bedre fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø på ... · der er i perioden 2007-2014 gennemført...

Bedre fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø på statsvejeneEvaluering af mindre anlægsprojekter 2007-2014

Dato:

September 2014

Oplag:

200

Tryk:

Vejdirektoratet

ISBN (NET):

978-87-93184-37-4

ISBN:

978-87-93184-35-0

Copyright:

Vejdirektoratet, 2014

IndholdMindre anlægsforbedringer på statsvejnettet 6

Mindre anlægsforbedringer under Rådighedspuljen 7Vedligeholdelse og modernisering er andet end reparationer 7

Udmøntning af Rådighedspuljen 8Fakta om Rådighedspuljen 8Erfaringer – Sammenfatning af konklusionerne i rapporten 10

Fremkommelighed 12Resultater og effekter 12Danmarkskort med alle fremkommelighedsprojekter 13Forbedring af rampekryds 63 ved Bramdrupdam, Kolding 14Rampekrydsombygning ved Rønnede, Faxe 16Rampekrydsombygning ved Skanderborg V 17Signalanlæg på Lagergårdsvej, København 18Samkørselsplads ved Gevninge, Roskilde 20Shunt ved Skive 21

Cykeltrafik 22Resultater og effekter 22Danmarkskort med alle cykelprojekter 23Stier fra Ringkøbing til Røgind 24Cykelsti vest for Stensved, Vordingborg 25Cykelsti ved Nedre Hillerslev 26Cykelsti ved Årre med tunnelløsning 27

Trafiksikkerhed 28Resultater og effekter 28Danmarkskort med alle trafiksikkerhedsprojekter 29Rundkørsel ved Snoldelev, Solrød 30

fortsættes

4

Indhold fortsat

Strækningsombygning i Brovst 31Signalanlæg ved Nørregade, Frederikshavn 32Krydsombygning ved Hvalpsundvej, Stenild ved Hobro 33Trafiksikkerhedsforbedring ved Hvidkilde, Fåborg 34Signalregulering ved Nymøllevej, Allerød 35Krydsregulering ved Hans Knudsens Plads, København 36Ombygning af T-kryds ved Møgelvangvej, vest for Haderup 37Forbedring af rampekryds ved Vardevej, Herning 38

Trafiksanering 40Resultater og effekter 40Danmarkskort med alle trafiksaneringsprojekter 41Trafiksanering Struer 42Trafiksanering Holme-Olstrup 43

Mindre lokale forbedringer 44Fakta om arbejdet med mindre lokale forbedringstiltag 44Eksempler på projekter fra 2013 og 2014 45Forbedring i rampekryds frakørsel 47 Tilst på Østjyske Motorvej E45 45Forbedring af krydset ved Birgittelyst, syd for Viborg 46Cykelstier ved Djurs Sommerland 46Humlebakken i Aalborg 46Ombygning af rampekrydset ved Motorring 3 og Herlev Hovedgade 47Sideudvidelse af frakørsel 22 på E20 til Stamholmen i Hvidovre 47

6

Med denne rapport gives en beskrivelse og evalue-ring af de mindre anlægsprojekter, som i perioden fra 2007 til 2014 er udført på statsvejnettet via mid-ler fra Puljen til fremme af trafiksikkerhed og miljø - i daglig tale Rådighedspuljen.

Rapporten rummer en række konkrete eksempler på anlægsprojekter, der dels illustrerer spændvid-den i de projekter som Rådighedspuljen har finan-sieret, og dels viser de samfundsmæssige gevinster ved disse mindre om- og udbygninger af den stats-lige infrastruktur.

Mindre anlægsforbedringer under RådighedspuljenRådighedspuljen har i en lang årrække været en fast be-standdel af arbejdet med at vedligeholde og modernisere statsvejnettet. Puljen har med en vis variation i indhold og budgetramme, skabt det bevillingsmæssige grundlag for, at gennemføre en række mindre anlægsforbedringer med fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed og miljø.

Vejdirektoratet arbejder med et strategisk investerings-princip om at anvende midlerne til vejformål på den mest rentable måde. I Rådighedspuljen udmøntes dette princip i praksis, idet de trafikale problemstillinger søges løst for så små midler som muligt, såvel anlægsteknisk som økonomisk. Dette indgår som en del af en samlet afvejning af, hvordan rentabiliteten i vejprojekterne opti-meres. Projekterne prioriteres ud fra samfundsøkonomi-ske beregninger, og på den måde sikres det, at det er de projekter, der har størst effekt som gennemføres.

Mindre anlægsforbedringer på statsvejnettet

Rådighedspuljen har givet bevillingsmæssig mulighed for relativt hurtigt og målrettet at sætte ind overfor lokale problemer med trafiksikkerhed, fremkommelighed eller miljø, hvilket er et afgørende element i et effektivt drevet statsvejnet.

Et mindre anlægsprojekt under Rådighedspuljen gennemføres typisk indenfor 1-3 år. Med en løbende indsats opnås forbedringer relativt hurtigt og samfunds-økonomisk rentabelt. Desuden kan mindre anlægs-forbedringer i visse tilfælde være samfundsøkonomisk rentable, selvom de ”blot” udskyder behovet for større udbygninger på sigt.

Projekterne har oftest en bred positiv effekt, idet trafik-sikkerhedsprojekterne i mange tilfælde også giver bedre fremkommelighed - og omvendt.

7

Vedligeholdelse og modernisering er andet end reparationerDe mindre anlægsprojekter, særligt de helt små, nærmere beskrevet i kapitel 7, har også karakter af vedligeholdelse af vejinfrastrukturen. Ikke i den forstand, at der er tale om reparationer som del af den løbende drift, men derimod at der rettes op på veje, der med den øgede trafikbelast-ning og ændringer i trafikkens sammensætning, er blevet

utidssvarende, og opleves som utrygge at køre på, eller som ikke længere kan afvikle trafikken hensigtsmæssigt og effektivt. Ligeledes kan vejens naboer opleve trafikken som generende i form af støj eller som en barriere. Derfor er der behov for, at de eksisterende veje og kryds løbende forbedres gennem målrettede mindre tiltag som forbedrer miljø, trafiksikkerhed og fremkommelighed.

8

Fakta om RådighedspuljenRådighedspuljen udmøntes hvert år på baggrund af en programpakke med projektforslag som Vejdirektoratet har udarbejdet.

Projekterne grupperes og prioriteres indenfor en række temaer:

• Trafiksikkerhedstiltag, særligt i forbindelse med sorte pletter

• Fremkommelighed, primært i relation til trængsels-pletter ved rampeanlæg, i kryds og rundkørsler samt samkørselspladser

• Cykeltrafik, særligt stier og stikrydsninger• Øvrige projekter herunder trafiksaneringer, typisk i

relation til bygennemfarter

For at sikre, at det er de mest samfundsnyttige projek-ter, der indgår i de årlige programpakker til udmøntning af Rådighedspuljen, anvender Vejdirektoratet en række prioriteringsmetoder med vægt på objektive kriterier, herunder samfundsøkonomiske effekter samt konkret viden om lokale forhold og behov. Metoderne er for de flestes vedkommende afrapporteret i notatet ”Håndtering og prioritering af mindre anlægsforbedringer” (Vejdirek-toratet 2006), og der foregår løbende en faglig udvikling af metoderne.

De enkelte mindre anlægsprojekter i programpakkerne har typisk en anlægsøkonomi, der spænder fra ca. 2 mio. til ca. 10 mio. kr. Enkelte projekter har haft væsentlig

større anlægsøkonomi, typisk trafiksaneringer af bystræk-ninger, som er projekter med et komplekst indhold af trafiksikkerhed og miljø.

I perioden 2007-12 blev helt små projekter, typisk under 500.000 kr. håndteret via en særlig driftsrelateret pulje til såkaldte Mindre lokale forbedringer. Da denne pulje udløb i 2012, er disse små projekter håndteret via en rammebevilling under Rådighedspuljen på 25 mio. kr. årligt i 2013 og 2014.

Denne rapport omhandler de projekter, som både er bevilget og udført i perioden 2007-2014. Der er projek-ter bevilget i 2013 og 2014, som først står til udførelse i 2015 eller 2016, og derfor ikke er medtaget i beregnin-gerne.

Vejdirektoratet har i perioden 2007-2014 gennemført i alt 154 mindre anlægsprojekter af ovennævnte fire typer for i alt 675 mio. kr. Dertil kommer de 50 mio. kr. til mindre lokale forbedringer i 2013-14. Fordelingen på de fire projekttyper i forhold til økonomi og antal fremgår af figur 1 og figur 2.

De mindre anlægsprojekter for perioden frem til 2012 er også tidligere beskrevet i: Evaluering af Rådighedspuljen (Vejdirektoratet januar 2013) og Evaluering af mindre lokale forbedringer (Vejdirektoratets rapport nr. 406 – 2012)

Udmøntning af Rådighedspuljen

9

Projekttype Forbrug i mio. kr.

Andel af forbrug Antal projekter Andel af projekter

Fremkommelighed 150 21 % 29 19 %

Cykeltrafik 106 15 % 20 14 %

Trafiksikkerhed 336 46 % 98 63 %

Trafiksaneringer 83 11 % 7 4 %

Total 675 154

Mindre lokale forbedringer i 2013 og 2014

50 7 %

Total 725

Figur 1: Økonomi og antal projekter på de fire projekttyper i perioden 2007-2014

Figur 2: Den økonomiske projektfordeling på de fem temaer i perioden 2007-2014

Fremkommelighed

Cykeltrafik

Trafiksikkerhed

Trafiksaneringer

Mindre lokale forbedringer 2013 og 2014

11%

7%21%

15%

46%

10

Rådighedspuljen har i et vist omfang grænseflader til en række af de temaer der med trafikaftalen ”En Grøn Transportpolitik” (GTP) fra 2009 fik tilført ekstra midler. I forhold til Rådighedspuljens programpakker er der taget højde for disse grænseflader, således at temaer og pro-jekttyper koordineres mellem de forskellige puljer.

I forbindelse med GTP-aftalen blev Rådighedspuljen forlænget til 2014. Der er i efteråret 2014 endnu ikke truffet beslutning om, hvordan arbejdet med de mindre anlægsforbedringer på statsvejnettet skal struktureres og finansieres fremadrettet.

Erfaringer – Sammenfatning af konklusionerne i rapportenFor trafiksikkerheds- og fremkommelighedsprojekterne er der beregnet forventede samfundsøkonomiske gevinster af projekterne, som en del af grundlaget for projekternes prioritering og bevilling.

De samfundsøkonomiske beregninger, der er foretaget af alle fremkommelighedsprojekterne fra 2010 og frem, vi-ser alle høje interne renter på over 30 %. Der er således tale om særdeles høje forrentninger af investeringerne, primært i sparet ventetid for trafikanterne, men også i kraft af sparede ulykker.

Trafiksikkerhedsprojekterne har så stor beregnet uhelds-reducerende effekt at de samlet set tjener anlægsudgif-ten hjem på ca. 2,6 år.

Som de illustrerende eksempler i denne rapport viser, er der gode indikationer af, at de konkrete målte effekter i form af uheldsreduktion og forbedret fremkommelighed kan matche de beregnede effekter.

I de enkelte projekter, hvor der ikke er opnået den øn-skede effekt, er der typisk foretaget opfølgninger og lavet mindre justeringer i de oprindelige projekter. Et eksempel på dette er projektet ved Hvidkilde på Sydfyn (se side 34). Ved en trafiksikkerhedsrevision blev det konstateret, at bilisterne fremfor at sænke farten på strækningen, som var målet, var tilbøjelige til at ”undvige” to etable-rede rumlefelter ved at trække til højre, og dermed ind på cykelbanen. Denne adfærd indebar både utryghed og en trafiksikkerhedsrisiko for cyklisterne på strækningen. Det ene rumlefelt blev derefter fjernet igen, hvorved den ønskede effekt med fartreduktion viste sig.

Effekterne af cykelstier og trafiksaneringer er ikke på samme måde kvantificerbare. Der er i højere grad behov for at se på den kvalitative vurdering fra bl.a. kommuner, borgere og fra Vejdirektoratets egen faglige vurdering.

De viste eksempler illustrerer, at Rådighedspuljen har givet den fleksibilitet, som via dialog med bl.a. Politiet, lokale myndigheder og borgere, gør det muligt at tilpasse projekterne i forhold til behovene på lokaliteten. Et godt eksempel på dette er projektet med cykelstien ved Årre (se side 27), som efter dialog med borgerforening og andre blev et bedre og mere helstøbt projekt end det oprindelig var planlagt.

Eksempel på oplysningtavle ved mindre anlægsprojekter.

12

Fremkommel ighed

Resultater og effekterFremkommelighedsprojekterne er ofte krydsombygninger eller signalanlæg til forbedringer af trafikafviklingen i kryds. Disse benævnes generelt ”trængselspletter”, og er lokaliteter, hvor der opstår trafikafviklingsproblemer. Det sker typisk som følge af manglende kapacitet i krydsene.

Etableringen af samkørselspladser nær rampeanlæg ved motorveje, samt ved større kryds og rundkørsler, er også fremkommelighedsprojekter. Formålet med samkørsels-pladser er at forbedre muligheden for, at trafikanterne kan etablere samkørselsordninger, og derved forbedre udnyt-telsen af passagerpladserne i bilerne. Det giver mindre energiforbrug og CO2-udslip, samt mindre trængsel på vejene. Samkørselspladser reducerer desuden uauto-riserede parkeringer i arealerne tæt på rundkørsler og udfaldsveje.

Der er i perioden 2007-2014 gennemført 29 fremkom-melighedsprojekter, med en samlet anlægssum på ca. 150 mio. kr. Projekterne udgør omkring 1/5 af såvel antallet af projekter, som af de samlede bevillingerne til mindre anlægsprojekter fra Rådighedspuljen.

I planlægningsarbejdet anvendes en prioriteringsme-tode – trængselspletmetoden. Her indgår en vurdering af de samfundsøkonomiske effekter ved at gennemføre et projekt, primært tidsgevinster, men også en vurdering af andre effekter, som f.eks. uheld. Projekternes lønsomhed udtrykkes i nutidsværdi, intern rente og nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone.

For en række nyere fremkommelighedsprojekter er der foretaget samfundsøkonomiske beregninger efter Transportministeriets TERESA model. Disse beregninger viser høje forrentninger af investeringerne i udbedring af trængselspletter.

Alle fremkommelighedsprojekterne fra 2010 og frem, vi-ser meget høje interne renter, fra 30 til over 100 %. Dette er primært som følge af opnåede tidsgevinster, men også i reduktion af ulykker.

Projekter med samkørselspladser rummer ikke samme mulighed for en samfundsøkonomisk beregning. Det er projekter som typisk er relativt billige at etablere, og har en blivende effekt både på miljø og trængsel.

Fremkommelighed

Rønne

Helsingborg

Malmö

København

HelsingørHundested

Hillerød

Nykøbing F

Gedser

Ringsted

Køge

Roskilde

Holbæk

Frederikssund

Næstved

Rødby

Korsør

Slagelse

Kalundborg

Nakskov

Ebeltoft

Grenaa

Svendborg

Nyborg

Odense

Sønderborg

Fåborg

Assens

Fredericia

Horsens

Middelfart

Frederikshavn

Skagen

Hadsund

Randers

Aarhus

Hirtshals

Aalborg

Hobro

Brønderslev

Hjørring

Skive

Hanstholm

Struer

Herning

Nykøbing M.Thyborøn

Vejle

Kolding

Haderslev

Silkeborg

Skanderborg

Aabenraa

Ikast

Viborg

Frøslev

Tønder

Ribe

Esbjerg

Varde

Ringkøbing

Holstebro

Fremkommelighedsprojekter

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

14

Fremkommel ighed

Forbedring af rampekryds 63 ved Bramdrupdam, KoldingPå Sønderjyske Motorvej, føres Vejlevej over motorve-jen ved frakørsel 63, Bramdrupdam. Vejlevej er meget trafikeret med ca. 20.000 biler i døgnet. Samtidig er frakørselsanlægget meget benyttet, og det gør afviklin-gen af trafikken vanskelig. Som følge af Vejlevejs dårlige trafikafvikling har der været kødannelser ned på motorve-jen, specielt om morgenen.

Der er registreret en del uheld på selve motorvejen, som kan tilskrives de konstaterede trængselsproblemer. Det er uheld med bagendekollision, uheld ved overhaling indenom, uheld ved højresving ind foran medkørende og uheld ved vognbaneskift. For at afhjælpe de kritiske kødannelser ned på motorvejen er der nu etableret et ekstra venstresvingsspor på den sydlige frakørselsrampe fra motorvejen til Vejlevej.

Trafiksikkerheden er forbedret ved, at venstresvingende i retning mod motorvejen nu skal afvente eget grønt signal i begge rampekryds. Derudover er der etableret et ekstra ligeud spor hen over broen på Vejlevej i både nord- og sydgående retning mellem rampekrydsene. På Vejlevej er der etableret brede kantbaner til cyklister.

Signalanlægget er tilpasset de ekstra spor og den æn-drede geometri i begge rampekryds, således at kapacite-

E45

63

63

63

63

SØNDERJYSKE M

OTO

RVEJ

Sydlige

frakørselsrampe

Sydlige

tilkørselsrampe

Nordlige

frakørselsrampe

Nordlige

tilkørselsrampe

VEJLEVEJVEJLEVEJ

Mod Århus

Mod Kolding

Mod VejleMod Kolding

CYKELBANE CYKELBANE

CYKELBANE CYKELBANE

BRO

CYKELBANE

CYKELBANE

Ny vognbaneCykelbane

15

Fremkommel ighed

ten generelt er øget i begge rampekryds. Hastigheden er ændret fra 80 km/t til 70 km/t gennem rampekrydsene. Det giver også en bedre trafiksikkerhed på stedet.

Projektet er afsluttet medio 2012, og anlægsøkonomien blev 6 mio.kr.

Det kan konstateres, at projektet virker efter hensigten. De meget kritiske kødannelser på E45 ved rampeanlæg-get er væk. Det kan også konstateres, at selv om der er etableret bundne venstresving i rampekrydsene på Vej-levej, har udvidelsen af antallet af spor på vejen forøget kapaciteten i krydsene.

Dette projekt har i 2013 gennemgået en dybdegående evaluering til afprøvning af et nyt evalueringskoncept for trængselspletter (Evaluering af trængselspletprojekt - M50, TSA 63, Forbedring af rampekryds ved Bramdrup-dam, Kolding, Vejdirektoratet juni 2013).

Evalueringen viser via eftertællinger, at der er sket den forventede reduktion i såvel kølængder som forsinkelser for trafikanterne. Der kan ikke konkluderes noget enty-digt om uheldsbilledet, i perioden siden anlægget stod færdigt. Evalueringen viser en god intern rente på 56%.

Samarbejde med Kolding KommuneFor at øge kapaciteten yderligere er der efter ombyg-ningen i samarbejde med Kolding Kommune foretaget en samlet vurdering på trafikafviklingen i rampekrydsene og et signalreguleret kryds, der ejes og drives af kommunen, nord for rampekrydsene.

Kolding Kommune følger udviklingen og overvejer på sigt at indarbejde de forskellige forslag til forbedringer, der kom ud af samarbejdet.

Vejdirektoratet har endvidere forbedret skiltningen ved frakørselsramperne, for at få trafikanterne til bedre at udnytte den forbedrede kapacitet på frakørselsrampen.

Kortet viser rampekrydset ved Bramdrupdam.

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

16

Fremkommel ighed

Der blev i 2012 bevilget midler fra Rådighedspuljen til at ombygge det vestlige rampekryds til en rundkørsel. Rundkørslen er udformet, så modulvogntog kan færdes i alle retninger og cyklisterne færdes i en cykelring uden om rundkørslen. Desuden er rundkørslen udformet med to shunte, så billister fra København til Næstved samt billister fra Rønnede mod Rødby kan benytte shuntene, og derved undgå at køre i selve rundkørslen. Rundkørs-len har desuden fået ny vejbelysning.

Projektet blev afsluttet i 2014 og anlægsudgiften var 7.1 mio. kr. I planlægningen er beregnet en intern rente på 58 %, hvilket indikerer at projektet vil være meget rentabelt.

Der er ikke konstateret uheld siden anlægget er taget i brug. Der ses i dag en klar effekt af etableringen af rundkørslen, som har medført, at fremkommeligheden i krydset er væsentligt forbedret.

Rampekrydsombygning ved Rønnede, FaxeRute 54 mellem Næstved og Rønnede er en vigtig forbindelsesvej for billister, der pendler mellem Næstved og Københavnsområdet. Lige vest for Rønnede krydser rute 54 Sydmotorvejen (E47). I rampekrydset var der tidligere kapacitetsproblemer på grund af den store trafikmængde der skulle til og fra København, specielt i morgen og eftermiddagstimerne. Ventetiderne var størst i det vestlige rampekryds.

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

17

Fremkommel ighed

Rampekrydsombygning ved Skanderborg VØstjyske Motorvejs tilslutningsanlæg Skanderborg V er bygget om, og det har givet væsentlige forbedringer for trafikanterne. Siden ombygningen blev afsluttet i efteråret 2013, har der ikke været uheld på stedet, og fremkom-meligheden er forbedret markant.

Vejdirektoratet byggede ramperne om ved Skanderborg V i sidste halvdel af 2013. Rampekrydsene blev ændret fra at være almindelige vigepligtsregulerede kryds til at være signalregulerede kryds med vejbelysning i begge sider af vejen. Signalreguleringen af rampekrydsene blev etableret med separat reguleret vestresving på Skanderborgvej. Lænden af de oprindelige svingbaner er fastholdt, og en stor del af projektet har kunnet gennemføres ved at anvende den oprindelige vejprofil anderledes, bl.a. ved at reducere bredden af midterrabatten fra 3 m til 1,5 m.

Særligt på den vestlige frakørselsrampe var der periode-vis kødannelse ned på motorvejen. Årsagen til kødannel-sen må antages primært at skyldes, at rampekrydsene var uregulerede, og at vejudformningen med bl.a. fire gennemgående spor på den underførte kommunevej, Skanderborgvej, vanskeliggjorde trafikafviklingen fra frakørselsramperne.

Ombygningen har haft stor betydning for trafikafviklin-gen på stedet, og dermed også for trafikanterne. Ved en besigtigelse af det vestlige rampekryds i morgenmyldre-tiden i forsommeren 2014 kunne der konstateres en rolig, smidig og konfliktfri trafikafvikling i krydset. På frakørsels-rampen blev der ikke observeret biler som holdt for rødt i flere omløb.

Rampekrydset blev i 2011 udpeget som en sort plet på baggrund af 7 uheld heraf 3 personskadeuheld med 4 til-skadekomne. 5 af uheldene blev registreret i forbindelse med venstresving fra frakørselsramperne.

Efter færdiggørelsen af ombygningen er der ikke politi-registrerede færdselsuheld i rampekrydsene. Dog er det for tidligt at konkludere på de trafiksikkerhedsmæssige effekter, men alt peger på, at der er sket en forbedring af uheldsbilledet i et stærkt befærdet kryds.

Den samlede udgift til forbedringerne har været 5,3 mio. kr. En samfundsøkonomisk beregning på grundlag af skitseprojektet viste en særdeles høj intern rente, som in-dikerer at projektet ventes at tjene sig hjem på under 1 år.

Aalborg

KøbenhavnOdense

Aarhus

Esbjerg

18

Fremkommel ighed

I forbindelse med planlægningen af fremkommeligheds-projektet blev det besluttet også at undersøge rampe-krydset Lagergårdsvej/M3. Begge kryds var kapacitets-mæssigt udfordrede.

Tæt samarbejde med Gentofte Kommune og virksomhederI forbindelse med opstarten af projektet, blev det hurtigt klart, at Gentofte Kommune skulle indgå i Vejdirektora-tets faste projektgruppe. Det viste sig meget gavnligt, både i forhold til myndighedsforholdene og det generelle kendskab til området.

Det oprindelige projekt blev i samarbejde med kommu-nen justeret til både, at indeholde et nyt signalanlæg ved Lyngbyvej/Lagergårdsvej, samt en større ombygning ved Lagergårdsvej/M3.

Ved projekter på så trafikerede strækninger er det vigtigt at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling under an-lægsarbejdet. Derfor var der en tæt dialog med berørte virksomheder forud for arbejdet, ligesom arbejdet med isolering af den nærved liggende motorvejsbro blev udført i i samme ombæring. Alle tegninger og tidsplaner blev koordineret for at mindske eventuelle gener.

Signalprojektet blev gennemført med et budget på 4,9 mio. kr. I planlægningsfasen blev der foretaget en sam-fundsøkonomisk beregning af den forventede forrentning af projektet. Denne beregning viste en meget høj intern rente på 105 %. Efterfølgende er der kun registreret minimale køer, som afvikles hurtigt, på rampen fra M3 til signalanlægget på Lagergårdsvej. Anlægget blev taget i brug i 2013, og der er ikke registreret uheld, som kan relateres til ombygningen.

Signalanlæg på Lagergårdsvej, KøbenhavnLagergårdvej er i princippet en mindre lokalvej, som giver adgang til DONG. Derudover fungerer vejen som for-bindelsesled mellem M3 og Lyngby Omfartsvej. Krydset mellem Lyngbyvej og Lagergårdsvej er et T-kryds, som blev reguleret med vigepligt. I krydset var der især frem-kommelighedsproblemer om morgenen, hvor der opstod lange kødannelser og forsinkelser på Lagergårdsvej, og periodevis helt ud på M3.

20

Fremkommel ighed

er der etableret en ny parkerings- og samkørselsplads i området. Pladsen er etableret ved Lindenborgvej mellem Hornsherredvej og den sydvestlige til- og frakørsels-rampe til motorvejen.

Der er plads til 36 parkerede biler. Derudover er der etableret cykelstativer, bænk samt en belysningsmast på pladsen. Pladsen er asfalteret, og der er anlagt 3 grønne ”øer” med træer. På pladsen er der desuden etableret et busstoppested. Indkørsel til pladsen sker fra Linden-borgvej, hvor der nu er etableret en venstresvingsbane. I forbindelse med svingbanen er etableret to heller. Den lokale hastighedsbegrænsning på Lindenborgvej er ned-sat fra 80 km/t til 60 km/t af hensyn til trafiksikkerheden.

Projektet blev afsluttet i 2011, og anlægsøkonomien var ca. 3,5 mio. kr. Den nye samkørselsplads er velbesøgt, og har givet gode forhold for pendlere. Det er lykkedes at flytte parkerede biler væk fra Hornsherredsvej over på samkørselspladsen. Dermed har projektet også haft en positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt, da omstigning til et andet transportmiddel nu kan foregå sikkert og trygt et sted, hvor der ikke er øvrig trafik.

Samkørselsplads ved Gevninge, RoskildePå Holbækmotorvejen ved frakørsel 15 Gevninge krydser Hornsherredsvej motorvejen. Hornsherredvej er en bred 4-sporet kommunevej med en moderat trafikbelastning på 7000 biler i døgnet.

Rabatterne langs Hornsherredvej blev benyttet som parkeringsplads for pendlere. Der var ingen faciliteter for fodgængere langs Hornsherredvej, hvilket medførte at fodgængere gik på vejen. De parkerede biler langs ra-batterne udgjorde derfor en øget uheldsrisiko. For at for-bedre forholdene for pendlere og tilskynde til samkørsel,

Aalborg

KøbenhavnOdense

Aarhus

Esbjerg

Aalborg

KøbenhavnOdense

Aarhus

Esbjerg

21

Fremkommel ighed

Shunt ved SkiveRingvejen rundt om Skive er kendt for en række rund-kørsler med markante skulpturer i midterøen. Den nord-ligste rundkørsel, hvor Nørre Boulevard møder Vestre Boulevard og Furvej, er meget trafikeret i spidstimerne,

når pendlerne kører til og fra Skive. Derfor er fremkom-meligheden i rundkørslen blevet forbedret i to omgange. Første gang i 2008, hvor der blev etableret en shunt for bilister fra Nørre Boulevard, der skal nordpå ad Furvej. En shunt er et separat kørespor udenom rundkørslens cirkulære kørespor. Bilisterne kan derfor benytte shunten uden at skulle vige for den øvrige trafik i rundkørslen.

En shunt forbedrer dog kun trafikafviklingen i en ret-ning. På Nørre Boulevard kunne der også konstateres betydelig kødannelse ved rundkørslen om morgenen i modsat retning ind mod Skive. Vejdirektoratet konstate-rede kølængder på op mod 500 meter. Derfor blev der udarbejdet et projekt for en tilsvarende shunt fra Nørre Boulevard til Vestre Boulevard.

Beregninger viste, at kølængden ville kunne reduceres til en tredjedel. Shunten gør det også mere attraktivt at benytte Skive Ringvej fremfor at afvente køen op mod rundkørslen og i Skive centrum. Skive Ringvej er længere end ruten gennem byen, men i myldretiden kan det blive hurtigere at køre ad Ringvejen, hvorved også bymidten kan slippe for noget af den gennemkørende trafik, der alligevel ikke har ærinde i Skive. Det er kommunens målsætning at aflaste centrum trafikalt, hvilket projektet således også hjælper med til.

Shunten blev taget i brug i 2012 for et budget på 2,5 mio. kr. Den interne rente i projektet er beregnet til 95 %, hvilket indikerer at projektet vil kunne tjene sig hjem efter ca. et år. Der kan efter etableringen af shunten konsta-teres en betydelig reduktion i kølængden i forhold til førsituationen, og der er skabt en god trafikafvikling.

22

Cyke l t ra f ik

Resultater og effekterDer er stor fokus på etableringen af forbedrede forhold for cyklister i Danmark. De cykelstiprojekter som primært forløber langs statsvejnettet har igennem en årrække været udført via Rådighedspuljen. Disse stiprojekter ligger oftest langs de almindelige hovedlandeveje uden-for de større bysamfund. Via Cykelpuljen gennemføres desuden, ved siden af statslige projekter, også mange kommunale stiprojekter med statslig støtte.

En række statsveje har hverken cykelsti eller relevante alternative parallelveje eller stisystemer for cyklister. Det gør cykling på disse strækninger til en utryg oplevelse, hvilket afholder mange i landdistrikterne fra at bruge cyklen som transportmiddel.

Der er i Rådighedspuljen gennemført 20 cykelprojekter i perioden 2007-2014, hvilket udgør omkring 15 % af det samlede antal projekter. Cykelprojekterne beløb sig til en anlægssum på ca. 78 mio. kr. Dermed udgør disse pro-jekter knap 1/7 af bevillingerne til mindre anlægsprojekter fra Rådighedspuljen.

I planlægningsarbejdet anvendes en prioriteringsme-tode, hvor projekterne tildeles point efter faste kriterier baseret på et indsamlet datagrundlag om vejudformning, trafiktal m.m. De tildelte point vægtes herefter i forhold til en række parametre. Det drejer sig eksempel-vis om registrerede uheld, utryghed, cykeltal, sammenhæng i stinettet, potentiale for nye cyklister, alternative rutemulig-heder, regional/funktionel sammenhæng.

Cykelstiprojekter har ikke i samme grad, som eksempel-vis rene trafiksikkerhedsprojekter, umiddelbart kvantifi-cerbare effekter. Effekten af, at flere får en mere sikker og tryg cykelmulighed, og derved tager cyklen oftere til skole, arbejde eller fritidsaktiviteter er kun indi-rekte målbar, og det er vanskeligt at kvantificere i en samfunds-økonomisk model. Projekterne må derfor i højere grad vurderes ud fra mere kvalitative metoder og tilkendegivel-ser fra borgere og kommuner.

Som det fremgår af de følgende eksempler er der via Rådighedspuljen gennemført forskellige typer af cykelsti-projekter, som tjener en række formål. Der er både etab-leret længere stier mellem byer og lavet korte stistræk-ninger, som kan sikre sammenhæng mellem eksisterende cykelstier.

Dermed er der skabt mulighed for cykling, hvor det reelt ikke var muligt før, og risiciene er reduceret, ved at lave mere sikre krydsninger af overordnede veje.

Cykeltrafik

Rønne

Helsingborg

Malmö

København

HelsingørHundested

Hillerød

Nykøbing F

Gedser

Ringsted

Køge

Roskilde

Holbæk

Frederikssund

Næstved

Rødby

Korsør

Slagelse

Kalundborg

Nakskov

Ebeltoft

Grenaa

Svendborg

Nyborg

Odense

Sønderborg

Fåborg

Assens

Fredericia

Horsens

Middelfart

Frederikshavn

Skagen

Hadsund

Randers

Aarhus

Hirtshals

Aalborg

Hobro

Brønderslev

Hjørring

Skive

Hanstholm

Struer

Herning


Vejle

Kolding

Haderslev

Silkeborg

Skanderborg

Aabenraa

Ikast

Viborg

Frøslev

Tønder

Ribe

Esbjerg

Varde

Ringkøbing

Holstebro

Cykelprojekter

Aalborg

KøbenhavnOdense

Aarhus

Esbjerg

24

Cyke l t ra f ik

Stier fra Ringkøbing til RøgindRute 15 mellem Herning og Ringkøbing er på stræknin-gen mellem Ringkøbing og Røgind en smal vej med ca. 7 meters bredde. Det giver ikke meget plads til cyklister. Langs strækningen mellem Ringkøbing og Røgind løber hovedlandevejen gennem No plantage, hvor der bl.a. ligger en campingplads, og der er en flittigt benyttet ”hundeskov” ved rastepladsen på Kærbyvej. Der er ud

over campingpladsen en skovbørnehave i plantagen. Det var tidligere ikke muligt for cyklister fra Ringkøbing at komme til børnehaven eller de rekreative områder ad alternative ruter.

For at skabe adgang til de rekreative arealer for stitrafi-kanter, blev det besluttet at etablere cykelstier langs rute 15 mellem Ringkøbing og Røgind. Projektet indeholdt således enkeltrettede stier i begge sider på en ca. 4,5 km lang strækning. I forbindelse med anlæg af cykelsti-erne blev krydset ved Kærbyvej også ombygget. I krydset er der anlagt en venstresvingsbane på hovedlandevejen og etableret en lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t.

Projektet blev taget i brug i 2011, og anlægsomkostnin-gerne var 12,5 mio.kr. Stierne er populære og har bl.a. medført, at det er muligt for forældre selv at hente/bringe børn i skovbørnehaven på cykel. Desuden er der nu god cykelmulighed på et sted, hvor der før var utrygt at cykle.

25

Cyke l t ra f ik

Cykelsti vest for Stensved, VordingborgRute 59 forbinder Præstø med Sydmotorvejen, og føres over i Rute 22 til Vordingborg. På strækningen mellem Vintersbølle og det østligste rampekryds ved motorvejs-frakørslen var der en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden af rute 59/22. Den dobbeltrettede cykelsti ophørte umid-delbart øst for frakørselsanlægget, og frem til Stensved var der ingen egentlige faciliteter for cyklister. Der var

blot smalle kantbaner. Hovedlandevejen mellem Vinters-bølle og Stensved er en skolevej, og den manglende stiforbindelse mellem de to byer langs rute 59 øst for rampeanlægget ved Sydmotorvejen gjorde det utrygt at færdes på cykel.

På den baggrund blev det bevilget midler fra Rådig-hedspuljen til anlæg af cykelstier på hele strækningen fra Vintersbølle frem til og med tilslutningsanlægget til motorvejen. Der er anlagt ca. 1,8 km. ny enkeltrettet cy-kelsti på begge sider af vejen frem til Stensved. Samtidig blev den dobbeltrettede sti hen over motorvejen og forbi pendlerpladsen ændret til enkeltrettede stier på begge sider af vejen. Stierne tilsluttes den eksisterende dob-beltrettede sti vest for til/frakørsler til motorvejen via et hul i midterhellen.

Anlægget blev taget i brug i 2010, og udgiften var ca. 2,5 mio. kr. Der er ikke registreret uheld med cykelister på strækningen.

Aalborg

KøbenhavnOdense

Aarhus

Esbjerg

26

Cyke l t ra f ik

er der en lang række fredninger, et EU habitatområde, en grundvandsboring og en større forsyningsledning.

I forbindelse med krydsningen af Odense Å, blev der valgt en løsning med en træbro, som passer godt ind i naturen i området.

Cykelstiprojektet og kanaliseringsprojektet blev gennem-ført i 2013 for et samlet budget på 4,5 mio. kr.

Cykelsti ved Nedre Hillerslev

To projekter blev til étPå rute 43, strækningen mellem de to kommuneveje Nedre Hillerslevvej og Øster Hæsingevej, var der ingen cykelsti, hvilket gjorde det utrygt at færdes på cykel.

Strækningen indgår som primær skolevej for skolebørn, der skal mellem Øster Hæsinge og Hillerslev.

På samme strækning er T-krydset mellem Øster Hæ-singevej og Fåborgvej (rute 43) udpeget som sortplet. Krydset ligger i en vejkurve på en strækning, hvor hastig-heden er høj. Krydset var uden kanaliseringsanlæg. På strækningen kører dagligt ca. 5.100 køretøjer.

I 5-års perioden forud for, at projektet blev gennemført var der 5 uheld, heraf 2 personskadeuheld. Alle uheld var sket i forbindelse med venstresvingende trafikanter i krydset.

Det blev besluttet at projektere og udbyde de to projek-ter sammen. Derved kunne spares både ressourcer og sikres en bedre koordinering mellem de to vejarbejder.

Projektforløbet krævede et tæt samarbejde med Faaborg Midtfyns Kommune, som er miljømyndighed, da området

Aalborg

KøbenhavnOdense

Aarhus

Esbjerg

27

Cyke l t ra f ik

Cykelsti ved Årre med tunnelløsningEn del af rute 30, som går fra Grindsted til Esbjerg, er en meget trafikeret strækning bl.a. med meget tung trafik og særtransporter fra vindmølleindustrien. Lokalbefolknin-gen gav udtryk for, at de ikke turde lade deres børn cykle til og fra skole, og ønsket om en cykelsti har derfor længe været fremført fra borgere og kommune.

Der blev i 2009 bevilget 2,65 mio. kr. til anlæg af en 1 km lang dobbeltrettet cykelsti i vejens østlige side mellem Bryndumsager og Eskærdalsvej. Dialogen med den lokale borgerforening og andre interessenter afslørede dog hurtigt, at der også var behov for en sikker kryds-ningsmulighed af rute 30 ind til Årre by. Det blev derfor besluttet at søge en tillægsbevilling hertil. Der blev bevil-get yderligere 4,1 mio. kr. til en stitunnel med tilhørende rampeanlæg og belysning i efteråret 2012.

Efter projektering i foråret 2013 blev stiprojektet med tunnel anlagt i efteråret 2013. Lokalområdet øst for ho-vedlandevejen har nu en sikker og god sammenknytning med Årre by, der ligger vest for hovedvejen. Stiprojektet blev åbnet for brugerne i december 2013, og anlægsom-kostningerne beløb sig til 5,8 mio. kr.

Projektet blev planlagt i en positiv dialog med lokale interesser, og disse har udtrykt stor tilfredshed med stiprojektet efterfølgende. Stien har skabt både øget sikkerhed, og fået flere i lokalområdet til at bruge cyklen i hverdagen.

Aalborg

KøbenhavnOdense

Aarhus

Esbjerg

28

Traf iks ikkerhed

Resultater og effekterDe projekter, som i særlig grad relaterer sig til trafiksik-kerhed, er primært tiltag overfor sorte pletter på statsve-jene. Sorte pletter er ulykkesbelastede lokaliteter, hvor antallet af ulykker over en 5-årig periode er signifikant højere end forventet ved den aktuelle trafikbelastning og vejudformning.

Der er i perioden 2007-2014 gennemført 98 trafiksikker-hedsprojekter, hvilket udgør 63 % af det samlede antal projekter. Med en anlægssum på ca. 336 mio. kr. udgør disse projekter knap halvdelen af bevillingerne til mindre anlægsprojekter fra Rådighedspuljen.

Udbedring af sorte pletter sker gennem en bred vifte af anlægstekniske tiltag. Det kan som beskrevet nærmere i de følgende eksempler på konkrete projekter typisk være etablering af rundkørsler, kanaliseringsanlæg eller signalreguleringer.

I planlægningsarbejdet med trafiksikkerhedsprojekter anvendes en prioriteringsmetode – sortpletmetoden – til at udpege de mest lønsomme anlægstekniske trafik-sikkerhedstiltag.

Metoden er en cost/benefit-metode, hvor uheldsbespa-relsen sættes i forhold til anlægsprisen, og udtrykkes i en førsteårsforrentning. De mest lønsomme projekter udtages herefter til en egentlig projektforberedende planlægning, hvor der tillige beregnes nutidsværdier og intern rente af projekterne. Der er typisk tale om meget lønsomme projekter, fordi der kan opnås en stor ulykkes-besparelse med beskedne anlægsomkostninger.

Vejdirektoratet har eksempelvis senest i 2010 lavet en analyse af de ”sort plet” tiltag der er udført i perioden fra 1998-2006 ”Evaluering 2010 - Sorte pletter på statsveje”. Den viser en nedgang på 34 % i antallet af ulykker og 62 % i antal personskader, i forhold til hvad der kunne forventes hvis de ”sorte pletter” ikke var blevet ombygget.

Af de 98 trafiksikkerhedsprojekter, der er gennemført under Rådighedspuljen i perioden 2007-2014, har 93 kunnet vurderes kvantitativt mht. forventede sparede ulykker og personskader. Det er vurderet, at over en 5-årig periode har trafiksikkerhedstiltagene sparet 239,5 ulykker og 183 personskader. På basis af gældende økonomiske enhedspriser bliver de forventede sparede udgifter i velfærdstab herved omkring 649 mio. kr. over en 5 årig periode. Omregnet bliver dette til knap 130 mio. kr. pr år.

Denne besparelse skal ses i relation til anlægsudgiften på samlet set ca. 336 mio. kr. Med andre ord er det beregnet, at investeringerne i trafiksikkerhedstiltag under Rådighedspuljen tjener sig hjem på 2,6 år.

Udvikling i antallet af trafikdræbte og tilskadekomne på statsvejnettet har gennem det seneste årti, generelt haft et meget positivt fald, som skyldes en lang række fakto-rer, herunder også de anlægstekniske forbedringer, som er gennemført via Rådighedspuljen.

Trafiksikkerhed

Rønne

Helsingborg

Malmö

København

HelsingørHundested

Hillerød

Nykøbing F

Gedser

Ringsted

Køge

Roskilde

Holbæk

Frederikssund

Næstved

Rødby

Korsør

Slagelse

Kalundborg

Nakskov

Ebeltoft

Grenaa

Svendborg

Nyborg

Odense

Sønderborg

Fåborg

Assens

Fredericia

Horsens

Middelfart

Frederikshavn

Skagen

Hadsund

Randers

Aarhus

Hirtshals

Aalborg

Hobro

Brønderslev

Hjørring

Skive

Hanstholm

Struer

Herning


Vejle

Kolding

Haderslev

Silkeborg

Skanderborg

Aabenraa

Ikast

Viborg

Frøslev

Tønder

Ribe

Esbjerg

Varde

Ringkøbing

Holstebro

Trafiksikkerhedsprojekter

30

Traf iks ikkerhed

Naboer til rundkørslen blev inddraget i dialogen om udformning, ekspropriation og midlertidige lukninger af sidevejene under udførelsen. En nærtliggende virksom-hed blev ligeledes inddraget for at sikre, at de nødven-dige særtransporter til virksomheden kunne køre gennem rundkørslen.

Projektet blev afsluttet i 2008, og anlægsudgiften var ca. 8 mio. kr.

Den forventede uheldsbesparelse ved projektets realise-ring var 6 uheld over en 5 årig periode. 6 år efter ombyg-ningen er der registreret 1 uheld, mod 8 i den 5 årige periode før etableringen af ombygningen. Etablering af rundkørslen i krydset har derfor haft en betydelig positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt, og større end forventet.

Ud over den sikkerhedsmæssige gevinst har rundkørslen medført, at det er blevet meget lettere for sidevejstrafi-kanterne at komme ud på hovedlandevejen, og dermed er fremkommeligheden også forbedret.

Rundkørsel ved Snoldelev, SolrødRute 6 mellem Roskilde og Køge forbinder Holbækmo-torvejen og Køge Bugt Motorvejen. Hovedlandevejen forløber i det åbne land og er lagt uden om de mindre bysamfund, som den passerer. Ved Snoldelev går vejen i en bue syd om landsbyen. Denne del af strækningen er forholdsvis lige og indbyder dermed til høje hastigheder. Hovedlandevejen er relativt trafikeret med en årsdøgntra-fik på ca. 10.000 biler.

På det sted, hvor hovedlandevejen krydser Smedegade, som er en vigtig adgangsvej til Snoldelev, er der sket en række alvorlige ulykker, herunder en dødsulykke. Mange af uheldene kan tilskrives, at trafikanter fra sidevejen Smedegade fejlvurderede hastigheden på hovedlandeve-jen, og dermed kørte ud foran en bil. I 2008 blev krydset udpeget som en sort plet.

På baggrund heraf er der nu etableret en rundkørsel i krydset ved Smedegade. Rundkørslen er udformet, så der er plads til cykelbaner i rundkørslen. Derudover er rundkørslen udformet under hensyntagen til, at der er plads til særtransporter. Kantstenene i rundkørslen er sænket og der er etableret et bredt cirkulationsareal. På rute 6 er der ved rundkørslen etableret lokal hastigheds-grænse på 60 km/t, og der er opsat ny vejbelysning.

Antal uheldPeriode(anlagt i 2008)

Heraf uheld med personskade

Førperiode, 5 år (2003-2007) 8 7

01Efterperiode, 5 år (2009-2013)

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

31

Traf iks ikkerhed

Vejdirektoratet valgte at udarbejde et forbedringsprojekt, der hovedsagelig gør brug af visuelle virkemidler til at skærpe trafikanternes opmærksomhed og få hastighe-den reduceret. Ved lavere hastighed kan bilisterne bedre koncentrere sig om de bløde trafikanter i byen og undgå ulykker, når farlige situationer opstår.

De konkrete tiltag i Brovst kom derfor til at bestå i udlæg af rød asfalt, dels til markering af cykelbaner på dele af stræk-ningen og dels som en rød midterstribe på vejen. Striben får kørebanerne til visuelt at virke smallere, hvilket erfa-ringsmæssigt får trafikanterne til at sænke hastigheden.

Den røde farve var i forvejen taget i anvendelse på et større område omkring krydset ved Jernbanegade. Her blev det valgt at indskrænke det farvede område for at samle trafi-kanternes opmærksomhed mere om selve krydset.

I krydset ved Toftevej kunne der desuden laves mindre tiltag for, at de trafikanter, der skal ud på Vestergade, får bedre oversigtsforhold.

Projektet blev bevilget i 2012, derefter drøftet med Jam-merbugt Kommune og klargjort til udførelse, som fandt sted i efteråret 2013. I planlægningsfasen blev der bereg-net en god forrentning af projektet med en intern rente på 37 %.

Der er ikke registreret uheld i krydset efter anlægget er taget i brug, men det er for tidligt til, at drage konklusio-ner om effekten.

Strækningsombygning i Brovst Rute 11 forbinder Nørresundby og Thisted. Strækningen gennem Brovst (Østergade-Vestergade) er tosporet med cykelsti og fortov i begge sider af vejen. Midt på stræk-ningen er der et signalreguleret kryds ved Jernbanegade/Kirkegade. Dette kryds sikrer adgang til byens handels-gade og til den sydlige del af byen.

Tolv ulykker på 5 år, hvor af 6 var med personskade. Dette var årsagen til, at rute 11 igennem Brovst i 2010 blev udpeget som en ”sort plet”. Ulykkerne er koncentre-ret omkring de tre kryds ved Nyvej, Jernbanegade/Kirke-gade og Toftevej/Elmevej. Ved størstedelen af ulykkerne blev cyklister eller gående påkørt af biltrafik.



Førperiode, 5 år (2008-2012) 13 6

--Efterperiode, 1/2 år (2014)

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

32

Traf iks ikkerhed

Krydset var før ombygningen et vigepligtsreguleret kryds med svingbaner på Skagensvej. På sidevejen (Nørre-gade) var der placeret en midterhelle. Der var etableret fodgængerfelter i alle ben af krydset.

I forbindelse med en sortpletudpegning i 2007 blev Nørregade udpeget som en ”sort strækning”, men en gennemgang af uheldene viste, at de fleste uheld skete i krydset ved Skagensvej. Der var samtidig en del bor-gerhenvendelser om utryghed i krydset. Uheldsbilledet indikerede, at bilister fra Nørregade havde svært ved at komme ud på Skagensvej, og at venstresvingende fra Skagensvej mod syd havde vanskeligt ved at finde huller i trafikken, og derfor tog chancer.

På baggrund af sortpletudpegningen er der nu lavet signalregulering i krydset. Anlægget er trafikstyret, så det sikres, at trafikken kan prioriteres og fremkommelighe-den optimeres. Der er cyklistsignal for venstresvingende cyklister på Skagensvej mod Nørregade. Anlægget blev taget i brug i 2009, og anlægsudgiften var ca. 2 mio. kr.

Etablering af signalanlæg i krydset har haft en vis positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt, og trafikafviklingen er blevet forbedret, idet det er muligt at prioritere de største trafikstrømme. Forholdene for de krydsende fodgæn-gere er blevet forbedret væsentligt, ligesom krydsende cyklister mellem Skagensvej og Nørregade har fået mere sikre og trygge forhold.

Signalanlæg ved Nørregade, FrederikshavnRute 35 og Rute 40 møder hinanden i den nordlige del af Frederikshavn i krydset Nørregade/Skagensvej. Skagensvej er indfaldsvej fra Skagen og det nordlige Frederikshavn til Frederikshavn by og længere sydpå. Nørregade er indfaldsvej fra Hjørring. Der er enkeltrettet cykelsti både på Nørregade og på Skagensvej. Specielt på Skagensvej er der en væsentlig ferietrafik på 11.000 biler i døgnet i sommerperioden. Der er dog også en betydelig trafik uden for ferieperioden - ca. 9000 biler i døgnet.



Førperiode, 5 år (2004-2008) 4 2


Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

Vi forbedrer sikkerheden

Bedre kryds på vej

1/ 5til

15/ 6

33

Traf iks ikkerhed

fra Hvalpsundvej ofte overså cyklister/ knallertførere på den dobbeltrettede cykelsti. Af de 7 uheld, som dannede baggrund for sortpletudpegningen, var der 3 uheld, som involverede knallertkørere.

Det blev besluttet at gennemføre en ombygning af krydset for at ændre og tydeliggøre vigepligtsforholdene. Den dobbeltrettede cykelsti blev forlagt mod sydøst, og stitrafikanterne har nu vigepligt ved krydsning af Hvalp-sundvej. For at forbedre forholdene yderligere blev der anlagt en helle på Hvalpsundvej, som gør det muligt for stitrafikanterne at krydse sidevejen i 2 omgange.

Ombygningen af krydset var færdig ultimo 2008, og den samlede anlægsøkonomi var ca. 1 mio.kr. Der er ikke re-gistreret uheld i krydset siden anlægget blev taget i brug, så effekten er meget positiv.

Krydsombygning ved Hvalpsundvej, Stenild ved HobroRute 29 forbinder Thy og Vesthimmerland til E45 ved Hobro. Vest for landsbyen Stenild er Hvalpsundvej til-sluttet hovedlandevejen. Krydset er et vigepligtsreguleret T-kryds, hvor der er etableret en dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af rute 29. Cykelstien var tidligere ført gennem krydset, så bilister på Hvalpsundvej havde vigepligt for cyklister på stien. Det blev ikke altid overholdt.

Udformning af krydset medførte, at der skete flere uheld, og i 2007 blev krydset udpeget som en sortplet. Uhelds-analysen viste, at de fleste uheld var sket ved, at bilister



Førperiode, 5 år (2003-2007) 3 3


Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

34

Traf iks ikkerhed

Strækningen ved Hvidkilde og krydset ved Hvidkildevej blev udpeget som sortplet i 2008. Uheldsbilledet viste, at trafikanter kører for hurtigt frem mod og igennem alléen. Specielt fra øst var der sket mange alvorlige ulykker ved indkørslen til alléen - med i alt 3 døde. Uheldene var typisk solouheld med for høj hastighed, hvor trafikanterne kørte af vejen og herefter påkørt træerne.

Sortpletudpegningen resulterede i, at der blev iden-tificeret flere forskellige tiltag rettet mod at få nedsat trafikanternes hastighed, og opnå en bedre vejledning af trafikanterne gennem det komplicerede vejforløb.

Der er således nu gennemført en udvidelse af hastig-hedsbegrænsningen på 40 km/t mod øst, og der er opsat forvarsling af farlig vejkurve. Desuden er et eksiste-rende helleanlæg ved krydset Løvehalevej/Hvidkildevej blevet udvidet. Kurveafmærkningen på hele strækningen er blevet forstærket, og der er opsat fartvisere. Endelig er vejstykket i kurven øst for alléen blevet bygget om, så bilisterne ikke så let kører af vejen i kurven.

Anlægsprojektet blev afsluttet i 2011, og den samlede anlægssum var 2 mio. kr.

Siden gennemførelsen af projektet er der registreret ét mødeuheld uden personskade på strækningen. Hvilket må betegnes som en mærkbar forbedring af de trafiksik-kerhedsmæssige forhold på strækningen.

Trafiksikkerhedsforbedring ved Hvidkilde, FåborgRute 44 forbinder Svendborg og Fåborg og løber gennem et meget kuperet landskab. Ved Hvidkilde Slot forløber landevejen langs bredden af Hvidkilde sø. På denne del af strækningen er hovedlandevejen smal med et meget kurvet vejforløb, og fra øst mod slottet er vejen flankeret af en gammel allé-beplantning. På strækningen er der en moderat trafikbelastning med ca. 7000 biler i døgnet. Der er dårlige oversigtsforhold på grund af placering af historiske bygninger meget tæt ved vejen. Som følge heraf er der overhalingsforbud med dobbelt spærrelinje på strækningen ved Hvidkilde Slot samt en hastighedsbegrænsning på 40 km/t.



Førperiode, 5 år (2006-2010) 4 3

01Efterperiode, 21/2 år (2012 -juni 2014)

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

35

Traf iks ikkerhed

Det nordøstlige rampekryds var tidligere meget uhelds-belastet, og blev i 2008 udpeget som en sortplet. I perioden 2005-2009 skete der 8 uheld, heraf 2 med personskade.

På den baggrund blev der i første omgang igangsat et arbejde med udarbejdelse af forslag til at løse proble-merne i det nordøstlige rampekryds. Det viste sig dog hurtigt, at det var nødvendigt, at kigge på begge ram-pekryds under ét. Hvis kun det nordøstlige rampekryds blev signalreguleret, ville der opstå kø i det sydvestlige rampekryds, som ville blokere for en god trafikafvikling i begge kryds. Derfor blev projektet ændret til at omfatte begge rampekryds.

Der er nu etableret signalregulering i begge rampekryds på Nymøllevej sammen med ny belysning. Derudover er der foretaget mindre justeringer i form af hjørneafrundin-ger samt etablering af heller.

Efter ombygningen er der etableret hastighedsbegræns-ning på 70 km/t omkring rampekrydsene. Anlæggene blev taget i brug i februar 2011, og den samlede anlægs-udgift var ca. 2,5 mio. kr.

I de 3½ år siden ombygningen er der registreret ét ma-terielskadeuheld i krydset, hvilket indikerer en betydelig sikkerhedsmæssig effekt af projektet.

Signalregulering ved Nymøllevej, AllerødNymøllevej krydser Hillerødmotorvejen syd for Allerød og er tilsluttet motorvejen i frakørsel 11 Allerød Syd. Nymøl-levej er meget trafikeret i nærheden af ramperne. Nordøst for frakørselsanlægget er der registreret en døgntrafik på ca. 15.000 biler.



Førperiode, 5 år (2005-2009) 8 2


Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

36

Traf iks ikkerhed

trafiksikker afslutning af grøntiden på Helsingørmotorve-jen og Lyngbyvej.

Krydset var uheldsbelastet også set i forhold til de store trafikmængder, med en årsdøgnstrafik på ca. 75.000 biler. Uheldene var primært venstresvingsuheld, hvor en venstresvingende fra Helsingørmotorvejen eller Lyng-byvej foretog et venstresving ind foran en modkørende trafikant. Herudover var der registreret en del bagende-kollisioner på både Helsingørmotorvejen og Lyngbyvej.

Projektet fra Københavns Kommune gik ud på at forbedre forholdene for de mange cyklister i området, herunder at etablere nye cykelstier og ombygning af flere af de eksisterende tilstødende veje.

Det blev aftalt med kommunen at udskifte eller renovere alle signalanlæg i krydset, så krydset fremstår nyrenove-ret og fremtidssikret.

Sikkerhedsprojektet som vedrørte den del Vejdirektoratet er vejbestyrelse for, blev bevilget via Rådighedspuljen med et budget på 1,8 mio. kr. Projektet stod færdigt ultimo 2012.

Under planlægningsfasen viste de samfundsøkonomiske analyser, at projektet ville kunne tjene sig hjem indenfor det første år efter udførelsen. Der er i det første halvan-det år efter anlægget registreret seks uheld i krydset. Disse uheld havde ikke årsager, som relaterer sig til de forhold som ombygningen skulle afhjælpe, hvilket under-streger den store effekt af ombygningsprojektet.

Krydsregulering ved Hans Knudsens Plads, KøbenhavnKrydsreguleringen ved Hans Knudsens Plads blev i star-ten af projektforløbet slået sammen med et cykelstipro-jekt hos Københavns Kommune. De to tidsplaner blev til én og projekterne blev udført af samme rådgiver, samme entreprenør og samme tilsynsførende.

Vejdirektoratets projekt gik ud på at etablere et bundet venstresving fra Helsingørmotorvejen mod Borgervæn-get. Desuden blev der etableret svingforbud fra Lyng-byvej mod Rovsingsgade, samt fra Rovsingsgade mod Lyngbyvej. Signalanlægget blev ligeledes opdateret med



Førperiode, 5 år (2007-2011) 29 3


Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

37

Traf iks ikkerhed

i forhold til at skærpe trafikanternes opmærksomhed på hastigheden og tilstedeværelsen af krydsende trafik.

Projektet forventes at kunne forebygge de typiske uheld i krydset. Der er beregnet en intern rente over 100 %, hvil-ket indikerer, at projektet vil kunne tjene sig hjem i løbet af det første år efter anlægget er taget i brug.

Ombygningen af krydset var færdig i sommeren 2014. Vejdirektoratet vil følge uheldsudviklingen i de kommende år for at vurdere den faktiske effekt af ombygningen.

Projektet er gennemført for et budget på 2,6 mio. kr.Ombygning af T-kryds ved Møgelvangvej, vest for HaderupMellem 2007 og 2011 registreres fem færdselsuheld i det T-kryds, hvor rute 513, Møgelvangvej møder rute 16, Viborgvej mellem Haderup og Holstebro. Krydset blev derfor udpeget som en sort plet. Vejdirektoratet kunne desuden konstatere, at fire ud af de fem uheld var af samme type, hvor trafikanter på Møgelvangvej kørte ud foran trafikanter på Viborgvej, trods ubetinget vigepligt. Det skyldes sandsynligvis, manglende udsyn eller fordi det var svært at bedømme deres fart.

Derfor udarbejdede Vejdirektoratet et projekt for om-bygning af krydset, som dels kan forbedre oversigten fra Møgelvangvej og dels påvirke hastigheden på hovedve-jen, hvor målinger viser, at gennemsnitsbilisten kører 5-6 km/t over det tilladte.

Ombygningen indlagde for det første en spærreflade mellem hovedvejens vestgående spor og højresvings-sporet mod Møgelvangvej. Dermed vil de svingende køretøjer komme længere væk fra hovedsporet og giver plads for den nødvendige oversigt. For det andet bliver der sat elektroniske hastighedstavler op på hovedvejen. Tavlerne tændes, når der enten er trafik på Møgelvangvej, eller trafik, der skal svinge til venstre fra hovedvejen for at komme ind på Møgelvangvej. Tavlerne viser 70 km/t, når de lyser, og netop lyseffekten vurderes at være god



Førperiode, 5 år (2009-2013) 5 1

--Efterperiode, 11/2 år (2013 -juni 2014)

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

38

Traf iks ikkerhed

Forbedring af rampekryds ved Vardevej, Herning Efter etableringen af motorvejsstrækningen ”Messemo-torvejen” syd om Herning, blev der registreret et antal ulykker ved den sydlige motorvejsrampekryds på hoved-landevejen Vardevej. Rampekrydset var et vigepligtsre-guleret T-kryds med kanalisering. I perioden fra 2006 til 2011 blev der registreret i alt 15 uheld, med bl.a. én dræbt og otte alvorligt tilskadekomne. Uheldene skete primært ved, at venstresvingende fra syd mod rampen kørte ud foran bilister, der kørte mod syd af Vardevej.

Uheldene vurderedes at være på grund af en kombina-tion af høj fart på Vardevej og dårlig oversigt mod nord.

Krydset blev udpeget som sort plet, og det blev besluttet at ombygge krydset til en signalregulering med særskilt signal for de venstresvingende billister. Signalanlægget blev taget i brug i 2012 og i de halvandet år siden da, er der kun registreret ét materielskadeuheld. Projektet blev gennemført for 2,2 mio. kr. og har en forrentning, alene på de sparede uheld, der gør at anlægsudgiften var tjent hjem på få måneder.

I anlægsfasen blev der åbnet mulighed for at samordne signalanlægget med det kommunale signalanlæg ved Kaj Zartovs Vej tæt på Herning Messecenter. Derved er der opnået en forbedret trafikafvikling ved større arran-gementer.



Førperiode, 5 år (2008-2012) 13 10


Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

40

Traf iksaner ing

borgermøder og workshops som en central del af det indledende arbejde med at tilpasse tiltagene til bedst at imødekomme de ønsker og erfaringer, lokalbefolkningen har som daglige brugere af vejen samt dennes samspil med byen. Erfaringerne viser, at trafiksaneringsprojek-terne bedst løser de komplekse problemstillinger hen-sigtsmæssigt, når lokalbefolkning og kommuner inddra-ges i planlægningen.

Et godt eksempel på dette er et projekt i Struer, hvor hovedlandevejen med relativ meget trafik forløber lige gennem en større provinsby. Borgerinddragelsen bragte kreative løsningsforslag på banen, der kom til at indgå som delelementer i det færdige projekt. Derved blev borgernes forståelse samtidig øget for hvilke tiltag, der er mulige at udføre med de givne rammer trafikken og byen giver. Resultatet blev en bredere accept af det færdige projekt.

Trafiksaneringer vurderes i højere grad ud fra mere kvali-tative metoder og tilkendegivelser fra borgere, kommuner og Vejdirektoratets egne observationer. I trafiksane-ringsprojekter kan den hastighedsdæmpende effekt på færdslen gennem byerne måles, og derved kan en afledt trygheds- og sikkerhedseffekt konstateres.

Der kan også ses på udviklingen i uheldsbilledet på strækningerne før og efter trafiksaneringen. Dette er naturligvis en god indikator for om trafiksaneringen har båret frugt, men skal dog tages med forbehold for den påvirkning, der kommer fra andre udviklinger i et oftest komplekst byrum.

Resultater og effekterTrafiksaneringer kan ses som alternativet til at etablere omfartsveje ved byer, der har en gennemgående hoved-landevejsstrækning. Trafiksaneringer vil typisk være det rigtige valg, også på lang sigt, i situationer hvor geogra-fien ikke gør omfartsveje mulige eller rentable, eller hvor de trafikale problemstillinger kan løses med mindre tiltag end en omkostningsfuld omfartsvej.

Det er typisk komplekse projekter, der indbefatter en stribe af tiltag i byer med dårlig fremkommelighed, og med problemer i samspillet mellem bil- og lastbiltrafik-ken og de øvrige trafikanter i byzonerne. Typisk udgør hovedlandevejen en barriere for den tværgående færdsel i byerne. Der er ofte tale om, at der skal en række forskel-ligartede tiltag til for at tilgodese de forskellige typer af trafikanter. Oftest er trafiksaneringsprojekter efterspurgte i lokalsamfundet, og udspringer i de fleste tilfælde af hen-vendelser fra borgere. Projekterne skal afbalancere de ofte modsatrettede hensyn til den gennemkørende trafik, og til færdsel i byen på beboernes præmisser.

Der er siden 2007 udført 7 bygennemfartsprojekter, der udgør ca. 4 % af det samlede antal projekter, men hele 11 % af bevillingerne til mindre anlægsprojekter fra Rå-dighedspuljen. Dette afspejler den ofte højere kompleksi-tet ved bygennemfartsprojekter. Der er ikke lavet trafiksa-neringer under rådighedspuljen de seneste år.

Vejdirektoratet inddrager i videst muligt omfang lokal-befolkningen i planlægningen af, hvordan de konkrete løsninger skal udformes. I flere af de trafiksaneringspro-jekter, der er udført under Rådighedspuljen, har man haft

Trafiksanering

Rønne

Helsingborg

Malmö

København

HelsingørHundested

Hillerød

Nykøbing F

Gedser

Ringsted

Køge

Roskilde

Holbæk

Frederikssund

Næstved

Rødby

Korsør

Slagelse

Kalundborg

Nakskov

Ebeltoft

Grenaa

Svendborg

Nyborg

Odense

Sønderborg

Fåborg

Assens

Fredericia

Horsens

Middelfart

Frederikshavn

Skagen

Hadsund

Randers

Aarhus

Hirtshals

Aalborg

Hobro

Brønderslev

Hjørring

Skive

Hanstholm

Struer

Herning


Vejle

Kolding

Haderslev

Silkeborg

Skanderborg

Aabenraa

Ikast

Viborg

Frøslev

Tønder

Ribe

Esbjerg

Varde

Ringkøbing

Holstebro

Trafiksaneringsprojekter

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

42

Traf iksaner ing

strækningen mere bymæssig. Der er således etable-ret en gul zone midt på strækningen, hvor der er større detailhandelsbutikker. Der er også etableret en rød zone i den nordligste del af strækningen, hvor der er en sam-menhængende bebyggelse opført i røde mursten. I de 2 farvezoner er den traditionelle midterafmærkning med spærreflader erstattet af en slags ”lynlåsafmærkning” i den pågældende farve, ligesom farverne går igen i de nye belysningsmaster og armaturer.

Undervejs i planlægningen af projektet har der været af-holdt en del møder og en workshop med lokale borgere og myndigheder for at få kortlagt problemstillinger og identificeret løsningsmuligheder.

Projektet blev afsluttet i 2011, og anlægsøkonomien var ca. 23 mio. kr. Projektet har sænket hastighedsniveauet gennem byen. De nye signalregulerede kryds har med-ført, at det er muligt at prioritere afvikling af den store ferietrafik, så der ikke opstår trængsel for ferietrafikken.

Etablering af midterfeltet gør det lettere og mere sikkert at svinge til venstre, og samtidigt er det blevet lettere at krydse vejen for cyklister og fodgængere. Derudover har etablering af cykelstier gjort det mere trygt at cykle på strækningen.

Trafiksanering StruerHovedlandevejen gennem Struer - Holstebrovej - er en del af rute 11 langs vestkysten mellem Thy og Sønderjyl-land. Langs med hovedlandevejen gennem byen er der en del butikker og uregulerede overkørsler. Hovedlan-devejen er relativt højt trafikeret med ca. 12.000 biler i døgnet gennem byen. Da rute 11 giver adgang til store sommerhusområder langs vestkysten stiger trafikbelast-ningen om sommeren, og der kunne før ombygningen af og til være trængselsproblemer i forbindelse med afvik-ling af den store ferietrafik.

Vejstrækningen deler den vestlige del af Struer i to, og strækningen udgør en betydelig barriere for lette trafikan-ter, der skal krydse vejen. Derudover er der også et be-tydeligt behov for at færdes langs vejstrækningen for de lette trafikanter. Det blev på baggrund af de ovennævnte problemstillinger besluttet at foretage ombygning af en ca. 2 km lang strækning gennem Struer. I forbindelse med ombygningen er der etableret fire nye signalregule-rede kryds, hvoraf de tre anlæg er samordnet for at give mulighed for en grøn bølge. Der er etableret enkeltret-tede cykelstier i begge sider. Der er anlagt et midterareal som både kan bruges som venstresvingsbane eller som støttepunkt for krydsende fodgængere og cyklister.

I projektet er der brugt farver som virkemiddel i forhold til at skærpe trafikanternes opmærksomhed og gøre

43

Traf iksaner ing

Ved Petersmindevej er der anlagt en krydsningshelle for fodgængere.

Ved indkørsel til en planteskole er der etableret ven-stresvingsspor og krydsningshelle. Endelig er der opsat ny gadebelysning.

Projektet stod færdig 2010, og anlægsudgiften var 15 mio. kr.

Forud for projektet blev der i februar 2008 afholdt et borgermøde om projektets indhold med fokus på de pro-blemer projektet skulle løse. I forbindelse med eksprop-riationsforretningen blev der ligeledes afholdt et informa-tionsmøde. Herudover blev de enkelte lodsejere, som var berørt af projektet, besøgt med henblik på at fremme en positiv proces.

Trafiksaneringen har givet strækningen karakter af by, og etablering af de to signalanlæg i de centrale kryds har gjort det lettere for de svage trafikanter at krydse vejen gennem byen, samtidig med at signalreguleringen har haft en positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt.

I perioden 2004 til 2008 var der i gennemsnit sket 5,6 uheld pr. år på strækningen, heraf 2,2 uheld pr. år med personskade.

Uheldene er spredt over hele strækningen. I de 3½ år der er gået siden anlægget stod færdig, er der sket 2,5 uheld pr. år på strækningen, heraf 0,5 uheld med personskade.

Der er foretaget en hastighedsmåling før og efter gennemførelsen af projektet umiddelbart øst for byen. Målingen viser, at der på dette sted er sket et fald i gen-nemsnitshastigheden fra 67 km/t før ombygningen til 62 km/t efter ombygningen. Den gennemførte trafiksanering har således haft en hastighedsdæmpende effekt, som også rækker ud af byen.

Trafiksanering Holme-OlstrupHovedlandevejen igennem Holme-Olstrup er en del af rute 54, der forbinder Næstved med Sydmotorvejen (E47). Langs den ca. 3,5 km lange strækning er der spredt bebyggelse, og en del private overkørsler. Forly-stelsesparken ”Bonbonland” ligger nord for landevejen og er vejbetjent via krydset Landevejen/Gartnervej.

På strækningen gennem byen blev der konstateret store problemer med såvel trafiksikkerheden som fremkomme-ligheden. Der har været kødannelser i myldretiderne samt høje hastigheder uden for myldretiderne. De to store kryds i byen - ved Olstrupvej og ved Gartnervej blev udpeget som sorte pletter.

Landevejen gennem byen er meget trafikeret - 16.000 biler i døgnet. En relativ høj andel er lastbiler (13 %).

På baggrund af de konstaterede problemer blev der i 2008 igangsat et arbejde med ombygning af vejen gen-nem Holme-Olstrup.

Kørebanebredden er blevet indsnævret og hastigheds-grænsen er sænket fra 60 km/t til 50 km/t.

Der er opsat signalregulering i krydsene Landevejen/Holmegårdsvej og Landevejen/Olstrupvej samt etab-leret fodgængerfelt øst for Olstrupvej og Gartnervej.

Aalborg

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

44

Mindre loka le forbedr inger

Fakta om arbejdet med mindre lokale forbedringstiltagI 2013 og 2014 er der under rådighedspuljen afsat midler til udførelse af såkaldte mindre lokale forbedringer. Det er en bevillingsteknisk videreførelse af en praksis, der opstod, da Vejdirektoratet i 2007 overtog en del af de tidligere amtsveje i forbindelse med kommunalreformen. Vejdirektoratet fik dermed en særlig bevilling til driftsfor-bedringsarbejder i perioden 2007-2012. Midlerne blev primært anvendt til dels udbedring af forhold, der giver en uhensigtsmæssig drift og dels til helt små projekter, der imødekommer lokale ønsker til bedre trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed eller tilgængelighed. Denne type projekter opstår i mange tilfælde i forbindelse med lokale henvendelser fra kommuner eller borgere, som påpeger et konkret trafikalt problem.

Et typisk projekt i kategorien mindre lokal forbedring er en ombygning eller ændring af et uhensigtsmæssigt forhold til en samlet udgift på under 250.000 kr. og maksimalt i få tilfælde op til 2 mio. kr. Erfaringen viser, at Vejdirektoratet i mange tilfælde kan løse lokale problemer med en mindre lokal forbedring på en hurtigere og mere fleksibel måde, end rammerne for Vejdirektoratets øvrige puljebevillinger giver mulighed for. Derfor blev ordningen videreført, som en del af Rådighedspuljen i 2013 og 2014.

De mindre lokale forbedringer dækker over mange forskellige typer af små forbedringstiltag. Nogle udsprin-ger af lokale henvendelser eller egne besigtigelser og inspektioner af vejnettet. Mange forbedringsmuligheder identificeres som led i Vejdirektoratets uheldsforebyg-

gende arbejde. Når trafiksikkerheden ved en sort plet el-ler en grå strækning kan forbedres ved tiltag, som koster under 1 mio. kr., håndteres problemet typisk som en min-dre lokal forbedring. Det drejer sig ofte om at nedskilte hastighedsbegrænsningen lokalt ved et vejkryds eller på en kortere strækning for eksempel i en skarp kurve.

Skilte- og vejafmærkningsprojekter, ændret signalregu-lering i kryds samt forbedringer af autoværn fylder en hel del blandt de mindre lokale forbedringer. Eksempler på andre typer projekter er:

• Helleanlæg for at lette fodgængeres og cyklisters krydsning af vej

• Byporte, som kan sænke hastigheden ved overgang fra åbent land til byzone

• Forlægning af et stiforløb for at forbedrer cyklisters synlighed

• Etablering af kortere fortove eller cykelstier, der for-binder eksisterende færdselsarealer for lette trafikan-ter

• Bedre vejbelysning i byer eller kryds• Svingbaner, der forbedrer trafikafviklingen i kryds• Rumleriller, der advarer trafikanter mod at komme over

i den modgående kørebane ved uopmærksomhed• Buslommer ved stoppesteder• Samkørselspladser• Lukning af uhensigtsmæssige vejtilslutninger eller

fjernelse af overkørsler, som ikke anvendes mere• Opsætning af fartvisere

Mindre lokale forbedringer

45


forbedringer for cyklisterne med 7 projekter. De øvrige projekter falder ikke inden for disse hovedkategorier.

Midlerne afsat til de mindre lokale forbedringer fordeler sig på ovennævnte hovedkategorier som vist i figur 1.

Eksempler på projekter fra 2013 og 2014De følgende seks eksempler illustrerer nogle af de mest markante mindre lokale forbedringsprojekter.

Forbedring i rampekryds frakørsel 47 Tilst på Østjyske Motorvej E45Vejdirektoratet har i nogen tid været opmærksom på, at trafikbelastningen på rute 26, hvor den krydser Østjyske Motorvej, var tæt på kapacitetsgrænsen i myldretiden. I netop rampekrydsene forstærkedes kapacitetsproblemet af, at trafikken til og fra Østjyske Motorvej afvikles i to signalregulerede kryds. Det giver en form for ”flaskehals” for trafikken på rute 26.

Efter en analyse af trafikafviklingen er der gennemført forbedringer i både 2012 og 2013. Signalprogrammerne er forbedret og svingbanerne i krydsene er forlænget indenfor de mulige fysiske rammer. Frakørselsanlægget er desuden blevet tilpasset til kørsel med modulvogntog.

Nu afvikles trafikken noget bedre. Den samlede udgift til forbedringerne har været 2,6 mio. kr. En samfundsøko-nomisk beregning viser, at den forbedrede trafikafvikling forventes at give en meget høj intern rente.

Forbedringsbehovene konstateres eksempelvis ved Vejdirektoratets egne inspektioner eller i forbindelse med henvendelser fra kommuner, politi eller borgere. Det kan også dreje sig om inspektioner som følge af trafikuheld, der afføder behov for en tryghedsskabende lokal forbed-ring. Endelig er der forbedringsbehov, der kan karakteri-seres som opretning af ”fortidens synder”, eksempelvis som følge af utilstrækkelige udførelsesmetoder eller, at vi er blevet klogere på trafiksikkerhedsmæssige konsekven-ser af en given udførelsesmetode. Fokus i arbejdet med de mindre lokale forbedringer har de senere år flyttet sig mod lidt større projekter og mod ”pakker af tiltag” som opfølgning på temaer og registreringer i det uheldsfore-byggende arbejde.

Der er samlet i 2013 og 2014 bevilget 50 mio. kr. fra Rå-dighedspuljen til de mindre lokale forbedringer. I disse to år er der udført 59 mindre projekter, samt en række små ensartede tiltag på mange lokaliteter som eksempelvis opsætning af skilte og autoværn, fjernelse af overflødige markoverkørsler, optimering af signalanlæg m.m.

Ser man på hvilket trafikalt formål, de mindre lokale forbedringer sigter på at forbedre, er den største gruppe trafiksikkerhedsforbedringer med 34 projekter. Dernæst fremkommelighedsforbedringer med 9 projekter og

Figur 1: Andel af bevilling til mindre lokale forbedringer

Cyklister

Fremkommelighed

Trafiksikkerhed

Øvrige54 %

20 %

11 % 14 %

46


Humlebakken i Aalborg8 uheld på 6 år, heraf 2 med personskader, gjorde kryd-set på Humlebakken i Aalborg ved frakørsel 25 på E45 til en sort plet. Derfor forbedrede Vejdirektoratet i 2013 krydset. Uheldsindberetninger viste, at trafikanter var kørt over krydset for rødt lys ved de fleste af uheldene.

Vejdirektoratet vurderede, at årsagen kunne være, at be-voksningen ved rampen skjuler, at der kommer et kryds, og at signalerne ikke er så tydelige. Det betyder, at de trafikanter, som kommer kørende ad Humlebakken ikke altid opdager signalreguleringen, og derfor overser, at de skal stoppe for rødt.

Løsningen er at synliggøre signalerne med baggrunds-plader, at ophænge signalerne ind over kørebanerne i nye såkaldte galgemaster samt at fjerne den beplantning, der skjuler krydset. Projektet forebygger samtidig uheldig kødannelse på rampen.

Forbedring af krydset ved Birgittelyst, syd for ViborgKrydset ved Birgittelyst, hvor rute 13 og rute 12 mødes, blev udpeget som en sort plet. I perioden 2007-2012 skete der 6 ulykker, heraf 2 var med personskade heraf 1 dræbt og 1 let tilskadekommen.

Ombygningen af krydset ved Birgittelyst har forbedret både funktionen og synligheden af krydset, således, at risikoen for ulykker med rødkørsler kan reduceres.

Der er udført forbedringer af signalbestykningen i kryd-set, så den fremstår mere entydigt, og er bedre tilpasset det reelle hastighedsniveau på stedet. Tilsvarende er beplantningen omkring vejen beskåret i det nordvestlige hjørne for yderligere at synliggøre krydset.

Projektet er gennemført for 150.000 kr.

Cykelstier ved Djurs SommerlandDet er blevet mere sikkert at cykle til og fra Djurs Som-merland efter, Vejdirektoratet i 2013 har bygget en ny cykelsti langs Hovedvejen ved indkørslen til den store østjyske forlystelsespark.

Den nye cykelsti langs Hovedvejen er knap en kilometer lang, og går fra Kolstrupvej og til cirka 400 meter vest for Randersvej. Der er desuden anlagt et stykke cykelsti langs Randersvej til sommerlandets indgangsområde.

Der ligger et stort sommerhusområde tæt på, og der kommer mange turister og ansatte til Djurs Sommerland, som nu også kan komme sikkert dertil på cykel. Stien er anlagt i et samarbejde med Djurs Sommerland, der har påpeget de utrygge forhold, når mange bilister og cykli-ster tidligere skulle frem mellem hinanden på den samme kørebane. Nu kan de anvende hver sit færdselsareal. Projektet blev gennemført for 850.000 kr.

47


• Cykelstien er flyttet ud til kanten af højresvingsbanen på Herlev Hovedgade. Dette skærper de højresvinge-nes opmærksomhed på lette trafikanter.

• Vejvisningstavlerne, der kunne begrænse oversigten på tilkørselsrampen, er flyttet frem på en ny skillehelle mellem til- og frakørselsrampen. Samtidig er misvi-sende skiltning fjernet.

• Krydset er blevet mere snævert for personbiler og distributionskøretøjer. Den ekstra plads, som lastbiler og modulvogntog har behov for, er i stedet anlagt som overkørbare arealer med afvigende belægning.

Sideudvidelse af frakørsel 22 på E20 til Stamholmen i HvidovrePå frakørsel 22 på Køge Bugt Motorvejen til Stamholmen i Hvidovre har Vejdirektoratet haft forholdsvis mange påkørsler af belysningsmaster, der er placeret i indersi-den af frakørslens kurve. Frakørslen er to sporet, og ved en gennemgang af rampens geometri, blev det konsta-teret, at rampen ikke havde den fornødne udformning til at afvikle trafikken forsvarligt. Rampen er godkendt til modulvogntog, men det inderste spor var reelt for smalt til, at modulvogntog kunne komme igennem kurven.

Derfor har Vejdirektoratet udvidet det inderste spor, så modulvogntog nu har lettere ved at benytte frakørslen forsvarligt. Det inderste spor er udvidet med 0,5-1 meter, og belysningsmaster i kurven er blevet flyttet længere væk fra kurven.

Vejdirektoratet kan dermed se frem til at spare repara-tionsudgifter i dette kryds, og trafikanterne sparer sig nogle ærgerlige materielskader. Projektet blev udført i 2013 for 780.000 kr.

Da sort plet-udpegningen alligevel havde rettet fokus mod frakørslen til Humlebakken, var der anledning til at se på et andet problem på stedet. Frakørslen har to spor i selve krydset, men der var kun 15-20 meter med to spor på selve rampen, den resterende del af rampen var etab-leret med kun ét spor. Da rampen samtidig er forholdsvis kort, var der ikke altid tilstrækkelig plads til hele køen på selve frakørselsrampen i morgenmyldretiden. Det gav anledning til farlige situationer på motorvejen, når en kø af frakørende bilister vokser ud i motorvejens hovedspor.

Strækningen med to svingspor blev derfor forlænget til 120 meter ved en forholdsvis simpel sideudvidelse i bredden. Det sikrer plads til køen på rampen, uden at køen bliver til gene for trafikken på selve motorvejen.

Med den igangværende byudvikling i området vil der være god brug for denne forbedring også fremover, hvor flere trafikanter vil benytte denne frakørsel. Derfor er forbedringen også udtryk for rettidig omhu.

Det samlede projekt er udført for 925.000 kr.

Ombygning af rampekrydset ved Motorring 3 og Herlev HovedgadeI rampekrydset mellem M3 og Herlev Hovedgade er der sket mange uheld de seneste år. Krydset blev derfor i 2012 udpeget som en sort plet. Der er særligt sket mange uheld med lette trafikanter, der skulle passere gennem krydset på langs ad Herlev Hovedgade.

På baggrund af en sortpletanalyse er rampekrydset ombygget i 2013 og 2014 med henblik på at forbedre bilisternes oversigt til cykelstien. Krydset blev ændret så bilisterne må sætte hastigheden mere ned end tidligere. Projektet er udført for 1.15 mio. kr., og der er gennemført følgende tiltag:

Vejdirektoratet har lokale kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København

Find mere information på vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 131022 København K

Telefon 7244 [email protected]

bedre fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø på ... · der er i perioden 2007-2014 gennemført...

Documents