Bestyrelsens skriftlige beretning 2012

1

Bestyrelsens skriftlige beretning 2012 For Yngre Læger har det sidste år stået i fireårsreglens tegn. De første læger, der er omfattet af reglen, har overskredet tidsfristen, det er hårdt for den enkelte, og det er ikke acceptabelt for Yngre Læger. Hvor mange af vores medlemmer, det handler om, er svært at sige, for adskillige læger har sat tidsfristen på stand by – via barsel, ph.d., arbejde i udlandet eller andet – for ikke at overskride den rigide tidsgrænse. Det er derfor, at Yngre Læger kalder det et sminket tal, når Sundhedsstyrelsen hævder, at ’kun’ 11 læger er faldet for fireårsreglen dette efterår.

Og uanset hvad, så taler vi om en sneboldeffekt, hvor flere og flere læger skubbes foran og senere vil overskride fristen – man taler om, at hver tredje læge er i farezonen til foråret. Derfor har Yngre Lægers bestyrelse skærpet kampen mod fireårsreglen, vi har trykket på alle de knapper, der er at trykke på, holdt møder med sundhedspolitiske ordførere, inviteret os selv til møde med ministeren (som desværre aflyste pga. SF-valgkamp) og fået sat en ellers ikke særlig folkelig sag på mediedagsordenen. For kampen stopper ikke, før vi har fået ændret fireårsreglen.

2

Derudover har bestyrelsen arbejdet intensivt med en revision af vores politiske visioner i Det gode hospital, vi har forberedt overenskomstforhandlingerne OK 13, der nok ikke bliver de letteste i verden, og så har vi ikke mindst publiceret to opsigtsvækkende undersøgelser, som vi har fået foretaget blandt yngre læger. Den første er Time and Clock-rapporten, der viser, at yngre læger kun bruger 25 % af deres arbejdstid på direkte patientkontakt. Og den anden er Trivselsundersøgelsen, der dokumenterer, at trusler og truende adfærd rammer hver tred-je yngre læge. Begge undersøgelser blev slået stort op i medierne. Og så har vi jo løbende styrket tillidsrepræsentantarbejdet. I det følgende kan du læse om, hvad Yngre Læger og bestyrelsen har fokuseret på og arbej-det med siden efterårsrepræsentantskabsmødet 2011. God fornøjelse! Yngre Lægers bestyrelse, november 2012.

3

Indhold 1. De politiske organer 2. Videreuddannelse, efteruddannelse og forskning 3. Overenskomst 4. Kampe, vi har kæmpet 5. Styrkelse af TR-arbejdet 6. Arbejdsmiljø – vi vil ha’ det godt! 7. GYL – de yngste yngre læger 8. Medlemsundersøgelsen 9. Presse, medier og kommunikation 10. Økonomi

4

1. De politiske organer Repræsentantskabet – to årlige møder Yngre Lægers repræsentantskab holder to ordinære møder årligt – ét todages efterårsmøde og et ét-dagsmøde i foråret op til Lægemødet. På efterårets møde aflagde formanden mundtlig beretning under overskriften ”På dagsorde-nen”, som refererede til Yngre Lægers intensiverede arbejde med medie- og kommunikati-onsindsatsen. Et arbejde, der resulterede i dels en del pressedækning af de yngre læger, som er alene på vagt i skadestuerne og dels i en kommunikationsstrategi for Yngre læger, som repræsentantskabet skulle drøfte på mødet. På efterårets møde blev der afviklet åbne teammøder, hvor repræsentanterne kunne deltage i tematiserede drøftelser om bl.a. OK-kravsindsamling, fireårsreglen, arbejdsmiljø etc. Formand for Team Overenskomst, Stine Sloth ønskede at trække sig fra posten, og Bue Ju-vik, medlem af Yngre Lægers bestyrelse, blev valgt til posten. Da denne post har sin ”egen” vedtægtsmæssige plads, blev Bue Juviks plads i bestyrelsen dermed ledig. Samtidig havde Mette Marklund ønsket at trække sig fra bestyrelsen. Til de to ledige ordinære bestyrelses-poster blev Stine Sloth og Anne Cathrine Haug valgt. På forårsmødet i april 2011, der foregik i Kolding op til Lægemødet, var vedtagelse af over-enskomstkrav for 2013 ét af de centrale emner, som repræsentantskabet forholdt sig til. Herudover drøftede repræsentantskabet en status for fireårsreglen og de initiativer, som Yngre Læger har taget for at medvirke til at afskaffe reglen. Repræsentantskabet vedtog en udtalelse om, at ”Yngre Læger er imod fireårsreglen. Bestyrelsen skal arbejde for at reducere tvang i den lægelige videreuddannelse gennem forhandling”. Der var ordinært valg til bestyrelsen i Lægeforeningen, da Michael Dalls funktionstid udløb. Mads Skipper, som var menigt medlem af Yngre Lægers bestyrelse, blev uden modkandida-ter valgt til posten. Dette indebar, at Mads Skippers menige bestyrelsespost blev ledig, og da Josephine Obel samtidig havde meddelt, at hun ønskede at udtræde af bestyrelsen, var der to ledige bestyrelsesposter. Til disse poster blev Camilla Noelle Rathcke og Asbjørn Hasse-lager valgt. Bestyrelsen – mange nyvalg Bestyrelsen i Yngre Læger mødes typisk en gang om måneden. Møderne afvikles som en blanding af dag-, aften- og videomøder suppleret med to årlige internater af 2-dages varig-hed. Bestyrelsen består p.t. af Lisbeth Lintz (formand og formand for forhandlingsdelegati-onen), Camilla Noelle Rathcke (næstformand), Bue Juvik (formand for Team Overens-komst og Team Almen Praksis), Lars Riber (medlem af Lægeforeningens bestyrelse), Mads Skipper (medlem af Lægeforeningens bestyrelse), Helle Søholm Skovsen (tovholder for Team Uddannelse), Anne Cathrine Haug (tovholder for Team Arbejdsmiljø), Stine Sloth (tovholder for Team TR) og Asbjørn Hasselager. Bestyrelsen har i beretningsåret brugt mange kræfter på hele indsatsen omkring fireårsreg-len, og særlig formanden har været ”i byen” for at drøfte mulighederne for alternative løs-ninger eller opblødning af reglen hos politikere, myndigheder og samarbejdspartnere.

5

Bestyrelsesinternat – Nyborg og Kolding Bestyrelsen holdt i februar måned et bestyrelsesinternat i Nyborg. Her deltog lektor ved DPU Ib Ravn med et indlæg om mødeledelse og facilitering, som bestyrelsen efterfølgende arbejdede med. På dagsordenen var endvidere forberedelse af overenskomstforhandlingerne, herunder status på forskellige projekter i tilknytning hertil. I august måned holdt bestyrelsen endnu et internat, denne gang i Kolding. Her drøftedes bl.a. den nyligt gennemførte medlemsundersøgelse, og man arbejdede videre med Det Gode Hospital. Bestyrelsen reviderer Yngre Lægers visioner Også en revision af Yngre Lægers politiske vision Det Gode Hospital har været på dagsor-denen i Yngre Lægers bestyrelse. Baggrunden for revisionen er, at Det gode hospital - Yngre Lægers politiske projekt – udlø-ber i 2012 og derfor skal revideres. Yngre Lægers politiske indsatsområder, som er beskrevet i Det gode hospital, har de sidste fire år dannet baggrund for Yngre Lægers politiske ind-satsområder og har fungeret som idealbillede for Yngre Lægers politiske arbejde. Det gode hospital indeholder ni fokusområder –uddannelse, løn og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø, sund-hedspolitik, ledelse, samarbejde og kultur, TR-arbejdet, medlemsservice og kommunikation. Intentionen er, at Det gode hospital fremover opdeler Yngre Lægers politiske visioner i tre spor: 1) Politiksporet 2) Medlemssporet 3) Kommunikationssporet. Yngre Lægers bestyrelse har lagt vægt på, at revisionen af Det gode hospital kommer til at foregå, så Yngre Lægers repræsentantskab og regionsformænd er involveret i processen. Målet er derfor, at Yngre Lægers repræsentantskab skal diskutere det politiske spor den 27.-28. november 2012, hvorefter politiksporet endeligt skal vedtages på Yngre Lægers repræ-sentantskabsmøde til april 2013. Formålet er at beskrive Yngre Lægers politiske visioner for det danske sundhedsvæsen, som Yngre Læger kan markere sig med både over for medlem-merne og også udadtil i pressen og over for eksterne samarbejdsparter. Møder med Yngre Lægers regionale formænd Bestyrelsen mødes med formændene for Yngre Lægerådene to gange årligt i henhold til ved-tægterne. Disse møder ligger op til de to repræsentantskabsmøder, og forberedelse af det forestående repræsentantskabsmøde er en fast del af dagsordenen til disse møder. Herud-over har der de senere år været afholdt yderligere et par møder årligt.

6

2. Videreuddannelse, efteruddannelse og forskning Fireårsreglen – den største udfordring Alle læger skal have mulighed for at blive speciallæger. Denne målsætning er mere væsentlig og aktuel end nogensinde. Trods en massiv indsats fra Yngre Læger, er det (endnu) ikke lykkedes at afskaffe eller ændre fireårsreglen siden repræsentantskabsmødet i foråret 2012, hvor repræsentantskabet gav bestyrelsen mandat til en opblødning af fireårsreglen gennem forhandlinger. En række initiativer har været iværksat: kontakt til sundhedspolitiske ordførere, jævnlig dia-log med ministeriet og styrelse om reglen og administrationen heraf med mere herunder møde med ministeren, som desværre blev aflyst pga. SFs interne valgkamp.

Formålet med drøftelserne har været både langsigtet og kortsigtet. Det kortsigtede har været at finde en løsning for de læger, der helt sikkert har overskredet fristen. Det er p.t. ikke lyk-kedes at få konkrete aftaler på plads, men på den anden side er håbet ikke helt ude. Der har været signaler fra bl.a. Danske Regioner, som indikerer en villighed til at sikre, at alle læger får mulighed for at blive speciallæge i Danmark.

”Det virker tåbeligt, at man bringer sig i en situation, hvor man har indført en regel, som er skabt med henblik på at skaffe special-læger, men som faktisk får den modsatte effekt,” siger formand for Yngre Læger, Lisbeth Lintz i Politiken. April 2012

7

Vi har tidligere foreslået forskellige administrative tiltag, som gør, at fireårsfristen ikke skal afskære læger fra at få en mulighed for at blive speciallæger. Repræsentanter for Danske Re-gioner har offentligt bakket op, og det er de muligheder, vi fortsat forfølger. Flere hoveduddannelsesforløb bliver måske besat i disse år, men vi taber til gengæld årgange på gulvet, fordi de ikke når igennem nåleøjet. Vi kan uddanne flere, end vi gør i dag, og vi kan måske gøre det hurtigere og smartere, men det forudsætter, at alle interessenter bidrager konstruktivt. Vi skal se åbent på ansættelsesprocedure, karrierevejledning m.m. Vi må se på et nyt ansættelsessystem Kravene for ansættelse i et hoveduddannelsesforløb afspejler ikke, at fireårsreglen er etable-ret. Det er tid, tid, og tid, der kvalificerer. Tid i kliniske ansættelser, tid til forskningsaktivi-teter, tid… Tid, som ingen nye læger har. Hvis ikke fireårsreglen fjernes, skal og må parterne se på, om ikke vi kan lave et nyt ansættel-sessystem, som tager højde for fireårsreglen, og som i langt højere grad vurderer lægers po-tentiale i et givet speciale. Det sker i andre brancher, og ansættelsesproceduren for ansættel-se af læger i speciallægeuddannelsen i f.eks. England er under kraftig udvikling i retning af at bruge andre og mere nuancerede redskaber.

Folketingsmedlem Sophie Løhde (V) i paragraf 20 spørgsmål til sundhedsministeren: "Ifølge det seneste nummer af Ugeskrift for Læger vil ca. en tredjedel af lægerne i foråret 2013 blive ramt af fireårsreglen. Mener ministeren på den baggrund, at der bør laves et serviceeftersyn af fireårsreglen, så den kan indrettes på en mere fleksibel måde, der sikrer, at disse læger kan uddannes som speciallæger, så patienter i Danmark kan forvente at få den bedste behandling, og således at der undgås ressourcespild i sundhedsvæsnet?"

De første læger, der er omfattet af fireårsreglen, har overskredet fristen i dette efterår. Sund-hedsstyrelsen hævder, der ”kun” er tale om 11 læger, men mørketallet er efter vores be-dømmelse betydeligt større, fordi mange har udskudt uddannelsen på grund af reglen. Ifølge Sundhedsstyrelsens egne tal er der kun 43 % af årgangen fra 2008, der har fået et ho-veduddannelsesforløb, og 38 % af årgangen har fået fristen udsat pga. barselsorlov, ph.d.-forløb, sygdom, mv. Vi frygter, det samlede frafald for årgangen kan blive meget større. Det afhænger bl.a. af, hvor mange af de læger, der har fået udsættelse, der overskrider fristen. Man kan håbe på, at alle de læger, der har fået forlænget fireårsfristen, kommer i gang med en speciallægeuddannelse inden for fristen, men det ved man jo ikke. Hvis man antager, at den andel, der ikke får en speciallægeuddannelse i gruppen af læger uden ”forlængende akti-viteter”, er den samme andel i gruppen af læger med ”forlængende aktiviteter”, betyder det, at det samlede frafald kan nå op på mellem 60 og 70 læger af en årgang, svarende til ca. hver femte læge.

8

I dette tal er også indlagt antallet af læger, som Sundhedsstyrelsen vurderer som værende i risiko og højrisikogruppen (læger fra kandidatårgangen sommeren 2008, som ikke har fået en adgangsgivende introduktionsuddannelse, eller som har en introduktionsuddannelse, men som ikke har haft forlængende aktiviteter i forhold til fireårsfristen) og de læger fra kandidatårgangen sommeren 2008, som de regionale videreuddannelsessekretariater ikke har ”føling” med (status ukendt). Tabel: Konsekvenser af fireårsreglen

KBU-årgang august 2008

Samlet antal Andel med Frafald

tildelt KBU-forløb

(skøn), antal

Tildelte KBU- forløb 301 100% Ansat i hoveduddannelse 131 43% Udsættelse af fireårsfristen pga. barsel, sydom, ph.d. 115 38% 9 Læger uden gennemført introduktionsstilling 3 1% 3 Læger der har gennemført introduktionsstilling, men endnu ikke ansat i HU-forløb 20 7% 20 Status ukendt for videreuddannelsessekretariaterne 32 11% 32 Skønnet samlet frafald 64 Skønnet frafald i pct. 21%

Kilde: Tal fra Sundhedsstyrelsen pr. september 2012 og beregninger foretaget med udgangspunkt i tallene fra Sundheds-styrelsen Det er langt flere læger, end det vi normalt forventer, der ikke bliver speciallæger. Og nu er de umiddelbart afskåret fra at påbegynde en speciallægeuddannelse i Danmark. Sundhedsstyrelsen forventer, at ca. 5 % af en årgang ikke bliver speciallæger. Det er en erfa-ringsbaseret antagelse. Vi ved ikke, hvorfor lægerne vælger ikke at blive speciallæger. Det kan skyldes ønsker om ansættelse i medicinalindustrien, ønsker om at forske på f.eks. uni-versitetet, eller de har ikke kunnet opnå adgang til det ønskede speciale. Frafaldet i øjeblikket er lige nu meget større end Sundhedsstyrelsens forudsigelser!

9

På baggrund af de aktuelle tal forventer Yngre Læger at hver femte af de læger, der startede i KBU sommeren 2008, ikke får et hoveduddannelsesforløb og altså ikke hver tyvende som tidligere. Nogle er rejst til udlandet, inden de overskred tidsfristen, og andre er blevet i lan-det og har forsøgt at opnå ansættelse i et hoveduddannelsesforløb. Nu afventer vi tallene for at se, hvor mange ledige ubesatte hoveduddannelsesforløb, der er og i hvilke specialer, og vi arbejder fortsat på at løse situationen for de direkte berørte læger. Yngre Lægers politik er, at alle læger, der ønsker det, skal kunne blive speciallæger. Treårsreglen – sådan en har vi også Læger uddannet i udlandet er omfattet af en treårsregel, fordi de har ret til selvstændigt vir-ke og har, hvad der svarer til en KBU. Sundhedsstyrelsen har anerkendt, at denne gruppe af læger ikke har fået den fornødne information om regelsættet, hvorfor mange uvidende har overskredet fristen på de tre år, der må gå fra opnået ret til selvstændigt virke til ansættelse i et hoveduddannelsesforløb. Det har bevirket, at Sundhedsstyrelsen har bevilget en række dispensationer af varierende længde. Yngre Læger og Lægeforeningen har derfor forsøgt at finde en permanent løsning, så disse læger får en generel forlængelse og mulighed for indivi-duel dispensation. I dag har Sundhedsstyrelsen lagt sig fast på en meget stram administrationspraksis, som lig-ger meget tæt på ordlyden i bekendtgørelsen. Yngre Læger har tidligere foreslået lempelser og arbejder videre for, at de læger, som har overskredet tidsfristen, fortsat vil have mulighed for at gennemføre en speciallægeuddannelse. Tilbud til de læger, der overskrider fristen Lægeforeningen og Yngre Læger har i foråret 2012 etableret en ordning, hvor læger, der er omfattet af fireårsreglen, kan aftale et møde med sekretariatet med henblik på karrierevej-

10

ledning, hjælp til dispensationsansøgninger for fireårsfristen eller rådgivning i øvrigt vedrø-rende fireårsreglen. Flere end 50 læger har benyttet sig af denne mulighed. Derudover er flere blevet rådgivet ved normal henvendelse til sekretariatet.

”Nu har vi de første erfaringer på området. Og jeg mener helt klart, at hun (ministeren, red.) må iværksætte tiltag, så ingen læge ender på gulvet. Po-inten var jo, at de hurtigt skulle igennem. Men vi bruger altså ikke så store resurser på at uddanne læ-ger, og så nægte dem at færdiggøre uddannelsen på grund af en stiv regel.” Konservatives Benedikte Kiær i Ugeskriftet september 2012.

Team Uddannelse er blevet trænet i mentorvirke, og teamet har derfor etableret en mentor-ordning som et supplement til sekretariatsvejledningen. Her kan læger, der føler sig presset af fireårsfristen, sparre med en læge fra Team Uddannelse om karrierevalget, lægelivet og fireårsreglen i det hele taget. Dimensionering af videreuddannelseskapaciteten Tidligere skulle videreuddannelsesregionerne indberette antallet af opslåede og besatte ho-veduddannelsesforløb inden den 1. oktober. Dette indberetningstidspunkt er nu blevet ryk-ket til den 1. november – derfor kan vi i skrivende stund ikke oplyse antallet af opslåede ho-veduddannelsesforløb samt antallet af ledige forløb i forhold til dimensioneringsplanen i den skriftlige beretning. Dimensioneringsplan 2013-17 Den 1. januar 2013 træder en ny femårig dimensioneringsplan i kraft. I den nye dimensio-neringsplan skal der årligt som minimum opslås 880 hoveduddannelsesforløb, som er en svag stigning i forhold til den gamle dimensioneringsplan, hvor der årligt som minimum skulle opslås 874 hoveduddannelsesforløb. Selvom det totale antal forløb stort set er fastholdt, er der i forskellige specialer sket ændrin-ger. Nogle specialer har fået flere forløb, mens andre specialer har fået færre forløb. Forlø-bene er som hovedregel fordelt på de tre videreuddannelsesregioner på baggrund af befolk-ningstallet. Antallet af introduktionsstillinger fastlægges i en nedre og en øvre ramme i forhold til antal-let af hoveduddannelsesforløb i de enkelte specialer ud fra særlige multiplikationsnøgler, som varierer specialerne imellem. Den nedre ramme udgør mellem 1,3 og 2 afhængigt af specialet, mens den øvre ramme udgør mellem 1,7 og 3,5. Arbejdsgiverne skal som mini-mum opslå det antal introduktionsstillinger, som er fastlagt i den nedre ramme. Det mini-male antal opslåede introduktionsstillinger skal i perioden 2013-2017 være 1.445, mens det forventede antal maximalt opslåede introduktionsstillinger er 2.251, som er en svag stigning i forhold til dimensioneringsplan 2008-2012. For Yngre Læger er det helt afgørende, at udbuddet af uddannelsesstillinger kan matche efterspørgslen, som jo er betinget af tidligere års studenteroptag, kandidatproduktion, ud-

11

vandring og indvandring. På baggrund af disse forhold forventes det, at dimensionerings-plan 2013 - 2017 vil kunne matche det totale antal efterspurgte uddannelsesstillinger i peri-oden. Flere og flere optages på lægestudiet – og det kan blive et problem I 2009 var optaget på universiteterne 1200, i dag er det øget til 1400 studerende årligt. Det var Yngre Læger og Lægeforeningen ikke ubetinget tilhængere af, men der var et politisk pres fra Folketinget om at øge optagetallet. Dengang var der langt flere norske og svenske studerende, end tilfældet er i dag, hvor flere nordmænd og svenskere forlader Danmark under og efter studiet. Større frafald fra dem betød, at det samlede antal læger, der efter endt lægeeksamen efterspørger en speciallæge-uddannelse i Danmark, matchede den nuværende uddannelseskapacitet. Med reduktionen af antallet af svenske og norske medicinstuderende ved danske universiteter opstår der et behov for øget kapacitet i den lægelige videreuddannelse. I Yngre Læger er vi bekymrede. Vi er usikre på, om den fremtidige efterspørgsel på special-læger kan opsuge de nye læger. Derfor vil vi gerne have belyst den fremtidige efterspørgsel bedre. Der er ingen tvivl om, at den fremtidige efterspørgsel efter sundhedsydelser er sti-gende, men hvad betyder den øgede produktivitet, strukturændringer, den begrænsede vækst i den offentlige sektor? Det er de store ubekendte, og derfor ønsker vi sammen med Danske Regioner at fremkalde et bedre billede af fremtidens efterspørgsel. Hvis ikke den fremtidige efterspørgsel opsuger de nye læger, skal vi arbejde for at reducere optagetallet, og det skal ske snarest.

Studenteroptag Optag- I alt Dan- Ud- elses- skere lænd- år inge 2001 1086 834 252 2002 1114 849 265 2003 1139 843 296 2004 1167 854 313 2005 1166 854 312 2006 1172 770 402 2007 1183 929 254 2008 1212 954 258 2009 1413 1099 314 2010 1413 1166 247 2011 1412 1275 137 2012 1414 1313 101

12

Bekymring for mangel på introduktionsstillinger Yngre Læger er fortsat bekymrede for, om der opslås det nødvendige antal introduktionsstil-linger. Der har været indikationer på, at nogle afdelinger af økonomiske årsager vælger ikke at opslå de introduktionsstillinger, der er nødvendige, og det er bekymrende. På den bag-grund kan man godt få det indtryk, at der er normerede/budgetterede introduktionsstillin-ger, hvor der ikke er ansat yngre læger, og hvor opslag af introduktionsstillinger er udskudt - en udskydelse på et par måneder eller af mere permanent karakter…

”Det går ud over kvaliteten, ventetiden og patientsikkerheden, når de yngste læger står alene uden mulighed for at få supervision fra en erfaren læge, som rent fysisk er til stede på skadestuen. Det er rigtig skidt, for den bedste måde at lære at håndtere mange forskellige pa-tienter på, er ved at have en erfaren kollega ved sin side,” siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz i Berlingske Tidende. November 2011.

Vi er fortsat uforstående overfor, hvordan Sundhedsstyrelsen kan acceptere denne usikker-hed, når der er fastlagt klare og utvetydige krav om årlige opgørelser for opslagene. Danske Regioner har i lang tid lovet at levere sådanne opgørelser, men det er fortsat ikke sket. I Yngre Lægers øjne besværliggør det den enkelte læges mulighed for at se, hvor og hvilke in-troduktionsstillinger er til rådighed, og det besværliggør den enkelte læges karriereplanlæg-ning. På det seneste møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse blev emnet endnu engang drøftet. Danske Regioner påstår, at de muligvis er klar med en model for opgørelsen, men mangler intern afklaring. Sundhedsstyrelsen tilkendegav, at de ikke kunne vente længe-re. Lægeprognosen er bl.a. baseret på dimensioneringsplanerne, og på at et tilstrækkeligt antal yngre læger gennem introduktionsuddannelser i de forskellige specialer kvalificeres til at be-sætte udbuddet af hoveduddannelsesforløb i henhold til dimensioneringsplanerne. Da der altså ikke er sikkerhed for, at de årligt opslåede introduktionsstillinger i de forskellige specia-ler følger det dimensionerede antal introduktionsuddannelsesforløb, er der usikkerhed om validiteten af lægeprognosen. Videreuddannelsesregionerne oplyser om klassificerede, godkendte, besatte eller dimensio-nerede introduktionsstillinger. Derfor er der et stort behov for, at videreuddannelsesregio-nerne lever op til uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelse om, at man halvårligt oplyser om antallet af opslåede og besatte introduktionsstillinger. Lad os etablere lokale ansættelsesudvalg Flere og flere afdelinger vælger tilsyneladende at ansætte læger i flere introduktionsstillinger i samme speciale, og det problem har Yngre Læger drøftet med Danske Regioner. Ansættel-se af læger i introduktionsstilling i samme speciale, som de allerede har en introstilling i, er en kombination af driftsmæssige hensyn og indholdet i de faglige profiler for ansættelse i et hoveduddannelsesforløb. Det er forståeligt, hvorfor både afdeling og de enkelte læger ønsker det, men fra et overordnet perspektiv er det ikke hensigtsmæssigt, at uddannelseskapacitet ikke udnyttes til at uddanne læger, der mangler den pågældende uddannelse. En måde at undgå det problem er at etablere lokale ansættelsesudvalg, som bruger ansættelsesprincip-

13

per, hvor introduktionsstillinger er forbeholdt læger, som ikke allerede har en introduktions-stilling i specialet. Det vil samtidig skabe åbenhed om kriterierne for ansættelse i en given introduktionsstilling. Danske Regioner er positivt indstillet, for de vil gerne undgå, at uddannelseskapaciteten re-duceres ved at flere gennemgår samme uddannelse flere gange, og vi håber derfor at finde en løsning i det kommende år. Team Uddannelse skrider til handling Helle Søholm Skovsen har overtaget taktstokken for Team Uddannelse, og som noget af det første har hun taget initiativ til en revision af handlings- og aktivitetsplan for teamet. Udvalget ønsker at fokusere arbejdet på konkrete redskaber for både den enkelte læge og til brug for initiativer på afdelinger – uddannelse i din dagligdag. Afdelingslæger – det handler også om uddannelse Afdelingslæger er i gennemsnit afdelingslæger i ca. to år, og den periode bør i større omfang bruges til, at de kan uddanne sig. Det kan foregå som efteruddannelse i form af lederuddan-nelse med henblik på senere besættelse af ledende stilling.

"Tiden er løbet fra det billede, Kirsten Lee tydeligvis hænger fast i, fra dengang hvor fokus var på lægens omnipotens og evne til at klare det hele uanset hvor mange timer i træk. Nu til dags er patienten i fokus, og vi forventer at patienter behandles forsvarligt, ikke at én læge kan klare det hele," skriver Dorthe Furstrand i Dagens Medicin. August 2012

Det bør være muligt for afdelingslæger at opdatere sig såvel medicinsk fagligt og f.eks. ledel-sesmæssigt, og der skal være fokus på afdelingslægerne og deres fremtidige karriere. Afde-lingslæger skal have tilbud om karrieresamtaler, som kan afklare, hvilken retning den fremti-dige karriere skal gå, og de skal tilbydes kurser, der opruster deres ledelsesmæssige kompe-tencer m.m. Karriereprojekt skal afdække lægers karrieremuligheder I forbindelse med OK 11 blev det aftalt, at parterne i perioden skal gennemføre et projekt, der belyser og synliggør karriereveje i regionalt regi. Det er Yngre Lægers opfattelse, at regionerne har mange og varierede tilbud til ansatte læ-ger. Det kan derfor være svært for den enkelte læge at få et samlet overblik over alle disse udmærkede aktiviteter, så de kan anvendes i en direkte karriereplanlægning for den enkelte. Derfor søsætter Yngre Læger sammen med Danske Regioner et karriereprojekt, der skal af-dække området, så alle yngre læger kan få kendskab til tilbuddene. Projektet er todelt, og hvor fase ét har en mere afdækkende karakter (hvor karrierevalg og hvilke informationer, der anvendes, bliver belyst), er fase to problemløsende. F.eks.: hvis der i fase ét viser sig at være et informationsunderskud i forhold til karrieremulighederne, vil fase to forsøge at løse problemet ved forbedret karrierevejledning eller lignende. Et andet ele-ment kunne være at forsøge at reducere barrierer for brug af f.eks. kombinationsstillinger.

14

Karrieresamtaler, mentorordninger og barselscafeer Siden 2008 har Yngre Læger haft fokus på nye tilbud om karrierevejledning. En af de helt store succeser er KBU-mentorordningen. Der matches mellem 100-110 mentees og mento-rer pr. halvår. Der har tidligere været stor mangel på mentorer i uddannelsesregionerne Syd og Nord. Denne mangel er løst, og aktuelt mangler der kun fire mentorer i 2. halvår af 2012. Også de individuelle karrierevejledningstilbud i Lægeforeningen og Yngre Læger benyttes flittigt. Der gennemføres i gennemsnit tre-fire samtaler om ugen. Ventetiden er desværre forøget, og Yngre Læger arbejder for, at kapaciteten hurtigst muligt bliver udvidet. Yngre Læger har desuden etableret en række barselscafeer, hvor medlemmer på barsel har mulighed for at udveksle erfaringer om såvel karrieren som forældrerollen og samtidig få mulighed for at tale om andet end bleer, babymos og barnevogne. Tilbuddet henvender sig til både kvinder og mænd og er faciliteret af en professionel barsels- og forældrecoach. Ud-over muligheden for at bringe egne erfaringer og refleksioner i spil har barselscafeerne hver gang et tema f.eks. jobsøgning, kompetenceudvikling, networking og netværk, work-life ba-lance og karriereveje. Der er gennemført fire barselscafeer i foråret med henholdsvis 30 og 35 deltagere i 2012. To i København, en i Aarhus og en i Kolding. I efteråret 2012 gennem-føres samme antal barselscafeer. Der har været overvældende deltagelse, specielt i Køben-havn. I alt deltager ca. 200 årligt på barselscafeerne. Aktivitet Antal deltagere i 2012 Barselscafeer Ca. 200 i henholdsvis København, Kolding

og Aarhus KBU-mentorordning Ca. 200 mentee-mentor par dannes Karrieresamtaler Mellem 120 og 160 samtaler

15

3. Overenskomst Team Overenskomst Teamet holdt i 2012 i alt 8 møder - herunder blev der holdt et internatmøde i slutningen af marts 2012. Udover løbende at drøfte aktuelle overenskomstsager og komme med bidrag til det videre arbejde med sagerne har teamet haft en række særlige fokusområder. For det første har flere af teamets medlemmer aktivt deltaget i de baggrundsgrupper, der blev etableret i forbindelse med gennemførelsen af det periodeprojekt om arbejdstilrettelæggelse, som blev aftalt med Danske Regioner ved OK 11. For det andet er arbejdet med at udvikle et timeberegningsprogram, så hver enkelt yngre læge kan kontrollere om arbejdstilrettelæggelsen er i overensstemmelse med overenskom-sten, forankret i Team Overenskomst. På internatmødet i marts 2012 var der inviteret eksterne oplægsholdere fra FAS, DSR og den svenske lægeforening, som hver især gennemgik deres overenskomster. På den baggrund har teamet kunne arbejde med input til forhandlingsdelegationen omkring overenskomstfor-handlingerne. Teamet arbejder p.t. med de problemer, der er i forhold til lokal løndannelse for yngre læ-ger, og vil fremadrettet arbejde med at kvalificere overenskomststoffet på hjemmesiden. OK 13 – vi har været i gang længe Snart starter OK 13 forhandlingerne på hele det offentlige område. I Yngre Læger har vi været i gang længe. Forberedelserne blev skudt i gang på repræsentantskabsmødet i novem-ber 2011, hvor OK 13-siden på læger.dk/yl blev præsenteret, og hvor der blev lagt op til de-batten om Yngre Lægers krav. Kravene blev vedtaget på repræsentantskabsmødet den 25. april 2012. Forud for vedtagelsen af kravene blev der afholdt medlemsmøder i alle regioner, der blev afholdt en særskilt OK 13-konference for TRerne og debatteret med medlemmerne på blogs, på facebook osv. Yngre Lægers overenskomstkrav er centreret omkring bedre ar-bejdsmiljø, bedre vagtvilkår og bedre lønvilkår. Efter kravene var vedtaget på repræsentantskabsmødet, blev de fremsendt til Akademikernes Centralorganisation (AC). Det samme gjorde de øvrige AC-organisationer, og der var heref-ter en proces i ACs forhandlingsudvalg med henblik på at udarbejde en fælles AC-forhandlingsaftale. Yngre Lægers repræsentantskab bemyndigede bestyrelsen til at tage stilling til AC-forhandlingsaftalen under forudsætning af, at alle Yngre Lægers krav blev medtaget i AC-forhandlingsaftalen, samt at spillereglerne for forhandlinger var de samme som ved tidligere OK-forhandlinger. Vi har lavet samme aftale, som vi plejer, og Yngre Læger og Overlæge-foreningen har i fællesskab tilsluttet sig AC-forhandlingsaftalen for de kommende OK-forhandlinger. Det samme har de øvrige AC-organisationer. AC forhandler som hovedorganisation sammen med de øvrige organisationer på det offent-lige område. På det statslige område sker det gennem Centralorganisationernes Fællesud-

16

valg, og på det kommunale og regionale område sker det i samarbejde med KTO (Kommu-nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) og med FOA og Sundhedskartellet. Her for-handler man de generelle vilkår, der er ens for alle ansatte som generelle lønstigninger, ferie osv. Det er også her, man forhandler reguleringsordningen. Det er en ordning, der skal sikre en parallel lønudvikling på det offentlige og det private arbejdsmarked. Men der er lagt op til vanskelige forhandlinger på dette område ved OK 13, og der er en særlig udfordring på det regionale område, hvor langt de fleste læger arbejder. Danske Regioner har her stillet krav om en selvstændig reguleringsordning baseret alene på lønudviklingen på det regionale ar-bejdsmarked og ikke som hidtil samlet for det kommunale og regionale arbejdsmarked. Pro-blemet ved det er, at analyser tyder på, at der er særlig store personaleforskydninger på det regionale område mod flere højtuddannede/lønnede og færre lavtlønnede. Det vil afspejle sig i den gennemsnitlige lønudvikling og kan dermed undergrave reguleringsordningen. OK 13 og kommunikationsstrategien – vi vil involvere medlemmerne Formålet med Yngre Lægers OK 13 strategi er at engagere og involvere medlemmerne. Vi vil ægge medlemmerne, vække deres nysgerrighed og dække deres informations- og dialog-behov. Derudover vil vi gerne have medlemmerne til at tage stilling til og stemme om OK-resultatet. Det vil vi, fordi engagerede medlemmer og tillidsrepræsentanter er vejen til et højere infor-mations- og aktivitetsniveau, det giver bedre mulighed for forventningsafstemning undervejs i forhandlingerne, og det bidrager til opmærksomhed og implementering af overenskomsten, når den er forhandlet på plads og skal ud og arbejde for yngre læger i hverdagen. I forbindelse med OK 13 har vi lagt vægt på at vise, at det betyder noget for den enkelte yngre læge, hvad der står i overenskomsten, og hvad der kommer ud af overenskomstfor-handlingerne.

”Det, der for alvor batter noget, når det gælder om at tiltrække læger, er, om der er gode faglige og forskningsmæssige udfordringer på arbejds-pladsen. Og som ejere af sygehusene, så har regionerne forsømt at sikre den udvikling," siger Yngre Lægers formand, Lisbeth Lintz i Bør-sen – om læger til Udkantsdanmark. Februar 2012.

Centralt i OK 13 strategien er derfor OK 13-siden på læger.dk/yl og en række små identifi-kationsskabende videoer, der giver svar på spørgsmål som: ”Hvorfor skal jeg involvere mig og f.eks. komme til et medlemsmøde? Hvilken betydning får forhandlingerne for mig? Hvordan kan jeg få mere at vide? Hvad kan jeg selv gøre?” Derudover giver videoerne også mulighed for at lære forhandlingsdelegationen nærmere at kende. Udover videoer har OK 13-siden også givet medlemmerne mulighed for at komme med de-res input og krav til OK 13. Ligesom man kan følge med i OK-processen dels via OK 13 nyheder og dels via en tidslinje, der forklarer de enkelte elementer i OK-processen, og hvad der sker hvornår.

17

Vi klæder TRerne på På baggrund af erfaringerne fra OK 08 og OK 11 har vi også arbejdet med at aktivere re-præsentantskabet og klæde tillidsrepræsentanterne bedre på i forbindelse med OK 13, så de i højere grad kan fungere som lokale kommunikatører, debattører og initiativtagere. Det er bl.a. foregået på repræsentantskabsmøder i efteråret 2011 og foråret 2012, på TR-dagen den 9. marts 2012, på TR kurserne og via en række OK 13 postkort, hvor TR’erne og repræsen-tanterne er blevet opfordret til at være aktive i OK 13 lokalt. Vi har ligeledes brugt forskellige medier i forsøget på at nå så mange medlemmer som mu-ligt. Udover de fysiske møder har vi bl.a. brugt Facebook, hjemmesiden, elektroniske nyhe-der og Medlemsnyt. Har det været en succes? Status er p.t.: Der er kommet 114 indlæg med input til OK 13, mange af indlæggene indeholder flere for-slag og krav Godt 2000 ud af 11.000 yngre læger har været inde på OK 13-siden De mest populære videoer er set af mere end 1000 medlemmer Der er afholdt 14 medlemsmøder Der er afholdt en TR-dag med knap 100 deltagere Der er udfyldt og (gen-)udsendt et par hundrede OK postkort til TR og repræsentanter Der er udsendt Medlemsnyt om OK 13 Der er udsendt 17 OK 13-nyheder og 11 OK 13-videoer OK 13 er langt fra færdig. Selve forhandlingerne skal først til at begynde, og resultatet for-ventes klar den 1. april 2013. Forventningerne til OK 13-forhandlingerne Forventningerne til OK 13 er, at der bliver tale om vanskelige forhandlinger. Økonomien vil være stram, ligesom den også var det ved OK 11. OK 11 forhandlingerne startede ydermere med, at vi og andre offentligt ansatte ”skyldte” ca. 1,5 %, fordi den offentlige lønudvikling havde været bedre end den private. Gælden blev modregnet i de lønstigninger, der ellers skulle have været, og det er derfor, der ikke har været nogen lønstigninger i 2011. I 2012 har der været generelle lønstigninger på 1,75 % pr. 1. januar 2012 og 0,1 % pr. 1. oktober. Hertil kom så de forbedringer, der er aftalt ved Yngre Lægers egne forhandlinger. Det betyder, at det ikke har været muligt at sikre reallønnen, i og med priserne ifølge det seneste skøn forventes at stige med 5,06 % i OK 11 perioden. Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner fra juni indebærer en fortsat snæver økonomi og er reelt udtryk for en opbremsning i sygehusvæsenet. Aftalen lover et løft på 1,1 milliarder kr. til sygehusene, men ifølge aftalen skal de fleste penge til øgede udgifter til ny medicin, nye behandlingstilbud osv. skaffes gennem produktivitetsstigninger. Vi kender ikke arbejdsgivernes krav, dem ser vi først den 6. december, når der er kravsud-veksling. Men vi forventer, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn vil genfremsætte nogle af de krav, de også fremsatte ved OK 11 om at fjerne mange af de regler, som vi betragter

18

som et værn mod et dårligt arbejdsmiljø – f.eks. vagthyppighedsreglerne, reglerne om fæl-lesvagt og lignende. Hertil kommer, at økonomiaftalen viser, at der sker en øget grad af detailstyring af sygehu-sene og personaler fra statens side. Det fremgår således af aftalen, at det skal sikres, at per-sonalet anvendes ”så effektivt som muligt”, og at organiseringen optimeres. Det fremgår også af aftalen, at sygehusejerne skal arbejde for at nedbryde overenskomstmæssige barrie-rer, og dette på trods af at talrige undersøgelser i hvert fald på lægeområdet i tidens løb har vist, at problemerne i sygehusvæsenet kun i meget begrænset omfang kan tilskrives overens-komsten, men snarere skyldes kultur, dårlige vaner og dårlig ledelse. Senest er det doku-menterer i Implement-rapporten i det såkaldte periodeprojekt, der blev aftalt ved OK 11. Periodeprojekt og ’Viemose-møder’ Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2011 aftalte Danske Regioner og Yngre Læger at gennemføre et periodeprojekt for at afdække, om der er barrierer i overenskomsten for en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Vi aftalte at lade konsulentfirmaet Implement stå for undersøgelsen, og de gennemførte un-dersøgelsen i perioden fra september 2011 til februar 2012. Yngre Læger fulgte og kommenterede løbende undersøgelsen. Derudover nedsatte bestyrel-sen tre arbejdsgrupper med deltagere fra Team Overenskomst, Team Arbejdsmiljø og Team Uddannelse. Arbejdsgrupperne mødtes i september 2011 og januar 2012 for at komme med input til projektet og kommentere rapporten. Rapporten blev offentliggjort den 15. februar på læger.dk. Yngre Læger og Danske Regioner ser rapporten som et fælles grundlag for den videre dialog om udviklingstendenser og udfordringer i sundhedsvæsnet, der har betydning for Yngre Læ-gers medlemmer.

”Opgaverne glider den forkerte vej,” siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz i artiklen "Læger vil frigøres for administrativt arbejde," i lægesekretærernes blad DL Ma-gasinet. Maj 2012.

Parterne besluttede, at man frem mod overenskomstforhandlingerne i 2013 ville gennemfø-re en række møder medieret af Søren Viemose. På den baggrund blev der gennemført tre møder med Danske Regioner i sommeren 2012. Temaerne var først og fremmest de udfor-dringer og tendenser, som begge parter kan se i sundhedssektoren i en længere årrække, herunder bl.a. en stram økonomi og en fortsat udvikling i retning mod færre, men større sygehuse. Ud over udviklingstendenserne havde møderne også et andet formål. Både i Danske Regio-ner og i Yngre Læger var der en opfattelse af, at overenskomstforhandlingerne i 2013 kan gennemføres i et mere konstruktivt forhandlingsklima end tilfældet var i 2011. De to sider brugte derfor en del af tiden på de tre møder til at blive enige om spillereglerne for forhand-lingerne. Det har resulteret i en hensigtserklæring om samarbejdet, som vil blive skrevet un-der den 3. december på et møde mellem Yngre Lægers formand og formanden for Regio-nernes Lønnings- og Takstnævn. Den vil efterfølgende blive lagt på hjemmesiden.

19

Aftale om lægebiler med Midt- og Nordjylland Yngre Læger har sammen med FAS indgået konsulentaftaler om lægebilerne i både Region Nordjylland og Region Midtjylland. Der er tidligere indgået en tilsvarende aftale med Regi-on Syddanmark. Da hovedparten af dem, der varetager arbejdet, er ansat som overlæger, er aftalerne lavet med udgangspunkt i overenskomsten for overlæger. Der er også indgået en konsulentaftale om lægebilen i Region Hovedstaden.

20

4. Kampe, vi har kæmpet Dagpengeberettigelse afgørende for retten til løn under barsel Den første sag handler om en yngre læge, der var på barsel forud for ansættelsen i en KBU-stilling. Den pågældende var ikke medlem af en A–kasse. Lægen fik løn i 14 uger, sådan som man har ret til i henhold til overenskomsten, men da hun efterfølgende skulle fortsætte sin barsel på dagpenge, afviste kommunen, at hun var dagpengeberettiget. Begrundelsen var, at hun ikke havde en dagpengeberettiget indtægt, da hun påbegyndte sin barsel, og at hun hel-ler ikke var medlem af Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK). Den sociale Ankestyrel-se gav kommunen medhold. Yngre Læger anbefaler derfor, at man melder sig ind i AAK, hvis man har tænkt sig at gå på barsel, og hvis man samtidig har en risiko for at have perioder uden ansættelse. Ret til fuld løn under barsel Denne anden sag drejer sig om en yngre læge, der havde en ansættelse og skulle på barsel, men som ikke var dagpengeberettiget, fordi han kun havde været ansat kortvarigt, og heller ikke han var medlem af en A- kasse. KTO (Forhandlingsfællesskabet for alle offentligt an-satte), der har indgået i barselssagen, gjorde gældende, at han ifølge barselsaftalen havde ret til fuld løn, mens arbejdsgiverne mente, han ikke havde ret til løn, da han ikke var dagpen-geberettiget. Sagen blev forligt i november 2011, og det blev aftalt, at hvis en ansat ikke er dagpengeberettiget, så har man under barsel ret til løn, men fratrukket den manglende dag-pengerefusion. En eller to aftaler? Endelig har vi en sag, der endnu ikke er blevet afgjort. Sagen vedrører en yngre læge, der bliver far, og som ønsker at bruge sin ret til to x seks ugers betalt orlov. Ifølge KTO-barselsaftalen skal de seks uger deles mellem moren og faren, hvis begge er ansat under samme aftale. I den konkrete sag er moren imidlertid sygeplejerske og derfor ikke omfattet af KTO-aftalen, men af en tilsvarende barselsaftale indgået af Sundhedskartellet. Danske Regioner mener, der er tale om én aftale, og at forældrene derfor har 6 uger til deling, mens KTO mener, der er tale om 2 aftaler, og at begge forældre derfor kan afholde de 2 x 6 uger med løn. På grund af de kommende OK-forhandlinger forventes sagen først afgjort ved en faglig voldgift i sommeren 2013. Forskere i tidsbegrænsede ansættelser Fællestillidsrepræsentanter underrettede i løbet af 2011 Yngre Læger i Hovedstadsregionen om, at ansættelsesperioden for læger ansat i uklassificerede stillinger i vidt omfang blev kor-tere og kortere. Efter Yngre Lægers overenskomst skal ansættelserne i reservelægestillinger og som kliniske assistenter være af mindst 1 års varighed med mulighed for forlængelse til tre år for reserve-læger og fire år for kliniske assistenter. Ansættelse i uklassificeret 1. reservelægestilling er femårig. I den anledning skrev Yngre Læger i Hovedstadsregionen til alle hospitalers HR-afdelinger og mindede dem om reglerne.

21

Den henvendelse viste sig at afdække et stort problem på Gentofte Hospital, hvor man har haft en udbredt praksis med at ansætte et stort antal forskningsaktive yngre læger (specielt ph.d.-studerende) i mange korte ansættelser – ofte kontinuerlige ansættelser af få måneders varighed, der så er blevet forlænget den ene gang efter den anden. Med det resultat at de yngre læger oven i forskningen ikke kunne vide sig sikre i deres ansættelse og samtidig skulle bruge masser af tid og energi på hele tiden at søge om fondsmidler for at finansiere forløbet.

”Der er mange forhold i sundhedsvæsenet, der kan forbedres, og der er brug for, at vi tænker højt,” siger Simon Serbian, formand for Yngre Læger i Region Hovedstaden. Han opfordrer til, at man siger sin mening frem for at holde kæft, for ad den vej at forbedre forholdene. Januar 2012.

Yngre Læger kontaktede Gentofte Hospital og gjorde opmærksom på, at denne praksis var i strid med overenskomsten og straks skulle ophøre. Gentofte tog vores henvendelse til efter-retning, og fremover vil de yngre læger ansættes på ordentlige og overenskomstmedholdelige vilkår. Voldgiftssager – flere i de nye fælles akutmodtagelser Yngre Læger har i de senere år været involveret i mange sager om de nye fælles akutmodta-gelser. Ofte etableres de nye strukturer, uden man på forhånd har gjort sig klart, hvordan vagt–, ansvars– og uddannelsesforholdene skal tilgodeses. Samtidig oplever Yngre Læger, at ledelserne ikke vil acceptere, at der er tale om fællesvagt. Selvom det efter Yngre Lægers opfattelse klart er tilfældet, da yngre læger skal behandle patienter, der ansvarsmæssigt hører under en anden ledende overlæge. Konkret har Yngre Læger en voldgiftssag på vej fra den fælles akutmodtagelse i Horsens. Her afviser ledelsen, at der er tale om fællesvagt og henviser til, at de yngre læger i de for-skellige afdelinger henviser til deres egen ledende overlæge. Yngre Lægers principielle opfat-telse er, at det skal være entydigt, hvem der har ansvaret for behandlingen af patienterne på en afdeling, og at der er tale om fællesvagt, når yngre læger fra flere forskellige afdelinger er involveret i behandlingen af patienterne i akutafdelingen. Sagen fra Horsens har været end-og meget langvarig, og der er afholdt mæglingsmøde i sommeren 2010. Det ser nu ud til, at voldgiftssagen bliver afholdt i marts 2013. Der er en anden sag om fællesvagt på vej i voldgiftssystemet. Den vedrører yngre læger på urologisk afdeling i Næstved, der i vagten skal bistå sygeplejersken på småskadeklinikken, der ellers hører under akutafdelingen i Slagelse. Denne sag er endnu ikke berammet. Yngre Læger kræver undersøgelse af Psykiatrisk Center Glostrup Dagbladet Politiken afslørede i foråret, at der foregik overmedicinering af patienterne på Psykiatrisk Center Glostrup (PCG), men i virkeligheden var den risikable adfærd blevet op-daget af psykiatriledelsen og yngre læger tidligere. I foråret 2011 var det blevet for meget for de yngre læger, og Yngre Lægers fællestillidsrepræsentant klagede til ledelsen over, at de følte sig presset til at give patienterne doser i strid med anbefalingerne.

”Forholdene på Psykiatrisk Center i Glostrup er stærkt bekymrende og horrible for både patienter og læger,” udtalte formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz i foråret 2012.

22

Lisbeth Lintz krævede på Yngre Lægers vegne i en mail til Region Hovedstadens koncern-chef en hurtig indgriben og en tilbundsgående undersøgelse i Glostrup-sagen. Det resulterede i en undersøgelse, der viste, at der skete en medicinordination, der i stort omfang gik ud over anbefalingerne. På den baggrund greb Region Hovedstaden ind.

Det fik alvorlige konsekvenser på tre ledelsesniveauer. Sagen viser i sin essens, hvor galt det kan gå, når der er dårlig ledelse, som ikke inddrager og lytter til medarbejderne, og hvor vig-tigt det er, at medarbejderne – in casu yngre læger - siger fra, når det er nødvendigt. Grønland – aftale om højere grundløn Sammen med Lægekredsforeningen i Grønland har Lægeforeningen, repræsenteret af AC-udvalget, forhandlet en fornyelse af overenskomsten, der udløb i 2011. Forhandlingerne i foråret 2012 var en fortsættelse af uafsluttede forhandlinger i foråret 2011, hvor parterne ikke kunne blive enige om en fornyelse. Udeståenderne dengang var uenighed om lønrammen og en uenighed om aflønning af ledende læger ansat i forbindelse med regionaliseringen af det grønlandske sundhedsvæsen. De oprindelige krav fra arbejdsgiverside var løntilbageholdenhed på grund af den økonomi-ske situation i Grønland, ændringer i overenskomsten som følge af den nye regionale struk-tur, mere effektiv arbejdstid for læger samt rekrutteringstiltag.

23

Fra lægernes side var kravene reallønsstigninger, bedre forsikringsforhold, bedre barselsfor-hold, pension af tillæg, udbetaling af pension for læge over 70. Efter fornyede drøftelser blev indgået en aftale om primært forhøjelse af grundlønnen over en 4-årig periode og nye rekrutterings- og fastholdelsestillæg. Overenskomsten vil kunne findes på læger.dk meget snart. Den mangler en endelig gennem-skrivning. OK-forhandlinger med PLO Forhandlingerne med PLO om fornyelse af praksisamanuensis- og vikaroverenskomsten har stået stille i en længere periode. Der er indgået delforlig om regulering af lønsatserne i begge overenskomster pr. 1. januar 2012. Reguleringen svarer til lønstigningerne på det regionale sygehusområde, og Yngre Læger forventer også at aftale reguleringer pr. 1. oktober 2012, så der fortsat er parallelitet mellem lønforholdene i almen praksis og på sygehusene. Samlet set må vi se i øjnene, at der i denne omgang bliver tale om en vedligeholdelse af de eksisterende aftaler, og at vi må gemme forventningerne til en modernisering af aftalerne til de kommen-de 2013-forhandlinger med PLO. Team Almen Praksis Teamet har i 2012 afviklet 5 teammøder. Som et hovedfokusområde har teamet valgt at ar-bejde med at styrke TR-strukturen i almen praksis. Teamet planlægger en TR-dag for almen praksis til afvikling i løbet af 2013. En rundspørge blandt de 25 tillidsrepræsentanter på landsplan, der dækker almen praksis området, har givet særdeles positive tilbagemeldinger på dette tiltag. Flere af teamets medlemmer er aktive i FYAM, og denne konneks til Forum for Yngre Al-menMedicinere er et klart plus for teamet. Ansatte speciallæger i almen praksis I det forløbne år blev det klart for Yngre Læger, at PLO ikke ønsker at indgå overenskomst for ansatte speciallæger i almen praksis. Yngre Lægers forhandlingsdelegation har derfor valgt dialogvejen, hvilket har afstedkommet et fælles arbejde på sekretariatsplan om en vej-ledning til indholdet af en ansættelseskontrakt med anbefalinger fra begge organisationer. Det er vigtigt for Yngre Læger fortsat at markere, at en ansat speciallæge i en almen praksis er lønmodtager, og at rådgivningen om kontraktvilkår for den ansatte læge rettelig hører hjemme i Yngre Læge-regi. Yngre Lægers sekretariat har dagligt kontakt med yngre læger, der ønsker ansættelse i almen praksis. Vi rådgiver om kontraktvilkår og mod faldgruber, som man hurtigt kan havne i, hvis man uden nærmere refleksioner underskriver den standardan-sættelseskontrakt, PLO har udarbejdet. Afskedigelser I løbet af året er Yngre Læger blevet kontaktet af medlemmer i 55 afskedigelsessager. Afske-digelserne har overvejende handlet om afskedigelser i forbindelse med langvarig sygdom eller sager, hvor samarbejdet har lidt så stor skade, at det måtte ophøre. Den øvrige del af sagerne har handlet om afskedigelser i forbindelse med manglende opfyl-delse af uddannelseskravene. En lille del af sagerne har handlet om afskedigelser på grund af besparelser.

24

Problemer i forbindelse med videreuddannelse Når Yngre Læger bliver kontaktet af medlemmer, der er løbet ind i problemer omkring vide-reuddannelse, tager vi typisk ud på arbejdspladsen og hjælper med at få løst problemerne typisk i samarbejde med de regionale videreuddannelsessekretariater. Medlemsservice – I spørger især om barsel I sekretariatet har Yngre Læger ansat to medarbejdere til altid at være til stede til at tage telefonen, når medlemmerne ringer – hvad de heldigvis gør i udstrakt grad. På travle dage ringer medlemsservicetelefonen 50 gange. Og hvad ringer medlemmerne så om? Blandt de yngre medlemmer er topscoreren barsel. Dernæst kommer spørgsmål om forståelse af overenskomsten. Det kan være alt fra, om man har ret til pauser som hjælp til at indgå aftaler om fællesvagt. Psykologordning – det handler især om stress Er man i en situation, hvor man på grund af stress, udbrændthed, sygdom og i det hele taget på grund af arbejdsrelaterede problemer er i risiko for at miste sit arbejde, har Yngre Læger mulighed for at visitere til en af vores to fasttilknyttede erhvervspsykologer, hvor Yngre Læ-ger betaler op til 5 samtaler. I år har vi visiteret dobbelt så mange medlemmer til psykologerne som sidste år. Langt stør-stedelen af visitationerne handler om stress.

25

5. Styrkelse af TR-arbejdet Når de lokale arbejdsforhold skal forbedres, kommer de lokale tillidsrepræsentanter i cen-trum. Særkendet – og problemet - for yngre lægers tillidsrepræsentanter er, at ”omsætnings-hastigheden” af tillidsrepræsentanter er høj på grund af de midlertidige ansættelser. Yngre læger har i omegnen af 650 tillidsrepræsentanter. Omsætningshastigheden er omkring 300 om året. Det stiller store krav til Yngre Læger om at sørge for, at nye såvel som gamle tillidsrepræsentanter er klædt godt på for at kunne varetage det vigtige hverv som tillidsre-præsentant. Opgaven er forankret i Team TR, hvor en af hovedopgaverne er at rekruttere, engagere, kvalificere og opdatere tillidsrepræsentanterne. Teamet arbejder derfor med synliggørelse af tillidsrepræsentanterne i forhold til omverdenen og med at kvalificere tillidsrepræsentanter-nes kompetencer. Team TR har i årets løb valgt at fokusere på kvaliteten af tillidsrepræsentanternes redskaber, på at få forankret tillidsrepræsentanten i lokale lægeforeninger, på afholdelse af TR-dagen og på udsendelser af TR-Nyt. Redskaberne – hurtig og nem adgang til støtte Tillidsrepræsentanterne skal have de bedst mulige arbejdsbetingelser. Derfor er det essenti-elt at gøre det nemt for dem at få hjælp til at løse de opgaver, de bliver stillet overfor. Team TR har derfor i det forløbne år arbejdet på at optimere den del af Yngre Lægers hjemmeside, der er oprettet som en service til brug for tillidsrepræsentanterne. Hjemmesi-den er blevet gennemgået og ændret, så vi kan være sikre på, at der altid er adgang til og mulighed for at kunne finde svar på de spørgsmål, som man som tillidsrepræsentant typisk løber ind i. Forankringen i det lokale Det er vigtigt, at man som yngre læge let kan finde sin tillidsrepræsentant på nettet. Yngre Læger har lagt registreringen af tillidsrepræsentanterne ud til de lokale lægeforeninger i regi-on Syd og i Region Hovedstaden – i første omgang som et pilotprojekt. Vi har oplevet, at outsourceordningen har betydet, at dialogen mellem den lokale forening og de lokale tillids-repræsentanter er forbedret, og at det på den måde bliver lettere for tillidsrepræsentanterne at få lokal hjælp. Forsøget udstrækkes nu til at gælde hele landet permanent.

"Det handler meget om at turde være læge, at turde gøre det rigtige og ikke bare lade andre gøre det (...) Efterhånden tør jeg godt," si-ger yngre læge Mattis Jørgensen i sidste afsnit af Nye hvide verden på DR1. April 2012.

TR-dagen – fuldt hus i Domus Den 9. marts 2012 afholdt Yngre Læger den årlige dag for foreningens tillidsrepræsentanter. Team TR havde inviteret vores tillidsrepræsentanter til en dag i Domus Medica. Der var fuldt hus. Dagen bød på erfaringsudveksling, orientering om OK 13, networking, og work-

26

shops, hvor tillidsrepræsentanterne kunne få opdateret viden, få ny viden og møde hinan-den. Dagen blev afsluttet med kåring af Årets Tillidsrepræsentant, som blev Line Berg, der på det tidspunkt var valgt som FTR på Sygehus Sønderjylland.

Region Sjælland – et smertensbarn Der er fortsat ikke fuld TR-dækning i alle regioner, og navnlig i Region Sjælland halter man fortsat efter. Regionen vil som eneste region ikke anerkende, at der kan vælges tillidsrepræ-sentanter, der dækker KBU, intro og fase 1 i almen praksis. Yngre Læger rejser løbende denne problemstilling overfor Region Sjælland - og vi bliver selvfølgelig ved, indtil det lyk-kes! I Region Nord mødes de tillidsvalgte et par gange årligt, ligesom tillidsrepræsentanterne i almen praksis i Region Hovedstaden sammen med sekretariatet i Hovedstaden har igangsat en møderække for at fasttømre gruppen og udveksle erfaringer. Så også på regionalt plan sker der en vis koordinering.

Region Sjælland opslår i 2012 samlet 46 hoveduddannelsesstil-linger i almen medicin samt mellem 40 og 60 I-stillinger. Med en årlig tilgang af knap 50 læger i hoveduddannelse er der så-ledes for tiden flere hundrede yngre læger i almen praksis i Region Sjælland uden en tillidsrepræsentant, der kan varetage uddannelseslægernes interesser i forhold til dagligdagen i en tutorpraksis.

27

TR kurser – 24 på vej I år har der været planlagt med 22 kurser fordelt med 14 TR 1 kurser og 8 TR 2 kurser. Se-kretariatet har oplevet endnu større søgning end i 2010, og vi har derfor oprettet to ekstra TR kurser. Ventetiden har gennemsnitligt ligget på 2 måneder, hvilket overholder bestyrel-sens målsætning. Der arbejdes i øjeblikket med at planlægge i alt 24 TR kurser i 2013.

28

6. Arbejdsmiljø – vi vil ha’ det godt! Team Arbejdsmiljø har i det forløbne år sat særlig fokus på kontrol og afbureaukratisering samt Trivselsundersøgelsen og Trivselskonferencen den 7. september.

”For lidt tid til patienterne er en daglig frustration,” siger yngre læge Josephine Obel i TV-Avisen. Marts 2012.

Time and Clock – vores undersøgelse vakte opsigt Overflytning af administrative opgaver og langsomme IT-systemer tager stadig mere af læ-gernes tid og bidrager dermed også til et dårligere arbejdsmiljø. Problemerne omfatter både tidsrøvende og forældede IT–systemer og vidtrækkende krav om registrering og dokumenta-tion af tilsyneladende absurde forhold. Det har været debatteret en del i de senere år, og kulminationen på den offentlige debat kom, da en kronik i Politiken skrevet af læge Morten Staberg førte til en underskriftsindsamling blandt både overlæger og yngre læger. Efterføl-gende deltog 3000 overlæger og yngre læger i en spørgeskemaundersøgelse fra Politiken. Her svarede 69 %, at der siden 2007 er blevet mindre tid til patienterne bl.a. pga. langsom-me IT-systemer, krav om dokumentation, registrering og andre administrative opgaver.

"Det kommer ikke som nogen overraskelse, at vi ikke bruger meget tid på patienterne, men det er overraskende, at det er så slemt, at vi kun bruger 25 procent af arbejdstiden. Det er uhyggeligt lavt," siger Lisbeth Lintz, for-mand for Yngre Læger til TV2 News. Marts 2012

Yngre Lægers Team Arbejdsmiljø fulgte i november 2011 op med en såkaldt Time and Clock undersøgelse, hvor man fulgte 24 læger med et stopur i et døgn og registrerede, hvad den enkelte læge brugte sin arbejdstid på. Stikprøven viste, at kun 25 % af arbejdstiden gik med direkte patientkontakt, ca. 50 % af arbejdstiden blev brugt til indirekte patientrelateret arbejde (journalskrivning mv.), mens knap 8 % af tiden var ventetid pga. IT eller flaskehalse i systemet. Selvom der kun var tale om en stikprøve, gav undersøgelsen anledning til stor medieopmærksomhed og debat. I Trivselsundersøgelsen svarede 78 % af yngre læger ansat på hospitalerne, at de i høj grad er generet af langsomme IT systemer.

’Pc'en stjæler lægens tid,’ skriver Yngre Lægers formand Lis-beth Lintz, i sin debut som klummeskribent i avisen 24Ti-mer. April 2012.

Der er efterfølgende sat forskellige initiativer i gang specielt for at nedbringe såkaldt overflø-dig registrering, og bl.a. er det en del af regeringsgrundlaget, at der skal iværksættes en så-kaldt tillidsreform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Men det er ret usikkert, hvad der kommer ud af det.

29

Trivselsundersøgelsen – den vakte også opsigt… Yngre Læger besluttede i 2011 at lave en kortlægning af yngre lægers arbejdsmiljø, svarende til hvad man tidligere har gjort i Overlægeforeningen og Lægeforeningen. Spørgeskemaet blev udarbejdet i samarbejde med arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital, der også har stået for bearbejdning af resultaterne. Undersøgelsen blev udsendt til alle yngre læger, og 4290 læger besvarede den. Undersøgelsen offentliggjordes på Yngre Lægers velbesøgte Trivselskonference den 7. september, og der vil i den kommende periode blive arbejdet vi-dere med undersøgelsen i samarbejde med arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg.

Hovedresultater fra undersøgelsen Af 10.980 medlemmer i 2012 havde 9.578 tilgængelige e-mail adresser. Der blev opnået en svarprocent på 39 (4.260 besvarelser). De fleste yngre læger er tilfredse med deres arbejde, og kun ganske få har fortrudt valget af lægegerningen. Lønnede arbejdstimer i hovedbeskæftigelsen synes nu re-guleret således, at merarbejde udover normerede timer er begrænset. Dog har ulønnet arbejde i hovedbeskæftigelsen en vis betydning for de samlede arbejdstimer om ugen. Arbejdsmiljøudfordringer lader særligt til at være belastende vagtarbejde, herunder fællesvagter, mobning, trusler/truende adfærd, ubalance mellem arbejde og privatliv, begrænset indflydelse, højt arbejdspres, besvær med IT-systemer, ringe inddragelse i beslutningspro-cesser og frygt for at begå fejl. Alt i alt kan yngre læger karakteriseres som en erhvervsgruppe, der oplever tilfredshed med arbejdet, som dog er psy-kisk krævende. De yngste oplevede de største problemer.

30

Trivsel for læger – tryghed for patienten 7. september afholdt Yngre Læger en arbejdsmiljøkonference. Konferencen skulle øge fokus på yngre lægers arbejdsmiljø, og vi ville ved hjælp af oplægsholdere udefra give særligt tillids-repræsentanter, men også ledere og politikere, ideer og redskaber til at tage tilbage på afde-lingerne og arbejde for et bedre arbejdsmiljø.

”Vi er meget lonely riders i sygeplejerskernes land, og vi skal huske at passe på hinanden,” siger Sarah Ostenfeld, som var med i DR dokumentaren Nye hvide verden. Marts 2012

Der var 102 tilmeldinger til konferencen, der fandt sted i Ingeniørforeningens hus IDA. I forbindelse med konferencen offentliggjorde Yngre Læger vores Trivselsundersøgelse og den genererede en markant medieomtale af Yngre Lægers arbejdsmiljømæssige problemer på dagen (forsiden af Politiken, alle radioaviser, Ugeskriftet, radio 24/7, Deadline m.m.), og senere fulgt op med opslag i Dagens Medicin og artikler i provinspressen.

»Truslerne går ofte ud over de alleryngste af lægerne, og derfor ser vi gerne, at konflikthåndtering bliver en del af uddannelsen. Men det skal ikke bare proppes ind på studiet, så det blot er noget, der skal overstås. Det skal være, når lægerne er ude i virkeligheden,« siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz i Dagens Medi-cin. September 2012.

Konferencen gav masser af inspiration til bedre livsbalance, god ledelse, reelt samarbejde, og vi lærte også, hvordan social kapital kan ses på bundlinjen. Der var rigtig mange nye ansigter blandt deltagerne, herunder mange Yngre Læger-tillidsrepræsentanter. De inviterede op-lægsholdere ’leverede varen’, TRerne fik inspiration fra andre miljøer og mulighed for at networke – ikke mindst i forbindelse med eftermiddagens 2 x 4 workshops, og diversiteten af oplægsholdere gjorde en ellers lang dag spændende. En efterfølgende evalueringsundersøgelse blandt deltagerne viste, at der var udbredt til-fredshed med hele konferencen.

31

Samme dag som Yngre Læger holdt arbejdsmiljøkonference i København, blev vores trivselsundersøgelse forside på Poli-tiken (fotoet af den forslåede kvinde er dog ikke en læge, men henvisning til en film). Inde i avisen fortalte en læge om sine oplevelser med trusler og vold på hospitalet.

32

7. GYL – de yngste yngre læger ”Vi er jo GYL – de nye og seje yngre læger” GYL - Gruppen af yngste Læger – repræsenterer de yngste medlemmer i Yngre Læger. Der var kamp om pladserne i Yngre Lægers repræsentantskab sommeren 2012. 28 nyuddannede læger stillede op til de seks pladser i repræsentantskabet, hvor man som valgt automatisk bliver medlem af GYL.

”Det betyder rigtig meget, at vi engagerer os, da det ellers ender med, at det er meget få personer, som må bære læsset. Hvis vi er flere, opnår vi også meget mere.” Baskaran Ketharanathan.

GYL holdt i 2012 syv møder, og antallet af tilmeldte til møderne svingede mellem 12 og 15 tilmeldte. I året der gik, har GYL blandt andet lavet en mindre undersøgelse af, hvad KBU’erne men-te, var væsentlige emner for GYL. Undersøgelsen har været med til at danne udgangspunkt for GYL’s arbejde. GYL holder også løbende oplæg på overlevelseskurser og til KBU-informationsmøder, hvor de fortæller om, hvordan det er at komme ud og arbejde som læge.

”Der er en rigtig god stemning i GYL – man kan sige sin mening - også selvom man ikke er enige. Jeg synes, at vi er gode til at være seriøse men også til at slappe af sammen. Vi er jo GYL - de små nye og seje yngre læger.” Eva Toustrup Kristensen, GYL.

Fireårsreglen er et centralt og tilbagevendende emne for GYL, som bruger tid på at diskute-re fireårsreglen, ligesom kontaktpersonen fra bestyrelsen fortæller om strategien bag Yngre Lægers bestyrelses arbejde med fireårsreglen.

”Jeg har fået en meget bedre indsigt i fx Yngre Lægers arbejde med fireårsreglen. Fra at være sur og irriteret over fireårsreglen er jeg nu gået til at kunne se mere fagligt på det. Nu kender jeg baggrunden for, hvorfor Yngre Læger handler som de handler i forhold til fire-årsreglen.” Baskaran Ketharanathan, GYL.

En vigtig del af gruppens formål er at give GYL’erne indsigt i det organisatoriske og sund-hedspolitiske arbejde i Yngre Læger. Det vil sige, at møderne også bruges på at diskutere og tale om, hvordan man arbejder politisk i Yngre Læger og med uddannelsespolitik generelt.

”GYL er jo en lille politikerskole, hvor man får et godt overblik over strukturen i Yngre Læger. Det er helt acceptabelt ikke at ken-de noget til fagpolitisk arbejde, når man kommer til GYL, og så er GYL et trygt og godt forum, hvor man frit kan stille spørgsmål.” Julie Vinkel Clausen, GYL.

33

Så mange nye kandidater stiller op til Yngre Lægers repræ-sentantskab (og bliver dermed automatisk medlem af GYL) Sommer 2012: 28 til seks pladser Vinter 2012: 16 til seks pladser Vinter 2011: 17 til seks pladser Sommer 2011: 13 til seks pladser

34

8. Medlemsundersøgelsen Hvad synes I om os? Vi er i konstant bevægelse gennem karrieren som yngre læge – i takt med videreuddannelsen forlader nogle af os Yngre Læger og ender i FAS eller PLO, og heldigvis kommer der hele tiden nye til. Den bevægelse skal også afspejle sig i Yngre Læger. Vi skal vide, hvor vi bevæ-ger os hen, hvad vi forventer af Yngre Læger, og hvad vores behov for en fagforening er. Derfor har vi taget initiativ til en medlemsundersøgelse, hvor vi har spurgt alle medlemmer-ne om, hvad de synes om Yngre Læger. Måske ikke så nyt i forhold til andre faglige organi-sationer, men nyt for os, og en måde at blive en bedre fagforening på. Medlemsundersøgelsen er lavet i fællesskab mellem Yngre Læger, FAS, PLO og Lægefor-eningen, men med et spørgeskema, der specifikt spørger til opfattelsen af den enkelte for-ening. Der er derfor nogle, der har svaret på tilfredshed med Lægeforeningen, og nogle, der har svaret på tilfredshed med Yngre Læger. Undersøgelsen og spørgeskemaerne er udviklet og gennemført i samarbejde med selskabet MSI Research, der er stiftet under Aarhus Universitet. MSI Research foretager avancerede undersøgelser og analyser af en række centrale forhold hos danske og nordiske medlemsor-ganisationer. Det betyder, at vi kan benchmarke i forhold til andre AC organisationer. Hovedrapport for medlemsundersøgelsen 2012 for Yngre Læger kan læses på læger.dk/yl: Medlemsundersøgelsen Yngre Læger har anonymiserede ”rådata”, og vi kan og vil bruge undersøgelsen til at målret-te og forbedre medlemsydelserne. Yngre Læger arbejder i øjeblikket videre med de rådata, som undersøgelsen i første omgang har givet os. Intentionen er nu at komme et spadestik dybere ned i undersøgelsen, så vi kan bruge tallene til helt konkret at pege på, hvilke mål Yngre Læger skal forfølge. Undersøgelsen har allerede ført til, at vi har oprustet arbejdet i sekretariatet i forhold til at arbejde med trivsel og ”yngre læge-liv” på arbejdspladsen, så der bliver flere tilbud rettet mod medlemmerne regionalt og på sygehuset. Også med baggrund i rapporten oprustes der med understøttelse af TR-arbejdet.

35

9. Presse, medier og kommunikation Synlighed giver indflydelse ’Stand up and be counted,’ siger man på amerikansk – for det er vejen til indflydelse. Så derfor stiller Yngre Læger sig i stigende grad op og blander sig i samfundsdebatten. Det gør Yngre Læger dybest set for at skaffe medlemmerne bedre forhold, hvad enten det gælder uddannelse, arbejdsmiljø, løn eller medindflydelse.

Ifølge Infomedias statistik svarer den redaktionelle omtale af Yngre Læger i årets løb til annoncer for 18 millioner kroner. Kun de færreste opnår indflydelse og resultater gennem usynlighed. Og den regel gælder i særdeleshed politiske organisationer - vil vi have strategisk indflydelse, må vi også være syn-lige og kunne høres. Yngre Læger har derfor slebet vores kommunikationsredskaber og satset på et endnu mere strategisk kommunikationsarbejde i løbet af året, og vi har gjort os gældende i alle medier på alle platforme. Formanden har fået sin egen klumme hver 14. dag i Danmarks næststørste avis, 24timer, hvor hun ikke kun skriver om helt oplagte Yngre Læge-politikker, men også får gjort omver-denen opmærksom på, hvem Yngre Læger egentlig er, og hvad vi laver. Vi kan ikke regne med goodwill eller politiske støtter, hvis folk ikke ved, hvem vi er, og hvad vi står for.

36

Her ses det, hvordan Yngre Læger især omtales i vores travle måneder, forår og efterår. Yngre Læger har gang på gang været i de landsdækkende medier – dels med de undersøgel-ser, vi selv har fået foretaget, dels med skarpe politiske meldinger om f.eks. fireårsreglen, Glostrupsagen og uddannelsesproblemer. Vi har ryddet forsiden på Politiken og ramt alle de øvrige medier med Time and Clock-undersøgelsen, der jo viste, at vi bruger uforholdsmæs-sig meget tid på computere og overraskende lidt på patienter. Og vi har ligeledes været i Po-litiken, i News, i alle radioaviserne og i stort set alle andre betydende medier med vores ar-bejdsmiljøundersøgelse, der jo bl.a. viste, at hver tredje yngre læger har været udsat for trus-ler. Dertil kommer en stigende medieopmærksomhed på vores fireårsregel, hvor Yngre Læger intensivt har satset på strategisk kommunikation og brugt meget tid og mange ressourcer på at sætte journalister ind i sagen, så de kan kommunikere problemstillingen videre til læse-re/seere/lyttere – det er resulteret i bred omtale af de uheldige konsekvenser i forbindelse med reglen. Det siger sig selv, at Ugeskriftet har haft en helt særlig forståelse for sagen, hvil-ket ofte har givet problemstillingen og vores kamp mod reglen pæn og seriøs omtale.

37

Yngre Læger omtales mest i Ugeskrift for Læger, Dagens Medicin, DR og Politiken. På nettet har vi også været særdeles aktive og ville gerne have været det i endnu højere grad, hvis ikke læger.dk havde lidt under en noget ustabil drift. Vi har opprioriteret Facebook – både når det gælder dens hyggelige og uformelle sofahjørnefunktion, men også som et me-die, hvor vi kan lægge hard core-nyheder og skarpe kommentarer ud. Debatten på Facebook viser i øvrigt, at den strategiske indsat mht. fireårsreglen har udmøntet sig i større tilfredshed med og forståelse for Yngre Lægers kamp mod reglen.

38

Yngre Læger får flere og flere venner og likes på Facebook. Internt har vi særligt benyttet os af nyhedsbreve og TR-Nyt, mens vi sideløbende har forsøgt at facilitere et kommunikationsnetværk bestående af yngre læger, der kunne tænke sig at bistå Yngre Lægers kommunikationsfolk med baggrundsoplysninger, ’cases’ og nyheder. Her er stadig noget at lære for begge sider, så det er på to do listen i det kommende år.

39

Antal omtaler og annonceværdi fordelt på medietyper Endelig har Yngre Læger forfægtet politiske standpunkter i kronikker, debatindlæg og læ-serbreve i medierne, mens formand Lisbeth Lintz har været en flittig gæst i tv-studierne hos TV 2 News, Deadline, TV-avisen m.m.

40

10. Økonomi Ressourcefordeling – ikke de store forskydninger Yngre Læger har ca. 11.000 medlemmer, der hver betaler 3.500 kr. i kontingent. Budgettet for 2012 er på godt 42 mio. Tallene i denne beretning er baseret på ressourcefordelingen i første halvår 2012. Ressourcefordelingen er en sammenvejning af den måde, sekretariatet bruger deres tid på, og den måde pengene bliver brugt på. I meget runde tal går den ene halvdel af Yngre Lægers ressourcer til at servicere tillidsrepræ-sentanterne (29 %) og medlemmerne i form af direkte medlemsservice (17 %). Den anden halvdel af pengene bliver brugt på central interessevaretagelse i Yngre Lægers team (15%) og på politisk varetagelse fx bestyrelse, repræsentantskab, møde med de regionale Yngre Lægeråd, Akademikernes Centralorganisation og Lægeforeningen (25%), og endelig går 14% til den administrative indsats, som omfatter driften af Yngre Lægers sekretariat, it, lo-kaler mv. I forhold til 2011 er der ikke de store forskydninger. Det høje antal TR-kurser er tilmed for-højet, da der fortsat er høj efterspørgsel. Forberedelserne til OK13 har været i gang hele året, og fireårsreglen arbejdes der fortsat intensivt med.

RESSOURCEFORDELING 30.6.2012

Central interessevaretagelse

Servicering af TR-systemet

Medlemsservice

Administrativ indsats

Politisk varetagelse

25

41