beboernyt 2014/5 oktober

Beboernyt

OKTOBER 5/2014

Vagtskifte

iredaktionen

Side 6

HKH MARYpå

almeneboligdage

Side 24

Sten-alderkost

Foredrag med : Kokken Thomas Rode

Side 12

BN oktober 2014 final indd 1 9/9/2014 10:00:50 AM

Cyan Magenta Yellow Black

_1DUY6_bn-oktober-final_250x250mm.pdf - 10:35:36 - September 9, 2014 - of 24

2

4 8 14

indholdLeder 3

Første møde i Æblelunden 4

Farvel og goddag 6

40 års jubilæum 8

Parkour 10

Beboerarrangementer 13

Sort sol 14

Sommerfest i Herredsvang 16

Indsamling af cpr-numre 18

SMS service 19

Slut med at køre forgæves 20

Kontakt AAB 22

Bytteboliger 23




NORD

ISK MILJØMÆRKNING

541Tryksag

658

3

I snart 25 år har to redaktører af beboernyt Erik Piilgaard og Dan Christensen udgivet beboernyt sammen med en hel række af med-redaktører på glimrende vis sammen med administrationen

Ingen tvivl om at enhver start er svær, og vi har meget at takke de første for, der

var med i redaktionen af beboernyt De holdt ud, hvor det især var svært at finde på artikler til

bladet, og trykketeknikken ikke var så god som i dag

I 1975 var der ikke mange i AABs repræsentantskab, der ønskede et bebo-erblad Kun 22 stemte for og 74 imod Stemningen var i 1989 vendt til, at 90 stemte for og 44 imod, så beboernyt så dagens lys i 1991, efter et udvalg fra bestyrelsen og repræsentantskabet havde gennemarbejdet projektet

I dag er der ingen, som kunne forestille sig, at vi ikke havde et beboernyt, som udkommer 6 gange årligt Bladet fremstår i dag som et meget flot ek-sempel på, at layout, stil og indhold går op i en højere enhed

Leder

Vi skal dog ikke glemme at få nye tanker og ideer Bladet skal i fremtiden gøres bedre, for så vidt angår indhold og stil

Nu skal læseren ikke forstå det sådan, at jeg mener at indholdet og stilen ikke er god Jeg mener, at vi har et fremragende blad, men det kan altid forbedres Lay out og trykkeri metoder forbedres også med tiden, og her skal vi følge med og være toneangivende

At udføre alt dette kan en ny redaktør ikke klare alene Allerede ved det første møde i redaktionen, var det helt klart, at jeg har nogle fremragende medspillere, som har nogle iderige og gode meninger om, hvordan et bebo-erblad skal udfærdiges

Jeg er helt sikker på, at fremtiden for beboernyt ser godt ud set i lyset af de mange positive ting, der gør sig gældende

Peter KragballeAnsvarshavende redaktør




44

Det første afdelingsmøde i afd 65 - Æblelunden har været afh oldt Det skete den første mandag i september og foregik i Hjortshøj Forsamlings-hus Selvom mødet først startede kl 19, dukkede de første beboere op allerede en lille halv time, før det gik i gang Mange var selvfølgelig spændte på, hvor mange der ville komme og deltage og i det hele taget spændte på, hvordan mødet ville forløbe Der viste sig at være stor tilslutning til mødet, for 36 husstande ud af 46 var repræsenteret

Formand Erik Piilgaard indledte mødet og orien-terede om AAB generelt og direktør Anders Røn-nebro fremlagde drift sbudgettet for næste år Der skulle nedsættes en afdelingsbestyrelse, og størrelsen på den besluttes Resultatet var, at der blev valgt tre beboere til afdelingsbestyrelsen Dagsordenen adskilte sig fra de fl este dagsor-dener på andre afdelingsmøder Der var nemlig ikke færre end 25 forslag De fl este handlede om forhold på udendørsarealerne Det var f eks

forslag om en udendørs vandhane på husene, højden på bøgehækkene rundt om husene, ha-stighedsbegrænsning i boligområdet, opførelse af fælleshus og legeplads

Og der blev debatteret fl ittigt og beboerne var meget aktive og interesserede i alt det nye, de skulle forholde sig til Eft er et meget vellykket møde, kunne folk gå hjem kl 22 30

Første møde i Æblelunden




Vi har spurgt nogle af de beboere, som deltog i afdelingsmødet, om hvordan de oplevede afdelingsmødet For flere var det deres første møde med beboerdemokratiet

Lotte Hansen og Bjarne Fruensgaard:

”Jeg har boet alment siden 1988 Vi synes det var et fint møde, og folk var meget aktive Man skal være interesseret i sit boligområde og deltage i møderne for at få indflydelse Det nytter ikke noget at brokke sig og ikke møde op

Jan Pedersen:

”Det er mit første afdelingsmøde nogen-sinde Jeg synes, det var hyggeligt og der var en god atmosfære Og vi lærte hinanden lidt bedre at kende Jeg synes, det er en fair måde at afgøre tin-gene ved afstemning og at man skal stemme om de forslag, der kommer

Lene Hyllested og Bent John Eriksen:

Det er første gang, vi deltager i et afdelings-møde og vi vidste ikke, hvad vi skulle for-vente Vi blev overraskede over, hvor meget vi som beboere selv skulle finde ud af i fælles-skab, og vi troede at boligforeningen havde mere magt Vi har også fundet ud af, at man skal komme til møderne for at få indflydelse Man kan ikke bagefter bare brokke sig

Søren Nicholson:

Jeg har tidligere boet til leje privat, så det er mit første afdelingsmøde Jeg synes, det var et konstruktivt og beha-geligt møde Folk havde noget på hjerte Det var positivt, at AAB ikke bare havde place-ret legepladsen, men levnet plads til at lade beboerne bestemme, hvor den skal ligge Det giver beboerne ejerskab

VOXPOP:

Tekst og foto | Lone Brock

5




6

Der har været vagtskifte på redaktørposten i beboernyts redaktion. Det er 13 år siden,

det skete sidst.

Der sker med mellemrum udskift-ninger på redaktionsmedlemmer-nes side; dels fordi man her bliver valgt ind for en 2-årig periode ad gangen af repræsentantskabet, dels fordi medlemmerne går andre veje, flytter fra AAB eller bare ikke ønsker at være med længere.Og efter at redaktionen har åbnet op for, at frivillige menige beboere i AAB kan være med; er flowet ble-vet endnu hyppigere. Og det har medvirket til en positiv synergi i redaktionen. Posten som den ansvarshavende redaktør har gennem tiden været meget stabil, uden store eller hyp-pige udskiftninger. Faktisk har der kun siddet to på posten, før den tredie trådte til på et redaktions-møde her i august måned.

Den nye kaptajn på bladet er Peter Kragballe fra organisationsbesty-relsen. På redaktionsmødet skulle Peter Kragballe således bydes vel-kommen og samtidig skulle redakti-onen takke af og sige farvel til Dan Christensen for et langt, spænden-de og nyskabende samarbejde.

Vi har tegnet to korte portrætter af dem her.

Farvel og tak for nu

Dan Christensen har været ansvarshavende re-daktør på beboernyt siden 2001 og han er bladets anden ansvarshavende redaktør Han overtog funktionen efter Erik Piilgaard

Kan du nævnte et par højdepunkter i din tid som redaktør?Et af højdepunkterne har været, da bladet gik fra at være et A5 format til at blive flerfarvet, fik et nyt kvadratisk format på 24 sider og udkom 6 gange om året Det var stort

2 Er der noget omkring beboernyt, som du er særlig stolt af?Det er, at bladet har udviklet sig ekstremt meget i

min tid på posten Der har været lavet mange nye tiltag ikke kun på bladet, men også bag linierne, som f eks workshops, besøg på andre redaktio-ner og selvfølgelig at vi har fået nye frivillige ind i redaktionen Jeg mener, vi i dag har et blad, som beboerne læser med interesse

3 Hvis du skulle give den nye ansvarsha-vende redaktør et godt råd med på vejen, hvad skulle det så være?Vigtigheden af at udnytte og udvikle den sy-nergi, der er opstået ved, at der er kommet frivil-lige ind i redaktionen med forskellige proaktive kompetencer

1




væk

7

Goddag og velkommen

Peter Kragballe, 59 år, har en lang historie i det beboerdemokratiske arbejde Først afdelings-bestyrelsen i afd 22 - Langenæs, hvor han har været med siden 1991 Og siden 2005 har han været medlem af AABs bestyrelse

Peter har i mange år selv stået bag et annoncefi-nancieret blad for grundejerforeningen Skødsho-vedgård

1 I hvilken retning vil du gerne have at beboernyt bevæger sig?At det bliver et blad, man tager frem og det er dejligt at læse At beboerne ser frem til at læse bladet

Det skal indeholde interessante historier om mennesker, som bor i AAB Bladet skal værne om de bløde værdier, fortællinger om beboere i AAB og ikke så meget være et informationsblad

Hvor ser du bladet om 5 år?Man kan altid blive bedre Trykketeknikken bliver forbedret hele tiden Så man skal holde sig up to date

Hvad ser du som beboernyts største udfor-dring i fremtiden?At bladet har noget at tilbyde for alle aldersgrup-per blandt AABs beboere

2

3

Tekst og foto | Lone Brock




88

40 kårs jubilæum i repræsentantskabet

Formanden for repræsentantskabet Erik Piilgaard kan til januar 2015 fejre 40 års jubilæum i repræsentantskabet Helt præcist sker det den 24 januar 2015

Det er et ganske sjældent jubilæum i repræsentantskabet Det er nemlig kun sket 2 gange før, at et repræsentantskabsmedlem har kunnet fejre 40 års jubilæum

En dag i august måned hentede jeg Erik Piilgaard og fruen Vibeke på privatadressen på Hammershusvej og kørte dem ud til afd 6 - Ingerslevgår-den, hvor det hele startede i januar 1975 Vi skulle ud og besøge afdelingen, hvor det hele startede og selvfølgelig se det kontor, hvor afdelingsbestyrel-sen holder til Det ligger, som det altid har gjort, nede i kælderetagen

Historien begyndte dog ikke med, at Erik kom i afdelingsbestyrelsen, først var der lige et bryllup som skulle overståes Derfor stod ægteparret Piilga-ard og manglede en lejlighed Når man var barnefødt i afdelingen og Vibe-kes forældre kendte afdelingsformanden Adolf Sørensen, var det at søge og få en lejlighed på Stadion Allé, en naturlig ting

Det er ikke en hemmelighed, at Erik er udlært på Aarhus Flydedok og han har gennem sit virke altid været meget faglig interesseret Så det var en naturlig ting og tradition, at man mødte op til Ingerslevgårdens afdelings-møde som blev afholdt på restaurent Den Røde Okse Her var rigtig mange beboere tilstede samt naturligvis AABs bestyrelse og forretningsfører Mag-nus Jepsen Året forinden i 1974 havde Erik været med som gæst

Hvilke tanker går gennem dit hoved, når vi står her i Ingerslevgården, hvor din karriere startede i det daværende kontroludvalg/afdelingsbesty-relse? Var du forberedt på at blive indvalgt?

”Jeg var ikke forberedt på at blive valgt Der havde været en debat om vinduer og den havde foregået længe Så derfor rejste jeg mig op og sagde, om det ikke var en god ide at tage en afstemning om sagen Det afgjorde

vinduessagen, og det var der mange, der syntes var en rigtig god ide Og da vi kom til punktet valg af 2 kontroludvalgsmedlemmer, rejste fru Pe-tersen Vestergårdsgade 10 sig op og foreslog den unge mand som på glim-rende vis havde foreslået en afstemning om vinduerne tidligere på aftenen Jeg husker, der var flere kandidater, men jeg fik det højeste stemmetal og blev valgt ind i afdelingsbestyrelsen, fortæller Erik Piilgaard

Din første opgave i afdelingsbestyrelsen. Hvad var det?

Der var stillet en masse forslag om opslagstavler, legepladser mv , som jeg skulle tage mig af På det første møde efter afdelingsmødet forelagde jeg mine synspunkter for afdelingsformanden Adolf Sørensen, som havde mange års erfaring som formand, og han svarede mig kort, at jeg skulle høre efter, hvad han havde svaret til afdelingsmødet Så disse sager blev der ikke set på mere Det handlede om, at det kostede penge, og det var man ikke vant til at bruge i afdeling 6 - Ingerslevgården dengang En noget anderledes ”demokratisk proces” end den, vi har i dag

Allerede på det første afdelingsbestyrelsesmøde efter afdelingsmødet blev du valgt til formand. Hvordan gik det til?

Det var sådan, at Ingerslevgården var opdelt i 4 afdelinger Indtil 1963 hvor man sammenlagde dem I en af disse afdelinger var Adolf Sørensen formand og han blev i 1963 den første fællesformand Han var afgået på afdelingsmødet i 1976 og som han sagde: ”Jeg er blevet en ældre mand og vi trænger til nye, unge kræfter, og det skal være dig Erik, som skal være formand”

Besøget i Ingerslevgården er ved at være slut, og Erik og Vibeke bliver kørt tilbage til hjemmet på Hammershusvej

Redaktionen ønsker Erik tillykke med det flotte jubilæum den 24 januar 2015

Tekst Peter Kragballe | foto Lone Brock




99




Parkour Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej.Den grundlæggende idé bag Parkour er at bevæge sig gennem omgivelserne i flow, dvs. at komme fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst muligt udeluk-kende ved brug af kroppen.

Parkour foregår oftest i bymiljøet. Bygninger, gelændere og vægge anvendes til fremdrift på en alternativ måde. Parkour startede som en subkultur, der udviklede sig i de franske forstæder, men har siden spredt sig ud i hele verden især via Internettet.

En dag i august måned fangede en af redaktionens frivillige fotografer disse fyre i Mølleparken.

10

Parkour Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej.Den grundlæggende idé bag Parkour er at bevæge sig gennem omgivelserne i flow, dvs. at komme fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst muligt udeluk-kende ved brug af kroppen.

Parkour foregår oftest i bymiljøet. Bygninger, gelændere og vægge anvendes til fremdrift på en alternativ måde. Parkour startede som en subkultur, der udviklede sig i de franske forstæder, men har siden spredt sig ud i hele verden især via Internettet.

En dag i august måned fangede en af redaktionens frivillige fotografer disse fyre i Mølleparken.foto | Hans Peter Jensen




11




12

Beboerarrangementer

12

Klik ind på www.aabnet.dk, og læs mere om de enkelte arrangementer, og hvordan du tilmelder dig.

Foredrag: Thomas Rode - Paleokost

Tirsdag den 29. oktober kl. 19.00

Den kendte kok Thomas Rode vil denne aften med udgangspunkt i sig selv for-tælle om Paleo - kost som man levede af i stenalderen, og hvilken effekt det har på din krop og dit liv, hvis du lægger din kost om.Tilmelding kan ske i perioden mandag den 6. oktober kl. 10.00 til fredag den 10. oktober kl. 12.Foredraget foregår i mødelokalerne hos AAB i Langelandsgade 50.




13

ARoS: Kvium

Onsdag den 5. november kl. 19.00

ARoS åbner særudstillingen Fools af Michael Kvium med mere end 200 vær-ker af kunstneren. Værkerne tematise-rer portrætter af det tåbelige menneske og dets dårskab.Tilmelding kan ske i perioden mandag den 27. oktober kl. 10.00 til fredag den 31. oktober kl. 12.Tilmeldte mødes ved billetsalget på ARoS ca. 10 minutter før omvisningen begynder.

Foredrag: Hugo Mortensen

Tirsdag den 18. november kl. 19.00

”Hvordan man kommer gennem livet på trods af usportslig kropsbygning, manglende kvindetække og stærkt be-grænsede intellektuelle ressourcer”, er overskriften for aftenens humoristiske indslag. Tilmelding kan ske i perioden mandag den 3. november kl. 10.00 til fredag den 7. november kl. 12.Foredraget foregår i AABs mødelokaler i Langelandsgade 50.erne u

Julemarked i Den Gamle By

Søndag den 7. december kl. 10.00

Kom med til det traditionsrige julemar-ked i Den Gamle By. Det er en dag for hele familien.Selve juleudstillingen består af 30 store og små udstillinger Interesserede beboe-re kan ved personlig henvendelse afhente gratis entrébilletter (max 2 pr husstand) i perioden 18 - 22 november i almindelig åbningstid hos AAB, Langelandsgade 50 Bemærk: Børn, 0 - 17 år skal ikke billet-teres letterne u




14

- Jeg kan ikke garantere, at der komme fugle i aften, jeg kender et par gode steder at se dem, og så er der rigtig mange stære i år Vi var forventningsfulde Sort sol Stærer overalt så man ikke kan se solen! Den gamle kromand underholdt selskabet med alt, hvad der var værd at vide om stæren som trækfugl og vist også lidt viden om stæren, som netop kun kromanden kendte; f eks historien om stærene som forsvarede sig mod rovfuglene ved at skide på dem!Troede vi, men vi skulle blive klogere!

Vi står på gårdspladsen i en halvcirkel lige uden-for Rudbøl Grænsekro I midten sidder Hans Peter Wendicke Han har nu overladt driften af kroen til sin søn og svigerdatter, Paul og Anette Wendicke, og nyder sit otium med at fortælle om kroens, stærenes og marskens historie Fortalt på en levende måde og med en forståelig sønderjysk accent Her er vel omkring 25 andre gæster Vi er alle kommet for at se Sort Sol og er alle meget for-ventningsfulde Vi småsnakker sammen Nogle er her, som Fruen og jeg, for første gang, andre har set Sort Sol flere gange

Den gamle krovært fortsætter sin malende beskrivelse af stærene Han fortæller og fortæl-ler Om stærens træk helt nede fra middelhavs-området og herop til marsken Hvordan fuglene skaffer føde hele dagen ude i marsken Og om at de er pjattede med både stankelbens- og gåsebil-lelarver Stærene overnatter i rørskovene, som

findes så rigeligt i marskens bagland Og så kommer det magiske: Hen mod aften samles stærene i store flokke for at finde de fore-trukne sovepladser for natten Det er her, solen bliver sort!- Fyld bilerne op, og følg så efter mig

GrænsedragningenVi har alle taget opstilling på et å-dige Der blæ-ser en kølig marts vind og det er torsdag aften lidt over klokken 17 Vi står lige foran Magister-kog, og vi står i Tyskland Magisterkogen er en stor mosaik af rørsumpe, enge, åbne vandflader og Vidå hvis hovedløb snor sig mellem å-digerne og breder sig ud til Rudbøl Sø og Nationalpark Vadehavet Et sandt vidunderland for fugle, fisk og frysende fuglekiggere med udsigt til Sort Sol Vi befinder os i den nordlige del af Vadehavet En strækning på mere end 500 kilometer fra Blåvandshuk i nord til Den Helder i Holland og udgør ca 9 000 kvadratmeter marsk og hvad dertil hører af tidevandsflader, højsande og dyb Mere præcist i den sydligste del af Naturpark Vadehavet, der har Rudbøl grænse og Rudbøl Sø som de sydligste punkter Magisterkog hører til her De forskellige levesteder i Vadehavet samt om-råderne med kraftig tidevand (tidevandsflader), giver levesteder for dyr og planter, som hver har deres egen specielle betydning for de trækfugle, der benytter området som foderplads Man reg-ner med, at mere end 10 millioner fugle passerer vadehavet under trækket

Turen fra kroen og til diget havde været ganske kort Knap hundrede meter fra kroen passeres den gamle grænseovergang, og den er lidt spøjs, for selve grænsen er i midten og på langs med vejen Da grænsen blev tegnet i 1920, stemte beboerne, om hvilket land de fremover ville bo i Det må siges at være en meget demokratisk og praktisk beslutning Helt praktisk kan det ses på kantpælene langs med vejen På vejen ud af Danmark er de i højre side danske og i venstre side er de tyske!Tilbage på diget begyndte der at komme nogle få og små flokke med stære Luften var ladet med spænding og forventning, for ville det sidste lys fra solen komme igennem skydækket, så solen kunne farves sort?Flokkene kom nu tættere på og mange af de små flokke var nu øget i størrelse Man kunne godt fornemme, at der var noget større på vej Alle spejdede til alle sider og enkelte valgte at gå vestpå ad diget, som om de ville gå stæreflokkene i møde Men vejret var stadig gråt

Sort SolSå pludselig, fra det ene minut til det andet, brød den daggamle sol igennem skydækket, og dan-nede baggrund til et mageløst syn Som ud af mørket bølgede en stor stæreflok og en fantastisk ballet udspillede sig i himmelrummet med den nedadgående sol som et magisk bag-tæppe Stæreflokken, måske op til 200 000 fugle dansede rundt i organiske former og farvede solen sort

Sort Sol - Masser af bramgæs, endnu flere stære og måske en havørn!

Tekst og foto | Hans Sejr Stentoft




15

Et andehoved, en vandmand, en faldskærm- hele tiden ændredes formen Enkelte gange så det ud som flokken ville slå sig ned et sted i rør-skovene, men nej, balletten fortsatte - heldigvis

Fugleflokken trak nu ind over land mod Aventoft Kirke for at lave nogle afsluttende figurer, som ikke tidligere var blevet vist, en figur som et stort net der nænsomt blev trukket ned på jorden Stærene havde fundet en rørskov, som var blevet godkendt som et sikkert overnatningssted Det hele havde varet cirka 20 minutter.

Gylp og fugleklatterDer var tavshed i bilen retur til kroen og den ventende middag Vi fik set det, som vi mente, vi kom efter, nemlig den flotteste luftballet opført af ca 200 000 søvnige stærer, som bare ville finde et godt sted at sove uden for mange forstyrrende elementer som høge, falke og andet flyvende med hang til små fugle

Dagen havde også givet mange indtryk, der trængte til at sætte sig lidt bedre fast Turen på digerne igennem de ydre koge: Margrethe Kog, Ny Frederikskog og Gl Frederikskog havde budt på rigtig mange fugle Bramgæs i store flokke græssede på markerne imellem kanalerne Og det går ikke stille for sig, det er store fugle

Når de letter, kan man nærmest mærke suset Og lettede, det gjorde de Når først en gås finder det smartest at lette, er resten af flokken straks på vingerne for at søge nye græsningssteder De første gæs fik vi øje på, allerede da vi havde startet vores digetur ved Vidåens gamle sluse Gæssene græssede på den anden side af åen og havde vores fulde opmærksomhed, da der pludselig lød et højt plask! Hurtigt blev blikket flyttet til højre op ad åen, hvor lyden kom fra, og der svævede der en flot havørn få meter over overfladen Haps, så var der fisk til frokost

Efter kroens udmærkede middag var det tid at google den gamle kromands påstand om stære-nes forsvarsmodel overfor rovfugle Og ganske rigtig fandt vi hos Naturstyrelsen dk følgende:” at stære, når de flyver i flok og angribes af rovfugle, kan forsvare sig ved at bombardere disse med gylp og fugleklatter, som klæber rov-fuglenes fjerdragt sammen, så rovfuglen mister flyveevnen I enkelte tilfælde har man observeret, at rov-fuglene er druknet efter således at være blevet ”beskudt” over vand ”Det var ganske vist, hvad vi fik at høre, men vi nærede en tvivl, og det helt uden grund Glæde og stemningsmætte forlod vi næste dag grænsen og begav os hjemover til Højbjerg

Stærene og Sort Sol kan opleves i marts måned og igen i september og oktober, når fuglene sam-ler sig til trækket sydpå Lav en søgning på ”Sort Sol”, og du får en masse brugbare oplysninger, ligeledes med hensyn til overnatning Vi benyttede en Deal til et to dages ophold på Rudbøl Grænsekro




foto | Gert Medon

16




17

Igen i år var der arrangeret stor sommerfest i Herredsvang, det skete fredag d. 22. august. Den

dag var der arrangeret masser af aktiviteter, salg af mad, musik og gode muligheder for at møde en nabo. Det foregik traditionen tro på arealerne ved Legepladsen og Klub2teket i Herredsvang.

Som noget særligt i år var Brandka-detterne fra Aarhus brandvæsen inviteret. Brandkadetter er unge mellem 15 og 18 år fra udsatte bo-ligområder, der har gennemgået en uddannelse hos brandvæsenet. Dette indslag var meget populært. Her kunne festdeltagere få lov at prøve at slukke en ”ildebrand” i en en metaltønde. Der var mange, både piger og drenge, henne og prøve det.

For børnene var der mange aktivi-teter. F.eks. kunne man blive malet i ansigtet eller få en ridetur. Og alle aktiviteterne var naturligvis gratis.Der var også loppemarked, hvor flere beboere havde en stand, hvor man kunne være heldig at gøre et kup.

Arrangørerne anslår, at der var 400-500 besøgende i løbet af da-gen.

Her er lidt stemningsbilleder fra festlighederne.




18

Indsamling af cpr-numre- så der kan indbetales til din Nemkonto

AAB kan nu indbetale til en beboers Nemkonto Indbetalingen sker, når en fraflytter skal have penge tilbage fra sin flytteafregning eller sit forbrugsregnskab

Indbetaling til Nemkonto er en sikker, hurtig og nem måde at overføre penge til en anden person

CPR-nummerFor at kunne indbetale til Nemkonto kræver det, at vi kender beboerens cpr-nummer Særligt udlejningen og driftsassistenterne vil arbejde på, at indsamle folks cpr-numre i den personlige kontakt med beboeren Det er frivilligt for bebo-erne at oplyse sit cpr-nummer

Nye beboere vil blive bedt om at oplyse cpr-num-mer, når de skriver under på en kontrakt Do-kumentet med beboerens cpr-nummer gemmes digitalt for at sikre, at AAB har dokumentation for at måtte anvende cpr-nummeret

Nemkonto – hvorfor?1 Bedre service til vores beboere

Overførsel til vores beboeres Nemkonto sker hurtigt, er mere sikkert og væsentligt nem-mere, end hvis de havde modtaget pengene via check

2 Mindre administration Administrationen mindskes, da behandlin-gen af en Nemkonto overførsel er mindre tidskrævende end behandlingen af en check

3 Billigere Det koster ca 1/10 at lave en Nemkonto overførsel i forhold til at sende en check

Udbetaling via check fjernesVi har nu 4 måder at udbetale et beløb til en beboer:1 Overførsel til Nemkonto 2 Overførsel til anden bankkonto3 Udbetaling via dankortautomater i ekspedi-

tionen 4 Udbetaling via check

Vær opmærksom på at 1 januar 2015 stopper AAB med at udbetale via checks Dette skyldes først og fremmest, at finanstilsynet har varslet, at checks helt skal udfases i Danmark Fra årsskiftet fjernes derfor den 4 måde at udbe-tale på

1 september var den officielle startdato for udbe-taling til Nemkonto

9

5

8

71

2

38

29

0

462

Tekst | Betina Højmark




19

- er du tilmeldt?

AAB tilbyder alle beboere en SMS service, hvor du vil modtage relevante informationer om f eks akut opståede skader o lign

I udgangspunkt er du automatisk tilmeldt servicen Men hvis du har et taletidsnummer, hemmeligt nummer eller et erhvervsmobilnummer, er der sandsynlighed for, at du ikke er tilmeldt vores SMS service Ønsker du at modtage sms fra os på et af disse numre, så skal du tilmelde dig vores SMS service på vores hjemmeside www aabnet dk Du kan godt tilmelde flere numre på samme adresse

SMS-servicen vil blive benyttet ved akut opståede situationer som f eks rørsprægninger, brandskader, lukning af varme/vand osv , men også til dagligdags informationer som maling af opgange, oprydning i cykelkældre, ferielukning, renoveringssager og meget mere På den måde vil du være informeret om, hvad der sker, og hvad der skal ske i din boligafdeling

Skulle du af den ene eller anden grund ikke ønske at modtage sms’er fra os, kan du til enhver tid afmelde servicen på vores hjemmeside, eller du kan blot sende en sms med teksten AFMELD til 1919

På www aabnet dk finder du SMS tilmelding/afmelding under ”Selvbetje-ning” Du kan også søge på SMS i søgefeltet øverst på siden

Indsamling af cpr-numreSMS service




20

Kender du det her: Du rekvirerer en håndværker til at udbedre et toilet og giver oplysninger om mærke, alder og andre data om toilettet til håndvær-keren Håndværkeren kører ud til lejligheden og opdager, at oplysningerne ikke var nøjagtige nok, og han derfor ikke havde de rigtige reservedele med Han kører tilbage til grossisten, henter de rigtige reservedele og må tage endnu en tur ud i lejligheden

Den slags er spild af tid og penge AAB har været med til at udvikle app en DOtAB De fem bogstaver er en forkortelse for DriftsOptimering til

Almene Boliger App en er blevet til i samarbejde med firmaet NTI Cad-center og med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Nu kan app en hentes gratis af alle boligorganisationer Hos AAB skal app en bruges af ejendomsfunktionærerne i alle afdelinger Første afdeling tager den i brug til efteråret, og inden to år er den sidste kommet med

”Der er ikke noget, der hedder forgæves kørsel for eftertiden,” fastslår var-memester Kresten Petersen, der har deltaget i udviklingsprojektet

AAB har været med til at udvikle en app, som gør jobbet lettere for ejendomsfunktionærerne og driften billigere for afdelingerne. Nu kan alle boligorganisationer hente app en helt gratis.

Slut med at køre forgæves

Tekst Jørn Nyvang | foto Simon Jeppesen




Beregnet til praktiske folkProjektdirektør Arne Tollaksen venter store besparelser i kraft af DOtAB For hver sparet kørsel undgås en udgift på 600 kroner En analyse af små-regningerne i AAB viser, at varmemestre 22 000 gange om året skriver en rekvisition på et mindre arbejde

Samtidig er han glad for at kunne fastslå, at systemet ikke kræver særlig it-viden af sine brugere Det går ellers tit sådan, at jo mere man ved om edb, jo længere tid sidder man bag skærmen,” siger Arne Tollaksen ”Men vi har brug for de gode hænder De der tømmer skraldespande, fejer og slår græs ”Indehaverne af de gode hænder i AAB får hver en lille, solid tablet til 1 200 kroner Lige til at stikke i lommen

QR-kode til hver lejlighedHver lejlighed får sin egen QR-kode, hvorfra man via tabletten kan hente de grundlæggende oplysninger om blandt andet komfur, køleskab, fryser, elmåler, radiatorer, og hvad man ellers ønsker at lægge ind i systemet

Er ejendomsfunktionæren for eksempel kaldt ud, fordi beboeren klager over, at den er gal med komfuret, kan han tage et foto af det og gemme billedet Han skriver måske, at han tror, den er gal med varmelegemet Han estimerer en pris, finder en leverandør, der får en e-mail med beboerens telefonnummer, og så kan de to aftale en tid

Hvis ejendomsfunktionæren skulle være ordblind og har svært ved at skrive, kan han i stedet blot indtale en besked Næste gang, der er noget med lejligheden, er oplysningerne gemt Og i det omfang, der er tale om ens lejligheder, kan man overføre oplysningerne til dem alle

Når en ejendomsfunktionær besøger en lejlighed, vil det efter Arne Tol-laksens mening, være oplagt at spørge beboerne, om det er i orden at tage nogle billeder af de forskellige dele Når en kollega så siden skal besøge lejligheden, vil vedkommende have opdaterede oplysninger om den på sin skærm Skulle en beboer komme til at fjerne en QR-kode, er det ikke et problem Så printer man bare en ny QR-kode

Styr på inventaretSystemet registrerer kun de dele, der tilhører den pågældende afdeling Hvis det for eksempel viser sig, at en beboer klager over et køleskab, som tilhører vedkommende selv, kan ejendomsfunktionæren ikke gøre noget ved det

”Man får oplyst nøjagtigt, hvad der er i det enkelte lejemål Og er du i tvivl, om der er udskiftet et eller andet og ikke har det rigtige foto af det, tager du bare et nyt,” siger Kresten Petersen

Systemet tages første gang i brug i afd 65 - Æblelunden

Varmemesteren scanner QRkoden og får adgang til oplysninger om boligens kom-fur, køleskab, fryser, elmåler m.m.

21




2222

Administrationen Langelandsgade 50, 8000 Aarhus CTlf 89 31 31 31bolig@aabnet dkwww aabnet dk

ÅBNINGSTIDER mandag, onsdag, torsdag kl 9 - 15tirsdag kl 9 - 17fredag kl 9 - 13

Driftscenter Midt Langenæs Allé 1, 8000 Aarhus CTlf 89 31 92 90

Åbningstider man , ons , tors kl 8 - 13 tirsdag kl 8 - 16 fredag kl 8 - 12

Driftscenter NordHerambsgade 19, 8200 Aarhus NTlf 89 31 92 80

Åbningstider man , ons , tors kl 8 - 13 tirsdag kl 8 - 16 fredag kl 8 - 12

Alt post til driftscentrene sendes til: AAB, Langelandsgade 50, 8000 Aarhus C

Beboernyt er beboerblad for Arbejdernes Andels Bo-ligforening i Aarhus Beboernyt udkommer seks gange årligt i februar, april, juni, august, oktober og december Artikler må benyttes med kildehenvisning

Skriv til beboernytRedaktionen er altid glad for at modtage artikler og ideer til bladet Har du en god ide, vil vi også gerne være behjælpelig med at skrive artiklen i samarbejde med dig

Anonyme indlæg optages ikke i bladet Redaktionen forbeholder sig ret til at lave redaktionelle ændringer i indsendt materiale Meninger, der tilkendegives i bladet, må ikke tages som udtryk for AABs officielle mening

Kontakt AAB

Indlæg sendes til:Arbejdernes Andels BoligforeningLangelandsgade 508000 Aarhus C mrk beboernyteller på mail til: beboernyt@aabnet dk

Deadline:Deadline for indsendelse af materiale til næste udgave af beboernyt er tirsdag den 4 november 2014 kl 12 Oplag: 8 500 eksemplarerTryk: Silkeborg-BogtrykUdgivelser: årgang 23, nr 113Forside foto:Lulu Grønlund

Redaktionsudvalget:Peter Kragballe (ansvarshavende), medlem af bestyrelsenLene Schødt, afdeling 9, ViborggaardenHans Sejr Stentoft, afdeling 53, BushøjenKaren Kappel Andersen, afdeling 23, Kridthøjparken Kim Lenler Nielsen, afdeling 8, Marselisgården

Administrative medarbejdere tilknyttet redaktionsudvalget:Lone Brock, redaktørLinda Svendsen, sekretær og korrekturLisbeth Dahl Andersen, korrektur




23

Ønsker med bytteboliger skal sendes til [email protected].

Du skal oplyse, om du bor i hus eller lejlighed, antal værelser samt antal m2 boligen har samt i hvilken afdeling du bor. Derefter skal du oplyse om, hvilken type bolig du ønsker, antal værelser og m2 og endelig i hvilke afdelinger du søger bolig i.Husk dine kontaktoplysninger: navn, adresse, telefon og e-mail.

BytteboligerDu har ret til at bytte lejlighed med en anden lejer. Du kan bytte din bolig, når du har haft den i 3 år.

Haves: 3 vær lejlighed, 92 m2 i afd 60 - Frederiksbjerg-BoØnskes: 3-4 vær hus med have i alle afdelingerKontakt: Tim Schnell, tlf 60 86 90 02

Haves: 2 vær lejlighed m altan, i afd 74 - NørreportØnskes: 3-4 vær lejlighed/hus i afd 1, 11 eller 12Kontakt: Jane Laursen, Nørregade 13, 1 tv , tlf 50 53 81 22

Haves: 2 vær lejlighed, 82 m2 i afd 5 - TeglgårdenØnskes: 2-5 vær hus i afd 1, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 18 eller 20Kontakt: S Dalsgaard, tlf 20 11 11 54

Haves: 3 vær stuelejlighed m have, 84 m2 i afd 74 - NørreportØnskes: 4-5 vær lejlighed/hus med have i alle afdelingerKontakt: Camilla Christiansen, Nørreport 53, tlf 28 19 50 60,lmy@live dk

Haves: 2 vær stuelejlighed, 58 m2 i afd 5 - TelggårdenØnskes: 3-4 vær lejlighed i afd 5, 7 eller 25 Kontakt: Louise Lykke Krogh, Teglværksgade 19, st th ,tlf 20 82 17 04 el louise_llk@msn com




Deadline på

næste beboernyt

er den

4. november

2014.

Almene Boligdage 2014 5. og 6. september slog BL – Danmarks Almene Boliger dørene op til et storstilet arrangement og konference i Bella Center under titlen ’How to House! – Arkitektur, velfærd og innovation’. Arrangementet er, for ansatte og engagerede i Danmarks almene boligorganisationer og afholdes hvert tredje år. Her mødes mere end 1000 frivillige og professionelle til to dage fyldt med inspira-tion og udveksling af erfaringer. Hans Sejr Stentoft fra beboernyts redaktion deltog og har taget billederne her på siden.

HKH Kronprinsesse Mary ved sin åbningstale

Indgang til AARHUSboligs stand Vue over de mange deltagere

Trommende åbning om lørdagenMinecraftspillet Lykkeparken

blev prøvet af

Onkel Reje underholder børnene




beboernyt 2014/5 oktober

Documents