beregningseksempler for odense kommune · i odense kommune er der i alt 3.857 fuldtidsmodtagere af...

0

Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats

Beregningseksempler for Odense Kommune

April 2016

1

Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats

Arbejdsmarkedskontorerne i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt mploy udarbejde en række beregningseksempler. Eksemplerne skal vise hvilke økonomiske perspektiver, der er ved at investere i den kommunale beskæftigelsesindsats for at skabe bedre resultater. Især efter refusionsreformen er det blevet vigtigt for kommunernes budget at skabe bedre resultater. Det skyldes, at kommunerne fra 1. januar 2016 afholder en større del af udgifterne til forsørgelse end tidligere. Mploy har udarbejdet tre beregningseksempler, der viser de økonomiske perspektiver ved at investere i forskellige dele af beskæftigelsesindsatsen. Eksemplerne er:

1. Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige

2. Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere

3. Øget brug af brobygning for uddannelsesparate unge

Beregningseksemplerne er udarbejdet for alle landets kommuner enkeltvis ved brug af kommunernes egne tal for nettoudgifter til forsørgelsesydelser samt antal borgere i de berørte målgrupper. Beregnings-eksemplerne inkluderer derudover en række forskellige kommunale udgifter og indtægter, som er hentet fra en eksempelkommune og er ens på tværs af kommunerne, jf. tabel 1.

Tabel 1: Indtægter og udgifter der er inkluderet i beregningerne Udgifter til forsørgelsesydelser, statsrefusion og medfinansiering

Kommunens egne tal fra STARs ledelsesinformationssystem

Udgifter til beskæftigelsesindsats Ens udgifter for alle kommuner. Baseret på priser fra en eksempelkommune

Udgifter til tværfaglig indsats Ens udgifter for alle kommuner. Baseret på priser fra en eksempelkommune

Skatteindtægter Ens for alle kommuner. Baseret på en gennemsnitlig skatteprocent for landets kommuner

Priser for investeringer i indsatsen Baseret på antagelser fastlagt i samarbejde med Arbejds-markedskontorerne, fx ud fra DUT-priser eller lignende

Dette notat viser resultaterne af de tre beregningseksempler for Odense Kommune. Bilag 1, 2 og 3 beskriver de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne, herunder en række antagelser om priser på indsatser, effekter mv. Metoder, antagelser mv. er fastlagt i samarbejde med Arbejdsmarkedskontorerne. De tre beregningseksempler er et udgangspunkt, som den enkelte kommune kan arbejde videre med. Fx ved at op- eller nedskalere de enkelte priser, så de svarer til kommunens egne erfaringer og vurderinger samt de forhold, der gælder lokalt.

2

Beregningseksempel 1: Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige

Det er en gevinst for den kommunale økonomi, hvis nyledige hurtigt finder beskæftigelse i stedet for at modtage offentlig forsørgelse. Dette beregningseksempel viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der skaber bedre resultater hurtigere for nyledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. I beregningseksemplet er der fokus på gruppen af forsikrede ledige, der har været på offentlig forsørgelse i mindre end et halvt år. I eksemplet investeres i et intensiveret kontaktforløb med 3 ekstra samtaler, der skal støtte de ledige til at komme hurtigere i beskæftigelse.

Kommunens udgangspunkt I Odense Kommune er der i alt 3.857 fuldtidsmodtagere af arbejdsløshedsdagpenge (januar og februar 2016). Målgruppen for dette beregningseksempel er den del af de forsikrede ledige, der har mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Det svarer til 1.933 fuldtidspersoner, jf. tabel 2. Kommunens nettoudgifter til forsørgelse for denne målgruppe udgør ca. 156,5 mio. kr. årligt.

Tabel 2: Nettoudgift til forsørgelse Forsikrede ledige m. mindre end ½ års forsørgelse 1.933 fuldtidspersoner

Kommunal nettoudgift til forsørgelse i alt 156.539.739 kr. årligt

Kommunale nettoudgifter til forsørgelse pr. fuldtidsperson 80.989 kr. årligt

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen er forsikrede ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og har under et halvt års varighed på offentlig forsørgelse.

Kommunen medfinansierer en andel af forsørgelsesudgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Andelen afhænger af borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Kommunen finansierer en højere andel af forsørgelsesudgifterne, jo længere tid borgeren har været på offentlig forsørgelse, jf. figur 1. Figur 1: Målgruppe fordelt på refusionsintervaller

Varighed på off. forsørgelse: 0-4 uger 5-26 uger 27-52 uger Over 52 uger Antal borgere: 640 fuldtidspers. 1.293 fuldt.pers. 1.133 fuldt.pers. 791 fuldtidspers.

Medfinansieringspct: 20 pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct.

Kommunens samlede nettoudgifter Ud over udgifter til forsørgelse har kommunen også andre udgifter til målgruppen. Disse inkluderer blandt andet udgifter til indsatser inden for beskæftigelsesområdet og andre kommunale områder fx i forbindelse med sociale og sundhedsmæssige indsatser. På indtægtssiden modtager kommunen skatteindtægter.

3

For at give et skøn over kommunens samlede udgifter og indtægter til målgruppen inkluderer dette beregningseksempel udgifter til indsats og skatteindtægter for en eksempelkommune. De anvendte udgifter og indtægter er vist i tabel 3 herunder. I alt regnes der med en nettoindtægt på ca. 31.900 kr. pr. fuldtidsperson på dagpenge med mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse.

Tabel 3: Udgifter til indsats og skatteindtægter for målgruppen i en eksempelkommune

Udgifter til beskæftigelsesindsats 10.589 kr. årligt

Udgifter til øvrig kommunal indsats (social og sundhed + tillæg) 83 kr. årligt

Kommunale skatteindtægter -42.443 kr. årligt

Samlede kommunale nettoudgifter pr. fuldtidsperson (ekskl. forsørgelse) -31.854 kr. årligt

Kilde: Kommunale økonomidata fra en eksempelkommune, SKAT og egne beregninger. Anm: Tallene for disse udgifter og indtægter er i disse beregninger ens på tværs af kommuner. Udgifterne til indsats er baseret på udtræk af kommunale økonomidata fra en eksempelkommune. De kommunale skatteindtægter er beregnet som et gennemsnitsbeløb for alle kommuner.

Kommunens samlede nettoudgifter til hele målgruppen – inkl. udgifter til indsatser og skatteindtægter – udgør i alt ca. 95 mio. kr. årligt, jf. tabel 4. Det svarer til omkring 49.000 kr. pr. fuldtidsperson på dagpenge med mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse.

Tabel 4: Samlet nettoudgift til målgruppen Kommunal nettoudgift pr. fuldtidsperson 49.134 kr. årligt

Kommunal nettoudgift i alt 94.969.454 kr. årligt

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk, kommunale økonomidata, SKAT og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm: Nettoudgift i alt inkluderer: udgifter til forsørgelse, indsatser og tillæg inden for beskæftigelse, social og sundhed samt indtægter fra statsrefusion og skat, jf. tabel 3.

Investering i intensiveret kontaktforløb

I dette beregningseksempel investeres i et intensiveret kontaktforløb for de forsikrede ledige med mindre end et halvt års anciennitet på offentlig forsørgelse. En sådan investering kan udmøntes på forskellige måder. Her er valgt en intensiveret samtaleindsats for dagpengemodtagere, der har været på offentlig forsørgelse i mellem 5-26 uger.1 Denne gruppe modtager i beregningseksemplet 3 ekstra samtaler udover det antal samtaler, kommunen allerede afholder. Et intensiveret kontaktforløb kan medvirke til at forkorte den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse. Det viser blandt andet en evaluering af ”Hurtig i gang 2”-forsøgene.2 Evalueringen viser, at de intensive kontaktforløb i forsøget i gennemsnit forkortede den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse med 1,3 uger. Der er i alt 1.293 fuldtidsmodtagere af dagpenge i Odense, der har modtaget offentlig forsørgelse i mellem 5-26 uger, jf. tabel 5. Den samlede pris for investering i ekstra samtaler til målgruppen er ca. 1.420.000 kr. med udgangspunkt i en pris pr. samtale på 366 kr.

Tabel 5: Investering i intensiveret kontaktforløb Dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers varighed på off. forsørgelse 1.293 fuldtidspersoner

Gennemsnitlig pris pr. samtale 366 kr.

Pris pr. fuldtidsperson 1.098 kr.

Samlet pris for investering i 3 ekstra samtaler 1.419.833 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for investeringen i ekstra samtaler er dagpengemodtagere, der har mellem 5-26 ugers varighed på offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige pris pr. samtale er baseret på DUT-priser.

1 Det antages, at kommunen ikke kan nå at iværksætte en ekstra intensiv indsats før efter 4 ugers ledighed. Derfor modtager dagpengemodtagerne med under 4 ugers anciennitet ikke en ekstra samtaleindsats i beregningseksemplet. 2 Michael Rosholm og Michael Svarer, ”Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2”, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2009.

4

Effekter og gevinster Kommunen kan opnå besparelser i budgettet, hvis det gennem en øget investering i beskæftigelses-indsatsen lykkes at skabe bedre resultater for målgruppen. Kommunens provenu afhænger blandt andet af, hvilken effekt den øgede indsats har. Hvis en stor del af de forsikrede ledige kommer hurtigere i beskæftigelse, opnås en stor reduktion af den gennemsnitlige varighed for dagpengemodtagere. Det vil medføre et stort provenu i det kommunale budget. En mindre effekt betyder, at provenuet mindskes. I beregningseksemplet investeres i 3 ekstra samtaler for dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers varighed på offentlig forsørgelse. De 3 ekstra samtaler forventes at have en positiv effekt for gruppen af dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers og 27-52 ugers varighed på offentlig forsørgelse, der forventes at finde beskæftigelse hurtigere end ellers.3 Det antages, at investeringen medfører, at den gennemsnitlige varighed for dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers og 27-52 ugers anciennitet på offentlig forsørgelse forkortes med 1 uge. Der beregnes desuden provenu ved effekter på hhv. 0,5 uges og 1,5 ugers forkortelser af den gennemsnitlige varighed. En forkortelse af den gennemsnitlige varighed med 1 uge betyder at 155 ekstra fuldtidspersoner kommer i beskæftigelse, jf. tabel 6. Det giver en kommunal besparelse på ca. 19,9 mio. kr.

Tabel 6: Effekter af investering i intensiveret samtaleindsats Gennemsnitlig varighed forkortes med 0,5 uge 1 uge 1,5 uge

Øget antal fuldtidspersoner der kommer i beskæftigelse

79,7 155,3 231,0

Årlig kommunal besparelse pba. investering

10.205.070 kr. 19.899.391 kr. 29.593.712 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for effekterne er dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers og 27-52 ugers varighed på offentlig forsørgelse. Den kommunale besparelse viser de de sparede udgifter ved at en dagpengemodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved at personen i stedet kommer i beskæftigelse.

Besparelserne inkluderer både de sparede udgifter ved, at en dagpengemodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved, at personen i stedet kommer i beskæftigelse. Hvis den gennemsnitlige varighed forkortes med 1 uge for dagpengemodtagerne med mellem 5-26 ugers og 27-52 ugers varighed på offentlig forsørgelse, giver det Odense Kommune en gevinst på ca. 18,5 mio. kr., når investeringen i en intensiveret samtaleindsats er fratrukket, jf. tabel 7.

Tabel 7: Kommunens samlede gevinst ved investering i intensiveret samtaleforløb

Gennemsnitlig varighed forkortes med 0,5 uge 1 uge 1,5 uge

Investering i ekstra samtaler -1.419.833 kr. -1.419.833 kr. -1.419.833 kr.

Årlig kommunal besparelse 10.205.070 kr. 19.899.391 kr. 29.593.712 kr.

Kommunaløkonomisk gevinst 8.785.237 kr. 18.479.558 kr. 28.173.879 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016.

3 Effekten af den ekstra samtaleindsats forventes at være nul for dagpengemodtagere med mere end 1 års varighed, da denne gruppe formentlig har behov for en anden indsats ud over samtaler, fx opkvalificering.

5

Beregningseksempel 2: Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere

Det giver en kommunaløkonomisk gevinst, hvis flere kontanthjælpsmodtagere finder beskæftigelse – især den del af gruppen, der har været på offentlig forsørgelse i længere tid. Dette beregningseksempel viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der kan skabe bedre resultater for de udsatte kontanthjælpsmodtagere. I beregningseksemplet er der fokus på gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end et år. I eksemplet investeres i en øget mentorindsats, hvor halvdelen af målgruppen modtager mentorstøtte 1 time om ugen i 26 uger. Desuden investeres der i at ansætte flere virksomheds-konsulenter, der skal skaffe praktikpladser til 20 pct. af målgruppen. Den ekstra indsats skal støtte de udsatte kontanthjælptsmodtagere til at komme i ordinær beskæftigelse.

Kommunens udgangspunkt I Odense Kommune er der i alt 5.546 fuldtidsmodtagere af kontanthjælp (januar og februar 2016). Målgruppen for dette beregningseksempel er den del af gruppen, som har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Det svarer til 4.512 fuldtidspersoner, jf. tabel 8. Kommunens nettoudgifter til forsørgelse udgør ca. 586 mio. kr. årligt.

Tabel 8: Nettoudgift til forsørgelse Kontanthjælpsmodtagere m. mere end et års forsørgelse 4.512 fuldtidspersoner



Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse.

Kommunen afholder selv størstedelen af forsørgelsesudgifter til borgere, som har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. Der modtages 20 pct. i refusion fra staten, jf. figur 2. Figur 2: Målgruppe fordelt på refusionsintervaller

Varighed på off. forsørgelse: 0-4 uger 5-26 uger 27-52 uger Over 52 uger Antal borgere: 152 fuldtidspers. 416 fuldtidspers. 466 fuldtidspers. 4.512 fuldt.pers.

Refusionsprocent: 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct.

Kommunens samlede nettoudgifter Ud over udgifter til forsørgelse har kommunen også andre udgifter til målgruppen. Disse inkluderer blandt andet udgifter til indsatser inden for beskæftigelsesområdet og andre kommunale områder fx i forbindelse med sociale og sundhedsmæssige indsatser. På indtægtssiden modtager kommunen skatteindtægter.

6

For at give et skøn over kommunens samlede udgifter og indtægter til målgruppen inkluderer dette beregningseksempel udgifter til indsats og skatteindtægter for en eksempelkommune. De anvendte udgifter og indtægter er vist i tabel 9 herunder. I alt regnes der med en nettoudgift på ca. 5.700 kr. pr. fuldtidsperson på kontanthjælp med mere end et års varighed.



Udgifter til øvrig kommunal indsats (social og sundhed + tillæg) 12.954 kr. årligt

Kommunale skatteindtægter -26.106 kr. årligt

Samlede kommunale nettoudgifter pr. fuldtidsperson (ekskl. forsørgelse) 5.736 kr. årligt


Kommunens samlede nettoudgifter til hele målgruppen – inkl. udgifter til indsatser og skatteindtægter – udgør i alt ca. 611,7 mio. kr. årligt, jf. tabel 10. Det svarer til omkring 136.000 kr. pr. fuldtidsperson på kontanthjælp med mere end et års varighed.




Investering i øget indsats I beregningseksemplet investeres i en øget indsats for kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. En sådan investering kan udmøntes på forskellige måder. Her er valgt at investere i, at en større andel af målgruppen modtager mentorindsats og/eller virksomhedspraktik end det er tilfældet i dag. Der er evidens for, at virksomhedsrettede tilbud såsom virksomhedspraktik har positive beskæftigelses-effekter for udsatte kontanthjælpsmodtagere.4 Mentorstøtte kan hjælpe borgerne med at blive klar til og fastholdes i deltagelse i aktiviteter. Begge indsatser kan således være med til at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejdsmarkedet. I eksemplet investeres i en øget mentorindsats til halvdelen af målgruppen. I alt 2.256 fuldtidspersoner modtager ekstra mentorstøtte i 1 time om ugen i 26 uger, jf. tabel 11. Prisen for investeringen er ca. 7 mio. kr. med udgangspunkt i en timepris for mentor på 240 kr.

Tabel 11: Investering i mentorindsats for halvdelen af kontantjælpsmodtagerne med mere end et års anciennitet

Kontanthjælpsmodtagere der skal have ekstra mentorindsats 2.256 fuldtidspersoner

Gennemsnitlig ugepris for mentor (1 time pr. uge) 240 kr.

Gennemsnitlig antal uger pr. mentorforløb 26 uger

Samlet pris for investering i ekstra mentorindsats 7.039.169 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for investeringen i ekstra mentorforløb er halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige ugepris for mentor er baseret på DUT-priser. Der er regnet med 50 pct. refusion af udgiften til mentor.

4 Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, ”Nye veje mod job – for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet”, Beskæftigelsesministeriet 2015.

7

Desuden investeres der i at ansætte flere virksomhedskonsulenter, der skal skaffe virksomheds-praktikpladser til 20 pct. af målgruppen. I alt ansættes 12,9 ekstra virksomhedskonsulenter, der skal skaffe praktikpladser til 902 ekstra fuldtidspersoner, jf. tabel 12. Prisen for investeringen i flere virksomhedspraktikpladser er ca. 5,8 mio. kr.

Tabel 12: Investering i flere virksomhedspraktikpladser til 20 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med mere end et års anciennitet

Kontanthjælpsmodtagere der skal i virksomhedspraktik 902 fuldtidspersoner

Antal ekstra virksomhedskonsulenter der skal ansættes 12,9 årsværk

Gennemsnitlig pris pr. virksomhedskonsulent (årsværk) 450.000

Samlet pris for investering i flere virksomhedspraktikpladser 5.801.513 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for investeringen i ekstra virksomhedspraktik er 20 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Det er antaget, at én ekstra virksomhedskonsulent i gennemsnit kan skaffe 70 virksomhedspraktikpladser om året.

Den samlede pris for investering i øget indsats til kontanthjælpsmodtagerne med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse er ca. 12,8 mio. kr.

Effekter og gevinster Kommunen kan opnå besparelser i budgettet, hvis det gennem en øget investering i beskæftigelses-indsatsen lykkes at skabe bedre resultater for målgruppen. Kommunens provenu afhænger blandt andet af, hvilken effekt den øgede indsats har. Hvis en stor del af de udsatte kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse, vil det medføre et stort provenu i det kommunale budget. En mindre effekt betyder, at provenuet mindskes.5 Det antages i beregningseksemplet, at investeringen i ekstra mentorindsats samt mere virksomheds-praktik medfører, at den samlede målgruppe af kontanthjælpsmodtagere med over et års varighed på offentlig forsørgelse reduceres med 2 pct. Der beregnes desuden provenu ved effekter på hhv. 4 og 6 pct. En reduktion af målgruppen på 2 pct. betyder at 90 ekstra fuldtidspersoner kommer i beskæftigelse, jf. tabel 13. Det giver en kommunal besparelse på ca. 15,5 mio. kr.

Tabel 13: Effekter af investering i øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere Målgruppen reduceres med 2 pct. 4 pct. 6 pct.

Øget antal fuldtidspersoner der kommer i beskæftigelse

90,2 180,5 270,7

Årlig kommunal besparelse pba. investering

15.539.438 kr. 31.078.877 kr. 46.618.315 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for effekterne er de kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse.

Besparelserne inkluderer både de sparede udgifter ved, at en kontanthjælpsmodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved, at personen i stedet kommer i beskæftigelse.

5 Investeringen kan også have en progressionseffekt forstået på den måde, at de udsatte borgere gennem en øget indsats af denne type opnår progression, fx ift. at kunne deltage i aktive tilbud eller lignende. Dette er der ikke taget højde for i beregningerne.

8

Hertil kommer yderligere besparelser, da en reduktion af målgruppen frigør sagsbehandlertid. Disse besparelser kan anvendes til yderligere indsats. Besparelsen pba. frigjort sagsbehandlertid er ikke medregnet i beregningseksemplet. Hvis målgruppen reduceres med 2 pct., giver det Odense Kommune en gevinst på ca. 2,7 mio. kr., når investeringen i mentorindsats og virksomhedskonsulenter er fratrukket, jf. tabel 14. Hvis man formår at reducere målgruppen med 4 pct., vil gevinsten være ca. 18,2 mio. kr.

Tabel 14: Kommunens samlede gevinst ved investering i indsats for udsatte kontanthjælpsmodt.

Målgruppen reduceres med 2 pct. 4 pct. 6 pct.

Investering i ekstra indsats -12.840.682 kr. -12.840.682 kr. -12.840.682 kr.

Årlig kommunal besparelse 15.539.438 kr. 31.078.877 kr. 46.618.315 kr. Kommunaløkonomisk gevinst 2.698.756 kr. 18.238.195 kr. 33.777.633 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016.

9

Beregningseksempel 3: Øget brug af brobygning til uddannelsesparate unge

Det giver en gevinst for den kommunale økonomi, hvis unge modtagere af uddannelseshjælp kommer i gang med en uddannelse. Dette beregningseksempel viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der skaber bedre resultater for uddannelsesparate unge. I beregningseksemplet er der fokus på gruppen af uddannelsesparate unge, der modtager uddannelses-hjælp og har været på offentlig forsørgelse i mere end et halvt år. I eksemplet investeres i øget brug af brobygning til uddannelse, der støtter de unge til at komme i gang med og fuldføre en ordinær uddannelse.

Kommunens udgangspunkt I Odense Kommune er der i alt 960 uddannelsesparate unge, som er fuldtidsmodtagere af uddannelseshjælp (januar og februar 2016). Målgruppen for dette beregningseksempel er den del af gruppen, som har mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Det svarer til 590 fuldtidspersoner, jf. tabel 15. Kommunens nettoudgifter til forsørgelse udgør ca. 40,7 mio. kr. årligt.

Tabel 15: Nettoudgift til forsørgelse Unge uddannelsesparate m. mere end ½ års forsørgelse 590 fuldtidspersoner



Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen er uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp og har mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse.

Kommunen modtager 30 pct. refusion fra staten på forsørgelsesudgifter til borgere med en varighed på offentlig forsørgelse mellem 27-52 uger, jf. figur 3. Tilsvarende modtages 20 pct. i refusion på forsørgelsesudgifter til borgere, som har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. Kommunen afholder derfor selv størstedelen af udgifterne til forsørgelse for målgruppen i dette beregningseksempel. Figur 3: Målgruppe fordelt på refusionsintervaller

Varighed på off. forsørgelse: 0-4 uger 5-26 uger 27-52 uger Over 52 uger Antal borgere: 102 fuldtidspers. 268 fuldtidspers. 228 fuldtidspers. 363 fuldtidspers.

Refusionsprocent: 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct.

10

Kommunens samlede nettoudgifter Ud over udgifter til forsørgelse har kommunen også andre udgifter til målgruppen. Disse inkluderer blandt andet udgifter til indsatser inden for beskæftigelsesområdet og andre kommunale områder fx i forbindelse med sociale og sundhedsmæssige indsatser. På indtægtssiden modtager kommunen skatteindtægter. For at give et skøn over kommunens samlede udgifter og indtægter til målgruppen inkluderer dette beregningseksempel udgifter til indsats og skatteindtægter for en eksempelkommune. De anvendte udgifter og indtægter er vist i tabel 16 herunder. I alt regnes der med en nettoudgift på ca. 4.800 kr. pr. fuldtidsperson i målgruppen af uddannelsesparate med mere end et halvt års anciennitet på offentlig forsørgelse.



Udgifter til øvrig kommunal indsats (social og sundhed + tillæg) 2.533 kr. årligt

Kommunale skatteindtægter - 10.448 kr. årligt

Samlede kommunale nettoudgifter pr. fuldtidsperson (ekskl. forsørgelse) 4.831 kr. årligt


Kommunens samlede nettoudgifter til hele målgruppen – inkl. udgifter til indsats og skatteindtægter – udgør i alt ca. 43,6 mio. kr. årligt, jf. tabel 17. Det svarer til omkring 74.000 kr. pr. fuldtidsperson.




Investering i brobygningsforløb I beregningseksemplet investeres i øget brug af brobygning til uddannelse for målgruppen. Brobygning til uddannelse er et forløb for uddannelsesparate, der mangler den sidste forberedelse og opkvalificering for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Formålet med brobygningsforløbet er at ruste og støtte unge fagligt og personligt til at komme i gang med og fuldføre en ordinær uddannelse. Brobygningsforløb består af en række kerneelementer, der tilsammen styrker den unges vej til uddannelse:

Brobygning foregår på en erhvervsskole

Brobygning indeholder opkvalificering i dansk og matematik

Brobygning indeholder snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder

De unge har en uddannelsesmentor under brobygningsforløbet

De unge har en fastholdelsesmentor efter brobygningsforløbet Der er gode effekter af deltagelse i brobygningsforløb. Det viser en ny evaluering fra Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.6 Der er en højere andel af unge, der har deltaget i et brobygningsforløb, der går i gang med ordinær uddannelse end for andre unge. Efter 25 uger i 6 Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Rosholm og Michael Svarer, ”Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde. Evaluering af Brobygning til uddannelse”, Center for Ungdomsforskning 2016.

11

brobygningsforløb er der 15 procentpoint flere unge i uddannelse end blandt unge, der ikke har deltaget i et brobygningsforløb. I eksemplet investeres i et brobygningsforløb til alle uddannelsesparate med mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Et brobygningsforløb koster i gennemsnit ca. 36.400 kr., og den samlede pris for investering i brobygningsforløb for målgruppen er ca. 21,5 mio. kr., jf. tabel 18.

Tabel 18: Investering i brobygningsforløb Unge uddannelsesparate m. mere end ½ års forsørgelse 590 fuldtidspersoner

Gennemsnitlig pris pr. brobygningsforløb 36.394 kr.

Samlet pris for investering i brobygningsforløb 21.478.452 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen er uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp og har mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Antagelserne bag den gennemsnitlige pris pr. brobygningsforløb fremgår af bilag 1.

Effekter og gevinster Kommunen kan opnå besparelser i budgettet, hvis det gennem en øget investering i beskæftigelses-indsatsen lykkes at skabe bedre resultater for målgruppen. Kommunens provenu afhænger blandt andet af, hvilken effekt den øgede indsats har. En høj effekt, dvs. hvis mange unge påbegynder og fastholdes i uddannelse, vil medføre et stort provenu i det kommunale budget. En mindre effekt betyder, at provenuet mindskes. Investeringen i øget brug af brobygning er en dyrere investering pr. fuldtidsperson end investeringerne i de andre eksempler. Til gengæld forventes effekterne også at vare i flere år, da de unge typisk vil være under uddannelse i en længere årrække. Derfor bliver gevinsterne i dette eksempel beregnet over flere år, mens investeringen i målgruppen foretages i det første år. Det antages at investeringen i brobygningsforløb medfører, at andelen af unge der kommer i uddannelse eller job øges med 15 procentpoint, og at disse unge fortsætter deres uddannelse i løbet af de efterfølgende år. Der beregnes desuden provenu ved effekter på hhv. 13 og 17 procentpoint. Ved en effekt på 15 pct. vil 89 ekstra fuldtidspersoner gå i gang med en ordinær uddannelse, jf. tabel 19. Det giver en kommunal besparelse på ca. 7,1 mio. kr. Besparelserne inkluderer både de sparede udgifter ved, at en uddannelseshjælpsmodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved, at personen i stedet kommer i uddannelse.

Tabel 19: Effekter af investering i brobygningsforløb Øget andel der kommer i uddannelse 13 pct.point 15 pct.point 17 pct.point

Øget antal fuldtidspersoner der kommer i uddannelse som følge af investering

76,7 88,5 100,3

Årlig kommunal besparelse pba. øget tilgang til uddannelse

6.192.883 kr. 7.145.635 kr. 8.098.386 kr.

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Den kommunale besparelse viser de de sparede udgifter ved at en uddannelseshjælpsmodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved at personen i stedet kommer i uddannelse med SU.

12

Da investeringen i brobygningsforløb koster ca. 21,5 mio. kr., er den årlige besparelse på 7,1 mio. kr. ved en effekt på 15 procentpoint ikke stor nok til at give gevinst for kommunens økonomi i det første år. Det øgede antal unge, der kommer i gang med en uddannelse som følge af investeringen, medfører dog også besparelser i de efterfølgende år. Investeringen i det første år tjener sig derfor hjem i løbet af de efterfølgende år. Ved en effekt på 15 procentpoint får kommunen en gevinst af investeringen fra det fjerde år og frem, jf. figur 4.

Efter 5 år har Odense Kommune en gevinst på ca. 14,2 mio. kr. ved en øget uddannelseseffekt på 15 procentpoint, jf. figur 4. Hertil kommer den kommunale gevinst af de øgede skatteindtægter for kommunen, når de unge har gennemført uddannelsen og er i beskæftigelse. De kommunale skatteindtægter ved beskæftigelse vil ved en timeløn på 150 kr. udgøre ca. 49.000 kr. pr. person.

Figur 4: Kommunens samlede gevinst inden for en 5-årig periode

Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk, SKAT og egne beregninger.

-15.286

-9.093

-2.900

3.293

9.486

-14.333

-7.187

-42

7.104

14.250

-13.380

-5.282

2.817

10.915

19.013

-20.000

-15.000

-10.000

-5.000

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

-20.000

-15.000

-10.000

-5.000

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

Gevinst første år Gevinst andet år Gevinst tredje år Gevinst fjerde år Gevinst femte år

1.000 kr.1.000 kr.

13 pct.point flere i udd. 15 pct.point flere i udd. 17 pct.point flere i udd.

13

Bilag 1: Beregningsmetode og antagelser for beregningseksempel 1

I dette bilag beskrives de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne i beregningseksempel 1: Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige. Målgruppen for dette beregningseksempel er forsikrede ledige, der har mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse, dvs. der fokuseres på refusionsintervallerne mellem 0-4 uger og 5-26 uger.

Beregningselement Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger

Antal fuldtidpersoner Kilde: Kommunens egne tal fra STARs ledelsesinformationssystem (LIS) og jobindsats.dk. Beregnet på baggrund af antal berørte i januar og februar 2016 i LIS fra fanen ”Udvikling”. Først beregnes andelen af berørte personer i kommunen på hvert refusionsinterval. Disse andele bruges til at beregne antallet af fuldtidspersoner i hvert refusionsinterval. Det gøres ved at dele det samlede antal fuldtids-personer med andelen af berørte i hvert refusionsinterval. Det antages således, at andelen af berørte i hvert refusionsinterval er det samme som andelen af fuldtidspersoner i hvert refusionsinterval. Det samlede antal fuldtidspersoner er beregnet som et gennemsnit af januar og februar måned.

Udgifter til forsørgelsesydelser Kilde: Kommunens egne tal fra LIS og jobindsats.dk. Baseret på kommunens udgifter til medfinansiering for refusions-intervallerne mellem 0-4 uger og 5-26 uger for januar og februar 2016 fra fanen ”Udvikling”. Udgifterne fra januar og februar er omregnet til årlige udgifter ved at dividere dem med 8 (antallet af uger, som LIS for januar og februar er baseret på) og ganget med 52 (antallet af uger for et helt år). For at finde udgifter pr. fuldtidsperson er de samlede udgifter i de to refusionsintervaller delt med antallet af fuldtidspersoner i de to refusionsintervaller.

Udgifter til beskæftigelsesindsats og tværfaglig indsats

Kilde: Kommunale økonomidata fra en eksempelkommune. Der er angivet et skøn for de kommunale nettoudgifter for målgruppen på baggrund af økonomidata fra en eksempelkommune for en lignende målgruppe. Der regnes med ens udgifter for alle kommuner.

Skatteindtægter Kilde: SKATs skatteberegner på tastselv.dk. De kommunale skatteindtægter er beregnet pba. den gennemsnitlige skatteprocent for landets kommuner. Skatteindtægterne er ens på tværs af alle kommuner. Skatteindtægterne er beregnet med de gældende fradrag for hhv. modtagere af offentlig forsørgelse og beskæftigede i 2016.

14


Skatteindtægterne for målgruppen på offentlig forsørgelse i dette beregningseksempel er beregnet pba. en indtægt, der svarer til ydelsessatsen for fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere. Det antages desuden, at dagpengemodtagerne betaler 5.400 kr. om året til en a-kasse. Ved udregning af skatteindtægter ved beskæftigelse (der anvendes til at beregne de kommunale besparelser) antages det, at personer i beskæftigelse er ansat til en timeløn på 120 kr. og betaler 5.400 kr. om året til en a-kasse.

Priser for investeringer i indsatsen Den gennemsnitlige pris pr. samtale er baseret på de DUT-priser, der er anvendt ifm. Beskæftigelsesreformen opregnet til 2016 p/l. Det er an-taget, at en gennemsnitlig samtale varer 45 minutter og koster 366 kr. Priserne er ens for alle kommuner.

Effekt: Øget antal fuldtidspersoner der kommer i beskæftigelse som følge af investeringen

Kilde: Jobindsats.dk og LIS Er beregnet for den enkelte kommune. Beregnet på baggrund af kommunens antal berørte, den gennemsnitlige varighed for dagpenge-modtagere samt antal fuldtidspersoner på dagpenge i 2015. Først beregnes det samlede antal dagpengemodtagere, der kommer i beskæftigelse ved en forkortelse af den gennemsnitlige varighed. Dette antal fordeles herefter på de enkelte refusionsintervaller ud fra andelen af berørte personer på hvert refusionsinterval. I beregningseksemplet antages det, at investeringen kun har effekt for dagpengemodtagere i refusionsintervallerne mellem 5-26 uger og 27-52 uger, og derfor reduceres varigheden kun i disse intervaller.

Effekt: Årlig kommunal besparelse pba. investering

Kilde: LIS og Jobindsats.dk Den kommunale besparelse inkluderer både de sparede udgifter ved færre personer på offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved flere personer i beskæftigelse. De sparede udgifter ved færre personer i forsørgelse inkluderer både de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser, beskæftigelsesindsats samt øvrig indsats. Sparede forsørgelsesudgifter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse i refusionsintervallerne mellem 5-26 uger og 27-52 uger ganges med den gennemsnitlige udgift til medfinansiering pr. fuldtidsperson i de to refusionsintervaller. Sparede udgifter til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med udgifterne til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats. Øgede skatteindtægter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med de øgede skatteindtægter ved beskæftigelse fratrukket skatteindtægterne ved offentlig forsørgelse.

15


I dette bilag beskrives de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne i beregningseksempel 2: Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen for dette beregningseksempel er kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse, dvs. der fokuseres på refusionsintervallet fra over 52 uger.


Antal fuldtidpersoner Kilde: Kommunens egne tal fra STARs ledelsesinformationssystem (LIS) og jobindsats.dk. Beregnet på baggrund af antal berørte i januar og februar 2016 i LIS fra fanen ”Udvikling”. Først beregnes andelen af berørte personer i kommunen på hvert refusionsinterval. Disse andele bruges til at beregne antallet af fuldtidspersoner i hvert refusionsinterval. Det gøres ved at dele det samlede antal fuldtids-personer med andelen af berørte i hvert refusionsinterval. Det antages således, at andelen af berørte i hvert refusionsinterval er det samme som andelen af fuldtidspersoner i hvert refusionsinterval. Det samlede antal fuldtidspersoner er beregnet som et gennemsnit af januar og februar måned.

Udgifter til forsørgelsesydelser Kilde: Kommunens egne tal fra LIS. Baseret på kommunens nettoudgifter til forsørgelse for refusions-intervallet med over 52 ugers varighed for januar og februar 2016 fra fanen ”Udvikling”. Nettoudgifterne er beregnet ved at trække refusionen fra bruttoudgifterne. Udgifterne fra januar og februar er omregnet til årlige udgifter ved at gange dem med 6. For at finde udgifter pr. fuldtidsperson er de samlede udgifter i de to refusionsintervaller delt med antallet af fuldtidspersoner i de to refusionsintervaller.



Skatteindtægter Kilde: SKATs skatteberegner på tastselv.dk. De kommunale skatteindtægter er beregnet pba. den gennemsnitlige skatteprocent for landets kommuner. Skatteindtægterne er ens på tværs af alle kommuner. Skatteindtægterne er beregnet med de gældende fradrag for hhv. modtagere af offentlig forsørgelse og beskæftigede i 2016.

16


Skatteindtægterne for målgruppen på offentlig forsørgelse er beregnet pba. en indtægt, der svarer til de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. fuldtidsperson for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i hele landet. Der er valgt at beregne skatteindtægter pba. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, da størstedelen af målgruppen med over et års varighed på offentlig forsørgelse antages at være aktivitetsparate. Ved udregning af skatteindtægter ved beskæftigelse (der anvendes til at beregne de kommunale besparelser) antages det, at personer i beskæftigelse er ansat til en timeløn på 120 kr. og betaler 5.400 kr. om året til en a-kasse.

Priser for investeringer i indsatsen Den gennemsnitlige timepris for mentorstøtte er baseret på DUT-priser. Det er antaget, at en times mentorstøtte koster 240 kr. i 2016 p/l. I beregningseksemplet modtager halvdelen af kontanthjælps-modtagerne med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse ekstra mentorstøtte i 1 time om ugen i 26 uger om året. Der er regnet med 50 pct. refusion af udgiften til mentor. Det er i beregningerne forudsat, beløbet ligger inden for driftsloftet. Den gennemsnitlige udgift til en virksomhedskonsulent antages at være 450.000 kr. pr. årsværk. Det antages, at én ekstra virksomheds-konsulent i gennemsnit kan skaffe 70 virksomhedspraktikpladser om året. I beregningseksemplet investeres der i at skaffe praktikpladser til 20 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Priserne er ens for alle kommuner.

Effekt: Øget antal fuldtidspersoner der kommer i beskæftigelse som følge af investeringen

Kilde: Jobindsats.dk og LIS Er beregnet for den enkelte kommune. Beregnet på baggrund af antal fuldtidspersoner på kontanthjælp med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse.


Kilde: LIS og Jobindsats.dk Den kommunale besparelse inkluderer både de sparede udgifter ved færre personer på offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved flere personer i beskæftigelse. De sparede udgifter ved færre personer i forsørgelse inkluderer både de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser, beskæftigelsesindsats samt øvrig indsats. Sparede forsørgelsesudgifter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med den gennemsnitlige udgift til nettoudgift til forsørgelse pr. fuldtidsperson. Sparede udgifter til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med udgifterne til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats. Øgede skatteindtægter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med de øgede skatteindtægter ved beskæftigelse fratrukket skatteindtægterne ved offentlig forsørgelse.

17


I dette bilag beskrives de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne i beregningseksempel 3: Øget brug af brobygning for uddannelsesparate unge. Målgruppen for dette beregningseksempel er uddannelsesparate på uddannelseshjælp, der har mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse, dvs. der fokuseres på refusionsintervallerne mellem 27-52 uger og over 52 uger.


Antal fuldtidpersoner og udgifter til forsørgelsesydelser

Kilde: Kommunens egne tal fra STARs ledelsesinformationssystem (LIS) og jobindsats.dk. Målgruppen for beregningseksempel 3 er unge der modtager uddannel-seshjælp (ydelse) og som er uddannelsesparate (visitationskategori). Data i LIS er ikke opdelt efter visitationskategori. Derfor skal antal personer i målgruppen samt udgifterne til målgruppen beregnes på baggrund af tal fra LIS suppleret med tal fra jobindsats.dk, hvorfra det er muligt at trække opgørelser på visitationskategori. Fremgangsmåden for denne beregning kan ses sidst i bilaget. Denne metode anvendes til at beregne antal fuldtidspersoner og nettoudgifter til forsørgelse i januar og februar for uddannelsesparate på refusionsintervallerne mellem 27-52 uger og over 52 uger. Udgifterne fra januar og februar er omregnet til årlige udgifter ved at gange dem med 6.



Skatteindtægter Kilde: SKATs skatteberegner på tastselv.dk. De kommunale skatteindtægter er beregnet pba. den gennemsnitlige skatteprocent for landets kommuner. Skatteindtægterne er ens på tværs af alle kommuner. Skatteindtægterne er beregnet med de gældende fradrag for hhv. modtagere af offentlig forsørgelse og beskæftigede i 2016. Skatteindtægterne for målgruppen på offentlig forsørgelse er beregnet pba. en indtægt, der svarer til de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. fuldtidsperson for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere i hele landet. Skatteindtægter ved uddannelse (der anvendes til at beregne de kommunale besparelser) er udregnet pba. indkomst på SU-niveau med den gældende SU-sats for 2016.

18


Priser for investeringer i indsatsen Den gennemsnitlige pris for brobygningsforløb er beregnet på følgende måde: Perioden med selve brobygningsforløbet antages i gennemsnit at vare 14 uger til en pris på 2.200 kr. pr deltager pr. uge. Den samlede gennemsnitlige pris for dette forløb er således 2.200 kr. * 14 uger = 30.800 kr. Herudover er det antaget, at 50 pct. af deltagerne i brobygningsforløb får et forløb med fastholdelsesmentor efter opstart på en uddannelse. Forløbene med fastholdelsesmentor antages i gennemsnit at vare 40 uger til en pris på 550 kr. pr. uge. Den samlede gennemsnitlige pris for denne fase er således 550 kr. * 40 uger * 50 pct. = 11.000 kr. pr. deltager i brobygningsforløb. Driftsloftet for uddannelseshjælpsmodtagere er 10.813 kr. pr. fuldtids-person. Det er derfor antaget, at kommunen kan hjemhente refusion for de første 10.813 kr. af udgiften til brobygningsforløb. Resten af udgiften til brobygningsforløb afholder kommunerne 100 pct. Den samlede kommunale nettoudgift pr. brobygningsforløb i beregningerne er således på 36.394 kr. Priserne er ens for alle kommuner.

Effekt: Øget antal fuldtidspersoner der kommer i uddannelse som følge af investeringen

Kilde: Jobindsats.dk og LIS Er beregnet for den enkelte kommune. Beregnet på baggrund af antal uddannelsesparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp med mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse.


Kilde: LIS og Jobindsats.dk Den kommunale besparelse inkluderer både de sparede udgifter ved færre personer på offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved flere personer i uddannelse. De sparede udgifter ved færre personer i forsørgelse inkluderer både de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser, beskæftigelsesindsats samt øvrig indsats. Sparede forsørgelsesudgifter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i uddannelse ganges med den gennemsnitlige udgift til nettoudgift til forsørgelse pr. fuldtidsperson. Sparede udgifter til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i uddannelse ganges med udgifterne til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats. Øgede skatteindtægter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med de øgede skatteindtægter ved uddannelse fratrukket skatteindtægterne ved offentlig forsørgelse.

19

Beregning af antal uddannelsesparate og udgifter Målgruppen for beregningseksempel 3 er unge der modtager uddannelseshjælp (ydelse) og som er uddannelsesparate (visitationskategori). Data i STARs ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes til beregningerne, er ikke opdelt efter visitationskategori. Derfor skal antal personer i målgruppen samt udgifterne til målgruppen beregnes på baggrund af tal fra LIS suppleret med tal fra jobindsats.dk, hvorfra det er muligt at trække opgørelser på visitationskategori. Dette afsnit gennemgår, hvordan de to kilder anvendes til at beregne antal i målgruppen, udgifter til målgruppen i kommunen mv. Forudsætningerne beskrives løbende. Beregningerne er gennemført for en eksempelkommune for at illustrere metoder og antagelser. eksempelkommune. OBS: for følgende kommuner er der anvendt en mere simpel metode til at beregne antal fuldtidspersoner og udgifter for uddannelsesparate i hvert refusionstrin: Fanø, Dragør, Læsø, Samsø, Solrød, Vallensbæk, Ærø. Det skyldes diskretionshensyn i Jobindsats der medfører, at det ikke er muligt at beregne andelen af forløb fordelt på varighed på hvert refusionstrin. For disse kommuner er andelen af uddannelsesparate i hvert refusionstrin i stedet beregnet pba. andelen af uddannelsesparate fuldtidspersoner i januar og februar. Den samme andel anvendes til at beregne, hvor stor en del af udgifterne til forsørgelsesydelser der går til uddannelsesparate.

Hvor stor er målgruppen? Antallet af berørte uddannelseshjælpsmodtagere (UDH) i hvert refusionstrin kan trækkes ud fra LIS, jf. tabel 1.

Tabel 1: Berørte på uddannelseshjælp i januar 2016 (antal personer)

Refusionstrin

80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)

20 pct. (over 52 uger)

Berørte uddannelseshjælpsmodtagere (a) 31 pers. 118 pers. 106 pers. 280 pers. Kilde: LIS

For at beregne hvor stor en andel, der er uddannelsesparate i hvert refusionstrin, anvendes tal fra Jobindsats vedr. forløb fordelt på varighed, jf. tabel 2. Dermed kan man for hvert refusionstrin se hvor stor en andel af forløbene, der vedrører hhv. uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate.

Tabel 2: Forløb på uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori og varighed (procent)

Refusionstrin

80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)


Uddannelsesparat (b) 58 pct. 61 pct. 64 pct. 23 pct.

Åbenlyst udd.parat 22 pct. 17 pct. 7 pct. 0 pct.

Aktivitetsparat 14 pct. 21 pct. 28 pct. 77 pct.

Uoplyste 6 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct.

Samlet 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct.

Antal forløb i alt 50 124 68 220 Kilde: Jobindsats. Der anvendes tal for den samlede varighed på offentlig forsørgelse for uddannelseshjælpsmodtagere (varighed på alle ydelser).

20

Denne fordeling anvendes til at beregne antallet af berørte i hvert refusionstrin ved at gange andelene i hvert refusionstrin med antal berørte modtagere af uddannelseshjælp i hvert refusionstrin fra LIS, jf. tabel 3.

Tabel 3: Berørte uddannelsesparate på hvert refusionstrin (antal personer)

Refusionstrin

80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)


I alt

Berørte uddannelsesparate i hvert trin (a*b)

18 pers. 72 pers. 68 pers. 65 pers. 223 pers.

Kilde: Jobindsats og LIS

Næste skridt i beregningerne er at få opgjort, hvor mange fuldtidspersoner de berørte svarer til. Desværre indeholder LIS ikke opgørelser over fuldtidspersoner. For at finde antal fuldtidspersoner på hvert refusionstrin lægges fordelingen af berørte uddannelsesparate på hvert refusionstrin, dvs. fordelingen i tabel 3, ned over antallet af uddannelsesparate fuldtidspersoner fra Jobindsats. I januar 2016 var der 209 uddannelsesparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp ifølge jobindsats.dk. Godt 8 pct. af disse vedrører fx det første refusionstrin (80 pct.), svarende til 17 fuldtidspersoner, jf. tabel 4.

Tabel 4: Fuldtidspersoner på hvert refusionstrin

Refusionstrin

80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)


Berørte uddannelsesparate på hvert refusionstrin

18/223 = 8 pct.

72/223 = 32 pct.

68/223 = 30 pct.

65/223 = 29 pct.

Uddannelsesparate fuldtidspersoner i januar 2016

17 pers. (209*0,08)

68 pers. (209*0,32)

63 pers. (209*0,30)

61 pers. (209*0,29)

Kilde: LIS

Hvor store er udgifterne til målgruppen? Forsørgelsesudgifterne til uddannelseshjælp i hvert refusionstrin kan trækkes ud fra LIS, jf. tabel 5.

Tabel 5: Udgifter til uddannelseshjælp i januar 2016

Refusionstrin

80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)


Samlet

Bruttoudgift (c) 107.017 kr. 597.467 kr. 630.257 kr. 2.413.976 kr. 3.748.717 kr.

Refusion 85.614 kr. 238.987 kr. 189.077 kr. 482.797 kr. 996.474 kr.

Nettoudgift 21.403 kr. 358.480 kr. 441.180 kr. 1.931.180 kr. 2.752.243 kr. Kilde: LIS

Herefter skal det beregnes, hvor stor en andel af udgifterne i hvert refusionstrin, der anvendes til uddannelsesparate. Først beregnes andelen af uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate for hvert refusionstrin. Det beregnes pba. tal fra jobindsats vedr. forløb fordelt på varighed (alle ydelser), jf. tabel 6 (magen til tabel 2).

21

Tabel 6: Forløb på uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori og varighed (magen til tabel 2)

Refusionstrin

(d) 80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)


Uddannelsesparat 58 pct. 61 pct. 64 pct. 23 pct.

Åbenlyst udd.parat 22 pct. 17 pct. 7 pct. 0 pct.

Aktivitetsparat 14 pct. 21 pct. 28 pct. 77 pct.

Uoplyste 6 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct.

Samlet 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct.

Antal forløb i alt 50 124 68 220 Kilde: Jobindsats. Der anvendes tal for den samlede varighed på offentlig forsørgelse for uddannelseshjælpsmodtagere (varighed på alle ydelser).

Hvis alle uddannelseshjælpsmodtagere ”kostede” det samme i forsørgelsesydelse, kunne man nøjes med blot at anvende denne fordeling til at beregne, hvor store udgifter der er til uddannelsesparate i de forskellige refusionstrin. Ved at beregne udgifterne på denne måde, ville nettoudgifterne i kommunen til de uddannelsesparate i 80 pct.-refusionstrinnet fx være 12.414 kr. (21.403 kr. * 0,58). Da der er forskellige satser for forsørgelsesydelse til de unge i forskellige visitationskategorier, kan man ikke nøjes med at beregne udgifterne til de uddannelsesparate på denne måde. Eksempelvis er der større udgifter forbundet med forsørgelse af en aktivitetsparat sammenlignet med en åbenlyst uddannelses-parat, da en stor del af de aktivitetsparate vil modtage aktivitetstillæg. Det skal derfor også indregnes, hvor meget hvert forløb inden for de enkelte visitationskategorier koster i gennemsnit. Andelen af forløb i hver visitationskategori, jf. tabel 6, ganges derfor med de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. forløb på uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori fra jobindsats, jf. tabel 7. Dermed beregnes det for hvert refusionstrin hvor stor en del af udgifterne til ét gennemsnitligt forløb på uddannelseshjælp, der går til hhv. uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate, jf. tabel 8. Fx er 58 pct. af forløbene i 80 pct.-refusionstrinnet uddannelsesparate, og den gennemsnitlige bruttoudgift er 3.648 kr. (6.289,80* 0,58).

Tabel 7: Offentlige udgifter pr. forløb på uddannelseshjælp (bruttoudgifter)

Offentlige udgifter pr. forløb (e)

Uddannelsesparat 6.289,80 kr.

Åbenlyst udd.parat 6.326,20 kr.

Aktivitetsparat 9.224,66 kr.

Uoplyste 5.875,43 kr. Kilde: Jobindsats

Tabel 8: Gennemsnitlige bruttoudgifter pr. forløb for hvert refusionstrin (d*e)

Refusionstrin

80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)


Uddannelsesparat 3.648 kr. 3.844 kr. 4.011 kr. 1.458 kr.

Åbenlyst udd.parat 1.392 kr. 1.054 kr. 458 kr. 0 kr.

Aktivitetsparat 1.291 kr. 1.904 kr. 2.540 kr. 7.086 kr.

Uoplyste 353 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr.

Samlet gennemsnitlig bruttoudgift pr. forløb

6.684 kr. 6.802 kr. 7.009 kr. 8.544 kr.

Kilde: Jobindsats.

22

Den samlede gennemsnitlige bruttoudgift pr. forløb i 80 pct.-refusionstrinnet er derfor 6.684 kr., jf. tabel 8. Denne fordeling af udgifter for hvert refusionstrin anvendes til at beregne hvor mange udgifter, der samlet set er anvendt til uddannelsesparate. Det gøres ved at gange andelen af gennemsnitlige udgifter til uddannelsesparate på hvert refusionstrin med de samlede bruttoudgifter for hvert refusionstrin, jf. tabel 9. Fx er de samlede bruttoudgifter for uddannelsesparate i 80 pct.-refusionstrinnet på 58.411 kr. for januar 2016

Tabel 9: Bruttoudgifter til uddannelsesparate på hvert refusionstrin

Refusionstrin

80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)


I alt

Andel af gennemsnitlige bruttoudgifter pr. forløb til uddannelsesparate på hvert refusionstrin (f)

3.648/6.684 = 55 pct.

3.844/6.802 = 57 pct.

4.011/7.009 = 57 pct.

1.458/8.544 = 17 pct.

-

Bruttoudgifter for uddannelsesparate på hvert trin i januar 2016 (c*f)

58.411 kr. 337.643 kr. 360.641 kr. 411.946 kr. 1.168.641 kr.


De kommunale nettoudgifter for uddannelsesparate på hvert refusionstrin beregnes ved at trække refusionen fra bruttoudgifterne, jf. tabel 10. Fx er de kommunale nettoudgifter for uddannelsesparate i 80 pct.-refusionstrinnet på 11.682 kr. (58.411 * (1 - 0,8) ).

Tabel 10: Nettoudgifter til uddannelsesparate på hvert refusionstrin

Refusionstrin

80 pct. (0-4 uger)

40 pct. (5-26 uger)

30 pct. (27-52 uger)


I alt

Nettoudgifter for uddannelses-parate på hvert trin i januar 2016

11.682 kr. 202.586 kr. 252.449 kr. 329.557 kr. 796.273 kr.


23

MPLOY A/S

GOTHERSGADE 103, STUEN

1123 KØBENHAVN K

TEL. +45 32 97 97 87

[email protected]

WWW.MPLOY.DK

beregningseksempler for odense kommune · i odense kommune er der i alt 3.857 fuldtidsmodtagere af...

Documents