Beretning 2012

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og

transpersoner

Et år

Det seneste år har været hektisk og spændende for vores gamle

forening.

Vores nye regering slog tonen an ved at skrive LGBT ind i

regeringsgrundlaget efter en LGBT-politisk næsten-istid, og

efterfølgende fremsatte de lovforslag om det kønsneutrale ægteskab

L 106, og det blev vedtaget! Dermed gik en af vores største drømme

i opfyldelse i 2012.

Transpersoners rettigheder er kommet i fokus i år med indsamlingen

af over 11.000 underskrifter for anerkendelse af transpersoners ret til

valg af identitet, og vi klør på med tro, håb og ihærdighed for en

snarlig lovændring.

Vi var med til Århus Pride i juni med telt, information og hygge. Vores

unge medlemmer gik forrest i optoget med vores banner imellem sig,

så det var synligt for hele Århus.

Under årets Copenhagen Pride tog vi udfordringen op - i mange år

har flere nemlig skudt os i skoene at landsforeningen ikke har været

til at få øje på, og at vi er alt for støvede og kedelige. Det er slut nu,

vi havde det største telt, de største flag, den hyggeligste bar, flest

biler i paraden, osv. Alt i alt blev vi synlige på alle tænkelige måder,

og mange kom da også forbi for at se giraffen, få en snak og deltage

i de mange spontane debatter, der opstod i vores telt. Hele ugen

igennem fik vi vendt tusindvis af hoveder der nysgerrigt så, at vi var

til stede, og at vi hverken er kedelige, støvede eller en ligegyldig

kaffeklub, men tværtimod en levende forening der alvorligt kæmper

for en bedre verden, for alle jordens LGBT’er, 64 år efter foreningen

blev stiftet ...

Ved LGBT-høringen på Christiansborg i september bidrog mange

oplægsholdere - deriblandt to af vores folk med familiepolitik og

transrettigheder - til at udbrede viden om LGBT-spørgsmål til

politikere og til alle dem, der har set høringen på folketings-TV.

Undervisning om seksuel orientering og kønsidentitet bliver endnu

mere vigtigt fremover. Dertil - og til alle interesserede – har

foreningen nu udarbejdet en LGBT-ordbog, så det er muligt at få

klarhed over hvordan forskellige begreber defineres.

Det er bare noget af alt det vi har oplevet på kun 12 måneder, men

både nationalt og internationalt er der mangt og meget at berette.

Skal man sige det kort har vores forening gode resultater med til

landsmødet i år. Et år hvor alle foreningens medlemsgrupperinger

har arbejdet sammen og løftet i flok, ung som ældre; 2011-12 blev et

godt rettighedsår for LGBT Danmark.

Foreningen bød på et glas i Snapstinget efter vedtagelsen af L 106.

Panbloggen

I løbet af sommeren kom et nyt LGBT Danmark-medie til verden:

Panbloggen. Det drejer sig om et websted for dokumentation af

foreningens arbejde og væsentlige LGBT-forhold. Her kan findes

dokumenter som høringssvar, brevvekslinger, rapporter og andre

publikationer m.m. Webstedet er tænkt som et værktøj og ikke som

kampagneside eller ansigt udadtil. Materialerne er grundigt

indekserede, så det er muligt at navigere rundt i dem på forskellig

vis.

Panbloggen vil løbende blive udvidet med materiale, også historisk

materiale. I dag er visse områder bedre dækket end andre, men

siden vil blive udbygget løbende. Du finder bloggen her:

http://panbloggen.wordpress.com/

POLITISK ARBEJDE

LGBT-høringen

I september havde Folketingets sundheds- og forebyggelsesudvalg

indbudt til høring om LGBT-temaer. Høringen var delt i tre temaer:

sundhed, levevilkår og rettigheder. En gruppe organisationer var

blevet inviteret til at give oplæg, heriblandt LGBT Danmark. Vibe

Grevsen talte om transpolitiske spørgsmål, mens Søren Laursen

talte om udviklingen af en inkluderende familieret.

LGBT-organisationerne havde opfordret Folketinget til at beskæftige

sig bredere med spørgsmål om kønsidentitet og seksuel orientering,

herunder at udforme en handlingsplan for området. Det var derfor

tilfredsstillende, at udvalget valgte en så bred høring, som det var

tilfældet. Vi ser frem til at Folketinget går skridtet videre og udmønter

høringens indhold i politiske initiativer.

Ægteskabet

Efter mange mislykkede forsøg blev det endelig til virkelighed: I juni

stemte et komfortabelt flertal i Folketinget den nye ægteskabslov

igennem. Dermed blev det til et farvel til det registrerede

partnerskab, som efter 23 år går på pension. Partnerskabet nåede at

få overordentlig stor indflydelse, dels gennem mainstreaming af

homoseksuelle par i dansk administration, dels som eksportartikel,

idet mange lande verden over kopierede den danske model.

I praksis betyder den nye lov, at der ikke længere stilles særlige krav

til statsborgerskab til par af samme køn, der vil vies. Ligeledes

videreføres forbuddet mod kirkelig vielse ikke, hvilket betyder, at par

af samme køn nu kan blive gift i folkekirken.

Mission accomplished

Den 7. juni 2012 vedtog folketinget omsider at fjerne den paragraf,

der forbød folkekirken og de andre trossamfund at vie par af samme

køn. Folkekirkens biskopper præsenterede et par dage efter et

officielt vielsesritual, der ikke var beregnet på mand/kvinde. Siden er

adskillige par af samme køn blevet lovformeligt gift i de danske

kirker.

Hermed er LGBT Danmark i mål på det kirkepolitiske område. Det

ene eller andet trossamfund kan måske halte efter, og der kan være

religiøse autoriteter, der ligefrem bekæmper homoseksuelles

rettigheder. Det har dog ikke været Landsforeningens opgave at tage

stilling til indholdet i denne eller hin religion eller at drive

religionskritik. Vi har således accepteret, at loven lader det være op

til trossamfundene og præsterne selv, om de ønsker at vie par af

samme køn. Vores fokus har udelukkende været på statens

forskelsbehandling.

LGBT Danmark kan hermed nedlægge kirkepolitikken som et særligt

arbejdsområde, og George Hinge takker af efter snart 6 år som

talsperson.

Kunstig befrugtning

Også loven om kunstig befrugtning blev revideret. Det betød blandt

andet, at der blev åbnet for anvendelsen af ikke-anonym donation.

For lesbiske par betyder det, at der nu bliver adgang til åben

donorsæd i alle klinikker, noget der ellers tidligere kun var muligt i

jordemoderklinikkerne.

For heteropar er der også givet mulighed for, at man kan benytte en

bekendt som donor. LGBT Danmark havde ønsket, at denne

mulighed blev udstrakt til også at gælde par af samme køn, men det

blev ikke tilfældet. Også her er begrundelsen, at der skal ret

omfattende konsekvensrettelser til i resten af familieretten, hvilket

afventer arbejdet i folketingssamlingen 2012-13.

Til gengæld lykkedes det Landsforeningen at få ændret det

oprindelige lovforslag således, at det stadig vil være muligt at bruge

et familiemedlem som donor, så længe de to biologiske forældre ikke

er genetisk beslægtede. Der er en del eksempler på, at fx. en

medmors bror har fungeret som donor.

Arbejdsmarkedspolitik

Udvalget er aktivt i forhold til at vedligeholde og skabe samarbejde

med eksterne aktører. Vi arbejder også på at Forskningscenter for

Arbejdsmiljø siger ja tak til vores tilbud om at opgradere deres viden

på LGBT-området.

Ligeledes forsøger udvalget at påvirke og netværke med andre

relevante samarbejdspartnere.

Udvalget har i løbet af det sidste år deltaget i og bidraget på en

række konferencer: Vi har holdt oplæg på ”Vækstlaget” på Kvinfo

samt bidraget med adskillige oplæg på Nordisk LGBT Forum, som

var arrangeret af Q-factor under Prideugen i Stockholm.

Desuden har vi stået for oplæg hos Mainstreamingsnetværket. I

oktober står vi for oplæg samt debatarrangement hos BLUS.

Udvalget bliver fortsat ved forskellige lejligheder kontaktet af

journalister og vi er behjælpelige med input til deres

artikler/udsendelser om LGBT-personer og arbejdsmarked.

Det er stadigvæk et stort problem at udvalget får meget få

henvendelser fra LGBT-personer, som føler, de er blevet udsat for

diskrimination, på trods af at vi har sikker viden om, at diskrimination

finder sted. De henvendelser, vi trods alt får, bliver aldrig til

klagesager, da det er umuligt at løfte bevisbyrden eller fordi de

diskriminerede ikke føler sig rustede til at gennemføre en

klageproces. Der ligger således fortsat en stor udfordring i at

udbrede viden om LGBT´ers rettigheder og klagemuligheder, at

aflive myter om ligestilling på det danske arbejdsmarked, og at få

forbedret lovgivning på området. Vi har gode kontakter til

fagbevægelsen, som gerne modtager konkrete sager. Imidlertid er

den danske fagbevægelse stadigvæk ikke proaktiv på LGBT-

området.

Asyl

LGBT Danmark har i årets løb været involveret i en række asylsager.

Der er sket en ændring i forhold til 00-erne, hvor asylansøgerne

fortrinsvis var fra Mellemøsten. I dag kommer langt de fleste fra

Afrika.

Ud over at rådgive ansøgerne, har foreningen også interveneret i

flere sager. Det lykkedes blandt andet at få stoppet en udsendelse til

et andet EU-land efter Dublin-forordningen. En af sagerne blev

kendt, da den blev taget op af medierne, sagen om transkønnede

Fernanda fra Guatemala. Den blev højst overraskende tabt i

Flygtningenævnet i januar. LGBT Danmark gik straks i gang med

sammen med Fernanda at forsøge at skaffe nye oplysninger, som

kunne begrunde en genoptagelse. Der kom mange protester fra nær

og fjern, men folk med indsigt i asylforhold var skeptiske i forhold til

at få sagen genoptaget, mens LGBT Danmark insisterede på, der

skulle indgives en begæring om genoptagelse og endte med selv at

gøre det. I sidste ende valgte Flygtningenævnet at genoptage sagen.

Hadtale og hadforbrydelser

2012 blev et år hvor vi prøvede noget nyt. LGBT Danmark deltog i en

camp der skulle se på hadforbrydelser på en ny måde. Projektet blev

lavet at PET, Justitsministeriet og Socialministeriet. Der kom

desværre ikke meget ud af det set fra LGBT-side, men det var et

forsøg på at prøve noget nyt. Der blev alligevel skabt en tanke:

Hvordan kan vi samfundsopdrage uden at vi løfter pegefingeren ad

nogen?

Efteruddannelsen af 20 til 25 betjente i hver politikreds i Danmark er

ved at nå sin afslutning, vi mangler to politikredse. Det har været en

udfordrende opgave og vi har mødt stor forståelse for problemet, og

der er ikke en politikreds der ikke tager problemet seriøst. Fyns Politi

begynder nu en seriøs efteruddannelse af betjente og det tænkes at

der skal mellem 200 og 250 betjente igennem et efteruddannelses-

forløb.

Vores største opgave er stadig at få folk til at melde hadforbrydelser

til politiet. Det er svært at skabe en større erfaring hos politiet, hvis

de ikke får sagerne mens de kan gøre noget ved dem. Så I må gerne

opfordre alle til at gå til politiet hvis de oplever en hadforbrydelse!

Samtidigt skal vi se på om det er den bedste måde vi anmelder

forbrydelser på.

Transpolitik

Transkøn er ikke en psykisk sygdom

LGBT Danmark har igennem de seneste år arbejdet på at ændre

synet på transkønnede i samfundet. Heriblandt har vi udarbejdet en

model for hvordan transkønnede med behov for medicinske eller

kirurgiske ændringer af kroppen kan tilgodeses uden at

transkønnede stemples som psykisk syge. Omkring årsskiftet

indsamlede vi sammen med Amnesty mere end 11.000 underskrifter

med henblik på at fjerne transkøn fra listen over psykiske lidelser, og

lette adgangen til anerkendelse af transkønnedes identitet.

Landsforeningens arbejde har fået tilslutning fra adskillige nationale

og internationale organisationer, og er blevet kaldt extremely well

thought-out af den arbejdsgruppe i WHO, der reviderer den

internationale sygdomsliste.

Transperson og transkønnet i ordbøgerne

Transpol har i årets løb arbejdet med at gennemgå ord på

transområdet og deres betydning, og har i den forbindelse leveret

input til LGBT Danmarks kommende ordliste på området. Derudover

har udvalget været i dialog med Dansk Sprognævn og Det Danske

Litteratur- og Sprogselskab omkring definitionen i nogle af de største

ordbøger, og det har ført til at ordene transperson og transkønnet nu

bliver optaget i flere ordbøger, og at forældede definitioner på ord

som transvestit og transseksuel bliver revideret i takt med at der

kommer nye udgaver af ordbøgerne. Det er meget positivt at vi har

været med til at påvirke sproglige autoriteters syn på transkønnede.

Kønsidentitet i beskyttelseslovene

I løbet af året blev loven om ligebehandlingsnævnet ændret, og

Transpol benyttede lejligheden til endnu en gang at skabe debat

omkring den manglende klarhed i beskyttelsen imod hadforbrydelser

og diskrimination for transkønnede. Et solidt politisk arbejde

overbeviste beskæftigelsesministeren om, at kønsidentitet og

kønsudtryk bør nævnes eksplicit som beskyttelsesgrunde i

lovgivningen, og førte til et løfte om fremsættelse af et lovforslag

med henblik herpå. Landsforeningen minder naturligvis ministeren

om dette indtil vi ser en lovændring.

Juridisk anerkendelse af transkønnedes

identitet

LGBT Danmark har igennem årets løb ført en fortsat dialog med

politikere og embedsmænd med henblik på at gøre det nemmere for

transkønnede at få navneskift og pas og andre papirer, der afspejler

den transkønnedes identitet. Herunder har foreningen arbejdet for

ændring af CPR. Foreningen har i medier såvel som politisk skabt

debat omkring de nuværende regler, der tvinger transkønnede til at

gennemgå kirurgiske indgreb forud for anerkendelse af deres

identitet uanset om personen selv føler behov for et sådant indgreb

eller ej. Den nye kønsidentitetslov i Argentina har i den forbindelse

været et kærkomment tegn på, at det kan lade sig gøre at skabe en

lovgivning, der anerkender og respekterer transkønnede.

Behandlingstilbud til transkønnede

Landsforeningen har i det forgangne år bistået en række

transpersoner, der oplevede svigt i den behandling de modtog i

sundhedsvæsenet. Flere personer er trådt frem i medierne og har

berettet om deres oplevelser med de eksisterende behandlingstilbud,

og vi har medvirket til udformningen af en undersøgelse af

transkønnedes oplevelser i sundhedsvæsenet i Danmark, og en

sammenligning af forholdene for transkønnede, der ønsker

medicinsk og kirurgisk behandling i Danmark med forholdene i lande,

som vi normalt sammenligner os med. Landsforeningen har i

skrivelser til sundhedsmyndigheder og politikere, såvel som ved en

nyligt afholdt høring italesat den ulighed, som transkønnede møder i

sundhedsvæsenet. Vi ser frem til nedsættelse af en lovet

arbejdsgruppe med henblik på en gennemgribende revidering af

reglerne omkring transkønnedes rettigheder og behandling.

Transkønnede på arbejdsmarkedet

LGBT Danmark deltog ved et arrangement om transkønnede i

arbejdslivet i samarbejde mellem Coop Danmark og Q-Factor, og vi

deltog ved Nordic LGBT Workplace Forum, hvor der var et særskilt

tema omkring transkønnede på arbejdspladsen. Her holdt Madi

Madeleine Kruse (Arbejdsmarkedspolitisk udvalg) oplæg om sine

erfaringer før og efter sit udspring, og Vibe Grevsen (transpolitisk

talsperson) sad i et panel der drøftede LGBT-personers inklusion på

arbejdspladsen og rejste desuden spørgsmål til en række svenske

arbejdsgivere, om hvordan de arbejdede med inklusion af

transpersoner, i en debat arrangeret af arbejdsformidlingen og

Stockholm Pride.

Uddannelsesområdet

Foreningen har siden 2011 været partner i det europæiske

samarbejdsprojekt "It Takes All Kinds - bekæmpelse af homofobi i

skoler" sammen med LGBT-organisationer fra Bulgarien, Irland,

Letland, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige. Projektet

er finansieret af EU og ledet af det danske Institut for

Menneskerettigheder, der også har stået for at producere det

omfattende undervisningsmateriale om menneskerettigheder, anti-

diskrimination og ligebehandling med fokus på seksuel orientering og

kønsidentitet.

LGBT Danmark har med en arbejdsgruppe af frivillige, en oversætter

og en deltidsansat koordinator/redaktør bearbejdet materialet i

samarbejde med lærere, så det kan bruges i den danske kontekst og

uddannelsessystem, inkl. at kvalitetssikre i forhold til viden om

LGBT-emner og undervisning om disse. Vi har også deltaget i

workshops med partnerne fra de andre lande og i det hele taget

brugt projektets ramme til at opgradere vores egen viden og netværk

inden for uddannelsesområdet. 1. december 2012 lanceres projektet

med en lærerportal med materialesæt til folkeskolen og

ungdomsuddannelser og et elev-website med spil og andre

aktiviteter, der bliver frit tilgængeligt for brug i skolerne.

I 2012 er de første skridt samtidig taget til en samlet strategi for

foreningens indsats på uddannelsesområdet, gennem bl.a. møde

med Undervisningsministeriet, kontakt til ministeriets portal for

undervisere, og samarbejde med studerende fra et lærerseminarium

om analyse af, hvordan seksualundervisningen gøres mere

inkluderende m.m.

LGBT DANMARK UDEN FOR GRÆNSERNE

Færøerne

Igennem to år har Landsforeningen forsøgt at få afklaret nogle

spørgsmål om forholdene for fx et dansk registreret par, der rejser til

Færøerne. Vi har stillet både den tidligere og den nuværende

regering spørgsmål uden at få andet svar end, at Færøerne ikke har

gennemført loven om registreret partnerskab – og det derfor er deres

eget anliggende.

En person, der i Danmark har indgået registreret partnerskab eller

ægteskab med en person af samme køn, vil uden at begå bigami

kunne indgå ægteskab med en person af det modsatte køn på

Færøerne. Et registreret eller ægtepar med børn, som er

stedbarnsadopteret af den ikke biologiske forælder, der slår sig ned

på Færøerne vil opleve, at Færøerne kun anerkender den ene

forælder.

Vi startede med i 2010 at spørge Rigsombudsmanden på Færøerne

om sagen, han henviste til Justitsministeriet som – efter flere rykkere

og spørgsmål i Folketinget– svarede som nævnt oven for. Vi har to

gange spurgt den nuværende statsminister, som har henvist til, at

det er Færøernes egen sag. Vi har så spurgt det færøske lagting,

som har henvist til det færøske indenrigsministerium, der har spurgt

Rigsombudsmanden!

Europa

Med Danmark som EU-formandskabsland og en ny regering

bestående af LGBT-venlige partier mente vi, at der burde være en

god mulighed for at få sat LGBT-spørgsmål på EU’s dagsorden. Men

det strandede på, at regeringen ikke selv ved, hvilken minister, der

har ansvar for LGBT-spørgsmål. En henvendelse til

europaministeren førte til et venligt møde med udenrigsministerielle

embedskvinder og -mænd, de henviste til en række andre ministre,

som vi så henvendte os til – én har svaret uforpligtende, to andre

endnu ikke på trods af rykkere!!

Ukraine har været i vælten især fordi europamesterskabet i fodbold

blev afholdt dér med bl.a. kulturministerens deltagelse – men også

fordi de vil indføre en lovgivning, der forbyder ”manifestationer af

homoseksualitet i det offentlige rum”. Kulturministeren fik kontakt til

lokale LGBT-organisationer og en henvendelse til

udenrigsministeren blev besvaret positivt med henvisning til, at EU

har protesteret mod forholdene for LGBT-personer i Ukraine.

EU LGBT-undersøgelse

I forsommeren gennemførtes en meget omfattende undersøgelse af

LGBT-personers levevilkår i Europa. Det var EUs Fundamental

Rights Agency, der havde iværksat undersøgelsen i alle europæiske

lande. Der var udpeget landeeksperter i alle lande, og LGBT

Danmark repræsenterede Danmark. Foreningen rejste under

forberedelserne kritik af udførelsen, men blev ikke hørt.

Undersøgelsens resultater vil blive præsenteret senere.

ILGA-Europe

Landsforeningen arbejder tæt sammen med ILGA-Europe – den

europæiske del af den internationale paraply for LGBT-

organisationer. ILGA-Europe udgiver en lange række skrifter om

LGBT-politik og forsøger bl.a. ad den vej – sammen med de

nationale organisationer - at påvirke EU og Europarådet, men også

ved en årlig publikation med status på LGBT-situationen i alle

europæiske lande. Den ene af de to forpersoner for ILGA-Europe,

Martin Christensen, kommer fra LGBT Danmark, ligesom

landsforeningens repræsentanter plejer at spille en central rolle på

årsmøderne.

ILGA Europe’s kort over LGBTI-rettigheder i Europa

Første FN-rapport om

menneskerettigheder

FNs Menneskerettighedsråd vedtog i juni 2011 en resolution, som

bl.a. bad højkommissæren for menneskerettigheder udarbejde en

rapport om situationen for LGBT-personer over hele verden.

Rapporten er nu kommet og understreger, at FNs medlemslande har

en forpligtelse til at gøre noget ved overtrædelse af

menneskerettighederne på grund af seksuel orientering og

kønsidentitet. Specielt opfordrer rapporten medlemslandene til, at

ophæve bestemmelser, der kriminaliserer forhold mellem voksne

af samme køn, herunder brugen af dødsstraf,

anerkende transpersoners valg af køn, også i identitetspapirer,

lade lovgivning om ikke-diskrimination omfatte seksuel

orientering og kønsidentitet, og bekæmpe diskrimination i

arbejdslivet, sundhedssystemet og uddannelsessystemet,

sikre samme seksuelle lavalder for heteroseksuelle og

homoseksuelle forhold,

anerkende diskrimination og vold baseret på seksuel orientering

og kønsidentitet som basis for at søge asyl og

sikre ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed for alle uanset

seksuel orientering eller kønsidentitet.

Den fulde rapport kan ses på engelsk her:

http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/19session/A

.HRC.19.41_English.pdf

Globale Rettigheder og

Udvikling

Global South-gruppen har indsendt høringssvar og deltaget i møder

og debatter omkring den nye lov og den nye strategi for Danmarks

udviklingssamarbejde.

Fra NGO-Forum har vi modtaget bevillinger på godt 300.000 kr. til

LGBT i Syd-projektet, som består af en webportal, LGBTnet.dk og en

håndbog med viden og information om LGBT-problematikker til brug

for danske udviklings- og menneskerettighedsorganisationer.

Projektets 2. fase er en international konference på Christiansborg i

oktober med deltagelse af bl.a. udviklingsminister Christian Friis

Bach, aktivister fra Nepal og Uganda og et panel bestående af

politikere og repræsentanter fra forskellige organisationer.

Det er tanken at fortsætte LGBT i Syd-projektet gennem en

videreudvikling af LGBTnet.dk på de områder, der ikke i første

omgang var ressourcer til dække.

Der arbejdes også med et udviklingsprojekt i Tanzania, hvor flere af

Global South-gruppens medlemmer har ekspertise og kontakter qua

længerevarende ophold og uddannelse. Projektet går ud på at

kortlægge LGBT-grupper, -netværk og -organisationer i Tanzania,

hvor homoseksualitet er kriminaliseret, og bringe repræsentanter for

disse grupper sammen i en workshop for at diskutere mulige

fremtidige strategier for at forbedre forholdene.

Endelig har vi haft oplæg om LGBT-rettigheder for Danida-

samarbejdspartnere fra Asien og Afrika og for netværket FORDI,

Forum for rettigheder og diversitet.

SOCIALE GRUPPER OG NETVÆRK

Besøgsvennerne

Besøgsvennegruppen har haft et begivenhedsrigt år. Vi har arbejdet

målrettet for at udbrede kendskabet til gruppens arbejde, blandt

andet gennem omtale i Out & About og gennem gruppens nye

facebookside, hvor alle løbende kan følge med i dens aktiviteter.

I januar afholdt vi vores årlige julearrangement, der blev til en

nytårsfest, for alle besøgsvenner og besøgsværter - og et tilsvarende

sommerarrangement i august. Gruppen er for tiden i gang med

yderligere tiltag for at skabe øget kendskab til Besøgsvennerne.

Ambitionen er, at alle i LGBT-miljøet ved, at det er muligt at få en

besøgsven.

Biblioteket

Hvert år modtager LGBT Biblioteket mange bøger fra homoer, bier

og transer, når de rydder op, flytter eller dør. De bliver altid taget

imod med glæde. Også selv om biblioteket nok har de fleste ældre

bøger i forvejen. Og selv om det kniber alvorligt med pladsen.

I det seneste år har to homofrontkæmperes død har bragt større

donationer. Specielt Axel Axgils overdragelse af efterladte bøger og

blade har både tilført biblioteket interessante ældre bøger og medført

et stort arbejde med at fordele det øvrige materiale i samarbejde

med bl.a. Det Kongelige Bibliotek.

Ved årets begyndelse udsendte biblioteket

en oversigt med de nyeste danske bøger

på hylderne. En tilsvarende for 2012 er på

vej, og mens der sidste år blev satset på

specielt at udbygge samlingen af

transbøger, har biblioteket i år i

samarbejde med Bigruppen fokuseret på bøger af særlig interesse

for biseksuelle. Der er også kommet bøger om partnere og familie til

folk, som springer sent ud. Og meget mere. Kig ind, se dem, lån

dem. Hver tirsdag kl. 17-20. Læs om biblioteket og bøgerne på

hjemmesiden, på Facebook og

www.librarything.com/catalog/lblbiblioteket

Biblioteket har som sædvanlig holdt to åbne forfatteraftener - med

Knud Heickendorff 29. maj og med Tomas Lagermand Lundme 18.

september (se foto). Biblioteket var også med både i teltet på Pride

Square og i paraden.

Der kommer mange forespørgsler. Mest om bøger, naturligvis. Men

LGBT Biblioteket har f.eks. bistået en forsker fra Kongresbiblioteket i

Washington, der blandt komponisten Leonard Bernsteins (ham med

bl.a. West Side Story) nylig åbnede papirer fandt kærlighedsbreve

fra 1937 fra en ung, sort amerikaner, Reed Peggram, til den da 19-

årige musikstuderende Bernstein. Men Reeds kærlighed blev snart

rettet mod en ung dansker, Gerdh Hauptmann, som han mødte i

Paris og fulgte til København, og de følgende år levede de to

sammen i fangenskab og på flugt i et krigshærget Europa, indtil de i

1944 blev befriet af amerikanske soldater. Hvem var denne dansker?

Det er kun lykkedes at finde sporadiske brikker til puslespillet, men

biblioteket vil med materiale fra den amerikanske forsker prøve at

lægge den dramatiske og rørende kærlighedshistorie frem.

Bigruppen

Bigruppen er for biseksuelle, da bier ofte oplever at det ellers kan

være svært at finde forståelse for de særlige livsvilkår, som adskiller

sig fra både heteroers og homoers. Derfor er der både hyggeaftener,

hvor snakken går om næsten alt der har at gøre med at være bi, og

temamøder som retter fokus mod aktuelle eller vigtige emner. Ofte er

debatten med til at udbrede ny viden.

De fleste giver udtryk for at Bigruppen er ret rummelig – der kommer

af og til kærester med, som ikke er bier, og flere homoseksuelle føler

sig godt tilpas i gruppen, selvom snakken handler – og skal handle –

om det at være bi. Både trans- og ciskønnede samt nogle der ikke

passer i de kategorier, er med i gruppen.

23. september er international Bidag, som gruppen i år fejrede med

mange deltagere ved en fest på Toppen med fælles mad og drikke

samt en god film.

Men – endnu er det svært for rigtig mange at se sig selv som

biseksuelle, til trods for at de i deres liv har følt sig tiltrukket af, og

måske også haft forhold med personer af mere end ét køn.

Vi håber at flere efterhånden vil få modet til at springe ud som bi,

men de fleste synes det er nemmere at forholde sig til enten hetero-

eller homomiljøet, da de er så store at der foregår mere; og fordi det

ingen af stederne alligevel er helt accepteret at være bi. Men det

gælder jo om at kunne være den man er!

Kaffe og kage på kryds og tværs

Et forum for alle lgbt’er som har lyst til at mødes på tværs af

grupperne. Det er en hyggelig begivenhed en lørdag hver måned,

hvor der kan føres spændende og lærerige samtaler med både

lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner m.fl.

Hidtil har arrangørerne sørget for hjemmebagt til hvert møde, og

nogle gæster har også bidraget med spiseligt. Det er forskelligt hvor

mange og hvem der dukker op – typisk deltager 8-15 medlemmer.

Ofte kommer der nye, som gerne vil høre mere om grupper i

foreningen, og hvor de kan være aktive.

Det er nu tredje ”generation” af arrangører, og der søges en

medarrangør som er god til at bage kage.

Familie og venner

Netværket for alle, også de 90 % der ikke

er LGBT’er…

Det forgangne år har været dejligt på tværs. Gruppen har

samarbejdet med T-gruppen, Homo med forsinkelse-grupperne og

Ungdom. Specielt samarbejdet med Homo med forsinkelse har givet

netværket stor berettigelse: At vores forening rummer både den sene

udspringer og samtidig den berørte partner giver meget stor mening.

Vi har med dette samarbejde samlet værdifuld erfaring og viden og

tilført foreningen værdifulde ressourcer.

Det generelle fokus, der har været på T-området har netværket også

oplevet. Vi har mødt mange forældre til mulige T-børn, der har haft

stor glæde af netværkets bredde.

Højdepunktet i år var endnu en gang Priden. Mere end 50 personer

valgte at gå med i Priden under Familie & Venners banner – det

største antal i netværkets historie, og den største gående gruppe

under foreningens faner i år.

Målet for næste år er, at gruppen skal være endnu mere på tværs,

og at den bliver endnu større til Priden i 2013: 100 deltagere er et

dejligt rundt tal!

Mandegruppen

Mandegruppen begyndte i 2010 og er åben for mænd i lgbt-miljøet

med forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter - nogle er

bøsser, nogle biseksuelle, nogle ciskønnede og nogle transkønnede

– eller noget helt femte.

Gruppen er en social netværksgruppe, som mødes over kaffe/te,

men også gerne tager en tur ud i byen. Her har mænd i miljøet

muligheden for at tale sammen og udveksle livserfaringer.

Fremmødet er endnu forholdsvis lille og Mandegruppen tager meget

gerne imod nye deltagere, som evt. kan være med til at sætte flere

aktiviteter i gang. Derfor vil der blive gjort en indsats for at udbrede

kendskabet til gruppen.

Psykiatrigruppen

Gruppen har haft en del nye brugere, mange er desværre ikke

kommet ret mange gange, men vi er nogle få, der har været med i en

længere periode. Måske hænger det svingende antal mødedeltagere

sammen med, at vi har været nødt til at aflyse en del møder, da vi

ikke har kunnet finde nogle til at tage over, når de faste tovholdere

har været syge. Gruppen har i øjeblikket kun én tovholder. Der er

blevet snakket om at lave nogle flyers, vi kunne sende til væresteder

for sindslidende for at øge kendskabet til gruppen. Der har altid

været en god atmosfære ved gruppemøderne, vi har hygget os over

en kop te eller kaffe og nogle få gange været på Oscar.

T-gruppen

T-gruppen Århus og Pårørendegruppen

T-gruppen i Århus er mødtes med nogle måneders mellemrum året

igennem, og gruppen har samlet deltagere fra hele Jylland, hvilket

vidner om et stort behov for at mødes med ligestillede. Vi har været

en håndfuld transpersoner på hvert møde, og har hygget med

bordfodbold, bezzerwizzer, kaffe, the, slik og snik snak med mere.

I samarbejde med Rådgivningen i Århus har LGBT Danmark

desuden etableret en gruppe for pårørende til transpersoner, der har

meget gavn af hinanden.

RÅDGIVNING

Rådgivningen i København

har haft et år med en del omvæltninger. Flere nye rådgivere er

kommet til, og vi har måttet sige farvel til flere som har bidraget med

deres viden og aktivitet i årevis. Men med nye kræfter er vi nu et

godt hold på ni personer i meget spredt alder.

Det er besluttet at holde uddannelsesdage to gange om året i stedet

for kun én (sammen med Ungdomstelefonen, og måske også

Aarhus-rådgiverne?), fordi det giver et boost til hver enkelt og hele

gruppen hver gang, når der kommer megen ny viden og erfaring

frem – både om god rådgivning og LGBT-emner.

De henvendelser Rådgivningen får, ændrer sig over tid – fx får vi nu

flere fra transkønnede, fra partnere til sene udspringere, samt fra

udenlandske mænd gift med danske mænd, som har udøvet vold

mod dem. Desuden er der ret mange der er i tvivl om deres

seksuelle orientering. Dette er kun eksempler på henvendelser – de

spreder sig over et meget vidt område. Rådgivningens jurist får også

mange henvendelser på især det familieretlige område.

Rådgivningen i Aarhus

er i en god udvikling. Den består nu af otte rådgivere, idet der er

opgraderet med tre unge kræfter, så vi nu dækker aldersgrupper fra

21-60 år. Identitetsmæssigt dækker gruppen bøsser, lesbiske og

biseksuelle. Dertil har vi også fået kompetencen til at rådgive folk

med en anden etnicitet end dansk, i og med at en af vores rådgivere

har en anden etnisk baggrund. Men vi henviser også ofte i disse

spørgsmål til Sabaah. Rådgivningen har derudover samarbejde med

flere transpersoner, så vi er godt dækket ind når det gælder

henvendelser fra LGBT-personer og deres pårørende.

I det forløbne år har der været en del henvendelser fra unge

transpersoner, lesbiske og bøsser som gerne vil have kontakt til

miljøet samt en del familiespørgsmål. Der er et stigende antal af

personlige henvendelser, så det er rigtig godt at Rådgivningen har

en hyggelig fysisk base, hvor folk kan komme og tale med os og

møde nogle ægte LGBT-personer!

Ungdomstelefonen

bestod i september 2011 af kun få personer. Efterhånden fik vi

rekrutteret flere og er nu oppe på ni rådgivere i alt. Vi har deltaget i to

lærerige uddannelsesdage, noget rådgiverne bestemt har haft gavn

af i rådgivningssituationer og vi ser frem til endnu en uddannelses-

dag den 10. november. Uddannelsesdagene er et vigtigt redskab,

som giver os det bedst mulige udgangspunkt for at give god

rådgivning.

For tiden diskuterer gruppen meget reklame - hvordan sørger vi for

at blive set og få vores budskab ud? Tiltag i den forbindelse har

blandt andet været udarbejdelse af foldere, som kom med på Pride

Square i København, forespørgsler til forskellige hjemmesider,

kontakt til gå-ud-gruppen omkring henvisning til UT og materiale

herfra, samt en henvisning til hjemmesiden på www.emu.dk. Vi er

også i gang med en opdatering af UT’s del af hjemmesiden, hvor alle

rådgivere har bidraget til teksten. Ungdomstelefonen deltog i år i

Priden i København - det var en rigtig god dag og igen en god

mulighed for at udbrede kendskabet til UT og nå ud til unge

mennesker, der kan have brug for en snak.

Alt i alt et rigtigt godt år - mange nye kræfter som brænder for at lære

og føre Ungdomstelefonen videre.

FAGLIGE OG ORGANISATORISKE

STØTTEGRUPPER

Frivilligkoordinator

Landsledelsen har det sidste år arbejdet på at styrke frivilligheden og

danne sig et bedre overblik over de forskelle grupper og tiltag i

foreningen. Året er blevet brugt til det fortsatte arbejde i oprettelsen

af en frivilligdatabase, dvs. et overblik over foreningens samlede

frivillige arbejdskræfter og ildsjæle. Det skal være nemmere at

komme ind som ny frivillig i LGBT Danmark, og det er en ting, som

Marija Vinqvist som frivilligkoordinator både for ungdomsafdelingen

og resten af foreningen har arbejdet på.

LGBT Danmark er en stor og bred forening, der kan være svær at

favne, især hvis man kigger på foreningen udefra, men der er

arbejdet på et enklere overblik og en lettere tilgang til foreningen - et

arbejde som stadig er i gang.

Kompetencegruppen

Gruppen har i år især arbejdet med foreningens nye ordliste, som

udsprang af den liste vi tidligere udarbejdede til Projekt Respekt.

Efterhånden dukkede flere og flere begreber op, som vi havde brug

for at få defineret på en måde, så vi alle kan vide så præcist som

muligt, hvad et lgbt-begreb betyder.

Tanken er at listen, når den om kort tid ligger på hjemmesiden, kan

være et redskab for alle, der beskæftiger sig med lgbt-spørgsmål. I

modsætning til den tidligere liste, som især var beregnet på store

børn og unge, er denne mere ”voksen”, netop for at opnå præcision.

LGBT-ordbogen, som den efterhånden har udviklet sig til, vil jævnligt

blive opdateret med ny viden og måske endnu mere præcise

definitioner.

Gruppen har i denne fase mest bestået af to personer, men vi har

haft enkelte gode hjælpere, og der er en masse personer, som følger

arbejdet på sidelinjen, og som indimellem bidrager til gruppens

arbejde.

Derudover har der i år været enkelte oplæg på kurser og

uddannelser, men vi skal have udarbejdet et egentligt

undervisningsmateriale, før vi mere målrettet kan tilbyde et

”produkt” til voksne, som ikke nødvendigvis er LGBT-personer.

LGBT UNGDOM

Politisk

LGBT Ungdom har i løbet af det

seneste år arbejdet på at gøre

afdelingens politiske linje

tydeligere og gøre det klart for

vores medlemmer hvilke

forandringer vi ønsker at være med til at skabe.

Det er blandt andet sket ved at starte en proces hen imod en skriftlig

formulering af en række principper og mål for vores politiske virke.

Det er en løbende proces som endnu ikke er afsluttet.

LGBT Ungdoms bestyrelse mødtes i foråret med en række

repræsentanter for politiske ungdomsorganisationer, ligesom vi

blandt andet har holdt oplæg for DSU-København. Det er et

samarbejdsområde som vi håber at kunne fortsætte og udvikle.

LGBT Ungdom har endvidere været repræsenteret ved møder med

både lands- og kommunalpolitikere hvor vi har bestræbt os på at få

vores politik gjort klar for beslutningstagerne.

Internationalt

Det internationale arbejde er i bestyrelsesåret 2011/2012 blevet

opprioriteret, hvilket har været tydeligt på en række punkter.

LGBT Ungdom blev, i forbindelse med ILGA-Europes konference i

Torino i oktober 2011, selvstændigt medlem af organisationen.

Dermed er LGBT Ungdom repræsenteret i de to vigtigste

europæiske LGBT-paraplyorganisationer, IGLYO og ILGA.

LGBT Ungdom deltog endvidere ved IGLYO’s general assembly

ligeledes i oktober 2011, samt i det nystartede samarbejde i

BABELNOR landene som skal sikre vidensdeling og gensidig læring

i regionen. Skeiv Ungdom i Norge har været primusmotor for

samarbejdet og konferencen som blev afholdt i april 2012.

Baltic Pride

Den 02-06-2012 deltog 4 personer fra LGBT Ungdom ved Baltic

Pride i Riga (Letland). Formålet med LGBT Ungdoms deltagelse, var

at støtte op om LGBT-personer i de baltiske lande. De har på mange

punkter stadig lang vej igen i forhold til at opnå samme rettigheder

som vi i Danmark og Vesteuropa har. Priden forløb rigtig fint uden

voldelige optøjer, og med meget lidt modstand fra

moddemonstranter i forhold til det ventede. Næste år finder Baltic

Pride sted i Vilnius i Litauen, og vi håber den nye bestyrelse vil støtte

op og sende delegater af sted, da vi finder det uhyre vigtigt at støtte

op og være til stede hvor det er nødvendigt.

Skt. Petersborg Pride på Roskilde Festival

Den 27-08-2012 arrangerede LGBT Ungdom, i samarbejde med

Amnesty International Danmark, en event på Roskilde Festival.

Samme dag var dagen for Sankt Petersborg Pride i Rusland, den var

i dagene op til endnu engang blevet forbudt ved lov. LGBT Ungdom

havde lavet bannere med nogle af de ting som der står på bannere

brugt ved de russiske prides der har været indtil videre og havde

derudover gaffatape for munden, som kritik af den nye lov der

forbyder at propagandere for LGBT-personer. Vi blev taget rigtig vel

imod af festivalgængere og festivalens radio. Det var alt i alt en rigtig

positiv oplevelse, og bestemt ikke sidste gang

Rådgivende

LGBT Ungdoms rådgivende arbejde fortsætter i en række af

afdelingens grupper.

Introgruppen og Ungdomstelefonen har igennem året talt og mødtes

med mange unge som trodser forvirrende hjemmesider og drilske

chatsystemer for at komme i kontakt med LGBT Ungdom. Det er en

central opgave for LGBT Ungdom at varetage disse opgaver og

rådgive de unge der henvender sig til os, et område hvor der er

plads til og mulighed for udvikling.

GUG har ligeledes fortsat arbejdet, men er også inde i en markant

udvikling som følge at et samarbejde med Københavns Kommune

samt organisationerne LGBT-liv og Sex & Samfund.

Samarbejdet som vil medføre et gratis LGBT-undervisningstilbud i de

københavnske skoler, er endnu ikke helt færdigudviklet og vil være

et arbejdsområde for den nye bestyrelse.

Intro

Introgruppen har stået for en række gode introarrangementer trods

en del udskiftning i gruppen.

Skoleprojekt

Skoleprojektgruppen har levet en omtumlet tilværelse i år da det

blandt andet har været svært at finde en koordinator for gruppen. Det

er endnu ikke besluttet hvem der overtager posten.

Queer Ungdom

Gruppen blev startet som en social gruppe, men trods flere

personers hårde arbejde var det svært at få opbakning til

arrangementerne. En ny bestyrelse må evt. beslutte hvordan

fremtiden for Queer Ungdom skal se ud.

Kulturnatten

Den 14-10-2011 samarbejdede LGBT Ungdom med Sex og

Samfund om den årlige event Kulturnatten. På Kulturnatten sker der

mangt og meget rundt omkring i København, og det skulle vi

selvfølgelig være en del af. LGBT Ungdom husede arrangementet,

og sammen med Sex og Samfund fandt vi en løsning der kunne

passe os begge. Sex og Samfund fik stillet forkontoret til rådighed,

og delte flyers om sikker sex og kondomer ud, samtidig med at man

kunne blive informeret om hvordan og hvorledes ift. kønssygdomme.

LGBT Ungdom's Gå-Ud-Gruppe holdt spring-ud-foredrag på

biblioteket løbende, eller når der var folk som havde lyst til at lytte.

Det hele sluttede med sex-jeopardy i lokalet Toppen. Det er andet år

i træk vi laver events på Kulturnatten, og vi er blevet taget godt imod

begge gange, så det er helt klart noget den nye bestyrelse

anno 12/13 skal tage op til overvejelse.

Socialt

Det har igennem flere år været et mål for bestyrelsen at skabe en

større fællesskabsfølelse i LGBT Ungdom og det fortsætter med at

være en stor prioritet.

Den tidligere cafégruppe og nye kræfter er begyndt at tale om en ny

måde at drive caféaftenerne på, men det vil være et arbejde der

strækker sig ind i det nye år. Caféaftenerne har ikke fundet sted i en

længere periode og det bliver den nye bestyrelses opgave at støtte

gruppen i planlægningen af dennes fremtid.

Julefrokost og påskefrokost

Den 03-12-2011 var LGBT Ungdoms årlige julefrokost. Igen i år var

der god opslutning omkring festen, vi havde en rigtig dejlig aften.

Den 07-04-2012 havde vi vores påskefrokost, denne var der ligesom

til julefrokosten god opslutning omkring. Som sædvanlig blev der

afholdt den store påskequiz, til stor morskab for alle (vi glæder os

allerede til næste gang). Det er vores forståelse at sådanne

arrangementer er en rigtig god måde for de frivillige at møde

hinanden på, der er en god og åben atmosfære, og det er ofte et

sted hvor man stifter bekendtskaber med andre dele af foreningen,

som man ikke vidste eksisterede, men som interesserer en, og som

kunne være sjove at engagere sig i.

Spring-ud-dagen

Den 13-08-2012 var Spring-ud-dagen, en dag hvor vi sætter fokus

på spring-ud-problematikker for LGBT-personer. De sidste par år har

planen været at springe i havnen, men grundet kolibakterier er dette

blevet umuliggjort. I år tog vi den højere og vildere og sprang ud fra

72 meters højde hos Copenhagen Bungy Jump på Refshaleøen.

Ingen gik i baglås i den lille kurv og alle kunne kalde sig bungy

jumpere efterfølgende. Det at springe bungy jump og det at fortælle

familie og venner om ens seksualitet og/eller kønsidentitet er for

mange forbundet med enorme ængsteligheder. Det kan

følelsesmæssigt sidestilles med det at springe bungy jump. Man står

i 72 meters højde, skal til at tage et spring, hvor man ikke bare kan

gå tilbage. Man bliver fortalt at elastikken nok skal holde, og at ens

familie nok skal tage godt imod en, men hvad nu hvis ikke? Vores

event kom på samtlige LGBT-nyhedssites i Danmark, og blev

dækket af Lorry, først i et interview med forperson Mads Hvid, og

senere med et indslag med blandede interviews i 19:30 nyhederne,

samt med et Interview i Pressen på P3.

LGBT Ungdom var rigtig glade for den gode respons og tænker

allerede nu over om vi mon kan overgå os selv til næste år.

Medier

LGBT-temaer har fyldt meget i mediebilledet det seneste år, men

selvom meget fokus har ligget på den nye ægteskabslov, så har

LGBT Ungdom alligevel været succesfuld med også at få skabt

opmærksomhed på et ungdomsperspektiv.

Medieomtalen i efteråret 2011 omhandlede blandt andet mediernes

fremstilling af homoseksuelle i reality-programmer. Senere, ved

årsskiftet, blev der dog stor fokus på vores samarbejde med

Københavns Kommune om LGBT-undervisningstilbud.

Endvidere har vi fået opmærksomhed i forbindelse med vores

demonstration ved den ukrainske ambassade, og med spring-ud-

dagen. Desuden har vi løbende været brugt som kommentatorer på

historier om unge LGBT’er, hadforbrydelser osv. i både TV og i

diverse magasiner.

Ekstern repræsentation:

Institut for Menneskerettigheder - Ligebehandlingsudvalget samt

MIA-prisens dommerkomité: Søren Laursen

Dansk Flygtningehjælp - Asyludvalget: Søren Laursen

Tænketanken VM – Viden om Mænd: Søren Laursen

Oplæg ved Folketingets Retsudvalgs høring om kønsneutralt

ægteskab: Søren Laursen

Oplæg ved Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring

om LGBT-forhold: Vibe Grevsen og Søren Laursen

Oplæg ved Q-factors debat ved Copenhagen Pride: Søren Laursen

ILGA-Europe: Martin K.I. Christensen, co-chair person

ILGA-Europe, EU-netværk: Steffen Jensen, dansk repræsentant

FIU – regnbue (Homoseksuelle i fagbevægelsen):

Rikke Karen Voergård-Olesen

Mainstreamingsnetværket af 2005: Rikke Karen Voergård-Olesen

Platforme og

repræsentantskaber:

EU Fundamental Rights Agency (Wien)

Fundamental Rights Platform

Projektrådgivningen

Kønsnet

Aidsnet

NGO-Forum

NGO-Fællesinitiativet

Institut for Menneskerettigheder

Rådet for Menneskerettigheder

Dansk Flygtningehjælp

Repræsentantskabet

Sex & Samfund

Repræsentantskabet

Talspersoner:

Forperson: Vivi Jelstrup

Næstforperson: Kenneth Engberg

Arbejdsmarked: Rikke Voergård-Olesen

Hadforbrydelser (overfald og chikane): Kenneth Engberg

Internationalt (FN, Europarådet, EU, ILGA): Martin K. I. Christensen

Globale rettigheder og udviklingssamarb.: Richardt Heers

Familiepolitik: Maren Sander Granlien

Kirkepolitik: George Hinge

Retspolitik

(lovstof, menneskerettigheder og asyl): Søren Laursen

Sundhed - herunder hiv/aids: Nikolai Bloch Balsløw

Transpersoner & transpolitisk: Vibe Grevsen

Ungdomspolitik (Spring Ud): Mads Hvid

Landsledelsen:

Generalsekretær Henrik Hynkemejer

Forperson Vivi Jelstrup

Næstforperson Kenneth Engberg

Økonomiansvarlig Mette Lund,

Frederik Hansen

Klaus Legau

Marija Vinqvist

Martin Spangsbro-Pedersen

Vibe Grevsen