endelige udformning med
Arkitekt Brian Mortensen
baunekirkens genindvielse | side 23
udnyttelse af det store tagudhæng mellem
korsarmene med et tillæg på ca. 200 m2 er
til stor glæde for alle.
ARBEJDSZONE OG KIRKE
Baunekirken er både arbejdsplads, et mø-
dested og et helligt område til sorg, glæde
og andagt, og derfor søger vi at forstærke
opdelingen af kirken således, at den kan
fungere som arbejdszone og kirke samtidig.
Når funktioner og handlinger kan sameksi-
stere, tager de ikke pladsen eller opmærk-
somheden fra hinanden, og Baunekirken vil
kunne fl ere ting på én gang. Derved opnås
større fl eksibilitet og respekt for de enkelte
funktioneres berettigelse og vigtighed.
ALTERBORD OG KNÆFALD
Formen på det nye alterbord og det nye
knæfald tager sit udgangspunkt i kirkens
form som centralkirke med sin tydelige
markering af kirkens centrum, alterbordet.
Denne symbolik har sine svagheder og
begrænsninger med hensyn til rummets
anvendelse, nogle forhold som menighe-
den har lært at leve med, og måske endog
at holde af. Det nye alterbord vil, med sin
runde form, yderligere understrege denne
symbolik. Formen kan iøvrigt synes meget
naturlig som følge af knæfaldet, der er
udformet som det oprindelige knæfald.
SIMPLE GEOMETRISKE FORMER
Alterbordet udføres af bornholmsk granit og
er en sammenstilling af to simple geometri-
ske former, en kuglekalot og en keglestub –
Kuglekalotten med en diameter på ca. 1200
mm, slebet og poleret på oversiden som
bordplade, ruhugget overfl ade på undersi-
den, keglestubben med en diameter på ca.
400 mm, ruhugget overfl ade på cylinderen,
slebet og poleret på smigskåret overfl ade
ved cylinderring af mat-sort lakeret stål.
TAK FOR TILLIDEN
Ved indvielsen skal der udtrykkes en stor
tak til menighedsrådet for tilliden til at
overdrage en opgave, som man fornemmer
er sognets hjertebarn. Det har været en
lang, men fantastisk og yderst interessant
rejse for at få kirkens geometri helt ind
under neglene og for at opnå det endelige
resultat, som vi ser kirken i dag: Nyfortol-
ket, men med lyd, luft, lys og layout for øje.
Der har været et godt samarbejde
mellem alle parter: menighedsrådet, alle
underudvalg, bygherrerådgiver, ingeniør og
arkitekt.
side 24 | www.baunekirken.dk
Af bygherrerådgiver
Finn Balle
Tillykke til Tjørring Sogn med den nyreno-
verede Baunekirke. En fantastisk rejse kan
nu afsluttes med en storslået indvielse i
samvær med alle jer, der arbejder for og i
Baunekirken – frivillige såvel som ansatte.
Som bygherrerådgiver har jeg deltaget i for-
løbet som menighedsrådets professionelle
medarbejder. Sammen med formand for
byggeudvalget, Ejgil Pedersen, har vi stået
med det ledelsesmæssige ansvar og været
menighedsrådets forlængede arm i alle pro-
cesser. Det har været et utroligt spændende
forløb at skulle agere i spændingsfeltet
imellem frivillige, medarbejdere, rådgivere
og entreprenører.
Arbejdet har været organiseret ved et
nedsat byggeudvalg, der som repræsentant
for menighedsrådet har arbejdet fokuseret
på at få mest mulig værdi ud af den sam-
lede økonomiske ramme. Byggeudvalget
har således undervejs i forløbet skullet
træffe rigtig mange valg og beslutninger.
Beslutninger, der skulle forholde sig til
menighedens mangfoldighed og samtidig
give det bedst mulige afsæt for kirkelivet i
og ud fra en ombygget Baunekirken. Ikke
alle beslutninger har været lige populære
– men dog givet god mening, godt hjulpet
af ingeniørernes og arkitekternes gedigne
rådgivning.
Jeg husker særligt diskussionen
omkring tilmuringen af de mange huller i
facaderne og arbejdet med de nye vindu-
espartier. Udfordringen blev løst på fornem
vis af Arkitektfi rmaet Mortensen, der med
nænsom hånd og den gode historie om ”lys-
ningen i skoven” og ”kviste på vintræet”,
overbevisende lykkedes med at nyfortolke
facaderne. Det var én af de mange udfor-
dringer, hvor jeg som bygherrerådgiver
måtte bevæge mig på en knivsæg – under-
støtte rådgivernes rigtige beslutning og
samtidigt værne om de mange følelser, der
er forbundet med et ikon-byggeri som Bau-
nekirken, der for rigtig mange mennesker i
Tjørring sogn har haft så stor betydning.
Vi er nu ved vejs ende. Mange år er
gået siden de første tanker om renovering
af kirken blev taget og mange timer er
gået i menighedsråd og byggeudvalg med
spændende drøftelser og beslutninger og
sidenhen er der anvendt et endnu større
antal timer i forbindelse projektering og
med håndværkernes ihærdige og engage-
rede arbejde med ombygningen. Tak for
tilliden og samarbejdet. Brug kirken – slid
kirken – det har I fortjent, og kirken kan nu
holde til det!
EN HOLDBAR KIRKE
baunekirkens genindvielse | side 25
Af sognepræst Lise
Edelberg Andersen
Baunekirken strækker sig atter mod himlen.
Forandringer er sket, men kirkens særpræg
er det samme. Den runde kirke med det
særlige tag. Med en enkel håndbevægelse
kan man beskrive Baunekirken, så andre
ved, hvilken kirke man taler om. Som Tjør-
rings vartegn hæver den sig mod himlen,
samtidig med at den strækker sine arme
ud mod os. Man er ikke i tvivl om, at det er
et hus, som adskiller sig fra andre huse.
Kirken skiller sig netop ud fra andre huse.
Det er en bygning, som vil noget særligt.
Jeg vil citere Johannes Værge, der meget fint
har skrevet om kirken, som den nu står der
midt i byens og menneskers travle liv:
”Kirken har sit eget åndedrag, et større
åndedrag end byen. Og når vi træder ind i
kirken, i gudstjenesterummet, er det for at
falde ind i dette større åndedrag, få del i et
større, lysfyldt, livgivende åndedrag. Og vi
erfarer, at det ikke er et fremmed åndedrag,
men er det, der kalder de dybeste lag i os
til live. Det, der gør os til os selv, eller med
andre ord: Gør os til Guds frie børn. Det er
dette lysfyldte åndedrag, vi er skabt til.”
(fra Lysvæld)
Kirkens åndedrag vil sætte os fri. Vi må
ånde frit; vi må være, med såvel det tunge
som det lette i vores liv. Vi må være mod-
tagende og lytte til det, som Helligånden
hvisker til os, som Busk Sørensen skriver
det i sin salme om kirken. Helligånden
hvisker om alt det, som mennesket længes
efter, f.eks. ro, tid, mening med livet, Guds
nærvær. Hører vi det, da mærker vi, at vores
liv er føjet ind i en større sammenhæng end
den, som er vores egen. Hvilken frihed! Vi
mærker, at ”Her har dagen evighed...”
Derfor er det væsentligt, at Tjørring har
fået sin kirke igen. Med højt til himlen og med
arme, der åbner sig ud mod os mennesker.
Her har dagen
EVIGHED
side 26 | www.baunekirken.dk
Uberørt af byens travlhed
og trafikkens tunge brus,
som en helle midt i larmen
står det underligste hus.
Stilhed, der er livets egen,
overdøver dagens krav,
her hvor Helligånden holder
åbent hus for høj og lav.
Her har dagen evighed,
her har kærlighed sit sted,
hvor Guds Søn er sammen med os
under Helligåndens fred,
og da føler vi en stund,
at vi står på hellig grund,
og at livets mening lyder
fra vor Skabers egen mund.
Støjniveauet stiger om os,
alle jager efter vind,
så Guds Helligånd må hviske
for at nå et splittet sind;
men da hænder søndag morgen
det forunderlige, at
Kristus hilser os i døren:
”Dine synder er forladt!”
Her har dagen evighed ...
Slægters fodtrin lyder mod os
op igennem glemte år,
danse-lette eller tunge,
som de følte deres kår,
når de andagtsfulde kom
med deres små til livets Gud,
når de knugede af sorgen
bar de kære døde ud.
Her har dagen evighed ...
Stilhed, der er livets egen,
falder på os ord for ord,
når vi knæler ung og gammel
med Guds Søn omkring hans bord.
Selviskhed er næsten komisk,
her hvor sidste mand er først,
og et fattigt barn, der leger
for Guds ansigt, kaldes størst.
Her har dagen evighed,
her har kærlighed sit sted,
hvor Guds Søn er sammen med os
under Helligåndens fred,
og da føler vi en stund,
at vi står på hellig grund,
og at livets mening lyder
fra vor Skabers egen mund.
Lars Busk Sørensen 1990
baunekirkens genindvielse | side 27
MARTIN ØRSKOV DAM
Minikonfi rmand
Jeg synes, at det vi laver her, er det bedste,
og så kan jeg rigtig godt li’ at være til Spa-
ghettigudstjeneste.
LENE SINKBÆK PEDERSEN
Social- og sundhedshjælper
Det bedste er, at det er anderledes og hyg-
geligt her, og at vi har nogle gode præster.
Vi har altid syntes, at kirke var lidt kedeligt,
men her er det bare rigtig hyggeligt at være.
LAURA ANDERSEN
Pensionist
Baunekirken er en dejlig og rummelig byg-
ning, men det er altså forkyndelsen, der er
det bedste ved vores kirke!
KRISTIAN MOESGAARD
Kirketjener
Det bedste er, at det er en kirke med liv i,
hvor der sker noget. Bygningen er også
super god, men det er helt afgjort aktivite-
terne, der tæller langt det meste for mig.
KARSTEN JØRGENSEN
Arbejdssøgende
Selve kirkebygningen er helt unik i sin form,
men den fungerer også godt til gudstjene-
ster, for det er en kirke med plads til børn.
INGELISE SØNDERGÅRD NIELSEN
Frivillig
Det er en meget åben, positiv og initiativrig
kirke. Sådan føler jeg det, når jeg kommer
her i Baunekirken.
TORBEN TUCEK KJÆR
Konfi rmand
Det bedste er stemningen, den er rigtig god
her i kirken, og så synes jeg også, at an-
neXgudstjenesterne er gode, de ligger på et
rigtig godt tidspunkt.
THEA GALMSTRUP HØJHUS
Gymnasieelev
Spiren og Superspiren er klart det bedste.
Jeg er så heldig, at jeg er leder i Superspiren
for børn, der går i 2.-6. klasse. Det er fedt at
kunne give de store børn en god oplevelse
og en god start på søndagen.
NATASJA GAARD ISAKSEN
Minikonfi rmand
Baunekirken er super god, fordi der er rigtig
god plads i den, og så er der rigtig mange
gudstjenester.
KRISTIAN MOESGAARD
INGELISE SØNDERGÅRD NIELSEN
TORBEN TUCEK KJÆR
HVAD ER DET BEDSTEved Baunekirken?VOXPOP v/ sognepræst René Nord Hansen
03
12 F
ree
ha
nd
.dk