bibelen og verden - feb 2013

BIBELENOG

VERDENnr. 1 | januar 2013

Ida Auken: Du kan ikke tage alverdens synd på dine skuldre

Miljøminister med Bibelen under armen

”Ja, jeg tror på Gud”

Migranter begår selvmord

Kunstbibelen er et scoop

2 | BIBELEN OG VERDEN | februar 2013

Når vi som daNskere hører bibelske fortællinger om befriel-se, opfatter vi dem ofte i en overført eller åndelig betyd-ning. vi er jo vant til frihed og lighed, borgerligt og politisk, så skal de give os noget nyt, må det være på dette åndelige plan. selvfølgelig har de også denne dimension. men vi overser, at

de faktisk også rummer oplevelse af befrielse og håb på en langt mere jordnær måde.

Jeg var engang med til at læse juleevangeliet højt i et afrikansk fængsel. da vi var færdige, hamrede fangerne på gryder og potter og pan-der og alt, hvad der ellers kunne hamres på, af bare fryd. de identificerede sig med de bibel-ske personer og modtog derigennem en erfa-ring af fred, håb og forløsning.

sådan er det også for migrantarbejdere i mellemøsten, som Bibelselskabet samler ind til – en indsamling jeg meget gerne vil anbefale at støtte. deres hverdag er fuld af traumatisk un-dertrykkelse, af mishandling og udnyttelse, men de påtager sig ofret for deres familiers skyld. retsløse er de også og kan derfor ende i fængsler, hvor situationen kan være endnu mere udsigtsløs.

det er ikke underligt, at de uanset deres re-

ligiøse baggrund klynger sig til de bibelske for-tællinger om befrielse. de fortællinger giver håb, og de rummer en erfaring af, at alting kan ende bedre, end det lige tegner til. derfor er de lokale kirkers og bibelselskabers besøg i fængslerne en meget direkte opfølgning på Je-

sus’ ord fra matthæ-usevangeliets kapi-tel 25 om at ’tage sig af ’ dem, der er i fængsel.

vi skal hjælpe nødstedte menne-sker med det, de har brug for. det kan være materielle ting som mad til den sultne og medicin til den syge. men det kan også være at ta-le deres sag. det kan

være besøg hos de ensomme. og endelig kan en fortælling at spejle sig i være lige nøjagtig det, der skal til for at tænde en gnist af håb.

vær med til at rejse opmærksomhed om mi-grantarbejdernes vilkår, at besøge dem, så de véd sig sete, og at give dem fortællinger af håb. støt Bibelselskabets kuwait-indsamling.

BIBELENOG

VERDEN5. årgang nr. 1 Februar 2013

BIBELSELSKABETFrederiksborggade 50

1360 København K Tlf.: 33 12 78 35

[email protected] www.bibelselskabet.dk

ANSV. UDGIVERMorten Thomsen Højsgaard

REDAKTØRSynne Garff

REDAKTIONSGRUPPECecilie Vestergaard Raaberg

Christian Kistrup

Eksterne skribenterAnna-Lise Bjerager

Anne-Mette Gravgaard

LAYOUT: Ribergård & Munk TRYK: Handy-Print A/S, Skive

FORSIDEFOTO:Foto af Ida Auken

– Claus Bjørn Larsen

Bibelen og Verden udsendes fire gange årligt til alle, der

ønsker information om bibelarbejdet

GAVER TIL BIBELARBEJDETReg. nr.: 3001

Kontonummer: 9 00 04 88Giro: 9 00 04 88

SPØRGSMÅL OM DONATIONER:

Preben Schousboe Christian Kistrup

Allan Petersen

Bibelselskabet arbejder for at oversætte og formidle

Bibelen i Danmark og ude i verden.

Bibelselskabet modtager ingen offentlig driftstøtte og

er derfor afhængig af indsamlede midler og

salgsindtægter.

Bibelselskabets protektor er Hendes Majestæt

Dronning Margrethe II.

Akut behov for medmenneskelighed

”Da vi var færdige, hamrede fangerne på gryder og potter og pander og alt, hvad der ellers kunne ham-res på, af bare fryd”.

Denne lille gut er søn af en migrantarbejder fra Filippinerne. Den unge kvinde arbejdede som hushjælp, men flygtede og søgte ly på den filippinske ambassade. Billedet er et par år gammelt, men intet har ændret sig. Der begås stadig mange voldtægter mod migrantkvinder i Golfen. FoTo: Human Rights Watch

SåDan kan Du Støtte SMS: Skriv GIV150 og send til 1414 - og støt med 150 kr.Det koster 150 kroner + almindelig sms-takst. Beløbet betales via telefonregningen.

GIro: 9 00 04 88

HjeMMeSIDe: www.bibelselskabet.dk

Bank: 3001 - 9 00 04 88, mærket ”BV 1 2013”.

Vi samler ind til udsatte migrant-arbejdere i Kuwait

Af Niels Henrik Arendt, biskop

BIBELEN OG VERDEN | februar 2013 | 3

INDHOLDSide 5Et tabu er brudt

Side 8-9Migranter presset til selvmord

Side 10-11Små mirakler i fængslet

Side 14-15I skolen skal du ikke tro – du skal vide!

Side 14-15Rap- og rock-musikere taler og synger om Gud

Side 6-7Minister udenJesus-neurose


Jamaica

’Jiizas’ endelig på tryk i Caribien

iNdtil for Nylig har ja-maicanerne ikke kunnet læse bibelske tekster på deres modersmål, jamai-cansk patois. det er et kon-strueret kreolsprog, der ta-

les af Jamaicas 2,9 mio. mennesker. men i oktober 2012 udkom det Nye testamente på patois, og det er tilmed det første større litterære værk på jamai-cansk patois. Hidtil har Bibelen kun været tilgæn-gelig på engelsk. kritikere mener, at da patois ikke er et egentligt sprog, bør bl.a. Bibelen ikke udkom-me på patois, men generalsekretæren for Bibelsel-skabet for de vestindiske Øer har den holdning, at alle mennesker bør have adgang til Bibelen på de-res modersmål, og han er overbevist om, det kirke-lige liv på Jamaica vil blomstre efter den nye over-sættelse. lanceringen af det Nye testamente fandt sted i oktober – samtidig med fejringen af Jamaicas 50-års jubilæum som selvstændig nation. Hvad ’Ji-izas’ betyder? det betyder såmænd Jesus på patois.

mellemøsten

Kristen satellitkanal vinder prisBiBelselskaBet støtter satellitkanalen sat-7 og er på den måde med til at udbrede kendska-bet til kristendom og bibelske værdier i den arabiske verden. mere end 9 millioner børn ser i gennemsnit sat-7 kids, der også er på nettet med bl.a. tv, spil, quiz, chat og bibelvers. i ef-

teråret 2012 vandt hjemmesiden, sat7kids.com, en guldmedalje i den Pan-arabiske medieprisuddeling i kategorien ’medie, tv og radio’.

kLODEN RuNDt

Mere ligestilling – større værdighedsierra leoNes bibelselskab har siden 2007 stået i spidsen for hiv/aids-programmet The Good Samaritan, der er aktivt i 20 afrikanske lande. Programmet har været udført for dan-ske danida-midler og med det danske Bi-belselskab som partner.

Programmets bæredygtighed gør, at over 30 kirker og skoler alene i den nordvestlige del af landet har fortsat indsatsen med infor-mation om hiv og aids, ligesom nationale partnere som f.eks. regeringens aids-sekreta-riat stadig er tilknyttet programmet.

åbenhed og adfærdsændring vedrørende samliv og sex hos ikke mindst mænd har væ-ret et af programmets mål, som i vid ud-strækning er nået. kvinder i sierra leone an-ses i mange tilfælde som andenrangsborgere, og de inddrages sjældent i familiens store be-slutninger. men flere mænd, der har deltaget i The Good Samaritan, er begyndt at behand-le kvinder og piger mere ligeværdigt.

Ny lettisk bibel revet ned af hyldernedet fØrste oPlag var udsolgt allerede efter tre dage, og folk stod i kø uden for en af rigas sto-re boghandlere. så stor var efterspørgslen på den nye bibel på moderne lettisk, som kom på gaden i oktober 2012. efter et mangeårigt oversættelses-arbejde har letlands befolkning nu fået en ny, fælleskirkelig bibel – oversat fra grundsprogene.

Janis og Eva, der beg-ge studerer teologi, si-ger: ”Vi har ventet så længe på dette”. FoTo: Dag Smemo

sierra leone

letland


LEDER

Det er ingen skam at vende om Af Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær

i eN Norsk Hytte omtrent 70 kilometer nord for lillehammer hænger et skilt med gode råd til folk, der skal på tur til fods eller på ski i terrænet. ”det er ingen skam at vende om”, lyder et af rådene. varmt tøj og rigtigt udstyr gør det åbenbart ikke alene. der skal også påvirkning af stolte sind til for at sikre trygheden.

det er ingen skam at vende om. især ikke, hvis man kan få mere ud af livet ved at gøre det.

rådet har en stærk og klog signalværdi i mange andre sammenhænge. også hvad tro angår.

daNmark har i flere årtier været et af de lande i verden, hvor mennesker har haft allersværest ved at give udtryk for deres tro. Nu er det som om, det er ved at ven-de. at tro på gud er ikke længere et stort tabu som i 1970’erne eller 1980’erne.

en minister som ida auken (sf) smi-der i hvert fald nu gerne berøringsang-sten over bord og giver udtryk for sin kristne tro, når hun offentligt skal ud-trykke sine værdier. det samme har også højt profilerede politikere som Per stig møller (k) og søren Pind (v) gjort.

en række kendte musikere og sangere, som nutidens unge ser op til, siger samti-dig nærmest i kor, at de tror på gud. en af dem, simon kvamm, gentog sin tros-bekendelse igen og igen og igen før jul i blandt andet tv-samtaler med studieværterne felix smith og Cle-ment kjersgaard. samme kjersgaard har selv flere gange opfordret folkekirken til at lade Jesus tale mere for sig.

i løbet af 2012 sagde hele 16 kendte forfattere fra suzanne Brøg-ger til Jørgen leth ja til at udlægge søndagens tekst fra et af evangeli-erne om Jesus i en kirke i københavn. en af forfatterne, kristian dit-lev Jensen, blev så inspireret, at han bagefter begyndte at læse teo-logi.

i konkurrencen om Politikens nye store litteraturpris er en origi-nal bog med bibelteater blandt de syv nominerede. Bjarne reuters nye genfortælling af Bibelen blev en af efterårets mest omtalte vær-ker med forsider i såvel Jyllands-Posten som Berlingske. folkekir-kens udlægning af juleevangeliet på youtube i december blev set mere end 250.000 gange.

efter årtier, hvor kristen gudstro har været et stort tabu i den offentlige samtale, er det meget bemærkelsesværdigt, hvad der nu sker. interessen flytter sig. fra materielle sager og mere eksotisk re-ligiøsitet. tilbage mod kristne rødder, som også i den genfundne form står for frihed, tryghed, håb og sikkerhed.

denne nye tendens, som Bibelselskabet bifalder og gerne under-støtter, har endnu ikke fået et navn. men måske skal der også en hel sætning til: det er ingen skam at vende om. [email protected]

Af Christian Kistrup

”efter årtier, hvor kristen gudstro har været et stort tabu i den offent-lige samtale, er det meget be-mærkelsesværdigt, hvad der nu sker”.

Tak for din hjælp!maNge af vores læsere reagerede i sidste nummer og donerede bibler til kinas naboer. dine donationer flytter meget. mange tak på vegne af alle de familier, der nu kan modtage en bibel!

Bibelen endelig tilgængelig på alle Sydafrikas officielle sprogdet sydafrikaNske amaNdebele-folk fik i no-vember 2012 for første gang hele Bibelen på de-res eget sprog isiNdebele. dermed findes Bibe-len nu på det sidste af sydafrikas 11 officielle sprog. oversættelsen til isiNdebele er sket i flere tempi siden 1977, da markusevangeliet lå klar, og med det gamle testamente som sidste opgave kan amaNdebele-folkets 1 million mennesker nu læse alle teksterne på deres modersmål.

sydafrika


Før ida auken blev miljøminister, ville hun gerne løse alle verdens problemer. Hun følte et ansvar i forhold til de mange be-

retninger om klimaforandringer og miljøkata-strofer og var fyldt af skyldfølelse over, at hun personligt ikke gjorde nok for at få tingene æn-dret.

en dag blev det for meget for hendes mand, der så på hende og sagde, at han mente, hun havde en Jesus-neurose: Hun tog jo alverdens synd på sine skuldre. sikken en selvovervurde-ring.

efter den omgang var ida auken kureret. Hun fik mod på at sætte børn i verden, hvilket hun ikke tidligere havde haft på grund af de dystre fremtidsudsigter, som hun forudså. Hun fik også mod på at sige ja til at blive miljøminister, da Helle thorning-schmidt satte sit ministerhold i efteråret 2011, og sidste år blev hun kåret som en af danmarks mest populære ministre.

Guds skaberkraftida auken tager imod på sit ministerkontor på slotsholmen med udsigt til bankbygninger og kirkespirene på Christianshavn. som uddannet teolog er hun en af de få ministre, der ikke hol-der sig tilbage for at bruge bibel og kristendom i sit arbejde. det kunne danskerne forvisse sig om

sidste år i en aviskronik, hvor ida auken skrev med udgangspunkt i Bibelens skabelsesberet-ning.

”mon gud havde forestillet sig, at den skaber-kraft, han delte med os, ville blive så stærk, at vi til sidst ville forme hele verden om i vores eget billede?”.

men hvad har landets miljøminister egentlig gang i, når hun sådan blander gud ind i politik? i danmark holder vi vel religion og politik ad-skilt?

”man må ikke sammenblande religion og po-litik, men det er også naivt at tro, at man kan skille de to ting fuldstændig ad. det er en fuld-kommen misforståelse, at vi som politikere ikke skulle have lov til at lade vore politiske overbe-visninger være påvirket af vores moral og religi-on”, fastslår ida auken.

Sov sødt barnlilleogså i det private liv, som hun deler med sin mand, Bent meier sørensen, der er professor på CBs, og deres toårige søn Niels, spiller kristen-dommen en stor rolle. dog ikke så stor en rolle, som hun kunne ønske.

”Jeg holder meget af at gå i kirke. det er sundt at have den refleksion hver uge og få sat sit liv ind i en større sammenhæng. men med et lille

Moral og religion påvirker politikken

Miljøminister Ida Auken (SF) er ikke bange for at bruge bibel og kristendom i sin politiske kamp for at ændre dan-skernes hold-ning til miljøet

Af Anna-Lise Bjerager

”Mon Gud havde forestillet sig, at den skaberkraft, han delte med os, ville blive så stærk, at vi til sidst ville forme hele verden om i vores eget billede?”


Moral og religion påvirker politikkenbarn ender det lettere med en tur i frederiks-berg Have søndag formiddag end med frede-riksberg kirke”, siger ida auken, der slutter hver dag med at synge aftensang for sin søn.

”Jeg synger ”sov sødt barnlille”, mens han lig-ger og kigger på mig med store øjne. det er en daglig dosis af tryghed, håb og glæde. til jul fik han lært at synge med på ”Halleluja” i ”et barn er født i Bethlehem”. Han er døbt, og på et tids-punkt skal han også udsættes for diverse børne-bibler”, siger ida auken, der er gravid og venter endnu et barn til maj.

De ti budsom politiker er hun sig bevidst, at dansk lovgiv-ning i høj grad er knyttet til kristendommen. som historisk underbyggende eksempel nævner hun, at strafferetsdelen af danske lov fra 1683 er bygget op efter de ti bud. lovgivningen er gældende den dag i dag undtagen de dele, der eksplicit er ophævet.

”Bibelen har været med til at forme dan-marks kultur og vores opfattelse af verden gen-nem 1000 år. Bibelen er en rød tråd i den måde, jeg opfatter samfundet på, og den har i høj grad formet mit syn på tilværelsen”, siger hun.

Hun har altid opfattet sit livssyn som lyst. som datter af medlem af europa-Parlamentet,

margrete auken, der også er præst, og professor erik a. Nielsen fik hun en tryg opvækst med masser af diskussioner om alt mellem himmel og jord.

men så mødte hun et menneske med andre erfaringer. Hendes mand sloges som ung med depressioner og havde dertil mistet sin søster tidligt i livet.

Mod lyset”Jeg vil citere steen Jørgensen fra sort sol, der siger, at der findes to slags interessante menne-sker. dem, der kommer fra lyset, og går mod mørket, og dem, der kommer fra mørket, og går mod lyset.

Jeg har et lyst sind og har også på mange må-der haft en let tilværelse. for min mand har det været anderledes. Han har bevæget sig fra mør-ket mod lyset. men i de senere år har vi kunnet gå vejen sammen, og det har været meget smukt og lærerigt for mig. Jeg har erfaret en helt anden dimension af tilværelsen, som har gjort mig til en stærkere person og måske også en dygtigere politiker. man får flere nuancer med, og man får et andet gehør for andre mennesker, når man har været i berøring med tilværelsens svære si-der.”

Min salme”Jeg er vokset op med Grundtvigs salmer, som jeg holder meget af. Men Kingos ”Sorrig og glæde, de vandre til hobe” er en af de salmer, der har betydet mest for mig.”

Mit bibelvers”En gang, jeg var meget ked af det og havde det svært, satte jeg mig ind i Jesus-kirken i Valby. På væggen står der: ”Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke!” (Lukas-evangeliet kapitel 11, vers 35). Det var da klar besked at få. Når der nu var så meget skønt i tilværel-sen, skulle man ikke sidde og lade mørket fylde det hele.”

FoTo: Claus Bjørn Larsen


Byggepladserne er ofte farlige. De unge mænd arbejder højt oppe i luften i 50 graders varme. Alvor-lige skader og dødsulykker er ikke ualmindelige. FOTO: UBS

De arbejder 17 timer om dagen under kummerlige forhold for sølle 30 kroner. Nogle af dem udnyttes så groft, at de bukker under og tager deres eget liv

Migrantarbejdere begår selvmord på stribe i KuwaitAf Synne Garff

Sådan ser en dødsannonce ud i Kuwait. Ofte får migranter blot et par linjer i den lokale avis, og selvmord kamoufleres gerne som ulykker.

Migrantarbejdere i Kuwait. FoTo: UBS


En asiatisk mand slugte et glas med piller, en nepalesisk pige hængte sig, en indisk barber spiste giftige kemikalier, mens en

arbejder kastede sig ud fra 7. sal i en bygning un-der opførelse i Hawalli.

det er virkeligheden i dagens kuwait. ikke desto mindre beskriver aviserne ofte arbejder-nes selvmord i ganske få vendinger, og ofrenes navne og nationalitet nævnes sjældent. rappor-terne, hvis de overhovedet trykkes, er næsten altid gemt væk på de mindst læste sider, og ofte antydes det, at årsagen til selvmord var ofrets psykiske ustabilitet og ikke det misbrug, han el-ler hun havde været udsat for.

ArbejdsmagnetUdlændinge strømmer til kuwait. i det hele ta-get oplever mellemøsten en sand invasion af un-ge mennesker fra indien, Pakistan, Nepal, etio-pien, Bangladesh, filippinerne og sri lanka, der kommer fra fattige kår og søger lykken. men

mange aner ikke, at de kommer til at tilhøre den laveste del af hierarkiet.

mændene knokler på byggepladser og i indu-striområder, til tider i farlige højder uden at være beskyttet af kuwaits love. ved ankomsten til kuwait inddrages deres pas af arbejdsgiveren, som ofte truer dem med at komme i fængsel, hvis ikke de makker ret. de fleste af dem er analfabeter, og lønningerne er lave.

de bor i arbejdslejre og transporteres hver dag hen til farlige byggepladser, hvor de arbej-der i temperaturer, der undertiden kommer op på 50 grader celsius. sidst på dagen kører arbej-derne retur til store overfyldte lejre, med trang indkvartering, normalt i udkanten af byerne. ef-ter en kort nattesøvn begynder de forfra. med mindre de bukker under for presset.

Kilder: Kuwait times, Arab Times, Bibelselskabet i Kuwait, UBS-arkiv, rapport samt artikler fra Hrayr Jebejian, Gene-ralsekretær i Bibelselskabet i Golfen.

Kuwait har en befolkning på omkring 2.600.000. Mere end hver anden i landet er udlæn-ding. Nogle bor i arbejdslejre som disse. FOTO: UBS

Arbejdslejren Sonapor.

Sådan kan du hjælpe: læS bagSiden µ µ µ


Andra Pradesh-regionen i indien er præ-get af dyb fattigdom. de fleste lever un-der fattigdomsgrænsen, mange børn er

underernæret, og voksne rejser væk i håbet om at få arbejde og sende penge hjem. det var de grelle livsbetingelser, der fik sara til at forlade sin mand og to små børn og rejse til Bahrain. Her lykkedes det hende at blive hushjælp.

som så mange andre unge kvinder måtte hun gøre rent, vaske tøj og holde hus det meste af dagen for sin lave løn, uden rettigheder, med frygt for at passet blev inddraget og trusler om, at hun kunne ryge i fængsel uden en krone på lommen.

Arbejde i døgndriftde fleste piger i hendes situation arbejder i gen-nemsnit 16-17 timer om dagen døgnet rundt, specielt hvis der er babyer i familien. som hus-hjælp sover man typisk i vaskerummet, på en madras på gulvet, i køkkenet eller på balkonen. og har sjældent fri. sara stod sine lidelser igen-nem for børnenes skyld. lige indtil hun begynd-te at blive chikaneret af en mand.

den lille kvinde sidder sammen med 30-40 andre kvinder i fængslet. det er torsdag og be-søgsdag for de frivillige fra Bibelselskabet i Bah-rain. kirken og Bibelselskabet i golfen har opnå-et en særlig tilladelse fra myndighederne til at besøge kristne indsatte regelmæssigt og indgyde dem håb.

Bibelen i spilder bliver sunget salmer, læst højt fra Bibelen, lyttet til dagens budskab og diskuteret flittigt i mindre grupper. de frivillige er uddannet i story telling, hvilket indebærer, at de genfortæller en historie fra Bibelen, diskuterer dens betydning, hvorefter historien bliver genfortalt. de indsatte opdager på den måde historiernes rigdom og inddrager deres egne erfaringerne i diskussio-nerne.

sara lytter, men blander sig aldrig. Hun er indadvendt, en kvinde først i 40’erne, der har været fængslet i fem år. i perioder har hun væ-ret indlagt på hospitalet med svære depressio-ner. ingen af de frivillige kender detaljerne om-kring saras dom. de ved dog, at der nemt kan

gå 15 år, før hun ser sine børn igen. Hun har for-talt, at hun blev chikaneret af en mand, og at hun endte med at sætte sig til modværge. det var i dette håndgemæng, at manden blev hårdt såret. Han kunne faktisk lige så godt have været død.

Lyset i lydensara kan hverken læse eller skrive, hun taler sit hjemlands dialekt, men kan kun meget lidt ara-bisk og engelsk. i to år har hun altså stille lyttet til Bibelen uden at forstå et ord. Hun har vel kunnet fornemme, at der her var mennesker, som behandlede hende med en respekt, som hun aldrig havde oplevet før.

Pludselig sker der noget. en af de frivillige har medbragt en megavoice-bibel, så sara kan lytte til Bibelens ord på sit eget sprog. for første gang lyser det lukkede ansigt op. ordene har fået be-tydning. og sara har fået noget at gribe fat i, mens hun venter på at vende hjem til sin familie i indien.

(Navnet sara er opdigtet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. arbejdet med de fængs-lede kvinder i Bahrain sker i al diskretion).

Lyden af håb bag tremmer

Sara drømte om et bedre liv for sin familie og rejste til Bahrain for at blive hushjælp. Men drømmen endte brat

Af Synne Garff, projektchef og

international koordinator [email protected]

Kilder: Interview med Bibelselskabet i Bahrain og Hrayr Jebejian, Generalsekretær i Bibelselskabet i Golfen samt artikler fra Human Rights Watch.

udsatte migranter som Sara har brug for din hjælpVi vil nu hjælpe udsatte migranter i Kuwait

➊ Analfabeter får essentiel viden om hygiejne, penge, budgettering, familieplanlægning og andre væsentlige overlevelsestips. Lektionerne kædes sammen med opbyggelige ord fra Bibelen.

➋ Bibelselskabet i Kuwait samarbejder med de arabisktalende kirker i landet. Her vil præster og kirkeledere blive uddannet gennem seminarer, der fokuserer på undervisning i bibelsk materiale.

Kommer der flere midler ind, end der skal bruges til dette projekt, vil de blive brugt, hvor behovet er størst.

BasraIRAK

OMAN

IRANDENPERSISKEGOLF

FORENEDEARABISKEEMIRATER

QATAR

SAUDI-ARABIEN

Riyadh Doha Dubai

BAHRAIN

KUWAIT


Kvindelige mi-granter i mel-lemøsten arbej-

der ofte som hushjælp i private hjem. der er i løbet af de senere år rapporteret mange al-vorlige sager om vold-tægt og sexchikane i golfen. forholdene er blevet sammenlignet med slaveri. de unge kvinder trues med vold og begrænsning af deres bevægelsesfri-hed, hvis ikke de mak-ker ret. men det bliver ikke kun ved truslerne.

Prygl, forbrændin-ger fra kogende kaffe, brækkede ribben, ar og blå mærker er en kendsgerning og fører ulykkeligvis til selv-mord blandt kvinder-ne. alligevel lægges der stort set aldrig sag an mod arbejdsgivere eller agenturer. et en-kelt agentur blev dog suspenderet i libanon efter et særligt brutalt overfald, men først da den srilankalske am-bassadør havde klaget.

i efteråret 2012 gik en række menneske-rettighedsorganisatio-ner i kuwait sammen om en kampagne, der skulle gøre forholdene bedre for migrantkvin-der ansat som hus-hjælp.

Denne unge kvinde er langt væk hjemmefra og en blandt millioner af migrantskæbner. Fotografen Jamal Alayoubi fangede hendes alvorlige blik i den fattigste del af Kuwait City. Man regner med, at mere end 660.000 migranter arbej-der som hushjælp i Kuwait. FoTo: Flickr.

Slaver i Mellem-østen

Kilder: Human Rights Watch og Hrayr Jebejian, Generalsekretær i Bibel- selskabet i Golfen.

Sådan kan du hjælpe: læS bagSiden

µ µ µ

558 sider i Kun Kr. 299,95 BiBelselsKaBet i www.BiBelselsKaBet.dK i telefon 3393 7744

Bestil den og andre Bøger – Brug Kuponen midt i Bladet

sproget er nytteKsten erstor

BudsKaBet er det samme


Hvordan ville du selv lave en nudansk udgave af missions-befalingen? Skal der være en langhåret Moses med for, at der er tale om en bibelfilm? Hvad er forskellen på at tegne Thor og Jesus?

alt det og meget mere kan du være med til at diskutere, når Bi-belselskabet i samarbejde med sil-keborg Højskole i en hel uge åbner dørene for en samtale om Bibelen set fra alle vinkler. Bibelen – mere end en bog er en uges fokus på Bi-belen som fortællingen om men-neske og gud, om sprog, kunst, poesi, skønhed og gru. Her får man fore-drag, koncert, teater og workshops sam-men med landets førende formidle-re af Bibelen og dens verden i en klassisk højsko-leoplevelse med samtale, musik og godt samvær med andre, der også in-teresserer sig for Bi-belens uendelige facet-ter.

Tag en uge rundt i Bibelen

Bibelselskabet og Silkeborg Højskole samler kræfterne i spændende højskoleophold

Den verdensberømte tegner Peter Madsen er manden bag nyklassi-keren Menneskesønnen, som er solgt i langt over 120.000 eksemplarer. På højskoleopholdet kan du høre foredrag med Peter Madsen: Hvor-dan tegner man det, som ingen har set? Illustration: Jesus’ fristelse fra Menneskesønnen.

Sådan kommer du medHøjskoleopholdet finder sted 23.-29. juni 2013 på Silkeborg Højskole

Blandt gæstelærerne er Lisbeth Smedegaard Andersen Kirsten Nielsen Morten Thomsen Højsgaard Peter Madsen Erik A. Nielsen og Malene Bjerre.

Få flere oplysninger eller tilmeld dig på www.silkeborghojskole.dk

Vindere af bibelquizzen i ‘Bibelen og verden’ oktobernummeret:

Viggo Jørgensen Grethe Levring Øer Tina Bak Vibeke Schmidt Elisabeth Hejbøl

Svar➊ Lyset Første Mosebog kapitel 1, vers 3

➋ Arken Første Mosebog kapitel 6, vers 14

➌ Abraham, Isak og Jakob Anden Mosebog kapitel 2, vers 24

➍ Hans mor lagde ham i en sivkurv og satte den ud i sivene ved Nilens bred. Anden Mosebog kapitel 2, vers 1-6

➎ 150 salmer➏ Jonas Jonas Bog kapitel 2

➐ Tre dage Jonas Bog kapitel 2, vers 1

➑ Han var tømrer Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 55

➒ I templet Lukasevangeliet kapitel 2, vers 41-50

➓ Jesus’ disciple Lukasevangeliet kapitel 6, vers 1-2

Bibelquiz

Bibelquizzen står i dette nummer på side 20.

Silkeborg Højskole byder på smuk natur til ro og bevægelse.

”Bibelen har

mere end nogen anden bog påvirket kulturen, sproget, identitets-

dannelsen og kunsten. at Bibelselskabet sammen med Silkeborg Højskole nu giver

mulighed for at fordybe sig i alle disse aspekter gennem dialog i den danske højskoletradition,

ligger i naturlig forlængelse af vores formål, at gøre Bibelen levende og nærværende

for mennesker.”

GeNerALSeKreTær MorTeN THoMSeN HøjSGAArD


De fleste har sikkert på et eller andet tids-punkt i skolen hørt et ”her skal du ikke tro – her skal du vide!” måske ikke særlig

pædagogisk og motiverende, men meningen er klar. svaret på ”hvad er 2+2” er ikke: ”jeg tror, det er 4, afhængigt af en mulig synergieffekt.” svaret er og bliver: ”4.” verden ville selvfølge-

lig se meget mere enkel ud, hvis alle spørgsmål kunne besvares på den må-de. det kan de ikke. men viden kom-mer man langt med – også når det

gælder tro.

Hvad skal folkeskolen?kristendomskundskab indeholder fire centrale

områder, som eleverne skal vide noget om:· livsfilosofi og etik· Bibelske fortællinger· kristendommen og dens udtryk i historisk og

nutidig sammenhæng· ikke-kristne religioner og livsopfattelser.

kristendomskundskab er et af folke-skolens store fag. det er et prøvefag

og et af de få fag, eleverne har på alle klassetrin. få timer spredt over mange år.

Undervisningen i faget skal arbejde inden for den referenceramme, som lovgivningen sætter, og det stiller blandt andet krav om, at undervis-ningen ikke er forkyndende. det er ikke menin-gen, at eleverne skal lære at tro, men at de skal lære om tro. det er en vigtig pointe, når debatten raser om fagets placering, og nogle tror, at der ri-siko for, at kirken indtager folkeskolen, mens an-dre mener, at indholdet i lærebøgerne ikke re-spekterer en given bibeltolkning.

Vi har noget at tilbydei Bibelselskabet blev det for nogle år siden vedta-get, at det skal være et kerneområde at udvikle og producere undervisningsmateriale af høj kva-litet til folkeskolen. man kan vel næsten sige, at hvis ikke Bibelselskabet skulle have spidskompe-tence inden for viden om de bibelske fortællinger og kristendom, så stod det galt til. i forvejen udgi-ver Bibelselskabet de mest anvendte materialer til konfirmander og mini-konfirmander, så viden om pædagogisk metode og hvordan man kan for-midle stof om tro til unge er til stede. samtidig har forlaget ansat fagpersonale med dyb viden om undervisning til netop folkeskolen.

den bedste måde at finde ud af, om en sats-ning lykkedes er at få de professionelle brugeres vurdering. Hvordan anmelder fagfolk og bran-

chen materialerne, og hvordan bliver de modtaget på fagmesser og ude på

skolerne?

AnmelderroserBibelselskabets skolesatsning har båret

frugt. læs blot et udpluk af anmeldelserne her på siderne. foreningen for Boghaand-

Af Morten Predstrup, salgs- & marketingchef

I skolen skal du ikke tro – du skal vide!Kristendomsundervisningen i folkeskolen er kundskabsformidlende og må ikke være forkyndende. Det stiller særlige krav til undervisningsmaterialerne. Bibelselskabets skolesatsning har taget denne udfordring op,

og det har i høj grad båret frugt


Kristendomsundervisningen i folkeskolen har ifølge Folkeskole-loven til formål, ”at eleverne op-når kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkel-te menneske og dets forhold til andre. Fagets centrale kund-skabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.” I de ældste klasser skal andre trosret-ninger end den evangelisk-lu-therske kristendom inddrages i undervisningen.

I skolen skal du ikke tro – du skal vide!

værk fremhævede i 2012 Skolebibelen som et eksempel på godt boghåndværk i kategorien skolebøger. den danske forlæggerforening til-delte Bibelselskabets undervisningskonsulent sidsel leth svensson sit jubilæumslegat for hendes store arbejde med at få gjort Bibelsel-skabets produkter kendte og benyttet i skole-sektoren. Nye bøger med kirkehistorie og bi-beltegneserier høster også stor anerkendelse.

Ingen roser uden tornetidens mantra fra politisk hold hedder ’digital udvikling’. det er her, fremtidens satsning lig-ger. men det koster. og Bibelselskabet er ikke en kæmpestor organisation. midlerne til ud-vikling, produktion og markedsføring er be-grænsede. samtidig er der et paradoks: kri-stendom er som nævnt et af de store fag set over et helt skoleliv. timeantallet pr. år er dog begrænset, og det betyder at mange skoler ik-ke prioriterer indkøb af gode, gedigne under-visningsbøger til faget. andre fag har ganske enkelt mere magt, og der findes faktisk skoler, der ikke engang har råd til at indkøbe et klas-sesæt af Skolebibelen, mens andre har været så heldige at få den finansieret af velvillige givere eller den lokale kirke. så fremtidsudsigterne for Bibelselskabets skolesatsning ser gode ud i forhold til det behov, der er i skoleverden. Ud-fordringerne er ikke at finde de rigtige, gode løsninger, men i højere grad at finde ressour-cerne til, at de skal blive virkelighed.

Undervisningskonsulent Sidsel Leth Svensson modtog i december 2012 Forlægger-foreningens Jubilæumslegat for sit store arbejde med at bringe Bibelselskabets skole-bøger ud over rampen.

Den røde tråd i kristendommens historie”Bogen anbefales utvetydigt, da den med sig bærer klar formidling af et af de væsentligste punkter for kulturfaget kristendomskundskab”. Folkeskolen.

Den røde tråd i Bibelen”Og her er virkelig noget at komme efter. Det er selvfølgelig indlysende ud fra teksterne at lægge op til dis-kussion og debat. Temaerne gør det også muligt at gå fra Bibelens tekster og relatere dem til det eksi-stentielle i tilværelsen, selv om te-matikkerne mestendels holder sig inden for Bibelens rammer”. EMU/ Skolebiblioteket.

Ægte japanske, actionprægede tegneserier i høj kvalitet.”Her er action og drama, inderlig-hed og provokation, tro, håb og kærlighed, og det hele er formidlet i et sprog, de unge kan forstå og forholde sig til. Billederne er auten-tiske i deres stil, og kvaliteten lever fuldt ud op til manga-genren”.

Folkeskolen.

SkolebibelenSkolebibelen modtog i foråret 2012 anerkendelse af Foreningen for godt Boghaandværk. Anmelderne er også begejstrede: ”...et glimren-de, betydeligt og næsten uund-værligt værk til skolens ældste klassetrin”. Religionslæreren.


”Ja, jeg tror på Gud”

Hvem skulle nu have troet det? at sort-klædte, karseklippede, tatoverede ma-chomænd fra det danske rap- og rock-

miljø ville føle trang til at stille op til interview i medierne og tale om deres personlige tro, livet efter døden og næstekærlighed og dertil gøre gud til hovedperson i flere af deres tekster.

ikke desto mindre er det tilfældet, når det gælder i alt fald tre populære mandlige musike-re fra den danske musikscene og en enkelt kvin-de: simon kvamm, der er sanger og sangskriver i rockbandet Nephew, rapperen og forfatteren Jokeren, der har det borgerlige navn Jesper dahl, rapperen liam o’Connor, bedre kendt un-der navnet l.o.C. og sangerinden aura dione, der er døbt maria louise Joensen.

Åh Gud37-årige simon kvamm vakte allerede i 2009 en vis opmærksomhed, da han omskrev grundtvigs ”Nyaars-morgen” til en fire minutters rocksang efter inspiration fra sin onkel, knud Nyboe ras-mussen, der er præst i skive.

På Nephews seneste album ”Hjertestarter” fra efteråret 2012 er han endnu mere åben i sin bekendelse til kristendommen med nummeret ”åh gud. Jeg håber, du holder øje med mig”. for som han siger i et interview med musikbladet gaffa:

”Jeg har ikke lyst til det, der skal ske, når jeg bliver gammel, og jeg håber, at der er nogen, ef-ter jeg ender i kisten”.

Jokeren, der er 39 år, fortæller til kristeligt dagblad, at han begyndte at bede til gud i for-bindelse med en skilsmisse.

”Jeg ved med sikkerhed, at gud holder hån-den over mig. ellers ville jeg ikke være her. Jeg skal være i permanent kontakt med det gud-dommelige”, siger Jokeren, der blandt andet har omskrevet fadervor til ”Bøn fra en player” og i 2012 var på besøg hos et hold konfirmander.

28-årige aura dione, der i 2012 vandt prisen som årets danske kvindelige kunstner og årets danske hit med sangen ”geronimo”, udtaler sig også gerne om sin tro og siger til ritzau, at hun allerede som barn syntes, at michael Jackson var lige så fed som Jesus.

Katolsk i skaldenl.o.C., 34, der har en irsk far og er opdraget ka-tolsk, har rappet sig igennem en række tekster af selvbiografisk tilsnit om alkohol, stoffer og kvinder i et hårdt og kontant gadeslangsdansk. men der er også blevet plads til gud. Han er, som han siger til Berlingske, ”godt katolsk oppe i skalden” og optaget af blandt andet anger og skyld.

”Hvis ikke jeg havde anger, ville jeg ikke være

Rap- og rock-musikere taler og synger om Gud og kristendom som aldrig før. Et tabu er blevet brudt, mener eksperterAf Anna-Lise Bjerager

”religionen har betydet meget for mig. Det har gjort mig til et mere seriøst menneske. jeg har en stærk fornemmelse for, hvad jeg synes, der er ”rigtigt” og ”forkert”, som helt sikkert kommer af, at jeg har prøvet at fordybe mig.”L.O.C., LIAM O’CONNOR BERLINGSKE 16. SEPTEMBER 2012

Sangerinden Aura har færøske rødder, men også spansk, fransk og dansk blod i årerne.

L.O.C. donerede sidste år overskud-det fra sit album ”Prestige, Paranoia, Persona” Vol. 2 til røde Kors.


klog på, hvem jeg er. angeren er mere end bare at være bagklog. det handler om at lære af sine fejl”, siger l.o.C., der sidste år blev idømt en voldsdom.

Det sidste tabuPeter lüchau, der er religionsforsker og ph.d. i en kortlægning af civilreligion i danmark, er ik-ke så overrasket over, at de danske musikere be-kender sig så uforbeholdent til kristendommen.

”man kan vel sige, at troen på gud har været det sidste tabu, vi havde tilbage. i 1970’erne og 80’erne kunne man ikke tale åbent om tro uden at blive anset for at være tosset. man kunne må-ske nok tale om østlige religioner, men kristen-dommen var helt udelukket.

Ny åbenhed”men op gennem 90’erne og 00’erne kom religi-on på dagsordenen igen. i dag tænker vi mere helhedsorienteret og følelsesmæssigt og ikke udelukkende rationelt. det har at gøre med tids-ånden, finanskrisen, miljøkatastrofer og en mas-se andre faktorer, siger Peter lüchau, der samti-dig pointerer, at mennesker til alle tider har væ-ret religiøse.

”i alle kulturer og tidsperioder, som vi nogen-sinde har studeret, har der været religiøsitet. danmark har formentlig bare været det land i

verden, hvor befolkningen har været mindst til-bøjelig til at give udtryk for deres religiøsitet. det har ændret sig, og der er kommet en ny åbenhed over for at tale religion i det offentlige rum.”

Islam er kommetteolog og journalist kåre gade, der også er mu-siker, hæfter sig ved, at religion er blevet en kul-turel identitetsmarkør i takt med, at islam og an-dre religioner er kommet til danmark.

”før var alle døbt og konfirmeret. Nu er der pludselig nogle danske medborgere, der ikke er det, og så bliver man nødt til at forholde sig til sin tro på en mere personlig måde”, siger kåre gade, der hæfter sig ved, at simon kvamm er rundet af en grundtvigsk tradition, og at l.o.C. har en irsk-katolsk far.

Grund til glæde”deres rødder har i en vis forstand overvintret i dem. Nu vil de gerne vedkende sig disse rødder, og det vil de gerne gøre offentligt. især rapmiljø-et identificeres ofte med sex og stoffer og er nor-malt meget langt væk fra kristendom og kirke. Hvis man iagttager dette her fra en folkekirkelig vinkel, synes jeg i høj grad man skal glæde sig over, at den berøringsangst, der har været tidli-gere, er forsvundet”, siger han.

Simon Kvamm har skrevet nummeret ”Søndagsbange” om dødsangst.

Jokeren udgav sidste år bogen ”Det er bare ord”, der blandt andet handler om livets store spørgsmål.

”Det, jeg har haft behov for at sige, og som folk er så bange for at sige, er ja, jeg tror på Gud. og det er da en overvindelse at sige, for hver gang jeg siger det, er det som at sætte sig selv ud på en planke, hvor man er til fare for at blive set på som en, der er lidt barnlig og uselv-stændig”. SIMon KVAMM GAFFA 2. noVEMBER 2012

”når jeg føler mig ”down and out”, så ved jeg, at jeg har min homie Gud”.joKereN KriSTeLiGT DAGBLAD 30. juNi 2012


Sidste år fik jeg den spændende udfordring at være billedkonsu-lent på en japansk kunstbibel

med europæisk kunst. Jeg fik til opga-ve at udvælge nogle danske kunstvær-ker som supplement. de 10 danske kunstnere, som kom med, har på nær én, der døde meget ung, udsmykket kirker. Undervejs i processen opdage-de jeg, at alle de danske kunstnere af-bilder eksistentielle spørgsmål gen-nem bibelske motiver, og at langt de fleste vælger scener fra det Nye testa-mente. måske fordi det er her, sjælstil-stande skildres bedst. i mit udvalg har jeg dog forsøgt at tilgodese både det

gamle og det Nye testamente ligeligt.

Billede og tekst går hånd i håndHvert billede fortæller sin historie og er ledsaget af et bibelcitat fra 1992- oversættelsen. det er billederne, der underbygges af teksterne – ikke tek-sterne, der illustreres af billederne. og det er væsentligt! således er kunstbi-belen en nutidig og værdig afløser for dorés billedbibel.

Knipsende japanere kristendommen er en minoritetsreli-gion i Japan, hvor de fleste er mere el-ler mindre shintoister eller buddhister.

Kunstbibelen er et scoopAf Anne-Mette Gravgaard

Nu er der mulighed for at blive ført elegant gennem Det Gamle og Det Nye Testamente

Guds fysiske aftryk i verden: Mandylion – Kristi ansigt, Peter Brandes 2003 i Davids Kirke i København.

Skabelsens mysterium: Hvorfor der er noget og ikke intet: Skabelsen. Første dag, Maja Lisa Engelhardt, glasmosaik i Sankt Lioba Kloster på Frederiksberg 2010.

< Håbet om at der er noget mere end vores liv hér og nu. Opstandelsen, Carl Bloch 1873 i Frederiksborgs Bede-kammer/ 1872 i Sankt Jakobs Kirke i København.

> Lidelsen ved ikke at blive anerkendt, som den vi er: Bebudelse – bespottelse, Anders Kirkegaard 1972-74 Vejle Kunstmuseum.

Marc Chagall. Højsangen II. Højsangen III. Højsangen IV. Højsangen V.


Kunstbibelen er et scoop

Kunstbibelen indeholder mere end 300 kunstværker fra middelalderen til i dag. Alle bibeltekster er fra den autoriserede oversættelse (1992). Bogen er blevet til under redaktion af Lene Trap-Lind og med kunsthistoriker og sognepræst Anne-Mette Gravgaard som billedredaktør for den danske kunst.

Man får alle de gode historier og væsentlige momenter i Bibelen blot ved at kigge billeder, og de korte bibelcitater giver nøglen til det, man ikke umiddelbart forstår. Ganske uforvaren-de listes man igennem både Det Gamle og Det Nye Testamen-te og underlægger sig samtidig verdenskunsten. Billedredak-tøren bruger den som andagtsbog med et nyt opslag hver dag.

kun ganske få bekender sig til en person-lig gud, og derfor er der ikke mange i Ja-pan, der kender det kristne billedsprog. til gengæld er japanerne flittige turister i europa. der blitzes ikke bare ved berøm-te mindesmærker; også på louvre, i va-tikanet og på alle de andre store kunst-museer møder man fotograferende ja-panske turister. Bogen blev oprindeligt fremstillet til alle disse japanere på be-søg i en fremmed kultur, men vi moder-ne danskere har sandelig også behov for den. for hvor mange bibelske motiver kender vi, når det kommer til stykket, bortset fra ”isaks ofring”, ”Jesu fødsel”, ”den sidste nadver” og ”korsfæstelsen”?

Drømmen om det ukomplicerede fællesskab i upersonlig kærlighed: Den store hvide flok, Joachim Skovgaard i Viborg.

Offerets mysterium – hvorfor vi altid skal gøre os fortjent til noget: Isaks ofring, Arne Haugen Sørensen 1993 i Dalbyneder Kirke.

Marc Chagall. Højsangen II. Højsangen III. Højsangen IV. Højsangen V.

”kunstbibelen fra Bibelsel-skabet er appetitlig ... Man kommer vældig godt rundt i den bibelske fortælling, og det er en glimrende idé at præsentere overkommelige tekstbidder for læseren på en overskuelig og imøde-kommende facon.”DoRIS oT TESEn, KRISTELIGT DAGBLAD

Støt os fastSå kan vi hjælpe flere.Udfyld vedlagte folder. Du bestemmer selv, hvor meget du betaler og hvor ofte.TAK FOR ENHVER STØTTE!

Reg. nr. 3001 · kontonummer 9 00 04 88 mærket “bV1 2013”giro 9 00 04 88www.bibelselskabet.dkSkattefradrag: Du får automatisk skattefradrag for dine bidrag til Bibelselskabet – men kun hvis vi kender dit CPR-nummer. Det maksimale fradrag for 2013 er 14.500 kr.

Ring til os på 33 12 78 35.

Den svære Bibelquiz

➊Hvilket bibelsk personnavn spiller på ordene ”trukket op af vandet”?

➋var samuel en af israels konger?

➌Hvad hed kong davids hjemby?

➍livjatan er et af dyrene, som nævnes i Bibelen. men hvor levede dyret? i ørkenen, i havet eller i bjergene?

➎Har david skrevet hele salmernes Bog?

➏Hvilket evangelium begynder på denne måde: ”eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, …”?

➐Hvilken by ligger nærmest Jerusalem – Betlehem eller Nazaret?

➑”at vende den anden kind til”, ”øje for øje og tand for tand”, ”alt har sin tid”, ”at gå på den brede og den smalle vej”, er alle begreber fra Bibelen, men hvilket af dem findes ikke i Jesus’ Bjergprædiken?

➒Herodes, kajfas, Pilatus og Judas. Hvilke to af disse fire blev venner, mens de arbejdede på anklagerne mod Jesus?

➓der er nævnt tre jordskælv i det Nye testa-mente. de to første er henholdsvis, da Jesus blev korsfæstet (matthæusevangeliet kapitel 27, vers 51-54) og da Jesus opstod fra de dø-de (matthæusevangeliet kapitel 28, vers 2). Hvad er det tredje jordskælv?

Hvor godt kender du Bibelen?

deR eR bRug foR medmenneSkelighed

send svaret til bibelquiz@bibel selskabet.dk og deltag i konkurrencen om fem gavekort à 300 kr. til Bibelsel-skabets Bogcenter. Præmien udtrækkes 1. maj 2013. vinderne får direkte besked, og navnene offentliggøres i Bibelselskabets nyhedsbrev.

hjælp udSatte migRanteR i golfen

Frederiksborggade 50 1360 Kbh. KTlf. 33 12 78 [email protected]. bibelselskabet.dk

Frederiksborggade 50 • 1360 København KTlf. 33 12 78 35 • Fax 33 93 21 [email protected]. bibelselskabet.dk

Frederiksborggade 50 • 1360 København KTlf. 33 12 78 35 • Fax 33 93 21 [email protected]. bibelselskabet.dk

Det D

anske BibelselskabFrederiksborggade 50+

++

0183 ++

+ 1045 K

øbenhavn KD

et Danske Bibelselskab

++

+ 10874 +

++

0893 Sjælland U

SF B

Frederiksborggade 50, 1360 København K

STØT BIBELENvia Betalingsservice

bibelen og verden - feb 2013

Documents